Helt frivilligt - Dansk Folkehjælp

folkehjaelp.dk

Helt frivilligt - Dansk Folkehjælp

Folkehjælp

Juni 2011 nr. 96 • Udgives af Dansk Folkehjælp

Helt frivilligt


6

4

18

hjæLp oS at

hjæLpe

andre

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

2

10

InDHOlD:

Leder: Skal frivillige sikre velfærden? 3

Dansk Folkehjælp på Facebook 4-5

Helt frivilligt 6-9

rene hænder i Tanzania 10-13

Kampagne mod omskæring i Somalia 14-15

Tre år med Taking the lead 18-21

Fornem formandspost til Dansk Folkehjælp 22-23

nye ferietilbud for udsatte børn 24-25

Bliv indsamler ved folketingsvalget 26-27

Opslagstavlen 32-33

22

FOlKEHJælp UDgIvES aF:

Dansk Folkehjælp

Industriparken 4

4960 Holeby

Tlf.: 70 220 230

post@folkehjaelp.dk

folkehjaelp.dk

anSvarSHavEnDE Og TIlrETTElæggElSE:

Klaus nørlem

DEaDlInE FOr næSTE nUMMEr:

1. august 2011

Udkommer oktober 2011

24

FOrSIDEFOTO:

Jan Kjær, unge frivillige i Dansk Folkehjælp lærer at håndtere tilskadekomne.

layOUT Og TryK:

Klausen + partners a/S

Østerfælled Torv 14b

2100 København Ø

ISSn: 1603-3612

Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse.

Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammen faldende

med Dansk Folkehjælps mening og strategier.

Foto: Jan Kjær

det rumler derude i civilsamfundet.

eU har udpeget 2011 til europæisk

frivillighedsår, og en lang

række medlemslande lancerer

initiativer, som skal sætte fokus på

det frivillige arbejde. Socialminister

benedikte kiær vil arbejde på,

at halvdelen af alle danskere udfører

frivilligt arbejde i 2020. Mange

mener, at ministerens vision er for

ambitiøs, men lige så mange siger,

at den slet ikke er ambitiøs nok.

ja, nogle taler endda om at gøre

frivillighed til en pligt, og enkelte

går så vidt som til at tale om ”frivillig

social værnepligt”.

SkaL friviLLige

Sikre veLfærden?

I dag arbejder omkring 30 pct. af alle

danskere allerede frivilligt, og 22 pct.

af dem, der ikke er frivillige, overvejer

faktisk at blive det. Inden for vores

verden udgør det frivillige sociale

arbejde beskedne 6 pct. af alt

frivilligt arbejde i Danmark, så der er

fortsat meget at komme efter.

En årlIg FrIvIllIgDag

EU’s Frivillighedsår skal synliggøre

den store frivillige indsats. Og som

noget helt nyt vil man nu hvert år rive

en dag ud af kalenderen i september

måned og dedikere den til frivillighed.

Frivilligdagen er i år fastlagt til

fredag den 30. september, sjovt nok

Dansk Folkehjælps mangeårige

”Mærkedagen”.

Men EU’s Frivillighedsår byder også

på en række politiske visioner for,

hvorledes det frivillige arbejde i

Danmark skal udvikle sig. Ministeren

lancerede i slutningen af 2010 en

ny ”Civilsamfundsstrategi”, hvor der

peges på en række muligheder for,

at det frivillige arbejde kan understøtte

og supplere fx den sociale indsats

i kommunerne. Samtidig er der

bud på, hvorledes der på det økonomiske

plan kan arbejdes med allian-

Leder

cer mellem det offentlige, private og

de frivillige organisationer.

DET SKal værE lET aT

værE FrIvIllIg

I Dansk Folkehjælp er vi helt enige

i, at vi i samarbejde med staten skal

finde støttemuligheder, som skal

sikre det rum og de rammer, der gør

det muligt at rekruttere og fastholde

flere frivillige. Tænk bare, hvad vi i

Dansk Folkehjælp ville kunne løse af

frivillige, civilsamfundsnyttige opgaver,

hvis vi fik blot en brøkdel af det

årlige tilskud, som fx Hjemmeværnet

modtager fra den danske stat.

Det skal være let og fremkommeligt

for den enkelte at yde en indsats, og

vi skal være åbne for nye måder at

samarbejde på.

Men de frivillige skal ikke overtage

centrale offentlige kerneopgaver, og

der skal være stor fokus på de besparelser,

som det danske velfærdssamfund

går i møde. vi skal som frivilligorganisation

heller ikke være

naive omkring de mange politiske

visioner for det frivillige sociale arbejde.

vores holdning er klar: Det offentlige

skal lave det, som det offentlige

er god til. De frivillige skal lave

det, de frivillige er gode til. Men der

er behov for et stærkt samarbejde

mellem de frivillige og det offentlige,

hvor vi kombinerer det bedste fra de

to verdener for at sikre en helhedsorienteret

og sammenhængende social

indsats.

MUlIgHED FOr BElØnnIng

Med en nødvendig, politisk ambitiøs

målsætning om at flere skal arbejde

frivilligt, så må staten også stoppe op

og spørge sig selv, om grundlaget er

i orden.

Dansk Folkehjælp løser i dag væsentlige

sociale problemer. vi anslår,

at staten på det sociale område årligt

yder en støtte svarende til 20 pct. af

vores aktiviteter. Støtten er ofte øremærket

og står ikke mål med ambitionen

om, at flere skal arbejde frivilligt.

vi vil pege på nødvendigheden

af, at de frivillige sociale organisationer

i højere grad skal have mulighed

for at belønne deres frivillige. Det er

én væsentlig forudsætning, hvis der

skal skabes en rimelig platform for

det frivillige sociale arbejde på lige

fod med frivilligt arbejde inden for

andre sektorer, eksempelvis idrættens

verden.

Mød danSk foLkehjæLpS aMbaSSadører på de næSte Sider >>

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

3


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

4

facebook

Tekst: Marianne Kruse-Andersen

Grafik: Klausen + Partners A/S

Sociale medier – herunder Facebook

- vinder stadig mere frem i danskernes

hverdag. De er en mulighed for

at formidle ens budskab enkelt til

mange brugere, hvilket også flere og

flere organisationer får øjnene op for.

Man kan få øget kendskabsgrad og

flere til at støtte op om ens sag ved

netop at befinde sig dér, hvor danskerne

er.

på den baggrund besluttede bestyrelsen

i Dansk Folkehjælp i februar måned,

at Dansk Folkehjælp skal have en

officiel og central Facebook-profil. Målet

er at udbrede kendskabet til Dansk

Folkehjælp, skabe interesse og i sidste

danSk foLkehjæLp på facebook

vær med til at gøre organisationens nye facebook-side levende og vedkommende.

ende forhåbentlig også øge antallet af

medlemmer og bidragydere.

Facebook har vist sig at være et ideelt

medie til at skabe en nærværende

kontakt til og dialog med mange brugere.

Den enkelte bruger bliver grebet

af et emne eller en nødsituation

og ønsker at hjælpe her og nu. Som

organisation er det afgørende at få bidrag

og allerhelst faste bidrag, men

også små, spontane bidrag er vigtige.

SåDan SEr FaCEBOOK-

SIDEn UD

Siden vil blive bygget op på traditionel

vis, hvor der i venstre side vil

Første udkast til Facebook-siden. Den

kommer ikke til at se helt sådan ud,

men giver en idé om tankerne, opbygningen

og elementerne på siden.

Bemærk: Telefon- og sms-numre er

ikke korrekte og kan ikke benyttes.

være et logo øverst og i forlængelse

heraf nogle billeder, der illustrerer

vores arbejde. Under dette vil der

være en menu til navigation på siden.

I midten vil der øverst være en tydelig

bjælke, hvor man kan klikke ”Synes

godt om” og derved sprede budskabet.

Herefter vil der være et stort billede

med tekst. Dette vil være et fokusområde

eller en kampagne, som

vi kører. I perioder, hvor der sker meget,

kan der være to fokusområder/

kampagner. Under det store billede

vil der være 2x2 billeder/grafik. De

vil fungere som links eller genveje til

hhv. ”Støt os”, ”Bliv medlem”, ”nyhedsbrev”

og ”alt det gør vi”.

Indholdet til Facebook-siden leverer

vi, mens Klausen + partners står for

den grafiske udformning.

når en Facebook-side etableres, vil

der være mange ønsker til funktionaliteten,

men det er vigtigt at understrege,

at det ikke er en Facebook-kopi

af Dansk Folkehjælps

hjemmeside, som vi laver. Det skal

det heller ikke være. Fokus er at

få de informationer og muligheder

på siden, som i essensen fortæller,

hvem Dansk Folkehjælp er, hvad vi

gør, og hvordan man kan støtte os.

