Benjamin James Matthew vil lære undervisere at finde den ... - NETOP
Benjamin James Matthew vil lære undervisere at finde den ... - NETOP
Benjamin James Matthew vil lære undervisere at finde den ... - NETOP
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
... et netværk af aftenskoler og folkeoplysende foreninger<br />
nytº02 juni 2012 Årgang 09<br />
Den indre ro<br />
<strong>Benjamin</strong> <strong>James</strong> <strong>M<strong>at</strong>thew</strong> <strong>vil</strong> <strong>lære</strong> <strong>undervisere</strong> <strong>at</strong> <strong>finde</strong> <strong>den</strong> indre ro på et nyt fagkursus.<br />
• Tema: Landsmøde 2012<br />
• UdvikLing af besTyreLsen<br />
• nye kræfTer i visborg<br />
• friviLLighed og forpLigTeLse
2<br />
Gammel Kongevej 39G, 1.<br />
1610 København V<br />
Telefon 33 93 00 96<br />
www.netoplysning.dk<br />
info@netoplysning.dk<br />
nyt juni 2012<br />
❞<br />
Vi er ikke bange for <strong>at</strong> tage de gamle dyder frem igen: ansvarlighed,<br />
sparsommelighed, tænksomhed, følsomhed, omsorg ...<br />
Bente Dahl, Formand for <strong>NETOP</strong><br />
Vi kan ikke lade være<br />
Hvad er det, der får os til <strong>at</strong> tage til<br />
et landsmøde? Hvad får os til <strong>at</strong><br />
bruge en weekend på hinan<strong>den</strong>,<br />
samværet og de nye input. Det er<br />
ikke gr<strong>at</strong>is, så hvorfor prioriterer vi<br />
midler til et ophold på et hotel i Svendborg? Der er<br />
ingen af os, der er tvungne til <strong>at</strong> være med. Mit bud<br />
på et svar er: Vi kan ikke lade være.<br />
I DEN FRIVILLIGE VERDEN, som <strong>NETOP</strong> lever i, kan<br />
ingen tvinges til <strong>at</strong> deltage i noget. Lysten – og alene<br />
lysten – driver værket. I <strong>den</strong> ver<strong>den</strong> <strong>finde</strong>s alene det<br />
forpligtende, fri<strong>vil</strong>lige samvær.<br />
VI SATTE HINANDEN I STæVNE i Svendborg.<br />
Temaet var etik og etiske udfordringer, som vi har i<br />
det daglige. Hele ti<strong>den</strong> løber vi ind i dilemmaer, som<br />
vi må forholde os til. Det s<strong>at</strong>te vi os for <strong>at</strong> snakke<br />
om. Vi havde fået en glimrende foredragsholder,<br />
Anne Marie Morris, til <strong>at</strong> komme med et oplæg.<br />
VI FOLKEOPLySERE fik læst og påskrevet, vi fik<br />
belyst relevante problemstillinger. For eksempel:<br />
Hvordan kommer vi ud over rampen med vor kunnen<br />
og vi<strong>den</strong>? Hvordan råber vi det øvrige samfund<br />
op, for <strong>at</strong> vise, hvad vi har <strong>at</strong> bidrage med? Hvad er<br />
det folkeoplysningen skal besinde sig på fremover<br />
for stadig <strong>at</strong> have en legitimitet til <strong>at</strong> være med?<br />
Redaktion<br />
Bernhard Trier Frederiksen, ansvarshavende<br />
Martin Thirstrup Hansen, redaktør<br />
Redaktionsudvalg<br />
Kaj Andersen, FO Nordfyn, formand<br />
Jan Johansen, O<strong>den</strong>se Aftenskole<br />
Morten Beck Christensen, <strong>NETOP</strong> Hvidovre<br />
Layout<br />
Martin Thirstrup Hansen<br />
Tryk: one2one, O<strong>den</strong>se<br />
Oplag: 1.200 eksemplarer 4 gange om året.<br />
DEN ENESTE LEGITIMITET, <strong>den</strong> eneste berettigelse,<br />
vi har for <strong>at</strong> modtage offentlige støttekroner, er det,<br />
<strong>at</strong> vi tilbyder ’ny vi<strong>den</strong>’. Hos vores aftenskoler, i vores<br />
foreninger kan interesserede søge ny vi<strong>den</strong>. Den<br />
vi<strong>den</strong> kan serveres og tilrettelægges på forskellig<br />
vis, så <strong>den</strong> taler til de forskellige målgrupper – og<br />
det skal <strong>den</strong>. Vi skal bredt ud og komme så mange<br />
som muligt i møde.<br />
VORES STyRKE ligger i, <strong>at</strong> vi formidler kundskaber<br />
og livsoplysning. I begrebet livsoplysning ligger et<br />
andet begreb gemt. Nemlig ’livsduelighed’. Det indebærer<br />
to ting:<br />
1. <strong>vil</strong>jen til <strong>at</strong> <strong>finde</strong> ud af, hvem man er<br />
2. lysten til <strong>at</strong> blive det, man kan<br />
Helt som da Grundtvig i sin tid slog på tromme for<br />
<strong>at</strong> indrette mødesteder, hvor de, der <strong>den</strong>gang søgte<br />
vi<strong>den</strong>, kunne <strong>finde</strong> <strong>den</strong>. Det er helt det samme i<br />
dag. Vi i <strong>NETOP</strong> tilbyder mødesteder, hvor mennesker<br />
mødes og <strong>finde</strong>r vi<strong>den</strong>. Vi er ikke bange for<br />
<strong>at</strong> tage de gamle dyder frem igen: ansvarlighed,<br />
sparsommelighed, tænksomhed, følsomhed, omsorg<br />
og derved får vi, som ved rent trylleri: livsmod<br />
og livsglæde.<br />
Bente Dahl<br />
Formand for <strong>NETOP</strong><br />
Alle kan indsende relevante indlæg. Redaktionen<br />
forbeholder sig ret til eventuelt <strong>at</strong> forkorte<br />
uopforderede indlæg. De synspunkter, der<br />
udtrykkes i bladet, er ikke nødvendigvis NE-<br />
TOPs synspunkter.<br />
Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.<br />
Næste deadline: 27. august 2012<br />
Forsi<strong>den</strong>: <strong>Benjamin</strong> <strong>James</strong> <strong>M<strong>at</strong>thew</strong> underviser<br />
på nyeste tilbud i <strong>NETOP</strong>s fagkurser.<br />
(Foto: The Institute of Spiritual Learning)<br />
ISSN 1603-6166
04<br />
11<br />
16<br />
juni 2012 Årgang 09<br />
TEMA<br />
LandsMøde 2012<br />
04 indtryk fra et landsmøde<br />
flemming gjedde fra dansk folkeoplysnings samråd<br />
fortæller om sin deltagelse på landsmødet.<br />
06 folkeoplysningen skal dyrke ...<br />
annemarie Morris gav et 'godt, gammeldags højskoleforedrag'<br />
og talte om etik i folkeoplysningen.<br />
08 eventyret om regionerne<br />
det formelle landsmøde bød på en deb<strong>at</strong> omkring<br />
regionernes fremtid.<br />
09 Ledelse til ti<strong>den</strong><br />
Henning Hansen fortæller om de stigende krav til<br />
foreningers bestyrelser.<br />
10 Udvikling af bestyrelsen<br />
netop planlægger et pilotprojekt, der fokuserer på<br />
målrettet udvikling af foreningsbestyrelser.<br />
11 nye kræfter bærer videre<br />
fokus på visborg Husflidsforening.<br />
13<br />
fonde og foreninger/st<strong>at</strong> og marked<br />
anmeldelse af bogen 'Ci<strong>vil</strong>samfundets aBC'.<br />
14 efteruddannelse i indre ro<br />
nyt tilbud i netops fagkurser om personlig udvikling.<br />
16<br />
nytº02<br />
Ligheder og forskelle ...<br />
intern<strong>at</strong>ionalt projekt om i<strong>den</strong>titet i forskellige lande.<br />
nyt juni 2012<br />
3
TEMA LanDsmøDe 2012<br />
Indtryk fra et<br />
landsmøde<br />
Af Flemming Gjedde, Organis<strong>at</strong>ionskonsulent, DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd)<br />
Dansk Folkeoplysningssamråd<br />
(DFS) har 33<br />
medlemsorganis<strong>at</strong>ioner<br />
og på<br />
sekretari<strong>at</strong>et har<br />
vi brug for en tæt<br />
kontakt til vore<br />
medlemsorganis<strong>at</strong>ioner og et godt kendskab<br />
til deres aktiviteter. En af mulighederne<br />
er <strong>at</strong> deltage i medlemsorganis<strong>at</strong>ionernes<br />
årsmøder. Her har man mulighed for <strong>at</strong> møde<br />
aktive bestyrelsesmedlemmer og ans<strong>at</strong>te fra<br />
hele landet. Vi prøver derfor på DFS’ sekretari<strong>at</strong><br />
<strong>at</strong> deltage i så mange møder som muligt.<br />
Jeg havde på forhånd studeret det tilsendte<br />
program og mødte forventningsfuld op på<br />
Hotel Svendborg lørdag middag. Efter registrering<br />
var der frokost. Mødet startede<br />
kl. 13.00 og indledtes med en sang. Sekretari<strong>at</strong>sleder<br />
Bernhard Trier Frederiksen<br />
bød velkommen.<br />
Om mig og jeg<br />
Dagens hovedtaler var Annemarie Morris,<br />
som er tidligere gymnasierektor, højskoleforstander,<br />
medlem af Etisk Råd og nu <strong>lære</strong>r<br />
på Løgumkloster Højskole. Hun er en erfaren<br />
rejseleder og foredragsholder, og hun<br />
talte om Dagligdagens etik i folkeoplysningen.<br />
Annemarie tog udgangspunkt i DFS’<br />
nye Str<strong>at</strong>egi 2012-17, hvis form hun fandt<br />
4<br />
nyt juni 2012<br />
<strong>NETOP</strong> afholdt landsmøde <strong>den</strong> 28.-<br />
29.april i Svendborg. Der deltog ca. 70<br />
personer fra <strong>NETOP</strong>s lokalforeninger.<br />
Jeg var inviteret med som gæst.<br />
utroligt kedelig, men indholdet roste hun.<br />
Folkeoplysning er – ifølge Annemarie<br />
Morris – <strong>den</strong> åbne samtale. Når folk med<br />
forskellige holdninger mødes, sker der noget.<br />
Den åbne samtale kan modgå ensomhed<br />
og isol<strong>at</strong>ion. Hun kritiserede politikerne<br />
for strudsementalitet, når de hellere lytter<br />
til spindoktorer og fokusgrupper end til<br />
almindelige mennesker.<br />
Demokr<strong>at</strong>i er lige som kærlighed. Det<br />
kan overleve alt, blot ikke ligegyldighed og<br />
manglende omsorg.<br />
Det er spørgsmålene<br />
i <strong>den</strong> åbne samtale,<br />
der er interessante.<br />
❞Snakken<br />
ved bor<strong>den</strong>e<br />
gik<br />
lystigt og<br />
ma<strong>den</strong> var<br />
rigelig ...<br />
H<strong>vil</strong>ket samfund<br />
ønsker vi os?<br />
Der er en afgrundsdyb<br />
forskel på<br />
mediernes tilbud<br />
om underholdning<br />
og almindelig menneskelig<br />
samtale.<br />
Mange mennesker<br />
melder sig ind i<br />
foreninger, der<br />
fokuserer på enkelt-<br />
sager og snævre formål. Folkeoplysning<br />
har et bredere perspektiv.<br />
Egeninteressen dominerer i disse år. En<br />
fagforening markedsfører sig med sloganet:<br />
Vær solidarisk med dig selv! Mig-gener<strong>at</strong>io-<br />
nen forventer <strong>at</strong> være i centrum (X-factor).<br />
Man skal hellere tænke: Jeg. Hvem er jeg?<br />
Lære sig selv <strong>at</strong> kende, lytte til andre og<br />
sammen <strong>finde</strong> ud af, hvad man kan gøre.<br />
Fælles oplevelser og fornemmelsen af <strong>at</strong><br />
kunne noget, <strong>at</strong> være en del af samfundet,<br />
er det, der betyder noget.<br />
Ord som 'Oplysning' og 'Lyst til læring'<br />
knyttes i Undervisningsministeriet kun til<br />
kompetence og uddannelse. Det formelle<br />
skolesystem fokuserer på egeninteresse. Almen<br />
dannelse er forsvundet. I det formelle<br />
system tæller kun kundskabstilegnelse.<br />
Begrebet Livsoplysning tæller ikke mere.<br />
Grundtvig definerede formålet med oplysning<br />
