Social Fokus - Servicestyrelsen

På min måde
– fra et bosted med
29 unikke seniorer
ADHD: Ingen modediagnose
nu styrkes indsatsen
Social
Fokus
HaNDICaP
JANUAR 2009
Medborgerskab
uanset handicap

oLE WoRREGÅRD
ta’ det med dig
2 social fokus handicap
FrA mIn StoL
Måske har du tidligere læst Social Fokus, eller det er
første gang. Under alle omstændigheder vil jeg gerne
byde dig velkommen til et nyt år og helt nyt blad. Ud
over et nyt og forhåbentlig mere indbydende lay­out
er den redaktionelle indsats styrket kraftigt. Udgangspunktet
er fortsat Servicestyrelsens arbejdsfelt,
men tilgangen er en anden. Gennem interview og
reportager, baggrundsartikler og debatindlæg ønsker
vi at sætte fokus på det sociale område. Fra socialt
udsatte børn, unge og voksne til mennesker med handicap
og ældre.
Vi lægger ud med et nummer i handicapserien med
temaet ”Medborgerskab”. Over de senere år har der
været øget fokus på, at mennesker med handicap skal
kunne udøve deres medborgerskab lige så fuldt, aktivt
og ansvarligt som alle andre. Men en del borgere
med handicap – fysiske som psykiske – oplever alligevel
fortsat forskellige begrænsninger i deres hverdag.
Vi retter blikket mod nogle af barriererne og fortæller
bl.a., hvordan man på et botilbud, en arbejdsplads
og i en kommune arbejder med medborgerskab i
praksis.
Det nye Social Fokus er en del af vores indsats for at
opfylde behovet for mere viden inden for det sociale
felt. Samtidig styrker vi vores elektroniske nyhedsbrev
og servicestyrelsen.dk til en samlende social
portal.
Jeg håber du finder bladet relevant, læseværdigt og
inspirerende. Læs det når du har tid og lyst, ta’ det
med dig – vi sender gerne et ekstra nummer til din
kollega!
Ole Worregård
Kommunikationschef og ansvh. redaktør
Servicestyrelsen
TEMA
medborgerskab
uanset handicap
”
Når vi prøver at
integrere os med
hinanden, får vi hele
tiden udfordret normalitetsbegrebet.
Det gælder både os
medarbejdere, men
også de borgere,
som bor her. De har
hver deres opfattelse
af, hvad en ’normal’
hverdag er.
rose olsen, Vestereng
KOLOFON
s. 12
Social Fokus · Handicap, januar 2009 / 1. årgang
© Servicestyrelsen og forfatterne
Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke
nødvendigvis dækkende for styrelsen.
redaktion: ole Worregård (ansvarsh.), Sanne Bertram, trine Frederiksen,
martin Sandøe, Bo Jensen, ellen Vibe Pedersen
Design og tryk: Datagraf
Forsidefoto: mette Krull
oplag: 8.000
ISSn (elektronisk udgave): 1903-6426
Social Fokus udkommer som fi re serier – om ældre, udsatte, børn & unge
og handicap. Hver serie kommer to gange om året. Du afgør selv, hvilke
serier du vil have. tegn gratis abonnement på www.servicestyrelsen.dk/
socialfokus
Servicestyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation.
Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,
unge og voksne, mennesker med handicap
samt ældre. Servicestyrelsen er en
del af Velfærdsministeriet.

Beboerne
bestemmer
fa r ten
Fleksibilitet og
rummelighed er
nøglebegreber, når
der arbejdes med
medborgerskab på
Vester eng. Reportage
fra et bosted.
8 Medborgerskab – rettigheder
og barrierer
Fortsat barrierer trods fulde
rettigheder
1 4 Genkendt som borger
Danmarks lovgivning er paternalistisk.
Interview med professor Kirsten
Ketscher
FASTE TING
4 Kort nyt
– fra Servicestyrelsen
og de tilknyttede
videnscentre
2 4 Bagsiden
rettigheder – nyt
perspektiv på
handicappolitik
Kommentar af Stig
Langvad, fmd. DH
UDEN FOR
TEMA
s. 11
1 6 Borgerstyret Personlig Assistance
ny støtteordning er trådt i kraft
1 7 Nu er vi lige som de andre
Førtidspensionist og lønmodtager.
reportage fra en plastfabrik
InDHoLD
2 0 Se mit gode liv
Handleplaner på borgernes præmisser.
Frederiksberg går nye veje
2 2 Kort nyt – medborgerskab
ADHD er ingen
modediagnose
s. 8-19
marianne følte sig dum og anderledes gennem
38 år. nu skal 26 millioner styrke indsatindsatsen for alle med ADHD.
s. 6
sossohandicap social fokus 3

Foto: mette Krull
Kort nYt
– fra Servicestyrelsen og de tilknyttede videnscentre
Foto: www.sxc.hu
Unge der stammer
KURSUSDAG MED AMERIKANSK
PROFESSOR
11. maj 2009 afholder Dansk Videnscenter
for stammen kursusdag med
den amerikanske professor Walt Manning
fra University of Memphis. Manning
vil på dagen lægge vægt på sit
arbejde med teenagere, der stammer.
Arrangementet foregår på Syddansk
Universitet i Odense.
Flere oplysninger om arrangementet
bliver lagt ud på Videnscenter for
stammens hjemmeside:
4 social fokus handicap
DAVS.DK
Hjemmetræning
af børn
TEMADAGE OM NYE REGLER
Der er kommet nye regler om
udredning, visitation og hjemmetræning
af børn med handicap
(Serviceloven § 32).
Servicestyrelsen informerer om
reglerne ved tre temadage, hvor
der også vil blive fortalt om reglerne
på undervisningsområdet og om
forholdet mellem hjemmetræning
og hjemmeundervisning.
Temadagene vil desuden give
mulighed for erfaringsudveksling
og inspiration til, hvordan kommunerne
konkret kan organisere indsatsen.
De tre temadage afholdes 19.
marts i Vejle, 23. marts i København
og 26. marts i Ålborg.
SERVICESTYRELSEN.DK/HANDICAP
o r d 0 9
KONFERENCE OM LÆSEVANSKELIGHEDER
Velfærd med teknologi
200 MILLIONER TIL NYE PROJEKTER
Robotter, der støvsuger i ældres boliger, kan
blive en realitet i din kommune. De støvsugende
robotter er blot et af de konkrete eksempler
på, hvordan Servicestyrelsen arbejder med
velfærdsteknologi. Ud over teknologi, som skal
lette rengøringen, beskriver og kvalificerer
Servicestyrelsen to andre projekter med fokus
på velfærdsteknologi, som skal igangsættes i
foråret 2009.
Der er i 2009 afsat 200 mio. kr. til projekter
om arbejdskraftsbesparende teknologi i regi af
ABT­fonden. Godt 54 mio. kr. vil blive udmøntet
i foråret 2009.
Er din kommune interesseret i at afprøve
morgendagens teknologi i praksis, kan den
komme med i forårets ansøgningsrunde. Teknologierne
skal afprøves i et mindre antal projektkommuner,
som indgår som medansøgere.
Servicestyrelsen har allerede fået midler
til to projekter, som gennemføres i 2009­2010.
Projektkommunerne er fundet, og opstarten
er i fuld gang.
SERVICESTYRELSEN.DK/VELFAERDSTEKNOLOGI
Ord09 er en konference for alle, der ønsker aktuel viden fra forskning og praksis
om læsevanskeligheder blandt børn, unge og voksne. Konferencen foregår 19. ­ 20.
august 2009 på Københavns Kulturcenter, Nørrebro
Det er Videnscenter for Ordblindhed, der afholder konferencen i samarbejde med
en række andre faglige institutioner.
På konferencen kan du bl.a.
Få et overblik over dysleksiforskning fra Mats Myrberg
· Blive inspireret af David Francis’ viden om tidlig identifikation og indsats
· Få et nørdet indblik i stavning for svage læsere fra Rebecca Treiman
· Forstå Guinevere Edens udlægning af, hvordan hjernen reagerer på intensiv
·
læseundervisning
Selv blive klogere på, hvordan læsning gør os klogere, når Anne Cunningham
· går i aktion.
ORD09.DK
Foto: www.robot-shop.dk