Meget vil i starten være grafik og

tekst, der linker over til vores eksisterende

hjemmeside, hvor vi rent

teknisk har mulighed for at redigere

indholdet. på sigt kan det være,

at der bliver udviklet flere sider på

selve Facebook.

SprED BUDSKaBET

Som på alle andre Facebook-sider

vil der være en væg, hvor ”venner”

kan skrive om, hvad der eksempelvis

foregår ude i en lokalafdeling, hvis

der er en særlig begivenhed eller

måske en artikel i en avis, som man

ønsker at dele med andre. væggen

vil også være dér, hvor det er muligt

at komme direkte i kontakt med

Hovedkontoret. En mulighed, som vi

håber, at rigtig mange vil benytte sig

af, så siden bliver levende og vedkommende

for alle besøgende.

Mike Tramp

Siden skal imidlertid ikke kun være

et sted, hvor den enkelte kommunikerer

med Hovedkontoret eller om

organisationsrelaterede emner. Der

vil være et punkt på menuen, der

hedder ”Byttecentralen”. Det er brugernes

eget univers. Her vil det være

muligt uforpligtende at bytte og forære

ting væk. Det kan være, at én

har en cykel, som han vil af med, en

anden vil måske bytte børnetøj eller

lignende. Selvom det er brugernes

sted, vil vi herfra stadig følge med i,

hvad der foregår, så vi sikrer, at al

Hans-Henrik

Søndersted-Olsen

det eksakte tidspunkt for, hvornår siden går i luften, kendes

endnu ikke, men vi vil informere nærmere herom i Medlemsnyt.

aktivitet er reel og korrekt.

Kommunikationen på Facebook vil i

sagens natur være uformel, men der

skal stadig være en sober tone, da alt

indhold uanset type smitter af på billedet

af organisationen udadtil.

vi håber, at rigtig mange medlemmer,

støtter, ”fans” og ”venner” vil støtte

op om siden og være med til at sprede

budskabet, så vi kan få en levende,

vedkommende og aktiv side.

Kurt Ravn Jakob Kjeldberg

>>

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

5


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

heLt friviLLigt

2011 er udnævnt til eU’s år for frivillighed. folkehjælp har støvet danmark igennem for at finde fem

forskellige frivillige: Morten, noor, Lisbeth, peer og kirsten. de er livsnerven i organisationen. Men hvorfor

stiller de op i regn og slud? hvad får de ud af at bruge weekender og aftener, ferier og fridage på frivilligt

arbejde for dansk folkehjælp?

Tekst: Jan Kjær

aLtMULigManden

førstehjælp, samaritervagter, juleindsamling, organisationsbestyrelse,

formand for afdelingen i vamdrup og

ferieophold med både grønlandske børn og danske familier.

”Ja, det er hele vejen rundt,” siger 39-årige procesoperatør

Morten lynggaard Jensen, der må ligge højt på listen

Dansk Folkehjælps frivilligbarometer. Sidste år

brugte han syv uger alene på forskellige ferieophold og

nok ti uger i alt på hele organisationspakken. Hvorfor dog

det?

”Jeg har ikke stiftet familie, og derfor kan jeg bruge al

den tid på det, som jeg vil,” forklarer Morten.

”Tag nu ferielejrene. Man kommer gående, og så dukker

et lille barn op og siger: ”nej, hvor er det dejligt at

være her. Mor og far er meget gladere nu”. Eller de grønlandske

børn. Dem glemmer jeg aldrig. I Middelfart efter

busturen fra lufthavnen løb de hen for at røre et træ.

noget, de aldrig havde set før. Sådanne oplevelser kan

ikke gøres op i penge. Man gemmer dem inde i sig selv

og tager dem frem mange gange.”

Morten er især forundret over, hvor meget der kan ske

på et ferieophold.

”når de kommer, lever de meget i deres egen, lukkede

verden. når man efter en uge ser, hvordan de åbner sig,

og hvor positive de bliver, så er det næsten ubeskriveligt.

Møder man dem et år efter, fortæller de, at det var det

bedste ferieophold, de nogensinde har haft. Det varmer

jo langt inde.”

Morten har været aktiv i Dansk Folkehjælp, siden han var

ti år.

friviLLighedSåret 2011

Foto: Jan Kjær

”Min far var medlem af Dansk Folkehjælp, så jeg er næsten

født ind i arbejdet. Som barn blev jeg slæbt rundt til

arrangementer,” erindrer Morten, for hvem det frivillige

arbejde er næsten et kald.

”Elsk din næste. Det dækker faktisk meget godt. Og man

skal ikke skele til, om det er nogen fra Danmark, grønland

eller den tredje verden. vi er alle lige i mine øjne. vi

er skabt på samme måde,” forklarer Morten.

”nogle gange møder man modgang i livet. Så er det rart,

at andre tænker på en. Det betyder meget, at nogen har

overskuddet og kan give en hånd.”

den Unge førStehjæLper

tre dages samariterkursus og derefter tre dage med

hat - håndtering af tilskadekomne. Sådan så påsken

ud for 18-årige noor ben rubayaa.

”Jeg synes bestemt ikke, det er spild af tid at bruge påsken

på denne måde. Jeg ser det som noget helt oplagt

at bruge i min skolegang. For eksempel når vi har biologi

og menneskets anatomi eller førstehjælp ved idræt,”

forklarer noor, der går i 2.g på HTX.

Førstehjælpskurserne har rykket nogle grænser. ”Før

var jeg meget piget og turde ikke se blod og skader. Det

var skræmmende og klamt, men sådan oplever jeg det

slet ikke længere,” siger hun efter den fjerde dag på kursus

i Hillerød sammen med andre unge fra Dansk Folkehjælp.

”Det er også sjovt, spændende og udfordrende at møde

så mange nye mennesker. Stemningen er god, og selv

om vi er forskellige, kan vi nemt snakke sammen og få

tiden til at gå. Og vi deler jo samme interesse, og folk er

meget ambitiøse. Det gør, at man selv yder en stor indsats

for at lære.”

noor har kun været medlem af Dansk Folkehjælp i et

halvt år og havde aldrig prøvet førstehjælp, men nu er

det det, der trækker. Hun har allerede været med ude

som aspirant to gange på samartitervagter, dels ved et

løb i gilleleje og dels ved motocross.

Men frivilligt arbejde er ikke første gang. ”Da jeg for fire

år siden var asylansøger, arbejdede jeg på en frivilligcafé

i asylcentret,” fortæller noor, der er flygtet fra Irak.

I asyllejren så hun frivillige fra andre humanitære organisationer

lege med børnene, og det gjorde indtryk.

”Formålet var at gøre andre mennesker glade. at give

asylbørnene en normal hverdag og se, at der sker noget

uden for asylcentret.”

Og noor vil også andet end førstehjælp i Dansk Folkehjælp.

”Ja, til sommer skal jeg være frivillighjælper på ferielejre

for udsatte familier. Og så kunne jeg godt finde på at

melde mig som indsamler til Folketingsvalget.”

Foto: Jan Kjær

LæS ogSå Lederen Side 2,

og deLtag på friviLLigdagen

den 30. SepteMber.

6 Ernst Trillingsgaard

Helle Degn Torben C. Nilsson

Hans Jensen

7

>>

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


Foto: PR-foto

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

eventMageren

18.293 kroner til ferieophold for udsatte børnefamilier

fra guldborgsund kommune. det fik 32-årige Lisbeth

kallsoy og en dynamisk gruppe studerende bestående

af hollændere, tyskere, ukrainere, danskere, uzbekere

og en halv færing og dansker i kassen ved at kombinere

studie med frivilligt arbejde.

lisbeth og de øvrige studerende havde faget Event

Management på bachelorstudiet leisure Management i

nykøbing Falster og skulle i den forbindelse planlægge

et arrangement.

friviLLighed SoM LivSStiL

friviLLighedSåret 2011

Det er Lisbeth th.

”det bliver en livsstil. det er en del af den rygsæk, man bærer rundt

på,” siger 63-årige peer kristjansen, der har mange frivilligjern i ilden.

Han er ikke blot med i organisationsbestyrelsen og formand for

Dansk Folkehjælps afdeling i Køge og deltager i alle aktiviteterne

der. Han sidder også med i menighedsråd, provstiudvalg, skolebestyrelse

og er formand for den lokale beboerforening.

”vi blev enige om at gøre noget for samfundet i nykøbing

og samtidig hjælpe andre. vi havde mange organisationer

oppe at vende, men syntes, at Dansk Folkehjælp med

ferieprogrammet var den mest interessante.”

grunden til det var enkel.