sådan: ”For <strong>at</strong> folk skal blive kloge på<br />
andet end sig selv og egen fordel”.<br />
Folkeoplysningens chance er <strong>at</strong> være det<br />
mods<strong>at</strong>te af passiv underholdning, <strong>at</strong> tilbyde<br />
mulighed for samtale. Hvis folkeoplysningen<br />
kun tilbyder underholdning, kan man<br />
lige så godt nedlægge <strong>den</strong>.<br />
Maritim workshop<br />
Efter deb<strong>at</strong> og kaffepause fordelte deltagerne<br />
sig i 9 forskellige workshops.<br />
Jeg deltog i ”Folkeoplysningen og lokale<br />
samarbejder”. Elinor Harder, skoleleder i<br />
FO Svendborg, fortalte i Marineforeningens<br />
klubhus i et af de gamle pakhuse på Svendborg<br />
havn om samarbejdet mellem FO<br />
Svendborg, Marineforeningen og Maritimt
Opmærksomme tilhørere - med Flemming Gjedde i forgrun<strong>den</strong>.<br />
Center Svendborg. Gennem samarbejdet udnytter man<br />
hinan<strong>den</strong>s styrker, og de sidste 2 år har man afholdt<br />
80 foredrag med i snit 45 mennesker. Imponerende.<br />
Vi besøgte også Svendborg Museums sejlskib ”Viking”,<br />
hvor en af medarbejderne viste rundt og fortalte.<br />
Lørdag aften var der festmiddag med efterfølgende<br />
musikalsk underholdning og dans. Snakken ved bor<strong>den</strong>e<br />
gik lystigt og ma<strong>den</strong> var rigelig. Nogle af os fik<br />
efterfølgende en godn<strong>at</strong>-øl i baren, før vi gik i seng.<br />
Den formelle del<br />
Det formelle landsmøde foregik søndag formiddag.<br />
Her deltog 60 stemmeberettigede. Forman<strong>den</strong>, Bente<br />
Dahl, henviste til DFS’ ”Drastiske ændringer ...” og<br />
”Str<strong>at</strong>egi 2012-17” samt deb<strong>at</strong>ten på DFS’ repræsentantskabsmøde.<br />
Hun nævnte Christine Antorinis planer<br />
for Ny Nordisk skole – en kombin<strong>at</strong>ion af ån<strong>den</strong>s og<br />
hån<strong>den</strong>s arbejde. <strong>NETOP</strong> <strong>vil</strong> arbejde for <strong>at</strong> inkludere<br />
de frafaldne unge, og Dansk Husflid har ekspertise i<br />
<strong>at</strong> ”<strong>lære</strong> med hænderne”.<br />
<strong>NETOP</strong> og Dansk Husflid har nedlagt det interessentskab,<br />
man skabte ved fusionen, og fremover handler<br />
det mere om praktisk og personalemæssigt samarbejde.<br />
Sekretari<strong>at</strong>sleder Bernhard Trier Frederiksen gav en<br />
beretning fra sekretari<strong>at</strong>et. Antal lokalafdelinger er<br />
nogenlunde konstant og der er aktivitet i 56 kommuner.<br />
Timetallet var i 2011 konstant i forhold til 2010, når der<br />
ses bort fra <strong>at</strong> HOF Gentofte ikke længere er medlem.<br />
EDB-administr<strong>at</strong>ionssystemet DOFO er efterhån<strong>den</strong><br />
10 år gammelt og volder en del problemer. Det er<br />
dyrt og besværligt <strong>at</strong> opd<strong>at</strong>ere. Derfor overvejer man,<br />
h<strong>vil</strong>ken løsning man skal vælge fremover.<br />
Regnskabet viste et underskud på 313.000 kr., men<br />
det skyldes primært et mindre tilskud fra Tipsmidlerne<br />
end budgetteret.<br />
Der var frems<strong>at</strong> et forslag om vedtægtsændringer.<br />
I øjeblikket indstilles kandid<strong>at</strong>er til bestyrelsesvalget<br />
på en række regionale møder. Men ikke alle regioner<br />
fungerer efter hensigten og derfor var der forslag om<br />
<strong>at</strong> henlægge alle valghandlinger omkring bestyrelsesvalg<br />
til landsmødet. Det affødte en længere deb<strong>at</strong> om<br />
regionernes rolle og bestyrelsen fik pålagt <strong>at</strong> udsende<br />
et forslag til vedtægtsændringer i god tid in<strong>den</strong> næste<br />
landsmøde.<br />
Bente Dahl takkede <strong>den</strong> afgående næstformand, Peter<br />
Delcomyn fra Hovedsta<strong>den</strong>s Husflidsforening for hans<br />
store inds<strong>at</strong>s i bestyrelsesarbejdet.<br />
Som ny næstformand valgte landsmødet Hans<br />
Grishauge, der er medlem af bestyrelserne i <strong>NETOP</strong><br />
København og <strong>NETOP</strong> Hvidovre og til dagligt sekretari<strong>at</strong>sleder<br />
for Grundtvigsk Forum.<br />
Ansigt på personer<br />
Mødet sluttede søndag middag, og før afrejsen fik<br />
vi udleveret en pose med en lækker sandwich og en<br />
flaske vand til hjemrejsen.<br />
Jeg var glad for <strong>at</strong> være med og havde mange gode<br />
snakke med mange af deltagerne. Når man sidder på<br />
DFS’ sekretari<strong>at</strong> er det en stor fordel <strong>at</strong> kunne sætte<br />
ansigter på de personer, man har kontakt med pr. telefon<br />
og e-mail. Og jeg fik et større kendskab til <strong>NETOP</strong>s<br />
organis<strong>at</strong>ion og aktiviteter.<br />
nyt juni 2012<br />
5
Annemarie Morris er <strong>lære</strong>r på Løgumkloster Højskole, tidligere gymnasierektor, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd.<br />
Med udgangspunkt i blandt<br />
andet DFS’ deb<strong>at</strong>oplæg<br />
”Drastiske ændringer er<br />
nødvendige” gav Annemarie<br />
Morris sit bud på<br />
folkeoplysningens rolle i ti<strong>den</strong>s strømninger:<br />
”Vi lever i en tid, hvor overfladisk kommunik<strong>at</strong>ion<br />
har aflyst fordybet konvers<strong>at</strong>ion.<br />
Hvor nytteværdi er blevet erst<strong>at</strong>tet af<br />
en ’noget for noget’ mentalitet. Og hvor<br />
fagligt målbare kompetencer vægtes højest<br />
i uddannelsessektoren bredt set. Vi skal<br />
stille os selv spørgsmålet, om vi <strong>vil</strong> ’underholdes<br />
til døde’ eller bruge tid på <strong>at</strong> <strong>lære</strong><br />
og sætte os ind i noget nyt?” indledte hun<br />
og forts<strong>at</strong>te: ”Mods<strong>at</strong> mange andre lande<br />
og samfund har vi mulighe<strong>den</strong> for <strong>at</strong> holde<br />
hjerne og hjerte i brug hele livet og vinde<br />
’oplysthed’.”<br />
Samtidig kritiserede Annemarie Morris<br />
politikerne for <strong>at</strong> have en ’strudsementalitet’.<br />
De stikker hovedet i busken og går<br />
mere op i <strong>at</strong> forholde sig til spindoktorer<br />
fremfor <strong>at</strong> tage en reel deb<strong>at</strong>:<br />
”I nyhedsudsendelser og medier er det blevet<br />
populært <strong>at</strong> få meninger fra spørgeskemaundersøgelser<br />
eller fokusgrupper fremfor<br />
gennem reel diskussion og samtale. Man er<br />
gået over til <strong>at</strong> stille de samme spørgsmål<br />
på alle kanaler som en quiz mentalitet, hvor<br />
der er hurtige spørgsmål, der kræves hurtige<br />
svar på, så man kan komme videre. Men<br />
videre til hvad?”, spurgte hun.<br />
”Vi skal s<strong>at</strong>se på åben samtale, udnytte <strong>den</strong><br />
6<br />
nyt juni 2012<br />
<strong>vil</strong>je, vi har til <strong>at</strong> diskutere for <strong>at</strong> komme<br />
videre. Folkeoplysningen kan bringe folk<br />
sammen i forum på tværs af andre fora i<br />
samfundet, og i <strong>den</strong> forbindelse kan der<br />
skabes åben samtale om, hvor vi <strong>vil</strong> hen.<br />
Samtalen forstummer mange steder, men<br />
demokr<strong>at</strong>iet har det ligesom kærlighe<strong>den</strong><br />
– de tåler ikke mangel på omtanke eller<br />
ligegyldighed”, fastslog Annemarie Morris.<br />
”Når stærke kræfter mødes – også menneskelige<br />
kræfter – sker der noget. Og i<br />
folkeoplysningen er der en mangfoldighed,<br />
som er en styrke. Folkeoplysningen skal<br />
dyrke mangfoldighe<strong>den</strong> frem for <strong>at</strong> ensarte.”<br />
Lydhørhed og fordybelse<br />
”Men hvordan får vi skabt et samfund, vi<br />
kan komme videre i? Det <strong>vil</strong> folk gerne<br />
deb<strong>at</strong>tere, og der er en spæd begyndelse i<br />
or<strong>den</strong>e kvalitet, samarbejde og nytænkning,”<br />
sagde Annemarie Morris og hentydede<br />
til <strong>NETOP</strong>s værdier, der stod skrevet på<br />
et banner ved scenen. ”<strong>NETOP</strong> fremstår<br />
som troværdig, når man har taget <strong>den</strong> lange<br />
deb<strong>at</strong>, der kræves for <strong>at</strong> nå koncensus om<br />
værdi-ord. Og det, der rører os borgere i<br />
en deb<strong>at</strong>, er en chance for folkeoplysningen.<br />
Folkeoplysningen har engagement i<br />
helhe<strong>den</strong> fremfor personlige, snævre interesser,<br />
men det er også folkeoplysningens<br />
opgave <strong>at</strong> sætte deb<strong>at</strong>ten ind i det store,<br />
brede perspektiv. Spørgsmål som: Hvad<br />
har vi til fælles? Hvad <strong>vil</strong> vi bevare? Hvad<br />
er det, der adskiller os som forskellige?”<br />
fol<br />
dyr<br />
”Som folkeoplysere må vi spørge os<br />
selv: Hvordan kan vi fremstå som kulturelt<br />
selvbevidste? Hvordan får vi modet til <strong>at</strong><br />
<strong>at</strong> sige fra?”, forts<strong>at</strong>te Annemarie Morris.<br />
”Folkeoplysningen er som radioen før<br />
TV’ets indtog i hjemmet: Der krævedes<br />
noget for <strong>at</strong> lytte, og det krævede koncentr<strong>at</strong>ion<br />
for <strong>at</strong> få udbytte af det. Det kræver<br />
fordybelse <strong>at</strong> <strong>lære</strong>, lytte og forstå, og det<br />
er ikke kun folkeoplysningens opgave men<br />
også folkeoplysningens berettigelse.”<br />
Annemarie Morris kom med kritik af<br />
folkeskolen af i dag, hvor uddannelse i gamle<br />
dage bestod af to spor: et fagligt spor og et<br />
livsoplysnings spor. ”Kernen i uddannelse<br />
handler om mod til <strong>at</strong> sige, hvem man er,<br />
og om <strong>at</strong> uddanne sig til et job, som man<br />
evner. Der hører andet til i et godt liv end<br />
uddannelse – uddannelse er vigtigt men ikke<br />
livsvigtigt”, tilføjede Annemarie Morris.<br />
No man is an island …<br />
Annemarie Morris fortalte om et slogan,<br />
hun så for nogle år si<strong>den</strong>: ”Vær solidarisk<br />
med dig selv”. Efter hendes mening stred<br />
det imod det behov, vi har, hvis vores fællesskabsfølelse<br />
skal styrkes. ”Globaliseringen<br />
sætter os under pres i samfundet, og<br />
nogle mener måske, <strong>at</strong> globalisering og<br />
folkeoplysning er et umage begrebspar,<br />
fordi globaliseringen kommer udefra som en<br />
trussel mod det danske, og folkeoplysningen<br />
er vokset op af <strong>den</strong> danske muld. Jeg mener,<br />
de to hænger sammen, for folkeoplysningen
TEMA LanDsmøDe 2012<br />
keoplysningen skal<br />
ke ManfoldigHe<strong>den</strong><br />
kan hjælpe os med <strong>at</strong> tackle udfordringerne<br />
ved globaliseringen”.<br />