Information om epilepsi
KURSER TIL FAGPERSONER
Videnscenter om Epilepsi afholder kurser for alle fagpersoner, som møder epilepsi i
deres arbejde med børn, unge, voksne og ældre.
Undervisningen foregår på deltagernes arbejdsplads, der også vælger kursets
tema, evt. i samråd med videnscentret. Et kursus kan vare fra tre timer og op til flere
dage alt afhængig af behov og deltagerforudsætninger.
Eksplosive børn
KONFERENCE
Den 2. september 2009 afholdes konference
om såkaldt eksplosive børn i København
med den amerikanske lektor Ross
Greene. Baggrunden for konferencen er et
stigende fokus på urolige, hyperaktive og/
eller eksplosive børn. Flere børn sendes på
specialskoler og flere får diagnoser som
fx ADHD, OCD, Aspergers Syndrom og
non­verbale indlæringsvanskeligheder.
Ross W. Greene, ph.d., er grundlægger
af Institut for Samarbejdsbaseret Pro­
8
WORKSHOPS
for 999,-
Kan man måle PulSen
På SOcialt aRbejde?
- konference om effekt, evidens
og dokumentation
30. maRtS 2009 i OdenSe
Læs det samlede program og tilmeld dig dette års konference om effekt, evidens
og dokumentation på www.servicestyrelsen.dk
EPILEPSI.DK
blemløsning ved Afdeling for Psykiatri på
Massachusetts General Hospital. Han har
forsket i diagnosticering og behandling
af eksplosive børn og deres familier. Desuden
arbejder han med, hvordan læreres
adfærd mv. påvirker udbyttet af skolegangen
for elever med adfærdsforstyrrelser.
Det er Videnscenter for Autisme, der
arrangerer konferencen.
AUTISME.DK
WWW.servicestYreLsen.dk
Socialpsykiatrikonference
KVALITET OG GOD PRAKSIS
2. og 3. marts afholder Videnscenter
for Socialpsykiatri og Kommunernes
Landsforening Socialpsykiatrikonference
2009.
Temaet for konferencen er denne
gang ”Kvalitet og god praksis i socialpsykiatrien”.
SOCIALPSYKIATRI.DK
sossohandicap social fokus 5

uDen For temA
ADHD
er ingen modediagnose
Dum og anderledes. Sådan følte Marianne sig gennem 38 år, da en psykiater
omsider konstaterede, at hun har ADHD. Fremover bliver diagnoserne måske
stillet hurtigere. En national kortlægning og afprøvning af ADHD-screeningsmetoder
er blandt de initiativer, der over de næste fire år skal styrke indsatsen.
6 social fokus handicap
Jeg følte mig dum. At jeg levede
i en anden verden. At jeg var
anderledes og ikke gjorde noget
godt nok. At andre kiggede mærkeligt
på mig.”
Alle disse følelser levede Marianne
Keis Dinsen med i 38 år,
inden hun langt om længe fik en
forklaring på hvorfor: Marianne har
ADHD. En adfærdsforstyrrelse, der
giver koncentrationsproblemer og
gør, at man let bliver afledt og handler
impulsivt.
En større gruppe voksne har
samme symptomer som Marianne
Keis Dinesen. Det er baggrunden
for, at der nu igangsættes en opkvalificering
af området via en række
initiativer, som skal munde ud i en
national handlingsplan. Initiativerne
omfatter bl.a. en kortlægning af
nuværende indsatser, udvikling
af redskaber til opsporing af ADHD,
udvikling af støttetilbud og formidling
af viden om ADHD. Der er afsat
i alt 26 millioner via satspuljen til
den forstærkede indsats. (Se boks.)
Følte sig udenfor
”Som barn blev jeg kaldt umoden.
Jeg var ikke venneløs, men tit
forstod jeg ikke mine klassekammerater
og følte mig udenfor. Jeg
havde det allerbedst sammen med
en dreng, der gik i klassen under
mig. Når vi var sammen, gik det
over stok og sten – og det var ikke så
kompliceret,” forklarer Marianne.
”Jeg havde problemer med at
koncentrere mig i skolen og fik ikke
altid afleveret opgaver til tiden.
Hvis jeg endelig gjorde noget rigtigt,
Fakta om aDHD
ADHD står for Attention Deficit /
Hyperactivity Disorder – det vil sige
forstyrrelser af opmærksomhed,
hyperaktivitet og impulsivitet. Der er
overvejende enighed blandt forskere
om, at ADHD er en medfødt lidelse.
Børn og voksne med ADHD har brug
for varierende hjælp og støtte bl.a. til
at strukturere dagligdagen.
Internationale undersøgelser vurderer,
at 2-5 % af alle børn i skolealderen
har ADHD.
Der er de senere år kommet øget
fokus på, at langt fra alle børn vokser
fra ADHD. Det skønnes, at 1-3 % af
den voksne befolkning har ADHD.
Kilde: ADHD-foreningen
Foto: Polfoto
måtte jeg altid høre bemærkningen:
”Se, du kan jo godt, når du tager dig
sammen!””
Også tiden efter skolen rummede
mange udfordringer.
”Først da jeg begyndte på merkonomuddannelsen
og tog den som
enkeltfag, vendte mine nederlag sig
til en sejr for mig,” siger Marianne,
hvis senere jobliv har været præget
af mange skift.
Afvigelser og ændringer i planer
kunne få Marianne til at gå i panik.
Senere erfarede hun, at hun klarede
sig bedre, når hun organiserede sit
liv gennem sin kalender. Den har
hun siden klynget sig til for at få
hverdagen til at hænge sammen
– og måttet høre mange bemærkninger
for det fra familie og omgangskreds,
der har haft svært ved
at forstå, hvor afhængig Marianne
er af den.
Diagnosen
At Marianne Keis Dinesen nu endelig
har vendt et liv, der var kaotisk,
til noget positivt, skyldes noget, der
kunne ligne en tilfældighed.
Marianne har fire børn. Nummer
tre i rækken havde blandt andet sto­

Da mariannes børn fi k konstateret
ADHD, vakte udredningerne
genklang. ”Jeg fi k
den tanke, at jeg måske også
havde ADHD”. modelfoto.
re problemer med at sidde og spise
ved et bord sammen med de andre
børn i børnehaven. Først blev det
kaldt manglende opdragelse. Det i
sig selv var et nederlag for Marianne
og hendes mand, der havde svært
ved at styre den hyperaktive dreng.
Han kom igennem en psykologisk
udredning, der viste, at han havde
ADHD. Senere fik en anden af Mariannes
drenge konstateret ADHD.
”Selv om jeg altid har været meget
stille, så var der meget i udredningerne,
jeg kunne kende fra mig
selv. Jeg fik den tanke, at jeg måske
også havde ADHD, men skød den i
første omgang fra mig. Jeg så sikkert
bare spøgelser,” siger Marianne.
Alligevel endte det med, at Marianne
kom til en psykiater, der konstaterede,
at hun også har ADHD.
”Det væsentlige var ikke diagnosen,
men at vide, hvorfor jeg gennem
hele mit liv har haft svært ved nogle
ting – og ikke mindst, at jeg får
nogle redskaber til at tackle det. Jeg
får nu medicin, der hjælper på min
uro og styrker min koncentration.
Medicin gør det ikke alene, og jeg er
derfor med på et kursus i ADHD­foreningen.
Her lærer jeg teknikker, så
jeg bliver bedre til at udfordre mig
selv og organisere mit liv. Jeg lærer
også at spørge om noget, jeg ikke
forstår, uden at føle skam,” forklarer
Marianne Keis Dinesen.
”Det er godt at få sat ord på, hvad
der er galt. Det giver nye muligheder
for at arbejde med det, og det sidste
år har jeg bemærket en betydelig
forskel. Tænk, hvis det var opdaget
for mange år siden! Så havde jeg haft
helt andre muligheder,” konstaterer
Marianne, der netop er fyldt 40 år.
mere fokus
Marianne hilser velkommen, at der
nu kommer mere fokus på ADHD.
”Det gør ondt langt ind i mig,
når nogen taler om ADHD som en
modediagnose. Vi, der lever med
dette handicap, har hårdt brug for
støtte til at organisere vores liv – og
vi ved, hvordan det er at leve uden
de nødvendige redskaber. ADHD er
et usynligt handicap. Somme tider
tænker jeg på, at det ville være mindre
kompliceret at mangle en arm.
Det kan andre se, og det er lettere at
forholde sig til, hvorfor kompensation
kan være nødvendig. Jeg er glad
for, at ADHD blev opdaget tidligt
26 mILLIoNER tIL aDHD
Der iværksættes en markant indsats over de næste fi re år i
forhold børn, unge og voksne med ADHD. Partierne bag satspuljeaftalen
har afsat 26 millioner kr. til det samlede projekt.
Blandt de initiativer, der skal sættes i gang, er:
• udvikling af screeningsmetoder
• ny forskningsindsats
• kortlægning af nuværende indsats
• udvikling af støttetilbud
Projektet skal munde i en samlet national handlingsplan.
Servicestyrelsen og Velfærdsministeriet er netop nu i færd
med at beskrive og planlægge initiativerne nærmere.
Kontaktperson: Chef for handicapenheden Thomas Gruber
tgr@servicestyrelsen.dk
hos mine drenge, så de kan få den
fornødne hjælp.”
”Jeg er derfor heller ikke så bange
for, hvis man tidligt screener børn
for ADHD. Det er en hjælp, at der
bliver sat ind så tidligt som muligt,”
pointerer Marianne Keis Dinesen. ❚❙
Af journalist Jan Vagn Jakobsen
jvj@servicestyrelsen.dk
”
Det er godt at få sat ord
på, hvad der er galt.
marianne Keis Dinsen
sossohandicap social fokus 7