”vi talte meget om vores egen situation. vi synes selv,

vi har det godt, men havde hørt, at der var mange med

mindre mellem hænderne. Og så er det typisk børnene,

det går ud over. Så det startede med at ville samle et lille

beløb ind.”.

resultatet af deres anstrengelser blev velgørenhedsløbet

’løb for et beløb’ i begyndelsen af april.

”vi fik mere end dobbelt så mange penge, som vi havde

regnet med. Det var vi rigtig godt tilfredse med.”

Har det givet lyst til mere frivilligt arbejde?

”Ja, det har det helt sikkert. Til sommer kan vi komme

med ud at se, hvor glade børnene bliver på ferieopholdet.

Så kan vi høste frugterne af vores arbejde.”

”Det har været rigtigt godt og sjovt, men også hårdt og

lærerigt. vi er i hvert fald ikke blevet afskrækket. Men

man skal have tiden til det. Det er ikke noget, man skal

gøre halvhjertet.”

”Jeg har altid lavet frivilligt arbejde og startede som spejder og blev siden

spejderfører. Det er nok nogle af de gener, jeg har med hjemmefra.

Min far var frihedskæmper, og både far og mor var med i Odd Fellow. Foto: Dansk Folkehjælp

Det har ligget i opdragelsen, at kan man hjælpe, så skal man gøre det.”

”Og så får jeg nogle oplevelser ud af det, som jeg aldrig ellers ville have fået. Jeg synes, det er sjovt, spændende og

udviklende, for jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre,” siger peer, der har en lang karriere bag sig, bl.a.

har han været udsendt til Kosova og albanien for Dansk Folkehjælp. nu er han ansat i HK.

”Jeg kunne være gået på efterløn som 60-årig, men så længe jeg synes, tingene er sjove, og det er rart at være med i

det pulserende liv, vil jeg være med.”

Køge-afdelingen har 25 medlemmer, men peer arbejder aktivt på at få flere frivillige ind, ikke mindst unge. Det er

især førstehjælp og samaritervagter, der står på programmet, men julehjælp bliver der også plads til.

SUperaktiv penSioniSt

”Somme tider føles det, som om det er et fuldtidsjob.”

Sådan siger den 68-årige pensionist Kirsten lindstrøm,

der skønner, at hun i snit bruger 2-3 timer om dagen på

det frivillige arbejde for Dansk Folkehjælp.

Ud over at bestride formandsposten i Odense-afdelingen

er hun også leder af alle de sociale aktiviteter. Og dem er

der mange af. Ikke mindst aktiviteter for handicappede

og ældre er et stort hit i Danmarks 3. største by, hvor ca.

30 ud af de 152 medlemmer er aktive frivillige.

”Det kører fantastisk godt,” fortæller Kirsten, der selv

står for mange af arrangementerne for de ældre, fx syng

sammen og busture til festarrangementer eller friluftsspil.

Hvorfor gør I så meget for de ældre og handicappede i

Odense?

”Det har været sådan, så lang tid jeg kan huske. Et slag

på tasken så går 70 pct. af arbejdet i afdelingen med ældre

og handicappede.”

Men Kirsten står også for ferier for enlige forsørgere

og er samarit på Esbjerg Højskole, når der er ældrehøjskole.

Den superaktive frivillige har været med i Dansk

Folkehjælp i Odense i 13 år. I sit tidligere arbejdsliv var

hun beskæftigelsesvejleder på et plejehjem.

”Det, jeg lavede i terapien, er faktisk det samme, jeg laver

nu. på den vis er det lidt morsomt,” fortæller Kirsten,

der godt ved, hvorfor hun nu arbejder frivilligt.

”Det er et stort arbejde, men den taknemmelighed og

den glæde, som specielt de ældre viser efter et arrangement,

giver mig meget. Det er også det, de andre hjælpere

siger.”

8

”Jeg ved godt, at jeg ikke kan frelse hele verden, men jeg kan gøre et stykke arbejde, og med det kan jeg gøre det bedre

for et par eller nogle få mennesker,” slutter peer.

Gert Jonassen Mai-Britt Vingsøe

Christian Have

Stig Elling

9

Privatfoto

>>

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

tanzania

rene hænder i tanzania

dansk folkehjælp hjælper i tre landsbyer i karatu-distriktet med at højne hygiejnen og skaffe rent vand.

jan kjær har haft kameraet med til området med den røde jord tæt på det berømte ngorongoro-krater og

leverer denne billedreportage om dem, der hjælper og dem, der bliver hjulpet.

Let at gøre rent og med vand til at vaske hænder i

bagefter. Det højner hygiejnen og mindsker maveinfektioner

og andre sygdomme hos eleverne.

Skoleeleverne i landsbyen Kambi ya Faru undervises i god

ernæring og hygiejne. Sange, digte og spørgsmål fra læreren

er nogle af metoderne.

fakta om MUavika

dansk folkehjælp arbejder i tanzania sammen med organisationen karatu development

association, der har eksisteret siden 1992. hygiejne- og sanitetsprojektet MUavika skal

styrke landsbyboernes viden om hygiejne, og der skal laves lavteknologiske latriner og

regnvandstanke. træning af skoleelever og landsbyboere står i centrum for projektet, der

løber over 18 måneder og støttes af en bevilling på 450.000 kr. fra projektrådgivningen.

Tønder med rent vand til at drikke og vaske hænder i er

skaffet til veje af Dansk Folkehjælp.

10

Camilla Martin Frans Rasmussen

Annette Heick Christine Antorini Vibeke Hartkorn 11

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

Læs også folkehjælp 94 side 22-23, hvor

dansk folkehjælps frivillige Lotte juul

Mikkelsen fortæller om sine oplevelser

med MUavika-projektet.

MedLeMStUr tiL

fantaStiSke tanzania

Dansk Folkehjælp inviterer medlemmerne på en 11 dages

tur med 8 overnatninger i Tanzania.

I Karatu-distriktet ved det verdensberømte ngorongorokrater

arbejder vi i tre landsbyer med at forbedre hygiejnen

og skaffe rent vand.

Udover at besøge vores samarbejdspartner Karatu Development

association og landsbyerne, vil vi med firhjulstrukne

safaribiler køre rundt blandt giraffer, løver

og elefanter i to af de flotte nationalparker i nærheden

– og selvfølgelig ngorongoro-krateret.

Derudover vil der være besøg hos lokale håndværkere,

landmænd, familier, kirker, markeder og museer i og

omkring byerne Karatu og arusha.

tanzania

Se dansk folkehjælps udviklingsarbejde med egne øjne og få enestående oplevelser i tre af tanzanias

berømte dyreparker.

tidspunkt: Turen foregår i perioden omkring efterårsferien

13.-24. oktober 2011.

Pris: Ca. 15.700 kr. inklusiv fly fra København, overnatning

i dobbeltværelser i arusha og Karatu, transport,

fuld forplejning, entré til naturparkerne og de forskellige

besøg. vaccinationer, forsikringer, visum, lommepenge,

drikkevarer og drikkepenge er ikke inkluderet.

Hele programmet og en udførlig beskrivelse kan findes

på www.folkehjaelp.dk/studietur-til-tanzania

Yderligere information hos Jan Kjær på 26 70 36 81.

Forhåndstilkendegivelse hurtigst muligt på post@folkehjælp.dk

og senest 1. juli, da billetter skal reserveres.

Agripina fra Karatu Development Association (tv),

Lotte fra Dansk Folkehjælp (th) og tre medlemmer

af sundhedskomitéen i Kambi ya Faru er med til at

føre hygiejne- og sanitetsprojektet ud i livet.

vi støtter

Dansk Folkehjælp.

De gør et stort arbejde

både ude og hjemme for

mennesker i nød.

Dansk Folkehjælp

er altid med på vore

kongresser og andre

arrangementer.

Dansk Folkehjælp er

- som vi

- en serviceorganisation

i CEnTrUM!

Serviceforbundet

Uppsalagade 20 · 2100 København Ø

Tlf. 70 150 400 · Telefax 70 150 405

guide på turen er Tanzania-ekspert, journalist og forfat-

Prisen er baseret på en dollarkurs på 5,5 kr. Store udsving

i kursen vil påvirke prisen. Det samme vil store udsving i

12

ter Jan Kjær fra Better-World.dk.

flypriserne.

13

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

14

Tekst og fotos: Allan Vokstrup, Dansk Folkehjælps internationale afdeling

kaMpagne Mod

oMSkæring af

piger i SoMaLia

efter flere års forarbejde sætter dansk folkehjælp og to somali-organisaioner nu aktiviteter i gang for at få

puntlands befolkning til at forlade den umenneskelige og skadelige praksis med at omskære sine døtre.

I Somalia er det stadig udbredt, at

unge piger bliver omskåret. alt efter

typen af omskæring har overgrebet

livslange sundhedsmæssige konsekvenser

for den enkelte kvinde og

sociale og økonomiske omkostninger

for hele det somaliske samfund.

