Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler ... - SSB

ssb.no

Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler ... - SSB

241

Stenkul fra England 21 Damp- og 4 Sejlskibe, til en Middelfragt af 14 ah.

6 d pr. Ton.

Ved Importen til hele Spanien ankom 431 313 mtr. Tons Varer med

spanske og 1 955 231 mtr. Tons med udenlandske Fartøjer, modsvarende

henholdsvis 18,08 og 81,92 0.

Ved Exporten af Vin, Olie og Frugter til Norge, Sverige, Danmark,

tydske og russiske Østersøhavne er anvendt 12 Dampskibe, til en Middelfragt

af 37 sh. 6 d pr. Ton og 10 96, med Frugter til England 24 Dampskibe,

til en Middelfragt af 2 sh. pr. Kasse Oranger, med Vin til Frankrige

10 Dampskibe, til en Middelfragt af 15 fres., og til Sydamerika 5 Seilskibe,

til en Middelfragt af 25 frcs. pr. Pibe.

Fragttypen for Salt fra Torrevieja og Almeria til de svenske Østersøhavne

var 25 Ore pr. Kub.fod og til Norge Kr. 1,20 pr. Td.

Ved Exporten fra hele Spanien udskibedes 884 224 m. Tons Varer

under spansk og 5 423 621 m. Tons under fremmed Flag, modsvarende henholdsvis

14,02 og 85,98 0.

Da Iløsten slog feil i en Del af Riget, især i de sydlige Provindser,

blev Kornindførselen usædvanlig stor; men uagtet de Tab for Landet, som

herved foraarsagedes, har dog den almindelige Velstand fremdeles været i

stadigt Tiltagende, ligesom ogsaa Forbruget af udenlandske Produkter.

Ligeledes har ved Exporten af Landets Frembringelser den samme Livlighed

yttret sig, og opnaaedes for de vigtigste af disse højere Priser end

under de næst foregaaende Aar.

Paa samme Maade er Skibsfarten med Udlandet tiltaget Aar for Aar

trods alle de Ulemper, som opstaa ved den store Strenghed, hvormed Toldforordningens

Bestemmelser fortolkes i Toldkamrene ifølge General-Told-

Direktionens Anvisning.

Da Norges Handelsflaade endnu væsentligst bestaar af Seilskibe, og

disse ved Transport af næsten alleslags Varer fortrænges af Dampskibene,

saa at selv Malmtransporten nu saagodtsom udelukkende foregaar med saadanne,

har den ikke kunnet konkurrere i Fragtfarten uden ved Transport

af Trælast, Salt, Mattehalm og lignende Varer. Derimod have de forenede

Rigers Dampskibe fortrinsvis fundet Engagement ved den Anseelse, de nyde.

En forøget Import af norske Produkter er at forvente, dersom ved IndfOrselen

til Spanien de lavere Toldafgifter ifølge Tarifens 2den Kolumne

fremdeles komme til at beregnes, og saafremt endnu nogen Tid hengaar,

inden den samme Fordel tilstaaes de konkurrerende Nationer.

Fra norske Fartøjer er i Distriktets Havne kun anmeldt 5 Rømningstilfælde

af Matroser, hvorved det ikke lykkedes at paagribe Desertørerne.

Af Sømandsanvisninger paa Norge udstedtes under Aar 1882 8 for 736 Kr.

Vexelkurserne i Barcelona have i forrige Aar varieret mellem 47,95

pence i Januar og 47,20 pence i Septbr., 3 M. Dato paa London, og frcs.

4,97 i Januar og 4,90 i Septbr., 8 D. Sigt paa Paris, for 5 Pesetas og noteres

for nærværende 47,35 pence paa London og frcs. 4,921/2 paa Paris.

Diskontoen var 4-5 (bo pro anno.

Konsulatoppebørselen for Læsteafgift i Barcelona Distrikt udgjorde :

Ved Hovedstationen

Af norske Fartøjer. . P.tas 2 348,95

svenske — 1 158,65

3 507,60

Lateris P.tas 3 507,60

16


242

Ved Vicekonsulsstationerne

Transport P.tas 3 507,60

Af norske Fartoier . P.tas 8 063,05

- svenske — — 3 586,25

11 649,30

hvoraf Konsulsfondet er godtgjort Kr. 6 584,42.

P.tas 15 156,90

Sundhedstilstanden har været og er fremdeles fuldkommen tilfredsstillende

i hele Landet.

R o m

Aarsberetning dateret 13de Mai 1883.

De fra de forenede Rigers Konsuler i Italien modtagne Aarsberetninger

udvise, at der i 1882 ankom til italienske Havne 221 norske Fartøjer dr.

97 066 Tons og 109 svenske Fartøjer dr. 45 246 Tons, tilsammen 330 Far-

Wier dr. 142 312 Tons. Da der i Aaret forud ankom 207 norske Fartøier

dr. 84 534 Tons og 100 svenske Fartøjer dr. 37 102 Tons, eller tilsammen

307 Fartøier dr. 121 636 Tons, er følgelig de forenede Rigers Skibsfart

paa Italien under det forløbne Aar tiltaget med 14 norske Fartøjer dr.

12 532 Tons og 9 svenske Fartøier dr. 8 144 Tons, eller tilsammen 23

Fartøjer dr. 20 676 Tons. Til Messinas og Cagliaris Distrikter ankom i

det forløbne Aar 33 og 11 Fartøjer mere end i det foregaaende, hvorimod

til Neapels og Genuas Distrikter ankom 16 og 3 Fartøjer mindre end i

1881. Med Undtagelse af Cagliaris Distrikt, hvortil i det forløbne Aar

ankom 39 svenske og 27 norske Fartøier, har i samtlige Distrikter Antallet

af norske Fartøjer været det overveiende.

Indførselen af Fisk fra Norge til de italienske Havne bel0b sig i 1881

til 405 744 Voger og var da betydelig mindre end det foregaaende Aar;

men i det afvigte Aar har den igjen tiltaget og gik da op til 508 201

Voger; Forøgelsen falder fornemlig paa Genuas og Venedigs Distrikter,

hvorimod Indførselen til Neapels og Messinas Distrikter er aftaget. I Genuas

Distrikt er noteret for Stokfisk 80-105 6, 110 Lire og for Klipfisk

65-70 Lire, i Livornos Distrikt for Rundfisk 90-100 A, 110 Lire, i Venedigs

Distrikt for Rundfist 80-90 Lire for gammel Vare og 102-110 Lire

for ny Vare, i Messinas Distrikt for Stokfisk 110-412 Lire, alt pr. 100

Kg. Forøvrigt er -fra Norge indført til Genuas Distrikt 413 Tdr. Tran og

329 Voger røget Sild og til Cagliaris Distrikt en Ladning Is.

Den direkte Indførsel fra Sverige har i 1882 udgjort: til Genuas Distrikt

210 Tons forarbeidet Jern, 500 Tons Smeltestykker, 2 337 Stand.

Planker, 218 Std. Bjelker og 1 500 Tdr. Tjære, til Messinas Distrikt Trælast

og Jern med et Fart0i, til Neapels Distrikt en Ladning Jern og en

Ladning Trælast og til Livornos Distrikt 1 480 Tylvter Planker og 8 000

Kg. Jern.

Af Salt udførtes i 1882 fra Cagliaris Distrikt med norske Fartøjer

15 739 886 Kg. og med svenske Fartøjer 18 927 191 Kg. og fra Trapani

med 43 norske Fartøjer dr. 18 513 Tons 27 525.000 Kg. og med 7 svenske

Fartøier dr. 2 191 Tons 3 054 000 Kg.


243

Værdien af de til Italien indførte Varer bel0b sig 1881 til 1 332 011 680

Lire og i 1882 til 1 346 380 617 Lire eller 14 368 °937 Lire mere .end i 1881.

Udførselsværdien udgjorde i 1881 1 192 322 547 Lire og i 1882 1 155 570 519

Lire eller 36 752 028 Lire mindre end i 1881. Aar 1881 overstec, Indførsels-

og Udførselsværdien de tilsvarende Værdier i 1880 med 103 475 285

og 60 895 589 Lire. Den samlede Værdi af Ind- og Udførselen gik i 1882

op til 2 501 951 136 Lire mod 2 524 334 227 Lire i 1881, altsaa 22 383 091

Lire mindre. Indførselsværdien oversteg Udførselsværdien i 1882 med

190 810 098 Lire, i 1881 med 136 206 530 Lire. Sammenlignet med det

foregaaende Aar er Indførselsværdien forøget for følgende Artikler :

Mineralier og Metaller med . 22 548 740 Lire

Kornvarer, Mel m. m. - 9 181 127 —

Bomuld - 4 172 580 --

Kolonialvarer - 3 988 591 —

Forskjellige Artikler - 3 913 077 --

Farvevarer - 3 037 372

Huder - . 1 751 365 --

Papir og Boger - 451 125 --

Summa 49 043 977 Lire

For folgende Artikler er derimod 1ndfø selsværdien, sammenlignet med

det foregaaende Aar, formindsket :

Uld og Haar med 18 694 550 Lire

Spiritus, Drikkevarer og Olier med . 15 130 326 --

Dyr og Frembringelser deraf 7 652 700 ---

Chemiske Produkter • 7 213 467 --

Sten, Lerkar, Glas, Krystaller 6 046 479

Silke 2 558 233 --

Ved og Halm • 2 552 279

Hamp, Lin og Jute 989 086 ---

Summa 60 837 120 Lire

Formindskelsen i Indførselsværdien overstiger saaledes Forøgelsen med

11 793 143 Lire.

Værdien af Udførelsen er, sammenlignet med foregaaende Aar, i 1882

forøget for:

Dyr og Frembringelser deraf med . 47 745 120 Lire

Mineralier og Metaller 4 207 428 --

Huder 1 863 680 —

Uld, Haar 1 298 010 —

Bøger 1 178 400 —

Farver og Farvestoffe 1 018 537 --

Træ og Halm 492 553 —

Kornvarer, Mel 171 909 —

Derimod er den formindsket for :

Summa 57 975 637 Lire

16*


244

Silke med 46 052 475 Lire

Spiritus, Drikkevarer og Olier med . 13 998 896

Bomuld 4 196 444

Chemiske Produkter 3 658 710

Hamp, Lin og Jute 2 765 455

Sten, Lerkar, Glas 1 002 937 —

Kolonialvarer 702 904 —

Forskjellige Artikler 627 424 —

Summa 73 005 245 Lire

Formindskelsen i Udførselsværdien overstiger saaled.es Forøgelsen med

15 029 608 Lire.

Betneffende disse Ind- og Udførselsværdier kan her særskilt fremholdes,

at Indførselen af Vin fra Udlandet er forøget med 1 381 455 Lire, medens

Udførselen deraf er formindsket med 17 651 046 Lire, at Italien uagtet sin

3 000 Km. lange Kyst skatter til Udlandet omtrent 24 Mill. aarlig for tørret,

saltet og marineret Fisk, at medens Værdien af udførte Metaller blot

er forOget med 4 200 000 Lire, er Værdisn af indførte Metaller forøget med

22 1/2 Mill., samt at Apelsiner og Citroner i forrige Aar udførtes til en formindsket

Værdi af mere end 3 Mill. Lire.

Samtlige Toldindkomster opgik i afvigte Aar til 158 872 224 Lire mod.

156 819 676 Lire i 1881, altsaa en Forøgelse af 2 052 548 Lire. Udførselstolden

indbragte i 1882 267 301 Lire mindre end i 1881 eller 5 297 500

Lire mod 5 564 801 Lire.

Den i Generalkonsulatets forrige Rapport omhandlede, til Undersøgelse

af Handelsflaadens Tilstand nedsatte Komité har endnu ikke kunnet afslutte

sin Virksomhed, og det er ikke sandsynligt, at de Forslag, som af samme

maatte være vakte, ville blive behandlede af Kamrene dette Aar.

I det afvigte Aar er den i 1881 med Frankrige indgaaede Handelstraktat

bleven godkjendt af Kamrene og en ny Handels- og Søfartstraktat

med Belgien bleven afsluttet og overleveret til Kamrenes Godkjendelse. En

ny Handelstraktat med Schweitz ligesom en Handels- og Søfartstraktat med

Tydskland er ligeledes nylig afsluttet, og er der al Anledning til at tro,

at ogsaa med England en ny Handels- og Søfartstraktat snart vil komme

istand.

I Forbindelse med Godkjendelsen af Handelstraktaten med Frankrige

besluttede Kamrene efter Forslag af vedkommende Komité bl. A., da som

Følge af Italiens heldige geografiske Beliggenhed og Landets mangfoldige

og rige Havne ingen saartsdrivende Nation kunde give det en virkelig

Reciprocitet i Henseende til Kystfart og Anløbelsen af Havne, at opfordre

Regjeringen til ikke med andre Lande at slutte Overenskomster om absolut

Reciprocitet med Hensyn til saadan Ret og blot at indvilge de Stater en

saadan, der give Italien andet passende og tilstrækkeligt Vederlag. Som

Følge heraf er i den med Belgien oprettede Handels- og Søfartstraktat

ikke nogen Bestemmelse om gjensidig Ret til Kystfart indtaget, men Ordningen

af dette Spørgsmaal forbeholdt de respektive Landes indre Lovgivning.


245

Venedig.

Aarsberetning dateret lite Juli 1883.

(Fortsættelse fra Side 126.)

I 1882 ankom til Venedig med Ladning 2 728 Fartøier dr. 742 626

Tons, hvoraf 1 883 Seilfartøier dr. 125 322 Tons og 845 Dampskibe dr.

617 304 Tons, og i Ballast ankom 106 Fartøjer dr. 34 781 Tons, hvoraf

82 Seilfartøier dr. 4 174 Tons og 24 Dampskibe dr. 30 607 Tons tilsammen

altsaa 2 834 Fartøjer dr. 777 407 Tons eller 154 Seilfartøier og '121

Damp-

skibe, tilsammen dr. 92 480 Tons, flere end i 1881.

De afgaaede Fartøiers Antal var 2 842 dr. 782 812 Tons, hvoraf 1 302

dr. 546 486 Tons med Ladning og 1 540 dr. 286 326 Tons i Ballast, eller

283 Fartøjer dr. 96 754 Tons flere end i 1881.

Af de ankomne Fartøjer vare 1 719 dr. 261 677 Tons italienske, 763

og 154 993 østerrigske, 274 og 339 862 engelske, 39 og 10 203 græske,

12 og 5 498 norske, 7 og 2 695 tydske, 13 og 477 montenegrinske, 3 og

420 danske, 2 og 1 652 franske og 2 og 365 Tons tyrkiske. Antallet af

hidkomne engelske Fartøier er i stadig Tilvoext, og siden 1875 har deres

Drægtighed betydelig oversteget alle de øvrige her repræsenterede Nationers.

Den norske Skibsfart indtager i Regelen her den 5te Plads saavel med

Hensyn til Antal som Drægtighed.

En ny regelmæssig Dampskibslinie er i Aarets Lob af det af den italienske

Regjering interventionerede Selskab „Navigazione Generale Italiana"

aabnet mellem Venedig og Dalmatien med Afgang en Gang om Ugen til

Zara, Spalato og Sebenico. Forøvrigt existerer her regelmæssige italienske

Linier til Triest, til Brindisi og Corfu, til Pirceus, Smyrna og Constantinopel

etc. Mellem Venedig, Brindisi, Alexandria, Ostindien og Kina vedligeholdes

en Linie af det engelske „Peninsular and Oriental S. N. Company" og til

Liverpool, London, Hull, Glasgow etc. Linier, tilhørende forskjellige engelske

Selskaber.

Den forøgede Livlighed i Skibsfarten har dog ikke havt til Følge nogen

betydeligere Handelsomsætning, hvilken i Almindelighed har holdt sig inden

samme Græn.dser som i 1881. Importen til Venedig i 1882 uggjorde i Vægt

6 374 930 Kv. eller 41 133 Kv. mindre end i 1881, hvorimod Udførselen

gik op til 4 220 634 Kv. eller 505 790 Kv. mere end i 1881. Slaaes begge

Summer sammen, bliver Resultatet en Forøgelse i 1882 af 464 657 Kv.; i

Værdi staar den samlede Ind- og Udførsel i 1882 5 786 880 Lire tibage

for 1881, hvilken Formindskelse tildels maa forklares ved Prisfald paa nogle

af de vigtigere Artikler som Hamp, Kaffe, Olier, Korn, Silke etc.

Omsætningen i de vigtigste Artikler i 1881 og 1882 fremgaar af følgende

Opgave :


Varernes Art.

Slagtekvæg og Kjød .

Fedevarer, Smør etc.

Ost

Huder og Skind, raa og for-

246

Indførsel. Kv. A, 100 Kg. Udførsel. Kv. 5, 100 Kg.

1882. 1881. 1882. 1881.

51 970 48 153 670 665

12 706 19 110 10 028 15 102

16 626 11 955 7 411 7 881

arbeidede . 23 434 21 222 26 008 21 581

Fisk, tørret, præpareret og fersk 74 030 58 920 54 882 62 356

Olier, vegetabilske 140 963 220 492 119 610 161 890

Petroleum 66 202 102 758 68 883 83 660

Kornvarer 1 154 702 1 031 716 1 100 597 517 265

Oliefrø 77 924 47 858 63 496 50 422

Kolonialvarer, Droguer 71 789 66 475 55 428 47 015

Spirituosa, Vine I 253 555 221 652 72 436 71 443

Frugt, tørret og frisk . 155 812 192 201 119 001 152 718

Silke, raa 2 879 2 671 2 589 2 520

Hamp 64 633 98 736 77 778 85 944

Bomuld 227 775 211 427I209 529 202 021

Uld . 9 478 10 933 9 344 9 154

Manufakturvarer . „ 36 529 38 486 25 781 24 259

Glasvarer, Glasperler, Mosaiker

etc 17 866 14 207 62 670 55 152

Metaller 293 393 250 473 211 892 139 154

Trævarer . 368 494 443 114 410 285 264 504

Stenkul, Cokes, Trækul . 1 967 969 2 178 539 854 955 1 036 028

Tændstikker . 1 322 1 042 8 429 9 073

Forretningerne i Huder og Skind udvise i 1882 en Forøgelse i Indførsel

af 2 212 Kv. og i Udførsel af 4 427 Kv., et Resultat, der forneralig

maa tilskrives de herværende store Garveriers og Fabrikkers VirksOmhed.

Priserne for Oxe- og Kohuder, tørre, indenlandske noteres 245-260 Lire

pr. Kv., Huder fra Sydamerika à 4 1/2 Kg. 245--250 Lire pr. Kv., fra

Smyrna. saltede, 220--230 Lire pr. Kv., for Kalveskind à 1 1/2-3 Kg.

395-4 150 Lire pr. Kv.

Af Fiskevarer indførtes 15 110 Kv. mere end i 1881, hvorimod Udførselen

formindskedes med 7 474 Kv.. hovedsagelig som Følge af høie Priser.

Den norske Tørfisk behersker her fuldstændig Markedet, idet næsten ingen

saadan Vare indføres fra andre Lande ; de fra Triest (1 646 Kv., værd

131 680 Lire) og fra England (93 Kv., værd 7 440 Lire) indførte mindre

Partier vare kun for en hoist ubetydelig Del udenlandsk Vare. Nogen

Konkurrence gjøres af Sild fra England, hvoraf i afvigte Aar indførtes

7 983 Tres. til en Værdi af 239 490 Lire; fra Norge indførtes blot 146


247

Tres., værd 4 380 Lire. Indførselen af saltede Sardeller fra østerrige-Ungarn

er af nogen Betydenhed nemlig 7 769 Tres. til en Værdi af 310 760 Lire.

I Kornvarer navnlig Hvede og Ris var Omsætningen betydelig som

Følge af EfterspOrgsel i det nordlige og mellemste Italien, ligesaa i Spirituosa

som en Følge af en foreslaaet Forhøjelse i Toldsatserne.

Hamp gik ned saavel i Indførsel som Udførsel paa Grund af formindsket

Efterspørgsel i Udlandet efter den italienske Hamp, da russisk Vare

ansees for bedre og faaes til billigere Pris.

Af Metaller hovedsagelig Jern og Staal fra England indførtes 42 920

Kv. og udførtes 72 738 Kv. mere end i 1881 som Følge af forøget Behov

af Skinner og Maskindele til Jernbanerne. For bedste engelsk Stangjern

noteredes 30-36 Lire pr. Kv., for engelsk Rujern 94-98 Lire og for

skotsk Rujern 108-114 Lire pr. Ton. Om noget og i saa Tilfælde hvormeget

af den indførte Mængde var norsk eller svensk, er umuligt at oplyse.

Indførselen af Trævarer var 74 620 Kv. mindre end i 1881 som en

Følge af Oversvømmelserne afvigte Host og Vinter ; derimod steg Udførselen

med 145 781 Kv. Den største Omsætning foregaar med Osterige-Ungarn

og med England, hvorhen en ikke ubetydelig Udførsel af forarbeidet Træ

navnlig Møbler finder Sted.

Ind- og Udførselen af Stenkul forhindredes ogsaa ved Oversmømmelserne

og formindskedes med henholdsvis 210 650 Kv. og 181 073 Kv.

Tydske Stenkul, indførte via St. Gotthard, og steiermarkske, indførte over

Cornions og Pontebba, begynde mere og mere at konkurrere med de

engelske.

Af Tændstikker indførtes 280 Kv. mere og udførtes 644 Kv. mindre

end i 1881. Udførselen af her fabrikerede saakaldte svenske Tændstikker

til Tyrkiet, Egypten etc. er temmelig betydelig. At indføre nordisk Vare

til Venedig vilde neppe lønne sig, da her findes en stor Fabrik, hvis Mærke

er vel kjendt.

De Fragter, som i det afvigte Aar ere blevne betalte for de til Havnene

i dette Distrikt med norske Fartøjer indførte Ladninger, have været :

for Dampskibe fra Norge med Fisk til Venedig og Ancona fr. 1,25-1,50

pr. Vog, fra Newcastle med Stenkul til Venedig 15 sh. 1 1/2 d pr. Ton,

for Seilfartøier fra Bahia og Santos til Venedig med Kaffe ca. 45 sh. pr.

Ton. Udfragterne noteredes for Seilfartøier med Trælast til Sicilien 16---22

Lire, til Grækenland 20-25 Lire, til Alexandria 20 fres. pr. 100 Bord -I-

5 0, for Dampskibe med Hamp til London, Liverpool, Hull, Glasgov 40 sh.,

med Sumak 20-25 sh. pr. Ton.

Transporten af russisk Petroleum, der synes at kunne konkurrere med

den amerikanske, idetmindste inden et begrændset Omraade, fra Batum ved

det Sorte Hav til Havnene ved Adriaterhavet turde muligvis i en nær Fremtid

give lønnende Sysselsættelse for norske Fartøier.

Sundhedstilstanden i Distriktet har i det Hele taget været god.


Norske Fartøjer.

I. Ankomne :

Fra Norge til Hovedstationen

17 andre Lande til Hovedstationen

. .

17 andre Lande til Vicekonsulsstationen

. .

Ialt

II. Afgaaede:

Til udenrigske Havne fra

Hovedstationen . .

17 udenrigske Havne fra

Vieekonsulsstationen .

Med Ladning. I Ballast. Tilsammen.

Ant. Tons. Ant. Tons. Ant. Tons.

'24

1

32

26

3

2 729

10 134

151

13 014

10 869

768

Ialt 29 I 11 637

248

Triest.

Skibsfarten i 1882.

617

617

24

3

34

3 826 35

3

3 836 38

2 729

10 134

768

13 631

14 695

768

Bruttofragt

i Kr.

93 700

339 300

8 100

441 100

145 400

17 400

15 463 162 800

Blandt de ankomne Fartøjer var 6 Dampskibe dr. 2 030 Tons.

Til Distriktet ankom 9 svenske Fartøjer dr. 3 901 Tons. Den samlede

Bruttofragt for Ind- og Udgaaende udgjorde ca. 141 200 Kroner.

De hidkomne 31 norske Fartøjer havde en Besætning af 347 Mand,

hvoraf 271 Norske, 29 Svenske og 47 Udlændinge ; 36 afmønstredes og 41

paamonstredes.

De hidkomne 7 svenske Fartøjer havde en Besætning af 78 Mand,

hvoraf 74 Svenske, 3 Norske og 1 Udlænding ; 3 afmønstredes og 4 paamOnstredes.

Aarsberetning dateret 14de Mai 1883.

Fra Norge hidførtes med 10 Skibe, hvoraf 7 norske, tilsammen 90 655

Voger Rundfisk og 100 Tdr. Tjære, og fra Venedig og Hull ca. 9 900

Voger; Priserne have i Aarets LOb varieret mellem 33 og 52 fl. pr. Kv.

med Diskonto.

Fra Sverige hidførtes med 1 udenlandsk Skib 1 770 Tdr. Tjære. Priserne

var 17-20 fl. pr. Heltønde.

De hidkomne 31 norske Fartøjer kom fra folgende Steder og hidførte

fOlgende Varer: fra Norge 7 med 69 725 Voger Rundfisk og 100 Tdr. Tjære,

fra Brasilien 9 med 34 779 Sække Kaffe, fra Newyork og Philadelphia 6


149

med 28 030 Tdr. Petroleum, fra Wilmington og Charleston 6 med 20 043

Tdr. Harpix og 400 Tdr. Terpentin, fra Jamaika 1 med 615 Tons Farvetræ,

fra England 1 med 187 Tons Stenkul og fra Grækenland 1 med 210

Tons Vin.

De herfra afgaaede 35 norske Fartøier havde følgende Bestemmelser

og udførte følgende Varer: til Brasilien 6 med 18 520 Tdr. Hvedemel, til

Holland 3 med 1 665 Tons Salt, til Newyork 5 med 18 915 tomme Fade

og endel Stykgods til Frankrig 3 med 448 758 Stkr. Egestav og endel

Planker og 1 med '215

1/2 Tons Vin, til Spanien 1 med 276 Tons Troe, til

Malta 1, til Italien 4 og til Grækenland 1 med assorter. Trælast og til

Italien 3 og til Grækenland 7 i Ballast.

Af de hidkommne 7 svenske Fartøier kom 3 fra Brasilien med 11 814

Sække Kaffe, Kaffe 3 fra Newyork og Philadelphia med 15 111 Tdr. Petroleum

og 1 fra

i Ballast. Til Newyork og Philadelphia afgik 4 med

11 874 tomme Fade og endel Stykgods, til Frankrig 2 med 806 Tons Egestay

og til Brasilien 1 med 2 300 Tdr. Hvedemel.

I 1882 udførtes herfra, via England, til Christiania:

75 Kolli tørret Frugt . Kg. 9 857

2 — Hasselnødder . 204

1 — Olivenolie 480

— Gummi . . • 1 014

2 Laurbærblade . 438

Terpentin . . 392

Sæbe . 48

94 Kolli Kg. 12 433

Til Stockholm 497 Kolli Varer . . Kg. 56 725

- Goteborg 1 017 — - 66 203

- Malmo 10 — 780

1 524 Kolli Kg. 123 708

De herfra til Norge udførte Varer havde en Værdi af . Rmk. 5 500

og de til Sverige 72 700

Indførselen var :

1882. 1881.

Mel Kv. 396 046 8 607 730

Kornvarer . 1 098 976 1 014 377

Sukker . . 573 020 548 070

Kaffe . . . -- 203 130 135 260

Tørrede Frugter. . — 179 785 200 530

Ris — 120 017 144 916

Kryderier . . . 49 181 48 835

Peber . . . Sække 27 778 .

Piment — 3 114 ?

Stokfisk . . . Voger 100 555 66 726

Olivenolie Kv. 73 250 135 600

Sild, røget Tdr. 3 625 2 864

Spiritus . Fade 26 335 23 267

Petroleum 280 635 330 514


150

1882. 1881.

Petroleum Sasser 37 160 70 877

Harpix . Fade 55 630 ?

Svovl . Kv. 44 688 33 655

Gummi Farder 12 272 16 843

Svampe Baller '2 781 ?

Valonea Kv. 78 700 ?

Farvetræ — 28 050 11 910

Farvestoffe . Kasser 6 175 6 079

Tjære, svensk Tdr. 1 770 1 500

Bomuld . Baller 220 360 198 898

Uld og Haar 9 979 10 806

Hamp og Jute . — 47 096 38 431

Huder og Skind . Stkr. 957 920 838 581

Jern, svensk, eng. Kv. 4 100 3 650

Staal Kasser 33 600 33 400

Raajern . . Tons 2 330 665

Stenkul indl. — 85 417 71 997

— udl. 25 410 27 669

Cokes — 264 530

Værdien af Indførselen var :

1882 søværts . . fl. 162 778 719 imod 1881 fl. 157 171 729

— overland . - 130 348 378 - 125 959 474

og af Udførselen:

tils. 1882 fl. 293 127 097 1881 fl. 283 131 203

1882 søværts . fl. 147 488 604 imod 1881 fl. 134 330 468

— overland . . - 119 487 520 - — - 105 808 473

tils. 1882 fl. 266 976 124 1881 fl: 240 138 941

eller tilsammentagne Ind- og Udførsel:

1882 . . fl. 560 103 221,

1881 . . - 523 270 144,

saaledes i 1882 fl. 36 833 077, eller 7 mere.

Ved denne Opgave maa dog bemærkes, at i forrige Aar flere forbigaaende

Aarsager, navnlig Industriudstillingen, have bidraget til at drive Talene

op.

Det maa ogsaa tages i Betragtning, at en stor Del af de til Triest

importerede Varer ere Transitvarer, hvoraf Triests Handel egentlig ingen

Fordel har.

Af Indførsels- og Udførselsværdieit falder paa de med norske og svenske

Fartøier befordrede Varer for Indførselen fl. 4 395 730 og Udførselen

fl. 1 159 892.

Værdien af de fra Norge og Sverige indførte Varer udgjorde fl. 585 756.

Hovedudførselen søværts var :


151

til Italien Bord og Planker

Do. Lægter

Do. Bjelker

Do. Halvbord til Citronkasser

Do. Do. til Do. (Testoni) .

Do. Stenkul (Osterrigske)

Do. Bonner .

Do. Klid

Do. Ol

Do. Spiritus

Malta Bord

Do.Lægter

Do. Stav

Algier Bord

Spanien Aareemner

Do. Stav

Do. Staal Kasser

Portugal Stav Stkr.

Grækenland

Do. Bord og Planker

Do. Lægter

Do. Bjelker

Tyrkiet Bord og Planker

Do. Lægter

Do. Bjelker

Alexandria Bord og Planker

Do.Lægter.

Do. Bjelker

Grækenland

og Tyrkiet Spititus

Do. og Do. Ol

PortSaid,Suez

og Indien .

Do. Do. Do. Spiritus

Do. Do. Do. Mel . .

Do. Do. Do. Bord og Planker

Do. Do. Do. Lægter.

Do. Do. Do. Bjelker.

Do. Do. Do. Stay .

Frankrige .

Do. Bord og Planker

Do. Lægter .

Do. Bjelker

- Do. Mel

Do. Bonner

England —

- Do. Rug.

- Do. Hvede .

_ Do. Mais

_ Do.Mel.

- Do.

1882.

Stkr. 2 300 807

- 1 078 652

220 652

3 322 324

- 330 951

Tons 3 008

Kg. 1 853 100

3 915 830

Tdr. 17 385

Fade 7 302

Stkr. 89 486

62 100

214 555

457 636

8 170

6 000

4 544

244 972

772 991

- 2 151 418

544 748

47 436

109 148

32 641

1 331

316 777

598 877

229 377

Fade 21 443

93 673

7 271

360

. Sække 13 565

Stkr. 94 888

48 227

2 489

67 800

15 043 910

72 633

34 633

10 954

Sække 7 352

4 245

Kg. 240 800

101 450

303 395

686 303

Sække 175 687

Fade 16 246

1881.

2 299 264

1 102 731

184 301

4 926 672

566 773

1 560 300

1 174 300

12 121

6 208

119 925

59 821

362 333

332 210

110 256

4 378

372 921

1 681 291

1 710 495

453 907

38 963

136 236

38 580

759

538 272

843 650

309 103

10 267

74 959

4 479

67 917

33 705

34 998

26 012 082

43 183

14 718

88 300

136 059

22 592


• 1882. 1881.

til England Insektpulver Fade 2 306 2 467

- Do. Sumak Baller 3 779

?

Do. Stay Stkr. 1 740 762 2 423 902

- Nordamerika Svedsker, direkte og indirekte

. . . . . Fade 29 691 14 820

- Do. Sennep dirkt. og indirkt. . 1 659 5 450

- Do. Filler direkte og indirekte Baller 1 115 ?

- Do. tomme Petroleumsfade . 146 970 185 843

- Brasilien -' Mel . . Tdr. 48 530 73 285

- Do. Staal . . . . Kasser 1 049 ?

Til Triest ankom i Aaret 1882:

med Ladning 4 372 Seilfartoier dr. 218 013 Tons

.. ____ 1 748 Dampskibe - 878 160 —

i Ballast

.. _.

128 — -

730 Seilfartøier -

72 340 —

57 856 —

152

tils. 6 978 Fartøjer dr. 1 226 369 Tons

imod i 1881 - 6 662 — - 1 143 950 —

Der afgik med Ladning 4 072 Seilfartoier - 256 122

1 788 Dampskibe - 883 440

Ballast 92 — 68 537

986 Seilfartøier - 30 398 —

tils. 6 938 Fartøjer dr. 1 238 437 Tons

imod i 1881 - 6 642 — - 1 148 187 —

Af Fartøierne vare efter Nationalitet:

Flag.

Ankomne. Afgaaede.

Antal. Tons. Antal. Tons.

Osterrigsk-ungarske 4 493 714 350 4 430 716 752

italienske 1 948 217 927 1 945 218 844

engelske 197 228 795 197 228 704

græske 181 22 974 197 26 535

montenegrinske 37 2 168 41 1 266

norske 31 12 863 35 14 695

tyrkiske 31 2 754 27 2 093

tyd.ske 25 12 658 27 15 628

danske 11 1 800 11 1 844

svenske 7 3 373 7 4 431

russiske 7 3 179 11 4 076

franske 3 617 3 610

hollandske 3 552 3 600

nordamerikanske 2 2 065 2 2 066

fra Samos . 2 294 2 353

6 978 1 226 369 I 6 938 1 238 497


153

FartOierne ankom fra og afgik til :

Ankomne fra : Afgaaede til :

Antal. Tons. Antal. Tons.

Østerrige-Ungarn Seilfartoier med Ladning 2 599 60 329 2 213

Do. Do. i Ballast . 402 15 055 826

Do. . Dampskibe med Ladning 709 98 034 754

Do. Do. i Ballast . 76 41 648 44

Tilsammen 3 786 215 066 3 837

Nordamerika Seilfartoier med Ladning 87 56 393 37

Do. Dampskibe - — 1 1 476 5

Sydamerika Seilfartoier - 35 8 622 18

Do. Dampskibe — 1 1 126 1

Afrika Seilfartoier — 10 1 876 26

Do. Do. i Ballast . 5 1 549 —

Asien: Indien Dampskibe med Ladning 53 78 714 35

Do. Kina . Do. _ ...... 11 18 427 12

Belgien Do. - 4 3 446 —

Do. Seilfartoier - 5 842 —

Bulgarien Do. — 1 175 —

Ægypten Do. - — — 10

Do. Do. i Ballast . .

Do. . Dampskibe - —

Do. Do. med Ladning

Frankrige Do. -

Do. Seilfartoier - —

Do. Do. i Ballast . .

Gibraltar, Malta, Storbri-

487

4 5 648 6

59 76 586 62

79 60 195 95

12 3 026 94

18 6 777

tanien . Do. med Ladning 33 13 846 11

Do. Dampskibe - — 134 153 039 125

Do. Do. i Ballast . i 401 2

Grækenland Do. - — 4 3 105 7

Do. Do. med Ladning 4 1 651 7

Do. Seilfartoier - — 118 8 921 238

Do. Do. i Ballast . . 24 3 574 4

Italien .. Do. med Ladning 1 252 37 214 1 265

Do. Do. i Ballast . . 272 28 322 152

Do. . Dampskibe - — 42 21 145 16

Do. Do. med Ladning 385 125 123 393

Lateris I 6 441 936 772 I 6 458

49 847

24 470

108 503

35 100

217 920

31 829

6 399

3 983

1 126

9 453

58 738

21 580

3 936

8 280

77 562

71 209

36 283

3 135

145 493

1 154

2 731

4 364

35 326

410

66 730

4 827

5 706

134 879

953 053


154

Ankomne fra: Afgaaede til :


Antal. Tons. Antal. Tons.

Transport 6 441 936 772 6 458 953 053

Hontenegro Seilfartoier i Ballast . . 1 72 —

Do. Do. medLadning — — i 35

Do. Dampskibe - — — — 1 144

Norge og Sverige . . . Seilfartoier - — 6 1 294 — —

Do. . . . Dampskibe - — 5 2 082 — —

Portugal Do. _ -.__ 1 517 1 517

Do. Seilfartoier • — — — 498

Rumænien Do. .. ..._. 20 3 615 — .._._.

Do. Dampskibe - — 4 3 496 — —

Do. Do. i Ballast . . — — 4 3 018

Rusland Do. - — . . — — 4 3 706

Do Do. med Ladning 5 6 041 4 2 241

Do. . ..... . Seilfartoier - — 24 6 634 2 922

Spanién Do. _ ____ — — 2 1 179

Do Do. i Ballast . . 2 899 1 131

Tyrkiet . . . . . . Datnpskibe med Ladning 293 249 207 293 250 685

Do ...... . . ... Do. i Ballast . . 1 393 9 8 842

Do. ..... . . - — . 5 1 121 3 660

Do Do. med Ladning 170 15 226 154 12 966

Kursvariationer i 188:

Vexel à Sigt paa Frankrig 100 fres. 46

▪ - Italien 100 lire 45

- - London 10 118

- - Tydskland 100 Rmk. . 57

Penge : 1 osterrigsk Dukat . 5

20-francsstykker 9

- 100 ital. lire 45

- i2. . 11

100 Rmk. .. . . 57

Tilsammen 6 978 1 226 369 6 938 1 238 497

Lavest. Hoiest.

fl. k. fl. k.

65

15

65

56

40

10

79

75

48 05

47 20

121

59

5 65

9 61

47 20

12 04

59 10


155

Lavest. Hoiest.

fl. k. fl.

Statsgjeld.

Rente i Papir A, 5 %, med 16 % Afdrag for 100 fl. 70 50 77 50

- - Sølv - 5 %, - 16 % - 100 fl. 74 50 78 50

- - Guld - 4 %, skattefri Afdr. - 100 fl. 91 30 95 50

Aktier.

