Stil krav til BST - bedriftssundhedstjenesten - Danske Fysioterapeuter

Stil krav til BST

Stil krav til BST 

1

2 

Stil krav til BST 

Pjecen er forfattet af Steen Seier Karlsen, BST Sorø, og Dennis Ohlsen, BST Frederiksborg, for 

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) 

Illustrationer: Dorte Meiling Nielsen 

Varenummer 152019 

ISBN 87-90998-25-1 

Pjecen kan købes hos: 

Arbejdsmiljørådets Service Center 

Ramsingsvej 7 

2500 Valby 

Tlf.: 3614 3131 

Hjemmeside: www.asc.amr.dk

Indhold 

Indledning – “Stil krav til BST!” 5 

Formålet med BST 8 

Generelt om BST 9 

BST-modeller 9 

Godkendelse af BST 10 

Tavshedspligt 10 

Samarbejde mellem SIO og BST 11 

Hvilke ydelser? 12 

Medlemmernes krav på BST-timer 12 

Administration af BST-timer 14 

Tiltrædelsesaftale 15 

Tilrettelæggelse af det konkrete samarbejde med BST 16 

Det årlige besøg 16 

Opgaveplan 17 

Forløbet i en typisk BST-opgave 18 

Opgavebeskrivelse 19 

Evaluering og opfølgning 20 

BST-arbejde på sygehusområdet – eksempler 22 

Case - Psykisk arbejdsmiljø på sygehusafdeling 22 

Case - Arbejdsstillinger på operationsafdelingen 23 

Case – Ergonomi i sygehuskøkkenet 24 

Case – Arbejdsforholdene ved scanning og biopsi 25 

Tværgående samarbejde, erfaringsopsamling og vidensdeling 27 

Case – Udveksling af erfaringer 28 

3

4 

BSTs nye arbejdsområder 29 

Sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked 29 

Sundhedsfremme 29 

Case – Sundhedsfremme i centralkøkkenet 32 

Det rummelige arbejdsmarked 33 

Case – Sygefravær 35 

Case – Udvikling af seniorpolitik 35 

Bilag 1 - Kontingentbetalte og egenbetalte BST-ydelser 37 

Bilag 2 - Eksempel på tiltrædelsesaftale 38 

Tiltrædelsesaftale 38 

Bilag 3 - Eksempel på opgaveplan 42 

Opgaveplan for planlægningsåret 2002/2003 42 

1. Aftaleparter 42 

2. Beregningsgrundlaget 42 

3. Kontakten mellem Bjergby BST og Amtet, Bjergby Sygehus 43 

4. Opgaver 44 

5. Opdatering af aftale 45 

6. Underskrift 45 

Bilag 4 - Eksempel på opgavebeskrivelse 46 

Opgavebeskrivelse for BST-opgave for apoteket på Bjergby Sygehus 46 

Bilag 5 - Nyttige links, adresser og litteratur 48

Indledning – “Stil krav til BST!” 

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har et mål: Alle arbejdspladser 

inden for social og sundhedsområdet skal være gode brugere af bedriftssund- 

hedstjenesten (BST). Det gælder i kommuner og amter samt hos H:S (Hoved- 

stadens Sygehusfællesskab) og private arbejdsgivere på social- og sundheds- 

området. Både der, hvor arbejdspladserne har pligt til at bruge BST, og der 

hvor de selv vælger at bruge BST som rådgiver og hjælper i deres arbejdsmiljø- 

arbejde. 

Med denne pjece vil BAR Social & Sundhed gerne inspirere til en åben og kon- 

struktiv debat om, hvorledes virksomhederne bliver gode BST brugere. Den 

giver ikke nødvendigvis en færdig opskrift, men snarere nogle temaer til overve- 

jelse. Pjecen blev oprindelig planlagt på et tidspunkt, hvor der var udsigt til, at 

hele social- og sundhedsområdet ville blive omfattet af pligten til at være til- 

sluttet BST. Med regeringens midlertidige BST stop blev udvidelsen begrænset 

til sygehusområdet. Derfor har BAR Social & Sundhed valgt at fokusere pjecens 

overvejelser og cases (konkrete eksempler på samarbejde med BST) på netop 

sygehusområdet. 

Men hvad vil det sige at være “en god BST bruger”? 

At være en god BST bruger indebærer flere ting. Det indebærer først og frem- 

mest, at man kender sig selv – sine egne behov og muligheder. Og at man 

kender det BST system, man skal arbejde sammen med – hvilke muligheder og 

hvilke begrænsninger indeholder det. 

At være en god BST bruger indebærer også, at man handler bevidst og reflekte- 

rer over sit samarbejde med BST. At man stiller krav til sig selv – og til BST. Det 

er ikke kun krav om, at BST kvantitativt leverer ydelser, som svarer til det, man 

betaler for. Det er også krav til indhold og kvalitet i BST’s ydelser; at man stil- 

ler krav om samarbejde, åbenhed og dialog som grundlag for BST ydelser – at 

BST orienterer sig mod virksomhedens behov og udviklingsønsker. Og det er 

en forventning om, at den viden og indsigt der opsamles gennem samarbejdet 

mellem virksomhed og BST bliver fælles ejendom og også kommer andre virk- 

somheder inden for området til gode. 

5

6 

Forventninger og krav skal komme til udtryk på flere områder. Gennem det 

løbende samarbejde mellem virksomhed og BST og opfølgning på samarbejdet 

– fx i en vurdering af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og gennem den 

formelle kontrakt mellem virksomhed og BST, for det giver klarhed om forvent- 

ninger og spilleregler i samarbejdet. 

Det er BAR Social & Sundheds håb, at pjecen kan være med til at fremme 

debatten om, hvordan arbejdspladserne bliver gode BST brugere, og at også 

ledere og medarbejdere uden for sygehusområdet kan hente inspiration og 

ideer i pjecen. 

Det er BAR SoSu: 

Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne inden for social- og sund- 

hedsområdet - i staten, amterne og kommunerne samt det private sund- 

hedsområde - samarbejder om initiativer, der kan give et bedre fysisk og 

psykisk arbejdsmiljø. Samarbejdet er etableret i henhold til arbejdsmiljø- 

loven og formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR 

Social & Sundhed). 

Opgaven er at bistå branchens virksomheder med rådgivning og vejled- 

ning om arbejdsmiljøanliggender. Det sker ved udgivelse af branchevej- 

ledninger, inspirationsmaterialer, udviklinger af kurser, konferencer og 

temadage mv. 

De mest repræsentative organisationer for arbejdstagere og arbejdsgivere 

inden for de brancher, som det enkelte BAR dækker, udpeger hver lige 

mange medlemmer og stedfortrædere for disse til rådet. De følgende 

organisationer er repræsenteret i BAR Social & Sundhed: 

Arbejdstagerorganisationer: 

Dansk Sygeplejeråd 

Danske Fysioterapeuter 

BUPL 

Pædagogisk Medhjælper Forbund 

Socialpædagogernes Landsforbund 

Forbundet af Offentligt Ansatte

Arbejdsgiverorganisationer: 

KL 

Amtsrådsforeningen 

Københavns Kommune 

Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) 

Dansk Tandlægeforening 

Organisationer for arbejdsledere: 

Økonomaforeningen 

Akademikernes Centralorganisation 

Web: www.bar-sosu.dk 

7

8 

Formålet med BST 

Bedriftssundhedstjenesten (BST) blev oprettet i tilknytning til arbejdsmiljøloven 

for at yde virksomheder rådgivning og vejledning om arbejdsmiljøforhold. 

Formålet med BST er: 

• at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, arbejdsbetingede 

lidelser (erhvervssygdomme) og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i 

arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige 

• at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk. 

BST’s særkende er, at det arbejdsmiljøarbejde som BST udfører på en virksom- 

hed, altid sker i et samarbejde med såvel ledelse som ansatte, og at indsatsen 

skal være helhedsorienteret, forebyggende og styrke virksomhedens eget arbej- 

de for et godt arbejdsmiljø. 

Helhedsorienteringen betyder, at BST skal sammentænke arbejdsmiljøet med 

den enkelte virksomheds arbejdsopgaver og personalets kompetencer, traditio- 

ner og kultur. 

BST er rådgivende og har altså - i modsætning til Arbejdstilsynet (AT) - ingen 

myndighed eller kontrolfunktion. BST kan derfor ikke udstede påbud eller stille 

formelle krav til virksomhedernes arbejdsmiljø. 

BST skal medvirke til, at ledelse og medarbejdere får det bedst mulige, fagligt 

funderede beslutningsgrundlag, når det gælder arbejdsmiljø. 

Rammerne for BST’s virke reguleres gen- 

nem en bekendtgørelse, som er udstedt 

af Beskæftigelsesministeren. 1 ) 

1 ) Bekendtgørelsen om BST fastslår, at visse bran- 

cher skal være tilsluttet en BST. Det gælder fra 1. 

oktober 2001 sygehusene.

Generelt om BST 

I lov og bekendtgørelse om BST bruges begrebet virksomhed. En virksomhed er 

den juridiske enhed, f.eks. amtet, kommunen eller H:S. 

Det er arbejdsgivers ansvar at sørge for, at virksomheden er tilmeldt en god- 

kendt BST. De ansattes og arbejdsledernes repræsentanter skal inddrages 

(høres) inden der vælges BST. Det betyder i praksis, at Sikkerhedsorganisatio- 

nen (SIO) eller Medindflydelsesudvalget (MED) skal inddrages i beslutningen. 

BST-modeller 

Der er i princippet to former for bedriftssundhedstjenester: BST-center og virk- 

somheds-BST. 

