Teaching Lab - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Teaching Lab - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Teaching Lab - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Karen Hedegaard<br />
Lektor i idræt, PD i vejledning og supervision<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> i Nr. Nissum<br />
karh@viauc.dk , tlf; 60829640
Læreruddannelse der<br />
”rykker”…….<br />
……….Helt tæt på praksis
<strong>Teaching</strong> lab – Undervisningslaboratoriet<br />
i Nørre Nissum
<strong>Teaching</strong>-lab<br />
Hvad, hvorfor og hvordan ?
<strong>Teaching</strong><strong>Lab</strong> (undervisningslaboratorium) er navnet på en særlig<br />
studiemetode, hvor mødet med praksis er en integreret del af<br />
linjefagsundervisningen på læreruddannelsen.<br />
Et <strong>Teaching</strong><strong>Lab</strong> kan defineres som et eksperimentelt læringsrum,<br />
hvor der arbejdes med undersøgelser af forskellige tilgange til<br />
undervisning og analyser af læreprocesser i bred forstand, - typisk<br />
med løbende fokuseret observation, analyse og feedback i mindre og<br />
overskuelige grupper, som en systematisk og kontinuerlig skemalagt<br />
del af linjefagsundervisningen.<br />
.
Praksisteam<br />
• ”Praksisteam”<br />
• Alle linjefag indgår i et<br />
samarbejde med konkrete<br />
(fag)lærere i konkrete<br />
klasser.<br />
• Det er ikke en del af<br />
praktikken, men udgør et<br />
’laboratorium’ for undersøgelser,<br />
eksperimenter og<br />
udviklingsarbejde.
Hvorfor?<br />
PROBLEMSTILLINGER
Evaluering af læreruddannelsen<br />
Danmarks evalueringsinstitut 2003<br />
EVA (2003):<br />
”…det er en stor<br />
udfordring at få skabt en<br />
sammenhæng mellem<br />
uddannelsens fag og<br />
mellem teori og praksis.”<br />
”…det er et område der<br />
i sig selv bør tematiseres i<br />
uddannelsen, frem for at<br />
det som nu er noget de<br />
studerende selv skal<br />
skabe og finde løsninger<br />
på.”
Censorrapporten 2009 (Censorformandskabet 2009) peges der i<br />
sammenfatningen på at:<br />
Der ligger en udfordring i, at praksis ikke kun skal indgå i uddannelsen som<br />
praktikerfaringer, men at praksis i langt højere grad bør indgå mere aktivt som et<br />
forbillede for en udviklings- og forskningsorienteret praksis, hvor studerende<br />
involveres i konkrete udviklingsprojekter i skolen sammen med skolens lærere<br />
og evt. forskere. Det vil være tættere på et reelt billede af en væsentlig del af<br />
professionel praksis. ( )..<br />
På grundlag af censorernes indberetninger kan udfordringen til uddannelsen<br />
formuleres som et krav om, at teori–praksis relationen flyttes fra en<br />
erfaringsbaseret, legitimerende praksisinddragelse til en mere aktiv<br />
undersøgende og ”forskende” relation. Det stiller krav til de enkelte<br />
læreruddannelser om, at gennemtænke studieordninger, således at praktikken<br />
kommer til at indgå mere integreret i uddannelsen….<br />
( ) Undersøgelsen af temaet om teori–praksis i årets censorindberetninger<br />
peger på, at der er behov for en dyberegående undersøgelse af både forståelser<br />
af og konkrete håndteringer af teori–praksisforholdet i læreruddannelsen.<br />
(Nielsen, Niels Grønbæk, 2009:11)
Flere undersøgelser, bl.a. Nielsen, Bodil<br />
mf. (2006): En interviewundersøgelse,<br />
CVU København og Nordsjælland og<br />
Jensen, Torben Pilegaard; Anne Katrine<br />
Kamstrup og Søren Haselmann (2008):<br />
”Professionsbacheloruddannelserne - De<br />
studerendes vurdering af studiemiljø,<br />
studieformer og motivation for at<br />
gennemføre”.<br />
Teori-praksisforholdet i uddannelsen<br />
problematiseres endvidere af bl.a. Bjarne<br />
Walhgreen (2007).
Professionsdidaktik ?<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong>s<br />
indhold, form og struktur ????