Til Credit-Anstalt for Handel og Industri 5 % A, fl. 160 278 351 —

- Union Bank 5 % à fl. 100 . 110 132

- Ostern-ung. Lloyd 5 % A, fl. 500 635 676

I Lobet af det afvigte Aar have Fragtforholdene været flaue, og har

man betalt følgende Fragter for Dampskib til engelske Havne : Mel, 12 sh.

—16 sh., Hamp 30 sh., Filler 35 sh., Sumak 30 sh. pr. Ton, Kornvarer

3 sh. pr, Quarter, Egestav 5 sh. 6 d-6 sh. pr. 100 Stkr.

For Seilskibe : Brasilien 27 sh. 6 d-40 sh. og 5 96 pr. Ton, New

York, Philadelphia, Galveston eller New Orleans 14-22 pence pr. tomt

Petroleumsfad, New York 10 sh.-14 sh. pr. Ton Stykgods , Bordeaux

fres. 5-6 pr. 100 Egestav in full, St. Nazaire eller Nantes fres. 25

—30 og Marseille eller Cette frcs. 12-16 pr. 42 Kubikfod, med 5 96,

Algier, Oron eller Bona frcs. 25--32, Messina, Palermo, Trapani eller Cagliari

20-30 lire og græske Havne frcs. 28-30 pr. 100 Bord, alt med

5 oh, for her at indtage tomme Vinfade, seile til græske eller tyrkiske

Havne og der laste Vin til Rouen, fres. 40-50 pr. 1 000 Liter

'Sundhedstilstanden har i Lobet af det afvigte Aar været tilfredsstillende.

Wien.

Aarsberetning dateret 10de Januar 1883.

De gunstige Udsigter for det forløbne Aar gik kun tildels i Opfyldelse.

Vistnok fik man i den Østlige Halvdel af Riget, Ungarn, den rige Afgrøde

i Tide indbjerget, men i de øvrige Landsdele led Indhøstningen betydelig,

saa at Udbyttet blev langt under, hvad det var ansat til. Hertil kom de

gjentagne voldsomme Oversvømmelser, der navnlig optraadte ødelæggende i

vore Alpelande og tilintetgjorde Eiendom for over 25 Mill. Gulden.

I østerrige har i en Række af Aar hersket en næsten uindskrænket

Haandværksfrihed. Denne tilskrives det nu, at den lavere Haandværksstand

kun befinder sig i en daarlig Stilling, da Elementer indtrænge sig, der fordetmeste

ere uden Fagkundskab, men dog udrustede med Pengemidler, og

som ofte drive Haandværk paa en ureel Maade og kaste ud paa Markedet

daarlige Varer, hvorved de Ødelægge den solide Haandværker, der ikke vil

gribe til saadanne Midler. For at imødekomme de gjentagne Klager over


156

denne Tingenes Tilstand har Regjeringen fremsat et Lovforslag, hvis vigtigste

Bestemmelse er Forpligtelsen til at aflægge Dygtighedsprøve.

Ogsaa i vor Aktielovgivning er et nyt Forslag fremsat, der sigter til

at øve større Kontrol med Grundelsen af Aktieselskaber etc. og derved

beskytte Publikum mod samvittighedsløs og letsindig Optræden af vedkommende

Indbydere og Direktioner.

I det forlølne Aar er Bestyrelsen af Statsjernbanerne tilforordnet et

Raad af 25 Medlemmer, valgte af Handelskamrene, Landbokorporationer,

Jernbanefaget og Ministerierne. Det er navnlig Spørgsmaal vedkommende

Fastsættelsen af Tarifferne etc., der henhøre under dette Raads Afgjørelse.

I de sidste ti Aar have efter Høstens Tilendebringelse de i Kornforretningen

Interesserede forsamlet sig i Wien og dannet det saakaldte internationale

Korn- og Sædemarked. Dette har været til stor Nytte saavel for

Producenter som Konsumenter, da det tjener til at give paalidelig Kundskab

om Resultatet af Høsten og om Forholdene paa de vigtigste Produktio nssteder.

Ifølge den for forrige Aar givne Meddelelse opnaaedes i Ungarn

af Hvede et kvantitativt fortræffeligt, kvalitativt fordetmeste meget godt

Resultat. Ogsaa i østerrige naaede man til over et Middelsaar; Rug havde

lidt ved Veirforholdene ; Byg var i Ungarn ikke i et eneste Distrikt under

et Middelsaar, i Cisleitanien derimod mindre gunstig. Havre var udmærket.

Det hele Riges Udførselsevne blev anslaaet til : Hvede (deri indbefattet

Mel) 13-14, Rug 2-2 1/2, Bryggeribyg 3-3 112 , Foderbyg 2 og Havre

Mill. Metercentner. Naar man opstiller 100 som en Middelshøst,

kan man efter de officielle statistiske Opgaver ansætte det forløbne Aars

Høst til : for Ungarn Hvede 157, Rug 108 1/2, Byg 120 1/2, Havre 116; for

østerrige Hvede 111 1/2, Rug 103 1/2, Byg 106, Havre 105 1/2 .

Som Følge af den paalagte høie Indførselstold paa Læder er den før

saa vigtige Udførsel af Skomagerarbeide næsten fuldstændig standset ; det

er derfor at fortonte, at en Restitution af Tolden ved Udførselen af SkotOi

vil blive tilstaaet.

Ogsaa vor Fezindustri har lidt et betydeligt Afbræk ved Anvendelsen

af den franske tarif générale ligeoverfor østerrige.

Har det forløbne Aar saaledes medført adskillig Tilbagegang, er der

til Gjengjæld flere Industrigrene, der har taget et glædeligt Opsving. Dette

gjælder navnlig Jernstøberier og Maskin- og Waggonbyggerier, der vare

fuldt beskjæftigede. Ind- og Udførselen af Hjeelpestoffe ved Siden af færdige

Fabrikata var betydelig større end det foregaaende Aar.

Det østerrigske Statsbudget for 1883 viser en udækket Underballance

af 31 662 405 fl., og det uagtet Toldindtægterne ere ansatte til ca. 12 900 000

fl. og Udbyttet af Tobaksmonopolet til ca. 3 300 000 fl. Paa den anden

Side raedgaa til Bygningen af Statsjernbaner 20 300 000 fl.

Budapest,

Aarsberetning dateret 15de Marts 1883.

Med de i 1882 tilkomne 378,5 Km. er de ungarske Jernbaners Længde

nu 15 290 Km., medens den i 1867 kun var 6 277 Km.

Af Handelsministeriet udgives nu regelmæssig et Ugeblad, der bringer

alle Foretagender paa Landhusholdningens, Handelens og Industriens Om-


257

raade til almindelig Kundskab og synes meget skikket til at anspore til

nyttig Virksomhed. Heller ikke Udlandet bliver ganske uberørt ; saaledes

blev i en af de sidste Nummere omtalt Betydenheden af Myrens mekaniske

Værksted i Christiania. Af og til findes Anvisninger paa et eller andet

Landhusholdningsetablissement, der har ladet særdeles anbefalelsesværdigt

dekorn komme fra Udlandet, og som afhænder saadant i mindre Kvantiteter.

Hidtil har dette været Tilfælde med Rug og Byg fra Canada samt

Chevalierbyg. Efter det udmærkede Resultat, som hidtil er opnaaet i Ungarn

med svensk Havre, og den varme Anbefaling, som de nordiske Sædekorn

have faaet i Beretningerne fra de til den i forrige Aar i Sundsvall

afholdte Frøudstilling udsendte Osterrigske og ungarske Deltagere, kan det

med Sikkerhed antages, at hvis skandinaviske Exportfirmaer kunde opnaa,

at en ungarsk Landbrugsanstalt gjorde Bestilling paa saadant Monsterkorn,

der da vilde blive anbefalet af det ministerielle Ugeblad, vilde det paa denne

Maade saameget lettere finde Indpas.

Silkeavlen gjør raske Fremskridt. I Panscova er en Silkefabrik i Gang,

og en indrettes i Neusatz. Den ungarske Silke er glattere end den italienske

og bliver derfor bedre betalt. Aarsagen maa søges i de klimatiske

Forholde og vore Morbærblades større Næringsevne. Salinerne og Saltbjergværkerne

afgave i 1881 1 384 109 111.-Ctr. Stensalt, 50 019 M.-Ctr. Fabriksalt

og 65 316 M.-Ctr. kogt Salt.

Kornhandelen led i det første halve Aar under den udenlandske

Konkurrence og tog først Opsving ved den nye Host. Denne var meget

rig, hvilket ogsaa var Tilfældet med Høsten i Serbien og Rumænien, hvis

Produkter i stor Mængde bleve videre afsatte af herværende Kjøbmcend.

Af ungarsk Korn fandt Udførselen for det meste Sted fra Stationspladsene.

Imidlertid omfattede Tilførselen til Budapest af Kornvarer i Aarets

Lob 7 300 000 M.Ctr., hvoraf den største Del som sædvanlig var Hvede.

Denne blev i Begyndelsen af Januar betalt med indtil fl. 13,25 for prima

Kvalitet og steg i Slutningen af Juni til fl. 13,55 ; efter Høsten gik den ned

til fl. 10,10 og blev ved Udgangen af December betalt med fl. 10,55. Den

nye Vare udmærkede sig ved smuk Kvalitet og tung Vægt og muliggjorde

derved en stærk Afsætning til Tydskland, Bøhmen, det østlige Frankrige

og Schweitz.

Af Rug af forrige Aars Høst blev intet tilovers til Export. Høsten

begyndte først i August og havde hovedsagelig at dække Behov i BOhmen,

da Høsten der var daarlig. Priserne gik fra fl. 8,60—fl. 9,10 i Januar ned

til fl. 6,50, steg derpaa som Følge af udenlandsk Efterspørgsel til fl. 7,30

og holdt sig ved Aarets Udgang paa fl. 6,85—fl. 7,25. Høsten var saavel

med Hensyn til Kvantitet som Kvalitet tilfredsstillende.

Det nye Byg, hvoraf meget egnede sig til Bryggeribyg, var Gjenstand.

for en livlig Export, der varede hele andet Halvaar. Indtil da vare Priserne

for Foderbyg fl. 7—fl. 7,60, Maltbyg fl. 7,40—fl. 8, Bryggeribyg

8,50—fl. 9,50. Fra Juli til December varierede Prisen for Foderbyg

mellem fl. 6,25 og fl. 6,85, Maltbyg fl. 7,10 og fl. 8, Bryggeribyg ft. 8,25 og

9,50. De sidste Noteringer i December vare fl. 6,20—fl. 6,60, fl. 7,10-1 7,70

og fl. 8,25-1 9. Havre var hele Aaret mere søgt end tilbudt ; i den første

Halvdel af Aaret bevægede Priserne for ordinær Vare sig mellem fl. 7,10

og fl. 7,75 og for prima Vare mellem fl. 7,80 og 8,55. Fra August af

bevirkede Høstens heldige Udfald en Nedgang til fl. .5,40—fl. 6,30 og

fl. 6,25—fl. 6,65.

17


258

Indtil Udgangen af Oktober varierede Prisen paa Mais mellem fl. 7,05

og fl. 8 pr. M.-Ctr. I November var Prisen for gammel Vare fl. 7,80 og i

December fl. 8,25. Den nye Mais opnaaede efter Kvalitet og Tørhed ved de

fOrste Leveringer i Oktober fl. 5-fl. 5,40 og steg i December til fl. 6,25-fl. 6,40;

ved Udgangen af Aaret noteredes Prisen fl. 5,90. Den walakiske Mais blev

betalt som den ungarske. Forbruget af Mais i Ungarn er paa Grund af

det forøgede Svinehold betydelig tiltaget. Maishøsten i 1882 androg til

over 20 Mill. M.-Ctr. Foderroehosten var tilfredsstillende, hvorimod Udbyttet

af Poteter var under en Middelshot.

Afsætningen af Mel til Udlandet var for Hosten saa trykket af de hoie

Kornpriser, at Halvdelen af de herværende Moller maatte standse. Den

nye Host afhjalp dette, saa at endnu store Kvantiteter kunde udføres til

England, Frankrige, Tydskland og Schweitz. Formalingen er gaaet saaledes

fremad, at Sekundakvalitet nu er ligesaa god som tidligere den fineste

og kan dog til lige Hvedepris leveres billigere end endnu i 1870. Paa

denne Maade er det muligt at bekjæmpe den amerikanske Konkurrence

trods dennes Fordel ved den billigere Kornproduktion. For at formindske

Ildsfarligheden er elektrisk Belysning allerede indført i to Dampmøller

hersteds.

Folgende Skala viser Salgspriserne pr. M.-Ctr. Brutto :

Sæk gratis. No. O. 1. 2. 3.

Mod Udgangen af Januar 1882 fl. 22,40 fl. 21,70 fl. 21,00 fl. 20,30

- Decbr. - 19,60 - 19,00 - 18,50 - 18,00

4. 5. 6. 7.

Januar - fl. 19,80 fl. 19,20 fl. 18,60 fl. 17,60

- Decbr. - 17,40 - 16,20 - 15,10 - 14,10

8. 8 1/2. 83/4.

- Januar

fl. 14,80 fl, 11,60

- Decbr. 1126:150° - 10,00 • - 7 60

Sp iritus delte med Melet Afhængigheden af Konjunkturerne for Raastoffet

; Udførselen, der stod tilbage for 1881, anslaaes til 130 000 hl., og

Priserne noteredes ved Udgangen af December fl. 30,50 pr. hl.

Vi nh Osten var rig og af udmærket Kvalitet. Foruden 22 000 M.-Ctr.

Druer, der bleve solgte upressede, blev der udvundet 4 146 883 hl. Vin,

ca. 6 1/2 hl. pr. Hektar. Af disse var 2 1/2 Mill. hl. almindelige hvide Vine,

21 500 hl. hvide Desertvine, 1/2 Mill. hl. almindelige røde Vine, 20 352 hl.

rode Desertvine og 1 350 hl. Ausbruchvine. Som Most blev solgt 400 000

hl. Den samlede Værdi anslaaet til fl. 35 Mill. mod fl. 38 1/3 Mill. i 1881,

fl. 21 1/2 Mill. i 1880 og fl. 36 1/2 Mill. i 1879. Priserne noteredes for

simpleste hvide Vine fl. 10,00, for bedre fl. 15,00-li. 18,00 pr. hl., for simplere

ROdvine fl. 10,00-fl. 12,00 og for bedre Rødvine indtil fl. 35,00-1 40,00.

Af B æl gfr ug ter fandt en levende Afsætning Sted ogsaa til Udlandet,

Bønner ligetil Nederlandene og Frankrig. Af Bonner, Erter og Lin.dser

blev høstet tilsammen 340 000 hl., og varierede Priserne for store Bonner

mellem fl. 9,00 og fl. 10,75 og for Dvergbønner mellem fl. 11,50 og fl. 13,00,

Decembernoteringer fl. 9,50 og fl. 12,00. Erter fl. 8,00-fl. 12,00, Lindser

fl. 10,00-1 13,50 og fl. 15,00-fl. 20,00. Hirse gav en Host af 683 000

hl. til Priser fl. 5,00-fl. 6,50 pr. hl., og Vikker 408 270 hl.


259

Oliesæ d. Af Raps udførtes, da Høsten havde lidt ved Nattefrost, og

Beholdningen fra det forrige Aar var ringe, kun et indskrænket Kvantum,

nemlig 650 000 M.-Ctr. mod 840 000 M.-Ctr. i 1881. De sidste Afslutninger

i Aaret var til fl. 15,00 pr. M.-Ctr. Linsæd solgtes til fl. 12,50 ved

Slutningen af December, Hampefrø til fl. 10,00. Hampen led betydelig af

Regn, og under de billige Priser var det ikke at tænke paa Udførsel.

Galæbler kunne pr. prima Kvalitet neppe opnaa fl. 18,00—fl. 19,00 og ligger

under for Exporten fra Levanten. I Egebark var livlig Afsætning, og

af Blommer udførtes betydelige Kvantiteter saavel af ungarsk Produktion

som fra Bosnien og Serbien.

Udførselen af Svin til Tydskland har faaet en ny Konkurrent, idet Danmark

og Slesvig-Holsten have begyndt at udføre store Mængder over Hamburg.

Der udførtes herfra til Udlandet 164 881 Stkr., medens der fra

Serbien og Rumænien indførtes 151 947 Stkr. Priserne vare gjennemsnitlig

10 oh høiere end i 1881 og bevægede sig mellem 52 og 63 Kreutzer pr. Kg.

Uldhandelen forføiede over lignende Kvantiteter som det forrige

Aar, endskjønt Klipningen gav 10 04 mindre Udbytte. Der ankom til herværende

Plads 65 000 M.-Ctr. til Salg, og udgjorde Lagerbeholdningen ved

Aarets Udgang '20 000 M.-Ctrs

Tobakshøsten var middels.

Stettin.

Aarsberetning dateret 30te Juni 1883.

(Fortsættelse fra Side 165.)

Vinteren 1881-1882 var usædvanlig mild, Vaaren og Sommeren indtil

Høsttiden meget gunstig, men Høsttiden for den største Del regnfuld, Høsten.

stormfuld og December afvexlend.e med Storm og streng Frost. I Tydskland

gav Kornhøsten rig Afkastning, men havde delvis lidt meget af Regn.

Sukkerhvidbederne gav gjennem en meget forøget Avling især i de østlige

Provindser større Kvantiteter end nogensinde ; man anslaar den udvundne

Mængde til over 8,6 Mill. "Tonnen" 6, 1 000 Kg. mod 6,25 Mill. i 1881.

Poteteshøsten var saavel i Henseende til Kvalitet som Kvantitet betydelig

ringere end det foregaaende Aar ; ligeledes faldt Oliefrøhøsten daarlig ud,

og Frugthøsten mislykkedes aldeles. Uagtet disse Formindskelser var Aarets

Landhusholdningsstatus i det Hele taget hoist tilfredsstillende.

Bjergværksindustrien viser ligeledes en Tilvæxt; saaledes opgik den

indenlandske Produktion af Stenkul til

Indførsel fra Udlandet

Aar 1881.

48 677 000 T.

2 123 000 -

Aar 1882.

52 095 000 T.

2 292 000 -

Summa 50 800 000 T. 54 387 000 T.

Udførsel til Udlandet 7 889 000 - 8 110 000 -

Altsaa indenlandsk Forbrug . . 42 911 000 T. 46 277 000 T.

eller i 1882 3 365 000 T. mere. Dette forøgede Forbrug afgiver det bedste

Bevis paa Tilvwxten i Tydsklands industrielle Virksomhed.

17*


260

Af Jernmalm leverede de tydske Bjergværker :

Aar 1881.

7 473 000 T.

Fra Udlandet indførtes 626 000 -

Aar 1882.

8 150 000 T.

783 000 -

Summa 8 099 000 T. 8 933 000 T.

Til Udlandet udførtes 1 443 000 - 1 621 000 -

Altsaa forbrugtes i Landet 6 656 000 T. 7 312 000 T.

eller i 1882 656 000 T. mere.

Af Rujern produceredes i Tydskland :

Indførsel, inkl. Jernskrab

Aar 1881.

2 858 000 T.

251 000 -

Aar 1882.

3 325 000 T.

292 000 -

Summa 3 109 000 T. 3 617 000 T.

Udførsel, inkl. Jernskrab . 353 000 - 279 000 -

Altsaa forbrugtes i Landet 2 756 000 T. 3 338 000 T.

eller i 1882 582 000 T. mere.

Af forarbeidet Jern udførtes:

Aar 1881. Aar 1882.

782 400 T. 787 000 T.

og indførtes 41 000 - 41 600 -

Altsaa en overstigende Udførsel af . . 741 400 T. 745 400 T.

For andre Produkters Vedkommende er Udførselen betydelig tiltaget

af Gjødningssalt, Cement, Raasukker, Troe, Papirfabrikat, derimod aftaget af

Oliefrø, Roeolie, Salt og Zink ; Indførselen er tiltaget af Uld, Hornkvæg,

Tobak, Vin, Kaffe, Fyrstikker og Tjære og aftaget af Fedt og Flesk.

Toldindtægterne udgjorde i 1882 brutto M. 203 919 500 mod 192 911 500

i 1881. Desuden udgjorde Rigets indirekte Bruttoindtægter 1882 : Skatter

paa Tobak M. 13,041 Mill., paa Hvidbeder M. 49,726, Brændevin M. 44,088,

Bryggerier M. 18,972, Salt M. 38,261, Vexelstempel M. 6,665, Rigsstempel

M. 10,786 og Post- og Telegrafporto M. 149,538 Mill.

Den eneste i det forløbne Aar gjorte Forandring i Toldloven, Ophævelsen

af Identitetsbevis ved Udførsel af Mel, erkjendes almindelig som en

Forbedring. Det Samme kan ikke siges angaaende det noget senere udkomne

Forbud mod Indførsel af Svin og Flesk fra Amerika, ifølge hvilket Oprindelsesbevis

fordres ved Indførselen af Svin og Flesk fra andre Steder

end Amerika.

II an de 1. Stettins Vareomsætning søværts forblev sammenlignet med det

foregaaende Aar næsten uforandret og udgjorde i Tonnen à 1 000 Kg.

Indførsel: 1882. 1881. Udførsel: 1882.

1881.

723 798 mod 716 719 401 513 mod 399 650

Over Stettin og Swinemünde tilsammen var

Indførselen: 1882. 1881. Udførselen : 1882. 1881 ,

973 675 948 323 416 415 414 272

Drægtigheden af de med Ladning til Stettin ankomne Fartøjer er

steget med 6 0, medens Vægten af Importen kun er tiltaget med 1 go. Et


endnu større Misforhold viser Udførselen. De med Ladning over Swinemünde

afgaaede Fartøier forøgedes med 11 9/0 med næsten uforandret Vægt

af Udførsel. Saaledes har ved Indførselen og endnu mere ved Udførselen

Antallet af Fartøier med blot ufuldstændige Ladninger været større end

det foregaaende Aar. Dette maa saa meget mere fremholdes, som fra visse

Hold denne Tilveext i vor Skibstrafik opfattes som et Bevis paa de heldige

Virkninger af den moderne Toldpolitik.

K orn ti lførs el en til Stettin gik i 1882 i Tonnen 6, 1 000 Kg. op

til 25 510 Hvede, 117 137 Rug, 40 183 Byg, 66 429 Havre, 4 598 Erter

og 12 188 Mais eller tilsammen 266 045 T. mod 223 705 T. i 1881.

K or n u df ørs el en fra de nordtydske Hovedpladse 1882 udgjorde for

Stettin. Königsberg. Danzig.

Hvede 3 248 T. 152 625 T. 195 246 T.

Rug . 344 - 180 865 - 55 925 -

Byg 36 193 - 22 393 - 21 313 -

Havre 118 - 56 294 - 2 833 -

Erter 2 165 - 33 557 - 9 979 -

261

Summa 42 068 T. 445 734 T. 285 296 T.

Beholdningerne paa Hovedmarkederne i Nordtydskland og Holland vare

ultimo December 1882:

Hvede. Rug. Byg. Havre.

Stettin 3 282 T. 3 346 T. 5 031 T. 543 T.

Berlin 12 086 - 13 238 - 328 - 1 943 -

Danzig 36 624 - 4 493 - 3 551 - 254 -

Königsberg 14 060 - 10 500 - 3 220 - 1 690 -

Holland. . 23 708 - 14 544 - 8 959 -

Fra Königsberg og Danzig alene udskibedes over 730 000 T. Kornvarer,

hvoraf visselig en anselig Del indførtes igjen over andre Havne i

Tydskland og ikke mindst over vor Plads. En større Del af det fra ovennævnte

Pladse udførte Korn var tilført fra Egne, hvis Afstand fra dem og

fra Stettin er lige. For at aabne Veien til Stettin paatænkes nu en Nedsættelse

af Fragten fra Sydrusland hertil. Nedsættelsen i den rumænskgaliziske

Soexporttarif har allerede medført Kornforsendelser til Stettin,

uden hvilke vor Export i forrige Aar ikke var bleven saa stor.

Af Hvede var Tilførselen usædvanlig liden og Udførselen i Sammenligning

med forrige Aar ganske ubetydelig. Vor Rugtilførsel, der i 1879

gik op til 329 241 T. mest russisk Vare, naaede i 1882 blot 117 137 T.

Aarsagen til denne Formindskelse var, ved Siden af den paalagte Told, til

en vis Grad de billige Priser og rigelig Tilgang paa Poteter hersteds. Den

her i 1882 søværts indførte Rug transiterede for den største Del til Berlin.

Af Byg havde vi forrige Aar en større Udførsel af fin ungarsk Vare

for Bryggerier.

Af Havre indførtes betygeligt fra Rusland, men næsten intet dette Aar

fra Sverige. Den gik mest til Berlin.

I Erter forekom blot loco-Affærer.

Exporten af Poteter var til Trods for den rige Høst fra 1881 blot

ubetydelig ; thi de Lande, som pleie at indføre herfra, havde samtlige havt

en rig Host. Til Amerika gik nogle mindre Partier, ligesaa til Sverige

derimod viste sig fra Norge stærk Efterspørgsel, og afsluttedes endel til

M. 2,50-2,75, inklusive Sæk.


Skotsk Sild. . 56 757

Norsk — . 33 974

Fransk — . 7 052

Hollandsk — . 1 318

Svensk — .

Bornholmsk— .

Pommersk

Beholdfling

den

iste

Januar.

168

Indførsel.

267 230

90 959

21 075

10 852

11 646

6 909

262

Af Mel og Klid udførtes søværts henholdsvis 25 466 T. og 4 748 T.;

omtrent Halvparten heraf gik, næsten lige fordelt, til Sverige og Norge.

Hvedemel fandt næsten hele Aaret regelmæssig Afsætning til Udlandet, men

fortrængtes for største Delen fra engelske Markeder af det billigere amerikanske

Mel. Efterspørgselen efter Rugmel forblev i det første Halvaar

yderst ringe som Følge af de lave Potetespriser, men oplivedes i Juli, da

Rugen blev billigere, og holdt sig derpaa saavel i Tydskland som Skandinavien

og Holland lige til Søfartens Ophør. Hvedemel 00 nedgik i Løbet

af Aaret fra M. 12,50 til M. 10,50 pr. Ctr. og Klid fra M. 5,75 til M. 4,00.

Af Sprit udførtes søværts 11 155 850 Kg. mod 9 658 958 i 1881;

deraf gik til Norge 20 375 Kg. og til Sverige 9 630 Kg.

Sil d. Forretningerne i denne Artikel holde sig fremdeles paa en

anselig II0ide ; Omsætningen naaede i 1882 424 666 Tdr., og blot Aar 1881

havde ca. 3 000 Tdr. mere at opvise. Eølgende Opgave giver en nærmere

Oversigt over Indførsel, Beholdning og Omsætning i Aarene

1882. 1881.

Beholdnin

g

den

31te

Decbr.

60 135

17 332

116

1 841

36

3 811

Omsætfling.

263 852

107 601

28 011

10 326

11 610

3 266

Beholdning

den

iste

Januar.

104 462

19 403

5 037

2 211

19

Indførsel.

Beholdning

den

31te

Decbr.

Omsætfling.

248 413 56 657 296 118

122 425 33 974 107 854

16 135 7 052 9 634

5 915 1 318 4 835

2 792 168 9 083

Summa Tdr. 99 2691408 671 83 224 424 6661131 132 395 680 99 269 427 543

Svensk Sild hendrog om Vaaren Opmærksomheden paa sig ved sin

Billighed. De hovedsagelige Omsætninger fandt Sted til Priser af M. 14-15

for K. IC og M. 11-13 for K. pr. Td.

Af gammel norsk Sild fandtes her ved afvigte Aars Begyndelse en

Beholdning af 33 973 Tdr.

og tilførtes om Vaaren 28 381 -

Summa 62 354 Tdr.

Ved Aarets Udgang var usolgt 333 -

Altsaa udgjorde Omsætningen 62 021 Tdr.

Forretningerne i denne Sort lede meget ved Konkurrence- af den billige

svenske og franske Sild. Ogsaa den Omstændighed, at Forraadet for

største Delen bestod af smaa, lidet gangbare Sorter, vanskeliggjorde Omsætningen

i høj Grad, saaledes at Lageret ved Aarets Udgang endnu ikke

var aldeles oprømmet. Den forholdsvis største Efterspørgsel var efter

Kjøbmandssild, hvoraf den største Indførsel indtraf i April. Beholdningerne

19


263

af Stormiddelssild i reel Vare oprømmedes i Januar og Februar, og da ny

Vare ankom i Marts, faldt Priserne efterhaand.en paa denne saavelsom paa

andre Sorter, hvorfor sluttelig en ikke ubetydelig Del atter udskibedes til

russiske Havne.

Af ny norsk Fedsild indførtes 61 860 Tdr.

og var Beholdningen ultimo December . 16 979 -

Altsaa opgik Vareomsætningen til 44 881 Tdr.

Det ringe Omfang, som Sildeaffærerne havde her sidste HOst, forklares

let ved det uheldige Fiske i Norge. Efterspørgselen efter Fedsild var for-

Øvrigt god, og Priserne holdt sig gjennem hele Sæsonen meget hoie. Kjobmandssild

betingede ultimo August M. 30-41 og holdt sig paa dette Standpunkt

til i Novbr., hvorpaa den yderligere steg til M. 41-43. Stormiddels

betaltes i Juli med M. 28-32, i August ligetil M. 36-39, men gik i

Septbr. ned til M. 34-37. Reehniddels begyndte i Juli med M. 26-28,

steg til M. 29-32, nedgik i Septbr. til M. 23-26 og forblev senere

uforandret M. 27-30. Middelssild havde livlig Efterspørgsel til vedblivende

Pris af M. 17-22. For Christiania- og Smaamiddelssild betaltes hele HOsten

M. 14-17 pr. Td.

Af gammel skotsk Sild var Lageret den iste Januar 56 757 Tdr.

og tilførtes 1 986 -

Altsaa Afsætningen 58 743 Tdr.

Salget af dette ingenlunde betydelige Kvantum skete kun til vigende

Priser og vedblev lige til ind i August.

Crownfulls betingede i Januar M. 40-41, men faldt efterhaanden til

i Juli M. 34-35 og i August M. 27. Crownmatties holdt sig fra Januar

til Midten af Juni temmelig uforandret paa M. 33-35; Restbeholdningen

afhændedes først i Juli og August til M. 24-25. Crownmixed, der i Januar

betaltes med M. 32-34, oprønamedes allerede i Mai til M. 31,50-32;

Crownihlen holdt sig indtil Slutningen af Juni næsten uforandret paa M.

30,50-31,50 og gik i de to følgende Maaneder langsomt ned til M. 25.

Af Matjes var Tilførselen ogsaa forrige Aar forholdsvis ubetydelig og

udgjorde blot 7 474 Tdr. Priserne viste efter Kvaliteten en betydelig For

skjel; for den finere, storfaldende Vare betaltes M. 110-130; men i Almindelighed

holdt Priserne for de bedste Partier sig paa, M. 80-105, for

god Middelvare paa M. 60-75 og for mindre fin Kvalitet paa, M. 40-50.

Af ny skotsk Sild udgjorde vor Høstimport . 257 795 Tdr.

og Beholdningen ultimo December 60 135

Altsaa udgjorde Omsætningen 197 660 Tdr.,

hvilken kun overtræffes af Aar 1880.

Efter ustemplet Sild var Efterspørgselen i Juli og August særdeles

livlig ; navnlig vakte den ved Shetlands Kyst fangede Sild Opmærksomhed;

den tjente ved sin Størrelse og Kvalitet ofte som Erstatning for den dyre

Matjessild og opnaaede derved højere Priser.

For Fullsild begyndte Prisen i Juli med M. 50-52, gik samme Maaned

ned til M. 38-42, i August til M. 35-40, i Septbr. til M. 33-37

og i Oktober til M. 32-36, paa hvilket Standpunkt den holdt sig til Aa-


264

rets Udgang. Matties afveg efter Størrelsen meget betydelig i Pris; medens

Lerwicks Vare i Begyndelsen af Juli betingede M. 35-40 og selv ved rigelig

Tilførsel i denne og næste Maaned ikke faldt under M. 30-35, sank

den mindre Vare fra Skotlands østkyst allerede medio Juli til M. 21-23,

hvorefter den dog igjen steg til M. 26-29.

Stemplet Sild havde lige fra Begyndelsen en maadelig Prisstand. Crownfulls

betaltes i August med M. 39-40, gav ved større Tilførsel lidt efter

lidt efter og naaede sit laveste Punkt M. 35,50-36,50 medio Oktober ;

senere Steg Prisen igjen og noteredes ultimo Decbr. M. 38-39. Crownmixed

betaltes ultimo Septbr. med M. 29--31, men opnaaede senere ikke

over M. 29— 30. Crownihlen begyndte i Septbr. med M. 31-31,50 og

gik samme Maaned ned til M. 29-29,50, men steg atter i de følgende

Maaneder til M. 30-30,50.

Fransk Sild nød om Vaaren Opmærksomhed ved sine ualmindelig billige

Priser. Af gammel Vare omsattes i det Hele 21 672 Tdr. Fulls betin.gede

M. 32-34 og oprømmedes i Marts ; Matties betaltes i Begyndelsen

med M. 29-30 og gik senere ned til M. 20--25, hvortil de sidste Partier

afhændedes i Mai. Høstaffærerne vare meget slæbende, da Priserne sattes

for højt ; af Fulls afskibedes derfor en større Del videre til russiske Havne.

Priserne stillede sig for Fulls mellem M. 31-34, for Matties M. 24-30.

Tilførselen var om Høsten 6 455 Tdr. Af hollandsk Sild paaagtedes om

Høsten især smaa Fulls og Ihlen, der ofte kjøbtes istedetfor de tilsvarende

skotske Sorter. Smaa Fulls betaltes i Septbr. med M. 33,50-34,50 og

stege senere til M. 35-36. For Ihlen noteredes M. 28-32,50 og for

stor Fulls M. 38-40.

Tran. Importen udgjorde tilsøs blot 1 380 Tdr. mod 1 524 i 1881.

Priserne stillede sig ved Aarets Begyndelse à M. 58 for brun bergensk

Levertran, M. 72 for blank, M. 80 for Medicintran pr. fortoldet Td., M.

35-36 pr. fortoldet Centner kjøbenhavnsk Robbe og M. 30-31 pr. fortoldet

skotsk Td. Mod Midten af Februar indlob fra Norge Meddelelse

om, at kun lidet Torsk fangedes, og Tranpriserne erholdt som Følge deraf

en stigende Tendens. Medio Marts noteredes for bergensk brun Levertran

M. 63, blank M. 80, Medicintran M. 85 og kjøbenhavnsk M. 37,25, og i

Mai vare Priserne ca. M. 5 høiere. Derpaa blev Markedet roligere, og

Priserne gave noget efter, men stege snart igjen, saaat bergensk brun Levertran

i Begyndelsen af Novbr. opnaaede M. 72, blank M. 90 og Medicintran

M. 120 pr. fortoldet Td. Aaret sluttede mattere med M. 70 for

bergensk brun Levertran, M. 90 for blank, M. 110 for Medicintran pr. Td.,

M. 42 for kjObenhavnsk Robbe pr. Centn. og M. 32-33 for skotsk pr.

fortoldet Td.

I 1882 ankom ialt hertil 276 976 Fade Petroleum, deraf 255 882

Fade med 87 Fartøier. Vor nye Petroleumskai og Lagerplads ere nu fuldendte,

saa at Losning kan begynde dersteds fra den iste Juli d. A.

S u kk er. I Terminen iste August 1881 til 31te Juli 1882 tilvirkedes

i 343 Fabrikker 6 271 950 Tonnen Hvidbeder og udvandtes efter den officielle

Statistik 599 722 Tonnen Raasukker. Der medgik saaledes til 100

Kg. Raasukker 1 046 Kg. Hvidbeder mod 1 137 Kg. i den foregaaende

Termin. Hvidbedemængden pr. Terminen 1882-83, med hvis Forarbeidelse

357 Fabrikker ere sysselsatte, opgives til 8 465 866 T., og den totale Tilvirkning

af Raasukker, heri indbefattet det af Melasse vundne, anslaaes til

ca. 850 000 T., hvoraf 300 000 T. antages at raedgaa til indenlandsk Forbrug

og Resten 550 000 at komme til Udførsel. Priserne paa 96 polari-


265

seret hvidt Raasukker noteredes gjennemsnitlig i Januar til M. 32,10, Februar

M. 31,90, Marts M. 32,80, April M. 34,60, Mai M. 33,95, Juni M. 33,75,

Juli M. 33,10, Septbr. M. 31,90, Oktbr. M. 30,70, Novbr. M. 29,70 og Decbr.

M. 29,50.

Udførselen herfra søværts i 1882 udgjorde 9 819 T. Raasukker og

15 354 T. raffineret Sukker. Sukkerraffinaderiet "Pommersche-Provincial-

Zucker-Siederei" i Stettin tilvirkede i 1882 330 000 Centner Raasukker

og opnaaede pr. 50 Kg.

fineste raff. fint raff. fineste raff. fint raff.

Januar . . M. 50,78 M. 43,10 Juli . . . M. 47,58 M. 43,20

Februar . . 46,90 - 43,38 August . - 47,45 - 43,22

Marts 46,93 - 42,89 Septbr. . 47,85 - 43,30

April • . 46,62 - 42,42 Oktober 46,87 - 42,99

Mai . . 48,04 - 42,72 Novbr. . 44,71 - 41,78

Juni . 45,59 - 42,86 Decbr. . 46,02 - 41,55

Det udførte til Udlandet 160 000 Centner.