Der har gennem årene været mange

forskellige initiativer til at bekæmpe

den kvindelige omskæring, men

uden den store effekt.

Dansk Folkehjælp og vores to partnere

puntland aid Service (paS) og

KaalO har derfor valgt at samarbejde

med puntland State University

om at lave en kortlægning af initiativer

og en erfaringsopsamling, som

danner baggrund for vores aktiviteter.

rapporten viser, at det stadig er

en udbredt opfattelse i befolkningen,

at omskæring er krævet af Islam,

hvilket ikke er korrekt. Der hersker

også det sociale pres, at en pige skal

være omskåret for at blive gift.

lanDBEFOlKnIng Og

nOMaDEr

Hvor man tidligere næsten over én

kam har lavet oplysningskampagner

rettet mod kvinderne, har Dansk Folkehjælp

og partnerne paS og KaalO

valgt at arbejde med fire fokusgrupper:

en gruppe bestående af mødre

og unge kvinder; en med de kvinder,

der omskærer; en gruppe af mandlige

og kvindelige rollemodeller, og

en gruppe bestående af imamer og

lokale ledere.

SoMaLia

Man taler i dag mere åbent om omskæring af piger i Somalia.

arbejdet i fokusgrupperne skal lede

hen mod en lokalt forankret kampagne,

der som et pilotprojekt forventes

at løbe af stablen i starten af

2012. Efter pilotprojektet er evalueret,

skal der laves en massiv kampagne

rettet imod landbefolkningen

og nomaderne.

ET SIKrErE pUnTlanD

Et andet formål er at styrke samarbejdet

mellem civilsamfundet i Dan-

mark og civilsamfundet i det skrøbelige

puntland for at gøre stedet mere

sikkert. Et sted, hvor den enkelte

borger har indflydelse på sin egen situation

og kan tage del i udviklingen.

De somaliske organisationer i Danmark,

som også kan kaldes diasporaorganisationer,

spiller en vigtig

rolle i begge civilsamfund. Samarbejdet

skal også være med til at styrke

disse organisationer.

3 SpørgSMåL tiL aLLan vokStrUp

Af Jan Kjær

HvOr åBEnT Kan DEr TalES

OM OMSKærIng I SOMalIa?

”En af effekterne af de mange oplysningskampagner

er, at det ikke

er så tabubelagt længere. Man kan

tage debatten i det offentlige rum.

Det er en diskussion, der også fremmes

af myndighederne, der gerne

ser denne praksis forsvinde. Det gør

det nemmere at diskutere det, men

det gør det absolut ikke nemmere at

ændre adfærden.

Mine erfaringer er, at kvinder taler

meget åbent om sundhedsmæssige

og andre problemer, som er afledt

af omskæringen. paradokset er, at

det på trods af den viden kun er få

af dem, der vil undlade at lade deres

egne døtre omskære. når man spørger

dem hvorfor, så siger de, at de

er bange for det omgivende samfund

og det kulturelle pres. nogle af dem,

der lægger hårdest pres, er ældre

kvinder som bedstemødre, tanter og

andre slægtninge.”

HvOrDan Kan vI OvEr-

HOvEDET arBEJDE I ET USIK -

KErT OMråDE SOM pUnTlanD?

Dansk Folkehjælp har jo qua sin historie

valgt at arbejde i skrøbelige

stater under usikre forhold. Det har

vi gjort i afghanistan i mere end 27

Dansk Folkehjælp arbejder sammen med den somaliske diasporaorganisation

PAS og KAALO, som er en af Puntlands største og mest erfarne

humanitære udviklingsorganisationer. Partnerskabsinitiativet

kom i stand på initiativ af Puntland Aid Service, der henvendte sig til os.

I aktiviteterne arbejdes der tæt sammen med Ministeriet for kvindeanliggender

og udvikling.

Partnerskabsaktiviteterne støttes økonomisk af Projektrådgivningen,

som administrerer Danida-midler til styrkelse af civilsamfundet.

Omkring 50 kvinder og mænd lytter til indlæg

under åbningskonferencen, der markerer

starten på kampagnen mod omskæring.

år. Det har vi en vis erfaring i. vi har

valgt Somalia, fordi vi med det mandat

og de erfaringer, vi har, vil kunne

gøre en forskel. vi vil kunne have et

langsigtet engagement. Det kræver

selvfølgelig, at man tilrettelægger sit

arbejde efter, at det er under skrøbelige

forhold. Sikkerhed i forhold til

forsyningssikkerhed, personlig sikkerhed

og kvalitetssikring er store

udfordringer. Der mener vi, at vi kan

bygge på erfaringerne fra afghanistan.

Selv om det er forskelligt, er

der en række fællestræk, vi som organisation

er gearet til.”

HvOrDan Er DET aT værE I

pUnTlanD?

”Det er en underlig fornemmelse,

fordi det er et krav fra myndighederne,

at jeg har bevæbnet livvagt

med. Det vanskeliggør mit eget personlige

beslutningsmønster for at

kunne bevæge mig. Folk hilser, men

jeg bevæger mig ikke til fods. Der er

en interesse og en imødekommenhed

til møderne, eller når jeg får et

måltid mad eller en kop kaffe, men

folk falder ikke om af benovelse.”

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

15


16

Klik ind på folkehjaelp.dk/bidrag og støt vores arbejde!

bLiv StøtteMedLeM – vi hjæLper

MenneSker i nød – både i

danMark og Ude i verden

Uden din hjælp kan vi ikke arbejde.

bliv derfor støttemedlem hos dansk folkehjælp.

Det koster kun 250 kr. om året, og så hjælper du mennesker

i nød overalt.

Dit medlemskab gør en forskel for et menneske i nød som

hér efter jordskælvet i Haiti.

Du kan tilmelde dig som støttemedlem på følgende måde:

• online på www.folkehjaelp.dk under ”bliv medlem (støttemedlem)”

• e-mail til post@folkehjaelp.dk eller skriv til dansk folkehjælp,

industriparken 4, 4960 holeby med oplysning om

navn og adresse og helst telefonnummer

• ring 70 220 230

Som støttemedlem gør du en god gerning.

tak for din støtte!

gør en forskel og hjælp

Sammen kan vi for 5.000 kr. hjælpe en familie med et nødhus, for 1.000 kr. med et toilet, for 500 kr. med senge

og for 100 kr. med grydesæt.

Få hjælp hvis

du bliver mobbet

på jobbet

HK arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø. Hvis du

er medlem af HK, hjælper vi med at løse problemer som

mobning, sexchikane eller stress. Og gerne i samarbejde

med både kolleger og arbejdsgiver.

Meld dig ind i HK • hk.dk/fordele • 70 11 45 45

HK hjælper dig

med at gøre din

arbejdsplads bedre

HK_Fordel_ann_210x148_4-Mobbet.indd 1 04/01/11 09.49

Genoplivning

Manikiner

Hjertestartere

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

17


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

18

tre år i

førertrøjen

integrationsprojektet taking the Lead, hvor unge med anden etnisk baggrund uddannes som rollemodeller og

aktive medborgere, synger på sidste vers. folkehjælp har talt med nogle af hovedpersonerne.

Tekst: Jan Kjær. Fotos: Dansk Folkehjælp, Jan Kjær og Linda Johansen

Integration på hovedet. Se ressourcer

i etniske unge. Medborgere og rollemodeller.

Det var nogle af nøgleordene

for projektet Taking the lead,

da det så dagens lys for tre år siden.

To hold med hver 60 unge har allerede

været igennem det etårige forløb, og

det tredje og sidste er ved at være færdigt.

alt i alt 180 unge har dermed været

igennem Taking the lead.

Og det har gjort den berømte forskel

at kunne trække i førertrøjen.

19-årige lotfi attia fra 2. årgang siger

det kort og godt: ”Det største ved

Taking the lead er, at det har udviklet

mig som menneske.”

lotfi har ligesom de 179 andre deltagere

kunnet hoppe rundt mellem

de tre hjørnestene i projektet:

En sportscamp af en uges varighed

på gerlev Højskole med fysiske udfoldelser,

der skulle ryste gruppen

sammen; en uddannelses- og foreningsmesse

med efterfølgende

praktik; og aktiv som frivillig i Foreningsdanmark.

taking the Lead

Det at blive en god leder har været

en del af hele processen, og to af holdene

har yderligere været så heldige

at få en tur til USa.

Selv om projektet formelt ophører,

lever det videre. Ikke bare i mennesket

lotfi, men også i de mange

frivillige aktiviteter rundt om i Danmark,

som de unge er med til at

sætte i gang eller understøtte.

