Xxxxx xxx xxxxxxx Xxxxx xxx xxxxxxx - Business-Fyn

Fodboldstjernernes oppasser 

Sportskoordinator Michael Buchholtz er alt-mulig-mand for spillerne i OB SIDE 10 

Tirsdag 5. 5. januar 2010 2010 Fynske Medier Fyens Stiftstidende – Fyens Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk 

www.business-fyn.dk 

Xxxxxx xxxxx 

xxxxxxxxxx 

Xxxxxxxxxx xxxxxxxxxx 

xxxxxxxxxxxxx 

■ 

XXXXX XXXXXXXXXXX XX 

Xxxxx xxx 

xxxxxxx 

Xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

Den 

■ 

XXXXXXXXXXXX XXXXXXX XX 

lokale 

balance 

Områdedirektør Henrik 

Damsgaard og Nordea skal fi nde 

fynsk fodfæste efter købet af 

Fionia Bank 

■ 

INTERVIEW 6 

Xxxxx xxx 

xxxxxxx 

Xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

■ 

God business i 

Xxxxxx grøn virksomhed xxxxx 


Virksomheder fi nder nye 

Xxxxxxxxxx indtjeningsmuligheder 


xxxxxxxxxxxxx i klimakampen 

■ XXXXX ■ TEMA XXXXXXXXXXX XX 20 

XXXXXXXXXXXX XXXXXXX XX 

TEMA 

Hvilken type 

pengemenneske 

er du? 

Ny bog kategoriserer 

danskernes forhold til 

penge og privatøkonomi 

■ 

GUIDE 4 

Xxxxx Energi og xxxxxxxxxxxx miljø

INTRO / INDHOLD 

Intro 

Af Ole Frank 

Rasmussen 

ofr@fyens.dk 

Erhvervsredaktør på 

Fyens Stiftstidende 

Det er dejligt 

befriende, 

at Nordeas 

nuværende og 

Fionias nye 

førstemand ikke 

ser det som en 

særlig guddommelig 

kvalitet at 

være fynsk. 

2 

Fyn er fi n - 

men ikke for 

enhver pris 

Det er nye tider i toppen af det 

fynske bankvæsen. Henrik 

Damsgaard er navnet på 

direktøren i den nye fynske 

storbank, som Nordea indiskutabelt bliver, 

når man overtager de bedste dele af 

Fionia Bank. 

Det er en opgave, der kræver sin mand. 

Ikke alene er fusioner altid udfordringer, 

hvor det gælder om at have tungen 

lige i munden, når forskellige kulturer skal 

forenes. 

Men Fionia er også et stykke fynsk 

historie – en sammenslutning af fynske 

sparekasser, der voksede sig stor og 

stærk og fi k afgørende indfl ydelse på det 

fynske samfund og fynboernes valg af 

pengeinstitut. 

Fionia var ganske enkelt Fyns største 

selvstændige bank. 

Det er dejligt befriende, som det 

fremgår af dette nummer af Business- 

Syd, at Nordeas nuværende og Fionias 

nye førstemand, der i øvrigt er vestjyde, 

ikke ser det som en særlig guddommelig 

kvalitet at være fynsk. 

Selvfølgelig er Nordea en fynsk 

arbejdsplads, og man er også sponsor og 

støtter det fynske samfund, 

som man er en del af - men 

det er formentlig lige så 

meget af forretningsmæssige 

grunde. 

Varerne på hylderne skulle 

helst være konkurrencedygtige, 

og Henrik Damsgaard 

hæfter sig ved, at så mange 

danskere er villige til at betale 

en merpris for at benytte en 

lokalbank. 

Det er kun fornuftigt at 

have en lokal bank, hvis den 

er konkurrencedygtig - og 

dygtig. 

Sverige har omkring 

120 banker til ni millioner 

mennesker, Danmark har cirka 

135 banker til fem millioner 

indbyggere, og hvem betaler 

for at holde hele det apparat 

i gang? 

Gæt en gang - kunderne. 

Nordea holdt klog af skade fi ngrene 

fra det overophedede ejendomsmarked 

og fra de giftige fi nansieringsmodeller, 

som Fionia og andre banker hoppede på. 

Man vidste, at markedet ville vende 

igen. 

Det er rart, at Nordea-chefen i dette 

nummer af magasinet sætter dét på 

plads en gang for alle. For fi nanskrisen 

har ustandseligt fået hovedrollen som 

skurk hos de mange pengeinstitutter, der 

dummede sig – heriblandt Fionia. 

Fyn er fi n - men ikke for enhver pris. 

Møde Med kvalitet 

Breeze heldagsmøde inkl. frokost 

i SALT restaurant Kr. 675 

Kontakt vore mødeplanlæggere: 33 74 14 14 

Toldbodgade 24-28 | 1253 KøbenhavnK|T:33741414|Fax:33741416 

admiral@admiralhotel.dk | www.admiralhotel.dk 

10 

Indhold 

Artikler 

Kender du typen? 4 

Kongens efterfølger 6-9 

Velfærdsoffi cer 10-12 

Bizart 26 

Kronik: Hvordan overføres viden om produktion 28 

Livet som mink 30-31 

Ladosklareparagrafferne 

HosRet&Råd 

harvispecialister 

indenfor 

ERHVERV,PRIVAT& 

BOLIG 

Se mere på www.ret-raad.dk/fyn 

eller kontakt os for et uforpligtende 

møde på tlf: 70 10 11 99 

Ret&RådFynA/SerendelafDanmarksførendeadvokatkæde, 

påFynervimereend60medarbejderefordeltpå7kontorer 

iMiddelfart,Tommerup,Aarup,Assens,Odense,Faaborgog 

Nyborg.Derforervialtidtætpådig. 

Middelfart 

Assens 

Aarup 

Odense 

Tommerup 

Faaborg 

Nyborg 

30 

14 

Tema: Energi og miljø 

Strømmens puslespil 14-15 

Det grønne kontor 16 

Hus med god energi 18-19 

Grønt betaler sig 20 

Grønne besparelser 22 

Hensynsfuld transport 23 

Klimaproblemer giver mere papirarbejde 24 

Erhvervsmagasinet Business-Fyn 

Business-Syd 

udgives af Fynske Medier som 

tillæg til Fyens Stiftstidende og og 

Fyns Amts Avis. 

Postomdeles til erhvervsvirksomheder 

og butikker 

i Trekantområdet. 

Oplag: 75.000. 90.500. 

Redigering og layout: 

Xxxxxxxxxx Inge Gram Xxxxxxxxxxxxxx 

Forsidefoto: Xxxxxxxxxx Peter Leth-Larsen Xxxxxxx 

Annoncer: Marianne Kirkeby 

Annoncer: Marianne Kirkeby 

tlf. 6545 5356. 

tlf. 6545 5356. 

Bærbare displaysystemer 

fra NIM 

www.nim-udstillinger.dk 

Nim Udstillinger as, Lumbyvej 65, 5000 Odense C, Tel. 66 18 18 12 

Sæt tilbud 

Kr. 8.295,-

Mærk stemningen på Danmarks bedste arbejdsplads 

Middelfart Sparekasse er for 

tredje gang på fem år kåret som 

Danmarks bedste arbejdsplads. 

Det er selvfølgelig dejligt for os i 

Sparekassen, men betyder det noget 

for dig som erhvervskunde? 

Svaret er JA! 

Stemningen på arbejdspladsen smitter 

af på kundetilfredsheden. Kom ind og 

lad os tale rådgivning, finansiering eller 

hvad der lige nu ligger dig på hjertet. 

Vi vil meget gerne støtte fornuftige 

investeringer, der bidrager til at få gang 

i nye initiativer. Og vi er sikre på, at 

du vil opleve vores medarbejdere som 

Claus sætter de nære 

relationer højt 

Claus Hansen 

64 22 22 10 

ch@midspar.dk 

Afdelingsdirektør Claus Hansen har overskud 

til din virksomhed og sætter den individuelle 

rådgivning og de nære relationer højt. 

Michael Jespersen 

76 42 07 31 

mje@midspar.dk 

Michael er til stede for dig 

Afdelingsdirektør i Vinding afdelingen, Michael 

Jespersen, er til stede for din virksomhed 

og arbejder med Sparekassens engagement 

i erhvervslivet og lokalområdet. 

glade, rundhåndede og til at tale med. 

Vi giver ganske enkelt mere af os selv. 

Her er et udpluk af alt det, du får som 

erhvervskunde i Sparekassen: 

En personlig rådgiver, som kender 

dig og din virksomhed 

Hurtig betjening, så du har tid til at 

passe din virksomhed 

En rådgiver, som kan træffe 

selvstændige beslutninger med det 

samme 

Danmarks bedste kundeservice og 

NetBank (ifølge Analyse Danmark/ 

Børsen) 

Alt samlet på ét sted – finansiering, 

leasing og forsikring 

Stephan dyrker det 

lokale netværk 

Jørgen giver dig et 

køligt overblik 

Stephan Lorenzen 

76 33 69 44 

slo@midspar.dk 

Områdedirektøren fra Kolding bakker op om 

det lokale erhvervsliv og sikrer dig hurtige 

beslutninger og et stærkt lokalt netværk. 

Jørgen Jensen 

76 74 11 51 

jj@midspar.dk 

Afdelingsdirektør Jørgen Jensen har et sikkert 

og roligt overblik, som hjælper dig, når 

beslutningerne skal tages. 

Fokus på dig og din virksomhed 

– vi foretrækker at mødes på din 

hjemmebane 

Vi hjælper dig med det praktiske 

– budget, Multidata, PBS og 

meget mere 

Fokus på dine ansatte – pension, 

sundhedsforsikring og kritisk sygdom 

En Sparekasse, som viser interesse 

for udvikling af dit lokalområde 

Adgang til en række spændende 

netværksarrangementer for 

erhvervslivet 

Vi har overskud til dig 

Annemette din erfarne 

sparringsparter 

Annemette S. Jeppesen 

76 43 51 30 

asj@midspar.dk 

Afdelingsdirektøren fra Vejle er din erfarne 

rådgiver med fingeren på pulsen og stort 

engagement i det lokale erhvervsliv. 

Henrik Troelsen 

76 20 05 34 

ht@midspar.dk 

Henrik holder fast i værdierne 

Afdelingsdirektøren i Fredericia arbejder 

fokuseret på at skabe værdi for dig, både når 

det gælder daglig økonomi, investering mv. 

Middelfart afdeling 

Algade 69 

5500 Middelfart 

Telefon64222222 

Strib afdeling 

Vestergade 34, Strib 

5500 Middelfart 


Fredericia afdeling 

Prinsessegade 95 

7000 Fredericia 


Vejle afdeling 

Vestre Engvej 1A 

7100 Vejle 


Kolding afdeling 

Buen 7 

6000 Kolding 


Uldum afdeling 

Søndergade 17 

7171 Uldum 


Ødsted afdeling 

Ribevej 50 C, Ødsted 

7100 Vejle 


Hedensted afdeling 

Østerbrogade 11 A 

8722 Hedensted 


Vinding afdeling 

Vindinggård Center 23 

7100 Vejle 


www.midspar.dk 

Rechnitzer.dk

INVESTERING 

4 

Forsigtigper 

Du lever i nuet og sparer 

op i kontanter eller korte 

obligationer. Du er forsikret 

mod ulykker og sygdom og 

har en forhøjet arbejdsløshedsforsikring. 

Du har en 

pensionsordning efter reglerne 

for din overenskomst 

med din arbejdsgiver. Aktier 

har du ikke. Uddannelsesorlov 

er et fyord, fordi en 

sådan koster penge. At være 

sin egen lykkes smed er for 

dig ensbetydende med at 

blive, hvor du er, og bygge 

en opsparing op derfra. 

Den aktuelle krise har din 

opmærksomhed. Du bruger 

mindre end du tjener. 

Planlæggeren 

Du lever i fremtiden, er 

forsigtig og har en pension 

inklusive en livrente. Du 

er forsikret mod alle de 

ulykker, der kan ramme dig 

og familien. Du låner ikke 

meget i banken, og hvis du 

gør, er dine lån pantsikrede. 

Dine kreditorer værdsætter 

dig, og du får lave lånerenter. 

Du har arkitekttegnede 

møbler, som du har haft i 

20 år, og du realiserer dig 

selv, efter at du er gået på 

pension. Du bruger mindre, 

end du tjener. 

Livsnyderen 

Du lever i nuet, men gambler generelt lidt. Du 

sparer ikke meget op af dig selv. Pensionsopsparing 

er til engang, hvor du alligevel sikkert er 

død. Dine kreditorer elsker dig ikke, men dine 

venner gør. Og det betyder mest. Lånet i 

huset er afdragsfrit, for det giver bedre 

råd til daglige bekvemmeligheder og 

en cabriolet. Du bruger mere, end 

du tjener. 

Efterhånden er det kun mekanikeren, 

der elsker familiens gamle 

Polo. Men helt i tråd med snusfornuften 

i dagens fi nanskrise- 

Danmark har vi valgt at sætte bilens rust 

og tæring efter daglig næring. 

Ud fra et æstetisk- og CO2-rigtigt 

synspunkt burde Poloen fra 1996 for 

længst have været sendt til de evige 

Volkswagen-marker, men efter en ny 

lydpotte har den gamle arbejdshest klaret 

julemånedens snehelvede bedre end en 

pansret mandskabsvogn. 

Jeg ved godt, at det hverken er 

solidarisk med statsminister Lars Løkke 

Rasmussen eller de fynske autoforhandlere 

at lade Poloen tage endnu en sæson. 

Men ligesom bankerne tidligere smed 

penge i nakken på alle mulige håbløse 

ejendomsprojekter til ingen rente, har de 

nu strammet skruen, så rentemarginalen 

langt fra er marginal, når der skal lånes. 

Og vores opsparing står jo sikkert, hvor 

den står - i banken. 

Mange hvis’er 

Mange af de danskere, der tidligere tog 

lån i friværdien, sidder nu og vender 

skråen og 25-øren en ekstra gang, inden 

de går shop-amok. 

Forbruget falder, ledigheden bliver 

ved med at stige, og hvordan er det lige, 

fremtiden ser ud? 

Hvor meget er parcelhuset egentlig 

værd, når det kommer til stykket, hvor 

sikker er man i jobbet, og er der penge 

nok på pensionskontoen, når man skal til 

nyde sit otium? 

En ny bog ”Fra gæld til glæde” fi sker 

i de oprørte vande og forsøger at få 

danskerne til at skabe et bedre overblik 

over deres økonomiske situation i en 

turbulent tid. 

Det er ikke en helt enkel opgave – for 

danskerne er lige så forskellige og omskiftelige 

som det danske vejr. 

Ifølge bogens forfattere Søren Fossing, 

der er bankuddannet og HD i afsætningsøkonomi, 

og Kenneth Wöhlisfelt, der er 

journalist, kan man groft sagt inddele 

danskerne i fi re kasser: Forsigtigper, Planlæggeren, 

Livsnyderen og Entreprenøren. 

Livsnyderen 

Især ham Livsnyderen er en irriterende 

type. Han kører ikke i brugt Polo, men 

Entreprenøren 

Du lever i fremtiden og kan lide at spille. Du elsker aktier, 

køber kunst og bruger skatten til at optimere udbyttet 

af dine investeringer. For dig er opsparing spændende 

investeringer, som du styrer over din pc. Dine kreditorer 

er lidt bekymrede og ser hellere, at du køber lidt færre 

aktier for til gengæld at levere større ydelser på 

dine lån. Du drømmer om at blive selvstændig, 

når gevinsterne på investeringernesmarkederne 

er blevet store nok til, at du kan slippe 

gashåndtaget på dit trivielle job som 

lønmodtager. 