Et BST-center ejes af de virksomheder, der er medlemmer af centret, og driften 

af et BST-center finansieres af medlemmernes kontingent. Medlemmerne har 

mulighed for at være med til at præge udviklingen og driften af BST-centret 

gennem repræsentation i en bestyrelse, der er sammensat med lige mange med- 

lemmer valgt af henholdsvis ledelse (arbejdsgiverne) og medarbejdere (parite- 

tisk sammensat bestyrelse). 

En virksomheds-BST ejes og oprettes af en enkelt virksomhed, som også beta- 

ler driftsudgifterne. Personalet er ansat direkte af virksomheden, men må ikke 

udføre andet end bedriftssundhedsarbejde for virksomheden. En virksomheds- 

BST kan have en valgt, paritetisk sammensat bestyrelse, men SIO eller MED- 

udvalget kan også udgøre det styrende organ. 

Tilslutning til en BST kan ske ved: 

• at tilslutte sig et eksisterende BST-center (eller eventuelt medvirke til etablering 

af et nyt) 

• at etablere virksomhedsbedriftssundhedstjeneste 

• at indgå aftale om bistand fra en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste. 

Før tilslutning til BST bør virksomheden nøje overveje, hvilke fordele og ulem- 

per der er ved de forskellige BST-modeller, og hvilken model der passer bedst til 

virksomhedens behov og ønsker. 

9

10 

Der vil ligeledes være god grund til at sætte sig ind i forskelle mellem de eksiste- 

rende BST’ers ydelser og arbejdsområder. 

Inspiration til disse overvejelser kan bl.a. hentes i 

Procesværktøj til etablering af BST-ordning. KTO og Amtsrådsforeningen, 

august 2001 

Brug BST – om at få udbytte af bedriftssundhedstjenesten i kommunerne. 

KTO og KL, januar 2002. 

Begge disse publikationer kan 

hentes i elektronisk form på 

www.personaleweb.dk. 

Godkendelse af BST 

Lovgivningen stiller en række krav til 

BST’erne, uanset hvilken model der 

er tale om. For eksempel skal alle 

BST’er være godkendt af DANAK 

(Dansk Akkreditering), der er en 

institution under Erhvervs- og Bolig- 

styrelsen. Godkendelse er betinget 

af, at BST’en opfylder de krav, der er opstillet i BST-bekendtgørelsen. Der er 

blandt andet krav til antallet af medarbejdere og til de ansattes faglige viden og 

kunnen, samt til samarbejdets indhold og form. 

Tavshedspligt 

Ansatte i BST er underkastet tavshedspligt og må ikke videregive konkrete 

oplysninger om medlemsvirksomheders forhold. 

Hvis BST-ansatte gennem deres arbejde får kendskab til forhold hos et medlem 

af BST, der indebærer umiddelbar fare for de ansatte, er de ifølge BST-bekendt- 

gørelsen forpligtet til straks at underrette virksomheden, SIO og de berørte 

ansatte.

Der findes særlige regler, der beskytter den enkelte ansatte mod videregivelse af 

oplysninger. 

Samarbejde mellem SIO og BST 

Sikkerhedsorganisationen er central i samarbejdet med BST, og SIO skal med- 

virke ved aftalebesøg og udarbejdelse af opgaveplaner. SIO skal være informe- 

ret om det arbejdsmiljøarbejde, som BST udfører på arbejdspladsen, fx skal 

rapporter udarbejdet af BST være tilgængelige for SIO og/eller MED udvalg. 

I nogle tilfælde kan det være en fordel at invitere BST til at deltage i møderne 

eller udvalgte møder i SIO, fx for at gøre rede for nogle af de opgaver eller 

mulige opgaver, som BST løser eller skal løse 

Som nævnt på side xx skal der ved det årlige BST-aftalebesøg indgå et møde 

med SIO. 

11

12 

Hvilke ydelser? 

BST kan løse opgaver indenfor følgende arbejdsmiljøområder: Det fysiske, 

kemiske, biologiske, ergonomiske og psykiske. 

En BST-opgave kan dreje sig om et meget konkret arbejdsmiljøproblem. Det 

kan også være en udviklingspræget opgave, hvor virksomheden sammen med 

BST udvikler nye metoder, processer eller løsninger i relation til arbejdsmiljø- 

forholdene. 

Det er vigtigt, at man som bruger af BST stiller krav til den rådgivning, man 

modtager. Alt samarbejde med BST og de konkrete opgaver man får løst af 

BST, skal tage udgangspunkt i, at arbejdet skal 

• være helhedsorienteret 

• virke forebyggende 

• styrke virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde. 

I BST-bekendtgørelsen er det nærmere specificeret, hvilke opgaver tilmeldte 

virksomheder kan få løst for medlemskontingentet (§-5 opgaver), og hvilke 

opgaver der, efter aftale med BST, kan løses mod særskilt betaling (§6-opga- 

ver); se bilag 1. 

Opgaveoversigten i bilag 1 illustrerer, at BST kan medvirke til at løse eller råd- 

give om stort set alle opgaver inden for arbejdsmiljøet. Nogle BST’er tilbyder 

også at medvirke til at løse opgaver, der vedrører virksomhedens påvirkning af 

det ydre miljø. 

Medlemmernes krav på 

BST-timer 

Som medlem hos BST har en virksom- 

hed krav på 0,6 timers faglig rådgivning 

pr. år pr. tilsluttet ansat. For ansatte 

med en ugentlig arbejdstid på mindre 

end 10 timer har virksomheden krav på 

0,3 timer pr. år.

Det betyder, at en virksomhed med fx 2000 tilmeldte, hvoraf de 100 arbejder 

mindre end 10 timer pr. uge, har krav på i alt 1.170 timers faglig rådgivning pr. 

år 

(1900 x 0,6 timer + 100 x 0,3 timer). 

Som en del af medlemskontingentet skal BST også anvende, hvad der svarer til 

0,1 time pr. tilsluttet ansat til tværgående samarbejde med andre BST-enheder, 

andre arbejdsmiljøinstanser, parternes organisationer lokalt m.m. For ansatte 

med en ugentlig arbejdstid på mindre end 10 timer, dog 0,05 time. 

Det betyder, at virksomheden i eksemplet har krav på, at BST’en anvender 195 

timer årligt til dette tværgående samarbejde (1900 x 0,1 time + 100 x 0,05 

time). Det er naturligt og relevant, at der er en dialog mellem SIO og BST om 

hvorledes denne tid anvendes. 

Virksomheden har mulighed for at få indflydelse på, hvorledes disse timer til 

tværgående samarbejde skal anvendes. Det kan ske, hvis der i BST’en fastlæg- 

ges generelle rammer for det tværgående samarbejde. Det kan også ske ved, at 

virksomheden stiller konkrete krav til det tværgående samarbejde i sin kontrakt 

med BST. 

Ansatte med 

mere end 

10 timer 

ugentlig 

Ansatte med 

mindre end 

10 timer 

ugentlig 

Antal 

an- 

satte 

BST timer 

pr ansat 

kontingent 

Krav på 

faglig råd- 

givning 

1.900 0,6 time (1.900 x 0,6 

timer) 

1.140 timer 

100 0,3 time (100 x 0,3 

timer) 

30 timer 

Timer til 

tværgående 

samarbejde 

Krav på tvær- 

gåendesam- arbejde 

0,1 time (1.900 x 0,1 

time) 

190 timer 

0,05 time (100 x 0,05 

time) 

5 timer 

I alt 2.000 … 1.170 timer … 195 timer 

13

14 

Administration af BST-timer 

BST skal altid kunne redegøre for, hvor mange timer der er brugt inden for 

kontingentbetalingen, hvor mange der eventuelt er overført efter aftale med 

virksomheden og hvor mange der er tilbage. 

Det kan aftales mellem virksomheden og BST, at timer, som ikke bliver anvendt 

i løbet af et år, kan overføres til næste år. Det er muligt at samle timer sammen 

i op til tre år og således “spare op” til løsning af større arbejdsmiljøopgaver. 

Det er en god idé, at der foreligger konkrete aftaler om hvilke(n) opgave(r) det 

drejer sig om. 

I kontrakten med BST kan det således aftales, at BST jævnligt leverer oversigter 

over igangværende og afsluttede BST opgaver. Sådanne oversigter bør også 

indeholde opgørelser over forbrugte timer i forhold til virksomhedens BST kon- 

tingent, budgetterede timer til igangværende opgaver og resterende timer, der 

kan anvendes til nye opgaver. 

Oversigterne bør også indeholde opgørelser over evt. overførte timer og over 

anvendelse af de timer, der er til rådighed til tværgående samarbejde. 

Opgørelsen bør udformes således, at fx SIO eller MED-udvalget hurtigt kan 

danne sig et overblik over, hvordan aftalte opgaver skrider frem, og hvilke res- 

sourcer der er til nye opgaver. 

Virksomhedens daglige leder kan med fordel udpege en kontaktperson, der skal 

have ansvaret for den løbende kontakt med BST. Det kan f.eks. være den daglige 

leder af sikkerhedsarbejdet. I mange BST’er udpeges en kontaktperson for hver 

tilsluttet virksomhed, så virksomheden henvender sig til en fast person i BST. 

Hvis en opgave strækker sig ud over det antal timer, som virksomheden har til 

rådighed, er det muligt at købe ekstra timer, så opgaven kan blive løst. Som 

medlem af en BST vil man normalt kunne købe ekstra timer til en pris, der lig- 

ger under konsulenttaksten for ikke–medlemmer. 

