02.07.2013 Views

Teaching Lab - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Teaching Lab - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Teaching Lab - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Karen Hedegaard<br />

Lektor i idræt, PD i vejledning og supervision<br />

<strong>Læreruddannelsen</strong> i Nr. Nissum<br />

karh@viauc.dk , tlf; 60829640


Læreruddannelse der<br />

”rykker”…….<br />

……….Helt tæt på praksis


<strong>Teaching</strong> lab – Undervisningslaboratoriet<br />

i Nørre Nissum


<strong>Teaching</strong>-lab<br />

Hvad, hvorfor og hvordan ?


<strong>Teaching</strong><strong>Lab</strong> (undervisningslaboratorium) er navnet på en særlig<br />

studiemetode, hvor mødet med praksis er en integreret del af<br />

linjefagsundervisningen på læreruddannelsen.<br />

Et <strong>Teaching</strong><strong>Lab</strong> kan defineres som et eksperimentelt læringsrum,<br />

hvor der arbejdes med undersøgelser af forskellige tilgange til<br />

undervisning og analyser af læreprocesser i bred forstand, - typisk<br />

med løbende fokuseret observation, analyse og feedback i mindre og<br />

overskuelige grupper, som en systematisk og kontinuerlig skemalagt<br />

del af linjefagsundervisningen.<br />

.


Praksisteam<br />

• ”Praksisteam”<br />

• Alle linjefag indgår i et<br />

samarbejde med konkrete<br />

(fag)lærere i konkrete<br />

klasser.<br />

• Det er ikke en del af<br />

praktikken, men udgør et<br />

’laboratorium’ for undersøgelser,<br />

eksperimenter og<br />

udviklingsarbejde.


Hvorfor?<br />

PROBLEMSTILLINGER


Evaluering af læreruddannelsen<br />

Danmarks evalueringsinstitut 2003<br />

EVA (2003):<br />

”…det er en stor<br />

udfordring at få skabt en<br />

sammenhæng mellem<br />

uddannelsens fag og<br />

mellem teori og praksis.”<br />

”…det er et område der<br />

i sig selv bør tematiseres i<br />

uddannelsen, frem for at<br />

det som nu er noget de<br />

studerende selv skal<br />

skabe og finde løsninger<br />

på.”


Censorrapporten 2009 (Censorformandskabet 2009) peges der i<br />

sammenfatningen på at:<br />

Der ligger en udfordring i, at praksis ikke kun skal indgå i uddannelsen som<br />

praktikerfaringer, men at praksis i langt højere grad bør indgå mere aktivt som et<br />

forbillede for en udviklings- og forskningsorienteret praksis, hvor studerende<br />

involveres i konkrete udviklingsprojekter i skolen sammen med skolens lærere<br />

og evt. forskere. Det vil være tættere på et reelt billede af en væsentlig del af<br />

professionel praksis. ( )..<br />

På grundlag af censorernes indberetninger kan udfordringen til uddannelsen<br />

formuleres som et krav om, at teori–praksis relationen flyttes fra en<br />

erfaringsbaseret, legitimerende praksisinddragelse til en mere aktiv<br />

undersøgende og ”forskende” relation. Det stiller krav til de enkelte<br />

læreruddannelser om, at gennemtænke studieordninger, således at praktikken<br />

kommer til at indgå mere integreret i uddannelsen….<br />

( ) Undersøgelsen af temaet om teori–praksis i årets censorindberetninger<br />

peger på, at der er behov for en dyberegående undersøgelse af både forståelser<br />

af og konkrete håndteringer af teori–praksisforholdet i læreruddannelsen.<br />

(Nielsen, Niels Grønbæk, 2009:11)


Flere undersøgelser, bl.a. Nielsen, Bodil<br />

mf. (2006): En interviewundersøgelse,<br />

CVU København og Nordsjælland og<br />

Jensen, Torben Pilegaard; Anne Katrine<br />

Kamstrup og Søren Haselmann (2008):<br />

”Professionsbacheloruddannelserne - De<br />

studerendes vurdering af studiemiljø,<br />

studieformer og motivation for at<br />

gennemføre”.<br />

Teori-praksisforholdet i uddannelsen<br />

problematiseres endvidere af bl.a. Bjarne<br />

Walhgreen (2007).


Professionsdidaktik ?<br />

<strong>Læreruddannelsen</strong>s<br />

indhold, form og struktur ????