temA
Medborgerskab
rettigheder og barrierer
mennesker med handicap har samme ret som alle andre til at leve et fuldt, helt og aktivt liv.
men meget peger på, at der i praksis fortsat er en del barrierer, der skal ryddes af vejen. Fx når det
gælder arbejde, boligforhold og familieliv.
8 social fokus handicap
Hvad er medborgerskab? Og hvad
er forudsætningerne for at kunne
udøve et fuldt medborgerskab i
praksis? Især det sidste spørgsmål er
centralt i relation til mennesker med handicap.
Både personlig historie og erfaring samt
barrierer i omgivelserne kan begrænse mennesker
med handicap i reelt at udleve deres
fulde medborgerskab. Også selv om de ifølge
lovgivningen er sikret de samme rettigheder
som alle andre borgere.
Hvad er medborgerskab?
I Danmark skelner man mellem statsborgerskab
og medborgerskab. Statsborgerskab
refererer til et individs juridiske og politiske
rettigheder og pligter som medlem af et politisk
fællesskab. Disse rettigheder er borgere i
Danmark sikret i kraft af Menneskerettighedskonventionen
og Grundloven.
Men juridiske og politiske rettigheder er ingen
garanti for, at den enkelte også oplever at
have medborgerskab. Medborgerskab handler
nemlig om at føle, at man hører til og er del af
en fælles kultur. Det betyder blandt andet, at
man er fortrolig med de politiske, sociale og
kulturelle praksisser i det samfund, man lever
i. Og at man er i stand til – og får lov til – at
handle aktivt i forhold til dem.
Selv om mennesker med handicap i dag har
de samme borgerlige rettigheder som alle andre,
og Serviceloven har medført øget fokus på
medborgerskab, oplever mange borgere med
handicap fortsat, at de i praksis ikke har de
samme muligheder for at være aktive medborgere
som andre. Denne erfaring understøttes
bl.a. af en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet
(2006, se boks), som viser, at menne­
sker med handicap fortsat har en markant lavere
beskæftigelsesgrad end mennesker uden
handicap. Tilsvarende viser undersøgelser, at
mennesker med handicap deltager mindre i
foreningsliv og frivilligt socialt arbejde end
andre.
Barrierer for medborgerskab
Mennesker med handicap er lige så forskellige
som alle andre mennesker. Derfor er der også
stor forskel på, hvilke typer af barrierer og
begrænsninger den enkelte oplever
i forhold til at kunne være aktiv
medborger. Der kan både være
tale om fysiske, kommunikative
og sociale barrierer.
For nogle mennesker med handicap
er der en særlig stor barriere forbundet
med at handicapområdet historisk har
været præget af en betydelig institutionalisering.
En kortlægning af udviklingshæmmedes
vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse
(Servicestyrelsen 2007) viser, at selv om
institu tionsbegrebet er afskaffet, og en del af
de store døgninstitutioner er nedlagt, lever
mange udviklingshæmmede fortsat i kollektive
boformer, hvor de må indordne sig under
mange skemalagte rutiner og husregler i forhold
til sengetid, besøgstid, spisetid, aktiviteter
og socialt samvær m.v.
For nogle kan det også være næsten umuligt
at få lov til selv at træffe valg om bolig,
ægteskab og familieliv samt økonomi ud over
lommepenge. Disse begrænsninger vil af de
fleste – selv om de kan være praktisk eller pædagogisk
velbegrundede – blive oplevet som
en indskrænkning i det individuelle medborgerskab
og i retten til selvbestemmelse.
>>

”en væsentlig barriere udspringer af
mange års syn på mennesker med
handicap som patienter, klienter,
passive modtagere af hjælp …
mange borgere med handicap oplever,
at de i praksis ikke har samme muligheder
for at være aktive som alle andre.
Illustrationer: Andrea Garde Sick fra
Glad) tegnestue, en grafi sk virksomhed
for udviklingshæmmede.
HaNDICaPPEDE PÅ aRBEJDSmaRkEDEt
Ca. 700.000 danskere har et længerevarende helbredsproblem
eller et handicap. Mange af dem
klarer sig fi nt på arbejdsmarkedet. Men andelen
af beskæftigede er væsentligt lavere end for ikkehandicappede.
I 2005 var det 56 % blandt borgere
med handicap, der var i beskæftigelse. Det tilsvarende
tal blandt ikke-handicappede var 83 %.
Der er dog sket en svag fremgang i handicappedes
arbejdsmarkedstilknytning siden 2002, hvor det
var 53 %, der var i job.
Kilde: Handicap og beskæftigelse. udviklingen mellem
2002 og 2005, Socialforskningsinstituttet 2006.
>>
sossohandicap social fokus 9

temA
10 social fokus handicap
>> En anden væsentlig barriere udspringer
af mange års syn på mennesker
med handicap som patienter,
klienter, passive modtagere af hjælp
– ja alt andet end ligeværdige og
aktive medborgere. Dette syn på
mennesker med handicap er det tilsyneladende
vanskeligt helt at gøre
op med. Forskellige undersøgelser
viser, at selv om voksne danskeres
holdninger på mange områder er
overvejende positive over for mennesker
med handicap, så er der
fortsat en betydelig skepsis i forhold
til fx handicappede forældre, nye
handicappede familiemedlemmer,
bofællesskaber for handicappede,
handicappede i foreningslivet og
handicappede på arbejdsmarkedet.
medborgerkompetencer
Hvorfor er det så vanskeligt at
gøre op med fordomme og negative
forventninger over for især udviklingshæmmede
og nogle grupper af
fysisk handicappede? Noget af forklaringen
skal muligvis findes i en
grundlæggende forestilling om, at
disse mennesker ikke er i besiddelse
af elementære kompetencer som evnen
til at træffe selvstændige beslutninger
og tage personligt ansvar.
Imidlertid skal man være varsom
med at overvurdere funktionsnedsættelsers
betydning som barriere
for udvikling af kompetencer. En
række andre forhold, som er knyttet
til særlige opvækst­ og livsbetingelser,
har formentlig mindst lige så
stor betydning.
Mange mennesker med handicap
– særligt udviklingshæmmede
og svært fysisk handicappede – er
aldrig blevet undervist i samfundets
grundprincipper, herunder
demokratiske institutioner og beslutningsprocesser.
Der findes stort
set intet materiale, som giver denne
gruppe af borgere en grundlæggende
viden om deres rettigheder.
Dertil kommer, at mange mennesker
med handicap er vokset op
uden en naturlig forventning om, at
have en selvstændig mening og tage
personligt ansvar. Tværtimod har en
del været vant til, at først forældre
og siden andre omsorgspersoner har
truffet beslutninger på deres vegne.
Modet til at træffe selvstændige valg,
og til at udfolde sit medborgerskab
i praksis, er noget, som udvikles i et
samspil med omverdenen, og som
det tager tid at få ind under huden.
Vejen frem
En væsentlig forudsætning for fremover
at give borgere med handicap
øget mulighed for at udøve deres
medborgerskab, er at sikre, at også
mennesker med kommunikative og
intellektuelle vanskeligheder får adgang
til information om samfundets
grundprincipper, herunder deres
egne rettigheder som borgere. Information,
der vel at mærke er målrettet
dem og deres forudsætninger.
Det er også afgørende, at såvel professionelle
som det omgivende samfund
generelt ændrer holdning til
mennesker med handicap, og sørger
for at inddrage dem i politikker og
beslutninger, der vedrører dem selv.
Det sidste gælder ikke kun på
voksenområdet, men også i forhold
til børn og unge med handicap.
Danske Handicaporganisationer
har med projekt ”Børn og unge med
handicap siger deres mening” netop
sat fokus på, hvordan man kan
inddrage børn og unges udsagn og
holdninger i det politiske arbejde.
Bl.a. har de udarbejdet en tjekliste til
kommunale beslutningstagere. Den
kan kommunen bruge både i inddragelsen
af handicapaspektet i den
lovpligtige, sammenhængende børnepolitik
og til at inddrage børn og
unge med handicap i beslutninger,
der vedrører dem selv.
Vedtagelsen af FN’s handicapkonvention
i 2006 og det igangværende
ratificeringsarbejde i Danmark kan
vise sig at være et andet væsentligt
skridt i retning af øget inklusion.
Handicapkonventionen giver ikke
mennesker med handicap nye rettigheder,
men den øger opmærksomheden
på, at denne gruppe af borgere
har præcis samme rettigheder som
alle andre. Den øgede opmærksomhed
skal gerne lægge grunden til
visioner og nye praksisser – blandt
såvel politiske og administrative beslutningstagere
i kommunerne som
blandt det udførende personale på
handicapområdet. ❚❙
Af konsulent Henriette Holmskov
hho@servicestyrelsen.dk
LIttERatUR oG LINkS
• Handicap og samfundsdeltagelse
2006. Socialforskningsinstituttet
2008
• Veje til reelt medborgerskab. En
kortlægning af udviklingshæmmedes
vilkår for selvbestemmelse og
brugerinddragelse. Servicestyrelsen
2007
• Handicap og beskæftigelse. Udviklingen
mellem 2002 og 2005. Socialforskningsinstituttet
2006.
• Handicap og frivillighed. En analyse
af handicappedes deltagelse i foreninger
og frivilligt socialt arbejde.
Formidlingscenter Øst 2003
• Holdninger til handicappede. En
surveyundersøgelse af generelle og
specifi kke holdninger. Socialforskningsinstituttet
2000
• Danske Handicaporganisationers
projekt ”Børn og unge med handicap
siger deres mening”: www.handicap.dk/projekter/born-unge
• FN’s Konvention om rettigheder for
personer med handicap: www.clh.dk

