5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
5. Integration på arbejdsmarkedet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tiltrække en kvalificeret og effektiv arbejdskraft. De moderne produktionsformer er mere afhængige<br />
af de menneskelige ressourcer og de moderne virksomheder investerer derfor i højere<br />
grad i de ansattes uddannelser og kompetencer. Det øger incitamenterne for at fastholde<br />
arbejdskraft. Virksomheder med overvejende traditionel produktion ser derimod ud til at have<br />
større incitamenter for at integrere. Produktionen kræver ikke store kompetencer men til gengæld<br />
et større forbrug af arbejdskraft (Holt:1999). Da det danske arbejdsmarked generelt bevæger<br />
sig mod en mere moderne produktion, fordi den traditionelle produktion flyttes til udlandet<br />
eller automatiseres, kan det begrænse mulighederne for integrationen af mennesker<br />
med nedsat arbejdsevne.<br />
Derudover har fagforeningerne haft svært ved at finde sine ben i forhold til at varetage interesserne<br />
for de nye og anderledes grupper. Mens flere faglige organisationer allerede fra midten<br />
af 1990érne har prioriteret strategien om det rummelige arbejdsmarked, har det vist sig at<br />
være vanskeligt at få tillidsrepræsentanterne <strong>på</strong> virksomhedsniveau til at prioritere opgaven.<br />
Det kan have konsekvenser for, hvor godt integrationsindsatsen lykkes.<br />
Det er regeringens mål, at flere skal i arbejde, at arbejdsstyrken øges og at de offentlige udgifter<br />
til passive forsørgerydelser nedbringes (Beskæftigelsesministeriet:2002). De politiske målsætninger<br />
lægger således mere vægt <strong>på</strong> arbejdsmarkedsintegrationen end økonomisk udligning<br />
efter det politiske skifte fra en forsørgerstrategi (welfare) i 1980érne og til en aktiveringsstrategi<br />
(workfare) i 1990érne. I Danmarks nationale handlingsplaner fra 2001/2003 (National<br />
Action Plan – NAP) til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse fremgår det, at aktiveringspolitik<br />
handler om at bidrage til at flere kommer i beskæftigelse, at fremme selvforsørgelse<br />
og hindre marginalisering og samtidig at bevare incitamenterne til at <strong>på</strong>tage sig et arbejde.<br />
Et mere rummeligt arbejdsmarked er visionen om, at flere personer med svagere forudsætninger<br />
eller nedsat arbejdsevne får mulighed for at bruge deres evner og deltage i arbejdslivet.<br />
Den potentielle målgruppe omfatter en bred kreds af personer, som af den ene eller anden<br />
grund har svært ved at opnå eller fastholde en stabil tilknytning til <strong>arbejdsmarkedet</strong>. Der<br />
kan for eksempel være tale om fysiske eller psykiske handicaps, mangel <strong>på</strong> grundlæggende<br />
kulturelle eller sproglige kundskaber, meget lange perioder med ledighed, sygdom mv. Det<br />
kan dog se ud til, at aktiveringsdiskursen understøtter individualiseringen og holdningerne<br />
om, at den enkelte borger skal tage et større ansvar for sit eget liv, hvilket kan få betydning<br />
for den arbejdende befolknings moralske forpligtelse for personer med nedsat arbejdsevne.<br />
7