Studieordning 11/12 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Studieordning 2012-2013 Blaagaard/KDAS 

Gældende for årgang 2011 og årgang 2012 

INDHOLD 

1. Generelle forhold ............................................................................................................................................. 4 

1.1 Gyldighed .................................................................................................................................................... 4 

1.2 Uddannelsens tilrettelæggelse ................................................................................................................... 4 

1.3 Profil og fokusområder ............................................................................................................................... 7 

1.4 Uddannelsens opbygning og struktur ........................................................................................................ 8 

1.4 Fagene og ressourcefordeling .................................................................................................................... 9 

2. Generelle forhold ...........................................................................................................................................10 

2.1 Generelle bestemmelser for fag ...............................................................................................................10 

2.2 Projekter og særforløb i uddannelsen ......................................................................................................13 

2.3 International linje .....................................................................................................................................13 

3. Fagtekster og særlige forløb ...........................................................................................................................15 

Praktik .............................................................................................................................................................15 

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab ...................................................................................21 

De pædagogiske fag .......................................................................................................................................22 

Almen didaktik ................................................................................................................................................23 

Psykologi .........................................................................................................................................................25 

Pædagogik ......................................................................................................................................................27 

Dansk ..............................................................................................................................................................29 

Dansk – fællesforløb .......................................................................................................................................29 

Dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .........................................................................31 

Dansk – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ...................................................................................32 

Matematik ......................................................................................................................................................33 

1

Matematik – fællesforløb rettet mod mellemtrinnet ....................................................................................33 

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .................................................................36 

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ...........................................................................38 

Naturfagligt fællesforløb kombineret med Natur/teknik ...............................................................................40 

Engelsk ............................................................................................................................................................43 

Historie, 72 ECTS/1,2 årsværk ........................................................................................................................45 

Historie, 36 ECTS/0,6 årsværk ........................................................................................................................48 

Idræt, 72 ECTS/1,2 årsværk ............................................................................................................................50 

Idræt, 36 ECTS/0,6 årsværk ............................................................................................................................53 

Billedkunst ......................................................................................................................................................55 

Biologi .............................................................................................................................................................57 

Dansk som andetsprog ...................................................................................................................................59 

Fysik/kemi .......................................................................................................................................................61 

Geografi ..........................................................................................................................................................63 

Hjemkundskab ................................................................................................................................................65 

Kristendomskundskab/religion ......................................................................................................................68 

Materiel design ...............................................................................................................................................69 

Musik ..............................................................................................................................................................71 

Natur/teknik ...................................................................................................................................................74 

Samfundsfag ...................................................................................................................................................76 

Specialpædagogik ...........................................................................................................................................78 

Tysk .................................................................................................................................................................80 

UCCs fælles tværproffessionelle element ......................................................................................................83 

Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt ...........................................................................................85 

Kursus i færdselslære, inklusive førstehjælp ..................................................................................................87 

Kursus i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ...................................................................88 

Kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ..................................................................89 

2

Det praktisk-musiske kursus ...........................................................................................................................90 

Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk ...........................................91 

4. Eksamen ..........................................................................................................................................................92 

4.1 Eksamen ....................................................................................................................................................92 

4.2 Afløsning ...................................................................................................................................................99 

4.3 Klager ........................................................................................................................................................99 

4.4 Lydoptagelser af egen mundtlig prøve ...................................................................................................100 

4.5 Anvendelse af it ved skriftlige prøver. ....................................................................................................101 

4.6 Uregelmæssigheder under prøver .........................................................................................................102 

5. Regler ............................................................................................................................................................103 

5.1 Rammer og vilkår for organisering af undervisning m.m. ......................................................................103 

5.2 Adgangskrav til linjefagene .....................................................................................................................105 

5.3 Studietid og deltagelseskrav ...................................................................................................................107 

5.4 Orlov .......................................................................................................................................................110 

5.5 Udlandsophold, meritregler samt overførsel fra andre uddannelsesinstitutioner ................................110 

5.6 Studieprodukter......................................................................................................................................111 

6. Bilag ..............................................................................................................................................................113 

6.1 Lovgrundlag ............................................................................................................................................113 

6.2 Retningslinjer ..........................................................................................................................................114 

3

1. GENERELLE FORHOLD 

1.1 GYLDIGHED 

Denne studieordning er gældende for alle studerende på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS på ordinær 

læreruddannelse efter 2006-loven, årgang 2011 og efterfølgende årgange. 

Fagteksterne gælder både for ordinære lærerstuderende for meritlæreruddannelsen og for enkeltfagsstuderende, 

dog med de gældende undtagelser for merit- og enkeltfagsstuderende beskrevet i særskilt studieordning. 

1.2 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 

Formål 

Den overordnede hensigt med læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS følger Lov om uddannelsen til professionsbachelor 

som lærer i folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25113 

Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er professionsrettet og skal give de studerende faglige, pædagogiske 

og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen og anden undervisning. 

Uddannelsen skal bidrage til den enkelte studerendes personlige udvikling samt interesse for og evne til at 

medvirke i et demokratisk samfund. 

Uddannelsen skal give den studerende grundlag for at kunne fortsætte med videre studier. 

Fysiske rammer 

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er beliggende i naturskønne omgivelser, og der er gode muligheder for 

at udnytte udeområderne til både undervisning og sociale sammenhænge. Blaagaard/KDAS er nabo til en 

folkeskole, som også er en af vores mange praktikskoler. 

Bygningerne har lyse lokaler med plads til mange forskellige aktiviteter og initiativer. Her er åbent fra 7-22, 

og længere endnu efter aftale. Der er gode undervisnings- og værkstedsfaciliteter til de forskellige fag og 

studiemiljøet understøttes med trådløs opkobling og plads til selvstændige aktiviteter og gruppearbejde. 

Lærerkompetencer som mål 

Målet på Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er, at den studerende bliver en reflekterende praktiker, som 

undersøger og reflekterer over sin egen og andres undervisning med henblik på at udvikle den. En professionel 

lærer har handlekompetence og udfører sit arbejde på baggrund af viden, færdigheder og holdninger. 

Læreren skal kunne forene faglige, sociale og etiske aspekter i sine handlinger og kunne vurdere, hvordan 

man kan handle i komplekse situationer. 

4

Professionelle lærerkompetencer omfatter faglig viden på højt niveau, baseret på relevant viden fra national 

og international forskning og udvikling. Desuden er tre kompetenceområder centrale: 

Relationskompetence – til at forholde sig til elever, forældre og kolleger 

Ledelseskompetence – til at lede grupper og processer 

Almen- og fagdidaktisk kompetence – til at forestå undervisning og læring 

Opbygningen af disse kompetencer kræver både viden og træning, og det skal foregå både på uddannelsen 

og på skolerne. 

I løbet af uddannelsens fire år tager den studerende i stigende omfang selvstændig stilling til undervisningens 

indhold og udførelse på såvel uddannelsen som i skolen. Omdrejningspunktet for uddannelsen er faget 

praktik med særlige kompetencemål, som hele uddannelsen forholder sig til, ligesom den studerende vil 

være i direkte kontakt med skoler på andre måder udover praktikfaget. 

Indhold 

Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er 4-årig, og kernen i uddannelsen er linjefag, pædagogiske fag og 

praktikperioder. I de pædagogiske fag tilegner de studerende sig generelle forudsætninger for at kunne planlægge, 

gennemføre og evaluere undervisning. I linjefagene arbejder de studerende fagligt og fagdidaktisk 

med henblik på at kunne varetage undervisning i skolen. I praktikken får de studerende et indblik i skolens 

virkelighed, og de prøver kræfter med forskellige aspekter af lærerens arbejdsområder. Uddannelsen tilbyder 

desuden en række andre kurser og forløb, som den studerende selv kan sætte sammen med henblik på 

at lave sin egen særlige lærerprofil. 

Øvelsesplads for læreprocesser 

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS forventer, at den studerende deltager på fuld tid i studiet, som omfatter 

andet og mere end den skemalagte undervisning. Den studerende afprøver sig selv som formidler, vejleder 

og underviser i såvel den daglige virksomhed på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS som på de forskellige 

tilknyttede skoler. Den studerende arbejder både individuelt og i studiegrupper for at lære at varetage selvstændige 

læreropgaver såvel som opgaver der samarbejdes om. 

I et professionsrettet studiemiljø støtter de studerende hinanden i at lære og udvikle deres potentialer for 

også på denne måde at opnå større indsigt i læring. Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS har et studiemiljø 

med stor diversitet og mangfoldighed på dag- såvel som aftenafdeling. Studerende skal lære at agere i denne 

mangfoldighed af kulturer og erfaringsbaggrunde og opbygge kompetence til at kunne arbejde professionelt 

med tilsvarende mangfoldighed i skolen. 

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er en øvelsesplads for læreprocesser, hvor den studerende får mulighed 

for at deltage i mange forskellige samværsformer med henblik på at opbygge personlige og professionelle 

kompetencer. De forskellige læringsrum kan beskrives således: 

5

Undervisningsrum er styret af underviseren og rettet mod et bestemt indhold, som skal læres, fx som i traditionel 

undervisning eller på ekskursioner. 

Studierum har stadig fokus på et bestemt indhold, men arbejdet med at tilegne sig indholdet er styret af den 

studerende selv, fx gennem ekstra læsning af teori, som ikke gennemgås i undervisningen. 

Opgaverum gives af underviseren, men har fokus på et fagligt problem, som den studerende skal løse, f.eks. 

ved at foretage selvstændige undersøgelser i skolen. 

Projektarbejdsrum kræver selvstændig styring af den studerende og har fokus på et problem, f.eks. i uddannelsens 

afsluttende bachelorprojekt, hvor den studerende selv finder teori og laver undersøgelser i skolen. 

Evaluering af de studerendes læringsudbytte 

STUDIERUM PROJEKTRUM 

UNDERVISNINGS- OPGAVERUM 

RUM 

Den studerendes læringsudbytte og udvikling bliver fulgt gennem en række forskellige evalueringsformer, 

f.eks. respons på studieprodukter, vejledningssamtaler enkeltvis og i grupper, fremlæggelser og respons fra 

medstuderende, portfolioforløb, systematisk individuel refleksion og samarbejdet med mentorer. 

6

1.3 PROFIL OG FOKUSOMRÅDER 

Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er et levende uddannelsessted, hvor de studerende løbende bliver 

inddraget i at udvikle særlige fokusområder. 

Tilknytning til folkeskolens praksis 

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS inddrager professionens praksis på flere måder gennem læringskorridorer 

mellem uddannelsen og skolen. 

- Skoletilknytning. Den studerende på DAG vil være i direkte kontakt med skoleverdenen i faglige og 

tværfaglige forløb. Underviserne tilrettelægger en undervisning, der faciliterer, inddrager og anvender 

skoletilknytning. 

Skoletilknytningen kan antage forskellige former, eksempelvis venskabsklasser, trainee-ordninger, 

afgrænsede projekter på skolen samt undersøgelse og beskrivelse af skolens praksis. Skoletilknytning 

kan desuden foregå virtuelt gennem video og digitale medier. 

- Praktik. Faget praktik er et af læreruddannelsens omdrejningspunkter, og det har derfor en grundlæggende 

betydning for uddannelsens professionsrettede karakter. Faget kobler dermed undervisningen 

i uddannelsens øvrige fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. 

Praktikken kan afvikles både i hele uger eller som fleksibel praktik, hvor den studerende for eksempel 

er i praktik i faste ugentlige dage gennem flere uger. 

- Mentorordning. Den enkelte studerende følges i praktikforløb hvert studieår gennem en mentorordning 

i tæt samarbejde mellem uddannelsen og tilknyttede praktikskoler. Mentorordningen omhandler 

både praktikken og den studerendes studiefaglige forløb. 

International orientering 

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS er internationalt orienteret med en international linje på DAG, tværfaglige 

forløb omkring internationalisering, studieforløb på engelsk, udenlandske gæstelærere samt længerevarende 

studiebesøg af udenlandske studerende. Det er muligt at læse dele af lærerstudiet i udlandet, ligesom 

uddannelsen kan omfatte studieture, ekskursioner og samarbejde med udenlandske institutioner. Den studerende 

skal lære at varetage en internationalt orienteret undervisning i folkeskolen, fordi vi lever i en globaliseret 

verden. 

IT 

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS arbejder med IT med henblik på, at den studerende udvikler ITkompetencer 

til brug for undervisning, formidling og samarbejde. Arbejdet med disse dimensioner er centralt 

i alle fag. De studerende skal arbejde med de didaktiske muligheder, IT giver for udvikling af nye erkendelsesformer 

og arbejdsmåder i det enkelte fag. De studerende skal holde sig orienteret på elektroniske 

7

platforme og at indgå i samarbejde med lærere og medstuderende digitalt. Formidling af fagligt indhold og 

studiemæssigt samarbejde via IT er centralt i uddannelsen, og de studerende forventes derfor at anvende 

egen bærbar computer i forbindelse med studiet. 

Innovation 

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS arbejder med kreativitet og innovation i særlige projektforløb som introcamp, 

solutioncamp, praktisk-musisk kursus. De studerende skal lære selv at arbejde innovativt som lærere. 

De skal desuden kunne anvende metoder, der udvikler elevers systematiske arbejde med idéudvikling og 

opbygger elevernes innovative og kreative kompetencer og virkelyst. 

1.4 UDDANNELSENS OPBYGNING OG STRUKTUR 

Nedenstående modul viser strukturen i den ordinære læreruddannelse på Blaagaard/KDAS. Tallene angiver 

årsværksfordelingen. 

Skema for undervisning og årsplanen med placering af praktik- og projektperioder samt særlige kurser og forløb 

offentliggøres på intranettet omkring 1. maj forud for et kommende studieår, dog med forbehold for ret til ændringer. 

Placering af praktikperioder og skemapositioner fastsættes for et studieår ad gangen. 

I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at placere aktiviteter udenfor skemapositionerne. Herunder vejledning 

og studieture/ekskursioner. 

DAG og AFTEN 

1. år 2. år 3. år 4. år 

Linjefag 1 0,6 Linjefag 1 0,6 

Almen didaktik 0,18 Psykologi 0,18 Pædagogik 0,18 Bachelor 0,17 

KLM 0,28 

Enten* Linjefag 2 0,2 Linjefag 2 0,4 

Linjefag 3 0,2 Linjefag 3 0,4 

Eller* Linjefag 2 0,6 Linjefag 2 0,6 

Praktik 0,125 Praktik 0,125 Praktik 0,175 Praktik 0,175 

2 små linjefag 1,185 1,105 0,955 0,745 

1 stort linjefag: 1,185 0,905 0,955 0,945 

* Der vælges enten to linjefag på 0,6 årsværk (linjefag 2 & 3) eller et stort linjefag på 1,2 årsværk (linjefag 2) 

8

1.4 FAGENE OG RESSOURCEFORDELING 

Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). I uddannelsen 

indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger for daguddannelsen 

og 20 uger for aften-uddannelsen. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, 

der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et 

år og svarer til 60 ECTS-point. 

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er 

Bachelor of Education. 

Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med de angivne ECTS-point og årsværksvægt: 

Fag ECTS-point Årsværk 

De pædagogiske fag 33 0,55 

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 17 0,28 

Linjefag 144 2,4 

Professionsbachelorprojekt 10 0,17 

Praktik 36 0,6 

Tværprofessionelt element – sammensat af elementer fra 

de øvrige fag 

8 0,13 

Samlet studiebelastning: 240 ECTS samt 8 ECTS for tværprofessionelt modul. 

Undervisningstimetallet og vejledningstimer følger de vejledende timetal fra undervisningsministeriet, se 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492#K2, § 4 

Undervisningstimetal angiver antal lektioner á 45 min. typisk på hold. 

Vejledningstimer angiver det antal vejledningstimer á 45 min, den studerende kan forvente at møde alene 

eller i grupper. 

I tilfælde af holdstørrelser under 14 vil undervisningstimetallet blive justeret i nedadgående retning. 

Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er et fuldtidsstudium. Udover ovenstående timetal, som den studerende 

mindst kan forvente at møde, forventes den studerende selvstændigt at arbejde med studiets indholdselementer 

i form af forberedelse til undervisning, skriftligt arbejde, studiegruppearbejde, selvstudie 

m.v. 

9

2. GENERELLE FORHOLD 

2.1 GENERELLE BESTEMMELSER FOR FAG 

Nedenstående områder er alle fag forpligtede på jf. bekendtgørelsen med mindre andet fremgår. 

Udmøntningen af områderne skal fremgå af fagenes studieplaner, som udarbejdes i et samarbejde mellem 

lærere og studerende. 

1. Skoletilknytning på dagafdelingen (fastlagt af Blaagaard/KDAS) 

Skoletilknytning er et centralt element i ambitionen om at udvikle og styrke læreruddannelsen på 

Blaagaard/KDAS som en professionsrettet uddannelse. Det uddannelsesmæssige mål er, at skolens 

virkelighed bliver en del af den daglige undervisning i læreruddannelsen og dermed styrker 

læreruddannelsen som praksisnær, professionsrettet uddannelse. 

De studerendes læring er det centrale omdrejningspunkt i forbindelse med skoletilknytning, men det er 

herudover en pointe at såvel undervisere ved læreruddannelsen som lærere ved de tilknyttede 

praktikskoler via projekterne udvikler ny viden og inspireres. 

I skoletilknytningsprojekterne sker dette ved at en del af de studerendes studietid i linjefagene, herunder 

0,1 samarbejdet, forankres i konkrete projekter, der udvikles i og involverer et samarbejde mellem studerende, 

undervisere på Blaagaard/KDAS og lærere og elever i skolen. Undervisere i linjefag på Blaagaard/KDAS 

tilrettelægger en undervisning, der faciliterer, inddrager og anvender skoletilknytning. 

Skoletilknytning er ikke en del af praktik og omvendt. Skoletilknytning finder som praktik i vid udstrækning 

sted i skolen, og selv om en del skoletilknytningsprojekter finder sted på de studerendes praktikskole, 

er der i praktikken og i skoletilknytnings-projekterne tale om forskellige betingelser for læring og 

dermed om to forskellige læringsrum. 

2. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag 

Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling 

i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. 

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse 

af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens 

øvrige fag gennem alle studieår. 

Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold 

til faglige tekster. 

3. IT 

I alle fag skal der gennemføres undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring med og oplever ITbaseret 

og -understøttet undervisning. 

4. Innovation 

I linjefagene skal der indgå overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling 

og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Den studerende skal i uddannelsen 

10

anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder 

vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. 

5. Varierede undervisningsformer 

Undervisningen skal indeholde en varieret vifte af undervisnings- og arbejdsformer af relevans for lærerjobbet. 

6. Evaluering og dokumentationsformer 

Der skal i alle fag arbejdes med de evaluerings- og dokumentationsformer, som anvendes i folkeskolen, 

således at den studerende opnår færdighed i at anvende disse. 

a. I linjefagene arbejdes med konkrete evaluerings- og testmetoder, herunder de nationale test, af relevans 

for tilhørende skolefag. 

b. I de pædagogiske fag arbejdes med teoretisk indsigt i og praktisk kompetence til at begrunde, planlægge, 

gennemføre og anvende evaluering af undervisningsaktiviteter. 

Hovedformålet med systematisk evaluering af undervisning er udvikling af undervisning med henblik på 

øget læringsudbytte hos de studerende. Et underliggende mål er, at de studerende arbejder eksemplarisk 

med evaluering i forhold til fremtidig brug af evaluering i skolen. 

Evaluering af undervisning kan ske via en række forskellige evalueringsmetoder. Genstand for evalueringen 

er undervisningens indhold og form og de studerendes arbejdsindsats og læringsudbytte set i forhold 

til de mål, der er opsat for de pågældende forløb. Evalueringerne sker på initiativ af underviseren, 

og det konkrete indhold drøftes med de studerende. 

Evaluering kan ske løbende, men der gennemføres en evaluering ca. midtvejs i et studieår på alle hold, 

og konklusionen på evalueringen skal efterfølgende formidles på det enkelte holds konference og til ledelsen. 

7. Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag (”0,2-samarbejdet”) (fastlagt af Blaagaard/KDAS) 

I alle fag skal der gennemføres undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring med og oplever ITbaseret 

og -understøttet undervisning [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer 

i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/2011 § 26] 

Mål 

Målet er, at de studerende udvikler kompetencer til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder 

i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere 

undervisning i linjefaget i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. 

Centralt er samspillet mellem teori og praksis og mellem fag- og almendidaktik. 

Indhold 

Emner og temaer på henholdsvis fællesforløb og aldersspecialiseringsforløb skal ses i en sammenhæng, 

således at der medtænkes en progression i arbejdet med emnerne og temaerne. 

Overordnet tema for begge årgange er analyse og refleksion over praksis. 

11

0,2-samarbejdet skal indeholde pædagogiske og fagdidaktiske elementer fra linjefagets CKF, der udvælges 

i fællesskab af undervisere i linjefag og 0,2 samarbejde. De udvalgte elementer skal fremgå af studieplanen. 

Desuden kan 0,2-samarbejdet trække på pædagogiske og almendidaktiske emner og temaer fra dels 

praktikkens syv indholdsområder og dels fra de pædagogiske fags CKF. 

8. Undersøgelseskompetencer (fastlagt af Blaagaard/KDAS) 

Igennem studiet indgår der forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af empiri om temaer og 

problemstillinger af betydning for professionsfeltet. Linjefagene er forpligtet på et projektforløb med oplæg 

ved inddragelse af ressourcepersoner, forberedelse af konkret undersøgelse/empiriindsamling, analyse 

af indsamlede data, formidling af resultater. 

I forbindelse med projektforløbet skal der afleveres et obligatorisk produkt svarende til et omfang på 3-5 

normalsider. Produktet kan antage forskellige former og skal præsenteres i forbindelse med projektforløbet. 

Produktkravet beskrives nærmere i oplægget til forløbet. 

Produktet indgår som en del af deltagelseskravene i linjefaget forud for indstilling til eksamen. 

Første årgang: Der arbejdes med fokus på observation. 

