Tidsskrift for Biavl 1998
18.06.2013 • Views
Share Embed Report

Tidsskrift for Biavl 1998

Tidsskrift for Biavl 1998

Tidsskrift for Biavl 1998

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
mesindus.eu

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Start now

1<br />

Januar<br />

<strong>1998</strong><br />

Godt nytår<br />

Side 2<br />

Tilbageblik<br />

Side 3<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 6<br />

<strong>Biavl</strong> på<br />

nettet<br />

Side 9<br />

Test af brugsdronninger<br />

Side 12<br />

Varroa’s<br />

<strong>for</strong>mering<br />

Side 15<br />

Kort<br />

Side 18<br />

Annoncer<br />

Side 20<br />

Møder<br />

Side 27

2<br />

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

E-mail: asj@krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

E-mail: dbf.biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

E-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline Februar-nr.:<br />

Onsdag 21. Januar.<br />

Deadline Marts-nr.:<br />

Fredag 20. Februar.<br />

Oplag: 5700<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Hvem sagde<br />

honningkrukker! Samling hos<br />

Familien Tønnesen, Kristiansand.<br />

Foto: Flemming Vejsnæs.<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

GODT NYTÅR<br />

vil jeg ønske alle, der har tilknytning til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Her ved årsskiftet kommer der mange nytårs<strong>for</strong>sætter<br />

frem. Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har det nytårsønske, at vi i<br />

de kommende år får bedre styr på varroasituationen. Vi håber,<br />

der bliver økonomiske midler til rådighed, så <strong>for</strong>søgsarbejdet<br />

kan <strong>for</strong>tsætte.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har et andet stort problem, det<br />

er det stadige fald i medlemstallet. Dette frafald skulle meget<br />

gerne bremses, ja helst stoppes.<br />

På <strong>for</strong>mandsmøderne i november <strong>for</strong>søgte hovedbestyrelsen<br />

<strong>for</strong> Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening at klarlægge årsagen til den<br />

store <strong>for</strong>skel, der har været på tilbagegang af medlemmer<br />

<strong>for</strong>eningerne imellem. På baggrund af analysen af de skemaer,<br />

som Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening havde haft til <strong>for</strong>espørgsel i<br />

lokal<strong>for</strong>eningerne, og oplysninger på <strong>for</strong>mandsmøderne, kan<br />

alle se, at der er en sammenhæng imellem <strong>for</strong>eningsaktivitet<br />

og evnen til at holde på medlemmerne.<br />

Nu møder jeg sikkert kritik hos visse <strong>for</strong>mænd, der mener,<br />

deres <strong>for</strong>ening har været meget aktive. Til dem vil jeg sige,<br />

prøv igen, det er jo ikke altid statistikken holder.<br />

Men det er ikke kun <strong>for</strong>mændene i lokal<strong>for</strong>eningerne, der<br />

må tage det store slæb <strong>for</strong> at hverve nye medlemmer. Det er<br />

den lokale biavler, der har den store berøringsflade til endnu<br />

ikke biavlere. Skaf flere nye biavlere, det er dem, vi henstiller<br />

til, gør noget <strong>for</strong> jeres <strong>for</strong>ening. Skaf flere nye medlemmer,<br />

det er her mulighederne findes.<br />

Det dalende medlemstal skyldes også, at mange ældre<br />

biavlere ikke har kræfter og vilje til at gøre det store arbejde,<br />

det er, at bekæmpe varroamiden effektivt. Resultatet bliver<br />

svage familier og meget lidt honning.<br />

Her er det de yngre og mere varroa-erfarne biavlere som<br />

må give et nap med, få denne gruppe af trætte biavlere til at<br />

komme i skolebigården, så de kan se hvad, der kan gøres <strong>for</strong><br />

at holde miderne i ave.<br />

Peter Christensen<br />

Medlem af hovedbestyrelsen

TILBAGEBLIK<br />

- Kristian R. Skovmose ser tilbage på året 1997<br />

som <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening og<br />

som biavler. Der er lyspunkter, men stadig svæver<br />

mørke skyer over biavlen i Danmark.<br />

NYT HJEMSTED - ET<br />

LYSPUNKT<br />

En af de opløftende begivenheder<br />

har bestået i at<br />

finde et nyt hjemsted <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>eningens sekretariat. General<strong>for</strong>samlingen<br />

pålagde<br />

bestyrelsen at købe et<br />

hjemsted, og efterfølgende<br />

lagde bestyrelsen hovederne<br />

i blød. Det førte til<br />

en idé om at købe en andel<br />

i den ejendom i Borup, som<br />

Køge-Ringsted Landbo<strong>for</strong>ening<br />

sad til leje i med <strong>for</strong>købsret,<br />

og hvor vi allerede<br />

var tilbudt et lejemål.<br />

Landbo<strong>for</strong>eningen var med<br />

på ideen. Og ret hurtigt<br />

kunne vil flytte, <strong>for</strong> senere<br />

som interessent i Borup<br />

Landbocenter I/S, at være<br />

med til at erhverve ejendommen<br />

Møllevej 15. Økonomisk<br />

ser alt <strong>for</strong>drageligt<br />

ud og flytningen til gode<br />

lokaler og inspirerende faglige<br />

omgivelser har allerede<br />

vist sig at være meget givtig.<br />

WWW.BIAVL.DK<br />

En anden positiv, spændende<br />

og fremadrettet aktivitet<br />

består i, at Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening kom på<br />

internettet. Først blev barneskoene<br />

trådt med fødselshjælper<br />

m.m.. Men sidst<br />

på året resulterede bestræbelserne<br />

i en omfangsrig<br />

hjemmeside med mange aktuelle<br />

og relevante oplysninger<br />

om <strong>for</strong>eningen, biavl<br />

og bisygdomsbekæmpelse.<br />

BIAVL PÅ<br />

DAGSORDENEN I EU<br />

En tredie spændende ting i<br />

1997 blev arbejdet med at<br />

skaffe penge fra EU til biavlen.<br />

Mange års ihærdige<br />

bestræbelser på at få biavl<br />

på EU’s dagsorden blev belønnet<br />

med en <strong>for</strong>ordning,<br />

der åbner mulighed <strong>for</strong> at<br />

søge om økonomisk støtte<br />

til projekter. Financieringen<br />

er: EU betaler 50% og de<br />

enkelte lande 50%. Der er<br />

dog et loft over støtten,<br />

dels i EU som helhed, dels i<br />

<strong>for</strong>hold til de enkelte lande.<br />

For Danmarks vedkommende<br />

skal der næppe <strong>for</strong>ventes<br />

øgede tilskud til biavlen<br />

Af<br />

Kristian R.<br />

Skovmose<br />

DBF’s nye<br />

beliggenhed,Landbocentret<br />

i<br />

Borup<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 3

Varroa<br />

volder<br />

stadig<br />

problemer !<br />

4<br />

dvs. til konsulenttilskud,<br />

Forskergruppe <strong>Biavl</strong> m.v.,<br />

men EU tilskuddet kan være<br />

et supplement til de nuværende<br />

tilskud fra Den Danske<br />

Stat.<br />

Da ordningen begyndte<br />

at se konkret ud, og der<br />

var grund til at håbe på den<br />

reelt blev til noget, indbød<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

alle special<strong>for</strong>eninger og<br />

andre samarbejdspartnere<br />

med henblik på at <strong>for</strong>mulere<br />

de projektønsker, der<br />

burde <strong>for</strong>muleres i eventuelle<br />

projektansøgninger.<br />

I stor enstemmighed<br />

lød det: “Først af alt skal<br />

bierne bevares” (mod<br />

varroamiderne). Det skal<br />

ske gennem styrket rådgivning,<br />

<strong>for</strong>søgsarbejde, løbende<br />

<strong>for</strong>bedring af bekæmpelsesmetoder<br />

m.v.<br />

Desuden bør der sættes<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

langsigtede bestræbelser i<br />

gang, så varroaproblemerne<br />

kan reduceres gennem<br />

avl, ligesom det har været<br />

tilstræbt igennem varroatoleranceprojektet.<br />

Et arbejdsudvalg bestående<br />

af Anders Glob,<br />

Helge Støve og Kristian R.<br />

Skovmose samt med Asger<br />

Søgaard Jørgensen som sekretær<br />

har efterfølgende<br />

udarbejdet en omfattende<br />

projektansøgning. Der er<br />

afholdt et koordinerende<br />

møde med Forskergruppe<br />

<strong>Biavl</strong>, og endelig er ansøgningen<br />

sendt.<br />

Nu venter vi kun på<br />

svar fra EU!<br />

BIÅRET -<br />

FÆRRE MEDLEMMER<br />

Heller ikke 1997 blev et<br />

godt biår. Nogle steder oplevede<br />

biavlerne væsentlige<br />

vinterdødsfald og honninghøsten<br />

blev på landsplan<br />

langt under middel.<br />

Det, samt de <strong>for</strong>egående<br />

års problemer, har<br />

haft en negativ påvirkning<br />

af medlemstallene, så de<br />

igen i år udviser en faldende<br />

tendens.<br />

På <strong>for</strong>mandsmøderne i<br />

november drøftede vi problemet<br />

og udvekslede ideer<br />

til medlemshvervning. Det<br />

er en alvorlig situation, vi<br />

står i.<br />

VARROAMIDEN<br />

Varroamiden er efterhånden<br />

et gammelt, men sejlivet<br />

bekendtskab <strong>for</strong> biavlen<br />

i Danmark. Efter års <strong>for</strong>søg<br />

og rådgivning har vi nu effektive<br />

og vel fungerende<br />

bekæmpelsesmetoder, som<br />

anvendes af mange biavlere<br />

med stort held. Desværre er<br />

de ikke helt indarbejdet i<br />

biavlsdriften hos alle. Der<br />

venter <strong>for</strong>tsat store arbejdsopgaver.<br />

De biotekniske og<br />

“grønne” bekæmpelsesmetoder,<br />

som vi altid har<br />

anbefalet, vinder øget indpas<br />

i andre lande i disse år.<br />

mange steder har man haft<br />

dårlige erfaringer med pesticider.<br />

Resistente mider,<br />

rester i voks og honning er<br />

nogle af dem.<br />

De “grønne” metoder<br />

var også klart i højsædet i<br />

<strong>for</strong>bindelse med Apimondia´s<br />

kongres i sommer.<br />

HONNINGMARKEDET<br />

I løbet af 1997 har honningpriserne<br />

sneget sig opad,<br />

og det ser ud til, at markedet<br />

har stabiliseret sig en<br />

smule. Prisstigningerne har<br />

dog ikke slået helt igennem<br />

i butikkerne, hvilket naturligvis<br />

er et problem i <strong>for</strong>hold<br />

til stalddørssalget. Det

er ikke helt let at <strong>for</strong>klare,<br />

hvor<strong>for</strong> honning med næsten<br />

den samme etikette<br />

koster f.eks. 12,- kr og 21,kr.<br />

Der gøres dog <strong>for</strong>søg<br />

på at hæve butikspriserne.<br />

Til gengæld må der ved<br />

stalddørssalg slås på det lokale<br />

islæt, variationer i<br />

smag og farve, den personlige<br />

garanti direkte fra biavleren<br />

m.v. På <strong>for</strong>mandsmøderne<br />

meldte flere i øvrigt<br />

om stigende interesse<br />

<strong>for</strong> de enkelte biavleres<br />

egen honning, selvom prisen<br />

var højere end i supermarkederne.<br />

Hvad angår kilopriserne<br />

skal vi nok passe på priserne<br />

ikke kommer alt <strong>for</strong><br />

højt op, så butikspriserne<br />

stiger voldsomt, og <strong>for</strong>brugerne<br />

ikke længere vil købe<br />

dansk honning. Grådigheden<br />

skal helst ikke tage overhånd,<br />

så vil vi nemlig opleve<br />

fyldte honninglagre på<br />

trods af år med lille høst og<br />

efterfølgende vil vi få prisfald.<br />

Har man fulgt honningmarkedet<br />

i blot ti år, vil<br />

det være velkendt, hvordan<br />

stabiliseringer af afsætning<br />

og priser let ødelægges af<br />

overdreven grådighed. Så<br />

lad os i fællesskab værne<br />

om de opnåede resulater.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

etikette står stadig<br />

stærkt på honningmarkedet.<br />

Det er biavlernes etikette<br />

og et symbol på kvalitet.<br />

En kontrolordning støtter<br />

op om den, og nye<br />

markedsføringstiltag kan<br />

ventes. Både til stalddørssalg<br />

og til salg på de store<br />

markeder.<br />

ØKOLOGI OG BIAVL<br />

Heller ikke i 1997 kom der<br />

afklaring på spørgsmålet<br />

om, hvad der er økologisk<br />

biavl og økologisk honning.<br />

Vi har ud<strong>for</strong>met et <strong>for</strong>slag<br />

til saglige og realistiske<br />

økologiregler. De har været<br />

drøftet med Fødevarerministeriet,<br />

de økologiske<br />

organisationer og vi har<br />

haft <strong>for</strong>etræde <strong>for</strong> Det økologiske<br />

Jordbrugsråd.<br />

Efter hovedbestyrelsens<br />

opfattelse er det vigtigt,<br />

at der snart kommer<br />

en afklaring, og at det bliver<br />

muligt at drive økologisk<br />

biavl også i Danmark,<br />

idet der tages behørigt<br />

hensyn til biernes foder,<br />

trækkilder, sygdomsbekæmpelsen<br />

og honningens<br />

behandling.<br />

EFTER 1999<br />

Den nuværende tilskudsbevilling<br />

til arbejdet med<br />

varroa slutter sidst i 1999,<br />

altså om mindre end to år.<br />

En af de store opgaver <strong>for</strong><br />

medlemmer, lokal<strong>for</strong>eningsbestyrelser<br />

og hovedbestyrelse<br />

bliver at <strong>for</strong>mulere de<br />

krav vi stiller til Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings aktivitetsog<br />

service niveau.<br />

Ønskerne skal være<br />

med til at <strong>for</strong>me fremtidens<br />

biavler<strong>for</strong>ening.<br />

BEDRE TIDER FOR<br />

BIAVLEN<br />

Som sagt i min jule- og nytårshilsen<br />

håber jeg, det kan<br />

lykkes at skabe lidt lysere<br />

tider <strong>for</strong> biavlen i Danmark,<br />

så de lyse punkter bliver<br />

flere og de mørke skyers tal<br />

svinder ind.<br />

Jeg tør love, at hovedbestyrelsen<br />

nok skal gøre<br />

en god indsats, og at der<br />

<strong>for</strong>tsat vil blive opretholdt<br />

en god og åben kontakt til<br />

alle medlemmer. Henvendelser<br />

med ris og ros bliver<br />

altid behandlet seriøst.<br />

Aktive<br />

lokal<strong>for</strong>eninger<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 5

Af<br />

Erling Beck,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

6<br />

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Årets månedens arbejde skribent er erhvervsbiavler Erling Beck<br />

fra Hvalsø, Sjælland. Erling Beck er en af vore ypperste biavlere<br />

herhjemme med over 25 år i faget. Allerede nu lover vi en<br />

spændende sæson sammen med tidsskriftets skribent.<br />

Det med at skrive månedens<br />

arbejde, var ikke noget,<br />

jeg blot sagde ja til, da<br />

jeg blev spurgt af Carsten<br />

Wolff Hansen. “Nu skal du<br />

ikke blot sige nej med det<br />

samme, du har jo så meget<br />

erfaring, som du bør dele<br />

med andre og som du også<br />

gerne deler ud af!!”. Mit<br />

største problem er, at jeg er<br />

en meget dårlig skribent,<br />

det med at sætte det hele<br />

på skrift er ikke så let, når<br />

man er ordblind og bytter<br />

om på bogstaverne. “Tænk<br />

ikke over det, det skal vi<br />

nok klare <strong>for</strong> dig, du skal<br />

blot levere indholdet, så<br />

sætter vi det på skrift”.<br />

Så er det jo svært at<br />

sige nej. Der<strong>for</strong> vil jeg nu<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

gøre mit bedste <strong>for</strong>, at I kan<br />

følge mig i min måde at<br />

drive biavl på. Kunne I blot<br />

følge mig året igennem -<br />

sådan ved at kikke mig over<br />

skulderen, så skal I alle<br />

være velkommen, jeg har<br />

ingen hemmeligheder hvad<br />

angår mine bier, eller den<br />

måde jeg driver min biavl<br />

på. Tværtimod elsker jeg, at<br />

<strong>for</strong>tælle om den på alle tider<br />

af døgnet, men helst i<br />

lyd og billede. Også nogle<br />

af de oplevelser, naturen<br />

byder på, som nu her i januar<br />

måned med korte og<br />

kolde dage, selvom dagene<br />

er begyndt at blive længere,<br />

går der alligevel<br />

mange uger inden de første<br />

blomster kommer frem, og<br />

bierne rigtigt begynder at<br />

flyve. Det er nu man skal<br />

gøre klar til den kommende<br />

sæson.<br />

LIDT OM MIG SELV<br />

Jeg er 58 år. Jeg vil helst<br />

være mig selv, sådan i det<br />

daglige arbejde med bierne,<br />

og det at færdes i naturen.<br />

Har jeg en medhjælper<br />

med, bliver der jo snakket,<br />

og derved brydes den<br />

rytme, man er vant til, og<br />

glem ikke at mange af de<br />

ting jeg gør, er blevet rutine.<br />

Min ryg skal rettes ud<br />

flere gange om dagen, end<br />

den skulle <strong>for</strong> blot 10 år siden.<br />

I dag er det sådan, at<br />

ved et <strong>for</strong>årseftersyn efter<br />

at 3. eller 4. hus er gennemgået,<br />

så skal der være tid til<br />

en kop kaffe, eller efter at<br />

middagen er indtaget ude i<br />

naturen, strækker jeg gerne<br />

ryggen ud på bilens sæde,<br />

sådan i en 15-20 minutter.<br />

Er det varmt skal jeg nok<br />

sørge <strong>for</strong>, at bilen holder et<br />

skyggefuldt sted.<br />

Trugstadet: For stort<br />

arbejde med sække og<br />

plastik, når husene skal<br />

stå åben under et godt<br />

træk.

HVORFOR BLEV JEG<br />

BIAVLER!<br />

Det startede i 1960, efter at<br />

jeg havde været soldat. Jeg<br />

ville dengang være landmand.<br />

Gårdejeren, hvor jeg<br />

tjente som karl, mere eller<br />

mindre tvang mig til at<br />

være med, når han skulle se<br />

til sine bier. “Det her skal<br />

du også lære”, sagde min<br />

husbond. Dengang var jeg<br />

meget bange <strong>for</strong> bierne,<br />

men han sørgede <strong>for</strong>, at jeg<br />

fik slør og handsker på, <strong>for</strong><br />

som han sagde: “de kan jo<br />

stikke”. Det blev en meget<br />

spændende sommer, <strong>for</strong><br />

pludselig var hele gårdspladsen<br />

fuld af bier. “Se efter,<br />

hvor de sætter sig”, var<br />

beskeden fra husbonden.<br />

De satte sig ikke i gården,<br />

men gik videre over husets<br />

tag til et højt træ. Den<br />

lange stige blev hentet og<br />

med kuben i den ene hånd<br />

krøb bonden op til grenen,<br />

og bierne kom i kuben. Den<br />

blev hængt ind i skyggen<br />

indtil aften. Om aftenen<br />

blev bikuben tømt <strong>for</strong>an et<br />

tomt bihus, så kunne bierne<br />

selv finde ind og sætte sig<br />

på kunsttavler. Fire dage<br />

efter skulle vi kigge til den<br />

nye bifamilie, hvor alt var<br />

udbygget og fyldt med<br />

honning. Efter dette syn var<br />

jeg nok blevet stukket af<br />

bierne (sådan ironisk sagt).<br />

Samme vinter byggede jeg<br />

mig det første bihus. Om<br />

<strong>for</strong>året fik jeg bier i huset.<br />

Det <strong>for</strong>egik på Mors. Honningen,<br />

som bifamilien gav,<br />

høstede jeg aldrig selv, da<br />

jeg samme <strong>for</strong>år fik plads<br />

på en går i Herslev ved Roskilde.<br />

Bierne blev i nogle år<br />

glemt og først igen i 1965<br />

fik jeg dengang mine<br />

tomme huse til Sjælland,<br />

hvor jeg blev meldt ind i<br />

Gammel Roskilde Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Nu ville jeg<br />

til at lære mere om biavl.<br />

Det var bare ikke så nemt,<br />

mange af de erfarne biavlere<br />

ville ikke bare sådan<br />

lære fra sig. De skjulte faktisk<br />

på en hemmelighed<br />

(deres hemmelighed), troede<br />

de. De sagde et og<br />

gjorde noget andet. Det var<br />

min første erfaring. Efter<br />

nogle år i <strong>for</strong>eningen, var<br />

der enkelte, der gav deres<br />

viden videre. “Tak <strong>for</strong> det”.<br />

I 1974 afholdt Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

biskole i Søllested på Lolland,<br />

der deltog jeg sammen<br />

med min kone. Vi<br />

havde nogle pragtfulde<br />

dage med meget fredelige<br />

bier, som var fremavlet ved<br />

dronningavl. Igen skulle der<br />

læres noget nyt. En ting er<br />

sikkert, udlært som biavler<br />

bliver man aldrig. Det er<br />

med naturen, vi har at<br />

gøre, og den er meget lunefuld<br />

på mange måder.<br />

Den viden, jeg har i dag,<br />

håber jeg at kunne <strong>for</strong>midle<br />

ud til så stor en kreds<br />

af interesserede som muligt.<br />

DRIFTFORMEN<br />

Drift<strong>for</strong>men blev den gang<br />

til 12x10 trugstader. Jeg<br />

byggede selv de fleste af<br />

mine trugstader, og derved<br />

går der vokseværk i<br />

bigården og til sidst i biavlen.<br />

I 1972 blev jeg momsregistreret.<br />

Jeg tjente dengang<br />

godt på min hobby.<br />

Sidst i halvfjerdserne var jeg<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 7

8<br />

nået på 200 bistader og var<br />

træt af at have to arbejdspladser.<br />

Så i 1978 valgte jeg<br />

at kvitte jobbet, det har jeg<br />

aldrig <strong>for</strong>trudt.<br />

FRA TRUGSTADE TIL<br />

REA-DAN<br />

Det første Rea-Dan<br />

kunststofstade fik jeg i<br />

1993. Grundlaget <strong>for</strong> skiftet<br />

var, at når jeg fik varroa,<br />

kunne jeg bedre bekæmpe<br />

dem og kontrollere varroa<br />

nedfaldet.<br />

SLIDDET<br />

Sidst i maj måned 1995,<br />

kunne jeg pludselig ikke<br />

løfte noget med min højre<br />

arm. Nogle år tilbage var<br />

der konstateret slidgigt i<br />

nakken, det havde så bredt<br />

sig til skulderen. Det skyldes,<br />

at jeg i alle årene har<br />

rystet bierne af tavlerne<br />

ved honninghøsten. Nu ryster<br />

jeg ikke flere tavler.<br />

Der er heldigvis mange andre<br />

måder at få honning fra<br />

bierne på.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

Men nu stod jeg der, og<br />

vinterrapshonningen skulle<br />

snart hjem, så jeg måtte ansætte<br />

en mand til at tage<br />

det tunge løft. Jeg gik til<br />

arbejds<strong>for</strong>midlingen i vores<br />

kommune, de måtte da<br />

have en, der kunne hjælpe<br />

mig. Arbejdet blev beskrevet,<br />

jeg garanterede <strong>for</strong> udstyret.<br />

Men der var ingen,<br />

der ville ud til en biavler.<br />

Der gik 14 dage, så var min<br />

tålmodighed opbrugt, jeg<br />

måtte ligefrem true med at<br />

gå til pressen, <strong>for</strong> der var<br />

tilsyneladende ingen arbejdsløse<br />

i Hvalsø Kommune.<br />

Den unge mand, jeg fik<br />

var lige kommet hjem fra<br />

en jordomrejse og ville<br />

gerne have et job. Han<br />

havde ingen kendskab til<br />

biavl. Der gik 14 dage inden<br />

han fik sit første bistik. Han<br />

kunne godt tåle bistik. Det<br />

var sammen med ham, at<br />

det blev klart <strong>for</strong> mig, at vi<br />

brugte meget mere tid, ved<br />

at passe bierne i trugstader<br />

end i Rea-Dan kunststoft-<br />

stader i opstabling. Honning<br />

udbyttet var det<br />

samme, så det stod klart, at<br />

skulle der fremmed hjælp<br />

på, måtte det være mere<br />

rationelt.<br />

Så i <strong>for</strong>året 1996 skiftede<br />

jeg de sidste trugstader<br />

ud. Samtidig havde<br />

jeg solgt 80 trugstader, så<br />

antallet af stader var nu reduceret<br />

til 130 stk.<br />

FREMTIDEN<br />

Jeg vil der<strong>for</strong> i det kommende<br />

biår prøve på bedste<br />

måde at <strong>for</strong>tælle jer, hvordan<br />

jeg passer bier i Rea-<br />

Dan opstabling. Trugstaderne<br />

vil jeg ikke<br />

glemme. Jeg vil <strong>for</strong>tælle,<br />

hvordan jeg får bierne til at<br />

give stort udbytte af honning,<br />

og hvordan jeg får<br />

bekæmpet varroa uden<br />

brug af pesticider så godt,<br />

som det er muligt og<br />

indvintret dem godt, <strong>for</strong><br />

det er jo her et nyt biår<br />

starter.

BIAVL PÅ NETTET<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har nu også sluttet sig til<br />

strømmen af hjemmesider, som findes på det verdens<br />

omspændende internet. Kig med, hvis du har mulighed<br />

her<strong>for</strong>.<br />

Internettet er det hurtigst<br />

voksende in<strong>for</strong>mationsmedie,<br />

som verden hidtil<br />

har set. Således er der nu<br />

over 300.000 danskere, der<br />

hjemme i deres private<br />

hjem kan søge in<strong>for</strong>mationer<br />

på internettet. Mange<br />

flere har adgang igennem<br />

deres arbejde.<br />

“Det er svært at spå,<br />

især om fremtiden”, som en<br />

berømt mand engang sagde,<br />

men meget tyder på at,<br />

internettet bliver fremtidens<br />

in<strong>for</strong>mations-medie.<br />

“Har jeg brug <strong>for</strong> en in<strong>for</strong>mation,<br />

søger jeg blot på<br />

internettet og finder hvad<br />

jeg skal bruge”. Det må <strong>for</strong>ventets,<br />

at internettet vil<br />

være almindeligt udbredt<br />

og anvendt inden <strong>for</strong> en årrække.<br />

ER JEG MED ?<br />

For at komme på INTER-<br />

NETTET kræver det, at du<br />

har en moderne computer<br />

og et såkaldt modem (telefon-<strong>for</strong>bindelse).<br />

Med dette<br />

udstyr har du mulighed <strong>for</strong><br />

at søge alverdens in<strong>for</strong>mationer<br />

- gratis !!! (lokal telefon<br />

takst).<br />

HVORFOR OS ?<br />

Hvor<strong>for</strong> skal vi nu bruge tid<br />

på dette? Nedenstående<br />

viser blot nogle af argu-<br />

menterne.<br />

❀ Vi skal være på <strong>for</strong>kant<br />

med situationen, vi skal<br />

være blandt de første, der<br />

skriver om biavl. Det er<br />

hos os, man skal søge sine<br />

biavls in<strong>for</strong>mationer.<br />

❀ Det er især unge<br />

mennesker, der “surfer”<br />

(søger in<strong>for</strong>mationer) på<br />

internettet. Her har vi<br />

vores mulighed <strong>for</strong> at lave<br />

reklame <strong>for</strong> os selv og<br />

måske få fat i den yngre<br />

målgruppe, som vi har så<br />

svært ved at få tag i.<br />

Vores gennemsnitalder på<br />

54 år taler <strong>for</strong> sig selv.<br />

❀ Det skal være her<br />

uden<strong>for</strong>stående søger at<br />

få afklaret spørgsmål. Det<br />

må gerne være sådan, at<br />

journalister klikker sig ind<br />

og får afklaret spørgsmål,<br />

og finder inspiration til at<br />

skrive videre i deres aviser.<br />

❀ Det er her, vi som<br />

biavlere kan finde vigtige<br />

in<strong>for</strong>mationer, såsom<br />

adresser, sidste nyt og<br />

finde <strong>for</strong>bindelser ud til<br />

andre hjemmesider i den<br />

store verden.<br />

INTERNETTETS FARER !<br />

Internettet har ingen censur,<br />

eller næsten. Det vil<br />

sige, at hvem som helst kan<br />

skrive om hvad som helst på<br />

sin egen hjemmeside. Det<br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 9

10<br />

er internettets styrke, men<br />

også dens faldgrube. Jeg<br />

har lavet søgninger på varroa-bekæmpelse.<br />

Her findes<br />

der fremragende hjemmesider,<br />

såsom virus-instituttet<br />

i Rothamsted i England,<br />

men man falder også over<br />

hjemmesider, hvor en lokal<br />

biavler mener, at have fundet<br />

de vise sten, uden nogen<br />

<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> belæg her<strong>for</strong>.<br />

Der er intet, der hindrer<br />

denne biavler i, at udbrede<br />

sig om emnet, som han vil.<br />

Her ser vi det som en vigtig<br />

opgave <strong>for</strong> os at lave<br />

“links” (<strong>for</strong>bindelser) til<br />

hjemmesider, som vi mener,<br />

holder en vis faglig standard.<br />

Det skal ikke være vores<br />

censur, men vores anbefaling<br />

<strong>for</strong>, at vi står inde <strong>for</strong><br />

en hjemmeside. For at sige<br />

det ligeud: Man kan risikere<br />

at ryge ind i nogle hjemmesider,<br />

hvor der står noget<br />

værre sludder.<br />

www.biavl.dk<br />

Vi har fået et domæne navn<br />

som hedder biavl. Det vil<br />

sige, at kun vi må bruge biavl<br />

i vores adresse og der<strong>for</strong><br />

ligger vores hjemmeside på<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

det, der hedder<br />

www.biavl.dk. Det betyder<br />

også at vores e-mail adresse<br />

er ændret til dbf@biavl.dk.<br />

HJEMMESIDEN BLIVER<br />

DEN FÆRDIG ?<br />

Her må svaret være nej. Det<br />

er meningen med hjemmesiden,<br />

at der skal sættes nyt<br />

ind hele tiden. Men det vil<br />

ikke blive sådan, at man<br />

kan finde hele artikler fra<br />

tidsskrift <strong>for</strong> biavl på siden.<br />

Det skulle jo nødigt være<br />

sådan, at nogle biavlere<br />

melder sig ud, <strong>for</strong> de kan jo<br />

alligevel læse tidsskriftet på<br />

internettet. Vi laver i stedet<br />

en side med et kort referat<br />

af, hvad man kan læse i<br />

tidsskriftet.<br />

Hjemmesiden er meget<br />

afhængig af, hvad du som<br />

bruger ønsker, og der<strong>for</strong> er<br />

vi meget afhængige af, at<br />

hjemmesidens brugere deltager<br />

aktivt i kritik/<strong>for</strong>slag<br />

af hjemmesiden, <strong>for</strong> at vi<br />

kan komme videre.<br />

Vi har en tæller på siden,<br />

og kan se, at der siden<br />

november måned har være<br />

over 490 personer inde og<br />

kigge på vores hjemmeside.<br />

HVAD STÅR DER ?<br />

I øjeblikket beskæftiger vi<br />

os med følgende emner:<br />

❀ DBF’s <strong>for</strong>mål. Oplysninger<br />

om <strong>for</strong>mål, lokal<strong>for</strong>eninger,<br />

DBF’s adresse.<br />

❀ DBF’s historie. DBF i et<br />

historisk perpektiv.<br />

❀ DBF’s special<strong>for</strong>eninger.<br />

Kort beskrivelse af vores<br />

special<strong>for</strong>eninger med<br />

adresser.<br />

❀ Adresser. Adresser, som<br />

kan have interesse <strong>for</strong><br />

biavlere. Eksempler er<br />

inspektører, lokal<strong>for</strong>eninger,<br />

Forskergruppe<br />

<strong>Biavl</strong>, biavler-e-mail adresser<br />

osv.<br />

❀ <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>.<br />

Oversigt, over hvad tidsskriftet<br />

indeholder <strong>for</strong><br />

hver måned.<br />

❀ DBF mener. <strong>Tidsskrift</strong>ets<br />

lederskribenter.<br />

❀ Aktivitetskalender. Alle<br />

de store arrangementer,<br />

som er annonceret i<br />

tidsskriftet.<br />

❀ Rådgivning. Oversigt<br />

over konsulenter i <strong>for</strong>eningen.<br />

❀ Varroa-bekæmpelse.<br />

Hele vores temahæfte om<br />

varroa, 32 sider.<br />

❀ Bisværme. Især beskrivelse<br />

af <strong>for</strong>skel mellem<br />

bier og hvepse. Liste over<br />

sværmfangere.<br />

❀ Ud i biavls WWW.<br />

Forbindelse til andre<br />

biavlshjemmesider ude i<br />

den store verden.<br />

❀ Medlemsskab. Mulighed<br />

<strong>for</strong> at melde sig ind i<br />

vores <strong>for</strong>ening.<br />

KIG FORBI<br />

Har du mulighed <strong>for</strong> at<br />

kigge <strong>for</strong>bi, så slå op på<br />

www.biavl.dk. EDBi, som<br />

egentlig satte DBF’s hjemmeside<br />

i gang, har en meget<br />

fin hjemmeside, hvor<br />

der er mulighed <strong>for</strong> at

downloade (hente programmer<br />

hjem) nogle af deres<br />

biavlsprogrammer.<br />

Adressen er: http://<br />

home4.inet.tele.dk/apimo/<br />

edbi.htm. Pile og dronningeavler<br />

Finn Christensen<br />

har sin egen hjemmeside,<br />

hvor du kan se hans dronningearveføring,<br />

pileliste,<br />

biplanteflora og ikke<br />

mindst månedens biplante.<br />

Adressen er: http://<br />

hjem.get2net.dk/finnch. Gl.<br />

Roskilde Amts B.F. har lavet<br />

en info-hjemmeside med en<br />

aktivitetskalender. Adressen<br />

er: http://www.roskildebib.<br />

dk/kultur/info/181109.htm.<br />

Det svenske BeeNet er også<br />

spændende. Her har man<br />

en diskussionklub <strong>for</strong> skandinaviske<br />

bivlere, hvor man<br />

diskutterer alt mellem himmel<br />

og jord. Tonerne går<br />

ind i mellem højt. Ulempen<br />

her er, at du kan risikerer at<br />

modtage over 50 e-mails på<br />

en uge. Adressen er: http://<br />

www.biodlarna.se/beenet.<br />

Apimondia, den internationale<br />

biavlsorganisation har<br />

en veludbygget hjemmeside.<br />

Adressen er: www.<br />

apiservices. com. Alle ovenstående<br />

adresser er lidt af<br />

udvalget som kan findes på<br />

DBF’s hjemmeside: Ud i<br />

biavls-WWW.<br />

OG SÅDAN KUNNE<br />

MAN BLIVE VED !<br />

Antallet af biavlssider er<br />

uendelige. Prøv at gå ind<br />

den søgemaskine som hedder<br />

Alta Vista og søg på<br />

beekeeping (biavl), så er<br />

der over 2.000 biavls sider<br />

man kan gå ind på. Værre<br />

bliver det når man søger på<br />

honey (honning), her tilbydes<br />

over 40.000 hjemmesider.<br />

Fagre ny verden er på<br />

vej.<br />

EDBi’s hjemmeside giver et fint overblik over,<br />

hvad <strong>for</strong>eningen har gang i og hvilke biavls EDB<br />

programmer, de er ved at udvilkle. Programmer<br />

kan hentes hjem gratis.<br />

Finn Christensen’s hjemmeside er et godt eksempel<br />

på en privat biavler side.<br />

Apimondia’s hjemmeside er nok en af de mest<br />

udbyggede hjemmesider, der findes på markedet<br />

i øjeblikket.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 11

TEST AF BRUGSDRONNINGER 1997<br />

Af<br />

Carsten Wolff<br />

Hansen<br />

12<br />

Hvert år tilbydes danske dronningavlere at få testet deres<br />

brugsdronninger, som udbydes til salg. Her præsenteres<br />

årets resultater, som er et brugbart redskab ved køb af<br />

dronninger.<br />

Forsøgene med test af<br />

brugsdronninger er en afprøvning<br />

af de brugsdronninger,<br />

som udbydes til<br />

salg. Testen har været organiseret<br />

ved, at der til hvert<br />

hold dronninger er indsendt<br />

14 friparrede brugsdronninger.<br />

En dronning fra<br />

hvert af de 10 hold blev<br />

indvintret hos hver af de 10<br />

<strong>for</strong>søgsværter. De sidste 4<br />

dronninger er brugt som<br />

erstatning <strong>for</strong> de dronninger,<br />

der gik tabt ved indførelsen<br />

i eftersommeren<br />

1996. Ved denne <strong>for</strong>deling<br />

er det undgået, at <strong>for</strong>holdene<br />

i en enkelt bigård har<br />

kunne få afgørende uheldige<br />

konsekvenser <strong>for</strong> afprøvningen<br />

af et eller flere<br />

hold dronninger. Det har<br />

igen i år vist sig meget vigtigt,<br />

da én bigård er udvintret<br />

pga. nosema og<br />

en anden bigård måtte<br />

udgå da ejeren ophørte<br />

med sin biavl. I en tredje<br />

bigård er vurderingerne af<br />

dronningernes brugsegenskaber<br />

ikke gennemført<br />

som aftalt. Der er brugbare<br />

udbyttedata fra 8 af<br />

testbigårdene.<br />

De 10 avleres navne, initialer,<br />

og telefonnumre<br />

fremgår af listen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

BEDØMMELSE AF<br />

DRONNINGERNE<br />

Testbigårdsværterne var<br />

uvidende om, hvor dronningerne<br />

kom fra. Dronningerne<br />

blev enten indført i<br />

normale produktionsfamilier,<br />

efter at den gamle<br />

dronning var fjernet, eller<br />

der blev lavet nye aflæggere.<br />

Dronningerne er vurderet<br />

<strong>for</strong> sværmtendens,<br />

temperament og tavlefasthed<br />

og bifamiliernes<br />

honningudbytte er registreret.<br />

Karakterskalaen er vist<br />

på side 14.<br />

RESULTATER<br />

Resultaterne af<br />

afprøvningerne er vist i de<br />

3 grafer. Tallene, som ligger<br />

til grund <strong>for</strong> graferne, kan<br />

ses i rapport om Kvalitetskontrol<br />

af avlsdronninger.<br />

Denne rapport kan købes<br />

<strong>for</strong> 50 kr. + moms og <strong>for</strong>sendelse<br />

ved henvendelse<br />

til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Rapporten bliver ligeledes<br />

udsendt til alle<br />

lokal<strong>for</strong>eninger i den nærmeste<br />

fremtid. Brugsegenskaberne<br />

er vist som<br />

gennemsnitstal <strong>for</strong> de dronninger,<br />

som har gennemført<br />

testen. For samtlige hold<br />

må det siges, at brugsegenskaberne<br />

i almindelig<br />

praktisk biavl vil være fuldt<br />

tilfredsstillende. Honningudbyttet<br />

i kg er vist som<br />

gennemsnitstal af de dronninger<br />

i hvert hold som har<br />

gennemført testen. Det er<br />

vigtigt her at understrege,<br />

at der på grund af vintertab<br />

<strong>for</strong> nogle af holdene mangler<br />

1 til 3 dronninger. Tallene<br />

er der<strong>for</strong> ikke helt<br />

sammenlignelige, og viser<br />

altså kun, hvad de dronninger,<br />

som har gennemført<br />

testen har ydet.<br />

Gennemsnitsudbytterne i<br />

bigårdene svinger fra 29-63<br />

kg pr. bifamilie. Familiernes<br />

procentvise honningudbytter<br />

- i <strong>for</strong>hold til de<br />

gennemsnitlige honningudbytter<br />

- er vist i den sidste<br />

graf.

SEM er en matematisk<br />

udregning, som giver et<br />

udtryk <strong>for</strong> usikkerheden<br />

på gennemsnitstal. Høje<br />

tal tyder på enten usikre<br />

<strong>for</strong>søgsbetingelser og /<br />

eller uensartede dronninger.<br />

Lave tal tyder på<br />

ensartede <strong>for</strong>søgsbetingelser<br />

og ensartede<br />

dronninger (husk igen at<br />

dronningerne fra et hold<br />

har været <strong>for</strong>delt i 8<br />

bigårde).<br />

Leverandører Avlerinitialer<br />

Telefonnummer Mobil<br />

Erling Bech EB<br />

46 40 93 34 40 41 79 34<br />

Carsten Dalbøl CD<br />

43 40 47 26 30 43 45 14<br />

Anders Glob AG<br />

86 37 92 10 40 14 44 38<br />

Henrik Refsgaard HO<br />

59 18 31 38 21 42 31 38<br />

Hans Røy HR<br />

97 32 13 98 30 97 68 75<br />

Svend Sejr<br />

86 26 08 49<br />

SS<br />

Peter Stougård ST<br />

86 55 12 61 20 82 12 61<br />

John Svarre JS<br />

86 92 38 04 40 27 21 87<br />

Poul Erik Sørensen PS<br />

86 52 33 46 21 23 57 07<br />

Jørgen Thomsen<br />

98 26 90 94<br />

JT<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 13

14<br />

Karakterskala til bedømmelse af bifamilier i avls- og <strong>for</strong>søgsarbejdet.<br />

1. Sværmtendens<br />

5. Ingen bestiftede cellekopper.<br />

4. Bestiftede cellekopper. Ingen sværmhindrende<br />

indgreb <strong>for</strong>etaget. Ingen sværmning.<br />

3. Bestiftede cellekopper. Et sværmhindrende<br />

indgreb <strong>for</strong>etaget. Ingen sværmning.<br />

2. Bestiftede cellekopper/fodrede dronningelarver.<br />

Sværmhindrende indgreb <strong>for</strong>etaget en<br />

eller flere gange. Ingen sværmning.<br />

1. Sværmning.<br />

2. Temperament<br />

5. Stikker ikke. Kan håndteres uden brug af røg.<br />

4. Stikker ikke ved brug af røg.<br />

3. 1 - 3 stik uprovokeret.<br />

2. 4 - 10 stik uprovokeret.<br />

1. Aggressive. Stikker villigt.<br />

3. Tavlefasthed<br />

5. Meget rolige. Bierne går roligt på tavlerne,<br />

selv ved provokering. Afrystes let. Flyver ikke<br />

op ved afrystning.<br />

4. Rolige. Bierne lidt urolige på tavlerne (letter<br />

ikke, men flyver op ved afrystning.<br />

3. Nervøse. Bierne løber på tavlerne og få bier<br />

letter uprovokeret.<br />

2. Urolige. Bierne løber af tavlerne. Mange bier<br />

letter uprovokeret.<br />

1. Meget urolige. Mange bier i luften.<br />

4. Honningudbytte<br />

Honningudbyttet angives i kg i <strong>for</strong>hold til<br />

bigårdsgennemsnittet. Eksempelvis betyder 70/50<br />

at bifamilien har givet 70 kg honning i en bigård<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

med et gennemsnit på 50 kg.<br />

Årskarakterer<br />

1. Sværmtendens: Laveste karakter af<br />

minimum 3 bedømmelser.<br />

2. Temperament: Gennemsnit af alle bedømmelser<br />

- minimum 4.<br />

3. Tavlefasthed: Gennemsnit af alle bedømmelser<br />

- minimum 4.<br />

Antal bifamilier i bigården oplyses.<br />

Nosemaprøver<br />

5. Ingen sporer.<br />

4. Meget svag infektion (0-0,5 mill. sporer pr.<br />

bi)<br />

3. Svag infektion (0,5-2 mill. sporer pr. bi)<br />

2. Stærk infektion (2-5 mill. sporer pr. bi)<br />

1. Meget stærk infektion ( mere end 5 mill.<br />

sporer pr. bi)<br />

Det anbefales at udtage 60 levende bier fra hver<br />

bifamilie, som efter aflivning kan analyseres af<br />

Sandagergård v. Vejle.<br />

Udrensningstest<br />

Testen er <strong>for</strong>etaget ved at fryse et stykke<br />

ny<strong>for</strong>seglet yngel i et døgn og derefter sætte<br />

det tilbage i familierne ca. 3 døgn før bedømmelsen.<br />

Udrensningen er bedømt efter nedenstående<br />

karakterskala.<br />

5. Renser helt ud. Alt udrenset.<br />

4. Renser næsten helt ud. Næsten alt<br />

udrenset. Mere end 80 af 100 celler<br />

udrenset.<br />

3. Renser delvist ud. Mellem 20 og 80 af 100<br />

celler udrenset.<br />

2. Renser næsten ikke ud. Mindre end 20 af<br />

100 celler udrenset.<br />

1. Renser ikke ud.<br />

Vurdering af <strong>for</strong>seglet droneyngel <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>ekomst af kalkyngel.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med andet besøg i ordningen om<br />

Kvalitetskontrol af avlsdronninger er et stykke<br />

<strong>for</strong>segle droneyngel vurderet <strong>for</strong> <strong>for</strong>ekomst af<br />

kalkyngel. I de fleste tilfælde har bierne bortrenset<br />

kalkyngel inden vurderingen og der<strong>for</strong> er<br />

testen beskrevet som % udrenset yngel. Hvis<br />

yngelen ikke har været synlig angrebet af<br />

kalkyngel, og alle celler var normalt <strong>for</strong>seglet, er<br />

givet bemærkningen: 0% udrenset. Har en del af<br />

yngel været udrenset, er procentdelen vurderet,<br />

og der er givet en bemærkning.

VARROA’S FORMERING I<br />

DEN FORSEGLEDE CELLE<br />

I Schweiz har <strong>for</strong>skere <strong>for</strong> første gang kunnet filme<br />

og iagttage varroahunners adfærd i den <strong>for</strong>seglede<br />

celle. Selv om vi afskyr varroa-miden, så læs her om<br />

den højt specialiserede <strong>for</strong>meringsadfærd.<br />

ET LIV I DET SKJULTE<br />

Varroamider skal ind på<br />

<strong>for</strong>seglede yngelceller <strong>for</strong><br />

at <strong>for</strong>mere sig. Lige før<br />

yngelcellerne bliver <strong>for</strong>seglet,<br />

kryber midehunnerne<br />

ned i en celle og kryber ned<br />

under de klæbrige bilarver,<br />

og sætter sig i fodersaften.<br />

At de lægger sig i fodersaften,<br />

antager man, skyl-<br />

des, at de søger at beskytte<br />

sig imod yngelplejende bier.<br />

Bag <strong>for</strong>seglingen har de 12<br />

(arbejderbier) eller 14 døgn<br />

(droneyngel) til at <strong>for</strong>mere<br />

sig i.<br />

GENNEMSIGTIGE<br />

YNGELCELLER<br />

For at muliggøre observationen<br />

af mider, blev der<br />

1. Varroa’s biologiske cyklus. 2. Skematisk rumopdeling<br />

i kunstig celle med stræklarve (<strong>for</strong>puppe). K<br />

= ekskretionspakke; E = første æg. 3. Skematisk<br />

rumopdeling i kunstig celle med puppe. S = foderhul;<br />

H = opholdsområde <strong>for</strong> unge mider under hudskifte.<br />

Foretrækker<br />

ammebier<br />

Kryber<br />

Puppe<br />

Vandrer over på voksne bier<br />

Varroa<br />

Forplantning<br />

Indtrængen<br />

i åbne<br />

yngleceller<br />

Stræklarve<br />

(<strong>for</strong>puppe)<br />

Formering i den <strong>for</strong>seglede yngelcelle<br />

lavet gennemsigtige celler,<br />

som blev sat ind i midebefængte<br />

bifamilier og herefter<br />

filmet i et klimakammer.<br />

VARROAMIDEN<br />

UNDVIGER LARVE-<br />

KOKONEN<br />

Kort efter <strong>for</strong>seglingen, afslutter<br />

larverne deres sammenrullede,<br />

ikke bevæge-<br />

* Institut de Zoologie, Université de<br />

Neuchatel, Schweiz<br />

** Sektion Bien, Forschunganstalt für<br />

Milchwirtschaft, Liebeld, Schweiz<br />

Af<br />

Dr. Gérard<br />

Donzé,*<br />

Peter Fluri &<br />

Anton<br />

Imdorf**<br />

.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 15

Øverst. Efter <strong>for</strong>segling af cellen, ligger<br />

en varroa i fodersaften. Miden klamre<br />

sig til larven, såsnart denne begynder at<br />

æde resten af fodersaften.<br />

Nederst. Bilarve i kokonspindestadiet.<br />

Varroa-moder-miden sidder på larven og<br />

passer på ikke at komme uden<strong>for</strong><br />

kokonen.<br />

16<br />

lige fase. De starter deres<br />

næste, meget bevægelige<br />

fase, hvor de spinder en kokon,<br />

idet de strækker sig ud<br />

og tager det sidste foder til<br />

Celle med 2 varroa-mider. Bien er i<br />

<strong>for</strong>puppestadiet. Ekskrementer og æg<br />

ses.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

sig. Miden benytter denne<br />

lejlighed til at befri sig fra<br />

fodersaften. Den klamrer<br />

sig til larven og lader sig ligefrem<br />

trække ud af den<br />

klæbrige fodersaft. Nu kan<br />

<strong>for</strong>plantningen af varroamiden<br />

starte. I løbet af de<br />

næste 33 timer er arbejderlarven<br />

beskæftiget med at<br />

spinde sin kokon (dronelarver<br />

tager 48 timer). Med<br />

en pendulagtig bevægelse<br />

overtrækker larven cellevæggen<br />

med et sekret, således<br />

at der dannes et fint<br />

væv. Miden opholder sig<br />

overvejende på larven. Miden<br />

undgår på denne måde<br />

at blive fanget mellem cellevæggen<br />

og kokonen.<br />

EKSKREMENTSTEDET -<br />

VARROAFAMILIENS<br />

FREMTIDIGE<br />

OPHOLDSSTED<br />

Efter at have spundet sin<br />

kokon, strækker laven sig<br />

op i rygstilling i cellen. Hoved<br />

og bryst er således<br />

vendt mod celle<strong>for</strong>seglingen.<br />

I dette bevægelsesløse<br />

udviklingsstadie (<strong>for</strong>puppe)<br />

bliver kun 2/3 af cellens volumen<br />

fyldt ud af stræklarven.<br />

Varroahunner har her<br />

masser af plads til deres rådighed<br />

(se figur 2).<br />

Varroamiden afsætter sine<br />

ekskrementer på cellevæggen<br />

i nærheden af <strong>for</strong>-<br />

puppens anale zone (se figur<br />

2). Med tiden opstår en<br />

<strong>for</strong>m <strong>for</strong> ekskrementpakke,<br />

som ved åbning af cellen,<br />

tydelig viser angreb af varroa.<br />

PARASITTENS STRA-<br />

TEGI ER AT SIKRE VÆR-<br />

TENS OVERLEVELSE<br />

Efterhånden ændres varroahunnens<br />

adfærd. Den<br />

indskrænker sin aktivitet og<br />

tilbringer op til 90% af sin<br />

tid på cellevæggen ved<br />

ekskrementpakken. På<br />

denne måde sparer miden<br />

energi <strong>for</strong> sig selv og sin<br />

vært. Miden <strong>for</strong>lader nu<br />

kun stedet <strong>for</strong> at gå op på<br />

bilarven <strong>for</strong> at ernære sig.<br />

Efter hvert måltid vender<br />

den direkte tilbage til ekskrementpakken.<br />

Miden<br />

kommer kun i kontakt med<br />

biens bagkrop. Man må gå<br />

ud fra, at denne adfærd<br />

skyldes, at miden ikke ønsker<br />

at beskadige biens<br />

munddele, antenner og vinger.<br />

Det er livsvigtigt <strong>for</strong><br />

miden, at bien selv kan<br />

åbne celle<strong>for</strong>seglingen op,<br />

når den er færdigudviklet,<br />

ellers ville miden selv gå til<br />

grunde.<br />

OMHYGGELIG VALG AF<br />

FØRSTE ÆGLÆGNINGS-<br />

STED<br />

Ca. 60-70 timer efter cellens<br />

<strong>for</strong>segling er ekskrementpakken<br />

udgangspunktet <strong>for</strong><br />

søgning af et egnet sted <strong>for</strong><br />

lægning af det første æg.<br />

Ligesom ekskrementpakkens<br />

placering, er placeringen<br />

af det første æg ikke<br />

tilfældig, nemlig på cellevæggen,<br />

cirka ud <strong>for</strong> biens<br />

anus. Før den lægger ægget,<br />

krymper hun de første<br />

to benpar sammen med retning<br />

imod det sted, hvor

ægget kommer ud. Det befinder<br />

sig i midten af bugens<br />

panserskelet. Med benene<br />

sørger miden <strong>for</strong> at få<br />

et godt fodfæste på cellevæggen,<br />

<strong>for</strong> derefter at<br />

presse ægget ud og klæbe<br />

det fast på overfladen. Pga.<br />

æggets <strong>for</strong>holdsvis store<br />

størrelse virker det som om,<br />

det ikke er let <strong>for</strong> miden at<br />

udstøde ægget. I hvert fald<br />

er det sådan, at benene<br />

sitrer under hele æglægningen.<br />

Efter æglægningen<br />

bliver hunnen siddende i<br />

20-30 min og støtter ægget<br />

med sine ben. Herefter <strong>for</strong>lader<br />

hun ægget, men tjekker<br />

dog om ægget er klæbet<br />

fast til cellevæggen. Ca.<br />

30 timer senere kryber den<br />

unge mide (protonymphe),<br />

idet den holder sig fast til<br />

cellevæggen med benene<br />

og sætter sig på æggeskallen.<br />

ORIENTERING I<br />

MØRKET<br />

Miden kan ikke se, og orienterer<br />

sig der<strong>for</strong> ved hjælp<br />

af duft og kemiske stimuli.<br />

HØJESTE SIKKERHED<br />

FOR DET FØRSTE ÆG<br />

Placeringen af det første<br />

æg skal ses som et sikkert<br />

sted, hvor det ikke kan<br />

blive stødt af larven eller<br />

varroahunnen. Det er afgørende<br />

<strong>for</strong> ægget, at protonymphen<br />

ligger med sine<br />

ben ned mod cellevæggen,<br />

ellers kan den ikke trække<br />

sig ud af ægget og går dermed<br />

til grunde.<br />

MIDEHUNNEN UDVI-<br />

DER SIT LIVSRUM<br />

Lige når bien har <strong>for</strong>puppet<br />

sig, er midens livsrum voldsomt<br />

indsnævret (se figur<br />

3). For at få plads omkring<br />

ekskrementpakken skubber<br />

miden simpelthen biens 3.<br />

benpar til siden. Moder-miden<br />

laver et sugehul i biens<br />

nye panserskelet. At lave<br />

dette hul på biens hudskelet<br />

tager op til 2 timer.<br />

Dette skal sammenlignes<br />

med, at på den uudviklede<br />

larve tog det i gennemsnit<br />

kun 2,7 min. at bide et hul.<br />

ALLE MIDER KOMMER<br />

SKIFTEVIS TIL FODER-<br />

HULLET<br />

En nyklækket mide (protonymphe)<br />

er ikke i stand<br />

til selv at lave et bidhul <strong>for</strong><br />

at ernære sig selv. De er afhængig<br />

af det ene bidhul,<br />

som moder-miden har lavet.<br />

Miderne går skiftevis til<br />

foderhullet. Når man åbner<br />

en celle, kan det virke som<br />

om, miderne sidder overalt.<br />

Men det skyldes, at de nye<br />

mider leder efter foderhullet.<br />

Efter de har taget<br />

næring til sig, går de tilbage<br />

til ekskrementpakken.<br />

Denne gruppeadfærd<br />

giver flere <strong>for</strong>dele <strong>for</strong> miden.<br />

Værten bliver skadet<br />

mindst muligt, kun et bidhul<br />

og desuden spærrer miderne<br />

ikke <strong>for</strong> hinanden,<br />

når de <strong>for</strong>lader foderhullet.<br />

MÅL: PARRET HUNNER<br />

Gruppe adfærden giver<br />

også den <strong>for</strong>del, at det er<br />

nemmere <strong>for</strong> den enlige<br />

han at finde de hunner, den<br />

skal parre sig med. Det er<br />

ikke nogen selvfølge, at mider<br />

kan finde hinanden,<br />

der<strong>for</strong> er det godt, at de<br />

befinder sig i en samlet<br />

gruppe.<br />

Artiklen kommer fra ADIZ<br />

nr.1/98 og er kraftigt <strong>for</strong>kortet<br />

af Flemming Vejsnæs<br />

Øverst. En varroa-moder-mide og 2<br />

protonympher opholder sig ved<br />

ekskrementpakken.<br />

Nederst. Klækkeklar bi og mider.<br />

Åbne celler, efter at puppen er fjernet.<br />

Ekskrementpakken ses tydeligt.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 17

KORT<br />

18<br />

HÆDERSBEVISNING<br />

Ved et møde i Vojens og<br />

Omegns B.F. den 25. november<br />

1997, blev Albert Paulsen tildelt<br />

hædersbevisningen Sølvnålen,<br />

som anerkendelse <strong>for</strong> mange års<br />

utrætteligt arbejde med at udbrede<br />

kendskabet til bier og biavl<br />

i folkeskoler og naturskoler<br />

samt på aftenskolekurser <strong>for</strong><br />

begyndere i biavl.<br />

Albert Paulsen går altid til<br />

opgaven med godt humør og<br />

mange skoleelever i Vojens<br />

kommune mindes med glæde<br />

besøget i skolebigården som en<br />

stor oplevelse. Når det drejer sig<br />

om undervisning af biavlere i<br />

Bekymring i Tyskland<br />

I det ansete tyske biavls tidsskrift<br />

ADIZ nr. 1 <strong>1998</strong>, beskæftiger<br />

to artikler sig med<br />

vinterdød og <strong>for</strong>urening af<br />

bivoks.<br />

En artikel beskæftiger sig<br />

med en på nuværende stor<br />

vinterdødelighed og ridser alle<br />

mulige dødsårsager op. En situation,<br />

som meget ligner den situation,<br />

vi selv var i <strong>for</strong> 2 år siden.<br />

Men beretninger om vinterdødelighed<br />

på 50% på nuværende<br />

tidspunkt er i allerhøjeste<br />

grad bekymrende.<br />

Formanden <strong>for</strong> den tyske<br />

biavler<strong>for</strong>ening, og det er en<br />

<strong>for</strong>ening med henved 100.000<br />

medlemmer, skriver i sin nytårshilsen,<br />

“at nu skal tyske biavlere<br />

ikke kun tale om biavlens indsats<br />

<strong>for</strong> miljøet, nu skal der også<br />

lægges handling bag”. Bag<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

aftenskole eller skolebigård, er<br />

den hygiejniske drift<strong>for</strong>m et vigtigt<br />

tema, som bliver behandlet<br />

indgående, ligesom den store<br />

udbredelse af opstablingsstadet<br />

her på egnen også i høj grad er<br />

Alberts <strong>for</strong>tjeneste.<br />

På mødet hvor Sølvnålen<br />

blev tildelt opnåede Albert 1.<br />

præmie ved honningbedømmelsen<br />

med max antal point,<br />

tæt fulgt af biavlere som Albert<br />

har lært at lave kvalitetshonning.<br />

Vi er mange som skylder<br />

Albert tak <strong>for</strong> gode råd, altid<br />

givet i en positiv ånd.<br />

Hans Hansen<br />

Vojens og Omegns B.F.<br />

denne udtalelse ligger den nuværende<br />

måde af bekæmpe varroa.<br />

Han erkender, at varroa er<br />

en af de største ud<strong>for</strong>dringer,<br />

som biavlen står over<strong>for</strong>. Han<br />

op<strong>for</strong>dre biavlerne til at tage<br />

ud<strong>for</strong>dringen op og <strong>for</strong>tsætte<br />

med biavlen, og ikke kun være<br />

interesseret i bier i de situationer,<br />

hvor de er nemme at have<br />

med at gøre. Varroa skal bekæmpes<br />

seriøst og “biavlerne<br />

bør ikke sky at anvende mere tid<br />

til varroa-bekæmpelse”. Med<br />

varroabekæmpelsen bliver voksets<br />

renhed påvirket. Den tyske<br />

biavler<strong>for</strong>enings op<strong>for</strong>dring til<br />

at udskifte hele vokspuljer, da<br />

den er <strong>for</strong> pesticidbelastet er<br />

hidtil blevet overhørt af biavlerne.<br />

Det til trods <strong>for</strong> at den<br />

tyske <strong>for</strong>sker Dr. Klaus Wallner,<br />

fra Landesanstalt für<br />

Bienenkunde Stutgartt-Ho-<br />

Resistens i Belgien<br />

Efter at der er konstateret<br />

varroa-mider, som er resistente<br />

over<strong>for</strong> Apistan og Klartan i Italien,<br />

Frankrig, Schwiez, Østrig,<br />

kan Belgien nu også slutte sig<br />

til selskabet. Man har lavet<br />

laboratorietest og felt<strong>for</strong>søg.<br />

Kortet viser, hvor der er fundet<br />

resistens. Der er ikke tale om en<br />

fuldstændig resistens, men på<br />

nuværende tidspunkt er der tale<br />

om, at Apistan/klartan har en<br />

stærkt nedsat effekt.<br />

Kilde: La Belgieque Apicole<br />

nr. 10/1997<br />

henheim i sin beretning i 1997<br />

skriver: “På grund af den øjeblikkeligevarroa-pesticid-<strong>for</strong>urening<br />

af bivoks i BRD... burde<br />

hjemlig voks i en overgangs periode<br />

ikke anvendes som kunsttavler”.<br />

De tyske biavlere op<strong>for</strong>dres<br />

til at tænke i nye baner,<br />

inden det er <strong>for</strong> sent.

En sjælden etiket. Har den mon<br />

været anvendt til eksport af dansk<br />

honning?<br />

Pressemeddelelse<br />

Den 1.1.98 indtræder Bjørn<br />

Andresen i firmaet Swienty A/S.<br />

Bjørn Andresen er 31 år.<br />

Han har læst til cand merc i Danmark<br />

og kommer fra en stilling<br />

som Marketing Manager hos<br />

Kelsen Inc. - det amerikanske<br />

datterselskab af den danske<br />

småkage koncern Kelsen A/S.<br />

Bjørn Andresen har bl.a. med<br />

stor succes gennemført nye<br />

salgs- og vare<strong>for</strong>delingskoncepter.<br />

Vi er der<strong>for</strong> glade <strong>for</strong> at<br />

kunne ansætte en veluddannet<br />

og energisk medarbejder.<br />

Swienty A/S har indtil nu<br />

markedsført biavlsprodukter i<br />

Europa og den øvrige verden.<br />

Bjørn Andresens opgaver bliver<br />

ved hjælp af sine erfaringer og<br />

viden inden<strong>for</strong> international<br />

marketing at udbygge Swienty<br />

A/S aktiviteter på såvel det internationale<br />

marked som på<br />

hjemmemarkedet.<br />

Vi glæder os til et frugtbart<br />

og langvarigt samarbejde og<br />

hilser Bjørn velkommen.<br />

Til det gamle arkiv<br />

I sidste nummer af tidsskriftet efterlyser Finn Christensen<br />

under rubrikken “det gamle arkiv” oplysning om den viste genstand.<br />

Kære Finn - svaret er enkelt - der er selvfølgelig tale om en<br />

bi-skulderbredde-måler. Når pindene står lodret er der 5 mm mellem<br />

dem. Ved at <strong>for</strong>skyde den øverste stang mod højre indsnævres<br />

afstanden mellem pindene. Den nye afstand kan aflæses på skalaen.<br />

Derved kan man med en passende udtaget biprøve undersøge,<br />

hvor bredskuldrede ens bier eller dronninger er.<br />

Der er således tale om en ægte biavler finurlighed.<br />

Orla Svendsen, <strong>Biavl</strong>erfinurlighedsanalytiker<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 19

20<br />

Nye ideer til biavlen<br />

Tag på kursus på Koldkærgaard Landbrugskole sammen med inspirerende undervisere og gode<br />

kolleger, lørdag den 14. marts kl 10.00 til søndag den 5. marts <strong>1998</strong> kl 16.00. Tilmelding skal ske<br />

senest den 15. februar <strong>1998</strong>. Der skal være minimum 20 deltagere <strong>for</strong> at kurset gennemføres.<br />

Mød:<br />

Birøkter Birger Tore Bårdsen fra Norge. En meget aktiv biavler, med mange ideer. Han <strong>for</strong>ædler bier,<br />

udvikler materiel og sælger honning. Se artiklen af Klaus Langschwager i TfB nr. 11, 1997 side 334.<br />

Wolff Ingo Lau. Tysk biavler og biavlsrådgiver. Producerer 12 meget <strong>for</strong>skellige typer honning. Har<br />

egen salgsorganisation. Arbejder også med bikuber. Honningen sælges naturligvis til meget høje priser.<br />

Helle Theodorsen. <strong>Biavl</strong>er og dronningavler fra Fyn. Familien<br />

passer 130 bifamilier, slynger og tapper honning til salg. Laver<br />

dronninger, passer parringsstation og har alligevel en meget stor<br />

del af indkomsten fra biavlen fra bestøvningsopgaver i såvel<br />

marker som i drivhuse.<br />

Gunnar Borg. Erhvervsbiavler med et par hundrede stader i<br />

Dadant. Han vil gennemgå sit materiel og drifts<strong>for</strong>m med<br />

produktion af mange aflæggere. Varroamiderne har han haft i<br />

mange år, men som Gunnar Borg siger: „Vi klarer dem da<br />

endnu!“<br />

Carsten Wolff Hansen. Konsulent i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

vil <strong>for</strong>tælle om de nye spændende <strong>for</strong>søgsresultater.<br />

Flemming Vejsnæs og Asger Søgaard Jørgensen. Konsulenter<br />

i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil berette om nyheder fra<br />

udlandet, herunder Apimondia kongressen.<br />

Se nærmere omtale i sidste nummer af TfB side 367.<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong><br />

biavl 1996 &<br />

1997 samlet<br />

på en CD-rom<br />

Pris 120 kr<br />

eksl. moms og <strong>for</strong>sendelse<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98<br />

Danmarks Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong>ening<br />

ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

Bemærk afbildede CD, er sidste års CD-rom

Vejle, Kolding og Fredericia <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening <strong>for</strong>søger atter at lave en<br />

udflugt, denne gang til Møn og Lolland Falster.<br />

Turen <strong>for</strong>egår i tiden 8. til 10. maj, det vil sige i bededagsferien, der kan evt. startes torsdag<br />

den 7. maj sidst på dagen således at vi kan være med Spodsbjerg-Tårs færgen kl. ca. 20.00,<br />

så vi kan være i Sakskøbing kl. ca. 22.00.<br />

Vi skal bo på Sakskøbing vandrehjem.<br />

Turen koster ca. 900,- kr. <strong>for</strong> 2 overnatninger med fuld pension, bustur og færge.<br />

For 3 overnatninger bliver prisen ca. 1.100,- kr. pr. person (børn under 14 år slipper med <strong>for</strong><br />

600/800,- kr.). I prisen er inkluderet overnatning, morgenmad, madpakke til frokost og middagsmad<br />

(ingen drikkevarer).<br />

Jeg har aftaler med <strong>for</strong>manden <strong>for</strong> Møns B.F. Elo Mortensen, Skovs <strong>Biavl</strong> i Sakskøbing samt<br />

medlem af DBF’s hovedbestyrelse Sophus Seeberg, om at de vil vise os rundt i området og<br />

sørge <strong>for</strong>, at vi får et kig på nogle bier.<br />

Jeg vil gerne have nogle <strong>for</strong>håndstilmeldinger før 25. januar <strong>for</strong> at se, om interessen er så<br />

stor, at jeg skal arbejde videre med turen.<br />

P.S. Med <strong>for</strong>behold <strong>for</strong> prisstigninger <strong>for</strong> især færgepriser.<br />

Tilmelding på telf. 75 89 35 42. Alle andre er også velkomne til at komme med.<br />

Hans P. Pedersen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningerne i<br />

Øst- og Midtjylland<br />

inviterer<br />

tirsdag den 27. januar kl. 19.30 til fællesarrangement<br />

(i Århus - Vejlby Risskov Landbrugsskole)<br />

med<br />

<strong>for</strong>edrag af<br />

Mogens Jensen<br />

Mogens Jensen har i en årrække arbejdet med<br />

biavlsprojekter i Asien. Denne aften vil han<br />

<strong>for</strong>tælle, hvordan et nyt design af et bihus<br />

kunne <strong>for</strong>doble honningproduktionen <strong>for</strong><br />

biavlere i Bangladesh og løse problemer<br />

omkring dronningavl og produktion af nye<br />

kolonier. Her er også ideer til danske bihuse -<br />

og måske til at bekæmpe danske varroamider.<br />

Vi kommer også til at følge honningjægere i<br />

den sydindiske jungle i den traditionsrige jagt<br />

på kæmpebien Apis Dorsata. Alt fulgt af<br />

lysbilleder og evt. videooptagelser.<br />

Svend Sørensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98 21

22<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Hos os får du altid -<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 64 44 13 13<br />

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15)<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Åbjergvej 7, Holse St., Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

Brenderup (tlf. 64441313) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materiel<strong>for</strong>handlere<br />

Johs. Nielsens Bihusfabrik Niels Bak Pedersen Bihuset, Heino Christensen<br />

Tune (tlf. 46138065) Glumsø (tlf. 53646592) Tappernøje (tlf. 53765322)<br />

Brand ikke<br />

dine gamle stader<br />

før du har talt med Ebba<br />

og Ejvind.<br />

Vi mangler måske netop<br />

dit gamle trugstade i<br />

samlingen om fynsk biavl.<br />

Kontakt os på<br />

tlf. nr. 65 95 78 16<br />

Sydfyns Bimateriel Swienty A/S<br />

Svendborg (tlf. 62209740) Sønderborg (tlf. 74486969)<br />

Bigården Thorum Henning Thorup<br />

Roslev (tlf. 97597317) Haverslev (tlf. 98654157)<br />

Der kommer stadig flere til, så hvis du synes der er <strong>for</strong><br />

langt til en af disse, så ring og hør om der er et sted,<br />

som ligger nærmere.<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder Foder<br />

Foder<br />

Rammevask<br />

Rammevask<br />

Rammevask<br />

Kvalitets Kvalitets grej<br />

grej<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

ELEKTRONISK<br />

Thermostat til<br />

bidronninger.<br />

Pris 295,- incl.<br />

moms<br />

plus <strong>for</strong>sendelse<br />

K.J.ELECTRONIC<br />

Tlf. 98 23 85 95<br />

fax. 98 23 85 06

ALT I BIAVLS-ARTIKLER!<br />

■ Honningdåser føres i mange modeller, størrelser og prisklasser ■<br />

Bifoder- både fast og flydende til konkurrencedygtige priser.<br />

Også i stor emballage.<br />

■ Smeltning af voks ■ Rammevask ■ Nyhed: Foderkasser<br />

■ Valsning af tavler ■ Køb og salg til Rea-Dan og styropor<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . Tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale.<br />

Salg af biavlsmateriel<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks,<br />

samt rammevask<br />

Støbt og valset voks i alle mål.<br />

Fremstilling og salg af farvet voks<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter I /S<br />

Nye åbningstider<br />

v/Henrik Hansen & Albert Pedersen<br />

Østerbro 1-2, 8970 Havndal<br />

Tlf. 86 47 04 52<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

Honning købes - kontant afregning<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong> Tlf: 53 56 18 10<br />

Reerslevvej 42 Fax: 53 56 18 40<br />

4291 Ruds Vedby PC: buckfast@internet.dk<br />

Sælges<br />

REA-DAN - ca. 25 magasiner<br />

+ bunde og låg +<br />

dronninggitre. Ca. 3000 kr.<br />

Henv. tlf. 74 68 73 56<br />

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98 23

24<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98<br />

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Indvejning af honning<br />

Kære biavler<br />

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og<br />

kontrol af honning. Vi minder der<strong>for</strong> om, at alle spande/tønder med honning skal<br />

være tydeligt mærket med navn og adresse.<br />

Tak <strong>for</strong> hjælpen.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30

INDBINDING<br />

Få »<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>«s årgange indbundet solidt, hurtigt og billigt. Pris pr.<br />

årgang kr. 165.00 incl. moms og returporto. Ældre årgange 140.00 kr.<br />

Betalingen vedlægges i check. Årgangene sendes i nummerorden med<br />

indholds<strong>for</strong>tegnelse inden 1/3-98 til:<br />

Jes Bonde Nielsen<br />

BOGBINDERI<br />

Kærsangervej 12, 9800 Hjørring, tlf. 98 91 04 97<br />

v/ C.P. Christensen<br />

Skovsbovej 360, Egense<br />

5700 Svendborg<br />

Telf. 62 20 97 40<br />

Vi <strong>for</strong>handler<br />

Rea-Dan stader<br />

Alt til biavl<br />

Rammevask hele året<br />

Foder til hobbyfolk<br />

Se Se v vvores<br />

v ores b bbutik<br />

b utik<br />

Bemærk åbningstider:<br />

tors. - fre. 12.00-17.30<br />

Lørdag 09.00-12.00<br />

I øvrigt efter aftale<br />

Alt<br />

til<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Bækkelund<br />

Gårdbutik<br />

Karin og Ole Buk<br />

Tranemosevej 8 - Reerslev<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28<br />

OBS - nye åbningstider<br />

Fre.-Lør.-Søn.-Man<br />

10-15<br />

eller efter aftale.<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/10.97-30/4.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

GODT<br />

NYTÅR<br />

og TAK <strong>for</strong><br />

det gamle.<br />

Få materiellet i<br />

orden<br />

Vi har vokset og<br />

alt hvad det ellers<br />

skal bruges<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 53 76 53 22<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. .................... 8-17<br />

Lørdag ....................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

Ferielukket:<br />

26.1.-7.2.98<br />

begge dage incl.<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 42 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98 25

26<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98<br />

Åbningstider: Torsdag kl. 16-20,<br />

Lørdag kl. 9-12 eller efter aftale<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 53 64 65 92<br />

NYT VOKSSMELTERI<br />

1. september startede Skov’s biavl med vokssmeltning og<br />

rammevask af tavler i alle rammemål.<br />

Indlevering: Efter aftale.<br />

Skov’s <strong>Biavl</strong><br />

v/ Bo Skov<br />

Lindevej 26, 5474 Veflinge. Tlf. 64 80 15 18<br />

Alssund B.F. afholder møde<br />

onsdag den 21. januar kl. 19.30<br />

på Landbogården i Åbenrå.<br />

Hans Christiansen vil <strong>for</strong>tælle<br />

om sin rejse til Japan og sit besøg<br />

hos en japansk biavler. Arrangør:<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland.<br />

Tirsdag den 3. februar kl. 19.30<br />

afholdes møde på Kirke Hørup<br />

kro. Albert Paulsen kommer og<br />

beriger os med sin store viden<br />

om biavl. Emnet <strong>for</strong> aftenen er<br />

ved redaktionens afslutning<br />

ikke helt fastlagt, men vil bl.a.<br />

indeholde noget om biavlens<br />

historie ledsaget af lidt om<br />

Alberts egen biavl. Arrangør:<br />

Alssund <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Anna Marie Dethlefsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

afholder møde onsdag<br />

den 21. januar kl. 19.30 på<br />

Landbogården i Åbenrå. Hans<br />

Christiansen, Stollig <strong>for</strong>tæller<br />

om sin rejse til Japan og besøg<br />

hos en japansk biavler.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Vendsyssel<br />

erindrer om mødet torsdag<br />

den 29. januar kl. 19.30 på<br />

Landbogården i Hjørring, hvor<br />

medlem af DBF’s hovedbestyrelse<br />

Knud Sørensen, Thisted<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller om sin biavl<br />

og hvad han vil i hovedbestyrelsen.<br />

Mød op og <strong>for</strong>tæl<br />

Knud hvad du synes han skal<br />

beskæftige sig med i hovedbestyrelsen.<br />

P.b.v. Knud N. Larsen<br />

Bjerringbro B.F. afholder kursus<br />

i biavl <strong>for</strong> nybegyndere i<br />

samarbejde med Gl. Viborg<br />

Amts samv. B.F., se under Gl. Viborg<br />

Amts samv. B.F.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde torsdag den 22. januar<br />

kl. 19.00 på Præstelundskolen<br />

i Brande. Aftenens emne<br />

vil være fremstilling af vokslys.<br />

Mona Clausen fra Sunds vil<br />

hjælpe os i gang. Tilmelding senest<br />

den 20. januar på telf. 97<br />

18 30 01. Alle er velkomne også<br />

ikke medlemmer. Pris 40,- kr. +<br />

voks<strong>for</strong>brug til dagspris.<br />

Tirsdag den 3. marts afholdes<br />

møde på Præstelundskolen hvor<br />

konsulent Carsten Wolff Hansen<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller om egen<br />

biavl samt <strong>for</strong>søgsarbejdet un-

der DBF. Pris 40,- kr. Til begge<br />

møder medbringes kaffe. Nabo<strong>for</strong>eninger<br />

er velkomne.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

De fynske Bivenner afholder<br />

møde mandag den 26. januar kl.<br />

19.00 på Nr. Åby hotel i Nr. Åby.<br />

Lloyd Steengaard, månedens<br />

skribent i 1997 vil holde <strong>for</strong>edrag<br />

om bifamiliens årsrytme.<br />

Mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 afholdes der møde på<br />

Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21 i Gamby. Erling<br />

Bech, som har drevet erhvervsbiavl<br />

i mange år vil <strong>for</strong>tælle om<br />

årets gang i bigården, både med<br />

trugstader og opstabling.<br />

Lene Christensen/Kaja og Aage<br />

Oksbjerg<br />

Esbjerg og Omegns B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edrag mandag den 26.<br />

januar kl. 19.30 i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus,se<br />

under Skads og<br />

Vester Horne Herreds B.F.<br />

P.b.v. Bent Hansen<br />

Flakkebjerg herreds B.F. ønsker<br />

alle biavlere et godt nytår.<br />

Vi starter vinteren med at få<br />

ordnet alt <strong>for</strong>eningens biavlsmateriel,<br />

det sker den 20. januar<br />

kl. 19.00 hos Niels Bak, Nøddevej<br />

12, Glumsø.<br />

Den 3. februar bliver mødet<br />

med Henrik Hansen og Camilla<br />

Brødsgaard, Forskergruppe <strong>Biavl</strong>,<br />

emnet er varroa, pesticider<br />

og sekundær infektion. Dette<br />

møde bliver afholdt på Forskningscenteret<br />

i Flakkebjerg. Vi<br />

mødes hver gang kl. 19.00 på<br />

adresserne. Alle er velkomne.<br />

P.b.v. Bent Larsen<br />

Frederiksborg B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edragsaften tirsdag den 27.<br />

februar kl. 19.00 på Bjerggården,<br />

Tjærebyvej 24 i Hillerød.<br />

Som <strong>for</strong>edragsholder kommer<br />

konsulent Carsten Wolff Hansen<br />

og <strong>for</strong>tæller om <strong>for</strong>søgsarbejdet<br />

i Jylland. Carsten vil oplyse os<br />

om resultaterne og metoderne<br />

der er mest velegnet til brug <strong>for</strong><br />

biavlerne i deres arbejde med at<br />

bremse varroa-miden.<br />

Vi håber der kommer mange tilhørere<br />

denne aften, (vi mangler<br />

ofte de nye biavlere) det er<br />

meget vigtigt at vide hvordan vi<br />

mest effektivt <strong>for</strong>mindsker skaderne<br />

fra varroaangreb. Alle<br />

nabo<strong>for</strong>eninger er velkomne.<br />

Glem TV <strong>for</strong> en aften. Vi afslut-<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> e-mail: dbf@biavl.dk<br />

ter aftenen med en hyggesnak<br />

og en kop kaffe (10,- kr.).<br />

P.b.v. Peter Christensen<br />

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder<br />

hyggemøde tirsdag den 27.<br />

januar kl. 19.30 på Lyngby Landbrugsskole,<br />

Ledreborg Allé 50,<br />

4000 Roskilde. Kaffen er på <strong>for</strong>eningens<br />

regning. Der er honningbedømmelse,<br />

så tag et glas<br />

af din bedste honning med. Der<br />

er som sædvanlig spil om mange<br />

spændende gevinster. Kom og<br />

deltag. Af hensyn til aftenkaffen,<br />

som skal bestilles i <strong>for</strong>vejen,<br />

skal <strong>for</strong>manden have tilmelding<br />

senest den 17. januar på telf. 46<br />

49 63 45. Se annoncen i Honning<br />

Magasinet, nr. 4, november<br />

1997.<br />

Tirsdag den 10. februar kl. 17.45<br />

afholdes de årlige Bowlingmesterskaber<br />

i Bowl „n“ Fun,<br />

Mellemvang 5, 4300 Holbæk. De<br />

tidligere deltagere er ikke gået<br />

skuffede hjem, se i øvrigt annoncen<br />

i Honning Magasinet,<br />

nr. 4, november 1997. Du skulle<br />

være tilmeldt den 10. januar.<br />

P.b.v. Jens Madsen<br />

Gl. Tønder amts B.F. indbyder<br />

til møde tirsdag den 17. februar<br />

kl. 19.30 på Slogsherredshus i<br />

Bylderup-Bov med vor konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen som<br />

vil tale om emnet: Det nyeste<br />

om varroamiden og bekæmpelsen<br />

af den. Vore nabo<strong>for</strong>eninger<br />

er velkomne. Entre 35,00<br />

kr. incl. kaffe. Tilmelding er ønskelig<br />

på telf. 74 77 51 85 eller<br />

på telf. 74 76 21 11.<br />

Bestyrelsen<br />

Gl. Viborg Amts Samv. B.F.<br />

afholder <strong>for</strong>edragsaften den 2.<br />

februar. Emnet: En glad biavler<br />

<strong>for</strong>tæller.<br />

Foredraget følges op af et kursus<br />

i biavl <strong>for</strong> begyndere over 6<br />

mandage med start den 16. februar,<br />

den 2. og 16. marts, den<br />

27. april, den 18. maj og den 8.<br />

juni, tre gange inde og tre i<br />

bigården. Lærere: Svend Håkon<br />

Jensen og Vagn Thorsen. Kurset<br />

afholdes i samarbejde med LOF<br />

i Viborg, Gl. Viborg Amt B.F.,<br />

samt lokal<strong>for</strong>eningerne under<br />

Gl. Viborg Amt. Tilmelding er<br />

nødvendig på telf. 86 65 23 79<br />

eller på telf. 86 63 94 86.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Hammel B.F. afholder i samar-<br />

bejde med Midtjyske biavlere<br />

møde på Vejlby Landbrugsskole<br />

tirsdag den 27. januar kl. 19.00<br />

hvor Mogens Jensen holder<br />

<strong>for</strong>edrag om biavl i Indien. Se i<br />

øvrigt fælles annonce i bladet.<br />

P.f.v. Kurt Eriksen<br />

Herning og Omegns B.F. meddeler<br />

at der er ændringer i<br />

vinterprogrammet, som nu ser<br />

således ud:<br />

Mandag den 12. og mandag den<br />

19. januar: Hans Røy.<br />

Mandag den 26. januar: Jørgen<br />

Bang, markedsføring og stalddørssalg.<br />

Mandag den 9. februar: John<br />

Svarre: Min egen biavl.<br />

Mandag den 23. februar: Helge<br />

Støve: Varroatoleranceprojektet.<br />

Mandag den 9. marts: Filmaften.<br />

P.b.v. Otto Christensen<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edrag torsdag den 29. januar<br />

kl. 19.30 hvor hovedbestyrelsesmedlem<br />

Knud Sørensen, Thisted<br />

<strong>for</strong>tæller om bekæmpelse<br />

af varroamider og sit arbejde i<br />

hovedbestyrelsen.<br />

Den 28. marts kl. 09.00 holder<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening general<strong>for</strong>samling<br />

på Tylstrup kro.<br />

Vi op<strong>for</strong>drer vore medlemmer til<br />

at overvære general<strong>for</strong>samlingen.<br />

Der er mulighed <strong>for</strong> <strong>for</strong>plejning<br />

hele dagen og til at<br />

deltage i festen om aftenen.<br />

Benyt denne lejlighed til at<br />

møde biavlere fra alle dele af<br />

landet. Senest i februar vil der i<br />

bibladet være en tilmeldelsesblanket.<br />

P.C.D. Hansen<br />

Holstebro og Omegns B.F.<br />

afholder årets første møde mandag<br />

den 2. februar (bemærk<br />

ændret dato) på Naturskolen kl.<br />

19.30. Henrik Hansen fra Forskergruppe<br />

<strong>Biavl</strong> vil <strong>for</strong>tælle om<br />

<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>hold vedr. bier og<br />

biavl, bl.a. om bipest som er et<br />

voksende problem.<br />

Bestyrelsen<br />

Horsens og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 3. februar<br />

kl. 19.30 i Fritidscentret,<br />

Allégade 4, Horsens. Jørgen Jensen,<br />

Hørning kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om biavl i Australien.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Kjellerup B.F. ønsker alle medlemmer<br />

et godt nytår. Vi henvi-<br />

MØDER<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/98 27

28<br />

ser til kursusannoncen under Gl.<br />

Viborg Amt og op<strong>for</strong>drer jer til<br />

at deltage.<br />

P.b.v. N.K.Christensen<br />

Kronborg Vestre Birks B.F.<br />

afholder møde tirsdag den 3.<br />

februar kl. 19.00 i Kulturhuset i<br />

Helsinge hvor vi får besøg af Jan<br />

Olsson, som vil <strong>for</strong>tælle om dannelse<br />

af småfamilier og overvintring<br />

af disse. Det er et emne<br />

som Jan har beskæftiget sig<br />

med i flere år (se <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong> 1988), men emnet er mere<br />

aktuelt end nogensinde i <strong>for</strong>bindelse<br />

med biavl med varroamider.<br />

Mød op denne aften, Jan<br />

Olsson er en spændende <strong>for</strong>tæller,<br />

der har mange års erfaring<br />

med bier, så vi kan garanteret<br />

alle sammen lære noget af ham.<br />

Alle er velkomne.<br />

P.b.v. Arne T. Henriksen<br />

Københavns Amts B.F. Foreløbigt<br />

er følgende arrangementer<br />

planlagt i <strong>for</strong>året <strong>1998</strong>, så<br />

sæt X til kalenderen:<br />

Tirsdag den 20. januar <strong>1998</strong>, kl.<br />

19.30 afholdes møde på Byvej<br />

98, Avedøre. Aften med udenlandske<br />

tidsskrifter.<br />

Tirsdag den 10. februar <strong>1998</strong>, kl.<br />

19.30 afholdes møde på KVL<br />

hvor konsulent Flemming Vejsnæs,<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller om arbejdet<br />

i DBF.<br />

Tirsdag den 3. marts <strong>1998</strong>, kl.<br />

19.30 afholdes general<strong>for</strong>samling<br />

i KABF’s Voksklub på Avedøre<br />

Byvej 98. Dagsorden kommer<br />

i næste nummer (februar)<br />

af Vokstavlen.<br />

Tirsdag den 10. marts <strong>1998</strong>, kl.<br />

19.30 afholdes møde på KVL<br />

hvor Henrik Refsgaard kommer<br />

og <strong>for</strong>tæller os om sin dronningavl.<br />

Tirsdag den 17. marts <strong>1998</strong> kl.<br />

19.30 afholdes møde i bigården,<br />

Avedøre Byvej. Aften med udenlandske<br />

tidsskrifter.<br />

Tirsdag den 21. april <strong>1998</strong>, kl.<br />

19.30 afholdes møde på KVL<br />

(emnet er endnu ikke fastlagt).<br />

Alle er velkomne.<br />

Jesper Valentin<br />

Malt Herreds B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edragsaften onsdag den 28.<br />

januar kl. 19.30 sammen med<br />

Vamdrup og Åstrup B.F. på<br />

Skibelund Pavillon, Skibelund<br />

Krat, Vejen. <strong>Biavl</strong>er Frank Yde,<br />

Hurup Thy <strong>for</strong>tæller om <strong>Biavl</strong> i<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Uganda og dansk hobbybiavl.<br />

Alle er velkomne.<br />

Begynderkursus i biavl afholdes<br />

sammen med Vamdrup og<br />

Åstrup B.F. på Askov-Malt skole<br />

<strong>for</strong> nye og kommende biavlere<br />

tirsdag fra kl. 19.00-22.00 i<br />

ugerne 8, 9, 10, 11, 12 og 13/<br />

<strong>1998</strong>. Albert Paulsen, Haderslev,<br />

en erfaren, dreven underviser<br />

og biavler, bliver instruktør på<br />

hele kurset. Vi regner med en<br />

pris på ca. 250,- kr. pr. deltager.<br />

Tilmelding senest mandag den<br />

26. januar til Knud Johansen på<br />

telf. 75 36 18 81.<br />

Knud Johansen<br />

Midtsjællands B.F. afholder<br />

fællesmøde lørdag den 28. februar<br />

kl. 09.00 i samarbejde med<br />

nabo<strong>for</strong>eningerne i Pejsestuen<br />

på Grønnegades kaserne i Næstved.<br />

Der bliver en pause om <strong>for</strong>middagen<br />

hvor der kan købes<br />

kaffe med bød samt øl og vand.<br />

Formanden <strong>for</strong> DBF Kristian<br />

Skovmose og bestyrelsesmedlem<br />

Peter Christensen taler om<br />

DBF som organisation og her<br />

kan vi komme ind på flere <strong>for</strong>skellige<br />

emner, bl.a. <strong>for</strong>eningens<br />

ejendomme, hvad bruges vort<br />

kontingent til, <strong>for</strong>eningens syn<br />

på brug af bekæmpelsesmidler<br />

mod varroa, myresyre, oxalsyre,<br />

Bayticol, og hvad der findes på<br />

markedet. Vi regner med, at der<br />

bliver tid til at <strong>for</strong>manden <strong>for</strong>tæller<br />

om sin egen biavl. Dette<br />

afhænger af spørgelysten. Der<br />

holdes pause fra kl. 12.00-13.00,<br />

hvor der kan købes stort „tag<br />

selv bord“ i nærliggende cafeteria<br />

til en pris á ca. 39,00 kr.<br />

Deltagelse i mødet er gratis. Vi<br />

<strong>for</strong>venter at slutte kl. ca. 15.00.<br />

P.b.v. Svend Dalsgaard<br />

Møn-Langebæk B.F. afholder<br />

fællesmøde i samarbejde med<br />

nabo<strong>for</strong>eningerne lørdag den<br />

28. februar på Grønnegades kaserne<br />

i Næstved. Mødet begynder<br />

kl. 09.00. Der bliver en pause<br />

om <strong>for</strong>middagen, hvor der kan<br />

købes kaffe med brød samt øl<br />

og vand. Formanden <strong>for</strong> DBF<br />

Kristian Skovmose og bestyrelsesmedlem<br />

Peter Christensen<br />

taler om DBF som organisation,<br />

og her kan vi komme ind på<br />

flere <strong>for</strong>skellige emner bl.a. <strong>for</strong>eningens<br />

ejendomme, hvad bruges<br />

vort kontingent til, <strong>for</strong>eningens<br />

syn på brug af bekæm-<br />

pelsesmidler mod varroa, myresyre,<br />

oxalsyre, Bayticol og hvad<br />

der findes på markedet. Vi regner<br />

med, at der bliver tid til at<br />

<strong>for</strong>manden <strong>for</strong>tæller om egen<br />

biavl. Dette afhænger af spørgelysten.<br />

Der afholdes pause fra<br />

kl. 12.00 til 13.00, hvor der kan<br />

købes stort „tag selv bord“ i<br />

nærliggende cafeteria til en pris<br />

á ca. kr. 39,00. Deltagelse i mødet<br />

er gratis. Vi <strong>for</strong>venter at<br />

slutte kl. 15.00.<br />

P.b.v. Elo Dahl Mortensen<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 26. januar kl. 19.00<br />

på Nr. Åby hotel i Nr. Åby. Lloyd<br />

Steengaard, månedens skribent<br />

i 1997 vil holde <strong>for</strong>edrag om<br />

bifamiliens årsrytme.<br />

Mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 afholdes der møde på<br />

Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21 i Gamby. Erling<br />

Bech, som har drevet erhvervsbiavl<br />

i mange år vil <strong>for</strong>tælle om<br />

årets gang i bigården, både med<br />

trugstader og opstabling.<br />

Lene Christensen/Kaja og Aage<br />

Oksbjerg<br />

Nordsjællandske Bivenner<br />

afholder medlemsmøde mandag<br />

den 2. februar kl. 19.30 på<br />

Engelsborgskolen i Lyngby, lokale<br />

13. Emne: Noget om bistik<br />

v/læge Torsten Hviid Helsinge.<br />

Øl, vand og kaffe kan købes<br />

under mødet. Tag en ven eller<br />

bekendt med. Alle er velkomne.<br />

P.b.v. Jason Träff<br />

Nordthy B.F. afholder møde<br />

torsdag den 22. januar kl. 19.30<br />

i Plantagehuset i Thisted. Emnet:<br />

„<strong>Biavl</strong>en nu og i fremtiden“<br />

bibeholdes, men på grund af<br />

afbud bliver det vor egen mand<br />

i hovedbestyrelsen Knud Sørensen<br />

der fremlægger aftenens<br />

program. Foreningen er vært<br />

ved kaffen. Vel mødt.<br />

P.b.v. Inger Sørensen<br />

Ribe og Omegns B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edrag med Erling Bech mandag<br />

den 26. januar kl. 19.30 i<br />

Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus, se under<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F.<br />

P.b.v. Eilif F. Pedersen<br />

Ringe og Omegns B.F. har følgende<br />

vinterprogram <strong>for</strong> <strong>1998</strong><br />

med start af <strong>for</strong>edragsrække om<br />

aktuel biavl på Guldhøjskolen i<br />

Ringe. Vi starter torsdag den 29.<br />

januar kl. 19.00 hvor bimester

Jan Olsson, Horsens <strong>for</strong>tæller<br />

om „sværmning og dronningskifte“.<br />

Bemærk at denne aften<br />

er i aulaen, indgang i modsat<br />

sides hjørne af samme skolegård<br />

som sædvanlig.<br />

Torsdag den 12. februar kl.<br />

19.00 <strong>for</strong>tæller professor Axel<br />

Michelsen, Odense om: „Biernes<br />

samleadfærd“.<br />

Torsdag den 26. februar kl.<br />

19.00 <strong>for</strong>tæller biavler og<br />

honningopkøber Knud Hvam,<br />

Aulum om aktuel biavl i egen<br />

bigård.<br />

Torsdag den 12. marts <strong>for</strong>tæller<br />

biavlslærer Jørn Ørum Nielsen,<br />

Ærøskøbing om biavl i fremmede<br />

lande.<br />

Betaling <strong>for</strong> alle fire møder er<br />

kr. 75,00, incl. kaffe med brød<br />

hver gang (kaffekop medbringes).<br />

Tilmelding på telf. 62 62 20<br />

98 helst 2 dage før.<br />

Ugetur til Ungarn arrangeres<br />

med start den 19. april til og<br />

med den 25. april med afgang<br />

fra Rynkebygaard kl. 06.30.<br />

Morgenkomplet på Kiel-færgen.<br />

Overnatning på halvvejen<br />

i Schlüsselfeld med aftensmad.<br />

Mandag kører vi til Ungarn. Tirsdag<br />

er der byrundtur - der findes<br />

over 700 varme mineralholdige<br />

kilder i Ungarn. Besøg hos<br />

en biavler (afhængig af vejr og<br />

aftale).<br />

Onsdag køres til Budapest hvor<br />

vi kommer på byrundtur m.m.<br />

På Kossuthpladsen findes det<br />

Etnografiske Museum, hvor der<br />

er biavlsudstilling i historisk belysning.<br />

I byparken er der jagt<br />

og landbrugsmuseum med emner<br />

om biavl i Ungarn.<br />

Torsdag besøger vi et slot og<br />

museum, derefter besøger vi<br />

flodernes by Györ med kønne<br />

historiske bygninger, derefter<br />

besøg hos en biavler.<br />

Fredag lille bytur i Wien og tilbage<br />

til overnatningshotellet.<br />

Lørdag hjemtur på Langeland-<br />

Kielfærgen hvor der serveres<br />

det kolde bord. Pris <strong>for</strong> ½-pension,<br />

entreer m.m. 2390,- kr. Vi<br />

sender gerne udførligt program.<br />

Ring venligst på telf. 62<br />

62 20 98 kl. 12.00 og 17.00.<br />

Alle interesserede er altid velkomne<br />

i vor <strong>for</strong>ening, også ikke<br />

medlemmer.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Ringkøbingegnens <strong>Biavl</strong>ere<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> e-mail: dbf@biavl.dk<br />

afholder møde tirsdag den 17.<br />

februar kl. 19.30 på Ørnhøj hotel.<br />

Aftenens <strong>for</strong>edragsholder er<br />

nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem<br />

Knud Sørensen, Thisted.<br />

Foruden at <strong>for</strong>tælle om<br />

hovedbestyrelsesarbejdet vil<br />

Knud også <strong>for</strong>tælle om sin egen<br />

biavl.<br />

P.b.v. Ole Borgholm<br />

Salling og Fjends B.F. afholder<br />

møde onsdag den 21. januar<br />

kl. 19.00 på Marienlyst hvor vi<br />

denne aften starter en <strong>for</strong>edragsrække<br />

på i alt 4 aftener,<br />

hvor det er lykkedes os at overtale<br />

John Svarre, Edslev ved Århus<br />

til at komme. Med udgangspunkt<br />

i sin egen biavl vil han<br />

give sit bud på hvordan man får<br />

mest muligt ud af sin biavl. Aftenens<br />

tema er vinter, <strong>for</strong>år og<br />

sommer. Det vil i høj grad også<br />

være op til tilhørerne at bestemme<br />

valg af emner efter ønske<br />

og behov. Pris pr. aften inkl.<br />

kaffe/te og brød 30,- kr. (gælder<br />

kun <strong>for</strong>edragsrækken).<br />

Onsdag den 28. januar kl. 19.00<br />

afholdes 2. <strong>for</strong>edragsaften med<br />

John Svarre på Marienlyst. Temaet<br />

denne aften er: Sommer<br />

og dronningavl. Min egen biavl.<br />

John Svarre er medlem af<br />

dronningavlerringen, som er<br />

kendt <strong>for</strong> Buckfastdronninger af<br />

høj kvalitet.<br />

Onsdag den 4. februar kl. 19.00<br />

afholdes 3. <strong>for</strong>edragsaften med<br />

John Svarre på Marienlyst. Aftenens<br />

tema er: Honning og<br />

honningbehandling. Varroamiden<br />

og dens behandling. Indvintring<br />

og efterår i bigården.<br />

Onsdag den 11. februar kl. 19.00<br />

afholdes 4. <strong>for</strong>edragsaften med<br />

John Svarre på Marienlyst. Vi<br />

afslutter <strong>for</strong>edragsrækken med<br />

temaet: Hovedbestyrelsens arbejde<br />

i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Salg af honning samt<br />

opfølgning af emner.<br />

P.b.v. Poul Kristensen<br />

Silkeborg og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 27. januar<br />

kl. 19.30 på Vejlby Landbrugsskole<br />

med Mogens Jensen<br />

om biavl i Nordindien, se fællesannonce.<br />

Onsdag den 11. februar kl. 19.30<br />

afholdes møde i Medborgerhuset,<br />

Søvej 1. En aften hvor<br />

nybegynderen i biavl eller de<br />

der måske går med ønsket er<br />

meget velkomne. Stefan <strong>for</strong>tæller<br />

og viser lysbilleder om biavlens<br />

<strong>for</strong>underlige verden. Vi skal<br />

også høre om de andre biprodukter<br />

end honning.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F. afholder <strong>for</strong>edrag<br />

mandag den 26. januar kl. 19.30<br />

i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus med Erling<br />

Bech som <strong>for</strong>edragsholder.<br />

Erling Bech der er erhvervsbiavler,<br />

vil <strong>for</strong>tælle om rationelle<br />

arbejdsmetoder i biavlen.<br />

Erling Bech er kendt <strong>for</strong> at være<br />

en dygtig biavler, der høster<br />

temmelig store udbytter, så der<br />

er nok et par fiduser at hente.<br />

Vel mødt.<br />

P.b.v. Keld Jochumsen<br />

Skjern-Egvad B.F. afholder tre<br />

<strong>for</strong>edrag i Skjern Banks lokaler<br />

(bagindgangen) kl. 19.30. Pris<br />

<strong>for</strong> alle 3 <strong>for</strong>edrag er 140,00 kr.,<br />

<strong>for</strong> en enkelt aften er prisen<br />

50,00 kr.<br />

Mandag den 2. februar startes<br />

der med Eigil Holm, Gedved ved<br />

Horsens. Eigil Holm er <strong>for</strong>fatter<br />

til bl.a. „Lærebog i <strong>Biavl</strong>“. Emne:<br />

„Bisamfundet som organisme,<br />

funktion og <strong>for</strong>styrrelser“, illustreret<br />

med lysbilleder og<br />

overhead.<br />

Onsdag den 25. februar kommer<br />

Flemming Vejsnæs, DBF’s konsulent<br />

og redaktør af „<strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>“. Emne: „Dansk biavl<br />

nu og i fremtiden, rammer <strong>for</strong><br />

Økologisk biavl“ og DBF’s<br />

medlemssituation og aktiviteter.<br />

Onsdag den 18. marts vil<br />

erhvervsbiavler Erling Bech,<br />

Hvalsø komme og emnet vil<br />

denne aften være: Sæsonens<br />

aktiviteter fra egen biavl“ illustreret<br />

med lysbilleder.<br />

Medlemmer fra omkringliggende<br />

<strong>for</strong>eninger er meget velkomne.<br />

P.b.v. Lars Simonsen<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

møde torsdag den 29. januar kl.<br />

19.00 på Jernbjerggården i Slagelse.<br />

Foredragsholder er <strong>for</strong>manden<br />

<strong>for</strong> Møn - Langebæk<br />

B.F. Elo Dal Mortensen, som <strong>for</strong>tæller<br />

om arbejdet i skolebi-gården<br />

og problemer med varroamider<br />

med bidødsfald til følge,<br />

og herefter manglende bier til<br />

bestøvning.<br />

I samarbejde med nabo<strong>for</strong>eningerne<br />

afholdes fælles-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 29

30<br />

møde lørdag den 28. februar på<br />

Grønnegades kaserne (Pejsestuen),<br />

Næstved. Mødet starter<br />

kl. 09.00. Der bliver en pause om<br />

<strong>for</strong>middagen, hvor der kan købes<br />

kaffe med brød samt øl og<br />

vand. Formanden <strong>for</strong> DBF Kristian<br />

Skovmose og bestyrelsesmedlem<br />

Peter Christensen taler<br />

om DBF som organisation og vi<br />

har <strong>for</strong>beredt fl. spørgsmål som<br />

vi sikkert får besvaret. Der vil<br />

også blive mulighed <strong>for</strong> de<br />

fremmødte til at stille spørgsmål.<br />

Vi holder pause fra kl.<br />

12.00-13.00 hvor der kan købes<br />

stort „tag selv bord“ i et nærliggende<br />

cafeteria til en pris á<br />

ca. 39,00 kr. Deltagelse i mødet<br />

er gratis. Vi <strong>for</strong>venter at slutte<br />

kl. ca. 15.00.<br />

P.b.v. Arne Egelunn/John Pedersen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

afholder kursus <strong>for</strong> nybegyndere<br />

i biavl over 8 gange. Pris<br />

250,- kr. Instruktør bimester Jørgen<br />

Bang. Kurset starter mandag<br />

den 23. februar kl. 19.00 på<br />

Landbocentret, Ryttervej 6 i<br />

Svendborg. Tilmelding på telf.<br />

62 25 21 87.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Sydsjællands B.F. afholder i<br />

samarbejde med nabo<strong>for</strong>eningerne<br />

et fællesmøde lørdag<br />

den 28. februar i Pejsestuen på<br />

Grønnegades kaserne i Næstved.<br />

Mødet begynder kl. 09.00.<br />

Der bliver en pause om <strong>for</strong>middagen,<br />

hvor der kan købes kaffe<br />

med brød samt øl og vand. Formanden<br />

<strong>for</strong> DBF Kristian Skovmose<br />

og bestyrelsesmedlem Peter<br />

Christensen taler om DBF<br />

som organisation, og her kan vi<br />

komme ind på flere <strong>for</strong>skellige<br />

emner, bl.a. <strong>for</strong>eningens ejendomme,<br />

hvad bruges vort kontingent<br />

til, <strong>for</strong>eningens syn på<br />

brug af bekæmpelsesmidler<br />

mod varroa, myresyre, oxalsyre,<br />

Bayticol og hvad der findes på<br />

markedet. Vi regner med, at der<br />

bliver tid til, at <strong>for</strong>manden <strong>for</strong>tæller<br />

om egen biavl. Dette afhænger<br />

af spørgelysten. Der<br />

holdes pause fra kl. 12.00 -<br />

13.00, hvor der kan købes stort<br />

„tag selv bord“ i nærliggende<br />

cafeteria til en pris á ca. 39,00<br />

kr. Deltagelse i mødet er gratis.<br />

Vi <strong>for</strong>venter at slutte kl. ca.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> e-mail: dbf@biavl.dk<br />

15.00.<br />

P.b.v. Aase Larsen<br />

Vamdrup B.F. afholder <strong>for</strong>edragsaften<br />

onsdag den 28. januar<br />

kl. 19.30 sammen med<br />

Åstrup B.F. og Malt Herreds B.F.<br />

på Skibelund Pavillon, Skibelund<br />

Krat, Vejen. <strong>Biavl</strong>er Frank<br />

Yde, Hurup Thy <strong>for</strong>tæller om<br />

<strong>Biavl</strong> i Uganda og dansk hobbybiavl.<br />

Alle er velkomne.<br />

Begynderkursus i biavl afholdes<br />

sammen med Malt Herreds B.F.<br />

og Åstrup B.F. på Askov-Malt<br />

skole <strong>for</strong> nye og kommende biavlere<br />

tirsdag fra kl. 19.00-22.00<br />

i ugerne 8, 9, 10,11, 12 og 13/<br />

<strong>1998</strong>. Albert Paulsen, Haderslev,<br />

en erfaren, dreven underviser<br />

og biavler, bliver instruktør på<br />

hele kurset. Vi regner med en<br />

pris på ca. 250,- kr. pr. deltager.<br />

Tilmelding senest mandag den<br />

26. januar til Knud Johansen på<br />

telf. 75 36 18 81.<br />

Knud Johansen<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 26. januar kl. 19.00<br />

på Nr. Åby hotel i Nr. Åby. Lloyd<br />

Steengaard, månedens skribent<br />

i 1997 vil holde <strong>for</strong>edrag om<br />

bifamiliens årsrytme.<br />

Mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 afholdes der møde på<br />

Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21 i Gamby. Erling<br />

Bech, som har drevet erhvervsbiavl<br />

i mange år vil <strong>for</strong>tælle om<br />

årets gang i bigården, både med<br />

trugstader og opstabling.<br />

Lene Christensen/Kaja og Aage<br />

Oksbjerg<br />

Viborg B.F. afholder kursus i<br />

biavl <strong>for</strong> begyndere i samarbejde<br />

med Gl. Viborg Amts<br />

samv. B.F., se annoncen under<br />

Gl. Viborg Amts samv. B.F.<br />

P.b.v. Henning Villadsen<br />

Vindinge Herreds B.F. afholder<br />

møde mandag den 26. januar<br />

kl. 19.00 på Nr. Åby hotel i<br />

Nr. Åby. Lloyd Steengaard, månedens<br />

skribent i 1997 vil holde<br />

<strong>for</strong>edrag om bifamiliens årsrytme.<br />

Mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 afholdes der møde på<br />

Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21 i Gamby. Erling<br />

Bech, som har drevet erhvervsbiavl<br />

i mange år vil <strong>for</strong>tælle om<br />

årets gang i bigården, både med<br />

trugstader og opstabling.<br />

Lene Christensen/Kaja og Aage<br />

Oksbjerg<br />

Vojens og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 11. februar<br />

kl. 19.00 i B.G. Banks mødelokaler<br />

i Vojens. Jørgen Bang<br />

vil <strong>for</strong>tælle aktuelt fra hovedbestyrelsens<br />

arbejde og om „<strong>Biavl</strong><br />

som en del af husmandsbrug“.<br />

P.b.v. Hans L. Hansen<br />

Ørum og Omegns B.F. afholder<br />

møde den 2. og 16. februar<br />

sammen med Viborg Amts B.F.<br />

og LOF, se denne annonce.<br />

P.b.v. Ole Kjærgaard<br />

Østfyns B.F. starter begynderkursus<br />

torsdag den 22. januar kl.<br />

19.00 på Svishaveskolen i Munkebo.<br />

Aftenens emne er: <strong>Biavl</strong>ens<br />

redskaber, hvad skal der til<br />

<strong>for</strong> at starte? Og hvad koster<br />

det? Og så lidt anatomi.<br />

Møde afholdes mandag den 26.<br />

januar kl. 19.00 på Nr. Åby hotel<br />

i Nr. Åby. Lloyd Steengaard,<br />

månedens skribent i 1997 vil<br />

holde <strong>for</strong>edrag om bifamiliens<br />

årsrytme.<br />

Den 12. februar på<br />

Svishavskolen i Munkebo kl.<br />

19.00 følger så emnet: Årets<br />

gang i bigården.<br />

Den 5. marts handler det om:<br />

Honning, bestøvning og dronninger.<br />

Sidste aften er den 26. marts<br />

hvor emnet er: Bi<strong>for</strong>giftninger,<br />

sygdomme og varroabehandling<br />

samt flytninger og attester.<br />

Der aftales en dato <strong>for</strong> en<br />

bigårdsbesøg. Deltagelse er gratis.<br />

Mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 afholdes der møde på<br />

Gamby produktionsskole, Bogensevej<br />

21 i Gamby. Erling Bech,<br />

som har drevet erhvervsbiavl i<br />

mange år vil <strong>for</strong>tælle om årets<br />

gang i bigården, både med trugstader<br />

og opstabling.<br />

Lene Christensen/Kaja og Aage<br />

Oksbjerg<br />

Ålborg B.F. får tirsdag den 3.<br />

februar kl. 19.30 besøg af konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen,<br />

der kommer og <strong>for</strong>tæller det<br />

sidste nye om moderne biavlsteknik,<br />

hør hvordan vi får mere<br />

honning i kasserne. Carsten vil<br />

også <strong>for</strong>tælle om hvor<strong>for</strong> og<br />

hvordan der kan laves økologisk<br />

honning i Danmark. Arrangementet<br />

<strong>for</strong>egår i „Huset“,

Hasserisgade 10, den grønne.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

Århus og Omegns B.F. inviterer<br />

til fællesarrangement tirsdag<br />

den 27. januar kl. 19.30 med<br />

<strong>for</strong>edrag af Mogens Jensen om<br />

biavl i Bangladesch, denne gang<br />

i Århus på Vejlby Risskov Landbrugsskole,<br />

Tretommervej, se<br />

fællesannonce andet sted i bladet.<br />

P.b.v. Svend Sørensen<br />

Åstrup B.F. afholder <strong>for</strong>edragsaften<br />

onsdag den 28. januar kl.<br />

19.30 sammen med Vamdrup<br />

B.F. og Malt Herreds B.F. på<br />

Skibelund Pavillon, Skibelund<br />

Krat, Vejen. <strong>Biavl</strong>er Frank Yde,<br />

Hurup Thy <strong>for</strong>tæller om <strong>Biavl</strong> i<br />

Uganda og dansk hobbybiavl.<br />

Alle er velkomne.<br />

Begynderkursus i biavl afholdes<br />

sammen med Vamdrup B.F. og<br />

Malt Herreds B.F. på Askov-Malt<br />

skole <strong>for</strong> nye og kommende biavlere<br />

tirsdag fra kl. 19.00-<br />

22.00 i ugerne 8, 9, 10,11, 12 og<br />

13/<strong>1998</strong>. Albert Paulsen, Haderslev,<br />

en erfaren, dreven underviser<br />

og biavler, bliver instruktør<br />

på hele kurset. Vi regner<br />

med en pris på ca. 250,- kr. pr.<br />

deltager. Tilmelding senest mandag<br />

den 26. januar til Knud<br />

Johansen på telf. 75 36 18 81.<br />

Knud Johansen<br />

Bornholms <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Hos Finn Bergendorff, Louisenlundvej<br />

5, Østermarie, vil <strong>for</strong>eningen<br />

holde sin ordinære general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag 12/2 98<br />

kl 19.30. På mødet vil<br />

konsulent Inge Vang komme og<br />

<strong>for</strong>tælle om EU-regler <strong>for</strong> tilskud<br />

til aktiviteter omkring vores<br />

biavl.<br />

Aksel Jørgensen<br />

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 10. marts kl. 19.30<br />

på Lyngby Landbrugsskole,<br />

Ledreborg Allé 50, 4000 Roskilde,<br />

med følgende dagsorden:<br />

1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere.<br />

2. Bestyrelsens beretning<br />

om <strong>for</strong>eningens drift til<br />

godkendelse. 3. Fremlæggelse<br />

af det reviderede regnskab med<br />

status til godkendelse. 4. Fastsættelse<br />

af honorar til bestyrelsen.<br />

5. Fremlæggelse af bestyrelsens<br />

visioner samt handlings-<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> e-mail: dbf@biavl.dk<br />

plan. 6. Indkomne <strong>for</strong>slag. 7.<br />

Fremlæggelse af budget<strong>for</strong>slag<br />

<strong>for</strong> det indeværende regnskabsår.<br />

8. Fastsættelse af kontingent<br />

<strong>for</strong> det efterfølgende<br />

regnskabsår. 9. Valg af: a: Bestyrelse,<br />

b: Suppleant, c: Revisorer.<br />

10. Eventuelt.<br />

Ad. pkt. 9.a. På valg til bestyrelsen<br />

er Poul E. Lønbo, John Lissner,<br />

Jens Madsen. Jens modtager<br />

genvalg. John ønsker ikke<br />

genvalg.<br />

Inden general<strong>for</strong>samlingen serveres<br />

der kl. 18.00 gule ærter<br />

med tilbehør i Landbrugsskolens<br />

kantine. Bindende tilmelding<br />

til gule ærter og evt.<br />

kaffe under general<strong>for</strong>samlingen<br />

til <strong>for</strong>manden på telf. 46 49<br />

63 45 senest den 1. marts.<br />

P.b.v. Jens Madsen<br />

Gl. Viborg Amt samv. B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 11. februar kl. 19.00 på<br />

Rindsholm kro. Dagsorden<br />

ifølge vedtægterne. Forslag der<br />

ønskes behandlet på general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være bestyrelsen<br />

i hænde senest 8 dage før. Der<br />

vil blive fremlagt <strong>for</strong>slag til nye<br />

vedtægter fra bestyrelsen.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Hammel B.F. afholder torsdag<br />

den 29. januar kl. 19.00 general<strong>for</strong>samling<br />

på Sall-Haurum<br />

skole. Derefter <strong>for</strong>edrag om<br />

New Zealandsk biavl v/Mogens<br />

Kildehøj.<br />

P.f.v. Kurt Eriksen<br />

Kolding og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling og<br />

honningbedømmelse tirsdag<br />

den 5. februar kl. 19.00 i Hvilested<br />

Medborgerhus, Esbjergvej<br />

100. Efter indlevering af honning<br />

til bedømmelse serveres<br />

der gule ærter med tilbehør. Tilmelding<br />

på telf. 75 53 91 54.<br />

General<strong>for</strong>samling i følge vedtægter.<br />

Nis Chr. Todsen<br />

Langelands B.F. afholder ordinær<br />

general<strong>for</strong>samling lørdag<br />

den 31. januar kl. 14.00 hos Hans<br />

Skov, Slotsgade 14, Tranekær.<br />

Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

P.b.v. Hans Skov<br />

Lolland Falsters B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling tirsdag den<br />

24. februar kl. 19.00 på Hotel<br />

Saxkjøbing. Dagsorden, <strong>for</strong>mandens<br />

beretning, regnskab samt<br />

et program <strong>for</strong> sommeren 98 vil<br />

blive tilsendt samtlige medlemmer<br />

i begyndelsen af februar<br />

måned. Vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Nordthy B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag den 5. februar<br />

kl. 19.30 i Plantagehuset i<br />

Thisted. Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Forslag der ønskes<br />

behandlet skal være <strong>for</strong>manden<br />

i hænde senest 14 dage før.<br />

P.b.v. Inger Sørensen<br />

Randers og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling mandag<br />

den 16. februar kl. 19.00 på<br />

Kulturhuset i Randers, lokale 3,<br />

2. sal. Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Forslag der ønskes<br />

behandlet på general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være <strong>for</strong>manden i<br />

hænde senest 8 dage før.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen afholdes<br />

der honningbedømmelse,<br />

tag et glas med uden etikette.<br />

Der er præmier til de 3<br />

bedste glas. Mød op og få indflydelse<br />

på årets arbejde. Kaffe<br />

medbringes til pausen.<br />

P.b.v. Svend Aage Tobberup<br />

Salling og Fjends B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 17. februar kl. 19.00<br />

på Marienlyst. Dagsorden i følge<br />

vedtægterne. Evt. <strong>for</strong>slag som<br />

ønskes behandlet under general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være bestyrelsen<br />

i hænde senest 8 dage før<br />

general<strong>for</strong>samlingen. Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

er der<br />

honningbedømmelse, så tag et<br />

glas af din bedste honning med,<br />

i neutral emballage. Der er præmier<br />

til 1., 2. og 3. pladsen og<br />

vandrepokal til 1. pladsen. Efter<br />

kaffen vises en videofilm optaget<br />

på sommerens møder og<br />

begynderkurset. Foreningen er<br />

vært ved kaffen.<br />

P.b.v. Poul Kristensen<br />

Sydthy-Thyholm B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling torsdag den<br />

5. februar kl. 19.00 på Hurup<br />

Missionshotel. Dagsorden i<br />

følge vedtægterne. Forslag der<br />

ønskes behandlet på general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være <strong>for</strong>manden<br />

i hænde senest den 27. januar.<br />

Mød op - det er din <strong>for</strong>ening.<br />

Ole Holst Dissing<br />

General<strong>for</strong>samling<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL1/98 31

Hvis bierne kunne vælge...<br />

SWI-BO Opstablingsstade - Ring nu: Vi har et godt TILBUD<br />

Det ideelle stade af højisolerende Styropor-kunststof i 12x10 rammemål<br />

Gennemtænkt i mindste detailje<br />

Fordele: God overvintring - God <strong>for</strong>årsudvikling - Ingen fugtproblemer - Lav vægt<br />

Ingen vedligeholdelse - Meget fleksibel<br />

Kun det orginale SWI-BO er kendetegnet ved at:<br />

Bunden har et varroa-indskud og en aftagelig gitterramme<br />

Låget har god plads til drivfodring og kan bruges<br />

som underlag ved eftersyn.<br />

Magasinet har kraftige plastic-bæreskinner<br />

NYHED!! NYHED!!<br />

Fodermagasin til 16 kg flydende Foder<br />

Vi har alt det du mangler!<br />

Vi har det på lager Vi leverer omgående Vi sender over hele landet<br />

Vi rådgiver Vi giver garanti Vi yder service<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

Rekvirér vort katalog<br />

Åbningstider 15.maj - 15. august<br />

Telefontid: Dagligt kl.9.00-17.00<br />

Forretning: Dagligt kl.14.00-17.00 - Lørdag lukket - eller efter aftale<br />

A /S<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.dk

2<br />

Februar<br />

<strong>1998</strong><br />

Traditioner<br />

uden<br />

ny-brud....<br />

Side 34<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 35<br />

<strong>Biavl</strong> i<br />

Østtyskland<br />

Side 39<br />

Pil (Salix)<br />

Side 42<br />

Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Side 46<br />

Kort<br />

Side 49<br />

Annoncer<br />

Side 50<br />

Møder<br />

Side 60

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline Marts-nr.:<br />

Fredag 20. februar.<br />

Deadline April-nr.:<br />

Torsdag 19. marts.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Opstabling i det<br />

gamle Østtyskland. Foto Klaus<br />

Nowotnick<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

34<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

„TRADITIONER UDEN NY-BRUD ER EN STEN<br />

- NY-BRUD UDEN TRADITIONER ER EN SÆBEBOBLE“<br />

Skal en hovedbestyrelse og en lokal<strong>for</strong>ening<br />

være visionær, og det skal de, så må vi se i øjnene,<br />

at de biavlere, der skal bære <strong>for</strong>eningen ind i næste<br />

årtusinde i nogen grad har lagt troen på autoriteter<br />

bag sig, de er børn af in<strong>for</strong>mationssamfundet, de<br />

har lært at tage vare på deres egen indlæring, og<br />

de kan <strong>for</strong>holde sig til et fagligt indhold i det, de<br />

beskæftiger sig med.<br />

En <strong>for</strong>ening som Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har<br />

der<strong>for</strong> brug <strong>for</strong> en god konsulentvirksomhed, hvor<br />

<strong>for</strong>søg, hvor <strong>for</strong>skning, hvor udenlandsk litteratur<br />

omsættes til faglig in<strong>for</strong>mation og rådgivning <strong>for</strong><br />

medlemmerne - en rådgivning der gennem <strong>for</strong>edrag<br />

i lokal<strong>for</strong>eninger, gennem artikler i <strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>, gennem telefonrådgivning rækker fra den<br />

mindste biavler med et par stader til den største<br />

erhvervsbiavler.<br />

Vi har i dag en konsulentstab, der har en faglig<br />

stolthed, en konsulentstab, hvor begrebet ubekvemme<br />

arbejdstider eller overarbejde ikke findes,<br />

en konsulentstab, der er den faglige rådgivning i<br />

<strong>for</strong>eningen bevidst, og om hvem man med rette kan<br />

bruge det gamle ord:<br />

„Æren er det fagreste træ i skoven“.<br />

Jørgen Bang<br />

Formand <strong>for</strong> Fagligt udvalg

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Placering og indretning af bigården er en vigtig<br />

start på sæsonen. Brug vinteren til at finde gode<br />

pladser. Og hvor<strong>for</strong> ikke bygge din egen solvoksmelter?<br />

Tænk også på, hvordan du holder din voks ren!<br />

Vintermånederne er en god<br />

tid til at finde nye pladser<br />

til en ny bigård, eller en ny<br />

placering af de gamle bigårde<br />

(der er ingen løv på<br />

træerne). I de områder du<br />

plejer at færdes, kunne der<br />

jo være blevet placeret en<br />

bigård, du ingen kendskab<br />

havde til. Der er stadig<br />

mange biavlere, der glemmer<br />

at <strong>for</strong>tælle hvor deres<br />

bier står! Skattevæsnet er<br />

da ligeglad, <strong>for</strong> det er jo<br />

kun overskuddet, de er interesseret<br />

i. Overskud er der<br />

jo ikke meget af inden<strong>for</strong><br />

Dansk biavl ????<br />

Dette med de glemte<br />

bigårde er et problem, når<br />

bifamilier bliver svage på<br />

grund af varroaen. Så vil de<br />

blive røvet af nabobigården,<br />

inden de alle er døde.<br />

Vi biavlere kan også pludselig<br />

blive syge eller dø, og så<br />

står bierne der jo stadig,<br />

også uden navn og adresse??<br />

Sørg altid <strong>for</strong>, at en<br />

ven ved hvor dine bigårde<br />

står, således at der kan blive<br />

Er der ikke læ fra naturens<br />

side, skal der sættes<br />

et plankeværk op eller<br />

plantes lave buske.<br />

ryddet op straks, hvis man<br />

nu skulle sætte træskoene.<br />

PLACERING OG INDRET-<br />

NING AF MINE<br />

BIGÅRDE<br />

Området, hvor mine bier er<br />

placeret, er midt på Sjælland<br />

og et stykke op i<br />

Hornsherred. I området er<br />

der både store og små landbrug,<br />

der veksles mellem<br />

vinterraps og lidt vårraps,<br />

og kløvermarker <strong>for</strong>efindes.<br />

Der er mange små landsbyer<br />

i området, det er her i<br />

deres haver, bierne i de tidlige<br />

<strong>for</strong>års- og efterårs måneder,<br />

henter meget værdi-<br />

fuldt pollen. I området er<br />

der også meget levende<br />

hegn, mange små remiser<br />

til vildtet og små private<br />

skove.<br />

Bigården skal helst stå<br />

et sted, hvor der er godt<br />

med pollen om <strong>for</strong>året. Det<br />

giver den rigtige start.<br />

Jeg skal kunne køre helt<br />

hen til bistaderne, selvom<br />

føret ikke altid tillader det.<br />

Så skal der være læ.<br />

Træerne må ikke være <strong>for</strong><br />

høje, så vil der være undertræk.<br />

Solen skal også gerne<br />

skinne på husene nogle timer<br />

hver dag, hvis den da<br />

er fremme. Er der under-<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 35

TV. Bigård, som er mørk og kold.<br />

TH. Træerne er fældede og nu er der lyst<br />

og klart og ingen undertræk.<br />

36<br />

træk i bigården, er det meget<br />

vigtigt, at der sættes et<br />

plankeværk op. Plankeværket<br />

må ikke være helt tæt,<br />

det skal blot bryde vinden.<br />

Bihusene sættes på to<br />

legablokke med en afstand<br />

op til 125 cm og helst ikke<br />

på lige linie. Det er mest <strong>for</strong><br />

at undgå fejlflyvning og<br />

dermed spredning af sygdomme,<br />

hvis det skulle<br />

<strong>for</strong>ekomme. Placeringen af<br />

en bigård skal helst være et<br />

sted, hvor man selv en kold<br />

dag gerne vil opholde sig.<br />

SOLVOKSSMELTER -<br />

HVORFOR !<br />

Byg dig en solvokssmelter,<br />

mens der stadig er tid, inden<br />

travlheden rigtig melder<br />

sig. For mange kunne<br />

det måske være en god ide,<br />

at lave en solvokssmelter, så<br />

du løbende kunne smelte<br />

dine dronetavler, som du<br />

skærer af eller fjerner <strong>for</strong><br />

bedre at kunne bekæmpe<br />

varroamiden sommeren<br />

igennem, men også til de<br />

tavler fra de døde bifamilier<br />

fra vinteren, tavler som<br />

er blevet mugne, eller de<br />

gamle tavler efter den før-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

ste slyngning. Sætter man<br />

blot tavlerne til side, så spiser<br />

voksmøllene dem.<br />

Tavlerne kan også fryses<br />

ned i 2 døgn, men alt dette<br />

koster energi. Ved at bruge<br />

en solvokssmelter får du alt<br />

energi helt gratis fra solen.<br />

OPBYGNING OG<br />

PRINCIP<br />

Solvokssmelteren er en isoleret<br />

kasse, som er bitæt og<br />

dækket af klar vindusglas.<br />

Kassen er indvendigt malet<br />

sort <strong>for</strong> bedre at kunne absorbere<br />

varmen. Et enkelt<br />

lag glas vil være rigeligt.<br />

Glasset fra en gammel termorude<br />

kan også anvendes,<br />

men fjern så det ene lag<br />

glas. En termorude, som er<br />

punkteret vil hurtigt blive<br />

mat, og så kommer der ikke<br />

nok sollys igennem. På solrige<br />

dage vil temperaturen<br />

kunne kom-me over 100<br />

grader. Man skal der<strong>for</strong><br />

passe på ikke at brænde<br />

sig, når man åbner solvokssmelteren<br />

<strong>for</strong> at skifte<br />

tavlerne.<br />

Tavlerne placeres i et<br />

lag på den skrånende aluminiums<br />

eller rustfrie stål<br />

plade, og voksen vil på solrige<br />

dage meget hurtigt<br />

løbe ned i en spand under<br />

pladen. Det er en god ide<br />

med lidt vand på spandens<br />

bund, så er det nemt at få<br />

voksen ud af spanden igen.<br />

Eventuelle kokonrester, som<br />

vil blive liggende på pladen,<br />

skal fjernes med en<br />

stor spatel, inden der lægges<br />

nye tavler til smeltning.<br />

De fjernede kokoner fyldes<br />

i en papirsæk. De brænder<br />

meget fint i et brændefyr.<br />

Ellers må de afleveres til<br />

dagrenovationen. Inden<br />

voksen kan bruges til tavlebygning,<br />

skal det igen smeltes<br />

om og renses.<br />

TID<br />

I de to sommermåneder<br />

juni og juli kan der nemt<br />

smeltes to hold tavler pr<br />

dag. De tavler, der er lang<br />

tid om at smelte, er de<br />

gamle fodertavler. Det giver<br />

en fodermasse eller honning<br />

i bunden af spanden.<br />

Dette foder må du ikke anvende<br />

til bierne, da den kan<br />

indeholde pestsporer, og<br />

derved gøre raske bifamilier<br />

syge.<br />

RENSNING AF VOKS<br />

Der anvendes en stor gryde,<br />

eller en gruekedel (jerngryde<br />

må ikke anvendes, så<br />

bliver voksen sort). Gryden<br />

fyldes halvt med vand, voksen<br />

lægges oveni, det hele

inges næsten i kog, ved<br />

svag varmt. Når voksen er<br />

godt smeltet, skummes<br />

overfladen <strong>for</strong> de urenheder<br />

der flyder op, gryden<br />

sættes et sted, så den ikke<br />

afkøles <strong>for</strong> hurtigt. Jeg vælger<br />

at pakke det hele godt<br />

ind <strong>for</strong> at holde på varmen.<br />

Gryden skal helst stå uberørt<br />

og lunt i mindst 6 timer,<br />

således at de urenheder,<br />

der er i voksen, synker<br />

så langt ned som muligt.<br />

Gryden må ikke berøres i 24<br />

timer, indtil voksen er helt<br />

stiv. Derved bliver den øverste<br />

del af vokskagen fuldstændig<br />

ren. Vokskagen<br />

tage nu op, og den nederste<br />

del, der hvor urenheden<br />

er, skæres fra. Du har nu<br />

den reneste voks.<br />

DERFOR EN<br />

VOKSKLUB !<br />

Voksklubben er en afdeling<br />

af den lokale biavler<strong>for</strong>ening<br />

med selvstændige<br />

love og paragraffer, egen<br />

bestyrelse og general<strong>for</strong>samling.<br />

Skal nye medlemmer<br />

med, bliver der udtaget<br />

prøver af voksen, som<br />

skal indgå i den fælles vokspulje.<br />

Hver enkelt må underskrive<br />

en erklæring på,<br />

at man vil overholder voksklubbens<br />

love. I erklæringen<br />

står, at et ethvert medlem<br />

uden varsel kan få udtaget<br />

voksprøver til analyse<br />

Tegning af solvokssmelter. Alle mål er angivet i millimeter.<br />

På en god sommer (1997) smelter jeg 600<br />

rammer i min solvokssmelter. Og hvis du<br />

ikke gør det, så går voksmøllene det !<br />

<strong>for</strong> eventuelle giftrester.<br />

FORMÅLET<br />

Voksklubben har til <strong>for</strong>mål<br />

at give medlemmerne mulighed<br />

<strong>for</strong> under samarbejde,<br />

gensidig tillid og<br />

hensyntagen, at få tavlevoks,<br />

som er rent og fri <strong>for</strong><br />

stoffer, som er biavlen<br />

fremmede og som sådan<br />

uønskede i vores voks, specielt<br />

pesticider (medicin) eller<br />

rester heraf. Primært <strong>for</strong><br />

at undgå <strong>for</strong>urening af<br />

honningen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 37

Tavle placeret vandret over en sulten bifamilie.<br />

38<br />

PRISEN:<br />

At du kender biavlerne og<br />

deres indstilling og hele<br />

den måde de driver deres<br />

biavl på. Og måden de bekæmper<br />

deres varroa på.<br />

Merprisen <strong>for</strong> voksbehandlingen<br />

er ikke stor, men da<br />

vi <strong>for</strong>langer, at vores voks<br />

holdes fuldstændig adskilt<br />

fra andres voks, kræves der<br />

en ekstra rengøring af de<br />

kar, hvor voksen behandles.<br />

At holde voksen ren er utroligt vigtigt<br />

<strong>for</strong> et rent naturprodukt. Jeg er med i en<br />

voksklub.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

KOLD BYGNING<br />

Hvor<strong>for</strong> koldbygning? Koldbygning<br />

er, at tavlerne sidder<br />

med siden til flyve-spalten.<br />

I trugstadet er det med<br />

tavlesiden og derved på<br />

varm bygning. Alle mine<br />

bifamilier står på koldbygning.<br />

Koldbygning er god,<br />

da bierne ikke sulter så hurtigt<br />

om <strong>for</strong>året. Når bifamilien<br />

om efteråret sætter sig<br />

i vinterklyngen ved flyvespalten<br />

kan de nemmere<br />

flytte sig bagud i tavlegaderne<br />

efter foderet i en<br />

kold vinter.<br />

RENSE ELLER SKIFTE<br />

BUNDE<br />

Hvis vejret tillader det (der<br />

skal være tørvejr om dagen),<br />

så renser jeg bundene<br />

på opstablingsbifamilierne,<br />

ser efter, hvor mange varroamider,<br />

der er faldet ned<br />

i løbet vinteren. Er nedfaldet<br />

meget stort, skal der<br />

måske <strong>for</strong>etages en <strong>for</strong>årsbehandling<br />

(med mælkesyre).<br />

Den skal <strong>for</strong>etages,<br />

inden der kommer yngel i<br />

bifamilien.<br />

Bundene renses med en<br />

stiv børste. Er der mug i<br />

hjørnerne, vaskes det af,<br />

tilsidst flamberes bunden<br />

med gasbrænder og bifamilien<br />

sættes tilbage på bunden.<br />

På den måde renser<br />

jeg mine bunde.<br />

Skulle man finde en bifamilie,<br />

der sulter her sidst i<br />

februar og først i marts måned,<br />

kan man tage en fodertavle<br />

fra en anden bifamilie,<br />

bryde <strong>for</strong>seglingen<br />

med skrællegaflen og lægge<br />

tavlen vandret oven på<br />

de tavler, hvor bifamilier<br />

sidder. Læg et stykke plastik<br />

over det hele. På denne<br />

måde kan man redde en bifamilie,<br />

som ellers ville<br />

være død af sult.

BIAVLEN I DET TIDLIGERE<br />

ØSTTYSKLAND<br />

Efter murens fald gik antallet af biavlere i det tidligere<br />

DDR tilbage fra 36.000 til 9.500. Vi hører<br />

sjældent noget om biavlen i det tidligere DDR, her<br />

kommer en beretning.<br />

INDTIL 1989<br />

<strong>Biavl</strong>en i det tidligere DDR<br />

blev politisk prioriteret meget<br />

højt, da bierne jo bestøver<br />

blomsterne i landbrug<br />

og frugtavl. Landbrug<br />

og biavl blev betragtet som<br />

uadskillige faktorer og<br />

fremmet <strong>for</strong> at sikre befolkningens<br />

<strong>for</strong>syning med næringsmidler,<br />

men også ud<br />

fra synspunktet om at sikre<br />

en eksport. <strong>Biavl</strong>erne modtog<br />

der<strong>for</strong> af landbrugene<br />

en af staten fastlagt bestøvningspræmie,<br />

som afhængig<br />

af den bestøvede<br />

afgrøde lå mellem 15-90<br />

DDR-mark pr. bifamilie.<br />

Vandring med bier havde et<br />

enormt omfang. Nogle biavlere<br />

startede i april/maj<br />

måned med at vandre ind i<br />

kirsebær- og æbleplan-<br />

tagerne, som næsten gik<br />

direkte over i vinterrapstrækket.<br />

Herefter blev bierne<br />

stillet op i skoven <strong>for</strong><br />

her at hente nektaren fra<br />

hindbærblomsterne og<br />

honningdug fra grantræerne.<br />

De, som havde kendskab<br />

til større bestande af<br />

lindetræer, tog derhen og<br />

lige efter kom kløvertrækket<br />

og i mindre områder<br />

kom til slut lyngtræk-ket.<br />

Kløvertrækket spillede dog<br />

sjælden nogen større rolle,<br />

end at den lige kunne<br />

holde bifamilien i gang i<br />

kløvertræksperioden. Værdifuld<br />

var pollenet fra dette<br />

træk og kendsgerningen at<br />

biavleren fik en meget høj<br />

bestøvningspræmie, da kløver<br />

brugtes til frøproduktion.<br />

At vandre med bier var<br />

uden omkostninger <strong>for</strong> biavleren.<br />

Transporten og udgifterne<br />

her<strong>for</strong> blev altid<br />

overtaget af det landbrug,<br />

hvor bierne skulle stå til bestøvning.<br />

For at der ikke<br />

skulle opstå problemer i sæsonen,<br />

blev der allerede i<br />

februar indgået kontrakter<br />

mellem landbrug og biavler.<br />

De fleste af ex-DDR’s<br />

36.000 biavler, passede deres<br />

bier i fritiden. Der fand-<br />

Af Klaus<br />

Nowottnick<br />

Hautpstr. 1,<br />

D-98593<br />

Kleinschmalkalden<br />

TV. Omkring 1985. Bihus med baglader bistader. TH. I vandrevognene<br />

havde man hovedsageligt det såkaldte “Normbistade”, som var nemt<br />

at stable og som var pladsbesparende.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 39

TV. Før murens fald blev min honning<br />

slynget i en radial slynge af <strong>for</strong>tinnet<br />

blik. Slyngen blev beskyttet imod korrosion<br />

med maling. TH. <strong>Biavl</strong>erne leverede<br />

deres honning i kander på 35 kg til den<br />

statslige honningopkøber i DDR.<br />

40<br />

tes kun meget få erhvervsbiavlere.<br />

Hobby- og deltidsbiavler<br />

blev ikke beskattet<br />

af deres indtægter fra biavlen,<br />

uanset hvor store de<br />

var.<br />

Vandring fandt hovedsageligt<br />

sted med vandrevogne,<br />

hvor der kunne<br />

være 32, 40 eller flere bifamilier.<br />

For at spare plads og<br />

<strong>for</strong> at kunne stable bistaderne,<br />

anvendte man såkaldte<br />

bagladere. Et specielt<br />

hertil udviklet stade,<br />

var det såkaldte Normstade.<br />

Stadet havde et fastmonteret<br />

vandregitter på fronten.<br />

Salget af honning var<br />

problemfrit. Et tæt net af<br />

statsejede honningopkøbere,<br />

opkøbte alt tilbudt<br />

honning til kontant betaling.<br />

Ved hjælp af statens<br />

subventionspolitik var priserne<br />

<strong>for</strong> biavleren meget<br />

lukrativ. 14 DDR-mark blev<br />

der betalt <strong>for</strong> et kg hon-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

ning. Stor-emballagen blev<br />

stillet kvit og frit til rådighed<br />

<strong>for</strong> biavleren af opkøberne.<br />

Stalddørs salg blev<br />

kun praktiseret af de helt<br />

små biavlere. Årsagen hertil<br />

var, at man ikke kunne<br />

opnå en merpris ved<br />

stalddørssalget. Prisen til<br />

<strong>for</strong>handleren var <strong>for</strong> god<br />

og arbejdsindsatsen mindre.<br />

<strong>Biavl</strong>en led voldsomt<br />

under manglende <strong>for</strong>syninger<br />

af biavlsmateriel. Men<br />

da mange biavlere selv er<br />

fremragende håndværkere,<br />

blev det meste materiel<br />

fremstillet af biavlerne selv.<br />

EFTER MURENS FALD<br />

Sammen med murens fald<br />

og den økonomiske omvæltning<br />

det østlige Tyskland<br />

bortfaldt den statslige<br />

værdsætning af biavleren<br />

og dermed også subvensionerne.<br />

<strong>Biavl</strong>ernes tidligere<br />

honningkunder strømmede<br />

i starten til supermarkederne<br />

<strong>for</strong> der at købe den<br />

billige importhonning, som<br />

var <strong>for</strong>synet med kønne og<br />

kulørte etiketter. Mange<br />

biavlere opgav deres biavl.<br />

Det var især de biavlere,<br />

som havde bier af økoni-<br />

miske grunde. Tilbage blev<br />

en lille loyal hær af biavlere,<br />

hvis sind ikke så meget<br />

gik efter gevinst, men som<br />

meget mere holdt bier af<br />

glæde over<strong>for</strong> håndværket<br />

og som fritidsbeskæftigelse.<br />

Jeg erindrer, at jeg i det<br />

meget gode honningår<br />

1990 og 1991 knap nok<br />

kunne sælge honning.<br />

Dette gjorde mig meget<br />

<strong>for</strong>tvivlet og jeg tænkte<br />

meget på at reducere antallet<br />

af bifamilier. Honningen<br />

fra året i <strong>for</strong>vejen, blev<br />

brugt som foder til bierne<br />

om <strong>for</strong>året. Men langt om<br />

længe kom de gamle kunder<br />

tilbage i 1992 og flere<br />

kom til. De havde nok erkendt,<br />

at den billige importhonning<br />

ikke faldt i deres<br />

smag. Smagsløgene var<br />

vant til honningen fra deres<br />

egen lokale region. Afsætningen<br />

af honningen steg<br />

fra år til år, og i dag kan jeg<br />

ikke producere nok til at<br />

efterkomme alle kunders<br />

ønsker.<br />

Men kunderne <strong>for</strong>langer<br />

et produkt med høj<br />

kvalitet. I min egen biavl<br />

blev der der<strong>for</strong> lavet nogle<br />

store omvæltninger. Alt udstyr<br />

er i dag lavet af rustfri<br />

stål.

DRIFTTEKNIK<br />

I 1984-85 blev min biavl omstillet<br />

fra de hidtil anvendte<br />

bagladere til Langstroth<br />

opstablingskasser. Da der<br />

ikke i det tidligere DDR<br />

fandtes sådanne bistader i<br />

handlen, lavede jeg dem<br />

selv. Jeg fik tegningerne fra<br />

USA. Dog er vægtykkelsen<br />

ikke som i USA 19 mm, men<br />

25 mm tyk. Som bund<br />

valgte jeg også en anden<br />

konstruktion, da jeg behandler<br />

varroa fra bunden<br />

og da jeg indsamler pollen.<br />

Pollenfælden skubber jeg<br />

ind bagfra.<br />

Som yngelrum bruger<br />

jeg en Langstroth helramme<br />

(448 mm x 232 mm) og<br />

et honningmagasin i 2/3<br />

mål (448 mm x 154,7 mm).<br />

Med dette system har jeg<br />

<strong>for</strong> mine træk<strong>for</strong>hold et optimalt<br />

system, hvilket den<br />

gode honninghøst i de sidste<br />

par år viser. Til at starte<br />

med måtte jeg kæmpe<br />

imod mine kollegaers mistro<br />

og nysgerrighed, som<br />

ikke kunne <strong>for</strong>stå, at jeg<br />

ville opstille mine bifamilier<br />

enkeltvis i naturen. Mine<br />

kollegaer <strong>for</strong>udså, at jeg<br />

skulle få store bitab pga.<br />

opstablingssystemets manglende<br />

anvendelighed i vores<br />

geografiske område. Men<br />

mine bier overlevede den<br />

første kolde vinter med meget<br />

sne og udvintrede som<br />

stærke bifamilier i de kommende<br />

år. Allerede i det efterfølgende<br />

<strong>for</strong>år begyndte<br />

andre biavlere fra min <strong>for</strong>ening<br />

at efterligne mig. De<br />

kunne se, at jeg i mine<br />

opstablingskasser havde<br />

stærkere bifamilier og at<br />

man efter <strong>for</strong>godtbefindende<br />

kunne udvide stadet<br />

og dermed <strong>for</strong>hindre at bifamilien<br />

sværmer.<br />

Alle mine bikasser er<br />

uden false. Derved bliver<br />

der ved påsætning af magasinet<br />

mast færre bier.<br />

Jeg driver ikke vandre<br />

biavl i egentlig <strong>for</strong>stand<br />

længere. Men skulle der<br />

komme et lusetræk, vil jeg<br />

flytte mine bier. Mit slyngeog<br />

lagerrum, med bigård<br />

ligger i kanten af skoven.<br />

I næste nummer af<br />

<strong>Tidsskrift</strong>et viser Klaus<br />

Nowottnick mere af sin<br />

biavl.<br />

TV. Jeg var en af de få biavlere, som<br />

allerede i DDR tiden fyldte honning på<br />

glas og solgte det til privatkunder.<br />

Dengang fandtes der kun disse simple<br />

glas med et låg, som blot blev trykket<br />

på. TH. Mine opstablingsstader idag er<br />

Langstroth.<br />

Kort tid efter murens fald var jeg nødt til<br />

at fodre min honning tilbage til bierne i<br />

<strong>for</strong>året. Honning som jeg allerede havde<br />

sat på glas.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 41

PIL (SALIX)<br />

Af<br />

Lloyd<br />

Steengaard<br />

Haderslevvej 97<br />

6000 Kolding<br />

Tlf. 75 53 59 95<br />

Den store pil<br />

venter på<br />

<strong>for</strong>året.<br />

42<br />

<strong>Biavl</strong>erens vigtigste hjælp til en god start af<br />

bifamilierne i <strong>for</strong>året.<br />

HISTORISK<br />

Pil er en gammel plante i<br />

den danske fauna. Planten<br />

havde tidligere langt større<br />

betydning i den daglige<br />

husholdning end i nutidens<br />

Danmark. Allerede hos<br />

stenalderfolkene findes<br />

mange levn, der beviser<br />

den store brug af pil. Op i<br />

gennem tiderne har pilen<br />

været anvendt til hegn,<br />

kurve, buer, pile til buer, foder<br />

til kreaturer, ja den har<br />

været anvendt til et utal af<br />

ting i dagligdagen. I nutidens<br />

Danmark har pilen<br />

fået en renæssance, da<br />

landbruget begyndte at<br />

plante de efterhånden<br />

kendte tre- og firrækkede<br />

hegn samt som flettede<br />

hegn i haverne blandt an-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

det via DR derude’s udsendelser<br />

med Søren Ryge Pedersen.<br />

Desuden har pilen<br />

her sidst i halvfemserne<br />

fået et ekstra pust i sejlene<br />

med den stigende interesse<br />

<strong>for</strong> at lave pileflet i <strong>for</strong>m af<br />

kurve, bakker og meget andet.<br />

TILHØRSFORHOLD<br />

Pil tilhører familien med<br />

det latinske navn Salicacea<br />

og er en gruppe af løvfældende,<br />

sjældnere stedsegrønne<br />

træer og buske. De<br />

<strong>for</strong>etrækker næringsrig, oftest<br />

fugtig bund. Højden<br />

varierer så meget som fra<br />

sølle 2 cm til hele 30 meter.<br />

Blomstringen går fra<br />

marts til juni, og <strong>for</strong>meringen<br />

sker ved hjælp af frø,<br />

stiklinger eller podning.<br />

Nogle af pilene har et nektarie,<br />

andre to nektarier. Et<br />

nektarie er den kirtel, der<br />

sidder i bunden af blomsten,<br />

hvor koncentratet af<br />

druesukker og frugtsukker<br />

udskilles fra planten. Nektarier<br />

kan også sidde i tilknytning<br />

til blosterbladene eller,<br />

i sjældne tilfælde, uden <strong>for</strong><br />

blomsten, f. eks. på<br />

bladstilken som hos fuglekirsebær.<br />

Der skelnes mellem<br />

vår og sommerpil. Vårpile<br />

blomstrer inden løvspring<br />

i maj. Sommerpil efter<br />

løvspring.<br />

ARTER OG SORTER<br />

Salixfamilien er enorm og<br />

der<strong>for</strong> vil jeg kun omtale få<br />

udvalgte pil. Jeg lægger ud

med et par sommerpil. Den<br />

første er Hvidpil (Salix alba),<br />

der er udbredt over det meste<br />

af Europa, Nord Afrika<br />

og Nordasien. Det er et 20 -<br />

25 meter højt træ med<br />

lancet<strong>for</strong>mede blade på 5 -<br />

10 cm længde og 1 cm<br />

brede. Blomsterne er 4 - 6<br />

cm lange. Hvidpil er et af<br />

de træer, vi ser langs vejene<br />

som stynede træer. Jeg vil<br />

lige nævne, at hængepil<br />

også er Salix alba; men med<br />

sortsnavnet „Tristis“. En anden<br />

sommerpil er krybende<br />

pil (Salix repens), der kan<br />

blive ca. 60 cm høj. Den findes<br />

på heder, moser og tør<br />

sandet jord. Jo mere tør jorden<br />

er, jo mindre bliver<br />

planten. Af vårpile er der<br />

mange, som er særligt interessante<br />

<strong>for</strong> biavlere, da de<br />

leverer store mængder pollen<br />

på et tidspunkt, hvor<br />

bierne har behov <strong>for</strong> megen<br />

pollen.<br />

Båndpil (Salix viminalis)<br />

er en gammel kulturplante,<br />

som anvendes i kurvemagerindustrien.<br />

Den vokser<br />

meget kraftigt og bliver 3-<br />

10 meter høj. Årsskuddene<br />

er næsten uden sidegrene<br />

og vokser ca. 2 meter på en<br />

sommer, og det er en af<br />

grundene til at den er god<br />

til fletning. Bladene bliver<br />

op til 25 cm lange med en<br />

bredde på 1,5-2 cm. Dugpil<br />

(Salix daphnoides) har rødlige<br />

grene, og trives fint på<br />

en ikke <strong>for</strong> fugtig bund.<br />

Den bliver 7-10 meter høj<br />

med lancet<strong>for</strong>mede 5-10 cm<br />

lange blade. Denne pil har<br />

jeg siden 1987 haft stående<br />

på kanten af min køkkenhave<br />

uden at den generer<br />

nævneværdigt. Den bliver<br />

hvert efterår skåret ned til<br />

en højde af ca. 60 cm over<br />

jorden. Dette medfører at<br />

den bryder med et utal af<br />

nye skud (100-200 stk.) som<br />

bliver op til 2,5 m lange og<br />

fingertykke i den tykke<br />

ende. Antallet af årsskud er<br />

naturligvis afhængig af<br />

hvor varmt og fugtigt <strong>for</strong>året<br />

og sommeren bliver. Jo<br />

mere det regner, jo flere<br />

skud kommer der, og jo<br />

længere bliver de. Dugpil<br />

blomstrer allerede i februar-marts.<br />

Gråpil (Salix<br />

cenerea) er den busk<strong>for</strong>mede<br />

pil, du finder langs/<br />

ved moser og vandløb samt<br />

på fugtige steder. Den bliver<br />

2-4 m høj, og har elliptiske<br />

blade på 5-10 cm<br />

længde og en bredde på 4<br />

TV. Efter at pilen har tabt bladene i<br />

efteråret, er det tid at klippe pilen, hvis<br />

den skal bruges til pileflet. TH. To<br />

<strong>for</strong>skellige flettepil (en rød og en grøn)<br />

er høstet og sat i neg <strong>for</strong> tørring.<br />

cm, som er savtakkede. Er<br />

god til læhegn på vindudsatte<br />

steder. Sidste pil jeg<br />

vil omtale er den meget<br />

smukke Kaspisk pil (Salix<br />

acutifolia) som er en pil<br />

med mørke rødbrune<br />

grene. Den bliver 4 m høj<br />

med busk<strong>for</strong>m eller et lille<br />

træ. Bladene er lancet<strong>for</strong>mede<br />

og 6-15 cm lange<br />

og 2-3 cm brede.<br />

KØNNET<br />

Pil findes i to udgaver enten<br />

som hanplanter eller<br />

som hunplanter. Se billederne,<br />

der viser <strong>for</strong>skellen<br />

på han og hunpil. Hanplanterne<br />

kan kendes på de<br />

gule rakler på udsprungne<br />

blomster. På lukkede blomster<br />

kan hanraklerne variere<br />

meget med hensyn til<br />

farve. Jeg har pile, der har<br />

sorte rakler, der efterhånden<br />

som de modnes skifter<br />

farve til blå og umiddelbart<br />

før de springer ud, er<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 43

44<br />

Øverst: To typer af hanpil; men altid let genkendelig på deres gule pollen. Nederst:<br />

To <strong>for</strong>skellige udviklingsstadier af samme hunpil’s blomster. Bemærk, de mangler<br />

altid det gule pollen.<br />

postkasserøde. Så der er virkeligt<br />

noget at se på i månederne<br />

marts til maj, efterhånden<br />

som de <strong>for</strong>skellige<br />

pil springer ud. Det er hanplanter,<br />

du som biavler skal<br />

satse på, da det er det gule<br />

pollen, der sidder på de<br />

udsprungne blomster bierne<br />

har brug <strong>for</strong> til<br />

op<strong>for</strong>mering af yngelen.<br />

Således kan bifamilierne<br />

danne store stærke familier<br />

til <strong>for</strong>års- henholdsvis hovedtrækket.<br />

Desuden afgiver<br />

hanblomsten nektar fra<br />

nektarierne, der sidder<br />

umiddelbart op af blomster,<br />

så du slår i og <strong>for</strong> sig to<br />

fluer med et smæk, når du<br />

planter hanpil. Bierne får<br />

både adgang til pollen og<br />

nektar på denne måde.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

Hunblomsten er oftest<br />

en undselig grønlig takket<br />

knop. Hunblomsterne afgiver<br />

kun nektar, og der<strong>for</strong> er<br />

hunplanter, set fra en biavlers<br />

synspunkt, ikke interessante<br />

at plante. Desuden<br />

sker der mange krydsninger<br />

de <strong>for</strong>skellige pil imellem,<br />

så hvis du har begge dele<br />

ved du, i løbet af få år, ikke<br />

rigtigt hvad du har stående<br />

på din jord. Jeg taler af<br />

egen erfaring. Jeg kan ikke<br />

skelne de frø<strong>for</strong>merede fra<br />

hinanden så blandet er de.<br />

Men hellere hunpil end ingen<br />

pil, da det er bedre at<br />

fodre med frisk nektar i <strong>for</strong>året<br />

end med en nødfodring<br />

med sukkervand.<br />

PLANTNING<br />

Ved plantning er det ideen,<br />

set med biernes og biavlerens<br />

øjne, at der skal plantes<br />

arter/sorter så der er pollen<br />

fra februar/marts til ind i<br />

maj måned.<br />

Efter nytår er det bare<br />

med at komme i gang med<br />

at sætte stiklinger jo før jo<br />

bedre. Bare du kan komme<br />

i jorden, den skal altså være<br />

frostfri. Dernæst skal det<br />

helst være inden vi har temperaturer<br />

over 10 0 C, <strong>for</strong> ellers<br />

falder antagelsesprocenten<br />

drastisk. En gylden<br />

regel er at stiklinger skal<br />

være sat inden 15. marts,<br />

ellers er det <strong>for</strong> sent. Du<br />

kan sagtens købe planter<br />

med rod på og dermed<br />

plante længere hen på året;

men jeg vil ikke anbefale<br />

dette, da det efter min mening<br />

er <strong>for</strong> dyrt i <strong>for</strong>hold til<br />

at sætte stiklinger. Dernæst<br />

tager det <strong>for</strong> lang tid at<br />

plante en plante sammenlignet<br />

med det at sætte en<br />

stikling på ca. 30 cm længde.<br />

Hermed har jeg taget<br />

fat på stiklingefremstillingen.<br />

Du tager en hvilken som<br />

helst pilegren og klipper<br />

den op i længder af 30 cm.<br />

Disse stiklinger sættes med<br />

en afstand helt ned til 10<br />

cm mellem hinanden, og så<br />

dybt at der kun stikker 2-5<br />

cm op af jorden. Herefter<br />

har du et nyt piletræ i efteråret,<br />

når alt går godt, og<br />

det gør det i de fleste tilfælde.<br />

Vil du undgå at luge<br />

stiklingerne kan du plante<br />

stiklingerne i plastik, som<br />

vist på side 33 i TfB 97.<br />

PLEJE<br />

Skal pilen bruges til pileflet<br />

skal den nedskæres til<br />

umiddelbart over jordoverfladen<br />

i efteråret. Dette giver<br />

mange nye årsskud, som<br />

egner sig til fletning. Det er<br />

en <strong>for</strong>udsætning, at der er<br />

tale om pil med lidt marv,<br />

ellers knækker grenene under<br />

fletningen. Vil du bruge<br />

pil til brændsel er det nok<br />

at styne træerne hvert 3. år.<br />

Dels <strong>for</strong> at få tilstrækkeligt<br />

tykt brænde, dels <strong>for</strong> at arbejdet<br />

kan betale sig. Har<br />

du lavet pileflet som hegn<br />

er det en god ide at klippe<br />

de nye skud tilbage et par<br />

gange i løbet af sommeren.<br />

Herudover behøver du ikke<br />

at <strong>for</strong>etage dig noget med<br />

hensyn til pleje af pil.<br />

LEGEBARNET<br />

Tid til at lege skal der også<br />

være. Så snart saftstigningen<br />

er tilstrækkelig<br />

her i <strong>for</strong>året, er det tid til at<br />

lave pilefløjter. En pilefløjte<br />

fremstilles af et passende<br />

stykke pil på eksempelvis 15<br />

cm. Fremgangsmåden er<br />

vist på tegningen.<br />

1. På grenen må der<br />

ikke være knopper i nærheden<br />

af fløjtens mundstykke.<br />

2. Barken gennemskæres<br />

ved a (hele vejen rundt).<br />

Der skæres et hak ved b til<br />

fløjtehul, og ved c laves et<br />

skråsnit.<br />

3. Barken gennembankes<br />

grundigt over det<br />

hele. Når den er helt løs<br />

trækkes den af.<br />

4. I det blottede ved<br />

skæres nu et vindkammer<br />

(d) jo større jo dybere tone,<br />

samt en vindkanal (e) som<br />

vist på tegningen.<br />

5. Barken sættes nu<br />

på plads. Nemmest ved at<br />

dyppe veddet i noget vand<br />

umiddelbart før barken<br />

sættes på.<br />

INDKØB<br />

Pilestiklinger købes nemmest<br />

hos Finn Christensen,<br />

Glamsbjerg. Se annonce<br />

side 371 TfB 97 nr. 12.<br />

LITTERATUR<br />

Lademanns Danmarkshistorie,<br />

Lademanns Have- og<br />

Planteleksikon, Gyldendals<br />

leksikon, De Danske Haveselskabers<br />

medlemsblad:<br />

Haven, Finn Christensen:<br />

Biplanteflora.<br />

Når saftstigningen er godt i gang (marts/april) er det tid til at fremstille<br />

pilefløjter med børnene/børnebørnene eller „bare“ til en selv.<br />

Fremstillingen af en pilefløjte fremgår af teksten under overskriften<br />

LEGEBARNET<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 45

PROJEKTGRUPPE BIAVL ORIENTERER<br />

Af<br />

Camilla J.<br />

Brødsgaard &<br />

Henrik<br />

Hansen,<br />

Danmarks<br />

Jordbrugs-<br />

Forskning,<br />

Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong><br />

46<br />

Forskergruppe <strong>Biavl</strong> har ændret navn til Projektgruppe <strong>Biavl</strong>.<br />

Lægemiddelstyrelsen klargører, at anvendelsen af<br />

Bayticol til Varroa-bekæmpelse er <strong>for</strong>budt. Vegetabilske<br />

olier har ikke nogen tilfredsstillende effekt ved Varroa-bekæmpelse.<br />

Indtil nu er der blevet konstateret 5 virustyper i<br />

Danmark.<br />

VEDR. BRUG AF LÆGE-<br />

MIDLER TIL BEKÆM-<br />

PELSE AF VARROA-<br />

MIDER<br />

VEGETABILSKE OLIERS<br />

EFFEKT SOM VARROA-<br />

BEKÆMPELSESMIDLER<br />

Af Camilla J. Brødsgaard,<br />

Preben Kristiansen & Henrik<br />

Hansen<br />

For et par år siden blev<br />

rapsolie med emulgator<br />

solgt som Varroa-bekæmpelsesmiddel<br />

i Danmark.<br />

Samtidig viste amerikanske<br />

undersøgelser, at tærter<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

Af Camilla J. Brødsgaard<br />

Lægemiddelstyrelsen, som<br />

står <strong>for</strong> godkendelse af<br />

både humane og veterinære<br />

lægemidler i Danmark,<br />

oplyser med brev af<br />

21. januar <strong>1998</strong> til Danmarks<br />

JordbrugsForskning<br />

følgende:<br />

Lægemidlerne registreres<br />

på de vilkår, der fremgår af<br />

produktresuméet <strong>for</strong> de enkelte<br />

præparater. Disse vilkår<br />

indgår i markedsføringstilladelsen,<br />

som<br />

Lægemiddelstyrelsen sender<br />

til de firmaer, som har<br />

fået registreret et lægemiddel.<br />

Dette betyder, at det kun er<br />

fremstillet af hærdet vegetabilsk<br />

olie og sukker var et<br />

effektivt middel mod Trakémider.<br />

Disse midler blev<br />

herefter afprøvet ved Danmarks<br />

JordbrugsForskning<br />

til bekæmpelse af Varroamider<br />

og resultaterne offentliggjort<br />

i 1994 ved “the<br />

9. International Congress of<br />

Acarology, Columbus, Ohio,<br />

USA. Et dansk resumé af resultaterne<br />

bringes neden<strong>for</strong>.<br />

Artiklen bringes i sin<br />

helhed på Danmarks Biav-<br />

tilladt at markedsføre og<br />

anvende det pågældende<br />

lægemiddel til bekæmpelse<br />

af de sygdomme, der fremgår<br />

af produktresuméet.<br />

I produktresuméet <strong>for</strong><br />

Bayticol Pour-On Vet.,<br />

liniment fremgår det, at<br />

Bayticol er registreret til anvendelse<br />

på kvæg og får til<br />

bekæmpelse af ektoparasitter<br />

under nærmere angivne<br />

betingelser.<br />

I sygdomsbekæmpelse hos<br />

honningbier er det således<br />

hverken tilladt at anvende<br />

Bayticol Pour-On Vet.,<br />

liniment - eller andre registrerede<br />

lægemidler, som<br />

ikke er registreret til sygdomsbekæmpelse<br />

hos honningbier.<br />

ler<strong>for</strong>enings hjemmeside og<br />

kopi kan fås ved henvendelse<br />

til Projektgruppe <strong>Biavl</strong>.<br />

FORSØGETS<br />

UDFØRELSE<br />

To flydende vegetabilske<br />

olier Vegeol PR51 (rapsolie)<br />

og Vegeol PR88 (soyaolie)<br />

blev afprøvet som skånsomme<br />

kemiske midler til<br />

bekæmpelse af Varroa-miden<br />

på honningbier. Vegeol<br />

PR51 var tilsat emulgatoren

PR110 (E470+E471) eller<br />

AV85 og Vegeol PR88 var<br />

tilsat emulgator PR110.<br />

Olierne blev afprøvet ved<br />

påsprøjtning af bier i småfamilier<br />

med Varroa-mider.<br />

Endvidere blev oliernes giftighed<br />

<strong>for</strong> voksne arbejderbier<br />

undersøgt ved dråbetest.<br />

Herudover blev tærter<br />

fremstillet af margarine<br />

(hovesagelig rapsolie) og<br />

sukker afprøvet. Tærterne<br />

blev anbragt ovenpå småfamilier<br />

med Varroa-mider.<br />

RESULTATER<br />

De undersøgte kombinationer<br />

af olier og emulgatorer<br />

viste en dose-dødeligheds<br />

sammenhæng. Effektiviteten<br />

af PR51 varierede fra<br />

33% midedødelighed med<br />

en 10% opløsning til 94%<br />

midedødelighed med en<br />

50% opløsning. Effektivite-<br />

ten af PR88 varierede fra<br />

33% til 97% midedødelighed<br />

ved brug af<br />

henholdsvis 20% og 50 %<br />

opløsning. Midedødeligheden<br />

i den negative<br />

kontrolgruppe, som udelukkende<br />

bestod af demineraliseret<br />

vand var 0,5%. Midedødeligheden<br />

i kontrollen<br />

tilsat emulgator var imidlertid<br />

48%. Midedødeligheden<br />

i den positive kontrol (15%<br />

mælkesyre) var 95%. Bi-dødeligheden<br />

<strong>for</strong> PR51+AV85 i<br />

koncen-trationerne 20%,<br />

40% og 50% var henholdsvis<br />

27%, 70% og 64%. Bidødeligheden<br />

<strong>for</strong><br />

PR51+AV85 var 100 % ved<br />

en koncentration på 20%.<br />

Bi-dødeligheden <strong>for</strong><br />

PR88+PR110 i koncentrationerne<br />

20%, 40% og 50%<br />

var henholdsvis 47%, 97%<br />

og 53%. Bi-dødeligheden<br />

Oliernes giftighed <strong>for</strong> voksne bier blev undersøgt ved<br />

dråbetest. Det viste sig, at de anvendte emulgatorer var<br />

giftige <strong>for</strong> bierne.<br />

<strong>for</strong> PR110 var 30%. Ved<br />

brug af mælkesyre og vand<br />

var bi-dødeligheden henholdsvis<br />

10% og 5%. Rapsolie-sukker-tærterne<br />

var<br />

ikke effektive.<br />

KONKLUSION<br />

Konklusionen af undersøgelsen<br />

er, at hverken flydende<br />

raps- og soyaolie eller<br />

rapsolie-sukker-tærter er<br />

relistiske alternativer til<br />

mælkesyre som skånsomme<br />

kemiske middel til bekæmpelse<br />

af Varroa-mider.<br />

Artiklen kan findes i sin<br />

fulde ordlyd på engelsk<br />

på DBF’ hjemmeside<br />

www.biavl.dk/<br />

viden1.htm<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 47

Danske bier er undersøgt <strong>for</strong> virus.<br />

Der er i alt fundet 5 viruser.<br />

VIRUSINFEKTIONER HOS<br />

HONNINGBIER - STADIG ET<br />

ALVORLIGT PROBLEM<br />

Der har i de senere år i Danmark<br />

og det øvrige Europa været<br />

store problemer med sekundære<br />

virusinfektioner i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Varroa-angreb.<br />

Infektionerne har medført<br />

mange bifamiliers død i sensommeren<br />

og efteråret. I 1997 er<br />

der, ifølge Wolfgang Ritter fra<br />

Tierhygienisches Institut (THI),<br />

Freiburg, i store områder af<br />

Tyskland sket en voldsom <strong>for</strong>værring<br />

af situationen selv ved<br />

lave mide-angreb. Bifamiliernes<br />

dødsfald er således sket allerede<br />

midt på sommeren, hvilket gør<br />

Kendte virustyper i Danmark indtil 1997<br />

Diagnosticeret virus Biprøve-type Bemærkninger<br />

Akut Paralyse-Virus (APV) 1) pupper, voksne bier Varroa-angreb<br />

Bi-Virus-X (BVX) 2) voksne bier med og uden Nosema-angreb<br />

Bi-Virus-Y (BVY) 2) voksne bier med Nosema-angreb<br />

De<strong>for</strong>meret-Vinge-Virus (DWV) 1) pupper, voksne bier Varroa-angreb<br />

Sækyngel-Virus (SBV) 1) larver med og uden Varroa-angreb<br />

1) Serodiagnose udført af medarbejdere fra Danmarks JordbrugsForskning på THI, Freiburg på danske prøver i <strong>for</strong>bindelse<br />

med <strong>for</strong>skningsprojekter.<br />

2) Danske prøver diagnosticeret af personale ved IACR-Rothamstead, England.<br />

Supplerende kan det nævnes, at Sanna Nordström, SLU (<strong>1998</strong>*) i svenske yngelprøver har diagnosticeret Cloudy Wing<br />

Virus (CWV) (= Uklar-Vinge-Virus).<br />

48<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

bekæmpelsen yderligere kompliceret.<br />

I Danmark er der til og med<br />

1997 diagnosticeret de viruser, der<br />

er nævnt i skemaet.<br />

Friedrich Pohl fra Universität<br />

Bremen og Wolfgang Ritter fremlagde<br />

nye resultater vedr. samspillet<br />

mellem Varroa miden og SBV<br />

på de tyske bi-institutters årlige<br />

kongres (AG-Tagung, 1997*): SBV<br />

fandtes hyppigt i bifamilier både<br />

med lave og høje Varroa-angreb.<br />

Når pupper med subletal (ikkedødelig)<br />

infektion af SBV blev<br />

stukket med en tynd nål (efterligning<br />

af Varroa-midens stik) skete<br />

der en op<strong>for</strong>mering af virusen i<br />

pupperne, således at 74% af disse<br />

pupper nu blev testet positive <strong>for</strong><br />

SBV, hvorimod alle kontrollerne,<br />

som ikke blev stukket, var<br />

negative.<br />

Forekomst og sygdomsbillede<br />

<strong>for</strong> APV, BVX, BVY, CWV og<br />

DWV har vi tidligere beskrevet i<br />

tre artikler i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

(1996*).<br />

KONKLUSION<br />

Der findes ingen egentlige<br />

bekæmpelsesmidler til virus hos<br />

honningbier. De vigtigste <strong>for</strong>ebyggende<br />

<strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong><br />

at <strong>for</strong>hindre udbrud er at bekæmpe<br />

Varroa og Nosema tidligst<br />

muligt.<br />

*) Litteraturliste kan fås ved<br />

henvendelse til <strong>for</strong>fatterne.

Hovedbestyrelsesmøde<br />

Hovedbestyrelsen holdt<br />

møde fredag den 16. og lørdag<br />

den 17. januar.<br />

Formålet med det <strong>for</strong>længede<br />

møde var at få en grundig<br />

diskussion af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enigns<br />

fremtid. Den faldende<br />

interesse <strong>for</strong> biavlen og<br />

faldende medlemstal vil gøre<br />

det vanskeligt at opretholde det<br />

høje aktivitetsniveau i fremtiden,<br />

såfremt man ikke gør noget.<br />

På 1. del af mødet gennemgik<br />

man <strong>for</strong>eningens nuværende<br />

aktiviteter i en u<strong>for</strong>mel<br />

Varroa i Syd-afrika<br />

Hidtil har lande syd <strong>for</strong><br />

Sahara været fri <strong>for</strong> varroa. Den<br />

22. august 1997, fandt man varroa-mider<br />

i nærheden af<br />

Capetown, Sydafrika. Dermed<br />

må man sige at kun Australien<br />

og New Zealand på nuværende<br />

tidspunkt er varroa-fri. Årsagen<br />

til varroa’s fremkomst må igen<br />

ses i lyset af menneskelig transport<br />

af bier og bistandsprojekter.<br />

Angrebene må have været<br />

etableret igennem længere tid,<br />

da man ved at undersøge 48 bigårde,<br />

fandt angreb i de 31, sva-<br />

diskussion mellem hovedbestyrelse<br />

og konsulenter. Sekretariat,<br />

konsulentvirksomhed , <strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> og kursusvirksomhed<br />

blev diskuteret.<br />

Mulighederne <strong>for</strong> at <strong>for</strong>tsætte<br />

det høje aktivitetsniveau<br />

efter årtusindskiftet blev endevendt.<br />

Varroastrategiplanen<br />

slutter med udgangen af næste<br />

år. Men man var enige om, at<br />

der var stort behov <strong>for</strong> stadig<br />

udvikling af bekæmpelsesmetoder,<br />

varroatolerance og<br />

uddannelse af biavlere.<br />

Der vil umiddelbart ske en<br />

opgradering af varraoinstruktørkorpset.<br />

Der var enighed om, at der<br />

er større interesse <strong>for</strong> at købe<br />

honning direkte fra biavleren<br />

end tidligere. Det vil bestyrelsen<br />

arbejde videre med <strong>for</strong> at styrke<br />

rende til 124 bifamilier. På 40<br />

droneceller fandt man op til 386<br />

mider i alt.<br />

Man klamrer sig nu til håbet<br />

om at den tropiske varme og<br />

områdets afrikanske biracer,<br />

med kort <strong>for</strong>seglingsperiode, vil<br />

reagere over<strong>for</strong> varroa, som<br />

man ser det i Sydamerika, hvor<br />

der er en hel eller delvis resistens<br />

over<strong>for</strong> varroa. Bien i sydamerika<br />

er den såkaldte<br />

dræberbi, som lige netop er en<br />

krydsning af afrikanske bier og<br />

importeret europæiske bier.<br />

Kilde: Bee World vol 78,<br />

nr. 4, 1997.<br />

stalddørssalget.<br />

Det ser ikke ud til, at der i<br />

øjeblikket kan laves regler, som<br />

gør det muligt at lave økologisk<br />

honning i Danmark, bortset fra<br />

enkelte helt isolerede steder,<br />

langt fra land- og skovbrug.<br />

De økologiske jordbrugere<br />

vil bruge biavlen som bevis på<br />

at de holder deres fane højt.<br />

Mens der <strong>for</strong> kvæg og svin tillades<br />

en betydelig anvendelse af<br />

ikke økologisk foder i produktionen,<br />

så skal al honningen<br />

være indsamlet på økologiske<br />

arealer.<br />

Det blev besluttet, at vi vil<br />

tilbyde landbocentre og<br />

husholdnings<strong>for</strong>eninger at lave<br />

kurser i biavl og anvendelse af<br />

honning <strong>for</strong> deres medlemmer.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

Bægermetoden har i en<br />

kortere periode fundet anvendelse<br />

til dronningavl, <strong>for</strong>mentlig<br />

omkring 1960.<br />

Fund af varroa<br />

KORT<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 49

50<br />

Hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen <strong>1998</strong><br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen afholdes lørdag den 28. marts <strong>1998</strong> i<br />

samarbejde med <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Vendsyssel og Hjørring Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening på Tylstrup<br />

Kro.<br />

Kom og deltag i - og vær mød dine kollegaer, samt skab en god stemningl<br />

Programmet er:<br />

Fredag den 27. marts <strong>1998</strong><br />

Hovedbestyrelsesmøde<br />

General<strong>for</strong>samling i „Foreningen af Bisygdomskyndige.<br />

Ankomst <strong>for</strong> de delegerede, som vil indkvarteres fra fredag.<br />

Hyggeligt samvær.<br />

Lørdag den 28. marts <strong>1998</strong><br />

Kl. 9.00 Hovedgeneral<strong>for</strong>samling<br />

Kl 10.30 Kaffepause<br />

Kl 12.30 Frokostpause<br />

Kl 15.00 Kaffepause.<br />

Efter frokost er der arrangeret udflugt <strong>for</strong> ledsagere. Turen vil bl.a gå til Vildmosen<br />

Kl. 19.00 Festmiddag med musik og dans.<br />

Der vil blive serveret Tylstrup Kros berømte buffet med ferskrøget laks,<br />

fisketerrine, rejer, røget krondyrkølle og vildtpate.Der er tillige farseret<br />

lammebov med flødekartofler, oksehøjreb med salater, sprængt and med<br />

bouillonkartofler, <strong>for</strong>skellige oste og frugt. Ovenpå kaffe.<br />

Musikken leveres af AP-duo.<br />

Søndag den 29. marts <strong>1998</strong><br />

Afrejse efter morgenmad.<br />

Tilmelding til spisning, fest og indkvartering:<br />

Der skal ske <strong>for</strong>udbestilling og <strong>for</strong>udbetaling af <strong>for</strong>plejning og indkvartering på hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen,<br />

også <strong>for</strong> delegerede.<br />

Navn<br />

Adresse<br />

Forening<br />

Indkvartering fra fredag til lørdag incl. morgenmad lørdag. Skriv beløb<br />

Enkeltværelse kr. 300 .................................................................................................<br />

Dobbeltværelse <strong>for</strong> to kr. 400 .....................................................................................<br />

Indkvartering fra lørdag til søndag incl morgenmad søndag<br />

Enkeltværelse kr. 300 .................................................................................................<br />

Dobbeltværelse <strong>for</strong> to kr. 400 .....................................................................................<br />

Mad på hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen<br />

Formiddagskaffe med rundstykke; Frokost med 1 øl eller vand<br />

Eftermiddagskaffe med brød; Kr. 200 pr. person ..................... Antal ...........<br />

Udflugt <strong>for</strong> ledsagere lørdag eftermiddag kr. 50 ......................... Antal ...........<br />

Fest lørdag aften menu med kaffe<br />

Excl. drikkevarer kr 200 pr. person, ............................................ Antal ...........<br />

Totalt kroner ...................................................................................................<br />

Kr. vedlægges i check eller indbetales på girokonto 1 00 75 21<br />

Sidste frist <strong>for</strong> tilmelding og indbetaling er 1. marts <strong>1998</strong>.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

✄

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningerne i Midt - & Østjylland:<br />

afholder fællesarrangement med <strong>for</strong>edrag af :<br />

erhvervsbiavler og Buckfastavler<br />

Keld Brandstrup.<br />

Midt- & Østjyske <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eninger har inviteret Keld til at<br />

vise de lysbilleder vi ikke kunne nå at se i november 96. Da<br />

Keld er professionel bi- og Buckfastavler samt en god<br />

<strong>for</strong>edragsholder, glæder vi os til at mødes med ham igen. Vi<br />

regner også med nogle gode <strong>for</strong>tællinger om Broder Adam<br />

som Keld har samarbejdet med ang. dronningavl.<br />

Arrangementet koster 35,00 kr. incl. kaffe/brød og afholdes i<br />

Silkeborg Medborgerhus,<br />

Søvej 3, 8600 Silkeborg<br />

Tirsdag den 3. marts kl. 19.30 Sal A.<br />

Af hensyn til bestilling af kaffe, te, brød og kage er hurtig<br />

tilmelding til de lokale <strong>for</strong>mænd nødvendig senest torsdag<br />

den 26. februar. De lokale <strong>for</strong>mænd kan ringe tilmeldinger<br />

ind på telefon 86 80 25 23 til kl. 24.00 samme aften.<br />

P.b.v. Lars Peter Olsen<br />

DRONNINGEAVLERFORENINGEN<br />

af 1921<br />

afholder ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

lørdag den 21. marts <strong>1998</strong> kl. 10.00<br />

på Nr. Åby Hotel.<br />

Dagsorden ifølge vedtægterne.<br />

General<strong>for</strong>samlingen <strong>for</strong>ventes afsluttet ca. kl. 12.00.<br />

Efter middagen kommer Axel Michelsen og <strong>for</strong>tæller<br />

om biernes samarbejde i bifamilien.<br />

Pris <strong>for</strong> arrangementet incl. middag og eftermiddagskaffe<br />

er 250,- kr.<br />

Tilmelding senest den 16. marts <strong>1998</strong> til enten Knud<br />

Nørgaard Larsen, telf. 98 88 70 74 eller kasserer Niels<br />

Bak Pedersen, telf. 53 64 65 92.<br />

SÆLGES<br />

6 bifamilier i Styrophoropstabling<br />

Norsk Mål.<br />

Telf. 98 35 13 59.<br />

EFTERLYSNING<br />

Ebba Jørgensen efterlyser en<br />

bog om biernes liv. Bogen<br />

<strong>for</strong>tæller en historie om en<br />

lille dreng, som spiser<br />

honning og derefter kommer i<br />

biens krop og lever sit liv i en<br />

bifamilie. Hun har talt med en<br />

mand, der læste den omkring<br />

1950. Titel og <strong>for</strong>fatter<br />

efterlyses.<br />

Endelig efterlyser hun noget<br />

om biavl på Ærø, helst noget<br />

gammelt. Der var i 1928 en<br />

omtale i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>.<br />

Andre oplysninger er<br />

velkomne.<br />

Send oplysninger til:<br />

Ebba Jørgensen, Lindved<br />

Møllevej 37, 5260 Odense S<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 51

52<br />

AVLERRINGENENS KOMPENDIE 1997<br />

Kompendiet-97 er udkommet, og kan købes til en pris á<br />

75,- kr. + moms. Avlsårsskriftet indeholder rapport fra vore<br />

renparringsstationer, stambogsføring, avlsoptegnelser,<br />

udbytter, bedømmelser af avlsdronninger, samt bedømmelser<br />

af søskendegrupper fra -96, på såvel gammelkendte<br />

buckfastkombinationer som egne nykombinationer.<br />

Kan bestilles hos:<br />

Peter Stougård,<br />

Hedemarksvej 36, Fensten, 8300 Odder<br />

Tlf. og fax nr. 86 55 12 61<br />

Nye ideer til biavlen<br />

Tag på kursus på Koldkærgaard Landbrugskole sammen med inspirerende undervisere<br />

og gode kolleger, lørdag den 14. marts kl 10.00 til søndag den 15. marts <strong>1998</strong> kl<br />

16.00. Tilmelding skal ske senest den 15. februar <strong>1998</strong>. Der skal være minimum 20<br />

deltagere <strong>for</strong> at kurset gennemføres.<br />

Mød:<br />

Birøkter Birger Tore Bårdsen fra Norge. En meget aktiv biavler med mange ideer. Han<br />

<strong>for</strong>ædler bier, udvikler materiel og sælger honning. Se artiklen af Klaus Langschwager i<br />

TfB nr. 11, 1997 side 334.<br />

Wolff Ingo Lau. Tysk biavler og biavlsrådgiver. Producerer 12 meget <strong>for</strong>skellige typer<br />

honning. Har egen salgsorganisation. Arbejder også med bikuber. Honningen sælges<br />

naturligvis til meget høje priser.<br />

Helle Theodorsen. <strong>Biavl</strong>er og dronningavler fra Fyn. Familien passer 130 bifamilier,<br />

slynger og tapper honning til salg. Laver dronninger,<br />

passer parringsstation og har alligevel en meget stor del<br />

af indkomsten fra biavlen fra bestøvningsopgaver i såvel<br />

marker som i drivhuse.<br />

Gunnar Borg. Erhvervsbiavler med et par hundrede<br />

stader i Dadant. Han vil gennemgå sit materiel og<br />

drifts<strong>for</strong>m med produktion af mange aflæggere.<br />

Varroamiderne har han haft i mange år, men som<br />

Gunnar Borg siger: „Vi klarer dem da endnu!“<br />

Carsten Wolff Hansen. Konsulent i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

vil <strong>for</strong>tælle om de nye spændende <strong>for</strong>søgsresultater.<br />

Flemming Vejsnæs og Asger Søgaard Jørgensen.<br />

Konsulenter i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil berette om<br />

nyheder fra udlandet, herunder Apimondia kongressen.<br />

Se nærmere omtale i TfB 12/97 side 367.<br />

DBF hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98

Salg af biavlsmateriel<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks,<br />

samt rammevask<br />

Støbt og valset voks i alle mål.<br />

Fremstilling og salg af farvet voks<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter I /S<br />

Nye åbningstider<br />

v/Henrik Hansen & Albert Pedersen<br />

Østerbro 1-2, 8970 Havndal<br />

Tlf. 86 47 04 52<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

Honning købes - kontant afregning<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong> Tlf: 53 56 18 10<br />

Reerslevvej 42 Fax: 53 56 18 40<br />

4291 Ruds Vedby PC: buckfast@internet.dk<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong><br />

biavl 1996 &<br />

1997 samlet<br />

på en CD-rom<br />

Pris 120 kr<br />

ekskusiv moms og <strong>for</strong>sendelse<br />

Se også www.biavl.dk<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Nye ideer til biavlen<br />

Se side 52<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 53

54<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

VOKSSMELTERI<br />

Hos os får du altid -<br />

Vokssmeltning og rammevask af rammer i alle rammemål.<br />

Åben: Mandag kl. 17-20, andre dage efter aftale.<br />

Skov’s <strong>Biavl</strong><br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15)<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materiel<strong>for</strong>handlere<br />

Johs. Nielsens Bihusfabrik Niels Bak Pedersen Bihuset, Heino Christensen<br />

Tune (tlf. 46138065) Glumsø (tlf. 53646592) Tappernøje (tlf. 53765322)<br />

Sydfyns Bimateriel Fyns <strong>Biavl</strong>scenter A/S<br />

Svendborg (tlf. 62209740) Brenderup (tlf. 64441313)<br />

Bigården Thorum Henning Thorup<br />

Roslev (tlf. 97597317) Haverslev (tlf. 98654157)<br />

Der kommer stadig flere til, så hvis du synes der er <strong>for</strong><br />

langt til en af disse, så ring og hør om der er et sted,<br />

som ligger nærmere.<br />

KØBES<br />

Rammer (Styrophor,<br />

flamingo), magasiner,<br />

dronninggitre til opstabling,<br />

alt i 12 x 10. Kieler<br />

parringsstader. Håndbetjent<br />

aftapningsmaskine.<br />

Telf. 62 57 24 48<br />

Mød DBF - deltag i vores general<strong>for</strong>samling

BIHUSET Nyt tlf. 55 96 53 22<br />

SKADE FORVOLDT AF DYR<br />

v/ C.P. Christensen<br />

Skovsbovej 360, Egense<br />

5700 Svendborg<br />

Telf. 62 20 97 40<br />

Vi <strong>for</strong>handler<br />

Rea-Dan stader<br />

Alt til biavl<br />

Rammevask hele året<br />

Foder til hobbyfolk<br />

Se Se v vvores<br />

v ores b bbutik<br />

b utik<br />

Bemærk åbningstider:<br />

tors. - fre. 12.00-17.30<br />

Lørdag 09.00-12.00<br />

I øvrigt efter aftale<br />

DBF hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

Ca. 1200 nye og ca. 1700<br />

brugte LN rammer med Phjørner<br />

+ en del alm. LN<br />

og NM rammer, også<br />

brugte sælges.<br />

Alt<br />

til<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Bækkelund<br />

Gårdbutik<br />

Karin og Ole Buk<br />

Tranemosevej 8 - Reerslev<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28<br />

OBS - nye åbningstider<br />

Fre.-Lør.-Søn.-Man<br />

10-15<br />

eller efter aftale.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 55

56<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Indvejning af honning<br />

Kære biavler<br />

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og<br />

kontrol af honning. Vi minder der<strong>for</strong> om, at alle spande/tønder med honning skal<br />

være tydeligt mærket med navn og adresse.<br />

Tak <strong>for</strong> hjælpen.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

Nye ideer til biavlen<br />

Se side 52

Klargør materiellet Nu<br />

Vi har masser af nye rammer og tråd, og naturligvis nye gule vokstavler, og alt<br />

andet biavlsmateriel på lager.<br />

Honning købes<br />

Få skabt de bedste muligheder<br />

<strong>for</strong> dine bier - Etablering<br />

af nye søer, udvidelse af<br />

mosehuller som også giver muligheder <strong>for</strong> jagt, krebsehold,<br />

og meget andet.<br />

Etablering af nye dræn og reparation af gamle. U<strong>for</strong>b. tilbud gives.<br />

Ring og tal med Eggert.<br />

BIHUSET Åbningstider:<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Lærebog i <strong>Biavl</strong><br />

- biavlerens grundbog (1995 udgaven)<br />

248 sider og 301 figurer.<br />

Pris 290,- kr. + moms. + <strong>for</strong>s.<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Man.-fre. .................... 8-17<br />

Lørdag ....................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

Mød DBF - deltag i vores general<strong>for</strong>samling<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 57

58<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 53 64 65 92<br />

BIHUSET Nyt tlf. 55 96 53 22<br />

DBF hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 42 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/10.97-30/4.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder Foder<br />

Foder<br />

Rammevask<br />

Rammevask<br />

Kvalitets Kvalitets grej<br />

grej<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

SÆLGES<br />

25 stk. bifamilier i trugstader<br />

12 x 10.<br />

Henv. telf. 86 87 72 28.