Kontingentbetalte timer der ikke er aftalt konkret anvendelse for, kan bruges af 

BST til generelle opsøgende aktiviteter i relation til de tilsluttede sygehuse eller 

til generel rådgivning indenfor sygehusområdet.

Tiltrædelsesaftale 

Ved tilmeldingen til BST skal der under- 

skrives en såkaldt tiltrædelsesaftale, der 

kan betragtes som en slags indmeldelses- 

blanket. Tiltrædelsesaftalen skal omfatte 

en række forhold – det skal blandt andet 

fremgå, hvor mange ansatte virksomheden 

tilmelder, hvordan kontingent beregnes 

osv. 

Tiltrædelsesaftalen er afgørende for sam- 

arbejdet mellem virksomheden og BST, og 

for BST’s opgaveløsning. Det er i forbin- 

delse med indgåelse af denne aftale, at virksomheden skal være opmærksom på 

de særlige krav, den vil stille til BST om fx kompetence hos BST personalet eller 

om hvordan det tværgående samarbejde skal tilrettelægges. 

Det vil være naturligt at indføje virksomhedens supplerende krav til samarbej- 

det og BST ydelsernes indhold, karakter og kvalitet i tiltrædelsesaftalen. 

Tiltrædelsesaftalen bør underskrives både af en repræsentant for virksom- 

hedens/institutionens ledelse og ansatte, f.eks. fra SIO eller MED-udvalg. 

Et eksempel på udformningen af en tiltrædelsesaftale er vist i bilag 2. En aftale 

kan udformes på mange måder, alt afhængig af den pågældende BST’s vedtæg- 

ter, kontingentforhold osv. 

Virksomheder, der har oprettet egen BST, anvender normalt ikke en formel 

tiltrædelsesaftale. Men der skal udarbejdes en vedtægt for virksomheds BST’en. 

Sikkkerhedsorganisationen skal attestere, at ansatte og arbejdsledere har været 

inddraget i udformningen af virksomheds BST’en. 

15

16 

Tilrettelæggelse af det konkrete 

samarbejde med BST 

SIO eller MED-udvalget bør fastlægge klare, men smidige, retningslinier for 

rekvirering og brug af BST. 

Det årlige besøg 

BST skal i et vist omfang være opsøgende i forhold til de virksomheder, BST’en 

betjener. Det er udtrykt i en regel om, at virksomheder med 20 ansatte eller 

flere har krav på mindst 1 årligt besøg fra BST. 

Besøget er udgangspunkt for formulering af en opgaveplan, som typisk stræk- 

ker sig over ét år. Opgaveplanen fastlægger rammerne for samarbejdet mellem 

virksomheden og BST. Det vil være naturligt at tage udgangspunkt i Arbejds- 

PladsVurderingen (APV). Planlagte ændringer af f.eks. fysisk og organisatorisk 

karakter kan også være udgangspunkt for BST-opgaver. 

Det årlige besøg kan betragtes som et slags planlægningsmøde og dialog om 

samarbejdet mellem virksomheden og BST i det kommende år. Det er derfor 

vigtigt, at besøget udnyttes konstruktivt til dette formål. Både virksomhed 

og BST bør være opmærksomme på, at ikke alle BST’s timer anvendes på det 

årlige besøg eller andre lignende mødeaktiviteter. 

Bekendtgørelsen om BST fastlægger nogle forhold, som skal beskrives i opga- 

veplanen. Ved aftalebesøg skal der 

indgå et møde med SIO. 

I opgaveplanen skal det fastlægges, 

på hvilke enheder med sikkerheds- 

udvalg, fx sygehusafdelinger, besøg 

skal finde sted. 

Det er naturligt, at samarbejdet mel- 

lem virksomhed og BST lægger vægt 

på en konstruktiv og åben dialog 

om virksomhedens arbejdsmiljø. 

Det er vigtigt at have for øje, at det

er virksomhedens behov og ønsker, som de fx er formuleret i samarbejdet i SIO 

eller MED-udvalg, der er udgangspunktet for BST’s opgaver. Derfor kan aftale- 

besøget være et godt udgangspunkt for at drøfte forventninger til samarbejdet 

også ud over det kommende år, fx hvis der kan imødeses større organisations- 

ændringer eller indførelse af nye arbejdsgange eller ny teknik. 

Opgaveplan 

Virksomhederne skal i samarbejde med BST udarbejde en opgaveplan med 

konkretisering og prioritering af de opgaver, BST skal udføre det kommende år. 

Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i udarbejdelsen. 

Opgaveplanen indeholder de væsentligste aftaler for et år, og kan således også 

betragtes som et planlægningværktøj. Opgaveplanen skal minimum justeres på 

det årlige møde. 

Opgaveplanen skal afspejle det overordnede sigte i samarbejdet mellem virk- 

somheden og BST, det vil sige den skal dække en helhedsorienteret, forebyg- 

gende indsats, der samtidig styrker virksomhedens egen indsats og kvalificerer 

til en fortsat indsats på arbejdsmiljøområdet. 

Opgaveplanen lægger op til, at man planlægger den samlede anvendelse af de 

timer, der er til rådighed. Endvidere kan et evt. behov for at købe ekstra timer 

også fremgå af planen. Det er muligt at overføre ikke forbrugte timer i op til 

3 år frem. Det kan være en god idé at overveje, hvad eventuelle overskydende 

timer skal anvendes til. 

Opgaveplanen kan foruden de konkrete opgaver også være udgangspunkt for: 

• en evaluering af den forgangne periode – både med hensyn til samarbejdsform 

og konkret opgaveløsning 

• en dialog om muligheden for at planlægge langsigtet (strategisk) på det 

arbejdsmiljømæssige område 

• en diskussion af overordnede arbejdsmiljøproblemstillinger i relation til en 

øget, helhedsorienteret, forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet 

• en diskussion af time- og opgaveadministationen 

• en evaluering af det overordnede samarbejde mellem SIO/MED-udvalg og 

BST. 

I bilag 3 er vist et eksempel på, hvordan en opgaveplan kan udformes. 

17

18 

Tjekliste – Hvad indeholder en god opgaveplan? 

beregningsgrundlaget – antal ansatte 

timer til rådighed i planlægningsåret 

kontaktperson hos virksomheden og BST 

procedure for kontakt mellem virksomheden og BST 

oversigt over kontingentbetalte opgaver (§-5 opgaver) 

oversigt over evt. tilkøbsydelser (§-6 opgaver) 

prioritering af opgaverne med angivelse af tidspunkt for udførelse 

angivelse af hvornår planen skal opdateres 

underskrift fra arbejdsgiver, sikkerhedsorganisation og BST 

Oversigt over evt. ikke-forbrugte timer, og hvorledes de tænkes anvendt 

Forløbet i en typisk BST-opgave 

Forløbet af en BST-opgave kan være meget forskellig. Alle BST-opgaver inder- 

holder dog en række “aktiviteter”, som er fælles for dem alle.

Forløbet af en typisk BST-opgave kan illustreres således : 

Virksomhed 

kontakter BST 

BST besøg, opgave- 

beskrivelsefærdig- gøres af virksomhed 

og BST 

Opfølgning og 

evaluering 

Virksomhed ud- 

arbejder oplæg til 

opgavebeskrivelse 

Opgaven udføres 

SIO sikrer det 

videre arbejde 

Opgavebeskrivelse 

Hvis en opgave vurderes til at strække sig over 10 timer eller mere, skal der 

udarbejdes en konkret opgavebeskrivelse, der så klart som muligt redegør for 

formål, tidsplan, succeskriterier, evaluering og hvem der skal inddrages. 

Arbejdsmiljøproblemer inden for det psykiske arbejdsmiljø kan være meget 

komplekse, og det kan være vanskeligt at definere “problemet” konkret ved 

opgavens start. Her kan det være en god idé at lade første del af opgaven tage 

sigte på at nå frem til en fælles forstå- 

else af problemet og opgavens indhold. 

I den enkelte opgavebeskrivelse bør 

man kunne se, at udgangspunktet er 

helhedsorienteret og forebyggende, og 

at brugeren vil blive i stand til at undgå 

og/eller løse tilsvarende eller lignende 

arbejdsmiljøproblemer fremover. 

19

20 

Tjekliste – Hvad indeholder en god opgavebeskrivelse? 

formålet med opgaven 

forventet start- og slutdato samt tidsplan. 

beskrivelse af den opgave, der skal løses 

hvem har rekvireret opgaven, hvem er opgaveansvarlig 

hvem er involveret i løsningen af opgaven, hos virksomheden, hos BST 

evt. involvering af eksterne personer 

virksomhedens og BST´s kontaktperson 

arbejds- og rådgivningsmetoder, der skal anvendes ved opgaven 

omkostninger, udover BST-timer, der er forbundet med løsningen af opgaven 

gensidige forventninger mellem virksomhed og BST 

overvejelser om hvordan et helhedsorienteret og forebyggende udgangs- 

punkt for opgaven sikres 

overvejelser om, hvorvidt opgavens løsning styrker egenindsatsen 

succeskriterier 

hvem har ansvaret for opfølgning på opgaven 

evaluering 

Et eksempel på en opgavebeskrivelse for en BST-opgave på et sygehusapotek er 

vist i bilag 4. 

Evaluering og opfølgning 

Ved evalueringen af opgaven holdes effekten op mod formålet. »Har vi nået 

det vi ville?« - »Er beslutninger om løsninger ført ud i livet?« - »Har løsningerne 

haft den ønskede effekt?«- »Hvad har arbejdspladsen lært af forløbet?« »Har 

BST levet op til SIO’ s forventninger?« Evalueringen giver virksomheden og BST 

mulighed for at justere og udvikle samarbejdet. 