Anden årgang: Der arbejdes med en kvantitativ metode (måling/test). 

Tredje årgang: Der arbejdes med kvalitative interview som metode. 

9. Fællesfag (KLM og pædagogiske fag) er forpligtede på 

a. at arbejde med de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse 

af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 

b. at arbejde med klasseledelse og emner, der vedrører skole-hjem-samarbejdet. 

10. Linjefag er jf. bekendtgørelsen forpligtet på 

a. at arbejde med fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige 

sprogfærdighed, herunder faglig læsning. 

12

2.2 PROJEKTER OG SÆRFORLØB I UDDANNELSEN 

BIBLIOTEKSINTRODUKTION 

I studiets første semester gennemføres et introduktionsforløb til brug af biblioteker. 

KURSUS I INFORMATIONSSØGNING 

På første årgang af studiet gennemføres et kursus i informationssøgning. 

PLUSFAG 

Første årgang, DAG tilbydes PLUSfag med ekstra undervisning og aktiviteter indenfor særlige emner. Fuldført 

forløb udløser et professionsdiplom. 

CAMPS 

Første årgang tilbydes introcamp som start på studiet. Introcamp er et kort, intensivt forløb, hvor der løses 

pædagogiske problemstillinger opstillet af folkeskoler. Arbejdsformen er en styret og faciliteret kreativinnovativ 

proces, hvor samarbejde i grupper er centralt. 

Tredje årgang DAG tilbydes solution camp. Solution camp er et lidt længere, intensivt forløb, hvor der også 

løses pædagogiske problemstillinger indenfor et specifikt område. Arbejdsformen er ligeledes kreativeinnovative 

processer med fokus på, at der skal findes konkrete løsninger, som folkeskolen kan anvende. 

TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT 

UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. 

Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point af de i alt 8 

ECTS-point, som det tværprofessionelle element udgør i læreruddannelsen. De resterende 3,5 ECTS point er 

integreret i de pædagogiske fag. SE yderligere information i kapitel 3, fagtekster og særlige forløb. 

2.3 INTERNATIONAL LINJE 

Linjens identitet 

Den internationale linje har som en integreret del af undervisningen særlig fokus på den internationale og 

globale dimension, herunder kulturanalyse og -forståelse, kulturel identitet, globalisering, multikulturalisme, 

transnationale forhold og kontakt og samarbejde på tværs af uddannelseskulturer. 

Overordnet mål 

Den internationale linje skal styrke den studerendes professionsrettede kompetencer til at arbejde med den 

internationale dimension, globalisering og verdensborgerskab. 

13

Kompetencemål 

De studerende opbygger professionsrettede kompetencer så de kan: 

a) Forstå, reflektere over og agere i interkulturelle og internationale sammenhænge 

b) Forstå, reflektere over og agere på centrale globale udfordringer (og verdensborgerskab) 

c) Identificere, tilrettelægge, gennemføre, og evaluere internationale projekter og andre former for internationalt 

samarbejde 

d) Tilrettelægge undervisning med blik for interkulturelle udfordringer, der udspringer af elevgruppen 

e) Anvende engelsk bredt i professionelle sammenhænge 

Indhold og tilrettelæggelse 

Linjen strækker sig over de første to studieår af læreruddannelsen og omfatter fagene engelsk som obligatorisk 

linjefag, KLM (kristendom, livsoplysning og medborgerskab), psykologi, almen didaktik og 0,1 elementet. 

Som tværprofessionelt modul tilbydes kurset 'Globalization and Professional Change’. 

Al undervisning i disse fagområder samt mentorarbejdet foregår på engelsk. Undervisningen i AD på 3. semester 

kan foregå på dansk. 

Undervisningen organiseres i henholdsvis enkeltfaglige kurser og tværfaglige projektforløb under overskrifterne: 

Kultur & identitet 

Kommunikation 

Undervisning & læring 

Der kan i såvel undervisning som projektforløbene indgå tilknytning til skoler, organisationer og/eller virksomheder 

med relevant international profil. Efter aftale mellem lærere og holdet kan der indgå forskellige 

studie- og undervisningsformer såsom netundervisning, weekendprojekter, internationale workshops/kurser, 

ekskursioner osv. 

Desuden gælder: 

Praktikken på 1. årgang placeres på en skole med en international profil. 

Praktikken på 2. årgang placeres dels på en folkeskole, dels i forbindelse med studieopholdet i udlandet. 

4. semester udgøres af et 3 måneders obligatorisk studieophold i udlandet med meritering for engelsk, 

dele af praktikken og 2. linjefag. 

KLM afsluttes efter 2. semester, og kan eventuelt have sameksamen med den interne prøve i engelsk 

efter 2. semester. 

Psykologi og almen didaktik afsluttes efter 3. semester og kan eventuelt arrangeres som sameksamen. 

Engelsk afsluttes efter 4. semester. 

Deltagelseskrav og eksamen 

Fagenes CKF'er og den generelle del af studieordningen for Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS i øvrigt er 

gældende for den internationale linje med mindre afvigelser er angivet. 

Deltagelseskrav og eksamen følger således de enkelte fags CKF på nær ovenstående afvigelser. 

14

3. FAGTEKSTER OG SÆRLIGE FORLØB 

PRAKTIK 

1. Bekendtgørelsen 

Fagets identitet 

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har 

dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde 

på praktikskolen. 

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der 

retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge 

egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. 

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for 

den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. 

Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: 

http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3876604 

Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 

2. Fagets profil 

I praktikken er undervisning og andre læreropgaver i skolen det direkte studieobjekt. De studerendes arbejde 

i praktikgruppen, med praktiklærer og mentor udvikler deres praktisk/pædagogiske og analytiske kompetence. 

Dette gælder både i forhold til lærerens arbejde i skolen og i forhold til at undersøge egen og andres 

måder at udføre læreropgaver på. Hensigten med faget er, at den studerende får erfaring med lærerarbejde 

i praksis og i et teoretisk perspektiv. 

Praktikken indeholder: 

Undervisning af elever samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere 

på en praktikskole. 

Forberedelse og efterbehandling af praksis i samarbejde med praktiklærere, læreruddannelsens undervisere, 

herunder især den enkelte praktikgruppes mentor. 

Praktikundervisning, hvor studerende undervises i praktikfaget, som gennemføres på praktikskolen. 

3. Fagets indhold og tilrettelæggelse 

Indhold og fokus 

Der er praktik på hvert studieår. Kompetencemålene for praktikfaget opfyldes gennem arbejdet med fagets 

7 indholdsområder. Beskrivelsen af indholdsområderne viser dels en variation i de temaer og de sammenhænge 

som den studerende beskæftiger sig med i løbet af de 4 studieår, dels en progression der peger frem 

mod at kunne varetage en lærers arbejde i folkeskolen. 

Progressionen sker i forhold til: 

krav om udvikling af kompetence til at handle, forstå, analysere og stadigt mere kvalificeret i forhold til 

kompleksiteten i lærerarbejde 

krav om øget selvstændighed i arbejdet med de læreropgaver, som den studerende varetager og indgår i 

på skolen 

Kompetencemålene for de 4 studieår er: 

15

Indholdsområde 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår 

1 

Lærerens opgave 

og ansvar 

2 

Elevforudsætninger 

3 

Ledelse og udvikling af 

klassens sociale liv og 

læringsmiljø 

4 

Planlægning, gennemførelse 

og evaluering 

af undervisning 

5 

Evaluering af 

elevernes læring 

6 

Samarbejde med elever, 

forældre, kolleger 

og andre ressourcepersoner 

7 

Beskrivelse, analyse, 

vurdering 

Vise opmærksomhed 

på lærerens 

opgaver og ansvar 

Kunne observere 

og vise forståelse 

for elevers forskelligeforudsætninger. 

Vise kendskab til 

ledelse af undervisning 

og lærerens 

betydning for udvikling 

af klassens 

sociale liv. 

Afprøve planlægning,gennemførelse 

og evaluering af 

korte undervisningsforløb. 


anvendte evalueringsformer 

på 

praktikskolen. 


skolens normer og 

retningslinjer for 

forældresamarbejde. 


forskellige metoder 

til observation, 

analyse og vurdering 

af praksis. 

Vise indsigt i lærerens 

betydning for 

undervisning og 

den enkelte elevs 

trivsel og udvikling. 

I den forbindelse at 

overveje, vælge og 

gennemføre feedback 

til elever. 

Tage hensyn til 

elevers forskellige 

forudsætninger i 

planlægning af 

undervisning. 

Vise forståelse for 

forskellige handlinger, 

der kan styrke 

klassens sociale liv 

og læringsmiljø. 

Forestå planlægning,gennemførelse 


varierede undervisningsforløb. 

Udarbejde undervisningsplaner 

i 

overensstemmelse 

med skolens og 

skolefagenes retningslinjer 

og bestemmelser. 

Kunne inddrage 

forskellige evalueringsredskaber, 

herunder test. 

Deltage i kollegasamarbejde 

og i 

planlægning af 

forældresamarbejde. 

Kunne anvende 



analyse og vurdering 

af praksis. 

16 

Deltage i samarbejde 

med kolleger 

og ressourcepersoner, 

der er knyttet 

til skolen. 

Kunne anvende 

forskellige handlemuligheder 

i forhold 

til elever med 

vanskeligheder. 

Bidrage til arbejdet 

med støtte og udvikling 

af klassens 

sociale liv og læringsmiljø,herunder 

konfliktløsning. 

Selvstændig planlægning,gennemførelse 

og evaluering 

af længerevarende,differentieredeundervisningsforløb 

i samarbejde 

med elever og 

klassens lærere. 

Kunne bidrage til 

lærerens arbejde 

med elevplaner. 

Deltage i skolens 

forældresamarbejde, 

og samarbejde 

med kolleger og 

tilknyttede ressourcepersoner. 

Kunne anvende og 

begrunde forskellige 

metoder til 

observation, analyse 

og vurdering af 

praksis. 

Selvstændigt arbejde 

med planer for 

undervisningsforløb 

samt indgå i 

arbejdet med årsplaner. 

Kunne intervenere 

og følge op i forhold 

til elever med 

indlæringsvanskeligheder. 

Arbejde selvstændigt 

med klassens 

sociale liv, herunder 

intervention og 

relationsstøtte. 

Selvstændigt ansvar 

for planlægning,gennemførelse 


længerevarende 

undervisningsforløb 

i relation til 

årsplanlægningen 

Kunne anvende 

forskellige evalueringsformerdifferentieret 

og formålsrettet. 

Selvstændigt tage 

ansvar for dele af 

forældresamarbejdet 

og deltage i 

skoleudvikling. 

Kunne anvende, 

begrunde og vurdere 



analyse og 

vurdering af egen 

praksis.

På læreruddannelsen arbejdes der indenfor de 7 indholdsområder med forskellige fokusområder gennem de 

4 studieår. Af oversigten nedenfor fremgår det enkelte studieårs fokusområde. Inden praktikken er der fælles 

praktikundervisning med deltagelse af mentorer og praktikgrupper, hvor studieårets fokusområde er 

indholdet. 

Fokusområder Lærerrolle & 

1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang 

Klasseledelse 

Arbejds- og organisationsformer 

De studerende har i praktikken ansvar for: 

Elev, Forudsætninger 

& Evaluering 

praktiktimer, hvor de underviser og vejleder elever 

deltagelse i andre læreropgaver 

17 

Samarbejdet med 

forældre, kollegaer 

og andre ressourcepersoner 

Selvstændighed i 

og udvikling af 

lærerarbejde 

Mellem praktikperioderne samarbejder den studerende med praktikskolen fx via deltagelse i andre læreropgaver, 

besøg og observation i klasser. De studerende lærer i praktikken gennem observation, imitation, 

øvelse, eksperimenteren og udforskende handlen. 

De studerendes læring faciliteres via: 

vejledning af praktikgruppen ved en praktiklærer 

deltagelse i praktikundervisning på praktikskolen 

mentormøder og arbejdet i de øvrige fag 

I bearbejdningen af praktikerfaringer er analyse, argumentation, diskussion, refleksion og fremadrettet stillingtagen 

nøgleord. De studerende viser dette både skriftligt og mundtligt. 

I forbindelse med vejledning i praktikperioderne gennemføres på alle 4 studieår en trepartssamtale med 

deltagelse af praktikkens tre parter: studerende, deres praktiklærer og mentor. 

På 1. og 2. år gennemføres tillige et årligt professionsmøde. På professionsmøderne arbejder alle praktikgrupperne 

på skolen, praktiklærere og mentor med professionsrelevante emner/problemstillinger med udgangspunkt 

i praktikkens indholdsområder. 

Ansvar og læring 

De studerendes læring understøttes gennem brug af en individuel elektronisk praktikportfolio. Den anvendes 

gennem hele uddannelsen, og den afspejler progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling gennem 

studiet. Hensigten med praktikportfolioen er desuden at skabe sammenhæng mellem de enkelte praktikperioder. 

Hver studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter i sin elektroniske portfolio. 

Disse dokumenter inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, fage-

nes arbejde med praktik og andet samarbejde. Derfor giver den studerende i aftalte perioder sin mentor og 

praktiklærer adgang til sin portfolio. 

Dokumenterne kan dels være dokumenter, som man udarbejder i forbindelse med studiet = som "studerende", 

dels dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med lærerarbejdet = som "lærer i skolen" og de kan 

have form som skrevne tekster, billede og lyd, fx: 

praktikaftale, praktiklogbog observationer, videoklip, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, fotoserier, 

lydoptagelser, oplæg til og notater fra vejledning 

undervisningsplaner, undervisningsmateriale, respons til elever, elevplaner, forældrebreve, teammødenotater, 

del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater 

Tilrettelæggelse 

Praktikken omfatter 24 uger for dagstuderende og 20 uger for aftenstuderende i et mere komprimeret forløb. 

Praktikken er fordelt med perioder på alle 4 studieår: 

Studieår Uger dag Uger aften Særlige forhold Samarbejde med andre 

fag 

1.studieår 1 + 4 4 Samme skole på 

1. og 2. studieår 

18 

Linjefag og KLM og almen 

didaktik 

2.studieår 5 4 Linjefag eller specialiseringsfag, 

psykologi og 

almen didaktik 

3.studieår 3 + 4 3 + 4 Andre skoleformer 

og 4 

ugers alm. praktik 

4.studieår 7 5 Skoleperiodepraktik 

Fokusområder 

Lærerrolle & 

Klasseledelse 

Elev, Forudsætninger & 

Evaluering 

Linjefag, pædagogik Samarbejdet med forældre, 

kollegaer og 

andre ressourcepersoner 

Linjefag og BA Selvstændighed i og 

udvikling af lærerarbejde 

Praktikken foregår på folkeskoler, frie grundskoler og i andre skoleformer. Alle praktikperioder – med undtagelse 

af skoleperioden – gennemføres i praktikgrupper. Nogle praktikperioder kan gennemføres i udlandet 

som praktik i forbindelse med et aftalt studieophold (jf. §8, 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137397#K2).

Den studerende skal i løbet af uddannelsen have praktik i alle de valgte linjefag. 

For studerende med dansk eller matematik, gælder følgende: 

På 1. årgang placeres de på mellemtrinnet: 4., 5. eller 6. klassetrin. 

På 2. årgang placeres de alt efter specialisering i enten indskoling: 1., 2. og 3. klassetrin, eller i udskolingen: 

7., 8., 9. og 10. klassetrin. 

4. Deltagelseskrav 

Mødepligt 

Den studerende har mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik. Mødepligten omfatter: 

praktikinformationsmøder, mentormøder samt anden aftalt praktikvejledning på læreruddannelsesstedet. 

praktiktimer, vejledning, trepartssamtale, praktikundervisning, andre læreropgaver samt velkomstdage 

og professionsmøder på praktikskolen. 

Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at få bedømt praktikken på den enkelte årgang. 

Læreransvar og tavshedspligt 

I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar 

over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold, ligesom personer anonymiseres 

i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. 

5. Eksamen 

Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik på hvert studieår. Den studerende indstilles af henholdsvis 

praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået. 

Praktikskolen 

Praktikskolen indstiller til bedømmelse på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes ageren i 

praktikken i forhold til opfyldelse af de 7 kompetencemål det pågældende studieår. Den studerende skal 

som en del af praktikken arbejde med nedennævnte dokumenter: 

praktikaftalen. På 2., 3. og 4. studieår anvender studerende og praktiklærer afsluttende refleksioner 

og fremadrettede hensigter fra den forrige praktik. 

Oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning, 

undervisningsplaner 

Arbejde med disse dokumenter er sammen med mødepligten en forudsætning for helhedsvurderingen af 

den studerendes ageren, og dermed for at den studerende kan indstilles til bedømmelse af praktikskolen. 

Læreruddannelsen 

Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af den studerendes 

praktikopgave. I oversigten nedenfor fremgår praktikopgavens fokusområde for de enkelte studieår. 

19

Studieår Fokus Eks på"studiedokumenter" Eks på"lærerdokumenter" 

1.studieår Lærerrolle & 

Klasseledelse 

2.studieår Elev, Forudsætninger & 

Evaluering 

3.studieår Samarbejdet med forældre, 

kollegaer og andre 

ressourcepersoner 

4.studieår Selvstændighed i og udvikling 

af lærerarbejde 

Praksisfortælling 

Episodebeskrivelse 

Observation 

Praktikaftale 

Praktiklogbog, 

Observationer fx videoklip, 

Praksisfortællinger 

Observation 


Fotoserier 


Praktikaftale 

Lydoptagelser 

Oplæg til og notater fra 

vejledning 

Praktikaftale, 

Videoklip, 

Praksisfortællinger 

Oplæg til og notater fra 

vejledning 

20 

Undervisningsplaner 

Undervisningsmateriale 

Klasseregler 

Oplæg til og eksempler på 

elevlogbøger 

Test 

Respons til elev 


elevportfolioer 

Forældrebrev 

Undervisningsplaner, 

Elevplaner 

Teammødenotater 

Anonymiserede indstillinger 

til ressourcepersoner 

Undervisningsplaner 

Undervisningsmateriale 


elevportfolioer, 

Respons til elever 

Forældrebrev 

Testresultater 

Teammødereferat 

Den studerende udarbejder en 3 – 5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af 1 

eller flere relevante dokumenter fra portfolioen, se eks ovenfor. Opgaven henter tema fra studieårets fokus, 

og i den analytiske bearbejdning inddrager den studerende så vidt muligt litteratur anvendt i fag i uddannelsen. 

Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin evne til 

selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden. 

Se mere generelt om eksamen i fællesafsnittet.

KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/MEDBORGERSKAB 



Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- 

og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet 

synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med 

forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. 





Kristendomskundskab/ livsoplysning / medborgerskab (KLM) er et obligatorisk fællesfag placeret på 1. studieår, 

der fungerer som et studie- og professionsintroducerende fag. 

KLM er et alment lærerkvalificerende fag. Det retter sig ikke imod ét bestemt undervisningsfag i skolen, men 

giver et grundlag for at forholde sig til almene og aktuelle dannelses- og uddannelsesspørgsmål. Værdifilosofiske 

diskussioner af betydning for individ og fællesskab behandles i krydsfeltet mellem en religionsfaglig, 

idehistorisk og medborgerskabsrettet synsvinkel. Sigtet med faget er at kvalificere den studerende til at forholde 

sig fagligt nuanceret til Folkeskolens dannelsesopgave historisk og aktuelt. Faget belyser religioners og 

livsanskuelsers betydning for kulturel og individuel identitetsdannelse. Der inddrages såvel nationale som 

europæiske og globale perspektiver. 

3. Fagets indhold og tilrettelæggelse: 

På Blaagaard/KDAS arbejder vi i faget KLM med de udfordringer som udspringer af kulturelle vilkår og forandringer. 

Der arbejdes med analyse og fortolkning af tekster og andre kulturelle udtryk i religionsfagligt, idéhistorisk 

og samfundsmæssigt perspektiv samt med undersøgelse og diskussion af fagets centrale begreber. 

Undervisningen tilrettelægges med forskellige arbejdsformer bl.a. lærer og studenteroplæg, gruppe-og 

holddrøftelser samt skriftlige arbejder med tilknyttet vejledning. En del af undervisningen kan organiseres 

som fællesarrangementer for hele årgangen, ekskursioner og feltarbejde. 


Et individuelt skriftligt studieprodukt på 5 normalsider 

5. Eksamen 

Der foretages lodtrækning mellem 15-20 eksamensspørgsmål, som udarbejdes på baggrund af årets undervisning 

i et samarbejde mellem de studerende og holdets lærer(e). 

Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, som varer 30 minutter inkl. votering. 

Den studerende meddeles lodtrækningsresultatet 3 dage inden eksamen. 

Bedømmelsen sker efter 7-skalaen. 

21

DE PÆDAGOGISKE FAG 

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. 

Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. 

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af 

undervisning i skolen. 

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. 

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse 

og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. 

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder 

i samarbejde om følgende fire temaer: 

Skole-hjemsamarbejde 

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. 

Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige 

skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde 

med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. 

Elever med anden etnisk baggrund end dansk 

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. 

Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig 

social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om 

social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. 

Klasserumsledelse 

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske 

relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. 

Specialpædagogiske problemstillinger 

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de 

særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål 

og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning 

samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt 

iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 

22

ALMEN DIDAKTIK 



Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. 

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om 

at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte 

elev og gruppen af elever. 

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv 

og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende 

og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. 

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, 

samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. 





Almen didaktik omhandler undervisning og forholdet mellem formål, mål og midler. Formålet er at fremme 

den studerendes almen didaktiske kompetence til at planlægge gennemføre og evaluere undervisningen. 

Almen didaktikkens særlige fokus er forholdet mellem teoretisk viden om undervisning og praksisfeltets vidensformer, 

som ikke kan ekspliciteres entydigt i lærerprofessionen. Centralt står lærerens handlemuligheder 

i spændingsfeltet mellem idealer og vilkår. 