ejemad og rødvin
midt om natten
En beboer er vågen hele natten og går først til ro hen på morgenen. Andre
slår tidligt øjnene op og bestiller som det første en sukkermad. Faste rutiner
eksisterer ikke på bostedet Vestereng, hvor medarbejderne indretter sig
efter den enkelte beboer.
Rummene er lyse med varme
farver på væggene. Der er
fuld gang i køkkenet og
flere giver kokken en hånd
med i køkkenet eller med borddækningen
til den store julefrokost.
Vi er på bo­ og aktivitetstilbuddet
Vestereng i Skårup på Sydfyn, som
danner rammen om 29 udviklingshæmmede
seniorers liv.
Lars byder os inden for i den lille
toværelses. Seks Kandis­plakater
pryder væggene, og han viser stolt
sin nye basguitar frem og fortæller,
at han lige har været til Kandiskoncert
i Viborg. Han elsker at tage
billeder og har altid sit kamera på
sig, hvis han falder over det rigtige
motiv. I dag går han beredvilligt
med rundt i huset og slæber på fotografens
udstyr. Lars har Downs
Syndrom, som er en ud af en række
forskellige typer af udviklingshæmning,
som findes på Vestereng.
Aldersmæssigt er spredningen også
stor – fra 40 til 90 år.
Medborgerskab fylder meget i
hverdagen på Vestereng. Ikke fordi
der bliver snakket om det hele tiden,
men spørger man ind til det, får
man mange vinkler på det, som vidner
om, at medborgerskab danner et
fagligt fundament i tilgangen til de
29 beboere.
”De mennesker, som bor her kræver
vejledning på en anden måde
end du og jeg. Det er medborgerskab,
når jeg som fagperson åbent møder
et af de mennesker, og giver den
hjælp, der skal til for at vedkommende
får et så godt liv som muligt.
Det findes der ikke én løsning på.
handicap social fokus 11
>>
Foto: matte Krull

temA
”
Som fagpersoner skal vi
kunne rumme andre måder
at se verden på. Vi bliver
udfordret af hinanden, men
bestemt også af beboerne
rose olsen
12 social fokus handicap
”Jeg har været til Kandis-koncert i Viborg”,
fortæller Lars, da vi besøger ham hjemme i
den toværelses.
Beboerne på Vestereng indretter deres
tilværelse individuelt efter ønsker og behov.
Men samtidig har de rig mulighed for
at være sammen – som kærester, ægtefolk
eller bare gode venner.
>>
Her hos os er der 29 unikke
mennesker, som hver især
kræver en forskellig tilgang
alt efter deres funktionsnedsættelse”,
forklarer forstander
Rose Olsen.
Hver for sig og sammen
Vestereng er fysisk delt op
i 29 toværelseslejligheder.
Fra lejlighederne kan beboerne gå
direkte videre til fællesområder,
der bruges til aktiviteter som daglig
fællesspisning og levende musik i
kulturcaféen. Ifølge aktivitetsleder
Charlotte Kremmer Larsen er de fysiske
rammer med fællesareal og egen
bolig under samme tag afgørende:
”Det giver mulighed for at indgå
i et fællesskab, men også for at være
sig selv. Det er vigtigt, at vi giver
borgerne valgfrihed og ikke tvinger
dem til at være med i fælles
arrangementer, hvis de ikke har
lyst. Bygningens indretning er med
til at understøtte en faglig tilgang,
som handler om at give borgerne de
bedste muligheder for at vælge til og
fra, så de kan leve det liv, der passer
dem bedst”.
Mange af beboerne kommer
fra et liv på institutioner, hvor de
ikke har haft samme mulighed for
privatliv som på Vestereng. Men det
er helt afgørende, at beboerne har
deres eget domæne og individuelle
liv i lejligheden, mener Rose Olsen
og Charlotte Kremmer Larsen. Beboerne
har af samme grund også hver
deres adresse og personlige postkasse
uden for døren.
Lærerige forskelle
”Medborgerskab her hos os handler
meget om rummelighed og integration
mellem forskellige typer af
mennesker. Når vi prøver at integrere
os med hinanden, får vi hele tiden
udfordret normalitetsbegrebet. Det
gælder både os medarbejdere, men
også de borgere, som bor her. De har
hver deres opfattelse af, hvad en ’normal’
hverdag er”, siger Rose Olsen.
Netop rummelighed er der brug
for, når målet hele tiden er at skabe
en så ligeværdig relation som muligt
mellem medarbejdere og beboere.
Det er tydeligt at mærke, at både
medarbejdere og ledelse på Vestereng
er meget bevidste om, hvilken
rolle de indtager i hver enkelt bebeoers
liv. Og spørger man, om det ikke
er krævende at arbejde på den måde,
kommer svaret prompte: ”Det vil
altid vil være mere krævende at arbejde
ud fra holdninger end rutiner.
Men når udgangspunktet er, at rummelighed
handler om at anerkende,
at hvert menneske er eksperter i
deres eget liv – uanset handicap – er
det den eneste måde at arbejde på”,
fastslår Rose Olsen. Den enkelte
skal støttes og vejledes ud fra hans
eller hendes præmisser. Ikke ud fra
bestemte systemkrav eller fastlagte
rutiner.
”Nogle af vores beboere har en
anden døgnrytme end flertallet. Her
bor eksempelvis en kvinde, som er
vågen hele natten og først går i seng,
når vi andre står op. Hvis hun ønsker
sig en rejemad og rødvin midt
om natten, så skal hun da have det.
En anden sidder hver dag i sin lejlighed
og spiser, mens hun hører Lars
Lilholt for fuld udblæsning. Selvom
vi synes det kan være træls at høre
på, eller at det er besværligt at lave
rejemad midt om natten, så skal
vi respektere, at det er deres valg”,
pointerer Rose Olsen, og fortsætter:
”Som fagpersoner skal vi kunne
rumme andre måder at se verden
på. Vi bliver udfordret af hinanden,
men bestemt også af beboerne”.
Julefrokosten er nu klar i cafeen
og varme smil breder sig i de furede
ansigter. Flere af beboerne krammer
og aer hinanden, mens andre sidder
klar ved bordet bevæbnet med kniv
og gaffel. Men selvom maden er som
på en bedre restaurant, er der ingen
garanti for, at alle 29 beboere er til
stede. En ligger måske og sover, en
anden har måske bare valgt at lave
noget andet. ❚❙
Af journalist Trine Frederiksen
trf@servicestyrelsen.dk

koRt om VEStERENG:
• 29 borgere med forskellige former for udviklingshæmning
• 29 toværelses lejligheder og fællesområder
under samme tag
• Personalet indretter sig efter den enkeltes
ønsker og behov
• Mission: At personer med betydelig, varig
fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
har botilbud, der understøtter muligheden
for at bevare deres særlige kultur og
egenart hele livet.
• Vestereng åbner i marts 2009 et nyt tilbud
for unge udviklingshæmmede
VESTERENG.COM
handicap social fokus 13