Problemstillinger<br />

• Hvordan imødekommer vi kravene om<br />

teori- praksis sammenhængen i den nye<br />

læreruddannelsen?<br />

• Hvordan kan vi styrke de studerendes<br />

oplevelse af sammenhængen og<br />

meningsfuldhed (mindske frafald)?<br />

• Hvordan styrker vi udviklingen af<br />

tidssvarende lærerkompetencer ?<br />

• Hvordan gør vi studiet autentisk,<br />

eksperimenterende og undersøgende ?


Hvad sker der hvis undervisningen<br />

på læreruddannelsens i mere<br />

udpræget grad;


• Inddrager praksis og skolens kontekst<br />

• Inddrager folkeskolelæreren i<br />

undervisning og vejledning af de<br />

studerende<br />

• Inddrager de studerende på en måde så<br />

de får kendskab til metoder til at ”forske” i<br />

og udvikle praksis. (Aktionslæring)<br />

• Går tæt på skolens virkelighed med<br />

uddannelsens teori og praksis


Linda Darling-Hammond:<br />

En model for et fælles<br />

uddannelsesperspektiv:<br />

Fokusområder der<br />

udforskes i <strong>Teaching</strong> <strong>Lab</strong><br />

Linda Darling-Hammond,<br />

Professor of Education, Stanford<br />

University<br />

Eleverne . og<br />

deres . læring i<br />

en social<br />

kontekst:<br />

- sprog<br />

- udvikling<br />

- læring<br />

Lærerens<br />

kundskabsbase<br />

Vision/<br />

professionel<br />

praksis<br />

Undervisning:<br />

- fagligt indhold<br />

- differentiering<br />

- klasserumsledelse<br />

- evaluering<br />

Læring i et demokrati<br />

Det faglige<br />

indhold:<br />

Formålet<br />

og målet<br />

med det


<strong>Teaching</strong>-lab<br />

det professionsdidaktiske set-up


Forløbets struktur<br />

• Praksisteamet etableres – tidspunkt, omfang, emne/indhold aftaler<br />

• Forberedelse i Praksisteamet<br />

• De studerende (evt. elever) inddrages i planlægning og forløbets mål og<br />

rammer fastlægges<br />

UNDERVISNING OG FORBEREDELSE PÅ LÆRERUDDANNELSEN<br />

- folkeskolelæreren inddrages<br />

<strong>Teaching</strong>-lab 1<br />

Evaluering/didaktiske samtaler<br />

UNDERVISNING OG FORBEREDELSE PÅ LÆRERUDDANNELSEN<br />

Evaluering af forløbet<br />

<strong>Teaching</strong>-lab 2<br />

Evaluering/didaktiske samtaler.


Æstetiske<br />

læreprocesser<br />

Køns-differentiering<br />

-Teoretisk forankring<br />

-Praktisk forankring<br />

-(skolelæreren)<br />

UNDERVISNINGS<br />

-PRINCIPPER OG<br />

METODER<br />

LÆRERROLLER<br />

Mester, forfører,<br />

animatør, vejleder<br />

. Eleverne og<br />

. deres læring i<br />

en social<br />

kontekst<br />

- sprog<br />

- udvikling<br />

- læring<br />

Lærerens<br />

kundskabsbase<br />

Vision/<br />

professionel<br />

praksis<br />

Undervisning<br />

- fagligt indhold<br />

- differentiering<br />

- klasse- og læringsledelse<br />

- evaluering<br />

Læring i et demokrati<br />

Det faglige<br />

indhold,<br />

formålet<br />

og målet<br />

med det<br />

INDHOLD<br />

MUSIK,<br />

BEVÆGELSE OG<br />

UDTRYK<br />

CKF (færdigheder,<br />

kundskaber, værdier<br />

og kulturer)<br />

DIDAKTISK<br />

RELATIONSMODEL<br />

SOM PLANLÆGNINGS-<br />

OG EVALUERINGS<br />

REDSKAB


Skema til planlægning,<br />

observation, evaluering.


