Referater af rådsmøder i Forbrugerrådet - Tænk

Referater af rådsmøder i Forbrugerrådet 

(fra 2004 og til juni 2010) 

Referat af rådsmødet d. 10. juni 2010 

10. juni 2010 

Til stede: Camilla Hersom (Formand), Laura Larsen, Anita Barbesgaard (PM), Johan Damgaard 

Jensen, Anne Sørensen (AL), Jette Kammer Jensen (AOF), Jeppe Juul (DAF), Anders Hamming, 

suppl. Eva Jensen (DM), Louise Lipczak Hansen, Mads Svaneklink (DSF), Torben Steenberg, Bo 

L. Jensen (DØE), Pia Rinas, NielsOle Bjerregaard (DDD), Jette Kragh (DØR), Judith Kyst 

(MAX), Ulla Østergaard, Inger Skamriis Andreasen (FF), Jan Howardy (FL), Lisbeth Baastrup, 

Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis Madsen, suppl. Jørgen Martinus (GH), Ulla Maria Mortensen 

(HLF), Karen Leth (K&E), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Marianne Becker Andersen (LO), Lone 

Scocozza, Elisabeth Berg, Anette Ulstrup (PD), Else Jensen, Karen Østergaard (VL), Ammi Stein 

Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY) og Karin Ladegaard (FÅ). 

1. Velkomst 

Camilla Hersom bød velkommen til repræsentanterne for de to nye medlemsorganisationer: 

Elisabeth Berg og afgående formand Anette Ulstrup samt ny formand Lone Scocozza fra 

Patientforeningen Danmark 

Anders Hamming og suppleant Eva Jensen fra DM Dansk Magisterforening 

Valg af dirigent 

Susanne Engstrøm blev valgt som dirigent. 

2. Politiske temaer 

1) Forbrugerpolitisk tema: Reklame. 

Asger Liebst holdt oplæg om udviklingen i reklamer generelt og om fremtidsscenarier for reklamer 

i de sociale medier. 

Reklamer og markedsføring er et felt i rivende udvikling, og Forbrugerrådet stilles over for en 

række nye udfordringer fx når brug af sociale medier på internettet smelter sammen med reklame, 

og der således er mulighed for at indsamle oplysninger om brugernes profiler og forbrugsmønstre. 

Også børnene er mere udsatte i markedsføring i takt med at stadig flere har adgang til 

reklamefinansierede tvkanaler. Seksualiseringen i reklamer er ikke noget nyt fænomen, men 

grænserne for, hvad der anses for acceptabelt, ændrer sig. 

Rådet fremførte, at oplægget tydeligt viser, at ikke alle privatpersoner specielt den unge generation 

opfatter deres oplysninger som private, når de lægger billeder og andre personlige oplysninger ud 

på fx internettet eller viser sig frem i tv i reality shows. 

Viral markedsføring er ikke i sig selv problematisk, hvis den overholder lovgivningen. Alle kan 

bruge sin kreativitet og lave reklame, hvis de vil. Det er svært til umuligt at regulere ved hjælp af gl. 

metoder over for det nye univers. Forbrugerne er meget sårbare. Forbrugerrådet bør være i dialog 

både med den enkelte og med branchen. 

1

Man kunne overveje en reklameetik – et CSR codex, som også bør indgå som en del af 

mediebranchens uddannelser. Der skal være ”gatekeepers”, dvs. nogle som siger, at dette er over 

grænsen, og derfor må det ikke komme videre. Det bør overvejes, om der kan strammes op fx i 

persondataloven. 

Et andet aspekt, der bør ses på, er, at myndighederne reagerer for langsomt – og der bør ske en 

hårdere håndhævelse. Der er to måder enten at skabe alliancer med branchen eller gå til modangreb. 

Det kan være aftaler mellem aktører og interessenter – også globale. Forbrugerorganisationerne skal 

stå sammen og desuden blive bedre til whistleblowing. 

Tingene skal formidles, så forbrugerne lære at have fornemmelse for, hvornår der er noget galt. 

Formanden takkede Asger Liebst for et godt oplæg, som tydeligt viser, at der skal ses på, om 

lovgivningen på området i dag er tilstrækkelig. 

2) Forbrugerrådets nye strategiske mål. 

Forbrugerrådet har fået foretaget to kendskabsanalyser – en blandt medlemmerne af Forbrugerrådet 

og en blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Der blev redegjort for resultaterne, som skal 

indgå i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelse nye strategiske mål for Forbrugerrådet, samt 

en tidsplan for processen. 

Efter debatten konkluderede formanden, at analyserne skal indgå i det videre arbejde med 

strategien. 

3. Administration 

Forslag til revision af Forbrugerrådets vedtægter. 

I forbindelse med vedtægtsændringen i 2008, som udvidede det personlige medlemskab af 

Forbrugerrådet, besluttede rådsforsamlingen, at der var behov for en mere generel modernisering af 

Forbrugerrådets vedtægter i sprog og indhold. Der blev derfor i 2009 nedsat et vedtægtsudvalg, som 

skulle komme med forslag til en mere klar foreningsmodel, som desuden skulle tydeliggøre ansvar 

og kompetencer for de forskellige dele af foreningen. Med udgangspunkt i vedtægtsudvalgets 

forslag har forretningsudvalget fremlagt udkast til nye vedtægter for Forbrugerrådet. 

Der var en gennemgang af de enkelte paragraffer i forslaget til nye vedtægter for Forbrugerrådet 

samt de indkomne ændringsforslag. 

Rådet vedtog ved afstemning forslaget til nye vedtægter for Forbrugerrådet med stemmerne 22 for, 

1 imod og 1 stemte blank. Dette betyder, at forslaget sendes i høring hos medlemsorganisationerne 

og de lokale forbrugergrupper, hvorefter det vil blive forelagt rådet til endelig vedtagelse på 

rådsmødet d. 28. oktober. 

4. Forretningsudvalgs og rådsmøder 

FUmøder 2010: 8. sept. (heldagsmøde) og 6. dec. – alle kl. 1316. 

Rådsmøde 2010: 28. oktober kl. 12.30 til 16 (O) 

FUmøder 2011: 26. januar, 14. marts, 12. maj, 15. september (heldagsmøde) og 8. december – alle 

kl. 1316. 

2

Fastsættelse af rådsmødedatoer 2011 

Rådet fastlagde datoerne for rådsmøderne i 2011 til den 14. april (med efterfølgende rådsmiddag), 

15. juni og 26. oktober – alle kl. 12.3016. 

5. Eventuelt 

• Rasmus Kjeldahl oplyste, at den danske markedsføringslovgivning er blevet tilsidesat af en 

netop afsagt EUdom, som gør bl.a. rabatkuponer lovlige i Danmark. 

• Jette Kammer Jensen takkede Forbrugerrådet for at have taget sagen om mærkater på 

postkasser for ældre borgere op – og løst den. 

Referat af rådsmødet d. 24. marts 2010 

24. marts 2010 

Til stede: Camilla Hersom (Formand), Kirsten Nielsen (ÆM), Laura Larsen, Anita Barbesgaard, 

Jeppe Juul (DAF), Jens Loft Rasmussen (DCF), Pia Backer (DFKF), Louise Lipczak Hansen, Mads 

Svaneklink (DSF), Torben Steenberg, Bo L. Jensen (DØE), Pia Rinas, NielsOle Bjerregaard 

(DDD), Jette Kragh (DØR), Dorte Rebbe Schou, Per Jensen (DB), Judith Kyst (MAX), Ulla 

Østergaard, Inger Skamriis Andreasen (FF), Birgit Parkdal, Jan Howardy (FL), Lisbeth Baastrup, 

Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis Madsen, Ulla Hedegaard (HLF), Lizzie Olsen (LLO), Ammi 

Stein Pedersen (FVE), Karin Ladegaard (FÅ), Rut Jørgensen (FHI), Bent Olufsen (FRA), suppl. 

Nina Rahbek (PM), suppl. Ina Johansen (AL) og suppl. Jørgen Martinus (GH). 

1. Velkomst 

Camilla Hersom bød velkommen til Pia Rinas fra Den Danske Dyrlægeforening Sektion for 

fødevarer og miljø, Jette Kragh fra Det Økologiske Råd, Louise Lipczak Hansen fra Danske 

Studerendes Fællesråd og Bo L. Jensen fra Danske Ølentusiaster. 

Camilla Hersom præsenterede Maria Stove Romdal, som er ansat som ny pressemedarbejder. 




1) Årsberetning 2009. 

Forbrugerrådets årsberetning 2009 blev præsenteret. Den giver på en spændende og levende måde 

et overblik over året som gik. I lighed med sidste år kan beretningen ses på Forbrugerrådets 

hjemmeside (www.forbrugerraadet.dk/tema/aarsberetningen2009/ ), hvilket gør den nemt 

tilgængelig. 

Rådet tog årsberetning 2009 til efterretning. 

2) Afrapportering vedr. Tænk Mer A/S. 

Rådet tog afrapporteringen til efterretning. 

3

3) Årsregnskab 2009. 

Bent Olufsen redegjorde for årsregnskab 2009. 

Rådet godkendte regnskab 2009. 

4) Budget 2010. 

Bent Olufsen redegjorde for budget 2010. 

Rådet godkendte budget 2010. 

5) Råd, nævn og udvalg. 

Forbrugerrådets repræsentation i råd, nævn og udvalg kan ses på: www.forbrugerraadet.dk/om_os 

taleror/ 

Rådet besluttede, at der nedsættes en rådsarbejdsgruppe, der skal bidrage til formuleringen af en 

politik vedr. kønsdiskriminerende reklamer. 

6) Valg 2010. 

Formand 

Camilla Hersom blev enstemmigt valg som formand for 2 år. 

Valg af 3 forretningsudvalgsmedlemmer for 2 år 

Følgende kandidater stillede op: 

• Jeppe Juul, 

• Jens Loft Rasmussen, 

• Per Jensen, 

• Rut Jørgensen og 

• Lars Clark. 

Kandidaterne motiverede deres opstilling til forretningsudvalget. 

Resultatet af afstemningen blev, at Jens Loft Rasmussen, Jeppe Juul og Per Jensen blev valg som 

forretningsudvalgsmedlemmer for 2 år. 

Valg af 3 suppleanter til forretningsudvalget for 1 år 

Følgende kandidater stillede op: 

• Rut Jørgensen, 

• Lars Clark, 

• NielsOle Bjerregaard og 

• Judith Kyst. 

Resultatet af afstemningen blev, at Judith Kyst er valgt som 1. suppleant, NielsOle Bjerregaard 

som 2. suppleant og Lars Clark som 3. suppleant. 

7) Ansøgning fra Patientforeningen Danmark om medlemskab af Forbrugerrådet. 

Rådet vedtog ved afstemning, at Patientforeningen Danmark optages som medlem af 

Forbrugerrådet. 

4

8) Ansøgning fra Dansk Magisterforening om medlemskab af Forbrugerrådet. 

Rådet vedtog ved afstemning, at Dansk Magisterforening optages som medlem af Forbrugerrådet. 

9) Evaluering af medlemsinddragelse i høringer. 

Forbrugerrådet har i et år udsendt modtagne høringer og Forbrugerrådets høringssvar til tilmeldte 

rådsmedlemmer via email. Der har været en spørgeundersøgelse, hvor det fremgår, at der stor 

tilfredshed med ordningen. For at styrke ordningen foreslås det, at medlemsorganisationerne kan 

tilmelde relevante fagpersoner fra deres organisation til ordningen, og at formatet i høringsmailen 

gøres mere overskuelig. 

Rådet vedtog indstillingen. 

10) Forslag til revision af Forbrugerrådets vedtægter. 

Camilla Hersom oplyste, at forretningsudvalget på baggrund af vedtægtsudvalgets afrapportering 

fremlægger udkast til nye vedtægter for Forbrugerrådet. Hun opfordrede rådets medlemmer til at 

orientere sig i udkastet og fremsende evt. forslag til ændringer til sekretariatet. 

Rådet tog orienteringen til efterretning. 


1) Afrapportering af Forbrugerrådets strategiske mål 20072012. 

Af afrapporteringen fremgår det, om de strategiske mål 20072012 er stort set opfyldt, og i det lys 

bør der igangsættes et arbejde med at etablere en ny flerårig strategiplan. 

Rådet besluttede, at der nedsættes en rådsarbejdsgruppe vedr. GMO. 

Der fremkom et forslag om, at der indføres mere økonomi i undervisningen i grundskolen. Rasmus 

Kjeldahl oplyste, at Forbrugerforum – især takket være en indsats fra Ulla Maria Mortensen og Jette 

Kammer Jensen har udarbejdet inspiration til undervisningsforløb, men at mere interesse fra bl.a. 

Danmarks Lærerforening ville kunne fremme det. 

Rådet tog afrapporteringen til efterretning og vedtog, at der kan igangsættes en strategiproces. 

2) Forslag om rådsarbejdsgruppe for forsikringspolitik. 

Forbrugerrådets politikker på forsikringsområdet bør revideres. Der foreslås derfor nedsat en 

rådsarbejdsgruppe, som kan bidrage til formuleringen af nye politikker. 

Rådet nedsatte en rådsarbejdsgruppe for forsikringspolitik. 

3) Forbrugerpolitisk arbejdsprogram 2010. 

Det forbrugerpolitiske arbejdsprogram for 2010 blev fremlagt. 

Rådet godkendte arbejdsprogrammet. 

4) Klimamærkning af produkter. 

Klimamærkning drøftes både i Danmark og i udlandet. Forbrugerrådet følger med i de udenlandske 

erfaringer med mærkningsordninger og vil på den baggrund anbefale, at Forbrugerrådet tilslutter sig 

BEUC og ANEC’s holdning til klimamærkning, nemlig at være imod ét generelt klimamærke på 

produkter eller fødevarer, bl.a. fordi det betyder, at andre miljøaspekter som f.eks. kemikalier, 

forurening, vandforbrug mv. ignoreres. 

Rådet godkendte indstillingen. 

5

5) Ejerskifteforsikringer. 

Forbrugerrådet er repræsenteret i en arbejdsgruppe, der skal se på behovet for at revidere 

lovgrundlaget omkring huseftersyn og ejerskifteforsikring, således at ordningen gøres lettere at 

forstå, og så det rammer huskøbernes faktiske dækningsbehov. 

Formanden konkluderede på vegne af rådet, at rådets bemærkninger indgår i de videre 

forhandlinger. 

6) Revision af patientklagesystemet. 

Ministeren for sundhed og forebyggelse har sendt et revideret papir om patientklagesystemet i 

høring. Forbrugerrådet anbefaler en udvidelse af klagemulighederne og forenkling af 

klageadgangen, men beklager at revisionen af systemet ikke omfatter patienterstatningssystemet, og 

systemet dermed fortsat virker noget uoverskueligt. Forbrugerne skal i fremtiden vælge om de vil 

klage over en enkelt sundhedsperson i Disciplinærnævnet eller hele forløbet til Patientombudet. 

Forbrugerrådet har påpeget, at der mangler en ankemulighed i Patientombudet og frist for 

evaluering af hele ordningen. Tandklagesystemet er ikke inkluderet, og det område vil derfor fortsat 

være uoverskueligt for den enkelte forbruger. 

Der var en drøftelse om ordene Disciplinærnævnet og Patientombudet var logiske for den enkelte 

forbruger, så de straks ved hvilke typer klager, der skulle behandles hos hhv. den eller den anden 

instans. Sine Jensen oplyste, at alle klager kan fremsendes til Patientombudet, som så vil 

videreformidle. 

Rådet tog regeringens udspil til efterretning og tilsluttede sig Forbrugerrådets holdninger til 

revisionen. 

4. Forretningsudvalgs og rådsmøder 2010 

FUmøder: 6. maj, 8. sept. (heldagsmøde) og 6. dec. – alle kl. 1316. 

Rådsmøder: 10. juni kl. 12.30 til 16 og 28. oktober kl. 12.30 til 16 (O) 

Rådet tog datoerne til efterretning. 

5. Eventuelt 

Der fremkom et forslag, som går videre til drøftelse i forretningsudvalget. 

Indlæg til hjemmesiden fra rådsmødet, af repræsentant for de personlige medlemmer af 

Forbrugerrådet, 

På Forbrugerrådets rådsmøde den 24. marts var et af emnerne på dagsordenen klimamærkning af 

produkter. Forbrugerrådets holdning til emnet er, at vi er imod et generelt klimamærke på produkter 

eller fødevarer, en holdning der måske umiddelbart kan undre den enkelte forbruger. Idet jeg som 

personlig repræsentant for forbrugerrådets medlemmer deler denne holdning vil jeg uddybe, hvorfor 

jeg mener, at et sådan mærke ikke er løsningen. 

Jeg mener, at vi som forbruger i forvejen har mange mærkninger at tage stilling til i hverdagen, 

Blomsten, Svanen, Økomærket mm. Mange af disse mærker er kendt af den enkelte forbruger, men 

kan vi gennemskue, hvad hvert enkelt af dem dækker over? 

Jeg tror ikke, at endnu et mærke er løsningen, og jeg tvivler på, at det vil blive lettere for mig som 

forbruger at vælge mere klimavenlige produkter, et valg jeg tror flere af vi forbruger ellers gerne 

6

tager, men jeg tror på, at klimaaspektet bør inddrages i de nuværende mærker, eller rettere 

udbygges. 

Tag for eksempel Svanemærket, der allerede i dag sætter klimakrav i forhold til eksempelvis 

produktets livscyklus, dette aspekt kunne måske udbygges yderligere, og klima og miljøkravene 

for Svanemærkede produkter skærpes. 

Jeg vil desuden gerne gøre de personlige medlemmer af Forbrugerrådet opmærksomme på, hvor 

meget vi som ”menige forbrugere” har af indflydelse i diverse forbrugerpolitiske organer. 

Suppleant for de personlige medlemmer Nina Rahbek blev på mødet valgt ind i Ankenævnet for 

Forsikring og vil i fremtiden være med til at træffe afgørelser i klager over forsikringsafgørelser. 

Og undertegnede blev valgt til Det Rådgivende Fødevareudvalg og skal blandt andet være med til at 

rådgive fødevareministeren om national lovgivning ved nye EU tiltag, samt følge kontrolindsatsen 

fra Fødevarekontrollen. 

Så vejen fra menig forbruger til beslutningstagerne er ikke lang, og vi hører meget gerne fra 

interesserede om Jeres holdninger til forbrugerrelevante emner, spørgsmål mm, brug vores mail: 

rep@fbr.dk 

Referat af rådsmødet d. 8. oktober 2009 

6. november 2009 

Læs indlæg til referatet af repræsentant for de personlige medlemmer, Laura Larsen. 

Til stede: Susanne Engstrøm (Næstformand), Laura Larsen, Anita Barbesgaard (PM), Johan 

Damgaard Jensen (AL), Klaus Melvin Jensen, Jeppe Juul (DAF), Pia Backer (DFKF), Christian 

Kryger, Mads Svaneklink (DSF), AnneMette Meyer Pedersen (DØE), LiseLotte Nielsen (DDD), 

Christian Ege (DØR), Per Jensen (DB), Jeanette Dehliz (MAX), Ulla Østergaard, Inger Skamriis 

Andreasen (FF), Birgit Parkdal, Jan Howardy (FL), Ilse Friis Madsen (GH), Ulla Maria Mortensen, 

Ulla Hedegaard (HLF), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Lizzie Olsen (LLO), Else Jensen, Karen 

Østergaard (VL), Ammi Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ) og 

suppl. Jørgen Martinus (GH). 

Eksterne: Forbrugerombudsmanden Henrik Øe (pkt. 3. 1b) og Konkurrencestyrelsens direktør 

Agnete Gersing (pkt. 3. 1c). 

1. Velkomst 

Næstformand Susanne Engstrøm oplyste, at Camilla Hersom pga. sygdom havde meldt afbud til 

mødet, og at hun derfor ville lede mødet. Næstformanden bød velkommen til Pia Backer fra Dansk 

Frisør og Kosmetiker Forbund. 

Der var en præsentation af Christian Wennevold som er ansat som medlemschef og Annette 

Mathiasen som er ansat som projektleder på gældsrådgivningsprojektet. 

Jeppe Juul blev valgt som dirigent. 

2. Råd, nævn og udvalg 

Forbrugerrådets repæsentation i råd, nævn og udvalg kan ses på: www.forbrugerraadet.dk/om_os 

7

taleror/ 


1) Temadrøftelse: Priser og konkurrence. 

a) Forbrugerrådets initiativer. Oplæg v/Rasmus Kjeldahl. 

Forbrugerrådet arbejder i mange forskellige sammenhænge med konkurrenceproblematikker og 

prisdannelse. Det er derfor væsentligt at forholde sig til, at konkurrenceredegørelser fra de senere år 

viser, at danske priser på for eksempel fødevarer ligger en del over de europæiske 

gennemsnitspriser. Forbrugerrådet har desuden haft stærkt fokus på telebranchen, hvor der bl.a. har 

været iværksat initiativer vedr. bindingsperioder og roamingpriser. 

Hvad kan og bør Forbrugerrådet og myndighederne gøre for at give forbrugerne de bedst mulige 

vilkår. Disse og andre spørgsmål afdækkes i de to oplæg. 

b) Prismarkedsføring – hvad er baggrunden for initiativet og hvad har vi gjort. Oplæg 

v/Forbrugerombudsmanden Henrik Øe. 

Henrik Øe fortalte om sit virke som Forbrugerombudsmand, der indebærer at fører tilsyn med regler 

om markedsføring, herunder markedsføringsloven, lovene om betalingsmidler og tobaksreklamer, 

lov om juridisk rådgivning samt generel forbrugerbeskyttelse. Der er oprettet en særlig enhed for 

IT og telesager, da der er mange sager på dette område. 

I forhold til prismarkedsføring, så er der udarbejdet en 5 punkts strategiplan, som tager 

udgangspunkt i nogle af de centrale aspekter. En tidligere vejledning fra 2002 er under revision, og 

det kræver en løbende dialog med både Forbrugerrådet og erhvervsorganisationerne. De nuværende 

regler er for upræcise i forhold til markedsføring med før og nupriser, slagtilbud/køtilbud og 

brugen af ordet ”gratis”. De nye regler skal sikre efterlevelse af reglerne og derved undgå 

vildledning af forbrugerne. 

c) Priser som konkurrenceparameter – fødevarepriser og konkurrencestyrelsens arbejde. Oplæg 

v/Konkurrencestyrelsens direktør Agnete Gersing. 

Agnete Gersing fortalte om Konkurrencestyrelsens arbejde: Effektiv håndhævelse, færre 

konkurrencebegrænsende love og regler, bedre konkurrence om offentlige opgaver og sund 

konkurrencekultur. Hun belyste, hvordan konkurrencekulturen er i Danmark målt i forhold til andre 

lande. Der er højere priser på især tjenesteydelser, og fødevarepriserne følger heller ikke med, når 

der fx sker prisfald i det øvrige Europa. Der er behov for at styrke konkurrencekulturen blandt 

virksomheder, og fra forbrugernes side at have et indkøbsmønster der understøtter konkurrencen, 

som er drivkraft for vækst og innovation i samfundet. 

Rådet havde enkelte opklarende spørgsmål og takkede begge oplægsholdere for de gode og 

inspirerende indlæg. 

2) Lu keloven 

Økonomi og erhvervsminister Lene Espersen har fremlagt regeringens forslag til en trinvis 

liberalisering af lukkeloven. Efterfølgende er en detailhandelsanalyse blevet offentliggjort, men 

8

denne siger ikke noget entydigt. Forbrugerrådet har i et indlæg i Børsen stillet krav om, at alle 

forbrugere skal have mulighed for at handle, dvs. at en liberalisering skal følges af udvikling af nye 

distributionsformer mv. Der vil i løbet af efteråret være en politisk proces, og derfor skal rådets 

politik på området konkretiseres. 

Næstformanden konkluderede på vegne af rådet, at der skal arbejdes videre ud fra følgende 

holdning: ”Forbrugerrådet arbejder for bevarelse af butiksbetjening så tæt som muligt på hvor folk 

bor – ud fra såvel sociale som klimamæssige hensyn. Såfremt der sker en yderligere liberalisering af 

lukkeloven skal Forbrugerrådet arbejde for udvikling af tiltag, der kan sikre ovennævnte hensyn.” 

Det blev desuden konkluderet, at der nedsættes en rådsarbejdsgruppe. Der vil blive udsendt 

emailhøring, hvor rådets medlemmer har mulighed for at tilmelde sig. 

3) Mærkning af nanoprodukter 

Der er kommet flere og flere nanoprodukter på markedet, og nye forskningsresultater viser, at 

nanopartikler i visse sammenhænge kan være sundhedsskadelige. Der er derfor i EU krav om 

mærkning af kosmetiskeprodukter, der indeholder nanopartikler, således at forbrugerne kan foretage 

et oplyst valg. 

Der var enighed om, at nanoprodukter skal mærkes. Der fremkom desuden forslag om, at det bør 

fremgå i ingredienslisten, om der er tale om en eller flere nanotilsætninger og hvilke det er. 

Produkter med nanomærkning skal kunne slås op på internettet, hvis forbrugerne ønsker ydereligere 

oplysninger. 

Rådet vedtog indstilling. 

4) Bogpriser 

Aftalen mellem Konkurrencestyrelsen og Forlæggerforeningen udløber ved udgangen af 2010, og 

der skal derfor tages stilling til, om Forbrugerrådet fortsat skal arbejdes for ophævelse af 

konkurrencebegrænsende regler. 

Rådet vedtog, at den tidligere vedtagne politik på området fastholdes. 

5) Digitale rettigheder: Arbejdet med gennemførsel af rådets politik 

Der skal udvikles en mere konkret politik for forbrugernes itsikkerhed og privatlivsbeskyttelse på 

internettet. Rådet har allerede vedtaget 5 basale krav til forbrugernes digitale rettigheder, og på 

baggrund heraf er der skitseret nogle hovedlinjer. For det videre arbejde bør der nedsættes en 

rådsarbejdsgruppe, der kan bistå i arbejdet med softwareinteroperabilitet. 

Rådet tog orienteringen til efterretning og besluttede, at der nedsættes en rådsarbejdsgruppe. Der vil 

blive udsendt emailhøring, hvor rådets medlemmer har mulighed for at tilmelde sig. 

Et af Forbrugerrådets nye tiltag vedr. privatlivsbeskyttelse er en lille tegnefilm om, hvad der sker 

når du surfer på nettet du har reklamefirmaer lige i hælene. Via såkaldte cookies – på dansk 

småkager – overvåger de din adfærd og indsamler personlige oplysninger, så de kan sende dig 

målrettede reklamer. Filmen kan ses på Forbrugerrådets hjemmeside: 

www.forbrugerraadet.dk/cookie 

9

6) Pilotprojekt Forbrugerrådets pristje kerkorps 

Forbrugerrådet har gennemført et pilotprojekt, som har til hensigt at afdække motivation og 

engagement hos Forbrugerrådets Personlige Medlemmer i forhold til deltagelse i specifikke 

aktiviteter, som har forbrugerpolitisk betydning. Resultatet af undersøgelsen, som i dette tilfælde 

gik ud på at tjekke og indrapportere priser fra butikkerne, viste at medlemmerne var meget aktive 

og positive. 



1) Status Tænk Penge 

Forbrugerrådet har oprettet Tænk Mer A/S, som udgiver magasinet Tænk Penge. Rådet har anmodet 

om at få en redegørelse over økonomien og forventningerne til det fremtidige arbejde. 


2) Afrapportering fra vedtægtsudvalgets arbejde 

Der er nedsat et vedtægtsudvalg, som er i gang med at udarbejde et nyt udkast til vedtægter for 

Forbrugerrådet. Udvalget har holdt flere møder og er nået langt med arbejdet. Det forventes, at et 

udkast vil være klar til fremlæggelse på rådsmødet i marts 2010. 



FUmøder 2009: 10. november (alle kl. 1316) 

FUmøder 2010: 11. jan., 1. mar., 6. maj, 8. sept. (heldagsmøde), 6. dec. – alle kl. 1316. 

Rådsmøderne i 2010 blev fastsat til: 

24. marts kl. 12.30 til 17 – med efterfølgende middag 

10. juni kl. 12.30 til 16 

28. oktober kl. 12.30 til 16 

6. Eventuelt 

Der var enkelte opklarende spørgsmål, som blev besvaret på mødet. 

Indlæg af Laura Larsen, Repræsentant for de Personlige Medlemmer i Forbrugerrådets 

rådsforsamling 

Et af de politiske temaer, som blev drøftet på rådsmødet, var økonomi og erhvervsministerens 

udspil til yderligere liberalisering af lukkeloven. 

På rådsmødet gav jeg udtryk for at det er en svær debat. På den ene side vil det sikkert være godt for 

mange travle familier at kunne handle næsten døgnet rundt, på den anden side er jeg bekymret for, 

at det kan blive begyndelsen til, at mange små butikker vil lukke, hvis lukkeloven gives helt fri. 

Den stramning der har været mht. til søndagsåbent, har været en redningsplanke for mange små 

detailhandlende og til glæde for rigtig mange lokalområder, der på den måde har kunnet holde liv i 

10

deres måske eneste butik. 

Jeg bor selv et sted, hvor vi lige har lukket vores eneste butik (og det er så ikke lukkelovens skyld), 

og ved hvor mange problemer det giver for den del af befolkningen, der ikke er mobil. 

Men det drejer sig ikke kun om landdistrikternes sidste handelssted. Det drejer sig også om de 

mange mindre specialbutikker, som i dag har mulighed for at overleve, fordi åbningstiderne her 

følger de større butikkers åbningstid. Disse butikker vil bl.a. økonomisk få svært ved at klare de 

øgede lønudgifter til lange åbningstider. Butiknettet vil centraliseres omkring de større byer, hvilket 

igen medfører lang transport til handelsstederne. 

Jeg bakker fuldt op om Forbrugerrådets holdning til lukkeloven: 

Forbrugerrådet arbejder for bevarelse af butiksbetjening så tæt som muligt på hvor folk bor – ud 

fra såvel sociale som klimamæssige hensyn. Såfremt der sker en yderligere liberalisering af 

lu keloven skal Forbrugerrådet arbejde for udvikling af tiltag, der kan sikre ovennævnte hensyn. 


20. august 2009 

Til stede: Camilla Hersom (Formand), Laura Larsen (PM), Karen Kristensen (AKD), Klaus Melvin 

Jensen, Jeppe Juul (DAF), Pia Backer (DFKF), Christian Kryger, Mads Svaneklink (DSF), Torben 

Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen (DØE), NielsOle Bjerregaard (DDD), Christian Ege 

(DØR), Ulla Østergaard, Inger Skamriis Andreasen (FF), Birgit Parkdal, Jan Howardy (FL), Lisbeth 

Baastrup, Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis Madsen (GH), Ulla Hedegaard (HLF), Marianne 

Becker Andersen, Ole Wehlast (LO), Judith Kyst (MAX), Else Jensen (VL), Jørgen Andreasen, 

Bodil Jensen (ÆM), Ammi Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), 

suppl. Inge Casper (DDD) og suppl. Jørgen Martinus (GH). 

Eksterne: Søren Sandfeldt Jacobsen og Tanja Franck. 

Camilla Hersom bød velkommen til Jørgen Andreasen fra Ældremobiliseringen og Karen 

Kristensen fra Aktive Kvinder i Danmark. 

Camilla Hersom oplyste, at FOA – Fag og Arbejde har meldt sig ud af Forbrugerrådet. 

Rådet beklagede udmeldelsen. 

1. Velkomst 



1) Digitale rettigheder. 

Søren Sandfeldt Jacobsen, lektor på Copenhagen Business School, fortalte om digitale rettigheder 

og hvilke udfordringer forbrugerne står over for. 

På ganske få år er der sket en kolossal udvikling i brugen af digitalt udstyr og digitale medier. Den 

teknologiske udvikling giver forbrugeren en lang række fordele i form af nye, smarte varer og 

tjenester. Internettet er blevet en uundværlig adgang til information og kommunikation, men 

11

digitaliseringen har også en bagside i form af overvågning af forbrugeradfærd, urimelige 

aftalevilkår og manglende sikkerhed på computeren. 

Rådet støttede de 5 basale krav til forbrugernes digitale rettigheder, således at der kan arbejdes 

videre med at udforme politikpapirer på de enkelte områder. Der blev stillet opklarende spørgsmål 

om bl.a. ophavsretsreglerne på de mange billeder som offentliggøres på internettet, og hvilken 

forsyningspligt der er på bredbånd i Danmark. 

Formanden takkede Søren Sandfeldt Jacobsen for oplægget og konkluderede, at indstillingerne 

vedr. de 5 basale krav var godkendt, og der vil blive nedsat en rådsarbejdsgruppe i forbindelse med 

det videre arbejde. 

2) Regeringens forbrugerpolitiske handlingsprogram. 

Tanja Franck, direktør i Forbrugerstyrelsen, redegjorde for visionerne for Forbrugerstyrelsen og 

arbejdet med den forbrugerpolitiske handlingsplan. 

Forbrugerstyrelsen arbejder i øjeblikket på en ny forbrugerpolitisk handlingsplan, som skal 

færdiggøres i løbet af sommeren 2009. Forbrugerrådet har gennem Forbrugerforum videregivet 

foreløbige ønsker og krav til handlingsplanen. 

Rådet fandt, at det var vigtigt, at Forbrugerstyrelsen laver brugerundersøgelser og evaluerer, således 

at der i tide kan blive taget hånd om uhensigsmæssigheder. Flere repræsentanter i 

Forbrugerklagenævnet ønsker elektroniske arkiver, så de kan slå tilbage til tidligere afgørelser. 

Formanden takkede Tanja Franck for oplægget og konkluderede, at rådets bemærkninger vil indgå i 

det videre arbejde. Hvis rådet har yderligere forslag, bedes disse fremsendt til sekretariatet. 

3) Revision af dankortaftalen. 

Den gældne dankortaftale, dvs. finansieringsmodellen, omlægges ved udgangen af 2009, og der er 

derfor brug for at tage stilling til Forbrugerrådets holdning til fordelingen af driftsomkostningerne. 

Rådet støttede indstillingen om, at Forbrugerrådet indtil videre forholder sig neutralt i 

forhandlingerne, og de øvrige punkter kan indgå i det videre arbejde, såfremt der åbner sig en 

mulighed. Der blev udtrykt ærgrelse over, at det ikke er muligt at få gebyrer på køb med kort til at 

fremgå af betalingsoversigten, således at forbrugeren kan se de reelle omkostninger ved brug af 

kortet, og om det er butikken eller kortudbyderen, som får gebyret. Det bør være de, som benytter 

kortet, som også betaler omkostninger. Dette er dog svært at sikre, hvis butikkerne lægger 

omkostningerne over på varegrupperne, og synligheden dermed forsvinder. Når dankortet benyttes i 

udlandet vil det være visadelen, som benyttes, og dermed har butikkerne mulighed for at tage et 

gebyr. 

Rådet godkendte indstillingerne. 

4) Klimapolitik. 

Klimapolitikken er revideret på baggrund af emailhøringen i rådet. 

Rådet godkendte klimapolitikken. 

12

5) Arbejdsprogram. 

Arbejdsprogrammet er revideret på baggrund af emailhøringen i rådet. 

Rådet godkendte arbejdsprogrammet. 

6) Afrapportering af Forbrugerrådets strategiske mål 20072012. 

Forbrugerrådets strategiske mål 20072012 er revideret på baggrund af emailhøring i rådet. 

Rådet tog afrapporteringen til efterretning. 


1) Personlige medlemmers deltagelse i råd, nævn og udvalg. 

Forbrugerrådet har i forbindelse med etableringen af medlemsorganisationen og valg af 

repræsentanter for de Personlige Medlemmer til rådsforsamlingen åbnet op for, at der kan etableres 

et bredere rekrutteringsgrundlag både til ankenævn og til andre råd, nævn og udvalg. 

Rådet besluttede, at et pilotprojekt kan iværksættes. 

2) Råd, nævn og udvalg. 

Forbrugerrådets repræsentation i råd,nævn og udvalg kan ses på: 

www.forbrugerraadet.dk/om_ostaleror/ 

3) Nedsættelse af en arbejdsgruppe vedr. revision af Forbrugerrådets vedtægter og 

forretningsordener. 

Rådet nedsatte en arbejdsgruppe vedr. revision af Forbrugerrådets vedtægter og forretningsordener. 

4) Regelgrundlag for repræsentanter for de personlige medlemmer. 

På baggrund af beslutningen om Det nye Forbrugerråd, herunder at Tænks abonnenter er blevet 

tilbudt at blive personlige medlemmer og kunne vælge to repræsentanter til Forbrugerrådets 

rådsforsamling, har der været behov for at udarbejde et regelgrundlag for repræsentanterne for de 

personlige medlemmer. 

Rådet vedtog regelgrundlaget. 


FUmøder: 17. juni, 14. sept. (heldagsmøde) og 10. november (alle kl. 1316) 

Rådsmøder: 8. oktober kl. 12.3016 – frokost kl. 12 


5. Eventuelt 

Der fremkom enkelte spørgsmål, som blev besvaret på mødet. 

