Aon Ajour nr. 6 _Virksomhed

aon.com

Aon Ajour nr. 6 _Virksomhed

Husk alle oplysninger på ansættelseskontrakten – ellers koster det kassen

En række sager har vist, at mange arbejdsgivere glemmer at påføre tilstrækkeligt med oplysninger på

ansættelseskontrakten. Det har ført til flere sager ved domstolene, hvor opsagte medarbejdere er blevet

tilkendt pæne erstatninger alene på grund af mangelfulde oplysninger.

Arbejdsgiverens oplysningspligt i ansættelsesbeviser gælder for alle ansættelsesforhold med længere

varighed end 1 måned og med over 8 timers gennemsnitlig arbejdstid om ugen.

Ifølge Ansættelsesbevisloven er der oplysningspligt om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet – det

gælder bl.a. pensionsforhold, overenskomstområde, daglig eller ugentlig arbejdstid, ferierettigheder m.m.

Siden loven blev skærpet i 2007, er der blevet tilkendt erstatninger på 5.000-30.000 kr. I september sidste år

skærpede domstolene praksis og tilkendte for første gang en erstatning på 100.000 kr. til en medarbejder,

som var blevet opsagt med et varsel, der ikke matchede oplysningerne i ansættelsesbeviset.

Hvis medarbejderen er omfattet af overenskomst, er der særlige krav ved sammensætning af

pensionsordningen og eventuelt skifte af pensionsselskab. Overholdes disse krav ikke, risikerer arbejdsgiver

en bod. Det er derfor vigtigt, at Aon er orienteret om de konkrete overenskomstforhold.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Aons tilfredshedsmåling er et vigtigt værktøj

Hver gang en medarbejder er blevet rådgivet af Aons pensionsrådgivere, sender vi et spørgeskema pr. mail

for at måle tilfredsheden. Vi sender tusindvis af spørgeskemaer ud hvert år, og sidste år fik vi cirka 60 % af

dem tilbage igen. Det er en meget pæn besvarelsesprocent, men vi kunne godt ønske os mange flere svar.

Tilfredshedsmålingen er nemlig et vigtigt værktøj for både os og vores kunder. For vores vedkommende

handler det især om at kunne tilpasse og kvalificere indsatsen, så vores rådgivere altid er på omgangshøjde

med medarbejdernes behov. Pension er et kompliceret område, og det kan være svært at forstå alle

aspekter og muligheder i ens pensionsordning – derfor er det yderst vigtig at få den optimale rådgivning

Det tilknyttede kommentarfelt er også meget værdifuldt for os, da medarbejderne her kan give konkret udtryk

for tvivl, spørgsmål – og utilfredshed – som er opstået under eller efter rådgivningen. Det giver os mulighed

for at reagere, så alle får den rette rådgivning.

Set med virksomhedens øjne giver målingen en umiddelbar vurdering af pensionsordningens værdi som

personalegode – og hvorvidt den er fleksibel nok. Graden af tilfredshed viser naturligvis også, om

virksomheden valgte rigtig, da den pegede på Aon som mægler og pensionsrådgiver.

Aon er i den positive situation, at kun ganske få er utilfredse. Hele 97,75 % svarer ”Tilfreds” eller ”Meget

tilfreds” på spørgsmålet om deres overordnede tilfredshed med rådgivningen. Det er naturligvis meget

glædeligt, da det viser, at vores rådgivere formår at matche langt de flestes behov.

Men vi vil også gerne vide, hvad de sidste godt 40 % mener, så både vi og vores kunder kan få det mest

nuancerede billede. Vi kan derfor kun opfordre til, at flest mulig besvarer spørgeskemaet. Det drejer sig om

relativt få spørgsmål, som kan besvares på 5 minutter.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Strid om erstatning for tab af erhvervsevne i Arbejdsretten

I sidste udgave af Aon Ajour gjorde vi opmærksom på muligheden for, at arbejdsgiver kan få udbetalt

erstatning for tab af erhvervsevne, hvis en medarbejder får fuld løn under langvarig sygdom. Dette har dog

ikke været gældende for medarbejdere omfattet af overenskomst siden 2007 - hvilket vi beklageligvis ikke fik

præciseret i artiklen.

HK/Handel vandt i 2007 en voldgiftssag, der fastslår, at når både arbejdsgiver og medarbejder er omfattet af

overenskomst, så har medarbejderen ret til alle ydelser fra pensionsforsikringen, herunder erstatning for tab

af erhvervsevne.

Modparten i den oprindelige voldgiftssag, Dansk Erhverv, har anket sagen til Arbejdsretten, som ventes at

komme med en afgørelse efter sommerferien. Første retsmøde fandt sted 17. juni.

Vi følger op på sagen, når Arbejdsretten har afsagt en kendelse.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Færre får medhold i klager over pensionsselskabet

Ankenævnet for Forsikring måtte i 2009 tage stilling til 143 klager over danske pensionsselskaber i

forbindelse med arbejdsgiverbetalte pensionsordninger. Det er 6 flere end i 2008, men samtidig faldt antallet

af sager, hvor klagerne fik medhold fra 32 til 29.

I betragtning af, at de 143 klager er fordelt på næsten 3,6 millioner pensionsordninger, er det et forsvindende

lille antal, som ender i ankenævnet. Der er formentlig langt flere, der klager, men de fleste sager ordnes i

mindelighed mellem kunde og pensionsselskab. Men der er formentlig også en del, som ikke går videre med

klagen, når selskabet først har afvist den.