Kender du 

typen? 

Økonomisk opfører vi os som fi re forskellige typer, påstår ny bog. 

Den forsøger at få danskerne til at skabe større overskuelighed over 

deres privatøkonomi 

som årvågen journalist har man jo et helt 

kvalifi ceret gæt på, at han i hvert fald 

kun har råd til den nye Audi, fordi han 

har fi nansieret huset med afdragsfrie lån 

og har skrottet pensionsindbetalingerne. 

For sådan er Livsnyderen – en 

økonomisk ødeland, der bruger mere end 

han tjener. 

Skal han spare op, nytter det sjældent 

at bede ham om at lægge de dyre vaner 

på hylden. Der skal noget mere håndfast 

til, som et huslån, hvor der skal betales 

afdrag hver måned. Kun sådan får man 

ham til at spare op. Til gengæld er vores 

livsnyder med til at sætte gang i forbrugshjulene. 

Entreprenøren 

Vores livsnyder er lidt i familie med 

Entreprenøren. De er i hvert fald lige 

økonomisk letsindige, men Entreprenøren 

bruger som regel ikke mere, end han 

tjener. 

Entreprenøren elsker aktieinvesteringer, 

spændende projekter, og kan han 

låne til at investere i en godt beliggende 

ejerlejlighed, gør han det med glæde, 

mens bankrådgiveren slår korsets tegn. 

Ligesom livsnyderen er Entreprenørens 

penge på arbejde ude i samfundet, og 

det er jo godt med folk, der sætter gang 

i hjulene. 

Entreprenøren investerer gerne for 

lånte penge, hvis han kan se en gevinst 

for enden af regnbuen, og han er for den 

sags skyld også villig til at bruge husets 

friværdi til at investere i pensionsopsparingen. 

Men der skal betales renter til 

banken, hvis man låner i huset, og så 

skal Entreprenøren jo ikke bare hælde 

hele pensionsopsparingen i en håndfuld 

eksotiske aktier. 

Men det er Entreprenøren fristet af. 

For han vil gerne sige jobbet op i 

morgen for at blive selvstændig. 

Entreprenøren er dog også ham, der 

med lidt held i sprøjten har fået bonus 

ud af sine investeringer, og som står med 

en bunke penge, når ejendomsmarkedet 

rammer bunden og derfor kan købe det 

hele for en slik. 

Forsigtigper 

Forsigtigper husker altid at slukke lyset 

på badeværelset, han impulskøber aldrig, 

men køber ind et par gange om ugen, og 

han lægger et budget, som han følger. 

Ferie, gaver og køb af langvarige goder 

er der sparet op til. Pengene er typisk 

placeret i fornuftige obligationer eller 

højrentekonti. 

Han er forsikret mod alle tænkelige 

forhold, der kan ramme familien, og pensionen 

er sikret med typisk en livrente og 

ratepension. Han bør dog benytte krisen 

til at tjekke, om det ikke er nu, han skal 

investere mere i aktier eller betale mere 

ind på pensionen, hvis værdipapirerne er 

blevet udhulet. 

Planlæggeren 

Hans økonomiske tvillingebror er Planlæggeren, 

der heller ikke kunne drømme 

om at være underforsikret – det ville 

være hans mareridt. 

Ligesom Forsigtigper er hans opsparing 

med til at sikre en god bund i bankernes 

indlån. Han bør også tjekke, om hans 

pensionsopsparing er blevet ramt af 

fi nanskrisens hærgen, og om det fortsat 

er livrente, ratepension eller kapitalpensionen, 

der udbetales på én gang, der er 

mest hensigtsmæssig. 

Hvornår skal pensionerne f.eks. udbetales 

fra, og hvordan spiller udbetalingen 

sammen med beskatning og offentlige 

pensionsydelser? 

Uanset om man er Forsigtigper, 

Livsnyder, Planlægger eller Entreprenør, 

risikerer man, at ende som nyfattig gammel, 

hvis man ikke tager ansvar for sin 

egen pension og økonomi i tide, konkluderer 

forfatterne af ”Fra gæld til glæde”. 

Vi skal ikke regne med, at de små ungdomsårgange 

vil fi nansiere ældrebyrden, 

vi skal ikke regne med, at vi automatisk 

har sparet nok op til at fi nansiere den 

stadigt højere levealder, og vi skal sørge 

for at have helt styr på, hvad fi nanskrisen 

har gjort ved pensionsopsparingen. 

Det er nogle af de gode råd, man får 

i ”Fra gæld til glæde”, der er fyldt med 

en række tjekskemaer og henvisning til 

hjemmesiden www.knuskrisen.nu. 

Fra gæld til glæde. Søren Fossing & Kenneth 

Wöhlisfelt. Gyldendal Business. 

Af Ole Frank Rasmussen 

ofr@fyens.dk

Kvalitet, service og økonomi på Hotel des Nordens: 

Danske virksomheder har store fordele 

på Nordtysklands største hotel 

”Hele 99% af vores mange erhvervskunder, der opholder sig på Hotel des Nordens 

og afvikler forskellige arrangementer på hotellet, er danske virksomheder. Det er 

der flere grunde til. For udover hotel- og konferencefaciliteter i topklasse, så kan de 

spare mellem 50 og 75%, hvis de afvikler deres møder og kurser på den tyske side 

af grænsen”, fortæller Peter Brinks, hotellets danske direktør. 

”Både momsen og lønningerne er betydeligt lavere i Tyskland end i Danmark. Samtidig 

får vores kunder refunderet hele momsen på et tysk hotel, hvor den udgør 19%. 

Skulle de holde samme arrangementer på den danske side af grænsen, kunne de 

kun afløfte en fjerdedel af de 25% moms i Danmark”. 

GEARET TIL MØDER OG KONFERENCER 

Hotel des Nordens er Nordtysklands største hotel – med 121 gennemrenoverede 

værelser og suiter, der alle har kabel-TV, trådløst internet og egen kamin eller balkon. 

Hertil kommer professionelle og meget moderne fællesfaciliteter. For eksempel 

de seks konferencelokaler med en kapacitet på op til 500 deltagere og alle moderne 

AV-midler, air-condition og adgang til internet. 

På servicedelen er det et særligt konferenceteam, der guider kunden igennem et 

arrangement: 

”Vi er 100% gearet til at tage godt imod de virksomheder, der kan se de klare 

fordele ved vores placering og vores konferencekoncept. Vores konferenceteam 

guider kunden igennem fra den første kontakt over den præcise planlægning til en 

vellykket afvikling af arrangementet. Temaet er der for kunden fra start til slut”, siger 

Peter Brinks. 

OPLEVELSER I OMRÅDET 

Udover hotellets egne faciliteter, byder hele det nordtyske område på mange oplevelser 

for gæsterne. Peter Brinks siger: 

”Vi er placeret lige midt i et stort, naturskønt område, der giver mange muligheder 

for at komme ud i naturen. Samtidig er der en række ydelser i Nordtyskland, der 

er billige for danske kunder. Mange får repareret bilen med 40% besparelse, mens 

de er her. Andre får foretaget det periodiske tandeftersyn med de tandreparationer, 

der måske følger med. Og så har vi jo selv i Fleggaard-koncernen en række tilbud til 

gæsterne, der kan foretage fordelagtige indkøb i vores grænsebutikker”. 

Om Peter Brinks: 

Dansk hoteldirektør på begge sider af grænsen 

Fleggaard-koncernen har i dag aktiviteter på mange områder – bl.a. detailhandel, billeasing, ejendomme 

og privathospitaler. Herudover driver koncernen Hotel des Nordens og Hotel & Restaurant 

Fakkelgaarden på hver sin side af den dansk-tyske grænse. 

For to år siden blev danske Peter Brinks hentet til at drive koncernens hoteldel. 

Med sig i bagagen havde han erfaring med hoteldrift fra en række prominente hoteller – bl.a. som 

direktør for Hindsgavl Slot under den seneste store ombygning af slottet. Før det havde han været 

direktør for Hotel Saxildhus i Kolding og konferencechef på Hotel Kolding Fjord. 

Hotel des Nordens · Alte Zollstrasse 44 · D-24955 Harrislee 

Telefon +49 461 70 20 · www.hotel-dn.de 

Hotel & Restaurant Fakkelgaarden: 

Grænseløse gourmetoplevelser 

”Hotel Fakkelgaarden er en rigtig perle. Både når det gælder indretning, placering 

og omgivelser. Samtidig er vores to restauranter unikke, fordi de er placeret i 

hotellets tårn, og fordi vi i køkkenet satser så kompromisløst på kvalitet”, fortæller 

Peter Brinks om det traditionsrige hotel på den danske side af grænsen – nærmere 

betegnet i Kollund. 

ANNONCE 

KULINARISKE EVENTYR – GARNERET MED FORKÆLELSE 

Hovedinspirationen i køkkenet er fransk gastronomi i særklasse, der er tilsat danske 

kvaliteter og lavet af de bedste råvarer: 

”Vi plejer at sige, at et ophold på Fakkelgaarden skal være et kulinarisk eventyr, der 

er garneret med fornem forkælelse og glimt i øjet. Det passer ret godt på vores 

ønske om at kombinere kulinariske oplevelser med ro, inspiration og moderne faciliteter”, 

lyder ambitionerne for Fakkelgaarden. 

”Områdets egne råvarer spiller en stor rolle i vores køkken. Det er lige fra en fjord 

fuld af friske fisk til vores have med egne urter. Det er alle disse små og store valg, 

der gør en forskel. En forskel, der kan smages i restauranten – og en forskel, der 

kan mærkes på hele Fakkelgaarden. Uanset om man kommer her for at besøge 

hotellet, restauranten eller begge dele”, siger Peter Brinks. 

Hotel Fakkelgaarden · Fjordvejen 44, Kollund · 6340 Krusaa 

Telefon +45 7367 8300 · www.fakkelgaarden.dk

INTERVIEW 

6 

Kongens efterfølger 

Henrik Damsgaards forgænger som områdedirektør 

blev internt i Nordea kaldt Kongen 

af Fyn. Men det er den 42-årige vestjyde, der 

får æren af at føre en massiv udvidelse af 

banken på Fyn ud i livet efter købet af Fionia 

Bank. Han tager den fynske lokalpatriotisme 

alvorligt, men forstår alligevel ikke, hvis 

nogen vælger lokalt frem for pris og kvalitet 

På lokalt avissprog kaldes det 

fynifisering - når en historie 

gøres mere interessant ved at 

få den til at handle om Fyn. Det 

vides ikke, hvad det kaldes på banksprog, 

men der er vist ingen tvivl om, at den 

fynske tilknytning var afgørende for, at 

Fionia Bank var øens største, indtil den 

kollapsede. 

Nordea stod klar i kulissen til at overtage 

hovedrollen, men spørgsmålet er, 

om områdedirektør Henrik Damsgaard får 

succes med at gøre landets næststørste 

bank til en fynsk bank af Fionia-kaliber. 

Den 42-årige vestjyde har stået i 

spidsen for Nordea på Fyn i godt to år, 

og han er fuldt ud bevidst om den fynske 

faktor, som Fionia Bank besad. 

- Vi har været heldige at få lov til at 

overtage en ”slægtsgård”, og det vil vi 

gøre så respektfuldt, som vi kan. Min 

forgænger på posten her, Finn Rossau, 

blev internt i Nordea kaldt Kongen på 

Fyn, fordi han var fynbo med stort F og 

vægtede de fynske værdier højt. Den 

linje har jeg bare fortsat. Nordea på Fyn 

er særligt med købet af Fionia blevet en 

vigtig del af Nordea, siger bankmanden, 

der også privat er fynsk gift. 

Ægteskab 

I det professionelle ægteskab mellem 

Nordea og Fionia Bank bliver en af udfordringerne 

at få de cirka 400 tidligere 

Fionia-ansatte til at blive en del af den 

fynske Nordea-familie med omkring 180 

medarbejdere. I begyndelsen af december 

blev han introduceret til sin nye medarbejdermasse, 

som altså er i overtal. Men 

det er ikke deres indtog, der gør Nordea 

fynsk, mener han. 

- Jeg er nødt til at sige, at der er lige 

så meget fynsk dialekt i en Nordea-fi lial, 

som der er i Fionia-fi lialerne. Nordeas 

medarbejdere spiller på de samme old 

boys-fodboldhold og træner i de samme 

idrætsklubber, som de medarbejdere, der 

kommer fra Fionia Bank. Man er lige stor 

lokalpatriot, om man er ansat i Nordea 

eller Fionia, forskellen er det, der står på 

hylderne, påpeger han. 

Han spørger stadig sig selv, hvad det er 

at være en lokalbank. Så længe, man har 

filialer på Fyn og har fyldt dem op med 

fynske ansatte, hvor er det så lige, at der 

er en merværdi ved at betale for at være i 

en lokalbank? 

Lokal 

- Det er der ingen andre steder. I alle 

andre brancher kigger forbrugerne efter 

det rigtige produkt til den rigtige pris, og 

det er en strømning, vi ser med tilfredshed 

på efter en periode, hvor bare det 

at være lokal var en fordel, siger Henrik 

Damsgaard. 

Han håber derfor, at man om et par 

år måske vil huske snakken om en banks 

lokale tilhørsforhold som en interessant 

dialog og ikke andet. 

- Det er jo lidt sjovt, for når en fynbo 

skal ud at have en bil, går han jo ikke ud 

og finder en lille bilproducent, der kun 

laver 2000 biler om året og kan kalde sig 

en lokal bilproducent. Der går han efter 

at købe et velfungerende bilmærke fra en 

stor bilproducent. 

- Jeg synes på samme måde, at det 

altid har været en interessant diskussion 

om store eller små banker. Det må da 

være vigtigst for en kunde, om de synes, 

banken opfører sig korrekt og ellers kan 

levere et godt produkt til den rigtige pris. 

Det er da interessant, at så mange vil 

betale en merpris for, at det hedder en 

lokalbank. Danskerne adskiller sig i hvert 

fald fra mange andre lande ved at ville 

det, siger han og peger på Sverige som 

eksempel. 

Broderlandet 

I broderlandet er man ni millioner 

mennesker, spredt over et stort område 

med omkring 120 banker, hvoraf godt 

10 banker sidder på over 90 procent af 

markedet. I Danmark er vi fem millioner 

indbyggere, fordelt på et væsentligt 

mindre område, men vi har cirka 135 banker, 

hvoraf der er langt fl ere mellemstore 

pengeinstitutter end i Sverige. De seneste 

tal fra Nordisk Bank 

Statistik fra 2008 

Fortsættes 

på side 8

Henrik Damsgaard skal ”svejse” to banker 

sammen, og det er en meget indviklet proces. 

Hævekort- og dankortsystem samt alle bankprodukter 

skal gøres ens. Det er dog muligt for alle 

Fionia-kunder - bortset fra 2500 kontonumre 

- at beholde deres kontonumre. 

Hvor fynsk er du? 

Rygeost eller brie? 

- Rygeost. 

Brunsviger eller direktørsnegl? 

- Brunsviger har været fast del 

af vores weekendberedskab, 

Flex eller fast 

Låntyper er en af tidens store 

samtaleemner, grundet den meget 

lave korte rente. 

Henrik Damsgaard har selv delt 

sit eget realkreditlån op i to. Den 

ene del med en fast rente, og den 

anden med en F5-rente. 

- Det er klart, at jeg ikke kan sige, 

hvornår det ændrer sig, men jeg 

tror på stigende renter herfra. Så 

snart Nationalbanken sporer fast 

grund under fødderne, vil vi nok 

siden jeg blev gift. 