Har du materiellet klar til sæsonen ?<br />

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Nye ideer til biavlen<br />

Se side 52<br />

Bakkegårdens <strong>Biavl</strong>scenter<br />

består af vores<br />

* <strong>Biavl</strong>smateriel<strong>for</strong>handling<br />

* Effektive voksmelteri<br />

* Moderne voksvalseri<br />

* Buckfastdronningeavl<br />

* 200 produktionsfamilier<br />

* Opkøb af honning<br />

Vores <strong>for</strong>retning bygger på over 25<br />

års erfaring inden<strong>for</strong> biavl.<br />

- det tørre og sunde bistade.<br />

Ring og hør nærmere om det<br />

moderne opstablingsstade.<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

Vis du er biavler - få et Stalddørsskildt<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 59

MØDER<br />

60<br />

Alssund B.F. afholder møde<br />

torsdag den 26. februar kl. 19.30<br />

på Landbogården i Åbenrå.<br />

Medlem af DBF’s hovedbestyrelse<br />

John Svarre giver sit bud<br />

på sin egen og på dansk biavls<br />

fremtid. Arrangør: <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

Sønderjylland.<br />

Tirsdag den 3. marts kl. 19.30 afholdes<br />

møde på Kirke Hørup kro<br />

hvor Frank Yde, som er tidligere<br />

konsulent i DBF vil øse af sine<br />

egne erfaringer med biavl i<br />

Algier, Saudi Arabien og Uganda<br />

ved Nilens udspring. Arrangør:<br />

Alssund B.F.<br />

Anne Marie Dethlefsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenå<br />

og Omegn afholder <strong>for</strong>edragsaften<br />

den 3. marts kl. 19.00 på<br />

Ørum skole. Helge Støve vil <strong>for</strong>tælle<br />

om varroatoleranceprojektet<br />

og dronningavl. Mød talstærkt<br />

op her, det er vigtigt <strong>for</strong><br />

biavlen fremover.<br />

Det er en tirsdag og ikke en torsdag<br />

som annonceret i „Brodden“.<br />

P.b.v. Frank Bilde<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

afholder møde torsdag<br />

den 26. februar kl. 19.30 på<br />

Landbogården i Åbenrå. Medlem<br />

af DBF’s hovedbestyrelse,<br />

John Svarre giver sit bud på sin<br />

egen biavl og på dansk biavls<br />

fremtid.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Vendsyssel<br />

erindrer om mødet onsdag<br />

den 25. februar kl. 19.30 i<br />

Brønderslevhallen hvor Stefan<br />

Kristensen kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om honning og andre biprodukters<br />

helsebringende virkning.<br />

Har I husket at tilmelde jer<br />

til DBF’s festaften efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

på Tylstrup Kro?<br />

Det er <strong>for</strong> alle medlemmer.<br />

P.b.v. Knud N. Larsen<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde torsdag den 26. februar<br />

kl. 19.00 på Præstelundskolen<br />

i Brande. Aftenens emne<br />

er fremstilling af vokslys. Jørn<br />

Dahlstøm fra Grindsted<br />

produktionsskole vil komme og<br />

vise hvordan de støber og ruller<br />

lys. Tilmelding senest den 25.<br />

februar på telf. 97 18 30 01. Pris<br />

40,- kr. + voks<strong>for</strong>brug til dagspris.<br />

Kaffe medbringes.<br />

Tirsdag den 3. marts kl. 19.00<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

afholdes møde på Præstelundskolen<br />

hvor konsulent Carsten<br />

Wolff Hansen kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om egen biavl samt <strong>for</strong>søgsarbejdet<br />

under DBF, pris 40,kr.<br />

Kaffe medbringes. Nabo<strong>for</strong>eninger<br />

er velkomne.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

De fynske Bivenner afholder<br />

møde mandag den 23. februar<br />

kl. 19.00 på Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21, Gamby.<br />

Erling Beck, som har drevet<br />

erhvervsbiavl i mange år, vil <strong>for</strong>tælle<br />

om årets gang i bigården,<br />

både med trugstader og opstabling.<br />

Foredraget koster 25,00 kr.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Esbjerg og Omegns B.F. afholder<br />

fællesmøde mandag den 23.<br />

februar kl. 19.30 i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus<br />

med Asger Søgaard<br />

Jørgensen, se under Ribe og<br />

Omegns B.F.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Flakkebjerg herreds B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 17. februar<br />

kl. 19.00 på Grønbo skolen,<br />

mellem Sandved og Fyrendal<br />

hvor konsulent i DBF Flemming<br />

Vejsnæs kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

det sidste nye mod<br />

varroamiderne.<br />

Tirsdag den 3. marts kl. 19.00<br />

afholdes møde hvor Lis Brønderslev<br />

fra Østsjællands B.F. kommer<br />

og viser hvordan man laver<br />

creme med honning og bivoks,<br />

samtidig demonstrerer hun<br />

egne produkter. Krukker og<br />

materialer kan købes.<br />

Tirsdag den 17. marts kl. 19.00<br />

afholdes der filmaften.<br />

Alle er velkomne til møderne.<br />

P.b.v. Bent Larsen<br />

Frederiksborg B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edragsaften torsdag den 26.<br />

februar kl. 19.00 på Bjerggården,<br />

Tjærebyvej 24, Hillerød.<br />

Peter Jørgensen fra Frederiksborg<br />

Amts Forvaltning kommer<br />

og <strong>for</strong>tæller om planerene og<br />

resultater af etableringen af<br />

engsøerne ved Pøleåens løb. Det<br />

bliver spændende at høre hvad<br />

dette <strong>for</strong>søg kan komme til at<br />

betyde <strong>for</strong> vandkvaliteten i åen.<br />

Og hvordan kommer dette projekt<br />

til at påvirke flora og dyreliv<br />

i området. Der bliver sikker<br />

nogle randområder ved disse<br />

søer som vore bier kan få glæde<br />

af.<br />

Efter <strong>for</strong>edraget får en kop<br />

kaffe (10 kr). Alle er velkomme,<br />

også ikke biavlere.<br />

P.b.v. Peter Christensen<br />

Hammel B.F. afholder møde<br />

den 3. marts kl. 19.30 i<br />

Medborgerhuset, Søvej 3 i Silkeborg<br />

med Keld Brandstrup som<br />

<strong>for</strong>edragsholder.<br />

P.f.v. Kurt Eriksen<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

møde onsdag den 25. februar kl.<br />

19.30 i Brønderslevhallen,<br />

Knudsgade 15 i Brønderslev. Stefan<br />

Kristensen, Brædstrup holder<br />

<strong>for</strong>edrag om biernes produkter:<br />

Pollen, propolis, gele<br />

royale og bigift.<br />

P.C.D. Hansen<br />

Holstebro og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 23.<br />

februar på Naturskolen. Emnet<br />

er: Spørgsmål og svar. Knud<br />

Hvam og Heino Siig vil søge at<br />

svare på selv de mest utrolige<br />

spørgsmål om biavl. Er du i tvivl<br />

om noget, eller vil du vide mere,<br />

så spørg. Stil spørgsmålene<br />

mundtligt eller skriftligt. Litteratur<br />

om biavl er fremlagt til<br />

gennemsyn på mødet.<br />

Bestyrelsen<br />

Horsens og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 10.<br />

marts kl. 19.30 i Fritidscentret,<br />

Allégade 4 i Horsens. Hoved-bestyrelsesmedlem<br />

Jørgen Bang,<br />

Thurø <strong>for</strong>tæller om arbejdet i<br />

DBF og egen biavl.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Hørsholm og omegns B.F.<br />

afholder møde onsdag den 25.<br />

februar kl. 19.30. Emnet er:<br />

„<strong>for</strong>eningslivet på tidspunktet<br />

omkring Hørsholm og omegns<br />

B.F.’s grundlæggelse“. Hermed<br />

en særlig op<strong>for</strong>dring til de medlemmer,<br />

der var med dengang<br />

eller på anden vis ligger inde<br />

med<br />

kildemateriale. Invitationen<br />

gælder også medlemmer fra<br />

vore nabo<strong>for</strong>eninger, fx medlemmer,<br />

der husker Hørsholm og<br />

omegns B.F. dengang og siden<br />

fra amtssamarbejdet.<br />

P.b.v. Ole Michael Jensen<br />

Kalø-vigegnens B.F. afholder<br />

møde onsdag den 4. marts kl.<br />

19.30 på Rønde bibliotek hvor<br />

tidligere hovedbestyrelsesmedlem<br />

i DBF og nuværende <strong>for</strong>-

mand <strong>for</strong> Gl. Estrup <strong>Biavl</strong>erlaug<br />

Kirsten Vinther vil give den første<br />

introduktion i biernes verden.<br />

Tirsdag den 17. marts kl. 19.30<br />

afholdes møde på Rønde bibliotek<br />

hvor Jørn Guldholt, der tidligere<br />

har været i vores bestyrelse<br />

og nu er med i Gl. Estrup<br />

<strong>Biavl</strong>erlaug bl.a. vil <strong>for</strong>tælle om<br />

hvilke ting der skal være i orden<br />

<strong>for</strong> at bierne arbejder optimalt.<br />

Mandag den 30. marts kl. 19.30<br />

afholdes møde på Rønde bibliotek<br />

hvor tidligere erhvervsbiavler<br />

og sygdomsinspektør<br />

Aksel Dalsgaard Olsen og<br />

varroainstruktør Bo Rasmussen<br />

vil komme ind på hvilke sygdomme<br />

og parasitter vi skal<br />

være på vagt over<strong>for</strong> og hvad vi<br />

kan gøre <strong>for</strong> at bekæmpe dem<br />

Foreningen er vært med en kop<br />

kaffe eller the til møderne på<br />

biblioteket.<br />

Jens Peter Birk<br />

Kolding og Omegns B.F. afholder<br />

møde onsdag den 25.<br />

marts kl. 19.30 i Sct. Jørgens<br />

gård, lokale 4. <strong>Biavl</strong>er Knud Jensen<br />

fra Horsens kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

hvordan de i Horsens har<br />

lavet en dronningeklub med<br />

blandt andet det <strong>for</strong>mål at avle<br />

sig frem til fredelige bier så det<br />

er muligt at holde fredelige bier<br />

i baghaven og fred med naboerne.<br />

Alle er velkomne.<br />

Nis Chr. Todsen<br />

Kronborg Vestre Birks B.F.<br />

arrangerer <strong>for</strong>edrag mandag<br />

den 2. marts kl. 19.00 i Kulturhuset<br />

i Helsinge hvor Arne<br />

Egelunn Nielsen kommer og<br />

holder <strong>for</strong>edrag. Arne er storbiavler<br />

og tidligere medlem af<br />

hovedbestyrelsen i Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, så han har et<br />

indgående kendskab til alle sider<br />

af biavl, som han videregiver<br />

på en særdeles underholdende<br />

måde, og der bliver sikkert<br />

også plads til en god diskussion<br />

om bier og biavl. Alle er<br />

velkomne.<br />

P.b.v. Arne T. Henriksen<br />

Lemvig og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 23. februar<br />

kl. 19.00 i Lemvigegnens<br />

Landbo<strong>for</strong>enings kantine,<br />

Industrivej 3, Lemvig med naturvejleder<br />

Thorkild Beyer fra Fejø,<br />

som <strong>for</strong>tæller om bier, der skal<br />

holdes på deres egne betingelser.<br />

De skal have lov at sværme<br />

og bygge uden brug af kunsttavler,<br />

de skal overvintre på deres<br />

egen honning og holdes i<br />

stader af naturlige materialer<br />

som rugstrå. Det er nogle af opskrifterne<br />

på, hvordan bier holdes<br />

sunde og undgår stress, mener<br />

den økologisk-biodynamiske<br />

biavlergruppe. Thorkild<br />

Beyer arbejder selv med<br />

denne drifts<strong>for</strong>m. Medlemmer<br />

fra nabo<strong>for</strong>eninger er velkomne.<br />

P.b.v. Benny Gade<br />

Lolland Falsters B.F. afholder<br />

møde den 10. marts kl. 19.30 på<br />

Hotel Sakskøbing. Læge Birger<br />

Larsen, Århus kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om bigift og allergi. Da<br />

der er mange som er bange <strong>for</strong><br />

bier, eller er overfølsom <strong>for</strong> stik,<br />

er alle velkomne, også nabo<strong>for</strong>eninger.<br />

P.b.v. Knud Dalsgård<br />

Malt Herreds B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edragsaften onsdag den 11.<br />

marts kl. 19.30 sammen med<br />

Vamdrup og Åstrup B.F. på<br />

Skibelund Pavillon. Emne: Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening nu og i<br />

fremtiden. Formanden <strong>for</strong> Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening Kristian<br />

Skovmose, Ebeltoft <strong>for</strong>tæller om<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening nu og<br />

i fremtiden. Alle er velkomne.<br />

Knud Johansen<br />

Midtsjællands B.F. erindrer<br />

om fællesmødet lørdag den 28.<br />

februar kl. 09.00 på<br />

Grønnegades kaserne i Næstved,<br />

se T.f.B. nr. 1/<strong>1998</strong>. Alle er<br />

velkomne.<br />

P.b.v. Svend Dalsgaard<br />

Morsø, Sydthy-Thyholm og<br />

Nordthy B.F. afholder fællesmøde<br />

torsdag den 5. marts kl.<br />

19.30 på Vilsund Strand. Formand<br />

<strong>for</strong> Dronningeavler<strong>for</strong>eningen<br />

af 1921 Knud N. Larsen,<br />

V. Hjermitslev, Vendsyssel vil<br />

<strong>for</strong>tælle om sin biavl, dronningavl<br />

og Store vildmosetræk. Knud<br />

Larsen er varroainstruktør, er<br />

med i styregruppen <strong>for</strong><br />

Nordjyllandsprojektet og vil give<br />

en orientering om projektets ide<br />

og hvor langt de er med den<br />

varroaresistente bi.<br />

Nordthys B.F. medlemmer op<strong>for</strong>dres<br />

til at deltage i kyndig<br />

biavlskursu eller DBF’s weekend-<br />

kursus. Der kan søges en af <strong>for</strong>eningens<br />

500 kr legater. Henvendelse<br />

skal ske til bestyrelsen<br />

senest med årets udgang.<br />

P.b.v. Inger Sørensen<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 på Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21, Gamby, se<br />

under De fynske Bivenner.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Nordsjællandske Bivenner<br />

afholder medlemsmøde mandag<br />

den 2. marts kl. 19.30 på<br />

Engelsborgskolen i Lyngby, lokale<br />

13. emne: Dronningavl på<br />

min måde. Foredragsholder er<br />

Henrik Refsgaard, Regnstrup.<br />

Øl, vand og kaffe kan købes under<br />

mødet. Alle interesserede er<br />

velkomne.<br />

P.b.v. J. Träff<br />

Ribe og Omegns B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edrag mandag den 23. februar<br />

kl. 19.30 sammen med Esbjerg<br />

og Skads B.F. Asger<br />

Søgaard Jørgensen, nyudnævnt<br />

vicepræsident, vil tale om<br />

Apimondia samt om hvad der<br />

rører sig i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Desuden skal vi høre om<br />

de sidste nye undersøgelser om<br />

hvorvidt der er nedsat nektarproduktion<br />

i de nye gensplejsede<br />

sorter af raps. Alle er<br />

velkomne. Gratis adgang mod<br />

køb af kaffe og brød.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Ringe og Omegns B.F. afholder<br />

møde torsdag den 26. februar<br />

kl. 19.00 på Guldhøjskolen<br />

i Ringe, hvor biavler og honningopkøber<br />

Knud Hvam, Aulum <strong>for</strong>tæller<br />

om aktuel biavl i egen<br />

bigård.<br />

Torsdag den 12. marts kl. 19.00<br />

afholdes møde på Guldhøjskolen<br />

i Ringe hvor biavlslærer<br />

Jørn Ørum Nielsen, Ærøskøbing<br />

<strong>for</strong>tæller om biavl i<br />

fremmede lande. Betaling pr.<br />

aften kr. 20,00 incl. kaffe med<br />

brød, medbring venligst en kaffekop.<br />

Tilmelding på telf. 62 62<br />

20 98. Alle interesserede er altid<br />

velkomne i vores <strong>for</strong>ening,<br />

også ikke medlemmer.<br />

Foreningen afholder kursus i<br />

praktisk biavl: Året rundt i<br />

bigården. Marts måned: Klargøring<br />

af bimateriale, kunsttavler,<br />

magasiner og alle småting.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 61

62<br />

April måned: Eftersyn af bifamilien,<br />

udvidelse af yngelpleje,<br />

udvidelse af honningmagasin,<br />

kontrol af byggeaktivitet m.v.,<br />

dronefratagelse (varroabekæmpelsen).<br />

Maj måned: April måneds arbejde<br />

<strong>for</strong>tsat + sværmekontrol<br />

m.v.<br />

Juni-juli måned: Maj måned arbejde<br />

<strong>for</strong>tsat og honningfratagning<br />

evt. dannelse af reservefamilier.<br />

August-september måneder:<br />

Indvintring, fodring, varroabekæmpelse,myresyrebehandling.<br />

Oktober måned: Mælkesyrebehandling,<br />

året er gået, hvordan!<br />

Opbevaring af tavler.<br />

Kurset henvender sig først og<br />

fremmest til nybegyndere i biavl,<br />

max 9 deltagere på holdet.<br />

Af praktiske hensyn <strong>for</strong>egår det<br />

hos Ebba og Ejvind Jørgensen,<br />

Lindved Møllevej 37. Der er<br />

mange der ønsker lørdag <strong>for</strong>middag,<br />

der<strong>for</strong> i <strong>1998</strong>: 7. marts,<br />

4. april, 2. maj, 6. juni, 4. juli, 1.<br />

august, 5. september og 3. oktober,<br />

alle møder begynder kl.<br />

09.00.<br />

Er du nybegynder eller blot tænker<br />

på at blive biavler, er du<br />

meget velkommen uanset hvor<br />

du kommer fra eller evt. hvilken<br />

lokal<strong>for</strong>ening du har tilknytning<br />

til. Betaling <strong>for</strong> hele kurset er<br />

240,- kr. Kaffe og duplikering<br />

koster ialt 160,- kr. som betales<br />

til Ebba. Tilmelding på telf. 65<br />

95 78 16.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Ringkøbingegnens <strong>Biavl</strong>ere<br />

afholder møde tirsdag den 17.<br />

februar kl. 19.30 på Ørnhøj hotel.<br />

Hovedbestyrelsesmedlem<br />

Knud Sørensen vil berette om<br />

hovedbestyrelsesarbejdet og<br />

<strong>for</strong>tælle om sin egen biavl.<br />

Næste arrangement <strong>for</strong>egår tirsdag<br />

den 10. marts kl. 19.30 på<br />

Ørnhøj Hotel. Bisygdomsinspektør<br />

Jens Rasmussen,<br />

Skjern vil orientere om gældende<br />

regler <strong>for</strong> flytning af bier,<br />

samt <strong>for</strong>tælle om sit arbejde<br />

som bisygdomsinspektør. Emnet<br />

er desværre meget aktuelt, idet<br />

der har været mange udbrud af<br />

ondartet bipest i sommeren 97.<br />

Efter kaffen vil der blive vist videoer<br />

om biavl.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98<br />

P.b.v. Ole Borgholm<br />

Silkeborg og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 3.<br />

marts kl. 19.30 i Medborgerhuset,<br />

Søvej 1. Keld Brandstrup<br />

<strong>for</strong>tæller om Broder Adam og<br />

biavlen på Buckfast klosteret. Se<br />

fælles annonce.<br />

Onsdag den 25. marts kl. 19.30<br />

afholdes hyggeaften i Medborgerhuset,<br />

Søvej 1. Alle er<br />

meget velkomne til en bisnak og<br />

en kop kaffe. Der vises en aktuel<br />

film om biavl. Har du sjove ting<br />

og sager om bier og redskaber,<br />

så tag dem med.<br />

Mandag den 9. marts kl 17.00<br />

laver Peer Herbsleb et indlæg på<br />

Silkeborg Bibliotek vedrørende<br />

vores udstilling med Afrikansk<br />

biavl contra lokal biavl. Udstillingen<br />

er opstillet i uge 11 og 12.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F. afholder mandag den<br />

23. februar kl. 19.30 fællesmøde<br />

i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus med<br />

Asger Søgaard Jørgensen, se<br />

under Ribe og Omegns B.F.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

afholder møde torsdag den 5.<br />

marts kl. 19.00 på Landbocentret,<br />

Ryttervej 6 i Svendborg.<br />

<strong>Biavl</strong>er Frank Yde, Hurup <strong>for</strong>tæller<br />

om, da han var den største<br />

biavler i Uganda og hobbybiavl<br />

- herunder kunsten at fange en<br />

sværm. Har man først hørt Frank<br />

Yde en gang, tager man nabobiavlerne<br />

med næste gang. Alle<br />

er meget velkomne.<br />

Husk kursus <strong>for</strong> begyndere starter<br />

den 23. februar kl. 19.00 ligeledes<br />

på Landbocentret. Instruktør:<br />

Bimester Jørgen Bang<br />

og varroainstruktør Holger Jensen.<br />

Tilmelding på telf. 62 25 21<br />

87.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Sydsjællands B.F. erindrer om<br />

mødet den 28. februar kl. 09.00,<br />

se T.f.B. nr. 1/<strong>1998</strong>.<br />

P.b.v. Aase Larsen<br />

Vamdrup B.F. afholder <strong>for</strong>edragsaften<br />

onsdag den 11.<br />

marts kl. 19.30 sammen med<br />

Åstrup og Malt Herreds B.F. på<br />

Skibelund Pavillon. Emne: Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening nu og i<br />

fremtiden. Formanden <strong>for</strong> Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening Kristian<br />

Skovmose, Ebeltoft <strong>for</strong>tæller om<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening nu og<br />

i fremtiden. Alle er velkomne.<br />

Knud Johansen<br />

Vejle og Omegns B.F. afholder<br />

møde torsdag den 26. februar<br />

kl. 19.00 i Løget Sognegård, Løget<br />

Center. Vi får besøg af Frank<br />

Yde, Hurup der vil <strong>for</strong>tælle om<br />

sine rejser i Saudi Arabien og<br />

Uganda. Pris 40,- kr. incl. kaffe/<br />

the og brød. Øl/vand kan købes.<br />

Torsdag den 12. marts kl. 19.00<br />

samme sted som oven<strong>for</strong>, kommer<br />

medlem af DBF’s hovedbestyrelse<br />

og afsætningsudvalg.<br />

John Svarre vil tale om hvad DBF<br />

og vi selv kan gøre <strong>for</strong> en bedre<br />

honningafsætning. Der ud over<br />

vil han også tale om sin egen biog<br />

dronningavl. Samme pris som<br />

oven<strong>for</strong>. Medlemmer af andre<br />

<strong>for</strong>eninger er også velkomne.<br />

Hans P. Pedersen<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 på Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21, Gamby, se<br />

under De fynske Bivenner.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Vindinge herreds B.F. afholder<br />

møde mandag den 23. februar<br />

kl. 19.00 på Gamby<br />

produktionsskole, Bogensevej<br />

21, Gamby, se under De fynske<br />

Bivenner.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Vojens og Omegns B.F. afholder<br />

møde onsdag den 25. marts<br />

kl. 19.00 på Vandrerhjemmet,<br />

Erlevvej 34, Haderslev. Projektleder<br />

Helge Støve vil <strong>for</strong>tælle<br />

om arbejdet med at fremavle<br />

varroatolerente bistammer.<br />

P.b.v. Hans L. Hansen<br />

Østfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. februar kl.<br />

19.00 på Gamby produktionsskole,<br />

Bogensevej 21, Gamby, se<br />

under De fynske Bivenner.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Østhimmerlands B.F. afholder<br />

fællesmøde med Ålborg B.F. tirsdag<br />

den 3. marts kl. 19.00 på<br />

Shell Motel i Støvring, hvor Asger<br />

Søgaard Jørgensen holder<br />

<strong>for</strong>edrag om trækplanter og<br />

aktuelt biavlspolitik.<br />

Den 10. marts kl. 19.00 afholdes<br />

materielaften hvor vi her vil besøge<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter

hos Albert Pedersen, Østerbro 1-<br />

2, Havndal. Albert vil vise rundt<br />

i butikken.<br />

Poul Erik Sølgaard<br />

Østsjællands B.F. afholder kursus<br />

i biavl både <strong>for</strong> begyndere<br />

og øvede på Strøbyskolen og vil<br />

<strong>for</strong>løbe over 7 aftener med start<br />

mandag den 23. februar kl.<br />

19.00. Kursusafgift 100,- kr. Programmet<br />

vil være som følger:<br />

Den 23. februar: Rationel biavl -<br />

hus og tavletyper.<br />

Den 2. marts: Rationel biavl - hus<br />

og tavletype.<br />

Den 9. marts: Min første sværm<br />

- hvordan gør man.<br />

Den 23. marts: Sådan går året<br />

hos mig.<br />

Den 30. marts: Sygdoms<strong>for</strong>ebyggelse<br />

og sygdomsbekæmpelse<br />

hos bierne. <strong>Biavl</strong>ens<br />

følgeprodukter: Gelé royal, propolis<br />

og pollen samt demonstration<br />

af fremstilling af creme.<br />

Undervisere på kurset er erfarne<br />

biavlere. Tilmelding til Poul Henning<br />

Vive på telf. 56 66 02 44<br />

senest den 20. februar.<br />

Forårsmøde afholdes torsdag<br />

den 12. marts kl. 19.00 i skolekøkkenet<br />

på Strøbyskolen. Emnet<br />

denne aften er ud over den<br />

sædvanlige honningbedømmelse<br />

også et besøg af honning<br />

kokken, vi skal sammen med<br />

honningkokken lave lidt mad,<br />

hvor naturligvis honning indgår.<br />

Husk at medbringe et glas af din<br />

bedste honning til bedømmelse.<br />

Tilmelding til Bente Sletten på<br />

telf. 56 26 62 18.<br />

P.b.v. Poul Henning Vive<br />

Ålborg B.F. afholder fællesmøde<br />

med Østhimmerlands B.F.<br />

tirsdag den 3. marts kl. 19.00 på<br />

Shell Motel, Hobrovej i Støvring.<br />

Se nærmere beskrivelse af arrangementet<br />

under Østhimmerlands<br />

B.F.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

Århus og Omegns B.F. inviterer<br />

til fællesarrangement tirsdag<br />

den 3. marts kl. 19.30 med<br />

<strong>for</strong>edrag af Keld Brandstrup og<br />

lysbilleder bl.a. om Buckfast.<br />

Arrangementet holdes denne<br />

gang i Silkeborg, se fællesannonce<br />

andet sted i bladet. Tilmelding<br />

til Svend Sørensen på<br />

telf. 86 27 09 96.<br />

Husk også at onsdag den 11.<br />

marts kl. 19.00 afholder vi<br />

auktionsaften over biavlsmateriel<br />

på Vejlby Landbrugsskole.<br />

Har du nogle ting du<br />

gerne vil af med, hører vi gerne<br />

fra dig og vi afhenter gerne.<br />

Samme aften kommer Peter<br />

Nielsen og viser og <strong>for</strong>tæller om<br />

EDB i biavlen og brugen af<br />

EDBi’s programmer. Mød op til<br />

en <strong>for</strong>nøjelig aften.<br />

Svend Sørensen<br />

Åstrup B.F. afholder <strong>for</strong>edragsaften<br />

onsdag den 11. marts kl.<br />

19.30 sammen med Vamdrup og<br />

Åstrup B.F. på Skibelund Pavillon.<br />

Emne: Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

nu og i fremtiden. Formanden<br />

<strong>for</strong> Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Kristian Skovmose,<br />

Ebeltoft <strong>for</strong>tæller om Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening nu og i fremtiden.<br />

Alle er velkomne.<br />

Knud Johansen<br />

Hadsten og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 4. marts kl. 19.00 på<br />

Østervangsskolen, lokale B 1.<br />

Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

P.b.v. Kjeld Pedersen<br />

Kjellerup B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

mandag den 2.<br />

marts kl. 19.30 i Alhuset i<br />

Kjellerup. Dagsorden ifølge lovene.<br />

Vi venter god tilslutning<br />

og sørger <strong>for</strong> brød og kaffe.<br />

P.b.v. Chr. Brødløs<br />

Ringe og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag den 26. marts kl. 19.00<br />

på Rynkebygaard, 5750 Ringe<br />

<strong>for</strong> medlemmer og ledsager. Forslag<br />

skal være <strong>for</strong>manden Bent<br />

Andersen, Rynkebyvej 32, 5750<br />

Ringe i hænde senest 8 dage før<br />

general<strong>for</strong>samlingen.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Sydthy-Thyholm B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling torsdag den<br />

26. februar kl. 19.00 på Missionshotellet<br />

Hurup Thy. Tidligere<br />

general<strong>for</strong>samling fejlannonceret<br />

i T.f.B. (den 15. februar<br />

<strong>1998</strong>). Mød op og deltag i<br />

<strong>for</strong>eningens arbejde. Forslag til<br />

general<strong>for</strong>samlingen meddeles<br />

<strong>for</strong>manden senest 8 dage før.<br />

P.b.v. O.H. Dissing<br />

General<strong>for</strong>samling<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/98 63

Dronninger fra Grækenland<br />

Vi har en god <strong>for</strong>bindelse til en dygtig dronningavler i Grækenland. De avler på<br />

Carnica, Italiener og Buckfast. De første dronninger vil være færdige midt i april.<br />

Bestil nu hvis du mangler tidlige dronninger.<br />

Priser: 1 - 5 Stk 150,- (187,50)<br />

6 - 20 Stk 135,- (168,75)<br />

20 - flere 120,- (150,00)<br />

Vi kan også få inseminerede dronninger: Spørg efter priser<br />

Nyheder<br />

Dronninge- indførings- og <strong>for</strong>sendelsesbur<br />

Indførings- og <strong>for</strong>sendelsesburet<br />

er<br />

udviklet af os sammen<br />

med værk-tøjsmager<br />

Joachim<br />

Weiland.<br />

Det særlige ved buret<br />

er, at det har<br />

hægter, så man kan<br />

"knappe" <strong>for</strong>sendelsesburene<br />

sammen til tredimensionale<br />

pakker.<br />

Det er nu let og uproblematisk<br />

at <strong>for</strong>sende dronninger.<br />

BEEBOOST<br />

BEEBOOST er<br />

en lille plasticslange,<br />

som indeholderdronningensmandibular<br />

feromon.<br />

Dette er en blanding af feromonkomponenter,<br />

som en bidronning producerer.<br />

Denne lille slange kan i en<br />

overgang erstatte en dronning i en<br />

bifamilie. Dette giver helt nye muligheder<br />

inden<strong>for</strong> dronningavl,<br />

sværmstyring og meget mere.<br />

Rekvirer specialbrochure<br />

Vi har alt det du mangler!<br />

Vi har det på lager Vi leverer omgående Vi sender over hele landet<br />

Vi rådgiver Vi giver garanti Vi yder service<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

Rekvirér vort katalog<br />

Åbningstider 15. august - 1.maj<br />

Telefontid: Dagligt kl.9.00-16.00<br />

Forretning: Dagligt kl.14.00-16.00 - Lørdag lukket - eller efter aftale<br />

A /S<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.dk

3<br />

Marts<br />

<strong>1998</strong><br />

Hold fast<br />

Side 66<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 67<br />

<strong>Biavl</strong> i Østtyskland<br />

Side 71<br />

Da jeg blev<br />

biavler<br />

Side 74<br />

Nordisk<br />

Biråd<br />

Side 76<br />

Styr dine<br />

bier - tal<br />

med dem<br />

Side 78<br />

<strong>Biavl</strong> -<br />

dronningavl<br />

- avlsarbejde<br />

side 80<br />

Kort<br />

Side 83<br />

Annoncer<br />

Side 86<br />

Møder<br />

Side 93

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

e-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline April-nr.:<br />

Torsdag 19. marts.<br />

Deadline Maj-nr.:<br />

Tirsdag 21. april.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Hvem sagde sne ?<br />

Foto fra Østtyskland. Foto K.<br />

Nowottnick<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

66<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

HOLD FAST<br />

Som det nok er nogle bekendt, stiller jeg ikke op igen til<br />

hovedbestyrelsen. Det skyldes hverken træthed eller alder,<br />

men den grund, at jeg ikke alene er valgt ind i kommunalbestyrelsen,<br />

men tillige er blevet <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> socialudvalget. Og<br />

når jeg nu nærmer mig gennemsnitsalderen <strong>for</strong> biavlere, så er<br />

det blevet nødvendigt også at vælge fra.<br />

Men her på falderebet, vil jeg op<strong>for</strong>dre til at holde fast i<br />

den varroastrategiplan, der har kendetegnet DBF fra begyndelsen.<br />

I en situation med faldende medlemstal og stærkt pres<br />

fra mange sider kunne man være fristet til at give slip. Men<br />

<strong>for</strong> biavlens egen skyld, <strong>for</strong> <strong>for</strong>brugernes skyld er det nu mere<br />

nødvendigt end nogensinde at holde fast.<br />

Den seneste debat om vandmiljøet viser med al tydelighed,<br />

at der i fremtiden stilles store krav til miljøet, og hvis vi skal<br />

bevare dansk honning som et unikt produkt, bliver det endnu<br />

mere nødvendigt at undgå pesticider. Hertil kommer, at<br />

varroaen tilsyneladende bliver immun over<strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige<br />

pesticider. Om ikke <strong>for</strong> andet, så burde det få de folk, der bruger<br />

pinde og andet godt til at ryste i bukserne.<br />

Vi slipper ikke <strong>for</strong> varroaen, men ved at undlade pesti-ciderne<br />

kan vi slippe <strong>for</strong> det værste, og ved at støtte arbejdet<br />

med at finde familier, der er mere resistente over<strong>for</strong> varroaen,<br />

kan vi også drive biavl fremover.<br />

Og lad mig endelig til slut sige tak <strong>for</strong> 6 spændende år i hovedbestyrelsen.<br />

Det er sjældent, at frivilligt arbejde høster tak.<br />

Men skøn på, at vi har såvel en <strong>for</strong>mand som en hovedbestyrelse<br />

og konsulenter, der dels lytter til medlemmerne, dels arbejder<br />

<strong>for</strong> at sikre dansk biavl i de vanskelige år fremover.<br />

Jens Rahbek Pedersen<br />

Vejen

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Sæsonen står lige <strong>for</strong> døren, dvs. det første eftersyn<br />

og de de sidste <strong>for</strong>beredelser skal gøres.<br />

VEJNING<br />

Når bierne har været på<br />

rensningsudflugt, begynder<br />

jeg at veje alle bihusene,<br />

jeg anvender en fjedervægt,<br />

der kan løfte op til 50<br />

kg. Vejningen <strong>for</strong>egår ved,<br />

at jeg vejer den ene side,<br />

og så den anden side, de to<br />

tal lægges sammen. Det giver<br />

så vægten på bihuset<br />

med indhold. Nu kan jeg se<br />

hvor meget foder bierne<br />

har brugt i vinterens løb. Er<br />

vinteren meget mild, bruger<br />

bierne mere foder, end<br />

de ville gøre en kold vinter,<br />

<strong>for</strong> er det koldt, sidder bierne<br />

meget rolige i en fast<br />

klynge.<br />

FORBRUG<br />

Bier i opstablingstader bruger<br />

i gennemsnit 1-2 kg<br />

mere foder end i trugstader.<br />

Nu skal der helst<br />

være mindst 10 kg foder<br />

tilbage. Det er nu og i de<br />

kommende måneder, bifamilien<br />

vil bruge meget foder,<br />

når de virkelig skal til<br />

at producere bier. For at<br />

sætte gang i bifamilien bryder<br />

jeg <strong>for</strong>sejlingen på en<br />

halv tavle så tæt ved biklyngen<br />

som mulig. Bierne<br />

vil nu rydde op og derved<br />

sætter de varme i huset og<br />

dronningen vil begynde at<br />

lægge æg, selv om de stadig<br />

sidder i delvis klynge.<br />

Bierne vil hente vand, når<br />

vejret tillader det. Der skal<br />

bruges meget vand til at<br />

opløse det stive vinterfoder<br />

med, (sørg <strong>for</strong> at bierne har<br />

let adgang til vand). Er der<br />

langt til vand, sæt da en<br />

stor balje op, dæk overfladen<br />

med storkornede leca.<br />

Baljen skal stå et sted, hvor<br />

solen varmer det hele op, så<br />

vil bierne hurtigt finde vandet.<br />

De bifamilier, som<br />

mangler foder, fodres med<br />

2 kg Apifonda. Det skal<br />

være pakket ind i plastik<br />

ellers vil det tørrer ind og<br />

bierne kan ikke udnytte<br />

Vejning af trugstade. Der<br />

vejes i begge sider.<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 67

Vinterfoder<strong>for</strong>brug (oktober - april)<br />

68<br />

7,9 kg<br />

Målinger på private bifamilier<br />

det. Skær et rundt hul på<br />

ca. 5 cm og læg det oven på<br />

bærelisterne således, at bierne<br />

kan komme til det neden<br />

fra.<br />

Brug røgpusteren således,<br />

at du ikke smadrer bier<br />

ved at lægge Apifonda på<br />

bærelisterne. Er der nosema<br />

i bifamilien vil det hurtigt<br />

brede sig, bierne har jo kun<br />

deres munddele til at rense<br />

de smadrede bier ud med.<br />

NOSEMA<br />

Fra alle de bifamilier med 2.<br />

Typiske tegn på nosema. Tv. Sund og<br />

nosemabefængt tarm. Midten. Tavle med<br />

ekskrementer. Th. Krybende, lammede<br />

bier <strong>for</strong>an flyvesprækken.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

Foto Henrik Hansen<br />

10,8 kg<br />

års dronninger, som måske<br />

kan blive avlsdronninger i<br />

år, tager jeg 60 bier fra,<br />

som så bedøves med CO 2 og<br />

kommes i dybfryseren<br />

mindst et døgn til de er<br />

døde. Herefter sendes de til<br />

produktionsskolen Sandagergård<br />

ved Vejle, som så<br />

undersøger dem <strong>for</strong><br />

nosema. De bifamilier, som<br />

har nosema udgår straks af<br />

avlen. Der vil ikke blive avlet<br />

videre på dem. Denne<br />

hårde udvælgelse har medvirket<br />

til, at jeg i dag næsten<br />

ingen nosema har.<br />

SYGDOMSBILLEDET<br />

Nosema bevirker, at biernes<br />

levetid nedsættes, og at<br />

ammebiernes fodersaftkirt-<br />

ler udvikles dårligt. Dette<br />

medfører en ringe yngeludvikling<br />

og dermed nedsat<br />

honningproduktion. Desuden<br />

vil bagkroppen ofte<br />

svulme op på grund af<br />

vandophobning i endetarmen,<br />

hvilket medfører<br />

risiko <strong>for</strong> bugløb.<br />

Flyvemuskulaturen lammes<br />

med det resultat, at<br />

der <strong>for</strong>an angrebne familier<br />

findes mange kravlende bier.<br />

Nosema er en tarmsygdom<br />

hos de voksne bier,<br />

Sygdommen <strong>for</strong>årsages af<br />

Nosema apis, som er en encellet<br />

sporedannende mikroorganisme<br />

(protozo).<br />

Både dronninger, droner og<br />

arbejdere kan angribes.<br />

Sporen optages af den<br />

voksne bi med føden, og<br />

føres med denne til tarmen,<br />

hvor den spirer. Snylterne<br />

trænger herefter ind i det<br />

yderste cellelags celler (epithelceller).<br />

I tarmepithelet<br />

deler organismen sig og senere<br />

dannes sporer. Sporerne<br />

udstødes med ekskrementerne.<br />

MAN KAN SELV UN-<br />

DERSØGE FOR<br />

NOSEMA<br />

En grov undersøgelse <strong>for</strong><br />

nosema syge kan <strong>for</strong>etages

på en enkelt måde. Biens<br />

hoved klippes af, og med<br />

neglen eller en pincet trækkes<br />

de sidste bagkropsled<br />

ud. Herved kommer midttarmen<br />

uskadt ud. Hos<br />

sunde bier er midttarmen<br />

gullig eller brunlig, og dens<br />

tværstribning er klar synlig.<br />

Hos syge bier er midttarmen<br />

opsvulmet, mælket og<br />

tværstribningen ikke klar<br />

synlig.<br />

SPREDNING<br />

Om <strong>for</strong>året kan de unge<br />

bier, som rengør tavlerne,<br />

blive smittet fra eskrementklatter<br />

fra inficerede bier,<br />

og der kan ske en kraftig<br />

opblussen af sygdommen.<br />

Sygdommen kan spredes til<br />

andre familier ved fejlflyvning,<br />

udjævning og deling.<br />

Er der ekskrementer<br />

på gamle fodertavler, kan<br />

det ikke anbefales at bruge<br />

dem. Med god hygiejne, vil<br />

du altid kunne hjælpe bierne<br />

godt på vej.<br />

FORÅRSBEHANDLING<br />

Hvor mange mider var der<br />

faldet ned? Er der kun 4-6<br />

stykker i nedfaldet, så skal<br />

de ikke behandles, er der<br />

mange varroamider, behandler<br />

jeg dem med mælkesyre,<br />

som påsprøjtes med<br />

en vand<strong>for</strong>støver 1 til 2<br />

gange, alt efter hvor<br />

mange, der falder ned. Er<br />

der yngel, skæres den ikke<br />

ud her om <strong>for</strong>året.<br />

Fodring med Apifonda<br />

FØRSTE EFTERSYN<br />

Første eftersyn gøres sidst i<br />

marts og først i april. Hvis<br />

vejret tillader det, roder vi<br />

lidt ved bierne. Jeg vurderer<br />

hvor stor biklyngen er,<br />

det er her de første notater<br />

på stadekortet skrives. Jeg<br />

vurderer, hvor mange tavlegader<br />

biklyngen dækker<br />

over, jeg tæller ikke de<br />

yderste tavler med. Skal<br />

man absolut kigge, lad da<br />

være med at skille familien<br />

helt ad, blot <strong>for</strong> at se dronningen.<br />

Er der ro i biklyngen,<br />

er alt, som det skal<br />

være. Ved <strong>for</strong> megen uro<br />

Vurdering af bistyrke<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 69

70<br />

Trådning af rammer.<br />

her tidlig på <strong>for</strong>året kan bierne<br />

indnøgle dronningen,<br />

og uden dronning vil bifamilien<br />

dø. På denne tid af<br />

året er der ingen unge bier<br />

til at beskytte dronningen.<br />

INDNØGLING<br />

Bierne kan nøgle dronningen<br />

inde, hvis de føler sig<br />

<strong>for</strong>styrret. Indnøglingen består<br />

i at arbejderne danner<br />

en tæt klynge om dronningen,<br />

de hager sig fast til<br />

hende. Sådan kan de sidde i<br />

timevis, indtil hun er død.<br />

De har kvalt hende. Da<br />

dronningen gerne sidder på<br />

yngeltavlerne, er faren<br />

størst, hvis man tager yngeltavlerne<br />

op.<br />

FODRING<br />

Vi skal hele tiden se efter,<br />

om der er foder nok, ellers<br />

må bierne fodres. Det med<br />

at fodre bierne hele tiden,<br />

er nok en af mine måder at<br />

få bierne godt i gang her<br />

tidligt om <strong>for</strong>året. Den<br />

mængde foder jeg anvender<br />

kan svinge lidt fra år til<br />

år, alt afhænger af, hvornår<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

<strong>for</strong>året rigtig kommer.<br />

Over en 5 års periode<br />

har jeg brugt et gennemsnit<br />

på 1,75 kg pr. bifamilie.<br />

Nogle påstår at fodrer man<br />

om <strong>for</strong>året kommer der sukker<br />

i honningen. Jeg vil hellere<br />

sige det på en anden<br />

måde, ved at fodre får jeg<br />

store bifamilier og derved<br />

får jeg en kasse honning<br />

mere, svarende til 18-20 kg.<br />

Det er da en god <strong>for</strong>rentning<br />

ud af cirka 2 kg sukker.<br />

MATERIALE<br />

Hvis ikke du allerede er færdig<br />

med at rengøre og klargøre<br />

til den kommende<br />

sommer, så er her nogle stikord.<br />

Klargøring af rammer, få<br />

voksen sat i nu. Hvor mange<br />

rammer skal jeg bruge? Jeg<br />

bruger mange, det værste<br />

er, at de år, man bruger ekstra<br />

mange tavler, er det år<br />

der virkelig er travlhed, og<br />

det kommer altid bag på os,<br />

hver gang !<br />

Magasiner til trugstader,<br />

kasser til opstabling er de<br />

rengjorte og klar til brug,<br />

tæl lige en ekstra gang. Skal<br />

der udvides? Så bruges der<br />

ekstra mange tavler. De<br />

klargjorte tavler sættes i<br />

kasserne, også de gemte<br />

jomfrutavler (udbygget)<br />

<strong>for</strong>deles i kasserne. Samtidig<br />

får vi set efter, om der<br />

er voksmøl i de gemte<br />

jomfrutavler (udbyggede<br />

tavler). Er der voksmøl i<br />

tavlerne, så få den skåret<br />

ud. Vinteren har været<br />

varm i år, så møllene har<br />

haft gode kår.<br />

Materialer til dronningavl.<br />

De små befrugtningskasser<br />

kan godt gøres helt<br />

klar til brug, bruges der<br />

Apidea-kasser, kan de godt<br />

fyldes med foder, blot du<br />

dækker foderet til med et<br />

stykke plastik, således at foderet<br />

ikke tørrer ud.<br />

Dronninggitre rengøres.<br />

Hvis du råder over en gasgruekedel<br />

koger du blot<br />

det hele, brug ½ kg kautisk<br />

soda, 2 spiseskefuld brun<br />

sæbe. Når gitrene er kogt<br />

rene spules de med en<br />

højtryksrenser med koldt<br />

vand. De skal nu tørres med<br />

det samme, ellers ruster de.<br />

God arbejdslyst.

BIAVLEN I DET TIDLIGERE<br />

ØSTTYSKLAND II<br />

Vi afslutter denne artikelserie med en beretning om,<br />

hvordan biavlen står til i det tidligere Østtyskland efter<br />

murens fald ved at se på honningbehandling og -salg.<br />

TRÆKKET<br />

Min biavl drives i Thüringer<br />

Wald, et bjergområde i det<br />

østlige Tyskland. Da vi har<br />

bierne på sydvestsiden af<br />

bjergene i en højde af 450<br />

til 650 m, påvirkes klimaet<br />

af Østersøen. Skyerne ophobes<br />

på bjergkammen og<br />

tømmes her <strong>for</strong> regn. Der<strong>for</strong><br />

er nedbørsmængden<br />

<strong>for</strong>holdsvis høj. Ved gunstige<br />

vejr<strong>for</strong>hold starter<br />

hassel sin blomstring i marts<br />

og fra april følger blomstringen<br />

af <strong>for</strong>skellige pilearter.<br />

Ved siden af et rigeligt<br />

pollen tilbud fra de<br />

hanlige blomster, sørger de<br />

hunlige blomster <strong>for</strong> rigeligt<br />

med nektar. I denne periode<br />

udvikler bifamilierne<br />

Øverst tv. Bi i hunlig pileblomst. Øverst th. Vilde<br />

kirsebærtræer, giver god udvikling hos bifamilierne.<br />

Nederst tv. Bi i hindbærblomst. Nederst th. Under de<br />

rigtige vejrbetingelser udvikler der sig kolonier af<br />

lus, som bierne henter skovhonning på.<br />

sig voldsomt. I starten eller<br />

midten af maj blomstrer<br />

vild kirsebær, som er meget<br />

almindeligt udbredt hos os.<br />

I de sidste par år kunne jeg<br />

i enkelte tilfælde høste en<br />

fin og krydret honning fra<br />

blomstringen af pil, vild kirsebær<br />

og bjerg-ahorn. Honningen<br />

havde et grønligt<br />

skær. Mælkebøtten spiller i<br />

<strong>for</strong>året hos os ikke nogen<br />

afgørende rolle, bjerggræsningsområderne<br />

bliver<br />

ikke gødet. På de græsgange,<br />

hvor der går kvæg,<br />

kan der være en masse-<br />

Af Klaus<br />

Nowottnick<br />

Hautpstr. 1,<br />

D-98593<br />

Kleinschmalkalden<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 71

72<br />

Øverst tv. Bierne står i et bjergområde i ca. 500 m<br />

højde. Øverst th. Bierne står i Langstroth opstablingsstader.<br />

Nederst tv. opstilling af bistader. Nederst th.<br />

Honningfratagning.<br />

<strong>for</strong>ekomst, da kvæget <strong>for</strong><br />

det meste først kommer ud<br />

på græsgangen, når mælkebøtten<br />

er afblomstret. Fra<br />

midten af juni blomstrer<br />

hindbær. Dette er <strong>for</strong> mig<br />

min hovedtrækskilde og<br />

den er da også <strong>for</strong>holdsvis<br />

sikker. Især i de områder,<br />

hvor skovvæsnet har blotlagt<br />

store skovarealer. Her<br />

kan man allerede i det<br />

førstkommende år se<br />

hindbærplanten, som så<br />

blomstrer det efterfølgende<br />

år. Blomstringen strækker<br />

sig alt efter temperatur og<br />

nedbør over to til tre uger.<br />

Når trækket er ovre, kører<br />

jeg enkelte bifamilier op i<br />

den højere bjergregion,<br />

hvor hindbærren stadig<br />

blomstrer. Når hindbærren<br />

er afblomstret, findes der<br />

hos os ikke flere nævneværdige<br />

trækkilder. Dog hvis<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

vejr<strong>for</strong>holdene passer <strong>for</strong><br />

lus, kan jeg få et efterfølgende<br />

honningdug træk.<br />

Desværre sker det sjældent,<br />

og det sidste store honningdugtræk,<br />

ligger helt tilbage<br />

til 1986. Men kommer der et<br />

sådant træk, får vi honning<br />

i overflod og det kan vare<br />

helt hen til slutningen af<br />

juli, ja - endda helt hen til<br />

midten af august.<br />

UDVINDING AF<br />

HONNING<br />

Jeg slynger normalt min<br />

honning to gange om året.<br />

Derved får jeg ved den første<br />

slyngning en smagfuld<br />

mild og lysere <strong>for</strong>årshonning,<br />

og ved den anden<br />

slyngning får jeg en lidt<br />

mørkere og fra smagssiden<br />

en meget kraftigere sommerhonning.<br />

Sniger der sig<br />

et sjældent lusetræk ind, så<br />

slynger jeg naturligvis nok<br />

en gang, og det giver en<br />

meget mørk og aromatisk<br />

honningdug honning.<br />

Når jeg skal høste honningen,<br />

bruger jeg bitømmerplader,<br />

som sættes ind<br />

på dronningegitterets<br />

plads. Bitømmeren tømmer<br />

honningmagasinerne <strong>for</strong><br />

bier i løbet af 1-2 dage.<br />

Honningen slynges den<br />

samme dag, som den bliver<br />

taget fra bifamilierne <strong>for</strong> at<br />

den ikke skal nå at køle af.<br />

Slyngningen <strong>for</strong>egår i mit<br />

bihus. Til at skrælle bruger<br />

jeg både en skrællegaffel<br />

og en elektrisk skrælle høvl.<br />

Som skrællebord bruger<br />

jeg et rustfrit bord, som har<br />

en meget fin kvalitet, men<br />

som samtidig er billig. Bordet<br />

er fremstillet i Slovenien.<br />

Honningen slynges i<br />

en radialslynge med plads<br />

til 20 rammer. Herfra løber<br />

honningen igennem en<br />

dobbeltsi (fin og grov si). Tit<br />

og ofte lader jeg tilsidst

honningen løbe igennem<br />

en damestrømpe.<br />

Honningen sættes på<br />

store beholdere og opbevares<br />

i et varmt rum således,<br />

at vokspartikler og luftbobler<br />

kan stige op til overfladen.<br />

En-to dage senere bliver<br />

det øverste lag med<br />

urenheder skummet af.<br />

Honningskummet bruger<br />

jeg til at lave dronningefoder<br />

af (Redaktionel bemærkning:<br />

dette giver fare<br />

<strong>for</strong> smitte spredning af<br />

bipestsporer!).<br />

MARKEDSFØRING<br />

Mine kunder vil gerne have<br />

en fintkrystalleret honning<br />

(creme-agtig). Der<strong>for</strong> bruger<br />

jeg en elektrisk røremaskine,<br />

som med 6 timers<br />

mellemrum starter rørværket<br />

og der røres i 30<br />

min. Forårshonningen begynder<br />

ofte allerede at krystallisere<br />

efter 2 dage.<br />

Krystalleringen sker ved, at<br />

den <strong>for</strong>tløbende røring deler<br />

krystallerne i mindre.<br />

Honningen fyldes udelukkende<br />

i 500 grams glas. Salget<br />

<strong>for</strong>egår pr. stalddør.<br />

Kunderne kommer igen<br />

med deres gamle glas og<br />

tager nye med.<br />

Selv om honningprisen i<br />

det vestlige Tyskland ligger<br />

mellem 7 - 15 DM afhængig<br />

af honningsorterne, så sælger<br />

jeg min honning <strong>for</strong> 6<br />

DM pr. 500 grams glas. Det<br />

skyldes, at vi i vores område<br />

har en meget stor arbejdsløshed,<br />

og dem, som har<br />

arbejde, får de laveste lønninger<br />

i Tyskland. Jeg er<br />

der<strong>for</strong> nødt til at sælge min<br />

honning, som har en acceptabel<br />

pris <strong>for</strong> mine kunder.<br />

Mine kunder kvitterer<br />

denne gestus ved at være<br />

yderst trofaste. Siden 1993<br />

har jeg kunnet sælge alt<br />

min honning direkte gennem<br />

stalddørssalg. Men på<br />

grund af 1997’s meget dårlige<br />

høst, havde jeg allerede<br />

udsolgt i december<br />

måned. Jeg vil ikke købe<br />

honning op fra andre biavlere,<br />

da mine kunder ønsker<br />

lige netop min honning,<br />

med den smag og behandling<br />

som jeg har givet den.<br />

Jeg tror jeg ville føle det<br />

som bedrageri, hvis jeg<br />

gjorde det.<br />

UDVIDELSE<br />

Ud fra den noget anstrengte<br />

situation, der er på arbejdsmarkedet<br />

i det østlige<br />

Tyskland, hvor arbejdspladser<br />

og indkomst svinger meget,<br />

vil jeg udvide min biavl<br />

betydeligt til næste år. Jeg<br />

ser <strong>for</strong>trøstningsfuldt på<br />

biavlens fremtid, som en<br />

niche, der kan være med til<br />

at sikre arbejde og indkomst<br />

i vores område.<br />

Øverst tv og th. Honningtavler skrælles. Nederst tv.<br />

Honningen sies igennem grov og finsi. Nederst th. Alt<br />

honning sættes på 500 grams honningglas.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 73

DA JEG BLEV BIAVLER<br />

Af<br />

Svend<br />

Haakon<br />

Jensen<br />

Ørum<br />

74<br />

At være ny-begynder inden <strong>for</strong> vores ædle fag - kan til tider<br />

være en hård og ubarmhjertig fødsel. Læs her, hvordan Svend<br />

Haakon Jensen taklede sin første dronningløse bifamilie. Husk<br />

man vil jo gerne gøre det så godt.................<br />

SØNNENS SKYLD<br />

Blandt biavlere taler man<br />

ofte om, hvorledes det gik<br />

til, at man blev biavler. For<br />

de fleste gælder nok, at<br />

man har fået interessen fra<br />

familie eller venner. Således<br />

<strong>for</strong>holdt det sig også med<br />

mig, men i modsætning til<br />

de fleste, der har fået interessen<br />

fra ældre familiemedlemmer,<br />

så fik jeg interessen<br />

fra min søn.<br />

På et tidspunkt fattede<br />

min søn ,der var under uddannelse<br />

som landmand,<br />

interesse <strong>for</strong> biavl, og en<br />

dag besluttede han sig <strong>for</strong><br />

at købe sine første stader.<br />

Gennem “Den blå Avis”<br />

kom han i kontakt med en<br />

biavler i Silkeborg, der på<br />

grund af pludselig opstået<br />

allergi over <strong>for</strong> bistik, måtte<br />

ophøre som biavler. For små<br />

penge købte han fem bistader<br />

med alt tilbehør plus en<br />

noget gammeldags slynge.<br />

Alt viste sig dog at fungere<br />

tilfredsstillende efterhånden,<br />

som det blev taget i<br />

brug.<br />

KOMPAGNISKAB<br />

I den første tid fik jeg lov til<br />

at hjælpe, når det var rart<br />

at være to om arbejdet,<br />

men jeg var ikke altid klar<br />

over, hvad og hvor<strong>for</strong> vi<br />

lavede dette eller hint.<br />

Efterhånden voksede<br />

indsigten og interessen, så<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

da han besluttede sig <strong>for</strong> at<br />

tage på en jordomrejse,<br />

tilbød jeg at passe bierne,<br />

hvis han ville beholde dem.<br />

Jeg ville så deltage i et<br />

bikursus i vinterens løb.<br />

Dermed var jeg solgt. At<br />

høre de ældre og erfarne<br />

biavlere <strong>for</strong>tælle om biavl<br />

og om deres oplevelser med<br />

bierne var så interessant, at<br />

jeg efter de første tre<br />

aftener meddelte min søn<br />

at skulle jeg passe bierne,<br />

måtte det blive på betingelse<br />

af, at vi gik i kompagniskab<br />

om bierne. Sådant<br />

blev det, og jeg har ikke<br />

<strong>for</strong>trudt det et øjeblik.<br />

VIRUS<br />

Inden det kom så vidt, at<br />

jeg blev medejer af <strong>for</strong>etagendet,<br />

havde jeg en<br />

oplevelse, som jeg her vil<br />

berette om. Set i bakspejlet<br />

kunne denne hændelse<br />

måske nok have givet et<br />

fingerpeg om, at jeg var<br />

blevet smittet med en<br />

biavlervirus, <strong>for</strong> ellers havde<br />

jeg jo nok smidt det hele og<br />

var løbet min vej. Men nu<br />

til beretningen.<br />

DEN TUNGE DRONE-<br />

MODER<br />

Hen på sommeren blev en<br />

af bifamilierne dronningeløse.<br />

Hvor<strong>for</strong> ved jeg ikke,<br />

og hvor<strong>for</strong> der ikke blev<br />

produceret en ny dronning,<br />

er ligeledes ukendt, men<br />

faktum var, at der fremkom<br />

en dronemoder, dvs. en<br />

arbejderbi som på grund af<br />

særlig omsorg og fodring<br />

bliver i stand til at lægge<br />

æg samt producere<br />

feromon. En arbejderbi, der<br />

således begynder æglægning,<br />

har aldrig været<br />

parret, så hun er kun i<br />

stand til at lægge ubefrugtede<br />

æg. Sådanne æg<br />

udvikler sig til hanner eller<br />

droner, som de kaldes. En<br />

bifamilie med en dronemoder,<br />

vil ikke acceptere en<br />

ny dronning og vil der<strong>for</strong><br />

langsomt gå til grunde<br />

efterhånden, som arbejderne<br />

dør.<br />

Nå, men vi var altså udsat<br />

<strong>for</strong>, at en af familierne<br />

var blevet dronningeløs, og<br />

der var blevet dannet en<br />

dronemoder. Det skulle der<br />

gøres noget ved, og uvis af<br />

hvilken grund så faldt det i<br />

min lod at gøre det. En særdeles<br />

erfaren biavler <strong>for</strong>talte<br />

os, at vi bare skulle<br />

tømme bistadet <strong>for</strong> bier og<br />

helst slå bierne ud en hundrede<br />

meter fra bigården.<br />

Når alle bierne var ude,<br />

kunne vi sætte stadet på<br />

plads og bierne ville så søge<br />

tilbage til hjemmet, men<br />

dronemoderen ville på<br />

grund af vægt<strong>for</strong>øgelsen<br />

ikke være i stand til at flyve<br />

tilbage. Når det hele var

faldet til ro, ville dronemoderen<br />

altså være væk,<br />

og familien i stand til at<br />

modtage en nyindkøbt<br />

dronning.<br />

UVIDENHED KAN<br />

VÆRE EN DYD<br />

Til tider er det udmærket,<br />

at vi ikke ved, hvad der er,<br />

vi går ind til. Tømning af et<br />

bistade er et af tilfældene.<br />

For at gøre det så godt som<br />

muligt, tog jeg alle de<br />

tavler, der var i stadet og<br />

satte dem i magasiner.<br />

Magasiner med rammer og<br />

påsiddende bier bar jeg ca.<br />

100 meter ned ad skovvejen<br />

og efterlod dem der.<br />

Tilbage ved stadet fejede<br />

jeg alle de bier der var<br />

tilbage, ud på jorden. Det<br />

var svært at få alle ud, <strong>for</strong><br />

aldrig var de ude, før de<br />

fløj ind igen, og det var<br />

s’gu ikke til at se, om de<br />

havde været en tur ude<br />

eller de bare havde siddet<br />

og gemt sig i et hjørne.<br />

Endelig - mange bistik<br />

senere, var stadet tømt, og<br />

jeg kunne åbne <strong>for</strong> flyvehullet,<br />

så de mange<br />

hjemløse bier kunne flyve<br />

ind. Apropos bistik må jeg<br />

lige <strong>for</strong>tælle, at jeg var iført<br />

bidragt - en anorak med<br />

hætte og slør - men jeg<br />

havde cowboybukser på.<br />

SKY AF BIER<br />

Nu tilbage til magasinerne<br />

på skovstien. Her var luften<br />

tyk af bier. Jeg tog nu hver<br />

ramme og rystede de fleste<br />

bier af. De tilbageblevne<br />

fejede jeg af tavlen med en<br />

støvekost, der virkede på<br />

bierne på samme måde som<br />

en rød klud siges at gøre på<br />

tyre. De blev stik tossede og<br />

angreb kosten med højlydt<br />

snerren. Ikke langt henne i<br />

seancen stak en af bierne<br />

mig på indersiden af låret<br />

ret højt oppe. Aldrig så<br />

snart havde den stukket,<br />

før flere bier blev hidkaldt<br />

af lugten og snart kom<br />

mange den stakkels bi til<br />

undsætning. Pludselig var<br />

kosten ikke længere så<br />

interessant. Nu var det ikke<br />

kosten, de gik efter, men<br />

manden. Flere stak. En blev<br />

til mange og mange blev til<br />

rigtig mange. Til sidst havde<br />

jeg en mindre sværm af<br />

bier siddende om skridtet.<br />

Bærende denne mindre<br />

sværm og de affejede<br />

rammer, måtte jeg nu<br />

bevæge mig stærkt<br />

skrævende tilbage til<br />

stadet. Heldigvis skulle jeg<br />

på min vej tilbage <strong>for</strong>bi en<br />

træstub. Med møje fik jeg<br />

mig kantet op på den og<br />

med et lille hop ned der fra,<br />

kunne jeg få rystet de fleste<br />

bier af. Enkelte syntes<br />

åbenbart det var rarere at<br />

blive båret end selv flyve,<br />

<strong>for</strong> de indtog hurtigt deres<br />

plads på ny og snart kom<br />

flere til, så på vejen tilbage<br />

til magasinerne på skovvejen,<br />

gentog jeg det lille<br />

nummer med et udspring<br />

fra træstuppen.<br />

Alt får en ende. Også<br />

denne dronemoderudsmidnings-proces.<br />

- Derimod<br />

varede det længe, inden<br />

de ædlere dele fandt<br />

deres normale størrelse<br />

igen. Jeg havde fået mange<br />

bistik, men åbenbart ikke<br />

<strong>for</strong> mange, <strong>for</strong> siden har jeg<br />

ikke reageret på bistik. Man<br />

kan vel nærmest tale om, at<br />

jeg blevet immun over<strong>for</strong><br />

bistik.<br />

ILDDÅB<br />

Da jeg senere <strong>for</strong>talte den<br />

særdeles erfarne biavler om<br />

mine oplevelser hin sommerdag,<br />

sagde han tørt:<br />

“Når ikke det her har<br />

kunnet få dig til at opgi’, så<br />

tror jeg, at biavl vil være<br />

noget <strong>for</strong> dig.”<br />

Til dato har han fået<br />

ret.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 75

NORDISK BIRÅD<br />

Af<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

76<br />

Jørgen Bang blev (på)ny <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Nordisk Biråd<br />

Den svenske universitetsby<br />

Uppsala var centrum <strong>for</strong><br />

Nordisk Bi<strong>for</strong>skerdag og<br />

mødet i Nordisk Biråd i begyndelsen<br />

af februar måned.<br />

I møderne deltager<br />

bi<strong>for</strong>skere, konsulenter og<br />

repræsentanter <strong>for</strong> biavler<strong>for</strong>eningerne<br />

i de nordiske<br />

lande. I år deltog desuden<br />

repræsentanter fra Litauen<br />

Josef Stark viste video-optagelser af<br />

levende bisværm i træstamme, som var<br />

importeret fra Estland.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

og Estland.<br />

Forskerdagens <strong>for</strong>mål er<br />

en præsentation af de<br />

<strong>for</strong>skningsprojekter, der er i<br />

gang i de enkelte lande.<br />

Hovedsageligt <strong>for</strong> at udveksle<br />

ideer og erfaringer<br />

samt medvirke til koordinering<br />

af arbejdet. Samarbejdet<br />

har gennem årene vist<br />

sig meget nyttigt. Der er<br />

lavet fælles projekter vedrørende<br />

biologien af varroamider<br />

under kolde<br />

klimabetingelser, der er et<br />

fælles koordineringsprojekt<br />

under Nordisk Kontaktorgan<br />

<strong>for</strong> Jordbrugs<strong>for</strong>skning<br />

vedrørende bekæmpelse<br />

af varroamider.<br />

Nordisk Biråd er en sammenslutning<br />

af biavler<strong>for</strong>eninger<br />

i de nordiske<br />

lande. Men rådsmøderne<br />

består af såvel repræsentanterne<br />

fra biavler<strong>for</strong>-<br />

eningerne og <strong>for</strong>skerne.<br />

Det er Nordisk Biråds <strong>for</strong>tjeneste,<br />

at man som medlem<br />

af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

kan få bibladene fra<br />

de øvrige nordiske lande.<br />

Nordisk Biråd stod også bag<br />

mit valg som medlem af<br />

APIMONDIAs bestyrelse.<br />

FUND AF<br />

VARROAMIDER I<br />

MELLEMSVERIGE<br />

Josef Stark fra Det svenske<br />

Landbrugsuniversitet <strong>for</strong>talte,<br />

at der netop var fundet<br />

varroamider i mellemsverige,<br />

langt fra det kendte<br />

udbredelsesområde.<br />

Varroamiden er hidtil<br />

kun fundet i det sydlige<br />

Sverige og på Gotland. Men<br />

i januar måned blev den<br />

fundet i Mellemsverige i en<br />

bifamilie, som var importeret<br />

med en last tømmer fra<br />

Estland.<br />

I en tømmerstok<br />

fandtes et hulrum med<br />

en stærk bifamilie, der<br />

trods transporten fra Estland<br />

med båd, og omladning<br />

til lastbil, samt aflæsning<br />

på savværket i<br />

Karlsskoga stadig var i<br />

fuldt vigør. Der var masser<br />

af foder samt yngel<br />

og ikke mindst mange<br />

varroamider. Bierne blev<br />

slået ihjel. Nu vil man un-<br />

Grafik Bitidningen

dersøge bifamilierne langs<br />

transportvejen <strong>for</strong> varroamider.<br />

Det kan være sket<br />

flere gange, at der er importeret<br />

tømmer med<br />

bisværme.<br />

BEKÆMPELSE AF<br />

VARROAMIDER I<br />

SVERIGE<br />

Den svenske sygdomskonsulent<br />

fra Danmark Preben<br />

Kristiansen <strong>for</strong>talte om<br />

varroamiden i Sverige og<br />

om bekæmpelsen af miden.<br />

Han har lavet en spørgeskemaundersøgelse<br />

hos<br />

biavler<strong>for</strong>eningerne i de<br />

områder af Sverige hvor der<br />

er fundet Varroa. Der skønnes<br />

at være 15.000 - 20.000<br />

bifamilier, som er angrebet<br />

i Sverige.<br />

Resultaterne viser, at 42<br />

% af de svenske biavlere<br />

har brugt økologiske midler<br />

til bekæmpelsen. De fleste<br />

af disse har brugt myresyre.<br />

37 % har kun brugt<br />

Apistan, 11 % har brugt en<br />

kombination af Apistan og<br />

økologiske midler. 10 % har<br />

ikke angivet nogen bekæmpelse.<br />

Man kan frygte, at de<br />

heller ikke har bekæmpet.<br />

Blandt dem, der har<br />

brugt myresyre, frygter Preben<br />

Kristiansen, at mange<br />

kun har brugt myresyre en<br />

gang. Det er ikke tilstrækkeligt<br />

til at holde miden i<br />

skak. Der skal bekæmpes<br />

flere gange eller kombineres<br />

med droneyngelfjernelse<br />

eller mælkesyre behandling.<br />

KVALITETSHONNING I<br />

NORGE<br />

<strong>Biavl</strong>erne i Norge gør en<br />

massiv indsats <strong>for</strong> at producere<br />

honning af høj kvalitet.<br />

Der er iværksat et<br />

kvalitetsstyringsprojekt, der<br />

medfører at biavlerne skal<br />

følge bestemte retningsliner<br />

til sikring af kvaliteten.<br />

I den <strong>for</strong>bindelse skal al<br />

honning, som leveres til<br />

honningcentralen deklareres,<br />

som skemaet viser.<br />

Der er ikke i øjeblikket pris<strong>for</strong>skel<br />

på den deklarerede<br />

Kvalitetsstyring af honning indebærer<br />

blandt andet at honningproducenten<br />

skal afmærke, om der er blevet behandlet<br />

imod varroa.<br />

honning og honning fra<br />

ikke kvalitetsstyrede bigårde.<br />

Men det kan<br />

komme.<br />

Det skal bemærkes, at<br />

medlemmer af den norske<br />

honningcentral, har leveringspligt,<br />

akkurat som en<br />

andelshaver i et dansk mejeri<br />

eller slagteri. 90% af<br />

produktionen skal leveres<br />

til honningcentralen, der<br />

står meget stærkt på markedet.<br />

JØRGEN BANG BLEV<br />

FORMAND<br />

Bimester Jørgen Bang blev<br />

valgt til <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Nordisk<br />

Biråd. En post han tidligere<br />

har bestridt med<br />

glans. Han afløste Lennart<br />

Nielson fra Sverige, der ikke<br />

ønskede genvalg.<br />

Næste møde finder sted<br />

i Danmark.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 77

STYR DINE BIER - TAL MED DEM!<br />

Af<br />

Eigil<br />

Holm,<br />

<strong>for</strong>fatter til<br />

„Lærebog i<br />

<strong>Biavl</strong>“<br />

78<br />

Bee-Boost er et produkt, der indholder dronningeferomon.<br />

Eigil Holm har set på produktet og beskriver,<br />

hvad det lover.<br />

Det nye værktøj, Bee Boost,<br />

sætter biavleren i stand til<br />

at tale med bierne, som om<br />

han var en dronning i fuld<br />

æglægning. Han siger det<br />

samme som dronningen,<br />

nemlig: „Jeg er her, og jeg<br />

er god“.<br />

Dronningen udsender<br />

dette budskab ved hjælp af<br />

stoffer fra kæbekirtlerne.<br />

Stofferne optages af budbringerbier,<br />

der berører<br />

dronningen med munddelene.<br />

Budbringerne<br />

overfører stofferne til<br />

de andre bier ved direkte<br />

kontakt, og så<br />

ved de, at dronningen<br />

er i orden. Stofferne<br />

overføres også til vokset<br />

i tavlerne.<br />

Stofferne er fem<br />

kemiske <strong>for</strong>bindelser,<br />

der er blandet i et nøjagtigt<br />

<strong>for</strong>hold. Derved<br />

dannes et såkaldt feromon,<br />

der har den egenskab, at<br />

det styrer adfærden hos de<br />

andre bier, der lugter, smager<br />

eller æder det. Dronningenskæbekirtelferomon<br />

hindrer<br />

sværmning og uro i familien.<br />

Så længe det er til<br />

stede, føler bierne sig ikke<br />

dronningeløse. Når der er<br />

feromon i vokset, bygger<br />

bierne ikke dronningeceller.<br />

Feromonet nedbrydes i løbet<br />

af kort tid og en ny <strong>for</strong>syning<br />

skal til. Det er nød-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

vendigt, <strong>for</strong> bierne skal reagere<br />

hurtigt, hvis de er<br />

dronningeløse.<br />

Et amerikansk firma har<br />

fundet ud af dronningeferomonetssammensætning.<br />

Det sælges under navnet<br />

Bee Boost. Boost betyder:<br />

„Et spark bagi, så man<br />

kommer i gang med at arbejde“.<br />

Bee-Boost leveres i<br />

et lille plasticrør, der hænges<br />

ind i stadet som en<br />

dronningecelle og fæstes<br />

med en nål. Man må ikke<br />

berøre det med fingrene;<br />

brug pincet eller tang. Bee-<br />

Boost kan opbevares indtil<br />

2 år i køleskab og endnu<br />

længere tid i fryseren.<br />

Sådan kan man bruge<br />

Bee-Boost<br />

1. Stikkelystne bier<br />

Når bierne er så aggressive,<br />

at de stikker naboens børnebørn,<br />

må dronningen udskiftes.<br />

Man klemmer<br />

hende og sætter Bee Boost<br />

ned i familien. Bierne opda-<br />

ger ikke, at de er dronningeløse,<br />

og man har nogle<br />

dage til at finde en ny<br />

dronning. Når hun er tilsat,<br />

fjerner man Bee Boost.<br />

2. Dronningeløse bier<br />

Når bierne pludseligt bliver<br />

dronningeløse, kan man<br />

tilsætte Bee-Boost. Det<br />

<strong>for</strong>hindrer udvikling af<br />

æglæggende arbejdere og<br />

pukkelyngel, og man får tid<br />

til at skaffe en dronning<br />

eller tilsætte en<br />

dronningecelle.<br />

Derefter fjernes Bee<br />

Boost.<br />

3. Småfamilier til<br />

dronningeparring<br />

En småfamilie i et<br />

parringsstade får en<br />

uparret dronning<br />

tilsat. Hvis hun går<br />

tabt eller ikke bliver<br />

ordentligt parret, må man<br />

regne med, at bierne<br />

rømmer. Det undgås ved at<br />

tilsætte Bee-Boost til<br />

parringsstadet. Man kan<br />

blot tilsætte en ny uparret<br />

dronning og slipper <strong>for</strong> at<br />

lave en ny småfamilie.<br />

Bee-boost er også god<br />

til en småfamilie, i tiden fra<br />

man laver familien, og til<br />

dronningen er begyndt at<br />

lægge æg. Feromonet holder<br />

på bierne, indtil dronningen<br />

selv producerer nok.<br />

Det sker nogle dage efter

parringen. Hvis der er<br />

mange bier i familien, varmer<br />

de yngelen bedre.<br />

Man kan tage en parret<br />

dronning fra en småfamilie<br />

og tilsætte Bee-Boost.<br />

Derpå kan man tilsætte en<br />

uparret dronning og genbruge<br />

familien.<br />

4. Flytte bistader<br />

Når man flytter bifamilier<br />

til frugtplantager eller<br />

rapsmarker, skal de køres<br />

mindst 5 km væk. Ellers<br />

flyver trækbierne tilbage til<br />

deres gamle stadeplads og<br />

går tabt.<br />

Man kan få fat i disse<br />

bier ved at opstille et tomt<br />

stade med jomfrutavler og<br />

2 Bee Boost på det gamle<br />

stades plads. Derefter tilsætter<br />

man yngeltavler med<br />

påsiddende bier, samt en<br />

dronning. Bee Boost fjernes.<br />

Så har man en ny familie.<br />

Flytter man et bistade i<br />

solskin, er der mange trækbier<br />

ude. De kan fanges på<br />

samme måde. Men det er<br />

nu bedst at flytte, når alle<br />

bier er inde.<br />

5. Generende bier og<br />

sværme<br />

Man får ikke altid alle bier<br />

med, når man henter en<br />

sværm. De hjemløse bier<br />

flyver søgende rundt og<br />

kan gøre folk <strong>for</strong>skrækkede.<br />

Disse bier kan lokkes<br />

til en sværmkasse med et<br />

par tavler og Bee Boost.<br />

Udgående sværme kan<br />

fanges i sværmkasser med<br />

en eller to stk. Bee Boost.<br />

Kasserne skal være ophængt<br />

i <strong>for</strong>vejen.<br />

6. Bestøvning i bure<br />

Visse planter bestøves i<br />

bure på <strong>for</strong>ædlingsstationer.<br />

Hertil bruges<br />

småfamilier. De arbejder sig<br />

næsten ihjel, og dronningen<br />

lider også. Man kan<br />

erstatte dronningen med<br />

en Bee Boost, hvorefter<br />

arbejderbierne kan udføre<br />

bestøvning i 10-14 dage.<br />

7. Dronesamlingsplads<br />

Man kan have held til at<br />

lave en dronesamlingsplads<br />

ved at hænge en Bee Boost<br />

op i en drage eller en<br />

ballon 6-10 meter over<br />

jorden eller højere.<br />

8. Biskæg<br />

<strong>Biavl</strong>ere, der er ufølsomme<br />

<strong>for</strong> bistik, kan lave et skæg<br />

af bier ved at anbringe en<br />

dronning i en curler og<br />

hæng den i en snor om<br />

halsen.<br />

I stedet <strong>for</strong> en dronning<br />

kan en Bee Boost bruges.<br />

Litteratur<br />

Phero Tech, Canada,<br />

Manual.<br />

Etienne Brunau:<br />

Pheromone - eine Revolution.<br />

- Imkerei Technik<br />

Magazin 3/97.<br />

Ejner Olsen<br />

fra Hillerød,<br />

klarede sig<br />

ellers godt<br />

uden Bee<br />

Boost i<br />

sommers.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 79

BIAVL - DRONNINGAVL - AVLSARBEJDE<br />

MED HONNINGBIEN<br />

Af<br />

erhvervsbiavler<br />

Ander Glob<br />

Thorsager<br />

80<br />

Anders Glob funderer over dansk biavl i 3 artikler,<br />

som omhandler avlsarbejdet, produktion af småfamilier<br />

og honningbehandling. I denne artikel<br />

funderes der over avlsarbejdets plus og minus sider.<br />

Honningbien er en af de<br />

ældste eksisterende arter.<br />

Som art har den <strong>for</strong>mået at<br />

overleve mindst 100 mil. år i<br />

stort set den samme ud<strong>for</strong>mning,<br />

hvori den eksisterer<br />

i dag.<br />

Dette faktum <strong>for</strong>drer<br />

respekt og ærbødighed.<br />

Det siger mig, at vi skal<br />

være varsomme med, hvad<br />

vi <strong>for</strong>etager os med bierne,<br />

og selvom vi synes, at vi er<br />

mægtig dygtige, så rækker<br />

det sandsynligvis ikke langt<br />

i <strong>for</strong>hold til biernes evne til<br />

at overleve og indordne sig<br />

de givne omstændigheder.<br />

Når dertil lægges, at<br />

man kan stille en lang<br />

række spørgsmål vedr. bi-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

erne, som ingen kan svare<br />

på, så er der <strong>for</strong> alvor grund<br />

til at fare med lempe.<br />

BIAVL<br />

At drive biavl, og at være<br />

god til det, er <strong>for</strong> mig at<br />

iagttage bierne i deres<br />

gøren og laden under de<br />

<strong>for</strong>hold, jeg har givet dem,<br />

og i de omgivelser, jeg har<br />

anbragt dem i, og derefter<br />

prøve på at hjælpe dem i<br />

den udvikling, jeg mener at<br />

have iagttaget.<br />

RATIONEL BIAVL<br />

Bifamilien er i mange henseender<br />

en stor organisme.<br />

Hver gang man skiller en<br />

bifamilie ad, svækker man<br />

den. Bierne skal bruge tid<br />

og energi på at genetablere<br />

microklimaet i familien.<br />

Har man mange bier, er<br />

man nødt til at planlægge<br />

sin biavl nøje <strong>for</strong> at kunne<br />

overkomme arbejdet, og<br />

sikre sig et rimeligt udbytte.<br />

Mange planlægger deres<br />

biavl ud fra et normalt<br />

år, finder frem til metoder,<br />

som er meget rationelle, og<br />

vil i følge naturens orden i<br />

normalår få en god timeløn.<br />

Men normalår <strong>for</strong>ekommer<br />

sjældent, det betyder,<br />

at i år med afvigelser, vil<br />

man ved at følge sine metoder<br />

slavisk risikere at svække<br />

sine bifamilier. Med ned-

sat udbytte som resultat.<br />

Det kan ikke kaldes rationelt.<br />

Bierne er en integreret<br />

del af naturen. For at passe<br />

bierne godt, er det nødvendigt<br />

at iagttage såvel bierne<br />

som den omgivende<br />

natur.<br />

At drivfodre bierne om<br />

<strong>for</strong>året, før pollentrækket<br />

sætter ind, er omsonst. Men<br />

man kan altid fodre bierne<br />

op i næste kasse, det ser ud<br />

af noget, og giver lidt mere<br />

sukker i honningen. Hvis en<br />

tidlig drivfodring kunne<br />

lykkes i <strong>for</strong>m af større<br />

yngelsætning, ville resultatet<br />

let kunne blive nedsat<br />

udbytte, idet bifamilien vil<br />

kulminere <strong>for</strong> tidligt i <strong>for</strong>hold<br />

til nektartrækket.<br />

At fjerne bier- og yngeltavler<br />

fra en bifamilie er at<br />

svække bifamilien. Mister<br />

du en finger - arbejder du<br />

knapt så godt. Det samme<br />

gælder <strong>for</strong> Bifamilien. Bifamilien<br />

er ikke kun enkelt<br />

individer, det er som sagt<br />

også en samlet organisme,<br />

og skal behandles som en<br />

sådan.<br />

BIERNE OG VARROA<br />

En sund og stærk bifamilie<br />

har en udpræget evne til at<br />

holde sig fri af sygdom. Udbrud<br />

af sygdom i bifamilien<br />

skyldes måske oftest, at biavleren<br />

har svækket bifamilien,<br />

enten ved <strong>for</strong>kerte<br />

indgreb eller ved indavl.<br />

Ved bekæmpelse af varroa<br />

og/eller sygdom i bifamilien,<br />

bør man nøje overveje<br />

om en behandling, et<br />

indgreb i bifamilien bærer<br />

den positive vej. Svækkelsen<br />

ved behandlingen/indgrebet<br />

skal nødvendigvis<br />

være mindre end den helbredende<br />

virkning, eller bliver<br />

det en march på stedet.<br />

DRONNINGAVL<br />

Dronningavl og biavl er to<br />

sider af samme sag. For at<br />

have en god biavl må man<br />

have gode dronninger, <strong>for</strong><br />

at få gode dronninger må<br />

man have en god biavl.<br />

En god dronning bliver<br />

til på baggrund af arv, miljø<br />

og biavlspraksis. For at sikre<br />

sig, at man får en dronning<br />

der passer ind i sin biavl, er<br />

det nødvendigt at kende<br />

alle tre faktorer.<br />

Foto Carsten Wolff Hansen<br />

ET EKSEMPEL<br />

Man kan være ilde stedt,<br />

hvis man har den praksis at<br />

lade sine bifamilier være<br />

“hele” sæsonen igennem<br />

(ikke dele dem eller tager<br />

bier og/eller yngeltavler<br />

uden). Og får dronninger<br />

fra en dronningavler, som<br />

deler sine familier stærkt<br />

op. Det vil meget let give<br />

store sværmproblemer. Hele<br />

biavlspraksisen samt avlsarbejdet<br />

vil i løbet af nogle<br />

generationer sætte sit præg<br />

på de dronninger, der bliver<br />

avlet. Dronninger avlet i bifamilier,<br />

der deles, giver<br />

sværmproblem i bifamilier,<br />

som ikke deles. Er drivfodring<br />

om <strong>for</strong>året praksis,<br />

vil det efterhånden give<br />

dronninger, som skal drivfodres.<br />

Bruger man medicin/<br />

pesticider i sin sygdomsbekæmpelse<br />

mod varroa får<br />

man medicin/pesticid dronninger<br />

o.s.v.<br />

For at blive/være en god<br />

dronningavler er det nødvendigt<br />

at have mange bier.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 81

82<br />

Det er nødvendigt at kunne<br />

afprøve såvel store<br />

dronningeserier som sin<br />

biavlspraksis, <strong>for</strong> at sikre de<br />

bedst mulige dronninger -<br />

og fremgang i avlsarbejdet.<br />

Dette gælder <strong>for</strong> alle<br />

biracer. Vil man som bruger/<br />

køber af dronninger have<br />

størst mulig sikkerhed <strong>for</strong><br />

gode dronninger, må man<br />

altså have viden om<br />

dronningavlerens avlsarbejde<br />

såvel hans biavlspraksis.<br />

I de sidste 10 års avlsarbejde<br />

har vi stræbt efter<br />

sværmtræge fredelige<br />

tavlefaste og yderige dronninger<br />

med god sygdomsresistens.<br />

Vi har næsten<br />

fået opfyldt avlsmålene i<br />

overmål, på nær det sidste<br />

punkt. Om sygdomsrestistensen<br />

generelt er blevet<br />

mindre er det dog svært at<br />

svare eksakt på, idet<br />

varroamiden i det samme<br />

tidsrum har givet større og<br />

større problemer.<br />

Kalkyngel er dog også<br />

en sygdom, der har bredt<br />

sig meget i hele Europa i<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

samme tidsrum i Sydeuropa<br />

med meget alvorlige problemer<br />

til følge.<br />

Så alt i alt er det svært<br />

at drage entydige konklusioner.<br />

PLUS OG MINUS I<br />

AVLSARBEJDET<br />

Når man har en plus-side,<br />

har man også en minusside.<br />

Vi ved meget lidt om,<br />

hvordan de <strong>for</strong>skellige<br />

egenskaber hos bierne er<br />

koblet sammen i generne.<br />

Vi har generelt været meget<br />

optaget af at bevare de<br />

gode egenskaber, vi har oparbejdet<br />

hos vores bier -, på<br />

bekostning af et fremadrettet<br />

avlsarbejde. Dette til<br />

trods <strong>for</strong>, at vi ved, at avl<br />

med honningbier aldrig kan<br />

holde op. For mindst hver<br />

femte generation skal man<br />

<strong>for</strong>ny arvematerialet i en<br />

linie, hvis vitaliteten skal<br />

holdes.<br />

Alt <strong>for</strong> mange har <strong>for</strong>søgt<br />

tilbagekrydsning <strong>for</strong> at<br />

bevare samme vitalitet.<br />

På plus-siden har vi<br />

sværmtrægheden, fredelig-<br />

heden, tavlefastheden og<br />

yderigheden. Det kan meget<br />

let tænkes, at minussiden<br />

bl.a. er en nedsat<br />

sygdomsresistens. Selv om<br />

det kan gøre ondt at indse,<br />

er det værd at tænke på, at<br />

de sidste års store bitab<br />

godt kan være en kombination<br />

af dronninger med<br />

nedsat immun<strong>for</strong>svar, biavlspraksis<br />

og varroa-miden,<br />

måske oven i købet vægtet<br />

i denne rækkefølge. Her ser<br />

vi bort fra biavlere, som<br />

ikke har, eller kun har behandlet<br />

meget mangelfuldt<br />

imod varroamiden.<br />

AMEN<br />

Dette skal ikke opfattes<br />

som sandheden om biavl,<br />

men jeg er overbevist om,<br />

at det er en flig af sandheden,<br />

og at mange vil få<br />

større udbytte og glæde af<br />

deres bier ved at tænke<br />

nøje over disse påstande og<br />

skærpe deres opmærksomhed,<br />

når de arbejder med<br />

bierne.

Tegning Aasne Aarhus, Norge<br />

Hovedbestyrelsesmøde<br />

Hovedbestyrelsen beskæftigede<br />

sig med <strong>for</strong>beredelser til<br />

hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen.<br />

Regnskab og revisionsprotokol<br />

blev gennemgået nøje og underskrevet.<br />

Der er i 1997 et betydeligt<br />

underskud i Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Det var til dels<br />

ventet på grund af faldet i medlemstal.<br />

Udgifter til flytning var heller<br />

ikke med i det oprindelige<br />

budget. Regnskabet vil nu blive<br />

<strong>for</strong>elagt hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen.<br />

Der var ingen kritik fra<br />

Friedrich Ruttner er død<br />

Det er med sorg vi har<br />

modtaget meddelelsen om at<br />

Professor Friedrich Ruttner er<br />

død den 3. februar <strong>1998</strong>.<br />

Friedrich Ruttner blev født<br />

den 15. maj 1914 i Eger i Østrig.<br />

Han voksede op på den biologiske<br />

<strong>for</strong>skningsstation i Lunz am<br />

See, hvor hans far var en kendt<br />

ferskvandsbiolog med interesse<br />

Fra Apimondiakongressen<br />

Arboretum Kalmthout<br />

Besøget i Arboretet i<br />

Kalmthout blev en god oplevelse.<br />

Turen havde et meget<br />

begrænset deltagerantal. Fælles<br />

<strong>for</strong> deltagerne var, at de næsten<br />

alle var meget velbevandrede i<br />

revisionen, der har givet en<br />

blank påtegning.<br />

EU- projektstøtten var vedtaget<br />

i Bruxelles. Der er bevilliget<br />

1,4 mill. kr til de projekter<br />

som er fremsendt fra Danmark.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har<br />

søgt om penge til grundige kurser<br />

<strong>for</strong> varroainstruktører, samt<br />

til <strong>for</strong>søgsarbejde. Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong> har bla. søgt om<br />

penge til undersøgelse af<br />

varroaassocierede sygdomme.<br />

Det er endnu uklart, om pengene<br />

kommer til udbetaling i<br />

indeværende år. Der er i øjeblik-<br />

i bier og biavl. Han<br />

blev uddannet<br />

læge fra universitetet<br />

i Inns-bruck i<br />

1938 og arbejdede<br />

en årrække i afdelingen<br />

<strong>for</strong> neurologi.<br />

På grund af alvorlig<br />

sygdom måtte<br />

han <strong>for</strong>lade sin<br />

medicinske stilling<br />

og han oprettede i<br />

1948 med hjælp fra<br />

den østrigske biavler<strong>for</strong>ening<br />

bi<strong>for</strong>ædlingssta-tionen i Lunz<br />

am See. Han <strong>for</strong>tsatte studierne<br />

ved universitetet i Wien, hvor<br />

han fik sin doktorgrad. I 1965<br />

blev han professor i zoologi ved<br />

universitetet i Frankfurt i Tyskland<br />

og samtidig leder af<br />

bi<strong>for</strong>skningsinstituttet i<br />

Oberursel, hvor han lavede et<br />

stort videnskabeligt arbejde inden<br />

<strong>for</strong> genetik, avl, insemina-<br />

botanik med et stort kendskab<br />

til biplanter. De 25 deltagere<br />

blev ved ankomsten til arboretet<br />

endda delt i 2 grupper med<br />

hver sin meget vidende guide.<br />

Arboretet strækker sig over<br />

30 ha. Det blev <strong>for</strong> næsten 150<br />

år siden startet <strong>for</strong> at finde planter,<br />

der kunne trives på den<br />

golde hedejord, så den indeholder<br />

mange arter af plantefamiler,<br />

som trives godt på dårlig<br />

jord. Rhodondendron, Ericaceae<br />

og Rosenfamilien. De<br />

træagtige planter er langt i<br />

overtal. Men der er i haven ta-<br />

ket kun mulighed <strong>for</strong> udbetaling<br />

via konsulentbevillingen<br />

som løntilskud. Men en stor del<br />

af projekterne kræver mange<br />

driftsmidler, så de kan ikke gennemføres<br />

alene med løntilskud.<br />

Uvist hvor<strong>for</strong> har man i Bruxelles<br />

skåret projekter vedrørende<br />

undersøgelser af bipest<br />

og projekter vedrørende<br />

varroatolerance væk.<br />

Det er ikke muligt i denne<br />

ordning af få pengene udbetalt<br />

direkte til biavlerne.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

tion, artsbestemmelser, parringsadfærd<br />

og bibotanik. I denne<br />

periode etablerede han sammen<br />

med franskmanden Louveaux<br />

det videnskabelige tidsskrift<br />

“Apidologie”. Da varroamiden<br />

først blev fundet i Tyskland<br />

netop i det område, hvor instituttet<br />

lå, blev de fleste ressourcer<br />

sat ind på <strong>for</strong>skning i bekæmpelse<br />

af denne parasit.<br />

Friedrich Ruttner spillede en<br />

vigtig rolle i APIMONDIA, hvor<br />

han var præsident <strong>for</strong> Kommisionen<br />

<strong>for</strong> bi-biologi. Gennem<br />

hele sit arbejde lagde Ruttner<br />

stor vægt på at styrke samarbejdet<br />

mellem det videnskabelige<br />

arbejde og den praktiske biavl.<br />

Han var en enestående pædagog,<br />

og et meget varmt menneske.<br />

Det var hver gang en berigelse<br />

at møde ham på kongres<br />

eller i Lunz am See, hvor han tilbragte<br />

sine sidste år.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

get hensyn til insektlivet. Der er<br />

lagt vægt på at have mange<br />

blomstrende planter, også urter.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med arboretet<br />

er der et veludstyret center <strong>for</strong><br />

besøgende. Der kan købes frø<br />

og stiklinger af mange spændende<br />

planter.<br />

En plante, som kan være af<br />

særlig interesse var en sentblomstrende<br />

lind, Tilia henriana<br />

et lille lindetræ, som blomstrede<br />

meget rigt under besøget den<br />

3. september. Der var mange<br />

bier i blomsterne. Hermann<br />

Geffcken fra biinsttuttet i Celle<br />

KORT<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 83

84<br />

Foto Hermann Geffcken<br />

Bipavilloner har også fundet<br />

anvendelse her i landet, men ikke i<br />

så udstrakt grad som sydpå<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

kunne <strong>for</strong>tælle, at træet stammer fra det<br />

kontinentale østasien, men at det godt kan<br />

vokse under vore himmelstrøg. Det er følsomt<br />

over <strong>for</strong> frost i <strong>for</strong>sommerperioden.<br />

Frost kan risikere at ødelægge blomsteranlæggene.<br />

Det var et lille eksemplar, vi så.<br />

Det fremgår af literaturen, at træet kan blive<br />

26 meter højt. Ved Kew Gardens i England<br />

findes et eksemplar på 5,4 meter. Det er 50<br />

år gammelt spiret fra frø. Ved Birr Castle er<br />

der 2 træer på 46 år på henholdsvis 12 meter<br />

og 10 meter. Blomsterstanden indeholder<br />

op til 90 blomster. Blomstringstiden varierer<br />

meget fra sidst i august til tidligt i<br />

november.<br />

Den var måske værd at prøve under beskyttede<br />

<strong>for</strong>hold i biplantehaven også i Danmark.<br />

Oplysninger fra biavlere, der kender<br />

den under danske <strong>for</strong>hold er velkomne.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

HÆDRET FOR SIN INDSATS I BIAVLEN<br />

Ved general<strong>for</strong>samlingen i Fredericia og Omegns<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening den 28. januar <strong>1998</strong> modtog 70-årige<br />

Gunnar Søndergaard fra Brøndsted Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

sølvnål med en stor tak <strong>for</strong> den årelange<br />

indsats.<br />

Gunnar Søndergaard har altid været parat, hvis<br />

nogen har ringet <strong>for</strong> at få hjælp, og kom også gerne<br />

ud og viste, hvordan tingene skulle gøres. Han har også<br />

gjort et stort stykke arbejde i skolebigården og hjulpet<br />

mange nye biavlere i gang. Foreningen kan dog<br />

stadigvæk trække på hans viden.<br />

Mange i <strong>for</strong>eningen skylder ham en stor tak <strong>for</strong><br />

sin måde at være på.<br />

Gunnar Søndergaard er netop stoppet som aktiv<br />

biavler, men er <strong>for</strong>tsat medlem af <strong>for</strong>eningen, hvor han<br />

har været den største avler.<br />

Jan G. Pedersen,<br />

Fredericia og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening

FORURENING AF VOKS<br />

Hvem har <strong>for</strong>urenet vores<br />

voks?, Ja, jeg spørger bare.<br />

Sagen er den, vi har i flere<br />

år udtaget voksprøver til analyse<br />

<strong>for</strong> pesticidrester fra vores<br />

omsmeltede tavler.<br />

Efter at have set, hvordan<br />

voks er blevet <strong>for</strong>urenet med<br />

pesticidrester rundt om i Europa,<br />

især i Tyskland, har vi efter<br />

et besøg ved en stor biavler i<br />

Freiburg, som ham, opdelt vores<br />

bigårde og voks i flere puljer,<br />

hver vokspulje bliver behandlet<br />

på hvert sit vokssmelteri.<br />

I efteråret 1996 udtoges<br />

flere prøver og en<br />

af analyserne (fra<br />

voks indleveret til<br />

omsmeltning gennem<br />

Sydfyns voksklub)<br />

viste et indhold<br />

af brompropylat<br />

(som sikkert<br />

stammer fra varroabekæmpelsen<br />

med rygemidlet<br />

Folbex).<br />

Efter at bestyrelsen<br />

<strong>for</strong> voksklubben<br />

har rundsendtanalyseresultatet<br />

til sine ca.<br />

70 medlemmer,<br />

har mange kontaktet<br />

mig.<br />

Hermed bringes<br />

en tak til de<br />

mange, der har givet<br />

oplysninger<br />

om brugen af insektmidler<br />

i varroabekæmpelsen.<br />

Jeg har brugt megen tid på<br />

at finde en måde på at bekæmpe<br />

varroamiden og samtidig<br />

holde vore voks og honning fri<br />

<strong>for</strong> pesticidrester.<br />

Biinstitutter rundt om i<br />

verden arbejder med dette<br />

problem og har afprøvet kunststoftavler,<br />

flere har opgivet deres<br />

tidligere <strong>for</strong>behold mod<br />

kunststoftavler, således anbefaler<br />

dr. Mautz fra L.B. i Bayern<br />

anvendelse af kunststoftavler,<br />

<strong>for</strong>di det gør det muligt <strong>for</strong> biavlerne<br />

i fremtiden at lave honning,<br />

der er fri <strong>for</strong> varroakemikalier.<br />

Efter et besøg hos en<br />

østrigsk biavler, der havde udskiftet<br />

sine gamle tavler og stader<br />

med fuld udbyggede<br />

kunststoftavler og han udtalte,<br />

det gav ham mindre arbejde og<br />

mere honning som er fri <strong>for</strong> pesticidrester,<br />

har jeg indsamlet<br />

oplysninger om brugen af<br />

TRIO-BIO systemet, det har vist<br />

sig at give mange praktiske <strong>for</strong>dele<br />

samt et bedre økonomisk<br />

resultat. Der nævnes om 30%<br />

mindre arbejde, større honningudbytter,<br />

og op til 30%<br />

mindre foder<strong>for</strong>brug samt en<br />

kortere udviklingstid <strong>for</strong> larverne<br />

med sundere og stærkere<br />

bier, der lever længere.<br />

Vi fik 38 kg voks <strong>for</strong>urenet.<br />

En tank med omsmeltet voks<br />

kan indeholde 3-500 kg voks<br />

(oplyst af vokssmelteren) Hvem<br />

af klubbens medlemmer har fået<br />

resten? Hvem af klubbens<br />

medlemmer har indleveret<br />

voks, der var behandlet med rygemidlet?<br />

Folbex eller er det vokssmelteren<br />

der ikke har fuld<br />

kontrol med rent og urent voks<br />

eller er det biavlsmateriel<strong>for</strong>handleren,<br />

der har fået indkøbt<br />

voks fra Tyskland blandet<br />

med rent dansk voks. Ja, mange<br />

spørgsmål kan stilles og<br />

mange tvister kunne sikkert føres.<br />

Vi har valgt at investere i<br />

Trio-bio stader og tavler <strong>for</strong> at<br />

holde vores honning fri <strong>for</strong> rester<br />

af insektmidler og i juli 97<br />

er der overført flere bifamilier<br />

til kunststoftavler. Ved indvintringen<br />

havde alle dr. ynglet i<br />

tavler og bierne indbæret vinterfoderet.<br />

Nu <strong>for</strong>estår så en<br />

omsætning af tyske, østrigske<br />

og andres erfaringer til vores<br />

egen og håber at en negativ<br />

oplevelse med pesticidholdigt<br />

voks, er blevet vendt til en positiv<br />

udvikling inden <strong>for</strong> fynsk<br />

biavl.<br />

Af Ejvind Jørgensen,<br />

Ebba og Ejvinds <strong>Biavl</strong><br />

SVAR TIL EJVIND<br />

JØRGENSEN<br />

Lad mig indledningsvis<br />

nævne,<br />

at jeg kender og<br />

værdsætter Ebba<br />

og Ejvind <strong>for</strong> bl.a.<br />

det store arbejde,<br />

de gør i Den fynske<br />

Landsby, så jeg er<br />

egentlig ked af, at<br />

skulle skrive dette<br />

indlæg; men når<br />

der spørges til,<br />

hvem af Sydfyns<br />

Voksklub’s medlemmer<br />

der har<br />

indleveret voks behandlet<br />

med Folbex,<br />

så føler jeg<br />

mig <strong>for</strong>anlediget til<br />

at tage tråden op.<br />

Folbex blev<br />

som det første pesticid<br />

anvendt i<br />

varroabekæmpelsen i Tyskland,<br />

og dets brug i Danmark kan vel<br />

tælles på en eller to hænder, så<br />

reelt set er det ikke derfra det<br />

kommer.<br />

Det skal ikke være et <strong>for</strong>søg<br />

på at bort<strong>for</strong>klare, at vokset kan<br />

stamme fra en almindelig voksombytning<br />

hos et af medlemmerne<br />

<strong>for</strong>ud <strong>for</strong> medlemskab af<br />

voksklubben; men når en biavler<br />

går ind i et lukket kredsløb<br />

af voks, som en voksklub er, så<br />

er det netop <strong>for</strong> at undgå en<br />

pesticid<strong>for</strong>urening, hvor og<br />

hvordan du har fået behandlet<br />

voks gennem de sidste 12 år, <strong>for</strong><br />

det kunne måske være, at det<br />

var dig selv, der var den „<strong>for</strong>mastelige“.<br />

Jørgen Bang, Thurø, bimester<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 85

86<br />

Tidsskrit <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på<br />

CD-rom<br />

Småtingsmarkedet <strong>for</strong> biavlsmateriel.<br />

Har du brugte bistader til salg?<br />

Vil du købe »Håndbog i <strong>Biavl</strong>«?<br />

Så sæt en annonce i Stadepladsen<br />

i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> i april måned.<br />

Det er nemt<br />

Udfyld kuponen her på siden med<br />

annoncens ordlyd. Der må maksimalt<br />

være 20 ord inclusive telefonnummer<br />

eller adresse. Kuponens<br />

nederste del udfyldes med navn og<br />

adresse.<br />

Indsend kuponen sammen med<br />

betalingen <strong>for</strong> annoncen i check<br />

eller frimærker til <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>,<br />

Møllevej 15, 4140 Borup,<br />

mærket »Stadepladsen«, senest<br />

mandag den 23. marts <strong>1998</strong>, så<br />

sørger vi <strong>for</strong>, at annoncen kommer<br />

med i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr. 4,<br />

<strong>1998</strong>. Der sendes ikke korrektur.<br />

Prisen<br />

Annoncen med under 10 ord koster<br />

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord,<br />

er prisen 60.00 kr.<br />

Beløbet skal indsendes i check eller<br />

frimærker sammen med annoncen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

Bier købes<br />

Tlf. 54 70 55 79<br />

Sælges<br />

Bifamilier 12x10 med eller<br />

uden stader (Rea-Dan/<br />

Swibo).<br />

Købes<br />

Gamle årg. af<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

Tlf. 97 35 07 83<br />

Ophørssalg<br />

6 bihuse (12x10), 4 med<br />

bier sælges (3000 kr). 3soldsslynge<br />

indgår i<br />

handlen.<br />

Tlf. 59 32 71 82<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 4, <strong>1998</strong><br />

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt<br />

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes.<br />

Navn:<br />

Adresse:<br />

Tlf.nr.:<br />

Beløbet <strong>for</strong> annoncen 40.00 kr. <strong>for</strong> under 10 ord. 60.00 kr. <strong>for</strong><br />

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være<br />

redaktionen i hænde senest mandag den 23. marts.<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten<br />

»Stadepladsen«.<br />

Mød DBF - deltag i vores general<strong>for</strong>samling<br />

28. marts <strong>1998</strong> Tylstrup kro

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/10.97-30/4.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

Hos os får du altid -<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15)<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 42 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materiel<strong>for</strong>handlere<br />

Johs. Nielsens Bihusfabrik Niels Bak Pedersen Bihuset, Heino Christensen<br />

Tune (tlf. 46138065) Glumsø (tlf. 53646592) Tappernøje (tlf. 55965322)<br />

Sydfyns Bimateriel Fyns <strong>Biavl</strong>scenter A/S<br />

Svendborg (tlf. 62209740) Brenderup (tlf. 64441313)<br />

Bigården Thorum Henning Thorup<br />

Roslev (tlf. 97597317) Haverslev (tlf. 98654157)<br />

DBF hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Der kommer stadig flere til, så hvis du synes der er <strong>for</strong><br />

langt til en af disse, så ring og hør om der er et sted,<br />

som ligger nærmere.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 87

88<br />

DRONNINGER<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

FRA HAWAII <strong>1998</strong><br />

BESTIL NU<br />

FÅ FYLDT STADERNE OP<br />

HAWAII DRONNINGER leveres igen i år<br />

medio MAJ<br />

De er i år mærket med årets farve RØD<br />

Undgå tomme stader i <strong>1998</strong>. Bestil dronninger NU<br />

SMÅFAMILIER på alle rammemål med ung befrugtet dronning<br />

til levering medio MAJ-JUNI<br />

BIHUSET<br />

BIHUSET<br />

Salg af biavlsmateriel<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks,<br />

samt rammevask<br />

Støbt og valset voks i alle mål.<br />

Fremstilling og salg af farvet voks<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter I /S<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Nye åbningstider<br />

v/Henrik Hansen & Albert Pedersen<br />

Østerbro 1-2, 8970 Havndal<br />

Tlf. 86 47 04 52<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

Honning købes - kontant afregning<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong> Tlf: 53 56 18 10<br />

Reerslevvej 42 Fax: 53 56 18 40<br />

4291 Ruds Vedby PC: buckfast@internet.dk<br />

Mød DBF - deltag i vores general<strong>for</strong>samling<br />

28. marts <strong>1998</strong> Tylstrup kro

Lad Lad os<br />

os<br />

smelte smelte dine<br />

dine<br />

rammer.<br />

rammer.<br />

Voks- VoksVoks- smeltning smeltning pr.<br />

pr.<br />

kg kg kg kr. kr. 14.00.<br />

14.00.<br />

Frank's<br />

bibrød<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale<br />

DBF hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Sæt Sæt far farve far ve på<br />

på<br />

jer jeres jer es honhon<br />

ningdåser<br />

ningdåser<br />

Vi har fået tegneren Mads<br />

Stage til at tegne nye<br />

årstidsetiketter til os med<br />

blomstermotiver<br />

(5 varianter).<br />

Forhør nærmere ved<br />

Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

salgsafdeling.<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 89

90<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Nyheder<br />

Røremaskine til hobbybiavlere : kr. 1995 + moms<br />

Holmegård glas/glas : nu kun 1.820 stk.<br />

på en 1/1 palle<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

Mød DBF - deltag i vores general<strong>for</strong>samling<br />

28. marts <strong>1998</strong> Tylstrup kro

BIHUSET Nyt tlf. 55 96 53 22<br />

Har du materiellet klar til sæsonen ?<br />

v/ C.P. Christensen<br />

Skovsbovej 360, Egense<br />

5700 Svendborg<br />

Telf. 62 20 97 40<br />

Vi <strong>for</strong>handler<br />

Rea-Dan stader<br />

Alt til biavl<br />

Rammevask hele året<br />

Foder til hobbyfolk<br />

Se Se v vvores<br />

v ores b bbutik<br />

b utik<br />

Bemærk åbningstider:<br />

tors. - fre. 12.00-17.30<br />

Lørdag 09.00-12.00<br />

I øvrigt efter aftale<br />

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

DBF hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Bakkegårdens <strong>Biavl</strong>scenter<br />

består af vores<br />

* <strong>Biavl</strong>smateriel<strong>for</strong>handling<br />

* Effektive voksmelteri<br />

* Moderne voksvalseri<br />

* Buckfastdronningeavl<br />

* 200 produktionsfamilier<br />

* Opkøb af honning<br />

Hjælp !<br />

<strong>Biavl</strong>er søges som medhjælp til alt<br />

<strong>for</strong>efaldende arbejde i alsidig<br />

biavlsvirksomhed i sæsonen majseptember<br />

<strong>1998</strong>.<br />

Henvendelse til Poul Erik<br />

Alt<br />

til<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Bækkelund<br />

Gårdbutik<br />

Karin og Ole Buk<br />

Tranemosevej 8 - Reerslev<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28<br />

OBS - nye åbningstider<br />

Fre.-Lør.-Søn.-Man<br />

10-15<br />

eller efter aftale.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 91

92<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

Pilestiklinger sælges<br />

Har lyst, plads og tid -<br />

så tag og plant dig lidt pil !<br />

Dine bier vil ej klage<br />

blot flyve hen og smage.<br />

Senere kan du så pilen høste<br />

og vinteraftener dig <strong>for</strong>lyste<br />

med at flette kurve så smukke,<br />

ja, der er ingen grund til at mukke !<br />

Se artikel i TfB nr. 2/98 side 42.<br />

25 cm lange stiklinger af <strong>for</strong>skellige sorter.<br />

Henvendelse til:<br />

Steffen Kjeldgaard<br />

Ørkenvej 8<br />

8592 Anholt<br />

Tlf. 86 31 90 41 mellem kl. 8 og 9, samt 19 og 20.<br />

VOKSSMELTERI<br />

Vokssmeltning og rammevask af alle rammemål<br />

NYT NYT NYT<br />

Fra 1. april har vi også salg af materialer.<br />

Nye åbningstider:<br />

Onsdag 17-20<br />

Lørdag 9-12<br />

eller efter aftale<br />

Skov’s <strong>Biavl</strong><br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 53 64 65 92<br />

Grundet pladsmangel<br />

sælges 6-solds el-slynge, vendbar m.<br />

kurve (27x44 cm) samt radialindsats<br />

<strong>for</strong> kr 3.000. Evt. bytte m. 4-sold elslynge.<br />

Tlf. 86 89 28 74<br />

Sælges<br />

Billige brugte bihuse - LN<br />

vandrestader og opstablingsstader<br />

á 50 kr incl. rammer.<br />

Trugstader á 75-150 kr.<br />

Tlf. 86 89 28 74<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på<br />

CD-rom<br />

<strong>Biavl</strong>erens Bidragt<br />

S36 „APIARIST“<br />

Alt i en dragt<br />

med hat og slør<br />

Pris: 1020 Kr<br />

inkl. luftfragt<br />

Størrelse: S/M/L*ExL+10%<br />

Hvid/kaki bomuld<br />

B J SHERRIFF<br />

Five Pines, Mylor Downs, Falmouth<br />

Cornwall TR11 5UN England<br />

Tel: + 44 1872 863304 Fax: 865267<br />

email:sherrif.int@btinternet.com<br />

BIHUSET Nyt tlf. 55 96 53 22

Alssund B.F. afholder møde<br />

tirsdag den 24. marts kl. 19.30<br />

på Hørup kro. Susanne Mørk<br />

Jensen fra Den økologiske Have<br />

ved Odder vil <strong>for</strong>tælle om Den<br />

økologiske Have, økologisk<br />

jordbrug generelt, samt lidt<br />

omkring skolebigården i haven.<br />

Arrangementet er en optakt til,<br />

og skal ses i sammenhæng med<br />

vores planer om at arrangere<br />

årets sommerudflugt netop til<br />

Den økologiske Have i Odder.<br />

Haven, som er syv år gammel, er<br />

opdelt i mange <strong>for</strong>skellige haveanlæg,<br />

urtehave, frugthave,<br />

dækafgrøder, væksthusdomer<br />

(kube<strong>for</strong>mede plastvæksthuse),<br />

parcelhushave, hønsegård,<br />

kompostudstilling, pile-areal og<br />

arealer med får, ænder, gæs,<br />

frilandsgrise, ny skovhave, en<br />

lille sø og ikke mindst bier og<br />

speciel-udstillinger. Nærmere<br />

om sommerarrangementet vil<br />

følge senere. Arrangør: Alssund<br />

B.F.<br />

Lørdag den 18. april kl. 14.00 afholdes<br />

åbent hus i bigården på<br />

Laksemøllen. Emnet er udvintring<br />

af bifamilierne. Arrangør:<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

Anne Marie Dethlefsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenå<br />

og Omegn afholder møde den<br />

2. april kl. 19.00 på Ørum skole.<br />

Flemming Vejsnæs <strong>for</strong>tæller om<br />

den mindre biavlers arbejde<br />

med opstablingsstader. Han vil<br />

også <strong>for</strong>tælle lidt om sit arbejde<br />

som konsulent i <strong>for</strong>eningen. Det<br />

er torsdag og ikke som annonceret<br />

i Brodden en onsdag.<br />

Begynderkursus afholdes den<br />

22. og 29. april samt den 6. maj,<br />

samme sted og tid. Nærmere om<br />

det i T.f.B. nr. 4/<strong>1998</strong>.<br />

P.b.v. Frank Bilde<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> København<br />

og Omegn mødes<br />

første gang i skolebigården søndag<br />

den 19. april fra kl. 09-12.00<br />

hvor vi vil udvintre bifamilierne<br />

hvis vejret tillader det. Skolebigården<br />

er beliggende på<br />

Mosetoften 35.<br />

Søndag den 17. maj vil vi starte<br />

med at lave dronninger, mød op<br />

og deltag, så du kan få andel i<br />

de dronninger som vi laver.<br />

Der vil være åbent i<br />

skolebigården alle søndage fra<br />

den 19. april til den 21. juni, alle<br />

dage fra kl. 09.00-12.00.<br />

P.f.v. Ib Marcussen<br />

Bornholms <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

afholder medlemsmødet i april<br />

torsdag 16/4 kl19.30 på Den<br />

gamle Skole, Louisenlundvej 5.<br />

Der vil komme et referat fra<br />

hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen og<br />

evt fra dronningavlerkursus i<br />

Nynäs.<br />

Sommerens aktiviteter starter i<br />

Skolebigården lørdag 2/5. Vi<br />

mødes kl10 og har en velpakket<br />

frokostkurv med og går i gang<br />

med den årlige vedligeholdelse<br />

og tilsyn med bierne.<br />

Pbv Aksel Jørgensen<br />

De fynske Bivenner afholder<br />

møde mandag den 23. marts kl.<br />

19.00 på Ørbæk kro. Asger<br />

Søgaard, som er konsulent i<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil<br />

<strong>for</strong>tælle om oplevelser med biavl<br />

i u-lande og om varroa-behandling<br />

med myresyre og Oxalsyre.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Esbjerg og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 24. marts<br />

kl. 19.30 i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus,<br />

hvor Jan Olsson vil <strong>for</strong>tælle<br />

om „aktuelle problemer i dagens<br />

biavl“. En kendt bi- og<br />

dronningavler, der har været<br />

bimester på Edelgave Frugtplantage.<br />

Han er aktiv deltager<br />

i tidens debat omkring biavlen i<br />

Danmark, og har <strong>for</strong> Danida<br />

været tilknyttet biavlsprojekter<br />

i bl.a. Indien. Alle er velkomne.<br />

P.b.v. Harry Hansen<br />

Flakkebjerg herreds B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>tsat møder på<br />

Brønboskolen ved Sandved. Tirsdag<br />

den 17. marts kl. 19.00 afholdes<br />

filmaften og tirsdag den<br />

31. marts kommer erhvervsbiavler<br />

Hans Røy fra Ringkøbing<br />

og taler om emnet: Biracer og<br />

deres anvendelse under danske<br />

<strong>for</strong>hold. Ved mødet opkræves<br />

30,- kr. pr. person.<br />

Tirsdag den 14. april kl. 19.00<br />

starter vi i skolebigården, som<br />

er beliggende på Fyrendal gods<br />

mellem Sandved og Tornemark.<br />

Alle er velkomne.<br />

P.b.v. Bent Larsen<br />

Haderslev og Omegns B.F. afholder<br />

møde onsdag den 25.<br />

marts kl. 19.30 på Vandrehjemmet,<br />

Erlevvej. I fællesskab med<br />

Vojens og Omegns B.F. <strong>for</strong>tæller<br />

Helge Støve om varroatolerenceprojektet<br />

og om hvordan<br />

dette påvirker hans biavl,<br />

drone- og dronningavl.<br />

Bestyrelsen<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

møde torsdag den 26. marts kl.<br />

19.30 i Rådhuskælderen i Det<br />

gamle Rådhus, Nr. Torv i Hjørring<br />

hvor Preben Kristiansen fra<br />

Sverige kommer og holder <strong>for</strong>edrag<br />

om faren ved brug af pesticider,<br />

<strong>for</strong>dele og ulemper ved<br />

biologiske metoder samt følgesygdomme<br />

efter varroaangreb.<br />

P.C.D. Hansen<br />

Holstebro og Omegns B.F.<br />

afholder møde mandag den 23.<br />

marts kl. 19.30 på Naturskolen.<br />

Helge Støve <strong>for</strong>tæller om muligheder<br />

og erfaringer angående<br />

varroatolerante bier.<br />

Bestyrelsen<br />

Horsens og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 24.<br />

marts kl. 19.30 i Fritidscentret,<br />

Allégade 4, Horsens. Flemming<br />

Vejsnæs, konsulent og redaktør<br />

af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>, <strong>for</strong>tæller<br />

om sidste nyt om varroabekæmpelse.<br />

Skolebigården starter op onsdag<br />

den 22. april kl. 19.00.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Hørsholm og Omegns B.F.<br />

afholder møde tirsdag den 24.<br />

marts. Emnet er “Stort og<br />

småt”, om alt fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

til biavleren i sin<br />

bigård. Forklaringen på denne<br />

overskrift er, at vi har fået Peter<br />

Christensen fra Hillerød til at<br />

holde oplæg. Peter Christensen<br />

er medlem af hovedbestyrelsen<br />

og <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> vor nabo<strong>for</strong>ening,<br />

Hillerød <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

og så er han aktiv biavler<br />

og <strong>for</strong>handler af biavlsmateriel.<br />

Hvad kan en lille <strong>for</strong>ening som<br />

MØDER<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 93

94<br />

Hørsholm og Omegns B.F. bruge<br />

hoved<strong>for</strong>eningen til? Kan vi få<br />

glæde af at samarbejde inden<br />

<strong>for</strong> amtet? Kan en biavler i Hørsholm<br />

frit aflægge naboskolebigården<br />

et besøg? Det er<br />

nogle af de spørgsmål vi har stillet<br />

til Peter Christensen. Alle er<br />

velkomne til diskussion - også<br />

medlemer i nabo<strong>for</strong>eningerne.<br />

P.b.v. Ole Michael Jensen<br />

Lemvig og Omegns B.F. afholder<br />

lysbilledaften onsdag den<br />

25. marts kl. 19.00 i Lemvigegnens<br />

Landbo<strong>for</strong>enings kantine,<br />

Industrivej 3, Lemvig. Vi<br />

<strong>for</strong>tæller om avlsarbejde med<br />

bier og om skadedyr i bifamilien.<br />

P.b.v. Inge-Lise B. Jensen<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. marts kl. 19.00<br />

på Ørbæk kro. Asger Søgaard,<br />

som er konsulent i Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil <strong>for</strong>tælle om<br />

oplevelser med biavl i u-lande<br />

og om varroabehandling med<br />

myresyre og Oxalsyre.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Nørre Snede og Omegns B.F.<br />

afholder møde tirsdag den 24.<br />

marts kl. 19.00 i Nørre Snede<br />

Centralskole. Emne: Udvintring,<br />

bisygdomme og aktuelt arbejde.<br />

Tirsdag den 21. april samme tid<br />

og sted afholdes møde med<br />

emnet: Honning og honningbehandling.<br />

Svend Sejr vil lede<br />

begge møder. Pris: 20,- kr. pr.<br />

møde. Kaffe medbringes.<br />

P.b.v. Jens Jonassen<br />

Odder og Omegns B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>årsmøde mandag den 6.<br />

april kl. 19.00 i skolebigården i<br />

Den Økologiske Have, Rørthvej<br />

132, Odder.<br />

P.b.v. Peter Stougård<br />

Ribe og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 24. marts kl.<br />

19.30 i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus.<br />

Se under Esbjerg og Omegns B.F.<br />

P.b.v. Eilif Pedersen<br />

Ringe og Omegns B.F. besøger<br />

Fynsværket, Havnegade<br />

120, Odense torsdag den 30.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98<br />

april kl. 19.00. Tilmelding allerede<br />

senest den 16. april af hensyn<br />

til traktement og at vi skal<br />

til Ungarn en del af os. Henvendelse<br />

på telf. 62 62 20 98. Alle<br />

interesserede er altid velkomne<br />

i vor <strong>for</strong>ening, også ikke medlemmer.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Ringkøbingegnens <strong>Biavl</strong>ere<br />

afholder møde tirsdag den 31.<br />

marts kl. 19.30 på Ørnhøj hotel.<br />

Bi- og dronningavler Anders<br />

Glob, Rønde vil <strong>for</strong>tælle om<br />

honning, afsætningssituationen<br />

<strong>for</strong> honning plus mange andre<br />

emner.<br />

Næste arrangement <strong>for</strong>egår<br />

tirsdag den 14. april kl. 19.30 på<br />

Energivej 3, Måbjerg nord <strong>for</strong><br />

Holstebro. Denne aften skal vi<br />

på virksomhedsbesøg på Hunsballe<br />

Frø, Holstebro. Direktør<br />

Steen Kisselhegn viser rundt på<br />

virksomheden. Steen Kisselhegn<br />

er selv biavler og har tidligere<br />

været konsulent <strong>for</strong> Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

P.b.v. Ole Borgholm<br />

Salling og Fjends B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 31. marts<br />

kl. 19.00 på Marienlyst<br />

Produktionsskole. Hobbybiavler<br />

Frank Yde <strong>for</strong>tæller, viser lysbilleder<br />

og medbragt materiel om<br />

sin biavl, som drives (i universalstader)<br />

som kan anvendes som<br />

trugstader og opstabling. Foretrukne<br />

birace er Carnica og<br />

Buckfast. Frank Yde har meget<br />

stor erfaring i bekæmpelse af<br />

varroa, da Thy var et af de første<br />

steder i Danmark, hvor der i<br />

1989 blev konstateret<br />

varroamider, og han har været<br />

varroainstruktør lige siden.<br />

Frank Yde var i en periode ansat<br />

som varroakonsulent ved<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening og<br />

har også drevet hobbybiavl i<br />

Uganda i <strong>for</strong>bindelse med udstationering<br />

af Danida. Mød talrig<br />

op, det bliver en spændende<br />

aften.<br />

P.b.v. Tage Dahl Pedersen<br />

Silkeborg og Omegns B.F. afholder<br />

hyggeaften onsdag den<br />

25. marts kl. 19.30 i Medborgerhuset,<br />

Søvej 1. Alle er meget<br />

velkomne til en bisnak og en<br />

kop kaffe. Der vises en aktuel<br />

film om biavl. Har du sjove ting<br />

og sager om bier og redskaber,<br />

så tag dem med.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F. afholder møde tirsdag<br />

den 24. marts kl. 19.30 i Ålbæk<br />

<strong>for</strong>samlingshus. Se under Esbjerg<br />

og Omegns B.F.<br />

Begynderkursus i biavl afholdes<br />

på Thorstrup skole, Sig, 6800<br />

Varde 6 onsdage fra kl. 19.00-<br />

21.30 med start den 25. marts.<br />

Derefter den 1., 15. og 22. april,<br />

den 6. og 13. maj. Pris: 100,00<br />

kr. Kursusleder er Poul Hviid,<br />

Varde. Tilmelding til Keld<br />

Jochumsen på telf. 75 26 04 14<br />

senest den 20. marts.<br />

P.b.v. Kjeld Jochumsen<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

møder i skolebigården på<br />

Hvedevej 1 i Slagelse med start<br />

lørdag den 4. april kl. 14.00. Det<br />

er spændende at se hvor mange<br />

der har overlevet, og vi skal også<br />

rydde op efter vinteren.<br />

Næste møde afholdes den 25.<br />

april <strong>1998</strong>.<br />

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

afholder møde søndag den 5.<br />

april kl. 09.00 i skolebigården på<br />

Skårup Skovmølle. Vi starter<br />

med morgenkaffe, rundstykker<br />

og en bitter dram, derefter vil<br />

varroainstruktør Holger Jensen<br />

med vanlig ildhu demonstrere<br />

mælkesyrebehandling, <strong>for</strong> som<br />

Holger altid siger: “Vi har et<br />

naturprodukt, et kvalitetsprodukt,<br />

og det skal vi værne om<br />

gennem en ansvarsbevidst<br />

varroabehandling”. Alle, også<br />

fra nabo<strong>for</strong>eningerne er meget<br />

velkomne, og Holger giver altid<br />

gode råd også på telf. 62 20 52<br />

64.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Vester Tørslev B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>eningens sidste møde i vinter<br />

onsdag den 1. april kl. 19.00<br />

på Vandrerhjemmet, Amerikavej<br />

24, Hobro, hvor hovedbestyrelsesmedlem<br />

Knud Sørensen<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller om sin<br />

egen biavl samt om hvad der<br />

rører sig i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>-

ening.<br />

Onsdag den 29. april kl. 19.00<br />

kommer Knud Larsen, Vester<br />

Hjermitslev og åbner vores bigård.<br />

Her vil <strong>for</strong>eningen i lighed<br />

med sidste år give en kop kaffe<br />

med hjemmebag samt et glas<br />

mjød. Mød talstærkt op til<br />

begge aftener til et par hyggelige<br />

timer. Bigården er herefter<br />

åben hver onsdag fra kl. 1900.<br />

P.f.v. Aksel Holmgaard<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. marts kl. 19.00<br />

på Ørbæk kro. Asger Søgaard,<br />

som er konsulent i Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil <strong>for</strong>tælle om<br />

oplevelser med biavl i u-lande<br />

og om varroabehandling med<br />

myresyre og Oxalsyre.<br />

Begynderkursus i biavl afholdes<br />

onsdag den 18. og 25. marts<br />

samt den 1. april kl. 19.00-21.30<br />

på Årup skole. Tilmelding på<br />

telf. 65 96 11 99 eller telf. 64 75<br />

19 55.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Vesthimmerlands B.F. afholder<br />

i samarbejde med AOF et<br />

kursus i biavl <strong>for</strong> begyndere m.<br />

fl. i skolebigården i Sauers frugtplantage,<br />

Løgstørvej 70 i Års. Vi<br />

starter tirsdag den 21. april kl.<br />

19.00-21.45. Kurset strækker sig<br />

over 5 gange og kører hver 14.<br />

dag. Instruktør bliver Lars Pedersen,<br />

Nymøllevej 124, Farstrup,<br />

9240 Nibe, telf. 98 68 63 10. Tilmelding<br />

kan ske til Lars Pedersen<br />

på ovenstående telf. nr. eller<br />

til Ruth Joel Sørensen på telf.<br />

98 66 31 89.<br />

P.b.v. Ruth Joel Sørensen<br />

Vindinge herreds B.F. afholder<br />

møde mandag den 23. marts<br />

kl. 19.00 på Ørbæk kro. Asger<br />

Søgaard, som er konsulent i<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil<br />

<strong>for</strong>tælle om oplevelser med biavl<br />

i u-lande og om<br />

varroabehandling med myresyre<br />

og Oxalsyre.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Østfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. marts kl. 19.00<br />

på Ørbæk kro. Asger Søgaard,<br />

som er konsulent i Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil <strong>for</strong>tælle om<br />

oplevelser med biavl i u-lande<br />

og om varroabehandling med<br />

myresyre og Oxalsyre.<br />

Lene Christensen/Kaja & Aage<br />

Oksbjerg<br />

Ålborg B.F. afholder møde tirsdag<br />

den 7. april kl. 19.30 på<br />

Shell Cafeteriet, Hobrovej i Støvring<br />

hvor erhvervsbiavler Anders<br />

Glob fra Djursland kommer<br />

og <strong>for</strong>tæller om både sin biavl<br />

og dronningavl. Kom og hør<br />

hvordan tingene gribes an når<br />

man er lidt mere end hobbybiavler.<br />

Bemærk at arrangementet<br />

er flyttet til Støvring i stedet<br />

<strong>for</strong> Huset.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

Århus og Omegns B.F. inviterer<br />

til møde onsdag den 22. april<br />

kl. 19.00 på Vejlby Landbrugsskole.<br />

Denne aften kommer S.E.<br />

Gissel og <strong>for</strong>tæller om og demonstrerer<br />

mjødbrygningens<br />

kunst (og måske en lille smagsprøve).<br />

FORENINGEN AF<br />

BISYGDOMSKYNDIGE<br />

Indkalder herved til ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

Fredag den 27. Marts <strong>1998</strong> kl 19.30 på<br />

Tylstrup Kro, Tylstrupvej 36, Tylstrup.<br />

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på<br />

general<strong>for</strong>samlingen, tilsendes <strong>for</strong>eningens <strong>for</strong>mand senest 8 dage<br />

før general<strong>for</strong>samlingen afholdes.<br />

Peter Christensen, Nørresøvej 8, Gadevang, 3400 Hillerød. tlf. 42 26 87 20<br />

Apimondiakongressen 1999<br />

Vancouver<br />

www.apimondia99.ca<br />

Mandag den 4. maj kl. 19.00<br />

starter skolebigården op igen<br />

med 1. møde på Vejlby Landbrugsskole.<br />

Se det udsendte<br />

sommerprogram.<br />

Svend Sørensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/98 95

Dronninger fra Grækenland<br />

Vi har en god <strong>for</strong>bindelse til en dygtig dronningavler i<br />

Grækenland. De avler på Carnica, Italiener og Buckfast.<br />

De første dronninger vil være færdige midt i april.<br />

Bestil nu hvis du mangler tidlige dronninger.<br />

Se vores nye hjemmeside<br />

Vi har nu den optimale ANORAK<br />

med aftagelig hat og slør<br />

Efter mange <strong>for</strong>søg har vi sammen med vores<br />

systue udviklet den optimale bi-anorak:<br />

* Den er af kraftigt bomuldsstof<br />

* Hat og slør kan lynes af og<br />

* Anorakken kan nemt vaskes<br />

* Sløret har et stort vindue<br />

* Ringen sikrer god afstand til ansigtet<br />

* Du kan frit dreje hovedet<br />

Du kan roligt lade bierne prøve denne anorak<br />

Forårsfodring<br />

Bierne <strong>for</strong>etrækker den ægte vare<br />

Vi har alt det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

Rekvirér vort katalog 96 og Prislisten 97<br />

Nyhed: Rustfri trådvæv på lager<br />

http:\\www.swienty.com<br />

e-mail swienty@swienty.com<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

A<br />

/S<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

4<br />

April<br />

<strong>1998</strong><br />

Pas på medlemmerne<br />

og<br />

pengene<br />

Side 98<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 99<br />

Hovedgeneral<strong>for</strong>samling<br />

Side 103<br />

General<strong>for</strong>samlingen<br />

i tal<br />

Side 108<br />

General<strong>for</strong>samlingens<br />

gæstetalere<br />

Side 109<br />

Produktion af<br />

småfamilier<br />

Side 110<br />

Kort<br />

Side 113<br />

Annoncer<br />

Side 114<br />

Møder<br />

Side 122<br />

Indsat<br />

Forsøgsrapport<br />

1997

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline Maj-nr.:<br />

Tirsdag 21. april.<br />

Deadline Juni-nr.:<br />

Onsdag 20. Maj.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Sæsonen står <strong>for</strong><br />

døren, æblerne blomstrer om<br />

mindre end en måned. Foto FV.<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

98<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

PAS PÅ MEDLEMMERNE<br />

OG PENGENE!<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening holdt sin årlige general<strong>for</strong>samling<br />

den sidste lørdag i marts. Det <strong>for</strong>egik på Tylstrup Kro<br />

imellem Ålborg og Brønderslev.<br />

De delegerede udtrykte tilfredshed med og tillid til hovedbestyrelsens<br />

virke i det <strong>for</strong>løbne år. Naturligvis var det et<br />

behageligt skulderklap, men det <strong>for</strong>pligter. Der er noget at<br />

leve op til.<br />

To punkter var genstand <strong>for</strong> såvel hovedbestyrelsens som<br />

de delegeredes bekymring, nemlig hvordan der dæmmes op<br />

<strong>for</strong> medlemstilbagegangen, og hvordan <strong>for</strong>eningen ikke lider<br />

økonomisk overlast.<br />

Medlemstilbagegangen er det særdeles vanskeligt at<br />

styre. Vigende interesse <strong>for</strong> at blive biavler og ændrede <strong>for</strong>ventninger<br />

og krav til fritiden står selv velmenende hovedbestyrelser<br />

magtesløse over<strong>for</strong>.<br />

Men på baggrund af et <strong>for</strong>slag, som general<strong>for</strong>samlingen<br />

vedtog, vil hovedbestyrelsen gøre en kraftanstrengelse <strong>for</strong> at<br />

stoppe medlemstilbagegangen. Måske skal der tages utraditionelle<br />

metoder i brug? Ideer modtages meget gerne.<br />

Økonomien hænger nøje sammen med medlemstallet. Så<br />

længe vi ikke får flere medlemmer, er det dog hovedbestyrelsens<br />

sure opgave at styre økonomien stramt. Et minimumskrav<br />

til årsresultaterne må vel være et resultat på nul.<br />

Om nødvendigt må vi gribe til besparelser i <strong>for</strong>m af reducerede<br />

aktiviteter. Ellers må det tilstræbes, at mange aktiviteter<br />

financeres gennem f.eks. EU-midler, hvor der kan ydes<br />

tilskud til både løn og drift, så <strong>for</strong>eningen kun skal betale<br />

mindre beløb af egen lomme.<br />

Lad os i fællesskab værne om Danmarks biavl og Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening!<br />

Kristian R. Skovmose<br />

genvalgt <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Nu er <strong>for</strong>året kommet. Sådan en dejlig dag, når solen skinner<br />

fra en skyfri himmel, fuglene synger og bierne summer, man<br />

kan mærke at alting begynder at vokse omkring en og her befinder<br />

jeg mig lige midt i det hele, hvad kan man ønske sig<br />

mere? Man er et med naturen!<br />

SYGDOMSEFTERSYN<br />

Jeg begynder denne måned<br />

med sygdomme, det er<br />

<strong>for</strong>di, det første eftersyn er<br />

det allervigtigste af dem<br />

alle. Er der sygdom i en bifamilie,<br />

skal den findes, inden<br />

jeg sætter den første<br />

kasse på. Det jeg går efter<br />

er ondartet bipest, Paenibacillus<br />

larvae larvae eller<br />

<strong>for</strong> blot et år siden hed det<br />

Bacillus larvae.<br />

Er en bifamilie angrebet<br />

af sygdommen, er det nemmest<br />

at finde nu, hvor der<br />

er nogle få tavler med <strong>for</strong>seglet<br />

yngel.<br />

Finder jeg en bifamilie,<br />

jeg har mistanke til, bliver<br />

den synet igen et par dage<br />

efter <strong>for</strong> at bekræfte eller<br />

afkræfte mistanken. Når<br />

der opstår tvivl, er det tit i<br />

de bifamilier, som er kraftigt<br />

angrebet af sækyngel<br />

og kalkyngel.<br />

Finder man noget, der<br />

er meget mistænkeligt skal<br />

man kontakte den stedlige<br />

bisygdomsinspektør (oversigt<br />

over inspektører kan<br />

man altid finde i <strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr. 5 eller 6) og<br />

han vil være behjælpelig<br />

med at udtage tavleprøver<br />

fra, der hvor mistanken er,<br />

og sende dem til Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong>. For et år siden<br />

hed de Forskergruppe <strong>Biavl</strong>.<br />

Grunden til, at det er så<br />

vigtigt at finde ondartet bipest<br />

her og nu er, at den er<br />

meget smitsom. Finder man<br />

den først efter honninghøsten,<br />

skal alle udbyggede<br />

tavler til omsmeltning, ellers<br />

vil man sprede sygdommen<br />

med de tavler til alle<br />

de andre bifamilier, man<br />

har.<br />

MÆKNING<br />

Alle mine dronninger er<br />

mærkede med farven på<br />

avlsliniens farve, plus årsfarven.<br />

De er også vingeklippet.<br />

„Det er da synd !“,<br />

det kan da godt være, men<br />

jeg vingeklipper dem alligevel.<br />

Derved <strong>for</strong>hindrer jeg,<br />

at dronningen flyver bort.<br />

Det <strong>for</strong>hindrer ikke bifamilien<br />

i at sværme, det udskydes<br />

blot. Ved at mærke<br />

dronningerne med liniefarven,<br />

ved jeg straks hvilken<br />

dronning jeg står med.<br />

Det med at farven er gnavet<br />

af eller vingen er vokset<br />

ud igen, godtager jeg ikke.<br />

UDVIDELSE<br />

Der udvides ikke, før bierne<br />

fylder hele kassen. Sidder<br />

bifamilien i den ene side af<br />

opstablingskassen og fode-<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

Sidder bierne i<br />

den ene side og<br />

foderet i den<br />

anden side, flytter<br />

jeg fodertavler.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 99

Dronetavle.<br />

Kunstavle,<br />

hvor der er<br />

fjernet 8 cm<br />

af kunstavlen.<br />

Dette<br />

område udbygges<br />

med<br />

droneyngel.<br />

100<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

ret i den anden side, flytter<br />

jeg en fodertavle ud langs<br />

siden (bryd det halve af <strong>for</strong>seglingen).<br />

Jeg udvider altid<br />

opad, der<strong>for</strong> skal kassen<br />

være helt fuld af bier, inden<br />

kassen sættes ovenpå.<br />

Når de første kasser<br />

påsættes, trækkes 2 honningtavler<br />

op i den nye<br />

kasse. Det er næsten altid<br />

de yderste tavler fra bundkassen,<br />

der trækkes op. De<br />

placeres over yngellejet. Er<br />

Udvidelse af 12x10 i opstabling.<br />

Tag<br />

Foderkasse<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

Tag<br />

honningtavlen <strong>for</strong>seglet,<br />

brydes det halve af <strong>for</strong>seglingen<br />

med en skrællegaffel.<br />

Honningen må ikke<br />

dryppe ud af tavlen, derved<br />

kan der opstå røveri. Når<br />

<strong>for</strong>seglingen er brudt, kan<br />

bierne nemt komme til foderet.<br />

Når så bierne går i<br />

gang med de oprevene tavler,<br />

vil det ikke vare mange<br />

dage, inden dronningen<br />

går op og begynder at<br />

lægge æg i de nye tavler.<br />

Foder/Honningtavle Yngeltavle Kunsttavle<br />

Dronetavle<br />

Dronningegitter<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12 12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Tag<br />

Jomfrutavle<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12 12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Hun elsker, at gå der, hvor<br />

der, er stor aktivitet. Magasinet<br />

der udvides med, er<br />

fyldt med 6 jomfrutavler<br />

(udbyggede tavler) og 4<br />

kunsttavler. Den ene er en<br />

dronetavle, som er en<br />

kunsttavle, hvor der er skåret<br />

8 cm af i den ene side,<br />

som bierne hurtigt vil udbygge<br />

med dronepræg og<br />

sætte yngel i. Kunsttavlerne<br />

erstatter de tavler jeg tog<br />

op fra nederste kasse. Der<br />

placeres nu kunsttavler i<br />

hver side af kassen.<br />

Der vurderes altid, hvor<br />

meget foder bifamilien har.<br />

Der skal altid være mindst<br />

3-5 kg foder i en bifamilie.<br />

Det foder, der er i tavlerne,<br />

må ikke være <strong>for</strong>seglet alt<br />

sammen, der skal altid være<br />

åben foder omkring ynglen<br />

(en såkaldt fedtbremme). Er<br />

der ikke foder nok, fodres<br />

der med 1-2 l sukkervand i<br />

50% opløsning. En bifamilie<br />

må aldrig sulte om <strong>for</strong>året,<br />

ej heller længere henne på<br />

sommeren, <strong>for</strong> så går yngel-<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12 12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Tag<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12 12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12

produktionen i stå (ned).<br />

Jeg kommer så til at mangle<br />

bier til vinterrapsen, da det<br />

er den første gode trækkilde,<br />

jeg har.<br />

Det tager 40 dage at<br />

producere en trækbi. Ud fra<br />

det kan man så regne frem<br />

eller tilbage, efter hvornår<br />

ens bier skal toppe afhængig<br />

af de blomster, der er<br />

på din egn. For det meste<br />

blomstrer vinterrapsen omkring<br />

den 15. maj, der<strong>for</strong> vil<br />

jeg have, at der skal være<br />

godt gang i bifamilien inden<br />

1. april. Det er med at<br />

have mange bier i kasserne,<br />

inden vinterrapsen blomstrer<br />

i fuld flor. Er bifamilierne<br />

ikke store nok, får vi<br />

ingen honning i magasinerne.<br />

I de sidste mange år<br />

har jeg fået mellem 25-30<br />

kg honning på vinterrapsen<br />

i gennemsnit pr. bifamilie.<br />

UDSKIFTNING AF<br />

DRONNINGER<br />

Når jeg har været omgangen<br />

rundt endnu en gang,<br />

og jeg finder en bifamilie,<br />

som har mistet sin dronning<br />

eller hun er gold (hun lægger<br />

kun ubefrugtede æg,<br />

og ud af dem kommer der<br />

jo kun droner (hanbier)),<br />

vurderer jeg, om sådan en<br />

bifamilie er god nok, dvs.<br />

uden sygdomstegn og fylder<br />

mindst 6 tavlegader, så<br />

bruger jeg gerne en af<br />

mine reservefamilier, til at<br />

erstatte den dårlige dronning<br />

med. Den nye indskiftede<br />

dronning vil da<br />

hurtigt indhente de andre<br />

bifamilier.<br />

SAMMENSÆTNING AF<br />

BIFAMILIER<br />

Fjern den dårlige dronning<br />

hvis der er en?? Se godt efter,<br />

der kan godt gå en ubefrugtet<br />

dronning. Hun er<br />

ikke nem at finde, hun er<br />

også meget lille, men fjernes<br />

skal hun. Derefter sætter<br />

man blot de 2 familier<br />

sammen.<br />

Finder du ingen dronning i<br />

den dårlige bifamilie, kan<br />

det være, at der er en æglæggende<br />

arbejder i den<br />

dårlige familie. Så er du<br />

nødt til at lægge en avisside<br />

imellem de to familier,<br />

som skal slås sammen, <strong>for</strong>di<br />

den bifamilie, der ingen<br />

dronning havde, ikke skal<br />

indnøgle den nye dronning.<br />

Med avisen går der gerne<br />

et døgn inden bierne rigtigt<br />

har kontakt med dronningen.<br />

Har man ingen ekstra<br />

bifamilier, men derimod<br />

flere små familier, er det en<br />

god ide at sætte dem sammen,<br />

således at de kan blive<br />

store inden honninghøsten<br />

helt er <strong>for</strong>bi. Sammensætning<br />

af de små bifamilier<br />

sker på samme måde, fjern<br />

altid den ene dronning inden<br />

sammensætningen,<br />

den kamp der gerne vil opstå<br />

kan nemt beskadige den<br />

overlevende dronning.<br />

RESERVEFAMILIER<br />

er små eller halvstore bifamilier,<br />

der er lavet i begyndelsen<br />

af juli, på 3-5 rammer,<br />

indvintret med unge<br />

befrugtede dronninger. Jeg<br />

skal nok komme tilbage til<br />

hvordan I kan lave jeres<br />

reservefamilier, når tid er.<br />

TRUGSTADER<br />

Når bifamilien er synet og<br />

ingen tegn på sygdom har,<br />

fyldes hele bunden ud med<br />

kunsttavler, den ene af<br />

kunsttavlerne mangler 8 cm<br />

voks i den ene side. Det er<br />

en dronetavle. Den manglende<br />

voks vil bierne udbygge<br />

med droneceller. Der<br />

pakkes godt til med tøj-<br />

Øverst. Foderkasse til <strong>for</strong>årsfodring i<br />

trygstader. Midt. Dronninggitter sættes<br />

på, når der udvides i magasinet. Nederst.<br />

Gamle yngeltavler trækkes op i magasinet.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 101

Forårseftersynet<br />

kan også<br />

<strong>for</strong>tælle noget<br />

om<br />

bigårdens<br />

placering og<br />

tilkørsel !!!!<br />

102<br />

sække <strong>for</strong> at holde på varmen.<br />

Har bifamilien ikke<br />

foder nok, fodres den med<br />

1-2 liter 50% sukkeropløsning,<br />

der anvendes<br />

ikke foderspand, derimod<br />

en lille foderbakke, som<br />

kan rumme 1 til 2 liter<br />

sukkervand. Foderbakken<br />

anbringes lige over yngellejet,<br />

så bierne faktisk varmer<br />

foderet op. Første<br />

gang man fodrer, får bifamilien<br />

kun ½ liter sukkervand,<br />

<strong>for</strong> ellers vil man blokere<br />

yngellejet. Der udvides<br />

ikke før bifamilien fylder<br />

næsten hele bunden. Første<br />

magasin i trugstadet er lidt<br />

anderledes, de tavler jeg<br />

trækker op, er de gamle<br />

yngeltavler, der placeres<br />

midt i magasinet. På hver<br />

side af de gamle yngeltavler<br />

placeres jomfrutavler<br />

(udbyggede tavler) og<br />

kunsttavler i begge ydersider.<br />

Her anvendes<br />

dronninggitter, ellers går<br />

dronningen op og <strong>for</strong>tsætter<br />

med at lægge æg i de<br />

gamle tavler, dette var ikke<br />

hensigten. De gamle tavler<br />

er trukket op, <strong>for</strong> at vi kan<br />

få dem udskiftet, når yng-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

len er løbet ud. Bierne fylder<br />

dem med honning, så<br />

de kan slynges <strong>for</strong> honning.<br />

Efter slyngningen skal de<br />

omsmeltes. Det er meget<br />

vigtigt at få skiftet hele det<br />

gamle yngelleje ud hvert år.<br />

Er der sygdom i bifamilien,<br />

er det meget vigtigt, at hygiejnen<br />

er meget stor. Bunden<br />

af trugstadet fyldes atter<br />

op med kunsttavler. Når<br />

bierne har fyldt det første<br />

magasin med honning, flyttes<br />

det bagud, og der trækkes<br />

igen gamle yngeltavler<br />

op i magasin nr. 2, der udvides<br />

med. Skulle al yngelen<br />

ikke være løbet ud, inden<br />

du skal slynge honningen,<br />

lader du blot de 2 tavler<br />

sidde tilbage, dem får du jo<br />

næste gang, du slynger<br />

honning.<br />

Vil du udvide med ekstra<br />

bifamilier i bigården, så<br />

skal du sætte magasinet på<br />

uden gitter. Det kan betale<br />

sig at fodre med 2-3 liter<br />

sukkervand (blanding 50%),<br />

så kan du dele bifamilien<br />

når yngelen begynder at<br />

løbe ud i magasinet. Den<br />

nydannede bifamilie skal<br />

altid have ekstra bier med,<br />

da der altid er mange, som<br />

flyver tilbage til moderstadet.<br />

Der må ikke fodres<br />

de første 7 dage. Ellers vil<br />

der opstå røveri.<br />

UDVIDELSE NR. 2<br />

REA-DAN<br />

Denne udvidelse sker ikke<br />

før bierne bygger godt ude<br />

på de yderste tavler. De må<br />

godt sidde lidt presset her<br />

sidst i april, da vejret er meget<br />

ustabilt, snart er det<br />

højt solskin, og dagen efter<br />

måske snebyge (har bifamilien<br />

foder nok ellers må der<br />

fodres?)<br />

Kasse nr. 2. Anden udvidelse.<br />

De yderste tavler<br />

trækkes igen op fra begge<br />

kasser. Kassen, der udvides<br />

med har 2 udbyggede tavler<br />

+ 8 kunsttavler. Der placeres<br />

kunsttavler i ydersiderne<br />

af alle kasserne. Placeringen<br />

af kunsttavler i<br />

begge ydersider af alle kasserne<br />

er <strong>for</strong> at skabe luft i<br />

begge sider. Er der ikke<br />

vinterraps, skal man ikke<br />

presse bierne <strong>for</strong> hurtigt.<br />

Det er nu, bierne ikke må<br />

sidde og småsulte.

1997 GAV ET STORT UNDERSKUD<br />

Traditionen tro bringer vi et in<strong>for</strong>mationsreferat i<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> fra vores hovedgeneral<strong>for</strong>samling.<br />

Referatet er underskrevet af<br />

general<strong>for</strong>samlingens dirigent og DBF’s <strong>for</strong>mand.<br />

Dette års general<strong>for</strong>samling<br />

var henlagt til Tylstrup Kro,<br />

lige syd <strong>for</strong> Brønderslev. General<strong>for</strong>samlingen<br />

var arrangeret<br />

i et samarbejde<br />

mellem Vendsyssel B.F. og<br />

Hjørring Amts B.F. lørdag<br />

den 28. marts.<br />

Dagsorden <strong>for</strong> general<strong>for</strong>samlingen<br />

kan ses i <strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr. 12/1997,<br />

side 266.<br />

Til stede var 56 delegerede,<br />

repræsenterende<br />

4148 af <strong>for</strong>eningens 4567<br />

medlemmer. To delegerede<br />

udeblev. Sagt på en anden<br />

måde så var 90 % af <strong>for</strong>eningens<br />

stemmer repræsenteret.<br />

Verner Schou, Sakskøbing<br />

blev valgt som dirigent.<br />

Af officielle gæster tilstede<br />

var: Henrik Wanscher<br />

fra Plantedirektoratet;<br />

Knud Nørgaard Larsen,<br />

Dronningavler<strong>for</strong>eningen<br />

af 1921; C.P. Christensen,<br />

Materiel<strong>for</strong>handler<strong>for</strong>eningen;<br />

Peter Christensen,<br />

Foreningen <strong>for</strong> bisygdomskyndige;<br />

Verner Jensen,<br />

Fyns Honningsalg; Anders<br />

Glob, Erhvervsbiavlernes<br />

Branche organisation;<br />

Helge Støve, varroa-tolerance<br />

projektet.<br />

BERETNING<br />

Kristian Skovmose fremlagde<br />

en meget omfattende<br />

og fyldig beretning. Der var<br />

kun få spørgsmål. Fra salens<br />

side undrede man sig især<br />

over at <strong>for</strong>eningens pavillon,<br />

som stod i Roskilde,<br />

ikke var opført i regnskabet<br />

som værende solgt.<br />

Det viser sig, at man har<br />

afhændet pavillonen til en<br />

entreprenør, som så skulle<br />

reetablere grunden og huset,<br />

som pavillonen var tilkoblet<br />

til. Entreprenøren fik<br />

den i bytte. Pavillonen<br />

brækkede i øvrigt over un-<br />

der flytningen.<br />

Beretningen gav ikke<br />

anledning til en mere uddybende<br />

diskussion og blev<br />

vedtaget uden modstemmer.<br />

Herefter blev sekretariatets<br />

og konsulenternes beretning<br />

fremlagt af Asger<br />

Søgaard Jørgensen. Her<br />

blev der især lagt vægt på<br />

at man fra personalets side<br />

er meget glad <strong>for</strong> at <strong>for</strong>eningen<br />

nu er flyttet til<br />

Landbocentret i Borup. Det<br />

er et godt og inspirerende<br />

arbejdsmiljø, som givetvis<br />

sikrer gode kontakter til<br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

På general<strong>for</strong>samlingen<br />

er over<br />

90 % af <strong>for</strong>eningens<br />

medlemmer<br />

repræcenteret<br />

af de delegerede.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 103

104<br />

NY LÅG ETIKETTE<br />

I en pause under general<strong>for</strong>samlingen præ-<br />

senterede markedføringsudvalget den<br />

længe ventede lågetikette.<br />

Med lågetiketten, med teksten ”Dansk Honning<br />

direkte fra biavleren”, følger en lille<br />

folder, som beskriver de kvalitetskrav, der<br />

stilles <strong>for</strong> at få lov til at anvende lågetiketten.<br />

I folderen er der også nogle madopskrifter<br />

fra den kendte kok Claus Meyer.<br />

Dertil følger også en plakat.<br />

For at få lov til at anvende etiketten, skal<br />

der underskrives en deklaration. Kravene er<br />

bla. at etiketten kun må anvendes sammen<br />

med DBF’s honningetikette, at honningen<br />

kommer direkte fra biavlerens egne bier, der<br />

laves en kontrolleret produktion uden pesticider<br />

og honningen smeltes ikke.<br />

Etiketten vakte jubel hos de fleste deltagere,<br />

men også betænkelighed hos Fyns<br />

Honningssalgs Verner Jensen. Han gav udtryk<br />

<strong>for</strong> betænkelighed ved, hvordan man<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

ville lave kontrol<strong>for</strong>anstaltninger omkring<br />

pesticid-anvendelsen. Men det der faldt ham<br />

voldsomt <strong>for</strong> brystet var, at man deler dansk<br />

honning op i opvarmet og uopvarment honning.<br />

Det ville kunne give store problemer<br />

<strong>for</strong> grossisterne i en salgssituation. Hvis<br />

man ikke ville ændre disse <strong>for</strong>muleringer,<br />

ville Verner Jensen <strong>for</strong>følge denne sag.<br />

Størstedelen af <strong>for</strong>samlingen lovpriste lågetiketten<br />

og mente, at den fint kunne gå i<br />

spænd med grossisthonningen. Man følte<br />

ikke, at lågetiketten var lavet <strong>for</strong> at udspille<br />

den opvarmede honning. Man mener lige<br />

netop, at det er vigtigt, at man spiller sammen<br />

på honningmarkedet<br />

<strong>for</strong> at<br />

sikre honningafsætningen<br />

bedst<br />

muligt.<br />

Nærmere beskrivelse<br />

af etiketten<br />

kommer i næste<br />

nummer af tidsskriftet.

la. landbruget.<br />

Begge beretninger kan<br />

fås ved henvendelse til Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening i Borup.<br />

REGNSKAB<br />

Asger Søgaard<br />

Jørgensen<br />

måtte i år<br />

fremlægge et<br />

regnskab, som<br />

viste et nettounderskud<br />

på<br />

224.917 kr. Et<br />

resultat som<br />

man erkender<br />

er utilfredsstillende.<br />

Man<br />

havde allerede i sidste års<br />

budget kalkuleret med et<br />

underskud pga. af vores vigende<br />

medlemstal. Vi mister<br />

i øjeblikket 5% af vores<br />

medlemmer om året. Dette,<br />

sammen med udgifter til<br />

flytningen til Borup – har<br />

resulteret i det store underskud.<br />

50% af <strong>for</strong>eningens lønudgifter<br />

kommer fra tilskud<br />

udefra.<br />

Man må dog ikke glemme,<br />

at <strong>for</strong>eningen er en<br />

sund <strong>for</strong>ening med en<br />

egen-kapital på 1.9 mill kr.<br />

Børge Døssing, Alssund<br />

B.F. påpegede at regnskabsopstillingen<br />

stadig er meget<br />

svær <strong>for</strong> de delegerede at<br />

gennemskue. Han påpegede,<br />

at udgifterne til hovedbestyrelsens<br />

aktiviteter<br />

virkede rigeligt høje. Især<br />

vores revision-udgifter var<br />

steget en del siden sidste år,<br />

samt at konsulenternes<br />

indtægtsgivende virksomhed<br />

virker lille. Betaler alle<br />

organisationer – nu også<br />

<strong>for</strong> det arbejde, som konsulenterne<br />

udfører! Desuden<br />

mente han, at en produktion<br />

af en CD-rom var <strong>for</strong><br />

dyr i <strong>for</strong>hold til de indtæg-<br />

ter, et salg af CD-rom’er giver.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

kunne opklare, at man i<br />

1996 havde ønsket at gennemgå<br />

<strong>for</strong>retningsgangen i<br />

DBF. Denne undersøgelse<br />

har vores revisionsfirma lavet.<br />

Heraf kommer ekstraudgifterne.<br />

Med hensyn til<br />

honorar kan man nok ikke<br />

<strong>for</strong>vente at <strong>for</strong>eningens<br />

indtægter kan blive større.<br />

Man skal dog tage i betragtning,<br />

at når en af konsulenterne<br />

arbejder med et<br />

u-lands-projekt, spares der<br />

løn fra <strong>for</strong>eningens side, da<br />

konsulenten i denne periode<br />

er lønnet af Danida.<br />

Kristian Skovmose mente<br />

ikke, at udgifterne til bestyrelsen<br />

kunne gøre meget<br />

mindre i betragtning af at<br />

alt bestyrelsesarbejde udføres<br />

gratis. Det er vel rimeligt<br />

at rejser og kørsel betales<br />

fuldt ud.<br />

Man diskuterede, om<br />

det skulle være muligt at<br />

kunne se hver enkelt medarbejders<br />

løn ud af regnskabet.<br />

Her lagde bestyrelsen<br />

sig fast på, ikke at ville specificere<br />

hver enkelt medarbejders<br />

løn ud til offentlig<br />

skue. De ansatte er ansat<br />

efter deres respektive overenskomster.<br />

Fra <strong>for</strong>samlingens<br />

side mente man, at<br />

det var en vigtig oplysning<br />

<strong>for</strong> at kunne bedømme<br />

regnskabet. „Det er ikke <strong>for</strong><br />

at snage i den enkelte medarbejders<br />

ansættelses <strong>for</strong>hold“.<br />

Regnskabet blev vedtaget<br />

med alle stemmer <strong>for</strong>.<br />

FYNS HON-<br />

NINGSALG<br />

SOM<br />

SPECIAL-<br />

FORENING<br />

Fyns Honningsalg<br />

havde allerede<br />

sidste<br />

år søgt om at<br />

blive optaget<br />

som<br />

special<strong>for</strong>ening<br />

under Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Kristian Skovmose<br />

beklagede, at det her drejede<br />

sig om en<br />

<strong>for</strong>glemmelsessag, man<br />

havde simpelthen glemt at<br />

tage punktet op på sidste<br />

års general<strong>for</strong>samling.<br />

Fyns Honningsalg blev<br />

optaget som special<strong>for</strong>ening<br />

under Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

PLACERING AF DBF’S<br />

HGF<br />

Fra Vesthimmerlands B.F.<br />

fremlagde man i år igen et<br />

<strong>for</strong>slag om, at man skulle<br />

placere Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningsgeneral<strong>for</strong>samling<br />

på et i landet centralt<br />

sted. Baggrunden her<strong>for</strong><br />

var, at man til tider placerede<br />

general<strong>for</strong>samlingen<br />

på steder, der var vanskelige<br />

at komme til med offentlige<br />

transportmidler.<br />

Jørgen Bang, fra hovedbestyrelsen,<br />

udtrykte betænkelighed<br />

ved <strong>for</strong>slaget,<br />

da det ville fratage <strong>for</strong>eningers<br />

evt. ønsker om at markere<br />

f.eks. jubilæer med afholdelse<br />

af general<strong>for</strong>samlingen.<br />

Det kunne også resultere<br />

i, at man ville slide<br />

de centralt placerede <strong>for</strong>-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 105

Jens Rahbek Pedersen har valgt at trække sig som bestyrelsesmedlem<br />

efter 6 år til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> politik som socialudvalgs<strong>for</strong>mand i Vejen kommune.<br />

Kristian Skovmose takkede ham <strong>for</strong> sin direkte og rebelske indsats<br />

i <strong>for</strong>eningen, men også evne til at finde smilet frem i hårde politiske<br />

diskussioner.<br />

106<br />

eninger op i general<strong>for</strong>samlings<br />

arrangementer.<br />

Bent Andersen, fra<br />

Ringe og omegns B.F.<br />

mente også, at det ville<br />

kunne give problemer <strong>for</strong><br />

general<strong>for</strong>samlingen, da<br />

yder<strong>for</strong>eningerne altid vil<br />

have langt til general<strong>for</strong>samlingen.<br />

Forslaget krævede 2/3<br />

dels flertal, da det var tale<br />

om en vedtægts ændring.<br />

Forslaget blev <strong>for</strong>kastet.<br />

STØTTEMEDLEMSSKAB<br />

TIL DBF<br />

De midtjyske <strong>for</strong>eninger<br />

havde lavet et oplæg til, at<br />

der skulle etableres støttemedlemskaber<br />

til Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Man <strong>for</strong>estillede<br />

sig, at man kunne<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

tegne et støttemedlemskab<br />

af <strong>for</strong>eningen til f.eks. 100<br />

kr. Her<strong>for</strong> ville man så modtaget<br />

2-3 nyhedsbreve om<br />

året. Man skulle prøve aktivt<br />

at går ud og hverve<br />

støttemedlemmer.<br />

Forslaget blev grundigt<br />

diskuteret. Man var fra bestyrelsens<br />

side betænkelig<br />

med hensyn til, hvad et sådant<br />

<strong>for</strong>slag ville indebære<br />

rent arbejdsmæssigt og<br />

økonomisk. Man kom ind<br />

på hvilke målgrupper, der<br />

skulle sigtes på og hvordan<br />

man skulle gribe en sådan<br />

hvervning an. Under den<br />

konstruktive debat udviklede<br />

<strong>for</strong>slaget sig til et ændrings<strong>for</strong>slag,<br />

som pålagde<br />

hovedbestyrelsen at arbejde<br />

videre med <strong>for</strong>slagets<br />

hensigt.<br />

Ændrings<strong>for</strong>slaget blev<br />

vedtaget.<br />

TILSKUD TIL TIDS-<br />

SKRIFT FOR BIAVL<br />

Hanherreds B.F. stillede et<br />

<strong>for</strong>slag om, at man skulle<br />

søge om midler udefra til<br />

støtte <strong>for</strong> <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>,<br />

således at tidsskriftet<br />

kunne gøres billigere. Det<br />

kunne evt. medføre, at især<br />

de ældre og mindre biavlere<br />

kunne få medlemskab<br />

og tidsskriftet billigere.<br />

Man mente man mistede<br />

<strong>for</strong> mange medlemmer, som<br />

gerne ville have tidsskriftet,<br />

men som ikke var villige til<br />

at betale den høje pris.<br />

Forslaget blev afvist.<br />

BUDGET 1999<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

fremlagde budgettet <strong>for</strong><br />

1999. I budgettet er man<br />

gået ud fra, at medlems<br />

nedgangen vil <strong>for</strong>tsætte,

således at vi vil komme ned<br />

på 4.200 medlemmer. Kontingentet<br />

er uændret, dog<br />

med en pristalsregulering<br />

på 5 kr. Budgettet vil ud fra<br />

disse tal give et resultat på<br />

0 kr. Jokeren i dette budget<br />

er evt. EU-tilskud, som vi på<br />

nuværende tidspunkt ikke<br />

kan <strong>for</strong>udsige noget om.<br />

Børge Døssing fra Alssund<br />

B.F. mente, at det der<br />

har kendetegnet <strong>for</strong>eningen<br />

er, at man tit har lavet<br />

<strong>for</strong> optimistiske budgetter.<br />

Der<strong>for</strong> havde Børge Døssing<br />

lavet et budget, som kalkulerede<br />

med kun 4.000 medlemmer.<br />

Ved at nedsætte de<br />

<strong>for</strong>skellige poster lidt, ville<br />

dette budget også ende på<br />

et resultat omkring et 0.<br />

Kristian Skovmose<br />

mente, at begge budgetter,<br />

som sådan kunne være rigtige.<br />

Han lovede, at hovedbestyrelsen<br />

i det kommede<br />

år vil lave en stram budget-<br />

opfølgning og drage evt.<br />

konsekvenser af en vigende<br />

medlemstilslutning.<br />

Man diskuterede, om<br />

der var mulighed <strong>for</strong>, at der<br />

fra konsulenterne side<br />

kunne laves en større<br />

indtægtsgivende virksomhed.<br />

Bestyrelsen vurderede<br />

ikke, at der er en sådan mulighed,<br />

da der modsat inden<strong>for</strong><br />

landbruget ikke er<br />

tradition <strong>for</strong> at betale <strong>for</strong><br />

rådgivningen.<br />

Budgettet blev vedtaget.<br />

VALG<br />

Kristian Skovmose blev genvalgt<br />

som <strong>for</strong>mand med<br />

samtlige stemmer. Til<br />

hovedbestyrelsesvalget ønskede<br />

Jens Rahbek Pedersen<br />

ikke at genopstille.<br />

Genvalgt blev Sophus<br />

Seeberg og John Svarre,<br />

mens Klaus Langschwager<br />

fra <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Søn-<br />

derjylland blev nyvalgt til<br />

bestyrelsen. Som suppleant<br />

blev Lars P. Olsen, Silkeborg<br />

og Omegns B.F. valgt.<br />

NÆSTE ÅRS GENERAL-<br />

FORSAMLING<br />

Både Odder og Omegns B.F.<br />

og Københavns Amts B.F.<br />

ønskede at arrangere næste<br />

års general<strong>for</strong>samling.<br />

Begge i anledning af, at de<br />

hver især kunne fejre henholdsvis<br />

125 og 100 år jubilæum.<br />

Efter en fra begge<br />

sider ihærdig hvervekampagne,<br />

faldt afstemningen<br />

ud til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> Odder og<br />

Omegns B.F., som vil arrangere<br />

næste års general<strong>for</strong>samling<br />

i Odder.<br />

Foreningens nye hovedbestyrelse vil<br />

konstituere sig og <strong>for</strong>dele udvalgsposter<br />

på det førstkommende hovedbestyrelses<br />

møde.<br />

Peter Christensen John Svarre Jørgen Bang KLaus Langschwager<br />

Knud Sørensen Sophus Seeberg Kristian Skovmose<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 107

General<strong>for</strong>samlingen i tal<br />

Valgresultater<br />

(Tilstede var 4148 stemmer)<br />

Ja Nej Blank<br />

HB’s beretning 4071 0 0<br />

Regnskab 4148 0 0<br />

FH som special<strong>for</strong>ening 3484 577 0<br />

HGF centralt sted 385 3763 0<br />

Støttemedlemsskab 3883 210 0<br />

Tilskud til TfB 34 4114 0<br />

Budget 3864 132 42<br />

Hovedbestyrelsevalg<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose 4148<br />

Hovedbestyrlesesmedlemmer<br />

John Svarre 8798<br />

Klaus Langschwager 6634<br />

Sophus Seeberg 6249<br />

Lars P Olsen 2014 (suppleant)<br />

Hans Peder Pedersen 104 (ikke valgt)<br />

* Ved valg af HB medlemmer, kan der stemmes på 3 eller 2 personer.<br />

Den person, som står nævnt først får 3 gange den delegeredes<br />

stemmer, nr. 2 får 2 gange stemmerne, og nr. 3 får 1 gang stem-<br />

merne.<br />

Placering af næste års general<strong>for</strong>samling<br />

Odder 2862<br />

København 1144<br />

Forenings-<br />

Fremtidig Honning<strong>for</strong>enings-<br />

reklame- Ansvarkapital<br />

ejendom fonden <strong>for</strong>sikring Ialt<br />

Egenkapital<br />

Saldo pr.<br />

1.1.1997 981.260 672.121 420.935 40.308 2.114.624<br />

Netto<br />

resultat -271.965 47.048 32.551 -9.925 -202.291<br />

Kursgevinstobligationer<br />

23.910 0 0 0 23.910<br />

108<br />

733.205 719.169 453.486 30.383 1.936.243<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

Regnskabet 1997 1997 1996<br />

Medlemskontingent 1.179.747 1.238.686<br />

General<strong>for</strong>samling -53.402 -77.133<br />

Hovedbestyrelse -119.641 -111.146<br />

Daglig leder -177.858 -174.932<br />

U<strong>for</strong>delte sekretariatsposter -506.172 -417.050<br />

Konsulentgruppen -104.145 -122.196<br />

Kursusarrangementer -4.965 2.360<br />

Salgsafdelingen 69.458 80.639<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> -164.184 -217.999<br />

Varroa-projekt -264.080 186.100<br />

Ejendommen Ledreborg Alle 104<br />

Roskilde -39.565 -37.534<br />

Ejendommen Nymarksvej 24<br />

Fredericia 53.504 42.089<br />

Ejendommen Møllevej 15<br />

Borup -119.882 0<br />

Bevillinger -47.316 -72.031<br />

Renter 73.584 90.753<br />

Foreningens nettoresultat -224.917 38.406<br />

Af nettoresultatet henlægges kr. 47.048 til ejendomsfonden. Årets<br />

ændring i kapitalen i honningreklamefonden og i<br />

ansvars<strong>for</strong>sikringsfonden er ikke medtaget i ovennævnte resultat.<br />

Hovedbestyrelsen - adresser<br />

Jørgen Bang, Grastenvej 213, Thurø,<br />

5700 Svendborg Tlf. 62 20 55 81<br />

Peter Christensen, Nørresøvej 8,<br />

3400 Hillerød. Tlf. 42 26 87 20<br />

Klaus Langschwager, Hokkerupvej 18,<br />

Hokkerup, 6340 Kruså. Tlf/fax 74 60 86 45<br />

E-mail: klala@post9.tele.dk<br />

Sophus Seeberg, Tårsvej 42,<br />

4912 Harpelunde. Tlf. 53 93 10 97<br />

Kristian Skovmose, Ballevej 7, Tirstrup,<br />

8400 Ebeltoft. Bedst tirsdag til fredag<br />

kl. 11.00-12.00. tlf. 86 99 01 52.<br />

Privat tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail: krs@post2.tele.dk<br />

John Svarre, Knudevejen 20, Edslev,<br />

8362 Hørning. Tlf. 86 92 38 04<br />

Knud Sørensen, Silstrupvej 54, Tilsted,<br />

7700 Thisted. Tlf. 97 92 28 48

Klip fra general<strong>for</strong>samlingens gæstetalere<br />

Henrik Wanscher, Plantedirektoratet. „Læsø-sagen<br />

verserer stadig ved EU-domstolen. Vi fra Plantedirektoratet<br />

<strong>for</strong>venter, at sagen falder ud til vores <strong>for</strong>del,<br />

da vi ikke mener, at en beskyttelse af en genetisk ressource<br />

er nogen <strong>for</strong>m <strong>for</strong> handelshindring. Sagen står til<br />

at skulle behandles i løbet af <strong>for</strong>året. Skulle vi være så<br />

heldige, at der kommer en hurtig afgørelse, vil vi gå i<br />

gang med at ændre ”Lov om biavl”, som så kan<br />

fremsættes <strong>for</strong> folketinget i løbet af efteråret.<br />

Vi støtter DBF i kampen om ikke at anvende pesticider,<br />

da der findes <strong>for</strong>nuftige midler til<br />

at bekæmpe varroamider med“.<br />

Anders Glob, Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation.<br />

„Vi ønsker, at blive flere medlemmer i EB, der<strong>for</strong><br />

har vi besluttet at nedsætte vores kontingent, således<br />

at man nu blot skal være moms-registreret. Kontingentet<br />

er således nu kun 1.000 kr. Vore vigtigste opgave<br />

er at danne et <strong>for</strong>um <strong>for</strong> erhvervsorienterede biavlere“.<br />

C.P. Christensen, Materiel<strong>for</strong>handler<strong>for</strong>eningen.<br />

„Varroa har fået mange biavlere til at holde op. Vi føler<br />

det er vigtigt, at vi fra <strong>for</strong>handler side og<br />

biavler<strong>for</strong>eningens side har en ensartet holdning til<br />

varroabekæmpelse. Vi skal i dag sikre os en voks af en<br />

god vokskvalitet, ren <strong>for</strong> pesticider. Der<strong>for</strong> har vi i vores<br />

<strong>for</strong>ening besluttet os til kun at anvende udenlandsk voks<br />

i lyse-produktionen. For at sikre antallet af medlemmer i<br />

DBF, vil vi arbejde <strong>for</strong> at kunne tilbyde nye biavlere en<br />

startpakke, som kan udleveres. Her kunne bla. være<br />

in<strong>for</strong>mationsfoldere fra DBF“.<br />

Verner Jensen, Fyns Honningsalg. „Vi er skuffet over at<br />

der i sæsonen kun er blevet indvejet 19 tons honning til Fyns<br />

Honningsalg. Det er alt <strong>for</strong> lidt i <strong>for</strong>hold til vores faste omkostninger.<br />

Skal vi se på noget positivt, har vi afregnet vores<br />

leverandører med 24 kr/kg honning. De sager, som har<br />

verseret imod os fra mastodonten Scandic Food er blevet<br />

trukket tilbage, hvilket er meget glædeligt“.<br />

Peter Christensen, Foreningen <strong>for</strong> Bisygdomskyndige.<br />

„Vi vil gerne være repræsenteret i bisygdomsnævnet, men<br />

det kræver en lovændring. Men meget tyder på, at vi eventuelt<br />

kan komme til at deltage som bisidder, således at vi kan<br />

holde os orienteret om, hvad der <strong>for</strong>egår i nævnet.<br />

Vi ønsker, at det skal være muligt at fratage en kyndig<br />

biavlers autorisation, hvis han beviseligt anvender eller anbefaler<br />

ulovlige varroa-bekæmpelsesmidler“.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 109

PRODUKTION AF SMÅFAMILIER<br />

Af<br />

erhvervsbiavler<br />

Ander Glob<br />

Thorsager<br />

110<br />

Et nødvendigt led i min biavl<br />

UDSKIFTNING AF<br />

DRONNINGER<br />

I de sidste 10 år har jeg skiftet<br />

mine dronninger i det<br />

tidlige <strong>for</strong>år, og har der<strong>for</strong><br />

været nødt til at lave et betragteligt<br />

antal småfamilier<br />

til overvintring af dronningerne.<br />

VARROAMIDEN<br />

Det er nu 6 år siden jeg<br />

konstaterede de første<br />

varroamider i mine bier, og<br />

begyndte at bekæmpe<br />

dem.<br />

Jeg har i alle årene anset<br />

DBF´s anbefalede<br />

bekæmpelsesmetoder <strong>for</strong><br />

de eneste brugbare.<br />

På grund af omfanget<br />

af min biavl og min biavlspraksis<br />

i øvrigt, har min bekæmpelse<br />

af varroamiden i<br />

alle år været mangelfuld.<br />

Når jeg alligevel har været i<br />

stand til at opretholde min<br />

biavl i den ønskede størrelse,<br />

skyldes det mine småfamilier.<br />

TIDSPUNKTET FOR<br />

PRODUKTION AF<br />

SMÅFAMILIER<br />

Ca. 1. august starter jeg<br />

produktionen af småfamilier<br />

og nye familier. Har<br />

man tid før, begynder man<br />

før, seneste tidspunkt man<br />

kan begynde er efter min<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

erfaring 20. august.<br />

Vejret er den afgørende<br />

faktor, sætter det ind med<br />

nattefrost, virker metoden<br />

ikke.<br />

START AF 5 eller 10<br />

RAMMERS BIFAMILIER<br />

Til hver familie bruges følgende:<br />

1. En god pollentavle.<br />

2. En god yngeltavle<br />

med bier og med yngel,<br />

der skal til at<br />

krybe.<br />

3. 3/4 l - 1 l helt unge<br />

bier.<br />

4. En kunsttavle.<br />

5. En god fodertavle,<br />

gerne med megen<br />

pollen i<br />

6. Indskud<br />

7. En nyparret dronning.<br />

Indskud<br />

6 5 4 2 1<br />

Foder/pollen<br />

Kunsttavle<br />

Yngeltavle<br />

Pollentavle<br />

Ad. 1. Det skal være et<br />

tavle fuldt besat med pol-<br />

Flyvesprække<br />

len. Familien har brug <strong>for</strong><br />

megen pollen til fodring af<br />

yngel. På min egn er der tillige<br />

rimeligt pollentræk om<br />

efteråret.<br />

Ad. 2. Hvis man har bifamilier<br />

stående til at producere<br />

bier, tager man selvfølgelig<br />

bierne der, ellers<br />

mener jeg, man bør splitte<br />

1-2-3 bifamilier ad, alt efter<br />

hvor mange småfamilier<br />

man vil lave. Tager man bier<br />

og tavler fra sine produktionsfamilier<br />

på denne tid<br />

af året fjerner man vinterbier.<br />

Deler man store familier,<br />

kan man undlade at tilføre<br />

unge bier (Ad 3), <strong>for</strong>udsat<br />

der er mange unge<br />

bier i den familie man deler,<br />

og at der er bier på alle tavler<br />

man flytter over.<br />

Ad.3. Det er vigtigt at<br />

det er helt unge bier man<br />

tilfører. Det er de unge bier,<br />

som passer dronningen<br />

bedst. De unge bier finder<br />

man på tavler med æg og<br />

unge larver.<br />

Ad.4. Det skal være en<br />

kunsttavle, ikke en jomfrutavle.<br />

Med det rette foder<br />

bygger bierne gerne også<br />

på denne årstid.<br />

Ad.5. Foder skal der<br />

også være i familien, men<br />

da den skal fodres løbende,<br />

er det fint nok, hvis en del

af denne tavle også indeholder<br />

pollen.<br />

Ad.6. Indskuddet er vigtigt,<br />

bierne skal fylde den<br />

plads de sidder på.<br />

Lige meget om man arbejder<br />

med store eller små<br />

familier, skal 2 ting være<br />

opfyldt <strong>for</strong> at sikre et godt<br />

resultat. 1. Der skal være<br />

mange bier i <strong>for</strong>hold til<br />

pladsen. 2. Der skal være<br />

rigeligt med foder.<br />

Ad.7. Det skal være<br />

nyparrede dronninger man<br />

sætter til. En gammel dronning<br />

er upåvirkelig af drivfodring<br />

på denne tid af<br />

året.<br />

DRIVFODRING OG<br />

PASNING AF SMÅ-<br />

FAMILIER<br />

Så snart småfamilierne er<br />

dannet skal drivfodringen<br />

påbegyndes.<br />

Det bedste resultat, mener<br />

jeg, man opnår ved at<br />

bruge både Apifonda og<br />

sukkervand, men har man<br />

ikke plads udelades Apifonda.<br />

Uanset om man bruger<br />

Apifonda eller ej, skal man<br />

nu fodre hver anden dag<br />

med tyndt sukkervand.<br />

Blandingen skal være 40-<br />

45% (sukker). Bierne har<br />

brug <strong>for</strong> meget vand til<br />

ynglen og kun tyndt foder<br />

virker som drivfoder.<br />

Man giver hver familie<br />

ca. ½ l sukkervand hver anden<br />

dag.<br />

Pasningen består derefter<br />

i at holde øje med, om<br />

fodermængden er passende.<br />

Det gøres ved at<br />

holde øje med kunsttavlen.<br />

Kunsttavlen skal være udbygget<br />

og have en krans af<br />

foder <strong>for</strong>oven på rammen.<br />

Har den ikke det, er<br />

fodermængden <strong>for</strong> lille og<br />

denne øges.<br />

Er der meget foder i<br />

tavlerne, så der kun er levnet<br />

en lille plads til dronningens<br />

æglægning mind-<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

12345<br />

1234<br />

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678901212345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

12345<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

Plastik med hul, så<br />

bierne kan komme<br />

op til foderet.<br />

Tag<br />

Indskud<br />

Foderspand, endnu<br />

bedre er en 1 liters<br />

plastbakke med<br />

leca.<br />

Apifonda<br />

Foder/pollen<br />

Kunsttavle<br />

Yngeltavle<br />

Pollentavle<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234567890123<br />

1234 1234567890123<br />

1234567890123<br />

1234<br />

1234 1234567890123<br />

1234567890123<br />

1234<br />

1234 1234567890123<br />

1234 1234567890123<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

1234<br />

Bigård med<br />

produktion<br />

af småfamilier.<br />

Drivfodring<br />

i småfamilier<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 111

112<br />

skes fodermængden.<br />

Så snart kunsttavlen er<br />

udbygget og lagt til med<br />

æg sættes en ny kunsttavle<br />

ned lige efter den første<br />

kunsttavle, og proceduren<br />

gentages.<br />

Man <strong>for</strong>tsætter til kassen<br />

er fuld. Er der tale om<br />

en 5-rammers familie, kan<br />

der jo kun sættes 2 kunsttavler<br />

til, men drivfodringen<br />

med 40-45% sukkervand<br />

<strong>for</strong>tsættes indtil nattefrosten<br />

sætter ind <strong>for</strong> at<br />

holde dronningen i gang<br />

længst muligt.<br />

Med gode unge dronninger<br />

og<br />

unge bier<br />

kan man på<br />

denne måde<br />

også lave<br />

store 10rammersfamilier<br />

til<br />

indvintring.<br />

TIDSFOR-<br />

BRUG<br />

Når først familierne<br />

er<br />

dannet og<br />

dronningerneantaget,<br />

er tids<strong>for</strong>bruget begrænset.<br />

Hvis man bruger en<br />

vandkande til at <strong>for</strong>dele foderet<br />

med, tager det ca. 1<br />

time at fodre 50 dobbelt<br />

familier.<br />

BRUGEN AF SMÅ-<br />

FAMILIERNE<br />

I første omgang er det til at<br />

overvintre de unge dronninger.<br />

Jeg skifter mine<br />

dronninger tidligt om <strong>for</strong>året,<br />

<strong>for</strong>di man på den tid<br />

<strong>for</strong>styrrer bifamilierne<br />

mindst, man kan gøre det<br />

direkte uden brug af indføringsbure,<br />

og der er et<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

minimalt dronningetab. 98-<br />

100% af dronningerne antages.<br />

De familier der er <strong>for</strong><br />

små, får tilført bier og<br />

yngeltavler fra småfamilierne.<br />

Er der i en bigård<br />

mange små familier på<br />

grund af nosema, virus og/<br />

eller anden djævelskab, slår<br />

jeg de dårlige familier sammen,<br />

og fylder op med friske<br />

familier.<br />

Jeg tror, det er bedre at<br />

slå de dårlige (syge) familier<br />

sammen end at reparere<br />

på dem med friske<br />

bier.<br />

5-rammers familierne<br />

kan man sætte i hver sin<br />

10-rammers kasse med indskud<br />

bagved og så give<br />

dem en kunsttavle når der<br />

er behov <strong>for</strong> det. De kan så<br />

nå at vokse sig stærke til<br />

hovedtrækket. Man kan<br />

også drivfodre dem, når<br />

pollentrækket sætter ind, i<br />

så fald med 40-45% sukkervand.<br />

En hurtig måde, at få<br />

en stærk familie på er, at<br />

slå 2 5-rammers familier<br />

sammen, ved at fjerne den<br />

ene dronning, og trække<br />

indskuddet op (dobbeltkasser).<br />

Jeg bruger hvert år<br />

25 dobbeltfamilier til at<br />

producere bier til dronningavl,<br />

befrugtningskasser<br />

og til nye småfamilier. Disse<br />

dobbeltfamilier får byttet<br />

dronninger, idet de unge<br />

dronninger, der har overvintret,<br />

bliver sat ud i<br />

produktionsfamilierne, og<br />

de gamle fra produktionsfamilierne<br />

kommer tilbage i<br />

dobbeltfamilierne.<br />

BEHANDLING FOR<br />

VARROAMIDER<br />

Efter endt drivfodring bliver<br />

småfamilierne behandlet<br />

<strong>for</strong> varroa, enten med<br />

en<br />

krämerplade<br />

eller ved<br />

fodring<br />

med oxalsyre<br />

(endnu<br />

på <strong>for</strong>søgsstadiet).Dobbeltfamilierne<br />

behandles<br />

med<br />

krämerplader<br />

ved at<br />

lægge et<br />

dronninggitter<br />

over<br />

familiene, en krämerplade<br />

ovenpå (midtpå) og som<br />

<strong>for</strong>damp-ningsrum vendes<br />

fodertruget om.<br />

Man bør ikke skille småfamilierne<br />

på denne tid, da<br />

de er fodret hårdt til, og<br />

man let vil komme til at<br />

skade bier og dronning ved<br />

at prøve på at få tavlerne<br />

op.<br />

Til slut skal det nævnes,<br />

at det er en god ide, hvis<br />

man behandler de bier og<br />

yngeltavler, man skal bruge<br />

til dannelsen af småfamilier<br />

med en krämerplade 8-10<br />

dage, før man skal bruge<br />

dem.

Svar til Jørgen Bang<br />

Jørgen Bang, bimesteren fra<br />

Thurø, er normalt velskrivende<br />

og let <strong>for</strong>ståelig, men hans svar<br />

i T.f.B. nr. 3/98 <strong>for</strong>står jeg ikke<br />

helt, andre har ringet til os og<br />

sagt det samme. Han tager<br />

standpunkt i en enkelt af mine<br />

konklusioner om, hvorfra/hvordan<br />

vores 38 kg bivoks blev <strong>for</strong>urenet.<br />

Det fremgår ikke, <strong>for</strong> hvem<br />

Jørgen Bang svarer. Er det <strong>for</strong><br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening? Er<br />

det <strong>for</strong> Sydfyns Voksklubs? eller<br />

er det <strong>for</strong> ham selv?<br />

Jeg opfatter hans svar som<br />

afvisende, og han tager ikke den<br />

om sig gribende voks<strong>for</strong>urening<br />

særligt alvorligt.<br />

Jørgen Bang mener tilsyneladende,<br />

at det er nok at indmelde<br />

sig i en voksklub med ca.<br />

70 medlemmer, hvor der kun<br />

kræves 25,00 kr. <strong>for</strong> at blive<br />

medlem og sin underskrift på et<br />

stykke papir, som ikke er retsgyldig.<br />

Men fakta er, at vores vokspuljer<br />

(E og E´s) var i de udtagne<br />

prøver i 94 og 95 fri <strong>for</strong> pesticidrester.<br />

75 år<br />

Den 7 maj fylder en af de<br />

stoute vestjyske biavlere, Johannes<br />

Poulsen, Savstrup 75 år.<br />

Johannes er <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

Holstebro og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

en post han har beklædt<br />

i mange år. Som rejsearrangør<br />

har Johannes indlagt<br />

sig ry langt ud over den lokale<br />

biavler<strong>for</strong>ening. Hvert år har<br />

Kan Jørgen Bang redegøre<br />

<strong>for</strong> sit voksbehandling i de sidste<br />

12 år? Måske er han den<br />

“<strong>for</strong>mastelige”, eller er det kun<br />

vi andre?<br />

Vores mål er:<br />

(Ebba og Ejvinds <strong>Biavl</strong>) <strong>for</strong>uden<br />

at sikre og bevare gammelt<br />

fynsk biavl (vores hobby),<br />

at drive en rationel og moderne<br />

biavl, der sikrer vores <strong>for</strong>brugerkreds<br />

og os selv: ren honning og<br />

rent voks, men det koster os<br />

også noget.<br />

Ejvind Jørgensen<br />

Kære Ejvind. En voksklub<br />

er en af måderne, hvorpå biavlere<br />

med et mindre antal bistader,<br />

og det er hovedparten af<br />

landets biavlere, kan sikre sig<br />

imod at få pesticider i vokset, og<br />

det må siges at være en god<br />

måde at arbejde ud fra, når man<br />

har varroastrategiplanen <strong>for</strong><br />

øje. Dernæst handler det i en<br />

voksklub også om at arbejde i<br />

tillid til hinanden - ikke mistro:<br />

men kendsgerningerne er jo, at<br />

alt voks i et bistade ikke udskiftes<br />

hvert år, der<strong>for</strong> kan en voksprøve<br />

teoretisk set godt være fri<br />

han lavet en udlandstur <strong>for</strong> biavlere.<br />

I Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har Johannes gjort sig bemærket<br />

på de årlige <strong>for</strong>mandsmøder<br />

og på hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen.<br />

Der har jævnligt stået blæst<br />

om Johannes og hans holdninger.<br />

Tillykke med dagen.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

<strong>for</strong> pesticider, <strong>for</strong> ved en senere<br />

udtagning at udvise en meget<br />

lille pesticid rest. Jeg finder<br />

denne sag alt <strong>for</strong> vigtig til, Ejvind,<br />

at det skal være en diskussion<br />

om i hvilken egenskab, jeg<br />

har skrevet mit indlæg, og da<br />

min holdning hele tiden vil være<br />

den samme, så vil jeg ikke bruge<br />

tid på det - men jeg kan glæde<br />

dig med, at de mange jeg talte<br />

med på hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen<br />

og siden her på Sydfyn<br />

godt kunne <strong>for</strong>stå mit indlæg,<br />

så der<strong>for</strong> kan jeg kun anbefale,<br />

at folk, der skulle være i tvivl,<br />

læser indlæggene fra sidste<br />

nummer og sammenholder dem<br />

med vore indlæg i dette nummer,<br />

så tror jeg ikke nogen er i<br />

tvivl, om mit budskab: “hold din<br />

voks fri <strong>for</strong> pesticider, meld dig<br />

ind i en voksklub - eller dan selv<br />

en sammen med biavlere, du har<br />

tillid til.” Med venlig hilsen<br />

Jørgen Bang, Bimesteren<br />

Tak <strong>for</strong> denne gang<br />

<strong>Tidsskrift</strong>et takker <strong>for</strong> debatindlæggene<br />

og slutter hermed<br />

denne debat.<br />

Redaktionen<br />

I halvfjerdserne drev Danmarks<br />

Bivler<strong>for</strong>ening materiel<strong>for</strong>handling<br />

fra hovedsædet i Fredercia<br />

KORT<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 113

114<br />

Sælges<br />

Billige brugte bihuse - LN<br />

vandrestader og opstablingsstader<br />

á 50 kr incl. rammer.<br />

Trugstader á 75-150 kr.<br />

Tlf. 86 89 28 74<br />

OPHØRSSALG<br />

6 bihuse (12x10) - 4 m bier<br />

sælges (3.000,00 kr.). En 3solds<br />

slynge indgård i<br />

handelen.<br />

Telf. 59 32 71 82<br />

Bier sælges<br />

6 bifamilier m. dronninger<br />

fra 1997. Pris 550,- kr./stk.<br />

Tlf. 97 15 21 82<br />

<strong>Biavl</strong>erens Bidragt<br />

S36 „APIARIST“<br />

Alt i en dragt<br />

med hat og slør<br />

Størrelse:<br />

S/M/L*ExL+10%<br />

Hvid/kaki bomuld<br />

B J SHERRIFF<br />

Tel: + 44 1872 863304 Fax: 865267<br />

email:sherrif.int@btinternet.com<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Åbent: mandag og onsdag fra 15.30-18.00.<br />

Lørdag fra 9.00-14.00, samt efter aftale<br />

<strong>Tidsskrift</strong> fo <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77

Lad Lad os<br />

os<br />

smelte smelte dine<br />

dine<br />

rammer.<br />

rammer.<br />

Voks- VoksVoks- smeltning smeltning pr.<br />

pr.<br />

kg kg kg kr. kr. 14.00.<br />

14.00.<br />

Frank's<br />

bibrød<br />

Sælges - brugt materiel<br />

Slynge 12 sold selvvendbar med fuldautomatik mrk.<br />

Thomas 29.500,- kr.<br />

Sikar (honningsump) mrk. Thomas 6.500,- kr.<br />

Skrællevokssmelter mrk. Thomas 4.500,- kr.<br />

Skrællemaskine fra 96 automatisk, rustfri kasse og stativ<br />

mrk. Frits 15.000,- kr.<br />

Tavlekarusel til 24 rammer mrk. Frits 1.500,- kr.<br />

Refractometer til vandprocent 1.000,- kr.<br />

Rustfri tank til ca. 1.650 kg honning 3.500,- kr.<br />

Vippesi rustfri 1.200,- kr.<br />

Befrugtningsstader Keiler 200 stk 25,- kr./stk.<br />

Rugemaskine mrk. Mølbjerg til 480 dronninger 1.000,- kr.<br />

Biblæser mrk. Stihl 2.000,- kr.<br />

Magasiner træ, gitre, bunde, låg, rammer i NM. Rammer og<br />

gitre 12x10, varroaindskud<br />

Alle priser er excl. moms.<br />

Telf. 56 78 93 06<br />

Tilmelding af avlsdronninger til kvalitetskontrol<br />

og brugsdronninger til afprøvning.<br />

Formålet med ordningerne er at støtte avlsarbejdet, samtidig med at køberne af dronninger<br />

får værdifulde oplysninger om det avlsarbejde, som <strong>for</strong>egår.<br />

Kvalitetskontrol af dronninger koster 1000 kr. + moms, hvilket dækker de første 5 dronninger.<br />

Flere dronninger kan medtages <strong>for</strong> 100 kr. pr. dronning. Dronningerne, som tilmeldes<br />

ordningen, skal være renparrede, og skal være bedømt af avlerne det første<br />

produktionsår. Dronningerne skal være placeret i så få bigårde som muligt. Avlerne modtager<br />

3 besøg i sæsonen og resultaterne offentliggøres i en rapport, som bl.a. uddeles til<br />

lokal<strong>for</strong>eningerne.<br />

Til hvert hold brugsdronninger, som ønskes testet, skal der indsendes 14 friparrede<br />

dronninger. De 10 dronninger testes i hver sin bigård med samme sammensætning af<br />

dronninger, og de resterende 4 tilbageholdes til erstatning <strong>for</strong> de dronninger, som går tabt<br />

ved tilsætningen. Overskydende dronninger vil efter anmodning blive returneret. Prisen <strong>for</strong><br />

denne test er 500 kr. + moms.<br />

Vil du være med i disse ordninger,<br />

ring til DBF's konsulenter.<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Deadline<br />

Tirsdag<br />

21. april<br />

Farvemærkning af<br />

dronning.<br />

Endetallet på året afgør<br />

hvilken farve der anvendes<br />

til mærkning af<br />

dronningen.<br />

Endetal 0 og 5<br />

Endetal 1 og 6<br />

Endetal 2 og 7<br />

Endetal 3 og 8<br />

Endetal 4 og 9<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 115

116<br />

SÆLGES<br />

NM 1½ “ hvid/rødgran 3<br />

kasser, bund, låg, dækplade<br />

(Arne Christensen-model).<br />

(Minimum 10 sæt pr. handel).<br />

Telf. 43 40 47 26.<br />

5 stk. trugstader uden bier<br />

med alt udstyr sælges. Telf. 74<br />

61 36 59.<br />

Indregistreret Boggi-trailer til<br />

22 stader, velegnet til vandring<br />

sælges. Telf. 62 54 16 80.<br />

Sælges. Bifamilier på 10<br />

rammer 12x10 á 500,00 kr.<br />

Bifamilier på 5 rammer 12x10<br />

á 350,00 kr. Willy Svendsen,<br />

telf. 98 48 62 12 (bedst aften).<br />

Buckfast-familier i solide<br />

trugstader, 20 R. Dadant m. alt<br />

tilbehør, 1000,00 kr./stk. Kielerkasser<br />

25,00 kr./stk. Telf. 86 37<br />

18 97.<br />

10 stk. Segeberg LN bistader<br />

med eller uden bier sælges.<br />

Telf. 65 31 61 13.<br />

2 bifamilier 12x10, rammer LN<br />

2 kr./stk. magasiner, 8rammers;<br />

kr. 5,00/stk. Telf. 86<br />

11 57 16.<br />

Bifamilier sælges med eller<br />

uden stader. Telf. 64 88 16 05.<br />

375 rammer, NM, monteret,<br />

3,00 kr./stk./1000.00 kr samlet.<br />

Telf. 48 21 10 19.<br />

Slynge, 6-solds selvvendbar.<br />

Lille rugemaskine, skrællekar,<br />

brugte tavler 12x10, vaskede.<br />

Telf. 53 54 51 00.<br />

10 bihuse 12x10 brugte, men<br />

gode sælges. Telf. 65 37 19<br />

31.<br />

Sælges. Bifamilier 12x10 kr.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

600,00. Telf. 97 14 52 43/97 14<br />

12 15.<br />

4-solds El-slynge, rustfrit stål,<br />

3 stk. 12x10 trugstader med<br />

tilbehør. Voks, rammer m.m.<br />

sælges 3500,00 kr. Telf. 48 27<br />

87 81.<br />

Sælges. rustfri selvvendbar<br />

slynge LN 3 år gammel ½ pris,<br />

4 bihuse LN med eller uden<br />

bier. Telf. 62 68 12 83.<br />

30 stk. 12x10 træmagasinkasser<br />

- 8-rammers til trugstade.<br />

Også mange løse<br />

rammer, alt trådet med rustfri.<br />

Næsten <strong>for</strong>æringspris. Telf. 53<br />

80 07 41 (Næstved).<br />

10 bifamilier 12x10 i opstabling<br />

og vandrestader sælges med<br />

eller uden bolig. Telf. 62 55 14<br />

20.<br />

Masser af brugt biudstyr og<br />

stader til salg p.g.a. ophør.<br />

Telf. 56 31 36 82.<br />

3 bifamilier i 12x10 vandrestader.<br />

3 tomme vandrestader<br />

sælges. Telf. 97 36 90 98.<br />

Sælges: 12x10 - 2000 rammer<br />

0,50 kr. 250 magasiner 10,00<br />

kr. 40 vandrestader 100,00 kr.<br />

100 kg kunsttavler 30,00 kr. 25<br />

træopstablingsmagasiner<br />

20,00 kr. 50 dronningegitre<br />

15,00 kr. Telf. 98 58 15 02.<br />

Sælges: 50 - 12 mm<br />

krydsfinerplader 80,00 kr.<br />

Skrællemaskine 6000,00 kr. 32<br />

rammers slyngemaskine<br />

11.000,00 kr. 7 kielerkasser<br />

30,00 kr. 12 - firlinger 12x10 kr.<br />

75,00. Rugemaskine 1200,00<br />

kr. Telf. 98 58 15 02.<br />

Sælges: Overvintrede 3rammers<br />

småfamilier på NM,<br />

<strong>Tidsskrift</strong> fo <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

med friparrede dronninger af<br />

gul afstamning. Vemmelev<br />

<strong>Biavl</strong>, telf. 53 58 20 52.<br />

Sælges. 3 trugstader, 1<br />

opstablingsstade m. alt<br />

tilbehør. Lavnormal, kr.<br />

1000,00. Telf. 74 61 33 89.<br />

3-solds honningslynger<br />

sælges billigt, 150,- kr. Telf. 86<br />

36 53 77<br />

Sælges. Bifamilier på 12x10<br />

med dronninger efter<br />

Buckfastlinier. Telf. 97 18 30<br />

01.<br />

Ønsker du at blive erhvervsbiavler)<br />

To radialslynger (36<br />

tavler med automatik), pumpe,<br />

si tavlepresse, vokssmelter,<br />

skrællemaskine, opstablingskasser<br />

med rammer og<br />

kemikaliefri voks til 40 familier<br />

af 5 sektioner, udstyr til<br />

dronningavl og meget mere<br />

sælges samlet <strong>for</strong> ca.<br />

90.000,00 kr. Nypris ca.<br />

180.000,00 kr. Telf./Fax/sv.: 74<br />

84 23 31.<br />

KØBES<br />

3-4 søde, fredelige bifamilier<br />

købes. Henv: 42 95 44 97<br />

(aften).<br />

Haves 10 tomme stader<br />

12x10. Ønskes køb af 2<br />

bifamilier. Jørgen Hansen,<br />

Knardrup. Tlf. 48 18 13 48<br />

Rea-Dan, brugte stader m/<br />

uden bier købes. ‘Telf. 43 54 59<br />

51.<br />

Brugte opstablingsstader og<br />

magasiner i 12x10 købes. Telf.<br />

54 60 59 87.<br />

Rea-Dan magasiner 12x10<br />

købes. Willy Svendsen, telf. 98<br />

48 62 12.

GULE DRONNINGER<br />

Det tager 5 uger at lave en parret dronning. Så hvis du vil<br />

sikre dig levering til en fast dato, så bestil nu. Ordrer ekspederes<br />

i den rækkefølge de kommer ind.<br />

Jeg ønsker Danmarks <strong>Biavl</strong>ere<br />

en god og lønsom sæson -98.<br />

Jan Olsson<br />

OBS! Ny adresse: Vorsøvej 15, Brigsted, 8700 Horsens,<br />

telf. 21 44 45 56.<br />

Salg af biavlsmateriel<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks,<br />

samt rammevask<br />

Støbt og valset voks i alle mål.<br />

Fremstilling og salg af farvet voks<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter I /S<br />

v/ C.P. Christensen<br />

Skovsbovej 360, Egense<br />

5700 Svendborg<br />

Telf. 62 20 97 40<br />

Vi <strong>for</strong>handler<br />

Rea-Dan stader<br />

Alt til biavl<br />

Rammevask hele året<br />

Foder til hobbyfolk<br />

Se Se v vvores<br />

v ores b bbutik<br />

b utik<br />

Bemærk åbningstider:<br />

tors. - fre. 12.00-17.30<br />

Lørdag 09.00-12.00<br />

I øvrigt efter aftale<br />

ÅBENT HUS<br />

ARRANGEMENT<br />

I samarbejde med Svendborg<br />

og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

afholdes et stort åben<br />

hus arrangement, hvor der<br />

vil være mange gode tilbud<br />

til biavlerne.<br />

Vi han nævne bl.a. gode<br />

tilbud på emballage, glas/<br />

glas, nye bunde til bistader,<br />

BIFODER - få<br />

et godt tilbud.<br />

+ mange, mange andre<br />

varer.<br />

Der vil også være en<br />

udstilling <strong>for</strong> nybegyndere.<br />

Bier købes<br />

Tlf. 54 70 55 79<br />

v/Henrik Hansen & Albert Pedersen<br />

Østerbro 1-2, 8970 Havndal<br />

Tlf. 86 47 04 52<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Nye åbningstider<br />

Vejen <strong>Biavl</strong>scenter<br />

Ahorngade 8A<br />

6600 Vejen<br />

Alt inden <strong>for</strong> biavl<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Befrugtede og ubefrugtede<br />

dronninger sælges.<br />

Bestilling modtages<br />

Vokssmeltning og rammevask<br />

udføres.<br />

Centeret har åbent tirsdag<br />

og torsdag fra kl. 16-18, samt<br />

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9.<br />

Øvrige dage efter aftale.<br />

Palle K. Jensen<br />

Tlf. 75 36 79 00<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 117

118<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Hos os får du altid -<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15)<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materiel<strong>for</strong>handlere<br />

Johs. Nielsens Bihusfabrik Niels Bak Pedersen Bihuset, Heino Christensen<br />

Tune (tlf. 46138065) Glumsø (tlf. 53646592) Tappernøje (tlf. 55965322)<br />

Sydfyns Bimateriel Fyns <strong>Biavl</strong>scenter A/S<br />

Svendborg (tlf. 62209740) Brenderup (tlf. 64441313)<br />

Bigården Thorum Henning Thorup<br />

Roslev (tlf. 97597317) Haverslev (tlf. 98654157)<br />

Der kommer stadig flere til, så hvis du synes der er <strong>for</strong><br />

langt til en af disse, så ring og hør om der er et sted,<br />

som ligger nærmere.