Fagets indhold 

Undervisning og læreprocesser – mellem idealer og vilkår 

Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers læring. 

Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer. 

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. 

Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer. 

Forholdet mellem formål, mål og arbejdsmønstrer. 

Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem idealer og vilkår. 

Skolens og undervisningens værdigrundlag. 

Elevmedbestemmelse og læreprocesser i demokratisk perspektiv. 

Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning. 

Forskning og empiriske undersøgelser. 

23

Faget indgår i et samarbejde med pædagogik og psykologi med undervisning i de fire temaer: 

Skole- og hjemsamarbejde 

Elever med anden etnisk baggrund end dansk 

Klasserumsledelse 

Specialpædagogiske problemstillinger. 

Fagets tilrettelæggelse 

Undervisningen skal skabe muligheder for eksperimenterende læringsmiljø hvor erfaringer fra praktik og 

”skoletilknytning” tillige med deres tidligere erfaringer med skole og undervisning bringes i anvendelse. Undervisningen 

skal tydeliggøre samspil mellem teori-praksisforhold og relatere til den praktiserende lærers 

forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. 


Ved afslutning af forløbet skal de studerende have udarbejdet og fået godkendt to obligatoriske studieprodukter 

på 3-5 sider (maks. fem sider á 2600 anslag) der tager udgangspunkt i indholdsbestemmelserne. Et af 

de to studieprodukter skal være individuelt skriftligt produkt. 

5. Eksamen 

Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur. 

Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve 

Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) hvor der skal 

indgå analyse af egen planlægning og undervisningspraksis og én del der tager udgangspunkt i et lodtrukket 

spørgsmål som den studerende trækker 1 uge før første eksamensdag for det enkelte hold. 

De to dele af eksamen skal – tidsmæssigt – vægtes ligeligt ved eksaminationen. 

Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. 

Eksaminationstid: 30 min. inkl. votering 

Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve 

Der trækkes lod mellem en række problemstillinger, der på forhånd er udarbejdet af læreren/faggruppen og 

som tilsammen dækker fagets mål og CKF. 

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider), som består af en undersøgelse af den 

lodtrukne problemstilling. I eksamensopgaven skal der indgå analyse af egen planlægning og undervisningspraksis. 

Tidsramme: 5 hverdage. 

Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. 

Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 

24

PSYKOLOGI 



Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, 

læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes 

egen udvikling op personlighed. 

Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor teorier om og kompetencer vedrørende læreprocesser, 

kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. 

Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne 

sig opnå indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge 

og for at perspektivere og konstruere handlemuligheder i forhold hertil. 





Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. 

Psykologi i læreruddannelsen tager afsæt i at forstå elevers, læreres, forældres relationer og forudsætninger 

for at udvikle læring. Såvel læringsudvikling der foregår uformelt som formelt i familien, institutioner og på 

samfundsniveau. Psykologi i læreruddannelsen stræber mod at opnå forskellige forståelser af episoder i skolepraksis 

og familiepraksis, der kan danne baggrund for udvikling af handlinger til fastholdelse og ændring af 

skolepraksis. 


Indholdsmæssigt bygger det faglige forløb op omkring tre temaer, der tager udgangspunkt i en professionsrettethed 

jvf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udvikles i et samarbejde mellem studerende 

og undervisere: 

1. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 

2. Kommunikation, samarbejde og interkulturel kompetence. 

3. Læring, kundskab og kompetence. 

Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed indgår 

i de tre temaer. 

25

I arbejdet med de tre temaer bidrager psykologi med sit særlige perspektiv på skole-hjemsamarbejde, elever 

med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse, specialpædagogiske problemstillinger og særlige 

forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb 

på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 


For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende have afleveret og fået godkendt et studieprodukt. 

Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: 

Studieprodukter 

I tilknytning til undervisningen indgår der et obligatorisk studieprodukt: 

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave med inddragelse af empiri (5-8 normalsider) 

5. Eksamen 



Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) og et lodtrukket 

spørgsmål, som den studerende trækker 1 uge før holdets første eksamensdag. 



Eksaminationstid: 30 min. inkl. votering. 




Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider) 

Tidsramme: 5 dage. 



26

PÆDAGOGIK 



Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, 

opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, 

dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, 

kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. 





Faget pædagogik udgør et eksperimentarium for kritisk konstruktive læreprocesser i praksis og teori. Faget 

er ikke et undervisningsfag i skolen, men et fag, der 

inviterer til overvejelser om pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, i et spændingsfelt 

mellem undervisningsmæssige handlinger og betydninger af sådanne handlinger for opdragelse, socialisering 

og uddannelse. 


Indhold i undervisningen 

I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets mål og CKF i holdets studieplan. 

Ud fra bekendtgørelsens bestemmelser om indholdsområderne i pædagogik: ”Læreropgaven i aktuel og 

historisk belysning” samt ”udøvelsen af læreropgaven” kan der fx arbejdes med 3 temaer: 

1. Skolen som institution og organisation 

Skolens opgave og formål samt skolens historie under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår; 

herunder også alternative skoleformer og deres værdigrundlag og pædagogiske forankring. Der drages 

paralleller til andre landes skolesystemer og internationale undersøgelser af skoleforhold. 

2. Dannelse, opdragelse og socialisation 

Teorier om dannelse, socialisation og opdragelse i lyset af moderne samfundsteorier i forhold folkeskolens 

dannelses- og uddannelsesopgave. Her analyseres desuden de uddannelsespolitiske holdninger og 

bagvedliggende værdier og intentioner. 

3. Lærerprofession og lærerkompetence 

Lærerens professionelle rolle med ansvar, pligter og rettigheder i samarbejdet med elever, forældre, kolleger 

og ledelse. Lærerens og skolens special- og socialpædagogiske opgaver samt opgaver over for børn 

med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Her analyseres desuden pædagogiske dilemmaer og 

værdikonflikter i lærerens arbejde. 

27

Tilrettelæggelse af undervisningen 

Undervisningen afvikles med en variation af undervisnings- og arbejdsformer med henblik på en 

perspektivering af de bagvedliggende dannelsesovervejelser samt refleksioner over undervisnings- og arbejdsformer 

i praksis. 

Der anvendes forskellige evalueringsformer som udviklings- og arbejdsredskab i undervisningen. 


Ved afslutningen af undervisningen skal de(n) studerende have udarbejdet og fået godkendt et kort skriftligt 

oplæg, hvori, der indgår faglige problemstillinger (max 5 sider a 2600 anslag) i relation til fagets indholdsområder. 

Eksempel på en respons den studerende har givet til medstuderendes studieprodukter og/eller studie-faglige 

oplæg, (max 2 sider a 2600 anslag). 

5. Eksamen 



Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) og et lodtrukkent 

spørgsmål, som den studerende trækker 1 uge før første eksamensdag for det enkelte hold. 







Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider) 

Tidsramme: 5 dage. 



28

DANSK 



Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet 

med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at 

undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever 

med dansk som andetsprog. 

Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, 

fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv. 



Læreruddannelsens danskfag udvikler dansklærere til folkeskolen via teori og arbejdsformer der kobler sig til 

praksis. Der arbejdes mod at integrere fagets indholdsområder så de fremstår som en funktionel helhed. 

Fællesdelen og specialiseringsdelen organiseres som et samlet forløb. 

DANSK – FÆLLESFORLØB 


I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. 

Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning 

hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske 

emner. 





Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning, 

samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med den 

studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På fællesdelen 

er der især fokus på skolens mellemtrin (4. – 6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner. 

29

Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture. 


Minimum tre studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. 

Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for fællesdelen. 

Studieture/ekskursion 

En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende 

afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren. 

4. Intern prøve 

En individuel skriftlig ugeopgave (5 dage). 

Omfang: 7-10 normalsider af 2600 anslag. Den studerendes egen skriftlige udtryksfærdighed indgår i bedømmelsen. 

30

DANSK – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN 


I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige 

kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen 

i 1.-6. klasse. 







studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På specialiseringsdelen 

er der fokus på begynder- og mellemtrin. 



Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. 

Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for specialiseringsdelen. 




4. Eksamen 

Skriftlig prøve 

Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. 

Mundtlig prøve 

Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (3-5 normalsider) omhandlende et selvvalgt emne inden 

for fagets CKF. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere, og det korte skriftlige oplæg afleveres på 

en fastsat dato af eksamenskontoret. Det korte skriftlige oplæg tæller med i bedømmelsen. 

Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, og én del der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. Lodtrækningsspørgsmålene 

offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). Tilsammen 

dækker spørgsmålene fagets CKF. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Den studerendes mundtlige formuleringsevne samt korte skriftlige 

oplæg indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 

31

DANSK – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN 


I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige 

kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen 

i 4.-9. klasse. 







studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt 

På specialiseringsdelen er der fokus på mellem- og sluttrin. 



Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. 

Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for specialiseringsdelen. 




4. Eksamen 

Skriftlig prøve 


Mundtlig prøve 


for fagets CKF. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere, og det korte skriftlige oplæg afleveres på 

en fastsat dato af eksamenskontoret. Det korte skriftlige oplæg tæller med i bedømmelsen. 

Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, og én del der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. Lodtrækningsspørgsmålene 

offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). Tilsammen 

dækker spørgsmålene fagets CKF. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Den studerendes mundtlige formuleringsevne samt korte skriftlige 

oplæg indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 

32

MATEMATIK 



Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, 

matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen. 

Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som 

undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger 

i en højteknologisk og globaliseret verden. 



Faget matematik på BK er karakteriseret ved et solidt fagligt niveau i både det matematiske indhold og i fagdidaktikken. 

De to opfattes som uadskillelige dele, som er lige centrale i undervisningen. Faget giver således 

den studerende mulighed for at erhverve matematikfagligt baggrundsstof med udgangspunkt i skolepraksis 

som forudsætning for lærerens virke, og det giver fagdidaktisk dokumentation for lærerens valg af planlægning, 

tilrettelæggelse og evaluering af matematikundervisningen. BK’s tætte tilknytning til praktikskolerne 

tillader et samarbejde med mulighed for afprøvninger, undersøgelser og vekselvirkning sammen med erfarne 

lærere og mentor fra læreruddannelsen. 

MATEMATIK – FÆLLESFORLØB RETTET MOD MELLEMTRINNET 






Indholdet i undervisningen følger fagets CKF. Der bliver lagt særlig vægt på både faglig og fagdidaktisk basisviden 

med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis med særligt fokus på mellemtrinnet. I 

tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets bidrag til børns mundtlige og skriftlige 

udtryksfærdighed. 

Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal, algebra og funktioner, 

geometri, sandsynlighedsregning og statistik. 

33

Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende til 

praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges 

umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for praktikken 

og matematikkens fagdidaktik. Fokus er observation af især lærerfunktioner, elevforhold og læringsmiljø 

samt arbejdet med planlægning, analyse og evaluering af korte undervisningssekvenser. 

I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen 

af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af: 

holdundervisning 

individuelt arbejde 

selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering 

gruppearbejde til specifik problemløsning 

studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske 

og matematikfaglige aspekter 

eksperiment- og undersøgelsesarbejde 

forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller –indhold 

ekskursion 

tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter 

It indgår som et naturligt hjælpemiddel, såvel fagligt som præsentations -og formidlingsmæssigt – samt som 

genstand for fagdidaktisk studium. 

Evaluering indgår i fagets didaktik: Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte 

og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber; her kan inkluderes nationale test. Med vægt på valg 

af kvalitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, og dels i forbindelse med evaluering af 

delforløb i linjefaget. I evalueringen af undervisningsforløb anvendes mindst én gang en kvalitativ evalueringsmetode. 

Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter. 


Der er mødepligt til undervisningen. 

Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af: 

besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede studieopgaver, 

(3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det matematikfaglige, 

det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne skal være et individuelt 

skriftligt produkt. 

besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets lærere ved 

studieårets start 

en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2 sider) 

4. Intern prøve i form af en 4 timers skriftlig prøve. Individuel besvarelse. 

Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal 

kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer 

have et geometriprogram installeret 

34

have et graftegneprogram installeret 

kunne læse html-filer 

kunne læse fra cd´er og afspille dvd´er 

kunne køre små DOS-programmer 

have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret 

kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil. 

Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder 

brug af internet, ikke tilladt under prøven. 


Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. 

35

MATEMATIK – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN 


Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin. 


http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3501208 



Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt 

særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis 

med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets 

bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. 

Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal og algebra, funktioner, 

geometri samt sandsynlighedsregning og statistik. 




og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø eller 

samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb, 

der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder. 










forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller – indhold 

ekskursion 

tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter 

36

It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram, 

som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium. 

Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 

Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber med specifik 

relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt på valg 

af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering af 

delforløb i linjefaget. 

Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter. 



• besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede 

studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det 

matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne 

skal være et individuelt skriftligt produkt. 

• besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets 

lærere ved studieårets start 

• en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1- 

2 sider) 

4. Eksamen 

Skriftlig prøve: 

Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en 

varighed af 6 timer. 










Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder 


Mundtlig prøve: 

Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets 

CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen. 

Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og 

fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

37

MATEMATIK – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN 


Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- 

og sluttrin. 





Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt 

særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis 

med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets 

bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. 

Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal, algebra, funktioner, 

geometri samt sandsynlighedsregning og statistik. 




og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø eller 

samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb, 

der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder. 










forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller – indhold 

studenteroplæg 

ekskursion 

It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram, 

som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium. 

Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 

Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber med spe- 

38

cifik relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt på valg 

af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering af 

delforløb i linjefaget. 

Den enkelte studerende skal mundtligt og skriftligt evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg 

eller produkter. 



• besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede 

studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det 

matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område 

• besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets 

lærere ved studieårets start 

• En skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2 

sider) 

4. Eksamen 


Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en 

varighed af 6 timer. 










Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler, må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder 



Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets 

CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen. 

Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og 

fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

39

NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB KOMBINERET MED NATUR/TEKNIK 


Forløbets identitet 

Fællesforløbet omhandler dels naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og skolen, fagenes indbyrdes 

sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet dels samspillet med andre af skolens fag. Det omfatter bl.a. 

eksemplariske erkendelses- og arbejdsformer i naturfagene samt undervisningsformer, der skal fremme progression 

i elevernes faglige læring og udvikle deres praktiske færdigheder, kreativitet og lyst til at stille 

spørgsmål og lave undersøgelser. 

Fællesforløbets stofområder er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt videnskabsteoretiske og historiske 

tilgange. 

Der indgår almene læringspsykologiske og didaktiske elementer i fællesforløbet som forudsætning for planlægning, 

tilrettelæggelse og gennemførelse af den konkrete undervisning med henblik på at afdække forskellige 

perspektiver på børns naturfaglige læring på forskellige alders- og udviklingstrin, herunder andetsprogsperspektivet. 





Eleverne har natur/teknik fra 1-6. klasse, og faget er dermed skolens største naturfag. Udgangspunktet for 

natur/teknik undervisningen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette 

afspejles i læreruddannelsens undervisning. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem 

teoretiske og praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet. Vi tager på ekskursioner f.eks. til naturområder, 

museer, oplevelsescentre, virksomheder og landbrug. Vi arbejder med at koble teorien til dine personlige 

undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem løbende undervisningsforløb med børn via naturfagsafdelingens 

samarbejdsrelationer til udvalgte folkeskoler og andre undervisningsmiljøer. 

Vælger du natur/teknik med naturfagligt grundforløb giver det dig muligheden for større faglig fordybelse 

eksempelvis gennem længerevarende studieture og skoletilknytningsprojekter. 


Natur/teknik med naturfagligt grundforløb læses som et toårigt obligatorisk 1,2 fag med følgende elementer: 

Det naturfaglige grundforløbs elementer 

I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer. 

Indholdsmæssigt bygges undervisningen op omkring de samme elementer som i natur/teknik. 

40

I grundforløbet vægtes følgende særlige fokusområder højt: 

Praksistilknytning. Løbende praksiserfaringer med skoleelever. Undervisningen tager udgangspunkt i 

et samarbejde med skoleklasser. Der vil endvidere indgå andre former for tilknytning til de studerendes 

kommende praksis. 

Praktisk/undersøgende arbejde ude og inde. 

Ekskursioner og studieture. 

Brug af alternative læringsmiljøer. 

Projektarbejde. 

Workshops og andre udviklingsprægede læringsfællesskaber. 

Det naturfaglige grundforløb afsluttes med en intern prøve efter det 1. år. 

Natur/tekniks elementer 


Der arbejdes bl.a. med følgende naturfaglige hovedområder: 

a) Sundhed, livsstil og levevilkår. 

b) Energi og miljø - teknologi i produktion og hverdag. 

c) Jorden og Livets udvikling – fra stjernestøv til biologisk mangfoldighed. 

d) Naturundersøgelser. 

Inden for alle hovedområder arbejdes der bl.a. med inddragelse af de studerendes praktikerfaringer og med 

fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget, herunder planlægning, gennemførelse og evaluering 

af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen inddrages brug af fagtekster, børns begrebsudvikling 

og læreprocesser samt forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget. 

I relation til hovedområderne arbejdes der mere udførligt med et antal undervisningsmæssige områder, 

f.eks. naturfag og børn med særlige behov, naturen som læringsrum, praktisk og undersøgende arbejde og 

naturfagssamarbejde omkring indskoling og overgang til de naturvidenskabelige fag i udskolingen. 

Inden for hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med 

henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. 

Foruden arbejdet med hovedområderne gennemføres et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus. 


Det naturfaglige grundforløb 

Ved afslutningen af grundforløbet skal den studerende have godkendt 4 studieprodukter for at kunne gå til 

intern prøve. Studieprodukterne udarbejdes i løbet af grundforløbet det første år og dækker fagets CKF. Et af 

produkterne udarbejdes som et individuelt skriftligt produkt. 

Natur/Teknik 

Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt 4 studieprodukter som 

tilsammen dækker fagets CKF. Produkterne udarbejdes i løbet af natur/teknik-forløbet . Et af produkterne 

udarbejdes som et individuelt skriftligt produkt. 

Et godkendt obligatorisk 10 lektioners sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt. 

41

5. Intern prøve og eksamen 

Grundforløb - Intern prøve 

Betingelse for indstilling til intern prøve er 4 godkendte studieprodukter. 

Der lodtrækkes individuelt mellem produkterne. Der gives tre dages forberedelse til en mundtlig eksamination 

af en perspektivering af produktet, på baggrund af spørgsmål stillet af eksaminator ved lodtrækningens 

offentliggørelse. 

Eksaminationstid: 20 minutter. 


Natur/teknik - eksamen 

Betingelse for indstilling til eksamen er 4 godkendte studieprodukter udarbejdet i løbet af Natur/teknikforløbet 

og godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus. 

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 4 begrundede problemstillinger med 

udgangspunkt i deres studieprodukter (½-1 normalside) som samlet dækker fagets CKF. Valget skal begrundes, 

og emne, problemformulering samt disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne på 

en af institutionens nærmere fastsat dato. I hver problemstilling skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser 

og praktiske aktiviteter. 

Mundtlig og praktisk eksamen 

Der foretages lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Den studerende får oplyst resultatet 

af lodtrækningen 3 døgn før eksaminationen. Den begrundede problemstilling danner udgangspunkt for 

den mundtlige og praktiske eksamen, men indgår ikke i bedømmelsen. 

Den studerende skal i forbindelse med eksamen gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget. 

Ved eksamen vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. 


Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

42

ENGELSK 



Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og 

sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets 

didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. 

Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget 

en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed. 





Engelsk på Blaagaard-KDAS er præget af arbejdet med konkrete aktiviteter, metoder, materialer, mål og 

evalueringsformer, der er relevante for faget i Folkeskolen. Studieaktiviteter er ofte afprøvende og eksperimenterende, 

hvor undervisere og studerende arbejder professionsrettet og udviklingsorienteret sammen 

med skoler, lærere og andre ressourcepersoner. Dette arbejde foregår på baggrund af nyeste viden og 

forskning om sprogtilegnelse og sprogundervisning 


Engelsk læses over 2 studieår. Indholdsmæssigt arbejdes der indenfor fagets CKFer, som organiseres i minimum 

4 studiemønstre af varierende længde. 

Et studiemønster kan efter aftale gennemføres ved studieophold i et engelsktalende land 

Studiemønstrene tilrettelægges generelt i samarbejde mellem underviserne og de studerende og udformes i 

studieplaner. Studiet organiseres ud fra følgende indholdsområder: 

Sprog og sprogbeskrivelse, fx grammatik, fonetik, pragmatik, kommunikationsstrategier 

Kommunikativ kompetence og sproglig vejledning, fx færdigheder, analyse af eget og elevers intersprog, 

evalueringsteori 

Sprogtilegnelse, fx tilegnelsesteorier, læringsstrategier 

Tekster og kultur, fx genrer, tekstanalyse, semiotik, litteraturpædagogik, kulturteori og interkulturel 

kompetence 

Aktuelle temaer og problemstillinger fra den faglige debat, fx ministerielle udgivelser og nyere forskning 

Gennem dette arbejde opbygger den studerende de nødvendige professionelle kompetencer, som indebærer 

refleksion og begrundede valg omkring 

At planlægge en hensigtsmæssig engelskundervisning i forhold til nationale såvel som lokale rammer 

og mål, årsplaner og lektionsplaner, forskellige alderstrin og niveauer, herunder træffe valg om materialer, 

metoder og tilgange 

43

At gennemføre den planlagte undervisning herunder klasserumsledelse, brug af undervisningsmidler 

og ressourcer, og interaktion med eleverne 

At evaluere, sammen med eleverne, både undervisningen og elevernes læring og bruge evalueringen 

som udgangspunkt for den videre planlægning 

I alle områder indgår arbejdet med udviklingen af den studerendes egen sproglige kompetence til personlig 

og professionel brug. 

Inden for det enkelte studiemønster arbejdes både praktisk og teoretisk med det faglige såvel som det fagdidaktiske 

indhold, og der inddrages nationale såvel som internationale forskningsresultater og udviklingsprojekter, 

hvor det er relevant. 