Viden på et 

højere plan 

HigherLearning er den nye kursusvirksomhed ved Ryslinge Højskole. Med 150 års tradition i ryggen inviterer 

vi det fynske erhvervsliv på højskole. Få nyttig viden, inspiration til fornyelse og perspektiv på hverdagen. 

Endagskurser 9-15.30: 

Albani eller Carlsberg? 

- Ingen præferencer. Der tager 

jeg den koldeste... 

se renterne blive skruet op for 

at undgå fiaskoen fra sidst, hvor 

renterne blev holdt meget lave og 

indirekte var årsag til den kraftige 

stigning på boligmarkedet, siger 

han. 

- Det er vel derfor, jeg har valgt 

den kombination: Jeg får lidt 

glæde af den lave korte rente, men 

den jyske snusfornuft får også 

indfl ydelse. 

19/1 Bliv en stor leder! 

HvadvilleDUhavegjortunderCuba-krisen? 

Historisk inspiration med Rasmus Dahlberg og Asser Amdisen. 

20/1 Brug nettet bedre! 

Kom i gang med markedsføring på Google og Facebook. 

Oplæg og workshops. 

21/1 Skriv en bog! 

Vil du udgives? Idéudvikling, kreativ proces, produktion, 

salg og markedsføring. 

26/1 Velkommen på forsiden! 

Krisestyring og –kommunikation. Cases: 

Skjult kamera på Strandvænget i Nyborg 

og pelsdyravlernes respons på Operation X. 

Alle endagskurser: 2.450,- 

Arrangementer med overnatning: 

27-28/1 Netværksdage for kultur- og skoleledere 

Mød bl.a. Morten Bay, forfatter til den anmelderroste 

”Homo Conexus”. 3.950,- 

29-30/1 Forretning og forfatterskab 

Økonomi, planlægning og personlig branding 

for forfattere. 2.950,- 

(1.950,- for medlemmer af Dansk Forfatter Forening) 

Ryslinge Højskole | Højskolen 1, 5856 Ryslinge 

info@higherlearning.dk | www.higherlearning.dk 

Tilmelding og info: Kontakt venligst kursuschef Rasmus Dahlberg på 3070-3992 / info@higherlearning.dk 

- Det er klart, at 

der hvor kæresteparret 

boede dør 

om dør, vil man 

flytte sammen i en 

af lejlighederne, 

siger områdedirektør 

Henrik 

Damsgaard om 

sammenlægningen 

af Nordea- og 

Fionia-fi lialer, men 

ellers har banken 

ikke lagt op til 

lukninger af fi lialer 

eller fyringsrunder. 

Privat 

Henrik Damsgaard 

bor i Hunderupkvarteret 

sammen med 

sin kone, Helle, og 

tvillingedrenge på 

13 år. 

I sin fritid løber han 

cirka tre gange om 

ugen. Han spiller 

også lidt golf og går 

på jagt, når tiden er 

til det. 

- Jeg er født i 

Vestjylland, og der fi k 

man sit jagttegn og 

traktorkørekort, som 

også gjaldt til knallert, 

når man fyldte 16 år. 

Det var gaven, for så 

kan man klarer sig i 

7 

INTERVIEW

svb 2167 

Erhvervskontoret 

Nytårskur 2010 

Svendborg Kommune og Svendborg 

Erhvervsråd inviterer til Nytårskur 

mandag 18. januar kl. 11.00 

på Hotel Svendborg 

PROGRAM 

Velkomst 

v/borgmester Curt Sørensen 

Svendborg nu og i fremtiden 

v/borgmester Curt Sørensen 

Svendborg Erhvervsråd 

v/formand Steen Brogaard Larsen 

Svendborg – Danmarks Vækstkommune 2015 

v/direktør for Kultur, Plan og Erhverv, 

Tim Jeppesen 

Hvis krisen kradser - så krads igen... 

v/lektor ved Århus Universitet, Nils Villemoes 

· 

Nytårskuren afsluttes med et let traktement 

Tilmelding er nødvendig og sker efter 

først-til-mølle-princippet, 

på e-mail: erhverv@svendborg.dk 

(evt. telefon 6223 3737) 

Erhvervskontoret 

Ramsherred 5 C, 5700 Svendborg 

www.svendborg.dk/erhvervsservice 

Mail: erhverv@svendborg.dk 

Telefon 6223 3737 

Likviditetsoptimering i den nye virkelighed 

Henrik Damsgaard foran Nordeas nuværende fynske hovedkvarter i Vestergade. Det flytter nu over i Fionia Banks domicil på Vestre 

Stationsvej efter overtagelsen. 

indikerer også, at der 

er betydelige forskelle. 

I 2008 var der næsten 

50.000 bankansatte i Danmark, hvorimod 

den finske banksektor beskæftigede 

28.000 medarbejdere til at betjene 

cirka samme antal indbyggere. En dansk 

bankansat skal i gennemsnit betjene 

114 indbyggere, mens tallet er mere end 

dobbelt så højt i Sverige, hvor der er 251 

indbyggere pr. bankansat. 

- Jeg tror, der er meget historik i det 

– fra dengang man var medejer af sin 

bank. Men dermed ikke sagt, at det altid 

har været positivt, at det var sådan. Det 

er interessant, at der skal så mange fl ere 

banker til at betjene så mange færre 

mennesker. Hver bank har et hovedsæde, 

der skal drives, og en direktion, der skal 

lønnes, og det er bankkunderne, der 

betaler i form af dyrere slutpriser, mener 

Henrik Damsgaard. 

Han fremhæver, at Nordea allerede 

inden købet af Fionia Bank og overtagelsen 

af bankens sponsorater uddelte et 

pænt tocifret millionbeløb til projekter på 

Fyn gennem Nordea Danmark Fonden og 

i øvrigt har tegnet sponsorater. 

- Vi har måske ikke råbt så højt op om 

det, men det skulle vi måske begynde at 

gøre, siger han. 

Banken vil fortsætte med at sponsere 

fodboldklubben OB, der har et brand, 

8 

Fortsat 

fra side 6 

Den økonomiske udvikling har skabt en ny virkelighed i 

virksomhederne. Likviditetsoptimering er derfor blevet et 

centralt værktøj, som virksomhederne skal forholde sig til. 

På tre gå-hjem-møder får du let anvendelige værktøjer til optimering 

af din virksomhed. Vi pakker bl.a. erhvervspakken ud og 

præsenterer de nye og forbedrede kautions- og lånemuligheder. 

BANKRELATIONER - 21.01.2010 - Tilmelding senest 18.01.2010 

CASH MANAGEMENT - 04.02.2010 - Tilmelding senest 01.02.2010 

INKASSO/SIKKERHEDSSTILLELSER - 18.02.2010 - Tilmelding 15.02.2010 

Se detaljeret program på www.erhvervsservice@odense.dk 

Afholdes hos FOCUS ADVOKATER 

Englandsgade 25 . 5000 Odense C 

Tilmelding til: Mette Juhl, mj@focus-advokater.dk 

-advokater dk 

Indlæg på gå-hjem-møderne er udarbejdet af: 

som Nordea gerne vil forbindes med, 

men ellers bliver det ikke de store ikoner, 

der bliver tilgodeset. I stedet vil Henrik 

Damsgaard værne om Nordeas rolle i forenings- 

og klublivet. Det bliver få penge 

til mange sponsorater - ikke omvendt. 

Bankskandaler 

Modsat bankens nyeste indkøb, Fionia 

Bank, har Nordea klaret sig igennem 

finanskrisen uden at blive trukket ned i 

dyndet af bankskandaler. 

Henrik Damsgaard mener, at det 

blandt andet er tidligere erfaringer, der 

har styret banken fri af opturens lumske 

fristelser - primært på ejendomsmarkedet 

- der har ført mangt et pengeinstitut til 

fald. 

Det er blandt andet historikken i 

Unibank, der blev en del af Nordea, 

hvor man havde dårlige erfaringer fra 

en offensiv på ejendomsmarkedet. Det 

samme gælder svenske Nordbanken - en 

del af Nordea-fusionen, som også fi k klø 

på ejendomsmarkedet. 

- Det har vi nok været gode til at 

huske. Bankdrift drejer sig jo om at stå 

det rigtige sted på banen, når konjunkturerne 

skifter. Markedsandelene fl ytter 

sig oftest, når konjunkturerne skifter. Vi 

føler også selv, vi har opført os ganske 

fornuftigt, men det er ikke tid til at 

hovere nu. Det er det her alt for alvorligt 

til, siger han. 

Nordeas tilbageholdenhed betød 

blandt andet, at der blev tabt markedsandele 

på ejendomsmarkedet. Til sidst 

Max 70 pladser 

Partnerskab for Vækst Fyn 

“BLU MEETINGS” Dagmøder 

 

 

 

 

 

 

Radisson Blu H.C.Andersen Hotel 

Claus Bergs Gade 7 - 5000 Odense C 

Tlf.: 66 14 78 00 - Fax: 66 14 78 90 

www.radissonblu.com/hotel-odense 

kunne Nordea ikke længere være med 

på finansieringsiden af ejendomme, fordi 

bankens krav til selvfinansiering var for 

høje. 

- Vi blev skubbet ud af markedet af 

nogle, der ville det mere end os. Men vi 

valgte at holde fast i, at det ikke passede 

os med den hastighed, det kørte i. Det 

er vi selvfølgelig glade for nu, forklarer 

han. 

Dødsboet 

Men selv om der måtte ryddes op i ”dødsboet” 

efter Fionia Bank, inden Nordea 

ville handle, er han tryg ved købet af en 

af krisens fiaskoer. Han har fortalt de 

tidligere Fionia-ansatte, at Fionias fald 

ikke er deres skyld. De skal ranke ryggen 

og tage den holdning med ind i den nye 

storbank. Det gælder også de mange privatkunder, 

banken har overtaget. For det 

er ikke kun fynske bankkunder, der gerne 

vil have en bank med fynske værdier. Det 

gælder også den anden vej. 

- Der er en naturlig skeptiker i enhver 

fynbo, og det har jo sine fordele i sådan 

en finanskrise. Fionia Banks kunder har 

ikke rodet sig ud i alt for spændende ting, 

men holdt fast i gode, solide privatøkonomiske 

dyder. Derfor var vi også relativt 

trygge ved den privatportefølje, vi 

overtog, siger han. 

Af Tore Bønke Jeppesen 

Foto: Peter Leth-Larsen 

tobj@fyens.dk, pll@fyens.dk

Middelfart - den grønne 

vækstkommune 

Et godt sted at bo og gro 

”I Middelfart Kommune satser vi på grøn vækst. Det 

betyder, at vi vil tiltrække nye indbyggere og virksomheder, 

som vil bo og leve grønt et centralt sted i 

Danmark. 

I den harmoniske fynske natur, i det dynamiske Trekantområde, 

ligger Middelfart - den grønne vækstkommune. Her hos 

os – er grøn vækst et udtryk for, at vi går foran og vælger 

udvikling og fremdrift med omtanke. Den grønne vækstkommune 

er stedet, hvor mennesker og virksomheder spirer og 

gror med respekt for miljøet og hinanden. 

Middelfart Kommune er Klimakommune og ønsker at fremme 

grøn erhvervsvækst gennem bæredygtige projekter og konkrete 

handlinger. Vi tager kampen op mod klimaforandringerne 

og værner om naturen, så fremtidige generationer 

også kan have glæde af den. Bl.a. gennem CO 2 besparende 

energirenoveringer i egne bygninger og krav om nybyggeri i 

energiklasse 1. 

Grøn vækst betaler sig 

Byrådets strategi "Middelfart den grønne vækstkommune" er 

siden 2007 blev båret igennem af en række konkrete politikker 

og krav. Strategien har endvidere givet mulighed for at 

trække tilskud og projekter til kommunen. 

Når vi i Middelfart Kommune profilerer os som den grønne 

vækstkommune, så er det vigtigt, at der står konkrete handlinger 

og bæredygtige projekter bag ordene. Med Byrådets 

seneste opgørelse, der viser, at grønne vækstprojekter har 

trukket eksterne midler til for op i mod 100 millioner kroner, 

så er det tydeligt, at det bærer frugt at tænke langsigtet 

med en ambitiøs grøn vækststrategi. På den måde skaber 

vi vækst, som både tager hensyn til miljøet og giver plus på 

bundlinjen - det betaler sig. 

Middelfart – den grønne vækstkommune er et godt og trygt 

sted at bo – og gro – både for virksomheder og borgere. Her 

er grobund for bæredygtig vækst, nærhed og tid til naturen 

og dem du holder af – og nærhed til jobmuligheder for vores 

borgere og kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder. 

Flyt til den grønne vækstkommune 

–etgodtstedatbo–oggro”. 

Steen Dahlstrøm 

Borgmester 

Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart Telefon +45 8888 5500 www.middelfart.dk 

Energibesparelser i bygninger er fremtiden 

Under overskriften ”Den grønne vækstkommune” arbejder Middelfart Kommune på at påvirke udviklingen på 

landsplan til at spare på kommende års CO 2-udledning. Og ideen er god - kommunen tjener penge på at spare 

på energien, og erhvervslivet kan med fordel udnytte de store energibesparelser i egne bygninger. 

Mens alle taler om finanskrise og klimaudfordringer, så har 

man i Middelfart Kommune længe fundet nøglen til store 

energibesparelser i de kommunale bygninger. Ideen er indlysende 

og besparelserne store. I løbet af de næste to år 

energirenoverer kommunen sine bygninger for 44 mio. kroner, 

og besparelserne kan tilbagebetale investeringen i løbet 

af ti år. Projektet, der ifølge Erhvervs- og Økonomiminister 

Lene Espersen skal inspirere kommunerne på landsplan, er 

støttet af EU’s strukturfonde samt Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

Strategien er at være den grønne vækstkommune og 

fokusere på klimahensyn og konkrete projekter, men kommunen 

tror også på, at der kan skabes erhvervsfremme 

omkring energibesparelsen i private bygninger. Potentialet er 

meget stort, vi bruger nemlig 40% af vores energiforbrug i 

bygninger. 

Hvad gør din virksomhed? 

Din virksomhed kan også tjene penge på at spare på energien 

og samtidigt give klimaet en håndsrækning. Vil du vide 

mere om vores erfaringer med energibesparelser i bygninger 

og om hvordan din virksomhed kan spare på energien? 

Så læs mere på www.middelfart.dk/dgv 

Konkrete projekter: 

Middelfart Modellen – Kommunale bygninger. 

Middelfart Kommune har gennemført energirenovering af 

97 kommunale bygninger efter ESCO princippet. Dette princip 

gennemføres således, at den samlede investering på 

44. mio. kr. finansieres gennem de energibesparelser, der 

opnås i projektet. Anlægsinvesteringerne er gennemført på 

1½ år og med disse investeringer har Middelfart Kommune 

en garanti for at spare 21 % på energiforbruget allerede 

fra 2010. Projektet i Middelfart Kommune er det første og 

største projekt i Danmark gennemført efter dette princip. 

Projektet har, ud over energibesparelsen, desuden positive 

effekter på bygningernes indeklima og vedligeholdelsestilstand. 

Projektet giver også uddannelse til servicemedarbejdere 

og nye kompetencer hos de kommunale medarbejdere. 

Energirenovering af private boliger 

Middelfart Kommune igangsatte i foråret et projekt 

”minklimaplan”, der skal hjælpe private med energirenoveringer 

og udvikle en energirenoveringsmodel for private husejere. 

Et spændende projekt, der fortsat kører. 

