Eroica & Sacre DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de ...

dr.dk

Eroica & Sacre DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de ...

Torsdag 6. december kl. 19.30

Fredag 7. december kl. 19.30

Eroica & Sacre

12 13

DR SymfoniOrkestret

Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos

Pro

Koncerthuset

Klassisk Sæson


Eroica & Sacre

Program

TORSDAGSKONCERT

Torsdag 6. december 2012

kl. 19.30

FREDAGSKONCERT

Fredag 7. december 2012

kl. 19.30

DR SymfoniOrkestret

Dirigent:

Rafael Frühbeck de Burgos

Koncertmester:

Soo-Jin Hong

Torsdagskoncerten sendes

direkte i P2 Klassisk (FM

og DAB) og genudsendes

søndag 9. december kl.

12.15 (DAB)

Mød musikken:

Kl. 18.30 er der koncertintroduktion

i Koncertsalen

med P2-værten Esben

Tange, der fortæller om

programmet og interviewer

medvirkende ved koncerterne

I koncertpausen vil der

være cd-salg i foyeren, hvor

publikum har mulighed for

at købe orkestrets seneste

cd-udgivelser

Tilknytningen af Rafael

Frühbeck de Burgos er

muliggjort ved generøs

økonomisk støtte fra A. P.

Møller og Hustru Chastine

Mc-Kinney Møllers Fond til

almene Formaal

Ensemblechef: Kim Bohr

Konst. orkesterchef: Kim Bohr

Producent: Curt Kollavik Jensen

Søren Nils Eichberg (f. 1973)

Fanfara funebre. Uropførelse

Varighed: ca. 4’

Koncerthuset 2008/09 2012/13 2

Ludwig van Beethoven (1770-1827)

Symfoni nr. 3, Es-dur, op. 55 (1803-05)

"Eroica"

I Allegro con brio

II Marcia funebre. Adagio assai

III Scherzo. Allegro vivace

IIII Finale. Allegro molto

Varighed: ca. 47’

Pause ca. 20.30

Igor Stravinskij (1882-1971)

Le sacre du printemps (1911-13)

I Tilbedelse af jorden

Introduktion – Forårsvarslerne.

De unges danse – Bortførelsesleg – Forårsrunddanse – De

rivaliserende stammers lege – Vismandens procession –

Tilbedelse af jorden – Dans til jorden

II Offeret

Introduktion – De unge kvinders gådefulde runddans –

Forherligelse af den udvalgte jomfru – Fremmanen af

forfædrene – Forfædrenes rituelle handling – Offerdans. Den

udvalgte

Varighed: ca. 33’

Producer: Bernhard Güttler

Teknik: Jan Oldrup

Regissør: Nina Ulf Jørgensen

Redaktion: Niki Robson

Korrektur: Magna Blanke

Design: E-types A/S

Tryk: Hellbrandt

Torsdagskoncert

Eroica & Sacre

Introduktion

Værker

Af Jens Cornelius

• Søren Nils Eichberg har siden

2010 været 'huskomponist' for

DR SymfoniOrkestret, der har

opført værker af ham hvert år.

7. marts næste år uropføres hans

nye Koncert for orkester.

Søren Nils Eichberg: Fanfara funebre

Koncerthuset 2008/09 2012/13 3

En fanfare for Beethoven! DR har bestilt fire

nye fanfarer til denne koncertsæson, hvor

DR SymfoniOrkestret og chefdirigent Rafael

Frühbeck de Burgos opfører alle Beethovens

symfonier.

Til fire af koncerterne bliver der spillet en fanfare, der tager udgangspunkt

i den tilhørende symfoni. Første fanfare kommer i

aften, skrevet af Søren Nils Eichberg som oplæg til Beethovens

berømte Eroica-symfoni. ”Det er en tricky genre at skrive i,”

siger Eichberg om sin fanfare. ”Genren er ret klichébehæftet,

men der er faste rammer, og det kan jeg godt lide at arbejde

med.”