Referat af rådsmødet d. 10. december 2008 

2. februar 2009 

Til stede: Camilla Hersom (Formand), Helle MunchPetersen, Kirsten Nielsen (ÆM), Laura 

Larsen (PM), Johan Damgaard Jensen, Anne Sørensen (AL), Jette Kammer Jensen (AOF), Jens 

13

Loft Rasmussen (DCF), Christian Kryger, Mads Svaneklink (DSF), Torben Steenberg(DØE), Niels 

Ole Bjerregaard (DDD), Ingela Karlsson (DØR), Judith Kyst (indtil pausen)(MAX), Dorte Rebbe 

Schou (DB), Inge Frölich (FOA), Ulla Østergaard, Inger Skamriis Andreasen (FF), Birgit Parkdal, 

Jan Howardy, (Leif Smærup) (FL), Lisbeth Baastrup, Susanne Engstrøm (FTF), Ulla Maria 

Mortensen (HLF), Trine Bramsen (KR), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Marianne Becker Andersen 

(LO), Ammi Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), Lizzie Olsen 

(LLO), Rut Jørgensen(FHI), suppl. Jørgen Martinus (GH) og suppl. Per Kølster (LPØ). 

Ekstern: Jørn Jespersen (proceskonsulent, pkt. 3, 1). 

1. Velkomst 

Camilla Hersom bød velkommen til Marianne Becker Andersen fra LO, Inger Skamriis Andreasen 

fra Familielandbrugssektionens Familieudvalg, Rut Jørgensen fra Forbrugergruppen Himmerland, 

Laura Larsen fra de Personlige Medlemmer og suppleant Leif Smærup fra Fritidshusejernes 

Landsforening. 

Camilla Hersom præsenterede Martin Salamon, som er ansat som økonomisk politisk medarbejder i 

Forbrugerpolitisk Center. 

2. Velkommen til Personlige medlemmer 

Valget af personlige medlemmer til rådsforsamlingen forløb tilfredsstillende. Stemmeprocenten var 

på 72,4, ud af de der havde tilmeldt sig afstemningen. Laura Larsen og Anita Barbesgaard blev 

valgt som medlemmer, og Lina Cicko og Nina Rahbek blev valgt som suppleanter. 

Beslutning: 


1) Det nye Forbrugerråd 

På baggrund af spørgeundersøgelse og rådets drøftelse var der udformet konkrete forslag til at 

forbedre dialog og samarbejde, at give mulighed for at arbejde mere i dybden med de 

forbrugerpolitiske emner, at arbejde mere proaktivt og fremadrettet og at tematisere arbejdet. 

Ved afstemning vedtog rådet at iværksætte de fremlagte tiltag i Det nye Forbrugerråd. Projektet 

gennemføres i en prøveperiode på et år, hvorefter det evalueres. Sideløbende vil der blive arbejdet 

på ændring af Forbrugerrådets vedtægter. 

2) Klimapolitik 

Der er nedsat en rådsarbejdsgruppe, som fremlagde en orientering om sine foreløbige drøftelser. 

Formanden konkluderede, at rådsarbejdsgruppen arbejder videre med papiret på baggrund af de 

fremkomne bemærkninger og fremlægger en ny version til debat og vedtagelse i rådet. 

Formanden oplyse, at Forbrugerrådet er indtrådt i Peoples climate Action – en paraplyorganisation 

for pt. 30 organisationer, som skal samle, skabe synergi og synlighed for alle de folkelige aktiviteter 

omkring klimatopmødet COP15 – med Claus Jørgensen (sekretariatet) som medlem. 

3) EUdirektivforslag om forbrugerrettigheder – maksimumsharmonisering af købelov mm. 

EUKommissionen har fremsat et maksimumsdirektiv om forbrugerrettigheder, men det er uklart, 

14

hvilke reelle forbedringer det indebærer. Derimod er der umiddelbart forringelser, og disse kan ikke 

afbødes med national lovgivning. Forbrugerrådet vil derfor arbejde på, at direktivudkastet 

forbedres. 

Rådet vedtog indstillingerne og udtrykte stærk bekymring ift. forslaget. 

Formanden oplyste, at der om kort tid skal afgives høringssvar, og dette vil afspejle rådets holdning. 

Rådet vil blive orienteret om den videre udvikling på området. 

4) Sundhedspolitik 

Sundhedspolitikken blev drøftet på temadagen om frit valg på sundhedsområdet, og notatet er 

revideret på baggrund af konklusionerne. 

Ved afstemning vedtog rådet notatet med enkelte ændringer. 

5) Lovprogram 20082009 

Med henblik på at planlægge det kommende års arbejde tages der stilling til prioritering af 

punkterne i regeringens fremlagte lovprogram. 

Rådet vedtog prioriteringen med den tilføjelse, at arbejdet vedr. Lov om stormflod og stormfald 

bliver prioriteret. 

Formanden opfordrede medlemsorganisationerne til at kontakte sekretariatet, såfremt der var emner 

i lovprogrammet, hvor der kunne etableres samarbejde. 

6) Kampagneidéer 

I forbindelse med planlægningen af det forbrugerpolitiske arbejde i 2009 er der allerede 

identificeret en række emner til kampagner, som har til formål at skabe en konkret ændring i 

samfundet. 

Rådet tog orienteringen til efterretning. Rådet opfordres til at kontakte sekretariatet, såfremt de har 

yderligere ideer til kampagnetemaer eller ønsker at medvirke til et af de eksisterende forslag. 

4. Budgetforslag 2009 

Rådet vedtog, at punktet blev af tidsmæssige årsager bliver udskudt til rådsmødet i marts 2009. 


Forbrugerrådets repræsentation i råd, nævn og udvalg kan ses på: 

www.forbrugerraadet.dk/om_ostaleror/ 

6. Stiftelse af Tænk Mer’ A/S 

Rasmus Kjeldahl orienterede om forretningsudvalgets beslutning om stiftelse af et selskab 

TænkMer’ A/S, hvor Forbrugerrådets fremtidige udviklingsaktiviteter kan placeres. Et vigtigt skridt 

for at sikre Forbrugerrådet økonomisk fremover. 

Formanden konkluderede, at punktet ville blive sat på dagsordenen på næste rådsmøde igen med 

henblik på uddybning og spørgsmål. 

15

Formanden oplyste, at chefredaktør Pernille Tranberg fratræder sin stilling i Forbrugerrådet pr. 

ultimo december 2008. På rådets vegne takkede hun for den store indsats og for den inspiration, 

som Pernille Tranberg havde tilført ikke kun til bladet Tænk, men også til sekretariatet som helhed. 

7. Beretning 

Forbrugerrådet udsender et elektronisk nyhedsbrev hver dag, og alle kan gratis tilmelde sig på: 

www.forbrugerrådet.dk/nyhedsmail/ 

Formanden konkluderede, at Beretningen var taget til efterretning. 


FUmøder: 26. januar, 5. marts, 29. april, 14. sept. (heldagsmøde) og 10. november (alle kl. 1316) 

Rådsmøder: 26. marts, 11. juni, 8. oktober og 9. december (alle kl. 12.3016 – frokost kl. 12) 

9. Eventuelt 

Der var intet under dette punkt. 

Referat af rådsmøde d. 8. oktober 2008 

4. december 2008 

Tilstede: Camilla Hersom (formand), Kirsten Nielsen (ÆM), Jeppe Juul (DAF), Christian Kryger, 

Mads Svaneklink (DSF), Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen (DØE), LiseLotte 

Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Ulla Østergaard (FF), Birgit Parkdal, Jan Howardy (FL), 

Lisbeth Baastrup, Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis Madsen (GH), Ulla Maria Mortensen, Ulla 

Hedegaard (HLF), Karen Leth (K&E), Judith Kyst (MAX), Else Jensen, Karen Østergaard (VL), 

Ammi Stein Pedersen (FVE), Karin Ladegaard (FÅ), suppl. Nicholas Parking (DAF) og suppl. 

Jørgen Martinus (GH). 

Eksterne: Proceskonsulent Jørn Jespersen og oplægsholderne Dorte Sindbjerg Martinsen og 

Mickael Beck. 

1. Velkomst 

Formanden bød velkommen til Mads Svaneklink fra Danske Studerendes Fællesråd og Birgit 

Parkdal fra Fritidshusejernes Landsforening. 

Formanden præsenterede Vagn Jelsøe, som er tiltrådt som afdelingschef i Forbrugerpolitisk Center. 


1) Frit valg på sundhedsområdet 

Mickael Beck fra Syddansk Universitet og Dorte Sindbjerg Martinsen fra Københavns Universitet 

holdt oplæg om hhv. dansk model for frit valg i et forbrugerperspektiv og om europæisk frit valg – 

fremtidens europæiske sundhedsvæsen. 

Rådet havde flere opklarende spørgsmål til behandlingsforløb, regler og information, når det 

drejede sig om at benytte det frie valg på tværs af landegrænser. 

Formanden takkede de to oplægsholdere for deres indlæg. 

16

Temadebat om frit valg på sundhedsområdet. 

Sine Jensen redegjorde for notatet om frit valg på sundhedsområdet, hvor rådet skulle tage stilling 

til prioriteringen af Forbrugerrådets indsats, herunder placeringen af de enkelte punkter fordelt på 3 

kategorier: Grøn som er Forbrugerrådets kerneområde, gult som er et gråzoneområde og rødt som 

Forbrugerrådet ikke bør beskæftige sig med. 

Rådet roste papirets udformning. Der var enighed om, at alle punkterne nævnt under det røde 

område (pkt. 15) ligger uden for Forbrugerrådets virke, og at punkterne under det grønne område 

(pkt. 611) helt klart er nogle, Forbrugerrådet bør beskæftige sig med. Det blev påpeget, at det er 

vigtigt, at patienterne har adgang til uvildig sammenlignelig information om behandlingsstederne, 

så det bliver nemmere og mere trygt at træffe et valg. Det ville derfor være en fordel med en fælles 

portal for både information og klager. 

I forhold til punkterne under det gule område blev følgende besluttet: 

12) Private sundhedsforsikringer 

Formanden konkluderede, at det umiddelbart ligger uden for Forbrugerrådets virke, men at 

Forbrugerrådet godt kan påpege politisk, at det kan medføre en social skævvridning, som ikke er i 

de pågældende forbrugeres interesse. 

13) Øget frit valg og flere patientrettigheder 

Formanden konkluderede, at spørgsmålet om eksistensen af et frit valg ikke er Forbrugerrådets 

område. Der er andre interesseorganisationer på de specifikke områder, og de må bringe emnet op. 

Til gengæld kan der være emner i relation til patientrettigheder, som det kan være relevant, at 

Forbrugerrådet tager op – det gælder fx rimelige muligheder for genoptræning, uanset hvor man bor 

i landet. 

14) Tilgængelighed til praktiserende læger 

Formanden konkluderede, at Forbrugerrådet bør beskæftige sig med dette område, idet der er en 

skævvridning mellem land og byområderne. 

15) Klagecentre i medlemslandene 

Formanden konkluderede, at Forbrugerrådet bør beskæftige sig med dette område. Til punktet bør 

tilføjes adgang til tolke i udlandet. 

16) Forhåndsgodkendelse/visitation 

Formanden konkluderede, at Forbrugerrådet ikke går ind i, om forhåndsgodkendelserne skal være 

der eller ej, men at der skal være informationer tilgængelige om, hvem der godkender. 

17) Definition af hospitalsbehandling 

Formanden konkluderede, at det er en sundhedspolitisk lægefaglig prioriteringsdiskussion, som 

Forbrugerrådet ikke skal gå ind i. 

18) Forskellige priser på sundhedsbehandlinger inden for EU 

Formanden konkluderede, at Forbrugerrådet skal beskæftige sig med dette område, idet der skal 

arbejdes for gennemsigtighed i informationerne. 

17

Der vil på baggrund af beslutningerne blive udarbejdet et opdateret papir, som efter behandling i 

forretningsudvalget vil blive forelagt rådet. 

2) Det nye Forbrugerråd. 

Som led i processen ’Det nye Forbrugerråd’ har Forbrugerrådets sekretariat gennemført en 

medlemsundersøgelse blandt rådets medlemmer for at afdække forventninger og ønsker til arbejdet 

i Forbrugerrådet. 

Thomas Roland fremlagde resultaterne af spørgeundersøgelsen, som viste, at der generelt var høj 

tilfredshed med Forbrugerrådets arbejde, og at organisationerne var glade for og stolte over at være 

en del af Forbrugerrådet. Et flertal ser dog et potentiale for forbedring af organiseringen af arbejdet 

dvs. arbejds og mødeformer. 

Formanden takkede rådet for den store deltagelse i spørgeundersøgelsen og opfordrede til 

diskussion af konklusionerne. 

Jørn Jespersen konkluderede, at formanden udarbejder udkast til beslutningsoplæg vedr. ’Det nye 

Forbrugerråd’ sammen med den af rådet nedsatte følgegruppe. Udkastet drøftes på rådsmødet d. 10. 

december 2008. 


Forbrugerrådets repræsentation i råd, nævn og udvalg kan ses på www.forbrugerraadet.dk/om_os 

taleror/ 

4. a) Ansøgning om optagelse fra Forbrugergruppen Himmerland. 

Rådet besluttede, at Forbrugergruppen Himmerland optages som medlem af Forbrugerrådet. Det 

blev desuden besluttet, at reglerne for optagelse skal revideres inden evt. kommende ansøgninger 

fra Forbrugergrupperne kan behandles. 

b) Familie og Samfund melder sig ud af Forbrugerrådet. 

Familie og Samfund har meldt sig ud af Forbrugerrådet, idet foreningen er blevet nedlagt. 


5. Personlige medlemmer – orientering om valg. 

De personlige medlemmer skal vælge to repræsentanter til Forbrugerrådets rådsforsamling. Der er 

iværksat en række initiativer både på hjemmesiden og i Tænk, der skal sætte fokus på valget. Der er 

pt. opstillet 18. Valget holdes d. 7.18. november 2008. 



FUmøder: 26. januar, 5. marts, 29. april, 14. sept. (heldagsmøde) og 10. november 

(alle kl. 1316). 

Rådet fastsatte foreløbigt rådsmøderne for 2009: 

26. marts, 11. juni, 8. oktober og 9. december (alle kl. 12.3016 – frokost kl. 12). 

18

7. Eventuelt 

Rådets bemærkninger blev taget til efterretning. 


18. august 2008 

Til stede: Camilla Hersom (Formand), Helle MunchPetersen, Kirsten Nielsen (ÆM), Jeppe Juul 

(DAF), Christian Kryger, Pernille Miller (DSF), Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen 

(DØE), Per Jensen (DB), Laura Larsen (F&S), Rut Jørgensen (FF), Klavs Klercke Rasmussen, Jan 

Howardy (FL), Lisbeth Baastrup (FTF), Ilse Friis Madsen (GH), Ulla Hedegaard ((HLF), Kern 

Lærkholm Petersen (JA), Trine Bramsen (KR), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Christine Asmussen 

(LO), Lizzie Olsen (LLO), Else Jensen, Karen Østergaard (VL), Bodil Jensen (ÆMO), Ammi Stein 

Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), suppl. Jette Kragh (DØR) og suppl. 

Jørgen Martinus (GH). 

Camilla Hersom bød velkommen til Trine Bramsen fra Kvinderådet og suppleant Jette Kragh fra 

Det Økologiske Råd. 

1. Velkomst 

Valg af dirigent (B) 

Jeppe Juul blev valgt som dirigent. 

2. Politisk tema 

Politisk tema I: Pensionsområdet (D/B). 

Pensionen i Danmark hviler på tre søjler: offentlige pensioner, arbejdsmarkedsrelaterede 

pensionsordninger samt ATP og private supplerende pensionsopsparinger. Forbrugerrådet har 

tidligere truffet beslutning om holdningerne til pensionsområdet, men nu er der brug for at tage 

stilling til kravet om øget kontrol, synlighed og individualisering af det kollektive bonuspotentiale. 

19

Der var i rådet enighed om, at der skal ske større kontrol med de kollektive bonusudjævnings 

hensættelser så ’garanteret rente’produkters troværdighed fastholdes, Finanstilsynet skal forestå 

den uvildige kontrol og det kollektive bonuspotentiale kræves ikke opgjort individuelt for hver 

pensionskunde. 

Formanden konkluderede, at indstillingerne var godkendt. 

Politisk tema II: Købeloven (D/B). 

Købeloven blev ændret i 2002, men det har siden vist sig, at de erhvervsdrivende ikke altid 

efterlever loven på den måde, den er tiltænkt. Der er derfor brug for at iværksætte en række tiltag 

for at forbrugerne får den beskyttelse, de har krav på. Et væsentligt punkt at få taget fat på, er 

undersøgelsesgebyrer i forbindelse med køberetlig reklamation. 

Der har i medierne været flere eksempler på, at virksomheder ikke følger afgørelserne fra 

klagenævnene. Der var enighed om, at det er afgørende vigtigt at sikre, at klagenævnenes kendelser 

får bindende retslig virkning. Desuden bør reglerne for de enkle klage og ankenævn standardiseres. 

Forbrugerrådet udbyder købelovskurser. Der var enighed om, at det var et godt tiltag, idet mere 

information om lovens regler kunne forbedre dialogen mellem forbrugerne, de ansatte og 

arbejdsgiverne i butikkerne. LO (HK) tilbyder kurset til sine medlemmer fra efteråret 2008. 


Forbrugerkredit (D/B). 

Der har i den senere tid været en øgning af forbrugernes benyttelse af hurtige kontantlån og de 

såkaldte smslån. Disse låntyper kan være forbundet med betydelige årlige låneomkostninger, som 

kan give forbrugerne problemer efterfølgende, når lånet skal tilbagebetales. Der stilles derfor 

forslag om, at der indføres en grænse for årlige omkostninger i procent ved lån, modernisering af 

20

ågerparagraffen, og der bliver betænkningsperiode mellem anmodning om og udbetalingen af sms 

lån. 

Der var enighed om, at reglerne på området burde strammes, idet mange mennesker, specielt unge 

mennesker, kommer i klemme, da det er svært for dem at overskue konsekvenserne uden særlig 

vejledning og betænkningsperiode. Det blev fremført, at ågerparagrafen også burde dække dette 

område, men at det er vanskeligt at føre sag, fordi det kræver, at der har været en tæt personlig 

kontakt mellem låntager og långiver og det er netop ikke tilfældet ved optagelse af smslån og 

kviklån på internettet. 


ABforbruger (O/D). 

Forbrugerrådet har været med til at udfærdige en skabelon til en frivillig håndværksaftale sammen 

med en række af byggeriets organisationer. Det har dog vist sig, at kun få forbrugere har kendskab 

til aftalen, og at håndværkerne heller ikke benytter sig af den. Der er derfor brug for et regelsæt, der 

lovgivningsmæssigt giver forbrugerne minimumsrettigheder, dvs. Almindelige Betingelser. Hvis 

der indgås anden skriftlig aftale frafalder hovedparten af ABforbrugeraftalen, dog med nogle få 

undtagelser. Dette for at give fleksibilitet i kontraktforhandlingerne. 

Det blev bemærket, at flere håndværksvirksomheder lukker, og forbrugerne ikke er sikret i denne 

situation. Desuden er der mange virksomheder, der ikke er medlem af brancheforeninger, og derfor 

kan klager ikke sendes til ankenævnet på området, men skal sendes til Forbrugerklagenævnet. 

Forbrugerne bør opfordres til at vælge håndværker med omhu. Det er vigtigt, at der udformes en 

vejledning i brugen af ABforbrugeraftalen. 


Afrapportering af lobby og lovprogram (O/D). 

21

Der blev redegjort for Forbrugerrådets lobbyindsats i forhold til de prioriterede punkter i 

lovprogrammet. 


3. Beretning (O/D). 

Forbrugerrådet udsender et elektronisk nyhedsbrev hver dag, og alle kan gratis tilmelde sig på: 

http://www.forbrugerraadet.dk/nyhedsmail/ 


Ændring af Beretningen (O/D). 

Formanden konkluderede, at ændringerne til Beretningens udformning var taget til efterretning. 

4. Organisation og administration 

Det nye Forbrugerråd (D/B). 

Formanden konkluderede, at der gennemføres en undersøgelse blandt medlemsorganisationerne. 

Resultaterne af undersøgelsen vil blive fremlagt og drøftet på rådsmødet i oktober. 

Formanden oplyste, at der i den kommende tid vil blive iværksat nye tiltag for at forbedre 

præsentationen af Forbrugerrådets medlemsorganisationer og forretningsudvalg på Forbrugerrådets 

hjemmeside. Rådets medlemmer vil blive kontaktet herom. 

22

Personlige medlemmers valg til rådsforsamlingen (D/B). 

Retningslinierne og tidsplanen for valg af personlige medlemmer til rådsforsamlingen blev 

gennemgået. Det vil være muligt både at tilmelde sig via internettet på Taenk.dk "Min Side", men 

også pr. telefon ved opringning til Medlemsservice. 

Formanden konkluderede, at indstillingerne vedr. valg 2008 var godkendt. 

Råd, nævn og udvalg (D/B). 

Forbrugerrådets repræsentation i råd, nævn og udvalg kan ses på 

www.forbrugerrådet.dk/om_os/taleror/diverse 

5. Tænk 

Læserundersøgelse (O/D) 

Resultaterne af læseundersøgelsen vedr. Tænk blev fremlagt. 


Dr. Hauschka (O/D) 

Der blev orienterede om Dr. Hauschkasagen. 


23


FUmøder: 15. september (heldagsmøde) og 12. november kl. 13.00 ca. kl. 16. 

Rådsmøder: 8. oktober (heldagsmøde) og 10. december kl. 12.30 ca. kl. 16 (frokost kl. 12.00) 

(O) 

Rådet tog de fastsatte datoer til efterretning. 

7. Forslag fra rådets medlemmer 

Indkomne forslag (O/D). 

Formanden oplyste, at der var indkommet forslag fra Vaccinationsforum om influenzavaccinationer 

i forbindelse med tilbud til medarbejdere. 

Formanden konkluderede, at der arbejdes videre med forslaget. 

8. Eventuelt 


O: Orientering. D: Drøftelse. B: Beslutning 


5. maj 2008 

24

Til stede: Camilla Hersom (Formand), Anne Sørensen (AL), Jette Kammer Jensen (AOF), Jeppe 

Juul (DAF), Christian Kryger, Pernille Miller (DSF), AnneMette Meyer Pedersen (DØE), Lise 

Lotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Christian Ege, Ingela Karlsson (DØR), Dorte Rebbe 

Schou (DB), Ruth Jørgensen, Laura Larsen (F&S), Rut Jørgensen, Ulla Østergaard (FF), Klavs 

Klercke Rasmussen og Jan Howardy (pkt. 12) (FL), Susanne Engstrøm (FTF), Ulla Maria 

Mortensen (HLF), Kern Lærkholm Petersen (JA), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Christine Asmussen 

(LO), Lizzie Olsen (LLO), Jeanette Dehliz (MAX), Else Jensen (VF), Bodil Jensen (ÆMO), Ammi 

Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), Bent Olufsen (FRA), suppl. 

Ina Johansen (AL), suppl. Martin Stuart Nielsen (DØE), suppl. Birgit Parkdal (pkt. 37) (FL), suppl. 

Jørgen Martinus (GH), suppl. Ole Poulsen (HLF) og suppl. Per Kølster (LPØ). 

Camilla Hersom bød velkommen til Christian Ege og Ingela Karlsson fra Det Økologiske Råd. 

1. Velkomst 




Politisk tema I: Rabatforeninger (D/B). 

Der er i de senere år sket en øgning af antallet af rabatforeninger. Dette giver anledning til at drøfte, 

hvorvidt Forbrugerrådet skal opretholde sin modstand mod rabatforeninger eller om Forbrugerrådet 

skal acceptere rabatforeningerne og stille krav til dem på specifikke områder. 

Nogle mente, at Forbrugerrådet skulle fastholde sin modstand, fordi rabatforeninger er med til at 

sløre prisdannelsen. Andre mente, at Forbrugerrådet skulle anerkende rabatforeningerne, da de nu er 

en del af markedet. Det afgørende er, at alle kan se oplysninger om rabatter og vilkår. Problemet i 

dag er, at reglerne kun i ringe grad bliver håndhævet, og der ikke er tilstrækkelige konsekvenser for 

de, som ikke skilter. Måske problemerne kunne løses med guidelines, best practise el. positivliste 

over forretninger, der skilter korrekt. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om rabatforeninger har 

deres berettigelse, når de fleste danskere er medlem af rabatforeninger. 

Formanden konkluderede, at de faldne bemærkninger giver anledning en fornyet stillingtagen til 

indstillingerne, og at punktet derfor skal forelægges forretningsudvalget igen. 

Politisk tema II: Politik for elområdet (D/B). 

Elforsyningsområdet er blevet liberaliseret, og strømprodukterne er mangfoldige. Liberaliseringen 

er dog indtil videre ikke slået mærkbart igennem hos forbrugerne, så de sparer penge eller får en 

mere optimal afregningsform. Dette skyldes en række barrierer på privatkundeområdet. 

Det var enighed om, at elbesparelser og klimavinklen er centrale områder, når forbrugerne skal 

træffe et valg. Problemet er, at markedet er svært at gennemskue, og forbrugerne derved ikke ved, 

hvor der kan hentes besparelser. Der skal skabes fokus på, at selv få øre pr. kWh over længere tid 

kan give økonomiske besparelser. Som det er nu, vælger mange blot at fastholde den eksisterende 

25

leverandør, fordi besparelserne er for små set i forhold til indsatsen med at holde øje med markedet 

og priserne. Der blev gjort opmærksom på, at på www.elpristavlen.dk kan man nemt skifte el 

selskab. 

Det blev fremført, at intelligente elmålere, der selv fandt frem til fx den billigste elleverandør 

burde udvikles. 

Nogle mente, at Forbrugerrådet skulle arbejde for en grøn energipolitik. Der var dog skepsis i 

forhold til ’grøn strøm’, idet forbrugerne i dag ikke kan være sikker på, at de får den grønne strøm, 

de betaler for. Andre mente, at udgangspunktet måtte være bedst og billigst og dernæst 

miljøvenligheden. 

Formanden konkluderede, at der skal arbejdes for lave priser og gennemsigtighed i forhold til 

produkter og mærker, og at klimaforanstaltninger bør være et central element. Rådets bemærkninger 

vil blive inddraget i det videre arbejde. 

Guideline Daily Amount (O/D). 

Forbrugerrådet er imod industriens ernæringsmærkning Guideline Daily Amount (GDA), da 

mærkningen kan betegnes som vildledende. Der har været kontakt til flere danske politikere, som 

støtter Forbrugerrådets synspunkt. 


Bryggeriforeningens principper for markedsføring af læskedrikke (O/D). 

Bryggeriforeningen har udarbejdet principper for markedsføring af læskedrikke, og Forbrugerrådet 

har fået indføjet en række punkter. Forbrugerrådet vil fremover være repræsenteret i et udvalg, som 

har til formål at håndhæve principperne. 

Forbrugerrådet arbejder fortsat for at få indført et forbud mod markedsføring af læskedrikke over 

for børn. Det blev påpeget, at der under punkt 5 kun er nævnt skolefritidsordninger, men at 

ungdomsklubber og sportsklubber også burde nævnes. 


Rejseforsikringer (O/D). 

Den offentlige rejsesygesikring er pr. 1. januar 2008 ændret i forhold til lægebehandling i udlandet 

og hjemtransport. Udviklingen på området følges nøje, så forbrugerne ikke bliver taberne i 

samspillet mellem SOS og øvrige forsikringsselskaber. 

Det blev foreslået, at Forbrugerrådet ser på rejsebureauernes markedsføringsmetoder vedr. salg af 

rejseforsikringer og desuden gør forbrugerne opmærksom på, at basisforsikringer, som inkluderer 

rejseforsikring, ikke altid dækker alle typer rejser, fx erhvervsrejser. 


26

3. Beretning 

Beretning (O/D) 

Forbrugerrådet udsender et elektronisk nyhedsbrev hver dag, og alle gratis kan tilmelde sig på 




Vejen mod " Det nye Forbrugerråd" (D/B). 

Forbrugerrådet har gennemført to strategiske processer, der begge har haft stor betydning for 

sekretariatets arbejde og organisering. Der er dog også behov for at ruste Forbrugerrådet bedst 

muligt til andre komplekse forbrugerpolitiske problemstillinger. Derfor igangsættes projektet "Det 

nye Forbrugerråd", som bl.a. omfatter møde og arbejdsformer i Forbrugerrådets styrende organer, 

nye mødestrukturer, evt. kontingentreform og heraf følgende vedtægtsændringer. 

Formanden konkluderede, at der nedsættes en følgegruppe, der er åben for alle rådets medlemmer. 

Følgegruppen fastlægger indsatsområder og inddrager rådet. Der er ingen tidsfrist for færdiggørelse 

af projektet. Der afsættes ½ dag til drøftelse af punktet på rådsmødet d. 8. oktober. 

Personlige medlemmers valg til rådet (D/B). 

Tænkabonnenterne er blevet tilbudt et personligt medlemskab af Forbrugerrådet. Abonnenterne har 

taget godt imod tilbuddet, og kun få har valgt at melde fra. I forbindelse med opbygningen af 

medlemsorganisationen skal der tages stilling til den skitserede struktur og tidsplan. 

Formanden konkluderede, at strukturen og tidsplanen var godkendt, og rådets bemærkninger ville 

blive inddraget i det videre arbejde. 

Regnskab 2007 (D/B). 

Kassereren, Bent Olufsen, redegjorde for regnskab 2007 og revisionsprotokollatet. 

Formanden konkluderede, at regnskab 2007 var godkendt. 

Valg 2008 (D/B). 

Formand: 

Camilla Hersom blev enstemmigt valg som formand for 2 år. 

Valg af 3 forretningsudvalgsmedlemmer: 

Resultatet af afstemningen blev, at Jeppe Juul, Rut Jørgensen og Christiane Asmussen blev valgt til 

forretningsudvalget for 2 år. 

27

Valg af 3 suppleanter til forretningsudvalget: 

Som følge af afstemningens resultat blev det ud fra stemmetallet besluttet, at Laura Larsen er 1. 

suppleant, Jens Loft Rasmussen er 2. suppleant og Lars Clark er 3. suppleant for 1 år. 


Forbrugerrådets repræsentation i råd, nævn og udvalg kan ses på 


Ligestillingsregler vedr. udpegning til råd, nævn og udvalg (D/B). 

Rådet havde enkelte opklarende spørgsmål og tog herefter orienteringen om ligestillingsreglerne til 

efterretning. 


FUmøder: 29. april, 15. september (heldagsmøde), 5. november alle kl. 13.00 ca. kl. 16. 

Rådsmøder: 11. juni, 8. oktober og 10. december alle kl. 12.30 ca. kl. 16 (frokost kl. 12.00) (O) 

På baggrund af drøftelserne under punkterne Frit Valg på velfærdsområderne og Vejen mod det nye 

Forbrugerråd vedtog rådet at ændre rådsmødet d. 8. oktober 2008 til et heldagsmøde. 


Forslag fra rådets medlemmer, som ønskes behandlet på et kommende møde 

Formanden nævnte, at der var indkommet forslag fra Ammi Stein Pedersen om drøftelse af 

kvaliteten af behandlingen hos tandlæger. 

Kern Lærkholm Petersen opfordrede sekretariatet til at se på de meget ens priser på diesel og 

benzin. 

7. Eventuelt 




21. januar 2008 

Til stede: Camilla Hersom (Formand), Helle MunchPetersen, Kirsten Nielsen (ÆM), Anne 

Sørensen (AL), Christian Kryger, Pernille Miller (DSF), Torben Steenberg, AnneMette Meyer 

Pedersen (DØE), LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Per Jensen (DB), Inge Frölich 

(FOA), Ruth Jørgensen, Laura Larsen (F&S), Rut Jørgensen, Ulla Østergaard (FF), Klavs Klercke 

Rasmussen, Jan Howardy (FL), Lisbeth Baastrup (FTF), Lars Clark, Ilse Friis Madsen (GF), Ulla 

Maria Mortensen, Ulla Hedegaard (HLF), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Christine Asmussen (LO), 

28

Lizzie Olsen (LLO), Bodil Jensen (ÆMO), Ammi Stein Pedersen (FVE), Karin Ladegaard (FÅ), 

Bent Olufsen (FRA), suppl. Ina Johansen (AL) og suppl. Tove Møller Pedersen (KR). 

1. Velkomst 

Camilla Hersom bød velkommen til Christine Asmussen fra LO og Ruth Jørgensen fra Familie og 

Samfund. 


Bent Olufsen blev valgt som dirigent. 

Københavns Madhus og skolemadsordningen. 

Københavns Madhusets direktør AnneBirgitte Agger redegjorde for Madhusets virke og 

projektplanerne på skolemadsområdet. 

Formanden takkede på rådets vegne AnneBirgitte Agger for oplægget. 


Politisk tema I: Uvildig finansiel rådgivning (D/B). 

Det øgede udbud af finansielle produkter og deres tiltagende kompleksitet gør, at forbrugerne har 

sværere ved at træffe beslutninger på områder som boligfinansiering, investering og pension. 

Forbrugerne er i høj grad blevet afhængig af dem, som rådgiver dem. Hvis den finansielle sektor 

skal fungere effektivt, forudsætter det, at der er konkurrence på området. Der er derfor et stigende 

behov for uvildig finansiel rådgivning. 

29

Der er fremlagt 8 anbefalinger, som skal være med til at sikre forbrugerne bedre vilkår fremover. 

Der var enighed om, at det er en god ide at give forbrugerne mulighed for at konsultere uvildige 

finansiel rådgivere. Rådgiverne bør være godkendt og skal have en obligatorisk forsikring på 

rådgiveransvar. Det er vigtigt at kende til omkostningerne for rådgivningen og evt. 

formidlingsprovision forud for konsultationen. Da det er svært for en uvildig rådgiver at kunne alle 

aspekter på det finansielle område, så en er vis grad af specialisering inden for de enkelte produkter 

nok at foretrække. Det er ikke altid det billigste produkt, der er det bedste der er jo forskellige 

behov. Der forestår et arbejde med at få den finansielle sektor med på ideen med at udforme 

standarder for finansielle produkter og oplyse om formidlingsprovision og rådgivningsgebyr, idet 

det ellers ikke kan føres ud i livet. 

Det var vigtigt at få afklaret, hvem der skal stå for den uvildige rådgivning, hvem der skal betale for 

rådgivningen, og hvad de uvildige rådgivere skal kunne. Der bør evt. etableres en certificeret 

uddannelse som uvildig finansiel rådgiver. Det bør også være i bankernes interesse at medvirke til 

finansiering heraf. Rådgivningen kan ydes som generel rådgivning eller hos en sagsbehandler, der 

går mere i dybden. 

Der var en diskussion af, med hvilke midler et markedet for uvildige rådgivere kan stimuleres. Der 

var enighed om, at der kan være behov for såvel politisk støtte, som understøttende regulering, men 

også en diskussion af om det offentlige bør støtte etableringen af uvildige rådgivere og om der bør 

ydes støtte til forbrugere. Bruges der offentlige midler til rådgivning på det finansielle område, så 

vil mange andre rådgivningsområder også skulle omfattes. Til gengæld kan der være store fordele 

både for den enkelte og for samfundet ved at hjælpe folk, som er kommet i gældsproblemer. 

Formanden konkluderede, at der skal være krav om skriftlighed i rådgivningen, krav til uddannelse 

af uvildige rådgivere og forbrugerne må opfordres til at være kritiske og selv tage kontakt til 

uvildige rådgivere. Der bør skabes dialog med den finansielle sektor om hhv. åbenhed om 

basispriser på finansielle produkter uden rådgivningsgebyr og opfordring til at bidrage til 

finansieringen af en certificeret uddannelse for uvildige finansielle rådgivere. 

Kampagnestrategi farlige farvestoffer (O/D). 

Undersøgelser af Azofarvestoffer viser, at de med stor sandsynlighed gør børn hyperaktive. I det 

lys har Forbrugerrådet i samarbejde med Danmarks Aktive Forbrugere sat fokus på området. Der 

har været kontakt til producenter, detailhandel og folketingspolitikere for at få udfaset 

30

farvestofferne. Det forventes, at der i 2008 vil blive sat fokus på problemstillingen ikke kun i 

Danmark men også i EU, hvor EFSA skal tage stilling til sikkerheden ved stofferne. Der er flere 

andre EUlande, der er i gang med lignende kampagner mod de farlige farvestoffer. 

Det blev bemærket, at det er en forudsætning for indgriben, at produkterne er emballeret og mærket 

korrekt. 

Formanden konkluderede på rådets vegne, at orienteringen var taget til efterretning. 

Status for Forbrugerrådets strategiske mål 20072012 (O/D). 

Der blev fremlagt status for de 4 hovedområder i Forbrugerrådets strategiske mål for 20072012. 

Pernille Tranberg fortalte om de nye tiltag på Redaktionen, dvs. Mærkebanken, TV Tænk, 

julekalenderen, indeklimamåler, fokusgrupper vedr. Tænks layout m.v. 

Der var opklarende spørgsmål til det internationale arbejde, herunder EU’s implementering af 

Reach og Forbrugerrådets forbrugerpanelsvar til "Mærkebanken". 