Som kronen på værket er Taking the

lead ved at blive en eksportartikel.

natasha, aida og yasmin fra 3. hold

forsøger at overføre konceptet til

Sydafrika. Unge fra Tumaholes sorte

township skal også mærke, hvordan

det føles at tage førertrøjen.

rOllEMODEl WalED

18-årige Waled Hakim fra Taking the

leads anden årgang er i dag en meget

aktiv frivillig i Dansk Folkehjælp.

Waled er født og opvokset i Danmark,

men familien stammer fra Egypten.

Han bor på nørrebro og er i gang

med at afslutte Handelsskole Hg.

Waled Hakim fra Taking the Lead

Har allerede fået en elevplads i alka

Forsikring - med lidt hjælp fra organisationens

formand.

”Man lærer sig selv bedre at

kende gennem Taking the lead,

og de problemer, man har, får

man simpelthen løst. Det er et

redskab, man kan bruge.”

Hvad har du fået ud af Taking the Lead?

”Jeg er blevet mere selvsikker og er

i stand til se tingene fra forskellige

perspektiver. Jeg har oplevet så meget,

som jeg ellers ikke ville have oplevet,

fx praktik i militæret. Det foregår

ikke på den måde i folkeskolen.

Faisal Khiljee (i midten) har i tre år

som leder af Taking the Lead sørget

for god stemning og energi.

Jeg har også lært, hvordan man kan

prøve sin viden af. Før var jeg lidt genert

over at holde oplæg. I dag stiller jeg mig

bare op uden nogen problemer. ”

”nu er jeg rollemodel. Det betyder,

at jeg det andet år i Taking the lead

har fået mere ansvar for fx dialoggrupper

og aften- og morgenvagter,

da den nye årgang var på sportscamp

på gerlev.”

”Jeg har også fået et større netværk,

som jeg kan bruge på mange måder,

eksempelvis hvis jeg vil studere videre.

Jeg kender fx mennesker i kommunen,

der kan guide mig videre.”

Hvad har været mest spændende?

”Uddannelses- og foreningsmessen,

så afgjort! Der var gang i den både

fagligt og praktisk. Sportscampen

var mere en smagsprøve. på messen

gik man i dybden og lærte meget

mere om frivillighed. Jeg havde

slet ikke forestillet mig at være frivillig

overhovedet, inden jeg startede i

Taking the lead.”

”nu ser jeg frem til at tage til USa

i sommerferien og lære om frivillighed

dér. Snuse lidt til det internationale.

Det bliver rigtig fedt.”

Hvordan har du det med, at projektet

slutter?

”Det er ret trist. For mig har det nu

varet to år, som har været meget lærerige.

Det har givet mig gejsten til

at være med til at lave nogle spændende

ting. lige nu er jeg i gang

med at planlægge ferieaktiviteter

for asylbørn for Dansk Folkehjælp.

Der er også et ferieophold for enlige

forsørgere, som jeg står for. Derudover

har jeg været frivillig i en klub

for unge.”

”Jeg synes Taking the lead har indeholdt

lige nøjagtig det, det skulle. Det

hele hang bare sammen, og alt det

lovede er blevet overholdt.”

prOJEKTlEDEr FaISal

Faisal Majeed Khiljee har været projektets

tovholder gennem alle de tre år.

”Jeg synes, Taking the lead er

lykkedes bedre end forventet.

Hvert år er der opnået gode resultater

– og vi har samtidig udviklet

os for hvert år, der er gået.”

Sportscamp, uddannelses- og virksomhedsmesse,

virksomhedspraktik,

frivilligt arbejde, tur til USA. Hvordan

har de elementer fungeret?

”Jeg synes, der har været en rigtig

god tråd i hele forløbet. Sportscampen

inspirerer til at gå videre med

projektet. på uddannelsesmessen

har der været mere fagligt indhold,

hvilket de bagefter har kunnet gå ud

og bruge i deres hverdag. Bagefter

får de nemlig lov at komme i praktik –

og blive aktive i frivilligt arbejde. Det

er obligatorisk. Ind imellem kommer

de unge til individuelle samtaler. En

coaching, hvor man får vurderet deres

målsætning for at være med i

projektet – og deres fremtidige ønsker,

hvor vi kan hjælpe dem på vej.”

Hvilke øjeblikke husker du bedst? At

det har rykket?

”Jeg arbejdede hårdt med første års

rollemodeller, og jeg følte rigtig, at

det rykkede, da jeg så, hvordan de

tog ansvar som frivillige i projektet,

og hvor meget de voksede på et år.

Denne udvikling blev meget synlig

under USa-turen, hvor de overraskede

mig med deres argumentation.

Samtidig var de blevet en stærk

og homogen gruppe. Dernæst til di-

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

19


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

plomceremonierne på Ekstra Bladet,

hvor man ser, hvor mange unge der

er kommet videre med at blive aktive

medborgere. Det har været nogle af

de store oplevelser.”

Hvad har været den største succes?

”Den største succes ved projektet er

de mange delprojekter, der er kommet

ud af det. Her er de unge selv

primus motorer og bidrager aktivt i

det danske samfund. på den måde

blomstrer det.”

Hvad har været det sværeste?

”nogle gange har der været for

mange kokke i projektet. Det har

været det sværeste, men det har på

samme tid været styrken, at der har

været så mange forskellige personer

ind over. Der har også været rigtig

mange bolde i luften, og mange ting

skulle nås på kort tid, men ressourcerne

har været begrænsede.”

FOrManD CHrISTIan

pr-eksperten Christian Have er formand

for bestyrelsen i Taking the

lead og ambassadør for Dansk Folkehjælp.

Foto: PR-foto

taking the Lead

”Der er mange, der har gjort et

fantastisk stykke arbejde og har

del i at gøre Taking the lead til

den succes, jeg synes, det er.”

Tre år med Taking the Lead. Hvad har

det givet?

”De mange unge, som er kørt igennem

Taking the lead, har bevist,

at der ligger et kæmpe potentiale.

Der blev jo på forhånd stillet visse

spørgsmål: vil de tage et ansvar? vil

de påtage sig en lederrolle? Det vil

de gerne - hvis ellers man kan facilitere

viden og kompetence og dele det

med dem. Og så skal man inspirere

dem.”

Hvor har det rykket mest?

”Det mest spændende ved dette projekt

er, at man går efter lederpotentiale.

Man taler ellers altid om, hvor

vi kan redde nogle mennesker, der

er i nød. Her har det drejet sig om at

få et potentiale til at spire og vokse,

så de unge selv kan gå ud og hjælpe.

Derfor vil jeg kalde dette projekt for

et bæredygtigt socialt projekt.”

Og svaghederne?

”Svagheden er, at det er et projekt

med en tidsmæssig begrænsning. at

bevillingen løber ud. For det er begyndelsen

på en måde at tænke og

agere på, som er den rigtige i samfundet

lige nu. projektet ligger lige

der, hvor det skal.

Hvad husker du bedst?

”Jeg skulle holde oplæg for de unge

om formidling, kommunikation, medier

og at brande sig selv. Da jeg så

var færdig, var der en af de unge,

der sagde: ”når du nu snakker om

at være et godt eksempel, en rollemodel,

må vi så komme til dig og

få gode råd? vil du give en halv time

til at være mentor?” De ringede mit

kontor ned, og der kom 20-25 unge

de næste uger. De ville afprøve mig.

ville jeg selv gøre det, som de skulle?

Jeg fik lov til at smage min egen medicin

i dette projekt, og det er nøjagtig

sådan, det skal være.”

Hvad betyder sådan et projekt for

Dansk Folkehjælp?

”Jeg synes, det er et meget meningsfuldt

projekt. Det har klædt Dansk

Folkehjælp at være med - og være

igangsætter. når man senere kigger

tilbage, vil Dansk Folkehjælp og

de andre samarbejdspartnere kunne

være stolte af det og se på det med

glæde. Og forhåbentlig fortsætte med

at inspirere andre til at forløse det potentiale,

der er hos alle, uanset hvor

de befinder sig på samfundets rangstige.

når bare de får chancen.”

fakta om taking the Lead

taking the Lead er et samarbejde mellem

integration og fritid i københavns kommune,

den amerikanske ambassade i

danmark, gerlev idrætshøjskole, United

hearts fonden, ekstra bladet (som

medie partner) og dansk folkehjælp som

sekretariat. projektet har fået støtte fra

United hearts fonden og Ministeriet for

flygtninge, indvandrere og integration.

en mindre pulje er kommet fra integration

og fritid i københavns kommune. turen

til USa betales af den amerikanske

ambassade.

Første diplomoverrækkelse til unge

deltagere i Taking the Lead.

Foto: Linda Johansen, Ekstra Bladet

20

21


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

Tekst og fotos: Jan Kjær

forneM forMandSpoSt tiL danSk foLkehjæLp

vores egen næstformand thomas egesborg pedersen sætter sig for bordenden i dansk førstehjælpsråd.