Fanfaren følger et dogme: Den skal bruge de samme messingblæsere,

som anvendes i symfonien. I dette tilfælde tre horn

og to trompeter samt pauker, der har været fast partner for

messingblæserne i århundreder. Eichberg kalder sit nye stykke

for Fanfara funebre (Sørgefanfare). Det knytter sig nemlig

til den sørgemarch Marcia funebre, der er 2. sats i symfonien.

Sørgemarchen er i c-mol i modsætning til den gjaldende, heroiske

toneart Es-dur i de øvrige satser.

”Jeg vil ikke efterligne Beethovens musik, men bruger hans

kompositionsidé, hvor alt udspringer af samme lille motiv. Fra

2. satsens sørgemarch har jeg taget den punkterede optakt, den

efterfølgende krølle på motivet og bassernes gentagne marchrytme.

Det er atonal musik, der alligevel har noget c-mol i sig.”

Søren Nils Eichberg er født i 1973. Han er uddannet i

København, men har i mange år boet i Berlin og er en af de

mest internationale danske komponister. I år har han fået

opført sine værker i både New York, Sydafrika og ved mange

lejligheder i Tyskland. Hans nye Concerto Grosso er netop

indspillet af det berømte Mahler Kammerorkester – sammen

med musik af Beethoven!


Torsdagskoncert

Eroica & Sacre

Introduktion

Værker

• "Eroica"-symfonien er dobbelt

så stor som en 'gennemsnitssymfoni'

fra samtiden.

Beethoven: Symfoni nr. 3

Koncerthuset 2008/09 2012/13 4

Da Beethovens 3. Symfoni blev spillet første gang, oplevede

publikum den største og mægtigste symfoni, verden endnu

havde hørt. Den er så sprængfuld af dynamik og kraft, at den

efter 200 år stadig kan vælte lytteren omkuld.

Titlen Sinfonia Eroica er italiensk og betyder ”Heroisk symfoni”.

Det er altså heltemusik, et portræt af et menneske, der tør

kæmpe for en større sag. Dø, om så det gælder!

Beethoven levedede store revolutioners tid og havde en

drøm om en fremtid, hvor intet skulle kunne hindre menneskets

muligheder for at skabe nyt. Derfor blev Beethoven en

revolutionær i musikken.

Eroica-symfonien 1803 blev hurtigt forstået som en hyldest

til revolutionshelten Napoleon. Under arbejdet overvejede

Beethoven endda at kalde symfonien for ”Bonaparte”, som var

Napoleons efternavn.

Men året efter blev der slået skår i Beethovens begejstring.

Napoleon kronede sig selv som kejser af Frankrig. Det var jo

forræderi mod alt, hvad der var blevet kæmpet for! Beethoven

tog sin pen og stregede "Bonaparte"-titlen ud så voldsomt, at

papiret blev revet i stykker. I stedet fik symfonien undertitlen:

”Heroisk symfoni skrevet til højtideligholdelse af mindet om en

stor mand”.

Førstesatsen viser heltens fremdrift, der ikke er til at stoppe.

Når orkestret i samlet flok banker akkorderne ud, må man

overgive sig totalt til den kraftkarl, der viser os vej. Beethoven?

Napoleon?

Andensatsen er en sørgemarch i mol, som alligevel bryder ud

i storslået dur. Helten er død, helten længe leve! Tredjesatsen

er hurtig og virker som opsamling af ny energi, efter at helten

er faldet.

Finalens abrupte indledning får lytteren til at sidde som ét

stort spørgsmålstegn. Men så sætter det mindst ventede ind:

Kontrabasserne knipser underfundigt på strengene. Flere

instrumenter kommer til – men hvor er melodien? Oboen

Torsdagskoncert

Eroica & Sacre

Introduktion

Værker

• Mange har lavet danseforestillinger

til "Le sacre du printemps",

men den oprindelige koreografi

fra 1913 kan desværre ikke rekonstrueres.

Koncerthuset 2008/09 2012/13 5

kommer med løsningen, et simpelt tema som udvikler sig til

en stribe fantastiske variationer. I stedet for en tordnende

afslutning lader Beethoven ånden sejre. Det er en erklæring om

menneskets uendelige potentiale.