Formanden oplyste, at projekt om effektivitet af Forbrugerrådets lobbyarbejde vil blive fremlagt for 

rådet i 2008. 

Formanden konkluderede, at afrapporteringen var taget til efterretning. I forbindelse med projektet 

om minoriteter vil der blive nedsat en arbejdsgruppe. 

Lovprogram 20072008 (O/D). 

Forbrugerrådets prioritering af politiske sager i 20072008 blev fremlagt. 

31

Rådet opfordrede sekretariatet til at inddrage erfaringerne fra Forbrugerrådets repræsentanter i råd, 

nævn og udvalg. 

Formanden konkluderede på vegne af rådet, at første prioritering af det politiske arbejde, der 

udspringer af regeringens lovprogram var godkendt. Rådet opfordres til at kontakte sekretariatet 

vedr. samarbejde og dialog om relevante love. Det blev bemærket, at der kan komme tilføjelser, når 

det nye regeringsgrundlag er fastlagt og analyseret. 


Forbrugerrådet udsender et elektronisk nyhedsbrev hver dag, og alle gratis kan tilmelde sig på: 




Budget 2008 (D/B). 

Bent Olufsen redegjorde for tallene i budgettet. 

Formanden konkluderede, at budget 2008 var vedtaget. 


32


www.fbr.dk/om_os/taleror/diverse/ 


FUmøder 2008: 17. januar, 5. marts, 29. april, 15. september (heldagsmøde), 5. november alle 

kl. 13.00 ca. kl. 16. (O) 

Rådsmøder 2008: 27. marts, 11. juni, 8. oktober og 10. december alle kl. 12.30 ca. kl. 16 

(frokost kl. 12.00) (D/B) 


6. Forslag fra rådets medlemmer, som ønskes behandlet på et kommende møde. 

Der var ingen indkomne forslag. 

7. Eventuelt 

Camilla Hersom oplyste, at Liberalt Oplysnings Forbund har meddelt, at de udtræder af 

Forbrugerrådet pr. 1. jan. 2008. 




33

Til stede: Camilla Hersom (FMD), Lone Steen (AKD), Jette Kammer Jensen (AOF), Jeppe Juul 

(DAF), Jens Loft Rasmussen (DCF), Christian Kryger, Pernille Miller (DSF), Torben Steenberg, 

AnneMette Meyer Pedersen (DØE), LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Dorte 

Rebbe Schou, Per Jensen (DB), Inge Frölich (FOA), Anne Marie Kristensen, Laura Larsen (F&S), 

Rut Jørgensen, Grethe Olsen (FF), Jan Howardy (FL), Lisbeth Baastrup, Susanne Engstrøm (FTF), 

Ulla Maria Mortensen (HLF), Kern Lærkholm Petersen (JA), Poul Erik Tobiasen (LO), Bodil 

Jensen (ÆMO), Else Jensen, Karen Østergaard (VF), Ammi Stein Pedersen (FVE), Karin 

Ladegaard (FÅ), Bent Olufsen (FRA), suppl. Jørgen Martinus (GF), suppl. Ole Poulsen (HLF) og 

suppl. Per Kølster (LPØ). 

1. Velkomst 

Formanden bød velkommen til Dorte Rebbe Schou fra Dyrenes Beskyttelse og Christian Kryger fra 

Danske Studerendes Fællesråd. 

Formanden oplyste, at æresmedlem Karen Gredal var afgået ved døden d. 15. juli 2007 efter 

længere tids sygdom. Der blev holdt 1 min. stilhed. 




Politisk tema I: Moms på fødevarer (D/B). 

Formanden konkluderede, at drøftelsen af moms på fødevarer udskydes til rådsmødet d. 13. 

november 2007. 

Politisk tema II: Forbrugerklagenævnet og godkendte ankenævn (D/B). 

Proceduren for sagsbehandlingen i Forbrugerklagenævnet og andre godkendte ankenævn har været 

drøftet på 2 FUmøder, på rådsmødet d. 13. juni 2007 samt på et møde med Forbrugerrådets 

repræsentanter i anke og klagenævn d. 13. august. Indstillingerne omfattede 1) sagsbehandlingstid, 

2) sekretariatsafgørelser, 3) sekretariatets bistand til klageren, 4) klagegebyr, 5) 

sekretariatsprocedurer, 6) samarbejde mellem forbrugerrepræsentanterne og 7) specielt vedr. 

Forbrugerklagenævnet. 

1) Sagsbehandlingstiden 

Udgangspunktet bør være, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i alle nævn ikke overstiger 4 

måneder, og at den konkrete sagsbehandlingstid ikke må overstige 6 måneder, bortset fra helt 

specielle tilfælde. 

34

Det blev fremhævet, at forbrugerenes oplevelse af sagsbehandlingstid også dækker "liggetiden". 

Der skal derfor arbejdes på at få en skrap frist for "liggetid". Se nedenfor under 5). 

Formanden konkluderede, at indstillingen var godkendt. 

2) Sekretariatsafgørelser 

Der bør ikke åbnes op for yderligere sekretariatsbehandling i Forbrugerklagenævnet. I de private 

klagenævn kan forbrugerrepræsentantens accept af udvalgte sager og evt. tremandsnævn accepteres. 


3) Sekretariatets bistand til klageren 

Såvel Forbrugerklagenævnet som de private ankenævns sekretariater bør operere på en blanding af 

det officialprincip, som påhviler et forvaltningsorgan (Embedsmændene sørger selv for afklaring af 

sagerne), og den vejledningspligt, som dommeren har over for selvmødere i retssystemet. Dette 

gælder, uanset om forbrugeren i den konkrete situation måtte være repræsenteret af advokat. 

Det blev nævnt, at der i Forbrugerklagenævnet er vejledningspligt ifølge forvaltningsloven, og 

advokatbistand derfor ikke bør være nødvendig ved klage til Forbrugerklagenævnet. 


4) Klagegebyr 

Udgangspunktet bør være, at ingen skal afholdes fra at klage på grund af gebyrets størrelse. Der bør 

arbejdes på at harmonisere klagegebyret for de private nævn. 

Det var enighed om, at klagegebyret for Forbrugerklagenævnet ikke må stige, mens klagegebyret 

for de øvrige private ankenævn kan fastsættes mere fleksibelt, men skal holdes i ro og helst ikke må 

overstige 300 kr. Hvis klageren vinder sagen, skal denne naturligvis have sit klagegebyr tilbage. 


5) Sekretariatsprocedurer 

Forbrugerrådet vil tage initiativ til at udarbejde retningslinjer/kodex i samarbejde med 

repræsentanterne, ankenævnssekretariaterne samt med kontakt til Forbrugerklagenævnets 

sekretariat i Forbrugerstyrelsen. 

Det blev nævnt, at der både bør udarbejdes retningslinjer for sagsbehandling og et kodex for god 

sagsbehandlingsskik. Jf. bemærkningen under 1) tilføjes indstillingen "I kodex fastlægges grænser 

for liggetider". 

Formanden konkluderede, at indstillingen var godkendt med denne tilføjelse. 

6) Samarbejde mellem forbrugerrepræsentanterne 

35

a. Internetkontakt 

Der skabes en enkel adgang for kontakt mellem Forbrugerrådets repræsentanter i hvert nævn. 

Erfaringerne evalueres efter 1 år. 


Der blev stillet forslag om at opfordre både Forbrugerklagenævnet og de andre klagenævn til at lave 

et registreringssystem, hvor der kan søges på firma, navne, sagstyper, afgørelser etc. Et system som 

også ankenævnsrepræsentanterne har adgang til. 

Formanden konkluderede, at indstillingen var godkendt, dog med tilføjelse af at der skal arbejdes 

for at få et registreringssystem. 

7) Specielt vedr. Forbrugerklagenævnet 

a. Sagkyndige 

Forbrugerklagenævnet bør fortsat anvende eksperterklæringer, men der bør strammes op på 

spørgetemaer og på listen over sagkyndige. 


b. Flere private ankenævn 

Der bør være en hjemmel til, at en branche kan påtvinges at oprette et godkendt ankenævn. 



Formanden konkluderede, at gennemgangen af beretningen udskydes til rådsmødet d. 13. november 

2007. 

Fødselsdagsårets aktiviteter (O). 

Formanden konkluderede, at gennemgangen af aktiviteterne udskydes til rådsmødet d. 13. 

november 2007. 


Medlemskab af Forbrugerrådet og Revision af Forbrugerrådets vedtægter (D/B). 

36

Formanden redegjorde for baggrunden for forslag til ændring af Forbrugerrådets vedtægter, som 

dels har til formål at styrke det almennyttige i Forbrugerrådets virke, dels åbne mulighed for, at 

Tænks læsere kan blive medlemmer af Forbrugerrådet. 

Der var i rådsforsamlingen en generel forståelse for nødvendigheden af at foretage ændring af 

vedtægterne, idet det ville kunne styrke både de økonomiske og udviklingsmæssige mål i 


Indstilling 1 

Der var fremlagt forslag om ændring af vedtægternes § 1 og § 2, således at det almennyttige formål 

præciseres, og det tilføjes, at Forbrugerrådet udgiver et forbrugerblad til sine medlemmer. 

Der var en drøftelse af formuleringen af de fremsatte ændringsforslag til § 1 & § 2, og om 

nødvendigheden af at foretage denne ændring. Jette Kammer Jensen stillede forslag om, at 

formuleringen i § 2 blev ændret til "at Tænks private enkeltabonnenter tilbydes en form for 

medlemskab". 

Ved skriftlig afstemning blev Jette Kammer Jensens forslag forkastet, og dermed var den 

oprindelige indstilling 1 vedtaget. 

Indstilling 2a og 2b 

Der var fremlagt to forslag, det ene om at Tænks læsere kan blive personlige medlemmer, og det 

andet at de kan blive støttemedlemmer. 

Flere fandt det positivt med et personligt medlemskab, som kunne give abonnenterne flere fordele 

end de har i dag, dvs. repræsentation i rådsforsamlingen, andre så hellere, at de fik tilbudt et 

støttemedlemskab, idet det stod uklart, hvordan den demokratiske proces kunne etableres. 

Det blev præciseret, at virksomheder, organisationer o.l. ikke kan blive optaget som personlige 

medlemmer. 

Ved afstemning blev det besluttet, at Tænks læsere tilbydes at blive personlige medlemmer, dvs. at 

indstilling 2a blev vedtaget. 

Afstemning om vedtægtsændringerne 

Ifølge vedtægterne skal vedtægtsændringer vedtages med et flertal i rådet på 2/3 stemmer på to 

efterfølgende rådsmøder. 

Der blev stemt om de ændringer af vedtægterne, der følger af indstilling 1 og 2a. Ved afstemningen 

(27 for, 0 imod og 6 undlod at stemme) blev ændringerne af Forbrugerrådets vedtægter godkendt. 

Det Økologiske Råd ansøger om optagelse som medlem af Forbrugerrådet (D/B). 

Rådet besluttede at optage Det Økologiske Råd som medlem af Forbrugerrådet. 

37

Alkoholpolitisk Landsråd ansøger om optagelse som medlem af Forbrugerrådet (D/B). 

Rådet besluttede at optage Alkoholpolitisk Landsråd som medlem af Forbrugerrådet. 

Teknisk Landsforbund har meldt sig ud af Forbrugerrådet (O) 

Rådet beklagede Teknisk Landsforbunds udmeldelse af Forbrugerrådet. 

Danmarks Lærerforening, tidl. Formidlerne, har meddelt, at de ikke ønsker medlemskab (O) 


Prisen på Tænk (O/D). 






FUmøder 2007: 1. november kl. 13.00ca. kl. 16. 

Rådsmøder 2007: 6. december kl. 12.30 til ca. kl. 16. (Frokost fra kl. 12.00). (O) 

Ekstraordinært rådsmøde: d. 13. november 2007 kl. 12.30ca. kl. 16. 

Går videre til endelig beslutning i rådet. (D/B) 

FUmøder 2008: 17. januar, 28. februar, 29. april, 15. september (heldagsmøde), 5. november alle 

kl. 13.00 ca. kl. 16. (O) 

Forslag til rådsmøder 2008: 27. marts, 11. juni, 8. oktober og 10. december alle kl. 12.30 ca. kl. 

16 (frokost kl. 12.00) (D/B) 

Rådet vedtog mødedatoerne. 

6. Forslag fra rådets medlemmer, som ønskes behandlet på et kommende møde. 

Der var ingen indkomne forslag. 

38

7. Eventuelt 

Der var intet til dette punkt. 



8. august 2007 

Til stede: Camilla Hersom (FMD), Helle MunchPetersen, Kirsten Nielsen (ÆM), Lone Steen 

(AKD), Jette Kammer Jensen (AOF), Jeppe Juul (DAF), Mads Albæk, Pernille Miller (DSF), 

Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen (DØE), LiseLotte Nielsen (DDD), Per Jensen 

(DB), Inge Frölich (FOA), Anne Marie Kristensen (F&S), Rut Jørgensen, Grethe Olsen (FF), Ulla 

Maria Mortensen (FM), Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy (FL), Susanne Engstrøm (FTF), 

Ulla Hedegaard (HLF), Karen Leth (K&E), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Poul Erik Tobiasen (LO), 

Lizzi Olsen (LLO), Dennis Otte (LOF), Else Jensen (VF), Hans Daugaard (TL), Bodil Jensen 

(ÆMO), Ammi Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), Bent Olufsen 

(FRA), suppl. Jørgen Martinus (GF), suppl. Per Kølster (LPØ) og suppl. Jonas Giersing (MAX). 

Der blev budt velkommen til Karen Leth fra Kost og Ernæringsforbundet, Jonas Giersing fra Max 

Havelaar og Per Kølster fra Landsforeningen Praktisk Økologi. 

Der holdes nordisk seminar om den fremtidige indførsel af RFIDchips i detailhandlen d. 19. juni 

2007 kl. 1016 i Forbrugerstyrelsen. Rådsmedlemmer er velkomne til at deltage. 

1. Velkomst 




Politisk tema I: Telepolitik (D/B). 

Der har været en liberalisering af telemarkedet, men flere større aktører bl.a. TDC har en stærk 

markedsposition, hvilket påvirker salg og markedsføring af produkter inden for telefoni og internet. 

Det er ikke alle forbrugere, der har adgang til bredbånd og særligt ikke valgfrihed mellem flere 

udbydere. Dette betyder, at der ikke altid er reel konkurrence på området. Til drøftelse er en række 

principper for styrkelse af forbrugernes muligheder inden for telefoni og internet. 

Der var generel tilfredshed med notatets indstillinger til principper på telefoniområdet. Dog var der 

bekymring over, at det fortsat ser ud til, at TDC kan lægge hindringer i vejen for konkurrenterne 

bl.a. i forbindelse med udbygning af kobbernettet. Ligeledes blev det påpeget, at der ikke er 

dækning over hele landet på mobiltelefoner, og telepriserne er ugennemskuelige, da de består af 

mange forskellige elementer, som tilsammen giver den totale pris. 

39

I forbindelse med det videre arbejde blev der opfordret til at se nærmere på, hvilken betydning det 

har, at de små teleselskaber må købe sig ind hos de store selskaber, der ejer sendenettene, særligt for 

så vidt angår gensalgsafgifter, markedsføringsbidrag, 

det såkaldte "selvsving", hvor sms’er sendes igen og igen automatisk, selvom forbrugeren ikke har 

bedt om det, 

på mobiltelefoner købt i udlandet, som automatisk er indkodet til at foretage opkald fra det land, 

hvor den er købt, 

på lokale telefonbøger, hvor personer er opført uden telefonnummer, blot fordi de har bredbånd 

selvom det gl. telefonnummer benyttes samt på det forhold, og forbrugeren ved opkald fra en 

fastnettelefon ikke nødvendigvis kan se, at han ringer til en mobiltelefon (med en anden og højere 

samtaleafgift end fastnettelefonen). 

I drøftelsen vedr. internet og bredbånd var der tilslutning til alle indstillinger, undtagen til sætningen 

om, at der kun skal opretholdes prissolidaritet, så længe der ikke er reel konkurrence og valgfrihed. 

Den generelle holdning var, at sætningen burde omformuleres. Det blev foreslået, at der skulle 

opretholdes en vis grad af prissolidaritet dvs. inden for et rimeligt bånd (som kunne underbydes) 

da det kan betragtes som en nødvendighedstjeneste. Der var dog også nogle, der talte imod at 

bevare prissolidaritet, fordi det understøtter monopolet og derfor er i konflikt med princippet om fri 

konkurrence. Det blev fremført, at forbrugerne selv vælger, hvor de vil bo og derfor også selv må 

tage konsekvensen af, hvis der skal betales ekstra for en ydelse. 

Formanden konkluderede, at formuleringen vedr. prissolidaritetsprincippet ændres, således at det 

ikke er afhængigt af, om der er reel konkurrence og valgfrihed, men også således at der tilstræbes 

en prissolidaritet indenfor et bånd eller lignende. Notatet forelægges forretningsudvalget til endelig 

godkendelse. 

Formanden oplyste, at EU har vedtaget regler for roamning priser, men at disse først træder i kraft i 

sept./okt. 2007, så forbrugere, der ringer fra udlandet inden, skal være ekstra agtpågivende, hvis de 

vil undgå store telefonregninger. 

Poul Erik Tobiasen oplyste, at IT og telestyrelsen har oprettet en prissammenligningsdatabase, se 

www.itborger.dk 

Politisk tema II: Udveksling af elektroniske patientoplysninger (D/B). 

Den elektroniske udvikling giver mulighed for at håndtere Sundhedsvæsenets registrering af 

patientoplysninger i form af elektroniske patientjournaler og medicinprofiler. Da det drejer sig om 

personlige, følsomme helbredsoplysninger, stilles der store krav til sikkerhed, databeskyttelse, 

adgang til data, logning m.v. Den seneste ændring af sundhedsloven (december 2006) har medført, 

at samtykkeretten er ændret, således at patienten nu selv aktivt skal sige fra, hvis denne ikke ønsker 

videregivelse af helbredsoplysninger. 

Rådet blev bedt om at drøfte to optioner, hvor den ene tager udgangspunkt i retten til samtykke som 

et bærende princip, hvorimod den anden lægger vægt på sundhedspersonalets adgang til 

helbredsoplysninger og til at videregive disse uden patientens samtykke. 

40

Nogle mente, at patienterne har ejerskabet over egne data, og der derfor kun skal være adgang til 

data med patientens samtykke. Når det drejer sig om særdeles følsomme personoplysninger, bør 

andres mulighed for at se personlige data ikke foregå automatisk. Andre mente, at oplysninger skal 

være tilgængelige uden patientens samtykke, idet det kan styrke behandlerens mulighed for at give 

en både hurtigere og bedre behandling og dermed give borgeren mere tryghed og sikkerhed i 

behandlingen. De som ikke ønsker videregivelse af oplysninger, kan jo framelde sig. Dette forringer 

dog muligheden for at lave statistik på indsamling af data på hele befolkningens lægemiddelforbrug 

og analysere bivirkninger. 

Med hensyn til logning af data var der enighed om, at der skal ske registrering af, hvem der kigger 

på patientens data både så patienten får viden om behandlerens lovlige adgang, men også så evt. 

misbrug kan dokumenteres. 

Det blev påpeget, at det ville være en god ide at give patienten vejledning i de fordele, der ville 

være ved at give samtykke, fx gavne behandlingen, frigøre ressourcer hos behandlere osv. for at 

patienten kan overskue konsekvenserne af sit valg. 

Formanden takkede for den gode diskussion og konstaterede, at argumenterne både for og imod 

samtykke havde været meget jævnbyrdige. Dette blev endvidere understøttet af en vejledende 

afstemning. 

Formanden konkluderede, at notatet ændres, så det afspejler holdningerne i rådet samt 

imødekommer ønsket om præciseringer i formuleringerne. Formanden opfordrede rådet til at 

fremsende konkrete ændringsforslag til brug for forretningsudvalgets revision af notatet. Punktet 

drøftes igen på næste rådsmøde. 

Politisk tema III: Forbrugerklagenævnet / ankenævn revision og status (D/B). 

Der pågår en evaluering af klagenævnsområdet. Lov om Forbrugerklager er blevet udtaget til 

lovevaluering, og Forbrugerstyrelsen har derfor udarbejdet en redegørelse om, hvordan det er gået 

siden loven trådte i kraft. Derudover pågår der et arbejde med revision af de private ankenævn. 

I Forbrugerklagenævnet er sagsbehandlingstiden steget voldsomt på trods af en situation med færre 

sager og flere ressourcer. Forbrugerstyrelsen er kommet med forslag til forbedring af 

sagsbehandlingstiden, herunder at fjerne sagkyndige udtalelser fra sager vedr. produkter, der er 

under 6 mdr. gamle, flere sekretariatsafgørelser (sager under et vist beløb) samt at nedsætte kravene 

til oprettelse af private ankenævn. 

Rådet blev bedt om sin vurdering af Forbrugerklagenævnet og Forbrugerstyrelsens forslag til 

effektiviseringer. 

Der blev generelt udtrykt stor kritik både af de lange ventetider samt af sagsprocesserne i 

Forbrugerklagenævnet og sekretariatet, hvilket bevirker en stigende mistillid. Det blev påpeget, at 

private ankenævn i mange tilfælde var mere veldrevne. Fordelen ved private ankenævn er, at de er 

mere specialiserede, dog skal dette holdes op imod, om Forbrugerrådet kan løfte en evt. øget 

arbejdsbyrde, ligesom der altid vil være mange sager, der falder udenfor de private klagenævn. Der 

var i øvrigt tilslutning til, hvis en løsning ikke kunne findes ved dialog, at ministeren skal kunne 

påbyde en branche at oprette et ankenævn, og at klager over erhvervsdrivende, som ikke er medlem 

41

af brancheforeningen, skal være inkluderet, så betingelserne for oprettelse må ikke svækkes. Dette 

ville også skabe mange problemer for de bestående ankenævn. 

Der var ikke tilslutning til blot at øge antallet af sekretariatsafgørelser i Forbrugerklagenævnet, da 

forbrugerne forventer en retlig afgørelse. Derudover er det svært at se, hvad det skulle løse, da det 

også er sekretariatets lange sagsbehandlingstid, der er hovedproblemet. Hvis der imidlertid indføres 

flere sekretariatsafgørelser, skal de kunne ankes til nævnet, men det kan ikke anbefales, at kriteriet 

f.eks. er sager mellem undergrænsen på 800 kr. og 1500 kr. 

Et forslag om evt. at indføre en lignende fremgangsmåde som ved Forsikringsankenævnet blev 

nævnt. Her udarbejdes et forslag til en afgørelse, som Forbrugerrådet som forbrugerrepræsentant 

godkender. 

Det blev påpeget, at det er af helt afgørende betydning at have uvildige sagkyndige erklæringer, idet 

der ellers ikke kan fremføres argumenter mod industriens meget tekniske oplysninger fx i ITsager. 

Der er brug for en objektiv vurdering, og denne kan ikke med sikkerhed erstattes af 

formodningsreglen indenfor de første 6 måneder. 

Der var også modstand mod at hæve købsbeløbets undergrænse for behandling af klager, da det 

kunne medføre, at for mange varer falder uden for rammerne. 

Formanden konkluderede, at de mange input er noteret og vil indgå i drøftelsen med 

Forbrugerstyrelsen om kort tid. Herudover vil der ske en drøftelse, der bl.a. også inddrager de 

private ankenævn, på et møde i august med Forbrugerrådets repræsentanter. Vedtægterne for de 

private ankenævn skal gengodkendes i efteråret 2007, så arbejdsmetoder og andre forhold vil blive 

inddraget i drøftelserne, der forelægges forretningsudvalget d. 29. august og går videre til 

rådsmødet d. 11. oktober. 

Gruppesøgsmål (O/D). 

I mange år har Forbrugerrådet kæmpet for at få indført gruppesøgsmål i lighed med flere andre 

lande. Der er nu vedtaget en ændring af retsplejeloven, som betyder, at gruppesøgsmål træder i kraft 

den 1. januar 2008. Rådet opfordres derfor til at være opmærksomme på, om der måtte være sager, 

som kunne egne sig til at blive ført som gruppesøgsmål. 

Formanden konkluderede, at punktet var taget til efterretning. 


Høringssvarene kan ses på: www.forbrugerrådet.dk/nyheder/nyeste 

Fødselsdagsåret (O/D). 

Formanden konkluderede, at orienteringen var taget til efterretning. 

Donationer i anledning af Forbrugerrådets 60 års fødselsdag (D/B). 

42

Forbrugerrådet holder fødselsdagsreception d. 6. september 2007 og i den anledning forventes 

mange samarbejdspartnere at give en gave. Forbrugerrådet har mange vigtige opgaver, fx det nye 

Danwatchinitiativ, og et økonomisk bidrag ville være velkomment. 

Formanden konkluderede, at forslaget var taget til efterretning, og der oprettes en speciel 

fødselsdagskonto til donationer til Danwatchinitiativet. Se mere om Danwatch på 

www.forbrugerrådet.dk/danwatch 






FUmøder: 29. august (heldagsmøde), 10. september og 1. november alle kl. 13.00ca. kl. 16. 

Rådsmøder:11. oktober og 6. december alle kl. 12.30 til ca. kl. 16. (Frokost fra kl. 12.00). (O) 


Formanden konkluderede, at sekretariatet ville tage stilling til det indkomne forslag. 

Forslag fra rådet (O/D). 

Formanden konkluderede, at forretningsudvalgets beslutninger vedr. de indkomne forslag var taget 

til efterretning. 

7. Eventuelt 

Formanden konkluderede, at bemærkningerne var taget til efterretning. 



7. maj 2007 

Til stede: Camilla Hersom (FMD), Kirsten Nielsen (ÆM), Lone Steen (AKD), Jette Kammer 

Jensen (AOF), Jeppe Juul (DAF), Jens Loft Rasmussen (DCF), Malene Christophersen (DFKF), 

Mads Albæk, Pernille Miller (DSF), Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen (DØE), Lise 

Lotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Per Jensen (DB), Inge Frölich (FOA), Anne Marie 

Kristensen, Laura Larsen (F&S), Rut Jørgensen, Grethe Olsen (FF), Jytte Jakobsen (FM), Klavs 

Klercke Rasmussen, Jan Howardy (FL), Susanne Engstrøm (FTF), Kern Lærkholm Petersen (JA), 

Kurt Boe Kjærgaard (LPØ), Lizzie Olsen (LLO), Dennis Otte, Mona Iversen (LOF), Karen 

43

Østergaard (VF), Bodil Jensen (ÆMO), Ammi Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Bent 

Olufsen (FRA) og suppl. Jørgen Martinus (GF). 

Nye ansatte i sekretariatet blev præsenteret: Tue Pedersen som er webkonsulent, og Thomas Hopp 

som er energi og telepolitisk medarbejder. 

1. Velkomst 




Politisk tema I: Bæredygtig fødevareproduktion (D/B). 

Forbrugerrådet har en fødevarepolitik, men ikke en specifik politik for bæredygtig 

fødevareproduktion, herunder økologi. Særligt på det økologiske område er der behov for at 

videreudvikle rådets politik, da der sker en række bevægelser markedsmæssigt og politisk, der 

kræver et mandat. Der er tre veje at gå: At opfatte økologiske eller bæredygtige fødevarer som alle 

andre fødevarer, at fremhæve økologien som en foregangsproduktion, eller at opfatte 

bæredygtighed som det vigtigste udviklingsområde for fødevareproduktionen. 

Der var generel opbakning til forretningsudvalgets indstilling om som udgangspunkt at opfatte 

økologien og andre lignende produktionsretninger som foregangsproduktion, der tager en række af 

de ønsker/bekymringer, som forbrugerne deler omkring den samlede fødevareproduktions 

bæredygtighed alvorlig. Men flere fremhævede, at det ikke måtte medføre, at man fra rådets side 

kun interesserer sig for økologisk/bæredygtig fødevareproduktion. Det er væsentligt, at alle 

produktionsmetoder søges påvirket i relation til at opnå bæredygtighed. Økologien har spillet en 

rolle som foregangsproduktion, der har skabt nye standarder, men økologi er ikke nødvendigvis den 

eneste eller bedste måde at opnå bæredygtighed, og det er væsentligt, at standarderne løbende 

udvikles og forbedres. 

I forbindelse med det videre arbejde med politikken kan området evt. deles op i et vegetabilsk og et 

animalsk område. Ligesom der kan ses på andre aspekter så som etik, transport og emballage. 

Formanden konkluderede, at forbrugerområdet skal bidrage til, at såvel den økologiske som den 

konventionelle produktion skubbes i den bæredygtige retning. Økologien og lignende 

produktionsretninger kan fremhæves som foregangsproduktioner, men det er afgørende, at rådet 

også fortsat forholder sig kritisk hertil. 

Det videre arbejde med politikken vil ske i en arbejdsgruppe, før et forslag til politik fremlægges for 

rådet. Følgende har meldt sig til arbejdsgruppen: Jeppe Juul, Per Jensen, Jørgen Martinus, Jette 

Kammer Jensen og Rut Jørgensen. Kost og Ernæringsforbundet ville vende tilbage med navn på 

deltager. 

Der udsendes høring til rådet om deltagelse i arbejdsgruppen. 

Politisk tema II: Udveksling af elektroniske patientoplysninger (D/B). 

44

Der er ændret i sundhedslovgivningen, herunder samtykkereglerne i forbindelse med brug af den 

elektroniske patientjournal og medicinprofilen. De følsomme persondata og ejerskab til disse giver 

anledning til at overveje, hvilke principper der skal være for registrering og adgang til elektroniske 

helbredsoplysninger. 

Der var en kort drøftelse af emnet, herunder især om brug af samtykke. Inge Frölich fra FOA 

fremsatte en række skriftlige bemærkninger og ændringsforslag til notatet, hvorefter drøftelsen blev 

udskudt til næste rådsmøde. 

Formanden konkluderede, at notatet revideres og fremlægges igen på næste rådsmøde. 

Politisk tema III: Digitale rettigheder (D/B). 

Der er stor udvikling på området elektroniske og digitale medier. Lovgivningen på området er 

kompliceret, og det er ikke alle forbrugere, der har kendskab til, hvad man må og ikke må fx vedr. 

download af musik. Forbrugerrådet vil derfor gøre digitale forbrugerrettigheder til et indsatsområde. 

Dels skal der udvikles et charter for digitale forbrugerrettigheder, dels vil Forbrugerrådet udgive en 

guide om download af musik til forbrugerne Da guiden gerne skal kunne bruges i fødselsdagsåret, 

er der behov for at udvikle de to ting parallelt. 

Der var enighed om, at forbrugerne har ret til det frie valg og har brug for større klarhed om egne 

rettigheder, men også at andres rettigheder skal respekteres. Der blev dog sat spørgsmålstegn ved, 

om der er en lovgivning som forbrugerne forstår, og som kan håndhæves. Et eksempel, hvor 

forbrugerne stilles i et dilemma, er, hvis man skal tage backup af sin computer eller skifter til en ny 

computer, så skal man i princippet betale igen for alle de data, man tidligere har købt. Et andet 

eksempel er begrænset brug af et købt produkt, idet producenternes kopibeskyttelse af fx cd’er gør, 

at visse typer afspillere ikke kan læse cd’en. Der blev gjort opmærksom på, at Det 

Kriminalpræventive Råd har en hjemmeside, som omhandler digitale rettigheder, og at denne kan 

medvirke som inspiration til det videre arbejde. 

Formanden konkluderede, at Forbrugerrådet arbejder videre med charteret, som hensigtsmæssigt 

kan underbygges med eksempler. Det er vigtigt, at eksisterende lovgivning overholdes, og hvor 

lovgivning i dag virker uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig, må der følges op politisk. Der er 

behov for klarhed og oplysning til forbrugerne om digitale rettigheder. 


Høringssvarene kan ses på: www.forbrugerraadet.dk/nyheder/nyeste 

Fødselsdagsåret (O/D). 

Formanden konkluderede, at orienteringen om Forbrugerrådets 60 års fødselsdag var taget til 

efterretning. 

Rådets bemærkninger til referatformen af rådsmødet (D/B). 

De fremsendte ændringsforslag til referat af forrige rådsmødet blev gennemgået og taget til 

efterretning. 

45

Formanden konkluderede, at den nye referatform fortsætter. 


Regnskab 2006 (D/B). 

Bent Olufsen redegjorde for regnskab 2006. 

Der var enkelte opklarende spørgsmål vedr. feriepenge og forbrugernes principsager, hvorefter 

regnskabet blev godkendt. 

Valg 2007 (D/B). 

Næstformand 

Susanne Engstrøm blev enstemmigt valgt som næstformand for 2 år. 

Kasserer 

Bent Olufsen blev enstemmigt valgt som kasserer for 2 år. 

Valg af 3 forretningsudvalgsmedlemmer: 

Følgende kandidater stillede op: NielsOle Bjerregaard (Den Danske Dyrlægeforening), Lars Clark 

(Grønne Familier), Per Jensen (Dyrenes Beskyttelse), Karin Ladegaard (Forbrugerrådgivningen i 

Århus), Laura Larsen (Familie og Samfund), Jens Loft Rasmussen (Dansk Cyklist Forbund) og 

Torben Steenberg (Danske Ølentusiaster). 

Kandidaterne motiverede deres opstilling til forretningsudvalget. 

Resultatet af afstemningen blev, at NielsOle Bjerregaard, Per Jensen og Torben Steenberg blev 

valgt til forretningsudvalgsmedlemmer for 2 år. 

Valg af 3 suppleanter til forretningsudvalget: 

Følgende kandidater stillede op: Lars Clark, Karin Ladegaard, Laura Larsen og Jens Loft 

Rasmussen. 

Resultatet af afstemningen blev, at Laura Larsen (1. suppleant), Jens Loft Rasmussen (2. suppleant) 

og Lars Clark (3. suppleant) blev valgt som suppleanter for 1 år. 



www.forbrugerraadet.dk/om_os/taleror/diverse 


FUmøder: 8. maj, 29. august (heldagsmøde) og 1. november alle kl. 13.00ca. kl. 16. 

46

Rådsmøder:13. juni, 11. oktober og 6. december alle kl. 12.30 til ca. kl. 16. (Frokost fra kl. 

12.00). (O) 

Forslag fra rådets medlemmer til et kommende møde 

Formanden konkluderede, at sekretariatet ville tage stilling til de indkomne forslag. 

Forslag fra rådets medlemmer (O/D). 

Formanden konkluderede, at forretningsudvalgets indstillinger var taget til efterretning, jf. bilag. 

7. Eventuelt 




26. januar 2007 

Til stede: Camilla Hersom (FMD), Karen Gredal, Kirsten Nielsen (ÆM), Lone Chodavarapu 

(AKD), Jens Loft Rasmussen (DCF), Malene Christophersen (DFKF), Mads Albæk, Pernille Miller 

(DSF), Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen (DØE), LiseLotte Nielsen, NielsOle 

Bjerregaard (DDD), Per Jensen (DB), Inge Frölich (FOA), Anne Marie Kristensen, Laura Larsen 

(F&S), Rut Jørgensen (FF), Ulla Maria Mortensen (FM), Jan Howardy (FL), Lisbeth Baastrup, 

Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis Madsen (GF), Ulla Hedegaard (HLF), Kern Lærkholm Petersen 

(JA), Sara Grex (KR), Kurt Boe Kjærgaard, Ane Bodil Søgaard (LPØ), Kurt Jacobsen , Poul Erik 

Tobiasen (LO), Lizzie Olsen (LLO), Judith Kyst (MAX), Else Jensen, Karen Østergård (VF), Hans 

Daugaard (TL), Bodil Jensen (ÆMO), Ammi Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin 

Ladegaard (FÅ), Bent Olusen (FRA), suppl. Ulla Østergaard (FF), suppl. Jørgen Martinus (GF) og 

suppl. Ghita Parry (K&E). 

Karen Østergård, der er nyt rådsmedlem fra Vaccinationsforum, blev budt velkommen. 

Nye ansatte i sekretariatet blev præsenteret: Karsten Kolding, som er afdelingschef for Afdeling for 

Finans, Sundhed og Forbrugerret, Mette Boye, som er afdelingschef for Afdeling for Fødevarer, 

Marked og Etik, Agnete Sigurd, som er barselsvikar for Anette Høyrup i Afdeling for Fødevarer, 

Marked og Etik og Regitze Buchwaldt, som er ankenævnsmedarbejder i Afdeling for Finans, 

Sundhed og Forbrugerret. 

Karen Gredal blev lykønsket med 50års jubilæet i Forbrugerrådets rådsforsamling og fik overrakt 

en gave. Karen Gredal holdt en takketale om Forbrugerrådet gennem den tid hun har været med, og 

udtrykte stor tilfredshed med organisationens udvikling. 

1. Velkomst 



47


Politisk tema I: Forbrugerrådets strategiske mål 20072012 

Endeligt udkast til Forbrugerrådets strategiske mål blev fremsat. Udkastet er blevet revideret som 

følge af den første behandling i rådet i oktober, sekretariatets bemærkninger samt 

forretningsudvalgets drøftelse. Det blev understreget, at strategien er en vækststrategi, så 

gennemførelsen forudsætter stigende ressourcer. Flere områder, herunder Forbrugerrådets 

internationale engagement, fritvalgsområderne, virksomhedernes etiske ansvar (CSR) og oprettelsen 

af Forbrugerhjælp skal formuleres mere præcist i delstrategi, der løbende vil blive forelagt rådet til 

drøftelse. 

