Australien 24s_HiRes_A - Spider Web Travel

spiderwebtravel.com

Australien 24s_HiRes_A - Spider Web Travel

AUSTRALIEN

& NEW ZEALAND


Indholdsfortegnelse

Praktiske oplysninger side 3

New South Wales side 4

Queensland side 5

Northern Territory side 10

South Australia side 12

Western Australia side 14

Kort over Australien og New Zealand

2

GERALDTON

PERTH

BUNBURY

BROOME

WESTERN

AUSTRALIA

ALBANY

KALGOORLIE

DARWIN

AYERSROCK/ULURU

KATHERINE

NORTHERN

TERRITORY

COOPER PEDY

ALICE SPRINGS

SOUTH AUSTRALIA

PORT AUGUSTA

ADELAIDE

MT. GAMBIER

CAPE YORK

QUEENSLAND

NEW SOUTH WALES

CANBERRA A.C.T

VICTORIA

MELBOURNE

DEVONPORT

TASMANIEN

Victoria side 16

Canberra side 17

Tasmanien side 17

New Zealand – nordøen side 18

New Zealand – sydøen side 20

Stillehavet side 22

Go as you please.. side 23

COOKTOWN

CAIRNS

LAUNCESTON

HOBART

TOWNSVILLE

MACKAY

ROCKHAMPTON

BRISBANE

SYDNEY

QUEENSTOWN

CHRISTCHURCH

DUNEDIN

STEWART ISLAND

AUCKLAND

WAITAMO

ROTORUA

TAUPO

PICTON

NELSON

WELLINGTON


Praktiske oplysninger

REJSEFORSIKRING

Det gule sygesikringskort gælder ikke i Australien og New Zealand.

Det anbefales derfor at tegne en rejseforsikring. Tegn også en

sygeafbestillings forsikring i tilfælde af, at du eller en af dine nærmeste

bliver syge inden afrejse. Alle oplysninger får du hos dit rejsebureau

VISUM:

Der kræves visum til Australien og New Zealand. Vi henviser yderligere

til generelle betingelser i prislisten.

VALUTA

Den australske dollar er ca. kr. 4,75 (december 2000). Den new

zealandske dollar er ca. kr. 3,75 (december 2000). Alle internationale

kreditkort accepteres i begge lande. Medbring evt. rejsechecks.

Bankerne har åben dagligt fra 09.30 til 16.00.

Afstande

Klima

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

SYDNEY

Max C° 26 25 25 22 19 17 16 17 20 22 24 25

Min C° 18 18 17 15 11 9 8 9 11 13 15 17

Nedbør i mm

MELBOURNE

98 113 128 127 124 131 105 81 70 75 78 80

Max C° 26 26 24 20 17 14 13 15 17 20 22 24

Min C° 14 14 13 11 9 7 6 6 8 9 11 13

Nedbør i mm

ADELAIDE

48 50 54 59 57 50 48 49 58 67 59 58

Max C° 30 29 27 23 19 16 15 16 19 22 25 28

Min C° 16 17 15 13 10 8 7 8 9 11 13 15

Nedbør i mm

PERTH

19 20 24 44 69 72 66 62 51 44 31 27

Max C° 30 30 28 24 21 18 17 18 19 21 25 27

Min C° 18 18 17 14 12 10 9 9 10 11 14 16

Nedbør i mm

DARWIN

8 11 20 40 124 186 174 139 81 55 21 14

Max C° 32 32 32 33 32 31 30 31 33 34 35 33

Min C° 25 25 25 24 22 20 20 21 23 25 25 25

Nedbør i mm

ALICE SPRINGS

391 330 260 103 14 3 1 2 13 50 126 243

Max C° 37 36 33 29 23 20 19 22 26 31 34 35

Min C° 22 21 18 14 9 6 4 7 10 15 18 20

Nedbør i mm

CAIRNS

34 39 22 12 17 16 13 12 6 20 23 32

Max C° 32 31 30 29 27 26 25 27 28 29 31 31

Min C° 24 24 22 22 20 18 17 18 19 21 22 23

Nedbør i mm

AUCKLAND

399 441 464 177 91 51 30 26 36 35 84 167

Max C° 21 22 20 19 15 14 12 13 14 15 18 19

Min C° 17 17 17 13 11 10 9 10 10 13 14 16

Nedbør i mm

CHRISTCHURCH

21 87 92 114 123 142 139 137 110 98 92 97

Max C° 20 20 18 15 12 9 8 10 12 15 16 19

Min C° 14 13 12 10 6 5 4 5 7 10 10 13

Nedbør i mm

QUEENSTOWN

52 43 52 54 69 65 70 55 45 46 47 55

Max C° 19 19 16 14 9 7 6 8 10 13 15 18

Min C° 13 13 11 9 4 3 1 4 6 9 9 12

Nedbør i mm 75 57 71 74 78 65 57 60 70 83 71 68

HELBRED

Vaccinationer er ikke nødvendige til Australien eller New Zealand.

Vandet kan drikkes direkte fra hanen overalt i New Zealand og i

Australien. Pas på solen, brug hat og husk solcreme med høj solfaktor.

Gøres ophold i andre lande undervejes fra Danmark til Australien /

New Zealand, eksempelvis Asien, anbefales vaccinationer. Venligst

undersøg med egen læge eller Statens Seruminstitut.

ELEKTRICITET

Australien har 240/250 volt, der kræves adapter. New Zealand har

220/240 volt og europæisk udstyr kan bruges, men der kræves adapter

fordi stikkene er trebenede.

Yderligere information kan søges på: www.australia.com eller www.purenz.com

CAIRNS

404 TOWNSVILLE

1934 1550 BRISBANE

2068 1684 134 TOOWOOMBA

2014 1630 80 214 SURFERS PARADISE

2167 1743 193 329 113 BYRON BAY

2447 2023 473 607 393 282 COFFS HARBOUR

3049 2625 1075 913 995 884 602 SYDNEY

3349 2925 1375 1213 1295 1184 902 300 CANBERRA

3869 3445 1895 1761 1975 1894 1612 1010 720 MELBOURNE

3936 3797 2247 2113 2327 2579 2297 1695 1235 785 ADELAIDE

6666 6577 5550 5388 5470 5339 4392 4475 4065 3565 2780 PERTH

4879 4502 6052 6185 6131 6244 6525 6723 5830 5380 4505 1815 SOUTH HEADLAND

4050 3873 5423 5556 5503 5616 5896 6084 6252 6042 5257 2477 662 BOOME

2889 2539 4089 4223 4169 4282 4562 4770 4370 3860 3075 4459 2644 1982 DARWIN

3076 2726 3707 3460 3550 3439 3157 2555 2095 1645 860 3003 4191 3529 2215 COOPER PEDY

2391 2041 3591 3725 3671 3784 3842 3240 2780 2330 1545 3688 3506 2844 1530 685 ALICE SPRINGS

1235 885 2435 2569 2515 2628 2908 3510 3810 3486 2701 5481 3650 2988 1674 1841 1156 MOUNT ISA

3


New South Wales

New South Wales, også kaldet nationens

vugge, var det første område i Australien,

hvor europæerne slog sig ned. Det skete i

1788 hvor de første straffefanger blev landsat,

og grunden var dermed lagt til det moderne

Australien, som vi kender i dag. New South

Wales byder på mange spændende ting lige fra

storslået natur ved Blue Mountains og Hunter Valley til flotte strande

ved f.eks. Byron Bay. Klimaet i New South Wales er varmt med 25-30

grader om sommeren og dejlige behagelige vintre, hvor temperaturen

ligger omkring de 14 grader.

SYDNEY

Sydney er Australiens største by med en befolkning på godt 4 millioner.

Sydney er i dag en moderne storby, der byder på alt, hvad du kan

ønske dig af en storbyferie, et heftigt natteliv i Kings Cross, et godt

kulturliv og spændende shopping. Af seværdigheder og attraktioner

har Sydney et enormt udvalg. Utzons Operahus er uundgåeligt. Det er

et imponerende bygningsværk, der nærmest er blevet et vartegn for

Sydney. Også Sydney Harbour Bridge er blevet et yndet udflugtsmål for

turister. Der arrangeres guidede vandreture op ad broen og udsigten

4

herfra er ovenud betagende. Sydney Centerpoint Tower, et udsigtstårn i

centrum, er 305 m højt og byder på en flot udsigt over byen. Den ældste

bydel er The Rocks fra 1788, hvor de første engelske soldater blev

indkvarteret. Man har nu restaureret de fleste af de gamle bygninger, og

området er i dag meget populært, med mange butikker, caféer, restauranter

og nogle af Sydney’s bedste hoteller. En af de nyeste attraktioner

er Darling Harbour. Området, der før var et gammelt dokområde, byder

nu på et utal af forretninger, restauranter, caféer, kongresfaciliteter og

lignende. Circular Quay er havnens centrum, og herfra går færgerne

bl.a. til Manly Beach. Herfra kan du også tage ”Sydney Explorer”, en

rød bus der kører med ca. et kvarters mellemrum rundt til alle byens

seværdigheder. Sydney er også andet end havnen og Operahuset. Der

findes 30 lækre strande, hvoraf den mest kendte af de sydlige strande er

Bondi Beach og af de nordlige Manly Beach. Watsons Bay og Neilsen

Park hører til de sydelige strande og er særdeles populære. Strandene

findes ikke langt fra Sydney, og her finder du fredfyldte og billedeskønne

bugter, hvor du kan slappe af og nyde ferien. Når du planlægger

din rejse til New South Wales, anbefaler vi at du kombinerer dit Sydney

ophold med en tur til Blue Mountains, Hunter Valley og Port Stephens.