Me talle r. Jernaffærerne frembød ved Aarets Begyndelse de bedste

Udsigter for Fabrikanter og Handlende. Det indenlandske Jernmarked

viste en stadig Udvikling, og Hytteværkerne vare for Maaneder optagne

med Bestillinger af Jernbanemateriel og Handelsjern, Stang- og Façonjern, til

lønnende Priser. Allerede i Februar saa Valseværkerne i Oberschlesien sig

ved den forøgede Efterspørgsel istand til at forhøje Prisen for valset Stangjern

fra M. 130 til M. 132,50. Mod Slutningen af Februar besluttedes det

i England at forlænge Rujerns-Konventionen af 1881, saa at i Cleveland

en Reduktion af Rujernstilvirkningen skulde vedblive til den 30te

Septbr., men desuagtet viste Priserne en faldende Tendens. Paa denne

Tid sa,mmentraadte de schlesiske Hytteeiere og sluttede i Lighed med de

rhinske og westphalske Værker en Konvention om at holde Produktionen

i Overensstemmelse med det tilfældige Behov og normere Priserne paa

Basis af en fælles Overenskomst. Forrnaalet for de schlesiske Hytteværkers

Koalition er ikke blot at sikre sig en bedre Indtægt ved Normering af Priserne

og at indføre en større Stabilitet i samme, men ogsaa at udelukke

andre Bjergværkskonkurrenter fra de Distrikter, som Schlesien anser som

sit naturlige Afsætningsomraade. For at afskjære det rhinske og westphalske

Jerns Afsætning ved Østersøen indførtes et Rabatsystem, efter hvilket

de forskjellige Østersøhavne nyde for de direkte til samme gjorte Forsendelser

en efter bestaaende Priser tillempet Godtgjørelse, der efter Pladsenes

Beliggenhed varierer fra M. 0,50 til M. 1,50 pr. 100 Kg., saa at derved

uvilkaarlig en Forskydelse af Afnetningsomraadet endog for Stettins Vedkommende

betinges. Medens forhen ikke ubetydelige Forretninger i Jern

fandt Sted herfra med Ost- og Vestpreussen, ere disse nu umuliggjorte, da

Stettin blot erholder M. 0,50, medens Danzig erholder M. 0,75 og Königsberg

M. 1,75 i Bonifikation,

I Begyndelsen af August besluttedes det i Rhinlandet at forhøje Prisen

paa valset Jern med M. 5 pr. 1 000 Kg., og de koaliserede Hytteværker i

Oberschlesien fulgte medio August efter med en Forhøjelse af M: 2,50 pr.

1 000 Kg. I Rhinlandet og Westphalen saavelsom i Schlesien besluttede

de forenede Værker gjentagne Gange Indskrænkninger i Stangjernstilvirkningen

; men Priserne faldt dog lidt efter lidt og stode ved Aarets Udgang :

for rhinsk og westphalsk Puddelrujern M. 60-61, loco valset Stangjern


266

nominelt M. 130-440, oberschlesisk F'uddelrujern M. 56 og valset Stangjern

nominelt M. 135 pr. 1 000 Kg.

Svensk smedet og valset Stangjern, der kun undergik faa Prisfluktuationer,

stod i Begyndelsen i Kr. 6,75 pr svensk Centner ------ Kg. 42,5 ab

Stockholm og gik i Løbet af Aaret ned til Kr. 6,60. Salgsprisen hersteds

fra Lager var uforandret M. 24-24,50 pr. 100 Kg.

Kobber i Masse noteredes i Januar M. 155-159, April M. 155-160,

Juli M. 154-155, Oktober M. 165 og i Decbr. M. 160 pr. 100 Kg. Raazink

varierede fra Begyndelsen af Aaret mellem M. 34 og M. 35 pr. 100

Kg. og stod ultimo Decbr. i M. 32. Bly i tydsk Vare betaltes her i Januar

til April med M. 31, Juli M. 30, Oktober M. 28 og Decbr. M. 27

pr. 100 Kg.

Tr ælas t. Efterspørgselen efter saakaldte Egeplançons, vor vigtigste

Træsort, indskrænkede sig i det Væsentlige til Waggonbygning i England,

hvor saavel som i Frankrige ogsaa stærkt Begjær viste sig efter rette Egeog

Furubjelker, Skibstømmer samt Lægter. Vore rige Vinterlagere og moderate

Fragter understøttede om Vaaren Forretningerne, hvilke dog senere

soin Følge af lave Kulfragter og derved foraarsaget Mangel paa Seilfartøier

meget besværliggjordes. Værdien af Stettins samlede Trceexport udgjorde

forrige Aar M. 6 437 271, af hvilket Belob England tog M. 3 164 949 og

Frankrige M. 616 932.

Oversigt over de i Stettin under Toldkamrets Kontrol søværts indog

udførte Varers Vægt og Værdi:

Indførs el.

Aar 1882. Aar 1881.

Kg. Rmk. Kg. Rmk.

Gods div. . . 523 144 276 130 113 744 530 957 484 126 695 732

Kornvarer . . 169 214 009 22 724 027 152 650 600 24 166 829

Træ . . . 21 440 016 1 454 383 33 110 538 1 671 362

Kreaturer . 245 300 75 780

Kjøretøier . 1 000

Summa 723 798 301 154 537 454 716 718 622 152 610 703

Udførsel.

Aar 1882. Aar 1881.

Kg. Rmk. Kg. Rm.k.

Gods div. . 278 461 682 110 554 014 298 581 074 110 898 018

Kornvarer . . 41 922 594 5 790 083 40 192 088 7 493 833

Træ . . . 81 128 251 6 437 271 60 916 890 3 081 122

Kreaturer . 5 200 17 900

Kjøretøier . 8 000 • — 10 000

Summa 401 512 527 122 794 568 399 650 052 121 500 873

Følgende Sammenstilling viser den vigtigste Vareomsætning med de

forenede Riger i afvigte Aar i Kg., sammenlignet med Stettins hele Indog

Udførsel af samme Varer, efter Toldkamrenes Opgaver


267

Indførsel fra:

Sverige.

Norge.

62 Filler 624 181 793

Gamle Fiskenet

10 003 25 606

Tændstikker

135 109 767

Is

Droguerier .

Rujern

Stangjern . .

Hjul- og Plougjern . .

Jernplader og Jernblik

365 775

403

496 613

4 371 089

75 960

12 623

254 224

19 431

4041 Jern- og Staalvarer, grove 960

Kridt

Kryolit

132 000

5 351 42

Jordarter, ubenævnte . 2 132 066 6 445 646

Jernmalm, Jern- og Staalsten 1 845 419 147

Nikkelmalm

13 319 13 365

Svovlkis

7 8 100 321

Rug

18 741 200

Havre

1 539

Kummen

13 387 9 381

Raps- og RoefrO

11 060

Grøntsager, friske

43 869 586

Trævarer, grove

93 081 6 229

Maskiner ....

7 952 132

Kobber i raa Tilstand .

164 709

Messing

1 000

Vævning af Lin, ufarvet

4 647 679

Boger i alle Sprog . .

1 037 323

Brændevin, tilsat .

5 041 8

Stokfisk

69 732

Fisk, div. ubenævnt .

26 258 15 789

Sild, saltet, Antal Tdr.

8 739 91 727

Frugter, nedlagte med Sukker

Mel

Fedt

Fisketran

Talg

Træmasse

Sten, ubearbeidet og pukket

Stenvarer

Tjære ..... . .

Terpentinharpix (Furuharpix)

Fisk, fersk, og Krebs . .

3 835 1 310

108 4 691

20 812

670 625

2 460 • 358

35 379 39 187

1 429 707 980 328

3 023 8

404 303 177 636

49 109

74 162 2 749

Den hele

Indførsel.

3 162 539

962 107

199 287

365.775,

2 092 9941

63 527 951

5 753 586

79 979

2 893 506

536 514

1 372 000

488 747

16 100 172

1 855 916

41 610

9 270 2,19

89 828 235

60 423 382

221 639

4 376 100

240 970

291 594

4 108 938

911 649

14 412

1 295 807

67 253

23 702

114 140

311 954

404 439

38 986

1 236 332

3 374 285

1 380 262

1 299 918

248 316

4 048 564

19 086

3 007 023

7 790 390

191 472

Middelpris

pr.

100 Kg.

Rink.

20

18

75

2

50

6,25

20,60

20,60

18

950

0,70

34

3

1,50

110

2,50

14

12

40

27

100

30

100

155

78

500

350

120

50

70

32 Rmk.

pr. t. a.

160

24,50

106

100

106

28

1

90

10

15

100


268

Indførsel fra :

Sverige. Norge.

Den hele

Indførsel.

Middelpris

pr.

100 Kg.

Rmk.

1 571 Sten, ildfast 959 13 5 695 591 2,50

Smeltedigler og Ovne

74 214 100 217 336 15

Haar, div. Slags

4 367 2 323 334 929 '200

Zink, raa .

Linvarer

Træ, diverse

48 755

4 325

220 200

1 400

5 379

247 800

172 047 170

78 324 500

1 611 000 etc.

Summa Kg. 15 730 400 32 437 097 723 798 301

Udførsel til :

Sverige.

Norge.

74 Bomuldsgarn 369 569

Vigognegarn

50 000 1 739

Bomuldsvarer .

Bly, raat

2 635

14 689

2 732

2 507

Bly-, Sølv- og ' Gui ldg. lan. ds 11 312 500

Blyvarer

3 135 7 583

Børstenbindervarer .

336 1 041

Etsnatron

717 8 766

Lim og Gelatine

28 535 2 996

Skosmørelse

5 930 6 064

Vognsmørelse

64 068 6 496

Potaske .

611 700 203 374

Glas

316 713 35 471

Blyhvidt etc.

611 164 167 176

Farvetræ, blaat

134 051 43 864

Do. rødt . . .

14 452 11 223

Glycerin og Glycerinlud

19 815 2 525

Kali, svovlsurt

33 698 5 535

Benkul .

112 837 2 384

Mineralske Vande

26 394 102

Salpeter

17 573 3 337

Salpetersyre

15 713 19 346

Saltsyre .

255 860 63 426

Svovlsyre . . .

137 756 52 156

Terpentinolie etc.

116 956 10 901

Farvestoffe, diverse

43 855 25 428

347591 Jerngods, grovt

4 318

Den hele

Udførsel.

128 470

80 559

316 209

3 239 961

171 815

173 518

13 763

126 227

187 782

175 617

1 518 012

2 755 385

1 721 131

1 459 277

719 446

283 9941

124 119

67 531

380 752

969 398

104 012

98 160

820 767

1 648 668

222 711

744 770

978 598

Middelpris

pr.

100 Kg.

Rmk.

260

260

480

31

28

45

1 200

36

100

100

20

46

7,

42 50

21

17,50

85

27

22

100

26

40

6

9

75

100

20


Jernrør, valsede .

Jernvarer, grove .

Do. fine

Cement

Gibs .

Kalk .

Jordarter, div

Bælgfrugter

Byg

Mais .

Malt . .

Raps- og Roefrø i ''

Klovet frø

Grcesfro .

Poteter . . .

Træsorter, div. ubenævnte . .

Glas, hvidt .

Pianoforter og Klaviaturer

Maskiner

Kobberslagervarer

Væguhre .

Lingarn ....

Linvarer, Dreil osv.

Brændevin, alle Slags .

Smør, ogsaa kunstigt .

Frugt, tørret etc. . .

Saft af Frugt, Bær etc. .

Stivelse, Pudder, Arrowroot .

Mel af &ed. og Bælgfrugter

Salt . . ....

Sukker af Druer og Stivelse.

Do. hvidt, Top- og Kandis

Do. andet haardt og i Melform

Do. raat

Roe- og Rapsolie

Pap og presset Pap

Mineralske Olier . .

Sten, ildfast .

Smeltedigler, Rør, Kapsler

Porcellain

Uld, raa og vasket .

269

Udførsel til :

Sverige.

40 697

94 642

33 639

833 940

264 314

414 914

192 162

799 408

206 434

405 123

1 369 109

231 970

82 150

130 663

53 691

11 356

45 086

46 559

366 981

10 189

12 980

12 761

21 764

9 630

49 862

37 705

127 874

97 122

5 829 660

4 564 065

61 034

5 661 367

694 522

1 239 156

35 740

12 387

66 057

3 444 793

111 589

17 521

17 514

Norge.

8 053

15 044

10 387

791 955

113

725

22 995

571 368

550 346

79 320

737 764

20 122

14 509

12 587

358 381

17 919

13 339

1 522

15 756

2 890

17 505

20 375

158 097

41 685

21 648

206 169

5 645 513

255 038

648

443 252

32 406

301 585

30 324

27 052

110 958

38 792

28 260

13 596

Den hele

Udførsel.

344 286

2 655 041

259 274

24 461 197

14 410 019

531 728

4 009 925

2 164 988

32 100 976

3 927 288

4 092 052

1 171 596

1 011 033

571 364

7 046 849

394 925

413 134

135 802

5 565 908

150 821

37 632

53 398

365 257

11 155 850

553 298

1 690 657

641 041

5 338 30'

25 466 060

7 558 674

2 573 379

10 640 921

4 713 153

9 819 454

6 818 034

1 286 189

396 515

9 432 298

1 692 623

360 064

102 267

Middelpris

pr.

100 Kg.

Rmk.

32,50

27

1 000

4

3

2,25

1,25

16.50

13

13,75

25

27,50

130

50

6,50

20

70

240

100

250

300

215

500

48

220

70

100

30

24,50

3,50

39

76,60

72,20

46

63

26

14,50

3,86

30

175

300


270

Udførsel til:

Sverige.

Norge.

Den hele

Udførsel.

Middelpris

pr.

100 Kg.

Rmk.

Uldgarn . 47 124 1 921 129 267 500

Uldvarer 30 868 24 179 309 830 830

Zink, raa og gammel 124 543 38 417 2 950 802 34,50

Do. raa og valset . . 215 360 322 952 2 189 429 43,50

Glas og Glasvarer, ubenævnte 45 613 12 953 297 319 100

Summa Kg. 38 007 723 12 415 071 401 512 527

F ab rikin du s tri. Bestillinger paa Dampskibe ere endnu i stadig

Stigning, og alle tydske Værfter havde ogsaa i det forløbne Aar en anstrængende

Virksomhed, ligeledes vare næsten samtlige herværende Fabrikker

stærkt sysselsatte.

I Aarets Lob anmeldtes 30 Kjøbmandskonkurser, medens her ved Aarets

Udløb fandtes 1 193 Handelsfirmaer og 347 Bolag.

Leipzig.

Aarsberetning dateret 121e August 1883.

Industriens Stilling har i det forløbne Aar været gjennemgaaende god.

Maskinbygning i forskjellige Brancher har været meget livlig og har betydelig

bidraget til Exporten navnlig med Landbrugsredskaber, Lokomobiler,

Dampmaskiner etc. 11 nye Maskinfabrikker ere blevne oprettede og 24

udvidede. Fabrikationen af musikalske Instrumenter, navnlig af Pianoforter,

har ogsaa, været blomstrende, omendskjønt der tildels har været klaget over

trykkede Priser og usolid Konkurrence.

Uldspinderierne vare vedblivende godt beskjæftigede, saa at man paa

flere Steder maatte tage Nattearbeide tilhjælp. I tilvirkede uldne Varer,

Hefrebeklædningsstoffe og Klæde har der været god Omsætning og livlig

Udførsel til særdeles tilfredsstillende Priser. Et Etablissement, som beskjæftiger

sig med Tilvirkningen af farvet Uldgarn for Broderi, er bleven betydelig

udvidet, saa at Antallet af de ved sammme beskjæftigede Arbeidere

er steget til det Dobbelte. De mekaniske Væverier ere ligeledes udvidede.

En for nylig i det nærliggende Plagwitz anlagt Traad- og Silkekniplingsfabrik

har hurtig udviklet sig og beskjæftigede ved Udgangen af 1882 over

100 Arbeidere med 11 Kniplestole, ved hvilke der for at tilfredsstille de

gjorte Bestillinger arbeides Dag og Nat. Ogsaa i uldne Phantasiartikler og

Strømper har Forretningen været tilfredsstillende. Paa Textilindustriens

Gebet er i det Hele 3 nye Fabrikker oprettede og 12 tildels betydelig

udvidede.

Papirfabrikationen og den dermed sammenhængende Træmasse- og Papfabrikation

har gjennemgaaende været fuldt beskjæftiget ; Tilvirkningen af


271

endeløst Avispapir er her tiltaget ; af de ordinære Sorter udføres deraf

store Partier. Priserne ere tildels gaaede tilbage, hvilket navnlig skyldes

Overproduktion af Træmasse. Den indtil for nylig godt lønnende Trmmasseproduktion

har nemlig givet Anledning til Oprettelsen af en ikke ubetydelig

Del nye Fabrikker ; navnlig bleve flere Olie- og Melmøller, hvis Drift syntes

mindre rentabel end Fremstillingen af Træmasse, ombyggede til Træmassefabrikker.

Hertil kommer, at disse Fabrikker paa Grund af gunstige Vandforholde

have kunnet arbeide med usvækket Kraft, og Følgen har været en

Overproduktion, der medførte et Prisfald af 40 0/0; man er derfor nu i

Treeniassefabrikkerne begyndt at opstille Papmaskiner for i det mindste selv

at forarbeide endel af det tilvirkede Stof. Tilvirkningen af Glac6-, Chromoog

Luxuspapir saavelsom Tapetfabrikationen har taget yderligere Opsving.

Drivrem-, Voxdug- og Læderfabrikkerne vare ligeledes fordelagtig loeskjæftigede.

I Voxdugsfabrikkerne finder mere og mere en Overgang Sted fra

Haandarbeide til Maskiner. Gummivarefabrikationen kan betegnes som tilfredsstillende

; navnlig udføres en betydelig Del chirurgiske Artikler. I Industrigruppen

Papir og Læder er i det forløbne Aar 3 nye Fabrikker oprettede,

medens 13 Fabrikker ere udvidede.

Parketgulv- og Kiste- saavelsom Stole- og Sophafabrikationen har taget

nyt Opsving, og Chocolade-, Biscuit- og tildels Tobaksfabrikkerne saavelsom

Tilvirkningen af Filt, Rørgjenstande og Blomster har havt et godt Aar.

Farvningen af Peltsværk har tiltaget i Udstrækning ; 5 nye Fabrikker

aabnedes og 5 udvidedes.

Ved de 2 Hovedmesser er som sædvanlig megen Virksomhed udfoldet;

navnlig foretoges store Omsætninger i Læder- og Skindvarer, Tøier i Uld

og Bomuld og Linvarer. I Peltsvarer er Leipzig blevet det egentlige Verdensmarked;

man anslaar den aarlige Tilførsel af amerikanske Peltsvarer

til mindst 12 Millioner Mark, af europæiske til ca. 8 Mill. og af russiske

og asiatiske til mindst 8-9 Mill. Mark, saa at man vistnok kan antage en

aarlig Tilførsel af ca. 30 Mill. Mark. Mængden af de til Messerne anmeldte

Fremmede er noget tiltaget, saaledes i 1882 48 293 mod 46 368 i 1879.

Antallet af Boghandlerfirmaer i Leipzig er i det forløbne Aar forøget

med 152.

La Valetta (Malta).

ilarsberetning dateret 15de Marts 1883.

Af norske Fartøier ankom i 1882 til La Valetta 31 dr. 30 225 Tons,

deraf 29 Dampskibe dr. 29 393 Tons ; de indehavde samtlige Ladning; men

blot 3 lossede i La Valetta og afgik videre i Ballast ; de øvrige fortsatte

sin Reise uden at losse eller lade, deraf 4 med Kornladninger til Bergen.

12 svenske Dampskibe dr. 6 750 Tons an1013 Havnen.

I forrige Aarsberetning omtaltes det da indtraadte Opsving i Indførselen

af de to Artikler Olie og Petroleum. Af Olie indførtes i 1881, tildels

som Følge af de politiske Forholde i Tunis, 170 609 "caffises" (en "caffises"

41/2 engelske gallons), hvorimod Indførselen i 1882 kun har været

73 712 "caffises", hvilket omtrent svarer til den normale aarlige Indførsel.

Af Petroleum indførtes i 1882, da store Partier endnu havdes paa Lager

fra 1881, blot 36 740 Fade mod 87 321 Fade i 1881. Stenkulsindførselen,


272

der i 1881 med stor Stigning fra det foregaaende Aar gik op til 450 955

Tons, forøgedes i 1882 yderligere til 557 439 Tons. Det aarlige Middeltal

for de tre Aar 1879-1881 var blot 389 598 Tons.

Stenkulsfragterne fra England til Malta holdt sig mellem 9 sh. 9 d og

11 sh., og Prisen har været 23 sh. 6 d--24 sh. pr. Ton frit ombord for

Cardiffkul og 1 sh.-2 sh. mindre pr. Ton for andre Sorter.

Begge Poteteshøster antages at have givet tilsammen omtrent 11 000 .

Tons, hvoraf paa Grund af de lave Priser i England blot 7 000 Tons

exporteredes. Prisen har været 2 9--2 10 pr. Ton frit ombord.

Udførselen af Appelsiner, Mandariner og Citroner tiltager stadig og

anslaaes for 1882 til 350 000 Dusin. Ligeledes udføres betydeligt af Log,

Kummen og Anis.

Fra Maltas Stenbrud udførtes i 1882 ca. 1 380 000 Stenplader og ca.

4 200 Tons Bygningssten.

Malta besøgtes i 1882 af 6 414 Fartøjer dr. 4 987 570 Tons, hvoraf

4 625 Dampskibe dr. 4 821 487 Tons, mod i 1881 af 5 613 Fartøjer dr.

3 860 797 Tons, hvoraf 3 885 Dampskibe dr. 3 681 725 Tons. Af Dampskibene

passerede i 1882 1 128 dr. 1 409 685 Suezkanalen mod 1 038

dr. 1 364 489 Tons i 1881.

For nogen Tid siden aabnedes for Trafikken en Jernbane, som forbinder

La Valetta med nogle nærliggende Smaabyer, og paa forskjellige Punkter

arbeides nu paa Baner, der skulle forbindes med denne Linie.

Indeværende Aars Host ser som Følge af rigeligt Regn meget lovende ud.

Larnaka (Cypern).

Aarsberetning dateret 12 1e Februar 1883.

Intet norsk eller svensk Fartøi besøgte i 1882 nogen af Cyperns Havne.

Udførselen af Vin var soin Følge af formindsket Efterspørgsel fra Frankrige

ikke saa stor som det foregaaende Aar. Kornhøsten var middelmaadig,

medens Johannesbrødhøsten gik op til 25 000 Tons.

Værdien af den hele Udførsel anslaaes til 2 250 000 og Indførselen til

210000.

En ny Domstolsorganisation er bleven gjennemført ; ifølge denne oprettes

i hvert Distrikt en Domstol, bestaaende af en engelsk Ordfører og

to Indfødte, hvoraf en Kristen og en Muhamedan, hvorhos der i Nikosia

indrettes en Overdomstol, der skal beklædes af to engelske Dommere I de

fornemste Byer oprettes Bydomstole til Paadømmelsen af ubetydeligere

civile Sager, og særskilte Domstole findes desuden til Afgjørelse af Muhamedanernes

Tvistigheder i religiose Spørgsmaal.

Regjeringen træffer energiske Foranstaltninger for at forhindre Græshoppernes

ødelæggelser.


273

Konstantinopel.

Aarsberetning dateret 31te Marts 1883.

Til Hovedstationen ankom i 1882 4 norske Fartøjer dr. 4 056 Tons,

deraf 3 Dampskibe dr. 3 455 Tons, med Ladning og afgik i Ballast, og til

Vicekonsulsstationen Saloniki ankom et Dampskib dr. 564 Tons i Ballast

og afgik til Bergen med Kornladning, men forliste totalt paa dei græske

Kyst. Den samlede Bruttofragt udgjorde ca. 82 450 Kroner.

Det sammenlagte Antal af de i det forløbne Aar til Konstantinopel

paa Gjennemreise til eller fra det Sorte Hav ankomne norske og svenske

Fartøier gaar op til 59 med en Drægtighed af 57 087 Tons mod 74 Fartøier

dr. 65 590 Tons i 1881. Sammenlignet med det foregaaende Aar

viser saaledes den sammenlagte norsk-svenske Skibsfart paa Distriktet en

Formindskelse af 15 Fartøier og 8 503 Tons, hvilken Formindskelse imidlertid

blot rammer den norske Skibsfart, da de svenske Fartøiers Antal

tvertimod er forøget med 2 og deres Drægtighed med 2 063 Tons.

Den norske Skibsfart paa Distriktet i 1882 tæller ialt 49 Fartøier dr.

51 047 Tons, hvoraf 3 Seilfartøier dr. 1 558 Tons. Sammenlignet med det

foregaaende Aar fremgaar heraf en Formindskelse af 17 Fartøier og 10 566

Tons. Af disse Fartøier lossede blot 4 dr. 4 056 Tons i Konstantinopel.

Af de paa Gjennemfart hersteds expederede Fartøier afgik til Sortehavet,

kommende fra udenrigsk Havn, med Ladning 9 Dampskibe dr. 9 303 Tons

og med en Bruttofragt af L 8 004 og i Ballast 11 Dampskibe dr. 12 036

Tons, og fra Konstantinopel efter her foretaget Losning 3 Dampskibe dr.

3 455 Tons og 1 Sejlskib dr. 601 Tons, alle i Ballast, og fra Sortehavet

til Norge med i Sortehavshavne indtagen Ladning 6 Dampskibe dr. 6 122

Tons og med en Bruttofragt af L 9 830 og 1 Seilskib dr. 357 Tons og en

Bruttofragt af L 600 og til Udlandet 17 Dampskibe dr. 18 572 Tons,

Bruttofragt 26 695, og 1 Seilfartøi dr. 601 Tons og en Bruttofragt af

501, tilsammen 49 Fartøier dr. 51 047 Tons og med en Bruttofragt af

45 629. Lægger man til dette paa Gjennemfarten fortjente Fragtbeløb

Fragten for de-til Konstantinopel indførte Ladninger, gaar den af den norske

Skibsfart i disse Farvande indvundne Fragt op til 49 260.

De fleste af de til Norge udførte Kornladninger ere blevne indkjøbte

for Rederiernes Regning, og Fragten er som Følge heraf beregnet aproximativt

efter de fortiden gjældende Noteringer.

Med Undtagelse af 1 Seilfartøi dr. 357 Tons, der afgik til Stavanger,

vare samtlige disse Ladninger bestemte til Bergen og beregnes at opgaa

til ca. 114 900 Tdr. livede, Rug og Havre. Foruden det ovennævnte Seilfartøi,

som med indkjøbt Ladning afgik til Stavanger, var der blot et Seil

fartøj under norsk Flag, som opnaaede Fragt i det Sorte Hav.

Af svenske Fartøier indløb i Bosporus 5 Dampskibe, som gjorde 10

Reiser til og fra det Sorte Hav og anløb Havnen for fornøden Expedition

paa Gjennemfarten. Tre indehavde Jernbanemateriel, og to vare ballastede ;

paa Tilbagereisen indehavde de alle Kornladninger. Den af dem optjente

Bruttofragt udgjorde L 9 125.

Naar man undtager de Fartøjer under tyrkisk, græsk og italiensk Flag,

som fare i Kystfart, er Seilfartøiernes Andel i Sortehavsfragtfarten reduce-

18


274

ret til en Ubetydelighed, medens Dampskibenes Antal har mere end fordoblet

sig. Den egentlige Kornexport fra det Sorte Hav foregaar nu næsten

udelukkende pr. Dampskib. Det engelske Flag indbefatter næsten 80 96 af

den hele Dampskibstonnage og 50 % af de sammenlagte til Bosporus i Aaret

indløbne Fartøjer, deri iberegnet Kystfarten og Paketbaadene.

Af de til Konstantinopel i 1882 ankomne Fartøier vare:

Sejlskibe:

Tyrkiske 2 872 dr. 273 591 Tons, 4,28 96

Samiske 31 - 3 113 - 0,05 -

Engelske 44 - 5 541 - 0,09 -

Osterrigske 227 - 85 432 - 1,33 -

Græske 2 349 - 466 032 - 7,28 -

Italienske.

537 - 191 605 - 2,99 -

Norske og svenske3 a . - 1 916 0,03 -

Rumænske 53 _ 4 342 ____ 0,07 -

Russiske

Serbiske

183 -

6 -

22 768 -

60 ___.

0,35 -

0,01 -

Dampskibe :

6 305 dr. 1 054 400 Tons, 16,48 96

Tyrkiske 12 - 2 724

Tydske

Engelske

Østerrigske .

94 - 83 180

3 382 - 3 150 472 -- - 4091 ,203304

1 - 970 - 0,02

Belgiske 50 - 57 032 0,89

Danske 38 37 306 - 0,58

Franske . 63 - 68 810 - 1,08

Græske . 173 - 129 626 2,02

Italienske 21 17 206 - 0,27

Norske og Svenske 56 - 54 148 - 0,85

Russiske 48 - 35 124 - 0,55

Postdampskibe :

3 938 dr. 3 636 598 Tons, 56,83 96

Østerrigske Lloyd . 423 - 491 980 7,69 -

Franske Messageries 208 - 258 919 - 4,05 -

Russiske Kompagni . 338 - 336 766 - 5,73

Mahsousse Do. . 116 - 74 394 - 1,16 -

Khedivié Do. 50 - 47 079 0,74 -

Florio Do. 174 - 191 496 2,99 -

Fraissinet Do. 100 - 106 231 1,66 -

Forskjellige

Kystfarten :

1 409 dr. 1 536 865 Tons, 24,02

4 914 - 171 318 2,67 -

Ialt 16 566 dr. 6 399 181 Tons, 100,00 96


275

Fr a g t er. Ved Betragtningen af Fragtforholdene i Sortehavet for

1882 bør man først og fremst fæste Opmærksomheden ved det for Aaret

Eiendommelige, at Skibsfarten lidet eller intet hindredes ved Isforholdene,

men vedblev hele Vinteren, og at Exporten i Januar, Februar og Marts

var livligere end paa nogen anden Tid af Aaret, medens den under sædvanlige

Forholde paa denne Aarstid næsten aldeles ophører. Exportopgaverne

fra Odessa t. Ex. vise, at større Kvantiteter Kornvarer udførtes i disse tre

Maaneder i 1882 end i Halvaaret Januar—Juni 1881. Exporten aftog

vistnok allerede i Juli og var svag hele Høsten ; men Totaludførselen for

Aaret var endog betydelig Were end det foregaaende Aar. Fragtnoteringerne

her paa Pladsen fulgte en tilsvarende Bevægelse ; de stode Wiest i

Vinter- og Vaarmaanederne og faldt efterhaanden om Hogan. Allerede i

Januar noteredes Fragten Odessa til England 26 ah. 3 d-28 ah. 9 d pr.,

Ton Talg samt til Antwerpen 30 sh. Dette var Aarets højeste Fragtnotering.

Det store Antal ankomne fragtsøgende Fartoier bevirkede, at Fragterne

mod Slutningen af Februar faldt noget, og noteredes de for Marts

20 sh.-22 sh. fra Odessa, 27 sb. 6 d fra Nicolajeff samt 4 sh. og 5 sh.

pr. Quarter, respektive fra Soulina og Galatz. Flere Afskibninger foregik

til disse Fragter for Stavanger, Bergen og Kjobenhavn. I April stege dog

Priserne igjen, og bodes da 29 ah. fra Odessa, 28 sh. 9 d-32 sh. 6 d fra

Nicolajeff, 5 sh. 6 d og 4 sh. 6 d fra Galatz og Soulina, Alt til England,

samt fres. 2,25-2,50 pr. charge til Middelhavet.

Forøvrigt viser følgende Tabel Fragtnoteringerne for hver Maaned i

Aaret:

Galatz. S oulin a. Odessa.

pr. Quarter. pr. Quarter. pr. Ton Talg.

Januar . 5 sh. 4 sb. 26-30 ah.

Februar 5 - 4 - 23-25 -

Marts 5 ah. 3 d 4 sh. 3 d 20-22, -

April 5 - G - 5 - 3 - 26-30 -

Mai. 4- 6- 4- 3- 18-22 -

Juni . 4 - 3 - 3 - 9 - 20-22 -

Juli. . 4- 6- 3- 6- 23-26 -

August . 5 ah. 3 d-5 ah. 6 d 4 ah. 3 d--4 sh. 6 d 20-- 26 -

Septbr. . 5 sh. 6 d 4 ah. 6 d 25-30 -

Oktober 5 - 9 - 4 - 9 - 20-25

Novbr. . 6 ah. 5 ah. 25-27

Decbr. 4 ah. 9 d 3 ah. 9 d 20-22 -

Fra Nikolajeff betaltes 2 ah. 6 d mere end Odessas Fragtnotering.

Totaludforselen fra Odessa gjennem Bosporus beregnes at have været :

Kornvarer 5 500 000 Tchetwert, Uld 349 000 Pud., Mel 278 000 Pud,

Forskjellige Varer 275 000 Pud.

Udsigterne for det indeværende Aar ere gode. Kornbeholdningerne i

Rusland og Donauprovindserne synes, efter Opgaverne fra Odessa og Galatz

at dømme, at være store (Odessa 1 600 000 Tetw., Galatz l 550 000

Quarter.

Efter Exempel af Administrationen for "de sex indirekte Kontributioner"

har nu ogsaa Toldvæsenet udgivet en statistisk Beretning om Ind

og Udførselen i Riget, den er vistnok blot for Aaret 1880-81 og dadles

som ufuldstændig, men danner desuagtet et vigtigt Grundlag for Bedømmelsen

af Handelens nuværende Tilstand.

18*


276

Hvad der først falder i Øjnene i denne Beretning, er dels, hvor højt

Indførselen overstiger Udførselen i Værdi — L T. 17 847 498 mod L T.

8 497 053 —, og dels hvor ringe dette Exportbelob er i Forhold til Mængden

og Righoldigheden af de blandt Exporten forekommende Artikler. Herved

bør dog bemærkes, at Aaret 1880 var et Misvæxtaar med langt under en

Middelhøst. Istedetfor en sædvanlig Kornudførsel af ca. T. 900 000

optager Tabellen saaledes en Kornindførsel af L T. 3 600 000 ; desuden indgik

i Exporten 6 958 531 Okker Tobak, der ikke ere medtagne i Toldvæsenets

Exporttabel, og endelig maa for Transitvarer, der ere bievne denudførte,

fradrages Indførselen mindst L T. 1 000 000. Desuagtet er Overskuddet

mellem Ind- og Udførselen ganske betænkeligt for et Land, som.

ingen Wart eller Transporthandel, ingen større Industri eller Manufakturdrift

har, hvormed det kan optjene og betale denne Handelsdeficit. At

Udførselen fra Tyrkiet i Betragtning af dets Produktivitet og mange og

rige Naturprodukter, der staa paa dets Exportliste, er aldeles uden Forhold

til dets Udstrækning og Indbyggerantal fremgaar tydeligst af følgende

Sammenligning med de tilgrcendsende, af Naturen langt mindre

udrustede og ikke meget fremskredne Lande :

Proportion

Aarlig

Indbyggere. pr. Ind-

Export.

bygger.

Omraacie Proportion

Km 2. pr. Km.

Tyrkiet . 9 300 000 16 000 000 0,58 338 168L T. 27,4

Rumænien 6 350 000 5 376 000 1,18 120 250 — 52,8

Serbien . . 1 700 000 1 350 000 1,26 48 657 — 35

Grækenland 3 860 000 1 437 000 2,70 50 211 — 76,8

Aarsagerne til dette Misforhold er, som saa ofte fremholdt, Mangel

paa Kommunikationer, daarlig Administration, et uheldigt Beskatningssystem

og Afvisningen af alle af Udlændinge udtænkte industrielle Foretagender,

hvilke alene kunde indkalde til Landet fremmede Kapitaler.

Paa Norge og Sverige falder af Indførselsværdien L T. 13 491.

Saavidt man kan slutte af de tilgjængelige Opgaver etc., maa man antage, at

Tyrkiets Handelsrørelse, sammenlignet med for 20 Aar tilbage, er aftaget

med mindst 50 0, men at den i de allersidste Aar er begyndt atter at

hæve sig noget, især hvad Exporten angaar. Denne Tilbagegang maa nærmest

forklares ved Tabet af flere Provindser og ved den efter Krigen` følgende

almindelige Armod og aftagende Produktionsevne, ledsaget af stedse

mere trykkende Skatter. Selv en saa lønnende Forretning som Angoragjed.avlen

led saaledes under Trykket af uforstandige Skatter, at Tusinder

af disse kostbare Dyr for Spotpris afhændedes til Udlandet, ja endog fandt

Vei til Slagterbænken, indtil Regjeringen endelig fik øjnene op for ødelæggelsen

af en af Rigets sikkreste Erhvervskilder og forbol Udførselen

samt derhos saavidt lettede Skattebyrderne, at denne Næringsvei paany fik

noget af sin gamle Livskraft tilbage.

Antallet af Gjeder i samtlige de Angorauld (mohair) producerende

Provindser gaar nu op til 2 1/2 Mill., og Produktionen iaar har været

3 387 000 Okker Uld. Frugtbarheden hos disse Dyr er saa stor, at man

regner, at en Hjord i et Middelsaar bør forøges med 20-30 Veirliget

spiller en betydelig Rolle i denne Gjedeavl, thi om Regnveir er nødvendigt

for Markerne, og Kulden ansees at forbedre Ulden, kan en altfor streng

Vinter medføre en Dødelighed blandt Dyrene af 25 96. Uldafkastningen er


277

ca. 350 Dram = 0,875 Okke pr. fuldvoxet Dyr, og et saadant er nu værd

120-150 Pjaster. Priserne paa Ulden variere mellem 17 og 26 Pjaster

pr. Okke fri i Konstantinopel (100 Pjaster =-- 16 Kroner, en Okke =-• 1,30

Kg.); Transporten fra Produktionsstedet til Konstantinopel koster 2-3

Pjaster pr. Okke, Sorterings- og Pakningsomkostninger 1/2 Pj. pr. Okke og

Udførselstolden 1 oh. Totalexporten for iaar er gaaet op til ca. 35 000

Baller à 60 Okker, næsten udelukkende til England.

Et af de faa tyrkiske Industriprodukter, som i de senere Aar har

vundet i Betydning, og hvis Export er i Tiltagende, er de tyrkiske Tepper,

saavel de saakaldte Gördés eller Smyrnafabrikater som de lettere turkornanniske

og kurdiske (Kiskillim—Soumak) samt de finere persiske (Adjem—Shirag),

der benyttes, dels til Forhæng, Væg- og Møbelbetræk m. m., dels til Gulvtepper.

Udførselen heraf, der hidtil blot gik til England og Frankrige,

strækker sig nu til østerrige, Tydskland, Belgien og især Amerika. Efterspørgselen

tiltager stadig, og er det især de gamle, ved sin Vævning og fine Farveharmoni

udmærkede Tepper, som staa højt i Pris, saa at gamle Bedetepper

endog kunne betinge en Pris af indtil 2-3 000 frcs. for af Antikvitetssamlere

at benyttes som Vægdekoration i Lighed med Gobeliner. Som

Følge af denne Efterspørgsel - opsamles over hele Landet alle gamle Tepper

og Vævninger, og er der med disse samt med gamle Vaaben, Kar etc.

aabnet en betydelig Udførsel en gros under Fællesnavnet „article turc".