Samarbejdet med Middelfart Sparekasse, Rockwool, TRE- 

FOR, Middelfart fjernvarme og energitjenesten er imidlertid 

blevet udvidet. Det er Fynbo Byg og Middelfart VVS, der nu 

er med til at arbejde på modellen med en række meget positive 

og klima- og energibevidste borgere i Føns. Allerede nu 

ser det ud til, at modellen kan give store fordele for husejere, 

der energirenoverer sammen. 

Energikrav til nye boliger og institutioner 

I 2009 har Middelfart Kommune besluttet, at fremtidige 

boliger skal være energiklasse 1. I dag bruger vi ca. 50% 

af det danske energiforbrug på opvarmning, lys og 

ventilation, så her er store besparelser at hente. De nye 

energikrav vil også komme i spil i forbindelse med nye 

lokalplaner til erhverv og kommende års institutionsbygninger. 

Erhvervsfremme - Grøn erhvervsvækst 

Middelfart kommune har i samarbejde med 12 samarbejdspartnere 

netop igangsat et større udviklingsprojekt omkring 

erhvervsfremme og energibesparelser i bygninger. Projektet 

har et samlet budget på 10 mio. kr. og konkrete tiltag igangsættes 

allerede i foråret 2010.

INTERVIEW 

10 

Vi forstår din branche 

Hos Deloitte har vi oparbejdet et 

indgående kendskab til mange forskellige 

brancher. Vores rådgivning tager 

udgangspunkt i den brancheindsigt og 

indgående viden om lovgivnings- og 

forretningsmæssige forhold, der påvirker 

muligheder og vilkår i de enkelte 

brancher. Det giver os mulighed for at 

være en værdifuld sparringspartner ud 

fra netop din branche. 

Tværkajen 5 

5000 Odense C Tlf. 63 14 66 00 

www.deloitte.dk 

VELFÆRDS- 

OFFICER 

Michael Buchholtz begyndte som frivillig 

skribent på OB’s klubblad, men har siden 

fået en central rolle i den odenseanske 

fodboldklub som oppasser for førsteholdsspillerne. 

Han har også ansvaret for at tage 

imod agenter og klubrepræsentanter, der 

kommer til OB’s kampe, samt undersøge 

spillere, klubben har i kikkerten. Det har givet 

ham et netværk, som har ført til fl ere store 

spillerhandler 

Der er cirka to timer til sæsonens 

90 vigtigste minutter. Michael 

Buchholtz har tjekket, at alt er 

som det skal være i omklædningsrummet 

på Fionia Park i Odense, 

inden Helveg, Utaka, Djemba-Djemba og 

de andre OB-stjerner ankommer. Han har 

også inspiceret det taktikrum, hvor de 

om lidt skal forberede sig til efterårets 

sidste kamp mod guldrivalen FCK: To 

kander kaffe, vand, cola, toast - business 

as usual. 

- Det lyder måske vanvittigt, at det 

skulle have en betydning, om der lige 

er to kander kaffe, eller om tapen til 

sokkerne er blå eller hvid. Men for den 

enkelte spiller har det stor betydning for 

at kunne præstere optimalt, forklarer han. 

Klædt i sort rullekravetrøje og sort 

frakke søger han ud i eftermiddagsmørket 

og tænder en smøg i lyset fra de kraftige 

projektører, der hænger over banen. 

Viden om... 

Han mærker den rastløshed, der 

kommer i timerne op til kampen, hvor 

18 klubrepræsentanter og omkring 25 

agenter fra både danske og udenlandske 

klubber har meldt deres ankomst. Det er 

Michael Buchholtz, der skal tage imod 

de mest prominente af slagsen. En af 

de opgaver, Michael Buchholtz har fået 

tildelt, siden han i 2001 begyndt at skrive 

til klubbladet på frivillig basis. 

Stillingsbeskrivelse 

Han blev fastansat som kommunikationsmedarbejder 

og vendte aldrig tilbage til 

specialeskrivningen på historiestudiet. I 

stedet fik han etableret en god kontakt 

til spillerne på førsteholdet, og det kom 

ham til gode, da klubben i 2006 fi k brug 

for en person, der kunne tage sig af 

deres og trænerteamets praktiske behov. 

Derfor blev der udarbejdet en beskrivelse 

af stillingen som sportskoordinator, hvor 

Du kan komme viden om sammen 

med Deloitte - og du vil opleve synlige 

resultater med vores faglige indsigt og 

internationale udsigt. 

Du har aldrig langt til Deloitte. Vi er 

repræsenteret i 17 byer i Danmark. 

Find os på www.deloitte.dk. 

Medlem af 

Deloitte Touche Tohmatsu 

Michael Buchholtz skulle tage sig af 

alt fra bestilling af rejser i forbindelse 

med udenlandske kampe og planlagte 

træningslejre til at bistå spillere med at 

finde bil, bolig eller sågar skaffe opholdstilladelse 

og visum. 

Det har især været til stor hjælp for 

de udenlandske spillere. Særligt holdets 

tidligere og nuværende afrikanere har 

skullet vænne sig til en anderledes kultur. 

For nogle har det været nødvendigt at 

få hjælp til hverdagsopgaver, som er 

helt simple for de fl este vesterlændinge. 

Eksempelvis ringede ghaneseren Emmanuel 

Clottey, der forlod klubben sidste år, 

en sen aften til Michael Buchholtz, fordi 

han ikke kunne få sit tøj ud af vaskemaskinen. 

- Så jeg måtte sætte mig i bilen en 

lørdag aften klokken 22.45 og køre over 

til ham for at åbne maskinen, husker han. 

En enkelt spiller har haft brug for 

viden om det danske system i forbindelse 

med en skilsmisse, mens andre har fået 

hjælp til at finde det rigtige område eller 

få kontakt med den rigtige ejendomsmægler 

i forbindelse med boligkøb. Han 

har også hjulpet med at skaffe børnehavepladser 

og fadølsanlæg til en fest. 

Hotmail 

- Jeg agerede sågar gardinmand for vores 

cheftræner, Lars Olsen, da han fl yttede 

ind i sin lejlighed i Odense, fortæller 

Michael Buchholtz. 

Daværende træner Bruce Rioch bad 

ham skaffe facts om spillere, han var 

interesseret i, og i kraft af sin interesse 

for fodbold begyndte Michael Buchholtz 

også selv at kigge efter nye spillere. Det 

bragte ham i kontakt med agenter, som 

sendte ham spillernavne, han kunne give 

videre til direktør Kim Brink. Nogle af 

dem mere seriøse end andre, men Michael 

Fortsættes 

på side 12 

Michael Buchholtz står til rådighed 

for alle førsteholdsspillerne i OB, men 

særligt de udenlandske spillere har som 

nye i landet god brug for hans hjælp. 

Her har han godt tag i angrebsprofi len 

Peter Utaka.

HELE DANMARKS MØDESTED 

GODT NYTÅR 

På NYBORG STRAND glæder vi os til et helt nyt årti, som animerer til at se fremad og få en langtidsplanlægning på plads. 

Gennemsigtighed og ansvarlighed er nøgleordene for at kunne låse op for fremtidens miljø- og energikrav. Heldigvis er det mange år siden, 

NYBORG STRAND begyndte at tænke på fremtiden. Derfor kan vi med ren samvittighed skrive grønt på det meste. 

Vores bedste energiteknologi er 175 engagerede 

medarbejdere, der byder velkommen til et 2010, 

hvor vi sætter fokus på det TRANSPARENTE. 

Læs mere om konference og ”booking” på www.nyborgstrand.dk 

KR. 1.792,- 

For delt dobbeltværelse. 

Enkeltværelse 

kr. 2.169,- 

Dagmøde 

kr. 545,- 

Østerøvej 2 

5800 Nyborg 

Tlf. 65 31 31 31 

www.nyborgstrand.dk 

INTERVIEW

INTERVIEW 

12 

Overnat på et af 

vores hoteller og 

vi inkluderer 

en god middag 

Fortsat 

fra side 11 

Buchholtz har lært at sortere i de oceaner 

af henvendelser, der kommer dagligt. 

Det er også hans opgave at grovsortere 

i mængden af mails fra agenter, inden 

direktøren dykker ned i dem. 

- Vi får jo tilbud om ”fantastiske” 

udenlandske spillere på mails, der kommer 

fra hotmail-adresser, og så ved man jo, at 

den er gal, fortæller Michael Buchholtz. 

Tilbage på Fionia Park er Michael 

Buchholtz nået til det punkt på eftermiddagen, 

hvor han bare går og venter på, at 

mobilen begynder at ringe. Han sætter sig 

vanen tro på en af udskiftningsbænkene 

ved sidelinjen og spejder ud over den 

tomme bane og tribunerne, da FCK’s spillere 

under pibekoncerter fra det voksende 

publikum træder ud på banen for lige at 

mærke græsset. 

Da telefonen ringer, handler opkaldet 

om to spillerkærester, der er kommet af 

sted uden deres adgangskort. Han beder 

dørfolkene om at vende tilbage, når de 

er ankommet til stadion, og derfra får 

han ikke fred, før første fl øjt har lydt. 

Klokken er næsten 17, og der er en time 

til kampstart. Han bliver kaldt ned til 

hovedindgangen for at tage imod en 

Trods kulden var Michael Buchholtz, som 

han ofte er det, at fi nde på sidelinjen 

under førsteholdets sidste træning på 

OB’s kunststofbane. Michael Buchholtz 

job gør det lettere for spillerne at 

fokusere 100 procent på deres arbejde. 

Her er han faldet i snak med Hans 

Henrik Andreasen (øverst), Peter Utaka (i 

midten) samt blandt andre Espen Ruud 

(nederst til venstre). 

klubrepræsentant fra Dortmund, og 

de konverserer på tysk, mens han leder 

gæsten op ad trappen til sponsorlogen. 

Lidt efter tager han imod manden, der 

er agent for blandt andre midtbanestrategen 

Eric Djemba-Djemba. En stor, sort 

mand med et vindende smil. 

- Her er gang i den. Meget mere end 

sidst jeg var her, siger agenten på engelsk. 

Guld værd 

Han er en af de kontakter, Michael 

Buchholtz har fået op under neglene i 

sit researcharbejde efter et salg af en 

midtbanespiller, som skulle erstattes. 

Kontakten viste sig at være guld værd. 

Den engelske agent ringede syv måneder 

senere for at høre, om OB kunne være 

interesseret i den tidligere Manchester 

United-spiller Eric Djemba-Djemba. 

- 48 timer senere hentede jeg Eric sent 

om aftenen i Billund Lufthavn, og næste 

dag stod han ude på træningsbanen, 

husker Michael Buchholtz. 

Samme agent åbnede for kontakten til 

målmand Roy Carroll, der ligeledes har en 

fortid i mægtige Manchester United. Et 

langskud, der viste sig at være endnu en 

vigtig scoring. 

Room & Dinner 

I perioden 1. januar - 30. april inkluderer vi en lækker middag i værelsesprisen. 

Du bestemmer selv, på hvilket af vores 9 hoteller du vil bo, og i hvilken af vores stemningsfulde restauranter, du vil spise. 

Værdi kr. 190,- pr. person pr. dag. Kuvertafgift kr. 35,- pr. person. 

Vi får jo tilbud om 

”fantastiske” udenlandske 

spillere på 

mails, der kommer 

fra hotmail-adresser, 

og så ved man jo, at 

den er gal. 

Michael Buchholtz 

Klokken 17.10 kaldes han til indgangen 

for at få de to spillerkærester ind. Herefter 

fortsætter han ned i presserummet, 

hvor der ligger friske startopstillinger 

klar, som han kan dele ud til agenter og 

klubrepræsentanter. 10 minutter senere 

tager han imod OB-angriber Peter Utakas 

agent. Der er også agenter og klubrepræsentanter 

fra Holland, Frankrig og 

Spanien. 

- De kan jo være her af mange forskellige 

årsager. I dag er her for eksempel en 

nær assistent til sportsdirektøren i den 

spanske klub Espanyol. Har vi en god 

første kontakt til ham, kan det være med 

til at skabe et positivt klima i tilfælde af, 

at vi på et tidspunkt skal tale om spillere 

med klubben, mener Michael Buchholtz. 

Og så begiver sportskoordinatoren 

sig ud på Carlsberg-tribunen - endnu 

uvidende om det dårlige resultat, der 

venter ham og resten af klubben. OB 

tabte 0-2 til FCK. 


Foto: Jørgen Hansen 

tobj@fyens.dk, jh@fyens.dk 

www.arp-hansen.dk/rd 

Tlf: 8030 3045

Autoriserede 

AUTORISERET 

CITROËN VÆRKSTED 

Eftersyn & service 

Reparation & reservedele 

Aircondition-service 

Dækservice 

Altid supertilbud - 

spørg efter priser 

Vi undersøger Deres bil fra ende 

til anden 

Billigt, hurtigt og godt! 

Spørg efter ekstra billige 

CITROËN-VÆRKSTEDS-PRISER 

Vi arbejder også 

lørdage fra kl. 8-14 

KOM OG BESØG 

 

 

VORES STORE 

AUTOMOBIL-HUS 

I FLENSBORG. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ford Nehrkorn 

Zur Bleiche 49 – Flensborg 

0049-461 99800 ford@nehrkorn.de 

AUTOVÆRKSTEDER I FLENSBORG 

Voresteamhar15års 

CITROËN-ERFARING 

Tilbud på service: 

CitroenC1benzin1,0 

15.000/30.000/45.000 km 

komplet med olieskift kr. 1.540,- 

Autoriseret Citroën-forhandler 

Tæt på Kay Uwe Jensen Købmandsgården, Poetzsch og Fleggaard 

Berlingo2,0HDI-dieselIogII 

f.eks.60.000kmserviceinkl.olieskiftkr.3.150,- 

Pattburger Bogen 31 Tlf. 0049 - 461 7 4343 

HARRISLEE Fax 0049 - 461 7 4318 

auto-ruschinski@foni.net www.autohaus-ruschinski.de 

Nibøl 

Kappel 

 

Tyskland Danmark 

Flensborg 

Jaguar & Land Rover House Nehrkorn 

Liebigstraße 1 – Flensborg 

0049-461 840000 jaguar@nehrkorn.de 

 

Klaus + Co NAS Nutzfahrzeuge GmbH & Co. KG, licenseret Mercedes Benz forhandler og service for erhvervskøretøjer, Lilienthalstraße 18, 24941 Flensburg, 

telefon +49 461 - 50 37 5-0, fax -89, Bahnhofstraße 15, 25899 Niebüll, telefon +49 46 61 - 96 00-0, fax -44, Bernard-Liening-Straße 28, 24376 Kappeln, 

telefon +49 46 42 - 81 0-40, fax -41, www.klaus-co.de 

Dine 3 store PARTNERE I FLENSBORG 

Kombiner værkstedsbesøget og indkøb! 

www.nehrkorn.de 

Stjerneskud 

sparer mod syd 

 

Original Mercedes Benz service for personbiler 

og erhvervskøretøjer hos Klaus + Co i Flensborg, 

Nibøl og Kappel. 

f.eks. vinter-komplethjul, MB 7-eget „Cygnus“ 

med vinterdæk fra Michelin „Primacy Alpin 

PA3MO“205/55R16HtilenMercedes 

C-klasse (BR203), Aktionspris pr. styk DKR 1.989 

f.eks. vinter-komplethjul, stålfælge med 

vinterdækfraContinental„VancoWinter2“ 

195/165R16RtilenMercedesViano 

og Vito (BR639), Aktionspris pr. styk DKR 1.632 

Klaus GmbH + Co. KG, licenseret Mercedes Benz forhandler og service for personbiler, Liebigstraße 2, 24941 Flensburg, telefon +49 461 - 99 74-0, fax -66, 

Bahnhofstraße 15, 25899 Niebüll, telefon +49 46 61 - 96 00-0, fax -44, Bernard-Liening-Straße 28, 24376 Kappeln, telefon +49 46 42 - 81 0-40, fax -41, www.klaus-co.de 

Volvo Zentrum Nehrkorn 

Liebigstraße 1 - Flensborg 

0049-461 957900 volvo@nehrkorn.de 

Vi har SUPER-SERVICE-PRISER og SUPER RABATTER på TILBEHØR. Vi kører Dem gerne til Deres fortrukne grænsebutik…

ENERGI OG MILJØ MILJØ 

Tema: 

Energi og 

miljø 

Business-Syd 

sætter fokus på den 

grønne strøm, det 

grønne kontor, det 

energirigtige domicil, 

på strømbesparende 

elektronik, hensynsfuld 

transport og 

miljøvenlig isolering. 