BLUE MOUNTAINS

Blue Mountains National Park er en bjergkæde bevokset med eukalyptustræer

beliggende ca. 110 km fra Sydney. Området er Australiens

svar på Grand Canyon – dog i en noget mindre udgave. Navnet Blue

Mountains - de blå bjerge - er opstået fordi eukalyptustræerne udskiller

en olie fra bladene, der i solen ofte danner et blåligt skær over området.

Ved Echo Point finder du de berømte klippeformationer ”The Tree

Sisters”. Der findes flere afmærkede vandrestier i området, der byder

på eventyrlige vandreture i den smukke nationalpark.

HUNTER VALLEY

Det bedste vinproducerende område i New South Wales er Hunter

Valley, der ligger ca. 150 km nordvest for Sydney. Her er der rig mulighed

for at besøge nogle af de frodige vingårde, hvor der både tilbydes

rundvisning og vinsmagning. De første druer plukkes i begyndelsen af

januar og den sidste drue er normalt ikke i hus før i starten af februar.

Denne måned er det perfekte tidspunkt at besøge en vingård, og giver

et godt indblik i den australske vinproduktion.

PORT STEPHENS

Port Stephens ligger omkring en times kørsel nord fra New Castle og

ikke langt fra Hunter Valley. Byen er en malerisk lille fiskerby, beliggende

i bugten, som strækker sig 20 km ind i landet. Bugten er omgivet

af en smuk kratskov. Port Stephens er bl.a. kendt for sine delfiner, som

du har mulighed for at studere på nært hold på en af de mange ”dolphin

cruises”, der går ud fra Nelson Bay. Derudover findes der ved Lemon

Tree Passage en forholdsvis stor koloni af koalabjørne, der absolut er

værd at besøge.

BYRON BAY

Er et yndet feriemål blandt den lokale befolkning. Her findes nogle af de

rigtig gode surfstrande samt fantastiske badestrande. Kysten ved Cape

Byron er meget betagende, omgivelserne inde i landet utrolig smukke,

og ideelle til eventyrlige vandre- eller cykelture.

SNOWY MOUNTAINS

Mange mennesker ved det ikke, men man kan godt stå på ski i Australien.

Snowy Mountains, der også kaldes ”De Australske Alper” ligger

i den smukke Kosciusko National Park, blot et par timers kørsel fra

Canberra. Om sommeren er området et spændende bushområde og

indbyder til udfordrende vandreture. Når vinteren kommer, er området

omkring byen Coomo et meget populært skisportssted.

5


Queensland

Queensland - også kaldet ”The Sunshine

State”, er den anden største stat i Australien.

De største byer er Brisbane, Gold Coast,

Townsville og Cairns. Området dækker et areal

på 1.727.200 km2 og har en befolkning på 3,5

mio. Klimaet er tropisk med 2 sæsoner - en

våd fra december til april og en tør fra maj til

november. I Queensland findes alt, hvad du søger for at få den perfekte

ferie i Australien. Fra Brisbane til toppen af Cape York, venter en masse

spændende oplevelser både over og under vandet, i regnskoven og i

”the outback”. Langs østkysten fra Brisbane til det nordlige Queensland

ved Cooktown, findes en lang række smukke tropiske palmeøer som

f.eks: Green Island, Dunk Island, Great Keppel Island, Bramton Island,

Heron Island samt Fraser Island. På alle øerne findes en eventyrlig

natur ud over det sædvanlige, der bringer dig tilbage til Adam & Evas

paradis.

Great Barrier Reef er også et samlingsted for dykkerinteresserede fra

hele verden, men hvad enten du er en erfaren dykker eller begynder, så

er der mange muligheder for at komme på dykkerkursus, eller på en af

de mange guidede dykkerture, der tilbydes.

BRISBANE

Brisbane er hovedstaden i Queensland og har ca. 1,5 milioner indbyggere.

Byen har udviklet sig meget gennem de senere år, og er nu en

moderne storby med mange attraktioner, som virkeligt er et besøg værd

f.eks: Art Gallery, Treasury Building, Parliament House eller Botanisk

Have. Brisbane er nem at finde rundt i. Tag f.eks en tur med en City

6

Sight Tram Bus, en gammel sporvogn, som kører rundt til alle byens

attraktioner. Den giver dig mulighed for at få et rigtig godt overblik

over hele byen. En anden god oplevelse er at tage en tur på Brisbane

River med en City Ferry, hvorfra du kan overskue byen fra vandvejen. Er

du blevet træt af storbylivet og trænger til at komme lidt væk, så er

der også råd for det. I centrum af byen ligger South Bank Parklands,

som er meget populær blandt de lokale. Her findes cafeér, markeder,

attraktioner og sågar en strandpark. Her kan du tage dig en forfriskende

dukkert i en af det vidunderlige laguner med hvid sandstrand og tropiske

palmer, de er helt uimodståeligt på en varm sommerdag. Ca. 8

km vest for Brisbane ligger Mount Goot-tha Park, hvorfra der er en

særdeles storslået udsigt over Morton og Stradbroke Island til bjergene

ved Gold Coast. Brisbane er også et glimrende udgangspunkt til badestederne

Surfers Paradis og Broadbeach.

GOLD COAST

Ca. 1 times kørsel fra Brisbane ligger ”The Gold Coast”. På en strækning

på over 45 km fra det nordlige Southport til Coolangatta i syd, finder

du nogle af Australiens bedste og smukkeste strande, hvor den mest

kendte er Surfers Paradise. Området er virkelig enhver surfers drøm

med kæmpemæssige bølger og mere end 300 solskinsdage om året.

Der er også andet end strande, bl.a. tema-parkerne Sea World, Movie

World og Dream World. Naturen i baglandet er utrolig smuk og indbyder

til udfordrende vandre- eller rideture. Noosa Heads, kendt som ”The

Sunshine Coast”, er et meget populært ferieområde. Noosa er også en

af de mest moderne og eksklusive byer på Gold Coast, men mindre

kommerciel end Surfers Paradise.


FRASER ISLAND

Fraser Island er den største sandø i verden og blev i 1993 erklæret

for nationalpark. Øen er ca. 120 km lang og 15 km bred, og du finder

ingen jord eller ler, men kun det fineste hvide sand. Øen er lidt af

et økologisk vidunder med en spændende variation i naturen. Her er

tropisk regnskov, bjerge af sand og små ørkener, alt omgivet af flotte

sandstrande. Flere steder på øen har du mulighed for at bade i de

smukke ferskvandssøer. Den mest kendte er Lake McKenzie med dens

krystalklare og meget blå vand. Fraser Island har også et varieret dyreliv.

Af større dyr kan du finde: vildheste, dingo’er, wallabi’es og de store

firben, goanna’en. Fra august til oktober kan du opleve store flokke af

pukkelhvaler på vej til Antarktis gennem strædet mellem fastlandet ved

Hervey Bay og Fraser Island. Selvom Fraser Island er en nationalpark,

er det muligt at komme rundt overalt på øen i en 4-hjulstrukken bil, som

er det eneste transportmiddel du kan komme rundt med, da kun ganske

få veje er asfalterede og afstandene store. Du har flere overnatningsmuligheder

på øen. Det er tilladt at campere på øen og der findes 11

lejrpladser, som er tilgængelige året rundt. Derudover findes Kingfisher

Bay Resort, som er et første klasses resort, der netop har vundet en

pris for at være det mest miljøvenlige resort. Det er muligt både at

flyve og sejle mellem fastlandet og Fraser Island. Der er fire daglige

bådforbindelser mellem Hervey Bay og Fraser Island, og turen ud til

Fraser Island tager knap en time. Kører du selv, er det muligt, mod mindre

betaling, at parkere på en aflukket parkeringsplads i Hervey Bay.

CAIRNS

Cairns har i løbet af de sidste 10 år gennemgået en kolossal udvikling

fra at være en lille landsby til en by med 112.000 indbyggere. Hovedstrøget,

The Esplanade, byder på mange små hyggelige caféer og restauranter,

og især om aftenen er det et behageligt sted at begive sig hen. I

takt med at turismen i Cairns er steget, er udbuddet af hoteller ligeledes

steget. Der findes alle former for overnatningsmuligheder i Cairns lige

fra Backpacker hostels til 5-stjernede hoteller. Selv om Cairns stadig er

en forholdsvis lille by, kan du vælge mellem et hav af udflugter til: Great

Barrier Reef, den tropiske regnskov nord for Cairns og ”the outback”.

Selve byen er nem at komme rundt i både med bil, på cykel eller med

en Red Cairns Explorer, som kører rundt til de forskellige attraktioner

og seværdigheder i Cairns og omegn. Der findes ingen strande i byen,

men Esplanaden gennemgår i øjeblikket en udbygning, der indebærer

anlægning af en strandpark. Ellers er det meget nemt at komme op til de

nordlige strande, som omfatter Yorkey’s Knob, Trinity Beach, Kewarra

Beach, Palm Cove og Ellis Beach, enten med bus eller i bil.

7


Queensland

ATHERTON TABLELANDS

Atherton Tablelands omfatter området mellem det tropiske kystbælte og

den tørre outback. Området er vulkansk, klimaet køligere og mængden

af nedbør er større end i kystområderne. Jorden i Atherton Tablelands

er noget af det bedste i Queensland. Her dyrkes jordnødder, tobak, flere

slags grøntsager og frugt. Naturen omkring Atherton er ubeskrivelig

smuk. Der findes mange flotte søer som f.eks. Lake Eacham, hvor farven

på vandet er unik, derudover kan nævnes Lake Barrine og Lake Tinarro.