Undervisningen foregår som hovedregel på engelsk. 


Kravene til opfyldelse af deltagelsespligten aftales på det enkelte hold ved hvert semesters begyndelse og 

fremgår af studieplanen for det enkelte semester. Som minimum udarbejder den studerende, selvstændigt 

eller i samarbejde med andre, 4 studieprodukter som sammen dækker fagets CKF områder. Et af studieprodukterne 

skal være et individuelt skriftligt produkt. 

Opfyldelse af deltagelseskravene er en forudsætning for at blive indstillet til intern prøve (1.studieår) og endelig 

eksamen (2.studieår) 

5. Eksamen 

Den interne prøve 

Den interne prøve tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i følgende mål: 

• Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug. 

• Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog. 

• Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende 

verden. 

• Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i 

undervisningssammenhæng. 

Den interne prøve har en mundtlig og en skriftlig del. Besvarelsen er individuel. 


Afsluttende eksamen 

Den mundtlige prøve 

Den studerende udarbejder fire begrundede problemstillinger (1/2 – 1 normalside), som tilsammen dækker 

fagets mål og CKF og er godkendt af underviseren/underviserne i faget. Ved lodtrækning 3 dage før den 

mundtlige eksamen udvælges én af de fire problemstillinger. 

Eksamen består af en samtale på engelsk med udgangspunkt i den lodtrukne problemstilling. Prøvetid: 45 

minutter inkl. votering. 

Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen på basis af den mundtlige præstation. 

Den skriftlige prøve 


44

HISTORIE, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK 



Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket 

gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber 

og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. 

Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og 

forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i 

deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og 

mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der 

passer til elevernes forudsætninger. 





Eleverne har historie fra 3. til 9. klasse i skolen, og historie er dermed et af folkeskolens mellemstore fag. Vi 

lægger vægt på, at de studerende arbejder med at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere historieundervisning 

for alle de nævnte klassetrin. Vi arbejder med historiefaget så de studerende udvikler deres 

egen faglige og fagdidaktiske viden ved at eksperimentere med formidlings- og undervisningsformer; og 

samtidig reflekterer over teoretiske og dannelsesmæssige perspektiver i historie som undervisningsfag. Undervisningen 

i historie er organiseret i emner og temaer, der tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- 

og færdighedsområder, og er tilrettelagt så de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre 

kan udvikle deres egen historiske bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv. 


I løbet af linjefagsforløbet skal de studerende arbejde fagligt og målrettet med 

Historiske perioder, emner og temaer 

Historiedidaktik og historieformidling 

Historieforskningens teori og metode 

Undervisningen er struktureret i en række fælles forløb, der planlægges i et samarbejde mellem lærerne og 

de studerende. Der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som afspejler variationen i fagets 

tilrettelæggelse og gennemførelse i folkeskolen. I mindst et forløb lægges vægt på æstetiske læreprocesser 

og praktisk musiske udtryksformer. 

45

På fagets første år arbejdes der med mindst tre forløb (historiske perioder, emner og temaer), som inddrager: 

A) Historiedidaktik 

Fagdidaktiske teorier og modeller samt de studerendes egne praksiserfaringer fra praktikken anvendes 

i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken og anden skolepraksis. 

B) Historieforskningens teori og metode 

Historieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen i sammenhæng med de 

valgte fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller forelæsningsrækker. Heri indgår forskellige 

forklaringstyper på den historiske udvikling, kildeanalyse og udviklingen af et undersøgelsesdesign 

for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning. 

C) Evaluering. 

Der arbejdes med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. 

De studerende gennemfører – individuelt eller i grupper – et kvalitativt interview, der inddrager 

egne eller andres undersøgelser af praksisfeltet. 

På fagets andet år arbejdes der med mindst tre forløb (historiske perioder, emner og temaer), som inddrager: 

A) Historiedidaktik 

Omfatter historieformidlingen såvel inden for som udenfor skolen og undersøger problemer inden 

for: 

Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed. 

Analyse af undervisningsmaterialer og af historisk formidling i massemedierne. 

Der arbejdes endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie 

ved hjælp af observation, analyse og vurdering af, hvordan man som lærer systematisk argumenterer 

for sine handlinger på baggrund af analyser af egen og andres praksis. 

B) Historieforskningens teori og metode 

Historieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen i sammenhæng med de 

valgt fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller forelæsningsrække. 

C) Evalueringskompetence 

Der arbejdes med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. 

På fagets andet år tilrettelægges undervisningen således, at de studerende – individuelt eller i grupper 

– forberedes på analyse, vurdering og udfærdigelse af prøvespørgsmål og prøveformer i historiefaget. 

På fagets andet år arbejdes der med konkrete undersøgelser af undervisningen i faget historie ved 

hjælp af observation, analyse og vurdering af egen praksis, og der sættes særlig fokus på, hvordan 

man som lærer kan og skal udvikle sig på baggrund af analyser af egen og andres praksis. 

46

4. Deltagelseskrav og afsluttende eksamen 

For at kunne indstilles til den interne prøve efter første år skal den studerende have afleveret og fået godkendt 

studieprodukter, som knytter sig til første år på linjefaget historie. 



I tilknytning til fælles forløbene indgår 3 obligatoriske studieprodukter på det første år og 3 på det andet år 

af faget. Mindst 2 af de 6 forløb afsluttes med en fælles formidling af studieprodukterne. Ved planlagte formidlinger 

er der mødepligt. 

Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed: 

En individuel skriftlig opgave på 8–12 normalsider 

Minimum to produkter skal inddrage praktisk-musiske arbejdsformer 

Minimum et produkt skal inddrage pædagogisk-didaktiske overvejelser 

Mindst et skal være IT-baseret 

En analyse af et eller flere billedmedier 

Udover de seks studieprodukter skal den studerende 

i forbindelse med linjefagspraktikken udarbejde en opgave på 5–8 sider, der indeholder fagdidaktiske 

overvejelser over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af historie i 

skolen. 

Udarbejde to fremstillingsanalyser af historiske værker. 

5. Eksamen 

Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (3- 

5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat 

dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den 

studerende 45 min. før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. 

47

HISTORIE, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK 



Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket 

gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber 

og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. 

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i 

en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at 

bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. 

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, 

gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes 

forudsætninger. 





Eleverne har historie fra 3. til 9. klasse i skolen, og historie er dermed et af folkeskolens mellemstore fag. Vi 

lægger vægt på, at de studerende arbejder med at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere historieundervisning 

for alle de nævnte klassetrin. Vi arbejder med historiefaget så de studerende udvikler deres 

egen faglige og fagdidaktiske viden ved at eksperimentere med formidlings- og undervisningsformer; og 

samtidig reflekterer over teoretiske og dannelsesmæssige perspektiver i historie som undervisningsfag. Undervisningen 

i historie er organiseret i emner og temaer, der tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- 

og færdighedsområder, og er tilrettelagt så de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre 

kan udvikle deres egen historiske bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv. 


Undervisningen er struktureret i minimum fire forløb, der planlægges i samarbejde mellem holdets lærere og 

de studerende. Der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som afspejler variationen i fagets 

tilrettelæggelse og gennemførelse i folkeskolen. I mindst et forløb lægges vægt på æstetiske læreprocesser 

og praktisk musiske udtryksformer. 

I løbet af linjefagsforløbet skal de studerende arbejde fagligt og målrettet med: 

A) Historiske perioder, emner og temaer 

Vi arbejder med både dansk og ikke-dansk historie, med ældre og nyere historie. 

B) Historiedidaktik og historieformidling 

48

Historieformidlingen både indenfor og udenfor skolen. Vi inddrager fagdidaktiske teorier og modeller 

samt de studerendes egne praksiserfaringer med fokus på 

Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed 

Analyse af undervisningsmaterialer 

Historisk formidling fx i massemedier og bøger 

Historiebrug 

Vi arbejder endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie 

ved hjælp af observation, analyse og vurdering af egen og andres praksis. 

C) Historieforskningens teori og metode 

Vi integrerer historieforskningens teori og metode i undervisningen eller afholder kortere kursusforløb 

eller forelæsningsrækker. Heri indgår forskellige forklaringstyper på den historiske udvikling, kildeanalyse 

og udviklingen af et undersøgelsesdesign for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning. 

D) Evaluering 

Vi arbejder med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. 



Godkendt minimum 4 obligatoriske studieprodukter. 

Deltaget i fremlæggelser/formidling, mindst 2 af de fælles forløb afsluttes med en fælles formidling 

af studieprodukterne. Ved planlagte formidlinger er der mødepligt. 

I forbindelse med linjefagspraktikken at have udarbejdet en opgave på 5–8 sider, der indeholder 

fagdidaktiske overvejelser over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af 

historie i skolen 

Have skrevet en fremstillingsanalyse 

Have deltaget i obligatorisk(e) ekskursion(er) 

Følgende krav skal samlet dækkes gennem studieprodukterne: 

En individuel skriftlig opgave på 8–12 normalsider 

De øvrige produkter er på 3-5 sider og skal 

a. inddrage praktisk-musiske arbejdsformer 

b. inddrage pædagogisk-didaktiske overvejelser 

c. indeholde en analyse af et eller flere billedmedier 

5. Eksamen 

Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (3- 

5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat 

dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den 

studerende 45 min. før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. 

49

IDRÆT, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK 



Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. 

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst 

ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. 

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. 





Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af 

kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence. 

Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige 

færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence 

inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle 

forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen. I den sammenhæng 

arbejdes der med skoletilknytning under forskellige former. 

Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og - 

aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk. 


Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx: 

Basisfag og didaktik 

Sundhed og træning 

Motorik, leg , udvikling og læring 

Natur- og udeliv 

Specialisering 

Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik 

Boldspil, kommunikation og team 

Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik 

Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb: 

I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der 7-10 ekskursionsdage indeholdende: 

Natur-og udelivstur med minimum 2 overnatninger 

50

Orienteringsidræt og friluftsaktiviteter 

Valgfrit tema 

Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt 

Afløsningsområde(r): 

Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort 

skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling. 


For at kunne indstilles til den interne prøve efter første år skal den studerende have afleveret og fået godkendt 

studieprodukter, som knytter sig til første år på linjefaget idræt. 



I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 3 obligatoriske studieprodukter på det første 

år og 2 på det andet år af faget. 


Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave 

Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser 

Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed 

Kurser 

Gennemført kursus i natur- og udeliv 

Gennemført kursus i orienteringsidræt 

5. Eksamen 

Intern prøve efter første år af linjefaget 

Individuel ugeopgave (5 dage) bestående af en skriftlig opgave samt en videooptagelse. 

Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må max. svare til fem normalsider af 2600 anslag. Den studerendes 

skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. 

Videooptagelsen skal dokumentere den studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder, og må 

maksimalt udgøre 10 min. 

Prøven tager udgangspunkt i bekendtgørelsens mål for den interne prøve. 


Afsluttende eksamen 

Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere. 

Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter. 

Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles 

lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen. 

51

Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder. 

Praktisk og mundtlig prøve 

Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper. 

Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i 

det lodtrukne eksamensemne. 

Samlet eksaminationstid: 50 min pr. studerende. 

Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7skalaen. 

Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 

52

IDRÆT, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK 



Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. 

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst 

ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. 

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. 


http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF10/100319_Idraet.ashx 



Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af 

kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence. 

Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige 

færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence 

inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle 

forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen. 

Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og - 

aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk. 


Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx: 

Basisfag og didaktik 

Sundhed og træning 

Motorik, leg , udvikling og læring 

Natur- og udeliv 

Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik 

Boldspil, kommunikation og team 

Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik 

Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb: 

I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der på dagstudiet 5-7 ekskursionsdage med minimum 2 overnatninger. 

På det et-årige linjefagsforløb er der 3-5 ekskursionsdage med minimum 1 overnatning. 

53

Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt. 

Afløsningsområde(r): 

Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort 

skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling. 




I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 4 obligatoriske studieprodukter. 


Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave 


Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed 

Kurser 

Gennemført kursus i natur- og udeliv 

5. Eksamen 

Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere. 

Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter. 

Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles 

lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen. 

Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder. 

Praktisk og mundtlig prøve 

Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper. 

Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i 

det lodtrukne eksamensemne. 

Samlet eksaminationstid: 50 min pr. studerende. 

Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7skalaen. 

Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 

54

BILLEDKUNST 



I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet 

med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer 

og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og 

sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes 

grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget 

sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og 

forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning 

i skolen generelt. 





Billedkunstfaget har fokus på at uddanne billedkunstlærere med brede visuelle kompetencer, dvs.: 

kendskab til væsentlige områder af den visuelle verden, dvs. billeder og visuelle fænomener indenfor 

børns- og unges visuelle kultur, medier, arkitektur, kunst og dagligdagens visuelle kultur. 

evnen til at kunne se, bruge og reflektere over det man ser og anvende forskellige blik 

evnen til at omsætte og integrere de faglige visuelle kompetencer til en undervisningsmæssig praksis 

Disse kompetencer udvikles gennem: 

Undersøgelser af den visuelle kultur 

Praktisk billedarbejde 

Faglige studier og drøftelser 

Fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser 

Et varieret udbud af arbejds- og studieformer 


Studiet indeholder: 

1. en række tematiske forløb, som er udvalgt med henblik på at arbejde med et eksemplarisk udvalg af 

kulturens billeder og visuelle fænomener. Temaerne bearbejdes gennem: 

a) indsamling og undersøgelser af billeder og visuelle fænomener 

b) praktisk billedarbejde 

c) faglige studier og drøftelser af relevant visuelt materiale: kultur, kontekst, billedkategorier, genrer, 

stil, æstetik, modaliteter mm 

d) brug af relevante metoder, arbejds- og studieformer knyttet til indsamling, undersøgelse, produktion 

og reception af visuelt materiale i relation til temaet 

e) fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser 

55

2. Et studieprodukt i form af en fordybelsesopgave, som den studerende udarbejder selvstændigt. Fordybelsesopgaven 

består af en praktisk produktiv og teoretisk undersøgelse af et visuelt fænomen. Der kan 

enten være tale om en billedmæssig kategori/genre eller en billedmæssig/visuel problemstilling. Den 

praktisk produktive del af undersøgelsen udmøntes i en dækkende billedfremstilling og den teoretiske 

del i form af en skriftlig opgave på 5-10 normalsider. Den teoretiske og den praktisk produktive del skal 

gensidigt belyse hinanden. 

3. En studietur á 4-5 dages varighed. Studieturen skal indeholde såvel praktisk produktiv som teoretisk og 

receptiv virksomhed 


Fordybelsesopgaven og deltagelse i studieturen er obligatoriske elementer. 

Er den studerende forhindret i at deltage i studieturen, gennemfører den studerende et forløb, der i omfang 

og indhold svarer til studieturens. Forløbet aftales med og godkendes af læreren. 

5. Eksamen 

Eksamen består af to dele: 

1. A. En udstilling af de arbejder, der er produceret i studietiden, herunder arbejder i relation til den valgte 

fordybelse. Udstillingen dokumenterer bredden i samt omfanget og kvaliteten af den studerendes arbejde, 

jf. kravene i CKF. 

B. I forbindelse med udstillingen gennemgår den studerende et udvalg af sine arbejdermed henblik på at 

demonstrere billedkundskab og visuel kompetence, dvs. de tematiske, kulturelle, billedmæssige/ visuelle 

problemstillinger, der knytter sig til arbejderne. 

2. En samtale ud fra det lodtrukne spørgsmål. De lodtrukne spørgsmål tager afsæt i undervisningens forløb 

og temaer. I de lodtrukne spørgsmål indgår faglige og fagdidaktiske problemstillinger. 

Spørgsmålene udarbejdes af fagets lærere. 

Lodtrækningen foretages 24 timer inden eksamen 

Der gives én eksamenskarakter, der bygger på en samlet vurdering. 

Samlet eksaminationstid: 45 min. inkl. votering 


56

BIOLOGI 



Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og 

deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i 

skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om 

miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold 

omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi. 

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i 

faget. 





Udgangspunktet for biologiundervisningen i folkeskolen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser 

og eksperimenter. Dette afspejles i linjefagsundervisningen. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores 

omverden gennem praktikske undersøgelser i naturen og i laboratoriet i vekselvirkning med teori. Vi tager på 

ekskursioner til naturområder, naturskoler, museer, oplevelsescentre mv. Derudover bruger vi vore egne, 

varierede grønne områder til løbende undersøgelser. 

I linjefagsundervisningen er det centralt at koble teori til de personlige undervisningserfaringer. Dette sker 

bl.a. gennem undervisningsforløb med børn som ”vi låner” gennem biologiafdelingens netværk med udvalgte 

skoler og andre undervisningsmiljøer. 


Undervisningens faglige indhold er tilrettelagt i fire hovedområder. Inden for alle områderne arbejder vi med 

problemstillinger i tilknytning til faget i skolen herunder planlægning, gennemførelse og evaluering af eksemplariske 

undervisningsforløb. Hovedområderne er: 

Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i 

forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet. 

Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier. 

Biologiens anvendelse, f. eks. i fødevareproduktion og bioteknologi. 

Arbejde med naturlokaliteter, og i tilknytning hertil eksempler på miljøproblemer, naturforvaltning 

og bæredygtig udvikling 

Indenfor disse 4 hovedområder vælges en række temaer, som bearbejdes med henblik på inddragelse af 

centrale biologiske fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. 

57


Den studerende udarbejder 4 obligatoriske studieprodukter, hvoraf 1 udarbejdes på baggrund af den studerendes 

selvstændige undersøgelser af naturlokaliteter. Arbejdet med naturlokaliteterne skal belyse dyre- og 

plantelivet i forhold til de naturgivne og menneskeskabte påvirkninger, og det skal inddrage et udviklingsperspektiv. 

Derudover udarbejdes 2 mindre arbejdsprodukter. De øvrige studieprodukter skal sammen med 

arbejdsprodukterne dække de 3 andre hovedområder. 

To skriftlige studieprodukter skal udarbejdes individuelt. 

Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, 

udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Som udgangspunkt gives der ikke respons på 

studieprodukter, som ikke afleveres rettidigt. 

5. Eksamensbestemmelser 

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 2 korte skriftlige oplæg som bygger på 

studieprodukterne. Et oplæg skal omhandle en undersøgelse af en naturlokalitet. Valget skal begrundes, og 

emne og disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne. I hvert oplæg skal indgå faglige og 

fagdidaktiske overvejelser og mindst 2 praktiske aktiviteter. 

Mundtlig og praktisk prøve 

Eksamen består af to delprøver. 

1. Der foretages lodtrækning mellem de to korte skriftlige eksamensoplæg. Den studerende får oplyst 

resultatet af lodtrækningen 3 dage før eksaminationen. Det korte skriftlige eksamensoplæg danner 

udgangspunkt for den mundtlige og praktiske prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende 

skal i forbindelse med prøven gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget, f.eks. eksperimenter, 

undersøgelser og fremlæggelse af primærmateriale. 

2. Der foretages lodtrækning mellem mindst 10 på forhånd kendte spørgsmål. Denne lodtrækning sker 

under eksaminationen. Spørgsmålene er udarbejdet i løbet af studieåret i samarbejde med de studerende. 

Til sammen med de to korte skriftlige oplæg dækker spørgsmålene fagets CKF. 

Ved prøven vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. 

Eksaminationstid: 45 min. 


58

DANSK SOM ANDETSPROG 



Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede 

og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, 

gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse 

af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring 

andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene. 





Faget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i den sproglige og kulturelle mangfoldighed som findes i 

skole og samfund. I faget vægtes samspillet mellem teori og praksis i forbindelse med de centrale faglige 

områder andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og den flerkulturelle skole. Arbejdsformerne skifter 

mellem oplæg fra undervisere og studerende, målrettet gruppearbejde og fælles diskussioner og har som 

mål at stimulere høj grad af studenteraktivitet. I faget arbejdes med bevidstgørelse om betydningen af 

sprog, sprogvalg og kultur, og dette ses som en forudsætning for varetagelse af praksis i folkeskolen. 


Undervisningen bygges op om følgende indholdsområder: 

Sprog og sprogbrug 

Andetsprogstilegnelse og tosprogethed 

Andetsprogspædagogik, kultur og identitet 

I faget arbejdes der løbende med inddragelse af skolepraksis, herunder fagets muligheder for at bidrage til 

udviklingen af elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer. 



Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave (8-10 sider) 


Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i analyse af sprog 

23. august 2012 

59

5. Eksamen 

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. 





for fagets CKF’ere. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere og afleveres på en fastsat dato. 

Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg og én del der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. 

Spørgsmålene formuleres af holdets undervisere og offentliggøres ved eksamensperiodens start. 

Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 



60

FYSIK/KEMI 



Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. 

Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet 

med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på 

selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til 

undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen 

af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse 

fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. 





To naturvidenskabelige fag mødes og danner på Blaagaard/KDAS ét fag: undervisningsfaget fysik/kemi. 

Fysik/kemi er et teoretisk og praktisk/eksperimentelt fag, som, i nær tilknytning til studiet af fagdidaktik, 

knyttes til faget fysik/kemi i folkeskolen. 

Gennem studiet arbejdes med forskellige arbejdsformer med henblik på at udvikle: 

et solidt fagligt fundament 

forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget i folkeskolen. 

et praktisk laboratoriemæssig håndelag og viden om sikkerhedsmæssige forhold. 


Indhold: 

I faget arbejdes med følgende indholdsområder: 

fysik og kemi i hverdagen 

forskning, teknologi og samfund 

fysiske og kemiske begrebsområder 

aktuelle problemstillinger i fysik/kemiundervisningen 

træk af videnskabsfagenes historie samt træk af de videnskabsteoretiske hovedretninger 

læringsteorier og metoder 

planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi- 


61

Tilrettelæggelse: 

Der arbejdes med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder: 

• arbejde med IT-genrer i faget 

• eksperimentelt arbejde 

• projektarbejde 

• forskellige former for praksistilknytning 

Obligatoriske kurser 

Tidligt i forløbet afholdes et laboratoriekursus med hovedsigte på laboratoriesikkerhed og lovkrav. Kursets 

omfang er ca. 10 lektioner. 