Af moderne Fabrikater er Udførselen, hvad Kvantitet og Kvalitet

betræffer, omtrent følgende : Gördès, ogsaa kaldet Smyrna eller Turkey

carpets, myge, uldne, tunge Uldtepper, værd 35-50 Pjaster pr. Kvadrat

Pik; aarlig Udførsel 60 000 Pik.

Kiskillims, lettere, af turkomanniske og kurdiske Nomadestammer vævede

trefarvede Tepper, mest benyttede til Dør- og Vindusforhæng, af mindre

varierende Dimensioner, 3 X 1,50 m. til 5 X 2,50 m., værd 150-500 Pj.

Stykket efter Størrelse og Kvalitet ; Export 30 000 Stkr. Adjem, Bokara,

Shirag, fine persiske, fløielsagtige, af den mest udmærkede Vævning og

Farve i ulige Dimensioner, værd 50-200 Pj. pr. Kvadratmeter ; Export ca.

35 000 Kvm.

Daghistan (eller Karabagh) af grovere Vævning og større Farvetegninger

i alle Størrelser, værd 25-150 Pj. pr. Kvm.; Udførsel 50 000 Stkr.

Melas, smaa Bedetepper af finere Kvalitet, med fine efter gammelt

MOnster farvede Tegninger, værd 200-400 Pj. Stykket ; Export ca.

2 000 Stkr.

Zily, Soumak og forskjellige andre Sorter, ca. 40 000 Kvm.

Statsobligationernes Konvertering. Med Hensyn til de Konverteringsforholdsregler,

som Forvaltningsraadet i Samraad med Syndikaterne

i Europa har villet vedtage til Ligestilling af de forskjellige ottomanske

Statslaan med særligt Hensyn til Fordelingen af de Rente- og Amortiseringsmidler,

som skulle indflyde gjennem de overladte Statsindkomster, tror

Generalkonsulatet, da mange i de tyrkise Statspapirer Interesserede kunne

ønske nærmere Underretning om Formaalet for den paatænkte Konvertering,

at burde nærmere redegjøre for samme.

Man burde erindre sig, at strax efter Dekretet af 20de Decbr. 1881,

der stadfæstede Reguleringen af Statsgjcelden ved Overladelse til Statens

Fordringshavere af visse Skattebidrag, fremkom de franske Obligationsindehaveres

Syndikat med Forslag om Statspapirernes Konvertering. Eftersom

de forskjellige Statslaan, paastodes der , gjordes lige i Henseende til Amortisationsdividend.en,

burde ogsaa de forskjellige Obligationer, der repræsen-


278

tere disse Laan, gjøres lige ved Bytte med nye til Pari reducerede, der

da turde gjælde for og repræsentere 1881 Kompromisset istedetfor som de

forrige at hidrøre fra et Retsforhold, som nævnte Kompromis havde afskaffet,

og soin følgelig ikke længere havde nogen lovlig Tilværelse. Mod

dette Forslag reserverede det engelske Syndikat sig, idet det formente, at

man derved fratraadte al Ret til de specielle Garantier, som vare tilstaaede

hvert særskilt Laan. Som Følge af denne Dissents bestemte Forvaltningsraadet

sig til at undergive Spørgsmaalet Obligationsindehavernes egen AfgjOrelse,

og det blev tilkjendegivet, da første Dividende skulde udbetales,

at enhver som anmeldte sig for at hæve denne, skulde samtidig udtale, om

han ønskede at faa de foreviste Obligationer stemplede til Konvertering

eller blot registrerede til videre Behandling i uforandret Form. Over 50

Mill. af de 92 1/4 Mill. udeløbende Statspapirer indleveredes til Stempling;

blot 8 Mill. forlangtes uforandret registrerede, og Indehaverne af Resten.

udtalte intet Ønske. I Kraft af denne Meningsudtalelse har ogsaa Forvaltningsraadet

besluttet sig til Konvertering, og Schema til det nye Gjældsdokument

er allerede antaget og indleveret til Trykning. Disse nye Obligationer

blive saaledes færdige til Uddeling i Bytte med de gamle førstkommende

September ved Udbetalingen af anden Dividende. Saadant Bytte

bliver da obligatorisk med Risiko af Tab af alle senere Dividender. Operationen

rammer alle Statslaan med Undtagelse af det rumeliske Jernbanelaan.

Den omfatter saaledes en Kapital af ialt L 92 225 827, det vil sige

de sammenlagte Beløb af de 4 Laaneserier, i hvilke Statsgjælden fordeles,

nemlig Serien A: Laanerie 1852 og 1868 tilligemed endel af Ramazan.obligationerne

og ubetalte Couponer, tils. L 7 183 872, Serien B: Laanene 1860,

1863, 1864 og 1872: L 10 241 048, Serien C: Laanene 1865, 1869 og

1873 : L 30 822 511 og Serien D 5 oh Laanene L 43 968 396. Sisse Serier

modsvare Grupperne I, II, III og IV, specificerede i Art. XII af Dekretet,

og Fordelingen bibeholdes uforandret i de konverterede Obligationer til

Lettelse af Beregningen af Proportionen, efter hvilken Amortiseringen er

fordelt. I Henseende til Rente ere alle Laan fuldstændig ligestillede. De

Reservationer, som i Art. XX af Dekretet forefindes med Hensyn til Kompromissets

Omstyrtelse eller Ubestandighed, forblive uantastede. Denne

alle Fordringseieres Ligestilling ligeoverfor Statsgjeeldsforvaltningsraadet

medfører en Fordel for de førstnævnte og kommer til heldig at indvirke

paa de konverterede Obligationers Børsnoteringer, da derved en sikkrere

Basis for Beregningen af Indkomsten ved samme opnaaes, og Papiret saaledes

erholder en jevnere og solidere Kursbehandling.

Som omhandlet i forrige Aarsberetning, har Tyrkiet opsagt sin Handelstraktat

med de forenede Riger af 1862, og kommer denne saaledes til at

træde ud af Kraft iste Marts 1884. Tyrkiet er dog tilbøieligt til Afsluttelsen

af ny Traktat, dog paa Basis af tildels forandrede Prin.ciper.

Galatz (Rumænien).

Aarsberetning dateret 14de August 1883.

Til Distriktet ankom i 1882 1 norsk Dampskib dr. 960 Tons med Ladning

og 3 norske Dampskibe dr. 3 565 Tons i Ballast; samtlige afgik med

Ladning. Den samlede Bruttofragt udgjorde ca. 167 300 Kroner.

Intet svensk Fart0j ankom til Distriktet.


Norske Fartøjer.

I. Ankomne:

Fra Norge til Hovedstationen

Norge til Vicekonsulsstationerne

.

• andre Steder i Distriktet

til Hovedstationen

andre Lande til Hovedstationen

77 andre Steder i Distriktet

til Vieekonsulsstationerne

andre Lande til Vicekonsulsstationerne

. .

Med Ladning. I Ballast. Tilsammen.

Ant. Tons. Ant. Tons. Ant. Tons.

45

68

- 13 10 736 13 10 736

- 37 20 533 37 20 533

127 96 209

Bruttofragt

i Kr.

3 329 2 953 7 4 282 8 800

35 266 69 51 480 114 86 746 127 100

4 379 25 13 186 33 17 565 10 400

33 928 296 155 954 364 189 882 310 700

76 902 442 252 Ialt 842 126 568 329 744 457 000

II. Afgaaede :

Til andre Steder i Distriktet

fra Hovedstationen

71 andre Steder i Distriktet

fra Vieekonsulsstationerne

71 an dre Lande frallovedstationen

71 andre Lande fra Vicekonsulsstationerne

. .

Ialt

127 96 209

279

Quebec.

Skibsfarten i 1882.

670 4

2 759 31

397 211 256 1

530 310 894 36 17 855

3 0475 3 717 4 100

14 517 36 17 276

••••••••••■

291

398 211 547

7 000

'2551000 000

5 104 800

5661 328 749 7 666 900*)

Til Distriktet ankom 42 svenske Fartøier dr. 23 394 Tons.

* Det bemærkes, at Opgave over udgaaende Fragt mangler for Vicekonsulsstationen

Bridgewater N. S.


280

Aarsberetning dateret 7de April 1883.

Antallet af de til Distriktet i 1882 ankomne norske Fartøjer udgjorde

mod i 1881:

1882. 1881.

Antal. Tons. Antal. Tons.

Quebec . . 134 101 764 130 93 471

Betsiamits 7 3 371 12 6 094

Escoumains — 3 2 340

Gaspé 5 2 239 1 470

Matane 5 2 444 4 1 904

Metis 6 5 179 10 4 742

Montreal 14 6 201 24 12 086

Rimouski . . 3 1 473 4 2 676

River Quelle 6 3 426 2 956

Saguenay 16 9 636 26 15 484

Sault au Cochon 2 1 182 6 3 668

Three Rivers 20 14 815 14 10 646

Sydney N. Sydney 9 4 700 9 4 430

Bridgewater N. S. 12 6 013 — —

Halifax 59 30 954 55 24 920

Liscomb 3 1 897

Parrsboro 3 1 304 —

Pictou . — — 3 1 339

Pugwash . . . 14 6 750 14 6 753

Sheet Harbour 18 8 030 —

Bathurst NB 21 10 393 27 12 633

Buctouche 4 1 494 5 1 648

Campbellton . . . 3 1 810 --- —

Caraquet 6 3 125 7 3 604

Dalhousie 12 6 869 14 7 201

Miramichi 116 59 951 155 79 145

Richibucto 11 3 917 17 5 635

Shediac 16 7 287 18 7 127

St. George — 1 604

St. John 38 21 966 33 16 902

St. John's, N. F. . 3 1 554 1 252

Summa 568 329 744 595 326 730

Ifølge Skibslisterne udgjør de opseilede Fragter for Aaret 1882:

For Indgaaende L 25 350 mod i 1881 Y> 19 260

- Udgaaende - 425 400 — 415 420

450 750 mod i 1881 434 680

Den svenske Skibsfart belob sig i forløbne Sæson til 42 Skibe og

23 394 Tons mod i 1881 46 Skibe og 29 819 Tons.

Ovenstaaend.e Tabel viser, som vil sees, en Forøgelse for norske Skibe

af 3 014 Tons i Drægtighed. Naar saa er Tilfældet, skriver dette sig imid.lertid

alene fra de forskjellige i foregaaende Aar nyoprettede Vicekonsuls-


281

stationer, der have været besøgt af tilsammen 39 Skibe dr. 19 054 Tons.

Det fremgaar deraf, at Farten paa de ældre Stationer har lidt en Tilbagegang,

hvilket imidlertid tor antages i det Hele taget at have sin Grund i

betydelig indskrænket Treelastexport. Ved nærmere Eftersyn af Tabellen

vise følgende Stationer Fremskridt af nogen Betydning:

Hovedstationen med 4 Skibe og 8 293 Tons

Gaspé - 4 — - 1 769 —

River Quelle 4 — - 2 470 —

Three Rivers - 6 — - 4 169 ---

Halifax - 4 — - 6 034 —

St. John NB. - 5 — 5 064

St. John N. F. - 2 — - 1 302 —

hvorimod følgende Stationer vise en ikke ubetydelig Tilbagegang:

Betsiamits med 5 Skibe og 2 733 Tons

Escoumains - 3 - 2 340 --

Montreal 10 — - 5 885 —

Rimouski - 1 - 1 203 —

Saguenay - 10 — - 5 848 —

Sault au Cochon - 4 — - 2 486

Pictou - 3 - 1 339 —

Bathurst 6 — - 2 240

Miramichi - 39 - 19 194 —

Richibucto - 6 — - 1 718 —

Den oversøiske Seilskibsfart paa Quebec og Udhavne har i de sidst

forløbne 5 Aar andraget til:

I 1882 . 593 Skibe og 449 782 Tons

- 1881 . . 643 — - 498 872 --

- 1880 895 - 706 436

1879 666 - 492 676

- 1878 662 — - 503 912 --

Den viser saaledes en Tilbagegang • i det sidste Aar af 50 Skibe og

49 090 Tons eller ca. 10 0/0 mod i 1881 og er paa samme Tid den mindste

Seilskibstonnage, der har besøgt Stedet i en lang Række af Aar.

Ocean-Dampskibsfarten er saagodtsom uden Betydning for Quebecs

Vedkommende, da de Dampskibe, som her klarere paa Toldboden, kun for

en ubetydelig Del losse eller indtage Ladning, men kun landsætte og tage

ombord Passagerer. Den stiller sig som følger:

I 1882 . 220 Skibe og 356 254 Tons

- 1881 233 -- - 383 818 —

- 1880 261 — - 409 737

1879 215 — - 327 647

1878 159 — - 231 616 --

Kystfarten paa nedre St. Laurence- og Gulfhavnene viser, uagtet den

stærke Konkurrence fra Interkolonialbanen i de senere Aar, en glædelig og

store Fremgang og belob sig til:

i 1882 335 Skibe og 128 177 Tons

- 1881 241 -- - 71 725 --

- 1880 252 — 72 920 —


282

i 1879 225 Skibe og 51 907 Tons

- 1878 . . 176 — 35 335 —

Nedenstaaende Tabel vil udvise, i hvilket Forhold den norske og svenske

Skibsfart siden 1877 har deltaget i Trælastexporten i Seilskibe:

Exporten Deraf sveaske

i Reg. Tons. og norske. 0

I 1876 . . 624 110 163 859 26,3

- 1877 . . 670 627 139 702 20,8

- 1878 . 399 833 97 265 24,3

- 1879 . 364 628 99 761 27,4

- 1880 . 555 451 123 761 22,3

- 1881 . 380 186 103 396 27,2

- 1882. 3õ9925 107 824 30,3

Den viser saaledes et Fremskridt af 3,1 6 over foregaaende Aar og

8 96 over Aaret 1880, og antages dette Forhold fortsat, eftersom de gamle

engelske Skibe overgaa i norske Hænder.

Dampskibenes Konkurrence i Plankeudskibningen herfra androg for

Aaret 1882 til 12 501St. Ptbg. Std. mod for Aaret 1881 16 367 Std. eller

3 866 Std. eller 23 1/2 mindre, en ikke ubetydelig Tilbagegang, som dog

mere end opveies ved forøget Udskibning af Planker i Dampskibe fra

Montreal og Three Rivers. Procentvis androg den 15,1 % i 1882 og 16,7

i 1881 af den samlede Plankeudskibning herfra.

Exporten af Trælast har belobet sig til:

Tømmer.

1880 343 935 Loads.

1881 266 680 — Aftaget 22 1/2 94

1882 243 665 — — 81/2 -

1878-1882 253 608 — Gjennemsnitlig Export.

Planker.

1880 125 325 St. Ptbg. Std.

1881 . 96 854 — Aftaget 22 V2 0

1882 . 82 444 — — 15 -

1878-1882 . 98 806 Gjennemsnitlig Export.

Naar der her viser sig en større Tilbagegang i Plankeexport, saa er

Aarsagen dertil uden Tvivl alene at søge i den forøgede Export af denne

Artikel fra Montreal, som helt er foregaaet for Quebecs Handelshuses

Regning.

Den overvintrende Beholdning bestaar af 288 838 Loads TOmmer og

48 897 St. Ptbg. Std. Planker, den er betydelig større end i foregaaende

Sæson og mere end tilstrækkelig til en større Vaarflaades Behov, og hertil

kommer Beholdningen af Planker i Ottawa, som angives betydelig, og som

vil være tilgjængelig allerede i den tidligere Del af næste Sæson.

Montreal. Nedenstaaende Opgaver, hentede fra Aarsberetning fra Handelskammeret,

vil give en Oversigt over dette Steds Handel og Skibsfart i

Aaret 1882 og foregaaende Aar, hvad den oversøiske Fart angaar :


283

Skibsfart. Export. Import.

Skibe. Tons. Værdi. Værdi.

1880 710 628 271 48 30 224 904 $ 37 103 869

1881 569 531 929 - 26 461 188 - 43 546 821

1882 . 648 554 692 - 26 334 312 - 49 749 461

Det vil heraf sees, at den i Stedets oversøiske Handel sysselsatte

Tonnage er bleven forøget med ca. 23 000 Tons, og at dets Import

har været i stærkt Fremskridt, hvorimod Exporten hellere i Tilbagegang,

en Tilbagegang, som er at søge i de seneste Aars saa uheldige Forholde i

Kornhandelen, hvorved Stedets Export af Kornvarer er aftaget i en stærk

Grad. Ved den samtidig forøgede Import er det en Selvfølge, at en meget

betydelig Tonnage er bleven ledig, hvilket uden Tvivl har været medvirkende

til, at en forholdsvis betydelig Del af Trælastforretningerne i afvigte Aar

er foregaaet over Montreal. Exporten derfra af Planker til Europa androg

til 22 698 St. Ptbg. Std. mod i Aaret 1881 kun 7 883 Std., et Forhold, som

derhos har virket yderst uheldig for Seilskibene, idet denne Export derved

omtrent udelukkende er kommet Dampskibene tilgode, nemlig med 75 oh af

den hele Export. Flere af disse sidste, som ogsaa enkelte Seilskibe, have

dog alligevel maattet søge Fragter fra andre Steder, som Pierreville, Three

Rivers, Quebec og dels ogsaa i Miramichi, til hvilket sidste Sted 3 Damp

skibe søgte hen fra Montreal. Hvorvidt dette Forhold vil blive vedvarende,

vil afhænge af, om Stedets Export af Kornvarer atter vil tage Opsving, noget

som alene Fremtiden vil kunne afgjøre. Det er en Selvfølge, at dette For

hold i Forbindelse med den paa Stedet stærkt tiltagende Dampskibsfart

har øvet en uheldig Indflydelse paa yore Fartøiers Deltagelse i Skibsfarten

paa, Stedet; af ovenstaaende vil den ogsaa sees at være aftaget med 10

Skibe og 5 885 Tons eller indskrænket til blot lidt over den halve Tonnage

mod i 1881.

Efter foreliggende Opgaver hidsættes nedenstaaende Tabel til Oversigt

over Stedets Export af Korn etc. over St. Lawrence Routen

1882. 1881. Forøgelse. Nedgang.

Hvede . . 5 798 496 Bush. 5 539 886 B. 258 610 B.

Mais . 596 104 — 3 226 916 - 2 630 812 B.

Erter . 1 672 059 — 2 805 381 - 1 133 322 -

Havre 149 573 — 1 166 448 - 1 016 875

Rug. 78 418 — 459 659 • - 381 247

Summa 8 284 830 Bush. 13 114 138 B.

og viser saa,ledes en Tilbagegang af henved 5 Mill. Bushels, og i Modsætning

til Aaret 1880, da Exporten gik op til 20 419 885 Bush., af mere end

12 Mill. Bushels.

Af andre Artikler kan nævnes :

1882. 1881. Forøgelse. Nedgang.

Hvedemel 387 851 Brls. 278 821 Brls. 109 030 Brls.

Smør 73 252 Pkgs. 148 587 Pkgs. 75 335 Pkgs.

Ost . . . 717 632 I3oxes 545 421 Boxes 172 211 Boxes

Phosphat .e . 15 656 Tons 10 307 Tons 5 249 Tons eller 50 %.

TrælasttilStorbritannien

og

Kontinentet . 322 407 St. P. Std. 7 991 St. P. Std. 14 416 St. P. Std. eller 190 %.

Trælast til La

Plata Floden . 21 724 637 Sup. Fod 18 046 294 Sup. Fod 8 678 346 Sup. Fod eller 75 %.


284

Exporten af Hornkvæg aftog med 8 ; af Faar derimod tiltog den

med 20 0.

Den hele Export via St. Lawrence, via Forenede -Stater og til andre

Steder androg til:

Hvede

Mais .

Erter .

Havre

Byg

Rug

Hvedemel

Smør . .

Ost .

1882.

6 913 290 Bush.

672 850 —

2 202 674 —

545 962

128 451 --

99 351 —

775 862 Brls.

147 948 Pkgs.

871 826 Boxes

1881.

Forøgelse

Nedgang

6 554 622 Bush. -1- 358 668 Bush.

3 359 084 — 4- 2 686 234 --

3 133 203 — -:- 930 529 --

1 211 221 665 259 —

133 824 -:- 5 373 —

459 666 —


360 315

632 821 Brls. + 143 041 Bris.

208 084 Pkgs. 60 136 Pkgs.

640 037 Boxes • 231 789 Boxes

Mir amic hi. Vore Skibes Fart paa dette Sted har, som vil være sect

af Ovenstaaende, igjen lidt en betydelig Tilbagegang, hvilket vistnok for en

Del skriver sig fra en aftaget Export af Trælast -- ca. 59 000 St. Ptbg.

Std. i 1882 mod ca. 65 000 Std. i 1881 og ca. 78 000 i 1880 —, men.

uden Tvivl ogsaa er at søge i forskjellige for Stedet uheldige Lastningsforholde,

tidligere omhandlede i forskjellige Beretninger, og som vore Skibsførere

ikke synes at kunne gjøre sig fortrolig med. Men ogsaa i andre

Henseender synes Forholdene at udarte paa Stedet og gjøre det mindre

fordelagtigt for vore Skibe. Saaledes vil sees, at Desertioner, hvorom mere

nedenfor, ere tiltagne i en hoist foruroligende Grad. Dertil kommer,

at, foruden de ovennævnte 3 Dampskibe fra Montreal af tilsammen 2 578

Tons, 8 andre Dampskibe tilsammen dr. 9 158 Tons, efter at have bragt

Ladning til Havne i de forenede Stater og uden at have kunnet finde Sysselsættelse

der, ere blevne befragtede for og have lastet Trælast i Miramichi.

Nedenstaaende Tabel vil vise den hele Skibsfart paa dette Sted for

afvigte og 2de foregaaende Aar og Forholdstallet for de forenede Rigers

Skibe :

Samlet Skibsfart. Norsk og Svensk Skibsfart.

1882 . 235 Fartøjer 135 123 Tons 65 694 Tons eller 48,6 96

1881 . 281 - 145 565 86 953 — - 59,7 -

1880 349 178 871 -- 118 904 — - 66 -

S t. John NB. viser atter et mindre Fremskridt for vore Skibes Vedkommende,

5 i Antal og 5 064 Tons i Drægtighed. At Stedet ligger nær

de Forenede Staters Havne og er tilgjængeligt for Skibe af større Dybgaaende

har, under de ovenfor omtalte abnorme Forholde paa det amerikanske

Fragtmarked, foranlediget en stærkere Konkurrence af ledig Dampskibstonnage

i Trælastfarten derfra end paa andre Steder i Distriktet. Den hele

Trælastexport androg i 1882 til 97 863 St. Ptbg. Std., hvoraf i Dampskibe

ca. 26 000 Std., mod i 1881 102 886 Std., hvoraf i Dampskibe ca. 13 000

Std. Betreeffende vore Skibes Fart paa de øvrige newbrunsvigske Havne,

som overhovedet hver for sig er af mindre Betydning, henvises til ovenstaaende

Resume af Skibslisterne.

Provindsens hele Trælastexport androg efter et foreliggende Handelscirkulære

til: — (Se Side 286.)


285

0 0

X 0 C/J

0

,••■•

CD 0

c-r- CA

o

5

CD

P-3

0.1


CD




CD

c.,


OD

0,

ND 00

t■D OD 0, CO g,

c_Tt 01 0, 4 g.

OD-4

öo *c;)

01 Ci CD 00

0 00 CD C

er..)

O

CD

CD"

CD

CD

17),, o

a, P

CD

0 CD 1St ,

CD

Cl

g,

coOD

C.0 C.C) C*, iv iv

C/J

CD W

5 Fr)' . c-DP- :711

CD 0, c.0 0 4 0

CD 0 0 C.),D

OD

CC,

OD

14. cx,

g, 00

P o

,-(;)

OD

1.4. g=b•

II z,D

CD •

O

Op

Op

X

0 Prj

CA P

CD

00

01 0, g, OD

o OD OD

00

0

OCD

CD

U)

O a)

CD •Ç'll

CD

CD

cr,

0

.1 P..

eT,

O.

CD H

CD P

. 0 P

P

CA CDP

0 0

O

• 0 CD IA P.,

CD

OD

OD

OD OD Z,D g b•D

00

H

OD

ooOD OD' Z,D

C *---/

OD

).p.. 1-4

0,

1 =1

OD

g,OD g. OD OD

GO P

ço


CD

CD

O

OD

CD

14,

tV

..... N, CO CD

I OD OD ...-1 t•D t.SD ..-1

o

tp

CD

P

g, g,

OD

CD

OD 4 g,. 01 01 g.

C.0 0 CD 1•••A 0 C•31

1 b b 60 e..,-,

OD

GO

CD

Cl

C.),CD g.

OD C.C) OD C..),

OD

OD

CD g. OD 4 g, OD OD

OD 01 o C.C)

C CD öfp

1.-64

OD

04

cC

OD

C•C) OD

••••1

0, OD 0,

0, OD C.0 00

t-7)

OD

CD

Cg

OD

CA

CD

OD OD

:*4C"A

OD .0

g, OD OD g.

CD CD C.),

iND O .00


286

hvoraf

Skibe. Tons. Norske og Nor ke og Export.

Svenske. Sv nske.

1880 . . 864 518 892 179 4173a 221 600 St. Ptbg. Std.

1881 . . 758 453 099 145 192 32,5 198 800

1882 . . 658 442 912 125 704 2: ,4189 800 —

Det sees af ovenstaaende Tabel, at de i orenede Rigers Skibsfart paa

denne Provinds er aftaget forholdsvis med no le Procent og meget stærkere

end Tilbagegangen i Exporten.

Derimod er Skibsfarten paa Nova Skoti i de seneste Aar tiltaget i

en større Udstrækning og androg for norske Skibe og iberegnet de i forløbne

Aar nyoprettede Konsulatstationer for aret :

1882 . . 109 Skibe og 54 '48 Tons 66,5 3Š Fremskridt

1881 . . 72 - 33 112 — 26,8 -

1880 61 — - 26 128 — 162 -

1879 25 — - 9 880 ---

Exporten for denne Provinds i forløbne ar anslaaes til ca. 43 000 St.

Ptbg. Std., og mangle Opgaver for tilbagegaaes de Aar.

Angaaende Skibsfartsforholdene i forløbne Sæson forresten henvises til

nedenstaaende Tabeller angaaende Reisevarigheden, Lastindtaget, Ophold i

Havn, Desertioner etc.

De paa foregaaende Side opførte Tabeller A I og A II over Reiselængder

til Quebec, St. Lawrencefloden og St. Law encegulfen vise, at Reiserne

fra Norge vare længere end i foregaaende Aar og i Perioden 1874-82,

ligesaa overhovedet med Reiserne fra Nordsøh vnene, medens Reiserne fra

Vestkysten vare kortere. De længere Reiser t r dog hovedsagelig tilregnes

det lange Ophold, enkelte Skibe havde i Gul en under den tidlige Vaarsæson

paa Grund af Drivis.

Reisevarighed til nedennævnte Steder st'ller sig som følger for Aaret

1882 i Modsætning til Forholdstallet i en tidligere Aarrække :

Quebec

Saguenay

Miramichi .

Richibucto

St. John .

Stederne.

Halifax . . .

Tabel A III.

Fra Steder

paa Østkysten

af

England og

østenfor

Isle of

Wight.

Aaret 1882. Terminen 1876-82.

Fra

Steder

vestenfor

Samme.

68 39.2

10 44.1

52 36.5

5 35.2

14 39.9

35 43.1

Fra Steder

paa Ostkysten

af

England og

ostentor

Isle of

Wight.

660 44.0

109 42.3

41.7

40.5

44.8

38.7

Fra

Steder

vestenfor

Samme.

Anti Dage. Ant. Dage. Ant. Dage. Ant. Dage.

62 46.6

10 46.8

40 42.5

2 40.0

6 42.5

9 41.6

Der sees saaled es ogsaa af denne Tabel, at Reiserne vestover til ovennævnte

Steder overhovedet vare længere end Middeltallet for Terminen 1876-82.

463

55

72

45

484

97

531

46

79

131

40.5

41.5

36.3

37.4

42.2

38.3


11882 .

11881 . .

Middeltal for

1874-82 . .

Til Steder

Østenfor Isle

of Wight.

cd

ci5

bo

11 122.4

9 110.2

144 117.3

Quebec Retur. Miramichi Retur.

933

911

811

7;4

-5

10

6

116

0.3

bo

ca

287

Reiselængder fra Quebec til England stillede sig i forløbne Aar i Modsætning

til Middeltallet for en tilbagegaaend.e Periode som følger

Ma an e d ern e.

Til Steder

Østenfor Isle

of Wight.

Tabel A IV.

Aaret 1882. Terminen 1876-82.

112.6

107.0

118.6

Til Steder

vestenfor

Samme.

Til Steder

vestenfor

Samme.

749

782

677

4,1

3

16

Til Steder

Østenfor Isle

of Wight.

Til Steder

Østenfor Isle

of Wight.

(1.3

bo

104.3 690

109.5 563

13

18

149

Til Steder

vestenfor

Samme.

Antal. Dage. Antal. Dage. Antal. Dage. Antal. Dage.

Ultimo Juli . . . . 17 34.9 16 29.2 197 35.7 147 33.2

August 12 38.2 13 34.0 121 39.5 71 35.1

September. . . 5 41.0 - - 64 38.9 28 39.5

Oktober . . . . . 11 32.2 9 32.8 94 37.8 67 33.3

November . . . . 14 32.2 7 31.4 116 40.0 60 35.1

December . . . . 4 44.7. 6 39.8 28 46.7 26 41.4

I Sæsonen 63 35.6 51 32.0 621 38.4 399 34.6

og viser saaledes i alle Poster kortere Reiser hjemover, hvilke mere end

opveie de længere Tidreiser.

Tur- og Returreiser, indbefattende en Ballastlosning og Indlastning paa

denne Side og Udlosning og Indtagning af Ballast paa den anden Side,

stille sig for nedennævnte Steder som følger :

Tabel A V.

Til Steder

vestenfor

Samme.

e5

bo

107.3

94.5

106.9

hvoraf vil sees, at disse vare længere end i foregaaende Aar, fornemlig foraarsaget

ved i sig selv længere Reiser, men ogsaa ved længere Ophold i

Havn her, samt for enkelte ogsaa i England paa Grund af Isskade, der

kun midlertidig var repareret her.

Nedenstaaende Tabel vil vise gjennemsnitlig Indtagelse af Ladning af

Planker (Skaaren Last) i Kubikfod pr. Register Ton under Sommersæsonen,

naar fuld Dækslast kan tages, samt gjennemsnitligt Ophold i Havn under

Ballastlosning og Lastning for nedennævnte Havne:

507

534

513


Stederne.

Quebec . .

St. Thomas etc. .

Betsiamits .

Escoumains

Matane

Metis .

Montreal

Rimouski

River Ouelle

Saguenay .

Sault au Cochon

Three Rivers . .

Bridgewater N. S.

Halifax N. S. .

Liscomb .

Parrsboro

Pug-wash.

Sheet Harbour

Bathurst NB.

Buctouche .

Campbellton

Caraquet

Dalhousie

Mir ami chi

Richibucto

Shediac .

St. John.

288

Tab el B.

1882. 1881. Medium 1880-82.

Gjennemsnitlig

l'

Indta-

h ld •

yi9

1

Antal gende ."--;:rn

Tons. i Kub. 1 '`-' age

Fo d

pr. 100

, Tons.

Tons

Fr' Reg.

Antal

Tons.

GjennemsnitligIndta-

hold i

gende .Havn

i Kub. 1 Dage

Foci.

pr. 100

Tons.

Tons.

pr' Reg *

Antal

Tons.

Gjennemsnitlig

hold i

Indtae

TT,,

gend .-/-1-vn

i Kub. 1

pr.

-age

100

Fo d

Tons.

Tons.

Pr' Reg.

Reg. Reg. Reg.

33 622 73.70 2.42 31 380 74,32 2.45 108 960 74.15 2.48

3 271 74.86 3.48 6 024 77.49 3.31 12 676 76.84 3.70

3 371 79.37 5.49 6 094 69.84 4.97 10 015 73.53 4.92

(1876).

- - -, - - 3.73 2 914 73.50 4.52

- 4.28 - - 4.43 - - 4.05

5 179 72.10 3.11 6 315 73.68 4.20 16 975 74.01 3.75

1 965 72.21 - 5 736 74.87 - 14 179 74.41 -

- - 4.56 2 676 74.63 3.92 3 356 72.28 4.30

3 426 74.94 3.70 956 71.81 3.96 ......., ._ _

14 354 75.04 2.74 18 282 76.11 3.16 42 639 74.80 3.01

2 119 80.00 5.42 3 668 75.30 3.41 10 183 76.77 4.27

14 346 75.07 2.69 11 278 73.88 2.61 34 634 73.00 2.58

4 873 78.03 3.86 - - - - -

9 429 74.50 4.83 5 617 73.82 - 20 581 73.26 5.00

1 897 73.81 3.63 _. _ - - -

1 304 74.78 6.23 - - - - - -

6 750 84.15 4.76 7 404 83.14 4.80 18 577 83.22 5.21

4 925 78.11 4.78 _. ....... _. ._ _ .-

10 393 75.01 5.89 12 633 75.51 6.32 36 353 75.10 5.81

1 494 77.50 6.56 1 648 76.70 6.48 4 211 76.55 6.12

1 248 68.09 4.70 - - - ........ ....,_ -

3 125 71.97 6.66 3 604 75.21 5.36 10 686 74.07 6.02

4 692 72.30 4.20 4 631 73.79 4.65 16 369 73.92 4.73

63 202 74.94 4.33 73 063 74.59 3.94 255 169 74.88 4.24

3 088 76.25 5.69 6 065 76.43 6.79 12 586 77.04 6.14

8 199 75.50 5.46 7 468 75.35 5.81 24 397 75.43 5.53

11 991 76.78 3.90 13 952 79.18 4.30 48 894 76.91 4.12

Som det vil sees af Ovenstaaende, beholder Quebec, som for, sin forste

Plads i Rækken, hvad angaaar Ophold i Havn, med Three Rivers som.

No. 2; • men dette foranlediger igjen til en vis Grad mindre godt Lasteindtagende

end paa flere andre Steder. Pugwash N. S. sees, som forhen, at


289

have den bedste Indtagelse, og man kan ikke forklare dette saa overordentlig

hoie Forholdstal paa anden Maade, end at Lasten der holder et knapt

Maal, og at man kan erholde passende Længder til Stuage.

Desertioner.

Tabel C III. Hovedstationen.

Aar. ')

74

6

tzlo

2

g

bc *

.,5.,

..,E

Antal.

ti t4) . ct o

te u:-.. No. •

.p,, .F. r.,-;.; .,,,;(.;)

,,,, .- g - .

;-,

a)

bP, „:,

.,96

..F,

z),.

pg (/'

....., ci,

Nationalitet af Desertører.

Indfødte. , Pr. 1 000 Tons.

.

i .4.),t

't

, Iii 2

. .4',)

. , c5 rg -Cii .4

2 dc)"5, torc$ 0.)

,.., g d

,.. ,:i E

H g4 g4H ,T, P4 E,t? ,r44

1-. 4'6,' c5'- •-

'1',

4

,,rti'

-. '64

c.,-,

.4 2

-- -_.

Pc4 pg P 4 P"' g '''' r.-41

44

.ti

4-4 •.

1874 254 159 100 3 309 186 0.73 1.17 5.62 - --- - -

1875 203 127 400 2 695 94 0.46 0.74 3.49 39 15 40 0.31 0.12 0.31

1876 259 177 800 3 793 82 0.32 0.46 2.16 17 19 46 0.09 0.11 0.26

1877 208 143 100 3 026 70 0.34 0.49 2.31 19 10 41 0.13 0.07 0.29

1878 116 84 700 1 761 48 0.41 0.56 2.73 13 5 30 0.15 0.06 0.35

1879 146 96 800 1 933 74 0.51 0.76 3.83 29 18 27 0.30 0.18 0.28

1880 160 117 600 2 232 90 0.56 0.77 409 39 11 40 0.33 0.09 0.34

1881 130 93 500 1 741 126 0.97 1.34 7.26 59 22 45 0.63 0.24 0.48

1882 134 101 800 1 865 143 1.08 1.40 7.66 42 24 77 0.41 0.23 0.76

Tabel C IV. Vicekonsulsstationerne.

1874

1875

320

321

138 200

148 400

2 902

3 116

143

53

0.45

0.17

1.03

0.36

1876 315 154 900 3 253 89 0.28 0.58 2.73 49 4 36 0.32 0.03 0.23

1877 299 152 800 309 85 0.28 0.56 2.65 46 4 35 0.30 0.03 0.23

1878 314 166 400 3 494 70 0.22 0.42 2.03 7 43 20 0.04 0.25 0.12

1879 343 168 200 3 532 58 0.17 0.34 1.64 33 5 20 0.19 0.03 0.12

1880 495 240 900 5 059 147 0.30 0.61 2.87 100 10 37 0.41 0.04 0.15

1881 466 234 000 4 914 178 0.39 0.76 3.62 78 44 56 0.34 0.18 0.24

1882 375 198 300 4 120 231 0.62 1.17 5.61 107 4:8 76 0.54 0.24 0.38

Som vil sees af de ovenfor opførte Tabeller C III og C IV har dette

Onde atter gjort Fremskridt og tiltaget i Udstrækning som ingensinde siden

min Tiltrædelse af Embedet. Dette tør rnaaske søge sin Grund i det Tilsprang

og den Fasthed, Krimperforretningen vandt under Lovløsheden i

Aaret 1881, men det søger uden Tvivl ogsaa sin Grund i Omstændigheder,

der ligge udenfor de herværende Autoriteters Magt og Omraade. Som et

til en vis Grad virksomt Forebyggelsesmiddel kan jeg kun gjentage min

Anbefaling i tidligere Beretninger, om, da vor Lovgivning Intet bestemmer

derom, saavidt mulig ved Forhyringer at indtage i Kontrakten en Betingelse,

der sætter det i Skibsførerens Magt inden samtlige Distriktets Havne

19

4.92

1.70

--

21

-

--

-

32

--

0.14

--

--

2

44

--

0.22


290

at kunne tilbagebeholde tilgodehavende Hyre. Og det bør ikke forties,

at der oftere viser sig en lidet forklarlig Slaphed hos Skibsførere, hvor

det gjælder uden Ophold at give Politiet UnderretniEg om indtrufne Desertioner

og bidrage, hvad der staar i deres Magt, til Rømlingernes Paagribelse.