Honning købes<br />

- kontant afregning<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong> Tlf: 53 56 18 10<br />

Reerslevvej 42 Fax: 53 56 18 40<br />

4291 Ruds Vedby PC: buckfast@internet.dk<br />

DRONNINGER<br />

DRONNINGER<br />

FRA FRA HA HAWAII HA AII AII <strong>1998</strong> <strong>1998</strong><br />

<strong>1998</strong><br />

BESTIL BESTIL BESTIL NU<br />

NU<br />

FÅ FÅ FYLDT FYLDT ST STADERNE ST STADERNE<br />

ADERNE OP<br />

OP<br />

HA HA HAWAII HA HA AII DRONNINGER DRONNINGER leveres igen i år<br />

medio medio MAJ<br />

MAJ<br />

De er i år mærket med år årets år årets<br />

ets far farve far ve RØD<br />

RØD<br />

Forventet ankomst til biavleren 7. maj og 20. maj<br />

Undgå ndgå tomme tomme stader stader i i <strong>1998</strong>. <strong>1998</strong>. Bestil Bestil dr dronninger dr onninger NU<br />

NU<br />

BIHUSET BIHUSET<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 119

120<br />

Hans B. Schmidt<br />

Metaslundvej 1<br />

Øster Højst<br />

6240 Løgumkloster<br />

Tlf. 74 77 52 78<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale<br />

Alt<br />

til<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Bækkelund<br />

Gårdbutik<br />

Karin og Ole Buk<br />

Tranemosevej 8 - Reerslev<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28<br />

OBS - nye åbningstider<br />

Fre.-Lør.-Søn.-Man<br />

10-15<br />

eller efter aftale.<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/10.97-30/4.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 42 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

<strong>Tidsskrift</strong> fo <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

DRONNINGER<br />

DRONNINGER<br />

FRA FRA HA HAWWAII HA AII<br />

Se Se annonce annonce andet andet steds.<br />

steds.<br />

AL ALT AL T I I BIA BIAVLSMA BIA VLSMA VLSMATERIEL<br />

VLSMA TERIEL<br />

FORÅRSFODER<br />

FORÅRSFODER<br />

FORÅRSFODER<br />

APIFONDA APIFONDA OG<br />

OG<br />

APIINVER APIINVERT APIINVER<br />

FÅ FÅ RAMMERNE<br />

RAMMERNE<br />

KLAR KLAR TIL TIL FORÅRET<br />

FORÅRET<br />

VI VI HAR HAR NYE NYE NYE TT<br />

TAVLER TT<br />

VLER<br />

PÅ PÅ LAGER.<br />

LAGER.<br />

Kom og få en snak<br />

i<br />

BIHUSET<br />

BIHUSET<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Åbningstider:<br />

Mandag-fredag........... 8-17<br />

Lørdag ......................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

ELEKTRONISK<br />

Thermostat til<br />

bidronninger.<br />

Pris 295,- incl.<br />

moms<br />

plus <strong>for</strong>sendelse<br />

K.J.ELECTRONIC<br />

Tlf. 98 23 85 95<br />

fax. 98 23 85 06

®<br />

Vi <strong>for</strong>tsætter vores samarbejde om avl,<br />

produktion og salg af dronninger. Som<br />

grundlag <strong>for</strong> avlsarbejdet har vi til sammen<br />

mere end 800 bifamilier med dronninger,<br />

som er øparrede på Tunø eller Nekselø. Dette<br />

giver mulighed <strong>for</strong>, at der kun anvendes de<br />

allerbedste avlsdronninger fra en lang række<br />

<strong>for</strong>skellige buckfast-linier.<br />

Samarbejdet sikrer tillige muligheden <strong>for</strong> en<br />

bedre tilrettelæggelse af produktionen.<br />

Dronningcellerne antages i meget stærke<br />

cellebyggere og færdigfodres i stærke,<br />

dronningrette bifamilier.<br />

Friparring sker i et afsondret skovområde,<br />

hvor dronningerne parres med et mix af<br />

udvalgte droneleverandører. Dette sikrer<br />

fredelige og yderige produktionsdronninger.<br />

Buckfast Poul<br />

Levering:<br />

Ubefrugtede dronninger kan leveres<br />

fra ca. 1. juni - 1. august<br />

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30.<br />

september<br />

Priser:<br />

Ubefrugtede dronninger<br />

pr. stk. kr. 75,- + moms<br />

Friparrede dronninger<br />

pr. stk. kr. 200,- + moms<br />

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. -<br />

20%, 100 stk. - 25%.<br />

Erik Sørensen, 43 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1970<br />

Anders Glob, 58 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1978.<br />

Vi laver tidlige aflæggere i NM/12x10.<br />

Til levering ultimo maj.<br />

Til aflæggerne anvendes Buckfast dronninger produceret i udlandet på vores<br />

eget avlsmateriale.<br />

Ring og <strong>for</strong>hør nærmere.<br />

<strong>Biavl</strong>er Keld Brandstrup,<br />

43 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1980.<br />

v/Poul Erik Sørensen Anders Glob: v/Keld Brandstrup<br />

Vestermarken 12, Hårby „For at kunne koncentrere mig Reerslevvej 42<br />

8660 Skanderborg mere om mit avlsarbejde, pro- 4291 Ruds Vedby<br />

duceres og ekspederes brugs-<br />

Tlf. 86 52 33 46<br />

Fax 86 52 33 52<br />

Bil 21 23 57 07<br />

dronninger efter mit avlsmateriale<br />

nu af Bakkegårdens<br />

<strong>Biavl</strong>scenter“.<br />

Tlf. 53 56 18 10<br />

Fax 53 56 18 40<br />

Bil 30 52 09 54<br />

Jeg bestiller hermed:<br />

stk. ubefrugtede dronninger i uge<br />

stk. friparrede dronninger i uge<br />

Navn:<br />

Adresse:<br />

Post.nr. og by:<br />

Tlf. (Afsendelsestidspunkt aftales pr. telefon)<br />

Sendes til Poul Erik Sørensen eller Keld Brandstrup.<br />

®<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 121<br />

✄

122<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Nyheder<br />

Røremaskine til hobbybiavlere : kr. 1995 + moms<br />

Holmegård glas/glas : nu kun 1.820 stk.<br />

på en 1/1 palle<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

<strong>Tidsskrift</strong> fo <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom

Har du materiellet klar til sæsonen ?<br />

Tirsdag kl. 12-20<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

VOKSSMELTERI<br />

Vokssmeltning og rammevask af alle rammemål<br />

NYT NYT NYT<br />

Fra 1. april har vi også salg af materialer.<br />

Nye åbningstider:<br />

Onsdag 17-20<br />

Lørdag 9-12<br />

eller efter aftale<br />

Skov’s <strong>Biavl</strong><br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Bakkegårdens <strong>Biavl</strong>scenter<br />

består af vores<br />

* <strong>Biavl</strong>smateriel<strong>for</strong>handling<br />

* Effektive voksmelteri<br />

* Moderne voksvalseri<br />

* Buckfastdronningeavl<br />

* 200 produktionsfamilier<br />

* Opkøb af honning<br />

Vores <strong>for</strong>retning bygger på over 25<br />

års erfaring inden<strong>for</strong> biavl.<br />

- det tørre og sunde bistade.<br />

Ring og hør nærmere om det<br />

moderne opstablingsstade.<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 123

MØDER<br />

124<br />

Alssund B.F. afholder møde<br />

tirsdag den 5. maj kl. 19.00 hos<br />

Hans Christiansen, Stennevej 1,<br />

Stollig. Emne: Det store <strong>for</strong>årseftersyn.<br />

Anne Marie Dethlefsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenå<br />

og Omegn afholder begynderkursus<br />

kl. 19.00 på Ørum skole<br />

følgende datoer: Den 22. april<br />

og den 29. april samt den 6. maj.<br />

Lærere er Villy og Claus. De<br />

mere øvede er meget velkomne<br />

med deres erfaringer.<br />

Den 10. maj kl. 14.00 åbner vi<br />

skolebigården, en dag <strong>for</strong> hele<br />

familien. Der serveres kaffe med<br />

brød.<br />

Den 30. april holdes varroaaften<br />

kl. 19.00 på Østre skole i Grenå.<br />

Vi snakker behandling og ser<br />

film.<br />

P.b.v. Frank Bilde<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

afholder åbent hus lørdag<br />

den 18. april kl. 14.00 i bigården<br />

på Laksmølle. Ud-vintring af bifamilierne.<br />

Tirsdag den 5. maj kl. 19.00 besøger<br />

vi Hans Christiansen,<br />

Stennevej 1, Stollig. Det store<br />

<strong>for</strong>årseftersyn i bigården. Der<br />

sluttes med kaffebord i nyindrettet<br />

slyngerum.<br />

Tirsdag den 19. maj kl. 19.00 afholdes<br />

åbent hus i bigården på<br />

Laksmølle. Kontrol af bifamiliernes<br />

udvikling.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager<br />

Bjerringbro og Omegns B.F.<br />

starter kursus i skolebigården<br />

mandag den 27. april kl. 19.00.<br />

Vi vil følge biernes udvikling og<br />

diskutere måder og metoder til<br />

at opnå gode resultater.<br />

Vi vil også lave dronninger. Kurset<br />

vil køre hver anden uge med<br />

start den 27. april, derefter den<br />

11. og 25. maj, den 8. og 22. juni<br />

samt den 6. juli. Skolebigården<br />

ligger på Gl. Tangevej. Alle er<br />

velkomne til at være med også<br />

fra andre <strong>for</strong>eninger.<br />

Møde afholdes onsdag den 29.<br />

april kl. 19.00 med Hans Røy, der<br />

vil <strong>for</strong>tælle om hvordan man<br />

kommer videre efter et sammenbrud<br />

i sine bier. Mødet holdes<br />

på Egeskovskolen, Vestreringvej<br />

i Bjerringbro. Alle der er<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

interesseret er velkomne.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 28. april<br />

kl. 19.00 hos Hans Jørgen Guldbrand,<br />

Højgårdsvej 15, Brande.<br />

Aftenens emne: Sygdomme i bifamilierne<br />

og hvis du tager ca.<br />

25 bier med kan de undersøges<br />

<strong>for</strong> nosema, det skal være levende<br />

bier der plukkes i familien<br />

og evt. dræbes i fryseren.<br />

Tirsdag den 12. maj kl. 19.00 er<br />

der møde i skolebigården, aftenens<br />

emne: Foderbeholdning og<br />

udvidelse.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

De fynske Bivenner afholder<br />

møde mandag den 20. april kl.<br />

19.00, se under Østfyns B.F.<br />

Aage Oksbjerg<br />

Galten B.F. åbner skolebigården<br />

tirsdag den 5. maj kl.<br />

18.30. Skolebigården er beliggende<br />

på Skovby Mosegaard,<br />

Århusvej 217, Skovby. <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

er vært ved en kop<br />

kaffe og 1 øl/vand. Alle er velkomne.<br />

Kursus i praktisk biavl starter<br />

tirsdag den 12. maj kl. 18.30 og<br />

<strong>for</strong>tsætter følgende tirsdage:<br />

Den 19. og den 26. maj samt den<br />

2. juni. Tirsdage i juni <strong>for</strong>tsætter<br />

vi med undervisning i<br />

dronningavl. Spørgsmål ved telf.<br />

86 26 20 90.<br />

P.b.v. Leif Møller<br />

Flakkebjerg Herreds B.F.<br />

møde i skolebigården tirsdag<br />

den 28. april, til årets anden<br />

gennemsyn af bierne.<br />

Skolenbigården ligger på Fyrendal<br />

gods mellem Sand<br />

ved og Tornmark. Alle er velkommen.<br />

P.b.v. Bent Fr. Larsen<br />

Gl. Viborg Amt samv. B.F.<br />

holder dronningavlskursus. Lær<br />

på en nem måde at lave egne<br />

dronninger. Kurser den 26. maj<br />

kl. 19.00 hos Steen Kristensen,<br />

Vattrupvej 26, Thorning, 8620<br />

Kjellerup, Den Gl. Vej mellem<br />

Kjellerup og Thorning. Lærer er<br />

Vagn Thorsen.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Haderslev og Omegns B.F.<br />

afholder møde torsdag den 21.<br />

maj kl. 14.00 hos Johs. Johansen,<br />

Bojskovbyvej 30, 6070 Christiansfeld.<br />

Emne: Forårsudvikling<br />

hos bier i trugstader, halvmagasiner.<br />

Kaffe medbringes.<br />

Vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Hadsten og Omegns B.F. starter<br />

onsdag den 29. april kl. 19.00<br />

møder i skolebigården, hvor vi<br />

vil gøre bierne klar til den kommende<br />

sæson og derefter passe<br />

dem hver 14. dag. Husk at medbringe<br />

kaffe. Kom og vær med<br />

til nogle hyggelige aftener.<br />

P.b.v. Henning Grøn<br />

Hammel B.F. starter i<br />

skolebigården lørdag den 25.<br />

april kl. 14.00. Alle er velkomne,<br />

nye som gamle biavlere. Mød op<br />

og lad os få en god start på<br />

biåret <strong>1998</strong>.<br />

P.f.v. Kurt Eriksen<br />

Herning og Omegns B.F. afholder<br />

i <strong>for</strong>bindelse med Herning<br />

kommunes projekt “grøn<br />

uge” åbent hus fredag den 1.<br />

maj fra kl. 12.00-17.00 og lørdag<br />

den 2. maj fra kl. 10.00-17.00 i<br />

Erik Ælmholdts bigård, Langvadbjergvej<br />

i Snejbjerg (der er sat<br />

skilte op. Konsulent Carsten<br />

Wolff Hansen kommer og orienterer<br />

om biernes betydning <strong>for</strong><br />

miljøet og plantelivet, og besvarer<br />

spørgsmål. Der er udstilling<br />

af biavlens produkter, honning<br />

og voks. Der serveres kaffe<br />

m. kringle, øl og vand.<br />

Så prøver vi igen i år at starte et<br />

kursus i biavl <strong>for</strong> begyndere på<br />

4 tirsdagsaftener med start den<br />

26. maj på Brændgårdsskolen,<br />

Brorsonsvej i Herning med<br />

biavlslærer Ernst Nielsen med<br />

teori, derefter <strong>for</strong>tsættes med<br />

praktik i <strong>for</strong>eningens skolebigård<br />

tirsdag den 2., 9. og 16.<br />

juni, alle aftener kl. 19.00.<br />

Kursusgebyr 100,00 kr. Der trækkes<br />

lod om en bifamilie blandt<br />

deltagerne. For at se om der er<br />

deltagere nok så kurset kan gennemføres<br />

vil vi gerne bede om<br />

<strong>for</strong>udtilmelding til Otto på telf.<br />

97 10 24 53.<br />

Programmet <strong>for</strong> mandagsmøderne<br />

i skolebigården ser så-

ledes ud. Mandag den 18. maj:<br />

Forårseftersyn.<br />

Mandag den 25. maj kommer<br />

konsulent Carsten Wolff Hansen<br />

og giver en orientering om <strong>for</strong>søgsarbejdet<br />

og <strong>for</strong>tæller om<br />

honningbehandling. Har I problemer<br />

med biavl, så kom og<br />

spørg konsulenten.<br />

Mandag den 8. juni: Vi ser efter<br />

om bierne har plads nok til yngel<br />

og honning og starter med<br />

dronningavl. Bestilling modtages<br />

på dronninger til levering i<br />

sæsonen.<br />

Den 15. juni besøger vi Niels Peder<br />

Killerichs bigård. Vi mødes<br />

på torvet i Sunds kl. 19.00.<br />

Den 22. juni håber vi der er kommet<br />

nye dronninger som vi kan<br />

sætte i parringsstader.<br />

Den 29. juni kigger vi i parringsstaderne<br />

om der skulle være<br />

befrugtede dronninger, og<br />

fratagning af honning (såfremt<br />

der er noget). Derefter holder vi<br />

sommerferie.<br />

Vi mødes igen den 27. juli til afslutning<br />

i skolebigården. I<br />

august måned er der planlagt en<br />

lyngudflugt, se nærmere herom<br />

i T.f.B. nr. 7/<strong>1998</strong>.<br />

P.b.v. Otto Christensen<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

møde i Stotsved Skov d. 25. april<br />

kl. 13.00, den 30. april kl. 19.00<br />

og den 14. maj kl. 19.00.<br />

P.b.v. P.C.D. Hansen<br />

Holstebro og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 27.<br />

april kl. 19.30 på Naturskolen.<br />

Henrik Hansen fra Forskergruppe<br />

<strong>Biavl</strong> vil <strong>for</strong>tælle om <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>hold vedr. bier og<br />

biavl, bl.a. om bipest som er et<br />

voksende problem (<strong>for</strong>edraget<br />

er udsat fra 2. februar).<br />

Bestyrelsen<br />

Horsens og Omegns B.F. starter<br />

onsdag den 22. april kl. 19.00<br />

op i skolebigården, Naturcentret<br />

“Skovgården”, Vandværksvej<br />

32 i Egebjerg og derefter<br />

hver onsdag den 6. og den<br />

20. maj. Alle med interesse <strong>for</strong><br />

biavl er velkomne, tag selv kaffe<br />

med.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Kjellerup B.F. holder dronning-<br />

avlskursus, se under Gl. Viborg<br />

Amts samv. B.F.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Kronborg Vestre Birks B.F.<br />

starter sæsonen i skolebigården<br />

på Ny Mårumvej 59 i Græsted<br />

onsdag den 6. maj <strong>1998</strong> kl.19:00,<br />

og vi <strong>for</strong>tsætter så hver onsdag<br />

sommeren igennem. Vi håber i<br />

år at rigtigt mange (også fra<br />

nabo<strong>for</strong>eningerne), vil kigge<br />

<strong>for</strong>bi i løbet af sommeren, idet<br />

alle er velkomne til en hyggelig<br />

bisnak og en kop kaffe, og der<br />

følger ingen arbejds<strong>for</strong>pligtelse<br />

med.<br />

Husk at gøre opmærksom på<br />

biskolens eksistens, når du møder<br />

mennesker, der viser interesse<br />

<strong>for</strong> biavl. Vi har selvfølgeligt<br />

ekstra slør.<br />

P.b.v. Arne T. Henriksen<br />

Malt Herreds B.F., Åstrup- og<br />

Vamdrup B.F. lær at lave dine<br />

egne dronninger. Kursus i<br />

dronningavl starter torsdag den<br />

4. juni i Vamdrup B.F.´s skolebigård.<br />

Instruktør Albert E. Poulsen,<br />

Haderslev. Tilmelding til<br />

Palle K. Jensen på telf. 75 36 14<br />

25 senest den 25. maj.<br />

Vi besøger sammen med Vamdrup<br />

og Åstrup B.F. “Bigården<br />

Estrupskov og Vejen <strong>Biavl</strong>scenter”<br />

onsdag den 17. juni kl.<br />

19.00 Estrupvej 23 ved Askov.<br />

Sidevej til den gamle hovedvej<br />

A1 i den østlige del af<br />

Estrupskov. 1. indkørsel lige efter<br />

jernbanebroen.<br />

Knud Johansen<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 20. april kl. 19.00,<br />

se under Østfyns B.F.<br />

Begynderkursus i biavl afholdes<br />

den 27. april, den 4. og 11. maj.<br />

Yderligere oplysninger og tilmelding<br />

hos Lars Greve på telf.<br />

64 81 28 97. Køb/salgs-dag den<br />

16. maj kl. 10.00-14.00 hos<br />

materiale<strong>for</strong>handler og vokssmelter<br />

Bo Skov, Lindevej 26,<br />

Veflinge. Kom og sælg dine<br />

overskydende materialer, kom<br />

og køb det, du lige mangler. Levende<br />

bier må ikke medtages.<br />

Lars Greve<br />

Nordsjællandske Bivenner<br />

starter arbejdet i skolebigården<br />

med en oprydning og rengøring<br />

først i maj måned. De medlemmer<br />

som gerne vil hjælpe er<br />

meget velkomne og ring venligst<br />

til Jason på telf. 45 88 17<br />

32 eller til Svend Krogsgård på<br />

telf. 45 85 34 33.<br />

Den årlige åbningsfrokost bliver<br />

søndag den 10. maj kl. 12.00.<br />

Husk madpakkerne, øl og sodavand<br />

kan købes.<br />

Der er ugentlig møde hver torsdag<br />

kl. 18.00 i bigården, første<br />

gang den 14. maj.<br />

P.b.v. J. Träff<br />

Nordthy B.F. har hermed som<br />

optakt til sommerens skolebigårds<br />

aktiviteter <strong>for</strong>nøjelsen<br />

at invitere alle interesserede,<br />

unge som ældre, nybegyndere<br />

og erfarne ud i faget, til 2<br />

<strong>for</strong>edragsaftener. Mandag den<br />

20. april og mandag den 27.<br />

april kl. 19.00 i Plantagehuset,<br />

Thisted. Hver aften koster 40,00<br />

kr. inkl. kaffe. Vi har hyret vores<br />

konsulent Carsten Wolff Hansen<br />

som er professionel på området,<br />

har fingeren på pulsen, såvel i<br />

drift af hobbybiavl som<br />

erhvervsbiavl som sygdomsbekæmpelse,<br />

dronningavl, honningbehandling<br />

og afsætning<br />

m.v. Vi vil gerne være med til at<br />

så mange som muligt bliver inspireret<br />

til en rigtig god start af<br />

biavlssæsonen. Han herred,<br />

Morsø, Sydthy-Thyholm B.F. er<br />

inviteret. Tag nybegyndere med.<br />

Vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Nørre Snede og Omegns B.F.<br />

afholder møde Tirsdag d. 21.<br />

april kl. 19.00 i Nørre Snede<br />

skole. Svend Sejr <strong>for</strong>tæller om<br />

honning og honningbehandling.<br />

Tirsdag den 5. maj kl. 19.00<br />

møde i Skolebigården, Fællesvej,<br />

Nr. Snede.<br />

P.b.v. Jens Jonassen<br />

Randers og Omegns B.F. åbner<br />

skolebigården lørdag den25.<br />

april kl. 13.30. Skole-bigården<br />

er beliggende v. Skovfogedhuset,<br />

Fladbro, Randers. Alle er<br />

velkomne og i særdeleshed nybegyndere.<br />

P.b.v. Svend Aage Tobberup<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 125

126<br />

Ringe og Omegns B.F. besøger<br />

torsdag den 30. april kl.<br />

19.Fynsværket, Havnegade 120,<br />

Odense C. Tilmelding senest søndag<br />

den 26. april på telf. 62 62<br />

20 98 helst mellem kl. 12.00-<br />

12.30 og kl. 17.00 på grund af<br />

Ungarnstur med biavler<strong>for</strong>eningen<br />

i Ringe.<br />

Torsdag den 7. maj kl. 19.00 afholdes<br />

møde på Guldhøjskolen<br />

i Ringe hvor Ejvind Jørgensen,<br />

Hjallese vil tale om: “Hvad er<br />

årsagen til at bifamilier dør i alle<br />

egne af Fyn?” Er det varroamidens<br />

hærgen eller er det bekæmpelsen<br />

med <strong>for</strong>skellige<br />

insektmidler eller er det <strong>for</strong>kert<br />

foder der er årsagen?<br />

Ebba og Ejvind arbejder med at<br />

få sunde og stærke bifamilier fri<br />

<strong>for</strong> nosema, nu også bier på<br />

kunststoftavler <strong>for</strong> at undgå <strong>for</strong>urening<br />

af bivoks og <strong>for</strong> at få<br />

meget ren naturlig honning i<br />

magasinerne. Mødet er gratis.<br />

Kaffe med brød koster 15,00 kr.<br />

Tag venligst selv kop med. Tilmelding<br />

2 dage før på telf. 62<br />

62 20 98.<br />

Kursus i dronningavl starter torsdag<br />

den 14. maj kl. 19.00 på<br />

Guldhøjskolen i Ringe. Foredrag:<br />

“hvor<strong>for</strong> skal vi lave dronninger<br />

og hvordan? Her kan alle<br />

deltage <strong>for</strong> 15,00 kr. <strong>for</strong> kaffe<br />

med brød også de der først vil<br />

deltage i den praktiske del et<br />

andet år. Mødet er gratis. Tag<br />

selv kop med. Tilmelding på telf.<br />

62 62 20 98.<br />

Den praktiske del <strong>for</strong>egår over<br />

6 aftener kl. 19.00 hos Jes Rasmussen,<br />

Pilekrogen 3, 5854 Gislev<br />

på følgende datoer: Den 25.<br />

maj, den 4., 9., 17. og 22. juni<br />

samt den 8. juli. Kurset er et virkeligt<br />

dybtgående kursus i<br />

dronningavl hvor du lærer at<br />

lave dronninger såvel med som<br />

uden rugemaskine. Kan du lave<br />

en dronning får du den med<br />

hjem. Deltagerbetaling <strong>for</strong> de<br />

sidste 6 gange er kr. 280,00 incl.<br />

Kaffe med brød hver gang. De<br />

første 17 tilmeldte kan deltage.<br />

Dronningavler Helle Theodorsen<br />

leder alle 7 gange. Tilmelding<br />

på telf. 62 62 20 98, gerne<br />

i god tid.<br />

Alle interesserede er altid velkomne<br />

i vor <strong>for</strong>ening også ikke<br />

medlemmer.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

Sommerudflugt afholdes lørdag<br />

den 13. juni. Vi tager til Djursland<br />

og besøger biavlslærer<br />

Svend Erik Gissel, Katholm Gods<br />

og Gl. Estrup. Reserver venligst<br />

denne dag. Nærmere i T.f.B. nr.<br />

5/<strong>1998</strong>.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Ringkøbingegnens <strong>Biavl</strong>ere<br />

afholder møde onsdag den 13.<br />

maj kl. 19.00 i skolebigården i<br />

Omme Bakker. Vi undersøger<br />

hvorledes bierne har overvintret<br />

og ser på droneyngel fratagning.<br />

Onsdag den 27. maj mødes vi<br />

igen kl. 19.00 i skolebigården. Vi<br />

undersøger biernes udvikling siden<br />

sidst og ser på varroa-fangst<br />

ved hjælp af dronetavler.<br />

P.b.v. Ole Borgholm<br />

Silkeborg og Omegns B.F.<br />

starter den 6. maj kl. 18.30 i<br />

skolebigården, Fritidsgården,<br />

Harsnaplundvej 7-8, Gødvad.<br />

Program <strong>for</strong> året bliver udsendt.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

afholder møde tirsdag den 28.<br />

april kl. 19.00 på Landbocentret,<br />

Ryttervej 6 i Svendborg.<br />

Konsulent Asger Søgaard Jørgensen<br />

taler om ulandsbiavl og<br />

nye afgrøder i landbruget - giver<br />

de nye rapssorter honning ?<br />

Svaret får du på mødet. Med<br />

underteksten: Det som jeg også<br />

så” viser Asger billeder fra<br />

Afrika. Fyld bilen op - tá naboen<br />

med.<br />

Mandag den 4. maj kl. 19.00<br />

åbnes skolebigården på Skårup<br />

Skovmølle ved Claus Mikkelsen.<br />

Vor håndgangne mand i<br />

Skolebigården står igen parat til<br />

at tage sig af nybegyndere. Alle<br />

er velkomne.<br />

Lørdag den 16. maj kl. 13-15 er<br />

der åbent hus hos Sydfyns <strong>Biavl</strong>scenter<br />

og Specialfoder,<br />

Skovbovej 360, Egense ved<br />

Svendborg. Der vil være <strong>for</strong>edrag/lysbilleder<br />

om biavl. Der er<br />

mulighed <strong>for</strong> køb af honningemballage<br />

i samme tidsrum.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

møde lørdag den 25. april kl.<br />

14.00 i skolebigården på Hvede-<br />

vej 1 i Slagelse..<br />

Torsdag den 7. maj og 21. maj<br />

kl. 19.00 afholdes ligeledes<br />

møde i skolebigården på Hvedevej<br />

1 i Slagelse.<br />

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen<br />

Sydsjællands B.F. starter mandag<br />

den 4. maj kl. 18.30 i<br />

skolebigården på Glasmagervej<br />

i Fensmark, derefter hver 14.<br />

dag. Så mød op og tag gerne en<br />

ny biavler med så vi kan få nogle<br />

gode timer sammen. Alle er velkomne.<br />

Evt. spørgsmål på telf.<br />

55 54 74 91.<br />

P.b.v. Aase Larsen<br />

Vamdrup, Malt Herreds- og<br />

Åstrup B.F. afholder <strong>for</strong>årseftersyn<br />

lørdag den 2. maj kl.<br />

14.00. Bisygdomsinspektør Peter<br />

Terp Jørgensen vil være til stede.<br />

Torsdag den 28. maj kl. 19.00<br />

mødes vi i bigården og følges til<br />

Hans Petersens bigård hvor han<br />

vil <strong>for</strong>tælle om et <strong>for</strong>søg han<br />

deltager i.<br />

Den 17. juni kl. 19.00 besøger vi<br />

sammen med Åstrup og Malt<br />

Herreds B.F. en erhvervsbiavler,<br />

se under Malt Herreds B.F.<br />

Torsdag den 25. juni kl. 19.00<br />

mødes vi i bigården hvor Asger<br />

Søgaard Jørgensen fra DBF besøger<br />

os. Kursus i dronningavl:<br />

“Lær at lave dine egne dronninger”<br />

starter torsdag den 4. juni,<br />

se under Malt Herreds B.F.<br />

Knud Johansen<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 20. april kl. 19.00,<br />

se under Østfyns B.F.<br />

Aage Oksbjerg<br />

Vesthimmerlands B.F. starter<br />

kursus i biavl tirsdag den 21.<br />

april kl. 19.00-21.45 med instruktør<br />

Lars Pedersen, Farstrup.<br />

Tilmelding kan ske til Lars på<br />

telf. 98 68 63 10 eller til undertegnede<br />

på telf. 98 66 31 89, se<br />

nærmere i T.f.B. 3/<strong>1998</strong>.<br />

P.b.v. Ruth Joel Sørensen<br />

Viborg B.F. holder dronningavlskursus,<br />

se under Gl. Viborg<br />

Amts samv. B.F.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Vindinge herreds B.F. afholder<br />

møde mandag den 20. april

kl. 19.00, se under Østfyns B.F.<br />

Møde afholdes søndag den 17.<br />

maj kl. 10.00 hos Hans Rudbæk,<br />

Ellingevej 33, Refsvindinge. Vi<br />

vil blandt andet lede efter<br />

varroamider.<br />

Aage Oksbjerg/Ingrid Larsen<br />

Ørum og Omegns B.F. holder<br />

dronningavlskursus, se under Gl.<br />

Viborg Amts samv. B.F.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Østfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 20. april kl. 19.00 i<br />

Fælleshuset, Borgeligt Social<br />

Boligselskab, Lindhøjvej 3, Munkebo.<br />

Helle Theodorsen, som er<br />

dronningavler og bestyrelsesmedlem<br />

af dronningavler<strong>for</strong>eningen<br />

vil <strong>for</strong>tælle om sin<br />

dronningavl. Det vil blive en<br />

kombination af det teoretiske<br />

og det praktiske og hvordan<br />

udvælger hun avlsmateriale.<br />

Helle arbejder med gule bier.<br />

Lørdag den 25. april kl. 13.00<br />

afholdes møde med emnet<br />

udvintring i bigården hos Benny<br />

Pieszak, Bygaden 5, Bovense.<br />

Lørdag den 16. maj kl. 10.00 afholdes<br />

bigårdsmøde på <strong>for</strong>eningens<br />

parrestation i Midtskov.<br />

Emnet er dronningavl. Har du<br />

aldrig prøvet at omlarve, har du<br />

chancen nu. Gæster er meget<br />

velkomne til møderne, og der<br />

bliver skiltet, så det er let at<br />

finde.<br />

Bestyrelsen<br />

Østhimmerlands B.F. åbner<br />

skolebigården den 21. april kl.<br />

19.00 hvor bisygdomsinspektør<br />

Palle Vinther vil komme og gennemgå<br />

bifamilierne <strong>for</strong> evt. Sygdomme.<br />

Kom og få en hyggelig<br />

bisnak over kaffen.<br />

Den 6. maj kl. 19.00 besøger vi<br />

naturskolen, Møldrupvej 22,<br />

Skørping, hvor Helge Støve vil<br />

snakke om varroaprojektet. Tag<br />

familien med. Vi går en tur i skoven.<br />

Poul Erik Sølgaard<br />

Åstrup, Vamdrup og Malt<br />

Herreds B.F. afholder kursus i<br />

dronningavl: “Lær at lave dine<br />

egne dronninger”. Kurset starter<br />

torsdag den 4. juni, se under<br />

Malt Herreds B.F.<br />

Onsdag den 17. juni kl. 19.00<br />

besøger vi Bigården Estrupskov<br />

og Vejen <strong>Biavl</strong>scenter, Estrupvej<br />

23 ved Askov. Sidevej til den<br />

gamle hovedvej A 1 i den østlige<br />

del af Estrupskov. 1. indkørsel<br />

lige efter jernbanebroen.<br />

Knud Johansen<br />

Århus og Omegns B.F. meddeler<br />

at vi onsdag den 22. april<br />

kl. 19.00 er inviteret til møde på<br />

Den 7. maj fylder en nestor<br />

i dansk biavl 75 år. Når<br />

man en tidlig <strong>for</strong>årsdag kører<br />

ud over smeltevandsletterne<br />

fra sidste istid i det vestjyske<br />

landskab, kan det umiddelbare<br />

indtryk godt være, at her<br />

levner naturen ikke megen<br />

plads til biavl, men mange har<br />

gennem årene ved arbejdsomhed<br />

og flid <strong>for</strong>mået at leve<br />

med naturen og i naturen og<br />

fået et endog ikke så ringe<br />

udkom af at drive erhvervsbiavl<br />

her.<br />

Johannes Poulsen, Holstebro<br />

er en af de markante biavlere,<br />

der har indskrevet sit<br />

navn i rækken af vestjyske biavlere,<br />

som er kendt langt<br />

uden <strong>for</strong> sit eget sogn - en<br />

række, der tæller navne som<br />

Elmer Mikkelsen, Haderup.<br />

Træder man inden<strong>for</strong> hos<br />

Tove og Johannes mødes man<br />

med oprigtig gæstfrihed. Samtidig<br />

bliver ens første indtryk<br />

om vestjysk natur ændret totalt,<br />

når man ser den meget<br />

store have, der danner ram-<br />

Vejlby Landbrugsskole. Denne<br />

aften kommer S.E. Gissel og <strong>for</strong>tæller<br />

om og demonstrerer<br />

mjødbrygningens kunst (og måske<br />

en lille smagsprøve).<br />

Mandag den 4. maj kl. 19.00<br />

starter skolebigården op igen<br />

med 1. møde på Vejlby Landbrugsskole,<br />

se det udsendte<br />

sommerprogram.<br />

Svend Sørensen<br />

men om deres hjem. Det er<br />

som at møde en oase efter en<br />

ørkenvandring, man kan<br />

glædes over de mange træer<br />

og buske, der sammen med<br />

stauder og løgvækster myldrer<br />

frem og i samklang med en<br />

summen af bier viser frugten<br />

af de mange arbejdstimer, der<br />

er lagt i haven.<br />

Johannes har i <strong>for</strong>eningsarbejdet<br />

lagt stor vægt på, at<br />

viden og socialt samvær er et<br />

godt fundament <strong>for</strong> en god<br />

biavl, der<strong>for</strong> har han gennem<br />

årene arrangeret mange<br />

studieture til udlandet, hvor<br />

der kunne hentes megen inspiration<br />

til det hjemlige arbejde.<br />

Mange har gennem årene<br />

lyttet til Johannes, og han har<br />

sine meningers mod. Han<br />

<strong>for</strong>fægtiger med åben pande<br />

sine holdninger; men har er<br />

også den, der ikke er bange<br />

<strong>for</strong> at revurdere sin mening<br />

om tingene, og ændrer han<br />

syn på en ting, er ingen i tvivl<br />

om, at det er sket. Det hørtes<br />

bl.a.. da han gik fra trugstaderdrift<br />

til opstablingsdrift.<br />

Når Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har ønsket at arrangere<br />

kurser eller studiedage på<br />

Holstebroegnen, har Johannes<br />

altid gjort sit til at arrangementet<br />

blev vellykket, og fra<br />

DBF’s side vil vi gerne ønske<br />

tillykke med fødselsdagen.<br />

Jørgen Bang, Bimester<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98 127

Vi har alt det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

Nyhed: Rustfri trådvæv på lager<br />

SWI-BINE Parringsstade<br />

♦ Det er enkelt<br />

♦ Det kan stables<br />

♦ Det er nemt at<br />

transportere<br />

♦ Det er godt isoleret<br />

♦ Det har god plads til<br />

foder<br />

♦ Det har 3 små rammer<br />

♦ Det skal ikke have<br />

mange bier<br />

Det ideelle stade til<br />

at parre dronninger<br />

BEE<br />

BOOST<br />

BEEBOOST er en lille plasticslange, som indeholder<br />

bidronningens vigtigste feromon, mandibular feromonet.<br />

Dette ferormon styrer livet i bifamilien og <strong>for</strong>tæller bierne, at<br />

alt er i bedste orden, og at de har en god dronning.<br />

BEEBOOST som dronningerstatning åbner helt nye muligheder<br />

inden<strong>for</strong> bi- og dronningavl.<br />

Dronninger fra Grækenland<br />

Vi har en god <strong>for</strong>bindelse til en dygtig dronningavler i<br />

Grækenland, der avler på Carnica, Italiener og Buckfast.<br />

Se vores nye hjemmeside<br />

http:\\www.swienty.com<br />

e-mail swienty@swienty.com<br />

A /S<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

5<br />

Maj<br />

<strong>1998</strong><br />

Tolerance<br />

Side 130<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 131<br />

Honning<br />

Side 135<br />

Dronningeavler<strong>for</strong>eningen<br />

af 1921<br />

Side 139<br />

Dansk biavl i<br />

pressens<br />

søgelys<br />

Side 140<br />

Kort<br />

Side 142<br />

Erhvervs-<br />

<strong>Biavl</strong>ernes<br />

Brancheorganisation<br />

Side 144<br />

Dansk<br />

honning<br />

Side 145<br />

Anonncer<br />

Side 153<br />

Møder<br />

Side 164

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Telefonavis 57 56 17 75<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline Juni-nr.:<br />

Onsdag 20. Maj.<br />

Deadline Juli-nr.:<br />

Fredag 19. Juni.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Får vi noget ud af<br />

vinterrapsen ?? Foto FV.<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

130<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

„TOLERANCE“<br />

Et langsigtet mål <strong>for</strong> biavlen må være at finde,<br />

udvikle og <strong>for</strong>ædle en varroatolerant bi, en bi, der på<br />

grund af sin adfærd kan holde midetrykket nede.<br />

Der<strong>for</strong> kan det undre en meget, at der fra EU´s side i<br />

en tid, hvor der ofte sættes fokus på pesticider og<br />

miljøkonsekvenser ved brugen af disse, ikke i år<br />

kunne bevilges penge til et varroatoleranceprojekt,<br />

når man i Mellem - og Sydeuropa er løbet ind i store<br />

problemer på grund af brugen af pesticider i<br />

varroabekæmpelsen. Kort tid efter kommer det frem<br />

i Danmarks Radio, at en bisygdomsinspektør anbefaler<br />

brug af ulovlige midler til bekæmpelse af varroa.<br />

Fra Projektgruppe <strong>Biavl</strong> meddeles det prompte, at<br />

man ikke kan acceptere, at bisygdomsinspektører,<br />

der er ansat af gruppen, anbefaler brug af ulovlige<br />

midler til bekæmpelse af varroa - en holdning som,<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening helt og fuldt deler.<br />

Set i lyset af dette må vi alle arbejde <strong>for</strong> at finde<br />

en varroatolerant bi, og det gøres ikke ved at bruge<br />

pesticider i sin biavl, der<strong>for</strong> hviler der et enormt<br />

ansvar på den enkelte dronningavler. Avlen skal<br />

tilrettelægges efter varroastrategiplanen. Avl på bier,<br />

der er behandlet med pesticider, tjener kun avlerens<br />

personlige profit.<br />

Der<strong>for</strong> bør enhver køber af dronninger spørge sin<br />

leverandør om, hvorledes de bifamilier, der indgår i<br />

avlen, er behandlet mod varroa. Det første skridt på<br />

vejen til en varroatolerant bi, er at selektere de<br />

dronningavlere fra, der anvender pesticider.<br />

Jørgen Bang,<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> fagligt udvalg

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Denne måned er måneden, hvor alt kommer til at stå i<br />

blomst, duften af de mange blomster og synet af at<br />

skoven bliver helt grøn, temperaturen vil svinge meget<br />

fra 0 grader til 25 graders varme. Og vi får travlt<br />

med bierne.<br />

Mange familier står nu på 3<br />

kasser. Der må ikke udvides,<br />

før bierne dækker den sidste<br />

påsatte kasse. Vinterrapsen<br />

står nu i fuldt flor,<br />

det er nu, bifamilien virkelig<br />

begynder at samle honning<br />

med hjem til os. Kassen,<br />

der udvides med, består<br />

af 4 jomfrutavler (udbyggede)<br />

og 6 kunsttavler,<br />

den sættes direkte oven på.<br />

Der åbnes nu helt <strong>for</strong><br />

flyvespalten (hele vinteren<br />

igennem sidder der en<br />

museliste i, så flyvespalten<br />

kun er 7 mm). Nu, når<br />

muselisten fjernes, er flyvespalten<br />

20 mm og vil nu stå<br />

åben hele sommeren.<br />

Varroaindskuddet trækkes<br />

også ud, så de står på åben<br />

trådbund hele sommeren.<br />

Der skal meget frisk luft til<br />

<strong>for</strong> at inddampe den ny<br />

indsamlede nektar, før bierne<br />

får det omdannet til<br />

honning.<br />

Husk at skære dronetavler,<br />

når den er <strong>for</strong>seglet.<br />

Hvis du glemmer dronetavlen,<br />

og dronerne løber<br />

ud, har den jo den modsatte<br />

virkning, du op<strong>for</strong>merer<br />

varroamider.<br />

Familien vil nu yngle<br />

længere oppe i kasserne og<br />

bruger nederste kasse til at<br />

placere det nyindsamlede<br />

honning i. Trækbierne vil<br />

også gerne opholde sig her,<br />

når vejret ikke tillader dem<br />

at flyve ud.<br />

TRÅDBUND<br />

Det første år med opstabling<br />

kunne jeg ikke <strong>for</strong>stå,<br />

at bierne var så længe om<br />

at <strong>for</strong>segle tavlerne.<br />

Tavlerne var jo fyldte med<br />

honning, der sad mange<br />

bier ude omkring flyvespalten,<br />

<strong>for</strong> at blæse frisk luft<br />

ind, der sad også vanddråber<br />

ved flyvespalten, de<br />

manglede luft!! Jeg trak<br />

straks alle indskuddene ud,<br />

så de kom til at sidde med<br />

trådbunden helt åbent. To<br />

dage efter var honningen<br />

<strong>for</strong>seglet og klar til at tage<br />

hjem.<br />

FLYTNING<br />

I de bigårde, som skal flyttes<br />

efter vinterrapsen, bruger<br />

jeg dronninggitter i <strong>for</strong><br />

bedre at kunne tømme dem<br />

<strong>for</strong> al honningen inden de<br />

Husk at skære droneyngel fra. Jeg skærer langs tråden<br />

på en yngeltavle (tv). Efter 10. dagen er den <strong>for</strong>seglet<br />

(midt) og den fanger mange varrao-mider.<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 131

Bierne blæses ud med biblæser, min skulder er færdig med at ryste<br />

bier af. Der lægges sække <strong>for</strong>an bistader og magasinet sættes på et<br />

stativ, før bierne blæses ud.<br />

132<br />

flyttes på vårraps eller kløver. De<br />

bigårde, jeg flytter, er de bigårde,<br />

som ingen trækkilde har<br />

efter vinterrapsen. Trækkilden<br />

må efter min opfattelse ikke<br />

være længere væk end 2 km.<br />

Skal bierne flyve langt til noget,<br />

der blomstrer, gi´r de meget lidt<br />

honning. Bifamilien bruger meget<br />

honning blot til at holde<br />

biklyngen stor, de trækbier, der<br />

skal flyve langt, slides hurtigt op<br />

og dør, og så bliver der <strong>for</strong> lidt<br />

honning i overskud til mig.<br />

Jeg flytter gerne bierne en<br />

kold dag og tidligt om morgenen,<br />

selv om det regner lidt, <strong>for</strong><br />

så ved jeg, at alle bierne er<br />

hjemme. Jeg lukker ikke altid <strong>for</strong><br />

bistaderne. Bierne må gerne<br />

pose ud ved flyvebrædtet, så ved<br />

jeg, at bifamilien har luft nok.<br />

Derimod får de en gang røg ind<br />

af flyvespalten, så varer det lidt<br />

inden de kommer ud. Er bierne<br />

meget sure og gerne vil stikke,<br />

skal der lukkes <strong>for</strong> dem. Man skal<br />

ikke bare lade sig stikke, selv om<br />

man i dag kan tåle bistik. Den<br />

immunitet, man har lige nu, kan<br />

<strong>for</strong>svinde. Der flyttes på 3 kasser,<br />

de spændes godt med en rem, så<br />

de ikke kan <strong>for</strong>skubbe sig.<br />

Bilen, jeg har, er en lukket<br />

varevogn. Den kan rumme 12<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

bikasser + sten til at sætte<br />

bifamilierne på. Inden jeg<br />

flytter, tages alt honningen<br />

fra bifamilierne. De bliver<br />

alle synet, der skrives flytteattest<br />

til (vandring), de vil altid<br />

blive flyttet tilbage til den<br />

gamle plads, inden de indvintres<br />

helt.<br />

HONNINGFRATAGNING<br />

Når honningen er moden, og<br />

der stadig er træk, begynder<br />

jeg at tage de fyldte kasser<br />

hjem, tavlerne skal helst<br />

være <strong>for</strong>seglet halvt ned og<br />

de må ikke dryppe, hvis<br />

tavlerne vendes vandret ud<br />

over bifamilien. Drypper tavlen,<br />

er honningen ikke god<br />

nok, vandprocenten er <strong>for</strong><br />

stor. Den ny indsamlede honning<br />

er tit skyld i, at den<br />

honning man får sat på glas,<br />

ikke vil blive rigtig stiv, og<br />

holdbarheden vil også blive<br />

meget dårlig på sådan en<br />

honning.<br />

I 25 år har jeg rystet bierne<br />

af de fyldte honningtavler,<br />

de sidste bier blev fejet<br />

af med børsten, det<br />

kunne min nakke og skulder<br />

ikke holde til længere. (Det<br />

er <strong>for</strong>budt blot at ryste en<br />

tavle). Min nakke er ødelagt.<br />

Der<strong>for</strong> tager jeg kun<br />

hele kasser fra, det lyder<br />

tungt, det kan det også<br />

være. Men så er det noget<br />

med løfteteknik på den rigtige<br />

måde. Lær det, inden<br />

du ødelægger ryggen. Der<br />

lægges nu en stor tøjsæk<br />

<strong>for</strong>an flyvespalten, skråt på<br />

sækken sættes en buk på<br />

tre ben. På bukken sættes<br />

nu det fyldte honningmagasin.<br />

Bierne bliver nu<br />

blæst ned på sækken <strong>for</strong>an<br />

flyvespalten, luftstrømmen<br />

der bliver sendt ned mellem<br />

tavlegaderne må ikke være<br />

<strong>for</strong> kraftig. Den må gerne<br />

komme i stød, så mister bierne<br />

nemlig fodfæste og<br />

ryger direkte ud på tøjsækken,<br />

derfra kravler de<br />

direkte ind i stadet igen.<br />

Det må ikke være <strong>for</strong> koldt<br />

de dage, man blæser bier,<br />

ud, de mange unge bier der<br />

er i honningmagasinet vil<br />

blive kuldelammet og kommer<br />

der<strong>for</strong> ikke ind. Det er<br />

jo dem, der skal fylde det<br />

næste magasin med honning.<br />

Til sidst vippes magasinet,<br />

og der sendes en luftstrøm<br />

op nede fra, og magasinet<br />

er tømt <strong>for</strong> bier.<br />

Magasinet sættes nu på en<br />

sækkevogn og tildækkes<br />

med en ren tøjsæk, så bi-

erne ikke igen finder honningen.<br />

Sækkevognen, jeg<br />

anvender, har store og<br />

brede 12' hjul. Terrænet<br />

bag bikasserne er ikke altid<br />

lige plan. Der læsses næsten<br />

altid 3 kasser på, inden<br />

jeg trækker hen til bilen.<br />

Inden jeg blæser bierne ud,<br />

er bifamilien gennemgået<br />

og et nyt magasin påsat, så<br />

det at tømme magasinet <strong>for</strong><br />

bier er det sidste ved denne<br />

bifamilie. Jeg anvender 3<br />

store tøjsække. Når jeg har<br />

tømt 3 bistader, er den første<br />

sæk tømt <strong>for</strong> bier, de er<br />

gået ind i bistadet.<br />

De fyldte magasiner<br />

sættes i varmeskab, når jeg<br />

kommer hjem. Her kan de<br />

stå i flere døgn, inden de<br />

bliver slynget. Vi slynger<br />

når varmeskabet er fyldt.<br />

Varmeskabets temperatur<br />

er på 28 grader C. En luftblæser<br />

sørger <strong>for</strong> ventilation<br />

i rummet.<br />

SLYNGNING<br />

Slyngerummet skal være et<br />

tørt sted, da fugtigheden<br />

fra rummet kan opsuges i<br />

honningen. Det er min<br />

kone Kirsten, der står <strong>for</strong><br />

alt i slyngerummet. I vores<br />

slyngerum anvendes der<br />

ikke moderne skrællemaskine,<br />

eller roterende børster<br />

<strong>for</strong> at fjerne <strong>for</strong>seglingen.<br />

En el-opvarmet høvl<br />

bruges og en skrællegaffel<br />

til at tage de steder, hvor<br />

høvlen ikke kan komme<br />

ind. Tavlerne slynges på 2<br />

vendbare slyngemaskiner.<br />

De er styret hver med en<br />

programautomatik. Fra<br />

begge slyngemaskiner flyder<br />

honningen ned i et<br />

sikar, her frasorteres de<br />

større vokspartikler. En<br />

pumpe sørger <strong>for</strong> at honningen<br />

kommer i det store<br />

kar. En højdemåler styrer<br />

pumpen, når honningen<br />

har stået her et døgn skummes<br />

den, derefter pumpes<br />

den videre til rørekarret<br />

hvis den skal tappes på glas<br />

eller plastdåse, størstedelen<br />

af min honning sættes i dag<br />

på spande der rummer 25 kg og<br />

sælges igennem Erhversbiavlernes<br />

Brancheorganisation.<br />

HONNINGBEHANDLING<br />

Den honning, som skal tappes<br />

på dåse, bliver finsiet. Stopper<br />

finsien, skrab da aldrig på indersiden<br />

af sien, derved presser du<br />

de krystaller igennem, som har<br />

stoppet sien og de vil gøre honningen<br />

grov i krystallerne. Vil<br />

sien stoppe, lad den selv dryppe<br />

færdig, det der ikke vil igennem,<br />

tømmes i en stor spand og<br />

sien vaskes altid i koldt vand.<br />

Efter siningen henstår honningen<br />

et døgn, de sidste urenheder<br />

skummes af, eller man kan<br />

også dække hele overfladen<br />

med tyndt plastik (der må ikke<br />

være luftblærer under plastikken),<br />

træk så plastikken stille af,<br />

hæng det hele på kanten af finsien<br />

eller på indersiden af en<br />

spand, så løber honningen af<br />

plastikken. Nu er overfladen<br />

helt klar, så kan røringen begynde.<br />

Rør langs siderne og<br />

Vi bruger skrællegaffel og høvl til skrælning. 2 slyngemaskiner ordner<br />

slyngningen. Honningen pumpes fra rum til rum.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 133

134<br />

bunden, det er her krystallerne<br />

udgår fra. I begyndelsen bruger<br />

jeg en bøgestok, indtil honningen<br />

sætter striber, så skifter jeg<br />

til en stor boremaskine med en<br />

røresnegl på. Selv med den røres<br />

der kun langs kanten, der<br />

må ikke røres luft ned i honning.<br />

Skulle der være rørt luft<br />

ned, skal det gøres straks efter<br />

at rørekarret var fyldt med<br />

honning, så vil de mange luftblærer<br />

tage urenheder med op<br />

til overfladen.<br />

Når røringen er startet, rører<br />

jeg to gange om dagen,<br />

honningen vil nu skifte farve,<br />

den bliver også mere stiv, tidspunkt<br />

<strong>for</strong> tapning er meget<br />

svært at bestemme på <strong>for</strong>hånd,<br />

det afhænger af temperaturen<br />

i honningen og rummet, hvor<br />

den står. Bliver honningen tappet<br />

<strong>for</strong> tidligt, bliver den meget<br />

hård og vil sætte hvide striber<br />

langs glaskanten. Sådan en<br />

honning er meget svær <strong>for</strong> <strong>for</strong>-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

brugeren at få på brødet.<br />

Man kan også overrøre<br />

honning, så den ikke bliver<br />

stiv. Overrøring sker tit med<br />

den sidste slyngede honning,<br />

<strong>for</strong>di denne honning<br />

indeholder mange flere <strong>for</strong>skellige<br />

sukkerarter, denne<br />

honning skal stå mindst 2<br />

døgn inden røringen påbegyndes,<br />

rør kun en gang i<br />

døgnet, så længe den er<br />

helt klar. Sådan en honning<br />

skal måske røres i 14 dage,<br />

det er også den honning<br />

med de mange smagsstoffer<br />

i (aroma).<br />

PODNING<br />

Her skal vi bruge en honning,<br />

der er meget fin i<br />

krystallerne. Det er dem,<br />

der bestemmer den færdige<br />

kvalitet af honningen. Er<br />

podehonningen grov i de<br />

krystaller, der anvendes til<br />

podning, vil de blive endnu<br />

Podehonningen skal være meget fint krystalliseret. Rør en færdig<br />

honning (øverst tv), en gang til (øverst th). Bland 10-20 % podehonning<br />

i den nyslyngede honning (nederst tv) og man får en fin<br />

smørbar honning som færdigt resultat (nederst th).<br />

grovere i den færdige honning.<br />

Der<strong>for</strong> får vi engang i<br />

mellem skyld <strong>for</strong>, at vi biavlere<br />

kommer sukker i honningen.<br />

(Sådan føles det på<br />

tungen). Podehonning skal<br />

være så fin, at du ikke kan<br />

smage krystallerne, honningen<br />

røres normal klar til<br />

tapning, den skal være næsten<br />

stiv, er den god (meget<br />

finkrystalliseret) så rør den<br />

endnu en gang, så den bliver<br />

overrørt, så er den klar<br />

til brug som podehonning.<br />

ANVENDELSE<br />

Karret fyldes med nyslynget<br />

honning, det henstår og<br />

skummes, temperaturen i<br />

den nyslyngede honning og<br />

podehonningen skal være<br />

ens. Der anvendes 10-20%<br />

podehonning, det røres<br />

fuldstændig sammen, henstår<br />

i nogle timer, det røres<br />

nu igen, inden det tappes<br />

på glas.<br />

(Tilsidst: husk nu at<br />

skære dronetavlen af så<br />

snart den er <strong>for</strong>seglet).

HONNING - HONNINGBEHAND-<br />

LING OG SALG AF HONNING<br />

Vi rører kun vores honning én gang. Skånsomt behandlet<br />

giver det en god honning. Vi tager honning fra mange<br />

gange i løbet af sæsonen <strong>for</strong> at få variation i vores produkt<br />

- det, er det kunderne vil ha’.<br />

HONNING<br />

Honning er “målet” <strong>for</strong> vores<br />

biavl, er høsten god<br />

nok, har vi passet vores bier<br />

godt.<br />

Lageret fyldt op med<br />

god velbehandlet honning<br />

er glæden ved fuldendt arbejde.<br />

I almindelighed tror de<br />

fleste danskere, at dansk<br />

honning er en ganske bestemt<br />

slags honning, en del<br />

ved dog godt, at der også<br />

findes lynghonning. Ganske<br />

mange mener endog, trods<br />

besværligheden at den smager<br />

ganske godt.<br />

Når man ser biavlernes<br />

egen behandlede honning,<br />

skulle man næsten tro, <strong>for</strong>brugerne<br />

havde ret. Nogle<br />

biavlere opererer dog med<br />

2 slags honning en lys og en<br />

mørk.<br />

Men dansk honning er i<br />

virkeligheden meget mere<br />

alsidig og spændende.<br />

I princippet har hver<br />

blomst sin egen duft, smag<br />

og sukkerart i den nektar<br />

den udskiller.<br />

Mange blomsters nektar<br />

ligger selvfølgelig tæt op<br />

ad hinanden, men man kan<br />

uden stort besvær hvert år<br />

have 5-10 <strong>for</strong>skellige slags<br />

honninger i hele farveskalaen,<br />

fra hel lys til hel mørk,<br />

og med hver sin duft og<br />

smag.<br />

Har man blot et bistade,<br />

kan man få mindst 3 slags<br />

honning, og vil man gøre<br />

enhver honningelsker en<br />

tjeneste, skal man gå tilbage<br />

til de gamle halv-magasiner,<br />

hvor man virkelig<br />

har mulighed <strong>for</strong> at holde<br />

de <strong>for</strong>skellige slags honninger<br />

adskilt.<br />

Har man 2 bistader, er<br />

der jo ingen, der siger, at<br />

begge skal stå i baghaven,<br />

sæt det ene ud i skoven el-<br />

ler mosen, og få en hel anden<br />

slags honning der.<br />

Har man mange bier, så<br />

sæt dem i så afvekslende<br />

områder som muligt.<br />

Vi opererer selv med bigårde<br />

i størrelsen 10-12 stader.<br />

Vi har bigårde ved<br />

stranden, i mosen, i skove<br />

med mindst 2 km afstand til<br />

skovbryn, i almindelig agerland,<br />

i frugtplantager, i<br />

bærplantager, på sandjord<br />

og på lerjord.<br />

Vi tager løbende hon-<br />

Af<br />

erhvervsbiavler<br />

Ander Glob<br />

Thorsager<br />

Honningen<br />

tages<br />

hyppigt fra,<br />

<strong>for</strong> at få så<br />

mange typer<br />

som muligt.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 135

136<br />

Røring<br />

ning fra igennem hele sæsonen<br />

og vi holder honningen<br />

adskilt fra måned til<br />

måned og fra bigård til bigård.<br />

HONNINGBEHANDLING<br />

Vel på grund af moderne<br />

teknik og de fleste biavleres<br />

omhyggelighed er meget<br />

dansk honning i de senere<br />

år blevet mere og mere ensartet,<br />

kedelig og smagsløs.<br />

Her taler jeg om honning<br />

behandlet hos den enkelte<br />

biavler. Honningcentral<br />

honning er i <strong>for</strong>hold<br />

til hvordan honningen kan<br />

smage umulig, men ud fra<br />

de præmisser, de arbejder<br />

under, laver de da et pænt<br />

og ensartet produkt.<br />

Honning fra bitavlerne<br />

eller den helt nyslyngede<br />

honning dufter og smager<br />

vidunderligt. En god honningbehandling<br />

går ud på<br />

at bevare så meget som muligt<br />

af denne duft og smag.<br />

Honningens duft og<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Røring<br />

Ingen røring Ingen røring Få og store<br />

krystaller<br />

Røring<br />

Ingen røring<br />

Mellemtypen<br />

Mange og<br />

små<br />

krystaller<br />

Rørerskema. De hvide skrå pile viser vores røring. Vi rører kun en<br />

gang. Den nyslyngede honning står urørt i spandene, indtil honningen<br />

har sat sig, men sådan at vi kan stikke en rørersnegl i honningen.<br />

Her røres honningen kraftigt og vi får vi en fast, men smørbar honning.<br />

smag er meget flygtig, hver<br />

gang vi arbejder med honning,<br />

det være sig slyngning,<br />

presning, pumpning,<br />

røring, tapning osv. afgiver<br />

honningen noget af sin<br />

duft og smag. Der<strong>for</strong> gælder<br />

det om at <strong>for</strong>arbejde<br />

honningen så lidt som muligt,<br />

og holde den i tillukkede<br />

beholdere (kar,<br />

spande, glas) så meget som<br />

muligt.<br />

Vi starter med at tage<br />

honning fra om <strong>for</strong>året, så<br />

snart den første honning er<br />

moden.<br />

Når vi først er startet,<br />

tager vi honning fra hver<br />

dag sæsonen igennem.<br />

Vi slynger honningen så<br />

hurtigt som muligt efter<br />

fratagning, at sætte<br />

honningtavlerne i varme<br />

rum til senere behandling<br />

<strong>for</strong>ringer honningens smag<br />

betydeligt.<br />

Vi slynger honningen,<br />

sier den een gang og tapper<br />

den på 25 kg´s spande,<br />

og sætter låg på hurtigst<br />

muligt.<br />

Efter hver slyngning tager<br />

vi den honning vi synes<br />

er mest spændende, fra til<br />

tapning.<br />

Vi lader honningen stå<br />

urørt i spandene, indtil<br />

honningen har sat sig.<br />

Når honningen er næsten<br />

hård, men man stadigvæk<br />

kan trykke en røresnegl<br />

ned i den, rører vi<br />

honningen op og tapper<br />

den.<br />

Ved denne behandlingsmåde<br />

får vi en fast, men<br />

smørbar honning.<br />

Vi får en grov- eller fint<br />

krystalliseret honning, alt<br />

efter hvilken sukkerarter<br />

honningen består af. Vi får<br />

en honning, der har bevaret<br />

en meget stor del af sin<br />

oprindelige duft og smag.<br />

Ved den hyppige honningfratagning<br />

og ved at<br />

holde honningen adskilt fra<br />

bigård til bigård får vi<br />

mange <strong>for</strong>skellige slags<br />

honning.<br />

GROV- ELLER FIN KRY-<br />

STALLINSK HONNING<br />

Grynet honning er et udtryk<br />

mange biavlere anvender<br />

om grov krystallinsk<br />

honning.<br />

Dette er lige så tåbeligt<br />

som mange biavleres snak<br />

om den kedelige rapshonning.<br />

Det er den honning<br />

biavleren som oftest<br />

får mest af og som skal<br />

sikre overskuddet i biavlen.<br />

Det er klart, at er ens<br />

spande og øvrige redskaber<br />

fulde af grov krystalliseret<br />

honning, så poder man al<br />

sin honning med grovkrystaller.<br />

Men det er lige så klart,<br />

at de <strong>for</strong>skellige sukkerarter<br />

krystalliserer <strong>for</strong>skelligt,<br />

at de <strong>for</strong>skellige

krystalstørrelser er med til<br />

at karakterisere de <strong>for</strong>skellige<br />

honninger, og at grove<br />

krystaller afgiver smagen<br />

bedre end fine krystaller.<br />

Endelig er der krystaller,<br />

man slet ikke kan røre, men<br />

som oftest bliver skjult, når<br />

de bliver blandet med fin<br />

krystallinsk honning.<br />

Ved at behandle honning<br />

efter ovennævnte metode<br />

og ved at holde de<br />

<strong>for</strong>skellige slags honning<br />

adskilte får man altså også<br />

nogle honninger, der er<br />

grov krystalliseret og de<br />

smager <strong>for</strong>træffeligt.<br />

RIMFROST<br />

Vores metode er svær at<br />

bruge, da man dels kan<br />

komme <strong>for</strong> sent i gang med<br />

at røre honningen op, så<br />

den bliver klumpet, og dels<br />

kan gøre det <strong>for</strong> tidligt, så<br />

honningen danner rimfrost.<br />

TAPPERUM<br />

Når honningen er tappet,<br />

bør den heller ikke anbringes<br />

<strong>for</strong> køligt, før den har<br />

sat sig i glasset, da den ellers<br />

også vil have tilbøjelighed<br />

til at danne rimfrost.<br />

LAGRET HONNING<br />

En moden, velbehandlet<br />

honning rørt og tappet direkte<br />

efter slyngning, med<br />

lav vandprocent og tappet<br />

på rigtige glas kan ved opbevaring<br />

i en ret lav temperatur<br />

(8-10 o ) holde sig i<br />

mange år.<br />

Honning har den<br />

samme egenskab som vin,<br />

at den udvikler sig med tiden.<br />

Ligesom vinen bliver<br />

den mere blød og rund i<br />

smagen.<br />

Dette faktum er en oplagt<br />

mulighed <strong>for</strong> større variation<br />

i honningen.<br />

Det er en smagssag, om<br />

man bedst kan lide den friske<br />

eller den lagrede honning.<br />

Man skal nok ikke lade<br />

honningen blive mere end<br />

2-5 år gammel, da HMF-tallet<br />

stiger med alderen.<br />

SALG AF HONNING<br />

Formålet med denne artikel<br />

er at op<strong>for</strong>dre de biavlere,<br />

der endnu behandler deres<br />

egen honning til at gøre<br />

mere ud af at lave variation<br />

i honningen, og at behandle<br />

honningen med varsomhed<br />

<strong>for</strong> at få mest muligt<br />

med af honningens oprindelige<br />

duft og smag i det<br />

færdige produkt.<br />

Det er også en op<strong>for</strong>dring<br />

til Honningcentralerne<br />

om at eksperimentere<br />

noget mere med honningbehandlingen.<br />

Dette faktum,<br />

at man kan røre, næsten<br />

færdig krystalliseret<br />

honning op til en god smørbar<br />

honning giver meget<br />

større muligheder <strong>for</strong> at<br />

lave en “koldtappet” honning<br />

på centralt hold.<br />

Formålet er derimod<br />

ikke at op<strong>for</strong>dre flere biavlere<br />

til at tappe deres honning<br />

og gå på markedet<br />

med den.<br />

Den tid da alle biavlere<br />

underbød hinanden kan ingen<br />

ønske tilbage, salget af<br />

mindre partier honning er<br />

efterhånden også vanskeligt<br />

i takt med sammenslutningerne<br />

af de små butikker,<br />

med central indkøb<br />

som følge.<br />

Men enhver biavler skylder<br />

sig selv at færdigbehandle<br />

så meget af sin egen<br />

honning at han kan dække<br />

sin families og naboers <strong>for</strong>brug.<br />

Skulle man endelig<br />

<strong>for</strong>estille sig, at flere biavlere<br />

igen færdigbehandler<br />

deres honning selv, bør vi<br />

lave en ordning, så honningen<br />

bliver solgt fra centralt<br />

hold. Det er først og fremmest<br />

honninggrossisterne<br />

der har <strong>for</strong>stand på salg af<br />

honning (Hvem?, ikke<br />

hvem, men Hvam).<br />

Alligevel er der nogle<br />

ting, jeg mener, såvel biavlere<br />

som honninggrossister<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 137

138<br />

bør gøre meget mere ud af,<br />

nemlig oplysning til <strong>for</strong>brugerne<br />

om honning.<br />

Det bliver gjort nogle<br />

steder, men ikke nær nok.<br />

I de senere år har vi deltaget,<br />

vist og uddelt smagsprøver<br />

af vores honning på<br />

nogle af de store fødevarermesser.<br />

Langt størstedelen af<br />

publikum har været overordentlig<br />

interesseret i honning<br />

og <strong>for</strong> de flestes vedkommende<br />

ikke vidst meget<br />

om dansk honning ud<br />

over, at det er en hvid hård<br />

honning.<br />

På enhver fødevaremesse<br />

på ethvert dyrskue<br />

bør der være mindst en biavler<br />

repræsenteret.<br />

Når man deler smagsprøver<br />

ud, er det en god<br />

ide at bage nogle rimeligt<br />

faste usødede flûtes, skære<br />

dem i skiver, og smøre små<br />

søde “honningmadder”. De<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

fleste bryder sig ikke om<br />

honning direkte fra glasset.<br />

Flûtes bliver mere faste<br />

hvis man blander lidt<br />

durum hvedemel i dejen.<br />

VAREDEKLARATION<br />

Den del af vores honning,<br />

som bliver sted og sortssorteret,<br />

bliver sat på<br />

rigtige glas, og desuden<br />

bliver der sat en lille<br />

etikette på, der <strong>for</strong>tæller<br />

om sted og arten af<br />

honning + årstal. Såvel glas<br />

som oplysningerne bliver<br />

værdsat meget.<br />

HONNING fra<br />

KATTENS PORT i LØVEN-<br />

HOLM SKOV 1997.<br />

Bierne har hentet nektaren<br />

til denne honning bl.a. i<br />

Brombær, Gederams og andre<br />

af skovens<br />

blomster.<br />

HONNING fra<br />

TRANEMOSEGAARD<br />

NORDDJURSLAND 1997.<br />

Bierne har hentet nektaren<br />

Bierne har hentet nektaren<br />

til denne honning bl.a. i<br />

Lind og Gederams.<br />

HVOR KOMMER<br />

HONNINGEN FRA ?<br />

Hvordan finder man<br />

egentlig ud af, hvor<br />

honningen stammer fra,<br />

hvis ikke man får <strong>for</strong>etaget<br />

en egentlig analyse, som jo<br />

er temmelig dyr?<br />

1. Læg mærke til<br />

hvilke blomster, der er<br />

mange af i den egn, bierne<br />

står i.<br />

2. Læg mærke til<br />

hvilke slags pollen bierne<br />

sætter i tavlerne, det giver<br />

en sikker viden om, hvilke<br />

blomster bierne flyver på.<br />

3. Erfaringen om,<br />

hvordan honningen fra de<br />

<strong>for</strong>skellige blomster smager,<br />

bliver større, når man først<br />

begynder at beskæftige sig<br />

med det. Men så længe<br />

man ikke får <strong>for</strong>etaget en<br />

analyse af honningen, er<br />

det rigtigt at udtrykke sig<br />

med <strong>for</strong>sigtighed, der<strong>for</strong><br />

skriver vi “bl.a. ”<br />

Altså gør lidt mere ud<br />

af honningemballagen,<br />

man kan vist uden at gå nogen<br />

<strong>for</strong> nær roligt konstatere,<br />

at prototyperne på<br />

dansk plastikhonning ikke<br />

fremmer nogen samtale ved<br />

den lille families morgenbord.<br />

Dansk biavl er landets<br />

ældste økologiske husdyrhold.<br />

Dansk honning er et<br />

af de reneste naturprodukter,<br />

der findes. Det kan man<br />

ikke gøre <strong>for</strong> meget ud af.

DRONNINGEAVLERFORENINGEN<br />

AF 1921<br />

Avl er løsningen på mange af vores problemer.<br />

Af Knud N. Larsen<br />

Noget af en påstand, vil mange måske mene, men<br />

ikke desto mindre mener jeg det rent faktisk.<br />

Næsten uanset hvilke egenskaber, man ønsker sine<br />

bier skal have, drejer det sig egentlig kun om at<br />

finde den egenskab frem i sine bier, og så gå i gang<br />

med det hårde arbejde, nemlig målrettet at avle<br />

denne egenskab bedre og bedre.<br />

Uanset hvilken egenskab man ønsker at <strong>for</strong>bedre,<br />

hvad enten det er farve, udbytte, temperament,<br />

varroatollerance, har de fleste biavlere<br />

udgangspunktet <strong>for</strong> avl blandt deres egne bier, selv<br />

om man bare har nogle få bifamilier, vil man se, at<br />

hvis man giver dem de samme betingelser, er der en<br />

af familierne, der skiller sig ud som den bedste på<br />

det område, man ønsker at <strong>for</strong>bedre, og der har man<br />

sit udgangspunkt.<br />

Det største problem, man støder ind i, når man<br />

vil avle på sine bier, er at få dronningerne tilstrækkelig<br />

rent parrede. Danmark er et lille land, og ret tæt<br />

befolket med bier, så uanset hvor man stiller sine<br />

dronninger til parring, er risikoen <strong>for</strong> at få sine<br />

dronninger parret med droner af alle mulige<br />

afstamninger, og med alle mulige mærkelige<br />

egenskaber, meget stor.<br />

Der er to måder at imødegå dette problem på,<br />

den ene er at inseminere sine dronninger, den anden<br />

er at lade sine dronninger parre på en godkendt<br />

parringsstation, i et godkendt renavlsområde, med<br />

droner af kendt afstamning.<br />

Dronningeavler<strong>for</strong>eningen af 1921 råder over<br />

fem øer i Danmark, hvor disse betingelser er opfyldt<br />

nemlig Livø, hvorpå der er ligustica bier, med Knud<br />

N. Larsen, tlf. 98 88 70 74 , som stationsleder. Mandø<br />

med carnica, og Christian Pedersen, tlf. 75 39 84 62,<br />

som stationsleder. Tunø med buckfast og Anders<br />

Glob, tlf. 86 37 92 10, som stationsleder. Bågø med<br />

ligustica og Helle Theodorsen, tlf. 65 95 57 98, som<br />

stationsleder og endelig Nyord med buckfast og<br />

Niels Bak Pedersen, tlf. 53 64 65 92, som stationsle-<br />

der.<br />

Hvis du har lyst til at få indflydelse på, hvordan<br />

avlen skal <strong>for</strong>egå, og hvad der skal sidde af avlsmateriale<br />

på vores parringsstationer, kan Dronningeavler<strong>for</strong>eningen<br />

kontaktes på 98 88 70 74.<br />

Hvis man synes, at der er langt fra, hvor man bor,<br />

og til den parringsstation man ønsker at benytte, så<br />

viser mange års erfaring, at transporten i dag, hvor<br />

det vrimler med transportfirmaer så som fragtmænd<br />

og andre, faktisk ikke er noget problem.<br />

Er der en af ovennævnte øer der er interessante i<br />

<strong>for</strong>bindelse med netop dine ønsker om avl, så ring til<br />

stationslederen <strong>for</strong> pågældende ø, og få en snak<br />

med ham eller hende.<br />

Som noget nyt har dronningeavler<strong>for</strong>eningen<br />

besluttet at sponsorere parrekassetter til <strong>for</strong>trinsvis<br />

nye brugere af parringstationerne i <strong>1998</strong>. Det<br />

skal dog siges at tilbudet gælder alle.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 139

DANSK BIAVL I PRESSENS SØGELYS<br />

Af<br />

Kristian<br />

Skovmose,<br />

Formand <strong>for</strong><br />

Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

140<br />

Den 22. april fik man den <strong>for</strong>nemmelse, at de danske medier<br />

næsten ikke havde andet at lave end at beskæftige sig<br />

med biavl og prøve at skandalisere vores branche. Både<br />

radio og tv bragte indslag, men hovedvægten lå især i det<br />

østsjællandske område. Nedenstående prøver vi at bringe<br />

hændelses<strong>for</strong>løbet.<br />

Før den 22. april har en lille<br />

gruppe af biavlere på<br />

Lolland-Falster fået nok. De<br />

ville ikke acceptere at der<br />

var biavlere i deres lokale<br />

område, der anvendte<br />

pesticider til bekæmpelse af<br />

varroa (se deres læserbrev<br />

under kort nyt). De danner<br />

en ny lokal biavler<strong>for</strong>ening,<br />

hvor der i deres vedtægter<br />

står, at det ikke er<br />

tilladt at anvende<br />

pesticider og især<br />

bayticol til bekæmpelse<br />

af varroa.<br />

Bayticol er et<br />

middel, som er<br />

godkendt til<br />

bekæmpelse af bla.<br />

blodmider på køer<br />

og får (<strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> side 18, 1/<br />

1996 ).<br />

Lad os straks slå<br />

fast, at bayticol<br />

ikke er et godkendt<br />

middel til bekæmpelse<br />

af varroa - det drejer<br />

sig altså om et ulovligt<br />

middel til varroa-bekæmpelse.<br />

Der opstår en kontakt<br />

mellem DR og den nye<br />

lokal<strong>for</strong>ening. Her kommer<br />

det frem, at man har lavet<br />

en medlemsundersøgelse i<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

som viser, at ca. 10% af<br />

vores medlemmer anvender<br />

bayticol til varroa-bekæmpelse<br />

(se <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

side 272, 9/1997). Lad os slå<br />

fast, at det, vores undersøgelse<br />

viste var, at ca. 10% af<br />

vores medlemmer svarede<br />

at de anvendte Bayvarol til<br />

varroabekæmpelse. I<br />

øjeblikket er det således, at<br />

der herhjemme er 4<br />

dyrlæger, som har udleveringstilladelse<br />

til det varroabekæmpelsesmiddel.<br />

Det vil<br />

sige, at der ikke vores<br />

tidsskrift har været<br />

offenligtgjort, at 10% af<br />

vores medlemmer har<br />

anvendt ulovlige pesticider.<br />

Men det er korrekt af ca.<br />

10% af vores medlemmer<br />

anvender en eller anden<br />

<strong>for</strong>m <strong>for</strong> et egentligt<br />

pesticid.<br />

Under kontakten<br />

mellem den nye lokale<br />

biavler<strong>for</strong>ening og pressen<br />

kommer det frem, at den<br />

lokale bisygdomsinspektør<br />

offentligt står frem og<br />

anbefaler bayticol til<br />

varroa-bekæmpelse.<br />

STOR BEVÅGEN-<br />

HED<br />

Den 22. april<br />

resulterer dette i en<br />

meget stor presseomtale<br />

i aviser, radio<br />

og tv. Indslagene<br />

udsendes især i det<br />

østdanske område.<br />

To hovedoverskrifter<br />

dominerer: <strong>Biavl</strong>ere<br />

bruger ulovlige<br />

pesticider og<br />

statsansat<br />

bisygdomsinspektør<br />

anbefaler brug af ulovlige<br />

midler.<br />

Hovedindslagene var<br />

interview i radioen i<br />

Nyhedmagsinet på P4 (DR),<br />

Anders Søgaards “Hvor<br />

kommer det fra” på P4,<br />

Regional radio, DR nyhedsudsendelser<br />

hver time, et<br />

længere indslag på TV øst<br />

om aftenen. Et indslag i

Go’morgen Danmark blev<br />

aflyst pga. problemer med<br />

at overfører billeder fra en<br />

station til en anden. Der<br />

har været korte noter i over<br />

15 aviser, i størrelse med<br />

udklippet som er vist i<br />

denne artikel. Alle parter<br />

er kommet til orde, men<br />

det var især lederen af<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong>, Henrik<br />

Hansen, som administrerer<br />

vores bisygdomsinspektør<br />

system og Kristian Skovmose,<br />

som stod <strong>for</strong> skud.<br />

PROJEKTGRUPPE BIAVL<br />

SAGDE<br />

Fra Henrik Hansens side<br />

blev det især slået fast:<br />

- at det ikke kan<br />

accepteres, at bisygdomsinspektører<br />

anbefaler brug<br />

af ikke godkendte pesticider,<br />

og at inspektørernes<br />

ansættelse ophører, hvis de<br />

anbefaler brug af disse<br />

pesticider.<br />

- at det er uacceptabelt,<br />

at 10% af de danske<br />

biavlere bruger ikke<br />

godkendte pesticider til<br />

varroa-bekæmpelsen.<br />

- at den danske strategi<br />

<strong>for</strong> varroa-bekæmpelse er<br />

lykkedes, da 90% af<br />

biavlerene følger strategien.<br />

- at hovedparten af den<br />

danske honning stammer<br />

fra bigårde, hvor der ikke<br />

er anvendt pesticider.<br />

DANMARKS BIAVLER-<br />

FORENING SAGDE<br />

Fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

side blev det slået<br />

fast:<br />

- at vi ikke kan ekskludere<br />

medlemmer, med<br />

mindre der er håndfaste<br />

beviser på ulovligheder<br />

- vi satser på in<strong>for</strong>mation<br />

og ikke rollen som<br />

politi. Dansk biavl er bedst<br />

tjent med at så mange<br />

biavlere er organiseret i en<br />

organisation.<br />

- der er ikke fundet<br />

pesticidrester i de uvildige<br />

undersøgelser, som Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har<br />

financieret de sidste to år.<br />

- Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

honningetikette<br />

borger stadig <strong>for</strong> høj<br />

kvalitet, som især garanteres<br />

igennem hyppige<br />

stikprøvetagninger.<br />

- Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har lavet en ny<br />

lågetikette, som garanterer,<br />

at der ikke anvendes<br />

pesticider i produktionen af<br />

honning. Se annoncer<br />

andre steder i bladet.<br />

LOLLAND FALSTER<br />

BIAVLERFORENING<br />

SAGDE<br />

- vi tager klart afstand fra<br />

anvendelsen af pesticider,<br />

men mener, at vi skal holde<br />

medlemmerne samlet og<br />

gennem oplysning ændre<br />

tingene til det bedre.<br />

INSPEKTØREN GIK SELV<br />

Som slutbemærkning kan<br />

det siges, at den lokale<br />

bisygdomsinspektør selv har<br />

sagt sit hverv op.<br />

TV-Øst stillede skarpt på<br />

brugen af pesticider og<br />

det, at en statsansat<br />

bisygdomsinspektør<br />

anbefalede brugen af<br />

bayticol. Indslaget blev<br />

sendt lige efter TV-avisen<br />

og varede i 10 min. Den<br />

nydannede <strong>for</strong>ening,<br />

Sophus Seeberg og<br />

Henrik Hansen kom til<br />

orde.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 141

KORT<br />

142<br />

Hovedbestyrelsesmøde<br />

Den 17. april holdt hovedbestyrelsen<br />

konstituerende<br />

møde.<br />

På mødet blev valgt næst<strong>for</strong>mand,<br />

der blev nedsat udvalg<br />

og valgt repræsentanter til diverse<br />

repræsentationer.<br />

Efter konstitueringen ser<br />

bestyrelsen ud som i hosstående<br />

skema.<br />

På mødet fastsatte man datoen<br />

<strong>for</strong> hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen<br />

til lørdag den 10. april<br />

1999.<br />

Mødet vil blive afholdt i<br />

Odder efter invitation fra Odder<br />

og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. De<br />

har 125 års jubilæum.<br />

Formandsmødet holdes i år<br />

søndag den 8. november. Man<br />

vil prøve at afholde mødet samlet<br />

et sted på det vestlige Fyn.<br />

Bestyrelsen drøftede <strong>for</strong>løbet<br />

af hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen.<br />

Man var indstillet på at den<br />

åbne dialog, som har præget<br />

det <strong>for</strong>egående år skal <strong>for</strong>tsættes.<br />

Efter det utilfredsstillende<br />

resultat <strong>for</strong> 1997 blev <strong>for</strong>eningens<br />

økonomi drøftet. De <strong>for</strong>eløbige<br />

opgørelser tyder på, at<br />

nedgangen i medlemstallet <strong>for</strong>tsætter.<br />

Der er der<strong>for</strong> al mulig<br />

grund til at være meget tilbageholdende<br />

med udgifter.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Bestyrelsens<br />

konstituering<br />

1997 <strong>1998</strong><br />

Formand<br />

Formand<br />

(folkevalgt):<br />

(folkevalgt):<br />

Kristian Skovmose<br />

Kristian Skovmose<br />

Næst<strong>for</strong>mand:<br />

Næst<strong>for</strong>mand:<br />

Jens Rahbek Pedersen<br />

Sophus Seeberg<br />

Repræsentation<br />

Repræsentation<br />

Repræsentation<br />

Repræsentation<br />

COPA/COGECAs<br />

COPA/COGECAs<br />

honninggruppe<br />

honninggruppe<br />

Kristian Skovmose<br />

Kristian Skovmose<br />

Udvalg<br />

Udvalg Udvalg<br />

Udvalg<br />

Nordisk Biråd<br />

Nordisk Biråd<br />

Jørgen Bang<br />

Jørgen Bang<br />

Administrations- og<br />

økonomiudvalg<br />

Kristian Skovmose,<br />

Sophus Seeberg<br />

Peter Christensen.<br />

Uddannelsesudvalg<br />

Uddannelsesudvalg<br />

Jørgen Bang,<br />

Jørgen Bang,<br />

Knud Sørensen<br />

Knud Sørensen<br />

Sophus Seeberg<br />

Sophus Seeberg<br />

Klaus Langschwager<br />

Fagligt<br />

Fagligt<br />

udvalg<br />

udvalg<br />

Jørgen Bang<br />

Jørgen Bang<br />

Peter Christensen<br />

Peter Christensen<br />

John Svarre<br />

John Svarre<br />

Klaus Langschwager<br />

Markedsføringsudvalg<br />

Markedsføringsudvalg<br />

John Svarre<br />

John Svarre<br />

Knud Sørensen<br />

Knud Sørensen<br />

Jens Rahbek Pedersen<br />

Sophus Seeberg<br />

Sophus Seeberg<br />

Ulandsgruppen<br />

Ulandsgruppen<br />

Sophus Seeberg<br />

Sophus Seeberg<br />

Kristian Skovmose<br />

Kristian Skovmose<br />

Bestyrelsen <strong>for</strong> Borup Landbocenter I/S:<br />

Kristian Skovmose og Sophus Seeberg.<br />

NY LÅGETIKET<br />

Så blev vi præsenteret <strong>for</strong><br />

en ny lågetikette. “Dansk honning<br />

direkte fra biavleren”. Den<br />

ser da meget pæn ud, men hvad<br />

i alverden skal vi bruge den til?<br />

For det første kan vi ikke<br />

bruge en topetikette. Nu har vi<br />

jo i en del år arbejdet på at <strong>for</strong>tælle<br />

vores kunder, at honning<br />

ikke bare er honning, men at<br />

der er “Forårshonning”,<br />

Statens<br />

Statens Bisygdomsnævn<br />

Bisygdomsnævn<br />

Kristian Skovmose<br />

Kristian Skovmose<br />

Sommerhonning”, Sensommerhonning”<br />

o.s. v. Og det ville da<br />

være synd at klistre den nye etikette<br />

oven på Mads Stage!<br />

For det andet står der: “direkte<br />

fra biavleren ... garanti <strong>for</strong><br />

dansk honning ...” Men begge<br />

disse oplysninger kan jo læses på<br />

DBF´s traditionelle honningetikette<br />

med “avlet i egen bigård”.<br />

For det tredje: For at bruge

etiketten skal biavleren skrive<br />

under på, at det er egen honning,<br />

at der ikke er brugt pesticider.<br />

Og at honningen ikke<br />

er smeltet. Den absolut vigtigste<br />

oplysning <strong>for</strong> <strong>for</strong>brugerne,<br />

som ønsker at købe grønne/økologiske<br />

produkter er da, at der<br />

ikke er brugt div. giftstoffer i<br />

produktionen. Og netop<br />

denne oplysning får <strong>for</strong>brugeren<br />

ikke på den nye etiket!!!<br />

Finder man det vigtigt at<br />

<strong>for</strong>tælle, at éns honning er uopvarmet,<br />

så findes der allerede<br />

NY LOKALFORENING<br />

PÅ LOLLAND<br />

Den 20. april <strong>1998</strong> stiftede<br />

en gruppe biavlere på Lolland<br />

en ny lokal<strong>for</strong>ening, som reaktion<br />

på den stigende (?) anvendelse<br />

af ulovlige midler i<br />

varroabekæmpelsen.<br />

NOSEMABEKÆMPELSE<br />

Århus og Omegns B.F. har<br />

gennem flere år haft fælles<br />

nosemabekæmpelse og siden<br />

biavlerne har begyndt at <strong>for</strong>ny<br />

hele yngellejet hvert år og sendt<br />

såvel de gamle yngeltavler som<br />

alle honningtavler til omsmeltning<br />

hvert år, har der næsten<br />

ikke været nosema at finde.<br />

Der er en ting, som jeg synes<br />

er meget beklagelig, det er<br />

den måde man behandler de<br />

bier, på der skal undersøges <strong>for</strong><br />

nosema. Man putter dem levende<br />

i fryseren, og det varer<br />

som bekendt 24 timer før bierne<br />

er frossent ihjel. En aflivning af<br />

dyr, der varer så længe, må ab-<br />

Tunge har de været at flytte disse<br />

dobbelte trugstader, men man har<br />

sparet en sidevæg, og bifamilier har<br />

kunne hjælpe hinanden med at holde<br />

på varmen.<br />

en topetiket, med en glad bi på,<br />

og med teksten “uopvarmet<br />

dansk honning”. Vi har da enkelte<br />

kunder, der spørger, om<br />

vores honning har været uopvarmet.<br />

Men når de så i næste<br />

åndedrag <strong>for</strong>tæller, at de jo bruger<br />

honningen i deres te, så ryster<br />

vi altså lidt på hovedet bagefter!<br />

Engang gik jeg meget op i<br />

at <strong>for</strong>tælle mine kunder, at honningen<br />

var uopvarmet. Men studerer<br />

man f.eks. Tekst og diverse<br />

tabeller i tillægget til T.f.B. fra<br />

1996 om “Honning”, så bliver<br />

Foreningen, der naturligvis<br />

tilsluttes Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

har til <strong>for</strong>mål at drive biavl<br />

uden anvendelse af pesticider,<br />

hvilket medlemmerne skal<br />

skrive under på ved indmeldelsen.<br />

Der vil blive udarbejdet en<br />

speciel “Lollandsk <strong>Biavl</strong>” låg-<br />

solut kaldes dyrplageri. Læs <strong>Biavl</strong><br />

nr. 3, side 68 hvor Erling Bech<br />

skriver om nosema. Han bedøver<br />

alle sine biprøver med CO2 inden<br />

de kommer i fryseren. Man<br />

må så håbe på, at bedøvelsen<br />

holder, til de er døde.<br />

Længe før hjemmefryseren<br />

blev kendt, havde vi også<br />

nosemabekæmpelse, den <strong>for</strong>egik<br />

om vinteren, det havde flere<br />

<strong>for</strong>dele. <strong>Biavl</strong>erne havde bedre<br />

tid, det samme havde Statens<br />

<strong>Biavl</strong>s<strong>for</strong>søg, der undersøgte<br />

prøverne. I Jylland var der næsten<br />

kun trugstader, og de<br />

havde godt af at få de døde bier<br />

renset ud, der lå og spærrede<br />

<strong>for</strong> flyvehullet og de døde bier,<br />

man klogere og ser, at overholder<br />

man reglerne om skånsom<br />

smeltning under ca. 40 grader, så<br />

mindskes aktiviteten af de <strong>for</strong>skellige<br />

enzymer i honningen<br />

næsten ikke. Der<strong>for</strong> finder jeg en<br />

opdeling af honning efter netop<br />

dette kriterium helt værdiløs<br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>brugerne!<br />

En lille enkel tillægsetiket til<br />

bagsiden af glasset med skriften:<br />

“Vi bruger ikke pesticider i<br />

vores biavl” tør DBF åbenbart<br />

ikke lægge navn til.<br />

Lis Brønderslev, Haslev<br />

etiket, der kun må anvendes i<br />

tilslutning til DBF´ s etiket.<br />

Foreningens navn er “Lollandsk<br />

<strong>Biavl</strong>” og bestyrelsen består<br />

af Bent Johansen (fmd),<br />

Dennis Mortensen, Allan Glasdam<br />

og Verner Schou.<br />

Verner Schou<br />

var døde en naturlig død, meget<br />

ofte af nosema. Disse bier<br />

blev så sendt til undersøgelse,<br />

og man kunne være helt sikker<br />

på, at var der ikke nosema i disse<br />

selvdøde bier, var der heller ikke<br />

i de levende bier.<br />

Vil man nu endelig have levende<br />

bier til undersøgelse, behøver<br />

man da ikke at pine dem<br />

ihjel i en fryser, man kan da udmærket<br />

klemme dem ihjel med<br />

en spartel, og på den måde fri<br />

dem <strong>for</strong> en pinefuld død. Bierne<br />

skal jo alligevel mases <strong>for</strong> at<br />

blive undersøgt.<br />

Asger Kristensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 143

144<br />

ERHVERVSBIAVLERNES<br />

BRANCHEORGANISATION<br />

Er du momsregistreret biavler?<br />

Er du interesseret i en faglig snak og udveksling af ideer med<br />

andre erhvervs eller deltidsbiavlere?<br />

Er du interesseret i ny viden inden <strong>for</strong> biavlen?<br />

Er du interesseret i den politiske side af biavlen?<br />

Er du interesseret i at få din honning afsat bedst muligt?<br />

Af Anders Glob, Rønde<br />

Ja, men så er der god grund til at overveje et<br />

medlemskab i EB.<br />

Du kan få flere oplysninger og vedtægter tilsendt<br />

ved at ringe, faxe eller skrive til Anders Glob,<br />

Mørkevej 5, Thorsager, 8410 Rønde. Tlf./Fax 86 37 92<br />

10.<br />

Erhvervs- eller deltidsbiavler<br />

Som erhvervs- eller deltidsbiavler, er evt. problemer<br />

af faglig og politisk art ikke altid sammenfaldne med<br />

hobby biavlerens, der<strong>for</strong> blev EB i sin tid startet.<br />

Vi er samtidig af den opfattelse, at samarbejde<br />

imellem landets biavlere er den eneste vej frem, og<br />

at DBF er den naturlige politiske plat<strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />

biavlen, der<strong>for</strong> arbejder vi fagligt og politisk tæt<br />

sammen med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Fagligt og politisk arbejde i 1997<br />

I 1997 har vi bl.a. udarbejdet et projekt vedr.<br />

økologisk bekæmpelse af varroamiden. Projektet er<br />

blevet samarbejdet med projekter fra DBF og<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong> til et samlet projekt. Der er<br />

blevet bevilliget penge til projektet fra EU.<br />

I samarbejde med DBF har vi arbejdet <strong>for</strong> at få<br />

lavet nogle brugbare regler <strong>for</strong> produktion af<br />

økologisk honning.<br />

Honningsalg<br />

EB har en samarbejdsaftale med Jakobsen og Hvam<br />

A/S, som sikrer medlemmerne den bedst mulige pris<br />

på markedet <strong>for</strong> honning på stor emballage.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Kontingent<br />

Kontingent <strong>for</strong> <strong>1998</strong> er kr. 1000,00. I<br />

kontingentet er medregnet <strong>for</strong>tæring på<br />

møderne i årets løb. Der bliver normalt<br />

holdt 3 - 4 møder om året.<br />

EB´s bestyrelse:<br />

Peter Stougård, Odder<br />

Erling Jensen Bech, Hvalsø<br />

Kurt Hansen, Brenderup<br />

Niels Bak Pedersen, Glumsø<br />

Anders Glob, Rønde. Formand<br />

Forretningsfører<br />

René Søgaard Larsen, Odense

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 145

146<br />

DANSK HONNING – DIREKTE FRA BIAVLEREN<br />

John Svarre, markedsføringsudvalget<br />

Dansk Honning – direkte fra biavleren er en ny lågetiket,<br />

som Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening står inde <strong>for</strong>.<br />

Etiketten er <strong>for</strong> de biavlere, som ønsker at markere<br />

at deres honning<br />

· kommer direkte fra biavlerens egne bier<br />

· man slynger og rører honningen straks efter den<br />

er taget fra bierne og tapper den i <strong>for</strong>længelse<br />

heraf.<br />

· aldrig udsættes <strong>for</strong> en temperatur over 35 grader<br />

under behandlingsprocessen.<br />

· Der anvendes kun de af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

anbefalede varroa-bekæmpelsesmetoder,<br />

hvilket vil sige, at biavlen drives uden brug af pesticider.<br />

· Villig til, at der udtages kvalitetskontrol<br />

af honningen.<br />

- For at kunne erhverve etiketten, skal<br />

man underskrive vedlagte deklaration<br />

og sende den til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Låg-etiketten må kun bruges i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings etiket.<br />

Har du ikke DBF’s etiket i <strong>for</strong>vejen, kræves der<br />

en bestilling af denne med dertilhørende udfyldelse<br />

af deklaration, som tilsendes ved bestilling<br />

af lågetikke og leveres samlet.<br />

FOLDER<br />

For at give biavleren mulighed <strong>for</strong> at markedsføre<br />

sin honning, følger der en lille flot folder<br />

med, som beskriver ovenstående <strong>for</strong> vores <strong>for</strong>brugere.<br />

For at gøre folderen spændende og appetitlig<br />

har den kendte TV-kok Claus Meyer lavet to spændende<br />

opskrifter til folderen. På folderens bagside<br />

skriver vi lidt om os selv – Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

PLAKAT<br />

Som blikfang følger der også en plakat med, som<br />

kan ses på <strong>for</strong>egående side. Brug plakaten ved<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

stalddørssalg, på udstillinger og andre steder, hvor<br />

biavlen <strong>for</strong>tjener at blive set.<br />

FOLDER OG PLAKAT – GRATIS<br />

Ved din første bestilling af etiketter, følger der 25<br />

foldere og 1 plakat gratis med.<br />

RINGEN ER SLUTTET<br />

Design af etiket, folder og plakat er en <strong>for</strong>tsættelse<br />

af de af <strong>for</strong>eningens fremstillede gavekartoner (2<br />

og 4 glas), samt vores stalddørssalg skilt. Alt er i et<br />

ensartet design.<br />

STYRKER VORES HONNINGETIKETTE<br />

Låg-etiketten <strong>for</strong>mindsker ikke værdien af<br />

vores almindelige honningetikette (indregistreret<br />

bomærke med 3 bier i kreds).<br />

Den borger stadig <strong>for</strong> et top-kvalitetsprodukt,<br />

hvor der regelmæssigt udtages<br />

kvalitetskontroller. Låg-etiketten markerer<br />

nogle af de kvalitetstegn, som mange<br />

biavlere har ønsket at underbygge ekstraordinært<br />

ved deres markedsføring af honningen<br />

– honning direkte fra biavleren, uopvarmet<br />

produktionsproces, ingen anvendelse af pesticider<br />

i produktionen.<br />

TAG GODT IMOD<br />

Anvend etiketten, <strong>for</strong> kun ved en stor udbredelse,<br />

vil den kunne få den ønskede værdi –<br />

nemlig at lågetiketten er noget som vores <strong>for</strong>brugere<br />

bider mærke i, nikker genkendende til og bruger<br />

i sin underbevisthed som et tegn på yderligere<br />

kvalitetstegn.<br />

På disse sider præsenterer vi etiket, folder, plakat,<br />

Claus Meyers opskrift (ny), deklaration (kopi til<br />

dig selv og til indsendelse), bestillingsliste, honningetiketter,<br />

gave katoner og staldsdørssalgskilt.

SPRØD ANDESALAT MED BRØNDKARSE OG RADISER<br />

Af Mette Martinussen og Claus Meyer<br />

Honning er, sammen med fuglereder, vel nok det eneste næringsmiddel, naturen skænker<br />

os i <strong>for</strong>døjet <strong>for</strong>m.<br />

At bruge honning i al slags mad var vidt udbredt i middelalderen, hvor det anvendtes i<br />

rigeligt mål ligesom et bredt udvalg af krydderier og krydderurter. Mens man i en række<br />

etniske køkkener har fastholdt denne tradition, er det først inden <strong>for</strong> de seneste 5-10 år,<br />

at de søde midlers anvendelse i det “salte” køkken har fået en renæssance.<br />

4 kuverter:<br />

Kogelage til anden:<br />

2 andelår<br />

3 stk. stjerneanis<br />

5 fed hvidløg<br />

30 g frisk ingefær<br />

½ bdt. friske koriander (kun<br />

stilkene, bladene bruges i<br />

salaten)<br />

1 spsk. five spices krydderi<br />

(fås i kinesiske butikker)<br />

Glaceringslage:<br />

2,5 dl soja<br />

saft af 1 appelsin<br />

1 spsk. honning<br />

20 g frisk revet ingefær<br />

½ dl sesamolie<br />

Salat:<br />

1 lille romainesalat<br />

1 potte brøndkarse<br />

½ bdt. kørvel, korianderblade<br />

1 agurk<br />

2 stk. majroe<br />

1 bdt. radiser<br />

2 spsk. sesamfrø<br />

½ dl olivenolie<br />

Kom andelåret i en gryde og<br />

dæk dem med vand. Kom<br />

krydderier og korianderstilke,<br />

ingefær og hvidløg ved og lad<br />

det koge ved lav varme i ca. 40-<br />

45 minutter til andelårene er<br />

møre. Skum fedtet fra en gang i<br />

mellem og gem det til stegning<br />

af andelårene. Tag andelårene<br />

op, køl dem lidt af og pluk kødet<br />

af benene i store stykker som<br />

muligt (gem lagen til en god<br />

suppe).<br />

Dressing:<br />

Kog soja, appelsinsaft, honning,<br />

sesamolie og den revne ingefær i<br />

en gryde til det får en sirupsagtig<br />

konsistens.<br />

Steg det plukkede andekød i<br />

andefedtet ved kraftig varme på<br />

en pande. Kom andestykkerne<br />

op i siruppen og lad kødet<br />

trække i ca. 30 minutter.<br />

Salat:<br />

Skyl salaten. Pluk den<br />

groft, skær majroerne i<br />

tynde strimler og<br />

blancher dem i kogende<br />

vand. Halver agurken og<br />

fjern kernene. Skær agurken<br />

i strimler og drys strimlerne og<br />

de blancherede majroer med salt.<br />

Skær radiserne i skiver. Rist<br />

sesamfrøene på en pande. Bland<br />

salaten med radiser, majroe,<br />

brøndkarse, sesamfrø og olivenolien<br />

umiddelbart før servering.<br />

Anret de glaserede andestykker<br />

oven på salaten og pynt med<br />

korianderblade og kørvel.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 147

148<br />

Egen kopi<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Deklaration<br />

Dansk Honning direkte fra biavleren<br />

Undertegnede biavler erklærer hermed på tro og love at overholde følgende regler <strong>for</strong> brug af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening tillægsetiket:<br />

“Honning direkte fra biavleren”.<br />

Etiketten må kun bruges til honning fra egen bigård.<br />

Der må ikke være brugt pesticider eller lægemidler til behandling af bifamilierne.<br />

Efter slyngning må honningen kun sies, skummes <strong>for</strong> urenheder og røres inden tapning. Der må<br />

podes <strong>for</strong> at fremme krystallisationen. Men kun med honning, der opfylder betingelserne i denne<br />

deklaration.<br />

Honningen må ikke opvarmes over 35 grader.<br />

Honningen skal overholde alle lovgivningens krav til honning, ligesom der i biavlen og honningbehandling<br />

skal overholdes alle krav til god hygiejnisk praksis.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening kan til en hver tid udtage prøver af honningen til kontrol.<br />

Etiketten kan kun købes af medlemmer af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, som har købt etiketter med<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings Bomærke, i et antal som mindst modsvarer antallet af disse tillægsetiketter.<br />

Etiketten må kun bruges i <strong>for</strong>bindelse med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings etiket med det indregistrerede<br />

bomærke med de 3 bier i kreds. Den må således ikke bruges alene uden Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

etiket.<br />

Såfremt der konstateres brug af etiketten i modstrid med disse regler kan hovedbestyrelsen<br />

inddrage retten til at bruge etiketten.

✂<br />

Deklaration<br />

Dansk Honning direkte fra biavleren<br />

Undertegnede biavler erklærer hermed på tro og love at overholde følgende regler <strong>for</strong> brug af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening tillægsetiket:<br />

“Honning direkte fra biavleren”.<br />

Etiketten må kun bruges til honning fra egen bigård.<br />

Der må ikke være brugt pesticider eller lægemidler til behandling af bifamilierne.<br />

Efter slyngning må honningen kun sies, skummes <strong>for</strong> urenheder og røres inden tapning. Der må<br />

podes <strong>for</strong> at fremme krystallisationen. Men kun med honning, der opfylder betingelserne i denne<br />

deklaration.<br />

Honningen må ikke opvarmes over 35 grader.<br />

Honningen skal overholde alle lovgivningens krav til honning, ligesom der i biavlen og honningbehandling<br />

skal overholdes alle krav til god hygiejnisk praksis.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening kan til en hver tid udtage prøver af honningen til kontrol.<br />

Etiketten kan kun købes af medlemmer af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, som har købt etiketter med<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings Bomærke, i et antal som mindst modsvarer antallet af disse tillægsetiketter.<br />

Etiketten må kun bruges i <strong>for</strong>bindelse med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings etiket med det indregistrerede<br />

bomærke med de 3 bier i kreds. Den må således ikke bruges alene uden Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

etiket.<br />

Såfremt der konstateres brug af etiketten i modstrid med disse regler kan hovedbestyrelsen<br />

inddrage retten til at bruge etiketten.<br />

Navn<br />

Adresse<br />

Postnummer, by<br />

DBF - kontrolnummer Se på etiketten med bomærket.<br />

Ved ny bestilling, sammen med bestilling af DBF etiketter kan nummeret påføres af Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Sted, dato<br />

Underskrift<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 149

Lågetikette<br />

150<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Bestillingsseddel<br />

Antal pr. rulle Pris Bestilling<br />

Dansk Honning (Antal ruller)<br />

direkte fra biavleren * 200 stk 40 kr<br />

*Ved første bestilling medsendes gratis plakat og 25 brochurer<br />

De anførte priser er excl. moms + <strong>for</strong>sendelse.<br />

Honningetikette med DBF’s indregistrerede fælles mærket „AVLET I EGEN BIGÅRD“.<br />

For førstegangsbestiller tilsendes en deklaration til underskrift. Hvis tidligere deklaration sidst udfyldtes<br />

før 15.4.89, dvs. kontrolnummer under 35.000, har general<strong>for</strong>samlingen påbudt ny udvidet deklaration<br />

udfyldt.<br />

Selvklæbende lige<br />

Selvklæbende koniske<br />

Ruller<br />

Ruller<br />

under<br />

under<br />

1000 stk.<br />

1000 stk.<br />

Ruller<br />

á 1000 stk.<br />

Ruller<br />

á 1000 stk.<br />

EAN kode<br />

Etiketter til genbrugsglas,<br />

AFTAGELIGE<br />

Ruller<br />

á 1000 stk.<br />

Navn<br />

Gade<br />

By<br />

Tlf.<br />

Ruller<br />

á 1000 stk.<br />

EAN kode<br />

DBF-kontrolnummer<br />

Lokal<strong>for</strong>ening<br />

Ruller<br />

á 1000 stk.<br />

Ruller<br />

á 1000 stk.<br />

EAN kode<br />

Stalddørsalgs<br />

skilt<br />

Ved genbestilling af DBF’s<br />

etikette, skal medsendes en<br />

gammel etikette.<br />

✂

ETIKETTER<br />

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med tekst »avlet<br />

i egen bigård« og »<strong>for</strong> ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af medlemmer af DBF <strong>for</strong> »Dansk<br />

honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos salgsafdelingen, i partier deleligt med 200 stk. i ark og 1000 stk.<br />

i ruller.<br />

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra salgsafdelingen og<br />

tilbagesendes i udfyldt stand før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer af DBF kan købe etiketter.<br />

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med bestillingen.<br />

Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid.<br />

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion af plakater<br />

og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokal<strong>for</strong>eningerne til brug på udstillinger m.m.<br />

Selvklæbende lige<br />

Ruller .............. 36 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 150 kr.<br />

Minimum 300 stk.<br />

Ruller<br />

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 150 kr.<br />

Ruller +<br />

EAN kode ....... 20 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 450 kr.<br />

ETIKETTER TIL GENBRUGSGLAS,<br />

AFTAGELIGE<br />

Ruller<br />

á 1000 stk....... 21 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 150 kr.<br />

Ruller á 1000 stk.<br />

EAN kode ....... 23 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 450 kr.<br />

Special etiket til genbrugsglas<br />

Min. bestilling 1000 stk. Start omkostninger<br />

ved hver bestilling.<br />

Runde 42 mm Ø á 36 øre<br />

+ startomkostninger 375 kr.<br />

225 g lige 9,7 cm á 36 øre<br />

+ startomkostninger 375 kr.<br />

Selvklæbende koniske<br />

Ruller .............. 36 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 150 kr.<br />

Minimum 300 stk.<br />

Ruller<br />

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 150 kr.<br />

Ruller á 1000 stk.<br />

EAN kode ....... 20 øre pr. stk.<br />

+ startomkostninger 450 kr.<br />

Rabatsatser <strong>for</strong> etiketter<br />

2-5 ruller .............. 20%<br />

6-10 ruller ............ 25%<br />

over 10 ruller ....... 30%<br />

Alle etiketter: Reklameafgift på:<br />

7 øre pr. stk.<br />

Hertil kommer moms og<br />

<strong>for</strong>sendelse<br />

Løveetiketter Løveetiketter 14 cm á 36 øre<br />

+ start omkostninger 375 kr.<br />

hver gang.<br />

Kun til museumsbrug. Uden lim.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 151

Gør dit staldsdørssalg synligt !<br />

Vi har fået fremstillet et nyt stalddørsskilt (30x60 cm), som er lavet på selvklæbende<br />

plastic.<br />

Prisen er 16 kr + moms + <strong>for</strong>sendelse. Vis du er biavler og styrk dit stalddørsalg.<br />

152<br />

Gavekarton (2 og 4 dåser) og gavekort<br />

Gavekartonerne passer til alle typer af<br />

honningbægere, dvs. både plast og glas-glas.<br />

Brug dem ved salg og til gaver.<br />

Gavekarton og gavekort kan kun købes hos<br />

din materiel<strong>for</strong>ehandler.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Gavekort, flot og dekorativt. Plads til at<br />

skrive på og der gives en kort beskrivelse<br />

af hvordan honningen er indsamlet.

Esbjerg <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, Ribe<br />

og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening &<br />

Skads og Vester horne <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

inviterer alle interesserede<br />

til<br />

BI - TRÆF<br />

Søndag den 7. juni <strong>1998</strong> kl. 10<br />

til 15 på Bigården Bramming,<br />

Ribevej 47 i Bramming<br />

Bigården Bramming omdannes<br />

denne dag til et BImarked<br />

med en lang række<br />

<strong>for</strong>skellige stande, hvor der<br />

demonstreres mjødbrygning,<br />

5 <strong>for</strong>skellige<br />

Danmarksmesterskaber i<br />

biavl, piledyrkning og<br />

<strong>for</strong>edrag om varroa, kubebinding<br />

m.m.<br />

Også biavlernes brugt-marked<br />

vil være at finde denne<br />

dag - så har du noget at<br />

sælge - meld dig under fanerne.<br />

Det er gratis at deltage - så<br />

gå ikke glip af denne<br />

chance <strong>for</strong> at se og høre<br />

om mange interessante tiltag<br />

i din biavl.<br />

Danmarksmester-<br />

skaber i 5 biavlsdiscipliner.<br />

DM i tavleskrælning. DM i<br />

trådning af rammer. DM i<br />

røgpustning. DM i blindsmagning<br />

af honning. DM<br />

i lynbiavl <strong>for</strong><br />

lokal<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mænd.<br />

Konkurrenceregler og<br />

tilmeldingsskema fås hos<br />

Tove Schmidt, telf. 74 86 74<br />

86.<br />

Oxalsyre i<br />

varroabe-kæmpelse. Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen,<br />

DBF holder <strong>for</strong>edrag<br />

fra kl. 10 til kl. 11 om<br />

varroabekæmpelse med<br />

oxalsyre.<br />

Bi-kosmetik. Øster<br />

Højst Bifarm demonstrerer<br />

og sælger deres kendte og<br />

flotte produkter til personlig<br />

pleje.<br />

Pil som biavls-<br />

plante. På Finn<br />

Christensen´s stand kan interesserede<br />

få råd og vejledning<br />

i piledyrkning, et<br />

spændende supplement til<br />

Kursus i dronningavl<br />

Dronningavler<strong>for</strong>eningen af 1921 afholder kursus i dronningavl<br />

søndag den 14. juni kl. 10.00-16.00<br />

hos Bigården Bramming,<br />

Ribevej 47, 6740 Bramming.<br />

Kurset indeholder en teoretisk og praktisk<br />

gennemgang af dronningavl.<br />

Undervisere: Chr. Petersen, Keld Fjord<br />

Tilmelding til Chr. Petersen, telf. 75 39 84 62, Bigården v/Keld Fjord,<br />

telf. 75 10 11 77 senest lørdag den 6. juni.<br />

Pris <strong>for</strong> kursus og frokost 225,00 kr.<br />

DBF's telefonavis<br />

Hver fredag. Tlf. 57 56 17 75<br />

biavl. Finn sælger også<br />

pileplanter og egne bøger<br />

denne dag.<br />

<strong>Biavl</strong>erin<strong>for</strong>mation<br />

og kaffebar. De tre biavler<strong>for</strong>eninger<br />

deles om en<br />

in<strong>for</strong>mationsstand. Der kan<br />

også købes kaffe og kager,<br />

øl og vand.<br />

Sensation! Kom og<br />

se hvordan bifamilier selv<br />

afgør, hvor megen myresyre<br />

de kan tåle. Jens Peter<br />

Nielsen fra Øse demonstrerer<br />

sin seneste geniale opfindelse.<br />

Brugtmarked. Øn-<br />

sker du at sælge noget af<br />

dit biavlsmateriale, kan du<br />

gøre det her. Du skal senest<br />

kl. 10.00 den 7. juni aflevere<br />

dit rengjorte materiel<br />

med navn og pris vedlagt.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 153

154<br />

125 ÅRS JUBILÆUM<br />

I BIAVLERFORENINGEN<br />

Jo, jo den er god nok<br />

Det er rigtigt, at der blev holdt 100 års jubilæum i 1992, men ved et studie af<br />

<strong>for</strong>handlingsprotekollen ses det, at der <strong>for</strong>rest i bogen, der begynder i 1934, sidder en<br />

skrivelse fra D. B.F., der <strong>for</strong>tæller at stiftelsen fandt sted 17. marts 1873 med lærer<br />

Kongsgaard, Stilling som <strong>for</strong>mand. Foreningen blev stiftet med 17 medlemmer.<br />

Når man samtidig kigger på året 1942, hvor der blev holdt 50 års jubilæum, bliver man klar<br />

over, at de dengang ikke havde den da 20 år gamle skrivelse med til bestyrelsesmøde, der<br />

<strong>for</strong>talte at <strong>for</strong>eningen var stiftet i 1873, men af anden grund kørte efter 1892.<br />

Der<strong>for</strong> besluttede den nuværende bestyrelse at gå tilbage til 1873 stiftelsen, så vi i år kan<br />

benytte 125 års anledningen til at slå på tromme <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningen og få en bedre PR-værdi,<br />

over<strong>for</strong> bl.a. prisen.<br />

125 år jubilæumskonkurrence<br />

Skanderborg og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening fylder i <strong>1998</strong> - 125 år. Hermed er vi en af egnens<br />

ældste <strong>for</strong>eninger, og det skal selvfølgelig fejres.<br />

Lørdag den 13. juni kl. 14-16 holder vi jubilæums åbent hus ved renseanlæget i skoven ved<br />

Døjsøvej.<br />

Alle biinteresserede er velkomne. Vi er lette at se, ved det store opstillede telt, på den åbne<br />

plads i skoven, lige efter indgangen og renseværket. Vi sælger honning og biprodukter af<br />

<strong>for</strong>skellig slags og der er fiskedam <strong>for</strong> børnene.<br />

Der bliver brunet kartofler i honning, medens de der gerne vil se bierne, får lejlighed til at<br />

kigge på staderne i skolebigården, hvor vi tager tavler op og ser hvad bierne går og laver. Vi<br />

låner selvfølgelig bidragter ud til dem der gerne vil se bierne tæt på. Interesserede (får<br />

ligeledes mulighed <strong>for</strong> gratis lynkursus- over nogle aftenen, hos en af vore erfarne biavlere.<br />

Vi håber på stor opbakning fra <strong>for</strong>eningens medlemmer denne dag og i øvrigt ved arrangementerne<br />

sommeren igennem.<br />

KAN DU LÅNE OS DIN BIDRAGT?<br />

SOM DU SER FÅR VI FORHÅBENTLIG BRUG FOR MANGE BIDRAGTER TIL AT LÅNE<br />

UD TIL PUBLIKUM DEN 13. JUNI. Kan du ikke selv deltage, så lån os din bidragt. Ring<br />

venligst til <strong>for</strong>mand Børge og <strong>for</strong>tæl hvor mange bidragter du kan komme med, snarest og<br />

inden den 19. maj på telf. 86 92 85 19 eller en af de andre bestyrelsesmedlemmer.<br />

Småfamilier<br />

Bestilling modtages nu på småfamilier med gule eller<br />

Buckfastdronninger til levering omkring 1. juli (opgiv<br />

rammemål).<br />

Ø-parrede og friparrede Buckfastdronninger samt gule<br />

friparrede dronninger.<br />

1 rugemaskine til 240 celler (Mølbjerg model) sælges,<br />

lidt brugt.<br />

Sværmfangerkasser Norsk Mål helt nye.<br />

LN opstabling sælges med eller uden bier.<br />

Knud Jørgensen, Snoldelevvej 11<br />

Tune, 4000 Roskilde<br />

Åben: Fredag 9-17, lørdag 10-13<br />

Øvrige dage efter aftale.<br />

Telf. 46 13 80 65;Biltelf. 40 54 37 68<br />

Telf. aften 56 87 22 37<br />

Dronninger <strong>1998</strong><br />

Brugsdronninger, ubefrugtet og friparrede.<br />

Avlerringens priser og rabater.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Købes<br />

Brugte Rea-dan stader<br />

købes, 12 x 10, bund,<br />

samt tag, plus 3<br />

magasiner.<br />

Henvendelse „København<br />

Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening“<br />

(tlf. 32 50 00 48)<br />

Dadant<br />

Pga. god udvintring sælges<br />

nogle bifamilier med<br />

Buckfastdronninger<br />

Tlf. 97 56 63 74 bil 20 63 60 20<br />

HANS RØY<br />

Tlf. og fax 97 32 13 98<br />

biltelefon 30 97 68 75

Buckfastdronninger sælges<br />

Ubefrugtede, friparrede. Tilmeldt kvalitetskontrol, test af<br />

brugsdronninger, samt nosematest.<br />

Medlem af Avlerringen - din kvalitetsgaranti.<br />

Avlerringens priser og rabatter.<br />

Peter Stougaard<br />

Hedemarksvej 36, Fensten<br />

8300 Odder<br />

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61<br />

BUCKFAST DRONNINGER<br />

sælges<br />

Avlerringens priser og rabatter.<br />

Svend Sejr<br />

8220 Brabrand<br />

Telf. 86 26 08 49<br />

GULE DRONNINGER<br />

Nu flyver bierne over de gule marker! Inden sommeren er<br />

<strong>for</strong>bi er det sikkert, at mange familier trænger til nye<br />

dronninger.<br />

Vi synes selv, vore bier er gode (og kønne). Prøv nogle og<br />

døm selv. Husk at bestille i god tid <strong>for</strong> sikker levering!<br />

Jan Olsson<br />

OBS! Ny adresse: Vorsøvej 15, Brigsted, 8700 Horsens,<br />

telf. 21 44 45 56.<br />

BUCKFASTDRONNINGER<br />

Efter udvalgte avlsdyr fra <strong>for</strong>skellige avlslinier produceres igen i år<br />

Buckfastdronninger. Ubefrugtede dronninger leveres fra ca. 1/6,<br />

friparrede fra ca. 1/7 - 30/9. Avlsmateriale efter aftale. Forårsaflæggere<br />

med Buckfastdronninger kan leveres i begyndelsen af juni,<br />

så længe lager haves.<br />

Priser: Uparrede dronninger: kr. 75,- + moms<br />

Parrede dronninger: kr. 200,- + moms<br />

Avlsmateriale: Efter aftale<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong><br />

Reerslevvej 42<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tel: 53 56 18 10 Fax: 53 56 18 40<br />

PC: Buckfast@internet.dk<br />

Spørg efter Keld Brandstrup, træffes bedst morgen & aften<br />

®<br />

Gule dronninger<br />

Sælges:<br />

-Ubefrugtede<br />

fra ca. 1. juni <strong>1998</strong><br />

-Friparrede<br />

fra ca. 20. juni <strong>1998</strong><br />

Henv. Willy Svendsen<br />

98 48 62 12<br />

Biltlf. 21 75 52 12<br />

Bedst mellem kl. 18-19.<br />

Gule dronninger<br />

efter øparrede <strong>for</strong>ældre,<br />

parrede og uparrede<br />

sælges.<br />

Nogle få overvintrede<br />

sælges.<br />

Aage Oksbjerg<br />

Tlf. 65 96 11 99<br />

Billigt til begynder sælges komplet<br />

udstyr incl. 4 trugstader 12x10 og 2<br />

befrugtningsstader (terning).<br />

Henv. Hverdage 09.00-16.00 på<br />

telf. 56 28 68 78 - 20<br />

Sælges<br />

Billige brugte bihuse, LN<br />

Vandrestader og opstablingsstader á<br />

kr. 50,00, incl. Rammer.<br />

Trugstader á kr. 75,00-150,00.<br />

Tlf. 86 89 28 74<br />

Gule dronninger<br />

sælges<br />

G. Grooss<br />

Langskov, Hadsten<br />

Tlf. 86 98 94 86<br />

Købes<br />

Brugte Rea-Dan stader<br />

købes med eller uden bier,<br />

12x10. Refraktometer.<br />

Henv. på telf. 75 75 72 30.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 155

156<br />

CARNICA DRONNINGER<br />

Befrugtede <strong>1998</strong> Carnica dronninger sælges<br />

Bestil allerede nu.<br />

Har du lyst til selv at styre parringen af dine egne dronninger?<br />

WEEKENDKURSUS I INSEMINERING<br />

af bidronninger gennemføres <strong>for</strong> mindre grupper af biavlere<br />

(max 10 personer) efter aftale.<br />

Ring og hør nærmere<br />

LAD DINE EGNE DRONNINGER INSEMINERE<br />

Det er måske nemmere og billigere end du tror.<br />

Ring og hør hvordan.<br />

H. Støve<br />

Vaarstvej 70, 9260 Gistrup. Telefon 9831 5228<br />

Ophørssalg<br />

27 tomme trugstader<br />

12x10 i god stand, sælges<br />

<strong>for</strong> 50,- kr. pr. stk. Inklusive<br />

rammer.<br />

Telf. 62 50 18 39<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Gule Dronninger Sælges<br />

Tlf. 75 28 76 58<br />

Biltelf. 20 25 76 58<br />

Arne Kristensen<br />

MAJ<br />

Alt i <strong>Biavl</strong>smateriel<br />

på lager<br />

Tænker du på udvidelse/<strong>for</strong>nyelse<br />

i år, snak da nye stader etc.<br />

Med os.<br />

Bestil nu danske Buckfastdronninger.<br />

Vi smelter og vasker og har nye vokstavler på lager i alle rammemål<br />

Honning købes<br />

BIHUSET BIHUSET<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Schou’s<br />

Biprodukter<br />

Skolegade 20<br />

4990 Sakskøbing<br />

54 70 55 79<br />

Åbent torsdag og fredag<br />

kl. 12.00-18.00<br />

samt efter aftale<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Nyheder<br />

Røremaskine til hobbybiavlere : kr. 1995 + moms<br />

Holmegård glas/glas : nu kun 1.820 stk.<br />

på en 1/1 palle<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

DBF's telefonavis<br />

Hver fredag. Tlf. 57 56 17 75<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 157

158<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

<strong>Biavl</strong>erens Bidragt<br />

S36 „APIARIST“<br />

Alt i en dragt<br />

med hat og slør<br />

Størrelse:<br />

S/M/L*ExL+10%<br />

Hvid/kaki bomuld<br />

B J SHERRIFF<br />

Tel: + 44 1872 863304 Fax: 865267<br />

email:sherrif.int@btinternet.com<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com<br />

KIG IND I<br />

VORES BUTIK<br />

STORT UDVALG<br />

I BIAVLSMATERIEL<br />

ÅBEN:<br />

* Bemærk: reduceret åbningstid<br />

Torsdag ........................... 8.00-18.00<br />

eller efter aftale - RING<br />

VOKS SMELTES OG<br />

RAMMER VASKES<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Alt<br />

til<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Bækkelund<br />

Gårdbutik<br />

Karin og Ole Buk<br />

Tranemosevej 8 - Reerslev<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28<br />

OBS - nye åbningstider<br />

Fre.-Lør.-Søn.-Man<br />

10-15<br />

eller efter aftale.<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Vejen <strong>Biavl</strong>scenter<br />

Ahorngade 8A<br />

6600 Vejen<br />

Alt inden <strong>for</strong> biavl<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Befrugtede og ubefrugtede<br />

dronninger sælges.<br />

Bestilling modtages<br />

Vokssmeltning og rammevask<br />

udføres.<br />

Centeret har åbent tirsdag<br />

og torsdag fra kl. 16-18, samt<br />

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9.<br />

Øvrige dage efter aftale.<br />

Palle K. Jensen<br />

Tlf. 75 36 79 00

®<br />

Buckfast Poul<br />

Vi <strong>for</strong>tsætter vores samarbejde om avl, produktion og salg af<br />

dronninger. Som grundlag <strong>for</strong> avlsarbejdet har vi til sammen mere<br />

end 800 bifamilier med dronninger, som er øparrede på Tunø eller<br />

Nekselø. Dette giver mulighed <strong>for</strong>, at der kun anvendes de allerbedste<br />

avlsdronninger fra en lang række <strong>for</strong>skellige buckfast-linier.<br />

Samarbejdet sikrer tillige muligheden <strong>for</strong> en bedre tilrettelæggelse<br />

af produktionen. Dronningcellerne antages i meget stærke cellebyggere<br />

og færdigfodres i stærke, dronningrette bifamilier.<br />

Friparring sker i et afsondret skovområde, hvor dronningerne<br />

parres med et mix af udvalgte droneleverandører. Dette sikrer<br />

fredelige og yderige produktionsdronninger.<br />

Levering:<br />

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni - 1. august<br />

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30. september<br />

Priser:<br />

Ubefrugtede dronninger pr. stk. kr. 75,- + moms<br />

Friparrede dronninger pr. stk. kr. 200,- + moms<br />

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%.<br />

Erik Sørensen, 43 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1970<br />

Anders Glob, 58 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1978.<br />

<strong>Biavl</strong>er Keld Brandstrup,<br />

43 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1980.<br />

v/Poul Erik Sørensen Anders Glob: v/Keld Brandstrup<br />

Vestermarken 12, Hårby „For at kunne koncentrere mig Reerslevvej 42<br />

8660 Skanderborg mere om mit avlsarbejde, pro- 4291 Ruds Vedby<br />

duceres og ekspederes brugs-<br />

Tlf. 86 52 33 46<br />

Fax 86 52 33 52<br />

Bil 21 23 57 07<br />

dronninger efter mit avlsmateriale<br />

nu af Bakkegårdens<br />

<strong>Biavl</strong>scenter“.<br />

Tlf. 53 56 18 10<br />

Fax 53 56 18 40<br />

Bil 30 52 09 54<br />

Jeg bestiller hermed:<br />

stk. ubefrugtede dronninger i uge<br />

stk. friparrede dronninger i uge<br />

Navn:<br />

Adresse:<br />

Post.nr. og by:<br />

Tlf. (Afsendelsestidspunkt aftales pr. telefon)<br />

Sendes til Poul Erik Sørensen eller Keld Brandstrup.<br />

®<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 159<br />

✄

160<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Hos os får du altid -<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15)<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materiel<strong>for</strong>handlere.<br />

Spørg efter den, der er nærmest dig på tlf. 66 18 19 13<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks samt rammevask<br />

Støbt og valset voks fra egne maskiner<br />

Fremstilling af varroa-bunde i træ - alle mål -<br />

også 2 rums<br />

- 12x10, NM, LN, er lagervarer<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

DBF's telefonavis<br />

Hver fredag. Tlf. 57 56 17 75

DR DRONNINGER DR ONNINGER <strong>1998</strong><br />

<strong>1998</strong><br />

Stil Stil kra krav kra v til til til din din le leverandør<br />

le leverandør<br />

verandør<br />

AVLERRINGEN<br />

VLERRINGEN<br />

Dr Dr Dronning Dr Dr onning onninger onning er efter efter kv kvalitetsk kv kvalitetsk<br />

alitetsk alitetskontr<br />

alitetskontr<br />

ontr ontrolleret,<br />

ontrolleret,<br />

olleret,<br />

nosemafrit nosemafrit nosemafrit a aavlsmateriale<br />

a avlsmateriale<br />

vlsmateriale fra fra a aavlere<br />

a vlere vlere, vlere<br />

der der stiller stiller kra krav kra krav<br />

v til til sig sig selv selv selv og og pr produktet pr oduktet ! !<br />

!<br />

Telef elef elefon elef on Bil Bil Fax ax<br />

Peter eter Stougaar Stougaard, Stougaar Odder 8655 1261 2082 1261 8655 1261<br />

Poul oul E. E. Sørensen Sørensen, Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 8652 3352<br />

Jør Jørgen Jør en Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065<br />

Car Carsten Car Carsten<br />

sten Dalbøl Dalbøl, Dalbøl Greve 4340 4726 4092 3935<br />

Erling Erling J JJ.<br />

J Bec Bech, Bec Hvalsø 4640 9334 4041 7934<br />

Ander Anders Ander s Glob Glob Glob, Glob Rønde<br />

Hans Hans Røy Røy, Røy Ringkøbing 9732 1398 3097 6875 9732 1398<br />

Svend Svend Sejr Sejr, Sejr Brabrand 8626 0849<br />

PRISER PRISER PRISER e eexc<br />

e exc<br />

xc xcl. xc l. moms: moms:<br />

moms:<br />

Klækkemodne Klækkemodne celler celler .................................................................<br />

................................................................. ................................................................. 70.-<br />

70.-<br />

Ubefrugtede Ubefrugtede Ubefrugtede dr dronning dr onning onninger onning er ........................................................... ........................................................... 75.-<br />

75.-<br />

Friparrede Friparrede dr dronning dr onning onninger onning er er.............................................................<br />

er ............................................................. 200.- 200.-<br />

200.-<br />

Rabatter:<br />

Rabatter:<br />

10 10 stk. stk. 10%; 10%; 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 20%; 100 100 100 stk. stk. 25%.<br />

25%.<br />

Grundlaget <strong>for</strong> produktet<br />

Store Store søskende søskende serier serier parret parret på på sikre sikre, sikre godkendtegodkendtegodkendteparringsparringsparrings- stationer stationer- stationer - Ud Udvælg Ud Ud vælg vælgelse vælg else af af a aavlsdr<br />

a vlsdr vlsdronning<br />

vlsdr onning onninger onning er b bblandt<br />

b landt ar arvefaste ar arvefaste<br />

vefaste vefaste, vefaste<br />

nosemafrie nosemafrie 2-år 2-år 2-årsdr 2-år sdr sdronning sdr onning onninger onning er - - Kv Kvalitets-k<br />

Kv Kvalitets-k<br />

alitets-k alitets-kontol alitets-k ontol og og afk afkomstaf-<br />

afk omstaf<br />

prøvning. prøvning. prøvning. Se Se D DD.B.F's<br />

D .B.F's rappor rapport rappor rappor t o oover<br />

o ver kv kvalitetsk kv alitetsk alitetskontr<br />

alitetsk ontr ontrollerede ontr ollerede a aavls<br />

a vls<br />

dr dronning dr onning onninger onning er er, er samt samt samt T.f .f .f.B. .f .B. nr nr. nr 1/98 1/98 vedr vedr. vedr vedr afk afkomstafprøvning<br />

afk omstafprøvning<br />

omstafprøvningen omstafprøvning en i i 1997.<br />

1997.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 161

162<br />

8 kraftige Buckfastfamilier<br />

12x10 med 1 års mærke<br />

af dronninger med eller<br />

uden stader.<br />

Tlf. 65 97 24 67<br />

Hans B. Schmidt<br />

Metaslundvej 1<br />

Øster Højst<br />

6240 Løgumkloster<br />

Tlf. 74 77 52 78<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

VOKSSMELTERI<br />

Vokssmeltning og rammevask af alle rammemål<br />

NYT NYT NYT<br />

Fra 1. april har vi også salg af materialer.<br />

Nye åbningstider:<br />

Onsdag 17-20<br />

Lørdag 9-12<br />

eller efter aftale<br />

Skov’s <strong>Biavl</strong><br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

Sælges<br />

2 stk. 12x10 stader i<br />

Styrophor med tilbehør<br />

med eller uden bier. Telf.<br />

74 62 61 32<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Voksskræller<br />

Fuldautomatisk CMF skrællemaskine<br />

med dobbelte rustfrie<br />

kar sælges <strong>for</strong> 8.000,00 kr. +<br />

moms.<br />

Telf. 97 37 10 17<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 42 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/5.98-30/9.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

og lørdag kl. 9-12<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22

Lad Lad os<br />

os<br />

smelte smelte dine<br />

dine<br />

rammer.<br />

rammer.<br />

Vokssmeltning Vokssmeltning pr. pr. kg<br />

kg<br />

kr. kr. 14.00.<br />

14.00.<br />

Rammevask Rammevask pr.<br />

pr.<br />

stk. stk. kr. kr. 0,65.<br />

0,65.<br />

Vi Vi gør gør det<br />

det<br />

selv<br />

selv<br />

Friske Bifamilier<br />

- efter Buckfastlinier, på LN.<br />

500 kr/stk + rammer<br />

Tougaard Honning, Faaborg<br />

Ring på 2129 1453<br />

Komplet inseminerings<br />

udstyr - system (Dr.<br />

Schley) sælges - 10.000,kr.<br />

under nypris.<br />

Telf. 98 35 13 59.<br />

Voks smeltes igen fra 1. september<br />

Frank's<br />

bibrød til<br />

<strong>for</strong>årsfodring<br />

på lager<br />

Tirsdag kl. 12-20<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

Åbent: mandag og onsdag fra 15.30-18.00.<br />

Lørdag fra 9.00-14.00, samt efter aftale<br />

Bakkegårdens <strong>Biavl</strong>scenter<br />

består af vores<br />

* <strong>Biavl</strong>smateriel<strong>for</strong>handling<br />

* Effektive voksmelteri<br />

* Moderne voksvalseri<br />

* Buckfastdronningeavl<br />

* 200 produktionsfamilier<br />

* Opkøb af honning<br />

Vores <strong>for</strong>retning bygger på over 25<br />

års erfaring inden<strong>for</strong> biavl.<br />

- det tørre og sunde bistade.<br />

Ring og hør nærmere om det<br />

moderne opstablingsstade.<br />

DBF's telefonavis<br />

Hver fredag. Tlf. 57 56 17 75<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 163

MØDER<br />

164<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenå<br />

og Omegn afholder åbent hus<br />

i skolebigården følgende datoer<br />

kl. 19.00: Den 28. maj, den 4.,<br />

10., 18. og den 25. juni samt den<br />

2. juli. Vi vil omlarve, lave småfamilier<br />

og fylde parringsstade.<br />

Mærkning og tilsætning af de<br />

<strong>for</strong>ventede dronninger. Vi vil<br />

passe bierne og få en hyggelig<br />

snak.<br />

P.b.v. Frank Bilde<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

afholder åbent hus tirsdag<br />

den 2. juni kl. 19.00 i bigården<br />

på Laksmølle. Nye dronninger,<br />

hvor<strong>for</strong> og hvordan? <strong>Biavl</strong>erne<br />

kan omlarve fra bigårdens fredeligste<br />

bifamilie.<br />

Lørdag den 13. juni afholdes<br />

udflugt til Djursland med besøg<br />

hos Anders Glob. Tilmelding på<br />

telf. 74 60 86 45. Arr.: Gl. Tønder<br />

Amts B.F.<br />

Tirsdag den 16. juni kl. 19.00 afholdes<br />

åbent hus i bigården på<br />

Laksmølle. Honninghøst fra<br />

<strong>for</strong>årstræk. Vi tager honning fra<br />

bierne og slynger den ud. Mulighed<br />

<strong>for</strong> omlarvning.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 26. maj kl.<br />

19.00 hos Holger Bach, Vestermarken<br />

31, Brande. Aftenens<br />

emne vil være materiel, Holger<br />

laver en stor del selv.<br />

Tirsdag den 9. juni mødes vi hos<br />

Jan Dahl Rasmussen Ringivevej<br />

68, Give. Aftenens emne vil være<br />

dronningavl, og der vil blive vist<br />

en lysbillede serie om emnet.<br />

Husk selv kaffe. Nabo<strong>for</strong>eninger<br />

velkomne.<br />

P.b.v Hans Jørgen Guldbrand<br />

Esbjerg og Omegns B.F. besøger<br />

onsdag den 27. maj kl. 18.00<br />

Leif Smedegård og hans bigård<br />

Gl. Guldagervej ved LV Stål (afmærket).<br />

Vi ser på bier, får en<br />

snak om drivfodring og <strong>for</strong>årsudvikling<br />

og ser hvorledes Leif<br />

driver biavl.<br />

Lørdag den 6. juni kl. 13.00 besøger<br />

vi igen skolebigården,<br />

Jegsmarskvej 18, hvor vi vil følge<br />

udviklingen af de <strong>for</strong>skellige bifamilier-<br />

og biracer. Der bliver<br />

mulighed <strong>for</strong> en bisnak og hvis<br />

vejret tillader det, kan der<br />

omlarves efter Carnica- og<br />

Buckfastdronninger.<br />

Søndag den 7. juni kl. 10.00 af-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

holdes <strong>Biavl</strong>erdag hos Bigården<br />

Bramming. Se omtale andetsteds<br />

i bladet og i Bisætninger.<br />

Onsdag den 17. juni kl. 18.00<br />

besøger vi Hans Søderby i<br />

bigården i Solbjerg plantage,<br />

Nordre Strandvej, Tjæreborg (1.<br />

skovvej til v. fra Solbjerg) hvor<br />

vi ser på hans dronningavl med<br />

flere dronninger i samme kasse.<br />

Endvidere vil han <strong>for</strong>tælle om<br />

rationelle arbejdsgange i biavlen.<br />

Eilif Fogh Pedersen/<br />

Harry Hansen<br />

Frederiksværk og Omegns<br />

B.F. Den ny bestyrelse byder alle<br />

interesserede velkommen. Første<br />

mødedag var torsdag den 7.<br />

maj kl. 18, hvor bestyrelsen bød<br />

på en <strong>for</strong>friskning. Sommerens<br />

møder vil derefter være hver<br />

torsdag klokken 18. Kom og se<br />

bigården efter en større oprydning<br />

i vinterens løb. Kom og hør<br />

om bestyrelsens planlagte tiltag.<br />

Kom og <strong>for</strong>tæl om jeres egne<br />

ideer og <strong>for</strong>slag. Skolebigården<br />

ligger stadig <strong>for</strong> enden af<br />

Odinsvej i Vinderød.<br />

Bestyrelsen<br />

Gl. Tønder amts B.F. inviterer<br />

alle i samarbejde med Danmarks<br />

Naturfrednings<strong>for</strong>ening til åben<br />

skolebigård torsdag den 21. maj<br />

kl. 14.00-17.00. Tag familien<br />

med. Skolebigården er derefter<br />

bemandet hver mandag aften<br />

fra kl. 19.00.<br />

Lørdag den 13. juni afholdes<br />

sommerudflugt til Djursland. Tilmelding<br />

senest den 6. juni på<br />

telf. 74 77 51 85 eller på telf. 74<br />

72 13 24. Nabo<strong>for</strong>eningerne er<br />

velkomne.<br />

Christian Clausen<br />

Haderslev og Omegns B.F.<br />

afholder møde lørdag den 21.<br />

maj kl. 14.00 hos Johs. Johansen,<br />

Bojskovbyvej 30, 6070 Christiansfeld.<br />

Emne: Forårsudvikling<br />

hos bier i trugstader, halvmagasiner.<br />

Kaffe medbringes.<br />

Lørdag den 20. juni kl. 14.00 afholdes<br />

bimøde hos Finn<br />

Niemann, Vilstrup Strand 4,<br />

6100 Haderslev. Emne: Driftsrytme<br />

med opstabling, evt.<br />

Dronningavl. Kaffe medbringes.<br />

Vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Hammel og Omegns B.F. afholder<br />

møde i skolebigården på<br />

følgende lørdage: Den 23. maj,<br />

6. og 20. juni, 4. juli, 1. og den<br />

15. august og den 12. september.<br />

Her skal bierne ses efter og<br />

vi snakker om de opgaver, der<br />

skal løses på den tid af sommeren.<br />

Foreningen sørger <strong>for</strong> kaffe<br />

og kage, så der er noget at<br />

sludre hyggeligt over.<br />

Den 20. juni holder vi familie- og<br />

hyggedag og -aften, hvor medlemmernes<br />

familie er velkomne<br />

til at kigge med i staderne. Om<br />

aftenen tænder vi grillen, så deltagerne<br />

kan tilberedet medbragt<br />

grillmad. Til den del af<br />

dagen er der tilmelding hos <strong>for</strong>manden,<br />

Kurt Eriksen, på 86 96<br />

35 29.<br />

Skolebigården ligger hos kasserer<br />

Ole Jørgensen, Vestermarksvej<br />

59, Haurum (Vejen fra<br />

Haurum til Thorsø, drej ad anden<br />

grusvej på venstre hånd,<br />

mod vindmøllen). Gæster er velkomne<br />

til møderne.<br />

P.b.v. Peter Iversen<br />

Hanherreds B.F. meddeler at<br />

der igen er aktivitet i<br />

skolebigården og vi mødes hver<br />

onsdag aften kl. 19.00. Kom og<br />

nyd bierne og naturen, interesserede<br />

der ikke er medlemmer,<br />

er meget velkomne til at opleve<br />

hvad der sker i bigården, det er<br />

fuldstændig gratis.<br />

Vi <strong>for</strong>søger at lave en udflugtstur<br />

til Knud Hvam lørdag den 13.<br />

juni kl. 10.00. Vi kører fra<br />

Fjerritslev kl. ca. 08.00. Er der<br />

interesse der<strong>for</strong> kan man muligvis<br />

også besøge et mjødbryggeri.<br />

Vi ønsker tilmelding til<br />

turen på telf. 98 21 12 40 eller<br />

på telf. 98 21 20 37.<br />

P.b.v. Holger L. Madsen<br />

Herning og Omegns B.F. erindrer<br />

om begynderkursus med<br />

start den 26. maj, se T.f.B. nr. 4/<br />

98. Alle med interesse <strong>for</strong> biavl<br />

er velkomne, også fra nabo<strong>for</strong>eningerne.<br />

Husk også<br />

mandagsmøderne i skolebigården.<br />

P.f.v. Otto Christensen<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

møde torsdag den 28. maj kl.<br />

19.00 i skolebigården.<br />

Torsdag den 11. juni er vi i<br />

skolebigården kl. 19.00 hvor vi<br />

laver dronningavl.<br />

Tirsdag den 23. juni er der også<br />

dronningavl.

I programmet står der torsdag<br />

den 23., men det er <strong>for</strong>kert.<br />

P.b.v. P.C.D. Hansen<br />

Holstebro og Omegns B.F. afholder<br />

mandag den 25. maj kl.<br />

19.00 møde i skolebigården på<br />

Naturskolen. Vi gennemgår og<br />

bedømmer bierne og planlægger<br />

dronningavl og parring.<br />

Lørdag den 20. juni afholdes<br />

<strong>for</strong>skolemøde/udflugt til Heino<br />

Siig. Vi mødes ved Johs. Poulsen<br />

kl. 11.00 og arrangerer samkørsel<br />

til Heino hvor vi <strong>for</strong>venter at<br />

være kl. ca. 12.00. Vi spiser vores<br />

medbragte mad og tager<br />

derefter i Dollerup bakker hvor<br />

bierne står. Heino giver kaffe i<br />

bigården. For de af deltagerne<br />

der har lyst arrangeres aftensmad<br />

på en lokal kro. Tilmelding<br />

nødvendig til Johs. Poulsen på<br />

telf. 97 46 82 17 senest den 10.<br />

juni.<br />

Bestyrelsen<br />

Horsens og Omegns B.F. afholder<br />

møde onsdag den 10.<br />

juni kl. 19.00 hos Jørgen<br />

Henrichsen, Åparken 2, Uldum.<br />

Skolebigården er åben <strong>for</strong> alle<br />

interesserede onsdagene den<br />

20. maj, den 3. og den 17. juni<br />

kl. 19.00. Kaffe medbringes.<br />

Åbent hus afholdes lørdag den<br />

30. maj fra kl. 10.00-16.00 på<br />

Naturcentret “Skovgården”.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Kalø-Vigegnens B.F. starter<br />

sommerens møderække mandag<br />

den 18. maj kl. 19.00 hos<br />

Anders Glob, Mørkevej 5, Thorsager.<br />

Anders vil <strong>for</strong>tælle om sin<br />

drifts<strong>for</strong>m som er opstabling,<br />

desuden har han en stor<br />

dronningavl.<br />

Onsdag den 3. juni kl. 19.00 afholdes<br />

møde hos Jens Arne Jensen,<br />

Havmøllevej mellem Holme<br />

og Jernhatten. Der vil hænge en<br />

halmkube ved stedet. Jens Arne<br />

driver biavl i trugstader.<br />

Lørdag-søndag den 13.-14. juni<br />

har vi en stand på Landbrugsmessen<br />

Gl. Estrup sammen med<br />

en af vore materiel<strong>for</strong>handlere.<br />

Mandag den 22. juni kl. 19.00<br />

afholdes møde hos Jørgen<br />

Guldholt, Rugårdsvej 6<br />

(Skovfogedboligen). Vi ser på<br />

det Jørgen talte om ved mødet<br />

den 17. marts.<br />

Jens Peter Birk<br />

Kronborg Vestre Birks B.F. Vi<br />

mødes som bekendt hver onsdag<br />

kl. 19.00 i skolebigården og<br />

hvis vejret ellers arter sig, skal<br />

vi snart i gang med dronningeavl<br />

og dannelse af småfamilier.<br />

Onsdag den 10. juni kl.19.00<br />

holder vi temaaften om bipest,<br />

hvor bisygdomsinspektør Leif<br />

Kirchmann kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om hvordan bipest opdages,<br />

behandles og <strong>for</strong>ebygges.<br />

Husk også at Peter Christensen<br />

afhenter rammer og voks onsdag<br />

den 10. juni kl. 19.00.<br />

P.b.v. Arne T. Henriksen<br />

Kronborg Østre Birks B.F. afholder<br />

følgende sommermøder<br />

hver mandag kl. 19.00 i<br />

skolebigården beliggende på<br />

Frederiksborg Amtskommunes<br />

vejplads, Hornbækvej 547 i Tikøb.<br />

Desuden er der den 3. juni<br />

mulighed <strong>for</strong> at se Ebbe<br />

Kanneworffs bigård beliggende<br />

på Risbyvej 17.<br />

Der er desuden mulighed <strong>for</strong><br />

den 17. juni at se Dora og Gunnar<br />

Rasmussens bigård beliggende<br />

ved Skibstrupvej. Alle er<br />

velkomne til alle møderne.<br />

P.b.v. Poul Bentzen<br />

København Amts B.F. afholder<br />

møde på KVL i bigården følgende<br />

tirsdage, alle dagene kl.<br />

19,00: Den 16. juni og den 11.<br />

august. Alle er velkomne.<br />

Bestyrelsen<br />

Lemvig og Omegns B.F. afholder<br />

besøg den 26. maj i bigården<br />

hos Børge Henriksen, der viser<br />

hvorledes han har indrettet en<br />

udslidt campingvogn til bifamilie.<br />

Samme aften får vi besøg af<br />

den lokale bisygdomsinspektør,<br />

der <strong>for</strong>tæller om bisygdomme.<br />

Vi mødes kl. 19.00 hos Børge<br />

Henriksen, Fabjerg-stad 70 A,<br />

Fabjerg.<br />

P.b.v. Benny Gade<br />

Malt Herreds, Åstrup og<br />

Vamdrup B.F. afholder kursus i<br />

dronningavl med start torsdag<br />

den 4. juni i Vamdrup biavler<strong>for</strong>enings<br />

skolebigård. Alle tilmeldte<br />

får skriftlig besked angående<br />

klokkeslet. Instruktør<br />

Albert Paulsen, Haderslev. Tilmelding<br />

til Palle K. Jensen på<br />

telf. 75 36 14 25 senest den 25.<br />

maj.<br />

Knud Johansen<br />

Morsø B.F. afholder møder i<br />

skolebigården på landbrugsskolen<br />

følgende tirsdage kl.<br />

18.30: Den 19. maj, den 2., den<br />

16. og den 30. juni, den 14. og<br />

28. juli, den 11. og den 25.<br />

august.<br />

P.b.v. Bestyrelsen<br />

Nordfyns B.F. afholder køb/<br />

salgsdag den 16. maj kl. 10.00-<br />

14.00 hos materiale<strong>for</strong>handler<br />

og vokssmelter Bo Skov, Lindevej<br />

26, Veflinge (se T.f.B. nr. 4/<br />

98).<br />

Mandag den 25. maj kl. 19.00 afholdes<br />

der møde hos Johs. Larsen,<br />

Nyledvej 17, Hårslev. John<br />

Svarre fra hovedbestyrelsen<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller om bl.a.<br />

bedømmelse af de udvintrede<br />

familier, udvidelse og honningbedømmelse.<br />

Mandag den 15. juni kl. 19.00 afholdes<br />

møde hos Verner Olsen,<br />

Ringemarken 5, Ringe v. Otterup.<br />

Verner Olsen <strong>for</strong>tæller selv<br />

om <strong>for</strong>mering og deling af familier.<br />

Lars Greve<br />

Nordthy B.F. afholder bigårdsmøde<br />

lørdag den 16. maj kl.<br />

13.30 hos Peter Påske, Kanalvej<br />

41, Jannerup. Træk i skov og<br />

vinterraps. Kaffe medbringes.<br />

Udflugt afholdes lørdag den 6.<br />

juni til Vokssmelteriet Ommersyssel,<br />

konsulentens bigård<br />

og EU gård på Djursland, samt<br />

Gl. Estrup med bl. a.museum <strong>for</strong><br />

biavl. Afgang fra Thyhallen kl.<br />

07.30, hjemkomst ca. kl. 19.00.<br />

Tilmelding senest den 25. maj til<br />

bestyrelsen. Pris <strong>for</strong> bus og<br />

museumsbillet 140,- kr. (ved 35<br />

pers.) Vel mødt, også <strong>for</strong> ikke biavlere.<br />

Bestyrelsen<br />

Nørre Snede og Omegns B.F.<br />

afholder møde tirsdag den 19.<br />

maj kl. 19.00 hos Martin, Fribækvej<br />

17, Nørre Snede.<br />

Tirsdag den 2. og 16. juni kl.<br />

19.00 vil Hans Jørgen undervise<br />

i dronningavl i skolebigården,<br />

Fællesvej, Nørre Snede. Kaffe<br />

medbringes.<br />

P.b.v. Jens Jonassen<br />

Odder og Omegns B.F. afholder<br />

møder mandag den 18. 5. kl.<br />

19.30 i skolebigården i den Økologiske<br />

have, Rørthvej 132, Odder.<br />

Tirsdag den 2.6. kl. 19.30<br />

hos Henning Jørgensen i<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 165

166<br />

bigården, Bjergagervej 75,<br />

Bjergager. Mandag den 5.6. kl.<br />

19.30 i den Økologiske have.<br />

P.b.v. Peter Stougård<br />

Ribe og Omegns B.F. afholder<br />

<strong>Biavl</strong>erdag søndag den 7. juni kl.<br />

10.00 hos Bigården Bramming,<br />

se omtale andetsteds i bladet og<br />

i Bisætninger.<br />

Søndag den 14. juni kl. 10.00<br />

mødes vi i Knud Andresens<br />

“Biinstitut” på Troldhøjvej (første<br />

vej til venstre - 1 km nord <strong>for</strong><br />

Gørding).Vi ser på dronningavl,<br />

og alle kan få en klækkeklar<br />

dronning med hjem. Foreningens<br />

lågetikette sælges til særlig<br />

favorabel pris. Endvidere skal<br />

vi fejre, at Sylva Sigaard har<br />

været medlem, og et aktivt og<br />

værdifuldt medlem i <strong>for</strong>eningen,<br />

i 50 år. Mød talstærkt op!<br />

Troldhøj er et sted, der skal opleves.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Ringe og Omegns B.F. afholder<br />

tirsdag den 19. maj kl. 19.00<br />

åbent hus <strong>for</strong> alle interesserede<br />

hos Erik Pedersen, Herringevej<br />

4, 5750 Ringe.<br />

Søndag den 7. juni kl. 08.30 afholdes<br />

bimøde hos Erik Johansen,<br />

Ørbækvej 27, hvor vi starter<br />

med morgenkaffe. Der bortloddes<br />

to befrugtede dronninger<br />

og 3 halve flasker Brøndum.<br />

Bimester Jørgen Bang, Thurø<br />

leder mødet.<br />

Torsdag den 11. juni kl. 19.00<br />

afholdes åbent hus <strong>for</strong> alle interesserede<br />

hos Ove Olesen, Sdr.<br />

Højrupvejen 8, 5750 Ringe.<br />

Lørdag den 13. juni afholdes<br />

sommerudflugt. Vi kører fra<br />

Kirkepladsen i Ringe kl. 07.00.<br />

På turen holder vi ind og køber<br />

en kop kaffe eller nyder en øl<br />

til 7,00 kr. eller sodavand til 5,00<br />

kr., noget bestyrelsen sørger <strong>for</strong><br />

på hele turen. Vi besøger Margrethe<br />

og Svend Erik Gissel,<br />

Grenå. Vi ser Katholm Gods .<br />

Enten der eller hjemme ser vi<br />

deres bier. Vi kører en tur til<br />

Norddjursland og slutter med<br />

besøg på Gl. Estrup Herregårdsmuseum,<br />

hvor der er meget at<br />

se, bl. andet vedrørende biavl.<br />

Vi nyder vores medbragte mad<br />

+ før omtalte drikkevarer ved<br />

middagstid og holder ind og<br />

køber aftensmad <strong>for</strong> de der ikke<br />

har mad med til hele turen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98<br />

Deltagerbetaling <strong>for</strong> buskørsel<br />

og entre kun kr. 120,- kr. Bindende<br />

tilmelding <strong>for</strong> den enkelte<br />

bortset fra sygdom på telf.<br />

62 62 20 98. Tag familie og venner<br />

med på denne billige tur. De<br />

første 48 tilmeldte kan deltage.<br />

Alle interesserede er altid velkomne<br />

til vore arrangementer,<br />

også ikke medlemmer.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Ringkøbingegnens <strong>Biavl</strong>ere<br />

afholder møde onsdag den 27.<br />

maj kl. 19.00 i skolebigården i<br />

Omme Bakker. Vi følger biernes<br />

udvikling siden sidst og ser på<br />

varroafangst ved hjælp af<br />

dronetavler.<br />

Onsdag den 10. juni mødes vi kl.<br />

19.00 hos Knud Erik Hansen,<br />

Mosevænget 26, Ørnhøj. Knud<br />

Erik er kendt som en <strong>for</strong>søgsivrig<br />

biavler og producent af trævarer<br />

til biavl.<br />

P.b.v. Ole Borgholm<br />

Salling og Fjends B.F. besøger<br />

torsdag den 28. maj kl. 19.00<br />

Poul Erik Jespersen. Vi mødes<br />

ved hans <strong>for</strong>ældre Grethe og<br />

Hans Chr. Jespersen, Lykken 3,<br />

Krejbjerg. Der vil Poul Erik vise<br />

os sin gule birace og vi kan se<br />

Grethe og Hans Chr.´s flotte<br />

have. Efter besøget er de vært<br />

ved kaffen. Vi kører ned <strong>for</strong>bi<br />

Krejbjerg kirke ad Ginnerupvej.<br />

På højre hånd drejer vi fra til<br />

Lykken.<br />

Tirsdag d. 9 Juni kl. 19.00 besøger<br />

vi Aase og Leonhard<br />

Blazejewicz. Præstevænget 6.<br />

Durup.Vi mødes v/ Durup kirke.<br />

Vi kører ud til en udebigård,<br />

hvor vi skal se trugstader og<br />

Buckfast og Carnicabier. Og efter<br />

besøget i bigården er Aase<br />

og Leonhard vært ved kaffen.<br />

Lørdag d. 13 Juni. Har vi en<br />

stand på Dyrskuet i Skive.Vi prøver<br />

igen med tombola med fine<br />

gevindster. Derudover er der<br />

igen vandreudstilling, materieludstilling<br />

og<br />

observationstade.Kom <strong>for</strong>bi og<br />

få en bisnak.<br />

Tage Dahl Pedersen<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F. afholder søndag den<br />

7. juni kl. 10.00-15.00 biavlerdag<br />

hos Bigården Bramming. Se annoncen<br />

her i bladet.<br />

Mandag den 8. juni kl. 19.00<br />

besøger vi biavler Egil Christen-<br />

sen, Orten. Egil har det sidste år<br />

udviddet antallet af bifamilier<br />

en del, så det bliver spændende<br />

at se, hvordan det er gået. Vi<br />

mødes ved Orten gamle skole.<br />

Mandag den 22. juni kl. 19.00 er<br />

vi i skolebigården på Naturværkstedet,<br />

Ølufvad Hovedvej<br />

81. Efter gennemgang af bierne<br />

skal vi se om vore dronninger er<br />

blevet befrugtet. Aftenens indendørs<br />

emne er: Mjødbrygning.<br />

Vel mødt.<br />

Keld Jochumsen<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

møde torsdag den 21. maj, den<br />

4. og 18. juni kl. 19.00 i<br />

skolebigården på Hvedevej 1 i<br />

Slagelse.<br />

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

har tilrettelagt 3 møder hos tre<br />

af <strong>for</strong>eningens driftige medlemmer<br />

med start mandag den 25.<br />

maj kl. 19.00 hos Holger Jensens<br />

udebigård, Flagebakken 203,<br />

Thurø. Emne: Opstablingsdrift,<br />

vurdering af trækket på vinterraps<br />

og udskæring af dronevoks.<br />

Torsdag den 11. juni kl. 19.00 er<br />

vi hos Knud Jensen, Tanghavevej<br />

28, Oure. Emne. Trugstadedrift,<br />

vandrebiavl på frugttræer,<br />

slyngefaciliteter og udskæring<br />

af dronevoks.<br />

Lørdag den 20. juni kl. 14.00 afholdes<br />

møde hos Martin Bagge<br />

Jørgensen, Vestre Nørremarksvej<br />

23, Vester Skerninge. Emne:<br />

Klargøring til sommertrækket,<br />

dannelse af aflæggere, udskæring<br />

af dronevoks og socialt<br />

samvær ved grillen (tag din grillfrokostkurv<br />

med, øl og lagerøl<br />

kan købes).<br />

Husk åben slyngedag den 27.<br />

juni. Tilmelding til <strong>for</strong>manden<br />

senest den 1. juni på telf. 62 25<br />

21 87. Alle er velkomne ved<br />

møderne, fyld bilen op, tag naboen<br />

med.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Sydsjællands B.F. kurset der<br />

startede mandag den 4. maj<br />

<strong>for</strong>tsætter i skolebigården på<br />

Glasmagervej i Fensmark hver<br />

14. dag. Mød op og tag gerne<br />

en ny biavler med så vi kan få<br />

nogle gode timer sammen. Alle<br />

er velkomne. Evt. spørgsmål på<br />

telf. 55 54 74 91.<br />

P.b.v. Aase Larsen

Vamdrup B.F. mødes torsdag<br />

den 28. maj kl. 19.00 i bigården<br />

og følges til Hans Petersens bigård<br />

hvor han vil <strong>for</strong>tælle om et<br />

<strong>for</strong>søg han deltager i.<br />

Kursus i dronningavl: “lær at<br />

lave dine egne dronninger” starter<br />

torsdag den 4. juni, se under<br />

Malt Herreds B.F.<br />

Den 17. juni kl. 19.00 besøger vi<br />

sammen med Åstrup og Malt<br />

Herreds B.F. en erhvervsbiavler,<br />

se under Malt Herreds B.F<br />

Torsdag den 25. juni kl. 19.00<br />

mødes vi i bigården hvor Asger<br />

Søgaard Jørgensen fra DBF besøger<br />

os.<br />

P.f.v. Rita Christensen<br />

Vejle og Omegns B.F. starter i<br />

bigården tirsdag den 19. maj kl.<br />

18.30. Herefter hver tirsdag<br />

samme tid. Kaffe og stole medbringes<br />

så vi også kan hygge os<br />

lidt efter arbejdet med bierne.<br />

Skolebigården ledes af Lars<br />

Wozniak.<br />

Onsdag den 27. maj kl. 18.0 vil<br />

fam. Kirk/Høgsberg vise rundt<br />

og <strong>for</strong>tælle om planterne i området<br />

ved naturskolen<br />

Søballegård i Tørskind. Vi slutter<br />

med at nyde vores medbragte<br />

kaffe og brød i naturskolens<br />

lokaler (øl og vand kan<br />

købes).<br />

Hans P. Pedersen<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

onsdag den 20. maj kl. 18.30 hos<br />

Villy Bøgelund Hansen, Fåborgvej<br />

94, Kærum, Assens. Vi vil se<br />

hvor godt bierne har udvintret.<br />

Onsdag den 10. juni kl. 18.30<br />

afholdes møde hos Skjold Christensen,<br />

Vejlbyvej 2 D, Vejlby,<br />

Middelfart. Emne: Fortrækket er<br />

ved at være slut.<br />

Onsdag den 1. juli kl. 18.30 besøger<br />

vi <strong>for</strong>eningens parrestation<br />

på Helnæs. Vi mødes ved<br />

brugsen på Helnæs og følges<br />

derfra ad til bigården.<br />

P.b.v. Aage Oksbjerg<br />

Vesthimmerlands B.F. afholder<br />

grundlovsmøde den 5. juni<br />

kl. 13.30 i Karl Nøhr´s bigård,<br />

Vægerhøjvej 26 v/Flejsborg.<br />

Knud Sørensen, Thisted, medlem<br />

af hovedbestyrelsen <strong>for</strong> DBF<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller om sin erfaring<br />

med biavl med varroa.<br />

Knud Sørensen har sin kone<br />

med, hun er <strong>for</strong>mand i deres lokal<strong>for</strong>ening,<br />

Nordthy B.F., de er<br />

et meget hyggeligt par, så det<br />

vil helt sikkert blive en både<br />

god, munter og lærerig dag. Tag<br />

kaffekurven med og m/kérne<br />

med.<br />

Søndag den 24. maj er Vesthimmerlands<br />

B.F. repræsenteret<br />

med en stand på Ertebølle<br />

stenaldercenter, på en temaudstilling,<br />

Mad, Uld og Urter.<br />

Centeret er åben fra kl. 11-16,<br />

det bliver ganske bestemt også<br />

interessant <strong>for</strong> biavlere, så tag<br />

familien med og konen og se<br />

hvad vi laver.<br />

P.b.v. Ruth Joel Sørensen<br />

Viborg-Rinds B.F. afholder lørdag<br />

den 27. juni udflugt til <strong>for</strong>manden<br />

i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

kristian Skovmose i Tirstrup.<br />

Afgang kl. 12.00 præcis<br />

fra P-pladsen ved Tinghallen i<br />

Viborg. Kørsel i private biler.<br />

Kaffe medbringes.<br />

Tirsdag den 9. juni kl. 19.00 afholdeshonningudslyngningsaften<br />

hos Henning Villadsen,<br />

Danasvej 6 i Ålestrup.<br />

P.b.v. Henning Villadsen<br />

Vojens og Omegns B.F. afholder<br />

sommerudflugt søndag den<br />

21. juni hvor vi besøger vores<br />

konsulent Carsten Wolff Hansen,<br />

hvor vi ser på biavl og<br />

slyngerum og spiser den medbragte<br />

frokost. Derefter kører vi<br />

til gl. Estrup slot hvor Kirsten<br />

Vinther vil vise rundt på <strong>Biavl</strong>smuseet,<br />

som er indrettet i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Landbrugsmuseet.<br />

Afgang med bus fra Odins plads<br />

i Vojens kl. 08.00, hjemkomst ca.<br />

kl. 18.00. Pris 100,- kr. + entre<br />

på museet. 40,- kr. pr. voksen.<br />

Tilmelding på telf. 74 87 12 79<br />

senest mandag den 8. juni. Alle<br />

interesserede er velkomne.<br />

P.b.v. Hans L. Hansen<br />

Ørum B.F. afholder udflugt lørdag<br />

den 27. juni til <strong>for</strong>manden i<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening Kristian<br />

Skovmose i Tirstrup. Afgang<br />

kl. 12.20 præcis fra P-pladsen<br />

ved Ørum kirke. Kørsel i private<br />

biler. Kaffe medbringes.<br />

Tirsdag den 9. juni kl. 19.00 afholdeshonningudslyngningsaften<br />

hos Henning Villadsen,<br />

Danasvej 6 i Ålestrup.<br />

P.b.v. Ole Kjærgaard<br />

Østfyns B.F. afholder lørdag<br />

den 16. maj kl. 10.00 møde i<br />

bigårdens parrestation i Midt-<br />

skov. Emne er dronningavl. Har du aldrig prøvet<br />

at omlarve, har du chancen nu.<br />

Tirsdag den 2. juni kl. 17.30 afholdes der møde i<br />

bigården hos Kurt Henriksen, Smedegyden 8, Vester<br />

Kærby. Vi ser på hvordan udviklingen er gået<br />

i familierne nu hvor <strong>for</strong>trækket er ved at være<br />

overstået.<br />

Lørdag den 27. juni kl. 14.00 afholdes den store<br />

badedag. Vi mødes på parrestationen ved Midtskov.<br />

Vi nyder naturen og bierne og indtager den<br />

medbragte kaffe. Vi <strong>for</strong>tsætter til Willys <strong>for</strong>ældres<br />

sommerhus, Hedelyngen 46, Langø. Her går<br />

vi i vandet og tilbereder aftensmaden på grillen.<br />

Medbring kød/salat/brød/kartofler efter behov.<br />

Gæster er meget velkomne til møderne, og<br />

der bliver skiltet, så det er let at finde.<br />

Bestyrelsen<br />

Østhimmerlands B.F. meddeler at<br />

skolebigården er åben den 19. maj kl. 19.00. Her<br />

vurderer vi familierne.<br />

Den 2. juni kl. 19.00 er vi igen i skolebigården,<br />

medbring 2 stk. yngeltavler i magasinkasser, hvor<br />

vi vil omlarve og udruge i rugemaskine.<br />

Den 14. juni er vi i Aalborg Kongres & Kultur<br />

Center, så kom og se vor stand på Nordjysk Food<br />

Fair 98.<br />

Den 16. juni kl. 19.00 i vi på Naturskolen,<br />

Møldrupvej i Skørping hvor der er opstart af<br />

parringsfamilier og tilsætning af de udrugede<br />

dronninger. Bagefter er der en skovtur i Rold og<br />

Buderupholm Skovdistrikt. Kaffe og brød medbringes.<br />

Poul Erik Sølgaard<br />

Ålborg B.F. mødes torsdag den 28. maj kl. 19.00<br />

i Østerådalen, Over Kæret, Ålborg. Der er indkørsel<br />

til P-pladsen over<strong>for</strong> Peugeot-<strong>for</strong>handleren.<br />

Esben Buch vil <strong>for</strong>tælle om det naturgenopretningsprojekt<br />

der er gennemført i de sidste<br />

år. Vi går en tur rundt i området, så tag de<br />

gode travesko på, herefter slutter vi af med at<br />

drikke vores medbragte kaffe i fælleshuset ved<br />

P-pladsen.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

Århus og Omegns B.F. afholder sommermøder<br />

hver mandag kl. 19.00 i skolebigården Vejlby<br />

Landbrugsskole, Agerbækvej.<br />

Onsdag den 27. maj kl. 19.00 er vi alle inviteret<br />

ud at besøge Carsten Drasbæk/Natursamarbejdet<br />

Sølyst, Gjellerupvej 14, Brabrand. Se det udsendte<br />

sommerprogram eller evt. Vores hjemmeside<br />

på internettet<br />

http://w1.1862.telia.com/~u186200073/<br />

biside.html<br />

Svend Sørensen<br />

Åstrup, Vamdrup og Malt Herreds B.F. afholder<br />

kursus i dronningavl med start torsdag<br />

den 4. juni i Vamdrup biavler<strong>for</strong>enings skolebigård.<br />

Alle tilmeldte får skriftlig besked angående<br />

klokkeslet. Instruktør Albert E. Paulsen, Haderslev.<br />

Tilmelding til Palle K. Jensen på telf. 75<br />

36 14 25 senest den 25. maj.<br />

Knud Johansen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/98 167

Vi har alt det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

BEE<br />

Nyhed: Stadevægt op til 140kg<br />

Den bedste anorak med slør der findes!<br />

Ventileret hat så du<br />

ikke får det <strong>for</strong> varmt<br />

under arbejdet!<br />

Udsigt hele vejen<br />

rundt. Sløret kan næsten<br />

ikke ses og irriterer<br />

minimalt!<br />

Ekstra slidfast bomuld.<br />

Anorakken holder<br />

i mange år!<br />

Håndledet er beskyttet<br />

af en blødog tæt<br />

man-chet, som sørger<br />

<strong>for</strong>, at bierne ikke kravler<br />

ind!<br />

BOOST<br />

Afstandsringen holder<br />

sløret sikkert væk fra ansigtet!<br />

Lynlås hele vej rundt, så<br />

du kan klappe hatten tilbage<br />

eller helt tage den af<br />

ved vask!<br />

Stor brystlomme som kan<br />

rumme tegnebog, redskaber<br />

og alt det andet,<br />

man vil gemme væk!<br />

Tæt siddende elastik som<br />

holder bierne uden<strong>for</strong>!<br />

BEEBOOST er en lille plasticslange, som indeholder<br />

bidronningens vigtigste feromon, mandibular feromonet.<br />

Dette ferormon styrer livet i bifamilien og <strong>for</strong>tæller bierne,<br />

at alt er i bedste orden, og at de har en god<br />

dronning. BEEBOOST som dronninge-erstatning åbner<br />

helt nye muligheder inden<strong>for</strong> bi- og dronningeavl.<br />

Det kendte Glas-Glas på paller i halv højde 1788 stk/palle<br />

Tilbud indtil 15. juni: 1,25 kr. <strong>for</strong> glas med låg (eks moms).<br />

Frit leveret i hele Danmark, dog ved øer til nærmeste havn.<br />

Bestil nu og få dem leveret når det passer dig!<br />

Nyhed: Aluminium-skruelåg med cellepræg mønster.<br />

Indhent tilbud<br />

e-mail swienty@swienty.com<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

A<br />

/S<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

6<br />

Juni<br />

<strong>1998</strong><br />

Skolebigården<br />

og fremtiden<br />

Side 170<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 171<br />

Succesfuld<br />

insemination<br />

Side 175<br />

Debat<br />

Side 178<br />

Kort<br />

Side 180<br />

Adresser<br />

Side 182<br />

Tilsætning<br />

af dronning<br />

Side 183<br />

Åben hus<br />

Side 184<br />

Annoncer<br />

Side 185<br />

Møder<br />

Side 197

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Telefonavis 57 56 17 75<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline Juli-nr.:<br />

Fredag 19. Juni.<br />

Deadline August-nr.:<br />

Tirsdag 21. Juli.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Vejkanten, med<br />

valmuer. Foto: Finn Christensen<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

170<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

Skolebigården -<br />

et projekt med fremtid i<br />

Et af de største problemer i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening er det faldende<br />

medlemstal.<br />

Problemet er imidlertid ikke, at vi mangler medlemmer, men at<br />

Danmark mangler biavlere.<br />

Senere skal de nok melde sig i vores <strong>for</strong>ening.<br />

Et middel til at skaffe nye biavlere kan f.eks. være en skolebigård.<br />

I hele vores område d.v.s. fra Haderslev til grænsen i det østlige<br />

Sønderjylland er skolebigården blevet et vindue ud til interesserede i<br />

biavlen.<br />

Det er meget lettere at sende en nabo<strong>for</strong>ening, en skole eller en<br />

børnehave ud til Laxmølle, som skolebigården hedder, frem <strong>for</strong> at skulle<br />

<strong>for</strong>berede en masse hjemme hos sig selv.<br />

Man finder altid et bestyrelsesmedlem, enten i sin egen eller nabo<strong>for</strong>eningen,<br />

som er villig til at <strong>for</strong>evise. Ligeledes ved den lokale presse<br />

og naturvejlederne, hvor de kan komme i kontakt med biavlere.<br />

Bigården kan benyttes af alle.<br />

Nye biavlere får lært rationel biavl og dronningavl. Ældre biavlere<br />

lærer en effektiv varroa bekæmpelse samtidig med en stor drone<br />

produktion.<br />

Tidligere kunne vi på vores sommermøder som regel mønstre 10 -12<br />

mand, når det var bedst, nu er vi sjældent under 20. Der er nye hoveder<br />

imellem hver gang. Enten naboer til biavlere eller blot nysgerrige, der<br />

har hørt om vores arrangement gennem lokalradioen.<br />

Mange ikke-biavlere på besøg kræver 2 ting: Rimeligt fredelige bier,<br />

og at man har slør til udlån. Det er dejligt, når de spørger, om de ikke<br />

kan få et indbetalingskort til <strong>for</strong>eningen.<br />

Alle bliver nemlig gjort bekendt med, at man kan få en bifamilie til<br />

materialepris- og med tilbagekøbsgaranti. Af samme årsag har vi valgt<br />

én stadetype og et rammemål.<br />

Økonomien i en skolebigård er hurtigt gennemgået. Forudsat at<br />

skolebigården må sælge sin honning og beholde overskuddet, kan den<br />

efter indkøb af slør og materiel på få år give et godt afkast, der bør<br />

bruges til at skaffe nye medlemmer med. Vi afsætter alt vores honning,<br />

bortset fra lidt til husleje, til et medlem i stor emballage. Der er ingen,<br />

der har energi til at røre og tappe honning. På lang sigt bør ham, der<br />

passer bierne, nok have det meste af honningen.<br />

Klaus Langschwager<br />

Ny-valgt HB-medlem

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Sværmhindring og dronningavl står i højsædet i<br />

denne måned.<br />

Vinterrapsen og <strong>for</strong>årshonningen<br />

er nu ved at<br />

være i hus. De bifamilier,<br />

som har været store og sidder<br />

på 5 kasser skal rykkes<br />

tilbage til 3 kasser. Sidder<br />

bierne på <strong>for</strong> mange tavler<br />

efter vinterrapstrækket,<br />

samler de <strong>for</strong> lidt. Jeg trykker<br />

bierne godt sammen<br />

efter trækket og bygger<br />

dem så op igen i det tempo,<br />

de får fyldt kasserne på<br />

igen. Kommer der ikke godt<br />

træk i området, hvor de<br />

står, kommer de aldrig til at<br />

sidde på 5 kasser igen. Skal<br />

der flyttes til andre trækkilder,<br />

så er det nu.<br />

SVÆRMNING<br />

Sværmningen opstår gerne<br />

når bierne har fyldt huset<br />

med honning. Så det er op<br />

til os at sørge <strong>for</strong>, at de har<br />

nok at beskæftige sig med<br />

hele tiden. Tøm aldrig bifamilien<br />

<strong>for</strong> al dens honning.<br />

Bifamilien skal føle, at den<br />

lige er ved at have fyldt det<br />

sidste magasin med honning.<br />

Er magasinet fyldt,<br />

skal der udvides, inden de<br />

får blokeret hele yngellejet,<br />

<strong>for</strong> så går de i sværmtilstand.<br />

Er de først gået i<br />

sværm, er det <strong>for</strong> sent med<br />

et indgreb. Har bifamilien<br />

først lavet mange dronningceller,<br />

så er det nu, den<br />

skal deles (inden den sværmer).<br />

Det er her vi kan fylde<br />

de tomme huse og danne<br />

småfamilier til reserve.<br />

Er bifamilien stor, kan<br />

der nemt dannes 2 ekstra<br />

bifamilier af den.<br />

Du deler yngeltavlerne<br />

lige i de to huse, plus en<br />

god honningtavle, alle med<br />

påsiddende bier. Der fyldes<br />

op med kunsttavler. I huset,<br />

hvor du tog ynglen fra og<br />

hvor den gamle dronning<br />

stadig går, må ingen tavle<br />

være tilbage med æg og<br />

åben yngel. Huset fyldes<br />

med kunsttavler, selvom der<br />

ikke er så mange bier lige<br />

nu, vil mange af de, der er<br />

flyttet over i de andre huse<br />

flyve hjem igen, hvis de står<br />

i samme bigård.<br />

Fanger du en bisværm<br />

skal den altid sættes på<br />

kunsttavler (jeg venter lidt<br />

endnu med at danne<br />

reservefamilier).<br />

DRONNINGAVL<br />

Dronninger kan laves på<br />

mange måder. Til eget brug<br />

kan du lave dine dronninger<br />

i magasinet, selv om<br />

dronningen går under gitteret.<br />

For at få bierne til at<br />

antage de celler, som skal<br />

blive til dronninger, tager<br />

jeg de unge bier, som går<br />

og fodrer den åbne yngel,<br />

ryster dem i et tomt magasin<br />

med bund og låg. Det<br />

halve af bunden er dækket<br />

med trådvæv, i låget er et<br />

hul, hvor der kan fodres<br />

igennem. I magasinkassen<br />

er der 2 pollentavler, 3<br />

honningtavler uden <strong>for</strong>segling,<br />

2 kunsttavler og så<br />

rammen med 10 eller 20<br />

celler med et-døgns larver.<br />

Denne ramme sættes imellem<br />

pollen-tavlerne. Der<br />

fodres med tyndt sukkervand.<br />

Et døgn efter fjernes<br />

bunden og det hele sættes<br />

oven på gitteret i det hus,<br />

hvor du tog bierne fra. Når<br />

cellerne er <strong>for</strong>seglet efter 5<br />

døgn, kan de sættes i en<br />

rugemaskine, hvis man råder<br />

over sådan en? Man<br />

kan også lade dem sidde, så<br />

ruger bierne dem selv ud.<br />

De skal i bur hver celle <strong>for</strong><br />

sig, 2 døgn inden de<br />

klækker ellers vil bierne selv<br />

gnave dem ud (de vil ikke<br />

have så mange dronninger<br />

på en gang).<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 171

172<br />

Jomfrutavle/vand<br />

Tavle med dr. larver<br />

Pollen<br />

Honning<br />

Kunsttavle<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

2 l unge<br />

bier<br />

TRYKKOGER<br />

Er en kasse til det samme<br />

som før omtalt. Kassen kan<br />

rumme 4 tavler, plus rammen<br />

med cellerne. Efter de<br />

første 3 rammer går en<br />

tynd metalplade ned gennem<br />

kassen, så den er delt i<br />

to. Låget er også delt, og<br />

bierne kan fodres ned igennem<br />

låget.<br />

Trykkogeren anvendes<br />

således: En metalplade adskiller<br />

to rum, med plads til<br />

henholdsvis 2 og 3 rammer.<br />

I den side med plads til 3<br />

rammer, fyldes nu med bier<br />

fra yngeltavlerne (ammebier)<br />

ca. 2 l. En pollentavle<br />

sættes helt op til metalpladen<br />

sammen med en<br />

honningtavle og en kunsttavle.<br />

Luk nu også <strong>for</strong><br />

denne side. Lad det hele stå<br />

en time eller to, bierne er<br />

nu klar til at modtage rammen<br />

med cellekopper. Den<br />

sættes i det andet rum helt<br />

op ad pladen. En jomfrutavle<br />

oversprøjtes med vand<br />

og sættes som den sidste<br />

tavle. Der lukkes <strong>for</strong><br />

tavlerne og metalpladen<br />

trækkes op, så bierne kan<br />

komme ind til cellekopperne.<br />

Der fodres nu med<br />

sukkervand. Trykkogeren<br />

står et døgn, derefter flyttes<br />

det hele til den bifamilie,<br />

som skal bygge cellerne<br />

færdig.<br />

Der gøres plads til to<br />

tavler, tavlerne med cellerne<br />

og pollentavlen flyttes<br />

nu på en gang over i bifamilien.<br />

Det er bedst med<br />

Trykkogeren står i ca. 2<br />

timer, inden der tilsættes<br />

omlarvede celler bag<br />

skillevægen. Efter 24<br />

timer sættes cellerne<br />

over i en dronningløs<br />

cellebygger.<br />

en dronningløs bifamilie.<br />

CELLEBYGGER<br />

Man må ikke starte sin<br />

dronningavl før dronerne<br />

er kønsmodne. De bifamilier,<br />

som leverer bier til<br />

cellebyggeren, bliver klargjort<br />

9 dage i <strong>for</strong>vejen. Der<br />

trækkes 3-4 yngeltavler op<br />

over dronninggitteret, så al<br />

yngel kan blive <strong>for</strong>seglet<br />

inden jeg laver den dronningløse<br />

cellebygger. Der<br />

skal mange unge bier til.<br />

Det er her, det går galt <strong>for</strong><br />

mange. Hvis der er <strong>for</strong> få<br />

unge bier til at fodre larverne<br />

op til dronninger, bliver<br />

der kun 1 til 2 dronninger.<br />

Når cellebyggeren er<br />

klar, omlarver jeg 20 larver i<br />

celler. Larverne må ikke<br />

være over 1 døgn gamle.<br />

Cellerne anbringes nu op<br />

ad en pollentavle midt i<br />

cellebyggeren. Tre døgn efter<br />

får den igen 20 celler.<br />

Efter yderligere 2 døgn tages<br />

de første ind i rugemaskinen,<br />

hvor de sidder i 7<br />

døgn, inden de løber ud,<br />

når dronningerne er løbet<br />

ud, bliver de mærket.<br />

Øverst i rugemaskinen kan<br />

dronninger gå nogle timer,<br />

inden de bliver sat til bier,<br />

da dronningen har adgang<br />

til tynd honning. Husk<br />

dronningen må ikke tørste.<br />

Mange bliver pakket i<br />

indførselsbure med hver 8<br />

bier.<br />

TIL PARRING<br />

Jeg parrer alle mine dronninger<br />

i parringskassetter.<br />

De bier, jeg bruger til kassetterne,<br />

tager jeg fra cellebyggeren.<br />

De bliver siet <strong>for</strong><br />

droner inden de skakkes i<br />

små kasser med tråd i bunden<br />

(kasserne er 10x10 cm<br />

og 8 cm i højden). Målebægeret,<br />

jeg bruger, er 5

cm af en mælkekarton, den<br />

fyldes uden top på. Det er<br />

til Apidea parringsstadet.<br />

Til Kieler-parringsstader<br />

skal der nok bruges dobbelt<br />

så mange bier. De skakkede<br />

bier står i 3-4 timer (de bliver<br />

fodret på trådvævet<br />

med sukkervand flere<br />

gange (de skal være mætte<br />

og føle sig dronningløse)<br />

inden dronningen tilsættes.<br />

Tilsætningen sker ved at<br />

skakkassen slås hårdt i gulvet,<br />

så bierne får et chok.<br />

Dronningen smides ned<br />

oven på bierne, parringskassen<br />

sættes oven på, og<br />

bierne går nu selv sammen<br />

med dronningen op og sætter<br />

sig på tavlerne (de skal<br />

stå et køligt sted). Dagen<br />

efter er skakkassen tom, og<br />

du kan se om dronningen<br />

er antaget. Den lille bifamilie<br />

skal nu stå 3-4 døgn inden<br />

den sættes ud og der<br />

åbnes <strong>for</strong> den. De må helst<br />

ikke sættes i samme bigård,<br />

som bierne er kommet fra.<br />

Sæt den et skyggefuldt<br />

sted, der må ikke kigges de<br />

første 8-10 dage. Er der så<br />

æg, skulle dronningen<br />

gerne være parret. Jeg vil<br />

helst lade den stå, til der er<br />

<strong>for</strong>seglet yngel, <strong>for</strong> så ved<br />

jeg hun er parret godt.<br />

DRONNINGESKIFT<br />

Når man skal skifte den<br />

gamle dronning ud med en<br />

ny, er der mange måder at<br />

gøre det på. Jeg skifter<br />

først mine dronninger ved<br />

indvintring. Den gamle<br />

dronning fjernes. Der ses<br />

godt efter, om der skulle gå<br />

2 dronninger, de skal fjernes<br />

begge to. Den nye<br />

hænges på samme tavle<br />

hvor jeg fjernede den<br />

gamle (følgebierne fjernes<br />

inden tilsætning).<br />

Har man meget sure<br />

bier, kan det være svært at<br />

tilsætte en meget rolig bidronning,<br />

- de vil ikke have<br />

hende. Man kan være tvungen<br />

til at lave en stor skaksværm<br />

på 3 honningtavler,<br />

lade dem stå et døgn inden<br />

du tilsætter den nye dronning<br />

og alligevel kvæler de<br />

hende.<br />

Har I bier, der er så gale,<br />

gør da bifamilien dronningløs,<br />

10 dage efter fjernes<br />

alle celler, tilsæt en tavle<br />

med nylagte æg fra en rolig<br />

bifamilie og lad dem selv<br />

lave en ny dronning, efter<br />

hendes afkom skulle de<br />

gerne blive lidt mere rolige.<br />

Et eksempel til: Lav en<br />

lille bifamilie af 3 <strong>for</strong>seglede<br />

yngeltavler og 1 god<br />

honningtavle. Lad dem stå i<br />

mindst 3-5 døgn, alle de<br />

gamle trækbier skal være<br />

fløjet hjem og der må ikke<br />

være mulighed <strong>for</strong> at de<br />

selv kan lave en dronning,<br />

først da kan du tilsætte den<br />

nye bidronning.<br />

VINTERLEJET<br />

Vi er nu nået til den tid,<br />

hvor vinterlejet gøres klar,<br />

dronningen sættes ned i<br />

nederste kasse. Det sker i<br />

tidsrummet fra den 24.6.-<br />

1.7. Hun får to fine tavler<br />

med krybende yngel på; 2<br />

fine jomfrutavler og 6<br />

Efter 10 døgn sættes de<br />

<strong>for</strong>seglede celler i<br />

rugemaskine. Når de<br />

klækkes, tilsættes de til<br />

parrekassetter. Jeg sier<br />

dronerne fra og tilsætter<br />

5 cm bier fra en<br />

mælkekarton i små<br />

kassetter, som efter 3-4<br />

timer sættes under<br />

parrekassetten. Bier og<br />

dronning kravler selv op<br />

i parrekassetten.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 173

kunsttavler. Der lægges nu gitter<br />

på. Lige over gitteret i flyveretningen<br />

lægges en liste, således<br />

at der dannes flyvespalte til<br />

dronerne. Uden dette ekstra<br />

flyvehul vil dronerne dø, de kan<br />

ikke passere gennem gitteret.<br />

Otte-10 dage senere ses efter, om<br />

alt er i orden. Hun skulle gerne<br />

<strong>for</strong>tsætte med at lægge æg dernede,<br />

det er den mærkede dronning,<br />

jeg satte i nederste kasse.<br />

Er hun borte, går der næsten altid<br />

en dronning over gitteret. Da<br />

jeg flyttede den mærkede dronning<br />

så jeg ikke at de havde lavet<br />

en ny (de bier vi har i dag kan<br />

godt have 2 dronninger uden at<br />

sværme).<br />

Ved dette eftersyn tages enkelte<br />

yngeltavler fra til småfamilier,<br />

da al yngel nu er lukket<br />

over gitteret. Småfamilier på 5<br />

tavler dannes af 2 yngeltavler<br />

med lukket yngel, 1 pollentavle<br />

med honning plus 2 kunsttavler<br />

og en ubefrugtet bidronning. Bierne<br />

flyttes til en anden bigård<br />

<strong>for</strong> at undgå, at <strong>for</strong> mange bier<br />

flyver tilbage til det gamle stade.<br />

Når al yngel er krøbet ud,<br />

dronningen er parret og i æglægning,<br />

behandles bifamilien<br />

med mælkesyre (inden der bliver<br />

<strong>for</strong>seglet yngel), som påsprøjtes<br />

tavlerne med en vand<strong>for</strong>støver.<br />

Det gentages igen 3 dage efter.<br />

Der kan også anvendes oxalsyre<br />

3%, der ligeledes påsprøjtes, det<br />

gøres kun 1 gang (brug altid<br />

både handsker, briller og åndedrætsbeskyttelse).<br />

FRATAGELSE<br />

AF HONNING<br />

Selv om det er trugstader du har,<br />

kan du godt blæse bierne ud af<br />

de fyldte magasiner. I begyndelsen<br />

blæste jeg bierne ind i taget,<br />

fejede bierne ned i stadet og<br />

satte så de tomme magasiner på<br />

bagefter. Det var meget nemmere<br />

at ordne hele huset færdig,<br />

inden jeg tømte magasinerne <strong>for</strong><br />

bier. Blæses bierne ud <strong>for</strong>an<br />

174<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

bihuset, skal der sættes en plade,<br />

således at bierne kan gå ind.<br />

Vinterlejet gøres klar nu. Er<br />

der stadig gamle tavler i underrummet,<br />

der skal udskiftes, så få<br />

dem sat i magasinet nu, så ynglen<br />

kan nå at løbe ud, inden du<br />

tager den sidste honning fra. Her<br />

sidst i juni måned slutter jeg<br />

også med at skære dronetavler<br />

ud. De sættes nu i magasinet og<br />

fyldes med honning.<br />

LAV SELV DIN<br />

HELSEKOST<br />

Vi mennesker køber jo helsekost<br />

i lange baner <strong>for</strong> sundhedens<br />

skyld. Mange af de produkter,<br />

som indgår i disse, stammer fra<br />

bierne eller bisamfundet. De<br />

mest udnyttede er propolis, pollen,<br />

gele royal, <strong>for</strong> ikke at <strong>for</strong>glemme<br />

honning.<br />

Hvordan får vi så fat i det?<br />

Pollen kan man få fat i ved at<br />

lade bierne gå igennem en<br />

pollenfælde, så de afleverer lidt<br />

til os. Det er nemmest at anbringe<br />

en sådan i opstabling.<br />

Imellem bunden og første kasse<br />

sættes et stykke pladegitter.<br />

Størrelsen af det pladegitter skal<br />

passe til trådvævet i bunden af<br />

bihuset, så vil pollenet falde ned<br />

i bakken, under trådbunden. Når<br />

bierne går igennem pladegitteret,<br />

rives en del af det pollen<br />

af de har med hjem. Pollenfælden<br />

må ikke sidde i flere<br />

dage, bierne kan ikke lide at gå<br />

igennem den. For at kunne opbevare<br />

pollen må den tørres<br />

godt ellers mugner den (anvendes<br />

som kosttilskud).<br />

Propolis er en klæbrigt<br />

masse, som bierne tætner alle<br />

sprækker med. Det klæber på<br />

fingrene, mest om efteråret og<br />

når det er meget varmt, får man<br />

det på tøjet. Det kan ikke vaskes<br />

af uden brug af sprit. Det er<br />

nemmere at samle <strong>for</strong> biavleren<br />

med trugstader, da det sidder<br />

imellem alle dækbrædder og er<br />

nemt at skrabe af om <strong>for</strong>året.<br />

Skrab det ned i en plastpose,<br />

læg det i fryseren et par døgn.<br />

Der er altid meget små voksmøl,<br />

som gemmer sig her, efter en tur<br />

i fryseren. Rens propoliset med<br />

en pincet <strong>for</strong> de dele, som er<br />

uvelkomne. Særlig god til bihule<br />

og halsbetændelse.<br />

Gele Royal er det fodersaft,<br />

som bierne fodrer deres dronninger<br />

op med og som indgår i<br />

en del helsekost, men alt den<br />

gele royal, der anvendes kommer<br />

fra udlandet, hvor det er biavlere,<br />

der producerer det. De<br />

kan også sælge det til en høj pris<br />

til opkøberne.<br />

Indsamling af gele royal. Jeg<br />

tager det fra de dronningeceller,<br />

der er i overskud, eller hvis en<br />

bifamilie laver mange dronningeceller.<br />

De skal skæres ud,<br />

inden de lukker cellen, derefter<br />

fjernes larven med en pincet og<br />

cellerne gemmes i fryseren, til du<br />

skal have lidt ekstra energi. Gele<br />

royal er meget syrligt, her har vi<br />

jo også den rene vare.<br />

HONNING<br />

Honning som helse, også til betændte<br />

sår, som har svært ved at<br />

heles. Varm mælk og honning er<br />

god mod hoste og ondt i halsen.<br />

Honning indeholder mange<br />

sukkerarter, og enzymer, som<br />

har helbredende virkning.

SUCCESFULD INSEMINATION<br />

Nedenstående er en specialartikel, som omhandler, hvordan man<br />

optimerer den instrumentale inseminering. Men den <strong>for</strong>tæller<br />

også en masse biologi. Hvor stort skal det optimale parresamfund<br />

være, dronningens optimale parringsalder, optimale parringstidspunkt<br />

i løbet af dagen, CO ´s indvirkning på parringen. Gå blot i<br />

2<br />

gang, selvom du ikke har noget inseminerings apparat.<br />

Den instrumentale inseminering<br />

bruges i dag i avlsprogrammer<br />

til at have helt<br />

præcis kontrol over parringerne.<br />

Tab af dronninger<br />

optræder altid. Figur 1 prøver<br />

at anskueliggøre, hvor<br />

dronning tabene sker, fra<br />

det tidspunkt, hvor dronningerne<br />

bliver tilsat til parringsstadet,<br />

hvor de bliver<br />

insemineret, indsat i produktionsfamilierne,<br />

til dronningerne<br />

naturligt skal skiftes<br />

eller avles efter 2 år. Hvert af<br />

ovenstående punkter har<br />

sine svagheder og indflydelse<br />

på dronningens overlevelse.<br />

Denne undersøgelses<br />

<strong>for</strong>mål er at finde disse svagheder<br />

og se, hvordan de påvirker<br />

en dronnings overlevelse.<br />

FORUDSÆTNING<br />

Forudsætningen <strong>for</strong> <strong>for</strong>søget<br />

er at insemineringerne bliver<br />

gennemført optimalt. Vi har<br />

insemineret ca. 300 dronninger<br />

om året siden 1984<br />

(Landesanstalt für Bienenzucht<br />

Mayen, Tyskland) og<br />

følger de anvisninger, som er<br />

givet af Schley (1990).<br />

De <strong>for</strong>skellige udviklingsfaser<br />

<strong>for</strong> dronningen og<br />

dronerne er grundlaget <strong>for</strong><br />

tidsplanlægningen ved insemineringen.<br />

Dronninger,<br />

som er udviklet på 16 dage<br />

og som er kønsmodne på de-<br />

res 6. levedag, får tilført sæd<br />

fra droner, som har udviklet<br />

sig over 24 dage og som er<br />

kønsmodne fra 12 dagen.<br />

Droneopdrættet skal der<strong>for</strong><br />

starte 14 dage, før man begynder<br />

at omlave nye dronninger.<br />

OPDRÆT AF DRONER<br />

For at opdrætte kønsmodne<br />

droner, bliver droneyngel fra<br />

veldefineret avlsmateriale<br />

kontinuerligt sat i honningrummet<br />

på et plejefolk over<br />

dronninggitteret. Efter at<br />

dronerne er krøbet, bliver de<br />

to gange ugentligt mærket<br />

med mærkefarve. Forskellige<br />

farver bruges til mærkning<br />

af alder og afstamning. Efter<br />

mærkningen bliver dronerne<br />

overført til yngelrummet<br />

og har indtil de bliver<br />

taget fra, mulighed <strong>for</strong><br />

at flyve frit. Denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />

opdræt giver godt nok en<br />

øget arbejdsindsats, men<br />

dronerne har den maksimale<br />

vitalitet og giver også<br />

hygiejniske <strong>for</strong>dele ved<br />

fratagningen af sæden, da<br />

dronerne har mulighed <strong>for</strong><br />

at tømme deres tarm.<br />

Af Christoph<br />

Otten<br />

med flere.<br />

Landesanstalt<br />

für Bienenzucht<br />

Mayen ,<br />

ADIZ 5/98<br />

side 24-26.<br />

Figur 1. Oversigt over, hvor dronningtab<br />

<strong>for</strong>ekommer.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 175

Foto FV<br />

Tabel 1. Plejesamfundets styrkes indflydelse på dronningetab. Tallene<br />

viser tab af dronninger inden inseminering; dronninger der ikke gik i<br />

æglægning efter inseminering; tab af dronninger efter æglægning.<br />

Plejesamfundets styrke (tavlegader)<br />

1 2 3 4 5 Gen.snit Antal<br />

Dronningtab (i %) 12,0 4,1 0,5 1,0 0,0 6,7 522<br />

før inseminering<br />

Inseminerede, men ikke 32,0 18,7 11,5 7,8 5,5 13,5 468<br />

æglæggende dronninger<br />

(i %)<br />

Dronningtab (i %) efter 12,5 10,8 6,2 1,4 0,0 5,4 221<br />

startende æglægning<br />

176<br />

OPDRÆT AF<br />

DRONNINGER<br />

Efter at dronningerne er<br />

krøbet i rugemaskinen, bliver<br />

de nummereret med<br />

dronningmærker og højre<br />

vinge blive klippet. Derefter<br />

indsættes dronningerne i<br />

Kirchainer parringsstader<br />

(disse ligner til <strong>for</strong>veksling<br />

Kielerkasser). Der tilsættes<br />

120 g bier. Efter en til to<br />

dage i mørke bliver parringskasserne<br />

opstillet på<br />

rækker af 10 på en bænk.<br />

Flyveretningen går skiftevis<br />

til den ene og anden side.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

Her står de, indtil de har lavet<br />

den første tavle med<br />

<strong>for</strong>seglet yngel og sættes<br />

herefter over i produktionsfamilierne.<br />

INSEMINERINGEN<br />

Vi vil ikke her komme ind<br />

på måden, der er blevet<br />

insemineret på. Men alt er<br />

<strong>for</strong>egået under meget<br />

strenge hygiejniske <strong>for</strong>hold<br />

og insemineringen er udført<br />

meget professionelt.<br />

PLEJEENHEDENS<br />

STØRRELSE<br />

Styrken af plejeenhederne<br />

blev i 1996 og 1997 bedømt<br />

efter en skala fra 1-5 (1 =<br />

meget svag, sidder kun på<br />

en ramme; 5 = meget<br />

stærk)<br />

I gennemsnit i 1996 og<br />

1997 var dronningtabet<br />

6,7% før insemineringen<br />

(Tabel 1). I de parresamfund,<br />

som befandt sig i kategorien<br />

1, var dronningtabet<br />

12% inden insemineringen,<br />

mens dette faldt<br />

drastisk i kategori 2. Middel<br />

til godt fyldte parresamfund<br />

udviste ingen<br />

nævneværdig tab af dronninger.<br />

En tilsvarende tendens<br />

viste sig hos de dronninger,<br />

som blev insemineret. I gen-<br />

nemsnit var dronningtabet<br />

her 13,5% <strong>for</strong> alle dronninger<br />

i 1997. I de svagt befolkede<br />

parresamfund (kategori<br />

1), slog insemineringen<br />

fejl i 32,0% af tilfældene.<br />

Også i kategori 2 var der<br />

stadig store tab på op til<br />

18,7%. Med stigende<br />

mængde bier i parresamfundene<br />

aftog dronning tabet<br />

ned til 5,5%.<br />

Tabet efter begyndende<br />

æglægning lå i gennemsnit<br />

på 6%. Svagt befolkede<br />

parresamfund udviste et<br />

stort dronningtab, og<br />

stærkt befolkede parresamfund<br />

udviste et lavt<br />

dronningtab. Hvad man<br />

ikke kan opklare er, om<br />

dronninger med en meget<br />

lav attraktivitet over <strong>for</strong> bierne,<br />

allerede inden insemineringen<br />

bliver <strong>for</strong>ladt af<br />

deres følgebier, og så først<br />

går til på et senere tidspunkt,<br />

og dermed skjuler<br />

evt. fejl i <strong>for</strong>søget.<br />

DRONNINGENS ALDER<br />

Den optimale alder <strong>for</strong> en<br />

inseminering angiver Schley<br />

(1990) med 8 til 10 dage.<br />

Dette blev sammenlignet<br />

med de <strong>for</strong>eliggende data,<br />

som viser, at den optimale<br />

alder er 10 dage (Figur 2).<br />

Æglægningen af yngre og<br />

ældre dronninger var reduceret<br />

betydeligt i <strong>for</strong>hold til<br />

de 10 dage gamle dronninger.<br />

INSEMINERINGS-<br />

TIDSPUNKTET<br />

Dronninger og droner flyver<br />

i reglen ud og parrer sig<br />

tidligt om eftermiddagen.<br />

Der<strong>for</strong> har vi også i vores<br />

<strong>for</strong>søg noteret det tidspunkt,<br />

hvor dronningerne<br />

er blevet insemineret. Det<br />

var ikke ventet, at denne<br />

iagttagelse ville give noget

interessant resultat, men<br />

ikke desto mindre viste det<br />

sig, at der var en tydelig<br />

maksimum af insemineringssucces<br />

i tidsrummet<br />

mellem kl. 14 og 15, altså<br />

præcist i den periode, hvor<br />

dronninger og droner flyver<br />

ud og parrer sig naturligt<br />

(Figur 3).<br />

BEDØVELSE MED CO 2<br />

Til instrumental inseminering<br />

bliver dronninger bedøvet<br />

med CO 2 2 gange af<br />

5 min. Første bedøvelse<br />

sker en dag før insemineringen<br />

eller under insemineringen.<br />

Den anden bedøvelse<br />

sker ca. 24 timer senere.<br />

Betragter man længden<br />

af første og anden bedøvelse<br />

hver <strong>for</strong> sig, er der ingen<br />

sammehæng med<br />

insemineringssuccesen.<br />

Derimod tager man summen<br />

af den første bedøvelse<br />

og den anden bedøvelse<br />

(= den totale tid dronningerne<br />

har være udsat<br />

<strong>for</strong> CO 2 bedøvelse), er der<br />

en sammenhæng. Med tiltagende<br />

bedøvelse med<br />

CO 2 , faldt insemineringssucceen.<br />

Det er svært at<br />

sige, om såkaldte “problemdronninger”<br />

faktisk<br />

har brug <strong>for</strong> en længere<br />

bedøvelse og dermed slører<br />

ovenstående billede.<br />

KONKLUSION<br />

Denne undersøgelse viser<br />

at tidspunkt på dagen,<br />

dronningens alder og sandsynligvis<br />

plejefolkets tilstand<br />

har en væsentlig indflydelse<br />

på succesen ved en<br />

inseminering.<br />

Artiklen er oversat og kraftigt<br />

<strong>for</strong>kortet af Flemming<br />

Vejsnæs.<br />

Foto FV<br />

Figur 2. Æglægning i <strong>for</strong>hold til dronningens alder.<br />

Figur 3. Æglægning i <strong>for</strong>hold til insemineringstidspunkt på dagen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 177

DEBAT<br />

178<br />

VEDRØRENDE LÆSER-<br />

BREV FRA LIS BRØN-<br />

DERSLEV<br />

I <strong>for</strong>bindelse med Lis Brønderslev,<br />

Haslev, indslag i <strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr. 5/98 angående<br />

den nye tillægsetiket. Det blev<br />

vedtaget på hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen<br />

i 1997, at hovedbestyrelsen<br />

skulle arbejde på en<br />

tillægsetiket, som markant<br />

skulle adskille honning fra biavleren<br />

og grossisten, og det har<br />

de gjort til punkt og prikke. Og<br />

derudover er det op til den enkelte<br />

biavler, om de vil benytte<br />

den nye tillægsetiket. Så det<br />

med at du skriver, at I ikke kan<br />

bruge den på grund af, at I har<br />

de andre etiketter af Mads<br />

Stage, så kan jeg kun op<strong>for</strong>dre<br />

dig til at lade være med at gøre<br />

brug af etiketten (det er jo frivilligt<br />

at benytte tillægsetiketten).<br />

Og <strong>for</strong> øvrigt bruger<br />

grossisterne også DBF´s etiket,<br />

med de tre bier i ring. Så <strong>for</strong>målet<br />

med den nye etiket er at synliggøre<br />

<strong>for</strong>skellen på honning<br />

fra grossisterne og den enkelte<br />

biavler, der selv sælger sin honning.<br />

Derudover hænger du hovedbestyrelsen<br />

ud som nogle tøsedrenge,<br />

men jeg håber, at du<br />

skriver af uvidenhed, da spørgsmålet<br />

om en etiket, der kunne<br />

<strong>for</strong>tælle, at der ikke bruges pesticider<br />

i biavlen, var oppe at<br />

vende på hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen<br />

i 1997. Det blev nedstemt<br />

på grund af, at der var begrundet<br />

frygt <strong>for</strong>, at der var nogle<br />

der ville være så uærlige, at de<br />

ville bruge etiketten, selv om at<br />

de bruger pesticider. Og hvordan<br />

ville det så ikke lyde, når det<br />

kom frem. Og hvad angår mig<br />

selv, så tager jeg selv afstand fra<br />

alt brug af pesticider. Hvor me-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

get erfaring du har inden <strong>for</strong><br />

biavl og dermed hørende honningbehandling,<br />

vil jeg lade<br />

være usagt, men <strong>for</strong> mit vedkommende<br />

er jeg født og opvokset<br />

med biavl og har selv<br />

haft egne bier i de sidste 10 år,<br />

derfra mine erfaringer.<br />

Så man må deraf konkludere,<br />

at hvis du er utilfreds med<br />

det nye initiativ fra DBF´s side,<br />

må du jo sørge <strong>for</strong> at du kan<br />

komme til hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen,<br />

og gøre din indflydelse<br />

gældende, i stedet <strong>for</strong> at<br />

komme mere end 1 år efter, at<br />

der er truffet beslutning herom.<br />

Lars Andersen, Poul La Cours<br />

Vej 7, 1.th, 8660 Skanderborg<br />

(kyndig biavler)<br />

ERHVERVSBIAVLERNES<br />

BRANCHEORGANISA-<br />

TION “Tolerance”<br />

Kommentar til Jørgen<br />

Bangs leder i T.f.B. maj <strong>1998</strong>.<br />

Vi har brug <strong>for</strong> megen tolerance<br />

inden<strong>for</strong> biavlen i disse år.<br />

Ved et netop afholdt medlemsmøde<br />

i EB den 23. maj <strong>1998</strong> blev<br />

Jørgen Bangs leder og den problematik<br />

den beskriver, indgående<br />

diskuteret.<br />

EB støtter fuldt og helt<br />

DBF´s varroastrategiplan, men<br />

ligesom inden<strong>for</strong> DBF er der i EB<br />

medlemmer, som bruger pesticider.<br />

Vi har i årenes løb brugt<br />

megen tid på at diskutere<br />

varroabekæmpelse, og de fleste<br />

medlemmer anvender <strong>for</strong>tsat de<br />

anbefalede økologiske metoder<br />

og er stærkt uenige med de<br />

medlemmer, som anvender pesticider.<br />

På ovennævnte møde var vi<br />

Foto FV<br />

enige om, at trods uenighed om<br />

midlerne i varroabekæmpelsen,<br />

er det vigtigt <strong>for</strong> biavlens fremtid,<br />

at vi holder sammen og fører<br />

en saglig diskussion, der ikke<br />

lukker nogen ud på sidelinien,<br />

men <strong>for</strong>håbentlig med tiden<br />

bringer biavlerne sammen til en<br />

fælles holdning og praksis.<br />

På medlemsmødet var der<br />

enighed om at henstille til hovedbestyrelsen<br />

i DBF om at fare<br />

frem med lempe, endnu en splittelse<br />

i biavlen vil skade alle biavlere.<br />

Anders Glob<br />

VEDRØRENDE OMTALE<br />

AF ULOVLIG<br />

VARROABEKÆMPELSE<br />

Med henvisning til<br />

orienteringsbrev af 24. april<br />

<strong>1998</strong> fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

finder bestyrelsen i Gl.<br />

Roskilde Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

anledning til at udtale følgende:<br />

I har et problem sammen<br />

med 90% af biavlerne i Danmark,<br />

nemlig at der er 10% af<br />

landets biavlere, som benytter<br />

ulovlige pesticider til varroabekæmpelse.<br />

Dermed er disse<br />

sidste 10% årsag til miskreditering<br />

af de 90% og hele biavlen.<br />

Dette problem er <strong>for</strong>tsat<br />

ikke løst. Der havde ellers lige<br />

været rig lejlighed til at få sat<br />

tingene på plads. Det synes vi<br />

ikke, de er blevet. Det virker<br />

nærmest som om hoved<strong>for</strong>eningen<br />

i angst <strong>for</strong> at miste<br />

medlemmer helst vil lægge låg<br />

på sagen så hurtigt som muligt.<br />

Vi finder det skandaløst, at<br />

pesticid brugende biavlere <strong>for</strong>tsat<br />

kan sælge deres honning<br />

med <strong>for</strong>eningens etiket, der<br />

netop skulle være <strong>for</strong>brugernes<br />

Foto FV

garanti <strong>for</strong> honningens renhed<br />

og kvalitet.<br />

Alle biavlere pådrager sig<br />

<strong>for</strong>brugernes dom, den dag det<br />

<strong>for</strong> alvor går op <strong>for</strong> almindelige<br />

mennesker, at der bliver anvendt<br />

ulovlige pesticider i dansk<br />

biavl. Det har vi så selv bedt om,<br />

<strong>for</strong>di der ikke fra centralt hold<br />

blev reageret kraftigt nok i tide.<br />

Forargelse alene bider tilsyneladende<br />

ikke på pesticidbiavlerne.<br />

Efter moden overvejelse<br />

mener vi, at etiketten til honningglas<br />

bør <strong>for</strong>synes med en<br />

deklaration, som bl.a. beskrivelse<br />

af den anvendte metode<br />

til honning- og varroabehandling.<br />

Lad os få taget den debat/<br />

ballade med de 10%, som uvægerligt<br />

vil komme på et eller<br />

andet tidspunkt, men inden de<br />

10% bliver til flere, og alle vi<br />

andre 90% bliver yderligere<br />

miskrediteret i befolkningens<br />

øjne.<br />

Blandt de 10% findes ivrige<br />

agitatorer <strong>for</strong> anvendelse af<br />

ulovlige pesticider - og når det<br />

nu er så nemt, og der ikke sker<br />

noget, og de får også samme<br />

pris <strong>for</strong> honningen - kunne 10%<br />

hurtigt blive 12 - 15%!<br />

Det er også tankevækkende,<br />

at de 10% pesticidbiavlere<br />

måske ejer 20 - 30% af<br />

Danmarks bifamilier (overvejende<br />

større biavlere), hvilket<br />

vel bør tages i betragtning, hvis<br />

biavler<strong>for</strong>eningen vælger også<br />

at tænke lidt på <strong>for</strong>brugerne.<br />

Til slut denne kommentar:<br />

I Gl. Roskilde Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

er der også mange<br />

medlemmer, som er og har været<br />

utilfredse med hoved<strong>for</strong>eningens<br />

vattede holdning<br />

Foto FV<br />

til pesticidproblemet, men de<br />

meldte sig ikke ud, som nogle<br />

biavlere på Lolland gjorde, men<br />

startede en voksklub, primært<br />

<strong>for</strong> at sikre voks og honning<br />

imod pesticidsvineriet, men dels<br />

også som en stille protest, når<br />

man nu ikke kunne gøre andet.<br />

Vi <strong>for</strong>venter et konstruktivt<br />

<strong>for</strong>slag fra hovedbestyrelsen til<br />

løsning af de omtalte problemer.<br />

P.b.v. Poul E. Lønbo, <strong>for</strong>mand<br />

Foto FV<br />

VEJ- ELLER VILDLED-<br />

NING?<br />

Udviklingen i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

de sidste år har<br />

givet grund til større bekymring.<br />

På disse sider har jeg tidligere<br />

været <strong>for</strong>taler <strong>for</strong>, at Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening er organisationen<br />

<strong>for</strong> danske biavlere. Jeg har<br />

samtidig <strong>for</strong>søgt at gøre klart,<br />

at en af de største og vigtigste<br />

opgaver <strong>for</strong> DBF er at holde<br />

sammen på medlemmerne.<br />

Dette indebærer bl.a. en biavlspolitik,<br />

hvor grøftegraveri og<br />

fremmelse af selv<strong>for</strong>herligende<br />

synspunkter må vige til <strong>for</strong>del<br />

<strong>for</strong> helheden.<br />

Ved læsning af Jørgen<br />

Bangs leder i TFB (maj), fremstår<br />

det med al tydelighed, at man<br />

fra <strong>for</strong>eningens side ønsker at<br />

føre konfrontationspolitik på<br />

varroaspørgsmålet. DBF´s daglige<br />

leder har tidligere været<br />

ude i dette ærinde, og følges nu<br />

op af Jørgen Bang, der fremfører<br />

omend endnu mere usammenhængende<br />

og usaglige argumenter.<br />

Helt grundlæggende glemmer<br />

Jørgen Bang at skelne imellem<br />

lovlige og ulovlige midler til<br />

varroabekæmpelse. Den ensidige<br />

holdning er ikke nem at<br />

overse. Hvem er ikke enig i ønsket<br />

om en varroatolerant bi? At<br />

det skulle kunne fremme udviklingen<br />

af en sådan bi at op<strong>for</strong>dre<br />

medlemmerne til at boykotte<br />

en stor del af de danske<br />

dronningeproducenter, overgår<br />

min <strong>for</strong>estillingsevne. At tro på<br />

at dansk biavl- endda uden store<br />

professionelle avlere - skulle -<br />

kunne udføre det mirakel det<br />

kræver, at udvikle en sådan bi,<br />

må være et udslag af naivitet.<br />

Det er også beskæmmende<br />

at sammenligne Jørgen Bangs<br />

leder med <strong>for</strong>mand Chr. Skovmoses<br />

udtalelse i samme blad,<br />

citat: “Dansk biavl er bedst tjent<br />

med at så mange biavlere som<br />

muligt er organiseret i en organisation”.<br />

Er der ikke politisk<br />

fodslag i hovedbestyrelsen, eller<br />

har man ikke overvejet de<br />

politiske konsekvenser af Jørgen<br />

Bangs rigide holdning?<br />

En naturlig konsekvens af<br />

DBF´s holdning, som den fremstår<br />

i lederen, må <strong>for</strong> det første<br />

være at undlade at gennemføre<br />

kvalitetskontrol og afkomstafprøvning<br />

hos de avlere, der anvender<br />

pesticider. Det vil unægtelig<br />

give <strong>for</strong>søgskonsulenten<br />

noget mere tid til alment <strong>for</strong>søgsarbejde<br />

i sæsonen. Det er<br />

også en nødvendighed, at de<br />

annoncører, der betaler <strong>for</strong> at<br />

sælge deres produkter via annoncer<br />

i TFB, gør sig klart, at<br />

udgiveren af bladet utilsløret<br />

op<strong>for</strong>drer sine medlemmer til at<br />

boykotte specifikke annoncører.<br />

DBF´s holdning giver unægtelig<br />

stof til eftertanke, også <strong>for</strong> resterne<br />

af dansk erhvervsbiavl.<br />

Som linierne bliver trukket op af<br />

DBF i øjeblikket, ser jeg det<br />

svært <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningen at rumme<br />

alle biavlere. Jeg er desværre<br />

bange <strong>for</strong>, at Jørgen Bangs op<strong>for</strong>dring<br />

at boykot af en specifik<br />

gruppe medlemmer i <strong>for</strong>eningen<br />

meget let kan vise sig<br />

at få utilsigtede konsekvenser<br />

på længere sigt.<br />

Keld Brandstrup, erhvervsbiavler/dronningeproducent<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 179

KORT<br />

Bygden<br />

Qasiarsuk i<br />

Sydgrønland.<strong>Biavl</strong>s<strong>for</strong>søgene<br />

finder<br />

sted i dette<br />

område,<br />

men dybt<br />

inde i<br />

fjordene,<br />

hvor vegetationen<br />

er<br />

meget<br />

frodig.<br />

180<br />

Hovedbestyrelsesmøde<br />

Det mest omfattende emne<br />

på hovedbestyrelsens møde den<br />

26. maj var mulighederne <strong>for</strong><br />

videreførsel af “Varroatoleranceprojektet”.<br />

Helge Støve<br />

var inviteret til at deltage i mødet<br />

vedrørende dette punkt.<br />

Han fremlagde de hidtidige<br />

resulatater af projektet. De viser,<br />

at der i 1997 blev fundet<br />

væsentligt færre mider i de bifamilier,<br />

som havde dronninger<br />

fra projektet end i kontrolfamilierne.<br />

Resultaterne tyder<br />

på, at der kan nås gode resultater<br />

gennem projektet.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med ansøgningen<br />

om EU støtte til projekter<br />

inden<strong>for</strong> biavlen var der søgt<br />

penge til “Varroatoleranceprojektet”.<br />

Men EU-kommissionen<br />

har besluttet ikke støtte projekter<br />

med toleranceavl.<br />

Det betyder, at DBF ikke kan<br />

anvende EU-støtte penge til<br />

projektet, men at man i givet<br />

fald selv skal financiere projek-<br />

BRUNE BIER TIL<br />

GRØNLAND<br />

Velux fonden og landbrugsministeriet<br />

har finansieret et nyt<br />

spændende projekt på Grønland.<br />

Projektets <strong>for</strong>mål er flerstrenget.<br />

Man ønsker at medvirke<br />

til bevarelsen af genetisk<br />

materiale fra den brune bi på<br />

Læsø, ved at lave en bestand af<br />

200-300 bifamilier i dalene i Syd-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

tet. Med det faldende medlemstal<br />

og den stramme økonomi i<br />

DBF så bestyrelsen ikke mulighed<br />

<strong>for</strong> at financiere projektet<br />

fuldt ud. Men mulighederne <strong>for</strong><br />

at føre projektet videre med et<br />

tilskud fra DBF skal undersøges.<br />

Den gennemførte ordning<br />

med EU-støtte til projekter inden<strong>for</strong><br />

biavl er gennemført, og<br />

Folkeingets finansudvalg har<br />

netop givet lov til at pengene<br />

kan udbetales til de godkendte<br />

projekter.<br />

DBF har fået godkendt et<br />

projekt med uddannelse af<br />

varroainstruktører. Det vil ske i<br />

løbet af sommeren. Alle tidligere<br />

uddannede varroainstruktører<br />

og lokal<strong>for</strong>eninger<br />

har fået indbydelse til de nye<br />

kurser. Danske <strong>Biavl</strong>eres Lands<strong>for</strong>ening<br />

og Sammenslutningen<br />

af danske Erhversvbiavlere er<br />

også inviteret til at deltage. Det<br />

er vigtigt, at alle biavlere får<br />

in<strong>for</strong>mation og praktisk vejledning<br />

i bekæmpelse af varroa-mi-<br />

Foto: Ole Hertz<br />

grønland. Man ønsker også at<br />

skaffe nogle arbejdspladser til<br />

nogle af de sydgrønlanske fåreavlere,<br />

som skal uddannes til at<br />

overtage bierne.<br />

På Grønland findes der ikke<br />

honningbier, men der findes<br />

nogle erfaringer med et <strong>for</strong>søg<br />

som man lavede i 50’erne (se TfB<br />

nr. 7/1995 side 168-171. Sydgrønland<br />

har en righoldig flora<br />

der.<br />

Der vil derudover kunne<br />

ydes tilskud til de lokale arrangementer,<br />

som varroainstruktørerne<br />

laver i sommer.<br />

Det nye middel til skadedyrsbekæmpelse<br />

i planteavlen<br />

“Mavrik” anbefales brugt om<br />

dagen over blomstrende planter.<br />

Der er kommet henvendelser<br />

fra flere medlemmer, som er<br />

bange <strong>for</strong> at det kan skade bierne.<br />

Problemet skal kulegraves.<br />

Ejendommen i Fredericia er<br />

blevet vurderet af uafhængige<br />

ejendomsmæglere. Det blev besluttet,<br />

at man vil <strong>for</strong>søge at<br />

sælge den til den <strong>for</strong>eslåede<br />

vurdering.<br />

På Lolland er oprettet en ny<br />

Lokal<strong>for</strong>ening “Lollandsk <strong>Biavl</strong>”.<br />

Den har ansøgt om optagelse<br />

i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Ansøgningen blev imødekommet.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

og i dalene er sommertemperaturen<br />

ofte over 15 grader<br />

om dagen.<br />

Alt udgangsmaterialet vil<br />

komme fra Læsø og allerede i<br />

denne sommer vil der blive<br />

transporteret bier til Grønland<br />

og de første biavlskurser vil blive<br />

afholdt.<br />

Projektet skal løbe over en<br />

treårig periode. Projektet<br />

bestyres af Ole Hertz i samarbejde<br />

med Projektgruppe <strong>Biavl</strong>.<br />

Ole Hertz er især kendt som idemanden<br />

bag de biavlsprojekter,<br />

som Danmark <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

er indvolveret i i Afrika. Men i<br />

virkeligheden har Ole mange års<br />

erfaringer fra sit arbejde som<br />

antropolog på Grønland.<br />

Flere personer vil være involveret<br />

i projektet, således<br />

også Carl Johan Junge, tidl. <strong>for</strong>mand<br />

<strong>for</strong> Læsø Bivler<strong>for</strong>ening<br />

som skal levere bierne. Mens<br />

bladet udkommer vil Ole Hertz<br />

og Peer Herbsleb være i Nord-<br />

Finland, <strong>for</strong> der at høste erfaringer<br />

med biavl under meget<br />

kolde <strong>for</strong>hold.<br />

Vi vil fra <strong>Tidsskrift</strong>et følge<br />

med i projektets udvikling i<br />

<strong>for</strong>m at artikler. Vi ønsker projektet<br />

held og lykke.