Der var generel opbakning til det reviderede udkast, der fremstår som klarere og mere præcist end 

det forrige. Rådet lagde vægt på, at de særlige indsatsområder vil blive behandlet enkeltvis i rådet. 

Der blev i debatten efterspurgt en løbende udvikling af Forbrugerrådets politikker. 

Der var i høringen hos rådets medlemmer indkommet et skriftligt ændringsforslag om: 

at delmålet om udarbejdelse af en strategi for fritvalgsområderne skulle udgå. 

Ved drøftelsen fremgik det dog, at den generelle opfattelse var, at punktet kunne bibeholdes i 

strategien, under forudsætning af at strategien ville indebære en dybdegående diskussion i rådet om 

grænsefladerne mellem borger og brugerrollerne i relation til fritvalgsområderne. 

Ved afstemning faldt ændringsforslaget. 

at delmålet om Forbrugerhjælp skulle omformuleres, således at det mere specifik fremgik, 

hvordan sammenhængen var mellem ydelser og honorering. 

Der var tilslutning til at fastholde formuleringen om Forbrugerhjælp, da de nærmere detaljer vil 

blive forelagt rådet til vedtagelse på et senere tidspunkt. Det blev understreget, at Forbrugerrådet er 

hele Danmarks Forbrugerråd, og ydelserne skal afspejle dette. 

Ved afstemning faldt ændringsforslaget. 

at teksten ”ret til oplysning og undervisning” burde ændres til en bredere betegnelse. 

Ændringsforslaget blev taget til efterretning, men da teksten er en del af Forbrugerrådets vedtægter 

og ikke umiddelbart kan ændres, vil rådet vende tilbage til spørgsmålet ved lejlighed. 

at der skulle opstilles retningslinier for indtægtsgivende foredrag og oplæg. 

Det blev aftalt, at forslaget vil indgå i de retningslinier, der vil blive udarbejdet i forbindelse med 

implementeringen af strategien. 

Der blev fra rådet foreslået en præcisering af procentfordelingen mellem webabonnenter, salg af 

enkelttest og andet salg, således at man kunne se, hvor indsatsen skulle sættes ind. 

Forslaget vil fremgå i de årlige delmål i første omgang i statusrapporten. 

Formanden konkluderede, at Forbrugerrådets strategiske mål 20072012 var vedtaget. 

Politisk tema II: Nanoteknologi 

Det udsendte oplæg om nanoteknologi blev præsenteret. 

Der var i rådet en generel enighed om, at det ikke er nanoteknologien som sådan, der skal fokuseres 

på, men derimod produkterne og den måde de påvirker mennesker og miljø. Der var en diskussion 

48

af det ønskværdige i en mærkningsordning på området, så forbrugerne kunne handle på et oplyst 

grundlag. Der var dog enighed om, at den nuværende viden på området var for utilstrækkelig til, at 

der kunne kræves en mærkningsordning, som var troværdig og meningsfuld, men at holdningen til 

dette spørgsmål kunne ændre sig i takt med udviklingen. Det blev dog også fremført, at det er 

væsentligt at støtte op om de positive perspektiver, der findes for anvendelse af nanoteknologi. 

Uafhængig forskning og udveksling af oplysninger både nationalt og europæisk er af afgørende 

betydning for udvikling af lovgivning og kontrol på området. Der er, uanset om der bliver etableret 

en mærkningsordning eller ej, brug for mere information til forbrugerne om fordele og risici ved 

nanoteknologi. 

Det blev konkluderet, at Forbrugerrådet skal have særlig fokus på området, at spørgsmålet om en 

mærkningsordning bør genovervejes, når der er tilstrækkelig viden, og at information om 

nanoteknologi skal udbredes til forbrugerne. 

Formanden konkluderede, at oplægget med disse bemærkninger var vedtaget. 

Forslag fra rådets medlemmer 

Formanden konkluderede, at forslaget om den ændret form af rådsmødereferatet var vedtaget. 

3. Beretning 

Høringssvarene kan ses på: www.forbrugerraadet.dk/nyheder/nyeste 


Budget 2007 

Formanden konkluderede, at budget 2007 var enstemmigt vedtaget. 

Forbrugerrådets 60 års fødselsdag 

Formanden konkluderede, at orienteringen om Forbrugerrådets 60 år i 2007 var taget til 

efterretning. 

Råd, nævn og udvalg 


www.forbrugerraadet.dk/om_os/taleror/diverse 


FUmøder: 23. januar, 28. februar, 8. maj, 29. august og 9. november. 

Rådsmøder: 29. marts, 13. juni, 11. oktober og 6. december. 


Formanden konkluderede, at de indkomne forslag drøftes på et kommende rådsmøde. 

7. Eventuelt 

49


Referat af rådsmødet 13. juni 2006 


Til stede: Camilla Hersom (FMD), Helle MunchPetersen, Karen Gredal, Kirsten Nielsen (ÆM), 

Birthe Vilhelmsen (AKD), Jette Kammer Jensen (AOF), Jeppe Juul (DAF), Jens Loft Rasmussen 

(DCF), Mads Svaneklink, Mads Albæk (DSF), Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen 

(DØE), LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Per Jensen (DB), Rut Jørgensen, Grethe 

Olsen (FF), Ulla Maria Mortensen (FM), Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy (FL), Lisbeth 

Baastrup, Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis Madsen (GF), Christine Kofoed Sørensen (HLF), 

Kerne Lærkholm Petersen (JA), Sara Grex (KR), Ane Bodil Søgaard, Kurt Boe Kjærgaard (LPØ), 

Poul Erik Tobiasen (LO), Lizzie Olsen (LLO), Mona Iversen (LOF), Judith Kyst (MAX), Else 

Jensen (VF), Hans Daugaard (TL), Bengt Anker Nielsen (ÆMO), Ammi Stein Pedersen (FVE), 

Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), Bent Olufsen (FRA), Bodil Jensen (ÆMO), suppl. 

Pernille Miller (DSF), suppl. Erwin Næs (3F), suppl. Dorit Bolvig Nielsen (F&S), suppl. Jørgen 

Martinus (GF) og suppl. Nathan Russel (VF). 

Afbud: Lone Chodavarapu (AKD), Hanne Marcher Hansen (DFKF), Inge Frölich, Gina Liisborg 

(FOA), Jane Korczak (3F), Anne Marie Kristensen, Laura Larsen (F&S), Lars Clark (GF), Ulla 

Hedegaard (HLF), Lotte Mollerup (K&E), Kurt Jacobsen (LO), Jeanette Dehliz (MAX) og Lizzi 

Isaksen (FNÆ). 

Fraværende: Morten Præstholm (AOF), Allan Pedersen (DAF), Poul Monggaard (DFKF), Gitte 

Staffeldt (DB), Jytte Jakobsen (FM), Lykke Petersen, Niels Aagaard (LH) og Dennis Otte (LOF). 

Sekretariatet: Rasmus Kjeldahl, Claus Brøgger, Rebecca Mathisen, Benedicte Federspiel (kun pkt. 

2 og 4), Louise RabenKorch (kun pkt. 13), Grit Munk, Thomas Roland og Mette Boye (kun pkt. 3, 

III) og Lotte Østerskov (referent). 

Camilla Hersom bød velkommen til: 

Judith Kyst fra Max Havelaar Danmark. 

Camilla Hersom præsenterede: 

Rebecca Mathisen som er ansat som konsulent i forbindelse med planlægningen af 

Forbrugerrådets 60 års fødselsdag i 2007. 

Louise RabenKorch som er ny sekretær i Politisk Afdeling. 

1. Velkomst 


Rådet valgte Susanne Engstrøm som dirigent. 

2. Beretning (O) 

Rasmus Kjeldahl oplyste vedr. pkt. 2 Tovholderfunktion i sundhedsaftaler, at Forbrugerrådet har et 

ønske om at undersøge, hvordan sundhedssystemet er organiseret i Australien. 

Ellinor Ottesen spurgte til pkt. 3 Generel tilfredshed med retsreformen, og hvilke ændringer det 

medførte at indføre småsagsproces. Benedicte Federspiel svarede, at alle sager under 50.000 kr. 

50

ehandles som en småsagsproces, såfremt de ikke kan behandles i ankenævn – det kan fx være 

nabostridigheder. Den nye ordning betyder færre retskredse, og behandling af disse sager som 

småsagsproces er både billigere, hurtigere og nemmere. 

Ammi Stein Pedersen spurgte til pkt. 11 EU's forbrugerpolitik i fare, og hvordan det gik med 

bevillingerne. Rasmus Kjeldahl svarede, at takket være Forbrugerrådets og andres protestbreve til 

parlamentsmedlemmer og Kommissionen var nedskæringerne i bevillingerne på forbrugerområdet 

blevet formindsket. Jeppe Juul spurgte, hvad nedskæringen ville betyde for BEUCs arbejde. 

Rasmus Kjeldahl svarede, at BEUC sandsynligvis ikke ville blive berørt, idet det nok mere ville 

være projekterne i Østeuropa, der ville blive ramt. 

Jette Kammer Jensen nævnte vedr. pkt. 12 Antidumpingtold er uden fremtid, at hun ikke var enig i 

holdningen, idet den manglende afgift kunne betyde et øget import af varer, som var udført ved bl.a. 

børnearbejde. Rasmus Kjeldahl svarede, at den form for told i praksis ikke løste problemet. 

Ulla Maria Mortensen spurgte vedr. pkt. 19 Mobilbutik forbedrer forbrugernes valg, om der var 

specifikke krav med hensyn til kontrol af fødevarer i mobilbutikker. Camilla Hersom svarede, at 

Forbrugerrådet havde været skeptisk med hensyn til ordningen, specielt i forhold til om bilerne var 

hygiejnisk forsvarlige og kontrolbesøg kunne udføres, men at forslaget i sidste ende havde 

inkluderet disse aspekter. 

Poul Erik Tobiasen påpegede, at Forbrugerrådets høringssvar vedr. omførsel burde have været mere 

nuanceret, således at både gode og dårlige aspekter var blevet nævnt, at en af konsekvenserne kunne 

blive, at der blev mere sort arbejde. Rasmus Kjeldahl svarede, at sekretariatet altid laver en analyse 

forud for udformningen af et høringssvar, dvs. at det er den samlede vurdering ud fra et 

forbrugerperspektiv. 

Ilse Friis Madsen spurgte, om man skal søge om at drivemobile butikker. Rasmus Kjeldahl svarede, 

at det er myndighedernes ansvar, når det drejer sig om kontrol. LiseLotte Nielsen oplyste, at 

mobile butikker skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. 

Rådet tog Beretningen til efterretning. 

Undersøgelse af Forbrugerrådet som lobbyorganisation (O/D). 

Camilla Hersom oplyste, at kommunikationsbureauet BursonMarsteller havde udarbejdet en 

undersøgelse af Forbrugerrådet som lobbyorganisation. 

Ellinor Ottesen, Ammi Stein Pedersen, Jette Kammer Jensen, Ulla Maria Mortensen, Poul Erik 

Tobiasen, Ellinor Ottesen, Kern Lærkholm Petersen, Karin Ladegaard, Sara Grex, Jeppe Juul, 

Ammi Stein Pedersen, Birthe Vilhelmsen, Karen Gredahl tog ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At det burde oplyses, hvem der havde bestilt undersøgelsen, og hvem 

interessenterne var, at rådet burde have været orienteret, før undersøgelsen var igangsat, at 

undersøgelsen er god, idet det er en ledetråd til, hvad der er Forbrugerrådets styrker og svagheder, 

at undersøgelsens resultat var givet på forhånd, fordi kun de, som kendte Forbrugerrådet i forvejen, 

var blevet spurgt, herunder fx deres holdning til fagbevægelsen, at de svar, som var indkommet, 

burde respekteres, uanset om man kunne lide dem eller ej, at det jo er rådet, som skal forholde sig til 

udtalelsen med fagbevægelsen og dermed vurdere, om det er en vigtig værdi, at det var forventeligt 

51

at få de svar i undersøgelsen, når man ser på, hvem der er blevet spurgt, at undersøgelsen nok mere 

er et redskab for sekretariatet, som jo udfører lobbyarbejdet, end for rådsforsamlingen, som 

fastlægger de overordnede politiske holdninger, at resultatet jo ikke bliver anderledes, men det ville 

være godt at se baggrundsmaterialet inkl. kategorier, personer og spørgsmål, at det ikke så meget er 

undersøgelsen, men den måde vi bruger undersøgelsen i det videre arbejde, som er afgørende, at 

undersøgelsen er svær at læse, at undersøgelsen bør præsenteres for rådet på næste rådsmøde evt. 

ved konsulentfirmaet, og at forretningsudvalget tager stilling til, hvorledes materialet skal 

præsenteres for rådet. 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at det er sekretariatet, der har igangsat undersøgelsen og defineret 

interessenterne. Han pointerede, at undersøgelsen udelukkende skal danne baggrund for 

overvejelserne i forbindelse med definering af nye strategiske mål for 20072012. Undersøgelsen 

præsenteres i rådet, fordi det er en del af processen. Sekretariatet er i gang med yderligere analyser, 

herunder af sekretariatet, som vil blive forelagt på et kommende rådsmøde. 

Med hensyn til præsentationen er det et temmeligt omfattende materiale, så det var derfor, at det 

kun var sammenfatningen, der var sendt ud, men at rådsmedlemmer altid kan kontakte sekretariatet, 

såfremt de ønskede flere oplysninger. Sekretariatet, som har arbejdet meget med materialet, har stor 

viden og vil kunne præsentere undersøgelsen. 

Camilla Hersom konkluderede på rådet vegne, at der var et stort ønske om en mere detaljeret 

præsentation af undersøgelsen, og at forretningsudvalget vil tage stilling til detaljeringsgrad og 

præsentationsform, således at undersøgelsen fremlægges på næste rådsmøde. 


Politisk tema I. Effektivisering af vandsektoren (D/B). 

Camilla Hersom redegjorde for problemstillingerne i notatet. 

Jeppe Juul, LiseLotte Nielsen, Mads Svaneklink, Poul Erik Tobiasen, Kern Lærkholm Petersen, 

Jette Kammer Jensen, Ilse Friis Madsen, Bodil Jensen, Hans Daugaard, Bent Olufsen, Per Jensen, 

Ammi Stein Pedersen, Per Jensen, Karin Ladegaard, Lisbeth Baastrup tog ordet og der faldt 

følgende bemærkninger: At benchmarking er fint, men det er vanskeligt at lave innovation på vand, 

at det er en kompliceret "fødevare", idet det tager mange år for vandet at komme ned i 

undergrunden og derfor bør det bevares som offentligt, at vand fra forskellige geografiske områder 

er forskelligt, at benchmark kan være fx på kalkindhold, at der er forskel på, om investeringerne i 

vandværkerne er på et sigte af 40 år eller kun 10 år, at der ikke er langt fra selskabsgørelse og så til 

at udbyde til salg, at det bør afklares, om vandsektoren kan effektiviseres på en anden måde end 

selskabsgørelse fx ved bedre styring i den offentlige sektor, at evt. overskud på vandsektoren skal 

gå tilbage til vandsektoren, at den offentlige styring skal bevares, og der skal satses på benchmark 

og kvalitetsledelse, at effiktivisering ikke nødvendigvis hænger sammen med liberalisering, at det 

kun er staten, der kan ekspropriere og derved bestemme, hvad der være oven på vandressourcerne, 

at Danmarks grundvand skal bevares, da det er unikt med rent grundvand, at det er en skrøne, at det 

private er effektive og det offentlige er ineffektivt, at det offentlige skal have lov til at agere på 

erhvervsmæssige vilkår, at det er vigtigt at bevare god vandkvalitet, så det ikke kun gælder om at få 

vand billigst muligt, at vandværkerne er en del af det kommunaleselvstyre, at "hvileisigselv" 

princippet skal benyttes, at "hvileisigselv"princippet ikke giver det offentlige ordentlige 

konkurrencevilkår til at drive vandværker, at også miljøhensyn prioriteres, så der ikke bliver 

vandspild, at små private vandværker ofte slår sig sammen for at kontrollere kimtal, vandspild og 

forurening, at det er forbrugerne i de små private vandværker, der selv bestemmer, at det bør gøres 

52

klart, hvad der menes, når man siger privat vandværk, at et privat vandværk og et offentligt 

vandværk, der forberedes til salg, er to forskellige ting, at selskabsgørelse ikke automatisk er lig 

med virksomhed, der kan effiktivisere det nuværende system, men at der skal andre redskaber til, at 

der er kommet en ny lov om selskaber i kommuner og regioner med procentangivelse af, hvor 

meget der minimum skal komme fra private indskud, og at der er brug for nettobevillingsprincip, 

dvs. at pengene anvendes til et fastlagt formål. 

Jeppe Juul fremsatte forslag om, at Forbrugerrådet skulle sige ja til benchmark og "hvileisigselv" 

princippet. Hans Daugaard påpegede, at der var faldet dom om, at "hvileisigselv"princippet ikke 

må give overskud til opsparing, så derfor er den eneste løsning at give det offentlige større 

muligheder. 

Rådet besluttede, at begrebet "hvileisigselv"princippet ikke er dækkende for rådets holdning 

pga. de særlige juridiske aspekter, der udelukker mulighed for opsparing og investering. 

Rasmus Kjeldahl påpegede, at det var svært at styre en udvikling, som allerede var igangsat, og det 

derfor drejer sig om at påvirke, så det bliver operationelt. 

Camilla Hersom konkluderede på rådets vegne, at vand er en vigtig ressource, som skal beskyttes, 

at det offentlige skal have mulighed for at drive vandværker på fornuftig vis, dvs. at alle 

vandværker bør benytte benchmark, der skal være mulighed for opsparing og investeringog et evt. 

overskud skal forblive i vandsektoren. 

Politisk tema II. Planloven (D/B) 

Camilla Hersom redegjorde for arbejdet i Detailhandelsudvalget og forslaget til kompromis til en ny 

planlov. Af tidsmæssige årsager havde forretningsudvalget taget stilling til forslaget, og de havde 

besluttet at tiltræde det. Betænkningen vedr. planloven er offentliggjort. Rådets bemærkninger vil 

således kun kunne supplere den hidtidige indsats. 

Jens Loft Rasmussen, Kern Lærkholm Petersen, LiseLotte Nielsen, Jette Kammer Jensen, Torben 

Steenberg, Ulla Maria Mortensen, Poul Erik Tobiasen, Mads Svaneklink, Kirsten Nielsen tog ordet 

og der faldt følgende bemærkninger: At der er ros til sekretariatet for håndteringen af en vanskelig 

proces under tidspres, at plancherne bør sendes ud til rådet, at det er godt at styrke livet i bymidten, 

at Danmark kan lære noget af Holland, hvor by og trafikplanlægning koordineres tættere, at det 

virker mærkeligt, at møbelforretninger skal ind midt i bymidten, at det er et godt kompromis, at 

kommunerne jo skal give tilladelserne, at det er bekymrende med definitionen af bydelscentre, som 

skal vægtes i forhold til kommunerne i stedet for befolkningens alderssammensætning, at folk på 

landet er modstandere af kompromis, da der ikke er offentlige transportmuligheder ind til byen, dvs. 

at der bliver større forskel mellem by og landbefolkning, at der udarbejdes en bymidteredegørelse, 

og det er et beslutningsdokument, at byggerierne i Fåborg og Kolding er skræmmende eksempler, 

da de ikke har været aflastningscentre, at offentlige transportformer ofte styrer, hvor folk tager hen 

og derved danner et centrum, at et eksempel på en by, som ikke blokere for dem, der bor på landet, 

er Odense, at planloven er underlagt kommunalloven, der også regulere trafik, at borgerhøringer er 

godt, og at der skal være god tilgængelighed for folk fra landet, børn og ældre. 

Camilla Hersom konkluderede på rådets vegne, at der er opbakning til det fremlagte kompromis, at 

sekretariatet i høringssvar mv. undersøger behovet for by og trafikplanlægningens koordinering, og 

at der er god tilgængelighed for folk fra landet, børn og ældre. Plancherne fra præsentationen sendes 

ud til rådet til orientering. 

53

Poul Erik Tobiasen oplyste, at flere oplysninger om Detailhandelsudvalget kan ses på hjemmesiden: 

www.detailhandelsudvalget.dk 

Jette Kammer Jensen opfordrede til, at frister for tilbagemelding til sekretariatet altid bør fremgå af 

følgebrevet. 

Politisk tema III. Udvikling af nye strategiske mål for perioden 20072012 (O/D) 

Camilla Hersom fremlagde sammenfatning af analysen"Forbrugerrådets omverden". 

Kirsten Nielsen, Jeppe Juul, Jette Kammer Jensen, Ilse Friis Madsen, Ulla Maria Mortensen, Mads 

Svaneklink, Jens Loft Rasmussen, Judith Kyst, Kern Lærkholm Petersen, Poul Erik Tobiasen, Ane 

Bodil Søgaard tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: At det er dejligt, at der er planlagt en 

lang tidslinie for arbejdet med strategien, at det er svært at prioritere alle elementerne i analysen og 

sætte dem i relation til Forbrugerrådets mål, at der mangler underordnede målsætninger for det, vi 

skal med strategien, at analysen forsømmer nogle af de områder, hvor der ikke er regler og 

lovgivning, fx i forhold til Walmart, som bare kan diktere priserne pga. den magt, de har, at 

fødevareområdet ikke kun er udsat for en europæisering, men en reel globalisering det viser 

eksemplerne med krydderier, at EUlovgivningen giver rammer, hvor vi måske hellere ville have 

regulering, at blive forbrugere på stadig flere områder vil sige, at vi demontere demokratiet, dvs. 

borgerrollen, at vi alle sammen er blevet forbrugere, også borgeren og skal Forbrugerrådet så også 

tage sig af de aspekter?, at fattige bønder presses for hårdt og detailhandlen har for store avancer, 

men hvad er omkostningerne egentlig for, at det skal være så billigt som muligt, at der skal være 

aftaler om etiske spilleregler, at fordele/ulemper ved de forskellige udviklinger skal gøres op, fx ved 

selvregulering hvor forskellen mellem rig og fattig øges, at der i punktet nye forbrugerroller i stedet 

for "moderne" forbrugerpolitik bør stå "tidssvarende" forbrugerpolitik, at der er et marked for 

forbrugerrepræsentation, og det giver anledning til strategisk målsætning om fx individuelle 

medlemsskaber etc., at det i højere grad skal være en græsrodsorganisation, der favner bredt, at 

Danmark er blevet et mulitikulturelt samfund, og den dimension skal medtages, at Forbrugerrådet i 

højere grad skal spille sammen med medlemsorganisationerne, at markedet for forbrugervejledning 

og information vokser, og der vil derfor komme flere nye mærker på det globale markedet rettet 

mod de etiske bevidste forbrugere, at supermarkederne i høj grad tjener penge på tilbudsaviserne, 

hvilket går ud over mindre virksomheder, der ikke kan betale de høje markedsføringsbidrag, at det 

etiske marked er mindre prispresset, hvorfor der kommer flere og flere suspekte tiltag/produkter, 

som forbrugernes skal være opmærksom på, og at Forbrugerrådets hensigt med et ernæringsmærke 

er at sikre både billigere og sundere fødevare, men det er svært at opnå begge dele på sammen tid 

og hvad menes der så med ordet "sundhed". 

Camilla Hersom takkede for de mange gode input om bl.a. det multikulturelle samfund, 

globalisering og spørgsmålet om, hvor man er forbruger og hvor man er borger. Rådet vil på de 

kommende to rådsmøder blive inddraget i det videre arbejde med at indkredse fremtidige 

strategiske mål. 

Rasmus Kjeldahl nævnte, at Gitte Gross har fratrådt sin stilling i Forbrugerrådet, da hun er blevet 

videnschef på Suhrs Seminarium. Indtil videre varetages det fødevarepolitiske område af Sofie 

Krogh Andersen, som er ansat som vikar. 


54

Udnævnelser til råd, nævn og udvalg (D/B) 

1. Byggeriets Ankenævn 

Rådet besluttede, at Bent Jensen, som har sagkyndig indsigt som rådgivende civilingeniør, 

indstilles, hvis han ønsker valg. 

2. Pengeinstitutankenævnet 

Rådet besluttede at genindstille Hans Daugaard, Jette Kammer Jensen, Rut Jørgensen, Poul Erik 

Tobiasen og Jørn Ravn. Inge Frölich ønskede ikke genudpegning og rådet besluttede på baggrund af 

de indkomne forslag, at Bent Olufsen indstilles. 

3. Fødevarekontroludvalget 

Rådet besluttede at genindstille Lars Ovesen. Carsten Elert udtræder af Fødevarekontroludvalget, 

og rådet besluttede på baggrund af de indkomne forslag, at tidl. dir. for levnedsmiddelkontrollen 

Jørgen Højmark Jensen indstilles. 

4. Det Tekniske Sikkerhedsråd 

Rådet besluttede at indstille Torben Steenberg. 

5. Hygiejneudvikling i sundhedsvæsenet 

Rådet besluttede at indstille Ilse Friis Madsen. 

6. Forbrugerklagenævnet 

Rådet besluttede at indstille Camilla Hersom i stedet for Kirsten Jensen. 

7. Bestyrelsen for Mælkeafgiftsfonden 

NielsOle Bjerregaard og Lars Clark kandiderede til posten, og rådet vedtog ved afstemning at 

indstille NielsOle Bjerregaard i stedet for Per Kølster. 

8. Fondsrådet 

Rådet besluttede at indstille Birgitte Hjerrild fra FTF, som beskæftiger sig med finanssektoren og 

pensionspolitik. 

9. Elsparefondens bestyrelse 

Rådet besluttede at indstille Rut Jørgensen. 

Camilla Hersom fremlagde to nye punkter, som af tidsmæssige årsager ikke var blevet sendt ud: 

10. Disciplinærnævn for Ejendomsmæglere, Erhvervs og Selskabsstyrelsen 

Rådet besluttede at indstille Susanne Engstrøm og Rasmus Kjeldahl som medlemmer og Anne 

Mette Meyer Pedersen og Villy Dyhr som suppleanter. 

11. Grundvandsrådet 

Rådet indstillede Else Marie Holm fra Næstved forbrugergruppe som medlem af Storestrøm Amts 

nye Grundvandsråd. 

Tænk og Læserne. Udviklingen af Tænk (O) 

Rådet besluttede, at punktet udsættes til et kommende rådsmøde. 


55

Rådsmøder: 11. oktober og 11. december alle kl. 12.30. 

FUmøder: 5. september (heldagsmøde), 24. oktober, 20. november alle kl. 13.00. (O) 

Kommende arrangementer (O) 

Rådet tog de fastlagte møder til efterretning. 


som ønskes behandlet på et kommende møde, kan nævnes her eller sendes til sekretariatet inden d. 

9. juni. 

Camilla Hersom oplyste, at Jette Kammer Jensen har fremsendt forslag om, at Forbrugerrådet 

indtræder som medlem af Det Kriminalpræventive Råd. 

Rådet besluttede, at forslaget drøftes på næste rådsmøde. 

Ane Bodil Søgaard opfordrede Forbrugerrådet til at holde et heldagsmøde om nitrit/nitrat i 

grundvand og fødevarer. Camilla Hersom svarede, at der ville blive taget stilling til spørgsmålet. 

Ulla Maria Mortensen oplyste, at hun gerne ville give en kort orientering om arbejdet i 

ForbrugerForum på næste rådsmøde. Camilla Hersom svarede, at det var noteret. 

7. Eventuelt 

Mads Svaneklink meddelte, at han efter 2 år i rådsforsamlingen nu udtræder, og at han havde 

været glad for at kunne deltage i de mange spændende diskussioner. Camilla Hersom takkede ham 

for hans indsats. 

Ammi Stein Pedersen påpegede, at hun gerne så, at forretningsudvalget genovervejede, om der 

kunne ske udsendelse pr. post til rådsmedlemmer uden emailadresse. Camilla Hersom svarede, at 

punktet ville blive drøftet. 

LiseLotte Nielsen opfordrede til, at der indkøbes en trådløs mus til projektoren. 

Karin Ladegaard nævnte, at hun havde en rettelse til sidste rådsmødereferat. Camilla Hersom 

påpegede, at referatet havde været i høring, og dermed var godkendt og lagt på nettet. Et 

ændringsforslag skulle fremsættes skriftligt til sekretariatet. (Karin Ladegaard har efterfølgende 

meddelt, at rettelsen er trukket tilbage.) 

Camilla Hersom takkede for et godt møde og oplyste, at hun, som nævnt i sit brev, vil tage kontakt 

til medlemsorganisationerne for at lære dem nærmere at kende. 




Til stede: Camilla Hersom (FMD), Helle MunchPetersen, Karen Gredal, Kirsten Nielsen (ÆM), 

Lone Chodavarapu (AKD), Jette Kammer Jensen (AOF), Jeppe Juul (DAF), Jens Loft Rasmussen 

(DCF), Malene Christophersen (DFKF), Mads Albæk, Pernille Miller (DSF), Torben Steenberg, 

AnneMette Meyer Pedersen (DØE), LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Per Jensen 

(DB), Inge Frölich (FOA), Laura Larsen (F&S), Rut Jørgensen, Grethe Olsen (FF), Ulla Maria 

Mortensen, Jytte Jakobsen (FM), Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy (FL), Lisbeth Baastrup 

(FTF), Lars Clark (GF), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Poul Erik Tobiasen (LO), Lizzie Olsen (LLO), 

Dennis Otte, Mona Iversen (LOF), Judith Kyst (MAX), Hans Daugaard (TL), Bengt Anker Nielsen 

56

(ÆMO), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), Bent Olufsen (FRA) og suppl. Jørgen 

Martinus (GF). 

Afbud: Lone Steen (AKD), Morten Præstholm (AOF), Poul Monggaard (DFKF), Gitte Staffeldt 

(DB), Jane Korczak (3F), Anne Marie Kristensen (F&S), Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis 

Madsen (GF), Ulla Hedegaard, Christine Kofoed Sørensen (HLF), Kern Lærkholm Petersen (JA), 

Lotte Mollerup (K&E), Kurt Jacobsen (LO), Lykke Petersen, Niels Aagaard (LH), Bodil Jensen 

(ÆMO), Ammi Stein Pedersen (FVE) og Lizzi Isaksen (FNÆ). 

Fraværende: Allan Pedersen (DAF), Gina Liisborg (FOA), Sara Grex (KR), Kurt Boe Kjærgaard 

(LPØ), Jeanette Dehliz (MAX) og Else Jensen (VF). 

Sekretariatet: Rasmus Kjeldahl, Claus Brøgger, Mette Boye, Pernille Tranberg (kun pkt. 4 Tænk og 

Læserne), Thomas Roland (kun pkt. 2) og Lotte Østerskov (referent). 

Ekstern: Proceskonsulent Jørn Jespersen. 

Camilla Hersom bød velkommen til Pernille Miller fra Danske Studerendes Fællesråd og Malene 

Christophersen fra Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. 

Velkomst 


Rådet valgte NielsOle Bjerregaard som dirigent. 

Politisk tema 

Forbrugerrådets strategiske mål 20072012 (O/D). 

BursonMarstellers interessentanalyse "Forbrugerrådet som lobbyorganisation" 

Rasmus Kjeldahl redegjorde for valget af BursonMasteller som konsulentfirma, metoden der var 

anvendt ved udarbejdelsen og analysen af Forbrugerrådet som lobbyorganisation. Analysen skal 

hjælpe med at afdække eventuelle kommende indsatsområder i arbejdet med at definere de nye 

strategiske mål for perioden 2007 til 2012. Rasmus Kjeldahl påpegede, at de angivne svar i 

analysen ikke er et udtryk for hele sandheden, men blot en retningsgiver om andres mening, når det 

drejer sig om Forbrugerrådet og Forbrugerrådets arbejde. 

Ulla Maria Mortensen spurgte, om det var et bevidst valg af interviewpersoner, da en del af dem 

var samarbejdspartnere. Rasmus Kjeldahl svarede, at både dem, som er græsrødder og industrien, er 

blevet spurgt, så der faktisk er en spredning i forhold til valgte personer. Der havde dog kun været 

råd til at interviewe 24 personer. 

Per Jensen bemærkede, at det var positiv, at der også var lavet en analyse, hvor folk på gaden var 

blevet spurgt om deres syn på Forbrugerrådet, og hvad det stod for. 

Kirsten Nielsen påpegede, at når Danmarks Naturfredningsforening fik en lavere "score", kunne det 

være pga. af de "stærkere" modstandere fx kemiindustrien. Rasmus Kjeldahl svarede, at vi har de 

samme det har bl.a. BEUC måtte erfare. 

57

Helle MunchPetersen spurgte, hvorfor reklamebranchen ikke var blevet interviewet. Karen Gredal 

tilsluttede sig dette. Rasmus Kjeldahl svarede, at reklamebranchen er en del af industrien, som jo er 

repræsenteret i analysen. 

Jens Loft Rasmussen påpegede, at analysen af Forbrugerrådets legitimitet viser, at 

samarbejdspartnere, der har en mere topstyret organisationsform, ofte har svært ved at forstå, at det 

rent faktisk er rådsforsamlingen, som tager beslutningerne i Forbrugerrådet. 

Poul Erik Tobiasen nævnte, at der lige så godt kunne have stået navn under udsagnene, da det 

tydeligt fremgår hvem af de interviewede, der forsøger at dæmonisere Forbrugerrådets 

repræsentativitet. 

Ulla Maria Mortensen spurgte, om der i lighed med tidligere kunne holdes pressemøder efter 

rådsmøderne for at give en mere synlig rådsforsamling. Rasmus Kjeldahl svarede, at tiderne har 

ændret sig, så en historie skal være virkelig opsigtsvækkende for at komme i pressen. Der er ikke 

altid afgørende nyt, som er presserelevant, i forbindelse med rådsmøderne, men i fx Dankortsagen 

havde der været en sådan interesse. 

Camilla Hersom konkluderede, at rådsforsamlingen og dens beslutninger skal gøres mere synlige, 

og at dette bl.a. kan ske i fødselsdagsåret 2007. 


Endelig analyse af eksterne forhold 

Jørn Jespersen gennemgik analysen af de eksterne forhold, og hvilke trusler og muligheder 

Forbrugerrådet skal forholde sig til på følgende områder: Globalisering, nye vilkår for lovgivning, 

europæisering, vi bliver rigere, vi bliver forbrugere på flere områder, nye teknologier og frygt og 

risiko på den politiske dagsorden. 

Rut Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Kirsten Nielsen og Inge Frölich tog ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At den svage forbrugere i dokumentet er nævnt som en "hun", men det vel også kan 

være "han", at EuropaKommissionen også skal med under lovgivere, at der med nye teknologier 

kommer langt flere muligheder for forbrugerne og hvad der kan være en styrke i dag, kan i 

morgen være en svaghed, at der fx vil være flere muligheder for fejl i forbindelse med opbevaring 

af data og dataudveksling, som kan føre til misbrug, at globalisering ikke er et nyt tema, for vi har 

jo altid handlet med andre lande, at lovgivningen skal være i orden, og det er godt at kunne påvirke 

verdenen også uden for EU fx i WTO, da alle både svage og stærke forbrugere har behov for 

beskyttelse. Det blev påpeget vedr. de nye forbrugerroller, at vi træffer mange flere valg som 

almindelig forbruger end som borger på de privatiserede områder, dvs. at de klassiske 

forbrugerområder stadig er meget vigtige, og at der er flere valg for forbrugeren som sådan, men at 

de valg vi træffer på borgerområdet tit er meget mere væsentlige fx. skole, plejehjem etc. 

Jørn Jespersen konkluderede, at EuropaKommissionen skal nævnes sammen med Ministerråd og 

EuropaParlamentet, at forbrugere både kan være stærke og svage og alle har brug for beskyttelse, 

at samhandel ikke er nyt, men globaliseringen giver andre muligheder, dvs. vi får hurtigere viden 

fra andre dele af verden fx CSR, at der er nogle ting der skal lovgives om, men der også skal være 

muligheder, hvis det ikke lykkes af den vej, og at fejl i organiseringen og opbevaringen af data skal 

58

med i overvejelserne vedr. nye teknologier. 


Udkast til Forbrugerrådets strategiske mål 20072012 

Camilla Hersom redegjorde for de foreløbige forslag til strategiske mål 20072012, som er opdelt i 

fire hovedområder: Påvirkning af lovgivning, forvaltningspraksis og frivillige aftaler, Hjælpe 

forbrugerne med at træffe valg, Forbrugerrådets legitimitet og voksende indtægtsgrundlag. Rådet 

drøftede de enkelte punkter og fremkom med deres kommentarer. 

Camilla Hersom konkluderede, at rådets bemærkninger vil blive indarbejdet i strategipapiret, som 

efter høring i sekretariatet og drøftelse i forretningsudvalget vil blive forelagt rådet igen på 

rådsmødet d. 11. december 2006. Eventuelle ændringsforslag til det endelige udkast bedes 

fremsendt til sekretariatet forud for rådsmødet. Det vil som altid være muligt at fremsætte 

mundtlige forslag på mødet. 