Ved Hovedstationen har det været en velkjendt Sag, at flere af

Rømlingerne have søgt og fundet Arbeide ved et Jernbaneanlæg i Byens

Nærhed. Blandt Vicekonsulsstationerne indtager navnlig Miramichi en hoist

bedrøvelig Plads, idet Forholdstallet for Desertioner for dette Steds Vedkommende

er steget fra 0.30 Mand pr. Skib i 1880 til 0.45 i 1881 og

0.87 i 1882 og pr. 1 000 Tons fra 0.60 til 0.90 og 1.68 altsaa næsten

tredobbelt, og saaledes en endnu sørgeligere Stilling er opnaaet end ved

selve Hovedstationen.

Ved Hovedstationen blev der afmOnstret 87 Mand og paamønstret 132

i forløbne Sæson mod henholdsvis 60 og 115 i 1881.

Inden Distriktet blev i det forløbne Aar 4 Fartøier solgte som Vrag.

Fr agtm ark e d et holdt sig paa et temmelig lavt Standpunkt, men

dog noget bedre end foregaaende Aar. Det begyndte for Hovedstationens

Vedkommende med 25 sh.-27 sh. pr. Load Tømmer til ledende Havne og

ca. 62 sh. 6 d pr. St. Ptbg. Std. for Planker, omkring hvilke Rater det

varierede med kun mindre Afvigelser gjennem Maanederne Juni, Juli og

August, indtil det i September havde vist sig, at utilstrækkelig Tonnage

var bleven optaget, hvorefter en Stigning efterhaanden fandt Sted, indtil

Markedet afsluttedes med 33 sh. pr. Load for TOmmer og 75 sh. pr. Ptbg.

Std. for Planker, hvilket dog kun kom ganske fa,a af vore Skibe tilgode.

For Vicekonsulsstationerne gjælder, at disse, som sædvanlig, regulerede sig

med 2 sh. 6 d mere end fra Hovedstationen for de ovenfor beliggende

Havne Montreal og Three Rivers og 2 sh. 6 d-5 sh. lavere for de nedre

Havne, Alt efter disses forskjellige Beliggenhed og Havneudgifter m. m.

Alene St. John NB. gjør heri en Undtagelse, navnlig paa Grund af Nærheden

af Havnene i de Forenede Stater og den derved, som ovenfor omhandlet,

opstaaede betydelige Konkurrence af Dampskibe, hvorved Fragterne fra

dette Sted for en Tid endog trykkedes ned til det lave Standpunkt af 47

sh. 6 d pr. Std. Planker.

Forhøjede Priser paa Proviant og andre Skibsfornicdenheder, der vistnok

til en vis Grad skyldes det inden Canada i Aaret 1879 optagne og

gjennemførte Protektionssystem, hvorved Konsumptionsartikler af enhver Art

fordyredes med fra 15 fil 25 0, samt ogsaa flere andre vigtige Omstændigheder,

i Forbindelse med de mangeslags Ulemper og Udgifter, der paaføres

Skibene ved det stærkt tiltagne Rømningsvæsen, har udentvivl indskrænket

Rederiernes Udbytte ; men, naar paa den anden Side tages i Betragtning

gjennnmsnitlig hurtige Reiser og det ganske overordentlige Held, som har

fulgt vore Skibe, hvad Undgaaelse af større Søulykker angaar, tor det dog

antages, at Farten har været godt lønnende. Blandt samtlige norske Skibe,

anvendte i Trælaslfarten paa Distriktet, ialt 568 Skibe, er saaledes kun

indmeldt til Konsulatet Forlis af et mindre Fart0i, hvortil kommer 3 Skibe

bestemte til Montreal fra Vestindien, eller tilsammen kun 0.07 oh. Dette

gjælder ogsaa partielle Tab og Søskader overhovedet, hvoraf blot et af

større Betydning vides at were indtruffet. Efter foreliggende Avisberetninger

synes ogsaa et lignende Held at have fulgt vore Skibe paa Tilbagerei-

Berne til Europa. I Arbeiderforholdene og Indladningsudgifterne er ingen

Forandring foregaaet. Ved Vicekonsulsstationerne ere sidstnævnte fremdeles


291

ganske afhængige af Skibsførernes Forgodtbefindende, medens disse ved

Hovedstationen praktisk talt ere bundne ved Arbeiderforeningens Regler.

Regulært kan denne Udgift for Quebecs Vedkommende ansættes til ca. $ 1

pr. St. Ptbg. Std. Planker og 85 cts. pr. Load Tømmer.

Handel. Nedenstaaende Tabel, udarbejdet efter officielle Opgaver,

vil give en Oversigt over Værdien af Konføderationen Canadas (Britisk Columbia

undtaget) Exporthandel i det forløbne Aar i Modsætning til Aaret

1881:

1882.

Bjergværksprodukter . •i 750 798

Fiskeriprodukter . . - 7 212 408

Skovbrugsprodukter . - 25 302 686

Fxdriftsprodukter . - 20 726 549

Agerbrugspro dukter - 24 104 321

Manufakturer . . - 3 502 203

Forskjellige Artikler - 612 354

1881.

$ 1 439 946

- 6 507 931

- 23 233 122

- 20 191 564

- 26 125 711

- 3 094 695

- 507 801

Summa $ 83 211 319 $ 81 100 770

Penge og ædle Metaller . . - 477 157 - 863 725

Fremmede Landes Produkter . - 9 974 045 - 8 287 619

Tilsammen $ 93 662 521 $ 90 252 114

Exp or tv ærdierne ville saaledes sees at være forøgede med ca. 3 4/10

Mill. Dollars, hvoraf paa Fiskeriprodukter ca. $ 700 000, Skovbrugsprodukter

ca. 2 000 000, Fædriftsprodukter ca. $ 500 000 og Manufakturer

ca. $ 400 000, hvorimod der i Agerbrugsprodukter er en Tilbagegang af

ca. $ 2 000 000. Betræffende Importen foreligger endnu ingen Opgaver.

Denne tør imidlertid efter Værdien af de i Aarets Løb fortoldede Varer

tilsammen $ 118 694 646 ansættes til ca. 126 Mill. Dollars mod i Aaret

1881 ca. 104 Mill., og den hele Handelsomsætning andrager derfor til ca.

220 Mill. Dollars mod ca. 194 Mill. i 1881, alfsaa en meget betydelig For-

Øgelse, hvilken dog hovedsagelig ligger i Importen, og hvorved Handelsbalancen

vil andrage til den enorme Sum af henved 32 Mill. Dollars, hvormed

Importen overstiger Exporten. Trods dette uheldige Forhold var der

dog Intet, der har antydet usunde Forholde inden Handelsstanden, hvis

financielle Stilling overhovedet tør ansees som god og tilfredsstillende.

Navnlig tør dette gjælde Træiastexportørerne, som overhovedet have virket

under for sin Bedrift heldige Vilkaar. Trælastpriserne paa herværende

Marked have holdt sig omtrent paa samme Standpunkt som i foregaaende

Aar, og noteredes ved Sæsonens Slutning for de væsentligere Artikler

som følger

1882 ,1881.

Tømmer, White Pine 20 A, 40 cts. pr. Fd. 20 42 cts. pr. Fd.

Red la -24 24 — 13 - 24 —

Eg 42 - 52 — 43 - 50 —

Planker, 1 Sort Pine $ 108 à 112 pr. Qbc. Std. $ 108 A, 112 pr. Qbc. Std.

1— Spruce 39à 40 — 40à 44 --

1 ---- Dry Floated 102 - 104 102 - 104

1 — Floated 98 - 100 92- 96

1 — Michigan 120 120

Stav, Merch. Std. 370 - 385 325 - 335

Puncheon 90 - 95 85- 90

19*


292

med sædvanlig Reduktion for mindre god Kvalitet og Sort. Priserne paa

New Brunswick Last noteredes fra $ 10 til $ 12 pr. Mille Fod.

Nedenstaaende Tabel vil give Oversigt over Aktiemarkedets Stilling i

Aarets Lob

iste

Uge

Ja,nr.

iste

Uge

Marts.

iste

Uge

Mai.

iste

Uge

Juli.

iste

Uge

Sept.

iste

Uge

Nov.

4de

De e C.

Montreal Bank . . . 198'/i 209'/4 2123/4 *207 1/2 211V2 207 3/4 *199 1/g 214V2 196V2

Toronto — . . . 167V2 174/4 183 1/i *181 193 180 1/2 *172 1/2 195'/ 166

Merchants — . . . 1263/4 132V2 133V2 *128 130'/2 1283/4 * 122 1/4 1343/4 1 1 8 3/4

Federal — . . . 152 163 ,/2 172 1/4 162V2 153V2 157 3/4— 169 150

Montreal Telegrf. Co. 123 3/4 125V4 *131 3/4 *131 132V2 *128V21241/4 135 *112

R. & Ont. Nav. Co. . 51'12 57 1/2 64 1/4 75 1/4 74 1/2 75'/266 1/4 78 49

Montreal Gas Co. . . 145 3/4 171 1/4 *1673/4 166 189 3/4 187 179'/2 198V2 144

City Passenger R. Co. 128 1/4 135 1/4 148 145 160'/4 *127 1/4130 1/4 162V2 118

Canada Cotton Co. . 155 136V4 142'/2 138'/2 136 — 139 110

Montreal Do. . 177V2 174 165V2 155 — — — 180 150

Royal C. Insurance Co. 51 51 50 — — — — 55 3/4 48'/2

Angaaende Udsigterne for kommende Sæson, da gjælder derom som

altid, at disse ganske ville afhænge af, hvorledes Forholdene ville stille sig

i Europa og navnlig i England, som alene konsumerer 90-95 96 af hele

Trælastexporten, og om hvilke her kun foreligger spredte og kun lidet paalidelige

Oplysninger. Fragtmarkedet vides dog at have været begyndt med

65 sh. pr. Std. Planker herfra, hvilket maaske tør antages en Smule bedre

end i afvigte Aar. De paa, Hovedexportstederne overvintrende Beholdninger

ere normale og tilstrækkelige til en større Vaarflaades Behov, og Forholdene

i Skovene have overalt stillet sig fordelagtige for Hugst etc., ligesom en tilstrækkelig

Snemængde er tilstede til Forsyning af Vand i Vasdragene til

Lastens videre Fremdrift til Exporthavnene.

Telegrafnettet ved Kysterne er i Aarets Lob blevet yderligere udvidet;

det strækker sig nu paa den nordlige Side af St. Lawrencefloden til

Betsiamits og fortsættes efterhaanden videre, hvorhos Cap Ray Fyr- og

Signalstation paa New Foundland er inddraget i samme. Derimod har

Forbindelsen mellem Bird Rocks og Magdalenaøerne været afbrudt i over

et Aar paa Grund af, at Cabelen blev ødelagt Gang efter Gang og ikke

vides at være istandsat igjen.

Fyr e, Sømærker og Taagesignale r. Under Henvisning til de

regelmæssig oversendte Bekjendtgjørelser fra det canadiske Marinedepartement

skal her kun nævnes de for den oversøiske Skibsfart vigtigere Forandringer.

Fyre. 1. Det faste hvide Fyr paa den vestlige Pynt af St. Peters

Island ved den vestlige Side af Indløbet til Charlottetown P. E. O. er forandret

til fast rødt Fyr.

*) Ex Dividende.

..L.'

T)

=

-.3

c(13

4


293

2. Omdreiende hvidt Fyr paa St. John's wharf, Isle of Orleans, forandret

til fast hvidt Fyr.

3. Rivière du Loup's faste hvide Fyr flyttet til N. V. Hjørnet af Værf

-tet, 38

Fod over Hoivandsmærke og Synsvidde 11 Mil mod Floden.

4. Ledfyre for Skibe, søgende Nødhavn, i Bay du Vin ved Miramichi

Bugtens Vestside, for at lede klar af Bay du Vin Banke: Front Fyret fast

hvidt, 30 Fod over Hoivandsmærke, Synsvidde 10 Mil. Bagfyret 1 122 Fod

østenfor, fast hvidt, 42 Fod over Hoivandsmærke, Synsvidde 11 Mil.

5. Gjenoprettet Fyr paa den vestlige Pynt af Sable Island 1 218 Fod

østligere end det gamle, som blev undermineret og ødelagt ved Søen ifjor

Vaar, N. B. 43° 57', V. L. 60 ° 8' : et hvidt Blink Fyr, der giver tre

Blink med 1/2 Minuts Mellemrum, derpaa, er mørkt i 1 1/2 Minut og gjor

fuld Omdreining i 3 Minutter, 118 Fod over Hoivandsmerke, Synsvidde 17

Mil. Taarnet ottekantet, 98 Fod højt og hvidmalet.

6. St. Pauls Islands Fyre ville herefter regelmæssig blive slukkede den

31te December og tændes iste April, dog saaledes, at hver Gang, der er

aabent Vande, eller andre Omstændigheder tilstede Skibsfart i Nærheden,

ville de blive tændte.

7. Nyt Fyr paa Chroucherøens hoieste Punkt, beliggende i St. Margaret

Bay N. S., N. B. 44 ° 38 ' 24 ", V. L. 63 ° 57' 20 ", er fast hvidt, 90

Fod over Hoivandsmærke med 15 Mils Synsvidde rundt Horizonten, beliggende

omtrent 250 Fod fra Øens Sydpynt og leder til St. Margarets Bays

Ankerplads.

Sømærker og Taagesignaler.

1. Automatisk Signalboie med 10 Tons Pibe ankret i 12 Payne Vand

1/2 Mil S. 1/2 V. fra Blonde Rock, vestenfor Seal Island N. S.; den er malet

sort og mærket „B" i hvidt.

2. Automatisk Signal Bøje med 10 Tons Pibe ankret i 13 Favne Vand

14 Mil vestenfor Lurcher Shoal paa Hoiden af Yarmouth N. S. ved Indløbet

til Fundy Bugten ; den er malet rød med Bogstav „L" i hvidt.

3. Damptaagepibe paa Cronberry Island i Nærheden af Canso N. S.

er gjenoprettet paa samme Sted som før og blæser som før 8 Sekunder i

hvert Minut med 52 Sekunders Mellemrum.

4. Forandring i Taagesignaler ved Cape Gaspé og Rosier ved Navigationens

Aabning iaar:

Istedetfor som for Taagepibe ved Cap Gaspé vil der oprettes en Kanonstation

med 1 Skud hver 1/2 Time.

Istedetfor som for Kanon ved Cap Rosier vil der blive opsat Taagepibe

snarest mulig. Imidlertid benyttes Kanon som for.

De nedenfor nævnte Lodstariffer ere de eneste af nogen Betydning,

som ere traadte i Kraft i forløbne Sæson og indtil Dato.

Mir a mi c hi : Fra SOen $ 2,25 pr. Fod med Tillæg for Dampskibe af

2 cts. pr. Ton, tilsøs $ 1,75 pr. Fod under 17 Fod og $ 2,00 pr. Fod

fra og over 17 Fod, Havnelods 1,50 indtil 100 Tons, $ 2,00 100-200

Tons, $ 3,00 200-300 Tons, $ 4,00 300 Tons og over, hvortil kommer et

Tillæg af 50 oh, hvis Distancen er over 4 Mile. Efter iste November har

Solodserne Ret til $ 4 extra for 'Udlosning tilsøs.


Fr a. Til.

Indgaaende:

Bic indtil Ankerpladsen

ved Brandy Pots .

Ovenfor do. og nedenfor

St. Rochs Point .

Ovenfor do. og nedenfor

Point aux Pins . .

Ovenfor do. og nedenfor

St. Patricks Hole .

Quebecs Havn.

do.

do.

do.

294

Quebec og nedenfor. — SOlods.

1 Marts

til

1 Mai.

$ 4.41

1/8

1 Mai

til

10 Novbr.

10 No -vbr.

til

19 Novbr.

10 Novbr.

til

1 Marts.

Udgaaende :

Quebecs Havn . . Bic eller hvor

Lodsen kvitteres. $ 3.93 R 3.40 $ 4.46 $ 5.54

2/3

$ 3.87

2/3

1/8

1/4

$ 4.95

2/3

1/8

114

$ 6.02

NB. Beregnet pr. Fod. Lodse, som komme ombord ved St. Patricks

Hole eller ovenfor, have ikke Ret til at fordre mere end som for Havnelods,

ifølge nedenstaaende Havnelodsreglement.

Havnelods:

Fra Værft i Quebecs Havn mel- Til andre Værfter i samme

lem Point a Carey og Allans Distrikt $ 2 50

Værfts vestre Ende begge

inclusive.

hvilketsomhelst Sted i Hav- andre Værfter i samme

nen udenfor ovennævnte Di- Distrikt - 5 00

strikt.

Ved Havnereglement for Three Rivers er bestemt en Havneafgift for

Skibe i oversøisk Fart af 3 cts. pr. Ton, hvorhos der ifølge Tarif bliver

at erlægge for Losning iland af forskjellige Slags Varer, hvoriblandt kan

nævnes Salt og Kul, 5 cts. pr. Ton. Man er desuden forpligtet til at losse

Ballast iland paa Værft, ellers maa den bortkjøres. Videre er bestemt for

Værftsleie under Losning eller Lastning:

200 Tons og under

200 —250 Tons .

250-300 —

300-350

350-400

400-450

450-500

500-550

550-600

600-650

650-700

1,00 pr. Dag

- 1,20

1,35

- 1,50

- 1,70

- 1,85

- 2,00

- 2,20

- 2,35

- 2,5o

- 2,65

700— 750 Tons

750-- 800

800— 850

850— 900

900— 950

950-1 000

1 000-1 100

1 100-1 200

1 200-1 300

1 300-1 400

1 400-1 500

2/3

1/8

1/4

$ 2,80 pr. Dag

- 3,00

3,15

- 3,35

- 3,50

- 3,70

- 4,00

- 4,35

- 4,65

- 5,00

. - 5,35

,•••••••••


295

Følgende Steder ere indgaaede under "Harbour Masters Act" . River

Quelle, Matane og Musquodoboit.

Havnearb eider et c, Montreal. Af Havnekommissionens Rapport

fremgaar, at i forløbne Sæson Arbeidet paa Skibsløbet mellem Montreal og

Quebec er fuldendt, saaledes at Skibsløbet blev aabnet 3die Oktober. Kanalen

skal nu være 25 Fod, med Undtagelse af Stederne Cap Charles til

Cap la Roche, hvor den kun er 22 Fod, men kan passeres af Skibe med

større Dybgaaende paa reisende Vande. Det er Havnekommissionens Hensigt

at soge at bevæge Regjeringen til at overtage Omkostningerne ved dette

Arbeide (ca. $ 3 000 000), samt videre at uddybe Skibsløbet med 2 1/2 Fod,

hvilket vil koste ca. $ 900 000.

Quebec. Intet Arbeide blev udført paa den nye Flydedok under forlobne

Sæson ; men den resterende Del af den ydre Mur samt Udmuddring

er omkontraheret, og Arbeidet vil blive sat igang ved Navigationens Aabninx.

Paa TOrdokken blev der arbeidet stadig, og den vil sansynligvis

paa det nærmeste blive fuldendt under kommende Sæson.

Forskjellige andre Havneforbedringer udføres efterhaanden saasom Udmuddring

af forskjellige af Cap Bretons Kulexporthavne, af Barren udenfor

1VIiramichi samt af Skibsløbet nedenfor Chicoutimi. Havnedæmningen i St.

John og paa flere andre Steder er under Opbygning.

Komm uni k a ti o n s mi dl e r. Blandt disse fortjener her specielt at

nævnes den under Arbeide værende Stillehavsbane, der vil være af Betyd-

Ding for Landets Opkomst, ved Aabningen af store og rige Distrikter. Som

bekjendt skriver Beslutningen om dette Anlæg sig fra Provindsen Britisk

Columbias Indtrædelse i Konføderationen Canada i Marts 1872. Arbeidet

blev derefter sat i Værk, men med utilstrækkelige Midler, og viste sig

Aarenes Lob langt at overstige Landets Evner, hvorfor der gjennem en

Række af Aar pleiedes Underhandlinger med udenlandske Kapitalister om.

Arbeidets Udførelse. Disse lykkedes i Aaret 1881, da Anlægget overdroges

til et Konsortium af hovedsagelig engelske Pengemænd, som derfor nyde,

foruden fri Indførsel af alt Jernbane- og Telegrafmateriel for Anlægget, et

Subsidium af 25 Mill. Dollars og 25 Mill. Acres Land skikket til Bebyggelse

; endvidere overdroges samme forskjellige allerede oparbeidede og

under Anlæg værende Strækninger af Linien tilsammen 713 engelske Mile,

som færdige ville koste omtrent 35 Mill. Dollars, og endelig overdrages frit

Land for Jernbanen i hele dens Længde ca. 2 200 Mile samt for Stationer

og øvrige Anlæg, Bygninger eller Fornødenheder for Driften, hvoriblandt

ogsaa, Dokplads og Vandret ved navigable Floder, SOer eller Indsøer. Som

videre Fordele er Konsortiet tilstaaet Ret til Anlæg af Sidebaner til hvilketsomhelst

Punkt inden Konføderationen tilligemed det dertil fornødne

Land, endvidere fuldkommen Skattefrihed for bestandig af alle sine Eiendomme,

og endelig har Konføderationen for 20 Aar fraskrevet sig Ret til

at authorisere eller lade bygge nogen Jernbanelinie fra eller i Nærheden af

Stillehavsbanen, undtagen forsaavidt en saadan Linie maatte gaa i Retning

af Sydvest eller Vest for samme og ikke nærmere den 49de Breddegrad

end 15 Mile. Konsortiet har sit Hovedsæde og Kontor i Montreal

og har senere ved Kjøb erhvervet den allerede anlagte og i Drift værende

Jernbanelinie fra Montreal, som derved danner Stillehavsbanens østlige Endepunkt,

over Ottawa til Callandes ved Indsøen Nipissing, en Længde af

347 Mile, og som danner den saakaldte Montreal Division. Herfra er færdigbygget

40 Mile til Sturgeon Falls, og videre er under Bygning 610 Mile

nordenom Superior Søen til Thunder Bay, hvor den møder den af Regje-


296

ringen allerede tidligere færdigbyggede Bane til Winnipeg, der har en Længde

af 435 Mile. Herfra fortsættes Anlægget i vestlig Retning til omtrent 111°

L. V., hvor det bøier mod Nordvest og krydser Klippebjergene paa omtrent

52° N. B., hvorefter det atter bøjer i vestlig Retning over Kamloops

til Fraser River; det følger derpaa dette Flodleie i sydlig og vestlig Retning

til Port Moody ved Georgia Bugten, gjen.nem hvilken det ved Fuca

Strædet sættes i Forbindelse med Stillehavet. Af denne Veilængde (fra

Winnipeg) er færdigbygget og i Drift 606 Mile, hvorved er naaet frem til

94 Mile vestlig af Swift Current paa omtrent 108° L. V. Derfra fortsættes

Arbeidet af Konsortiet i en Længde af 653 Mile til Kamloops, hvor Linien

vil blive sat i Forbindelse med den under Bygning af Regjeringen værende

Bane af 213 Miles Længde til førnævnte Port Moody, som vil danne Liniens

vestlige Endepunkt ved Stillehavet Det haves i Udsigt, at denne Del af

Anlægget vil opnaaes færdigbygget og i Drift i Aaret 1885, medens Arbeidet

nordenfor Superior Søen til Thunder Bay ei antages tilendebragt forinden

det derpaa kommende Aar. Liniens største Stigning mellem Superior

Søen og Winnipeg er kun 26,4 Fod pr. Mil, derfra vestover til Klippebjergene

mere end 52,8 Fod, og paa den ufuldendte Strækning nordenfor

Superior Søen ere Undersøgelserne saavidt tilendebragte, at det antages, at

Stigningen ei heller der vil overstige sidstnævnte Forhold. Af rullende

Materiel er anskaffet 146 Lokomotiver, 87 Passagervogne, 27 Bagage-, Expres-

og Postvogne, 6 Sovevogne, 5 540 Gods- og andre Vogne, hvorved

en Banelængde af 1 730 Mile er fuldt ekviperet.

Blandt andre Jernbaneanlæg af nogen Betydning for Quebec kan nævnes

en Linie fra Quebec mod Nord til Lake St. John, en Længde af ca.

120 Mile, hvoraf ca. 40 ere byggede og igang.

Konføderationen Canadas Handelsrørelse i Finantsaaret 1881, sammenlignet

med 1880, stiller sig som følger :

Export:

1881. 1880.

Bjergværksprodukter $ 2 767 829 $ 2 877 351

Fiskeriprodukter 6 867 715 - 6 579 656

Skovbrugsprodukter 24 960 012 - 16 854 507

Fædriftsprodukter . 21 360 219 - 17 607 577

Agerbrugsprodukter 21 268 327 - 22 294 328

Manufakturer 3 075 095 - 3 242 617

Andre Artikler . 622 182 640 155

Summa $ 80 921 379 $ 70 096 191

Penge og ædle Metaller . 971 005 - 1 771 755

Andre Landes Produkter . . 13 375 117 13 240 006

Ansat Værdi for manglende Opgaver fra

forskjellige udenlandske Toldsteder . - 3 023 322 - 2 803 506

Summa $ 98 290 823 $ 87 911 458

Import:

Alle Slags Varer $ 105 330 840 $ 86 489 747


297

1. Afkastningen af Fisk eri er n e anslaaes til en samlet Værdi af $

15 817 163 mod i Aaret 1880 $ 14 318 610 og viser saaledes en vedvarende

Udvikling af denne Indtægtskilde. Men Exporten tiltog dog ikke ganske i

samme Forhold og androg til ig 6 898 884 mod i 1880 $ 6 653 347 ; af

disse Summer repræsentere kun ganske ubetydeligt fremmede Produkter; de

vise saaledes et lidet Fremskridt af ca. $ 250 000, der har sin Aarsag i en

forøget Export til europæiske Markeder, hvilken androg til 13 1 794 000

mod i 1880 $ 1 483 817.

Exporten til Europa fordeles over følgende Artikler:

Torsk og Torskevarer

Makrel

Sild . . . .

1881.

13 271 568

- 1 917

- 6 438

1 880.

$ 434 309

- 1 421

- 12 068

Hummer . - 1 122 607 - 688 083

Lax . . - 285 256 - 278 806

Tran . ... - 27 915 - 47 388

Skind af Sødyr . - 991 - 19 515

Andre Artikler

Anden Fisk . . ..

-

-

875

1 433

-

-

856

1 371

$ 1 794 000 $ 1 483 817

hvoraf vil sees, at Forøgelsen alene ligger i Exporten af Hummer, der er

tiltaget med ca. ,$ 430 000, og af Skind af Solyr ca. $ 55 000, medens

den er aftaget med ca. $ 165 000 eller ca. 38 for Torsk og Torskevarer.

Exporten foregik til følgende Lande :

Storbritannien

1881.

$ 1 572 662

1880.


$ 1 199 075

Portugal - 60 501 - 112 080

Italien . - 145 997 - 161 924

Madeira .

Frankrige

3 612

9 144

-

-

5 733

850

Tyskland2 084 3 955

Belgien . - 200

Summa $ 1 794 000 $ 1 483 817

Til Storbritannien sees saaledes at være bleven exporteret ca. 370 000

mere end i foregaaende Aar, hvilket ligger i de ovenfornævnte Artikler

Hummer og Sodyrskind.

Exporten fordeltes paa Provindserne som følger:

Quebec . ... - $ 748 206 $ 898 300

New Brunswick 786 400 - 631 746

Nova Scotia - 4 306 914 - 4 423 945

Prinds Edvards Island . - 521 281 - 293 913

Ontario 128 982 - 83 417

Manitoba - 79 497 - 2 300

Britisk Columbia - 327 603 - 319 726

Summa $ 6 898 883 $ 6 753 347

hvoraf fremmede Landes Produkter . - 31 118 - 73 691


298

Den afgik, foruden til ovennævnte europæiske Lande, fornemlig til :

De Forenede Stater

Britisk Vestindien ..

Spansk Do.

Fransk Do.

Syd Amerika

Britisk Guiana

Australien

og bestod hovedsagelig af:

Torsk, tørsaltet

Makrel, i Lage

Sild, fersk . .

Do. i Lage

Do. røget . .

Hummer, nedlagt

Lax, fersk . .

Do. nedlagt

Do. i Lage

Al anden Fisk, fersk

Tran, Torsk

Do. Sæl.

Do. Hval

Do. anden

Peltsvarer og andre Artikler

1881.

$ 2 256 492

- 1 189 438

- 962 949

- 68 690

- 424 509

- 152 569

5 223

1881.

946 828 cwt.

167 329 Bris.

4 970 561 g

85 627 Bris.

8 465 426 g

13 369 758

1 232 169 -

2 862 103

3 866 Bris.

211 743 $

198 195 Gall.

4 963

10 437

87 569

186 000 $

Imp or ten androg til $ 1 254 148 mod i 1880

betydeligere Artikler vare :

1881.

Tran af alle Slags

$ 119 476

Torsk, Lange, Kolje etc

180 034

østers

- 213 714

Fisk fra Newfoundland


Sild

- 38 090

Lax

- 46 574

Fisk i Olie

- 57 463

Fisk og Produkter af Fisk

- 141 679

Do. fersk

- 408 128

1880.

$ 1 761 302

- 1 387 164

- 1 122 411

204 756

397 651

189 822

18 688

1880.

940 604 cwt.

152 609 Bris.

3 585 700 ft

97 506 Bris.

6 187 413 g

9 211 527

1 760 567

3 006 019 -

5 439 Bris.

158 052 $

269 505 Gall.

32 596 —


49 921 —

700 000 $

$ 1 103 559.

De

1880.

$ 87 392

- 188 556

- 189 525

- 434 187

- 37 977

30 081

- 46 205

36 431

2. Sko vb ru g. Exporten af denne Bedrifts Produkter androg i Finantsaaret

1881 til $ 26 682 371 mod $ 18 726 030 i Aaret 1880, hvoraf

henholdsvis $ 749 836 og $ 808 509 vare fremmede Produkter. Denne

Bedrift, gav saaledes en Mereindtægt af $ 7 956 341. Blandt de fornemste

Artikler kan nævnes:

1881. 1880.

Al Slags Tømmer . $ 5 942 167 $ 2 376 887

hvoraf:

1881. 1880.

White Pine 334 153 Tons $ 3 524 317 148 961 Tons $ 1 215 069

Eg 67 161 - 1 '208 605 43 606 -- - 597 569

Red Pine 37 445 — - 321 206 19 911 — - 137 013


Andet Løvtræ og

Samaroe . .

Sleepers .

Lægter .

Planker .

Do.,Ender.

Bord . . . .

Bark forGarverier

Skibe solgte . .

299

1881. 1880.

75 079 Tons $ 741 769

3 651 955 Stk. - 324 568

226 306 - 239 937

267 985 Std. H. - 8 939 698

10 832 — - 326 614

682 541 Fd. - 7 375 302

- 481 758

350 018

53 685 Tons $ 427 236

949 139 Stk. 189 557

161 652 188 423

220 876 Std. H. - 6 039 728

9 541 -- 223 541

706 122 Fd. - 6 100 458

441 360

464 327

Tømmerexporten afgav saaledes en forøget Indtægt af ca. $ 3 600 000,

Planker ca. $ 2 900 000 og Bord, som dog omtrent udelukkende exporteres

fra Ontario til de Forenede Stater, ca. $ 1 200 000.

Exporten foregik hovedsagelig fra nedennævnte Provindser :

1881. 1880.

Quebec $ 13 334 556 $ 7 551 101

Ontario - 6 780 315 - 5 214 671

New Brunswick - 4 864 119 - 4 460 735

Nova Scotia . - 1 433 551 - 1 059 556

Af Exporten afgik til Europa :

1881. 1880.

Uforarbeidede Trævarer . $ 15 123 216 $ 8 890 316

Snedkerarbeide, Aske etc. - 498 593 - 549 451

Solgte Skibe . . - 205 900 371 962

$ 15 927 709 $ 9 811 729

hvoraf til Storbritannien $ 15 253 596 mod i Aaret 1880 $ 9 482 858.

Af de fornemste Artikler afskibedes til Europa:

1881. 1880.

Al Slags Tømmer 506 536 Tons 281 560 Tons

hvoraf:

White Pine 331 436 — 146 283

Eg . 63 164 — 42 006 —

Red Pine . 37 260 — 19 907

Andet Løvtræ og Samaroe 74 676 -- 53 364 —

Planker 252 564 Std. Hhd. 212 225 Std. H.

Bord . 23 907 Fd. 21 287 Fd.

hvoraf vil sees ved Sammenligning med Opgaverne over den samlede Export,

at de vigtigere Exportartikler, med Undtagelse af Bord, omtrent udelukkende

gaa til Europa.

Exporten til Europa afgik hovedsagelig fra nedennævnte Provindser:

1881. 1880.

Quebec $ 11 426 749 $ 6 016 210

New Brunswick . - 3 051 637 - 2 862 910

Nova Scotia 475 831 444 722

Ontario 200 657 19 856


300

Importen af Skovprodukter androg til $ 2 401 586 mod $ 1 302 450 i

1880 og er uden Betydning for de forenede Rigers Interesser uden forsaavidt

angaar Artiklerne Tjære og Beg, hvoraf blev indført for $ 18 635 mod

$ 9 165 i 1880. Den forøgede Import forresten skriver sig hovedsagelig

fra Artiklerne Mahogny, Valnød og forarbejdede Trævarer.

3. Dyr og Dyreriget. Af denne Bedrifts Produkter androg Exporten

til $ 22 665 610 mod i Aaret 1880 $ 18 504 009, hvoraf henholdsvis

for fremmede Landes Produkter $ 1 305 391 og $ 896 431. Den bestod

fornemlig af Heste, Hornkvæg, Faar, Smør, Ost, Peltsværk, Eg og Fleske-

Bider. Importen androg til $ 9 352 494 mod $ 7 922 314 i 1880 og bestod

fornemlig af Huder, Horn, Peltsværk, Kjød, Flesk, Uld og Læder.

4. Exporten af Agerbrugsprodukter gik op til $ 31 294 127

mod i Aaret 1880 $ 32 287 128, hvoraf fremmede Produkter henholdsvis

$ 10 025 800 og $ 9 992 800. Den bestod fornemlig af Byg, Hvedemel,

Hø, Mais, Havre, Erter og Hvede. Importen androg til 15 284 304 mod

i 1880 $ 14 032 761 og bestod fornemlig af Hvede, Mais, Hvedemel og

Sydfrugter.

Paa Exportlisten staar Norge opført med 5 Skibe dr. 2 005 Tons og

værdsat til $ 32 407 og paa Importlisten med 645 Gallons Torskelevertran,

ansat til $ 800.

Konføderationens Handelsrørelse og Omsætning omfatter desuden alle

Slags Kunst-, Manufaktur- og Kolonialvarer, Maskiner og andet Jern- og

Staalarbeide, Kul, Salt, Vine etc.

New Foun dl an d og Labrador. Exporten derfra androg til :

1881. 1880.

Fra New Foundland

Fiskeriprodukter . . . . $ 7 160 426 8, 5 071 188

Ertser og andre Produkter

Fra Labrador

- 658 454 - 564 609

Fiskeriprodukter . . - 1 226 866 - 1 374 068

Tilsammen IA 9 045 746 $ 7 009 865

og viser saaledes et Fremskridt af over 2 Millioner Dollars. — De væsentligste

Artikler vare :

1881. 1880.

New Foundland. Labrador. New Foundland. Labrador.

Torsk, tørsaltet. $ 5 125 275 $ 1 086 189 $ 3 282 963 $ 1 235 031

Sild, i Lage . . - 183 636 - 93 412 - 159 706 - 120 422

Lax, i Lage . . - 65 000 - 12 575 - 51 620 - 5 280

Hummer, nedlagt 118 464 - — - 124 997 - —

Tran, Torsk . . - 184 155 49 836 - 548 100 - 10 530

Do. Torskelever - 32 760 — - 29 250 - ---

Do. Sæl . - 759 030 6 600 - 614 885 - 1 705

Sælskind - 367 631 1 228 - 209 206 - 81

og viser saaledes især for Torsk en betydelig forøget Export.

Exporten fra New Foundland foregik fornemlig til følgende Lande:

1861. 1880.

Storbritannien . $ 1 705 513 IA 1 281 436

Portugal . - 1 183 085 - 649 314

Brasilien . ..

- 2 120 773 - 1 422 431


Norske Fartoier.

I, Ankomne:

Fra Norge

„ andre Lande .

II. Afgaaede :

Til Norge

• andre Lande .

Ialt

301

1881. 1880.

Spanien . $ 629 469 $ 384 496

Canada

374 312 - 376 125

Britisk Vestindien 325 530 - 235 689

Forenede Stater 308 449 - 310 285

Italien - 207 284 - 120 065

Gibraltar - 163 834 - 110 538

Til Europa opgik Exporten fra New Foundland til en Værdi af $

3 976 709 mod $ 2 669 181 i Aaret 1880, og bestod den fornemmelig af

1881 1880

Torsk . . 543 533 Kv. $ 2 439 363 432 042 Kv. $ 1 434 313

Sælolie. . 5535/4 Tons - 664 230 3 585 Tons - 555 675

Torskeolie 3 198 1/2 — 382 626 2 573 — - 347 355

Sælskind . 408 479 Stkr. - 307 673 261 499 Stkr. - 209 199

Im porten til New Foundland androg til $ 6 863 708 mod i 1880

$ 6 966 243.

New York.

Skibsfarten i 1882.

Med Ladning. I Ballast. Tilsammen.

Ant. Tons. Ant. Tons. Ant. Tons.

31718 12

363 200 000 42

366 201 718 54

7 302

24 652

9 3 529

404 226 578 22 9 829


15 9 020

405 224 652

31 954 420 233 672

9

426

3 529

236 407

Bruttofragt

i Kr.

2 209 200

Ialt 413 230 107 22 9 829 435 239 936 6 432 600

Til Distriktet ankom 48 svenske Far -Wier dr. 25 832 Tons.

Aarsberetning dateret 31te Marts 1883.

Af norske Fartøjer ankom hertil med Ladning 3 fra Norge (med tomme

Tønder) og 363 fra udenlandske Steder og i Ballast 12 fra Norge og 42

fra udenlandske Steder, ialt 420 Fartøjer dr. 210 789 Tons og 10 897 Læster

mod 624 Fartøjer dr. 307 131 Tons og 20 432 Læster i 1881. Herfra afgik

til Norge 9 Fartøjer med Ladning, bestaaende af 20 860 Fade Petroleum, og

til udenlandske Steder 404 Fartøjer med Ladning og 22 Fartøjer i Ballast

ialt 435 Fartøjer dr. 217 167 Tons og 10 843 Læster mod 607 Fartøjer dr.