Fyns Honningsalg<br />

lukker<br />

På general<strong>for</strong>samlingen i<br />

Fyns Honningsalg A/S den 13.<br />

maj blev det besluttet, at bestyrelsen<br />

skal afvikle selskabet,<br />

udbetale værdierne til aktionærerne<br />

og så lukke selskabet.<br />

Baggrunden <strong>for</strong> beslutningen,<br />

er at der i 1997/98 kun blev<br />

indvejet 19,7 tons honning. Året<br />

før var indvejningen kun 23,4<br />

tons. Bestyrelsen vurderer på<br />

den baggrund, at der ikke er<br />

nok grundlag <strong>for</strong> at videreføre<br />

selskabet, selv om der i det <strong>for</strong>-<br />

Foto: Finn Christensen<br />

MAVERICK<br />

Jeg er blevet bekendt med,<br />

at et bekæmpelsesmiddel ved<br />

navn Maverick el. lign., ligesom<br />

den gamle TV-serie) er blevet<br />

tilladt til at sprøjte med over<br />

Smeltet voks har alle dage været<br />

guld værd <strong>for</strong> biavleren, og en<br />

vis tilfredsstillelse har det medført<br />

at kunne fremvise en sådan grydefuld.<br />

gangne år har kunnet udbetales<br />

24 kr pr. kg honning.<br />

Bestyrelsen beklagede i sin<br />

beretning udviklingen og sagde<br />

om fremtiden “De <strong>for</strong>ventninger<br />

bestyrelsen havde til avlerne<br />

om, at støtte ideen om et<br />

biavlerejet selskab til at <strong>for</strong>midle<br />

afsætningen af den mindre<br />

biavlers honningproduktion<br />

således, at der var mulighed <strong>for</strong><br />

at opnå samme priser som de<br />

større biavlere, blev ikke indfriet.<br />

Da årets honninghøst var<br />

indvejet blev vores skuffelse<br />

stor, idet vi havde <strong>for</strong>ventet et<br />

bedre resultat. Med en produktion<br />

på ca 20.000 kg bliver<br />

omkostningene pr. kg indvejet<br />

honning <strong>for</strong> store til, at vi kan<br />

anbefale en <strong>for</strong>tsat drift af selskabet.<br />

Omkostningerne er ca.<br />

åben blomst, f.eks. I raps til bekæmpelse<br />

af glimmerbøsser.<br />

Midlet indeholder det samme<br />

aktive stof, pyrethroidet<br />

flumetrin, som i Bayvarol.<br />

Jeg kender i denne <strong>for</strong>bindelse<br />

til en biavler (på Stevns),<br />

som har følgende synspunkt:<br />

Når landmændene må bruge<br />

midlet, hvor<strong>for</strong> må vi så ikke?<br />

For mig, og <strong>for</strong> <strong>for</strong>håbentlig<br />

de fleste biavlere, er det<br />

store spørgsmål omvendt: Hvordan<br />

i alverden kan det blive tilladt<br />

<strong>for</strong> landmændene at<br />

sprøjte med dette middel over<br />

åben blomst?<br />

Midlet vil ikke skade bierne,<br />

selvom de bliver oversprøjtet<br />

med det ude i blomsterne. Men<br />

de tager det med hjem i<br />

bistaderne. Med hjem i honnin-<br />

5 kr. pr. kg. Selskabet´s fremtid<br />

er der<strong>for</strong> mere eller mindre<br />

dødsdømt, Det er bestyrelsens<br />

indstilling til general<strong>for</strong>samlingen,<br />

at man stopper selskabets<br />

aktiviteter og kører på vågeblus,<br />

indtil man kan få opgjort selskabets<br />

aktiver og indløst de dokumenterede<br />

aktier.<br />

Det er også bestyrelsens<br />

indstilling, at man tilgodeser de<br />

biavlere, som leverede honning<br />

i 1995/96 med den dividende,<br />

der bliver fra konkursboet minus<br />

omkostninger.<br />

Regnskabet viste efter at<br />

der er afsat 100.000 kr til afviklingen<br />

et underskud på 198.459<br />

kr.“<br />

Klaus Langschwager og<br />

Aage Oksbjerg blev genvalgt til<br />

bestyrelsen.<br />

gen. Med hjem i voksen. Og<br />

hvad hjælper det så, at vi som<br />

biavlere driver biavl uden brug<br />

af pesticider, og at vi omsmelter<br />

og kun bruger vores egen<br />

voks?<br />

Men måske bliver biavlen<br />

meget lettere fremover. Sæt<br />

dine bier ved en rapsmark - så<br />

behøver du ikke at tænke på<br />

bekæmpelse af varroamider!<br />

Jeg vil meget gerne bede<br />

hovedbestyrelsen/konsulenterne<br />

om en kommentar til<br />

dette problem, og spørge, om<br />

DBF vil sætte ind over <strong>for</strong> de<br />

rette myndigheder?<br />

Lis Brønderslev, Haslev<br />

Læs referat af HB-møde på<br />

side 180. Her fremgår DBF’s<br />

holdning.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 181

ADRESSER<br />

182<br />

PLANTE-<br />

DIREKTORATET<br />

Administration<br />

af lov om biavl<br />

med tilhørende<br />

bekendtgørelser,<br />

registrering af<br />

kyndige biavlere<br />

Plantedirektoratet<br />

Kontor <strong>for</strong> juridiske<br />

spørgsmål, koordinering og<br />

planlægning<br />

Camilla Hesselby<br />

Henrik Wanscher<br />

Skovbrynet 20<br />

2800 Lyngby<br />

Tlf. 45 96 66 00<br />

Fax 45 96 66 11<br />

VETERINÆR-<br />

DIREKTORATET<br />

Import og<br />

eksport af honningbier<br />

Veterinærdirektoratet<br />

Tom Bengtsen<br />

Tlf. 33 95 60 00<br />

DANMARKS<br />

JORDBRUGS-<br />

FORSKNING.<br />

PROJEKT-<br />

GRUPPE<br />

BIAVL<br />

Forskning i biavl,<br />

offentlig bekæmpelse<br />

af<br />

bisygdomme,<br />

diagnose af alle<br />

bisygdomme og<br />

varroa,<br />

bi<strong>for</strong>giftninger,<br />

rekvirering af<br />

flytteattester -<br />

samt oplysningsarbejde<br />

Camilla Brødsgaard<br />

e-mail:<br />

camilla.brodsgaard@agrsci.dk<br />

Henrik Hansen<br />

e-mail:<br />

henrik.hansen@agrsci.dk<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

4200 Slagelse<br />

Tlf. 58 11 35 11 (kl. 8.30-13.30)<br />

Fax 58 11 33 05<br />

Hjemmeside:<br />

http://www.sp.dk/dips/patolo/<br />

entomol/<br />

BISYGDOMS-<br />

INSPEKTØRER<br />

Kontaktes ved<br />

mistanke om<br />

udbrud af bipest<br />

og stenyngel<br />

01 København Syd<br />

1000-2699; 2770-2799<br />

Flemming Canreen<br />

Lyngborgvej 36<br />

2770 Kastrup<br />

Tlf. 32 51 11 05<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

02 København Nord<br />

2700-2769; 2800-2939<br />

Jason Träff<br />

Kulsviertoften 36<br />

2800 Lyngby<br />

Tlf. 45 88 17 32<br />

03 Helsingør<br />

2940-3199<br />

Stig B. Andersen<br />

Humlebækvej 60<br />

3480 Fredensborg<br />

Tlf. 42 19 29 70<br />

Tlf. arb. 30 22 94 85 (bil)<br />

04 Hillerød<br />

3200-3499<br />

Leif Kirchmann<br />

Sandlyngen 1, Tibirke Sand<br />

3300 Frederiksværk<br />

Tlf. 48 71 31 36<br />

05 Frederikssund<br />

3500-3699<br />

Nils Hyberst Kjeldsen<br />

Marie Allé 8<br />

3500 Værløse<br />

Tlf. 44 98 41 31<br />

06 Bornholm<br />

3700-3799<br />

Knud Georg Pedersen<br />

Nyker Strandvej 45<br />

3700 Rønne<br />

Tlf. 56 96 25 80/bil 40 41 75 38<br />

Tlf. 56 96 10 80 (landsted)<br />

07 Roskilde<br />

4000-4099; 4300-4399<br />

Bjarne Jensen<br />

Lundmosegård<br />

Tværvej 25<br />

4070 Kr. Hyllinge<br />

Tlf. 46 40 00 36<br />

08 Ringsted<br />

4100-4199<br />

Hans Peter Larsen<br />

Lundsgårdsvej 17<br />

4180 Sorø<br />

Tlf. 57 83 27 21<br />

09 Slagelse<br />

4200-4299<br />

Arne Egelunn Nielsen<br />

Præstevænget 13<br />

4241 Vemmelev<br />

Tlf. 58 38 25 01<br />

10 Kalundborg<br />

4400-4499<br />

Børge Nielsen<br />

Blegdammen 52, st.tv.<br />

4400 Kalundborg<br />

Tlf. 59 51 22 20<br />

11 Nykøbing Sj.<br />

4500-4599<br />

Svend Erik Jensen<br />

Kildevangsvej 3<br />

4540 Fårevejle<br />

Tlf. 59 65 38 72<br />

12 Køge<br />

4600-4699<br />

Alf Nissen-Petersen<br />

Turøvej 8, Vollerslev<br />

4100 Ringsted<br />

Tlf. 53 67 90 67<br />

13 Næstved<br />

4700-4769<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

4200 Slagelse; Tlf. 58 11 35 11<br />

14 Stege<br />

4770-4799<br />

Georg Hansen<br />

Jungshovedvej 5<br />

4735 Mern<br />

Tlf. 53 79 73 48<br />

15 Nykøbing F.<br />

4800-4899<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

4200 Slagelse; Tlf. 58 11 35 11<br />

16 Nakskov<br />

4900-4999<br />

Claus Piper, Juulsgård<br />

Torebyvej 11<br />

4920 Søllested<br />

Tlf. 54 61 61 85<br />

17 Odense<br />

5000-5299; 5400-5489<br />

Sten Holbæk<br />

Drejerbanken 3<br />

5492 Vissenbjerg<br />

Tlf. 64 47 21 45<br />

18 Nyborg<br />

5300-5399; 5540-5559; 5800-5899<br />

Flemming Alexandersen<br />

Rådyrvænget 115<br />

5800 Nyborg<br />

Tlf. 65 31 61 13<br />

19 Middelfart<br />

5490-5539; 5560-5599<br />

Åge Oksbjerg<br />

Stærmosevej 106<br />

5690 Tommerup<br />

Tlf. 65 96 11 99<br />

20 Fåborg<br />

5600-5699<br />

Jens Chr. Madsen<br />

Baronvej 2 A<br />

5610 Assens<br />

Tlf. 64 71 40 21<br />

21 Svendborg<br />

5700-5799; 5900-5999<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

4200 Slagelse; Tlf. 58 11 35 11<br />

22 Kolding<br />

6000-6099; 7000-7099<br />

Lloyd Steengaard<br />

Haderslevvej 97<br />

6000 Kolding<br />

Tlf. 75 53 59 95<br />

23 Haderslev<br />

6100-6199; 6500-6599<br />

Peter Terp Jørgensen<br />

Småkærsvej 66, Hejsager<br />

6100 Haderslev<br />

Tlf. 74 57 11 30<br />

24 Åbenrå<br />

6200-6239; 6300-6399<br />

Klaus Langschwager<br />

Hokkerupvej 12<br />

6340 Kruså<br />

Tlf. 74 60 86 45<br />

25 Tønder<br />

6240-6299<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

4200 Slagelse, Tlf. 58 11 35 11<br />

26 Sønderborg<br />

6400-6499<br />

Ivar H. Dall<br />

Nydamsvej 20, Ø. Sottrup<br />

6400 Sønderborg<br />

Tlf. 74 46 72 40<br />

27 Vejen<br />

6600-6699<br />

Palle Klyssing Jensen<br />

Birkevænget 78, Askov<br />

6600 Vejen<br />

Tlf. 75 36 14 25<br />

28 Esbjerg<br />

6700-6799<br />

Hardy Rasmussen<br />

Randersvej 22<br />

6700 Esbjerg<br />

Tlf. 75 13 77 95<br />

29 Varde<br />

6800-6899; 7200-7299<br />

Gregers Grau<br />

Højen 4<br />

6851 Janderup<br />

Tlf. 75 25 84 89<br />

30 Ringkøbing<br />

6900-6999<br />

Jens Rasmussen<br />

Kløvervænget 31<br />

6900 Skjern<br />

Tlf. 97 35 16 24<br />

31 Vejle<br />

7100-7199; 7300-7399<br />

Hans Peder Pedersen<br />

Gesagervej 17, Øster Snede<br />

8723 Løsning<br />

Tlf. 75 89 35 42<br />

32 Herning<br />

7400-7499<br />

Carl Chr. Stensbjerg<br />

Torneåvej 17<br />

7430 Ikast<br />

Tlf. 97 15 52 49<br />

33 Holstebro<br />

7500-7699<br />

Robert Lind Andersen<br />

Elkjærvej 3, Mejrup<br />

7500 Holstebro<br />

Tlf. 97 42 54 33<br />

34 Thisted<br />

7700-7799; 7900-7999<br />

Frank Yde<br />

Gråtendal 3<br />

7760 Hurup Thy<br />

Tlf. 97 95 66 64<br />

35 Skive<br />

7800-7899<br />

Tage Dahl Pedersen<br />

Udmarken 1A, Vejby<br />

7860 Spøttrup<br />

Tlf. 97 56 13 23<br />

36 Århus<br />

8000-8299; 8360-8399; 8450-8499<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

4200 Slagelse; Tlf. 58 11 35 11<br />

37 Odder-Samsø<br />

8300-8359<br />

Jørn Bisgaard<br />

Hølkenvej 38, Spøttrup<br />

8300 Odder<br />

Tlf. 86 55 66 91<br />

38 Grenå<br />

8400-8449; 8500-8599<br />

Svend Erik Gissel<br />

Stenmarksvej 8<br />

8500 Grenå<br />

Tlf. 86 32 62 20<br />

39 Silkeborg<br />

8600-8699<br />

Børge Lodal Pedersen<br />

Kejlstrupparken 27<br />

8660 Skanderborg<br />

Tlf. 86 92 85 19<br />

40 Horsens<br />

8700-8799<br />

Leif Jacobsen<br />

Barrit Langgade 109<br />

7150 Barrit<br />

Tlf. 75 69 17 29<br />

41 Viborg<br />

8800-8899<br />

Vagn Thorsen<br />

Sdr. Rindvej 38<br />

8800 Viborg<br />

Tlf. 86 63 94 86<br />

42 Randers<br />

8900-8999<br />

Karl Erik Nielsen<br />

Damtoften 3, Lem<br />

8900 Randers<br />

Tlf. 86 43 70 70<br />

43 Ålborg<br />

9000-9299<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskningscenter Flakkebjerg<br />

4200 Slagelse<br />

Tlf. 58 11 35 11<br />

44 Sæby<br />

9300-9499<br />

Edmund Jensen<br />

Skovmærkevej 10<br />

V. Hjermitslev<br />

9700 Brønderslev<br />

Tlf. 98 88 78 01<br />

45 Hobro<br />

9500-9599<br />

Walther Julskov Larsen<br />

Storemosevej 14, Brønbjerg<br />

9510 Arden<br />

Tlf. 98 56 63 07<br />

46 Års<br />

9600-9699<br />

Erling Odgaard<br />

Thorupvej 63, Ullerup<br />

9670 Løgstør<br />

Tlf. 98 22 10 84<br />

47 Hjørring<br />

9700-9939; 9970-9999<br />

Poul-Henning Ejlertsen<br />

Løkkensvej 118<br />

9800 Hjørring<br />

Tlf. 98 92 63 73<br />

48 Læsø<br />

9940-9969<br />

Bjørn Johansen<br />

Linievejen 2, Byrum<br />

9940 Læsø<br />

Tlf. 98 49 14 97

TILSÆTNING AF DRONNING, SOM I GAMLE DAGE !!<br />

Da min svigermor ville flytte om<br />

på sit jordiske gods, dukkede en gul<br />

avisside frem. Hun mente, at den<br />

kunne have min interesse pga en særlig<br />

artikel om biavl. Og jeg synes artiklen<br />

er interessant, så jeg undersøgte,<br />

hvor og hvornår den var skrevet.<br />

Jeg har fået oplyst, at den er trykt i<br />

nummer 25 af Ugens Nyheder i året<br />

1906. Bladet var et kristeligt tidsskrift<br />

med råd mod alt muligt som feks fodsved,<br />

sure enge, rugegale høns,<br />

hjemmepasteurisering af mælk og<br />

altså tilsætning af dronninger. Da der<br />

nu har været indlæg i bladet med ønsker<br />

om ‘gammeldaws biavl’ kunne<br />

jeg ikke dy mig <strong>for</strong> at præsentere artiklen.<br />

Typografien med de gotiske<br />

bogstaver kan volde besvær <strong>for</strong> nogen,<br />

så jeg har tilladt mig at genskrive<br />

den med oprindelig stavemåde<br />

mm.<br />

“ Tilsætning af unge<br />

Dronninger<br />

Hvor <strong>Biavl</strong> drives moderne og rationelt,<br />

vil Tilsætning af unge Dronninger<br />

høre til de Arbejder, som<br />

jævnligt <strong>for</strong>ekommer lige fra Sæsonen<br />

begynder om Foraaret, nemlig<br />

hvis en Familie har mistet sin Dronning,<br />

og til ud paa Efteraaret.<br />

At have unge, kraftige og frugtbare<br />

Dronninger i sin Bigaard<br />

er en af de væsentligste<br />

betingelser<br />

<strong>for</strong> et godt Udbytte,<br />

altsaa <strong>for</strong> at faa sit<br />

Arbejde lønnet.<br />

Det bedste vilde<br />

jo være, om man selv<br />

drev Dronningavl, thi<br />

befrugtede Dronninger<br />

modtages meget<br />

villigere end ubefrugtede.<br />

Det er ikke altid<br />

let at beregne Bierne,<br />

hvorledes de vil<br />

modtage en Dronning,<br />

men som Regel<br />

gaar det godt, blot<br />

man anvender den <strong>for</strong>nødne Forsigtighed.<br />

Bifolket vejrer en Uvedkommende<br />

i den nye Moder og vil der<strong>for</strong><br />

møde hende med Mistro. Muligvis<br />

kommer det af, at hun har sin særlige<br />

Lugt, der er fremmed <strong>for</strong> Bifolket.<br />

Ogsaa Tiden, hvorpaa hun indføres,<br />

har sin Betydning. Om Sommeren,<br />

naar Bierne hat travlt med at bære<br />

Honning ind, gaar det meget lettere<br />

end om For- eller Efteraaret. Ligeledes<br />

hvis Bierne er mætte, de er da - i<br />

lighed med Menneskene - mere velvillige.<br />

Det er der<strong>for</strong> heldigt, om man<br />

- uden at bringe Ophidselse i stadet -<br />

kan fodre det før Dronningen indføres.<br />

En vigtig Betingelse <strong>for</strong> et godt<br />

Resultat er det, at Folket er absolut<br />

Dronningløst. Der bør ikke engang<br />

være ansat Dronningceller i Stadet,<br />

og er der saadanne, maa disse først<br />

fjernes. Man sætter nu Dronningen i<br />

Bur og hænger den ind midt i Yngellejet<br />

Dronningburet kan være <strong>for</strong>skelligt<br />

indrettet. De bedste er de, hvor<br />

Dronningen med Arbejdernes Hjælp,<br />

men uden vor, kan befri sig selv. En<br />

Indgriben fra <strong>Biavl</strong>erens Side fremkalder<br />

tidt en Ophidselse blandt Bifolket,<br />

der kan blive skæbnesvangert<br />

<strong>for</strong> Dronningen. Man kan selv lave et<br />

godt Dronningbur ved at dreje Traadvæv<br />

om en Finger, så at der dannes et<br />

Rør, der syes sammen med almindeligt<br />

Tavletraad og hvis ene ende lukkes<br />

med en Prop, der er lavet af Sukker<br />

og Honning. Den anden aabne<br />

Ende lukkes, efter at Dronningen er<br />

sat ind, med en Prop, og Buret hæn-<br />

ges som nævnt ind til Bierne, der vil<br />

befri Dronningen.<br />

Hvis det er et skikkeligt Bifolk,<br />

kan man endda slippe lettere fra det.<br />

Man bestænker Dronningen med flydende<br />

Honning og lader hende løbe<br />

ind paa en Yngeltavle. En saadan<br />

honningbestænket Dronning vil ikke<br />

have sin særegne Lugt saa stærkt<br />

fremtrædende, og hun vil ikke være<br />

saa let bevægelig, saa hun styrter fra<br />

Tavle til Tavle og maaske bliver indnøglet.<br />

Sker det alligevel, at vi ser Bierne<br />

danner Nøgle om hende, <strong>for</strong> at<br />

stikke hende ihjel, vil et Par Pust Røg<br />

eller en lille Vandstraale befri hende,<br />

saa at man kan bringe hende i Sikkerhed.<br />

Hvis i det hele taget Bierne ved<br />

den sidst skildrede Indførselsmetode<br />

vise sig uvenlige mod Dronningen,<br />

maa man hurtigst mulig befri hende<br />

og anbringe hende i Dronningburet,<br />

hvor Bierne vil befri hende i løbet af<br />

1 - 2 Døgn.<br />

Den bedste maade at gribe Dronningen<br />

paa er med Pege- og Tommelfinger<br />

paa begge sider af bryststykket,<br />

derimod aldrig paa Bagkroppen,<br />

der er meget ømtaalelig. Man skal<br />

blot ikke være nervøs, men gribe sikkert<br />

og roligt.<br />

Nogle Dage efter at Dronningen<br />

er indført, maa man naturligvis se efter<br />

om der er ny Yngel. Er det en<br />

ubefrugtet Dronning, er dette særligt<br />

nødvendigt.<br />

”<br />

Således kunne de råd, man fik <strong>for</strong><br />

snart hundrede år siden, lyde. De råd,<br />

jeg selv har fået, har såmænd lydt ligesådan,<br />

og det er<br />

egentlig ikke meget,<br />

der er sket på<br />

hundrede år, kan<br />

man sige. Jeg tror<br />

ikke på, at hvis vi<br />

bare lukker øjnene<br />

og falder i en tornerosesøvn,<br />

så bliver vi<br />

vækket til en lys<br />

fremtid af en prins,<br />

der har løst alle problemer.<br />

Skal vi overleve<br />

som biavlere,<br />

må vi holde in<strong>for</strong>mationsniveauet<br />

højt. Der er masser<br />

af behov <strong>for</strong> ny viden<br />

og indsigt hos biavlerne. Men<br />

det er tilsyneladende lige så svært at<br />

indføre alt det nye, fremmede og<br />

ukendte blandt mistroiske biavlere<br />

som at tilsætte nye dronninger.<br />

Aksel Jørgensen, Bornholm<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 183

184<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

Åbent hus<br />

hos Danmarks Jordbrugs<strong>for</strong>skning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Kom og se vores nye lokaler.<br />

Lørdag den 27. juni kl. 10-16<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

har nu til huse på Forskningscenter<br />

Flakkebjerg. Det er hele <strong>for</strong>skningscentret,<br />

som holder åbent hus. Kom og mød <strong>for</strong>skerne.<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong> vil især vise,<br />

hvordan man i laboratoriet opdrætter bier,<br />

og hvordan diagnosen <strong>for</strong> ondartet bipest<br />

stilles fra tavleprøver og i honning.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har nu til huse på Landbocentret i Borup sammen med Køge<br />

Ringsted Landbo<strong>for</strong>ening. Kig ind og se vores nye lokaler. Mød<br />

dine konsulenter og køb evt. de etiketter, som du lige mangler. Vi<br />

gir en kop kaffe.<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk

Foto: FV<br />

Fælles varroabekæmpelse<br />

på Fyn<br />

Uge 33<br />

For at opnå en så effektiv varroa-bekæmpelse<br />

som muligt, er det vigtigt, at alle<br />

bekæmper i samme periode.<br />

Erhvervsbiavlerkursus til efteråret<br />

For biavlere, som har planer eller ideer om at få mange bifamilier,<br />

afholdes i uge 43 fra 19.-23. oktober <strong>1998</strong> et etableringskursus<br />

på Landbrugets efteruddannelses Center Koldkærgård ved Århus.<br />

Kurset er lavet i samarbejde mellem Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation<br />

og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Dette ugekursus har<br />

til <strong>for</strong>mål at præsentere deltagerne <strong>for</strong> en række faglige emner, som<br />

er væsentlige <strong>for</strong> at få en god økonomi i biavlen. Neden<strong>for</strong> kan ses<br />

det <strong>for</strong>eløbige program.<br />

Har du lyst og mod til flere bifamilier, bør du nok allerede nu<br />

krydse af i kalenderen, og sikre dig en plads ved henvendelse til<br />

Koldkærgård på telefon 8678 5455.<br />

Emne Lærer Timer<br />

Kursusledelse Anders Glob 34<br />

Etablering og driftsledelse Poul Erik Sørensen &<br />

Carsten Wolff Hansen 4<br />

Arbejdstidsplanlægning Poul Erik Sørensen 3<br />

Et år i min biavl Erling Bech 5<br />

Produktion af dronninger<br />

og aflæggere Anders Glob. 4<br />

Varroabekæmpelse i<br />

erhvervsbiavlen Flemming Vejsnæs 2<br />

Avlsarbejde - en del af<br />

erhvervsbiavlen Anders Glob &<br />

Carsten Wolff Hansen 4<br />

Erhvervsbiavl som en del af et<br />

husmandsbrug Jørgen Bang 2<br />

Afsætning af honning Jan Jakobsen 2<br />

Organisering Anders Glob<br />

& Asger Søgaard Jørgensen 2<br />

Ergonomi Mette Glob 2<br />

Jura i biavlen Carsten Wolff Hansen 1<br />

Skatte<strong>for</strong>hold Konsulent fra Køge-Ringsted<br />

Landbo<strong>for</strong>ening 2<br />

Forsikrings<strong>for</strong>hold Kurt Simonsen,<br />

Gartnernes Forsikring 1<br />

Samlet timetal 34<br />

DBF's telefonavis<br />

Opdateres hver fredag. Tlf. 57 56 17 75<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 185

186<br />

ADVARSEL<br />

DENNE MAND KAN VÆRE<br />

FARLIG!<br />

SE LEDEREN S. 130, SIDSTE NR.<br />

AF BLADET!<br />

Ja, jeg har åbent <strong>for</strong>talt, at jeg efter store<br />

vintertab 1995/96 i 1996 <strong>for</strong>års- såvel som<br />

efterårsbehandlede de tilbageblevne bifamilier<br />

med Bayvarol, og at jeg ikke fraskriver mig<br />

retten til, om nødvendigt, at gøre det igen.<br />

Men mon ikke det værste er, at jeg med tiden<br />

har udviklet en naturlig “tolerance” mod de<br />

rigtige holdninger, og <strong>for</strong>tsat sælger brugsdronninger<br />

med en ikke ringe succes? Bemærk<br />

profitvommen!<br />

„TOLERANCE“<br />

Er du <strong>for</strong>virret? Det var jeg også ved at blive,<br />

da jeg læste lederen under denne overskrift.<br />

“Tolerance”? Kan det tænkes, at der menes<br />

resistens?<br />

Latinske begreber kan jo være svære. Jeg har <strong>for</strong>søgt mig med St.<br />

Nordiske Konversationsleksikon:<br />

Resistens, modstandskraft.<br />

Tolerance, tålsomhed, <strong>for</strong>dragelighed, navnlig i trossager.<br />

Brugsdronninger, ubefrugtede og friparrede.<br />

Frameldt kvalitetskontrol og afkomstafprøvning<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

FRA-SELEKTERET<br />

BUSINESS AS USUAL, ELLER HVAD?<br />

Som jeg <strong>for</strong>står begreberne, er resistens noget vi ønsker i vore bier,<br />

medens tolerance mere er noget der vedrører os selv.<br />

Så jeg <strong>for</strong>tsætter mit avlsarbejde, hvor resistens <strong>for</strong>tsat vil være højt<br />

prioriteret, og overlader, i virkeligheden ganske trygt, tolerancespørgsmålet<br />

til andre.<br />

HANS RØY<br />

Tlf. og fax 97 32 13 98<br />

biltelefon 30 97 68 75

®<br />

Buckfast<br />

Vi <strong>for</strong>tsætter vores samarbejde om avl, produktion og salg af<br />

dronninger. Som grundlag <strong>for</strong> avlsarbejdet har vi til sammen<br />

mere end 800 bifamilier med dronninger, som er øparrede på<br />

Tunø eller Nekselø. Dette giver mulighed <strong>for</strong>, at der kun<br />

anvendes de allerbedste avlsdronninger fra en lang række<br />

<strong>for</strong>skellige buckfast-linier.<br />

Samarbejdet sikrer tillige muligheden <strong>for</strong> en bedre<br />

tilrettelæggelse af produktionen. Dronningcellerne antages i<br />

meget stærke cellebyggere og færdigfodres i stærke,<br />

dronningrette bifamilier.<br />

Friparring sker i et afsondret skovområde, hvor dronningerne<br />

parres med et mix af udvalgte droneleverandører.<br />

Dette sikrer fredelige og yderige produktionsdronninger.<br />

Levering:<br />

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni - 1. august<br />

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30. september<br />

Priser:<br />

Ubefrugtede dronninger pr. stk. kr. 75,- + moms<br />

Friparrede dronninger pr. stk. kr. 200,- + moms<br />

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%.<br />

Poul Erik Sørensen, 42 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1970<br />

Anders Glob, 57 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1978.<br />

<strong>Biavl</strong>er Keld Brandstrup, 42 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1980.<br />

v/Poul Erik Sørensen Anders Glob: v/Keld Brandstrup<br />

Vestermarken 12, Hårby „For at kunne koncentrere mig Reerslevvej 42<br />

8660 Skanderborg mere om mit avlsarbejde, pro- 4291 Ruds Vedby<br />

duceres og ekspederes brugs-<br />

Tlf. 86 52 33 46<br />

Fax 86 52 33 52<br />

Bil 21 23 57 07<br />

dronninger efter mit avlsmateriale<br />

nu af Bakkegårdens<br />

<strong>Biavl</strong>scenter“.<br />

Tlf. 53 56 18 10<br />

Fax 53 56 18 40<br />

Bil 30 52 09 54<br />

Åbent hus<br />

Danmarks Jordbrugs<strong>for</strong>skning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Lørdag den 27. juni kl. 10-16<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 187

188<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

DR DRONNINGER DR ONNINGER <strong>1998</strong><br />

<strong>1998</strong><br />

Stil Stil kra krav kra v til til din din le leverandør<br />

le verandør<br />

AVLERRINGEN<br />

VLERRINGEN<br />

Dr Dronning Dr onning onninger onning er efter efter kv kvalitetsk kv kvalitetsk<br />

alitetsk alitetskontr<br />

alitetsk ontr ontrolleret,<br />

ontr olleret,<br />

nosemafrit nosemafrit aa<br />

avlsmateriale a vlsmateriale fra fra fra aa<br />

avlere a vlere vlere, vlere<br />

der der der stiller stiller kra krav kra krav<br />

v til til sig sig selv selv og og pr produktet pr oduktet !<br />

!<br />

Telef elef elefon elef on Bil Bil Fax ax<br />

Svend Svend Sejr Sejr, Sejr Brabrand 8626 0849<br />

Peter eter Stougaar Stougaard, Stougaar Odder 8655 1261 2082 1261 8655 1261<br />

Poul oul E. E. Sørensen Sørensen Sørensen, Sørensen Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 8652 3352<br />

Jør Jørgen Jør en Thomsen Thomsen, Thomsen Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065<br />

Car Car Carsten Car sten Dalbøl Dalbøl Dalbøl, Dalbøl Greve 4340 4726 4092 3935<br />

Erling Erling J JJ.<br />

J Bec Bech, Bec Hvalsø 4640 9334 4041 7934<br />

Ander Anders Ander s Glob Glob, Glob Rønde<br />

PRISER PRISER ee<br />

exc e xc xcl. xc l. moms:<br />

moms:<br />

Klækkemodne Klækkemodne celler celler ................................................................. ................................................................. 70.- 70.-<br />

70.-<br />

Ubefrugtede Ubefrugtede dr dronning dr onning onninger onning er ........................................................... ........................................................... 75.-<br />

75.-<br />

Friparrede Friparrede dr dronning dr dronning<br />

onning onninger onning er er.............................................................<br />

er ............................................................. 200.- 200.-<br />

200.-<br />

Rabatter:<br />

Rabatter:<br />

10 10 stk. stk. stk. 10%; 10%; 25 25 stk. stk. stk. 15%; 15%; 50 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. 25%.<br />

25%.<br />

Grundlaget <strong>for</strong> produktet<br />

Store Store søskende søskende søskende serier serier parret parret på på sikre sikre, sikre godkendtegodkendteparringsparrings- stationer stationer stationer- stationer stationer-<br />

- Ud Ud Udvælg Ud Udvælg<br />

vælg vælgelse vælg else af af a aavlsdr<br />

a vlsdr vlsdronning<br />

vlsdronning<br />

onning onninger onning er bb<br />

blandt bb<br />

landt ar arvefaste ar vefaste vefaste, vefaste<br />

nosemafrie nosemafrie 2-år 2-årsdr 2-år 2-årsdr<br />

sdr sdronning sdr onning onninger onninger<br />

er - - Kv Kvalitets-k<br />

Kv alitets-k alitets-kontr<br />

alitets-k ontr ontrol ontr ol og og afk afkomstaf-<br />

afk omstaf<br />

prøvning. prøvning. Se Se D DD.B.F's<br />

D .B.F's rappor rapport rappor t o oover<br />

o ver kv kvalitetsk kv alitetsk alitetskontr<br />

alitetsk ontr ontrollerede ontr ollerede a aavls<br />

aa<br />

vls<br />

dr dronning dr onning onninger onning er er, er samt samt T.f .f .f.B. .f .B. nr nr. nr 1/98 1/98 vedr vedr vedr. vedr afk afkomstafprøvning<br />

afk afkomstafprøvning<br />

omstafprøvning<br />

omstafprøvningen omstafprøvning en i i 1997.<br />

1997.

BUCKFASTDRONNINGER<br />

Efter udvalgte avlsdyr fra <strong>for</strong>skellige avlslinier produceres igen i år<br />

Buckfastdronninger. Ubefrugtede dronninger leveres fra ca. 1/6,<br />

friparrede fra ca. 1/7 - 30/9. Avlsmateriale efter aftale. Forårsaflæggere<br />

med Buckfastdronninger kan leveres i begyndelsen af juni,<br />

så længe lager haves.<br />

Priser: Uparrede dronninger: kr. 75,- + moms<br />

Parrede dronninger: kr. 200,- + moms<br />

Avlsmateriale: Efter aftale<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong><br />

Reerslevvej 42<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tel: 53 56 18 10 Fax: 53 56 18 40<br />

PC: Buckfast@internet.dk<br />

HONNING KØBES<br />

Spørg efter Keld Brandstrup, træffes bedst morgen & aften<br />

Biersted dronninger<br />

Kvalitetskontroleret Buckfastmateriale.<br />

Medlem af Avleringen<br />

Biersted <strong>Biavl</strong><br />

v/ Jørgen Thomsen<br />

Michelsensvej 10<br />

9440 Aabybro<br />

Tlf. 98 26 90 94 Bil: 22 13 80 65<br />

GULE DRONNINGER<br />

Nu har vi den skønne midsommer. Bifamilierne kulminerer,<br />

og det er tid at tænke på op<strong>for</strong>mering og nye dronninger.<br />

Ring i god tid, så du får dem, når det passer dig.<br />

Jan Olsson<br />

OBS! Ny adresse: Vorsøvej 15, Brigsted, 8700 Horsens,<br />

telf. 21 44 45 56.<br />

<strong>Tidsskrift</strong> fo <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

®<br />

PARREDE DRONNIN-<br />

GER SÆLGES<br />

100,00 kr. incl. Moms.<br />

Tlf. 54 70 78 98<br />

(mellem kl. 12-14)<br />

Gule dronninger<br />

sælges<br />

G. Grooss<br />

Langskov, Hadsten<br />

Tlf. 86 98 94 86<br />

Sælges<br />

13 vandrestader Norsk Mål<br />

samt 30 - 8-rams og 30 - 6rams<br />

magasiner sælges<br />

samlet <strong>for</strong> 1.000,- kr.<br />

Tlf. 97 54 84 73<br />

Sælges<br />

Buckfastfamilier på Norsk<br />

Mål sælges med eller<br />

uden stader.<br />

Henv. Tlf. 97 59 60 57<br />

Gule<br />

dronninger<br />

sælges<br />

Sæsonen er i gang, og jeg<br />

har masser af uparrede og<br />

friparrede dronninger til salg.<br />

Willy Svendsen<br />

Tlf. 98 48 62 12<br />

Bil. 21 75 52 12<br />

Bedst mellem kl. 18-19<br />

Hans B. Schmidt<br />

Metaslundvej 1<br />

Øster Højst<br />

6240 Løgumkloster<br />

Tlf. 74 77 52 78<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 189

190<br />

DANSK HONNING<br />

– DIREKTE FRA<br />

BIAVLEREN<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

Dansk Honning – direkte fra biavleren er en ny låg-etiket, som Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening står inde <strong>for</strong>. Etiketten er <strong>for</strong> de biavlere, som<br />

ønsker at markere at deres honning<br />

· kommer direkte fra biavlerens egne bier<br />

· man slynger og rører honningen straks efter den er taget fra bierne<br />

og tapper den i <strong>for</strong>længelse heraf.<br />

· aldrig udsættes <strong>for</strong> en temperatur over 35 grader under<br />

behandlingsprocessen.<br />

· at der kun anvendes de af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening anbefalede<br />

varroa-bekæmpelsesmetoder, hvilket vil sige, at biavlen drives uden<br />

brug af pesticider.<br />

· at man er villig til, at der udtages kvalitetskontrol af honningen.<br />

- For at kunne erhverve etiketten, skal man underskrive en deklaration<br />

og sende den til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Se nærmere beskrivelse og deklaration i sidste nummer af TfB (nr. 5).<br />

Pris: Dansk Honning - direkte fra biavleren<br />

200 stk 40 kr<br />

*Ved første bestilling medsendes gratis plakat og 25 brochurer<br />

* Husk ved første bestilling af medsende deklaration. (TfB nr. 5)<br />

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser<br />

honningdåser<br />

Mads Stage etiketterne<br />

Opskrift etiketter: Søren Gericke opskrifter med 6 opskrifter på hver rulle. Der finde ialt 3<br />

varianter med 6 opskrifter på hver - dvs. ialt 18 <strong>for</strong>skellige opskrifter (A+B+C).<br />

Alle opskrift etiketter + Mads Stage etiketter er med aftagelig lim.<br />

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle.<br />

10 ruller .......................................... - 20%<br />

25 ruller ........................................... -25%<br />

50 ruller ........................................... -30%<br />

100 ruller ........................................ - 40%<br />

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter -<br />

her begynder rabatsatsen ved 5 stk. tilsammen (raps, sensommer, dansk honning, miljøbien).<br />

Permanent lim.<br />

Gamle <strong>for</strong>årshonning, sommerhonning og lynghonningetiketter er udsolgt.

ST STOR ST OR ORVORDE OR ORDE BIA BIAVLSCENTER<br />

BIA VLSCENTER<br />

- Vokssmeltning og rammevask<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel, Foder<br />

- Køb af honning - kontant afregning.<br />

VIBEKE VIBEKE & & KIM KIM KREBS<br />

KREBS<br />

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tlf./fax 98 31 76 55<br />

Bil 40 59 76 55<br />

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf.<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale<br />

Fredag og Søndag lukket<br />

Åbent: mandag og onsdag fra 15.30-18.00.<br />

Lørdag fra 9.00-14.00, samt efter aftale<br />

Alt i træ til biavl<br />

Trugstader, opstablingsstader, magasiner, rammer m/m.<br />

Special opgaver udføres.<br />

Kalundborg Bistadeværksted<br />

Margrethevej 13 B, 4400 Kalundborg<br />

Tlf. 20 71 65 91<br />

Schou’s<br />

Biprodukter<br />

Skolegade 20<br />

4990 Sakskøbing<br />

54 70 55 79<br />

Åbent torsdag og fredag<br />

kl. 12.00-18.00<br />

samt efter aftale<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 42 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/5.98-30/9.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

og lørdag kl. 9-12<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 191

192<br />

Alt<br />

til<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Bækkelund<br />

Gårdbutik<br />

Karin og Ole Buk<br />

Tranemosevej 8 - Reerslev<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28<br />

OBS - nye åbningstider<br />

Fre.-Lør.-Søn.-Man<br />

10-15<br />

eller efter aftale.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

Vejen <strong>Biavl</strong>scenter<br />

Ahorngade 8A<br />

6600 Vejen<br />

Alt inden <strong>for</strong> biavl<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Befrugtede og ubefrugtede<br />

dronninger sælges.<br />

Bestilling modtages<br />

Vokssmeltning og rammevask<br />

udføres.<br />

Centeret har åbent tirsdag<br />

og torsdag fra kl. 16-18, samt<br />

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9.<br />

Øvrige dage efter aftale.<br />

Palle K. Jensen<br />

Tlf. 75 36 79 00<br />

Deadline Fredag den 19. juni<br />

KIG IND I<br />

VORES BUTIK<br />

STORT UDVALG<br />

I BIAVLSMATERIEL<br />

HONNING KØBES<br />

ÅBEN:<br />

* Bemærk: reduceret åbningstid<br />

Torsdag ........................... 8.00-18.00<br />

eller efter aftale - RING<br />

Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48<br />

VOKS SMELTES OG<br />

RAMMER VASKES<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

<strong>Biavl</strong>erens Bidragt<br />

S36 „APIARIST“<br />

Alt i en dragt<br />

med hat og slør<br />

Størrelse:<br />

S/M/L*ExL+10%<br />

Hvid/kaki bomuld<br />

B J SHERRIFF<br />

Tel: + 44 1872 863304 Fax: 865267<br />

email:sherrif.int@btinternet.com<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com<br />

Åbent hus<br />

Danmarks Jordbrugs<strong>for</strong>skning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Lørdag den 27. juni kl. 10-16

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Hos os får du altid -<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15)<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materiel<strong>for</strong>handlere.<br />

Spørg efter den, der er nærmest dig på tlf. 66 18 19 13<br />

Gule Dronninger Sælges<br />

Tlf. 75 28 76 58<br />

Biltelf. 20 25 76 58<br />

Arne Kristensen<br />

Sælges<br />

4-solds EL-slynge, 5<br />

trugstader med rammer<br />

og magasiner 12x10.<br />

Tlf. 59 50 11 84<br />

Sukker og bifoder<br />

* Vi leverer til både store og små biavlere<br />

* Vi har personlig levering<br />

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere<br />

* Vores kunder får hvert år tilsendt<br />

priser og bestillingsliste.<br />

* Vores service er høj, men prisen er<br />

rimelig<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Voksskræller<br />

Fuldautomatisk CMF skrællemaskine<br />

med dobbelte kar<br />

sælges <strong>for</strong> 8.000,00 kr. +<br />

moms.<br />

Telf. 97 37 10 17<br />

Arne Egelunn Nielsen<br />

Præstevænget 13, 4241<br />

Vemmelev<br />

Tlf. 58 38 25 01<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 193

194<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Nyheder<br />

Røremaskine til hobbybiavlere : kr. 1995 + moms<br />

Holmegård glas/glas : nu kun 1.820 stk.<br />

på en 1/1 palle<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk

BIHUSET<br />

Lad Lad os os<br />

os<br />

smelte smelte smelte dine<br />

dine<br />

rammer.<br />

rammer.<br />

Vokssmeltning Vokssmeltning pr. pr. kg<br />

kg<br />

kr. kr. 14.00.<br />

14.00.<br />

Rammevask Rammevask pr.<br />

pr.<br />

stk. stk. kr. kr. 0,65.<br />

0,65.<br />

Vi Vi gør gør det<br />

det<br />

selv<br />

selv<br />

BIHUSET har alt det biavlsmateriel du behøver<br />

til en ny bisæson, lageret bugner af gode tilbud.<br />

Kom og snak honningbehandling, slyngning osv. med<br />

os over en kop kaffe.<br />

Køb din nye slynge i år - Vi tager gerne den gamle i<br />

bytte.<br />

Vi har alle typer honningemballage.<br />

Alt i voks<strong>for</strong>arbejdning.<br />

Foderkasser + bunde i helstøbt Styropor, passer både<br />

på Rea-Dan og Swibo - Kom og se dem.<br />

Alt i stader på lager.<br />

Vi sælger Danske Buckfastdronninger efter<br />

kvalitetskontrollerede, nosema- og afkomsttestede<br />

avlsdronninger.<br />

Honning Købes kontant.<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. ................... 8-17<br />

Lørdag ...................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

Frank's<br />

bibrød til<br />

<strong>for</strong>årsfodring<br />

på lager<br />

Ferielukning fra den 2.6 til den 24.6.98<br />

ALT I BIAVLSMATERIALE<br />

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK<br />

OPKØB AF HONNING<br />

SKOV´s BIAVL<br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

Ons. 17-20 og<br />

lør. 9-12<br />

eller efter aftale<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Sælges<br />

4 solds motorslynger<br />

rustfri stål; 1 anorak;<br />

1 EL skrællehøvl<br />

1 skrællebakke; 2<br />

plastikbeholdere 60 liter<br />

Alt fremstår som nyt.<br />

Åbent hus<br />

Danmarks Jordbrugs<strong>for</strong>skning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Lørdag den 27. juni kl. 10-16<br />

Tlf. 97 57 40 85<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 195

196<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

Bakkegårdens <strong>Biavl</strong>scenter<br />

består af vores<br />

* Salg af biavlsmateriel<br />

* Effektive voksmelteri<br />

* Voks smeltes igen fra 1. sept.<br />

* Moderne voksvalseri<br />

* Salg af buckfastdronninger<br />

* 200 produktionsfamilier<br />

* Opkøb af honning<br />

Vores <strong>for</strong>retning bygger på over 25<br />

års erfaring inden<strong>for</strong> biavl.<br />

- det tørre og sunde bistade.<br />

Ring og hør nærmere om det<br />

moderne opstablingsstade.<br />

Tirsdag kl. 12-20<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks samt rammevask<br />

Støbt og valset voks fra egne maskiner<br />

Fremstilling af varroa-bunde i træ - alle mål -<br />

også 2 rums<br />

- 12x10, NM, LN, er lagervarer<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

Åbent hus<br />

Danmarks Jordbrugs<strong>for</strong>skning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Lørdag den 27. juni kl. 10-16

CARNICA DRONNINGER<br />

Befrugtede <strong>1998</strong> Carnica dronninger sælges<br />

Bestil allerede nu.<br />

Har du lyst til selv at styre parringen af dine egne dronninger?<br />

WEEKENDKURSUS I INSEMINERING<br />

af bidronninger gennemføres <strong>for</strong> mindre grupper af biavlere<br />

(max 10 personer) efter aftale.<br />

Ring og hør nærmere<br />

LAD DINE EGNE DRONNINGER INSEMINERE<br />

Det er måske nemmere og billigere end du tror.<br />

Ring og hør hvordan.<br />

H. Støve<br />

Vaarstvej 70, 9260 Gistrup. Telefon 9831 5228<br />

BUCKFAST DRONNINGER<br />

sælges<br />

Avlerringens priser og rabatter.<br />

Rustfri honningslynge til<br />

hånd sælges<br />

1500 kr.<br />

Birger Mikkelsen<br />

Tlf. 97 26 82 15<br />

Svend Sejr<br />

8220 Brabrand<br />

Telf. 86 26 08 49<br />

Alssund B.F. afholder åbent<br />

hus tirsdag den 16. juni kl. 19.00<br />

i bigården på Laksmølle.<br />

Honninghøst fra <strong>for</strong>årstræk. Vi<br />

tager honning fra bierne og<br />

slynger den ud. Mulighed <strong>for</strong><br />

omlarvning. Arrangør: <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

Sønderjylland.<br />

Lørdag den 20. juni kl. 10.00<br />

mødes vi ved Barsøfærgen hvor<br />

vi parkerer vores biler, - der<br />

møder vi vores nyvalgte<br />

hovedbestyrelsesmedlem Klaus<br />

Langschwager. Han vil sammen<br />

med os tage over til Barsø <strong>for</strong><br />

at se på ø-parring af dronninger.<br />

Barsø Dronningelaug har<br />

gennem en årrække haft<br />

parringsstation på øen. Klaus vil<br />

<strong>for</strong>tælle os om <strong>for</strong>målet med øparringen<br />

og beskrive fremgangsmåde,<br />

fragt m.m. Om vejret<br />

arter sig vil det måske også<br />

være muligt at se dronninger i<br />

luften. Det er vigtigt at man er<br />

ved færgen inden kl. 10.00 da<br />

den sejler præcis. Kaffe og brød<br />

medbringes. Færgen sejler retur<br />

kl. 13.00. Har nogen problemer<br />

med at finde færgen kan de<br />

kontakte Børge på telf. 74 65 24<br />

94. Pris kr. 24,00. Arrangør: Alssund<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Tirsdag den 30. juni kl. 19.00<br />

afholdes åbent hus i bigården<br />

på Laksmølle. Forberedelse af<br />

hovedtræk, indvintring og næste<br />

års biavl. Mulighed <strong>for</strong><br />

omlarvning. Arrangør: <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

Sønderjylland.<br />

Lørdag den 4. juli kl. 14.00 besøger<br />

vi Bent Jensen´s bigård i<br />

Hostrupskov. Mødested: Parkeringspladsen<br />

på Vingelhøjvej.<br />

Afsluttende kaffebord i haven<br />

Vingelhøjvej 16. Pris kr. 20,00 pr.<br />

deltager. Arrangør: <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

Sønderjylland.<br />

Onsdag den 8. juli kl. 19.00 skal<br />

vi igen besøge Klaus Langschwager,<br />

men denne gang på<br />

hans hjemadresse Hok-kerupvej<br />

12, Hokkerup. Emnet vil her<br />

være dronningeavl, men også<br />

andre ting vil der være lejlighed<br />

til at diskutere. Klaus er en meget<br />

vidende og spændende <strong>for</strong>tæller<br />

som nok skal sørge <strong>for</strong> at<br />

besvare de spørgsmål vi måtte<br />

have. Aftenen slutter af med<br />

kaffebord på Benneksgård i Rinkenæs.<br />

Pris kr. 45,00. Arrangør:<br />

Alssund <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Tirsdag den 28. juli kl. 19.00 er<br />

der åbent hus i bigården på<br />

Laksmølle. Varroabehandling<br />

og indvintring. Arrangør:<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland.<br />

Anne Marie Dethlefsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

afholder tirsdag den 30.<br />

juni kl. 19.00 åbent hus på Laksmølle.<br />

Forberedelse af hovedtræk,<br />

indvintring og næste års<br />

biavl. Mulighed <strong>for</strong> omlarvning.<br />

Lørdag den 4. juli kl. 14.00 besøger<br />

vi Bent Jensens bigård i<br />

Hostrupskov. Vi mødes på Parkeringspladsen<br />

på Vingelhøjvej.<br />

Afsluttende kaffebord i haven<br />

på Vingelhøjvej 16.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 30. juni kl.<br />

19.00 hos Esben Donnerborg,<br />

Skærbækvej 36, Høgild (A18).<br />

Aftenens emne er honninghøst/<br />

slyngning, samt en snak om<br />

lyngbiavl.<br />

Tirsdag den 28. juli kl. 19.00 af-<br />

MØDER<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 197

198<br />

holdes møde hos Anne Grete<br />

Pedersen, Vesterbjergvej 7, Sdr.<br />

Felding. Aftenens emne er<br />

varroabehandling.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

De fynske Bivenner meddeler,<br />

at det de tidligere år har vist sig<br />

svært altid at følge det fastlagte<br />

program, dels på grund af vejret,<br />

dels på grund af <strong>for</strong> ringe<br />

fremmøde blandt medlemmerne.<br />

Vi har der<strong>for</strong> i år valgt<br />

at sige at vi skal have passet bierne<br />

i skolebigården, det vil sige<br />

alt det der nu skal gøres i løbet<br />

af en sommer.<br />

Vi vil fra gang til gang tage <strong>for</strong>skellige<br />

emner op som <strong>for</strong> eksempel<br />

varroa, dronningavl med<br />

mere. Da nogle aktiviteter som<br />

<strong>for</strong> eksempel dronningavl er<br />

meget afhængig af vejret kan<br />

vi ikke sætte nogen bestemt<br />

dato på hvornår det starter op.<br />

Hvis nogen af medlemmerne<br />

har et emne de godt kunne<br />

tænke sig at få taget op, er de<br />

velkomne til at kontakte en fra<br />

bestyrelsen, og hvis vi ikke selv<br />

har mulighed <strong>for</strong> at behandle<br />

emnet vil vi prøve at få <strong>for</strong>stærkning<br />

udefra.<br />

Foreløbig er følgende dage fastlagt<br />

kl. 19.00.<br />

Den 22. juni mødes vi i bigården.<br />

Den 3. august mødes vi i<br />

bigården, hvordan har årets<br />

honninghøst været?<br />

Den 18. august er det tid <strong>for</strong><br />

indvintring og varroa.<br />

P.b.v. Lene Christensen<br />

Gl. Tønder amts B.F. afholder<br />

følgende møder i skolebigården<br />

på Alslev Mark med start mandag<br />

den 15. juni: Aflæggere og<br />

dronetavler.Mandag den 22.<br />

juni: Omlarvning.Mandag den<br />

29.juni: Småfamilier.Mandag<br />

den 6.juli: Alm. gennemgang.<br />

Mandag den 13.juli: Overvintringsfamilier.<br />

Alle tidspunkter er kl 19,00. Du<br />

er hjertelig velkommen.<br />

Bestyrelsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenå<br />

og Omegn arrangerer den 27.<br />

juni en eftermiddag på Gl.<br />

Estrup. Vi mødes uden<strong>for</strong> kl.<br />

13.30. Først ser vi på udstillingen<br />

om biavl (entre er <strong>for</strong> egen regning),<br />

derefter drikkes den medbragte<br />

kaffe. Til sidst vil Kirsten<br />

Vinther vise <strong>Biavl</strong>erlaugets bier<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

frem. Angående samkørsel,<br />

kontakt bestyrelsen.<br />

P.b.v. Frank Bilde<br />

Haderslev og Omegns B.F.<br />

afholder møde lørdag den 20.<br />

juni kl. 14.00 hos Finn Niemann,<br />

Vilstrup Strand 4, Haderslev.<br />

Emne: Driftsrytme med opstabling,<br />

evt. dronningavl. Kaffe<br />

medbringes.<br />

Lørdag den 18. juli kl. 14.00 afholdes<br />

møde hos Verner Petersen,<br />

Torning Møllevej 5, Christiansfeld.<br />

Emne: Bier og biavlere<br />

contra varroamiden, evt.<br />

Dronningavl. Kaffe medbringes.<br />

Bestyrelsen<br />

Hammel & Omegns B.F. afholder<br />

møde i skolebigården på<br />

følgende lørdage med start den<br />

20. juni.<br />

Derefter den 4. juli, den 1. og<br />

den 15. august samt den 12.<br />

september. Her skal bierne ses<br />

efter og vi snakker om de opgaver,<br />

der skal løses på den tid<br />

af sommeren. Foreningen sørger<br />

<strong>for</strong> kaffe og kage, så der er<br />

noget at sludre hyggeligt over.<br />

Den 20. juni holder vi familieog<br />

hygge-dag og -aften, hvor<br />

medlemmernes familie er velkomne<br />

til at kigge med i staderne.<br />

Om aftenen tænder vi<br />

grillen, så deltagerne kan tilberede<br />

medbragt grillmad. Til den<br />

del af dagen er der tilmelding<br />

hos <strong>for</strong>manden, Kurt Eriksen på<br />

86 96 35 29. Skolebigården ligger<br />

hos kasserer Ole Jørgensen,<br />

Vestermarksvej 59, Haurum (Vejen<br />

fra Haurum til Thorsø, drej<br />

ad anden grusvej på venstre<br />

hånd, mod vindmøllen). Gæster<br />

er velkomne til møderne.<br />

P.b.v. Peter Iversen<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

møde torsdag den 2. juli kl.<br />

19.00 hvor vi besøger Willy<br />

Svendsen, Præstegårdsvej 36 i<br />

Gærum. Da det er en udebigård<br />

vi skal se, er det nødvendigt, at<br />

vi møder til tiden.<br />

Torsdag den 16. juli kl. 19.00<br />

mødes vi ligeledes i<br />

skolebigården.<br />

P.C.D. Hansen<br />

Holstebro og Omegns B.F.<br />

erindrer om mødet den 20. juni,<br />

se T.f.B. nr. 5/<strong>1998</strong>.<br />

Mandag den 15. og 29. juni afholdes<br />

møde i skolebigården kl.<br />

19.00. Vi ser på dronningavl, la-<br />

ver småfamilier og sender dem<br />

til parring i parrekassetter.<br />

OBS. Den 29. juni afholdes der<br />

ekstra møde.<br />

Mandag den 27. juli er der grillaften<br />

i skolebigården.<br />

Bestyrelsen<br />

Horsens og Omegns B.F. afholder<br />

fællesmøde med Nr.<br />

Snede B.F. onsdag den 24. juni<br />

kl. 19.00 hos Leif Jacobsen,<br />

Barrit Langgade 109, Barrit.<br />

Skolebigården er åben onsdag<br />

den 1. og 15. juli kl. 19.00.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Kalø-Vigegnens B.F. afholder<br />

møde mandag den 22. juni kl.<br />

19.00 hos Jørgen Guldholt,<br />

Rugårdsvej 6 (Skovfogedboligen).<br />

Vi ser på det Jørgen<br />

talte om ved mødet den 17.<br />

marts.<br />

Onsdag den 22. juli kl. 19.00 afholdes<br />

møde hos Jens Peter Birk,<br />

Kløvevej 3, Skørring. Vi ser på<br />

honningfratagning og slyngning<br />

og honningbehandling.<br />

Jens Peter Birk<br />

Kolding og Omegns B.F. afholder<br />

møde den 23. juni kl.<br />

19.00 i skolebigården ved Ppladsen<br />

til Vonsild <strong>for</strong>samlingshus.<br />

Sct. Hans aften holdes i<br />

skolebigården. Vonsild kirkekor<br />

synger danske sommersange.<br />

Trompetist vil spille senere på<br />

aftenen. Bålet tændes kl. 21.30.<br />

Øl og vand kan købes.<br />

Den 30. juni kl. 19.00 afholdes<br />

møde i skolebigården<br />

Den 14. juli kl. 18.30 afholdes<br />

udflugt til biavler Peter<br />

Stougård, Fensten pr. Odder. Vi<br />

besøger hans parringsstation på<br />

Alrø. Afgang fra parkeringspladsen<br />

ved Aldi, Haderslevvej<br />

93, Kolding<br />

P.b.v. Nis Chr. Todsen<br />

Langelands B.F. afholder<br />

bigårdsmøde lørdag den 27. juni<br />

hos Birgitta Madsen i Longelse,<br />

Gyden 5. Vi besøger en spændende<br />

bigård og har en del at<br />

diskutere under en kop kaffe.<br />

Formanden<br />

Lolland-Falsters B.F. afholder<br />

følgende møder i bigården: Den<br />

20. juni: Der dannes skaksværme<br />

til dronningestader.<br />

Den 4. juli: Dronningestadet<br />

kontrolleres. Der tages honning<br />

fra.

Den 18. juni besøger vi Asger<br />

Jensen, Gl. Landevej 112,<br />

Bruserup i Væggerløse. Begge<br />

møder og besøg hos Asger begynder<br />

kl. 14.00.<br />

P.b.v. Anker Skov<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 15. juni kl. 19.00<br />

hos Verner Olsen, Ringevej 5,<br />

Ringe v. Otterup (se T.f.B. nr. 5/<br />

97).<br />

Mandag den 29. juni kl. 19.00<br />

afholdes møde hos Kurt<br />

Christoffersen, Engeldrupvej 37,<br />

Engeldrup. Peter Christensen -<br />

medlem hovedbestyrelsen og<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> <strong>for</strong>eningen af kyndige<br />

biavlere - kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om bl.a. bisygdomme.<br />

Mandag den 6. juli kl. 19.00<br />

afholdes møde hos Arne<br />

Theodorsen, Hasmarkmosen 67,<br />

Hasmark. Helle og Rene <strong>for</strong>tæller<br />

bl.a. om skift af dronning.<br />

Lars Greve<br />

Nørre Snede og Omegns B.F.<br />

afholder fællesmøde med Horsens<br />

B.F. onsdag den 24. juni kl.<br />

19.00 hos Leif Jacobsen, Langgade<br />

109, Barrit, se under Horsens<br />

B.F.<br />

P.b.v. Jens Jonassen<br />

Odder og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 29. juni<br />

kl. 19.30 hos Tommy Jansaa,<br />

Teglgårdsvej 209, Svorbæk.<br />

Mandag den 13. juli kl. 19.30<br />

afholdes møde i Den Økologiske<br />

Have, Rørthvej 132, Odder.<br />

Peter Stougård<br />

Ringe og Omegns B.F. afholder<br />

bimøde søndag den 28. juni<br />

på Rynkebygaard, 5750 Ringe.<br />

Vi starter med morgenkaffe kl.<br />

08.30. Der bortloddes 2 befrugtede<br />

dronninger og 3 halve flasker<br />

Brøndum. <strong>Biavl</strong>slærer<br />

Svend Sejr, Brabrand leder mødet.<br />

Tirsdag den 14. juli kl. 19.00 afholdes<br />

åbent hus <strong>for</strong> alle interesserede<br />

hos Bente Pedersen,<br />

Sallingevej 16 B, 5750 Ringe.<br />

Alle interesserede er altid velkomne<br />

til vores arrangementer<br />

også ikke medlemmer.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Salling og Fjends B.F. lørdag<br />

den 4. juli kl. 08,00 tager vi på<br />

udflugt. Vi besøger Birgit og<br />

John Svarre. Edslev. Hørning<br />

hvor John vil vise os sin bigård.<br />

John holdt jo kursus <strong>for</strong> os her i<br />

vinter. Vi mødes v/Kvickly´s<br />

parkerings plads kl 8,00. Vi drikker<br />

<strong>for</strong>middagskaffe på vejen<br />

derned, vi skal være hos John ca.<br />

kl. 10.30, til middag spiser vi<br />

vores medbragte mad. Vi kører<br />

fra Birgit og John kl.13.30. Videre<br />

til Den Gamle By i Århus<br />

og Botanisk Have. På vejen hjem<br />

spiser vi aftensmad. Pris i alt<br />

170,00 kr. incl bus, mad, og entre.<br />

Vi håber på stortilmelding<br />

<strong>for</strong> det bliver alle tiders tur. Tilmelding<br />

senest den 4. juni på<br />

grund af bussen. Tilmeld jer på<br />

tlf. 97 56 13 23 eller bestyrelsen.<br />

Men skynd jer, det kan stadig<br />

nås endnu.<br />

P.b.v. Tage D. Pedersen.<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

følgende møder torsdagene<br />

den 18. juni, den 2. og 16. juli<br />

alle dage kl. 19.00 i skolebigården<br />

på Hvedevej 1 i Slagelse.<br />

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

afholder lørdag den 11. juli sommerudflugt<br />

til Ærø. Vi mødes<br />

ved Ærøfærgen i Svendborg kl.<br />

07.10. Forplejning til hele dagen,<br />

morgenkaffe, frokostkurv<br />

og eftermiddagskaffe medbringes.<br />

Husk morgenbitter, snaps til<br />

silden og cognac til kaffen. På<br />

Ærø er der arrangeret rundtur i<br />

bus og vi besøger Jørn Ørum-<br />

Nielsen, der viser hvorledes man<br />

planter en landbrugsejendom<br />

til, når man er biavler. Hjemkomst<br />

til Svendborg kl. 16.10.<br />

Pris pr. person 160,00 kr. Tilmelding<br />

til Gunnar Mikkelsen på<br />

telf. 62 25 21 87 senest den 1.<br />

juli. Alle er velkomne.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Vamdrup og Omegns B.F. afholder<br />

møde torsdag den 25.<br />

juni kl. 19.00 i skolebigården<br />

hvor vi får besøg af Asger<br />

Søgaard Jørgensen kommer og<br />

besøger os.<br />

Lørdag den 1. august afholdes<br />

udflugt til Forsøgsstationen<br />

Danefeldt hvor vi skal høre om<br />

“Bierne og blomsterne”. Derefter<br />

besøger vi Den fynske<br />

Landsby hvor vi hører om kubebiavl.<br />

Mød op, vi kører i bus hvis<br />

vi er mange nok. Tilmelding til<br />

Erik Grønbæk senest mandag<br />

den 6. juli.<br />

Rita Christensen<br />

Vejle og Omegns B.F. meddeler<br />

at skolebigården er åben<br />

hver tirsdag fra kl. 18.30.<br />

Tirsdag den 23. juni er der Sankt<br />

Hansbål ved skolebigården.<br />

Medbring selv pølser eller hvad<br />

I vil have grillet, der vil være<br />

tændt op i et par grill.<br />

Lørdag den 11. juli kl. 14.30 er<br />

vi inviteret til at besøge<br />

bigården “Bihema” der drives af<br />

Fam. Pedersen, Assendrup,<br />

Hedegård Hansen, Grejsdalen<br />

og Sørensen, Bindeballe.<br />

Bigården er beliggende på<br />

Bindeballevej. Vi mødes ved<br />

Bindeballe Købmandsgård kl.<br />

14.15.<br />

Lørdag den 4. juli i tidsrummet<br />

kl. 10.00 til 17.00 afholdes en<br />

udstilling i det nye Vejle Fjordmarked,<br />

Ibæk Strandvej 23,<br />

Vejle, der vil blive vist <strong>for</strong>skelligt<br />

arbejde i <strong>for</strong>bindelse med biavl,<br />

bl.a. slyngning.<br />

P.S. Angående omlarvning kontakt<br />

Lars Wozniak på telf. 75 86<br />

07 48.<br />

P.b.v. Hans Peder Pedersen<br />

Østhimmerlands B.F. mødes til<br />

en hyggelig bisnak i skolebigården<br />

den 30. juni kl. 19.00<br />

hvor Palle Winther vil vise os<br />

hvordan vi ser efter sygdomme<br />

i bifamilierne.<br />

Den 14. juli kl. 19.00 mødes vi i<br />

Naturskolen på Øldrupvej i Skørping,<br />

hvor vi laver almindelig<br />

eftersyn af bigården.<br />

Poul Erik Sølgaard<br />

Århus og Omegns B.F. afholder<br />

sommermøder hver mandag<br />

kl. 19.00 i skolebigården Vejlby<br />

Landbrugsskole, Agerbækvej.<br />

Søndag den 21. juni kl. 13.00 afholder<br />

vi traditionen tro temadag<br />

om biavl på Naturcenter<br />

Nymølle. Temadagen er ment<br />

som en udadrettet aktivitet,<br />

men biavlere er selvfølgelig også<br />

velkomne, se også vores<br />

hjemmeside på internettet<br />

http://w1.1862.telia.com/<br />

~u186200073/biside.html<br />

Svend Sørensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98 199

200<br />

Vi har alt det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

DANA api THERMA<br />

SISYSTEM<br />

Skånsom, Effektiv & Fleksibel:<br />

Skånsom: Så snart honningen<br />

bliver flydende løber<br />

den igennem spidssien =><br />

ingen overophedning af<br />

din honning!<br />

Effektiv: Med DANA api<br />

THERMA SISYSTEMET<br />

kan du filtrere væsentlig mere<br />

honning i timen end med almindelige<br />

sisystemer.<br />

Fleksibel: Træstativet kan<br />

tilpasses diameteren på alle<br />

almindelige honningbeholdere.<br />

Et komplet system (32cm ø)<br />

(stativ, spidssi, kegle, THERMA I)<br />

HONNING købes<br />

BIFODER sælges<br />

Vi køber:<br />

DIN honning til højeste dagspris<br />

Vi leverer:<br />

APIFONDA / API-INVERT<br />

pakker, spande, palletanks eller<br />

tankvogn - over hele landet.<br />

Få et godt tilbud<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/98<br />

BIFODER<br />

Vi indvintrer kun med:<br />

Høj renhed!<br />

Stabil koncentration!<br />

God holdbarhed!<br />

Bi-rigtig sammensætning!<br />

Nem anvendelse!<br />

God foderudnyttelse!<br />

Vi har et godt tilbud!<br />

Det kendte Glas-Glas på<br />

paller i halv højde 1764 stk/<br />

palle.<br />

Indhent tilbud <strong>for</strong> glas med<br />

låg. Vi leverer i hele Danmark.<br />

Nyhed: Aluminium-skruelåg<br />

med cellepræg mønster.<br />

A /S<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

7<br />

Juli<br />

<strong>1998</strong><br />

Vi har en<br />

plan<br />

Side 202<br />

Bayticol og<br />

varroa<br />

Side 203<br />

Den grønne<br />

bølge<br />

Side 203<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 204<br />

<strong>Biavl</strong> - en<br />

ny sport<br />

Side 208<br />

Overvintring<br />

i<br />

kielerkasser<br />

Side 212<br />

Genmodificerede<br />

planter<br />

Side 214<br />

Kort<br />

Side 217<br />

Annoncer<br />

Side 218<br />

Møder<br />

Side 229

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Telefonavis 57 56 17 75<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline August-nr.:<br />

Tirsdag 21. Juli.<br />

Deadline September-nr.<br />

Fredag 21. August<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Vår-rapsen - der<br />

regnede væk. Foto F. Vejsnæs<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

202<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

VI HAR EN PLAN<br />

- om varroabekæmpelse i Danmark.<br />

I den seneste tid er der fra flere sider sat spørgsmålstegn<br />

ved den strategi <strong>for</strong> varroabekæmpelse, som<br />

vi har i Danmark, og senest har Lægemiddelstyrelsen<br />

meddelt (se næste side), at det ikke kan betragtes som<br />

ulovligt at anvende f.eks. kvægmidlet Bayticol til<br />

varroabekæmpelse. Der er tilsyneladende et hul i lovgivningen,<br />

som kun kan vække bekymring hos producenter<br />

og <strong>for</strong>brugere.<br />

Den officielle strategi <strong>for</strong> varroabekæmpelse er<br />

imidlertid ikke ændret, og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

holdning er <strong>for</strong>tsat den samme. D.v.s de anbefalede<br />

metoder til bekæmpelse af varroa bygger på biotekniske<br />

metoder samt anvendelse af organiske syrer.<br />

Af hensyn til fremtiden er det vigtigt at opretholde<br />

en grøn profil omkring biavlen i Danmark.<br />

Ved at følge planen - den strategi - som en gang er<br />

lagt, undgår vi rester af pesticider i voks og honning,<br />

samt udviklingen af resistente mider. Vi løber ikke den<br />

risiko at skade biernes immun<strong>for</strong>svar og der er i avlsarbejdet<br />

mulighed <strong>for</strong> at tage hensyn til den varierende<br />

varroatolerance , som findes hos bierne.<br />

Hovedbestyrelsen kan kun op<strong>for</strong>dre alle til at<br />

trække på sammen hammel, så vi kan bevare en sund<br />

biavl og producere nogle sunde og rene produkter.<br />

Med venlig hilsen<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings hovedbestyrelse

BAYTICOL OG VARROA-BEKÆMPELSE<br />

Lægemiddelstyrelsen har tidligere oplyst, at det ikke er tilladt at anvende<br />

Bayticol til Varroa-bekæmpelse. I <strong>for</strong>bindelse med en <strong>for</strong>espørgsel fra Folketingets<br />

Udvalg <strong>for</strong> Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har Lægemiddelstyrelsen nu meddelt, at<br />

det ikke er i strid med lægemiddellovgivningen, hvis en person, der lovligt har<br />

erhvervet Bayticol, anvender det til bekæmpelse af Varroa-mider.<br />

Lægemiddelstyrelsen beklager, at man i første omgang har givet oplysninger, der<br />

ikke var baggrund <strong>for</strong> i lægemiddellovgivningen.<br />

Det skal dog understreges, at selvom det ikke er ulovligt at bruge Bayticol til<br />

Varroa-bekæmpelse, indgår midlet ikke i den officielle danske strategi <strong>for</strong> bekæmpelse.<br />

Årsagen til dette er, at midlet ikke er <strong>for</strong>muleret til brug i bifamilier, og hvis<br />

det anvendes her, er der risiko <strong>for</strong> over- eller underdosering. Overdoseringen kan<br />

føre til problematiske rester i voks og honning. Underdoseringen kan føre til en<br />

ineffektiv Varroa-bekæmpelse med sekundære infektioner til følge.<br />

Camilla J. Brødsgaard<br />

Danmarks JordbrugsForskning<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

DEN GRØNNE BØLGE<br />

“Den grønne bølge” er med os — skidt og kanel sorteret - konkurrenter<br />

reduceret, biavler vågn op og deltag i dansen!<br />

Med den pressehetz på fødevarer, der dominerer mand og mening om økologisk,<br />

ikke økologisk, regler, love, økonomi o.s.v., er der også kommet en meget<br />

større interesse <strong>for</strong> honningkvaliteter.<br />

Den tid med ensartethed og standardsmag er <strong>for</strong>bi, afløst af honning direkte fra<br />

biavleren. Jeg vil op<strong>for</strong>dre alle biavlere til selv at sætte deres honning på glas, god<br />

lokal honning er en efterspurgt vare, både ved stalddør og i butikker.<br />

Det er meget uheldigt <strong>for</strong> både Danmarks flora og Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, at<br />

biavlere mister deres bier, men det er jo ikke ukendt, at tiden ikke just har gjort det<br />

lettere at holde husdyr og produktion i live, og samtidig bevare etik og moral.<br />

Således også traditionel (økologisk) drift af biavl.<br />

Jeg vil op<strong>for</strong>dre alle, vi få biavlere, som er tilbage, til at udvide hobbyen med<br />

endnu en bigård eller to, køb nogle dronninger og del nogle familier, det kan lige<br />

nås endnu i år. Så kan vi som før, få bestøvet alle haver og marker, samt dække<br />

Danmarks <strong>for</strong>brug af honning.<br />

Knud Sørensen, Thy,<br />

medlem af HB<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 203

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

204<br />

Vi er ved at slutte dette års honninghøst her på Sjælland.<br />

Vi kan ikke herovre sætte bier på lyng - så det har jeg ingen<br />

kendskab til (beklager).<br />

HVORNÅR SLUTTER<br />

TRÆKKET<br />

Inden trækket helt slutter,<br />

begynder jeg at tage de<br />

fyldte magasiner fra hver<br />

bifamilie sådan, at den dag<br />

jeg rykker bifamilierne ned<br />

på en kasse, kan jeg tømme<br />

hele bigården på en gang.<br />

Det med om trækket er<br />

slut, er der mange meninger<br />

om. Bierne flyver jo stadig<br />

meget, men får de mere<br />

med hjem end de selv <strong>for</strong>bruger?<br />

Der skal mange<br />

blomster til <strong>for</strong> at give et<br />

godt honningtræk. Hvis de<br />

bare flyver, slides der<br />

mange trækbier op. Vi skal<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

bruge dem til at få båret<br />

sukkervandet ned og få det<br />

inddampet godt. Den honning,<br />

vi har taget fra dem,<br />

er jo sat i tavlerne, mens solen<br />

var højt på himlen og<br />

vandprocenten lav. Er vandprocenten<br />

høj i deres vinter<strong>for</strong>råd,<br />

<strong>for</strong>bruger de meget<br />

mere, da det er tørstoffet<br />

de lever af. En <strong>for</strong>seglet<br />

fodertavle kan svinge fra<br />

16% vand helt op til 22%<br />

vand. Målinger jeg har<br />

<strong>for</strong>etaget på meget sent<br />

dannede bifamilier, hvor de<br />

tog foderet hurtigt ned og<br />

<strong>for</strong>seglede tavlerne, viste,<br />

at foderet ikke var ind-<br />

Honningen tages fra, og bifamilierne rykkes ned på en kasse.<br />

dampet nok.<br />

VARROA<br />

De ekstra bifamilier, der<br />

blev lavet med ubefrugtede<br />

dronninger, er nu alle ved<br />

at være i æglægning og<br />

kan der<strong>for</strong> behandles imod<br />

varroa, inden de får <strong>for</strong>seglet<br />

yngel. De varroamider,<br />

som er i den nye bifamilie,<br />

er klar til at gå ind i ynglen<br />

<strong>for</strong> at <strong>for</strong>mere sig op. Det<br />

er der<strong>for</strong> meget vigtigt, at<br />

de bliver slået ihjel nu, <strong>for</strong><br />

det er vinterbierne, der<br />

snart skal fødes. Vinterbierne<br />

skulle helst være<br />

helt i top. Har varroamiderne<br />

først beskadiget bierne,<br />

er det <strong>for</strong> sent at helbrede

dem. (Behandl dem med<br />

mælkesyre, der påsprøjtes<br />

bierne med en <strong>for</strong>støver<br />

mindst 2-3 gange med 2<br />

døgn mellem hver sprøjtning.<br />

Se efter, hvor mange<br />

mider der falder ned!!). Jeg<br />

vil i år også behandle med<br />

oxalsyre. Det kræver også,<br />

at bifamilierne skal være<br />

yngelfrie. Oxalsyren virker<br />

ikke bag <strong>for</strong>seglingen. Hvad<br />

end du behandler dine bier<br />

med, er det meget vigtigt,<br />

at du ved om behandlingen<br />

har virket. Der<strong>for</strong> skal der<br />

jo tælles mider. Du kan hurtigt<br />

se, om der er 100, eller<br />

der kun er 10 døde mider i<br />

nedfaldet.<br />

I flere bifamilier går der to dronninger, ofte på<br />

samme tavle.<br />

ALLE HAR MIDER<br />

Vi biavlere behandler alle<br />

vores bier med et eller andet.<br />

Der er desværre<br />

mange, der godt nok har<br />

behandlet, men de har ikke<br />

set resultatet af behandlingen.<br />

Man må ikke bare lade<br />

stå til i god tro på, at det<br />

har virket og at varroamiderne<br />

er døde. Nogle siger:<br />

“Jeg har ingen mider”. Men<br />

jeg kan sige, at der er ingen<br />

i det område, hvor jeg har<br />

bier, der ikke også har<br />

mange mider.<br />

Vi kan leve med varroamiden<br />

uden brug af pesticider,<br />

blot vi behandler effektivt.<br />

En behandling er ikke<br />

nok - det ved vi. Er der<br />

<strong>for</strong> mange mider, eller er<br />

der blevet behandlet <strong>for</strong><br />

sent, kan begge dele være<br />

medvirkende til at bierne<br />

dør i løbet af vinteren.<br />

FRATAGELSE AF<br />

HONNING<br />

I mange år har jeg rystet<br />

Bierne blæses ud af magasiner på en sæk <strong>for</strong>an flyvesprækken.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 205

Røring af sukker og fodring. En 25 m slange til fodertanken gør<br />

fodring meget let.<br />

206<br />

bierne af tavlerne, eller<br />

brugt en bibørste. Det<br />

kunne mine arme og<br />

skuldre ikke tåle, så i dag<br />

ryster jeg ikke en eneste<br />

tavle, de bliver alle blæst af<br />

tavlerne. Der lægges en<br />

stor jutesæk, som er sprættet<br />

op (ca. 1.50 x 1,50 cm)<br />

<strong>for</strong>an flyvespalten. Her sættes<br />

jernbukken, hvorpå magasinerne<br />

anbringes. Bierne<br />

blæses lige ned <strong>for</strong>an flyvespalten.<br />

Jeg gør sådan, <strong>for</strong><br />

der er mange unge bier i<br />

kassen, og bliver de blæst<br />

langt ud i græsset og det er<br />

lidt koldt, kommer de aldrig<br />

hjem. Jeg blæser aldrig<br />

med fuld styrke, tavlerne<br />

flyttes lidt, samtidig med at<br />

jeg blæser. Lige inden den<br />

sidste bi er blæst ud, blæser<br />

jeg op nede fra, så kassen<br />

er hel tom. Så sættes kassen<br />

på en sækkevogn, som har<br />

12" gummihjul, som gør, at<br />

den kører godt, selv om der<br />

er lidt ujævnt. Der lægges<br />

en sæk over kassen, så bierne<br />

ikke igen flyver ned i<br />

kassen.<br />

Trækket slutter omkring<br />

den 15. - 25. juli. Alle bifamilier,<br />

der har over 3 kasser,<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

tages nu hjem i de områder,<br />

hvor trækket først slutter.<br />

Der gøres nu klar til at tage<br />

det sidste honning fra efter,<br />

at jeg lagde dronninggitter<br />

på. Nu skulle al yngel være<br />

krøbet ud af de gamle tavler<br />

over gitteret (der skal<br />

helst være gået 25 døgn ef-<br />

TABEL TIL BEREGNING<br />

AF VINTERFODERETS<br />

MÆNGDE<br />

Opløsnings<strong>for</strong>hold<br />

3:2 (60%)<br />

kg liter liter<br />

sukker vand færdig<br />

opløsning<br />

1,0 0,7 1,3<br />

2,0 1,3 2,5<br />

3,0 2,0 3,8<br />

4,0 2,7 5,1<br />

5,0 3,4 6,4<br />

6,0 4,0 7,6<br />

7,0 4,7 8,9<br />

8,0 5,4 10,2<br />

9,0 6,0 11,4<br />

10,0 6,7 12,7<br />

ter, at gitteret er lagt på inden<br />

jeg tager den sidste<br />

kasse).<br />

Det er en stor <strong>for</strong>del at<br />

rykke helt tilbage til 1<br />

kasse, mens der stadig er<br />

lidt træk, derved undgår I<br />

røveri. Jeg tager alle kasser<br />

af på en gang. Det kan se<br />

lidt voldsomt ud med alle<br />

de bier, som nu skal være<br />

på blot 10 rammer, som skal<br />

være deres vinterleje.<br />

Samtidig tjekkes bifamilien,<br />

<strong>for</strong> om der er en dronning<br />

i æglægning. Der må<br />

ikke være mere end 2 tavler<br />

med pollen i vinterlejet. Er<br />

der flere, fjernes de og erstattes<br />

med en kunsttavle.<br />

Så sættes foderbakken på<br />

og bierne blæses ud på<br />

sækken <strong>for</strong>an huset. Når<br />

alle bifamilierne i bigården<br />

er tømt <strong>for</strong> den sidste honning,<br />

bliver de fodret med 8<br />

liter sukkeropløsning 60%,<br />

inden jeg <strong>for</strong>lader bigården.<br />

BEHANDLING MED<br />

ORGANISK SYRE<br />

Så snart de har taget sukkeret<br />

ned, er familien klar til<br />

at blive behandlet <strong>for</strong> varroa.<br />

Jeg behandler med<br />

krämerplader, der åbnes efter,<br />

hvor varmt det er. Den

åbning, jeg laver i krämerpladen,<br />

er 9 huller á 14 mm<br />

på hver side af pladen. Jeg<br />

udskyder ikke behandlingen<br />

på grund af varme. Det<br />

er meget vigtigt at få behandlet<br />

så hurtigt som muligt.<br />

Krämerpladen, ligger<br />

på i 8-10 dage. Når jeg fjerner<br />

krämerpladen bliver de<br />

lagt i gode tætte plastposer,<br />

så resten af syren ikke<br />

siver ud. Jeg skal bruge<br />

dem igen i september måned.<br />

Alle indskudsbakker<br />

bliver gennemgået og miderne<br />

talte, så har man et<br />

overblik over, hvor mange<br />

mider hver bifamilie har.<br />

Bifamilien er nu yngelfri på<br />

grund af krämerpladens<br />

virkning og en oxalsyrebehandling<br />

vil nu virke meget<br />

godt, 30 ml pr. 10 rammer<br />

(ved dryp-metoden). Virkningen<br />

kender jeg ikke<br />

endnu så tidlig på året. I<br />

1997 efter 2 gange behandling<br />

med krämerplader fik<br />

de fleste af mine bifamilier<br />

25 ml oxalsyre. I nogle bigårde<br />

var nedfaldet stort, i<br />

de fleste talte jeg fra 25 -<br />

75 døde mider. De falder<br />

ikke ned straks, men over 3-<br />

5 dage helt op til 8 dage<br />

efter kan der drysse mider<br />

ned. Min udvintring var i år<br />

meget god, ingen døde, 2<br />

stk. manglede en dronning<br />

ved første gennemgang. De<br />

2 dronningløse blev sat under<br />

to af de mindste. Tidspunktet<br />

var den 25. marts<br />

<strong>1998</strong>.<br />

FODRING<br />

Efter fjernelse af krämerpladen<br />

fodres der videre<br />

med 5-6 liter sukkervand.<br />

Det er meget nemt at fodre<br />

i dag efter jeg fik en fodertank<br />

i bilen og 25 m 3/4 “<br />

slange med hane i. Fra<br />

fodertanken sørger en<br />

vandpumpe (af mærket<br />

Honda benzin drevet) <strong>for</strong><br />

tryk på slangen. Hjemme<br />

røres sukkervandet i en<br />

brugt mælkekøler, den er<br />

<strong>for</strong>synet med en kraftig<br />

røresnegl, som pisker det<br />

hele i ca. 20 minutter. Der<br />

bruges kun koldt vand. Den<br />

fyldes først med vand,<br />

røresneglen startes, sukkersækken<br />

hejses op, der skæres<br />

hul og sukkeret flyder<br />

selv ned i tanken. Jeg løfter<br />

ikke meget på sækken. Når<br />

det er smeltet, pumpes det<br />

ud i tanken. Er fodertanken<br />

og rørekarret fyldt om morgenen,<br />

kan jeg fodre alle<br />

mine bier på en dag.<br />

SKIFTNING AF<br />

DRONNINGER<br />

Nu begynder jeg at skifte<br />

mine dronninger. Jeg skifter<br />

ca. 80% hvert år. I løbet af<br />

sommeren er der enkelte,<br />

som selv har skiftet dronningen<br />

(et stille dronningskift).<br />

Det sker nogle<br />

gange, men også i disse familier<br />

skifter jeg dronning.<br />

Dronningen, som skal<br />

skiftes, findes, den nye tilsættes<br />

uden følgebier. Det<br />

er min opfattelse, at uden<br />

følgebier bliver hun altid<br />

antaget, hvis ikke bierne er<br />

meget sure. Nu da jeg skifter<br />

dronninger, er der også<br />

flere bifamilier, hvor der<br />

går 2 dronninger. De går<br />

også på samme tavle. Når<br />

man ser det, kan man hurtigt<br />

se, hvilken af de 2<br />

dronninger, som styrer bisamfundet.<br />

Bierne danner<br />

ring om den nye, det er<br />

hende, der afgiver de fleste<br />

feromoner og der<strong>for</strong> nu styrer<br />

bisamfundet. I de tilfælde,<br />

hvor jeg fjerner den<br />

mærkede og overser den<br />

umærkede, slår bierne altid<br />

den nye dronning ihjel. Jeg<br />

er kun tilfreds hvis jeg ser<br />

den nye mærkede dronning<br />

gå på tavlen og være i æglægning.<br />

Herefter fodrer<br />

jeg færdig. Hvor meget foder<br />

skal man så give sine bier?<br />

Det snakker vi om næste<br />

gang.<br />

Bekæmp varroaen - før<br />

den bekæmper dig.<br />

Krämerplader påsættes.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 207

BIAVL – EN NY KONKURRENCESPORT?<br />

Af<br />

Tove<br />

Schmidt,<br />

Sibirien<br />

Foto<br />

Finn<br />

Christensen<br />

208<br />

Som lokal<strong>for</strong>ening kan det undertiden være svært at<br />

finde på noget nyt, så her er en idé, man er meget velkommen<br />

til at kopiere, når arrangementsplanen skal<br />

lægges.<br />

I det sydvestjyske har vi en<br />

tradition <strong>for</strong> hvert andet år<br />

at holde et sommerarrangement<br />

hos den lokale<br />

materiel<strong>for</strong>handler,<br />

Bigården Bramming. Vi er i<br />

denne sammenhæng Esbjerg<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, Ribe<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening og Skads og<br />

Vester Horne Herreds <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

Varde. I år var<br />

det så sidstnævnte lokal<strong>for</strong>ening,<br />

der skulle stå <strong>for</strong> arrangementet<br />

. Den 7. juni<br />

afholdt vi så ”Bitræf 98”,<br />

hvilket skulle vise sig at<br />

være en meget rammende<br />

titel på arrangementet.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

Dagen indeholdt 3 <strong>for</strong>skellige<br />

typer af præsentationer:<br />

<strong>for</strong>edrag, boder og<br />

konkurrencer.<br />

OXALSYRE<br />

Vi lagde hårdt ud fra morgenstunden,<br />

idet vi havde<br />

bedt Carsten Wolff Hansen,<br />

konsulent i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

til at komme og<br />

give os en opfølgning på<br />

<strong>for</strong>søgsrapportens oxalsyreafprøvninger.<br />

Efter Carstens <strong>for</strong>edrag<br />

åbnede alle boderne:<br />

BRUGTMARKED<br />

Der var brugtmarked, hvor<br />

man kunne købe alskens<br />

ting og sager, der var bl.a.<br />

magasiner, bistader, honningløsner<br />

og en kæmpestor<br />

vægt (til bistader?). Der<br />

blev handlet flittigt, så der<br />

var mange gode ting, der<br />

skiftede ejermand i løbet af<br />

kort tid. I den samme stand<br />

sad Kurt Simonsen og viste,<br />

hvordan man kunne binde<br />

sin egen halmkube – så kan<br />

Carsten Hansen, DBF,<br />

<strong>for</strong>talte om det sidste<br />

nye inden<strong>for</strong> oxalsyre og<br />

varroa.<br />

man jo få den i den størrelse,<br />

man vil have.<br />

PIL OG KOSMETIK<br />

Indendørs var Finn Christensen<br />

installeret med en stand<br />

om biplanter, selvfølgelig<br />

mest om pil, hvor Finn beredvilligt<br />

<strong>for</strong>talte og viste<br />

sin smukke video. Og der<br />

blev også snakket en del<br />

pileflet, endnu en dejlig anvendelse<br />

af piletræerne.<br />

Produktudviklingsområdet<br />

var flot repræsenteret<br />

ved Øster Højst Bifarm, der<br />

havde en stand med alle<br />

deres <strong>for</strong>skellige produkter.<br />

Det var nok ikke så meget<br />

honningen, folk var interesseret<br />

i, men mere det store<br />

udbud af <strong>for</strong>skellige hudplejemidler,<br />

som de fremstiller<br />

i Øster Højst. Vi fra<br />

Skads- og Vester Horne Herreds<br />

BF kunne nok ikke lade<br />

være med at tænke tilbage<br />

på den udflugt vi havde <strong>for</strong><br />

2 år siden, hvor vi netop var<br />

på besøg hos Øster Højst<br />

Bifarm og hvor vi så, hvordan<br />

de lavede de <strong>for</strong>skellige<br />

ting. Det er absolut et<br />

udflugtsmål, vi kan anbefale<br />

til andre biavler<strong>for</strong>eninger.<br />

Det giver ny inspiration<br />

til anvendelse af såvel<br />

honningen som voks.

MYRESYRE-<br />

FORDAMPNINGS-<br />

AUTOMAT<br />

Ude på værkstedet stod<br />

Jens Peter Nielsen og hans<br />

myresyre<strong>for</strong>dampningsautomat.<br />

Jeg ved ikke, om<br />

dette er det officielle navn<br />

<strong>for</strong> ”maskinen”, men det<br />

var spændende at se. I al sin<br />

enkelhed går det ud på at<br />

sikre, at bifamilierne ikke<br />

får mere myresyre, end de<br />

kan tåle. Det har Jens Peter<br />

løst ved at <strong>for</strong>syne myresyrepladen<br />

med en lukkeanordning,<br />

der igen er <strong>for</strong>bundet<br />

med en foderspand.<br />

Jo mere bierne bærer ind af<br />

foder, jo mere åbnes der <strong>for</strong><br />

myresyren. Begynder myresyren<br />

at genere bierne, holder<br />

de op med at æde, og<br />

så åbnes der ikke mere <strong>for</strong><br />

syren. Når de så er kommet<br />

sig over syren, begynder de<br />

at æde igen, og <strong>for</strong>dampningen<br />

sættes så igen lige<br />

så stille op. Det så mere enkelt<br />

ud, end det lyder til i<br />

min <strong>for</strong>klaring, men det er<br />

en opstilling, der skal ses og<br />

opleves. ”Maskinen” findes<br />

såvel til trugstader som<br />

opstablingskasser. Om<br />

den sættes i masseproduktion<br />

ligesom Jens Peters<br />

voksstøbe<strong>for</strong>m, <strong>for</strong>lød der<br />

intet om på selve dagen,<br />

men hvis man er interesseret,<br />

kan man sikkert få en<br />

snak med Jens Peter om<br />

det.<br />

HJEMMERBRÆNDT OG<br />

DBF<br />

Ude i lagerhallen <strong>for</strong>egik<br />

der også <strong>for</strong>skellige ting.<br />

Knud Riis Andresen havde<br />

stillet sit hjemmebryggeri<br />

op, så man kunne både se<br />

og lugte alle de <strong>for</strong>skellige<br />

ingredienser, der går til at<br />

brygge en velsmagende<br />

mjød.<br />

Det var også ude i lagerhallen,<br />

at vi havde indrettet<br />

en lille stand med de<br />

<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>eningsmaterialer,<br />

brochurer, etiketter<br />

og lign. Til lejligheden<br />

havde vi lånt den store<br />

plancheudstilling fra Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, så<br />

det så såmænd helt flot ud.<br />

DM I BIAVL<br />

Nu er der jo ikke noget af<br />

det ovenstående, der ikke<br />

har været prøvet før, så i<br />

vores stadige og stædige<br />

kamp <strong>for</strong> at finde på noget<br />

nyt at byde vore medlemmer,<br />

måtte vi hente inspiration<br />

i såvel sportsverdenen<br />

som i de gamle ”fagenes<br />

fest”. Vi tillod os at afholde<br />

Danmarksmesterskabet i<br />

<strong>Biavl</strong>.<br />

Det er jo ikke usædvanligt<br />

at finde biavlere, der<br />

mener, at de er de dygtigste<br />

eller de bedste til at drive<br />

biavl. Oftest er der adskillige<br />

biavlere, der hver især<br />

mener, at de er de bedste.<br />

For at få endeligt fastslået,<br />

hvem der er den bedste,<br />

måtte vi bede biavlerne<br />

stille op i åben konkurrence<br />

mod hinanden.<br />

Der blev konkurreret i<br />

følgende discipliner: røg-<br />

Øverst. Brugt materiel<br />

skiftede mange hænder<br />

under bitræffet.<br />

Midten. Andre produkter<br />

end honning er interessante<br />

- her bikosmetik.<br />

Nederst. Enhver biavler<br />

bør brygge adskillige<br />

liter mjød mener Knud<br />

Riis Andressen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 209

210<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

pustning, tavletrådning,<br />

blindsmagning af honning<br />

og i lynbiavl <strong>for</strong><br />

lokal<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mænd.<br />

Vi havde også planlagt en<br />

konkurrence i tavleskrælning,<br />

men den måtte vi desværre<br />

aflyse, idet vi ikke<br />

kunne skaffe nok fuldt <strong>for</strong>seglede<br />

honningtavler.<br />

MESTER I RØGPUST<br />

I røgpusterkonkurrencen<br />

blev der udleveret 1 røgpuster,<br />

3 tændstikker, 1 lap<br />

avispapir og 10 gram tobak.<br />

Det gjaldt så om at holde<br />

liv i røgpusteren længst<br />

mulig. At det kan være<br />

svært ved vi nok alle; hvem<br />

har ikke prøvet at skulle<br />

igennem en hel bigård og<br />

oplevet, at røgpusteren går<br />

ud den ene gang efter den<br />

anden. Det kan være, vi<br />

skal lavet et lille kursus, - vi<br />

har i hvert fald to oplagte<br />

undervisere: Erland Fyhn<br />

og Karl Tæstesen. De to <strong>for</strong>måede<br />

i flot stil (dvs. med<br />

hænderne i lommerne det<br />

meste at tiden) at holde liv i<br />

tobakken i næsten 25 min.<br />

Danmarksmester blev dog<br />

til slut Karl Tæstesen, Øster<br />

Højst Bifarm.<br />

Øverst. Finurligheder er<br />

med til at udvikle biavlen.<br />

Her en nassenheider<strong>for</strong>damper,<br />

som åbnes af<br />

bierne selv.<br />

Midten. Røgpustermesterskabet.<br />

10 gram<br />

tobak holdt i 25 min.<br />

Nederst. Forfatteren selv<br />

- var hurtigst til at tråde<br />

rammer, men blev<br />

bortdømt <strong>for</strong> sløseri!!!!<br />

MESTER I TRÅDNING<br />

Rammetrådningsmesterskabet<br />

gik ud på hurtigst<br />

muligt at sætte tråd i en<br />

ramme helt fra bund af.<br />

Man fik udleveret en tom<br />

ramme, 2 blå søm, et stykke<br />

rustfri tråd, hammer og bidetang.<br />

Og det blev en sejr<br />

<strong>for</strong> de garvede kæmper.<br />

Ganske vist var undertegnede<br />

så ubeskeden at have<br />

den hurtigste tid, men hvad<br />

nytter det, når man bliver<br />

diskvalificeret pga. <strong>for</strong> løs<br />

trådning. Hastværk er og<br />

bliver lastværk! Hvis man<br />

skal have trådet sine rammer<br />

hurtigt og korrekt, skal<br />

man der<strong>for</strong> henvende sig til<br />

Henning Østergaard, Danmarksmester<br />

i trådning af<br />

rammer.<br />

MESTERHONNING-<br />

SMAGEREN<br />

Den tredje disciplin var<br />

blindsmagning af honning.<br />

De 13 deltagere fik udleveret<br />

en liste over 10 <strong>for</strong>skellige<br />

honninger og 10 ens<br />

glas med honning i og<br />

skulle så finde ud af, hvilken<br />

honning, der var i hvilket<br />

glas. Der var alle mulige<br />

<strong>for</strong>skellige honninger såvel<br />

flydende som faste, f.eks.<br />

akacie, solsikke, lyng, timian,<br />

nyslynget, økologisk<br />

og raps. Og det var såmænd<br />

slet ikke så let. Der var kun<br />

3 deltagere, der hver kunne<br />

gætte 5 rigtige. Vi måtte så<br />

ud i en finalerunde, før vi<br />

med sikkerhed kunne fastslå,<br />

at de bedste smagsløg<br />

tilhører Harry Hansen, Danmarksmester<br />

i blindsmagning<br />

af honning.<br />

LYNBIAVL - I REGNVEJR<br />

Den mest spektakulære<br />

konkurrence var dog<br />

Danmarksmesterskab i lynbiavl<br />

<strong>for</strong> lokal<strong>for</strong>enings-

<strong>for</strong>mænd. Vore 3 lokal<strong>for</strong>eninger<br />

var hver især repræsenteret,<br />

så vi var sikre<br />

på, at mesterskabet ville<br />

havne i gode hænder, men i<br />

hvilke?<br />

Konkurrencen <strong>for</strong>egik<br />

på marken bag Bigården<br />

Bramming, hvor der stod 3<br />

opstablingsstader godt<br />

fyldte med bier. Imellem<br />

hver <strong>for</strong>mand og hans bistade<br />

lå udstyret på en lang<br />

linie: en bidragt, slør, handsker,<br />

røgpuster og lighter<br />

og <strong>for</strong> enden af dette:<br />

bikassen. Det gjaldt så om<br />

hurtigst muligt at få skilt<br />

familierne ad, og fremvise<br />

en yngeltavle fra den nederste<br />

kasse – få samlet kassen<br />

og komme tilbage til<br />

startstedet og få tøjet af<br />

igen.<br />

Nu er det så lige det<br />

med vejret – det var jo ikke<br />

det bedste (det småregnede<br />

faktisk), så det gjorde jo<br />

ikke sagen nemmere. Men<br />

alle 3 <strong>for</strong>mænd kastede sig<br />

ud i sagen med liv og sjæl.<br />

Det kneb lidt <strong>for</strong> Eilif Fogh,<br />

Ribe <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, at få<br />

liv i røgpusteren, og det<br />

kneb lidt <strong>for</strong> Keld Jochumsen,<br />

S og VHHB, Varde at få<br />

tøjet ordentlig på. Til gengæld<br />

kneb det <strong>for</strong> Bent<br />

Hansen, Esbjerg B.F. at<br />

holde trit med de to andre.<br />

Men de kom da hen til bierne<br />

alle tre – og så brød<br />

det løs. Keld og Eilif var<br />

åbenbart begge meget ivrige<br />

efter at vinde titlen,<br />

<strong>for</strong> man må nok sige, at det<br />

var mere lyn, end det var<br />

biavl, de lavede. Det gik<br />

meget, meget hurtigt, og<br />

efter biernes mening også<br />

<strong>for</strong> hurtigt!. Der blev taget<br />

lidt ublidt på kasserne, så<br />

bierne kvitterede med at<br />

stå ud og op i en vred sky.<br />

Og så blev det først lyn-<br />

biavl! Publikum <strong>for</strong>trak<br />

skyndsomt (nogle vil måske<br />

være så udiplomatiske at<br />

sige flygtede?) fra marken<br />

og ind bag en lukket dør –<br />

og da de tre konkurrenter<br />

også ville ind bag døren,<br />

måtte vi andre flygte endnu<br />

længere væk. Det <strong>for</strong>gik<br />

under meget grinen og råben<br />

og hujen. Det kunne<br />

dog ikke undgås, at der var<br />

mange, der fik op til flere<br />

træf med bierne. Efter sigende<br />

er alle kommet sig<br />

igen, også de tre deltagere<br />

der fik, så hatten passede<br />

(eller var det netop det,<br />

den ikke gjorde). I hvert<br />

fald burde vi have uddelt<br />

en tapperhedsmedalje til<br />

deltagerne, men det blev i<br />

stedet til en Danmarksmestertitel<br />

til Eilif Fogh fra<br />

Ribe <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Han<br />

kan så bære titlen med ære<br />

og værdighed indtil næste<br />

gang, der bliver afholdt<br />

mesterskaber.<br />

Alt i alt var det en lærerig,<br />

men også sjov og hyggelig<br />

dag. Og så var der rigtig<br />

mange, der fik noget<br />

med hjem: nogle fik materiel<br />

med, såvel nyt som<br />

gammelt, nogle fik viden<br />

og en del fik genopfrisket,<br />

hvad bi-træf også kan være<br />

<strong>for</strong> noget.<br />

Øverst. 13 specialister i<br />

honningsmagning.<br />

Kunne de skelne 10<br />

<strong>for</strong>skellige sorter af<br />

honninger.<br />

Midt og nederst. Mesterskabet<br />

i lynbiavl udartede<br />

sig til tumulter på<br />

tilskuerpladserne,<br />

grundet lidt livlige bier.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 211

OVERVINTRING I KIELERKASSER<br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

212<br />

Prøv at overvintre dine dronninger i Kielerkasser og brug de<br />

overvintrede bier til at parre nye dronninger med tidligt på<br />

sæsonen.<br />

Keld Jochumsen, Skads og<br />

Vester Hornes Herreds B.F.<br />

ringede en dag og sagde:<br />

„Du efterlyser biavlere, som<br />

gør tingene anderledes -<br />

sådan en har vi - han gør<br />

tingene meget anderledes!<br />

Han overvintrer sine dronninger<br />

i Kielerkasser“. Det<br />

kunne jeg på det blankeste<br />

afvise. Jeg havde selv prøvet<br />

i 2 år med Kielerkasser i<br />

kælderen ! Første januar<br />

hvert år blev mine kasser<br />

fuldstændig overskidt af<br />

bierne, hvorefter de besluttede<br />

sig <strong>for</strong> sultedøden. Resultatet<br />

har hver gang været<br />

en møjsommelig rengøring.<br />

Det kan ikke lade sig<br />

gøre.<br />

Nu har jeg besøgt Jens<br />

Peter Nielsen i Øse ved<br />

Varde - og det kan lade sig<br />

gøre at overvintre dronnin-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

ger i Kielerkasser - han gør<br />

det bare helt, helt anderledes.<br />

KIELERKASSEN<br />

Kielerkassen er en parringskasse<br />

til parring af dronninger.<br />

Der kan placeres 5 små<br />

rammer i kassen. En af rammerne<br />

sidder dog i en indbygget<br />

fodertaske, hvori<br />

der normalt fodres med<br />

foderdej. I bunden er der<br />

en plade, som kan skydes<br />

ind. Alt efter hvor langt<br />

pladen skydes ind, er der en<br />

en helt åben flyveåbning<br />

med dronninggitter eller<br />

lukket med ventilation op<br />

igennem to sprækker på 1<br />

gange 5 cm. Normalt, når<br />

der skal parres dronninger,<br />

befolkes kassen med ca. 2 1/<br />

2 -3 dl unge bier og en<br />

jomfrudronning.<br />

Kielerkasse sættes på hoved. At cellerne vender nedad betyder ikke<br />

noget. Kielerkasserne klistres sammen. Modelopstilling.<br />

PRINCIPPET<br />

Princippet går i al sin enkelthed<br />

ud på at anvende<br />

opstablingsdrift. Jens Peter<br />

Nielsen gør det, at når han<br />

hen på sommeren fjerner<br />

dronningen fra en Kielerkasse,<br />

bliver den sat ovenpå<br />

en Kielerkasse, som er befolket<br />

med en parret dronning.<br />

Men bemærk, han<br />

sætter kassen på hovedet<br />

(omvendt på). For bierne<br />

betyder det ikke noget,<br />

hvordan bicellerne vender.<br />

Hvis der ikke skal rodes<br />

mere i kielerkassen <strong>for</strong> i år,<br />

sættes der tape om <strong>for</strong> at<br />

sikre stabilitet mellem de to<br />

kasser. Der bliver anvendt 5<br />

tavler i kassen. Den 5. tavle,<br />

som sidder i fodertasken,<br />

bliver anvendt som fodermagasin.<br />

Dronningen yngler<br />

ikke her. For at fodre familien,<br />

bliver der sat en<br />

Kielerkasser ovenpå igen.<br />

Denne gang retvendt, men

på begge kasser fjernes<br />

skydepladen. Her er det<br />

nødvendigt at lukke de huller,<br />

der naturligt vil opstå<br />

pga. Kielerkassens konstruktion.<br />

Det gøres med<br />

små lister.<br />

FODERMÆNGDE<br />

I foderkassen bruges et<br />

honningglas med huller i<br />

låget. Det stilles på hovedet.<br />

Der fodres langsomt ind<br />

og fodermængden ligger<br />

på ca. 2,5-3 kg (60% opløsning).<br />

Dvs. at det koster ca.<br />

15-20 kr. at overvintre en<br />

dronning i foderomkostninger.<br />

INDVINTRING<br />

Jens Peters erfaring er, at<br />

Kielerkasserne ikke i sig selv<br />

isolerer nok til, at en dronning<br />

kan overvintre heri.<br />

Der<strong>for</strong> bliver Kielerkasserne<br />

sat i et kunststofstade. I et<br />

magasin kan der stå et eller<br />

to Kielerskasse opstablingsstader.<br />

For at dette kan lade<br />

sig gøre, er man nødt til at<br />

lave et bundbrædt til kielerkassen,<br />

således at bierne<br />

kan komme frem til flyvesprækken.<br />

I vinter har Jens<br />

Peter prøvet at fylde savsmuld<br />

omkring kielerkasserne<br />

<strong>for</strong> at optimere isole-<br />

ringen, men han mener<br />

ikke det er nødvendigt.<br />

TIDLIGE KIELERKASSER<br />

KLAR<br />

Normalt omlarves der omkring<br />

den 10.-15. maj. På<br />

dette tidspunkt står kieleropstablingen<br />

på to etager,<br />

samt foderkassen. Foderkassen<br />

fyldes nu med kunsttavler<br />

og inden de første<br />

dronningceller kryber, har<br />

kieleropstablingen befolket<br />

adskillige nye kielerkasser,<br />

som kan bruges til parring<br />

af de nye dronninger. Således<br />

får de lov til hele sommeren<br />

over. at <strong>for</strong>syne biavleren<br />

med befolkede Kielerkasser.<br />

ERFARINGER<br />

Hvilke erfaringer ligger der<br />

til grund <strong>for</strong> denne <strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong> overvintring af dronninger.<br />

Jens Peter har arbejdet<br />

med denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> overvintring<br />

i 5-6 år, med 3-5<br />

Kielerkasseopstablinger<br />

hvert år. I vinter er der blevet<br />

overvintret 10 samfund.<br />

Jens Peter Nielsen<br />

Kragekærvej 2, Øse<br />

6800 Varde<br />

Tlf. 75 29 84 44<br />

Øverst. Bundpladen tages fra, og foderkassen<br />

sættes på. Der fodres med et<br />

honningbæger. Om <strong>for</strong>året fyldes foderkassen<br />

op med kunstrammer, som udbygges<br />

og fyldes med bier. Kan bruges som nye<br />

Kielerkasser.<br />

Midt og nederst. Til overvintring i kunststofmagasin<br />

laves et specielt bundbrædt. Det er<br />

ikke som her nødvendigt at fylde savsmuld i<br />

magasinet <strong>for</strong> god isolering.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 213

GENMODIFICEREDE PLANTER<br />

Af<br />

Hans Erik<br />

Svart<br />

og<br />

Jan<br />

Grundtvig<br />

Højland.<br />

Skov- og<br />

Naturstyrelsen<br />

214<br />

- hvilken betydning har de <strong>for</strong> bierne<br />

Med jævne mellemrum kan<br />

man i dagspressen læse, at<br />

der er godkendt <strong>for</strong>søgsudsætning<br />

af genmodificerede<br />

planter, blandt andet<br />

nogle, der er hansterile<br />

og nogle der er insektresistente.<br />

Hvilken betydning<br />

genmodificerede planter<br />

har eller kan have <strong>for</strong><br />

bierne, er emnet <strong>for</strong> denne<br />

artikel, men først skitseres<br />

hvad en genmodificeret<br />

plante er, og den lovgivning<br />

disse planter er underlagt.<br />

TILFØRING AF NYT<br />

ARVEMATERIALE<br />

Genmodificerede planter<br />

har fået ændret sammensætningen<br />

af deres arvemateriale.<br />

Dette er sket ved<br />

<strong>for</strong>skellige genteknologiske<br />

metoder, hvor man er<br />

istand til at fjerne gener,<br />

<strong>for</strong>stærke allerede tilstedeværende<br />

geners udtryk eller<br />

indsætte helt nye gener<br />

i en organisme. Når man<br />

indsætter et nyt gen, sker<br />

det ved, at man i laboratoriet<br />

isolerer det eller de gener,<br />

der udtrykker de ønskede<br />

egenskaber. Når<br />

generne er isoleret indsættes<br />

disse i en jordlevende<br />

bakterie - Agrobacterium<br />

tumefaciens. Denne bakterie<br />

er i stand til at indføre<br />

generne i plantecellers<br />

arvemateriale. Plantecellerne<br />

dyrkes herefter<br />

frem til planter med de ind-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

satte egenskaber - også kaldet<br />

genmodificerede planter.<br />

Denne teknik gør det<br />

muligt at indsætte en lang<br />

række egenskaber, det ikke<br />

tidligere har været muligt<br />

at udtrykke i planterne,<br />

idet egenskaberne kan<br />

stamme fra andre plantearter,<br />

mikroorganismer eller<br />

dyr.<br />

UDSÆTNINGSDIREKTIV<br />

Disse perspektiver ved<br />

<strong>for</strong>ædlingsarbejdet har<br />

skabt bekymring <strong>for</strong>, at<br />

genmodificerede organismer<br />

kan have utilsigtede<br />

effekter på menneskets<br />

sundhed og miljøet. Der<strong>for</strong><br />

har man i EU det såkaldte<br />

“udsætningsdirektiv”,<br />

der regulerer udsætningen<br />

af genmodificerede organismer<br />

i miljøet.<br />

Der skelnes mellem to<br />

typer udsætning af genmodificerede<br />

planter, nemlig<br />

<strong>for</strong>søgsudsætning og<br />

markedsføring. Forsøgsudsætning<br />

er små <strong>for</strong>søg,<br />

der <strong>for</strong>etages af virksomhederne<br />

<strong>for</strong>, at afprøve de<br />

genmodificerede planter på<br />

markerne. Markedsføring<br />

gælder tilladelse til at<br />

sælge den genmodificerede<br />

plante i alle EU medlemslande.<br />

Direktivet sikrer, at der i<br />

hvert medlemsland er myndigheder,<br />

der behandler ansøgninger<br />

om udsætning af<br />

genmodificerede organismer.<br />

I Danmark er det<br />

Miljøstyrelsen, Skov- og<br />

Naturstyrelsen, Levnedsmiddelstyrelsen<br />

og Plantedirektoratet,<br />

der tilsammen vurderer<br />

de enkelte ansøgninger,<br />

inden udsætningerne<br />

kan tillades af miljø- og<br />

energiministeren.<br />

Direktivet sikrer<br />

endviderer, at myndighederne<br />

i alle medlemslande<br />

udveksler oplysninger om<br />

<strong>for</strong>søgsudsætningerne,<br />

samt at der er mulighed <strong>for</strong><br />

at kommentere disse ud-

sætninger.<br />

Medlemslandene høres i<br />

alle markedsføringsansøgninger,<br />

inden tilladelse gives<br />

- er der ingen indvendinger<br />

gives tilladelsen<br />

umiddelbart, ellers igangsættes<br />

en afstemningsprocedure.Markedsføringsansøgningerne<br />

har alle været<br />

debatteret indgående<br />

mellem medlemslandene<br />

inden der gives tilladelse til<br />

at dyrke planterne i hele<br />

EU. Pr. 1. juli <strong>1998</strong> er 10<br />

genmodificierede planter<br />

godkendt til dyrkning i EU.<br />

1200 FORSØG I EU<br />

Siden direktiv 90/220 trådte<br />

i kraft i 1992, har der i EU<br />

medlemslandene været<br />

<strong>for</strong>etaget godt 1200 <strong>for</strong>søgsudsætninger<br />

med<br />

knapt 40 <strong>for</strong>skellige plantearter.<br />

Langt de fleste af<br />

disse er landbrugsafgrøder,<br />

grøntsager, frugttræer og<br />

prydplanter. Hyppigst er det<br />

tolerance over<strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige<br />

herbicider, der afprøves<br />

ved <strong>for</strong>søgsudsætningerne,<br />

men også hansterilitet<br />

(blomsterne producerer<br />

ikke pollen) og insektresistens<br />

er ofte undersøgte<br />

egenskaber.<br />

Undersøgelserne af de<br />

genmodificerede planter<br />

sker efter <strong>for</strong>sigtighedsprincippet,<br />

der <strong>for</strong>eskriver,<br />

at udsætningerne <strong>for</strong>etages<br />

trinvist, hvilket vil sige, at<br />

først undersøges planterne<br />

i <strong>for</strong>skningslaboratorier,<br />

dernæst undersøges planterne<br />

i pollentætte væksthuse,<br />

og først derefter <strong>for</strong>etages<br />

egentlige mark<strong>for</strong>søg<br />

i større og større skala.<br />

RAPSFORSØG<br />

I tilladelserne til <strong>for</strong>søgsudsætningerne<br />

fastsættes<br />

der ofte vilkår vedrørende<br />

planternes bestøvningsmuligheder,<br />

hvilket sker <strong>for</strong><br />

at sikre, at de genmodifi-<br />

Foto Finn Christensen<br />

cerede planters arvemateriale<br />

ikke skal sprede sig<br />

til eventuelle vilde slægtninge<br />

eller ikke-genmodificerede<br />

afgrødearter<br />

på nærliggende marker.<br />

Således har det ved<br />

<strong>for</strong>søgsudsætninger i Danmark<br />

med raps været vilkår<br />

om, at der inden <strong>for</strong> en radius<br />

af 3 kilometer af<br />

<strong>for</strong>søgsfeltet ikke måtte<br />

være bistader. Ansøgeren<br />

måtte der<strong>for</strong> rundt på de<br />

nærliggende ejendomme<br />

og sikre sig at dette ikke<br />

var tilfældet. Berørte ejere<br />

af bistader kan naturligvis<br />

ikke tvinges til at afstå fra<br />

at holde bier, men står i en<br />

gunstig <strong>for</strong>handlingsposition<br />

<strong>for</strong> fastsættelsen af en<br />

eventuel kompensation. I<br />

<strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>søgsudsætning<br />

af raps er der<br />

ligeledes blevet fastsat en<br />

isolationsafstand på 200<br />

meter til nærmeste mark<br />

med ikke-modificerede<br />

rapsplanter. Endvidere er<br />

der i et enkelt tilfælde blevet<br />

indsat et såkaldt svækket<br />

bistade af bladskærebier<br />

på <strong>for</strong>søgsarealet. Formålet<br />

med dette bistade<br />

var at <strong>for</strong>søge at minimere<br />

transporten af pollen fra<br />

arealet til omgivelserne ved<br />

at lade det svækkede bistade<br />

“støvsuge” <strong>for</strong>søgsarealet<br />

<strong>for</strong> pollen og derved<br />

undgå at tiltrække bier<br />

fra omegnen.<br />

HANSTERILITET OG<br />

INSEKTRESISTENS<br />

De indsatte egenskaber såsom<br />

hansterilitet og insektresistens<br />

kan naturligvis<br />

Alle veje fører til raps, -<br />

dog ! Advarsel <strong>for</strong>ude !<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 215

216<br />

tænkes at have en betydning<br />

<strong>for</strong> bierne. Hansterilitet<br />

er en egenskab,<br />

man kun vil se i <strong>for</strong>bindelse<br />

med produktion af såsæd.<br />

Ved at anvende hansterile<br />

planter i såsædsproduktionen<br />

sikrer producenterne<br />

sig, at alle de fremstillede<br />

frø er såkaldte hybridfrø,<br />

der giver planterne et<br />

større udbytte. Dette kan i<br />

praksis ske ved at man sår<br />

skiftevis en hanfertil linie<br />

og skiftevis en hansteril linie.<br />

Det er frøene fra den<br />

hansterile linie, der skal anvendes<br />

til såsæd næste år<br />

og der<strong>for</strong> høstes til dette<br />

<strong>for</strong>mål. Hansteriliteten skal<br />

altså sikre, at landmanden<br />

får frø, der giver et højt udbytte,<br />

en egenskab, der<br />

ikke kan skabes af landmanden<br />

selv.<br />

Alle de genmodificerede<br />

insektresistente planter,<br />

som der har været arbejdet<br />

med i EU har været planter<br />

med resistens mod bestemte<br />

skadedyr. F.eks. er<br />

der givet tilladelse til at<br />

markedsføre en gen-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

modificeret majs med resistens<br />

over<strong>for</strong> Europæisk<br />

majsborer - en sommerfugl,<br />

der i visse områder af Sydeuropa<br />

optræder som<br />

stærkt skadevoldende på<br />

majsafgrøder. Den genmodificerede<br />

majs er blevet<br />

resistent over<strong>for</strong> disse sommerfugle<br />

ved, at man har<br />

fået majsplanten til at producere<br />

et inaktivt giftstof,<br />

som stammer fra en bakterie,<br />

der hedder Bacillus<br />

thuringiensis. Det inaktive<br />

giftstof bliver aktivt i tarmkanalen<br />

på sommerfuglelarverne,<br />

der dør efter at<br />

have spist af den genmodificerede<br />

majsplante.<br />

Det aktive giftstof er meget<br />

specifikt og virker kun ved<br />

tilstedeværelsen af specielle<br />

molekyler i tarmvæggen.<br />

Disse molekyler findes kun i<br />

visse arter af sommerfugle.<br />

Hos andre insektarter, såsom<br />

bier, findes disse molekyler<br />

ikke, og bier reagerer<br />

der<strong>for</strong> ikke på giftstoffet<br />

fra majsplanten. Dette er<br />

blevet undersøgt inden tilladelsen<br />

til markedsføring<br />

Foto Finn Christensen<br />

er blevet givet <strong>for</strong> majsplanterne.<br />

Biernes reaktion<br />

over<strong>for</strong> disse genmodificerede<br />

planter undersøges<br />

næsten altid i <strong>for</strong>bindelse<br />

med vurderingen<br />

af markedsføringsansøgningerne.<br />

Indtil videre er<br />

der ikke blevet indsat gener,<br />

som danner skadelige<br />

stoffer <strong>for</strong> bier.<br />

Ud over disse to egenskaber<br />

med potentielle effekt<br />

på bier kan nævnes<br />

ændrede farver af blomster<br />

og blomsters holdbarhed.<br />

Disse to egenskaber er indsat<br />

hos <strong>for</strong>skellige arter af<br />

prydplanter, og vil <strong>for</strong>mentlig<br />

udelukkende blive dyrket<br />

i gartnerier. Eventuelle<br />

effekter, såsom ændret adfærd<br />

hos bestøvere må undersøges<br />

og vurderes, inden<br />

planterne markedsføres.<br />

GIFTSTOFFER<br />

I <strong>for</strong>bindelse med markedsføringsansøgningerne<br />

er<br />

der dannet præcedens <strong>for</strong>,<br />

at en række <strong>for</strong>skellige<br />

dyrearter testes <strong>for</strong> følsomhed<br />

over<strong>for</strong> den pågældende<br />

indsatte egenskab,<br />

dette kan f.eks. være ændret<br />

sammensætning af<br />

indholdsstoffer, men naturligvis<br />

også deciderede giftstoffer.<br />

Fremtiden vil selvsagt<br />

bringe mange <strong>for</strong>skellige<br />

kombinationer af allerede<br />

kendte egenskaber og plantearter,<br />

men også en lang<br />

række nye egenskaber i<br />

endnu ikke modificerede<br />

plantearter. På grund af biernes<br />

store betydning <strong>for</strong><br />

mange planters bestøvning,<br />

vil der også i fremtiden<br />

være fokus på mulige effekter<br />

på disse dyr ved anvendelsen<br />

af genmodificerede<br />

planter.

KÆRE LIS<br />

BRØNDERSLEV!<br />

Jeg <strong>for</strong>står til fulde din bekymring.Plantebeskyttelsesmidler,<br />

der skal afprøves <strong>for</strong><br />

bigiftighed, afprøves alene på<br />

voksne bier, følgevirkninger på<br />

yngel og ophobning af pesticidrester<br />

i vokset tages der i den<br />

<strong>for</strong>bindelse ikke hensyn til; men<br />

jeg kender også en biavler på<br />

Stevns, og han sagde <strong>for</strong> 20 år<br />

siden nogle kloge, og som jeg i<br />

min egenskab af voldgiftsmand<br />

siden måtte erkende sandheden<br />

af. Han, der i sin samtid var en<br />

<strong>for</strong>egangsmand, sagde: “Ved<br />

enhver bi<strong>for</strong>giftning skal<br />

hele yngellejet med tilhørende<br />

pollentavler skiftes<br />

ud, gør du ikke det, kan du<br />

tit opleve, at familien ikke<br />

kommer ordentlig i gang<br />

året efter.”<br />

10% brak i 1999<br />

EU landbrugsministre har<br />

den 26 juni diskuteret<br />

landbrugsordningerne <strong>for</strong> <strong>1998</strong>/<br />

99.<br />

Herunder blev fastlagt, at<br />

det braklagte areal skal <strong>for</strong>dobles<br />

i <strong>for</strong>hold til indeværende år.<br />

Braklægningsprocenten er i<br />

år 5 den hæves til 10 %.<br />

Det blev desuden vedtaget,<br />

at landmænd kan braklægge<br />

arealer straks de har købt eller<br />

<strong>for</strong>pagtet dem. Tidligere skulle<br />

landmanden have haft rådighed<br />

over arealet i 2 år.<br />

Det vil kunne medføre at<br />

Kong Frederik d. IX havde 5<br />

bifamilier stående ved sin<br />

jagthytte i Trend. Det var<br />

skovfogeden, som passede<br />

bierne. Oprindeligt var<br />

medlemsnummeret 14.000,<br />

men det blev senere hen<br />

ændret til nr. 1. Alle<br />

stader var <strong>for</strong>synet med<br />

en kongekrone.<br />

Han havde gjort nogle iagttagelser<br />

og draget en konsekvens<br />

af samme. I spørgsmålet<br />

om brug af pesticider, da skal vi<br />

som biavlere gøre os klart, at<br />

der sker en ophobning i vokset,<br />

og det er underordnet om det<br />

er lovlige eller ulovlige pesticider.<br />

Vi skal også kigge på det<br />

øvrige landbrug og gartneri,<br />

hvor man i stigende grad går<br />

over til økologisk landbrug og<br />

integreret produktion med et<br />

minimum af pesticidanvendelse.<br />

Vi skal se fakta i øjnene og stille<br />

os selv det spørgsmål, om vi vil<br />

begynde at betræde en vej, som<br />

andre er ved at <strong>for</strong>lade?<br />

Lad mig afslutningsvis <strong>for</strong>tælle,<br />

hvad en tysk <strong>for</strong>sker berettede<br />

om på et møde her i<br />

Danmark <strong>for</strong> et år siden. Han<br />

havde på sit laboratorium undersøgt<br />

modermælken fra sin<br />

landmænd i højere grad får<br />

mulighed <strong>for</strong> at braklægge mindre<br />

dyrkningsværdige arealer<br />

f.eks ved at <strong>for</strong>pagte jord i særligt<br />

følsomme landbrugsomåder.<br />

Der bliver bedre mulighed<br />

<strong>for</strong> at bruge brakmarker til flerårige<br />

afgrøder F.eks til biomasse<br />

produktion.<br />

Støtten til brakmarker udgør<br />

2.781 kr pr. ha.<br />

Støtten til raps blev fastsat<br />

uændret til 3.839 kr pr. ha. men<br />

der kan ske reguleringer som<br />

følge af regulering i <strong>for</strong>hold til<br />

udviklingen i markedsprisen<br />

ASJ<br />

hustru, og det var chokerende,<br />

hvad han fandt i den bl. a. rester<br />

af Lindan og DDT - sidstnævnte<br />

har været <strong>for</strong>budt<br />

længe i Tyskland.<br />

Vi kan alle gøre vort til, at<br />

det ikke bliver gennem honning,<br />

der sendes pesticidrester<br />

ind i naturens kredsløb, og sagen<br />

er al <strong>for</strong> vigtig og alvorlig<br />

til, at man som ordækvilibrist<br />

(balancekunstner) <strong>for</strong>søger at<br />

finde synonymer i et leksikon<br />

<strong>for</strong> at aflede opmærksomheden<br />

fra ovennævnte.<br />

Ansvaret er også dit Lis -<br />

ikke kun hovedbestyrelsens - og<br />

jeg synes, du skulle sende en<br />

kopi af dette indlæg til biavleren,<br />

du kender på Stevns, måske<br />

er han ikke medlem af Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Jørgen Bang,<br />

fmd. <strong>for</strong> fagligt udvalg<br />

TYVERI<br />

Så er der igen tyve på spil<br />

Nu er bityvene på spil på<br />

Møn. Der er fjernet 4 stader ud<br />

af en række på 10, der stod til<br />

bestøvning af hvidkløver ved<br />

Storkebakken på Møn.<br />

Det drejer sig om vandrestader<br />

i Lavnormal. De er malede<br />

i grålige og brunlige farver<br />

og har fladt aluminiumstag.<br />

Staderne tilhører <strong>Biavl</strong>er<br />

Holger Jensen, Mern. Telefon 53<br />

79 76 28. Han vil gerne have oplysninger<br />

om sine stader<br />

KORT<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 217

DANSK HONNING<br />

218<br />

– DIREKTE FRA<br />

BIAVLEREN<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

Dansk Honning – direkte fra biavleren er en ny låg-etiket, som Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening står inde <strong>for</strong>. Etiketten er <strong>for</strong> de biavlere, som<br />

ønsker at markere at deres honning<br />

· kommer direkte fra biavlerens egne bier<br />

· man slynger og rører honningen straks efter den er taget fra bierne<br />

og tapper den i <strong>for</strong>længelse heraf.<br />

· aldrig udsættes <strong>for</strong> en temperatur over 35 grader under<br />

behandlingsprocessen.<br />

· at der kun anvendes de af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening anbefalede<br />

varroa-bekæmpelsesmetoder, hvilket vil sige, at biavlen drives uden<br />

brug af pesticider.<br />

· at man er villig til, at der udtages kvalitetskontrol af honningen.<br />

. For at kunne erhverve etiketten, skal man underskrive en deklaration<br />

og sende den til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Se nærmere beskrivelse og deklaration i sidste nummer af TfB (nr. 5).<br />

Pris: Dansk Honning - direkte fra biavleren<br />

200 stk 40 kr<br />

*Ved første bestilling medsendes gratis plakat og 25 brochurer<br />

* Husk ved første bestilling af medsende deklaration. (TfB nr. 5)<br />

WARNHOLZ POSTORDRE<br />

Dampgenerator<br />

Dampgenerator + magasin =<br />

Dampvokssmelter<br />

Højt voksudbytte, skånsom rammebehandling, lavt<br />

arbejds<strong>for</strong>brug, ekstrem lav pris. Leveres med udførlig<br />

vejledning (vi sender gerne vejledningen <strong>for</strong>ud)<br />

kun 129,00 DM<br />

Nassenheider<strong>for</strong>damper<br />

Til behandling i yngellejet, med udførlig brugsanv.<br />

Stk. 7,50 DM, fra 10 stk. 7,00 DM pr. stk<br />

fra 100 stk 6,00 DM pr stk.<br />

Opgradering til behandling ovenpå bærelisterne.<br />

Dobbeltsæt 8,00 DM<br />

Rapshonning<br />

i 40 kg spande<br />

8,20 DM/kg<br />

(ab lager)<br />

☎<br />

Ring efter vores katalog,<br />

vi er ikke længere væk<br />

end deres telefon<br />

og leveres fragtfrit allerede fra 399,- DM *<br />

(dette gælder ikke <strong>for</strong> foder, honning, glas og bier).<br />

Dorfstraße 4a . D-24809 Nübbel - Tel: + 49/43 31/46 02 0 . Fax: 46 02 99<br />

DBF's telefonavis<br />

Opdateres hver fredag. Tlf. 57 56 17 75

Sukker og bifoder<br />

* Vi leverer til både store og små biavlere<br />

* Vi har personlig levering<br />

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere<br />

* Vores kunder får hvert år tilsendt<br />

priser og bestillingsliste.<br />

* Vores service er høj, men prisen er<br />

rimelig<br />

Gule Dronninger Sælges<br />

Tlf. 75 28 76 58<br />

Biltelf. 20 25 76 58<br />

Arne Kristensen<br />

ST STOR ST OR ORVORDE OR ORDE BIA BIAVLSCENTER<br />

BIA VLSCENTER<br />

- Vokssmeltning og rammevask<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel, Foder<br />

- Køb af honning - kontant afregning.<br />

VIBEKE VIBEKE & & KIM KIM KREBS<br />

KREBS<br />

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tlf./fax 98 31 76 55<br />

Bil 40 59 76 55<br />

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf.<br />

Biersted dronninger<br />

Kvalitetskontroleret Buckfastmateriale.<br />

Medlem af Avleringen<br />

Biersted <strong>Biavl</strong><br />

v/ Jørgen Thomsen<br />

Michelsensvej 10<br />

9440 Aabybro<br />

Tlf. 98 26 90 94 Bil: 22 13 80 65<br />

Gule dronninger<br />

sælges<br />

G. Grooss<br />

Langskov, Hadsten<br />

Tlf. 86 98 94 86<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Arne Egelunn Nielsen<br />

Præstevænget 13, 4241<br />

Vemmelev<br />

Tlf. 58 38 25 01<br />

EO<br />

Dronninger<br />

Carnica og gule sælges<br />

Inseminering med<br />

linier fra varroa-projektet<br />

kan udføres.<br />

Ejner Olsen<br />

Hillerød<br />

Tlf. 42 26 28 30<br />

Gule<br />

dronninger<br />

sælges<br />

* Ubefrugtede indtil 1.8.98<br />

* Friparrede så længe<br />

lager haves<br />

Willy Svendsen<br />

Tlf. 98 48 62 12<br />

Bil. 21 75 52 12<br />

Bedst mellem kl. 18-19<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 219

220<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

LAGERSALG:<br />

Vi har langt om længe fået plads nok, og kan nu tilbyde<br />

en række produkter til <strong>for</strong>delagtige priser. Der er ikke tid<br />

til faste åbningstider, men til gengæld er vi<br />

meget fleksible.<br />

Forhandling af:<br />

* APIDEA parringskasetter<br />

* Kieler parringskasetter<br />

* Readan-stader og tilbehør<br />

* Bifoder til <strong>for</strong>delagtige afhentningspriser:<br />

* dansk sukker<br />

* flydende foder - Ambrosia<br />

* foderdej - Ambrosia, Apifonda<br />

* Nyhed: Fodertasker NM, helstøbte, velegnede til<br />

småfamilier og drivfodring.<br />

Introduktionstilbud kr. 60/stk. excl. moms<br />

* Bidronninger:<br />

* ubefrugtede Buckfast<br />

* puljeparrede Buckfast<br />

* Ø-parrede Buckfast efter kombinationer med bl.a.<br />

Sahariesis, Monticola, Anatolica, Macedonica,<br />

Larmakii<br />

* August-tilbud: 5 Ø-parrede kr. 1500,- excl.<br />

moms<br />

* Aflæggere til indvintring sælges. Bestil snarest.<br />

* Honning købes kontant til Sjællands bedste pris.<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong><br />

Reerslevvej 42,<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tel: 53 56 18 10 - eft. 22/7: 58 26 18 10<br />

Fax: 53 56 18 40 - eft. 22/7: 58 26 18 40<br />

PC: Buckfast@internet.dk<br />

®<br />

Småfamilier sælges<br />

500 kr. incl. Moms.<br />

Tlf. 54 70 78 98<br />

(mellem kl. 12-14)<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

KIG IND I<br />

VORES BUTIK<br />

STORT UDVALG<br />

I BIAVLSMATERIEL<br />

HONNING KØBES<br />

ÅBEN:<br />

* Bemærk: reduceret åbningstid<br />

Torsdag ........................... 8.00-18.00<br />

eller efter aftale - RING<br />

Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48<br />

VOKS SMELTES OG<br />

RAMMER VASKES<br />

Fælles varroabekæmpelse<br />

på Fyn<br />

Uge 33<br />

For at opnå en så effektiv varroa-bekæmpelse<br />

som muligt, er det vigtigt, at alle bekæmper<br />

i samme periode.

DR DRONNINGER DR ONNINGER <strong>1998</strong><br />

<strong>1998</strong><br />

Stil Stil kra krav kra v til til til din din le leverandør<br />

le verandør<br />

AVLERRINGEN<br />

VLERRINGEN<br />

Dr Dronning Dr Dronning<br />

onning onninger onning er efter efter kv kvalitetsk kv kvalitetsk<br />

alitetsk alitetskontr<br />

alitetsk ontr ontrolleret,<br />

ontr olleret,<br />

nosemafrit nosemafrit a aavlsmateriale<br />

a vlsmateriale fra fra a aavlere<br />

a vlere vlere, vlere<br />

der der der stiller stiller kra krav kra v til til sig sig selv selv og og pr produktet pr oduktet !<br />

!<br />

Telef elef elefon elef on Bil Bil Fax ax<br />

Ander Anders Ander s Glob Glob, Glob Rønde<br />

Svend Svend Sejr Sejr, Sejr Brabrand 8626 0849<br />

Peter eter Stougaar Stougaard, Stougaar Odder 8655 1261 2082 1261 8655 1261<br />

Poul oul E. E. Sørensen Sørensen, Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 8652 3352<br />

Jør Jørgen Jør en Thomsen Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065<br />

Car Carsten Car sten Dalbøl Dalbøl, Dalbøl Greve 4340 4726 4092 3935<br />

Erling Erling J JJ.<br />

J Bec Bech, Bec Hvalsø 4640 9334 4041 7934<br />

PRISER PRISER e eexc<br />

e xc xcl. xc l. moms: moms:<br />

moms:<br />

Klækkemodne Klækkemodne celler celler ................................................................. ................................................................. 70.-<br />

70.-<br />

Ubefrugtede Ubefrugtede Ubefrugtede dr dronning dr dronning<br />

onning onninger onning er ........................................................... ........................................................... 75.-<br />

75.-<br />

Friparrede Friparrede dr dronning dr onning onninger onninger<br />

er er.............................................................<br />

er ............................................................. 200.-<br />

200.-<br />

Rabatter:<br />

Rabatter:<br />

10 10 stk. stk. 10%; 10%; 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 100 100 100 stk. stk. 25%.<br />

25%.<br />

Grundlaget <strong>for</strong> produktet<br />

Store Store søskende søskende serier serier parret parret på på sikre sikre, sikre godkendtegodkendtegodkendteparringsparringsparrings- stationer stationer- stationer - Ud Udvælg Ud Ud vælg vælgelse vælg else af af a aavlsdr<br />

a vlsdr vlsdronning<br />

vlsdr onning onninger onning er b bblandt<br />

b landt ar arvefaste ar vefaste vefaste, vefaste<br />

nosemafrie nosemafrie nosemafrie 2-år 2-årsdr 2-år sdr sdronning sdronning<br />

onning onninger onning er - - Kv Kvalitets-k<br />

Kv alitets-k alitets-kontr<br />

alitets-k ontr ontrol ontr ol og og afk afk afkomstaf-<br />

afk afkomstaf<br />

omstaf<br />

prøvning. prøvning. Se Se D DD.B.F's<br />

D .B.F's rappor rapport rappor rapport<br />

t o oover<br />

o over<br />

ver kv kvalitetsk kv alitetsk alitetskontr<br />

alitetsk ontr ontrollerede ontr ollerede a aavls<br />

a vls<br />

dr dronning dr onning onninger onning er er, er samt samt T.f .f .f.B. .f .B. nr nr. nr 1/98 1/98 vedr vedr. vedr afk afkomstafprøvning<br />

afk omstafprøvning<br />

omstafprøvningen omstafprøvning en i i 1997.<br />

1997.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 221

222<br />

KOM OG SE BIHUSETS STORE VARE-<br />

UDVALG - OG FÅ VARENE MED HJEM<br />

MED DET SAMME.<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

Foder: Foder: Bestil Bestil Nu<br />

Nu<br />

Honning Honning købes købes købes konstant<br />

konstant<br />

Danske dronninger efter<br />

kvalitetskontrollerede og<br />

nosematestede avlsdronninger.<br />

BIHUSET HAR ÅBENT HVERDAG uanset VEJRET, UNDTA-<br />

GEN TIRSDAG.<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. ................... 8-17<br />

Lørdag ...................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

Kom og se vores Trillingebunde<br />

med tilhørende<br />

foderkasser.<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Hos os får du altid -<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15)<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 53582336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

Herudover samarbejder vi med opkøb gennem en lang række materiel<strong>for</strong>handlere.<br />

Spørg efter den, der er nærmest dig på tlf. 66 18 19 13<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom

Buckfastdronninger sælges<br />

Ubefrugtede, friparrede. Tilmeldt kvalitetskontrol, test af<br />

brugsdronninger, samt nosematest.<br />

Medlem af Avlerringen - din kvalitetsgaranti.<br />

Avlerringens priser og rabatter.<br />

Peter Stougaard<br />

Hedemarksvej 36, Fensten<br />

8300 Odder<br />

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61<br />

HONNINGDÅSER<br />

frit leveret ved 6000 stk<br />

Etikette uden navn leveres omgåedne.<br />

<strong>Biavl</strong>smateriel sælges.<br />

Vi sender gerne.<br />

Ernst Nielsen<br />

Algade 79, Grønbjerg, 6971 Spjald<br />

tlf. 97 38 43 53<br />

UDSALG / RABAT PÅ RAMMEVASK /<br />

KØB AF HONNING / SALG AF BIFODER<br />

Udvidede åbningstider fra<br />

torsdag den 23/7 - torsdag den 30/7 fra kl. 12.00 - 17.30<br />

i øvrigt efter aftale.<br />

10% rabat på bimateriel og foder til hobbyfolk<br />

10% rabat på rammevask på rammer indleveret i perioden.<br />

Honning købes. Vi bytter gerne med varer, eller betaler kontant.<br />

Vi markedsfører Swienty´s varesortiment.<br />

v/ C.P. Christensen<br />

Skovsbovej 360, Egense<br />

5700 Svendborg<br />

Telf. 62 20 97 40<br />

NB: BIFODER leveres<br />

uden beregning på Fyn<br />

Bemærk åbningstider:<br />

tors. - fre. 12.00-17.30<br />

Lørdag 09.00-12.00<br />

I øvrigt efter aftale<br />

Apimondia kongressen 99<br />

http://www.apimondia99.ca<br />

Alt<br />

til<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Bækkelund<br />

Gårdbutik<br />

Karin og Ole Buk<br />

Tranemosevej 8 - Reerslev<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 53 56 15 14 Fax. 53 56 15 28<br />

OBS - nye åbningstider<br />

Fre.-Lør.-Søn.-Man<br />

10-15<br />

eller efter aftale.<br />

10 bifamilier sælges<br />

F.B.C. opstabling, NM tavler<br />

med pesticidfri voks,<br />

varroatollerante dronninger.<br />

Pris kr. 800,-/stk.<br />

Ebba og Ejvinds <strong>Biavl</strong><br />

Odense Syd<br />

Tlf. 65 95 78 16 eller tlf. 21<br />

90 72 72<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 223

224<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

Åbent: mandag og onsdag fra 15.30-18.00.<br />

Lørdag fra 9.00-14.00, samt efter aftale<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

GULE DRONNINGER<br />

Sæsonen er ved at være <strong>for</strong>bi. Sidste chance <strong>for</strong><br />

op<strong>for</strong>mering. Bestilte du dine dronninger i tide? Ellers ring<br />

og hør, om vi stadig har flere.<br />

Jan Olsson<br />

OBS! Ny adresse: Vorsøvej 15, Brigsted, 8700 Horsens,<br />

telf. 21 44 45 56.<br />

BUCKFAST DRONNINGER<br />

sælges<br />

Avlerringens priser og rabatter.<br />

Svend Sejr<br />

8220 Brabrand<br />

Telf. 86 26 08 49<br />

ELEKTRONISK<br />

Thermostat til<br />

bidronninger.<br />

Pris 295,- incl.<br />

moms<br />

plus <strong>for</strong>sendelse<br />

K.J.ELECTRONIC<br />

Tlf. 98 23 85 95<br />

fax. 98 23 85 06<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 48 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/5.98-30/9.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

og lørdag kl. 9-12<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

DBF's telefonavis<br />

Opdateres hver fredag. Tlf. 57 56 17 75

®<br />

Buckfast<br />

Vi <strong>for</strong>tsætter vores samarbejde om avl, produktion og salg af<br />

dronninger. Som grundlag <strong>for</strong> avlsarbejdet har vi til sammen<br />

mere end 800 bifamilier med dronninger, som er øparrede på<br />

Tunø eller Nekselø. Dette giver mulighed <strong>for</strong>, at der kun<br />

anvendes de allerbedste avlsdronninger fra en lang række<br />

<strong>for</strong>skellige buckfast-linier.<br />

Samarbejdet sikrer tillige muligheden <strong>for</strong> en bedre<br />

tilrettelæggelse af produktionen. Dronningcellerne antages i<br />

meget stærke cellebyggere og færdigfodres i stærke,<br />

dronningrette bifamilier.<br />

Friparring sker i et afsondret skovområde, hvor dronningerne<br />

parres med et mix af udvalgte droneleverandører.<br />

Dette sikrer fredelige og yderige produktionsdronninger.<br />

Levering:<br />

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni - 1. august<br />

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30. september<br />

Priser:<br />

Ubefrugtede dronninger pr. stk. kr. 75,- + moms<br />

Friparrede dronninger pr. stk. kr. 200,- + moms<br />

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%.<br />

v/Poul Erik Sørensen Anders Glob: v/Keld Brandstrup<br />

Vestermarken 12, Hårby „For at kunne koncentrere mig Reerslevvej 42<br />

8660 Skanderborg mere om mit avlsarbejde, pro- 4291 Ruds Vedby<br />

duceres og ekspederes brugs-<br />

Tlf. 86 52 33 46<br />

Fax 86 52 33 52<br />

Bil 21 23 57 07<br />

dronninger efter mit avlsmateriale<br />

nu af Bakkegårdens<br />

<strong>Biavl</strong>scenter“.<br />

Tlf. 53 56 18 10<br />

Fax 53 56 18 40<br />

Bil 30 52 09 54<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Poul Erik Sørensen, 42 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1970<br />

Anders Glob, 57 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1978.<br />

<strong>Biavl</strong>er Keld Brandstrup, 42 år.<br />

<strong>Biavl</strong>er siden 1980.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 225

226<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Indvejning af honning<br />

Kære biavler<br />

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og<br />

kontrol af honning. Vi minder der<strong>for</strong> om, at alle spande/tønder med honning skal<br />

være tydeligt mærket med navn og adresse.<br />

Tak <strong>for</strong> hjælpen.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom

Tirsdag kl. 12-20<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks samt rammevask<br />

Støbt og valset voks fra egne maskiner<br />

Fremstilling af varroa-bunde i træ - alle mål -<br />

også 2 rums<br />

- 12x10, NM, LN, er lagervarer<br />

Bakkegårdens <strong>Biavl</strong>scenter<br />

består af vores<br />

* Salg af biavlsmateriel<br />

* Effektive voksmelteri<br />

( Voks smeltes igen fra 1. sept.)<br />

* Moderne voksvalseri<br />

* Salg af buckfastdronninger<br />

* 200 produktionsfamilier<br />

* Opkøb af honning<br />

Vores <strong>for</strong>retning bygger på over 25<br />

års erfaring inden<strong>for</strong> biavl.<br />

Vi sender dronninger hver dag.<br />

Ubefrugtede og friparrede.<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

Apimondia kongressen 99<br />

http://www.apimondia99.ca<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 227

228<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale<br />

Fredag og Søndag lukket<br />

<strong>Biavl</strong>erens Bidragt<br />

S36 „APIARIST“<br />

Alt i en dragt<br />

med hat og slør<br />

Størrelse:<br />

S/M/L*ExL+10%<br />

Hvid/kaki bomuld<br />

B J SHERRIFF<br />

Tel: + 44 1872 863304 Fax: 865267<br />

email:sherrif.int@btinternet.com<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com<br />

ALT I BIAVLSMATERIALE<br />

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK<br />

OPKØB AF HONNING<br />

SKOV´s BIAVL<br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

Vejen <strong>Biavl</strong>scenter<br />

Ahorngade 8A<br />

6600 Vejen<br />

Alt inden <strong>for</strong> biavl<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Befrugtede og ubefrugtede<br />

dronninger sælges.<br />

Bestilling modtages<br />

Vokssmeltning og rammevask<br />

udføres.<br />

Centeret har åbent tirsdag<br />

og torsdag fra kl. 16-18, samt<br />

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9.<br />

Øvrige dage efter aftale.<br />

Palle K. Jensen<br />

Tlf. 75 36 79 00<br />

Ons. 17-20 og<br />

lør. 9-12<br />

eller efter aftale<br />

Apimondia kongressen 99<br />

http://www.apimondia99.ca<br />

Schou’s<br />

Biprodukter<br />

Skolegade 20<br />

4990 Sakskøbing<br />

54 70 55 79<br />

Åbent torsdag og fredag<br />

kl. 12.00-18.00<br />

samt efter aftale

Alssund B.F. afholder åbent<br />

hus tirsdag den 28. juli kl. 19.00<br />

i bigården på Laksmølle.<br />

Varroabehandling og indvintring.<br />

Arrangør: <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

Sønderjylland.<br />

Lørdag den 15. august kl. 08.00<br />

afholdes udflugt til Den økologiske<br />

have i Odder. Vi mødes i<br />

Sønderborg ved Dybbøl Banke<br />

(på parkeringspladsen over<strong>for</strong><br />

museet), hvor vi stiger på bussen<br />

som skal transportere os til<br />

Odder. Arrangementet er en<br />

opfølgning på det arrangement<br />

som vi havde i efteråret på Kirke<br />

Hørup Stationskro, hvor Susanne<br />

Mørk Jensen <strong>for</strong>talte os<br />

om haven. Vi vil også denne<br />

gang møde hende, idet hun har<br />

lovet at guide os et stykke gennem<br />

haven. Af hensyn til arrangementets<br />

praktiske gennemførelse<br />

er tilmelding bindende senest<br />

den 1. august på tlf. 74 65<br />

24 94 (Børge) eller på tlf. 74 46<br />

17 65 (Mie). Pris pr. deltager kr.<br />

65,00. Entreen til haven er egen<br />

udgift. Voksne: kr. 25,00, børn<br />

(til 14 år): gratis. Arrangør: Alssund<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Lørdag den 22. august kl. 14.00<br />

besøger vi Gert Jørgensen,<br />

Søgård (Gl. Soldaterhjem). Vi ser<br />

på selvbyggede kasser og<br />

varroabehandling med oxalsyre.<br />

Efterfølgende kaffebord. Pris kr.<br />

20,00 pr. deltager. Arrangør:<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland.<br />

Anne Marie Dethlefsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenå<br />

og Omegn afholder møde i<br />

skolebigården d. 12.8. kl. 19.00.<br />

Vi behandler bierne mod<br />

varroamider. Foreningen anbefaler<br />

at alle behandler bierne i<br />

uge 33. P.b.v. Frank Bilde<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> København<br />

og Omegn afholder<br />

medlemsmøde i skolebigården<br />

lørdag den 15. august kl. 12.00.<br />

Tag familien med, <strong>for</strong>eningen<br />

stiller en grill op så du kan grille<br />

dine pølser/bøf. Foreningen giver<br />

kaffe. Øl og vand kan købes.<br />

P.b.v. Ib Marcussen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

afholder åbent hus tirsdag<br />

den 28. juli kl. 19.00 i<br />

bigården på Laksmølle.<br />

Varroabehandling og indvintring.<br />

Lørdag den 22. august kl. 14.00<br />

besøger vi Gert Jørgensen,<br />

Søgård (Gl. Soldaterhjem). Vi ser<br />

på selvbyggede kasser og<br />

varroabehandling med oxalsyre.<br />

Der afsluttes med kaffebord.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager<br />

Bjerringbro og omegns B.F.<br />

se omtalen under Gl. Viborg<br />

amts Samv. B.F.<br />

Bornholms <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Efter at varroainstruktørkurset<br />

er overstået, vil den erfarede<br />

viden om varroabekæmpelse<br />

blive bragt videre til alle interesserede<br />

biavlere på øen. Det<br />

sker lørdag den 25.juli hvor demonstration<br />

og instruktion vil<br />

<strong>for</strong>egå i ‘Den gamle Skole’ Louisenlundvej<br />

5, Østermarie. Mødet<br />

starter kl 14 og varer så<br />

længe der er interesse der<strong>for</strong>. Vi<br />

vil minde om at der arrangeres<br />

en tur til Skåne efter samme<br />

principper som tidligere år men<br />

mod nye mål. Turen <strong>for</strong>egår lørdag<br />

den 1. august.<br />

Tirsdagsmøderne i resten af juli<br />

måned er aflyst.<br />

Pbv Aksel Jørgensen<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 28. juli kl.<br />

19.00 hos Anne Grete Pedersen,<br />

Vesterbjergvej 7, Sdr. Felding.<br />

Aftenens emne er varroabehandling.<br />

Mandag den 10. august afholdes<br />

lyngtur sammen med Herning<br />

B.F. Turen går til Dejbjerg<br />

hede med Hans Røy som guide.<br />

Afgang fra N.I. Møller P-plads i<br />

Brande kl. 17.45 og videre med<br />

bus fra Aktiv Super i Snejbjerg<br />

kl. 18.30. Pris <strong>for</strong> bus ca. 60,00<br />

kr. Tilmelding senest den 1.<br />

august på telf. 97 18 30 01.<br />

Tirsdag den 11. august afholdes<br />

møde hos Vagner Mortensen,<br />

Ringivevej 70 i Give.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

Flakkebjerg Herreds B.F. afholder<br />

grillfest den 1. august kl.<br />

16.00 på Holsteinborgvej 199 i<br />

Bisserup til en pris á 50,00 kr.<br />

Medbring salat, egne drikkevarer<br />

og højt humør. Tilmelding til<br />

Åge på telf. 55 45 90 50 eller i<br />

skolebigården senest den 25.<br />

juli.<br />

Festudvalget<br />

Fåborg B.F. afholder møde den<br />

28. juli kl. 19.00 hos Jørgen Bæk,<br />

Skånmosegyden 16, Håstrup.<br />

Jørgen vil <strong>for</strong>tælle om sin biavl<br />

samt indvintring.<br />

P.b.v. Vagn Christensen<br />

Gl. Tønder amts B.F. afholder<br />

møder i skolebigården på Alslev<br />

Mark med start den 20. juli med<br />

honningfratagning, fodring.<br />

Den 27. juli: Er alternativ til<br />

ovennævnte dato, ellers alm.<br />

arbejde i bigården.<br />

Den 30. juli: Bigårdsvandring i<br />

Tønder og omegn, mød i<br />

skolebigården.<br />

Mandag den 17. august: 1.<br />

myresyrebehandling.<br />

Alle møder afholdes om mandagen.<br />

Alle er velkomne, vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Gl. Viborg amts Samv. B.F.<br />

Mandag den 17. august kl. 19.00<br />

afholdes møde i Svend Haakon<br />

Jensens bigård, Vigstrupvej 30-<br />

32 (vejen mellem Vejrumbro og<br />

Vinkel). Vagn Thorsen og Svend<br />

Haakon vil <strong>for</strong>tælle om<br />

indvintring, fodring og<br />

varroabekæmpelse. Mødet er<br />

tænkt som en opfølgning på<br />

begynderkurset, men alle fra Gl.<br />

Viborg amts lokal<strong>for</strong>eninger er<br />

velkommen.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Grindsted og Omegns B.F.<br />

inviterer til den årlige familieudflugt<br />

lørdag den 25. juli kl.<br />

14.00 hvor vi mødes <strong>for</strong>an<br />

Grindsted Rutebilstation. Turen<br />

går over Classonsborg til Søby<br />

Brunkulslejer, hvor vi ser museet<br />

og får <strong>for</strong>talt brunkulslejernes<br />

historie. Medbring selv eftermiddagskaffe<br />

og “klemmerne”<br />

til aftensmaden. Vi håber på en<br />

god tur; alle er velkomne. Tilmelding<br />

til Hans Hansen på telf.<br />

75 33 22 29 inden den 20. juli.<br />

P.b.v. Hans Hansen<br />

Haderslev og Omegns B.F.<br />

afholder møde lørdag den 18.<br />

juli kl. 14.00 hos Verner Petersen,<br />

Torning Møllevej 5, 6070<br />

Christiansfeld. Emne: Bier og<br />

biavlere contra varroamiden.<br />

Evt. dronningavl. Kaffe medbringes.<br />

Søndag den 9. august afholdes<br />

lyngtur til Rømø. Vi mødes kl.<br />

13.00 ved kirken på Rømø. Rita<br />

og Kaj, Kirsten og Ole inviterer<br />

os inden<strong>for</strong> i deres lyngbigård.<br />

Kaffe og frokostkurven medbringes.<br />

Onsdag den 19. august kl. 19.00<br />

MØDER<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 229

230<br />

afholdes hyggeaften ved Lillebælt.<br />

Vi mødes i Chr. Thomsens<br />

sommerhus ved Knud Strand.<br />

Tag familien med til sang, spil<br />

og konkurrence, kaffebord.. Vel<br />

mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Hammel & Omegns B.F. afholder<br />

møde lørdag den1. august<br />

kl. 14.00 hos Flemming Thorsen,<br />

Skovbakken 8, Gjern. Her vil<br />

Flemming blandt andet <strong>for</strong>tælle<br />

om varroa-behandling, kalkyngel<br />

og dannelse af småfamilier.<br />

Lørdag den 15. august og lørdag<br />

den 12. september, begge dage<br />

kl. 14.00 er der møde i<br />

skolebigården, hvor bierne skal<br />

ses efter og vi snakker om de opgaver,<br />

der skal løses på den tid<br />

af året. Foreningen sørger <strong>for</strong><br />

kaffe og kage, så der er noget<br />

at sludre hyggeligt over.<br />

Skolebigården ligger hos kasserer<br />

Ole Jørgensen, Vestermarksvej<br />

59, Haurum (Vejen fra<br />

Haurum til Thorsø, drej ad anden<br />

grusvej på venstre hånd,<br />

mod vindmøllen). Gæster er velkomne<br />

til møderne.<br />

Bestyrelsen skal snart planlægge<br />

program <strong>for</strong> vinteren og<br />

<strong>for</strong>året, så hvis du ønsker dig aktiviteter,<br />

så giv’ bestyrelsen besked<br />

- især om hvilke arrangementer,<br />

der står på din<br />

ønskeseddel.<br />

P.b.v. Peter Iversen<br />

Herning og Omegns B.F. afholder<br />

lyngudflugt mandag den<br />

10. august til Dejgbjerg hede. Vi<br />

kører i bus som afgår kl. ca.<br />

18.00 fra brugsen i Hammerum<br />

og kl. 18.30 fra parkeringspladsen<br />

ved Aktiv Super i Snejbjerg<br />

og kører til Refugiet på<br />

Dejgbjerg hede hvor Hans Røy<br />

leder os på en vandretur over<br />

heden, og <strong>for</strong>tæller om egnen<br />

og hvad vi ser. Turen er på ca. 5-<br />

6 km og slutter ved Bundsbæk<br />

Mølle hvor vi nyder den medbragte<br />

kaffe og bliver afhentet<br />

af bussen. Pris <strong>for</strong> bus er ca.<br />

60,00 kr. Af hensyn til bussen er<br />

bindende tilmelding nødvendig<br />

senest lørdag den 1. august på<br />

telf. 97 10 24 53 (Otto) og pladsen<br />

er begrænset, så kom ikke<br />

<strong>for</strong> sent. Nabo<strong>for</strong>eningerne er<br />

velkomne.<br />

P.f.v. Otto Christensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98<br />

Hjørring Amts B.F. afholdes<br />

møde i skolebigården torsdag<br />

den 30. juli kl. 19.00 hvor vi høster<br />

honning og fodrer første<br />

gang.<br />

Torsdag den 6. august kl. 19.00<br />

bekæmper vi varroamider i<br />

skolebigården.<br />

Torsdag den 13. august kl. 19.00<br />

mødes vi i skolebigården hvor vi<br />

optæller mider og fodrer sidste<br />

gang.<br />

Torsdag den 20. august kl. 19.00<br />

bekæmper vi varroamider anden<br />

gang.<br />

P.C.D. Hansen<br />

Holstebro og Omegns B.F.<br />

afholder grillaften den 27. juli<br />

kl. 19.00. Først kigger vi til bierne,<br />

derefter er der gløder i<br />

grillen. Medbring selv <strong>for</strong>tæring.<br />

Den 15. august (OBS: ændret<br />

dato) afholdes der lyngtur omkring<br />

Ringkøbing Fjord. Vi mødes<br />

på parkeringspladsen ved<br />

Holstebro Hallen kl. 10.00 og<br />

kører til Tambos have i Sig hvor<br />

vi spiser vor medbragte frokost.<br />

Vi kører ad tangen fra<br />

Nymindegab over Hvide Sande<br />

til Søndervig med passende ophold<br />

undervejs ved bigårde og<br />

andet. Vi spiser til aften på<br />

Sandslottet (særdeles rimelige<br />

priser) nord <strong>for</strong> Hvide Sande. Vi<br />

er tilbage ca. kl. 21.00. Pris <strong>for</strong><br />

bus ca. 130,00 kr. Tilmelding<br />

nødvendig til Johs. Poulsen på<br />

telf. 97 46 82 17 senest den 3.<br />

august.<br />

Bestyrelsen<br />

Horsens og Omegns B.F. afholder<br />

udflugt til Gl. Estrup og<br />

Ebeltoft med Fregatten Jylland.<br />

Afgang fra turistholdepladsen<br />

ved banegården i Horsens kl.<br />

10.00 lørdag den 22. august.<br />

Frokost medbringes, middagen<br />

indtages et passende sted. Tilmelding<br />

inden den 14. august<br />

på telf. nr. 75 65 55 01.<br />

Skolebigården er åben onsdag<br />

den 29. juli og 12. august kl.<br />

19.00.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Kalø-Vigegnens B.F. afholder<br />

møde onsdag den 22. juli kl.<br />

19.00 hos Jens Peter Birk, Kløvevej<br />

3, Skørring. Vi ser på<br />

honningfratagning og slyngning,<br />

samt honningbehandling.<br />

Onsdag den 12. august kl. 19.00<br />

mødes vi hos Chresten Lind,<br />

Balevej 19, Ommestrup hvor vi<br />

ser på varroabekæmpelse.<br />

Søndag den 30. august kl. 14.00<br />

mødes vi ved Molskroen. Tag<br />

familien med til en hyggelig eftermiddag<br />

i Mols Bjerge.<br />

Jens P. Birk<br />

Kjellerup og omegns B.F. se<br />

omtalen under Gl. Viborg amts<br />

Samv. B.F.<br />

Lolland-Falsters B.F. afholder<br />

følgende møder i bigården: Den<br />

8. august er sidste fratagning af<br />

honning. Fodring og indvintring.<br />

Dronningskift.<br />

Den 22. august afholdes<br />

varroabekæmpelse og honningbedømmelse.<br />

Tag et glas af din<br />

bedste honning med og få den<br />

bedømt. Præmier til den/de<br />

bedste.<br />

P.b.v. Anker Skov<br />

Lollandsk <strong>Biavl</strong> afholder møde<br />

den 28. juli kl. 19.00 i Skolegade<br />

20, Sakskøbing. Netop hjemvendt<br />

fra varroa-instruktørkursus<br />

vil Verner Schou orienterer<br />

om varroabekæmpelse.<br />

Den 11. august kl. 19.00:<br />

Bigården netop nu, Skolegade<br />

20.<br />

Den 22. august kl. 08.00 afholdes<br />

udflugt til Den Fynske<br />

Landsby, kubebiavl v/Ebba og<br />

Ejvind Jørgensen. Alle kan deltage.<br />

Nærmere oplysninger på<br />

telf. 54 70 55 79 senest den 31.<br />

juli.<br />

P.b.v. Verner Schou<br />

Malt Herreds B.F. besøger sammen<br />

med Vamdrup og Åstrup<br />

B.F. “Forsøgsstationen Danefeldt”<br />

lørdag den 1. august. Laborant<br />

Helle Theodorsen vil <strong>for</strong>tælle<br />

om “bierne og blomsterne”.<br />

Derefter besøger vi Den<br />

Fynske Landsby, hvor Ejvind Jørgensen<br />

bl.a. vil <strong>for</strong>tælle om<br />

kubebiavl. Vi kører i bus,<br />

såfremt tilslutningen er tilstrækkelig.<br />

Tilmelding til Planlægger<br />

Erik Grønbæk på telf. 75 58 13<br />

65.<br />

Knud Johansen<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 27. juli kl. 19.00 hos<br />

Torkild Bjerg, Vissenbjergvej 35,<br />

Tommerup. Klaus Langschwager<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller om<br />

indvintring og varroabehandling.<br />

Sommerudflugt afholdes den

22. august. Turen går til Fanø,<br />

hvor en af de lokalkendte vil<br />

vise os rundt på øen og Kurt<br />

Hansen vil <strong>for</strong>tælle om lyngbiavl.<br />

Mad medbringes til hele<br />

dagen. Der kan købes øl og<br />

vand. Afgang fra Søndersø<br />

Brugs kl. 07.30 og fra Johs. Sørensen,<br />

Odensevej 169 kl. 07.45.<br />

Hjemkomst ca. kl. 18.00. Tilmelding<br />

senest den 27. juli.<br />

Husk at det er i uge 33 at vi behandler<br />

mod varroamider.<br />

General<strong>for</strong>samlingen afholdes i<br />

år mandag den 26. oktober på<br />

Gamby Produktionsskole, se<br />

nærmere herom i T.f.B. nr. 8/<br />

<strong>1998</strong>. Lars Greve<br />

Nordsjællandske Bivenner<br />

afholder sommerudflugt til<br />

Sjællands Odde lørdag den 15.<br />

august med besøg i en bigård.<br />

Afgang fra den store parkeringsplads<br />

kl. 09.00. Kørsel kan<br />

arrangeres ved henvendelse til<br />

undertegnede. Øl og vand kan<br />

købes, madpakker medbringes.<br />

Tilmelding hos Allan på telf. 40<br />

55 12 01 eller til Jason på telf.<br />

45 88 17 32. Alle er velkomne.<br />

P.b.v. J. Träff<br />

Nørre Snede og Omegns B.F.<br />

afholder møde lørdag den 15.<br />

august kl. 14.00 om varroabehandling<br />

i Henry Frederiksens<br />

bigård ved Brandevej,<br />

1 km vest <strong>for</strong> Ejstrupholm. Efter<br />

mødet får vi kaffe hos Edith Pedersen,<br />

Enghavevej.<br />

P.b.v. Jens Jonassen<br />

Odder og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 27.7 kl.<br />

19.30 hos Jørgen Windolff,<br />

Frederikshaldparken 47, Odder.<br />

Søndag den 23. august er der<br />

arrangeret familietur til Harrild<br />

Hede. Vi mødes på Boulevarden<br />

i Odder kl. 10.00, og kører via<br />

Vrads Mølle til Søby brunkulslejer,<br />

hvor vi spiser den medbragte<br />

madpakke. Herefter ser vi til<br />

bierene på et <strong>for</strong>håbentligt<br />

godt lyngtræk.<br />

P.b.v. Peter Stougård<br />

Ringkøbingegnens <strong>Biavl</strong>ere<br />

afholder møde onsdag den 5.<br />

august kl. 19.00 i skolebigården<br />

i Omme Bakker. På dette tidspunkt<br />

kan vi sandsynligvis afgøre<br />

om der igen i år vil være<br />

mulighed <strong>for</strong> lynghonning, eller<br />

om vi måske hellere skulle starte<br />

vinterfodringen og varroabe-<br />

kæmpelsen.<br />

Lørdag den 22. august afholdes<br />

årets udflugt. Turen går til Thy,<br />

idet vi skal besøge Inger og<br />

Knud Sørensen, Tilsted. Dagens<br />

hovedemne er lyngbiavl og<br />

netop i dette område findes<br />

store lyngarealer. Vi kører i bus<br />

fra Ringkøbing station kl. 09.30.<br />

Der er også mulighed <strong>for</strong> at<br />

stige på bussen på Tim station<br />

kl. 09.40. Til frokost medbringer<br />

man selv mad og drikkevarer.<br />

Du tager selvfølgelig din bedre<br />

halvdel med (m/k). Turen vil kun<br />

blive gennemført med minimum<br />

20 deltagere og prisen vil<br />

blive ca. 75,00 kr. Tilmelding senest<br />

den 15. august på telf. 97<br />

33 33 36 (Henning Kristensen).<br />

P.b.v. Ole Borgholm<br />

Salling og Fjends B.F. afholder<br />

Tirsdag d.18 August. kl<br />

19.00.Besøger vi Bent Kristensen,<br />

Bavnehøjvej 2. Kobberup.<br />

Fra Skive drejes der efter<br />

Tastum, og i Tastum drejes der<br />

til venstre,hvor vi kører ca 3 - 4<br />

km. Hos Bent skal vi se hans bier<br />

, som står i opstabling 12x10, og<br />

han har Buckfastbier. Efter besøget<br />

i bigården, er Bent vært<br />

ved kaffen.<br />

Den 25. August. kl 19.00. Tar vi<br />

på lyngtur. Vi kører ad Herningvej<br />

og mødes ved Cafeteriet<br />

Hørkjærdam, der vel Tove og<br />

Tage vise os, deres bier på<br />

lyngen,og vi skal se om de har<br />

samlet lynghonning. Tove og<br />

Tage er vært ved kaffen.<br />

P.b.v. Tage D Pedersen.<br />

Slagelse herreds B.F. afholder<br />

møde følgende torsdage kl.<br />

19.00 i skolebigården beliggende<br />

på Hvedevej 1 i Slagelse:<br />

Den 16. juli og den 30. juli, den<br />

6., den 13. og den 20. august.<br />

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

afholder møde tirsdag den 4.<br />

august kl. 19.00 i skolebigården<br />

ved Skårup Skovmølle. Lukning<br />

af skolebigården ved Claus Mikkelsen<br />

med efterfølgende grillaften.<br />

Medbring grillmadkurven.<br />

Øl og vand kan købes.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Vamdrup B.F. besøger sammen<br />

med Åstrup og Malt herreds B.F.<br />

<strong>for</strong>søgsstationen Danefeldt den<br />

1. august, se under Malt herreds<br />

B.F.<br />

P.b.v. Knud Johansen<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

onsdag den 29. juli kl. 18.30 hos<br />

Aage Sørensen, Anholtvej 47,<br />

Middelfart. Emne: Varroabehandling<br />

og indvintring.<br />

Aage Oksbjerg<br />

Vesthimmerlands B.F. afslutter<br />

kursus i skolebigården i P.<br />

Sauer´s Frugtplantage, Løgstørvej<br />

70 i Års med to gange i<br />

august: Tirsdag den 4. august kl.<br />

19.00 bliver bierne fodret og<br />

gjort klar til indvintring.<br />

Lørdag den 15. august kl. 14.00<br />

bliver der <strong>for</strong>etaget varroabekæmpelse<br />

med myresyre (Krämerplader).<br />

Begge er gratis og<br />

alle interesserede er meget velkomne.<br />

Mød op og lær at<br />

hjælpe bierne med at overleve<br />

dette irriterende lille uhyre.<br />

P.b.v. Ruth Joel Sørensen<br />

Viborg - Rinds B.F. se omtalen<br />

under Gl. Viborg amts Samv.<br />

B.F.<br />

Ørum og omegns B.F. se omtalen<br />

under Gl. Viborg amts<br />

Samv. B.F.<br />

Østhimmerlands B.F. afholder<br />

møde den 28. juli kl. 19.00 i<br />

skolebigården til en hyggelig<br />

bisnak.<br />

Den 11. august kl. 19.00 mødes<br />

vi i skolebigården, hvor vi<br />

indvintrer og har afslutning af<br />

sæsonen <strong>1998</strong>.<br />

Poul Erik Sølgaard<br />

Århus og Omegns B.F. afholder<br />

sommermøder hver mandag<br />

kl. 19.00 i skolebigården Vejlby<br />

Landbrugsskole, Agerbækvej.<br />

Husk tilmelding til sommerudflugten<br />

som er søndag den<br />

16. august. Udflugten går til<br />

Hjerl Hede og et besøg ved Jakobsen<br />

og Hvam. Tilmelding til<br />

Erling Birk på telf. 86 26 30 33.<br />

Husk ligeledes at der afholdes<br />

sommermøde ved Christian<br />

Colding søndag den 2. august kl.<br />

10.00.<br />

Se også vores hjemmeside med<br />

nyhedsbrev: http://<br />

w1.1862.telia.com/<br />

~u186200073/biside.html<br />

Svend Sørensen<br />

Åtrup B.F. besøger sammen<br />

med Vamdrup og Malt Herreds<br />

B.F. <strong>for</strong>søgsstationen Danefeldt<br />

den 1. august, se under Malt<br />

Herreds B.F.<br />

P.b.v. Knud Johansen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/98 231

Vi har ALT det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

100% Kvalitet<br />

...hør ...hør ...hør ...hør ...hør om om om om om nærmeste nærmeste nærmeste nærmeste nærmeste ff<br />

<strong>for</strong>handler ff<br />

orhandler orhandler orhandler orhandler på på på på på 74486969 74486969 74486969 74486969 74486969<br />

Er bierne begyndt at stikke? Vi Vi køber<br />

køber<br />

Er Er Er Er bierne bierne bierne bierne begyndt begyndt begyndt begyndt at at at at stikke? stikke? stikke? stikke?<br />

Den perfekte Bi-Anorak...<br />

Ventileret hat<br />

Udsigt hele vejen<br />

rundt<br />

Ekstra slidfast<br />

bomuld<br />

Håndledet er beskyttet<br />

af en blød<br />

og tæt manchet<br />

Afstandsring<br />

Lynlås hele vejen<br />

rundt<br />

Stor brystlomme<br />

Tæt siddende<br />

elastik<br />

DIN DIN HONNING<br />

HONNING<br />

Til Til højeste højeste da dagspris! da gspris!<br />

A /S<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

8<br />

August<br />

<strong>1998</strong><br />

Sæt pris på<br />

honning<br />

Side 234<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 235<br />

Aktiv<br />

efterløn<br />

Side 238<br />

Afrikaniserede<br />

bier<br />

Side 240<br />

Oxalsyre<br />

<strong>for</strong><br />

fremtiden<br />

Side 242<br />

Honninganalyser<br />

Side 244<br />

Voksanalyser<br />

Side 246<br />

Økologisk<br />

biavl<br />

Side 247<br />

Kort<br />

Side 250<br />

Annoncer<br />

Side 254<br />

Møder<br />

Side 262

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Telefonavis 57 56 17 75<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline September-nr.:<br />

Fredag 21. August.<br />

Deadline Oktober-nr.:<br />

Mandag 21. September.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Tidslen er ikke kun<br />

en biplante. Foto: Finn<br />

Christensen<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

234<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

SÆT PRIS PÅ HONNING!<br />

Mange mennesker sætter stor pris på honning,<br />

som pålæg eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> fødevarer. Det er<br />

naturligvis godt, så kan vi nemlig afsætte vores<br />

produktion.<br />

På en anden måde skulle vi nok en gang imellem<br />

spørge: Hvem sætter pris på honning i kroner og<br />

øre? Er det biavlerne, grossisterne, indkøberne eller<br />

<strong>for</strong>brugerne? I mange tilfælde er der tale om et<br />

samspil.<br />

I <strong>for</strong>hold til stalddørssalg og salg til <strong>for</strong>retninger<br />

har vi biavlere dog fat i den lange ende, hvis vi vil<br />

have det.<br />

Hovedbestyrelsen drøftede honningpriser på sit<br />

sidste møde og blev enig om at op<strong>for</strong>dre alle biavlere<br />

til at <strong>for</strong>lange en ordentlig pris <strong>for</strong> honningen.<br />

Det er ikke mindst vigtigt i år, hvor honningproduktionen<br />

er katastrofal lille.<br />

Ved stalddørssalg op<strong>for</strong>drer vi til at følge disse<br />

priser:<br />

Blomsterhonning 22,- kr pr. glas/dåse<br />

Lynghonning 35,- kr pr. glas/dåse<br />

Ved salg til <strong>for</strong>retninger kan ydes en prisreduktion<br />

på 20%.<br />

Med ønsket om godt honningsalg med fælles<br />

fodslaw om priserne!<br />

Kristian R. Skovmose<br />

fmd. Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Det er nu, vi skal gøre vores bier klar til næste sæson.<br />

En god fodring og varroabehandling skal bringe<br />

bierne sikkert igennem til næste <strong>for</strong>år.<br />

Indvintring af vore bifamilier<br />

er starten på et nyt biår.<br />

Det er her, vi lægger grundlaget<br />

<strong>for</strong> den kommende<br />

udvintring og honninghøst.<br />

Der er mange ting, som<br />

spiller ind, ikke mindst siden<br />

vi fik varroamiden at<br />

slås med. Varroamiden slipper<br />

vi aldrig af med, men vi<br />

må lære at leve med den.<br />

De nye biavlere, der kommer<br />

til nu, har aldrig prøvet<br />

andet, så de får det med<br />

som en rutine helt fra starten<br />

af. Det er meget værre<br />

med os gamle, vi har meget<br />

svært ved at få det gjort til<br />

en rutine. Husk det er op til<br />

os, at vi får de nye biavlere<br />

lært det rigtigt fra starten<br />

af.<br />

FODRING<br />

Der kan fodres på mange<br />

måder og med mange <strong>for</strong>skellige<br />

typer foder. Det er<br />

op til den enkelte biavler, at<br />

vælge den type foder, som<br />

passer ham bedst i hans biavl.<br />

Skal bierne have fodret<br />

hurtigt eller over længere<br />

tid ? (drivfodring). Fodrer vi<br />

langsomt ,vil bierne yngle<br />

og derved også bruge en<br />

del foder. Det er vigtigt, at<br />

vi får en stor bifamilie og<br />

de rigtige bier at indvintre.<br />

Vinterbier, hvornår fødes<br />

de? Jeg ved det ikke.<br />

Jeg har set bifamilier, der<br />

ikke har ynglet siden midt i<br />

august og alligevel overvintrer<br />

meget godt.<br />

En bifamilie skal have<br />

mellem 15 og 20 kg foder. I<br />

især trugstader oplever jeg,<br />

at der oftes sidder en honningbræmme<br />

om yngellejet,<br />

som udgør en større<br />

del af vinterfoderet end vi<br />

tror. I år med store honningbræmmer<br />

kan vi spare<br />

lidt på sukkeret. Er honningbræmmen<br />

lille, skal vi<br />

være opmærksom, så skal<br />

bifamilien have mere foder.<br />

I opstablingsstaderne vil<br />

der næsten ingen honning<br />

være i den nederste kasse,<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

Tv. Bier i<br />

hindbær. Th.<br />

yngeltavle<br />

fra bifamilie<br />

med æglæggende<br />

arbejdere.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 235

236<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

hvor dronningen går og<br />

yngler. Her skal man passe<br />

på ved honningfratagningen,<br />

bierne kan sulte ihjel<br />

lige efter honningfratagningen.<br />

Jeg har selv prøvet at<br />

fodre på mange måder og<br />

med de fleste typer af anerkendt<br />

bifoder, der findes på<br />

markedet, men er hele tiden<br />

vendt tilbage til almindelig<br />

melis oprørt i koldt<br />

vand. Det er også det billigste<br />

i længden og bierne<br />

overvintrer ligegodt - uanset<br />

hvad der vælges.<br />

I dag får de foderet<br />

over ca. 3 uger med 7 dages<br />

mellemrum. Når en bifamilie<br />

er godt indvintret, skal<br />

de fleste tavler være <strong>for</strong>seglet<br />

helt ned til bundlisten.<br />

De må kun have yngel i en<br />

til to tavler og ynglen skal<br />

helst sidde i den nederste<br />

halvdel af tavlen. I de sidste<br />

3 år har jeg brugt 22 kg i<br />

gennemsnit. Vi er nu nået<br />

ind i september, og bierne<br />

må gerne yngle lidt. Det vil<br />

de også gøre, så længe de<br />

stadig kan finde lidt pollen.<br />

De skal nu helst næsten<br />

være fodret færdigt og<br />

tavlerne være godt <strong>for</strong>seg-<br />

Øverst. Eftersyn af<br />

vinterlejet. Midten. I<br />

trudstader er der oftest<br />

en foderbramme om<br />

yngellejet - mere end du<br />

tror. Nederst. I september<br />

skal alle fodertavler<br />

være <strong>for</strong>seglet. Der må<br />

kun være lidt yngel tilbage.<br />

Tavle med foder og<br />

yngel.<br />

let.<br />

Det er nu, de får<br />

krämer-pladen <strong>for</strong> anden<br />

gang. Hvor meget myresyre,<br />

der er tilbage efter, at de<br />

har været brugt til første<br />

behandling er svært at<br />

måle, da de også har suget<br />

en del vand fra første gang.<br />

Så <strong>for</strong> at være sikker på, at<br />

de har en gavnlig virkning,<br />

tilfører jeg hver plade 25 ml<br />

85% myresyre ekstra (krämer-pladen<br />

lægges på bifamilien,<br />

der åbnes så meget,<br />

at den ekstra myresyre kan<br />

påfyldes med en doseringssprøjte.<br />

Husk altid handsker,<br />

briller og åndedrætsværn.<br />

Behandlingen varer i<br />

14 dage. Skulle der gå en<br />

dronning tabt her sidste<br />

gang med myresyren, har<br />

jeg altid gemt de bedste af<br />

dem jeg ville skifte ud. Jeg<br />

har endnu aldrig mistet<br />

dronninger ved sidste<br />

krämer-pladebehandling. I<br />

de bifamilier, hvor jeg har<br />

mistet dronninger ved førstekrämerpladebehandling,<br />

er det de gamle og udslidte<br />

dronninger, der går<br />

tabt.<br />

Går der uparrede dronninger<br />

i en bifamilie, der<br />

behandles med myresyre, så<br />

har jeg endnu ikke set at<br />

det lykkes dem at blive parret<br />

under behandlingen.<br />

Har jeg en gammel avlsdronning,<br />

som jeg gerne vil<br />

gemme, tages hun fra og<br />

sættes i en parrekassette, så<br />

længe behandlingen varer.<br />

DRONNINGLØS ELLER<br />

HVAD ?<br />

Der er mange, der i sommerens<br />

løb har ringet og ville<br />

købe en ny dronning, <strong>for</strong><br />

den gamle er pludselig<br />

væk? Der er ingen æg, og<br />

så går bifamilien jo til<br />

grunde. Jeg kunne blot

have sagt: “Du får en ny<br />

med posten i morgen “. Det<br />

gjorde jeg ikke, da jeg næsten<br />

var sikker på, der gik<br />

en ny uparret dronning i<br />

huset. Der skulle bare tid<br />

til, før hun blev parret, og<br />

det tager tid. Selv om hun<br />

er parret, behøver hun ikke<br />

at begynde at lægge æg<br />

lige med det samme. Det er<br />

bierne, der bestemmer,<br />

hvornår hun går igang. I<br />

store bifamilier begynder<br />

hun først at lægge æg, når<br />

al ynglen er krøbet ud (er<br />

der ingen æg og familien er<br />

rolig, har de også en dronning).<br />

Lad være med at<br />

rode efter hende, du kan<br />

alligevel ikke finde hende,<br />

lad bifamilien få fred i 10-<br />

14 dage, så har de <strong>for</strong> det<br />

meste selv løst problemet.<br />

Æglæggende arbejderbier<br />

ser man ved, at der er<br />

flere æg i hver celle. Æggene<br />

vil kun blive til hanbier.<br />

For at standse dette,<br />

skal der mindst tilføres 2<br />

hele tavler med åben yngel<br />

og med påsiddende bier,<br />

plus en befrugtet dronning<br />

i <strong>for</strong>sendelsesbur. Den pludselige<br />

store mængde af<br />

åben yngel vil igen skabe<br />

balance i bifamilien. De arbejdere,<br />

der lægger æg, vil<br />

blive smidt ud. Det med at<br />

ryste bierne af et stykke<br />

borte fra bifamilien i den<br />

tro, at de ikke kan flyve<br />

hjem, har ikke noget på sig.<br />

AFSÆTNING AF<br />

HONNING<br />

Det lyder meget godt, jeg<br />

kan sagtens afsætte hele<br />

min honninghøst på glas.<br />

Men det lader sig bare ikke<br />

gøre i praktis, kun i år med<br />

en lille honninghøst og en<br />

begrænset mængde honning.<br />

Så er der jo prisen. Er<br />

man momsregistreret skal<br />

der jo 25% oven i prisen.<br />

Det er ikke så svært at afsætte<br />

de første 1000 dåser,<br />

men når vi snakker mange<br />

tons, melder problemerne<br />

sig - og pludselig er vi alle<br />

konkurrenter - især på prisen.<br />

“For jeg skal jo også af<br />

med min honning, og <strong>for</strong><br />

resten skal jeg ikke leve af<br />

den”. <strong>Biavl</strong>en er en af de<br />

erhverv, hvor hobby folket<br />

er i overtal og fælles fodslag<br />

har aldrig eksisteret.<br />

Når der har været en eller<br />

flere, der har startet fælles<br />

afsætning af vores honning,<br />

har det kun været en<br />

begrænset tilslutning. Dem<br />

som stod uden<strong>for</strong> skulle<br />

nok selv klare det hele og<br />

derved <strong>for</strong>tsætte konkurrencen<br />

til skade <strong>for</strong> alle.<br />

Det bliver aldrig anderledes<br />

i dette her fag??<br />

Jeg tapper 4000 dåser -<br />

glas hvert år og resten sælger<br />

jeg igennem ERHVERVS-<br />

BIAVLERNES BRANCHEOR-<br />

GANISATION, som så laver<br />

en fælles aftale med den<br />

højest bydende. Der afregnes<br />

over et vis antal gange.<br />

De, som skal afsætte vores<br />

honning kan jo ikke købe<br />

hele vores høst på en gang,<br />

når vi har den i hus.<br />

Det er vigtigt at have<br />

blomster, der blomstrer<br />

sent og længe. Øverst:<br />

honningurt, midten solsikken,<br />

nederst: Tidsler.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 237

AKTIV EFTERLØN - SOM BIAVLER!<br />

Af<br />

Knud<br />

Holm Nielsen<br />

238<br />

Som efterlønner må man have op til 15 bistader, men<br />

det skal godkendes af A-kassen. DBF har lavet en<br />

folder, som henvender sig til efterlønnere, som kunne<br />

have interesse i at <strong>for</strong>etage sig noget spændende i<br />

deres efterløns-periode. Folderen er sendt ud til ca. 30<br />

fag<strong>for</strong>eninger, med nedenstående historie.<br />

Når man vil gå på efterløn<br />

spørger alle jo: “kan du nu<br />

få tiden til at gå? Eller<br />

“hvad skal du lave - spille<br />

golf?” og noget er derom<br />

snakken, det er af værdi at<br />

have noget at tage sig til.<br />

Golf og fiskeri skal der<br />

bestemt ikke tales dårligt<br />

om, men det er mindst<br />

lige så spændende at<br />

holde bier, og så er det<br />

den eneste hobby, der<br />

ikke koster penge, bierne<br />

kan altid betale <strong>for</strong> deres<br />

foder og de andre<br />

omkostninger, der løber<br />

på.<br />

Man kan indrette en<br />

bigård overalt, i<br />

(stor)byen skal man<br />

nok kigge sig lidt mere<br />

om <strong>for</strong> at finde en<br />

egnet plads, end når<br />

man kommer længere<br />

ud på landet, men der<br />

er bigårde i kolonihaver,<br />

parker og<br />

villahaver både i<br />

København og de<br />

andre store byer i<br />

landet.<br />

I <strong>for</strong>stadskommunerne,<br />

<strong>for</strong> ikke<br />

at tale om de små<br />

byer og rene<br />

landkommuner er<br />

mulighederne <strong>for</strong><br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

placering af bigårde aldrig<br />

noget problem.<br />

Bierne stikker godt<br />

nok somme tider, men<br />

selv om vi, der har haft<br />

bier i årevis godt kan<br />

lide at blive fotograferet<br />

uden slør og handsker,<br />

skal man ikke tro, vi ikke<br />

bruger hele udstyret, når<br />

det er nødvendigt, der er<br />

ikke grund til at spille<br />

barsk fyr og lade sig<br />

stikke, og<br />

begyndere<br />

skal bare<br />

tage både<br />

slør og<br />

handsker på,<br />

<strong>for</strong> det gør jo<br />

ondt, når de<br />

stikker, men<br />

det er man fri<br />

<strong>for</strong> med den<br />

rette emballering!<br />

Der er en lille<br />

del af befolkningen,<br />

mindre end<br />

1%, som bliver<br />

alvorligt syge af et<br />

bi- eller hvepsestik,<br />

dem skal vi nok<br />

henvise til golfen<br />

eller fiskeriet, men<br />

ved du med dig<br />

selv, at nok gør det<br />

ondt, og hæver<br />

noget, når du er<br />

blevet stukket, men<br />

ikke giver åndedrætsbesvær<br />

og<br />

direkte sygdom, så er<br />

biavlen en hobby <strong>for</strong>

dig, og kan et ægtepar<br />

arbejde sammen er det helt<br />

ideelt.<br />

Hvor<strong>for</strong> nu denne<br />

agitation <strong>for</strong> at få flere<br />

aktive biavlere? Der er flere<br />

grunde! Danmark mangler<br />

biavlere, og bifamilier, <strong>for</strong><br />

der skal bestøves blomster,<br />

frugttræer og- buske i<br />

haverne, raps og kløver på<br />

markerne, og ikke mindst<br />

alle de vilde planter i skov<br />

og krat, som <strong>for</strong> at sætte<br />

frø skal have besøg af en<br />

honningbi! Altså <strong>for</strong><br />

miljøets skyld.<br />

For honningens skyld!<br />

En bifamilie giver nemt 30-<br />

40 kg honning, så har du få<br />

stader, er der alt hvad<br />

familien, børn m.v. kan<br />

spise, og der er til gaver i<br />

stedet <strong>for</strong> blomster eller<br />

rødvin.<br />

Du må have 15 stader<br />

som efterlønner, kører de<br />

på højeste nagler, kan du<br />

nemt have 5-600 kg honning<br />

til salg. Med en pris på<br />

20 kr./kg er det alligevel<br />

10.000 kr., som man godt<br />

nok skal betale skat af, men<br />

noget bliver der da tilbage.<br />

For glædens skyld! Det<br />

er utroligt spændende at<br />

passe bier, <strong>for</strong> man begynder<br />

at betragte naturen på<br />

en ny måde, hvornår begynder<br />

piletræerne at<br />

blomstre, de giver pollen til<br />

at starte familierne op i<br />

april. Er vejret sådan, at du<br />

kan udnytte trækket? Fik<br />

de arbejdet nok i vintergækkerne<br />

og erantis, hvornår<br />

kommer mælkebøtterne,<br />

så skal de have plads,<br />

<strong>for</strong> mælkebøtterne kan<br />

virkelig give honning.<br />

Nu er vinterrapsen<br />

<strong>for</strong>bi, hvidkløveren godt i<br />

gang, får vi et godt<br />

honningår?<br />

Der er ikke plads til at<br />

<strong>for</strong>tælle om biavl her, men<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

de lokale <strong>for</strong>eninger og alle<br />

6000 biavlere er villige til at<br />

hjælpe dig i gang! Find<br />

dem i telefonbogen under<br />

B.<br />

Det med biavlen er<br />

selvfølgelig ikke noget, man<br />

lærer i en håndevending, er<br />

der <strong>for</strong>resten noget, der er<br />

noget ved, der kommer af<br />

sig selv?<br />

Har du lyst, så prøv at<br />

undersøge sagen!<br />

HVAD MÅ MAN SOM EFTERLØNNER ?<br />

Som efterlønsmodtager må man have op til 15<br />

bistader - <strong>for</strong> det kan man passe inde<strong>for</strong> de 200<br />

timer om året, hvor man må drive overskudsgivende<br />

virksomhed. Man skal dog huske via sin<br />

arbejdsløshedskasse først at søge tilladelse.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 239<br />