Kurset afsluttes med en intern vurdering: bestået/ikke bestået. 

Et bestået kursus er en forudsætning for den studerendes selvstændige laboratoriearbejde. 


Studieprodukter: 

For at kunne indstilles til eksamen, skal den studerende som minimum have afleveret og fået godkendt: 

• journal fra laboratoriekursus. 

• to skriftlige opgaver - memoranda - af et omfang på 10 - 15 normalsider, hvoraf mindst ét skal være 

individuelt udarbejdet. 

• et mindre studieprodukt (3 - 5 normalsider). 

5. Eksamen 

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere fire korte skriftlige eksamensoplæg (3-5 

normalsider). Emnerne for oplæggene skal udvælges bredt blandt fagets ckf’er, og skal godkendes af fagets 

lærere. 

Hvert eksamensoplæg skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb i fysik/kemi i folkeskolen, og indeholde 

skitser til praktisk/eksperimentelt arbejde samt fagdidaktiske overvejelser. 

Der foretages lodtrækning mellem de fire korte eksamensoplæg, og resultatet af denne lodtrækning oplyses 

den studerende ét døgn inden prøven. 

Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det lodtrukne oplæg, og i forbindelse med eksaminationen 

skal der demonstreres praktisk/eksperimentelt arbejde. 

Bedømmelsen foretages alene på baggrund af den mundtlige prøve, hvor den studerendes faglige, fagdidaktiske 

og praktiske viden og færdigheder vurderes. 

Samlet eksaminationstid incl. vurdering er 45 minutter. 

Bedømmelse efter 7-skalaen. 


62

GEOGRAFI 



Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske 

processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i 

folkeskolen. 

Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer 

til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige 

regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. 

Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget. 





Geografi er et syntesefag, der omhandler naturgrundlaget, kulturgrundlaget og samspillet mellem menneske 

og natur. Disse områder behandles både ud fra en regional, systematisk og problemorienteret tilgang. Målet 

vil være at se fagets forskellige kundskabs- og færdighedsområder og deres indbyrdes relationer som dele af 

en fælles helhed. Der arbejdes med teorier og modeller, der kan trække perspektiver fra det lokale til det 

globale niveau. Tilsvarende arbejder vi i alle forløb med fagets didaktik med fokus på formidling af geografi i 

skolen, samt teori om geografididaktik. Omverdensforståelse og handlekompetence er centrale faglige og 

fagdidaktiske begreber i geografi. Vi har løbende fokus på, at de studerende øver sig i et formidle geografi og 

reflekterer over faget både fagligt og fagdidaktisk. 

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for undervisningen, der tilrettelægges således, 

at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres geografifaglige kompetencer 

i et professionsorienteret perspektiv. 


Arbejdet med faget organiseres i tre hovedområder: 

A: Naturgrundlaget, der omfatter naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, samt processer 

og udbredelsesområder som resultat af stof- og energistrømme i naturen. Centralt er ikke alene disciplinernes 

vidensindhold, men også disses samspil lokalt, regionalt og globalt. En erkendelse, der er den væsentligste 

forudsætning for arbejdet med: 

B: Kulturgrundlaget, der omfatter kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, deres processer 

og udbredelsesmønstre som resultat af demografiske, produktionsmæssige, økonomiske og politiske 

forhold. 


63

C: Samspillet mellem menneske og natur, der omfatter analyse af udvalgte repræsentative regioner og problemstillinger, 

hvor forståelsen af samvirket mellem menneskets brug af naturgrundlaget og kulturgrundlagets 

udvikling, giver mulighed for erkendelse af levevilkår, miljø og udviklingsproblemer, som de fremstår i 

forskellige regioner. 

Indenfor hovedområderne vælges, i samarbejde med de studerende, en række temaer, emner og problemstillinger, 

som bearbejdes med henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. 

Ligesom der i faget arbejdes med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som er relevante for geografi i 

skolen. I denne forbindelse tilstræbes det, at der i mindst et forløb arbejdes med relevant skole- og praksistilknytning. 

De studerende udarbejder studieprodukter indenfor de tre hovedområder og deltager i tre ekskursioner af 

relevans for faget. 

De studerende får, individuelt eller i grupper, respons på alle obligatoriske studieprodukter. 


De studerende afleverer minimum tre studieprodukter, der tilsammen indeholder: 

Et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider, der knytter sig til et af undervisningens temaer og indeholder: 

En faglig præsentation af det valgte tema 

Fagdidaktiske overvejelser med udgangspunkt i det valgte tema. 

Et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider, der knytter sig til praktikken og indeholder: 

Overvejelser med udgangspunkt i praktikkens 7 hovedområder 

Undersøgelse af praksis 

Evaluerings- og dokumentationsformer 

1 ekskursionsrapport på 3-5 normalsider 

Mindst et af studieprodukterne skal være udarbejdet individuelt, mindst et af studieprodukterne skal bygge 

på en undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal inddrage teori om geografifaglig didaktik. 

3 ekskursioner. Deltager den studerende ikke de af lærerne udmeldte ekskursioner, skal den studerende selv 

tilrettelægge, gennemføre og dokumentere tilsvarende ekskursioner eller udarbejde og få godkendt tilsvarende 

reparationsopgaver. Aftales konkret med holdets lærer/lærere. 

Deltagerpligten er opfyldt, når holdets lærere har godkendt studieprodukter og ekskursionsdeltagelse. 

5. Eksamen 

Eksamen er en mundtlig prøve i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres med udgangspunkt i de 

behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKF’ere. Lodtrækningen meddeles den studerende 24 

timer før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. 

Bedømmelse: Karakter efter 7 – skalaen 


64

HJEMKUNDSKAB 



Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til 

mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og 

livskvalitet for den enkelte og for andre. 

Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, 

evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, 

hvor fagets elementer indgår. 





Hjemkundskab er et fagområde, som udgør en central del af vores kultur. Det har en fremtrædende plads i 

både medier og menneskers hverdagsliv. Menneskers forbrugsvalg og husholdningsarbejde i relation til 

natur, kultur og samfund har indflydelse på deres sundhed og livskvalitet og øver indflydelse på andre dele af 

vores samfund, herunder på miljøforhold. Men hjemkundskab er også et fagområde, som mange mennesker 

har som arbejdsmæssigt område. I dag spises og tilberedes mad mange andre steder end i hjemmet. Fødevarekonsumption 

har stor betydning for samfundsøkonomien 

Fagets rolle og brug er både knyttet til det private liv og til adskillige fagprofessioner samt til samfundsliv. 

Linjefaget hjemkundskab har et både almendannende og uddannende sigte. Dette tilgodeses ved at betragte 

sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder i skole, hverdagsliv og samfund som overordnede synsvinkler 

på problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug. Således vægtes det positive og brede 

sundhedsbegreb, æstetiske læreprocesser, praktisk og eksperimentelt arbejde og didaktiske refleksioner 

som grundlag for professionskompetencen i hjemkundskab. Integrationen mellem teori og praksis står centralt. 


Der arbejdes indenfor de centrale kundskabs- og færdighedsområder, idet der indgår lokale, nationale og 

globale synsvinkler, og idet der indenfor det enkelte tema arbejdes således, at teori og metode, aktuel empiri 

samt didaktik og formidling indgår. 

Der arbejdes bl.a. indenfor følgende temaer: 

Mad, måltider, forbrug og identitet 

Samspil imellem mikrobiologi, hygiejne og fødevarer 

Historiske og kulturelle aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug 

Eksperimenter med fødevarer og madlavning 


65

Madlavningens grundmetoder og fødevarers fysisk-kemiske egenskaber 

Æstetiske aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning 

Miljøspørgsmål i forhold til husholdning og forbrug 

Problemstillinger knyttet til fødevareproduktion og -kvalitet 

Kost, ernæring og sundhed 

Samspil mellem sundhed, forbrug, hverdagsliv og samfund 

Hjemkundskab i skole og samfund før, nu og i fremtiden 

Undervisningen organiseres i temaer i et samspil imellem teoretisk, praktisk og eksperimenterende arbejde. 

Der arbejdes målrettet med fagets virksomhedsformer (arbejds- og erkendeformer). Valg af virksomhedsformer 

begrundes i forhold til undervisningens mål og indhold og har til hensigt at udvikle de studerendes 

professionskompetence, herunder kreativ kompetence. 

I forbindelse med mindst et af indholdsområderne arbejdes der med, hvordan linjefaget hjemkundskab kan 

bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. 

De enkelte studieforløb veksler imellem kursusprægede forløb, studieforløb med vejledning, ekskursioner, 

forelæsninger/oplæg fra såvel lærere som studerende, projektforløb, praktisk arbejde, laboratorieeksperimenter 

og samarbejde om praktikforløb. 

Gennem undervisningen skal udviklingen af såvel den faglige og didaktiske, som den personlige kompetence 

tilgodeses med henblik på, at den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning 

i folkeskolen. 

I forbindelse med praktikken arbejdes der med undervisningsplanlægning, undervisnings-materialer og refleksion 

over praktikerfaringer. 

IT indgår i studiet eksempelvis gennem arbejdet med kostberegningsprogrammer, informationssøgning, undervisningsmaterialer 

m.v. Se i øvrigt studieordningens fællesafsnit. 

Internationale emner inddrages hvor det er relevant i forbindelse med fagets CKF og i forbindelse med studenterudveksling. 

De særlige forhold, der gør sig gældende vedr. tosprogede, tages op i relation til didaktiske 

overvejelser. 


Der udarbejdes i alt i linjefaget 4 studieprodukter: 

1 skriftlig opgave 3-5 normalsider 

1 skriftlig opgave à 10-15 normalsider 

1 praktikopgave på 5-10 normalsider 

1 fagligt projekt 5-10 normalsider afsluttet som en undervisning for holdet 

Der gennemføres 2 kurser med mødepligt i praktiske elementer i linjefaget. Inden udgangen af det første 

semester skal den studerende, i tilknytning til kurserne, aflevere de 2 skriftlige opgaver (á henholdsvis 3-5 og 

10-15 sider), hvori den studerende redegør for og reflekterer over kursernes faglige og fagdidaktiske indhold. 

Derudover skal den studerende gennemføre ét fagligt projekt, og i tilknytning til den studerendes praktik i 

hjemkundskab udarbejde én opgave. Projekt og praktikopgave skal begrunde, analysere, vurdere og dokumentere 

forskellige didaktiske og faglige problemstillinger. 


66

Den studerende fordyber sig i arbejdet med projektet og udarbejder på baggrund heraf en elektronisk præsentation, 

som fremlægges på holdet. Det faglige projekts emne og udtryksformer vælges af den studerende 

og godkendes af læreren. Projektet kan inddrage et eller flere andre linjefag. 

I enten projekt eller praktikopgave skal studieproduktet omfatte resultaterne af en konkret undersøgelse af 

praksis. 

Mindst et af studieprodukterne skal udarbejdes individuelt. 

5. Eksamen 

Den studerende skal for at kunne indstille sig til prøven individuelt eller i gruppe have udarbejdet 4 studieprodukter, 

der tilsammen dækker fagets mål og 18 CKF’er. Studieprodukterne skal være godkendt af læreren 

i faget. 

Læreren udarbejder en række spørgsmål som grundlag for lodtrækning til den mundtlige prøve. Disse 

spørgsmål offentliggøres ved eksamensperiodens start (se studieordningens fællesdel). 

Det skriftlige oplæg: 

Den studerende udarbejder et kort skriftlig oplæg på 3-5 normalsider i et selvvalgt emne inden for fagets 

CKF’er. I det korte skriftlige oplæg skal der indgå en overordnet analyse af problemstillingen. Oplægget danner 

udgangspunkt for såvel den praktiske som den mundtlige prøve, der begge udføres individuelt. Det 

skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 

Den praktiske prøve: 

I bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende viser: 

Håndværksmæssige færdigheder 

Organisering og planlægning af en arbejdsproces indenfor en fastsat tidsramme 

Faglig og didaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde 

Faglige begrundelser for de trufne valg 

Den mundtlige prøve: 

Den mundtlige prøve er delt i to, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg – og én del, der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål, som den studerende bliver bekendt med i umiddelbar forbindelse 

med eksamen. 

Eksamen former sig som en samtale, der kan inddrage alle fagets CKF’er. 

Samlet eksaminationstid incl. votering: 45 minutter pr. studerende. 


Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve. 


67

KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION 



Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til 

det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger. 

Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, 

anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 





Faget arbejder med religion og filosofi i et religionsdidaktisk perspektiv. Faget skal kvalificere de studerende 

til at arbejde med folkeskolefagets indholdsområder gennem inddragelse af forskning inden for teologi, religionsvidenskab, 

filosofi og religionspædagogik. Forskellige religionsfaglige og religionspædagogiske metoder 

indgår i behandlingen af det faglige stof. 


Faget tilrettelægges som 4-6 tematiske forløb som udfoldelse af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. 

I undervisningen veksles der mellem læreroplæg, gruppearbejde, studenterfremlæggelser, feltarbejde, 

selvstændige studier og opgaveskrivning. Ekskursioner og studieture indgår i det faglige arbejde. 


Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret et individuelt studieprodukt 

på 5-10 sider og desuden har varetaget mindst en lektions holdundervisning. Kravene til studieprodukter 

fremgår af holdets studieplan. 

5. Eksamen 

Eksamen består af to dele, én del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg (3-5 sider à 2600 anslag) i 

et af den studerende selvvalgt emne inden for fagets CKF’er, og én del som tager udgangspunkt i et lodtrukket 

spørgsmål, som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. 

Spørgsmålene, der indgår i lodtrækningen, offentliggøres ved eksamensperiodens start. De to dele af eksamen 

vægtes tidsmæssigt ligeligt, og der gives én karakter som samlet vurdering. 

Eksaminationstiden er 45 min. inklusiv vortering. Bedømmelsen sker efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg 

indgår i bedømmelsen. 


68

MATERIEL DESIGN 



Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig 

virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. 

Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere 

en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag. 





Fagets indholdsområder, beskrevet i de centrale kundskabs og færdighedsområder, ses i en tæt indbyrdes 

sammenhæng og integreres i et helhedssyn på formsprog og materiel kultur, tilegnelse og formidling. 

Design og designprocesser, håndværksmæssig virksomhed og fagets samfundsmæssige og kulturelle indhold 

er bærende i alle forløb. Værkstedsaktiviteter indenfor faglige områder i sløjd og håndarbejde tænkes i en 

tæt sammenhæng, men kan vægtes forskelligt af den enkelte studerende. 

Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og det tilstræbes at der i studieforløbet indgår skoletilknytning 

på forskellige måder, hvor det er muligt. Den studerende motiveres til innovativ og kreativ tænkning og 

handling, der kan omsættes til udvikling af undervisning i håndarbejde/ sløjd. 


Undervisningen tilrettelægges i temaer i samarbejde med de studerende, og veksler mellem kursusprægede 

og projektorienterede forløb. Oplæg, forestået af lærere eller studerende, gruppeopgaver og individuelt 

studiearbejde indgår i studiet, ligesom ekskursioner, museumsbesøg eller værkstedsbesøg, hvor det er aktuelt 

og muligt. 

IT inddrages løbende i den studerendes designproces, som redskab og dokumentation, som kommunikationsmiddel 

og ved fremlæggelse og præsentation af studieprodukter og fremstilling af undervisningsmateriale. 


Linjefaget materiel design omfatter tre deltagelsespligtige studieopgaver, der udarbejdes og afleveres i det 

semester, hvor de er stillet. 

Den studerende dokumenterer sit arbejde gennem studieforløbet på en digital portfolio, fx i form af en blog. 

Alle studieopgaver fremlægges på holdet. 

Der indgår forskellige præsentationsformer i studieopgaverne, såsom skriftlig dokumentation, digitale præsentationer, 

video og udstillinger. 


69

A. Håndværk og design 

Introduktionsforløb til fagets værksteder, herunder information om materialer og redskaber, samt obligatorisk 

kursus i maskinsikkerhed. Den studerende skal arbejde med og dokumentere en designproces. 

1. studieopgave tager udgangspunkt i en fælles opgaveformulering, og der arbejdes med grundlæggende 

håndværksmæssige områder indenfor fagets rammer. Der skal inddrages teori om formsprog og æstetiske 

virkemidler. 

I opgaven skal den studerende desuden udarbejde et undervisningsforløb hvor egne erfaringer fra designprocessen 

inddrages. Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i en godkendt problemstilling, og skal 

indeholde fagdidaktiske og metodiske overvejelser. 

B. Designprocesser 

Med udgangspunkt i en fælles opgaveformulering skal de studerende i grupper arbejde med planlægning, 

udførelse og dokumentation af forskellige designprocesser, herunder idéudvikling og innovation. I forløbet 

og opgaven er der fokus på betydningen af arbejde med designprocesser og skabende håndværksmæssig 

fremstilling. 

I 2. studieopgave skal den studerende arbejde med en designproces, hvor der skal tages udgangspunkt i relevante 

håndværksmæssige områder indenfor fagets rammer, inddrages teori om kreativitet, innovation, 

identitet mv. 

I tilknytning til praktikken skal den studerende planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb 

med fokus på skabende processer. Undervisningsforløbet skal indeholde undervisningsmateriale, fagdidaktiske 

og metodiske overvejelser. 

C. Design og kultur 

Den studerende skal i en designproces arbejde med en godkendt problemstilling og et godkendt håndværksmæssigt 

område inden for fagets rammer. I en analyse skal den studerende inddrage teori om formsprog 

og æstetiske virkemidler. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser 

tilegnes og inddrages i forløbet. 

3. studieopgave skal inddrage refleksioner vedrørende betydningen af design og håndværk i et samfundsmæssigt 

perspektiv, og vedrørende den materielle kultur som fysisk, æstetisk og værdimæssig ramme for 

menneskers liv. Genstandsfeltet er design fra hverdagsliv til kunst. 

Studieopgaven skal løses individuelt og består af en praktisk del og et skriftligt produkt. 

5. Eksamen 

Prøven i materiel design består af en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en udstilling og det korte skriftlige 

oplæg samt et lodtrukkent prøvespørgsmål. 

Udstillingen tager udgangspunkt i et af læreren godkendt tema eller problemstilling og skal dokumentere 

en gennemarbejdet designproces. Den studerende afleverer et kort skriftligt oplæg, der relaterer 

sig til det individuelle designprojekt og -proces. 

Det lodtrukne prøvespørgsmål tager udgangspunkt i fagets ckf’ere og bliver offentliggjort for de studerende 

1 uge inden første eksamensdag for holdet. 

Samlet eksaminationstid: 45 min. Bedømmelse: Efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse 

af udstillingen, det korte skriftlige oplæg og præstationen ved den mundtlige prøve. 


70

MUSIK 



Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og 

evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder 

med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling 

og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen. 





Musikafdelingen er placeret i en fløj for sig med 2 veldisponerede holdlokaler samt et antal mindre lokaler 

beregnet til individuel undervisning og gruppeundervisning. Alle lokaler er forsynet med flygler. 

De store holdlokaler rummer derudover alt det instrumentarium, der kræves af en professionel musikuddannelse 

til folkeskolen, og i tilknytning til musikfløjen findes et større sammenspilslokale med tilknyttet 

lydstudie og IT-faciliteter. 

Der er derfor optimale muligheder for, at man som studerende kan beskæftige sig aktivt med musik og øve 

sig individuelt, i grupper samt på holdbasis. 

Musik er et udadvendt fag, som spiller en vigtig rolle i læreruddannelsens studiesociale liv i forbindelse med 

koncerter, fællesarrangementer og festlige lejligheder. 

Som en særlig aktivitet etableres der hvert år et kor for alle interesserede. 


Undervisningen i linjefaget består af holdundervisning, undervisning i mindre grupper og af individuel undervisning. 

Undervisningens indhold er baseret på en vekselvirkning mellem teori, praktisk musikalske aktiviteter 

og musikpædagogisk refleksion. 

I holdundervisningen arbejdes der indenfor følgende områder: 

Fagdidaktik med fokusering på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af musikundervisning i 

folkeskolen. 

Musikforståelse, herunder hørelære og elementær teori, musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie. 

Musikudøvelse, herunder musik og bevægelse, sammenspil, musikledelse og korsang. 

Musikalsk skaben, herunder satsarbejde, arrangement og enkel komposition. 

Musik og IT, herunder kendskab til programmer inden for hørelære, notation og lydbehandling. 

Korsang, herunder kendskab til stemmeopvarmningsteknik, indstuderingsteknik og direktion. Gennemføres 

med mødepligt over 2 semestre. 


71

I den individuelle arbejdes der indenfor følgende områder: 

Personlige musikalske færdigheder i sang, brugsklaver og klaver som hovedinstrument. 


Indstilling til eksamen forudsætter, at følgende deltagelsespligtige krav er opfyldt, at de foreligger som godkendte 

studieprodukter: 

Fagdidaktik: 

På baggrund af en godkendt problemformulering udarbejder den studerende individuelt et kort 

skriftligt oplæg (3- 5 normalsider), der danner udgangspunkt for den mundtlige prøve ved eksamen. 

Hørelære og elementær musikteori: 

Godkendt besvarelse af hørelæreopgave (musikalsk forløb med notation af melodi, bas og becifring). 

Opgaven udarbejdes ved intern afløsning i fagets eksamenssemester, og der gives 2 timer med instrument 

til rådighed. 

Satsarbejde og arrangement: 

Godkendt besvarelse af 3 forskelligartede satser. 

Musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie: 

En skriftlig faglig-pædagogisk opgave på baggrund af et godkendt emne. Opgaven løses som gruppearbejde 

med 2-4 personer i gruppen og fremlægges for holdet med anvendelse af digitalt præsentationsmedie. 

Der er mødepligt ved fremlæggelserne. 

Sammenspil og musikledelse: 

Musikholdet vælger i fællesskab et repertoire på 10 musikledelsessatser. 

