Danmarks biodiversitet 2010

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET KAPITEL 1 KONCEPT OG METODE
21
vendigt op til 20 år. For databaserede evalueringer bliver det angivet, hvilken periode der
indgår i vurderingen.
Historisk baggrund
2010-målet har indbygget et paradoks: Hvis man har udryddet al biodiversitet, har man
samtidig opfyldt målet, da tabet af biodiversitet jo dermed er standset. Selvom dette er
en urealistisk situation, er det relevant, fordi der er mange artsgrupper i Danmark, hvor de
mest følsomme arter er forsvundet fra landet for mange år siden. Violsmælder og eghjort
er biller, der lever i døde træer og er beskyttet af EU’s Habitatdirektiv. I den danske rødliste
regnes disse to arter dog som forsvundet fra Danmark, og dermed er det lettere at opfylde
2010-målet og billigere at implementere habitatdirektivet. Men hvis hensigten med direktivet
og biodiversitetsmålet skal respekteres, er det ikke hensigtsmæssigt, at arter, der
allerede er forsvundet, tæller positivt i udviklingen af Danmarks biodiversitet. For at sætte
udviklingstendenserne i 2010 i perspektiv har vi derfor valgt at beskrive status for biodiversiteten
og den historiske udvikling i biodiversiteten som indledning til analyserne for hvert
af de ni økosystemer.
Sammenfatning af evalueringen
Som beskrevet i indledningen er udgangspunktet for evalueringen af 2010-målet, at
målet er nået, når der ikke længere er tilbagegang i væsentlige biodiversitetselementer.
Udgangspunktet for vurderingen af udviklingen af biodiversiteten i de ni økosystemer er
derfor, at hvis blot ét biodiversitetselement er i tilbagegang som følge af menneskeskabte
påvirkninger, så er 2010-målet ikke nået.
Da det fra offi ciel side allerede inden udgangen af 2010 har været konkluderet, at
2010-målet ikke er nået for Danmark, er det måske mere interessant, hvor langt vi er fra at
nå målet, og om vi har det nødvendige vidensgrundlag for at lave en evaluering. Derfor vil
vi give en mere nuanceret beskrivelse og sammenfatning, der viser, hvor det går fremad,
og hvor der stadig kan ses en tilbagegang i biodiversiteten, og redegøre for vores vidensgrundlag
for at kunne vurdere udviklingen i biodiversiteten.
Rapportens opbygning
Først gennemgår vi biodiversiteten i de ni danske økosystemer med fokus på arter, levesteder
og processer. Vi starter med de naturlige økosystemer på landjorden, dernæst
ferskvandssystemerne og havet og endelig de stærkt ændrede økosystemer i agerlandet
og byerne. Efter denne gennemgang følger to kapitler, som beskriver vores nuværende
viden om mikrobiel diversitet og genetisk diversitet. Dernæst følger et kapitel om biodiversitetens
samfundsøkonomiske værdi og endelig et kapitel, som perspektiverer resultaterne
af rapportens evaluering af biodiversitetens udvikling i Danmark. I rapportens tilhørende
appendiks på internettet (http://www.dmu.dk/Pub/FR815appendiks.pdf) kan man se
hvilke metoder som er anvendt (App. 1) og vurderingen af de enkelte arter (App. 2).
Litteratur
Anon. 2010. Fourth Country Report to CBD, Denmark, Januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen,
Miljøministeriet.
Wind, P. & Pihl. S. (red.) 2010. Den danske rødliste. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010).