Annemarie Morris kom med kritik af en<br />
an<strong>den</strong> af ti<strong>den</strong>s ten<strong>den</strong>ser: “Vi er gået fra<br />
ordet ’jeg’ til <strong>at</strong> bruge’mig’ som genstand for<br />
ver<strong>den</strong>s opmærksomhed. ’Jeg’ hedder ’vi’<br />
i flertal, mens ’mig’ kun kan blive til ’mere<br />
mig’. Her kan folkeoplysningen markere<br />
sig, for vi har nogle kernebegreber, vi kan<br />
tage udgangspunkt i, og som kan vise og<br />
<strong>lære</strong>, <strong>at</strong> vi har mere til fælles end forventet<br />
med andre, med ’de fremmede’ ude i Ver<strong>den</strong><br />
- med dem, vi ikke kender.”<br />
Set med Annemarie Morris’ øjne, er det<br />
forkert <strong>at</strong> <strong>vil</strong>le integrere, for det betyder,<br />
vi <strong>vil</strong> have andre til <strong>at</strong> ligne os. ”I stedet<br />
skal vi skabe sammenhængskraft mellem<br />
alle: unge, gamle, folk i forskellige farver.<br />
For vi er folkeoplysning , ikke en snæver<br />
interesseorganis<strong>at</strong>ion”, siger hun.<br />
Men man kan ikke <strong>lære</strong> om sig selv gennem<br />
sig selv. Annemarie Morris henviste<br />
til et cit<strong>at</strong> af journalist og redaktør Anne<br />
Knudsen, som siger, <strong>at</strong> man ikke kan <strong>finde</strong><br />
sig selv alene, men kun gennem andre.<br />
Overskriften henviser til <strong>den</strong> engelske<br />
vi<strong>den</strong>skabsmand og digter John Donnes<br />
digt fra 1624, ”No man is an island entire<br />
of itself”, som Annemarie Morris læste op<br />
og overs<strong>at</strong>te.”Vi skal dyrke fællesskabet og<br />
mangfoldighe<strong>den</strong> i folkeoplysningen. Da<br />
Grundtvig <strong>vil</strong>le åbne højskole, var hans<br />
argument<strong>at</strong>ion over for Christian XIII også,<br />
<strong>at</strong> ”folk skulle blive klogere på andre end<br />
<strong>NETOP</strong> inviterede højskolemennesket Annemarie Morris til<br />
landsmøde for <strong>at</strong> give et ’godt, gammeldags højskoleforedrag’ – og det<br />
fik vi! Under overskriften”Dagligdagens etik i folkeoplysningen” fik<br />
Annemarie Morris rusket op i <strong>NETOP</strong> og folkeoplysningen generelt.<br />
sig selv end sin egen øjeblikkelige fordel”,<br />
sagde Annemarie Morris.<br />
Folkeoplysningens rolle?<br />
Men hvad skal folkeoplysningen forsyne<br />
sig med for <strong>at</strong> bevare sin position i Ver<strong>den</strong>,<br />
i <strong>den</strong> str<strong>at</strong>egiske position som folkeoplyser?<br />
Annemarie Morris havde et bud: ”I folkeoplysningen<br />
skal vi være med til <strong>at</strong> skabe<br />
grundlæggende enighed, ikke enshed. Vi<br />
skal sætte folkestyret på dagsor<strong>den</strong>, <strong>finde</strong><br />
ud af, hvordan vi sikrer, <strong>at</strong> det udspringer<br />
fra folket. Folkestyret er en levende størrelse.<br />
Vi kan undersøge, hvordan det står<br />
til med lighedsbegrebet. Vi er ved <strong>at</strong> blive<br />
så ens i dag blandt andet på baggrund af<br />
fosterscreening, så vi skal værne om mangfoldighe<strong>den</strong><br />
. Vi skal dyrke mangfoldighe<strong>den</strong>.<br />
Folkeoplysningen skal indgyde<br />
livsglæde, lisvmod, give lyst til <strong>at</strong> skabe<br />
noget sammen, så vi ikke går til i livsangst<br />
– vi skal ikke være jubelidioter, men som<br />
Søren Kierkegaard udtrykker det, skal vi<br />
”<strong>lære</strong> retteligen <strong>at</strong> ængstes”. Folkeoplysningen<br />
kan oplive og oplyse. Vi skal <strong>lære</strong><br />
ansvarlighed, bæredygtighed og økologi. Vi<br />
skal tage gamle dyder op, så vi kan forsvare<br />
os i det, der måtte komme. Hvad der skete<br />
for radioen må ikke ske for folkeoplysningen:<br />
radioen var de ensommes medie,<br />
men også for de tænksomme, de følsomme,<br />
de lydhøre. En passion er med til <strong>at</strong> danne et<br />
menneske, og folkeoplysningen kan dyrke<br />
passionen og udnytte de ressourcer, folk<br />
Af Henriette Corvinius Andersen, Konsulent<br />
har hver især. Folkeoplysningen skal skabe<br />
mellemfolkelig deb<strong>at</strong> og udbyde kurser i<br />
det, vi ikke har lært, som man lærte i gamle<br />
dage, nemlig livsduelighed”, sluttede Annemarie<br />
Morris.<br />
Som en krølle på Annemarie Morris’<br />
foredrag siger kulturminister Uffe Elbæk<br />
i sin invit<strong>at</strong>ion til folkemøde på Bornholm:<br />
”Ideen er enkel og dermed også god, nemlig<br />
<strong>den</strong> levende samtale, og det er jo det, folkeoplysning<br />
er”. Også <strong>NETOP</strong>s landsformand,<br />
Bente Dahl, kom i sin beretning ind på DFS’<br />
deb<strong>at</strong>oplæg, og hun perspektiverede til<br />
Børne- og ungeminister, Christine Antorinis<br />
oplæg om Ny nordisk skole, hvor man <strong>vil</strong><br />
have flere praktiske fag tilbage i skolen.<br />
Bente Dahl understregede, <strong>at</strong> her skal NET-<br />
OP på banen med husflidsforeningernes<br />
ekspertise i <strong>at</strong> ”<strong>lære</strong> med hænderne”. Der<br />
ligger en stor udfordring for folkeoplysningen<br />
i <strong>at</strong> skulle klare sig i ti<strong>den</strong> og samtidigt<br />
<strong>finde</strong> tilbage til forti<strong>den</strong>s dyder.<br />
Links<br />
På netoplys.dk/netop_tilbyder/<strong>NETOP</strong>nyt<br />
<strong>finde</strong>r du links til følgende:<br />
• Deb<strong>at</strong>hæftet ”Drastiske ændringer er<br />
nødvendige”<br />
• Politisk efterord - Ny nordisk skole:<br />
af Christine Antorini (A) og Nanna<br />
Westerby (SF)<br />
• Kulturminister Uffe Elbæks invit<strong>at</strong>ion til<br />
Folkemøde på Bornholm i juni 2012<br />
nyt juni 2012<br />
7
TEMA LanDsmøDe 2012<br />
Eventyret om<br />
regionerne<br />
Eventyret om forbundsdemokr<strong>at</strong>iet og de syv små regioner fik sig endnu et<br />
kapitel på det overståede landsmøde. Regionerne skulle bide af det forgiftede<br />
æble og nedlægges, hvis FO Nordfyns forslag blev vedtaget.<br />
Af Bernhard Trier Frederiksen, Sekretari<strong>at</strong>sleder<br />
Der var en gang et<br />
landsmøde i <strong>NETOP</strong>. Det<br />
var i 2012. Og på det<br />
landsmøde var hovedpunktet<br />
så afgjort FO<br />
Nordfyns forslag om nedlæggelse af NE-<br />
TOPs regioner. Regionerne blev indført i<br />
<strong>NETOP</strong> i 2008 for <strong>at</strong> bringe <strong>den</strong> demokr<strong>at</strong>iske<br />
proces tættere, rent geografisk,<br />
på <strong>NETOP</strong>s medlemsforeninger. Efter<br />
modellen skal foreningerne i hver region<br />
indstille en kandid<strong>at</strong> til valg til styrelsen –<br />
selve valget foregår på landsmødet.<br />
Baggrun<strong>den</strong> for FO Nordfyns forslag var,<br />
<strong>at</strong> regionerne ikke udfører <strong>den</strong> ønskede<br />
demokr<strong>at</strong>iske funktion.<br />
I hvert fald ikke godt nok.<br />
Og noget er der om snakken. For selvom<br />
indstillingen af styrelseskandid<strong>at</strong> i flere<br />
regioner er sket efter god deb<strong>at</strong> og drøftelse,<br />
har indstillingsproceduren ved ligeså mange<br />
regionsmøder haft skær af tilfældighed eller<br />
har været præget af træghed og lille lyst<br />
til <strong>at</strong> blive indstillet. Og så skal det med,<br />
<strong>at</strong> antallet af aflyste regionsmøder – og<br />
dermed manglende indstilling af kandid<strong>at</strong><br />
til styrelsen – op til landsmødet 2012 aldrig<br />
<strong>den</strong> nye styreLse<br />
Efter landsmødet består <strong>NETOP</strong>s styrelse i<br />
<strong>den</strong> kommende periode af (fra venstre):<br />
Bente Dahl, Chris MacKay, Tine Bille,<br />
Pernille Roth, Sanne Bjørn, Kaj Andersen,<br />
Elinor Harder, Bent Kroghly og Bernhard<br />
Trier Frederiksen<br />
Ikke på billedet: Hans Grishauge, Syrén<br />
Mortensen, Morten Beck Christensen, Finn<br />
Glibstrup, Lise Lundgreen, Lissi Kjær Christensen,<br />
Anna Kolind, Else Marie Schjerning<br />
og Martin Thirstrup Hansen<br />
8<br />
nyt juni 2012<br />
været flere med i alt tre aflyste regionsmøder<br />
ud af mulige syv.<br />
Modstand<br />
Modstan<strong>den</strong> mod FO Nordfyns forslag<br />
kom fra to kanter. Dels fra de regioner,<br />
hvor regionssamarbejdet faktisk fungerer<br />
fint, og dels fordi flere havde besvær med<br />
<strong>at</strong> forstå indholdet af forslaget.<br />
Hensigten var <strong>at</strong> fjerne al form for demokr<strong>at</strong>isk<br />
valg fra regionerne, og derefter lade<br />
alle valg foregå på landsmødet. Forvirringen<br />
opstod blandt andet, fordi det allerede<br />
i dag er sådan, <strong>at</strong> alle valg foretages på<br />
landsmødet. Regioner, som ikke ønsker <strong>at</strong><br />
indstille kandid<strong>at</strong>er kan med de nuværende<br />
vedtægter bare lade være.<br />
Løsningen<br />
En<strong>den</strong> på <strong>den</strong> del af historien blev kompromiset<br />
på <strong>den</strong> hvide hest.<br />
<strong>NETOP</strong> eksisterer indtil videre med de<br />
’gamle’ vedtægter og er altså indtil videre<br />
opdelt i syv regioner, som det er beskrevet<br />
i vedtægterne. Samtidig blev <strong>den</strong> nyvalgte<br />
styrelse pålagt <strong>at</strong> udarbejde et forslag til<br />
vedtægtsændring, som fjerner kravet om<br />
demokr<strong>at</strong>iske handlinger, for eksempel<br />
indstillinger fra regionerne. Omvendt skal<br />
regionerne ikke nedlægges. De skal bestå,<br />
hvis de <strong>vil</strong> og kan følgelig selv – hvis de<br />
<strong>vil</strong> – foranstalte de demokr<strong>at</strong>iske handlinger,<br />
de <strong>vil</strong>. Herunder indstillinger og valg. Om<br />
det så betyder en lykkelig slutning, <strong>vil</strong> kun<br />
fremti<strong>den</strong> vise.<br />
LandsMødebesLutning<br />
Styrelsen pålægges <strong>at</strong> der til næste års<br />
landsmøde, i 2013, kommer et forslag,<br />
som bevarer regionerne, men placerer<br />
hele valghandlingen til styrelsen på selve<br />
landsmødet:<br />
Vedtægtsændringerne skal således opfylde<br />
følgende:<br />
• Hele styrelsen vælges på landsmødet<br />
• Regionerne bevares<br />
• Styrelsen har pligt til <strong>at</strong> udsende<br />
vedtægtsændrings-forslaget in<strong>den</strong><br />
udgangen af 2012<br />
• Forslaget til vedtægtsændringer skal<br />
jf. § 9.2 i vedtægterne indeholde ikrafttrædelsesbeslutning<br />
som sikrer, <strong>at</strong> valg<br />
til styrelsen på årsmøde i 2013 sker<br />
efter de nye regler.