Problemstillinger<br />
• Hvordan imødekommer vi kravene om<br />
teori- praksis sammenhængen i den nye<br />
læreruddannelsen?<br />
• Hvordan kan vi styrke de studerendes<br />
oplevelse af sammenhængen og<br />
meningsfuldhed (mindske frafald)?<br />
• Hvordan styrker vi udviklingen af<br />
tidssvarende lærerkompetencer ?<br />
• Hvordan gør vi studiet autentisk,<br />
eksperimenterende og undersøgende ?
Hvad sker der hvis undervisningen<br />
på læreruddannelsens i mere<br />
udpræget grad;
• Inddrager praksis og skolens kontekst<br />
• Inddrager folkeskolelæreren i<br />
undervisning og vejledning af de<br />
studerende<br />
• Inddrager de studerende på en måde så<br />
de får kendskab til metoder til at ”forske” i<br />
og udvikle praksis. (Aktionslæring)<br />
• Går tæt på skolens virkelighed med<br />
uddannelsens teori og praksis
Linda Darling-Hammond:<br />
En model for et fælles<br />
uddannelsesperspektiv:<br />
Fokusområder der<br />
udforskes i <strong>Teaching</strong> <strong>Lab</strong><br />
Linda Darling-Hammond,<br />
Professor of Education, Stanford<br />
University<br />
Eleverne . og<br />
deres . læring i<br />
en social<br />
kontekst:<br />
- sprog<br />
- udvikling<br />
- læring<br />
Lærerens<br />
kundskabsbase<br />
Vision/<br />
professionel<br />
praksis<br />
Undervisning:<br />
- fagligt indhold<br />
- differentiering<br />
- klasserumsledelse<br />
- evaluering<br />
Læring i et demokrati<br />
Det faglige<br />
indhold:<br />
Formålet<br />
og målet<br />
med det
<strong>Teaching</strong>-lab<br />
det professionsdidaktiske set-up
Forløbets struktur<br />
• Praksisteamet etableres – tidspunkt, omfang, emne/indhold aftaler<br />
• Forberedelse i Praksisteamet<br />
• De studerende (evt. elever) inddrages i planlægning og forløbets mål og<br />
rammer fastlægges<br />
UNDERVISNING OG FORBEREDELSE PÅ LÆRERUDDANNELSEN<br />
- folkeskolelæreren inddrages<br />
<strong>Teaching</strong>-lab 1<br />
Evaluering/didaktiske samtaler<br />
UNDERVISNING OG FORBEREDELSE PÅ LÆRERUDDANNELSEN<br />
Evaluering af forløbet<br />
<strong>Teaching</strong>-lab 2<br />
Evaluering/didaktiske samtaler.
Æstetiske<br />
læreprocesser<br />
Køns-differentiering<br />
-Teoretisk forankring<br />
-Praktisk forankring<br />
-(skolelæreren)<br />
UNDERVISNINGS<br />
-PRINCIPPER OG<br />
METODER<br />
LÆRERROLLER<br />
Mester, forfører,<br />
animatør, vejleder<br />
. Eleverne og<br />
. deres læring i<br />
en social<br />
kontekst<br />
- sprog<br />
- udvikling<br />
- læring<br />
Lærerens<br />
kundskabsbase<br />
Vision/<br />
professionel<br />
praksis<br />
Undervisning<br />
- fagligt indhold<br />
- differentiering<br />
- klasse- og læringsledelse<br />
- evaluering<br />
Læring i et demokrati<br />
Det faglige<br />
indhold,<br />
formålet<br />
og målet<br />
med det<br />
INDHOLD<br />
MUSIK,<br />
BEVÆGELSE OG<br />
UDTRYK<br />
CKF (færdigheder,<br />
kundskaber, værdier<br />
og kulturer)<br />
DIDAKTISK<br />
RELATIONSMODEL<br />
SOM PLANLÆGNINGS-<br />
OG EVALUERINGS<br />
REDSKAB
Skema til planlægning,<br />
observation, evaluering.