temA
14 social fokus handicap
Genkendt
som borger
At være borger betyder, at man skal behandles med respekt. man har en
position, der er rettighedsbeskyttet. men i Danmark har mennesker med
handicap haft svært ved at blive genkendt som borgere, mener dr.jur.
Kirsten Ketscher, der kalder vores lovgivning for paternalistisk.
Vi er langt tilbage i forhold
til fx Norge og Sverige. Det
er fx først for nylig, at man
har kunnet få en afgørelse
fra kommunen læst op, hvis man
ikke kan se, og vi sætter stort set
ikke blindskrift på murene. Du kan
også bare se på huset her, det er jo
ikke ligefrem indrettet for én med
et bevægelseshandicap”, siger dr.
jur. Kirsten Ketcsher og slår ud med
hånden i sit tætpakkede kontor i St.
Kannikestræde. Hyggeligt er her,
reolerne bugner, og en ruhåret gravhund
putter sig i hjørnet. Men huset
selv er bygget i 1880’erne; tiden for
”Det er altså ikke borgeren, der
”har” et handicap, handicappet
”er” i omgivelserne.
Kirsten Ketscher
Københavns befæstning og længe
før, nogen tænkte i handicaptilgængelighed.
Handicapretten
Og det gør man altså fortsat ikke i
tilstrækkelig grad, mener Kirsten
Ketscher, der er professor i socialret
ved Københavns Universitet og
blandt meget andet også beskæftiger
sig med de handicapretlige grundprincipper
i både dansk og international
sammenhæng.
Ser man på dem, er der ingen
tvivl om, at borgere, der har et handicap,
har samme ret som alle andre
til at indgå og deltage i samfundet
som alle andre. Eller med andre ord:
Til at udfolde deres medborgerskab.
Et udtryk, der faktisk er svensk, som
professoren forklarer. På dansk har
man normalt talt om borgerskab,
og selvom det måske ikke har helt
den samme valør af inklusion, så
værdsætter hun i høj grad netop
borgerbegrebet.
”At være borger er et civilretligt
begreb, der er afsæt for kommunikationen
mellem den enkelte og
samfundet. Det at være
borger betyder, at man
skal behandles med
respekt. Man har en position,
der er rettighedsbeskyttet,
og giver en
vis status”, siger hun og
fortsætter: ”Men netop
mennesker med handicap har haft
svært ved at blive genkendt som
borgere. De er blevet anset for klienter,
patienter eller ansøgere – som
objekter for andres godgørenhed og
ydelser”.
Radikal nytænkning
Men måske kommer det til at ændre
sig. Efter mange års forarbejde
vedtog FN en handicapkonvention
i slutningen af 2006, som Danmark
har tiltrådt og dermed har forpligtet
sig til at omsætte. (Se
også kommentaren på
bagsiden, red.). Og det vil
stille krav om en ganske
radikal nytænkning,
vurderer Kirsten Ketscher.
Konventionen introducerer
nemlig det, der
kaldes ”det universelle
design”. Det indebærer,
at samfundet som udgangspunkt
skal indrettes,
så alle inkluderes,
uden at man behøver
at indrette særlige handicapforanstaltninger.
Man bygger fx en skole,
en kirke eller en svømmehal,
så den på forhånd
kan bruges af alle.
”FN­konventionen
forstår et handicap som
udtryk for de barrierer,
det omgivende samfund
skaber, og som hindrer
den enkelte i at udfolde
sit medborgerskab. Det
er altså ikke borgeren,
der ”har” et handicap,
handicappet ”er” i omgivelserne”,
forklarer Kirsten Ketscher,
der blankt afviser ethvert tilløb til
diskussion om ressourcer.
”Folk vil sige, at det koster penge.
Men ifølge handicapkonventionen
er det ikke et lovligt hensyn. Vi kan
Foto: Scanpix

”Grundlæggende tænker man
meget ud fra systemet. I den
bedste mening, måske”.
Kirsten Ketscher
Danmark er langt tilbage
i forhold til fx norge og
Sverige, når det gælder
handicaptilgængelighed.
Det mener professor, dr.
jur., Kirsten Ketscher, der
er centerleder for WeLmA,
Center for retlige Studier
i Velfærd og eu markedsintegration
på Det juridiske
Fakultet, Københavns
universitet.
finansiere bankerne, så vil jeg slet
ikke høre om, at vi ikke har råd, eller
at kommunerne ikke har nogen
penge. Det skal de have!”
Paternalistisk lovsprog
Men der findes andre barrierer
end de finansielle. Ifølge Kirsten
Ketscher er de danske myndigheder
nemlig bedre til at stille krav til
borgeren end til at tænke i medborgerskab
og inklusion, og derfor
forudser hun, at vi i lighed med bl.a.
Norge kommer til at udarbejde en
særlig handicaplov, så de rettigheder,
handicappede borgere har, bliver
synliggjorte.
”Vi har et paternalistisk lovsprog.
Serviceloven er tænkt ud fra hvad
kommunen skal – eller kan – yde,
ikke efter en rettighedstænkning.
Der er taget et lille skridt i den rigtige
retning med Retssikkerhedslovens
§ 4, der siger, at borgeren skal
have mulighed for at medvirke ved
behandlingen af sin sag. Her fastsættes
altså et dialogprincip. Men
grundlæggende tænker man meget
ud fra systemet. I den bedste mening
måske: ’Far ved bedst hvad der er
godt for dig’, kommer det lidt ironisk
fra Kirsten Ketscher, der gerne så
hele sociallovgivningen skrevet om
ud fra et rettighedsperspektiv.
Lyder det vidtgående, er det
næppe tilfældigt. Foran i sin bog
om socialret, der sidste år kom i 3.
om arbejdede udgave, har juraprofessoren
sat dette motto: ”Det er ikke
retsvidenskabens opgave at vedligeholde
gamle sandheder – men at
udfordre dem”. ❚❙
Af redaktør Sanne Bertram,
sbe@servicestyrelsen.dk
sossohandicap social fokus 15

temA
Nu kan mennesker med betydelig
og varigt nedsat funktionsevne
få tildelt Borgerstyret Personlig
Assistance. BPA ligner på mange
måder den tidligere hjælpeordning,
men modtageren behøver
ikke længere være arbejds giver
for hjælperne.
INFoRmatIoNSDaGE om BPa
Servicestyrelsen og Velfærdsministeriet
afholder fem informationsdage
for nuværende
og potentielle modtagere af
BPA om de nye regler om Borgerstyret
Personlig Assistance.
Møderne holdes i uge 9 og 10 i
København, Ringsted, Kolding,
Århus og Ålborg. Der er tilmeldingsfrist
10. februar.
SERVICESTYRELSEN.DK/HANDICAP
16 social fokus handicap
Borgerstyret
Personlig Assistance
Her pr. 1. januar trådte en
ny støttemulighed i kraft.
Brugerstyret Personlig Assistance
(BPA), som ordningen
hedder, henvender sig alle borgere
med betydelig og varig nedsat
funktionsevne, fysisk eller psykisk.
BPA minder på mange måder om den
tidligere hjælpeordning. Men organiseringen
af støtten er anderledes.
De nye regler
Efter de nye regler (Serviceloven § 95
og § 96) behøver modtageren ikke
længere være arbejdsgiver for sine
assistenter. I stedet kan de give tilskuddet
videre til en nærtstående, en
virksomhed eller en forening,
der så ansætter hjælperne og dermed
står for den administration, der er
forbundet med at være arbejdsgiver.
Selvom modtagere af BPA ikke
selv er arbejdsgivere, er det stadig
dem, der bestemmer, hvem der skal
ansættes som hjælpere. Modtageren
udvælger således de personer, han
eller hun ønsker skal ansættes, hvorefter
udbyderen – altså den, der har
fået overdraget arbejdsgiverrollen –
ansætter assistenterne.
Som modtager af BPA skal man
dog fortsat kunne varetage arbejdslederfunktionen.
Det betyder at
man – ud over at udvælge assistenter
– også skal lægge arbejdsskemaer,
afholde medarbejderudviklingssamtaler
mv. At være arbejdsleder drejer
sig i høj grad om at tilrettelægge
støtten på en måde, som man selv ønsker,
og om at være den daglige leder
for assistenterne.
Intet aktivitetskrav
Et element, der er gjort op med i den
nye ordning, er, at der ikke længere
er noget aktivitetskrav. Det er således
ikke nogen betingelse for at modtage
BPA, at modtageren har et højt aktivitetsniveau.
Støtten til den enkelte skal i stedet
udmåles i forhold til de behov,
vedkommende har. ”Behov” skal her
forstås i bred forstand og er altså ikke
bare hjælp til fx pleje, indkøb og lægebesøg,
men i lige så høj grad støtte
til fx deltagelse i forskellige aktiviteter
og sociale sammenhænge. ❚❙
Af konsulent martin Sandø
msa@servicestyrelsen.dk
Foto: mike Wade

”Vi har det meget friere her”, siger Tove Larsen (th.).
Ligesom Birte Gohs (tv.), John Rasmussen (midten) og
en fjerde kollega, Per Biel, har hun skiftet et beskyttet
værksted ud med en ansættelse på plastfabrikken JOKA.
Nu er vi lige
som de andre
Mange med funktionsnedsættelser arbejder på et beskyttet værksted. Men i Lolland
Kommune er foreløbig 74 førtidspensionister ansat direkte på en virksomhed. Og succesen
er klar: ”Vi føler os frie og har fået sådan nogle gode kolleger”, lyder meldingen
fra de nye medarbejdere på plastfabrikken JOKA.
klik, klik, klik.
Under et sekund er der
mellem hvert klik.
John sidder bøjet over
sin lille bunke af gennemsigtige
plastichåndtag. Klik, klik, klik, lyder
det uafladeligt, mens han sætter de
to halvdele af håndtaget sammen, så
de senere er lige til at montere på en
indkøbspose.
Over 5000 håndtag bliver det til
hver eneste dag. For John Rasmussen
har været vant til at være på akkord,
og selv om hans timeløn i dag er helt
fast, så er det svært at lægge akkordtempoet
på hylden.
Indtil maj måned arbejdede han
på et beskyttet værksted, hvor han
i næsten 25 år dagligt lavede præcis
det samme arbejde, som han laver i
dag. Men akkorden til trods var lønnen
ikke så høj som i dag.
”Og det er meget bedre at få en
fast løn, for så ved man altid, hvor
mange penge, man har,” som han
påpeger, mens han fortsætter med
at klikke.
Samme personalegoder
Sammen med tre kolleger fra værkstedet
har han i dag fået arbejde hos
JOKA Plastic­Emballage i Nakskov.
Da det beskyttede værksted
skulle lukke i foråret på grund af
kommunesammenlægningerne, fik
JOKA et problem. De plastichåndtag,
>>
sossohandicap social fokus 17
Foto: Annette Jønsson