BAR Social & Sundhed har udarbejdet en håndbog om kvalitetsudvikling og 

evaluering. Håndbogen “Hvordan måles arbejdsmiljøet?” kan også give inspi- 

ration til, hvorledes man kan evaluere og følge op på BST opgaver. Håndbogen 

findes i en printevenlig udgave på www.bar-sosu.dk.

Tjekliste – hvad indeholder en god evaluering? 

Er der overensstemmelse mellem opgavebeskrivelse og opgaveløsning? 

Hvordan har kommunikationen været? 

Er aftaler blevet overholdt? 

Er timebudgettet blevet overholdt? 

Er tidsplanen blevet holdt? 

Hvad var det forebyggende sigte med opgaven, og er det nået? 

Er opgaven løst ud fra et helhedsorienteret sigte? 

Har opgaveforløbet støttet virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde? 

21

22 

BST-arbejde på sygehusområdet 

– eksempler 

For at illustrere hvordan BST kan bruges på sygehusene, følger nedenfor en 

række cases – eksempler på BST-opgaver, løst for forskellige sygehuse. 

Case - Psykisk arbejdsmiljø på sygehusafdeling 

En sygehusafdeling havde problemer 

med det psykiske arbejdsmiljø. 

MED-udvalget iværksatte en undersøgelse ved 

hjælp af spørgeskemaet i AT’s vejledning “Kort- 

lægning af psykisk arbejdsmiljø”, og kortlæg- 

ningen gav signaler om, at der var problemer. 

Svarene gav dog ikke noget konkret billede af 

problemerne. 

Afdelingens sikkerhedsgruppe henvendte sig 

derfor til BST og bad om hjælp til at få proble- 

merne konkretiseret og finde løsningsforslag. 

Efter en gennemgang af resultaterne fra kortlægningen foreslog BST, at der blev iværk- 

sat en møderække med personalet på afdelingen. På møderne deltog en arbejdspsyko- 

log fra BST og det samlede personale. I løbet af møderækken blev det ved psykologens 

mellemkomst muligt at afdække de problemer, som kortlægningen havde vist, og få 

iværksat problemløsende aktiviteter. 

Processen viste, at når der skal laves løsninger på det psykiske arbejdsmiljøområde, er 

det en forudsætning, at der afsættes den nødvendige tid til, at personalet kan deltage i 

processen med at afdække og finde løsninger. Alle erfaringer viser, at en skriftlig kort- 

lægning ikke kan stå alene, men bør følges op af dialog. 

Blandt de problemer der blev afdækket, var bl.a. uklarheder i arbejds- og ansvarsfor- 

delingen, manglende retningslinjer for overarbejde samt forskellige opfattelser af, hvad 

“en god omgangstone” var.

For at finde holdbare løsninger på disse problemer blev der nedsat en række tværfag- 

lige arbejdsgrupper. Disse fik til opgave at udarbejde og indføre nogle fælles retnings- 

linjer for bl.a. omgangstonen på afdelingen. Undervejs i arbejdet fik alle medarbejdere 

lejlighed til at komme med deres bidrag. Herved blev opnået, at alle fik et medansvar 

for de nye retningslinjer. Efterfølgende blev det konstateret, at det psykiske arbejds- 

miljø på afdelingen var blevet bedre. 

Case - Arbejdsstillinger på operationsafdelingen 

På en operationsafdeling blev der konstateret problemer med ergo- 

nomiske belastninger af de ansatte. 

Sygehuset henvendte sig til den 

lokale BST og bad om forslag til 

afhjælpning af problemerne. 

Der blev nedsat en arbejdsgruppe 

bestående af en overlæge, over- 

sygeplejerske, og 2 sygeplejersker 

samt en medarbejder fra BST. Det 

blev besluttet, at BST gennem en 

dag skulle overvære operationerne 

på afdelingen med henblik på at 

observere ergonomiske problemstil- 

linger. På BST’s foranledning blev der optaget video af centrale elementer til brug for 

det efterfølgende arbejde med at finde løsningsforslag . 

Under dagens operationer blev det klart, at flere af afdelingens medarbejdere havde 

forslag til afhjælpning af nogle af de ergonomiske problemer, som opstod under opera- 

tionerne. Det blev derfor aftalt, at medarbejderne ved dagens sidste længerevarende 

operation skulle afprøve nye løsninger, hvor det var praktisk muligt. Videooptagelse 

heraf indgik i det videre forløb. 

BST fremlagde redigerede videooptagelser i arbejdsgruppen – samt en analyse af de 

ergonomiske problemer og ideer til løsninger. Der blev opnået en fælles forståelse 

og enighed om de problemer, der var blevet klarlagt - fra patienten ankommer og til 

patienten køres ud igen. 

23

24 

Arbejdsgruppen udarbejdede forslag til løsninger, som BST fremlagde for alle ansatte 

på afdelingen. Afdelingen fik således et godt og veldokumenteret materiale om de ergo- 

nomiske problemer og mulige løsningsforslag. 

Herefter blev der formuleret en handlingsplan til imødegåelse af arbejdsmiljøproble- 

mer på afdelingen. 

For at følge op på handlingsplanens anbefalinger og sikre, at disse blev indført på ope- 

rationsgangen, blev punktet “opfølgning på handlingsplanen” sat på dagsordenen til 

det månedlige personalemøde. 

Case – Ergonomi i sygehuskøkkenet 

Et storkøkken på et sygehus havde gennem flere år haft problemer 

med tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, herunder vrid- 

ninger i ryggen. 

SIO kontaktede BST, og der blev nedsat en 

arbejdsgruppe med BST som procesansvarlig. 

Arbejdsgruppen besigtigede forholdene i køk- 

kenet, og der blev udarbejdet et spørgeskema 

om arbejdsforholdene, som alle medarbejdere i 

køkkenet fik tilsendt. Besvarelserne blev afleve- 

ret samlet til BST, der gennemgik dem. 

Resultaterne fra spørgeskemaet gav en idé om, 

hvilke arbejdsfunktioner medarbejderne ople- 

vede som de mest belastende. BST foretog en 

række videooptagelser af de mest belastende 

arbejdsfunktioner efter aftale med de ansatte. 

Efter forslag fra BST blev der blev afholdt et kursus af tre timers varighed for alle 

ansatte i køkkenet om løfteteknik og arbejdsstillinger. Undervisningen omfattede bl.a. 

kroppens opbygning og funktion, samt hvilke arbejdsstillinger der belaster kroppen 

mest. Endvidere blev der gennemgået principper for, hvordan man kan arbejde på 

måder, som belaster kroppen mindst muligt. 

Den teoretiske del blev understøttet og illustreret af videooptagelser fra arbejdsplad- 

sen, så undervisningen blev vedkommende og aktuel for deltagerne. I løbet af kurset

fremkom mange forslag til løsning af problemerne, og med BST’s hjælp blev disse løs- 

ningsforslag indført i arbejdsfunktionerne. 

Et efterfølgende besøg i køkkenet viste, at der var sket en tydelig forbedring i medarbej- 

dernes måde at udføre arbejdet på. 

Der blev slutteligt afholdt en opfølgningsdag med det formål at fastholde de indlærte 

mindre belastende arbejdsmetoder, samt give medarbejderne mulighed for at udveksle 

erfaringer i forbindelse med at ændre 

belastende vaner og arbejdsstillinger. 

Under den efterfølgende evaluering i 

SIO af opgaveforløbet blev det vedtaget, 

at personalet i sygehuskøkkenet frem- 

over skulle have ergonomisk rådgivning 

fra BST, når der skete ændringer i 

arbejdsmetoder, eller når køkkenet fik 

nye arbejdsopgaver. Ansvaret for at 

inddrage BST blev pålagt sikkerhedsre- 

præsentanten og køkkenets leder. 

Case – Arbejdsforholdene 

ved scanning og biopsi 

På en sygehusafdeling gav lægernes arbejdsforhold ved ultralydsscan- 

ning og biopsi fra bryst anledning til bekymring. 

SIO og BST definerede opgaven og BST besøgte afdelingen. Arbejdsgange og belast- 

ninger blev kortlagt, og lægerne blev interviewet om arbejdstempo, frekvens af vagter, 

oplevelse af gener mv. 

Det blev konkluderet, at arbejdsforholdene var særdeles belastende. Problemerne 

skyldtes især uhensigtsmæssige rækkeafstande, vredne og fastlåste arbejdsstillinger, 

forkert belysning, der førte til spændinger omkring øjnene og i nakke/skulder, samt 

støj, varme og manglende udsyn til omgivelserne. 

Hertil kom, at det høje arbejdstempo og de mange vagter efterlod både læger og 

patienter i frustrerende situationer. 

25

26 

BST afleverede en skriftlig rapport over disse vurderinger og fremkom med konkrete 

løsningsforslag. 

En senere opfølgning viste, at de anbefalede 

forbedringer var blevet effektueret, og i evalu- 

eringen gav SIO udtryk for tilfredshed. 

Sikkerhedsorganisationen har efter BST er 

ude af opgaven, besluttet at fastholde fokus på 

særligt de ergonomiske forhold, så bevidstheden 

hos personalet bevares. Desuden instrueres nye 

medarbejdere til opgaven for at undgå unødven- 

dige belastninger.

Tværgående samarbejde, erfaringsopsamling 

og vidensdeling 

Det er vigtigt, at de erfaringer der opnås gennem arbejdet med de forskellige 

opgaver, opsamles og formidles videre – både internt på de større arbejdsplad- 

ser og mellem de forskellige BST-enheder. 