Hans Daugaard spurgte til pkt. 11 Urimelige roamingpriser i udlandet og hvorfor Forbrugerrådet 

tager udgangspunkt i noget andet end industrien. Rasmus Kjeldahl svarede, at Forbrugerrådet tror 

på regulering på engrospriserne, mens industrien mener, at reguleringen skal ske på baggrund af 

detailpriserne. Dette vil dog efter Forbrugerrådets mening betyde, at niveauet sættes efter dem, der 

er mindst konkurrencedygtige. 

Torben Steenberg nævnte, at der også burde stå "og mobiltelefoni", idet der generelt er en skævhed 

mellem land og by. 

Jette Kammer Jensen nævnte vedr. pkt. 15 juridisk rådgivning uden ansvar, at Forbrugerrådets 

indsigelse burde havde været med i loven. Rasmus Kjeldahl svarede, at Forbrugerrådet søger 

indflydelse gennem hele processen dvs. både i loven, bekendtgørelsen og ved en evt. revision af 

loven. 

Karin Ladegaard spurgte til pkt. 17 Savner juridisk belæg for receptserver, om der blev adgang til 

forbrugernes data. Rasmus Kjeldahl svarede, at den nye receptserver automatisk skulle give adgang 

til alle forbrugeres receptoplysninger på landets apoteker, dette til forskel fra i dag, hvor der er 

regler om, at der skal gives samtykke fra forbrugeren. Forbrugerrådet har en restriktiv holdning til 

den nye "åbenhed", fordi det drejer sig om udlevering af følsomme persondata. 

Karin Ladegaard spurgte til pkt. 25 Kolesterolsænkende olier giver kræft og om, hvilke risici der 

var tale om. Rasmus Kjeldahl henviste til høringssvaret på nettet, og at yderligere uddybning kunne 

fås hos Sofie Krogh Andersen i sekretariatet. 

Karin Ladegaard spurgte til pkt. vedr. udnævnelser til råd, nævn og udvalg, om det var 

ForbrugerForums formand, der havde indstillet Lars Clark eller om det var Camilla Hersom. 

Rasmus Kjeldahl svarede, at det var Camilla Hersom, der havde indstillet ham på baggrund af en 

emailhøring i rådet. 


Udnævnelser til råd, nævn og udvalg (D/B). 

1. Det Kriminalpræventive Råd 

59

Rådet vedtog, at Forbrugerrådet indtræder i Det Kriminalpræventive Råds plenarforsamling, 

herunder evt. underudvalg, med Jette Kammer Jensen som medlem. 

2. Patientskadeankenævnet 

Rådet vedtog, at Jeppe Juul, Rut Jørgensen, Kirsten Nielsen og Bent Olufsen genindstilles som 

medlemmer og Klaus Melvin Jensen og Lisbeth Baastrup genindstilles som suppleanter. Derudover 

vedtog rådet, at Poul Monggaard indstilles som medlem og Hans Daugaard indstilles som 

suppleant. 

Karin Ladegaard spurgte, om alle honorarer automatisk går til Forbrugerrådet. Rasmus Kjeldahl 

henviste til rådsbeslutningen, hvor sekretariatet efter udnævnelsen kan spørge, om beløbet skal tilgå 


Nyt punkt. 

3. Håndværkets Ankenævn. 

NielsOle Bjerregaard oplyste, at der var et nyt punkt vedr. udpegning til Håndværkets Ankenævn, 

hvor sekretariatet foreslog, at Jan Howardy blev indstillet som medlem i stedet for Grit Munk og 

Sonny Kristoffersen, og Karin Ladegaard og Sonny Kristoffersen blev indstillet som suppleanter. 

Karin Ladegaard spurgte til proceduren for indstilling til råd, nævn og udvalg, for som tidligere 

suppleant ville hun gerne have meldt sig som medlem. Camilla Hersom beklagede, at dette nye 

punkt ikke havde været udsendt emailhøring, men at man altid på selve rådsmødet kunne melde sin 

interesse, og der så kunne ske afstemning, hvis flere meldte sig. Karin Ladegaard meddelte, at hun 

trak sit kandidatur som medlem og ikke ønskede genvalg som suppleant. 

Rådet vedtog, at Jan Howardy indstilles som medlem, og Sonny Kristoffersen indstilles som 

suppleant. 

ForbrugerForum (O/D). 

Ulla Maria Mortensen redegjorde for arbejdet i ForbrugerForum. På et tidligere rådsmødet var der 

blev talt om, at Forbrugerrådet skulle overveje at udtræde af ForbrugerForum, såfremt der ikke 

skete en ændring i arbejdsformen. Medlemmerne havde derfor været dialog med forbrugerminister 

Lars Barfoed og ForbrugerForums nye formand Kirsten Fjord, og på den baggrund var der i den 

forløbne periode sket visse ændringer, som havde betydet en mere konstruktiv dialog. En tydelige 

ændring var, at der bl.a. var accept af, at man ikke altid kunne nå til enighed om alt pga. 

interessemodsætninger, og desuden var reglerne for deltagelse ved møderne blevet ændret i forhold 

til suppleanter og bisiddere. Herudover var det blevet besluttet at begrænse mødeaktiviteten til 3 

møder og en debatdag årligt. En række emner tages op fx sagsbehandlingstider, annoncesælgere, 

redegørelse om familiepolitik, brugte biler og smsbeskeder for børn. Debatdagen i 2006 holdes d. 

15. november, og emnet er forbrugeruddannelse, som Lars Barfoed vil sætte mere fokus på. 

Rådet takkede for orienteringen, som blev taget til efterretning. 

Prisen på Tænk (O/D). 

Rådet tog prisstigningen på Tænk til efterretning. 

Tænk og Læserne. Udviklingen af Tænk (O/D). 

Pernille Tranberg redegjorde for bladet Tænk, herunder den nye bagside, som gør reklame for alle 

bladets test, testsamarbejde med øvrige europæiske forbrugerorganisationer og de kommende test. 

Hun præsenterede den nye børneguide, som netop er udgivet og skal give børnefamilier et godt 

60

indblik i fakta og test på området. Tre af testene i børneguiden er produceret i samarbejde med 

Miljømærkesekretariatet. Guiden kan købes for 100 kr. inkl. forsendelse. 

Pernille Tranberg oplyste, at der nu er solgt 61.000 stk. klistermærker med "Gratisaviser nej tak". 

Klistermærkerne har medført mange henvendelser fra utilfredse forbrugere, der enten føler deres 

privatliv krænket eller at det går ud over miljøet, når de får de mange gratisaviser. Det har fået 

Tænk til at handle, så forbrugerne får mulighed for at sige fra. Mærkerne koster 10 kr. for 3 stk. 

eller 30 kr. for 10 stk. og kan købes via Forbrugerrådets hjemmeside eller ved henvendelse i 


Rådet roste Tænk og tog orienteringen til efterretning. 


Rådsmøder 2006: 11. december alle kl. 12.30. 

FUmøder 2006: 24. oktober, 20. november alle kl. 13.00. 

FUmøder 2007: 23. januar, 28. februar, 8. maj, 29. august (heldagsmøde) og 9. november alle kl. 

13.00ca. kl. 16. 


Fastsættelse af rådsmøder 2007 (D/ B) 

Rådet fastsatte følgende rådsmøder til d. 29. marts, 13. juni, 11. oktober og 6. december alle kl. 

12.30 til ca. kl. 16. (Frokost fra kl. 12.00). 

6. Forslag fra rådets medlemmer, som ønskes behandlet på et kommende møde, kan nævnes her 

eller sendes til sekretariatet inden d. 9. oktober. 

Dennis Otte foreslog, at det blev drøftet, hvilke oplysninger der er tilgængelige for forbrugerne om 

køb at den første bil (ny eller brugt) og bilforsikringer, da det er en ren jungle. 

Ane Bodil Søgaard mindede om sit tidligere forslag om et møde om Nitrit og Nitrat. 

Jette Kammer Jensen bad om, at referatet af 13. juni 2006 vedr. udnævnelsen af Bent Jensen blev 

ændret til: "Rådet besluttede, at Bent Jensen, som har sagkyndig indsigt som rådgivende 

civilingeniør, indstilles, hvis han ønsker valg". 

Jette Kammer Jensen opfordrede desuden til, at der blev set på referatformen for rådsmøderne, 

herunder hvordan udpegelser til råd, nævn og udvalg står beskrevet, da referatet siden hen bliver 

offentliggjort på Forbrugerrådets hjemmeside. 

Camilla Hersom konkluderede, at forslagene var noteret, og der ville blive taget stilling til dem på 

næste FUmøde. Hun konkluderede desuden, at referatet fra sidste rådsmøde ændres, og 

referatformen desuden tages op til drøftelse. Hun oplyste, at referatformen for FUreferaterne var 

blevet ændret, så rådet bedre kunne se, hvilken diskussion der havde fundet sted, og hun opfordrede 

til , at rådet kommenterede den nye form. 

7. Eventuelt 

Jeppe Juul oplyste, at den danske detailhandel har en generel politik om, at de ikke tager 

nitratholdige produkter ind på hylderne, men at de ikke overholder dette i praksis, hvilket der burde 

sættes fokus på. 

61




Til stede: Camilla Hersom (FMD), Helle MunchPetersen, 

Karen Gredal, Kirsten Nielsen (ÆM), Birthe Vilhelmsen 

(AKD), Jette Kammer Jensen (AOF), Jeppe Juul (DAF), Jens 

Loft Rasmussen (DCF), Mads Svaneklink, Mads Albæk 

(DSF), Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen 

(DØE), LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), Per 

Jensen (DB), Rut Jørgensen, Grethe Olsen (FF), Ulla Maria 

Mortensen (FM), Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy 

(FL), Lisbeth Baastrup, Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis 

Madsen (GF), Christine Kofoed Sørensen (HLF), Kerne 

Lærkholm Petersen (JA), Sara Grex (KR), Ane Bodil Søgaard, 

Kurt Boe Kjærgaard (LPØ), Poul Erik Tobiasen (LO), Lizzie 

Olsen (LLO), Mona Iversen (LOF), Judith Kyst (MAX), Else 

Jensen (VF), Hans Daugaard (TL), Bengt Anker Nielsen 

(ÆMO), Ammi Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), 

Karin Ladegaard (FÅ), Bent Olufsen (FRA), Bodil Jensen 

(ÆMO), suppl. Pernille Miller (DSF), suppl. Erwin Næs (3F), 

suppl. Dorit Bolvig Nielsen (F&S), suppl. Jørgen Martinus 

(GF) og suppl. Nathan Russel (VF). 

Afbud: Lone Chodavarapu (AKD), Hanne Marcher Hansen 

(DFKF), Inge Frölich, Gina Liisborg (FOA), Jane Korczak 

(3F), Anne Marie Kristensen, Laura Larsen (F&S), Lars Clark 

(GF), Ulla Hedegaard (HLF), Lotte Mollerup (K&E), Kurt 

Jacobsen (LO), Jeanette Dehliz (MAX) og Lizzi Isaksen 

(FNÆ). 

Fraværende: Morten Præstholm (AOF), Allan Pedersen 

(DAF), Poul Monggaard (DFKF), Gitte Staffeldt (DB), Jytte 

62

Judith Kyst fra Max Havelaar Danmark. 

Camilla Hersom præsenterede: 

præsenterede: 

Jakobsen (FM), Lykke Petersen, Niels Aagaard (LH) og 

Dennis Otte (LOF). 

Sekretariatet: Rasmus Kjeldahl, Claus Brøgger, Rebecca 

Mathisen, Benedicte Federspiel (kun pkt. 2 og 4), Louise 

RabenKorch (kun pkt. 13), Grit Munk, Thomas Roland og 

Mette Boye (kun pkt. 3, III) og Lotte Østerskov (referent). 

Camilla Hersom bød velkommen til: 

Rebecca Mathisen som er ansat som konsulent i forbindelse med planlægningen af 

Forbrugerrådets 60 års fødselsdag i 2007. 

Louise RabenKorch som er ny sekretær i Politisk Afdeling. 

63

o Velkomst 



valgte Susanne Engstrøm som dirigent. 


Rasmus Kjeldahl oplyste vedr. pkt. 2 Tovholderfunktion i sundhedsaftaler, at Forbrugerrådet 

har et ønske om at undersøge, hvordan sundhedssystemet er organiseret i Australien. 

oplyste vedr. pkt. 2 Tovholderfunktion i sundhedsaftaler, at Forbrugerrådet har et ønske om at 

undersøge, hvordan sundhedssystemet er organiseret i Australien. 

Ellinor Ottesen spurgte til pkt. 3 Generel tilfredshed med retsreformen, og hvilke ændringer 

det medførte at indføre småsagsproces. Benedicte Federspiel svarede, at alle sager under 

64

50.000 kr. behandles som en småsagsproces, såfremt de ikke kan behandles i ankenævn – det 

kan fx være nabostridigheder. Den nye ordning betyder færre retskredse, og behandling af 

disse sager som småsagsproces er både billigere, hurtigere og nemmere. 

spurgte til pkt. 3 Generel tilfredshed med retsreformen, og hvilke ændringer det medførte at indføre 

småsagsproces. svarede, at alle sager under 50.000 kr. behandles som en småsagsproces, såfremt de 

ikke kan behandles i ankenævn – det kan fx være nabostridigheder. Den nye ordning betyder færre 

retskredse, og behandling af disse sager som småsagsproces er både billigere, hurtigere og 

nemmere. 

Ammi Stein Pedersen spurgte til pkt. 11 EU's forbrugerpolitik i fare, og hvordan det gik med 

bevillingerne. Rasmus Kjeldahl svarede, at takket være Forbrugerrådets og andres 

protestbreve til parlamentsmedlemmer og Kommissionen var nedskæringerne i bevillingerne 

på forbrugerområdet blevet formindsket. Jeppe Juul spurgte, hvad nedskæringen ville betyde 

for BEUCs arbejde. Rasmus Kjeldahl svarede, at BEUC sandsynligvis ikke ville blive berørt, 

idet det nok mere ville være projekterne i Østeuropa, der ville blive ramt. 

spurgte til pkt. 11 EU's forbrugerpolitik i fare, og hvordan det gik med bevillingerne. svarede, at 

takket være Forbrugerrådets og andres protestbreve til parlamentsmedlemmer og Kommissionen var 

nedskæringerne i bevillingerne på forbrugerområdet blevet formindsket. spurgte, hvad 

nedskæringen ville betyde for BEUCs arbejde. svarede, at BEUC sandsynligvis ikke ville blive 

berørt, idet det nok mere ville være projekterne i Østeuropa, der ville blive ramt. 

Jette Kammer Jensen nævnte vedr. pkt. 12 Antidumpingtold er uden fremtid, at hun ikke var 

enig i holdningen, idet den manglende afgift kunne betyde et øget import af varer, som var 

udført ved bl.a. børnearbejde. Rasmus Kjeldahl svarede, at den form for told i praksis ikke 

løste problemet. 

nævnte vedr. pkt. 12 Antidumpingtold er uden fremtid, at hun ikke var enig i holdningen, idet den 

manglende afgift kunne betyde et øget import af varer, som var udført ved bl.a. børnearbejde. 

svarede, at den form for told i praksis ikke løste problemet. 

65

Ulla Maria Mortensen spurgte vedr. pkt. 19 Mobilbutik forbedrer forbrugernes valg, om der 

var specifikke krav med hensyn til kontrol af fødevarer i mobilbutikker. Camilla Hersom 

svarede, at Forbrugerrådet havde været skeptisk med hensyn til ordningen, specielt i forhold 

til om bilerne var hygiejnisk forsvarlige og kontrolbesøg kunne udføres, men at forslaget i 

sidste ende havde inkluderet disse aspekter. 

spurgte vedr. pkt. 19 Mobilbutik forbedrer forbrugernes valg, om der var specifikke krav med 

hensyn til kontrol af fødevarer i mobilbutikker. svarede, at Forbrugerrådet havde været skeptisk 

med hensyn til ordningen, specielt i forhold til om bilerne var hygiejnisk forsvarlige og 

kontrolbesøg kunne udføres, men at forslaget i sidste ende havde inkluderet disse aspekter. 

Poul Erik Tobiasen påpegede, at Forbrugerrådets høringssvar vedr. omførsel burde have 

været mere nuanceret, således at både gode og dårlige aspekter var blevet nævnt, at en af 

konsekvenserne kunne blive, at der blev mere sort arbejde. Rasmus Kjeldahl svarede, at 

sekretariatet altid laver en analyse forud for udformningen af et høringssvar, dvs. at det er 

den samlede vurdering ud fra et forbrugerperspektiv. 

påpegede, at Forbrugerrådets høringssvar vedr. omførsel burde have været mere nuanceret, således 

at både gode og dårlige aspekter var blevet nævnt, at en af konsekvenserne kunne blive, at der blev 

mere sort arbejde. svarede, at sekretariatet altid laver en analyse forud for udformningen af et 

høringssvar, dvs. at det er den samlede vurdering ud fra et forbrugerperspektiv. 

Ilse Friis Madsen spurgte, om man skal søge om at drivemobile butikker. Rasmus Kjeldahl 

svarede, at det er myndighedernes ansvar, når det drejer sig om kontrol. LiseLotte Nielsen 

oplyste, at mobile butikker skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. 

spurgte, om man skal søge om at drivemobile butikker. svarede, at det er myndighedernes ansvar, 

når det drejer sig om kontrol. oplyste, at mobile butikker skal være registreret hos 

Fødevarestyrelsen. 


66

tog Beretningen til efterretning. 

Undersøgelse af Forbrugerrådet som lobbyorganisation (O/D). 

Camilla Hersom oplyste, at kommunikationsbureauet BursonMarsteller havde udarbejdet en 

undersøgelse af Forbrugerrådet som lobbyorganisation. 

oplyste, at kommunikationsbureauet BursonMarsteller havde udarbejdet en undersøgelse af 

Forbrugerrådet som lobbyorganisation. 

Ellinor Ottesen, Ammi Stein Pedersen, Jette Kammer Jensen, Ulla Maria Mortensen, Poul 

Erik Tobiasen, Ellinor Ottesen, Kern Lærkholm Petersen, Karin Ladegaard, Sara Grex, 

Jeppe Juul, Ammi Stein Pedersen, Birthe Vilhelmsen, Karen Gredahl tog ordet og der faldt 

følgende bemærkninger: At det burde oplyses, hvem der havde bestilt undersøgelsen, og hvem 

interessenterne var, at rådet burde have været orienteret, før undersøgelsen var igangsat, at 

undersøgelsen er god, idet det er en ledetråd til, hvad der er Forbrugerrådets styrker og 

svagheder, at undersøgelsens resultat var givet på forhånd, fordi kun de, som kendte 

Forbrugerrådet i forvejen, var blevet spurgt, herunder fx deres holdning til fagbevægelsen, at 

de svar, som var indkommet, burde respekteres, uanset om man kunne lide dem eller ej, at 

det jo er rådet, som skal forholde sig til udtalelsen med fagbevægelsen og dermed vurdere, om 

det er en vigtig værdi, at det var forventeligt at få de svar i undersøgelsen, når man ser på, 

hvem der er blevet spurgt, at undersøgelsen nok mere er et redskab for sekretariatet, som jo 

udfører lobbyarbejdet, end for rådsforsamlingen, som fastlægger de overordnede politiske 

holdninger, at resultatet jo ikke bliver anderledes, men det ville være godt at se 

baggrundsmaterialet inkl. kategorier, personer og spørgsmål, at det ikke så meget er 

undersøgelsen, men den måde vi bruger undersøgelsen i det videre arbejde, som er afgørende, 

at undersøgelsen er svær at læse, at undersøgelsen bør præsenteres for rådet på næste 

rådsmøde evt. ved konsulentfirmaet, og at forretningsudvalget tager stilling til, hvorledes 

materialet skal præsenteres for rådet. 

67

tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: det burde oplyses, hvem der havde bestilt 

undersøgelsen, og hvem interessenterne var, rådet burde have været orienteret, før undersøgelsen 

var igangsat, undersøgelsen er god, idet det er en ledetråd til, hvad der er Forbrugerrådets styrker og 

svagheder, undersøgelsens resultat var givet på forhånd, fordi kun de, som kendte Forbrugerrådet i 

forvejen, var blevet spurgt, herunder fx deres holdning til fagbevægelsen, de svar, som var 

indkommet, burde respekteres, uanset om man kunne lide dem eller ej, det jo er rådet, som skal 

forholde sig til udtalelsen med fagbevægelsen og dermed vurdere, om det er en vigtig værdi, det var 

forventeligt at få de svar i undersøgelsen, når man ser på, hvem der er blevet spurgt, undersøgelsen 

nok mere er et redskab for sekretariatet, som jo udfører lobbyarbejdet, end for rådsforsamlingen, 

som fastlægger de overordnede politiske holdninger, resultatet jo ikke bliver anderledes, men det 

ville være godt at se baggrundsmaterialet inkl. kategorier, personer og spørgsmål, det ikke så meget 

er undersøgelsen, men den måde vi bruger undersøgelsen i det videre arbejde, som er afgørende, 

undersøgelsen er svær at læse, undersøgelsen bør præsenteres for rådet på næste rådsmøde evt. ved 

konsulentfirmaet, og forretningsudvalget tager stilling til, hvorledes materialet skal præsenteres for 

rådet. 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at det er sekretariatet, der har igangsat undersøgelsen og defineret 

interessenterne. Han pointerede, at undersøgelsen udelukkende skal danne baggrund for 

overvejelserne i forbindelse med definering af nye strategiske mål for 20072012. 

Undersøgelsen præsenteres i rådet, fordi det er en del af processen. Sekretariatet er i gang 

med yderligere analyser, herunder af sekretariatet, som vil blive forelagt på et kommende 

rådsmøde. 

oplyste, at det er sekretariatet, der har igangsat undersøgelsen og defineret interessenterne. Han 

pointerede, at undersøgelsen udelukkende skal danne baggrund for overvejelserne i forbindelse med 

definering af nye strategiske mål for 20072012. Undersøgelsen præsenteres i rådet, fordi det er en 

del af processen. Sekretariatet er i gang med yderligere analyser, herunder af sekretariatet, som vil 

blive forelagt på et kommende rådsmøde. 

Med hensyn til præsentationen er det et temmeligt omfattende materiale, så det var derfor, at det 

kun var sammenfatningen, der var sendt ud, men at rådsmedlemmer altid kan kontakte sekretariatet, 

såfremt de ønskede flere oplysninger. Sekretariatet, som har arbejdet meget med materialet, har stor 

viden og vil kunne præsentere undersøgelsen. 

68

Camilla Hersom konkluderede på rådet vegne, at der var et stort ønske om en mere detaljeret 

præsentation af undersøgelsen, og at forretningsudvalget vil tage stilling til detaljeringsgrad 

og præsentationsform, således at undersøgelsen fremlægges på næste rådsmøde. 

, at der var et stort ønske om en mere detaljeret præsentation af undersøgelsen, og at 

forretningsudvalget vil tage stilling til detaljeringsgrad og præsentationsform, således at 

undersøgelsen fremlægges på næste rådsmøde. 


Politisk tema I. Effektivisering af vandsektoren (D/B). 

Camilla Hersom redegjorde for problemstillingerne i notatet. 

redegjorde for problemstillingerne i notatet. 

Jeppe Juul, LiseLotte Nielsen, Mads Svaneklink, Poul Erik Tobiasen, Kern Lærkholm 

Petersen, Jette Kammer Jensen, Ilse Friis Madsen, Bodil Jensen, Hans Daugaard, Bent 

Olufsen, Per Jensen, Ammi Stein Pedersen, Per Jensen, Karin Ladegaard, Lisbeth Baastrup 

tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: At benchmarking er fint, men det er vanskeligt 

at lave innovation på vand, at det er en kompliceret " fødevare" , idet det tager mange år for 

vandet at komme ned i undergrunden og derfor bør det bevares som offentligt, at vand fra 

forskellige geografiske områder er forskelligt, at benchmark kan være fx på kalkindhold, at 

der er forskel på, om investeringerne i vandværkerne er på et sigte af 40 år eller kun 10 år, at 

der ikke er langt fra selskabsgørelse og så til at udbyde til salg, at det bør afklares, om 

vandsektoren kan effektiviseres på en anden måde end selskabsgørelse fx ved bedre styring i 

den offentlige sektor, at evt. overskud på vandsektoren skal gå tilbage til vandsektoren, at den 

offentlige styring skal bevares, og der skal satses på benchmark og kvalitetsledelse, at 

effiktivisering ikke nødvendigvis hænger sammen med liberalisering, at det kun er staten, der 

kan ekspropriere og derved bestemme, hvad der være oven på vandressourcerne, at 

Danmarks grundvand skal bevares, da det er unikt med rent grundvand, at det er en skrøne, 

at det private er effektive og det offentlige er ineffektivt, at det offentlige skal have lov til at 

agere på erhvervsmæssige vilkår, at det er vigtigt at bevare god vandkvalitet, så det ikke kun 

gælder om at få vand billigst muligt, at vandværkerne er en del af det kommunaleselvstyre, at 

69

" hvileisigselv" princippet skal benyttes, at " hvileisigselv" princippet ikke giver det 

offentlige ordentlige konkurrencevilkår til at drive vandværker, at også miljøhensyn 

prioriteres, så der ikke bliver vandspild, at små private vandværker ofte slår sig sammen for 

at kontrollere kimtal, vandspild og forurening, at det er forbrugerne i de små private 

vandværker, der selv bestemmer, at det bør gøres klart, hvad der menes, når man siger privat 

vandværk, at et privat vandværk og et offentligt vandværk, der forberedes til salg, er to 

forskellige ting, at selskabsgørelse ikke automatisk er lig med virksomhed, der kan 

effiktivisere det nuværende system, men at der skal andre redskaber til, at der er kommet en 

ny lov om selskaber i kommuner og regioner med procentangivelse af, hvor meget der 

minimum skal komme fra private indskud, og at der er brug for nettobevillingsprincip, dvs. 

at pengene anvendes til et fastlagt formål. 

tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: benchmarking er fint, men det er vanskeligt at lave 

innovation på vand, det er en kompliceret "fødevare", idet det tager mange år for vandet at komme 

ned i undergrunden og derfor bør det bevares som offentligt, vand fra forskellige geografiske 

områder er forskelligt, benchmark kan være fx på kalkindhold, der er forskel på, om investeringerne 

i vandværkerne er på et sigte af 40 år eller kun 10 år, der ikke er langt fra selskabsgørelse og så til at 

udbyde til salg, det bør afklares, om vandsektoren kan effektiviseres på en anden måde end 

selskabsgørelse fx ved bedre styring i den offentlige sektor, evt. overskud på vandsektoren skal gå 

tilbage til vandsektoren, den offentlige styring skal bevares, og der skal satses på benchmark og 

kvalitetsledelse, effiktivisering ikke nødvendigvis hænger sammen med liberalisering, det kun er 

staten, der kan ekspropriere og derved bestemme, hvad der være oven på vandressourcerne, 

Danmarks grundvand skal bevares, da det er unikt med rent grundvand, det er en skrøne, at det 

private er effektive og det offentlige er ineffektivt, det offentlige skal have lov til at agere på 

erhvervsmæssige vilkår, det er vigtigt at bevare god vandkvalitet, så det ikke kun gælder om at få 

vand billigst muligt, vandværkerne er en del af det kommunaleselvstyre, "hvileisigselv" 

princippet skal benyttes, "hvileisigselv"princippet ikke giver det offentlige ordentlige 

konkurrencevilkår til at drive vandværker, også miljøhensyn prioriteres, så der ikke bliver 

vandspild, små private vandværker ofte slår sig sammen for at kontrollere kimtal, vandspild og 

forurening, det er forbrugerne i de små private vandværker, der selv bestemmer, det bør gøres klart, 

hvad der menes, når man siger privat vandværk, et privat vandværk og et offentligt vandværk, der 

forberedes til salg, er to forskellige ting, selskabsgørelse ikke automatisk er lig med virksomhed, 

der kan effiktivisere det nuværende system, men at der skal andre redskaber til, der er kommet en 

ny lov om selskaber i kommuner og regioner med procentangivelse af, hvor meget der minimum 

skal komme fra private indskud, og der er brug for nettobevillingsprincip, dvs. at pengene 

anvendes til et fastlagt formål. 

Jeppe Juul fremsatte forslag om, at Forbrugerrådet skulle sige ja til benchmark og " hvilei 

sigselv" princippet. Hans Daugaard påpegede, at der var faldet dom om, at " hvileisig 

selv" princippet ikke må give overskud til opsparing, så derfor er den eneste løsning at give 

det offentlige større muligheder. 

70

fremsatte forslag om, at Forbrugerrådet skulle sige ja til benchmark og "hvileisigselv"princippet. 

påpegede, at der var faldet dom om, at "hvileisigselv"princippet ikke må give overskud til 

opsparing, så derfor er den eneste løsning at give det offentlige større muligheder. 

Rådet besluttede, at begrebet " hvileisigselv" princippet ikke er dækkende for rådets 

holdning pga. de særlige juridiske aspekter, der udelukker mulighed for opsparing og 

investering. 

besluttede, at begrebet "hvileisigselv"princippet ikke er dækkende for rådets holdning pga. de 

særlige juridiske aspekter, der udelukker mulighed for opsparing og investering. 

Rasmus Kjeldahl påpegede, at det var svært at styre en udvikling, som allerede var igangsat, 

og det derfor drejer sig om at påvirke, så det bliver operationelt. 

påpegede, at det var svært at styre en udvikling, som allerede var igangsat, og det derfor drejer sig 

om at påvirke, så det bliver operationelt. 

Camilla Hersom konkluderede på rådets vegne, at vand er en vigtig ressource, som skal 

beskyttes, at det offentlige skal have mulighed for at drive vandværker på fornuftig vis, dvs. 

at alle vandværker bør benytte benchmark, der skal være mulighed for opsparing og 

investeringog et evt. overskud skal forblive i vandsektoren. 

, at vand er en vigtig ressource, som skal beskyttes, at det offentlige skal have mulighed for at drive 

vandværker på fornuftig vis, dvs. at alle vandværker bør benytte benchmark, der skal være 

mulighed for opsparing og investeringog et evt. overskud skal forblive i vandsektoren. 

Politisk tema II. Planloven (D/B) 

71

Camilla Hersom redegjorde for arbejdet i Detailhandelsudvalget og forslaget til kompromis 

til en ny planlov. Af tidsmæssige årsager havde forretningsudvalget taget stilling til forslaget, 

og de havde besluttet at tiltræde det. Betænkningen vedr. planloven er offentliggjort. Rådets 

bemærkninger vil således kun kunne supplere den hidtidige indsats. 

redegjorde for arbejdet i Detailhandelsudvalget og forslaget til kompromis til en ny planlov. Af 

tidsmæssige årsager havde forretningsudvalget taget stilling til forslaget, og de havde besluttet at 

tiltræde det. Betænkningen vedr. planloven er offentliggjort. Rådets bemærkninger vil således kun 

kunne supplere den hidtidige indsats. 

Jens Loft Rasmussen, Kern Lærkholm Petersen, LiseLotte Nielsen, Jette Kammer Jensen, 

Torben Steenberg, Ulla Maria Mortensen, Poul Erik Tobiasen, Mads Svaneklink, Kirsten 

Nielsen tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: At der er ros til sekretariatet for 

håndteringen af en vanskelig proces under tidspres, at plancherne bør sendes ud til rådet, at 

det er godt at styrke livet i bymidten, at Danmark kan lære noget af Holland, hvor by og 

trafikplanlægning koordineres tættere, at det virker mærkeligt, at møbelforretninger skal ind 

midt i bymidten, at det er et godt kompromis, at kommunerne jo skal give tilladelserne, at det 

er bekymrende med definitionen af bydelscentre, som skal vægtes i forhold til kommunerne i 

stedet for befolkningens alderssammensætning, at folk på landet er modstandere af 

kompromis, da der ikke er offentlige transportmuligheder ind til byen, dvs. at der bliver 

større forskel mellem by og landbefolkning, at der udarbejdes en bymidteredegørelse, og det 

er et beslutningsdokument, at byggerierne i Fåborg og Kolding er skræmmende eksempler, 

da de ikke har været aflastningscentre, at offentlige transportformer ofte styrer, hvor folk 

tager hen og derved danner et centrum, at et eksempel på en by, som ikke blokere for dem, 

der bor på landet, er Odense, at planloven er underlagt kommunalloven, der også regulere 

trafik, at borgerhøringer er godt, og at der skal være god tilgængelighed for folk fra landet, 

børn og ældre. 

tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: der er ros til sekretariatet for håndteringen af en 

vanskelig proces under tidspres, plancherne bør sendes ud til rådet, det er godt at styrke livet i 

bymidten, Danmark kan lære noget af Holland, hvor by og trafikplanlægning koordineres tættere, 

det virker mærkeligt, at møbelforretninger skal ind midt i bymidten, det er et godt kompromis, 

kommunerne jo skal give tilladelserne, det er bekymrende med definitionen af bydelscentre, som 

skal vægtes i forhold til kommunerne i stedet for befolkningens alderssammensætning, folk på 

landet er modstandere af kompromis, da der ikke er offentlige transportmuligheder ind til byen, dvs. 

at der bliver større forskel mellem by og landbefolkning, der udarbejdes en bymidteredegørelse, og 

det er et beslutningsdokument, byggerierne i Fåborg og Kolding er skræmmende eksempler, da de 

ikke har været aflastningscentre, offentlige transportformer ofte styrer, hvor folk tager hen og 

derved danner et centrum, et eksempel på en by, som ikke blokere for dem, der bor på landet, er 

Odense, planloven er underlagt kommunalloven, der også regulere trafik, borgerhøringer er godt, og 

der skal være god tilgængelighed for folk fra landet, børn og ældre. 

72

Camilla Hersom konkluderede på rådets vegne, at der er opbakning til det fremlagte 

kompromis, at sekretariatet i høringssvar mv. undersøger behovet for by og 

trafikplanlægningens koordinering, og at der er god tilgængelighed for folk fra landet, børn 

og ældre. Plancherne fra præsentationen sendes ud til rådet til orientering. 

, at der er opbakning til det fremlagte kompromis, at sekretariatet i høringssvar mv. undersøger 

behovet for by og trafikplanlægningens koordinering, og at der er god tilgængelighed for folk fra 

landet, børn og ældre. Plancherne fra præsentationen sendes ud til rådet til orientering. 

Poul Erik Tobiasen oplyste, at flere oplysninger om Detailhandelsudvalget kan ses på 

hjemmesiden: www.detailhandelsudvalget.dk 

oplyste, at flere oplysninger om Detailhandelsudvalget kan ses på hjemmesiden: 

Jette Kammer Jensen opfordrede til, at frister for tilbagemelding til sekretariatet altid bør 

fremgå af følgebrevet. 

opfordrede til, at frister for tilbagemelding til sekretariatet altid bør fremgå af følgebrevet. 

Politisk tema III. Udvikling af nye strategiske mål for perioden 20072012 (O/D) 

Camilla Hersom fremlagde sammenfatning af analysen" Forbrugerrådets omverden" . 

fremlagde sammenfatning af analysen"Forbrugerrådets omverden". 