Et potentiale, som Beethoven fandt i sig selv. Året før Eroicasymfonien

havde han været på selvmordets rand. Hans

tiltagende døvhed drev ham til desperation, men han valgte

livet. For kunstens skyld. Beslutningen fik konsekvenser: ”Jeg

har ikke været tilfreds med mine værker indtil nu,” fortalte

Beethoven samme år, ”og jeg vil derfor begive mig ind på en ny

vej.” Året efter var Eroica færdig. Den hidtil største symfoni i

verden, den historisk vigtigste – og måske også den bedste, der

nogensinde er komponeret.

Stravinskij: Le sacre du printemps

Historien om uropførelsen af Le sacre du printemps i Paris

1913 er for længst en legende. Stravinskijs aggressive og totalt

ukonventionelle musik fik publikum til at udvandre og slås.

”Aldrig er jeg blevet holdt sådan for nar!” skreg en frue, mens

Stravinskij selv prøvede at få ørenlyd. Han stod nemlig ude i

kulissen og råbte til balletdanserne, der havde besvær med at

tælle slagene i musikkens skæve taktarter.

Stravinskij var meget bevidst om sin rolle som enfant terrible.

Det var nu også selve dansen, der chokerede. Den brød

totalt med den velkendte ballettradition – på denne tid var

Svanesøen stadig et nyt værk! Koreografen og stjernedanseren

Nijinskij søgte det aparte og blev betraget som pervers. ”Scenen

var fuld af groteske skikkelser, der trampede i stedet for at

danse, og som svajede frem og tilbage som i et mareridt,” skrev

en parisisk anmelder.

Le sacre du printemps (Vårofferet) foregår i Ruslands oldtid.

En ung pige skal ofres til foråret. I et uhyggeligt og uafvendeligt

ritual træder unge piger og gamle shamaner frem for at tilbede

jorden og ånderne. I centrum for begivenhederne er en udvalgt

pige. I løbet af det rituelle orgie stiger hendes ekstatiske dans i

vildskab, indtil hun falder død om. Våren har fået sit offer. Og

der er ingen morale.


Eroica & Sacre

Værker

Koncerthuset 2012/13 6

Det ukristelige og nådesløse viser sig fra start til slut i

Stravinskijs musik. Alt det, der før var forbudt i musikken,

fylder nu det hele: Akkorderne snerrer og skramler, instrumenterne

spiller i yderområderne af deres registre. Melodierne

splittes ad i småstykker. Orkestreringen er bevidst uciviliseret,

så orkestret klinger dyrisk, klumpet og skingert. Og gennem det

hele går rytmer, der spjætter og dunker, så det indre urmenneske

kaldes frem.

Le sacre du printemps blev før i tiden regnet for uspillelig, men

er i dag et standardværk for alle symfoniorkestre i verden.

Alligevel har musikken på en mærkelig måde bevaret sin chokeffekt.

Stravinskij foreslog halvt i spøg, at ballettens indledning,

som spilles af en fagot i et unaturligt højt leje, burde hæves en

halv tone hvert 10. år. Han ville ikke riskere at opleve, at det

revolutionerende stykke musik mistede sin virkning. Til hans

beroligelse er det endnu ikke sket.

Eroica & Sacre

Dirigent

Dirigent

rafael Frühbeck de Burgos

Rafael Frühbeck de

Burgos

• Født 1933 i den nordspanske

by Burgos

• Tiltrådte i september posten

som chefdirigent for DR Symfoni-

Orkestret

• Fhv. chefdirigent for blandt

andre Wiener Symfonikerne,

Det spanske Nationalorkester og

Dresden Filharmonikerne

• Har indspillet flere end 100

plader

Koncerthuset 2012/13 7

DR SymfoniOrkestrets chefdirigent er den store spanske

dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Et internationalt musiknavn,

som er efterspurgt i hele verden. Han tiltrådte officielt i

september og tog straks fat på årets store projekt: At opføre alle

Beethovens symfonier i rækkefølge.

Rafael Frühbeck de Burgos har i løbet af sin lange karriere

været chefdirigent for blandt andet Montreal Symfonikerne,

Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil

sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne.

Desuden bærer han titlen af æresdirigent for Det spanske

Nationalorkester.