TEMA LanDsmøDe 2012<br />
ledelse til ti<strong>den</strong><br />
Det er ikke længere nok blot <strong>at</strong> brænde for sagen. En moderne<br />
forening med ambitioner om udvikling skal også 'kunne'.<br />
På en af landsmødets popu<strong>lære</strong> workshops fortalte Henning<br />
Hansen om de nye krav til foreningsledelse.<br />
Af Henning Hansen, SportHouse<br />
Hvad leder du efter? Det<br />
spørgsmål burde enhver<br />
leder stille sig selv engang<br />
i mellem. Det gælder også<br />
ledere i foreningslivet. Kravene til dagens<br />
og morgendagens ledere stiger og ændrer<br />
sig konstant. Derfor er der behov for <strong>at</strong> vurdere,<br />
om vi har <strong>den</strong> rette organis<strong>at</strong>ion med de<br />
rigtige kompetencer. Bestyrelsesarbejdet skal<br />
ikke længere bygge på mavefornemmelser,<br />
interesse og 20 års erfaring. Udgangspunktet<br />
bør være kompetencer og dernæst interesse.<br />
Slut med sololedelse<br />
Timeglasset for sololederen i bestyrelsen er<br />
ved <strong>at</strong> løbe ud. Foreninger og bestyrelser,<br />
hvor det er én mands værk er en saga blot.<br />
Bestyrelsesarbejdet skal være et teamwork.<br />
Når vi her taler om team er definitionen<br />
følgende:<br />
”Et team er en gruppe, hvis medlemmer<br />
arbejder i tæt forening<br />
ved hjælp af en arbejdsdeling,<br />
som på bedste måde afspejler det bidrag,<br />
<strong>den</strong> enkelte kan yde til det fælles mål.”<br />
teMaer i det NuværENDE<br />
bestyreLsesLokaLe<br />
Ildsjæle med hjertet<br />
Drift<br />
Interesse<br />
Stabilitet<br />
Tro og fornemmelse<br />
Livsstil<br />
Centralisering<br />
Fri<strong>vil</strong>lig involvering<br />
Traditioner<br />
En af de første forudsætninger, som skal<br />
være på plads for, <strong>at</strong> vi kan tale om et team<br />
er, <strong>at</strong> vi som bestyrelse arbejder efter fælles<br />
mål. Testen her er, <strong>at</strong> vi beder bestyrelsen<br />
om <strong>at</strong> gå u<strong>den</strong> for døren, komme ind en<br />
efter en og fortælle, hvor foreningen er på<br />
vej hen. Result<strong>at</strong>et er ofte, <strong>at</strong> bestyrelsesmedlemmerne<br />
er på vej flere forskellige retninger.<br />
Det giver udfordringer i hverdagen,<br />
<strong>at</strong> det for nogle handler om deres eget lille<br />
projekt i stedet for foreningens projekt.<br />
Hvor <strong>vil</strong> I hen?<br />
Derfor bør enhver forening have en udviklingsplan<br />
med angivelse af fælles retning<br />
for, hvor foreningen skal hen på længere<br />
sigt for eksempel tre år. Det er med til <strong>at</strong><br />
definere, hvad vi i de kommende år arbejder<br />
mod. Hermed bliver det lettere for<br />
bestyrelsen <strong>at</strong> sige ja/nej til nye ideer og<br />
projekter, da de skal understøtte <strong>den</strong> retning,<br />
som foreningen arbejder mod. Efterfølgende<br />
er det afgørende, <strong>at</strong> bestyrelsen formår <strong>at</strong><br />
involvere foreningens medlemmer i <strong>at</strong> realisere<br />
udviklingsplanen.<br />
teMaer i FrEmTiDENS<br />
bestyreLsesLokaLe<br />
Ildsjæle med kompetencer<br />
Str<strong>at</strong>egi<br />
Kompetence<br />
Innov<strong>at</strong>ion<br />
Fakta<br />
Opgave<br />
Delegering<br />
Krav om involvering<br />
Værdier og leveregler<br />
En an<strong>den</strong> forudsætning for <strong>at</strong> fungere<br />
som et team er arbejdsfordelingen. Den<br />
er ofte skæv. To-tre stykker trækker læsset,<br />
mens de øvrige hænger. Det skaber<br />
ikke et team. Arbejdsfordelingen skal være<br />
jævn. Selvfølgelig kan det i perioder variere.<br />
Arbejdsopgaverne skal være synlige og<br />
dokumenteret – gerne med angivelse af<br />
tidsforbrug, således <strong>at</strong> alle har mulighed<br />
for <strong>at</strong> byde ind. Det betyder, <strong>at</strong> vi<strong>den</strong> skal<br />
flyttes fra hovedet til papir. Vi<strong>den</strong> er ikke<br />
længere magt.<br />
Der er en række ting, som kendetegner et<br />
team. Her kan blandt andet nævnes:<br />
Størrelse – et team består af fem til syv<br />
personer, som supplerer hinan<strong>den</strong>. Det <strong>vil</strong><br />
sige, <strong>at</strong> de ikke er spejlbilleder af hinan<strong>den</strong>.<br />
Bliver teamet for stort, <strong>vil</strong> der være personer,<br />
som ligner hinan<strong>den</strong>. De <strong>vil</strong> begynde<br />
<strong>at</strong> konkurrere. Samtidig <strong>vil</strong> det være svært<br />
<strong>at</strong> mødes alle sammen. Det bevirker, <strong>at</strong> der<br />
afvikles møder, hvor kun to til tre personer<br />
mødes.<br />
Vigtig sammensætning<br />
Udvælgelsen – kompetencen skal<br />
selvfølgelig være i or<strong>den</strong>. Herudover er<br />
kemien afgørende. Teamrollerne skal understøtte<br />
hinan<strong>den</strong> – ikke overlappe. Det<br />
betyder, <strong>at</strong> det ikke er nok <strong>at</strong> vælge dem<br />
der er interesseret. Det giver blot store udfordringer<br />
på længere sigt, da der simpelthen<br />
ikke kommer kvalitet nok i opgaveløsningen.<br />
Det betyder, <strong>at</strong> bestyrelsen i endnu<br />
højere grad skal have <strong>den</strong> rette besætning<br />
i forhold til de krav der stilles og i forhold<br />
til <strong>den</strong> retning, som bestyrelsen ønsker, <strong>at</strong><br />
foreningen skal bevæge sig i. Det skal være<br />
<strong>at</strong>traktivt <strong>at</strong> være bestyrelsesmedlem. En<br />
del af teamtanken er også, <strong>at</strong> vi har fokus<br />
på <strong>den</strong> anerken<strong>den</strong>de ledelsesstil. Det er<br />
nyt juni 2012<br />
9<br />
➤
➤<br />
Kommende neToP-ProjeKT:<br />
Udvikling af<br />
bestyrelsen<br />
<strong>NETOP</strong> planlægger et nyt projekt målrettet lokalforeningernes<br />
bestyrelser. Med udgangspunkt i Henning<br />
Hansens værktøjer, <strong>vil</strong> vi tilbyde en række foreninger<br />
deltagelse i pilotforløb i 2012-2013.<br />
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunik<strong>at</strong>ionskonsulent<br />
Hvis vi skal professionalisere lokalforeningerne,<br />
er der behov for en<br />
modernisering af bestyrelsesarbejdet.<br />
Derfor har <strong>NETOP</strong> i slutningen af 2012<br />
og starten af 2013 planlagt 10 pilotforløb<br />
med uddannelsesforløb for bestyrelser. Forløbene<br />
har de syv byggesten, der er vist i<br />
figuren til højre.<br />
Forløbene skal være med til <strong>at</strong> gøre det<br />
lettere og mere motiverende <strong>at</strong> være leder<br />
samtidig med <strong>at</strong> det moderniserer bestyrelseslokalet.<br />
Vi kalder det ”Ledelse til<br />
ti<strong>den</strong>”.<br />
Uddannelsen for bestyrelsesmedlemmerne<br />
er målrettet <strong>den</strong> samlede bestyrelse<br />
og foregår som en række workshops. Hver<br />
enkelt forening sammensætter i samarbejde<br />
med en <strong>NETOP</strong>-konsulent indholdet i uddannelsesforløbet,<br />
så det passer præcis til<br />
<strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de forenings behov.<br />
Det betyder også, <strong>at</strong> forløbene tidsmæssigt<br />
<strong>vil</strong> variere. Hvis alle byggesten vælges,<br />
<strong>vil</strong> der samlet være tale om et forløb på<br />
omkring 20 timer fordelt på fire møder.<br />
Uddannelsen udvikles af firmaet Sport-<br />
House og forankres efterfølgende i <strong>NETOP</strong>s<br />
kursusk<strong>at</strong>alog samt afvikles af <strong>NETOP</strong>s<br />
konsulentstab.<br />
med til <strong>at</strong> skabe motiv<strong>at</strong>ion. Motiv<strong>at</strong>ion er<br />
et afgørende ledelsesværktøj. Motiv<strong>at</strong>ionen<br />
skal blandt andet komme ved <strong>at</strong> fejre successerne.<br />
Alt for ofte tager Janteloven over:<br />
”Man skal nødigt tro, <strong>at</strong> man er noget.” Vi<br />
bliver nødt til <strong>at</strong> gøre op med Janteloven<br />
og sende <strong>den</strong> på pension.<br />
nyt juni 2012<br />
10<br />
Kommunik<strong>at</strong>ions-<br />
politik og -str<strong>at</strong>egi<br />
Rekrutterings- og<br />
fastholdelsespolitik<br />
og -str<strong>at</strong>egi<br />
Kommissorium for<br />
bestyrelse og evt.<br />
udvalg<br />
I forhold til teamet, kan det samles til<br />
følgende:<br />
”I et team er det balancen, der<br />
er afgørende. Det, der er brug for,<br />
er ikke velafbalancerede individer,<br />
men individer som er godt afbalanceret<br />
i forhold til hinan<strong>den</strong>.<br />
SPOT-Analyse<br />
Arbejdsbeskrivelse<br />
med<br />
angivelse af<br />
tidsforbrug<br />
Udviklingsplan<br />
Årsplan<br />
bestyreLser søges<br />
Hvis projektet kommer på benene, skal vi bruge en række foreningsbestyrelser, der har lyst<br />
til udvikling – og tid og mulighed til <strong>at</strong> skabe <strong>den</strong>. Kontakt Martin Thirstrup Hansen på martin@<br />
netoplys.dk for mere inform<strong>at</strong>ion.<br />
På <strong>den</strong> måde kan menneskers svage sider<br />
stives af og de stærke udnyttes fuldt ud.”<br />
Der er behov for en professionalisering<br />
af bestyrelsesarbejdet. Forskellen på de<br />
nuværende temaer i bestyrelseslokaler og<br />
fremti<strong>den</strong>s temaer i bestyrelseslokaler er<br />
samlet i tabel på forrige side.