Mellem Atherton og byen Yungabarra finder du et andet udflugtsmål

The Curtain Fig Tree, som absolut er værd at se. Det tager knapt 2 timer

at køre fra Cairns og op gennem The Tablelands.

UNDARA

For ca. 190.000 år siden gik vulkanen McBride i udbryd og lavaen strømmede

gennem de tørre flodlejer, der var i området. Gradvist størknede

det øverste lag, mens der stadig flød lava under overfladen. Udbruddet

stoppede, og lavaen flød gennem de rør der var dannet, og efterlod

dem tomme. Nogle steder gik der hul i overfladen, og en unik vegetation

og dyreliv opstod kun set tilsvarende i Afrika og Madagaskar. Mange

af rørerne ligger stadig lukkede hen, men nogle er åbne og guidede

8

ture gennem rørerne laves af de kyndige Savannah guider. Undara Lava

Lodge ligger i bushen, er bygget op som en lejr og giver dig mulighed

for en utraditionel overnatning. Du kan vælge mellem 2 forskellige, den

mest populære er de gamle jernbanevogne, som skånsomt er restaurerede.

Den anden mulighed er i stationære telte. Hver aften tændes et

bål og Savannah-guiderne fortæller historier fra området. Dette er en

enestående oplevelse, som absolut kan anbefales.

KURANDA

Kuranda er en lille by midt i den tropiske regnskov i det nordlige Queensland

og har meget at byde på. Flere gange om ugen er der markeder,

hvor du kan være heldig at få nogle af de traditionelle souvenirs til en

god pris. Australian Butterfly Sanctuary i Kuranda er afgjort et besøg

værd. Her oplever du mange forskellige arter af sommerfugle i deres

naturlige omgivelser. Du kan komme til Kuranda på flere måder. Fra

Cairns kan du køre med bil via Macalister Ranges - en meget smuk tur

ad bjergveje gennem regnskoven. På vejen kan du stoppe ved ”Alexander

Lookout”, et udsigtspunkt hvorfra du har storslået udsigt over Cairns

samt de omkringliggende sukkerørsplantager.


En anden mulighed er det gamle veterantog som kører fra stationen i

Cairns via Freshwater op gennem bjergene i Barron National Park til

Kuranda. Den lille station i Kuranda er noget for sig selv, her er tropiske

blomster og planter overalt.

PORT DOUGLAS

Port Douglas har før i tiden haft ry for at være et ”reef resort” for de

mere velhavende, men sådan er det ikke længere. Port Douglas er en

rigtig hyggelig ferie- og fiskerby med et overvældende udvalg af gode

spisesteder, hoteller og lejligheder i alle prisklasser. Port Douglas har

en del at byde på, bl.a.: en golfbane, en idyllisk marina og den flotte

sandstrand Four Mile Beach, der strækker sig over flere kilometer.

Der findes også et hav af udflugtsmuligheder til bl.a. Daintree, Cape

Tribulation og selvfølgelig Great Barrier Reef.

DAINTREE

Australiens mest frodige regnskov, også verdens ældste, begynder lidt

nord for Port Douglas ved den lille by Daintree. Lidt vest for findes det

eneste sted, hvor man med en lille kabelfærge kan krydse Daintree

River. På grund af det store antal saltvandskrokodiller der lever i floden,

er den også kendt som krokodillefloden. Har du lyst til at se krokodillerne

på nærmere hold, så arrangeres der bådture på floden, hvor du

også har mulighed for at studere andre dyrearter f.eks. flere forskellige

tropiske fuglearter.

CAPE TRIBULATION

Cape Tribulation også kaldet Cape Trib i daglig tale, blev navngivet af

kaptajn Cook, da han i 1770 gik på grund med sit skib Endeavour og

her findes mange minder fra dengang. Du kommer til Cape Tribulation

via Daintree, hvor jordvejene slynger sig gennem den smukke tropiske

regnskov. Kysten ved Cape Tribulation består af kilometervis af flotte

hvide sandstrande, palmer og regnskovsklædte bjerge. Der er ikke så

mange overnatningsmuligheder ved Cape Tribulation, så det er en god

idé at reservere på forhånd. Du skal ligeledes være opmærksom på,

at i regntiden december til marts, er det ikke altid muligt at nå helt op

til Cape Trib, idet nogle af vejene i regnskoven er ufremkommelige på

grund af oversvømmelse.

CAPE YORK

Cape York ligger på spidsen af Queensland, i daglig tale kaldet ”The

Tip”, og er det nordligste punkt i Australien. Her findes et af de mest øde

og uudforskede naturområder med storslåede nationalparker, i tusindvis

af tropiske fuglearter, krokodiller, smukke vandfald, små bysamfund

og ensomt beliggende minebyer. En tur op til Cape York skal gøres i

en 4-hjulstrukken bil, da der ikke eksisterer asfalterede veje, og beskaffenheden

af jordveje i visse perioder vanskeliggøres af regn. Undervejs

krydses mange floder og turen derop er udfordrende og kræver et vist

kendskab til den spændende natur. Vi anbefaler en af de arrangerede

ture med erfarne guider.

9


Northern Territory

Northern Territory byder på alt hvad dit hjerte

kan begære af kultur- og naturoplevelser

fra ”The Top End” i nord til ”Red Center” i det

centrale Australien. Kort sagt, i Northern Territory

finder du alt fra øde, rød ørken til frodig, grøn

skov. ”The Top End” er området omkring Darwin,

og omfatter: Kakadu National Park, Kathrine

Gorge og Lichtfield National Park. Klimaet er tropisk og det bedste

tidspunkt at besøge disse områder på er fra marts til november. ”Red

Center” omfatter Ayers Rock, The Olgas og Kings Canyon. Klimaet her

er tørt og varmt med næsten ingen regn. Interesserer du dig for

aboriginal-kultur er Northern Territory stedet, hvor du kan se flere

tusind år gamle hulemalerier, høre historier fortalt af aboriginals, få et

indblik i hvordan de lever / levede samt få vist kunsten i spyd- og

boomerangkast. Der eksisterer et utroligt stort udvalg af udflugter og

ture i Northern Territory. Her er det ikke et spørgsmål om tilvalg,

nærmere fravalg!

ALICE SPRINGS

Byen blev i 1872 anlagt som telegrafstation, da de australske myndigheder

i 1870’erne åbnede telegraflinen mellem Darwin og Adelaide, og har

siden hen udviklet sig til den moderne by, den er idag.

Telegrafstationen findes endnu, og er åben for offentligheden. Den nærliggende

udtørrede Todd River, har navn efter den første telegrafbestyrer

Charles Todd. Selve byen fik sit navn efter hans kone Alice, og byen

bliver i daglig tale kaldt ”Alice.” En anden yndet attraktion er ”The Royal

Flying Doctor Service”, som har base i Alice Springs, og er åben for

besøg i dagtimerne. En god idé er også at lægge sin vej forbi School

of the Air. Det er en radiostation, hvorfra mange australske børn får

undervisning, da de bor for langt væk til at kunne gå i skole.

THE WESTERN MACDONNELL RANGES

Udenfor Alice Springs eksisterer der flere naturskønne steder, som du

kan besøge. Western MacConnell Ranges er et af dem. Det er en 300 km

lang bjergkæde, der snor sig vest for Alice Springs. Her findes frodige

kløfter som f.eks. Simpsons Gap, der skærer sig gennem klipperne og

de stejle bjergvægge - et imponerende syn. Kløfterne har et rigt dyreliv,

og du har mulighed for bl.a. at se bjergkænguruer og wallabies. Det er

muligt at køre i området selv en 4-hjulstrukken bil anbefales.

10

AYERS ROCK

På en højslette ca. 450 km fra Alice Springs, ligger Ayers Rock. Den

eventyrlige klippe har altid været helligt område for aboriginals, som

også fik området tilbage fra den australske stat i 1984. Herefter blev det

oprindelige navn for Ayers Rock ”Uluru” igen benyttet, også officielt.

Denne imponerende monolit er 3,6 km lang, 348 meter høj og 600

milioner år gammel. Du kan klatre op på toppen af stenen, men vi gør

dog opmærksom på, at det kræver god fysisk form samt fornuftigt fodtøj.

Udsigten fra toppen er storslået og du får følelsen af at være uendelig

lille! Uanset om du står på toppen af stenen eller ved foden, er det

et betagende syn, specielt ved solop- og nedgang, hvor stenen skifter

farve i takt med at lyset ændrer sig. Har du ikke lyst til at klatre op ad

stenen, kan du gå rundt om den. Turen er ca. 10 km og tager ca. 5 timer.

På vejen støder du på nogle smukke, velbevarede aboriginal-hulemalerier.

THE OLGAS

Er navnet på nogle store flotte, ovale klippeformationer, der ligger 50 km

fra Ayers Rock. The Olgas har lige som Ayers Rock et aboriginal navn

”Kata Tjuka”, der betyder giganternes hoveder. Oprindeligt var der kun

en klippe, men mange millioner års erosion har skabt de nu 36 eventyrlige

bjergformationer, som du kan foretage forskellige vandreture mellem.