Afdelingsleder på 

Skærbækværket 

Hans Henrik Lange 

tager et kig ind til 

varmen. I fremtiden 

kan behovet 

for elproduktion 

fra store kraftværker 

komme til at 

svinge meget på 

grund af de 

nye grønne 

energikilder. Foto: 

Nils Lund Pedersen 

14 

Dong Energy har 11 centrale kraftværker, mens Vattenfall betjener tre - heriblandt Fynsværket. På Skærbækværket 

(Dong Energy) i Fredericia er det primært naturgas, der bruges til produktion af el og varme. 

Foto: Nils Lund Pedersen 

Strømmens 

puslespil 

Vindenergien blæser ind over det danske el-system, mens der drosles 

ned på kul, olie og naturgas, og det er godt for miljøet. Men på vejen 

til en grønnere el- og varmeproduktion skal alle parter i energinettet 

holde tungen lige i munden i forsyningssikkerhedens navn 

Der er endnu roligt i kontrolrummet 

på Skærbækværket 

ved Fredericia, hvor Dong 

Energy især bruger naturgas til 

produktion af el og varme. Det er indtil 

videre til at overskuedanskernes energivaner 

et døgns tid frem, så produktionen 

kan tilpasses. Men afdelingsleder Hans 

Henrik Lange kan se, at de grønne vinde 

med meget mere vindenergi, som blæser 

ind over Dong Energy, bliver en udfordring 

for planlægningen af kraftværkproduktionen 

i fremtiden. 

- Vi kan styre det endnu, men behovet 

for planlægning bliver meget større i 

fremtiden, når vi skal tilpasse os, siger 

han. Vindmøllerne leverer god og billig 

energi, men kun når vinden blæser. Jo 

mere energikilder som vindmøllerne 

fylder, jo sværere bliver det at tilpasse 

produktionen af energi og varme fra 

fossile brændtstoffer som kul, olie og 

naturgas. Hos Energinet.dk, der er ansvarlig 

for forsyningssikkerheden af el og 

varme i Danmark, har man brugt de sidste 

fem år på at få de 750 små decentrale 

kraftvarmeværker til at levere, når der er 

brug for dem - når vinden ikke blæser, 

forklarer forskningschef Kim Behnke, og 

det er et af de tiltag, der er gjort for at 

opretholde balancen mellem produktion 

og forbrug. 

Mere vindkraft 

Men snart kommer der endnu mere 

vindkraft i systemet. I år er havvindmølleparken 

Horns Rev 2 på 200 megawatt 

blevet tilsluttet. Næste år tilsluttes en 

havvindmøllepark på samme niveau og 

allerede i 2014 tilsluttes havvindmølleparker 

ved Anholt med en sammenlagt 

effekt på 400 megawatt. Fremover 

gælder det så om at fi nde anvendelse 

for den energi, der bliver produceret, når 

efterspørgslen ikke er der - for eksempel 

ved omdannelse til varmeproduktion eller 

til brug i elbiler, forklarer Kim Behnke. 

- Udfordringen for mine gode kolleger 

i kontrolrummet er, at produktionen 

ændrer sig meget fra time til time, så 

der er for meget eller for lidt strøm til 

rådighed fra vindmøllerne, forklarer han. 

Hidtil har man brugt udlandsforbindelserne 

til nabolande som Tyskland, 

Foto: Nils Lund Pedersen Foto: Colourbox

Udfordringen for 

mine gode kolleger 

i kontrolrummet er, 

at forbruget ændrer 

sig meget fra time 

til time. 

Kim Behnke, forskningschef, 

Energinet.dk 

Norge og Sverige til at hjælpe med at 

opretholde den balance - vindenergi til 

gengæld for energi fra eksempelvis vandkraft 

- men det bliver ikke ved med at 

kunne lade sig gøre, fordi især i Tyskland 

bliver der også pumpet meget vindkraft 

ind i energinettet. 

- Tilbage er der så de store kraftværker 

i Danmark, men hvis de store energiselskaber, 

Dong og Vattenfall, ikke længere 

kan se økonomi i at drive de store 

kulkraftværker, så er det helt fint fra en 

miljømæssig betragtning, men det kan 

blive en kæmpe udfordring for forsyningssikkerheden, 

påpeger Kim Behnke. 

Lang vej igen 

Dong Energy har droppet to planlagte 

kulkraftværker i Tyskland og Skotland og 

har i Danmark lukket to kulblokke i år, 

så de ikke længere er til rådighed. Men 

selskabet arbejder samtidig på direkte 

at omvende energiforholdet 85 procent 

fossil energi mod 15 procent vedvarende 

energi. 65 procent af vores elektricitet 

kommer dog fortsat fra fossile brændstoffer, 

så der er lang vej igen. Derfor er 

man nødt til også at arbejde på at gøre 

forbruget mere fleksibelt, så alle ikke 

forbruger el på samme tid. I stedet for at 

alle eksempelvis tænder for opvaskemaskinen 

lige efter aftensmaden, kunne en 

timer sætte maskinen i gang klokken to 

om natten i stedet, og forbrugeren kunne 

blive belønnet økonomisk for at bruge 

den billige energi. Det fl eksible elforbrug 

bliver ifølge Kim Behnke et meget 

vigtigt bidrag til at gøre os fri af de 

store kulkraftværker. Med al den grønne 

energi, der forventes at blive produceret i 

fremtiden, vil det blive dyrt at tænde for 

kulkraftværkerne de få timer om året, der 

er behov for det. 

- Det er ikke bare dyrt for klimaet, 

men også økonomisk, fordi ejerne vil 

tage sig 0godt betalt for at sidde og 

vente på, at der skal tændes, når der ”om 

tre timer” bliver brug for det. Så er det 

meget bedre, at alle hjælper med at holde 

balancen ved at gøre deres elforbrug 

fl eksibelt, siger han. 


Collage: Gert Ejton 

tjb@fyens.dk 

Vindmøllerne 

leverer god og billig 

energi, men kun 

når vinden blæser. 

Hans Henrik Lange, afdelingsleder, 

Dong Energy 

ENERGI OG MILJØ 

MILJØ 

15


16 

Gør kontoret 

grønnere 

Hvis du gerne vil have en grøn arbejdsplads, 

behøver du ikke at vente på, at chefen gør noget. 

Månedsmagasinet Business-Fyn fortæller her, hvad 

du selv kan gøre 


Foto: Colourbox 

tobj@fyens.dk 

BRUG BRUGT PAPIR 

I PRINTEREN I STEDET FOR AT 

SMIDE DET I PAPIRKURVEN 

Måske et af de mere klima-religiøse råd, men 

der er altså to sider på et stykke papir, og med 

alle de udkast og e-mails, som bliver skrevet 

ud, var det måske værd at genbruge papiret. 

Men det kræver lidt opmærksomhed, så den 

store kontrakt ikke kommer ud med virksomhedens 

budgetudkast på bagsiden. 

HOLD PERSIENNER 

OG GARDINER 

ÅBNE 

Nogle virksomheder kan gå 

igennem hele vintre med 

persienner i den samme stilling 

som om sommeren. Men 

hvis solen ikke generer, så 

træk fra, få det naturlige lys 

og spar på energiregningen 

samtidigt. Det modsatte 

gælder selvfølgelig om 

sommeren for at spare på air 

condition. 

GØR DET SAMME 

DERHJEMME 

Du ikke behøver at tage 

dit arbejde med hjem, men 

derfor kan du sagtens tage 

disse råd med hjem. 

Kilde: Businessgreen.com. 

SLUK DIN EGEN PC 

Vi begynde med det helt simple. Du spilder omkring 350 kroner 

om året og er ansvarlig for udledningen af 500 kilo CO2, 

hvis din pc er tændt hele tiden. Det fi ndes ikke mange gode 

argumenter for, at den står tændt, så sluk den, når du forlader 

kontoret. 

SLUK DIN KOLLEGAS PC 

Det kræver en smule mere mod at pille ved andres computere. 

Men så længe din kollegas pc ikke er ved at lave en opdatering 

eller lignende, er der ingen fare på færde. Det værste, der kan 

ske, er, at du bliver kaldt CO2-hippie. 

SLUK PRINTEREN, SCANNEREN 

OG ALT ANDET, DER ”LYSER” 

På mange arbejdspladser er der en tendens til, at man kun lige 

sørger for sit eget bord, men der er måske ikke én person, som 

har ansvaret for diverse kopimaskiner og printere, som kører 

uafbrudt. Selv på standby bruger mange maskiner op til 25 

procent af deres energiniveau i tændt tilstand. 100 computere 

på standby uden for arbejdstiden betyder op til 35.000 kroner 

ekstra på elregningen årligt op til 50 ton CO2.

ANNONCE 

Sydfyns Elforsyning rådgiver virksomheder: 

Professionel rådgivning giver resultater på bundlinjen 

Når fynske virksomheder tager energirigtige initiativer, giver det dem interessante 

perspektiver på både langt og kort sigt. Der er store fordele at hente, når det gælder 

miljøet og den grønne profil. Hertil kommer markante økonomiske besparelser og 

helt konkrete resultater på virksomhedens bundlinje. 

Ingeniør Claus Åsleff er ansvarlig for elsalg/erhverv hos Sydfyns 

Elforsyning og er specialist på energiområdet. Han har en 

tæt dialog med de sydfynske virksomheder om, hvordan de kan 

opnå endda store reduktioner i deres energiforbrug: 

- Det er en rådgivning, vi tilbyder, fordi vi ved en masse om energi 

og samtidig går meget ind for ansvarlig energianvendelse. Vi 

vejleder vores kunder energimæssigt, så vi kan hjælpe hinanden 

til noget mere værdi, fortæller Claus Åsleff om formålet med 

rådgivningen. 

Energi, synergi og samspil 

Sydfyns Elforsyning ønsker på den måde at være andet og meget 

mere end en leverandør af el og energi til erhvervskunder. 

Det er en meget mere offensiv rolle som sparringspartner, der 

er interessant for virksomheden – og ikke mindst for kunderne: 

- Sydfyns Elforsyning vil gerne være en miljøvenlig virksomhed, 

der skaber synergi omkring energi i et samspil med dygtige partnere. 

Det handler ikke bare om et hurtigt salg af el. Vi vil hellere 

bygge op, så det også på langt sigt er til kundens fordel. 

- Vi lægger samtidig fra starten stor vægt på præcise målinger 

og klare succeskriterier, så kunden ved, hvornår man er i mål 

med sine ambitioner, siger Claus Åsleff og nævner et konkret 

eksempel, hvor virksomheder aktuelt opnår store besparelser: 

- Vores energirådgivningsafdeling arbejder lige for tiden en del 

i energirigtig belysning, hvor der hos produktionsvirksomheder 

bliver installeret lamper med LED eller energisparepærer. Det giver 

store besparelser, fordi de nye løsninger bruger langt mindre 

strøm end de traditionelle. Ofte giver løsninger som disse samtidig 

bedre belysningsforhold. 

Bliver til mange penge 

Det er vigtigt for Claus Åsleff og kollegerne i energirådgivningsafdelingen 

at slå fast, at virksomheder ikke kun skaber grønne 

Sydfyns Elforsyning opfører energirigtigt domicil 

– med fokus på ny teknologi og løsninger 

Rammerne i det nuværende domicil på 

Faaborgvej i Svendborg er blevet for trange 

for Sydfyns Elforsyning, der er vokset fra 

38 til 95 medarbejdere. Derfor bliver der, 

lige bagved det eksisterende, bygget nyt 

hovedkontor. Her har arkitekt og energirådgivere 

arbejdet tæt sammen på at skabe et 

byggeri med mere plads – og med konsekvent 

fokus på god energiøkonomi: 

- Vi bygger et energirigtigt domicil, der er 

resultater med investeringer i nye anlæg og ny teknologi. Ofte 

kan de også mindske energiforbruget med mindre justeringer 

og tiltag: 

- Vores rådgivning kan spare kunderne for meget, og det handler 

ofte bare om at tænke sig om en ekstra gang. For eksempel 

ved at bruge aircondition bedre, fordi det ellers bruger rigtig meget 

energi. I stedet skal der en bedre varmeregulering til. 

- Vi rådgiver erhvervskunder, der har et stort elforbrug. For dem 

kan en energibesparelse på bare 5% af energiforbruget blive 

til rigtigt mange penge. Hertil kommer at vi har en god pris på 

vores el og vil være blandt de billigste på markedet. Vores rådgivning 

og salg gælder desuden for alle virksomheder i det sydfynske, 

lyder det fra Claus Åsleff. 

Spændende område i udvikling 

Der er i disse år en markant udvikling i gang på energiområdet 

med ny, spændende teknologi og nye, grønne energiformer. For 

Claus Åsleff og kollegerne i Sydfyns Elforsyning er det spændende 

at arbejde med de nye muligheder – og formidle dem videre 

til virksomhedens erhvervskunder: 

- Vi brænder for det, vi arbejder med. Det er jeg sikker på, at 

kunderne kan mærke, når vi kommer ud og forsøger at give dem 

gode oplevelser med en god energirådgivning, siger Claus Åsleff 

og fortsætter: 

- I mit eget tilfælde handler det ikke bare om at være sælger. 

Det handler om at være en sparringspartner for kunderne, hvor 

vi kommer med løsninger, der tilpasses deres behov og hjælper 

kunderne videre. Derfor lytter vi i første omgang meget til 

kunderne, når vi sidder med virksomhedens tekniske chef, bygningskoordinatoren, 

den indkøbsansvarlige eller hvem der ellers 

arbejder med virksomheden energiforbrug. Det er ud fra denne 

dialog, vi sammen med kunden skaber brugerdefinerede løsninger, 

der er med til at bringe energiforbruget og udgifterne ned. 

opført som energiklasse A. Vi får dobbelt så 

mange kvadratmeter, hvor der kun vil blive 

brugt halvt så meget energi. For eksempel 

ved hjælp af de nye belysningsmuligheder. 

Og generelt bliver det nye byggeri bygget 

efter det nye skærpede byggereglement, 

hvor bæredygtighed er 

blevet et krav, fortæller Anders Banke, 

administrerende direktør i Sydfyns Elforsyning. 

Elbil giver ”vind-vind-situation” 

Når Claus Åsleff besøger erhvervskunder, er han energirigtigt 

kørende – i en energieffektiv elbil. Der er tale 

om en Citroën C1 drevet alene på el. Bilen er resultat af 

et samarbejde mellem en række aktører, hvor Sydfyns 

Elforsyning er en af dem. Målet med samarbejdet og 

elbil-projektet er at bidrage til at udvikle den bil-teknologi, 

der for Sydfyns Elforsyning er fremtiden. Omdrejningspunktet 

er en teknologi, der gør det muligt at bruge 

den energi og de naturlige ressourcer, som vi har adgang 

til – for eksempel energien fra de mange vindmøller, der i 

dag stilles op overalt i verden: 

- For at være helt fremme i støvlerne, har vi investeret i 

elbilen. Den kører otte kilometer pr. kWh og har en CO2udledning 

på kun 56 gram pr. kilometer. Det sjove ved 

el-bilen er, at du får en renere by – også støjmæssigt. Der 

er mange fordele ved elbilen, fortæller Claus Åsleff om 

elbilens energiprofil. 