2 x 8. klasser<br />
Elevernes motivation<br />
Teori om glædeskilder<br />
Evaluering:<br />
- Olga Dyste<br />
- Feedback<br />
- Evalueringsformer<br />
Eleverne . og<br />
deres . læring i<br />
en social<br />
kontekst:<br />
- sprog<br />
- udvikling<br />
- læring<br />
Lærerens<br />
kundskabsbase<br />
Vision/<br />
professionel<br />
praksis<br />
Undervisning:<br />
- fagligt indhold<br />
- differentiering<br />
- klasserumsledelse<br />
- evaluering<br />
Læring i et demokrati<br />
Det faglige<br />
indhold:<br />
Formålet<br />
og målet<br />
med det<br />
Redskabsaktiviteter<br />
PARKOUR<br />
Fagets CKFér<br />
Fagdidaktisk model<br />
(Taarsted Jørgensen)<br />
Leg<br />
Fordybelse Fortælling
Læring gennem oplevelser,<br />
handlinger og refleksion<br />
- At skabe øer af intensitet ………<br />
for lærerstuderende
VIA´S VIDENCENTER FOR<br />
SKOLE- OG INSTITUTIONSSTUDIER
Men lærer de nu noget ?<br />
Hvad lærer de?
UNDERSØGELSEN<br />
Projektet vil undersøge om, og i så fald på<br />
hvilken måde, mødet med praksis i<br />
”teaching-lab” giver mulighed for at<br />
kvalificere samspillet mellem teori og<br />
praksis, så denne kobling erkendes og<br />
opleves meningsfuld og lærerigt for de<br />
studerende.
MELLEMRUM<br />
- på opdagelse i brydningsfeltet mellem<br />
uddannelse og profession
Jeg føler mig meget privilegeret, vil jeg sige, i at kunne få<br />
den mulighed at stå imellem to verdener – sådan føler<br />
jeg lidt, det har været. Seminariet på det ene sted og<br />
folkeskolen på det andet sted. At stå derimellem og hele<br />
tiden lave koblinger til det teoretiske og det vi nu har lært<br />
på seminariet og så prøve det af ude i skolen med<br />
børnene, hvor vi nærmer os virkeligheden. … Det at være<br />
inde i det her lille smørhul og gå i dybden med noget<br />
fagligt i idræt og bagefter gå ud og prøve det af og så<br />
tilbage og evaluere på det i både grupper og plenum…<br />
Det er rigtig godt at blive presset ud i nogle handlinger,<br />
hvor man får det prøvet af.
Jeg har fået rigtig meget ud af, at vi skulle<br />
arbejde i teams. Vi har brugt hinandens<br />
forskellige kompetencer, og det er vel også det,<br />
vi skal gøre, når vi kommer ud som lærere? Jeg<br />
ved præcist nu, hvem der kan hvad her på<br />
holdet, og jeg har lært rigtig meget af at se de<br />
andre undervise. Så kan man ligesom<br />
sammenligne med sig selv og tænke – sådan<br />
ville jeg aldrig gøre – eller hvorfor gør han det –<br />
god ide? Og man får virkelig mulighed for at<br />
vise sin sande lærerpersonlighed.
Person 1: Det er jo ud fra, hvad man har lært og teorien –<br />
fokuspunkter - man observerer. Jeg tænkte da på, om det, jeg<br />
gav som feedback, var lidt for groft – hvor er grænsen for, om jeg<br />
træder på nogen – det er jo ikke, fordi jeg selv kan gøre det<br />
bedre! Men som observatør fanger jeg nogle andre ting, som hun<br />
ikke selv gjorde, og det kan jeg være med til at gøre hende<br />
bevidst om…<br />
Person 2: Men vi er jo også nødt til at gå lidt til hinanden – det kan<br />
jo ikke nytte noget, at vi bare går rundt og klapper hinanden på<br />
ryggen – det gider jeg simpelthen ikke! Som observatør bliver jeg<br />
nødt til at give noget modspil, så vi kommer ’op’ og bliver<br />
udfordret…<br />
Person 3: Og så gælder det om for os, som skal modtage feedback,<br />
at man er åben og kan bruge det i den proces, man er i gang<br />
med. Det handler meget om at være tryg i den gruppe, man er i –<br />
så tør man jo sige noget til hinanden.
Jeg havde aldrig kastet mig ud i det her på egen<br />
hånd. Når vi er et team og kan hjælpe hinanden<br />
og ikke skal stå for det hele selv, så tør man<br />
meget mere, og man kan hjælpe hinanden.<br />
Undervisningen bliver mere<br />
eksperimenterende, synes jeg. Nu har jeg<br />
ligesom oplevet, hvordan det kan fungere rigtigt<br />
i praksis med børnene, og det kan jeg bruge til<br />
noget.