KINGS CANYON

323 km fra Alice Springs, finder du Kings Canyon. Det er Northern Territorys

mest sensationelle kløft med en enestående natur, der strækker

sig gennem de stejle røde klippevægge. De betagende klippevægge

viser tydelige spor af de urgamle jordlag, og du får virkelig en fornemmelse

af at være hensat til paradiset. Derfor er det ikke så underligt, at

en af kløfterne har fået navnet ”Garden of Eden”. Det er faktisk også

muligt at svømme i nogle af de smukke vandhuller, der findes. Der er

afmærkede vandrestier i området, og udsigten fra toppen af kløften

er fantastisk. Vælger du turen rundt langs kanten, anbefaler vi, at du

begiver dig afsted tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen, da

temperaturen midt på dagen ofte bliver høj. Kings Canyon er nem at

komme til hvad enten du kører selv eller tager på en af de guidede ture.

DARWIN

Darwin er opkaldt efter den britiske videnskabsmand Charles Darwin,

der i 1839 var med på ekspeditionsskibet ”Beagle”, som opdagede en

lille havn i den nordlige del af Northern Territory.

Du bliver overrasket ved mødet med Darwin. Umiddelbart har de fleste

opfattelsen af, at byen er en lille flække, hvilket den absolut ikke er.


På trods af at Darwin, som den eneste australske by, blev bombet af

japanerne under 2. verdenskrig, samt næsten totalt ødelagt af cyklonen

Tracy i 1974, bor der nu 86.500 mennesker. Byen er en moderne by med

en livlig atmosfære og en ung befolkning.

KAKADU NATIONAL PARK

Kakadu nationalpark er ikke alene det mest interessante vildmarksområde

i Northern Territory, men også i hele Australien. Selve parken

ligger 200 km øst fra Darwin og arealet er på ca. 20.000 km 2 , så selvom

det er den mest besøgte turistattraktion i Northern Territory, er der

rigeligt med plads. Området er et sandt paradis for enhver naturelsker.

Her findes et dyreliv, der kan fryde enhver zoolog, samt en vegetation i

vådområderne, der sjældent er set flottere. Der er meget at se i Kakadu

og noget af det vi anbefaler er: Aboriginal hulemalerier ved Nourlangie

Rock og Ubirr Rock - nogle af dem er op til 20.000 år gamle, Fog Dam –

et vådområde med et rigt dyreliv samt stor forekomst af vandliljer, Mary

River – det største vådområde i Northern Territory og tager du på en

sejltur ned af floden får du mange af de enorme saltvandskrokodiller

at se. Derudover Jim Jim Falls og Twin Falls et must – det er de mest

sensationelle vandfald i området. Du skal være opmærksom på at, for

at komme ind til foden af Twin Falls, skal du svømme ca. 1 km gennem

en eventyrlig, smuk kløft.

KATHRINE GORGE

Kathrine by ligger ca. 340 km syd fra Darwin, og selve Kathrine Gorge

ligger ca. 30 km nordøst for byen i Nimiluk National Park. Denne imponerende

naturpark rummer mange forskellige vandfyldte kløfter, som

Kathrine River gennem årerne har gravet mellem de 50-60 meter høje

klipper. Det er muligt, hvis du har lyst, at tage en forfriskende lille

dukkert i en af mange smukke kløfter.

LICHTFIELD NATIONAL PARK

Ca. 100 km fra Darwin finder du Lichtfield National Park, som byder

på en lidt anden natur end Kakadu. Her findes mange flotte og imponerende

vandfald f.eks. Wangi Fall og Florence Falls, som det varmt anbefales

at besøge. I parken finder du også tropisk regnskov og smukke

klippeformationer, og en frisk vandretur i det betagende område er ikke

at foragte.

ARNHEM LAND

Arnhem Land, er nabo til Kakadu National Park, som i dag er aboriginal

land, hvilket at det er helligt land, og giver dig et godt indblik i aboriginal

kultur og levevis. Vær dog opmærksom på, at hvis du skal besøge

Arnhem Land kræver det en speciel tilladelse, men den er inkluderet

i de guidede ture, som vi tilbyder. Området er et urgammelt eroderet

bjerglandskab, som er flot og utrolig betagende.

11


South Australia

South Australia er den tørreste stat i Australien,

med et kolossalt ørkenområde, hvor

du kan finde den spændende opalby Cooper

Pedy. Staten dækker et areal på 984.000 km2 og befolkingen er på ca. 1,5 million, hvor af

næsten 1 million bor i Adelaide eller områderne

der omkring. South Australia byder på

mange ting, og er nok mest berømt verden over for sin vinproduktion.

Barossa Valley, nord for Adelaide, er det mest kendte vinområde, men

der findes også andre områder som Clare Valley, Coonawarra og McLaren,

som ligeledes producerer smagfulde vine. Det er også i South

Australia at du bl.a. finder det spektakulære område Flinders Ranges og

ikke mindst fantastiske Kangaroo Island.

ADELAIDE

Adelaide er en af landets mest charmerende storbyer. Byen er placeret

mellem dejlige strande i vest og Adelaide Hills skovklædte bakker i øst,

det er bl.a. her du finder det flotte udsigtspunkt Mount Lofty, og gennem

den indre by snor den smukke Torrens River sig. Du kan nemt finde

rundt i Adelaide. Byen med dens snorlige gader er ikke større, end at

du kan nå rundt til fods. I det nordlige Adelaide finder du mange ældre

victorianske huse, der er restaureret med nænsom hånd. En ting du

må besøge er Adelaide Festival Center, som tilbyder mange spændende

kulturelle aktiviteter. Har du lyst til at slappe af ved stranden kan vi

anbefale Glenelg, der er en af de mest populære badebyer, blot 10 km

fra centrum af Adelaide.

12

BAROSSA VALLEY

55 km nordøst fra Adelaide ligger Australiens mest kendte vindistrikt

Barossa Valley. Selve dalen måler over 25 km i længden og 11 km i

bredden. Her produceres en stor del af australiens bedste vine. De

fleste vingårde er åbne for besøgende og du kan bl.a. finde kendte

vinhuse som Jacobs Creek, Chateau Yaldara og Yalumba, hvor du kan

få en smagsprøve på deres mange fremragende vine. Du kan komme til

Barossa Valley på flere måder: I egen bil, guidede busture eller med det

klassiske Barossa Wine Train fra 1952. Det går fra Adelaide og kører op

til den lille idylliske by Tanunda. Du har også mulighed for at overnatte i

dalen, hvor der findes flere ”Bed & Breakfast”- steder, samt gode hoteller.

FLINDERS RANGES

Fra den nordlige ende af St.Vincent-bugten og 400 km ind i den tørre

ørken, finder du Flinder Ranges, som er et af syd-australiens mest

spektakulære og rå landskaber. Som i andre tørre områder, er vegetationen

her overraskende farverig og forskellig. Området er perfekt for

”bushwalks” og her er et stort dyreliv. Det bedste tidspunkt at besøge

Flinders Ranges på, er vinter og tidlig forår, idet temperaturen om sommeren

er særdeles høj.

COOBER PEDY

535 km nord for Port August ligger Coober Pedy, som er Australiens

centrum for opaludvinding, og samtidig den største opalmine i verdenen.

Navnet Coober Pedy er aboriginal og betyder: ”den hvide mands

hul i jorden”. Opalerne har gennem årene lokket mange forskellige


nationaliter til, og i dag findes der ikke mindre end 40 forskellige repræsenteret.

Klimaet i og omkring Coober Pedy er ekstremt. Om sommeren

kan temperaturen nemt nå op omkring de 50 grader, så det er ikke så

underligt at befolkningen bor i underjordiske huse, hvor temperaturen

på ca. 20-25 grader hele året er lidt mere menneskelig. Du kan overnatte

i Coober Pedy, på campingpladser, moteller og hoteller både under og

over jorden. Du kan også tage på en af de organiserede busture, som

afgår fra Adelaide.

KANGAROO ISLAND

Ved indsejlingen til St. Vincent-bugten, syd for Adelaide finder du naturskønne

Kangaroo Island. Kangaroo Island blev skilt fra hovedlandet for

ca. 9.500 år siden, og er Australiens tredjestørste ø, 150 km lang og ca.

30 km bred. Her findes noget af den mest uberørte og smukke natur i

South Australia. Flinders Chase National Park byder på en afvekslende

natur med storslåede klippeformationer som f.eks. Remarkable Rock,

Weirs Cove og Admirals Arch. På grund af den geografiske isolation

fra hovedlandet er Kangaroo Island velsignet med et utrolig rigt dyreliv,

fri for de introducerede dyrearter som dingoer, ræve og kaniner. Til

gengæld finder du store kolonier af de truede australske dyrearter -

koalaen og næbdyret. Ved Seal Bay har du mulighed for at opleve de

enorme søløver på tæt hold. Det er nemt at komme til og fra Kangaroo

Island. Du kan enten sejle fra Cape Jervis til Penneshaw, eller flyve fra

Adelaide lufthavn til den lille lufthavn på Kings Cote på Kangaroo Island.

Du kan kombinere disse to muligheder. For at få den optimale oplevelse

på Kangaroo Island anbefaler vi, at du bruger minimum 2 dage.

MURRAY RIVER

Murray River er Australiens længste flod. Den springer ud fra Snowy

Mountains i New South Wales,og går gennem både New South Wales

og Victoria, før den munder ud i Lake Alexandria 155 km sydøst for Adelaide.

Floden har en fascinerende historie. Før toget kom til Australien,

var Murray River Australiens svar på Mississippi, og hjuldamperne var

eneste mulighed for at transportere varer til byerne længere nede af

floden. Hjuldamperne eksisterer den dag i dag, de er skånsomt restaurerede,

og du har mulighed for at sejle med dem langs floden og opleve

den storslåede natur og de forskellige dyrearter i et adstadigt tempo,

enten som en heldagstur eller en tur over flere dage – en god afslappet

måde at opleve Murray River på.