Det er en sand førstehjælpsildsjæl,

der nu kan sætte sig i formandsstolen

i Dansk Førstehjælpsråd. Thomas

Egesborg pedersen har i mere

end halvdelen af sit 36-årige liv beskæftiget

sig med kunsten at kunne

redde menneskeliv. Og han er helt

vild med førstehjælp.

”Det er nærmest min lidenskab. Jeg

synes, det er fascinerede, at almindelige

mennesker med nogle ganske

få håndgreb og ganske få timers uddannelse

i ryggen kan gøre forskellen

på, om personen er i live eller ej,

når ambulancen kommer. Det er da

fantastisk,” fortæller Thomas, der

er uddannet førstehjælpsinstruktør,

holder utallige kurser og tillige

er Dansk Folkehjælps konsulent på

området.

SIKrE KvalITET I

FØrSTEHJælpEn

Dansk Førstehjælpsråd med dets syv

medlemmer skal sikre god kvalitet i

forneM forMandSpoSt

Thomas Egesborg Pedersen (th) boltrer sig som en fisk i vandet, når han underviser i førstehjælp.

førstehjælpen i Danmark og desuden

rådgive myndigheder og ministerier.

Hidtil har dansk Folkehjælps formand

Ib Jensen siddet som menigt

medlem af rådet, der siden oprettelsen

i 1996 har haft Beredskabsstyrelsen

som formand. Det er den

ordning, der nu laves om på, efter at

Falck mente, at en af frivillighedsorganisationerne

skulle have formandsposten.

valget faldt på Dansk

Folkehjælp uden modkandidater.

Den nye formand Thomas Egesborg

pedersen har tidligere siddet i et af

rådets stående udvalg, nemlig Uddannelsesudvalget.

IngEn lØFTET pEgEFIngEr

Hvad vil den nye formand gerne rykke ved?

”Der er ingen grund til at revolutionere

det hele. Men jeg synes, at rådet

i langt højere grad skal positionere

sig i forhold til førstehjælpsdebatten

i Danmark. når der er debatter om

førstehjælp, sker det typisk på grund

af tragiske begivenheder. Her skal

det være rådet, der er på banen med

markeringer af, hvilke standarder

der er brug for på området – og ikke

så meget de enkelte organisationer.”

Formanden ser også en kæmpe opgave

i at få danskerne til ikke nødvendigvis

at blive bedre til førstehjælp,

men til at handle, når der sker noget.

Derfor vil han kigge på pædagogikken

i førstehjælpsuddannelsen.

”vi skal have dette vigtige budskab

frem: Det eneste, man kan gøre forkert,

er ikke at gøre noget. Måske

husker man ikke 100 pct., når man

står derude ved ulykken, men kun 85

pct. Det er stadig langt bedre end nul

pct.”, siger Thomas.

Han mener, at førstehjælpsuddannelsen

har haft en tendens til at været

præget af en løftet pegefinger.

dansk førstehjælpsråd består af beredskabsstyrelsen,

beredskabsforbundet, dansk røde kors, falcks redningskorps,

foreningen af kommunale beredskabschefer,

forsvarets Sundhedstjeneste og dansk folkehjælp.

”Jeg frygter lidt, at nogle kursister i

dag kan gå hjem efter et kursus med

den opfattelse, at hvis ikke du kan

gøre det 100 pct., risikerer du at gøre

mere skade end gavn.”

UnIKT aT KOnKUrrEnTEr

SaMarBEJDEr

En anden af udfordringerne i Dansk

Førstehjælpsråd for den nye formand

er samarbejdet organisationerne

imellem.

”I virkeligheden er rådet unikt. For dybest

set er organisationerne konkurrenter,

da førstehjælp jo også betyder

en indtjening for organisationerne.

Men i Dansk Førstehjælpsråd sætter

konkurrenter sig sammen for at skabe

højere standard på området.”

HvaD Får DanSK

FOlKEHJælp UD aF DET?

”vi får markeret, at vi er en af de seriøse

førstehjælpsorganisationer.

Det var os, der blev peget på, da der

Thomas har i mere end

halvdelen af sit liv været

aktiv førstehjælper.

skulle vælges ny formand. Der er en

accept fra de andre organisationer

af, at Dansk Folkehjælp er en af de

store inden for området. at give os

førertrøjen, og lade os lede dem.”

Formandsposten betyder også, at

sekretariatet flyttes fra Beredskabsstyrelsen

til Dansk Folkehjælp.

”Det giver rigtig god mening og energi,

at sekretariat og formandspost ligger

samme sted. rent logistisk gør

det også bare tingene meget, meget

nemmere,” forklarer Thomas.

TI årS

BESTyrElSESarBEJDE

Thomas har været førstehjælpsinstruktør

siden 1995 og samarit siden

1991. Han har 20 års jubilæum i

Dansk Folkehjælp.

”I 1991 tog jeg mit første førstehjælpskursus

i forbindelse med frivilligt

arbejde i en handicapforening.

Der gik ikke mange år, inden jeg syntes,

førstehjælp var så spændende,

at jeg droppede det frivillige handicaparbejde

og brugte al min fritid på

førstehjælpen,” erindrer Thomas.

I knap ti år har han siddet i bestyrelsen

i Dansk Folkehjælp, heraf de fire

som næstformand. Ud over det frivillige

bestyrelsesarbejde er han stadig

frivillig i Odense afdeling, hvor fokus

er – ja rigtigt gættet – førstehjælp.

”Så ofte det kan lade sig gøre, tager

jeg ud som samarit til fx fodboldkampe

og motocross,” siger Dansk

Førstehjælpsråds nye formand.

Thomas er egentlig uddannet som

isenkræmmer.

”Det kan føre til meget, bare man

forlader det i tide,” slutter den nye

formand.

22 23

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

24

nye ferietiLbUd

for UdSatte børn

dansk folkehjælp giver sårbare og

udsatte børn en ny mulighed for at

få sjove ferieoplevelser og danne

netværk. Sund levevis og motion

står også på menuen.

Dansk Folkehjælp har i mange år tilbudt

sårbare og udsatte børn gode

og indholdsrige ferieophold i skolesommerferien,

ligesom andre målgrupper

– udsatte familier, enlige

forsørgere og ensomme ældre - har

nydt godt af at komme på en uges ferie

med alt betalt.

I de foregående år er børnene blevet

samlet fra hele landet på de forskellige

ferieophold.

”Men i år har vi ændret konceptet for

ferier for sårbare og udsatte børn,”

siger lene Sletved, der er leder af

Dansk Folkehjælps national afdeling.

Ønsket er, at ferieopholdet også skal

danne basis for opbygning af det enkelte

barns netværk.

”vi tilbyder derfor kommunerne, at

femten børn fra den samme kommune

kan komme på en uges ferie

i vingstedcentret sammen med fem

frivillige og en fagperson – for eksempel

en lærer eller en pædagog,”

forklarer lene Sletved.

SJOv, aKTIv Og SUnD UgE

vingstedcentret i vejle ådal har de

perfekte rammer for aktiv ferie, og

sammen med centrets aktivitetsmedarbejdere

vil de frivillige fra

Dansk Folkehjælp sikre børnene en

sjov, aktiv og sund uge.

Dansk Folkehjælp har altid vægtet,

at børnene får en sommerferieoplevelse,

der er værd at fortælle om i

kammeratskabskredsen. Og i år vil vi

derudover også inspirere til en sun-

feriehjæLp

Nye netværk skal dannes, når børnene

i sommerferien mødes på Vingstedcentret.

dere levevis, hvor det at røre sig og

spise sund mad bliver en naturlig del

af at holde ferie og have det rart med

hinanden.”

De frivillige hjælpere søges derfor

i gruppen af unge mennesker, der

selv synes, det er sjovt at boltre sig i

naturen og dyrke alle sportsdisciplinerne

i vingstedcentret.

”De unge frivillige skal være rollemodeller

for børnene, og det vil være

rigtig godt, hvis de frivillige hjælpere

kommer fra den samme kommune

som børnene,” forklarer lene Sletved.

BØrn MEllEM 6 Og 14 år

Det er fortsat den enkelte kommune,

der visiterer børnene, og børnene

skal være mellem 6 og 14 år. Kommunen

kan vælge at visitere børn

fra et bestemt boligområde eller for

eksempel børn, der har den samme

bliv

frivillig

vil du gerne være med

som frivillig hjælper

for de udsatte børn, så

henvend dig på hovedkontoret

i Holeby på tlf.

70 220 230.

problematik. nogle kommuner vil

gerne selv vælge fagpersonen, der

tilknyttes den enkelte gruppe og på

den måde fra kommunalt hold være

med til at sikre det efterfølgende

netværksopbyggende arbejde.