73

Kirsten Nielsen, Jeppe Juul, Jette Kammer Jensen, Ilse Friis Madsen, Ulla Maria Mortensen, 

Mads Svaneklink, Jens Loft Rasmussen, Judith Kyst, Kern Lærkholm Petersen, Poul Erik 

Tobiasen, Ane Bodil Søgaard tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: At det er dejligt, 

at der er planlagt en lang tidslinie for arbejdet med strategien, at det er svært at prioritere 

alle elementerne i analysen og sætte dem i relation til Forbrugerrådets mål, at der mangler 

underordnede målsætninger for det, vi skal med strategien, at analysen forsømmer nogle af 

de områder, hvor der ikke er regler og lovgivning, fx i forhold til Walmart, som bare kan 

diktere priserne pga. den magt, de har, at fødevareområdet ikke kun er udsat for en 

europæisering, men en reel globalisering det viser eksemplerne med krydderier, at EU 

lovgivningen giver rammer, hvor vi måske hellere ville have regulering, at blive forbrugere på 

stadig flere områder vil sige, at vi demontere demokratiet, dvs. borgerrollen, at vi alle 

sammen er blevet forbrugere, også borgeren og skal Forbrugerrådet så også tage sig af de 

aspekter?, at fattige bønder presses for hårdt og detailhandlen har for store avancer, men 

hvad er omkostningerne egentlig for, at det skal være så billigt som muligt, at der skal være 

aftaler om etiske spilleregler, at fordele/ulemper ved de forskellige udviklinger skal gøres op, 

fx ved selvregulering hvor forskellen mellem rig og fattig øges, at der i punktet nye 

forbrugerroller i stedet for " moderne" forbrugerpolitik bør stå " tidssvarende" 

forbrugerpolitik, at der er et marked for forbrugerrepræsentation, og det giver anledning til 

strategisk målsætning om fx individuelle medlemsskaber etc., at det i højere grad skal være 

en græsrodsorganisation, der favner bredt, at Danmark er blevet et mulitikulturelt samfund, 

og den dimension skal medtages, at Forbrugerr ådet i højere grad skal spille sammen med 

medlemsorganisationerne, at markedet for forbrugervejledning og information vokser, og der 

vil derfor komme flere nye mærker på det globale markedet rettet mod de etiske bevidste 

forbrugere, at supermarkederne i høj grad tjener penge på tilbudsaviserne, hvilket går ud 

over mindre virksomheder, der ikke kan betale de høje markedsføringsbidrag, at det etiske 

marked er mindre prispresset, hvorfor der kommer flere og flere suspekte tiltag/produkter, 

som forbrugernes skal være opmærksom på, og at Forbrugerrådets hensigt med et 

ernæringsmærke er at sikre både billigere og sundere fødevare, men det er svært at opnå 

begge dele på sammen tid og hvad menes der så med ordet " sundhed" . 

tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: det er dejligt, at der er planlagt en lang tidslinie for 

arbejdet med strategien, det er svært at prioritere alle elementerne i analysen og sætte dem i relation 

til Forbrugerrådets mål, der mangler underordnede målsætninger for det, vi skal med strategien, 

analysen forsømmer nogle af de områder, hvor der ikke er regler og lovgivning, fx i forhold til 

Walmart, som bare kan diktere priserne pga. den magt, de har, fødevareområdet ikke kun er udsat 

for en europæisering, men en reel globalisering det viser eksemplerne med krydderier, EU 

lovgivningen giver rammer, hvor vi måske hellere ville have regulering, blive forbrugere på stadig 

flere områder vil sige, at vi demontere demokratiet, dvs. borgerrollen, vi alle sammen er blevet 

forbrugere, også borgeren og skal Forbrugerrådet så også tage sig af de aspekter?, fattige bønder 

presses for hårdt og detailhandlen har for store avancer, men hvad er omkostningerne egentlig for, 

at det skal være så billigt som muligt, der skal være aftaler om etiske spilleregler, fordele/ulemper 

ved de forskellige udviklinger skal gøres op, fx ved selvregulering hvor forskellen mellem rig og 

fattig øges, der i punktet nye forbrugerroller i stedet for "moderne" forbrugerpolitik bør stå 

"tidssvarende" forbrugerpolitik, der er et marked for forbrugerrepræsentation, og det giver 

anledning til strategisk målsætning om fx individuelle medlemsskaber etc., det i højere grad skal 

74

være en græsrodsorganisation, der favner bredt, Danmark er blevet et mulitikulturelt samfund, og 

den dimension skal medtages, Forbrugerrådet i højere grad skal spille sammen med 

medlemsorganisationerne, markedet for forbrugervejledning og information vokser, og der vil 

derfor komme flere nye mærker på det globale markedet rettet mod de etiske bevidste forbrugere, 

supermarkederne i høj grad tjener penge på tilbudsaviserne, hvilket går ud over mindre 

virksomheder, der ikke kan betale de høje markedsføringsbidrag, det etiske marked er mindre 

prispresset, hvorfor der kommer flere og flere suspekte tiltag/produkter, som forbrugernes skal være 

opmærksom på, og Forbrugerrådets hensigt med et ernæringsmærke er at sikre både billigere og 

sundere fødevare, men det er svært at opnå begge dele på sammen tid og hvad menes der så med 

ordet "sundhed". 

Camilla Hersom takkede for de mange gode input om bl.a. det multikulturelle samfund, 

globalisering og spørgsmålet om, hvor man er forbruger og hvor man er borger. Rådet vil på 

de kommende to rådsmøder blive inddraget i det videre arbejde med at indkredse fremtidige 

strategiske mål. 

takkede for de mange gode input om bl.a. det multikulturelle samfund, globalisering og spørgsmålet 

om, hvor man er forbruger og hvor man er borger. Rådet vil på de kommende to rådsmøder blive 

inddraget i det videre arbejde med at indkredse fremtidige strategiske mål. 

Rasmus Kjeldahl nævnte, at Gitte Gross har fratrådt sin stilling i Forbrugerrådet, da hun er 

blevet videnschef på Suhrs Seminarium. Indtil videre varetages det fødevarepolitiske område 

af Sofie Krogh Andersen, som er ansat som vikar. 

Udnævnelser til råd, nævn og udvalg (D/B) 


75


nævnte, at Gitte Gross har fratrådt sin stilling i Forbrugerrådet, da hun er blevet videnschef på Suhrs 

Seminarium. Indtil videre varetages det fødevarepolitiske område af Sofie Krogh Andersen, som er 

ansat som vikar. 

Rådet besluttede, at Bent Jensen, som har sagkyndig indsigt som rådgivende civilingeniør, 

indstilles, hvis han ønsker valg. 

besluttede, at Bent Jensen, som har sagkyndig indsigt som rådgivende civilingeniør, indstilles, hvis 

han ønsker valg. 

2. Pengeinstitutankenævnet 

Rådet besluttede at genindstille Hans Daugaard, Jette Kammer Jensen, Rut Jørgensen, Poul 

Erik Tobiasen og Jørn Ravn. Inge Frölich ønskede ikke genudpegning og rådet besluttede på 

baggrund af de indkomne forslag, at Bent Olufsen indstilles. 

besluttede at genindstille Hans Daugaard, Jette Kammer Jensen, Rut Jørgensen, Poul Erik Tobiasen 

og Jørn Ravn. Inge Frölich ønskede ikke genudpegning og besluttede på baggrund af de indkomne 

forslag, at Bent Olufsen indstilles. 

3. Fødevarekontroludvalget 

76

Rådet besluttede at genindstille Lars Ovesen. Carsten Elert udtræder af 

Fødevarekontroludvalget, og rådet besluttede på baggrund af de indkomne forslag, at tidl. 

dir. for levnedsmiddelkontrollen Jørgen Højmark Jensen indstilles. 

besluttede at genindstille Lars Ovesen. Carsten Elert udtræder af Fødevarekontroludvalget, og rådet 

besluttede på baggrund af de indkomne forslag, at tidl. dir. for levnedsmiddelkontrollen Jørgen 

Højmark Jensen indstilles. 

4. Det Tekniske Sikkerhedsråd 

Rådet besluttede at indstille Torben Steenberg. 

besluttede at indstille Torben Steenberg. 

5. Hygiejneudvikling i sundhedsvæsenet 

Rådet besluttede at indstille Ilse Friis Madsen. 

besluttede at indstille Ilse Friis Madsen. 

6. Forbrugerklagenævnet 

Rådet besluttede at indstille Camilla Hersom i stedet for Kirsten Jensen. 

besluttede at indstille Camilla Hersom i stedet for Kirsten Jensen. 

77

7. Bestyrelsen for Mælkeafgiftsfonden 

NielsOle Bjerregaard og Lars Clark kandiderede til posten, og rådet vedtog ved afstemning at 

indstille NielsOle Bjerregaard i stedet for Per Kølster. 

8. Fondsrådet 

Rådet besluttede at indstille Birgitte Hjerrild fra FTF, som beskæftiger sig med 

finanssektoren og pensionspolitik. 

besluttede at indstille Birgitte Hjerrild fra FTF, som beskæftiger sig med finanssektoren og 

pensionspolitik. 

9. Elsparefondens bestyrelse 

Rådet besluttede at indstille Rut Jørgensen. 

besluttede at indstille Rut Jørgensen. 

Camilla Hersom fremlagde to nye punkter, som af tidsmæssige årsager ikke var blevet sendt 

ud: 

78

fremlagde to nye punkter, som af tidsmæssige årsager ikke var blevet sendt ud: 

10. Disciplinærnævn for Ejendomsmæglere, Erhvervs og Selskabsstyrelsen 

Rådet besluttede at indstille Susanne Engstrøm og Rasmus Kjeldahl som medlemmer og 

AnneMette Meyer Pedersen og Villy Dyhr som suppleanter. 

besluttede at indstille Susanne Engstrøm og Rasmus Kjeldahl som medlemmer og AnneMette 

Meyer Pedersen og Villy Dyhr som suppleanter. 

11. Grundvandsrådet 

Rådet indstillede Else Marie Holm fra Næstved forbrugergruppe som medlem af Storestrøm 

Amts nye Grundvandsråd. 

indstillede Else Marie Holm fra Næstved forbrugergruppe som medlem af Storestrøm Amts nye 

Grundvandsråd. 


. 

Rådet besluttede, at punktet udsættes til et kommende rådsmøde. 

besluttede, at punktet udsættes til et kommende rådsmøde. 


Rådsmøder: 11. oktober og 11. december alle kl. 12.30. 

79

FUmøder: 5. september (heldagsmøde), 24. oktober, 20. november alle kl. 13.00. (O) 


Rådet tog de fastlagte møder til efterretning. 

tog de fastlagte møder til efterretning. 


som ønskes behandlet på et kommende møde, kan nævnes her eller sendes til sekretariatet 

inden d. 9. juni. 

Camilla Hersom oplyste, at Jette Kammer Jensen har fremsendt forslag om, at 

Forbrugerrådet indtræder som medlem af Det Kriminalpræventive Råd. 

oplyste, at Jette Kammer Jensen har fremsendt forslag om, at Forbrugerrådet indtræder som medlem 

af Det Kriminalpræventive Råd. 

Rådet besluttede, at forslaget drøftes på næste rådsmøde. 

besluttede, at forslaget drøftes på næste rådsmøde. 

Ane Bodil Søgaard opfordrede Forbrugerrådet til at holde et heldagsmøde om nitrit/nitrat i 

grundvand og fødevarer. Camilla Hersom svarede, at der ville blive taget stilling til 

spørgsmålet. 

opfordrede Forbrugerrådet til at holde et heldagsmøde om nitrit/nitrat i grundvand og fødevarer. 

svarede, at der ville blive taget stilling til spørgsmålet. 

80

Ulla Maria Mortensen oplyste, at hun gerne ville give en kort orientering om arbejdet i 

ForbrugerForum på næste rådsmøde. Camilla Hersom svarede, at det var noteret. 

oplyste, at hun gerne ville give en kort orientering om arbejdet i ForbrugerForum på næste 

rådsmøde. svarede, at det var noteret. 

7. Eventuelt 

Mads Svaneklink meddelte, at han efter 2 år i rådsforsamlingen nu udtræder, og at han havde 

været glad for at kunne deltage i de mange spændende diskussioner. Camilla Hersom takkede 

ham for hans indsats. 

meddelte, at han efter 2 år i rådsforsamlingen nu udtræder, og at han havde været glad for at kunne 

deltage i de mange spændende diskussioner. takkede ham for hans indsats. 

Ammi Stein Pedersen påpegede, at hun gerne så, at forretningsudvalget genovervejede, om 

der kunne ske udsendelse pr. post til rådsmedlemmer uden emailadresse. Camilla Hersom 

svarede, at punktet ville blive drøftet. 

påpegede, at hun gerne så, at forretningsudvalget genovervejede, om der kunne ske udsendelse pr. 

post til rådsmedlemmer uden emailadresse. svarede, at punktet ville blive drøftet. 

LiseLotte Nielsen opfordrede til, at der indkøbes en trådløs mus til projektoren. 

opfordrede til, at der indkøbes en trådløs mus til projektoren. 

81

Karin Ladegaard nævnte, at hun havde en rettelse til sidste rådsmødereferat. Camilla 

Hersom påpegede, at referatet havde været i høring, og dermed var godkendt og lagt på 

nettet. Et ændringsforslag skulle fremsættes skriftligt til sekretariatet. (Karin Ladegaard har 

efterfølgende meddelt, at rettelsen er trukket tilbage.) 

nævnte, at hun havde en rettelse til sidste rådsmødereferat. påpegede, at referatet havde været i 

høring, og dermed var godkendt og lagt på nettet. Et ændringsforslag skulle fremsættes skriftligt til 

sekretariatet. 

Camilla Hersom takkede for et godt møde og oplyste, at hun, som nævnt i sit brev, vil tage 

kontakt til medlemsorganisationerne for at lære dem nærmere at kende. 

takkede for et godt møde og oplyste, at hun, som nævnt i sit brev, vil tage kontakt til 

medlemsorganisationerne for at lære dem nærmere at kende. 



2. maj 2006 

Til stede:Kirsten Jensen (FMD), Helle MunchPetersen, Karen Gredal (ÆM), Morten Præstholm 

(AOF), Jeppe Juul (DAF), Jens Loft Rasmussen (DCF), Hanne Marcher Hansen (DFKF), Torben 

Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen (DØE), LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard (DDD), 

Per Jensen (DB), Inge Frölich, Gina Liisborg (FOA), Laura Larsen (F&S), Rut Jørgensen, Grethe 

Olsen (FF), Ulla Maria Mortensen, Jytte Jakobsen (FM), Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy 

(FL), Lisbeth Baastrup, Susanne Engstrøm (FTF), Ilse Friis Madsen (GF), Ulla Hedegaard (HLF), 

Kern Lærkholm Petersen (JA), Ane Bodil Søgaard (LPØ), Poul Erik Tobiasen (LO), Lizzie Olsen 

(LLO), Dennis Otte, Mona Iversen (LOF), Vita Damsø (VF), Bengt Anker Nielsen (ÆMO), Ammi 

Stein Pedersen (FVE), Elinor Ottesen (FNY), Karin Ladegaard (FÅ), suppl. Marlene Christoffersen 

(DFKF), suppl. Pernille Miller (DSF), suppl. Erwin Næs (3F) og suppl. Dorit Bolvig Nielsen 

(F&S). 

82

Camilla Hersom. 

Afbud:Kirsten Nielsen (ÆM), Lone Chodavarapu (AKD), Birthe Vilhelmsen (AKD), Jette 

Kammer Jensen (AOF), Allan Pedersen (DAF), Poul Monggaard (DFKF), Mads Albæk, Mads 

Svaneklink (DSF), Ulla Sørensen (3F), Anne Marie Kristensen (F&S), Lars Clark (GF), Christine 

Kofoed Sørensen (HLF), Lotte Mollerup (K&E), Sara Grex (KR), Kurt Boe Kjærgaard (LPØ), 

Niels Aagaard (LH), Else Jensen (VF), Bodil Jensen (ÆMO) og Bent Olufsen (FRA). 

Fraværende:Kurt Jacobsen (LO), Hans Daugaard (TL), Julie Isling Kurtzmann (JA), Lizzi Isaksen 

(FNÆ), Gitte Staffeldt (DB) og Lykke Petersen (LH). 

Sekretariatet:Rasmus Kjeldahl, Villy Dyhr, Claus Brøgger, Benedicte Federspiel, Birte 

Vestergaard, Anette Høyrup, Johannes Paulsen og Lotte Østerskov (referent). 

Velkomst 

Kirsten Jensen bød velkommen til Jens Loft Rasmussen fra Dansk Cyklist Forbund. 



Rådet nedsatte et stemmeoptællingsudvalg bestående af NielsOle Bjerregaard fra rådet og Claus 

Brøgger og Benedicte Federspiel fra sekretariatet. 

2. Beretning(O). 

83

Rasmus Kjeldahl redegjorde for Kommissionens forslag om en drastisk reduktion af EU’s 

forbrugerbudget, idet der ikke var afsat tilstrækkelige midler til at fuldføre etableringen af bl.a. et 

Fødevareagentur. Rasmus Kjeldahl oplyste, at sekretariatet allerede har skrevet til en lang række 

EUtopledere for at gøre opmærksom på problemet. Han opfordrede rådets medlemmer til ligeledes 

at påvirke situationen gennem deres kanaler til danske politikere. 

Ilse Friis Madsen spurgte til pkt. 10 Urimelige priser på store lægemiddelpakker, og hvad IGL stod 

for. Hun bemærkede, at sekretariatet så vidt muligt skulle undgå at bruge forkortelser. Villy Dyhr 

svarede senere på mødet, at IGL (Industriforeningen for Genetiske Lægemidler) er en 

brancheforening for medicinalvirksomheder. 

Karin Ladegaard spurgte til pkt. 15 Forbrugerrådet anmelder VEKO, og hvad VEKO stod for. 

Rasmus Kjeldahl svarede, at VEKO betød Vesterbro Kontokort. 

Ilse Friis Madsen spurgte, hvad ÅOP var. Rasmus Kjeldahl svarede, at det betød årlige 

omkostninger i procent. 

Karin Ladegaard spurgte til pkt. 12 markedsføringsloven, og hvad status var. Rasmus Kjeldahl 

oplyste, at markedsføringsloven, som nu var vedtaget, bl.a. indeholder et forbud mod brug af 

rabatkuponer, men at tilgift nu bliver tilladt. Loven træder i kraft d. 1. juli 2006. 

Karen Gredal spurgte til pkt. 26 Krav om erstatning ved konkurrencebrud, og om det nu var lettere 

at få erstatning ved brud på reglerne. Rasmus Kjeldahl svarede, at det fortsat var svært/umuligt for 

den enkelte at opnå erstatning, og at Forbrugerrådet derfor arbejder for at få indført gruppesøgsmål. 

Ilse Friis Madsen spurgte til pkt. 27 Unødig tilsætning til rugbrød og pølser, og i hvilke fødevare 

phytosteroler indgår (phytosteroler/phytostaler er stoffer, som sænker kolesterolen i blodet). 

Rasmus Kjeldahl opfordrede hende til at tage kontakt til Gitte Gross for en afklaring. 

Karin Ladegaard spurgte til pkt. 30 Tvivlsomme egenskaber i ny olie, og hvad Enovaolie 

(diacylglycerololie er en blanding af raps og soja) er. Rasmus Kjeldahl opfordrede hende til at tage 

kontakt til Gitte Gross for en afklaring. 

84

Ammi Stein Pedersen opfordrede vedr. pkt. 31 Positivt grundlag for ernæringsmærke til, at rådets 

arbejdsgruppe på området blev løbende orienteret, når der skete noget. Rasmus Kjeldahl svarede, 

at gruppen blev indkaldt til møde, når der var afgørende nyt. Foreløbig havde detailhandelen sagt 

nej til forslaget, men ministeren havde besluttet at arbejde videre. Rasmus Kjeldahl lovede, at der 

ville blive udsendt orientering til arbejdsgruppen. 

Karin Ladegaard spurgte til punktet Råd, nævn og udvalg vedr. udpegelsen af Grit Munk til 

Håndværkets Ankenævn, hvor også Sonny Kristofferesen er udpeget, idet hun selv er suppleant. 

Rasmus Kjeldahl svarede, at det er hensigtsmæssigt, at begge medarbejdere er repræsenteret, idet 

det har relation til deres arbejdsområde. 

Ammi Stein Pedersen spurgte til Forbrugerrådets udtræden af Teleklagenævnet, idet der også var 

udpeget nye medlemmer. Villy Dyhr svarede, at der var to forskellige ankenævn: Teleklagenævnet 

og Teleankenævnet. Grunden til, at Forbrugerrådet ikke længere var repræsenteret i 

Teleklagenævnet, var, at ministeren havde udpeget en anden end den, som var foreslået af 


Karin Ladegaard spurgte til punktet Sekretariatet og de mange, som var fratrådt deres stilling 

Forbrugerrådet. Rasmus Kjeldahl svarede, at hovedparten af dem var praktikanter og studerende 

på midlertidige stillinger. Derudover havde det været nødvendigt at omorganisere arbejdet på hhv. 

redaktionen pga. testsituationen og i Politisk Afdeling pga. nedgang i Forbrugerrådets 

finanslovsbevilling. Rasmus Kjeldahl nævnte, at Forbrugerrådet har fået ny pressechef Bent 

Bøkman i stedet for Lotte Hansen. 

Ilse Friis Madsen spurgte til brugerundersøgelsen om GMO, som var beskrevet i martsnummeret 

af Tænk. Rasmus Kjeldahl svarede, at Forbrugerrådet har fået 1 mio. kr. til et GMOprojekt, som 

skal give saglig information om GMO til forbrugerne. Rasmus Kjeldahl oplyste, at der i den 

forbindelse er oprettet et forbrugerpanel på 1.2001.400 personer, så Forbrugerrådet har mulighed 

for at lave egne meningsmålinger. 

Karin Ladegaard fandt, at rådets medlemmer havde fået invitationen til Forbrugerrådets GMO 

debatdagen ret sent. Rasmus Kjeldahl beklagede den sene udsendelse, som havde skyldtes, at 

programmet først var faldet på plads i sidste øjeblik. Der havde dog været et godt fremmøde til 

arrangementet. 

85


Årsberetning 2005 (O). 

Kirsten Jensen fremlagde den elektroniske årsberetning 2005, som lå på bordene i print. 

Årsberetning 2005 vil være tilgængelig på Forbrugerrådets hjemmeside. 



Politisk tema I. TVovervågning (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for problemstillingerne ved TVovervågning. 

Lizzie Olsen, Poul Erik Tobiasen, Ilse Friis Madsen og Ane Bodil Søgaard tog ordet, og der 

faldt følgende bemærkninger: At ældre er bange for at blive slået ned, og at tvovervågning derfor 

vil give dem mere tryghed, at tvovervågning vil give større opklaringsprocent, at der allerede i dag 

er indgået aftaler på forskellige områder om indendørs tvovervågning dvs. i butikker og 

engroslagre, men at der bør være en mere restriktiv holdning til overvågning udendørs for at sikre, 

at privatlivets fred beskyttes, at tvovervågning er en glidebane, at tvovervågning skal begrænses 

til afgrænsede områder med angivelse af vinkler, at det offentlige rum skal friholdes for tv 

overvågning, og at der skal være kontrol med tvovervågningen, og regler for hvor længe data må 

opbevares. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at Forbrugerrådet er fortsat meget kritisk over for 

generel overvågning, og hvis der skal være overvågning, så skal det være i et veldefineret og meget 

afgrænset område. Der skal opstilles kriterier for, hvor lang tid data kan opbevares. 

86

Politisk tema II. Maksimums og minimumsharmonisering i EU (D/B). 

Kirsten Jensen fremlagde eksempler på maksimums og minimumsharmonisering. 

Benedicte Federspiel oplyste, at en af grundene til, at det netop var vigtigt at tage stilling til 

problemstillingen minimums eller maksimumsharmonisering nu, var, at de 8 "rene" 

forbrugerdirektiver skal revideres, og Kommissionen har bebudet, at den vil arbejde for at indføre 

maksimumdirektiver. 

Jeppe Juul, Poul Erik Tobiasen, Laura Larsen, Kern Lærkholm Petersen, Ilse Friis Madsen, 

Jens Loft, Ulla Marie Mortensen og Dennis Otte tog ordet, og der faldt følgende bemærkninger: 

At med minimumsharmonisering bliver der et løft for nogen, på områder der er givet for andre, at 

Forbrugerrådet skal have mulighed for i processen at vælge fra sag til sag, om det skal være 

maksimums eller minimumsdirektiv, at det som udgangspunkt skal være minimumsharmonisering, 

da det sikrer lovgivning på det højeste niveau i Danmark, at der ikke udelukkende skal være 

maksimumsharmonisering, at maksimumsharmonisering har været godt for miljøområdet, som jo 

har haft stor bevågenhed i befolkningen og pressen, at et skræmmende eksempel på 

minimumsharmonisering er bestrålede fødevarer, hvor de enkelte lande selv bestemmer, hvilke 

fødevarer de vil bestråle, at harmonisering gør det nemmere for erhvervsdrivende at handle på 

tværs af grænser, men at forbrugerinteresserne kan komme lide under det, at 

minimumsharmonisering kontra maksimumsharmonisering skal vurderes i den politiske proces, at 

ens regler giver bedre konkurrence på markedet og dermed også lavere priser til forbrugerne, at der 

er maksimumsharmonisering på persondataområdet, og det fungerer godt, at Forbrugerrådet skal 

kunne agere politisk i situationen, så derfor skal det være valg fra sag til sag, og at 

maksimumsharmonisering også kan blive påvirket af standarderne fra øst og sydeuropa og dermed 

skade den danske forbrugerbeskyttelse. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at Forbrugerrådet skal have en sagforsag 

tilgang, hvor der i nogle sager ønskes minimum og i andre maksimum. For at rådet kan vurdere 

situationen, skal der fremlægges en evaluering på et senere tidspunkt. 

Politisk tema III. Lov om fremme af frit valg (D/B). 

87

Kirsten Jensen redegjorde for notatet om frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i 

kommuner. 

Erwin Næs, Dennis Otte, Ammi Stein Pedersen, Lisbeth Baastrup, Poul Erik Tobiasen, Karin 

Ladegaard, Kern Lærkholm Petersen, Laura Larsen og Ulla Hedegaard tog ordet, og der faldt 

følgende bemærkninger: At der er forskal på borgerrollen og forbrugerrollen, at kvaliteten skal 

sikres for alle, at Forbrugerrådet ikke skal have holdning til servicen til borgerne, at dagtilbud og 

sygehuse også hører ind under frit valgområdet, at det ikke er spørgsmålet om, hvilken service der 

ydes, men at det udelukkende er, om området er tilstrækkeligt oplyst, som Forbrugerrådet skal tage 

stilling til, at viden gør, at man kan træffe de rigtige valg, at vi har en individuel interesse over for 

fællesskabets interesse, at der skal kunne sammenlignes oplysningsniveau mellem kommunerne, 

men at der pt. er uensartede standarder for oplysning, at Forbrugerrådet kan hjælpe med at sætte 

standarder, at oplysningerne skal være for alle forbrugere, at et eksempel på forskellig information, 

og hvad det kan føre med sig, er sagen om oplysninger til brystkræftpatienter, der fik fjernet brystet 

i stedet for brystbevarende operation, at der skal tages stilling til, hvordan oplysningsmaterialet skal 

udformes fx flere sprog, på papir, internet osv., og at det skal være objektive kriterier, når der 

sammenlignes. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at Forbrugerrådet kan forholde sig til 

forbrugerforhold (information og rettigheder) i forbindelse med de kommunale frit valgområder. 

3a. 

Status for transportkampagnen (O). 


Sundhedskampagnen Det ideelle patientforløb (O). 

Inge Frölich bemærkede, at der i papiret var brugt en formulering om ansvar for patientforløbet, så 

kun en læge kunne være kontaktperson. Hun opfordrede til, at formuleringen blev ændret således, at 

kontaktpersonen kunne være fra flere faggrupper og evt. flere personer pga. vagtfordeling. 

88

Susanne Engstrøm udtrykte, at hun var enig med Inge Frölich. 

Villy Dyhr svarede, at sekretariatet foreløbig var i gang med at beskrive selve funktionen for 

kontaktpersonen, og at det skulle være bredt formuleret, hvem kontaktpersonen kunne være. Han 

opfordrede til, at sagen blev drøftet på et kommende møde i den følgegruppe, rådet har nedsat vedr. 

kampagnen. 


Projektorganisering (O). 

Inge Frölich, som på sidste rådsmøde havde rejst spørgsmålet om projekter, fandt, at det var et godt 

notat, dog manglede hun en mere detaljeret beskrivelse af indholdet i hvert projekt. 

Rasmus Kjeldahl redegjorde for enkelte projekter og lovede, at der på næste rådsmøde ville være 

en beskrivelse af de vigtigste af projekterne. 

Inge Frölich spurgte, om projektansøgningerne blev godkendt af forretningsudvalget. 

Poul Erik Tobiasen svarede, at beslutningsprocessen finder sted i sekretariatet, og at 

forretningsudvalget bliver orienteret. 

NielsOle Bjerregaard spurgte, hvem der havde ophavsret til data i projekterne. Rasmus Kjeldahl 

svarede, at Forbrugerrådet altid har rettigheder til at offentliggøre data. 


89

Forbrugerrådets 7 strategiske mål (O). 

Rasmus Kjeldahl fremlagde de strategiske mål med udløb 2007, som rådet havde vedtaget på 

rådsmødet i december. Han oplyste, at der er igangsat en proces med henblik på at udarbejde en 

strategisk analyse og deraf følgende forslag til, hvilke strategiske mål Forbrugerrådet skal have for 

perioden 20072012. Analysen og forslagene til mål udarbejdes af en arbejdsgruppe i sekretariatet. I 

den forbindelse er Jørn Jespersen ansat som proceskonsulent. Arbejdsgruppens overvejelser og 

forslag vil blive præsenteret som et oplæg til diskussion i rådet. 



Valg. Vedr. valg på rådsmødet den 20. marts 2006 (D//B). 

Kirsten Jensen redegjorde for de forhold, der gjorde, at hun havde valgt at trække sig som 

formand. Hun takkede rådet, forretningsudvalget og sekretariatet for forbilledligt 

samarbejde og arrangement og ønskede alle held og lykke med det fremtidige 

forbrugerarbejde. 

Valg af formand for Forbrugerrådet. Susanne Engstrøm oplyste, at der d. 15. marts var 

udsendt bilag til rådet med forretningsudvalgets indstilling til formandskandidat. 

NielsOle Bjerregaard redegjorde for forretningsudvalgets indstilling af Camilla Hersom, og 

Camilla Hersom motiverede sin opstilling. 

Poul Erik Tobiasen bemærkede, at Camilla Hersom ikke var LOs foretrukne kandidat, men 

at man loyalt ville samarbejde, såfremt hun opnåede valg. 

90

Flere medlemmer af rådet udtrykte støtte til Camilla Hersom, og der blev stillet enkelte 

opklarende spørgsmål. 

Susanne Engstrøm spurgte, om der var andre forslag til kandidat, men da dette ikke var 

tilfældet, kunne hun konkludere, at Camilla Hersom var valgt som formand for 

Forbrugerrådet. Camilla Hersom modtog herefter rådets applaus. 

Valg af 3 forretningsudvalgsmedlemmer for 2 år. Susanne Engstrøm spurgte, om der var 

andre end Poul Erik Tobiasen, Jeppe Juul og Rut Jørgensen, som ønskede at opstille, men da 

dette ikke var tilfældet, kunne hun konkludere, at Poul Erik Tobiasen, Jeppe Juul og Rut 

Jørgensen var genvalgt som forretningsudvalgsmedlemmer for 2 år. 

Valg af 3 forretningsudvalgssuppleanter for 1 år. Susanne Engstrøm spurgte, om der var 

andre end Laura Larsen, Lars Clark og Karin Ladegaard, som ønskede at opstille, og da 

dette ikke var tilfældet, kunne hun konkludere, at de var genvalgt. Ved skriftlig afstemning 

blev rækkefølgen på suppleanterne afgjort. Laura Larsen fik 16 stemmer, Lars Clark fik 12 

stemmer og Karin Ladegaard fik 6 stemmer. Rækkefølgen på suppleanterne blev herefter: 1. 

suppleant Laura Larsen, 2. suppleant Lars Clark og 3. suppleant Karin Ladegaard. 

Medlemsorganisationer. Max Havelaar Fonden ansøger om optagelse som medlem af 

Forbrugerrådet (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for ansøgningen om medlemskab fra Max Havelaar Fonden. 

Rådet vedtog ved afstemning, at Max Havelaar Fonden kunne optages som medlem af 


Kern Lærkholm Petersen spurgte til kontingentklasserne, og hvilken inddeling der var. 

Rasmus Kjeldahl svarede, at sekretariatet ville sende reglerne til ham. 

Forbrugerrådets medlemssammensætning (O/D). 

91

Poul Erik Tobiasen spurgte, hvordan den hidtidige proces havde været mht. at kontakte nye 

mulige medlemsorganisationer. Kirsten Jensen redegjorde for dette. 

Rådet drøftede mulige organisationer, der kunne optages. Rådet besluttede, at sekretariatet 

arbejder videre med de indkomne forslag under hensyntagen til, at de skal kunne opfylde 

Forbrugerrådets formålsparagraf. 


1) Komitéen vedrørende reduktion af de administrative byrder på fødevare og 

veterinærområdet (Byrdekomitéen), Fødevarestyrelsen. 

Rådet udpegede Gitte Gross. 

2) Ankenævnet for Forsikring. 

Rådet genudpegede Ove Baggesen, Jette Kammer Jensen og Morten Gregers Berdiin. 

Nyt punkt. 

Dansk Varefakta Nævns forskriftsudvalg for røgalarmer. 

Rådet udpegede Helen Amundsen. 

Forslag til udtræden af visse udvalg (D/B). 

92

1) Danmarks Fødevareforskning, bestyrelsen (Ministeriet for Familie og 

Forbrugeranliggender) 

Rådet besluttede, at Forbrugerrådet kun deltager med én repræsentant fremover. 

2) Innovationsudvalget (Direktoratet for FødevareErhverv) 

Rådet besluttede, at Forbrugerrådet på baggrund af de fremkomne bemærkninger forbliver 

med ekstern repræsentation. 

3) Brugerudvalg for forskningscenter for økologisk jordbrug (FØJO) (Plantedirektoratet) 

Rådet besluttede, at Forbrugerrådet på baggrund af de fremkomne bemærkninger forbliver i 

udvalget. 

4) Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, repræsentantskabet (Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling) 

Ammi Stein Pedersen spurgte, om beslutningen burde afvente den nye universitetsreform. 

Rasmus Kjeldahl svarede, at det ikke ville ændre på Forbrugerrådets indflydelse, og at han 

derfor mente, at det ville være bedst at udtræde. 

Rådet besluttede, at Forbrugerrådet udtræder. 

5) Levnedsmiddelcentret, repræsentantskabet (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og 

Udvikling) 

93

Rådet besluttede, at Forbrugerrådet på baggrund af de fremkomne bemærkninger bliver i 

udvalget. 

6) Samarbejdskollegiet for Fødevareforskning (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og 

Udvikling) 

Rådet besluttede, at Forbrugerrådet på baggrund af de fremkomne bemærkninger bliver i 

udvalget. 

7) Følgegruppe vedr. huseftersynsordningen (Erhvervs og Byggestyrelsen) 


8) Fondsrådet (Finanstilsynet) 


9) Koordinerende udvalg vedrørende implementering af MiFIDdirektivet (Finanstilsynet) 


10) Det Tekniske Sikkerhedsråd (Sikkerhedsstyrelsen) 

Rådet besluttede, at sekretariatet udsender emailhøring for at høre, om der var 

rådsmedlemmer, der var interesserede. Derefter tages der stilling til, om Forbrugerrådet skal 

udtræde eller forblive i Sikkerhedsrådet. 

94

11) UL Demko Certificeringsudvalg 


12) S 373 Tilgængelighed af produkter (Dansk Standard) 

Ammi Stein Pedersen spurgte, om Dansk Varefakta Nævn var repræsenteret i dette udvalg. 

Benedicte Federspiel svarede, at de kun var repræsenteret i relativt få af Dansk Standards 

udvalg, og at dette ikke var et af dem. 


13) S 503 Dokumentation og symboler (Dansk Standard) 


14) S 354 Hygiejneudvikling i sundhedsvæsenet (Dansk Standard) 

Ilse Friis Madsen beklagede, at Forbrugerrådet ville udtræde, idet der på hygiejneområdet 

var et særligt behov for bevågenhed netop nu. Den primære hygiejne er noget af det vigtigste 

for vores sundhed. 

Rådet besluttede, at sekretariatet udsender emailhøring for at høre, om der var 

rådsmedlemmer, der var interessede. Derefter tages der stilling til, om Forbrugerrådet skal 

udtræde eller forblive i udvalget. 

95

15) CEN/TC252/WG6/PG3 Mechanical Hazards (CEN) 


ForbrugerForum (O/D). 

Poul Erik Tobiasen redegjorde for det hidtidige arbejde i ForbrugerForum. Han oplyste, at 

arbejdsformen i Forbrugerforum nu er oppe til revision, idet forbrugerministeren i sit svar til 

Forbrugerrådet har tilkendegivet, at han er positiv over for forandringer. Der har således 

været møde med den ny formand for ForbrugerForum Kirsten Fjord og Forbrugerstyrelsens 

direktør Louise Holck. 

Ulla Maria Mortensen supplerede med, hvor vanskeligt det var at opnå resultater i et 

ForbrugerForum med industriens holdninger på den ene side og forbrugerholdningerne på 

den anden, og det faktum at resultater kun kunne opnås ved enighed. 

Ane Bodil Søgaard takkede for oplægget, som havde givet større forståelse for arbejdet i 

ForbrugerForum. 



Rådet besluttede, at punktet udskydes til et kommende rådsmøde. 

Økonomi. Regnskab 2005 (D/B). 

96

Birte Vestergaard fremlagde regnskab 2005. Rådet vedtog regnskabet, dog med bemærkning 

om, at Kost og Ernæringsrådet skulle være Kost og Ernæringsforbundet. 


Rådsmøder: 13. juni, 11. oktober og 11. december alle kl. 12.30. 

FUmøder: 2. maj, 5. september (heldagsmøde), 24. oktober, 20. november alle kl. 13.00. (O) 

Kommende arrangementer 


6. Forslag fra rådets medlemmer, 

som ønskes behandlet på et kommende møde, kan nævnes her eller sendes til sekretariatet 

inden d. 15. marts. 

Ilse Friis Madsen stillede forslag om, at der i rådsmødereferatet indsættes en fast tekst, der vil 

lette overblikket over, hvilke medlemsorganisationer der er repræsenteret i rådet og på 

rådsmøderne. 

Susanne Engstrøm konkluderede på rådets vegne, at sekretariatet ville se på en udformning, 

der kunne tilgodese dette behov. 