temA
”Det betyder meget,
at vores borgere får
lønnen direkte fra virksomheden”,
forklarer
Susanne møllenbach,
der er den daglige leder
af Jobnøglen i Lollands
Kommune.
>>
BESkYttEt BESkÆFtIGELSE
18 social fokus handicap
”Der skal ikke være
noget lilla ble over
det”, siger fabrikschef
michael Brasen Hansen
om førtidspensionisternes
ansættelse
på sin virksomhed.
som fabrikken bruger til deres plasticposer,
skulle stadig laves, men
hvem skulle tage over?
”Derfor var det naturligt at ansætte
de mennesker, som har siddet
og klikket håndtag sammen i årevis
for os,” siger fabrikschef Michael Brasen
Hansen.
I samarbejde med projekt JobNøglen,
som social­ og psykiatrisektoren
i Lolland Kommune har sat i verden
for at få førtidspensionister, der har
lyst til at bevare eller udvikle en tilknytning
til arbejdsmarkedet i det
omfang, de magter det, lavede JOKA
en aftale, som betød, at fire førtidspensionister
med funktionsnedsættelser
i maj begyndte på fabrikken.
Arbejdstiden er fire­fem timer
om dagen, og fabrikken får et tilskud
til kontaktkollegaens løn. De
fire ansatte har de samme personalegoder
som de øvrige godt 40 medarbejdere,
og får løn fra JOKA for
den opgave de løser for fabrikken.
Og det trives alle godt med i dag.
”Først var det lidt underligt at være
her. Men nu er det dejligt, og det
allerbedste er humoren. Hvis man
lige har en lidt dårlig dag, så er der
altid nogen, der får én til at smile,”
som en af de nye medarbejdere, Birte
Gohs, siger.
Humoren er vendt tilbage
Humor bliver uafladeligt nævnt i
sammenhæng med de fire nye kolleger,
når man taler med de gamle
medarbejdere hos JOKA.
”Vi kan fyre en helt masse fis
af til hinanden. Det er rigtigt hyggeligt,”
som Jette Klinke siger, mens
hun samtidig forsøger at styre sin
maskine, der bundter små lynlåsposer.
Hun indrømmer, at der blandt
fabrikkens 40 ansatte var en smule
skepsis i starten, da de fik at vide,
at fire mennesker fra et beskyttet
værksted nu skulle være faste kolleger
på fabrikken.
”Vi var usikre på, hvem de var,
og hvordan vi skulle opføre os over
for dem. Men vi faldt i hak med det
Velfærdsministeriets del af beskæftigelsesstrategien for personer med handicap omfatter fl ere initiativer,
der varetages af Servicestyrelsen. Herunder Puljen til udvikling af den kommunale organisering af beskyttet
beskæftigelse for personer med handicap. Pengene til JobNøglen på Lolland, der omtales i artiklen,
kommer fra denne pulje. Blandt de øvrige initiativer er:
• Udgivelse af inspirationshæftet Spring ud i det.
• Iværksættelse af modelprojekter, der kan bane vejen for andre former for beskyttet beskæftigelse/arbejde
på arbejdsmarkedet
• Undersøgelse af beskyttet beskæftigelse, der udarbejdes af SFI. Undersøgelsen forventes klar i 2009.
Kontaktperson: Dorte Laursen Stiggard dst@servicestyrelsen.dk
SERVICESTYRELSEN.DK
samme. De er jo meget åbne. Selv
taler jeg nok mest med damerne, og
det er helt som at tale med de andre
kolleger.”
Men ikke nok med at de nye kolleger
er som alle andre. På nogle måder
er de næsten lidt bedre, er Jette
Klinke og tillidsrepræsentant Svend
Erik Hansen enige om: De tilfører
fabrikken en humor og lethed, som
har manglet i mange år.
Derfor er Svend Erik Hansen da
også glad for, at han med det samme
var med på ideen, da fabrikschef
Michael Brasen Hansen foreslog at
ansætte de nye kolleger.
”Mit eneste forbehold var, at
de ikke måtte tage vores jobs. Og
så skulle de være omfattede af de
samme goder som os andre: kaffe,
frokostordning, julegaver og den
slags. Sådan blev det, og siden har arrangementet
kun været positivt.”
”De er altid så glade, og det smitter
af på os andre. De er bare gledet
ind og blevet en del af holdet,” siger
Svend Erik Hansen, og sender et smil
til gruppen, som netop er på vej ned
til kaffe­ og kakaoautomaten.
”Det er altså noget af det bedste,”
griner Birte Gohs højt. ”Vi kan tage
kakao, lige så tit vi har lyst.”
Et frisk pust til virksomheden
Susanne Møllenbach smiler også.
Hun er den daglige leder af Job­
Nøglen, og var ansat som job­ og
beskæftigelseskoordinator i Social­
og Psykiatrisektoren i Lolland Kommune,
da hun søgte Servicestyrelsen
om penge til at udvikle projektet
– og fik det. Det har betydet, at
Susanne Møllenbach og hendes tre
jobguider har kunnet tage kontakt
til rigtigt mange virksomheder
og førtidspensionerede borgere på
Lolland, og i øjeblikket er 74 jobkontrakter
på plads.
Fra starten har det været vigtigt
for Susanne Møllenbach, at borgerne
blev ansat direkte af virksomheden.
Med samme personalegoder som
andre medarbejdere, men med en

individuel støtte fra en kontaktkollega
som virksomheden får et
økonomisk tilskud for at stille til
rådighed.
”Andre steder i landet ved jeg,
at beskyttede værksteder ”lejer” de
mest velfungerede borgere ud til
virksomhederne, men vi har fået
tilbagemeldinger fra vores borgere
om, at det betyder meget, at de får
lønnen direkte fra virksomheden og
i det hele taget føler, de har fået et
almindeligt job,” forklarer hun.
Fabrikschef Michael Brasen Hansen
er enig.
”Der skal ikke være noget lilla ble
over det,” som han siger med henvisning
til at ansættelsen er reel. Det er
ikke en art socialt arbejde.
Samtidig føler Michael Brasen
Hansen dog også, at fabrikken har et
socialt ansvar over for det lokalområde,
den ligger i.
”At medarbejderne så oven i købet
viste sig at være et utroligt friskt
pust til den her lidt gammeldags
virksomhed, er jo bare et yderligere
plus,” siger fabrikschefen, som kun
har to år på bagen i JOKA.
Når det kværner i hovedet
Birte, Tove, Per og John vender tilbage
til deres borde med hver sit plastickrus
med kakao. De har kun lige
sat sig, da det banker på døren.
JoBNØGLEN PÅ LoLLaND
Servicestyrelsen bevilligede i januar 2008 1,9 million kroner til
Social- og psykiatrisektoren i Lolland Kommune til oprettelse af
projekt JobNøglen. Pengene kommer fra puljen til udvikling af
den kommunale organisering af beskyttet beskæftigelse.
• JobNøglen har blandt andet til formål at øge den beskyttede
beskæftigelse blandt Lolland Kommunes førtidspensionister
og skabe en forståelse for, at denne gruppe udgør en vigtig
ressource for samfundet. Samtidig ønsker kommunen at øge
livskvaliteten for disse borgere.
• Den oprindelige plan var, at der skulle skaffes 60 aftaler med
arbejdsgiverne inden udgangen af 2009. Men allerede ved udgangen
af 2008 er der etableret 74 aftaler
• I slutningen af april skal kommunens social- og psykiatriudvalg
tage stilling til, om projektet kan fortsætte efter december
2009, hvor bevillingsperioden udløber.
”Kom ind,” lyder det myndigt fra
Tove Larsen.
Flemming Larsen stikker hovedet
indenfor.
”Hej Flemming, bliver der hilst.
Han er kontaktkollega for de fire.
Det er ham, der skal sørge for, at der
er arbejde nok – men omvendt heller
ikke for meget. Og det er ham, der er
det daglige bindeled mellem resten
af fabrikken og de fire.
”Det er hyggeligt, at han kigger
ind,” som Birte siger. Men det er der
også andre, der gør.
”Det er som om, de lige skal se,
om vi nu også er kommet og har det
godt,” smiler Tove.
”Og det har vi. Vi har det meget
friere her, end vi havde det på
værkstedet. Og vi taler også pænere
til hinanden her. Derovre var vi tit
pressede, og så endte det med, at folk
snerrede af hinanden.”
Per Biel Knudsen og John nikker.
Jo, stemningen er helt klart en bedre
her hos JOKA.
Men det sker også, at livet slår et
sving, der ikke er så nemt. Når det
sker, har Tove svært ved at komme
videre.
”Hvis der sker noget dumt, så
er det som om, det bliver ved at
kværne inde i hovedet på mig,”
som hun siger. I de tilfælde
er det godt at vide, at de to
sekretærer, Helle Porsborg og Birgit
Rasmussen, har tid til at lytte.
”Det sker, der lige er behov for en
skulder til at græde ud ved,” siger
Birgit. Men det sker sjældnere og
sjældnere.
”De er helt klart ved at falde helt
til,” påpeger Helle.
Birte, Tove, Per og John kommer
myldrende ind på kontoret. De har
netop fået fabrikkens store julegave
til medarbejderne, og der skal uddeles
knus og siges på gensyn.
”Tak,” siger Birte til fabrikschefen,
som i det samme kommer gående.
”Tak for det allerbedste år!” ❚❙
Af journalist mette engell Friis
”
Først var det lidt
underligt at være
her. men nu er det
dejligt.
Birthe Gohs
sossohandicap social fokus 19