- Elbilen har en fantastisk virkningsgrad på 80%, mens 

den for benzin- og dieselbiler er henholdsvis 20 og 40%. 

Det svarer til, at hvis man hælder 50 liter benzin på en 

bil, så går kun de ti liter til at skabe fremdrift. På elbilen 

går hele 16 af 20 kWh til fremdriften. Der er altså et 

meget mindre tab af energi. 

- Med elbilen er der mulighed for at udnytte den energi, 

vi skaber, meget mere effektivt. Det bliver helt bogstaveligt 

tale om en ”vind-vind-situation”, når vi kan bruge 

vindenergien til opladning af elbilerne, der bare skal stå 

og lade op natten over. 

Fåborgvej 64 · 5700 Svendborg · Tlf. 62 21 27 71 · www.sef.dk


18 

God 

energi 

Der dufter stadig nyt i Energi 

Fyns domicil på Sanderumvej 

i Odense, selv om det er ved 

at være et halvt år siden, at 

medarbejderne fra Energi Fyn og Odense 

Energi rykkede sammen. 

Der er rene linjer, kunst på væggene 

og et forvokset display i hjørnet, der 

afslører, at omgivelserne kan andet end 

se godt ud. Knap 20 ton CO2 havde 

solcellerne på taget sparet virksomheden 

ved redaktionens slutning. Og så 

giver solcellerne, der er placeret oven 

på ovenlysvinduerne desuden et sjovt 

lysindfald, mener Tommy Lykkegaard, 

chef for forretningsudvikling og PR. 

- På den måde bliver vi mindet om 

formålet dagligt, siger han. 

Energi Fyns idé var at lave et moderne 

energihus, der lever op til, hvad man 

forventer af den eksisterende teknologi 

inden for isolering samt lys- og temperaturstyring. 

Undervejs i byggeriet måtte der laves 

om i planerne, da Energi Fyn opkøbte 

Odense Energi, og der blev behov for 

mere plads til de omkring 260 medarbejdere. 

Ifølge Tommy Lykkegaard kan man 

også se huset som et signal til omverdenen 

om, hvad virksomheden står for. 

- Man må jo spise sin egen medicin, 

som han siger. 

Men det er også med til at brande 

landets sjettestørste elselskab. Det gav 

eksempelvis god opmærksomhed, da 

Energi Fyns nye domicil forleden fi k 

RealkreditDanmarks miljøpris, Kloge M2, 

for Fyn-regionen og fortsat er med i den 

landsdækkende konkurrence sammen 

med 17 andre byggerier. 

Men det er ikke den regionale præmie 

på 30.000 kroner eller hovedpræmien 

på 100.000 kroner, der betyder mest, 

påpeger Tommy Lykkegaard. 

- Det er vigtigt for os, at vi har noget 

konkret at pege på, hvis folk spørger, 

hvad vi selv gør for at spare på energien. 

Det ville jo ikke være så godt, hvis vi ikke 

havde noget svar, siger han. 


Foto: Peter Leth-Larsen 

tobj@fyens.dk, pll@fyens.dk 

Siden maj har 

solcellerne (ved 

redaktionens 

slutning) 

lavet godt 

25000 kilowat. 

Tavlen viserogså 

aktuel ydelse 

samt Co2besparelse. 

Selskabet Energi Fyn har bygget et 

CO2-besparende domicil, der kan være 

Herover: Der er 260 kvadratmeter 

solceller på taget, som er placeret oven 

på ovenlysvinduerne. De reducerer 

strømforbruget i huset med omkring 10 

procent. Desuden bidrager skråtlagte 

solceller på taget med at nedsætte varmeforbruget 

med omkring 30 procent. 

med til at brande virksomheden Til højre: Ventilationsanlægget i huset 

skal sørge for et konstant og behagelige 

indeklima. Solcellerne bidrager 

også til køling af huset, når solen står 

på. De store glaspartier består desuden 

af lavenergiglas. 

Herunder: For Tommy Lykkegaard, 

chef for forretningsudvikling og PR, 

symboliserer de kunstneriske buer 

foran domicilet vekselstrøm.

Energi Fyns domicil 

indeholder 6000 

kvadratmeter 

kontorlokaler. 

Til venstre: 

Åbenhed er et gennemgående 

tema 

i huset. Således er 

det nu også nemt 

at se, hvem der 

holder møde med 

hvem. 

Herunder: Kunsten 

i domicilet er leveret 

af fi re fynske 

kunstnere ud fra 

selskabets fi re 

værdier: Enkelthed, 

troværdighed, 

vind/vind og 

konsekvens. Det er 

Erik Brandt, John 

Frans, Ivan Boydler 

samt Ida Holm 

Mortensen. 


19


20 

Bygma styrker sin grønne profil 

– udlover gratis energirådgivning 

www.qtjek.dk 

DER ER MANGE PENGE AT SPARE 

-ved at opdage og tætne utætheder i dit hus. Du kan både bremse varmetab, 

fugtskader og skimmelsvamp. I Bygma tilbyder vi derfor et Q-tjek, som kan 

hjælpe dig med energirigtige tiltag. 

Med et Q-tjek får du en trykprøvning, som måler, om dit hus er tæt. Du får også 

en termografisk undersøgelse, som kortlægger, hvor der slipper mest varme 

ud. Et Q-tjek kan således give dig et klart billede af, hvor du skal sætte ind for 

at tætne dit hus og nedsætte dit CO2-udslip og varmetab. 

Kunne du tænke dig et energitjek af din bolig, eller vil du høre mere, så spørg i Bygma eller 

kontakt Q-tjek på telefon 40 91 5001 eller 40 91 5002. Du kan også læse mere på www.qtjek.dk 

Erfaring viser, at op mod 

25% kan spares på de årlige 

varmeudgifter alene ved at 

fuge sprækker i loft, 

gulv,vindue og rundt 

ved dørene, et job der 

ofte tids- og bekostningsmæssig 

er en 

overkommelig opgave. 

Grønt betaler sig 

Debatten om klimaet 

har gjort det rentabelt 

at etablere eller 

omlægge til en virksomhed 

med grønne 

og energibesparende 

produkter 

ER DIT HUS TÆT? 

Tlf. 40 91 50 01 eller 40 91 50 02 

REDUCER CO2 UDSLIPPET 

OG SPAR PENGE 

TRYKPRØVNING 

TRYKPPRRØØVVVNING VVVNNNIIINNNGGG 

TERMOGRAFERING 

FÅ ET 

I samarbejde med d rådgivningsfirmaet åd i i fi t QQ-tjek tj k tilb tilbyder d BBygma nu sine i kkunder d rådgivning i, hvordan man kan spare på CO2 udslippet, 

samt skære en ordentlig luns af varmeudgifterne. Alle husejere, boligforeninger og byggefirmaer mv. har nu mulighed for at 

få, kyndig vejledning i hvor og hvordan man kan spare væsentligt på de årlige varmeudgifter. Med tilbagebetalingstider på 1-3 år 

er der virkeligt et godt incitament for at igangsætte energiforbedringerne. 

Et gratis Q-tjek 

En termografisk gennemgang koster 

ca. 4995 kr. afhængig af boligens størrelse. 

Hvis man senere ønsker at købe byggematerialerne 

i en af Bygma´s forretninger 

kvitterer Bygma ved at refundere hele den 

termografiske gennemgang. 

”Greens” kalder amerikanerne typisk 

penge, når de bruger slang. Nu begynder 

der at være noget om snakken - også 

på disse kanter. For mulighederne for at 

tjene penge på produkter og services, 

der er miljøvenlige og energibesparende, 

bliver bedre og bedre, vurderer Jonas 

Eder-Hansen, sekretariatsleder på institut 

for Corporate Social Responsibility (CSR) 

på Handelshøjskolen i København, der 

beskæftiger sig med etik og socialt ansvar 

i erhvervslivet. 

Betaler sig 

Ifølge ham har virksomheder længe set 

en økonomisk og markedsføringsmæssig 

fordel i at tage socialt og miljømæssigt 

ansvar. 

En Gallup-undersøgelse fra 2005, lavet 

for Erhvervs- & Selskabsstyrelsen viste, at 

mere end hver fjerde af de danske små og 

mellemstore virksomheder (26 procent) 

på det tidspunkt havde udviklet CSR-orienterede 

produkter eller serviceydelser - 

heraf fl est på miljøområdet. Tre fjerdedele 

af de virksomheder, der havde udviklet 

CSR-orienterede produkter, mente, at 

disse produkter havde en positiv økonomisk 

effekt for virksomheden. 

Ingen døgnfl ue 

- Det er ikke længere noget, der bare 

giver god samvittighed og er med til 

at skabe et brand. Det giver også god 

mening i en forretningskontekst, siger 

Jonas Eder-Hansen. 

Han forventer ikke, at det vil være et 

modelune. Erfaringerne fra instituttet 

viser, at ansvarlige virksomheder ikke 

bare er døgnfl uer. 

- Corporate social responsibility har 

eksisteret siden starten af halvfemserne. 

Nogle mente, at det bare var et modelune, 

der ville følge andre forretningstrends, 

men nu har det snart 20 år på 

bagen. Vi ser, at det får større og større 

indfl ydelse på bestyrelsesgangene rundt 

omkring, og der bliver større efterspørgsel 

på ansvarlige produkter, siger han. 


tobj@fyens.dk 

Grønne 

besparelser 

stjal 

opmærksomheden 

Side 22 

Hensynsfuld 

transport 

Side 23 

Klimaproblemer 

giver mere 

papirarbejde 

Side 24-25

Mit AMU 

Offshoreuddannelser 

Vi stiller hele vores professionelle energi og erfaring til rådighed inden for følgende områder: 

Rigning Kran Overfladebehandling (coating) Stillads Faldsikring 

Højderedning Arbejdsmiljø Sikkerhed 

Som Vestjyllands førende center for voksen- og efteruddannelse er en af vore vigtigste 

opgaver at udvikle en bred vifte af uddannelsestilbud tilpasset det lokale erhvervsliv. 

Vi har formet vore kursusformer, så de i endnu højere grad matcher erhvervslivets behov 

for fleksible og individuelt tilpassede løsninger på et højt fagligt niveau. 

Hos AMU bliver du altid mødt med positiv indstilling og energi. Vi har aldrig været 

bedre rustet til at indfri de krav og forventninger, du har til os. 

Lad os høre, hvordan vi kan forme dit AMU. 

Mit AMU 

Hos AMU-Vest har vi fået form og farve på tilværelsen. “Mit AMU” er grafik, som 

udtrykker den positive energi og fleksibiltet, vi møder vore brugers indviduelle krav med. 

Lag for lag finder vi ind til kernen i den enkeltes behov – og former netop det AMU, 

som vore brugere kan kalde “Mit AMU”. 

I form til fremtiden 

Spangsbjerg Møllevej 304-306 · 6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 79 14 03 22 · Fax 79 14 03 00 

inst@amu-vest.dk · www.amu-vest.dk 

COPSØ A/S


22 

Det er en lille dims i denne ledning, der kan sikre computere i virksomheden. Men det er den strømbesparende sidegevinst, der har overtaget fokus i Power Secure, forklarer 

direktør Johnny Jensen. 

Grønne besparelser 

stjal opmærksomheden 

Kerteminde-virksomheden 

Power Secures 

tyverisikring af elektronik 

viste sig også 

at kunne spare strøm 

Produktet er stort set det samme, 

men interessen for Johnny 

Jensens opfi ndelse har ændret 

sig, siden han i 2005 startede 

firmaet Power Secure i Kerteminde. 

Opfindelsen PowerStop - en chip 

der sikrer, at elektronisk udstyr som 

fladskærme ikke kan anvendes ved 

tyveri - viste sig også at kunne reducere 

energiforbruget, og det er overraskende 

populært, forklarer direktøren og 

medejeren, fordi medarbejdere på mange 

arbejdspladser ikke slukker deres 

skærm, men i stedet lader den gå på 

standby. 

- Jeg vil tro, at 60-70 procent af 

efterspørgslen i dag er relateret til ener- 

gibesparelsen, vurderer Johnny Jensen, 

der selv ejer over halvdelen af selskabet. 

Kunderne er indtil videre et par kommuner, 

og ud over landets kommuner er 

private virksomheder den umiddelbare 

målgruppe frem for private forbrugere. 

Men han tør slet ikke tænke på 

potentialet i produktet. 

- Vores beregninger giver nogle helt 

vanvittige tal, men vi skal jo også være 

realistiske. Det er svært at klemme sig ind 

i folks bevidsthed, lyder Johnny Jensens 

forklaring. 

Power Secure nåede kun at sælge 

systemer, der udelukkende havde en tyverisikringsfunktion, 

i kort tid. I forbindelse 

med udviklingen af produktet stod det 

klart, at chippen også kunne andet. 

For få måneder siden begyndte salget 

af det videreudviklede produkt, der meget 

simpelt består i, at man udskifter den 

normale strømledning til sit elektroniske 

udstyr med en speciel strømledning, som 

indeholder en chip. Et centralt sted i bygningen 

placeres en kodeboks, der sender 

et signal til strømledningen. Modtager 

chippen ikke signalet, kan udstyret ikke 

tændes. 

Som eksempel nævner han sin egen 

virksomhed, der har otte skærme, som 

hver ville bruge standby-tid for 500 

kroner årligt. 

Udvikling af software og produktion 

af udstyr er udliciteret til andre virksomheder, 

mens Johnny Jensen og hans hold 

på ni ansatte tager sig af udviklingen og 

supporteringen. 

Planen er at udvikle software, der 

gør det muligt at tyveri- og energisikre 

maskiner individuelt, hvor ordningen lige 

nu administreres sådan, at alle skærme 

på en arbejdsplads tænder, når den første 

medarbejder ankommer. 

Allerede i 2006 søgte Power Secure 

patent på opfindelsen i Europa og USA. 

Udsigterne er gode, og indtil der kommer 

en afklaring, er Power Secure i det 

mindste sikret et solidt forspring, da 

ingen andre vil turde gøre samme stykke 

arbejde med risiko for at miste hele 

omsætningen til Kerteminde-virksomheden. 

Det koster cirka 5000 kroner at sikre 

fem enheder i en virksomhed. 


Foto: Robert Wengler 

tobj@fyens.dk, rw@fyens.dk 

Med betjeningspanelet her kan computere 

på standby kobles til og fra, når 

medarbejdere ankommer til eller forlader 

virksomheden.

Hensynsfuld 

transport 

3p Logistics i 

Kolding har udviklet 

et koncept, der 

giver kunderne en 

miljøgevinst og en 

prisreduktion på 

samme tid 

Skån miljøet og spar penge samtidig. 

Det lyder næsten for godt til 

at være sandt, men det er, hvad 

3p Logistics tilbyder sine kunder. 

Den blot fem år gamle logistik- og 

transportvirksomhed med hovedsæde i 

Kolding har udviklet konceptet Greenline, 

der er sammensat af transportløsninger, 

som er mere miljøvenlige end de traditionelle. 

Det gælder både søfragt, luftfragt 

og europæisk fragt. 

- Vi er ikke 100 procent grønne, men 

vi vil gerne være pionerer. Vi har en vision 

og vil gå forrest, siger administrerende 

direktør Paw Kristensen. 