302 075 Tons og 19 917 Læster i 1881. Den udgaaende Bruttofragt ud-


302

gjorde L 357 365 mod L 506 406 i 1881. Af de i Ballast indklarerede norske

Skibe ankom 2 fra Boston, 1 fra Gloucester, 3 fra Philadelphia og 1 fra Baltimore.

Af svenske Fartøier ankom fra Sverige 1 med Ladning og fra udenlandske

Havne 44 med Last og 3 i Ballast, tilsammen 48 Fartøier dr. 25 832 Tons

mod 61 Fartøier dr. 35 489 Tons i 1881. Den indgaaende Bruttofragt udgjorde

L 19 550 mod ,t 16 239 i 1881. Herfra afgik 3 Skibe til Sverige

med Ladning, bestaaende af 7 780 Fade Petroleum og 848 Fade Nafta ; til

udenlandske Havne afgik I i Ballast og 44 med Ladning, ialt 48 Skibe dr.

26 517 Tons mod 64 Skibe dr. 36 386 Tons i 1881. Den udgaaende Bruttofragt

beløb sig til 39 570 mod M 56 460 i 1881. Ingen Skibe solgtes for

norsk eller svensk Regning i Aarets Løb, hvorimod 5 Fartøier dr. tilsammen

3 899 Tons indkjøbtes for norsk Regning for en samlet Kjøbesum af $ 42 500.

Fra norske Fartøier rømte 765 Mand, 490 afmønstredes og 6 døde paa

Overreisen og 1 297 Mand paamvinstredes, og fra svenske Fartøier rømte 114

Mand og 43 afmønstredes, hvorimod 154 Mand paamønstredes.

Paa Hospitalet blev fra svenske Skibe indlagt 31 Mand, der alle udskreves

helbredede, og fra norske Skibe 268 Mand, hvoraf 3 døde, 2 hjemsendtes

og 7 vare gjenliggende ved Aarets Slutning.

Fra forliste Fartøier ankom hertil i Aarets Løb 64 Mand, hvoraf 4

Mand fra et svensk Skib og 60 Mand fra 8 norske Fartøier ; af disse blev

7 Styrmænd, 2 Stuerter og 1 syg Letmatros hjemsendte som Passagerer ; de

øvrige forskaffedes Hyre.

De i det forløbne Aar til New York fra fremmede Havne ankomne Koffardifartøier

stille sig sammenlignelsesvis som følger :

CE

p7.

t-7 w tzi

Total.

FT'

''' t'' P %: g

cr: 5 1— '1 —

171 crq a4 1882 1881. 1880. 1879. 1878.

De Foren. Stater . 197 140 329 374 838 1 878 1 834 2 212 2 414 243

Storbritannien . . 1 168 122 502 328 501 2 621 2 845 2 967 2 804 2 40.

Tydskland . . 223 107 184 19 1 534 515 527 459 41E

Norge - 24 368 28 420 619 838 1 139 92E

Italien 16 1 248 44 309 411 497 560 501

Østerrige. . . 2 4 119 6 131 177 211 236 24E

Frankrige . . 100 - 6 2 108 96 89 82 7f:

Belgien . . . 99 1 - - 100 94 82 61 4E

Holland . . . 72 - 6 11 4 93 74 72 62 3E

Spanien . . . 31 - 17 28 7 83 68 74 52 3(

Danmark . . . 36 - 1 17 4 58 44 55 37 21

Sverige . . . - 4 37 6 1 48 59 92 76 61

Portugal . . . - 3 18 9 1 31 29 24 27 2f

Haiti . . . . .. .. 1 10 9 20 34 41 36 2(

Rusland . . . - - 11 1 15 13 21 16 1E

Costa Rica . . 1 - 1 7 9 6 2 4 A

Brasilien . . . .. .. 2 3 5 2 4 1 1

Columbia . . . _ _ 1 1 3 5 - - - .

Mexico . . . . .. .. 1 1 1 3 4 5 4 4.


Argent. Republik

Liberia .

Grækenland .

P^"T'

2

Total.

1881. 1880.

1879.

Venezuela . . 1 6

Total i 1882 1 945 470 1 857 896

- i 1881 1 953 408 2 350

- i 1880 1 895 575 2 893

- i 1879 1 591 681 3 234

- i 1878 1 310 540 2 919

303

883

1 007

1 023

1 021

c-,

1 371 6 476 6 929 7 817

1 335

1 447

1 548

528

2 1 3

1878.

8 077 7 348

Fragtmarkedet. Udførselen af Kornvarer i Seilskibe er i det forløbne

Aar indsvundet til en Ubetydelighed og synes ifølge nedenstaa,ende Tabels

Udvisende snart at skulle aldeles ophøre. Der udførtes herfra

pr. Seilskib pr. Dampskib

i 1882 . 6 284 289 Bushels 39 878 449 Bushels

i 1881 . . 19 007 000 -- 53 552 000

1880 . 63 376 000 — 49 966 000 --

Taget i Betragtning, at Totaludførselen af Korn i 1882 var ca. 37

mindre end det foregaaende Aar, viser ovenstaaende Opgave desuagtet en

forholdsvis Indsvinden i Anvendelsen af Seilskibe for Kornfragtfarten af 50

og endvidere, at medens der blot for 2 Aar siden udførtes en Fjerdepart

mere Kornvarer i Seilskibe end i Dampskibe, forsendtes i 1882 omvendt

6 Gange saa meget i Damp- som i Sejlskibe, hvortil Grunden kan findes

deri, at de talrige Passagerbaade, der nu ere indredede for Kornvarer som

Fragtgods, heller end at indtage almindelig Ballast akceptere Korn mod saagodtsom

ingen Godtgjørelse. Saaledes akcepteredes endog den lave Rate

2 sh. 8 d pr. Quarter i April Maaned, da der paa Grund af Spekulationer

næsten intet Korn fandtes i Markedet for Udførsel.

I Juni begyndte Spekulanterne at rømme sine Lagere, og flere saavel

Seil- som Dampskibe sluttedes "to arrive" til gode Rater, hvilke vedligeholdtes

gjennem HOst- og Vintermaanederne. Paa Grund af forrige Aars

rige Høst turde der være Haab om livligere Efterspørgsel efter Skibsrum for

denne Vare i indeværende Aar.

Petroleumsfragterne vare i Aarets første Maaneder moderate; men i Juni

begyndte Efterspørgselen for Skibe til Østersøen at forbedre Raterne, som

siden holdt sig opadgaaende og naaede Høidepunktet i September. -- For

Skibsrum til Ostindien og Anjer f. O. betingedes gode Fragter især i Høstmaanederne

og fortrinsvis i September, da 41 c. pr. Kasse opnaaedes til

Java. Forøvrigt har Markedet hele Aaret igjennem udmærket sig ved Spekulationer

i Skibe "to arrive", som tildels have bragt Spekulanterne god

Profit. Saaledes befragtedes i November særdeles mange Skibe for 3 sh.

3 sh. 6 d at laste tidlig i Januar for Kontinentet, medens de Skibe, der

ankom hertil i Januar ubefragtede, opnaaede 4 a 5 sh. pr. Quarter. Nedenstaaende

Noteringer vil vise Raternes Variation i Aarets Lob.

Kornvarer:


304

Cork f. O. Østersøen. Middelhavet.

Høiest. Lavest. Høiest. Lavest. }West. Lavest.

sb. d sh. d sh. d sh. sh. d sh. d

Januar . . . 4 3 4 5 6 5 4 4

Februar . . . 4 4 1/2 3 101/2 — — — 4

Marts . . . 4 6 4 11/2 5 5

April. . . . 4 3 6 — —

Mai. . . . — — ______ _____ — —

Juni . . . 5 3 3 — — -- —

Juli . . . . 6 4 3 — — — —

August . . . 6 11 5 9 — — 6 6 5 9

September . . — 5 6 — 6 6 5 6

Oktober . . . 5 3 5 -- — 5 10 1/2 5 3

November . . 5 7 1/2 4 3 — — 5 7 4 10 1/2

December . 6 5 3 ..._ — 5 9 5 6

Petroleum: (Se Side 305.)

Landets mange og rige Næringskilder have i det forløbne Aar afgivet

et overordentlig stort Udbytte ; men ikke destomindre ere de herpaa i Handelslivet

byggede Forhaabninger om store pekuniære Fordele tildels blevne

skuffede. Handel og Industri har tilvisse ikke lidt noget Afbræk i Udvikling;

de maa tvertimod siges at have gjort Fremskridt ; men Resultaterne

have saavel for Handelsmtend som Fabrikanter været mindre tilfredsstillende,

grundet dels paa det baade af fremmede og udenlandske Produkter overfyldte

Marked, som i Forbindelse med en indskrænket Afsætning havde en Forringelse

i Værdierne til Følge, dels paa den stedse stigende Konkurrence, der

har reduceret Fortjenesterne i betydelig Grad, og endelig fordi Markedet

ved overdrevne Spekulationer har været underkastet pludselige Forandringer,

hvis skadelige Indflydelser endnu vare følelige ved dette Aars Begyndelse.

Fallitter vare i det sidste Kvartal af 1882 noget hyppigere end sædvanlig,

men dog ikke af en Karakter, som kunde give Anledning til at befrygte,

at Forretningslivet er paa en usikker Fod. Den sørgelige Mani for

Spekulationer, der periodisk yttrer sig, har ogsaa i det forløbne Aar krævet

sine Offere, idet flere velbekjendte og anbetroede Mænd i feilslagne Spekulationer

have Ødelagt de dem anbetroede Midler og derved fora,arsaget store

Tab i vidtstrakte Kredse.

Kanalerne, som forbinde de store vestlige Indsøer med Hudsonfloden og

Atlanterhavet, ere nu toldfrie, hvilket utvivlsomt vil have en velgjørende

Indflydelse paa Jernbanefragterne mellem de store kornproducerende Middelstater

og New York.

Ifølge den i Aaret 1880 foretagne Census repræsenteres Fabrikdriften i

Staten New York af 42 739 Fabrikker, som med en samlet Driftskapital af

$ 514 246 575 producere Fabrikata til en aarlig Værdi af $ 1 080 696 600.

Store Kapitaler ere i Løbet af Høsten anvendte paa Jernbaneforetagender

og andre Spekulationer, der have medvirket til Vanskeligheder

Pengemarkedet, hvilke dog ikke har været af stor Betydenhed. Indførselen

af fremmede Produkter har fremdeles vist sig at være tiltagende og beløb

(Forts. Side 306.)


305

ti o u) c--1 P- 4 't e--1

CD o k;;'-' CD 0 0 0 CD P

CD e-t- 'CI cfq ,- • 0 F2 . 711 P,.., c-' 0

0 e", ..

CD 0 . . .

oo 0 P

CD 5 . c-1.- P ,-S

C-cyl ,--$

C""

..1

CD C'D

- -

P--.

___

_

a.' „

'4--

..

0

0.

0

,-+-.

2-

I\D

OD

.1salveri

1-,

.1.

14,. i4,-

Cp c oo .--.

bDi.,

?

C OD OD

oo

,V.1...

14,

.,-

.--,

w.

c, OD

t4,

_____.1,-,

IT,'

CAD

li,

1.P.

1.i,

14

1S0I01-1

g::2_,

,....,

oi.

•-.7

,DF--.

oo

--.7

i4,

C)

CD

CD

OD

C.0

OD c.0

C/)

c-,-

,_,, o

m

p--'

co

op

b.,

t\D

cn cn

N,

C.*

OD

C.* o

c

OD

I saAvrj

a-.2.1

CZ

,P.,

.1.

it-,

.1.

cr)

co

0-..

cs-

1--, Cr1

P 1:-.1

.1.

0 ,.7

Fla •o

-'-'

14,-

g,-

OD

hc- ::,'

OD OD OD

c

..._

i4 i4,- i.F.•

C-7,

1.S0I011

Crq

p,

0.

0..,

1-1=- OD

,...,

C)

.1-,

4-

.1,-,

C ).D

c41 .

OD

,....,

C

.1,-i

OD

,, ...

C

col-

Co

C.)0 OD QD C

OD

14,..

}4,-

7:>)

1SOAWI

14,

o

I

CD

I-I

fEl

a,

a.

CD

OD

C'D

OD

C5",

14,- CT5'


OD

14,

OD

1S 01011

i I

OD

CD

CD CD OD co

C.0 ,7„,

OD

i4,

W

C..10

1.80AWI ,.,.

I .....7

ol,.,

ca.,

CD

h..-,

P

cp

I rg- .1S°T0H Ft-

P--.

1-4

gj

I

i

co

-

co


o •

C)

.--'

0 •

op-. 4'.

OD

CI.,

14,

=4.

.

.....1

0, -3

g:L.

OD

.

c.:o

..-

Co

_ , ..

,,...,

,, .--,

r 7,

,......

co

f.,

,

14

.

p-

N.)

9

0

.--.

,,F...,

C.)-t

r,

9

9

CD

0


OD

P.'

Cn

r

a,

i

1

00

.--.

,,D1,-,

o

I

Cg 00

00

,,

0,

o

14 00

4>

--. a,

P i_l •

lsaxerf

,

1

ez

co

14.-

01..

rn

# CD

i4,

o

C.*

4.

14.

)4,

f4.

11,

• saIOH

I • a

0.,

i4. co

r....

c)

.1.

0-3

4.

.1.

,--,

w

cn

.,-

.--

I

....4

1. S 0 AB ri

0

MO

Ft-

I..."

5 `:' ,/ 1 1 r--1D Z‘

'6 "8

.1-

CN. ., ?

.1-

Z■D

OD

.1-

1..4

GO

o

P

0

r+-

CD

P

.1sore

0

o

s-s-

ZO

C.)-t

V.)

C.3,

.....,

GO

ciro N,

C)

1?, I „. C.:23) k,,D

1,-,

4>

0 .

cp

,-s

c.)

CD

1SOAWI

CO CO

Z..,

CS)

.1-

ZO

-.I

2\D

C...,i

03 O, c. OD

Ns

oi.

CO

Z■D

01,-.

OD

OD

5+-

op

cp-p

op

oo

C.)

1-S9I0I--1

Ö

o c Co 03 a)

0r-

to

OD

W'-'

oo

---.7

14.

0

.c-t--

..

0

,-J

...., .

(-D

P

.1.saAvu

cP

CD

0

Fe"

Z■D

CA

Z‘D

Z.o

...t

CD

..

00

b.,

-4

c.,I.

Z\ D

OD

t■D

z.,.,

b,r-•.

b.D

-4

l soI0H

0

.

(5,-

00

z\D

z.D

i.i..

zo

1.,

.1.

8 1

.1,-.

.'). -''

o

1

20


Udførselen beløb sig til en Værdi af $ 395 890 564 —. derunder indbefattet

$ 48 013 279 Specie & Bullion — mod ,fg 385 760 021 — hvoraf

s 12 623 821 Specie & Bullion — i 1881.

De vigtigste Udførselsartikler vare :

Bomuld . . . Baller 763 708 Ost . Pund 96 636 498

Hvedemel . .

Rugmel . . .

Tdr. 4 370 177

— 4 672

Smør. .

Svinefedt

— 7 283 188

— 185 197 208

Maismel . — 112 797 Talg . . . — 21 141 740

Hvede Bushels 36 968 876 Tobak tilvirket — 7 148 084

Rug . — 1 605 997 raa. . Foustager 154 668

Havre 154 813 Hvalolie . . Gall. 110 823

Byg . — 7 116 Spermacetolie . — 228 076

Mais . — 8 849 897 Lard-olie .

288 803

Ris . Tdr. 20 366 Linsæd-olie. .

38 608

Erter. Bushels 320 496 Petroleum — raa

Tdr. Æbler . .

163 157 Olie, Nafta etc. — 391 815 179

Flesk saltet

160 150 Humle . Baller 49 570

Kjød —

41 699 Harpix . Fade 287 761

— Kasser 48 422 Tjære . .

12 620

Fersk Oxekjød Pund 230 880 729 Bomuldst0i . Stykker 139 599

306

(Forts. fra Side 304.)

sig til en Værdi af $ 499 928 744 mod $ 495 424 906 i 1881. De vigtigste

Indførselsartikler vare:

Molasses $ 3 558 474

Bøger. - 2 038 340

Uld - 5 450 987

Peltsværk . . - 6 159 025

der og Skind - 6 410 571

Raa Huder . . . - 19 816 158

Tobak og Cigarer - 6 876 228

Spirituosa . . - 8 996 680

The -11375443

Gummi elasticum . - 16 597 731

Kaffe - 34 667 335

Metaller:

Stangjern $ 3 486 916

Transport $ 9 310 733

Jernbaneskinner

- 555 189

Tin og Tinplader.

- 15 931 908

Andre Me- •

taller . - 9 823 215

Sukker

Manufakturvarer:

af Uld . $ 31 182 961

- Bomuld - 28 136 284

- Silke . - 43 382 602

35 621 045

59 529 374

Raajern . - 5 823 817

Lateris $ 9 310 733

- Lin . - 18 015 705

Diverse . - 11 545 178

132 262 730

Heraf udførtes til:

Storbrit. & Irland og Værdi.

Britiske Kolonier . $ 188 942 197

Tydskland . 33 104 351

Frankrige . 21 586 842

Sydamerika 17 900 209

Belgien 17 556 411

Holland 12 196 477

Cuba 11 056 211

Italien 5 923 567

Spanien 5 753 951

Mexico 5 569 316

Transport $ 319 589 532

Portugal - 3 879 619

Danmark - 3 094 182

China - 3 007 794

Japan . - 2 079 011

østerrige - 1 075 410

Tyrkiet - 552 138

Sverige - 541 148

Norge - 338 686

Rusland - 335 415

Andre Lande . - 13 384 350

Lateris $ 319 589 532 $ 347 877 285


307

Kornvarer. Følgende Tabel udviser New Yorks Handel i denne Artikkel

i Sammenligning med Omsætningen i 1881.

Tilførsel til New York. Udførsel fra New York.

1882. 1881. 1882. 1881.

Mel . Tdr. 5 909 145 5 730 436 4 619 499 4 507 052

Hvede. Bush. 44 875 341 44 297 112 37 620 103 41 788 708

Mais . 16 839 504 45 932 950 9 012 373 31 614 480

Havre.16 049 989 14 684 857 170 586 434 337

Byg . 4 063 773 3 702 417 6 616 7 442

Rug . 1 859 581 1 430 104 1 980 586 1 074 163

Summa Korn Bush. 83 661 188 110 074 440 48 790 264 74 919 130

Mel -- 26 591 152 25 786 962 20 787 745 20 281 734

Summa Bush. 110 252 340 135 794 402 69 578 009 95 200 864

Ifølge statistisk Beretning var Udførselen af Hvedemel i 1878 ansat lige

med 12 632 413 Bushels Hvede, og har den siden steget med hvert Aar,

saa at den i 1882 svarede til 20 787 745 Bushels Hvede. Derimod bar UdfOrselen

af Hvede aftaget i tilsvarende Grad, hvilket synes at vise, at de

fremmede Markeder begynde at foretrække Varen i malet Tilstand.

Tilførselen af Mais fra det Indre var i 1882 29 Mill. Bushels mindre

end i 1881, og Udførselen aftog i samme Tidsrum 22 Mill. Bushels. Skjønt

denne Forandring uden Tvivl maa for en Del tilskrives et indskrænket Behov

paa de fremmede Markeder, maa dog Hovedaarsagen antageligvis søges i den

i 1881 feilslagne Host. Maisgrøden er nemlig ikke som Hvedegrøden anvendelig

for Export det samme Aar, den voxer men først det næstfølgende

Aar, hvorfor altsaa Resultatet af Høsten i 1881 7 først egentlig vilde visë sig

forrige Aar.

Udførselen af Havre, Byg og Rug var derimod større end i 1881.

Nedenstaaende Tabel turde være af Interesse, som visende, til hvilken

Udstrækning Spekulationer drives i Kornvaremarkedet:

Tilførsel Salg paa New Yorks

til New York. Produce Børs.

Hvede 44 857 341 Bushels 646 470 500 Bushels

Mais 16 839 504 — 445 172 200 —

Havre 16 040 989 -- 152 637 000 —

hvoraf fremgaar, at Hveden solgtes 15, Maisen 26 og Havren 10 gjentagne

Gange.

Afvigte Aars Grøde var overordentlig rig og anslaaes for de Forenede

Stater til ialt 1 624 900 000 Bush. Mais og 5 028 000 000 Bush. Hvede mod

1 194 900 000 Bush. Mais og 380 280 000 Bush. Hvede i 1881. Paa Grund

af Beretninger om ugunstigt Veirligt baade i England og paa Kontinentet,

der antages at have tildels ødelagt Vintersæden, haaber man at kunne finde

Marked for Overskuddet af Landets Hvede- og Maisbeholdning til moderate,

men dog fordelagtige Priser.

Priserne vare i 1882 som følger

No. 2 rod Hvede-

Vinterhvede. Mais. Rug. mel.

Januar 2 . . 11P/255 70 4,25

— 15 . . 113 1/268 72 4,25

Februar 1 . 1181/2 70114 75 4,25

-- 15 . 1361/2 68 95 4,75

20*



Bushels. Værdi. Bushels Værdi. Bushels. Værdi. Bushels.I Værdi.

Sverige og Norge . 7 987 9 250 2 138 1 775

17 Danmark 654 . . . 390 100 464 14 643 251 761 189 5701 850

2431

Storbrit. & Irland og

5 893

Kolonier

20 537 605 25 778 200 5 233 000 4 755 000 69 965 54 465 2 949 100 13 565 860

Holland

1 414 413 1 672 783 198 908 148 402 550 252 462 284 176 628 788 051

Belgien

5 506 466 6 792 620 258 524 181 560 418 365 374 024 98 780 484 022

Frankrige 4 044 733 5 025 763 145 006 106 599 38 928 190 748

Tyclskland

897 043 1 047 537 682 746 519 892 298 931 233 681 12 210 60 050

Spanien

1 354 657 1 606 565 12 357 9 411 400 393 3 213 15 065

Portugal

2 567 628 3 173 086 91 460 69 845 4 240 3 100 1 884 9 420

Andre Lande.

629 779 500 000 1 346 513 5 598 000

308

No. 2 rød

Hvede-

Vinterhvede. Mais. Rug. mel.

Marts 1 . 1 33 1/2 69 1/2

— 15 135 1/274

April 1. 144'4 84

— 15.145 903/4

Mai 1 149 85

— 15 146 86

Juni 1 . 144 80

— 15. . 144 1/2 7814

Juli 1 . 135 1/2 82112

— 15 . 134 86 1/4

August 1 . 115 863/4

— 15 . 114 871/2

91

90

9214

92

95

95

92

90

84

82

83

77

80

78

78

4,75

4,90

5,20

5,25

5,25

5,30

5,30

5,00

5,00

5,00

4,55

4,90

4,75

4,75

79

77

75

75

73

70

Hvede,

4,25

4,35

4,15

4,10

4,10

4,05

33 % højere for

3/4

September 1 1121/2

— 15 . 110 80

Oktober 1 . 107 1/4 70 1/2

— 15.111V2 81 1/2

November 1 108 1/4 85

— 15 109 89

December 1 110 89

— 15 11 01/4 71

hvilke Priser ere gjennemsnitlig 1 1/2 lavere for

Mais og 12 (Y0 høiere for Havre end i 1881.

Nedenstaaende Tabeller ville vise, til hvilke Lande og i hvilke Landes

Skibe de herfra udførte Kornvarer afskibedes.

Oversigt over Udførselen af Kornvarer til de forskjellige Lande :

Hvede.

Mais.

Rug. Hvedemel.

Summa 37 620 103 46 598 335 9 012 373 6 988 957 1 980 586 1 642 516 4 619 499 20 717 109

Oversigt over Udførselen af Kornvarer i de forskjellige Nationers Skibe :

Seilskibe. Dampskibe. Total.

Bushels. Bushels. Bushels.

Svenske . • 57 729 -- 57 729

Norske . . 551 876 551 867

Britiske . . 1 001 190 25 690 566 26 694 756


309

Sejlskibe.Dampskibe. Total.

Bushels. Bushels. Bushels.

Italienske. 2 383 464 559 543 2 943 007

Belgiske . 5 287 451 5 287 451

Tydske . 6 472 2 756 578 2 763 050

Osterrigske 1 769 777 1 769 777

Franske . 2 297 868 2 297 868

Hollandske . 1 929 323 1 929 323

Danske . . 8 625 1 184 405 1 193 030

Portugisiske . 374 793 374 793

Spanske . . 127 363 172 715 300 078

6 284 289 39 878 449 46 162 738

ialt 240 Seilskibe, hvoraf 21 norske og 2 svenske, og 1 069 Dampskibe, tilsammen

1 309 Fartviier mod 554 Seilskibe, hvoraf 143 norske og 13 svenske,

og 1 306 Dampskibe, tilsammen 1 856 Fartøier i Aaret 1881.

Petroleumsm ark edet var i det forløbne Aar underkastet hyppige og

udprægede Forandringer. I Januar til April var Markedet forholdsvis roligt,

idet de Handlende baserede sine Spekulationer paa Bradford-Distriktets Produktionsevne,

som i flere Aar har vist sig uforandret. Underretningen om

en ny Kildes Opdagelse i Cherry Grove, Warren County Pennsylvania, som

allerede i Begyndelsen afgav 30 000 Fade og antoges inden kort Tid at ville

afgive 50 000 Fade pr. Døgn, foraarsagede imidlertid en almindelig Forvirring

i Markedet, saa at Prisen fra 80 c. faldt til 50 c. pr. Td., den laveste

Notering siden 1873-74.

Denne Kilde gav imidlertid allerede i Juli Moaned Tegn til at ville aftage,

og formindskedes dens Produktion stadig, saa at den ved Aarets Slutfling

kun afgav 1000 Fade pr. Don. Følgen heraf blev, at Markedet gjenvandt

sin tidligere Sikkerhed ; men da det under den ovenbeskrevne Forstyrrelse

antoges at være bleven oversolgt, vedblev Prisen at stige, indtil

den naaede $ 1,36 1/4 pr. Fad ; efter forskjellige Fluktuationer faldt den igjen

til 76 c., hvorefter den atter steg og stod ved Aarets Slutning i 91 1/4 c.

Grunden til det senere Fald i Prisen er at finde i, at nye Kilder optoges i

Warren og Forest Counties, Pennsylvanien, hvilke formodes at ville give et

godt Udbytte ved Indtrædelsen af mildere Veir.

Den gjennemsnitlige daglige Produktion i Oliedistrikterne i Pennsylvanien

var som følger :

i Januar. Tdr. 71 884 mod 66 078 i 1881 og 43 500 i 1879

Februar - 83 547 — 70 656 — - 44 000

Marts 83 742 — 77 570 — - 47 500 —

April . - 81 125 — 50 881 — - 51 000

Mai - 86 957 83 598 — - 53 000

Juni - 95 524 88 691 — - 55 000

Juli . . - 103 899 87 027 — 58 000

August . 111 230 91 390 - 62 000 —

September 96 075 — 83 970 - 63 500 —

Oktober . 85 259 — 87 904 - 62 000

November - 73 098 -- 75 908 - 60 000

December . 67 000 — 80 500 - 60 500

Udførselen af raffineret Petroleum til Europa var ikke saa stor, som

man havde haabet, antagelig paa Grund af, at de mindre Handlende, der

havde benyttet sig af de lave Priser i 1881, havde store Kvantiteter over-


310

liggende paa Lager. Derimod har Udførselen til de asiatiske Lande været

overordentlig stor, idet den belob sig til 19 713 840 Gall mere end i 1881.

Totaludførselen af Petroleum, raa, raffineret etc., fra de Forenede Stater

anslaaes for 1882 til 492 409 097 Gall. mod 507 310 506 Gall. i 1881 og

340 233 773 Gall. i 1880, hvoraf fra New York 391 815 179 Gall. mod

367 890 039 Gall. i 1881 og 264 067 119 Gall. i 1880. Omstaaende Tabel

viser, hvor store Kvanta der udførtes til de forskjellige Lande : (Se Side 311.)

Oversigt over Udførselen af Petroleum fra de Forenede Stater i norske

og svenske Skibe:

o

5

5

P

0

.3

F ci __,

0

Citl

CD

ir(1

td

Pp

c-i-

o

.1

cp

.

.



0 "ry,

o



.


CP

CD 0rpnv

01

01

ND c.S) )4,

i—,

C.x.,

00

CSD

C—4

.-.

14,

ND

CO

cn

N.D

CY',

.4

01

01

i-4

4.

cz

CA

....

.--,

•-.

IND

0

01

C.,1

ND

....1

-..1.

-.a

C)

I—,

..1

...

cM

CD

0

CD

i-4

GO

00

i—.

ND

14,

OD

0

CCD

1--,

0

I I

I

CX,

0

OD

i--,

0

I

ND

0

01

0

CD

I

I

I

ND

0

0*,

(:)

C.C)

I

,zi

.., .

i—,

c,

., .

P

.


CD

11

,....

1—.1

8'




CI)

CD 0tr.2.,

C C.),

0

ND

,..0

Cr,

ND

03

ND

—4

0

CZ)

00

ND

ND

01

cx

01

i4,-

/...1

C.7,

CO

Ca

ND

i--,

OD

CT,

C'D

OD

CC

CAD

01

CID

OD

ND

—4

cr,

co

cn

ND

01

z■D

OD

1

1 I

C.*

c7,

14,

,..=>

CO

01

ND

OD

01

00

(7D

CO

g,

14,

i

I

,—,

g.

CCD

OD

01

OD

OD

i4,.

CID

0

CD

,-.

..-t

17.




0 "

rv

OD

CD

C.C,

0 01

OD

GO

.-+

OD

ND

ND

OD

.-•

—4

ND

ND

C

0

c-,

C,

0

CTD

t.,

N--.'s

CD

01

CA

ND

..,1

-.1

—1

1-4

0

C.)

C,

op

..-A

1—,

ci,D

Cr,

4-4

ND

OD

CT,

NDO.

(7,

C.0

0

't

P-s

P

'11

P

C9

0

't

P .3

S-

(D

:1

't

P r./.

CD P .4.,,

P

rn

cia

CD

:1

't

P

ct)

a,

(D go

,-.t al

't

P

P.,

OD


cn

(D DD

'-.1

P

gm.,

CD


0

CD

.3

(D

Ft-

A,

p

C)

.....

cr)

P.4.,

e+-

P

P-, :;)

.., .

0 cp

P

P.,

CD

• 1-3

0,-

f:

P

al

a,

CD

:i

P .


311

o CD

,

)--1 w i-g w ti 1- It = s) n it C) ti 1-g ri) ,c4 -c:

o 1:S I.' Z P t, Z '' 'PD 0 co .1 co CD ,4 .-t-

P ca ,1 in... 1=1 .1 I—. ., t- • p2 e, r---. (..., . 0

RL .. ria t. •

CD .1

PI N'''' `4- 1:i

--. .1 II

'1. C13 • 6

• 0 r■•• /;"" P 5 E P'-' i-tCD .1 CD 0 ::-.71

P W ....... cri .- • Cn

P 1:1 ca ..,

CD p

ti" 5 p aq 0 ::_t,.

p_. 01) r,!-1 erg CO

t..., . ,8 .. 0 P... `-'. cl).-1 P P. aq 0 ',J. Ei':). 0Po . e-7 '-' cD


P !-. CD acl

0•R"' 0. . .,

CD . • P.. o

P..

P C-I

P

Cfg

CD

.

t:S )••••4 •

P

.1

0 E3.1

OD

0

PJ

O

CD

1S>.

Pl

c/2

CD

CD

aD

OD

I-,I-. t--, OA ZO a.-> OD CA

-4 OA OD 1.... r•-, 01 C, -4 .-s OD 1,, Z,. 01 CD -4 P..

.4.• ...1 OD CD ...A Cn.'_ Stn b.0 e.).‘ C) OA .... C), ....4. C.C.) ZND CA OD OD

OD -.1 ---1 CD CD 0 QIUD c.C) 01 CD CD ..63 ht.. ND CC CO 00 g. 00 .4

0 OA Z■D t•-, OD C.0 00 FP. H' 14,,- F.. I-. 0 CA 01 FP 00 CD o•-,

CD C3'D FP e.0 ---/ Z■D FP.. ...Å .--/ OD OD t■D 0, CZ N.> I-. OD 2,0 e.0 01

01 Co OD t-. OD •••-/ tf -4 N, 00 -4 01 I-. -4 6.0 ■••-, c:, OD e9 OD

t■D OD 00 bD OD 20 gap CZ e9 00 ..../ CD 0 0, 0, 00 I--, I-. 01 01

O

CD

CD

CD

et-

Pl

O

F-A

OD

00

■-■

CD

F.. t•-.. t-. .. oD ZO OD --/ CI

Pi=•• 00 I,D OD ZND C:D 0 CD ... C) ../ 0 A.00 -40Dr-,

00 0 CO 00 2.D CA C) CZ CO CO bp g. CD OD C> CO CD ...-1

GOCD ZND 1..., 01 CO b., t•-, OD e9 0, ZND ...--/ CD FP Z,0 0 01

C.)-, S' OD 01 0 01 Z■D CD1 - , . 0 FP. OD ....1 I OD 00 N0 CO FP Z■D

oo ......1 CO .....1 zo p. p. •-,1 1,--, OA CD O> OD .4 00 ND c9 CD ND

-4 CD CO -4 14. 0 00 ND ...A 01 ..... Ol e..0 g. CC, ...., ...1 C) C.,,

...1 ....1 ...... Z, 00 bp P. 00 OD C;) bD ....1 C) OA OD OD OD* 0 0


CD

I-. ND

OD ZND 1.1=- 1.-4

ND OG CA o-, I-,

0 ,--, OD 0 CC>

OD

I 1 1 g. 1 I I 1 I l I 1 001 I

0 p-4

1 1

CA -4 -4 CD CD

-4 OD c.C2 ND t■D

CD 0 0 I-. g.

,.1 ... .,ND

1-å i4.. ND

....1

...1 4, -.1 GO 1.r. ,..-.

, OD _.1 c.*

CD1 1 ,i' 1 i 1 I 1.p.1 1 OD C.TA 1 1

ND ND 0 OD 0

OD ND OD C') 0

OA g. CA g. 0

4,.... Cs)

c.Oc.0 ND c..0 GO

a) C,)03 0 4,

1 I J J JI JI J J J 1 "`I I 0A OA p.

1

02 0 OA Z,D CO

OD 00 ND OD 0

e.0 CO 0", OD 01

0

Clq

OD

00

CX)

GO

CD

C/1



OD

OD

F-A

1-. CD ....1

0 00 c.0 0 -../

CA 4, cs) N, 0')

00

1 1 JJJI I I I I I 1CJ0 0 c.0

00 c..0 .../ 0) 00

FP. CO

i■D ....1 1-.. CD 0

..P.

g=,-

-4

I4-1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 I I

OA

1 1 I.

OD 1

c.), 0--, 0

0 0 o

O 0 0

00

00

0,

FP 1 1 1 CD OA

1 1 I 1

cO OD t■D

OD 0 c0

Z\D 0 00

F-A P-A Z,D CO CD

C.),OD 01 0--I I-. OD b,D Z■D 0 C.7, CD CO Z.0 01

CD OD e.C7 0 CD CD Z,D OA C;) 01 C•7, OD CD

0.1 C.),0", F-4 O C) 'X) Cl CD CZCD 00 O2 GO -4 ND

OD 0' Z•D C.C;) OD FP FP FP F-4 C". ND G001 0 CD 00,,

. CD CZ) t■D 00 GO ND C,), CZ) .4. 01

bD C.C.) bD 00 01 1.4 OA zo

CD 00 OD ND OD ND CC CZ GO -.4 CD C> g. OA GO -4 W. p4.


.4.. i...a ,...• ,..di .. .... OD OD b., OD -4 CD

-4 00 ZO OD g. t,. 00 M.--Å 0 --/ 0 i•-• )4. 0 OD

2,0 0 OD 00 g.. Z.D OA 0 (SD c-CD OD ND 1.1. F-A CD CO U, 00 OA -4

14. ...4 CD ZO 00 OA OD ND r•-, OD OD OA ND -../ -4 CD I-, -4 CD OA

OA 0 00 01 14,- 01 ND CT, 4, 0 H, OD -4 C.C2 00 00 t•-•. C> co Z,7

0t ...I CC ..../ 14, 4, g, ....1 t--4 0' CD CD OD 0 --I 00 N.) CD

0 CD CO -1 --I 0 00 2.D .. CA 1.-. 01 CD 00 g, CO c.0 00 01 01

FP- t•-• 1-... ND ND 't, g. CA WO ND -4 ON OA 00000100


Oversigt over Gjennemsnitspriserne pr. Gallon for Petroleum i New York

i Aaret 188e.Raffineret

Raa Olie. "Stand. White".Nafta.

Januar 6,86 6,966,so

Februar 7,12 7,43 6,60

. Marts . . 7,13 7,41 6,75

April 6,95 7,35 6,53

Mai 6,ss7,546,so

Juni.6,56 7,446,so

Juli .6,43 6,95 6,30

August 6,57 6,86 6,03

September 6,78 7,26 6,22

Oktober . . . 7,54 7,89 6,75

November 7,98 8,22 6,75

December . 7,637,ss6,75

Gj ennemsnitspris

for Aaret 1882 7,04 7,41 6,54

1881 7,i 8,o 9,52

1880 7,21 9,12 7,73

1879 7,io 8,08 6,54

Levende Kvæg etc. Der udførtes fra New York, næsten udelukkende

til England og Skotland, 18 826 Hornkvæg, 18 183 levende Faar, 46 303

slagtede Faar, i 395 slagtede Svin og 21 993 Stkr. Hornkvæg.

Prisen for Hornkvæg var paa Grund af mangelfuldt Foder høiere end

paa flere Aar og naaede i Juni Høidepunktet med 17 e. pr. 1, hvilket

siges at være højere end nogensinde tidligere. Faar og Lam gaves derimod

i Overfiødighed. Priserne vare for Hornkvæg 11 1/2 17 e., Faar 51/4

8/8 C., Lam 6 à 10 c., alt pr.

Af Flesk i Kasser udførtes 203 569 617 , værd $ 21 165 000, hvoraf

314 37 , værd30 018, til Norge og Sverige.

Af saltet Kjød udførtes 30 034 000til en Værdi af ca. 2 798 000,

hvoraf til Norge og Sverige 90 000 , værd ca. $ 7 050.

Af L æ d e r udførtes herfra:

til England 746 306 Sider

- Hamburg 124 000 -

- andre Havne paa Kontinentet349 300 -

- - - .12165

ialt i 231 771 Sider

mod 1 147 003 - i 1881.