2 x 8. klasser<br />

Elevernes motivation<br />

Teori om glædeskilder<br />

Evaluering:<br />

- Olga Dyste<br />

- Feedback<br />

- Evalueringsformer<br />

Eleverne . og<br />

deres . læring i<br />

en social<br />

kontekst:<br />

- sprog<br />

- udvikling<br />

- læring<br />

Lærerens<br />

kundskabsbase<br />

Vision/<br />

professionel<br />

praksis<br />

Undervisning:<br />

- fagligt indhold<br />

- differentiering<br />

- klasserumsledelse<br />

- evaluering<br />

Læring i et demokrati<br />

Det faglige<br />

indhold:<br />

Formålet<br />

og målet<br />

med det<br />

Redskabsaktiviteter<br />

PARKOUR<br />

Fagets CKFér<br />

Fagdidaktisk model<br />

(Taarsted Jørgensen)<br />

Leg<br />

Fordybelse Fortælling


Læring gennem oplevelser,<br />

handlinger og refleksion<br />

- At skabe øer af intensitet ………<br />

for lærerstuderende


VIA´S VIDENCENTER FOR<br />

SKOLE- OG INSTITUTIONSSTUDIER


Men lærer de nu noget ?<br />

Hvad lærer de?


UNDERSØGELSEN<br />

Projektet vil undersøge om, og i så fald på<br />

hvilken måde, mødet med praksis i<br />

”teaching-lab” giver mulighed for at<br />

kvalificere samspillet mellem teori og<br />

praksis, så denne kobling erkendes og<br />

opleves meningsfuld og lærerigt for de<br />

studerende.


MELLEMRUM<br />

- på opdagelse i brydningsfeltet mellem<br />

uddannelse og profession


Jeg føler mig meget privilegeret, vil jeg sige, i at kunne få<br />

den mulighed at stå imellem to verdener – sådan føler<br />

jeg lidt, det har været. Seminariet på det ene sted og<br />

folkeskolen på det andet sted. At stå derimellem og hele<br />

tiden lave koblinger til det teoretiske og det vi nu har lært<br />

på seminariet og så prøve det af ude i skolen med<br />

børnene, hvor vi nærmer os virkeligheden. … Det at være<br />

inde i det her lille smørhul og gå i dybden med noget<br />

fagligt i idræt og bagefter gå ud og prøve det af og så<br />

tilbage og evaluere på det i både grupper og plenum…<br />

Det er rigtig godt at blive presset ud i nogle handlinger,<br />

hvor man får det prøvet af.


Jeg har fået rigtig meget ud af, at vi skulle<br />

arbejde i teams. Vi har brugt hinandens<br />

forskellige kompetencer, og det er vel også det,<br />

vi skal gøre, når vi kommer ud som lærere? Jeg<br />

ved præcist nu, hvem der kan hvad her på<br />

holdet, og jeg har lært rigtig meget af at se de<br />

andre undervise. Så kan man ligesom<br />

sammenligne med sig selv og tænke – sådan<br />

ville jeg aldrig gøre – eller hvorfor gør han det –<br />

god ide? Og man får virkelig mulighed for at<br />

vise sin sande lærerpersonlighed.


Person 1: Det er jo ud fra, hvad man har lært og teorien –<br />

fokuspunkter - man observerer. Jeg tænkte da på, om det, jeg<br />

gav som feedback, var lidt for groft – hvor er grænsen for, om jeg<br />

træder på nogen – det er jo ikke, fordi jeg selv kan gøre det<br />

bedre! Men som observatør fanger jeg nogle andre ting, som hun<br />

ikke selv gjorde, og det kan jeg være med til at gøre hende<br />

bevidst om…<br />

Person 2: Men vi er jo også nødt til at gå lidt til hinanden – det kan<br />

jo ikke nytte noget, at vi bare går rundt og klapper hinanden på<br />

ryggen – det gider jeg simpelthen ikke! Som observatør bliver jeg<br />

nødt til at give noget modspil, så vi kommer ’op’ og bliver<br />

udfordret…<br />

Person 3: Og så gælder det om for os, som skal modtage feedback,<br />

at man er åben og kan bruge det i den proces, man er i gang<br />

med. Det handler meget om at være tryg i den gruppe, man er i –<br />

så tør man jo sige noget til hinanden.


Jeg havde aldrig kastet mig ud i det her på egen<br />

hånd. Når vi er et team og kan hjælpe hinanden<br />

og ikke skal stå for det hele selv, så tør man<br />

meget mere, og man kan hjælpe hinanden.<br />

Undervisningen bliver mere<br />

eksperimenterende, synes jeg. Nu har jeg<br />

ligesom oplevet, hvordan det kan fungere rigtigt<br />

i praksis med børnene, og det kan jeg bruge til<br />

noget.