Tanken er, at kunderne ved at vælge 

en mere miljøvenlig transport og dermed 

mindske CO2-forbruget opnår en miljøgevinst 

og en prisreduktion på samme 

tid. 

- Det kan være en importcontainer fra 

Østen, hvor vi benytter skibe, der sejler 

langsommere. Derved kan vi nedbringe 

CO2-udslippet med op til 70 procent, 

og ofte tager transporten kun syv dage 

længere end ellers. Så de kunder, der kan 

vente lidt længere på en vare, kan med 

fordel vælge den løsning, mener Paw 

Kristensen. 

Et andet eksempel er at få sine varer 

leveret uden for myldretiden. 

- Hvis man kan disponere anderledes, 

så lastbilen ikke holder og brummer i 

myldretiden, er det også en fordel. Jo 

Opbevaring af: 

Olie 

Kemikalier 

Gift 

Syrer og baser 

Løses enkelt med et af de 27 

standarddepoter, eller en 

tilpasset løsning. 

større disponeringsfrihed, kunderne giver 

os, jo billigere kan vi gøre det. 

Valget er kundens 

Valget ligger dog altid hos kunden. 

- Det er vigtigt at understrege, at der 

kun er tale om et tilbud. Vi vil ikke trække 

noget ned over hovedet på nogen, men vi 

vil gerne være med til at påvirke kunder, 

leverandører og medarbejdere, for det her 

er virkelig noget, vi brænder for, lyder det 

entusiastisk fra direktøren. 

- Det handler om at ændre vaner, og 

hvis vi kan uddanne vores egne medarbejdere 

i den retning og samtidig præge 

vores 600 samarbejdspartnere rundt 

i verden, er vi nået langt, mener Paw 

Kristensen, der har et klart mål. 

- I 2015 skal alt, hvad vi beskæftiger 

os med, være CO2-neutraliseret, fastslår 

han. 

Og direktøren tror på, at konceptet 

giver konkurrencefordele fremadrettet. 

- Transport er en vigtig del af globaliseringen, 

og de transport- og logistikvirksomheder, 

der tager et ansvar for miljøet, 

vil få et forspring. Miljøhensyn er et af de 

parametre, vi tror, man bliver målt på i 

fremtiden. 

Af Charlotte Risskov Kræfting 

crp@jv.dk 

Besøg www.fiberteam.dk 

- eller ring til os, for en 

gennemgang af dit behov Grønnegade 

21, Ulbølle ~ 5762 Vester Skerninge 

- Det handler om at ændre vaner, siger administrerende direktør i 3p Logistics Paw 

Kristensen. 

Tlf: 62 24 21 96 ~ Info@fiberteam.dk 

Den direkte vej 

www.portesbjerg.dk 


23


24 

Klimaproblemer giver 

mere papirarbejde 

Claus Mikkelsen og 

Peter Hansen er på 

vej til at gøre papirisolering 

moderne 

- godt hjulpet på vej 

af tidens fokus på 

energibesparelser og 

miljøhensyn 

I 

gamle dage klaskede man aviser på 

væggene for at holde fugt og kulde 

ude af husene. Det er der næppe 

nogen, der kunne finde på at gøre 

i dag, men to mænd fra Faaborg er 

alligevel på vej til at gøre isolering med 

avispapir til deres levevej med fi rmaet 

Hotpaper (varmt papir). 

For tre år siden gik klejnsmed Claus 

Mikkelsen og tømrer Peter Hansen 

sammen om at lave et firma, fordi de 

alligevel ofte trak på hinandens arbejdskraft 

som selvstændige med hver deres 

enkeltmandsfirma. Blandt opgaverne var 

også isoleringsarbejde, og da de stødte 

på papir som isoleringsmateriale, tog de 

det til sig. 

- Vi øjnede, at udviklingen gik den vej, 

siger Claus Mikkelsen om det miljøvenlige 

genbrugsmateriale, der som letvægtsgranulat 

blæses ind i hulmure, skunke og 

krybekældre på samme måde som andre 

isoleringsmaterialer. 

Klimaks 

Debatten om klimaet nåede sit foreløbige 

klimaks forleden med klimatopmødet 

COP15 i København. Udviklingen er gået 

i retning af større miljøhensyn og lavere 

energiforbrug i såvel offentlige og private 

virksomheder som i private hjem. 

Indtil for et halvt år siden var mindst 

halvdelen af deres fi rmas opgaver almindelige 

tømreropgaver, men nu kan de to 

isolatører endelig leve af det, fi rmanavnet 

refererer til. Deres budskab er ved at 

nå ud til folk, og det er populært, når 

Hotpaper kan fortælle, at fremstillingen 

af papirisoleringen afgiver fem gange så 

lidt CO2 som andre materialer og stadig 

har den samme effekt. Og så kan det 

endda komposteres efter brug. 

- Det er bæredygtigt hele vejen rundt, 

siger Peter Hansen. 

Papirmaterialet skulle også kunne 

optage og afgive fugt mindst lige så 

godt som andre materialer og bidrager 

derfor til bedre indeklima. Borsalt sikrer 

materialet mod råd og svamp samt gør, 

at det ved brand smelter langsomt som 

stenuld. 

Forspring 

Med flere hundrede tusinde uisolerede 

huse i Danmark, nybyggeri samt offentlige 

renoveringsopgaver er potentialet 

til stede, selv om Peter Hansen og Claus 

Mikkelsen langtfra kan bryste sig af at 

have opfundet det bæredygtige isoleringsmateriale. 

Papiruld er brugt som isoleringsmateriale 

gennem mange år, men har bare 

aldrig fået sit gennembrud i en branche, 

der er domineret af virksomheder som 

Rockwool og Isover. Der fi ndes andre 

papirisolatører - også på Fyn - men de 

kører typisk med produktet som en lille 

del af eksempelvis en tømrervirksomhed. 

Med udviklingen på energiområdet vil 

det ikke nødvendigvis fortsætte sådan. 

- Men så kan vi forhåbentlig have fået 

et forspring i erfaring og teknik, påpeger 

Peter Hansen. 


Foto: Tim Kildeborg Jensen 

tobj@fyens.dk, tkj@fyens.dk 

Papirisolering 

Papirisolering består af 88 procent kværnede 

genbrugsaviser, tilsat mineralske salte: Tre procent 

borsalte og ni procent aluminiumhydroxid. 

Materialet blev opfundet i USA for cirka 150 

år siden og er således et af de ældste isoleringsmaterialer, 

man kender, bortset fra ler og 

mudder. 

Isoleringen dukkede op i Europa efter Anden 

Verdenskrig, og i Danmark blev den første 

papirisolering fremstillet i 1989.

1 

Esbjerg 

– Ny Energi! 

Esbjerg – Danmarks naturlige centrum for 

offshore- og energiteknologi 

„Esbjerg er Danmarks offshoreby. Har DONG Energy brug for viden 

eller kompetencer indenfor offshore, er det i Esbjerg, de findes.“ 

Niels Bergh-Hansen, koncerndirektør DONG Energy 

Esbjerg er Danmarks centrum for offshoreteknologi og går målrettet efter at blive Danmarks centrum 

for energiteknologi. Udgangspunktet er en stor virksomhedsklynge i tæt samarbejde med et stærkt 

uddannelses- og forskningsmiljø. Allerede i dag er der 8.000 arbejdspladser inden for offshorebranchen 

i Esbjerg Kommune og flere hundrede millioner kroner investeres i de kommende år i infrastruktur, 

forskning og udvikling. 

Kontakt Esbjerg Erhvervsudvikling på 75 12 37 44 hvis du vil vide mere om den nye energi i Esbjerg! 

2 

Vi ses til den traditionsrige Nytårskur 

den 14. januar i Musikhuset Esbjerg 

3 

4 

1. Indehaverne af Hotpaper 

forsikrer, at papirisolering ikke 

er dyrere end andre isoleringstyper, 

og det er godt. For deres 

erfaringer viser, at danskerne 

ikke vægter klimahensyn højere 

end deres økonomi, men hvis 

prisen er det samme, vælger 

folk gerne den mest miljøvenlige 

løsning. 

2. Papirsisoleringen skydes ind i 

hulmuren på samme måde som 

andre isoleringsmaterialer. 

3. Hotpapers papirgranulat 

hentes i Tyskland, hvor kvaliteten 

efter deres overbevisning er 

højere end det, der produceres 

herhjemme. 

4. Huset i Faaborg, som hulmursisoleres 

her på billederne, 

ejes af Kurt Thomsen. I forbindelse 

med en større renovering 

havde han besluttet sig for at 

lade huset isolere med papir og 

fandt frem til Hotpaper på en 

byggeudstilling i Odense. 

Esbjerg 


25

KORT NYT NYT 

26 

Chokoladen 

tager stressen 

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, så nu er der godt nyt til elskere 

af mørk chokolade, der føler sig stressede på jobbet. For ifølge schweiziske forskere 

kan 40 gram mørk chokolade om dagen være med til at sænke mængden 

af blandt andet stresshormonet kortisol. De har gennemført en undersøgelsen 

med 30 voksne forsøgspersoner og ladet dem spise 20 gram mørk chokolade 

om formiddagen og 20 gram om eftermiddagen. Deres kortisolniveau blev så 

målt både ved undersøgelsens start og ved afslutningen to uger senere, og 

konklusionen var, at chokoladen kan være med til at holde stressniveauet nede. 

Kilde: Magasinet Arbejdsmiljø. 

Bizart 

Ostehøvlen reddet 

fra konkurs 

En af Norges helt store opfi ndelser, ostehøvlen, er reddet fra 

konkurs. Producenten Thor Bjørklund & Sønner lå på konkursens 

rand, da den ligeledes norske virksomhed Gudbrandsdal 

Industrier tog over. Gudbrandsdal producerer også garageporte, 

vinduer og militærudstyr, så mon ikke der også er 

plads til en ostehøvl i produktporteføljen. 

Kilde: NRK. 

Krise giver lige løn 

Økonomiske eksperter vurderer, at den økonomiske krise 

medfører mere lige løn på danske arbejdspladser. Det skyldes, 

at mange mister deres job og må gå ned i løn, når de skal have 

et nyt job. Når krisen er ovre, vil der være mindre forskel på 

lønniveauerne, vurderes det. 

Kilde: Børsen. 

Hr. Møllers 

hemmeligheder 

Bag det asketiske ydre på landets rigeste mand, Mærsk Mc- 

Kinney Møller, gemmer der sig en rigtig levemand, som sætter 

stor pris på det gode liv. I bogen ”Mærsk manden og magten” 

fremgår det blandt andet, at Mærsk Mc-Kinney Møller altid 

går i sko af mærket ”John Lobb” fra London. Den lille skofabrikant 

tager nøje mål af køberens fødder og bruger udelukkende 

cordovanhesteskind fra området omkring hestens bagben. 

Skoene er til gengæld også fi re-otte uger undervejs og koster 

omkring 15.000 kr. Men så skulle de angiveligt også holde hele 

livet. 

Kilde: Business.dk. 

Hele verden ramt 

af stress 

Mere end hver anden medarbejder - 58 procent - i 13 lande 

føler, at stressniveauet er blevet mærkbart højere de seneste 

to år. Det viser en international undersøgelse, lavet af Regus 

Business Tracker blandt 11.000 personer. Kineserne er mest 

stressede med 86 procent, mens 47 procent af hollænderne 

føler, at stressniveauet er steget. 

Kilde: MetroXpress. 

Mærsk sviner 

for hele landet 

Landets største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, er tæt på at 

overhale hele Danmark, når det kommer til udledning af CO2. 

A.P. Møller - Mærsk udledte i 2007 54 millioner ton CO2 på 

verdensplan, mens hele Danmarks samlede udledning samme år 

lå på 67 millioner ton. 

Kilde: Business.dk.

Fold trykt 

dine vinger ud sammen med os! 

Vi hjælper dig med at 

folde vingerne ud og vise alle dine nuancer 

Ryttermarken 17 A · 5700 Svendborg · Telefon: 62 21 01 05 · www.svendborgtryk.dk

KRONIK 

Kronik 

Af lektor Erik 

Skov Madsen 

Institut for Industri 

og Byggeri, Syddansk 

Universitet 

28 

Hvordan overføres viden 

i global produktion? 

Globaliseringen er over os, 

og virksomhederne fl ytter 

produktion som aldrig før. 

Det kan være ud fra et ønske 

om at være tæt på nye markeder, eller 

virksomhederne kan ønske om at spare 

omkostninger. 

Outsourcing og global produktion 

er efterhånden blevet helt almindelige 

danske begreber, som selv den etablerede 

fagbevægelse accepterer. 

Fagligt Fællesforbund – 3F - diskuterede 

for eksempel globaliseringen på 

kongressen i 2007 og fandt, at svaret 

for forbundets medlemmer var livslang 

læring. 

Back-sourcing 

Nu ser det imidlertid ud til, at nye ord 

som home-sourcing eller back-sourcing 

er ved at snige sig ind i det danske sprog. 

Tysk forskning viser for eksempel, at 17 

procent af den produktion, som er blevet 

outsourcet, bliver back-sourcet igen 

efter få år, og nyere dansk forskning viser 

lignende tendenser. 

Hele spørgsmålet om miljøpåvirkninger 

og CO2-udledninger ved at producere 

varer ét sted i verden for derefter at 

transportere dem til kunder i en helt 

anden del af verden, vil i fremtiden 

sikkert medføre øget pres på virksomhederne, 

således at produktionsenheder i 

højere grad etableres tættere på kernemarkederne. 

Forskellige typer af viden 

Mens virksomhederne har relativt let ved 

at fl ytte det fysiske produktionsudstyr, 

viser forskningen, at det er en stor 

udfordring at overføre viden og erfaringer 

både lokalt, nationalt og globalt, når 

en produktion fl yttes. 

I et produktionsmiljø er it-systemer 

gode til at holde styr på lagre, styklister, 

tegninger, instruktioner, recepter og 

andre former for dokumenter. Maskinstyringer 

og automatiske produktionsanlæg 

indeholder også store mængder af data 

og informationer, der kan være opbygget 

gennem mange år. 

Data og information kaldes for eksplicit 

viden og er forholdsvis let at overføre 

til en ny placering, da det ofte blot er 

et spørgsmål om det rigtige password. 

Forskningen peger dog på, at der også 

er udfordringer, når eksplicit viden skal 

overføres, da modtageren kan have svært 

ved at forstå de data og informationer, 

der stilles til rådighed. 

Hvem kender ikke de små notesbøger 

og sedler i hjemmet, hvor en kompliceret 

instruktionsbog til en dvd, et digitalt 

kamera eller en vaskemaskine er ændret 

til en kort og logisk instruktionsliste? 

Ved fl ytning af produktionssystemer er 

der derfor ofte en ekstra opgave med at 

omskrive data og informationer således, 

at de er anvendelige for modtageren. 

Den tavse viden 

Den såkaldte tavse viden er derimod langt 

vanskeligere at overføre end eksplicit 

viden og udgør samtidig langt den største 

del af viden i et produktionsmiljø. 

Tavs viden omfatter færdigheder, 

erfaringer og kompetencer, der er opbygget 

gennem mange år. Hvordan beskriver 

man f.eks., at en dygtig operatør eller en 

dygtig tekniker er i stand til at identifi - 

Globalisering, viden og læring hænger 

sammen. Det er relativt let for en virksomhed 

at fl ytte produktionsudstyr. Eksplicit viden i 

form af data og informationer kan også være 

relativ let at overføre. Det er derimod langt 

mere besværligt at overføre tavs viden i form 

af erfaringer og kompetencer 

cere en lille bitte mislyd blandt tusinde 

andre forskellige lyde fra en produktionsmaskine? 