Priserne vare som følger :Good

M W B A M W C H Damaged. MWTJn.Bks.

Januar .24 à 25 22 à 24 20 à 22 35 à 37

Februar .24 à 25- à - - - - à -

Marts - à--- à- 20 à22- à-

April - à-- à- - à-- à---

Mai.- à --22} à 24 20 à 22} 35 à 37

Juni - à - -- à - -- à -- - à 37-i

Juli - à- - à- - à- - à-

August. 24 à 26 23 à 24 2O à 23.- à -

Septembcr24 à -23 à 25 21 à 23 36 à 38

Oktober .25 à 26- à - - à 23 37 à -

November. .24 à --23 à - -- à -36 à -

December. 24 à 25-- à 24 20 à 23- à 38

31



313

J e r n. Indførselen af svensk Jern belOb sig ifolge officiel Opgave fra

vedkommende Toldsteder til :

Stangjern. Raajern.

Boston 27 326 Tons 6 526 Tons

New York . . 26 965 — 910 —

Philadelphia . 85 — 1 869 —

ialt 54 376 Tons 9 385 Tons.

Den overordentlig store Tilførsel havde hovedsagelig sin Grund i den

ubetydelige Beholdning fra det foregaaende Aar. Omsætningen var dertil

meget livlig i Vaar- og Sommermaanederne, hvorimod Markedet allerede i

liøstmaanederne viste Tegn til mindre Aktivitet, hovedsagelig som Følge af

den forventede Forandring i Tolden paa Jern, og var Markedet ved Aarets

Slutning yderst flaut. Priserne for Stangjern faldt fra $ 75-85, efter Kvalitet,

ved Aarets Begyndelse til 70-80 pr. Ton i December. Svensk

Raajern betaltes ved Aarets Slutning med $ 34-37,50 pr. Ton, Rougbars

$ 67-70 pr. Ton.

Prisen for amerikansk Jern faldt i det forløbne Aar fra $ 25--25,50

til 21-21,50 pr. Ton for Raajerti og fra $ 2,50 til $ 2,15 pr. g' for

Stangjern, hvilken Reduktion antageligvis havde sin Grund i den befrygtede-

Forandring i Toldtariffen.

Fabrikationen af Jerntraad har i den senere Tid tiltaget betydelig. Der

skal for Nærværende være 36 Jern- og Staaltraadfabrikker i de Forenede

Stater med endnu 5 under Bygning, og anslaaes den aarlige Produktion

for Tiden til 250-300 000 Tons. Indførselen af "Iron Wire Rods"

er aftaget, hvorimod Staal "Wire Rods", hvoraf Indførselen i 1879 kun

vurderedes til $ 430 510, anslaaes for 1882 til $ 5 740 000. Den største

Del af disse, "Krupp Steel Rods", indføres fra Tydskland ; betydelige Kvantiteter

benyttes til "Fence-wire", hvoraf Produktionen er tiltaget i en overordentlig

Grad, fra 13 000 Tons i 1878 til 80 000 Tons i 1882.

Den nylig antagne Toldtarif, hvis Indhold dog endnu ikke er nok bekjendt

til, at man med Bestemthed kan sige, hvorvidt den vil indvirke paa

Indførselen af svensk Jern, er dog rimeligvis saavidt gunstig — især troes

Tolden paa Wire Rods at være saameget lavere —, at sikkert Indførselen

deraf betydelig vil tiltage.

Norsk Me di c i n tr an har paa Grund af de høie Priser i Norge været

mindre efterspurgt, Indførselen anslaaes til ca. 500 Tdr.

Af R un Mi s k og Sild er der ankommet mindre Partier, hovedsagelig

pr. Thingvallaliniens Dampskibe, for direkte Videreforsendelse til Vesten ; da

disse Varer ikke fortoldes her, har man ikke været istand til at indhente

nogen paalidelig Opgave over den indførte Mængde.

Emigrationen. Emigranternes Antal har fremdeles været i Tiltagende

; der ankom i det forløbne Aar 476 086 Emigranter mod 455 681 i

1881, hvilket da var det største Antal, som nogensinde var landet i New York.

De forskjellige Nationer vare repræsenterede som følger:

Tydskland 206 048 Schweitz 12 068

Storbritannien og Irland. 1.11 525østerrige og Ungarn . 14 651

Sverige .

42 517 Nederlandene .

7 078

Italien . 27 487 Frankrige . . 4 667

Rusland . 15 900 Spanien 1 327

Norge . .

15 147 Belgien . . 1 043

Danmark . 12 834 Andre Nationer . 3 694


De fordeltes paa de forskjellige Stater som følger:

Connecticut 8 153 Massachusetts 14 692

1 Colorado .

904 Nebraska, . 6 962

Californien

4 521 Nevada . . 2 124

Dakota

2 832 New York . 166 284

Indiana

5 355 New Jersey. 11 849

Illinois

51 331 Ohio 23 362

Jowa

16 666 Pennsylvania 46 398

Kentucky .

Kansas


1 357

3 268

Rhode Island

Texas .

2 410

3 699

Michigan .

20 415 Utah 2 732

Missouri

9 353 Wisconsin 23 754

Minnesota

20 193 Andre Stater 27 472

Af Emigranterne

Bremerlinien

Hamburglinien

Inmanlinien

Anchorlinien

Nationallinien

General Transatlantic — Mar-

seille & Havre — • • • 30 702

Hvidestjernelinien . • • • 28 579

314

ankom med

72 710 Rødestjernelinien . 23 872

63 636 Statelinien . . . 14 757

35 834 Kgl. Kronelinien . 14 637

34 294 Cunardlinien 12 915

31 606 Carrlinien (Hamburg). . 12 025

Thingvallalinien . . . . 10 681

Diverse andre Linier . 67 752

Emigrantkommissionens hyppige Mangel paa fornødne Midler til Bestridelse

af sine Omkostninger ledede til, at der af Kongressen i August Maaned

vedtoges en Lov, ifølge hvilken alle til de Forenede Stater ankommende

Emigrantskibe maa gjennem vedkommende Toldkasserer indbetale i de Forenede

Staters Skatkammer en Afgift af 50 c. for hver Emigrant, som landsættes,

og skal det derved opstaaede Fond anvendes til Bestridelse af Ernigrantkommissionernes

Udgifter.

Raterne for her indkjøbte Emigrantbilletter reduceredes i Februar d. A.

til 18" 24 fra Hamburg og Bremen, $ 21 fra Liverpool, $ 20 fra London,

Rotterdam og Amsterdam og $ 28 fra skandinaviske Havne, hvilket turde

have sin Indflydelse paa Emigrationen, som i dette Aar ellers antages at

ville blive mindre end i 1882.

Gjennem Konsulatet indkasseredes Arvemidler til Beløb Kr. 3 185,34,

hvoraf Kr. 2 721,38 for svensk og Kr. 463,96 for norsk Regning.

Som allerede tidligere meddelt er den norske Sømandsmissions Kirke i

Brooklyn nu gjceldfri, og haaber man, at Søfolkenes Bidrag herefter vil blive

tilstrækkelig til at holde den i god Stand.

Sundhedstilstanden har været god.

Veracruz.

Aarsberetning dateret 21de Februar 1883.

Til Veracruz ankom i 1882 76 norske Fartøjer dr. 30 557 Tons, til

Laguna 9 dr. 2 494 Tons foruden 1 dr. 222 Tons fra Veracruz, til Minatitlan

9 dr. 2 489 Tons foruden 3 dr. 822 Tons fra Veracruz og til Frontera de

Tabasco 25 dr. 8 751 Tons foruden 15 dr. 6 369 Tons fra Veracruz. Ialt

besøgtes saaledes Distriktet af 119 norske Fartøjer dr. 44 291 Tons. Af

svenske Fartøjer ankom 16 dr. 4 356 Tons.


315

De til Veracruz ankomne Fartøjer indehavde samtlige, undtagen 1, Ladning

og afgik til andre Havne for at soge Fragt, hvorimod ved Yicekonsulsstationerne

saagodtsom alle ankom i Ballast og afgik med Mahognitræ. Veracruz

besøgtes i 1882 af ialt 347 Fartøier ; deraf vare 103 amerikanske, 77 engelske,

76 norske, 27 spanske, 26 franske, 24 tydske, 5 svenske, 3 italienske,

2 danske, 2 østerrigske, 1 hollandsk og 1 fra Costarica.

Norske Fartøjer.

I. Ankomne :

Fra Norge til Vicekonsuls-

stationerne . .

77 andre Lande til Vicekonsulsstati

onerne . .

II. Afgaaede :

Ialt

Til Norge fra Vicekonsuls-

stationerne

andre Lande fra Vice-

konsulsstationerne . .

Ialt

Washington.

Skibsfarten i 1882.

Med Ladning. I Ballast. Tilsammen.

Ant. Tons. Ant. Tons. Ant. Tons.

359

361

•■■•••.1■1

651

711

172 085

172 796

2 984

324 782

957 327 766

17 8 760

355 181 041

372 189 801

77 32 990

77 32 990

19 9 471

714 353 126

733 362 597

6 2 984

728 357 772

734 360 756

Bruttofragt

i Kr.

2 108 100

11 742 900

Til Distriktet ankom af svenske Fartøier 81 dr. 41 283 Tons med en

Bruttofragt af Kr. 198 000 og afgik 92 dr. 46 653 Tons med en Bruttofragt

af Kr. 1 620 400.

Aarsberetning dateret 15de Marts 1883.

Høsten var visselig i det forløbne Aar større end nogensinde ; men ikke

destomindre er Tiltroen til Fremtiden ikke længere den samme som før.

Den hastige Udvikling af alle Næringsgrene, der har været en Følge af den

almindelige Velstand i de senere Aar, vedblev ogsaa i Aaret 1882; men Adgangen

til Afsætning forøgedes ikke i samme Grad, ihvorvel den store indvandring

vedblivende saa at sige aabnede nyt Land for den amerikanske

Industri.

Den officielle Statistik for Finantsaaret iste Juli 1881 til iste Juli 1882

indeholder folgende Opgaver vedkommende den udenrigske Handel:


Udførsel . s 750 542 257

Indførsel . . - 724 639 574

316

Overskud af Udførsel $ 25 902 683 eller 34 Mill. mindre end i 1881 og

mindre end noget foregaaende Aar siden 1875. Aarsagen til denne Forandring

var dels Forøgelse i Indførselen, der var større end nogensinde før,

dels ogsaa en Formindskelse af 106 Mill. i Værdien af Udførselen af Bomuld,

Kornvarer og andre Næringsmidler som Følge af den formindskede Host

i 1881.

De vigtigste Artikler, tilsammen 77,4 0, af Udførselen var Bomuld ig

213 035 623, Kornvarer $ 182 670 528, Næringsmidler $ 120 655 701 og

Petroleum $ 51 232 706.

Bomul d. Høsten beregnes i 1882 at være naaet op til 6 700 000

Baller mod 5 400 000 i 1881 og 6 600 000 i 1880, den største Host, der

nogensinde er opnaaet. Prisen paa midling upland, der den iste Januar

1882 var 12 cts., noteredes den iste Januar 1883 i New York 10 1/4 cts. pr.

K ornv ar e r. Af Hvede og Mais udførtes :

Hvede og Mel 124 850 233 Bushels til Værdi $ 149 304 773

Mais. . 43 184 915 — — - 28 845 830

Sammenlignet med det foregaaende Aar formindskedes Udførselen af

Hvede med 63 Mill. og af Mais med 22 Mill. Dollars.

Hele Høsten af disse Kornsorter beregnes ifølge de seneste Opgaver at

have udgjort:

1881 1882

Hvede 383 280 000 Bushels 510 000 000 Bushels

Mais 1 194 916 000 — 1 635 000 000 —

Afkastningen var gjennemsnitlig for Hvede 13//2 Bushels pr. Acre eller

1 1/2 Bushel over en Middelhøst.

Flesk. Af røget Flesk udførtes blot 486 Mill. Tt mod 747 Mill. i

1881, og Værdien formindskedes med 14 Mill. Dollars. Udførselen af saltet

Flesk aftog fra 108 til 80 Mill. B. .

Pris i New York den iste Januar 1882 1881

Saltet Flesk ..

ROgede Sider

pr. Barrel 111/4 $17 ___

- sir 71/8 cts.

$ 18,371/2

85/, cts.

Skinker .

- Ister . .

. - 7, 93/4 — 111/2 —

104/5 -

T 0 mm e r. Udførselen af timber og lumber eller huggen og skaaren

Last opgik til 24 491 354 Kub.fod værd $ 3 570 160, eller $ 240 717 mere

end i 1881

Fra Pensacola . . . . 12 850 221 Kub.fod til en Værdi af $ 1 781 556

-- Brunswick og Darien 4 488 450 „_____ - 625 894

— Pearl River. . 500 923 ___. —„— - 185 863

— Mobile . . . 1 580 987 ____

-17- - 189 643

— Charleston . — —

--- Savannah . 332 914 ____ „_..._ - 37 871

Levende Dyr. Udførselen af Hornkvæg gik fra 185 707 Stkr. i 1881

ned til 108 110 Stkr. og Værdien fra $ 14 304 103 til $ 7 800 227. Denne

Tilbagegang er i lige Forhold til den almindelige Formindskelse i Udførselen

af Næringsmidler.

Indførselen bestod hovedsagelig af følgende Artikler :

1,


Sukker .

Kaffe.

Uld

Jern . .

. $ 94 523 797

. - 46 076 998

. 47 618 182

. - 53 998 266

317

Toldindtægt.

$ 49 207 279

frit

- 29 853 016

- 24 175 546

Procent af den hele

Toldindtægt.

22,82

13,57

1 1,20

Der anlagdes 10 000 eng. Mile nye Jernbaner, saa at den hele Længde

ved Udgangen af 1882 udgjorde 114 000 Mile. Det er ikke sandsynligt, at

nye Anlæg ville komme til Udførelse i samme Grad i indeværende Aar ; men

Forbruget af Jern til Vedligeholdelse kommer muligvis til at forøges som

Følge af den tiltagende Brug at laste Vognene tungere og af den stedse

hyppigere Anvendelse af Jern istedetfor Træ til Vognenes Forfærdigelse.

Følgen af den forøgede Tyngde bliver storre Slidning af Sporet og en forøget

Anvendelse af SLaalskinner. Jernpriserne vare i Almindelighed faldende:

Januar—April. Mai—August. Septbr.--D e cbr.

Anthrakit Jern Nr. 1 $ 26 —25,50 $ 25,50 $ 26-25,75 pr. Ton.

Amerik. Stangjern,

prima 56

Staalskinner - 56,50-52,75

Gamle Skinner - 30 —28,50

Udenlandsk Bessemer

Rujern i Philadelphia - 27,50-24,50

- 52,64-56 - 56-49,28 -

- 48,75-47 - 45-40

- 26,25-26,50 27

- 23,50-24,50 - 24,85-22,25 ---

Prisen paa svensk Jern i Boston var i Lighed med det foregaaende Aar

$ 75-80 efter Kvalitet, hvilken Pris indbefatter Told $ 22,40, Fragt $ 7

og Losningsomkostninger i Boston $ 1,50 pr. Ton.

Den hele Indforsel til de Forenede Stater af Rujern og Stangjern var

i følgende Finantsaar :

Kvantitet. Værdi.

1882 1881 1882 1881

Rujern. . 1 111 140 703 TE 935 981 466 $ 9 213 556 $ 8 766 461

Stangjern. 150 393 345 „ 104 119 050 „ - 3 159 499 - 2 507 658

Den forøgede Indførsel var dog mindre bemærkelsesværdig end den tiltagne

Produktion inden Landet. De amerikanske Jernværkers Tilvirkningsevne

er fra Marts 1880 til August 1882 steget fra 14 til 18 Mill. Tons og

deraf Bessemerværkernes fra 1 750 000 til 2 250 000 Tons. Hvad Indførselen

fra Sverige angaar, bestod den hovedsagelig af fladt Stangjern. Det usolgte

Lager i Boston var ved Aarets Udgang 7000 Tons. Af Staaltraad fandt

ingen Indførsel Sted fra Sverige, hvorimod der fra Tydskland indførtes store

Kvantiteter, der efter erlagt Told solgtes for $ 60 pr. Ton. Hele den direkte

Jernindførsel fra Sverige til Boston foregik i afvigte Aar pr. Dampskib.

Indførselen fra Norge og Sverige i Finantsaaret 1882:

Direkte. $ Indirekte. Summa.

Rujern 4 934 168 (1Z 52 076 11 156 784 ca 110 876 16 090 952 g 162 952

Stangjern

49 992 231 1 118 331 49 321 892 „ 1 091 586 99 314 123 „ 2 209 917

Støbejern 134 400 738 134 400 „ 738

Jernplader 55 296 4 622 55 296 , 4 622

Jernskrab 1 976 Tons 36 048 1 976 Tons 36 048

•••■•11 Staal . .

21 822 298 136 319 958

Knive . . — 102 901 1 003

Andre Sorter

282 224 18 879 301 103

1 515 963 1 520 378 3 036 341


318

Direkte. $' Indirekte. $ Summa. $

Bøger . . . 7 709 -- 7 709

Fiskeolie • . 30 251 4 965 35 216

Huder og Skind . 39 620 12 607 52 227

Chemikalier . 12 363 375

Kunstværker 124 275 399

Filler 3 035 — 3 035

Messing . . 24 1 593 1 617

Snedkerarbeider 168 998 1 166

Spirituosa . 1 315 88 1 403

Porcellain . 36 490 526

Sild og Ansjos 3 750 — 3 750

Anden Fisk . 11 458 205 11 663

Stenkul . . 1 243 — 1 243

01 455 962 1 417

Hele denne Indførsel, som, om gjenindførte amerikanske Produkter ikke

medregnes, gik op til $ 3 165 089, var, som Følge af forøget Indførsel af

Jern, $ 579 746 større end i det nærmest foregaaende Aar. Værdien af den

direkte Udførsel til Norge og Sverige, der gik op til $ 1 740 813, var $

1 664 671 mindre, fornemlig som Følge af formindsket Udførsel af Flesk,

Mais, Lysolie og Bomuld.

Skibsfart. Drægtigheden af den amerikanske Handelsflaade var den

30te Juni 1882:

Seilfartøier, Pramme og Kanalbaade iberegnede, . 2 810 107 Tons

Dampskibe 1 264 998 —

Summa 4 075 105 Tons

Sammenlignet med det foregaaende Finantsaar var Seilfartøiernes Drægtighed

bleven forøget med 10 858 og Dampskibenes med 90 828 Tons. Den

i Søfart paa Udlandet anvendte Flaade, som gik op til 1 259 492 Tons, formindskedes

med 37 543 Tons ; den sammenlagte Drægtighed af de fra Udlandet

til amerikanske Søhavne azkomne Fartøier var 14 656 499 Tons,

hvoraf udenlandske 11 688 209 og amerikanske 2 968 290 Tons. Af de fremmede

Fartøier vare 4 524 972 Tons Seilfartøier og 7 163 237 Tons Dampskibe

; disse sidste aftog med 323 879 Tons og Seilfartøierne med 699 310 Tons.

Antal og Drægtighed af de med Ladning afgaaede norske og svenske

Fartøjer udgjorde i 1882:

Norske. Svenske.

Tons. Tons.

Fra Washingtons Distrikt 657 Fartøjer dr. 328 113 89 Fartøier dr. 45 328

-- New York. . . 413 230 108 47 - 26 063

— San Francisco . 12 9 805 -

Summa 1 082 Fartøjer dr. 568 026, 136 Fartøjer dr. 71 391

Naar denne Opgave sammenlignes med den for 1881, viser det sig, at

begge Rigers Skibsfart yderligere er formindsket, den norske med 378 Fartøier

og 209 107 Tons, den svenske med 68 Fartøjer og 39 161 Tons.

Med Ladning afgik :


319

Norske Fartøjer. Svenske Fartøjer.

1881. 1882. 1881. 1882.

Fra Baltimore 98 44 21

Boston 26 19 2 3

Brunswick — 12 1

Charleston 78 78 10 7

Darien . 38 27 13 11

Galveston 82 84 12 6

Mobile 26 19 3 4

New Orleans 39 22 13 5

Norfolk 4 4 1 3

Pensacola 76 98 14 21

Philadelphia 160 103 20 11

Portland — 5

Richmond . 26 12 2

Savannah . 90 56 6 8

Wilmington . 108 74 23 9

Washingtons Distrikt . 851 657 140 89

New Yorks . 599 413 64 47

San Franciscos . 10 12

Formindskelsen i Skibsfarten havde ligesom det foregaaende Aar sin.

væsentligste Aarsag i Konkurrencen med Dampskibe og. i aftaget KornudfOrsel.

Fra New York udførtes Aar 1882 tilsammen 46 162 738 Bushels

eller 26 Mill. Bushels mindre end i 1881 og 67 Mill mindre end i 1880.

Udførselen med Seilfartøier aftog vedblivende som følger

1881 1882

1 302 Dampskibe 53 Mill. Bushels 1 069 Dampskibe 39 878 449 Bushels.

554 Seilfartøier 19 — 240 Seilfartøier 6 284 289 --

Skibsfarten paa Richmond aftog specielt derfor, at efter Anlægget af en

ny Jernbane en stor Del af Udførselen gaar over den ved Kysten ikke langt

fra New York beliggende By Newport News. I Generalkonsulatets forrige

Aarsberetning omtaltes, at, skjønt alle andre Landes Fart paa de Forenede

Stater med Seilfartøier aftog, Drægtigheden af de italienske Seilfartøier var

forøget med 4 0, og at Grunden til denne Besynderlighed sandsynligvis var

den, at de italienske Fartøjer nøiedes med ringere Gevinst. Det synes, som

om dette ogsaa virkelig har været Tilfældet, og som om Gevinsten er bleven.

befunden for liden, thi i Finantsaaret 1882 aftog den italienske Seilfartøisfart

med ikke mindre enkl 36 96, medens den norske blot aftog med 17 og

den tydske med 8 0.

Fragter. Fra Baltimore til Cork for Ordre med Seilfartøi : Januar—

Marts 4 sh. 3 d-5 sh. 6 d., April —Juni 3 sh. 3 d-3 sh. 6 d, Juli—

August 4 sh. 9 d-6 sh. 6 d, September 6 sh.-5 sh. 6 d, Oktober—December

5--6 sh. pr. Quarter Korn à 8 Bushels. Fra Boston med Seilfartøi

til Østersøen 3 sh. pr. Barrel Petroleum A, 40 Gallons og til Ostindien 25

sh.— 27 sh. 6 d pr. Ton 40 Kub.fod. Fra Philadelphia: Januar--Marts

3 sh. 7 1/2 d-3 sh. 6 d, April—Juni 3 sh. — 2 sh. 9 d, Juli—Oktober 3

sh. 6 d--3 sh. 7 1/2 d, November—December 3 sh. 6 d-3 sh. 10 1/2 d pr.

Barrel Petroleum til Storbritannien. Fra Wilmington til Storbritannien og

Kontinentet: 3 sh. 9 d-4 sh. pr. Barrel harts à 310 TE, 5 sh. 9 d-6 sh.

pr. cask Terpentin A, 40 Gallons. Fra Savannah 3 sh. 6 d-4 sh. for harts


320

og 5 sh. 3 d-6 sh. for Terpentin. Hugget Tømmer fra Pensacola 38-40

ah., fra Mobile 37 sh.-40 sh. 5 d, skaaret Tømmer fra Pensacola og Mobile

• 5. 6, fra Savannah L 5. 7. 5. 13. 9 pr. Load A, 50 Kub.fod

til Storbritannien. Fra Mobile 15/32 d, fra Savannah 3/s A 7/16 d pr. TV Bomuld.

Det sammenlagte Belob af Bruttofragterne for de Fartøier,som have

besøgt Washingtons Distrikt, var ifølge de meddelte Opgaver :

For norske Fartøjer: ankomne 117 115

afgaaede - 652 384

for svenske Fartøier : ankomne - 10 998

afgaaede til Sverige . . . 2 006

til andre Lande . . 88 014 - 90 020

I Forhold til Fartøiernes Drægtighed var den af de afgaaede Fartøier

optjente Bruttofragt omtrent den samme som i 1881. Den udgjorde for

norske Fartøjer1. 18. 9 og for svenske L 1. 19. 10 pr. Ton.

Rømningerne i Distriktet, som i 1881 gik op til 1 136, aftog i 1882 til

844, hvoraf 726 fra norske og 118 fra svenske Fartøier. Af de første vare

425 Nordmænd, af de sidste 68 Svenske.

Hyren for Matroser paa Seilfartøier var gjennemsnitlig i Philadelphia

$ 25 pr. Maaned med $ 30 Forskud for Reise til England eller Fastlandet

eller den samme som i 1881. Efter Opgave fra norske Skibsførere var

Hyren i Norge for Matros $ 10,73-11,80 pr. Maaned.

Af Besætningen ombord paa engelske Fartøier var i 1881 blot 14,76

Udlændinge ; ombord paa amerikanske Fartøjer antages, naar Kystfartøier

medregnes, 75 () at være Udlændinger, og paa de søga,aen.de Fartøjer ansees

disses Antal at være betydelig større.

Kursen paa England for A, vista Vexier steg i Februar 1882 til 4,90'h,

og derefter udførtes Guld Tid efter anden til i September, da Kursen

faldt under Trykket af Vexler, trukne til Betaling for 13omnld. I Oktober

faldt Kursen til 4,851/2, og i November til 4,81. I Anledning heraf indførtes

noget Guld fra Europa, skjønt Beløbet ikke oversteg en Million Dollars.

Udførselen af Guld og Sølv oversteg i Finantsa,aret 1882 Indførselen med

• 6 945 089, medens i 1881 det indførte Beløb var 91 Mill. større end det

udførte.

In dvan dringen til de Forenede Stater gik i Finantsaaret 1882 op

til 788 992 Personer, det største Antal, som nogensinde er ankommet i et Aar.

Følgende Tabel udviser Indvandringen fra de forenede Riger, Danmark

og Tydskland i nedenstaaende Aar samt Længden af nybyggede Jernbaner,

engelske Mile:

Norge. Sverige. Danmark. Tydskland. Eng. Mile.

1880. 19 895 39 186 6 576 84 638 6 500

1881. 22 705 49 760 9 117 210 485 9 500

1882. 29 101 64 607 11 618 250 630 10 000

Det hele Antal udenrigs fødte Personer var efter Folketællingen i 1880

6 679 943, hvoraf i Norge fødte 181 729 og i Sverige fødte 194 337. Antallet

af her i Landet udkommende skandinaviske Tidninger var samme Aar 49.

Arv. Fra Generalkonsulatet og Konsulaterne i New York og San Francisco

hjemsendtes i 1882 følgende for private Personers Regning oppebaarne

Beløb:


321

Til Sverige. Til Norge.

Washington til Udenrigsdepartementet Kr. 12 857

Kommercekollegiet . - 165

Kr. 13 022 Kr. 23 702

New York . - 2 721 - 464

San Francisco . - 4 055 3 275

San Francisco.

Aarsberetning dateret 15de Marts 1883.

Summa Kr. 19 798 Kr. 27 441

Til Distriktet ankom i 1882 11 norske Fartøjer dr. 8 213 Tons, deraf

5 dr. 2 975 Tons med Ladning og 6 dr. 5 238 Tons i Ballast. Et Fartøj

kom direkte fra Norge, nemlig Bark "Alert" fra Arendal, der kom til Astoria

med egen Ladning af 360 Tons Stenkul, hvilke solgtes for $ 6,50 pr. Ton.

Den samlede Bruttofragt udgjorde 49 950 Kroner. 13 norske Fartøjer dr.

9 804 Tons afgik fra Distriktet ; de indehavde samtlige Hvedeladninger undtagen

et, der gik med Trælast. Distriktet besøgtes ikke af noget svensk

Fartøi. I San Francisco rømte fra de norske Fartøier 38 Personer, anionstredes

6 og paamønstredes 38 ; i Portland rømte 17 og paamonstredes 15.

Af Konsulatet er indkasseret og sendt til Norge . . Kr. 3 275,03

til Sverige . 4 054,90

Tilsammen Kr. 7 329,93

Fragterne for Seilfartøier have været pr. Ton til Cork :

Januar . . Wiest L 3. 13. 9 lavest 3. 2. 6

Februar . . - 3. 13. 9 -- - 3. 2. 6

Marts - 3. 10. 0 - 2. 10. 0

April . - -- 3. 7. 6 - 2. 10. 0

Mai . - - 3. 5. 0 - 2. 18. 9

Juni .

Juli . .

- - 3. 0. 0 - - 2. 13. 6

- 3. 00____ - 2. 7. 6

August . - - 3. 1. 3 - - 2. 10. 0

September

Oktober .

November

'

- 3. 0. 0

- 3. 5. 0

- 3. 5. 0 ....-

- 2. 5. 0

- 2. 5. 0

- 2. 2. 6

December - 2. 7. 6 - - 2. 1. 3

Til San Francisco ankom i 1882 990 Fartøier dr. 1 184 320 Tons, deraf

fra Britisk Columbia 153 dr. 184 492 Tons, England 128 dr. 173 845 Tons,

de Hawaiiske Øer 126 dr. 53 501 Tons, Australien. 118 dr. 173 076 Tons,

Atlanterhavets Havne 73 dr. 117 341 Tons, Mexiko 61 dr. 40 241 Tons og

Kina 60 dr. 151 241 Tons. Fra San Francisco afgik 968 Fartøjer dr.

1 147 739 Tons, deraf til England 389 dr. 525 488 Tons Britisk Co-

lumbia 142 dr. 179 757 Tons, de Hawaiiske Øer 98 dr. 41 '113

Tons og

Mexiko 74 dr. 37 556 Tons. Der ankom 26 Hvalfangstfartøier dr. 8 059

Tons og afgik 25 dr. 8 383 Tons.

Af Guld, Sølv, Bly og Kobber produceredes der i de vestenfor Missourifloden

liggende Stater og Territorier for $ 92 411 835 mod $ 84 504 417 i

1881. Deraf falder

21


322

paa Californien $ 16 332 498

- Nevada - 10 363 376

- Oregon - 646 536

Washington Terr. - 140 838

Alaska - 240 000

Idaho - 3 325 738

Montana - 8 004 000

Utah - 8 143 175

Colorado - 25 933 265

Ny Mexiko - 3 667 132

Texas. . - 257 597

Dakota - 2 855 127

Arizona . 9 298 267

Mexiko (Vestkysten) 2 532 441

- Britisk Columbia . 671 845

$ 92 411 835

Ved den herværende Mynt prægedes i 1882 37 915 000 Dollars mod

43 660 000 i 1881.

II ve de hø s t en i Californien anslaaes for 1882 til 29 1/2 Mill. Centals.

Ved Aarets Slutning laa efter de paalideligste Beregninger til Rest 8 381 879

Centals. Til denne Havn ankom 19 151 956 Cen.tals, og udskibedes herfra

18 756 239 Centals, til en Værdi af $ 31 355 452, mod i 1881 19 701 488

Centals til en Værdi af $ 29 778 899.

Al Mel udførtes 959 889 Barrels, til en Værdi af $ 4 801 298, mod

785 078 Barrels, værd $ 3 569 190 i 1881, altsaa en Forøgelse af 174 811

Barrels og en Værdi af $ 1 232 108.

Byghøsten var dobbelt saa stor som i 1881 nemlig 5 Mill. Centals, og

Prisen varierede fra $ 1,15--2.

Vinproduk ti onen gik op til 10 Mill. Gallons. Herfra udskibedes i

Aarets Lob 1 454 607 Gallons, til en Værdi af $ 832 139, mod 1 494 320

Gallons, værd $ 827 290, i 1881. Med Jernbane afsendtes til forskjellige

Steder 1 451 347 Gallons, værd $ 870 824, mod 1 351 239 Gallons og B

675 619 i 1881. Af Kognak tilvirkedes 300 000 Gallons; 44 557 Gallons,

værd B 98 986, udskibedes, og med Jernbane afsendtes 169 330 Gallons, til

en Værdi af B 372 526.

U 1 dpr odukti onen i Californien naaede op til 39 448 349 TE. Fra

Staten Oregon ankom 7 392 300 og fra fremmede Lande 1 190 000

Der udskibedes herfra 35 051 797 ff, til en Værdi af $ 7 000 090, og resterede

her den 31te Decbr. ca. 10 Mill. Æ.

Indførselen af Planker, Bord og Tømmer belob sig til 264 098 814 Fod

og Udførselen til 22 094 393 Fod, af Værdi $ 515 974.

Kviks ølvproduktionen androg til 50 820 Flasker mod 58 635

Flasker i 1881. Søveis afsendtes 34 770 Flasker og med Jernbane 10 722

Flasker.

Af preserveret L ax nedlagdes paa Kysten 994 800 Kasser, deraf for

Columbiafloden alene 541 300 Kasser, og udførtes fra San Francisco 198 866

Kasser.

Af St enkul indførtes i 1882 882 896 Tons, deraf fra Australien 158 901

Tons, England og Skotland 188 771 Tons, Britisk Columbia 157 762 Tons,

Anthracite 24 996 Tons, Cumberland 14 860 Tons, Mount Diablo 113 255


323

Tons ; Coos Bay 14 533 Tons, Seattle 154 611 Tons Tacoma 54 627 Tons

og Chili 580 Tons.

Af norske og svenske Varer have Jern, Staal, Tjære, Tændstikker og

01 været synlige her paa Markedet. At bestemme Kvantiteten eller Værdien

er umulig, da ingen direkte Indførsel har fundet Sted fra de forenede Riger.

Vicekonsulen i Portland, Oregon, har under 5te Januar indberettet følgende

:

"Paa Portland var Skibsfarten særdeles livlig og Fragterne høie. I

Columbiafloden indkom 362 Fartøser (453 194 Tons), hvoriblandt 4 norske,

og Fragterne vare i

Januarhøjest 2, 4. 2. 6 lavest L 3. 15. 0

Februar - 4. 0. 0 - 3. 12. 6

Marts. - 3. 17. 6 - 3. 12. 6

April . - 3. 15. 0 - 3. 7. 6

Mai . 3. 15. 0 - 3. 7. 6

Juni - 3. 10. 0 - 3. 50

Juli • - 3. 5. 0 - 3. 2. 6

August . - 3. 5. 0 - 2. 15. 0

September - 3. 0. 0 - 2. 12. 6

Oktober . - 2. 15. 0 - 2. 10. 0

November - 2. 15. 0 - 2. 10. 0

December - 2. 6. 3 - 2. 0. 0

Exp o r t. Følgende Varer udskibedes :

Hvede til en Værdi af $ 5 757 100

Mel - 2 902 566

Lax 3 032 621

Uld - • • • • 1 395 682

Tømmer etc til en sammenlagt Værdi af - 15 560 932

Imp ort til en Værdi af $ 23 128 981.

Da Columbiafloden har et vanskeligt Indløb for Seilfartøier, have U. S.

Ingeniører besigtet samme og ville indgaa til Regjeringen med Rapport om

det bedste Middel til at overvinde nuværende Vanskeligheder. Et nyt Bolag

af fremragende Mænd i Portland har nylig kjøbt en kraftig Bugserbaad, der

har gjort udmærket Tjeneste for ind- og udgaaende Fartøjer. En anden

endnu større hid -ventes fra New York. De Hindringer for Navigeringen, som

findes i Columbiafloden, komme snart til at fjernes ; den væsentligste (St.

Helens Bar) er man kommet over ved en nylig fuldført Kanal (100 Fod med

22 Fods Dybde).

Oregon har for nærværende de bedste Udsigter. Jernbaner bygges i

forskjellige Retninger, og inden Aarets Slutning vil direkte Jernbaneforbindelse

(N. P. R. R.) blive aabnet mellem Oregon og de østlige Stater. Arbeidsfortjenesten

her er udmærket god, og Indvandringen er betydelig tiltaget."

Paa Lime Point, ved Indløbet til San Francisco, er under Arbeide en

Signalstation (steam whistle), der sandsynligvis bliver færdig om 3-4 Maaneder.

Havneafgifterne for Fartøier komme sikkerlig i Aarets Lob til at blive

betydelig nedsatte.

For at man skal opnaa en rig Host iaar, udfordres rigeligt Regn ; men

skulde dette udeblive, kommer dog troligvis Exporten til at blive ligesaa stor

som forrige Aar, da Udsceden har været saa sneget store.

Sundhedstilstanden har været og er meget god.

21*


324

Belize (Britisk Honduras).

Aarsberetning dateret 29de Marts 1883.

Til Distriktet ankom i 1882 24 norske Fartøier dr. 8 670 Tons, samtlige

i Ballast ; der afgik 22 norske Fartøjer dr. 8 483 Tons med Ladning, for

Størstedelen bestaaende af Logwood og Mahogni. Distriktet besøgtes af 3

svenske Fartøjer dr. 1 168 Tons.

Endskjønt Dampskibslinien til London har taget en overveiende Del

af Udførselen herfra til Skade for Seilskibene, er det saaledes tilfredsstillende

at bemærke, at den Tonnage, der er taget af norske og svenske Skibe, har

været større, end man efter Omstændighederne havde ventet.

Værdien af Koloniens Udførsel i 1882 anslaaes til $ 1 253 100 og IndfOrselen

til $ 1 164 400.

Udførselen har væsentlig bestaaet af Mahogni 3 901 805 Fod, Ceder

264 948 Fod, Log-wood 18 092 Tons, Sukker 2 572 Tons, Rum 4 209 Gallons,

Kokusnødder i 209 658 Stkr.

Aspinwall (Colon) og Panama.

Aarsberetning dateret 22de og 31te Januar 1883.

Til Aspinwall ankom i 1882 8 norske Fartøier dr. 5 135 Tons, samtlige

med Ladning. 5 af Fartøierne afgik i Ballast, og 3 bleve overliggende til

1883. Der ankom 6 svenske Fartøjer dr. 3 211 Tons.

Panama er Hovedstaden og den vigtigste By i Fristaten Panama, der

udgjør en Del af Republiken "Columbias forenede Stater". De Stater, som

danne denne Republik, ere Antioquia, Bolivar, Boyaca, Cauca, Cundinamarca,

Magdalena, Panama, Santander og Tolima. Republikens hele Folkemængde

opgik i 1876 til 3 000 000. Hver enkelt af de 9 Stater er uafhængig af

Forbundsregjeringen, undtagen i Spørgsmaal om Omraade, udenrigske Anliggender

o. dl. Byen Panama har ca. 14 000 Indbyggere, hvilke for den

største Del nedstamme fra Landets Urindvaanere og Negere, som er indvandrede

fra de vestindiske Øer.