20 social fokus handicap
Se mit gode liv
Collager, gamle billeder og tegninger. Det er hovedelementer i handleplanerne
for en gruppe borgere med udviklingshæmning. Frederiksberg Kommune er
sammen med designfi rmaet 1508 gået nye veje for at lave handleplaner, der er
på borgernes egen præmisser – og ikke på systemets.
Der skal bare et stikord til, så
rejser John sig fra bordet. Et
øjeblik efter er han tilbage.
"Se, sådan så det ud," siger
han glad og viser et billede af en
sporvogn frem. Linie 5.
"Den kørte lige uden for mit vindue,
da jeg var lille," fortæller John.
Snakken har lige handlet om,
hvad han godt kunne tænke sig at
lave det næste års tid. Og det kunne
fx være rigtigt dejligt at komme på
ferie i en by, hvor der stadig kører
sporvogne, synes han. Billedet sætter
gang i minderne, og minderne skubber
til tanker om, hvad der kunne
være rart at gøre i morgen, om en
”Det viste sig, at de kunne
tænke skævt og udfordre
vores tankegang. Lisbeth mortensen
uge eller bare en gang i fremtiden.
Normalt har John Farnung svært
ved at tænke abstrakt. Han er udviklingshæmmet
og bor i et bofællesskab
sammen med fire andre beboere,
og han synes selv, han har et
dejligt liv. Men når sagsbehandleren
en gang om året holder møde med
ham om, hvad han har lavet siden
sidst, og hvad han har af planer for
fremtiden, kan det godt være svært
at komme med nøjagtige svar.
Derfor var John Farnung i foråret
med i et projekt, hvor Frederiksberg
Kommune ønskede at udvikle en ny
metode til at lave handle planer for
borgere med udviklingshæmning
(Serviceloven §141). Gennem
collager, gamle billeder
og tegninger lavede John en
bog, som fortalte, hvem han
er, hvordan hans dagligdag ser
ud – og hvad han drømmer
om.
"Bogen viser mit gode liv,"
siger han med et smil.
Mie Schjørring nikker. Hun
har været kontaktperson for
John i 19 år og kender derfor
hans liv og drømme bedre
end de fleste.
"Den nye måde at forholde
sig til handleplaner på er virkelig
god for mennesker,
der ikke har så nuanceret
et sprog. Dels fik vi talt
om en masse, mens bogen
blev lavet, og dels tror jeg,
den vil være et rigtigt godt oplæg
til mødet med sagsbehandleren,
fordi John selv har lavet
den og derfor føler sig tryg, når
han skal fortælle," siger hun.
Nødvendig nytænkning
Og det er præcis målet med projektet
efter Lisbeth Mortensens mening.
Hun er leder af bl.a. det bofællesskab,
hvor John Farnung bor, og hun
har været med til at udvikle det nye
koncept for handleplaner sammen
med designfirmaet 1508.
"Planerne har hidtil været et bureaukratisk
værktøj, som tit er gået
noget hen over hovedet på de udviklingshæmmede.
Møderne er endt
med, at man er gået igennem en
tjekliste, og ofte har borgerne følt sig
utrygge over, hvad der foregår, fordi
de ikke forstår eller kan læse skemaerne,"
siger Lisbeth Mortensen.
Den nye metode sikrer dels, at
sagsbehandleren kan følge med i,
hvad der er sket i borgerens liv det
seneste år, og dels giver den borgeren
en mulighed for selv at sætte
dagsordenen, fordi man løbende kan
tage bogen frem og tilføje nye billede
og tegninger, eller måske sende
et postkort til sagsbehandleren, så
han er bedre forberedt til mødet.
"For mig har arbejdet handlet
om, at borgerne skal inddrages meget
mere, og med den nye metode
kommer møderne i høj grad til at
ske på beboernes præmisser," siger
Lisbeth Mortensen.
Hun er meget tilfreds med, at det
har været mennesker uden for det

EN NY SLaGS HaNDLEPLaNER
Frederiksberg Kommune
søgte i efteråret
2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen
og Servicestyrelsen
om penge at
udvikle en model for
handleplaner inden for
rammerne af servicedesign.
LYNNEDSLAG I
HVERDAGEN !
Baggrunden var, at de
almindelige handleplaner
til fx borgere med
handicap ikke formåede
at involvere borgerne
på egne præmisser.
Kommunen håber
at kunne fi nde midler,
så den nye model kan
kommunale system, der bogstaveligt
talt har designet den nye metode.
Selv om hun i første omgang var lidt
afventende, da hun fik at vide, at det
var en flok designere, der var sat på
opgaven.
"Jeg tænkte da, hvad sådan nogle
kender til socialt arbejde. Men det
viste sig, at de kunne tænke skævt
og udfordre vores tankegang på
en måde, som jeg ikke tror, vi selv
kunne have gjort."
Nye vinkler
Kontorchef i Frederiksberg Kommunes
socialdirektorat, Claus Jarset, var
også i første omgang skeptisk. Men
ikke længere.
implementeres i alle
bofællesskaber.
Læs mere på:
http://ebst.dk/seminar
under ”handleplaner
for handicappede”
"Vi har fået nye vinkler og indgange
til, hvordan man taler om
handleplaner med mennesker, der
måske helt mangler et sprog, eller
som har svært ved at udtrykke
sig. Det unikke ved denne måde at
tænke handleplaner på er, at det
ikke bliver systemets ambition, hvad
der skal stå i planen, det bliver i
stedet borgerens," konkluderer kontorchefen.
For 1508 har det også været en
spændende proces. Designvirksomheden
har gennem nogle år arbejdet
med at designe services og processer
til både offentlige og private virksomheder,
men har ikke før arbejdet
med handicappede som målgruppe.
Servicedesign er et
ret nyt begreb, der
handler om at skabe
offentlige ydelser
med udgangspunkt i
brugernes adfærd og
behov.
FØR EFTER
§141
§141
PÆDAGOGISK
PLAN
_________
_________
_________
_________
_________
EVAS PLAN
De to styrelser styrelser har
igangsat igangsat fi re projekter,
projekter,
hvor design design bruges bruges til at
forbedre at forbedre den den offentlige offen-
service. tlige service. Kontaktperson:
Kontak-
Fuldmægtig tperson: Fuldmægtig Rikke
Søndergaard
Rikke Søndergaard
rso@servicestyrelsen.dk
rso@servicestyrelsen.
dk
DEL AF
HVERDAGEN !
Hvis handleplaner opleves som noget, der kommer dumpende oppefra,
kan de nemt føles som et ”lynnedslag i hverdagen” uden egentlig relation
til borgerens liv. Ideen med de nye handleplaner er at tage reelt
udgangspunkt i borgerens hverdag og bevæge sig ”nedefra og op”.
”Vi har fået indgange til,
hvordan man taler om
handleplaner med mennesker,
der måske helt
mangler et sprog.
Claus Jarset
Derfor var det vigtigt for designerne
at tilknytte en gruppe af erfarne
socialarbejdere, som fulgte processen,
ligesom de hele tiden har haft
tæt kontakt til borgere, pårørende
og medarbejdere, som etnolog Stine
Schulze fra 1508 påpeger. ❚❙
Af journalist mette engell Friis
Illustration efter model af 1508
sossohandicap social fokus 21