Eller hvordan kan man beskrive 

samarbejdet i en selvstyrende produktionsgruppe, 

hvor hver enkelte medarbejder 

tager ansvar og samarbejder på kryds 

og tværs i organisationen for at løfte en 

fælles opgave? 

Tavs viden på individ- og gruppeniveau 

kan være særdeles vanskelig at 

identifi cere og dermed også at overføre, 

når en produktion skal fl yttes til et helt 

andet sted i verden. 

Ny forskning viser imidlertid, at det 

også er muligt at identifi cere, iscenesætte 

og overføre tavs viden i global produktion. 

Det kræver, at overførslen opdeles 

i fl ere faser. Samtidig er det nødvendigt, 

at medarbejdere på fl ere niveauer i 

den afsendende og i den modtagende 

organisation bringes sammen og samarbejder 

struktureret om at identifi cere og 

overføre viden ved hjælp af læring. 

Lær af folkeskolen 

Lærere i den danske folkeskole kæmper 

dagligt med at leve op til formålet i folkeskoleloven 

om ”at give eleverne kundskaber 

og færdigheder ” i samarbejde med 

forældrene og at” forberede eleverne 

til deltagelse, medansvar, rettigheder 

og pligter” i et samfund med frihed og 

folkestyre præget af åndsfrihed, ligeværd 

og demokrati. Det er et omfattende 

formål at leve op til, og her kræves det, at 

læringen struktureres, og at der anvendes 

arbejdsmetoder, der giver mulighed for 

oplevelse, fordybelse og virkelyst. 

Didaktik kalder lærerne den pædagogiske 

planlægning, og i et nyt forskningsprojekt 

om overførsel af viden i global 

produktion er modeller fra folkeskolen 

videreudviklet således, at de kan anvendes 

i et produktionsmiljø. Forskningsprojektet 

har vist, at der i forbindelse med 

en fl ytning stilles store krav om læring 

på alle niveauer i en organisation, når 

stort set alle medarbejdere udskiftes på 

én gang. 

Virksomhederne ser imidlertid ud til at 

være novicer, når det gælder om at strukturere 

disse læringsforløb, og forskningen 

viser også, at en produktionsvirksomhed 

med fordel kan anvende modeller, der 

tager afsæt i folkeskolens didaktiske 

planlægning af læringsforløb. Herved kan 

man efter en fl ytning hurtigere opnå fuld 

produktion uden at spilde store ressourcer 

under indkøring. 

Erik Skov Madsen 

Erik Skov Madsen forsvarede i oktober 2009 

ph.d. afhandlingen ”Knowledge transfer in 

global production” ved Center for Industriel 

Produktion, Aalborg Universitet og er nu ansat 

som lektor ved Institut for Industri og Byggeri 

på Syddansk Universitet. 

Vil du vide mere er du velkommen til at skrive til 

esm@ib.sdu.dk eller ringe til 65507415.

BEGYNDER DER HVOR AVISERNES ERHVERVSSEKTIONER SLUTTER 

DÆKKER NU HELE REGION SYDDANMARK 

HVER MÅNED 

ERHVERVSSTOF ERVSSTOF 

OG RELEVANT 

TEMA 

Kontakt: 

MarianneKirkeby•Telefon65455356 

E-mail: mk@fynskemedier.dk 

og hedder Business-Syd 

Banegårdspladsen·5100OdenseC 

Tlf. 66 11 11 11 · www.fynskemedier.dk

DYREVELFÆRD 

30 

Et liv som 

mink 

Efter den seneste tids debat om minkproduktion 

besøgte Business-Syd en østfynsk 

minkfarm at se, hvordan tingene foregår 

på en farm, hvor et uanmeldt besøg fra 

Fødevarestyrelsen i 2009 ikke gav nogle 

anmærkninger Det er december. Alle hvalpe er blevet pelset og hænger nu på bøjler i et rum bag en 

armeret dør. 

På Jørgen Jensens farm bor der 

lige nu 2000 minktæver, som har 

leveret 11.000 hvalpe i år. Hvalpene 

der blev store for derefter 

at blive pelset, hænger nu på bøjler i et 

køligt rum på gården ved Nyborg. 

Denne vinterdag er forsker Leif Lau 

Jeppesen og laborant Tine Simonsen fra 

Københavns Universitet på besøg hos 

Jørgen og hans 2000 minktæver. De har 

fulgt en gruppe mink som led i et nyt 

forskningsprojekt, der skal undersøge, 

om det er forsvarligt at have mere end to 

mink i ét bur. 

Leif Lau Jeppesens metode til at 

afdække velfærdsfaktoren blandt mink, 

er at observere dem tre gange hen over 

efteråret, hvor de går fire mink sammen i 

et dobbelt bur. Forskellige kombinationer 

af kønnene afprøves for at se, hvad der 

giver mest ro i burene. Når de alle er blevet 

til skindstykker i december, kommer 

Leif og Tine for at tjekke alle skindene for 

bidmærker. Bidmærker der afslører, om 

minkene har haft et forsvarligt liv i deres 

bure. 

Bid kan ikke undgås 

Leif Lau Jeppesen børster et skind fri for 

det fine savsmuld, som bruges til at tage 

de sidste rester af fedt på indersiden af 

skindet. Han begynder at tælle, imens han 

fortæller. 

- De bid, der ses i nakken, er almindelige 

og kan ikke undgås, selv om de kun 

gik to i buret. De kommer af almindelig 

minkadfærd, hvor de bider hinanden i 

nakken, for at øve sig på parringsakten. 

Det er ikke videnskabeligt bevist, men 

man har en teori om, at de har færre 

nerver i nakkeregionen, så det ikke gør 

nær så ondt, at blive bidt her, siger Leif 

Lau Jeppesen. 

Men findes der bidmærker længere 

nede af ryggen og omkring halen, er det 

straks en mere alvorlig sag. 

- Så betyder det, at den virkelig har 

forsøgt at slippe væk fra en anden mink 

i buret. Og det er ikke i orden, siger Leif 

Lau Jeppesen. 

Jørgen Jensen står og lytter i baggrunden, 

mens Leif fortæller og giver sit 

besyv med. 

- Jeg er spændt på, hvad denne her 

undersøgelse viser og lægger gerne farm 

til. Men jeg ved, at det er svært at få lov 

til at bygge flere haller på minkfarmene 

i Danmark og dermed svært at få plads 

til flere bure. Så da de tillod, at vi måtte 

stille et ekstra bur oven på de andre, 

var der mange der slog til, siger Jørgen 

Jensen. 

Han søgte for tre år siden om godkendelse 

til at udvide farmen hos Nyborg 

Kommune, men der bliver ved med at 

være noget i vejen, som han siger, og han 

forventer ikke en tilladelse foreløbig. 

I stedet lægger han dyr, bure og 

arbejdstimer til forskningsprojektet fra 

KU. 

Den danske minkavl slog rigtigt 

igennem i løbet af firserne, hvor der var 

omkring 5000 farme mod 1460 i dag. 

Folk med en vis alder kan måske erindre, 

at de har været i nærheden af en 

minkfarm, hvor der var hegn og adgang 

forbudt og nærmest kasernelignende 

forhold. Og det var ikke kun for at holde 

løsslupne mink inde eller aktivister ude. 

Det var, fordi de nervøse minktæver åd 

deres unger, hvis der skete uforudsete 

ting på farmen. Jørgen Jensen fortæller 

hvordan hans mink, da han startede sin 

farm i 1987, åd deres unger, hvis der kørte 

en traktor og tromlede på marken ved 

siden af farmen. 

- De kunne også fi nde på at stille 

sig ned i den anden ende af buret og 

begynde at skrige, når der kom nye 

mennesker eller skete uforudsete ting, 

fordi de var vildere dengang, siger Jørgen 

Jensen. 

I dag står alle minkene og glor efter 

fotografen og undertegnede, da vi træder 

ind i den største af de tre haller. Minkene 

er netop blevet flyttet ind i de bure, hvor

Mink er ikke ådselsædere. Derfor skal de 

have frisk mad hver dag. Menuen består 

af afskær fra slagteri og fi skefabrikker 

blandet med korn. Her er Jørgen Jensen 

ved at fordele mad oven på burene. 

de skal tilbringe vinteren og er ved at 

finde sig til rette i deres rengjorte bure. 

Ispinde-testen 

Jørgen Jensen tager en ispind frem og 

stikker den halvt ind i buret til en hvid 

mink. Den kravler hen i den anden ende 

af buret og ser nærmere på pinden i 

behørig afstand. Jørgen gør det samme 

ved naboen og den bider straks i pinden, 

som var det et byttedyr. 

- Den her er på grænsen, siger Jørgen 

Jensen og prøver den tredje mink i rækken. 

Den snuser til pinden og er hverken 

bange for den eller gal på den. 

- Den er god, siger Jørgen og åbner 

lågen, så den kan kravle op og kigge ud. 

Den forsøger ikke at flygte, men ser sig 

bare nysgerrigt omkring. 

Fidusen med ispinden er den mest 

enkle metode til at teste temperamentet 

hos den enkelte mink. Er den bange, er 

den for sky til at avle videre på. Er den 

aggressiv over for pinden, er den for vild 

til at avle videre på. Men er den nysgerrig 

og rolig, som den sidste mink, er den lige 

som de danske minkavlere og forskere 

gerne vil have den - en mink, der ikke 

æder sine unger under stress, og som kan 

tåle at leve i bur uden at udvikle stereotyp 

adfærd. Leif Lau Jeppesen fortæller, 

at i halvfemserne fandt han stereotyp 

adfærd hos otte procent af minkene. I 

dag viser én procent stereotyp adfærd. 

- Faldet skyldes to ting; at minkene 

ifølge loven nu skal have berigelser (rør, 

Vi vil gerne være din professionelle sparringspartner 

ISOLERINGS·GRUPPEN A/S 

TLF.66186011 

Slettensvej169,5270OdenseN·www.iso-grup.dk 

mobil40373860·info@isoleringsgruppen.dk 

FÅ ET ISOLERINGS 

TILBUD 

hylder og halm, red.), hvilket gør dem 

mere rolige. Derudover er avlerne blevet 

bedre til at selektere de rolige mink fra 

og bruge dem i avlen, siger Leif Lau 

Jeppesen. 

Åben farm 

Den form for selektion er noget, der 

vinder mere og mere ind især på de 

danske farme. Jørgen Jensen har været 

god til det. For hos ham kommer der 

både larmende børnehavebørn og fl ere 

skoleklasser på besøg - uden at der bliver 

spist unger eller skreget bagest i buret. 

- Jeg har altid åben farm og alle må 

gerne komme uanmeldt hele året rundt 

for at se, hvordan mine dyr har det. De er 

så nysgerrige, og jeg tror godt, at de kan 

lide at få besøg, siger Jørgen Jensen. 

Han havde uanmeldt besøg af 

Isolering af: 

• Hulmure 

• Lofter 

• Etageadskillelser 

• Krybekældre 

• Lydregulering 

• Lydisolering 

• Facadeisolering 

Medlem af: 

• Dagskurser: Kr. 245.- 

• Kursusdøgn: Fra kr. 675.- i enkelt værelse m/bad 

15% rabat i dobb. vær. 

• Weekendophold: 3 retters menu fra kr. 625.- 

• Dinner Transportable 

• Turistbusser modtages 

• Søndagsmiddag: 

3 retter fra kr. 134.- 

fødevarekontrollen for nogle måneder 

siden. Ingen anmærkninger. Han havde 

også besøg af nogle aktivister i foråret. 

Men de ville ikke med ind på farmen og 

se minkene. 

Jørgen Jensen ved godt, at der er 

nogle af de danske minkavlere, der ikke 

har helt styr på tingene. 

- Men det afsløres jo, når vi har 

auktion, og skindene bliver vurderet. Hvis 

der er nogle dårlige skind imellem, bliver 

der taget fat i den pågældende avler, og 

konsulenter ser på, hvordan vi kan hjælpe 

ham til at gøre det bedre, siger Jørgen 

Jensen. 

Af Marie Højlund 

Foto: Tim Kildeborg Jensen 

maho@fyens.dk, tkj@fyens.dk 

Fest til fast pris kr. 289,- 

Fest med alt incl. kr. 399,- 

Overnatning i forbindelse 

med fest kr. 140,- 

Inge Marie og 

Thorkild Kaspersen 

Adelgade 56 

Tlf. 64 81 11 08 

www.bogensehotel.dk 

e-mail: info@bogensehotel.dk 

Pelsdyravl 

Business-Guide 

B > Byggematerialer 

I > Isolering 

K > Konferencer og kurser 

Pelsauktionen sidst i december gav Jørgen Jensen 

en prisstigning på op til 50 procent på hans skind, 

hvilket giver ham overskud. 

Alle kan slå sig ned som minkfarmer. Men efter 

Operation X’s afsløring af dårlige forhold på 

minkfarmene og Fødevarestyrelsens ekstraordinære 

140 kontrolbesøg vil der komme et krav om 

uddannelse til minkavler. 

Dyrenes Beskyttelse mener, at pelsdyravl bør 

være forbudt på det nuværende lovgrundlag. 

Foreningen holder dog muligheden åben for, at der 

kan findes acceptable opdrætsvilkår. 

Loven kræver at alle mink har legetøj i buret i 

form af et rør, en hylde eller halm. Det kneb for 

knap halvdelen af de 140 avlere, som Fødevarestyrelsen 

besøgte i efteråret, at overholde dette krav. 

R > Rengøring 

U > Udlejningsforretninger 

LEJ EN 

PAVILLON 

www.jydskfynsk.dk 

DYREVELFÆRD 

31

Kunsten at 

få en god idé. 

Ligesåmegetdisciplinognærværdetkræveratfåengodidé,ligesåmegetsnildeogbrutalitetkræverdetatforsvareden. 

Kunstenatfåengodidéerivirkelighedensletikkenogenkunst.Deteret 

håndværk. Som sprøjtelakering og 

pedicure.Entingmankanværegod 

til.Nogetmankanlevereonsdag,hvis 

det er blevet bestilt mandag inden 

kl. 14.30. 

Og nu sidder der sikkert en håndfuld 

formningslærereogenfusionsmusiker 

medhvideknoerogtænker:Hvadmed 

inspirationen? Hvad med rødvinen for 

slet ikke at tale om morgenbadet? Og 

deterfuldstændigrigtigt.Verdener 

fuld af vidunderlige idéer, udviklet på 

en blanding af Gud, narkotika og 

tvangsritualer. Og det er også rigtigt, at 

dobbeltsåmangeeneståendeidéerer 

forsvundet ned i samme sump. 

Idéerernemligsårbare.Fordideer 

nye.Fordidevilændreverden,flytte 

holdninger og forandre adfærd. Og fordi 

mennesket som udgangspunkt slet 

ikkebrydersigomsådannogleting. 

Lige så meget disciplin og nærvær det 

kræveratfåengodidé,ligesåmeget 

snilde og brutalitet kræver det at forsvareogudvikleden.Denneannonce 

begyndtef.eks.selvsomentåbeligidé. 

Måskesynesdufortsat,denertåbelig. 

Måskekenderdunogen,derkanfåen, 

dererbedre.Måskeerdinhudopløst 

efterathaveværetibad. 

Underalleomstændighedererdet 

aldrig nogen dårlig idé at kontakte 

Henrik Dresbøll på telefon 63131020 

eller dresboll@cosmographic.dk og bede 

hamomatkommeopmedengod.

Xxxxx xxx xxxxxxx Xxxxx xxx xxxxxxx - Business-Fyn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?