13


Western Australia

Western Australia er den største stat i

Australien og den tyndest befolkede i

verden. Der er 1,9 million indbyggere, hvoraf

hovedparten bor i og omkring hovedstaden

Perth, samt i de sydvestlige egne. Resten af

staten består af ørken, der bliver kaldt for

Australiens vilde vesten”. Kun få mennesker

bor her, og de ernærer sig ved minedrift, kvægbrug og fiskeri. Naturen

er meget særpræget i Western Australia, og det er netop her, du

finder naturfænomener som bl.a. Bungle Bungle bjergene, klippeformationerne

ved The Kimberleys, Pinnacles ørkenen og kæmpestenen Mt.

Augustus, der er verdens største klippe, næsten 2 gange så stor som

Uluru. I det sydvestlige hjørne af Western Australia ligger den ældste

by i staten, den lille charmerende hvalfangerby Albany. Det er her

de smukke klippeformationer The Gap og The Bridge findes. Klimaet i

Western Australia varierer en del, der findes nemlig hele 3 klimazoner.

Den nordlige er tropisk med regn om sommeren, den sydvestlige har

middelhavsklima med lange varme somre og den sidste har ørkenklima.

PERTH

Perth ligger flot ved den smukke flod Swan River, som har fået sit

navn efter Western Australias ”varemærke”, den sorte svane. Umiddelbart

virker Perth ikke som nogen pæn by, idet mange af de store

højhuse har fortrængt flere af de gamle bygninger. Mange af byens

tidlige bygningsværker eksisterer endnu f.eks. regeringsbygningen og

rådhuset, begge er smukke og velbevarede, bygget af engelske straffefanger.

Går du en tur gennem gaderne i Perth, går det hurtigt op for

dig at Perth er en ren storby, og bedst af alt, solen skinner næsten altid.

14

FREMANTLE

Ved Swan Rivers udmunding i det Indiske Ocean ligger Perths havneby

Fremantle. Byen var ikke særlig kendt før 1986-87, hvor den var vært

ved Admirals Cup, hvilket også satte gang i byfornyelsen. Mange af de

gamle huse blev restaureret, og toner i dag smukt frem. Atmosfæren i

byen er behagelig, og her findes mange hyggelige caféer og restauranter

samt flere former for udendørsaktiviteter. Fra Perth kan du komme til

Fremantle med bil, tog, bus eller skib.

MONKEY MIA

26 km nord fra Denham på Péron halvøen ved Shark Bay bugten, finder

du Monkey Mia, et af de mest populære udflugtsmål i Australien. Her

kommer vilde delfiner helt ind til strandkanten, og du har mulighed for at

komme helt tæt på de fascinerende dyr og håndfordre dem.

THE PINNACLES

Ved kysten ca. 257 km nord fra Perth, finder du den betagende Nambung

Nationalpark, hvor ørkenen ”The Pinnacles” ligger. Området er

fladt, og overalt rager imponerende søjler af kalkstensklipper op, nogle

er små, andre er helt op til 6 meter. Derudover er der en utrolig smuk

samling af vilde blomster fra august til oktober. Det er desværre ikke

muligt at komme til Nambung med offentlige transportmidler, men du

kan selv køre i en 4-hjulstrukken bil, eller tage på en af de mange

organiserede ture, som tilbydes fra Perth.

NINGALOO REEF

Ningaloo Reef er noget mindre end Great Barrier Reef, men absolut lige

så imponerende. Revet ligger tættere på fastlandet, og er derfor mere


tilgængeligt, nogle steder begynder revet blot 100 m fra kysten. Det er

også på Ningaloo Reef, du kan være heldig og se de store fascinerende

hvalhajer. De er ganske ufarlige og lever udelukkende af plankton.

Tager du på en af de guidede ture, er det med stor sandsynlighed, at du

kan få den eventyrlige oplevelse at svømme med disse kæmpemæssige

dyr.

BROOME

Broome er en gammel perlefiskerby med ca. 6000 indbyggere, og er

for de fleste australiere et rigtigt feriested. Byen ligger i den sydlige

del af Kimberley området, og er en isoleret oase med brede hvide sandstrande

og en afslappet atmosfære. Klimaet er behageligt, specielt fra

november til april, hvor det er tørt og solrigt, mens det er vådt fra maj

til oktober.

CABLE BEACH

Cable Beach er den mest populære strand i Broome området, kun 4

km fra selve byen. Stranden strækker sig så langt øjet rækker, vandet

er azurblåt og sandet kridhvidt. Du har mulighed for at dyrke flere

forskellige former for vandsport, slappe af på stranden eller tage på en

spændende tur på kamelryg i solnedgangen.

BUNGLE BUNGLE

Bungle Bungle er en stor uberørt dal i Purnululu nationalpark. Overalt i

dalen knejser de store runde sandstene, som tårne i forskellige orange

nuancer. Mange af stenene er over 350 millioner år gamle. Bjergene

i området er meget stejle og porøse, og egner sig ikke til at klatre i.

Bungle Bungle er svært tilgængeligt, og har derfor kun åben i den tørre

tid fra maj til oktober. Du må bestemt ikke gå glip af et besøg her. Det er

muligt at komme ind til dalen med en 4-hjulstrukket bil og det er afgjort

en oplevelse værd.

THE KIMBERLEY

I det nordvestlige hjørne af Western Australia finder du The Kimberleys,

der er et særdeles stort, men tyndt befolket område. Bjergene i området

er nogle af verdens ældste, og har de utroligste formationer, skabt af

naturens egne kræfter. Flere geologer mener, at bjergkæderne Napier

Range og Oscar Range blev dannet for ca. 300 millioner år siden af tropisk

hav, nærmere af et koralrev på størrelse med Great Barrier Reef. Fundet

af aboriginal hulemalerier med saltvandsfisk, er med til at bekræfte teorien.

Der findes mange klippedale, og vi anbefaler at du besøger Windjana

Gorge, Duning Gorge, Galvans Gorge, Barnett Gorge og Tunnel Creek.

Det bedste tidspunkt at besøge The Kimberleys på er fra april til september.

Da terrænet er ujævnt, er en 4-hjulstrukket bil nødvendig. Du kan også

vælge at tage med på en af de guidede ture fra Broome eller Darwin.

15


Victoria er den mindste stat i Australien,

men samtidig den tættest befolkede.

Staten dækker godt 227.600 km2 Victoria

og her lever

ca. 4,7 million mennesker. Selvom Victoria er

en lille stat, er det den mest industrialiserede.

Victoria byder på alt hvad du måtte ønske, lige

fra et pulserende storbyliv i hovedstaden Melbourne,

til fantastisk surfing ved de storslåede kyststrækninger, ”bushwalking”

i højlandet og ikke mindst den imponerende Great Ocean

Road. Klimaet er tempereret med fire forskellige årstider, generelt er

de sydlige kystområder varme og de nordlige alpine områder kolde og

våde. Du har flere muligheder for at komme til Victoria f.eks. i bil, med fly

eller med tog.

MELBOURNE

Melbourne der ligger i bunden af den store Port Phillip bugt, er den

næststørste by i Australien med ca. 3,3 million indbyggere. Før i tiden

var Melbourne kendt som en lidt kedelig victoriansk by, men sådan er

det slet ikke længere. De mange forskellige nationaliteter har været

med til at præge byen, og gøre den til centrum for kultur, mode, sport

og industri. Selvom Melbourne er stor, er den nem og overkommelig

at finde rundt i, og kan nemt klares til fods. Byen byder på mange

spændende attraktioner bl.a. The Rialto Towers – hvorfra der er en

storslået udsigt over hele byen, The Crown – et fascinerende stort

kompleks bestående af hotel, kasino, restauranter og caféer, Queen

Victoria Market – et marked hvor du har mulighed for at købe hvad som

helst. En af de nemmeste måder at komme rundt i Melbourne på er at

tage en af de mange sporvogne. De kører rundt i den indre by samt i

forstæderne. Billetten er også gyldig til toge og busser, så du får virkelig

noget for pengene. Trænger du til at forkæle dig selv, anbefaler vi en tur

i ”The Colonial Tramcar”. Det er en sporvogn fra 1927 der er restaureret

16

og omdannet til en førsteklasses restaurant. Alt i mens du nyder en

formidabel middag, kører du rundt i byen, og oplever den sprudlende

storby om aftenen. Kort sagt i Melbourne findes noget for enhver smag.

THE GREAT OCEAN ROAD

The Great Ocean Road er en af verdens mest spektakulære kyststrækninger,

og Victorias mest kendte attraktion. Den starter et stykke vest

for Melbourne ved Geelong, og går videre op til Peterborough, en

strækning på ca. 300 km. Strækningen byder på en fascinerende natur,

med mærkværdige klippeformationer som De Tolv Apostle og London

Bridge. Great Ocean Road er perfekt for en kør-selv-ferie. Hvis du beregner

minimum 3-4 dage for at komme fra Melbourne til Adelaide eller omvendt,

så når du uden tvivl det hele. Du kan også tage på en af de guidede

busture, som bringer dig til alle de smukke attraktioner undervejs.

PHILIP ISLAND

130 km sydøst for Melbourne finder du Phillip Island, eller Penguin

Island, som den kaldes lokalt. Ved solnedgang kan du observere tusindevis

af pingviner, der uanfægtet spadserer op på stranden fra havet

og hen til deres reder. Foruden dværgpingvinerne kan du også opleve

kolonier af vilde koalaer og sæler. En bro forbinder øen med fastlandet

THE GRAMPIANS NATIONAL PARK

The Grampians nationalpark er Victorias nyeste og største nationalpark.