FV

ERFARINGER MED AFRIKANISEREDE<br />

BIER<br />

Af<br />

Mogens<br />

Christensen,<br />

E. Zeballos<br />

2342,<br />

2000 Rosario,<br />

Argentina<br />

Afrikaniserede<br />

bier i<br />

Brasilien.<br />

240<br />

Mogens Christensen er en større dansk biavler<br />

bosat i Argentina. Han gør sig mange tanker om<br />

sin biavl. Lige nu prøver han arbejde med de<br />

afrikanserede bier i område. Læs hans beretning.<br />

STORE VINTERTAB<br />

Da jeg de senere år har lidt<br />

store tab af bifamilier under<br />

overvintringen og det<br />

kun med nød og næppe er<br />

lykkedes mig at genoprette<br />

tabene i løbet af den følgende<br />

sommer, besluttede<br />

jeg sidste <strong>for</strong>år at gå nye<br />

veje.<br />

PÅ PAMPAEN<br />

Mine bistader står i den<br />

sydlige del af provinsen<br />

Córdoba, faktisk lige midt i<br />

Argentina ude på pampaen.<br />

Selv bor jeg i Rosario 300<br />

km væk fra mine bier. Når<br />

jeg har valgt lige netop det<br />

sted, skyldes det, at jeg har<br />

et landbrug derude.<br />

FANGE SVÆRME<br />

I den nordlige del af<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

Córdoba er der et stort<br />

skovområde. Der er meget<br />

tørt, og alle træer og buske<br />

har torne, så det er et ret<br />

utilgængeligt terræn at<br />

færdes i, men til gengæld<br />

er det varmere deroppe, og<br />

<strong>for</strong>året kommer tidligere. I<br />

dette område huserer de<br />

afrikaniserede bier. Der er<br />

utrolig mange af dem, og<br />

de sværmer i stort omfang i<br />

oktober og november. Jeg<br />

drog derop - 650 km væk<br />

med ca. 150 kasser til småfamilier.<br />

De indeholdt hver<br />

4 rammer - 2 tomme rammer,<br />

1 med præget voks og<br />

1 med fuldt udbyggede celler<br />

-. Kasserne blev sat op i<br />

buskadset i begyndelsen af<br />

september, og der gik kun<br />

nogle få dage, førend de<br />

første sværme “flyttede<br />

Fotos Asger Søgaard Jørgensen<br />

ind”. Jeg var naturligvis taget<br />

hjem igen, og da jeg<br />

kom derop 1 måned senere,<br />

var der over 50 sværme i<br />

kasserne. Dem flyttede jeg<br />

over i opstablingsstader,<br />

satte de små kasser ud igen<br />

og kørte hjem med gevinsten.<br />

Jeg var deroppe et par<br />

gange mere og fangede i<br />

alt ca. 180 sværme. Kasserne<br />

var sat op 6 <strong>for</strong>skellige<br />

steder inden<strong>for</strong> et område<br />

på 15 km langs en vej.<br />

Ikke alle steder var lige<br />

gode, og et enkelt sted var<br />

betydelig bedre end de andre.<br />

Således havde jeg pludselig<br />

180 familier med afrikaniserede<br />

bier, der tilsyneladende<br />

ikke levede op til<br />

deres rygte med hensyn til<br />

aggressivitet. Jeg havde <strong>for</strong><br />

en sikkerheds skyld sat dem<br />

på et afsides sted langt fra<br />

mine andre bigårde <strong>for</strong> at<br />

undgå krydsninger.<br />

AGGRESIVE<br />

Det viste sig hurtigt, at<br />

disse bifamilier udviklede<br />

sig med et <strong>for</strong>rygende<br />

tempo og blev meget aggressive.<br />

Det var min hensigt<br />

at udskifte dronningerne<br />

og således få nogle<br />

mere medgørlige undersåtter.<br />

Dette lykkedes desværre<br />

ikke på grund af de

dårlige vejr<strong>for</strong>hold <strong>for</strong>årsaget<br />

af EL Nïno-havstrømmen.<br />

Jeg opnåede dog at<br />

lave ca. 50 småfamilier med<br />

materiale fra de afrikaniserede<br />

bier med mine egne<br />

dronninger, der efter al<br />

sandsynlighed er blevet<br />

parret med afrikaniserede<br />

droner, idet jeg tilførte dem<br />

som dronningceller. De udviklede<br />

sig imidlertid fint,<br />

og deres afkom er skikkelige<br />

som mine andre bier.<br />

BEHANDLES IKKE<br />

For at kunne sammenligne<br />

de afrikaniserede bier med<br />

de øvrige bier med hensyn<br />

til resistens over<strong>for</strong> sygdomme<br />

og især over<strong>for</strong><br />

varroamiden, besluttede<br />

jeg mig til ikke at gøre noget<br />

som helst ved dem inden<br />

overvintringen. De har<br />

simpelthen fået lov til at<br />

klare sig selv. Det har jeg<br />

gjort, <strong>for</strong>di man oftere og<br />

oftere læser, at man nok<br />

burde gå tilbage til at arbejde<br />

med bier, der er akklimatiserede,<br />

selv om de måske<br />

ikke er lige så skikkelige.<br />

Jeg har selv tidligere<br />

købt amerikanske dronninger,<br />

og det skal indrømmes,<br />

at de er både smukke og<br />

medgørlige, men deres afkom<br />

laver ikke ret meget<br />

honning, og så kan det jo<br />

næsten være det samme,<br />

<strong>for</strong> det er da hovedsagelig<br />

honningen, vi tjener vores<br />

penge på, jeg laver også<br />

noget pollen.<br />

Vinteren er ikke ovre<br />

endnu i Argentina, men<br />

indtil videre har de afrikaniserede<br />

bier det godt. De<br />

havde samlet et stort <strong>for</strong>råd,<br />

så de kommer ikke til<br />

at mangle føde, selv om jeg<br />

høstede en del honning,<br />

men jeg er meget spændt<br />

på at se, hvordan de klarer<br />

sig i kampen mod varroamiden.<br />

SVÆRMNING<br />

Ud over deres aggressitivitet<br />

adskiller disse bier<br />

sig fra de andre ved at være<br />

lidt mindre, noget mørkere<br />

og ved i nogle tilfælde<br />

pludselig at <strong>for</strong>lade deres<br />

stade og lade yngel og honning<br />

tilbage, noget jeg aldrig<br />

har observeret med andre<br />

bier.<br />

Nu til <strong>for</strong>året skal jeg<br />

hurtigst muligt have skiftet<br />

de afrikaniserede bier ud<br />

og håber der<strong>for</strong>, at vejret<br />

vil være noget bedre end<br />

sidste sæson. Desuden skal<br />

jeg op nordpå igen, og med<br />

min erfaring fra sidste år,<br />

regner jeg med at kunne<br />

fange endnu flere sværme<br />

denne gang. Jeg vil nu lade<br />

dem stå deroppe i stader og<br />

lade dem udvikle sig til familier,<br />

høste honningen,<br />

skifte dronningerne ud og<br />

så først køre dem ned til<br />

mit eget område <strong>for</strong> derved<br />

at undgå at inficere mine<br />

bigårde med aggressive<br />

droner.<br />

KUN I GODT VEJR<br />

Jeg skal aldrig mere sætte<br />

180 stader med afrikaniserede<br />

bier på samme sted,<br />

<strong>for</strong> selv om man klæder sig<br />

på efter omstændighederne,<br />

så er det næsten<br />

ikke til at holde ud at gå i<br />

flere timer blandt disse<br />

hysteriske bier. Jeg har<br />

selvfølgelig lært en del om,<br />

hvordan man bedst kan<br />

omgås dem; f.eks. er det<br />

bedst, når de har allermest<br />

travlt i marken. Jeg går<br />

aldrig hen til dem, hvis det<br />

er overskyet eller køligt.<br />

Allerede 500 meter fra<br />

staderne bliver man modtaget<br />

af de første bier, så<br />

man er nødt til at tage<br />

beskyttelse på i god tid.<br />

Det er sådan set meget<br />

spændende at <strong>for</strong>søge at<br />

arbejde med disse bier, men<br />

man må være meget <strong>for</strong>sigtig<br />

og have dem stående på<br />

et afsides sted <strong>for</strong> at undgå,<br />

at andre kommer til skade.<br />

Og så vil jeg i fremtiden<br />

nok <strong>for</strong>etrække kun at have<br />

mellem 30 og 50 bistader<br />

stående sammen.<br />

I Brasilien<br />

anvendes<br />

der endog<br />

meget store<br />

røgpustere.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 241

OXALSYRE FOR FREMTIDEN?<br />

Af Camilla J.<br />

Brødsgaard &<br />

Henrik<br />

Hansen<br />

Danmarks<br />

Jordbrugs-<br />

Forskning<br />

Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong><br />

242<br />

Oxalsyre kan blive et værdifuldt Varroa-bekæmpelsesmiddel.<br />

Men biavlerne i Tyskland har mistet op mod<br />

200.000 bifamilier i 1997-98 pga. <strong>for</strong>kert anvendelse<br />

af oxalsyre, lyder advarslen fra Wolfgang Ritter,<br />

Tierhygienisches Institut (THI), Freiburg<br />

OXALSYREN OG<br />

BIERNE<br />

Som tidligere beskrevet<br />

(TfB 3/95) har Stefan Fuchs i<br />

Oberursel i Tyskland undersøgt<br />

<strong>for</strong>skellige organiske<br />

syrers giftighed over <strong>for</strong><br />

bier og Varroa-mider. Forsøgene<br />

viste, at oxalsyre, myresyre<br />

og mælkesyre er velegnede<br />

til Varroa-bekæmpelse,<br />

idet de alle er mere<br />

giftige <strong>for</strong> Varroa-mider<br />

end <strong>for</strong> bier. Oxalsyre har<br />

den største giftvirkning<br />

over <strong>for</strong> miderne, men virker<br />

ikke bag celle<strong>for</strong>seglingen.<br />

Samtidig skal det<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

igen bemærkes, at oxalsyren<br />

også er den mest giftige<br />

af de tre syrer over <strong>for</strong><br />

bierne. Endvidere er oxalsyre<br />

farlig <strong>for</strong> mennesker<br />

ved indånding, indtagelse<br />

og hudkontakt.<br />

OXALSYRE SOM<br />

VARROA-<br />

BEKÆMPELSEMIDDEL<br />

I den efterfølgende videreudvikling<br />

af oxalsyre til Varroa-bekæmpelse<br />

har der<br />

været fokuseret på de problematiske<br />

<strong>for</strong>hold vedr.<br />

giftighed <strong>for</strong> bier og mennesker.<br />

Thomas Radezki<br />

Tv. Oxalsyresprøjtning er meget effektiv til bekæmpelse<br />

af varroamider, men kræver dyrt sikkerhedsudstyr.<br />

Th. Dråbemetoden er langt mindre risikabel at<br />

arbejde med og væsentlig mindre arbejdskrævende -<br />

men metoden er stadig under afprøvning.<br />

(ADIZ 12/1994) udførte <strong>for</strong>søg<br />

med en sprøjtning af<br />

3% oxalsyre på voksne bier<br />

med meget høj gennemsnitlig<br />

effektivitet (97,3%),<br />

men med en advarsel om,<br />

at det ved denne behandling<br />

er nødvendigt at anvende<br />

åndedrætsværn,<br />

øjen- og hudbeskyttelse.<br />

Påsprøjtning af oxalsyre efter<br />

denne metode har også<br />

været undersøgt i Danmark.<br />

Metoden har givet et godt<br />

resultat i <strong>for</strong>søg udført af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

og Projektgruppe <strong>Biavl</strong>, når<br />

der anvendes 3-4 ml pr.<br />

tavleside af ovennævnte<br />

opløsning.<br />

OXALSYRE I SUKKER-<br />

OPLØSNING - UDEN<br />

RISIKO?<br />

For at undgå at anvende

oxalsyren i sprøjte<strong>for</strong>m,<br />

som kræver meget sikkerhedsudstyr,<br />

har italienske<br />

<strong>for</strong>skere <strong>for</strong>søgt at videreudvikle<br />

oxalsyre-metoden<br />

ved at opblande oxalsyrekrystaller<br />

i en vand-sukkeropløsning,<br />

som dryppes ned<br />

langs tavlerne på bierne<br />

med en engangssprøjte.<br />

Antonio Nanetti & Gaetano<br />

Stradi (ADIZ 11/97) har i deres<br />

<strong>for</strong>søg med denne metode<br />

opnået effektiviteter<br />

på mellem 89,6% og 96,8%<br />

afhængig af oxalsyrekoncentrationen<br />

ved én drypning.<br />

Også i Danmark udføres<br />

<strong>for</strong>søg med denne metode<br />

i samarbejde mellem<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong> og<br />

Instituto Nazionale di<br />

Apicoltura, Bologna. Resultaterne<br />

af drypningerne er<br />

<strong>for</strong>eløbig lovende (TfB 4/<br />

98). Indvirkningen på bierne<br />

undersøges i denne<br />

sommer, og restkoncentrations-undersøgelserne<br />

i honning<br />

vil blive påbegyndt i<br />

dette efterår.<br />

Nogle biavlere i Tyskland<br />

har allerede taget<br />

dryppe-metoden til sig i så<br />

høj grad, at de har behandlet<br />

bifamilierne flere gange<br />

i træk. Dette har iflg. Wolfgang<br />

Ritter ført til massive<br />

tab af bifamilier. Forsøg på<br />

THI, Freiburg har vist, at<br />

oxalsyre ikke virker systemisk,<br />

men derimod ved<br />

kontakt. Specielt når man<br />

anvender den sukkerholdige<br />

oxalsyreblanding ved<br />

drypning, kan bierne ikke<br />

undgå at indtage en del af<br />

væsken. Wolfgang Ritter<br />

mener, at biernes<br />

<strong>for</strong>døjelsessystem derved<br />

kan påvirkes. Denne påvirkning<br />

ser ud til at være af<br />

ringe betydning ved én<br />

drypning, men allerede ved<br />

anden drypning ses uoprettelige<br />

skader, som kan føre<br />

til dødsfald hos bierne.<br />

Disse skader ses ofte ikke<br />

akut, men derimod ved<br />

store tab af bier et stykke<br />

tid efter behandlingen eller<br />

ved dårlig udvikling af bifamilien<br />

året efter.<br />

Populationsdynamiske undersøgelser<br />

over biernes<br />

udvikling efter oxalsyredrypninger<br />

udført af Gerhard<br />

Liebig, Hohenheim<br />

støtter disse observationer.<br />

NYE OXALSYRE-<br />

METODER<br />

Dryppe-metoden er dog efter<br />

Wolfgang Ritters opfattelse<br />

det bedste bud på en<br />

bi-, miljø- og menneskevenligVarroa-bekæmpelsesmetode.<br />

Der <strong>for</strong>skes der<strong>for</strong><br />

på THI og i Liebefeld,<br />

Schweiz i at finde den optimale<br />

oxalsyrekoncentration<br />

(som <strong>for</strong>mentlig er mindre<br />

en 3%) samt i at udvikle<br />

mere hensigtmæssige stoffer<br />

til at blande i oxalsyren<br />

end sukker, som lokker bierne<br />

til at indtage væsken.<br />

På Tierhygienische Institut, Freiburg<br />

<strong>for</strong>skes i videreudvikling af oxalsyredryppe-metoden.<br />

Aktuelt undersøges indholdet<br />

af et nyt oxalsyredryppe-produkt„Bienenwohl“<br />

på THI. Dette produkt<br />

er dog endnu ikke<br />

færdig-afprøvet og analyseret,<br />

men Wolfgang<br />

Ritter regner med, at der<br />

inden <strong>for</strong> den nærmeste<br />

fremtid kan præsenteres et<br />

oxalsyre-produkt til drypning,<br />

som vil være mere<br />

skånsomt <strong>for</strong> bierne end<br />

sukker-opløsningen.<br />

KONKLUSION<br />

Forkert anvendelse af oxalsyre<br />

kan give tab af bifamilier.<br />

Det betyder, at man<br />

nøje skal overholde de anbefalede<br />

koncentrationer<br />

og antal behandlinger (se<br />

TfB 3/95 vedr. påsprøjtning)<br />

og kun anvender 3-4 ml<br />

oxalsyre pr. tavleside - samt<br />

at man, hvis man selv eksperimenterer,<br />

kan risikere<br />

at miste bifamilier.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 243

HONNINGANALYSER<br />

Af<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

244<br />

Levnedsmiddelkontrollen har de sidste 2 år udtaget<br />

et antal tilfældige honningprøver <strong>for</strong> DBF, som sendes<br />

til kemisk undersøgelse i Tyskland. Læs resultaterne<br />

her.<br />

HONNINGANALYSER<br />

Veterinær- og Fødevaredirektoratet<br />

har undersøgt<br />

15 prøver af dansk og 35<br />

prøver af udenlandsk<br />

honning <strong>for</strong> i alt 37<br />

<strong>for</strong>skellige pesticider,<br />

herunder flumethrin, der<br />

indgår i Bayticol, der<br />

bruges af nogle<br />

danske biavlere til<br />

varroa-bekæmpelsen.<br />

Der blev ikke<br />

fundet målelige<br />

rester af pesticider<br />

overhovedet.<br />

Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har<br />

fået analyseret 25<br />

prøver. Der er<br />

analyseret <strong>for</strong> 6 af<br />

de pesticider, som<br />

anvendes til<br />

bekæmpelse af<br />

varroamider<br />

<strong>for</strong>skellige steder i<br />

verden. Midlerne<br />

fremgår af tabellen.<br />

Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening undersøgte<br />

også sidste år honningprøver<br />

<strong>for</strong> rester. Der blev<br />

heller ikke fundet noget.<br />

En stor offentlig undersøgelse<br />

på 60 prøver <strong>for</strong> en<br />

halv snes år siden viste<br />

heller ingen rester.<br />

Så honning på det<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

danske marked er et rent<br />

produkt.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har også fået<br />

undersøgt 15 af<br />

honningerne <strong>for</strong> andre<br />

kvalitetsmål: vandindhold,<br />

HMF værdi og diastatisk<br />

index.<br />

VANDINDHOLDET<br />

Vandindholdet skal ifølge<br />

honningbekendtgørelsen<br />

ligge under 21 %, men <strong>for</strong><br />

at honningen skal være<br />

holdbar skal det helst være<br />

under 20 %.<br />

Vandindholdet var i<br />

orden på alle prøverne. Det<br />

lå mellem 15,4 % og 19,5<br />

%.<br />

Honning med det lave<br />

vandindhold kan holde i<br />

mange år uden at gå i<br />

gæring. Men ved et så lavt<br />

vandindhold kan det være<br />

vanskeligt, at lave en<br />

tilpas smørbar<br />

konsistens i honningen.<br />

FV<br />

HMF<br />

HMF værdien giver<br />

en indikation om,<br />

hvorvidt honningen<br />

har været opvarmet<br />

<strong>for</strong> hårdt og <strong>for</strong><br />

længe.<br />

Den skal være<br />

under 40 mg/kg i<br />

følge honningbekendtgørelsen.<br />

I de 15 prøver<br />

varierede værdierne<br />

fra 2,7 mg/kg helt op<br />

til 92 mg/kg. I alt 3 af<br />

prøverne viste<br />

resultater på over grænseværdien<br />

på 40. De to af<br />

disse var fra honningcentraler.<br />

DIASTATISK INDEKS<br />

Diastase er et enzym, som<br />

medvirker ved spaltning af<br />

stivelse. Det <strong>for</strong>ekommer

normalt i honning selv om<br />

det ikke umiddelbart har<br />

nogen funktion. Men det er<br />

nemt at måle aktiviteten af<br />

Diastase. Diastase ødelægges<br />

ved <strong>for</strong> kraftig opvarmning<br />

af honningen.<br />

Værdien skal ligge over<br />

8 <strong>for</strong> at honningen er i<br />

orden.<br />

Værdierne lå meget<br />

fint. Den laveste værdi var<br />

17,7<br />

ANDRE PROBLEMER<br />

Teknik afslører ikke alle<br />

problemer. En honning med<br />

en HMF værdi på omkring 2<br />

og et diastatisk indeks på<br />

25, 8 viste sig at være<br />

gæret. Så selv om måleværdierne<br />

var i orden blev<br />

de klassificeret som<br />

bagehonning af det tyske<br />

laboratorium.<br />

POLLEN ANALYSER<br />

Ved at analysere hvilke<br />

planter, der har leveret<br />

nektar og pollen til<br />

honningen kan man få et<br />

indtryk af, hvor bierne har<br />

stået, og om der <strong>for</strong>ekommer<br />

meget pollen fra<br />

planter, der ikke gror her i<br />

landet.<br />

Der blev i et par<br />

tilfælde ytret tvivl om<br />

hvorvidt den honning, der<br />

var markedsført også var<br />

rent dansk. Der blev henvist<br />

til, at der var <strong>for</strong> mange<br />

fremmede pollen i honningen.<br />

Det kan skyldes, at<br />

grossister ikke har gjort<br />

deres maskineri ordentligt<br />

rent. Det kan skyldes, at der<br />

er mange eksotiske planter,<br />

hvor bierne har stået. Det<br />

kan naturligvis også<br />

skyldes, at udenlandsk<br />

honning typisk er billigere i<br />

indkøb end dansk. De<br />

pågældende sælgere er<br />

blevet bedt om en <strong>for</strong>klaring.<br />

Restkoncentrationsundersøgelse i honning.<br />

1997<br />

Nr. Prøve Brom- Couma- Fluva- Flume Phs-Ester Tetra- 1,4-Dichlorpropylat<br />

phos linat thrin difon benzol<br />

Folbex Perizin Apistan/ Bayvarol Cekafix Apivar Mølkugler<br />

Klartan<br />

403 kunsttav. - - - - - - -<br />

404 kunsttav. - - - - - - -<br />

405 kunsttav. - - - - - - -<br />

406 blokvoks - - - - - - -<br />

407 blokvoks - - - - - - -<br />

408 kunsttav. - - - - - - -<br />

409 blokvoks - - - - - - -<br />

410 kunsttav. - - - - - - -<br />

411 kunsttav. - - - - - - -<br />

412 kunsttav. - - - - - - -<br />

413 kunsttav. - - - - - - -<br />

414 blokvoks - - - - - - -<br />

415 kunsttav. - - - - - - -<br />

416 kunsttav. - - - - - - -<br />

417 kunsttav. - - - - - - -<br />

418 kunsttav. - - - - - - -<br />

419 kunsttav. - - - - - - -<br />

420 kunsttav. - - - - - - -<br />

22 kunsttav. - - - - - - -<br />

23 blokvoks - - - - - - -<br />

24 blokvoks - - - - - - -<br />

25 kunsttav. - - - - - - -<br />

26 kunsttav. - - - - - - -<br />

27 kunsttav. - - - - - - -<br />

Foto Helmuth Horn<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 245

BEGYNDENDE PROBLEMER MED<br />

PESTICIDRESTER I VOKS<br />

Der er i <strong>for</strong>året <strong>1998</strong> indsamlet i<br />

alt 32 prøver af bivoks fra det<br />

danske marked. Prøverne er dels<br />

indsendt af biavlere og voksklubber,<br />

som vil vide, om de har<br />

rent voks. Men 24 af prøverne er<br />

udtaget hos vokssmeltere over<br />

hele landet. Det er således typisk<br />

blanding af voks fra flere<br />

biavlere. Resultaterne <strong>for</strong>modes<br />

der<strong>for</strong> at give et nogenlunde<br />

repræsentativt billede af<br />

situationen.<br />

Der blev fundet rester af pesticider<br />

i 5 af prøverne, som tabellen<br />

viser.<br />

Prøverne nr. 20 og 23 er taget<br />

fra lukkede vokspuljer hos biav-<br />

246<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

lere, der bruger pesticider.<br />

Resterne i prøverne 21, 22 og<br />

31 kunne måske stamme fra indkøbt<br />

voks fra Tyskland, idet<br />

Perizin ikke har været brugt her i<br />

landet i noget stort omfang.<br />

De fleste midler ophobes i<br />

voks og vil derfra kunne afsættes<br />

i honningen. Som artiklen om<br />

honninganalyserne viser, er der<br />

ikke fundet rester i honning, selv<br />

om påvisningsgrænsen ligger væsentligt<br />

lavere end i voks.<br />

Der kan være flere grunde til,<br />

at man endnu ikke finder rester<br />

af Flumethrin i bivoks.<br />

Flumethrin indgår i Bayvarol, og<br />

nogle biavlere bruger midlet i<br />

<strong>for</strong>m at hjemmelavede pinde imprægneret<br />

med Bayticol. En årsag<br />

kan være, at <strong>for</strong>bruget ikke<br />

er så stort, som nogle biavlere<br />

hævder. En anden grund er, at<br />

den mængde aktivt stof, der bruges,<br />

er lille i <strong>for</strong>hold til<br />

påvisningsgrænsen.<br />

Der vil gå nogle år før midlet<br />

kan påvises i voks. Det kan endda<br />

tænkes, at vi finder det i honningen,<br />

før vi finder det i bivokset,<br />

<strong>for</strong>di påvisningsgrænsen i honning<br />

ligger væsentligt lavere,<br />

som tabellerne også viser.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

Restkoncentrationsundersøgelse <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige varroabekæmpelsesmidler i voks.<br />

1997<br />

Nr. Prøve Brom- Couma- Fluva- Flume Phs-Ester Tetra- Acrinapropylat<br />

phos linat thrin difon thrin<br />

Folbex Perizin Apistan/ Bayvarol Cekafix Apivar Gabon PA<br />

Klartan<br />

1 kunsttav. - - - - - - -<br />

2 kunsttav. - - - - - - -<br />

3 kunsttav. - - - - - - -<br />

4 blokvoks - - - - - - -<br />

5 blokvoks - - - - - - -<br />

6 kunsttav. - - - - - - -<br />

7 blokvoks - - - - - - -<br />

8 kunsttav. - - - - - - -<br />

9 kunsttav. - - - - - - -<br />

10 kunsttav. - - - - - - -<br />

11 kunsttav. - - - - - - -<br />

12 blokvoks - - - - - - -<br />

13 kunsttav. - - - - - - -<br />

14 kunsttav. - - - - - - -<br />

15 kunsttav. - - - - - - -<br />

16 kunsttav. - - - - - - -<br />

17 kunsttav. - - - - - - -<br />

18 kunsttav. - - - - - - -<br />

19 kunsttav. - - - - - - -<br />

20 blokvoks

ØKOLOGISK BIAVL<br />

Efter at det er blevet klart, at man fra dansk landbrugs<br />

side ikke vil acceptere en økologisk biavl, unden sprøjtefri<br />

træk-zoner - kunne det være spændende at se, hvordan<br />

det ser ud i andre lande. I Tyskland har man 3 <strong>for</strong>eninger,<br />

som certificerer økologisk biavl.<br />

I over 5 år har 3 <strong>for</strong>eninger<br />

<strong>for</strong> økologisk landbrug<br />

certificeret økologisk biavl.<br />

I startfasen fandt der voldsomme<br />

diskussioner sted<br />

omkring reglerne <strong>for</strong> økologisk<br />

biavl. Nu 5 år efter er<br />

“øko”biavlerne anerkendt<br />

på lige linie med “almindelige”<br />

biavlere. Denne artikel<br />

vil prøve at opridse <strong>for</strong>skellene<br />

<strong>for</strong> regler om økologisk<br />

biavl hos de 3 <strong>for</strong>eninger<br />

Demeter, Bioland<br />

og Naturland.<br />

BIGÅRDENS<br />

BELIGGENHED<br />

For alle tre <strong>for</strong>eninger gælder,<br />

at bigårdens beliggenhed<br />

“<strong>for</strong>etrækkes at skulle<br />

ligge i økologisk dyrkede<br />

områder”. Helt bevidst har<br />

man brugt ordet “<strong>for</strong>etrække”,<br />

da der med biernes<br />

flyveradius på 20 til 60<br />

km 2 i det mellem europæiske<br />

område ikke er muligt<br />

at holde bierne på udelukkende<br />

økologisk dyrkede<br />

landbrugs- eller naturområder.<br />

Naturland har dog sta-<br />

Sværmning er grundlaget<br />

<strong>for</strong> biernes natur<br />

siger Demeter <strong>for</strong>eningen.<br />

dig i deres regler nedskrevet,<br />

at der inden<strong>for</strong> biernes<br />

flyveradius ikke må <strong>for</strong>ekomme<br />

sprøjtning med <strong>for</strong>urenende<br />

sprøjtemidler.<br />

Men da virkeligheden er en<br />

anden, bliver disse regler<br />

ændret på linie med de to<br />

andre <strong>for</strong>eninger snarest.<br />

Argumentet <strong>for</strong> ovenstående<br />

er, at biavleren ikke<br />

kan påvirke sine biers flyve<br />

adfærd. Bierne kan ikke afholdes<br />

fra også at flyve på<br />

konventionelt dyrkede afgrøder.<br />

Bag overstående harmløse<br />

regler, gemmer der sig<br />

inden<strong>for</strong> EU en diskussion<br />

om hvad “Øko”-biavl<br />

egentligt er. Dette afspejles<br />

i de regler som EU pt. har<br />

fremlagt <strong>for</strong> økologisk biavl.<br />

I alle hidtil fremlagte<br />

regel<strong>for</strong>slag, går det igen,<br />

at grundlaget <strong>for</strong> økologisk<br />

biavl kræver, at bierne kun<br />

trækker på økologiske<br />

arealer. Det kan ikke lade<br />

sig gøre i Tyskland. Hos de 3<br />

tyske <strong>for</strong>eninger er der<br />

enighed om at grundlaget<br />

<strong>for</strong> økologisk biavl er: „at<br />

der ikke findes pesticidrestkoncentrationer<br />

i biprodukterne“,<br />

samt at man i<br />

Oversat og<br />

<strong>for</strong>kortet fra<br />

Günther<br />

Friedmann<br />

ADIZ 7/<strong>1998</strong><br />

af Flemming<br />

Vejsnæs<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 247

248<br />

Varrao må kun behandles med organiske syrer og<br />

bitekniske indgreb. Her krämerplade.<br />

Demeter<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong>langer,<br />

at biavlsdriftteknikken<br />

og avl <strong>for</strong>egår i harmoni<br />

med biernes naturlige adfærd,<br />

såsom sværmning.<br />

For at <strong>for</strong>brugeren bliver<br />

orienteret korrekt om<br />

honningens beskaffenhed,<br />

står der på honningetiketten<br />

“Pga. biernes<br />

flyveradius, kan det ikke<br />

<strong>for</strong>ventes, at bierne kun flyver<br />

på økologiske trækplanter”.<br />

BIHUS<br />

Med hensyn til materialevalg<br />

til bistaderne, er de 3<br />

<strong>for</strong>eninger også enige.<br />

Bortset fra låg, fodertasker<br />

og trådbund, skal der anvendes<br />

naturligt materiale,<br />

såsom træ, strå og ler. Staderne<br />

må ikke males med<br />

syntetisk fremstillet maling.<br />

FODRING<br />

Under tyske <strong>for</strong>hold er det<br />

ikke muligt at overvintre en<br />

bifamilie uden at supplere<br />

med foder. I reglen anvendes<br />

hertil raffineret sukker.<br />

Naturligvis bør en rigtig<br />

“Øko”-biavler lade sine bier<br />

beholde så meget honning<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

som muligt. Naturland og<br />

Bioland siger at man skal<br />

mindst lade 10% af honningen<br />

blive i bifamilien.<br />

Demeter <strong>for</strong>langer at der<br />

skal være mindst 10% naturlig<br />

honning i den sukker<br />

opløsning, som gives til bierne.<br />

Dette begrundes med,<br />

at det skulle stimulere inverteringen<br />

af sukkeret og<br />

dermed lette biernes arbejde<br />

med at sætte foderet<br />

ind i cellerne. Tilsætning af<br />

kamiliethe og salt til foderet<br />

skulle også <strong>for</strong>bedre<br />

<strong>for</strong>døjeligheden af foderet.<br />

BISYGDOMME<br />

Hos alle <strong>for</strong>eninger er det<br />

<strong>for</strong>budt at anvende kemisksyntetisk<br />

fremstillet medicin.<br />

Til varroa bekæmpelse<br />

er det kun tilladt at anvende<br />

organiske syre, så<br />

som mælkesyre, myresyre<br />

og oxalsyre. Det er tilladt at<br />

lave biotekniske indgreb,<br />

såsom droneyngelfjernelse<br />

og varmebehandling.<br />

Især de erfaringer, som<br />

“Øko”-biavlerne laver i deres<br />

varroa-bekæmpelse, finder<br />

mere og mere udbredelse<br />

blandt de almindelige<br />

biavlere. Dette skyldes de<br />

kendte restkoncentrationsproblemer<br />

i voks og i honning,<br />

såvel som den voksende<br />

resistens hos varroamiderne<br />

over <strong>for</strong> pesticiderne.<br />

Ovenstående viser<br />

egentligt ikke nogen <strong>for</strong>mer<br />

<strong>for</strong> direkte uenighed<br />

imellem de 3 <strong>for</strong>eninger.<br />

Den direkte <strong>for</strong>skel kommer,<br />

når man diskuterer<br />

driftteknik, avl og<br />

op<strong>for</strong>mering.<br />

DRIFTTEKNIK OG<br />

OPFORMERING<br />

Bioland og Naturland går<br />

ind <strong>for</strong> at drive en biavl, der<br />

har udgangspunkt i biernes<br />

sværmtrang. Det er der<strong>for</strong>,<br />

som i “almindelig” biavl tilladt<br />

at lave alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

sværmhindrende indgreb.<br />

Hos Demeter, tager man biernes<br />

naturlige måde at<br />

leve på som <strong>for</strong>bildede og<br />

udgangspunkt. Der<strong>for</strong> er<br />

det kun tilladt at op<strong>for</strong>mere<br />

og danne nye bifamilier<br />

igennem naturlig<br />

sværmning. Det er ikke tilladt<br />

at lave sværmhindrende<br />

indgreb.<br />

AVL<br />

Hos Bioland og Naturland<br />

er det tilladt at lave kunstig<br />

dronningavl, f.eks. ved at<br />

omlarve. Kunstig inseminering<br />

er i visse tilfælde tilladt.<br />

Hos Demeter, må dronninger<br />

kun dannes udfra<br />

sværmning eller ved stille<br />

dronningeskifte. Det betyder<br />

ikke, at biavleren skal<br />

lade alle sine bifamilier<br />

sværme, blot at sværmning<br />

er grundstenen <strong>for</strong> <strong>for</strong>mering<br />

og dronningavl. Det er<br />

tilladt at lave en aflægger<br />

med den gamle dronning i<br />

en bifamilie, som er i

sværmtilstand.<br />

Gentekniske indgreb er<br />

ikke tilladt hos nogle af <strong>for</strong>eningerne.<br />

TAVLEBYGNING<br />

Anvendelsen af kunsttavler<br />

i yngel og honningrum er<br />

tilladt hos Bioland og<br />

Naturland. Men udgangspunktet<br />

<strong>for</strong> voksen, skal<br />

være vildbyg. Der må ikke<br />

købes voks ind udefra. For<br />

at have voks nok, må Bioland<br />

biavlerne selv producere<br />

voksen ved hjælp af<br />

vild byg.<br />

Erfaringer har vist, at<br />

pesticidrester ophober sig i<br />

vokset og ved en koncentration<br />

over 1 mg/kg begynder<br />

der at vandre restkoncentrationer<br />

over i honningen.<br />

Det har betydet, at i et<br />

konventionel vokskredsløb<br />

har man ophobet pesticidrester<br />

og biavlere, som ikke<br />

har anvendt disse midler<br />

har alligevel haft dem i deres<br />

voks. Det er vigtigt, at<br />

“Øko”-biavlerne bryder<br />

med det vokskredsløb, og<br />

der må kun anvendes ubelastet<br />

voks til dannelse af<br />

kunsttavlerne.<br />

Hos Demeter, gælder<br />

også ovenstående regler,<br />

men her må der ikke anvendes<br />

kunsttavler i yngelrummet.<br />

Bierne skal selv naturligt<br />

udbygge deres<br />

yngelrum med “vildbyg”.<br />

HONNINGBEHANDLING<br />

Bioland og Naturland bruger<br />

de samme retningslinier,<br />

som den tyske biavler<strong>for</strong>ening.<br />

Det vil sige, det er<br />

tilladt at opvarme honningen<br />

til 40 o C og smelte den.<br />

Hos Demeter, skal honningen<br />

fyldes på salgsdåsen<br />

inden den er færdig krystalliseret<br />

første gang.<br />

OMSTILLING<br />

Naturland kræver en 3årig<br />

omstillingsperiode, hvor<br />

ovenstående regler skal opfyldes.<br />

I denne periode er<br />

det ikke tilladt at anvende<br />

pesticider til varroabekæmpelse.<br />

Det samme gælder<br />

<strong>for</strong> Demeter biavl. Hos Bioland,<br />

kan omstillingen ske<br />

straks, blot man kan vise at<br />

mængden af pesticidrester i<br />

voks og honning ligger under<br />

et vist niveau.<br />

KONKLUSION<br />

Sammenligningen viser, at<br />

retningslinier <strong>for</strong> økologisk<br />

biavl bliver lavet <strong>for</strong>skelligt.<br />

Grundlæggende <strong>for</strong>skelle<br />

findes inden<strong>for</strong> områderne<br />

driftteknik, avl og <strong>for</strong>mering,<br />

samt voksbygning og<br />

honningbehandling. Man er<br />

meget enig i, hvor bifamilier<br />

ne må opstilles, hvilket<br />

materiale bistaderne må laves<br />

af, og hvordan man må<br />

bekæmpe sygdomme. Reglerne<br />

<strong>for</strong> Bioland og Naturland<br />

ligner hinanden meget.<br />

Hovedvægten hos disse<br />

to <strong>for</strong>eninger ligger i udvindingen<br />

af et honningprodukt<br />

uden nogen <strong>for</strong>mer<br />

<strong>for</strong> restkoncentrationer.<br />

Hos demeterne er<br />

grundlaget <strong>for</strong> at drive biavlen<br />

honningbiens naturlige<br />

behov og adfærd. Det<br />

er ikke bien, der skal tilpasse<br />

sig til biavleren, men<br />

biavleren, som skal tilpasse<br />

sig til biens adfærd.<br />

Oprindeligt startede<br />

ideen om at have økologisk<br />

biavl udfra et ønske om at<br />

have et regelsæt, som i dag<br />

er udmøntet i 3 regelsæt.<br />

Tavler<br />

udbygget<br />

som vildbyg<br />

i yngelrummet.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 249

KORT<br />

250<br />

PR <strong>for</strong> biavl<br />

En positiv <strong>for</strong>eningsoplevelse<br />

i <strong>for</strong>bindelse med en<br />

udstilling om biavl.<br />

Randers og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

deltog i week-enden<br />

den 4. og 5 juli <strong>1998</strong> i en udstilling<br />

på Clausholm Slot.<br />

Udstillingen var arrangeret<br />

af Jysk Haveselskab, i anledning<br />

af deres 125-års jubilæum. For<br />

ca. 2 år siden rettede de henvendelse<br />

til <strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> at høre<br />

om vi kunne tænke os at deltage<br />

i en stor udstilling.<br />

Efter at henvendelsen<br />

havde været <strong>for</strong>elagt bestyrelsen,<br />

blev denne enig om, at det<br />

kunne være interessant at deltage<br />

i udstillingen. Der blev der<strong>for</strong><br />

rettet henvendelse til<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter I/S v.<br />

Henrik Hansen og Albert Pedersen,<br />

Havndal. De var straks med<br />

på ideen og vi <strong>for</strong>tsatte med<br />

den videre planlægning .<br />

Ved den første henvendelse<br />

blev det fra Haveselskabet oplyst,<br />

at de <strong>for</strong>ventede at der ville<br />

blive ca. 40 udstillere, som<br />

solgte haveartikler. Derud over<br />

var der nogle enkelte <strong>for</strong>enin-<br />

INGEN PESTICIDER HER<br />

- RAPPORT FRA LOL-<br />

LAND<br />

Den nystiftede lokal<strong>for</strong>ening<br />

“Lollandsk <strong>Biavl</strong>”, der<br />

netop er optaget som lokal<strong>for</strong>-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

ger, som havde en berøringsflade<br />

med havemiljø, nemlig<br />

fjerkræavlen og biavler<strong>for</strong>eningen.<br />

Det viste sig snart<br />

at dette antal ikke kunne holde<br />

og hele udstillingen endte op i,<br />

at der deltog 98 udstillere.<br />

Udstillingen blev besøgt at<br />

ca. 20.000 betalende gæster i<br />

løbet af de to dage. Dette var<br />

langt over det antal, som Haveselskabet<br />

havde <strong>for</strong>ventet/håbet<br />

på.<br />

Vores stand var godt besøgt.<br />

Blandt gæsterne var der<br />

flere, som ønskede oplysninger<br />

om, hvad det ville koste at starte<br />

biavl, hvorledes man kunne erhverve<br />

sig kendskab til biavl<br />

samt hvorledes man blev medlem<br />

af en biavler<strong>for</strong>ening. Der<br />

var ca. 20 seriøse henvendelser<br />

fra hele landet og vi henviste de<br />

pågældende til at tage kontakt<br />

til en biavler<strong>for</strong>ening i nærheden<br />

af deres bopæl. De pågældende<br />

fik udleveret navnet på<br />

<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>manden.<br />

Vi fik den opfattelse, at der<br />

var flere, som var virkelig interesseret<br />

i biavl og <strong>for</strong>venter at<br />

flere <strong>for</strong>eninger vil blive kontak-<br />

ening under Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

proklamerede sin<br />

antipesticidholdning ved et<br />

spændende arrangement lørdag<br />

den 4. juli <strong>1998</strong> i Sakskøbing.<br />

En særlig tillægsetikette <strong>for</strong><br />

lokal<strong>for</strong>eningens medlemmer<br />

blev afsløret af folketingsmedlem<br />

(SF) og <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

folketingets fødevarerudvalg<br />

Jørn Jespersen.<br />

Han udtrykte, at <strong>for</strong>eningens<br />

og etikettens sigt falder i<br />

god tråd med tidens skærpede<br />

grønne profil.<br />

tet af personer, som ønsker at<br />

starte biavl. Vi har selv fået 3<br />

seriøse henvendelse.<br />

Vi fik kontakt med mange<br />

andre biavlere fra hele landet,<br />

som kiggede ind <strong>for</strong> at få en<br />

snak om biavl og som gav udtryk<br />

<strong>for</strong> at vi havde ”en virkelig<br />

flot stand” og var værdige repræsentanter<br />

<strong>for</strong> Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Vi har den opfattelse af at<br />

vi i Randers og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

har gjort et stort<br />

stykke PR <strong>for</strong> Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

og <strong>for</strong>søgt at skaffe<br />

andre <strong>for</strong>eninger nye medlemmer<br />

ved at henvise interesserede<br />

til lokal<strong>for</strong>eninger under<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Vi<br />

kunne i den <strong>for</strong>bindelse ønske,<br />

at der fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

var produceret noget<br />

mere materiale til målrettet<br />

hvervning af nye medlemmer.<br />

Det var vores opfattelse, at<br />

flere at gæsterne gik målrettet<br />

efter folders som indeholdt<br />

oplysninger om det nødvendige<br />

materiel til start af biavl, herunder<br />

hvad det kostede.<br />

Vi betegner selv udstillingen<br />

som værende en succes,<br />

men vi kunne ikke havde opnået<br />

det resultat, som vi gjorde uden<br />

hjælp fra Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter<br />

I/S, hvor<strong>for</strong> vi gerne vil<br />

takke <strong>for</strong> et godt samarbejde,<br />

som vi er sikker på vil <strong>for</strong>sætte<br />

fremover. De <strong>for</strong>måede at<br />

trække mange besøgende ind<br />

på vores stand og som vi i <strong>for</strong>eningen<br />

dermed fik lejlighed til<br />

at tale med.<br />

Svend Åge Tobberup<br />

På etiketten står:<br />

“Medlem af Lollandsk <strong>Biavl</strong>.<br />

Uopvarmet honning ... Fremstillet<br />

uden brug af pesticider...”<br />

Kristian R. Skovmose, Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>mand,<br />

deltog også i arrangementet.<br />

Han kaldte Lollandsk<br />

<strong>Biavl</strong> <strong>for</strong> en rebel med provokerende<br />

holdninger, <strong>for</strong>di man er<br />

lidt af en provokation mod visse<br />

kredse af biavlere, som kan gøre<br />

det vanskeligere <strong>for</strong> Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening at være en<br />

landsdækkende biavler<strong>for</strong>ening,<br />

der samler alle landets

iavlere.<br />

I øvrigt fandt han <strong>for</strong>eningen<br />

og etiketten var helt i tråd<br />

med den officielle strategi <strong>for</strong><br />

bisygdoms- og varroabekæmpelse,<br />

som DBF 100% tilslutter<br />

sig og følger.<br />

Han nævnte DBF tillægsetikette<br />

“Dansk Honning - di-<br />

Vester Tørslev <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Foreningen sender en <strong>for</strong>sinket<br />

fødselsdagshilsen på 50<br />

års dagen til Børge Buus,<br />

Rostrupvej 85, Hadsund den 30.<br />

juni og til Dan Christensen,<br />

Bellisvej 23, Hobro den 3. juli.<br />

Dan og Børge er inkarnerede<br />

biavlere. Børge med trugstader,<br />

medens Dan går ind <strong>for</strong> opstabling.<br />

Hver onsdag aften møder<br />

de flittigt op i bigården, hvor de<br />

<strong>for</strong>søger at videregive deres viden<br />

om bi- og dronningavl til<br />

gamle såvel som nye medlemmer.<br />

Foreningen ønsker alt godt<br />

fremover.<br />

P.b.v. Aksel Holmgaard<br />

DØDSFALD<br />

Ved Laurits Nielsens død.<br />

Fredag den 3. juli blev jeg kontaktet<br />

af fru Erna Nielsen, og fik<br />

den triste meddelelse, at vor<br />

mangeårige medlem Laurits<br />

Nielsen var død.<br />

En gudbenådet biavler havde<br />

slynget sin sidste honning.<br />

Laurits Nielsen begyndte med<br />

biavl i en tidlig alder, såvidt jeg<br />

ved som 12-13 årig, og <strong>for</strong>tsatte<br />

lige til sin død.<br />

Laurits Nielsen var uddannet<br />

tømrer og det at arbejde med<br />

træ stod også hans hjerte nær,<br />

han havde lært sig selv billed-<br />

Afbrænding af bi-pestbefængt<br />

materiel har altid været og bliver<br />

stadig anvendt i bisygdomsbekæmpelsen.<br />

rekte fra biavleren”, som har<br />

samme sigte og indhold som<br />

Lollandsk <strong>Biavl</strong>s etikette. Desuden<br />

blev der udtrykt ønske om<br />

et godt og konstruktivt samarbejde.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med arrangementet<br />

blev der fra flere sider<br />

udtrykt ønske om en stramning<br />

10 år i Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

kunne fejre sit jubilæm som<br />

konsulent <strong>for</strong> DBF den 1.<br />

august. Carsten var den første<br />

<strong>for</strong>søgskonsulent i <strong>for</strong>eningen<br />

og det er da også afprøvningen<br />

af biavl i praksis, som Carsten<br />

lægger stor vægt på. I de senere<br />

år har varroabekæmpelse optaget<br />

mere og mere tid. At<br />

erhvervsbiavlen er drivankeret<br />

i dansk biavl, har gjort at han<br />

har lagt en stor indsats her og<br />

knyttet erhvervsbiavlen tæt til<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Tillykke.<br />

Kolegaerne<br />

skæring og brugte dette i sit<br />

arbejde ved restaurering af<br />

gamle møbler, og især når han<br />

blev bedt om at istandsætte<br />

kirkeinventar, <strong>for</strong> som han<br />

sagde, så går National Museet<br />

ikke på kompromis, her skal det<br />

bare være helt i orden.<br />

Vi i Vejle og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har mistet et trofast medlem,<br />

og en mand, hvis lune vi vil<br />

savne. Laurits var altid parat til<br />

at <strong>for</strong>tælle om sine erfaringer<br />

inden <strong>for</strong> biavl på sin lune og<br />

underfundige måde, selv om<br />

han var født på Sjælland, havde<br />

h a n fundet ud af den jy-<br />

Foto Asger Søgaard Jørgensen<br />

af Lægemiddellovgivningen, så<br />

det ikke er muligt at bekæmpe<br />

varroamider på u<strong>for</strong>svarlig vis<br />

under dække af, at det “ikke er<br />

ulovligt”.<br />

DBF vil selvfølgelig søge at<br />

gøre sin indflydelse gældende<br />

her.<br />

Kristian Skovmose<br />

ske lune, og han var altid god<br />

<strong>for</strong> en historie om biavl i gamle<br />

dage.<br />

Laurits Nielsen har været medlem<br />

af Vejle og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

i mere end femti år og<br />

blev i 1995 æresmedlem, og fik<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings sølvnål<br />

<strong>for</strong> lang og tro medlemsskab<br />

af <strong>for</strong>eningen. I disse svære<br />

dage går vore tanker til de efterladte,<br />

og vi føler med dem.<br />

Æret være Laurits Nielsens<br />

minde.<br />

Vejle og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

Hans Peder Pedersen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 251

MIN MENING<br />

I skrivende stund er det netop 50<br />

år siden jeg “fangede” min første<br />

bisværm. Jeg var på besøg hos en<br />

hobbybiavler og hjalp lidt til, idet<br />

jeg trådede rammer og ismeltede vokstavler.<br />

Sidstnævnte <strong>for</strong>egik med en<br />

tavlesporer. En sværm bier fløj over<br />

stedet hvor jeg sad, og da jeg <strong>for</strong>fulgte<br />

sværmen og så, hvor den satte<br />

sig, sagde biavleren, at sværmen<br />

egentlig tilhørte mig, - ja, så var jeg<br />

jo biavler, og dog.<br />

Først måtte jeg hjem - hos en<br />

“gammel” biavler tiltuskedes et bistade<br />

- hos en anden biavler låntes<br />

puster, slør, tavler m.m., så blev bierne<br />

eftersendt ca. 70 km med tog - fragtes<br />

6 km på cyklens bagagebærer, indført<br />

i stadet ved nabos hjælp, men<br />

så var jeg også rigtig biavler.<br />

I de <strong>for</strong>løbne 50 år har jeg<br />

på grund af uddannelse ikke<br />

haft bier i 6 år, men jeg <strong>for</strong>moder,<br />

at jeg har haft mine egne<br />

bier i 44 år, og desuden har været<br />

“bimester” i henholdsvis 15<br />

og 39 år <strong>for</strong> personer, der ikke<br />

kan omgås bier, så kan jeg stadig<br />

nyde at betragte bierne på<br />

flyvebrættet, når de er på<br />

renselsesudflugt, eller når en<br />

sværm <strong>for</strong>lader stadet.<br />

Uden præcis at have tal på<br />

det, vil jeg <strong>for</strong>mode, at jeg<br />

hvert år i gennemsnit har haft<br />

3-4 gæster med i bigården. De<br />

personer, hvis interessen <strong>for</strong><br />

biavl dermed blev vækket tilstrækkelig,<br />

har jeg hjulpet i<br />

gang med biavl. Det drejer sig<br />

om 7 i alt. Nogle er faldet fra,<br />

men endnu er 3 stadig i gang.<br />

Igangsætningen består i, at den<br />

nye biavler ser, hvorledes jeg gennemgår<br />

nogle bifamilier. Derpå bliver et<br />

par kasser overladt til ham mens jeg<br />

opholder mig i en passende afstand<br />

og kan træde til, hvis hjælp ønskes. Er<br />

interessen der stadig, bistås med udlån<br />

af stade, slør, slyngemaskine<br />

(håndkraft) m.m. indtil han selv anskaffer<br />

sit eget materiel.<br />

En del gange har jeg været gæstelærer<br />

i folkeskolen og på efterskoler.<br />

Jeg <strong>for</strong>tæller om bisamfundet, yngel,<br />

pollen, honning, sværmning o.s.v.<br />

Forud <strong>for</strong> sidste gang, jeg var gæstelærer,<br />

henvendte jeg mig til Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening og fik herfra tilsendt<br />

diverse materialer. Dette kan jeg<br />

varmt anbefale andre at bruge. Hvis<br />

muligheden har været til stede, har<br />

252<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

jeg senere inviteret eleverne på besøg<br />

i bigården, hvor biavl i praksis<br />

(på min facon) er blevet demonstreret.<br />

Jeg har aldrig beskæftiget mig<br />

med dronningavl, så måske der<strong>for</strong> har<br />

mit honningudbytte været lavt, men<br />

al den honning, jeg har slynget er blevet<br />

rørt 2 gange daglig før<br />

ophældning på glas/bægre og disse er<br />

blevet <strong>for</strong>synet med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

etikette før salg.<br />

Endelig skal jeg oplyse, at mit erhverv<br />

har været undervisning, og de<br />

sidste 26 år jeg var ansat beklædte jeg<br />

en stilling ved en højere læreanstalt.<br />

Der blev udelukkende anvendt lærebøger<br />

på fremmed sprog, da dansksprogede<br />

ikke var tilstrækkelig omfat-<br />

tende og ajourførte nok.<br />

Hermed har jeg <strong>for</strong>håbentlig præsenteret<br />

mig selv så omfattende, at<br />

jeg undgår at blive nedsablet af en<br />

kyndig biavler, <strong>for</strong>di jeg fremsætter<br />

kritiske bemærkninger om <strong>for</strong>eningen,<br />

bladets indhold osv., selv om jeg ikke<br />

deltager i hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen.<br />

Indlægget fra Lis Brønderslev i 5/<br />

98 bakker jeg fuldstændig op. Den<br />

gamle etikette der betales reklameafgift<br />

<strong>for</strong>, skulle gerne være fuld garanti<br />

<strong>for</strong> honningens kvalitet, så befri<br />

os <strong>for</strong> de mange ekstra mærkater.<br />

Da jeg begyndte som medlem i<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen var månedens arbejde<br />

en vejledning <strong>for</strong> en nybegynder,<br />

skrevet på en letlæselig og <strong>for</strong>ståelig<br />

måde. I modsætning til tidligere<br />

år er dette års månedens arbejde<br />

skrevet <strong>for</strong>ståeligt, men hvor er hensynet<br />

til nybegynderen?<br />

På siderne 132 og 133 ses tydelig<br />

fremgangsmåden <strong>for</strong> frembringelsen<br />

af enorme mængde af honning, men<br />

sikke en investering (<strong>for</strong> en nybegynder).<br />

Den mængde af honning der<br />

sættes på spande á 25 kg, <strong>for</strong>moder<br />

jeg senere varmes op (kvalitet!), men<br />

betales der små 4,- kr. i reklameafgift<br />

pr. spand? Et stort beløb må <strong>for</strong>eningen<br />

også få ind fra Anders Glob, når<br />

der daglig slynges bigårde, hvis størrelse<br />

er 10-12 kasser.<br />

Begge personer er erhvervsbiavlere,<br />

måske burde de betegnes<br />

som honningfabrikanter, og efter min<br />

mening fylder deres indlæg i bladet<br />

alt <strong>for</strong> meget. De har jo deres egen<br />

<strong>for</strong>ening, så lad os hobby-<br />

FV<br />

biavlere have vores blad<br />

<strong>for</strong> os selv på det niveau,<br />

der passer os.<br />

Et indlæg i lighed med<br />

“Da jeg blev biavler” i nr.<br />

3 burde der være i hvert<br />

nummer, det er den slags<br />

jeg krydder mine<br />

gæstelærerbesøg med.<br />

På den sidst afholdte<br />

general<strong>for</strong>samling i min lokal<strong>for</strong>ening,<br />

blev der fremsat<br />

et <strong>for</strong>slag om, at nybegyndere<br />

kun betalte ½ års<br />

kontingent, da man jo begynder<br />

som biavler midt på<br />

sommeren. Forslaget<br />

afvistes kraftig - det ville<br />

hoved<strong>for</strong>eningen ikke<br />

gå med til. Hvordan har<br />

man der egentlig tænkt<br />

sig, at der skal ske en tilgang<br />

af nye medlemmer?<br />

For en del år siden deltog jeg i et<br />

større møde med temaet varroa. Jeg<br />

var faglig interesseret, da miden på<br />

det tidspunkt var ret ukendt. Men<br />

hvor blev jeg skuffet, da jeg opdagede<br />

at <strong>for</strong> de fleste af deltagerne<br />

gjaldt det om at få fif om ulovlige<br />

metoder til bekæmpelse. Her i <strong>for</strong>året<br />

blev det kendt at en bisygdomsinspektør<br />

bruger ulovlige pestider,<br />

men hvor mange er der af den slags.<br />

Jeg synes man burde <strong>for</strong>etage sig<br />

noget mere i den sag end det, der<br />

fremgår af bladet. Personligt ærgrer<br />

det mig, at jeg bor så langt fra Lolland<br />

Falster, men da min beholdning<br />

af etiketter sikkert bliver opbrugt i år,<br />

må jeg se i øjnene, at mit medlemsskab<br />

i biavler<strong>for</strong>eningen er slut nu.<br />

Hobbybiavler og pensionist Svend<br />

Aage Pedersen, Broager

BAYTICOL -<br />

SKAL, SKAL IKKE<br />

Jeg har bier tilknyttet et lærer seminarium.<br />

Bierne indgår til tider i<br />

biologiundervisningen og mange elever<br />

syntes, at det er et spændende lille<br />

insekt at arbejde med. En ting, som<br />

optager dem meget, er varroaen og<br />

vores måde, vi bekæmper dem på.<br />

To elever fra seminariet har arbejdet<br />

med et emne, som omhandlede mad<br />

og pesticider og i denne opgave skulle<br />

indgå et <strong>for</strong>søg med brug af pesticider<br />

til bekæmpelse af skadedyr på<br />

planter og dyr, og her ses effekten af<br />

det. De havde også hørt om<br />

brugen af pesticider via pressen,<br />

at der blev benyttet<br />

Bayticol imod varroa flere steder<br />

i Danmark. En af betingelserne<br />

<strong>for</strong>, at jeg ville udlevere<br />

en sværm til <strong>for</strong>søget var at<br />

bierne ikke stod i samme bigård<br />

som de øvrige ,og at bierne<br />

blev aflivet og materialet<br />

destrueret bagefter. Da<br />

det var og er ulovligt at benytte<br />

Bayticol, der ikke er<br />

godkendt til dette.<br />

Ca. 14 dage efter, havde jeg<br />

en lille sværm hjemme og<br />

denne fik de lov til at <strong>for</strong>søge<br />

sig med. Eleverne inficerede<br />

en lille træpind med Bayticol<br />

ud fra brugsanvisningens anbefalede<br />

mængde og<br />

bifamiliens vægt og her fundet<br />

en mængde, der skulle<br />

benyttes.<br />

Bifamilien fik indskud og 3<br />

dage efter blev det konstateret,<br />

at mider var der rigeligt<br />

af. Eleverne satte derefter en<br />

lille træpind ned i mellem bierne<br />

og lagde et rent indskud<br />

i.<br />

Efter 2 dage skulle indskuddet<br />

udtages og miderne tælles.<br />

Det viste sig at der var ca. 200 stk.<br />

i indskuddet og at midlet var effektivt,<br />

som rygterne sagde. De lod indskuddet<br />

sidde, og tjekket det med 2<br />

dages mellemrum. 2 dage efter behandlingen<br />

fandt de 2 mider og 4<br />

dage efter 0 mider, hvorefter de fjernede<br />

træpinden. Efter ca. en måned<br />

tog de indskuddet fra og fandt heller<br />

ingen mider, hvorefter de aflivede bierne.<br />

Desværre rakte skolens budget ikke<br />

langt nok til nogle videre <strong>for</strong>søg og<br />

eleverne stod tilbage med en masse<br />

uafklarede spørgsmål omkring det<br />

virksomme stof, var det <strong>for</strong>svundet?,<br />

var det ophobet?, og hvor længe ville<br />

det være at finde i bierne - vokset eller<br />

honningen?<br />

Hvor udbredt er Bayticol herhjemme?<br />

Kunne man regne med at stoffet var<br />

flygtigt? Osv. og hvornår vil vi kunne<br />

finde de første resistente mider i vores<br />

bigårde. Eleverne kunne i rapporten<br />

blot hævde at pesticider på kort<br />

sigt havde en stor og effektivt effekt<br />

og her lå svaret på, hvor<strong>for</strong> at mange<br />

fristes til at gøre brug af det.<br />

Ifølge brugsanvisningen fra Bayer,<br />

benyttes Bayticol som et luse/middel<br />

på køer og får og kan købes i hånd-<br />

køb. Midlet virker ved at det dryppes<br />

på ryggen af en ko og <strong>for</strong>deler sig ud<br />

langs dens fedt. Det er der<strong>for</strong> ikke<br />

systemisk, og kommer indvortes. Fra<br />

behandlingen til malkningen skal der<br />

gå 7 timer og fra behandling til slagtning<br />

1 døgn. Det er altså hurtigtvirkende.<br />

Bayticolen er meget lig<br />

Bayvarolen, som er godkendt til brug<br />

mod mider på bier, men kan kun<br />

ordineres via en dyrlæge.<br />

Men hvor længe er stoffet egentlig på<br />

koen? Og hvis behandlingsfristen er 1<br />

døgn ville det samme også gælde hos<br />

bier?<br />

P.g.a. effekten gør det hellere ikke<br />

problemet lettere at det virksomme<br />

stof ikke er at finde i den udenlandske<br />

honning, sådan som vi før har<br />

troet og bildt vore “kunder” ind. Jeg<br />

faldt via Internettet over en artikel fra<br />

levnedsmiddelsstyrelsen, som hævder<br />

,at der ikke er fundet pesticider i ca.<br />

140 danske og udenlandske honninger,<br />

udtaget som stikprøver.<br />

Hvis midlet er “uskyldigt” ville det så<br />

være et “guldæg” til bekæmpelse af<br />

varroaen? Problemet kan være at vi<br />

overdoserer med midlet og fremmer<br />

tendensen til resistens. At vi ikke kender<br />

den rigtige dosering. Vi ved hellere<br />

ikke, hvad stoffet kemisk<br />

er blevet til og hvad<br />

det så kan påvirke både hos<br />

bierne og mennesket.<br />

Men benytter man sig af det<br />

ulovlige middel, må det<br />

ikke benyttes, når bierne<br />

indsamler honning og en<br />

behandling burde kun finde<br />

sted hvert 3 år (<strong>for</strong> at undgå<br />

at fremme resistente mider<br />

og ophobning af stoffet) og<br />

suppleret med en årlig<br />

drone fratagelse.<br />

Vokset burde under alle<br />

omstændigheder smeltes<br />

separat.<br />

Dog chokerede det mig en<br />

del, da jeg fik at vide, at<br />

Bayticol gerne måtte benyttes<br />

i en økologisk kvæg- og<br />

fårbesætning. I samråd med<br />

en dyrlæge, <strong>for</strong> ifølge dyrlægen<br />

er det nemlig ikke et<br />

pesticid men et medicinpræparat.<br />

Men dette kan diskuteres.<br />

Stoffet burde nok kontrolleres<br />

noget mere, da det vil<br />

være i både modstanders<br />

og tilhængers interesse.<br />

Søren Duun<br />

FV<br />

Vi op<strong>for</strong>drer vores<br />

læserbrevsskribenter<br />

til at fatte sig i korthed.<br />

Normalt vil vi<br />

<strong>for</strong>korte læserbreve<br />

der er over 1 spaltes<br />

længde.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 253

254<br />

DANSK HONNING<br />

– DIREKTE FRA<br />

BIAVLEREN<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

Dansk Honning – direkte fra biavleren er en ny låg-etiket, som Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening står inde <strong>for</strong>. Etiketten er <strong>for</strong> de biavlere, som<br />

ønsker at markere at deres honning<br />

· kommer direkte fra biavlerens egne bier<br />

· man slynger og rører honningen straks efter den er taget fra bierne<br />

og tapper den i <strong>for</strong>længelse heraf.<br />

· aldrig udsættes <strong>for</strong> en temperatur over 35 grader under<br />

behandlingsprocessen.<br />

· at der kun anvendes de af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening anbefalede<br />

varroa-bekæmpelsesmetoder, hvilket vil sige, at biavlen drives uden<br />

brug af pesticider.<br />

· at man er villig til, at der udtages kvalitetskontrol af honningen.<br />

- For at kunne erhverve etiketten, skal man underskrive en deklaration<br />

og sende den til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Se nærmere beskrivelse og deklaration i TfB (nr. 5, side 145).<br />

Pris: Dansk Honning - direkte fra biavleren<br />

200 stk 40 kr<br />

*Ved første bestilling medsendes gratis plakat og 25 brochurer<br />

* Husk ved første bestilling af medsende deklaration. (TfB nr. 5)<br />

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser<br />

honningdåser<br />

Mads Stage etiketterne<br />

Opskrift etiketter: Søren Gericke opskrifter med 6 opskrifter på hver rulle. Der findes ialt 3<br />

varianter med 6 opskrifter på hver - dvs. ialt 18 <strong>for</strong>skellige opskrifter (A+B+C).<br />

Alle opskrift etiketter + Mads Stage etiketter er aftagelige.<br />

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle.<br />

RABAT: 5 ruller 20%; 10 ruller 25%; 25 ruller 30%; 50 ruller 35%; 100 ruller 40%<br />

Få 5 - betal <strong>for</strong> 4<br />

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter - dansk honning, miljøbien, sølvbien (obs !<br />

reklameafgift). Gamle <strong>for</strong>årshonning, sommerhonning og lynghonningetiketter er udsolgt.<br />

Særpris <strong>for</strong> gamle<br />

Rapshonning og<br />

Sensommerhonning<br />

lågetiketter<br />

Kan frit blandes.<br />

15 kr

Dronninger<br />

Det kan endnu nås at sætte dronninger til.<br />

Øparrede og friparrede Buckfast, samt gule<br />

friparrede dronninger sendes fragtfrit.<br />

Knud Jørgensen<br />

Snoldelevevej 11, Tune<br />

4000 Roskilde.<br />

Tlf. 46 13 80 65 Mobil: 40 54 37 68<br />

Landbrugets Center<br />

<strong>for</strong> Efteruddannelse<br />

indbyder i samarbejde med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

til kursus om:<br />

ETABLERING AF ERHVERVSBIAVL<br />

på Koldkærgård Landboskole,<br />

den 19. - 23. oktober <strong>1998</strong><br />

Emner:<br />

Etablering og driftsledelse. Arbejdstidsplanlægning. Et år i min<br />

biavl. Produktion af dronninger og aflæggere.<br />

Varroabekæmpelse i erhvervsbiavlen. Avlsarbejde - en del af<br />

erhvervsbiavlen. Erhvervsbiavl som en del af et husmandsbrug.<br />

Afsætning af honning. Organisering. Ergonomi. Jura i<br />

biavlen. Skatte<strong>for</strong>hold. Forsikrings<strong>for</strong>hold.<br />

Undervisere:<br />

Carsten Wolff Hansen, Poul Erik Sørensen, Erling Bech,<br />

Anders Glob, Flemming Vejsnæs, Jørgen Bang, Jan Jakobsen,<br />

Asger Søgaard Jørgensen, Mette Glob, Kurt Simonsen m.fl.<br />

Kursusafgift:<br />

Kursusafgiften dækker ophold, undervisning og materialer.<br />

Kr. 1.900,00 inkl. moms og tilskud fra Strukturdirektoratet.<br />

Kr. 2.500,00 inkl. moms og excl. tilskud fra Strukturdirektoratet.<br />

Deltagere med tilknytning til jordbrugserhvervet (ejere,<br />

brugere m.v. af landbrugsejendom) kan få tilskud fra Strukturdirektoratet.<br />

Til kurset kan søges orlov til uddannelse eller VUS<br />

(VoksenUddannelsesStøtte).<br />

Tilmelding og yderligere oplysninger:<br />

Landbrugets Udkærsvej 10<br />

Center <strong>for</strong> 8200 Århus N<br />

Efteruddannelse Tlf. 86 78 54 55<br />

Koldkærgård Fax 86 78 54 70<br />

Apimondia kongressen 99<br />

http://www.apimondia99.ca<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/5.98-30/9.98<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

og lørdag kl. 9-12<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 255

256<br />

Apimondiakongressen<br />

1999<br />

12.-18. september<br />

Vancouver<br />

Danmarks biavler<strong>for</strong>ening arrangere rejse - reserver allerede nu<br />

<strong>Biavl</strong>erens Bidragt<br />

S36 „APIARIST“<br />

Alt i en dragt<br />

med hat og slør<br />

Størrelse:<br />

S/M/L*ExL+10%<br />

Hvid/kaki bomuld<br />

B J SHERRIFF<br />

Tel: + 44 1872 863304 Fax: 865267<br />

email:sherrif.int@btinternet.com<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

Vejen <strong>Biavl</strong>scenter<br />

Ahorngade 8A<br />

6600 Vejen<br />

Alt inden <strong>for</strong> biavl<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Centeret har åbent tirsdag<br />

og torsdag fra kl. 16-18, samt<br />

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9.<br />

Øvrige dage efter aftale.<br />

Palle K. Jensen<br />

Tlf. 75 36 79 00<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Grundet biavler O.M.K.<br />

Pedersens pludselige død<br />

sælges alt biudstyr!<br />

50 bifamilier incl. Huse m.<br />

honning. Forsk. typer bihuse,<br />

El-skræller, El-vokshøvl,<br />

værktøj, stabelbare bistader<br />

12x10, rustfri tappeholdere,<br />

refractometer og meget meget<br />

mere. 12-solds slynge kr.<br />

29.000,00 excl. moms.<br />

Da det er usædvanligt, at en<br />

biavler mangler alt til en<br />

eksisterende bigård holder vi<br />

åbent hus<br />

den 23. august <strong>1998</strong><br />

fra kl. 10-16 på<br />

St. Valbyvej 205, Gundsømagle<br />

v. Roskilde,<br />

Henvendelse til Lene<br />

Pedersen på tlf. 39 61 28 09.

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 10-14 eller efter aftale<br />

Fredag og Søndag lukket<br />

ALT I BIAVLSMATERIALE<br />

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK<br />

OPKØB AF HONNING<br />

SKOV´s BIAVL<br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

BUCKFAST DRONNINGER<br />

sælges<br />

Avlerringens priser og rabatter.<br />

Svend Sejr<br />

8220 Brabrand<br />

Telf. 86 26 08 49<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

Brugt<br />

Sjøli-honningløsner<br />

købes.<br />

Telf. 97 36 40 88<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

Ons. 17-20 og<br />

lør. 9-12<br />

eller efter aftale<br />

Sælges<br />

4 brugte 10x12 nøddefarvede<br />

trugstader incl. Inventar.<br />

Henv. Tlf. 86 84 75 83 bedst<br />

efter kl. 17.00.<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

AUGUST<br />

FODER<br />

Apifonda og<br />

Invert<br />

(i palletanke, dunke eller<br />

spande).<br />

Vi har alt i<br />

varroa-bekæmpelse<br />

på lager<br />

Honningemballage<br />

fra Panther eller glas.<br />

Vi smelter voks<br />

og rammer <strong>for</strong><br />

fuld damp<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. ................... 8-17<br />

Lørdag ...................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 257

258<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

LAGERSALG:<br />

Vi har langt om længe fået plads nok, og kan nu tilbyde<br />

en række produkter til <strong>for</strong>delagtige priser. Der er ikke tid<br />

til faste åbningstider, men til gengæld er vi<br />

meget fleksible.<br />

* Bifoder til <strong>for</strong>delagtige afhentningspriser:<br />

* dansk sukker<br />

* flydende foder - Ambrosia<br />

* foderdej - Ambrosia, Apifonda<br />

* Honning købes kontant til Sjællands<br />

bedste pris.<br />

* Voks købes.<br />

Reerslev <strong>Biavl</strong><br />

Reerslevvej 42,<br />

4291 Ruds Vedby<br />

Tlf. 58 26 18 10<br />

Tlf. 58 26 18 40<br />

PC: Buckfast@internet.dk<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 48 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

Bemærk nyt tlf.<br />

®<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder Foder<br />

Foder<br />

- Vokssmeltning og rammevask<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel, Foder<br />

- Køb af honning - kontant afregning.<br />

Klausholm Klausholm <strong>Biavl</strong><br />

<strong>Biavl</strong><br />

Karstoftvej 8, Uhre, 7330 Brande<br />

Tlf. 97 18 70 16, Bil 20 16 17 16<br />

Fax 97 18 77 16<br />

NB ! Bestil i god tid<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

ST STOR ST OR ORVORDE OR ORDE BIA BIAVLSCENTER<br />

BIA VLSCENTER<br />

VIBEKE VIBEKE VIBEKE & & & KIM KIM KIM KREBS<br />

KREBS<br />

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tlf./fax 98 31 76 55<br />

Bil 40 59 76 55<br />

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf.<br />

HONNINGDÅSER<br />

frit leveret ved 6000 stk<br />

Etikette uden navn leveres omgåedne.<br />

<strong>Biavl</strong>smateriel sælges.<br />

Vi sender gerne.<br />

Ernst Nielsen<br />

Algade 79, Grønbjerg, 6971 Spjald<br />

tlf. 97 38 43 53

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15, 4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03<br />

Telefon avis 57 56 17 75<br />

Friparrede<br />

buckfast<br />

sælges<br />

200 kr + moms<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 259

260<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Indvejning af honning<br />

Kære biavler<br />

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og<br />

kontrol af honning. Vi minder der<strong>for</strong> om, at alle spande/tønder med honning skal<br />

være tydeligt mærket med navn og adresse.<br />

Tak <strong>for</strong> hjælpen.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Hos os får du altid -<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

-og få oplysning om pris m.m. leveringsmuligheder, afregning og åbningstider hos os.<br />

- og oplysning om hvilken materiel<strong>for</strong>handler, der leverer til os, der er nærmest ved dig.<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 58382336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

*** Ring før levering, så du ikke kører <strong>for</strong>gæves! ***<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks samt rammevask<br />

Støbt og valset voks fra egne maskiner<br />

Fremstilling af varroa-bunde i træ - alle mål -<br />

også 2 rums<br />

- 12x10, NM, LN, er lagervarer<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

DBF's telefonavis<br />

Opdateres hver fredag. Tlf. 57 56 17 35<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 261

MØDER<br />

262<br />

Alssund B.F. arranger tur lørdag<br />

den 15. august kl. 08,00, se<br />

T.f.B. nr. 5/98.<br />

Lørdag den 22. august kl. 14.00<br />

besøger vi Gert Jørgensen,<br />

Søgård, se T.f.B. nr. 5/98.<br />

Anne Marie Dethlefsen<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 25. august<br />

kl. 19.00 på Donneruplundvej 12<br />

hvor vi skal se Erik Sejrups bier,<br />

efterfølgende kan vi se Bodil og<br />

Jørgen Volmars have, entre kr.<br />

10,00.<br />

Tirsdag den 8. september afholdes<br />

møde hos Thomas<br />

Mathiasen, Thyregodvej 170 i<br />

Brande. Aftenens emne er<br />

indvintring. Nabo<strong>for</strong>eninger er<br />

velkomne, kaffe medbringes.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

Esbjerg og Omegns B.F. vil<br />

igen i år afslutte sommerens<br />

aktiviteter med en udflugt til<br />

Fanø. Turen afholdes lørdag den<br />

22. august med afgang fra<br />

færgehavnen i Esbjerg kl. 13.00.<br />

På Fanø vil <strong>for</strong>eningen stå <strong>for</strong><br />

transporten ud i øens smukke<br />

natur. Vi ser bier på lyngen, får<br />

en snak, en <strong>for</strong>friskning og slutter<br />

med en kop kaffe i Sønderho<br />

før turen igen går til færgen.<br />

Mød op og få en hyggelig eftermiddag<br />

- alle er velkomne.<br />

Harry Hansen<br />

Frederiksborg B.F. indbyder til<br />

den årlige sommerudflugt lørdag<br />

den 29. august i samarbejde<br />

med nabo<strong>for</strong>eningen Kronborg<br />

Vester biavler<strong>for</strong>ening. Bussen<br />

starter kl. 07.00 fra parkeringspladsen<br />

ved Teglgårdssøen. Hvis<br />

der bliver tilslutning fra nabo<strong>for</strong>eningerne<br />

kan der aftales<br />

opsamlingssteder (Rundkørsel -<br />

Frederiksværk - og Helsingehallen)<br />

tiderne oplyses ved tilmelding<br />

til turen. Turen går i<br />

sommer til det skønne Sydfynske.<br />

Der bliver besøg hos en biavler<br />

eller to, der er også stop i<br />

en meget flot have med mange<br />

flotte blomster. Hjemturen kommer<br />

til at <strong>for</strong>løbe over Langeland<br />

med færge (Spodsbjerg -<br />

Korsør). Den endelige rute er<br />

ikke helt fastlagt i skrivende<br />

stund, men det skal nok blive en<br />

god tur. Prislaget <strong>for</strong> turen bli-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98<br />

ver i år lidt højere end vanligt,<br />

det skyldes en <strong>for</strong>holdsvis høj<br />

pris <strong>for</strong> buspassagerer 80,00 kr.<br />

t/r over den nye bro. Efter de<br />

<strong>for</strong>eløbige oplysninger og sammenlægning<br />

af priser <strong>for</strong> turen,<br />

mener vi det endelige beløb pr.<br />

deltager kan holdes på ca.<br />

190,00 kr. Hjemkomst kl. 20.30.<br />

Tilmelding til Peter Christensen<br />

på telf. 48 26 87 20 eller til Arne<br />

Henriksen på telf. 48 70 89 08.<br />

Peter Christensen<br />

GENERALFORSAMLING<br />

Frederiksborg B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling torsdag<br />

den 3. september kl. 19.00<br />

på Bjerggården. General<strong>for</strong>samlingen<br />

afholdes i anledning af<br />

at en ansøgning til Tuborg Fondet<br />

om penge til hjælp til opførsel<br />

af et nyt redskabsskur på<br />

Frederiksborg <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

område på Bjergården har givet<br />

bonus. Frederiksborg <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har fra Tuborg Fondet<br />

fået bevilget 35.000,00 kr. til<br />

hjælp til opførsel af et nyt<br />

redskabshus til gavn <strong>for</strong> den<br />

etablerede biskole. På general<strong>for</strong>samlingen<br />

vil der blive to<br />

punkter som den siddende bestyrelse<br />

vil have godkendelse <strong>for</strong><br />

inden arbejdet med det nye<br />

redskabshus påbegyndes.<br />

Dagsorden:<br />

1. Bestyrelsen får fuldmagt til at<br />

bruge de bevilget penge fra<br />

Tuborgfondet til opførsel af redskabsskur,<br />

(der <strong>for</strong>eligger tegning<br />

og overslag over huset fra<br />

K.T.H.).<br />

2. Bestyrelsen får fuldmagt til at<br />

bruge af <strong>for</strong>eningens kapital til<br />

fundament og andre småting<br />

der kan opstå i <strong>for</strong>bindelse med<br />

byggeriet. Men med et loft på<br />

10.000,00 kr. Der vil i <strong>for</strong>bindelse<br />

med general<strong>for</strong>samlingen blive<br />

nedsat et arbejdsudvalg der skal<br />

lede byggeriet. Og alt frivilligt<br />

arbejdskraft vil blive kanaliseret<br />

ud alt efter evner.<br />

P.b.v. Peter Christensen<br />

Gl. Tønder amts B.F. afholder<br />

demonstration af varroa-behandling<br />

i skolebigården, Alslev<br />

Mark på følgende datoer: Mandag<br />

den 17. august kl. 19.00: Behandling<br />

med myresyre, 3 metoder.<br />

Lørdag den 26. september kl.<br />

14.00: Behandling med oxalsyre<br />

i sukkervand.<br />

Lørdag den 7. november kl.<br />

14.00: Behandling med mælkesyre.<br />

Alle medlemmer er velkomne,<br />

det er nemmere end du tror!<br />

Andreas Petersen,<br />

varroa-instruktør.<br />

Grindsted og Omegns B.F.<br />

minder om indvintringsmøde<br />

lørdag den 12. september kl.<br />

14.00. Bemærk at mødet er flyttet<br />

til Bigården ved “KARENS<br />

MINDE”, Morsbølvej 102, 7200<br />

Grindsted. Gunnar Borg vil <strong>for</strong>tælle<br />

om sine erfaringer med<br />

hensyn til indvintring, herunder<br />

behandling af varroa med midler<br />

som krämerplader og/eller<br />

oxalsyre.<br />

P.b.v. Hans Hansen<br />

Haderslev og Omegns B.F.<br />

afholder hyggeaften ved Lillebælt.<br />

Vi mødes onsdag den 19.<br />

august kl. 19.00 i Chr. Thomsens<br />

sommerhus ved Knud Strand.<br />

Tag familien med til sang, spil<br />

og konkurrence, kaffebord.<br />

Tirsdag den 22. september kl.<br />

19.30 afholdes høstfest på Vandrehjemmet,<br />

Erlevvej. Familieaften,<br />

honningbedømmelse,<br />

lottospil og kaffebord. OBS!<br />

Datoen er ændret fra den 23.<br />

september til den 22. september.<br />

Vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Hammel & Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

afholder møde i<br />

skolebigården lørdag den 15.<br />

august og lørdag den 12. september.<br />

Begge dage kl. 14.00.<br />

Her skal bierne ses efter og vi<br />

snakker om de opgaver, der skal<br />

løses i <strong>for</strong>bindelse med<br />

varroabehandling, fodring og<br />

indvintring. Foreningen sørger<br />

<strong>for</strong> kaffe og kage, så der er noget<br />

at sludre hyggeligt over.<br />

Skolebigården ligger hos kasserer<br />

Ole Jørgensen, Vestermarksvej<br />

59, Haurum (Vejen fra<br />

Haurum til Thorsø, drej ad anden<br />

grusvej på venstre hånd,<br />

mod vindmøllen).<br />

Lørdag den 31. oktober mødes<br />

vi i Hammels nye kulturhus kl.<br />

14.00 og skal blandt andet have

kåret egnens bedste honning.<br />

Gæster er velkomne til møderne.<br />

P.b.v. Peter Iversen<br />

Hjørring Amts B.F. optæller<br />

mider torsdag den 3. september<br />

kl. 19.00.<br />

P.C.D. Hansen<br />

GENERALFORSAMLING<br />

Hørsholm og Omegns B.F.<br />

afholder ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

Onsdag den 23. september<br />

hos <strong>for</strong>manden Enghave 21C<br />

i Rungsted kl. 19.30. Dagsorden<br />

ifølge vedtægterne.<br />

Pbv. Ole Michael Jensen<br />

Kronborg Vestre Birk B.F.<br />

erindrer om at aflevering af<br />

rammer til omsmeltning kan ske<br />

ved skolebigården onsdag den<br />

25. august kl. 19.00.<br />

Lørdag den 29. august afholdes<br />

den årlige sommerudflugt i samarbejde<br />

med Frederiksborg <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Da Storebæltsbroen<br />

nu er åbnet har vi mulighed<br />

<strong>for</strong> at arranger en en-dagstur<br />

til det skønne Sydfyn. Vi håber,<br />

at rigtigt mange benytter<br />

sig af chancen <strong>for</strong> en oplevelsesrig<br />

dag sammen med mange af<br />

vores gode biavlsvenner fra<br />

nabo<strong>for</strong>eningerne.<br />

Nærmere detaljer om turen kan<br />

findes under Frederiksborg <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Tilmelding kan<br />

ske til Arne T. Henriksen på telf.<br />

48 70 89 08.<br />

Arne T. Henriksen<br />

Lemvig og Omegns B.F. afholder<br />

møde om lyngbiavl lørdag<br />

den 22. august kl. 13.00 hos Kristian<br />

Henriksen, Gransgårdsvej<br />

19, Tørring. Kristian vil tage os<br />

med ud til de bier, han har flyttet<br />

på lyng.<br />

Benny Gade<br />

Nordfyns B.F. erindrer om udflugten<br />

til Fanø den 22. august,<br />

se T.f.B. nr. 7/<strong>1998</strong>.<br />

Lars Greve<br />

Nordthy B.F. afholder lyngbigårdsmøde<br />

lørdag den 29.<br />

august kl. 13.30 hos Ernst<br />

Kempf, Kronens Hedevej 12,<br />

Vang. Vi skal regne med at køre<br />

ud til bigården. Kaffe medbrin-<br />

ges.<br />

P.b.v. Inger Sørensen<br />

Salling og Fjends B.F. afholder<br />

møde lørdag den 5. september<br />

kl.19.00 på Marienlyst i Skive<br />

hvor vi skal møde vores<br />

varroainstruktør Knud Erik<br />

Madsen som bor i Vinderup.<br />

Han vil <strong>for</strong>tælle os, om der er<br />

sket noget nyt, inden<strong>for</strong> varroa<br />

bekæmpelsen, og hvordan man<br />

bruger det.<br />

P.b.v. Tage Dahl Pedersen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

alle har varroamider, og alle har<br />

en moralsk pligt til at bekæmpe<br />

varroamider. Honning fra den<br />

lokale biavler er i høj kurs, og<br />

efter varroastrategiplanen kan<br />

du trygt se dine kunder i øjnene<br />

og sælge honning fra en biavl<br />

drevet uden brug af pesticider.<br />

Ønsker du et godt råd om<br />

varroabekæmpelse sidder vor<br />

varroainstruktør Holger Jensen<br />

klar ved telefonen 62 20 52 64.<br />

(Han har lige været på et 2-dages<br />

kursus, og i vor <strong>for</strong>ening<br />

sætter vi en ære i, at hans viden<br />

altid er opdateret).<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Vester Tørslev B.F. var på<br />

studietur onsdag den 1. juli til<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter. Her<br />

<strong>for</strong>talte Albert levende om sin<br />

virksomhed, lige fra vokstavlerne<br />

kom ind fra biavleren<br />

til de færdige vokstavler igen<br />

blev udleveret til biavleren. Under<br />

kaffen blev vi præsenteret<br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige voksklumper,<br />

med mange mærkelige ting i,<br />

indleveret fra biavlere. En god<br />

og interessant aften som vi siger<br />

tak <strong>for</strong>.<br />

P.b.v. Aksel Holmgaard<br />

Vindinge Herreds B.F. besøger<br />

søndag den 16. august kl. 10.00<br />

Niels Grønbek, Svendsgade 8,<br />

Odense. Vi skal både se bier og<br />

se den helt specielle have, der<br />

ligger ned til søen. Alle er velkomne,<br />

så fyld bilen op og tag<br />

naboen med.<br />

P.b.v. Ingrid Larsen<br />

Ålborg B.F. markerer lørdag<br />

den 5. september ny honninghøstdag.<br />

Vi er på grønttorvet i<br />

Ålborg. Her vil vi uddele smagsprøver<br />

og opskrifter. Ligeledes<br />

vil der være en mindre udstilling<br />

af biavlsmateriel og det vil være<br />

muligt at få en sludder om biavl.<br />

Lørdag den 12. september afholder<br />

Ålborg og Østhimmerlands<br />

B.F. den årlige<br />

sommerudflugt. Der er opsamling<br />

i Ålborg ved motorvejen,<br />

Th. Sauersvej kl. 07.30 og ved<br />

Metax i Haverslev kl. 08.00. Herefter<br />

går turen til Sønderborg<br />

hvor vi skal besøge Swienty.<br />

Derefter skal vi besøge Klaus<br />

Langschwager i Kruså. Klaus vil<br />

<strong>for</strong>tælle om sin biavl og hvis<br />

vejret tillader det skal vi se en<br />

af hans bigårde. Inden vi vender<br />

snuden hjem kører vi et<br />

smut syd <strong>for</strong> grænsen <strong>for</strong> at<br />

handle. HUSK PAS. Et sted på<br />

turen spiser vi vores medbragte<br />

mad. Vi <strong>for</strong>venter at være<br />

hjemme mellem 20.30 og 21.30.<br />

Tilmelding til Ole Mølgaard Andersen<br />

på telf. 98 31 50 96 eller<br />

til Poul Erik Sølgaard på telf. 98<br />

31 42 19. Prisen afhænger af<br />

deltagerantal.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

Århus og Omegns B.F. meddeler<br />

at sæsonen er ved at være<br />

slut og sidste mødegang i<br />

skolebigården var mandag den<br />

10. august. Tilbage mangler kun<br />

færdigfodring og varroabehandling<br />

hvis ikke det er gjort.<br />

Vi takker hermed skolebigårdsudvalget<br />

<strong>for</strong> deres store indsats<br />

og medlemmerne <strong>for</strong> det store<br />

fremmøde og engagement.<br />

Aktive frivillige søges til at<br />

hjælpe os med at afholde Ny-<br />

Honninghøstdag den 4.-og 5.<br />

september i Storcenter Nord.<br />

Honninghøstdagen er tænkt<br />

som en aktiv og særdeles udadrettet<br />

aktivitet og der vil <strong>for</strong> den<br />

enkelte biavler-medhjælper<br />

være mulighed <strong>for</strong> privat salg<br />

og reklamefremstød. Følg med<br />

i sidste nyt fra og om <strong>for</strong>eningen<br />

på vores hjemmeside med<br />

blandt andet nyhedsbrevet Viseren:<br />

http://wl.1862.telia. com/<br />

~u186200073/biside.htl<br />

Pbv. Svend Sørensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/98 263

Vi har ALT det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

100% Kvalitet<br />

APIFONDA:<br />

Det eneste bifoder<br />

med invertase<br />

(patenteret).<br />

Vigtigt <strong>for</strong> biernes<br />

foderoptagelse.<br />

APIINVERT:<br />

Højt fructose indhold.<br />

Vigtigt <strong>for</strong> at undgå<br />

krystallisering i<br />

tavlen.<br />

Vær sikkert på at få levert<br />

100% Kvalitet<br />

Nyhed Apidea Myresyreapplikator<br />

er et nyt redskab til<br />

behandling af varroa<br />

miden. Man fylder<br />

den med en angiven<br />

mængde myresyre,<br />

og ved hjælp<br />

af en skyder kan<br />

man nemt indstille<br />

<strong>for</strong>-dampningsarealet.<br />

Rekvirér <strong>1998</strong> kataloget<br />

Profibiavler? - Vi <strong>for</strong>handler<br />

udstyr fra Thomas!<br />

Spinomiel 100 og 125<br />

Skrællevokscentrifuge<br />

(Guldmedalje ved Apimondia 1997)<br />

Vi Vi køber<br />

køber<br />

DIN DIN HONNING<br />

HONNING<br />

Til Til Højeste Højeste Da Dagspris! Da gspris!<br />

A /S<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

9<br />

September<br />

<strong>1998</strong><br />

Sommeren,<br />

der<br />

<strong>for</strong>svandt<br />

Side 266<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 267<br />

<strong>Biavl</strong> på<br />

polarcirklen<br />

Side 271<br />

<strong>Biavl</strong>er -<br />

hele sit liv<br />

Side 274<br />

Honning så<br />

sødt som i<br />

gamle dage<br />

Side 277<br />

Hvepseåret<br />

<strong>1998</strong><br />

Side 278<br />

Dosering af<br />

oxalsyre ??<br />

Side 281<br />

Min mening<br />

Side 282<br />

Kort<br />

Side 284<br />

Annoncer<br />

Side 287<br />

Møder<br />

Side 294

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Telefonavis 57 56 17 75<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline Oktober-nr.:<br />

Mandag 21. September.<br />

Deadline November-nr.:<br />

Tirsdag 20. oktober.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Lyng - bare man<br />

selv havde haft sine bier på lyng<br />

i år ! Foto: FV.<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

266<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

Sommeren, der <strong>for</strong>svandt<br />

Ja - sommer blev det jo aldrig i år. Det er desværre ikke<br />

sådan en sommer, der giver vore nye biavlere blod på tanden<br />

til at gå aktivt ind i arbejdet med biavl og honninghøst. De<br />

sidste par år har været hårde ved biavlerne. En <strong>for</strong>holdsvis<br />

lille honninghøst og en <strong>for</strong> stor dødelighed i vinterperioden<br />

har gjort at mange af vore ældre biavlere er kørt træt og<br />

stopper med biavl. De har simpelthen ikke haft kræfter til at<br />

tage kampen op med de <strong>for</strong>mastelige mider. Denne tendens<br />

<strong>for</strong> tilbagegang i antallet af aktive biavlere må vi <strong>for</strong>søge at<br />

stoppe. En <strong>for</strong>tsat tilbagegang kan få meget alvorlige konsekvenser<br />

<strong>for</strong> bestøvningen i kultur og fauna. Her er det vore<br />

lokal<strong>for</strong>eninger må træde til og <strong>for</strong>søge at dæmme op <strong>for</strong><br />

dette mismod. Lokal<strong>for</strong>eningerne kan gøre meget. I kan<br />

op<strong>for</strong>dre jeres mere aktive medlemmer til at gå ud og <strong>for</strong>tælle<br />

disse <strong>for</strong>tvivlede kolleger, hvad de skal gøre <strong>for</strong> at<br />

kunne drive biavl under varroaens skygge. Gi’ dem en hånd<br />

med, det gør <strong>for</strong>eningen stærk.<br />

Vinterhalvåret står snart <strong>for</strong> døren, og det er nu inden<br />

længe, vi skal tilrettelægge <strong>for</strong>eningens aktiviteter i vinterperioden.<br />

Vinteren kan da også være meget spændende <strong>for</strong><br />

biavlere, det er meget vigtigt, at <strong>for</strong>eningen <strong>for</strong>søger at<br />

holde en bred kontakt til sine medlemmer, også i den stille tid<br />

(med bisløjd - kubefremstilling - kurser - <strong>for</strong>edrag mm. ) Prøv<br />

også at nedsætte en gruppe, der får til opgave at skaffe<br />

<strong>for</strong>eningen nye medlemmer. Kom nu ud af hullerne, der<br />

kommer sikkert et godt biår til sommer.<br />

Husk, brug oktober - november til at få efterbehandlet<br />

dine<br />

bier <strong>for</strong> varroa. Du kan bruge mælkesyre eller oxalsyre.<br />

Peter Christensen<br />

Gadevang

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Sæsonen er ikke færdig - men tid til eftertanke er der<br />

da. Husk nu at få varroa-bekæmpet - så er bierne<br />

glade, og biavleren kan gå vinteren i møde med<br />

sindsro.<br />

Det er tid til et tilbageblik<br />

på denne våde og kolde<br />

sommer med vore bier. Foråret<br />

var ikke med os, det<br />

var koldt og meget regnfuldt,<br />

og når vi endelig fik<br />

et par dage, hvor solen<br />

skinnede og bierne fik båret<br />

lidt pollen ind og du<br />

vidste, at nu skulle der rigtig<br />

til at ske noget i bifamilien,<br />

blev vejret igen meget<br />

koldt. Bierne gik næsten i<br />

klynge igen. Det varede<br />

længe, inden der rigtig<br />

kom skub i bifamilierne.<br />

Selv med lidt drivfodring<br />

voksede bifamilierne <strong>for</strong><br />

lidt og der var ikke ret meget<br />

nyt pollen i tavlerne.<br />

Vinterrapsen var næsten<br />

begyndt at blomstre inden<br />

der rigtig skete noget i vores<br />

bifamilier. Vinterrapsen<br />

blomstrede også meget<br />

kort tid i år, kun i ca. 14<br />

dage. Den kan, når vejret<br />

rigtig er med os, blomstre i<br />

over 3 uger. Men i år fik vi<br />

ikke meget regn i den periode.<br />

Det blev <strong>for</strong> tørt. På<br />

det tidspunkt kunne vi godt<br />

have brugt en god regnbyge.<br />

Men bierne nåede alligevel<br />

at samle noget på<br />

den korte tid. Så da vi ugen<br />

efter pinse begyndte at<br />

slynge den første honning,<br />

var det ikke så dårligt<br />

endda. Vi havde et gennemsnit<br />

på 24 kg pr. bifami-<br />

lie. Sæsonen så ud til at<br />

blive hel fin i år.<br />

Vi flyttede 2 bigårde ud<br />

til bestøvning af hvidkløver,<br />

andre bigårde stod midt i<br />

vårraps eller hvidkløver.<br />

Bigårdene i skoven skulle<br />

flyve langt efter vårraps,<br />

men dem flytter jeg helst<br />

ikke og de finder næsten<br />

altid noget, også af den<br />

“mørke honning”. Der har<br />

været stor efterspørgsel på<br />

bier til bestøvning af hvidkløver,<br />

men alt <strong>for</strong> mange<br />

landmænd var <strong>for</strong> sent ude.<br />

Aftaler om bestøvning skal<br />

laves i det tidlige <strong>for</strong>år.<br />

Efter midsommer begyndte<br />

vårrapsen at blomstre<br />

og markerne stod me-<br />

get frodigt efter den megen<br />

regn. Bifamilierne var<br />

også meget store, de sad<br />

meget trykket sammen og<br />

skulle have mere plads, når<br />

varmen kom! For den<br />

måtte jo snart komme, men<br />

den kom ikke. Højst en dag<br />

ind imellem med lidt sol, så<br />

igen 4-6 dage med regn og<br />

kulde. De reserve bifamilier,<br />

jeg lavede omkring den<br />

10.juli, blev alle fodret med<br />

2-3 kg sukkervand. Ugen<br />

efter skulle de igen fodres,<br />

ellers ville de være døde af<br />

sult. Bierne ude på kløveren<br />

stod faktisk og små-sultede,<br />

de skulle have været<br />

fodret, men blev det ikke.<br />

Familierne samlede lidt pol-<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

Biåret <strong>1998</strong> i<br />

billeder.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 267

268<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

len, honning kom der intet<br />

af. Efter aftale med landmanden<br />

flyttede jeg bierne<br />

hjem i uge 31. Der var flere<br />

familier, der næsten ingen<br />

yngel havde på grund af<br />

sult. Jeg tog der<strong>for</strong> de<br />

tomme tavler fra og gav<br />

dem 8 kg foder, så der igen<br />

kom gang i dem, men honning<br />

fik jeg intet af. Aldrig<br />

har bifamilierne været så<br />

lette, at flytte hjem fra kløveren.<br />

De var alt <strong>for</strong> lette.<br />

SÆSONENS SIDSTE<br />

HONNING<br />

De bifamilier, der ikke blev<br />

flyttet gav mest honning i<br />

år. Det har været let at<br />

flytte rundt med de næsten<br />

tomme kasser. Skulder, ryggen<br />

og arme led ikke overlast<br />

i år. Det var mindre<br />

spændende <strong>for</strong> Kirsten at<br />

slynge alle de næsten<br />

tomme tavler, så der kom<br />

ikke meget honning i karret.<br />

Da de sidste kasser<br />

skulle fra bierne, var det<br />

ikke så nemt at blæse alle<br />

de sultne bier ud, <strong>for</strong> bifamilierne<br />

var meget store.<br />

De sidste bier krøb nemlig<br />

ind i cellerne i håb om der<br />

var lidt honning der, men<br />

Øverst. Det var nemt at<br />

tage bier hjem fra<br />

hvidkløveren - kasserne<br />

var helt tomme <strong>for</strong> foder.<br />

I midten ses døde bier<br />

<strong>for</strong>an flyvesprækken fra<br />

bifamilier, der har sultet.<br />

Nederst. Jeg var sikker<br />

på, bifamilien var<br />

dronningløs, men bifamilien<br />

opførte sig ikke<br />

sådan. Svaret var, hun<br />

sad nedenunder bunden.<br />

ud kom de. Der kan godt<br />

opstå røveri, når det sidste<br />

honning skal hjem. Det oplevede<br />

jeg ikke, men der<br />

var biavlere, der havde problemer.<br />

Hvis bierne først er<br />

begyndt at røve i en bigård,<br />

hvor man er i gang med at<br />

tage det sidste honning fra,<br />

så skal man stoppe, ellers<br />

kan det gå rigtigt galt. De<br />

kan røve hele bifamilien,<br />

det er ikke altid de nøjes<br />

med en familie, når de går i<br />

gang. De røvede bifamilier<br />

kan nemt gå til grunde. Bifamilien<br />

er sårbar, når vi<br />

skiller tavlerne ad. Der går<br />

ingen vagtbier inde ved<br />

selve yngellejet. Problemet<br />

opstår <strong>for</strong>di vi ikke ser den<br />

første fremmede bi, der<br />

sætter sig på honningtavlen<br />

i det bihus, vi har åbent,<br />

den fylder sig, flyver hjem<br />

og <strong>for</strong>tæller alle de andre,<br />

at der er masser af honning<br />

kun 2 m uden <strong>for</strong> huset, og<br />

så kommer der hurtigt<br />

mange.<br />

INDVINTRING<br />

Det er meget store bifamilier<br />

vi i år vil indvintre. Det<br />

skal ikke undre mig, om<br />

mange af vores bier ikke vil<br />

yngle her i efteråret, <strong>for</strong>di<br />

der er så mange bier i husene<br />

nu. Det er før sket og<br />

alligevel har vi haft en god<br />

overvintring. Igen opstår<br />

spørgsmålet, hvornår fødes<br />

de bier, som overvintrer?<br />

Det vil jeg gerne vide!<br />

DRONNINGAVL<br />

De bifamilier, jeg har brugt<br />

som cellebygger i år, har jeg<br />

fodret lidt hele sommeren,<br />

ellers ville de ikke bygge<br />

dronning celler. Det er en<br />

af de ting, der har fungeret<br />

meget godt i år. Der skal<br />

bruges mange bier til dronning<br />

avl og til parrings-

kassetter. Trods det dårlige<br />

vejr har bierne fundet meget<br />

pollen i år. De dronninger,<br />

der blev sat til parring,<br />

var somme tider længe om<br />

at blive parret og at komme<br />

i gang med at lægge æg,<br />

men det er gået over alt<br />

<strong>for</strong>ventning. Der har været<br />

mange droner hele sommeren,<br />

92% af de dronninger,<br />

jeg har sat til parring blev<br />

parret.<br />

VARROABEKÆMPELSE<br />

Fald nu ikke til tåls med, at<br />

du ikke har så mange<br />

varroamider ved første<br />

behandling, og så tro, at du<br />

ingen har?? Tro ikke, at du<br />

godt kan gå i vinterhi<br />

sammen med bierne, den<br />

går altså ikke, hvis du vil<br />

have gode bifamilier til<br />

næste <strong>for</strong>år.<br />

Det er nu her sidst i september,<br />

de får krämerpladen<br />

2 gange. Jeg ved godt<br />

jeg skrev om det i august,<br />

men det kan ikke nævnes<br />

<strong>for</strong> tit, en god varroa bekæmpelse<br />

betyder, dine<br />

bier har det godt, så har biavleren<br />

det også godt. Bierne<br />

er nu fodret færdig og<br />

dronningerne er skiftet, de<br />

som skulle skiftes. Så lægges<br />

krämerpladen på igen.<br />

Den skal nu ligge på i 14<br />

dage. Den <strong>for</strong>dampning,<br />

der sker her sidste gang er<br />

ikke så kraftig, at der er<br />

fare <strong>for</strong> dronningen.<br />

Samme dag krämerpladen<br />

fjernes, behandles de med<br />

oxalsyre (den såkaldte drypmetode).<br />

Hver tavlegade<br />

får 3 ml <strong>for</strong>delt så jævnt<br />

som muligt ned på bierne.<br />

Jeg brugte samme metode i<br />

1997 med en meget godt<br />

resultat???<br />

Hvad er et godt resultat?<br />

Det er at bierne kan<br />

overvintre godt med de sid-<br />

ste 2-6 varroamider. Er der<br />

så ikke flere end dem? Det<br />

ved jeg ikke, da jeg ikke vil<br />

have giftpinde i mine bikasser.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

kunne købe en hel<br />

bigård til <strong>for</strong>søg, det håber<br />

jeg, de vil bruge nogen af<br />

EU-pengene til, der er bevilget<br />

til <strong>for</strong>søg? Ud fra sådan<br />

et <strong>for</strong>søg vil vi alle sammen<br />

blive meget klogere.<br />

HVOR ER<br />

DRONNINGEN?<br />

Efter en myresyre behandling<br />

kunne jeg ikke finde<br />

dronningen. Familien fik en<br />

tavle med æg, men de byggede<br />

ingen dronning celler,<br />

var også rolige, alt tydede<br />

på, at de havde en dronning.<br />

Jeg ledte nok efter<br />

hende 4-5 gange uden resultat<br />

- hun var væk. Jeg<br />

sad lidt ovre i bilen og kikkede<br />

på bihuset, <strong>for</strong> det<br />

måtte jo være <strong>for</strong>hekset?<br />

Her så jeg enkelte bier<br />

kravle fra flyvespalten og<br />

ind under huset. Ganske<br />

rigtigt sad der en hel<br />

klynge bier der, de havde<br />

bygget små tavler, og der<br />

var også yngel i. Dronningen<br />

havde det godt, hun<br />

var nem at genindføre i bifamilien.<br />

Øverst. Jeg holder mig<br />

ikke tilbage, når jeg<br />

krämerpladebehandler.<br />

Jeg åbner op, så græsset<br />

bliver svedet af (midten),<br />

og ser også, at der dør<br />

yngel under behandlingen<br />

(nederst). Det er <strong>for</strong><br />

mig tegn på, at behandlingen<br />

har været effektiv.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 269

Varroamider<br />

på bi.<br />

270<br />

GIFT ELLER HVAD<br />

Grunden til at jeg valgte<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

varroaplan var, at ingen<br />

lande endnu har fundet en<br />

metode, der kunne udrydde<br />

varroa. Jeg besøgte tyske<br />

biavlere i 1981. Det område<br />

vi besøgte, var Ibbenbyren<br />

og Lüneburger Heide. Det<br />

var Gl. Roskilde Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

der stod <strong>for</strong><br />

kontakten til den tyske biavler<strong>for</strong>ening.<br />

Allerede<br />

dengang kunne de <strong>for</strong>tælle<br />

os om den negative virkning<br />

af den gift de brugte.<br />

Da de besøgte os 1-2 år efter<br />

ville de gerne købe<br />

dansk bivoks med hjem. De<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

der havde fået rent bivoks<br />

kunne <strong>for</strong>tælle, at bierne<br />

kunne springe en tysk vokstavle<br />

over <strong>for</strong> at komme til<br />

at bygge på det danske<br />

voks. Det er ikke det, at der<br />

er gift, tilstede et sted, men<br />

der er ved at være gift i alt<br />

det, vi skal spise og drikke,<br />

dette burde ikke være nødvendigt.<br />

Vi bør tænke på<br />

vore børnebørn, og den<br />

verden, vi efterlader til<br />

dem.<br />

Det med at behandle<br />

bifamilier med krämerplader<br />

eller nassenheider<strong>for</strong>damper<br />

og mælkesyre er<br />

desværre meget arbejdskrævende,<br />

<strong>for</strong>di det er flere<br />

gange vi skal gøre den<br />

samme behandling, <strong>for</strong> at<br />

det bliver effektivt nok.<br />

Det med at det ikke virker<br />

passer ikke, selvom der er<br />

biavlere, der påstår, at bierne<br />

kan lukke af <strong>for</strong> syren,<br />

så den ikke kan komme helt<br />

ind i yngelejet? Det har jeg<br />

aldrig oplevet. Når<br />

krämerpladen har ligget på<br />

i 8 dage, er alt græsset<br />

uden <strong>for</strong> flyvespalten svedet<br />

væk, på grund af syren.<br />

Der er også mange helt<br />

unge bier, der dør, <strong>for</strong>di de<br />

ikke kan klare syren. Bifamilien<br />

er også næsten yngel<br />

fri efter sådan en behandling.<br />

ÅRETS DÅRLIGE<br />

HONNING HØST<br />

Lad os nu ikke gå helt i stå,<br />

<strong>for</strong>di vi fik så lille en<br />

honninghøst i år. Mit<br />

gennemsnit i år blev 41 kg<br />

pr. bifamilie. Det er ikke det<br />

laveste vi har oplevet, i 93<br />

fik vi kun 40 kg. Selv om jeg<br />

i år syntes, vi fik <strong>for</strong> lidt<br />

honning, må jeg jo have<br />

glemt, at det ikke er 200<br />

bifamilier, jeg har længere,<br />

men kun 140 stk. Når man<br />

sådan går og kigger på de<br />

spande med honning, synes<br />

man det ikke fylder noget,<br />

men nu da det hele er<br />

blevet talt op, er resultatet<br />

slet ikke så dårligt endda.<br />

De 40 bifamilier, der stod<br />

ude på hvidkløveren gav<br />

ikke noget, så de trækker jo<br />

gennemsnittet meget ned,<br />

men de tæller alligevel<br />

godt i det samlede afkast,<br />

da de var lejet ud. Prisen<br />

<strong>for</strong> udstationering er 20 kg<br />

honning pr stade = med 500<br />

kr. + moms.<br />

Oversigt over mine<br />

gennemsnitsudbytter<br />

helt tilbage til 1981,<br />

viser, at der har været<br />

store udsvingninger i<br />

udbyttet tidligere. Blå<br />

streg er antal bifamilier,<br />

røde søjler viser gennemsnitsudbytter<br />

<strong>for</strong><br />

hvert år og gul streg<br />

viser gennemsnitsudbytte<br />

<strong>for</strong> hele perioden.

KAN BIAVL LADE SIG GØRE PÅ<br />

POLARCIRKLEN ?<br />

TfB har tidligere omtalt PolarBi projektet, hvor man<br />

bla. ønsker at lave en genbank af brune bier på<br />

Syd-vest Grønland. Kan det lade sig gøre ? En god<br />

ide er at kigge på finnerne, som holder bier nord<br />

<strong>for</strong> polar-cirklen.<br />

POLARBI<br />

Som led i PolarBi projektet<br />

til bevarelse af den brune<br />

bi, er det væsentligt at indsamle<br />

al den viden, der findes<br />

om biavl under kolde<br />

himmelstrøg. Selve PolarBi<br />

projektet <strong>for</strong>mål er at undersøge<br />

mulighederne <strong>for</strong><br />

etablering af den brune bi<br />

Apis Mellifera Mellifera i<br />

Syd-vest Grønland, og hvis<br />

muligt at oprette en genbank<br />

<strong>for</strong> den brune bi der.<br />

Projektet er støttet af<br />

Fødevareministeriet (Udvalget<br />

til bevarelse af de<br />

danske husdyr gener) og<br />

Velux fonden.<br />

KOLDT KLIMA<br />

Klimaet i syd-vest Grønland<br />

ligner, hvad man kan finde i<br />

Oslo, Stockholm og Helsinki<br />

(næsten samme breddegrad<br />

60°), dog med en lavere<br />

gennemsnitstemperatur og<br />

en kortere sommer.<br />

For at få viden om biavl<br />

i kolde egne, blev nord Finland<br />

valgt.<br />

En <strong>for</strong>espørgsel med ønsker<br />

om at se biavl i nord<br />

Finland på en tredags tur<br />

blev sendt til den finske biavler<strong>for</strong>ening.<br />

Straks blev<br />

der svaret med et program<br />

<strong>for</strong> de tre dage og en invitation<br />

til at besøge Nord-Bi<br />

ved projektleder Jukka<br />

Siekkinen, og to lokalebiavls<strong>for</strong>eninger<br />

Länsi-<br />

Pohjan Mehiläishoitajat<br />

ved lokalbiavler<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mand<br />

Reijo Posti og<br />

Napariirin Mehiläishoitajat<br />

ved lokalbiavler<strong>for</strong>ening<strong>for</strong>mand<br />

Jouko Hernetkoski.<br />

FORRYGENDE TUR<br />

Det blev en <strong>for</strong>rygende tur<br />

fra d. 5 juni til d. 8 juni<br />

<strong>1998</strong> med meget biavlssnak<br />

med mange biavlere.<br />

Ved ankomsten til Oulo<br />

lufthavn blev vi (Ole Hertz<br />

og Peer Herbsleb) kørt til<br />

øen Hailouto. Der mødte vi<br />

Jukka Siekkinen, projektleder<br />

<strong>for</strong> Nord-Bi projektet i<br />

Finland. Det var godt vejr,<br />

men floraen viste overalt<br />

tegn på, at det ikke var <strong>for</strong><br />

så længe siden at sneen var<br />

<strong>for</strong>svundet, og det var først<br />

i juni måned. Endnu kunne<br />

man kun finde få blomster.<br />

Nord-Bi er et fælles nor-<br />

Af<br />

Peer Herbsleb<br />

Bierne nord <strong>for</strong> den finske polar-cirkel har 1 måneds kortere trækperiode<br />

end vores egne bier. Alligevel kan der laves en god honninghøst.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 271

272<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

Foto: Ole Hertz<br />

disk bi-projekt med deltagelse<br />

i avlsarbejde og lokale<br />

projekter skaber mulighed<br />

<strong>for</strong> bevarelsen af den brune<br />

bi Apis Millefera millefera.<br />

<strong>Biavl</strong>ere på Læsø deltager<br />

også i dette projekt. Det er<br />

ikke så mange biavlere i<br />

Finland, der har brune bier,<br />

statistikken siger 3 %.<br />

Vâinõ Mâki indførte <strong>for</strong> ca.<br />

50 år siden bier til området<br />

og har modtaget Finlands<br />

biavler<strong>for</strong>enings guldmedalje.<br />

Jukka Siekkinen<br />

fremviste parringsstationen<br />

<strong>for</strong> brune bier på øen<br />

Hailouto.<br />

MULTEBÆRHONNING<br />

Jukka Siekkinen har ca. 150<br />

bistader og producerer ca.<br />

2.000 kg honning, det meste<br />

fra multebær (Rubus<br />

chamaemourus). Honning<br />

fra Multebær smager rigtigt<br />

godt, og det syntes <strong>for</strong>brugeren<br />

også, så salgsprisen<br />

er 20 Fm <strong>for</strong> et lille glas eller<br />

ca. 200 kr/kg. - Ja det er<br />

rigtigt 200 kr/kg.-<br />

GULE BIER !<br />

Dronningerne, der produceres<br />

på øen, bruges i det meste<br />

af nord Finland. Vi fik<br />

lejlighed til at se nogle stader<br />

med bier på øen. Det<br />

skulle være brune bier, men<br />

der var mange delvise gule<br />

bier i flere stader. Nogle af<br />

Øverst. De finske brune<br />

bier ligner meget læsøbien<br />

i adfærd - meget<br />

lidt tavlefaste.<br />

Midten og nederst. Finsk<br />

biavl ligner meget dansk<br />

biavl. Bistaderne er<br />

ekstra isoleret og nogle<br />

sætter dem på „stald“<br />

om vinteren.<br />

staderne havde bier, der<br />

både i adfærd og udseende<br />

ligner brune bier, vi kender<br />

fra Læsø. Det er måske heller<br />

ikke så mærkeligt da<br />

avlsmateriale er modtaget<br />

Læsø. Stanislaw Honko er<br />

biavlskonsulent fra Polen,<br />

der arbejder med Nord-Bi<br />

projektet hver sommer.<br />

Stanislaw Honko inseminerer<br />

mange af de dronninger,<br />

der bruges i området.<br />

NORD-FINDLAND<br />

De følgende 3 dage blev<br />

der kørt igennem det nordlige<br />

Finland omkring polarcirklen.<br />

Der blev besøgt<br />

mange biavlere. Flere har<br />

brune bier, men ellers andre<br />

racer og blandinger.<br />

Landskabet er ret fladt<br />

med mange små søer og<br />

jorden er meget fugtig<br />

overalt. Det meste er dækket<br />

af spredt nåleskov, men<br />

træerne er sjældent højere<br />

end 5-8 m og meget spredte.<br />

Det giver mulighed <strong>for</strong><br />

en frodig vegetation med<br />

mange arter og dermed<br />

gode muligheder <strong>for</strong> pollen<br />

og nektar. Specielt multebær<br />

er en værdifuld trækplante<br />

som de fleste biavlere<br />

er meget interesseret i.<br />

Sommeren er meget kort<br />

men hektisk, og vinteren<br />

kan have temperaturer ned<br />

til -30 til -40°C. Igennem<br />

vinteren falder der en del<br />

sne så bistaderne bliver<br />

dækket af sne. Det betyder<br />

ikke noget, men om <strong>for</strong>året<br />

sørger man <strong>for</strong> at evt. is<br />

fjernes fra staderne.<br />

OVERVINTRING<br />

De fleste biavlere vi besøgte<br />

har 5 til 20 bifamilier,<br />

en enkelt har 150 bifamilier.<br />

Alle biavlere har opstablingsstader,<br />

de fleste med<br />

rammemålet Langstroth.

Staderne er lavet af krydsfiner<br />

ud- og indvendigt med<br />

50 mm isoleringsmateriale<br />

imellem, eller af styropor.<br />

De fleste biavlere har staderne<br />

stående ude om vinteren,<br />

nogle med en lille<br />

smule afskærmning <strong>for</strong>an<br />

stadet. En enkelt biavler<br />

havde på siden af en lade<br />

lavet et arrangement hvor<br />

han kunne afdække om vinteren.<br />

Der indvintres med<br />

ca. 15,5-17 kg sukker. Vi så<br />

en enkelt bipavillon. <strong>Biavl</strong>eren<br />

havde <strong>for</strong> at gøre det<br />

godt <strong>for</strong> bierne opvarmet<br />

bipavillonen med det resultat,<br />

at alle bifamilierne var<br />

døde til <strong>for</strong>året. <strong>Biavl</strong>eren<br />

vil nok prøve igen uden opvarmning.<br />

FINSK SAUNA<br />

Selv om der var et tæt<br />

program, blev der også tid<br />

til den traditionelle sauna<br />

aften. Som dansker er det<br />

meget specielt at gå ind i et<br />

lille lokale opvarmet til over<br />

100°C, smide vand på glohede<br />

sten, så der bliver<br />

dannet damp og derefter<br />

tage et birkeris og daske sig<br />

selv med det. Og ikke<br />

mindst, efter så at være<br />

gået ud i det fri og kølet af<br />

med en øl, og så at gå ind i<br />

saunaen endnu en gang!!<br />

Det er ganske dejligt, og<br />

sundt efter <strong>for</strong>lydender.<br />

ER BIAVL MULIG NORD<br />

FOR POLARCIRKLEN ?<br />

I overskriften stilles spørgsmålet,<br />

om det er muligt at<br />

drive en <strong>for</strong>nuftig biavl ved<br />

polarcirklen,<br />

Ja, det er det! og biavlen<br />

nær polarcirklen i nord-<br />

Finland, på alle væsentlige<br />

områder ligner den biavlen,<br />

vi kender i Danmark. Det<br />

gælder; honningudbytte,<br />

vinterfodring, stadetyper<br />

(opstabling Langstroht),<br />

m.m. Undtagelserne er: speciel<br />

honning med gode priser<br />

og 1 måned senere <strong>for</strong>år.<br />

Finland<br />

Indbyggere: 5 100 000<br />

Areal: 337 030 km2 <strong>Biavl</strong>ere: 4100<br />

Bistader: 40 000<br />

Gennemsnitligt<br />

honningudbytte: 40 kg<br />

Honningproduktion:<br />

1800 t i 1997<br />

2100 t i 1995<br />

1100 t i 1996<br />

Honning salg:<br />

33% direkte fra biavleren,<br />

33% lokale butikker<br />

og 33% til grossister.<br />

Importeret honning 2150<br />

t (1994)<br />

Erhvervs-deltids<br />

biavlere: 400 pers. (mere<br />

end 100 stader)<br />

Stadetyper:<br />

85 % Langstroth<br />

Bi-race:<br />

60-70% italienske,<br />

25 % blanding,<br />

5 % Carnica,<br />

2 % Buckfast<br />

og 3 % brune bier.<br />

Den Finske <strong>Biavl</strong>er<br />

Forening: Start 1983,<br />

38 lokale <strong>for</strong>eninger<br />

Varroa fundet første<br />

gang 1981<br />

TAK<br />

Jeg vil gerne sige en stort<br />

tak til den Finske <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

og de to besøgte<br />

lokal<strong>for</strong>eninger, og ikke<br />

mindst til de biavlere, vi har<br />

besøgt.<br />

Vâinõ Mâki indførte<br />

<strong>for</strong> ca. 50 år til de<br />

kolde områder.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 273

BIAVLER - HELE SIT LIV<br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

274<br />

Verner Hansen, Grindløse på Fyn har været medlem<br />

af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening i 65 år og er i år<br />

fyldt 80 år. Han har 25 kasser bier og sværger på, vi<br />

biavlere rører vores honning alt <strong>for</strong> meget.<br />

Det hele startede i 1932.<br />

Verner Hansen var 14 år.<br />

Hver dag på vej hjem fra<br />

skole gik han <strong>for</strong>bi den lokale<br />

bigård. Nysgerrigheden<br />

<strong>for</strong> hvad den lokale biavler<br />

gik og rodede med<br />

resulterede i, at der blev<br />

produceret et bistade på<br />

husflidskolen den samme<br />

vinter. Allerede året efter<br />

skaffede den lokale landbrugskonsulent<br />

den unge<br />

knægt en bisværm. Samme<br />

år blev han meldt ind i Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening og<br />

har været med lige siden.<br />

LÆREPENGE<br />

<strong>Biavl</strong>en skulle hurtigt udvides<br />

og som uheldig nybegynder<br />

blev der indkøbt 1<br />

bistade fra den lille nordfynske<br />

ø - Æbelø. I kasserne<br />

var der både bier - og pest.<br />

Det var dyre og hårde lærepenge<br />

at betale <strong>for</strong> en ny i<br />

faget.<br />

Verner Hansen har altid<br />

opholdt sig på det nordfynske,<br />

hvor ikke så få biavlere<br />

har nydt godt af den viden,<br />

som Verner har opbygget<br />

igennem sine mange år som<br />

biavler.<br />

LANDMAND<br />

Verner blev uddannet som<br />

landmand. Men inden han<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

købte sig et landbrug i<br />

1955, fungerede han som<br />

kontrolassistent og det var<br />

især i disse år, at han nåede<br />

op på over 100 kasser bier.<br />

I dag, efter en baypass<br />

operation og 4 blodpropper,<br />

passer Verner alligevel<br />

25 kasser bier lavnormal<br />

trugstader. Alt i pinagtig<br />

orden. Trugstaderne står<br />

hjemme på gården i Grindløse,<br />

hvor Verner bor sammen<br />

med sin kone, samt i to<br />

udebigårde.<br />

DE GODE ÅR<br />

Verner synes, det er sjovere<br />

at snakke om de gode år,<br />

end at snakke om den indeværende<br />

sæson. Verner husker<br />

1947, 49 og 1955, som<br />

noget helt ekstraordinært,<br />

med ualmindeligt høje<br />

honningudbytter. Især i<br />

1955 gav hvidkløveren som<br />

aldrig før.<br />

Verner husker også, at<br />

hans læremester altid omtalte<br />

1923 som det år, hvor<br />

der i de sidste dage af juli<br />

var et voldsomt træk og bifamilier<br />

fik i snit 100 pund.<br />

Så selv dengang kunne der<br />

høstes honning. Også i år,<br />

den 21. juli oplevede Verner<br />

at det virkelig gav honning.<br />

Der var 2 dage, hvor tavlerne<br />

klistrede sammen.<br />

Men håbet om et nyt 1923<br />

eller 1955, <strong>for</strong>svandt hurtigt.<br />

ALTID GULE BIER<br />

De første bier, som Verner<br />

havde, var en „vild“ landrace.<br />

Han var ikke sen til at<br />

skifte over til de gule bier,<br />

ligesom hans læremester.<br />

Dem har han været glad <strong>for</strong>

lige siden og synes, at det<br />

er godt, at man overvejende<br />

har gule bier i det<br />

nordfynske, selvom Buckfastbien<br />

bredes mere og<br />

mere. Verner kan ikke udsætte<br />

noget på Buck-fastbien,<br />

men synes, at det er<br />

nemmere, når man i et lokalt<br />

område kun har en<br />

birace. Det gør det nemmere<br />

at lave nogle gode friparringer.<br />

HONNING<br />

Honning er en af Verners<br />

mærkesager. Der har altid<br />

været plads til staddørssalg,<br />

selv om det meste af honningen<br />

faktisk bliver solgt<br />

til en af honningcentralerne.<br />

Tidligere var det altid<br />

Fyns Honningsalg, som fik<br />

honningen.<br />

SMØRBAR HONNING<br />

Honningen skal være smørbar.<br />

Det er ikke altid lige<br />

nemt. Den første honning i<br />

år blev lige hård nok. Vandprocenten<br />

var <strong>for</strong> lav. Den<br />

sidste honning, som blev<br />

høstet var til gængæld<br />

spændende, den er svær at<br />

få til at krystallisere.<br />

Verner har altid undret<br />

sig over, at de fleste biavlere<br />

rører deres honning 1<br />

til 2 gange om dagen. Med<br />

den sidste sommerhonning<br />

Øverst. I år er det da<br />

blevet til tre typer<br />

honning.<br />

Midt. En honning skal<br />

være smørbar, men<br />

gerne fast i det.<br />

Nederst. Denne honning<br />

blev høstet den 3.<br />

august, og efter 3 uger<br />

var den ikke rørerklar.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 275

Verner laver sine egne dronninger, som<br />

friparres hjemme. I ny og næ laves der<br />

også øparringer. Den gule bi ligger ham<br />

nærmest.<br />

276<br />

Bifamilierne behandles med krämerplader. Som<br />

<strong>for</strong>dampningsrum bruges 3 brugte rammer, som er sat<br />

ind i hinanden. Krämerpladen løfte væk fra bærelisterne<br />

ved at lægge den på rustfri tråd i den nederste<br />

ramme. Fordampningsrummet dækkes til med<br />

plastic.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

fra i år - kan man jo risikere<br />

at skulle stå i flere måneder<br />

og røre honning. Det er<br />

skønne spildte kræfter. Måske<br />

tager honningen skade<br />

af alt det røreri. Verner rø-<br />

rer kun sin honning 1 til 3<br />

gange i alt. Første røring<br />

begynder ca. 3 dage, før at<br />

honningen skal tappes på<br />

dåse. Det er, når honningen<br />

har taget farve og blevet<br />

lidt fast. For det er jo her vi<br />

får krystallerne, som skal<br />

deles til mindre krystaller.<br />

Det drejer sig ikke om at<br />

honningen skal røres, men<br />

hvornår den skal røres. Verner<br />

bruger boremaskine,<br />

men røringen sker meget<br />

nænsom ved et langsomt<br />

tempo.<br />

Verner beretter glad, at<br />

en af hans elever fik sin<br />

honning udtaget af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

stikprøvekontrol og fik den<br />

næsthøjeste karakter i<br />

honningbedømmelsen, af<br />

de udtagne honninger.<br />

VARROA<br />

Varroa bliver både<br />

bekæmpet med droneyngel-fratagning<br />

og<br />

krämerplader. Verner er så<br />

heldig, at den lokale varroa-instruktør<br />

kigger <strong>for</strong>bi<br />

og hjælper. Verner lever<br />

med varroa, men selvfølgelig<br />

ville han da helst være<br />

fri, hvem ville ikke det.

Honning så sødt som i gamle dage<br />

I septembernummeret af <strong>for</strong>brugerbladet<br />

tænk, kan man læse om en honning<strong>for</strong>brugers<br />

kvaler med at kende <strong>for</strong>skel på<br />

dansk og udenlandsk honning.<br />

FORESPØRGSEL<br />

Jeg er siden 1950 bosat uden <strong>for</strong> Danmarks<br />

grænser, men hjemme nogle måneder om sommeren,<br />

da jeg nyder det kølige klima - og den danske<br />

honning, som <strong>for</strong>handles til cirka 16-18 kr <strong>for</strong> 450<br />

gram. Udenlandsk honning sælges <strong>for</strong> mindre end<br />

det halve.<br />

Forleden købte jeg i ALDI <strong>for</strong>medelst kr 14,95 en<br />

Aulumgård Honning, som - se etiketten - næppe lader<br />

køberen i tvivl om, at han har købt et dansk<br />

produkt. Både pris og label antyder dette. Senere<br />

fandt jeg ud af, at det med små bitte bogstaver i<br />

Øverste højre hjøme angives, at dåsens indhold er<br />

„importeret fra lande uden <strong>for</strong> EU“. Der er ikke noget<br />

i vejen med honningen. Og jeg har ikke noget<br />

imod, at Hr. Jakobsen og K. Hvam deler rovet i porten,<br />

men dåsen burde have en korrekt og tydelig<br />

angivelse af, at det er et naturprodukt fra lande<br />

uden <strong>for</strong> EU importeret af Jakobsen & Hvarn,<br />

Aulum, ompakket og distribueret af dem i Danmark,<br />

og så skulle de 450 gram i øvrigt ikke detail-handles<br />

<strong>for</strong> mere end 8-9 kr dåsen.<br />

John Hover, Rungsted Kyst<br />

Tænk:<br />

John Hover har ret i, at man næsten skal bruge<br />

lup <strong>for</strong> at opdage, at honningen er importeret.<br />

Selve logoet „Honning fra Aulumgård“ kan give associationer<br />

i retning af god dansk kvalitet og<br />

håndværkstradition. Det understøttes yderligere af<br />

udtrykket „For ægthed og kvalitet garanterer biav-<br />

ler Knud Vagner Hvam.“ Imidlertid har producenten<br />

fået Veterinær- og Fødevaredirektoratets<br />

ord <strong>for</strong>, at brugen af varemærket „Aulumgaard<br />

Honning“ ikke er i strid med gældende regler,<br />

selv om der er tale om udenlandsk honning.<br />

- Vi ønsker bestemt ikke at narre nogen, men<br />

„Aulumgård Honning“ er vores varemærke og<br />

desuden er etiketten godkendt, siger direktør<br />

Jan Jakobsen, Jakobsen & Hvam A/S. Han finder<br />

prisen rimelig, da der er tale om et produkt blandet<br />

af gode råvarer fra udlandet.<br />

- Hvis der er tale om dansk honning, fremgår<br />

det klart af etiketten og der vil desuden være et<br />

Dannebrogsflag på. Al anden honning er udenlandsk,<br />

<strong>for</strong>klarer Jan Jacobsen, der dog gerne vil<br />

revurdere etiketten <strong>for</strong> ikke at risikere at vildlede<br />

<strong>for</strong>brugerne.<br />

Indkøbschef Lars Thomsen, ALDI tog sig ikke<br />

lang betænkningstid, da Tænk <strong>for</strong>talte ham om<br />

<strong>for</strong>brugens kritik: - Hvis etiketten kan opfattes<br />

vildlende, skal den laves om. Ellers vil vi ikke<br />

længere <strong>for</strong>handle produktet. En time senere<br />

lød beskeden over telefonen, at Jakobsen &<br />

Hvam A/S vil være klar med nye, etiketter på lågene,<br />

om en måneds tid. Heraf vil det tydeligt<br />

fremgå, at honningen er importeret fra lande<br />

uden <strong>for</strong> EU.<br />

Lars Thomsen tilføjer, at dansk honning i øjeblikket<br />

er dyrt som guld, så man skal ikke tro, at<br />

man kan finde noget til under 20 kr <strong>for</strong> 450<br />

gram. - Vi har også honning til 8,50 pr. glas, men<br />

kvalitetsmæssigt ligger den langt fra denne honning,<br />

der smagsmæssigt kommer meget tæt på<br />

dansk honning.<br />

- i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening arbejder vi <strong>for</strong><br />

at få oprindelsesland på al honning, men vi er<br />

oppe imod stærke kræfter i branchen, bl.a. i<br />

grossistledet, <strong>for</strong>klarer <strong>for</strong>manden <strong>for</strong> Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, Kristian Skovmose.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 277

HVEPSEÅRET <strong>1998</strong><br />

Af<br />

Søren<br />

Svane<br />

Duun<br />

278<br />

Sensommeren i år har givet os usædvanligt mange<br />

hvepse og der<strong>for</strong> mange henvendelser til os biavlere om<br />

hjælp. Hvordan er det nu med de hvepse ?<br />

DET KIMER<br />

Telefonen ringer og en<br />

<strong>for</strong>tvivlet kvinde søger<br />

hjælp, da hendes mand er<br />

blevet stukket i ansigtet,<br />

han var netop i færd med<br />

at klippe hæk. I hækken<br />

sad en håndbold–stor<br />

hvepserede.<br />

Som biavler bliver man<br />

tit ringet op og tilbudt disse<br />

hvepse, mange mennesker<br />

kender ikke <strong>for</strong>skellen på<br />

bier og hvepse og det er<br />

ikke så sært, da der ikke er<br />

mange bier tilbage og dem<br />

der er, tilhører en biavler.<br />

Der findes nemlig næsten<br />

ingen vilde honningbier tilbage<br />

i Danmark.<br />

HVEPSEÅR<br />

Men hvepse har der været<br />

masser af i år, under tagsten,<br />

i hække, i cykelskuret,<br />

oppe på altanen, i mellem<br />

hynderne, i muren og i<br />

jorden. Og på ca. 10 dage<br />

kan familieboet vokse fra et<br />

tennisbold stort bo og<br />

frem til et fodbold stort bo<br />

og indeholde flere hundrede<br />

hvepse, alt efter art.<br />

Glemmer man den, kan<br />

man få sig en ubehageligt<br />

overraskelse, som til tider<br />

kan få alvorlige følger.<br />

I år er flere mennesker<br />

end normalt endt på skadestuen<br />

med reaktioner efter<br />

hvepsestik. Få timer efter er<br />

de udskrevet og lettet over<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

chokket. Faren er størst,<br />

hvis man er allergisk. Hos<br />

stor gedehams kan børn<br />

der er stukket flere gange,<br />

få dødeligt hjerte og åndedrætsslammelser.Angrebene<br />

sker som regel, hvis<br />

man har haft noget med,<br />

der fristede, f.eks. is, saftevand.<br />

Vibrationer fra maskiner<br />

kan også fremkalde et<br />

angreb.<br />

TUSINDVIS AF ARTER<br />

Der findes titusinder af<br />

hvepse-arter rundt omkring<br />

på jorden. Ligesom hos<br />

bierne findes der arter, som<br />

lever i et samfund og<br />

andre, som lever alene. I<br />

den tidligste periode af<br />

deres liv er hvepsene<br />

næsten uden undtagelse<br />

rovdyr eller snylter. Voksne<br />

hvepse lever af nektar især i<br />

eftersommeren.<br />

Hunhvepsen har en<br />

kraftigt brod, der kan<br />

dræbe eller lamme andre<br />

insekter. Højtudviklet<br />

hvepse fanger deres bytte i<br />

kæberne. Den mest<br />

samfunddannende hveps er<br />

gedehamsen. Den tilhører<br />

familien vespidae, bien<br />

tilhører familien melifera.<br />

VÅGNER AF SIN DVALE<br />

Ligesom humlebien parrer<br />

dronningen sig i sensommeren.<br />

Hos humlebier og<br />

hvepse er det kun dronnin-<br />

gen, der overlever vinteren.<br />

Når varmen kommer,<br />

vågner hun op af sin dvale<br />

og begynder at lede efter<br />

et sted at bygge sit bo. Det<br />

sker, at man finder en hveps<br />

i vinduet i december/januar<br />

måned, dette er en dronning,<br />

der er blevet <strong>for</strong>styrret<br />

af varmen og der<strong>for</strong> er<br />

vågnet <strong>for</strong> tidligt, hun kan<br />

godt stikke. Hun dør som<br />

regel efter få dage.<br />

FORÅRET<br />

Når <strong>for</strong>året kommer og<br />

dronningen finder et sted,<br />

som er velegnet til at bygge<br />

bo, starter byggeriet af en<br />

rede. Dronningen afgnaver<br />

papir fra bøger, tøj,<br />

træspåner og andre fibre<br />

og blander det med spyt og<br />

det var netop på denne<br />

måde at kineserne lærde at<br />

fremstille papiret. Det<br />

første skridt i redekonstruktionen<br />

består i en<br />

tap, der hænger ned fra<br />

taget og udvider sig som en<br />

omvendt skål. I skålen<br />

anbringes celler, som<br />

dronningen lægger æg i.<br />

Når æggene bliver udklækket,<br />

samler dronningen<br />

kålorme og masser af fluer,<br />

som hun tygger og fodrer<br />

larverne med, resten af<br />

fodderet ligger i et <strong>for</strong>rådskammer<br />

og rådner. Varmen<br />

herfra holder ynglen varm,<br />

og skærer man et stort bo

over er lugten ubeskriveligt<br />

ulækkert.<br />

Det første kuld unger<br />

består af arbejdere og i løbet<br />

af få dage går de i gang<br />

med at udbygge reden, indsamle<br />

føde og fodre larverne.<br />

Dronningen kan nu<br />

koncentrere sig om æglægningen.<br />

Reden <strong>for</strong>sætter med at<br />

vokse sommeren igennem.<br />

Hen imod efteråret bygges<br />

den sidste etage med større<br />

celler til dronninger og<br />

hanner og det er her at vi<br />

virkelig plages af dem.<br />

EFTERSOMMEREN<br />

Når disse er fyldt standser<br />

dronningen æglægningen<br />

og kolonien begynder at<br />

mindskes. Snart parrer<br />

hanner og hunner sig uden<br />

<strong>for</strong> reden. Efterhånden som<br />

temperaturen falder, dør<br />

hannerne og arbejderne.<br />

Hunnerne søger i ly <strong>for</strong><br />

vinteren. De hænger fast i<br />

kæberne på et beskyttet<br />

sted hele vinteren og<br />

vågner såsnart at <strong>for</strong>års<br />

solens varme stiger, <strong>for</strong> så<br />

at begynde en ny koloni<br />

igen.<br />

NYTTEDYR<br />

Hvepse er et nyttedyr, som<br />

gør kål på mange af de<br />

skadedyr, vi har i haven.<br />

Desværre vælger de at slå<br />

sig ned tæt, hvor vi<br />

mennesker opholder os og<br />

så er de upopulære. Især<br />

når hele familien under en<br />

skovtur jages på flugt af<br />

hvepsens jagen efter kød<br />

og søde sager.<br />

INGEN HJÆP FRA<br />

FALCK<br />

Mange mennesker ringer til<br />

Falck <strong>for</strong> at få et råd, men<br />

Falck kan desværre ikke<br />

påtage sig denne bekæmpelse,<br />

men råder folk til at<br />

tage kontakt til andre<br />

mennesker, som kender lidt<br />

til hvepsene. Dette kunne<br />

være en lokal biavler.<br />

Jeg har fået <strong>for</strong>talt, at i<br />

Tyskland er det <strong>for</strong>budt at<br />

udrydde hvepsebo, her<br />

kommer Falck ud og sætter<br />

net omkring boet og så må<br />

man blot leve side om side<br />

med dette nyttedyr.<br />

ANTIHISTAMINER<br />

Er man blevet stukket af<br />

hvepsene, er det godt at<br />

ligge inde med antihistaminer,<br />

der fås på apoteket<br />

i håndkøb under navne<br />

som Clarityl og Semprex,<br />

men som kun lindrer<br />

smerterne og hævelsen og<br />

er man stukket mange<br />

gange og måske ligefrem i<br />

hovedet, må man tage<br />

turen på skadestuen, inden<br />

det er <strong>for</strong> sent. Giften fra<br />

hvepsene er en kraftigt gift<br />

på højde med hugormens<br />

og fjæsingens. Hvepsen<br />

kan sagtens stikke flere<br />

gange under sit overfald,<br />

da dens brod ikke har<br />

modhager. Birens gift<br />

bruges i medicinen imod<br />

gigt og vaccinationer.<br />

NEDFALDSÆBLERNE<br />

Det er hvepsene vi finder i<br />

nedfaldsæblerne her på<br />

sensommeren. Bierne søger<br />

efter de sidste blomster,<br />

som ligger inde med lidt<br />

nektar og må ellers tage til<br />

takke med det nektar de<br />

har samlet sammen i løbet<br />

af <strong>for</strong>året og sommeren.<br />

BEKÆMPELSE AF<br />

HVEPSE<br />

Den sikreste metode, når<br />

Fotos FV<br />

Stor skovgedehams<br />

(Vespa<br />

crabo).<br />

Hvepsene<br />

kan blive op<br />

til 3 cm.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 279

Boets struktur,<br />

med<br />

celler til<br />

larver.<br />

Husk skovgedehamse<br />

søger mod<br />

lyset - hvis<br />

du skulle<br />

finde på og<br />

kigge på<br />

hvepse med<br />

en lygte!<br />

280<br />

det drejer sig om et bo,<br />

der hænger sådan, at man<br />

kan komme til indgangsåbningen,<br />

er at bruge en<br />

sprøjtevæske med<br />

pyrethrin, evt. i <strong>for</strong>m af en<br />

„spraydåse“.<br />

Pyrethrin dræber<br />

hurtigt, og det afskrækker<br />

gedehamsene, så man kan<br />

beskytte sig ved at lægge<br />

en sprøjtetåge <strong>for</strong>an sig.<br />

Pyrethrintågen vil også<br />

lamme gedehamsenes<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

kommunikation, som i vid<br />

udstrækning <strong>for</strong>egår ved<br />

hjælp af duftstoffer. Det<br />

betyder, at det alarmsystem,<br />

som normalt kalder<br />

samfundets medlemmer til<br />

<strong>for</strong>svar af boet, sættes ud<br />

af spillet.<br />

Man starter med at<br />

sprøjte rundt om sig og op<br />

mod boet, og når de<br />

gedehamse, som flyver frit<br />

er uskadeliggjort, går man<br />

tæt på og fylder boet med<br />

sprøjtevæsken.<br />

Ofte sidder boet skjult,<br />

så man kun kan se det hul i<br />

jorden eller i hulmuren, de<br />

flyver ud og ind af. Her<br />

hjælper det sjældent at<br />

sprøjte, brug i stedet et<br />

insektpudder. Man skal<br />

behandle, bedst med en<br />

pudderblæser, ind gennem<br />

adgangshullet, og rundt om<br />

hullet på en måde, så man<br />

sikrer, at gedehamsene<br />

tvinges til at træde i<br />

pudderet, når de færdes ud<br />

og ind. Det vil ofte være<br />

nødvendigt at gentage<br />

behandlingen nogle dage i<br />

træk<br />

I byggemarkeder kan<br />

man købe et middel under<br />

navnet BIO-Insekt, denne<br />

indeholder udtræk fra en<br />

afrikansk Chrysanthemum<br />

blomst . Midlet virker i op<br />

til 12 uger og er ikke brandfarligt<br />

. Husk at benytte det<br />

med måde, de døde hvepse<br />

er giftige efter denne behandling<br />

og edderkopper<br />

og andre småkravl lever af<br />

disse døde dyr. Får man<br />

ikke ram på alle hvepsene<br />

vil de tilbageblevne efterhånden<br />

gå til grunde, da<br />

de før eller siden kommer i<br />

kontakt med giften. Den<br />

enkelte hveps kan ikke<br />

starte et nyt bo op eller<br />

fungere som enegænger.<br />

Nænner man ikke at<br />

gøre dem <strong>for</strong>træd, skal man<br />

blot tænke på, at de ikke<br />

skal have adgang til deres<br />

<strong>for</strong>trukne fødeemner, såsom<br />

råddent frugt, saft fra<br />

fersk kød og sødt saft. Mad<br />

og safter skal tildækkes og<br />

spildte safter tørres op. I<br />

haven kan hvepsene få<br />

glæde af de nedfaldne<br />

frugter, hvis blot de ligger i<br />

et ugenert sted i haven,<br />

væk fra børn og kæledyr.

Dosering af oxalsyre ??<br />

HVILKEN DOSERING<br />

Jeg har nu været biavler i et år, og er interesseret<br />

i at bruge oxalsyre som supplement til<br />

myresyrebehandling til bekæmpelse af<br />

varroamider. Jeg er imidlertid meget i tvivl om<br />

doseringen.<br />

I augustnummeret, i artiklen „Oxalsyre <strong>for</strong><br />

fremtiden“ er der anført at Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

og<br />

projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong> har haft et<br />

godt resultat,<br />

når der anvendes<br />

3-4 ml. oxalsyreopløsning<br />

pr. tavleside. I<br />

samme artikel<br />

henvises der til<br />

aprilnummeret<br />

af „<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>“.<br />

I dette nummer<br />

er der på side 4<br />

(nederste<br />

halvdel, spalten tv.) omtalt skader på bifamilier,<br />

når doseringen har været mere end 3-4 ml<br />

oxalsyreopløsning pr. tavleside. På samme side<br />

(nederste halvdel th.) er anført at der skal gives<br />

3 - 3½ ml pr. tavlegade med bier.<br />

På side 5 er der ligeledes i billedteksten anført,<br />

at der doseres 3 ml pr. tavlegade.<br />

Jeg går ud fra, at der i en tavlegade er 2<br />

tavlesider. Endvidere går jeg ud fra, at der altid<br />

kun doseres efter de tavler, der sidder bier på..<br />

Men 3 ml per tavleside giver jo 6 ml pr. tavlegade.<br />

Hvorledes doseres der korrekt ??<br />

Finn Jensen, Frederikshavn<br />

SVAR TIL FINN JENSEN.<br />

Oxalsyre har vist sig at være en effektiv<br />

varroabekæmpelsesmulighed i yngelfrie<br />

bifamilier sidst på sæsonen. Oxalsyre virker både<br />

ved påsprøjtning af bierne med en vand<strong>for</strong>støver<br />

og ved drypning med en opløsning af<br />

oxalsyre, sukker og vand ned i tavlegaderne.<br />

Drypning er den nyeste metode, og især denne<br />

metode er <strong>for</strong>sat<br />

under udvikling<br />

bla. ved de<br />

<strong>for</strong>søg som<br />

Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

og Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong> laver. I<br />

udlandet er der<br />

også stor<br />

interesse <strong>for</strong><br />

denne meget<br />

effektive og<br />

økologiske<br />

varroabekæmpelsesmulighed.<br />

I de kommende år vil vi der<strong>for</strong> med stor sikkerhed<br />

øge vores viden om brug af oxalsyre til<br />

varroabekæmpelse, og vejledningen til biavlerne<br />

vil ændres i takt med denne nye viden. I de<br />

danske <strong>for</strong>søg har vi anvendt de doseringer og<br />

opløsninger, som du kan se af tabellen. Til<br />

<strong>for</strong>skel fra en del erfaringer fra udlandet, har vi<br />

ikke oplevet væsentlige tab af bifamilier eller<br />

nedsat <strong>for</strong>årsudvikling, når vi behandler en<br />

gang, overholder doseringerne og behandler<br />

senest i midten af oktober. Hvis bifamilierne er<br />

yngelfrie ved behandlingerne, opnår vi en<br />

meget høj effekt og to behandlinger med<br />

oxalsyre er sjældent nødvendig.<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Metode Opløsning i gram Dosering<br />

Oxalsyre Sukker Vand<br />

Påsprøjtning 30 0 1000 3-4 ml pr. tavleside<br />

Drypning 10 100 100 3-3½ ml pr. tavlegade<br />

FV<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 281

282<br />

Møder<br />

Rettelse til MIN MENING i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr. 9/<strong>1998</strong><br />

side 252:<br />

I de <strong>for</strong>løbne 50 år har jeg på grund af uddannelse ikke haft<br />

bier i 6 år, men jeg <strong>for</strong>moder, at jeg har været medlem af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening i 40 år. Til trods <strong>for</strong> at jeg har haft<br />

mine egne bier i 44 år og desuden har været “bimester” i<br />

henholdsvis 15 og 39 år <strong>for</strong> personer, der ikke kan omgås bier,<br />

så kan jeg stadig nyde at betragte bierne på flyvebrættet, når de<br />

er på renselsesudflugt, eller når en sværm <strong>for</strong>lader stadet.<br />

Kommentar til<br />

„Min mening”<br />

Kære Svend Aage Pedersen!<br />

Jeg har med interesse læst<br />

dit indlæg i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

8/98, og må tilstå, at jeg da meget<br />

godt <strong>for</strong>står din bekymring<br />

<strong>for</strong> bladets faglige niveau.<br />

Også jeg finder, at bladet<br />

nogle gange mangler stof <strong>for</strong><br />

nybegyndere, ligesom jeg også<br />

gerne så flere artikler med historisk<br />

perspektiv. Men samtidig<br />

synes jeg vi skylder hinanden og<br />

de bladansvarlige i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

at <strong>for</strong>klare og<br />

<strong>for</strong>stå, hvor<strong>for</strong> det er således.<br />

Bladet lever stort set op til<br />

mine <strong>for</strong>ventninger,- <strong>for</strong>stået<br />

således, at det vel ikke kan være<br />

bedre end det materiale, som<br />

leveres til det. Leverandørerne<br />

til bladet burde vel hovedsageligt<br />

være medlemmerne, så når<br />

bladets niveau efter din opfattelse<br />

ikke i alle tilfælde er „letlæselig<br />

og <strong>for</strong>ståelig“ rammer<br />

det vel i sagens natur os selv. Det<br />

er nu engang ikke således at vores<br />

redaktør „vælter“ sig i artikler<br />

fra medlemmerne. Han må<br />

søge sit materiale fra mange<br />

verdenshjørner og glæder sig<br />

naturligvis hver gang, der dukker<br />

noget op fra medlemskredsen.<br />

Dit indlæg i bladet er efter<br />

mine begreber let læselig og<br />

<strong>for</strong>ståelig, så måske der her var<br />

en ny opgave <strong>for</strong> dig.<br />

Dine synspunkter vedr. den<br />

udbredte anvendelse af tillægsetiketter<br />

<strong>for</strong>står jeg fuldt ud.<br />

Vores gamle etikette er den,<br />

som skal sælge vores produkt.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

Når jeg alligevel finder, at netop<br />

den seneste tillægsetikette måske<br />

har en berettigelse, så er det<br />

netop, <strong>for</strong>di den opfylder et<br />

længe næret ønske hos mange.<br />

Etiketten er jo ud<strong>for</strong>met<br />

således, at glasset kan<br />

<strong>for</strong>segles,- dvs. kunderne kan<br />

være sikre på, at den honning,<br />

de køber ikke har været åbnet i<br />

butikkerne. Intet er værre, end<br />

når vi ser kunderne stå med<br />

næsen ned i den honning, som<br />

står på butikkernes hylder. Jeg<br />

syntes, at John Svarre har gjort<br />

sig store og heldige anstrengelser<br />

<strong>for</strong> at lave et godt produkt.<br />

Kan det så resultere i at denne<br />

tillægsetikette kan udkonkurrere<br />

alle de øvrige, ja så er meget<br />

nået.<br />

Desværre syntes jeg ikke, du<br />

i artiklen yder Anders Glob m.fl.<br />

fuld retfærdighed. Du skriver, at<br />

hans indlæg i bladet fylder <strong>for</strong><br />

meget og at han, sådan <strong>for</strong>står<br />

jeg det, hellere skulle meddele<br />

sig via sin egen <strong>for</strong>ening. Jeg går<br />

ud fra, at du tænker på<br />

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation!<br />

Der er bare det lille<br />

problem ved den sag, at Anders<br />

Glob og i øvrigt alle medlemmerne<br />

i Erhvervsbiavlernes<br />

Brancheorganisation er medlemmer<br />

af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

og der<strong>for</strong> naturligvis har<br />

ret til at ytre sig i vores tidsskrift<br />

Jeg bliver desværre også<br />

nødt til at tilstå <strong>for</strong> dig, at jeg<br />

omkring Anders Glob´s artikler<br />

slet ikke kan følge dig. Jeg syntes,<br />

han skriver meget let læseligt<br />

og omkring almene emner.<br />

Særlig interessant var hans artikel<br />

i T.f.B. 5/98, hvor han skrev<br />

om honning, behandling og<br />

salg. Meget relevant og velskrevet.<br />

Overraskende <strong>for</strong> mig var<br />

hans honningrøring, som jeg en<br />

14-dages tid senere fik lejlighed<br />

til at stifte nærmere bekendtskab<br />

med ved et besøg hos Anders.<br />

En utrolig oplevelse at se<br />

et halvt hundrede meget vitale<br />

bistader umiddelbart op ad hans<br />

ejendom . Luften var tæt af bier,<br />

alle sad på minimum 4 magasiner<br />

(enkelte på hele 6),- men<br />

bedst af alt: bierne var utroligt<br />

fredelige! Jeg smagte (og<br />

købte) hans honning som alle er<br />

mærket med en etikette, der<br />

let<strong>for</strong>ståeligt <strong>for</strong>klarer, hvor<br />

hans bier har trukket,- og på<br />

hvilke planter. Honning som kun<br />

er rørt een gang, men utrolig<br />

velsmagende!<br />

Jeg så denne „storbiavler“<br />

behandle sine bier med en dyb<br />

respekt. Og jeg så også hvilke<br />

små og ydmyge <strong>for</strong>hold, han<br />

havde <strong>for</strong> at frembringe sin honning.<br />

Her var ikke tale om nogen<br />

store fabrikslignende <strong>for</strong>hold.<br />

Faktisk er hans slyngefaciliteter<br />

ikke bedre end mine.<br />

Men han lærte mig noget,- og<br />

det var det vigtigste!<br />

Det må erkendes, at<br />

erhvervsbiavlerne laver størsteparten<br />

af den honning, som produceres<br />

her i landet, men det er<br />

efter min opfattelse også rigtigt<br />

,at de er en del af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,-<br />

og skal vedblive<br />

at være det! De tilfører faktisk<br />

<strong>for</strong>eningen ganske meget,- ikke<br />

mindst viden.<br />

Du ironiserer lidt over Erling<br />

Bech´s slynge<strong>for</strong>hold (side 132-<br />

133). Om det er der blot at sige,<br />

at Erling Bech, som jeg også har<br />

haft <strong>for</strong>nøjelsen at besøge i<br />

Hvalsø, har gode <strong>for</strong>hold <strong>for</strong> sin<br />

erhvervsbiavl,- og det er ham vel<br />

undt. Også han er en meget<br />

dygtig og velrenommeret biavler,<br />

som jo skal have hele sin årsindkomst<br />

i månederne maj-juli.<br />

Der<strong>for</strong> det veludstyrede materiel.<br />

Men principielt er der jo<br />

ingen <strong>for</strong>skel på om man høster<br />

50 kg eller 25.000 kg. Metoden<br />

er stort set den samme,- og det

er metoden, som er vigtig!<br />

Reklameafgiften er, som du<br />

ved hæftet på etiketten,- dvs. at<br />

<strong>for</strong>eningen får et beløb ind <strong>for</strong><br />

hver solgt etiket. Også erhvervsbiavlernes<br />

honning sælges <strong>for</strong><br />

størsteparten på glas med etiket,<br />

hvad enten det sker <strong>for</strong><br />

egen regning, eller den sælges<br />

til anden side og derefter<br />

påklistres en etiket. En del sælges<br />

naturligvis med andre etiketter<br />

erkender jeg, men det er<br />

vel ikke anderledes, end det<br />

hobbybiavlerne gør, når de sætter<br />

deres egen etikette på glasset?<br />

Indtægterne til reklamefonden<br />

vil stort set være de<br />

samme.<br />

I dit indlæg bemærker du<br />

også, at den sidst afholdte general<strong>for</strong>samling<br />

i Alssund <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

afviste et <strong>for</strong>slag om<br />

½ års kontingent <strong>for</strong> nybegyndere,<br />

med den begrundelse at<br />

„det ville hoved<strong>for</strong>eningen ikke<br />

gå med til“. Nu er det jo ikke<br />

således at Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

er bussemand <strong>for</strong> nogen.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening er en<br />

demokratisk <strong>for</strong>ening, som naturligvis<br />

gør det, dens hovedgeneral<strong>for</strong>samling<br />

pålægger<br />

den. Jeg har været delegeret<br />

ved adskillige hovedgeneral<strong>for</strong>samlinger,<br />

og har sandt <strong>for</strong><br />

dyden været ganske kritisk i<br />

mange sager, men har altid haft<br />

stor respekt <strong>for</strong> den hovedbestyrelse,<br />

vi har valgt og føler, at de<br />

efter bedste evne <strong>for</strong>søger at<br />

dele sol og vind lige. Husk på,<br />

at medlemsskaren er en ganske<br />

<strong>for</strong>skelligartet størrelse med<br />

mangehånde ønsker. Det er<br />

ikke nogen ganske nem opgave.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening er<br />

ikke en diffus størrelse i Borup.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening er os!<br />

Jeg var jo til stede ved omtalte<br />

general<strong>for</strong>samling, og husker<br />

nok, at nogen nævnte noget<br />

i den retning. Men det var<br />

vel ikke det egentlige argument<br />

<strong>for</strong>, at <strong>for</strong>slaget faldt. Sagen var<br />

jo, at jeg (som dengang var kasserer),<br />

og andre med mig mente<br />

det var vanskeligt at administrere.<br />

Jeg ønskede ikke i min<br />

egenskab af kasserer at administrere<br />

en sådan ordning. Sagen<br />

blev ikke afvist,- derimod fik bestyrelsen<br />

pålæg om at arbejde<br />

med sagen således, at den<br />

kunne tages op igen ved næste<br />

general<strong>for</strong>samling. I min nuværende<br />

egenskab af <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

Alssund <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil jeg<br />

love dig, at problemet vil blive<br />

taget op på vores kommende<br />

general<strong>for</strong>samling,- men jeg<br />

kan ikke love dig min holdning<br />

er ændret.<br />

I øvrigt er det også således,<br />

at tilgangen af nye medlemmer<br />

finder sted i <strong>for</strong>bindelse med<br />

vores begynderkursus, som afholdes<br />

i de første <strong>for</strong>årsmåneder,<br />

og så er det vel rimeligt<br />

at vi kræver et beløb, som<br />

svarer til et års kontingent som<br />

betaling <strong>for</strong> dette kursus? Der-<br />

ved får de jo et „helt“ biår.<br />

Underviserne, som er undertegnede<br />

og de af <strong>for</strong>eningens medlemmer,<br />

som ønsker at stille sig<br />

til rådighed, har aldrig taget sig<br />

betalt <strong>for</strong> opgaven. Tværtimod<br />

lægger vi tid, materiel og kørsel<br />

til,- alene <strong>for</strong> at tilføre <strong>for</strong>eningen<br />

flere medlemmer. I den<br />

udstrækning, vi kan, leverer vi<br />

også bier og stader.<br />

Dine bemærkninger omkring<br />

varroabehandlingen deler<br />

jeg fuldt. Det er uantageligt, at<br />

der i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

medlemskreds <strong>for</strong>tsat bruges<br />

midler som på lang sigt er til stor<br />

skade <strong>for</strong> biavlen, både hvad<br />

angår vores renommé,- men<br />

også på grund af den resistens<br />

vi uvægerlig vil stå over<strong>for</strong>.<br />

Kemi og fødevarer hører ikke<br />

sammen!<br />

Jeg synes dog, vi er nået<br />

langt. I starten havde jeg en <strong>for</strong>nemmelse<br />

af, at „de to parter<br />

så skævt til hinanden“, men efter<br />

at vi i vores <strong>for</strong>ening har vedtaget,<br />

at vi i fuld åbenhed kan<br />

diskutere problemstillingerne,<br />

begynder der at ske ændringer.<br />

Dialog er nu engang en <strong>for</strong>udsætning<br />

<strong>for</strong>, at skabe ændringer.<br />

Foreningens holdning er klar<br />

nok,- det er varroastrategiplanen<br />

som skal følges!<br />

Din afslutning kunne jeg<br />

gerne have ønsket mig anderledes.<br />

Jeg håber på, at din beslutning,<br />

om ikke at <strong>for</strong>længe dit<br />

medlemsskab, kan omgøres,naturligvis<br />

<strong>for</strong>di vi har brug <strong>for</strong><br />

alle medlemmerne i <strong>for</strong>eningen,<br />

men også <strong>for</strong>di jeg <strong>for</strong>nemmer<br />

at du kan give <strong>for</strong>eningen noget<br />

af din viden og erfaring.<br />

Jeg har fuld <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong><br />

de fleste af dine synspunkter,<br />

men du må vel erkende at du<br />

ingen ændringer opnår ved at<br />

sætte dig selv uden<strong>for</strong>,- bliv i<br />

<strong>for</strong>eningen og deltag aktivt i<br />

<strong>for</strong>eningens diskussioner,- kun<br />

herved kan du få dine synspunkter<br />

efterprøvet.<br />

Bedste hilsener<br />

Børge Døssing<br />

Alssund <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 283

KORT<br />

284<br />

Hovedbestyrelsesmøde<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

fastholder strategien <strong>for</strong> bekæmpelse<br />

af varroamider uden<br />

brug af lægemidler og pesticider.<br />

Det fastslog en enig hovedbestyrelse<br />

på mødet den 5.<br />

august. Mødet var indkaldt specielt<br />

med det <strong>for</strong>mål at diskutere<br />

situationen, efter at<br />

lægemiddelstyrelsen har med-<br />

Store vintertab i Schweiz 1997/98<br />

De store vintertab, som man oplevede i Tyskland og<br />

Schweiz sidste år har været genstand <strong>for</strong> nærmere undersøgelser<br />

i Schweiz. I kantonen Zürcher har biavler<strong>for</strong>eningen<br />

gennem sine lokal<strong>for</strong>eninger fået indsamlet<br />

oplysninger fra 1797 biavlere med i alt 22578 bifamilier.<br />

Der var i gennemsnit vintertab på 31 % eller 6999 bifamilier.<br />

Svarene viser, at det ikke kun er varroa, som er<br />

skyld i de store tab. Man advarer således mod indavl, som<br />

kan føre til svækkelse af bifamiliernes livskraft. Der advares<br />

mod varroa, som udløser af følgesygdomme som<br />

virus, bipest eller stærke infektioner med kalkyngel og<br />

nosema som følge af, at bifamilierne er svækket af varroa.<br />

Så den rettidige bekæmpelse af varroa er afgørende<br />

<strong>for</strong> at bierne kan overleve.<br />

Man har opgjort vintertabene efter den metode, der<br />

har været brugt til varroabekæmpelsen. Resultaterne viser,<br />

at uanset hvilken metode, man har anvendt, så har<br />

der været vintertab.<br />

Opgørelsen viser også hvilke metoder, der bruges til<br />

varroabekæmpelsen i Schweiz.<br />

Fra Schweizerishe Bienen-Zeitung nr. 8/98<br />

Vinterdødsfald <strong>for</strong>delt efter bekæmpelsesmetoder (antal biavlere)<br />

Myresyre Apistan Oxalsyre Perizin Mælke- Andre ingen<br />

syre metoder<br />

Med tab 441 203 63 38 9 59 23<br />

Ingen tab 231 119 30 15 6 24 11<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

delt, at det ikke ulovligt at<br />

bruge Bayticol.<br />

Det blev også vedtaget, at<br />

man ikke fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

side vil rådgive i brugen<br />

af Bayticol. Det er ikke udviklet<br />

til brug hos bier.<br />

Hovedbestyrelsen vil diskutere<br />

strategien med erhvervsbiavlere,<br />

<strong>for</strong>handlere og myndighederne.<br />

Asger Søgaard Jørgensen.<br />

Biskæg<br />

På årets honningdag på Gl.<br />

Estrup museum blev der lavet et<br />

fint biskæg på <strong>for</strong>manden <strong>for</strong><br />

Grenå og Omegns B.F., Claus<br />

Danielsen. Claus fik ingen stik,<br />

men masser af opmærksomhed.<br />

Kirsten Vinther

25 års jubilæum<br />

Senior<strong>for</strong>sker Henrik Hansen,<br />

Danmarks JordbrugsForskning,<br />

Afdeling <strong>for</strong> Plantebeskyttelse,<br />

har 25 års jubilæum den<br />

15. september <strong>1998</strong>. Efter Henrik<br />

erhvervede sin kandidatgrad<br />

fra KVL i 1973, blev han ansat<br />

som videnskabelig assistent ved<br />

Statens <strong>Biavl</strong>s<strong>for</strong>søg. Fra 1976 til<br />

1993 var han afdelingsleder ved<br />

Statens Bisygdomsnævn (senere<br />

Afdeling <strong>for</strong> Bisygdomme), og<br />

fra 1994 indtil den seneste strukturændring<br />

og dannelsen af DJF<br />

var han leder af Forskergruppe<br />

<strong>Biavl</strong>. I dag er han leder af Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong> i Flakkebjerg.<br />

Henrik Hansen har siden sin an-<br />

Tak <strong>for</strong> gaven<br />

John Hansen, som medvirkede ved udarbejdelsen<br />

af skoleprojektet, har <strong>for</strong>æret Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

en “Udførlig Afhandling om Bier, og<br />

en <strong>for</strong> Danmark og Norge nyttig Bie=Avls Anlæg,<br />

indeelt i to Deele, hvoraf den <strong>for</strong>ste handler om<br />

den Tamme, og den anden og den anden om den<br />

Vilde= eller Skov=Bie=Avl. Ved Esaias Fleischer,<br />

Kongl. Majestets virkelig Justitsraad, Hans Kongl.<br />

Højheds Arveprinds Friderichs Inspecteur over<br />

Jægerspriis Amt og Slot, Medlem af det Kongel.<br />

Danske Ager=Akademie, og af Landhuusholdnings=Selskabet<br />

i Kiøbenhavn“.<br />

Bogen er udgivet i Kiobenhavn i 1777. og tilegnet<br />

den Stormægtigste allernaadigste Dronning<br />

og Durchlauchtigste naadigste Prinds og Herre.<br />

Bogen er blevet restaureret meget pænt, og<br />

indgår nu i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings samling af<br />

bilitteratur.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

sættelse haft administration af<br />

den lovpligtige bisygdomsbekæmpelse<br />

som hovedansvarsområde.<br />

I <strong>for</strong>bindelse hermed<br />

har Henrik haft meget udadvendt<br />

kontakt til biavlere, især<br />

gennem afholdelse af kurser <strong>for</strong><br />

Kyndige <strong>Biavl</strong>ere og de i tidens<br />

løb næsten 300 <strong>for</strong>edrag i lokale<br />

biavler<strong>for</strong>eninger. Derudover<br />

har Henrik daglig kontakt til<br />

Bisygdomsinspektører og Tilsynsmænd.<br />

Foruden <strong>for</strong>edragsvirksomhed<br />

har Henrik Hansen<br />

haft en overordentlig stor<br />

<strong>for</strong>midlingsaktivitet i <strong>Tidsskrift</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>, til internationale konferencer<br />

og tidsskrifter. Hans<br />

første lærebog fra 1980, „Bier-<br />

nes Yngelsygdomme“, <strong>for</strong>eligger<br />

nu på otte sprog, og er desuden<br />

lagt på internettet af en<br />

amerikansk organisation. Ved<br />

siden af det administrative har<br />

Henrik Hansen <strong>for</strong>sket i yngelsygdomme<br />

hos honningbier,<br />

specielt ondartet bipest. Denne<br />

<strong>for</strong>skning har bl.a. ført til udvikling<br />

af en revolutionerende<br />

metode til diagnose af ondartet<br />

bipest fra honningprøver. Metoden<br />

har nu i 15 år været internationalt<br />

anerkendt og anvendt<br />

og benævnes stadig „The Hansen<br />

Method“.<br />

Foruden <strong>for</strong>sknings- og udviklingsopgaver<br />

i Danmark har<br />

Henrik Hansen været engageret<br />

i ulandsbiavl og er nu deltager i<br />

et projekt vedrørende biavl i<br />

Sydgrønland.<br />

Henrik F. Brødsgaard<br />

Forskergruppe Entomologi<br />

Danmarks JordbrugsForskning,<br />

Flakkebjerg<br />

25 års jubilæum<br />

Henrik Hansen kan den 15.<br />

september fejre 25 års jubilæum<br />

i biavlens tjeneste. Gennem<br />

årene har der mellem Henrik og<br />

DBF været et godt, frugtbart og<br />

fagligt samarbejde, som de enkelte<br />

medlemmer både direkte<br />

og indirekte har nydt godt af.<br />

Fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

side vil vi gerne ønske tillykke<br />

med dagen.<br />

Jørgen Bang, Bimester<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 285

286<br />

Dødsfald<br />

Det er med stort sorg, vi har<br />

erfaret at Frode Stengård, Højslev.<br />

er død. I Salling og Fjends<br />

B.F. var Frode Stengård et afholdt<br />

og respekteret medlem.<br />

Han har i en periode også væ-<br />

Gavekartoner har fra tid til<br />

anden været brugt til at øge afsætningen<br />

af dansk honning. Disse<br />

stammer fra omkring 1980.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

„Jeg bliver skør, jeg kan ikke<br />

klare det mere - denne evindelige<br />

summen“.<br />

Indsendt af Knud Holm Nielsen<br />

Hugo Olsen 80 år<br />

Hugo Olsen bliver 80 den<br />

27. september. Dermed har<br />

Hugo været biavler i over 60 år.<br />

For Hørsholm og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har Hugo været et<br />

af de mest markante medlemmer.<br />

Han var en af de drivende<br />

kræfter, da <strong>for</strong>eningen i 1951 fik<br />

sin første bestyrelse og derpå<br />

etablerede egen skolebigård.<br />

Hugo har altid taget aktivt del i<br />

<strong>for</strong>eningsarbejdet i Frederiksborg<br />

Amt. Han har også rejst ud<br />

i verden som biavler og deltaget<br />

i flere af Apimondias kongresser.<br />

Hugo er yderst hjælpsom<br />

og mange lokale biavlere<br />

har han sat i gang og siden støttet<br />

og vejledt i biavlens vanske-<br />

lige kunst. Samtidig har samværet<br />

med Hugo været vidunderligt.<br />

Trods en menneskealder<br />

med bier har han ikke mistet lysten<br />

til at lære nyt om<br />

bierne, ligesom han <strong>for</strong>tsat kan<br />

undre sig over biernes særegne<br />

verden. <strong>Biavl</strong>en i Hørsholm og<br />

omegn havde næppe været det,<br />

den er i dag uden Hugo. Gid<br />

mange nye biavlere må lære<br />

Hugo at kende. Vi siger ham tak<br />

<strong>for</strong> alt det, han har gjort og ønsker<br />

hjerteligt tillykke.<br />

Hørsholm og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Ole Michael Jensen<br />

ret i Bestyrelsen, og fulgte stadig<br />

<strong>for</strong>eningens arrangementer<br />

med stort interesse, så godt han<br />

nu kunne på grund af sin sygdom.<br />

Frode Stengård har haft<br />

Bier i mange år, men han var et<br />

fint og rettænkende menneske,<br />

Foto Carsten Wolff Hansen<br />

som vi vel savne, ære være hans<br />

minde.<br />

P.b.v.<br />

Salling og Fjends<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening

TEMADAG<br />

Dronningavler<strong>for</strong>eningen af 1921 afholder temadag lørdag den 17. oktober kl. 10.00<br />

på Vissenbjerg Storkro på Fyn.<br />

Program:<br />

10.00 Kaffe/velkomst<br />

10.30 Kerstin Ebbersten fra Sverige holder <strong>for</strong>edrag om biens<br />

parringsbiologi, avl/varroa<br />

12.00 Frokost<br />

12.30 Hans Røy <strong>for</strong>tæller om 10 års erfaring med avlsarbejde<br />

14.30 Eftermiddagskaffe<br />

15.00 Bertil Kvinge fra Norge <strong>for</strong>tæller om avlsarbejde i Norge/Norsk biavl<br />

16.00 Afslutning<br />

Pris <strong>for</strong> hele dagen inclusive <strong>for</strong>middagskaffe, middag og eftermiddagskaffe er 250,- kr.<br />

Alle er velkomne<br />

Tilmelding senest den 10. oktober <strong>1998</strong> på telefon 98 88 70 74 eller på telefon 98 31 52 28.<br />

Apimondiakongressen 1999<br />

12. - 18. september i Vancouver i Canada.<br />

Vancouver ligger helt ude ved Stillehavskysten.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening er i fuld gang med<br />

at arrangere rejsen til kongressen.<br />

Vi arbejder med 2 muligheder. Begge med<br />

afrejse fra Danmark lørdag den 11. september.<br />

1. uge<br />

Rejse med deltagelse i kongressen, verdensudstilling<br />

af biavlsmateriel, <strong>for</strong>edrag, seminarer,<br />

receptioner, udflugter, film og meget mere.<br />

Man kan også vælge kun at være med på<br />

kongressen nogle enkelte dage, og så tage på<br />

udflugter i omegnen af Vancouver.<br />

Hjemkomst søndag den 19. september.<br />

2. uger<br />

Deltagelse i kongressen 1 uge , men så<br />

<strong>for</strong>tsætter vi på en rejse i Canada og USA<br />

med besøg på nogen af de virkeligt store sevædigheder og besøg hos biavlere m.v.<br />

Hjemkomst søndag den 26. november.<br />

Reserver allerede nu tid og penge.<br />

Programmet vil komme med mange flere oplysninger i et senere nummer af T.f.B<br />

For yderligere in<strong>for</strong>mationer kan man se kongressens hjemmeside: www.apimondia99.ca<br />

Apimondiakongressen 1999<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 287

288<br />

Trugstader, opstablingsstader med<br />

varroabunde, magasiner, rammer m/m fremstilles<br />

på bestilling.<br />

Specialopgaver udføres.<br />

Kalundborg bistadeværksted<br />

v/Niels Nørgård<br />

Margrethevej 13 B, 4400 Kalundborg<br />

Tlf. 59 52 36 33 imellem 17.00 - 19.00<br />

HONNING KØBES<br />

Til vor produktion af mjød og vin købes et begrænset parti<br />

dansk honning.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

LYNGHONNING<br />

aftages ligeledes<br />

Franks Bigård<br />

Islandsgade 29<br />

4690 Haslev<br />

Tlf. 56 31 29 68<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Hos os får du altid -<br />

Vejen <strong>Biavl</strong>scenter<br />

Ahorngade 8A<br />

6600 Vejen<br />

Alt inden <strong>for</strong> biavl<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Centeret har åbent tirsdag<br />

og torsdag fra kl. 16-18, samt<br />

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9.<br />

Øvrige dage efter aftale.<br />

Palle K. Jensen<br />

Tlf. 75 36 79 00<br />

Indvintrede bifamilier i NM<br />

sælges i trug- og<br />

opstablingsstader.<br />

Tlf. 75 86 10 32<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

-og få oplysning om pris, leveringsmuligheder, afregning og åbningstider hos os.<br />

- og få oplysning om hvilken materiel<strong>for</strong>handler, der leverer til os, der er nærmest ved dig.<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 58382336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

*** Ring før levering, så du ikke kører <strong>for</strong>gæves! ***<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk

DANSK HONNING<br />

– DIREKTE FRA<br />

BIAVLEREN<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77<br />

Dansk Honning – direkte fra biavleren er en ny låg-etiket, som Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening står inde <strong>for</strong>. Etiketten er <strong>for</strong> de biavlere, som<br />

ønsker at markere at deres honning<br />

· kommer direkte fra biavlerens egne bier<br />

· man slynger og rører honningen straks efter den er taget fra bierne<br />

og tapper den i <strong>for</strong>længelse heraf.<br />

· aldrig udsættes <strong>for</strong> en temperatur over 35 grader under<br />

behandlingsprocessen.<br />

· at der kun anvendes de af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening anbefalede<br />

varroa-bekæmpelsesmetoder, hvilket vil sige, at biavlen drives uden<br />

brug af pesticider.<br />

· at man er villig til, at der udtages kvalitetskontrol af honningen.<br />

- For at kunne erhverve etiketten, skal man underskrive en deklaration<br />

og sende den til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Se nærmere beskrivelse og deklaration i TfB (nr. 5, side 145).<br />

Pris: Dansk Honning - direkte fra biavleren<br />

200 stk 40 kr<br />

*Ved første bestilling medsendes gratis plakat og 25 brochurer<br />

* Husk ved første bestilling af medsende deklaration. (TfB nr. 5)<br />

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser<br />

honningdåser<br />

Mads Stage etiketterne<br />

Opskrift etiketter: Søren Gericke opskrifter med 6 opskrifter på hver rulle. Der findes ialt 3<br />

varianter med 6 opskrifter på hver - dvs. ialt 18 <strong>for</strong>skellige opskrifter (A+B+C).<br />

Alle opskrift etiketter + Mads Stage etiketter er aftagelige.<br />

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle.<br />

RABAT: 5 ruller 20%; 10 ruller 25%; 25 ruller 30%; 50 ruller 35%; 100 ruller 40%<br />

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter - dansk honning, miljøbien, sølvbien (obs !<br />

reklameafgift). Gamle <strong>for</strong>årshonning, sommerhonning og lynghonningetiketter er udsolgt.<br />

Særpris <strong>for</strong> gamle<br />

Rapshonning og<br />

Sensommerhonning<br />

lågetiketter<br />

Kan frit blandes.<br />

15 kr<br />

Få 5 - betal <strong>for</strong> 4<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 289

290<br />

Småtingsmarkedet <strong>for</strong> biavlsmateriel.<br />

Har du brugte bistader til salg?<br />

Vil du købe »Håndbog i <strong>Biavl</strong>«?<br />

Så sæt en annonce i Stadepladsen<br />

i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> i oktober måned.<br />

Det er nemt<br />

Udfyld kuponen her på siden med<br />

annoncens ordlyd. Der må maksimalt<br />

være 20 ord inclusive telefonnummer<br />

eller adresse. Kuponens<br />

nederste del udfyldes med navn og<br />

adresse.<br />

Indsend kuponen sammen med<br />

betalingen <strong>for</strong> annoncen i check eller<br />

frimærker til <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>,<br />

Møllevej 15, 4140 Borup, mærket<br />

»Stadepladsen«, senest mandag<br />

den 21. september <strong>1998</strong>, så sørger<br />

vi <strong>for</strong>, at annoncen kommer med i<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr. 10, <strong>1998</strong>. Der<br />

sendes ikke korrektur.<br />

Prisen<br />

Annoncen med under 10 ord koster<br />

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, er<br />

prisen 60.00 kr.<br />

Beløbet skal indsendes i check eller<br />

frimærker sammen med annoncen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 10, <strong>1998</strong><br />

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt<br />

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes.<br />

Navn:<br />

Adresse:<br />

Tlf.nr.:<br />

Beløbet <strong>for</strong> annoncen 40.00 kr. <strong>for</strong> under 10 ord. 60.00 kr. <strong>for</strong><br />

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være<br />

redaktionen i hænde senest mandag den 21. september<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten<br />

»Stadepladsen«.<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

Klausholm Klausholm <strong>Biavl</strong><br />

<strong>Biavl</strong><br />

Karstoftvej 8, Uhre, 7330 Brande<br />

Tlf. 97 18 70 16, Bil 20 16 17 16<br />

Fax 97 18 77 16<br />

NB ! Bestil i god tid<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/10.98-30/4.99<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale<br />

Fredag og Søndag lukket

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

ALT I BIAVLSMATERIALE<br />

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK<br />

OPKØB AF HONNING<br />

SKOV´s BIAVL<br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

- Vokssmeltning og rammevask<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel, Foder<br />

- Køb af honning - kontant afregning.<br />

Ons. 17-20 og<br />

lør. 9-12<br />

eller efter aftale<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 48 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

ST STOR ST OR ORVORDE OR ORDE BIA BIAVLSCENTER<br />

BIA VLSCENTER<br />

VIBEKE VIBEKE & & KIM KIM KREBS<br />

KREBS<br />

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Tlf./fax 98 31 76 55<br />

Bil 40 59 76 55<br />

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15, 4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03<br />

Telefon avis 57 56 17 75<br />

SENSOMMER<br />

Trækket er slut -<br />

Vi har stadig<br />

foder og<br />

Nassenheider<strong>for</strong>dampere.<br />

Kom med<br />

tavlerne til<br />

smelt nu -<br />

vi smelter og<br />

vasker <strong>for</strong> fuld<br />

damp !<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. ................... 8-17<br />

Lørdag ...................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 291

292<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks samt rammevask<br />

Støbt og valset voks fra egne maskiner<br />

Fremstilling af varroa-bunde i træ -<br />

alle mål - også 2 rums<br />

- 12x10, NM, LN, er lagervarer<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

Bifamilie på LN<br />

købes<br />

Carl B. Thøgersen<br />

Sæbygaardsalle´ 3<br />

4270 Høng<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

Vi afsmelter voks<br />

hele året<br />

Ferielukket<br />

tordag 1.10-torsdag 8.10<br />

begge dage incl.<br />

HONNINGDÅSER<br />

frit leveret ved 6000 stk<br />

Etikette uden navn leveres omgående.<br />

<strong>Biavl</strong>smateriel sælges.<br />

Vi sender gerne.<br />

Ernst Nielsen<br />

Algade 79, Grønbjerg, 6971 Spjald<br />

tlf. 97 38 43 53<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Indvejning af honning<br />

Kære biavler<br />

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og<br />

kontrol af honning. Vi minder der<strong>for</strong> om, at alle spande/tønder med honning skal<br />

være tydeligt mærket med navn og adresse.<br />

Tak <strong>for</strong> hjælpen.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 293

MØDER<br />

294<br />

Gl Tønder amts B.F. minder om<br />

demonstrationen af varroabehandling<br />

den 26. september, se<br />

T.f.B. 8/98.<br />

C. Clausen<br />

Haderslev og Omegns B.F. afholder<br />

høstfest tirsdag den 22.<br />

september kl. 19.30 på Vandrehjemmet,<br />

Erlevvej. Familieaften,<br />

honningbedømmelse, lottospil og<br />

kaffebord. OBS! Dato ændret fra<br />

den 23. september til den 22. september.<br />

Vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Hjørring Amts B.F. mødes i<br />

skolebigården lørdag den 3. oktober<br />

kl. 13.00 hvor vi bekæmper<br />

varroamider med mælkesyre.<br />

P.C.D. Hansen<br />

Kronborg Vester Birk B.F. regner<br />

med at <strong>for</strong>etage en sen<br />

varroabehandling med myre/<br />

mælkesyre i skolebigården i en<br />

gunstig vejrperiode i løbet af efteråret.<br />

Hvis du vil se hvordan det<br />

<strong>for</strong>egår kan du kontakte undertegnede,<br />

og vi vil så samle de interesserede.<br />

Husk også at Peter<br />

henter rammer <strong>for</strong> sidste gang i<br />

år onsdag den 22. september kl.<br />

19:00.<br />

P.b.v. Arne T. Henriksen<br />

Langelands B.F. afholder møde<br />

sammen med Svendborg, Fåborg<br />

og Vester Skerninge B.F. lørdag<br />

den 26. september kl. 14.00 hos<br />

Holger Jensen, Øgavl på Thurø,<br />

Rødbyvej 28.<br />

Anneliese Schmidt Nielsen<br />

Lemvig og Omegns B.F. meddeler<br />

at biavl selvfølgelig skal drives<br />

uden pesticider til<br />

varroabekæmpelse, hvis dansk<br />

honning skal <strong>for</strong>blive et kvalitetsprodukt.<br />

Alle erfaringer viser, det<br />

er muligt, siger Klaus Langschwager,<br />

der som sønderjyde var<br />

blandt de første der måtte leve<br />

med varroamiden. Nu er han også<br />

nyvalgt medlem af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

hovedbestyrelse.<br />

Tirsdag den 6. oktober kl. 19.30<br />

<strong>for</strong>tæller han om sin biavl i<br />

Lemvigegnens Landbo<strong>for</strong>ening,<br />

Industrivej 3, Lemvig.<br />

Benny Gade<br />

Nordthy B.F. afholder stadekursus<br />

mandag den 28. september<br />

og efterfølgende 10 mandage kl.<br />

19.00 på Teknisk skole, Industrivej<br />

5 i Thisted. Alt i træ til biavl<br />

<strong>for</strong> begyndere og erfarne. 40 timer<br />

kun 250,00 kr. + materialer.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98<br />

Alle biavlere er velkomne. Kaffe<br />

medbringes.<br />

P.b.v. Inger Sørensen<br />

Ringe og Omegns B.F. afholder<br />

møde om bisygdomme og varroa<br />

torsdag den 1. oktober kl. 19.00<br />

på Guldhøjskolen i Ringe. Projektleder<br />

Henrik Hansen, Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong> vil komme og <strong>for</strong>tælle.<br />

Mødet er gratis. Kaffe med<br />

brød koster kr. 15,00. Tag venligst<br />

selv kop med. Tilmelding på telf.<br />

62 62 20 98 senest 2 dage før. Alle<br />

interesserede er altid velkomne,<br />

også ikke medlemmer.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Vester Tørslev B.F. meddeler at<br />

sommeren er slut og vi er inde i<br />

den første efterårsmåned. Bierne<br />

har sluttet sin honningindsamling<br />

og biavleren er begyndt på at<br />

vinterfodre og varroabehandle<br />

hvis ikke bierne er på lyngtræk.<br />

Nu er alt sammen som det skal<br />

være, ro og fred sænker sig over<br />

bigården, og også snart over biavleren,<br />

men inden du sætter dig<br />

<strong>for</strong> godt til rette i lænestolen så<br />

se lige i dit program <strong>for</strong> onsdag<br />

den 16. september. Her mødes vi<br />

på Hobro Vandrehjem <strong>for</strong> at høre<br />

Jens Peter Ellefsen fra Arden <strong>for</strong>tælle<br />

om sommeren i bigården.<br />

Det skulle du nødig gå glip af, så<br />

mød talrigt op og lad os få en <strong>for</strong>nøjelig<br />

aften.<br />

A. Holmgaard<br />

Silkeborg og Omegns B.F. er i<br />

skolebigården lørdag den 17. oktober<br />

kl. 13.00. Her behandles bierne<br />

med oxalsyre. Vores nye<br />

varroainstruktør, der netop er<br />

hjemkommet fra kursus kan <strong>for</strong>tælle<br />

om det sidste nye . Da det<br />

er sidste dag i år i skolebigården,<br />

skal vi også have ryddet lidt op<br />

efter vi har været ved bierne.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Svendborg og Omegns B.F. afholder<br />

møde sammen med Langelands,<br />

Fåborg og Vester Skerninge<br />

B.F. lørdag den 25. september kl.<br />

14.00 i Holger Jensens udebigård,<br />

Flagebakken 203, Thurø. For ikke<br />

lokalkendte vil der være opsamling<br />

ved P-pladsen på venstre side<br />

umiddelbart før Thurøbroen kl.<br />

13.45. Emne: Oxalsyrebehandling<br />

af bier mod varroamider. Oxalsyren<br />

kræver så lidt tid, at ingen kan<br />

bruge tidsfaktoren som undskyldning<br />

<strong>for</strong> ikke at bruge organiske<br />

syrer i varroabekæmpelsen.<br />

Alle er meget velkomne, også biavlere,<br />

der hidtil har brugt pesticider<br />

i varroabekæmpelsen.<br />

Honningbedømmelse afholdes<br />

tirsdag den 6. oktober kl. 19.30<br />

sammen med Svendborg Folkedansere<br />

på Østre skole, Østre skolevej<br />

2, Svendborg. Aftenen starter<br />

med opvisning af folkedansere<br />

- derefter honningbedømmelsens<br />

resultat. Tag et eller flere glas<br />

honning med og få det bedømt<br />

(10,- kr. pr. glas).<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenaa<br />

og Omegn afholder general<strong>for</strong>samling<br />

den 30. oktober kl. 19.30<br />

på Stenvad produktionsskole,<br />

Stendyssevej 16, Stenvad. Dagsorden<br />

ifølge vedtægterne.<br />

P.b.v. Frank Bilde<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

ifølge vedtægterne tirsdag den<br />

20. oktober kl. 19.00 på Brande<br />

bibliotek. I <strong>for</strong>bindelse med general<strong>for</strong>samlingen<br />

arrangeres<br />

honningbedømmelse. Foreningen<br />

giver kaffe.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

Esbjerg og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

onsdag den 28. oktober kl. 19.30<br />

i Gjesing kirkes mødesal. Dagsorden<br />

i henhold til lovene. Forslag<br />

der ønskes behandlet på general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være bestyrelsen<br />

i hænde senest 14 dage før<br />

mødet.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen er der<br />

honningbedømmelse med uddeling<br />

af vandrepokal og præmier<br />

<strong>for</strong> den bedste honning.<br />

Harry Hansen<br />

Flakkebjerg herreds B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 27. oktober kl. 19.00<br />

på Grønboskolen ved Sandved.<br />

P.b.v. Bent Larsen<br />

Haderslev og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 7. oktober kl. 19.30 på Vandrehjemmet,<br />

Erlevvej. Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

vises Claus<br />

Berings bifilm fra 1982.<br />

Bestyrelsen<br />

Herning og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

mandag den 19. oktober kl. 19.00<br />

på Brændgårdsskolen i Herning.<br />

Dagsorden i følge vedtægten.