Et udsnit af både nye og mere erfarne kræfter i Visborg Husflidsforening: Rut Jørgensen, Kurt Brix, Kristian Nielsen, Linna Nielsen og Jette<br />
Marie Pedersen. Foto: Martin Thirstrup Hansen<br />
FoKus På Visborg HusFlidsForening:<br />
Nyekræfterbærer<br />
videre<br />
Visborg Husflidsforening summer oftest af travlhed.<br />
Ikke mindst op til <strong>den</strong> årlige forårsudstilling, hvor<br />
<strong>NETOP</strong>nyt kiggede forbi.<br />
Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunik<strong>at</strong>ionskonsulent<br />
På <strong>den</strong>ne solrige forårsdag i<br />
marts, hvor jeg kører langs<br />
Mariagerfjord mod Visborg,<br />
viser landet og vandet sig fra<br />
sin smukkeste side. Vin<strong>den</strong><br />
trækker skyerne hastigt over<br />
himlen, og det viser sig <strong>at</strong><br />
være et sigende varsel om<br />
travlhe<strong>den</strong> in<strong>den</strong> døre i Husflidsgår<strong>den</strong>. Her er der<br />
nemlig også travlhed. Det er to dage før Visborg<br />
Husflidsforenings årlige forårsudstilling, og der er<br />
meget, der skal forberedes. Borde skal stilles op til<br />
kaffe og kage, tombolaen skal gøre klar med lodder,<br />
gevinster skal lægges indby<strong>den</strong>de på hylderne og –<br />
nok vigtigst af alt – de håndgribelige vidnesbyrd om<br />
kursisternes anstrengelser gennem vinteren skal lægges<br />
ud til skue. Udstillingen er tydeligvis det vigtigste.<br />
Og selv om der stadig mangler en del genstande,<br />
er det også forståeligt, hvorfor Visborg Husflids årlige<br />
udstilling tiltrækker besøgende langvejs fra. Der<br />
er flot håndværk bag produkterne – om de kommer<br />
fra erfarne hænder eller fra mere uprøvede på et af ➤<br />
nyt juni 2012<br />
11
➤<br />
foreningens børnehold. Det er tydeligt <strong>at</strong> underviserne har både<br />
ambitioner på elevernes vegne – og evnerne til <strong>at</strong> opfylde dem.<br />
I år fejrer de tilmed deres 50 års jubilæum i huset, så der forventes<br />
ekstra stor opmærksomhed.<br />
Tid til snak og kage<br />
Heldigvis har de travle husflidsfolk med skoleleder Rut Jørgensen<br />
i spidsen også tid til en snak. Det kan passes ind med en<br />
an<strong>den</strong> vigtig opgave; prøvesmagning af kagerne, der skal sælges<br />
under udstillingen. Her ofrer <strong>NETOP</strong>nyts udsendte sig, og giver<br />
en hånd med i det hårde slid. Undervejs får jeg et godt indblik i<br />
foreningen og <strong>den</strong>s planer for fremti<strong>den</strong>.<br />
At Rut Jørgensen er nytiltrådt skoleleder er ikke lige til <strong>at</strong> se.<br />
Men faktisk har hun blot haft hvervet et lille års tid. Formand og<br />
skoleleder, Robert Knudsen – medlem af bestyrelsen i 36 år – afgik<br />
ved dø<strong>den</strong> i 2011, og efterlod en tung arv <strong>at</strong> løfte.<br />
Det er n<strong>at</strong>urligvis sin sag <strong>at</strong> blive skoleleder i en forening med<br />
så mange traditioner, og så lang nærværende historie. For selv<br />
om Visborg Husflidsforening med sine knap 60 år ikke hører<br />
blandt de ældste husflidsforeninger i landet, så er det en forening<br />
præget af meget stor trofasthed. Til eksempel kan nævnes<br />
bestyrelsesmedlemmerne Jette Marie Pedersen og Kurt Brix, der<br />
tillige underviser i henholdsvis porcelænsmaling, koldglasformning<br />
og træsløjd. Når Jette og Kurt til efteråret begynder sine to<br />
hold, er det 45. sæson han underviser! Og Kurt er ikke <strong>den</strong> eneste,<br />
men rigtig mange års foreningsarbejde på bagen. Det vidner om<br />
engagement og vedhol<strong>den</strong>hed, som der desværre ikke <strong>finde</strong>s ret<br />
mange andre steder.<br />
Derfor er det en forening, der har kørt rigtig godt i mange år,<br />
Rut Jørgensen har overtaget roret på. Men<br />
hun er gået til jobbet med krum hals, og<br />
hun har ikke blot forts<strong>at</strong> foreningens<br />
fine arbejde. Hun har også overkommet<br />
<strong>at</strong> tænke nye tanker.<br />
Der tænkes blandt andet<br />
nyt juni 2012<br />
12<br />
i nye hold og fag, der kan tiltrække endnu flere – og eventuelt<br />
nye – kursister.<br />
Og heldigvis kan Rut trække på erfaringer fra nogle gode folk.<br />
Udover Kurt Brix og Jette Marie Pedersen sidder også garvede<br />
Conrad Conradsen og Jens Lund i bestyrelsen, og de repræsenterer<br />
til sammen rigtig mange års engagement i foreningen.<br />
De traditionelle håndværk – og nye<br />
Rut Jørgensen har dog også været en del af foreningen i en<br />
længere årrække, og udover hvervet som skoleleder, er hun –<br />
forts<strong>at</strong> – underviser. I <strong>den</strong> kommende efterårssæson <strong>vil</strong> hun stå i<br />
spidsen for Smykkefremstilling på et af foreningens børnehold.<br />
Træsløj<strong>den</strong> har altid været et kernefag i Visborg, men kursusk<strong>at</strong>aloget<br />
spænder vidt. Der udbydes kurser i glas, maling, syning i<br />
alle afskygninger, knive, stenhugning og meget mere. Ja sågar<br />
elektronik, kan man gå til. I påsken underviste de i, hvordan man<br />
laver påskeæg – i chokolade vel <strong>at</strong> mærke! Så der er tale om en<br />
meget alsidig forening, der dog holder fast i de gamle husflidsdyder<br />
– ikke mindst hån<strong>den</strong>s arbejde.<br />
Dertil kommer, <strong>at</strong> foreningen i mange år har afholdt omsorgsklub<br />
for egnens ældre. Her har dørene været åbne for <strong>at</strong> pensionister<br />
kan komme og arbejde på bestemte dage.<br />
Det betyder, <strong>at</strong> der er en masse aktiviteter i huset, og flere kommer<br />
til. En af Rut Jørgensens planer er derfor <strong>at</strong> kigge efter nye<br />
lokaler. Tilfældigvis står byens gamle skole tom. Den passer<br />
helt perfekt til skolens behov, så måske kunne man ...? Selv om<br />
udstillingen snart er overstået ser det ikke ud til, <strong>at</strong> Rut og resten<br />
af foreningens fri<strong>vil</strong>lige kommer til <strong>at</strong> kede sig. For der er masser<br />
af planer! Og til næste år har Visborg Husflid 60 års jubilæum,<br />
så der er al mulig grund til <strong>at</strong> tro, <strong>at</strong> skyerne over Mariagerfjord<br />
igen til næste ord løber et forgæves kapløb med foreningens<br />
fri<strong>vil</strong>lige.<br />
Kagen smagte i øvrigt aldeles herligt!<br />
Husflidsgaar<strong>den</strong> har tjent Visborg Husflidsforening vel i 50 år – men spørgsmålet er, om <strong>den</strong> forts<strong>at</strong> <strong>vil</strong> kunne rumme <strong>den</strong> stigende aktivitet.<br />
Foto: Martin Thirstrup Hansen
oganmeldelse:<br />
fonde og foreninger/st<strong>at</strong> og Marked<br />
Af Kaj Andersen, FO Nordfyn<br />
Danmark kaldes underti<strong>den</strong><br />
”Foreningernes land”. I bogen<br />
”Ci<strong>vil</strong>samfundets ABC” har<br />
man fundet frem til, <strong>at</strong> vi har<br />
mere end 200.000 foreninger i Danmark.<br />
Det er et broget billede af en mangfoldighed<br />
fra store landsdækkende foreninger med<br />
mange ans<strong>at</strong>te og mange hundredetusinder<br />
af medlemmer og til små foreninger med en<br />
afgrænset medlemsskare af fri<strong>vil</strong>lighed og<br />
et meget forenklet og specifikt mål. Fælles<br />
for foreningslandskabet er, <strong>at</strong> det samlede<br />
medlemstal er dalende. Den enkelte aktive<br />
dansker er dog som hovedregel medlem af<br />
flere foreninger. Det samlede antal ’kasketter’<br />
overstiger således mange gange Danmarks<br />
befolkning.<br />
Foreningsdanmark be<strong>finde</strong>r sig i spændingsfeltet<br />
mellem det offentlige og det priv<strong>at</strong>e<br />
med alle mulige overgangsnuancer,<br />
skem<strong>at</strong>isk opstillet som et forhold mellem<br />
st<strong>at</strong>, marked og samfund. St<strong>at</strong>en som det<br />
formelle styringsredskab, markedet som<br />
’brændstoffet’ (oftest konkretiseret ved<br />
penge). Samfundet er <strong>den</strong> levende organisme<br />
af <strong>den</strong> menneskelige mangfoldighed.<br />
Det er i dette perspektiv bogen ”Ci<strong>vil</strong>samfundets<br />
ABC” er udkommet<br />
Man kan have sine gæt på, hvorfor <strong>den</strong><br />
netop kommer nu. Det fremgår nemlig<br />
ikke klart af indholdet. Der skrives noget<br />
om, hvad bogen ikke er. Men altså meget<br />
lidt om, hvad bogen så er, ud over <strong>at</strong> <strong>den</strong><br />
består af 32 kernebegreber, hvor hvert af<br />
dem er behandlet i små artikler på hver<br />
DANSK HUSFLID<br />
DH<br />
DANSK HUSFLID<br />
Gedskovvej 3<br />
5300 Kerteminde<br />
tlf. 63 32 20 96<br />
dansk@husflid.dk<br />
www.husflid.dk<br />
tre sider opbygget alfabetisk med A som<br />
Almennytte, B som Borgerinddragelse, C<br />
som Ci<strong>vil</strong>samfund og så videre. F er eneste<br />
undtagelse med flere artikler: Filantropi,<br />
Fond, Forening og Fri<strong>vil</strong>lighed.<br />
Artiklerne forholder sig i sin korthed til<br />
såvel det historiske perspektiv bag begreberne<br />
som <strong>den</strong> nutidige betydning. Hvert<br />
kapitel slutter med et par spørgsmål til<br />
overvejelse, og i margin er der gjort plads<br />
til cit<strong>at</strong>er af forf<strong>at</strong>tere, politikere, forskere,<br />
deb<strong>at</strong>tører og filosoffer. Bogen betjener sig<br />
af et let tilgængeligt sprog.<br />
Som nævnt er det noget svævende, hvad<br />
- for alle med interesse for godt håndværk<br />
Som medlem får du bl.a.<br />
• Medlemsbladet Husflid<br />
• Faglige netværk<br />
• Udvidet adgang til hjemmeside<br />
• Kontakt til lokalforeninger<br />
• Mulighed for <strong>at</strong> deltage i og<br />
få vi<strong>den</strong> om<br />
• udstillinger<br />
• faglige træf<br />
• kurser og aktiviteter<br />
Husflid<br />
- det gode håndværk 1 · 2010<br />
Husflid<br />
- det gode håndværk 3 · 2010<br />
Husflid<br />
- det gode håndværk 2 · 2010<br />
VÆR MED - BLIV MEDLEM<br />
bogens ærinde egentlig er. Måske komme<br />