Parken ligger ca. 20 km fra den historiske guldmineby Stawell og 260

km vest fra Melbourne. Området er domineret af skovbevoksede sandstensbjerge,

og her finder du et utal af smukke udsigtspunkter, samt et

rigt dyreliv. Parken er også oplagt til friske vandreture i den flotte natur.

Du kan nemt finde ud til Grampians i egen bil, eller du kan tage en af de

guidede ture, der går fra Melbourne og Adelaide.


Ca. 200 km fra det australske fastland finder

du Tasmanien, Australiens eneste ø-stat.

Øen blev opdaget af europæeren Abel Tasman

i 1642, som først navngav øen Van Diemens

Land, men siden hen er øen officielt kendt

som Tasmanien, eller i dagligt tale ”Tassie”.

Port Arthur den gamle fængselsby, var i årene

1830-77 en af de mest berygtede kolonier for engelske straffefanger.

Stedet er i dag restaureret, og du kan besøge det i dagtimerne eller

tag på en spøgelsestur om aftenen. Tasmanien er mere end halvanden

gang så stor som Danmark, men der bor kun 500.000 mennesker, hvoraf

de fleste bor på nord- og østkysten. Områderne langs kysten ved og

omkring Launceston og Hobart, er utrolig smukke. På nordkysten finder

du imponerende sandstrande med smukke klitter. På østkysten er naturen

barsk, vind og vejr har gennem 200 år sat sine særprægede spor på

naturen. F.eks. ved ”Devils Kitchen” kan du opleve at havets mægtige

krafter har gnavet sig ind i klippen, og efterladt et hul på mange hundrede

km2 Tasmanien

. Store dele af Tasmanien ligger stadig uberørt hen, naturen

er bidsk og vildnisset grønt. Der findes ikke noget sted i Australien med

så mange smukke nationalparker, som på Tasmanien. Cradle Mountain,

Lake St. Clair og Soutwest National Park udgør næsten hele den sydog

vestlige del af øen. Her finder du uberørt subtropisk regnskov, små

floder og søer med krystalklart vand. Der findes mange afmærkede

vandrestier, og er du naturelsker og til vandreture, så er Tasmanien

stedet for dig! Du kan komme til øen med færge, der sejler mellem Melbourne

og Devenport, eller med fly fra alle større lufthavne i Australien.

Canberra

Canberra er Australiens hovedstad. Helt tilbage

i 1901, ved oprettelsen af Det Australske

Statsssamfund, stod man og manglede

en hovedstad. Da Melbourne og Sydney ikke

kunne blive enige, valgte man at placere den

fremtidige hovedstad midt i mellem disse to

byer. Byen er forholdsvis ny, hvilket den tydeligt

bærer præg her af. Her findes Parlamentet, Forbundsregeringen,

Centraladministrationen, Højeste Ret og National Biblioteket – kort sagt

er Canberra en rigtig embedsmandsby. Foruden alle disse offentlige bygninger

har byen også mange smukke parker og søer.

17


New Zealand

Frisk luft, storslået naturscenerier og mange

udendørsaktiviteter er det karakteristiske

kendetegn for New Zealand, et utrolig smukt

land, der naturmæssigt har meget at byde på.

New Zealand er et demokratisk land og på

størrelse med Storbritannien, men indbyggertallet

er kun på godt 3,8 millioner, så her er

masser af plads. Når du besøger landet, bliver

du uden tvivl fascineret af den meget specielle

natur og de usandsynlige imødekommende og

venlige new zealændere, der i daglig tale

kaldes ”kiwis”. De fleste mennesker forbinder en kiwi med en sødlig

lille behåret frugt, men en kiwi er også en lille klodset fugl, som har

æren af at være landets nationalfugl. Landet består af 3 øer: Nordøen,

Sydøen og Stewart Island. Der er færgeforbindelse fra Wellington på

nordøen til Picton på sydøen, og fra havnebyen Bluff på sydøen til

Stewart Island. På de tre øer findes alt hvad dit hjerte kan begære, her

findes bjerge, uudforsket regnskov, rivende floder, geysere, gletschere,

vulkaner, kilometervis af øde strande og ikke mindst frodige grønne

landbrugsområder. Der findes 2 forskellige klimabælter i New Zealand,

alt afhængigt af på hvilken ø du befinder dig. Helt oppe nordpå er der

subtropisk klima og i syd finder du mere subarktiske forhold. Det bedste

tidspunkt at besøge New Zealand på er fra december til marts. Vil du

besøge landet i vinterperioden, har du mulighed for at stå på ski på sydøen.

NORDØEN

AUCKLAND

Auckland er New Zealands største by med ca. 1,1 million indbyggere,

hvilket svarer til en tredjedel af landets befolkning. Byen er bygget på

ikke mindre end 60 vulkaner, der ikke har været aktive de sidste 100 år.

Flere af dem er helt væk, idet de er blevet fjernet og brugt til byggematerialer.

De tre største vulkaner Mount Albert, Mount Eden og One

18

Tree Hill, giver byen et markant landskab med mange gode udsigtspunkter.

Sidstnævnte er let genkendelig med sit karakteristiske enlige

træ og obelisken på toppen. Auckland bliver også kaldt for ”City of Sails”,

her findes nemlig et utal af havne, der giver masser af muligheder for

enhver form for sejllads, og sandsynligvis også den by i verden, hvor

flest indbyggere ejer en båd. Auckland har udviklet sig meget gennem

de senere år, og er nu en sprudlende storby med et rigt caféliv og mange

kulturelle aktiviteter. Af byens attraktioner kan bl.a. nævnes Sky Tower

– et tårn der er 328 meter højt med bar, restaurant, kasino og hotel samt

Kelly Tarlton’s Antarctic Encounter – en rekonstruktion af et stykke sydpolen,

hvor du kan se antarktiske pingviner, rokker, hajer og meget mere.

BAY OF ISLANDS

Bay of Islands ligger ca. 150 km nord fra Auckland, er berømt for

sine overvældende kyststrækninger, og er en af New Zealands største

attraktioner. Bugten med de 150 små øer, bliver fremhævet af adskillige

mindre bugte, hvor det krystalklare vand varierer fra turkis til dyb mørkeblå.

Klimaet er subtropisk og her findes en enestående natur, som

giver dig mulighed for mange aktiviteter. Du kan f.eks. dykke, snorkle,

svømme med delfiner, sejle ud og se de fascinerende spækhuggere

eller bare slappe af og nyde omgivelserne. Man kan komme til Bay of

Islands på flere måder, enten ved at køre selv, eller ved tage med på en

af de guidede ture der afgår fra Auckland. Vælger du at bo i området,

er det en god idé at reservere hjemmefra, da egnen er meget besøgt

specielt om sommeren.

COROMANDEL HALVØEN

Isoleret fra resten af New Zealand, øst for Auckland, ligger Coromandel

halvøen. Området består af en vild, uspoleret og bjergrig natur. Her

finder du bemærkelsesværdige kystliner med enestående klippeformationer,

og et kuperet bjerglandskab, hvor vandet i floderne tvinges ned

gennem kløfter og strømmer gennem klippeskrænter, før det munder ud

i havet. Egnen er også kendt for sine fine hvide sandstrande, hvilket gør

det til et populært feriested for både turister og new zealænderne.


ROTORUA

En af de største turistattraktioner på nordøen er Rotorua, som ligger ca.

240 km sydøst for Auckland. Byen bliver kaldt ”Maoriernes hovedstad”,

idet mange Maorier har slået sig ned her, og har formået at holde fast

ved deres fordums rødder. I byen og området omkring vil du opleve en

termisk aktivitet, som ikke findes andre steder i verden. Her er boblende

pools med kogende ler, varme kilder og gejsere der med jævne mellemrum

skyder kogende vand og damp flere meter op i luften. Kort sagt

- det syder og bobler, sprutter og koger fra undergrunden. Mange af de

termiske kilder har, af Maorierne, fået nogle gode beskrivende navne

som f.eks. ”djævelens blækhus” og ”champagne poolen”. Området er

ofte indhyllet af den karakteristiske svovllugt, som udsendes fra alle

disse termiske fænomener. Selve byen er ganske nem at finde rundt

i, og her findes et væld af butikker, hyggelige restauranter og caféer.

Området uden for Rotorua er også aldeles fascinerende med mange

naturscenerier. Det kan bl.a. anbefales at besøge Waimangu Valley,

verdens største kogende sø 20 km syd for Rotorua, og Waitapus boblende

bassiner 32 km syd for byen. Desuden har Rotorua et stort udbud af

aktiviteter, der strækker sig lige fra golf og sejlture til rafting og ballonsafari.

WAITOMO CAVES

Waitomo Caves er mørke drypstenshuler, hvor de såkaldte

”glowworms” danner en stjernehimmel af tusindevis af blå grønne

lys, som du sjældent har set kønnere. Det er muligt at opleve disse

”glowworms” flere steder i New Zealand, men dem som findes ved

Waitomo Caves, er de mest besøgte og absolut de flotteste. Foruden

den spændende rundtur i hulerne, kan du også opleve hulerne på en

anden og mere udfordrende måde, nemlig ved ”Black water rafting”.

Her sejler du i en gummibåd, gennem de underjordiske huler og vandfald,

til tiderne med høj fart. Turen tager ca. 3 timer, og det er en god

idé at bestille plads hjemmefra, idet turen er meget populær. Når du er

ved hulerne, kan du lægge vejen forbi ”Museum of Caves”, hvor du får

et glimrende indtryk af hvordan hulerne er blevet skabt, samt et indblik i

dyre- og plantelivet, som eksisterer i de imponerende huler.