Kom og vær med til at bestemme<br />

næste års aktiviteter. Foreningen<br />

giver kaffe med kage. Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

ser vi lidt lysbilleder.<br />

P.f.v. Otto Christensen<br />

Holstebro og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling mandag<br />

den 12. oktober kl. 19.30 på<br />

Naturskolen. Dagsorden i følge<br />

vedtægterne. Eventuelle <strong>for</strong>slag<br />

til general<strong>for</strong>samlingen skal være<br />

<strong>for</strong>manden i hænde senest 1 uge<br />

før.<br />

Bestyrelsen<br />

Malt Herreds B.F. afholder ordinær<br />

general<strong>for</strong>samling mandag<br />

den 28. september kl. 19.30 på<br />

Hotel Skibelund Krat. Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

vil der blive vist<br />

video omkring biavl og <strong>for</strong>eningen<br />

er vært ved en kop kaffe.<br />

P.b.v. Palle K. Jensen<br />

Midtsjællands B.F. afholder ordinær<br />

general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 7. oktober kl. 19.30 i<br />

Heesche´s selskabslokaler,<br />

Dronningensgade 30, Ringsted.<br />

Dagsorden i henhold til vedtægterne.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

vises filmen: “En biavlers hverdag”.<br />

P.b.v. Svend Dalsgaard<br />

Nordfyns B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

mandag den 26. oktober<br />

på Gamby Produktionshøjskole.<br />

Forslag, der ønskes behandlet,<br />

skal være <strong>for</strong>manden i<br />

hænde senest den 12. oktober.<br />

Som noget nyt bliver der i år afholdt<br />

honningbedømmelse v/<br />

John Svarre fra hovedbestyrelsen,<br />

så tag et glas honning med uden<br />

etiket.<br />

P.b.v. Lars Greve<br />

Nordsjællandske Bivenner indkalder<br />

til ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

den 5. oktober <strong>1998</strong> kl. 19.30<br />

på Ny Lyngbygaard, Toftebæksvej<br />

17, mødelokale nr. 2. Dagsorden<br />

efter lovene. Forslag der ønskes<br />

behandlet må være indsendt til<br />

<strong>for</strong>manden inden 8 dage før. Øl,<br />

kaffe og vand vil <strong>for</strong>efindes som<br />

sædvanligt. P.b.v. J. Träff<br />

Silkeborg og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling torsdag<br />

den 5. november kl. 19.30 i<br />

skolebigården Harbsnaplundvej 8,<br />

Gødvad. Mød talrigt op, da der<br />

bliver trukket lod om 2 parrede<br />

dronninger til levering sommeren<br />

99. Desuden serveres der gule<br />

ærter.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F. afholder ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

onsdag den 21. oktober<br />

kl. 19.30 på Sig Hotel. Dagsorden<br />

i følge lovene. Forslag skal være<br />

<strong>for</strong>manden i hænde senest en uge<br />

før general<strong>for</strong>samlingen. Der startes<br />

med spisning kl. 18.15. Tilmelding<br />

til <strong>for</strong>manden senest den 16.<br />

oktober på telf. 75 26 04 14.<br />

Honningbedømmelse i 2 kategorier:<br />

Blomster- og lynghonning.<br />

Vel mødt.<br />

P.b.v. Keld Jochumsen<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling torsdag den 8.<br />

oktober kl. 19.00 på Jernbjerggården,<br />

Elmedalsvej i Slagelse.<br />

Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Evt. Forslag skal være <strong>for</strong>manden<br />

i hænde senest 8 dage før general<strong>for</strong>samlingen.<br />

P.b.v. John Pedersen<br />

Sydsjællands B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

mandag den 12.<br />

oktober kl. 19.00 hos Aase Larsen,<br />

Bøgevej 11, Fensmark. Dagsorden<br />

i følge vedtægterne. Evt. <strong>for</strong>slag<br />

skal være bestyrelsen i hænde 8<br />

dage før.<br />

P.b.v. Aase Larsen<br />

Vamdrup og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 23. september <strong>1998</strong> kl. 19.30<br />

som sædvanligt i Vamdruphallen.<br />

Dagsorden ifølge lovene.<br />

Honningbedømmelse afholdes til<br />

10,00 kr. dåsen. Rita Christensen<br />

Vejle og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling tirsdag<br />

den 20. oktober. Dagsorden i<br />

følge vedtægterne. Forslag der<br />

ønskes behandlet på general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være <strong>for</strong>manden i<br />

hænde senest den 13. oktober.<br />

Bestyrelsen <strong>for</strong>eslår en mindre<br />

vedtægtsændring. General<strong>for</strong>samlingen<br />

starter kl. 19.00 i Løget<br />

Sognegård, Løget Center, Vejle.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen giver<br />

<strong>for</strong>eningen et par stykker brød og<br />

kaffe (øl og vand kan købes). Tilmelding<br />

nødvendig <strong>for</strong><br />

smørrebrødets skyld, tilmelding<br />

på telf. 75 89 35 42 inden den 14.<br />

oktober. Samme tid er der<br />

honningbedømmelse max 2 glas<br />

pr. medlem, pris 10,00 kr. pr. glas.<br />

Varroabehandlingen med mælkesyre<br />

i uge 41 bliver sløjfet og afløses<br />

af en behandling med<br />

oxalsyredrypning lørdag den 10.<br />

oktober kl. 14.00 i skolebigården.<br />

Eftersyn lørdag den 17. oktober<br />

kl. 14.00. Hvis man selv medbringer<br />

syrefast emballage, kan<br />

oxalsyreblandingen købes!<br />

P.b.v. Hans Peder Pedersen<br />

Vesthimmerlands B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling tirsdag den 20.<br />

oktober kl. 19.30 på Kimberkroen<br />

i Års. Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Forslag der ønskes behandlet<br />

på general<strong>for</strong>samlingen skal<br />

være <strong>for</strong>manden i hænde senest<br />

den 1. oktober. Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

er <strong>for</strong>eningen i anledning<br />

af dets 30 års jubilæum, vært<br />

ved kaffen til <strong>for</strong>eningens medlemmer.<br />

Efter kaffen vil Andy<br />

Christensen, Vindblæs vise film og<br />

<strong>for</strong>tælle om sine rejser til Grønland.<br />

Mød op til en <strong>for</strong>håbentlig<br />

som sædvanlig hyggelig og morsom<br />

aften.<br />

P.b.v. Ruth Joel Sørensen<br />

Viborg Rinds B.F. afholder ordinær<br />

general<strong>for</strong>samling torsdag<br />

den 29. oktober kl. 19.00 i<br />

Pensionistgården, Trekronervej,<br />

Viborg. Se i øvrigt i T.f.B. 10/98.<br />

P.b.v. Henning Villadsen<br />

Vojens og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling tirsdag<br />

den 13. oktober kl. 19.00 i<br />

B.G. Banks mødelokaler, Østergade<br />

1 i Vojens. Dagsorden i følge<br />

vedtægterne. Det er vigtigt <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>eningen at så mange som muligt<br />

møder op og er med til at<br />

udpege bestyrelsen og til at påvirke<br />

<strong>for</strong>eningens arbejde fremover.<br />

Kaffen er gratis denne aften.<br />

P.b.v. Hans L. Hansen<br />

Østsjællands B.F. afholder ordinær<br />

general<strong>for</strong>samling torsdag<br />

den 22. oktober kl. 19.00 i Søndergade<br />

10 i Hårlev. Dagsorden ifølge<br />

<strong>for</strong>eningens vedtægter. Forslag<br />

som ønskes behandlet på general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være bestyrelsen<br />

i hænde senest den 15. oktober.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen vil<br />

der være en let anretning til en<br />

pris på ca. 40,- kr.<br />

P.b.v. Poul Henning Vive<br />

Ålborg B.F. afholder ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 22.<br />

september kl. 19.30 i “Huset”,<br />

Hasserisgade 10 i hovedbygningen.<br />

med dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Forslag der ønskes behandlet<br />

skal være <strong>for</strong>manden i<br />

hænde senest 8 dage før general<strong>for</strong>samlingen.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

General<strong>for</strong>samling<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/98 295

Vi har ALT det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

Swienty-Fritz<br />

Dampvokssmelter<br />

Dampvokssmelteren har en<br />

effektiv elektrisk dampgenerator.<br />

Den skal blot tilsluttes<br />

til vandhanen og til stikkontakten.<br />

Resten reguleres elektronisk.<br />

Efter 2 minutter kan afsmeltningen begynde!<br />

Vi fører to udførelser:<br />

3 KW, 220V til ca. 20 rammer<br />

9 KW, 380V til ca. 40 rammer<br />

Farvede Voksplader<br />

Vi fører et stort lager i mange farver voksplader<br />

til rulning af lys og voksmodellering.<br />

Ring efter et gratis farvekort - 74486969.<br />

Rekvirér <strong>1998</strong> kataloget<br />

Støbe<strong>for</strong>me, Voksgranulat<br />

hvid- og naturfarvet,<br />

Væger, Bier på nål...<br />

Ring og bestil det<br />

nye <strong>1998</strong> Støbe<strong>for</strong>mkatalog<br />

74 48 69 69<br />

Lyng skal på glas !<br />

A /S<br />

Det kendte Glas-Glas på<br />

paller i halv højde 1764 stk/<br />

palle.<br />

Indhent tilbud <strong>for</strong> glas med<br />

låg. Vi leverer i hele Danmark.<br />

Nyhed: Aluminium-skruelåg<br />

med cellepræg mønster.<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

10<br />

Oktober<br />

<strong>1998</strong><br />

Varroainstruktører<br />

Side 298<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 299<br />

Hvor blev<br />

Varroatoleranceprojektet<br />

af ?<br />

Side 303<br />

Kalkyngel -<br />

en<br />

ubehandleligbisygdom<br />

Side 306<br />

Apitherapi<br />

Side 309<br />

Kort<br />

Side 312<br />

Økonomien<br />

i<br />

biavl<br />

Side 314<br />

Annoncer<br />

Side 316<br />

Møder<br />

Side 324

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj.krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Ballevej 7, Tirstrup<br />

8400 Ebeltoft<br />

Tirsdag-fredag kl. 11-12<br />

Tlf. 86 99 01 52<br />

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline November-nr.:<br />

Tirsdag 20. Oktober.<br />

Deadline December-nr.:<br />

Fredag 20. November.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Der er rigeligt med<br />

bier i kasserne. Foto: FV<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

298<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

VARROAINSTRUKTØRERNE ER<br />

BLEVET OPGRADERET - BRUG DEM<br />

Varroainstruktørerne har i sensommeren haft lejlighed til at<br />

blive ajourført med den nyeste viden om de bekæmpelsesmidler<br />

og strategier, vi råder over. Ajourføringen er sket sådan, at<br />

instruktørerne har haft lejlighed til at bruge den nyerhvervede viden<br />

i indeværende sæson.<br />

For at få størst mulig gavn af den “vidensbank”, der bliver<br />

sendt ud til biavlerne, vil jeg gerne op<strong>for</strong>dre <strong>for</strong>eningerne til at<br />

give plads <strong>for</strong> varroainstruktørerne ved vinterens <strong>for</strong>edrag. Det behøver<br />

ikke at fylde en hel aften, men kan passende være et oplæg<br />

eller en afslutning på et møde.<br />

Det kan stadig nås at demonstrere mælkesyre i praksis, men <strong>for</strong><br />

oxalsyredrypningens vedkommende bør det nok afsluttes i oktober.<br />

Husk varroainstruktørerne laver et stort ubetalt arbejde. De vil<br />

sætte pris på en erkendtlighed.<br />

Husk også, at varroainstruktørerne er til <strong>for</strong> alle biavlere-, uanset<br />

hvilken <strong>for</strong>ening de er medlem eller ikke medlem af.<br />

Varroainstruktørerne vil kun rådgive ud fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

strategiplan, det vil sige anvendelsen af organiske syrer<br />

og driftstekniske metoder.<br />

Andetsteds i bladet kan man læse, at medicinering uden total<br />

bekæmpelse af miden vil føre til større og større medicin<strong>for</strong>brug<br />

evt. med resistens mod lægemidlet til følge. Brugen af lægemidler<br />

mod varroa vil være som at tisse i bukserne- det varmer kun i kort<br />

tid.<br />

Ved Tysklands grænser mod Belgien har man fundet de første<br />

varroamider, der er resistente mod Bayticol. Så der går vel kun et<br />

års tid eller to, inden vi har dem her i landet. De biavlere der har<br />

lært at bekæmpe miderne med organiske syrer, vil intet mærke;<br />

men “andre” skal lære at “nulstille” på en ny måde.<br />

På Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings hjemmeside - www.biavl.dk - kan<br />

man nu hente de seneste vejledninger i brugen af de organiske syrer.<br />

Ellers kan man få dem ved henvendelse på kontoret direkte.<br />

KLaus Langschwager<br />

Hovedbestyrelsesmedlem

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Varroa-behandlingen skal gøres færdig snarest. Jeg<br />

oxalsyrebehandler. Vi skal også gøre rent. Sjovt nok er<br />

der stadig mange blomsterplanter i september måned,<br />

hvor bierne henter pollen.<br />

DEN SIDSTE MIDE<br />

Før vi fik varroa, var arbejdet<br />

i bierne færdig på<br />

denne årstid, men så nemt<br />

slipper vi ikke længere. Vi<br />

må ud <strong>for</strong> at sikre os, at den<br />

sidste eller den næstsidste<br />

varroamide også er død.<br />

Efter sidste krämerpladebehandling<br />

(mine bier<br />

får 2 behandlinger), får bierne<br />

oxalsyre med den såkaldte<br />

dryppemetode.<br />

Der er bigårde, hvor der<br />

falder mange mider ned.<br />

Mange mider er <strong>for</strong> mig<br />

200-300 stk. Men jeg har<br />

også bigårde, hvor nedfaldet<br />

kun ligger på 5-10 stk.,<br />

og der vil jeg ikke behandle<br />

mere i år. De steder, hvor<br />

nedfaldet var stort, skal der<br />

gøres noget ekstraordinært.<br />

Jeg vil nok ikke behandle<br />

med mælkesyre i år.<br />

Jeg synes, det er <strong>for</strong> arbejdskrævende,<br />

at tage<br />

hver enkelt tavle op og<br />

sprøjte med mælkesyre.<br />

Selv med <strong>for</strong>sigtighed kan<br />

man ikke undgå at klemme<br />

bier ihjel. Så det skal gøres<br />

med stor <strong>for</strong>sigtighed. Der<strong>for</strong><br />

vil de hårdt angrebne<br />

bifamilier få en behandling<br />

med oxalsyredrypning. Tidspunktet<br />

kommer vejrguderne<br />

nok til at bestemme,<br />

og familierne skal også<br />

helst være helt fri <strong>for</strong> yngel.<br />

Bierne skal også gerne<br />

kunne flyve nogle dage efter<br />

behandlingen. Det var<br />

det sidste om varroa behandling<br />

fra min side.<br />

FODRING<br />

De 20 kg sukker til foder,<br />

jeg omtalte i tidsskriftet i<br />

nr. 8, var ikke nok til mine<br />

bier i år. Det er ikke de<br />

store bifamilier, der har taget<br />

det meste, men de bifamilier,<br />

der fik skiftet dronningen<br />

tidligt og der<strong>for</strong> har<br />

ynglet meget. Nu, da de er<br />

færdigfodret, har nogle taget<br />

28 kg sukker. Jeg har<br />

brugt et gennemsnit på<br />

22,3 kg til mine bifamilier.<br />

Mine Rea-Dan kasser vejer<br />

med bund og låg fra 38-40<br />

kg.<br />

RENGØRING<br />

Alt det materiale, der har<br />

været brugt i sommerens<br />

løb skal nu gennemgås og<br />

rengøres. Tavlene skal<br />

Det er rengøringstid.<br />

Når jeg modtager mine<br />

renvaskede tavler fra<br />

vokssmelteren, skyller<br />

jeg dem over <strong>for</strong> at få<br />

sæben af. Husk at tørre<br />

dine rammer godt, ellers<br />

mugner de.<br />

sorteres. Kun de allerfineste<br />

jomfrutavler gemmes. De<br />

tavler, der er blomsterstøv i,<br />

er svære at opbevare rigtigt,<br />

der går nemt skimmel<br />

i dem. Det er også svært <strong>for</strong><br />

bierne at gnave pollenet<br />

ud. De tavler, du gemmer,<br />

sættes et koldt sted, et<br />

sted, hvor mus ikke kan<br />

komme til. Alle dine andre<br />

tavler sendes til omsmeltning,<br />

inden voksmøllen <strong>for</strong>tærer<br />

dem. Vi får så nyvaskede<br />

tavler hjem. Når<br />

tavlerne kommer hjem,<br />

skyller jeg dem en ekstra<br />

gang i rent vand <strong>for</strong> at få<br />

skyllet lidt mere af den<br />

stærke sæbe af, inden de<br />

sættes til tørring. De skal<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 299

300<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

tørres godt, inden de sættes<br />

væk ellers bliver de helt<br />

sorte af skimmel og mug.<br />

Magasinerne skal skrabes<br />

rene <strong>for</strong> alt propolis og<br />

voks. Er de snavsede, måske<br />

lidt fedtede af honning, så<br />

skal de vaskes. Metaldronninggitterne<br />

koger jeg i<br />

kaustisk soda, så alt propolis<br />

er væk. De skal skylles<br />

godt i rent vand med det<br />

samme, husk de skal tørres<br />

med det samme, ellers vil<br />

de ruste.<br />

INGEN BIER GÅR TIL<br />

SPILDE<br />

Alle mine små befrugtnings<br />

kasser er nu tømt <strong>for</strong> dronninger,<br />

men fyldt med bier.<br />

Bierne er ved at være krøbet<br />

ud af de små yngeltavler.<br />

Der er mange unge<br />

bier her. De bliver nu alle<br />

samlet i 2-3 store bifamilier.<br />

Jeg har lavet nogle kasser,<br />

hvor jeg kan hænge mange<br />

af de små rammer, så det<br />

sidste yngel kan løbe ud.<br />

Oven på de kasser lægges<br />

et dronninggitter, således<br />

at dronningen ikke går ned<br />

og lægger de små tavler til<br />

med yngel igen. Også den<br />

honning eller det sukkervand,<br />

der sidder i de små<br />

tavler bærer bierne op og<br />

sætter det i de store tavler,<br />

så snart alt yngelen er krøbet<br />

ud. Det er gode bifamilier,<br />

der bliver lavet her, da<br />

de er sat sammen af mange<br />

Øverst. Foderkontrol<br />

med håndvægt. Vej i<br />

hver side af stadet.<br />

Vægten er gennemsnitsvægten<br />

af de to vejninger.<br />

Midt og nederst. De små<br />

rammer fra vores parrekasseter<br />

går ikke til<br />

spilde. De danner flere<br />

bifamilier i efteråret.<br />

unge bier. Den nye dronning<br />

får også lov at lave en<br />

tavle yngel. Inden ynglen<br />

<strong>for</strong>segles, bliver den dryppet<br />

med oxalsyre en gang.<br />

AVLSARBEJDE<br />

Det er nu, jeg gennemgår<br />

alle mine notater på stadekortet<br />

<strong>for</strong> at se, hvor mange<br />

dronninger af en søskendegruppe<br />

på 30 stk., der er<br />

tilbage. Mange dronninger<br />

er allerede nu udskiftet, af<br />

en eller anden grund. De<br />

dronninger, der sommeren<br />

igennem har været gode og<br />

har opført sig til ug, kan<br />

der måske avles videre på<br />

til næste år. Ud af 30 stk.<br />

gemmes højest 8-10 stk. og<br />

ud af dem er der kun en,<br />

der går videre i avlen. Hvad<br />

vurderes der så ud fra? Jeg<br />

bruger den samme karakterskala,<br />

som bruges til bedømmelse<br />

af bifamilier i<br />

avls- og <strong>for</strong>søgsarbejdet.<br />

Skalaen er udarbejdet af<br />

Avlerringen i samarbejde<br />

med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

SVÆRMTENDENS<br />

Sværmtendens er nemmest<br />

at vurdere. De bifamilier,<br />

der vil sværme, ryger automatisk<br />

ud. Jeg <strong>for</strong>etager<br />

ingen sværmhindrende indgreb<br />

sommeren igennem,<br />

så sker der et stille dronningskifte,<br />

opdager jeg det<br />

først, når dronninggitret<br />

lægges på.<br />

TEMPERAMENT ?<br />

I dag kunne jeg ikke<br />

drømme om at have bier,<br />

der ville stikke, <strong>for</strong> det er<br />

ikke nødvendigt. De bier vi<br />

har i dag, samler lige så meget<br />

honning, som de meget<br />

sure bier, vi havde <strong>for</strong> 10 år<br />

siden.

GENEREL SUNDHED I<br />

BIERNE<br />

De sidste 3 år er sundheden<br />

i vore bier blevet sat til debat<br />

og måske ikke uden<br />

grund. Der er måske ting, vi<br />

ikke lige har lagt mærke til.<br />

Her er vi så lige begyndt.<br />

Hvordan opfører bierne sig,<br />

når der kommer sygdom i<br />

bifamilien uden, at vi ser<br />

det? Hvordan renses de<br />

syge og døde bier ud, inden<br />

vi ser et sygdomstegn ?<br />

UDRENSNING<br />

Frysedræbning af ny <strong>for</strong>seglet<br />

yngel kan give et lille<br />

præg i den rigtige retning.<br />

Der er bifamilier, som hurtigt<br />

renser den døde yngel<br />

ud, andre er meget længe<br />

om at rense ud. Disse test<br />

kræver meget arbejde, og<br />

selv i den samme bifamilie<br />

kan vi få meget stor <strong>for</strong>skel,<br />

når testen <strong>for</strong>etages flere<br />

gange og så er vi lige vidt.<br />

Der er kun en ting at gøre?<br />

Fortsæt og <strong>for</strong>tsæt igen,<br />

indtil man får et resultat.<br />

Der er mange dronninger,<br />

der skal fravælges, inden vi<br />

når et resultat.<br />

Bedømmelserne på<br />

stadekortet er ikke nok, der<br />

ses på bierne på mange måder,<br />

hvilken farve de har,<br />

nogle <strong>for</strong>etrækker meget<br />

mørke aftegninger, andre<br />

den lidt lyse. Jeg er nok lidt<br />

til begge dele. Det, der er<br />

vigtigt er, at bierne er ens i<br />

farvetegningen, hvis den<br />

skal bruges på dronesiden<br />

til parringer. Jeg ser på: 1.<br />

Hvordan bygger bierne de<br />

nye kunsttavler ud, uden at<br />

lave droner midt på tavlen<br />

eller i den nederste halvdel.<br />

3. Honningen skal ikke<br />

sidde i en bræmme omkring<br />

yngellejet, de skal kunne<br />

rydde op, så de kan yngle<br />

helt ud til hjørneklodserne.<br />

3. Tavlerne med honning<br />

skal ikke samtidig fyldes<br />

med pollen. 4. Honningtavlerne<br />

skal <strong>for</strong>segles<br />

jævnt, de må ikke bygge<br />

tavlerne sammen (tværbyg).<br />

5. der kan også være bifamilier,<br />

der samler alt <strong>for</strong><br />

meget propolis, men lidt<br />

skal de samle, det er jo den,<br />

der er biernes <strong>for</strong>svar mod<br />

visse svampe, hvad den ellers<br />

gavner ved jeg ikke,<br />

men et <strong>for</strong>mål har den, ellers<br />

ville bierne vel ikke<br />

smøre hele den indvendige<br />

side af bihuset til i propolis.<br />

KVALITETSKONTROL<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

kvalitetskontrol er ikke kun<br />

<strong>for</strong> medlemmer af Avlerringen,<br />

det er <strong>for</strong> alle, der<br />

laver blot lidt avlsarbejde<br />

og sælger bidronninger.<br />

Har man først lært at lave<br />

dronninger i lidt større stil,<br />

er det ingen kunst at lave<br />

dronninger til salg og derved<br />

tjene lidt. Men hvordan<br />

er de bifamilier, der bliver<br />

avlet dronninger på? Kvalitetskontrollen<br />

er også en<br />

garanti til dem, der køber<br />

bidronninger. Der er en,<br />

som kigger os over skulderen<br />

<strong>for</strong> at se, om det vi laver,<br />

også er af en høj kvalitet.<br />

Er min vurdering af bifamilierne<br />

rigtig ? Fire øjne<br />

ser mere en to.<br />

Øverst. Der er tydelige<br />

farve<strong>for</strong>skelle på bier.<br />

Midten. Udrensning af<br />

frysedræbt yngel, giver<br />

sandsynligvis et billedet<br />

af en bifamilies modstandskraft<br />

over<strong>for</strong><br />

bisygdomme.<br />

Nederst. De hårdest<br />

angrebne bifamilier får<br />

en oxalsyredrypning i<br />

den yngelfri periode.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 301

302<br />

Karakterskala til bedømmelse af bifamilier i avls- og <strong>for</strong>søgsarbejdet.<br />

1. Sværmtendens<br />

5. Ingen bestiftede cellekopper.<br />

4. Bestiftede cellekopper. Ingen sværmhindrende<br />

indgreb <strong>for</strong>etaget. Ingen sværmning.<br />

3. Bestiftede cellekopper. Et sværmhindrende<br />

indgreb <strong>for</strong>etaget. Ingen sværmning.<br />

2. Bestiftede cellekopper/fodrede dronningelarver.<br />

Sværmhindrende indgreb <strong>for</strong>etaget en<br />

eller flere gange. Ingen sværmning.<br />

1. Sværmning.<br />

2. Temperament<br />

5. Stikker ikke. Kan håndteres uden brug af røg.<br />

4. Stikker ikke ved brug af røg.<br />

3. 1 - 3 stik uprovokeret.<br />

2. 4 - 10 stik uprovokeret.<br />

1. Aggressive. Stikker villigt.<br />

3. Tavlefasthed<br />

5. Meget rolige. Bierne går roligt på tavlerne,<br />

selv ved provokering. Afrystes let. Flyver ikke<br />

op ved afrystning.<br />

4. Rolige. Bierne lidt urolige på tavlerne (letter<br />

ikke, men flyver op ved afrystning.<br />

3. Nervøse. Bierne løber på tavlerne og få bier<br />

letter uprovokeret.<br />

2. Urolige. Bierne løber af tavlerne. Mange bier<br />

letter uprovokeret.<br />

1. Meget urolige. Mange bier i luften.<br />

4. Honningudbytte<br />

Honningudbyttet angives i kg i <strong>for</strong>hold til<br />

bigårdsgennemsnittet. Eksempelvis betyder 70/50<br />

at bifamilien har givet 70 kg honning i en bigård<br />

med et gennemsnit på 50 kg.<br />

Sennep sået efter kartofler. Blomstrede 15. september<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

Årskarakterer<br />

1. Sværmtendens: Laveste karakter af minimum<br />

3 bedømmelser.<br />

2. Temperament: Gennemsnit af alle bedømmelser<br />

- minimum 4.<br />

3. Tavlefasthed: Gennemsnit af alle bedømmelser<br />

- minimum 4.<br />

Nosemaprøver<br />

5. Ingen sporer.<br />

4. Meget svag infektion (0-0,5 mill. sporer pr.<br />

bi)<br />

3. Svag infektion (0,5-2 mill. sporer pr. bi)<br />

2. Stærk infektion (2-5 mill. sporer pr. bi)<br />

1. Meget stærk infektion ( mere end 5 mill.<br />

sporer pr. bi)<br />

Det anbefales at udtage 60 levende bier fra hver<br />

bifamilie, som efter aflivning kan analyseres af<br />

Sandagergård v. Vejle.<br />

Udrensningstest<br />

Testen er <strong>for</strong>etaget ved at fryse et stykke<br />

ny<strong>for</strong>seglet yngel i et døgn og derefter sætte<br />

det tilbage i familierne ca. 3 døgn før bedømmelsen.<br />

Udrensningen er bedømt efter nedenstående<br />

karakterskala.<br />

5. Renser helt ud. Alt udrenset.<br />

4. Renser næsten helt ud. Næsten alt<br />

udrenset. Mere end 80 af 100 celler<br />

udrenset.<br />

3. Renser delvist ud. Mellem 20 og 80 af 100<br />

celler udrenset.<br />

2. Renser næsten ikke ud. Mindre end 20 af<br />

100 celler udrenset.<br />

1. Renser ikke ud.

HVOR BLEV VARROATOLERANCE-<br />

PROJEKTET AF ?<br />

En del biavlere har i sommerens løb spurgt om, hvor<strong>for</strong><br />

Varroatoleranceprojektet er stoppet, og om dette<br />

stop skyldes, at det alligevel ikke var muligt at fremavle<br />

mere varroatolerante bifamilier!<br />

På op<strong>for</strong>dring, bl.a. fra redaktøren<br />

af TfB., kommer<br />

her en kort afsluttende artikel<br />

om, hvor<strong>for</strong> projektet er<br />

stoppet og en kort konklusion<br />

af projektets resultater.<br />

LOVENDE RESULTATER<br />

Varroatoleranceprojektet er<br />

ikke stoppet, <strong>for</strong>di resultaterne<br />

var negative eller <strong>for</strong><br />

dårlige. Tværtimod. Projektets<br />

resultater 1996/<br />

1997 viser, ligesom<br />

resultaterne fra <strong>for</strong>søgene<br />

i Varroa-projektet<br />

1990-1994, at<br />

det er muligt at<br />

fremavle mere<br />

varroatolerante bifamilier<br />

og dermed<br />

nedbringe den gennemsnitlige<br />

tilvækst<br />

af varroamider i bifamilier,<br />

alene ved<br />

at udskifte bifamiliernes<br />

dronninger med<br />

dronninger, der er avlet efter<br />

større varroatolerance.<br />

Rapporten om projektets<br />

resultater, der er udsendt<br />

til alle, der deltog i<br />

projektet, kan fås ved at<br />

sende en frankeret (kr. 5,00<br />

frimærke) A5 svarkuvert til<br />

undertegnede.<br />

Projektet er stoppet,<br />

<strong>for</strong>di afprøvning af- og <strong>for</strong>søg<br />

med <strong>for</strong>skellige be-<br />

kæmpelsesmidler og -metoder<br />

imod Varroa-miderne,<br />

bliver prioriteret højere end<br />

avl efter mere varroatolerante<br />

bifamilier.<br />

TOLERANCEPROJEKTET<br />

Varroatoleranceprojektet<br />

var et avlsprojekt, hvor de<br />

primære <strong>for</strong>mål var at gøre<br />

avlsarbejdet til en del af<br />

varroabekæmpelsen, ved at<br />

fremavle mere varroatolerante<br />

(-resistente) bifamilier<br />

og at gøre det i et bredt<br />

samarbejde med alle de biavlere,<br />

der måtte havde lyst<br />

til at deltage, <strong>for</strong> på den<br />

måde at kunne nedbringe<br />

antallet af årlige midebekæmpelser<br />

i bifamilierne<br />

og <strong>for</strong> at gøre biavlernes<br />

viden om <strong>for</strong>holdene imellem<br />

varroamider/bier større<br />

igennem praktisk avlsar-<br />

bejde, in<strong>for</strong>mation og undervisning.<br />

Mere eller mindre<br />

varroatolerante bifamillier<br />

findes i alle bigårde.<br />

In<strong>for</strong>mation og undervisning<br />

skulle gøre biavlerne i<br />

stand til at udvælge de<br />

mest varroatolerante bifamilier,<br />

<strong>for</strong> eventuelt at avle<br />

videre på disse, men også<br />

blive i stand til at udvælge<br />

de mindst varroa-tolerante<br />

bifamilier <strong>for</strong>, som<br />

en del af varroabehandlingen,<br />

at<br />

udskifte dronningerne<br />

hos disse,<br />

med dronninger<br />

avlet efter større<br />

varroatolerance.<br />

For at skaffe<br />

de nødvendige<br />

økonomiske midler<br />

til at gennemføre<br />

et projekt, der på<br />

den måde henvender<br />

sig til alle interesserede<br />

biavlere, er det nødvendigt<br />

at biavlernes organisationer<br />

prioriterer avlsarbejde lige<br />

så højt, som afprøvning af<br />

og <strong>for</strong>søg med <strong>for</strong>skellige<br />

bekæmpelsesmidler og -metoder.<br />

Kun ved at bringe avlsarbejdet<br />

ind som en del af<br />

bekæmpelsen, kan den udvikling,<br />

vi allerede har set,<br />

hvor flere og flere bifami-<br />

Af<br />

Helge Støve,<br />

Postboks 93,<br />

9260 Gistrup<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 303

Kan der<br />

fremavles<br />

tolerante<br />

dronninger ?<br />

304<br />

lier får brug <strong>for</strong> nye og<br />

kraftigere virkende bekæmpelsesmidler,<br />

standses.<br />

Den bekæmpelsesmodstand<br />

imod varroamiderne,<br />

som bierne selv kan gøre,<br />

vil altid være den mest effektive,<br />

og den eneste, der<br />

med sikkerhed ikke har<br />

uønskede bivirkninger <strong>for</strong><br />

bierne, biavlens produkter,<br />

eller <strong>for</strong> miljøet.<br />

På grund af manglende<br />

økonomi (prioritering), kom<br />

projektets undervisningsdel<br />

med undervisningsinstruktion<br />

til deltagerne om relevante<br />

biavlstekniske emner,<br />

aldrig i gang og in<strong>for</strong>mationsdelen<br />

med in<strong>for</strong>mation<br />

til deltagerne om projektets<br />

<strong>for</strong>løb og om erfaringer fra<br />

avlsarbejder andre steder i<br />

verden, kom kun delvist<br />

igang.<br />

Avlsarbejdet blev sat<br />

igang <strong>for</strong>år 1996 og <strong>for</strong>år<br />

1997, men hvert år standset<br />

igen inden efteråret.<br />

For ikke at starte avlsarbejdet<br />

op helt på bar<br />

bund, skulle avlsmateriale<br />

fra det femårige Varroaprojekt<br />

(1990-1994) bruges<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

på dronesiden til insemination<br />

af jomfrudronninger,<br />

der var avlet hos <strong>for</strong>skellige<br />

biavlere, efter bifamilier,<br />

der havde vist en mulig<br />

toleranceegenskab imod<br />

varroamider.<br />

Hvert af årene blev<br />

disse jomfrudronninger<br />

insemineret, som beskrevet<br />

oven<strong>for</strong>, og udsendt til afprøvning<br />

hos <strong>for</strong>skellige biavlere<br />

rundt om i hele landet.<br />

APRØVNING<br />

I 1996 blev der produceret<br />

dronninger til afprøvning<br />

hos <strong>for</strong>skellige biavlere.<br />

Disse dronninger blev udsendt<br />

sidst på sommeren.<br />

<strong>Biavl</strong>erne, der modtog<br />

dronningerne, havde ført et<br />

stadekort <strong>for</strong> hver bifamilie<br />

i bigårdene. Stadekortene<br />

beskrev bifamiliernes udvikling,<br />

honninghøst, temperament<br />

og mideudviklingen i<br />

løbet af sommeren. Antal<br />

nedfaldne varroamider efter<br />

varroabehandling blev<br />

også noteret.<br />

<strong>Biavl</strong>erne førte stadekort<br />

over både de bifami-<br />

lier, der fik nye dronninger,<br />

og dem der ikke blev skiftet<br />

dronning hos.<br />

I 5 bigårde, med tilsammen<br />

40 bifamilier, blev alle<br />

punkter i stadekortene udfyldt<br />

både i 1996 og i 1997.<br />

Der blev skiftet dronninger<br />

i 11 bifamilier ud af de 40<br />

bifamilier efteråret 1996.<br />

Hvis vi deler bifamilierne<br />

op i to grupper, og<br />

kalder de 11 bifamilier, der<br />

fik skiftet dronning i 1996,<br />

<strong>for</strong> „Projektgruppen“ og de<br />

øvrige 29 bifamilier <strong>for</strong><br />

„kontrolgruppen“, så viser<br />

det sig at der i gennemsnit<br />

blev samlet 310 mider op<br />

hos projektgruppens bifamilier<br />

og 305 mider fra<br />

kontrolgruppens bifamilier,<br />

altså stort set samme antal<br />

mider fra de to grupper.<br />

Disse mider var altså produceret<br />

i bifamiliernes oprindelige<br />

dronningers biyngel.<br />

Begge „slags“ bifamilier<br />

havde altså haft næsten<br />

samme infektionsgrad ved<br />

behandlingen i 1996.<br />

Også i 1997 blev der<br />

ført stadekort over bifamilierne.<br />

Efter varroabehand-<br />

FV

lingen i efteråret 1997<br />

kunne vi så undersøge <strong>for</strong>skellene<br />

på varroamidernes<br />

udvikling hos projektdronning-ernes<br />

bifamilier<br />

fra efterår 1996 til efterår<br />

1997 i <strong>for</strong>hold til kontrolgruppens<br />

bifamilier ved at<br />

tælle antal nedfaldne<br />

varroamider i indskuddene<br />

fra de to grupper, efterår<br />

1997.<br />

Hos kontrolgruppens<br />

bifamilier faldt der i gennemsnit<br />

næsten 1,5 gange<br />

så mange mider ned, nemlig<br />

663 mider, end fra<br />

projektgruppens bifamilier,<br />

451 mider, som vist i figur 1.<br />

Alle de <strong>for</strong>hold i en bifamilie,<br />

der har betydning<br />

<strong>for</strong> varroamidernes ophold<br />

og <strong>for</strong>mering, har været<br />

sammenlignelige hos de to<br />

grupper, i hele perioden fra<br />

efterår 1996 til efterår<br />

1997.<br />

Den eneste umiddelbare<br />

<strong>for</strong>skel på de to grupper<br />

er der<strong>for</strong>, at projektgruppens<br />

bifamilier har<br />

dronninger, der er avlet efter<br />

bifamilier, der var ud-<br />

Figur 1. Varroamidernes udvikling før- og efter skift af dronning hos<br />

varroaprojektets bifamilier og kontrolfamilierne.<br />

valgt <strong>for</strong> større varroatolerance,<br />

af <strong>for</strong>skellige biavlere,<br />

og at disse dronninger<br />

var insemineret med sæd<br />

fra droner, der var avlet i<br />

mere varroatolerante bifamilier,<br />

efter det oprindelige<br />

Varroaprojekt (1990-1994).<br />

KILDE TIL INSPIRATION<br />

Det er der<strong>for</strong> beklageligt,<br />

at det ikke lykkedes at få<br />

avlsarbejdet efter mere<br />

varroatolerante bifamilier<br />

prioriteret højt nok til at få<br />

det gjort til en del af den<br />

samlede varroabekæmpelse.<br />

Bekæmpelse alene af<br />

symptomer (varroamiderne),<br />

uden planlagt udvælgelse<br />

og avl af mere<br />

varroatolerante bier, fører<br />

kun til <strong>for</strong>tsat bekæmpelse<br />

med nye og kraftigere midler.<br />

Men, avlsarbejdet <strong>for</strong>tsætter.<br />

Man siger at naturen<br />

er den bedste avler.<br />

Det gælder også i spørgsmålet<br />

varroamider/bifami-<br />

lier, de mindst varroatolerante<br />

bifamilier vil dø, enten<br />

på grund af<br />

varroamiderne eller på<br />

grund af sygdomme <strong>for</strong>årsaget<br />

af varroamiderne.<br />

Der<strong>for</strong>, hvis ikke biavleren<br />

udvælger og avler efter de<br />

mest varroatolerante bifamilier,<br />

vil der med mellemrum,<br />

som vi har set det i tidligere<br />

år, ske dødsfald af<br />

mange bifamillier (uanset<br />

bekæmpelsesmiddel), <strong>for</strong>årsaget<br />

af varroamiderne,<br />

med betydelige tab <strong>for</strong> biavlerne<br />

til følge på grund<br />

af naturens egen udvælgelse.<br />

Det er der<strong>for</strong> mit håb,<br />

at projektet i den korte tid<br />

det varede, har sat et avlsarbejde<br />

igang hos andre biavlere.<br />

Med de erfaringer<br />

og de resultater, som 10 års<br />

avlsarbejde efter mere<br />

varroatolerante bifamilier<br />

har givet, <strong>for</strong>tsætter det<br />

arbejde naturligvis i min<br />

egen dronningavl.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 305

KALKYNGEL -<br />

EN UBEHANDLELIG BISYGDOM<br />

Af<br />

Jan Olsson<br />

Vorsøvej 15<br />

Brigsted<br />

8700 Horsens<br />

306<br />

De sidste par sæsoner har mange bifamilier været plaget<br />

af kalkyngel. Hvor<strong>for</strong>, og hvad kan man gøre? Hør<br />

Jan Olssons bud.<br />

IMPORT<br />

De senere år har sygdommen<br />

kalkyngel spredt sig<br />

alarmerende gennem danske<br />

bigårde. Årsagen er<br />

sandsynligvis, at nye biracer<br />

er blevet importeret i ren<br />

eller blandet <strong>for</strong>m fra egne<br />

af verden, hvor kalkyngel<br />

traditionelt har været et<br />

stort problem gennem<br />

mange år. Her kan bl.a.<br />

nævnes Cypern.<br />

Sygdommen er sjældent<br />

direkte dødelig <strong>for</strong> bifamilierne,<br />

men svækker dem, så<br />

honningudbyttet bliver alvorligt<br />

<strong>for</strong>mindsket, eller de<br />

ikke overvintrer. Den skyldes<br />

en svamp, Ascosphaera<br />

apis, som spirer i de unge<br />

larver når de i nogle timer<br />

lever ved lavere temperaturer<br />

end normalt, og ender<br />

med at omdanne larven til<br />

en kridtagtig mumie af varierende<br />

farve, der indeholder<br />

sporer, som bringer<br />

smitten videre til de næste<br />

generationers larver.<br />

BEHANDLING !!<br />

Sygdommen kan efter sigende<br />

behandles med diverse<br />

stoffer, som skal sprøjtes<br />

på tavlerne eller gives i<br />

foder, men i modsætning til<br />

f.eks. bipest, der ved behandling<br />

med antibiotika<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

og nyt voks kan fjernes helt<br />

fra en bifamilie, kan man<br />

ikke fjerne kalkyngel, <strong>for</strong>di<br />

sporerne spredes overalt<br />

uden<strong>for</strong> og indeni bihuset<br />

og behandling vil skulle<br />

finde sted gennem hele sæsonen,<br />

med <strong>for</strong>urening af<br />

honningen som den ubehagelige<br />

følge.<br />

Der<strong>for</strong> vil vi ikke<br />

komme ind på, hvilke virksomme<br />

stoffer, der eventuelt<br />

ville kunne anvendes,<br />

men derimod se lidt på,<br />

hvad vi ellers kan gøre <strong>for</strong><br />

at komme sygdommen til<br />

livs.<br />

Det er faktisk ikke så<br />

FV<br />

svært.<br />

Omsætning til nyt voks,<br />

som som vi kender det fra<br />

biologisk bekæmpelse af<br />

bipest, virker kun meget<br />

dårligt på kalkyngel, som<br />

sagt, <strong>for</strong>di sporerne findes<br />

overalt i bigården og dens<br />

nærhed: På jorden, på<br />

bihusene, i vandpytterne,<br />

på bibørsten og stadekniven<br />

osv. Bierne kan altså<br />

ikke bygge sig ud af vanskelighederne<br />

som de ellers<br />

kan med visse andre sygdomme.<br />

SYMTOMER<br />

Symptomerne kan konstateres<br />

på to måder: Enten er<br />

der mumier i cellerne, på<br />

stadebunden og <strong>for</strong>an<br />

bistaderne, sommetider i så<br />

store mængder, at man næsten<br />

skal bruge en skovl <strong>for</strong><br />

at få øje på flyvebrædtet. I<br />

sådanne tilfælde er der ingen<br />

tvivl, selv <strong>for</strong> den uerfarne.<br />

Eller også er der et u<strong>for</strong>klarligt<br />

stort yngeludfald,<br />

dvs. alt <strong>for</strong> mange celler i<br />

den <strong>for</strong>seglede yngel, hvor<br />

puppen mangler, og der<br />

måske i stedet er et æg, en<br />

larve eller en halvt <strong>for</strong>tæret<br />

puppe.<br />

Yngeludfald kan derudover<br />

skyldes en uheldig par-

ing, en dårlig dronning,<br />

eller andre sygdomme.<br />

Uheldige parringer og defekte<br />

dronninger er <strong>for</strong>holdsvis<br />

sjældne. Det ordner<br />

bierne selv ved hurtigt<br />

at skifte dronningen.<br />

SØSKENDE<br />

I tilfælde af mumiedannelse<br />

er familien totalt modtagelig<br />

over<strong>for</strong> kalkyngel. Antallet<br />

af mumier indicerer,<br />

hvor mange af arbejdernes<br />

søskendegrupper, der har<br />

de afgørende gener <strong>for</strong><br />

modtagelighed. (Arbejderne<br />

i en bifamilie består<br />

af grupper af super-søskende,<br />

hel-søskende og halvsøskende).<br />

I tilfælde af<br />

yngeludfald er familien<br />

semi-modstandsdygtig og<br />

kan komme sig spontant i<br />

løbet af sæsonen, sædvanligvis<br />

under hovedtrækket<br />

eller senere. Men problemet<br />

vender som regel tilbage<br />

næste år og viser sig<br />

som en dårlig <strong>for</strong>årsudvikling<br />

pga. det store<br />

yngeludfald. Hvis modtageligheden<br />

ytrer sig som talrig<br />

mumiedannelse, er det<br />

nærliggende at konkludere,<br />

at problemet ligger i dronningens<br />

egne arveanlæg,<br />

Mange kalkyngelpupper på bunden af bistadet har<br />

man især kunnet se i <strong>for</strong>årsperioden.<br />

dvs. hos hendes far eller<br />

mor eller begge. Hvis<br />

modtageligheden ytrer sig<br />

som yngeludfald er det på<br />

samme tankegang sandsynligvis<br />

en parring med modtagelige<br />

droner, som er årsagen.<br />

Denne påstand kan<br />

kun bekræftes eller afkræftes<br />

gennem <strong>for</strong>søg, som jeg<br />

ikke har tid eller råd til at<br />

<strong>for</strong>etage.<br />

SKIFT DRONNINGEN<br />

Men <strong>for</strong> at gøre en lang historie<br />

kort, koger det hele<br />

ned til, at det er min erfaring,<br />

at kalkyngel (og <strong>for</strong><br />

den sags skyld europæisk<br />

bipest, men i overvejende<br />

grad kalkyngel) kun kan bekæmpes<br />

effektivt gennem<br />

at skifte dronningerne i de<br />

angrebne familier.<br />

Man skal anskaffe sig<br />

nogle dronninger, der kommer<br />

fra en stamme som har<br />

vist, at de kan klare kalkyngel<br />

- dvs. de skal komme<br />

fra en stamme, der lever i<br />

en bigård med smitte, uden<br />

at de udviser symptomer.<br />

Og så skal mumierne helst<br />

<strong>for</strong>svinde inden den nye<br />

dronnings egne bier begynder<br />

at klække. Modstandsdygtighed<br />

mod sygdomme<br />

ligger nemlig i høj grad hos<br />

dronningen og hendes adfærd.<br />

YNGELTEMPERATUR<br />

Som jeg startede med at<br />

sige, spirer kalkyngelsporerne<br />

hvis yngeltemperatureren<br />

i nogle timer falder<br />

til 30 o C omkring en ung<br />

larve (Anna Mauritius et.<br />

al.)<br />

Det er velkendt, at<br />

yngeltemperaturen hos<br />

honningbier kan variere en<br />

del - normalt mellem 33,5<br />

og 36,5 o C. Variationer i<br />

denne størrelsesorden afstedkommer<br />

ikke problemer.<br />

Det er min opfattelse,<br />

at dronningens adfærd i<br />

høj grad er med til at skabe<br />

disse temperaturudsvinger.<br />

Hvis dronningen har det<br />

med at “falde i staver” nogle<br />

timer ad gangen - så er<br />

der god grund <strong>for</strong> bierne til<br />

at gøre ligeså. Og så falder<br />

den enkelte ammebi´s interne<br />

termostat, der bestemmer<br />

dens egen og de<br />

FV<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 307

308<br />

Kalkyngel dannes af svampen Ascosphaera apis. Cellelågene har et lyst eller<br />

mørk, hvælvet udseende. Man ser mange opbidte og udrensede celler. Kalkyngelsvampens<br />

hyfer giver larven et hvidt, skimlet udseende. Hvis svampen<br />

danner sporer, ændres larvens eller puppens farve fra hvid over blåt og grønt<br />

til gråsort. Mumien er hård og kalkagtig<br />

nærmeste omgivelsers temperatur,<br />

også i staver - og så<br />

har vi straks miséren: Kalkyngelsporerne<br />

spirer. Og<br />

hvis generne <strong>for</strong> hygiejnisk<br />

adfærd tillige er dårligt repræsenteret<br />

blandt familiens<br />

søskendegrupper, bliver<br />

de syge larver ikke renset<br />

ud, og der kommer mumier,<br />

som <strong>for</strong>øger smittetrykket<br />

drastisk. Hvis der derimod<br />

er en stærkere repræsentation<br />

af hygiejne-gener,<br />

kommer der “kun” yngeludfald<br />

og det vil eventuelt<br />

sænke smittetrykket med<br />

spontan helbredelse til<br />

følge. (Indtil næste <strong>for</strong>år.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

Dronningen er jo stadig disponeret<br />

<strong>for</strong> at “falde i staver”)<br />

KOMPROMISLØS AVL<br />

Modtagelighed og modstandsdygtighed<br />

hos bier<br />

over<strong>for</strong> kalkyngel findes i<br />

alle grader fra dødelig til<br />

immun og kan variere gennem<br />

sæsonen pga. ydre<br />

faktorer og pga. de særlige<br />

familie<strong>for</strong>hold, hvor der er<br />

mange fædre til familiens<br />

bier. Men <strong>for</strong> at gøre en<br />

kort historie færdig: Det er<br />

min erfaring og konklusion,<br />

at den eneste effektive<br />

måde at komme kalkyngel<br />

Foto: Henrik Hansen<br />

til livs på, er at udskifte alle<br />

dronninger fra en modtagelig<br />

linie eller stamme til<br />

modstandsdygtige dronninger<br />

fra en anden. Så er problemet<br />

løst langt ind i fremtiden.<br />

Min principielle mening<br />

om alle unoder hos honningbier<br />

er: De kan fjernes<br />

gennem avl og kompromisløs<br />

udvælgelse.<br />

Det er straks sværere at<br />

fremavle egenskaber, der<br />

ikke allerede fra begyndelsen<br />

ligger i bifamilierne i<br />

synlig <strong>for</strong>m.

APITHERAPI<br />

Apitherapi er det rent hokus pokus, eller er der realiteter<br />

bag anvendelse af produkter fra bierne til medicinske<br />

<strong>for</strong>mål?<br />

Hokus pokus eller realitet -<br />

det spørgsmål søgte jeg at<br />

få belyst gennem deltagelsen<br />

i det 8. internationale<br />

symposium om Apitherapi<br />

arrangeret under APIMON-<br />

DIA’s vinger.<br />

Symposiet blev afholdt i<br />

Slovenien med i alt 150 deltagere<br />

fra 35 <strong>for</strong>skellige<br />

lande.<br />

HONNING<br />

Fra gammel tid har honning<br />

været brugt til behandling<br />

af <strong>for</strong>skellige sygdomme. Vi<br />

har alle prøvet varm the<br />

med honning mod en dårlig<br />

hals. Mange steder bruges<br />

honning til behandling af<br />

sår. Det renser og det frem-<br />

mer sårhelingen.<br />

Det er gammel visdom.<br />

På en sumerisk lerplade,<br />

omkring 5000 år gammel er<br />

der fundet en tekst, som<br />

beskriver brug af honning<br />

til behandling af sår. Tilsvarende<br />

i det gamle Ægypten<br />

<strong>for</strong> 4000 år siden, blev honning<br />

brugt til sårbehandling.<br />

Nyere <strong>for</strong>skning har<br />

vist, at det dur. I en artikel i<br />

Journal of the Royal Society<br />

of Medicine fra 1989 og i<br />

British Journal of Surgery<br />

fra 1991 beskrives honningens<br />

bakteriehæmmende<br />

egenskaber og dens værdi<br />

til behandling af brandsår:<br />

* Honning <strong>for</strong>hindrer<br />

infektioner på grund af<br />

dens antibakteriologiske<br />

egenskaber.<br />

* Honning danner en<br />

barriere, der <strong>for</strong>hindrer<br />

væsketab og invasion af<br />

bakterier og dermed infektion.<br />

* Honning indeholder<br />

enzymer, som muligvis kan<br />

fremskynde sårheling og<br />

dannelsen af nyt væv.<br />

* Honning absorberer<br />

pus og renser dermed såret.<br />

* Honning <strong>for</strong>mindsker<br />

smerte, irritation og fjerner<br />

ubehagelig lugt.<br />

Af<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

Apitherapi symposium i Slovenien.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 309

310<br />

HONNING OG TÆNDER<br />

Sias Grobler, fra det<br />

sydafrianske tand<strong>for</strong>skningscenter<br />

ved universitetet<br />

i Stellenbosch havde undersøgt<br />

virkningen af honning<br />

på bakterier fra mundhulen<br />

sammenlignet med<br />

sukker. Der var en klar <strong>for</strong>skel.<br />

Honning hæmmede<br />

bakterierne meget mere<br />

end sukker, og der var <strong>for</strong>skel<br />

på de <strong>for</strong>skellige typer<br />

honning. Han kunne også<br />

påvise en langt ringere påvirkning<br />

på tandemaljen fra<br />

honning end fra sukker.<br />

HONNINGBEHANDLING<br />

Ved brugen af honning skal<br />

man være opmærksom på<br />

honningens oprindelse. De<br />

fysiske og kemiske egenskaber<br />

kan være ændret under<br />

behandling og lagring, og<br />

de biologiske egenskaber<br />

kan variere alt efter oprindelsen.<br />

Det var et gennemgående<br />

tema på symposiet.<br />

PROPOLIS<br />

Propolis blev fremhævet<br />

som biernes egen medicin.<br />

Forskningen har vist, at propolis<br />

har antibiotiske egenskaber.<br />

Den virker mod bakterier,<br />

svampe, virus og feberstillende.<br />

Og den stimu-<br />

Udvalg af produkter fra<br />

MEDEX, et stort Slovensk<br />

firma, der sælger mange<br />

<strong>for</strong>skellige typer kosttilskud<br />

lavet på biprodukter.<br />

Tidligere blev<br />

nogle af produkterne<br />

solgt som lægemidler.<br />

Men efter tilpasning af<br />

lovgivningen til EU<br />

standarder, kan de ikke<br />

længere godkendes.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

lerer sårheling. Propolis har<br />

også været brugt gennem<br />

historien og er kendt allerede<br />

fra det gamle Ægypten.<br />

Det kan ikke være overraskende,<br />

at propolis har<br />

disse virkninger. Propolis<br />

udskilles især på knopskæl<br />

af træer. Det skal beskytte<br />

de sarte knopper med<br />

vækstpunkterne mod infektioner.<br />

Bierne samler det fra<br />

knopskællene og bruger<br />

det til beskyttelse.<br />

På det medicinske center<br />

på Universitetet i<br />

Ljubljana er propolis afprøvet<br />

med meget fint resultat<br />

til behandling af sår efter<br />

fjernelse af overfladiske<br />

hud<strong>for</strong>andringer. Der blev<br />

brugt salve med 7 % propolis,<br />

der gav samme heling af<br />

sårene, som hvis der blev<br />

brugt antibiotika.<br />

Filipic Bratko fra det<br />

mikrobiologiske og immunologiske<br />

institut ved det<br />

medicinske facultet havde<br />

påvist effekt af en vandig<br />

ekstrakt af propolis mod<br />

herpes virus type 1.<br />

PROPOLIS -<br />

ET KOMPLEKS STOF<br />

Arjun Banskota fra det medicinske<br />

og farmaceutiske<br />

universitet i Toyama i Japan<br />

havde med avanceret udstyr<br />

analyseret indholdsstoffer<br />

i propolis, og kunne<br />

demonstrere den meget<br />

komplekse sammensætning.<br />

Der er mange <strong>for</strong>skellige<br />

virksomme stoffer. Det<br />

har mange vidst før ham.<br />

Men det bliver mere og<br />

mere klart, at man ikke blot<br />

kan ekstrahere det virksomme<br />

stof og bruge det i<br />

ren <strong>for</strong>m. Det er den komplekse<br />

blanding, som virker.

BIGIFT<br />

Flere <strong>for</strong>skere arbejder med<br />

bigift til behandling af sygdomme.<br />

Der er nogen fremskridt.<br />

Men det er typisk til<br />

en almen stimulering af<br />

immunsystemet. Bigift ser<br />

ud til at have en fremtid. Et<br />

særligt område er brugen<br />

af bigift til behandling af<br />

allergi mod bistik.<br />

ANDRE PRODUKTER<br />

Der blev <strong>for</strong>talt om mange<br />

andre produkter fra bierne<br />

og deres egenskaber. Bivoks,<br />

gelee royale, og<br />

dronelarver og pollen.<br />

Fælles <strong>for</strong> disse produkter,<br />

var manglende videnskabelig<br />

dokumentation<br />

<strong>for</strong> brugen i medicinen,<br />

men Gelee Royale, pollen<br />

og dronelarvesaft blev også<br />

mere fremhævet som kosttilskud.<br />

Bivoks har sin værdi i<br />

kosmetikindustrien.<br />

PROBLEMER<br />

Selv om mange af produkterne<br />

efterhånden er bevist<br />

effektive, så er det et problem,<br />

at de ikke kan standardiseres.<br />

Godkendte lægemidler<br />

skal være ens fra<br />

portion til portion. Det kan<br />

man ikke opnå med honning<br />

eller propolis. Sammensætningen<br />

varierer efter<br />

trækkilder, klima og fra<br />

år til år. Produkterne kan<br />

være allergifremkaldende.<br />

Det gælder især propolis og<br />

pollen.<br />

Bekæmpelse af bisygdomme<br />

med lægemidler<br />

kan ændre produkterne. I<br />

Schweiz har man fundet rester<br />

af fluvalinat fra Apistan<br />

i Propolis. Man har også<br />

fundet rester af Flumethrin<br />

fra Bayvarol i propolis, selv<br />

om man ikke kan finde det<br />

i bivoks eller honning.<br />

Det kan desuden være<br />

et problem, at produkterne<br />

skal markedsføres i konkurrence<br />

med godkendte lægemidler<br />

fra store virksomheder<br />

med mange penge i<br />

ryggen til markedsføringen.<br />

FREMTIDEN<br />

Efterhånden som det bliver<br />

bevist, at de har en effekt,<br />

vil de dog alligevel have<br />

store muligheder i områder,<br />

hvor der ikke er adgang til<br />

egentlige lægemidler. Det<br />

kan være blandt fattige befolkningsgrupper<br />

i udviklingslandene,<br />

der har brugt<br />

honning af <strong>for</strong>skellig type i<br />

folkemedicinen. Men med<br />

den nye viden kan vi give<br />

de fattigste lande muligheder<br />

<strong>for</strong> at behandle en<br />

række sygdomme og skader<br />

med lokalt producerede<br />

produkter.<br />

Men det kræver at pro-<br />

dukterne er af en høj kvalitet,<br />

samt at de behandles så<br />

effekten bevares.<br />

Der<strong>for</strong> vil kommissionen<br />

<strong>for</strong> Apitherapy arbejde på<br />

at få defineret hvilke <strong>for</strong>hold,<br />

der spiller en rolle på<br />

effektiviteten. Hvad betyder<br />

<strong>for</strong>skellige trækkilder<br />

<strong>for</strong> honning, hvad betyder<br />

opvarmning af honning. Må<br />

honningen opvarmes? Skal<br />

propolis høstes hver dag og<br />

opbevares koldt <strong>for</strong> at bevare<br />

den højeste effekt?<br />

Hvorledes må man bekæmpe<br />

bisygdomme?<br />

Der skal desuden laves<br />

beskrivelser, af hvorledes<br />

produkterne skal bruges<br />

mod <strong>for</strong>skellige sygdomme.<br />

Det kræver at <strong>for</strong>skerne arbejder<br />

med en videnskabeligt<br />

<strong>for</strong>svarlig afprøvning af<br />

midlerne, der giver en<br />

grundig dokumentation <strong>for</strong><br />

virkningen.<br />

ORDLISTE:<br />

APIMONDIA: Den internationale<br />

<strong>for</strong>ening af nationale<br />

biavler<strong>for</strong>eninger.<br />

Der er i øjeblikket 55<br />

lande repræsenteret. Især<br />

kendt <strong>for</strong> biavlskongresserne<br />

og de store<br />

biavlsudstillinger, der arrangeres<br />

hvert andet år.<br />

Næste kongres afholdes i<br />

Vancouver i Canada i september<br />

1999.<br />

Apitherapi: Behandling<br />

af sygdomme eller skader<br />

med produkter samlet fra<br />

bierne. Det kan være honning,<br />

bivoks, propolis,<br />

bigift, Gelee Royale eller<br />

bilarver.<br />

Symposium: Møde <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>skere, der præsenterer<br />

resultater af deres <strong>for</strong>skning.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 311

KORT<br />

312<br />

Den søde tand<br />

Spørgsmål: Min veninde<br />

og jeg er blevet uenige om honning.<br />

Vi har begge fået en søn<br />

<strong>for</strong> 8 måneder siden. Hun holder<br />

på, at det er bedst at søde<br />

deres mad med honning, <strong>for</strong>di<br />

det er et naturprodukt. Jeg<br />

mener, det er noget vrøvl, sukker<br />

er vel også et naturprodukt,<br />

det kommer dog fra sukkerroer.<br />

Jeg mener også at have hørt<br />

noget om spædbørnsbotulisme<br />

<strong>for</strong> flere år siden, men det fejer<br />

hun af bordet som det rene<br />

sludder.<br />

Victors mor<br />

Svar:<br />

Du har ret, flere udenlandske<br />

undersøgelser har påvist<br />

samme type organismer, nemlig<br />

Clostridium botulinum i afføringen<br />

fra børn med spædbørnsbotulisme<br />

og i den honning,<br />

som børnene har spist. Men jeg<br />

skynder mig at sige, at der ikke<br />

er konstateret botulisme hos<br />

spædbørn i Danmark i det seneste<br />

årti, men med mellemrum<br />

rapporteres der om spædbørnsbotulisme<br />

fra udlandet.<br />

Botulisme er heldigvis også<br />

en sjælden sygdom hos større<br />

børn og voksne.<br />

Bakterien findes som sporer<br />

overalt i omgivelserne. Mens<br />

større børn og voksne kun bliver<br />

syge af de toksiner (giftstoffer),<br />

som bakterien producerer,<br />

bliver spædbørn syge af<br />

bakteriens inaktive sporer, der<br />

LAD OS SÅ FÅ DEN<br />

ETIKET!<br />

Jeg er naturligvis <strong>for</strong>tsat<br />

enig med den nuværende bestyrelse<br />

i, at Bayticol skal undgås i<br />

varroabekæmpelsen. Til gengæld<br />

mener jeg, at I endelig har<br />

en mulighed <strong>for</strong> at lave en<br />

tillægsetiket, hvor der udtrykkeligt<br />

står: (Uden brug af pesticider<br />

i bisygdomsbekæmpelsen).<br />

Med Bayticols godkendelse<br />

gælder det argument jo ikke<br />

længere, at man med en sådan<br />

etiket vil mistænkeliggøre andre<br />

biavlere. Nu er det godkendt.<br />

Nu skilles vandene. Nu<br />

kan vi, der ikke vil bruge pesticider<br />

endelig melde klart ud og<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

aktiveres og deler sig og danner<br />

toksin i kroppen. Dette skyldes,<br />

at spædbørn, der hovedsageligt<br />

ernæres af mælk, har et miljø i<br />

deres <strong>for</strong>døjelseskanal, der er<br />

særlig gunstig <strong>for</strong> aktivering af<br />

sporerne og dannelse af toksin.<br />

På den baggrund anbefaler<br />

Sundhedsstyrelsen, at man først<br />

giver børn honning, når de er<br />

over et år.<br />

Men jeg vil gerne slå fast<br />

samtidig reklamere med, at vi<br />

ikke bruger pesticider.<br />

Og lad endelig være med at<br />

<strong>for</strong>søge at få Bayticol <strong>for</strong>budt<br />

igen. Forbud hjælper intet. I ved<br />

lige så godt som jeg, at nogle<br />

uanset <strong>for</strong>bud eller ej vil bruge<br />

det. Situationen på Lolland er et<br />

glimrende eksempel. Der<strong>for</strong> er<br />

det bedre, at det er tilladt, men<br />

det kræver altså også, at vi andre<br />

kan få en tillægsetiket, hvor<br />

der står, at vi ikke bruger det.<br />

Og svar mig så ikke med, at<br />

den nye tillægsetiket opfylder<br />

betingelsen. Det kan godt være<br />

der står i den lille folder, men<br />

det står ikke på etiketten, og<br />

det er det afgørende.<br />

Jens Rahbek Pedersen<br />

med syvtommer søm, at<br />

sporerne i honning er helt uden<br />

betydning <strong>for</strong> alle andre end<br />

børn under et år. Der er ikke<br />

toxiner i honning, da sporerne<br />

ikke kan aktiveres i honningen.<br />

Inge Norus<br />

Ernærings- og<br />

husholdningsøkonom<br />

Kilde: Råd og Resultater, September<br />

<strong>1998</strong><br />

Pesticidfri<br />

honning

Mider <strong>for</strong>an<br />

flyvesprækken<br />

<strong>Tidsskrift</strong>et fik ovenstående<br />

blad med varroa-mider tilsendt<br />

fra Nis Todsen, fra Kolding og<br />

Omegns B.F. På bladet ligger<br />

der ca. 200 døde mider. Hvordan<br />

Pålimning af etiketter, her <strong>for</strong>mentlig<br />

med mel-klister, er siden blevet<br />

afløst af selvklæbende, som<br />

imidlertid i mange år har været meget<br />

vanskelige at fjerne igen. Nu kan<br />

man få afvaskelige etiketter, som<br />

falder af i vand.<br />

miderne er kommet derud, ved<br />

vi ikke, men bifamilierne var lige<br />

blevet behandlet med krämerplader<br />

og bladet lå lige<br />

<strong>for</strong>an flyvespækken. Nis Todsen,<br />

gjorde så det, at han lagde indskud<br />

<strong>for</strong>an de andre bifamilier,<br />

som var blevet behandlet, og<br />

her kunne der så også findes op<br />

til 100 mider. Nis Todsen spørger<br />

så, skal vi tælle mider <strong>for</strong>an<br />

flyvespækken, istedet <strong>for</strong> inden<br />

i stadet ?<br />

Redaktionen<br />

Langtids-planteplanlægning<br />

Det er en kendt sag, at man<br />

bør tænke på langt sigt, når<br />

man planter lind, som kan give<br />

den lækre lindehonning. Her<br />

drejer det sig om 20-30 år, før<br />

man ser et resultat. Men med<br />

bambus er det endnu mere<br />

langsigtet, nemlig ca. 80 år. Den<br />

har i år netop blomstret, og bierne<br />

trak i marts, så det summede,<br />

- ikke efter nektar, men<br />

efter pollen !!<br />

Altså plant (eller så) bambus<br />

i disse år, så har du, eller snarere<br />

dine efterkommeres bier<br />

om ca. 80 år blomsterstøv at<br />

hente i det tidlige <strong>for</strong>år, hvor de<br />

kan have så hårdt brug <strong>for</strong><br />

det !!<br />

Finn Christensen, Glamsbjerg<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 313

Økonomien i biavl<br />

Jeg læser i lederen i - TfB nr. 9<br />

om det faldende antal medlemmer<br />

i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Herefter benyttede jeg lejligheden<br />

til at se tilbage i numre af<br />

TfB fra årgangen <strong>1998</strong> <strong>for</strong> at se,<br />

hvad der på landsplan er blevet<br />

gjort <strong>for</strong> at øge medlemstallet -<br />

ikke særligt meget er den enkle<br />

sandhed. Masser af snak om behovet<br />

<strong>for</strong> nye medlemmer på general<strong>for</strong>samlingen,<br />

ikke <strong>for</strong>di vi<br />

ønsker nye medlemmer, men<br />

<strong>for</strong>di vi behøver deres penge til<br />

at betale <strong>for</strong> DBF. Årsagen til at<br />

der ikke er flere mennesker, der<br />

starter på biavl er de samme<br />

grunde til at andre opgiver:<br />

Økonomi!<br />

Ingen, der har haft bier i de<br />

sidste 2 eller 3 sæsoner, tvivler<br />

på usikkerheden af det at leve af<br />

naturen. Det lave honningudbytte<br />

i denne sæson, de store<br />

tab om vinteren fra sidste sæson<br />

og mange andre faktorer, der<br />

har gjort biavl til en risikabel <strong>for</strong>retning<br />

<strong>for</strong> os og vores bank<strong>for</strong>bindelser.<br />

Jeg havde lejlighed til at tale<br />

med konsulent Carsten Wolff<br />

Hansen tidligere på <strong>for</strong>året angående<br />

mine egne anstrengelser<br />

<strong>for</strong> at udvikle mine biavlsativiteter.<br />

Da vi talte om den<br />

nødvendige kapital, blev det<br />

klart, at investeringen i bier og<br />

udstyr skal ses på kort sigt og<br />

skal afskrives så hurtigt som muligt.<br />

Det vil sige, at startinvesteringerne<br />

i biavl er meget høje.<br />

Afskrivningsperioden er kort og<br />

de naturlige risici fører til et meget<br />

usikkert bundlinjeresultat.<br />

Hvem ved sine fulde fem vil påtage<br />

sig risikoen?<br />

Der er dog en fremgangsmåde:<br />

I nogen tid har jeg været overbevist<br />

om nødvendigheden af at<br />

være <strong>for</strong>beredt på at give mine<br />

314<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

bier væk eller sælge dem til andre<br />

mennesker <strong>for</strong> at få dem i<br />

gang, imens interessen er til<br />

stede; og fra min egen meget negative<br />

erfaring med at få bare en<br />

lokal biavler til at sælge mig en<br />

bifamilie, her medregnet en af<br />

hovedbestyrelsesmedlemmerne, -<br />

der gav mig et meget bestemt<br />

nej!<br />

Det tog mig 2 sæsoner at<br />

finde vej til en af de lokale biavlere,<br />

der var villig til at sælge mig<br />

nogle bier. Alle 3 bifamilier døde<br />

under den hårde vinter <strong>for</strong> 2 år<br />

siden, så jeg <strong>for</strong>søgte igen. Jeg<br />

bestilte 5 familier fra et anset<br />

firma og efter venten og atter<br />

venten, fik jeg lov til at købe<br />

ikke 5, men 1 bifamilie.<br />

Dette er ikke en måde at<br />

skabe nye medlemmer på! Hvis<br />

jeg ikke havde været erfaren biavler<br />

ville jeg sandsynligvis have<br />

opgivet at få startet op.<br />

Der er en metode:<br />

Vi ved, at der er biavlere, der bliver<br />

ældre og gerne vil reducere<br />

deres aktiviteter. Der er også<br />

dem, der på grund af sygdom el-<br />

ler familie-tragedier ikke har<br />

styrken til at <strong>for</strong>tsætte. Det er<br />

moralsk <strong>for</strong>kert at disse medlemmer<br />

af vor <strong>for</strong>ening skulle give<br />

eller sælge deres livsværk <strong>for</strong> billigt,<br />

<strong>for</strong>di de ingen kontakt har<br />

til nye biavlere, der kunne overtage<br />

deres bier. Husk på at vi<br />

alle vil se dette problem i øjnene<br />

på et eller andet tidspunkt i<br />

fremtiden. På den anden side<br />

har vi unge og nye biavlere, der<br />

er desperate <strong>for</strong> at købe på de<br />

rigtige betingelser, så de kan finansiere<br />

opstartsfasen. Her er<br />

svaret et sælger-register over<br />

dem, der er klar til at sælge med<br />

en realistisk betalingsperiode<br />

f.eks. 2-3 sæsoner; og et register<br />

over dem, der ønsker at udvide<br />

deres aktiviteter.<br />

Årsagen til, at jeg skriver<br />

denne artikel, er ikke helt uselvisk,<br />

jeg hører til den kategori af<br />

mennesker som ønsker at anskaffe<br />

flere familier. Men <strong>for</strong><br />

første gang i mit liv gav jeg i<br />

denne sæson en produktiv familie<br />

til en gammel biavler, så han<br />

kunne starte op igen efter<br />

mange års inaktivitet, og efter<br />

kort tid blev jeg kontaktet af 2<br />

andre mennesker, der ønskede<br />

hjælp til at få fat på bifamilier -<br />

så der er efterspørgsel.<br />

Jeg er også opmærksom på<br />

hundredvis af mennesker, der<br />

går på biavlskurser på aftenskole,<br />

de er mulige nye medlemmer,<br />

alle kunne tænke sig bifamilier<br />

og mange vil blive skuffede.<br />

Hvis der er biavlere, der<br />

tænker på at holde op eller nedskære<br />

deres bibestand og mener,<br />

at dette er en god idé - så vær<br />

venlig at kontakte mig, så vi kan<br />

prøve at finde ud af det i praksis,<br />

så alle kan få <strong>for</strong>del heraf, og vi<br />

kan måske også på denne måde<br />

få nogle nye medlemmer.<br />

Peter White<br />

Tillitzevej 12; 4983 Dannemare<br />

Tlf 54 94 49 54<br />

E-maiI: pwhite.fjern@nuc.dk

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter<br />

Med rabat<br />

Igen i 1999 bliver det muligt at abonnere på udenlandske<br />

bitidsskrifter til en <strong>for</strong>delagtig pris.<br />

Abonnement <strong>for</strong> 1999 på bitidsskrifterne fra Finland, Norge,<br />

Sverige, Tyskland og USA kan tegnes ved at indsende nedenstående<br />

kupon til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, Møllevej 15, 4140<br />

Borup, sammen med den angivne abonnementsafgift. Tilbuddet<br />

gælder kun medlemmer af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Prisen <strong>for</strong> de nordiske tidsskrifter er ifølge en aftale i Nordisk<br />

Biråd den halve af ordinær pris. Man kan ikke tegne halvt<br />

medlemsskab i det land, hvor man bor.<br />

Sidste frist<br />

Kuponen og abonnementsafgiften skal være Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening i hænde senest den 16. november <strong>1998</strong>.<br />

Kuponen bedes udfyldt med tydelig og fuldstændig navn og<br />

adresse. Der laves ikke efterbestilling.<br />

Fortsættelse<br />

Også medlemmer, som har anvendt ordningen i indeværende<br />

år, skal indsende kuponen og abonnementafgiften, såfremt de<br />

<strong>for</strong>tsat ønsker at modtage et eller flere af bitidsskrifterne.<br />

Undertegnede medlem af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening ønsker at tegne abonnement <strong>for</strong> 1999<br />

på følgende bitidsskrifter:<br />

Navn:<br />

Adresse:<br />

Postnummer: By:<br />

Hvilken lokal<strong>for</strong>ening er du medlem af:<br />

Sæt Kryds<br />

Birøkteren, Norge. Pris 110 kr ............................................................................................. ❏<br />

Bitidningen, Sverige. Pris 115 kr.......................................................................................... ❏<br />

Mehiläinen, Finland. Pris 120 kr .......................................................................................... ❏<br />

American Bee Journal, USA. Pris 175 kr ............................................................................ ❏<br />

Algemeine Deutsche Imker Zeitung, Tyskland. Pris 220 kr ................................................ ❏<br />

Abonnementsafgiften i alt kr. Vedlægges i check ................................................... ❏<br />

Kr er indsat på postgiro konto nr. 100 75 21 DBF, Møllevej 15, 4140 Borup ....... ❏<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 315<br />

✂

Ministeriet <strong>for</strong> Fødevarer, Landbrug og Fiskeri<br />

Danmarks JordbrugsForskning<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Bisygdomme nu på Pl@nteInfo<br />

Af Camilla J. Brødsgaard & Henrik Hansen<br />

Danmarks JordbrugsForskning og<br />

Landbrugets Rådgivningscenter<br />

byder velkommen til Pl@nteInfo’s<br />

tredje sæson. Der er flere nyheder<br />

på tapetet, bl.a. biavlssider med<br />

in<strong>for</strong>mation om bisygdomme i Danmark<br />

og muligheden <strong>for</strong> at blive<br />

Pl@nteInfo-abonnent.<br />

Tilpasningsfase<br />

Pl@nteInfo <strong>1998</strong> bliver et system,<br />

der gør det muligt og brugervenligt<br />

at organisere udveksling af in<strong>for</strong>mation<br />

og viden imellem fire vigtige<br />

instanser i dansk landbrug: <strong>Biavl</strong>ere<br />

og landmænd, lokale konsulenter,<br />

den centrale rådgivning og<br />

jordbrugs<strong>for</strong>skningen.<br />

Sådan et system til Internet-baseret<br />

samarbejde om in<strong>for</strong>mation er<br />

noget nyt, også internationalt set.<br />

Det bevirker bl.a., at der ikke er direkte<br />

praktiske erfaringer at bygge<br />

på. Desuden må man <strong>for</strong>vente, at<br />

der går noget tid, før der er oprettet<br />

lokale nyhedstjenester over hele<br />

landet. I <strong>1998</strong> vil systemet der<strong>for</strong><br />

være i en tilpasnings- og tilvænningsfase<br />

<strong>for</strong> alle fire involverede<br />

Bisygdomskursus<br />

Formål: Uddannelse af kyndige biavlere.<br />

Deltagerantal: Der er plads til 30 deltagere på kurset.<br />

Tid og sted: Den teoretiske del <strong>for</strong>egår på Hotel<br />

Bogense Kyst, Grønnevej 8, 5400 Bogense,<br />

onsdag den 10. - fredag den 12. marts 1999.<br />

Den praktiske del bliver afholdt lokalt i løbet af<br />

biavlssæsonen 1999. Registrering som kyndig biavler<br />

kan <strong>for</strong>ventes senest ved udgangen af sæsonen 1999.<br />

Program: Ved den teoretiske del gennemgås biernes<br />

sygdomme, undersøgelse og behandling af bisygdomme,<br />

sygdomshæmmende drifts<strong>for</strong>mer,<br />

dronningavl, trækplanters betydning <strong>for</strong><br />

bierne, bisygdomsbekæmpelsens organisation samt<br />

bi<strong>for</strong>giftninger.<br />

Ved den praktiske del gennemgås bl.a. sygdomsundersøgelse<br />

af bifamilier, dobbelt omsætning og<br />

indføring af dronninger.<br />

Lærere: Teoretisk del: Camilla J. Brødsgaard, Finn<br />

Christensen, Henrik Hansen, Carsten Wolff Hansen<br />

og Lene Hasmark. Praktisk del: Lokale instruktører.<br />

316<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

instanser. Vi vil meget gerne modtage<br />

konstruktive råd til <strong>for</strong>bedringer<br />

fra abonnenter, og vi har i sinde<br />

at gennemføre og afprøve sådanne<br />

<strong>for</strong>bedringer løbende igennem sæsonen.<br />

Abonnement<br />

Når du vil hente in<strong>for</strong>mation fra<br />

Pl@nteInfo, kræver det, at systemet<br />

kan „genkende“ dig, når du ankommer.<br />

Der<strong>for</strong> anbefaler vi, at du<br />

opretter et abonnement, så du kan<br />

få en personlig adgangskode til systemet.<br />

Det er muligt at oprette et<br />

gratis abonnement. Du kan også<br />

bruge Pl@nteInfo uden abonnement,<br />

ligesom i tidligere sæsoner,<br />

men så kan du ikke få adgang til<br />

alle faciliteterne.<br />

Tegn et gratis gæsteabonnement<br />

på Pl@nteInfo’s biavlssider<br />

* Gå på nettet med internet-adressen:<br />

www.planteinfo.dk.<br />

* Klik på ‘Abonnement’.<br />

* Udfyld menuen: Login (f.eks initialer),<br />

navn, sted/firma, adresse,<br />

Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong> har planlagt ét bisygdomskursus i 1999.<br />

Kurset omfatter en teoretisk og en praktisk del.<br />

Indkvartering: Indkvartering på enkeltværelser.<br />

Pris: Kr. 1.785,-.<br />

postnr., by og e-post.<br />

* Vælg kategorien ‘Gæst’ (gratis)<br />

og ‘OK’.<br />

Din adgangskode vil herefter blive<br />

tilsendt pr. e-mail inden <strong>for</strong> få minutter.<br />

Log derefter på ‘<strong>Biavl</strong>’<br />

* Gå på nettet med internet-adressen:<br />

www.planteinfo.dk<br />

* Udfyld menuen: Loginnavn og<br />

adgangskode og ‘login’.<br />

* Klik på menupunktet ‘mine<br />

infokilder’.<br />

* Mærk ‘<strong>Biavl</strong>’ af i skemaet’ og<br />

‘send’.<br />

* Tryk på ikonen ‘Pl@nteInfo’ i<br />

øverste venstre hjørne<br />

* Under ‘nyhedstjenester’: Klik på<br />

‘<strong>Biavl</strong>’.<br />

Tilmelding: Skriftlig tilmelding til Projektgruppe <strong>Biavl</strong>,<br />

Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />

senest onsdag den 6. januar 1999. Indbetaling af<br />

kursusgebyret skal være os i hænde senest mandag<br />

den 1. februar 1999 af hensyn til arrangementets<br />

afvikling.<br />

Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om navn,<br />

adresse, tlf.nr. samt fødselsdag og -år. Der skal<br />

endvidere være vedlagt dokumentation, som godtgør,<br />

at man har haft bihold i mindst tre år. Som dokumentation<br />

kan anvendes ejerskifteattest eller erklæring fra<br />

den stedlige biavler<strong>for</strong>ening, bisygdomsinspektør eller<br />

tilsynsmand.<br />

Yderligere oplysninger om kurset kan fås på<br />

tlf. 58 11 35 11, kl. 8.30-13.30.<br />

Henrik Hansen

APIMONDIA ‘99<br />

Fra den 12. til den<br />

18. september 1999<br />

holder APIMONDIA kongres i<br />

Vancouver på vestkysten<br />

af Canada.<br />

Bag kongressen står hele den canadiske biavl, biavlere, <strong>for</strong>skere, <strong>for</strong>handlere,<br />

honningindustrien og naturligvis APIMONDIA. Den får stor støtte fra den amerikanske<br />

biavlsindustri.<br />

Det bliver et meget stort arrangement. Med et<br />

omfattende fagligt program. Der vil være faglige<br />

emner <strong>for</strong> enhver med interesse i biavl. Der er i<br />

planlægningen lagt vægt på at kongressen skal<br />

være stedet, hvor biavlere og <strong>for</strong>skere mødes. Der<br />

vil være <strong>for</strong>edrag, som lægger vægt på at præsentere<br />

den nyeste viden på en <strong>for</strong>ståelig måde<br />

<strong>for</strong> biavlerne og der vil være mulighed <strong>for</strong> at gå i<br />

dybden med enkeltemner ved at følge de <strong>for</strong>edrag,<br />

hvor <strong>for</strong>skerne fremlægger deres egne<br />

resultater.<br />

Der bliver en meget stor udstilling af biavlsmateriel<br />

“Apiexpo”, med tilslutning fra hele<br />

verden. Men de store amerikanske virksomheder<br />

vil benytte lejligheden til at vise flaget. Der bliver<br />

meget nyt at se.<br />

Kongressen er en enestående mulighed <strong>for</strong> at<br />

møde biavlere fra hele verden.<br />

Vancouver er betegnet som en af verdens smukkest<br />

beliggende byer. Havet og bjergene er lige<br />

uden <strong>for</strong> døren. Klimaet er mildt, og der er flere<br />

botaniske haver fra helt moderne til klassisk<br />

kinesisk og japansk stil. Der er lejlighed til at<br />

studere indiansk kultur på de store museer.<br />

Det kan blive en oplevelse <strong>for</strong> livet at tage med<br />

på kongressen i Vancouver både fagligt, socialt<br />

og kulturelt.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening vil tilbyde at arrangere<br />

fællesrejse til Vancouver. Vi har kontakt med et<br />

rejsebureau, som har lovet at lave et færdigt<br />

program i løbet af oktober måned med priser.<br />

Det vil blive annonceret i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> i<br />

november og tilsendt alle interesserede.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

317

318<br />

ERHVERVSBIAVLER<br />

ANDERS GLOB<br />

Mød ham<br />

TIRSDAG D. 24. NOVEMBER<br />

KL. 19 I VITVED FORSAMLINGSHUS<br />

dannelse af småfamilier<br />

-honningbehandling og meget<br />

andet, ledsaget af lysbilleder.<br />

Alle, der har læst hans artikler<br />

i TfB vil vide at det er interessant<br />

stof.<br />

TILMELDING TIL DIN LOKALFORMAND ER NØDVENDIGT<br />

SENEST SØNDAG D. 22. NOVEMBER<br />

Eller ring til Leif Eriksen, Skanderborg. Tlf. 86 51 16 39<br />

Arrangementet koster 25 kr. inkl. kaffe og brød.<br />

Arrangør: MØB-Midt/Østjysk Biklynge<br />

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg / Nr. Snede /<br />

Silkeborg / 318Horsens / Kaløvig<br />

ERHVERVSBIAVLERNES BRANCHEORGANISATION<br />

HVILKE BLOMSTER, BUSKE OG TRÆER<br />

KOMMER POLLENET OG NEKTAREN FRA?<br />

Foredrag af:<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

og<br />

Finn Christensen<br />

Nr. Åby Kro<br />

Lørdag den 31. oktober kl. 13-16<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

Anders vil bl.a. <strong>for</strong>tælle om<br />

Spørger man en flok biavlere, får man tit lige så mange svar, som der er biavlere.<br />

For at blive lidt klogere på, hvilken farve, duft og smag de <strong>for</strong>skellige blomsters nektar har,<br />

hvilke sukkerarter de <strong>for</strong>skellige nektar indeholder, og hvilke krystaller de danner, og <strong>for</strong> at få<br />

noget at vide om de <strong>for</strong>skellige blomsters pollen, har vi bedt Asger Søgaard Jørgensen og Finn<br />

Christensen om at delagtiggøre os i deres viden om disse emner.<br />

Da vi mener, at disse emner er af almen interesse, inviterer vi hermed alle biavlere, der har lyst til<br />

at vide mere om honning og pollen til at deltage i mødet.<br />

Har man tappet honning, og mener at vide, hvilke planter nektaren kommer fra, så tag et glas<br />

med, så alle kan blive klogere.<br />

Pris <strong>for</strong> deltagelse: 25,00 kr. Tilmelding senest den 25. oktober <strong>1998</strong> hos undertegnede.<br />

Alle er velkomne.<br />

Anders Glob, Mørkevej 5, Thorsager, 8410 Rønde. Tlf. 86 37 92 10

SÆLGES<br />

Voksafsmeltningskasse m.<br />

tilbehør sælge. Telf. 86 84<br />

75 83 mellem kl. 17.00-<br />

19.00.<br />

5 REA-DAN stader NM.<br />

Ældre slynge OMEGA,<br />

diverse værktøj og tilbehør<br />

til biavl sælges. Telf. 44 48<br />

29 18.<br />

Pæn 3-solds håndslynge<br />

CMF sælges kr. 900,00.<br />

Telf. 86 44 51 90.<br />

Røgblæseren<br />

Begynder bigård sælges:<br />

2 trugstader m.bier.<br />

Mange LN-rammer,<br />

spande, røgpuster, Barn/<br />

voksen anorak. Alt i god<br />

stand, samt Håndbog i<br />

biavl sælges.Telf. 74 43 13<br />

64.<br />

10 gode trugstader 12 x<br />

10 sælges <strong>for</strong> 1500,- kr.<br />

Telf. 65 37 19 31.<br />

Selvvendbar 6-solds<br />

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

slynge, brugte LNopstablingsstader<br />

(træ)<br />

sælges. Telf. 75 42 47 04.<br />

2 REA-DAN opstabling,<br />

HETAGER 12x10 med alt<br />

udstyr sælges. Telf. 74 61<br />

37 96.<br />

ØNSKES<br />

Gammel støbe<strong>for</strong>m til<br />

vokstavler ønskes. Telf. 65<br />

95 78 16 (Ebba).<br />

Voks smeltes og valses<br />

Rammer vaskes<br />

Alt til biavl<br />

Honning Købes<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 319

320<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/10.98-30/4.99<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale<br />

Fredag og Søndag lukket<br />

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es<br />

honningdåser<br />

honningdåser<br />

Mads Stage etiketterne<br />

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle.<br />

RABAT: 5 ruller 20%; 10 ruller 25%; 25 ruller 30%;<br />

50 ruller 35%; 100 ruller 40%<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-fredag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. Tlf. 57 57 57 56 56 56 17 17 17 77 77<br />

77<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Voksafsmeltning<br />

og<br />

Rammevask<br />

Så er et nu du<br />

skal komme med<br />

dine rammer til<br />

afsmeltning inden<br />

mus og møl<br />

<strong>for</strong>tærer dem.<br />

Vi smelter og<br />

vasker <strong>for</strong> fuld<br />

damp og leverer 1.<br />

klasses sjællandsk<br />

voks<br />

tilbage.<br />

HONNING KØBES<br />

Så find vej til os<br />

Nu også oxalsyre<br />

på lager.<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. ................... 8-17<br />

Lørdag ...................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Indvejning af honning<br />

Kære biavler<br />

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og<br />

kontrol af honning. Vi minder der<strong>for</strong> om, at alle spande/tønder med honning skal<br />

være tydeligt mærket med navn og adresse.<br />

Tak <strong>for</strong> hjælpen.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 321

322<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

ALT I BIAVLSMATERIALE<br />

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK<br />

OPKØB AF HONNING<br />

SKOV´s BIAVL<br />

Lindevej 26<br />

5474 Veflinge<br />

Tlf. 64 80 15 18<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Ons. 17-20 og<br />

lør. 9-12<br />

eller efter aftale<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

-og få oplysning om pris, leveringsmuligheder, afregning og åbningstider hos os.<br />

- og få oplysning om hvilken materiel<strong>for</strong>handler, der leverer til os, der er nærmest ved dig.<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 58382336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

*** Ring før levering, så du ikke kører <strong>for</strong>gæves! ***<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 48 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen

Lad os<br />

smelte din<br />

rammer.<br />

Vokssmeltning pr.<br />

kg kr. 14.00<br />

Nye<br />

åbningstider:<br />

Mandag til<br />

fredag: kl. 15-<br />

18<br />

Lørdag: kl. 9-12<br />

eller efter<br />

aftale<br />

VESTJYSK BIAVL<br />

Else og Aage Lessmann<br />

Egebjerglandevej 10, Kroager<br />

7200 Grindsted.<br />

Tlf. 75 33 94 90<br />

Biæder<br />

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks samt rammevask<br />

Støbt og valset voks fra egne maskiner<br />

Fremstilling af varroa-bunde i træ -<br />

alle mål - også 2 rums<br />

- 12x10, NM, LN, er lagervarer<br />

Vi afsmelter voks<br />

hele året<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

ELEKTRONISK<br />

Thermostat til<br />

bidronninger.<br />

Pris 295,- incl.<br />

moms<br />

plus <strong>for</strong>sendelse<br />

K.J.ELECTRONIC<br />

Tlf. 98 23 85 95<br />

fax. 98 23 85 06<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 323

MØDER<br />

324<br />

Alssund B.F. afholder sammen<br />

med B.F. Sønderjylland møde<br />

torsdag den 12. november kl.<br />

19.30 på Landbogården i<br />

Åbenrå. Jørgen Ørum Nielsen,<br />

Ærø <strong>for</strong>tæller om biavlere i andre<br />

lande.<br />

Tirsdag den 17. november kl.<br />

19.30 på Kirke Hørup Kro. John<br />

Svarre vil <strong>for</strong>tælle om sin<br />

dronningavl og om nyt fra Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager,<br />

Børge Døssing<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 24. november<br />

kl. 19.00 på Præstelundskolen<br />

i Brande. Jørn Dahlstrøm<br />

fra Billund kommer og viser<br />

hvordan man kan rulle og støbe<br />

lys af bivoks. Pris 40,- kr. + voks<strong>for</strong>brug.<br />

Kaffe medbringes.<br />

Nabo<strong>for</strong>eninger er velkomne.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

Flakkebjerg herreds B.F. afholder<br />

et ekstra møde lørdag<br />

den 24. oktober kl. 10.00 i <strong>for</strong>eningens<br />

skolebigård, hvor vi vil<br />

efterbehandle <strong>for</strong>eningens bifamilier<br />

mod varroa med oxalsyre.<br />

Alle er velkomne.<br />

P.b.v. Bent Larsen<br />

Gl. Tønder amts B.F. afholder<br />

demonstration af varroabehandling<br />

den 7. november, se<br />

T.f.B. nr. 8/98.<br />

Chr. Clausen<br />

Haderslev og Omegns B.F.<br />

afholder møde onsdag den 4.<br />

november kl. 19.30 på Vandrehjemmet,<br />

Erlevvej. Plant <strong>for</strong> bierne.<br />

Asger Søgaard Jørgensen,<br />

konsulent i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong>tæller om biplanter<br />

og sprøjtegifte. Evt. Spørgsmål<br />

til hoved<strong>for</strong>eningen. Vel mødt.<br />

Bestyrelsen<br />

Hammel & Omegns B.F. kårer<br />

Hammels bedste honning og<br />

bedste honningkage lørdag den<br />

31. oktober kl. 14-16 i Hammels<br />

nye kulturhus - Inside. Deltagerne<br />

i konkurrencen <strong>for</strong> en individuel<br />

og faglig vurdering af<br />

hver deres honning. Arrangementet<br />

er åbent <strong>for</strong> offentligheden<br />

og der vil blive budt på<br />

smagsprøver, salgsbod og en<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

lille udstilling. Det er vigtigt, at<br />

mange af <strong>for</strong>eningens medlemmer<br />

deltager både i konkurrencen<br />

og i arrangementet, så vi<br />

kan vise bredden i den lokale<br />

<strong>for</strong>ening.<br />

Honning og honningkager til<br />

bedømmelse skal afleveres fredag<br />

den 30. oktober mellem 16<br />

og 19 (medmindre du har aftalt<br />

andet med ham) til <strong>for</strong>eningens<br />

<strong>for</strong>mand Kurt Eriksen, Præstemarksvej<br />

28, tlf. 86 96 35 39.<br />

P.b.v. Peter Iversen<br />

Holstebro og Omegns B.F.<br />

afholder møde fredag den 6.<br />

november kl. 18.30 på Naturskolen<br />

i Holstebro. Der vises billeder<br />

m.v. fra årets udlandstur,<br />

selskabeligt samvær og gennemgang<br />

af næste års tur. Tilmelding<br />

nødvendig til Johs.<br />

Poulsen på telf. 97 46 82 17 senest<br />

den 2. november.<br />

Bestyrelsen<br />

Kolding og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 26.<br />

oktober kl. 19.30 i lokale nr. 4<br />

på Sct. Jørgensgård, Hospitalsgade<br />

4, Kolding. Ebba og Ejvind<br />

Jørgensen der arbejder som<br />

biholder i Den fynske Landsby<br />

kommer og <strong>for</strong>tæller hvordan<br />

de arbejder med gl. <strong>Biavl</strong>steknik<br />

til bekæmpelse af varroa. En<br />

teknik med mindre arbejde og<br />

mere honning.<br />

Nis Chr. Todsen<br />

Langelands B.F. afholder lørdag<br />

den 14. november kl. 14.00<br />

et afsluttende bimøde <strong>for</strong> i år i<br />

Rudkøbing Borgerhus,<br />

Ahlefeldgade.<br />

Formanden<br />

Lollandsk <strong>Biavl</strong> afholder<br />

honningbedømmelse mandag<br />

den 19. oktober kl. 19.30 på<br />

Saxenhus v/John Svarre, DBF.<br />

Den 3. november kl. 19.30 <strong>for</strong>tælles<br />

om det sidste nye om varroa<br />

v/konsulent Carsten Wolff<br />

Hansen, DBF, Saxenhus. Alle er<br />

meget velkomne, også fra nabo<strong>for</strong>eningerne.<br />

Den 15. januar 1999 afholdes<br />

midvinterfest.<br />

P.b.v. Verner Schou<br />

Midtsjællands B.F. afholder<br />

møde onsdag den 4. november<br />

kl. 19.30 med honningbedømmelse<br />

i Heesches selskabslokaler,<br />

Dronningensgade<br />

30, Ringsted. Selv om honninghøsten<br />

ikke har været stor i år,<br />

så tag alligevel et glas med så vi<br />

kan få bedømt årets kvalitet.<br />

Emballagen skal være neutral<br />

og uden etikette. Tag ægtefælle/ledsager<br />

med og få en<br />

hyggelig aften og en snak om<br />

biavl og sommeren der gik.<br />

P.b.v. Svend Dalsgaard<br />

Nordsjællandske Bivenner<br />

afholder medlemsmøde mandag<br />

den 2. november kl. 19.30<br />

på Lyngbygaard, Toftebæksvej<br />

17, lokale nr. 2. Summemøde om<br />

et fælles projekt i dronningavl<br />

mellem Odsherreds B.F. og vor<br />

<strong>for</strong>ening og andre aktiviteter til<br />

det nye biår 1999. Foredragsholder<br />

er vort bestyrelsesmedlem<br />

Erik Christensen. Øl, vand og<br />

kaffe kan købes under mødet.<br />

Alle interesserede er velkomne.<br />

P.b.v. J. Träff<br />

Randers og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 26.<br />

oktober kl. 19.00 på Kulturhuset,<br />

lokale 3, 2. sal. Vi prøver<br />

noget utraditionelt. Steen Paulsen<br />

fra bestyrelsen vil <strong>for</strong>tælle<br />

lidt om sin start som biavler <strong>for</strong><br />

25 år siden. Men Steen har også<br />

en anden hobby: Laksefiskeri.<br />

Han vil <strong>for</strong>tælle om sine oplevelser<br />

over temaet: Blandt laks<br />

- banditter og helikopter, flyvning<br />

på Kola-halvøen. Sten <strong>for</strong>tæller<br />

om sine rejser til Kolahalvøen,<br />

om naturen og laksefiskeri<br />

i nogle af verdens bedste<br />

elve, Umbo, Pana og Varzuga<br />

river. Han vil vise film fra<br />

helikopterflyvning i godt og<br />

dårligt vejr. Kom og få en oplevelse.<br />

Alle er velkomne også fra<br />

nabo<strong>for</strong>eninger. Medbring selv<br />

øl, vand, kaffe til pausen. Der vil<br />

være mulighed <strong>for</strong> at stille<br />

spørgsmål til Sten i Pausen.<br />

Møde afholdes torsdag den 26.<br />

november kl. 19.00 på Kulturhuset,<br />

lokale 3, 2. sal med Klaus<br />

Langschwager fra Sønderjylland.<br />

Klaus som er hovedbestyrelsesmedlem<br />

og som tidligere<br />

har skrevet månedens arbejde

vil <strong>for</strong>tælle om sin biavl og hvordan<br />

han har tacklet miden. Det<br />

er jo ved at vare mange år siden<br />

de fik den i det<br />

sønderjydske. Klaus er også instruktør<br />

på kurserne <strong>for</strong><br />

varroainstruktørerne og har en<br />

stor viden om varroaen og<br />

tackler den måske lidt anderledes<br />

end vi gør her. Alle er velkomne,<br />

også fra nabo<strong>for</strong>eningerne.<br />

Kaffe, øl og vand<br />

medbringes til pausen.<br />

P.b.v. Svend Aage Tobberup<br />

Ringe og Omegns B.F. afholder<br />

8 bi<strong>for</strong>edrag på Guldhøjskolen<br />

i Ringe kl. 19.00 med<br />

biavlslærerne Lloyd Steengaard,<br />

Kolding og Erling Bech, Hvalsø<br />

som undervisere. Foredragene<br />

starter torsdag den 29. oktober:<br />

Årets gang i bigården v/Erling.<br />

Torsdag den 5. november: Min<br />

biavl, herunder driftsplan v/<br />

Lloyd.<br />

Torsdag den 12. november: Honning,<br />

dens behandling og <strong>for</strong>skellige<br />

smag, pris og afsætning<br />

v/Erling.<br />

Torsdag den 19. november:<br />

Populationsdynamik, æglægningsrytme,<br />

yngelmængdens<br />

ændring over året v/Lloyd.<br />

Torsdag den 26. november:<br />

Blomsterbestøvning, hvad vil<br />

det betyde <strong>for</strong> os biavlere hvis<br />

de gule rapsmarker <strong>for</strong>svinder v/<br />

Erling.<br />

Torsdag den 3. december: Vurdering<br />

af bifamilier samt fodring,<br />

foder<strong>for</strong>brug v/Lloyd.<br />

Torsdag den 10. december: Avlsarbejde,<br />

kvalitetskontrol, test af<br />

brugsdronninger, bedømmelse<br />

af bifamilier, biernes adfærd v/<br />

Erling.<br />

Torsdag den 17. december:<br />

Varmehusholdning især i <strong>for</strong>bindelse<br />

med vinterklyngen. Desuden<br />

generelt om reaktionsmønstre,<br />

styringselementer,<br />

tærskelværdier og feromoner v/<br />

Lloyd..<br />

Juleafslutning.<br />

Betaling <strong>for</strong> alle aftener kun kr.<br />

100,- incl. Kaffe m. brød hver<br />

gang. Tilmelding på telf. 62 62<br />

20 98 senest 3 dage før. Medbring<br />

venligst selv kop.<br />

Lørdag den 12. december er der<br />

specialtilbud med Faaborg-Gelting<br />

linien <strong>for</strong> vores <strong>for</strong>ening. Vi<br />

mødes ved billetsalget kl. 13.30.<br />

Vi indtager ikke reserverede<br />

pladser på turen til Gelting. På<br />

vejen hjem er der reserveret<br />

plads i “Bellevue”. Der serveres<br />

Gelting-platte bestående af sild<br />

med karrysalat, fiskefilet m/remoulade,<br />

ribbensteg med rødkål,<br />

rejer, roastbeef, skinke med<br />

æggestand, ost og kiks <strong>for</strong> kun<br />

72,- kr. Billetten er gratis. Max<br />

antal deltagere 60. Tilmelding<br />

på telf. 62 62 20 98 senest fredag<br />

den 27. november, tilmeldingen<br />

er bindende <strong>for</strong> den enkelte<br />

deltager bortset <strong>for</strong> sygdom.<br />

Deltagerne kan ikke medtage<br />

egen bil.<br />

Udenlandsturen på 1 uge i 1999<br />

starter søndag den 18. april. Vi<br />

besøger Tyskland, Holland, Belgien,<br />

Luxembourg og Frankrig.<br />

Pris pr. person kr. 2.700,00. Nærmere<br />

herom i udsendelser til jul.<br />

Alle interesserede er altid velkomne<br />

i vor <strong>for</strong>ening, også ikke<br />

medlemmer.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Salling og Fjends B.F. afholder<br />

møde den 10. november<br />

hvor Mogens Jensen, Selde kommer<br />

og <strong>for</strong>tæller om biavl i Indien<br />

og Bangladesh. Han viser<br />

også lysbilleder derfra.<br />

Tirsdag d 22 Oktober. Kommer<br />

Bjarni Djurhuus, Stårup og viser<br />

os en vidiofilm om naturen på<br />

Færøerne og han vel også <strong>for</strong>tælle<br />

os derom. Senere vil han<br />

<strong>for</strong>tælle om fåreavl, da han også<br />

selv er fåreavler.<br />

P.b.v. Tage Dahl Pedersen<br />

Silkeborg B.F. afholder møde<br />

lørdag den 17. oktober kl. 13.00.<br />

Bierne i skolebigården behandles<br />

med oxalsyre. Vores nye<br />

varroainstruktør, der netop er<br />

hjemkommet fra kursus kan <strong>for</strong>tælle<br />

om det sidste nye. Da det<br />

er sidste dag i år i skolebigården,<br />

skal vi også have ryddet<br />

lidt op efter vi har været ved<br />

bierne.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Sydsjællands B.F. afholder<br />

julemøde mandag den 16. november<br />

kl. 19.00 i lokale 219 på<br />

Grønnegades kaserne. Der vises<br />

en film om: En biavlers hverdag.<br />

Så vil vi også snakke honning,<br />

så tag venligst en dåse honning<br />

med uden etikette, så vil vi<br />

hygge med gløgg og æbleskiver<br />

m.m., herunder lotteri, så hvis<br />

nogen har lyst til at støtte med<br />

en pakke siger vi tak. Tag kone<br />

og børn med, evt. En som<br />

kunne tænke sig at blive biavler.<br />

Vi håber på en hyggelig aften.<br />

P.b.v. Aase Larsen<br />

Sydthy-Thyholm B.F. afholder<br />

møde onsdag den 4. november<br />

kl. 19.30 på Vilsund Strand. Kristian<br />

Skovmose taler over emnet:<br />

Dansk biavl fremover.<br />

Morsø, Nordthy, Sydthy/Thyholm<br />

B.F. indbyder alle til at<br />

være sammen med lands<strong>for</strong>manden.<br />

P.b.v. Ole Holst Dissing<br />

Vejle og Omegns B.F. erindrer<br />

om general<strong>for</strong>samling og<br />

honningbedømmelse tirsdag<br />

den 20. oktober kl. 19.00 i Løget<br />

Sognegård. Husk tilmelding<br />

og honning uden mærkater.<br />

Tirsdag den 24. november afholdes<br />

møde i Løget Sognegård<br />

hvor Per Bove kommer <strong>for</strong> at<br />

<strong>for</strong>tælle om sin tur til Nordkap,<br />

turen blev gennemført med hestevogn<br />

og jeg har hørt, at Per<br />

Bove er utrolig til at <strong>for</strong>tælle om<br />

sine oplevelser, så der venter os<br />

en oplevelse denne aften. Per<br />

Bove har været i TV-syd og er<br />

vejmand i Jelling kommune. Der<br />

bliver offentlig adgang til mødet<br />

og nabo<strong>for</strong>eningernes medlemmer<br />

er meget velkomne. Prisen<br />

denne aften er 50,- kr. incl.<br />

Kaffe/te og brød. Øl og vand<br />

kan købes. Mødelokalet er røgfrit,<br />

der<strong>for</strong> skal rygning <strong>for</strong>egå<br />

i <strong>for</strong>hallen , desværre. (Jeg er<br />

selv kæderyger). Bestyrelsen<br />

håber der møder rigtig mange<br />

op denne aften.<br />

P.b.v. Hans Peder Pedersen<br />

Ålborg B.F. afholder sin årlige<br />

honningbedømmelse onsdag<br />

den 21. oktober i “Huset”,<br />

Hasserisgade 10 i hovedbygningen.<br />

For kr. 10,- pr. glas (uden<br />

etikette) vil din honning blive<br />

bedømt af kyndige dommere.<br />

Den som har den bedste honning<br />

vil modtage <strong>for</strong>eningens<br />

vandrepokal. Medens dom-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 325

326<br />

merne arbejder tager vi en<br />

bisnak, <strong>for</strong>slag til vinterens program<br />

er meget velkomne.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

Århus og Omegns B.F. inviteres<br />

til fælles arrangement tirsdag<br />

den 24. november kl. 19.00<br />

i Vitved <strong>for</strong>samlingshus. Denne<br />

aften kommer Anders Glob og<br />

<strong>for</strong>tæller om dannelse af småfamilier,<br />

honningbehandling og<br />

meget andet og ledsaget af lysbilleder,<br />

se fællesannonce andet<br />

sted i bladet og husk tilmelding<br />

til Erling Birk på telf. 86 26 30<br />

33 senest søndag den 22. november.<br />

Følg med i sidste nyt fra og om<br />

<strong>for</strong>eningen på vores hjemmeside<br />

med bl.a. nyhedsbrevet Viseren:<br />

http//w1.1862.telia.com/<br />

~u186200073/biside.html<br />

Svend Sørensen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> København<br />

og Omegn afholder<br />

general<strong>for</strong>samling søndag den<br />

15. november kl. 10.00 i<br />

skolebigården. Dagsorden i<br />

følge vedtægterne.<br />

P.f.v. Ib Marcussen<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Sønderjylland<br />

afholder general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 20. oktober<br />

kl. 19.30 på Landbogården,<br />

Peberlyk 2, Åbenrå. Dagsorden<br />

efter vedtægterne. Samme aften<br />

afholdes honningbedømmelse.<br />

Hvert medlem kan deltage<br />

med 1 glas honning mod<br />

betaling af kr. 15,-. Der er udsat<br />

3 præmier til en samlet værdi af<br />

kr. 300,- kr.<br />

P.b.v. Klaus Langschwager<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Vendsyssel<br />

med hensyn til general<strong>for</strong>samlingen<br />

den 24. september<br />

skulle I have været med. Der var<br />

gratis kaffe og brød. Årets medlem<br />

i år var en hvis navn jeg ikke<br />

kan huske lige nu, men han har<br />

en stor næse.<br />

P.b.v. Chriz Smith<br />

Bjerringbro og Omegns B.F.<br />

afholder general<strong>for</strong>samling tirsdag<br />

den 3. november kl. 19.30<br />

på Madsens hotel. Dagsorden i<br />

følge vedtægterne. Evt. Forslag<br />

til biavler<strong>for</strong>eningen skal være<br />

<strong>for</strong>manden i hænde senest 8<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98<br />

dage før general<strong>for</strong>samlingen.<br />

Der er mulighed <strong>for</strong> at høre<br />

nærmere om Polar Bi i sydvest<br />

Grønland v/Peer Herbsleb.<br />

P.b.v. Peter Vestergaard<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 20. oktober kl. 19.00<br />

på Brande bibliotek. Dagsorden<br />

i følge vedtægterne. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med general<strong>for</strong>samlingen<br />

arrangeres honningbedømmelse.<br />

Foreningen giver kaffe.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

Esbjerg og Omegns B.F. erindrer<br />

om general<strong>for</strong>samlingen<br />

onsdag den 28. oktober kl. 19.30<br />

i Gjesing kirkes mødesal, se T.f.B.<br />

nr. 9/98.<br />

Harry Hansen<br />

Flakkebjerg herreds B.F. afholder<br />

tirsdag den 27. oktober<br />

kl. 19.00 ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

på Grønboskolen ved<br />

Sandved.<br />

P.b.v. Bent Larsen<br />

Frederiksborg B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling torsdag<br />

den 5. november kl. 19.00<br />

på Bjerggården. Dagsorden<br />

ifølge vedtægterne. Forslag,<br />

som ønskes optaget på dagsordenen<br />

skal være <strong>for</strong>manden i<br />

hænde senest den 21. oktober.<br />

Pbv. Peter Christensen<br />

Fåborg og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling fredag<br />

den 20. november kl. 19.00 hos<br />

Vagn Christensen, Horseballevej<br />

28, 5672 Broby. Eventuelle <strong>for</strong>slag<br />

som ønskes behandlet på<br />

general<strong>for</strong>samlingen sendes til<br />

<strong>for</strong>manden senest 8 dage før.<br />

Vagn Christensen<br />

Galten B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 27. oktober<br />

kl. 19.00 på Skovby Mosegård.<br />

Bestyrelsen<br />

Gl. Tønder amts B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling tirsdag<br />

den 27. oktober kl. 19.30 på<br />

Centralhotellet i Løgumkloster.<br />

Ellers dagsorden ifølge vedtægterne.<br />

På valg er Hans B.<br />

Schmidt, Jørgen Nielsen og Chr.<br />

Clausen. Jørgen modtager ikke<br />

genvalg. Samtidig afholdes<br />

honningbedømmelse. Medbring<br />

to glas uden etikette.<br />

Husk lørdag den 7. november kl.<br />

14.00 hvor der er mælkesyrebehandling<br />

i skolebigården, Alslev<br />

Mark.<br />

P.b.v. C. Clausen<br />

Grønbæk-Svostrup B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

mandag den 26. oktober kl.<br />

19.30 på Grauballelund<br />

(Grønbækvej 6). Dagsorden i<br />

følge lovene. Foreningen er som<br />

sædvanlig vært ved kaffebordet.<br />

Flemming Thorsen,<br />

Gjern kommer og <strong>for</strong>tæller om<br />

varroa og sin måde at tackle<br />

problematikken på.<br />

P.b.v. J. Glibstrup<br />

Hanherreds B.F. afholder den<br />

ordinære general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 17. november kl.<br />

19.30 hos kassereren Lilli Torp,<br />

Ålegårdsvej 104. Næste års kontingent<br />

kan betales samme aften.<br />

Foreningen giver som sædvanlig<br />

en bid brød.<br />

P.b.v. Holger Madsen<br />

Herning og Omegns B.F. erindrer<br />

om general<strong>for</strong>samlingen<br />

mandag den 19. oktober kl.<br />

19.00 på Brændgårdsskolen. Se<br />

tidsskriftet <strong>for</strong> september.<br />

P.f.v. Otto Christensen<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling torsdag<br />

den 26. november kl. 19.00<br />

i Slotved skov, Astrupvej 315,<br />

9870 Sindal. Vi spiser grønlangkål<br />

kl. 18.00<br />

P.C.D. Hansen<br />

Horsens og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling tirsdag<br />

den 17. november kl. 19.30<br />

i Fritidscentret, Allegade 4, Horsens.<br />

Dagsorden i følge lovene.<br />

P.b.v. Jørgen Wind Andersen<br />

Kronborg Vestre Birks B.F.<br />

afholder ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

mandag den 2. november<br />

<strong>1998</strong> kl. 19:00 i Kulturhuset<br />

i Helsinge. Dagsorden i følge<br />

lovene. Sager som ønskes behandlet<br />

på general<strong>for</strong>samlingen,<br />

må skriftligt sendes til <strong>for</strong>manden<br />

4 dage før dens afholdelse.<br />

P.b.v. Arne T. Henriksen

Kronborg Østre Birks B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 4. november kl. 19.30<br />

på Havrevangsvej 2, 3100 Hornbæk.<br />

Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

P.b.v. Poul Bentzen<br />

Lemvig og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling med efterfølgendehonningbedømmelse<br />

tirsdag den 3. november<br />

kl. 19.00 på Landbo<strong>for</strong>eningens<br />

kantine på Industrivej i Lemvig.<br />

Medbring et glas af din bedste<br />

honning uden etiket eller andre<br />

særlige kendetegn. Knud Hvam<br />

bedømmer honningen medens<br />

general<strong>for</strong>samlingen står på.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen vil<br />

Knud Hvam komme med et indlæg<br />

om biavlen.<br />

P.b.v. Benny Gade<br />

Odder og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

mandag d. 16.11 kl. 19.30 i Odder-Hallens<br />

kantine. Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

vil der blive vist<br />

en ny video om varroamidens<br />

udvikling. Foreningen er vært<br />

ved kaffen.<br />

Pbv. Peter Stougård<br />

Ribe og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 28. oktober kl. 19.00 på<br />

Restaurant Backhaus, Grydergade<br />

12, Ribe. Dagsorden i følge<br />

lovene. Bestyrelsen vil fremlægge<br />

<strong>for</strong>slag til revidering af<br />

lovene. Endvidere vil der være<br />

honningbedømmelse og banko<br />

med gode gevinster. Vel mødt.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Ringkøbingegnens <strong>Biavl</strong>ere<br />

afholder general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag den 29. oktober kl.<br />

19.30 på Ørnhøj hotel. Dagsorden<br />

i følge lovene. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med general<strong>for</strong>samlingen afholdes<br />

honningbedømmelse i to<br />

kategorier: almindelig honning<br />

og lynghonning. Medbring der<strong>for</strong><br />

honning uden etikette og<br />

deltag i konkurrencen om sponsorerede<br />

præmier.<br />

P.b.v. Ole Borgholm<br />

Silkeborg B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag den 5.<br />

november kl. 19.30. Skolebigården,<br />

Harbsnaplundvej 8,<br />

Gødvad. Mød talrigt op, der bliver<br />

trukket lod om 2 parrede<br />

dronninger til levering somme-<br />

ren 99. Der serveres desuden<br />

gule ærter.<br />

P.b.v. Stefan Kristensen<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F. erindrer om general<strong>for</strong>samlingen<br />

onsdag den 21.<br />

oktober kl. 19.30 på Sig Hotel,<br />

se T.f.B. nr. 9/98.<br />

P.b.v. Keld Jochumsen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

afholder general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 11. november kl. 19.00<br />

på Landbocenteret, Ryttervej 6<br />

i Svendborg. Forslag der ønskes<br />

behandlet skal være <strong>for</strong>manden<br />

i hænde senest 8 dage før.<br />

P.b.v. Gunnar Mikkelsen<br />

Vester Tørslev B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling torsdag<br />

den 29. oktober kl. 19. 00<br />

på Hobro Vandrehjem,<br />

Amerikavej 24, 9500 Hobro.<br />

Dagsorden i følge vedtægter.<br />

Forslag der ønskes behandlet<br />

skal skriftlig være <strong>for</strong>manden i<br />

hænde senest 5 dage før. Foreningen<br />

vil igen i år give middag<br />

til medlemmer med ledsager.<br />

Tag der<strong>for</strong> ham/hende med<br />

og lad os få en hyggelig aften.<br />

Sidste rettidige tilmelding til<br />

spisningen er søndag den 25.<br />

oktober ved tilmelding til <strong>for</strong>manden<br />

på telf. 98 33 52 72.<br />

Gave medbringes til en pris á<br />

25,- kr. til pakkespillet. Drikkevarer<br />

er <strong>for</strong> egen regning.<br />

A. Holmgaard<br />

Vestfyns B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

tirsdag den 24. november<br />

kl. 19.30 på Nr. Åby Hotel.<br />

Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Evt. Forslag skal være <strong>for</strong>manden<br />

i hænde senest 8 dage<br />

før.<br />

P.b.v. Aage Oksbjerg<br />

Vejle og Omegns B.F. erindrer<br />

om general<strong>for</strong>samlingen og<br />

honningbedømmelsen tirsdag<br />

den 20. oktober kl. 19.00 i Løget<br />

Sognegård, se T.f.B. nr. 9,<br />

<strong>1998</strong>. Husk tilmelding og honning<br />

uden mærkater.<br />

P.b.v. Hans Peder Pedersen<br />

Viborg Rinds B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag den 29.<br />

oktober kl. 19.00 i pensionistgården,<br />

Trekronevej 10, Viborg.<br />

Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Forslag der ønskes behandlet på<br />

general<strong>for</strong>samlingen skal være<br />

<strong>for</strong>manden i hænde senest den<br />

20. oktober. Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

er der et par stykker<br />

smørrebrød samt kaffe. Drikkevarer<br />

til brødet er på egen regning.<br />

Tilmelding nødvendig på<br />

grund af mad senest den 25.<br />

oktober på telf. 98 64 14 02.<br />

Honningbedømmelse afholdes,<br />

så tag et glas honning med uden<br />

etikette. Der vises film efter kaffen.<br />

P.b.v. Henning Villadsen<br />

Ørum og Omegns B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag den 5. november kl.<br />

19.00 på Ørum Fællesskole, Gl.<br />

Tjelevej 10, Ørum. Indgang ved<br />

biblioteket. Dagsorden i følge<br />

vedtægterne. Forslag der ønskes<br />

behandlet, skal være <strong>for</strong>manden<br />

i hænde en uge før. Efter<br />

general<strong>for</strong>samlingen vil<br />

Svend Haakon Jensen orientere<br />

om varroaundersøgelse og nye<br />

midler til varroabekæmpelse.<br />

Kaffe og brød medbringes.<br />

P.b.v. Ole Kjærgaard<br />

Østfyns B.F. afholder general<strong>for</strong>samling<br />

torsdag den 12. november<br />

i Fælleshuset, Lindhøjvej<br />

3, Munkebo. Vi starter kl. 19.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen vil<br />

der være <strong>for</strong>edrag.<br />

Bestyrelsen<br />

Østhimmerlands B.F. afholder<br />

ordinær general<strong>for</strong>samling tirsdag<br />

den 3. november kl. 19.30 i<br />

skolebigården, Møldrupvej,<br />

Skørping. Dagsorden i følge<br />

vedtægterne.<br />

P.b.v. Poul Erik Sølgaard<br />

Østsjællands B.F. erindrer om<br />

general<strong>for</strong>samlingen torsdag<br />

den 22. oktober kl. 19.00 i<br />

Søndergade 10 i Hårlev.<br />

P.b.v. Poul Henning Vive<br />

Århus og Omegns B.F. indkalder<br />

til general<strong>for</strong>samling tirsdag<br />

den 17. november kl. 19.30 på<br />

Vejlby Landbrugsskole. Dagsorden<br />

i følge vedtægterne. Efter<br />

general<strong>for</strong>samlingen er <strong>for</strong>eningen<br />

vært ved en kop kaffe med<br />

brød. Efter kaffen vil der sædvanen<br />

tro være et aktuelt <strong>for</strong>edrag<br />

(er endnu ikke helt fastlagt).<br />

Svend Sørensen<br />

General<strong>for</strong>samling<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/98 327

Vi har ALT det du mangler!<br />

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen<br />

17 farver<br />

i ægte<br />

bivoksplader!<br />

Vælg mellem: natur, orange, påskegul,<br />

grå, hvid, rød, gammel<br />

rosa, rosa, mørkerød, pink,<br />

bordeaux, mørkeblå,<br />

kornblomst, grøn, oliven,<br />

lysegrøn, mørklilla<br />

og lyslilla<br />

Hurtig<br />

og effektiv!<br />

Det rigtige grej<br />

til større portioner<br />

Voksgryde til<br />

rationelt smeltning<br />

af voks<br />

Rekvirér <strong>1998</strong> kataloget<br />

Plastikbi<br />

på nål og<br />

andet pynt!<br />

Over 200<br />

støbe<strong>for</strong>me<br />

(mange nye!)<br />

A /S<br />

Vælg mellem: Plastikbi på nål,<br />

patineringsfarver til maling af<br />

lys og lyslak.<br />

Vælg mellem: Bikube<br />

(stor og<br />

lille), alm. lys,<br />

snoet lys, grankogle<br />

(stor og lille),<br />

lys med bier, dyrmotiver,<br />

kristene motiver<br />

og mange flere -<br />

rekriver det nye katalog!<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

11<br />

November<br />

<strong>1998</strong><br />

Vend ikke<br />

DBF ryggen<br />

Side 330<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 331<br />

Biernes bolig<br />

Side 334<br />

Den fremskridtsvenlige<br />

biavler<br />

Side 338<br />

Dødningehovedet<br />

Side 342<br />

Bifangst<br />

Side 344<br />

Arver<br />

100.000 kr<br />

Side 345<br />

Biåret <strong>1998</strong><br />

Side 346<br />

Kort<br />

Side 348<br />

Annoncer<br />

Side 350<br />

Møder<br />

Side 358<br />

Temahæfte<br />

om bivoks

330<br />

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj@krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

mfs@krl.dk<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Pr. 1.12. ny adresse<br />

Hamborgvej 5, Grædstrup<br />

8740 Brædstrup<br />

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26<br />

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline December-nr.:<br />

Fredag 20. November.<br />

Deadline Januar-nr.:<br />

Fredag 18. December.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Vinterrapsmark<br />

den 1. november. Foto FV.<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

VEND IKKE DBF RYGGEN!<br />

Blandt mange handelsfolk er det skik og brug, at en handel<br />

afsluttes med bemærkningen: “Hvis du har været tilfreds, så<br />

<strong>for</strong>tæl det til andre, men har du været utilfreds, så sig det til<br />

mig.”<br />

Som alle andre har Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, herunder hovedbestyrelsen,<br />

brug <strong>for</strong>, at den kritik, der måtte være i <strong>for</strong>hold<br />

til vores <strong>for</strong>valtning af biavlens og biavler<strong>for</strong>eningens interesser,<br />

kommer os <strong>for</strong> øre.<br />

Desværre er <strong>for</strong>manden og hovedbestyrelsen ikke altid de<br />

første, der hører evt. kritik, og af og til hører vi den ad snørklede<br />

omveje. Den situation er ikke holdbar.<br />

Hovedbestyrelsen er godt klar over, at <strong>for</strong>skellige fløje ikke<br />

deler vores “grønne” holdning i <strong>for</strong>hold til varroabekæmpelse.<br />

Ind imellem <strong>for</strong>nemmer man endog, at biavlere og <strong>for</strong>handlere<br />

klapper i som en østers, når et hovedbestyrelsesmedlem<br />

nærmer sig, imens snakken går om metoder til varroabekæmpelse.<br />

Rygterne siger endda, at der er biavlere, der vender<br />

DBF ryggen og melder sig ud p.g.a. utilfredshed med hovedbestyrelsen<br />

eller <strong>for</strong>eningen generelt.<br />

At vi ikke er enige på alle punkter behøver efter min opfattelse<br />

ikke medføre, at vi vender hinanden ryggen. Jeg mener<br />

det vil være særdeles skadeligt <strong>for</strong> biavlen i almindelighed og<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening i særdeleshed, hvis uenighed fører<br />

til splittelse.<br />

Efter min opfattelse er uenighed anledning til en god og<br />

grundig snak med hinanden om, hvad man mener, og jeg vil<br />

meget gerne op<strong>for</strong>dre alle - enkeltpersoner og interessegrupper<br />

-til at lade deres evt. utilfredshed komme til orde, så der er<br />

noget reelt - ikke kun rygter - at <strong>for</strong>holde sig til.<br />

Gennem dialog, hvor <strong>for</strong>skellige meninger mødes, er det<br />

muligt at skabe grobund <strong>for</strong> et konstruktivt samarbejde og<br />

fællesskab fremover til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> alle biavlere i Danmark.<br />

Kristian R. Skovmose<br />

fmd. Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Denne måned ser min kone og jeg hen til<br />

hele sommeren igennem. Nu er der ferie. Når<br />

I læser dette, er jeg taget på ferie.<br />

BIAVLERENS FERIE<br />

Når folk kører til stranden<br />

og på ferie og solen står<br />

højt på himlen, er vi mange<br />

biavlere, der har meget<br />

travlt med at lave dronninger<br />

og tage honning fra, få<br />

honningen slynget og sat<br />

på glas.<br />

Medens børnene var<br />

herhjemme og gik i skole,<br />

holdt vi ferie den sidste uge<br />

i juli, inden vi skulle til at<br />

indvintre bierne, men efter<br />

at jeg i 1978 kvittede jobbet<br />

og min kone fik arbejde<br />

ude, begyndte vi at rejse<br />

lidt. Det var noget, vi så<br />

hen til efter sommerens<br />

ræs. Sommeren igennem er<br />

der ingen <strong>for</strong>skel på søndag<br />

og mandag, det er her og<br />

nu bierne skal passes, <strong>for</strong> at<br />

få det størst mulige udbytte<br />

af dem.<br />

UD I VERDEN<br />

Vores første store rejse, blev<br />

sammen med biavlskollegaer,<br />

til Apimondia-biavlskongressen<br />

i Mexico i 1981.<br />

De første 8 dage var en<br />

rundtur, hvor vi så de pyramider<br />

og museer, man skal<br />

se på sådan en rejse. Vi besøgte<br />

også Øst-Asiatisk<br />

kompagnis bifarme og en<br />

en stor-biavler, der boede i<br />

en dal, hvor der var meget<br />

frugtbart og temperaturen<br />

hele året aldrig var under<br />

20 grader. Vi kørte i bus,<br />

kun biavlsselskabet, helt<br />

oppe fra Mexico City over<br />

sølvbyen Taxco ned til<br />

badebyen Acopulco, hvor<br />

biavlskongressen blev afholdt<br />

i 1981.<br />

Den oplevelse, plus alle<br />

de fremmede indtryk man<br />

får på så kort tid, tager tid<br />

at <strong>for</strong>døje, men man får lyst<br />

til at opleve meget mere.<br />

Sådan en rejse er lidt<br />

dyr, og hvad vi nok ikke var<br />

klar over dengang, var at<br />

det ville blive os en dyr<br />

hobby - det at rejse. Vi så<br />

meget og blev ikke mættet,<br />

så denne rejse gav os lysten<br />

til at opleve endnu mere.<br />

Selve den Internationale<br />

Apimondia Kongres, som<br />

<strong>for</strong>egår på engelsk, har jeg<br />

meget svært ved at få det<br />

store udbytte af. Men alle<br />

de ting man ser på den<br />

store biavls- og materialeudstilling<br />

og på udflugterne<br />

ud til de lokale biavlere,<br />

får jeg rigtig meget ud<br />

af. Det at komme ud i de<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

Vandfald<br />

ved Iguassu,<br />

Brasilien.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 331

332<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

områder, hvor biavlerne<br />

bor, er en stor oplevelse.<br />

Her kommer ingen andre<br />

turister. <strong>Biavl</strong>erne bor tit<br />

langt fra de store byer, derved<br />

kommer man ud og ser<br />

steder, man ellers aldrig<br />

ville have opdaget. Når biavlerne<br />

viser deres ting<br />

frem, <strong>for</strong>står vi hinanden<br />

uden mange ord.<br />

BUDAPEST<br />

Budapest, i Ungarn, før muren<br />

faldt, var et lukket, men<br />

spændende sted at opleve.<br />

Der var steder, hvor vi ikke<br />

måtte fotografere, også på<br />

nogle vejstrækninger. De<br />

lokale biavlere, vi besøgte,<br />

var altid meget gæstfrie.<br />

Da vi fra biavlskongressen<br />

skulle ud på landet og se<br />

deres biavl, blev vi eskorteret<br />

af politi med blå blink<br />

både <strong>for</strong>an og bagved. De<br />

sørgede også <strong>for</strong>, at alle<br />

igen kom med derfra.<br />

Selvom vi dengang syntes<br />

de var fattige, var der<br />

ingen der sultede, men der<br />

var ingen smil på læberne,<br />

de var meget passive. Når vi<br />

færdedes i Budapest’s gader<br />

med sporvognene, som<br />

vi frit kunne benytte i visse<br />

områder, mødte vi kun venlighed.<br />

Også dem med uni<strong>for</strong>mer<br />

på kunne tåle en<br />

spøg. <strong>Biavl</strong>skongresserne<br />

har bragt os verden rundt,<br />

både til Polen, Japan, Kina<br />

og den sidste store tur vi<br />

Øverst: Sejltur på<br />

Amazon-floden. Brasilien.<br />

Midt. Den gule og sorte<br />

flod løber sammen. Amazon.<br />

Nederst. På slæde ned i<br />

guldmine. Amazon.<br />

deltog i var til Brasilien.<br />

RIO DE JANEIRO<br />

Apimondia-kongressen blev<br />

afholdt i Rio. Efter kongressen<br />

rejste vi rundt i yderligere<br />

14 dage. Vi så de store<br />

vandfald ved Iguassu. Derfra<br />

rejste vi op gennem hele<br />

landet til Manaus, hvor de<br />

store gummiplantager er. Vi<br />

sejlede på Amazon floden<br />

og så hvor den gule og<br />

sorte flod løber sammen til<br />

en flod. Et langt stykke løber<br />

de næsten ved siden af<br />

hinanden, før floden får<br />

samme farve. Vi overnattede<br />

ude i junglen, hvor vi<br />

var ude og fange piratfisk<br />

om dagen og på alligatorjagt<br />

om aftenen. Det sidste<br />

<strong>for</strong>egik i lange smalle<br />

speedbåde. Når bådene sejlede<br />

i pæn fart, fik vi flyvefisk<br />

ind i båden. Vi måtte<br />

ikke smide dem i vandet<br />

igen, <strong>for</strong> vores bådfører<br />

ville have dem til middag.<br />

Det var et flot syn, at se<br />

marsvin springe <strong>for</strong>an båden.<br />

Alligatorer fangede vi<br />

ved hjælp af vores kraftige<br />

lommelygter. Når lyset<br />

ramte deres øjne i vandkanten,<br />

sejlede vi hurtigt<br />

ind mod dem. Det lykkedes<br />

at fange enkelte af de små,<br />

men de blev hurtigt smidt<br />

ud i vandet igen. Hvis afstanden<br />

mellem deres øjne<br />

var <strong>for</strong> stor, skulle vores fører<br />

ikke nyde noget. Nattens<br />

mange <strong>for</strong>skellige lyde<br />

og så de mange lysglimt af<br />

ildfluerne i den sorte nat,<br />

var en helt utrolig oplevelse.<br />

En af de nætter, vi<br />

sov i skoven, fik vi torden,<br />

mens regnen strømmede<br />

ned. Lynene kom så hurtig<br />

efter hinanden, at skoven<br />

var helt oplyst. Om morgenen<br />

dryppede træerne stadig,<br />

mens solen stod højt på

himlen og nye oplevelser<br />

ventede. En gåtur ind i urskoven,<br />

hvor vi fik vist,<br />

hvordan man overlevede<br />

der. Vi så de planter vi<br />

kunne spise, og slyngplanter,<br />

som indeholdt det klare<br />

drikkevand, en gyngetur i<br />

lianer, hvilke palmer de<br />

brugte til tag, smagte den<br />

friske palmemarv.<br />

FRA DET GRØNNE, TIL<br />

DE OMRÅDER, HVOR<br />

DER VAR MINEDRIFT<br />

Vi besøgte en guldmine,<br />

blev hejst 100 - 200 m ned<br />

<strong>for</strong> at se de lag, hvor der<br />

kunne være guld i. Lagene<br />

blev brudt, hejst op og<br />

knust, så guldet blev vasket<br />

ud. Vi så guld! Minen var<br />

nedlagt, der var ikke guld<br />

nok.<br />

Næste kongres afholdes<br />

i Canada - måske skulle vi !<br />

FORSØGSVÆRTER<br />

Forsøgsvært, kan alle være,<br />

blot man er aktiv og vil<br />

gøre en indsats <strong>for</strong> at<br />

fremme dansk biavl til gavn<br />

<strong>for</strong> alle.<br />

Hvad vil det sige at<br />

være <strong>for</strong>søgsvært? Man deltager<br />

i et <strong>for</strong>søg, som er aftalt<br />

og beskrevet i samarbejde<br />

med Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Du skal udføre<br />

<strong>for</strong>søget og føre stadekort<br />

og tage notater, så de tal,<br />

der kommer frem er rigtige.<br />

Jeg har deltaget i mange<br />

<strong>for</strong>søg. I den seneste tid har<br />

det drejet sig om bekæmpelse<br />

af varroamiden på<br />

flere måder.<br />

Forsøget med afprøvning<br />

af oxalsyre har virkeligt<br />

været spændende. Forsøget<br />

i 1997 gav meget stof<br />

til eftertanke både positivt<br />

og negativt. Der har været<br />

steder, hvor bekæmpelsen<br />

havde været <strong>for</strong> ringe og<br />

der<strong>for</strong> var der stadig mange<br />

mider i bifamilierne her i<br />

<strong>for</strong>året. Dem var jeg nødt<br />

til at gøre noget ved. Jeg<br />

fik flere advarsler. Der var<br />

så mange mider og vingeløse<br />

bier, at jorden omkring<br />

bihusene var helt levende<br />

af bier uden vinger.<br />

Jeg ville prøve at redde<br />

denne bigård fra undergang<br />

og død, og ville jeg<br />

kunne indvintre bierne på<br />

normal måde, ville jeg være<br />

glad. Bierne fik en hård behandling,<br />

men efter en helt<br />

bestemt plan, (hele planen<br />

vil først være afsluttet i <strong>for</strong>året<br />

1999. Til den tid vil jeg<br />

<strong>for</strong>tælle om den).<br />

Bigården består af 10<br />

stader. Inden sommeren var<br />

omme, havde 7 af bifamilierne<br />

skiftet dronninger,<br />

honningudbyttet blev det<br />

laveste af alle mine bigårde,<br />

i alt et gennemsnit<br />

på 21 kg. Her ved indvintringen<br />

blev de behandlet<br />

med krämerplader 2 gange,<br />

som alle mine andre bigårde.<br />

Der er stadig 10 bifamilier<br />

i bigården, uden at<br />

der er tilført bier. Her ved<br />

indvintringen ser de lige så<br />

godt ud som de andre bigårde,<br />

jeg har (10 rammes<br />

rea-dan kasser fuld af bier).<br />

Der er ingen vingeløse bier<br />

længere, den sidste yngel<br />

jeg så, var helt normal og<br />

ingen tegn på virus eller <strong>for</strong><br />

mange varroamider. Vil de<br />

nu udvintre normalt?? Det<br />

er spændende.<br />

Øverst. Fremvisning af<br />

bier. Kina.<br />

Midt. Gelé Royal suges<br />

ud ved hjælp af børnearbejdere.<br />

Nederst. Bihuse i skulptur.<br />

Polen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 333

BIERNES BOLIG<br />

Af<br />

Birger Tore<br />

Bårdsen<br />

334<br />

Når en bisværm er gået - har den et problem - den<br />

skal finde et nyt bo. Det er en beslutning om at involvere<br />

flere hundrede spejderbier, som i enighed skal<br />

vælge et nyt bo, som sikrer overvintring og beskyttelse<br />

imod fjender. Læs Birger Bårdsen bud, på hvordan,<br />

han mener det sker.<br />

UDVÆLGELSE AF<br />

BOSTEDET<br />

Hos mange dyrearter, specielt<br />

hos visse fugle, gnavere<br />

og sociale insekter<br />

vælger individerne omhyggeligt<br />

et helt bestemt opholdsted<br />

<strong>for</strong> at bygge deres<br />

rede og avle afkom (Von<br />

Frisch 1994). Valget af et bo<br />

har stor betydning <strong>for</strong> artens<br />

overlevelse. Det skal<br />

give ly <strong>for</strong> barske ydre fysiske<br />

<strong>for</strong>hold, sikre mulighed<br />

<strong>for</strong> rigelig mad<strong>for</strong>syning,<br />

sikre værn imod fjender<br />

(rovdyr). Honningbiens udvælgelse<br />

af bosted er meget<br />

avanceret.<br />

KRAV TIL BIBOLIG<br />

Det perfekte bibo skal opfylde<br />

ikke mindre end syv<br />

krav, <strong>for</strong> at være tilfredsstillende.<br />

Boligens volumen,<br />

flyvesprækkens størrelse,<br />

den ny boligs afstand til<br />

moderboet, tilstedeværelsen<br />

af bitavler fra en tidligere<br />

bifamilie, er hver <strong>for</strong><br />

sig afgørende, når kvaliteten<br />

af et nyt opholdssted<br />

skal bedømmes. Selve processen<br />

<strong>for</strong>, hvordan bierne<br />

udvælger en bolig er utrolig<br />

spændende, <strong>for</strong>di det er<br />

en social proces, som involvere<br />

flere hundrede individer,<br />

som samordnet spejder<br />

i de nærmeste omgivelser<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

<strong>for</strong> at finde det bedst egnede<br />

bibo.<br />

20 BOSTEDER<br />

UNDERSØGES<br />

Den voldsomme massesøgning<br />

resulterer ofte i et<br />

udvalg på op til 20 mulige<br />

boliger, som giver slutresultatet<br />

af en bolig, som<br />

værende den bedst egnede.<br />

Selv om det er muligt at<br />

måle og vurdere hvordan<br />

søgningen <strong>for</strong>egår, viser<br />

denne gruppesøgning efter<br />

en redeplads sig som værende<br />

væsentligt mere effektiv<br />

end den mulighed et<br />

enkelt individ har <strong>for</strong> selv at<br />

finde en bolig.<br />

BIERS FORMERING -<br />

SVÆRMEN<br />

Den egentlige boligsøgning<br />

begynder, før sværmen <strong>for</strong>lader<br />

sit moderbo. Starten<br />

sker, når nogle hundrede af<br />

koloniens ældste bier<br />

(trækbier) ophører med at<br />

søge mad (trække) og i stedet<br />

begynder at spejde efter<br />

nye bopladser. Dette<br />

kræver en radikal ændring<br />

af biernes adfærd. Nu søger<br />

disse bier ikke længere efter<br />

stærkt farvede og sødt<br />

lugtende kilder af nektar<br />

og pollen. Nu undersøger<br />

de i stedet de mørke steder,<br />

udhæng, sprækker i mur-<br />

værker, åbninger i træstammer,<br />

åbninger mellem rødder,<br />

altid søgende efter en<br />

lille hule, som er egnet til at<br />

huse et bifolk.<br />

GRUNDIG UNDERSØ-<br />

GELSE AF BO<br />

Hvis et sådant sted opdages,<br />

bruger spejderbien næsten<br />

en time på at undersøge<br />

dette sted meget nøje.<br />

Hendes inspektion består af<br />

en serie minut lange vandringer<br />

på væggen inden i<br />

hulrummet afbrudt af ture<br />

på ydersiden. Mens hun er<br />

på ydersiden, flyver og svæver<br />

hun rundt om hele boligen.<br />

Tilsyneladende udfører<br />

hun en detaljeret inspektion<br />

af områdets struktur.<br />

Mens hun er på indersiden<br />

af boligen skraber hun på<br />

overfladen <strong>for</strong> at undersøge<br />

dens beskaffenhed.<br />

Første gang et evt. bo besøges,<br />

bevæger hun sig kun<br />

lige inden<strong>for</strong> i boet. Men<br />

på de efterfølgende besøg,<br />

trænger spejderbien længere<br />

og længere ind i boligen.<br />

Når undersøgelsen er<br />

færdig, vil spejderbien have<br />

vandret mere end 50 m eller<br />

mere på indersiden af<br />

hulrummet og vil da have<br />

undersøgt alle indersidens<br />

overflader. Eksperimenter

med cylindriske boliger, hvis<br />

vægge kan rotere (man lader<br />

bien gå på en trædemølle,<br />

når hun er inden i<br />

boligen) har vist, at spejderbien<br />

samler in<strong>for</strong>mationer<br />

om hulrummets volumen<br />

ved hjælp af at afspadsere<br />

hulrummet.<br />

KRAV TIL BOET<br />

Forsøg med sværme (Apis<br />

mellifera ligustica), som søger<br />

bo, har givet den<br />

grundlæggende viden om<br />

hvilke egenskaber sværmen<br />

søger efter ved valg af bo,<br />

såsom volumen og<br />

indgangsåbning <strong>for</strong> at observere,<br />

hvilke kuber, de bebor<br />

regelmæssigt. Studierne<br />

viser, at sværmen søger<br />

et bo som opfylder:<br />

1. Et volumen som ligger<br />

mellem 15-80 liter.<br />

2. Flyvesprækken er sydvendt.<br />

3. Flyvesprækken er mindre<br />

end 75 cm 2.<br />

4. Flyvesprækken ligger i<br />

bunden af boet.<br />

5. Biboligen ligger flere meter<br />

over jorden.<br />

6. Det nye bo ligger mellem<br />

100-400 meter fra<br />

moderboet.<br />

7. Det nye bo indeholder<br />

allerede gamle bitavler.<br />

Ud over disse 7 kriterier<br />

findes der sikkert også andre<br />

kriterier, som har indflydelse<br />

på biernes valg af bo.<br />

Den økologiske betydning<br />

af hver af disse kriterier, vil<br />

man <strong>for</strong>tsætte med at undersøge,<br />

bl.a. <strong>for</strong> at se,<br />

hvilke af kriterierne, som er<br />

de vigtigste <strong>for</strong> biernes<br />

overvintring. Jo flere af<br />

ovenstående krav der opfyldes,<br />

desto lettere bliver det<br />

<strong>for</strong> bierne at vælge bo.<br />

Oversigt over en bisværms beslutningsproces - <strong>for</strong> at finde et nyt bo,<br />

fra det tidspunkt, hvor den har <strong>for</strong>ladt sit gamle bo den 25. juni kl.<br />

13.35 og indtil den flyver videre til det nye bo kl. 9.40 den 30. juni.<br />

Cirklerne symboliserer sværmens placering. Hver pil indikerer afstanden<br />

og retningen <strong>for</strong> et potentielt nyt bo. Pilens tykkelse viser antallet<br />

af dansende bier på sværmen, som har undersøgt det viste bo.<br />

(Modificeret efter Lindauer 1955)<br />

VOLUMEN<br />

Især er et volumen større<br />

end 15 l vigtig. Vi ved, at<br />

bifamilier konsumerer<br />

mindst 10 kg foder/honning<br />

i løbet af vinteren. 10 kg<br />

foder kræver mindst et volumen<br />

på ca. 15 liters<br />

oplagringsplads.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 335

336<br />

Oversigt over en spejderbis måde at undersøge et potentielt<br />

nyt bo. Spejderbien undersøgte boet 25<br />

gange. Her er vist, hvordan den opførte sig på 4 af<br />

besøgene. Fuldt optrykken linie viser at bien gik,<br />

mens den stiblede linie viser at bien fløj. Hullet til<br />

højre viser flyvesprækken (Modificeret efter Seeley<br />

1982).<br />

FLYVESPRÆKKEN<br />

En rigtig placering af<br />

flyvesprækken gør, at overvintringen<br />

lettes. En lille åbning<br />

hjælper med at isolere<br />

biernes vinterklynge fra de<br />

kolde udendørstemperaturer.<br />

En åbning ved bunden<br />

af boligen, modsat en<br />

åbning i toppen af kuben,<br />

mindsker varmetabet. En<br />

flyvesprække, der vender<br />

mod syd er en <strong>for</strong>del, da<br />

den her får mest solvarme.<br />

Bierne får mulighed <strong>for</strong> at<br />

lave rensningudflugter på<br />

en solfyldt vinterdag. En<br />

solfyldt indgang vil også reducere<br />

muligheden <strong>for</strong> at<br />

flyvesprækken dækkes af is<br />

og sne.<br />

VOKSRAMMER<br />

At tage ophold i et bo, hvor<br />

der allerede er voksrammer,<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

giver bifamilien en flyvende<br />

start, hvilket sparer sværmen<br />

<strong>for</strong> byggeaktivitet. Bierne<br />

kan i stedet koncentrere<br />

sig om yngel og foderindsamling.<br />

Szabo (1983)<br />

observerede, at sværme,<br />

som blev installeret i kuber,<br />

som indeholdt et fuld sæt<br />

med rammer, samlede næsten<br />

2 gange så meget honning<br />

i løbet af sommersæsonen<br />

end en sværm, som<br />

blev placeret i en tom kube.<br />

FJENDER<br />

Sidst men ikke mindst vælges<br />

boet, så bierne er sikker<br />

på, at der ikke kan komme<br />

fjender ind. Et højt placere<br />

bo er svært at erobre <strong>for</strong><br />

fjender, som ikke kan flyve<br />

eller klatre i træer. Boet er<br />

også sværere at finde end,<br />

når boet står på jorden.<br />

Skulle boet blive opdaget,<br />

er en lille flyvesprække med<br />

til at øge <strong>for</strong>svarsevnen.<br />

FUND AF BO<br />

Når en spejderbi har fundet<br />

et muligt bo, fuldender hun<br />

sin inspektion og flyver så<br />

tilbage til moderfamilien.<br />

Her spreder hun nyheden<br />

om det nye bo ved at vise<br />

sin dans med stedangivelse,<br />

som viser afstanden og retningen<br />

til hendes nye fund.<br />

Lindauer (1955) har vist<br />

at i gennemsnit bliver 24<br />

potentielle steder undersøgt<br />

af bifamiliens spejderbier.<br />

Denne rigdom af valgmuligheder<br />

sikrer, at bifamilien<br />

er istand til at sikre<br />

sig det bedst mulig sted.<br />

Men det kræver også, at de<br />

kan afgøre hvilket sted, der<br />

er det bedste. Spejderbierne<br />

har brug <strong>for</strong> flere<br />

dage <strong>for</strong> at kunne sortere<br />

mulighederne og afgøre<br />

hvilke muligheder, der er<br />

egnet. Selv om spejderbierne<br />

allerede begynder at<br />

undersøge potentielle nye<br />

bo inden sværmen går, bliver<br />

den endelige beslutning<br />

om et nyt bo ikke taget, før<br />

sværmen har sat sig i et træ<br />

eller lignende i umiddelbar<br />

nærhed af moderboet.<br />

BESLUTNINGS-<br />

PROCESSEN<br />

Hjertet i beslutningsprocessen<br />

er spejderbiernes evne<br />

til at ændre sin beslutning<br />

<strong>for</strong> et godt bibo. Når spejderbien<br />

har opdaget et<br />

godt sted og indledt sine<br />

danse på sværmen, <strong>for</strong>di<br />

hun mener, det er det bedste<br />

bo, der findes, skal hun<br />

evne at <strong>for</strong>andre sin beslutning,<br />

når der er en anden<br />

spejderbi, som har fundet<br />

et bedre tilholdssted og<br />

som igennem sine danse

signalerer et bo af bedre<br />

beskaffenhed.<br />

Enestående pladser (bo)<br />

bliver fulgt op af en livlig<br />

dans, som varer i en halv<br />

time eller mere, mens middelmådige<br />

steder får en<br />

kortere og langsommere<br />

dans. Biens dans kan virke<br />

uengageret fra spejderbiens<br />

side. Når en bi, som<br />

viser en tung og langsom<br />

dans, møder en, som danser<br />

kraftigt, så aflæser hun<br />

denne spejderbis dans og<br />

flyver ud <strong>for</strong> at inspicere<br />

det nye sted. Hvis hendes<br />

inspektion afslører, at pladsen<br />

virkelig er den bedste,<br />

begynder den at vise en tilsvarende<br />

engageret dans<br />

på sværmen. På den måde<br />

overbevises spejderbierne<br />

en <strong>for</strong> en og opgiver de<br />

dårligere steder til <strong>for</strong>del<br />

<strong>for</strong> det bedre sted. Til sidst<br />

opnås en enighed om, hvilket<br />

nyt tilholdssted, er det<br />

bedste.<br />

500 BIER TAGER BE-<br />

SLUTNINGEN<br />

Når den nye fælles beslutning<br />

om et nyt bo er taget,<br />

ved kun ca. 500 spejderbier<br />

(ca. 5% af sværmens bier)<br />

præcis besked om det nye<br />

bos beliggenhed. Således<br />

opstår problemet med at<br />

sprede in<strong>for</strong>mationen til<br />

alle medlemmer i sværmen.<br />

Spejderbierne har kommunikeret<br />

med hinanden igennem<br />

danse. Men i stedet <strong>for</strong><br />

at anvende denne måde <strong>for</strong><br />

kommunikation i større målestok<br />

til at in<strong>for</strong>mere de<br />

andre arbejdere i sværmen,<br />

sætter spejderbierne sværmen<br />

igang med summende<br />

lyde (Escn 1967). De leder så<br />

den 10 diameter store sky<br />

af flyvende bier i den rigtige<br />

retning (Seely 1979).<br />

Præcist hvordan de få<br />

spejderbier leder den store<br />

sværm af tusindvis af bier<br />

er uklart. Muligvis ligefrem<br />

trækker sværmen i den rigtige<br />

retning imod det nye<br />

bo. De udpeger i bogstaveligste<br />

<strong>for</strong>stand vejen<br />

(Lindauer 1955).<br />

SVÆRMEN LANDER<br />

Når sværmen har nået sit<br />

bestemmelsessted,<br />

signalerer spejderbierne på<br />

en eller måde til sværmen,<br />

at den skal stoppe. De<br />

trækker sig hurtigt ud af<br />

skyen af kredsende bier, og<br />

falder ned ved det nye bos<br />

flyvesprække og frigiver<br />

lokke-dufte <strong>for</strong> at samle<br />

sværmen. Inden <strong>for</strong> få minutter<br />

begynder de andre<br />

bier at strømme ind i det<br />

nye bo. På denne måde ender<br />

en beslutningsproces<br />

med udvælgelsen af et ny<br />

bos beliggenhed, som involverer<br />

hundredvis af spejderbier<br />

og dusinvis af <strong>for</strong>skellige<br />

bosteder og sandsynligvis<br />

flere tusinde uafhængige<br />

bestemmelser lavet af<br />

spejderbier, til en endelig<br />

beslutning.<br />

Når der endelig går en<br />

sværm - så tag dig tid til<br />

at betragte dens adfærd.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 337

DEN FREMSKRIDTSVENLIGE<br />

BIAVLER ÅR 1757<br />

Af<br />

Eigil Holm<br />

338<br />

I året 1757 udgav skoleholder Jens Firup i<br />

Vrigsted ved Horsens en lærebog i biavl.<br />

Den var god at få <strong>for</strong>stand af <strong>for</strong> de folk,<br />

der kunne læse, og den er også god i dag.<br />

Jens Firup var en meget <strong>for</strong>nuftig<br />

mand, der gerne vil<br />

hjælpe bønderne, herremændene<br />

og Danmark. Det<br />

viser han ved at <strong>for</strong>tælle,<br />

hvor<strong>for</strong> bønderne bør <strong>for</strong>bedre<br />

deres biavl. Derved<br />

kan de nemlig <strong>for</strong>øge deres<br />

indtægter så meget, at de<br />

kan betale deres afgifter til<br />

herremanden ved hjælp af<br />

biavlen alene. Desuden kan<br />

Staten kræve mere i skat,<br />

når bonden tjener mere, og<br />

det er jo også gavnligt.<br />

DATIDENS BIKUBER<br />

Drifts<strong>for</strong>men i biavlen var<br />

vidt <strong>for</strong>skellig fra nutidens,<br />

men den var lige så rationel.<br />

Hverken den løse ramme,<br />

kunsttavlen, sukkerfodrin-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

gen eller honningslyngen<br />

var opfundet endnu, det<br />

skete først ca. 100 år senere.<br />

Bierne boede i bikuber<br />

af halm. Halmkuben svarede<br />

til den type, der bruges<br />

til sværmfangst endnu i<br />

dag; Jens Firup skriver, at<br />

den bør <strong>for</strong>mes som et æg,<br />

hvor den tykke ende er skåret<br />

af. Rumindholdet skulle<br />

svare til 1 skæppe rug (17 liter);<br />

den måtte ikke være<br />

ret meget større, <strong>for</strong> så ville<br />

bierne ikke sværme. Dengang<br />

ønskede man nemlig<br />

mange sværme.<br />

Halmkuben blev stillet<br />

på en rund træskive, der<br />

skulle rage uden <strong>for</strong> kuben,<br />

så bierne ikke fik træk (figur<br />

side 341). Træskiven<br />

stod et stykke over jorden<br />

på en lodret pind. Yderligere<br />

kittede man halmkuben<br />

fast med ler eller kalk. Så<br />

lavede man et flyvehul; det<br />

skulle være 10 bier bredt og<br />

1 bi høj, <strong>for</strong> så kunne bierne<br />

<strong>for</strong>svare sig. Flyvehullet<br />

skulle vende mod syd.<br />

Uden på halmkuben anbragte<br />

man en kappe af<br />

strå, faktisk et stråtag. Det<br />

blev bundet sammen <strong>for</strong><br />

oven, og en tallerkenstor<br />

træskive blev sat ned i spidsen<br />

med en nagle. Kappen<br />

var <strong>for</strong>synet med et bælte,<br />

hvor den berørte kuben.<br />

Man satte ståltråd i bæltet<br />

og fastgjorde den anden<br />

ende i træskiven. Hvis man<br />

ikke ville ofre ståltråd, kunne<br />

man bruge hasselkæppe,<br />

der <strong>for</strong>bandt bæltet med<br />

jorden. Kappen måtte sidde<br />

fast, så vind og børn ikke<br />

kunne rive den af.<br />

Den opstilling kunne<br />

man finde langt op i dette<br />

<strong>Biavl</strong>er klinker <strong>for</strong> bierne<br />

ved af tromme på et<br />

metalbækken. Bistaderne<br />

er hule træstammer. (Ca.<br />

år 1500. Efter La cuisine<br />

au miel).

århundrede. Halmkuberne<br />

holdt sig på Rømø til<br />

1960’erne.<br />

Jens Firup advarer mod<br />

at stille kuberne på bænke,<br />

<strong>for</strong> så kan man ikke holde<br />

regn og sne fra kuberne, og<br />

både de og vokstavlerne vil<br />

mugne.<br />

SÅDAN KØBTE<br />

MAN BIER<br />

Mikkelsdag, den 29. september,<br />

var en stor markedsdag.<br />

Da kunne man købe bikuber<br />

med levende bier. Jens Firup<br />

giver en <strong>for</strong>brugervejledning<br />

og siger, at bierne skal<br />

være en sværm fra i år. Man<br />

kan kende sådan en ung familie<br />

på, at tavlerne er lyse<br />

eller hvide. Det ser man, når<br />

man vipper kuben om på siden.<br />

Hvis tavlerne er sorte,<br />

er familien et år eller mere,<br />

og så skal man ikke købe<br />

den.<br />

Kuben skal være fuld af<br />

honning og kager, og vægten<br />

skal svare til vægten af<br />

en skæppe rug, 17-20 kg.<br />

Den vægt har datidens folk<br />

haft god føling med, så en<br />

vægt var overflødig. Endelig<br />

skal bierne være stikkelystne,<br />

<strong>for</strong> det er tegn på, at<br />

familien er i orden. Hvis bierne<br />

er fredelige, er det<br />

tegn på, at dronningen er<br />

død.<br />

Jens Firup bruger ikke<br />

betegnelsen dronning. I stedet<br />

skriver han kongen eller<br />

viseren. Man vidste endnu<br />

ikke, at kongen var en hun,<br />

der lagde æg; opdagelsen<br />

skete først i slutningen af<br />

1700-tallet.<br />

SVÆRMBIAVL<br />

En god familie skal give tre<br />

sværme om året, og den første<br />

af sværmene skal selv nå<br />

at give en sværm. Sådan bliver<br />

en familie til fem på en<br />

sommer. På denne måde beskriver<br />

Jens Firup den ideale<br />

familie.<br />

Man bør opstille bikuberne,<br />

så man kan holde<br />

øje med dem fra gården. I<br />

sværmetiden bør man passe<br />

godt på fra om morgenen<br />

til kl. 3 om eftermiddagen,<br />

senere sværmer de sjældent.<br />

Når en sværm går ud,<br />

skal en af gårdens folk følge<br />

efter den med et bækken<br />

og en nøgle. Disse slår<br />

han mod hinanden, mens<br />

han løber. Nogle tror, at larmen<br />

(klinkningen) får bierne<br />

til at sætte sig. Men Jens<br />

Firup mener, at det vigtige<br />

er, at naboerne derved får<br />

besked om, at en sværm er<br />

på vej, <strong>for</strong>fulgt af ejeren.<br />

Ifølge loven må man <strong>for</strong>følge<br />

sin sværm ind på anden<br />

mands ejendom og tage<br />

den. Men så skal man kunne<br />

bevise, at sværmen er<br />

ens egen, og det gør man<br />

ved klinkningen.<br />

Når sværmen har sat<br />

sig, mærker man den ved at<br />

anbringe en af sine ejendele<br />

ved den. Derpå skynder<br />

man sig hjem efter en<br />

halmkube og et stykke klæde.<br />

Man tager sværmen akkurat<br />

som i dag. Dog skriver<br />

Jens Firup, at man skal piske<br />

stedet, hvor sværmen<br />

sad, med våde nælder. Så<br />

flyver sværmen ikke derop<br />

igen. Det lader sig kun gøre<br />

i unge træer. Han anbefaler<br />

også, at man smører indersiden<br />

af kuben med lidt<br />

honning, eller gnider den<br />

med timian eller hjertensfryd<br />

<strong>for</strong> at få bierne til at<br />

gå ind.<br />

Det er også godt at have<br />

en hætte på med et gennemsigtigt<br />

klæde <strong>for</strong> ansigtet.<br />

Hænderne beskyttes af<br />

tykke uldvanter. Man kan<br />

også bære planten matrem-<br />

<strong>Biavl</strong>er med hætte og bidragt. 1500-tallet.<br />

(Efter La cuisine au miel).<br />

okseøje, <strong>for</strong> dens duft<br />

skræmmer bierne væk.<br />

En kæmpesværm har<br />

flere dronninger. Der<strong>for</strong> slår<br />

man den ud i en stor balje<br />

og dækker den med et klæde.<br />

Næste morgen vil den<br />

have delt sig op i en sværm<br />

omkring hver dronning, og<br />

så kan man slå hver af dem<br />

ned i en kube.<br />

To små sværme tages i<br />

hver sin kube. Dernæst stilles<br />

kuberne med mundingerne<br />

mod hinanden. Næste<br />

morgen er den ene<br />

dronning dræbt, og sværmene<br />

er <strong>for</strong>enet.<br />

HVORFOR<br />

SVÆRMBIAVL<br />

Sværmbiavl lyder sært i nutidens<br />

biavleres ører, <strong>for</strong> et af<br />

nutidens vigtigste avlsmål er,<br />

at undgår sværmning. Men<br />

sværmbiavlen var absolut<br />

<strong>for</strong>nuftig dengang, <strong>for</strong>di<br />

man var nødt til at dræbe<br />

alle bierne i kuben <strong>for</strong> at hø-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 339

Sådan tegnede man "biernes konge" og hans hof. Han sidder på en<br />

vokstavletrone. Herolder blæser i trompet. Bikube nederst til højre. Gl.<br />

træsnit. (Efter La cuisine au miel).<br />

340<br />

ste honning og voks.<br />

Når bierne bygger i en<br />

halmkube, laver de lodrette<br />

tavler. Men tavlerne er ofte<br />

<strong>for</strong>bundet på kryds og<br />

tværs og sidder fast på<br />

væggene mange steder.<br />

En god kat fanger mus. Træsnit fra 1420.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

Faktisk ligner det vildbyg i<br />

et nutidigt stade, hvor der<br />

er <strong>for</strong> få rammer og <strong>for</strong> god<br />

plads.<br />

Før slagtningen udvalgte<br />

man bikuberne. De tungeste<br />

fik lov til at overvintre,<br />

og det gjorde de lette-<br />

ste også. De måtte så klare<br />

sig gennem vinteren, som<br />

de bedst kunne. Sukkerfodring<br />

var ukendt, <strong>for</strong> sukker<br />

var en dyr luksusvare, som<br />

de færreste brugte.<br />

De øvrige bikuber blev<br />

taget fra til slagtning i slutningen<br />

af september, når<br />

der ikke var flere larver i,<br />

<strong>for</strong> de ville komme ud i<br />

honningen og <strong>for</strong>dærve<br />

den.<br />

På slagtedagen tændte<br />

man bål i en grube i jorden.<br />

Så strøede man svovl på, og<br />

tyk svovlos steg op. Nu stillede<br />

man bikuben over bålet<br />

og kom jord op om siderne.<br />

Ilden blev kvalt, men<br />

svovlet osede stadigvæk.<br />

Når kuben havde stået „et<br />

halvt kvarter“, tog man den<br />

op; nu var alle eller næsten<br />

alle bier døde. Så satte man<br />

den næste kube i.<br />

Derpå skar man indholdet<br />

ud med en stor ske. Hele,<br />

fine honningtavlestykker<br />

blev taget fra til husholdningen.<br />

Resten blev lagt i<br />

gryde og opvarmet til voksen<br />

blev blød, men den<br />

måtte ikke smelte. Nu blev<br />

tavlestykkerne lagt i et linnedklæde,<br />

og honningen<br />

blev presset ud i en gryde.<br />

Honningen fik et opkog,<br />

blev skummet og derpå<br />

hældt i beholdere til senere<br />

brug.<br />

Voks var kostbar; den<br />

blev brugt til lys, apotekervarer<br />

og meget andet. Voksen<br />

blev smeltet i en gryde<br />

og derpå hældt op i en<br />

hampesæk og presset. Den<br />

løb ned i en gryde med<br />

koldt vand. Derpå blev den<br />

smeltet og skummet, så<br />

man kunne få fint, gult<br />

voks, der kunne sælges <strong>for</strong><br />

en god pris.<br />

Da Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

blev stiftet i 1866, var

et af <strong>for</strong>målene at lære folk<br />

at lade være med at slagte<br />

bierne og i stedet bruge løse<br />

tavler. Men allerede Jens<br />

Firup var klar over, at slagtning<br />

var uøkonomisk. Der<strong>for</strong><br />

skriver han, at man bør<br />

prøve at høste honningen<br />

ved at skære honningtavler<br />

ud, men lade yngelen sidde.<br />

Metoden har næppe været<br />

brugbar, da sukkerfodring<br />

var umulig. Han refererer<br />

også et engelsk system,<br />

hvor bierne bygger i tre flade<br />

kurve ovenpå hinanden.<br />

Kurvene blev <strong>for</strong>bundet<br />

med huller i loft og bund.<br />

Så kunne man høste en<br />

kurv, uden at ødelægge resten.<br />

Men metoden blev<br />

næppe udbredt herhjemme.<br />

SKADEDYR<br />

Der var god plads til en musefamilie<br />

i halmkappen. Musene<br />

kunne finde på at grave<br />

sig ind til honningen og<br />

gøre stor skade. Der<strong>for</strong> bør<br />

man af og til tage halmkapperne<br />

af og ryste dem. Man<br />

medbringer en god kat, der<br />

kan tage musene.<br />

Svaler regner han også<br />

til skadedyrene, <strong>for</strong> de kan<br />

tage bierne i luften, tror<br />

han. Der<strong>for</strong> skal man ødelægge<br />

alle de svalereder,<br />

man finder.<br />

Grønspætten var også<br />

et skadedyr. I dag er den<br />

kendt <strong>for</strong> at sætte sig på<br />

myretuer, rode op i dem<br />

med sit næb og stikke sin<br />

lange tunge ind. Myrerne<br />

angriber tungen og bliver<br />

så trukket ind i næbbet og<br />

slugt. Halmkuberne kunne<br />

ikke modstå grønspætten,<br />

så den har kunnet skaffe sig<br />

bier på samme måde. Der<strong>for</strong><br />

bør man sætte snarer,<br />

der kan fange fuglen, eller<br />

man kan skyde den. I dag er<br />

grønspætten ikke noget<br />

problem; den kan ikke hakke<br />

gennem væggen i nutidens<br />

stader.<br />

Kreaturer kunne vælte<br />

bistader og gøre skade. Den<br />

gang gik kreaturerne løse,<br />

og markerne var indhegnet.<br />

Loven påbød, at bigårde<br />

skulle være <strong>for</strong>svarligt indhegnet,<br />

så kreaturerne ikke<br />

kunne gøre skade. Dette<br />

<strong>for</strong>hindrede nabostridigheder.<br />

RØVERI<br />

Røveri kendes på, at bierne<br />

slås. Man går da ud til bierne<br />

og strør dem med mel.<br />

Når de flyver af sted, kan<br />

man se, om de flyver til en<br />

af ens egne bikuber, eller<br />

om de flyver til naboens bigård.<br />

Nu gælder det om at<br />

hindre naboens bier i at<br />

komme igen. Man fjerner<br />

den angrebne kube og stiller<br />

en tom på pladsen. Et<br />

langt rør føres ind i kuben<br />

fra flyvehullet. Når røverne<br />

går ind gennem det, kan de<br />

ikke finde ud igen. Så kan<br />

man dræbe dem eller lade<br />

dem flyve. De kommer nemlig<br />

ikke igen, <strong>for</strong> hvor<strong>for</strong><br />

skulle de dog gå på røveri i<br />

en tom kube.<br />

GAMLE DAGES<br />

KLOGSKAB<br />

Folk i gamle dage havde ikke<br />

nutidens viden. Men de<br />

var ikke dårligere iagttagere<br />

end nutidens mennesker, og<br />

deres hjerner fungerede<br />

som vores. Deres biavl var<br />

gennemtænkt og helt rigtig<br />

ud fra de <strong>for</strong>udsætninger de<br />

havde. Det ses klart af Jens<br />

Firups bog. Jeg har ikke refereret<br />

de anbefalinger, som<br />

også nutidens biavlere får,<br />

f.eks. om at plante <strong>for</strong> bierne,<br />

at stille dem i læ og under<br />

træer, der skygger om<br />

Gammeldag bistade, tegnet efter Jens<br />

Firups beskrivelse og tegning.<br />

eftermiddagen, men ikke<br />

om morgenen. Bortset fra<br />

sproget virker Jens Firup<br />

helt moderne, og der er ingen<br />

overtro i hans skrift.<br />

LITTERATUR<br />

No. 4 af oeconomiske Betragtninger<br />

om Aarhus Stift.<br />

Kiøbenhavn, 1757. Trykt hos<br />

C-G-Glasings Efterleverske,<br />

ved Nicolaos Møller, og findes<br />

sammesteds tilkiøbs. (side<br />

35-64).<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 341

DØDNINGEHOVEDET<br />

Af<br />

Christian<br />

Schousboe<br />

Roskilde<br />

342<br />

Dødningenhovedet er en sjælden sommerfugl herhjemme,<br />

men nogle biavlere har set den gå på rov i deres<br />

bistader. Læs her en sjælden spændende naturbeskrivelse.<br />

DØDNINGEHOVEDET<br />

Dødningehovedet (Acherontia<br />

atropus) er med sit<br />

vingefang på op til 13 cm<br />

Danmarks største sommerfugl.<br />

Sit danske navn har<br />

den fået efter den gullige<br />

tegning på oversiden af<br />

brystet, der har lighed med<br />

et menneskekranium.<br />

Dødningehovedets <strong>for</strong>vinger<br />

har brune, mørkegrå og<br />

gule tegninger, bagvingerne<br />

er gule med brune tværbånd,<br />

og bagkroppen er<br />

gul med mørke tværbånd<br />

og mørk rygmidte. Den<br />

store natsværmer med den<br />

mærkelige brysttegning,<br />

har givet anledning til megen<br />

overtro og mange skrøner,<br />

ikke mindst <strong>for</strong>di den<br />

kun flyver om natten, og<br />

<strong>for</strong>di den kan udstøde pibende<br />

lyde. Det videnskabelige<br />

navn har en endnu<br />

mere ildevarslende klang<br />

end det danske „dødningehoved“,<br />

idet Akheron<br />

(heraf Acherontia) er navnet<br />

på en flod - jammerens<br />

flod - i den klassiske græske<br />

underverden Hades, og<br />

Atropos er i den græske<br />

mytologi navnet på den af<br />

de tre skæbnegudinder, der<br />

klipper menneskets livstråd<br />

over.<br />

Hvert år bliver der i<br />

Danmark fundet nogle eksemplarer<br />

af dødningehovedet,<br />

og næsten altid i<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

<strong>for</strong>bindelse med bistader,<br />

men dansk i sædvanlig <strong>for</strong>stand<br />

er arten ikke. Larverne<br />

er planteædere, og<br />

de lever i middelhavsegnene<br />

på kartoffelplanter og<br />

har 2 eller måske 3 generationer<br />

om året. De store<br />

natsværmere trækker i<br />

sommerens lune nætter<br />

nordpå, og nogle år kommer<br />

dyrene så tidligt til<br />

Danmark (juni-juli), at der<br />

kan komme en dansk generation<br />

på vingerne; videre<br />

kommer det dog ikke - måske<br />

<strong>for</strong>di sådanne hunner er<br />

sterile.<br />

Dødningehovedets<br />

slægtninge blandt natsværmerne<br />

er også store insekter,<br />

og de står svirrende i<br />

luften, mens de med den<br />

lange tunge suger nektar af<br />

natblomster. Men dødningehovedets<br />

tunge er kort,<br />

12-14 mm, og indrettet til<br />

at tage en anden føde,<br />

nemlig honning fra honningbiernes<br />

reder. (Hos<br />

sommerfuglene er munddele<br />

anderledes byggede<br />

end hos honningbierne;<br />

munddelene danner en rørtunge,<br />

hvorigennem vædske<strong>for</strong>met<br />

føde kan suges<br />

op).<br />

TYVERI<br />

Når dødningehovedet er på<br />

honningtyveri, lander den<br />

på stadets flyvebrædt, løber<br />

inden<strong>for</strong> og søger op mellem<br />

tavlerne. Bierne angriber<br />

naturligvis den indtrængende,<br />

men det er et<br />

stort og kraftfuldt insekt,<br />

der ikke tager megen notis<br />

af bierne. På sin vej i stadet<br />

og mellem tavlerne skaffer<br />

den sig plads ved at skubbe<br />

bierne til side med <strong>for</strong>benene.<br />

Dens hudskelet er alt<br />

<strong>for</strong> kraftigt til at bierne kan<br />

stikke gennem det, alle led<br />

på krop og lemmer er beskyttede,<br />

og krop og vinger<br />

er dækkede af et tæt lag<br />

hår og skel. De bier, som<br />

det lykkes at bide sig fast i<br />

Dødningehovedet, prøver<br />

at stikke, men med sætvise<br />

rystelser med vinger og ben<br />

rystes bierne af. Kroppen<br />

er affladet og netop så tyk,<br />

at den næsten udfylder<br />

rummet mellem to tavler, så<br />

når tyven når ind mellem<br />

tavlerne, kan bierne kun<br />

angribe den fra siderne, og<br />

her er kroppen beskyttet af<br />

vingerne. Skulle det ske at<br />

Dødningehovedet får et<br />

stik, klarer den også det,<br />

<strong>for</strong> bigift bider ikke på dødningehovedet.<br />

Man har<br />

sprøjtet gift fra 4 bier ind i<br />

et dødningehoved, der ikke<br />

blev påvirket i synlig grad.<br />

Dødningehovedet suger<br />

honning fra cellerne, enten<br />

åbne eller lukkede celler,<br />

<strong>for</strong> cellelågene gennembrydes<br />

let af den kraftige

tunge; den kan endog gennembryde<br />

cellebunden, så<br />

cellen på den anden side af<br />

tavlen også kan tømmes.<br />

Tungen er så tyk, at honningen<br />

kan suges op uden <strong>for</strong>tynding.<br />

Dødningehovedets besøg<br />

i stadet kan vare op til<br />

15 minutter, og den kan under<br />

sit besøg stjæle så meget<br />

som 5 <strong>for</strong>seglede cellers<br />

indhold af honning, ca 1,4<br />

cm 3 .<br />

Ved Dødningehovedets<br />

natlige indtrængen i bistadet<br />

bliver bierne ophidsede,<br />

men allerede efter 2-3 minutter<br />

er næsten alle bier<br />

rolige igen, og kun få bier<br />

angriber derefter tyven.<br />

Indtrængen af andre og<br />

meget mindre natsværmere<br />

giver meget mere uro.<br />

Udover biernes honning<br />

menes dødningehovedet at<br />

kunne tage sukkerholdig<br />

plantesaft, f.eks. fra sårede<br />

træer, og måske saft fra<br />

store, bløde frugter, men<br />

honning udgør hovedparten<br />

af den føde, det voksne<br />

insekt tager til sig.<br />

Dødningehovedet er en<br />

specialiseret honningtyv, og<br />

på sin vej gennem Europa<br />

må de dødningehoveder,<br />

der kommer til Danmark,<br />

have besøgt mange bifami-<br />

lier og have ædt mange typer<br />

af honning.<br />

Det kan hænde at dødningehovedet<br />

ikke slipper<br />

levende ud af stadet igen.<br />

Når det sker, kan bierne<br />

ikke slæbe liget ud, og de<br />

plejer så i stedet at dække<br />

det med propolis, og biavleren<br />

kan så finde mumien i<br />

stadet. Ved at lægge den i<br />

sprit kan propolisen fjernes,<br />

og man kan se indholdet.<br />

Liget er næsten altid stærkt<br />

medtaget af biernes behandling,<br />

skel og hår er<br />

gnavet af, så kroppen er<br />

glat og vingerne gennemsigtige<br />

og tit også delvist<br />

gnavede væk. Det er sandsynligvis<br />

mest gamle og<br />

svage dyr, der omkommer i<br />

staderne, og måske mere<br />

som resultat af at de <strong>for</strong>vilder<br />

sig derinde, end på<br />

grund af biernes angreb. I<br />

biavlslitteraturen anføres<br />

det ofte, at bierne med propolis<br />

kan mindske flyvehullets<br />

størrelse med det<br />

<strong>for</strong>mål at hindre dødningehovedets<br />

indtrængen. Der<br />

er dog snarere tale om, at<br />

bierne ændrer flyvehullets<br />

størrelse af hensyn til klimareguleringen<br />

i stadet, og at<br />

dette så samtidigt gør det<br />

sværere <strong>for</strong> natsværmeren<br />

at komme ind.<br />

PIBER<br />

Dødningehovedets pibelyde<br />

er enestående blandt insekterne,<br />

da de frembringes<br />

ved, at en luftstrøm ind og<br />

ud gennem „mund“ og spiserør<br />

sætter en indre klap i<br />

svingninger. Insekterne frembringer<br />

ellers næsten altid<br />

deres lyde ved med muskler<br />

at sætte dele af deres hudskelet<br />

i svingninger. Bidronningens<br />

brug af ind- og<br />

udåndingsluften gennem<br />

åndingshullerne er usædvanlig.<br />

Dødningehovedets lyde<br />

er et kort, højt pib, der skulle<br />

minde om bidronningens<br />

tytten, og som fremkommer,<br />

når luften stødes ud, samt en<br />

dybere brummen, som<br />

fremkommer, når luft suges<br />

ind.<br />

I ældre tid mente man, at<br />

dødningehovedets lyde<br />

skulle kunne lamme bierne<br />

og derved lette honningtyveriet.<br />

Men selvom lydene<br />

kunne påvirke bier, har<br />

dødningehovedet ingen<br />

glæde af det, <strong>for</strong> det piber<br />

ikke under besøg hos bierne;<br />

lydene frembringes kun, når<br />

man <strong>for</strong>styrrer dyret under<br />

dets dagshvile: Det er<br />

skræmme eller afværgelyde.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 343

Under en fisketur i Thy ud <strong>for</strong> Lodbjerg Fyr,<br />

blev der tale om en “bifangst” nemlig en voksklump<br />

på 24 kg. Klumpen er noget krakeleret i<br />

overfladen men ellers pæn og ren. I få millimeters<br />

dybde er voksen pæn gul og ren, skør og sprød,<br />

som bivoks er.<br />

Der kan næppe være tvivl om, at klumpen<br />

stammer fra det Engelske krigsskib “Sct. George”,<br />

der sammen med et mindre krigsskib “Defense”<br />

strandede 1 sømil henholdsvis syd og nord <strong>for</strong><br />

Thorsminde juleaften 1811, hvorved 1300 søfolk<br />

omkom og kun 13 reddedes.<br />

Skibet var ikke et hvilken som helst skib, idet<br />

det var bygget som søsterskib til lord Horatio<br />

Nelsons flagskib “Trafalquar”. Skibskatastrofen<br />

tåler sammenligning med “Titanics”, “Lusitanias”<br />

og Estonias <strong>for</strong>ligs i antallet af omkomne.<br />

Vraget, der af et anker blev holdt liggende<br />

med stævnen mod bølgerne tilsandede, og i de<br />

seneste år har Vesterhavet fjernet mere af sandet<br />

og blottet mere og mere at skibet, dele er samlet<br />

op af dykkere, som vist på TV.<br />

344<br />

BIFANGST<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

Foto udlånt<br />

af Ringkøbingmuseum.<br />

St. George,<br />

efter<br />

malleri 1787<br />

af Dominic<br />

Serres. På NationalMaritimeMuseum,London<br />

Der er opført et museum i Thorsminde,<br />

“Strandingsmuseet” hvor der findes en utrolig<br />

mængde af velbevarede dele fra skibet, bl.a. en<br />

lysestøbe<strong>for</strong>m og en lille voksklump på ca. 3 kg.<br />

Klumpen, der har aftryk af de nitter, der har holdt<br />

håndtaget på kasserollen ligner ellers “bifangsten”,<br />

klumpen er af dykkere samlet op fra banjerdækket.<br />

800 mand ombord på nedre dæk uden skylights<br />

eller koøjer, har haft behov <strong>for</strong> lys til arbejde<br />

og fritidssysler, datidens bedste belysning var<br />

bivokslys. Hvor store mængder, står sikkert at læse<br />

i skibets journaler, men de er så omfangsrige, at<br />

ingen har set tallene, men togter på mange måneder<br />

har stillet store krav til lysestøberen.<br />

Hvad gør vi nu? Skal vi prøve med at støbe tavler?<br />

Eller skal vi vente til 2011 og brænde 200 år<br />

gamle julelys til minde om de arme søfolk der omkom?<br />

Frank Yde, Hurup Thy

LOKALFORENING ARVER 100.000 KR.!<br />

Da biavler Christian Erlang d. 25. november<br />

1997 afgik ved døden, efterlod han ved et testamente<br />

en sum på 100. 000 kr. til Haderslev<br />

og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Chr. Erlang var<br />

ugift og efterlod sig ingen livsarvinger. Han<br />

fødtes d. 16. juli 1912 og boede det meste af<br />

sit liv i barndomshjemmet, en landbrugsejendom<br />

beliggende på Ladegård Parceller nær Haderslev.<br />

Her, i en frodig biegn, var han da også<br />

lige fra ungdommen en flittig og dygtig biavler.<br />

Vi husker ham som en beskeden, stille<br />

mand, der til det sidste var meget hjælpsom,<br />

især over<strong>for</strong> nybegyndere i biavl.<br />

I biavler<strong>for</strong>eningen var Chr. Erlang aktivt<br />

medlem i en periode på over 50 år. Han deltog<br />

i alle møderne og fulgte interesseret med i alt,<br />

hvad der rørte sig inden<strong>for</strong> biavlen, afprøvede<br />

gerne alternativer, såsom <strong>for</strong>skellige rammemål<br />

og nye stadetyper. Han fik et stort udbytte<br />

af sine bier, behandlede sin honning korrekt<br />

og erhvervede der<strong>for</strong> tit førstepræmien<br />

ved honningbedømmelse.<br />

Chr. Erlang <strong>for</strong>stod betydningen af unge<br />

dronninger i bifamilierne og i en samtale i et<br />

af hans sidste leveår gav han udtryk <strong>for</strong>, at<br />

han gerne så lokal<strong>for</strong>eningen engagere sig<br />

noget mere i dronningavl med dannelse af<br />

småfamilier <strong>for</strong> øje. Hans bigård talte 25 stader,<br />

<strong>for</strong>trinsvis hvidmalede trugstader, der<br />

var en fryd <strong>for</strong> øjet, som de stod der på<br />

græsset under æbletræeme i haven.<br />

At Chr. Erlang også var en besindig<br />

mand, bliver vi nu mindet på, idet han har<br />

bestemt, at biavler<strong>for</strong>eningen de første ti år<br />

kun må anvende renterne af arven. Efter ti<br />

år er hele arven til fri disposition. Endvidere<br />

at der oprettes en fond - Christian Erlangs<br />

Mindelegat samt at pengene bruges til at<br />

hjælpe <strong>for</strong>trinsvis nybegyndere i biavl.<br />

Med taknemlighed vil vi nu i <strong>for</strong>eningen<br />

planlægge, hvorledes pengene fra fonden<br />

bedst muligt bruges, som Chr. Erlang havde<br />

tænkt sig.<br />

Haderslev og Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 345

BIÅRET <strong>1998</strong><br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

346<br />

Sæsonen startede godt, vi havde en god udvintring og<br />

<strong>for</strong>trækket gav tilfredsstillende. Men så regnede det, og dermed<br />

var sommertrækket ovre. Dem, der kunne tage deres bier<br />

på lyng, må stadig være i ren eu<strong>for</strong>i. Lyngen gav det bedste i<br />

mange, mange år.<br />

VEJRET I <strong>1998</strong><br />

Vi har kigget Grøn Videns<br />

Vækståret <strong>1998</strong> (Nr. 198,<br />

oktober <strong>1998</strong>) lidt over<br />

skulderen, <strong>for</strong> at se, om det<br />

danske vejr i tal passer<br />

overens med os biavleres<br />

opfattelse af, at sommeren<br />

<strong>1998</strong> var en yderst kold og<br />

regnfuld affære.<br />

VINTEREN<br />

Vinteren beskrives som værende<br />

meget lun med middeltemperaturer<br />

<strong>for</strong> alle<br />

måneder over det normale.<br />

Gennemsnitstemperaturen<br />

<strong>for</strong> vinteren som helhed var<br />

3,4 o C mod normalt 0,5 o C.<br />

Antallet af soltimer var normalt,<br />

mens mængden af<br />

nedbør var 20 mm over det<br />

normale <strong>for</strong> landet som helhed.<br />

Februars middeltemperatur<br />

var på 5 o C, mod<br />

normalt 0,0 o C. Dermed blev<br />

det den næstvarmeste februar,<br />

siden DMI’s målinger<br />

startede i 1874.<br />

FORÅRET OG<br />

FORSOMMEREN<br />

Forår og <strong>for</strong>sommeren bød<br />

på meget afvekslende vejr.<br />

Under et var <strong>for</strong>år og <strong>for</strong>sommer<br />

varm med megen<br />

nedbør og sol. I april måned<br />

var antallet af solskinstimer<br />

næsten kun halvdelen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

af det normale. Til gengæld<br />

blev måneden meget rig på<br />

nedbør. April var varm,<br />

6,6 o C i gennemsnit. Det<br />

varme vejr <strong>for</strong>tsatte i maj.<br />

Juni var normal, hvad angik<br />

temperatur og solskinstimer.<br />

Nedbøren var meget<br />

ulige <strong>for</strong>delt.<br />

SOMMEREN<br />

Juli blev kold og våd. Nedbøren<br />

var meget ulige <strong>for</strong>delt,<br />

men i gennemsnit fik<br />

vi 40% over normalen.<br />

Middeltemperaturen var<br />

14,5 o C, hvilket er 1 o C under<br />

normalen. Antallet af solskinstimer<br />

var normalt.<br />

August måned var også<br />

kold 1 o C under normalen.<br />

BIFAMILIERNES<br />

UDVINTRING<br />

Årets udvintring så yderst<br />

tilfredstillende ud i år. En<br />

vurderet vinterdødelighed<br />

på under 10% er flot. Det<br />

passer fint sammen med, at<br />

sidste efterårs vurdering af<br />

de indvintrede bifamilier<br />

var rigtig. Familierne var<br />

store. Den milde vinter har<br />

medvirket til den positive<br />

udvintring. Enkelte bigårde<br />

har dog haft store tab. De<br />

fleste tab kan nok tilskrives<br />

normale årsager, som f.eks.<br />

mangelfuld og <strong>for</strong> sen<br />

varroabekæmpelse. Nordsjælland<br />

og Nordfyn har<br />

haft større vintertab end<br />

resten af landet.<br />

SOMMERTRÆK<br />

Årets sommertræk så indtil<br />

starten af juli ud til at<br />

kunne blive til en stor høst -<br />

men sådan gik det ikke.<br />

Den fine udvintring, resulterede<br />

i fine bifamilier, som<br />

dog havde svært ved at<br />

følge med vinterrapsens<br />

(87.000 ha) noget tidlige<br />

blomstring. Dog blev<br />

<strong>for</strong>trækket acceptabelt og<br />

enkelte steder yderst tilfredsstillende.<br />

Årets vårrapsmarker<br />

(24.000 ha) så

igtigt godt ud, men det var<br />

her den våde sommer satte<br />

ind. Vi må sige, at det eneste<br />

sommerhonning de fleste<br />

fik, var fra <strong>for</strong>trækket.<br />

Den gennemsnitlige høst lå<br />

på ca. 18 kg (Spørgeskemarundspørge<br />

blandt DBFs<br />

<strong>for</strong>mænd. 60 besvarelser fra<br />

af 84 lokal<strong>for</strong>eninger).<br />

Spredningen var dog stor.<br />

Enkelte biavlere oplevede,<br />

at deres bier simpelthen<br />

sultede ihjel. Især var det et<br />

problem <strong>for</strong> de biavlere,<br />

som tog <strong>for</strong> meget honning<br />

fra ved deres første<br />

honningfratagning. Desuden<br />

har der været biavlere,<br />

som håbede på et sent<br />

træk i slutningen af juli og<br />

starten af august, og som<br />

der<strong>for</strong> ventede med at tage<br />

sommerens honning fra.<br />

Det resulterede i en mistet<br />

høst, da de store bifamilier<br />

åd <strong>for</strong>rådet op. Eftertrækket<br />

kom aldrig.<br />

LYNGTRÆK<br />

På grund af den våde sommer,<br />

så lyngen i år bedre ud<br />

end i mange år. Lyngen skal<br />

have vand. Forhåbningerne<br />

var store, men lyngen kan<br />

som bekendt være lunefuld.<br />

Men årets resultat må betegnes<br />

som et at de bedre i<br />

mange år. Gennemsnittet<br />

Døgnværdier <strong>for</strong> temperaturen (minimum og maksimum)<br />

<strong>for</strong> hele Danmark (Kilde Grøn Viden, Markbrug<br />

nr. 198, <strong>1998</strong>)<br />

blev vurderet til ca. 18 kg.<br />

Enkelte biavlere har høstet<br />

over 35 kg pr. bifamilie.<br />

Indlandshederne, hvor lyngen<br />

har rygte <strong>for</strong> ikke at<br />

give honning, gav visse steder<br />

honning i år.<br />

INDVINTRING<br />

De fleste bifamilier er blevet<br />

indvintret som store familier.<br />

Typisk var det et problem<br />

ved krämerpladebehandlingen,<br />

at der stadig<br />

sad bier uden<strong>for</strong> flyvespækken<br />

og posede. Indvintringen<br />

ser lovende ud,<br />

bortset fra de steder, hvor<br />

indvintringen skete sent<br />

pga. biavlerens <strong>for</strong>håbninger<br />

om et sent træk.<br />

HONNINGPRISEN<br />

Ud fra spørgeskemaerne er<br />

der en tydelig tendens til at<br />

biavlerene har fulgt Kristian<br />

Skovmose’s op<strong>for</strong>dring til at<br />

lade prisen stige til 22 kr.<br />

<strong>for</strong> sommerhonning. Flere<br />

melder tilbage om priser op<br />

til 25 kr. Lynghonningen<br />

har holdt sin pris på 36 kr.<br />

og opefter. Dette lover<br />

godt fremover <strong>for</strong> honningprisen.<br />

HONNING-<br />

GROSSISTERNE<br />

Afregningsprisen hos<br />

honninggrossisterne på nuværende<br />

tidspunkt er ca. 24<br />

kr./kg kontant. Fra grossisternes<br />

side vurderes honninghøsten<br />

som værende<br />

ca. det halve af, hvad vi fik<br />

sidste år. Det betyder at<br />

honninggrossisterne <strong>for</strong>venter<br />

en indvejning, der<br />

ligger under det halve af<br />

sidste års indvejning. De år<br />

hvor honninghøsten er lille,<br />

har biavlerne en tendens til<br />

at sætte alt deres honning<br />

på glas eller dåse, da det er<br />

<strong>for</strong>holdsvis let at afsætte.<br />

Lynghonningåret vurderes<br />

som nogle steder at være<br />

ovenud fin. Men man kan<br />

ikke tale om en overproduktion<br />

af lynghonning på<br />

det danske marked. Lynghonning<br />

er et specialprodukt<br />

og resultatet vil nærmest<br />

være, at der vil blive<br />

en mindre import af udenlandsk<br />

lynghonning.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 347

KORT<br />

348<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

<strong>for</strong>mand har<br />

fået ny adresse<br />

Kristian Skovmose og familie<br />

flytter pr. 1.12.98 længere<br />

ind mod det vestjyske, nemlig til<br />

Grædstrup, hvor Kristians kone<br />

Pia skal tiltræde i et nyt præsteembede.<br />

Adressen er:<br />

Hamborgvej 5, Grædstrup<br />

8740 Brædstrup<br />

Tlf. 75 76 01 32 el. 75 76 00 26<br />

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

En meget engageret<br />

<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>mand<br />

Her er et lille billede, som<br />

måske ved lejlighed kunne finde<br />

plads i bladet BIAVL, det drejer<br />

sig om vores <strong>for</strong>mand Peter<br />

Christensen, der går meget op i<br />

sin hobby som biavler. Der er jo<br />

mange entusiastiske biavlere i<br />

landet der gør, men der er vel<br />

ikke andre, der er gået så langt<br />

som at indfarve deres bidragt i<br />

årets farve, det har Peter.<br />

Selvom at det er ved at være<br />

lidt <strong>for</strong>, sent siger vi fra <strong>for</strong>eningen<br />

til lykke med de 70 år Peter<br />

og glæder os til en ny sæson i<br />

skolebigården, ikke mindst <strong>for</strong><br />

at se din dragt til næste år.<br />

På en del af Frederiksborg<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings vegne<br />

Jens Erik Rasmussen<br />

Varroa - spredning<br />

Vedlagt sender jeg foto,<br />

som jeg tog <strong>for</strong> længe siden.<br />

Det viser en gedehams med<br />

påsiddende varroamider. Jeg<br />

ved ikke, om det tidligere er fotograferet<br />

eller beskrevet, men<br />

selv føler jeg mig helt overbevist<br />

om, at gedehamse kan overføre<br />

varroamiden fra bistade til<br />

bistade.<br />

Fotoet tog jeg, da jeg ved<br />

aftenstid undersøgte en frataget<br />

dronetavle <strong>for</strong> varroamider,<br />

ved at lukke celler op med<br />

skrællegaflen. Som man kan se,<br />

var der en del mider, og de krav-<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98

lede ganske gesvindt omkring<br />

på tavlen. Kl. var omkring 20,<br />

og flere gedehamse med bier<br />

fløj omkring og fik hurtigt færten<br />

af dronetavlen. Miderne<br />

satte sig „strategisk“ ved kanten<br />

af åbne celler, som bier har<br />

det med at stikke snuden ned i,<br />

men de kunne også komme tililende<br />

over 3-5 cm’s afstand, når<br />

de fik færten af et insekt.<br />

Denne aften var der altså flest<br />

gedehamse, og det var ganske<br />

imponerende at se, hvordan<br />

varroamideme kunne springe<br />

op på ryggen,også på hvepse.<br />

De kunne øjensynligt ikke lide<br />

det og prøvede energisk at vride<br />

og vende sig, <strong>for</strong> at få miderne<br />

til at slippe, men det lykkedes<br />

Rettelse<br />

Sætternissen var på spil i<br />

sidste nummer af tidskriftet til<br />

artiklen „Hvor blev Varroatolerance<br />

projektet af ?“ på side<br />

305. Her er afbildet en graf,<br />

som sammenligner projektets<br />

kontrolfamilier med projektets<br />

udvalgte familier. Desværre var<br />

farverne byttet om i søjle<strong>for</strong>klaringen.<br />

Her er vist den rigtige<br />

graf, som viser, at nedfaldet<br />

hos projektets familier var<br />

væsentligt lavere i 1997 end hos<br />

kontrolfamilierne, trods det at<br />

de startede ud med ca. lige<br />

mange mider i 1996. I artiklens<br />

tekst stod grafen rigtigt <strong>for</strong>klaret.<br />

Redaktionen<br />

Opfindsomme biavlere<br />

har altid eksisteret. - Her<br />

en biavler fra Læsø med<br />

bistadeflyttevogn.<br />

bare ikke altid. Til gengæld lykkedes<br />

det mig ved hjælp af et<br />

par mellemringe at fotografere<br />

“røveren“ med sine snyltere.<br />

Knud Riis Andresen<br />

Gørding<br />

Det ser godt nok voldsomt<br />

ud, og det er rigtigt, at der er<br />

mange mider i droneynglen.<br />

Når det lykkedes en hveps at<br />

røve i et bistade, vil det sansynligvis<br />

også kunne ske at<br />

varroamider <strong>for</strong>vilder sig op på<br />

en hveps, men nok ikke i så stort<br />

omfang, som vist på dit billedet.<br />

Det er jo en unaturlig situation<br />

du har skabt med en hårdt<br />

varroaangrebet droneyngeltavle<br />

frit tilgængeligt <strong>for</strong> bier<br />

og hvepse uden<strong>for</strong> bistadet.<br />

Spredning af varroa sker<br />

stadig hovedsageligt ved flytning<br />

af bier, arbejderbiers og<br />

droners fejlflyvning. Man har<br />

ude i naturen også set mider<br />

sidde i blomster og vente på en<br />

gæst. Selv på humlebier er de<br />

set yderst sjældent. Og det må<br />

være sket, når en humlebi er<br />

landet på en blomst med en varroa.<br />

Men disse situationer er at<br />

regne <strong>for</strong> yderst sjældne tilfældigheder<br />

og uden nogen større<br />

betydning <strong>for</strong> spredning af varroa.<br />

Redaktionen<br />

Figur 1. Varroamidernes udvikling før- og efter skift af dronning hos<br />

varroaprojektets bifamilier og kontrolfamilierne.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 349

Lørdag 11. september<br />

Afrejse med KLM fra København eller Oslo. Vi<br />

samles i Amsterdam og flyver direkte til Vancouver.<br />

Ankomst om eftermiddagen.<br />

Der venter en bus til at køre os til Hotel<br />

Renaissance Vancouver. Det skal være vores<br />

kvarter den næste uge.<br />

350<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

APIMONDIA ‘99<br />

Søndag 12. september<br />

Byrundtur, så vi kan føle os hjemme. 4 timer med<br />

besøg i Bloedel Conservatoriet med en stor samling<br />

af blomster og planter fra den tropiske<br />

regnskov. Chinatown, den næststørste i Nordamerika.<br />

Totempæle og meget andet.<br />

Aften åbning af kongres og udstilling, reception.<br />

Mandag 13. september<br />

Udflugt til det antropologiske museum og Granville<br />

øen. 5 timer. En af de fineste udstillinger om<br />

Vestkystindianerne og deres liv, samt det lokale<br />

Christianshavn med butikker, kunst og så videre.<br />

Kongressen og udstillingen arbejder hele dagen.<br />

Tirsdag 14. september<br />

Udflugt: Programmet er ikke færdigt <strong>for</strong> denne<br />

dag, men der bliver lavet en tur.<br />

Kongres og udstilling hele dagen.<br />

Onsdag 15. september<br />

Hele dagen er til fri disposition.<br />

For dem der deltager i kongressen er der faglig tur<br />

arrangeret af kongressen includeret i kongresafgiften.<br />

Ekstra billetter til den faglige tur kan købes i<br />

dagene før.<br />

Torsdag den 16. september<br />

Tur til Whistler. Med tog langs Howe Sound med<br />

udsigt over vandet og kystbjergene. Whistler er<br />

nationalpark med mange muligheder <strong>for</strong> aktiviteter<br />

efter eget valg. Tilbageturen sker med bus langs<br />

havet og “Sky Highway” med stop ved Shannon<br />

vandfaldet.<br />

Kongressen arbejder hele dagen og afsluttes med<br />

Canada Night underholdning og koncert, incl. i<br />

kongresgebyr.<br />

Fredag 17. september<br />

På egen hånd, kongresdeltagelse<br />

Aften: kongresafslutning<br />

Rejse til Apimondia 99 i Vancouver.<br />

Programmet <strong>for</strong> rejsen er ved at være klar<br />

med priser og det hele.<br />

Vi kan ikke her i bladet lave en fuldstændig beskrivelse<br />

med tilmeldingsblanket. Der er <strong>for</strong> mange valgmuligheder.<br />

Men ring efter det fuldstændige program. Der vil være<br />

dansktalende guide til at modtage os i Vancouver og til at<br />

guide os på turene.<br />

Lørdag 18. september<br />

I løbet af dagen hjemrejse <strong>for</strong> dem der kun vil<br />

have 1 uge. Hjemkomst søndag den 19.<br />

september.<br />

Tag en uge mere<br />

For dem, som vil blive en uge mere, bliver der<br />

afgang med luksusbus til Vancouver Island.<br />

Færgeturen er en fantastisk oplevelse. Tur til<br />

“Bulchard Gardens”, der har haveanlæg og<br />

blomster fra mange <strong>for</strong>skellige lande. Overnatning<br />

i Victoria, der er hovedstaden i British<br />

Colombia.<br />

Videre ad Central Highway med besøg i de<br />

store skove med “Red Cedar” og Douglas fyr.<br />

Besøg i skovbrugsmuseet. Og med færgen<br />

tilbage til fastlandet med overnatning nær<br />

Chilliwack i Fraser dalen.<br />

Besøg hos en lokal biavler, videre ind i<br />

frugtavlsområderne i British Colombia. Vi skal<br />

høre om bestøvnings<strong>for</strong>hold og møde en<br />

biavler, som lever af at bestøve frugttræer.<br />

Besøg i “Manning Park”. Overnatning i<br />

Summerland.<br />

Besøg hos en biavler i Okanagan dalen med<br />

bestøvning og honningproduktion fra den<br />

overvældende frugtavl og natur. Besøg hos en<br />

biavler i Kelowna og en vinproducent. Cruise<br />

med middag på Okanagan søen. Overnatning i<br />

Kelowna.<br />

Videre til Vernon, atter besøg hos en biavler,<br />

videre til Revelsloke, Rogers Pass og efter<br />

frokost til Louise søen med middag ved søen.<br />

Overnatning i Jasper National Park.<br />

Besøg på Athabasca Gletcheren og tur med<br />

den gigantisk snebus på toppen af gletcheren.<br />

Videre til Banff, Kananskis til overnatning i<br />

“The sunny State of Alberta”. Overnatning i<br />

“Alberta Foothills, Kananaskis naturreservat”<br />

omgivet af den vilde natur og bjergene.<br />

Besøg hos en biavler nord <strong>for</strong> Calgary. Besøg<br />

hos sekten Hutterne med besøg på et af deres<br />

landbrug, sydover til Calgary, hvor vi overnatter.<br />

Rundtur i Calgary med frokost i “Calgary<br />

Tower” og lidt fritid inden, vi skal med flyet<br />

hjemad hen på eftermiddagen. Det er blevet<br />

lørdag den 25. september. Men med alle de<br />

oplevelser, vi får på turen, har vi nok svært<br />

ved at holde rede på dagene.<br />

Heldigvis vil der være en guide med på turen.

