5. Integration på arbejdsmarkedet

mener, at det har betydning for virksomhedernes udbytte og dermed for deres interesse og
vilje for integration. Vi berører ikke udstødnings- og marginaliseringsprocesserne, da de forhold
ikke har direkte betydning for, at vi kan vurdere mulighederne for integration. Derimod
inddrager vi aspektet om, de integrerede ansættes på lige vilkår med de øvrige kollegaer og
opfattes som en del af interessefællesskabet.
5.1. Aktiveringsdiskursen
Med afsæt i aktiveringsdiskursen diskuterer vi i dette afsnit, hvorfor arbejdsmarkedsintegrationen
er kommet på den politiske dagsorden og hvilke beskæftigelsespolitiske målsætninger
som integrationsindsatsen bygger på. Vi har tidligere været inde på, at aktiveringsdiskursen
blandt andet er en følge af udsigten til mangel på arbejdskraft og de stigende offentlige udgifter
til passive overførselsindkomster. Målet med aktivering er derfor at opnå overensstemmelse
på systemniveau ved at sikre tilstrækkelig arbejdskraft og nedbringe udgifterne til for eksempel
sygedagpenge og førtidspension. Tidligere var indkomstudligning løsningen på de
marginaliseredes problemer. Under aktiveringsdiskursen fremhæves arbejdsmarkedsintegration
som den bedste løsning for at sikre den samfundsmæssige integration. Vi tager ikke her
stilling til, om integrationen på arbejdsmarkedet sikrer andre former for integration og dermed
velfærd for den enkelte borger. Det er mulighederne for integration på arbejdsmarkedet, der er
genstand for undersøgelsen. Derfor er de forhold, der fremmer eller hæmmer arbejdsmarkedsintegrationen,
mere relevante.
Social integration er højt prioriteret i den danske såvel som den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik.
Integration bygger på medborgerskabstanken om, at alle borgere gennem
civile, politiske og sociale rettigheder skal have lige muligheder for at deltage i samfundslivet
(Goul Andersen:1996:8). Alle borgere i samfundet har en række rettigheder, der
skal sikre, at de integreres og får mulighed for ”det gode liv”. Morten Ejrnæs sondrer mellem
arbejdsmarkedsintegration, forbrugerintegration og netværksintegration. Arbejdsmarkedsintegrationen
bestemmes af tilhørsforholdet til en virksomhed, kollegaerne og fagforeningen og er
omfattet af en solidaritet, der er baseret på interessefællesskaber. Forbrugerintegrationen bestemmes
af den enkeltes indtægter og dermed mulighed for at optræde som normal forbruger.
Graden af integration bestemmes her efter lønnens størrelse og - hvis man ikke er i arbejde -
efter de sociale ydelsers niveau. Netværksintegrationen består i, at man deltager i private net-
46