LAKE TAUPO

Lake Taupo er New Zealands største sø, ligger lige i hjertet af nordøen,

og udgør et areal på 606 km 2 . Søen blev formet nogle hundrede år

før vor tidsregning ved en kæmpemæssig vulkaneksplosion. Forskere

mener, det var den kraftigste nogen sinde, idet aske fra udbruddet blev

fundet helt på Hawaii og i Kina. Søen bliver kaldt den mest fredfyldte,

og er et paradis for ørredfiskere. Du finder sjældent større ørreder end

dem du fanger i Lake Taupo. Vestbredden af søen er kun tilgængelig

med båd, og langs bredden kan du opleve smukke gamle maori udsmykninger

i klipperne. Byen Taupo ligger i det nordøstlige hjørne af søen, og

lever foruden turismen af landbrug og tømmerindustri.

WELLINGTON

Da sydøen begyndte at blomstre i 1865, valgte man at flytte hovedstaden

længere ned på sydspidsen af nordøen, Wellington blev dermed New

Zealands hovedstad. Byen har godt 206.000 indbyggere og er omgivet

af en pragtfuld havn, grønne bakker og skråninger, hvor de smukke

victorianske huse breder sig ned over. Byen har aldrig formået at blive

et egentlig turistcentrum, som Auckland, men den byder på mange

andre spændende ting. Byen er stolt af at være kunst- og kulturcenter,

og har en guds velsingelse af restauranter, caféer og et aktivt natteliv.

Selve bykernen er lille og nem at overskue, og til fods kan du udforske

så at sige alle områder af byen. Wellington minder lidt om San Francisco,

her er nemlig ligeså mange stejle gader og stræder, hvor sporvognene

kører fligtigt op og ned. Med dem kan du komme rundt til

alle attraktioner, f.eks. anbefaler vi, at du lægger din vej forbi den

smukke botaniske have, hvor den enestående Lady Norwood Rose

Garden findes, med sin 100 forskellige artede roser og videre ned til den

smukke bikubeformede parlamentsbygning, i den nordlige del af byen.

En god idé er også, at tage en tur op til Mount Victoria, hvor udsigten

over byen og havnen er enestående.

19


New Zealand

SYDØEN

CHRISTCHURCH

Christchurch er med et indbyggertal på 331.000, den største by på

sydøen. Byen har ry for at være den mest engelsk inspirerede by i

New Zealand. Den flotte Avon River, smukke parker med vældige krysantemum

og pelargonier, den anglikanske katedral, og sporvogne med

typiske engelske navne dominerer i høj grad bybilledet. Bortset fra Avon

floden og de store parker, er byen en typisk flad new zealandsk by,

med mange smukke gotiske bygninger og træhuse. Christchurch er en

overskuelig by, og nem at komme rundt i til fods. Du bør ikke gå glip

af Christ Church katedralen fra 1881, Southern Encounter Aquarium - et

kæmpe akvarium, Arts Center, og det gamle Canterbury universitet, der

er bygget om til et center med kunsthåndværksbutikker, restauranter

og caféer.

DUNEDIN

Med 111.000 indbyggere er Dunedin den anden største by på sydøen.

Byen blev grundlagt af skotske nybyggere, og hed i lang tid New Edinburgh,

indtil den fik sit endelige navn Dunedin, som er det keltiske navn

for Edinburgh. Det var i Dunedin at man gjorde de første guldfund i

New Zealand, hvilket i mange år gjorde Dunedin til den førende by. I

denne storhedstid havde byen mange penge, og smukke victorianske

bygninger dukkede op overalt. Selvom Dunedin nu er en moderne by, er

den victorianske arkitektur flot bevaret. Det ses bl.a. på bygninger som

New Zealands først universitet fra 1869, som den dag i dag stadig benyttes

til sit oprindelige formål, og Dunedins vartegn, den imponerende

Banegård på Anzac Ave med de smukke velbevarede mosaik gulve.

Uden for byen ligger Otago-halvøen, der er et eldorado for naturelskere.

Her kan du opleve den enestående albatroskoloni samt de sjældne

guløjede pingviner. Det kan også anbefales ligge turen forbi Larnach

Castle, New Zealands eneste slot.

KAIKOURA

Kaikoura er en lille by 183 km nord fra Christchurch, et mekka for enhver

dyre entusiast. Tidligere var byen kun kendt som en lille fiskerby, hvor

krebs og hummer fandtes i store tal. I 1987 ændrede alt sig, da firmaet

Nature Watch Charters begyndte at fortage ”whale watching” ture,

20

som de første i New Zealand. Byen blev hurtigt berømt og fandt sin

vej på enhver turists kort. Du kan se kaskelothvaler hele året rundt

og til tider også pukkelhvaler og spækhuggere. Har du en drøm om at

svømme med delfiner, så er Kaikoura stedet, hvor du kan få den til at gå

i opfyldelse. Du får udleveret en våddragt, bliver sejlet væk fra kysten,

og når kaptajnen har spottet delfiner, er det tid til at springe i vandet og

få en stor oplevelse med disse enestående dyr.

MOUNT COOK

Mount Cook er med sine 3.755 m New Zealands højeste bjerg. Dette

kæmpemæssige bjerg ligger i Mt. Cook nationalpark, et område på over

700 km 2 . Her findes ikke mindre end 22 bjerge, med en højde på mere

end 3.050 m. Er du til skisport, skulle du prøve at tage op til Tasman

gletscheren, der er et meget populært skisports-område både blandt

turister og new zealændere. Turen derop foregår med fly. I den sydlige

ende ved foden af Mt. Cook ligger Lake Tekapo. Ved de fleste ture til og

fra Mt. Cook bliver der gjort stop ved Lake Tekapo for at nyde den storslåede

udsigt over søen med det turkise smeltevand fra gletscherne, og

med de maleriske sneklædte bjerge i baggrunden - et syn der kan tage

pusten fra de fleste.

ABEL TASMAN NATIONALPARK

På den nordlige del af sydøen, finder du den berømte Abel Tasman nationalpark.

Her kan du komme på nogle af de smukkeste vandreture, der

bringer dig langs smukke kystlinier, gyldne sandstrande og ikke mindst

gennem tropisk regnskov. Der findes vandreture af forskellig varighed

du kan f.eks. prøve den populære ”Abel Tasman Coastal Track”, en tur

der tager ca. 3- 4 dage. Er du ikke til vandreture, så er der også råd

for det. En anden god måde at opleve parken på er nemlig til vands i

kajak, enten på egen hånd eller med guide. Ikke nok med at du oplever

den smukke natur, du får også rig mulighed for at se sæler, pingviner

og delfiner på nært hold.

QUEENSTOWN

Ingen anden by i verden kan prale af at have en så smuk beliggenhed

som Queenstown, en lille idyllisk by ved Lake Wakatipu. På den vestlige

side har du det imponerende skov- og fjordområde Fiordland, og på

den østlige side den storslåede bjergkæde Remarkables. Queenstown


er vokset kolossalt de senere år, fra at være en søvnig lille by til

en afholdt turistattraktion og et særdeles populært feriested for både

turister og new zealænderne selv. Selvom byen har mange besøgende,

og er udgangspunkt for eventyrlystne turister, så er den stadig en charmerende

lille handelsby, der er nem at finde rundt i. Besøg byens Kiwi

Wildlife Park, eller tag på et minitogt på Lake Wakatipu med dampskibet

Earnslaw. Queenstown er nok mest kendt for at være en ægte legeplads

for voksne. Udbuddet af grænseoverskridende oplevelser er kolossale.

Her er simpelthen alt - jetboating, rafting, paragliding og bungy-jump,

hvor der kan vælges at springe fra 43 m til 143 m fra bl.a. Skippers

Canyon eller Pipeline. Derudover kan du forsøge dig med paraflying,

bjergbestigning og meget mere.

THE FIORDLAND

The Fiordland er en smuk og enestående naturpark, nok en af verdens

største. Naturparken består af mange smukke fjorde med skovklædte

bjerge, kyststrækninger med gletschere og små sandbugter. De mest

kendte fjorde er Doubtful Sound, Dusky Sound, George Sound og ikke

mindst den berømte Milford Sound. Milford Sound er et rent naturvidunder,

og en stor attraktion i sig selv. Vandet i den 22 km lange fjord spejler

naturen i det klare vand, som er blik stille, og giver et særdeles smukt

syn. Fjorden domineres af den majestætiske klippe ”Mitre Peak”, og

det er ud fra denne klippe at det fascinerende vandfald ”Bowen Falls”

springer. Det ferske vand fra floderne og vandfaldene er sammen med

det salte vand i søen, med til at skabe et helt specielt havbiologisk

klima, hvor forskerne stadig opdager nye fiskearter. Desværre er der

ingen overnatningsmuligheder ved Milford Sound, men du kan tage på

en sejltur af 2 dages varighed, med sejlbåden ”Milford Wanderer” eller

luksus båden ”Lady of The Pacific”. Disse to muligheder giver dig et

godt indtryk af, hvor naturskøn Milford Sound er i hele dens længde. Det

er muligt at tage på en én-dags tur fra både Queenstown og Te Anau,

vær blot opmærksom på, at det tager henholdsvis ca. 3 og 5 timer at

komme dertil. Den bedste tid på dagen at besøge Milford på, er tidligt

om morgenen eller sidst på eftermiddagen.