Søndag den 26. september hjemkomst til<br />

København eller Oslo.<br />

Priser:<br />

Der er flere muligheder <strong>for</strong> individuelle valg. Man<br />

kan vælge kongressen til eller fra. Såfremt man<br />

skal med på kongressen hele den 1. uge, kan man<br />

vælge udflugterne fra.<br />

Der er endelig mulighed <strong>for</strong> kun at være med den<br />

1. uge eller tage begge uger.<br />

Eksempler på priser.<br />

Deltagelse i kongres. Hjemrejse efter 1. uge.<br />

Flyrejse fra Oslo eller København via Amsterdam<br />

til Vancouver. Retur lørdag den 18. med ankomst<br />

Oslo eller København søndag den 19. september.<br />

Transfer til hotel og indkvartering på dobbeltværelse<br />

7 nætter ....................................... 10.000 kr.<br />

Udflugtspakke med transport og dansktalende<br />

guide........................................................ 1.525 kr.<br />

Kongresgebyr, incl udstilling, velkomst reception,<br />

teknisk udflugt og Canada night .............. 1800 kr.<br />

Ledsager................................................... 1200 kr.<br />

Der er mulighed <strong>for</strong> at købe en eller to dages<br />

billetter til kongressen. Prisen er ca. 850 kr. <strong>for</strong> to<br />

dage og 500 kr. <strong>for</strong> 1 dag, afhængig af dollarkursen.<br />

Men så skal billetterne købes sammen med<br />

turen. Billetter kan købes på stedet, men til en<br />

ERHVERVSBIAVLER<br />

ANDERS GLOB<br />

Mød ham<br />

TIRSDAG D. 24. NOVEMBER<br />

KL. 19 I VITVED FORSAMLINGSHUS<br />

noget højere pris.<br />

Der kan købes billet til den tekniske tur på stedet<br />

<strong>for</strong> 55 USD.<br />

Forlængelse med 1 uges rundtur med luksusbus.<br />

Incl. 7 overnatninger på hoteller i god mellemklasse<br />

standard dobbeltværelse, morgenmad, 6<br />

frokoster, 5 x middag, færge til og fra Vancouver<br />

Island, entreer til nationalparkerne, gletchertur og<br />

de beskrevne seværdigheder. Lokal guide er<br />

inkluderet. Vi arbejder på at få en dansk eller<br />

norsk talende.<br />

I alt ved 30 deltagere ca. pr. person ...... 9.300 kr.<br />

på dobbeltværelser.<br />

Prisen vil blive reduceret såfremt der bliver flere<br />

deltagere, ved 41 deltagere reduceres prisen med<br />

1000 kr.<br />

Teknisk arrangør er Kisbye rejser. De er medlemmer<br />

af rejsegarantifonden.<br />

Alle priser er givet med <strong>for</strong>behold <strong>for</strong> ændringer i<br />

valutakurser og prisstigninger.<br />

Ring eller skriv til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

efter programmet med<br />

tilmeldingsblanket.<br />

Anders vil bl.a. <strong>for</strong>tælle om<br />

dannelse af småfamilier<br />

-honningbehandling og meget<br />

andet, ledsaget af lysbilleder.<br />

Alle, der har læst hans artikler<br />

i TfB vil vide at det er interessant<br />

stof.<br />

TILMELDING TIL DIN LOKALFORMAND ER NØDVENDIGT<br />

SENEST SØNDAG D. 22. NOVEMBER<br />

Eller ring til Leif Eriksen, Skanderborg. Tlf. 86 51 16 39<br />

Arrangementet koster 25 kr. inkl. kaffe og brød.<br />

Arrangør: MØB-Midt/Østjysk Biklynge<br />

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg /<br />

Nr. Snede / Silkeborg / Horsens / Kaløvig<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 351

352<br />

General<strong>for</strong>samling<br />

EDBi<br />

Lørdag den 28. november kl. 11.00 afholdes<br />

general<strong>for</strong>samling hos Eigil Holm, Byskovvej 4, 8751 Gedved.<br />

Dagsorden efter lovene.<br />

På valg er Peder Kjærsgaard og Eigil Holm. Ingen af dem modtager genvalg. På valg er også<br />

Jørn Johanesson. Han er villig til genvalg.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen er <strong>for</strong>eningen vært ved en frokost. Af hensyn til denne bedes man<br />

tilmelde sig til general<strong>for</strong>samlingen senest den 26. november hos Eigil Holm på telf. 75 66 51 30<br />

eller på fax 75 66 56 65.<br />

Efter frokost: EDBi´s fremtidige virke.<br />

BIDATA fås nu på CD-rom. Peder Kjærsgaard, <strong>for</strong>mand<br />

FÅ ANALYSERET<br />

DIN HONNING OG DIT VOKS<br />

I <strong>for</strong>bindelse med kontrol af honning og voks har vi fået tilbud på analyser af honning og<br />

voks fra biavlsinstituttet i Hohenheim.<br />

Ved samlet <strong>for</strong>sendelse af flere prøver kan vi få betydeligt lavere priser på analyserne,<br />

end såfremt vi sender enkeltprøver.<br />

Du kan få glæde af tilbuddet. Vi kan sende en prøve af din honning og voks med til<br />

Hohenheim til analyse.Vi vil sende prøverne af sted i begyndelsen af december.<br />

Vil du have en analyse, så send et glas honning eller voks ind sammen med betaling <strong>for</strong><br />

analysen. Pak det godt ind. Smadrede glas bliver ikke sendt ind. Så sender vi prøverne<br />

samlet til analyse.<br />

Priser:<br />

Honning:<br />

1. Analyse <strong>for</strong> pesticidrester, invertase, aktivitet,<br />

vandindhold og pollenanalyse .......................................................625,00 kr. incl. moms<br />

2. Pollenanalyse .............................................................................100,00 kr. incl. moms<br />

Voks:<br />

Pesticidrester ................................................................................. 375,00 kr. incl. moms<br />

Prøverne skal indsendes til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening senest 1. december sammen med<br />

betaling <strong>for</strong> analysen i check.<br />

Til honninganalysen skal indsendes et glas honning mærket med etiket.<br />

Voksprøven skal bestå af 70 gram voks, som pakkes i en plastikpose sammen med en<br />

seddel med tydelig navn og adresse.<br />

Analysen <strong>for</strong> pesticidrester omfatter de almindelige midler til skadedyrsbekæmpelse i<br />

landbruget og lægemidler, der bruges i Tyskland til varroabekæmpelse. Den omfatter<br />

ikke 1,4 dichlorbenzen (Mølkugler). Den analyse skal laves på en særlig måde, som er<br />

ret dyr.<br />

Vi kan ikke i øjeblikket sige noget om, hvornår resultaterne vil <strong>for</strong>eligge. Den lave pris<br />

skyldes til dels, at analyserne kan laves i en „stille“ periode på laboratoriet.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98

Honning købes<br />

Afsmeltning af voks samt rammevask<br />

Støbt og valset voks fra egne maskiner<br />

Fremstilling af varroa-bunde i træ -<br />

alle mål - også 2 rums<br />

- 12x10, NM, LN, er lagervarer<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

- "ET GODT TILBUD"!<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13<br />

-og få oplysning om pris, leveringsmuligheder, afregning og åbningstider hos os.<br />

- og få oplysning om hvilken materiel<strong>for</strong>handler, der leverer til os, der er nærmest ved dig.<br />

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder:<br />

Fyn: Sjælland: Jylland:<br />

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b,<br />

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 58382336) Hadsund (tlf. 98571533)<br />

*** Ring før levering, så du ikke kører <strong>for</strong>gæves! ***<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Vi afsmelter voks<br />

hele året<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 353

354<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

Danmarks Danmarks <strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>er <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> ening<br />

Åbent mandag-torsdag fra 9-14<br />

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21<br />

Dansk litteratur: Excl. moms Incl. moms<br />

Arne Christensen:<br />

Driftsplan <strong>for</strong> opstablingsstader .......................... 80,00 100,00<br />

Vejledning i praktisk biavl .................................. 115,00 143,75<br />

Finn Christensen:<br />

Biplanter ............................................................. 152,00 190,00<br />

Henrik Hansen:<br />

Biernes yngelsygdomme ..................................... 46,00 57,50<br />

Bisygdomme & deres behandling ....................... 90,00 112,50<br />

Sygdomme & parasitter hos voksne bier ............ 52,00 65,00<br />

Eigil Holm:<br />

Dronningeavl ...................................................... 190,00 237,50<br />

Lærebog i biavl .................................................. 290,00 362,50<br />

Grethe Klit & Bent Christensen<br />

Honningopskrifter ................................................ 50,00 62,50<br />

Lyng & Honning ................................................. 134,40 168,00<br />

Bolsjekogebogen ................................................. 60,00 75,00<br />

Axel Michelsen:<br />

Honningbiens dansesprog ................................ 112,00 140,00<br />

Dadant:<br />

The Hive & the Honeybee .................................360,00 450,00<br />

Åke Hansson:<br />

Biväxter ................................................................ 27,50 34,50<br />

SBR:<br />

Biodlarens kokbok ............................................... 70,00 87,50<br />

Stiegen:<br />

Dronningavl & avlsarbejde ................................ 110,00 137,50<br />

Wolfgang Ritter:<br />

Bienenkrankheiten ............................................. 116,00 145,00<br />

Nogle bøger findes kun i begrænset oplag<br />

Temahæfter: ......................................................... 8,00 10,00<br />

Honningværkstedet; Dronningeavl; Biernes arvelighedslære;<br />

Honning; Bi<strong>for</strong>giftninger; Biplanter ny; Biplanter; Biernes<br />

ernæring; <strong>Biavl</strong> med varroa og <strong>Biavl</strong> <strong>for</strong> begyndere (pt. udgået); <strong>Biavl</strong> i<br />

troperne; Observationsstadet i undervisningen, <strong>Biavl</strong> i Afrika;<br />

Læsøbien og dens slægtsskabs<strong>for</strong>hold, vejkantfolder, bivoks.<br />

Bi-lidt foldere<br />

50 stk. ................................................................... 50,00 62,50<br />

Rabatter ved større antal; ring og hør nærmere<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Telefon elefon<br />

Tlf. Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77<br />

77

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

MIDTJYSK<br />

BIAVLSCENTER<br />

Åbningstider:<br />

fra 1/10.98-30/4.99<br />

Torsdag kl. 17-19<br />

samt efter aftale<br />

Ølgodvej 39 - Urup<br />

7200 Grindsted<br />

Tlf. 75 33 00 22<br />

Bil: 20 32 64 22<br />

Blanksø<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Honningdåser<br />

Honningdåser<br />

Foder<br />

Foder<br />

Henrik Refsgaard<br />

Blanksøvej 1, Mogenstrup<br />

4420 Regstrup<br />

Tlf. 59 18 31 38 - Bil 21 42 31 38<br />

Åbent efter aftale<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 48 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

Om en måned begynder<br />

vi at synge julen ind<br />

også i BIHUSET<br />

med masser af julegave<br />

ideer:<br />

Julegaver til en biavler:<br />

Bøger om bier og biavl,<br />

beklædning, slør,<br />

handsker m.v.<br />

Julegaver fra en biavler:<br />

din egen honning,<br />

hjemmerullede vokslys<br />

eller mjød,<br />

honningbolsjer,<br />

shampo med honning<br />

og helseprodukter med<br />

propolis<br />

Kun din egen fantasi<br />

sætter grænser.<br />

Kom ind<br />

og få en kop kaffe<br />

og en bisnak<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. ................... 8-17<br />

Lørdag ...................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket)<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 355

356<br />

Biens<br />

brod<br />

Biens brod er kun 0,2<br />

cm lang. De sidste 10<br />

cm er din egen fantasi.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

v/ C.P. Christensen<br />

Skovsbovej 360, Egense<br />

5700 Svendborg<br />

Telf. 62 20 97 40<br />

Vi <strong>for</strong>handler<br />

Rea-Dan stader<br />

Alt til biavl<br />

Rammevask hele året<br />

Foder til hobbyfolk<br />

Se Se v vvores<br />

v ores b bbutik<br />

b utik<br />

Bemærk åbningstider:<br />

tors. - fre. 12.00-17.30<br />

Lørdag 09.00-12.00<br />

I øvrigt efter aftale<br />

Tape - Vi har igen får lavet tape<br />

Eksl. moms Incl. moms<br />

Pr. rulle 22 kr. 27,50 kr.<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale<br />

Fredag og Søndag lukket<br />

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15, 4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03<br />

Telefon avis 57 56 17 75<br />

Sælges<br />

1 stk. 4-solds rustfri<br />

slynge med motor + 6 stk.<br />

12x10 trugstader.<br />

Henv. telf. 65 36 18 46<br />

Købes<br />

Rustfri honningslynge 4sold<br />

med motor.<br />

Henv. telf. 75 86 33 20<br />

Købes<br />

Sjøli honningløsner til<br />

Dadant købes.<br />

Henv. telf. 97 56 63 74<br />

Hos<br />

DBF-salgsafdeling<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Voks smeltes og valses<br />

Rammer vaskes<br />

Alt til biavl<br />

Honning Købes

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Kære bivalere og <strong>for</strong>handlere<br />

Med tak <strong>for</strong> et godt og konstruktivt samarbejde i <strong>1998</strong><br />

ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.<br />

Vi holder lukket fra den 24. december til den 5. januar.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 357

MØDER<br />

358<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong> Grenå<br />

og Omegn arrangerer<br />

honningbedømmelse den 23.<br />

november kl. 19.30 på<br />

Produktionsskolen, Stendyssevej<br />

16, Stenvad. Medbring 1 glas/<br />

dåse med honning uden etikette.<br />

Der er diplom til den bedste<br />

honning. Der serveres kaffe<br />

og gløgg og vi smager på honningen.<br />

P.b.v. Frank Bilde<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Vendsyssel<br />

afholder møde den 26. november<br />

kl. 19.00 i Brønderslev<br />

hallen. Der diskuteres om dannelse<br />

af en voksklub. Den der<br />

råber højest får ret. Giftbrugere<br />

må gerne blive hjemme.<br />

Den 27. november kl. 19.00 afholdes<br />

møde på Landbogården<br />

hvor der kommer nogle<br />

varroamider og holder et <strong>for</strong>edrag,<br />

Flemming Vejsnæs <strong>for</strong>tolker.<br />

P.b.v. Criz Smith<br />

Brande og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 24. november<br />

kl. 19.00 på Præstelundskolen<br />

i Brande med fremstilling<br />

af vokslys. Jørn Dahlstrøm fra<br />

Billund kommer og viser hvordan,<br />

han har mange <strong>for</strong>me til<br />

støbning samt en del modeller<br />

til rulning. Pris kr. 40,- + voks<strong>for</strong>brug.<br />

Tilmelding senest den<br />

22. november på telf. 97 18 30<br />

01.<br />

Torsdag den 3. december kl.<br />

19.00 afholdes møde på Dalgasskolen<br />

i Brande i samarbejde<br />

med<br />

Familie og Samfund, en aften<br />

med titlen: “Traditionel julemad<br />

i en moderne husholdning”. Efter<br />

et oplæg fra en konsulent<br />

laves and/gås, dessert og konfekt<br />

som til slut nydes i fællesskab.<br />

Forventet pris ca. 50,- kr.<br />

Tilmelding senest den 29. november<br />

på telf. 97 18 30 01. Alle<br />

er velkomne til begge arrangementer.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

De fynske Bivenner afholder<br />

5 møder sammen med Nordfyn,<br />

Vestfyn, Vindinge herreds og<br />

Østfyns B.F. med start mandag<br />

den 23. november kl. 19.00 på<br />

Naturskolen, Åløkkestedet,<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98<br />

Send gerne <strong>for</strong>eningsmeddelelser pr. e-mail til <strong>Tidsskrift</strong>et: mfs@krl.dk<br />

Hudevadbyvej 20, 5792 Årslev,<br />

stedet ligger lige over <strong>for</strong> Hudevad<br />

Radiatorfabrik. Pris <strong>for</strong> alle<br />

<strong>for</strong>edrag er 100,00 kr. enkelte<br />

<strong>for</strong>edrag koster 25,00 kr.<br />

P.b.v. Lene Christensen<br />

Galten B.F. afholder møde tirsdag<br />

den 24. november kl. 19.00<br />

i Vitved <strong>for</strong>samlingshus hvor du<br />

kan møde biavler Anders Glob,<br />

som <strong>for</strong>tæller og viser lysbilleder.<br />

Pris inkl. kaffe og brød<br />

25,00 kr. Tilmelding senest den<br />

22. november til Leif Møller på<br />

telf. 86 26 20 90.<br />

Leif Møller<br />

Hjørring Amts B.F. afholder<br />

offentlig møde i samarbejde<br />

med Vendsyssel og Nordjyllands<br />

B.F. onsdag den 25. november<br />

kl. 19.00 på Landbogården i<br />

Hjørring med konsulent Flemming<br />

Vejsnæs, som taler om varroa<br />

og varroabekæmpelse.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen den<br />

26. november er der honningbedømmelse,<br />

tag et par glas<br />

med og få dem bedømt. Mød op<br />

selv om det er to dage i træk.<br />

P.b.v. Knud Abrahamsen<br />

Holstebro og Omegns B.F.<br />

afholder møde onsdag den 9.<br />

december kl. 19.30 på Naturskolen.<br />

Der er gløgg, æbleskiver<br />

og pakkeauktion. Medbring en<br />

pakke til en værdi af 20-25 kr.<br />

Bestyrelsen<br />

Københavns Amts B.F.<br />

Torsdag den 19. november <strong>1998</strong><br />

kl. 19.30. Foredragsaften på<br />

KVL. Foredragsholder er bestyrelsesmedlem<br />

Klaus Langschwager,<br />

som vil underholde os<br />

med biavl i Sønderjylland og om<br />

Varroa.<br />

Tirsdag den 1. december <strong>1998</strong>,<br />

kl. 19.39. Aften med udenlandske<br />

tidsskrifter. På Avedøre<br />

Byvej nr. 98.<br />

Onsdag den 9. december <strong>1998</strong>,<br />

kl. 19.30. Foredragsaften på<br />

KVL. Foredragsholder er tidligere<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Mors og Omegns<br />

biavler<strong>for</strong>ening, Niels Erik<br />

Guldbæk, som vil komme og<br />

<strong>for</strong>tælle om sine erfaringer med<br />

varroabiavl på Mors.<br />

Pbv. Jesper Valentin Petersen<br />

Lemvig og Omegns B.F. inviterer<br />

til julearrangement lørdag<br />

den 5. december kl. 13.00 hos<br />

Hans Bjerrum, Øster Lundgårdvej<br />

24, Nr. Nissum. Tag kone,<br />

mand og børn med til en hyggelig<br />

eftermiddag med konkurrencer<br />

i trådning af ramme, hvor<br />

længe kan du holde ild i din røgpuster<br />

og andet. Du kan rulle<br />

lys, lave dekorationer, købe<br />

æbleskiver, gløgg med mere.<br />

P.b.v. Benny Gade<br />

Lollandsk <strong>Biavl</strong> aflyste<br />

honningbedømmelse på grund<br />

af sygdom. Bedømmelsen v/<br />

John Svarre afholdes den 30.<br />

november kl. 19.30 på Saxenhus.<br />

Alle medlemmer er velkomne,<br />

også uden honning.<br />

John vil gennemgå de indleverede<br />

honninger. Honning til bedømmelse<br />

kun mod <strong>for</strong>udtilmelding<br />

(telf. 54 70 55 79). Du<br />

kan endnu nå at sikre dig og<br />

fruen en plads ved langbordet<br />

ved midvinterfesten den 15. januar<br />

1999.<br />

P.b.v. Verner Schou<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. november kl.<br />

19.00, se under De fynske<br />

Bivenner.<br />

P.b.v. Signe Sørensen<br />

Nordsjællandske Bivenner<br />

afholder medlemsmøde den 7.<br />

december kl. 19.30 på Ny<br />

Lyngbygaard, Toftebæksvej 17,<br />

lokale 2, Lyngby. Dette møde<br />

arrangeres sammen med Hørsholm<br />

og Omegns B.F. og vi har<br />

fået Jan Olsson som <strong>for</strong>edragsholder.<br />

Emne: <strong>Biavl</strong> på Hawaii.<br />

Kaffe, øl og vand kan købes.<br />

Alle er velkomne, tag nogen<br />

med.<br />

P.b.v. Jason Träff<br />

Randers og Omegns B.F. erindrer<br />

om mødet torsdag den 26.<br />

november kl. 19.00 på Kulturhuset<br />

med Klaus Langschwager,<br />

se T.f.B. nr. 10/98. Alle er velkomne<br />

også fra nabo<strong>for</strong>eningerne.<br />

P.b.v. Svend Aage Tobberup<br />

Ringe og Omegns B.F. afholder<br />

følgende møder på Guldhøjskolen<br />

i Ringe kl. 19.00 med

Send gerne <strong>for</strong>eningsmeddelelser pr. e-mail til <strong>Tidsskrift</strong>et: mfs@krl.dk<br />

start torsdag den 26. november<br />

med blomsterbestøvning, hvad<br />

vil det betyde <strong>for</strong> biavlere hvis<br />

de gule rapsmarker <strong>for</strong>svinder v/<br />

Erling Bech.<br />

Torsdag den 3. december: Vurdering<br />

af bifamilier samt fodring,<br />

foder<strong>for</strong>brug v/Lloyd<br />

Steengaard.<br />

Torsdag den 10. december: Avlsarbejde,<br />

kvalitetskontrol, test af<br />

brugsdronninger, bedømmelse<br />

af bifamilier og biernes adfærd<br />

v/Erling Bech.<br />

Torsdag den 17. december:<br />

Varmehusholdning især i <strong>for</strong>bindelse<br />

med vinterklyngen. Desuden<br />

generelt om reaktionsmønstre,<br />

styringselementer,<br />

tærskelværdier og feromoner v/<br />

Lloyd Steengaard. Derefter juleafslutning.<br />

Betaling <strong>for</strong> alle 4 aftener kun<br />

kr. 50,- incl. Kaffe med brød hver<br />

gang. Enkeltmøder kr. 15,-. Tilmelding<br />

på telf. 62 62 20 98.<br />

Medbring venligst selv kop.<br />

Lørdag den 12. december:<br />

Geltingtur, se venligst T.f.B. nr.<br />

10/<strong>1998</strong>.<br />

Alle interesserede er altid velkomne<br />

i vor <strong>for</strong>ening, også ikke<br />

medlemmer.<br />

P.b.v. Bent Andersen<br />

Salling og Fjends B.F. afholder<br />

juleafslutning den 3. december<br />

kl. 19,00. Der bliver<br />

støbning af vokslys og figurer,<br />

der er voksplader og væger til<br />

lys. Der vil blive meget mere.<br />

Der serveres gløgg og æbleskiver,<br />

kaffe småkager. Pris <strong>for</strong><br />

kaffe, gløgg og æbleskiver: 20,kr.<br />

Kom og vær med, det bliver en<br />

hyggelig aften.<br />

Den 14. december kl 19.00.kommer<br />

Jan Troensegård, Herningvej<br />

og <strong>for</strong>tæller os om bistand<br />

til Skovbrug, i Udviklingslandene.<br />

Han har beskæftiget sig i<br />

over 30 år, med dette arbejde.<br />

Mød talrig op, det bliver en interessant<br />

aften.<br />

P.b.v. Tage Dahl Pedersen<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

hyggeaften torsdag den 26. november<br />

kl. 19.00 på Jernbjerggården,<br />

Elmedalsvej i Slagelse<br />

<strong>for</strong> biavlere med familie og venner.<br />

Hver deltager medbringer<br />

en pakke der enten sælges på<br />

auktion eller indgår som gevinst<br />

i det planlagte bankospil, hvortil<br />

der kan købes bankoplader<br />

<strong>for</strong> et beløb af kr. 5,- pr. plade.<br />

Ud over auktion og bankospil vil<br />

der blive serveret gløgg, æbleskiver,<br />

kaffe og brune kager.<br />

Mød op og vær med til at gøre<br />

aftenen til en hyggeaften samt<br />

støt op om din biavler<strong>for</strong>ening.<br />

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen<br />

Vejle og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 24. november<br />

i Løget Sognegård hvor<br />

Per Bove kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om sin tur til Nordkap. Turen<br />

blev gennemført med hestevogn,<br />

og jeg har hørt at Per<br />

Bove er utrolig til at <strong>for</strong>tælle om<br />

sine oplevelser, så der venter os<br />

en oplevelse denne aften. Per<br />

Bove har været i TV-Syd og er<br />

vejmand i Jelling kommune. Der<br />

bliver offentlig adgang til mødet,<br />

og nabo<strong>for</strong>eningernes<br />

medlemmer er meget velkomne.<br />

Prisen denne aften er<br />

50,- kr. incl. Kaffe/the og brød,<br />

øl og vand kan købes. Mødelokalet<br />

er røgfrit, der<strong>for</strong> skal rygning<br />

<strong>for</strong>egå i <strong>for</strong>hallen, desværre<br />

(jeg er selv kæderyger).<br />

Bestyrelsen håber der møder<br />

rigtig mange op denne aften.<br />

P.b.v. Hans Peder Pedersen<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. november kl.<br />

19.00, se under De fynske<br />

Bivenner.<br />

P.b.v. Aage Oksbjerg<br />

Vindinge herreds B.F. afholder<br />

møde mandag den 23. november<br />

kl. 19.00, se under De<br />

fynske Bivenner.<br />

P.b.v. Ingrid Larsen<br />

Østfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 23. november kl.<br />

19.00, se under De fynske<br />

Bivenner.<br />

P.b.v. Benny Pieszak<br />

Østhimmerlands B.F. afholder<br />

julehygge tirsdag den 1. december<br />

kl. 19.30 i skolebigården,<br />

Møldrupvej Skørping.<br />

P.b.v. Poul Erik Sølgaard<br />

Ålborg B.F. afholder juleafslutning<br />

tirsdag den 8. december<br />

kl. 19.00 i skolebigården.<br />

Lige som tidligere år er <strong>for</strong>eningen<br />

vært med gløgg og æbleskiver.<br />

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen<br />

Nørre Snede og Omegns B.F.<br />

afholder general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 25. november kl. 19.00<br />

på Nørre Snede centralskole,<br />

biologilokalet. Kaffe medbringes.<br />

Se den udsendte dagsorden.<br />

P.b.v. Jens Jonassen<br />

Vindinge herreds B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling onsdag<br />

den 2. december kl. 19.30 hos<br />

Ingrid Larsen, Odensevej 37,<br />

Herredsted, Ørbæk. Dagsorden<br />

i følge lovene. Forslagene skal<br />

være <strong>for</strong>manden i hænde senest<br />

14 dage før general<strong>for</strong>samlingen.<br />

Efter general<strong>for</strong>samlingen<br />

vil Hjalmer Sørensen <strong>for</strong>tælle<br />

om et langt liv som biavler.<br />

P.b.v. Ingrid Larsen<br />

Familie og<br />

samfund<br />

Nyborg afholder tirsdag den<br />

17. november kl. 19.00 demonstration<br />

hvor husholdningskonsulent<br />

Judith<br />

Lynggaard <strong>for</strong>tæller om emnet:<br />

Med honning som krydderi.<br />

Demonstrationen <strong>for</strong>egår<br />

i skolekøkkenet på Ullerslev<br />

centralskole (medbring<br />

service til smagsprøver). Alle<br />

er velkomne. Entre. Henvendelse<br />

på tlf. 65 35 24 77 -<br />

Damgaard.<br />

General<strong>for</strong>samling<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/98 359

JULEGAVER TIL BIAVLERE<br />

CFM Skrællebakke! Rustfri Røgpuster<br />

NYHED - nu med med rustfri<br />

indsats <strong>for</strong> bedre røg!<br />

Den populære skrællebakke:<br />

Firmaet Carl Fritz Mellrichstadt har produceret<br />

denne skrællebakke af plastik og rustfri<br />

stål gennem mange år. CFM står <strong>for</strong> holdbarhed,<br />

god funktion og garanterer fuld tilfredshed<br />

med dette produkt.<br />

SISYSTEM<br />

Effektiv, Skånsom & Fleksibel:<br />

Effektiv: Med DANA api<br />

THERMA SISYSTEMET kan<br />

du filtrere væsentlig mere honning<br />

i timen end med almindelige<br />

sisystemer.<br />

Skånsom: Så snart honningen<br />

bliver flydende løber den<br />

igennem spidssien => ingen<br />

overophedning af din honning!<br />

Fleksibel: Træstativet kan tilpasses<br />

diameteren på alle almindelige<br />

honningbeholdere.<br />

Et komplet system (32cm ø)<br />

(stativ, spidssi, kegle, THERMA I)<br />

Rekvirér <strong>1998</strong> kataloget<br />

Røgpusteren bliver nu leveret med en rustfri<br />

indstats. Indsatsen bevirker at røgudviklingen<br />

er mere kontinuerlig, og at pusteren er nemmere<br />

at rense.<br />

Nyudviklet Bi-Anorak<br />

Ventileret hat.<br />

Udsigt hele vejen<br />

rundt.<br />

Ekstra slidfast<br />

bomuld.<br />

Håndledet er beskyttet<br />

af en tæt<br />

manchet.<br />

A /S<br />

2 Afstandsringe<br />

Lynlås hele vejen<br />

rundt.<br />

Stor brystlomme.<br />

Tæt siddende &<br />

justerbar elastik.<br />

Efter mange års arbejde mener vi, at have udviklet<br />

den perfekte Bi-anorak. Udover ovennævnte kan<br />

anorakken vaskes i vaskemaskine og sløret kan<br />

købes separat, når det er slidt. En god gave til den<br />

travle biavler som ønsker et kvalitetsprodukt til mange<br />

års brug.<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

12<br />

December<br />

<strong>1998</strong><br />

Ønsker <strong>for</strong><br />

1999<br />

Side 362<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 363<br />

Falsk akaciehonning<br />

Side 366<br />

Brændt<br />

honning<br />

Side 369<br />

Fra vores<br />

grønne køkken<br />

Side 372<br />

Fjerkræ og<br />

bier<br />

Side 376<br />

Feltfangster<br />

på Læsø<br />

Side 377<br />

Kort<br />

Side 380<br />

Vi vender ikke<br />

DBF ryggen<br />

Side 383<br />

Annoncer<br />

Side 384<br />

Møder<br />

Side 390<br />

Indsat:<br />

Temanummer<br />

om varroa

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

Salgsafdeling, Redaktion,<br />

Konsulenter, Annonceekspedition<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

e-mail: asj@krl.dk<br />

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.)<br />

e-mail: dbf@biavl.dk<br />

Marianne Svenningsen<br />

e-mail: mfs@krl.dk<br />

Inge Holm<br />

Konsulent<br />

Carsten Wolff Hansen<br />

Telefon 86 33 90 01<br />

Bil-tlf. 20 48 68 32<br />

e-mail: cwh@post4.tele.dk<br />

Formand<br />

Kristian Skovmose<br />

Hamborgvej 5, Grædstrup<br />

8740 Brædstrup<br />

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26<br />

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12<br />

E-mail krs@post2.tele.dk<br />

Deadline Januar-nr.:<br />

Fredag 18. December.<br />

Deadline Februar-nr.:<br />

Onsdag 20. januar.<br />

Oplag: 5200<br />

Artikelkorrektur:<br />

Finn Christensen<br />

Forsidefoto: Glædelig jul med et<br />

honninghjerte og vokslys. FV.<br />

ISSN 0900-0801<br />

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s,<br />

Fredericia<br />

362<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

ØNSKER FOR 1999<br />

Jule- og nytårstiden er blandt meget andet karakteriseret af<br />

at være en ønsketid. Vi ønsker os julegaver, og vi fremsætter<br />

ønsker - <strong>for</strong>tsæt - <strong>for</strong> det nye år.<br />

Der<strong>for</strong> er det vel også belejliget i årets sidste nummer af<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> at ønske <strong>for</strong> biavlen i Danmark og <strong>for</strong> Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Mit ønske skal lyde: Måtte snørklede<br />

regler holde op med at spænde ben <strong>for</strong> en effektiv grøn<br />

varroabekæmpelse. Tidligere på året måtte vi stå model til en<br />

udtalelse, som kendte anvendelsen af „bayticol“ til bekæmpelse<br />

af varroa <strong>for</strong> “ikke ulovlig.“ Det er og bliver beskæmmende<br />

<strong>for</strong> os <strong>for</strong>brugere i almindelighed og <strong>for</strong> biavlen i særdeleshed,<br />

at lovligt erhvervede pesticider kan anvendes efter<br />

tilfældigt <strong>for</strong>godtbefindende og på trods af manglende saglig<br />

<strong>for</strong>svarlighed. På det sidste er snørklede regler nu også på vej<br />

til at spænde ben <strong>for</strong> den meget lovende bekæmpelse af<br />

varroamider under anvendelse af oxalsyre.<br />

Man har nemlig på højt plan opdaget, at oxalsyre ikke er<br />

optaget på en eller anden <strong>for</strong>gyldt liste over <strong>for</strong>skellige midlers<br />

evt. anvendelsesmuligheder, som er udarbejdet i EU-regi.<br />

Der<strong>for</strong> kan det vanskeligt <strong>for</strong>svares, at oxalsyre indgår i den<br />

offentligt støttede rådgivning omkring varroabekæmpelse.<br />

Ak og ve - sådan er den sure virkelighed. Der er allerede startet<br />

<strong>for</strong>søg på at få oxalsyre optaget på den retmæssige liste. Indsatsen<br />

må <strong>for</strong>mode at samle tilslutning fra alle organisationer -<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening støtter den - og relevante instanser i<br />

hele EU, men desværre tager en sådan proces kostbar tid.<br />

Det er deprimerende, at vi skal stå model til alle disse<br />

benspænderier.<br />

Jeg håber virkelig snart, at alle kræfter kan bruges på noget<br />

mere konstruktivt end at slås med urimelige love og regler.<br />

Med de bedste jule- og nyårshilsner<br />

Kristian R. Skovmose<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening

MÅNEDENS ARBEJDE<br />

Året er ved at være ovre. Vinterens sysler og alt det<br />

du ikke har tid til i sæsonen, venter.<br />

Dette er det sidste blad i<br />

<strong>1998</strong> og derved den sidste<br />

måned, hvor jeg skriver<br />

“månedens arbejde”. Nu i<br />

denne måned skulle vi alle<br />

gerne være færdige i bigården<br />

og dermed kunne<br />

gå i vinterhi sammen med<br />

bierne. Men er himlen blå<br />

og solen skinner, og selvom<br />

det er koldt, så går jeg alligevel<br />

en tur <strong>for</strong>bi mine bistader<br />

<strong>for</strong> at se, om alt er,<br />

som det skal være.<br />

Jeg vil byde den kommende<br />

skribent af “månedens<br />

arbejde” velkommen<br />

og håber, at hun vil få lige<br />

så mange glade oplevelser<br />

blandt biavlere og de mennesker,<br />

der har en hobby,<br />

hvor de frivilligt lader sig<br />

stikke af bier.<br />

Det har været meget<br />

sjovt med alle de kontakter,<br />

jeg har fået gennem bladet<br />

til biavlere over hele landet.<br />

Der skal lyde en stor tak til<br />

alle de biavlere, jeg har talt<br />

med i dette år angående<br />

biavl. I må også undskylde, I<br />

som ringede i sommers,<br />

hvor jeg måske var lidt kort<br />

<strong>for</strong> hoved, men det er jo<br />

den travleste tid <strong>for</strong> en biavler,<br />

alt skal passes, intet<br />

<strong>for</strong>sømmes, undskyld.<br />

BØRN OG BIER<br />

Det er en stor oplevelse at<br />

have en børnehaveklasse<br />

eller første og anden klasse<br />

på besøg. At se de børn<br />

som normalt er lidt urolige,<br />

virkelig bliver grebet af synet<br />

af de mange bier på<br />

tavlen og i huset. Det at opleve,<br />

at der også er bier,<br />

som ikke kan stikke (dronerne).<br />

Det at man kan røre<br />

ved dem, se hvordan de har<br />

bygget tavlerne ud og fyldt<br />

dem med honning. Nogle af<br />

børnene ved godt, at bierne<br />

samler honning, men<br />

næsten ingen kender honningen<br />

som værende klar<br />

og flydende lige fra slyngen.<br />

De fleste børn tør dog<br />

godt smage på den flydende<br />

honning.<br />

Efter sådan et besøg har<br />

jeg mere end en gang fået<br />

en stor kuvert fyldt med<br />

tegninger fra hver eneste<br />

barn med en hilsen på. Tegningerne<br />

<strong>for</strong>tæller hvad<br />

hvert barn oplevede fra den<br />

dag ude i bigården.<br />

HOBBYEN<br />

Efter sommerens travlhed<br />

er biavleren nu ved at være<br />

nået ned i det normale<br />

tempo i hverdagen og kan<br />

nu dyrke nogle af de andre<br />

hobbyer, man har. Det er<br />

ikke en gang, men mange<br />

gange jeg får spørgsmålet:<br />

“hvad laver du så hele vinteren?”<br />

For folk, der ikke<br />

kender til biavl, er spørgs-<br />

Af<br />

Erling Bech,<br />

Tjørneager 11<br />

4330 Hvalsø<br />

Tlf. 46 40 93 34<br />

Barn sikret<br />

mod bistik.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 363

364<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

målet i orden. Har man kun<br />

få bihuse varer klargøringen<br />

ikke så mange dage,<br />

men lad være med at udskyde<br />

klargøringen til du<br />

står og mangler materialet.<br />

For mit vedkommende er<br />

der nogle ting, der sommeren<br />

igennem er blevet <strong>for</strong>sømt<br />

både i huset og haven,<br />

der lige skal rettes på<br />

inden vinteren sætter ind.<br />

Selvom jeg sommeren igennem<br />

har meget travlt,<br />

glemmer jeg aldrig at fodre<br />

de vilde fugle og dyr. Det er<br />

nu, hvor jagten er gået ind,<br />

at man høster lidt af overfloden.<br />

Jeg fik jagttegn i<br />

1956, så det er ikke noget,<br />

jeg lige er begyndt med.<br />

Hund har vi også. Sammen<br />

med den går vi til lydighedstræning.<br />

Selv efter 6 år<br />

elsker vi det begge to, <strong>for</strong><br />

der er altid noget mere at<br />

lære. Og så går der mange<br />

timer og hunden elsker, at<br />

være sammen med andre<br />

hunde.<br />

VÆRKSTEDET<br />

Værkstedet er også min<br />

hobby. Jeg elsker at arbejde<br />

i træ på mange måder. Op<br />

igennem årene 1965 til 92<br />

lavede jeg selv alle mine<br />

trugstader. I begyndelsen<br />

var de ikke så perfekte,<br />

men bierne var da lige<br />

glade. Blandt nogle af mine<br />

Øverst. Jagten sammen<br />

med min hund er vinterens<br />

store oplevelse. Fasan<br />

hane.<br />

Midten. Efterladt bistade,<br />

3 år efter biavleren<br />

døde. Sørg <strong>for</strong> at andre<br />

ved, hvor dine bigårde<br />

er.<br />

Nederst. Mit værksted.<br />

biavlskollegaer var der tømrer,<br />

som kunne faget, og de<br />

viste mig, hvordan man<br />

flækkede brædder på båndsaven<br />

både til beklædning<br />

udvendig og indvendigt.<br />

Træet, der blev anvendt var<br />

1"x 4" <strong>for</strong>skalningsbrædder.<br />

Det færdige træ var<br />

meget tyndt og der<strong>for</strong> vejede<br />

sådan et trugstade<br />

ikke ret meget. Det var<br />

nemt at flytte rundt med<br />

uden bier i.<br />

Da vores 2 piger skulle<br />

flytte hjemmefra og selv<br />

skulle have møbler, skulle<br />

det den gang gerne være i<br />

fyretræ og med flotte knaster.<br />

Så der er både lavet<br />

seng, skabe, reoler og<br />

mange hylder. Det sidste,<br />

jeg har lært, er at dreje i<br />

naturtræ, både tallerkener<br />

og skåle. Når jeg går på efterløn,<br />

kommer jeg ikke til<br />

at kede mig.<br />

Det er også nu, der skal<br />

planlægges til det kommende<br />

biår. Nogle af de gamle<br />

kasser skal måske <strong>for</strong>nyes.<br />

Der skal måske udvides lidt.<br />

Selvom man kigger på alt<br />

det, vi ikke fik brug <strong>for</strong> i år,<br />

har min erfaring vist mig, at<br />

der igen kommer år, hvor<br />

hele lageret bliver tømt og<br />

pludselig står vi og mangler<br />

både rammer, magasiner og<br />

måske også et nyt hus. Det<br />

er sådan et biår, vi alle<br />

drømmer om, det kommer<br />

igen, det sker også igen,<br />

men hvornår ved ingen, det<br />

er en af de dejlige ting, der<br />

er ved at være biavler.<br />

I mange år gik jeg kun i<br />

gummistøvler, når jeg så til<br />

bierne, de måtte ikke stikke<br />

mig i benene, når de kravlede<br />

op på den indvendige<br />

side af bukserne. Det er det<br />

værste jeg ved. I dag med<br />

de fredelige bier beskytter<br />

jeg mig kun mod de bier,

der kryber.<br />

Her er et <strong>for</strong>slag til beskyttelse.<br />

Tykke hjemmestrikkede<br />

manchetter mellem<br />

sko og bukser, så kommer<br />

bierne ikke ind og benene<br />

får mere frisk luft.<br />

En af de ting, jeg også<br />

laver, er bunden til rea-dan<br />

stader. Det, der står på flisen<br />

er trykimprægneret<br />

træ, siderne og indskuddet<br />

er af det bedste vandfaste<br />

birkefiner, der er på markedet.<br />

Trådvævet er ikke rustfri,<br />

det bliver det måske en<br />

dag, når myresyren har spist<br />

dem, jeg har.<br />

Foderbakken laves af<br />

samme slags finer, blot tyndere.<br />

De første foderbakker<br />

blev lavet til trugstadet,<br />

som <strong>for</strong>dampningsrum til<br />

bekæmpelse af varroamider<br />

med krämerpladen, men i<br />

samme mål som til rea-dan<br />

opstabling. Som foderbakker<br />

er det en af de ting,<br />

man ikke kan undvære, hvis<br />

din biavl har en hvis størrelse.<br />

GLEMTE BISTADER<br />

En lille op<strong>for</strong>dring. Står<br />

dine bier ikke på egen jord,<br />

så husk navn og adresse ved<br />

bigården, men ikke mindst<br />

en adresseliste i dit hjem.<br />

Det er ikke nemt <strong>for</strong> dine<br />

venner at finde dine bistader<br />

ude i naturen, når du<br />

<strong>for</strong>lader denne jord uden<br />

varsel. På billedet ses et bistade<br />

fundet 3 år efter en<br />

biavlers død.<br />

MØDER OG KURSUS<br />

Ikke bare <strong>for</strong> nybegyndere i<br />

biavl skal man følge med i<br />

hvad der sker blandt andre<br />

biavlere. Det er til møder<br />

og kurser ude i <strong>for</strong>eninger<br />

og snak med andre biavlskollegaer,<br />

du skal ud <strong>for</strong> at<br />

høre, hvad der snakkes om<br />

og fange noget af den nye<br />

viden på både godt og<br />

ondt. Det kan også være en<br />

ud<strong>for</strong>dring, <strong>for</strong> samme problem<br />

kan måske løses på<br />

flere måder. Så det er godt<br />

at høre en historie på flere<br />

måder. De fleste biavlere<br />

elsker at <strong>for</strong>tælle om deres<br />

oplevelser med bierne. Måske<br />

er der her noget at<br />

hente <strong>for</strong> dig. Vintermøderne<br />

er lige begyndt, så<br />

mød op. De, der mener de<br />

er udlærte og ikke behøver<br />

at deltage på møderne, vil<br />

altid være et skridt bagefter.<br />

De skal nok få samme<br />

viden og nyheder blot noget<br />

senere. Mange påstår,<br />

at der ikke sker noget i<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

!! Men hvem er <strong>for</strong>eningen,<br />

det er os, så det er jer,<br />

der sætter dagsordenen.<br />

Hvis medlemmerne kun<br />

snakker i krogene, sker der<br />

heller ikke noget nyt i <strong>for</strong>eningen.<br />

Bliver man ikke<br />

hørt første gang, man råber<br />

op, så kom da igen. Og så<br />

er der dem, der gerne skal<br />

have det hele fra den store<br />

verden. Man skal søge sin<br />

viden der, hvor man tror,<br />

den er, uden ny viden går vi<br />

alle i stå. Lad altid dine tanker<br />

være positive, så er livet<br />

dejligt.<br />

HILSEN<br />

Som tak <strong>for</strong> i år vil jeg ønske<br />

alle en god jul og godt<br />

nytår.<br />

Øverst. Min foderkasse<br />

bruges også til krämerplade<br />

behandling.<br />

Midt. Min pollenfælde.<br />

Nederst. Strikkede manchetter,<br />

mod kravlende<br />

bier.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 365

FALSK AKACIEHONNING<br />

PÅ MARKEDET I EUROPA<br />

Af<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

366<br />

Anklager om honning<strong>for</strong>falskning af udenlandsk<br />

honning er ofte noget, som der høres om på rygtebasis.<br />

Men beviser er sjældne. Læs om honning<strong>for</strong>falskning<br />

i Kina. ......og så har vi da lige undersøgt<br />

en import-honning - sådan bare <strong>for</strong> sjov skyld !<br />

Der har på det europæiske<br />

marked været solgt falsk<br />

akaciehonning fra Kina.<br />

Honningen blev <strong>for</strong>falsket<br />

målrettet og med billigelse<br />

fra staten, beretter den<br />

franske erhvervsbiavler-<strong>for</strong>ening.<br />

Her refereret fra en<br />

artikel af Klaus Nowottnick<br />

i Schweizerishe Bienen<br />

Zeitung.<br />

Honninger med højt jern-indhold, vil, når<br />

de blandes i te, give en sort farve. Teen<br />

til venstre er sødet med en skefuld dansk<br />

honning. Teen i midten er usødet, mens<br />

teen til højre er sødet med en kinesisk<br />

honning. Den er blevet sendt til analyse,<br />

og er en tvivlsom honning.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Ifølge de internationale<br />

handelsbestemmelser, skal<br />

honning stamme 100% fra<br />

bier. Det skal være lavet ud<br />

fra nektar eller honningdug.<br />

Naturlig honning må<br />

ikke tilsættes fremmede<br />

stoffer, og der må ikke fjernes<br />

noget fra honningen.<br />

Det er fastsat i FAO/WHO<br />

Codex Alimentarius, det<br />

gælder også i EU-bestemmelserne<br />

<strong>for</strong> honning.<br />

MEN KINA<br />

HAR PROBLEMER<br />

I årene lige efter 1980 kom<br />

Kina på verdensmarkedet<br />

som eksportør af honning.<br />

Lave priser, som man ikke<br />

kunne konkurrere med,<br />

gjorde snart Kina til den<br />

største eksportør af honning.<br />

Men der blev til stadighed<br />

stillet kritiske spørgsmål<br />

til produktet, da pollenspektret<br />

<strong>for</strong> kinesisk<br />

honning gentagne gange<br />

viste store mængder inaktive,<br />

døde gærceller. Man<br />

fandt under mikroskopet<br />

også spor af jord. Grunden<br />

til dette kunne være den<br />

mangelfulde rengøring efter<br />

høst og de uhygiejniske<br />

betingelser under slyngning.<br />

Det er ikke nogen<br />

sjældenhed, at det sker i<br />

det fri.<br />

Desuden fandt man ved<br />

analyser jern-oxid i honningen<br />

med værdier på 40 mg/<br />

kg eller endog op til 100-<br />

FV

ASJ<br />

<strong>Biavl</strong> i Kina. At honning bliver<br />

fremstillet under tvivlsomme <strong>for</strong>hold<br />

kunne Apimondiadeltagerne i<br />

1993 ved selvsyn konstatere på en<br />

ekskursion til den kinesiske mur.<br />

Her mødte man en biavler, som<br />

slyngede og behandlede sin honning<br />

udendørs under nogle <strong>for</strong> os<br />

yderst tvivlsomme <strong>for</strong>hold. Senere<br />

på kongressen fik man mulighed<br />

<strong>for</strong> at se honning på et lager hos<br />

en af de store honningeksportører.<br />

200 mg/kg. Det kan føres<br />

tilbage til tørringsanlæg og<br />

rustne honningbeholdere.<br />

Der blev også fundet<br />

rester af kemiske stoffer,<br />

som stammer fra behandlin-<br />

Foto Finn Christensen<br />

gen af bifamilierne. (Men<br />

det kan man jo også i honning<br />

fra mange europæiske<br />

lande. Oversætters bemærkning).<br />

De beholdere, som hon-<br />

ningen blev transporteret i,<br />

havde kun to små spunshuller,<br />

og der kunne ikke som<br />

krævet, åbnes <strong>for</strong> hele overfladen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 367

368<br />

BAG SYV SEGL<br />

De kinesiske honningbehandlingsfirmaer<br />

er normalt<br />

ikke tilgængelige <strong>for</strong><br />

uden<strong>for</strong>stående. Tilsvarende<br />

er firmaerne sikret, så<br />

man kun kan <strong>for</strong>mode,<br />

hvorledes disse “honningfabrikker”<br />

<strong>for</strong>falsker honningen.<br />

Man går ud fra, at honningen<br />

bliver taget fra bifamilierne,<br />

før den er moden<br />

og <strong>for</strong>seglet. Vandindholdet<br />

kan ligge på 30%. I<br />

modsætning hertil er der<br />

højst tilladt 21% i de europæiske<br />

bestemmelser. Og<br />

biavlerne tilstræber at<br />

holde sig omkring 18% eller<br />

lavere i kvalitetshonning.<br />

Lagringen af honningen<br />

efter slyngningen følger i<br />

dårligt rengjorte mere eller<br />

mindre rustne beholdere,<br />

inden den bringes til indsamlingsstederne.Opkøberne<br />

fra honningfirmaerne<br />

transporterer honningen<br />

til fabrikkerne. I mellemtiden<br />

er honningen muligvis<br />

gået i gæring. Det kan <strong>for</strong>klare<br />

de store mængder<br />

gærsvampe.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Honningundersøgelse<br />

Vand- Diastase HMF Pollen Opindhold<br />

aktivitet sammen- rindelses<br />

% mg/kg sætning land<br />

Honningbekendtgørelsen<br />

21 mindst 8 40 Raps (49%)<br />

Lotus (13%)<br />

Cardia-honning 16,6 13,6 11,7 Eucalyptus (10%) Kina<br />

Svampe- Gær- Jern- (Fe)<br />

spore celler indhold mg/kg<br />

Cardia-honning Lavt Ekstremt 28<br />

<strong>for</strong>øget<br />

Honningen er undersøgt på Institut für Honiganalytik i Bremen.<br />

I fabrikken stopper man<br />

sandsynligvis gæringen<br />

med varme og tilfører honningen<br />

inverteret sukkersirup.<br />

Endelig fjerner man<br />

vand rent teknisk, så den<br />

honning, der går til eksport,<br />

kommer under 19%<br />

vand. Det har også <strong>for</strong>undret<br />

de europæiske laboratorier,<br />

at konsistens og kvalitet<br />

af importhonningen<br />

ikke viste tegn på <strong>for</strong>skelle i<br />

træk- og vejrbetingelser i<br />

Kina.<br />

ET PROBLEM FOR<br />

ERHVERVET<br />

Honning<strong>for</strong>falskningen,<br />

som åbenbart er organiseret<br />

og <strong>for</strong>løber videnskabeligt,<br />

tjener det <strong>for</strong>mål at slå<br />

konkurrenterne af banen.<br />

Der er mange, som allerede<br />

har givet op, <strong>for</strong>di de ikke<br />

kunne klare priskonkurrencen.<br />

Andre er blevet animeret<br />

til at gøre ligeså, <strong>for</strong> at<br />

blive på markedet. De vigtige<br />

honninglande som Argentina,<br />

Mexico, Guatemala,<br />

men også i Tyrkiet og<br />

i Ungarn, som eksporterer<br />

akaciehonningen, vil gøre<br />

klogt i kun at markedsføre<br />

u<strong>for</strong>falsket honning, hvis<br />

man ikke vil ødelægge sit ry<br />

som en seriøs producent.<br />

FINDES SÅDANNE<br />

HONNINGER I<br />

DANMARK ?<br />

Der verserede på et tidspunkt<br />

et rygte om, at kinesisk<br />

honning, som var behandlet<br />

og pakket i Danmark<br />

og derpå eksporteret<br />

til Finland, var så fyldt med<br />

jern, at den farvede finsk te<br />

fuldstændig sort. Denne<br />

honning blev fjernet fra de<br />

finske hylder. Inspireret af<br />

ovenstående lavede vi et<br />

lille <strong>for</strong>søg, hvor vi sødede<br />

te med dansk honning og<br />

billig udenlandsk honning.<br />

Her fik vi den typiske sortfarvning,<br />

som tyder på et<br />

højt indhold af jern. Vi<br />

sendte straks honningen til<br />

analyse i Tyskland. Her viser<br />

det sig, at honningen har<br />

en ekstremt fremskreden<br />

gæring. Passer dette ikke<br />

fint overens med ovenstående<br />

oversættelse ?<br />

Vi har vidersendt analyseresultaterne<br />

til Scandic<br />

Food og levnedsmiddelkontrollen.

BRÆNDT HONNING<br />

Johnny Lassen, Kalundborg, undrede sig over, at han fik honning<br />

i sine kasser, mens resten af landet ikke fik noget. Læs<br />

her, hvordan brændt karamel kan ende i bikasserne.<br />

HOBBYBIAVL<br />

Johnny Lassen i Årby lige<br />

uden <strong>for</strong> Kalundborg, har<br />

været hobbybiavler med 5<br />

bifamilier i mange år. Selv<br />

synes han, at sæsonen <strong>1998</strong>,<br />

var noget skuffende. Kun<br />

lidt honning. Glæden var<br />

der<strong>for</strong> stor, da der begyndte<br />

at komme et træk i slutningen<br />

af juli måned. 80<br />

gode kilogram blev det til.<br />

MISTANKE<br />

Det var en meget mørk og<br />

flydende honning. Den ville<br />

ikke rigtig krystallisere. Den<br />

smagte lidt brændt og<br />

havde en karamelagtig<br />

smag. Kunne bierne have<br />

trukket på sukker depotet<br />

to km væk, som lige var<br />

brændt.<br />

SUKKERLAGER PÅ<br />

CARMENS<br />

Efter at Carmen Curler blev<br />

lukket <strong>for</strong> en del år siden,<br />

har de meget store fabrikshaller<br />

og bygninger stået<br />

tomme. I de senere år er<br />

der kommet <strong>for</strong>skelligt industri<br />

ind i bygningerne.<br />

Blandt andet havde Danisco<br />

et fjernlager <strong>for</strong> eksport<br />

sukker, som skulle udskibes<br />

fra Kalundborg havn.<br />

En af de store lagerhaller<br />

brændte i midten af juli<br />

måned. Der var opma-gasineret<br />

14.000 tons sukker.<br />

Ikke alt brændte. 4.500 tons<br />

sukker blev beskadiget. Resultatet<br />

var, at der blev dannet<br />

en karamel masse, som<br />

flød ud over et meget stort<br />

område i 10 cm´s tykkelse.<br />

Især på dage med solskin,<br />

<strong>for</strong>tæller oprydningsarbejderne,<br />

var der på karamellen<br />

en gul måtte af hvepse.<br />

Honningbier blev også set.<br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 369

370<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

OPRYDNINGEN<br />

Oprydningsarbejdet var<br />

kolosalt og tog tid. Karamellen<br />

blev skovlet op med<br />

store bulldozere, og kørt til<br />

det lokale kemikalie depot.<br />

Her blev den brændte karamel<br />

kørt ud i store bassiner<br />

og blandet med <strong>for</strong>urenende<br />

kemikalier. Karamellen<br />

skulle tjene som næringsstof<br />

<strong>for</strong> mikroorganismer,<br />

som kan nedbryde kemikalierne.<br />

Overalt var der<br />

hvepse. Bier var der også,<br />

men ikke mange.<br />

HONNING SORT SOM<br />

KUL<br />

Johnny Lassen henvendte<br />

sig til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

<strong>for</strong> at høre om honningen<br />

kunne stamme fra<br />

det nedbrændte sukkerdepot.<br />

Efter at have set<br />

honningen, var vi enige om,<br />

at den måtte komme fra<br />

sukkerdepotet og dermed<br />

den brændte karamel. Vi<br />

sendte honningen til undersøgelse<br />

i Tyskland. Vi var<br />

enige om, at honningen<br />

ikke kunne bruges til salg.<br />

Det store spørgsmål var, om<br />

det var muligt at lade bierne<br />

overvintre med den<br />

tilbageblevne brændte<br />

honning ?<br />

HØJ HMF-VÆRDI<br />

ER GIFT<br />

Honning, som har været<br />

varmet op, udvikler et stof<br />

som kaldes HMF. Jo længere<br />

og desto større varme honningen<br />

har været udsat <strong>for</strong>,<br />

desto større er HMF værdien.<br />

Honning, som har været<br />

voldsomt opvarmet og<br />

dermed har en høj HMFværdi<br />

kan være direkte giftig<br />

<strong>for</strong> bierne.<br />

For en del år siden blev<br />

der i Sverige fremstillet et<br />

bifoder produkt, hvor man<br />

ikke havde været opmærksom<br />

på at HMF værdien var<br />

meget høj. Resultatet var<br />

mange døde bifamilier.<br />

HMF har ingen skadelig<br />

virkning på mennesker.<br />

HMF-værdien bliver almindeligvis<br />

anvendt til<br />

honningundersøgelser <strong>for</strong><br />

at se, om honningen har<br />

været udsat <strong>for</strong> en større<br />

opvarmning end de 42-44<br />

grader, som der skal til <strong>for</strong><br />

at smelte honning. Honningbekendtgørelsentillader<br />

en HMF-værdi på op til<br />

40 mg/kg honning. Helt<br />

nyslynget honning har næsten<br />

ikke udviklet noget<br />

HMF. Værdien <strong>for</strong> den<br />

“brændte” honning lå på<br />

408,9 mg/kg. Dette er et<br />

voldsomt højt tal. Ifølge<br />

den tyske honningundersøgelse,<br />

bliver denne hon-<br />

Fra oven. Honning med brændt karamel-smag.<br />

På Daniscos eksportlager, smeltede 4.500 tons sukker<br />

til karamel.<br />

Karamellaget lagde sig i et 10 cm tykt lag over et<br />

areal på flere fodboldsbaner.<br />

Karamellen var ikke uinteressant <strong>for</strong> især hvepse,<br />

men bier var der også.<br />

Den smeltede karamel blev kørt ud på et affaldsdepot<br />

<strong>for</strong> svært <strong>for</strong>urenende kemikalier, hvor den skulle<br />

bruges som næringstoffer <strong>for</strong> mikroorganismer.

HMF<br />

Bag ordet HMF gemmer sig det systematiske<br />

navn 5-(Hydroxy-methyl)-furfural. Dette produkt<br />

opstår ved, at der fraspaltes vand fra<br />

honningens sukkerstoffer. Dette sker især fra<br />

frugtsukker. Faktorer, som har indflydelse på<br />

HMF dannelsen er: 1. Opvarmning af honningen.<br />

2. Honningens lagringstid.<br />

Frisk slynget honning indeholder kun meget<br />

små mængder af HMF. Ved lang tids lagring<br />

og tilførsel af varme, <strong>for</strong>øges indholdet af<br />

HMF. HMF er der<strong>for</strong> et vigtigt bevis <strong>for</strong> honningens<br />

behandling.<br />

Undersøgelser har vist, at ved en lagring af<br />

honning ved temperaturer mellem 12-14 grader,<br />

må man <strong>for</strong>vente en tilvækst af HMF på<br />

5-6 ppm pr. år. Dette er dog også afhængig af<br />

honningens pH-værdi.<br />

Efter den tyske og danske honningbekendtgørelse<br />

er den maksimale grænse <strong>for</strong> HMF på<br />

40 mg/kg. For tyske biavlere, som bruger den<br />

tyske biavler<strong>for</strong>enings etiket er den maksimale<br />

værdi 15 mg/kg.<br />

ning betegnet som en<br />

industrihonning. Altså en<br />

honning, som er ubrugelig<br />

til salg som dansk honning.<br />

BLEV INDVINTRET PÅ<br />

SUKKER<br />

Johnny Lassen fik taget alt<br />

det “brændte” fra og<br />

indvintret sine bier på sukker.<br />

Bifamilierne, ser på nuværende<br />

tidspunkt pæne<br />

og sunde ud. Det er spændende,<br />

om der er andre biavlere<br />

på Kalundborg kanten,<br />

som har følt sig fristet<br />

til at lade deres bier overvintre<br />

på denne “brændte”<br />

honning. Vi vil gerne høre<br />

fra disse biavlere <strong>for</strong> at se,<br />

hvordan deres bier udvintrer.<br />

Procentvise <strong>for</strong>deling af HMF-værdi i tyske<br />

honningprøver fra 1981 og 1990. Kilde:<br />

Das grosse honigbuch. Horn. 1992. Langt<br />

største delen af honningen har en HMFværdi<br />

under de lovlige 40 mg/kg.<br />

Honningundersøgelse<br />

Vand- Diastase HMF<br />

indhold aktivitet<br />

% mg/kg<br />

Honningbekendtgørelsen<br />

21% mindst 8 40<br />

Brændt honning 17,4 22,2 408,9<br />

Honningen er undersøgt på Institut für Honiganalytik i Bremen.<br />

Det høje diastatiske indeks, samtidig med højt HMF, viser at HMF er dannet<br />

før bierne har indsamlet honningen. Det er bierne, som danner diastasen<br />

og den har ikke taget skade, hvilket den ville gøre hvis honningen<br />

var blevet varmet op efter at bierne havde samlet den ind.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 371

372<br />

FRA VORES GRØNNE KØKKEN<br />

Af Sisse Schaksen, Ernærings- og husholdningsøkonom. Foto: Ulla Voigt<br />

Honning hører til i grøntsagskøknet. I julen kan opskrifter med honning<br />

måske inspirere til at bruge honning både i dagligdagen og til festmad<br />

Om at få bier i haven<br />

I 1990 blev jeg efter nogen parlamentering „medhjælpende“<br />

bi-ejer, min mand anskaffede sig et<br />

bihus med bier, nu har vi fire. Meget hensynsfuldt<br />

anbragte han det oppe på det flade tag af vores<br />

udhus. Jeg var af den slags, der balancerede på randen<br />

af panik, når en hveps nærmede sig vores<br />

frokostbord - og nu var der et helt hus fyldt med<br />

små stikkende bæster. Men dette var helt anderledes<br />

- det var ikke hvepse. Bier flyver målrettet og<br />

interesserer sig ikke <strong>for</strong> vores frokostbord. De flakker<br />

ikke sultne rundt som sensommer hvepse på<br />

jagt efter sødt.<br />

Efterhånden er jeg endog begyndt at holde af<br />

vores nye husdyr. Deres små vrikkende bevægelser,<br />

når de tungt lastet med pollen vandrede op ad<br />

flyvebrættet og ind til familien. Den helt specielle<br />

oplevelse af sommer, når bierne summer rundt i vores<br />

blomster.<br />

Men hvad er nu det! En morgen i juni lyder<br />

bihuset anderledes, der er vist noget galt? Og pludseligt<br />

op på <strong>for</strong>middagen vælter det ud med bier,<br />

luften bliver mørk og sitrende. Ringe til svigermor<br />

- hvad gør jeg nu?: „Prøv med vand, hvis de tror,<br />

det regner, bliver de hjemme“. Det var <strong>for</strong> sent!<br />

Med stor beslutsomhed satte hele flokken sig i bevægelse<br />

mod fru Olsons æbletræ i nabohaven. —<br />

Uha - hvad nu, her må biavleren tilkaldes - og jeg<br />

er ikke hjemme, hvis nogen ringer!<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Det kan være problematisk at have bier i en almindelig<br />

dansk villahave, utallige er historierne om<br />

manglende hensyntagen, tolerance og <strong>for</strong>ståelse;<br />

men vi er heldige, vores naboer kender lidt til bier,<br />

kan godt lide at de besøger deres blomster og de er<br />

meget glade <strong>for</strong> de glas honning, der uddeles efter<br />

høsten.<br />

Ja honningen, hvad gør man med al den honning?<br />

Selv en halv doven familie slæber rask væk<br />

30 kg sammen på en sæson. Det er meget - rigtigt<br />

meget i en privat husholdning. Op med et lille skilt<br />

ved vejen. Besøg af mange glade mennesker, der<br />

sætter pris på et glas nyslynget honning.<br />

Men hvad kan al den honning bruges til?<br />

Honningmadder, - der må være flere muligheder,<br />

som husholdningslærer gik jeg i gang med at<br />

eksperimentere og nu synes jeg, tiden er inde til at<br />

dele mine erfaringer med andre.<br />

- honning snaps, en ½ fl Brøndum med 2 spk<br />

honning gemmes til jul<br />

- te med honning smager godt<br />

- supper og grøntsagsmad<br />

- brød med honning<br />

- syltede sager<br />

- kager og andet sødt<br />

Jeg giver i det følgende et <strong>for</strong>slag til, hvordan<br />

en julemiddag med honning som tema kan se ud.

Grøntsagskrebinetter med røget smag<br />

4 store Gulerødder<br />

4 store Champignon<br />

1 Løg<br />

1 dl Persille, finthakket<br />

100 g Rygeost<br />

1½ dl Rasp<br />

2 Æg<br />

2 tsk Havsalt<br />

2 spk Olivenolie til stegning<br />

1 æg og rasp med salt og peber til panering.<br />

Pynt med 1 krænget citronskive og lidt kapers.<br />

Gulerødder rives fint, champignon hakkes groft, løg<br />

hakkes fint. De fin delte grøntsager blandes og de<br />

øvrige ingredienser blandes i. Massen skal være<br />

blød og til at <strong>for</strong>me. Form ensartede kugler i hænderne,<br />

tryk dem flade, glat dem eventuelt og vend i<br />

æg og rasp. Krebinetterne steges ved middel varme<br />

Champignon skives, løget skæres i tern, persille<br />

hakkes groft og citronskallen rives fint. Gryden varmes<br />

over ilden, olien gøres flydende og svampe svitses<br />

ved god varme. Løg og de øvrige ingredienser<br />

kommes i den nævnte rækkefølge. Alkohol fra vi-<br />

til de er gyldne, det tager 15-20 minutter. Krebinetterne<br />

serveres med krængede citronskiver og kapers<br />

i midten.<br />

Forslag til tilbehør: Aspargeskartofler, mikset grøn<br />

salat med purløg og radise, gerne i en citrondressing,<br />

eller giv som her kartoffelmos og grønne<br />

bønner til.<br />

Madeirasovs med svampe<br />

1 spk Olie<br />

200 g Champignon<br />

1 Skalotteløg<br />

3-4 Kantareller, tørrede<br />

1 tsk Havsalt<br />

1 tsk Citronsaft<br />

2 dl Persille<br />

½ l Rødvin<br />

1 Stjerneanis<br />

1 spk Honning<br />

1 dl Madeira<br />

lidt Peber<br />

nen skal dampes ud af sovsen, derefter må sovsen<br />

gerne små simre under låg i 15-20 minutter. Sovsen<br />

kan jævnes og man kan bruge lidt fløde, det vil afrunde<br />

smagen.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 373

Hvidkålssalat med tang<br />

374<br />

¼ Hvidkål<br />

1 dl Rosiner<br />

1-2 bl Tang, (Kombu)<br />

1-2 dl Persille<br />

Dressing<br />

4 spk Olie<br />

lidt Cayennepeber<br />

lidt Havsalt<br />

1 spk Riseddike *<br />

1 spk Citronsaft<br />

1 tsk Rosmarin<br />

1 tsk Honning<br />

Tangen lægges i blød i 10 min og koges i 10 min.<br />

Kålen skæres meget fint i vokseretningen. Tangen<br />

skæres ligeledes i fine tynde strimler. Persillen<br />

findeles. Olien blandes med de øvrige ingredienser,<br />

Syltede grønne tomater<br />

2 kg Tomater, grønne<br />

650 g Honning<br />

2 cm Frisk rød chili<br />

2 cm Ingefær, skiver<br />

1 dl Eddike<br />

Tomaterne skal være hårde og faste og 5-6 cm i diameter.<br />

De renses, tørres og skæres halvt igennem,<br />

på tværs, så man kan se det fine mønster. Honning,<br />

krydderier og eddike koges til en sukkerlage, tomaterne<br />

simrer heri i 3-4 minutter, til de har skiftet<br />

farve. De lægges i rengjorte glas, lagen hældes over<br />

og glassene efterkoges i 15 minutter, som beskrevet<br />

under tomatsovs. De skulle egentlig kunne holde<br />

sig med den store mængde sukker uden efterkogning,<br />

men da vi ikke bruger konserveringsmidler,<br />

sikrer vi os ved at bruge efterkogning.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

kålen vendes i og de sidste ting kommes derefter i.<br />

Pynt eventuelt med røde æbleskiver. Tang kan købes<br />

i de flest større indkøbscentre eller helsekost<strong>for</strong>retninger.<br />

Tang indeholder mange mineraler. Det<br />

tang vi kan købe her i landet er oftest fra Japan.<br />

*) Riseddike er mild og sød i <strong>for</strong>hold til vineddike.<br />

Rød druesalat<br />

½ kg Røde druer<br />

½ dl Madeira<br />

½ tsk Anis<br />

2 tsk Flydende honning<br />

Druerne halveres og kærnerne fjernes. De øvrige<br />

ingredienser blandes, druerne kommes i marinaden,<br />

der gerne må stå køligt nogle timer.

Italiensk honningkage<br />

150 g Mandler, smuttede<br />

150 g Valnøddekerner<br />

150 g Syrlige abrikoser<br />

150 g Rosiner, evt. smyrnarosiner<br />

1 dl Hvedemel<br />

4 tsk Kakao<br />

1 tsk Kanel<br />

1/2 tsk Tørret ingefær<br />

125 g Rørsukker<br />

150 g Honning<br />

evt. Flormelis til pynt<br />

Til <strong>for</strong>m: olie og 50 g mandler<br />

Start med at smøre <strong>for</strong>men og drys med finthakkede<br />

mandler. Smut og hak mandler og nødder, findel<br />

abrikoser og rosiner og bland disse med krydderierne.<br />

Sukker og honning koger ved svag varme,<br />

de øvrige ting kommes i og fyldes hurtig i en oliesmurt<br />

<strong>for</strong>m. Glat dejen og bag ved 150 grader i ca.<br />

40 minutter. Kagen er en konfektkage, og den bliver<br />

lidt sej. Der kan bruges andre frugter og krydderier,<br />

men den bliver meget sød, hvis der ikke er<br />

en vis mængde syre i.<br />

Opskrifterne er hentet fra vores bog „Vores<br />

Grønne Køkken“ -Honning. Bogen udkommer<br />

<strong>for</strong>år 1999 ved <strong>for</strong>laget Vit.<br />

Prisen bliver ca. 160 kroner og er på 100 sider.<br />

<strong>Biavl</strong>ere, der ønsker at sælge bogen, kan<br />

komme med i en <strong>for</strong>handlerliste over honning.<br />

Ring 39 69 84 13 mandag eller torsdag aften.<br />

Ved <strong>for</strong>udbestilling inden 1/3 1999 giver vi 20<br />

kroners introrabat.<br />

God jul<br />

og<br />

velbekomme jer<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 375

376<br />

Fjerkræ og bier<br />

Nordfyns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening gør en dyd ud af at<br />

have en flot stand, hvor der er noget at<br />

komme efter. Flot ser det ud, når biavlerne<br />

står med deres biavls batches.<br />

Observationsstadet er altid spændende og<br />

sjovt, som da den lille pige fik at vide, at<br />

her var dronningen, hvorpå hun var nødt til<br />

at spørge til: „hvor prinserne var“ !<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Nordfyns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening deltager hvert år i Fjerkræavlernes udstilling.<br />

Udstillingen i år (6.-8. november) var speciel, da det var<br />

100 års jubilæum. Der<strong>for</strong> var der udstilling i hele to haller. Der<br />

kom ca. 3.000 besøgende. Her kommer man i kontakt med mange.<br />

Det giver mulighed <strong>for</strong> at vise sig udadtil som <strong>for</strong>ening og vise<br />

sine produkter frem, komme i snak, sælge produkter og måske<br />

hverve et par nye biavlere.<br />

Rullede lys i alle <strong>for</strong>mer og størrelser, samt<br />

hjemmebagte honningkager, bolsjer og selvfølgelig<br />

ikke mindst honning.

FELTFANGSTER AF HONNINGBIER PÅ<br />

LÆSØ I <strong>1998</strong><br />

Forholdet imellem antal gule og brune bier varierer<br />

meget fra sted til sted på Læsø, men ialt udgjorde<br />

den brune bi ca. 2/3 af det samlede antal<br />

honningbier.<br />

LÆSØS INSEKTFAUNA<br />

Læsø udmærker sig på<br />

mange måder ved sin særegne<br />

natur og fauna, hvilket<br />

skyldes øens isolerede<br />

beliggenhed, den sandede<br />

jordbund og det specielle<br />

klima med mange soltimer<br />

og mange tørre og varme<br />

somre. Enkelte arter, som<br />

findes i det øvrige land<br />

mangler på øen, men i <strong>for</strong>hold<br />

til dens størrelse rummer<br />

Læsø en meget rig<br />

fauna. Især er varmekrævende<br />

bi- og hvepsearter<br />

talrige og arter, der er<br />

sjældne i resten af Danmark,<br />

kan træffes i store<br />

antal på Læsø. Dette gælder<br />

bl. a. <strong>for</strong> den store gravehveps,<br />

Biulven, der fanger<br />

honningbier som føde<br />

<strong>for</strong> sit afkom.<br />

SYSTEMATISK<br />

INDSAMLING<br />

I <strong>1998</strong> blev Læsø’s fauna af<br />

bier og gravehvepse undersøgt<br />

af Zoologisk Institut.<br />

Bierne omfatter arter af enlige<br />

(solitære) bier og humlebier<br />

samt honningbier.<br />

Ti kontinuert fangende<br />

fælder var opstillet spredt<br />

på Læsø. En fælde består af<br />

en gul fangbakke, hvori er<br />

placeret to kors-stillede plexiglas-plader.<br />

Den gule<br />

farve tiltrækker de fleste<br />

blomstersøgende insekter,<br />

men også andre insekter<br />

flyver ind i plexiglas-pladerne<br />

og dumper ned i<br />

fangbakken, som indeholder<br />

vand og detergent så<br />

dyrene drukner.<br />

Fælderne blev høstet<br />

ialt 10 gange i perioden 28.<br />

april til 29. august og resul-<br />

Gul fangbakke til<br />

insektfangst. Insekterne<br />

tiltrækkes af den<br />

gule farve og støder<br />

imod plexiglaspladerne.<br />

De dumper ned i<br />

fangbakken og drukner.<br />

For at insekterne<br />

ikke skal flyde ovenpå<br />

er der tilsat en detergent.<br />

En detergent er<br />

det, man har i opvaskemidler,<br />

<strong>for</strong> at tage<br />

overfladespændingen.<br />

Af<br />

Mikael<br />

Münster-<br />

Swendsen,<br />

Zoologisk<br />

Institut,<br />

Københavns<br />

Universitet.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 377

Oversigt over fangstfældernes placering<br />

på Læsø.<br />

Lagkagediagrammerne viser <strong>for</strong>delingen<br />

af A.m. mellifera (den brune<br />

bi), A.m. ligustica (den gule bi) og<br />

mellem<strong>for</strong>mer heraf på to udvalgte<br />

lokaliteter og <strong>for</strong>delingen <strong>for</strong> hele<br />

Læsø.<br />

378<br />

taterne blev opgjort efter<br />

fældeplacering (lokalitet 1-<br />

10) og høst-datoer.<br />

IDENTIFIKATION<br />

AF RACER<br />

Fangsterne indeholdt<br />

blandt meget andet honningbier<br />

(ialt 596 arbejderindivider),<br />

som alle blev<br />

identificeret til race (A. m.<br />

mellifera eller A. m. ligustica)<br />

ved hjælp af vingeindeks<br />

bestemmelse. Særlige<br />

<strong>for</strong>hold i vingernes<br />

ribbemønster kan med relativt<br />

stor sikkerhed anvendes<br />

til at skelne mellem racerne,<br />

mens farve<strong>for</strong>skelle ikke<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Gule bier<br />

Mellem<strong>for</strong>m<br />

giver en sikker metode til<br />

identifikation. Vinge-indeks<br />

metoden er udviklet og beskrevet<br />

af F. Ruttner, E.<br />

Milner og J. E. Dews og er<br />

herhjemme anvendt af bl.<br />

a. O. Svendsen og K. Itenov<br />

ved undersøgelser af brune<br />

bier på Læsø. Ved sortering<br />

og bestemmelser placerer<br />

nogle enkelte arbejder-individer<br />

sig ikke klart i den<br />

ene eller anden race, men<br />

et sted imellem disse. Disse<br />

„mellem<strong>for</strong>mer“ kan være<br />

hybrider eller blot repræsentere<br />

yderligt placerede<br />

variationer inden<strong>for</strong> den<br />

ene eller anden race.<br />

Brune bier<br />

FANGSTRESULTATER<br />

Da <strong>for</strong>holdet mellem antal<br />

gule og brune bier ikke varierede<br />

gennem sommeren,<br />

angives kun de samlede resultater<br />

<strong>for</strong> Læsø samt resultaterne<br />

<strong>for</strong> udvalgte lokaliteter.<br />

Som vist <strong>for</strong>delte<br />

de samlede fangster sig<br />

med 62,8% brune bier (A.<br />

m. mellifera), 28,0% italienske<br />

bier (A. m. ligustica) og<br />

9,2% individer, hvis vingemønster<br />

ikke med sikkerhed<br />

kunne henføres til én af de<br />

to racer (dvs. hybrider eller<br />

yderligt placerede varianter<br />

af racerne).<br />

Forskellen mellem fang-

Måling af cubital-vinge-index<br />

Forholdet mellem to af ribberne i<br />

<strong>for</strong>vingen hos bier er karakteristisk<br />

<strong>for</strong> hver birace. Normalt vil man<br />

klippe vingen af, og sætte den i en<br />

diasramme og lyse den op på væggen.<br />

Forholdet mellem længden af<br />

de to ribber b og a giver indexet.<br />

Nedenstående <strong>for</strong>delinger viser typiske<br />

vingeindex.<br />

sterne på de 10 lokaliteter<br />

var stor både hvad angår<br />

antal fangede bier og <strong>for</strong>holdet<br />

imellem antal italienske<br />

og brune arbejderindivider.<br />

Forskelle i hyppigheder<br />

af de to racer varierede<br />

fra 100% brune og 0<br />

% italienske (og ingen mellem<strong>for</strong>mer)<br />

til 44% brune,<br />

42% italienske og 14% mellem<strong>for</strong>mer.<br />

Der var en tendens<br />

til, at jo større andelen<br />

af italienske bier var på en<br />

lokalitet, jo større var også<br />

hyppigheden af mellem<strong>for</strong>mer.<br />

Dette kunne tyde på,<br />

at mellem<strong>for</strong>merne enten<br />

tilhører den italienske race<br />

eller er hybrider, altså at<br />

mellem<strong>for</strong>merne ikke tilhører<br />

den brune Læsø-bi. Generelt<br />

kunne der ses en ret<br />

høj hyppighed af brune<br />

bier på den vestlige og sydlige<br />

del af øen, mens den<br />

østlige del nær Linievejen<br />

viste stor hyppighed af italienske<br />

bier og mellem<strong>for</strong>mer.<br />

Resultaterne af fangster<br />

i felten kan ikke direkte<br />

sammenholdes med<br />

undersøgelser af bigårde<br />

på Læsø i 1990 (ved O.<br />

Svendsen) og 1992 (ved K.<br />

Itenov og F. Skjøth). Men det<br />

ses dog også her i <strong>1998</strong>, at<br />

der på den ene side er en<br />

høj og dominerende frekvens<br />

af brune bier, men<br />

også at der stadigvæk eksisterer<br />

en betydelig „<strong>for</strong>urening“<br />

med italienske bier -<br />

især på visse dele af øen.<br />

Sidste nyt<br />

Den brune bi tog stikket hjem i EU<br />

EU domstolen afgjorde torsdag den 3. december, at det er i<br />

orden, at den danske stat har <strong>for</strong>budt andre biracer på Læsø<br />

<strong>for</strong> at beskytte den truede brune bi mod krydsning og <strong>for</strong> at<br />

bevare den biologiske mangfoldighed.<br />

I dommen fra Luxemborg bemærkes det, at handel med<br />

bier hidtil er undsluppet harmonisering i EU. Der<strong>for</strong> gælder<br />

national lov, sålænge EU-retten ikke overtrædes.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening hilser dommen velkommen. Vi<br />

kan nu komme videre i bestæbelserne på at bevare den brune<br />

bi.<br />

Den brune bi er tilpasset naturen på Læsø. Den er velegnet<br />

til produktion af den fine lynghonning fra Læsø og ikke mindst<br />

er det vigtigt at bevare denne birace af hensyn til en eventuel<br />

udnyttelse i fremtidigt avlsarbejde. Læs mere på www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 379

KORT<br />

380<br />

Formandsmøde<br />

Årets <strong>for</strong>mandsmøde blev<br />

afholdt i Vissenbjerg lørdag den<br />

7. november. Det var første<br />

gang, at man holdt et samlet<br />

<strong>for</strong>mandsmøde.<br />

Mange aktive<br />

skolebigårde<br />

45 lokal<strong>for</strong>eninger under<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening har<br />

en skolebigård eller tilsvarende.<br />

Det er glædeligt med den høje<br />

aktivitet i skolebigårdenen. Det<br />

var et af emnerne på <strong>for</strong>mandsmødet<br />

den 7. november.<br />

Der arbejdes på at lave en<br />

vejledning til lokal<strong>for</strong>eningerne<br />

med <strong>for</strong>slag til aktiviteter i<br />

skolebigården.<br />

Et andet vigtigt emne var<br />

fremtiden <strong>for</strong> biavlen i Danmark.<br />

Der har i en længere årrække<br />

været et fald i antallet af<br />

biavlere og i medlemstallet i<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Det<br />

betyder, at man får mindre<br />

kontingentindtægter, og at<br />

man der<strong>for</strong> må søge at skaffe<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

penge til projekter fra andre sider<br />

eller reducere aktiviteterne.<br />

In<strong>for</strong>mationsarbejdet var et<br />

vigtigt emne. Der bruges mange<br />

<strong>for</strong>skellige kanaler, <strong>Tidsskrift</strong>et,<br />

telefonavis og internettet i den<br />

løbende in<strong>for</strong>mation til medlemmerne.<br />

Internettet fik som<br />

det nye medie, det er, en særlig<br />

opmærksomhed og Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings hjemmeside fik<br />

roser med på vejen.<br />

Varroabekæmpelsen var på<br />

dagsordenen under det faglige<br />

indlæg om <strong>for</strong>søgsarbejdet,<br />

hvor specielt de nye <strong>for</strong>søg med<br />

oxalsyre fik opmærksomhed.<br />

Det blev også godt modtaget,<br />

at der i <strong>for</strong>bindelse med EUprojektet<br />

er afsat 80.000 kr til<br />

in<strong>for</strong>mationsarbejde i lokalområderne.<br />

Pengene kan søges<br />

af varroainstruktører eller lokal<strong>for</strong>eninger<br />

i portioner på op til<br />

ca. 1000 kr.<br />

Der var 91 deltagere fra<br />

hele landet, som fik in<strong>for</strong>mation<br />

om aktiviteterne i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

og som havde lejlighed<br />

til en u<strong>for</strong>mel diskussion<br />

Den nye generation af<br />

biavlere deltog aktivt på<br />

<strong>for</strong>mandsmødet.......<br />

af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

arbejde.<br />

Bestyrelsesmøde<br />

Bestyrelsen holdt et kort<br />

møde om <strong>for</strong>middagen før<br />

<strong>for</strong>mandsmødet. Mødet var<br />

mest til orientering, men der var<br />

et par væsentlige punkter.<br />

Salget af ejendommen i Fredericia<br />

blev endeligt konfirmeret<br />

med underskrift af endeligt<br />

skøde på ejendommen.<br />

Kvartalsregnskabet blev<br />

gennemgået og kommenteret.<br />

Et væsentligt problem er det<br />

stadige fald i medlemstallet. Det<br />

skulle være et af hovedemnerne<br />

på eftermiddagens <strong>for</strong>mandsmøde.<br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

......men de store linier<br />

trækkes stadig af den<br />

garvede garde.

Advarsel /<br />

Til underretning<br />

I Københavns Amts <strong>Biavl</strong>er Forening<br />

har man, som sædvane,<br />

intern uro. Uroen drejer sig om<br />

tørre lommesmerter, hvilket har<br />

fået bestyrelsen til at <strong>for</strong>gribe<br />

sig på Jubilæumsfonden, til en<br />

Sveriges-tur.<br />

Pengemangelen har nu fået<br />

bestyrelsen til at stjæle medlemslisterne<br />

fra <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

<strong>for</strong> København og<br />

Omegn og udsende indbetalingskort<br />

til medlemmer her.<br />

Jeg vil hermed anmode<br />

medlemmer af <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen<br />

<strong>for</strong> København og Omegn<br />

om IKKE at indbetale den<br />

tilsendte Giro-blanket, og råde<br />

medlemmerne af KABF til at få<br />

udskiftet de personer, der anvender<br />

den slags metoder.<br />

Bjarne Christiansen<br />

B.F. København og Omegn.<br />

<strong>Tidsskrift</strong>ets redaktion har<br />

<strong>for</strong>elagt ovenstående <strong>for</strong> <strong>for</strong>manden<br />

fra Københavns Amts<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, som affødte<br />

nedenstående brev som er blevet<br />

rundsendt til samtlige medlemmer<br />

af København og Omegns<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening. Foranlediget<br />

af nedenstående brev, op<strong>for</strong>drede<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> til<br />

at ovenstående læserbrev blev<br />

trukket tilbage. Det har man<br />

ikke ønsket, hvor<strong>for</strong> vi hermed<br />

delagtiggør Danmarks <strong>Biavl</strong>er-<br />

<strong>for</strong>enings medlemmer i skærmydslerne<br />

mellem de to <strong>for</strong>eninger.<br />

Vi har en klar opfattelse<br />

af, at sådanne uoverenstemmelser<br />

fremover nemmere<br />

løses ved at de<br />

indvolverede parter tager en<br />

direkte kontakt til hinanden.<br />

Redaktionen.<br />

Den 30. november <strong>1998</strong><br />

Til medlemmer af<br />

København & Omegns<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Som medlem af København<br />

& Omegns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

modtog du tillige med andre<br />

medlemmer af <strong>for</strong>eningen <strong>for</strong>leden<br />

med posten et eksemplar<br />

af Københavns Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

medlemsblad “Vokstavlen”.<br />

Det er kommet mig <strong>for</strong><br />

øre, at bladet har afstedkommet<br />

en meget kraftig reaktion i<br />

<strong>for</strong>m af en henvendelse til redaktøren<br />

<strong>for</strong> “<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong>”<br />

om indrykning af en meddelelse<br />

om det skete til medlemmerne<br />

af Københavns & Omegn<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Som <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Københavns<br />

Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening skal<br />

jeg med rette beklage, at “Vokstavlen”<br />

har givet anledning til<br />

uro, hvilket på ingen måde har<br />

været tilsigtet. Målet med at<br />

sende blade til medlemmer af<br />

nabo<strong>for</strong>eningen har været at<br />

oplyse om de aktiviteter, som<br />

<strong>for</strong>eningen har i anledningen af<br />

100-års jubilæet næste år. Beslutningen<br />

om at udsende bladet<br />

til en større kreds blev truffet<br />

på <strong>for</strong>eningens general<strong>for</strong>samling<br />

den 7. oktober, se referatet.<br />

Jeg skal medgive, at det var<br />

meget klodset, blot at sende<br />

bladet til dig og andre uden en<br />

særskilt følgeskrivelse med angivelse<br />

af <strong>for</strong>målet - ikke mindst<br />

<strong>for</strong>di nummeret indeholdt et<br />

girokort til brug <strong>for</strong> tegning af<br />

abonnement <strong>for</strong> 1999. Formålet<br />

med at sende bladet til bl.a. dig<br />

har ikke været at kapre medlemmer,<br />

men at orientere om<br />

aktiviteter. At dette kunne og<br />

skulle blive mis<strong>for</strong>stået ser jeg<br />

nu med fuld klarhed.<br />

Det skete kan desværre ikke<br />

omgøres, hvor<strong>for</strong> jeg som <strong>for</strong>mand<br />

<strong>for</strong> Københavns Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

vil give dig og de<br />

øvrige modtagere en u<strong>for</strong>beholden<br />

undskyldning <strong>for</strong> det<br />

hændte og kan oplyse, at du<br />

garanteret ikke vil modtage<br />

flere blade.<br />

Med venlig hilsen<br />

Københavns Amts<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Formanden<br />

Jesper Valentin Petersen<br />

Solvokssmelter og vandingsanlæg<br />

af ældre men nok<br />

tvivlsom hygiejnisk karakter.<br />

Findes lignende i vore dage ?<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 381

382<br />

DØDNINGEHOVEDET<br />

Som <strong>for</strong>tsættelse af Christian Schousboes<br />

historie om dødningehovedet i sidste nummer<br />

af <strong>Tidsskrift</strong>et, har vi fået tilsendt to<br />

meget fine billeder taget af Per Stadel Nielsen,<br />

Holte.<br />

Portræt af dødningehovedet.<br />

Man kan<br />

tydelig se de store<br />

øjne, følehornene og<br />

lidt af den kraftige<br />

sugesnabel, som den<br />

bruger til at prikke hul<br />

i bicellerne med.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Hun (ses på den meget lyse<br />

kranietegning) som viser sine<br />

advarselsfarver. Når „noget“<br />

berører dyret, medens det sover,<br />

løfter det bagkroppen og<br />

trækker <strong>for</strong>vingerne lidt frem,<br />

samtidig med at den giver et<br />

højt piv fra sig. Den viste sommerfugl<br />

er ca. 10 cm lang fra<br />

hoved til vingespids.

VI VENDER IKKE DBF RYGGEN -<br />

TVÆRTIMOD!<br />

Med etableringen af Lollandsk<br />

<strong>Biavl</strong> fik vi <strong>for</strong> alvor sat<br />

honningproduktionen og biavl<br />

på dagsordenen - i langt højere<br />

grad, end vi havde <strong>for</strong>estillet os.<br />

Det er vi naturligvis meget<br />

glade <strong>for</strong>.<br />

Reaktionerne i biavlerkredse<br />

har været mange - de fleste positive,<br />

men en del har opfattet os<br />

“rebeller” som modstandere af<br />

DBF. Dette er ikke tilfældet.<br />

Vi har fra <strong>for</strong>eningens start<br />

orienteret DBF, og vi har ønsket<br />

at blive optaget som lokal<strong>for</strong>ening,<br />

netop <strong>for</strong>di vi føler os som<br />

repræsentanter <strong>for</strong> DBF´s officielle<br />

strategi i varroabekæmpelsen.<br />

Hvor<strong>for</strong> så en ny <strong>for</strong>ening?<br />

- Jo <strong>for</strong> at kæmpe mod den<br />

tiltagende (?) vattede holdning<br />

efterhånden som problemet med<br />

pesticider vokser!<br />

Vi ønsker, at DBF skal stå fast<br />

på den “grønne” bekæmpelse,<br />

men at der i hovedbestyrelsen<br />

skal arbejdes mere aktivt i kampen<br />

mod pesticid-anvendelsen.<br />

Det synspunkt har undertegnede<br />

givet udtryk <strong>for</strong> i <strong>for</strong>skellige<br />

sammenhænge (kurser og<br />

møder) - også over<strong>for</strong> medlemmer<br />

af DBF‘s hovedbestyrelse -<br />

og det vil vi <strong>for</strong>tsat kæmpe <strong>for</strong>.<br />

Vi ønsker ikke en splittelse af<br />

DBF, men en markering af, at<br />

honning kan produceres på flere<br />

måder (ikke alle lige gode), og at<br />

dette skal fremstå klart på etiketten.<br />

DBF´s etiket er et “nationalt<br />

symbol” på linie med lurmærket<br />

på smør, og som <strong>for</strong>ening bør vi<br />

leve op til vores egne vedtægter<br />

(§ 11, stk. 1): “<strong>for</strong> ægte dansk bihonning<br />

af god kvalitet, der opfylder<br />

de til enhver tid gældende<br />

krav og normer...”.<br />

Problematikken er ikke ukendt<br />

i fødevareproduktionen i<br />

det hele taget. Her har man efterhånden<br />

erkendt nødvendigheden<br />

(<strong>for</strong>brugernes ønsker, om<br />

man vil) af en mærkning specielt<br />

af kød af <strong>for</strong>skellig oprindelse og<br />

kvalitet.<br />

Det er min <strong>for</strong>nemmelse, at<br />

flertallet af DBF´s medlemmer<br />

deler disse synspunkter, og ønsket<br />

om en klarere markering er<br />

voksende. - Lad os arbejde <strong>for</strong><br />

dette i stedet <strong>for</strong> splittelse - og<br />

hvis nogen ikke kan eller ikke vil<br />

være med, så findes der jo en<br />

<strong>for</strong>ening <strong>for</strong> giftbrugere.<br />

Lad mig til slut citere <strong>for</strong>manden<br />

<strong>for</strong> Folketingets Fødevareudvalg,<br />

Jørn Jespersen. Han<br />

sagde bl.a. følgende ved afsløringen<br />

af Lollandsk <strong>Biavl</strong>s lågetiket:<br />

“Det er dejligt at se, at der er<br />

producenter med faglig stolthed,<br />

der laver fødevarer med kvalitet,<br />

hjerte og <strong>for</strong>stand, og som ikke<br />

kryber til de nemme løsninger”.<br />

Læs også T.f.B. 9/97, side 266-<br />

268.<br />

Verner Schou, medstifter af<br />

Lollandsk <strong>Biavl</strong>, tlf. 54 70 55 79.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 383<br />

Kim Løwenstein, Horslunde

384<br />

GLOBETROTTEREN<br />

RYON SØRENSEN<br />

Mød ham<br />

TIRSDAG D. 26 JANUAR<br />

KL. 19,30 på VEJLBY LANDBRUGSSKOLE<br />

Ryon der er medlem af Århus B.F. har mange store rejser bag sig -<br />

Indien og Nepal - junglen i Nord Thailand - bjergbestigning på Mt.<br />

Blanc. Denne aften skal handle om en 2 års tur-, 1994/96,<br />

jordomsejling med sejlskibet „Naveren“. Ryon <strong>for</strong>tæller spændende-,<br />

morsomt og medrivende om sin tur og illustrerer med et lysbilledshow<br />

2x50 min med musik.<br />

TILMELDING TIL DIN LOKALFORMAND ER NØDVENDIGT<br />

SENEST SØNDAG D. 24. JANUAR<br />

Eller ring til Erling Birk, Brabrand. Tlf. 86 26 30 33<br />

Arrangementet koster 35 kr. inkl. kaffe og brød.<br />

Arrangør: MØB-Midt/Østjysdk Biklynge<br />

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten /<br />

Skanderborg / Silkeborg / Kaløvig<br />

Kursus i biavl<br />

Københavns Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening arrangerer <strong>for</strong> begyndere og let øvede biavlere et<br />

kursus på 11 torsdagsaftener á 2 lektioner i januar/februar/marts/april 1999. Kompendium<br />

udleveres.<br />

Start. Datoer <strong>for</strong> kurset er p.t. ikke endeligt fastlagte, men sandsynlig start er torsdag den<br />

28. januar og sidste dag torsdag den 22. april. Alle dage fra kl. 19.30 til 21.20.<br />

Pris: 330,00 kr.<br />

Dertil kommer temahæfter á kr. 10,- fra Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening, mindst 4 stk. anbefales,<br />

men i øvrigt efter ønske.<br />

Praktik i <strong>for</strong>eningens bigård i haven på Landbohøjskolen, Rolighedsvej 23, Frederiksberg til<br />

sommer uden beregning.<br />

Kursussted: Bülowsvejens skole, Fuglevangsvej 5, Frederiksberg i bygningen mod gaden,<br />

opgang C 2, 3. sal, biologilokalet.<br />

Kursuslærer: Gunnar Thygesen.<br />

Tilmelding til kurset sker senest mandag den 11. januar 1999 ved indbetaling på giroblanket<br />

mærket “KURSUS” til:<br />

Københavns Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening,<br />

Kassereren, Giro 6 02 11 58. Yderligere oplysninger på telf. 36 78 25 16.<br />

Kurset er åbent <strong>for</strong> alle interesserede<br />

DBF’s kontor lukket i uge 52 & 53<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98

HONNING KØBES<br />

I STOR EMBALLAGE<br />

Forhandling af:<br />

- Ambrosia flydende foder eller foderdej<br />

fra NordZucker<br />

- <strong>Biavl</strong>smateriel og voks<br />

- Røremaskine til hobbybiavlere<br />

- REA-DAN stader<br />

- Styropor stader<br />

- Foderkasser<br />

- Apifonda<br />

- Honningdåser med<br />

fyldkant<br />

- Glas/glas<br />

- Honningbolcher -<br />

ny kvalitet -<br />

nu uden kunstige<br />

farvestoffer og<br />

konservering<br />

- Bestilling på dansk sukker i<br />

sække modtages.<br />

Kære biavlere og <strong>for</strong>handlere<br />

Med tak <strong>for</strong> et godt og konstruktivt samarbejde i <strong>1998</strong><br />

ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.<br />

Vi holder lukket fra den 24. december til den 5. januar.<br />

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27<br />

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 385

386<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

HONNING HONNING KØBES<br />

KØBES<br />

- I STOR EMBALLAGE!<br />

- KONTANT AFREGNING<br />

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU<br />

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING !<br />

Vi takker vores leverandører<br />

<strong>for</strong> et godt samarbejde<br />

i det <strong>for</strong>løbne år og ønsker<br />

glædelig jul og godt<br />

nytår.<br />

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg<br />

RING PÅ TELEFON 64 44 13 13<br />

- og få oplysning om pris, leveringsmuligheder, afregning og åbningstider hos.<br />

- og får oplysning om hvilken materiel<strong>for</strong>handler, der leverer til os, der er nærmest dig.<br />

Tirsdag kl. 12-17.30<br />

lørdag kl. 9-13<br />

eller efter aftale<br />

v/Poul Erik Sørensen<br />

Søndag lukket<br />

Vestermarken 12, Hårby<br />

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

på CD-rom<br />

Vi ønsker alle vore kunder<br />

en glædelig jul samt et<br />

godt nytår.

v/ C.P. Christensen<br />

Skovsbovej 360, Egense<br />

5700 Svendborg<br />

Telf. 62 20 97 40<br />

Kunder og kollegaer, samt<br />

voksklubbens medlemmer<br />

ønskes en glædelig jul,<br />

samt et godt nytår med tak<br />

<strong>for</strong> godt samarbejde.<br />

Bemærk åbningstider:<br />

tors. - fre. 12.00-17.30<br />

Lørdag 09.00-12.00<br />

I øvrigt efter aftale<br />

NORDSJÆLLANDS<br />

BIMATERIEL<br />

Alt til biavl<br />

NØRRESØVEJ 8<br />

GADEVANG<br />

TLF. 48 26 87 20<br />

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19<br />

Samt efter aftale pr. telefon<br />

Peter Christensen<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER<br />

v/ Ruth og Aage Justesen<br />

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80<br />

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale<br />

Fredag og Søndag lukket<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 387

388<br />

DANSK HONNING<br />

i stor emballage<br />

KØBES<br />

Lynghonning har også interesse !<br />

God jul og et godt og honningrigt nytår !<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Frank’s Bigård<br />

Islandsgade 29<br />

4690 Haslev. Tlf. 56 31 29 68<br />

Ommersyssel <strong>Biavl</strong>scenter I/S<br />

v/Henrik Hansen & Albert Pedersen<br />

Østerbro 1-2, 8970 Havndal<br />

Tlf. 86 47 04 52, Fax 86 47 08 44<br />

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12 eller efter aftale. Søndag lukket.<br />

Tape - Vi har igen fået lavet<br />

tape<br />

Eksl. moms Incl. moms<br />

Pr. rulle 22 kr. 27,50 kr.<br />

Hos<br />

DBF-salgsafdeling<br />

Tlf. 57 56 17 77

En rigtig glædelig jul og godt nytår ønsker<br />

vi alle vores kunder og <strong>for</strong>retnings<strong>for</strong>bindelser.<br />

Der er stadig tid til julegaver, kig ind og få<br />

gode ideer, en snak og en kop julekaffe.<br />

Honning købes kontant<br />

Bihuset holder ferielukket fra<br />

4.2.-18.2.99 begge dag incl.<br />

BIHUSET<br />

Heino Christiansen<br />

Rødlersvej 11<br />

4733 Tappernøje<br />

Tlf. 55 96 53 22<br />

Åbningstider:<br />

Man.-fre. .................... 8-17<br />

Lørdag ....................... 8-12<br />

(Tirsdag lukket) LUKKET MELLEM JUL OG NYTÅR<br />

Hans B. Schmidt<br />

Metaslundvej 1<br />

Øster Højst<br />

6240 Løgumkloster<br />

Tlf. 74 77 52 78<br />

Køb dine rammer direkte<br />

hos producenten. Pris pr.<br />

stk. 4,00 kr. + moms.<br />

Også salg til <strong>for</strong>handlere.<br />

Smeltning af voks og<br />

rammevask udføres.<br />

Nyudviklet bund<br />

Bund med alle <strong>for</strong>dele<br />

Materialet er af trykimprægneret træ/mahogni.<br />

Indbygget varroabund og netbund, som kan tømmes bagfra uden at flytte bierne.<br />

Åbningen <strong>for</strong>an er let at indstille til sommer, vinter eller lukket tilstand, dette kan gøres<br />

med en finger.<br />

Alle typer rammer fremstilles, indhent evt. tilbud.<br />

Kan bestilles ved<br />

Kassø <strong>Biavl</strong><br />

v/Karsten Schmidt<br />

Telf. 74 66 69 32<br />

VOKSAFSMELTNING<br />

samt rammevask<br />

HONNING KØBES<br />

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon.<br />

NIELS BAK PEDERSEN<br />

Nøddevej 12, 4171 Glumsø<br />

Tlf. 57 64 65 92<br />

DBF’s hjemmeside<br />

www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 389

MØDER<br />

390<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningen Vendsyssel<br />

afholder møde den 28. januar<br />

1999 kl. 19.00 i Brønderslevhallen<br />

hvor Klaus<br />

Langschwager kommer og <strong>for</strong>tæller<br />

om sin biavl. Tak til alle<br />

vore trofaste medlemmer som<br />

mødte op den 27. november på<br />

Landbogården, det var den <strong>for</strong>kerte<br />

dato, I skulle have været<br />

der den 25. november. De bedste<br />

ønsker <strong>for</strong> det nye år.<br />

P.b.v. Criz Smith<br />

Brande og Omegns B.F. starter<br />

begynderkursus i biavl med<br />

21 lektioner startende 13. januar<br />

1999. Tilmelding og yderlige<br />

oplysninger på telf. 97 18<br />

30 01 senest den 10. januar.<br />

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand<br />

De fynske Bivenner afholder<br />

møde mandag den 25. januar<br />

1999 kl. 19.00, se under Nordfyns<br />

B.F.<br />

P.b.v. Lene Christensen<br />

Esbjerg og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 18. januar<br />

1999, se under Ribe.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Haderslev og Omegns B.F.<br />

starter i fællesskab med Vojens<br />

og Omegns B.F. et Bi-lidt<br />

aftenskolekursus <strong>for</strong> begyndere<br />

og “lidt øvede” i Hammelev<br />

skole torsdag den 7. januar 1999<br />

kl. 19.00 Kurset omfatter 20-25<br />

timer. Kursusleder A. Paulsen<br />

Verner Petersen<br />

Herning og Omegns B.F. indbyder<br />

igen i år til <strong>for</strong>edragsrække<br />

på Brændgårdsskolen .<br />

Som sædvanligt har vi sammensat<br />

et alsidigt program med <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>edragsholdere med<br />

spændende og interessante<br />

emner og vi håber på lige så god<br />

tilslutning som de <strong>for</strong>egående<br />

år og vi kan så holde deltagerbetalingen<br />

på 140,00 kr. <strong>for</strong> alle<br />

<strong>for</strong>edrag, <strong>for</strong> par M/K 200,- kr.,<br />

enkelte <strong>for</strong>edrag 40,00 kr. Alle<br />

møder starter kl. 19.00 på<br />

Brændgårdsskolen, Brorsonsvej<br />

4 i Herning. Alle er velkomne<br />

også fra nabo<strong>for</strong>eningerne. Vi<br />

vil gerne bede om tilmelding på<br />

telf. 97 10 24 53 (Otto) eller på<br />

telf. 97 15 21 82 (Henning) senest<br />

den 13. januar.<br />

Vi starter mandag den 18. januar<br />

med Asger Søgaard Jørgensen:<br />

Api Therapi med honning,<br />

propolis, bivoks, bigift,,<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98<br />

Send gerne <strong>for</strong>eningsmeddelelser pr. e-mail til <strong>Tidsskrift</strong>et: mfs@krl.dk<br />

gele royale og produkter heraf.<br />

Er det vore dages livseleksir?<br />

Hjælper det på vore skavanker?<br />

Mandag den 1. februar kommer<br />

Henrik Bach Steffensen fra Herning<br />

kommunes parkafdeling<br />

og <strong>for</strong>tæller om planter, træer<br />

og buske i de grønne områder.<br />

Mandag den 15. februar: John<br />

Svarre viser lysbilledserie fra en<br />

rejse til Australien med besøg<br />

hos bi- og dronningavlere.<br />

Mandag den 1. marts: Ebba og<br />

Ejvind Jørgensen fra Odense,<br />

som har passet bierne i “Den<br />

fynske landsby” med biavl som<br />

i gamle dage. Hvad kan vi bruge<br />

af de gamle erfaringer i vore<br />

dages biavl. Mottoet er: Mere<br />

honning, mindre arbejde og ingen<br />

varroamider. Foredraget<br />

ledsages af lysbilleder.<br />

Mandag den15. marts: Filmaften.<br />

Otto viser video og lysbilleder.<br />

P.b.v. Otto Christensen<br />

Holstebro og Omegns B.F.<br />

indleder det nye år med møde i<br />

Naturskolen onsdag den 27. januar<br />

1999 kl. 19.30 hvor Flemming<br />

Vejsnæs, konsulent i DBF<br />

beretter om varroasituationen i<br />

Europa, <strong>for</strong>ekomst af resistens<br />

m.v. Desuden gennemgås<br />

varroasituationen i Danmark.<br />

Varroainstruktøruddannelse, de<br />

seneste bekæmpelsesstrategier<br />

og metoder.<br />

Foreningen ønsker alle en god<br />

jul og et godt biår 1999.<br />

P.b.v. Gustav Lind<br />

Kronborg Vestre Birks B.F.<br />

sender alle medlemmer og <strong>for</strong>eningens<br />

venner de bedste ønsker<br />

om en glædelig jul og et<br />

godt nytår. Vi starter som sædvanligt<br />

det nye biår onsdag den<br />

7. januar 1999 kl. 19.00 på Alsønderup<br />

Skole’s sløjdlokale,<br />

hvor der igen i år mødes til<br />

bisløjd og kube-/løbebinding.<br />

Hvis du har lyst til hyggeligt<br />

samvær med ligesindede eller<br />

du kender nogen, der går med<br />

tanker om at starte med biavl,<br />

bør du være opmærksom på<br />

denne aktivitet, da vi ud over<br />

at fremstille nyt grej også får tid<br />

til en god bisnak (og en kop<br />

kaffe).<br />

P.b.v. Arne T. Henriksen<br />

Københavns Amts B.F. afholder<br />

<strong>for</strong>edragsaften tirsdag den<br />

12. januar 1999 kl. 19.30 på KVL<br />

hvor <strong>for</strong>edragsholderen er Axel<br />

Jørgensen, <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Bornholms<br />

B.F. Axel Jørgensen vil<br />

<strong>for</strong>tælle os om biavlen på Bornholm,<br />

om varroa og om samarbejde<br />

med svenske (skånske)<br />

biavler<strong>for</strong>eninger. Foredraget<br />

kan også ses som en appetitvækker<br />

<strong>for</strong> en planlagt sommerudflugt<br />

til Skåne.<br />

Tirsdag den 26. januar 1999 kl.<br />

19.30 har vi en aften med udenlandske<br />

tidsskrifter. Mødet afholdes<br />

på Avedøre Byvej nr. 98.<br />

Jesper Valentin<br />

Lollandsk <strong>Biavl</strong> meddeler at<br />

<strong>for</strong>eningen har fået et godt tilbud<br />

på sul og roer og at der<br />

endnu er få ledige pladser den<br />

15. januar 1999 ved midvinterfesten.<br />

Kogekonen<br />

Midtsjællands B.F. ønsker alle<br />

vore medlemmer med familie en<br />

rigtig god jul og et godt nytår<br />

1999. Foreningen sætter et<br />

grundkursus i biavl i gang midt<br />

i januar måned, så hvis I kender<br />

nogle der kunne få lyst til at<br />

begynde, så sig det til dem. Kurset<br />

vil blive averteret i et lokalt<br />

blad.<br />

P.b.v. Svend Dalsgaard<br />

Nordfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 25. januar 1999 kl.<br />

19.00 på Gamby Produktionshøjskole,<br />

Bogensevej 21, Gamby.<br />

Professor Axel Michelsen, som<br />

selv er biavler, fra Odense Universitet<br />

<strong>for</strong>tæller bl.a. om de<br />

<strong>for</strong>hold, der styrer biernes indsamling<br />

af nektar og pollen.<br />

P.b.v. Signe Sørensen<br />

Ribe og Omegns B.F. afholder<br />

møde mandag den 18. januar<br />

1999 kl. 19.30 i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus<br />

hvor Keld Brandstrup<br />

kommer og taler over emnet: Er<br />

Buckfastbien død? Men hvis vi<br />

kender Keld ret, kommer vi sikkert<br />

rundt om mange biavlstekniske<br />

emner. Vel mødt.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Salling og Fjends B.F. husk<br />

nu starter vi vores kursus i <strong>Biavl</strong><br />

på Marienlyst i Skive fra kl. 19.00<br />

- 22.00 med start den 21. Januar<br />

- 99. <strong>Biavl</strong> med emnet: Generelt<br />

v/Hans Røy, Ringkøbing.<br />

Den 4. februar: Dronningproduktion<br />

v/Hans Røy.<br />

Den 18. februar: Hvad betyder

Send gerne <strong>for</strong>eningsmeddelelser pr. e-mail til <strong>Tidsskrift</strong>et: mfs@krl.dk<br />

det <strong>for</strong> os at have nogle gode<br />

dronninger v/Hans Røy.<br />

Den 11. marts: Et liv med Bier 1<br />

v/Johannes Poulsen, Skave.<br />

Den 18. marts: Honningfratagning<br />

og honningbehandling<br />

v/Hans Røy.<br />

Den 25. marts: Et liv med Bier 2<br />

v/ Johannes Poulsen, Skave.<br />

Betaling <strong>for</strong> kursus.<br />

Tilmelding senest den 1. januar<br />

19 99 til Tage Dahl Pedersen på<br />

telf. 97 56 13 23 eller 22 17 63<br />

23 eller til Poul Erik Jespersen på<br />

telf. 97 56 15 58. Der kan købes<br />

kaffe og brød pris 10,00 kr.<br />

Bestyrelsen vel gerne sige en<br />

stort tak til Marienlyst, <strong>for</strong>di vi<br />

må bruge kantinen, og <strong>for</strong> stade<br />

pladsen til bierne. Og vi vel ønsker<br />

alle biavlere, Marienlyst og<br />

medlemmer af <strong>for</strong>eningen en<br />

rigtig glædelig jul samt et godt<br />

nytår, og tak <strong>for</strong> alt i det gamle<br />

år.<br />

P.b.v. Tage Dahl Pedersen.<br />

Skads og Vester Horne Herreds<br />

B.F. afholder møde mandag<br />

den 18. januar 1999, se under<br />

Ribe.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Slagelse Herreds B.F. afholder<br />

møde torsdag den 21. januar<br />

1999 kl. 19.00 på Jernbjerggården,<br />

Elmedalsvej 1 i Slagelse.<br />

<strong>Biavl</strong>er Erling Beck fra Hvalsø<br />

holder <strong>for</strong>edrag med efterfølgende<br />

spørgsmål fra deltagerne.<br />

Erling er blandt andet<br />

kendt fra månedens arbejde<br />

<strong>1998</strong>. I pausen kan der købes<br />

kaffe, te med brød <strong>for</strong> 10,00 kr.<br />

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen<br />

Svendborg og Omegns B.F.<br />

ønsker medlemmerne en rigtig<br />

glædelig jul og et godt nytår.<br />

Bestyrelsen<br />

Vejle og Omegns B.F. afholder<br />

møde tirsdag den 19. januar<br />

1999 kl. 19.00 i Løget Sognegårds<br />

store sal hvor medlem af<br />

DBF‘s hovedbestyrelse Sophus<br />

Seeberg kommer <strong>for</strong> at <strong>for</strong>tælle<br />

om DBF´s u-landsprojekter, som<br />

han er ansvarlig <strong>for</strong>. Mødet er<br />

fælles <strong>for</strong> Vejle, Kolding og Fredericia<br />

B.F. Kaffe/the og brød<br />

kan købes <strong>for</strong> 25,00 kr.<br />

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer<br />

en glædelig jul og et godt<br />

nytår med tak <strong>for</strong> det gamle.<br />

P.S. For at undgå stop i leveringen<br />

af T.f.B. minder vi om at<br />

kontingentet skal betales hurtigst<br />

muligt.<br />

P.b.v. Hans Peder Pedersen<br />

Vestfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 25. januar 1999 kl.<br />

19.00, se under Nordfyns B.F.<br />

P.b.v. Aage Oksbjerg<br />

Vindinge herreds B.F. afholder<br />

møde mandag den 25. januar<br />

1999 kl. 19.00, se under<br />

Nordfyns B.F.<br />

P.b.v. Ingrid Larsen<br />

Vojens og Omegns B.F. afholder<br />

aftenskole torsdag den 7. januar<br />

1999 kl. 19.00 på Hammelev<br />

skole. Nærmere herom i Budstikken<br />

og Haderslev Ugeavis.<br />

Arrangementet udbydes i fællesskab<br />

med Haderslev B.F. med<br />

biavler Albert E. Paulsen som<br />

underviser. Varighed ca. 20-25<br />

timer.<br />

Lige efter nytår vil vi prøve om<br />

der er interesse <strong>for</strong> produktion<br />

af bimateriel på sløjd basis i<br />

Kassø hos snedkermester Karsten<br />

Schmidt (tilmelding direkte<br />

til Karsten Schmidt på telf. 74 66<br />

69 32).<br />

Torsdag den 25. februar kl.<br />

19.00 - 21.30 afholdes kubebinding<br />

på Halk skole. Der vil<br />

som vanligt være amerikansk<br />

lotteri, så hvis der er nogen som<br />

har lyst til at betænke <strong>for</strong>eningen<br />

med gaver til præmier eller<br />

andet modtages disse med<br />

glæde. Kontakt <strong>for</strong>manden eller<br />

medbring eventuelle gaver<br />

til et af møderne. Til møderne<br />

er også ægtefæller, venner og<br />

bekendte samt medlemmer af<br />

nabo<strong>for</strong>eninger velkomne, såfremt<br />

de har interesse <strong>for</strong> emnet<br />

og samværet.<br />

Hans Chr. Lorentzen<br />

Østfyns B.F. afholder møde<br />

mandag den 25. januar 1999 kl.<br />

19.00, se under Nordfyns B.F.<br />

P.b.v. Benny Pieszak<br />

Østhimmerlands B.F. Besøg<br />

vor udstilling i Fjelleradhallen i<br />

week-enden den 9.-10. januar<br />

1999.<br />

P.b.v. Poul Erik Sølgaard<br />

Randers og Omegns B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling mandag<br />

den 25. januar 1999 kl.<br />

19.00 på Kulturhuset, 2. sal, lokale<br />

3. Dagsorden i følge vedtægterne.<br />

Forslag som ønskes<br />

behandlet på general<strong>for</strong>samlingen<br />

skal være <strong>for</strong>manden i<br />

hænde 8 dage før general<strong>for</strong>samlingen.<br />

Honningbedømmelse efter general<strong>for</strong>samlingen.<br />

Tag et glas<br />

honning med uden etikette. Der<br />

vil være gode præmier til de 3<br />

bedste glas.<br />

Vi ønsker vore medlemmer en<br />

god jul og et godt nytår og vi<br />

håber på et bedre biår næste år<br />

“125 år”. Vi håber at rigtig<br />

mange af vore medlemmer vil<br />

være med til at festliggøre <strong>for</strong>eningens<br />

125 års jubilæum mandag<br />

den 22. februar. I får nærmere<br />

in<strong>for</strong>mationer tilsendt<br />

samt meddelelse i T.f.B. nr. 1/<br />

1999.<br />

P.b.v. Svend Aage Tobberup<br />

Ribe og Omegns B.F. afholder<br />

ekstraordinær general<strong>for</strong>samling<br />

mandag den 18. januar kl.<br />

19.00 i Ålbæk <strong>for</strong>samlingshus.<br />

På dagsordenen er vedtagelse af<br />

lovændringerne, som blev besluttet<br />

på den ordinære general<strong>for</strong>samling<br />

i oktober.<br />

Eilif Fogh Pedersen<br />

Sydthy-Thyholm B.F. afholder<br />

general<strong>for</strong>samling den 3. februar<br />

1999 kl. 19.30 på Missionshotellet<br />

Hurup Thy.<br />

Frank Yde<br />

APIDEA<br />

Myresyre<strong>for</strong>damper<br />

med variabelt<br />

<strong>for</strong>dampningsareal!<br />

Tel: 74486969<br />

49,95 kr.<br />

General<strong>for</strong>samling<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/98 391

Vi ønsker alle vore<br />

kunder og <strong>for</strong>retnings<strong>for</strong>bindelser:<br />

Samtidig siger vi TAK <strong>for</strong> den tillid, vi har mødt<br />

i året, der svandt, og vi glæder os til<br />

at høre fra dig igen i det nye år.<br />

3 Knaldtilbud til årskiftet:<br />

(Tilbudet gælder kun til og med den 31.12.98)<br />

1. Udstillingsmodel - 3 solds slynge med håndsving<br />

uden friløb, rustfrit beholder 50cmø,<br />

Kurv 34x36cm, spar 500 kr.<br />

2.125,00 kr. inkl. moms<br />

2. Et begrænset antal 1997 støbe<strong>for</strong>me!<br />

Ring og hør nærmere.<br />

25% rabat<br />

3. 1.kl. 12x10 rammer - trådet med rustfri tråd,<br />

messingbøsninger og hjørneklodser! Kun begrænset<br />

parti - reserver dine rammer i dag!<br />

7,75 kr. inkl. moms<br />

Rekvirér <strong>1998</strong> kataloget<br />

A /S<br />

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL<br />

6400 SØNDERBORG<br />

TLF. 74 48 69 69<br />

FAX 74 48 80 01<br />

http://www.swienty.com

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

FORSØGS-<br />

RAPPORT<br />

1997

Redaktion og korrektur Flemming Vejsnæs og Finn Christensen OVERSIGT<br />

OVER FORSØGENE 1997<br />

2<br />

132. Årgang<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

April <strong>1998</strong><br />

Temahæfte: Forsøgsrapport<br />

1997<br />

Det har længe været et ønske at <strong>for</strong>midle<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgarbejde<br />

mere bredt ud til vores medlemmer.<br />

Hidtil er det sket i <strong>for</strong>m af en fotokopieret<br />

<strong>for</strong>søgsrapport, som lå til gennemsyn<br />

hos os og <strong>for</strong>eningens lokale<br />

<strong>for</strong>mænd. Med denne <strong>for</strong>søgsrapport er<br />

det hensigten at in<strong>for</strong>mere alle interesserede<br />

om det <strong>for</strong>søgsarbejde, som <strong>for</strong>egår<br />

sammen med <strong>for</strong>søgsværter i hele<br />

landet.<br />

Tekst: Carsten<br />

Wolff Hansen<br />

Forside billede: I 1997 er en ny<br />

varroabekæmpelsesmetode afprøvet,<br />

hvor oxalsyre tilføres bierne i en<br />

sukkeropløsning. Læs om resultaterne<br />

inde i hæftet.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

I denne rapport beskrives<br />

det <strong>for</strong>søgsarbejde, som<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har udført i 1997. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med nogle af <strong>for</strong>søgene<br />

er resultater fra 1996<br />

medtaget <strong>for</strong> at vise en udvikling<br />

og en sammenhæng.<br />

Forsøgene med „test<br />

af brugsdronninger“ har<br />

tidligere været beskrevet i<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> og resultaterne<br />

fra „Kvalitetskontrol<br />

af dronninger“ er udgivet<br />

i en selvstændig rapport,<br />

som er udsendt til lokal<strong>for</strong>eningerne<br />

og kan købes<br />

<strong>for</strong> 50 kr. + moms og<br />

<strong>for</strong>sendelse ved henvendelse<br />

til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

ORGANISERING AF<br />

FORSØGSARBEJDET<br />

Fagligt Udvalg, som er nedsat<br />

af hovedbestyrelsen, har<br />

det overordnede ansvar <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>søgsarbejdet. På møder<br />

fremlægges ideer til emner,<br />

og der fremlægges og godkendes<br />

planer. Det praktiske<br />

arbejde <strong>for</strong>egår i et<br />

samarbejde mellem konsulenterne<br />

og <strong>for</strong>søgsværterne.<br />

Nogle af varroabekæmpelses<strong>for</strong>søgene<br />

laves i samarbejde<br />

med Danmarks<br />

JordbrugsForskning, Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong>. I 1997 er<br />

endvidere indledt samarbejde<br />

og ideudveksling om<br />

varroabekæmpelses<strong>for</strong>søg<br />

med konsulenter og <strong>for</strong>skere<br />

fra Sverige, Norge,<br />

Finland og Lithauen.<br />

Formålet med <strong>for</strong>søgene<br />

er tilvejebringelse af<br />

resultater, som kan være til<br />

gavn <strong>for</strong> danske biavlere.<br />

Forsøgene med avlsmæssigt<br />

indhold har til <strong>for</strong>mål at viderebringe<br />

viden om avlsarbejdet<br />

i Danmark, give<br />

avlerne bedre kontrol med<br />

deres arbejde og bibringe<br />

et bedre grundlag <strong>for</strong> rådgivning<br />

om avlsarbejde.<br />

Varroabekæmpelses<strong>for</strong>søgene<br />

har til <strong>for</strong>mål at<br />

udvikle og afprøve metoder,<br />

som ikke medfører fare<br />

<strong>for</strong> rester af bekæmpelsesmidler<br />

i honning og voks.<br />

De fleste <strong>for</strong>søg er tilrettelagt<br />

med henblik på praktisk<br />

afprøvning og tilpasning<br />

af de <strong>for</strong>skellige metoder<br />

til nutidens biavl.<br />

EN DISKUSSION<br />

I varroabekæmpelses<strong>for</strong>søgene<br />

har der været efterlyst<br />

mere præcise målinger af<br />

de <strong>for</strong>skellige metoders - og<br />

kombination af metoders -<br />

effektivitet. Hovedparten af<br />

<strong>for</strong>søgene har mere været<br />

rettet mod afprøvning af<br />

metoderne <strong>for</strong> at se hvordan<br />

bierne og effekten af<br />

metoderne fungerede over<br />

en årrække. Det er ikke muligt<br />

i de samme <strong>for</strong>søg at<br />

lave både nøjagtige<br />

effektivitetsmålinger og se<br />

på, hvordan metoderne<br />

fungerer i den praktiske biavl.<br />

En mere præcis måling<br />

af metodernes effektivitet<br />

vil medføre, at der efter<br />

den <strong>for</strong>søgsmæssige behandling,<br />

<strong>for</strong>etages en behandling<br />

mere med et pesticid,<br />

<strong>for</strong> at kunne udregne<br />

den procentvise effekt af<br />

<strong>for</strong>søgsbehandlingen. Da<br />

<strong>for</strong>søgsværterne, som der<br />

samarbejdes med, ikke har<br />

villet løbe risikoen med

kontaminering af deres materiel<br />

og produkter med<br />

bekæmpelsesmiddelrester,<br />

har det indtil nu ikke været<br />

muligt at lave efterbehandling<br />

med pesticider. I mange<br />

<strong>for</strong>søg er behandlingerne<br />

gentaget eller der er efterbehandlet<br />

med mælke- eller<br />

oxalsyre, og der fremkommer<br />

herved tal <strong>for</strong><br />

metodernes effektivitet.<br />

Ved en afsluttende pesticidbehandling<br />

kan man ikke<br />

altid være sikker på at slå<br />

alle “rest miderne” ihjel.<br />

Praktiske erfaringer viser,<br />

at reinvasion og nedsat aktivitet<br />

i bifamilierne sidst på<br />

sæsonen kan give anledning<br />

til <strong>for</strong>kerte konklusioner.<br />

Endelig vil varroamidernes<br />

eventuelle resistensudvikling<br />

kunne sløre det<br />

KVALITETSKONTROL AF AVLSDRONNINGER<br />

Denne ordning tilbydes dronnningeavlere<br />

som ønsker deres renparrede dronninger<br />

bedømt ved 3 aftalte besøg i sæsonen.<br />

Dronningerne bedømmes <strong>for</strong> sværmtendens,<br />

temperament og tavlefasthed.<br />

Dronningerne har inden deltagelse i ordningen<br />

minimum gennemført en hel<br />

produktionssæson. I det første produktionsår<br />

har avlerne udvalgt dronningerne af renparrede<br />

søskende serier. Arveføringen beskrives<br />

som en række af dronninger og den<br />

tilførte dronearv i hver generation.<br />

Avlernes vurdering og udbyttemålinger fra<br />

dette første produktionsår, udgør sammen<br />

Brugsdronninger, som avlerne udbyder til<br />

salg, afprøves hos 10 <strong>for</strong>skellige værter.<br />

Hver vært indvintrer en dronning fra hvert<br />

hold, sådan at der indvintres 10 bigårde<br />

med samme sammensætning af dronninger.<br />

Avlerne indsender 4 ekstra dronninger, som<br />

bruges til erstatning <strong>for</strong> de dronninger, som<br />

går tabt ved indførelsen i eftersommeren<br />

året før afprøvningen. Værterne vurderer<br />

dronningernes sværmtendens, tempera-<br />

TESTBIGÅRDENE<br />

reelle resultat. I den del af<br />

biavlen, som <strong>for</strong>tsat ønsker<br />

en udvikling af de økologiskevarroabekæmpelsesmetoder,<br />

må det også være<br />

højst prioriteret at få udviklet<br />

metoder, som over en<br />

årrække holder antallet af<br />

mider på et niveau, hvor<br />

bifamilierne ikke skades.<br />

med resultaterne af en nosemaprøve det<br />

<strong>for</strong>år, som dronningerne deltager i Kvalitetskontrol,<br />

de grundoplysninger som kan<br />

læses i rapporten. For at sikre avlsmaterialet<br />

så høj sygdomstolerance som muligt,<br />

er ordningen nu udvidet på den måde,<br />

at der ved andet besøg er aftalt en kalkyngeltest<br />

af <strong>for</strong>seglet droneyngel og ved<br />

tredje besøg en udrensnings-test af frysedræbt<br />

<strong>for</strong>seglet arbejderyngel. I rapporten<br />

kan læses nærmere om resultaterne af disse<br />

test. 10 avlere har i 1997 deltaget med i alt<br />

39 avlsdronninger.<br />

ment og tavlefasthed. Honningudbyttet<br />

måles, og der udtages nosemaprøver. Forsøgene<br />

giver et sikkert indtryk af udbyttemuligheder<br />

og øvrige brugsegenskaber ved<br />

anvendelse af indkøbte brugsdronninger<br />

hos dygtige biavlere. Resultaterne af testen<br />

1997 kan læses i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr. 1,<br />

<strong>1998</strong> og i Rapporten om „Kvalitetskontrol<br />

af avlsdronninger“.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgsrapport 1997 3

4<br />

I det tidlige <strong>for</strong>år op<strong>for</strong>dres <strong>for</strong>søgsværterne<br />

til at udtage nosemaprøver fra en del<br />

af de bifamilier, som indgår i <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>søg.<br />

Der udtages 60 levende bier, som efter<br />

aflivning i en fryser, er analyseret af<br />

Sandagergård ved Vejle. Analyseresultaterne<br />

inddeles på følgende måde; ingen<br />

sporer, meget svag infektion (0-0,5 mill.<br />

Som supplement til droneyngelfjernelse,<br />

dronningeindespærring, myresyre, mælkesyre<br />

og oxalsyrebehandling ved påsprøjtning<br />

om efteråret, er i 1997 lavet varroabekæmpelses<strong>for</strong>søg<br />

hvor oxalsyre gives til<br />

bierne i en sukkeropløsning. Interessen <strong>for</strong><br />

denne metode er opstået på baggrund af<br />

meldinger fra Tyskland og Italien. Fra Sverige<br />

(Ingemar Fries) er rapporteret om skader<br />

på bifamilier, som behandles ved påsprøjtning<br />

om efteråret. Det er også set i<br />

Danmark i <strong>for</strong>søg, hvor der er anvendt<br />

unøjagtige dosering pr. tavleside, mere end<br />

3-4 ml 3% oxalsyre pr. tavleside (12x10<br />

rammemål), to oxalsyrebehandlinger eller<br />

sen behandling om efteråret (efter midten<br />

af oktober). Der er dog gode erfaringer<br />

med en påsprøjtning, hvor ovennævnte dosering<br />

og <strong>for</strong>hold overholdes. I nogle af <strong>for</strong>søgene<br />

har oxalsyresprøjtningen været en<br />

efterbehandling efter myresyre. Der har<br />

ikke i disse <strong>for</strong>søg eller i mange bifamilier i<br />

praksis, været vintertab af bifamilier eller<br />

nedsat <strong>for</strong>årsudvikling, som kunne henføres<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

NOSEMAPRØVER<br />

sporer pr. bi), svag infektion (0,5-2 mill. sporer<br />

pr. bi), stærk infektion (2-5 mill. sporer<br />

pr. bi), meget stærk infektion ( mere end 5<br />

mill. sporer pr. bi). Resultaterne fra de sidste<br />

9 års <strong>for</strong>årsprøver ses af nedenstående<br />

graf. Der er udtaget 150-250 prøver pr. år. I<br />

1997 er udtaget 182 prøver.<br />

Nosemaprøver<br />

udtages af<br />

<strong>for</strong>søgsværter, fra<br />

hele Danmark.<br />

Nosematrykket i<br />

1997 var mindre<br />

end i 1996.<br />

DRYPNING MED OXALSYRE-/SUKKEROPLØSNING I FORÅRET<br />

til brugen af oxalsyre.<br />

Metoden med tildeling af oxalsyre i en<br />

sukkeropløsning kan give en væsentlig arbejdslettelse<br />

i <strong>for</strong>hold til påsprøjtning, da<br />

behandlingstiden er ca. ½ minut pr. stade<br />

og tavlerne skal ikke løftes op af stadet. I<br />

dette års <strong>for</strong>søg er lavet en blanding af 1 kg<br />

sukker, 1 liter vand og 100 gram oxalsyre.<br />

Af denne blanding er givet 3-3½ ml pr.<br />

tavlegade med bier. Opløsningen svarer til<br />

behandling af ca. 60 bifamilier. Det er<br />

doseret ned i tavlegaderne i en tynd stråle<br />

fra en engangsprøjte. Der er efterlyst ideer,<br />

til hvad metoden skal kaldes. I Danmark har<br />

vi indtil nu kaldt det “oxalsyrefodring”,<br />

men det er nu <strong>for</strong>eslået at kalde metoden<br />

<strong>for</strong> „drypning“, hvilket nok er det bedste<br />

<strong>for</strong>slag til dato.<br />

I eftersommeren 1996 er lavet småfamilier<br />

som er sprøjtet med oxalsyre 3<br />

gange under opbygningen. Disse bifamilier<br />

har overvintret fuldt tilfredsstillende. I<br />

efteråret 1997 er indvintret mange bifamilier<br />

som er dryppet en eller to gange med

oxalsyre og en del, som er sprøjtet med<br />

oxalsyre en gang. Der er også i 1997 lavet<br />

småfamilier, som er dryppet med oxalsyre 3<br />

gange og myresyrebehandlet en gang.<br />

Der er lavet <strong>for</strong>søg hos 3 <strong>for</strong>søgsværter i<br />

det tidlige <strong>for</strong>år med <strong>for</strong>års oxalsyredrypning<br />

før der var yngelsætning af betydning.<br />

Som det ses af nedenstående graf, har metoden<br />

en god effekt. I enkelte dronningeløse<br />

bifamilier og ved gentagne behandlinger<br />

i en af bigårdene, er det vist, at metoden<br />

ingen effekt af betydning har haft, ef-<br />

Til <strong>for</strong>søgene er der blevet anvendt en<br />

blanding af 1 liter vand, 1 kg sukker<br />

og 100 gram oxalsyre. Der er doseret 3<br />

ml pr. tavlegade. Se også <strong>for</strong>sidefoto.<br />

ter at bierne havde fået <strong>for</strong>seglet arbejder<br />

yngel. Forsøgene har ikke tilstrækkelig sikkert<br />

vist, om bierne kan tåle behandlingen.<br />

Forårsdrypning<br />

med oxalsyre<br />

i 3<br />

<strong>for</strong>skellige<br />

bigårde. Ca.<br />

halvdelen af<br />

bifamilierne<br />

i hver bigård<br />

blev behandlet,<br />

mens resten<br />

var kontrolfamilier.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgsrapport 1997 5

Drypning<br />

med oxalsyre<br />

har givet et<br />

godt resultat.<br />

Der<br />

falder kun få<br />

mider ned<br />

ved kontrolbehandlinger.<br />

6<br />

OXALSYREFORSØG - DRYPNING ELLER SPRØJTNING - EN ELLER TO GANGE<br />

Hos en biavler på Sjælland er oxalsyre brugt<br />

som efterbehandling ved sprøjtning og<br />

drypning efter myresyrebehandling i 3 bigårde<br />

med almindelige produktionsbifamillier<br />

efter nedenstående plan:<br />

Bigård 1: Sprøjtning en eller to gange med<br />

en uges mellemrum.<br />

Bigård 2: Sprøjtning en gang eller drypning<br />

en gang.<br />

Bigård 3: Drypning en eller to gange med<br />

10 dages mellemrum.<br />

Gennemsnits resultaterne ses af nedenstående<br />

graf.<br />

Forsøg i 3<br />

<strong>for</strong>skellige<br />

bigårde<br />

med<br />

sammeligning<br />

mellem<br />

sprøjtning<br />

og drypning<br />

af oxalsyre.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

Som det ses af grafen, har der ikke været<br />

lige mange mider i hver bigård. Bifamilierne,<br />

som har fået 2 behandlinger i bigård<br />

1 og 3, er delvis udvalgt mellem de<br />

bifamiler, som havde størst nedfald ved den<br />

første behandling. Resultaterne viser, at<br />

myresyrebehandling <strong>for</strong>etaget i starten af<br />

august med krämer-plader under disse <strong>for</strong>hold<br />

bør suppleres med en senere efterbehandling.<br />

Forsøget kan primært bruges til<br />

at se eventuelle <strong>for</strong>skelle i familiernes overvintring<br />

og <strong>for</strong>årsudvikling. Honningprøver<br />

fra <strong>for</strong>søget er udtaget, men endnu ikke<br />

analyseret.<br />

Hos en biavler på Djursland er oxalsyre<br />

brugt på følgende måde:<br />

Sammenligning mellem drypning og<br />

sprøjtning på <strong>for</strong>skellige tidspunkter efter<br />

honninghøst.<br />

Deling af bifamilier - drypning/eller<br />

sprøjtning to gange + efterbehandling med<br />

krämer-plader.<br />

Grafen øverst på næste side viser en<br />

oversigt over resultaterne fra 6 bigårde.<br />

I en anden bigård på Djursland er behandlet<br />

med 5 drypninger, med 5 dage mellem<br />

hver drypning, fra slutningen af august. I<br />

<strong>for</strong>bindelse med 4. og 5. drypning blev bistyrken<br />

reduceret fra ca. 10 tavlegader til 5-<br />

6 tavlegader.

Nedenstående graf viser resultaterne af<br />

<strong>for</strong>søget.<br />

Der kan ikke ses sammenhæng i det<br />

uventede og drastiske fald i bistyrken i <strong>for</strong>hold<br />

til antallet af varroamider i de enkelte<br />

bifamilier. I flere af bifamilierne er der kun<br />

ganske få mider og faldet i bistyrke har<br />

være nogenlunde ens mellem bifamilierne,<br />

så det skete minder mest om en <strong>for</strong>giftningsskade<br />

på grund af behandlingen. Ved<br />

inspektion af enkelte af bifamilerne januar<br />

<strong>1998</strong> så de normale, men små ud.<br />

For at undersøge eventuelle skadevirkninger<br />

på overvintringsevne og <strong>for</strong>årsudvikling<br />

er i efteråret 1997 indvintret flere<br />

bigårde, hvor oxalsyre er anvendt med en<br />

Sammenligning<br />

mellem<br />

drypning<br />

og sprøjtning<br />

på<br />

<strong>for</strong>skellige<br />

tidspunkter<br />

efter<br />

honninghøst.<br />

og to drypninger som eneste eller som supplerende<br />

behandlingsmetode (uden<br />

nedfaldstællinger).<br />

Hos en anden biavler på Djursland er der<br />

dryppet 3 gange med oxalsyre efter<br />

lynghonninghøst.<br />

Resultaterne ses af grafen øverst på næste<br />

side. Dette <strong>for</strong>søg antyder på lignende vis<br />

som andre <strong>for</strong>søg en høj effektivitet, og da<br />

familierne var omtrent yngelfrie ved anden<br />

og tredje drypning, er familierne sandsynligvis<br />

indvintret med meget få mider. Biernes<br />

overvintring og <strong>for</strong>årsudvikling vil blive beskrevet<br />

i næste års <strong>for</strong>søgsrapport.<br />

Drypning<br />

med<br />

oxalsyre 5<br />

gange i<br />

træk i<br />

yngelperioden<br />

gav ikke<br />

noget<br />

tilfredsstillende<br />

resultat.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgsrapport 7

Seks bifamilier<br />

dryppet<br />

3 gange<br />

med oxalsyre/sukker<br />

opløsning i<br />

efteråret<br />

1997<br />

8<br />

Hos en biavler i Thy er indvintet 5 hold småfamilier<br />

med 2 x10 småfamilier i hvert hold.<br />

Småfamilierne er produceret og varroabehandlet<br />

med oxalsyre efter følgende plan:<br />

Hold 1:<br />

Parrede dronninger<br />

1,5 liter unge bier.<br />

Hold a: Sprøjtet 2 gange med 5<br />

dages mellemrum.<br />

Hold b:Dryppet 2 gange med 5<br />

dages mellemrum.<br />

Hold 2:<br />

Parrede dronninger<br />

1,5 liter unge bier.<br />

1 <strong>for</strong>seglet yngeltavle<br />

Hold a: Sprøjtet 2 gange med 5<br />

dages mellemrum.<br />

Hold b:Dryppet 2 gange med 5 da<br />

ges mellemrum.<br />

Hold 3:<br />

Parrede dronninger<br />

1 <strong>for</strong>seglet yngeltavle<br />

1 liter unge bier.<br />

Hold a: Yngeltavlen behandlet i lukket<br />

magasin med 2 x 25 ml 85% myresyre<br />

i en time. Bierne er sprøjtet<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

VARROABEHANDLING OG PRODUKTION AF SMÅFAMILIER<br />

med to gange med 5 dages<br />

mellemrum.<br />

Hold b:Bierne blev sprøjtet to<br />

gange med 5 dages mellem<br />

rum.<br />

Hold 4:<br />

Parrede dronninger.<br />

1 <strong>for</strong>seglet yngeltavle<br />

1 liter unge bier.<br />

Hold a: Bierne sprøjtet tre gange<br />

med 5 dage mellemrum.<br />

Hold b:Bierne sprøjtet tre gange<br />

med 10 dage mellemrum.<br />

Hold 5:<br />

Parrede dronninger<br />

1,5 liter unge bier.<br />

1 <strong>for</strong>seglet yngeltavle<br />

Hold a: Dryppet 2 gange.<br />

Hold b:Dryppet 4 gange.<br />

På grund af få mider i familierne har<br />

der ikke været særligt stort nedfald efter<br />

behandlingerne, og der har ikke kunnet<br />

konstateres store <strong>for</strong>skelle mellem behandlingerne.<br />

Forsøget kan muligvis vise, om behandlingerne<br />

har indflydelse på småfamiliernes<br />

overvintring.

Hos en biavler ved Tjele er afprøvet<br />

myresyrebehandling 2 x 4 dage med 2 ml 60<br />

% myresyre pr. tavlegade med bier pr.<br />

gang. Det er andet år <strong>for</strong>søget gennemføres<br />

i de 2 bigårde. Formålet med <strong>for</strong>søget er<br />

at følge behandlingseffekten gennem flere<br />

år. Resultaterne fra de sidste to sæsoner ses<br />

af nedenstående graf. I bigård 1 er nedfaldet<br />

væsentligt mindre i 1996 end i 1997. I<br />

bigård 2 har nedfaldet været på samme niveau<br />

de to år. Forsøgsværten mener, der<br />

MYRESYREFORSØG<br />

har været en væsentlig reinvasion i bigård 2<br />

som følge af ubehandlede bifamilier i nærheden<br />

af bigården. Varroamide-antallet i<br />

bigården har ikke påvirket bifamilierne af<br />

betydning.<br />

Hos en biavler ved Rønnede er på andet<br />

år lavet <strong>for</strong>søg med dobbelt behandling<br />

med Krämerplader. Resultaterne fra 1997<br />

ses af nederste graf. Antallet af varroa-mider<br />

er <strong>for</strong>tsat meget lavt.<br />

Dobbelt<br />

myresyre<br />

behandling<br />

(2 x 4 x 2<br />

ml myresyre<br />

pr.<br />

ramme).<br />

Forsøget<br />

har <strong>for</strong>løbet<br />

over 2<br />

år.<br />

Dobbelt<br />

krämerplade<br />

behandling.<br />

De<br />

små søjler<br />

er naturligtmidenedfald.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgsrapport 1997 9

Foto Inger & Knud Sørensen<br />

10<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

AFPRØVNING AF FORSKELLIGE MYRESYREFORDAMPERE<br />

Nassenheider<br />

Liebefeldter <strong>for</strong>damper<br />

Apidea <strong>for</strong>damper<br />

I Thy er lavet en afprøvning af <strong>for</strong>skellige<br />

myresyre<strong>for</strong>dampere. Hver <strong>for</strong>damper er<br />

afprøvet i kun 2-4 bifamilier, så gennemsnitstallene<br />

bør tages med nogen <strong>for</strong>behold,<br />

da de i flere tilfælde dækker over<br />

ganske store variationer. Forsøget er heller<br />

ikke stort nok til at drage sikre konklusioner<br />

mellem <strong>for</strong>damperne. Nedfaldet under<br />

og efter behandlingerne tyder på, at<br />

varroaangrebet er moderat og helt under<br />

kontrol. Alle <strong>for</strong>damperne er afprøvet i et<br />

<strong>for</strong>dampningsrum henover bifamilier i<br />

trugstader. Fordampningsrummene er pakket<br />

til med plastik og sække. Forsøget er<br />

lavet efter lyngtræk fra 27. september til<br />

5. oktober 1997, og alle bifamilierne har<br />

siddet på 10 tavler. Der er brugt 85% myresyre<br />

i alle <strong>for</strong>damperne. Der er ikke mistet<br />

dronninger i nogle af de i alt 13 bifamilier.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>søget er lavet<br />

grundige notater af <strong>for</strong>dele og ulemper<br />

ved de <strong>for</strong>skellige typer <strong>for</strong>dampere.<br />

Nassenheider:<br />

I horisontal udgaven (<strong>for</strong>damperen står på<br />

sugende klæde ovenpå rammerne) er der<br />

risiko <strong>for</strong> at <strong>for</strong>damperen kan vælte. Den<br />

kan ikke transporteres med syren påfyldt.<br />

Der kunne ønskes mere vejledning om<br />

<strong>for</strong>dampningsrummets størrelse og vægens<br />

størrelse i <strong>for</strong>hold til tidspunkt mv. Fordampningen<br />

var den højeste af de afprøvede<br />

typer.<br />

Liebefelder <strong>for</strong>damper:<br />

Den er nem at påfylde og kan transporteres<br />

i påfyldt tilstand. Det er nemt at indstille<br />

og kan ikke vælte. Der er usikkerhed<br />

om, det bliver nødvendigt at udskifte vægen<br />

hvert år, eller om den kan holde i flere<br />

år ?<br />

Apidea <strong>for</strong>damper:<br />

Samme kommentarer som oven<strong>for</strong>.<br />

Universal <strong>for</strong>damper:<br />

Den er nem at påfylde, og kan transportes<br />

i påfyldt tilstand. Låget er tætsluttende, så<br />

den kan opbevares i fyldt tilstand gennem<br />

længere tid. Der er usikkerhed om, det<br />

ved genbrug er nødvendigt at udskifte<br />

gruset. Fordamperen var under <strong>for</strong>søget<br />

placeret med åbningerne opad. Måske

ville resultaterne være blevet helt anderledes,<br />

hvis <strong>for</strong>damperen var placeret med hullerne<br />

nedad mod bierne. Indstillingerne af<br />

<strong>for</strong>dampningsåbningerne er nemt, men der<br />

kunne ønskes mere vejledning om, hvor meget<br />

de skal åbnes. Ligeledes er der usikkehed<br />

om rengøring og genopladning.<br />

Krämerplader:<br />

Det kræver øvelse af påfylde syren. De kan<br />

transporteres påfyldt. De er vanskelige at<br />

indstille optimalt (lave korrekt antal huller i<br />

<strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>holdene). De er billige.<br />

Køb:<br />

Kun krämerplader og nassenheider<strong>for</strong>damperen<br />

kan i øjeblikket købes i Danmark<br />

!<br />

Fordampertype Gens. Gens. Gens. nedfald ved efterbehand<strong>for</strong>dampning<br />

midenedfald ling med en påsprøjtning med<br />

i gram pr. dag i 14 dage 15% mælkesyre. d. 18/10-97<br />

Nassenheider -<br />

horisontal 18,3 515 20<br />

Liebefelder <strong>for</strong>damper 9,7 159 3<br />

Apidea 8,5 72 3<br />

Universal verdunster 7,7 82 5<br />

Krämerplader 10,9 149 5<br />

INDSKUDSMYRESYREFORDAMPER OG EFTERBEHANDLING<br />

Hos en biavler ved Juelsminde er der <strong>for</strong> andet<br />

år i træk lavet afprøvning af en<br />

indskudsmyresyre<strong>for</strong>damper. I 1996 blev<br />

metoden kontrolleret ved efterbehandling<br />

med mælkesyre og oxalsyre. Effekten af<br />

dette års myresyrebehandling (d.17/8 og<br />

3/9) viser at bifamilierne i denne sæson<br />

havde væsentligt færre mider end i 1996.<br />

Ved efterbehandlingen med mælkesyre var<br />

nedfaldet dog ganske betydelig, og bierne<br />

blev behandlet igen.<br />

Universal <strong>for</strong>damper<br />

Forsøg med<br />

hjemmelavetindskuds<strong>for</strong>damper.<br />

Ved kontrol<br />

behandling<br />

med mælkesyre,<br />

viste<br />

en mulig<br />

reinvasion<br />

af varroa<br />

sig.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgsrapport 11

Hjemmekonstrueret myresyre<strong>for</strong>damper.<br />

12<br />

Ved 2. efterbehandling blev bifamilierne<br />

delt i to grupper. Den ene halvdel fik<br />

mælkesyre igen, den anden halvdel blev<br />

dryppet med oxalsyre som tidligere beskrevet.<br />

Desuden blev 5 bifamilier som tidligere<br />

var dryppet 2-3 gange med oxalsyre mælkesyresprøjtet.<br />

Resultaterne ses neden<strong>for</strong>.<br />

Det meget store nedfald ved efterbehandlingerne<br />

var meget overraskende på<br />

baggrund af de relativt lave nedfald under<br />

myresyrebehandlingerne. I midten af januar<br />

<strong>1998</strong> modtog vi et brev fra <strong>for</strong>søgsværten,<br />

som giver en god <strong>for</strong>klaring på, hvordan<br />

Varroanedfald<br />

ved<br />

anden<br />

efterbehandling<br />

med<br />

indskudsmyre<strong>for</strong>damper.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

det kunne gå sådan. Uddrag af brevet gengives<br />

her:<br />

Ved juletid var jeg nede ved en ældre<br />

biavler (87 år) <strong>for</strong> at tale med ham om,<br />

hvordan midesituationen så ud hos ham.<br />

Jeg fik mine værste <strong>for</strong>udanelser indfriet.<br />

Han havde ikke på noget tidspunkt behandlet<br />

<strong>for</strong> varroamider, vidste dårligt nok,<br />

hvad det var og troede slet ikke at han<br />

havde mider, det skal bemærkes, at afstanden<br />

mellem hans og mine bier er ca. 500<br />

meter.<br />

Efterhånden som samtalen skred frem,<br />

spurgte han pludselig, om jeg troede, det<br />

var på grund af mider, at alle hans bier var<br />

fløjet hjemmefra? Han havde haft 11 bifamilier<br />

ved årets start, nu var der kun 1, ja<br />

der står kun 1, det vil sige at de 10 andre er<br />

fløjet op til mig med al deres vedhæng af<br />

mider, evt. virus mm. Alle familierne havde<br />

rømmet sidst i august og i september, de<br />

var fløjet fra både yngel og deres foder,<br />

Den sidste af hans bifamilier dør sandsynligvis<br />

i vinter og manden sagde, at han ikke<br />

skulle have bier igen, og det er jo nok godt<br />

nok!<br />

Med en sådan biavler i nærheden er det<br />

ikke let at få lavet en ordentlig varroabekæmpelse,<br />

<strong>for</strong> det er jo svært at bekæmpe<br />

mider i august, finde få mider og tro man<br />

har styr på det, og så få en så stor<br />

reinvasion i september-oktober. Det styrker<br />

en i troen på, at den sene varroabekæmpelse<br />

i oktober er meget nødvendig.

For at <strong>for</strong>bedre biernes sygdoms- og måske<br />

varroatolerance, er der blandt dronningavlerne<br />

interesse <strong>for</strong> test af biernes udrensningsevne.<br />

Det har været diskuteret, om<br />

der i afprøvningen skulle bruges et stykke<br />

frysedræbt <strong>for</strong>seglet yngel eller et stykke<br />

<strong>for</strong>seglet yngel, som skades ved et nålestik<br />

gennem celle<strong>for</strong>seglingen. Ved frysetest ses<br />

på hvor stor en andel af 100 frysedræbte<br />

celler, som bierne har udrenset efter 3<br />

døgn. Ved nåletestmetoden ses på, hvor<br />

mange af 50 nåleskadede yngelceller, som<br />

bierne har udrenset efter 12 timer. For andet<br />

år i træk er der i to bigårde på Djursland<br />

lavet frysetest flere gange i de samme<br />

bifamilier i 2 bigårde. I <strong>1998</strong> er frysetesten<br />

2. og 3. gang sammenlignet med nåletest.<br />

I 1997 er lavet fryseudrensningstest 3<br />

gange i 22 bifamilier. I 4 af bifamilierne er<br />

priktesten gentaget 3 gange samtidigt i <strong>for</strong>bindelse<br />

med anden og tredje frysetest. På<br />

næste side er der en oversigt over resultaterne.<br />

I grafen på næste side ses <strong>for</strong>delingen<br />

UDRENSNINGSEVNE<br />

af frysetest på de 3 <strong>for</strong>søgsomgange. Ved<br />

testen midt i august bekræftes resultaterne<br />

fra sidste år om, at bierne udrenser bedre<br />

sidst end først på sæson.<br />

I oversigten på næste er resultaterne fra<br />

udrensningstesten sammenstillet med<br />

udrensningstest ved priktestmetoden. Ved<br />

frysetesten er anvendt karakterskalaen som<br />

bruges i avlsarbejdet og ved priktesten er<br />

udregnet procent udrensede celler af 50<br />

stukne. Hvis resultaterne af priktesten omsættes<br />

til karakterer indskrænkes karaktererne<br />

til 2,3 og 4. Herved opnås en mindre<br />

spredning end ved anvendelse af karakterer.<br />

53 % af priktestene svarer til karakteren<br />

3 (udrenset 20-80%). Når priktesten er<br />

afprøvet 3 gange samtidig i samme familier<br />

er store <strong>for</strong>skelle på udrensningen <strong>for</strong> 2 af<br />

de 4 bifamilier hvor dette er afprøvet. Når<br />

testmetoderne sammenlignes viser det sig,<br />

at bifamilierne udrenser frysedræbt og<br />

nåleskadet yngel meget <strong>for</strong>skelligt.<br />

Øv. tv. Frysemetoden. En stanleykniv<br />

bruges til at udskære en rombe, som<br />

dækker 100 celler, med yngel af samme<br />

alder. Tavlestykket fryses i 24 timer og<br />

indsættes igen i tavlen (Øv. th.). Udrensning<br />

af død yngel kontrolleres efter 3<br />

døgn. Ved nåletestmetoden (ned. tv),<br />

dræbes 50 celler med <strong>for</strong>seglet yngel<br />

med en tynd nål. Her ses på hvor mange<br />

af de nåleskadede yngelceller, som<br />

bierne har udrenset efter 12 timer.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgsrapport 13

Fordeling af<br />

frysetestresultater<br />

på<br />

3 <strong>for</strong>skellige<br />

tider af<br />

sæsonen.<br />

14<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98<br />

Karakter <strong>for</strong> frysetest:<br />

•Karakter 5: 100 % udrenset.<br />

•Karakter 4: Mere end 80 %<br />

udrenset.<br />

•Karakter 3: Mellem 20% og 80%<br />

udrenset.<br />

•Karakter 2: Mindre end 20%<br />

udrenset.<br />

•Karakter 1: 0 % udrenset.<br />

SAMMENLIGNING MELLEM FRYSETEST OG PRIKTESTMETODEN.<br />

Ved frysetesten er anvendt karakterskalaen, som bruges i avlsarbejdet og ved priktesten er<br />

udregnet procent udrensede celler af 50 stukne celler.<br />

Stadenr. Frysetest - karakter <strong>for</strong> udrensning Udrensningsprocent - priktest<br />

4/6-7/6. 26/7-29/7 16/8-19/8 29/7 29/7 29/7 19/8 19/8 19/8<br />

Ramten skov<br />

316 3 2 4 - 28 28 30 16 26<br />

215 4 4 5 18 46 32 46 46 52<br />

184 4 2 5 26 12 18 70 38 26<br />

256 1 4 3 26 36 36 10 30 32<br />

232 3 1 4 6 - - 20 - -<br />

110 4 5 5 16 - - 18 - -<br />

303 2 1 2 6 - - 12 - -<br />

347 3 4 3 22 - - 18 - -<br />

417 3 2 4 16 - - 6 - -<br />

126 3 3 5 32 - - 28 - -<br />

271 4 1 - 42 - - - - -<br />

118 2 1 3 18 - - 16 - -<br />

Stenvad Hede<br />

379 2 2 4 2 - - 10 - -<br />

371 2 3 4 10 - - 8 - -<br />

224 2 1 3 12 - - 4 - -<br />

408 3 3 2 14 - - 52 - -<br />

406 2 4 2 30 - - 6 - -<br />

415 - 1 5 8 - - 28 - -<br />

407 4 5 - 82 - - - - -<br />

375 4 4 4 24 - - 24 - -<br />

344 1 1 1 6 - - 0 - -<br />

367 4 5 5 66 - - 18

En biavler ved Århus har gennemført<br />

dronningindespærring med lodret gitter i<br />

Rea-dan stader. Dronningeindespærringen<br />

er <strong>for</strong>etaget i 2. magasin med et dronningegitter<br />

over og under magasinet. Et lodret<br />

dronningegitter har begrænset dronningernes<br />

æglægning til 2 tavler. Hver<br />

indespærringsperiode var 9 dage. Ved første<br />

indespærring, som startede d. 17. juni<br />

viste det sig, at kun 8 af de 24 dronninger<br />

kom til at lægge æg. Dette skyldtes, at der<br />

blev anvendt kunsttavler. Ved 2. og 3. indespærring<br />

lagde alle 24 dronninger æg, når<br />

der blev anvendt tavler med påbegyndt<br />

celle bygning. På attende dagen efter<br />

tavlerne var tilsat, blev de myresyrebehandlet<br />

i en time i et lukket magasin<br />

uden bier med 2x25 ml 85% myresyre over<br />

og under tavlerne. Ved anden og tredje be-<br />

Uden aktiv medvirken fra <strong>for</strong>søgsværterne<br />

var dette arbejde ikke<br />

muligt. Konsulenterne og hovedbestyrelsen<br />

vil der<strong>for</strong> gerne takke alle,<br />

DRONNINGINDESPÆRRING<br />

TAK TIL FORSØGSVÆRTERNE<br />

handling blev tavlerne sat tilbage til familierne.<br />

Tids<strong>for</strong>bruget ved pasningen af bierne<br />

er registeret nøjagtigt, og der er anvendt<br />

mindre end 10 minutter ekstra på<br />

disse bifamilier sammenlignet med bifamilier<br />

som er myresyre-behandlet. Hovedparten<br />

af denne mertid er brugt til at vente på<br />

myresyrebehandlingen af fangsttavlerne.<br />

Ved behandling med oxalsyre i midten af<br />

oktober, er der optalt mider i 8 af de 24 bifamilier,<br />

og der faldt gennemsnitligt 92 mider<br />

ned, hvilket er på samme niveau som<br />

bifamilier, som istedet <strong>for</strong> dronningeindespærringen<br />

var behandlet med myresyre.<br />

Efter at metoden nu er kørt godt ind,<br />

vil der i kommende sæson blive lavet et nyt<br />

<strong>for</strong>søg, hvor bla. myresyreindholdet i honningen<br />

skal undersøges.<br />

som på denne måde har medvirket til<br />

at skabe resultater, som fremover kan<br />

virke til gavn <strong>for</strong> udviklingen af<br />

biavlen i Danmark.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings <strong>for</strong>søgsrapport 15

16<br />

En grisevægt giver mulighed <strong>for</strong> at følge bifamiliens indbæring af nektar i løbet af sæsonen<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Landbocentret<br />

Møllevej 15, 4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77 Fax 57 56 17 03<br />

E-mail: dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/98

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

BIVOKS

ANVENDELSE AF BIVOKS<br />

2<br />

Særnummer af<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong>.<br />

Udgivet med støtte fra Landlegatet.<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

November <strong>1998</strong>. 1. oplag<br />

Temahæfte: Voks, dens behandling<br />

og anvendelse.<br />

Redaktion: Asger Søgaard Jørgensen<br />

og Flemming Vejsnæs<br />

Forfattere: Asger Søgaard Jørgensen,<br />

Flemming Vejsnæs, Klaus<br />

Langschwager, Poul Erik Sørensen,<br />

Anna Marie Swienty og Erling Bech.<br />

Vi takker <strong>for</strong> korrektur og kommentarer<br />

fra Poul Erik Sørensen, Heino<br />

Christiansen, Carsten Wolff Hansen<br />

og Finn Christensen.<br />

Fotos er leveret af Flemming<br />

Vejsnæs, Asger Søgaard Jørgensen,<br />

Henrik Hansen, Anne Grethe<br />

Pedersen og Anna Marie Swienty.<br />

Tegninger Gerhard Hammel<br />

Forsiden: Bier hænger i guilander<br />

og sveder voks. Foto Henrik Hansen.<br />

Bagsiden: Voksstøbning fra Sydtyrol.<br />

Foto Flemming Vejsnæs<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

Det meste bivoks bruges til fremstilling af vokstavler.<br />

Men bivoks er vigtigt til mange andre <strong>for</strong>mål.<br />

Vokslys var især tidligere en nødvendig artikel<br />

til alle kirker. I de nordiske lande var det fastsat i<br />

landskabslovene, at kirkerne skulle bruge en del<br />

af den tiende de opkrævede til køb af vokslys. I<br />

<strong>for</strong>bindelse med skriftemål var en del af boden<br />

<strong>for</strong> at have syndet også ofte vokslys til kirken. Erik<br />

Husberg har opgjort voksindkøbene til Kumla<br />

Kirke i Sverige. De udgjorde i årene 1421 - 1539,<br />

hvad der svarede til prisen <strong>for</strong> 4 til 16 køer årligt.<br />

Efter re<strong>for</strong>mationen faldt <strong>for</strong>bruget af vokslys i<br />

kirkerne. Men i de katolske lande bruges visse steder<br />

stadig vokslys fremstillet af bivoks, selv om<br />

der nu også bruges paraffin og stearin. I Rom har<br />

jeg endog set, at de vokslys, som gæster i kirkerne<br />

kunne købe, er erstattet af en lille elektrisk<br />

lampe, der tændes med tryk på en knap.<br />

Men trods tilbagegangen<br />

i <strong>for</strong>bruget, så brændes<br />

der stadig meget<br />

bivoks som lys.<br />

Bivoks bruges til<br />

kosmetik af mange<br />

<strong>for</strong>skellig slags. Læbestift,<br />

hudcremer<br />

og voks til at fjerne<br />

uønsket hårvækst.<br />

Også den farmaceutiske<br />

industri bruger<br />

bivoks, især i salver.<br />

Bivoks bruges til<br />

møbelpolitur i skocremer<br />

og til skivoks.<br />

Bivoks har også vist<br />

sig velegnet til smøring<br />

af bolte ved<br />

samling af støbegods.<br />

Støbt lys fra Tyskland. Støbt af Degers. FV

BIERNES VOKS<br />

Biernes bygning af vokstavler er et arkitektonisk mesterværk.<br />

Cellerne er bygget således, at vokstavlen har den<br />

størst mulige styrke med det mindst mulige materiale<strong>for</strong>brug.<br />

HVORDAN LAVER<br />

BIERNE VOKS OG<br />

VOKSTAVLER<br />

I gamle dage troede, man<br />

at bivoks blev samlet fra<br />

blomster og træer, og at bierne<br />

samlede det ind på benene<br />

ligesom pollen eller<br />

propolis. Men voks dannes<br />

af bierne selv i vokskirtlerne.<br />

Vokskirtler findes på<br />

undersiden af biens bagkrop.<br />

Der sidder 2 kirtler på<br />

i alt 4 bagkropsringe. I alt 8<br />

kirtler. De kaldes mange<br />

steder voksspejlene. Prøver<br />

man at trække biens bagkropsringe<br />

fra hinanden,<br />

kan de ses som lyse felter.<br />

Har bien den rigtige alder,<br />

og er der byggeaktiviteter i<br />

gang, kan man endda finde<br />

voksskæl på voksspejlene.<br />

Vokset dannes i nogle<br />

særlige celler, som ligger<br />

inde i biens bagkrop. Vokset<br />

ledes ud på voksspejlene<br />

i flydende <strong>for</strong>m. Der størkner<br />

det, og danner små<br />

hvide voksskæl.<br />

Der skal godt 1,2 millioner<br />

voksskæl til 1 kg<br />

voks. Hver bi sveder 8 skæl<br />

af gangen. Det betyder, at<br />

der skal 150.000 bier til at<br />

svede 1 kg voks på en produktions<br />

runde. Det er naturligvis<br />

rent teoretiske be-<br />

regninger.<br />

Allerede i 1814 omtalte<br />

den berømte bi<strong>for</strong>sker<br />

Huber en speciel gruppe af<br />

bier, som arbejdede med<br />

voks. Det er den første indikation<br />

af, at bierne har arbejdsdeling<br />

i boet. Men det<br />

var Rötsch, som i 1925 beskrev<br />

sine første observationer<br />

af arbejdsdelingen i bifamilien.<br />

I 1927 beskrev han<br />

den <strong>for</strong>skellige udvikling af<br />

vokskirtlerne alt efter bierne<br />

alder. Han fandt, at de<br />

voksdannende celler var<br />

mest veludviklede hos bier,<br />

som var mellem 12 til 18<br />

dage gamle.<br />

Det var også Rötsch,<br />

som påviste, at udviklingen<br />

Vildbyg under en tagryg.<br />

Bemærk hvor lyse de nye<br />

tavler er.<br />

Foto Anne Grethe Pedersen<br />

Af<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 3

4<br />

Foto Henrik Hansen<br />

Arbejderbi, som sveder<br />

voks fra vokskirtler på<br />

de 4 bagkropsringe.<br />

af fodersaftkirtler er størst<br />

hos bierne samtidig med, at<br />

de virker som ammebier.<br />

Samme <strong>for</strong>sker påviste, at<br />

kirtlerne kan genaktiveres<br />

hos gamle bier, som egentligt<br />

er ude over det aktuelle<br />

stadie i deres udvikling.<br />

Han delte en gruppe bier<br />

efter alder, sådan at den<br />

ene gruppe kun indeholdt<br />

trækbier. Der skete hurtigt<br />

A. Bi i færd med at hente<br />

voksskæl fra voksspejlene<br />

på bagkroppen. B.<br />

Voksskæl transporteres<br />

frem til kæberne til <strong>for</strong>arbejdning.<br />

C. Bagben<br />

hos arbejderbi med voksskæl,<br />

set indenfra (W).<br />

A: strigle. N: Kam. T:<br />

kurv. Tegning fra Weber.<br />

1975.<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

en <strong>for</strong>deling af arbejdet i<br />

begge grupper. Nogle af de<br />

gamle bier fik reaktiveret<br />

kirtlerne og virkede nu som<br />

ammebier og byggebier.<br />

Mens nogle af bierne i<br />

gruppen med unge bier<br />

hurtigt blev trækbier. Det<br />

er samme <strong>for</strong>hold, der spiller<br />

ind, når vi bliver imponeret<br />

over hvor meget byggearbejde<br />

en sværm kan<br />

præstere. Det skyldes, at<br />

vokskirtlerne aktiveres hos<br />

mange af sværmens bier.<br />

DRONNINGENS<br />

BETYDNING<br />

Vokssvedning og tavlebygning<br />

kræver, at der er<br />

en dronning i bifamilien.<br />

Dronningen udskiller fra<br />

kæbekirtlerne stoffer, der<br />

er med til at styre arbejdsdelingen<br />

i bifamilien.<br />

Herunder aktivering af<br />

biernes vokskirtler og byggeaktivitet.<br />

I en dronningløs<br />

bifamilie kan æglæggende<br />

arbejdere give nogen<br />

stimulering til kollegerne.<br />

Men slet ikke i

samme grad som en aktivt<br />

æglæggende dronning.<br />

MEN DET KOSTER!<br />

Energiindholdet i bivoks er<br />

meget større end i samme<br />

kvantum honning. En simpel<br />

betragtning vil der<strong>for</strong><br />

være, at det koster honning<br />

at få lavet noget voks. Der<br />

er i tidens løb lavet mange<br />

beregninger og målinger<br />

på, hvor meget honning,<br />

der skal til <strong>for</strong> at få lavet<br />

voks. En beregning, som<br />

ofte citeres, er at der går 8<br />

kg honning til produktion<br />

af 1 kg voks. Men der er<br />

nået resultater, som går lige<br />

fra 1,8 kg honning pr. kg<br />

voks til 104 kg honning til 1<br />

kg voks, når man ser på bifamilien<br />

som helhed. Men<br />

man skal huske på, at der er<br />

mange bier beskæftiget<br />

med andre aktiviteter, som<br />

f.eks pasning af yngel og<br />

indsamling af honning og<br />

pollen. Der er ikke lavet<br />

målinger på, hvor effektiv<br />

den enkelte bi er til at lave<br />

voks ud fra honning og pollen.<br />

Resultaterne af de<br />

mange undersøgelser giver<br />

ikke noget klart svar til<br />

brug <strong>for</strong> praksis.<br />

Meget tyder på, at man<br />

ved pasning af honningbier<br />

til produktion af honning<br />

har en <strong>for</strong>del i at lade dem<br />

bygge voks. Det er en naturlig<br />

del af den enkelte bis<br />

liv<strong>for</strong>løb. Det medvirker til<br />

at begrænse sværmning, at<br />

bierne får lov at bygge. Det<br />

medvirker til god hygiejne i<br />

bifamilien, at biavleren sørger<br />

<strong>for</strong> at skifte voks. Noget<br />

tyder på, at det virker<br />

gunstigt på dronningens<br />

æglægning, at der er bier<br />

som sveder og bygger voks.<br />

Endelig er bivoks et værdifuldt<br />

produkt.<br />

Så i mange lande i<br />

Europa er det almindelig<br />

praksis at skifte tavlebygning.<br />

Mens man i Amerika<br />

holder fast i de gamle tavler.<br />

BYGNING AF<br />

VOKSTAVLER<br />

Vokstavler bygges som regel<br />

fra ”loftet” i biboet eller<br />

fra overlisten i bistadets<br />

rammer. Bierne hænger i<br />

guirlander fra listen og bygger<br />

efterhånden tavlerne<br />

oppefra og nedefter samtidig<br />

med, at de sveder voks.<br />

Det er ikke helt klart om<br />

bierne aktivt søger at regulere<br />

temperaturen i det område,<br />

hvor de bygger. Den<br />

enkelte bi i guirlanden fjerner<br />

voksskæl fra sine egne<br />

vokskirtler med pollenkammen,<br />

der sidder på indersiden<br />

af bagerste benpar.<br />

Med de stive børster, som<br />

pollenkammen består af,<br />

transporteres voksskæl-let<br />

hen til <strong>for</strong>reste benpar eller<br />

kindbakkerne. Den tygges<br />

og blandes med spyt. Det<br />

nydannede voksskæl består<br />

af tynde vokslag, hvor vokset<br />

er mere eller mindre<br />

krystallinsk. Ved tygningen<br />

omdannes det til en homogen<br />

voksklump. Voksklumpen<br />

placeres på tavlen og<br />

<strong>for</strong>mes. Helt nybygget<br />

tavlevoks er der<strong>for</strong> ikke krystallinsk.<br />

Den kan med ti-<br />

Bierne bygger<br />

vokstavlerne i række.<br />

Her bikube fra<br />

Lüneburger Heide.<br />

FV<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 5

6<br />

den genvinde noget af den<br />

krystallinske struktur. Det<br />

ved alle biavlere, som gemmer<br />

rene jomfrutavler. De<br />

bliver skøre i løbet af vinteren.<br />

Der sker mange andre<br />

ændringer i vokstavlerne<br />

med tiden. Voks opløser<br />

gerne fedtopløselige stoffer.<br />

Mange af farvestofferne<br />

fra pollen er fedtopløselige<br />

og vandrer over i<br />

vokset, der efterhånden<br />

farves gult. Bierne polerer<br />

vokstavlerne med propolis,<br />

og vokstavlerne farves af de<br />

ekskrementer og kokonrester,<br />

som efterlades af<br />

biyngelen. Indlejringen af<br />

disse fremmede stoffer er<br />

med til at ændre vokstavlernes<br />

udseende og<br />

styrke. Det ved lyngbiavlere.<br />

De vil helst hente lyng-<br />

Bierne bygger ikke altid<br />

cellerne med spidsen<br />

nedad. Det viser dette<br />

vildbyg, som vi har fået<br />

fra Frank Yde, Thy.<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

honning i tavler, hvor der<br />

har været yngel. De kan<br />

bedre holde til turen gennem<br />

honningløsner og en<br />

kraftig behandling i slyngemaskinen.<br />

Nybygningen af celler<br />

sker hovedsageligt af de<br />

bier, som sveder voks.<br />

Alle biavlere kender historien<br />

om de helt perfekte<br />

sekskantede celler, der giver<br />

den mest effektive udnyttelse<br />

af plads og materialer.<br />

Men det gør bierne ikke.<br />

De er ikke helt så nøjagtige,<br />

som vi gør dem til.<br />

Specielt de første celler<br />

på en ny tavle er altid uregelmæssige.<br />

De uregelmæssige<br />

celler kan strække sig<br />

nogle rækker ned i tavlen.<br />

Omkring droneceller og<br />

skader i tavlen kommer der<br />

også uregelmæssigheder.<br />

Uregelmæssighederne viser<br />

biernes evne til at tilpasse<br />

sig <strong>for</strong>holdene.<br />

Når det er sagt, så er<br />

det rigtigt, at arbejderceller<br />

og droneceller almindeligvis<br />

er regelmæssige sekskantede<br />

prismer. De er ved<br />

europæiske honningbier<br />

5,4 mm med variationer<br />

mellem 5,2 til 5,8 mm i diameter<br />

<strong>for</strong> arbejderceller og<br />

6,9 mm <strong>for</strong> droneceller.<br />

Når vi oplever langt<br />

mindre variation i de celler,<br />

vi ser i bistaderne, så kan<br />

det skyldes, at vi sætter<br />

kunsttavler til bierne med<br />

cellepræg. Det er os, der til<br />

dels bestemmer størrelsen<br />

på cellerne gennem størrelsen<br />

på det cellepræg, vi giver<br />

bierne.<br />

Cellerne bliver mindre<br />

efterhånden, som bierne<br />

yngler i dem og efterlader<br />

kokonrester. Der er lavet<br />

mange <strong>for</strong>søg på at lave<br />

større bier ved at give bierne<br />

større celler. Det kan<br />

lade sig gøre. Biernes størrelse<br />

varierer med størrelsen<br />

af cellerne. Men der er<br />

endnu ingen, som har vist,<br />

det har nogen værdi. Senest<br />

har man <strong>for</strong>søgt med<br />

plastiktavler med ekstra<br />

store celler at begrænse<br />

op<strong>for</strong>meringen af varroamider<br />

i bifamilierne. Det<br />

kan godt være det virker.<br />

FV

Men tilsyneladende begrænses<br />

bifamiliens udvikling<br />

også, så det går ud<br />

over produktiviteten.<br />

SÅDAN SKAL<br />

TAVLERNE VENDE!<br />

<strong>Biavl</strong>ere har også diskuteret<br />

den rette orientering af<br />

kunsttavlerne. Skal spidsen i<br />

de sekskantede celler vende<br />

nedad eller skal en af fladerne?<br />

Bierne er ligeglade,<br />

viser en undersøgelse gennemført<br />

allerede i 1930. Ud<br />

af 250 tavlestykker fra <strong>for</strong>skellige<br />

bifamlier havde de<br />

123 den flade side nedad,<br />

131 havde spidsen nedad.<br />

Der var 13 tavler, hvor de<br />

sad på skrå. Af og til ser<br />

man tavler med voks i<br />

rosette facon. Uanset hvilken<br />

type voks bierne stammer<br />

fra, så bestemmes udseendet<br />

af tavlerne af den<br />

type mellemvæg, man giver<br />

bierne.<br />

Cellerne hælder generelt<br />

lidt ind mod centrum af<br />

tavlen, så åbningen af cellerne<br />

ligger lidt højere end<br />

bunden.<br />

TAVLERNES<br />

ORIENTERING<br />

Ved rationel biavl bestemmer<br />

vi hvorledes tavlerne<br />

skal orienteres i bistadet.<br />

Og afstanden mellem<br />

tavlerne. Vi sætter tavlerne<br />

med 35 – 38 mm’s afstand<br />

mellem centrum af to tavler<br />

og helt parallelt. I Afrika<br />

bruger man en afstand på<br />

33 mm. Vi har valgt afstanden<br />

ud fra målinger på naturlig<br />

tavlebygning f.eks i<br />

kubebiavlen. I naturen er<br />

bierne ikke helt så bundne.<br />

Bierne bygger også helst<br />

tavlerne parallelle med en<br />

nogenlunde fast afstand.<br />

Men bierne kan starte på<br />

flere tavler på en gang og<br />

Tv. Arbejder- og dronecellers størrelse.<br />

Th. Bier kan, når de bygger vildbyg, vende cellerne på<br />

<strong>for</strong>skellig måde. Grunden til, at vi synes, den vertikale<br />

retning er rigtig, skyldes, at vores kunsttavler er<br />

støbt sådan, og bierne der<strong>for</strong> bygger vertikalt.<br />

de må så tilpasse tavlerne,<br />

så de bliver nogenlunde parallelle.<br />

Forskellen i afstanden<br />

mellem tavlerne kan<br />

bierne tildels udligne ved at<br />

bygge cellerne dybere. Det<br />

sker specielt i de områder,<br />

hvor der lagres honning.<br />

Broder Adam havde da<br />

også to tavler mindre i<br />

honningmagasinet, end i<br />

yngelrummet. Til gengæld<br />

havde han længere afstand<br />

mellem tavler-ne i honningmagasinet<br />

og fik dermed<br />

dybere hon-ningceller. Hvis<br />

afstanden bliver <strong>for</strong> stor,<br />

bygger bierne nye tavlestykker<br />

ind i mellemrummet.<br />

VARMBYGNING –<br />

KOLDBYGNING<br />

Bierne er ligeglade. Såfremt<br />

de kan bestemme, giver de<br />

ikke deres tavler nogen be-<br />

stemt retning i <strong>for</strong>hold til<br />

flyvehullet. Men <strong>for</strong> biavleren<br />

kan det være et valg,<br />

om man placerer rammerne<br />

med fladen mod flyvehullet,<br />

varmbygning, eller med<br />

kanten mod flyvehullet,<br />

koldbygning.<br />

JORDENS MAGNETFELT<br />

Bierne har en magnetisk<br />

sans. Det viser sig bl.a ved,<br />

at der er en tendens til, at<br />

en sværm af bier vil bygge<br />

tavler i samme orientering i<br />

<strong>for</strong>hold til jordens magnetfelt<br />

som i det stade, sværmen<br />

<strong>for</strong>lod. Ved at lægge<br />

et kunstigt magnetfelt omkring<br />

en sværm, der skal til<br />

at bygge, kan man ændre<br />

retningen af tavlerne. Men<br />

slår vi sværmen ned på<br />

kunsttavler, så styrer vi igen<br />

biernes tavlebygning i den<br />

retning, vi ønsker.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 7

VOKSENS FYSIK OG KEMI<br />

Af<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

8<br />

Voks indeholder mere end 274 <strong>for</strong>skellige bestandele.<br />

Der<strong>for</strong> er voks et kompliceret stof med mange spændende<br />

egenskaber, som skal behandles med omsorg.<br />

BIVOKS ER ET<br />

FORUNDERLIGT STOF<br />

Helt rent bivoks, som det<br />

findes lige efter udsvedningen<br />

og i <strong>for</strong>seglingen på<br />

nybyggede honningtavler,<br />

er hvidt. Den gulfarvning,<br />

som sker efterhånden,<br />

stammer fra gule fedtopløselige<br />

farvestoffer fra<br />

pollen. Farvestofferne tilhører<br />

gruppen carotenoider.<br />

Vitamin A er et carotenoid,<br />

og navnet kommer fra<br />

karot. Gulerødder indeholder<br />

lignende stoffer.<br />

Yngeltavlerne bliver efterhånden<br />

mørktfarvede af<br />

de kokonrester, som efterlades,<br />

hver gang en bi kryber<br />

ud. Den gulfarvning, som<br />

skyldes carotenoiderne, kan<br />

kun fjernes ved blegning af<br />

vokset. Mens mørkfarvningen<br />

af yngeltavler <strong>for</strong>svinder<br />

ved almindelig velgennemført<br />

voksudvinding.<br />

Der er ingen grund til at<br />

blege vokset med kemiske<br />

stoffer eller sollys, når det<br />

skal bruges til kunsttavler.<br />

Det kan tværtimod være<br />

skadeligt, da voksets egenskaber<br />

ændres.<br />

Bivoks er sammensat af<br />

et stort antal <strong>for</strong>skellige<br />

stoffer. Der er fundet mere<br />

end 274 <strong>for</strong>skellige bestanddele.<br />

21 stoffer udgør<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

dog mere end halvdelen af<br />

den totale mængde.<br />

Triacontylhexadecanoat<br />

CH 3 (CH 2 ) 14 CO 2 CH 2 (CH 2 ) 28 CH 3<br />

er der mest af. Det udgør 8<br />

% af bivoks. Det lange navn<br />

angiver at det er en ester<br />

med i alt 46 kulstofatomer.<br />

Indholdet af kulbrinter<br />

og de meget langkædede<br />

estere betyder, at bivoks er<br />

uopløseligt i vand, mens<br />

det kan opløses i nogle organiske<br />

opløsningsmidler<br />

f.eks benzin. Ved normale<br />

analyser af voks fastlægger<br />

man normalt syretal og<br />

estertal. Tallene angiver det<br />

samlede indhold af estere<br />

og frie syrer.<br />

Kemiske egenskaber<br />

Syretal 18 - 23<br />

Estertal 70 - 80<br />

Fedtopløselige stoffer<br />

kan bindes meget kraftigt i<br />

voks. De fleste lægemidler<br />

og pesticider til varroabekæmpelsen<br />

er fedtopløselige<br />

og de ophobes der<strong>for</strong> i<br />

voks. Se side 29.<br />

Rent bivoks er et meget<br />

stabilt materiale. Der er<br />

fundet bivoks i grave, som<br />

er flere tusinde år gamle.<br />

På British Museum findes<br />

bivoks, som er fundet i<br />

Vikingegrave. Det har e-<br />

genskaber næsten som nyt<br />

voks. Der er fundet flere<br />

voksblokke på vestkysten<br />

fra det engelske krigsskib<br />

King George, som <strong>for</strong>liste i<br />

1811. Se TfB nr. 11/<strong>1998</strong> side<br />

344. Bortset fra et tyndt<br />

overfladelag er vokset fint<br />

under overfladen.<br />

VOKSBLOMST<br />

Nye vokstavler er pænt<br />

gule. I løbet af nogle måneder<br />

eller år kommer der en<br />

hvid udfældning på overfladen<br />

”voksblomst”. Det er<br />

nogle af voksets korte molekyler,<br />

der ganske langsomt<br />

vandrer ud til overfladen<br />

og aflejres der. Det betyder<br />

intet <strong>for</strong> voksets kvalitet.<br />

Bierne bygger gerne på<br />

tavler med voksblomst og<br />

nogle <strong>for</strong>etrækker vokslys<br />

med den ”patina”, det giver.<br />

Voksblomst kan let fjernes<br />

med en kort opvarmning.<br />

Fysiske egenskaber<br />

Smeltepunkt<br />

61-65 0 C<br />

Vægtfylde<br />

0,950 - 0,965<br />

FYSISKE EGENSKABER<br />

Det meget store antal <strong>for</strong>-

skellige stoffer, der findes<br />

i bivoks, er afgørende <strong>for</strong><br />

voksets fysiske egenskaber.<br />

Smeltepunktet er ret<br />

lavt i <strong>for</strong>hold til størrelsen<br />

af de molekyler, der<br />

indgår i bivoks. Smeltepunktet<br />

varierer lidt efter<br />

oprindelsen og renheden.Standardkravene<br />

til bivoks er<br />

fastlagt i farmakopeer<br />

og handelsbetingelser<br />

i mange lande.<br />

For bivoks skal<br />

smeltepunktet ligge<br />

mellem 61 - 65 0 C.<br />

Som bekendt begynder<br />

bivoks at<br />

blive blødere ved<br />

langt lavere temperatur.<br />

Vægtfylden af bivoks er<br />

0,96. Det kan der<strong>for</strong> flyde<br />

på vand.<br />

Ved lav temperatur er<br />

bivoks skørt. Prøv at lægge<br />

en tavle i fryseren en tid.<br />

Den springer som glas når<br />

den tages op. Ved stigende<br />

temperatur bliver voks<br />

gradvist blødere<br />

og man kan <strong>for</strong>me<br />

det.<br />

Ved overgang fra flydende<br />

<strong>for</strong>m til fast <strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong>mindskes rumfanget af<br />

bivoks med knapt 10 %.<br />

ANDRE TYPER VOKS<br />

Mange insekter har et tyndt<br />

vokslag på ydersiden. Voks-<br />

Bivoks sammensætning<br />

laget hjælper til at <strong>for</strong>hindre<br />

mod <strong>for</strong>dampning af<br />

vand. Lakskjoldlusen danner<br />

et skjold til beskyttelse.<br />

Deraf udvindes<br />

shellak, ved raffineringen<br />

får man<br />

5 % voks.<br />

Humlebier og<br />

brodløse bier danner<br />

også voks, men<br />

i langt mindre<br />

mængder end honningbier.<br />

Humlebierne blander<br />

vokset med andre<br />

stoffer f.eks pollen ved<br />

konstruktion af reder,<br />

mens de brodløse bier i<br />

troperne blander vokset<br />

med propolis. Det sidste<br />

indsamles og bruges i den<br />

lokale medicin.<br />

Hvaler danner vokslignende<br />

stoffer: I<br />

kaskelothvalens hovedkapsel<br />

findes ”spermacetolie”<br />

hvoraf der tidligere<br />

blev udvundet ”spermacetvoks”.<br />

Ambra er et voks-<br />

Antal <strong>for</strong>skellige % af bivoks<br />

Kulbrinter 76 14<br />

Monoestere 20 35<br />

Diestere 30 14<br />

Triestere 25 3<br />

Hydroxy monoestere 26 4<br />

Hydroxy polyestere 25 8<br />

Sure estere 27 1<br />

Sure polyestere 25 2<br />

Frie syrer (langkædede carboxylsyrer) 18 12<br />

Frie alkoholer mindst 5 1<br />

Ikke identificerede, mindst 7 6<br />

I alt 284 100<br />

Bivoks består af et meget stort antal <strong>for</strong>skellige kemiske <strong>for</strong>bindelser. Kilde: A.P. Tulloch:<br />

Bee World 1980 nr. 2.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 9

10<br />

lignende stof, som dannes i<br />

kaskelothvalens tarmsystem.<br />

Spermacet og ambra<br />

blev anvendt i parfumeindustrien.<br />

Nogle plantearter<br />

danner kraftige vokslag<br />

på bladene <strong>for</strong> at beskytte<br />

mod udtørring.<br />

Cernaubavoks dannes<br />

af en palmeart i Brasilien.<br />

Det er i ren tilstand<br />

svagt gulgrønt<br />

uden lugt. Det har et højt<br />

smeltepunkt på 84 0 C.<br />

Hovedparten af den<br />

voks, som bruges i den grafiske<br />

industri, er mineralsk<br />

voks, der er udvundet af<br />

jordolie. Det har helt andre<br />

egenskaber end bivoks.<br />

Gennem <strong>for</strong>skellige<br />

tilsætninger er egenskaberne<br />

tilpasset anvendelsen<br />

i den grafiske branche.<br />

FORFALSKNINGER<br />

Bivoks er dyrt, der<strong>for</strong> er der<br />

i tidens løb lavet mange<br />

<strong>for</strong>søg på at erstatte bivoks<br />

med andre billigere voks-<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

typer eller <strong>for</strong>tynde bivoks<br />

med billigere materialer<br />

f.eks oksetalg eller mineralsk<br />

voks. Vi har af og til<br />

været præsenteret <strong>for</strong> vokspartier,<br />

hvor man kunne<br />

<strong>for</strong>nemme, at der ikke var<br />

tale om rent bivoks.<br />

Forfalskning af bivoks<br />

er meget uheldigt. Ved at<br />

sætte selv mindre mængder<br />

fremmede stoffer til vokset,<br />

kan tavlernes egenskaber<br />

ændres, så hele tavlebygningen<br />

bryder sammen, når<br />

bierne har lagt æg i<br />

Ægte voks er sprødt og springer, når det er frossent.<br />

Ælter man voks i sine finger, er den hård og fedtfri,<br />

mens <strong>for</strong>falsket voks bliver blød og fedtet.<br />

tavlerne og temperaturen<br />

holdes højt. Styrken i<br />

tavlerne kan ændres, så<br />

tavlerne ikke kan bære<br />

honningen. Bierne kan i<br />

mange tilfælde mærke<br />

ændringerne. De nægter<br />

muligvis at bygge tavlerne<br />

ud.<br />

For os kan det være<br />

vanskeligt at opdage <strong>for</strong>falskninger<br />

uden anvendelse<br />

af kemiske og fysiske<br />

analyser. <strong>Biavl</strong>eren kan få<br />

en mistanke om, at der er<br />

noget galt, hvis tavlernes<br />

egenskaber ikke er som<br />

normalt.<br />

Koldt bivoks er sprødt.<br />

Tavlerne vil knække, såfremt<br />

man bøjer dem, mens<br />

de er kolde. Forfalsket<br />

bivoks er mere sejt afhængig<br />

af hvilket stof, der er<br />

blandet i. Brudfladen i en<br />

blok af rent bivoks er kornet.<br />

Ælteprøven <strong>for</strong>etages<br />

med en lille klump voks, der<br />

æltes mellem fingrene.<br />

Rent bivoks vil ikke blive<br />

klæbrigt. Prøver man at<br />

trække den æltede klump<br />

ud til tråde, vil rent bivoks<br />

FV

straks knække.<br />

Lugten af tavlerne kan<br />

give et fingerpeg om en<br />

eventuel <strong>for</strong>falskning. <strong>Biavl</strong>ere<br />

synes godt om lugten<br />

af rent bivoks.<br />

Prøver man at vikle en<br />

lille plade voks omkring en<br />

tændstik, således at svovlet<br />

er frit, så vil <strong>for</strong>brændingen<br />

af rent bivoks <strong>for</strong>løbe pænt<br />

uden sprutten. Sprutten<br />

kan være tegn på at der<br />

findes små vanddråber indlejret<br />

i prøven, eller at der<br />

er blandet talg i.<br />

Afvigende farve efter<br />

Brudfladen i ægte voks er kornet, mens <strong>for</strong>falsket<br />

voks ikke har samme kornethed. Men pas på - det kan<br />

være svært at se <strong>for</strong>skel.<br />

ophedning kan være tegn<br />

på <strong>for</strong>falskning. Men ofte<br />

skyldes farveændringer, at<br />

voks har været opvarmet i<br />

beholdere af jern, zink eller<br />

kobber.<br />

Brug rustfrit stål, aldrig<br />

jern, zink eller kobber<br />

Man må ikke bruge den<br />

første den bedste gryde til<br />

smeltning af voks. Bivoks<br />

ødelægges og misfarves,<br />

såfremt man opvarmer det i<br />

beholdere af jern, zink og<br />

kobber. Misfarvningen kan<br />

ikke fjernes, og vokset kan<br />

ikke bruges til vokstavler.<br />

Emaillerede beholdere kan<br />

bruges. Men emaillen skal<br />

være hel. Det bedste er<br />

rustfrit stål.<br />

For at voksen skal beholde sin fine gule farve, er det<br />

vigtigt, at den ikke kommer i kontakt med jern. Voksklumpen<br />

til venstre har været i kontakt med jern.<br />

FV<br />

FV<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 11

VOKSSMELTERIET<br />

Af<br />

Poul Erik<br />

Sørensen<br />

og<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

12<br />

Etableringen af centrale vokssmelterier herhjemme<br />

- har utvilvsomt været en af årsagerne<br />

til, at vi har så god en tavleskift-tradition herhjemme.<br />

Man afleverer sine rammer, får højt<br />

voksudbytte og rene rammer.<br />

VOKSSMELTERIET<br />

Et af de områder, hvor danske<br />

biavlere har en <strong>for</strong>del<br />

frem <strong>for</strong> næsten alle andre<br />

landes biavlere, er traditionen<br />

med vokssmelterier.<br />

Vi kan sende vores gamle<br />

tavler til vokssmelteriet<br />

og få de vaskede rammer<br />

og fine nye vokstavler lige<br />

til at sætte ind i rammerne.<br />

Traditionen med vokssmelterier<br />

har uden tvivl<br />

været medvirkende til, at vi<br />

skifter meget mere voks<br />

end biavlerne i mange andre<br />

lande.<br />

Alle overskydende yngeltavler<br />

og jomfrutavler<br />

med blot den mindste<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

smule pollen eller beskadigelser<br />

skal sendes til vokssmelteren.<br />

Det skriver næsten<br />

alle <strong>for</strong>fattere til “månedens<br />

arbejde”. Det doceres<br />

på bisygdomskurser og<br />

af konsulenterne.<br />

Det fremmer hygiejnen<br />

i biavlen, at gamle yngeltavler<br />

bliver smeltet om.<br />

Voksmøl kan kun yngle i<br />

tavler, hvor der er lidt<br />

proteintilskud i <strong>for</strong>m at<br />

kokonrester, ekskrementrester<br />

eller pollen. Så ved at<br />

smelte det hele om efter<br />

sæsonen, undgår man<br />

mange problemer.<br />

Voksen smeltes ud ved damp. Hver biavler får holdt<br />

sit voks <strong>for</strong> sig, efter hver rammevask.<br />

TAVLERNE SENDES TIL<br />

VOKSSMELTEREN<br />

Ved transport til vokssmelteren<br />

i sæsonen skal tavlerne<br />

være emballeret, så<br />

der ikke kan komme bier til<br />

dem. Det kan være i kraftige<br />

plastiksække. Men pas<br />

på der ikke går hul på sækkene.<br />

Er der huller, skal bierne<br />

nok finde ind til tavlerne.<br />

Det kan give spredning<br />

af sygdomme.<br />

Hos de fleste vokssmeltere<br />

opbevares tavlerne i<br />

lukkede rum. Større biavlere<br />

leverer der<strong>for</strong> på paller,<br />

som transporteres i lukkede<br />

kassebiler, eller også må<br />

man vente med at levere, til<br />

bierne ikke flyver mere.<br />

Vokset smeltes ud af<br />

rammerne med damp.<br />

FV

Tavlerne fra hver enkelt biavler<br />

smeltes <strong>for</strong> sig, så<br />

voksudbyttet kan måles. Efter<br />

smeltningen rystes kokonrester<br />

af og rammerne<br />

bundtes pænt. De vaskes i<br />

varmt vand med kaustisk<br />

soda. Den kaustiske soda<br />

<strong>for</strong>sæber de sidste voksrester.<br />

Rammerne spules<br />

med højtryksrenser. Herefter<br />

er de klar til at udleveres<br />

til biavleren.<br />

De skal tørres efter behandlingen.<br />

Under tørringen<br />

kan der komme en hvid<br />

belægning på tavlerne, især<br />

hvis tørringen ikke sker hurtigt.<br />

Det kan være rester af<br />

kaustisk soda eller <strong>for</strong>sæbet<br />

voks, som ikke er spulet af.<br />

Det kan være en god ide at<br />

skylle rammerne igen.<br />

Nogle biavlere skyller rammerne<br />

i en tynd eddikesyre<br />

opløsning <strong>for</strong> at fjerne alle<br />

rester af soda. Men det<br />

skulle ikke være nødvendigt.<br />

Det er vigtigt at rammerne<br />

tørres grundigt, og<br />

opbevares tørt. Ellers kommer<br />

der vækst af sorte<br />

svampe.<br />

<strong>Biavl</strong>eren har så de<br />

lange vinteraftener til at<br />

stramme tråden i rammerne<br />

og lodde nye pæne voks-<br />

Efter afsmeltningen kan man se de kokoner, der er<br />

tilbage. Dette indeholder kun meget lidt voks. Rammerne<br />

vaskes efter afsmeltningen i kogende kaustisk<br />

soda. Efter vasken spulles rammerne med højtryksrenser.<br />

tavler i. Så er han klar til<br />

næste sæson.<br />

VOKSETS VEJ<br />

Vokset tappes ud af smeltekarret<br />

sammen med det<br />

varme vand. Hver biavlers<br />

voks holdes <strong>for</strong> sig. Vokslaget<br />

skal have ro til at<br />

størkne. Det bør ske ret<br />

langsomt, så urenheder i<br />

voksen får lejlighed til at<br />

bundfælde. Jo langsommere<br />

afkøling, jo pænere<br />

voks.<br />

Efter fuldstændig afkøling<br />

og størkning tømmes<br />

spanden <strong>for</strong> vand og voks.<br />

Voksblokken vil normalt bestå<br />

af pænt rent voks øverst<br />

og en fod med bundfald.<br />

Bundfaldet består mest af<br />

pollen. Det skrabes eller<br />

spules af med højtryksrenseren,<br />

og tilbage er den<br />

rene voksblok, der vejes og<br />

noteres på biavlerens voksregnskab.<br />

KOKONRESTER<br />

Efter afsmeltningen og aftapning<br />

af vand og voks lig-<br />

ger de kokoner, som bilarverne<br />

har spundet tilbage i<br />

smeltekarret. De indeholder<br />

godt nok lidt voks, men det<br />

kan under normale <strong>for</strong>hold<br />

ikke betale sig at udvinde<br />

de få procent, der er tilbage.<br />

De bruges normalt i<br />

vokssmelteriets fyr og giver<br />

varme.<br />

DER LAVES TAVLER<br />

Nogle af vokssmelterne laver<br />

også tavler. Eventuelt<br />

<strong>for</strong> flere vokssmeltere.<br />

Typisk udvælges det<br />

pæneste voks til produktion<br />

af bitavler. Ved hele tiden<br />

af få brugt det misfarvede<br />

voks til andre <strong>for</strong>mål kan<br />

vokssmelteren producere<br />

meget pæne gule tavler.<br />

Det var tidligere almindelig<br />

praksis at blege vokset<br />

med f.eks fos<strong>for</strong>syre.<br />

Det er man heldigvis holdt<br />

op med. Det gør mere<br />

skade end gavn, når vokset<br />

skal bruges til tavler.<br />

Vokssmelteren har normalt<br />

kendskab til de enkelte<br />

biavleres metoder til<br />

FV<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 13

14<br />

PRISER <strong>1998</strong><br />

Smeltning:<br />

12-15 kr. pr. kg + moms. Afhængig af mængde.<br />

Rammevask:<br />

70-80 øre + moms pr. ramme. Afhængig af antal.<br />

Valsning:<br />

12-15 kr. pr. kg + moms. Afhængig af mængde.<br />

varroabekæmpelse. Det kan<br />

også være et kriterie <strong>for</strong><br />

udvælgelsen af voks til<br />

vokstavler.<br />

Det udvalgte voks smeltes,<br />

føres gennem et par<br />

glatvalser og videre gennem<br />

prægevalser og endelig<br />

gennem skæremaskinen,<br />

hvor det skæres ud til det<br />

ønskede rammemål.<br />

De <strong>for</strong>skellige faser i<br />

produktionen kræver <strong>for</strong>skellig<br />

temperaturer i maskineriet<br />

<strong>for</strong> at <strong>for</strong>løbe glat.<br />

Det er nogle af vokstavlefabrikantenshemmeligheder,<br />

hvordan han styrer det.<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

MILJØFORHOLD<br />

Den enkelte biavler kan naturligvis<br />

selv smelte voks ud<br />

af tavlerne, vaske rammer<br />

m.v. Man kan endda selv<br />

støbe tavler. Men det er et<br />

“snavset” arbejde, som de<br />

færreste biavlere har faciliteter<br />

til. Kaustisk soda er<br />

stærkt ætsende og farligt.<br />

Så <strong>for</strong> de fleste er vokssmelteriet<br />

en god løsning.<br />

Vokssmelteriet skal endelig<br />

være miljøgodkendt.<br />

Det sikrer at affald og især<br />

spildevand bliver behandlet<br />

<strong>for</strong>svarligt.<br />

Typisk udvælges den pæneste voks til valsning af nye<br />

bitavler. Voksen valses igennem prægevalser og skæres<br />

til i individuel størrelse. Altsammen i en og<br />

samme proces. Processen er kompliceret, da de <strong>for</strong>skellige<br />

delprocessen skal <strong>for</strong>egå ved helt bestemte<br />

temperaturer.<br />

GRØN VOKS<br />

Flere vokssmelter har lavet<br />

en “Grøn vokspulje” <strong>for</strong> biavlere,<br />

der ikke bruger pesticider<br />

eller lægemidler til<br />

bekæmpelse af sygdomme<br />

og skadedyr i biavlen.<br />

<strong>Biavl</strong>erne skal ved levering<br />

af rammer til omsmeltning<br />

skrive under på en erklæring,<br />

om at de ikke bruger<br />

lægemidler eller pesticider.<br />

De kan så få tavler tilbage<br />

fra den “grønne<br />

pulje”.<br />

Ovenstående kan være<br />

en mulighed <strong>for</strong> biavlere,<br />

der ikke indgår i en af de<br />

biavlerstyrede vokspuljer.<br />

VOKSUDBYTTER<br />

Kg pr. bifamilie pr. år: ca 0.5<br />

- 1 kg afhængig af bl.a.<br />

honningudbytte og byggeaktivitet.<br />

Tilvækst i % pr. år, voksoverskud<br />

pr. år: Ved afsmeltning<br />

af hele det udbyggede<br />

tavlelager et år<br />

med ca. 50 kg honning kan<br />

<strong>for</strong>ventes en tilvækst i voksmængden<br />

på 10 - 40 % .<br />

Mængden varierer meget<br />

efter mængden af skrællevoks,<br />

andelen af jomfrutavler<br />

og tavlernes almindelige<br />

tilstand.<br />

FV

Foto Swienty<br />

SMELT SELV DIT EGET VOKS<br />

Mange biavlere har et ønske om selv at behandle deres<br />

voks lige fra smeltning til støbning af tavlerne.<br />

Dette kan nemt lade sig gøre med lidt fingersnilde og<br />

tålmodighed. Det tager tid og sviner - men det er dit<br />

eget voks, som du har fuld kontrol over.<br />

VOKS OG VOKSPULJER<br />

Der bliver skrevet og talt<br />

meget om vokspuljer, <strong>for</strong>urening<br />

af voks med pesticider,<br />

samt biavlere, der bliver<br />

mistænkeliggjort af<br />

vokspuljens medlemmer.<br />

Lad det være sagt med<br />

det samme: Det må være<br />

brandærgeligt, at der bliver<br />

fundet rester af diverse ting<br />

i noget voks, som man<br />

sandsynligvis har betalt en<br />

klækkelig merpris <strong>for</strong> at få<br />

behandlet separat hos en<br />

vokssmelter; men med stadigt<br />

mere fintfølende<br />

gaskromatografer vil vi efterhånden<br />

få flere prøver at<br />

se med pesticidrester i. Det<br />

er ikke kun rester, der nys<br />

er kommet i voksen men<br />

også rester i så små mængder,<br />

at man ikke tidligere<br />

har kunnet måle dem.<br />

Der er kun 2 veje ud af<br />

problematikken:<br />

Man kan tilmelde sig en<br />

vokspulje, og håbe på at<br />

man kan stole på medlemmerne.<br />

Man kan køre sit eget<br />

vokskredsløb og selv støbe<br />

sine vokstavler eller lave en<br />

aftale med sin vokssmelter<br />

om separat behandling af<br />

ens voks. Afhængig af voksmængden<br />

vil prisen være<br />

noget højere end ved ombytning.<br />

Nogle vokssmeltere kan<br />

således behandle separate<br />

portioner fra nogle få kg.<br />

Men prisen er derefter.<br />

Vælger man sit eget<br />

vokskredsløb, skal man vurdere,<br />

om det kan betale sig<br />

at investere i de nødvendige<br />

redskaber, eller om<br />

man skal lade vokssmelteren<br />

klare det hele, eller<br />

dele deraf.<br />

Vokssmelterne bruger<br />

udelukkende damp til<br />

smeltning af voks. I langt<br />

de fleste tilfælde, vil vokssmelterne<br />

få mere end 10%<br />

Af<br />

Klaus<br />

Langschwager<br />

Brugt gasgruekedel kan fåes til ca. 500 kr. Men det er også muligt at<br />

indkøbe en vokssmelter, effektiviteten og prisen er større.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 15<br />

FV

SMELTNING AF DRONEVOKS OG BLOKKE<br />

Til dronetavler kan man med <strong>for</strong>del have en gasgruekedel stående. Hav bunden fyldt med vand.<br />

Læg voksen i kedlen og lad den koge. Sørg <strong>for</strong> at røre rundt, således at alt voks bliver smeltet.<br />

Kokonresterne flyder øverst og kan sies med en sigte. Lægges i en spand. Dette gemmes til sidst.<br />

Læg en rist på gruekedlen og lad kokonrestene dryppe af. Voksen presses ud med en murske.<br />

SMELTNING AF VOKSTAVLER<br />

Gruekedlen dækkes med en plade. Pladen bør være en alu eller rustfri plade. I pladen skæres der<br />

midt i et hul, der er mindre end en magasinkasse. I bunden af en gammel magasinkasse fastgøres<br />

nu et net eller en per<strong>for</strong>eret plade med ca. 3 mm huller. I mangel af andet kan man bruge et<br />

dronninggitter. Over denne kasse sættes nu kassen med de tavler, man ønsker at smelte.<br />

Dampen fra gruekedlen vil gå op igennem den tomme kasse og smelte voksen i den øverste<br />

kasse. Kokoner og andre urenheder vil lægge sig i den underste kasse på nettet. Man kan udmærket<br />

sætte flere kasser ovenpå hinanden; men kun når det er tavler, der ikke har været ynglet i.<br />

Med jævne mellemrum kan man ved tavleskift presse kokonerne med en murske og smide dem<br />

væk. Efter endt arbejde slukkes gruekedlen og køler af og vi har nu den rene voks liggende i kedlen.<br />

16<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

FV

FV<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 17

18<br />

mere voks ud end hobbysmelteren.<br />

Man skal måske<br />

regne på, om merudbyttet<br />

kan betale vokssmelteren.<br />

SKRÆLLEVOKSET<br />

Skrællevokset er det letteste<br />

at smelte. Man får tillige<br />

et højt voksudbytte. Det er<br />

nødvendigt, at man anskaffer<br />

sig en gruekedel eller<br />

stor gryde af enten rustfrit<br />

stål eller aluminium. Emalje<br />

kan bruges, men man skal<br />

være sikker på, at den er<br />

hel. Den mindste kontakt<br />

med jern og voksen bliver<br />

misfarvet og ødelagt.<br />

Brugte gasgruekedler af<br />

rustfrit stål kan erhverves<br />

<strong>for</strong> ca. 500 kr.<br />

Tavler, der ikke har været<br />

ynglet i, er det, der giver<br />

næstmest voks i <strong>for</strong>hold<br />

til arbejdsindsats.<br />

Tavler, der har været<br />

ynglet, i giver mindst. Dels<br />

<strong>for</strong>di bierne efterhånden<br />

fjerner voks fra tavlen efterhånden,<br />

som der kommer<br />

flere lag kokoner i cellerne,<br />

dels <strong>for</strong>di det er<br />

svært at udvinde voksen fra<br />

de frasiede kokoner. Her er<br />

<strong>for</strong>klaringen på, hvor<strong>for</strong><br />

vokssmelteren får et større<br />

voksudbytte, end vi kan få.<br />

Til udvinding fra tavler<br />

skal man blot bruge et par<br />

magasinkasser, der kan anbringes<br />

over gryden.<br />

VOKSSMELTNINGEN<br />

Starter vi i det tidlige <strong>for</strong>år,<br />

får vi de første tavler taget<br />

fra bierne ved <strong>for</strong>årseftersynet.<br />

Det kan betale sig at<br />

sortere tavlerne efter, om<br />

der har været ynglet i dem<br />

eller ej.<br />

Derefter kommer der<br />

fra de fleste biavlere en lind<br />

strøm af dronetavler resten<br />

af sæsonen.<br />

Nogle biavlere putter<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

bare droneynglen i sorte<br />

sække og afleverer sækken<br />

hos vokssmelteren ved sæsonslut.<br />

Det giver noget<br />

frygteligt griseri, som ingen<br />

kan være tjent med. Voksmøl,<br />

mus og rotter er set,<br />

som har ædt det meste af<br />

voksen. Med de vokspriser,<br />

vi efterhånden er kommet<br />

op på, bør vi udnytte det<br />

ekstra voksudbytte, der ligger<br />

i dronevoksen. Men har<br />

du kun få bifamilier, kan<br />

dette næppe betale sig. Det<br />

kan enten brændes eller<br />

graves ned.<br />

Hvis vi har gruekedlen<br />

stående klar med nogle liter<br />

vand i bunden, bør vi<br />

umiddelbart efter “dronehøst“<br />

eller dagen efter<br />

starte gruekedlen op og<br />

smelte voksen. Mens voksen<br />

er flydende, og det hele<br />

står og småkoger, kan man<br />

med en køkkensigte fiske<br />

de friske larver og kokoner<br />

fra. Når voksen er ren slukkes<br />

<strong>for</strong> gruekedlen. Efter<br />

afkøling har man en fin<br />

voksplade, der er næsten<br />

ren. Den tørres og lægges<br />

på lager. Sådan går sæsonen.<br />

Efterhånden som man<br />

får mange voksplader, er<br />

det tid at smelte portionen<br />

sammen. Det skal vi gøre,<br />

<strong>for</strong>di de små urenheder, der<br />

er i voksen altid ligger i<br />

bunden af den størknede<br />

voksklump. Jo større klump<br />

jo lettere er det at få den<br />

ren. Efter sammensmeltning<br />

af de mange plader, er det<br />

vigtigt, at voksklumpen køler<br />

langsomt af, mens den<br />

ligger i vandet. Når klumpen<br />

er helt kold, tages den<br />

ud af gruekedlen, og man<br />

kan nu skrabe bunden ren<br />

<strong>for</strong> alle urenheder, og klumpen<br />

er klar til den videre<br />

<strong>for</strong>arbejdning, støbning eller<br />

valsning af kunsttavler.<br />

Når vi smelter tavler,<br />

skal vi bruge damp. Dels<br />

slår dampen eventuelle<br />

pestsporer ihjel, dels er der<br />

meget mere energi i damp,<br />

så voksen hurtigere bliver<br />

smeltet.<br />

Som dampgenerator<br />

kan man bruge sin gruekedel<br />

eller man kan købe en<br />

færdig dampgenerator. Det<br />

sidste er en noget dyrere<br />

løsning, men også væsentlig<br />

hurtigere at arbejde<br />

med. Der findes dog en lille<br />

billig model, der er beregnet<br />

til smeltning af tavler i<br />

isolerede opstablingskasser.<br />

Den kan afsmelte ca. 2-3<br />

kasser tavler i timen ved 1<br />

vandpåfyldning.<br />

SMELTNING MED<br />

GRUEKEDEL<br />

Gruekedlen med 10-15 l<br />

vand dækkes med en plade.<br />

Er det en gasgruekedel, bør<br />

det være en alu eller rustfri<br />

plade, da ilden ellers sætter<br />

ild til pladen. I pladen skæres<br />

der midt i et hul, der er<br />

mindre end en magasinkasse.<br />

I bunden af en gammel<br />

magasinkasse fastgøres<br />

nu et net eller en per<strong>for</strong>eret<br />

plade med ca. 3 mm huller.<br />

I mangel af andet kan<br />

man bruge et dronninggitter.<br />

Over denne kasse<br />

sættes nu kassen med de<br />

tavler, man ønsker at<br />

smelte.<br />

Dampen fra gruekedlen<br />

vil gå op igennem den tomme<br />

kasse og smelte voksen i<br />

den øverste kasse. Kokoner<br />

og andre urenheder vil<br />

lægge sig i den underste<br />

kasse på nettet. Man kan<br />

udmærket sætte flere kasser<br />

ovenpå hinanden; men<br />

kun når det er tavler, der<br />

ikke har været ynglet i.<br />

Med jævne mellemrum kan<br />

man ved tavleskift presse

STØBNING AF TAVLER<br />

En tavlestøbe<strong>for</strong>m med prægningsplader af<br />

silikonekautschuk kan erhverves <strong>for</strong> ca. 5.000 kr. Formen er<br />

vandkølet og voksen slipper let <strong>for</strong>men. Man kan lave omkring<br />

50 tavler i timen. Støbningen kræver håndelag. Fotos<br />

lavet hos Jens Peter Nielsen, Øse, som selv har fremstillet<br />

sine støbe<strong>for</strong>me.<br />

kokonerne med en murske<br />

og smide dem væk. Efter<br />

endt arbejde slukkes gruekedlen<br />

og køler af, og vi<br />

har nu den rene voks liggende<br />

i kedlen.<br />

En noget dyrere løsning<br />

er at købe eller fremstille<br />

en Ragebølsmelter. Den kan<br />

indeholde flere tavler i et<br />

lag og man kan så bruge sin<br />

gruekedel som dampgenerator.<br />

Man monterer så en<br />

slangestuds i låget på gruekedlen/gryden<br />

og <strong>for</strong>binder<br />

Ragebølsmelteren med en<br />

slange, der kan tåle damp.<br />

Endelig kan man købe<br />

en færdig vokssmelter med<br />

påmonteret elektrisk dampgenerator.<br />

Det er den dyreste<br />

løsning; men så har man<br />

en virkelig effektiv vokssmelter,<br />

der næsten udvinder<br />

ligeså meget voks som<br />

de professionelle.<br />

Rammerne skal så<br />

“bare” rengøres i kogende<br />

kaustisk soda og brun<br />

sæbe, så de er helt rene og<br />

fri <strong>for</strong> skidt og smitstoffer.<br />

VALSNING-STØBNING<br />

Man kan nu vælge at lade<br />

vokssmelteren lave tavler af<br />

voksen, eller man kan købe<br />

en tavlestøbe<strong>for</strong>m og støbe<br />

sine tavler selv. Det kræver<br />

ud over støbe<strong>for</strong>men en<br />

termostatstyret gryde til at<br />

smelte voksen i. Husk ingen<br />

jern. Man kan støbe ca. 50<br />

tavler i timen, hvis <strong>for</strong>men<br />

er vandkølet.<br />

Bierne <strong>for</strong>etrækker ubetinget<br />

at bygge på støbte<br />

tavler frem <strong>for</strong> valsede.<br />

Men støbte tavler er meget<br />

sprøde og går let i stykker.<br />

Valsede tavler, der har ligget<br />

på lager i nogen tid tager<br />

bierne lige så gerne<br />

som støbte tavler.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 19

SOLVOKSSMELTER<br />

Af<br />

Erling Bech<br />

20<br />

Solvokssmelteren er igen ved at blive moderne.<br />

Den er især god at have til ens dronevoks.<br />

Men den kan i løbet af en sæson nå at<br />

smelte en stor del af ens voks om. Effektiviteten<br />

kan dog ikke måle sig med en dampvokssmelter.<br />

SOLVOKSSMELTER -<br />

HVORFOR !<br />

Byg dig en solvokssmelter,<br />

mens der stadig er tid, inden<br />

travlheden rigtig melder<br />

sig. For mange kunne<br />

det måske være en god ide,<br />

at lave en solvokssmelter, så<br />

du løbende kunne smelte<br />

dine dronetavler, som du<br />

skærer af eller fjerner <strong>for</strong><br />

bedre at kunne bekæmpe<br />

varroamiden sommeren<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

igennem, men også til de<br />

tavler fra de døde bifamilier<br />

fra vinteren, tavler som<br />

er blevet mugne, eller de<br />

gamle tavler efter den første<br />

slyngning. Sætter man<br />

blot tavlerne til side, så spiser<br />

voksmøllene dem. Tavlerne<br />

kan også fryses ned i<br />

2 døgn, men alt dette koster<br />

energi. Ved at bruge en<br />

solvokssmelter henter du al<br />

energi fra solen.<br />

Foto Erling Bech<br />

OPBYGNING OG<br />

PRINCIP<br />

Solvokssmelteren er en isoleret<br />

kasse, som er bitæt og<br />

dækket af klar vindusglas.<br />

Kassen er indvendigt malet<br />

sort <strong>for</strong> bedre at kunne absorbere<br />

varmen. Et enkelt<br />

lag glas vil være rigeligt.<br />

Glasset fra en gammel termorude<br />

kan også anvendes,<br />

men fjern så det ene lag<br />

glas. En termorude, som er<br />

punkteret vil hurtigt blive<br />

mat, og så kommer der ikke<br />

nok sollys igennem. På solrige<br />

dage vil temperaturen<br />

kunne komme over 100 grader.<br />

Man skal der<strong>for</strong> passe<br />

på ikke at brænde sig, når<br />

man åbner solvokssmelteren<br />

<strong>for</strong> at skifte tavlerne.<br />

Tavlerne placeres i et<br />

lag på den skrånende aluminiums<br />

eller rustfrie stål<br />

plade, og voksen vil på solrige<br />

dage meget hurtigt<br />

løbe ned i en spand under<br />

pladen. Det er en god ide<br />

med lidt vand på spandens<br />

bund, så er det nemt at få<br />

voksen ud af spanden igen.<br />

Eventuelle kokonrester, som<br />

vil blive liggende på pladen,<br />

skal fjernes med en<br />

stor spatel, inden der lægges<br />

nye tavler til smeltning.<br />

De fjernede kokoner fyldes<br />

i en papirsæk. De brænder

meget fint i et brændefyr.<br />

Ellers må de afleveres til<br />

dagrenovationen. Inden<br />

voksen kan bruges til tavlebygning,<br />

skal det igen smeltes<br />

om og renses.<br />

TID<br />

I de to sommermåneder<br />

juni og juli kan der nemt<br />

smeltes to hold tavler pr.<br />

dag. De tavler, der er lang<br />

tid om at smelte, er de<br />

gamle fodertavler. Det giver<br />

en fodermasse eller<br />

honning i bunden af spanden.<br />

Dette foder må du<br />

ikke anvende til bierne, da<br />

den kan indeholde pestsporer,<br />

og derved gøre raske<br />

bifamilier syge.<br />

RENSNING AF VOKS<br />

Der anvendes en stor gryde,<br />

eller en gruekedel (jerngryde<br />

må ikke anvendes, så<br />

bliver voksen sort). Gryden<br />

fyldes halvt med vand, voksen<br />

lægges oveni, det hele<br />

bringes næsten i kog, ved<br />

svag varme. Når voksen er<br />

godt smeltet, skummes<br />

overfladen <strong>for</strong> de urenheder<br />

der flyder op, gryden<br />

sættes et sted, så den ikke<br />

afkøles <strong>for</strong> hurtigt. Jeg<br />

vælger at pakke det hele<br />

godt ind <strong>for</strong> at holde på<br />

varmen. Gryden skal helst<br />

stå uberørt og lunt i mindst<br />

6 timer, således at de urenheder,<br />

der er i voksen, synker<br />

så langt ned som muligt.<br />

Gryden må ikke berøres<br />

i 24 timer, indtil voksen<br />

er helt stiv. Derved bliver<br />

den øverste del af vokskagen<br />

fuldstændig ren.<br />

Vokskagen tages nu op, og<br />

den nederste del, der hvor<br />

urenheden er, skæres fra.<br />

Du har nu den reneste voks.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 21

VOKSKLUBBER<br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

22<br />

Efterhånden som bevidstheden om det at have rent voks vokser,<br />

opstår der voksklubber eller grønne vokspuljer. Formålet er, at<br />

en snæver kreds af biavlere går sammen og giver hinanden<br />

håndslag på, at man ikke bruger uønskede stoffer i biavlen og<br />

især ikke i varroabekæmpelsen.<br />

PESTICIDRESTER<br />

I VOKSEN<br />

Erfaringerne fra andre<br />

lande, hvor det har været<br />

almindeligt at anvende især<br />

pesticider i varroa-bekæmpelsen,<br />

har vist, at der kommer<br />

endog store restkoncentrationer<br />

i det åbne<br />

vokskredsløb. Det aktive<br />

stof i varroabekæmpelsesmidlet<br />

Folbex VA neu vil<br />

tage mindst 10 år om at <strong>for</strong>svinde<br />

ud af et åbent kredsløb,<br />

efter at man er holdt<br />

op med at anvende midlet.<br />

VOKSKLUBBER<br />

Voksklubber eller grønne<br />

vokspuljer kan organiseres<br />

på mange måder. Enten har<br />

den lokale vokssmelter selv<br />

lavet et system, eller også<br />

har en samling af biavler<strong>for</strong>eninger<br />

eller <strong>for</strong> den<br />

sags skyld en gruppe af biavlere<br />

lavet et pesticidfritsystem.<br />

I det nedenstående<br />

beskrives hvordan Gl. Roskilde<br />

Amts <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

voksklub virker og sikrer at<br />

deres vokspulje holdes ren.<br />

VOKSPROBLEM<br />

Hovedproblemet <strong>for</strong> en<br />

Gammel støbe<strong>for</strong>m fra<br />

Planttner Bienenhof (museum),<br />

Sydtyrol.<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

voksklub er at samle voks<br />

nok. Det er ikke noget problem<br />

<strong>for</strong> vokssmelteren, at<br />

smelte hver biavlers voks af,<br />

da dette i <strong>for</strong>vejen gøres<br />

individuelt. Problemet er,<br />

når der skal valses voks, her<br />

er de fleste danske vokssmelterier<br />

tunet til kun at<br />

kunne fungere, når der er<br />

minimum 500 kg voks i<br />

voksvalsen. Desuden kræves<br />

det, at voksbeholderen til<br />

voksvalsen renses ud hvergang<br />

der skal laves grøn<br />

voks. Dette kræver, at voksklubben<br />

har voks nok, samt<br />

at der skal betales en<br />

meromkostning til vokssmelteren<br />

i <strong>for</strong>m af en timeløn<br />

<strong>for</strong> at rense voksbeholderen<br />

ud. Ellers kan voksvalseren<br />

valse vokset i den<br />

ønskede mængde og størrelse.<br />

Der findes enkelte<br />

voksvalserier, hvor man kan<br />

håndtere endog meget små<br />

mængder voks - spørg din<br />

vokssmelter. Spørg også om<br />

hvordan din voks bliver behandlet,<br />

og om der kan gives<br />

en garanti <strong>for</strong> voksets<br />

kvalitet. F.eks burde enhver<br />

dansk voksvalser få udtaget

en voksprøve af den åbne<br />

vokspulje, <strong>for</strong> at kunne give<br />

en dokumentation <strong>for</strong> voksets<br />

kvalitet.<br />

LANDETS ÆLDSTE<br />

VOKSKUB<br />

Gl. Roskilde Amts B.F. voksklub<br />

var nok den første<br />

voksklub, der blev dannet<br />

herhjemme. Den blev dannet<br />

i 1996. Klubben består<br />

af ca. 40 medlemmer. Allerede<br />

ved første vokssmeltning<br />

blev der udtaget prøver<br />

fra voksklubbens voks<br />

til undersøgelse <strong>for</strong> pesticidrester.<br />

Voksen var helt<br />

ren. Og dermed havde man<br />

et godt fundament <strong>for</strong> en<br />

voksklub.<br />

STRENGE VEDTÆGTER<br />

Voksklubben har sin egen<br />

general<strong>for</strong>samling og vedtægter.<br />

Det er kun medlemmer<br />

af Gl. Roskilde Amts<br />

B.F. som kan være medlemmer<br />

af klubben. Vedtægterne<br />

følger Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings<br />

vedtægter,<br />

men har fået indføjet stren-<br />

FV<br />

ge regler, <strong>for</strong> hvad man må<br />

gøre med sit voks.<br />

POSITIV LISTE<br />

Voksklubben bekender sig<br />

til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>eningsvarroabekæmpelsesstrategi,<br />

hvilket vil sige, at<br />

der ikke må anvendes egentlige<br />

pesticider i biavlen.<br />

Man har valgt, at der hvert<br />

år på klubbens general<strong>for</strong>samling<br />

laves en positivliste<br />

over de midler, der må anvendes<br />

i biavlen.<br />

Positivlisten bestod i<br />

biavlssæsonen <strong>1998</strong> af: myresyre,<br />

mælkesyre, oxalsyre<br />

og eddikesyre. Eddikesyre<br />

er medtaget, da den kan<br />

bruges til bekæmpelse af<br />

voksmøl og nosema ved opbevaring<br />

af jomfrutavler på<br />

lager. Det er ifølge vedtægterne<br />

ikke lovligt at bruge<br />

voksmølkugler eller lignende<br />

på tavlelageret.<br />

KONTROL<br />

Hvordan kan man kontrollere,<br />

at der ikke er brodne<br />

kar blandt medlemmerne.<br />

En voksklub bygger først og<br />

fremmest på voksklubbens<br />

medlemmers gensidige tillid<br />

til hinanden. Da der betales<br />

et kontingent på 75 kr.<br />

hvert år, er der mulighed<br />

<strong>for</strong>, at der udtages tilfældige<br />

voksprøver hos voksklubbens<br />

medlemmer, når<br />

der indleveres voks. Hvert<br />

år på voksklubbens general<strong>for</strong>samling<br />

offentliggøres<br />

undersøgelsesresultaterne.<br />

Alle medlemmer har også<br />

skrevet under på, at voksklubbens<br />

bestyrelse må aflægge<br />

uanmeldt besøg i<br />

medlemmernes bigård <strong>for</strong><br />

at <strong>for</strong>etage en stikprøvekontrol<br />

af, om medlemmerne<br />

skulle have været<br />

fristet af at have ulovlige<br />

bekæmpelsesmidler sid-<br />

dende i bifamilierne.<br />

LUKKET KREDS<br />

Ved udmeldelse af voksklubben<br />

har voksklubben<br />

ret til at købe det udmeldte<br />

medlems voks til dagspris.<br />

Det er gjort <strong>for</strong> at sikre, at<br />

der til stadighed er nok<br />

voks i klubben. Medlemmerne<br />

skal have godkendt<br />

evt. større salg af voks af<br />

voksklubbens bestyrelse. En<br />

af årsagerne til voksklubbens<br />

lidt høje kontingent<br />

er, at det på længere sigt er<br />

<strong>for</strong>målstjenligt at voksklubben<br />

selv ejer den<br />

minimumsmængde af voks,<br />

der er påkrævet til voksvalsningen.<br />

MEDLEMMER<br />

Optagelsen af nye medlemmer<br />

er et problem, da disse<br />

kan medtage belastet voks.<br />

Det nye medlem <strong>for</strong>pligter<br />

sig til selv at betale omkostningerne<br />

<strong>for</strong> at få lavet en<br />

anerkendt pesticid undersøgelse<br />

af sit voks. Nye medlemmer<br />

kan også låne eller<br />

købe nyt voks hos voksklubben<br />

eller voksklubbens<br />

medlemmer.<br />

OPSAMLING<br />

Hvert år organiseres der en<br />

fælles voksindsamling og<br />

transport af voks til vokssmelteren<br />

fra <strong>for</strong>eningens<br />

skolebigård. Dette er en<br />

stor lettelse <strong>for</strong> klubbens<br />

medlemmer og er faktisk en<br />

af de dage, hvor mange<br />

medlemmer mødes og får<br />

diskuteret sæsonens begivenheder.<br />

Rammer og voks<br />

modtages også samlet.<br />

Interesserede kan få tilsendt<br />

Gl. Roskilde Amts<br />

Voksklubs vedtægter ved<br />

henvendelse til Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 23

GØR DET SVÆRT FOR VOKSMØLLENE<br />

Af<br />

Flemming<br />

Vejsnæs<br />

24<br />

Voksmøl kan volde skader på vokstavlelageret. Med<br />

få <strong>for</strong>holdsregler vil voksmøl ikke give problemer.<br />

Voksmøl er ikke noget stort<br />

problem i Danmark. Alligevel<br />

hører vi hvert år beretninger<br />

om skader <strong>for</strong>årsaget<br />

af voksmøl på vokstavlelageret.<br />

Som regel er<br />

skaderne selv<strong>for</strong>skyldt. Der<br />

er blevet sløset med sorteringen<br />

af tavlerne om efteråret,<br />

og tavlerne opbevares<br />

uhensigtsmæssigt. De fleste<br />

tilfælde skyldes dog, at<br />

man ikke har fået leveret<br />

de gamle tavler til vokssmelteren<br />

hurtigt nok om<br />

efteråret. Løsningen er at<br />

sortere sine tavler meget<br />

kritisk efter sæsonen. Alle<br />

overskydende tavler, der<br />

har været ynglet i eller som<br />

blot har en enkelt celle med<br />

pollen, sendes til vokssmelteren<br />

så hurtigt som muligt.<br />

De helt rene jom-frutavler<br />

skal opbevares hensigtsmæssigt.<br />

VOKSMØL<br />

Der findes to arter af voksmøl<br />

i Danmark. Det store<br />

voksmøl (Gallerira mellonella<br />

L) og det lille voksmøl<br />

(Achroea grisella Fabr.).<br />

Det store voksmøl er ca. 13<br />

mm langt, og det lille voksmøl<br />

er ca. 10 mm langt. Det<br />

lille voksmøl kan kendes fra<br />

det store ved sin størrelse<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

og ved, at det er ensfarvet<br />

silkeskinnende gråbrunt,<br />

dog ikke på hovedet, som<br />

på <strong>for</strong>siden har en brunligorange<br />

plet. Det store voksmøl<br />

er grålig-brun spættet.<br />

LIVSBETINGELSER<br />

Møl er nataktive og skyer<br />

lys. De voksne møl udretter<br />

ingen skade på voks. Da deres<br />

munddele er reducerede,<br />

kan de ikke gnave i<br />

voks. Derimod er det larverne,<br />

som kan udrette<br />

skade. Almindelig voks udgør<br />

kun en lille del af<br />

møllenes ernæring - de vil<br />

dø på rene kunsttavler. De<br />

lever af de urenheder, der<br />

er i vokset, men især af pollen,<br />

efterladte kokoner og<br />

ekskrementer i bunden af<br />

gamle yngeltavler. Jo ældre<br />

yngeltavlerne er desto bedre<br />

<strong>for</strong> møllene. Larverne<br />

gnaver sig igennem tavlerne<br />

og spinder en beskyttende<br />

silketunnel omkring<br />

sig. Det store voksmøls larver<br />

trives bedst ved temperaturer<br />

omkring 30-32 grader,<br />

mens det lille voksmøls<br />

larver trives bedst ved 20-22<br />

grader. Kulde er ikke noget,<br />

voksmøl bryder sig om. Faktisk<br />

kan de ikke trives ved<br />

temperaturer under 9 gra-<br />

der. Der<strong>for</strong> vil man sjældent<br />

opleve det lille voksmøl i en<br />

bifamilie. Men det kan trives<br />

fint i sprækker på bunden<br />

af et bistade og i et<br />

varroaindskud. Dog vil man<br />

aldrig finde voksmøl i tavlerne<br />

hos en sund og stærk<br />

familie. Her ædes de mindre<br />

larver. Mens de store<br />

stikkes ihjel og smides ud.<br />

Man har kun i enkelte tilfælde<br />

set, at voksmøl har<br />

kunnet trives i yngellejet på<br />

meget svækkede bifamilier.<br />

FOREBYGGELSE AF<br />

VOKSMØL<br />

Man kan ikke udrydde<br />

voksmøl. Men der kan laves<br />

<strong>for</strong>holdsregler, som gør, at<br />

de ikke vil udgøre noget<br />

problem. Sorter godt i<br />

tavlerne. Selv tavler, som<br />

der kun har været ynglet i<br />

en gang, er en ren invitation<br />

til voksmøl.<br />

Der<strong>for</strong> gem kun kunsttavler<br />

og jomfrutavler fra<br />

honningmagasinerne. Sådanne<br />

tavler kan sættes på<br />

lager uden, at der vil kunne<br />

ske noget.<br />

Selv tavler med lidt pollen<br />

er et rent spisekammer<br />

<strong>for</strong> voksmøllarver. Til omsmeltning<br />

med dem.