Kort nYt – meDBorGerSKAB
I byen uden far og mor
LEDSAGEORDNING FOR UNGE
”Det er superfedt at kunne komme nogle steder, når
man skal”.
Sådan siger en ung pige, der har brugt ledsageordningen
for unge med funktionsnedsættelser (Serviceloven
§ 45). Ordningen giver unge fra 16 år og opefter mulighed
for at få op til 15 timers ledsagelse om måneden.
I 2009 og 2010 bliver der sat en forsøgsordning i værk,
hvor også unge 12­15­årige i målgruppen vil kunne anvende
ledsageordningen i et mindre antal kommuner.
En undersøgelse fra Servicestyrelsen har vist, at det
kun er få unge, der benytter sig af den eksisterende ledsageordning,
men at de, der gør, er glade for den.
22 social fokus handicap
?
Vidste du…
– at de fl este funktionsnedsættelser
kan føre
til, at man er mere uønsket
alene, ser mere tv
og video og har mindre
kontakt med andre?
Kilde: Handicap og samfundsdeltagelse 2006. SFI 2008
Psykisk handicap isolerer mest
UNDERSØGELSE OM SAMFUNDSDELTAGELSE
Alle former for handicap nedsætter muligheden for at deltage i
samfundslivet. Men der er stor forskel på effekten af de forskellige
typer funktionsnedsættelse. Det viser en stor undersøgelse fra SFI
– Det nationale forskningscenter for velfærd. Psykiske handicap er
således mest isolerende. Nedsat hørelse er stærkt isolerende for det
sociale liv, men betyder ikke så meget i forhold til uddannelse og
beskæftigelse. Det gør til gengæld synsnedsættelse. Nedsat mobilitet
reducerer beskæftigelsesmulighederne, oplevelsen af meningsfuldhed
i hverdagen samt den sociale kontakt.
Kilde: Handicap og samfundsdeltagelse 2006. SFI 2008.
SERVICESTYRELSEN.DK
Foto: mette Krull
Faldende socialt engagement
MERE SKEPSIS BLANDT LØNMODTAGERE
De fleste lønmodtagere har en positiv holdning til ansættelsen af personer med
nedsat arbejdsevne. Men andelen er faldet fra 79 % i 2006 til 71 % i 2007. Samtidig
er det nu næsten hver anden, der synes, det er en belastning at have personer
ansat på særlige vilkår, mens det i 2006 kun var hver fjerde.
Det fremgår af Virksomhedernes sociale engagement – årbog 2008. Undersøgelsen
viser også, at lønmodtagerne er mindre bekymrede ved at arbejde med en blind
kollega end med en kollega med en psykisk lidelse.
Kilde: Social Forskning 2008:4
Succes for handicapråd
NY UNDERSØGELSE FRA
VELFÆRDSMINISTERIET
En ny undersøgelse fra Velfærdsministeriet
viser, at handicaprådene i kommunerne er
en succes. 75 af de 77 kommuner, der deltog i
undersøgelsen, har allerede en handicappolitik
eller forventer at vedtage en i løbet af kort tid.
Undersøgelsen er foretaget af Center for
Ligebehandling af Handicappede og viser, at
de kommunale handicapråd spiller en vigtig
rolle i de lokalpolitiske beslutninger. Hele tre
ud af fire af de spurgte rådsmedlemmer mener,
at rådet får relevante kommunale initiativer i
høring, og at politikere og forvaltning efterfølgende
følger rådenes svar.
”Jeg er rigtig glad for at kunne konstatere, at
de kommunale handicapråd bliver hørt og har
indflydelse på den førte politik i kommunerne.
Med handicaprådene har vi fået et forum, der
kan udvikle sig endnu mere, men allerede har
stor betydning for, at mennesker med handicap
tænkes ind og bliver en del af hverdagens politiske
beslutninger” siger Karen Jespersen.
VFM.DK
Foto: mette Krull

Fire blade i stedet for ét
På min måde
– fra et bosted med
29 unikke seniorer
Social Fokus i 2009:
ADHD: Ingen modediagnose
nu styrkes indsatsen
✁
HaNDICaP
Normale liv
med unormale
normer
Demens
udfordrer
pædagogikken
Medborgerskab
uanset handicap
Social
Fokus
JANUAR 2009
Gadeliv
med fremtid Projekt 9/17 rettet mod gadebørn i
Det nye Social Fokus bringer
temaer, så du kan gå i dybden,
og korte nyheder til det hurtige
overblik. Stof til overvejelse og
viden, der kan bruges.
Tegn et GRATIS abonnement på
www.servicestyrelsen.dk/socialfokus
Randers har skabt enestående resultater
i resocialiseringen af børnene.
Husk også Servicestyrelsens nyhedsmail, hvor du løbende kan
få nyt om puljer og projekter, udbud og udgivelser. Og meget
andet! Tjek ind på www.servicestyrelsen.dk/nyhedsbrev
Du kan også udfylde denne kupon og sende den til os
på adressen: Servicestyrelsen, ”Kommunikation”,
Skibhusvej 52 B, 5000 Odense
Social
Fokus AUGUST
BØRN & UNGE
Ja, tak send mig BLADET Ja, tak send mig NYHEDSBREV
(sæt et eller fl ere krydser) (sæt et eller fl ere krydser)
❑ Social Fokus · Handicap ❑ Nyheder · Handicap
❑ Social Fokus · Udsat ❑ Nyheder · Udsat
❑ Social Fokus · Ældre ❑ Nyheder · Ældre
❑ Social Fokus · Børn & unge ❑ Nyheder · Børn & unge
2009
Livsmod
på formel 80% af de trætte og utrygge ældre kan
genvinde livsmodet ved målrettet indsats.
Forskningsprojekt viser hvordan.
Navn:
Stilling:
Adresse:
”
Vi laver fi re serier
– om ældre, udsatte,
børn & unge og
handicap.
Hver serie kommer
to gange om året.
Du afgør selv, hvilke
serier du vil have.
Postnr. og by:
E-mail:
Social
Fokus
ÆLDRE
Normale liv
med unormale
normer
Demens
udfordrer
pædagogikken
Normale liv
med unormale
normer
Kærlighed
Demens
udfordrer
pædagogikken
AUGUST 2009
til børnene De fl este prostituerede har hjemmeboende børn
og kæmper for at give dem en god start på livet.
Men økonomien fastholder kvinderne i prostitution.
Sanne Bertram, redaktør
Social
Fokus
UDSat tE
AUGUST 2009
Stree
Streetwise med fremtid

Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. sal 5000 odense C
Af Stig Langvad
Formand for
Danske Handicaporganisationer
www.handicap.dk
Foto: Henrik Frydkjær
KommentAr
Rettigheder
– nyt perspektiv på handicappolitik
I 2006 vedtog FN en ny konvention,
der sikrer personer med handicap
samme rettigheder som andre mennesker.
Beslutningen skyldtes udelukkende,
at det endelig gik op for det
internationale samfund, at vi ikke
behandles som ligeværdige borgere
og gives de samme muligheder – og
at der må nye initiativer til.
Konventionen vil få stor betydning
for dansk handicappolitik.
Regeringen har besluttet at ratificere
den i foråret 2009. Herefter skal den
indarbejdes i dansk lovgivning og
retningslinjerne vil være gældende
for udviklingen på handicapområdet
på alle politiske og administrative
niveauer og i forhold til såvel den offentlige
som den private sfære.
Konventionen kan populært sagt
læses som en facitliste for, hvordan
man skal leve op til gældende menneskerettigheder,
så de får reel betydning
for Danmarks 550.000 personer
med handicap. Derved gør den op
med den hidtidige politik, hvor det
har været de gode viljer, der har sat
rammerne for handicappolitikken.
Fremover får vi nogle nye styringsredskaber.
Konventionen sætter fokus på
rettigheder inden for alle de vigtige
samfundsområder: familieliv, uddannelse,
beskæftigelse, sundhed,
demokrati, tilgængelighed, selvbestemmelse
osv. Den afgrænser, hvem
det er, der har et handicap. Det har
fx også sindslidende, der fremover
fuldt ud skal omfattes af handicapinitiativer.
Konventionen udfordrer den danske
lovgivning med dens mangler i
forhold til at give personer med handicap
samme muligheder som andre.
Det ved man godt i Folketinget, hos
regeringen og i ministerierne. Det
skal der gøres noget ved på kort og
længere sigt. Der er behov for en
langsigtet handicappolitik med meget
konkrete handlinger.
Det er nødvendigt at styrke sektor
ansvaret, så alle politiske områder
tager ansvar og sikrer den nødvendige
udvikling. Transportministeriet
skal sørge for, at alle kan benytte
alle former for befordring. Undervisningsministeriet,
at alle med
handicap gives adgang til skolegang,
videregående uddannelse og livslang
læring.
Konventionen giver retningslinjer,
men fratager ikke politikerne ansvaret
for at sikre de rette beslutninger
baseret på danske forhold, værdier og
økonomi. Der vil fortsat være mulighed
for at præge udviklingen. Der er
nok af mangler at tage fat på.
Hvis politikerne tager deres ansvar,
vil konventionen ikke resultere
i stærkt forøget brug af de danske
domstole. Det danske klagesystem,
herunder domstolene, har ikke
tradition for at lade sig inspirere af
internationale konventioner, og træffer
derfor konservative beslutninger
baseret på en snæver fortolkning af
en dansk retspraksis. Derfor er det
vigtigt, at Danmark ratificerer klagesystemet
i handicapkonventionen
og giver adgang til en international
klageinstans, så andre kan bidrage til
at få landet på rette spor.
B