MILFORD TRACK

I Fiordland nationalpark ligger Milford Track, en af New Zealands mest

sensationelle og fascinerende stier, der fører dig gennem områder med

regnskov, vandfald og ikke mindst McKinnon passet. Det var skotten

McKinnon, der i 1888 opdagede stien, der 10 år senere blev åbnet for

offentligheden, og fik navnet McKinnon. Den ca. 55 km lange tur starter

nord fra Te Anau og slutter 4 dage senere ved Milford Sound. Overnatningerne

på turen foregår i små behagelige hytter, med moderne

faciliteter. Området er ikke overrendt, og der værnes meget om naturen.

Dette betyder, at der kun er et begrænset antal, der hver dag for lov

til at gå igennem passet, derfor anbefales det at bestille turen hjemmefra.

Turen ledes af kyndige guider og gennemføres fra november til

april. Det er en tur for alle med en rimelig kondition, og ønsker du en

naturoplevelse udover det sædvanlige, så er denne tur bestemt noget

for dig.

TE ANAU

Byen Te Anau er beliggende ved bredden af den smukke sø Lake Te

Anau, New Zealands anden største sø. Søen rækker ind i det bjergfulde

skovlandskab Fiordland, og naturen omkring søen er enestående. Byen

Te Anau er en lille by, efter manges mening en mini udgave af Queenstown,

nem og overskuelig at komme rundt i. Selvom de fleste ture til

Milford Sound går gennem Te Anau, og mange kun bruger byen som

”et stoppested”, så har byen og området andre ting at byde på. Du kan

bl.a. besøge Te Anau Wildlife Center, Te Ana-au Caves, nogle imponerende

grotter hvor du har mulighed for at se de lysende ”glowworms”,

eller følge Kepler Track, en afmærket sti igennem de storslåede Kepler

bjerge lige syd for Te Anau. Du bør være opmærksom på, at vejret kan

være meget skiftende i området, hvilket til tider kan betyde aflysning af

ture eller lukning af de afmærkede vandrestier.

STEWART ISLAND

Stewart Island er en lille fredelig ø i Foveaux-strædet. Øen er 64 km

lang, men der er kun anlagt 20 km vej, idet naturen er barsk, og halvdelen

af øen er et stort naturreservat med en uigennemtrængelig regnskov.

På den anden halvdel ligger byen Oban ved Halfmoon Bay, hvor

øens knapt 520 indbyggere bor. Det er også her, den lille færge fra Bluff

på sydøen lægger til. Selvom naturen er grov, er øen et populært sted

blandt ornitologer og vandrelystne turister. Du kan også komme til øen

med fly fra Invergargill, en flyvetur på ca. 20 minutter.

21


Stillehavet

FIJI

Fiji bliver også kaldt korsvejen, da den internationale datolinie går

direkte gennem øgruppen Taveuni, som ligger i den nordlige del af de

330 Fiji-øer. De største af øerne er Viti Levu og Vanua Levu. 70% af

befolkningen på Viti Levu bor enten i hovedstaden Suva på den østlige

side, eller i byerne langs de smukke kyststrækninger. Øen er et rigtig

godt sted for trekkingture og rideture i højlandet, langs de mange floder

og fredelige landsbyer. Kører du fra Suva mod vest, kommer du til

Nadi. Det er til Nadi de fleste ankommer, da den største lufthavn ligger

her. I Nadi og på Coral Coast findes alle former for hoteller, vær dog

opmærksom på at strandene omkring Nadi består af vulkansk sand,

hvorimod det langs Coral kysten er kridhvidt. Vest fra Viti Levu ligger

Mamanuca øerne, som er et særdeles populært feriested, hvortil du kan

komme med flyvebåd fra Nadi. Fælles for alle øerne er, at de er omgivet

af et stort og fascinerende koralrev, og er et sandt paradis for dykkere

og snorklere. Er du ikke en vandhund, kan du tage på en af de populære

og eventyrlige trekking ture. Klimaet på Fiji er ideelt. Der er ikke nogen

perioder med ekstrem varme eller kulde, men altid et mildt og solrigt

klima. Den tørreste periode er fra maj til oktober, og den mere våde fra

november til april.

COOK ISLANDS

Cook Islands er en lille øgruppe i Stillehavet opkaldt efter Kaptajn Cook.

Fælles for øerne er, at de alle har en smuk uberørt natur med lange

kridhvide sandstrande og krystalklart vand, nogle rigtige ”bounty” øer

- det perfekte feriested. Indbyggerne på Cook Islands er venlige og

imødekommende, og elsker sang og dans. Halvdelen af den samlede

belfolkning bor i hovedstaden Rarotonga, på øen der bærer samme

navn. Øen er en vulkanø med en smal kyst langs kanten af de høje

bjerge på den centrale del. Det meste af øen er omgivet af koralrev og

22

laguner med krystalklart, blåt vand og er det oplagte sted for dykning

og snorkling.

TONGA

Lige i hjertet af Polynesien ligger det lille Kongerige Tonga, som består

af 171 små øer, hvoraf mindre end 40 er beboede. Øerne er delt ind i

tre grupper Vava’u, Ha’apai og Tongatapu, hvor hovedstaden Nuku’alofa

ligger. På alle øerne finder du smukke koralrev og lange hvide sandstrande

med turkiskblåt vand, alle er ideelle for dykning, svømning,

snorkling og surfing. Prøv også en kajaktur, her sejler du rundt på revet

blandt de flotte koraler og farverige tropefisk. Fra juli til november har

du mulighed for at komme på ”whalewatch” tur, en speciel oplevelse,

hvor du via en mikrofon i vandet kan høre disse prægtige dyr synge.

TAHITI

Tahiti er én af de 5 øgrupper der udgør Fransk Polynesien. Europærene

har altid anset Tahiti for at være et tropisk paradis, og det er det også!

Selvom hovedstaden Papeete har udviklet sig til en pulserende storby

med myldretidstrafik og høje betonbygninger, så har byen uendeligt

meget at byde på. Den smukke havnefront summer af liv, her lægger

store lystbåde og færger til hver dag, og det blomstrende marked

”Marché du Papeete” giver dig en god fornemmelse af den polynesiske

atmosfære. Derudover er der mange gode restauranter og caféer, og

det er her, du finder det berømte Gauguin Museum. Udenfor Papeete

finder du lækre hvide sandstrande overalt, og du har mulighed for at

prøve kræfter med dykning, snorkling og surfing. Er du ikke meget for

vandsports aktiviteter, så tag på en tur med 4-hjulstrækker ind i den

bjergrige regnskov eller på en udfordrende vandretur.


Go as you please...

FERIE I BIL

En af de bedste måder at opleve Australien og New Zealand på er i bil. Du er din egen

guide, sætter selv tempoet og fastlægger selv ruten. Vi samarbejder med nogle af de største

biludlejningsselskaber i begge lande, som har kontorer i alle større byer og lufthavne.

- MOTORHOME

Med et motorhome har du ubegrænsede muligheder for en afslappet ferie i Australien og New

Zealand, uden at skulle bekymre dig om hotel- og flyreservationer. Du kan hurtigt ændre dine

planer, og udforske netop de steder, som har din interesse. Motorhomes er forholdsvis nemme

at køre, og kræver kun et almindeligt kørekort. Der findes motorhome i flere forskellige størrelser

fra 2-6 personer, alle med køkken faciliter og de fleste med bad/toilet.

- BUS

McCafferty’s og Greyhounds kæmpestore rutenet i Australien, og Magic Travellers i New Zealand

giver dig mulighed for at blive transporteret rundt overalt i begge lande. Der er mange

afgange dagligt, og du kan stå af og på busserne, som det nu passer dig. Priserne er rimelige,

der findes flere forskellige typer af buspas, hvad enten du vil rejse i et begrænset antal dage, i

en enkelt område eller i hele Australien og New Zeland. Du kan uden tvivl finde et, som passer

netop til dig.

- TOG

Det er en ganske speciel og uforglemmelig oplevelse at køre med tog i Australien. De populære

ruter er ”The Ghan” fra Adelaide til Alice Springs, ”The Indian Pacfic” fra Sydney til Perth, ”The

Overland” fra Melbourne til Adelaide og ”The Queenslander” fra Brisbane til Cairns . På de

disse strækninger kan du vælge mellem flere klasser. ”First class” (alle måltide er inkl.), ”Holiday

Sleeping Class” eller den billige ”Coach Class”.

- BUSRUNDREJSE MED GUIDE

Der findes et stort udbud af busrundrejser og camping safaris med guide i Australien og New

Zealand. På disse ture kan du slappe af og bare nyde at blive bragt rundt, til alt hvad der er værd

at se. Alt er tilrettelagt for dig, og med de kyndige guider er du i gode hænder på hele turen.

Vi samarbejder med flere forskellige bl.a. AAT Kings, Australian Pacific Tours, Scenic Tours,

Connections og Adventure Tours Australia, så der er mange muligheder at vælge i mellem!

- HOTELPAS

Rejser du på egen hånd, så er Flag Choice Hotel Pass noget for dig. Med flere end 500 hoteller

spredt over hele Australien og New Zealand, kan du uden tvivl finde et sted at overnatte,

uanset hvor du befinder dig. Før afrejse kan du købe det antal overnatninger, du har behov for

i form af kuponer, der er opdelt i farve/priskategorier, afhængig af hvilken standard du ønsker.

Reservationer kan fortages hjemmefra eller undervejs.

23


24

TEKNISK ARRANGØR:

BILLETKONTORET A/S

REJSEGARANTIFONDEN NR.:650

More magazines by this user
Similar magazines