97

Ilse Friis Madsen opfordrede til, at der blev en drøftelse af liberaliseringen af 

vandforsyningen. Kirsten Jensen svarede, at det ville blive taget op på et kommende 

rådsmøde. 

7. Eventuelt 

Karin Ladegaard spurgte, hvor mange historier om sundhedsvæsenet sekretariatet havde 

modtaget fra folk. Villy Dyhr svarede, at der var modtaget ca. 100 cases, som der nu ville 

blive set nærmere på. 

Karin Ladegaard spurgte, hvilken organisation Leif Bo Poulsen var fra, idet han er nævnt 

som Forbrugerrådets repræsentant i Byggeriets Ankenævn. Villy Dyhr svarede, at han var 

udpeget af rådet og var fra ressourcegruppen af Tænk læsere. 

Susanne Engstrøm oplyste, at der holdes reception d. 31. marts kl. 1417, hvor rådet og andre 

samarbejdspartnere vil få mulighed for at sige farvel til Kirsten Jensen og goddag til 

Forbrugerrådets nye formand Camilla Hersom. 

Rådet takkede Kirsten Jensen for hendes store indsats for forbrugersagen og ønskede hende 

held og lykke fremover. 


Oversigt over forkortelser 

2. maj 2006 

Forkortelser for Forbrugerrådets medlemsorganisationer 

Alkoholpolitisk Landsråd (AL) 

Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) 

Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) 

Dansk Cyklist Forbund (DCF) 

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (DFKF) 

Den Danske Dyrlægeforening, Sektion for fødevarer og miljø (DDD) 

Det Økologiske Råd (DØR) 

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) 

Danske Ølentusiaster (DØE) 

Dyrenes Beskyttelse (DB) 

98

Det Økologiske Råd (DØR) 

Familie og Samfund (F&S) 

Familielandbrugssektionens Familieudvalg (FF) 

FOA Fag og Arbejde (FOA) 

Forbrugergruppen for Næstved og Omegn (FNÆ) 

Forbrugergruppen Randers (FRA) 

Forbrugergruppen Vest (FVE) 

Forbrugerrådgivningen Århus (FÅ) 

Formand (Formand) 

Fritidshusejernes Landsforening (FL) 

FTF (FTF) 

Grønne Hverdag (GF) 

Hjemkundskabslærerforeningen (HLF) 

Jordbrugsakademikerne (JA) 

Kost & Ernæringsforbundet (K&E) 

Kvinderådet (KR) 

Landsforeningen Praktisk Økologi (LPØ) 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 

Lejernes Landsorganisation (LLO) 

Max Havelaar Danmark (MAX) 

Nykøbing F. og Omegns Forbrugergruppe (FNY) 

Vaccinationsforum (VF) 

Ældremobiliseringen (ÆMO) 

Æresmedlemmer (ÆM) 


3. februar 2006 

Til stede: Kirsten Jensen, Helle MunchPetersen, Karen Gredal, Birthe Vilhelmsen, Morten 

Præstholm, Jette Kammer Jensen, Mads Albæk, Torben Steenberg, AnneMette Meyer 

Pedersen, LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard, Per Jensen, Inge Frölich, Anne Marie 

Kristensen, Laura Larsen, Rut Jørgensen, Ulla Maria Mortensen, Klavs Klercke Rasmussen, 

Jan Howardy, Susanne Engstrøm, Ilse Friis Madsen, Kern Lærkholm Petersen, Julie 

Kurtzmann, Lotte Mollerup, Ane Bodil Søgaard, Poul Erik Tobiasen, Lizzie Olsen, Dennis 

Otte, Ammi Stein Pedersen, Elinor Ottesen, Karin Ladegaard, Bent Olufsen, Mads 

Svaneklink, Bodil Jensen, suppl. Nathan Russel, suppl. Pernille Miller, suppl. Erwin Næs og 

suppl. Ulla Østergaard. 

Michala Marstand, Jordbrugsakademikerne (gl. repræsentant). 

Afbud: Kirsten Nielsen, Ulla Sørensen, Grethe Olsen, Jytte Jakobsen, Lars Clark, Ulla 

Hedegaard, Christine Kofoed Sørensen, Vita Damsø, Hans Daugaard, Bengt Anker Nielsen og 

Lizzi Isaksen. 

99

Fraværende: Lone Chodavarapu, Allan Pedersen, Jeppe Juul, Poul Monggaard, Hanne 

Marcher Hansen, Gitte Staffeldt, Gina Liisborg, Lisbeth Baastrup, Tove Møller Petersen, 

Kurt Boe Kjærgaard, Kurt Jacobsen, Lykke Petersen, Niels Aagaard og Mona Iversen. 

Sekretariatet: Rasmus Kjeldahl, Villy Dyhr, Claus Brøgger, Pernille Tranberg, Benedicte 

Federspiel, Mette Boye, Gitte Gross og Lotte Østerskov (referent). 

1. Velkomst 

bød velkommen til Julie Kurtzmann fra Jordbrugsakademikerne. 




Kirsten Jensen oplyste, at der har været holdt møde i arbejdsgruppen vedr. ernæringsmærke. Rådet 

vil på et senere tidspunkt få en tilbagemelding om arbejdet. 

Kirsten Jensen redegjorde for Forbrugerrådets krav til markedsføringsloven og for indholdet af det 

forlig, der netop er indgået. 

100

Ammi Stein Pedersen spurgte, hvem der tilså håndhævelsen af prismærkningsreglerne. Benedicte 

Federspiel svarede, at prismærkningsloven nu er lagt ind under markedsføringsloven, og det 

således er Forbrugerombudsmanden, der håndhæver reglerne. 

Helle MunchPetersen nævnte, at flere modeforretninger undlod at skilte med prisen, måske fordi 

de ville opfattes som ’finere end de andre". 

Karin Ladegaard nævnte til Formandens indledning i Beretningen, at det var godt, at der var 

udsendt en appel om Reach (EUs kemikalielovgivning) til rådet. Hun var dog skuffet over, at kun 

32 havde støttet appellen. 

Ilse Friis Madsen spurgte til Formandens indledning, hvordan forhandlingerne gik vedr. 

rettigheder for togpassagerer Kirsten Jensen svarede, at der havde været foretræde for 

trafikudvalget, og der i næste uge skulle være møde med trafikministeren og DSB. Rådet vil blive 

orienteret, når der er nyt i sagen. 

Erwin Næs spurgte til Diverse politiske sager, om der kunne tilføjes en passus i standardaftalen i 

forhold til illegal arbejdskraft. 

Poul Erik Tobiasen beklagede, at der desværre ikke er det store kendskab til standardaftalen. 

Kirsten Jensen svarede, at man juridisk set ikke alene kunne fokusere på, at én ting skulle være 

lovlig ved aftaleindgåelsen, da det ville kunne formindske betydningen af alt andet, der også skal 

være lovligt. Med hensyn til særlige aftaleforhold kan det være en fordel, hvis der er en særlig 

rubrik til dette. Forbrugerrådet vil rejse sagen igen, men ikke somultimativt krav, der er afgørende 

for om rådet står bag aftalen eller ej. 

Ane Bodil Søgaad spurgte til pkt. 9 Forenkling af procedurer om forkyndelser i EU og hvad ordet 

forkyndelse betød. Benedicte Federspiel svarede, at forkyndelse var det tekniske udtryk for, 

hvordan man giver dem, der er rejst sag mod, besked om det. 

101

Ane Bodil Søgaard spurgte til pkt. 10 Anmeldelse af Unilevers kampagne om kolestorol. Rasmus 

Kjeldahl svarede, at Becels reklamer for pro aktivprodukter mod kolestoroler er "vildledende". 

Elinor Ottesen spurgte, om de nye regler om forældelse også galdt for dagligdagens almindelige 

fordringer. Benedicte Federspiel svarede ja, og at fristerne, der nu var hhv 5 år og 20 år, nu 

foreslås nedsat til hhv. 3 år og 10 år i betænkningen. Justitsministeriet har endnu ikke fremsat 

lovforslag. 

Rådet tog formandens orientering og Beretningen til efterretning. 

Rasmus Kjeldahl gav en orientering om arbejdet i ForbrugerForum. Repræsentanterne valgt af 

Forbrugerrådet har evalueret arbejdsindsatsen i forhold til resultaterne, og dette har afstedkommet, 

at der er skrevet brev til Familie og Forbrugerministeren om at ændre indholdet af 

ForbrugerForums arbejde til fx. 2 debatdage om året. Brevet sendes nu, da ForbrugerForum pt er 

uden formand. Poul Erik Tobiasen tilføjede, at erhvervslivet havde mere ud af ForbrugerForum 

end forbrugersiden. Ulla Maria Mortensen understregede, at Forbrugerrådets repræsentanter havde 

gjort deres yderste for at få en positiv dialog. 

Jette Kammer Jensen nævnte, at hun gerne havde set, at rådet var blevet inddraget i diskussionen 

om arbejdet i ForbrugerForum, og at hun ikke kunne støtte brevet til ministeren. Jette Kammer 

Jensen og Ammi Stein Pedersen fandt, at brevet som minimum burde have været sendt ud til rådet 

til orientering. Birthe Vilhelmsen meddelte, at repræsentanten fra hendes organisation havde 

meddelt, at hun agter at trække sig ud pga. arbejdsformen i ForbrugerForum, og ikke ville spilde sin 

tid. 

Rasmus Kjeldahl bemærkede, at Forbrugerrådet ikke har meldt sig ud, men blot har stillet nogle 

spørgsmål til ministeren og bedt ham overveje at ændre arbejdsformen. Forbrugerrådets 

repræsentanter i ForbrugerForum har været enige i formuleringen af brevet, og det ville have været 

svært at konsultere andre, som ikke selv har deltaget i møderne, når det drejer sig om 

arbejdsformen. 

Ulla Maria Mortensen bad om at få punktet ForbrugerForum på dagsordenen på næste rådsmøde. 

102

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at brevet til ministeren udsendes til orientering til 

rådet, således at der er mulighed for at få flere tilbagemeldinger fra organisationerne vedr. 

holdningen til ForbrugerForums fremtidige opgaver til brug for drøftelsen på næste rådsmøde. 


Politisk tema I. Licensfinansiering, public service og nye teknologiske platforme (D/B) 

Kirsten Jensen redegjorde for notatet. 

Jette Kammer Jensen, Ammi Stein Pedersen, Kern Lærkholm Petersen, Laura Larsen, 

Dennis Otte, Poul Erik Tobiasen, AnneMette Meyer Pedersen, Ulla Maria Mortensen, Karin 

Ladegaard, Karen Gredal, Ilse Friis Madsen, Susanne Engstrøm og Torben Steenberg tog 

ordet og der faldt følgende bemærkninger: At der skal være én kanal, og den skal opfylde public 

service, at kanalen skal fritages for at tjene penge, da finansieringen skal ske via licens, at dem, der 

kan modtage, bør betale licens, at der pt er 2 licensfinansierede kanaler, at det primære er, at alle 

skal have mulighed for at få adgang til nyheder/oplysninger og ikke hvordan, der betales for det, at 

det skal sikres, at der er en kanal uden reklamer, at der er brug for konkurrence, så derfor skal der 

være mere end een kanal, at det er sundt for forbrugerne at kunne vælge mellem forskellige kanaler, 

dvs. at der bør være to public service kanaler, at Forbrugerrådet skal tage stilling til 

problemstillingen og have en holdning, at det er svært at spå om indholdet og kvaliteten, hvis 

kanalerne ikke længere var danskejet, at finansieringen ikke skal være over skatten, da nogle ikke 

ønsker at se tv, at computerkøb ikke skal anmeldes, at licensbetalingssystemet skal fastholdes, at 

der lige netop på dette punkt må gøres en undtagelse med hensyn til fri konkurrence, at andre godt 

må udbyde public service, men at der skal være en dansk kanal, ejet af det danske folk og kanalen 

skal være uden reklamer, at det er et krav, at alle skal kunne se det, de betaler licens til og ikke 

som fx DR2, hvor der fortsat er store problemer, at der er forskel på at betale til sundhed over 

skatten og så til at betale for underholdning derfor bør der fortsat være licensbetaling, at der skal 

være flere udbydere, at betalingstv fx Viasat opkræver ekstra store kortafgifter, når man vælger 

pakke med de danske kanaler, at der er flere steder, hvor det ikke er muligt at se kabeltv, og at der 

pr. 1. april 2006 bliver en overgang til nyt sendenet, som kræver en modtagerbox, såfremt man har 

et gl. tv, implementeringen er fuldført i 2009. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at Forbrugerrådet skal tage stilling til spørgsmålet 

om public service, at der skal være public service på flere kanaler, dvs. DR og TV2, at der skal være 

variation dvs. også kanaler, der ikke er reklamefinansierede, og at der skal betales licens og ikke 

skat. 

103

Politisk tema II. Det ideelle patientforløb (D/B) 

Kirsten Jensen redegjorde for elementerne i Det ideelle patientforløb. 

Jette Kammer Jensen, Erwin Næs, LiseLotte Nielsen, Ammi Stein Pedersen, Birthe 

Vilhelmsen, Anne Marie Kristensen, Inge Frölich, Ilse Friis Madsen, Rut Jørgensen, Else 

Jensen, Susanne Engstrøm, Kern Lærkholm Petersen tog ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At der er forskel på at se på et privathospital, hvor tingene er planlagte, og på et 

offentlig hospital, hvor de også skal tage alle akuttilfældene, at sekretariatet opfordres til at få input 

fra fx FTF, AC, Dansk Sygeplejeråd og Yngre læger, der alle har været involveret i adskillige 

projekter med samme emne, at der skal fokuseres på kontakten fra hospitalet til sundhedscentret 

dvs. kommunen, at hospitalerne ofte indkalder flere patienter til sammen konsultationstidspunkt, 

fordi de ved, at der er nogle, der melder fra eller ikke kommer, at hospitalerne bør indrette sig efter 

kunderne, og hvornår de kan komme dvs. om aftenen eller i weekenden, at kontakten til 

kontaktpersonen træder i kraft fra den dag, man bliver patient fx også ved 120 sygedage, varige 

rygproblemer el. lign., at der skal spørges mere præcist ind til emner på privathospitalerne, at det er 

vigtig at se på, hvordan patienterne oplever egenkontrollen, at kontaktpersonen skal kunne tale med 

patienten i et sprog, som denne forstår, at der er forskel på, hvordan det foregår på de forskellige 

afdelinger, dvs. hospitalsledelse, at der i kommunerne er indkodet oplysninger om patienterne, så 

der på forhånd kan aftales et forløb efter fx hopitalsindlæggelse, at sundhedsvæsenet skal lære at 

bruge den nye teknologi, i lighed med fx tidsbestilling til service på bilen på internettet eller via 

mobilen, at der det er godt med en kontaktgruppeordning det er dog delvist implementeret i dag, 

at det er svært, hvis kontaktpersonen skal have et særskilt ansvar for patienten, reelt betyder det, at 

det kun kan være lægen, dvs. at formuleringen bør ændres, så det giver mulighed for at flere kan 

løfte opgaven, at kontaktpersonen inden og efter indlæggelsen skal være den alm. praktiserende 

læge, at den praktiserende læge bør have en større forpligtelse for det fulde patientforløb, og så 

modtage kompensation for det ekstra arbejde, at kontaktpersonens rolle og pligter skal uddybes, 

hvad sker der fx når patienten sendes hjem, men ikke kan klare sig selv, at hospitalerne kunne 

tilbyde en service, hvor patienten kunne få en reminder på telefonen forud for mødetiden, ligesom 

hos tandlægerne, at det skal defineres, hvornår man er syg og har krav på en kontaktperson, 

hvordan med fx diabetikere, at man skal passe på ikke at blive for detaljeret, men blot lægge de 

overordnede linier, at det er vigtigt at samle en arbejdsgruppe med nogle, der har viden fra andre 

steder, at opgaven skal placeres det rigtige sted, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken igen, 

at der også skal ses på erfaringer i det almindelige offentlige sygehusvæsen, at de 3 elementer skal 

behandles samlet, og at der er mange rundt om i landet, som har fokus på patientforløb fx i Vejle og 

Kolding. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at Forbrugerrådet gerne vil gå videre med Det 

ideelle patientforløb, og at arbejdsgruppen på baggrund af rådets diskussion vil se nærmere på de 

konkrete elementer. 

104

Erwin Næs, Birthe Vilhelmsen, Inge Frölich (evt. en af hendes kollegaer), Lotte Mollerup og 

Susanne Engstrøm meldte sig til arbejdsgruppen. 

Kirsten Jensen takkede dem, som havde meldt sig til arbejdsgruppen, og opfordrede til snarest at 

give tilbagemelding til sekretariatet, såfremt andre ønskede at indtræde i arbejdsgruppen. 

Politisk tema III. Kommende initiativer: Kampagner og projekter (D/B) 

Kirsten Jensen forelagde forslag til kampagner og projekter. 

Jette Kammer Jensen, Bent Olufsen, Ammi Stein Pedersen, Julie Kurtzmann, Ulla Maria 

Mortensen, Helle Munch Petersen, LiseLotte Nielsen, Karin Ladegaard, Erwin Næs, Ilse 

Friis Madsen og Inge Frölich tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: 

At der ikke skal fokuseres på den offentlige service, men mere de klassiske forbrugeremner, dvs. 

ikke borgerrollen men forbrugerrollen. 

At sprog og uddannelsescentre og arbejdsmarkedsparter bør inddrages, når det drejer sig om 

nydanskere som forbrugere, at nydanskerne har det ekstra svært, da de ikke kender til de danske 

vilkår, at nydanskere bør lære noget om forbrugerrettigheder, da det er en del af demokratiet, og at 

man ikke må patronisere i forhold til nydanskere. 

At jo flere krav man stiller til forsikringer, jo højere bliver prisen, at der skal være realistiske krav 

til opfyldelse af betingelser, at forsikringen kan stille urimelige krav til kunden før udbetaling af 

erstatning kan finde sted fx om CT scanning o.lign., at Forbrugerrådet ikke bør blande sig i aftaler 

med arbejdsmarkedets parter, at der skal suppleres med sundhedsforsikringer, og at der bliver 

tegnet mange forsikringer, men hvad er konsekvensen for helheden. 

105

At det er vigtigt at se på børneinstitutionerne og forbedre børns rettigheder, at det ikke skal hedde 

daginstitutioner, men dagtilbud så også dagplejen indgår, og at der skal ses på pladsforholdene i 

dagtilbudene, og om der er mulighed for udendørs leg m.m. 

Inge Frölich tilbød at deltage i arbejdet om Det ideelle dagtilbud. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at prioriteringen af emnerne blev: 

at Fremtidens Forbrugere bliver det første tema, som Forbrugerrådet tager fat på, 

at Nydanskere som forbrugere skal undersøges nærmere. Dette kan evt. ske som projekt, og der vil 

derfor i løbet af 2006 blive søgt om projektmidler til kortlægning af, hvilke problemer som knytter 

sig til forbrugerrollen for personer med en anden etnisk oprindelse end dansk. 

Der vil blive udarbejdet en kampagne/projektplan, som rådet vil få mulighed for at kommentere. 

3a. Forbrugerrådets 7 strategiske mål rapportering (D/B) 

Bent Olufsen påpegede, at beløbet under pkt. 7 de strategiske delmål for Tænk 2006 skulle justeres 

til 4,5 mio. kr. for at afspejle budgettet for 2006. 

Poul Erik Tobiasen nævne, at HK skulle rettes til LO under pkt. 4. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at dokumentet ændres jf. bemærkningerne, og at 

rapporteringen var taget til efterretning. 

106


Medlemsorganistioner. Dansk Cyklist Forbund ansøger om optagelse som medlem af 


Rådet vedtog ved afstemning, at Dansk Cyklist Forbund optages som medlem af Forbrugerrådet. 


1. Koordinationsudvalg om energibesparelser. 

Kirsten Jensen oplyste, at der var indkommet 2 forslag til kandidater til udvalget: Dennis Otte fra 

LOF og Kern Lærkholm Petersen fra Jordbrugsakademikerne. 

Kern Lærkholm Petersen motiverede sin opstilling som kandidat til udvalget. 

Dennis Otte oplyste, at han trak sit kandidatur. 

Rådet vedtog udpegning af Kern Lærkholm Petersen. 

Honorarer til Forbrugerrådets repræsentanter for arbejde i råd, nævn og udvalg (D) 

107

Kirsten Jensen redegjorde for forslaget om, at sekretariatet kan spørge Forbrugerrådets 

repræsentanter, om de ønskede at afgive honoraret for arbejde i råd, nævn og udvalg til 


Kern Lærkholm Petersen, Jette Kammer Jensen, Inge Frölich, AnneMette Mayer Pedersen, 

Susanne Engstrøm, Ilse Friis Madsen, Laura Larsen, Birthe Vilhelmsen tog ordet og der faldt 

følgende bemærkninger: At der ikke kan ske noget ved at spørge, om repræsentanten ønsker at 

afgive honoraret til Forbrugerrådet, at det skal afklares med skattevæsenet, om beløbet kan overgå 

direkte til Forbrugerrådet uden ulempe for repræsentanten, at forventningerne mellem den, der skal 

indtræde i udvalget, og rådet, skal være afstemt, at sekretariatet skal være opmærksom på, at der er 

forskel på, om det er diæter eller honorarer, at det er kvalifikationerne, der tæller, når der skal 

udpeges til udvalg og ikke, om man vil afgive honoraret, at det er rimeligt ved omfattende og 

"tungt" ankenævnsarbejde, at repræsentanten får mulighed for at beholde honoraret, at rådet skal 

tage stilling til spørgsmålet men er det en principsag eller kun for pengenes skyld, at det giver en 

skævvridning, at der er nogle udvalg, som giver honorarer, mens andre ikke gør , at det kan blive et 

problem at få en repræsentant til et af de "tunge" udvalg, hvis ikke man får dækket fx tabt 

arbejdsfortjeneste eller får anden godtgørelse, at der er mange, der bruger en fridag på arbejdet, 

fordi det er i en god sags tjeneste, og at det er i orden at spørge efter at udpegningen har fundet sted. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at det er i orden, at sekretariatet spørger 

repræsentanten efter at udpegningen har fundet sted. 

Tænk og Læserne. Webstrategi (O) 

Pernille Tranberg præsenterede den kommende webstrategi for www.taenk.dk, hvor en række 

nye tiltag snart vil se dagens lys. 

Ammi Stein Pedersen spurgte, om der i forbindelse med "de 7 skarpe" om køb af brugte biler 

kunne henvises til et telefonnummer til "Bilbogen". 


Tænk markedsføringsstrategi 2005/06 (O) 

108

Claus Brøgger redegjorde for markedsføringsaktiviteter i 2005 fx annoncekampagne i Politiken 

samt resultaterne i form af markant øget salg via telemarketing og vores butik på internettet. 

Strategien for 2006 er fokuseret på telemarketing, netsalg og øget synlighed. Rådet opfordres til at 

komme med forslag til skæve og billige idéer til markedsføring af Tænk. 


Arbejdsgruppen for forbrugerundervisning (O/D) 

Jette Kammer Jensen redegjorde for resultaterne af arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen 

havde ændret kommissoriet, idet det hurtigt stod klart at fokus skulle være voksenundervisning, da 

Forbrugerstyrelsen og andre producerer glimrende undervisningsmateriale til børn. Jette Kammer 

Jensen viste faciliteterne på den nye hjemmeside: www.fbr.dk/debatideer. Der er pt. 11 forslag til 

debatarrangementer samt gode råd om bl.a. finansiering af debatarrangementer. Alt er klar til brug 

og offentliggøres efter rådsmødet. 

Rasmus Kjeldahl bemærkede, at rådets medlemsorganisationer ved henvendelse kunne få deres 

navn og link på debatsiderne. 

Jette Kammer Jensen opfordrede alle til at benytte idedebatsiderne og vende tilbage til 

arbejdsgruppen, såfremt man havde flere gode idéer. Kontaktperson er Claus Brøgger. 

Rådet roste det flotte arbejde og tog orienteringen til efterretning. 

Økonomi. Budget 2006 (D/B) 

Bent Olufsen redegjorde for Budget 2006. Han oplyste, at Forbrugerrådet nu selv skal løfte byrden 

på 23 mio. kr. til test, som tidligere blev leveret gratis af Forbrugerstyrelsen. Til delvis dækning af 

dette beløb var der besluttet en prisstigning på Tænk. 

109

Rådet vedtog budget 2006. 

5. Forretningsudvalgs og rådsmøder 2005/2006 

Rådsmøder 2006: 20. marts, 13. juni, 11. oktober og 11. december alle kl. 12.30. 

FUmøder 2006: 25. januar kl. 10 og d. 28. februar, 2. maj, 5. september (heldagsmøde), 24. 

oktober, 20. november alle kl. 13.00. (O) 

Rådet tog de fastsatte møder til efterretning. 




Inge Frölich bad om en orientering om budget for projekter 2006. 

Ilse Friis Madsen foreslog, at rådet tog en drøftelse af medlemssammensætningen og kom med 

forslag til nye medlemsorganisationer. 

Kirsten Jensen konkluderede, at emnerne ville blive drøftet på kommende rådsmøde og tilsluttede 

sig, at medlemsorganisationerne kommer med ideer til andre foreninger, der bør være medlem af 


110

7. Eventuelt 


O: Orientering. D: Drøftelse. B: Beslutning. 



Til stede:Kirsten Jensen, Helle MunchPetersen, Karen Gredal, Birthe Vilhelmsen, Jette Kammer 

Jensen, Allan Pedersen, Mads Albæk, Mads Svaneklink, Torben Steenberg, AnneMette Meyer 

Pedersen, NielsOle Bjerregaard, Per Jensen, Inge Frölich, Laura Larsen, Rut Jørgensen, Grethe 

Olsen, Jytte Jakobsen, Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy, Lisbeth Baastrup, Susanne 

Engstrøm, Ane Bodil Søgaard, Kurt Jacobsen, Poul Erik Tobiasen, Lizzie Olsen, Mona Iversen, 

Else Jensen, Vita Damsø, Bodil Jensen, Bengt Anker Nielsen, Ammi Stein Pedersen, Elinor 

Ottesen, Karin Ladegaard, Bent Olufsen, suppl. Inge Casper, suppl. Erwin Næs, suppl. Lise 

Brinkman Madsen og suppl. Jørgen Martinus. 

Afbud:Kirsten Nielsen, Morten Præstholm, Jeppe Juul, Poul Monggaard, LiseLotte Nielsen, Gina 

Liisborg, Ulla Sørensen, Ulla Maria Mortensen, Lars Clark, Ilse Friis Madsen, Ulla Hedegaard, 

Christine Kofoed Sørensen, Kern Lærkholm Petersen, Michala Marstrand, Hans Daugaard, Anne 

Marie Kristensen, Lotte Mollerup og Lissi Isaksen. 

Fraværende:Lykke Petersen, Dennis Otte, Niels Aaggard, Gitte Staffeldt, Kurt Boe Kjærgaard, 

Signe Møller Jørgensen, Tove Møller Pedersen, Lone Chodavarapu og Hanne Marcher Hansen. 

Sekretariatet:Rasmus Kjeldahl, Villy Dyhr, Claus Brøgger, Pernille Tranberg, Benedicte 

Federspiel og Lotte Østerskov (referent). 

111

1. Velkomst 

Kirsten Jensen bød velkommen til: 

• Else Jensen og Vita Damsø fra Vaccinationsforum 

• Kurt Jacobsen fra Landsorganisationen i Danmark 

• Mona Iversen fra Liberalt Oplysnings Forbund 

• Mads Albæk fra Danske Studerendes Fællesråd 

• Suppleant Erwin Næs fra Fagligt Fælles Forbund 

• Suppleant Inge Casper fra Den Danske Dyrlægeforening, Sektion for fødevarer og miljø 

Kirsten Jensen fortalte om morgenens aktioner i forbindelse med trafikkampagnen, som havde 

været en stor succes, idet både kort til trafikministeren og Tænk var blevet revet væk. Hun takkede 

alle, der havde deltaget, for deres indsats. 



112

2. Beretning (O). 

Bodil Søgaard bemærkede til formandens indledning vedr. fødevarer, at man bl.a. i sagen om 

hindbær fra Polen, som var forurenede, havde set, at der blev fokuseret mere på at få billige 

fødevarer end at tænke på kvalitet. 

Bodil Søgaard spurgte endvidere til nedlæggelsen af det nordiske forbrugersamarbejde. Rasmus 

Kjeldahl svarede, at der på et nordisk ministerrådsmøde i sidste uge var truffet beslutning om at 

fortsætte samarbejdet trods den tidligere beslutning. Sagen så således gunstig ud, men den endelige 

model var endnu ikke besluttet. 

Bodil Søgaard spurgte til pkt. 7 forbyd solarier for unge under 18 år, og hvorfor solarierne ikke helt 

blev afskaffet. Villy Dyhr svarede, at det havde vist sig, at solarier var mere farlige end hidtil 

antaget for hud på unge under 18 år. 

Allan Petersen spurgte, hvordan man ville sikre sig rent praktisk, at unge under 18 år ikke benytter 

solarier. Villy Dyhr svarede, at der kunne blive nødvendigt med et krav om bemanding i solarierne, 

hvis det viste sig, at reglerne ikke blev fulgt. 

Bodil Søgaard spurgte til pkt. 10 REACHudspil var for svagt, at man jo kun ved ganske lidt om 

virkningerne af kemikalier. Villy Dyhr svarede, at det måtte vurderes, hvordan kemikalier, der ikke 

var viden om, skulle mærkes. 

Ammi Stein Pedersen spurgte til pkt. 16 skjult reklame skal frem i lyset, om der er regler for, hvor 

meget TV2 må reklamere dvs. timer pr. døgn. Rasmus Kjeldahl svarede, at der er regler, men at 

der er et stort pres for at udvide, bl.a. pga. et forventet salg af TV2. 

NielsOle Bjerregaard spurgte til pkt. 35 prismærkningslov harmoniseres om reklamers 

sammenkædning af kg pris og enhedspris, fx er der et billede af produkt i reklamen og så fremføres 

kg prisen. Kirsten Jensen svarede, at det ville sekretariatet se nærmere på. 

113

Bodil Søgaard spurgte til pkt. 41 multivitaminjuice anmeldt. Rasmus Kjeldahl oplyste, at 

Forbrugerrådet har fået medhold i klage over markedsføringen. 

Bodil Søgaard spurgte til pkt. 42 ingen dokumenteret effekt (slankemiddel) om PharmaNord, som 

beder om dokumentation af Forbrugerrådet. Rasmus Kjeldahl svarede, at sagen er gået i sig selv. 

NielsOle Bjerregaard spurgte til pkt. 46 gør plads til de røde smileys, hvor han påpegede, at der i 

teksten burde stå frivillig mærkning. 

Rådet tog beretningen til efterretning. 


Politisk tema I. Fond til forsikring af turister i forbindelse med terrorangreb (D/B). 

Kirsten Jensen fremlagde problemstillingerne. 

Jette Kammer Jensen, Bent Olufsen, Karen Gredal, Jørgen Martinus, NielsOle Bjerregaard, 

AnneMette Meyer Pedersen, Per Jensen, Ammi Stein Pedersen, Poul Erik Tobiasen tog ordet 

og der faldt følgende bemærkninger: At hvis rejsebranchen skal betale, så er det jo i sidste ende 

forbrugerne, der betaler alligevel, at naturkatastrofer burde inkluderes, at det bør undersøges, hvad 

der er det største beløb, som er blevet udbetalt af Rejsegarantifonden, at det bør afklares, hvem der 

bestemmer, hvornår beløbene udløses, at bureauerne har oplysningspligt om, hvornår det er sikkert 

at rejse, og såfremt de ikke overholder denne, så skal de betale, at indstillingens alternativ bør være 

det primære, således at Rejsegarantifonden står først, at indstillingen skal blive stående, som den er, 

således at rejsebranchen skal forsikre sig det jo udgangspunktet i forhandlingen. 

114

Rasmus Kjeldahl bad om, at rådet gav sekretariatet mandat til i forhandlingsforløbet at vurdere den 

bedste løsning for forbrugerne, under hensyntagen til hvem der bestemmer og hvilken ordning, der 

kunne opnås enighed om. Med hensyn til naturkatastrofer, så varetager Udenrigsministeriet, dvs. 

den danske stat, på nuværende tidspunkt denne opgave. 

Susanne Engstrøm konkluderede, at der ikke var enighed om indstillingen, og der skulle stemmes, 

om det primære forhandlingsudspil skulle være, at Rejsegarantifonden skulle står for forsikringen. 

Resultatet af afstemningen blev, at 10 stemte for ændringen af instillingen og 13 stemte imod. 

Forslaget om ændring af indstillingen var dermed faldet. 

Rådet vedtog at bevare den oprindelige indstilling, dvs. at rejsebranchen selv skal forsikre sig, 

alternativt, at Rejsegarantifonden varetager opgaven. Rådet gav endvidere sekretariatet kompetence 

til at vurdere, om naturkatastrofer evt. skal inkluderes, idet det var vigtigt, at fonden ikke overtog 

finansiering af opgaver, der allerede varetages af andre. 

Politisk tema II. Udvalget vedrørende advokater (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for indstillingerne. 

Jette Kammer Jensen, NielsOle Bjerregaard, Poul Erik Tobiasen, Erwin Næs, Mads 

Svaneklink, Ammi Stein Pedersen, AnneMette Meyer Pedersen, tog ordet og der var følgende 

bemærkninger: At der er betænkelighed vedr. liberalisering, at Advokatnævnet skal være uden for 

statslig indflydelse, at det er vigtigt, at forbrugeren får dækket sine omkostninger, og der er 

gennemsigtighed, at liberalisering er til ugunst for dem, der er mindre bemidlede, at der generelt 

bør være lavere omkostninger og gennemsigtighed, uanset hvem der fører sagen, at det er 

problematisk med indstilling 3 og 4, at liberaliseringen kun bør ske for forenklede sager inden for 

faste rammer, at det ikke skal være en ordning med klasseskel, at der skal opstilles typer af sager, 

hvor det ikke er problematisk med liberalisering, at der skal findes en løsning, som tager hånd om 

manglende evne til at føre sag og en vurdering af, om der i det hele taget er baggrund for at rejse en 

sag, at Advokatsamfundet har en forsikring, der dækker fejl men hvad med andre, at liberalisering 

kan ske på visse punkter, som er nøje vurderet, at punkterne 3 og 4 er meget vidtgående, at 

punkterne 1, 2 og 3 er ok, men at der er skepsis til punkt 4, og at dommeren kan afvise en sag fra 

småsagsprocessen, men hvem skal så betale de forgæves omkostninger. 

Benedicte Federspiel oplyste, at småsagsprocessen og det ændrede domstolssystem slet ikke var 

gemmenført endnu, at Forbrugerrådet arbejder for at få Advokatnævnet til at offentliggøre alle 

115

sager på hjemmesiden, og at en dommer i småsagsprocessager får en mere aktiv rolle end i 

almindelige sager, og derved skal gøre forbrugeren opmærksom på gældende lovgivning/regler, 

hvilket betyder, at i disse sager vil der ikke være samme behov for advokat. 

Rådet vedtog indstillingen på side 1. 

Rådet vedtog vedr. indstillingerne på side 4 med følgende ændringer: 

Pkt. 1 ændres til: at Forbrugerrådet arbejder for, at en evt. liberalisering skal være forenelig med 

forbrugeren som klient og med retssikkerheden. 

Pkt. 2 ændres til: at Forbrugerrådet kan gå ind for 1, 2 og 3, dog kun i de tilfælde, hvor debitor ikke 

har indsigelser, og hvis spørgsmålet om offentlig retshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring 

afklares tilfredsstillende, ligesom der må udarbejdes regler om tilsyns, klage og 

disciplinærmuligheder. 

Der tilføjes nyt punkt: Fri adgang for enhver til at møde i alle civile byretssager, der behandles af én 

juridisk dommer. Dette vil være en omfattende liberalisering, som dog kun anses for at kunne ske 

under betryggende forhold, hvis: 

Retten kan give pålæg om en advokat, hvis repræsentanten ikke gør det betryggende. 

Personer/virksomheder, som sælger juridisk bistand til borgeren, kan fratages retten, når det 

vurderes, at den juridiske bistand ikke er betryggende, ligesom de skal have en ansvarsforsikring. 

Pkt. 3 ændres til: at Forbrugerrådet sideløbende arbejder for, at advokatomkostninger og lignende 

omkostninger også i forbindelse med retssager for brugere er gennemsigtige og så lave som 

mulige. 

Politisk tema III. Service 900regulering og ISOBRO (D/B). 

116

Rasmus Kjeldahl redegjorde for indstillingerne, idet Kirsten Jensen gjorde opmærksom på, at hun 

arbejder for en indsamlingsorganisation. 

Jette Kammer Jensen, Laura Larsen, Ammi Stein Pedersen, Rut Jørgensen, Torben 

Steenberg tog ordet og der var følgende bemærkninger: At reglerne ikke skal lempes, at der ikke 

skal være to sæt regler, at der findes andre former, fx at det koster 5 kr. at ringe eller sende sms, og 

det kan man gøre lige så mange gange man vil, og at nogle muligvis vil undvige lovgivningen ved 

at benytte udenlandske telepartnere. 