Hvis ikke der fortages en intern opsamling af erfaringer på arbejdsmiljøområ- 

det, er der risiko for, at »den dybe tallerken« skal opfindes igen og igen. 

For at sikre opsamling og formidling mellem de enkelte BST-enheder, indehol- 

der BST-bekendgørelsen krav om, at den enkelte BST anvender hvad der svarer 

til 0,1 time pr. tilsluttet medlem pr. år til tværgående samarbejde med andre 

BST-enheder og andre arbejdsmiljøinstanser. 

Sygehusene har en række problemstillinger i arbejdsmiljøet, der ikke findes på 

andre arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at de BST’er der betjener sygehu- 

sene, samarbejder og udveksler “gode løsninger”. Ligeledes er det væsentligt, at 

der sker en udveksling og udvikling af kompetencer hvad angår kultur- og orga- 

nisationsforståelse inden for området. 

Det er med andre ord vigtigt, at BST indgår i et forpligtende samarbejde med 

andre BST’er, der betjener sygehusene, og med andre arbejdsmiljøinstanser der 

beskæftiger sig med sygehusområdet. Modsat er det også vigtigt, at virksom- 

heden overvejer, hvorledes den ønsker, at dette tværgående samarbejde skal 

være, hvad det skal indeholde, og hvad det skal føre frem til. Det er naturligt, 

at sådanne overvejelser udmøntes i opgaveplanen eller evt. i tiltrædelsesaftale 

eller vedtægt. 

Formålet med et sådan samarbejde og vidensdeling er bl.a.: 

• at skabe et forum for udvikling af samarbejde mellem amterne, H:S og BST 

• at udnytte ressourcerne rationelt. 

27

28 

Case – Udveksling af erfaringer 

I et amt ønskede man en udveksling af erfaringerne mellem de for- 

skellige arbejdspladser, som havde gennemført aktiviteter til forbed- 

ring af arbejdsmiljøet. 

Sikkerhedsudvalget ønskede at inddrage BST i denne udveksling. En temadag for alle 

medlemmer af SIO blev derfor planlagt i samarbejde med BST. På temadagen blev der 

afholdt en række workshops. 

De enkelte workshops blev planlagt og afholdt i samarbejde mellem BST og de arbejds- 

pladser, der havde gennemført arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter i samarbejde med 


Efter temadagen blev BST kontaktet af flere arbejdspladser, der havde deltaget i tema- 

dagen og var blevet inspireret til at få gang i arbejdsmiljøarbejdet. 

For at øge vidensdelingen mellem de 

forskellige arbejdspladser er det planlagt 

at oprette en arbejdsmiljøside på amtets 

intranet. På siden vil der udover relevant 

rådgivning om lovgivning m.m. blive lagt 

eksempler på gode historier om konkrete 

arbejdsmiljøforbedringer fra de enkelte 

arbejdspladser.

BSTs nye arbejdsområder 

Sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked 

Der har i de senere år været en stigende interesse for at beskæftige sig med 

sundhedsfremme og udvikling af et mere rummeligt arbejdsmarked. Det har 

også fundet udtryk i den nye BST bekendtgørelse. 

Som en af de kontingentbetalte ydelser nævner bekendtgørelsen 

Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og 

politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fast- 

holdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundheds- 

fremme. 

Som mulige tilkøbsydelser nævner bekendtgørelsen 

Aktiviteter, der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt 

arbejdsmarked, som ligger ud over de kontingentbetalte muligheder, og 

Sundhedsfremmende aktiviteter, som tilbud til de ansatte. 

Sundhedsfremme 

Forebyggelse og sundhedsfremme drejer sig dels om at hindre, at ansatte bliver 

syge, dels om at styrke deres ressourcer, så de bedre kan modstå de belastnin- 

ger og risikofaktorer, som livet byder på. 

Forebyggelse er ikke noget nyt. Alle 

kender betydningen af sunde boliger, 

lys og luft og rent vand. Derimod er 

den forebyggende indsats, der retter 

sig mod livsstil, fx. rygevaner, madva- 

ner, motionsvaner og alkoholforbrug 

af nyere dato. 

Parallelt med forebyggelse på livs- 

stilsområdet har der udviklet sig et 

begreb om sundhedsfremme. Det 

sigter mere bredt på at styrke den 

29

30 

enkeltes kraft, styrke og ressourcer i forhold til krav og belastninger, som man 

møder fra samfundet og i arbejdslivet. 

Komplekst 

Det er en meget kompleks opgave at arbejde for at øge den enkeltes ressourcer 

eller forebygge bestemte former for sundhedsskadelig adfærd. Det kræver viden 

om såvel menneskers fysiske og psykiske udrustning, som de sociale og arbejds- 

mæssige vilkår der former deres sundhed, vaner, holdninger og livsstil. 

Men det kræver også kendskab til, hvordan man kan påvirke både det enkelte 

menneske, samfundet og arbejdspladsen, så den enkelte får de bedste mulig- 

heder for et sundt liv. Hvad påvirker f.eks. den enkeltes valg af adfærd og 

ændringer af adfærd? Hvordan påvirker arbejdspladsens rammer den enkeltes 

sundhed og valg af livsstil? 

Sundhedsfremme fokuserer på, hvordan dagligdagen opleves, og hvordan sam- 

menhængen mellem arbejdsliv, familieliv og fritidsliv fungerer. Det handler om 

velvære og trivsel. 

Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan fx være: 

• at indrette arbejdspladser med stillesiddende arbejde ergonomisk korrekt 

• at finde mulighed for jobudvidelse med variation og samtidig tilbyde motion 

• at give mulighed for at vælge sund mad 

• at tilbyde hjælp til rygestop i forbindelse med, at man i øvrigt arbejder med 

forbedring af indeklimaet. 

Etiske principper for sundhedsfremme 

Arbejdsmiljørådet 2 ) har opstillet en række etiske principper for sundheds- 

fremme: 

2 ) Arbejdsmiljørådet har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et 

sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det består af en formand, 10 medlemmer fra arbejdstagersiden (LO, FTF og 

AC) samt 10 medlemmer fra arbejdsgiversiden (DA, SALA, FA og de offentlige arbejdsgivere – Finansmini- 

steriet, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), herunder ét medlem 

fra ledersiden (Ledernes Hovedorganisation). 

Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gen- 

nem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministe- 

ren om forskellige aspekter af arbejdsmiljøindsatsen og udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og 

nye regler.

For at sundhedsfremme på arbejdspladsen kan føre til et resultat, skal både 

ledelse og medarbejdere være enige om, hvad der skal ske. Det er grundlæg- 

gende forudsætninger at: 

• Deltagelse er frivillig. 

• Indsatsen foregår i tillid og åben dialog mellem ledelse og medarbejdere. 

• Indhold og mål fastsættes i fællesskab. 

• Tilbudet differentieres efter de forskellige ønsker og behov. 

• Der udarbejdes et etisk regelsæt der sikrer korrekt håndtering af følsomme 

personoplysninger. 

Hvordan kan man udvikle et sundhedsfremmende arbejdsmiljø? 

Arbejdspladsen bør selv formulere hvad sundhedsfremme betyder lokalt. 

Det kan være forbedringer af arbejdsmiljøet, drøftelse af livsstil og/eller udvi- 

delse af arbejdspladsens sociale ansvar. 

Dette kan gøres ved at formidle viden og skabe debat, etablere rammer og 

politikker, samt give mulighed for træning og udvikling af færdigheder og kom- 

petencer. 

Hvorfor sundhedsfremme på arbejdspladsen? 

Arbejdspladsen har stor indflydelse på de flestes hverdag, både fordi en væsent- 

lig del af dagen tilbringes dér, og fordi der er mange påvirkninger. 

Arbejdspladsen er desuden et socialt netværk, der kan påvirke medarbejderne 

– både i positiv og negativ retning. Denne påvirkning finder sted gennem 

samværet med andre og gennem virksomhedskulturen. Påvirkningen kan have 

betydning for medarbejdernes opfattelse af, hvad der er godt, og hvad der er 

skidt for deres sundhed og trivsel. 

Det sociale netværk kan også give den nødvendige hjælp og støtte, når der er 

ønske om ændring af vaner og holdninger. 

Hvordan kommer man i gang? 

Nogle arbejdspladser har allerede valgt at sætte sundhedfremme på dagsorde- 

nen i forbindelse med en forebyggende indsats. Andre arbejdspladser skal først 

tage stilling til, hvordan man vil gribe opgaven an. 

31

32 

I forlængelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, som BST i forvejen til- 

byder arbejdspladsen, kan BST hjælpe med at sætte en proces i gang omkring 

sundhedsfremme. 

Parterne i Arbejdsmiljørådet har udarbejdet forskelligt inspirationsmateriale 

om sundhedsfremme. Materialerne kan ses og bestilles via Arbejdsmiljøbutik- 

ken www.arbejdsmiljobutikken.dk. 

Spørgsmål der kan igangsætte en dialog om de nye områder: 

• Hvilke vaner er herskende på vores arbejdsplads? 

• Er disse vaner afhængige af vores arbejdsforhold? 

• Kan vi ændre på arbejdsmiljøet så det fremmer trivslen? 

• Kan arbejdet gøres mindre belastende? 

• Kan arbejdet gøres mere varieret og udfordrende? 

Case – Sundhedsfremme i centralkøkkenet 

Sundhedsfremme og arbejdsmiljø på dagsordenen i et centralkøkken. 