Sang: 

Et alsidigt skolesangsrepertoire på 50 sange. 

Brugsklaver: 

Et stilistisk alsidigt repertoire på 15 sange. 

Korsang: 

Gennemføres med mødepligt. 

Aftenstuderende kan evt. opnå dispensation herfor. 

5. Eksamen 

Praktisk musikalsk prøve 

Den ved lodtrækning udtrukne sats meddeles den studerende 24 timer før eksamen. Musikledelse (15 minutters 

eksamination): 

Præsentation af den valgte sats med sang og klaverledsagelse. 

Indstudering af sats med holdet. 

Musikledelse 

Den studerende skal i løbet af holdets musikledelseseksamen demonstrere egne færdigheder inden for et 

skolerelevant sammenspilsinstrumentarium. 

Personlige musikalske færdigheder (15 minutters eksamination): 

Sang, med fremførelse af én af de 50 sange (udtrukket ved lodtrækning). 


72

Brugsklaver, med fremførelse af én af de 15 sange (udtrukket ved lodtrækning). 

Opgaven løses på 2 måder: Som akkompagnementsklaver og som klaversats. 

Selvvalgt vokalkomposition 

Selvvalgt instrumentalkomposition. 

Mundtlig prøve (20 minutters eksamination): 

Den studerende udarbejder et kortere skriftligt oplæg (3-5 normalsider) i et selvvalgt emne indenfor 

fagets CKF’er, der afleveres på en af institutionen fastsat dato. Den studerende redegør for oplægget 

og dokumenterer gennem demonstration, diskussion og perspektivering sine metodiske kundskaber 

og færdigheder samt fagdidaktisk refleksion. Oplægget indgår i bedømmelsen. 

Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved den praktiske og mundtlige del og det 

korte skriftlige oplæg. 



73

NATUR/TEKNIK 



Linjefaget natur/teknik integrerer fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning 

for en kreativ og engagerende undervisning i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste 

klassetrin. Den faglige sammenhæng i linjefaget natur/teknik kommer til udtryk gennem en eksemplarisk og 

tematisk undervisning. Faget omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil 

med naturen i den nære og den fjerne omverden. Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og 

undersøgende arbejde. 

Skolefaget natur/teknik er en bred naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og viden om natur, teknik, 

livsbetingelser og levevilkår. Faget danner basis for elevernes videre arbejde med skolefagene biologi, 

fysik/kemi og geografi i skolens ældste klasser. 





Eleverne har natur/teknik fra 1-6. klasse, og faget er dermed skolens største naturfag. Udgangspunktet for 

Natur/teknik undervisningen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette 

afspejles i læreruddannelsens undervisning. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem 

teoretiske og praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet. Vi tager på ekskursioner f.eks. til naturområder, 

museer, oplevelsescentre, virksomheder og landbrug. Vi arbejder med at koble teorien til dine personlige 

undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem løbende undervisningsforløb med børn via naturfagsafdelingens 

samarbejdsrelationer til udvalgte folkeskoler og andre undervisningsmiljøer. 


Natur/teknik kan læses som et 0,6 fag uden naturfagligt grundforløb. 


Der arbejdes bl.a. med følgende naturfaglige hovedområder: 

a) Sundhed, livsstil og levevilkår. 

b) Energi og miljø - teknologi i produktion og hverdag. 

c) Jorden og Livets udvikling – fra stjernestøv til biologisk mangfoldighed. 

d) Naturundersøgelser. 

Inden for alle hovedområder arbejdes der bl.a. med inddragelse af de studerendes praktikerfaringer og med 

fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget, herunder planlægning, gennemførelse og evalue- 


74

ing af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen inddrages brug af fagtekster, børns begrebsudvikling 

og læreprocesser samt forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget. 

I relation til hovedområderne arbejdes der mere udførligt med et antal undervisningsmæssige områder, 

f.eks. naturfag og børn med særlige behov, naturen som læringsrum, praktisk og undersøgende arbejde og 

naturfagssamarbejde omkring indskoling og overgang til de naturvidenskabelige fag i udskolingen. 

Inden for hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med 

henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. 

Foruden arbejdet med hovedområderne gennemføres et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus. 


Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt 4 studieprodukter som 

tilsammen dækker fagets CKF. Produkterne udarbejdes i løbet af Natur/teknik-forløbet. Et af produkterne er 

et individuelt skriftligt produkt. 

Et obligatorisk godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt på 10 lektioner. 

5. Den mundtlig og praktisk eksamen 

Betingelse for indstilling til eksamen er 4 godkendte studieprodukter udarbejdet i løbet af Natur/teknikforløbet 

og godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus. 

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 4 begrundede problemstillinger med 

udgangspunkt i deres studieprodukter (½-1 normalside) som samlet dækker fagets CKF. Valget skal begrundes, 

og emne, problemformulering samt disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne på 

en af institutionens nærmere fastsat dato. I hver problemstilling skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser 

og praktiske aktiviteter. 

Mundtlig og praktisk eksamen 

Der foretages lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Den studerende får oplyst resultatet 

af lodtrækningen 3 døgn før eksaminationen. Den begrundede problemstilling danner udgangspunkt for 

den mundtlige og praktiske eksamen, men indgår ikke i bedømmelsen. 

Den studerende skal i forbindelse med eksamen gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget. 

Ved eksamen vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. 




75

SAMFUNDSFAG 



Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger 

under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner 

politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori. 

De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de 

i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, 

planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning. 





Samfundsfag har fire discipliner: sociologi, økonomi, politologi og international politik. I samfundsfag på 

Blaagaard/KDAS arbejder vi på tværs af disciplinerne, således at et tema/emne inddrager elementer fra 

mindst to af fagets discipliner. Tilsvarende arbejder vi i alle forløb med fagets didaktik med fokus på formidling 

af samfundsfag i skolen samt teori om samfundsfagsdidaktik. Demokratisk dannelse og sociologisk fantasi 

er centrale faglige og fagdidaktiske begreber i samfundsfag. Vi har løbende fokus på at studerende øver sig 

i at formidle samfundsfag og reflekterer over faget både fagligt og fagdidaktisk. 

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for undervisningen, der tilrettelægges således, 

at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres samfundsfaglige bevidsthed 

i et professionsorienteret perspektiv. 


I samfundsfag skal den studerende finde og anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers 

innovative kompetencer – fx at tænke kreativt, give indsigt i det samfund, de er en del af, og understøtte 

at skoleelever får lyst til at deltage aktivt i samfundet. 

I faget arbejder vi løbende med at inddrage skolepraksis. 

Arbejdet med hvert fagligt område afsluttes med en evaluering af såvel den studerendes udbytte og proces 

som af selve undervisningsforløbets indhold, struktur og gennemførsel. 

Den studerende får, individuelt eller i gruppe, respons på alle obligatoriske, og rettidig afleverede, studieprodukter. 


Den studerende afleverer minimum fire studieprodukter, der omfatter: 


76

Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til undervisningen i ét af semestrene, oplægget indeholder 

o En faglig præsentation af den valgte del af semestrets tema/temaer 

o Fagdidaktiske overvejelser med udgangspunkt i af semestrets tema/temaer 

Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til praktikken og indeholder: 

o Overvejelser med udgangspunk i praktikkens 7 hovedområder 

o Undersøgelse af praksis 

o Evaluerings- og dokumentationsformer 

En anmeldelse af et aktuelt samfundsfagligt værk i form af et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), hvor 

titlen på det samfundsfaglige værk skal være godkendt af holdets lærere. Værkets emne skal have 

relevans for samfundsfag i folkeskolen. 

Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider) om mindst to lærebogsmaterialer, hvor fokus er godkendt af holdets 

lærere, oplægget indeholder: 

o En analyse og sammenligning af lærebogsmaterialerne 

o Et prøveoplæg med prøvespørgsmål og prøvemateriale 

Mindst et af studieprodukterne skal være udarbejdet individuelt, mindst et af studieprodukterne skal bygge 

på en undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal inddrage teori om samfundsfaglig didaktik. 

Deltagelsespligten er opfyldt, når holdets lærere har godkendt studieprodukterne. 

5. Eksamen 

Eksamen er en mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres med 

udgangspunkt i de behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKFere, lodtrækningen meddeles den 

studerende 24 timer før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. 

Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. 


77

SPECIALPÆDAGOGIK 



Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere 

undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger 




2. Fagets Profil 

Faget specialpædagogik giver mulighed for at tilegne sig viden og kundskaber om børn, unge og voksne med 

særlige behov i et individuelt såvel som i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv. 

Faget anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelse af barnet, dets tilhørsforhold 

og adfærd og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. 

Faget sigter på udvikling af en reflekteret praksis og med det dobbelte sigte at gøre det muligt både at tilegne 

sig indsigt i specialpædagogiske teoridannelser som grundlag for forståelsen af mennesker med særlige 

behov og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. 

Specialpædagogisk virksomhed tager udgangspunkt i en anerkendelse af den mangfoldighed, der kendetegner 

eleverne i et klasserum, og understreger skolens forpligtelse til at skabe et inkluderende undervisnings- 

og læringsmiljø samt fællesskab, som gør det muligt for den enkelte elev til at udvikle sig både fagligt og 

socialt i samspil med andre elever. 


I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets profil, mål og CKF i holdets studieplan. 

Der arbejdes med 3 overordnede indholdsområder. 

De tre indholdsområder er: 

A. Et samfunds- og skoleperspektiv 

Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogik: 

Specialundervisningens lovgrundlag og organisering 

Specialundervisningen som en del af skolens opgaveløsning og af skolens kultur 

Specialpædagogikkens historie og idegrundlag – herunder forholdet mellem almen- og specialundervisning 

Specialpædagogisk forskning og udvikling – herunder etik og videnskabsteori 


78

B. Et didaktisk perspektiv 

Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af specialpædagogik: 

Forskellige typer af indlæringsvanskeligheder og funktionshæmninger, som baggrund for forskellige 

forudsætninger for læring. Særligt læse-, skrive- og matematikvanskeligheder. 

Iagttagelse og analyse af elevens forudsætninger og potentialer for læring. 

Undervisningsdifferentiering, elevplaner og metoder til løbende evaluering af elevens udvikling. 

Hjælpemidler i specialundervisningen – herunder IT og andre særligt tilrettelagte undervisningsmidler 

og materialer. 

Børns og unges udviklingsmuligheder. 

Kortlægning af elevens alsidige forudsætninger til brug for løbende evaluering samt dokumentation 

af elevens faglige, personlige og sociale udviklingsforudsætninger. 

C. Et interventions- og samarbejdsperspektiv 

Proces- og relations kompetence af betydning for specialpædagogik: 

Forskellige former for og forståelse af problemadfærd. Kortlægning af og indsats i forhold til problemadfærd 

– herunder konflikthåndtering og mobning. 

Klassemiljø, samspil og trivsel – herunder det specialpædagogiske opmærksomhedsfelt i et inkluderende 

perspektiv. 

Klasseledelse i form af rammesætning (didaktisk ledelse), procesledelse (relations ledelse) og gensidighed 

(etisk ledelse) – herunder iagttagelse og fortolkning af klassens aktører. 

Pædagogiske vejledningsformer i forhold til elever, lærere, pædagoger og forældre. 

Samarbejde, forebyggelse og netværksarbejde – herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og videns 

centre. 

Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger. 


Den studerende skal aflevere fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. Studieprodukterne, 

der er individuelle og skriftlige, godkendes af fagets lærer(-e) og den studerende udarbejder ved afslutningen 

af hvert forløb en problemstilling i tilknytning til studieproduktet (omfang: 3-5 sider). De fire studieprodukter 

udarbejdes inden for områderne A., B. og C. Mindst ét af de fire studieprodukter, omhandler 

elever med særlige behov inden for skolefagene dansk eller matematik. Studieprodukterne danner udgangspunkt 

for lodtrækningen i faget. 

5. Eksamen 

Mundtlig prøve med ekstern censur. 

Der trækkes lod mellem de fire studieprodukters godkendte problemstillinger. Den udtrukne problemstilling 

sendes til censor. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 3 dage inden eksamen. 

Eksaminationstid: 45 minutter inkl. Votering. 

Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskala. 


79

TYSK 



Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser 

inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres 

sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes 

sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at 

sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark. 





Tyskfaget arbejder med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et helhedssyn på 

sprog, kultur, sprogtilegnelse og formidling. Linjefagsuddannelsen tilrettelægges ud fra et kommunikativt 

sprogsyn, funktionelt tilegnelsessyn og et dynamisk kultursyn. Der skabes ramme for et samspil mellem udvikling 

af den studeredes egen kommunikative kompetence, kulturelle kompetence og fagdidaktiske bevidsthed 

med henblik på undervisning i tysk som fremmedsprog i folkeskolen. 

I linjefagsforløbet arbejdes med en varieret vifte af eksemplariske undervisnings- og arbejdsformer som har 

relevans for undervisningen i folkeskolen. 

It indgår som præsentations-, formidlings-, lærings- samt kommunikationsværktøj, så de studerende både 

får kendskab til relevante it-værktøjer og inddrages i fagdidaktiske overvejelser omkring anvendelse heraf. 


I samarbejde mellem undervisere og studerende organiseres studiet i form af tematiske forløb som er 

forankrede i fagets CKFer. 

De tematiske forløb tilrettelægges inden for følgende rammer: 

Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence (fx introduktion til sprogtilegnelse, intersprog, 

tilegnelse af ordforråd, receptive og produktive færdigheder, kommunikationsstrategier, grammatik, 

sproglig vejledning) 

Fremmedsprogsundervisning (fx Fælles Mål, metoder i fremmedsprogsundervisningen, læringsstrategier, 

æstetiske læreprocesser, integration af medier i tyskundervisningen, planlægning af undervisning, 

læremidler, forberedelse og evaluering af praktik) 

Kommunikation og Kultur (fx film, musik, litteratur, Landeskunde, interkulturel kompetence, internationale 

projekter, tilrettelæggelse og gennemførelse af en studietur til et tysksproget land) 


80

Temaer samt arbejds- og undervisningsformer udvælges under hensyn til centrale fagdidaktiske perspektiver 

og problemstillinger i folkeskolens tyskundervisning. 

I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande. 

Den studerendes frivillige studieophold og/eller udlandspraktik i forbindelse med linjefagsforløbet planlægges 

i samarbejde med underviserne, partnerinstitutionen og den studerende. 


Linjefaget omfatter fire obligatoriske studieprodukter. 

Et studieprodukt kan bestå af flere elementer og skal dokumentere den studerendes egen sproglige og 

DaF-faglige udvikling samt refleksion over undervisningens temaer. 

Studieprodukter i linjefaget tysk udarbejdes i et fagdidaktisk perspektiv og inden for flg. områder: 

Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence 

Fremmedsprogsundervisning 

Kommunikation og Kultur 

Mindst ét studieprodukt skal være udarbejdet individuelt. 

Afleveringsfrister vil fremgå af semesterplanen og skal overholdes for godkendelse til eksamen. 

I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande. 

Ved studieophold i udlandet aftales merit for studieprodukter inden afrejsen. 

Ud over studieprodukter skal den studerende producere et kort skriftligt oplæg til mundtlig eksamen. Krav til 

eksamensoplægget beskrives under eksamensbestemmelserne. 

Parallelforløb 

Studerende kan aflægge dele af deres studier i Tysk og Praktik på Pädagogische Hochschule Freiburg eller 

Universität Postdam / Department Lehrerbildung i Tyskland. Opholdet vil være af 4 måneders varighed fra 

oktober-januar. 

Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam indgår i eksamensgrundlaget i faget 

og erstatter nedenstående obligatoriske studieprodukter: 

1. Hele studieproduktet tilknyttet fagområdet: Sprogtilegnelse, sprog og kommunikativ kompetence 

2. Praktikportfolio 

Derudover erstattes en del af studieprodukt tilknyttet fagområdet: Kultur og Kommunikation med en tysksproget 

blog, som de studerende forpligter sig at skrive i løbet af studieopholdet. Krav til bloggen og kriterier 

for godkendelsen beskrives af linjefagslæreren på samme betingelser som fagets øvrige studieprodukter. 


81

5. Eksamen 

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. 


Prøven stilles af Undervisningsministeriet. 


1. Mundtlig prøve med baggrund i elevproduceret tekst. 

Umiddelbart før eksamen trækkes lod om en elevtekst. Den studerende kommenterer hele elevteksten 

som sproglig vejleder - samt korrigerer en mindre del. Denne del af prøven foregår på dansk. 

2. Samtale med udgangspunkt i kort skriftligt oplæg udarbejdet på baggrund af den lodtrukne problemformulering. 

Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider på baggrund af lodtrækning 

mellem fire selvstændigt udarbejdede, godkendte problemformuleringer, der dækker fagets CKFere. 

Lodtrækning foretages 4 uger før aflevering af det korte skriftlige oplæg. 

Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

Denne del af prøven foregår på tysk. 

Ved vurderingen lægges der vægt på at den studerende demonstrerer indsigt i sprog, sprogtilegnelse og 

fagdidaktik. Endvidere vægtes den studerendes kommunikative kompetence. 

Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen. 


82

UCCS FÆLLES TVÆRPROFFESSIONELLE ELEMENT 

UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. 

Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point. 

UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige 

professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der 

omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler. 

Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. 

Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC. Inden for det 

enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. 

Formål 

Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for 

samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet 

og indgår i tværgående samarbejde med henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den 

tværprofessionelle indsats. 

Læringsmål 

Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle 

tema lært at: 


identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema 

beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner 

reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde 

Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at nå læringsmålene. 

Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne. 

Placering i uddannelsesforløbet 

UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers 

samlede forløb: 

Uddannelse 

Fysioterapeut 5. modul 

Lærer 3. eller 4. semester 

Psykomotorisk terapt. 5. modul 

Pædagog 4. semester 

Sygeplejerske 5. modul 

Tekstilformidler 4. semester 

Tegnsprogstolke Afventer 

Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårs semester og efterårs 

semester 

83

Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes tværprofessionelle 

elementer/moduler 

I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om et tværprofessionelt 

element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del af dette. Det gælder 

uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og tekstilformidler. 

Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles 

tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle 

element/modul. 

Varighed, prøveform og deltagelse 

UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium). 

I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport. 

Den studerendes gennemførelse af et af UCCs tværmoduler kan enten indgå i sammenhæng med prøven i 

uddannelsens tværprofessionelle element/modul eller gøre det ud for hele prøven. Dette fremgår af bestemmelserne 

i uddannelsesstedets studieplan/studieordning. 

Den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven. Det sker ved at 

prøven bedømmes Bestået. 

Rapporten 

Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. 

Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten vælges af den studerende, 

godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af rapporten. 

Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke 

dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, 

indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 


1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag 

2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag 

3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag 

4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere pr. ekstra studerende 

Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport, kan modulets 

lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt senest i forbindelse med godkendelse 

af emnet/problemstillingen. 

Aflevering af rapporten 

Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer i håndbogen. 

Bedømmelse 

Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et 

afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere at have nået 

de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle element. 

84

LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT 


Link til Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bek. nr . 408 af 

11/05/2009, Bilag 6: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492#B6 

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse 

med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den 

lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som 

den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet 

skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt 

inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. 

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: 

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til 

a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, 

der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant 

teoretisk og praktisk indsigt, 

b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektivi i 

analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, 

c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende 

aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, 

d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer 

og viden fra praktikken og anden praksis, 

e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og 

f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i 

et udviklingsperspektiv. 

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til 

a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter 

mundtligt og skriftligt og 

b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse 

af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende 

videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 

2. Gennem studiet arbejder den studerende med 

a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver 

i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og 

modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, 

b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge 

og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, 

c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, 

d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis 

i skolen, 


85

e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk 

argumentation og videnskabelig metode, 

f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og 

g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling. 

2. Indholdsbestemmelser og deltagelseskrav 

Profil og indhold 

Professionsbachelorprojektet retter sig mod lærerprofessionen og fokuserer på lærerfaglighed i samspillet 

mellem det valgte linjefag og de pædagogiske fag. 

Den studerende forberedes igennem uddannelsesforløbet på professionsbachelorprojektet: 

i særlige undersøgelseskompetenceforløb, som er placeret både på 1., 2. og 3. årgang 

i løsning af opgaver, som knytter sig til de enkelte fag 

via tilbud i skrivecenteret , som understøtter de studerendes skriveproces og giver dem redskaber 

til at skrive BA-projektopgaven. 

Deltagelseskrav 

I 7. semester vælger den studerende det linjefag, som projektet knyttes til, og anmoder om to vejledere. 

Vejlederne skal repræsentere den pædagogiske faggruppe og det valgte linjefags faggruppe. 

Godkendelse af emne og problemformulering 

Projektets emne samt problemformulering skal godkendes af begge vejledere på en dato fastsat af studielederen. 

Godkendelse af en foreløbig problemformulering er en forudsætning for at gå til eksamen. 

Krav til opgaven 

Den studerende arbejder under brug af videnskabelig metode, og gennem opgaven demonstrerer den studerende 

færdighed i at indsamle, udvælge, analysere, systematisere, og formidle viden samt færdighed i at 

drage konklusioner. 

Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider. En normalside defineres ved 2600 

anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag herudover 

må højst udgøre 10 normalsider. 

En opgave, der går ud over de anførte normalsidetal kan afvises - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens § 

10, stk. 4. 

3. Eksamen 

Eksamen er underlagt eksamensbekendtgørelsen. 

Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og to eksaminatorer, 

vejlederen fra linjefaget og vejlederen fra de pædagogiske fag. 

Ved bedømmelsen af opgaven lægges der ud over det faglige indhold vægt på eksaminandens formuleringsog 

staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2 

Der gives en samlet karakter for opgaven på baggrund af det faglige indhold, den skriftlige fremstilling og 

den mundtlige præstation. 



86

KURSUS I FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP 

A. Kursets identitet 

Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning 

set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af 

ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg. 

Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492#B7 

B. Mål 

Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, 

a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre, 

b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og 

c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld 

samt hjælp og omsorg. 

