SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme
SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme
SVAMPE i verden - Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Haslen og dens svampe<br />
– et eksempel på biologisk mangfoldighed<br />
Thomas Læssøe og Jens H. Petersen (fotos)<br />
Mange ved at der findes et stort antal plantearter<br />
i Danmark, og en del vel også, at det drejer<br />
sig om godt 1000 arter – 1025 ifølge den nyeste<br />
optælling, når de indførte eller indslæbte, forvildede<br />
arter fraregnes. Dem er der yderligere<br />
899 af. Men hvor mange svampearter findes<br />
der? Vi spiser vel ikke meget mere end 50 arter,<br />
og så er der de velkendte skadesvampe, men<br />
hvor mange andre? Vi kender faktisk ikke svaret,<br />
da der hverken findes en gennembearbejdet<br />
liste eller <strong>til</strong>strækkelig viden om hvad der gror<br />
derude. Vi kan dog komme med et kvalificeret<br />
gæt. I Storbritannien har man meget bedre<br />
styr på sagerne fordi man har lavet detaljerede<br />
checklister. Ud fra undersøgelser af store om<br />
HasselMælkehat<br />
råder er der fundet et forhold mellem planter<br />
og svampe på 1 <strong>til</strong> 6. Tager man i Danmark udgangspunkt<br />
i det samlede antal planter, giver det<br />
os omkring 10.000 svampearter. På <strong>verden</strong>splan<br />
ved man selvsagt heller ikke hvor mange svampearter<br />
der findes. Vi kender ca. 100.000 arter,<br />
men et meget konservativt skøn siger, at der må<br />
være mindst 500.000. Det mest brugte estimat er<br />
dog på 1,5 million arter. Dette er bl.a. baseret<br />
på, at der findes over 250.000 plantearter på<br />
kloden. Det betyder jo selvsagt, at vi mangler at<br />
de beskrive de fleste af jordens svampearter, et<br />
forhold der også gør sig gældende for visse insektgrupper,<br />
men jo på ingen måde for pattedyr,<br />
fugle og planter. Stort set alle jordens økosyste<br />
Thomas Læssøe, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 2D, 1353 København K.<br />
Email: thomasl@bot.ku.dk, website: www.mycokey.com.<br />
Jens H. Petersen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Bygning 540, 8000 århus C.<br />
Email: jens.h.petersen@biology.au.dk, website: www.mycokey.com.<br />
mer har et væld af svampearter, men det er nok<br />
især i de tropiske miljøer, at mange af de ukendte<br />
svampe skal findes. Det er også i troperne, at<br />
vi finder det store antal plantearter og en helt<br />
overvældende insektrigdom. Men selv i Storbritannien<br />
og i Danmark finder vi <strong>til</strong> stadighed helt<br />
ukendte svampe. Det er ikke bare uanseelige<br />
skimmelsvampe eller lignende, som mangler<br />
at blive beskrevet. Der findes <strong>til</strong> stadighed nye<br />
storsvampe, fx inden for poresvampe, rørhatte<br />
og bladhatte. Det største problem ved udregningen<br />
er den manglende viden om de enkelte<br />
arters totale udbredelse fordi vi ved for lidt bl.a.<br />
om den enorme og ubeskrevne svampediversitet<br />
i troperne.<br />
Vi har valgt hasselbusken <strong>til</strong> at illustrere dels<br />
det store antal af svampe, der findes i naturen,<br />
og dels <strong>til</strong> at beskrive de mange roller svampene<br />
indtager i naturens husholdning. De <strong>til</strong>knyttede<br />
svampe kan deles op efter forskellige kriterier.<br />
Nogle er generalister og kan ligeså godt forekomme<br />
sammen med bøg som med hassel, mens andre<br />
er specialiserede i samlivet med denne ene plante.<br />
Hassel er ligesom fx bøg og eg en plante, der lever<br />
i et intimt mykorrhizasamliv med svampe. Der<br />
kendes i vores del af <strong>verden</strong> flere hundrede svampearter,<br />
der kan gro med eller på hassel, men det<br />
er relativt få af disse, der er så specialiserede, at<br />
de kun kan vokse på eller med denne ene partner.<br />
Hassel har relativt mange <strong>til</strong>knyttede svampe, men<br />
overgås dog langt af bøg. Begge arter har mange<br />
<strong>til</strong>knyttede generalister, mens fx eg, med det mere<br />
specielle, hårde ved, har flere specialister.<br />
I det følgende vil vi omtale og illustrere en del<br />
af haslens svampe fordelt efter deres økologi.<br />
En svensk undersøgelse<br />
Nordén & Paltto undersøgte i 1996 otte hassellokaliteter<br />
på Öland. På hver lokalitet blev<br />
75 m liggende dødt hasselved undersøgt.<br />
De fandt i alt 140 arter af svampe. 78 arter<br />
hørte <strong>til</strong> bark og poresvampene, 60 henførtes<br />
<strong>til</strong> kernesvampene. Og så var der to<br />
bævresvampe. Andre grupper af svampe var<br />
bevidst udelukket fra undersøgelsen, så det<br />
reelle antal var altså langt større.<br />
Haslens mykorrhizasvampe<br />
Hassel-Mælkehat (Lactarius pyrogalus)<br />
Denne mælkehat kendes på den koncentrisk<br />
zonerede, gråbrune hat, de ret fjerne, træbrune<br />
lameller og den meget skarpe smag. Det er en af<br />
vores mest karakteristiske og også hyppige hasselsvampe.<br />
Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides)<br />
Denne overordentlig giftige svamp kendes i<br />
hvert fald af omtale af de fleste. Den kan findes<br />
med en del forskellige løvtræer, men altså også<br />
under hassel – også i haver hvor den har givet<br />
problemer, fx i børneinstitutionshaver, idet der<br />
kun skal ca. 1/10 frugtlegeme <strong>til</strong> at slå et barn<br />
ihjel. Hatten er grågrøn, lamellerne hvide og frie<br />
<strong>til</strong> næsten frie af stokken, der er forsynet med en<br />
hængende ring. Stokbasis har en stor, hvid løs<br />
pose.<br />
Arter af Frynsehinde (Tomentella)<br />
Det er ikke alle mykorrhizasvampe der laver<br />
prangende frugtlegemer. Frynsehinde er et eksempel<br />
på dette. Her er tale om en meget artsrig<br />
slægt, og mange arter findes ofte med hassel.<br />
Frugtlegemerne er hinde eller skimmelagtige,<br />
helt uden hat, og farverne kan falde helt i med<br />
omgivelserne.<br />
Bægersvampe<br />
Der findes en lang række bægersvampe der danner<br />
mykorrhiza med hassel. To af de mest karakteristiske<br />
er Lille Pokalbæger (Tazetta cupularis)<br />
og ÆselØrebæger (Otidea onotica).<br />
Trøfler<br />
Ved at grave med en lille rive tæt inde ved stammen<br />
kan man finde en række trøffelarter. Dette<br />
er svampe, der laver deres frugtlegemer nede i<br />
jorden, og som er afhængige af dyr, fx egern, <strong>til</strong><br />
at blive spredt.<br />
Et eksempel på en trøffel med hassel kunne<br />
være den i Danmark sjældne SommerTrøffel<br />
(Tuber aestivum). Den er en kendt spisesvamp,<br />
der kan købes som konserves i Brugsen. Mere<br />
almindelig er Håret Halvtrøffel (Genea hispidula),<br />
der er mindre.<br />
10 Svampe i <strong>verden</strong> 2005<br />
11