De syv kommercielle pensionsselskaber, som Aon samarbejder med, har tilsammen ca. 1,24 mio. kunder

svarende til 34,5 % af alle pensionsordninger. Selskaberne er en anelse overrepræsenteret i statistikken

med 40,2 % af alle klager til ankenævnet. AP Pension og Nordea Liv og Pension har dog færre klager end

deres markedsandel kunne berettige.

Andel Antal Helt eller

2009 Kundetal Markedsandel af klager klager delvist medhold Afvist

AP Pension 65.614 1,80% 1,50% 2 1 1

Danica Pension 263.554 7,30% 8,80% 12 3 9

Nordea Liv og Pension 133.057 3,70% 1,50% 2 1 1

PFA Pension 556.980 15,50% 19,00% 26 8 18

SEB Pension 94.717 2,60% 2,90% 4 1 3

Skandia Liv 34.527 1,00% 2,90% 4 1 3

Topdanmark 93.945 2,60% 3,60% 5 4 1

Aon er kundernes og dermed også medarbejdernes ambassadør i klagesager, hvad enten det gælder

pension eller forsikring (inklusive sundhedsforsikringer). Kontakt derfor Aon, hvis I har brug for hjælp i

forbindelse med en klagesag.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Krisen får kun de færreste danskere til at udsætte pensionering

Langt de fleste danskere – 7 ud af hver 10 – er ret fortrøstningsfulde, når det gælder muligheden for at gå på

pension som forventet trods den økonomiske krise. Kun knap 30 % forventer at måtte udsætte

pensioneringen på grund af det indhug i pensionsopsparingen, krisen har medført.


Situationen er dog alvorligt nok for de 30 %. Godt halvdelen af dem er så hårdt ramt af krisen, at de forventer

at måtte udsætte deres pensionering mellem 2 og 5 år.

Det viser Aon Consultings European Employee Benefits Benchmark, hvor 7.500 europæiske lønmodtagere i

10 lande er blevet spurgt om deres holdninger og forventninger til pension, personalegoder m.m.

Danske lønmodtagere er generelt mindre pessimistiske end de fleste af deres europæiske kolleger, hvor

gennemsnitligt 55 % forventer, at den økonomiske uro vil tvinge dem til at udsætte deres pensionering.

I modsætning til de fleste andre lande er der i Danmark (og Irland) ikke så stor forskel mellem kønnene, når

det gælder forventningen om en udskudt pensionsalder. 30,4 % af kvinderne og 28,6 % af mændene har

planer om senere pension end oprindelig planlagt.

Cirka halvdelen af disse mænd regner med at skulle udskyde pensionen mellem 2 og 5 år. Godt 23 % tror

det bliver i mere end 5 år. For kvindernes vedkommende er det cirka 55 %, som siger 2-5 år, mens knap 14

% siger mere end 5 år.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Kan 1 times ekstra arbejde sikre efterlønnen?

Med udgangspunkt i S og SF's udspil - "Hvis du har 12 minutter, så har vi en løsning" - blussede debatten

om efterlønsordningen op igen. Flere lønmodtagere tilkendegav i medierne, at de gerne ville arbejde 1 time

mere om ugen, hvis det kunne bevare efterlønsordningen.

Om 1 times merarbejde for alle kan finansiere efterlønnen, vil vi ikke forholde os til. Til gengæld har vi regnet

på, om man med 1 times merarbejde i 30 år kan spare op til sin egen efterløn.

Det kan man godt! Man skal bare tjene 41.000 kr. om måneden og arbejde 1 time ekstra for at finansiere

efterlønnen i 3 år* (64-67 år). Tjener man mindre - hvilket 90 % af arbejdsstyrken gør - er 1 times merarbejde

altså ikke tilstrækkelig. Vil man have efterløn i de maksimale 5 år*, kræver det en månedsløn på 60.000 kr.

Er efterlønsordningen virkelig så god? Alle beregninger viser, at svaret er "ja". Dette er også baggrunden for

debatten, da egenbetalingen reelt ikke er tilstrækkelig - efterlønsordningen er i stor grad skattefinansieret.

Derfor har de økonomiske vismænd ikke overraskende peget på efterlønsordningen som et oplagt

reformpunkt. Skulle efterlønsordningen blive afskaffet, er pengene ikke spildt, da efterlønsbidraget kan

tilbagebetales eller overføres til en pensionsordning.

Indtil da anbefaler Aon, at personer, som allerede indbetaler til efterlønsordningen, fortsætter med det.

Uanset alder er indbetaling til efterlønnen økonomisk fordelagtigt – men det kræver, at den består.

Forventer du, at efterlønnen bliver afskaffet, inden du selv kan få glæde af den, kan du med stor

sandsynlighed få mere ud af indbetalingen ved at sætte dem ind på en almindelig pensionsordning.

*) Der er ikke taget højde for krav til udbetalingsperiodens længde eller de generelle modregningsregler for

pensionsordninger.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Tilgang og indbetaling til efterløn falder fortsat

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der nu kun er 128.400 på efterløn (omregnet til fuld tid) – et

samlet fald på 7.400 fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010.

Faldet er mest markant i aldersgruppen 60-62 år, hvor der nu er 7.000 færre personer. Det tyder på, at flere

og flere vælger at blive på arbejdsmarkedet og udskyde efterlønnen.


Den faldende popularitet og udsigterne til, at efterlønnen måske helt forsvinder, får også færre og færre til at

indbetale til efterløn. Ifølge Arbejdsdirektoratet var der fra 2008 til 2009 et fald på 137.000, som indbetalte til

efterløn, langt de fleste i aldersklassen 28-45 år.

Dog forventer direktoratet, at flere vil begynde at indbetale igen, da mange i denne aldersgruppe har haft

mulighed for en bidragsfri periode.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

More magazines by this user
Similar magazines