Forløbet har nok gjort, at vi har alle sammen<br />
har mere mod på at gå ud og arbejde med de<br />
her områder, vi nu har været beskæftiget med,<br />
og det er, fordi man har prøvet at være med til<br />
at planlægge og prøve det af og fundet ud af, at<br />
det ikke er så farligt det her at gå ud og lære fra<br />
sig. Vi har fået nogle succesoplevelser –<br />
ligesom eleverne får succesoplevelser –<br />
succesoplevelser og så metoder – og<br />
erfaringer.
Den der teoretiske viden, man har, før man går<br />
i gang med et stykke arbejde, det synes jeg da<br />
egentlig, er utrolig vigtig. Fx <strong>Lab</strong>ans<br />
bevægelses-teori, det var da fedt at få<br />
kendskab til den. At der egentlig foregår noget,<br />
når vi er ovre i gymnastiksalen, det der med at<br />
der sker noget i rummet og den måde, vi er i<br />
relationer på. Før var det bare sådan, men nu<br />
kan jeg se, at det har betydning for selve<br />
undervisningen – hvad det er, man laver, og om<br />
man har det med sig
Der da vi skulle have boldspil, der var det jo<br />
tydeligt, at de, der har dyrket meget boldspil<br />
i deres fritid, kom på banen – det er jo deres<br />
felt – der havde jeg det bare sådan, at - det<br />
er Bourdieu det her – det er hans feltteori.
Efter teaching-lab tilskriver jeg teorien højere<br />
betydning, da det kan gi´ mig nogle<br />
redskaber, som gør det muligt for mig at<br />
arbejde med nye emner, samt argumentere<br />
for deres vigtighed i faget. Både over for mig<br />
selv og over for andre.
Jeg synes, at vi studerende har været<br />
engagerede og taget ansvar. Vi har ansvar<br />
for egen læring, men vi har også ansvar for,<br />
at vores medstuderende får muligheden for<br />
at lære.
TL er og har en rigtig stor fremtid i<br />
professionsuddannelsen da det er med til at<br />
synliggøre de processer vi arbejder med<br />
rent teoretisk. Det er med til at gøre mig<br />
bedre rustet til at komme ud i den virkelig<br />
verden som lærer med flere værktøjer i min<br />
bagage.
Lærer Marianne Poulsen:<br />
Det tætte samarbejde med seminarielæreren omkring planlægning af<br />
forløbet/ de studerendes uddannelse og udvælgelse af indhold og<br />
didaktisk fokus bidrager til at udfylde kløften mellem teori og praksis,<br />
og jeg tror det på en god måde udfordrer alle parter. Der er jo nok en<br />
tendens til at teorien primært er placeret på seminarierne, og<br />
praksissen på skolerne og i praktikken. Derved er det ofte en<br />
pseudosamtale der foregår, når en seminarielærer og en<br />
folkeskolelærer taler sammen. De har hver deres præmisser og taler<br />
ud fra dem. Under et teaching lab forløb er man nødt til at samarbejde<br />
og komme til både en teoretisk forståelse for hvad man fokuserer på,<br />
og en praktisk forståelse da forløbet jo skal føre til noget praktisk.
Alle disse udsagn er fremkommet<br />
i forbindelse med det<br />
efterfølgende interview, som<br />
samtidig har fungeret som et<br />
meta-refleksionrum. Herigennem<br />
reflekteres og italesættes en<br />
bevidsthed om både relationers<br />
og teoriens betydning og funktion<br />
i forhold til undervisning og den<br />
studerendes læring.
Konklussion og perspektiv
I TEACHING-LAB knytter de<br />
studerende i særdeleshed<br />
deres læringsudbytte an til<br />
relationerne i praksisrummet, og<br />
særligt til muligheden for at lære<br />
af hinanden gennem<br />
kommunikation og observation.<br />
Det giver tryghed og inspiration<br />
at være med hinanden og se<br />
hinanden undervise.