Forløbet har nok gjort, at vi har alle sammen<br />

har mere mod på at gå ud og arbejde med de<br />

her områder, vi nu har været beskæftiget med,<br />

og det er, fordi man har prøvet at være med til<br />

at planlægge og prøve det af og fundet ud af, at<br />

det ikke er så farligt det her at gå ud og lære fra<br />

sig. Vi har fået nogle succesoplevelser –<br />

ligesom eleverne får succesoplevelser –<br />

succesoplevelser og så metoder – og<br />

erfaringer.


Den der teoretiske viden, man har, før man går<br />

i gang med et stykke arbejde, det synes jeg da<br />

egentlig, er utrolig vigtig. Fx <strong>Lab</strong>ans<br />

bevægelses-teori, det var da fedt at få<br />

kendskab til den. At der egentlig foregår noget,<br />

når vi er ovre i gymnastiksalen, det der med at<br />

der sker noget i rummet og den måde, vi er i<br />

relationer på. Før var det bare sådan, men nu<br />

kan jeg se, at det har betydning for selve<br />

undervisningen – hvad det er, man laver, og om<br />

man har det med sig


Der da vi skulle have boldspil, der var det jo<br />

tydeligt, at de, der har dyrket meget boldspil<br />

i deres fritid, kom på banen – det er jo deres<br />

felt – der havde jeg det bare sådan, at - det<br />

er Bourdieu det her – det er hans feltteori.


Efter teaching-lab tilskriver jeg teorien højere<br />

betydning, da det kan gi´ mig nogle<br />

redskaber, som gør det muligt for mig at<br />

arbejde med nye emner, samt argumentere<br />

for deres vigtighed i faget. Både over for mig<br />

selv og over for andre.


Jeg synes, at vi studerende har været<br />

engagerede og taget ansvar. Vi har ansvar<br />

for egen læring, men vi har også ansvar for,<br />

at vores medstuderende får muligheden for<br />

at lære.


TL er og har en rigtig stor fremtid i<br />

professionsuddannelsen da det er med til at<br />

synliggøre de processer vi arbejder med<br />

rent teoretisk. Det er med til at gøre mig<br />

bedre rustet til at komme ud i den virkelig<br />

verden som lærer med flere værktøjer i min<br />

bagage.


Lærer Marianne Poulsen:<br />

Det tætte samarbejde med seminarielæreren omkring planlægning af<br />

forløbet/ de studerendes uddannelse og udvælgelse af indhold og<br />

didaktisk fokus bidrager til at udfylde kløften mellem teori og praksis,<br />

og jeg tror det på en god måde udfordrer alle parter. Der er jo nok en<br />

tendens til at teorien primært er placeret på seminarierne, og<br />

praksissen på skolerne og i praktikken. Derved er det ofte en<br />

pseudosamtale der foregår, når en seminarielærer og en<br />

folkeskolelærer taler sammen. De har hver deres præmisser og taler<br />

ud fra dem. Under et teaching lab forløb er man nødt til at samarbejde<br />

og komme til både en teoretisk forståelse for hvad man fokuserer på,<br />

og en praktisk forståelse da forløbet jo skal føre til noget praktisk.


Alle disse udsagn er fremkommet<br />

i forbindelse med det<br />

efterfølgende interview, som<br />

samtidig har fungeret som et<br />

meta-refleksionrum. Herigennem<br />

reflekteres og italesættes en<br />

bevidsthed om både relationers<br />

og teoriens betydning og funktion<br />

i forhold til undervisning og den<br />

studerendes læring.


Konklussion og perspektiv


I TEACHING-LAB knytter de<br />

studerende i særdeleshed<br />

deres læringsudbytte an til<br />

relationerne i praksisrummet, og<br />

særligt til muligheden for at lære<br />

af hinanden gennem<br />

kommunikation og observation.<br />

Det giver tryghed og inspiration<br />

at være med hinanden og se<br />

hinanden undervise.


De studerende er stærke (ikke nødvendigvis gode) spejlobjekter<br />

for hinanden. De oplever, at de i højere grad prøver ting af, som de<br />

ikke ville gøre alene i en almindelig praktik, fordi de kan udnytte de<br />

forskellige kompetencer, der er til stede i gruppen. På den måde<br />

oplever de studerende selv, at de har en mere eksperimenterende<br />

tilgang til undervisningens praksis, og at organisationen i lærerteam<br />

styrker de sociale relationer og kompetencer på holdet.<br />

På den måde virker teamet både faciliterende og som<br />

sikkerhedsnet i praksisrummet, og der er tegn på, at formen har<br />

skabt motivation, engagement og ansvarlighed hos den enkelte<br />

studerende. Der er blevet stillet krav til hinanden, men også taget<br />

hensyn til den enkelte. <strong>Teaching</strong>-lab-formen kan på den måde<br />

relateres til elementer af cooperative learning (Spencer og Stenlev,<br />

2006)