vi det nærmest i X og Y kapitlet. X som <strong>den</strong><br />
store ubekendte centreret om Livskvalitet,<br />
Leve<strong>vil</strong>kår og Livsglæde og i Y-kapitlet<br />
om Det gode liv.<br />
Den store udfordring kan være, hvordan vi<br />
styrer de ustyrlige fondsdannelser, der ofte<br />
er økonomisk begunstiget på grund af deres<br />
formåls formuleringer. Det er milliarder af<br />
kroner, der er i omløb. Man kan blot tænke<br />
på en fond som Realdania eller på kreditforeningerne<br />
og Ny Carlsberg Fon<strong>den</strong>, blot<br />
for <strong>at</strong> nævne et par af de store. Hvor går<br />
grænser mellem kraftig styrende for vores<br />
samfundsudvikling og på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side<br />
det ”almennyttiges muligheder”? Hvor går<br />
grænsen for, h<strong>vil</strong>ke opgaver st<strong>at</strong> og marked<br />
kan og skal overlade til selvbestaltede organis<strong>at</strong>ioner?<br />
De opstillede spørgsmål efter hvert kapitel<br />
kunne meget vel danne baggrund for<br />
deb<strong>at</strong>ter i folkeoplysende kredse og være<br />
med til <strong>at</strong> sætte fokus på, hvor vi egentlig<br />
<strong>vil</strong> hen med vores samfund.<br />
Ci<strong>vil</strong>samfundets ABC<br />
af Anker Brink Lund og Gitte Meyer<br />
174 sider<br />
96,- kr.<br />
www.moellerforlag.dk<br />
nyt juni 2012<br />
13
nye Kurser under FagKursus.dK:<br />
Efteruddannelsei<br />
indre ro<br />
<strong>NETOP</strong>s fagkurser har fået et nyt fag på programmet. Fra<br />
september kan <strong>undervisere</strong> og andre interreserede komme på<br />
skolebænken i spiritualitet og indre ro.<br />
Af Louise Williamson-Westerman, The institute of Spiritual Learning<br />
interview Med BenjaMin jaMes M<strong>at</strong>tHew<br />
Af Louise Williamson-Westerman, The institute of Spiritual Learning<br />
Hvem får noget ud af <strong>at</strong> deltage på dine kurser?<br />
”Alle kan få noget ud af <strong>at</strong> deltage på mine kurser. Hvis man har<br />
et åbent sind og er <strong>vil</strong>lig til forandring, <strong>vil</strong> man u<strong>den</strong> tvivl mærke<br />
en ændring i sit liv både professionelt og priv<strong>at</strong>.<br />
Da vi alle har svarene i os selv, gør det ikke noget om man<br />
føler sig spirituel eller ej, når man starter, for det er ikke mig der<br />
kommer med svarene og løsningerne til de enkelte personer. Jeg<br />
guider dem blot til <strong>at</strong> mærke det i dem selv.”<br />
Hvad er spiritualitet?<br />
”Ifølge ordbogen betyder spirituel; indsigtsfuld og åndeligt inspireret.<br />
Det <strong>vil</strong> sige noget, som kommer fra ån<strong>den</strong> eller sjælen,<br />
nyt juni 2012<br />
14<br />
Fra september 2012 tilbyder fagkursus.dk i<br />
samarbejde med The Institute of Spiritual<br />
Learning, kurser i medit<strong>at</strong>ion og personlig<br />
udvikling. Normalt udbyder fagkursus.dk<br />
kurser in<strong>den</strong> for de enkelte håndværksfag,<br />
men vi mener, <strong>at</strong> det også er givende for<br />
<strong>undervisere</strong>ne i disse fag <strong>at</strong> efteruddanne sig på et mere<br />
personligt plan, h<strong>vil</strong>ket u<strong>den</strong> tvivl <strong>vil</strong> skinne igennem i<br />
deres daglige undervisning. Desu<strong>den</strong> ser vi frem til <strong>at</strong><br />
kunne tilbyde efter- og videreuddannelse til <strong>undervisere</strong><br />
in<strong>den</strong>for bevægelsesfag, yoga og medit<strong>at</strong>ion.<br />
The Institute of Spiritual Learning<br />
Underviseren bag de nye kurser er <strong>Benjamin</strong> <strong>James</strong><br />
<strong>M<strong>at</strong>thew</strong> fra The Institute of Spiritual Learning. Han<br />
har oprindeligt en n<strong>at</strong>urvi<strong>den</strong>skabelig baggrund, men<br />
har de sidste 15 år beskæftiget sig med forskellige<br />
religiøse filosofier, spiritualitet og esoterisk læring.<br />
The Institute of Spiritual Learnings målsætning er<br />
<strong>at</strong> guide folk til <strong>at</strong> <strong>finde</strong> deres fulde potentiale ved <strong>at</strong><br />
forene dem med alle sider af dem selv, h<strong>vil</strong>ket gøres<br />
gennem kurser, foredrag og personlig guidning.<br />
”Vi er meget glade for <strong>at</strong> kunne tilbyde de nye kurser<br />
til vores medlemmer, og ved <strong>at</strong> det <strong>vil</strong> have stor positiv<br />
effekt på dem, og det stof de selv formidler” siger Lotte<br />
Helle fra fagkursus.dk.<br />
”<strong>Benjamin</strong>s undervisning er spæn<strong>den</strong>de og ærlig, og<br />
det kan ikke undgås, <strong>at</strong> det sætter gang i nye tanker og<br />
følelser, hos dem der deltager” fortsætter hun.<br />
frem for fra <strong>den</strong> fysiske væren.<br />
Vi er alle spirituelle, om vi <strong>vil</strong> det eller ej. Vi har alle en højere<br />
bevisthed, en intuition, men vi er ikke alle i lige god kontakt<br />
med <strong>den</strong>.<br />
Folk, der er meget spirituelle, er gode til <strong>at</strong> følge deres intuition,<br />
de lytter til deres højere selv, og lever i harmoni med det der sker<br />
i deres liv. Man kan sige, <strong>at</strong> de motiveres af følelserne 'ønsker'<br />
og '<strong>vil</strong>', fremfor følelserne 'burde' og 'skal', de er altså guidet af<br />
et indre drive i stedet for et ydre.”<br />
Hvorfor bruge tid på medit<strong>at</strong>ion?<br />
”Mange af os lever meget i vores hoveder og er næsten kon
<strong>Benjamin</strong> <strong>James</strong> <strong>M<strong>at</strong>thew</strong>: "Medit<strong>at</strong>ion giver indre ro og styrke, h<strong>vil</strong>ket blandt andet betyder, <strong>at</strong> problemstillinger kan løses på en hurtigere og<br />
mere konstruktiv måde."<br />
Oplev indre og ydre ro<br />
Kurserne, der omf<strong>at</strong>ter medit<strong>at</strong>ion, lykke og loven om<br />
tiltrækning, <strong>vil</strong> blive afholdt i Café M<strong>at</strong>isse i Kerteminde.<br />
Ud over <strong>den</strong> centrale beliggenhed i landet, er<br />
stedet valgt på grund af <strong>den</strong> smukke udsigt over havnen<br />
og <strong>den</strong> rolige <strong>at</strong>mosfære. Omgivelserne og <strong>at</strong>mosfæren<br />
er en rigtig vigtig del af kurserne, da det er med til<br />
<strong>at</strong> bringe deltagerne væk fra deres almindelige travle<br />
hverdag og ind i en rolig og afslappende boble, hvor<br />
de kan bruge al deres fokus og energi på <strong>at</strong> absorbere<br />
<strong>den</strong> nye læring og mærke sig selv.<br />
Det er muligt <strong>at</strong> overn<strong>at</strong>te på små hyggelige steder<br />
i Kerteminde under kurserne, så man får optimale<br />
muligheder for <strong>at</strong> mærke <strong>den</strong> indre og ydre ro u<strong>den</strong><br />
<strong>at</strong> blive forstyrret af normale daglige pligter.<br />
stant fokuseret på, hvad vi tror, vi skal og bør gøre. Ved <strong>at</strong> bruge<br />
medit<strong>at</strong>ion aktivt i vores liv, kommer vi i bedre forbindelse med<br />
vores følelser og vores højere selv. Det <strong>vil</strong> sige, <strong>at</strong> vi udvikler<br />
vores intuition og bliver bedre til <strong>at</strong> følge vores mavefornemmelse<br />
og gøre ting, der er rigtige for os selv og dermed også for<br />
andre. Medit<strong>at</strong>ion giver indre ro og styrke, h<strong>vil</strong>ket blandt andet<br />
betyder, <strong>at</strong> problemstillinger kan løses på en hurtigere og mere<br />
konstruktiv måde.”<br />
Hvad får man ud af kurserne?<br />
”Der er flere og flere mennesker, der bliver opmærksomme på,<br />
<strong>at</strong> jagten på lykke gennem penge er en blindgyde. Lykke gennem<br />
udvikling af selvet og forbindelsen til sjælen viser en langt mere<br />
farbar vej. Når hvert enkelt menneske kommer i større harmoni,<br />
Åbent for alle<br />
Kurserne er tænkt som efter- og videreuddannelse og<br />
er primært henvendt til nuværende eller kommende<br />
<strong>undervisere</strong> in<strong>den</strong> for mange forskellige skoleformer,<br />
men alle er velkommen til <strong>at</strong> deltage, også selvom de<br />
ikke selv underviser til dagligt.<br />
For <strong>at</strong> give deltagerne mest muligt udbytte af undervisningen,<br />
begrænses hol<strong>den</strong>e til maksimalt 10<br />
deltagere. Det er derfor vigtigt <strong>at</strong> være hurtigt ude,<br />
hvis man <strong>vil</strong> sikre sig en plads på et af kurserne. Første<br />
kursus, der omhandler medit<strong>at</strong>ion, starter 1. september,<br />
og er <strong>den</strong> perfekte måde <strong>at</strong> gå efteråret i møde på med<br />
fordybelse og indre ro.<br />
udsender vi også en højere vibr<strong>at</strong>ion, som påvirker andre og derigennem<br />
skaber bedre liv og bedre løsninger for flere mennesker.<br />
Man skaber altså ikke kun et bedre liv for sig selv, men også for<br />
dem man omgås. Hvis man er underviser, kan dette bevirke, <strong>at</strong><br />
man er mere autentisk i undervisningen, og folk derfor får et langt<br />
større udbytte, af det man formidler.”<br />
Mere inforM<strong>at</strong>ion<br />
Læs mere om de enkelte kurser på www.fagwkursus.dk under<br />
’Medit<strong>at</strong>ion og kommunik<strong>at</strong>ion’ eller kontakt Lotte Helle på lotte@<br />
netoplys.dk<br />
nyt juni 2012<br />
15
Ligheder og forskelle,<br />
frygt og<br />
nyt juni 2012<br />
16<br />
Europas<br />
forskellige i<strong>den</strong>titeter er omdrejningspunktet<br />
i et nyt deb<strong>at</strong>m<strong>at</strong>eriale,<br />
der stilles gr<strong>at</strong>is til rådighed for <strong>NETOP</strong>s foreninger.<br />
Af Agnete Andersson, medlem af <strong>NETOP</strong>s intern<strong>at</strong>ionale udvalg<br />
seks mennesker sidder og snakker sammen.<br />
”Hvad synes du er specielt ved jer?” bliver<br />
tyskeren spurgt.<br />
”Vores historie, på godt og ondt, betyder meget for<br />