OPBEVARING AF<br />

TAVLER<br />

For at være på den helt<br />

sikre side, gælder det om at<br />

opbevare tavlerne på steder,<br />

som giver voksmøllene<br />

de dårligst mulige vilkår.<br />

Voksmøl kræver varme,<br />

mørke og dårlig ventilation.<br />

Der<strong>for</strong> skab <strong>for</strong>hold hvor<br />

jomfrutavlerne er udsat<br />

mest muligt <strong>for</strong> kulde, træk<br />

og lys. Dette kan gøres ved<br />

at stable magasinerne på et<br />

par stolper i et udhus, således<br />

at der opstår en skorstenseffekt.<br />

Der kommer<br />

træk op igennem skorstenen,<br />

og det giver kulde. Giv<br />

plads mellem tavlerne. Der<br />

skal være trådgitter i bunden<br />

og toppen af skorste-<br />

nen, som beskyttelse imod<br />

mus.<br />

ANDRE MIDLER<br />

Såfremt man gør som beskrevet<br />

oven<strong>for</strong>, er det ikke<br />

nødvendigt at bekæmpe<br />

voksmøl. Man kan behandle<br />

tavlerne med dampe af eddikesyre,<br />

det er effektivt og<br />

har også en virkning mod<br />

eventuelle nosemasporer.<br />

Behandlingen sker ved at<br />

sætte en syrefast beholder<br />

oven på stablen af magasiner<br />

med tavler. Der hældes<br />

3/4 dl 80% eddikesyre pr.<br />

magasin i beholderen og<br />

der lukkes tæt i top og<br />

bund. Eddikesyredampene<br />

er tungere end luft og<br />

dampene synker ned gen-<br />

nem stabelen af magasiner.<br />

80% eddikesyre er stærkt<br />

ætsende, pas på.<br />

Tidligere blev det anbefalet,<br />

at bruge mølkugler<br />

med Paradichlorbenzol til<br />

beskyttelse af tavlelageret.<br />

Men stoffet bindes kraftigt<br />

i voks og stoffet er mistænkt<br />

<strong>for</strong> at være kræftfremkaldende.<br />

Så det fraråder<br />

vi kraftigt.<br />

I nogle lande kan man<br />

købe bakteriepræparater,<br />

der slår voksmøllene ihjel.<br />

Det virker, men midlerne er<br />

ikke godkendt i Danmark,<br />

og der er ingen grund til at<br />

få dem godkendt. Vi kan<br />

godt klare os uden.<br />

Så galt kan<br />

det gå med<br />

gamle tavler,<br />

som står<br />

<strong>for</strong> varmt.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 25<br />

FV

DEN LYSENDE HOBBY<br />

Af<br />

Anna Marie<br />

Swienty<br />

26<br />

Støbning og rulning af vokslys<br />

Det har altid været populært<br />

at rulle smukke lys af<br />

ægte bivoks enten til eget<br />

brug eller som en god gave<br />

til familie og venner. Gennem<br />

de sidste 8 år er det<br />

desuden også blevet nemt<br />

at støbe lys, og såvel de rullede<br />

som de støbte lys kan<br />

blive til en lille ekstra biindtægt.<br />

Udover den økonomiske<br />

gevinst er det<br />

både <strong>for</strong>nøjeligt og afslappende<br />

at arbejde med ægte<br />

bivoks og fremstille nogle<br />

produkter, som andre værdsætter.<br />

STØBNING AF VOKSLYS<br />

OG RELIEFFER<br />

Det er blevet meget nemt<br />

at støbe lys og relieffer ved<br />

hjælp af de nye silikone støbe<strong>for</strong>me,<br />

som ikke kræver<br />

løsnings-midler, og som desuden<br />

kan bruges mange<br />

Hjemmerullede lys pynter<br />

til jul ikke kun på<br />

advents-kransen. Det er<br />

en hobby, hvor alle biavlere<br />

har god mulighed<br />

<strong>for</strong> en ekstra bi-indtægt i<br />

den ellers træge vintersæson.<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

gange. Der findes efterhånden<br />

over 300 <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>me, så det er muligt at<br />

finde noget <strong>for</strong> enhver<br />

smag.<br />

HVAD SKAL MAN<br />

GØRE FOR AT FÅ ET<br />

GODT RESULTAT?<br />

a) Hvis man bruger sit eget<br />

voks, skal man være sikker<br />

på, at det er helt rent. Når<br />

det er smeltet, skal det køle<br />

meget langsomt ned. Derefter<br />

fjernes al bundfald<br />

omhyggeligt. Hvis der er<br />

pollen tilbage vil det resultere<br />

i at lysene sprutter, og<br />

man kan da med rette tale<br />

om “levende lys”, men ikke<br />

alle kunder synes, det er<br />

særlig morsomt. Hvis man<br />

mener, at ens eget voks er<br />

<strong>for</strong> godt til at brænde af,<br />

kan man også købe ægte<br />

bivoks i <strong>for</strong>m af pastiller.<br />

Der er her tale om udenlandsk<br />

voks, som er blevet<br />

renset gennem en industriel<br />

proces. Dette voks er meget<br />

nemt at dosere og smelte.<br />

b) Smelt voksen i en<br />

gryde af aluminium eller<br />

endnu bedre af rustfri stål.<br />

Alt andet metal vil farve<br />

voksen brun eller sort. Sæt<br />

aldrig gryden direkte på en<br />

kogeplade. Voksen vil<br />

Fotos Swienty

anke og dermed også<br />

være misfarvet. Sæt gryden<br />

i vandbad i en større gryde.<br />

c) Pas på at temperaturen<br />

ikke overstiger 70 o C,<br />

d.v.s. lidt over voksens<br />

smeltepunkt. Hvis temperaturen<br />

er højere, vil det<br />

tage <strong>for</strong> lang tid at køle<br />

ned og hvad værre er, voksen<br />

vil skrumpe i <strong>for</strong>men<br />

med et tilsvarende dårligt<br />

resultat. Hvis man smelter<br />

voksen direkte i vand, vil<br />

lysene også blive “levende”<br />

og give lyde fra sig. Når<br />

man vil fremstille lys i større<br />

mængder kan det anbefales<br />

at anskaffe en termostatstyret<br />

vokssmelter med rustfri<br />

indsats (se billedet).<br />

EFTERBEHANDLING AF<br />

STØBTE LYS<br />

Man kan vælge at efterbehandle<br />

lysene. Med klar lak<br />

får de det rigtige skær. Med<br />

patineringsfarven får de et<br />

“antikt” udseende. Med<br />

maling i mange <strong>for</strong>skellige<br />

farver fremhæves mønstrer<br />

m.m.<br />

RULLEDE LYS<br />

Uden andre hjælpemidler<br />

end sine hænder kan man<br />

nemt fremstille kønne<br />

bivoks lys. Rul bloklys, kærter,<br />

små juletræslys eller<br />

fantasifulde kuber m.m. En<br />

bivokstavle kan blive til<br />

mange <strong>for</strong>skellige lys.<br />

FARVEDE VOKSPLADER<br />

I de seneste år er der også<br />

kommet farvede bivokstavler<br />

på markedet. Ikke alle<br />

biavlere er lige begejstrede<br />

og mener med rette, at det<br />

er synd at misfarve det<br />

kønne naturprodukt. Ikke<br />

desto mindre vælger mange<br />

ikke biavlere netop de farvede<br />

lys, da de kan få den<br />

rigtige farve til dugen,<br />

spisestellet og gardinerne.<br />

Farvede bivokstavler bliver<br />

fremstillet ved, at der<br />

tilsættes farvepulver til det<br />

flydende voks, som derefter<br />

bliver valset. Hvis der bruges<br />

almindeligt bivoks bliver<br />

de farver, man kan opnå<br />

ikke særlig klare. Det bedste<br />

er der<strong>for</strong> at købe tavler,<br />

som er fremstillet af bleget<br />

bivoks. Her bliver farverne<br />

klarere, og de lysere farver<br />

kommer bedre til deres ret.<br />

Disse tavler holder desuden<br />

farven - også gennem længere<br />

opbevaring.<br />

RULNING AF LYS<br />

Det mest almindelige er at<br />

fremstille 2 kærter af en<br />

tavle. Tag f.eks. en lavnormal<br />

plade og del den som<br />

vist på tegningen. Brug en<br />

STØBNING AF LYS<br />

rundflettet væge nr. 3 eller<br />

4 og læg den langs med<br />

kanten. Bøj voksen meget<br />

fast omkring vægen (dette<br />

er vigtigt) og rul derefter<br />

med begge hænder. Det<br />

gøres nemt, når voksen har<br />

ligget lunt - helst ved 25 o C.<br />

Da der findes vokstavler i<br />

mange <strong>for</strong>skellige størrelser,<br />

er det kun fantasien,<br />

som sætter grænser <strong>for</strong> mulighederne<br />

- tykke, tynde,<br />

kærter, bloklys, høje eller<br />

Voksgryde<br />

med indsats.<br />

Termostatstyret.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 27

28<br />

korte. Det nyeste er tynde<br />

vokstavler uden cellepræg -<br />

også her gælder det om at<br />

være kreativ. På det amerikanske<br />

marked har vi set<br />

mange spændende ud<strong>for</strong>mninger.<br />

BRUG DEN RIGTIGE<br />

VÆGE<br />

Det er ikke lige meget, hvilken<br />

væge man bruger til<br />

bivokslys. Det skal være en<br />

rundflettet væge, den skal<br />

have den rette tykkelse. Der<br />

er også <strong>for</strong>skel på, om man<br />

har et støbt eller et rullet<br />

lys.<br />

Et støbt lys kræver følgende<br />

væge tykkelse: Lysets<br />

diameter ganget med 2.<br />

F.eks. 4 cm diameter x 2 =<br />

ca. væge nr. 8.<br />

Et rullet lys kræver ikke<br />

så tyk en væge. Her kan<br />

1 kg vokstavler lavnormal indeholder ca. 14-16<br />

plader (37x20 cm). Når man deler pladen, kan man<br />

få fine kærter.<br />

Sådan fremstilles lys af bivokstavler med cellepræg.<br />

* Voksen skal have en stuetemperatur på 20-25<br />

grader.<br />

* Pladen skæres over med en skarp hoppykniv.<br />

VOKSTEMAHÆFTE <strong>1998</strong><br />

man ca. regne med lysets<br />

diameter. D.v.s. et lys på 4<br />

cm kan nøjes med væge nr.<br />

4.<br />

VOKSTAVLER, DER HAR<br />

MISTET FARVEN<br />

Når man henter sine tavler<br />

SÅDAN RULLES LYS<br />

frem, er de måske ikke længere<br />

pæne gule, men har<br />

fået en kedelig grålig belægning.<br />

Her er der dog ingen<br />

grund til panik, da<br />

dette blot er tegn på, at der<br />

er tale om ægte bivoks, som<br />

har ligget koldt. Rul lysene<br />

og tag bagefter en hårtørrer<br />

og giv lyset et varmt<br />

pust - og se lysene bliver<br />

igen gule. Det samme kan<br />

man gøre med lys, der har<br />

ligget <strong>for</strong> længe. Undgå<br />

dog at opbevare lysene <strong>for</strong><br />

lyst, da dagslys indeholder<br />

ultraviolette stråler, som vil<br />

blege de naturlige farvestoffer<br />

i voksen. Lysene vil<br />

falme, og her nytter det<br />

varme pust ikke. Man kan<br />

også <strong>for</strong>ebygge blegningen<br />

ved at give dem glanslak.<br />

Rigtig god <strong>for</strong>nøjelse!<br />

* Vægen lægges langs den lange kant, som bøjes<br />

FAST omkring vægen - Dette er vigtigt <strong>for</strong> at<br />

lyset brænder godt.<br />

* Derefter ruller man med begge hænder og<br />

med et jævnt tryk.<br />

Ved at dele pladen på andre måder er der<br />

mange muligheder <strong>for</strong> længere eller tykkere lys.....<br />

lige fra små juletræslys til tykke bloklys.

PAS PÅ DIN VOKS !<br />

Ude i Europa er fedtopløselige pesticider hverdag i varroa-bekæmpelsen.<br />

Konsekvensen er, at man i langt de<br />

fleste lande har store problemer med pesticidrester i<br />

voksen og dermed fare <strong>for</strong> <strong>for</strong>urening af honningen. Så<br />

galt står det ikke til i Danmark. Lad os passe på vores<br />

voks.<br />

Varroa blev <strong>for</strong> første gang<br />

konstateret i Europa, i Tyskland<br />

i 1974. Siden da har<br />

den bredt sig til det meste<br />

af Europa. I langt de fleste<br />

lande har man anvendt<br />

fedtopløselige pesticider til<br />

bekæmpelse af varroa. Konsekvensen<br />

var/er at midlerne<br />

kan blive optaget i<br />

voksen og lagret der. I det<br />

nedenstående har vi taget<br />

en af de nyeste undersøgelser,<br />

som der er blevet <strong>for</strong>etaget.<br />

Undersøgelsen er fra<br />

Schweiz, og udført af Stefan<br />

Bogdanov og hans medarbejdere.<br />

I Schweiz har man anvendt<br />

pesticider siden 1982.<br />

Det første middel, der blev<br />

anvendt var Folbex VA neu,<br />

som var rygestrimler. I 1987<br />

bliver et nyt middel tilladt<br />

Perizin, som er et systemisk<br />

middel. I 1991 bliver to nye<br />

midler tilladt, nemlig Apistan<br />

og Bayvarol. Begge er<br />

pyrethroider som er indlejret<br />

i plaststrimler.<br />

Nedenstående graf viser<br />

hvordan situationen ser ud i<br />

den åbne Schweiziske vokspulje.<br />

Som det kan ses, er<br />

der store koncentrationer<br />

af det aktive stof fra Folbex.<br />

Det falder frem til<br />

1996. Dette skal ses på bag-<br />

Restkoncentrationer i den offentlige Schweiziske<br />

vokspulje. Brompropylat er det aktive stof i Folbex<br />

VA neu, Coumphos er det aktive stof i Perizin og<br />

Fluvalinat er det aktive stof i Apistan. Brugen af<br />

Folbex ophørte i 1992. Men der går mange år før det<br />

er ude af voksen. Bogdanov m.fl. <strong>1998</strong>.<br />

Af<br />

Asger<br />

Søgaard<br />

Jørgensen<br />

og<br />

Flemming<br />

Vejsnæs.<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 29

Restkoncentrationsundersøgelse <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige varroabekæmpelsesmidler i voks.<br />

1997<br />

Nr. Prøve Brom- Couma- Fluva- Flume Phs-Ester Tetra- Acrinapropylat<br />

phos linat thrin difon thrin<br />

Folbex Perizin Apistan/ Bayvarol Cekafix Apivar Gabon PA<br />

Klartan<br />

1 kunsttav. - - - - - - -<br />

2 kunsttav. - - - - - - -<br />

3 kunsttav. - - - - - - -<br />

4 blokvoks - - - - - - -<br />

5 blokvoks - - - - - - -<br />

6 kunsttav. - - - - - - -<br />

7 blokvoks - - - - - - -<br />

8 kunsttav. - - - - - - -<br />

9 kunsttav. - - - - - - -<br />

10 kunsttav. - - - - - - -<br />

11 kunsttav. - - - - - - -<br />

12 blokvoks - - - - - - -<br />

13 kunsttav. - - - - - - -<br />

14 kunsttav. - - - - - - -<br />

15 kunsttav. - - - - - - -<br />

16 kunsttav. - - - - - - -<br />

17 kunsttav. - - - - - - -<br />

18 kunsttav. - - - - - - -<br />

19 kunsttav. - - - - - - -<br />

20 blokvoks

ivoks fra det danske marked.<br />

Prøverne er dels indsendt<br />

af biavlere og dels<br />

voksklubber, som vil vide,<br />

om de har rent voks. Men<br />

24 af prøverne er udtaget<br />

hos vokssmeltere over hele<br />

landet. Det er således typisk<br />

en blanding af voks fra<br />

flere biavlere. Resultaterne<br />

<strong>for</strong>modes der<strong>for</strong> at give et<br />

nogenlunde repræsentativt<br />

billede af situationen i Danmark.<br />

Der blev fundet rester<br />

af pesticider i 5 af prøverne,<br />

som tabellen viser.<br />

Prøverne nr. 20 og 23 er<br />

taget fra lukkede vokspuljer<br />

hos biavlere, der bruger<br />

pesticider.<br />

Resterne i prøverne 21,<br />

22 og 31 kunne måske<br />

stamme fra indkøbt voks<br />

fra Tyskland, idet Perizin<br />

ikke har været brugt her i<br />

landet i noget stort omfang.<br />

Der kan være flere<br />

grunde til, at man endnu<br />

ikke finder rester af flumethrin<br />

i bivoks. Flumethrin<br />

indgår i Bayvarol, og<br />

nogle biavlere bruger midlet<br />

i <strong>for</strong>m af hjemmelavede<br />

pinde imprægneret med<br />

Bayticol. En årsag kan være,<br />

at <strong>for</strong>bruget ikke er så<br />

stort, som nogle biavlere<br />

hævder. En anden grund er,<br />

Litteratur<br />

Beeswax: William L. Coggshall and Roger A. Morse. 185 sider. Wicwas press 1984<br />

Produktion, høst, behandling og produkter.<br />

Afsnittene med <strong>for</strong>hold i relation til praktisk biavl er skrevet ud fra amerikansk tradition i<br />

biavl. Jo ældre tavler jo bedre. Men ellers en god og spændende bog.<br />

The Archaelogy of Beekeeping: Eva Crane. 360 sider Duckworth 1983<br />

Som i alle Eva Cranes bøger med en mængde veldokumenterede oplysninger. Herunder<br />

også et lille afsnit om bivoks<br />

The Hive and the Honey Bee: 1325 sider. Dadant and Sons 1992.<br />

Det store værk om alle sider af biavl.<br />

Honeybees and Wax: H.R.Hepburn ,200 sider. Springer-Verlag 1986<br />

An Experimental Natural History. Afsnittene om kemi, fysik, vokssvedning og biernes bygning<br />

af tavler stammer hovedsageligt fra dette meget grundige litteraturstudium.<br />

Lærebog i <strong>Biavl</strong>: Eigil Holm, 248 sider, Eget <strong>for</strong>lag 1995<br />

Praktisk lærebog i biavl. Med afsnit om voks og voksbehandling.<br />

at den mængde aktivt stof,<br />

der bruges, er lille i <strong>for</strong>hold<br />

til påvisningsgrænsen.<br />

Der vil gå nogle år før<br />

midlet kan påvises i voks.<br />

Det kan endda tænkes, at vi<br />

finder det i honningen, før<br />

vi finder det i bivokset,<br />

<strong>for</strong>di påvisningsgrænsen i<br />

honning ligger væsentligt<br />

lavere, som tabellerne også<br />

viser.<br />

Generelt må vi sige at<br />

renheden af dansk voks er<br />

ovenud god, men de første<br />

restkoncentrationer er fundet.<br />

Honung, vax og mjöd. Biodlingen i Sverige under medeltid og 1500-tal: Erik<br />

Husberg, 396 sider, Historiske Instutionen, Göteborgs Universitet.<br />

Doktorafhandling.<br />

Beeswax and Propolis <strong>for</strong> pleasure and profit: Pamela Munn, Ed. 30 sider. International<br />

Bee Research Association <strong>1998</strong>.<br />

Das Wachsbuch: Vinzenz Weber, 185 sider, Erhrenwirth Verlag, München 1975.<br />

Den tyske bog om bivoks. Baseret på tysk tradition i biavl og voksbehandling.<br />

Acaride residues in some beeproducts. S. Bogdanov; V. Kilchenmann; A. Imdorf. Journal<br />

of Apicultural Research 37(2):57-67 (<strong>1998</strong>).<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA <strong>1998</strong> 31

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15; 4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77; Fax 57 56 17 03<br />

E-mail dbf@biavl.dk; Hjemmeside: www.biavl.dk

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

Varroa

VARROA I DANMARK<br />

Læs her om baggrunden <strong>for</strong> den danske varroabekæmpelsesvejledning.<br />

Af konsulenterne i Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Udgivet af<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15<br />

4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77<br />

Fax 57 56 17 03<br />

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14<br />

E-mail dbf@biavl.dk<br />

Hjemmeside: www.biavl.dk<br />

December <strong>1998</strong>. 1. oplag<br />

Særnummer: Varroa.<br />

Redaktion: Flemming Vejsnæs og Carsten<br />

Wolff Hansen.<br />

Varroa-miden findes i dag i næsten alle<br />

danske bifamilier. Varroa-miden er en<br />

snylter, som <strong>for</strong>merer sig i bifamilierne. I<br />

løbet af få år vil bifamilierne bryde<br />

sammen pga. et stort antal varroa-mider og<br />

dens følgesygdomme. Dette særnummer<br />

beskriver, hvordan det er muligt at<br />

bekæmpe varroa-miden på en <strong>for</strong>nuftig<br />

måde uden at anvende pesticider og<br />

dermed undgå risikoen <strong>for</strong>, at der kommer<br />

rester i naturproduktet honning. Udviklingen<br />

af bekæmpelsesmetoder går stærkt i<br />

disse år, hvor<strong>for</strong> dette særnummer vil blive<br />

revideret i løbet af et par år.<br />

Vi takker <strong>for</strong> korrektur og kommentarer fra<br />

Finn Christensen og Klaus Langschwager.<br />

Forsiden: De<strong>for</strong>me vinger på hårdt varroaangrebne<br />

bier.<br />

Bagsiden: Varroahunner <strong>for</strong>merer sig på<br />

biynglen. Foto: Henrik Hansen.<br />

2<br />

Særnummer af<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong>.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

OPSAMLET ERFARING<br />

Siden varroa-miden første<br />

gang blev fundet på Als i<br />

1984, er der sket en stor<br />

udvikling inden <strong>for</strong> de<br />

biologiske måder at bekæmpe<br />

varroa på. Igennem<br />

årene er der blevet<br />

samlet en ekspertise blandt<br />

<strong>for</strong>skere, rådgivere og biavlere.<br />

Vi er den eneste<br />

gren af landbruget, som<br />

nu kan sige, at hele<br />

erhvervet kan klare sig<br />

uden anvendelse af<br />

pesticider. Det stemmer<br />

overens med den udvikling,<br />

samfundet ønsker<br />

produktionen af fødevarer<br />

skal tage.<br />

DEN DANSKE STRATEGI<br />

<strong>Biavl</strong>erne i Danmark har<br />

bestemt at der skal produceres<br />

honning og voks<br />

uden rester af lægemidler<br />

og pesticider. Det er et af<br />

de vigtige mål bag den<br />

valgte strategi <strong>for</strong> bekæmpelsen<br />

af varroa-mider. Det<br />

er en tradition, som har<br />

præget dansk biavl gennem<br />

generationer. Vi har<br />

aldrig brugt medicin og<br />

pesticider til bekæmpelse<br />

af bisygdomme, selv om<br />

det i udstrakt grad bruges i<br />

andre lande. Det er lidt<br />

mere besværligt at lave<br />

omsætning imod ondartet<br />

bipest eller skifte tavler <strong>for</strong><br />

at begrænse nosema. Men<br />

det virker, og vi laver rene<br />

produkter. Tilsvarende siges<br />

det, at det er mere besværligt,<br />

at bekæmpe varroa-mider<br />

med droneyngel<br />

fjernelse, myresyre, mælkesyre<br />

osv. Men det virker, og<br />

vi kan <strong>for</strong>tsat være stolte af<br />

vores produkter.<br />

PESTICIDFRI HONNING<br />

OG VOKS GIVER BEDRE<br />

PRISER<br />

Det er vigtigt at fastholde<br />

dansk honning som et rent<br />

produkt. Det er vigtigt <strong>for</strong><br />

at holde prisen på egen<br />

honning højere end prisen<br />

på importhonning. Der er<br />

også et stort marked <strong>for</strong><br />

rent bivoks. Kosmetikindustrien<br />

vil ikke have pesticid<br />

rester i den voks, de<br />

skal bruge. Danske biavlere<br />

laver voksoverskud. Gode<br />

priser på voks giver bedre<br />

økonomi i biavlen.<br />

OXALSYRE<br />

Oxalsyre har det sidste års<br />

tid været anvendt af<br />

danske biavlere til varroa

ekæmpelse. Desværre<br />

viser det sig nu, at dette<br />

stof ikke findes på en<br />

såkaldt EU-positiv liste <strong>for</strong><br />

midler, der må bruges til<br />

bekæmpelse af bisygdomme<br />

hos bier. Der<strong>for</strong> er<br />

midlet ikke tilladt til<br />

varroa-bekæmpelse herhjemme<br />

i øjeblikket, men<br />

det er myresyre og mælkesyre.<br />

Det må <strong>for</strong>ventes, at<br />

oxalsyre vil blive optaget<br />

på EU-positiv listen inden<strong>for</strong><br />

overskuelig fremtid.<br />

Hold der<strong>for</strong> øje med<br />

artikler i bl.a. <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong><br />

<strong>Biavl</strong>.<br />

REVIDERET<br />

TEMAHÆFTE<br />

Dette er det tredje hæfte i<br />

rækken af temahæfter om<br />

varroa (tidligere var i 1993<br />

og 1995). Temahæftet er<br />

blevet opdateret med den<br />

sidste nye viden. Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening og Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong> laver hver <strong>for</strong><br />

sig og i samarbejde et stort<br />

<strong>for</strong>søgsarbejde. Erfaringer<br />

fra dette arbejde er sammen<br />

med resultater fra udlandet<br />

baggrunden <strong>for</strong><br />

dette temahæfte. Udviklin-<br />

gen inden<strong>for</strong> varroabekæmpelse<br />

går <strong>for</strong>tsat<br />

stærkt. Det kan der<strong>for</strong> <strong>for</strong>ventes<br />

at temahæftet vil<br />

blive revideret igen inden<strong>for</strong><br />

de næste 3 år.<br />

STØTTE TIL PLANEN<br />

Fødevareministeriet har<br />

godkendt den „Strategiplan<br />

<strong>for</strong> varroa-bekæmpelsen<br />

1995-1999“, som er udarbejdet<br />

af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

og Statens<br />

Jordbrugs<strong>for</strong>skning. Strategien<br />

omfatter <strong>for</strong>skning,<br />

afprøvning og rådgivning<br />

til biavlerne om den nødvendige<br />

bekæmpelse.<br />

Forskningen <strong>for</strong>egår i Danmarks<br />

JordbrugsForskning,<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong>. De<br />

medvirker ved diagnose og<br />

in<strong>for</strong>mationsvirksomhed.<br />

Fødevareministeriet har givet<br />

økonomisk støtte til at<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

kan ansætte konsulenter til<br />

at lave <strong>for</strong>søg og rådgive<br />

om varroabekæmpelse.<br />

FÅ MERE AT VIDE OM<br />

VARROA<br />

Varroa-instruktører<br />

Ud over landet findes mere<br />

Foto Henrik Hansen<br />

end 100 varroainstrutører.<br />

Det er biavlere, der har lovet<br />

at hjælpe kollegaer<br />

med gode råd om varroabekæmpelsen.<br />

De har på<br />

kurser fået praktisk viden<br />

om varroa-mider og om<br />

bekæmpelse af varroa-mider.<br />

Varroa-instruktørerne<br />

kan du møde i lokal<strong>for</strong>eningerne,<br />

du kan også<br />

ringe til dem <strong>for</strong> at få<br />

hjælp. Oversigten over instruktører<br />

er sendt ud til<br />

alle biavler<strong>for</strong>eninger. Den<br />

findes på internettet på<br />

adressen www.biavl.dk<br />

Konsulenter<br />

Konsulenterne rådgiver<br />

alle biavlere om varroabekæmpelsen<br />

uanset om<br />

man er medlem af Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening.<br />

Ring på telefon 57 56 17 77<br />

eller 86 33 90 01.<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Forskerne fra Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong> afholder<br />

bisygdomskurser samt<br />

deltager i mange andre<br />

kurser og møder i<br />

biavler<strong>for</strong>eningerne. Der<br />

kan du møde dem.<br />

Rådgivning til alle biavlere<br />

Dette temahæfte er sendt<br />

ud til alle organiserede biavlere<br />

gennem de biavler<strong>for</strong>eninger,<br />

som ønskede<br />

det. Det er sendt til <strong>for</strong>handlere<br />

af biavlsmateriel<br />

og til varroa-instruktørerne.<br />

Vi håber, at det når<br />

ud til alle biavlere. Skulle<br />

du kende biavlere, som<br />

ikke har fået hæftet, så<br />

ring til Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

på telefon 57 56<br />

17 77, så sender vi gerne<br />

ekstra eksemplarer. Temahæftet<br />

findes også på<br />

internettet på adressen<br />

www.biavl.dk<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 3

VARROA-MIDEN<br />

Varroa-miden er en organisme, som er optimalt tilpasset til biens levevis.<br />

Af Flemming Vejsnæs<br />

HISTORIE<br />

Varroa-miden (Varroa jacobsoni)<br />

kommer oprindelig fra det asiatiske<br />

område. Her har den igennem<br />

tusinder af år levet som en<br />

snylter på den asiatiske honningbi<br />

Apis cerana. Her findes<br />

der et samspil mellem snylter og<br />

vært, som gør at varroa-miderne<br />

ikke gør skade i disse bifamilier.<br />

Bifamilierne lever med varroamiden.<br />

FORSVARSMEKANISMER<br />

Varroa-miden bider hul på de<br />

voksne bier og pupper, hvor de<br />

Varroa-midens anatomi. Kilde:<br />

Varroa ! Fight the mite. Ed. P.<br />

Munn & R. Jones. Ibra.<br />

4<br />

Tyk cutikula<br />

[overhud] (hindrer<br />

vandtab)<br />

Kemiske mønstre på<br />

cutikulaen, som er lig<br />

honningbiens (tjener<br />

som kemisk camouflage)<br />

Specialiseret skærende bidemunddele<br />

(giver miden mulighed<br />

<strong>for</strong> at gennemtrænge biens<br />

cutikula).<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

suger af deres blodvæske. Varroa-miden<br />

kan kun <strong>for</strong>mere sig<br />

på biynglen i den periode, hvor<br />

yngelen er <strong>for</strong>seglet. Den asiatiske<br />

bi har udviklet nogle<br />

“<strong>for</strong>svarsmekanismer” over<strong>for</strong><br />

varroa-miden. Her <strong>for</strong>merer varroa<br />

sig kun på droneynglen,<br />

som kun <strong>for</strong>ekommer i et begrænset<br />

tidsrum og mængde.<br />

Man har iagttaget, at den asiatiske<br />

bi er i stand til at fjerne<br />

varroamider fra sig selv eller fra<br />

ynglen. Disse og andre mekanismer<br />

findes så at sige ikke hos<br />

den europæiske bistamme. Her<br />

bryder bifamilierne sammen i<br />

løbet af få år. Mideantallet er<br />

kommet ud af kontrol.<br />

Fladt krabbe<strong>for</strong>met skjold<br />

(muliggør at miden passer mellem<br />

biens bagkropsringe)<br />

FUND I EUROPA<br />

Varroa blev <strong>for</strong> første gang fundet<br />

i Europa i 1971 i Bulgarien.<br />

Varroa er nu almindeligt udbredt<br />

i alle europæiske lande,<br />

bortset fra Irland. Varroa blev <strong>for</strong><br />

første gang konstateret i Danmark<br />

i 1984 og er i dag udbredt<br />

til alle danske bifamilier. Eneste<br />

fristed er Læsø. I kølvandet på<br />

varroa’s udbredelse har man i<br />

alle lande måtte konstatere<br />

store tab af bifamilier, uanset<br />

bekæmpelsesmetoder.<br />

UDSEENDE<br />

Varroa-miderne hører til spindlerne.<br />

De har 4 benpar modsat<br />

insekternes 3 benpar. De har in-<br />

Stive ventrale hår<br />

(sikrer fæstne på<br />

bien)<br />

Luftrende (hjælper med respiration<br />

når miden er neddykket<br />

i fodersaften)<br />

Sugefødder (hjælper<br />

med fastholdelse<br />

på bi).

gen normale øjne. Det er heller<br />

ikke nødvendigt, da det jo alligevel<br />

er mørkt inden i et bistade.<br />

Til gengæld har de såkaldte<br />

punktøjne, som kan<br />

skelne lys og mørke. De har<br />

mange fine føle- og lugte-sanser<br />

på det <strong>for</strong>reste benpar.<br />

Midens <strong>for</strong>m er oval og kan ved<br />

første øjekast ligne hørfrø. Farven<br />

er efter alder lysbrune<br />

(unge) til mørkbrune (gamle).<br />

Størrelsen <strong>for</strong> en fuldvoksen hun<br />

er 1,5-1,7 mm. Hannerne er mindre<br />

og lyse i farven og findes<br />

kun i de <strong>for</strong>seglede celler. De<br />

dør, når bierne kryber ud af <strong>for</strong>seglingen.<br />

LIVSHISTORIE<br />

Varroa-mider kan kun <strong>for</strong>mere<br />

sig på biyngel, som ligger i <strong>for</strong>seglede<br />

celler. En varroa-hun<br />

opholder sig på husbierne i 5-6<br />

døgn. Herefter søger hun ind på<br />

arbejdercellerne, som lige er ved<br />

at blive <strong>for</strong>seglede. Hun søger<br />

hen imod arbejderynglen fra ca.<br />

15 timer, før den bliver<br />

<strong>for</strong>seglet, og hen<br />

imod droneyngel fra<br />

ca. 50 timer, før den<br />

bliver <strong>for</strong>seglet. Her<br />

går hun ned og<br />

lægger op til syv æg<br />

med 36 timers mellemrum.<br />

Det første<br />

æg udvikler sig til<br />

en han-mide, mens<br />

resten udvikler sig til<br />

hun-mider. Parringen<br />

sker i den <strong>for</strong>seglede<br />

celle og sker<br />

i kapløb med<br />

<strong>for</strong>seglingsperiodens<br />

varighed. Det er<br />

nemlig kun parrede hunner,<br />

som overlever. Hanner og uparrede<br />

hunner dør, når bierne<br />

kravler ud af de <strong>for</strong>seglede celler.<br />

Der<strong>for</strong> kommer, der kun i<br />

gennemsnit 1,6 parrede hunner<br />

ud af arbejder ynglen (<strong>for</strong>seglingsperiode<br />

på ca. 12 dage),<br />

mens der kommer ca. 3 parrede<br />

hunner ud fra droneynglen<br />

(<strong>for</strong>seglingsperiode på ca. 14<br />

dage). En varroa-hun gennemfører<br />

normalt kun en livscyklus (i<br />

gennemsnit 1,6), men man har i<br />

laboratoriet fået dem til at gennemføre<br />

7 livscyklusser.<br />

UDVIKLINGSHASTIGHED<br />

Man har prøvet at opstille<br />

regneregler <strong>for</strong> hvor hurtigt varroa-populationen<br />

udvikler sig.<br />

Vi ved i dag, at disse regler varierer<br />

en del i praksis.<br />

Mideudvikling<br />

• <strong>for</strong>dobling pr. måned i yngelsæsonen.<br />

• 100-dobling på en sæson.<br />

• 10-dobling fra år til år.<br />

• 50-90% dør om vinteren.<br />

Det betyder, at starter en bifamilie<br />

op med én varroa-mide i år<br />

et, vil bifamilien bryde sammen<br />

med omkring 5.000-10.000 mider<br />

inden<strong>for</strong> de næste 3 år.<br />

REINVASION<br />

Det største problem i varroa-bekæmpelsen<br />

er, at vores bier flyver<br />

frit omkring med en stor aktionsradius.<br />

Det betyder, at<br />

sunde bifamilier kan røve hårdt<br />

angrebne bifamilier ud på meget<br />

kort tid. Her sker der det, at<br />

miderne simpelthen springer<br />

over på de røvende bier, eller<br />

bier fra de udrøvende bifamilier<br />

flyver med deres mider hjem til<br />

de nye bistader. Hårdt angrebne<br />

bier mister også deres orienteringsevne<br />

og flyver <strong>for</strong>kert. Disse<br />

situationer kan medføre, at man<br />

i sensommerperioden kan få en<br />

reinvasion af mider på op til<br />

flere tusinde. Reinvasion er især<br />

et alvorligt problem i områder,<br />

hvor der ikke bliver behandlet<br />

tilstrækkeligt. Dette er hovedårsagen<br />

til, at det er vigtigt, at<br />

supplere sin varroabekæmpelse<br />

med en sen bekæmpelse, da<br />

reinvasionen kan <strong>for</strong>tsætte helt<br />

hen i oktober måned.<br />

SAMMENBRUD<br />

Tidligere blev der regnet med<br />

en skadetærskel på ca. 12.000-<br />

20.000 mider, før bifamilierne<br />

brød sammen. Men i de senere<br />

år har vi måttet konstatere, at<br />

skadetærsklen ligger væsentligt<br />

lavere, nærmere ved 5.000 mider.<br />

Dette skyldes<br />

følgesygdomme, som<br />

følger med varroa i<br />

<strong>for</strong>m af virus (se side<br />

6)<br />

TOLERANTE BIRACER<br />

Den asiatiske bi er tolerant<br />

over<strong>for</strong> varroa.<br />

Den har udviklet <strong>for</strong>skellige<strong>for</strong>svarsmekanismer<br />

over<strong>for</strong><br />

varroa-miderne. Man<br />

har igennem mange<br />

<strong>for</strong>søg og avlsprogrammer<br />

arbejdet på,<br />

om man kunne fremavle<br />

en tolerant europæisk<br />

bi. Det er til dato ikke lykkedes.<br />

Man kan i de <strong>for</strong>skellige<br />

avlprogrammer, der bliver lavet<br />

over hele verden se, at nogle<br />

bier takler varroa bedre end andre,<br />

men en tolerance, som man<br />

finder hos den asiatiske bi er<br />

indtil nu ønsketænkning, som<br />

ligger længere ud i fremtiden.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 5

BEKÆMPELSE AF VARROA-SYGE I DANMARK<br />

- en oversigt over den nationale strategi<br />

Af Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard Danmarks Jordbrugs-Forskning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Varroa-miden er sammen med<br />

angreb af virus årsag til Varroasyge.<br />

Den danske strategi <strong>for</strong> bekæmpelse<br />

af miden bygger på<br />

en behovsbaseret bekæmpelse<br />

uden brug af pesticider. Bekæmpelsen<br />

er baseret på en<br />

kombination af biavlstekniske<br />

og fysiske metoder. Endvidere<br />

indgår organiske syrer, som <strong>for</strong>ekommer<br />

naturligt i honning og<br />

ikke giver restproblemer. Erfaringerne<br />

har vist, at det med denne<br />

strategi er muligt at <strong>for</strong>etage en<br />

så effektiv bekæmpelse, at der<br />

<strong>for</strong>tsat kan drives en rentabel<br />

biavl. Samtidig holdes biavlsprodukterne<br />

fri <strong>for</strong> problematiske<br />

rester af pesticider. Hvis der<br />

ikke <strong>for</strong>etages en effektiv bekæmpelse<br />

af Varroa-miden, vil<br />

Sekundære virus-angreb giver<br />

store problemer i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Varroa-miden. Her ses yngel<br />

angrebet af Akut-Paralyse-<br />

Virus.<br />

6<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

bifamilierne dø på grund af virusangreb.<br />

VIRUS<br />

Der har i de senere år i Danmark<br />

og i det øvrige Europa været<br />

store problemer med sekundære<br />

virus-infektioner i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Varroa-angreb. Disse<br />

infektioner har medført mange<br />

bifamiliers død. På nuværende<br />

tidspunkt har vi i Danmark i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Varroa-angreb<br />

diagnosticeret Akut-Paralyse-<br />

Virus (APV), De<strong>for</strong>meret-Vinge-<br />

Virus (DWV) og Sækyngel-Virus<br />

(SBV). I Sverige er der endvidere<br />

diagnosticeret Uklar-Vinge-Virus<br />

(CWV) (Nordström, 1997) og i<br />

England Langsom-Paralyse-Virus<br />

(SPV) (Ball, 1997) i <strong>for</strong>bindelse<br />

med Varroa-angreb.<br />

I Danmark er der indtil nu<br />

registreret problemer med APV<br />

og DWV. Virus-angrebene kan<br />

ikke bekæmpes. Men udbrud<br />

kan <strong>for</strong>ebygges ved at bekæmpe<br />

Varroa-miden i tide.<br />

Varroa-miden kan overføre<br />

APV til yngel og voksne bier.<br />

Den kan med sine stik være årsag<br />

til, at viruset kommer i udbrud.<br />

Udbrud medfører bl.a., at<br />

yngelen bliver passet dårligt, og<br />

at de voksne bier mister deres<br />

orienteringsevne. Derved kan<br />

der ske spredning af mider og<br />

virus til andre bifamilier, hvor<br />

bierne tigger sig ind. Udbrud af<br />

APV kan i øjeblikket i Danmark<br />

<strong>for</strong>ventes ved ca. 2.000-5.000 mider<br />

totalt i bifamilien og medfører<br />

bifamiliens død.<br />

Udbrud af DWV kan <strong>for</strong>ventes<br />

langt tidligere end udbrud<br />

af APV. Der bør omgående <strong>for</strong>etages<br />

bekæmpelse af Varroa-mider,<br />

når der ses symptomer på<br />

DWV.<br />

BEHOVSBASERET BEKÆMPELSE<br />

For effektivt at bekæmpe Varroa-miden<br />

er det nødvendigt at<br />

<strong>for</strong>etage en monitering af Varroa-populationen<br />

i bifamilien.<br />

Moniteringen <strong>for</strong>etages ved at<br />

Foto Henrik Hansen

lægge et indskud på stadebunden<br />

og tælle de mider, der<br />

falder ned. Der kan naturligvis<br />

også anvendes stadetyper med<br />

en bund, der er special-designet<br />

til midetælling.<br />

Det har vist sig, at der under<br />

danske <strong>for</strong>hold er en lineær<br />

sammenhæng mellem det naturlige<br />

midedødsfald talt på<br />

plasticindskud og antallet af<br />

Varroa-mider i bifamilier med<br />

yngel. Nye undersøgelser 1 viser<br />

følgende sammenhæng mellem<br />

antallet af mider i bifamilier<br />

med minimum totalt en halv<br />

tavle <strong>for</strong>seglet yngel og det gennemsnitlige<br />

antal mider, der er<br />

faldet ned på indskuddet pr.<br />

dag i løbet af én uge:<br />

Totale antal mider<br />

i bifamilien =<br />

120 × Gennemsnitlige antal<br />

Varroa-mider pr. dag<br />

Man kan samtidig regne<br />

med, at antallet af mider i bifamilier<br />

med yngel mindst vil <strong>for</strong>dobles<br />

månedsvis 2 , og at 50-90<br />

% af miderne dør om vinteren.<br />

I områder med mangelfuld<br />

bekæmpelse kan der ske en<br />

voldsom invasion fra bifamilier,<br />

der bryder sammen. Det er der<strong>for</strong><br />

nødvendigt at monitere flere<br />

gange i sæsonen. Tidspunkterne<br />

afhænger bl.a. af, hvor effektiv<br />

bekæmpelsen er i nabobigårdene.<br />

Den første monitering<br />

<strong>for</strong>etages i slutningen af maj.<br />

Der bør endvidere moniteres i<br />

slutningen af juni, juli og<br />

august. Hvis man ikke har mulighed<br />

<strong>for</strong> at udføre disse fire<br />

moniteringer, bør man<br />

som minimum monitere i slutningen<br />

af juni og slutningen af<br />

august. Moniteringen bør så<br />

vidt muligt <strong>for</strong>etages i alle bifamilier<br />

i bigården.<br />

En gennemsnits bifamilie<br />

med udbrud af APV vil sandsyn-<br />

ligvis dø, når der er omkring<br />

5.000 mider i den. For at redde<br />

bifamilien bør bekæmpelsen<br />

<strong>for</strong>etages langt tidligere, nemlig<br />

når der er maximalt 1.000 mider.<br />

Hvis der gennemsnitlig falder 2<br />

mider ned pr. dag under én<br />

uges tælling i slutningen af maj,<br />

bør der der<strong>for</strong> <strong>for</strong>etages bekæmpelse<br />

aller senest i slutningen<br />

af juli. Det er nødvendigt at<br />

<strong>for</strong>etage bekæmpelse i alle<br />

bigårdens bifamilier.<br />

Hvis der <strong>for</strong>etages en<br />

mælkesyrebekæmpelse i begyndelsen<br />

af oktober, kan antallet<br />

nedfaldne mider efter bekæmpelsen<br />

også tælles. Ud fra den<br />

<strong>for</strong>ventede effektivitet af behandlingen<br />

på 90% kan antallet<br />

af overlevende mider i bifamilien<br />

anslås. Bifamilier bør indvintres<br />

med max. 50-75 mider.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 7<br />

Grafik: Camilla Brødsgaard & Henrik Hansen

Bekæmpelse af Varroa-miden<br />

bør <strong>for</strong>etages, når der er<br />

maximalt 1.000 mider i bifamilien.<br />

BIAVLSTEKNISKE OG<br />

FYSISKE METODER<br />

<strong>Biavl</strong>stekniske og fysiske metoder<br />

har den meget store <strong>for</strong>del,<br />

at man undgår rester af kemiske<br />

stoffer i honning og voks.<br />

Fratagelse af dronetavler<br />

Varroa-mider <strong>for</strong>etrækker at <strong>for</strong>mere<br />

sig i celler med droneyngel.<br />

Ved at fjerne og destruere<br />

<strong>for</strong>seglede dronetavler har<br />

man et godt supplement til andre<br />

metoder. Metoden bør der<strong>for</strong><br />

generelt indgå i bekæmpelsen<br />

(se endvidere på side 12).<br />

Dannelse af aflæggere<br />

Det er meget væsentlig, at man<br />

til stadighed <strong>for</strong>søger at sikre<br />

det ønskede antal produktionsfamilier.<br />

Dette kan dels gøres<br />

ved at danne aflæggere hvert år.<br />

Aflæggerne etableres i juli. Da<br />

der ikke skal høstes honning fra<br />

dem i det første år, kan de tidligst<br />

behandles med myresyre (se<br />

8<br />

endvidere på side 24).<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

Varmebehandling<br />

Varmebehandling af <strong>for</strong>seglede<br />

yngeltavler giver en effektiv bekæmpelse<br />

af Varroa-miden. Behandlingen<br />

kan <strong>for</strong>etages i en<br />

termostatstyret kasse. I Tyskland<br />

er der udviklet flere apparater til<br />

behandlingen, bl.a. et særligt<br />

varmeskab (Apitherm ® ).<br />

For at opnå den bedste effekt<br />

(tæt på 100% midedød) og<br />

mindst mulig skade på yngelen,<br />

skal tavlerne behandles i tre-fire<br />

timer ved 44 o C afhængig af det<br />

valgte apparat.<br />

Behandlingen kan <strong>for</strong>etages<br />

to eller flere gange i perioden,<br />

hvor der er yngel. Hvis man vælger<br />

at behandle to gange, kan<br />

det f.eks. ske i begyndelsen af<br />

maj og i slutningen af juli (se<br />

endvidere på side 21).<br />

Dronning-indespærring<br />

Dronning-indespærring er et effektivt<br />

biavlsteknisk indgreb. Effektiviteten<br />

øges dog væsentligt,<br />

hvis der samtidig fratages et<br />

par <strong>for</strong>seglede dronetavler i <strong>for</strong>sommeren.Dronning-indespær-<br />

ring kan kun bruges i bifamilier,<br />

der ikke skal på lyngtræk.<br />

Dronningen indespærres<br />

f.eks. på én tavle i en kassette i<br />

knap fire uger fra midten af<br />

juni. Tavlen bruges som fangsttavle<br />

<strong>for</strong> Varroa-mider og udskiftes<br />

hver ottende eller niende<br />

dag. De fratagne fangsttavler<br />

destrueres. Hvis man vil bevare<br />

yngelen i fangsttavlerne, kan de<br />

behandles med myresyre, eller<br />

de kan varmebehandles (se endvidere<br />

på side 20).<br />

BEKÆMPELSE MED<br />

KEMISKE STOFFER<br />

Farmakologiske stoffer, som anvendes<br />

til bekæmpelse af Varroa-mider<br />

klassificeres som veterinære<br />

lægemidler. Der er på<br />

nuværende tidspunkt ikke godkendt<br />

veterinærmedicinske produkter<br />

i Danmark til bekæmpelse<br />

af Varroa.<br />

I henhold til en EU Råds<strong>for</strong>ordning<br />

er der opstillet en<br />

“Positivliste” over stoffer, det er<br />

tilladt at anvende til behandling<br />

af dyr (herunder honningbier),<br />

som er bestemt til levnedsmiddel-produktion.<br />

Myresyre og<br />

Foto Henrik Hansen

Foto Henrik Hansen<br />

mælkesyre er opført på denne<br />

positivliste. Det er der<strong>for</strong> lovligt<br />

at anvende disse syrer til bekæmpelse<br />

af Varroa-mider. Oxalsyre<br />

er derimod ikke opført på<br />

listen, hvor<strong>for</strong> det på nuværende<br />

tidspunkt ikke er lovligt at<br />

anvende denne syre til bekæmpelse.<br />

Myresyre<br />

Myresyre anvendes i eftersommeren,<br />

efter at den sidste honning<br />

er høstet. Det er mest effektivt<br />

at anvende myresyre,<br />

mens der er yngel i bifamilierne<br />

kort efter, at honningen er høstet.<br />

Det betyder, at behandlingen<br />

ofte skal udføres i slutningen<br />

af juli eller begyndelsen af<br />

august. Hvis bifamilierne skal<br />

bruges til lyngtræk, skal behandlingen<br />

udføres lige efter, at<br />

dette træk er slut.<br />

Myresyrebehandlingen kan<br />

<strong>for</strong>etages med svampeklude<br />

(karklude) eller tynde træfiberplader,<br />

som man tilsætter 60%<br />

myresyre. Der kan også bruges<br />

Krämerplader, som er tykke porøse<br />

træfiberplader, som man<br />

tilsætter 85% myresyre. Pladerne<br />

lægges i per<strong>for</strong>erede plasticpo-<br />

ser. Der kan endvidere anvendes<br />

<strong>for</strong>skellige myresyre<strong>for</strong>dampere<br />

med <strong>for</strong>skellige koncentrationer<br />

fri myresyre. Fordampningen<br />

sker fra en væge (se endvidere<br />

på side 14-19).<br />

Honning har en naturlig<br />

<strong>for</strong>ekomst af myresyre. Efter rigtig<br />

brug af myresyre til bekæmpelse<br />

af Varroa-miden vil der<br />

være lidt mere myresyre i bifamiliernes<br />

honning end normalt,<br />

når man ikke anvender denne<br />

bekæmpelse. Men indholdet ligger<br />

<strong>for</strong>tsat inden <strong>for</strong> grænserne<br />

<strong>for</strong> den naturlige <strong>for</strong>ekomst. Der<br />

er kun fundet meget lidt myresyre<br />

i vokset efter behandling.<br />

Mælkesyre<br />

Varroa-miden er meget følsom<br />

over <strong>for</strong> behandling med mælkesyre.<br />

For at undgå rester i<br />

honningen er behandlingfristen<br />

8 uger før honninghøst. Mælkesyren<br />

trænger ikke igennem<br />

celle<strong>for</strong>seglingerne. For at få<br />

den bedste effekt af syren, skal<br />

man der<strong>for</strong> behandle, når der<br />

ikke er yngel i bifamilien, dvs.<br />

tidligt <strong>for</strong>år eller sent efterår.<br />

Den tidlige <strong>for</strong>årsbehandling<br />

<strong>for</strong>etages, hvis man pga. resulta-<br />

tet af efterårsbehandlingen har<br />

en <strong>for</strong>nemmelse af, at der er <strong>for</strong><br />

mange mider i bifamilierne. Ved<br />

behandlingen sprøjtes mælkesyre<br />

med en vand<strong>for</strong>støver på<br />

hver tavleside på samtlige tavler<br />

med bier i bifamilien. Effektiviteten<br />

af behandlingen er meget<br />

høj (se endvidere på side 22).<br />

Når behandlingsfristen overholdes,<br />

vil mælkesyreindholdet i<br />

honningen ligge inden <strong>for</strong> det<br />

naturlige område.<br />

1 Brødsgaard, C.J. &<br />

Brødsgaard, H. F.<strong>1998</strong>.<br />

Monitoring Method as a Basis<br />

<strong>for</strong> Need-based Control of Varroa<br />

Mites (Varroa jacobsoni)<br />

Infesting Honey Bee (Apis<br />

mellifera) Colonies. ATLA 26,<br />

413-419<br />

2 Fries, I., Aarhus, A., Hansen,<br />

H. & Korpela, S. 1991.<br />

Development of early<br />

infestations by the mite Varroa<br />

jacobsoni in honey-bee (Apis<br />

mellifera) colonies in cold<br />

climate. Experimental & Applied<br />

Acarology 11, 215-214.<br />

Bi angrebet af De<strong>for</strong>meret-<br />

Vinge-Virus og yngel angrebet<br />

af Akut-Paralyse-Virus.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 9

DEN SIKRE STRATEGI<br />

Hvordan bekæmper du varroamiderne med både livrem og seler?<br />

Af Carsten Wolff Hansen<br />

Store sunde og livskraftige bifamilier<br />

er den første <strong>for</strong>udsætning<br />

<strong>for</strong> en succesfuld biavl,<br />

hvor varroa-miderne ikke på<br />

kort sigt kan skade bierne. Er<br />

dine bifamilier overvintret godt<br />

med en bistyrke på minimum 7-<br />

8 rammer, og er dronningen i<br />

<strong>for</strong>året gået igang med æglægningen,<br />

kan selv et middelstort<br />

varroa-angreb ikke skade bifamilien<br />

nævneværdigt i den første<br />

del af sæsonen.<br />

DRONEYNGELFRATAGELSE<br />

Droneyngelfratagelse er et vigtigt<br />

supplement til senere<br />

bekæm-pelsesmetoder og bør<br />

altid gennemføres så omhyggeligt<br />

som muligt. Droneyngel-fratagelse<br />

bør startes, så snart bi-<br />

10<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

erne begynder at ville bygge<br />

voks ud. Det er så snart, der er<br />

indbæring af nektar og pollen.<br />

Først i sæsonen har droneyngelfratagelsen<br />

meget stor betydning,<br />

og har man tid og mulighed<br />

<strong>for</strong> det, kan en omhyggelig<br />

gennemført droneyngelfratagelse<br />

igennem hele sæsonen<br />

fjerne op til halvdelen af<br />

miderne i bifamilierne. Men det<br />

er ikke nok. Man må senere bekæmpe<br />

med andre metoder, når<br />

honningen er taget fra. Droneyngelfratagelse<br />

kan gennemføres<br />

med hele, halve eller tredelte<br />

rammer, hvor der henholdsvis<br />

hver tredje uge, hver 14. dag eller<br />

hver uge fratages <strong>for</strong>seglet<br />

droneyngel med varroamider i.<br />

Dronerammen skal sættes midt i<br />

Foto: CWH<br />

yngellejet <strong>for</strong> at give størst<br />

fangst. Til at starte med sættes<br />

en tom ramme ned og her vil<br />

bierne så bygge dronevoks. Når<br />

man bruger halve rammer skal<br />

man den første gang fjerne et<br />

stykke åbent droneyngel. Bruger<br />

man en tredelt ramme skal man<br />

de første to gange fjerne et<br />

stykke åbent droneyngel. Herefter<br />

kommer man ind i en rytme,<br />

hvor der hver gang kan fjernes<br />

et stykke <strong>for</strong>seglet droneyngel.<br />

MYRESYREBEHANDLING<br />

Når sommerhonningtrækket er<br />

slut, aftager dronningernes og<br />

biernes yngelproduktion, mens<br />

varroa-miderne uantastet yngler<br />

videre og <strong>for</strong>tsætter med en <strong>for</strong>dobling<br />

af deres antal hver måned.<br />

Risikoen <strong>for</strong>, at varroa-miderne<br />

kan skade ynglen og dermed<br />

de nye vinterbier, stiger betydeligt.<br />

Der er simpelthen færre<br />

yngelceller til rådighed <strong>for</strong> et<br />

hastigt stigende antal varroamider.<br />

Der<strong>for</strong> er det vigtigt, at<br />

der gribes ind så hurtigt som<br />

muligt, og her er myresyrebehandling<br />

et uovertruffet godt<br />

middel, da det som det eneste<br />

bekæmpelsesmiddel også rammer<br />

miderne bag celle<strong>for</strong>seglingen.<br />

I praksis betyder det de<br />

fleste år, at man skal se at få<br />

honningen høstet og komme<br />

igang med den første fodring,<br />

så myresyrebehandlingen kan<br />

igangsættes senest i den første<br />

uge af august. Dette gælder naturligvis<br />

ikke bier, som skal på<br />

lyngtræk, da en <strong>for</strong>udsætning<br />

<strong>for</strong> lyngtræk må være, at bierne<br />

ikke er hårdt angrebne. Der findes<br />

efterhånden mange <strong>for</strong>skellige<br />

måder og hjælpemidler til

Grafik: CWH<br />

<strong>for</strong>dampning af myresyre ned i<br />

staderne. Myresyre kan virke ved<br />

en chokvirkning, hvor der på<br />

kort tid <strong>for</strong>damper 20-30 gram<br />

myresyre dagligt i nogle få<br />

dage, eller en mere langstrakt<br />

<strong>for</strong>dampning af ca. 10 gram<br />

dagligt. Begge metoder er effektive,<br />

og er i høj grad en<br />

temperamentssag. Nogle biavlere<br />

har mis<strong>for</strong>stået denne vejledning,<br />

og mener man <strong>for</strong> at<br />

opnå en tilstrækkelig effekt må<br />

<strong>for</strong>dampe så meget myresyre, at<br />

bierne og ynglen skades. Det er<br />

<strong>for</strong>kert, og der er ingen belæg<br />

<strong>for</strong> så hårdhændet en strategi.<br />

Når man har valgt hvilken metode,<br />

man vil anvende, er det<br />

vigtigt at gå <strong>for</strong>sigtigt frem, og<br />

man må kontrollere ved vejning<br />

eller måling hvor stor <strong>for</strong>dampning,<br />

der er sket. Når der er <strong>for</strong>dampet<br />

ca. 120-150 ml myresyre<br />

i en bifamilie, har man i langt<br />

de fleste tilfælde en god effekt<br />

på varroa-miderne. Når myresyre<br />

<strong>for</strong>damper frit fra et sugende<br />

materiale eller fra en indskuds<strong>for</strong>damper<br />

bruges 60 % myresyre,<br />

og i krämerplader bruges<br />

85 % myresyre.<br />

EFTERBEHANDLING<br />

Når bierne er blevet yngelfrie<br />

om efteråret, befinder alle varroa-miderne<br />

sig på bierne, og<br />

kan nu bekæmpes effektivt med<br />

mælkesyre eller oxalsyre. Oxalsyre<br />

er dog desværre i skrivende<br />

stund ikke tilladt at bruge. Mælkesyre<br />

påsprøjtes på bierne med<br />

en vand<strong>for</strong>støver med 3 påsprøjtninger<br />

med 5-8 ml 15 %<br />

mælkesyre pr. tavleside med<br />

bier. Der skal være ca. 2 døgn<br />

mellem hver påsprøjtning. Mælkesyrebehandlingen<br />

<strong>for</strong>etages<br />

først eller sidst på dagen, når<br />

alle bierne er i stadet.<br />

UNDERSØGELSE AF NEDFALD<br />

FØR, UNDER OG EFTER<br />

BEHANDLINGERNE<br />

Det er vigtigt, at man om sommeren<br />

med indskud under rammerne<br />

eller med skuffer i stadebunden<br />

holder øje med hvor<br />

stort det daglige nedfald er. På<br />

denne måde får man et godt<br />

indtryk af, hvor hårdt angrebne<br />

ens bifamilier er. Når man kan se<br />

nedfaldet efter en behandling,<br />

giver det et godt indtryk af, hvor<br />

<strong>for</strong>skelligt bifamilierne i samme<br />

bigård kan være angrebet. Hvis<br />

der efter myresyrebehandlingen<br />

er et nedfald på mere en 1000<br />

mider, bør myresyrebehand-lingen<br />

gentages efter ca. 2 uger.<br />

Når der efter en mælkesyrepåsprøjtning<br />

i yngelfrie bifamilier<br />

falder mindre end 100 mider<br />

ned, er yderligere behandling<br />

ikke nødvendig. Målet med varroa-bekæmpelsen<br />

er at indvintre<br />

bierne med færre end 100<br />

varroa-mider, samt at miderne i<br />

yngelsæsonen ikke når et antal,<br />

som kan skade bifamilien.<br />

Hvis man følger denne strategi<br />

er man sikker på at gennemføre<br />

en tilstrækkelig sikker<br />

varroabekæmpelse. Der er mange<br />

andre muligheder, og de fleste<br />

biavlere udvikler selv deres<br />

helt egen måde at gøre tingene<br />

på. Det kan have mange <strong>for</strong>dele,<br />

men det indebærer også<br />

en risiko, <strong>for</strong> at metoderne ikke<br />

virker så effektivt, som <strong>for</strong>søgene<br />

har vist. Der<strong>for</strong> bør man<br />

sætte sig grundigt ind i metoderne,<br />

og ikke fravige anvisningerne,<br />

før man er helt sikker på,<br />

hvad man gør.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 11

DRONEYNGELFJERNELSE<br />

Droneyngelfjernelse holder midetallet lavt i sæsonen.<br />

Af Asger Søgaard Jørgensen<br />

I bifamilier, hvor der bliver lavet<br />

droneyngelfjernelse i løbet af<br />

sæsonen, vil der være ca. 3-4<br />

gange færre mider, end i bifamilier<br />

hvor der ikke bliver lavet<br />

droneyngelfjernelse.<br />

DRONEYNGELFJERNELSE<br />

Fjernelse af droneyngel er en effektiv<br />

metode til at begrænse<br />

op<strong>for</strong>meringen af varroamider.<br />

Samtidigt virker det sværmhindrende<br />

at fjerne droneyngel,<br />

og det går ikke ud over honningproduktionen.<br />

Varroa-miderne <strong>for</strong>etrækker<br />

at yngle på droneyngel. Der er<br />

undersøgelser, som viser at der<br />

går 8 - 10 mider ind i droneyngel,<br />

hver gang der går 1 ind i<br />

arbejder yngel, hvis miden selv<br />

har valget.<br />

De får længere tid til at få<br />

deres afkom udviklet. Mens miden<br />

kun kan få godt en kønsmoden<br />

datter i arbejderyngel,<br />

så kan den få næsten 3 i drone-<br />

12<br />

yngel.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

DRONETAVLEN BRUGES SÅDAN<br />

Vælg, om du vil bruge 2 heltavler,<br />

2-delt eller 3-delt tavle. Se<br />

figur.<br />

• Weekendbiavlere, der ser til<br />

bierne 1 gang om ugen, skal<br />

bruge 3-delt ramme.<br />

• <strong>Biavl</strong>ere, der ser til bierne hver<br />

10. dag skal bruge 2-delt<br />

ramme eller 2 hele tavler.<br />

• Rammen skal være tom, når<br />

den sættes til bierne.<br />

• Der kan eventuelt være en lille<br />

byggeanvisning i toppen.<br />

• Rammen sættes til bierne om<br />

<strong>for</strong>året, når de er i gang med<br />

at yngle, omkring april måned.<br />

• Rammen sættes ind til yngellejet<br />

eller endda lidt ind i<br />

yngellejet.<br />

• Rammen tilses hver uge (3-delt<br />

ramme) eller hver 10. dag (2delt<br />

ramme) eller 2 hele rammer.<br />

• Ved den 3-delte ramme skæres<br />

2. afsnit ud ved 1. eftersyn.<br />

• Ved den 2-delte ramme skæres<br />

1. afsnit ud ved det 1. eftersyn.<br />

• Derefter skæres det fuldt <strong>for</strong>seglede<br />

afsnit ud ved eftersynene.<br />

• De fratagne dronetavler kan<br />

omsmeltes straks eller brændes.<br />

• Der må ikke løbe droner ud af<br />

tavlerne. Det kan give en kraftig<br />

op<strong>for</strong>mering af mider.<br />

SÅDAN VIRKER<br />

FANGSTTAVLEN BEDST<br />

Bierne skal selv have lov at<br />

bygge tavlen helt fra starten af.<br />

Det er vist i tyske undersøgelser,<br />

at der kom flere mider i<br />

celler, som bierne skulle bygge<br />

færdige, end såfremt bilarverne<br />

lå i fuldt udbyggede celler.<br />

En af grundene til, at der<br />

kommer flere mider i droneyngel,<br />

kan være, at arbejderbierne<br />

færdes mere omkring<br />

Tyske <strong>for</strong>søg viser, at<br />

får bierne lov til selv at<br />

udbygge dronetavlen,<br />

så vil man fange flest<br />

mider. Det samme viser<br />

<strong>for</strong>søg, hvor dronerammen<br />

sidder i midten<br />

af yngellejet, istedet<br />

<strong>for</strong> i ydersiden. Kilde.<br />

Büchler. ADIZ 5/98 side<br />

15.

Foto & grafik: FV<br />

Dronetavler<br />

Dronebyg Arbejderyngel. Frembringes ved, at der i disse sektioner er<br />

iloddet voks med arbejderpræg.<br />

Hel droneramme:<br />

Skiftes, når rammerne er <strong>for</strong>seglet.<br />

Det er nødvendigt at køre med to<br />

rammer i sæsonen.<br />

Todelt droneramme:<br />

Denne<br />

ramme kræver<br />

udskæring af en<br />

<strong>for</strong>seglet sektion<br />

hver 10. dag.<br />

droneyngel end omkring<br />

arbejderyngel. Der er mere byggearbejde<br />

omkring den større<br />

dronecelle end omkring arbejderceller,<br />

og dronelarven skal<br />

have mere foder. Miden transporteres<br />

rundt i stadet med<br />

arbejderbierne. Når de færdes<br />

mere omkring droneyngelen<br />

end til arbejderyngelen, er<br />

chancen større <strong>for</strong> at miderne<br />

finder droneyngelen.<br />

DRONETAVLEN SKAL STÅ<br />

INDE I YNGELLEJET<br />

Det er også undersøgt i Tyskland.<br />

Der var mange flere mider<br />

i dronetavler, som sad inde i<br />

yngellejet end i dronetavler, som<br />

Todelt droneramme: Kombineret todelt<br />

ramme (10 dages eftersyn). Virker<br />

som den tredelte ramme. I den hvide sektion<br />

iloddes en kunsttavle med arbejderpræg.<br />

Tredelt droneramme.<br />

Denne ramme<br />

kræver<br />

udskæring<br />

hver 7. dag.<br />

Første gang<br />

skæres der<br />

2 sektioner<br />

sad i kanten af yngellejet. Se figur.<br />

I april-maj, hvor der laves<br />

droneyngel, skulle der gerne<br />

være så meget gang i bifamilien,<br />

at den ramme, man sætter<br />

til i kanten af yngellejet meget<br />

hurtigt kommer ind i yngellejet,<br />

<strong>for</strong>di bifamilien tager pladsen i<br />

brug.<br />

DRONEYNGELFJERNELSEN<br />

VIRKER<br />

Danske biavlere har erfaret, at<br />

droneyngelfjernelsen virker. Prøv<br />

at knække dronetavler med<br />

mange mider. Prøv så at knække<br />

tavler med arbejder yngel fra<br />

samme bifamilie, her finder man<br />

ud med<br />

åben yngel.<br />

2. gang<br />

skæres 1<br />

sektion ud.<br />

Herefter er<br />

man i en<br />

rytme, som<br />

gør, at man<br />

har gammel<br />

<strong>for</strong>seglet<br />

yngel, ny<br />

<strong>for</strong>seglet<br />

yngel og<br />

nyudbyggetdronebyg.<br />

oftest ingen mider.<br />

I Tyskland har man lavet undersøgelser,<br />

der viser at hver<br />

mide, som er i bifamilien om<br />

<strong>for</strong>året, kan give 50 - 100 mider i<br />

efteråret. Det vil sige, at <strong>for</strong> hver<br />

mide, der fjernes, har man tilsvarende<br />

færre mider i efteråret.<br />

Alt i alt var der under praksisbetingelser<br />

3 - 4 gange flere<br />

mider om efteråret i de bifamilier,<br />

der ikke havde fået fjernet<br />

droneyngel end, hvor der var<br />

fjernet droneyngel.<br />

Droneyngelfjernelsen holder<br />

således midetrykket lavere i<br />

trækperioden og udskyder det<br />

tidspunkt, hvor bestanden af<br />

varroamider bliver kritisk.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 13

MYRESYRE I: FRI MYRESYRE<br />

En myresyrebehandling lige efter honninghøsten giver sunde vinterbier.<br />

Af Flemming Vejsnæs<br />

HVAD ER MYRESYRE<br />

Myresyre er en organisk syre,<br />

som er naturligt <strong>for</strong>ekommende<br />

i honning. Korrekt anvendelse<br />

af myresyre til varroabekæmpelse<br />

giver ikke restkoncentrationer<br />

i honningen af betydning.<br />

MYRESYRENS EFFEKT<br />

Myresyredampe dræber varroamider<br />

både på bierne og bag<br />

celle<strong>for</strong>seglingen. Myresyre er i<br />

dag det eneste middel, der slår<br />

mider ihjel bag celle<strong>for</strong>seglingen.<br />

Myresyredampe er tungere<br />

end luft. Biernes ventilation <strong>for</strong>deler<br />

myresyre rundt i bistadet.<br />

Midernes kitinskelet er<br />

mange gange tyndere end biernes<br />

kitinskelet. Midens skelet er<br />

gennemtrængelig <strong>for</strong> myresyredampene,<br />

og de ødelægger<br />

der<strong>for</strong> skelet, celler og<br />

åndedrætssystemet hos mi-<br />

Fri myresyre gives en gang dagligt 4 dage i<br />

træk. Der anvendes 60% myresyre, som doseres<br />

på et sugende materiale, i <strong>for</strong>m af gulvpap, kar-<br />

14<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

derne. Biernes hudskelet er betydelig<br />

mere modstandsdygtigt<br />

over <strong>for</strong> myresyredampene.<br />

Den ældste yngel i en bifamilie<br />

kan lide skade ved myresyrebehandlingen,<br />

men tabet er<br />

normalt ikke i en størrelsesorden,<br />

som har nogen betydning<br />

<strong>for</strong> bifamilien.<br />

Myresyrebehandling kan i<br />

sjældne tilfælde medføre tab af<br />

dronninger. Der<strong>for</strong> er det en<br />

god ide at <strong>for</strong>etage sine dronningskift<br />

efter, man har afsluttet<br />

myresyrebehandlingen. Oftest<br />

ser man, at det er de gamle<br />

dronninger (over 2 år), som lider<br />

skade.<br />

Der er hidtil ikke konstateret<br />

mider, som er resistente over<strong>for</strong><br />

myresyren, det til trods <strong>for</strong> at<br />

midlet indtil nu har været anvendt<br />

i over 15 år. Da syren virker<br />

skadeligt på miderne på flere<br />

fronter, er det ikke <strong>for</strong>venteligt,<br />

at der opstår en resistens hos mi-<br />

derne over <strong>for</strong> myresyre.<br />

Myresyres effekt kan være så<br />

god som op til 95%. Men effekten<br />

kan svinge.<br />

SIKKERHED<br />

Til varroa-bekæmpelse anvendes<br />

enten 60% eller 85% myresyreopløsning.<br />

Dette er stærkt ætsende.<br />

Der<strong>for</strong> skal myresyre omgås<br />

med <strong>for</strong>sigtighed. Anvend<br />

gummihandsker og beskyttelsesbriller.<br />

Åndedrætsværn kan også<br />

anbefales.<br />

Alt arbejde med myresyre<br />

skal <strong>for</strong>egå udendørs eller i rum,<br />

hvor der er en god ventilation.<br />

Kommer der syre på huden,<br />

skal der straks skylles med rigeligt<br />

vand. Kommer der syre i øjnene,<br />

skal der ligeledes skylles<br />

med rigeligt vand i mindst 15<br />

minutter og herefter straks søges<br />

læge. Hav der<strong>for</strong> altid vand<br />

med i bigården, når du behandler.<br />

klude eller ligende. Der anvendes 2-3 ml pr. tavlegade.<br />

Behandlingen vil normalt <strong>for</strong>egå ovenpå<br />

bærelisterne eller fra et indskud i bunden.<br />

Foto: FV

HVOR KØBES MYRESYRE<br />

Myresyre kan købes hos biavlsmateriel<strong>for</strong>handleren<br />

i 60% opløsning<br />

og hos foderstoffirmaer<br />

i 85% opløsning i 25 liters<br />

dunke. Myresyrebehandling er<br />

en meget billig behandlings<strong>for</strong>m.<br />

HVORNÅR ANVENDES<br />

MYRESYRE<br />

Myresyrebehandlingen påbegyndes<br />

efter, at den sidste honning<br />

er taget fra, og bifamilien<br />

har fået sin første vinterfoder,<br />

f.eks. 7 kg sukker.<br />

HVORDAN ANVENDES<br />

MYRESYRE<br />

Myresyrebehandling kan <strong>for</strong>etages<br />

enten ved en 4 gange<br />

myresyrebehandling eller anvendelse<br />

af <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>dampere.<br />

FIRE GANGE MYRESYRE<br />

Efter begyndende indfodring<br />

doseres fire dage i træk dagligt<br />

en mængde 60 % myresyre med<br />

en doseringssprøjte på et blødt<br />

sugende materiale. Det er vigtigt,<br />

at det sugende materiale er<br />

i stand til at opsuge myresyren.<br />

Der doseres 2-3 ml myresyre pr.<br />

tavle bifamilien er indvintret på.<br />

Man kan placere det sugende<br />

materiale i en skuffebund eller i<br />

et plasticindskud på bunden af<br />

bistadet. Dog er det vigtigt, at<br />

afstanden til tavlernes bundlister<br />

ikke er over 2 cm. Man kan også<br />

placere det sugende materiale<br />

på bærelisterne. Lad det sugende<br />

materiale dække hele<br />

arealet, således at bierne ikke<br />

kan flyve op.<br />

Nogle biavlere anvender<br />

85% myresyre i stedet <strong>for</strong> 60%<br />

myresyre. 85% myresyre giver en<br />

større chokeffekt end 60% myresyre<br />

og større risiko <strong>for</strong> skader,<br />

hvor<strong>for</strong> der skal anvendes en<br />

mindre mængde. 1,5 ml 85%<br />

myresyre vil svare til 2 ml 60%<br />

myresyre.<br />

Foto: FV<br />

TEMPERATUR<br />

Udendørstemperaturen <strong>for</strong> en<br />

behandling bør ligge mellem 12<br />

og 25 o C. Ved <strong>for</strong> lav temperatur,<br />

vil der kun ske en utilstrækkelig<br />

<strong>for</strong>dampning og det medfører<br />

<strong>for</strong> lille effekt. Ved <strong>for</strong> høj temperatur<br />

vil der ske <strong>for</strong> kraftig<br />

<strong>for</strong>dampning, som kan skade<br />

bier og yngel.<br />

VENTILATION<br />

Man bør tilstræbe, at der kun er<br />

ventilation gennem hele flyvehullet.<br />

Helt åbne trådbunde<br />

dækkes af. I trugstader er det<br />

vigtigt, at der er dækket af med<br />

plastic ned bagved tavlerne.<br />

KONTROL<br />

Ønsker man en præcis midetælling<br />

ved myresyrebehandlingen,<br />

skal man tælle de mider,<br />

der falder ned fra behandlingsstart<br />

og op til 12 dage efter<br />

myresyrebehandlingen. Dette<br />

skyldes døde mider bag de <strong>for</strong>seglede<br />

celler.<br />

BEHANDLING AF FORSEGLET<br />

YNGEL<br />

Forseglet yngel, f.eks. fangs-<br />

Myresyre er stærkt ætsende.<br />

Sørg altid <strong>for</strong> at have vand<br />

med i bigården. Det kan anbefales<br />

at anskaffe sig en<br />

øjenskylle flaske, hvis man<br />

skulle få et strint i øjet. Anvend<br />

altid gummihandsker<br />

og beskyttelsesbriller.<br />

tavlerne fra dronningindepærring,<br />

kan behandles ved<br />

hjælp af myresyre. De <strong>for</strong>seglede<br />

yngeltavler uden bier anbringes<br />

i et lukket kunststofstade i 1<br />

time med 25 ml 85% myresyre<br />

på sugende materiale over og<br />

25 ml under tavlerne. Der anbringes<br />

op til 7 tavler i et 10<br />

rammers magasin. Tavlerne <strong>for</strong>deles<br />

ligeligt i magasinet. Effekten<br />

af denne behandling er meget<br />

høj (tæt på 100%). Ved<br />

denne behandling mister man<br />

ca. 10% af ynglen, specielt den<br />

ældste yngel er følsom.<br />

Det er vigtigt, at man kun<br />

anvender <strong>for</strong>seglede yngeltavler<br />

fra bifamilier, som ikke er særligt<br />

hårdt angrebet, da der ellers<br />

kan være virus i ynglen.<br />

Blandingstabel<br />

85% til 60%<br />

85% vand<br />

myresyre<br />

2 dele 1 del<br />

Hæld altid syre i vand.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 15

MYRESYRE II: KRÄMERPLADER<br />

Krämerpladen er yderst effektiv og nem at anvende.<br />

Af Flemming Vejsnæs<br />

Den mest anvendte varroa-bekæmpelsesmetode<br />

herhjemme<br />

er myresyrebehandling med<br />

krämerplader.<br />

FREMSTILLING AF<br />

KRÄMERPLADEN<br />

Man kan selv fremstille<br />

krämerplader, eller gøre det<br />

samlet i den lokale biavler<strong>for</strong>ening.<br />

Der anvendes bløde<br />

træfiberplader. Pladen, 17x24,5<br />

x1 cm, lægges i en syrefast plastpose.<br />

Der hældes 250 ml 85%<br />

myresyre i posen (300 gram<br />

myresyre), som lukkes med tape<br />

eller bedst med en dobbelt<br />

svejsning med et svejseapparrat<br />

16<br />

til fryseposer.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

SIKKERHED<br />

Myresyre er ætsende, hvor<strong>for</strong><br />

der skal anvendes beskyttelsesudstyr.<br />

Se under sikkerhed <strong>for</strong><br />

fri myresyre side 14-15.<br />

KRÄMERPLADENS PLACERING<br />

Krämerpladen skal placeres i et<br />

<strong>for</strong>dampningsrum, som dækker<br />

bærelisternes areal. Fordampningsrummet<br />

kan laves af en<br />

ramme, som er 6-8 cm høj.<br />

Krämerpladen placeres på 2 lister<br />

(ca. 2 cm høje) ovenpå<br />

bærelisterne. Fordampningsrummet<br />

gør, at myresyre kan<br />

<strong>for</strong>deles mere ensartet ned i<br />

tavlegaderne. Herpå kan man<br />

lægge låg eller dækmaterialet. I<br />

trugstadet er det vigtigt, at alle<br />

tavlerne er dækket af til helt<br />

ned bag den bageste tavle. Der<br />

kan anvendes plastic.<br />

Foderkasser, som vendes på<br />

hovedet, fungerer fint som<br />

<strong>for</strong>dampningsrum.<br />

KRÄMERPLADENS ANVENDELSE<br />

For biavlere, som ikke tager på<br />

lyngtræk, anvendes pladen<br />

umiddelbart efter at bifamilierne<br />

har fået det første foder,<br />

efter honninghøsten. Det er<br />

normalt i starten af august. Herefter<br />

anvendes pladen i 7-10<br />

dage. Pladen fjernes herefter og<br />

• Krämerpladen indeholder 250 ml 85%<br />

myresyre.<br />

• Pladen hæves 2 cm op på to lister på<br />

bærelisterne.<br />

• Der laves et <strong>for</strong>dampningsrum af ca. 8<br />

cm højde.<br />

• Fordampningsrum kan man lave af rammer<br />

eller bruge foderkasser, som sættes<br />

på hovedet.<br />

• Bistadet dækkes af således, at der kun<br />

er ventilation igennem flyvesprækken.<br />

• I trugstader skal der være lukket bag<br />

den bageste ramme.<br />

• Der laves slidser eller huller til <strong>for</strong>dampning<br />

af myresyren.<br />

• Behandlingstid:<br />

Juli-august: 1 uge<br />

September: 3 uger<br />

Foto: FV

Foto & grafik: FV<br />

kan genanvendes til en senere<br />

behandling, hvis den ikke har<br />

mistet mere end 100 gram myresyre.<br />

Ellers kan den genoplades<br />

med myresyre. Bifamilien fodres<br />

færdig. Pladen opbevares i en<br />

lukket plasticspand og lægges<br />

på igen i 14-21 dage i midten af<br />

september.<br />

SLIDSER ELLER HULLER<br />

Man kan enten lave slidser eller<br />

udstanse huller i krämerpladen<br />

<strong>for</strong> at lave de ønskede åbninger<br />

til <strong>for</strong>dampningen. Der laves<br />

<strong>for</strong>dampningshuller i krämerpladen<br />

på 4 cm 2 pr. ramme. Det<br />

betyder, at der ved 10 rammer<br />

skal åbnes et areal på 40 cm 2 ,<br />

som <strong>for</strong>deles på begge sider af<br />

pladen. 20 cm 2 på hver side, hvilket<br />

er lig en slidse på 1 cm x 20<br />

10 rammers bifamilie<br />

Tag<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Åbning af krämerplader.<br />

• 4 cm2 ler på hver side.<br />

pr. ramme, som <strong>for</strong>deles på begge sider af<br />

pladen.<br />

• Slidse, som svarer til 1 gange 20 cm på hver side<br />

af pladen.<br />

• Huller laves med 16 mm hugpipe. 1 hul på hver<br />

side af pladen pr. ramme. Max. 2x10 huller.<br />

• Høj udendørs temperatur. Især i juli-august kan<br />

der være høje udendørstemperaturer. Reducer<br />

<strong>for</strong>dampningsarealet med 25%. Tilsæt helst rammen<br />

om aftenen.<br />

cm. Ved høje udendørs temperaturer<br />

kan man ved en tidlig<br />

behandling reducere det åbnede<br />

areal med 25%.<br />

Vi har de bedste erfaringer<br />

med at lave huller, det giver en<br />

mere ensartet <strong>for</strong>dampning,<br />

mens der ved slidser kan ske det,<br />

at plasticen presses ud til siderne<br />

og giver en større <strong>for</strong>dampning<br />

end ønsket.<br />

Til at lave huller kan<br />

anvendes en hugpipe (kan<br />

købes hos en værktøjsmager),<br />

som er 16 mm i diameter<br />

(areal=2 cm 2 ). Det giver 1 hul pr.<br />

side pr. tavle. Til 10 rammer laves<br />

der 10 huller på hver side af<br />

krämerpladen. Ved høje<br />

udendørs temperaturer kan<br />

man ved en tidlig behandling<br />

reducere åbningens størrelse<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Ved slidser: 1cm x<br />

20 cm på hver side.<br />

Ved huller: 10 hul-<br />

eller antallet af huller med 25%.<br />

FOR KRAFTIG FORDAMPNING<br />

Tilsæt altid en kølig krämerplade.<br />

Det giver en langsommere<br />

start<strong>for</strong>dampning. På varme<br />

dage anbefales det at tilsætte<br />

krämerpladen om aftenen.<br />

KONTROL AF FORDAMPNING<br />

Det er en god idé at lave en<br />

kontrolvejning af pladen før og<br />

efter anvendelsen. En god indikator<br />

<strong>for</strong> at pladen har virket<br />

tilfredstillende er, at der er <strong>for</strong>dampet<br />

ca. 10 gram myresyre pr.<br />

dag. Desuden kan man kontrollere,<br />

om pladen stadig kan genanvendes,<br />

hvis den ikke har mistet<br />

mere end 100 gram myresyre.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 17

NYE MYRESYREFORDAMPERE<br />

Der er udviklet mange nye myresyre<strong>for</strong>dampere, som virker fint.<br />

Af Flemming Vejsnæs<br />

Der har i de senere år været en<br />

voldsom udvikling af myresyre<strong>for</strong>dampere.<br />

Vi har testet flere af<br />

dem og fundet dem gode eller<br />

acceptable.<br />

NASSENHEIDER-FORDAMPEREN<br />

Nassenheider<strong>for</strong>damperen har<br />

været på det danske marked i<br />

flere år og er almindelig anvendt<br />

herhjemme med godt resultat.<br />

Fordamperen består af to<br />

kamre, et <strong>for</strong>rådskammer og et<br />

<strong>for</strong>dampningskammer. I<br />

<strong>for</strong>dampningskammeret kan<br />

man sætte et papstykke af 2 <strong>for</strong>skellige<br />

størrelser. Fordamperen<br />

sættes på en liste i en ramme,<br />

således at <strong>for</strong>damperen hæves<br />

op på midten af rammen. Dette<br />

<strong>for</strong> at få <strong>for</strong>damperen op til varmen<br />

i bifamilien.<br />

60 ELLER 85%<br />

I <strong>for</strong>damperens vejledning anbefales<br />

det, at der anvendes<br />

60% myresyre. Mange af de danske<br />

brugere anvender i dag 85%<br />

18<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

myresyre ved anvendelse af den<br />

lille vægestørrelse med et godt<br />

resultat.<br />

PLACERING<br />

Det er vigtigt, at <strong>for</strong>damperen<br />

placeres så tæt på yngellejet, at<br />

den er inden<strong>for</strong> det område,<br />

som dækkes af bier. Om nødvendigt<br />

kan <strong>for</strong>damperen sættes<br />

helt op til den <strong>for</strong>reste yngeltavle.<br />

Kommer <strong>for</strong>damperen til<br />

at sidde uden<strong>for</strong> biklyngen bliver<br />

<strong>for</strong>dampningen utilstrækkelig.<br />

Strækker yngellejet sig over<br />

to magasiner, anbringes der<br />

yderligere en <strong>for</strong>damper i det<br />

øverste magasin, modsat placeret<br />

i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>damperen i<br />

nederste magasin.<br />

BEHANDLINGSSTART<br />

Behandlingen starter efter<br />

honningfratagning og den første<br />

fodring. Behandlingen varer<br />

7-10 dage. Efter behandlingen<br />

fodres der færdig.<br />

Nassenheider<strong>for</strong>damper<br />

• Fordamperen fyldes med en<br />

sprøjteflaske.<br />

• 120-140 ml 60% myresyre.<br />

• Ved tidlig behandling (juli-august)<br />

anvendes lille væge (7-10 dage).<br />

• Ved sen behandling (september)<br />

anvendes stor væge (14-21 dage).<br />

• Fordamperen sættes, så den er i<br />

kontakt med biklyngen, normalt<br />

op til den yderste yngeltavle.<br />

• Det kan evt. være nødvendig at<br />

efterfylde <strong>for</strong>damperen.<br />

VÆGESTØRRELSE<br />

Ved en tidlig behandling, dvs. i<br />

starten af august, sættes det lille<br />

papstykke i <strong>for</strong>damperen. Ved<br />

en sen behandling, f.eks. i slutningen<br />

af september, når bierne<br />

er fodret færdig, sættes det<br />

store papstykke i. Ved anvendelse<br />

af 85% myresyre, anvendes<br />

stadig den lille væge. Behandlingen<br />

varer i 14-21 dage. Kontroller<br />

evt. <strong>for</strong>damperen, - det<br />

kan være nødvendig at fylde<br />

<strong>for</strong>damperen op igen.<br />

FYLDNING<br />

Det anbefales, at man anskaffer<br />

sig en sprøjteflaske til at fylde<br />

<strong>for</strong>damperen med, da den er<br />

vanskelig at fylde på andre måder<br />

uden at spilde. Kontroller at<br />

der ca. er <strong>for</strong>dampet 10 ml pr.<br />

dag i den første behandlingsuge.<br />

NASSENHEIDER<br />

I MAGASIN<br />

En videreudvikling af<br />

Fordamperen sættes op<br />

af yngellejet, om nødvendigt<br />

lige bag en<br />

yngeltavle.<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Tag<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Foto: FV

Foto: FV<br />

Der er sket en stor udvikling inden<strong>for</strong> myresyre<strong>for</strong>dampere. På<br />

det danske marked kan man i øjeblikket få en videreudvikling af<br />

nassenheider<strong>for</strong>damperen til at stå på bærelisterne, hvor <strong>for</strong>dampningen<br />

primært sker gennem en <strong>for</strong>damperklud.<br />

Apidea<strong>for</strong>damperen, som kan købes herhjemme ligner, sammen<br />

med Universal<strong>for</strong>damperen og Lieberfelter<strong>for</strong>damperen, meget<br />

en krämerplade i funktion. „Tallerken“-<strong>for</strong>damper og „burk“-<strong>for</strong>damper<br />

er ikke afbildet.<br />

nassenheider<strong>for</strong>damperen til<br />

behandling i et magasin kom på<br />

markedet sidste år. Det nye er, at<br />

man nu kan sætte <strong>for</strong>damperen<br />

på nogle fødder, således at<br />

<strong>for</strong>damperen kan stå i et magasin<br />

på bærelisterne. Under<br />

<strong>for</strong>damperen ligger så en<br />

<strong>for</strong>dampningsklud, som <strong>for</strong>synes<br />

vha. af en væge fra <strong>for</strong>damperen.<br />

Alt efter temperaturen i<br />

bistadet kommer der en stor eller<br />

en lille <strong>for</strong>dampningsflade<br />

fra kluden. Vi har kun få erfaringer<br />

med denne anvendelsesmetode<br />

herhjemme.<br />

APIDEAFORDAMPEREN<br />

En helt ny type <strong>for</strong>damper på<br />

det danske marked er Apidea<strong>for</strong>damperen.<br />

Princippet er meget<br />

lig en krämerplades.<br />

Fordamperen består af en<br />

bakke, hvori der er placeret en<br />

“karklud”, som kan suge myresyren<br />

op. Bakken lukkes af to<br />

plader, med et hulsystem.<br />

Hullernes åbning reguleres ved<br />

at pladerne <strong>for</strong>skydes i <strong>for</strong>hold<br />

til hinanden. Der sker kun <strong>for</strong>dampning<br />

fra en side.<br />

Fordamperen fyldes bedst med<br />

en myresyresprøjte ude i<br />

bigården.<br />

Fordamperen hæves ligesom<br />

krämerpladen ca. 2 cm op over<br />

bærelisterne. Fra den tyske vejledning<br />

opereres der med både<br />

60, 70 og 85% myresyre opløsninger.<br />

Afprøvning med alene<br />

85% myresyre herhjemme har<br />

givet godt resultat, mens afprøvning<br />

med 60% myresyre har haft<br />

mindre effekt end krämerplader.<br />

LIEBERFELDER AS-DISPENSER<br />

Bi<strong>for</strong>skningsinstitutet i Liebefeld<br />

i Schweiz har sammen med<br />

Schweiz’s biavler<strong>for</strong>ening udviklet<br />

en <strong>for</strong>damper med samme<br />

princip som Apidea<strong>for</strong>damperen.<br />

Blot indstilles hulstørrelserne<br />

her vha. en drejeskive.<br />

På <strong>for</strong>damperen er der lavet<br />

ben, som hæver <strong>for</strong>damperen<br />

1,5 cm op over bærelisterne.<br />

Fordamperen er afprøvet herhjemme,<br />

men kan ikke fås i<br />

dansk handel.<br />

UNIVERSALFORDAMPEREN<br />

Er igen en <strong>for</strong>damper, som skal<br />

anvendes efter de samme principper<br />

som en krämerplade. Her<br />

har man brugt en rund plastbeholder<br />

(3 cm høj, diameter 16<br />

cm) indeholdende oasis som<br />

<strong>for</strong>dampningsmateriale. Herpå<br />

er der anbragt to skiver med et<br />

antal huller. Disse kan igen ind-<br />

stilles efter behov. Det smarte<br />

ved <strong>for</strong>damperen er at der er leveret<br />

et låg med, som slutter<br />

tæt. Dette giver mulighed <strong>for</strong> at<br />

fylde <strong>for</strong>damperen hjemmefra.<br />

Fordamperen er afprøvet herhjemme,<br />

men kan ikke fås i<br />

dansk handel.<br />

ANDRE FORDAMPERE<br />

Der findes især i øjeblikket to<br />

andre <strong>for</strong>dampertyper, som der<br />

bliver arbejdet med i Europa. I<br />

sydtyskland anvender man en<br />

såkaldt “tallerken”-<strong>for</strong>damper.<br />

Den virker således, at en drypflaske<br />

sættes fast i en træklods.<br />

Flasken står nu på hovedet og<br />

drypper myresyre ned på en<br />

klud i en tallerken. Metoden har<br />

givet lovende resultater.<br />

I Sverige arbejder man med<br />

en “burk”-<strong>for</strong>damper, som er en<br />

honningdåse med savsmuld,<br />

hvori der er fyldt myresyre. I toppen<br />

af dåsen er et stykke skumgummi,<br />

således at dåsen kan<br />

vendes på hovedet og stilles på<br />

bærelisterne. Denne metode afprøves<br />

i øjeblikket i Sverige. Indtil<br />

nu har den givet svingende<br />

resultater, sammen med en voldsom<br />

stor <strong>for</strong>dampning i starten<br />

af behandlingen.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 19

DRONNING-INDESPÆRRING<br />

- et effektivt biavlsteknisk indgreb<br />

Af Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard. Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

• Ved dronning-indespærring<br />

spærres dronningen inde på<br />

fangsttavler i knap fire uger.<br />

• Varroa-miderne kan holdes<br />

nede på et acceptabelt niveau<br />

ved dronning-indespærring<br />

kombineret med fratagning af<br />

dronetavler.<br />

• Dronning-indespærring <strong>for</strong>hindrer<br />

sværmning.<br />

FREMGANGSMÅDE<br />

• Dronning-indespærring kan<br />

<strong>for</strong>etages på én eller flere tavler.<br />

Her beskrives indespærring<br />

på én tavle i kassette.<br />

• Dronning-indespærring sættes<br />

i gang umiddelbart før vårraps-trækket.<br />

Indgrebene<br />

<strong>for</strong>etages hver ottende eller<br />

niende dag.<br />

• Ved det første indgreb sættes<br />

dronningen på en fangsttavle<br />

i kassetten.<br />

• Ved det andet indgreb fjernes<br />

alle dronningceller. Første<br />

fangsttavle sættes bag kassetten,<br />

og dronningen overføres<br />

på anden fangsttavle i kasset-<br />

20<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

ten.<br />

• Ved det tredje indgreb fjernes<br />

første fangsttavle. Anden<br />

fangsttavle sættes bag kassetten,<br />

og dronningen overføres<br />

på tredje fangsttavle i kassetten.<br />

• Ved det fjerde indgreb fjernes<br />

anden fangsttavle. Dronningen<br />

slippes ud af kassetten,<br />

mens tredje fangsttavle bliver i<br />

kassetten.<br />

• Ved det femte indgreb fjernes<br />

kassetten og tredje fangsttavle.<br />

FANGSTTAVLER<br />

• De fjernede fangsttavler destrueres.<br />

De kan også behandles<br />

med myresyre eller varme,<br />

hvis der ikke er død yngel.<br />

• Ved myresyrebehandling må<br />

yngelen ikke være ældre end<br />

16 til 17 døgn.<br />

• Der sættes 6-7 fangsttavler i en<br />

isoleret kasse.<br />

• Foroven og <strong>for</strong>neden i kassen<br />

lægges en tynd porøs træfiberplade,<br />

og hver plade til-<br />

føres 25 ml 85% myresyre. Kassen<br />

lukkes med tætsluttende<br />

bund og låg.<br />

• Efter én time er behandlingen<br />

færdig. Tavlerne må kun tilsættes<br />

bifamilier, hvorfra man<br />

ikke høster honning resten af<br />

sæsonen.<br />

• Ved varmebehandling må yngelen<br />

heller ikke være ældre<br />

end 16 til 17 døgn. Behandling<br />

<strong>for</strong>etages som beskrevet i<br />

det generelle afsnit om varmebehandling<br />

af yngeltavler (se<br />

side 21).<br />

Fangsttavle i indespærringskassette.<br />

Foto Henrik Hansen

VARMEBEHANDLING AF YNGELTAVLER<br />

Af Camilla J. Brødsgaard & Henrik Hansen. Danmarks Jordbrugs-Forskning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

• Varmebehandling af <strong>for</strong>seglet<br />

yngel giver en effektiv kontrol<br />

af Varroa-mider.<br />

• Varroa-miderne er mere følsomme<br />

end biernes yngel <strong>for</strong><br />

temperaturer, som ligger lige<br />

over yngelleje-temperaturen.<br />

• Varmebehandlingen kan <strong>for</strong>etages<br />

i <strong>for</strong>skellige typer termostatstyrede<br />

kasser eller skabe.<br />

Nogle biavlere fremstiller selv<br />

udstyret.<br />

• Der behandles kun tavler uden<br />

død yngel.<br />

• Neden<strong>for</strong> beskrives<br />

Borgstädter-Thermo-Box og<br />

Apitherm ® -skab.<br />

BORGSTÄDTER-THERMO-BOX<br />

• Man kan varmebehandle 16-17<br />

døgn gamle yngeltavler fra<br />

dronninginde-spærring (se<br />

Yngeltavler fra dronning-indespærring bliver behandlet<br />

med Borgstädter-Thermo-Box.<br />

Foto Henrik Hansen - en effektiv fysisk metode<br />

side 21).<br />

• Behandlingen <strong>for</strong>egår i fire timer<br />

ved 44°C.<br />

• Få yngelskader - nogen <strong>for</strong>kortelse<br />

af biernes livslængde.<br />

APITHERM ® -SKAB<br />

• Varroa kan bekæmpes udelukkende<br />

ved brug af denne metode.<br />

• Der kan <strong>for</strong>etages behandling<br />

af <strong>for</strong>seglede yngeltavler når<br />

som helst, uanset nektartrækket<br />

f.eks. i slutningen af<br />

maj og juli.<br />

• Man tager beslutning om antallet<br />

af behandlinger ud fra<br />

resultatet af moniterings-undersøgelsen.<br />

• Der behandles yngeltavler,<br />

hvor mindst ¾ af cellerne er<br />

<strong>for</strong>seglede. Den åbne yngel<br />

dør.<br />

• Der kan behandles op til 18<br />

tavler pr. gang<br />

• Behandlingen <strong>for</strong>egår i 3 timer,<br />

hvorunder temperaturen<br />

gradvist stiger til lige under<br />

44°C.<br />

• Bierne udvikles normalt, og<br />

deres livslængde bliver ikke<br />

<strong>for</strong>kortet.<br />

• Et Apitherm ® -skab, hvor strøm<strong>for</strong>syningen<br />

kommer fra solceller,<br />

er under udvikling i<br />

Tyskland.<br />

EFFEKT<br />

• Borgstädter-Thermo-Box:<br />

100% midedød straks.<br />

• Apitherm ® -skab:<br />

Varroa-hunner og nymfer bliver<br />

skadet ved behandlingen.<br />

Hovedparten dør inden <strong>for</strong> 24<br />

timer. De, der overlever, mister<br />

<strong>for</strong>meringsevnen.<br />

Forseglede yngeltavler i Apitherm skabet. Miderne<br />

dør eller mister <strong>for</strong>meringsevnen.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 21

MÆLKESYREBEHANDLING AF<br />

VOKSNE BIER<br />

Af Camilla J. Brødsgaard, Danmarks Jordbrugs-Forskning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong> &<br />

Carsten W. Hansen, Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Mælkesyre er en organisk syre,<br />

som er meget udbredt i naturen.<br />

Den dannes f.eks. i kroppen<br />

ved <strong>for</strong>brænding af energi samt<br />

<strong>for</strong>ekommer naturligt i honning<br />

og andre fødevarer. Desuden<br />

tilsættes mælkesyre mange af<br />

vores fødevarer.<br />

SIKKERHEDS-<br />

FORANSTALTNINGER<br />

Til varroa-bekæmpelse anvendes<br />

22<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

mælkesyre i en 15 % opløsning.<br />

Denne koncentration virker irriterende<br />

på hud og slimhinder<br />

og skal omgås med <strong>for</strong>sigtighed.<br />

Man bør anvende beskyttelseshandsker<br />

og -briller og<br />

gerne også åndedrætsværn. I<br />

koncentreret <strong>for</strong>m er mælkesyre<br />

ætsende, og får man koncentreret<br />

syre på huden, skal der straks<br />

skylles med rigeligt vand. Får<br />

man syre i øjnene, skal der lige-<br />

Foto Henrik Hansen<br />

ledes skylles med rigeligt vand i<br />

mindst 15 minutter, hvorefter<br />

man skal søge læge.<br />

Hvis man selv fremstiller<br />

brugsopløsningen bør man på<br />

grund af faren <strong>for</strong>, at syren koger<br />

op, altid hælde syre i vand -<br />

ikke omvendt. Blandingen røres,<br />

til mælkesyren er jævnt <strong>for</strong>delt.<br />

Brugsopløsningen er holdbar et<br />

par måneder og må ikke udsættes<br />

<strong>for</strong> frost.<br />

RESTER I VOKS<br />

OG HONNING<br />

Efter en behandling stiger<br />

mælkesyreindholdet i honningen<br />

kun kortvarigt, da stoffet<br />

nedbrydes <strong>for</strong>holdsvis hurtigt.<br />

Efter ca. 8 uger er indholdet<br />

nede på det naturlige niveau.<br />

RESISTENS<br />

Der er ikke konstateret problemer<br />

med, at Varroa-miderne bliver<br />

modstandsdygtige over<strong>for</strong><br />

mælkesyre.<br />

HVORNÅR KAN DET BRUGES<br />

Mælkesyre kan anvendes indtil 8<br />

uger før honninghøst. Mælkesyrebehandling<br />

bør kun <strong>for</strong>etages<br />

i yngelfrie bifamilier, da<br />

mælkesyren ikke trænger gennem<br />

celle<strong>for</strong>seglingen.<br />

Det er mest hensigtsmæssigt<br />

at anvende mælkesyre om efter-<br />

Mælkesyrebehandling om efteråret.

året, når der ikke mere er væsentlige<br />

mængder yngel tilbage<br />

i bifamilierne. Ofte <strong>for</strong>ekommer<br />

der nogle lune dage i løbet af<br />

oktober, hvor behandlingen kan<br />

gennemføres. Der vil endvidere<br />

være muligheder <strong>for</strong> meget tidlige<br />

<strong>for</strong>årsbehandlinger, hvis<br />

man pga. efterårsbehandlingen<br />

har en <strong>for</strong>nemmelse af, at der er<br />

<strong>for</strong> mange mider i bifamilien.<br />

Men på dette tidspunkt er det<br />

vanskeligt at arbejde med bierne,<br />

før de har så store mængder<br />

<strong>for</strong>seglet yngel, at behandlingen<br />

får <strong>for</strong> lille effekt. Bemærk,<br />

at der i nogle tilfælde er<br />

registreret dronningtab ved<br />

<strong>for</strong>årsbehandling.<br />

Mælkesyre er endvidere meget<br />

anvendelig til behandling af<br />

sværme. Bier, som skal bruges i<br />

parrekassetter, kan også behandles<br />

med mælkesyre.<br />

HVORDAN ANVENDES DET<br />

Der gennemføres 3 behandlinger<br />

med 2 døgns mellemrum.<br />

Der anvendes en 15 % opløsning,<br />

som med en vand<strong>for</strong>støver<br />

doseres med 5 ml pr. tavleside<br />

bier pr. gang. Det nødvendige<br />

antal tryk på <strong>for</strong>støveren bør afprøves,<br />

inden behandlingen<br />

startes. Behandlingen bør <strong>for</strong>etages<br />

så sent eller tidligt på dagen,<br />

at der ikke er nævneværdig<br />

flyveaktivitet. Mælkesyren sprøjtes<br />

på bierne, så de alle bliver<br />

fugtige. Hvis der er <strong>for</strong>seglet yngel<br />

i familierne ved den første<br />

behandling, bør det skæres<br />

bort. En moderat bortskæring af<br />

yngel kan <strong>for</strong>etages om efteråret<br />

uden at svække bifamili-<br />

Foto Henrik Hansen<br />

erne, men må frarådes om <strong>for</strong>året,<br />

da de første bier, der udvikles,<br />

er af vital betydning <strong>for</strong><br />

bifamiliens udvikling. Med nogen<br />

øvelse kan de 3 behandlinger<br />

med vand<strong>for</strong>støveren gennemføres<br />

på ca. 10 minutter pr.<br />

bifamilie.<br />

EFFEKT<br />

Når mælkesyre anvendes i bifamilier<br />

uden yngel, er effekten af<br />

behandlingen meget høj. I<br />

effektivitetsmålinger, som er udført<br />

i samarbejde mellem Danmarks<br />

<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening og Danmarks<br />

JordbrugsForskning, Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong>, har effekten<br />

været på 95 % eller mere.<br />

Fortynding af én liter mælkesyre-stamopløsning<br />

til en brugsopløsningen på 15%<br />

Ved behandlingen skal alle bierne<br />

rammes af mælkesyren.<br />

PRISEN FOR EN<br />

BEHANDLING<br />

Hos De Danske Mejeriers Fællesindkøb<br />

koster 30 kg 80 % mælkesyre<br />

ca. 533 kr. incl. moms. +<br />

ekspeditionsgebyr. Mælkesyre<br />

<strong>for</strong>handles også af biavlsmateriel<strong>for</strong>handlere,materialister<br />

og apotekere i små flasker.<br />

Her er prisen væsentlig højere.<br />

Ved behandling af bifamilier<br />

på 10 rammer bruges der 0,3 l<br />

15 % mælkesyre. Ved storkøb<br />

kan prisen <strong>for</strong> denne mængde<br />

komme ned på omkring 1 kr.<br />

Stamopløsning Mængde Mængde<br />

Koncentration stamopløsning vand<br />

80% 1 liter 4,3 liter<br />

90% 1 liter 5 liter<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 23

AFLÆGGERE - NYE BIFAMILIER<br />

Småfamilier er en vigtig del af varroa-bekæmpelse og sikrer nye bifamilier.<br />

Af Carsten Wolff Hansen<br />

Ved produktion af nye aflæggere<br />

får man mere tid til<br />

varroabekæmpelse og større sikkerhed<br />

<strong>for</strong>, at man selv bestemmer,<br />

hvor mange bifamilier, man<br />

har i næste sæson.<br />

Når bierne og dronningen i<br />

nyetablerede bifamilier sidst på<br />

sæsonen producerer en masse<br />

ny yngel <strong>for</strong> at bygge en ny bifamilie<br />

op, udnyttes biernes større<br />

<strong>for</strong>meringsevne i <strong>for</strong>hold til varroa-midernes,<br />

og den nye bifamilie<br />

får optimale muligheder til<br />

at lave gode vinterbier, som kan<br />

sikre overlevelse og udviklingsmuligheder<br />

næste sæson.<br />

Denne artikel giver en opskrift<br />

og nogle råd om, hvordan<br />

man sikkert og enkelt kan lave<br />

nye bifamilier og samtidig lave<br />

24<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

en effektiv varroabekæmpelse.<br />

Produktion af et antal nye<br />

bifamilier bør, <strong>for</strong> langt flere biavlere<br />

end det sker i dag, indgå<br />

som en naturlig del af biavlsdriften.<br />

Igennem de seneste år<br />

har der hvert år været en meget<br />

stor efterspørgsel efter bifamilier<br />

om <strong>for</strong>året. Hvis man der<strong>for</strong><br />

skulle få lavet flere bifamilier,<br />

end man selv har behov <strong>for</strong>, kan<br />

de nemt afsættes til andre biavlere.<br />

Man får samtidig et godt<br />

sikkerhedsnet under sin egen<br />

biavl - man bliver herre over antallet<br />

af produktions bifamilier.<br />

Der er mange måder at lave<br />

nye bifamilier på. Man kan satse<br />

på bifamilier, som skal blive lige<br />

så stærke som almindelige produktions<br />

bifamilier, eller man<br />

Bigård med nye aflæggerfamilier. Under foderbakkerne er indsat<br />

et <strong>for</strong>dampingsrum, når der behandles med krämerplader.<br />

kan satse på småfamilier, som<br />

overvintrer sammen i et bistade<br />

med tynde mellemvægge imellem<br />

hver bifamilie, og hvor hver<br />

bifamilie har hvert sit flyvehul.<br />

Hvis man laver de nye bifamilier<br />

som småfamilier, har man<br />

ekstra dronninger, bier og yngel<br />

til <strong>for</strong>stærkning af bifamilier,<br />

som er svage i <strong>for</strong>året. Når man<br />

har brugt en dronning fra en<br />

småfamilie, kan man uden problemer<br />

i det tidlige <strong>for</strong>år sætte<br />

denne nu dronningeløse småfamilie<br />

sammen med en anden<br />

småfamilie, og køre dem videre<br />

som en normal produktionsfamilie.<br />

Der er mange muligheder,<br />

når man har ekstra bifamilier,<br />

og man opnår som nævnt<br />

langt større sikkerhed <strong>for</strong> at<br />

have de bifamilier man ønsker.<br />

STADER TIL SMÅFAMILIER<br />

Der kan laves nye bifamilier i alle<br />

Foto: CWH

Grafik: FV<br />

Produktion af småfamilier som tvillinger<br />

1 Foder/pollen 1 Kunsttavle 1-2 Yngeltavle/r 1 Pollentavle<br />

1 1/2 liter bier.<br />

1 parret eller<br />

uparret dronning.<br />

Drivfodres med<br />

1/2 liter 40%<br />

sukkervand hver<br />

anden dag.<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

slags bistader. I nogle gamle<br />

trugstader er et ekstra flyvehul i<br />

siden af stadet, og skiller man<br />

med en bitæt plade en del af<br />

stadet fra den oprindelige bifamilie,<br />

kan der laves en ny bifamilie<br />

bagest i stadet. Trugstader<br />

kan også ombygges, så der kan<br />

være 3, 4 eller flere småfamilier<br />

med hver sin flyveretning.<br />

Opstablingsstader med specielle<br />

bunde er nok de mest velegnede<br />

til småfamilier, og her vil<br />

det i de fleste tilfælde være mest<br />

hensigtsmæssigt at have 1 eller 2<br />

nye bifamilier i hvert stade. Der<br />

er også muligheder <strong>for</strong> at have 3<br />

og 4 småfamilier i det samme<br />

stade, afhængig af bl.a. rammemål<br />

og magasin størrelse.<br />

Nye småfamilier bør minimum<br />

laves på 3 rammer og helst<br />

på 5 rammer. De 5 rammer gør<br />

det nemmere at styre drivfodring<br />

uden at blokere <strong>for</strong><br />

Tag<br />

Tag<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

12<br />

Tilstræb åben foderbræmme<br />

øverst på<br />

tavlen.<br />

For stor foder<br />

bræmme.<br />

dronningens æglægning. Fodringen<br />

af de nye bifamilier skal<br />

<strong>for</strong>egå hver <strong>for</strong> sig. Hvis bierne<br />

fra flere nye bifamilier har fælles<br />

adgang til foderet, vil der nemt<br />

kunne opstå problemer, og den<br />

ene dronning vil gå til og bierne<br />

samle sig inde ved den anden<br />

dronning.<br />

HVORDAN, HVORNÅR OG<br />

HVORMANGE<br />

Som al anden succesfuld biavl<br />

bør man i god tid planlægge<br />

hvordan, hvornår og hvor<br />

mange nye familier man vil lave<br />

i sæsonen. Det er naturligvis en<br />

<strong>for</strong>udsætning, at man har det<br />

antal nye dronninger, som skal<br />

bruges. Køber man dronningerne,<br />

bør der i god tid aftales<br />

med en dronningeavler om den<br />

præcise dato <strong>for</strong>, hvornår man<br />

vil lave sine nye bifamilier. Laver<br />

man selv sine dronninger, kan<br />

Fordring afstemmes<br />

således, at der hele<br />

tiden er en åben<br />

bræmme af foder i<br />

den udbyggede<br />

kunsttavle. Er tavlen<br />

fyldt, er der ikke<br />

plads til yngel.<br />

det anbefales altid at bruge de<br />

første dronninger til nye bifamilier,<br />

da det tit er svært at indføre<br />

dronninger midt i sæsonen i de<br />

gamle bifamilier. Hvis man ønsker<br />

at udvide antallet af sine<br />

familier, eller kunne tilbyde andre<br />

biavlere nye familier, kan<br />

man planlægge at <strong>for</strong>doble antallet<br />

af sine bifamilier. Hvis man<br />

ønsker et sikkerhedsnet <strong>for</strong> antallet<br />

af sine egne bifamilier, kan<br />

det være en god ide at lave<br />

halvt så mange nye bifamilier,<br />

som man startede sæsonen<br />

med. Bliver det planlagt rigtigt,<br />

kan man faktisk mangedoble<br />

antallet af sine bifamilier på<br />

bare en sæson.<br />

Der er mange metoder at<br />

lave nye familier på, og der gives<br />

jævnligt i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> opskrifter<br />

på, hvordan det kan gøres.<br />

I de seneste år har det været<br />

beskrevet i <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> nr.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 25

3-1995, 6-1995, 6-1996, 4-<strong>1998</strong><br />

og 6-<strong>1998</strong>.<br />

LIDT OM VARROABEKÆMPELSE<br />

I NYE FAMILIER<br />

I <strong>for</strong>hold til varroa-bekæmpelsen<br />

i de nye familier er især to<br />

<strong>for</strong>hold meget vigtige. Det første<br />

man skal huske på er, at <strong>for</strong>seglede<br />

yngeltavler kan indeholde<br />

mange varroamider, så<br />

der<strong>for</strong> bør bier og yngeltavler<br />

tages fra bifamilier med et lille<br />

eller et moderat angreb af<br />

varroamider. Det andet er, at<br />

hvis man laver de nye familier<br />

med jomfru-dronninger og <strong>for</strong>seglede<br />

yngeltavler uden åben<br />

yngel, vil der, afhængig af<br />

parringsvejret, blive en kortere<br />

eller længere periode, hvor der<br />

ikke er <strong>for</strong>seglet yngel i bifamilierne.<br />

Det giver nogle optimale<br />

muligheder <strong>for</strong> varroabekæmpelse<br />

med mælkesyre eller med<br />

oxalsyre. Oxalsyre er dog desværre<br />

i skrivende stund ikke tilladt<br />

at bruge. Hvis man hellere<br />

vil etablere de nye familier med<br />

parrede dronninger, kan det<br />

være en god ide at sprøjte bi-<br />

26<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

erne, som skal bruges til de nye<br />

familier med mælkesyre ved<br />

etableringen, og behandle<br />

ny<strong>for</strong>seglede yngeltavler uden<br />

bier med myresyre eller varme.<br />

Klækkemoden <strong>for</strong>seglet yngel er<br />

følsom over<strong>for</strong> disse behandlingsmetoder,<br />

der<strong>for</strong> skal det<br />

være ny<strong>for</strong>seglede yngeltavler.<br />

Senere, når familierne er godt<br />

igang, kan man bekæmpe varroa-miderne<br />

efter de normale<br />

<strong>for</strong>skrifter.<br />

LAD OS SÅ KOMME IGANG<br />

I denne sammehæng gives kun<br />

en opskrift, som er så sikker, som<br />

noget kan blive, når vi arbejder<br />

med bier. Mange biavlere har<br />

dårlige erfaringer med at tage<br />

bier og yngeltavler fra de almindelige<br />

produktionsfamilier. Det<br />

vil svække dem, og man er jo<br />

lige langt, hvis man har ødelagt<br />

nogle bifamilier <strong>for</strong> at lave et<br />

tilsvarende antal nye. Der<strong>for</strong><br />

bør man have nogle bifamilier,<br />

som sættes af til dette <strong>for</strong>mål.<br />

Bierne, man bruger til de nye<br />

familier, bør, hvis der er en trækpause,<br />

flyttes til en ny bigård<br />

Opstablingstade til 2 nye bifamilier. Bunden er<br />

indrettet således, at der kan sættes en skillevæg<br />

ned i bikassen. Bemærk muligheden <strong>for</strong> at<br />

give hver bifamilie sin egen flyveretning.<br />

Samme indretninger kan laves til tre- og firlinger.<br />

mindst 3 km fra, hvor de kom.<br />

Det mindsker risikoen <strong>for</strong>, at der<br />

opstår røveri på de nye bifamilier.<br />

Hvis bierne er travlt optaget<br />

med et godt honningtræk, har<br />

mange biavlere erfaringer <strong>for</strong>, at<br />

det godt kan lade sig gøre at<br />

lave nye familier i den bigård,<br />

bierne stammer fra.<br />

En ny bifamilie bør have tilført<br />

unge bier, pollen og foder,<br />

så den kan klare sig den første<br />

tid uden at være afhængig af at<br />

skulle samle noget ind i naturen.<br />

Jo mere yngel og jo flere<br />

især unge bier en ny bifamilie<br />

startes op med, jo bedre en start<br />

får den, og jo mindre arbejde<br />

bliver der senere med den. Hvis<br />

man omkring 1. juli, hvor der er<br />

mange bier og yngeltavler i familierne,<br />

starter de nye familier<br />

op med:<br />

• en uparret eller parret dronning,<br />

• 1-2 <strong>for</strong>seglede yngeltavler,<br />

• ca. 1½ liter unge bier,<br />

• en pollentavle,<br />

• en udbygget tavle med noget<br />

honning i og<br />

• en kunsttavle,<br />

Foto: CWH

Foto: CWH<br />

er den nye bifamilie i stand<br />

til at klare de første dage uden<br />

problemer og har en styrke,<br />

hvor den har gode muligheder<br />

<strong>for</strong> at klare sig godt og blive<br />

stærk til indvintring. Der kan laves<br />

aflæggere senere i sæsonen,<br />

og nogle har erfaringer med, at<br />

de med succes kan laves helt<br />

hen til midten af august, men<br />

der er ingen grund til at udskyde<br />

det så længe. Især i egne<br />

med <strong>for</strong> lille pollentræk i<br />

august, kan der opstå problemer<br />

med at de nye familier ikke<br />

udvikler sig tilstrækkeligt. De<br />

unge bier og den <strong>for</strong>seglede yngel,<br />

som bruges til nye familier i<br />

starten af juli, ville alligevel ikke<br />

nå at bidrage til årets honninghøst.<br />

EN KAN BLIVE TIL SEKS<br />

Hvis man opsplitter store gode<br />

stærke bifamilier med mange<br />

yngeltavler, kan der laves op til 6<br />

nye bifamilier af en bifamilie, og<br />

man skal ikke være bekymret<br />

over, at der i nogle af yngeltavlerne<br />

er enkelte celler med<br />

åbent yngel. Selv om bierne selv<br />

ville kunne lave sig en ny dron-<br />

ning, vil en småfamilie normalt<br />

godtage den nye dronning.<br />

Samme dag, som de nye bifamilier<br />

er lavet, kan de nye dronninger<br />

indføres i et indføringsbur<br />

om aftenen, når bierne er faldet<br />

til ro. Endnu mere sikkert er det<br />

at vente 6 dage med tilsætningen<br />

af dronningen. Dog skal<br />

man så sørge <strong>for</strong>, at efterse<br />

yngeltavlerne og fjerne alle påbegyndte<br />

dronningeceller, inden<br />

dronningerne tilsættes.<br />

Herefter bør familierne ikke <strong>for</strong>styrres<br />

den første uge, da bierne<br />

ved <strong>for</strong>styrrelse kan finde på at<br />

indnøgle en antaget dronning,<br />

som herved går tabt.<br />

DRIVFODRING<br />

I den kommende tid skal de nye<br />

familier drivfodres med ca. ½ liter<br />

tyndt sukkervand med ca.<br />

40% sukker hver anden dag,<br />

hvis ikke der er indbæring af<br />

nektar. Bierne vil så med det<br />

samme begynde at bygge kunsttavlen<br />

ud. Der skal hele tiden<br />

øverst i denne tavle være en<br />

bræmme af åbent foder. Hvis<br />

der ikke er det, får bierne <strong>for</strong><br />

lidt, og bliver tavlen halvt eller<br />

helt fyldt med foder, får de <strong>for</strong><br />

meget. Når bierne fra den <strong>for</strong>seglede<br />

yngeltavle kryber ud,<br />

øges bistyrken dramatisk, og det<br />

kan hurtigt blive nødvendigt at<br />

tilsætte endnu en kunsttavle.<br />

Herefter kommer der ikke nye<br />

bier i familien før dronningens<br />

egne bier kryber, og det tager jo<br />

3 uger, og endnu længere, hvis<br />

bifamilien er lavet med en<br />

jomfrudronning. Når æglægningen<br />

er kommet i gang er <strong>for</strong>målet<br />

med drivfodringen at stimulere<br />

yngelproduktionen, så<br />

der bliver så meget yngel som<br />

muligt. Når så dronningens bier<br />

begynder at krybe, kommer den<br />

nye familie <strong>for</strong> alvorlig i gang.<br />

Drivfodringen skal <strong>for</strong>tsættes<br />

lige så længe bierne vil yngle,<br />

og det <strong>for</strong>egår hyppigst indtil<br />

midten af september, hvor man<br />

med de sidste fodringer skal<br />

sikre sig, at bierne har nok til<br />

overvintring. Det er sjældent noget<br />

problem, men til slut skal<br />

bierne tilbydes alt det 60%<br />

sukkervand, de vil bære ind i<br />

tavlerne.<br />

Trugstader ombygget til 4 småfamilier. Der er<br />

flyvesprække i siderne. Foderrummene er delt<br />

med 4 skillerum, da man ikke skal lade småfamilierne<br />

tage foder fra samme sted. Det kan<br />

medfører røveri og dronningetab.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 27

EUROPÆISK SAMARBEJDE OM VARROA<br />

På europæisk plan arbejdes der kraftigt på <strong>for</strong>bedring af Varroa-bekæmpelse.<br />

Af Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard. Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe <strong>Biavl</strong><br />

Pesticidanvendelse i Varroa-bekæmpelsen<br />

giver store problemer<br />

i Europa. Der er der<strong>for</strong> dannet<br />

europæiske netværk, som<br />

skal fremme bestræbelserne <strong>for</strong><br />

en integreret pesticidfri bekæmpelse.<br />

RESISTENSPROBLEMER<br />

Varroa-bekæmpelse med pesticider<br />

har i de senere år givet stigende<br />

problemer i Europa. Der<br />

er således meget stor risiko <strong>for</strong><br />

problematiske rester i biavlsprodukterne.<br />

Flere steder har Varroa-miderne<br />

også udviklet resistens<br />

mod pyretroidet fluvalinat, som<br />

indgår i bekæmpelsesmidlet<br />

Apistan. Der er således tidligere<br />

påvist resistens mod fluvalinat i<br />

Spanien, Italien, Frankrig, Østrig,<br />

Schweiz, Slovakiet og Belgien. I<br />

efteråret <strong>1998</strong> er der også påvist<br />

resistente mider i Finland. Seppo<br />

Korpela fra Finland har således<br />

modtaget prøver fra mange biavlere<br />

og på nuværende tidspunkt<br />

i tre bigårde fundet mider,<br />

som er væsentligt mindre<br />

følsomme over <strong>for</strong> fluvalinat<br />

end normalt. Oplysninger fra de<br />

pågældende bigårde tyder på,<br />

at de resistente mider kan være<br />

importeret med dronninger fra<br />

Italien. Miderne kan nu allerede<br />

være spredt til mange bigårde i<br />

Finland. Da anvendelsen af<br />

Apistan er vidt udbredt i Finland,<br />

kan resultatet hurtigt<br />

blive, at bekæmpelsen <strong>for</strong>ringes<br />

drastisk.<br />

Laboratorie<strong>for</strong>søg har i øvrigt<br />

vist, at mider, der er resistente<br />

mod fluvalinat, samtidig<br />

også hurtigt kan udvikle resistents<br />

mod andre pyretroider,<br />

der anvendes til Varroa-bekæm-<br />

28<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

pelse. Der er således påvist krydsresistens<br />

mod bl.a. flu-methrin,<br />

som er det aktive stof i Bayvarol.<br />

Flumethrin er også det aktive<br />

stof i Bayticol. Bayticol anvendes<br />

overraskende nok af nogle danske<br />

biavlere, selv om det er uegnet<br />

til Varroa-bekæmpelse, da<br />

det er vanskeligt at dosere korrekt.<br />

Specielt på grund af<br />

resistensproblemerne spås<br />

pyretroiderne ingen fremtid i<br />

Europa til Varroa-bekæmpelse.<br />

EUROPÆISKE NETVÆRK<br />

Interessen <strong>for</strong> Varroa-bekæmpelse<br />

uden brug af pesticider er<br />

der<strong>for</strong> stigende i Europa. EU<br />

støtter i øjeblikket en fælles aktion,<br />

som skal koordinere den<br />

europæiske <strong>for</strong>skning vedrørende<br />

en integreret Varroa-bekæmpelse<br />

uden brug af pesticider.<br />

En integreret bekæmpelse<br />

betyder en bekæmpelse, hvor<br />

man kombinerer <strong>for</strong>skellige<br />

bekæmpelsesmetoder og i dette<br />

tilfælde altså pesticidfri metoder.<br />

I netværket indgår <strong>for</strong>skere<br />

fra Danmark, England, Finland,<br />

Frankrig, Holland, Italien,<br />

Schweiz, Spanien, Sverige og<br />

Tyskland. Ingemar Fries fra Sverige<br />

er gruppens koordinator.<br />

EU-netværkets opgave er<br />

bl.a. at udveksle erfaringer om<br />

pesticidfri bekæmpelsesmetoder<br />

samt at fokusere på de <strong>for</strong>skningsområder,<br />

som skal udvikles<br />

<strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre biavlernes muligheder<br />

<strong>for</strong> en pesticidfri bekæmpelse.<br />

Der skal endvidere udarbejdes<br />

retningslinjer <strong>for</strong> en harmonisering<br />

af <strong>for</strong>søgsarbejdet,<br />

så resultaterne lettere kan tolkes<br />

og efterprøves af andre.<br />

I nordisk regi er der også oprettet<br />

et netværk, som udover<br />

Danmark, Finland og Sverige,<br />

der allerede indgår i EU-netværket,<br />

også har Norge og Litauen<br />

som deltagere. I det nordiske<br />

netværk deltager både <strong>for</strong>skere<br />

og konsulenter. Ingemar Fries er<br />

også koordinator <strong>for</strong> dette netværk.<br />

OXALSYRE<br />

Af oversigten over den danske<br />

strategi <strong>for</strong> Varroa-bekæmpelse<br />

på side 6 fremgår det, at EU har<br />

opstillet en “positivliste” over<br />

stoffer, som det er tilladt at anvende<br />

til bl.a. Varroa-bekæmpelse.<br />

Oxalsyre, som er et særdeles<br />

lovende bekæmpelsesmiddel,<br />

er ikke medtaget på denne<br />

liste endnu og må der<strong>for</strong> ikke<br />

anvendes. Dette er en uheldig<br />

situation <strong>for</strong> biavlere i de EUlande,<br />

hvor man ønsker at bekæmpe<br />

Varroa uden brug af pesticider.<br />

Det er almindelig kendt, at<br />

oxalsyre er giftig <strong>for</strong> mennesker.<br />

Man bør der<strong>for</strong> bl.a. anvende<br />

beskyttelsesudstyr, hvis man bekæmper<br />

Varroa-mider ved at<br />

sprøjte oxalsyre på bierne.<br />

Oxalsyres giftighed er årsagen<br />

til, at syren i øjeblikket ikke er<br />

på “positivlisten”. Det er på den<br />

anden side også kendt, at der<br />

ikke er problematiske rester af<br />

oxalsyre i honning sæsonen efter<br />

en efterårssprøjtning. Deltagerne<br />

i det europæiske netværk<br />

er der<strong>for</strong> enige om at <strong>for</strong>søge at<br />

få oxalsyre optaget på “positivlisten”<br />

hurtigt. Inden dette kan<br />

ske, skal der dog <strong>for</strong>etages yderligere<br />

restanalyser af honning<br />

samt <strong>for</strong>etages en større udredning<br />

af oxalsyres giftighed <strong>for</strong><br />

mennesker.<br />

Mange deltagere både i EU-

netværket og i det nordiske netværk<br />

undersøger i øvrigt mulighederne<br />

<strong>for</strong> en optimal anvendelse<br />

af oxalsyre til Varroa-bekæmpelse<br />

både ved sprøjtning<br />

og drypning. Der undersøges<br />

i øjeblikket en række aspekter<br />

i <strong>for</strong>bindelse med dosering,<br />

rester i honning og påvirkning<br />

af bierne.<br />

ETERISKE OLIER<br />

En række eteriske olier er opført<br />

på EU’s “positivliste” og må således<br />

anvendes til bekæmpelse af<br />

Varroa. I bl.a. Schweiz er der udarbejdet<br />

bekæmpelsesstrategier,<br />

hvor disse eteriske olier indgår.<br />

Fordampningen af olierne kræver<br />

normalt en længere varmeperiode<br />

ofte tre ugers sammenhængende<br />

varmt vejr. De afprøvede<br />

olier vil der<strong>for</strong> normalt ikke<br />

kunne indgå i en bekæmpelsesstrategi,<br />

som skal anvendes i løbet<br />

af en dansk kølig sommer.<br />

BIAVLSTEKNISKE INDGREB<br />

Der arbejdes bl.a. i Tyskland med<br />

at videreudvikle <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer<br />

<strong>for</strong> dronning-indespærring.<br />

Udover den traditionelle indespærring<br />

arbejder man også<br />

med en anden variant, hvor alle<br />

yngeltavler fjernes, og dronning<br />

og bier overføres på yngelfri tavler<br />

plus en tavle med droneæg<br />

larver. Når man anvender sidstnævnte<br />

metode, som <strong>for</strong>tsat er<br />

under afprøvning, har man i<br />

flere tilfælde haft problemer<br />

med op<strong>for</strong>mering af kalkyngel i<br />

droneyngelen.<br />

HARMONISERING<br />

En arbejdsgruppe i EU-netværket<br />

har udarbejdet udkast til<br />

ensartede regler <strong>for</strong> evaluering<br />

af bekæmpelses<strong>for</strong>søg. Det understreges<br />

bl.a., at det er meget<br />

væsentligt, at det naturligvis<br />

kun er den undersøgte bekæmpelses-<strong>for</strong>anstaltning,<br />

der skal<br />

have indflydelse på midedødeligheden.<br />

De vokstavler,<br />

Grafik: Camilla Brødsgaard & Henrik Hansen<br />

Der er nu registreret Varroa-resistens eller nedsat følsomhed<br />

<strong>for</strong> Varroa mod Fluvalinat i mange europæiske lande. Resistensproblemerne<br />

samt restproblemer i voks og honning styrker den<br />

europæiske interesse <strong>for</strong> brug af pesticidfri bekæmpelses-metoder.<br />

som bifamilierne sidder på, bør<br />

der<strong>for</strong> ikke være <strong>for</strong>urenet med<br />

pesticider. Vokset bør altså ikke<br />

stamme fra bifamilier, som tidligere<br />

er behandlet med pesticider<br />

og bør således heller ikke<br />

komme fra en ukendt vokspulje.<br />

Endvidere bør metoderne afprøves<br />

på <strong>for</strong>skellige lokaliteter og<br />

mindst i to år.<br />

Det er vigtigt, at resultater<br />

fra <strong>for</strong>skning og afprøvning når<br />

hurtigt frem til biavlerne. Men<br />

der er desværre talrige eksempler<br />

på, at resultater er bragt til<br />

torvs, før der kan <strong>for</strong>etages en<br />

endelig konklusion om effektivitet<br />

og sidevirkninger. Der er der<strong>for</strong><br />

i det europæiske netværk<br />

enighed om at sørge <strong>for</strong> grundig<br />

verificering af resultaterne,<br />

før de anvendes i rådgivningen.<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa 29

PESTICIDER, VOKS OG HONNING<br />

Anvendelse af lægemidler giver restkoncentrationer i honningen.<br />

Af Asger Søgaard Jørgensen<br />

LÆGEMIDLER GIVER RESTER<br />

De lægemidler, som bruges til<br />

varroabekæmpelsen, giver rester<br />

i honning, voks og propolis.<br />

Fluvalinat fra Apistan, flumethrin<br />

fra Bayvarol og Bayticol<br />

er fedtopløselige stoffer. De bindes<br />

i voks. Der bliver det meste<br />

af det aktive stof, og vi slipper<br />

ikke af med det, før vokset<br />

brændes.<br />

Hvis midlerne bruges flere år<br />

i træk, ophobes stofferne og på<br />

et tidspunkt bliver mængderne<br />

så store, at der vandrer stof over<br />

i honningen. For fluvalinat går<br />

det hurtigt. Allerede efter et år<br />

kan man finde så store rester i<br />

vokset, at det kan<br />

måles. Efter et eller<br />

to år kan man så<br />

finde stoffet i honningen.<br />

Flumethrin er et<br />

meget mere aktivt<br />

stof. Der bruges 200<br />

gange mindre aktivt<br />

stof end af<br />

Fluvalinat til en behandling.<br />

Men det<br />

er ikke nemmere at<br />

måle, tværtimod<br />

bindes det meget<br />

kraftigt i voks. Der<br />

vil typisk gå en årrække, før det<br />

kan genfindes i voks og honning.<br />

Men det er der, og stoffet<br />

er så aktivt, at det opløst i vand<br />

kan skade vandinsekter og fisk,<br />

selv om man ikke kan måle, det<br />

er der.<br />

De midler, vi anbefaler, myresyre<br />

og mælkesyre, findes naturligt<br />

i honningen. Ved den<br />

anbefalede anvendelse, giver de<br />

ikke større indhold, end der findes<br />

i naturligt honning.<br />

30<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> <strong>1998</strong> : Varroa<br />

HONNING<br />

Der blev ikke fundet rester af<br />

pesticider i honning ved de meget<br />

omfattende honningundersøgelser<br />

i 1997, som er<br />

<strong>for</strong>etaget af Veterinær og<br />

Fødevaredirektoratet, samt de<br />

prøver som Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har fået lavet på Universitetet<br />

i Hohenheim.<br />

Veterinær- og Fødevaredirektoratet<br />

har undersøgt 15<br />

prøver af dansk og 35 prøver af<br />

udenlandsk honning <strong>for</strong> i alt 37<br />

<strong>for</strong>skellige pesticider, herunder<br />

Flumethrin, der indgår i<br />

Bayvarol og Bayticol.<br />

Der blev ikke fundet måle-<br />

lige rester af pesticider overhovedet.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

har fået analyseret 25 honningprøver<br />

fra høsten 1997. Der er<br />

analyseret <strong>for</strong> 6 af de pesticider,<br />

som anvendes til bekæmpelse af<br />

varroamider <strong>for</strong>skellige steder i<br />

verden.<br />

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

undersøgte også sidste år<br />

honningprøver <strong>for</strong> rester. Der<br />

blev heller ikke fundet noget.<br />

En stor offentlig undersøgelse<br />

på 60 prøver <strong>for</strong> en halv snes år<br />

siden viste heller ingen rester.<br />

Så honning på det danske<br />

marked er et rent produkt. Det<br />

skal vi værne om. Så vi <strong>for</strong>tsætter<br />

med at indsamle prøver til analyse.<br />

Men risikoen <strong>for</strong> at der kommer<br />

rester efter pesticidanvendelse<br />

er stor. Resultater af<br />

honning på det tyske marked<br />

fra 1992 viser dette tydeligt. Der<br />

er ikke offentliggjort tyske undersøgelser<br />

senere.<br />

BEGYNDENDE PROBLEMER MED<br />

PESTICIDRESTER I VOKS<br />

Der er i <strong>for</strong>året indsamlet i alt 32<br />

prøver af bivoks fra<br />

det danske marked.<br />

Prøverne er dels indsendt<br />

af biavlere og<br />

voksklubber, som vil<br />

vide om de har rent<br />

voks. 24 af prøverne<br />

er udtaget hos vokssmeltere<br />

over hele<br />

landet. Det er således<br />

en typisk blanding af<br />

voks fra flere biavlere.<br />

Resultaterne <strong>for</strong>modes<br />

der<strong>for</strong> at give et<br />

nogenlunde repræsentativt<br />

billede af situationen<br />

herhjemme.<br />

Der blev fundet rester af pesticider<br />

i 5 af prøverne, som tabellen<br />

på næste side viser.<br />

Prøverne nr. 20 og 23 er taget<br />

fra lukkede vokspuljer hos<br />

biavlere, der bruger pesticider.<br />

Resterne i prøverne 21, 22<br />

og 31 kunne måske stamme fra<br />

indkøbt voks fra Tyskland, idet<br />

Perizin ikke har været brugt her<br />

i landet i noget stort omfang.<br />

De fleste midler ophobes i<br />

voks og vil der<strong>for</strong> kunne afsæt-

Restkoncentrationsundersøgelse <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige varroabekæmpelsesmidler i voks.<br />

1997 målt i mg/kg<br />

Nr. Prøve Brom- Couma- Fluva- Flume Phs-Ester Tetra- Acrinapropylat<br />

phos linat thrin difon thrin<br />

Folbex Perizin Apistan/ Bayvarol Cekafix Apivar Gabon PA<br />

Klartan<br />

1 kunsttav. - - - - - - -<br />

2 kunsttav. - - - - - - -<br />

3 kunsttav. - - - - - - -<br />

4 blokvoks - - - - - - -<br />

5 blokvoks - - - - - - -<br />

6 kunsttav. - - - - - - -<br />

7 blokvoks - - - - - - -<br />

8 kunsttav. - - - - - - -<br />

9 kunsttav. - - - - - - -<br />

10 kunsttav. - - - - - - -<br />

11 kunsttav. - - - - - - -<br />

12 blokvoks - - - - - - -<br />

13 kunsttav. - - - - - - -<br />

14 kunsttav. - - - - - - -<br />

15 kunsttav. - - - - - - -<br />

16 kunsttav. - - - - - - -<br />

17 kunsttav. - - - - - - -<br />

18 kunsttav. - - - - - - -<br />

19 kunsttav. - - - - - - -<br />

20 blokvoks

Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Møllevej 15, 4140 Borup<br />

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03<br />

E-mail dbf@biavl.dk, Hjemmeside: www.biavl.dk

TIDSSKRIFT FOR BIAVL<br />

Udgivet af Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />

Redigeret af Flemming Vejsnæs<br />

132. årgang<br />

<strong>1998</strong>

Stregtegning Anders Glob<br />

Abonnement - udenlandske tidsskrifter ..... 315<br />

Adresser ........................................................... 182<br />

Advarsel - til underretning ........................... 381<br />

Aktiv efterløn - som biavler! ........................ 238<br />

Apimondia ´99 ................... 83, 95, 256, 317, 350<br />

Apitherapi ....................................................... 309<br />

Bayticol og varroabekæmpelse .................... 203<br />

Bayticol - skal, skal ikke ................................. 253<br />

Begyndende problemer i voks ...................... 246<br />

Bekymring i Tyskland ....................................... 18<br />

<strong>Biavl</strong> - dronningavl- avlsarbejde ..................... 80<br />

<strong>Biavl</strong> - en ny konkurrencesport? .................. 208<br />

<strong>Biavl</strong>en i det tidligere Østtyskland .......... 39, 71<br />

<strong>Biavl</strong>er - hele sit liv ......................................... 274<br />

<strong>Biavl</strong> på nettet .................................................... 9<br />

Biernes bolig ................................................... 334<br />

Bifangst ........................................................... 344<br />

Biskæg ............................................................. 284<br />

Bisygdomme på internettet .......................... 316<br />

Bisygdomskursus ............................................ 316<br />

Biåret <strong>1998</strong> ...................................................... 346<br />

Brune bier til Grønland ................................. 180<br />

Brændt honning ............................................. 369<br />

Da jeg blev biavler ........................................... 74<br />

Dansk biavl i pressens søgelys ...................... 140<br />

Den brune bi tog stikket hjem ..................... 379<br />

Den fremskridtsvenlige biavler .................... 338<br />

Den grønne bølge .......................................... 203<br />

Den søde tand ................................................ 312<br />

Dosering af oxalsyre?? .................................. 281<br />

Dronningeavler<strong>for</strong>eningen af 1921 ............. 139<br />

Dødningehovedet .................................. 342, 382<br />

Dødsfald ........................................... 83, 251, 286<br />

Engageret lokal<strong>for</strong>enings<strong>for</strong>mand .............. 348<br />

Erfaringer med afrikaniserede bier ............. 240<br />

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation ... 144,<br />

178<br />

Falsk akaciehonning ...................................... 366<br />

Familie og samfund ....................................... 359<br />

Feltfangster af honningbier på Læsø .......... 377<br />

Fjerkræ og bier ............................................... 376<br />

Forurening af voks ........................................... 85<br />

Fra Apimondiakongressen .............................. 83<br />

Fra det gamle arkiv ... 19, 49, 84, 113, 143, 181,<br />

217, 251, 286, 313, 349, 381<br />

Fra vores grønne køkken .............................. 372<br />

Fyns Honningsalg lukker ............................... 181<br />

Adresser ........................................................... 182<br />

Afrikaniserede bier ........................................ 240<br />

Akaciehonning ............................................... 366<br />

Allergi .............................................................. 279<br />

Apimondia ................................................. 83, 331<br />

Apitherapi ....................................................... 309<br />

Arv .................................................................... 345<br />

Avlsarbejde ................................................ 82, 300<br />

Bambus ............................................................ 313<br />

Bayticol .............................. 46, 140,202, 203, 253<br />

Bee-Boost .......................................................... 78<br />

Beretning ......................................................... 103<br />

Biblæser ........................................................... 132<br />

Biernes bolig ................................................... 334<br />

Bigift ................................................................ 311<br />

Bigårdsplacering ............................................... 35<br />

Biskæg ............................................................. 284<br />

Bisygdomsinspektør ............................... 140, 182<br />

Bisygdomskyndige ......................................... 109<br />

Bitræf ............................................................... 208<br />

Biåret <strong>1998</strong> ...................................................... 346<br />

Borup ................................................................... 3<br />

Botulisme ......................................................... 312<br />

Brugsdronninger .............................................. 12<br />

Brune bi .......................................... 180, 271, 377<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL <strong>1998</strong><br />

TITELFORTEGNELSE<br />

Fødselsdag, 75 år .................................... 113, 127<br />

Fødselsdag, 80 år ............................................ 286<br />

General<strong>for</strong>samling 31, 63, 262, 295, 326, 359,<br />

391<br />

General<strong>for</strong>samling, Foreningen af Bisygdomskyndige<br />

.............................................................. 95<br />

Genmodificerede planter .............................. 214<br />

Godt nytår ........................................................... 2<br />

Hold fast ............................................................ 66<br />

Honninganalyser .................................... 244, 352<br />

Honning- honningbehandling ..................... 135<br />

Honning så sødt som i gamle dage ............. 277<br />

Hovedbestyrelsesmøde ..... 49, 83, 142, 180, 284<br />

Hovedgeneral<strong>for</strong>samlingen <strong>1998</strong> ................... 50<br />

Hvepseåret <strong>1998</strong> ............................................. 278<br />

Hædersbevisning ........................................ 18, 84<br />

Ingen pesticider- rapport .............................. 250<br />

Jubilæum - 10 år ............................................ 251<br />

Jubilæum - 25 år ............................................. 285<br />

Kalkyngel ........................................................ 306<br />

Kan biavls lade sig gøre på polarcirklen? ... 271<br />

Kommentar til “Min mening” ...................... 282<br />

Kort nyt ........................................................... 380<br />

Lad os så få den etiket .................................. 312<br />

Langtidplante-planlægning .......................... 313<br />

Lokal<strong>for</strong>ening arver 100.000 kr. ................... 345<br />

Maverick .......................................................... 181<br />

Mider <strong>for</strong>an flyvesprækken .......................... 313<br />

Min mening ..................................................... 252<br />

Møder ................. 26, 60, 93, 124, 164, 197, 229,<br />

262, 294, 324, 358, 390<br />

Månedens arbejde ................. 6, 35, 67, 99, 131,<br />

171, 204, 235, 267, 299, 331, 363<br />

1997 gav et stort underskud ......................... 103<br />

Nordisk Biråd .................................................... 76<br />

Nosemabekæmpelse ...................................... 143<br />

Ny adresse ....................................................... 348<br />

Ny lokal<strong>for</strong>ening ............................................ 143<br />

Ny lågetiket ........................................ 14, 32, 142<br />

Overvintring i Kielerkasser ............................ 212<br />

Oxalsyre <strong>for</strong> fremtiden? ................................ 242<br />

EMNELISTE<br />

Brændt honning ............................................. 369<br />

Budapest .......................................................... 332<br />

Budget 1999 .................................................... 106<br />

Børn og bier .................................................... 363<br />

Cellebygger ..................................................... 172<br />

Cubitalindex .................................................... 379<br />

Dansk honning ....................................... 104, 146<br />

Dansk honning direkte fra biavleren .. 143, 146<br />

DDR .............................................................. 39, 71<br />

Deklaration ..................................................... 148<br />

Dialog .............................................................. 330<br />

Diastase ........................................................... 371<br />

DM i biavl ........................................................ 209<br />

Dronetavle ...................................................... 100<br />

Dronningavl .............................. l12, 80, 171, 268<br />

Dronningavler<strong>for</strong>eningen ............................. 139<br />

Dronningferomon ............................................ 78<br />

Dronningmærkning ......................................... 99<br />

Dronningskift ................................. 101, 173, 207<br />

Dronningløs ? ................................................. 236<br />

Dronningtilsætning ....................................... 183<br />

Dødningehovedet .................................. 343, 382<br />

EB .................................................... 109, 144, 237<br />

Pas på medlemmerne og pengene! ............... 98<br />

Pil (Salix) ............................................................ 42<br />

Pressemeddelelse ............................................. 19<br />

PR <strong>for</strong> biavl ...................................................... 250<br />

Produktion af småfamilier ............................ 110<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong> orienterer ...................... 46<br />

Resistens i Belgien ............................................ 18<br />

Rettelse .................................................... 282, 349<br />

Skolebigården - et projekt med fremtid i .. 170<br />

Sommeren, der <strong>for</strong>svandt ............................. 266<br />

Stadepladsen ........................... 86, 116, 290, 319<br />

Statskontrolleret - økologisk .......................... 49<br />

Store vintertab i Schweiz .............................. 284<br />

Styr dine bier - tal med dem! ......................... 78<br />

Succesfuld insemination ................................ 175<br />

Svar til Ejvind Jørgensen ......................... 85, 113<br />

Svar til Jørgen Bang ....................................... 217<br />

Svar til Lis Brønderslev ................................... 217<br />

Svar ................................................................... 312<br />

Sæt pris på honning! ..................................... 234<br />

Tak <strong>for</strong> denne gang ....................................... 113<br />

Tak <strong>for</strong> gaven .................................................. 285<br />

Test af brugsdronninger 1997 ........................ 12<br />

Tilbageblik ........................................................... 3<br />

Til det gamle arkiv ........................................... 19<br />

Tilsætning af dronning .................................. 183<br />

Tolerance ......................................................... 130<br />

Traditioner uden ny-brud ............................... 34<br />

Tyveri ................................................................ 217<br />

10% brak i 1999 .............................................. 217<br />

Varroa´s <strong>for</strong>mering ........................................... 15<br />

Varroa-instruktører ........................................ 298<br />

Varroa-spredning ........................................... 348<br />

Varroa i Syd-Afrika ........................................... 49<br />

Vedrørende læserbrev- Lis Brønderslev ...... 178<br />

Vedrørende omtale ........................................ 178<br />

Vej- eller vildledning? .................................... 179<br />

Vend ikke DBF ryggen! .................................. 330<br />

Vester Tørslev B.F. ........................................... 251<br />

Vi har en plan ................................................. 202<br />

Vi vender ikke DBF ryggen ............................ 383<br />

Økologisk biavl ............................................... 247<br />

Økonomien i biavl .......................................... 314<br />

Ønsker <strong>for</strong> 1999 .............................................. 362<br />

Efterløn ............................................................ 238<br />

EU ........................................................... 3, 83, 180<br />

EU-domstol ...................................................... 379<br />

Finland ............................................................. 271<br />

Flytning ...................................................... 83, 131<br />

Fodring ............................................. 67, 235, 299<br />

Formandsmøde ............................................... 380<br />

Forsøgsværter ................................................. 333<br />

Fyns honningsalg .......................... 105, 109, 181<br />

Første eftersyn .................................................. 69<br />

Gavekartoner .................................................. 286<br />

Genmodificerede planter .............................. 214<br />

Glemte bistader .............................................. 365<br />

Godt nytår ....................................................... 362<br />

Grønland ......................................................... 271<br />

Grønne bølge .................................................. 203<br />

Grønne køkken ............................................... 372<br />

Gærceller ......................................................... 368<br />

Haderslev B.F. .................................................. 345<br />

Helsekost ......................................................... 174<br />

Henrik Hansen ................................................ 285<br />

HMF .................................................................. 371<br />

Honning ................................................... 174, 210

Honningafsætning ......................................... 237<br />

Honninganalyser ............................................ 244<br />

Honningbedømmelse ...................................... 18<br />

Honningbehandling ...................... 133, 135, 275<br />

Honningfratagning ....................... 132, 174, 205<br />

Honninghøst ................................................... 270<br />

Honningmarkedet .............................................. 4<br />

Honningpris .............................................. 34, 347<br />

Honningsalg .................................................... 137<br />

Hovedbestyrelsen ........................................... 108<br />

Hovedgeneral<strong>for</strong>samling .............................. 103<br />

Hvepse ..................................................... 278, 348<br />

Ilddåb ................................................................. 74<br />

Indnøgling ......................................................... 70<br />

Indvintring ...................................................... 268<br />

Insemination ................................................... 175<br />

Internet ............................................................ 3, 9<br />

Jens Firup ........................................................ 338<br />

Jern ................................................................... 366<br />

Jubilæum ......................................................... 113<br />

Kalkyngel ........................................................ 306<br />

Karakterskala ............................................ 14, 302<br />

Kielerkasser ..................................................... 212<br />

Kina .................................................................. 367<br />

Koldbygning ..................................................... 38<br />

Kong Frederik ................................................. 217<br />

Konstituering .................................................. 142<br />

Konsulentvirksomhed ...................................... 34<br />

Kontingent ........................................................ 98<br />

Kvalitetsstyring ................................................. 77<br />

Langstroth ......................................................... 41<br />

Lind .................................................................... 83<br />

Lokal<strong>for</strong>eningen ............................................. 266<br />

Lollandsk <strong>Biavl</strong> ................................................ 383<br />

Lyngbiavl ................................................. 210, 347<br />

Læsø ................................................................. 377<br />

Lågetikette ...................................................... 104<br />

ADIZ ................................................................... 18<br />

Andersen, Lars ................................................ 178<br />

Bang, Jørgen ............. 34, 85, 127, 130, 217, 285<br />

Bech, Erling .................... 6, 35, 67, 99, 131, 171,<br />

204, 235, 267, 299, 331, 363<br />

Bee World .......................................................... 49<br />

Brandstrup, Keld ............................................ 179<br />

Brødsgaard, Camilla J. .................... 46, 203, 242<br />

Brødsgaard, Henrik F. .................................... 285<br />

Brønderslev, Lis ....................................... 142, 181<br />

Bårdsen, Birger Tore ...................................... 334<br />

Christensen, Finn ................ 19, 49, 84, 113, 143,<br />

181, 217, 251, 286, 313, 349, 381<br />

Christensen, Mogens ..................................... 240<br />

Christensen, Peter ...................................... 2, 266<br />

DBF’s hovedbestyrelse ................................... 202<br />

Donze, Gérard .................................................. 15<br />

Duun, Søren ............................................ 253, 278<br />

Døssing, Børge ................................................ 282<br />

Fluri, Peter ......................................................... 15<br />

Friedmann, Günther ...................................... 247<br />

Glob, Anders .................... 80, 110, 135, 144, 178<br />

Haderslev og Omegns B.F. ............................. 345<br />

Hansen, Carsten Wolff ............................. 12, 281<br />

Hansen, Hans .................................................... 18<br />

Hansen, Henrik ................................ 46, 242, 316<br />

Herbsleb, Peer ................................................. 271<br />

Materiel<strong>for</strong>handler<strong>for</strong>eningen .................... 109<br />

Maverick .......................................................... 181<br />

Medlemssituationen .................................... 2, 98<br />

Myresyre<strong>for</strong>damper ....................................... 209<br />

Nordisk biråd .................................................... 76<br />

Nosema ...................................................... 68, 143<br />

Omlarvning ..................................................... 172<br />

Opstablingsdrift ............................................. 100<br />

Oxalsyre .................................. 208, 242, 281, 362<br />

Pampaen .......................................................... 240<br />

Pesticider ............................ 66, 85, 130, 143,250,<br />

252, 270, 383<br />

Pesticidfri ......................................................... 312<br />

Pesticidrester .................................... 18, 244, 246<br />

Pileflet ............................................................... 42<br />

Pilefløjte ............................................................ 45<br />

Pl@nteinfo ....................................................... 316<br />

Plantedirektoratet ......................................... 109<br />

Podning ........................................................... 134<br />

Projektgruppe <strong>Biavl</strong> ....................................... 182<br />

Propolis ............................................................ 310<br />

Rea-Dan ............................................................... 8<br />

Regnskab ................................................. 105, 108<br />

Rengøring ....................................................... 299<br />

Reservefamilier ............................................... 101<br />

Rio de Janeiro ................................................. 332<br />

Ruttner .............................................................. 83<br />

Røgpuster ........................................................ 210<br />

Schweiz ............................................................ 284<br />

Skolebigården ................................................. 170<br />

Slidgigt ................................................................ 8<br />

Slyngning ......................................................... 133<br />

Småfamilier ..................................................... 110<br />

Solvokssmelter .................................................. 36<br />

Sommertræk ................................................... 346<br />

FORFATTERE<br />

Holm, Eigil ................................................. 78, 338<br />

Holmgaard, Aksel ........................................... 251<br />

Hover, John ..................................................... 277<br />

Højland, Jan Grundtvig ................................. 214<br />

Imdorf, Anton ................................................... 15<br />

Jensen, Ole Michael ....................................... 286<br />

Jensen, Svend Haakon ..................................... 74<br />

Jørgensen, Aksel ............................................. 183<br />

Jørgensen, Asger Søgaard 49, 76, 83, 84, 113,<br />

142, 180, 217, 244,<br />

246, 284, 285, 309, 317, 366, 380<br />

Jørgensen, Ebba og Ejvind ...................... 85, 113<br />

Kollegaerne .................................................... 251<br />

Kristensen, Asger ........................................... 143<br />

Københavns Amts B.F. ..................................... 38<br />

La Belgieque Apicole ....................................... 18<br />

Langschwager, Klaus .............................. 170, 298<br />

Larsen, Knud N. .............................................. 139<br />

Lønbo, Poul E. ................................................. 179<br />

Nielsen, Knud Holm ....................................... 238<br />

Nordfyns <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening .............................. 376<br />

Norus, Inge ...................................................... 312<br />

Nowottnick, Klaus ...................................... 39, 71<br />

Olsson, Jan ...................................................... 306<br />

Otten, Christoph ............................................ 175<br />

Pedersen, Hans Peder .................................... 251<br />

INDSAT I TfB<br />

Sprød andesalat .............................................. 147<br />

St. George ....................................................... 344<br />

Start som biavlere ............................................ 74<br />

Støtte ................................................................... 3<br />

Sværmbiavl ...................................................... 339<br />

Sværmning .............................................. 171, 334<br />

Sydafrika ............................................................ 49<br />

Sygdomseftersyn .............................................. 99<br />

Sølvnål ............................................................... 84<br />

Tavletrådning .................................................. 210<br />

Temperatur ...................................................... 347<br />

Trugstader ........................................................... 7<br />

Trykkoger ........................................................ 172<br />

Udbytter .......................................................... 270<br />

Udenlandsk honning ..................................... 277<br />

Udrensning ...................................................... 301<br />

Udstilling ................................................. 250, 376<br />

Ulandsarbejde ................................................. 105<br />

Valg .......................................................... 107, 108<br />

Varroa ................................ 4, 46, 66, 69, 76, 202,<br />

204, 269, 276, 299, 313, 348<br />

Varroa’s biologi ................................................ 15<br />

Varroa-resistens ........................................ 18, 130<br />

Varroainstruktører ......................................... 298<br />

Varroatolerance .............................................. 303<br />

Vegetabilske olier ............................................ 46<br />

Videruddannelse ............................................ 365<br />

Vinterfodring .................................................. 206<br />

Vinterleje ......................................................... 236<br />

Vintertab ......................................................... 284<br />

Virus ................................................................... 48<br />

Voks ..................................... 37, 85, 246, 346, 344<br />

Vokssklub ................................................... 37, 113<br />

Værkstedet ...................................................... 364<br />

Økologisk biavl ........................................... 5, 247<br />

Økonomi .......................................................... 314<br />

Østtyskland ................................................. 39, 71<br />

Pedersen, Jan G. ............................................... 84<br />

Pedersen, Jens Rahbek ............................ 66, 312<br />

Pedersen, Svend Aage ................................... 252<br />

Rasmussen, Jens Erik ...................................... 348<br />

Redaktionen ................... 113, 313, 349, 379, 380<br />

Salling og Fjends B.F. ..................................... 286<br />

Schaksen, Sisse ................................................ 372<br />

Schmidt, Tove .................................................. 208<br />

Schou, Verner .......................................... 143, 383<br />

Schousboe, Christian ...................................... 342<br />

Schweizerishe Bienen-Zeitung ..................... 284<br />

Skovmose, Kristian ..................... 3, 98, 140, 234,<br />

250, 277, 330, 362<br />

Steengaard, Lloyd ............................................ 42<br />

Støve, Helge .................................................... 303<br />

Svart, Hans Erik ............................................... 214<br />

Svendsen, Orla .................................................. 19<br />

Swendsen-Münster, Mikael ........................... 377<br />

Swienty .............................................................. 19<br />

Sørensen, Knud .............................................. 203<br />

Tobberup, Svend Åge .................................... 250<br />

Vejsnæs, Flemming .................... 9, 10, 103, 212,<br />

247, 274, 346, 369<br />

Victors mor ...................................................... 312<br />

Vinther, Kirsten ............................................... 284<br />

White, Peter .................................................... 314<br />

Yde, Frank ....................................................... 344<br />

Forsøgsrapport ............................................................................................................................................................................................................................ Tfb nr. 4<br />

Temahæfte om bivoks ............................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 11<br />

Temahæfte om varroa ............................................................................................................................................................................................................... TfB nr. 12<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL <strong>1998</strong>

Antal medlemmer i lokal<strong>for</strong>eninger<br />

pr. 31. december <strong>1998</strong><br />

1994 1995 1996 1997 <strong>1998</strong><br />

l. Københavns Amts B.F. 110 114 112 108 105<br />

2. København & Omegns B.F. 62 59 59 46 37<br />

3. Gl. Roskilde Amts B.F. 140 157 152 139 134<br />

*4. Kronborg Øster Birks B.F. 70 68 55 21 17<br />

5. Frederiksværk & Omegns B.F. 36 33 27 21 20<br />

6. Nordsjællandske Bivenner 55 55 55 52 41<br />

7. Frederikssund & Omegns B.F. 39 36 26 18 -<br />

8. Nordvestsjællands B.F. 157 147 144 129 116<br />

9. Flakkebjerg Herreds B.F. 80 78 72 70 68<br />

10. Midtsjællands B.F. 74 71 70 67 60<br />

11. Slagelse Herreds B.F. 77 79 78 71 64<br />

12. Østsjællands B.F. 113 114 110 99 86<br />

13. Lov Kreds B.F. 18 19 22 21 16<br />

14. Møns B.F. 36 39 34 36 39<br />

15. Sydsjællands B.F. 97 88 77 65 62<br />

*16.Frederiksborg B.F. 81 84 89 91 106<br />

17. Bornholms B.F. 118 102 95 84 72<br />

18. Lolland-Falster B.F. 110 104 98 91 83<br />

19. Svendborg & Omegns B.F. 94 86 81 77 73<br />

20. Langelands B.F. 31 30 30 24 24<br />

21. Midtfyns B.F. - - - - -<br />

22. Fåborg & Omegns B.F. 32 33 30 27 25<br />

23. Ærø B.F. 12 12 11 11 11<br />

24. Vester-Skerninge B.F. 18 19 15 12 8<br />

25. Vindinge Herreds B.F. 29 30 26 23 17<br />

26. Ringe og Omegns B.F. 83 85 78 76 77<br />

27. De fynske Bivenner 60 52 46 39 31<br />

28. Østfyns B.F. 55 50 51 44 42<br />

29. Nordfyns B.F. 68 63 62 63 55<br />

30. Vestfyns B.F. 110 106 87 86 76<br />

31. Vejle & Omegns B.F. 112 104 92 88 87<br />

32. Kolding & Omegns B.F. 73 68 60 49 49<br />

33. Fredericia & Omegns B.F. 47 43 42 39 37<br />

34. Horsens & Omegns B.F. 122 114 106 96 89<br />

35. Skanderborg & Omegns B.F. 51 48 42 39 43<br />

36. Silkeborg & Omegns B.F. 87 81 83 76 65<br />

37. Nr Snede & Omegns B.F. 60 61 59 53 40<br />

38. Hammel & Omegns B.F. 37 33 41 38 31<br />

39. Århus & Omegns B.F. 119 118 107 110 104<br />

40. Galten & Omegns B.F. 55 52 47 45 36<br />

41. Odder & Omegns B.F. 76 72 69 65 62<br />

42. Randers & Omegns B.F. 75 66 63 59 59<br />

43. Kaløvigegnens B.F. 72 65 64 62 64<br />

44. B.F. <strong>for</strong> Grenå & Omegn 48 51 49 52 49<br />

1994 1995 1996 1997 <strong>1998</strong><br />

45. Vester Tørslev & Omegns B.F. 50 48 44 41 40<br />

46. Hadsten & Omegns B.F. 38 26 23 20 21<br />

47. Ålborg B.F. 108 98 94 87 82<br />

48. Vesthimmerlands B.F. 80 62 58 52 57<br />

49. Østhimmerlands B.F. 62 57 58 54 51<br />

50. Han Herreds B.F. 43 39 31 34 28<br />

51. Mariager Fjord B.F. 14 8 7 7 5<br />

52. Brande & Omegns B.F. 46 43 41 39 37<br />

53. Hjørring Amts B.F. 128 115 106 102 91<br />

54. Læsø B.F. 22 25 23 22 27<br />

55. B.F. Vendsyssel 88 92 98 98 85<br />

56. Nordthy B.F. 87 89 86 80 74<br />

57. Morsø B.F. 54 48 45 42 45<br />

58. Sydthy B.F. 37 35 35 31 26<br />

59. Gl. Viborg Amts B.F. 158 163 162 131 118<br />

61. Salling Fjends B.F. 95 79 80 72 73<br />

62. Lemvig & Omegns B.F. 66 59 58 51 55<br />

63. Holstebro & Omegns B.F. 108 94 89 77 70<br />

64. Videbæk & Omegns B.F. 53 55 52 51 49<br />

65. Timring & Omegns B.F. 7 5 3 1 1<br />

66. Skjern-Egvad B.F. 43 44 46 42 39<br />

67. Herning & Omegns B.F. 78 73 70 67 69<br />

68. Grønbæk Svostrup B.F. 25 22<br />

69. Lem & Omegns B.F. 13 12 9 8 7<br />

70. Blåberg og Bork B.F. 32 27 20 19 16<br />

71. Kibæk & Omegns B.F. 13 12 12 12 11<br />

72. Malt Herreds B.F. 40 38 38 37 40<br />

73. Aastrup B.F. 25 23 24 23 23<br />

74. Skads-Vester Horne B.F. 89 91 83 70 69<br />

75. Vamdrup & Omegns B.F. 32 31 27 27 24<br />

76. Ribe & Omegns B.F. 65 64 63 56 59<br />

78. Grindsted & Omegns B.F. 76 76 76 64 56<br />

79. Esbjerg & Omegns B.F. 58 57 53 50 47<br />

80. Haderslev & Omegns B.F. 77 70 66 65 62<br />

81. Vojens & Omegns B.F. 44 41 43 41 41<br />

**82.B.F. Sønderjylland 36 55 52 55 49<br />

83. Alssund B.F. 75 63 65 66 68<br />

**84.Bolderslev & Omegns B.F. 30 - - - -<br />

85. Gl. Tønder Amts B.F. 65 64 75 68 65<br />

86. Kværs & Omegns B.F. 26 24 24 21 17<br />

*87.Kronborg Vester Birks B.F 51 48 52 48 45<br />

*88.Hørsholm & Omegns B.F. 29 32<br />

89. Lollandsk <strong>Biavl</strong> 1<br />

5.401 5.142 4.907 4.567 4277<br />

*Frederiksborg B.F. (16) og *Kronborg Vester Birks B.F. (87) er udskilt af Frederiksborg Amts Samv. B.F.<br />

Kronborg Øster Birks B.F. (04) + Hørsholm & Omegns B.F. (88) er udskilt fra Frederiksborg Amts samv. B.F. 1.1.1997.<br />

April 1997 er <strong>for</strong>ening nr. 7 opløst. Pr. 1.1. 1997 er Grønbæk-Svostrup B.F. (68) udskilt af Gl. Viborg Amts B.F. (59).<br />

Lokal<strong>for</strong>eningerne **82 Åbenrå & Omegns B.F. + **84 Bolderslev & Omegns B.F. er pr. 1/11 1994 sammenlagt til B.F. Sønderjylland.

1<br />

Januar<br />

<strong>1998</strong><br />

Godt nytår<br />

Side 2<br />

Tilbageblik<br />

Side 3<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 6<br />

<strong>Biavl</strong> på<br />

nettet<br />

Side 9<br />

Test af brugsdronninger<br />

Side 12<br />

Varroa’s<br />

<strong>for</strong>mering<br />

Side 15<br />

Kort<br />

Side 18<br />

Annoncer<br />

Side 20<br />

Møder<br />

Side 27<br />

9<br />

September<br />

<strong>1998</strong><br />

Sommeren,<br />

der<br />

<strong>for</strong>svandt<br />

Side 266<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 267<br />

<strong>Biavl</strong> på<br />

polarcirklen<br />

Side 271<br />

<strong>Biavl</strong>er -<br />

hele sit liv<br />

Side 274<br />

Honning så<br />

sødt som i<br />

gamle dage<br />

Side 277<br />

Hvepseåret<br />

<strong>1998</strong><br />

Side 278<br />

Dosering af<br />

oxalsyre ??<br />

Side 281<br />

Min mening<br />

Side 282<br />

Kort<br />

Side 284<br />

Annoncer<br />

Side 287<br />

Møder<br />

Side 294<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL<br />

Udgivet af DANMARKS BIAVLERFORENING<br />

132. årgang <strong>1998</strong><br />

FORFATTERFORTEGNELSE<br />

TITELFORTEGNELSE<br />

EMNEFORTEGNELSE<br />

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 131. ÅRGANG 1997<br />

TILBAGE TIL STARTSIDEN<br />

2<br />

Februar<br />

<strong>1998</strong><br />

Traditioner<br />

uden<br />

ny-brud....<br />

Side 34<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 35<br />

<strong>Biavl</strong> i<br />

Østtyskland<br />

Side 39<br />

Pil (Salix)<br />

Side 42<br />

Projektgruppe<br />

<strong>Biavl</strong><br />

Side 46<br />

Kort<br />

Side 49<br />

Annoncer<br />

Side 50<br />

Møder<br />

Side 60<br />

10<br />

Oktober<br />

<strong>1998</strong><br />

Varroainstruktører<br />

Side 298<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 299<br />

Hvor blev<br />

Varroatoleranceprojektet<br />

af ?<br />

Side 303<br />

Kalkyngel -<br />

en<br />

ubehandleligbisygdom<br />

Side 306<br />

Apitherapi<br />

Side 309<br />

Kort<br />

Side 312<br />

Økonomien<br />

i<br />

biavl<br />

Side 314<br />

Annoncer<br />

Side 316<br />

Møder<br />

Side 324<br />

3<br />

Marts<br />

<strong>1998</strong><br />

Hold fast<br />

Side 66<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 67<br />

<strong>Biavl</strong> i Østtyskland<br />

Side 71<br />

Da jeg blev<br />

biavler<br />

Side 74<br />

Nordisk<br />

Biråd<br />

Side 76<br />

Styr dine<br />

bier - tal<br />

med dem<br />

Side 78<br />

<strong>Biavl</strong> -<br />

dronningavl<br />

- avlsarbejde<br />

side 80<br />

Kort<br />

Side 83<br />

Annoncer<br />

Side 86<br />

Møder<br />

Side 93<br />

11<br />

November<br />

<strong>1998</strong><br />

Vend ikke<br />

DBF ryggen<br />

Side 330<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 331<br />

Biernes bolig<br />

Side 334<br />

Den fremskridtsvenlige<br />

biavler<br />

Side 338<br />

Dødningehovedet<br />

Side 342<br />

Bifangst<br />

Side 344<br />

Arver<br />

100.000 kr<br />

Side 345<br />

Biåret <strong>1998</strong><br />

Side 346<br />

Kort<br />

Side 348<br />

Annoncer<br />

Side 350<br />

Møder<br />

Side 358<br />

Temahæfte<br />

om bivoks<br />

4<br />

April<br />

<strong>1998</strong><br />

Pas på medlemmerne<br />

og<br />

pengene<br />

Side 98<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 99<br />

Hovedgeneral<strong>for</strong>samling<br />

Side 103<br />

General<strong>for</strong>samlingen<br />

i tal<br />

Side 108<br />

General<strong>for</strong>samlingens<br />

gæstetalere<br />

Side 109<br />

Produktion af<br />

småfamilier<br />

Side 110<br />

Kort<br />

Side 113<br />

Annoncer<br />

Side 114<br />

Møder<br />

Side 122<br />

Indsat<br />

Forsøgsrapport<br />

1997<br />

12<br />

December<br />

<strong>1998</strong><br />

Ønsker <strong>for</strong><br />

1999<br />

Side 362<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 363<br />

Falsk akaciehonning<br />

Side 366<br />

Brændt<br />

honning<br />

Side 369<br />

Fra vores<br />

grønne køkken<br />

Side 372<br />

Fjerkræ og<br />

bier<br />

Side 376<br />

Feltfangster<br />

på Læsø<br />

Side 377<br />

Kort<br />

Side 380<br />

Vi vender ikke<br />

DBF ryggen<br />

Side 383<br />

Annoncer<br />

Side 384<br />

Møder<br />

Side 390<br />

Indsat:<br />

Temanummer<br />

om varroa<br />

5<br />

Maj<br />

<strong>1998</strong><br />

Tolerance<br />

Side 130<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 131<br />

Honning<br />

Side 135<br />

Dronningeavler<strong>for</strong>eningen<br />

af 1921<br />

Side 139<br />

Dansk biavl i<br />

pressens<br />

søgelys<br />

Side 140<br />

Kort<br />

Side 142<br />

Erhvervs-<br />

<strong>Biavl</strong>ernes<br />

Brancheorganisation<br />

Side 144<br />

Dansk<br />

honning<br />

Side 145<br />

Anonncer<br />

Side 153<br />

Møder<br />

Side 164<br />

<strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

FORSØGS-<br />

RAPPORT<br />

1997<br />

6<br />

Juni<br />

<strong>1998</strong><br />

Skolebigården<br />

og fremtiden<br />

Side 170<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 171<br />

Succesfuld<br />

insemination<br />

Side 175<br />

Debat<br />

Side 178<br />

Kort<br />

Side 180<br />

Adresser<br />

Side 182<br />

Tilsætning<br />

af dronning<br />

Side 183<br />

Åben hus<br />

Side 184<br />

Annoncer<br />

Side 185<br />

Møder<br />

Side 197<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

BIVOKS<br />

7<br />

Juli<br />

<strong>1998</strong><br />

Vi har en<br />

plan<br />

Side 202<br />

Bayticol og<br />

varroa<br />

Side 203<br />

Den grønne<br />

bølge<br />

Side 203<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 204<br />

<strong>Biavl</strong> - en<br />

ny sport<br />

Side 208<br />

Overvintring<br />

i<br />

kielerkasser<br />

Side 212<br />

Genmodificerede<br />

planter<br />

Side 214<br />

Kort<br />

Side 217<br />

Annoncer<br />

Side 218<br />

Møder<br />

Side 229<br />

Særnummer af <strong>Tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>Biavl</strong><br />

Varroa<br />

Besøg Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>enings hjemmeside på www.biavl.dk<br />

8<br />

August<br />

<strong>1998</strong><br />

Sæt pris på<br />

honning<br />

Side 234<br />

Månedens<br />

arbejde<br />

Side 235<br />

Aktiv<br />

efterløn<br />

Side 238<br />

Afrikaniserede<br />

bier<br />

Side 240<br />

Oxalsyre<br />

<strong>for</strong><br />

fremtiden<br />

Side 242<br />

Honninganalyser<br />

Side 244<br />

Voksanalyser<br />

Side 246<br />

Økologisk<br />

biavl<br />

Side 247<br />

Kort<br />

Side 250<br />

Annoncer<br />

Side 254<br />

Møder<br />

Side 262

Yumpu Logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie settings
Accessibility Statement
Accessibility Statement
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2026 Yumpu.com, all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!