Den autentiske kontekst har en afgørende<br />

betydning for, hvordan de studerende<br />

oplever, at deres ’rigtige’ lærerpersonlighed<br />

kommer i spil og har mulighed for at<br />

udvikle sig.<br />

Teoriens betydning for udvikling af og<br />

refleksion over praksis bliver både erkendt<br />

og mere anerkendt af de studerende ved,<br />

at oversættelsesarbejdet mellem teori og<br />

praksis foregår i en autentisk kontekst.<br />

Dette mener de studerende giver mulighed<br />

for faglig fordybelse. De fremhæver<br />

endvidere muligheden for at røre mere ved<br />

den virkelige virkelighed og få mere praktik<br />

ind i uddannelsen, hvilket er et ønske fra<br />

flere.<br />

.


Det meta-reflektionsrum, der i<br />

undersøgelsen er blevet skabt i form af<br />

interviewdelen, har dels faciliteret en<br />

bevidsthed om relationers betydning i<br />

læreprocessen, men har også genereret<br />

en metarefleksion over begreberne teori og<br />

praksis og deres betydning i forhold til de<br />

studerendes professionsuddannelse.<br />

I et professionsdidaktisk perspektiv kunne<br />

dette pege i retning af, at vi med fordel kan<br />

blive gode til at etablere praksisrum i<br />

uddannelsen, hvor teorien knyttes tæt til<br />

praksisrelationer. I tilknytning hertil må der<br />

skabes meta-refleksionsrum, der giver<br />

mulighed for analyse og italesættelse af<br />

forholdet mellem teori og praksis, så de<br />

studerende støttes i at bringe sig på det<br />

analytiske og teoretiserende K3-niveau


Andre eksempler<br />

• Dansk og læsevejledning<br />

• Matematik og nye/andre prøveformer<br />

• Mundtlige engelsk<br />

• Dansk og forskning om læse/skrive didaktik<br />

• Musik og klasseledelse<br />

• Overbygningselever og ældre litteratur


Andre eksempler<br />

• Specialpædagogik og<br />

interviewundersøgelser<br />

• Natur og Teknik og Georgrafi IBSE-principper<br />

• Dansk som andet sprog ; Tosprogede<br />

elevers intersprog og intersprogsanalyse,<br />

den studerende som etnograf.<br />

• Praktisk- musisk kursus og performance<br />

• DTE i felten


Næste teaching-lab ??<br />

Klasseledelse og fag<br />

- At skabe klassekultur gennem<br />

fagdidaktiske valg


Følsomheder og særlige<br />

opmærksomhedsfelter<br />

• Rollefordeling mellem folkeskolelærer og<br />

underviseren på læreruddannelsen<br />

• Det forpligtende læringsfællesskab;<br />

studerendes forventninger til hinanden og<br />

lærerens forventninger til de studerende<br />

• Differentieringsmuligheder og kompleksitetsreduktion<br />

• Progression<br />

• Krav til teori, forskning og fokus


Ude-skole er ikke bare godt fordi vi<br />

går ud og tænder bål ……<br />

T-lab er ikke bare godt fordi vi går<br />

ud i skolen eller henter nogle<br />

elever ind.


At få muligheder at arbejde med<br />

”den hele lærerstuderende”


I modsætning til praktikken skal<br />

den studerende ikke bedømmes,<br />

men kan faciliteres og evalueres i<br />

et læringsrum hvor det tilskønnes<br />

at eksperimentere!


Undersøgelses- og<br />

formidlingskompetence


Eleverne . og<br />

deres . læring i<br />

en social<br />

kontekst:<br />

- sprog<br />

- udvikling<br />

- læring<br />

Lærerens<br />

kundskabsbase<br />

Vision/<br />

professionel<br />

praksis<br />

Undervisning:<br />

- fagligt indhold<br />

- differentiering<br />

- klasserumsledelse<br />

- evaluering<br />

Læring i et demokrati<br />

Det faglige<br />

indhold:<br />

Formålet<br />

og målet<br />

med det


TEACHING LAB NØRRE NISSUM<br />

TEACHING LAB er udtryk for<br />

• en uddannelsesforståelse,<br />

• en uddannelsesdidaktik, og<br />

• en uddannelseskultur.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!