vores selvopf<strong>at</strong>telse – og hjemstavnen”, er svaret.<br />
Østrigeren bemærker: ”Vi bestiger bjerge og elsker<br />
skisport, for eksempel skihop!”<br />
”Humor, hygge og vikinger”, siger danskeren, ”og<br />
velfærdssamfundet for resten!”.<br />
Rumæneren fremhæver <strong>den</strong> stolte fortid og de kulturelle<br />
mindesmærker. ”Vi er meget p<strong>at</strong>riotiske” siger<br />
hun.<br />
”I Estland ser vi optimistisk på fremti<strong>den</strong>, og vores<br />
selvrespekt fejler ikke noget!” lyder det fra esteren.<br />
”Jeg sætter megen pris på <strong>at</strong> være i EU-selskab,”<br />
siger det tyrkiske medlem af gruppen. ”Selv om vores<br />
historie og kultur går mange årtusinder tilbage, er Ata<br />
Türk <strong>den</strong> vigtigste person hos os. Han åbnede Tyrkiet<br />
for <strong>den</strong> moderne, europæiske udvikling.”<br />
Sådan kunne partnerne i EU-projektet ”I<strong>den</strong>titeter i<br />
Europæiske Samfund” have sagt. Det fremgår af de<br />
interviews og tekster, som <strong>finde</strong>s på en DVD, der er<br />
fremstillet som produkt af samarbejdet mellem partnerne<br />
fra de seks lande. Estland, Danmark, Tyskland,<br />
Østrig, Rumænien og Tyrkiet. Har hver udformet beskrivelser<br />
af deres egenart. Ligesom lan<strong>den</strong>es geografi<br />
og historie er forskellige, er det meget forskellige ting,<br />
de fortæller om sig selv, og fremstillingsformen varierer<br />
også meget.<br />
Det går fra am<strong>at</strong>øroptagelse af en ’event’ og gengivelse<br />
af en mandegruppesnak over skrevne interviews<br />
med foto og små klip med studerendes korte udsagn til<br />
fyldige interviews, optaget på video og flotte billedgengivelse<br />
af gammel kultur.<br />
Det samlede indtryk er, <strong>at</strong> selvom der er store forskelle,<br />
er lighederne i indstilling og interesser også<br />
meget store.<br />
M<strong>at</strong>erialet er små øjebliksbilleder af mennesker i de<br />
seks lande og således hverken vi<strong>den</strong>skab eller st<strong>at</strong>istik.<br />
Grundlaget for besvarelser har været opfordringen:<br />
”Nævn nogle ting, som du <strong>finde</strong>r særlige ved <strong>at</strong> være<br />
dansk, estisk, østrigsk eller …”<br />
Deb<strong>at</strong>m<strong>at</strong>erialet er tænkt som grundlag for drøftelser<br />
om andre europæiske lande set i forhold til Danmark.<br />
Stemmer vore forhåndsvi<strong>den</strong> overens med det, folk<br />
selv fortæller, eller er vi snarere præget af fordomme?<br />
Arbejde med m<strong>at</strong>erialet<br />
Deb<strong>at</strong>m<strong>at</strong>erialet kan både bruges i forbindelse med<br />
et 10 procentsarrangement, eventuelt efter et kortere<br />
oplæg og i et kort kursusforløb eller i en af studiegruppe/studiecirkel.<br />
Lederen vælger to-tre af de syv danske interviews<br />
samt beskrivelser og tekster fra to til tre andre lande.<br />
Dette m<strong>at</strong>eriale vises for deltagerne (via projektor og<br />
trykte tekster), som derefter vælger de emner, de <strong>vil</strong><br />
undersøge og deb<strong>at</strong>tere, ud fra en række deb<strong>at</strong>spørgsmål.<br />
Vi har bestræbt os på <strong>at</strong> lave en så brugervenlig udgave<br />
af dvd’en som muligt, så man <strong>finde</strong>r introduktion,<br />
vejledning og guide som hjælp til arbejdet.<br />
På dvd’en <strong>finde</strong>s en masse oplysninger fra alle lan<strong>den</strong>e,<br />
og meget kan printes ud i Word-form<strong>at</strong>, ligesom hele<br />
dvd’en kan kopieres frit.<br />
<strong>NETOP</strong>s sekretari<strong>at</strong> <strong>vil</strong> sende en DVD ganske gr<strong>at</strong>is,<br />
hvis du henvender dig. Projektet er betalt af <strong>NETOP</strong>,<br />
Konsul Jorcks Fond og EU.<br />
Hvis du viL vide Mere<br />
Hvis du har spørgsmål eller ønsker, ideer, eventuelt<br />
behov for et kursus om brugen af m<strong>at</strong>erialet, er du<br />
velkommen til <strong>at</strong> kontakte projektleder, Agnete Andersson<br />
på mail: agnete.andersson@c.dk
fordomme,<br />
kultur og traditioner<br />
DVD'en indeholder små film fra de deltagende lande. Her fra Danmark (øverst), Estland (venstre) og Østrig (højre).<br />
nyt juni 2012<br />
17
Jubilæum i<br />
Hovedsta<strong>den</strong>s Husflid<br />
I marts i år kunne Hovedsta<strong>den</strong>s Husflid<br />
fejre 25 års jubilæum, så i forbindelse med<br />
<strong>den</strong> årlige generalforsamling inviterede<br />
foreningen til jubilæumsreception i Valby. I<br />
anledning af jubilæet har nogle af foreningens<br />
aktive medlemmer udarbej-det en<br />
evighedskalender med fotos og anvisninger<br />
på kre<strong>at</strong>ive ting. Man kan blandt<br />
meget andet lave spæn<strong>den</strong>de ting af en<br />
brugt mælkekarton, tomme makreldåser,<br />
cykelslanger og papirklips. Alle de kre<strong>at</strong>ive<br />
produkter i kalenderen blev afsløret ved<br />
receptionen og kalenderen var med til salg<br />
på <strong>NETOP</strong>s landsmøde i april.<br />
HCA<br />
De ’revne æbler’ på fotoet er et eksempel<br />
på de kre<strong>at</strong>ive input, som evighedskalenderen<br />
fra Hovedsta<strong>den</strong>s Husflid er fyldt<br />
med.<br />
Foto: Henriette C. Andersen<br />
<strong>NETOP</strong> på Folkemødet<br />
Folkemødet på Bornholm er si<strong>den</strong> det<br />
blev afholdt første gang sidste år vokset.<br />
Allinge kommer i fire dage til <strong>at</strong> syde af<br />
oplæg, deb<strong>at</strong>ter og gode snakke. En lang<br />
række interesseorganis<strong>at</strong>ioner <strong>vil</strong> være til<br />
stede for <strong>at</strong> påvirke politikere og beslutningstagere<br />
– og alle de andre besøgende.<br />
<strong>NETOP</strong> deltager også. Søndag <strong>den</strong><br />
17. juni kl. 12 til 14 er <strong>NETOP</strong> sammen med<br />
Bornholms Husflid vært ved ”Aftenskolen<br />
styrker demokr<strong>at</strong>iet – kom og prøv det<br />
nyt juni 2012<br />
18<br />
&<br />
selv”. Her <strong>vil</strong> de besøgende få mulighed for<br />
– under kyndig ledelse – selv <strong>at</strong> arbejde med<br />
forskellige former for flet. Og samtidig få en<br />
god snak om, hvordan aftenskolen bidrager<br />
til vores demokr<strong>at</strong>i og medborgerskab.<br />
Det foregår i Dansk Folkeoplysnings Telt på<br />
<strong>den</strong> centrale cirkusplads. Kom blot forbi og<br />
deltag, hvis du er på Bornholm på det det<br />
tidspunkt.<br />
MH<br />
Asante Sana<br />
I <strong>NETOP</strong>s og Dansk Husflids Danida-projekt<br />
”Support for Vulnarable Women, youth and<br />
Children in Northern Uganda” er det os, der<br />
tilfører dem support, økonomi og know-how.<br />
I kulturprojektet ”Asante Sana” vendte vi<br />
bøtten om og lod vi<strong>den</strong> og inspir<strong>at</strong>ion tilflyde<br />
os fra syd. ”Asante Sana” er swahili og<br />
oversættes med ”Mange tak”.<br />
Projektet startede i efteråret 2011 og<br />
mundede ud i en række aktiviteter, der løb af<br />
stablen i februar 2012.<br />
Formålet med kulturprojektet var <strong>at</strong> koble<br />
undervisning i håndværk og musik med<br />
oplysning om leve<strong>vil</strong>kår i Uganda, og ad <strong>den</strong><br />
vej tiltrække flere unge til folkeoplysende<br />
aktiviteter og opnå deres engagement<br />
i befolkningen i det nordlige Uganda og<br />
ulandsspørgsmål generelt.<br />
Projektet var et samarbejde mellem fire<br />
institutioner:<br />
• en folkeoplysende institution, O<strong>den</strong>se<br />
Aftenskole<br />
• en uddannelsesinstitution, FLOW – et<br />
altern<strong>at</strong>ivt musisk HF samarbejde mellem<br />
VUC O<strong>den</strong>se og FORA1748<br />
• kulturinstitution, O<strong>den</strong>se Musikbibliotek<br />
• kunstcentrum, Galleri Galschiøt<br />
Konkret har vi arbejdet på en udstilling af<br />
produkter, hvor ugandiske kurvemagere og<br />
musikere har dannet basis for og givet inspir<strong>at</strong>ion<br />
til nye udtryk. Produkterne kunne ses<br />
på Musikbiblioteket hele februar måned, og<br />
musikken kunne opleves som åbningskoncert<br />
<strong>den</strong> 2. februar.<br />
Vi har trykt et lille hæfte om dialogen med<br />
det ugandiske flettehåndværk. Den kan<br />
downloades på www.jettemellgren.dk<br />
Udstillingen var ledsaget af en 12 minutters<br />
Dette hæfte om dialogen med det ugandiske<br />
flettere kan downloades på www.<br />
jettemellgren.dk<br />
film, der s<strong>at</strong>te projektet ind i <strong>den</strong> forståelsesramme,<br />
hvor vores Danida-projekt<br />
er placeret og var samtidig en portrættering<br />
af ugandiske flettehåndværkere, deres<br />
hverdag, drømme og håb i det nordlige<br />
Uganda. Filmen var optaget af Joel Maswinga<br />
i Uganda og redigeret af Niller Madsen.<br />
Filmen kan ses på www.netoplys.dk<br />
under <strong>NETOP</strong> tilbyder/Projekter.<br />
Med vel<strong>vil</strong>lig støtte var det muligt <strong>at</strong><br />
invitere Edhna fra Uganda herop. Hun<br />
afholdt korte drop-in workshops og et<br />
tre-dages kursus med fokus på hendes<br />
særlige faktuelle vi<strong>den</strong> om regionale fletteteknikker.<br />
Samtidig var hun et 'virkeligt'<br />
ansigt i en arrangeret deb<strong>at</strong> om leve<strong>vil</strong>kår i<br />
det nordlige Uganda.<br />
Projektet her blev realiseret med økonomisk<br />
støtte fra <strong>NETOP</strong>, Projektrådgivningen<br />
og Danida.<br />
Jette Mellgren, O<strong>den</strong>se Aftenskole<br />
Til minde om Eli Augustinussen<br />
Det folkeoplysende landskab er blevet en<br />
person f<strong>at</strong>tigere. Mandag d. 28. maj døde<br />
tidligere leder af FO Otterup, Eli Augustinussen<br />
knap 80 år.<br />
Eli startede som leder af FO i Otterup<br />
sidst i 1980-erne og var en dynamisk leder<br />
af foreningen frem til 2008. Her blev FO<br />
Otterup lagt sammen med FO Søndersø<br />
– Bogense, der herefter udgjorde FO<br />
Nordfyn.