C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

Indholdet er: 

a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken. 

b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken. 

c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag. 

d) Sikker trafikal adfærd. 

e) Samspil, regler og risici. 

f) Ansvarlighed i trafikken. 

g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad 

eleverne kan overskue og magte. 

h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage. 

i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v. 

j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje. 


87

KURSUS I SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 


Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning 

i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning 


B. Mål 

Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske 

områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at 

a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes 

forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier, 

b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge, 

c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge 

og 

d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab. 


Indholdet er: 

a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange. 

b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder. 

c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer. 

d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse 

af elevmedbestemmelse og handlekompetence. 

e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen. 

f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet 

og familieliv. 

g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, 

samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme. 

h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver. 

i) Familiekundskab, herunder samlivsformer. 


88

j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer 

i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller. 

k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention. 

l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt 

i skolen som arbejdsplads. 

m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum. 

KURSUS I UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING 

A. Mål 

Den studerende udvikler kompetence til: 

a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- 

og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning. 

b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning 

i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for 

udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse. 


B. Centrale kundskaber og færdigheder 

Indholdet er: 

a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion. 

b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. 

c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere 

og ulønnet arbejde. 

d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, 

nationalt og globalt. 

e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede 

verden. 

f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet. 

g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder. 

h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor 

eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering. 


89

i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår. 

j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle. 

k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet. 

l) Kundskaber om levevilkår og livsformer. 

DET PRAKTISK-MUSISKE KURSUS 


De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig 

tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. 

Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige 

læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet 

med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. 


B. Mål 

Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder 

kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig 

tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende 

skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge 

med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. 

C. Centrale kundskaber og færdighedsområder 

Indholdet er: 

a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse. 

b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring 

og erkendelse. 

c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring. 

Kursets tilrettelæggelse 

Kurset tilrettelægges som en del af den almindelige linjefagsundervisning på 1. årgang i 12 lektioner. Alle 

undervisningsgange indgår som en del af den almindelige linjefagsundervisning med mødepligt. 

Kurset er bestået, hvis den studerende er fremmødt i minimum 80 % af ovennævnte lektioner. 


90

KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER IKKE HAR VALGT LINJEFAG I DANSK 


Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte: 

a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og 

talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. 

b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen 

lærervirksomhed. 


Skrivning 

B. Mål 

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed 

og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin. 


Indholdet er: 

a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder. 

b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning. 

c) Kundskab om skriftens kulturhistorie. 

d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen. 

e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder 

børn med forskellige læringsforudsætninger. 

f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir. 

g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold 

til forskellige genrer. 

Retorik 

B. Mål 

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og 

på vurdering og udvikling af børns talesprog. 


Indholdet er: 

a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder. 

b) Samspillet mellem tale og kropssprog. 

c) Retorikkens mundtlige genrer. 

d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen. 

e) Børns talesproglige dysfunktioner. 

f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug. 

g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og 

fastholde elevernes opmærksomhed. 

h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov. 


91

4. EKSAMEN 

4.1 EKSAMEN 

Link til eksamensbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=24786 

Indledning 

For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen følges nedenstående fælles retningslinjer. 

Regelgrundlag: 

Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i “ Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor 

som lærer i folkeskolen” af 11.5 2009 (‘uddannelsesbekendtgørelsen’, se 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25113). Eksamen og prøver er beskrevet i kap. 6, § 

44-51. 

Læreruddannelsen er desuden omfattet af ”Bekendtgørelse nr. 782 om prøver og eksamen i erhvervsrettede 

uddannelser” af 19. august 2009 (‘eksamensbekendtgørelsen’, se 

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=24786). 

Endvidere gælder “ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse” af 20. marts 2007 (‘karakterbekendtgørelsen’, 

se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308). 

Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i ‘eksamensbekendtgørelsen’ kap. 6. 

Interne prøver 

4.1.1 I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 45 afholdes der interne prøver 


1. Ved afslutning af et fællesforløb i linjefagene dansk, matematik, naturfag fællesforløb og 

2. Ved afslutning af førstedelen af 1,2 linjefagene engelsk, historie og idræt. 

4.1.2 Ved intern prøve jf. 4.1.1. medvirker kun fagets undervisere. 

4.1.3 Ved intern prøve efter 4.1.1 gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået. 

4.1.4 De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik afsluttes efter Undervisningsministeriets 

bestemmelse med en intern eller ekstern prøve. Professionshøjskolen UCCs ledelse bestemmer, 

hvilke(t) pædagogisk(e) fag der udtrækkes til ekstern prøve og hvilke(t) der udtrækkes til intern prøve. 

Af de interne prøver efter 4.1.4 gives karakter efter 7-trinsskalaen, jævnfør karakterbekendtgørelsen. 

Eksamensterminer 

4.1.5 Skriftlige prøver afholdes i maj og juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet. 

4.1.6 De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 1. maj til 30. juni og i januar måned (kun 

Bacheloropgaven). Prøver for enkelte studerende kan afholdes udenfor den normale eksamenstermin. 

4.1.7 Syge- og reeksamen (omprøver) kan afholdes i august, jf. pkt. 4.1.15 

92

Indstilling og framelding til prøver 

4.1.8 En studerendes tilmelding til et semester er ensbetydende med indstilling til eksamen i de fag, hvori 

der i henhold til studieordningen afholdes prøve ved semesterets slutning (Eks.bek. §5 stk. 1). 

4.1.9 Med mindre andet er fastsat i studieordningen er fristen for framelding fra eksamen det samme tidspunkt 

som fristen for tilmelding til eksamen. Hvis framelding ikke sker rettidigt tæller det som ét ud af de tre 

mulige prøveforsøg. Institutionen kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold 

(Eks.bek. § 5 stk. 3). 

4.1.10 Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende, for at gå videre i studiet, deltage 

i de prøver, som i henhold til studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. semester. 

Genindstilling til prøver 

4.1.11 Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille 

sig til prøve i faget. 

4.1.12 Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller 

bedømmelsen bestået skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. 

4.1.13 Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til yderligere indstillinger 

kan kun gives, hvis institutionens leder finder det begrundet i usædvanlige forhold (Eks.bek. § 6 stk. 4). 

Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. 

4.1.14 Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin. Genindstillere går til eksamen på grundlag 

af samme studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende 

skal aflevere redegørelse fra første indstilling sammen med sin genindstilling. 

4.1.15 Den studerende har ret til at genindstille sig til en omprøve (syge- og reeksamen) i august måned i 

følgende tilfælde: 

1. Hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen 

bestået i en eller flere af de prøver, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. 

2. Hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen. 

4.1.16 Prøverne i henhold til pkt. 4.1.10 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, 

for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 

Sygeeksamen 

4.1.17 For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller 

graviditet, afholdes der sygeeksamen. 

4.1.18 Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden 

prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. 

Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. 


93

4.1.19 Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det er praktisk 

muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen § 7 stk. 1. 

Deltagelse i prøver 

4.1.20 I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt 

i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende 

har afleveret sådanne på det af institutionen udmeldte tidspunkt. 

4.1.21 Ved aflevering af skriftlige opgaver, oplæg eller lignende, skal eksaminanden forsyne materialet med 

en forside med følgende oplysninger: fag, opgavetitel, den studerendes navn, studienr., antal anslag i opgaven. 

Desuden skal den studerende med sin underskrift bekræfte, at materialet er udfærdiget uden uretmæssig 

hjælp. 

4.1.22 Den studerende skal medbringe gyldigt identifikationskort til alle prøver (Ek.bek. §4). 

Prøveformer 

4.1.23 Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Undervisningsministeriet. 

4.1.24 Mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmål fordeles til eksaminanderne på 

baggrund af lodtrækning. Hver eksaminand skal trække lod mellem mindst 4 muligheder. 

4.1.25 Mundtlig prøve med baggrund i materiale - kaldet opgaver - følger bestemmelser fastlagt i institutionens 

studieordning inden for følgende rammer: 

Formalia for skriftlige opgaver 

Opgaver, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider á 2600 anslag. 

Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. 

Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville 

udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. 

Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag kan ikke forventes 

læst af eksaminator og censor. 

Opgaverne kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på eksamen eller i løbet af 

undervisningen i faget. 

Der skal i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning, hvor den enkelte studerende 

skal trække lod mellem mindst 4 opgaver. 

Lodtrækningsspørgsmålene offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). 

Tilsammen skal spørgsmålene dække det enkelte fags CKF. 


94

4.1.26 Kombinationsprøve med såvel praktisk som mundtlig del med én samlet bedømmelse i fagene idræt, 

hjemkundskab og musik følger bestemmelser fastlagt i institutionens studieordning inden for følgende rammer: 

Der skal i henhold til bestemmelserne eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning i den mundtlige eksamen, 

hvor den enkelte studerende skal trække lod mellem mindst 4 opgaver. Såfremt den praktiske del af 

prøven udgør mere end halvdelen af bedømmelsesgrundlaget, er der ikke krav om lodtrækning. 

Institutionen fastlægger administrativt, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges. 

Se i øvrigt eksaminationstider under 4.1.54 

4.1.27 Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, 

til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med andet modersmål end 

dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille eksaminander med andre i prøvesituationen. 

Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau (Ek.bek. 

§18). 

Ansøgning om særlige prøvevilkår skal ske skriftligt til institutionens leder senest fire uger før prøvens afholdelse. 

4.1.28 Det skal fremgå af studieordningens prøvebestemmelser i det enkelte fag, hvordan de temaer, der 

danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem, kan danne udgangspunkt for en prøve, 

hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs- 

og færdighedsområder. 

4.1.29 Efter institutionens nærmere bestemmelser udarbejder det enkelte fags underviser(e) ved afslutningen 

af undervisningen en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er 

dels en dokumentation i forhold til institutionens kvalitetssikring af uddannelsen, dels en nyttig information 

til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets CKF-bestemmelser. 

4.1.30 Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, 

aflægges prøven på dette sprog. Såfremt prøvens formål er at dokumentere færdigheder i dansk kan prøven 

ikke aflægges på et fremmedsprog (Ek.bek. §17). 

Prøver på grundlag af et gruppeprodukt 

4.1.31 I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle prøver, 

medmindre der foreligger en speciel tilladelse fra Undervisningsministeriet. 

4.1.32 Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 13 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres 

på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til 

stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Såfremt det gruppefremstillede produkt indgår i 

bedømmelsesgrundlaget, skal det fremgå, hvem der har udarbejdet hvilke dele af produktet. 

4.1.33 Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende, med mindre andet er anført i fagets 

studieordning. 


95

Sameksamen 

4.1.34 I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på 

grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig, medmindre der er 

givet ministeriel dispensation til andet. 

Eksaminationstiden ved sameksamen er summen af eksaminationstiden for de involverede fag. 

4.1.35 Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af studieordningen. 

4.1.36 Ansøgning om sameksamen skal, med indstilling fra de involverede undervisere, foreligge til godkendelse 

hos institutionens leder senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen. 

4.1.37 Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan ske en 

bedømmelse af den studerende i begge fag. 

Bacheloropgaven. 

4.1.38 Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og 

to eksaminatorer, vejlederen fra linjefaget og vejlederen fra de pædagogiske fag. 

Ved bedømmelsen af opgaven lægges der ud over det faglige indhold vægt på eksaminandens formuleringsog 

staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2 

Der gives en samlet karakter for opgaven på baggrund af det faglige indhold, den skriftlige fremstilling og 

den mundtlige præstation. 

4.1.39 Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider. 

En normalside defineres ved 2600 anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i 

sideantal. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. 

En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4. 

Bedømmelse 

4.1.40 Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Ved karaktergivning 

anvendes 7-skalaen jf. karakterbekendtgørelsen. 

4.1.41 Censor og eksaminator udfylder ved eksamens afslutning en karakterliste. Hvis et prøveforløb ikke er 

gennemført skrives ”eksamen afbrudt” ud for eksaminandens navn. Hvis eksaminanden udebliver fra prøven 

skrives ”ej mødt”. Ved sygdom skrives ”syg”. 

Eksamenslisten dateres og underskrives af såvel censor som eksaminator og afleveres til institutionens administration 

ved prøvens afslutning. Den originale eksamensliste må ikke forlade institutionen. 

4.1.42 Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen og opbevare disse 

notater i mindst 1 år (Ek.bek. §25). Notaterne anvendes ved udtalelse i evt. klagesager. 


96

4.1.43 Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik (bestået/ikke-bestået) efter hvert studieår. Institutionens 

leder foretager bedømmelsen efter indstilling fra praktikskole og fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens 

undervisere. 

Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder 

om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne og uddannelsens egne undervisere. 

Det er en forudsætning for indstilling til bedømmelse, at den studerende har opfyldt praktikfagets deltagelseskrav. 

4.1.44 Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen godkendt for 

praktikken på første studieår. 

4.1.45 Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme 

eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den 

studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre 

ganske særlige grunde gør sig gældende. 

4.1.46 Ved alle skriftlige eksamensprodukter indgår den skriftlige udtryksfærdighed som en del af bedømmelsesgrundlaget, 

idet mangelfuld stave-, grammatik- og formuleringsevne kan medføre en ringere bedømmelse 

svarende til ét trin på karakterskalaen. 

Censorer 

4.1.47 Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne 

i censorkorpset. 

4.1.48 Institutionen sender det materiale, som er valgt ved lodtrækning, eller som der skal trækkes lod imellem, 

til censor. 

4.1.49 Eventuelle forhandlinger om materiale, der skal trækkes lod imellem, foregår direkte mellem censor 

og eksaminator. 

4.1.50 Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og institutionen. 

4.1.51 For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. 

4.1.52 For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter 

nedenstående oversigter (pkt. 4.1.54). 

4.1.53 For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjeminstitutionen, 

indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet 

af censortimer efter nedenstående bestemmelser (pkt. 4.1.54) multipliceret med omregningsfaktor 2,15. 

Læsning af korte skriftlige oplæg til eksamen er en del af forberedelse til eksamen jævnfør omregningsfaktoren. 

Øvrige censortimer og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = 1. 


97

Eksaminations- og bedømmelsestider 

4.1.54 Skriftlige prøver: 

Centralt stillede eksterne prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 15, stk. 2. 

Interne prøver: Varighed fastsættes lokalt og fremgår af studieordningen. 

4.1.55 Mundtlige og praktiske prøver: 

Obl. linjefag fællesforløb: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. 

Linjefag 1,2 årsværk, 1. del.: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. 

Linjefag – eksterne prøver: Prøven varer 45 minutter. 

Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter. 

Fællesfag: Prøven varer 30 minutter. 

Den angivne tid er pr. eksaminand og omfatter også tid til votering. 

I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter godkendelse af 

Institutionens leder. 

4.1.56 Til bedømmelse af besvarelserne i de skriftlige prøver ved den afsluttende prøve i dansk, matematik, 

dansk som andetsprog, engelsk, tysk og fransk gives der 60 min. 

4.1.57 Bacheloreksamen honoreres efter lokal aftale 

4.1.58 I fagene musik og idræt hvor der er mulighed for gruppeeksamen i den praktiske del af eksaminationen 

er eksaminationstiden som følger: 


1 studerende 2 studerende 3 studerende 4 studerende 

Praksisdel 15 min. 30 min. 45 min. 60 min. 

Teoridel/individuel 

del 

Afholdelse af eksamen 

35 min. 35 min. pr. studerende 

98 

35 min. pr. studerende 

35. min. pr. studerende 

4.1.59 Institutionens leder forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante 

bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser. 

4.1.60 Institutionens leder sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at 

gøre sig bekendt med institutionens bestemmelser for prøvernes afholdelse. De skal som minimum være 

tilgængelige på institutionens hjemmeside. Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse 

bestemmelser.

4.2 AFLØSNING 

4.2.1 I henhold til fagbeskrivelserne i studieordningen kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver 

(skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse 

i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver faglærerens godkendelse, og kriterierne herfor 

skal fremgå af fagets studieordningstekst. 

4.2.2 Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved deltagelse 

i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til Institutionens leder. 

4.2.3 Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag. 

4.3 KLAGER 

4.3.1 Klagerreglerne vedr. eksterne prøver er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen kap. 10 og 11, § 44 – 

55. (indføj også §69 om klage over praktikbedømmelse) 

4.3.2 Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse er beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor 

som lærer i § 64, stk. 2. 

4.3.3 Alle klager skal indgives skriftligt til institutionen og indeholde en begrundelse for klagen. Klagen skal 

indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen 

kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 

Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med 

skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 

4.3.4 Klagen kan vedrøre: 

Eksaminationsgrundlaget, herunder spørgsmål, opgaver og lignende samt deres forhold til uddannelsens 

mål og krav. 

Prøveforløbet 

Bedømmelsen. 

4.3.5 Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere (eksaminator og censor) og beder 

om en skriftlig udtalelse, som normalt skal foreligge inden 2 uger. Udtalelsen fra bedømmerne skal danne 

grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Klageren skal herefter have lejlighed 

til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. 


99

Når opgaverne er stillet af Undervisningsministeriet videresender institutionen straks klager, der drejer sig 

om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse. 

4.3.5 Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige 

udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen. 

Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager 

over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve. 

4.3.6 Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 

en ny bedømmelse (ombedømmelse) 

tilbud om ny prøve (omprøve) eller 

at klageren ikke får medhold i klagen 

Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. 

Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. 

4.3.7 Omprøve eller ombedømmelse skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, 

mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat 

af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. 

udstede et nyt. 

4.3.8 Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. eksamensbekendtgørelsens § 49‐ 

54. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives 

senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere 

fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 

4.3.9 Klager over faget praktik følger samme regler for øvrige prøver, dog kan klage vedr. retlige spørgsmål 

indbringes for ministeriet. 

4.4 LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIG PRØVE 

4.4.1 Af bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 § 13, stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at ”foretage 

lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve”. 

4.4.2 Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke 

offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for, at udstyret 

fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende på eksamensforløbet, og 

ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt. 

4.4.3 Lydoptagelse skal meddeles institutionen jf. tidsfrist udarbejdet af institutionen og fastsat i studieordning, 

således at institutionen har mulighed for at lave egen optagelse. 


100

4.4.4 Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af prøven nævne, hvilken prøve der er 

tale om og datoen for optagelsen. 

4.4.5 Hvis lydoptagelsen anvendes i forbindelse med en klage, vil institutionen normalt inddrage institutionens 

lydoptagelse. En lydoptagelse, der ikke er kendt af studieadministrationen i henhold til 4.4.3, er ugyldig 

og kan derfor ikke anvendes i en klagesag. 

4.5 ANVENDELSE AF IT VED SKRIFTLIGE PRØVER. 

4.5.1 Anvendelse af it ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt 

ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. 

4.5.2 Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner 

er meddelt ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. 

4.5.3. Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. 

Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til § 19 i Bek. nr. 782 af 19. august 2009 om 

prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 

4.5.4 Den studerendes navn, studienummer, fag og institutionens navn skal påføres hvert ark i den skriftlige 

besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer. 

4.5.5 Institutionen påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige 

prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på 

at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden. 

4.5.6 Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige 

lagringer af tekst, data mv. 

4.5.7 Ved brug af it ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm 

og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i den 

enkelte institutions eksamensbestemmelser. 

4.5.8 Institutionen udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder 

udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og 

anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og -procedurer, teknisk eller it-kyndig 

assistance ved opstilling og under prøvens afvikling. 

4.5.9 Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere 

resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af 

uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale. 


101

4.6 UREGELMÆSSIGHEDER UNDER PRØVER 

4.6.1 En eksaminand der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til 

besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven jf. eks.bek. §19. 

4.6.2. Hvis en formodning, om at en studerende har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde 

for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, bliver bekræftet, og handlingen 

har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven. 

4.6.3. Under skærpede omstændigheder kan institutionen bortvise den studerende i en kortere eller længere 

periode. Dette følges af en skriftlig advarsel om, at en gentagelse kan medføre varig bortvisning. 

4.6.4. Ved aflevering af skriftlig besvarelse skal eksaminanden med sin underskrift bekræfte, at opgaven er 

udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 


102

5. REGLER 

5.1 RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING M.M. 

Rammer for og information om studieaktiviteterne er organiseret jf. nedenstående: 

Årsplanen 

Årsplanen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår: 

august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og angiver hvornår der er undervisning, praktik, særlige 

uddannelsesaktiviteter, ferie, eksamen m.m. 

Placering af praktikperioder og skemapositioner fastsættes for et studieår ad gangen. 

Årsplanen offentliggøres på intranettet omkring 1. maj forud for et kommende studieår, dog med forbehold for ret 

til ændringer. 

Studieplaner 

Studieplanerne er en udmøntning af studieordningens bestemmelser. Studieplaner er de konkrete oversigter over 

undervisningen i det enkelte fag på det enkelte hold. Hver plan består af en målbeskrivelse for det konkrete forløb, 

tidspunkt for undervisningen, samt litteraturangivelse og andre relevante oplysninger. Såfremt der er knyttet studieordningsfastsatte 

obligatoriske studieprodukter til undervisningen skal dette fremgå af planen jf. kap 2, afsnittet 

generelle bestemmelser for alle fag 

Ved semestrets start fremlægger underviseren en studieplan som skal drøftes med de studerende i en fortløbende 

dialog. Som følge af denne aftale er den studerende selv ansvarlig for at studere de områder af fagets centrale 

kundskabs- og færdighedsområder, som ikke dækkes af undervisningen. 

De endelige, samlede og aftalte studieplaner kan udgøre eksamensredegørelsen eller danne grundlag herfor. 

Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration 

Kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration sker på flere måder men er koncentreret om 

intranettet. 

Det påhviler den studerende at overholdende gældende regler om ophavsret samt persondataloven i sin brug af 

digitale medier og elektronisk kommunikation. 

Anvendelse af intranettet er en integreret del af studiet, og den studerende forventes løbende at 

holde sig informeret heri. 