De studerende er stærke (ikke nødvendigvis gode) spejlobjekter<br />
for hinanden. De oplever, at de i højere grad prøver ting af, som de<br />
ikke ville gøre alene i en almindelig praktik, fordi de kan udnytte de<br />
forskellige kompetencer, der er til stede i gruppen. På den måde<br />
oplever de studerende selv, at de har en mere eksperimenterende<br />
tilgang til undervisningens praksis, og at organisationen i lærerteam<br />
styrker de sociale relationer og kompetencer på holdet.<br />
På den måde virker teamet både faciliterende og som<br />
sikkerhedsnet i praksisrummet, og der er tegn på, at formen har<br />
skabt motivation, engagement og ansvarlighed hos den enkelte<br />
studerende. Der er blevet stillet krav til hinanden, men også taget<br />
hensyn til den enkelte. <strong>Teaching</strong>-lab-formen kan på den måde<br />
relateres til elementer af cooperative learning (Spencer og Stenlev,<br />
2006)
Den autentiske kontekst har en afgørende<br />
betydning for, hvordan de studerende<br />
oplever, at deres ’rigtige’ lærerpersonlighed<br />
kommer i spil og har mulighed for at<br />
udvikle sig.<br />
Teoriens betydning for udvikling af og<br />
refleksion over praksis bliver både erkendt<br />
og mere anerkendt af de studerende ved,<br />
at oversættelsesarbejdet mellem teori og<br />
praksis foregår i en autentisk kontekst.<br />
Dette mener de studerende giver mulighed<br />
for faglig fordybelse. De fremhæver<br />
endvidere muligheden for at røre mere ved<br />
den virkelige virkelighed og få mere praktik<br />
ind i uddannelsen, hvilket er et ønske fra<br />
flere.<br />
.
Det meta-reflektionsrum, der i<br />
undersøgelsen er blevet skabt i form af<br />
interviewdelen, har dels faciliteret en<br />
bevidsthed om relationers betydning i<br />
læreprocessen, men har også genereret<br />
en metarefleksion over begreberne teori og<br />
praksis og deres betydning i forhold til de<br />
studerendes professionsuddannelse.<br />
I et professionsdidaktisk perspektiv kunne<br />
dette pege i retning af, at vi med fordel kan<br />
blive gode til at etablere praksisrum i<br />
uddannelsen, hvor teorien knyttes tæt til<br />
praksisrelationer. I tilknytning hertil må der<br />
skabes meta-refleksionsrum, der giver<br />
mulighed for analyse og italesættelse af<br />
forholdet mellem teori og praksis, så de<br />
studerende støttes i at bringe sig på det<br />
analytiske og teoretiserende K3-niveau
Andre eksempler<br />
• Dansk og læsevejledning<br />
• Matematik og nye/andre prøveformer<br />
• Mundtlige engelsk<br />
• Dansk og forskning om læse/skrive didaktik<br />
• Musik og klasseledelse<br />
• Overbygningselever og ældre litteratur
Andre eksempler<br />
• Specialpædagogik og<br />
interviewundersøgelser<br />
• Natur og Teknik og Georgrafi IBSE-principper<br />
• Dansk som andet sprog ; Tosprogede<br />
elevers intersprog og intersprogsanalyse,<br />
den studerende som etnograf.<br />
• Praktisk- musisk kursus og performance<br />
• DTE i felten
Næste teaching-lab ??<br />
Klasseledelse og fag<br />
- At skabe klassekultur gennem<br />
fagdidaktiske valg
Følsomheder og særlige<br />
opmærksomhedsfelter<br />
• Rollefordeling mellem folkeskolelærer og<br />
underviseren på læreruddannelsen<br />
• Det forpligtende læringsfællesskab;<br />
studerendes forventninger til hinanden og<br />
lærerens forventninger til de studerende<br />
• Differentieringsmuligheder og kompleksitetsreduktion<br />
• Progression<br />
• Krav til teori, forskning og fokus
Ude-skole er ikke bare godt fordi vi<br />
går ud og tænder bål ……<br />
T-lab er ikke bare godt fordi vi går<br />
ud i skolen eller henter nogle<br />
elever ind.
At få muligheder at arbejde med<br />
”den hele lærerstuderende”
I modsætning til praktikken skal<br />
den studerende ikke bedømmes,<br />
men kan faciliteres og evalueres i<br />
et læringsrum hvor det tilskønnes<br />
at eksperimentere!
Undersøgelses- og<br />
formidlingskompetence
Eleverne . og<br />
deres . læring i<br />
en social<br />
kontekst:<br />
- sprog<br />
- udvikling<br />
- læring<br />
Lærerens<br />
kundskabsbase<br />
Vision/<br />
professionel<br />
praksis<br />
Undervisning:<br />
- fagligt indhold<br />
- differentiering<br />
- klasserumsledelse<br />
- evaluering<br />
Læring i et demokrati<br />
Det faglige<br />
indhold:<br />
Formålet<br />
og målet<br />
med det
TEACHING LAB NØRRE NISSUM<br />
TEACHING LAB er udtryk for<br />
• en uddannelsesforståelse,<br />
• en uddannelsesdidaktik, og<br />
• en uddannelseskultur.