Efter sammenlægningen til FO Nordfyn<br />
forts<strong>at</strong>te Eli som engelsk underviser<br />
og som leder af en stor litter<strong>at</strong>urkreds,<br />
ligesom hun var en sk<strong>at</strong>tet rådgiver i<br />
arbejdet.<br />
Eli havde planlagt <strong>at</strong> lægge engelskundervisningen<br />
på hyl<strong>den</strong> fra næste<br />
sæson, men hun <strong>vil</strong>le fortsætte med<br />
litter<strong>at</strong>uren nogle år endnu.<br />
Eli og hendes mand drev i mange år<br />
landbrug fra et af husmandsstederne i<br />
udstykningen i Otterupområdet.<br />
Der var dog ikke tale en helt almindelig<br />
husmandskone. Eli skrev digte, arrangerede<br />
kulturmøder og aftenskole. Da Eli<br />
i en mo<strong>den</strong> alder havde afsluttet kurser<br />
på Nordfyns Forberedelseskursus, tog<br />
hun rygsækken på nakken og drog på<br />
vandretur i New Zealand. Hun sugede<br />
indtryk til sig, hvor hun kom frem.<br />
Hendes sidste u<strong>den</strong>landsrejse gik til<br />
Tailand samme med sin søster i vinteren<br />
2012. Da var Eli ikke klar over, <strong>at</strong> sygdommen<br />
bredte sig kraftigt.<br />
Den 16. april deltog Eli i sit sidste FO<br />
arrangement – generalforsamlingen i FO<br />
Nordfyn. Meget mod sædvane brød Eli<br />
tidligt op og blev få dage senere indlagt<br />
på OUH i O<strong>den</strong>se.<br />
Nu er Eli draget af sted på sin længste<br />
rejse. Vi er mange, der er blevet f<strong>at</strong>tigere.<br />
”En gæv kone” og en af hjertet<br />
sand folkeoplyser, er ikke mere i blandt<br />
os. ære være Elis minde.<br />
Kaj Andersen, Formand for FO Nordfyn<br />
Trafikpris til FO<br />
Nordfyn<br />
FO Nordfyn modtog torsdag <strong>den</strong> 25. april<br />
GF Forsikrings n<strong>at</strong>ionale trafiksikkerhedspris.<br />
Det sker på baggrund af FO Nordfyns<br />
succesfulde kurser i trafiksikkerhed<br />
for ældre bilister.<br />
Med prisen fulgte blomster og en check<br />
på 18.000 kroner, der blev overrakt til<br />
skoleleder, Vera Andersen ved en recep-<br />
Kre<strong>at</strong>iv FritiD<br />
Husflidsmessen<br />
Husflidsmessen i to haller<br />
Stadionhallen og Tinghallen i Viborg<br />
Blandt landets største fritidsmesser • Årets uDstilling<br />
Kre<strong>at</strong>ivt hÅnDværk • kunsthÅnDværk • hverdagskunst<br />
husflid • hoBBy • Workshops aktiviteter<br />
Udstillingslisten kan ses på www.midtjysk-viborg.husflid.dk fra <strong>den</strong> 1.6.2012<br />
netopnyt til Hele<br />
Bestyrelsen<br />
Husk <strong>at</strong> oplyse <strong>NETOP</strong> om foreningens nye bestyrelsesmedlemmer<br />
– og deres adresser. Så de kan få <strong>NETOP</strong>nyt tilsendt og dermed<br />
få adgang til nyheder, inspir<strong>at</strong>ion og meget andet. Hvis I benytter<br />
DOFO, skal I blot sørge for <strong>at</strong> vedligeholde adresserne her. Og hvis<br />
ikke, sender I besked med de nye adresser til info@netoplys.dk.<br />
I VIBORG<br />
tion.<br />
"Det er jeg selvfølgelig glad for. Det er en<br />
god påskønnelse <strong>at</strong> få for et arbejde, jeg<br />
synes er vigtigt", siger FO Nordfyns formand<br />
Kaj Andersen.<br />
MH<br />
2012<br />
På gensyn på<br />
Husflidsmessen<br />
KrE<strong>at</strong>iv Fritid<br />
Op til 150 spæn<strong>den</strong>de<br />
aktive, og mange arbej<strong>den</strong>de stande.<br />
Et godt, inspirerende og<br />
kre<strong>at</strong>ivt udflugtsmål<br />
– få tilbud med grupperab<strong>at</strong><br />
Arr.: Midtjysk Husflid i samarbejde med<br />
tinghallen · viborg<br />
Fredag <strong>den</strong> 7. sept. 2012 kl. 10–17<br />
Lørdag <strong>den</strong> 8. sept. 2012 kl. 10–17<br />
Søndag <strong>den</strong> 9. sept. 2012 kl. 10–16<br />
Entré: 80 kr. – børn gr<strong>at</strong>is<br />
Sekretari<strong>at</strong>: Midtjysk Husflid<br />
Hans Feddern · Ådalsvej 5 · 8832 Skals<br />
Telefon 86 67 28 08<br />
www.midtjysk-viborg.husflid.dk<br />
e-mail: husflid.viborg@email.dk<br />
nyt juni 2012<br />
19
Returneres ved vedvarende adresseændring <strong>NETOP</strong> • Gammel Kongevej 39G 1. sal • KBH V<br />
Fri<strong>vil</strong>lighed og forpligtigelse<br />
Af Kaj Andersen, Formand for FO Nordfyn<br />
Landsorganis<strong>at</strong>ionen <strong>NETOP</strong> er en del af <strong>den</strong><br />
’folkeoplysende familie’ i Danmark. Folkeoplysningen<br />
er hårdt presset i et samfund, der ofte er<br />
individorienteret, overfladisk og markedsgjort.<br />
Folkeoplysnings væsen er mods<strong>at</strong>, nemlig: fællesorienteret,<br />
og idebåret.<br />
I DET DAGLIGE er vi med til ud fra hver<br />
vore muligheder <strong>at</strong> præge det lokalområde,<br />
vi be<strong>finde</strong>r os i. Dette uanset om<br />
vi er en lille eller en større forening på<br />
land eller i by.<br />
Vi har et ønske om <strong>at</strong> præge vores<br />
lokale samfund. Jeg er overbevist om,<br />
<strong>at</strong> vi hver især gør det ud fra en idebåret<br />
tro på, <strong>at</strong> vi kan være med til <strong>at</strong> skabe<br />
et lidt bedre samfund for <strong>den</strong> enkelte<br />
gennem fællesskabet.<br />
❞Men vi<br />
savnede<br />
alle jer, der<br />
ikke var<br />
med ...<br />
VI HAR TILSLUTTET OS et landsforbund med idebårne<br />
formålsformuleringer. Vi er i fællesskab kommet frem til<br />
nogle værdier, vi <strong>finde</strong>r centrale. Det er ikke tilfældigt, <strong>at</strong> et<br />
en af værdierne er ’samarbejde’. At gøre noget sammen for<br />
<strong>at</strong> kunne nytænke er en kvalitet, der er grundlæggende og<br />
folkeoplysningens særkende.<br />
LIGESOM VI GØR VORES INDSATS i det lokale, er der også<br />
en inds<strong>at</strong>s <strong>at</strong> gøre i det fælles. Skal vi nytænke og inspirere<br />
hinan<strong>den</strong>, er det nødvendigt <strong>at</strong> mødes til fordomsfri meningsudveksling.<br />
Den frugtbare nytænkning vokser ikke mindst af<br />
<strong>den</strong> udfordring, man <strong>finde</strong>r i mødet med <strong>den</strong>, der har et andet<br />
udgangspunkt, en an<strong>den</strong> erfaring.<br />
NÅR LANDSMØDETS GæSTER og <strong>NETOP</strong>s ans<strong>at</strong>te er<br />
trukket fra, var vi godt 65 personer til landsmøde 2012. Cirka<br />
20 procent af deltagerne kom fra to foreninger. I alt godt 22<br />
foreninger var repræsenteret på landsmødet.<br />
• Hvor var I fra de øvrige godt 140 foreninger (måske har<br />
nogle haft andre nødvendige gøremål)?<br />
• Men hvad med jer, der blot undslog jer det udfordrende<br />
fællesskab?<br />
• Er jeres fravær blot en dårlig vane, eller har I andre vigtige<br />
bevægegrunde?<br />
• Er jeres forening med i <strong>NETOP</strong> blot for <strong>at</strong> være med et<br />
sted?<br />
• Er jeres forening medlem for <strong>at</strong> nyde goderne u<strong>den</strong> <strong>at</strong><br />
<strong>vil</strong>le fællesskabet, bøvlet, de fælles udfordringer og det<br />
frugtbare møde med andre og deres synspunkter?<br />
DET VIL GLæDE MIG <strong>at</strong> høre fra jer nu eller i samværet på<br />
<strong>NETOP</strong>s landsmøde 2013.<br />
VI VAR EN LILLE FLOK til et godt og veltilrettelagt landsmøde<br />
– synes vi. Men vi savnede alle jer, der ikke var med. Jeg<br />
nægter <strong>at</strong> tro, det drejer sig om selvtilstrækkelighed. Det har<br />
nemlig ingen steder hjemme i et folkeoplysende univers.<br />
<strong>NETOP</strong> • Gammel Kongevej 39G 1. sal • 1610 København K • Telefon: 33 93 00 96 • Mail: info@netoplysning.dk • www.netoplysning.dk<br />
B