Panamabugten er en af de bedste paa det Stille Havs Kyst; dens Udstrækning

fra Nord til Syd er ca. 90 Mile, fra Ost til Vest ca. 30 Mile med

en Dybde af mellem 2 og 150 Favne ; den skulde med Lethed kunne rumme

hele Verdens Flaader. I den indre Del af Bugten foraarsager Afvexlingen

mellem Ebbe og Flod, der gaar op tui 15-20 Fod, temmelig betydelig Uleilighed

for Skibsfarten. I Bugten ligge Øerne Taboga, Chepillo og Naos, af

hvilke den vigtigste Taboga eies af "the Pacific Steam Navigation Company",

som der har Værksteder m. m.

Handel er Befolkningens vigtigste Beskjæftigelse, og Stedets Beliggenhed

frembyder i den Henseende adskillig Fordel. De vigtigste Udførselsartikler

ere Kautchuk, Huder, Elfenbensnødder, Trævarer, Perler m. m. Indførselen

fra Nordamerika og Europa gaar i Almindelighed til Aspinwall og derfra paa

Jernbane til Panama.

Jernbanen mellem Aspinwall og Panama begyndte at bygges i 1850 og

fuldendtes i 1855; Afstanden mellem dens to Endepunkter er 47 eng. Mile.

Aar 1879 befordredes 161 743 Tons mod 152 477 Tons i 1878, og Antallet

af Passagerer var 23 729. Jernveisbolagets Indtægter gik i 1880 op til $


325

2 153 367 og Udgifterne blot til $ 1 035 958. Den største Del al Jernbaneaktierne

eies nu af Kanalbolaget, der inden kort kommer til at overtage

hele Jernveisdriften.

Perlefiskeriet i Panamabugten er nu næsten fuldstændig ophOrt. Den

vigtigste Statsindtægt flyder af en s. k. "commercial contribution", der bestaar

i en maanedlig Afgift, som paaltegges alle Handelsmænd i Almindelighed,

alt efter det Omfang, deres Forretning ansees for at have havt. Denne

Afgift er ganske vilkaarlig og rammer ofte meget tungt. Her findes hverken

Ind- eller Udførselstold men derimod adskillige andre Afgiften

Den lovgivende Forsamling bestaar af 27 Medlemmer; den sammentræder

hver iste December og er da forsamlet i 45 Dage. Den udøvende

Magt er overdraget Præsidenten, som ved sin Side har en raadgivende Sekretær.

Præsidenten vælges for 2 Aar og oppebærer aarlig $ 4 200.

Blot et Bankinstitut findes i Panama, nemlig en Filial af "the Colonial

Bank" i London med en Kapital af L 2 000 000.

Priserne paa alle Livsfornødenheder ere her meget høie ; en Familie

paa, 5-6 Personer kan saaledes ikke let faa en Bolig under fres. 500 om

1VIaaneden; en Tjener betales med fres. 200, en duelig Kjøkkenpige med

frcs. 100, en Pige med frcs. 70, Alt pr. Maaned. Kanalbolaget betaler sine

Arbeidere fres. 6 pr. Dag for Arbeide fra 7--11 Fm. og 2-5 Eftm.

Aspinwall befinder sig i en meget livlig Udvikling, siden Kanalbolaget

kom istand. Byen har desuden Betydning som Endepunkt for samtlige

Dampskibslinier paa denne Kant af Verden. Dens Beliggenhed er meget

usund, og gul Feber og Smaakopper ere sædvanlige. Baade Aspinwall og

Panama ere Frihavne, saa at ingen Afgifter falde Ind- og Udførselen tillast,

naar undtages nogle mindre Afgifter paa Skibsfarten saasom Kaipenge og

Fyrafgifter i Aspinwall og Panama, frcs. 25 for Sundhedspas og fres. 5 for

Udklarering med Dampskib.

Det af Lesseps grundede Bolag med Formaal at gjennemskjære Panamanæsset

har en Aktiekapital af 300 Mill. francs, paa hvilken er skeet to Indbetalinger,

hver 25 0. For det Bel0b af 85 Mill. francs, som Bolaget har

betalt for Panamabanen, er Aktiekapitalen ikke engageret, men særskilte

Obligationer blevne udfærdigede, og endnu er ikke heller Jernbanen overdraget

til sine nye Eiere. Kanalaktierne ere paa fres. 500, og stode de

en Tid i fres. 540. I den senere Tid ere de dog ikke noterede saa hoit

blandt Andet af den Grund, at et konkurrerende Bolag kunde opstaa med

den Plan at anlægge en Kanal gjennem Republiken Nicaragua. Næsten to

Aar ere nu forløbne, siden den første Expedition afgik fra Paris ; men desuagtet,

og endskjønt der findes en hel Hær af godt betalte Tjenestemænd,

have de forberedende Arbeider endnu ikke kunnet afsluttes og selve Grayningen

af Kanalen paabegyndes. Bolaget har nylig for 1 Mill. francs indkjøbt

en Bygning til Embedslokaler ; et af Bolaget opført Hospital opgives

at have kostet 4 Mill. francs, og desuden har Bolaget ladet opføre flere

store Bygninger langs den paatænkte Kanallinie. De store Dampmuddermaskiner,

som, efter hvad der anføres, skulde have været færdige allerede

for et Aar siden, ere endnu ikke ankomne. Bolaget synes at have til Hensigt

at overdrage Kanalens Gravning til forskjellige Entreprenører for de

forskjellige Strækninger. En af de største Vanskeligheder, Bolaget har at

kjæmpe mod, er Klimatets Indflydelse paa Europæere, som komme herover.

En temmelig betydelig Dødelighed, især som Følge af den gule Feber, har

allerede vist sig blandt Bolagets Tjenestemænd og Arbeidere.

Byen Panama er ikke egentlig noget usundt Sted ; men Aspinwall er det,


326

som anført, i saa meget højere Grad, omgivet som Byen er af sumpige

Egne. Det er naturligt, at man ved Kanalens Udstikning fortrinsvis har

opsøgt de lavtliggende Punkter; men nu frygter man for, at, naar Udgravningen

begynder der, Malaria skal opstaa og udbrede sig over den hele

Strækning.

Kanalbolaget har søgt at erhverve de fornødne Arbeidere fra de vestindiske

Øer, og det er til en vis Grad lykkedes, idet adskillige Negere ere

komne fra Jamaika ; men da disse snart komme underveir med, at de, trods

den tilsyneladende høie Dagløn af frcs. 5-6, ikke faa synderlig meget i

Behold, blive de misfornøiecle og vende hjem, hvor de advare Andre fra at

reise over. Man antager derfor, at Bolaget vil blive nødt til at skaffe sig

Arbeidere fra Kina. Antagelig turde man inden kort bebOve 8-10 000 Arbeidere.

Det er maaske for tidligt at dømme om Bolagets Foretagender i

Enkelthederne ; men den almindelige Mening er, at en kostbar Tid er bleven

spildt og store Pengesummer bortsløsede. En anden stor Vanskelighed for

Kanalbolaget er den, hvorledes man skal befri sig for Chagresflodens Vand ;

Kanalen maa nødvendigvis skjære denne Flod, der opstaar omtrent midt

mellem Panama og Aspinwall og falder ud i Atlanterhavet nogle Mile vestenfor

Aspinwall, og som navnlig i Regnperioden fører en vældig Vandmængde,

der skulde kunne anrette stor Skade, om den kom ind i Kanalen. Man

har tænkt paa at grave et vældigt Basin, i hvilket det overflødige Vand fra,

Floden kunde optages for senere efterhaanden at udtappes. Nogle fremragende

amerikanske IngeniOrer have nylig paa Stedet anstillet Undersøgelser

angaaende Forholdene ; men deres Formening er endnu ikke bekjendt.

Lovligt Betalingsmiddel er Columbias og Chiles Peso og Perus Sol, modsvarende

en Dollar ; disse Mynter ere temmelig besværlige ved sin Størrelse

af et Femfrancsstykke. Som Skillemynt anvendes Dele af Peso og Sol. Guld.

er meget sjeldent og fordrer en Præmie af 20-25 96, og Vexler ere vanskelige

at faa og betales med hoi Kurs ; for at remittere et Pund Sterling til

London maa man betale ,fg 6 frcs. 30.

Telegrafforbindelse findes nu med alle Havne ved Nord- og Sydkysten

af det Stille Hav ligesom med Vestindien og derigjennem med den bele Verden.

Konkurrencen mellem de to Telegrafbolag "West India ez Panama"

og "Central Sz South America" har bragt Prisen for et Kabeltelegram til

Europa ned til frcs. 12,50 pr. Ord. Republiken har nylig tiltraadt den

universelle Postforening, og 10 Cents udgjør nu Taxten paa et Brev paa 4

oz. til alle Dele af Verden.

Havana,

Aarsberetning dateret 19de Marts 1883.

Til Hovedstationen ankom i 1882 52 norske Fartøier dr. 25 196 Tons

med Ladning og 2 dr. 801 Tons i Ballast; 32 Fartøier dr. 14 066 Tons

afgik med Ladning og 17 Fartøier dr. 8 170 Tons i Ballast. Til 4 af Distriktets

Vicekonsulsstationer ankom 41 norske Fartøier dr. 16 672 Tons

med Ladning og 15 dr. 5 687 Tons med Ballast ; af afgaaede Fartøjer er

opgivet 34 norske dr. 14 027 Tons med Ladning.

Den samlede opgivne Bruttofragt udgjør ca. 1 656 500 Kroner.

Fra de øvrige 2 Vicekonsulsstationer er ingen Opgave over de forenede

Rigers Skibsfart i det forløbne Aar afgivet.


327

Af svenske Fartøjer ankom 10 dr. 3 914 Tons.

Sukkerhøsten i 1882 var forholdsvis god; men Priserne holdt sig ikke

destomindre kun for en kort Tid paa det i Europa gjældende Niveau. Den

direkte Udførsel til de forenede Riger indskrænkede sig til en Ladning til

Goteborg. Den direkte Indførsel derfra er fuldstændig ophørt. Skibene

kom her blot som fragtsøgende, og næsten alle maatte tage Fragt til de

Forenede Stater. Efter den seneste Forandring paa Sukkertolden i nævnte

Land er det sandsynligt, at Handelen med Europa vil komme op igjen, hvis

Øen skulde blive heldig med sin Sukkerhøst. Isar have Planterne gjort

store Anstrengelser for at forøge Produktionen ; men ugunstigt Veir har tilintetgjort

deres Forhaabninger.

Tobakshøsten i 1882 var liden og underordnet, ligesaa den iaar.

Fuldstændig Fred og Rolighed hersker nu over hele øen.

Port au Prince (Haiti).

Aarsberetning dateret 30te Marts 1883.

Til Distriktet ankom i 1882 4 norske Fartøjer dr. 1 307 Tons med Ladning

og 35 dr. 17 392 Tons i Ballast; 3 af Fartøierne dr. 1 156 Tons afgik

i Ballast, de øvrige med Ladning. Den samlede Bruttofragt udgjorde 682 900

Kroner. Distriktet besøgtes af 26 svenske Fartøjer dr. 11 061 Tons med en

samlet Bruttofragt af 419 700 Kroner.

Handelen har i Almindelighed været end mere trykket end det foregaaende

Aar i næsten alle Brancher ved Mangelen paa Penge her paa Markedet

og den lave Pris paa den vigtigste Udførselsartikel Kaffe.

Kaffehøsten har været midclelnaaadig, hvad Mængden angaax men i Kvaliteten

er der en synlig Fremgang som Følge af den større Omhu, der er

anvendt paa Bønnernes Sortering, det staar nu tilbage at faa Planterne til

at indse Nødvendigheden af mere Omhyggelighed ved Bønnernes Indsamling.

Priserne have varieret mellem $ 7 og $ 5 pr. 100 ft. for gode Kvaliteter

og mellem $ 6 og $ 3 pr. 100 it- for daarligere.

Leveringerne af Logwood have været gode jam.; Varen har været mere

udsøgt og har fundet bedre Priser i Europa og de Forenede Stater, hvorhen

en stor Del af denne Artikel nu gaar. For 2000 ft betaltes efter Kvalitet

$ 16,50—$ 17,50 og $ 15,50—$ 15 frit ombord ; Sælgeren betaler samtlige

Afgifter.

Bomuld er bleven plantet og udført i større Mængde end i flere Aar

og er bleven godt betalt, idet Priserne have været $ 11—$ 12,50 pr. 100 g.

Regjeringen begunstiger saa meget som mulig Plantningen af Bomuld, og

man haaber derfor, at Udførselen snart vil vise en betydelig Fremgang.

Andre Produkter som Mahogni, Vox og Honning ere udførte i omtrent

samme Mængde som forrige Aar.

Som Følge af det trykkede Forretningsliv er Indførselen i sin Helhed

aftaget. Mel, Svinekjød og salt Fisk er atter indført i stor Mængde, mon

dog ikke som i 1881. Disse Artikler komme alle fra de Forenede Stater

og Halifax. Lyst 01 fra Amerika og Tydskland er i flere Aar foretrukket

her for det stærkere engelske ; dog er iaar hertil indført en temmelig betydelig

Mængde engelsk 01 og Porter. Indførselen af Tømmer fra Wilmington

og andre amerikanske Havne var iaar mindre.


328

Satserne for Vexier mod Sølv have i 1882 vexlet mellem 9 9é og 17 96;

Kursen for Vexler er $ 4,80 pr. .sterling og fres. 5,33 pr. Dollar.

Udførselstolden paa Kaffe er nu nedsat fra $ 2,50 surtaxe 20 96

3 pr. 100 til $ 1,66 -I- 20 $ 2 pr. 100 ft. Al Indførselstold

er bleven forhøjet med 33 1/3 0. Da Skibsafgifter henregnes til Indførselstold,

vil heraf Følgen blive, at alle Fartøjer, der anløbe Haitis Havne, med

Ladning eller i Ballast, for at tage Ladning eller ikke, ville istedetfor som før

at betale $ 1 surtaxe 50 =--- 1,50 pr. Ton nu have at betale $ 1

33V3 6surtaxe 50 (fo /3 1,83V3 96 pr. Ton, hvortil kommer Fyrog

Lodsafgifter etc., hvilke dog ikke ere blevue forhøjede.

Sundhedstilstanden er nu meget god.

San Domingo.

Aarsberetning dateret 12te August 1883.

Til Distriktet ankom i 1882 2 norske Fartøjer dr. 476 Tons med Ladninger

fra udenrigske Steder ; de afgik igjen med Trælast.

Kingston.

.Aarsberetning dateret 20de Februar 1883.

I Aaret 1882 ankom til Kingston 6 norske Fartøier dr. 1 946 Tons,

deraf 5 dr. 1 506 Tons med Ladning og et for at søge Lægehjælp. Af Fartøierne

afgik to til Belize i Ballast, medens de øvrige endnu ved Aarets

Udgang indtog Kul for Europa. 1 svensk Fartøj dr. 400 Tons ankom og

afgik med Ladning.

Fragterne have været temmelig lønnende, idet udgaaende Kulfragter noteredes

14-16 eh. og Logwood for Kanalen 32-36 sh. pr. Ton.

Det hænder ofte, at Fartøier med god Klasse befragtes i Europa paa

Spekulation til en lav Fragt for Logwood og siden her paany befragtes til

langt høiere Fragter for anden Last; her betales ofte 42 sh. 6 d-45 sh.

pr. Ton Sukker, andre Varer i Forhold.

Udsigterne for indeværende Aar ere meget lovende, da en stor Del af

vor Sukkerhøst er solgt til de Forenede Stater og Canada, og Fragterne

stille sig fra /A 5-6 pr. Ton til de vigtigste Havne i de Forenede Stater

og fra $ 9-10 til Canada, hvorfra Returfragter kunne faaes til Vestindien

eller Europa efter ønske. Betydelige Forretninger gjøres her ogsaa i lønnende

Befragtninger til Cuba, Neworleans, Pensacola, Belize og Havnene i

den Mexikanske Bugt, og da alle Havne paa Jamaica ere frie, vine Fartøjer

i disse Farvande finde sin Fordel ved at indløbe her, naar de søge Fragt.

Skibsprovision kan altid erholdes her billigere og bedre end andetsteds i

Vestindien, og Dampskibe kunne forsynes med Kul, 30 Tons i Timen

30-32 eh. pr. Ton.

Sundhedstilstanden har været god.


329

St. Pierre (Martinique).

Aarsberetning dateret 23de August 1883.

Til Øen ankom i 1882 16 norske Fartøier (7 af disse vare drægtige

2 119 Tons) med Ladninger fra udenrigske Steder og 2 Fartøier i Ballast.

Af disse afgik atter, ligeledes til udenrigske Steder, 5 Fartøier med Ladning

og 12 i Ballast. Intet svensk Fartoi besøgte øen.

Caracas (Venezuela).

Aarsberetning dateret 25de April 1883.

Til Distriktet ankom i 1882 1 norsk Fartøi dr. 321 Tons med Ladning;

det afgik i Ballast. Der ankom intet svensk Fart0i.

Georgetown (Demerara, Britisk Guyana).

Aarsberetning dateret 4de Mai 1883.

Til Distriktet ankom i 1882 41 norske Fartøjer dr. 15 296 Tons, samtlige

med Ladning til en samlet Bruttofragt af 348 300 Kroner. 15 af Fartøierne

afgik mad Ladning til en samlet Bruttofragt af 145 600 Kroner; de

øvrige afgik i Ballast.

Distriktet besøgtes af 12 svenske Fartøier dr. 5 401 Tons.

I 1881 var Antallet 19 norske Fartøier dr. 7 329 Tons og 2 svenske

Fartøier dr. 1 203 Tons.

Bahia.

Aarsberetning dateret 28de Februar 1883.

Af norske Fartøier ankom til Hovedstationen i 1882 fra udenrigske

Steder 19 dr. 6 188 Tons med Ladning og 2 dr. 502 Tons i Ballast; der

afgik til udenrigske Steder 17 dorske Fartøier dr. 5 040 Tons med Ladning

og 8 dr. 2 817 Tons i Ballast. Den samlede Bruttofragt udgjorde 343 900

Kroner. Opgave over Skibsfarten paa Vieekonsulsstationen Araeaju, mangler.

Af svenske Fartøser ankom 8 dr. 1 457 Tons med Ladning. Fragtfortjenesten

for de i Aaret ankomne og afgaaede norske og svenske Fartøier udgjorde

tilsammen 2 24 481 mod ,t 25 948 det foregaaende Aar.

Nogen direkte Indførsel fra eller Udførsel til de forenede Riger fandt i

det forløbne Aar ikke Sted; men via Hamburg ankom som sædvanlig mindre

Partier svenske Planker, Stangjern og Tjære. For 3 X 9 14 Fods Planker

noteredes 32 Nfilreis pr. Dusin eller 168 lobende Fod, for Stangjern 9 Mil

reis pr. Kv a 128 it og for Tjære 18 Milreis pr. Td. Af svenske Tænd

stikker ankom som sædvanlig fra Hamburg en overflødig Mængde, hvis Pris,

fortoldede 2 600 Reis pr. Gros, troligvis ikke dækker IndkjObsprisen paa

Produktionsstedet

Norsk Klipfisk, pakket i Kasser paa 3-4 Arrob, som er bleven indført


330

via Hamburg og Liverpool, har i mindre Partier betinget 21-24 Milreis pr.

Kasse paa 4 Arrob ; men endskjønt den er bedre i Kvalitet end den newfoundlandske,

kan større Partier ikke afsættes, da den fattige Klasse og

Middelklassen af Hensyn til den lavere Pris nøier sig med den amerikanske

Vare, som kan kjøbes til 18— 20 Milreis pr. Kv.

Følgende Tabel viser Indførselen af Klipfisk fra Newfoundland og Norge

(indirekte) :

En Kvintal Klipfisk = Kg. 58,75.

Fra Nordamerika :

Januar.

Februar

Marts

April

Mai • .

Juni

Juli

August .

September

Oktober .

November

December

Kvantitet.

13 693 Kv., "Tubs & Drums"

1744e - "Drums & Cases"

2 025 - "Drums"

4 870 - "Jubs"

11 698 "Drums"

4 661 - "Jubs & Drums"

6 941 - "Drums & Jubs"

74 - "Tubs"

3 135 - "Drums"

200 -

9 054 -

Pris.

16-22 Milreis

16-20 —

12-19 —

18-20 —

14-22 • —

16-21

18-25

17-18

16-18

15-19 1■1.1.1

18-21 ■,■■■•■••

18-21

- Total 73 793 'Kv.

Fra Norge: Kvantitet. Pris.

Januar.. .G110 Kv., Kasser 20 —22 Milreis

Februar 36 - 191-22

Marts . 275- - 23 —25

April 200. - 244-25

Mai 50 - 261-27

Juiii 62 - — 271-28

Juli. . 537 - 22k-23 ■•••■•••

August 470 - — 22 —23 •■■•••■■•

September . 325 - 20 —21

Oktober 100 - — 20 —201

November 52 - 20 —21

December.15 - 20 —21h-

Total 2 232 Kv.

Sukkerprisen noteredes pr. 10 Kg. 1 492-1 634 Reis 1 Januar, 1 634

—1 770 Reis (højest) i Juni, 1 260— 1 294 Reis (lavest) i November og

1 294-1 362 Reis i December.

Som Følge af den mindre Tilgang paa Sukker, hvis Dyrkning dog nu

paa Grund af de af Regjeringen tilstaaede Privilegier og ved de under An

beide værende Jernbaner antages at ville tage fornyet Opsving, har Fragtmarkedet

ikke været fuldt saa 'kunstigt som det foregaaende Aar. Der noteredes

: til Kanalen til de Fore- Til Kanalen Til de Fore

Januar .

f. O.

40 sh. 0 d

nede Stater.

30 sh. Juli . .

f. O.

27 sh. 6 d

nede Stater.

Februar 37 - 6 - 30 August . 30 - 0 - 20 sh.

Marts 32 - 6 - 2! - Septbr. . 30 - 0 -

April

Mai.

Juni •

37 - 6 -

32 - 6 -

27 - 6 -

30

27

27

Oktbr. .

Novbr. .

Decbr. .

32 - 6 -

30 - 6 -

30 0 -

17 -

-

25 -


331

Kursen paa London pr. 1000 Reis holdt sig mellem 20 3/4 og 22 d ; den

var lavest i Februar, hOiest i Mai.

Sundhedstilstanden er vedblivende god, og den gule Feber har ikke forekommet.

Norsiie Fartoier.

I. Ankomne:

Fra udenrigske Steder til

Hovedstationen .

„ udenrigske Steder til

Vieekonsulsstationerne

- Pernambuco.

Skibsfarten i 1882.

Med Ladning. I Ballast. Tilsammen.

Ant. Tons. Ant. Tons. Ant. Tons.

Bruttofragt

i Kr.

34 9 290 2 315 41 11 605 275 400

20 7 271 13 4 106 33 11 377 159 700

Ialt 54 16 561 20 6 421 74 22 982 435 100

H. Afgaaede:

Til udenrigske Steder fra

Hovedstationen . . 23 6 920 15 4 253 38 11 173 242 300

„ udenrigske Steder fra

Vieekonsulsstationerne 23 7 168 6 2 480 29 9 648 244 300

Ialt 46 14 088 21 6 733 67 20 821 486 600

Det kan bemærkes, at til Vicekonsulsstationerne Para, Maranhao og

Ceara ankom Fartoierne med Ladning og til Maceio, Natal og Parahiba i

Ballast. Fra Maceio, Natal, Parahiba og Ceara afgik de med Ladning, fra

Para og Maranhao i Ballast.

2 norske Fartøjer forliste.

Til Distriktet ankom 45 svenske Fartøjer dr. 3 796 Tons, deraf 20

dr. 5 413 Tons med Ladning og 25 dr. 8 383 Tons i Ballast; 25 Fartøjer

dr. 7 676 Tons afgik med Ladning og 14 dr. 3 966 Tons i Ballast.

Aarsberetning dateret 30te April 1883.

Fragterne varierede i Aarets Lob fra 25 sh.-30 sh. og 5 96 til Kanalen

f. O. og fra 17 sh. 6 d-30 sh. 6 d og 5 (Y0 for New York, Alt pr. engelsk

Ton Sukker i Sækk e, frit ved Skibsborde. For direkte til Havn i Østersøen

betaltes 13/32._ 14/32

/ d og 5 pr. engelsk Skaalpund Bomuld i damppressede

Baller og/

8/ 16 9/16 d og 5 % pr. 'IF i lose Baller, at laste efter Coutume

patt Pladsen.

De vigtigste Importartikler fra de forenede Riger vare Jern, Planker,

Tændstikker, Tjære og 01 der dels kom med SeilfartOier over Hamburg og

dels med Damp- og Seilfartøier over England.

Af svenske Planker ankom med Seilfartoi fra SOderhamn 105 Std. se-


Norske Fartøjer.

I. Ankomne:

Fra Norge til Hovedstationen

„ Sverige til Hovedstationen

andre Lande til Hovedstationen

. .

andre Lande til Vicekonsulsstationerne

.

Ialt

II. Afgaaede:

Til udenrigske Steder fra

Hovedstationen . .

udenrigske Steder fra

Vicekonsulsstationerne

Ialt

Med Ladning. I 113-allast. Tilsammen.

Ant. Tons. Ant. Tons. Ant. Tons.

222

4 898

332

cunda Granplanker, der her solgtes til en Pris af 2 11. 5. pr. ufortoldet

St. og mod kontant Betaling.

Af Aarets Sukkerhøst udførtes:

Fra Iste Oktober til 30te Septbr. Fra iste Oktober til 31te Decbr.

1881-1882 . 156 756 Tons 1882 . 18 236 Tons

1880-1881 161 468 -- 1881 . . 46 525 —

1879-1880 131 616 — 1880 . • 47 934 —

1878-1879 82 703 1879 36 831 —

1877-4878 . 98 335 1878 26 594 —

Af Bomuld udskibedes :

Fra lete Juli til 30te Juni Fra iste Juli til 31te Decbr.

1881-1882 . 142 063 Baller 1882 . . 43 996 Baller

1880-1881 . 93 197 -- 1881 61 840 —

1879-1880 . 60 916 — 1880 25 288 —

1878-1879 . 55 632 — 1879 . 19 875 —

1877-1878 . 60 318 — 1878 . 16 628 —

Vexelkursen paa London varierede mellem 20 1/4 og 21 3/4 d pr. Milreis.

Sundhedstilstanden har været god, og ingen epidemisk Sygdom har

forekommet.

Rio de Janeiro.

Skibsfarten i 1882. 4)

85 30 987 1

70 22 334 4

160 64 441 6

56 18 254 32

45 13 254 22

177

1 082

12 379

7 647

86

74

1 259 165

88

67

222

898.

31 164

23 416

55 700

30 633

Bruttofragt

i Kr.

36.100

942 500

692 100")

1 670 700

272 400

20 901 364 200

101 . 31 508 64 20 026 156 61 634 636 600

Fra Vicekonsulatet i Porto Alegre er ingen Skibsliste indkommen.

For 6 Fartoier dr. 1 511 Tons er Bruttofragten ikke opgivet.


333

Til Distriktet ankom 51 svenske Fartøjer dr. 16 122 Tons, deraf 48 dr.

15 151 Tons med Ladning, af Fartoierne afgik 37 dr. 9 654 Tons med Ladning

og 14 dr. 6 468 Tons i Ballast.

1 norsk Fartoi dr. 535 Tons solgtes.

Aarsberetning dateret 14de April 1883.

Antallet af de i 1882 ankomne norske Fartoier overstiger med 38 Stykker og

13 707 Tons de i 1881 ankomne, hvilke igjen betydelig oversteg Antallet i

1880; den samlede Bruttofragt udgjorde 2 127 343 mod i 1881 105 417,

altsaa it 21 926 mere, hvorhos maa bemærkes, at noiagtige Fragtopgaver

mangle fra Vicekonsulerne i Santa Catharina og Paranagua.

Vexlingerne i Fragtmarkedet i 1882 vil sees af folgende Tabel:

Seilfartoier. Januar. Februar. Marts. April.

Kanalen f. O.

Lissabon - -

Gibraltar - -

de Nord-

For- havne

enede Syd-

Stater havne

40 sh.-42 sh. 6d

40 sh.-47 ah. 6 d

40 sh.-47 sh. 6d

22sh.6d-27 sh. 6d 25 sh.-27 sh. 6 d

22 sh.-22 sh. Gd

Kanalen f. O.

Lissabon 45 sh.

Gibraltar -

de Nord-

For- havne 17 sh. 6 d-20 sh.

enede Syd-

Stater havne

50 sh.-52 sh. 6 d

45-50 sh.

25-40 sh.

Juni.

11-20 sh.

17 sh.

September. Oktober.

Kanalen f. O.

45 sh.

Lissabon 42sh.6d--L747sh.6d 40 sh.-47 sh. 6 d

Gibraltar -

a deNord.

40-45 ah. 42 sh. 6 d

For- havne 12 sh. 6 d-15 sh.

enede Syd.

15-20 sh.

Stater havne 17 sh. 6 d-32 sh. 17sh.6d-22sh.6d

50 sh.

Juli.

17 eh. 6 d-20 sh.

17 sh. 6 d

Novemb er.

40 sh.--47 sh. Gd

42 sh. 6 d-50 sh.

42 sh. 6 d-50 sh.

20-30 sh.

25-35 sh.

52 sh. 6 d

45 sh.

17sh.6d-22 sh. 6d

22 sh. 6 d-25 sh.

August.

35

20 sh.

22 sh. 6 d

December.

50 sh.

50-55 sh.

45 sh.

20-25 sh.

18sh.6d-32sh.6d


Dampskibe. Januar. Februar. Marts. April.

London . .

Liverpool .

Antwerpen.

Hamburg

Havre. .

Bordeaux .

Marseille .

New York.

London .

Liverpool

Antwerpen.

Hamburg

Havre. .

Bordeaux

Marseille

New York.

Baltimore .

London . .

Liverpool .

Antwerpen.

Hamburg

Havre. .

Bordeaux

Marseille

New York.

Baltimore .

New Orleans .

60 sh.

50 ah.

40 ah.

40 ah.

60 frcs.

40-50 frcs.

60-60 frcs.

60 eta.

Mai.

40 ah.

40 ah.

25-30 ah.

30-35 ah.

30-35 frcs.

40 frcs.

40-50 frcs.

40-50 eta.

September.

40-45 ah.

50 ah.

35-40 ah.

40-45 ah.

40 frcs.

50 frcs.

50 frcs.

40-50 eta.

50 eta.

334

60 ah.

50 ah.

35-40 ah.

35-40 ah.

50 frcs.

40-60 frcs.

60-70 fres.

50-60 eta.

Juni.

30-40 ah.

30 ah -37 all. 6 d

25-30 ah.

30 ah.

30 frcs.

40-50 frcs.

50 frcs.

25-40 eta.

Oktober.

45-50 ah.

40 sh.

40 ah.

45-50 ah.

40 fres.

40-50 frcs.

50 fres.

35-50 eta.

50 eta.

50 eta.

Til Sammenligning tilføjes en Oversigt over

paa Rio de Janeiro i Aaret 1882:

Ankomne fra

uden- indenrigske

landske

Steder Steder

Norske . 85 6

Svenske . 29 1

Danske 11 1

Argentinske . 5 1

Belgiske . . 29 4

Brasilianske. 84 1 260

50 ah.

40 ah.

30 ah.

30 ,-35 ah.

40-50 fres.

40-60 fres.

70 frcs.

85-40 eta.

Juli.

30 ah.

30 ah.

25 ah.

30 ah.

30 frcs.

40-50 frcs.

40-50 frcs.

30-50 eta.

November.

50 ah.

40 ah.

40 ah.

50 ah.

50 frcs.

40-50 frcs.

60 frcs.

35-40 eta.

••■••

Skibsfarten i Almindelighed

Afgaaede til

uden- indenrigske

landske

Steder Steder

65

27

9

3

31

76

23

6

4

1

4

1 269

(35-50 ah.

40 ah.

25-30 ah.

25-30 ah.

30-40 fres.

40-50 fres.

40-60 fres.

30-60 eta.

August.

30-40 ah.

30-35 sb.

25-35 ah.

30-40 ah.

30-40 fres.

50 frcs.

40-50 fres.

40-50 eta.

50 eta.

December.

50 ah.

40 ah.

40 ah.

60 ah.

40-50 fres.

40-50 fre ts.

60-70 fres.

30-50 eta.


335

Ankomne fra Afgaaede til

uden- • inden- uden- indenrigske

landske rigske landske

Steder Steder Steder Steder

Engelske. 504 75 437 123

Franske . 132 23 130 23

Hollandske . 7 2 4 5

Italienske 41 2 42 1

Nordamerikanske . 81 1 77 8

Orientalske . . 2 --- 1 —

Portugisiske 67 23 28 59

Russiske . 3 2

Spanske . 76 2 29 50

Tydske 125 41 ' 103 60

Osterrigske . 5' 1 - 1

Summa • 1 28G • 1 442 1 065 1 637

Af norske Fartøiers Besætninger ere i 1882 her 2 Mand døde, 6 ere

efterladte syge og 21 rfzirnte.

Ingen Forandringer ere indtraadte i de gjeldende Dok- og Fyrafgifter.

Af Klipfisk indførtes i 1882 73 347 Kasser, hvoraf norske 12 433 mod

11 422 i 1881. Af det i 1882 indførte Kvantum norsk Klipfisk ankom

Kasser $

i Januar 1 101 til en Pris af 22-26 pr. brasil. Kv. A, 58,76 Kg.

Februar . 1 342 -- nominelt

Marts . 1 369 25

April . 183 — 25- - 26 •■•■••■

Mai 584 — 25-26

Juni 398 23-28

Juli . 2 345 23--28

August 1 727 — nominelt

September 1 540 22-27 ••■■•■•■

Oktober 703 — 22-28

November 236 — nominelt —

December 905 21-30 —

Summa i2433

Priserne have i 1882 gjennemgaa,ende været høiere end i 1881.

Det er her et erkjendt Forhold, at Tilberedningen af den norske Klipfisk

nu i Almindelighed tilfredsstiller Konsumenterne, naar undtages, at den

norske Fisk er mindre holdbar end den newfoundlandske, hvilken derfor

ogsaa betinger højere Priser.

I 1882 er hertil indført en Ladning Planker fra Norge, stor 489 11/12

Dusin, der solgtes til 27 500 Reis pr. Dusin. Norsk 01 er, saavidt Konsulatet

bekjendt, ikke blevet indført.

Den samlede Indførsel til Rio de Janeiro antages i 1882 at have været

omtrent den samme som i 1881 ; derimod har Udførselsværdien været ikke

ubetydelig mindre, hvortil Aarsagen næsten udelukkende maa søges i de

lavere Kaffepriser. Disse gik nemlig fra ca. 3 675 Reis pr. 10 Kg. i 1881

ned til 2 925 Reis i 1882. Udførselen af Kaffe herfra udgjorde i 1882

4 200 590 Sække A, 60 Kg. mod 4 065 921 Sække i 1881.


336

Med Hensyn til Udførselen af Kaffe til det nordlige Europa tror Konsulatet

at burde fæste Opmærksomheden ved følgende Forholde : Den brasilianske

Kaffe, som dertil indføres, ønskes altid af blaagrøn Farve. Nu

antager den herværende Kaffe, som strax efter Indhøstningen har denne

Farve, inden kort Tid en gulbrun Farve og ansees i Almindelighed for at

blive bedre, hvorfor gammel Kaffe her ogsaa altid staar højere i Pris end

ny. Imidlertid er denne Fordring paa blaagrøn Farve saa almindelig i Nordeuropa,

at, efter hvad jeg selv har havt Anledning til at forvisse mig om,

idetmindste et af de største herværende Kaffeexporthuse med Blyerts lader

farve al Kaffe, der gaar til Nordeuropa, da saadan Kaffe betinger betydelig

høiere Pris end den ufarvede naturlige.

Hindringerne ved Indløbet til Rio Grande do Sul ere i de sidste Maaneder

noget formindskede, saa at nu Fartøier, der ligge 13 1/2-14 Palmos

dybt, uden Vanskelighed passere Barren. En af Regjeringen til Indseilingens

Forbedring nedsat Kommission har allerede i nogen Tid befundet sig i Rio

Grande do Sul, og inden kort Tid vil Arbeidet paabegyndes med kraftige

Muddermaskiner.

Vexelkursen i det forløbne Aar vil

Pence pr. Milreis.

Januar 201 —211

Februar 201 —20 4

Marts 20} —211

April 204 —211

Mai 21 —21f4

Juni 211 —2114

Juli 214 —214

August 21 —24

September 21 —21h

Oktober 21 —21 i5g-

November 21A-22

December 21 —211

sees af følgende Tabel :

Reis pr. 1 fran C.Reis pr. 1 Rmk.

438-464 548-569

454— 465 560-571

447-462 556-565

432--453 535-555

432-445 534-546

436-448 541--558

437-451 541-552

442-453 543-552

443-453 544-558

446-453 551-557

433-449 536-553

442-454 545-556

Sundhedstilstanden var i det forløbne Aar gjennemgaaende god. Ogsaa

i indeværende Aar have, skjønt den gule Feber har raset, Besætningerne paa

vore Fartøier været aldeles forskaanede derfor, noget hvortil Aarsagen i ikke

ringe Grad turde søges i det fra Sundhedspolitiet i forrige Aar udkomne

Paabud om, at Fartøier, ankomne fra udenrigske Steder, ikke maa losse

eller lade ved Kaierne, men maa ankre paa de for dem af Politiet anviste

Ankerpladse.

Tanger.

Aarsberetning dateret 25de April 1883.

I 1882 besøgtes Marokkos Havne ikke af noget norsk Fart0i.


:ND HOLD.

Indberetninger fra :

Aspinwall (Colon) og Panama Side 324

Bahia „ 329

Belize (Britisk Honduras) „ 324

Budapest „ 256

Caracas (Venezuela) „ 329

Galatz (Rumænien) „ 278

Georgetown (Demerara, Britisk Guyana) , „ 329

Havana ,, 326 •

Kingston „ 328

Konstantinopel „ 273

Larnaka (Cypern) „ 272

La Valetta (Malta) „ 271

Leipzig , 270

New York „ 301

Pernambuco , 331

Port au Prince (Haiti) „ 327

Quebec „ 279

Rio de Janeiro „ 332

Rom „ 242

San Domingo „ 328

San Francisco ,, 321

St. Pierre (Martinique) „ 329

Stettin „ 259

Tanger „ 336

TrieSt „ 248

Venedig „ 245

Veracruz „ 314

Washington „ 315

Wien , „ 255

More magazines by this user
Similar magazines