I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren

institution. Tilbage i 1960’erne trak han landets orkesterstandard

flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for

spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk

musikliv kan simpelthen ikke overvurderes.

Rafael Frühbeck de Burgos har det særprægede efternavn fra

sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født.

Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede

han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være

i tvivl om, at han var spansk dirigent.

Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de

Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over

hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor

han hver sæson dirigerer blandt andet Philadelphia Orkestret,

Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Sine

knap 80 år til trods er han en meget vital person, der 200 dage

om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter

har så flittig en karriere og på så højt niveau som DR

SymfoniOrkestrets nye chefdirigent.


Dr

Symfoniorkestret

musikerliste

1. violin

Christina Åstrand

Soo-Jin Hong

Emily Fowler

Jan Rohard

Alexandre Zapolski

Anders Fog-Nielsen

Helle Hanskov Palm

Anders Jonsson

Per Friman

Camilla Sand

Kjeldsen Fogh

Josefin Lykken

Sarah McClelland

Tine Rudloff

Sabine Bretschneider

Runi Bæk

Elna Carr

2. violin

Inkeri Vänskä

Bodil Kuhlmann

Ludmila Spektor

Julie Meile

Line Most

Marianne Bindel

Morten Dulong

Anne Marie Kjærulff

Andrea Rebekka

Alsted

Jonida Tafilaj

Deborah Jungnickel

Øssur Bæk

Johanna Andersson

Andreas Roslund

Bratsch

Claus Myrup

Dmitri Golovanov

Gunnar Lychou

Ulla Knudsen

Carina Andersson

Kristian Fogh

Astrid Christensen

Katrine Bundgaard

Anne Soren

Stine Hasbirk Brandt

Katarzyna Bugala

Alexander Butz

Cello

Henrik Dam Thomsen

Soo-Kyung Hong

Carsten Tagmose

Inger Guldbrandt

Jensen

Nils Sylvest

Jeppesen

Vanja Louro

Mats Olof Larsson

Birgitte Øland

Johan Krarup

Peter Morrison

Karin Dalsgaard

Samira Dayyani

Kontrabas

Joel González

Mads Lundahl

Kristensen

Henrik Schou

Kristensen

Ditlev Damkjær

Gerrit Hamacher

Katharina Richter

Christian Jørgensen

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:

Pernille Rømer

Clausen

Fløjte

Ulla Miilmann

Toke Lund

Christiansen

Mikael Beier

Russell Itani

Lene Beaver

obo

Max Artved

Kristine Vestergaard

Ulrich Ortmann

Sven Buller

Mette Termansen

Klarinet

Mathias Kjøller

Klaus Tönshoff

Søren Elbo

Tage Christensen

Per Majland

Fagot

Audun Halvorsen

Sebastian Uno

Stevensson

Magnus Koch Jensen

Anrijs Ivanovskis

Sabine Weinschenk

Horn

Lasse Mauritzen

Henning Hansen

Dominika Piwkowska

Leif Lind

Per Jacobsen

Jakob Arnholtz

Adresse:

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

Tlf.: 35 20 62 62

e-mail: koncerthuset@dr.dk

Thorbjørn Gram

Ola Nilsson

Christian Vinther

Trompet

Michael Frank Møller

Karl Husum

Joris De Rijbel

Philip Nathan Cobb

Gerald Roy Ruddock

Basun

Jesper Juul Windahl

Peter Bennet Schmidt

Brian Bindner

Thomas Dahlkvist

Tuba

Christian Bay

Simon Fröh

Pauke

René Mathiesen

Christian Utke

Schiøler

Slagtøj

Gert Sørensen

Tom Nybye

Mads Hebsgaard

Lars Vestergaard

Larsen

Med forbehold for

ændringer i musikerlisten

efter redaktionens

afslutning

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Augustinus Fonden

Beckett-Fonden

Bikubenfonden

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

Det obelske Familiefond

FrederiksbergFonden

Nordea-fonden

er sponsor for Koncerthuset

www.dr.dk/koncerthuset

www.dr.dk/drso

More magazines by this user
Similar magazines