47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger 34 Temamøde om psykisk arbejdsmiljø på Øregård gymnasium Konfronteret med en mangfoldig gruppe af gymnasieelever med meget forskellige behov og opfattelser af, hvad gymnasietiden skal indebære, står gymnasielæreren i dag over for en stor udfordring. Udfordringen kan give grobund til frustrationer over, hvordan de forskellige forventninger kan imødekommes. Derfor afholdt Øregård Gymnasium i november 2002 et temamøde om gymnasielærerens psykiske arbejdsmiljø. En konsulent fra Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Susanne Hove, holdt oplæg med efterfølgende diskussion. APV som ledelses- og udviklingsværktøj Måden som en arbejdsplads er indrettet på både fysisk og organisatorisk har betydning for medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Også derfor bør arbejdsmiljø- og APV-arbejdet tænkes sammen med øvrige ledelsesmæssige tiltag. En dynamisk og fremadrettet tilgang til APVarbejdet kan give lederen et hensigtsmæssigt værktøj til at systematisere arbejdet omkring sikkerhed, sundhed og trivsel på arbejdspladsen. APV kan bidrage til at synliggøre arbejdsmiljøforhold, tiltag, ønsker og ikke mindst prioriteringer fra henholdsvis medarbejder og ledersiden. Dansk Sygeplejeråds Arbejdsmiljøundersøgelse 2002 viser i forlængelse heraf, at ledelseskvalitet, socialt fællesskab, udviklingsmuligheder, forudsigelighed og antallet af rollekonflikter i prioriteret rækkefølge har betydning for tilfredsheden i det psykiske arbejdsmiljø. En undersøgelse blandt til- og fratrådte medarbejdere offentliggjort i Personalepolitisk Regnskab 2000 viste således også, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for, om medarbejderne søger til eller fra en arbejdsplads. Arbejdsmiljøet er altså en væsentlig brik i fastholdelsesarbejdet. 81% af lederne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at arbejdspladsen har en års-/udviklingsplan. 57% af dem vælger at integrere APV’en i denne. Indsamlingen af APV’er har dog vist, at der ikke er systematik i, hvordan APV’en indarbejdes i disse styringsredskaber. Det er her væsentligt at sikre, at integrationen af APV i de øvrige styringsredskaber medfører en opprioritering af arbejdsmiljøarbejdet, således at APV-arbejdet ikke drukner i øvrige ledelsestiltag. En hensigtsmæssig integration af APV i øvrige styringsredskaber skaber ikke alene en rød tråd i ledelsesindsatsen, men gør det også muligt at budgettere med diverse APV-opfølgningstiltag. Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at der på dette område endnu er plads til forbedringer. Hele 91% af lederne mener, at APV er et godt ledelsesredskab til at systematisere arbejdsmiljøindsatsen, mens langt færre (75%) mener, at de selv formår at integrere APV’en i de strategiske ledelsesmæssige overvejelser. Undersøgelsen viser endvidere, at lederne set med sikkerhedsrepræsentanternes øjne kan forbedre den strategiske anvendelse af APV. APV-arbejdet i Københavns Amt har også vist sig at synliggøre andre forhold på arbejdspladserne, som mere indirekte påvirker arbejdsmiljøet, og som typisk er et mere generelt ledelsesansvar. Det kan for eksempel være behov for almen mødekultur eller mere præcise kompetenceprofiler. Udfordringer for APV-arbejdet Dette års omfattende undersøgelse af APVarbejdet i amtet viser, at arbejdspladserne kritisk bør reflektere over valget af APV-metode. Metoden skal vælges udfra arbejdspladsens konkrete arbejdsmiljøudfordringer. Sker dette, kan APV-arbejdet få en central plads i arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde.