Afsendelse, læsning og besvarelse af e-mail er en del af undervisningen på Blaagaard/KDAS, hvorfor 

den enkelte studerende er forpligtet på sin mail alle hverdage. Officielle meddelelser fra undervisere 

og administration til enkeltstuderende sendes til den personlige studiefaglige mailadresse. 


103

Bemærk at mail sendt til modtageren efter kl. 15:00 regnes som modtaget den efterfølgende dag. 

Som hovedregel forventes alle medarbejdere at reagere på e-mail i løbet af 2 arbejdsdage. Reaktion 

kan være besked om, at mail er modtaget, og at besvarelse følger på nærmere angivet tidspunkt, eller 

det kan være egentligt svar på henvendelsen. 

Den enkelte underviser og det enkelte hold aftaler i omfanget af kommunikation via e-mail. Laves 

der ikke nogen aftaler, er udgangspunktet, at skriftlige oplæg til vejledning af maksimalt én normalsides 

længde kan vedhæftes e-mail og forventes læst af underviser, såfremt dette oplæg er fremsendt 

senest 2 arbejdsdage før vejledningen. 

Flytning, omlægning eller aflysning af undervisningsaktiviteter 

Annoncering af flytning, aflysning eller omlægning skal under normale omstændigheder ske med mindst fire 

ugers varsel og som hovedregel efter drøftelse mellem de involverede undervisere og studerende. I særlige 

tilfælde kan det ske med kortere varsel. 

Aflysning grundet sygdom annonceres på Portalen. Aflysning grundet sygdom udløser ikke erstatningstimer, 

medmindre aflysningen er af større omfang, og det er aftalt med ledelsen. 

Studiegrupper 

Underviserne inddeler, i dialog med de studerende, ved starten af hvert studieår de studerende i studiegrupper. 

Der afprøves forskellige gruppekonstellationer før mere stabile grupper dannes. Studiegruppernes 

sammensætning kan løbende justeres. 

Underviserne organiserer i første semester indholdet i studiegruppearbejdet og tilgodeser herunder, at der 

arbejdes med praktikken, studieprodukter og studiefagligheden generelt. Det tilstræbes, at studiegrupperne 

er et omdrejningspunkt for arbejdet i fagene samt den løbende refleksion over studiet samt egne og andres 

læreprocesser. 

Praktikgrupper 

De studerende inddeles ved studiestart i praktikgrupper, som benyttes til praktikken på første og andet år af 

studiet. Praktikgrupperne kan være identiske med studiegrupperne. 


104

5.2 ADGANGSKRAV TIL LINJEFAGENE 

Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=124492#B5 

For at få adgang til et linjefag skal den studerende have bestået faget på adgangsgivende B-niveau med 

mindst én karakter på 7 (7-trinsskalaen), eller på adgangsgivende A-niveau med mindst én karakter på 2 

(7-trinsskalaen). 

For at få adgang til linjefaget dansk skal den studerende have bestået faget dansk på adgangsgivende Aniveau 

med mindst én karakter på 7 (7-trinsskalaen). 

Særligt for dansk som andet sprog og specialpædagogik gælder følgende adgangskrav: 

A-niveau med mindst én karakter på 02 i dansk 

B-niveau med mindst én karakter på 7 i dansk 

Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design i udvalgte adgangsgivende fag: 

B-niveau med mindst én karakter på 02 

C-niveau med mindst én karakter på 7 

Til linjefaget kristendomskundskab/religion gives adgang, hvis faget KLM er bestået på læreruddannelsen 

med minimum karakteren 7 

Til linjefaget musik kræves endvidere dokumentation for erfaring med musikudøvelse. 

Hvis den studerende ikke opfylder ovenstående krav, kan en individuel kompetencevurdering (IKV) medføre 

at institutionen skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer til at følge niveauet i 

undervisningen. 

En oversigt over de adgangsgivende fag fremgår af hjemmesiden for Blaagaard/KDAS samt af bekendtgørelsen 

om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af 11.5.09, bilag 5) 

IKV er en vurdering af, om en studerende på trods af manglende opfyldelse af karakter- og/eller niveaukrav 

besidder de nødvendige kompetencer til at kunne optages på og gennemføre et linjefagsforløb. 

Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af professionshøjskolen gives adgang 

til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en IKV skønner, at den studerende har de nødvendige 

faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Studerende, der ønsker en IKV, skal ansøge 

professionshøjskolen herom. Ansøgningen skal indeholde: 

en begrundet redegørelse for at ansøge om IKV 

en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle kompetencekrav 

en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået 

dokumentation for egne kompetencer 

Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med IKV. Ansøgning om IKV for optagelse på 1. linjefag 

(obligatoriske linjefag) med tilknyttet specialiseringsdel skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse, 

jf. den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Frist for ansøgning til øvrige 


105

linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist annonceres via Portalen. Professionshøjskolen meddeler 

den studerende resultatet af IKV skriftligt. 

I henhold til LBK nr. 1051 af 29.08.07 § 30 a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse 

med IKV efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, 

der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. 

dog § 7, stk. 4. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse 

om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 

Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. 

Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en 

udtalelse og sagens akter. 

Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. 

Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1. 

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager. 

Studerende, der ikke opfylder de generelle adgangskrav til et eller flere ønskede linjefag, har mulighed for at 

erhverve sig tilstrækkelige forudsætninger til at kunne optages på og gennemføre det eller de ønskede linjefag 

gennem gymnasial supplering. Forudsætningen er, at den studerende opfylder betingelserne i bekendtgørelse 

om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen): Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GSbekendtgørelsen) 

BEK nr. 459 af 10/06/2005. 

I ganske særlige tilfælde, og efter en konkret og individuel vurdering, kan institutionen give en studerende 

adgang til et eller flere linjefag uanset ovenstående bestemmelser. 


106

5.3 STUDIETID OG DELTAGELSESKRAV 

Normeret studietid 

Studiet er normeret til 4 års fuldtidsstudium. Dette svarer til 4 hele studenterårsværk og 240 ECTS-point. 

Hertil kommer 8 ECTS for det tværprofessionelle forløb. 

Maksimal studietid 

Studiet skal være afsluttet senest seks år efter studiestart. 

Dog medregnes forsinkelser i studiet pga. fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption ikke. 

Efter seks års studium henvises den studerende til at færdiggøre sin uddannelse som studerende under åben 

uddannelse. 

I særlige tilfælde kan ledelsen dog give forlænget studietid ud over de 6 år som følge af militærtjeneste, sygeorlov 

eller særlige forhold. Dette sker kun efter skriftlig ansøgning modtaget senest den 15.3 før gældende 

studieår, som der søges dispensation om. 

Krav om tidspunkt for færdiggørelse af fagene KLM og almen didaktik 

Fagene KLM og almen didaktik skal være afsluttet ved udgangen af 4. semester for at kunne fortsætte på 

uddannelsen, jf. Eksamensbekendtgørelse §9. 

Krav om tidspunkt for færdiggørelse af interne prøver i linjefag på 1,2 årsværk, gældende for alle årgange 

Den interne prøve skal være gennemført for at kunne fortsætte på 2. del af linjefaget. Der vil være tilbud om 

tre prøver, se procedure i kapitel 6.2, retningslinjer. 

Deltagelsespligt 

Deltagelsespligten omfatter dels den studerendes forpligtelser i forhold til de specifikke deltagelseskrav i de 

enkelte fag og forløb, og dels den studerendes generelle aktive deltagelse i studiet. 

Den studerende skal deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb, 

påtage sig opgaver i forbindelse med undervisningen. 

Mødepligt på 1. årgang 

Mødepligt indebærer, at den studerende skal være til stede ved undervisningen. Samlet set må der ved studieårets 

slutning højst være et fravær på 20 % pr. fag, og det omfatter alle former for fravær – også sygdom. 

Der er grænser for, hvor høj fraværsprocenten pr. fag kan være gennem studieåret. Hvis mødepligten i et fag 

ikke er opfyldt, kan den studerende ikke indstilles til eksamen i det fag. 

Fravær registreres løbende, og i løbet af året beregnes fraværsprocenterne pr. fag i forhold til det afholdte 

antal lektioner for faget. Ledelsen kan løbende beslutte at framelde en studerende fra holdet, hvis den studerende 

over en længere periode har mere end 50 % fravær i et fag. 

Midt i oktober beregnes fraværsprocenter pr. fag for alle studerende på 1. årgang i forhold til det afholdte 

antal lektioner. De studerende, der i et eller flere fag har et fravær på mere end 20 % af de 

afholdte lektioner, modtager en besked med orientering om reglerne for fravær. Studerende med så 

højt fravær, at de af ledelsen anses for studieinaktive i et fag, frameldes holdet. 


107

Sidst i december eller først i januar beregnes fraværsprocenter pr. fag for alle studerende på 1. årgang 

i forhold til det afholdte antal lektioner. Studerende med mere end 20 % fravær af de afholdte 

lektioner i et eller flere fag får en advarsel. Hvis der er studerende, der har mere end 50 % fravær i et 

fag, beslutter ledelsen om disse studerende skal frameldes deres hold. 

Sidst i marts gøres fraværet op for hele studieåret. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller 

flere fag modtager en mail med orientering om hvilke fag de ikke kan indstilles til eksamen i, dog kan 

studerende med et fravær på 20 % - 30 % ved denne endelige opgørelse for et fag søge om dispensation 

for mødepligtskravet, og dermed tilladelse til at udarbejde en reparationsopgave for det manglende 

fremmøde i faget. Når en sådan opgave bliver godkendt, bliver den studerende indstillet til eksamen 

i faget. 

Mødepligt på øvrige årgange 

På de øvrige årgange kan der være mødepligt jf. bestemmelserne herom under det enkelte fag og forløb. I så 

tilfælde må fraværet ikke overstige 20 %. I praktikfaget er der altid 100 % mødepligt. 

Sanktioner i forhold til manglende opfyldelse af deltagelsespligt 

Studerende, der undlader at opfylde deltagelsespligten inden for det enkelte semester, skal indhente det 

forsømte. Nedenstående bestemmelser omfatter både den generelle deltagelsespligt, se herover, og de specifikke 

deltagelseskrav i det enkelte fag og forløb. 

Bestemmelserne for mødepligt på 1. årgang skal være opfyldt (se ovenfor) 

Afleveringsfrister for studieprodukter fremgår af fagets studieplan. Det er en forudsætning for at få 

respons fra underviseren på ens studieprodukt, at det er afleveret til tiden. 

Hvis et obligatorisk studieprodukt ikke afleveres indenfor den på holdet aftalte afleveringsfrist, kan 

underviseren forlænge fristen med højst 14 dage. Er studieproduktet stadig ikke afleveret, gives der 

besked videre til ledelsen. Ledelsen fastsætter en ny frist for aflevering og rykker dernæst den studerende. 

Afleverer den studerende ikke til denne frist, bliver han/hun frameldt holdet og mister dermed 

muligheden for at blive indstillet til eksamen. 

Alle deltagelseskrav skal være opfyldt senest 22.4. for at den studerende er prøveberettiget. Seneste 

aflevering af studieprodukter er derfor 17.4. Hvis deltagelseskravene ikke er opfyldt ved et studieårs 

afslutning, kan den studerende ikke fortsætte på studiet, før disse er opfyldt. 

Hvis praktikken for det enkelte studieår ikke bedømmes som bestået, skal den studerende gå praktikken 

om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en 

praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte 

på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde hertil. 

Hvis mødepligtskrav på 2., 3. og 4. år af uddannelsen ikke er opfyldt, skal den studerende udarbejde 

en individuel reparationsopgave. Omfang og type af reparationsopgave afgøres af det enkelte holds 

undervisere. 

Sikkerhedskursus i de naturvidenskabelige fag kan dog ikke erstattes af en reparationsopgave. 

Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at leve op til deltagelsespligten, enten 

gennem manglende deltagelse i studiet eller manglende opfyldelse af et deltagelseskrav, kan af uddannelseschefen 

– efter skriftligt varsel – pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises. 


108

Bortvisning fra studiet 

Ledelsen kan i særlige tilfælde bortvise en studerende i en periode og i gentagelsestilfælde eller meget grove 

tilfælde bortvise vedkommende helt. Det kan ske, hvis den studerende trods skriftlig advarsel har: 

Groft tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere 

Udgjort en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed pga. vedvarende sygdom, medicin- eller 

alkoholforbrug eller lignende, at den studerende ikke bør sendes i praktik 

Gjort sig skyldig i forhold, der er åbenbart uforenelige med, at den studerende fortsætter uddannelsen. 

Hertil kommer bortvisning begrundet i, at den studerende, efter skriftligt varsel, gentagne gange eller gennem 

længere tid har undladt at opfylde deltagelseskrav i uddannelsen. 


109

Dispensations- og klagebestemmelser 

Uddannelseslederen kan fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det dokumenteres, at den 

studerende gennem uddannelse eller på anden måde – fx via studieophold i udlandet – har opnået tilsvarende 

kvalifikationer. 

Uddannelseschefen kan endvidere tilrettelægge særlige studieforløb eller fritage en studerende for en del af 

uddannelsen, når det ved lægeerklæring dokumenteres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke 

fuldt ud kan opfylde deltagelseskravene. Uddannelseschefen kan i enkelte tilfælde dispensere for regler i 

denne studieordning, som alene er fastsat af institutionen selv. Dispensation kan kun ske efter skriftlig ansøgning 

til uddannelseschefen, og der vil i alle tilfælde blive anlagt en helhedsvurdering. Ansøgning skal tilgå 

institutionen senest den 15.4 før det studieår, hvortil der søges om dispensation. 

Klage over institutionens afgørelser indgives til Uddannelseschefen. Uddannelseschefens afgørelse kan, når 

klagen vedrører retslige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er 

to uger fra den dag, en afgørelse er meddelt den pågældende. Eksamensklager behandles i henhold til særlige 

bestemmelser jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 

5.4 ORLOV 

Den studerende kan søge orlov i op til 2 år i alt. Tidligste orlovsmulighed er efter at have afsluttet første studieår 

inkl. alle eksamener samt bestået praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår. 

Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode følger den studieordning, der hører til den årgang, 

studiet genoptages på. Institutionen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag, 

som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode), 

kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige 

studerende, når de starter på et givet hold. 

Den studerende kan kun én gang bevilges lov til at gå et studieår om. 

5.5 UDLANDSOPHOLD, MERITREGLER SAMT OVERFØRSEL FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITU- 

TIONER 

Udlandsophold 

Det er muligt at læse dele af lærerstudiet i udlandet. Dels via praktik i udlandet (den selvvalgte praktik), dels 

via egentlige studieophold. Studieophold i udlandet kan tidligst ske efter gennemførelse af første år af studiet. 


110

Meritering af udlandsophold sker på baggrund af konkrete uddannelsesaftaler/learning agreements, og varer 

typisk 1-4 måneder. 

Udgangspunktet er, at godkendte studieophold giver fuld merit i forhold til kravene i læreruddannelsen, og 

at studieophold ikke må medføre en forlængelse af den samlede studietid. 

Det kan undtagelsesvis være muligt at få merit for eksamen i fag i læreruddannelsen på baggrund af eksamen 

i udlandet. Det kræver altid en konkret ansøgning. 

Merit 

En studerende kan af uddannelseslederen blive fritaget for dele af læreruddannelsen med baggrund i anden 

uddannelse, eller når det dokumenteres, at den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 

Det sker på baggrund af ansøgning herom fra den studerende. Der kan kun gives merit for hele fag, 

for dansk og matematik dog kun for fagenes fællesdel. I praktikfaget kan der kun gives merit for den del af 

faget, som afvikles på en praktikskole. 

Klagemulighed til Kvalifikationsnævnet over afvisning af merit for fag og fagelementer 

Der er mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet over en afgørelse om merit for fag eller fagelementer. En klage 

skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men afsendes til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen 

eller afgørelsen vedrørende anerkendelse af realkompetence, og den skal være fremme senest 4 uger efter, at 

have modtaget afgørelsen. 

Se også http://www.iu.dk/anerkendelse/kvalifikationsnaevnet 

Overflytning 

Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelsesinstitutioner/professionshøjskoler. Overflytning 

kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. 

Overflyttere indtræder i studiet på lige vilkår med de øvrige studerende. Godkendte studieprodukter og opfyldte 

deltagelseskrav fra oprindelige studiested godskrives i forhold til deltagelseskrav i læreruddannelsen 

Blaagaard/KDAS. 

5.6 STUDIEPRODUKTER 

Fagene har mulighed for arbejde med både obligatoriske og frivillige studieprodukter. 

Et studieprodukt defineres som et produkt udarbejdet af en eller flere studerende i et fag eller et forløb. Et 

produkt er obligatorisk, såfremt det fremgår af studieordningsteksten og godkendelse af studieproduktet er 

en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen. 



Godkendelse af studieprodukter forudsætter, at den studerende har overholdt krav om: 

a. afleveringstidspunkt 

b. formkrav 

c. relevant indhold og kvalitet 

Som grundlag for udarbejdelse af studieprodukter skal der foreligge en beskrivelse. Den skal omfatte indholdsbeskrivelse, 

omfang og eventuelle bedømmelseskriterier. Underviseren/underviserne skal skriftligt 

beskrive kravene til omfang og indhold samt angive godkendelseskriterier udover de i studieordningen fastsatte 

generelle krav. Beskrivelserne gøres elektronisk tilgængelige for de studerende. 

Studieprodukter kan være skriftlige tekster, videooptagelser, IT-produkter, plancher, mindmaps m.m. 

I forbindelse med omfangsangivelse er en normalside 2600 anslag. 

Alle studieprodukter evalueres af de relevante undervisere, skriftligt og/eller mundtligt. 

For obligatoriske skriftlige produkter i studiet, der alene skal godkendes, kan mangelfuld stave-, grammatik- 

og formuleringsevne medføre, at en opgave ikke godkendes. 

Alle fag er forpligtigede på ét individuelt skriftligt studieprodukt. 

Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. 

Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville 

udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. 

Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal, men alt andet, også bilag der forventes 

at indgå i bedømmelsen, medregnes. Hvis bilag medfører overskridelse af det foreskrevne sidetal kan 

disse ikke forventes inddraget i bedømmelsen. 



6. BILAG 

6.1 LOVGRUNDLAG 

Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er tilrettelagt på grundlag af følgende love og bekendtgørelser: 

Lov nr. 579 af 9/6/2006: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137397 

Lov nr. 562 af 06/06/2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser 


Lov nr. 140 af 09/02/2010 Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område 


BEK nr. 408 af 11/05/2009: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 

(Læreruddannelsesbekendtgørelsen) 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492 

Bekendtgørelse om uddannelse som meritlærer: 


Eksamensbekendtgørelsen: 

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=24786 

BEK nr. 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 


BEK nr. 1236 af 18/12/2000: Bekendtgørelse om studerendes råd ved seminarier, der uddanner lærere 

til folkeskolen, pædagoger, ernærings- og husholdningsøkonomer og håndarbejdslærere 


BEK nr. 718 af 21/07/2000: Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven) 


Øvrige links 

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen: 


Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål): 


Faghæfter til folkeskolens fag: 

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal 

%202009/Alfabetisk.aspx 

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og 

anden specialpædagogisk bistand: 


Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 




6.2 RETNINGSLINJER 

Mødepligt på 1. årgang 

Mødepligt indebærer, at den studerende er til stede. Ved mere end 20 % fravær i et enkelt fag kan man ikke 

indstilles til eksamen. De studerendes fravær registreres løbende: 

midt i oktober gøres fraværet op, og studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag modtager 

brev med en orientering om reglerne for fravær (jf. studieordning), en status for deres personlige 

fravær, samt tilbud om en samtale i studievejledningen. 

midt i december gøres fraværet for efteråret op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller 

flere fag får en skriftlig advarsel. Studerende med mere end 30 % fravær indkaldes til samtale hos 

studievejledning. 

i slutningen af marts gøres fravær for 1. år op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere 

fag modtager et brev med orientering om, at de ikke kan fortsætte på uddannelsen og må gå de forsømte 

fag om, dog således at 

o Der kan søges dispensation til at læse KLM og almen didaktik læse sideløbende med øvrig undervisning 

på 2. årgang. 

o Studerende med 20 % - 30 % fravær i et fag ved den endelige opgørelse kan søge om dispensation 

mødepligtskravet, og dermed tilladelse til at udforme en reparationsopgave for det manglende 

fremmøde. 

Deltagelsespligt (se også kapitel 5, regler) 

Deltagelsespligten omfatter dels den studerendes forpligtelser i forhold til de specifikke deltagelseskrav i de 

enkelte fag og forløb, og dels den studerendes generelle aktive deltagelse i studiet. 

Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at leve op til deltagelsespligten, enten 

gennem manglende deltagelse i studiet eller manglende opfyldelse af deltagelseskrav, kan af uddannelseschefen 

– efter skriftligt varsel – pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises. 

Procedure ved manglende opfyldelse af deltagelsespligt i forhold til interne prøver 

Manglende aflevering af deltagelsespligtige studieprodukter d. 8. april: 

Den studerende skal aflevere til de manglende studieprodukter eller eventuelle reparationsopgaver 

senest d. 22. april til årgangens studieleder 

Hvis den studerende ikke afleverer d. 22. april, kan den studerende ikke indstilles til den interne prøve 

Den studerende kan gå til en intern prøve til august 

De manglende studieprodukter skal afleveres d. 1. august 

Hvis studieprodukterne ikke bliver afleveret d. 1. august, skal den studerende gå året om eller vælge 

et andet linjefag 



Procedure ved manglende beståelse af den interne prøve i linjefag på 1,2 årsværk, gældende for alle årgange. 

Hvis den studerende ikke består den interne prøve i juni, skal den studerende gå til en ny intern prøve 

i august 

Hvis den studerende ikke består den interne prøve i august, skal den studerende gå til en ny prøve i 

september 

Den interne prøve skal være bestået senest 30. september 

Hvis det ikke er tilfældet, skal den studerende gå året om eller vælge et andet linjefag

Studieordning 11/12 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?