”Drømmen må være, at den 14-årige

lømmel, der er med på et af Dansk

Folkehjælps ferieophold i år, om fem

år selv er med som frivillig hjælper

på et ferieophold for sårbare og udsatte

børn fra den by, han selv bor i,”

slutter lene Sletved.

De nye ferier sigter på børn mellem mellem 6 og 16 år.

w
w
w
.
s
l
.
d
k

En særlig støtte

Solidaritet med svage og udsatte grupper,

både i Danmark og internationalt.

Det er kodeordene for den indsats, som

Dansk Folkehjælp yder og har ydet

igennem mere end 95 år.

For Socialpædagogerne betyder solidaritet

især at holde sammen de svage

og med de udsatte.

Derfor støtter vi Dansk Folkehjælp.

De 34.000 medlemmer af Socialpædagogerne arbejder

hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har

særligt behov for støtte i form af professionel omsorg -

og solidaritet.

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

25


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

26

når vaLget koMMer

Meld dig som indsamler ved folketingsvalget 2011 og hjælp de børn, der ikke har noget valg.

Senest den 13. november 2011 skal der afholdes folketingsvalg, og dansk folkehjælp vil som ved tidligere valg

samle ind ved valgstederne. denne gang er det til fordel for vores arbejde for at sikre bedre vilkår for udsatte

og omsorgssvigtede børn.

vi er allerede nu i gang med at planlægge

valgindsamlingen, og vi får

brug for din hjælp.

Kan du afse tre timer af din tid, og

vil du gerne samle ind til et godt formål,

så meld dig

•enten online på www.folkehjaelp.dk

•eller ved e-mail til

post@folkehjaelp.dk

•eller ved at udfylde og sende

nedenstående kupon til

Dansk Folkehjælp,

Industriparken 4, 4960 Holeby.

56.000 BØrn lEvEr I

FaTTIgDOM

Danske børn hører til de mest privilegerede

i verden, men alligevel har

mange børn det svært. arbejderbevægelsens

Erhvervsråd skønner, at

56.000 børn i Danmark bor i familier,

der lever under fattigdomsgrænsen og

dermed har svært ved at deltage i sociale

aktiviteter eller komme på ferie.

”I takt med mange familiers fastlåsning

i fattigdommen bliver der større

og større behov for, at børn og unge

fra fattige familier får mulighed for

et frisk pust væk fra en belastende

hverdag,” forklarer generalsekretær

i Dansk Folkehjælp, Klaus nørlem.

Han fortsætter: ”Mange børn i fattige

familier oplever i langt mindre grad

end deres jævnaldrende at holde

fødselsdag for deres kammerater og

at komme på udflugt til f.eks. forlystelsesparker,

i skoven eller på ferie

med familien. Det betyder, at disse

børn stort set aldrig får fællesoplevelser

sammen med deres kammerater

og familie. De får ikke de po-

MeLd dig SoM indSaMLer

sitive påvirkninger, som sådanne

fællesoplevelser kan give.”

Fraværet heraf beskrives af mange

børn som et stort afsavn. Sårbare børn

oplever social eksklusion med deraf

følgende ensomhed og isolation.

nærHED Og OMSOrg

Siden 1944 har Dansk Folkehjælp

hjulpet udsatte børn ved at sende

dem på ferieophold. Og behovet bliver

stadig større. I 2010 oplevede


vi sætter sund livsstil, motion

og kostvaner på dagsordnen.

vi stimulerer børnenes fritidsinteresser,

tilbyder lektiehjælp,

arrangerer forskellige endagsarrangementer

med spændende

oplevelser eller giver dem en

voksen ven igennem vores

projekt bedste ven,


slutter klaus nørlem.

Dansk Folkehjælp en stigning på

mere end 50 pct. i antallet af henvendelser

om feriehjælp.

Dansk Folkehjælps børneprogram

arbejder med OMSOrgSSvIgT og

SOCIal UDSaTHED. For at sikre et

antal socialt udsatte og et antal omsorgssvigtede

børn en god og positiv

oplevelse gennemfører Dansk

Folkehjælp børneferier vel vidende,

at disse børns problemer ikke løses

med et ferieophold.

”Målet er også at give børnene et pusterum

og muligheden for at profitere

af de spidskompetencer, som Dansk

Folkehjælps frivillige har tilegnet sig,

nemlig nærhed og omsorg – begreber,

som har meget stor betydning

for et barns positive udvikling. ”

nETværK

Dansk Folkehjælp arbejder også på

at bryde ensomheden og isolationen

og give såvel børn som voksne succesoplevelser.

”vi skaber netværk, hvor både børn

og voksne mødes om succesoplevelser,

har mulighed for at drøfte de

problemer, som optager dem i hver-

jeg viL gerne være indSaMLer

ved foLketingSvaLget 2011:

(din tilmelding er ikke bindende – du vil blive kontaktet, når datoen for valg offentliggøres)

navn

adresse

telefon (helst mobil)

telefon på arbejde

e-mail

eventuelle bemærkninger

Foto: Dansk Folkehjælp

Børn må ikke stemme, men på

Dansk Folkehjælps ferier får de lov

til at sætte bolden i krydset.

Foto: Morten Lynggaard Jensen

dagen, søger råd og vejledning og -

ikke mindst - finder ud af, at andre

er i samme båd,” forklarer generalsekretær

Klaus nørlem.

Dansk Folkehjælps frivillige indsats

for udsatte og omsorgsvigtede børn

rækker endnu længere.

Giv dit bidrag til et godt samspil

mellem børn og voksne.

Foto: Morten Lynggaard Jensen


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

Dansk Folkehjælp

MIDT- Og vEST-

SJællanD aFDElIng

Tlf. 58 26 49 60

asf@asf-midtvest.dk

www.asf-midtvest.dk

Dansk Folkehjælp

HOrSEnS aFDElIng

Tlf. 40159277

Dansk Folkehjælp

HJØrrIng aFDElIng

Tlf. 98 96 83 80

Dansk Folkehjælp

grInDSTED · BIllUnD

ØlgOD aFDElIng

Tlf. 40 63 29 65

Dansk Folkehjælp

HaDErSlEv aFDElIng

Tlf. 74 52 71 22

Dansk Folkehjælp

HErnIng aFDElIng

Tlf. 97 12 01 21

Dansk Folkehjælp

nOrDalS aFDElIng

Tlf. 25 57 25 48

Dansk Folkehjælp

vEJEn aFDElIng

Tlf. 75 58 80 44

Dansk Folkehjælp

MarIagErFJOrD

aFDElIng

Tlf. 98 52 42 04

afdeLingerne

Dansk Folkehjælp

KOrSØr - SKælSKØr

aFDElIng

Tlf. 58 37 35 93

Dansk Folkehjælp

HOlSTEBrO aFDElIng

Tlf. 97 42 91 64

Dansk Folkehjælp

årHUS aFDElIng

Tlf. 86 12 44 54

Dansk Folkehjælp

vOJEnS aFDElIng

Tlf. 51 29 48 49

Dansk Folkehjælp

vaMDrUp aFDElIng

Tlf. 20 27 64 02

Dansk Folkehjælp

BrØnDErSlEv aFDElIng

Tlf. 98 82 31 26

Dansk Folkehjælp

vESTHIMMErlanDS

aFDElIng

Tlf. 98 62 47 06

Dansk Folkehjælp

naKSKOv-lOllanD

aFDElIng

Tlf. 21 27 44 97

Dansk Folkehjælp

ODEnSE aFDElIng

Tlf. 66 18 66 21

Kan du stave til solidaritet?

Dansk Metal støtter Dansk Folkehjælp og projekter, der giver bedre forhold for arbejdere rundt om i verden

Se mere om fagforeningen for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik på danskmetal.dk

28 29

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

Malerforbundet i Danmark

Solidaritet

lokalt - nationalt & internationalt

Nej til jobudsalg!

Den danske fødevarebranche mister tusindvis af job.

Arbejdet flyttes syd for grænsen og overtages

af arbejdere fra Central- og Østeuropa.

De ansættes midlertidigt til lønninger langt under hvad

der ellers er sædvanligt i både Danmark og Tyskland.

Denne sociale dumping skal der sættes en stopper for.

Det kræver samarbejde i fagbevægelsen – også på

tværs af landegrænserne.

Det kræver en indsats af politikerne.

Herhjemme og i EU.

www.maler.dk

Nej til løndumping!

fagforening for ansatte i fødevarebranchen. www.raschgrafik.dk

Mogens Pedersen

kunderådgiver, Sønderborg

God rådgivning bygger på åbenhed

I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på det, der er værdifuldt for vores

kunder. Derfor handler god rådgivning om, at være åben over for hvad

rigdom er for dig. Kom ind og hør mere over en kop kaffe eller klik ind på

al-bank.dk.