Amtets arbejdspladser er frit stillede med hensyn til at vælge APV-metode. Metodefriheden betyder dog samtidig, at den enkelte arbejdsplads må afsætte ressourcer til et nødvendigt opsøgende arbejde omkring metoder. Det har besværliggjort APV-arbejdet på nogle, især mindre arbejdspladser. Problemstillingen har indikeret et vist behov for at øge opmærksomheden omkring de mange APV-tilgange. På amtets arbejdspladser er den store udfordring tydeligvis at finde de rette APV-metoder, samt at afdække og håndtere de psykiske arbejdsmiljøproblemstillinger. Dette vil blandt andet blive understøttet ved at gøre brug af BST-timer til udviklingen af en uddannelse for sikkerhedsgrupperne (se side 26), som også skal indbefatte metoder til et målrettet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. På baggrund af APV undersøgelsen vil der også blive udviklet en APV-værktøjskasse, der samler en række APV-metoder og procedurer til brug for amtets arbejdspladser. Værktøjskassen vil beskrive fordele og ulemper ved forskellige metoder, samt formidle evt. erfaringer fra de enkelte sektorområder. APV-værktøjskassen skal udarbejdes i et samspil mellem sektorområderne og være tilgængelig på amtets intranet. En intranetbaseret APV- værktøjskasse skal gøre det nemmere for de enkelte forvaltninger at få en mere proaktiv rolle i forhold til at evaluere kvaliteten af APVarbejdet, erfaringsopsamle, bidrage med metodevejledning, sikre målretning af arbejdsmiljøuddannelsen osv. Endelig vil den bidrage til at forankre en fælles begrebsramme, øge dialog og sparring omkring APV og lette det eventuelle samarbejde med for eksempel BST Danmark a/s eller personer i forvaltningen. Flere af amtets arbejdspladser kan i forbindelse med APV-arbejdet med fordel inddrage BST. Det kan ske som “gratis” grundydelser (se side 24) eller via brugerbetalte konsulentydelser. Det kræver naturligvis, at BST besidder de rette kompetencer i forhold til de enkelte APVmetoder. Ifølge arbejdsmiljøloven skal APV-arbejdet være en fortsat proces, der også løber mellem afrapporteringsårene. Det er derfor vigtigt at arbejde fortløbende med arbejdsmiljøet, som amtets nye arbejdsmiljøpolitik også lægger op til. Gennemgangen af de indsendte APV’er viser, at nogle af amtets arbejdspladser stadig har en række udfordringer på dette område. Der er samtidig på nogle arbejdspladser behov for at stramme op på den skriftlige dokumentation for bedre at systematisere arbejdsmil- Internet sider med viden og erfaringer vedrørende arbejdspladsvurderinger www.at.dk Arbejdstilsynet www.ami.dk Arbejdsmiljøinstituttet – AMI APV spørgeskemaer www.akf.dk Amternes og kommunernes forskningsinstitut www.asc.amr.dk Arbejdsmiljørådets Service Center www.am.dk Beskæftigelsesministeriet www.nyt-om-arbejdsliv.dk Nyt om arbejdsliv www.niwl.se Det svenske Arbetslivsinstitutet www.bstdanmark.dk BST Danmark www.personaleweb.dk Arbejdsgivere og -tagere på det amtskommunale arbejdsmarked www.bar-sosu.dk BrancheArbejdsmiljøRåd, Social & Sundhed består af repræsentanter for arbejdsgivere og medarbejdere www.sundtarbejde.dk Om sundhedsfremme på arbejdspladsen Del 1 Status over arbejdsmiljøarbejdet Arbejdspladsvurderinger 35
Page 1 and 2: Personalepolitisk Regnskab 2002
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Forord 2 Sammen
Page 5 and 6: Sammenfatning De seneste års perso
Page 7 and 8: Arbejdspladsvurderinger (APV) Arbej
Page 9: Samlet set er der et solidt fundame
Page 12 and 13: Del 1 Status over arbejdsmiljøarbe
Page 51 and 52: Ledelsesudvikling De senere års le
Page 53 and 54: 3. Kommunikation er en kerneydelse
Page 55 and 56: essourcer og vilkår, som lederen h
Page 57: Teknisk Forvaltnings område Teknis
Page 60 and 61: Del 3 Medarbejderne i tal og ord 58
Page 78: Undersøgelsesdesign 76 Styrken ved

47988 regnskab indhold - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?