Centralkøkkenet er traditionelt en belastende arbejdsplads med nedslidning og stress. 

Da projektet for sundhedsfremme blev sat i værk, var det et ønske, at indsatsen skulle 

gælde såvel “traditionel” forbedring af arbejdsmiljøet som øget livskvalitet for medar- 

bejderne. 

Der blev udarbejdet sundhedsprofiler, som tog udgangspunkt i de emner, som den 

enkelte medarbejder ønskede at tale om. Med andre ord blev der lagt vægt på at give 

relevante råd og vejledning om emner, som medarbejderen selv udpegede. 

Man ønskede således at undgå ethvert præg af løftede pegefingre. 

Dernæst kom medarbejderne med ønsker til indsatser, der kunne forbedre deres livs- 

kvalitet. En række af disse ønsker drejede sig om behandling af fysiske gener med f.eks. 

massage og fysioterapi.

En anden form for ønsker var at deltage på EDB-kursus. Ud fra den synsvinkel, at øget 

kompetence giver øget livskvalitet, og at EDB-kompetence er en almen kompetence i 

det danske samfund, valgte man at imødekomme dette ønske. 

Der blev også sat ind overfor de problemer, der blev afdækket i APV. Således blev der 

f.eks. installeret hæve/sænke borde og en elektrisk pumpe til udportionering af maden. 

Derudover blev der taget initiativer til sociale arrangementer for medarbejderne – ud 

over julefrokost og sommerudflugt - i form af f.eks. foredrag, studieture og andet, der 

giver kvalitet i hverdagen. 

Lederen af køkkenet og medarbejderne i SIO udtrykte stor tilfredshed med den proces, 

der er sat i gang. Særligt at sundhedsfremme ikke alene er et privat anliggende, men 

kobles sammen med forhold på arbejdspladsen. Desuden er sundhedsfremme blevet 

nærværende og »lever« i dagligdagen. 

Det rummelige arbejdsmarked 

“Det rummelige arbejdsmarked” er lige som sundhedsfremme sat på dagsor- 

den i de seneste år. Hvis den enkelte arbejdsplads skal gøres mere rummelig, 

skal der også være plads til personer med nedsat arbejdsevne eller svagere for- 

udsætninger. 

Hvad er Det rummelige arbejdsmarked? 

Det rummelige arbejdsmarked indeholder 

en række aspekter, der strækker sig videre 

end til den konkrete arbejdsfastholdelse af 

den enkelte medarbejder. Arbejdspladsen 

som helhed skal indstille sig på, at alle ikke 

nødvendigvis kan og skal yde det samme. 

Omdrejningspunktet bliver den fælles ind- 

sats. Helhedsperspektivet bliver vigtigt i 

bestræbelserne på at forebygge udstødning 

og på at integrere den enkelte medarbejder, 

således at det fælles mål bliver nået. 

Det rummelige arbejdsmarked indeholder 

tre elementer: 

33

34 

Forebyggelse - en indsats for at forhindre, at medarbejderne mister hele 

eller dele af deres arbejdsevne. 

Fastholdelse - en indsats for at fastholde egne ansatte, som er truet af at 

miste deres job på grund af sygdom, alder, handicap eller 

nedsat arbejdsevne. 

Rekruttering - en indsats for at rekruttere og integrere marginaliserede 

Hvordan kommer man i gang? 

grupper, som f.eks. langtidsledige, flygtninge, indvandrere. 

Den enkelte arbejdsplads bør selv afgøre, hvilke elementer af det rummelige 

arbejdsmarked der er mest relevant at fokusere på netop dér. 

Dette kan ske på mange måder. Det kan såvel være kollektive tiltag som indivi- 

duelle tiltag. 

Hvad angår forebyggelse, kan der sættes fokus på arbejdsmiljøet, udarbejdes 

retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler og videre- og efteruddannelse, 

samt indføres generel indsats mod sygefravær. 

Hvad angår fastholdelse kan der sætter fokus på personalepolitik, sygefraværs- 

politik, seniorpolitik, sociale kapitler i overenskomster osv. Der kan oprettes 

fleksjob og skånejob, eller der kan etableres sideproduktion og omskolingsmu- 

ligheder. 

Hvad angår rekruttering kan der sættes fokus 

på arbejdspladsens åbenhed og imødekom- 

menhed samt myndighedernes indsats i form 

af eventuel støtte til ansættelse.

Case – Sygefravær 

Samtaler med ansatte med særligt højt sygefravær hjalp på proble- 

mer med udækkede vagter, øget arbejdspres og uforudsigelighed i 

det daglige arbejde på en amtskommunal arbejdsplads. 

Sikkerhedsudvalget ønskede at få undersøgt, hvad årsagen til problemerne kunne være 

og kontaktede derfor BST. 

Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af sikkerhedsrepræsentanten, tillidsre- 

præsentanten, lederen og en konsulent fra BST. 

Efter aftale med de faglige organisationer indførte man sygesamtaler med ansatte, der 

havde et særligt højt sygefravær. Inden samtalerne havde man klart tilkendegivet over- 

for medarbejderne, at formålet ikke var kontrol af den enkelte medarbejder. Derimod 

ønskede man at undersøge, om det var forhold i arbejdsmiljøet, der kunne være årsag 

til det høje fravær. 

Mange af de udspurgte medarbejdere gav udtryk for, at de manglede et mål med deres 

arbejde, samt at de til stadighed var plaget af dårlig samvittighed over, at de ikke 

kunne leve op til egne forventninger i forhold til beboerne på institutionen. 

Sikkerhedsudvalget besluttede sig for at inddrage BST i et projekt for hele personalet 

for at få sat gang i udviklingen af fælles værdier og mål for arbejdspladsen. 

Efter denne indsats er sygefraværet faldet. 

For at fastholde det gode resultat samt at udvikle den professionelle tilgang til arbejdet, 

er BST blevet bedt om at medvirke i instruktion og træning i kollegial supervision. 

Case – Udvikling af seniorpolitik 

Flere medarbejdere på en amtskommunal institution befandt sig i en 

udsat – udstødningstruet – position på grund af nedslidning, alder 

og manglende uddannelse. 

SIO ønskede hjælp fra BST til at sætte gang i en proces, der kunne føre frem til en 

seniorpolitik. 

35

36 

Der blev afholdt en dialogkonference med alle medarbejdere. BST fungerede som 

tovholder. Konferencen satte fokus på, hvordan man kunne fastholde tilknytningen til 

arbejdspladsen, selvom man ikke var i stand til at yde det forventede. 

På baggrund af konferencen har SIO udarbejdet et forslag til seniorpolitik for arbejds- 

pladsen. Udkastet er blevet drøftet på en række personalemøder. 

Der er i dag en seniorpolitik, der indeholder »spilleregler« for, hvordan man som kol- 

lega skal forholde sig til kolleger, der ikke er så effektive som én selv. Flere af de ældre 

medarbejdere har udtrykt tilfredshed med, at hele arbejdspladsen har behandlet 

emnet i en åben dialog. Samtidig erklærer de, at den dårlige samvittighed som flere 

har haft, ikke fylder så meget mere. 

Forløbet har efterfølgende vist sig at have en positiv sidegevinst. Lederen og medarbej- 

derne har udtrykt, at åbenheden på arbejdspladsen er blevet større, hvilket bl.a. bety- 

der, at problemer i forhold til arbejdspladsen - som de enkelte medarbejdere tidligere 

har holdt for sig selv - i langt højere grad 

er blevet et arbejdspladsanliggende. Som 

eksempel har de nævnt, at hvis en med- 

arbejder møder og ikke er på toppen - får 

den pågældende ikke opgaver med beboere 

med voldelig adfærd.

Bilag 1 – Kontingentbetalte og 

egenbetalte BST-ydelser 

Kontingentbetalte ydelser: 

1) Rådgivning om styrkelse, systematisering og effektivisering af virksomhe- 

dens arbejdsmiljøarbejde. 

2) Identifikation, analyse og vurdering af arbejdsmiljøets påvirkninger, samt de 

krav arbejdet og arbejdsmiljøforholdene stiller. 

3) Rådgivning om forebyggelse og forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø, 

herunder medvirke til planlægning der sigter mod at tilpasse arbejdsmiljøet 

til den/de ansatte. 

4) Rådgivning om udvikling af generelle arbejdsmiljørelaterede initiativer og 

politikker for henholdsvis virksomhedens nedbringelse af sygefravær, fast- 

holdelse af ansatte som led i et rummeligt arbejdsmarked og sundheds- 

fremme. 

5) Rådgive om og bistå ved udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurderin- 

ger, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 

6) Undervisning og formidling om arbejdsmiljø, sundhedsfremme, ulykkesbe- 

redskab og hygiejniske spørgsmål som led i det forebyggende arbejdsmiljø- 

arbejde, dog ikke lovpligtige uddannelser. 

Opgaver som falder ind under disse 6 områder, benævnes ofte § 5–opgaver. 

Egenbetalte ydelser (“tilkøbsydelser”): 

1) Helbredsundersøgelser efter bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejds- 

miljølovens § 63. 

2) Medvirke til eller udbyde lovpligtige uddannelser i henhold til arbejdsmiljø- 

loven. 

3) Rådgivning om miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. 

4) Aktiviteter der kan fastholde ansatte som led i arbejdet for et rummeligt 

arbejdsmarked. 

5) Sundhedsfremmende aktiviteter som tilbud til de ansatte. 

6) Arbejdshygiejniske målinger, som foreskrevet i arbejdsmiljøloven, eller som 

Arbejdstilsynet har afgivet påbud om. 

