15.06.2013 Views

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Haslen og dens svampe<br />

– et eksempel på biologisk mangfoldighed<br />

Thomas Læssøe og Jens H. Petersen (fotos)<br />

Mange ved at der findes et stort antal plantearter<br />

i Danmark, og en del vel også, at det drejer<br />

sig om godt 1000 arter – 1025 ifølge den nyeste<br />

optælling, når de indførte eller indslæbte, forvildede<br />

arter fraregnes. Dem er der yderligere<br />

899 af. Men hvor mange svampearter findes<br />

der? Vi spiser vel ikke meget mere end 50 arter,<br />

og så er der de velkendte skadesvampe, men<br />

hvor mange andre? Vi kender faktisk ikke svaret,<br />

da der hverken findes en gennembearbejdet<br />

liste eller <strong>til</strong>strækkelig viden om hvad der gror<br />

derude. Vi kan dog komme med et kvalificeret<br />

gæt. I Storbritannien har man meget bedre<br />

styr på sagerne fordi man har lavet detaljerede<br />

checklister. Ud fra undersøgelser af store om­<br />

Hassel­Mælkehat<br />

råder er der fundet et forhold mellem planter<br />

og svampe på 1 <strong>til</strong> 6. Tager man i Danmark udgangspunkt<br />

i det samlede antal planter, giver det<br />

os omkring 10.000 svampearter. På <strong>verden</strong>splan<br />

ved man selvsagt heller ikke hvor mange svampearter<br />

der findes. Vi kender ca. 100.000 arter,<br />

men et meget konservativt skøn siger, at der må<br />

være mindst 500.000. Det mest brugte estimat er<br />

dog på 1,5 million arter. Dette er bl.a. baseret<br />

på, at der findes over 250.000 plantearter på<br />

kloden. Det betyder jo selvsagt, at vi mangler at<br />

de beskrive de fleste af jordens svampearter, et<br />

forhold der også gør sig gældende for visse insektgrupper,<br />

men jo på ingen måde for pattedyr,<br />

fugle og planter. Stort set alle jordens økosyste­<br />

Thomas Læssøe, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 2D, 1353 København K.<br />

E­mail: thomasl@bot.ku.dk, website: www.mycokey.com.<br />

Jens H. Petersen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygning 540, 8000 århus C.<br />

E­mail: jens.h.petersen@biology.au.dk, website: www.mycokey.com.<br />

mer har et væld af svampearter, men det er nok<br />

især i de tropiske miljøer, at mange af de ukendte<br />

svampe skal findes. Det er også i troperne, at<br />

vi finder det store antal plantearter og en helt<br />

overvældende insektrigdom. Men selv i Storbritannien<br />

og i Danmark finder vi <strong>til</strong> stadighed helt<br />

ukendte svampe. Det er ikke bare uanseelige<br />

skimmelsvampe eller lignende, som mangler<br />

at blive beskrevet. Der findes <strong>til</strong> stadighed nye<br />

storsvampe, fx inden for poresvampe, rørhatte<br />

og bladhatte. Det største problem ved udregningen<br />

er den manglende viden om de enkelte<br />

arters totale udbredelse fordi vi ved for lidt bl.a.<br />

om den enorme og ubeskrevne svampediversitet<br />

i troperne.<br />

Vi har valgt hasselbusken <strong>til</strong> at illustrere dels<br />

det store antal af svampe, der findes i naturen,<br />

og dels <strong>til</strong> at beskrive de mange roller svampene<br />

indtager i naturens husholdning. De <strong>til</strong>knyttede<br />

svampe kan deles op efter forskellige kriterier.<br />

Nogle er generalister og kan ligeså godt forekomme<br />

sammen med bøg som med hassel, mens andre<br />

er specialiserede i samlivet med denne ene plante.<br />

Hassel er ligesom fx bøg og eg en plante, der lever<br />

i et intimt mykorrhiza­samliv med svampe. Der<br />

kendes i vores del af <strong>verden</strong> flere hundrede svampearter,<br />

der kan gro med eller på hassel, men det<br />

er relativt få af disse, der er så specialiserede, at<br />

de kun kan vokse på eller med denne ene partner.<br />

Hassel har relativt mange <strong>til</strong>knyttede svampe, men<br />

overgås dog langt af bøg. Begge arter har mange<br />

<strong>til</strong>knyttede generalister, mens fx eg, med det mere<br />

specielle, hårde ved, har flere specialister.<br />

I det følgende vil vi omtale og illustrere en del<br />

af haslens svampe fordelt efter deres økologi.<br />

En svensk undersøgelse<br />

Nordén & Paltto undersøgte i 1996 otte hassellokaliteter<br />

på Öland. På hver lokalitet blev<br />

75 m liggende dødt hasselved undersøgt.<br />

De fandt i alt 140 arter af svampe. 78 arter<br />

hørte <strong>til</strong> bark­ og poresvampene, 60 henførtes<br />

<strong>til</strong> kernesvampene. Og så var der to<br />

bævresvampe. Andre grupper af svampe var<br />

bevidst udelukket fra undersøgelsen, så det<br />

reelle antal var altså langt større.<br />

Haslens mykorrhizasvampe<br />

Hassel-Mælkehat (Lactarius pyrogalus)<br />

Denne mælkehat kendes på den koncentrisk<br />

zonerede, gråbrune hat, de ret fjerne, træbrune<br />

lameller og den meget skarpe smag. Det er en af<br />

vores mest karakteristiske og også hyppige hasselsvampe.<br />

Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides)<br />

Denne overordentlig giftige svamp kendes i<br />

hvert fald af omtale af de fleste. Den kan findes<br />

med en del forskellige løvtræer, men altså også<br />

under hassel – også i haver hvor den har givet<br />

problemer, fx i børneinstitutionshaver, idet der<br />

kun skal ca. 1/10 frugtlegeme <strong>til</strong> at slå et barn<br />

ihjel. Hatten er grågrøn, lamellerne hvide og frie<br />

<strong>til</strong> næsten frie af stokken, der er forsynet med en<br />

hængende ring. Stokbasis har en stor, hvid løs<br />

pose.<br />

Arter af Frynsehinde (Tomentella)<br />

Det er ikke alle mykorrhizasvampe der laver<br />

prangende frugtlegemer. Frynsehinde er et eksempel<br />

på dette. Her er tale om en meget artsrig<br />

slægt, og mange arter findes ofte med hassel.<br />

Frugtlegemerne er hinde­ eller skimmelagtige,<br />

helt uden hat, og farverne kan falde helt i med<br />

omgivelserne.<br />

Bægersvampe<br />

Der findes en lang række bægersvampe der danner<br />

mykorrhiza med hassel. To af de mest karakteristiske<br />

er Lille Pokalbæger (Tazetta cupularis)<br />

og Æsel­Ørebæger (Otidea onotica).<br />

Trøfler<br />

Ved at grave med en lille rive tæt inde ved stammen<br />

kan man finde en række trøffelarter. Dette<br />

er svampe, der laver deres frugtlegemer nede i<br />

jorden, og som er afhængige af dyr, fx egern, <strong>til</strong><br />

at blive spredt.<br />

Et eksempel på en trøffel med hassel kunne<br />

være den i Danmark sjældne Sommer­Trøffel<br />

(Tuber aestivum). Den er en kendt spisesvamp,<br />

der kan købes som konserves i Brugsen. Mere<br />

almindelig er Håret Halvtrøffel (Genea hispidula),<br />

der er mindre.<br />

10 Svampe i <strong>verden</strong> 2005<br />

11

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!