30

31

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011

tag På KurSuS

Dansk Folkehjælp har sendt Uddannelseskatalog

2011 på gaden, og her får du som medlem

serveret en række gode tilbud om at dygtiggøre

dig.

Få fx tjek på bestyrelsesarbejdet eller foreningens

økonomi. Skaf flere medlemmer til

Dansk Folkehjælp. Bliv bedre til at kommunikere.

Hvordan bliver du en bedre leder i arbejdet

med de frivillige? Eller hvordan skaffer

vi flere midler fra kommunens kasser til

vores frivillige sociale arbejde? Der er hjælp

at hente for de medlemmer, som har tillidsposter

i Dansk Folkehjælp.

Der er også kursus i psykisk førstehjælp -

og naturligvis kurser for vagtsamaritter og

Håndtering af Tilskadekomne (HaT).

Desuden er der flere tema-arrangementer

med idéer til frivilligt socialt arbejde, og to tematiske

netværk etableres.

De fleste af kurserne er gratis. Mange af kurserne

ligger i Odense, så det bliver centralt for

så mange som muligt.

Meld dig til kurserne på

Medlemsforum på folkehjaelp.dk

opSLagStavLen

Mere frivilligt

arbejde

i grønland

Dansk Folkehjælp har fået endnu en lokalafdeling

i grønland – nemlig i Sisimiut, øens næststørste

kommune med 5.400 indbyggere. Hermed

øger Dansk Folkehjælp endnu en gang

organisationens engagement for de udsatte

grønlandske børn. Den nye lokalforening skal arbejde

med de samme frivillige sociale aktiviteter,

som organisationens øvrige afdelinger er engageret

i. Især de udsatte børn vil der fra starten

være fokus på, og det er målet, at der allerede i

år kommer en gruppe børn og frivillige til Danmark

på et 14 dage langt ferieophold. Derudover

vil der være endagsaktiviteter, hvor der sættes

fokus på børnenes behov, eller anden form for

hjælp, eksempelvis lektiehjælp.

Men den mellemfolkelige dimension kommer

også til at spille en rolle. Dansk Folkehjælp vil de

kommende år forsøge at bygge bro mellem vores

afdelinger i Danmark og dem i grønland. vi

ved fra andre aktiviteter, at vores lokalafdelinger i

Danmark kan støtte op om de grønlandske afdelinger,

for eksempel ved etablering af genbrugsbutikker,

uddeling af julehjælp eller andet relevant,

frivilligt arbejde.

Den nye lokalafdeling i Sisimiut er også interesseret

i at arbejde med organisationens forebyggelses-

og førstehjælpsuddannelser, og det giver

god mening at sætte fokus på dette område i

et land, hvor der ofte er langt til nærmeste ambulance

eller hospital. Det er derfor planen, at

der på sigt uddannes 1 til 2 førstehjælpsinstruktører

i den nye lokalafdeling.

KoM til årSMøde

årsmøde 2011 afholdes søndag den 18. september på adressen

3f, kampmannsgade 4, 1790 københavn v.

I lighed med tidligere er det muligt for afdelingerne at få tilhørere med til årsmødet,

så længe ledige pladser haves. Delegerede nyder naturligvis førsteprioritet.

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være organisationens hovedkontor

i hænde senest 2 måneder før årsmødets afholdelse.

foreløbigt program:

Kl. 10:00 – 11:00 ankomst og registrering

Kl. 11:00 – 12:30 årsmøde

Kl. 12:30 – 13:00 Frokost

Kl. 13:00 – 17:00 årsmøde fortsat

Kl. 17:00 Forventet afslutning af årsmødet, hjemrejse.

pris for deltagelse pr. person: Kr. 200,- inkl. forplejning, som bedes indbetalt ved

tilmelding.

Tilmelding bedes foretaget via egen lokalafdeling og meddelt hovedkontoret senest

den 7. august.

vel Mødt!

Søg Sociale PartnerSKaber

Med virKSoMHeder

Socialministeriet har netop udgivet et idékatalog, der kunne tjene som inspiration

for dig og din afdeling i dansk folkehjælp. ’Sociale partnerskaber

med virksomheder’ gennemgår en række eksempler på store og mindre

virksomheder, der engagerer sig samfundsansvarligt i udsatte boligområder.

resultatet er nye alliancer og partnerskaber, som tilfører ny inspiration,

ressourcer og drivkraft til ellers problemramte områder. der skabes

nye netværk, som bidrager til sammenhængskraften lokalt.

inspirationskataloget indeholder de bedste eksempler på offentlig-private

partnerskaber og alliancer, som er til gavn for både virksomheder og beboere

i udsatte by- og boligområder.

kig i kataloget og se, om det kan bruges i din afdeling af dansk folkehjælp.

idékataloget kan hentes på www.sm.dk/publikationer

32 33

FOlKEHJælp nr. 96 JUnI 2011


Mulepose m/logo

pr. stk. inkl. moms kr.

Kuglepen m/logo

Fås i sort

pr. stk. inkl. moms kr.

50,-

Softshell m/logo

Fås i både en dame- og herremodel

Str. XS – XXXl

pr. stk. inkl. moms kr.

599,- 230,-

17,-

nøglebånd m/logo

pr. stk. inkl. moms kr.

termokrus

Fra Menu

Fås i sort

pr. æske. m. 2 stk. inkl. moms kr.

Paraply m/logo

Fås i sort

pr. stk. inkl. moms kr.

t-shirt m/logo

Sort eller hvid

Str. S-XXXl

pr. stk. inkl. moms kr.

60,-

profiLvarer i netbUtikken

10,-

95,-

førstehjælpspude

Til bilen, hjemmet, sommerhuset, båden

etc. Fås i hvid

pr. stk. inkl. moms kr.

varerne kan bestilles i vores netbutik på folkehjaelp.dk.

her kan du også se måleskemaer over produkterne.

99,-

langærmet t-shirt m/logo og skrift

Fås i både en dame- og herremodel,

Skrift hhv. SaMarIT og FrIvIllIg

Str. S-XXXl

pr. stk. inkl. moms kr.

heLt nye profiLvarer

130,-

Polo m/logo

Fås i både en dame- og herremodel

Str. S-XXXl

pr. stk. inkl. moms kr.

170,-


ID-Nr. 46660

Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby

hjæLp oS at hjæLpe andre

SaMMen kan vi:

i danmark

• Tilbyde udsatte børnefamilier ferieophold

på feriecentre og hjælp til at komme ud

af den ”sociale isolation”, som fattigdom

ofte medfører

• Sikre, at flere tusinde fattige børnefamilier

får julehjælp

• Tilbyde udsatte børn, der har brug for

voksenkontakt, en Bedste ven

• Tilbyde ensomme ældre gratis ferieophold

ude i verden

• give familier, som er ofre for naturkatastrofer

og konflikter, midlertidigt husly eller

genopbygge deres bolig, lige nu i Haiti

• Bygge skoler i afghanistan og hjælpe

forældreløse børn i Sydafrika

forebyggelsesog

førstehjælpsarbejde

• være med til at sikre, at vi alle får undervisning

i førstehjælp, herunder som

obligatorisk emne i folkeskolerne

• Sørge for at uddanne frivillige samaritter,

som kan tage hånd om befolkningen

ved sportsstævner, kulturarrangementer

og koncerter

tilmeld dig til PbS ved at sende skemaet

til dansk folkehjælp,

industriparken 4, 4960 Holeby,

eller kontakt os på telefon 70 220 230.

Betaling via pBS er en nem og billig betalingsform. Ordningen

kræver ikke megen administration, og vi kan bedre

planlægge det fremtidige arbejde. Dette kommer dem, vi vil

hjælpe, til gode. Du kan altid afvise et bidrag, som du ikke

ønsker at betale. Det skal ske senest den 7. i måneden hos

dit pengeinstitut.

navn

adresse

jeg vil fremover støtte dansk folkehjælp

postnr.: By:

Tlf. (helst mobilnr.)

E-mail

beløb pr. opkrævning (sæt kryds)

500 kr. 250 kr.

100 kr. 50 kr.

hvor ofte skal beløbet betales (sæt kryds)

Hver måned Hver anden måned

Hvert halve år Hvert år

oplysninger om pengeinstitut og cpr-nr.:

reg. nr.

Konto nr.

Cpr-nr.

pBS - tilmelding og også skattefradrag kræver oplysning

om dit cpr-nr. læs mere om skattefradrag på

folkehjaelp.dk. Kort fortalt er der fradrag for beløb

over 500 kr. Det maksimale fradrag er 14.500 kr.

More magazines by this user
Similar magazines