7) Andre opgaver med relation til virksomhedens arbejdsmiljø. 

Opgaver, som falder ind under disse 7 områder, benævnes ofte § 6–opgaver. 

37

38 

Bilag 2 – Eksempel på 

tiltrædelsesaftale 

Tiltrædelsesaftale 

§ 1 Virksomhedens navn: “Amtet” 

Adresse: Bjergbyvej 22 

Postnr. + By: 6525 Bjergby 

Tlf.nr.: 73 21 99 98 

Fax nr.: 73 21 99 99 

E-mail: amtet@amt.dk 

Kontaktperson: Sikkerhedsleder Frank Hansen 

CVR nr.: 40556213 

Branchekode: 85110000 

Indgår herved aftale med Bjergby BST, CVR. nr. 676841, om ydelse af 

bedriftssundhedstjeneste til Amtets sygehus i henhold til Arbejdsmini- 

steriets bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 om bedriftssund- 

hedstjeneste. 

Stk. 2 Der skal ydes bedriftssundhedstjeneste for 2.310 ansatte på Amtets 

sygehus, Bjergby Sygehus, Heraf for 310 ansatte, der har mindre end 10 

timers arbejde ugentligt. 

§ 2 Bjergby BST´s ydelse i form af rådgivning udgør pt. 0,6 timer pr. år x 

antal tilsluttede ansatte, jf. bekendtgørelsens § 7. For ansatte der har 

mindre end 10 timers arbejde ugentligt ydes 0,3 time. Denne rådgivning 

skal falde ind under bekendtgørelsens § 5. Derudover ydes 0,1 time pr. 

tilsluttet ansat pr. år til tværgående samarbejde med andre BST-enheder 

og andre arbejdsmiljøinstanser, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Des- 

uden 0,05 time pr. ansat under 10 timer pr. uge. 

Det kan aftales, at timer, som virksomheden har krav på ud over besø- 

get, kan overføres eller samles sammen i op til 3 år og anvendes til 

større arbejdsmiljøopgaver, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

På de i bekendtgørelsen fastsatte møder mellem Amtet og Bjergby BST 

fremlægger Bjergby BST et tidsregnskab over forbrugte timer inden for 

kontingentbetalingen og for eventuelle ydelser mod særskilt vederlag, 

ligesom der i samarbejde mellem Amtet og Bjergby BST udarbejdes en 

opgaveplan. 

Stk. 2 Amtets betaling til Bjergby BST for BST ydelser i henhold til denne til- 

trædelsesaftale beregnes således: 

Indmeldelsesgebyr (engangsbeløb) pr. ansat 100,00 kr. 

Driftskontingent til Bjergby BST pr. ansat/kvartal 125,00 kr. 

Beløbene er excl. moms. 

For ansatte, der har mindre end 10 timer arbejde ugentlig, beregnes 1⁄2 

driftskontingent. 

Det samlede indmeldelsesgebyr i henhold til denne tiltrædelsesaftale 

udgør således: 2.310 x 100 kr. = 231.000 kr. 

Det samlede driftskontingentet i henhold til denne tiltrædelsesaftale udgør 

således pr. kvartal: 2.000 x 125 kr. + 1⁄2 x 310 x 125 kr. = 269.375 kr. 

Stk. 3 Kontingentsatserne er fastsat af Bjergby BST’s generalforsamling. Drifts- 

kontingentet kan reguleres af den årlige generalforsamling med virkning 

fra førstkommende kvartal efter generalforsamlingen. 

Stk. 4 Indmeldesesgebyret forfalder ved indgåelse af denne tiltrædelsesaftale. 

Driftskontingent betales kvartalsvis forud. 

Stk. 5 Driftskontingentet justeres én gang om året ved udgangen af andet 

kvartal. I andet kvartal er Amtet forpligtet til at imødekomme henven- 

delse fra Bjergby BST om dokumentation (revisorattest) for antallet af 

ansatte det forløbne år. Overstiger det gennemsnitlige antal ansatte det 

antal, der er grundlaget for kontingentberegningen i henhold til denne 

tiltrædelsesaftale, med mere end 5%, justeres driftskontingentet for den 

forløbne periode i overensstemmelse hermed. 

39

40 

Samtidig oplyses, hvor mange ansatte der forventes omfattet af denne 

tiltrædelsesaftale i det kommende år. Driftskontingent for det kom- 

mende år reguleres i overensstemmelse med disse tal. 

S 3 Amtet kan købe tilkøbsydelser i overensstemmelse med bekendtgørel- 

sens regler herom. Timesatsen for tilkøbsydelser udgør for virksomhe- 

der, der er tilsluttet Bjergby BST 80% af det årlige driftskontingent, for 

tiden 80% af 500 kr. = 400 kr. Anvendelse af tilkøbsydelser fastlægges i 

opgaveplanen, jf. § 4. 

§ 4 Bjergby BST’s opgaver for Amtet fastlægges i en opgaveplan i henhold 

til bekendtgørelsens kapitel 3 (§ 9, § 10, § 11 og § 12). 

§ 5 Til tværgående samarbejde i henhold til bekendtgørelsens § 7, er der i 

alt: 2000 x 0,1 time + 310 x 0,05 time = 215,5 timer til rådighed årligt. 

Disse timer anvendes til at fremme vidensdeling i forhold til andre 

arbejdsmiljøinstanser, herunder andre bedriftssundhedstjenester med 

erfaringer fra sygehusområdet, samt til evaluering af opgaver, Bjergby 

BST løser for Bjergby sygehus, med henblik på en løbende kvalitetsud- 

vikling af BST ydelserne. 

Anvendelsen af disse timer fastlægges i en særskilt opgaveplan mellem 

Amtet, Bjergby Sygehus, og Bjergby BST. 

Stk. 2 Såfremt samarbejdet mellem Bjergby BST og Amtet resulterer i udvik- 

ling af nye løsningsmetoder el.lign., har Bjergby BST ret til at anvende 

sådanne metoder mv. i forhold til andre virksomheder, der samarbejder 

med Bjergby BST. Denne ret omfatter dog ikke retten til fx at udtage 

copyright på de udviklede metoder mv. 

Stk. 3 Efter aftale med Amtet, Bjergby Sygehus, kan Bjergby BST offentliggøre 

omtale af udførelse af BST opgaver for Bjergby Sygehus i nyhedsbreve, 

pjecer o.lign. 

§ 6 Bjergby BST’s personale har tavshedspligt i overensstemmelse med 

bekendtgørelsens § 35 om alle forhold vedrørende Amtet og Amtets 

ansatte, som de pågældende bliver bekendt med i forbindelse med 

udførelse af opgaver i henhold til denne tiltrædelsesaftale. Opbevaring

og anvendelse af oplysninger om Amtet og Amtets ansatte, som Bjergby 

BST kommer i besiddelse af ved udførelse af BST opgaver for Amtet, 

sker ligeledes i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 35. 

§ 7 Denne aftale kan opsiges skriftligt med 6 måneders varsel til en 1. juli. 

§ 8 Denne aftale træder i kraft den 1. oktober 2001. 

For Bjergby BST: Dato: 

For Amtet: 

Arbejdsgiver: Dato: 

Arbejdsleder(e): Dato: 

Arbejdstager(e): Dato: 

Amtets sikkerhedsorganisation attesterer ved denne påtegning på tiltrædelses- 

aftalen, at fremgangsmåden i bekendtgørelsens § 14 er fulgt. 

41

42 

Bilag 3 – Eksempel på opgaveplan 

Opgaveplan for planlægningsåret 2002/2003 

Denne opgaveplan er udarbejdet med udgangspunkt i bekendtgørelse om 

bedriftssundhedstjeneste og danner rammen for samarbejdet mellem Amtet og 

Bjergby BST om BST ydelser til Bjergby Sygehus. Ved udformningen af Bjergby 

BST´s opgaver inddrager Amtet sikkerhedsorganisationen på Bjergby Sygehus. 

1. Aftaleparter 

Virksomhedens navn: Amtet 

CVR: 40556213 

Adresse: Bjergbyvej 22, 6225 Bjergby 

og 

Navn på BST : Bjergby BST 

CVR: 676841 

Adresse : Strandvej 22, 6225 Bjergby 

Telefon nr.: 73 52 23 22 

har ved tiltrædelsesaftale af den …. aftalt, at Bjergby BST yder bedriftssund- 

hedstjenestearbejde til Amtets sygehus, Bjergby Sygehus, i henhold til lov om 

arbejdsmiljø § 13 og de administrative bestemmelser, der er fastsat i henhold 

hertil. Der henvises i øvrigt til tiltrædelsesaftalen. 

2. Beregningsgrundlaget 

Der skal i henhold til tiltrædelsesaftalen ydes bedriftssundhedstjeneste i plan- 

lægningsåret for 

2.310 ansatte 

i følgende BST-tilmeldte afdelinger:

Bjergby Sygehus med tilhørende sygehusapotek, vaskeri og laboratorium 

Bedriftssundhedstjenestens ydelser for kontingentbetalingen er beregnet til i alt 

1.293 Timer 

i planlægningsåret 1.10.2002 – 30.9.2003. 

Anvendelse af eventuelle ikke forbrugte timer aftales mellem Amtet og Bjergby 


Derudover køber Amtet i planlægningsåret: 

70 Timer 

til brug for tilkøbsydelser – se pkt. 4. 

3. Kontakten mellem Bjergby BST og Amtet, 

Bjergby Sygehus 

Kontaktperson hos Bjergby BST 

Arbejdspsykolog Carl Jensen 

Kontaktperson på Bjergby Sygehus 

Sikkerhedsleder Frank Hansen 

Procedure for kontakt: 

Al kontakt vedr. generelle forhold sker mellem kontaktpersonen på Bjergby Sygehus og 

kontaktpersonen i Bjergby BST. 

Kontakt i relation til den faglige løsning af den enkelte opgave sker enten via kontaktperso- 

nen på sygehuset og den pågældende opgaveansvarlige hos Bjergby BST eller mellem den, 

sygehuset udpeger som særligt ansvarlig for den pågældende opgave og den opgaveansvar- 

lige hos Bjergby BST; sygehuset underretter Bjergby BST om, hvem der i givet fald udepeges 

som særligt ansvarlig for de enkelte opgaver. 

43

44 

4. Opgaver 

Aftalebesøg fastsættes til 

14 Timer 

Bjergby BST´s opgaver for Bjergby Sygehus i planlægningsåret indenfor kontin- 

gentbetalingen er følgende (i prioriteret rækkefølge): 

Opgaver Tidsplan 

1. Kontakt med virksomheden, 

Herunder møder, administration af timer m.m udover aftalebesøg 

Hele året 

2. Rådgivning i forbindelse med opdatering af APV på afdeling K og Q Januar – februar 

3. Måling af luftforurening, apoteket Marts 

4. Vurdering af tunge løft i vaskeriet Maj – juni 

5. Vurdering af rengøringsmidler, alle afdelinger Marts - maj 

6. Trivsel på arbejdspladsen 

7. 

8. 

9. 

10.

Bjergby BST´s opgaver for Bjergby Sygehus, som tilkøbsydelser (§5 og §6) er 

følgende: 

Opgaver Tidsplan 

1. Sundhedsfremme, rådgivning vedr. aktiviteter på området samt 

implementering af disse 

Februar – maj 

2. Måling af emissioner fra laboratoriet (ydre miljø) September 

3. Opdatering af arbejdspladsbrugsanvisninger samt oprettelse af data- 

base til disse 

4. 

5. 

Maj – august 

5. Opdatering af aftale 

Denne opgaveplan justeres løbende, dog som minimum på det årlige besøg 

(“aftalebesøget”) mellem Bjergby Sygehus og Bjergby BST. 

6. Underskrift 

For Amtet, Bjergby Sygehus: 

Underskrift Dato 

For SIO: 


For Bjergby BST 


45

46 

Bilag 4 – Eksempel på 

opgavebeskrivelse 

Opgavebeskrivelse for BST-opgave for apoteket på 

Bjergby Sygehus 

Dato for 

evt. 

revision 

01.03.03 

Stamoplysninger: 

Sagsnr.: 405.562.003 

Sagsnavn: Vurdering af luftforurening (nitrøse gasser og formaldehyd) 

og sikkerhedsforanstaltninger 

Opgaven aftalt den: 01.03.03 

Opgaven aftalt med: Frank Hansen 

SIR: Lotte Jensen 

Afdeling: Sygehusapoteket på Bjergby Sygehus 

Adresse: Bjergbyvej 22 

Tlf. nr.: 7321998 

Evt. Kontaktperson: Sikkerhedsrepræsentant Lotte Jensen 

Opgaveansvarlig hos BST: Ingeniør Niels Petersen 

Evt. yderligere omkostninger : Analyseomkostninger : 1.000, - kr. 

Planlagt startdato: 08.03.03 

Planlagt slutdato: 30.03.03 

Baggrund for opgaven: 

Problem, årsager, hvem er omfattet, hvor, hvem har foranlediget opgaven 

(SIO, AT, andre) 

Opgaven er foranlediget af SIO v. sikkerhedsleder Frank Hansen 

– ved brev til Bjergby BST d. 01.03.03 

1. Beskrivelse af opgaven ud fra brev fra Frank Hansen : 

• 

• 

Arbejdshygiejniske målinger af: 

– Nitrøse gasser ved ampulmaskinen 

– Formaldehyd i luften under produktionen og ved påfyldning 

af produkter i afdeling B 

Vurdering af åndedrætsværn.

08.03.03 Efter besøg på sygehusapoteket er opgaven ifølge aftale med Lotte Jensen 

08.03.03 

og Frank Hansen ændret til 

• 

• 

• 

Vurdering af luftforurening og sikkerhedsforanstaltninger, herunder 

åndedrætsværns effektivitet (er det de rigtige filtre) 

Frank Hansen vil vende tilbage, hvis de stadig ønsker foretaget 

målinger af formaldehyd. Der blev under besøget foreslået en mindre 

ombygning, således at der kan arbejdes i stinkskab – så der ikke skal 

bruges åndedrætsværn, og så det ikke umiddelbart er nødvendigt med 

målinger af formaldehyd. 

Efter en konkret vurdering af selve arbejdspladsen, hvor der var ønsket 

målinger af nitrøse gasser, har BST fremført, at en måling vil være 

unødvendig, da man sandsynligvis ikke vil kunne måle noget (gammel 

måling viste samme resultat). 

Opgaven udvides til også at omfatte en undersøgelse af sikkerhedsforskrif- 

terne omkring ampul-fyldemaskinens brænder 

Opgavens formål: 

Hvad skal være anderledes, når opgaven er løst? 

Opgavens formål er at vurdere luftforurening og eksisterende sikkerhedsfor- 

anstaltninger. 

Vurdering af de eksisterende sikkerhedsforskrifter omkring brænderne ved 

ampulmaskinen. 

Forventninger: 

Afdelingens forventninger til BST: 

Handlingsorienteret eller informativ løsningsforslag 

Konkret vurdering af, om åndedrætsværn (filtre) er gode nok. 

Foretage eventuelle målinger af formaldehyd. 

BST’s forventninger til Afdelingen: 

Afdelingen og SIO’s deltagelse i løsning af problemet, hvem gør hvad? 

Undersøge om foreslåede ændringer i laboratoriet kan lade sig gøre og 

hvilke omkostninger der er forbundet med dette. 

Komme med tilbagemeldinger om der ønskes målinger og ud fra hvilket 

beslutningsgrundlag. 

47

48 

Bilag 5 – Nyttige links, adresser 

og litteratur 

Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 

Arbejdsmiljøsekretariatet 

H. C. Andersens Boulevard 25, st. 

1553 København V 

Tlf.: 33 93 12 55 

Fax: 33 93 01 14 

e-mail: sekretariat@3bar.kk.dk 

web-side: www.bar-sosu.dk 

Beskæftigelsesministeriet 

Holmens Kanal 20 

1060 København K 

Tlf.: 33 92 59 00 

Fax: 33 12 13 78 

e-mail: bm@bm.dk 

web-side: www.bm.dk 

Arbejdstilsynet 

Landskronagade 33, 2100 København Ø 

Tlf.: 39 15 20 00 

Fax: 39 18 12 41 

e-mail:arbejdstilsynet@arbejdstilsynet.dk 

web-side: www.at.dk 

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) 

Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø 

Tlf.: 39 16 52 00 

Fax : 39 16 52 01 

e-mail : ami@ami.dkl 

web-side: www.ami.dk

BST Foreningen 

Ramsingsvej 7, 2. sal 

2500 Valby 

Tlf.: 36 30 05 20 

Fax: 36 30 05 48 

e-mail: info@bstforeningen.dk 

web-side: www.bstforeningen.dk 

ArbejdsmiljøButikken er Arbejdsmiljørådets Service Centers netbutik. Her finder 

man aktuelle informationsmaterialer om arbejdsmiljø. Det kan være bøger, pje- 

cer og videoer, branchevejledninger, forskningsrapporter eller spil – heriblandt 

alle udgivelser fra Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljøinstituttet. 

web-side: www.arbejdsmiljobutikken.dk 

Personaleweb.dk er et samarbejde mellem parterne på det amtslige og kom- 

munale arbejdsmarked. På arbejdsgiversiden er det Amtsrådsforeningen, KL, 

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. På arbejdstagersiden er 

det organisationerne i KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan- 

satte. Personaleweb.dk samler erfaringer og informationer om personalerelate- 

rede emner. Hjemmesiden fungerer som en portal for formidling til medarbej- 

derrepræsentanter, tillidsfolk og ledere i amter og kommuner. 

web-side: www.personaleweb.dk 

Arbejdsministeriets “Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste”, nr. 750 

af 24. august 2002 

Beskæftigelsesministeriets “Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse 

om bedriftssundhedstjeneste”, nr. 1110 af 17. december 2001 

Begge bekendtgørelser kan findes på www.at.dk under ’regler og vejledninger’. 

“Procesværktøj til etablering af BST-ordning”, KTO og Amtsrådsforeningen, 

august 2001 

“Brug BST – om at få udbytte af bedriftssundhedstjenesten i kommunerne”, 

KTO og KL, januar 2002 

49

50 

Begge publikationer kan hentes i elektronisk form på www.personaleweb.dk 

At-Vejledning F.3.1, februar 2002, om “Bedriftssundhedstjenester. Vejled- 

ning om bedriftssundhedstjenestens formål og arbejde” 

At-Vejledning F.3.2, juni 2002, om “Bedriftssundhedstjenesten og virksom- 

hederne” 

Begge vejledninger findes i PDF 

format på www.at.dk under 

’regler og vejledninger’ – ’At-vej- 

ledninger’.

Pjecen kan købes hos 

Arbejdsmiljørådets Service Center 

Tlf.: 3614 3131 

Varenummer: 152019 

Eller bestilles elektronisk via 

www.arbejdsmiljobutikken.dk

Stil krav til BST - bedriftssundhedstjenesten - Danske Fysioterapeuter

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?