Rasmus Kjeldahl bemærkede, at der er vigtigt, at der er regler for beløbsstørrelsen. 


Politisk tema IV. Standardaftale på håndværkerområdet (D/B). 

Jette Kammer Jensen, Karin Ladegaard, Mads Svaneklink, Per Jensen, Ammi Stein 

Pedersen, Poul Erik Tobiasen, Karen Gredal tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: At 

Forbrugerrådets ankenævnsmedlemmer bør have standardaftalen til kommentering, at det er vigtigt 

at få nedskrevet en fast aftale, at der skal være en ordentlig vejledning til aftalen, at der burde være 

en kompensation for forsinkelse, at standardaftalen bør udleveres i forbindelse med rådgivning om 

lån, at aftalen kunne lanceres i tvboligprogrammerne, at sager i ankenævnene ofte bliver afvist 

pga. manglende eller uklare aftaleforhold, så standardaftalen vil give bedre muligheder for 

klagesag, at der i 3. dot i indstillingen skal stå "Forbrugerrådet ønsker" og ordene "det bør 

overvejes" i dot 3 og 4 tages ud, og at standardaftalen bør tages op til revision efter et par år. 

Kirsten Jensen oplyste, at det ville være godt hvis banker og realkreditinstitutter kunne inddrages i 

udleveringen af standardaftalen, som er på 3 sider. Hun bemærkede, at tiden er lige så vigtig som 

kvaliteten, når der drejer sig om at få udført en opgave, så der bør naturligvis være kompensation 

ved forsinkelse. 

117

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at indstillingerne var vedtaget, dog med ændring 

af teksten i indstillingen dot 3: at Forbrugerrådet ønsker, at aftalestandarden gøres obligatorisk for 

alle håndværkere. 

Endvidere vedtog rådet, at der tilføjes et ekstra punkt: at udbredelsen og anvendeligheden af 

standardaftalen undersøges om 23 år. 

Rådets ankenævnsmedlemmer inddrages i udformningen af standardaftalen, og sekretariatet drøfter 

kompensation ved forsinkelse med branchen. 


Økonomi. Budgetrevision ændring af regnskabsprincipper (D/B). 

Bent Olufsen redegjorde for ændringen af regnskabsprincipperne og henvist til erklæringen fra 

revisor, som var vedlagt. 



1. ForbrugerForum 

Kirsten Jensen oplyste, at Lisbeth Baastrup i forbindelse med emailhøringen havde 

tilkendegivet, at hun alligevel ønskede at fortsætte som suppleant i ForbrugerForum. 

118

Bent Olufsen blev stillet i forslag som medlem, og Susanne Engstrøm blev stillet i forslag 

om suppleant. 

Rådet vedtog, at Ulla Maria Mortensen, Poul Erik Tobiasen, Bent Olufsen og Rasmus 

Kjeldahl udpeges som medlemmer, og Jeppe Juul, Lisbeth Baastrup, Susanne Engstrøm og 

Villy Dyhr udpeges som suppleanter. 

2. Håndværkerankenævnet 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at Anders Hjorth Jensen har opsagt sin stilling, og at 

indstillingen i bilaget derfor må ændres. Han opfordrede til, at rådet giver sekretariatet 

mandat til at udpege en medarbejder fra sekretariatet, idet det er vigtigt, specielt i 

begyndelsen, at det er en medarbejder fra sekretariatet, som sidder i ankenævnet. 

Karin Ladegaard gjorde opmærksom på, at hun gerne ville indtræde som suppleant. Rut 

Jørgensen bemærkede, at det ikke fremgik af bilaget, idet det ikke var blevet oplyst på FU 

mødet. 

Jette Kammer Jensen og Jytte Jakobsen mente, at når der skulle indstilles til ankenævn, 

så skulle rådsmedlemmer prioriteres frem for ikkerådsmedlemmer. 

Der udspandt sig en debat om reglerne for udsendelse af emailhøring, og om 

rådsmedlemmer prioriteres frem for ikkerådsmedlemmer. Kirsten Jensen ville tjekke de 

tidligere beslutninger vedr. dette og orientere rådet. 

(Rådsmødet d. 11. april 2005: 

I bilaget står der: "Det er rådet som udnævner. Det er fortsat Rådet, som har den endelige 

beslutningskompetence med hensyn til, hvem der skal repræsentere Forbrugerrådet i de 

119

private ankenævn. Puljen af eksterne kandidater anvendes parallelt med indhentning af 

kandidater fra medlemsorganisationer og fra sekretariatet". 

I referatet står der: "... det gode ved at have en pulje med navne på egnede kandidater er, at 

en evt. udpegelsesfrist kan overholdes, og at medlemsorganisationerne ikke unødigt bliver 

presset til at stille med en kandidat, hvis ingen i rådet har meldt sig. Desuden vil det være et 

positivt tiltag i forhold til læserne af Tænk".) (Se vedlagte bilag om Forbrugerrådets 

deltagelse i råd, nævn og udvalg.) 

Susanne Engstrøm konkluderede, at der var 2 kandidater til posten som suppleant i 

Håndværkets Ankenævn. Rådet besluttede, at udpegningen skulle afgøres ved skriftlig 

afstemning. Resultatet af afstemningen blev: 22 stemmer til Karin Ladegaard, 7 stemmer til 

Leif Bo Poulsen og 5 blanke stemmer. 

Rådet vedtog, at sekretariatet får mandat til at udpege en medarbejder fra sekretariatet som 

medlem, og at Karin Ladegaard indtræder som suppleant. 

3. Bestyrelsen for Danmarks Jordbrugsforskning 

Rådet vedtog udpegningen af Gertrud Knudsen fra Jordbrugsakademikerne. 

4. Bestyrelsen for Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter 

Rådet vedtog udpegningen af Susanne Tøttenborg (Kræftens Bekæmpelse). 

5. Standardiseringsudvalg på miljøområdet 

120

Rådet vedtog at Forbrugerrådet på baggrund af manglende ressourcer udtræder af følgende: 

S 167 Sikkerhed for legetøj (kun kemidelen) 

S 286 Børneomsorgsprodukter (kun kemidelen) 

CEN/TC52 Safety of toys (kun kemidelen) 

CEN/YC52/WG9 Organic chemical compounds in toys 

CEN/TC52/WG9/TG1 Organic chemical compounds in toys other than chemical 

toys/specific materials 

ANEC Environmental WG 

Nye punkter 


Rasmus Kjeldahl beklagede, at udpegningen til Byggeriets Ankenævn ikke var kommet 

med i bilaget, men der var sket en administrativ fejl med hensyn til deadline for 

udpegningen. 

Susanne Engstrøm redegjorde for sekretariatets indstillinger. 

121

Rådet vedtog genudpegning af Karin Ladegaard, Finn Claus Henriksen og Grit Munk samt 

udpegning af Jan Howardy, Ronni Folkjær og Leif Bo Poulsen (fra listen over interesserede 

Tænk læsere). 

Rådet gav sekretariatet mandat til at udpege en medarbejder fra sekretariatet som medlem i 

stedet for Anders Hjorth Jensen. 

Rådet vedtog, at sekretariatet fordeler medlemmerne på de forskellige underankenævn efter 

aftale med medlemmerne. 

7. Følgegruppe for den danske implementering vedr. Stockholm konvensionen om 

Persistant Organic Polutors, Miljøstyrelsen. 

Rådet vedtog, at Forbrugerrådet ikke indtræder pga. manglende ressourcer. 

8. Detailhandelsudvalget, Skov og Naturstyrelsen. 

Kirsten Jensen oplyste, at Miljøministeren havde bedt hende indtræde i Detailhandelsudvalget, 

hvilket hun havde sagt ja til. 

Rådet tog dette til efterretning. 

Prisen på Tænk (O). 

Bent Olufsen redegjorde for drøftelserne i forretningsudvalget og beslutningen om prisstigning fra 

kr. 298 til kr. 340 for et årsabonnement på Tænk. 

Jette Kammer Jensen udtrykte betænkelighed ved prisstigningen. 

122

Mads Svaneklink spurgte, hvordan salget var gået hos medlemsorganisationerne, og hvordan det 

var gået med kampagnen, hvor læserne kunne give 3 blade gratis til en bekendt. Claus Brøgger 

svarede, at ca. 500 fra medlemsorganisationerne havde tegnet abonnement. Han oplyste, at efter 3 

blade gratiskampagnen havde ca. 8½% 

af de nye læsere tegnet abonnement, hvilket var tilfredsstillende, da det var helt i overensstemmelse 

med de generelle erfaringer på området. Der er dog behov for markant højere tegningsprocent, hvis 

metoden skal være konkurrencedygtig i forhold til telemarketing. 

Ammi Stein Pedersen spurgte til Forbrugerrådets markedsføringsmetoder. Claus Brøgger svarede, 

at der på næste rådsmøde ville blive præsenteret en markedsføringsstrategi. 

Rådet tog beslutningen om prisstigningen på Tænk til efterretning. 

Tænk og Læserne (O). Chefredaktør Pernille Tranberg. 

Rasmus Kjeldahl præsenterede Forbrugerrådets chefredaktør på Tænk Pernille Tranberg. 

Pernille Tranberg fortalte om sin baggrund og redegjorde for nye initiativer bl.a. klummer, 

bannerføren, flere husmodertips, flere sider i bladet, en firkantet ryg på bladet, styrket Tænk 

hjemmeside og nye standarder for produkttest. Hun oplyste, at Tænk præsenteres på Bogmessen i 

Forum i november. Pernille Tranberg opfordrede rådets medlemmer til at fremsende ideer til 

artikler og gode tips til redaktionen. 

Ammi Stein Pedersen mente, at det var vildledende markedsføring, hvis kun 48 argumenter for at 

tage bilen stod i bladet og ikke 101, som der stod på forsiden af Tænk. Pernille Tranberg svarede, 

at alle argumenterne kunne findes på Tænks hjemmeside. 


123

5. Forretningsudvalgs og rådsmøder 2005/2006 

FUmøder 2005: 9. nov. kl. 13.00. Rådsmøde 2005: 15. dec. kl. 12.30 

FUmøder 2006: 24. januar, 28. februar, 2. maj, 24. oktober (ekstra), 20. november alle kl. 13.00. 

Desuden blev der fastsat et FUheldagsmøde d. 5. september (O). 

Fastsættelse af rådsmøder 2006 (B). 

Rådet fastsatte rådsmøderne i 2006 til: 20. marts, 13. juni, 11. oktober og 11. december alle kl. 

12.30. (Frokost kl. 12.00). 


Kirsten Jensen opfordrede rådsmedlemmerne til efter rådsmødet at deltage i en aktion ved 

Nørreport Station i forbindelse med transportkampagnen. (Senere deltog en stor andel af rådets 

medlemmer i aktionen). Ammi Stein Pedersen fandt det mærkeligt, at der ikke var afsat plads til 

underskrift på kortene til trafikministeren. Kirsten Jensen bemærkede, at nogle forbrugere havde 

skrevet under alligevel. 

6. Forslag fra rådets medlemmer, som ønskes behandlet på et kommende møde, kan nævnes 

her eller sendes til sekretariatet inden d. 30. september. 

124

Kirsten Jensen oplyste, at der ikke var indkommet forslag til dette punkt. 

7. Eventuelt 

Jette Kammer Jensen oplyste, at Det Kriminalpræventive Råd, hvor hun er Forbrugerrådets 

repræsentant, på sin hjemmeside www.dkr.dk/it præsenterer gode råd vedr. Itsikkerhed. Hun 

opfordrede interesserede til at kontakte hende, hvis de ønskede yderligere oplysninger eller ønskede 

en artikel til deres medlemsblade om emnet. 

Jytte Jakobsen spurgte, om rådets medlemmer var blevet indkaldt til et møde i juni måned vedr. 

mærkningsordning af fødevarer, idet det var blevet lovet i et tidligere fremsendt bilag til rådet. Villy 

Dyhr beklagede på sekretariatets vegne, at mødet ikke var blevet afholdt, som annonceret. 



7. juli 2005 

Til stede:Kirsten Jensen, Karen Gredal, Helle MunchPetersen, Kirsten Nielsen, Birthe Vilhelmsen, 

Morten Præstholm, Jette Kammer Jensen, Signe Møller Jørgensen, Mads Svaneklink, Torben 

Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen, LiseLotte Nielsen, NielsOle Bjerregaard, Inge Frölich, 

Gina Liisborg, Anne Marie Kristensen, Laura Larsen, Rut Jørgensen, Grethe Olsen, Ulla Maria 

Mortensen, Jytte Jakobsen, Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy, Lisbeth Baastrup, Susanne 

Engstrøm, Lars Clark, Ilse Friis Madsen, Ulla Hedegaard, Christine Kofoed Sørensen, Lotte 

Mollerup, Ane Bodil Søgaard, Poul Erik Tobiasen, Lizzie Olsen, Marga DueHansen, Margit 

Udsen, Bent Anker Nielsen, Ammi Stein Pedersen, Elinor Ottesen, Kurt Boe Kjærgaard og Karin 

Ladegaard. 

125

Afbud:Lone Chodavarapu, Allan Pedersen, Jeppe Juul, Mads Aspelin, Tove Møller Pedersen, Inga 

Christensen, Lykke Petersen, Niels Aagaard, Bodil Jensen, Lizzi Isaksen og Bent Olufsen. 

Fraværende:Poul Monggaard, Hanne Marcher Hansen, Gitte Staffeldt, Per Jensen, Jane Egholm og 

Hans Daugaard. 

Sekretariatet:Rasmus Kjeldahl, Villy Dyhr, Claus Brøgger, Susanne Danø, Pia Hendriksen og 

Lotte Østerskov (Referent). 

1. Velkomst 

Kirsten Jensen bød velkommen til: 

• Gina Liisborg fra FOA Fag og Arbejde 

• Lotte Mollerup fra Kost & Ernæringsforbundet 



126

2. Beretning (O). 

Kirsten Jensen oplyste, at der i de seneste dage har været en debat i medierne om 

håndværksydelser, herunder lange ventetider og høje priser, som skyldes manglende konkurrence 

og for lille udbud. Forbrugerrådet har i debatten påpeget, at mere konkurrence på det danske 

marked er ønskeligt, da et dårligt fungerende markedet går ud over de danske forbrugere. Det skal 

understreges, at det ikke er Forbrugerrådets ærinde at gå ind for lovløshed på arbejdsmarkedet. 

Poul Erik Tobiasen fandt, at det var nødvendigt med en præcisering af Forbrugerrådets holdning 

på Forbrugerrådets hjemmeside. 

Jette Kammer Jensen bemærkede vedr. formandens indledning om lukkeloven, at det ikke kun var 

forbrugerne i tyndt befolkede områder, men også dem der ikke har bil samt ældre, der bliver ramt 

af, at handlen flyttes til storcentrene. Kirsten Jensen erklærede sig helt enig. 

LiseLotte Nielsen bemærkede til pkt. 1 Indlægssedler skal være tydeligere, at lægemidlernes 

navne ofte er lange og svære, og forbrugerne ikke får hjælp til dette. 

Ane Bodil Søgaard spurgte til pkt. 3 Østersøfisk med mere dioxin, og hvad grunden er til, at 

Kommissionen vil tillade det højere indhold af dioxin. Villy Dyhr svarede, at det primært var for at 

tilgodese svenske og finske fiskere, der ikke kunne få afsat deres fangst. 

Karen Gredal påpegede, at der under pkt. 15 Ny dankortlov burde have været nævnt, hvilke 

justeringer, der var sket ved den seneste revision. Kirsten Jensen tog til efterretning, at netop dette 

afsnit var meget kortfattet. 

127

Ane Bodil Søgaard spurgte til pkt. 18 GMO skal være valgfrit, om det stod klart, hvad mad er, da 

der er en glidende overgang mellem GMO mad, berigede mad og kosttilskud og foder. Kirsten 

Jensen svarede, at EUs regelsæt om GMO ikke er et samlet regelsæt, men at de ligger i hver deres 

direktiv, fødevarer eller foderstoffer. 

Ulla Hedegaard fandt, at det var fint med en deklaration. Ilse Friis Madsen mente, at alt som 

indtages principielt bør mærkes. Kirsten Jensen henviste til den af rådet vedtagne politik vedr. 

fødevarer. 

NielsOle Bjerregaard spurgte til pkt. 19 Nej til madsminke i økologi, og om beslutningsmetoden 

kunne ændres fra EU vægtet beslutningsmåde til den, som fandtes på andre områder. Kirsten 

Jensen svarede, at det var vanskeligt at påvirke. 

Ane Bodil Søgaard fandt, at forbrugernes sundhed skal vægtes højt, når det gælder om at sætte 

grænseværdier i mad og drikkevand. 

Ane Bodil Søgaard spurgte til pkt. 20 Reklame på DR's hjemmeside, om tilsætning af sukker fra 

planten Stevia. LiseLotte Nielsen svarede, at Stevia ikke er tilladt i EU fødevarer. 

Ellinor Ottesen spurgte til pkt. Særlige møder, hvordan det gik med Viasatsagen. Villy Dyhr 

svarede, at dommen i retssagen er udsat til d. 15. juni, da Forbrugerrådet ikke ville indgå forlig. 



Politisk tema I. Gebyrer (D/B). 

128

Kirsten Jensen redegjorde for problemstillingerne. 

Jette Kammer Jensen, Marga DueHansen, Poul Erik Tobiasen, Lars Clark, Torben 

Steenberg, Rut Jørgensen, Inge Frölich og Amme Stein Pedersen tog ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At der er alt for mange gebyrer, at varens pris skal være den rigtige pris, men at 

hvis man ønsker ekstra ydelser, så kan der betales for dette, at Forbrugerrådets skal bruge 

Forbrugerombudsmandens definition af et gebyr, at man skal kunne få varen til den pris, der er 

opgivet, dvs. at man også skal kunne betaler med kontanter uden, at der pålægges gebyr, at man kan 

undre sig over, at gebyr på fx biografbilletter er pr. billet, når der bestilles flere billetter på kun én 

bestilling, at det skal være muligt at tage sociale hensyn, hvis man kan dokumentere en særlig 

situation, at varen skal kunne købes til den oplyste pris, dog således at det er muligt at give rabat, 

hvis man fx selv taster oplysninger ind eller betaler på billigere måde, at gebyret skal være 

omkostningsbestemt, at det er underligt, at nogle skal betale for service og andre får det gratis, at 

gebyrer skal være tydeligt oplyst på forhånd, så man ikke bliver opkrævet 2 gange ved brug af Visa 

kort i udlandet, at definitioner på omkostninger ofte er "prissminke", at der skal kunne kræves 

dokumentation for omkostningerne, så der er mulighed for dialog, at nogle gebyrer er svære at 

komme uden om, da der er en nærmest monopollignende situation på området, at det ofte er svært 

at finde oplysningerne, så der skal gøres noget ved synliggørelsen af gebyrerne, at der bør tages 

stilling til, om varens pris er lig med kontantprisen, at socialt sigte skal forfølges af andre veje end 

denne, at Forbrugerombudsmandens definition bygger på det, som naturligt knytter sig til varen, 

men hvad står 'naturligt' for? og at varens og ydelsens pris klart skal fremgå. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at Forbrugerrådet skal arbejde for, at der bliver 

færre gebyrer, at Forbrugerombudsmandens definition af gebyrer benyttes, at gebyrerne skal være 

omkostningsbestemt, at prisen samlet set skal være fuldstændigt oplyst og at sociale konsekvenser 

og adfærdsregulering tilgodeses ved at ved at styrke forbrugernes adgang til oplysninger om den 

billigste metode. 

Politisk tema II. Uvildig finansiel rådgivning (D/B). 

Kirsten Jensen fremlagde diskussionspunkterne. 

Jette Kammer Jensen, Ellinor Ottesen, Ulla Maria Mortensen, Ammi Stein Pedersen, Lisbeth 

Baastrup, Ane Bodil Søgaard, Karen Gredal, Ilse Friis Madsen, Poul Erik Tobiasen, Birthe 

Vilhelmsen, NielsOle Bjerregaard tog ordet og der faldt følgende bemærkninger: At 

bekendtgørelsen på området er i orden, men at vejledningen er problematisk, at der skal være 

129

konsekvenser ved fejlagtig rådgivning, dvs. erstatningsansvar, at Forbrugerrådet ikke skal tilbyde 

rådgivningsydelser, at det er en god idé at etablere studie på Handelshøjskolen, så der kommer flere 

uvildig rådgivere, at der skal stilles krav om, at rådgiver har relevant uddannelse, at klagesager evt. 

kunne behandler ved Pengeinstitutankenævnet, at rådgiveren skal have pligt til at have 

ansvarsforsikring, at nogle advokater giver gratis råd, men så kan de ikke drages til ansvar, at 

uddannelse og autorisation hænger sammen, at autorisation er fordyrende, så et stempel er bedre, at 

der er forskel på information og rådgivning, at man ikke skal fratage forbrugeren ansvaret, men 

informere, at det kan kaldes uvildig information, når der ikke betales, at man ikke kan forsikre sig 

ud af noget, for når man først har skrevet under, så er underskriften bindende, at uvildighed skal 

garanteres ved, at man ikke må være bundet op af forhold til andre, at det skal oplyses, hvis der er 

en økonomisk modydelse til rådgiveren, at der skal arbejdes på en rammeaftale for uddannelse og 

ansvar, at der skal fokus på provisioner, fx er der forskellige priser på kreditforeningslån, at 

provisionen er skjult i for høje priser og at det er tvivlsomt, om de nye regioner vil kunne løfte 

uvildig rådgivning. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at der på baggrund af diskussionen vil blive 

udarbejdet et ny papir, som vil blive forelagt på et kommende rådsmøde. 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at Forbrugerrådet har givet rådgivning via Pengeguiden, der stiller 

oplysninger til rådighed. I flere andre lande gives finansiel rådgivning enten gennem 

forbrugerbladene eller i regionerne. 

Politisk tema III. Transport kampagne (O). 

Kirsten Jensen redegjorde for kampagneplanen og aktiviteterne i forbindelse med Folketingets 

åbning, hvor rådet opfordres til at deltage. 

Jette Kammer Jensen, Ilse Friis Madsen, Mads Svaneklink, LiseLotte Nielsen, Torben 

Steenberg, Rut Jørgensen, NielsOle Bjerregaard, AnneMette Meyer Pedersen tog ordet og 

der faldt følgende bemærkninger: At Folketinget åbner d. 4. oktober, at det er underligt, at oplægget 

foreslår, at metro og regionalt har samme bagatelgrænse for forsinkelse, at det er en kedelig 

udvikling med forsinkede og aflyste tog, da det gør, at folk vælger bilen, at der også bør fokuseres 

på den gruppe, som er på vej over i bilen, at der skal skabes mulighed for at sammenligne på 

specielle fokusområder, at pendlertalsmændene skal inddrages, at der skal være større åbenhed og 

information om DSBs arbejde, at det kniber med dokumentationen for de, som har månedskort, da 

de ikke stempler, og derfor ikke kan dokumentere, hvornår de stod på toget, at passagerer kan 

risikere at sidde fast i toget i 2 timer lige uden for en station, uden at få mulighed for at komme af, 

at skema for refusion skal være tilgængelig på stationerne, så man kan udfylde det med det samme, 

130

at man skal kunne klage elektronisk, at DSBs spørgeskema om tilfredshed skal gøres mere generelt, 

så også tidligere erfaringer kan noteres, at der ofte mangler information om aftenen til passagererne, 

da DSBpersonalet er gået hjem, at det er BaneDanmark, der har ansvaret for spor, signaler osv., og 

at de også skal inddrages, at det kan virke uretfærdigt, hvis et andet tog skal straffes, når det 

afventer et forsinket DSBtog, så passagererne kan komme videre, at det er umuligt at få refunderet 

sin billet, hvis rejsen blev afbrudt om aftenen og stationen er ubemandet, da DSB kræver 

registreringen finder sted på dette tidspunkt, at man ikke kan stemple en elektronisk billet, som er 

print, at klager skal undersøges af en uvildig instans, at indblik i de 3700 klager er et første skridt 

til at få klarlagt karakteristika og at brug af sms og at dele sedler ud kan bidrage til at øge 

informationsniveauet. 

Kirsten Jensen takkede for de gode input til det fortsatte arbejde med kampagnen. 

Kirsten Jensen oplyste, at der udsendes brev til rådet med nærmere angivelse af tidspunkt for 

kampagneaktiviteterne i oktober. (Jytte Jakobsen og Mads Sveneklink meldte sig, og formanden 

takkede herfor). 

EUforfatningen (O). 

Kirsten Jensen redegjorde for de forbrugerpolitiske punkter i EUforfatningen. Hun oplyste, at 

Forbrugerrådet har søgt projektpenge til oplysningsarbejde om de forbrugerpolitiske aspekter. 



Ansøgning fra Vaccinationsforum om optagelse som medlem af Forbrugerrådet (D/B). 

131

Rådet besluttede, at Vaccinationsforum optages som medlem af Forbrugerrådet. 

Ansøgning fra Jordbrugsakademikerne om optagelse som medlem af Forbrugerrådet (D/B). 

Rådet besluttede, at Jordbrugsakademikerne optages som medlem af Forbrugerrådet. 

Kirsten Jensen oplyste, at det tidligere KAD nu Fagligt Fælles Forbund (3F) har valgt at fortsætte 

medlemskabet af Forbrugerrådet. 

Økonomi. Budget 2005 (O). 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at budget 2005 var blevet gennemgået, og at forretningsudvalget havde 

fundet, at tallene ikke gav anledning til en budgetrevision. 


Rasmus Kjeldahl nævnte, at der inden for nærmeste fremtid vil ske lokalerokeringer i 

Forbrugerrådet. Dette betyder bl.a., at Tænk flytter tilbage til ejendommen i Fiolstræde. 


Kirsten Jensen oplyste, at der i emailhøringen var kommet forslag til kandidat til 

Fødevarekontroludvalget fra Formidlerne, som foreslår Jytte Jakobsen fra rådet og fra LO, som 

foreslår Carsten Elert, konsulent i NNF. 

Rådet vedtog ved afstemning, at Carsten Elert indstilles til Fødevarekontroludvalget. 

132

Kirsten Jensen oplyste, at der var et nyt punkt, idet der hurtigt skulle indstilles til Netværk om de 8 

nye kostråd, Ministeriet for Familie og forbrugeranliggender. Sekretariatet foreslog Camilla Udsen. 

Jette Kammer Jensen stillede forslag om, at der blev nedsat en "backing group", således at rådet 

kunne følge med på området. Ulla Maria Mortensen støttede Jette Kammer Jensens forslag, og 

hun nævnte, at der også var nedsat et netværk for kost i daginstitutioner. 

Det blev oplyst, at Hjemkundskabslærerforeningen og Kost & Ernæringsforbundet også er inviteret 

til netværket. 

Ilse Friis Madsen oplyste, at kostrådene er hovedtemaet i Grønne Familiers temadag i oktober. 

Rådet indstillede Camilla Udsen til Netværk om de 8 nye kostråd. Kirsten Jensen tilføjede, at 

Forbrugerrådet vil være i dialog med organisationer i rådsforsamlingen, som selv er repræsenteret 

eller som slet ikke er repræsenteret og gerne vil kunne følge med. 

Tænk og Læserne (O/D). 

Kirsten Jensen meddelte, at ny chefredaktør for Tænk er Pernille Tranberg, som tiltræder stillingen 

d.1. august 2005. Pernille Tranberg kommer fra en stilling på Politiken, hvor hun er redaktør 

(jourhavende) på tillægget PS. 



133

FUmøder: Heldagsmøde for forretningsudvalget d. 13. september. 

FUmøde d. 9. november kl. 13 (frokost kl.12.30). 

Rådsmøder: 5. oktober 2005 kl. 12.30 (frokost kl. 12.00) 

Rådet besluttede, at rådsmødet i december afholdes d. 15. december 2005 kl. 12.30 i stedet for d. 

6. december. 

Kommende arrangementer (O). 



her eller sendes til sekretariatet inden d. 1. juni. 

Der var ikke indkommet forslag. 

7. Eventuelt 

Karin Ladegaard oplyste, at de pakkede grøntsager i de franske supermarkeder i Paris er 

datomærkede og med holdbarhedsdato, hvilket er ret praktisk. I Danmark må forbrugeren smide 

134

occolien ud efter to dage fra indkøb pga., at varen allerede, da forbrugeren købte grøntsagen, var 

gammel og burde være kasseret af grønthandleren. Hun påpegede, at Danmark også er medlem af 

EU, og der burde være de samme regler i Danmark, som der er i Frankrig, hvilket i dag ikke er 

tilfældet. Forbrugerrådgivningen vil derfor opfordre Forbrugerrådet til at få ændret proceduren i 

Danmark, så de danske forbrugere bliver ligestillet med de franske. 

Birthe Vilhelmsen ville gerne vide, om andelsboligejere, der tager lån og køber ejet hus, er en sag 

for Forbrugerrådet. Kirsten Jensen svarede, at hun tvivlede herpå. 

Susanne Engstrøm oplyste, at der er kommet debatoplæg fra Konkurrencestyrelsen om 

apoteksområdet, og hun opfordrede til en drøftelse i rådet. 

Jytte Jakobsen oplyste, at der på baggrund af annoncen i Tænk var indkommet 34 ansøgninger fra 

kandidater, som gerne vil bistå Forbrugerrådet i arbejdet i ankenævnene. Bedømmelsesudvalget har 

holdt første møde med henblik på udvælgelse. 

Rasmus Kjeldahl nævnte, at forhandlingerne om fordelingen af forbrugerpladserne i Byggeriets 

Ankenævn nu var faldet på plads. Forbrugerrådet får 2/3 af pladserne, og Parcelhusejernes 

Landsforeningen får den sidste 1/3. Det er hårdt tiltrængt med et godkendt ankenævn på området. 

Ammi Stein Pedersen spurgte, hvordan de gik med etablering af et autoankenævn. Villy Dyhr 

svarede, at Forbrugerstyrelsen er i dialog med branchen. 


Referat af rådsmødet d. 11. april 2005 

31. maj 2005 

Til stede: Kirsten Jensen, Kirsten Nielsen, Lone Chodavarapu, Morten Præstholm, Jette Kammer 

Jensen, Jeppe Juul, Mads Aspelin, Torben Steenberg, AnneMette Meyer Pedersen, LiseLotte 

Nielsen, NielsOle Bjerregaard, Per Jensen, Inge Frölich, Anne Marie Kristensen, Laura Larsen, Rut 

Jørgensen, Grethe Olsen, Jytte Jakobsen, Klavs Klercke Rasmussen, Jan Howardy, Lisbeth 

Baastrup, Susanne Engstrøm, Ulla Hedegaard, Christine Sørensen, Ane Bodil Søgaard, Poul Erik 

Tobiasen, Lizzie Olsen, Marga DueHansen, Hans Daugaard, Bodil Jensen, Bengt Anker Nielsen, 

Ammi Stein Pedersen, Elinor Ottesen, Karin Ladegaard, Lizzi Isaksen, Bent Olufsen og suppl. 

Klavs Melvin Jensen. 

135

Afbud: Helle MunchPetersen, Karen Gredal, Allan Pedersen, Poul Monggaard, Hanne Marcher 

Hansen, Mads Svaneklink, Gina Liisborg, Ulla Maria Mortensen, Lars Clark, Ilse Friis Madsen, 

Inga Christensen, Lykke Petersen, Margit Udsen og Pernille Hansted. 

Fraværende: Signe Møller Jørgensen, Gitte Staffeldt, Jane Egholm, Tove Møller Pedersen, Kurt 

Boe Kjærgaard, Niels Aagaard og Birthe Vilhelmsen. 

Sekretariatet: Rasmus Kjeldahl, Villy Dyhr, Karen Gahrn, Benedicte Federspiel, Birte 

Vestergaard, Anette Høyrup, Johannes Paulsen, Sonny Kristoffersen og Lotte Østerskov Jensen 

(referent). 

1. Velkomst 

Kirsten Jensen bød velkommen til 

Klavs Klercke Rasmussen og Jan Howardy fra Fritidshusejernes Landsforening 

LiseLotte Nielsen og NielsOle Bjerregaard fra Den Danske Dyrlægeforening, Sektion for 

fødevarer og miljø 

Bengt Anker Nielsen fra Ældremobiliseringen 

Ulla Hedegaard og Christine Sørensen fra Hjemkundskabslærerforeningen, 

Birthe Vilhelmsen fra Aktive Kvinder i Danmark og 

136

AnneMette Pedersen fra Danske Ølentusiater. 



Susanne Engstrøm mindede om, at der på mødet var valg med skriftlig afstemning, og der derfor 

skulle nedsættes et stemmeoptællingsudvalg. Rådet valgte Hans Daugaard, Benedicte Federspiel og 

Birte Vestergaard til udvalget. 


Rut Jørgensen spurgte til pkt. 2 vedr. Kritik af Patientklagenævnet, og om der var noget nyt. Villy 

Dyhr svarede, at Forbrugerrådet havde taget kontakt til Sundhedsudvalget og forskellige politikere. 

Rut Jørgensen spurgte til pkt. 15 vedr. Gabestok er ikke nok. Rasmus Kjeldahl svarede, at rådets 

drøftelser var mundet ud i en tæt dialog med ressourcepersoner inden for området samt en artikel i 

Dagens Medicin baseret på Forbrugerrådets høringssvar. 

Torben Steenberg spurgte til pkt. 17 vedr. affaldsortering. Der er problemer med de dåser, som 

ikke indgår i det nuværende returpantsystem. Han opfordrede Forbrugerrådet til at tage fat om 

problemet. Jette Kammer Jensen var enig heri. Rut Jørgensen påpegede, at der fandtes mange 

former for genbrug i andre lande. 

Ammi Stein Pedersen spurgte til pkt. 20 vedr. Oplysninger om fortrydelsesret og pkt. 21 om 

Købelovsguide ønskes. Anette Høyrup svarede, at der er udarbejdet nye regler for, hvordan 

fortrydelsesret skal fremhæves på hjemmesider. Der er i den forbindelse udarbejdet et særligt 

dokument, som kan hjælpe virksomhederne på vej. Med hensyn til reklamationer er der holdt møder 

137

med Dansk Handel & Service om undervisning af personalet i butikkerne samt udarbejdelse af 

pjece. 

Jette Kammer Jensen spurgte til pkt. Nye repræsentanter i råd, nævn og udvalg, under rådet om 

Horsens og Omegns Forbrugergruppe, som ikke længere er medlem af Forbrugerrådet. Rasmus 

Kjeldahl svarede, at udmeldelsen bundede i manglende kontingentbetaling og manglende reaktion 

på henvendelser fra sekretariatet. 

Ammi Stein Pedersen spurgte, om rådet kunne få adgang til sagsmedarbejdernes direkte 

telefonnumre. Rasmus Kjeldahl svarede, at rådets medlemmer altid var velkommen til at kontakte 

sekretariatet, men at kontakten af ressourcemæssige årsager skulle gå gennem ham selv eller Villy 

Dyhr. 


Årsberetning 2004 (O) 

Kirsten Jensen oplyste, at årsberetning 2004 nu er tilgængelig på Forbrugerrådets hjemmeside og 

ikke vil blive trykt. Hun redegjorde for indholdet i Beretning 2004, som bl.a. består af direktørens 

beretning, Forbrugerrådet i tal og formandens visioner. 


3a. Udviklingen i dankortsagen (O) 

Kirsten Jensen redegjorde for forhandlingerne vedr. dankortgebyret. Pga. politikernes løfter i 

valgkampen, var resultatet nu blevet, at forbrugerne ikke skal betale dankortgebyr. Bankerne og 

butikkerne skal betale omkostningerne. 

138

Hans Daugaard, Jeppe Juul, Jette Kammer Jensen, Karin Ladegaard fik ordet og havde 

følgende bemærkninger: At det nu bliver alle, der skal betale uanset, om man har dankort eller ej, 

hvilket ikke er rimeligt, at brug af kontanter også giver de erhvervsdrivende udgifter, så det er en 

god løsning, at dankortgebyret er fjernet igen, at valgkampen har betydet meget for at få en 

fornuftig løsning, og at forhandlingerne i starten af forløbet, for knap 2 år siden, var gået så stærkt, 

at FU var blevet inddraget, og rådet siden hen var blevet orienteret. 


Nyt punkt. Lukkeloven (O) 

Kirsten Jensen oplyste, at lukkeloven endnu en gang er oppe til revision på regeringens 

foranledning. Det nye forslag indbefatter bl.a., at der skal holdes åbent 20 søndage. Rådet har 

tidligere haft en grundig debat om emnet, og det blev besluttet at bakke op om det nationale 

kompromis, som 30 organisationer stod bag. Revisionen af lukkeloven kommer til afstemning i 

Folketinget. 

Klaus Melvin Jensen spurgte, hvilke tiltage Forbrugerrådet ville tage før afstemningen. Kirsten 

Jensen svarede, at Forbrugerrådet allerede har været indkaldt til møde hos ministeren, og at der i 

dag sendes høringssvar, som bl.a. anbefaler, at der foretages en undersøgelse af betydningen af det 

at holde åbent 20 søndage. Poul Erik Tobiasen nævnte, at Forbrugerrådets høringssvar henviser til 

høringssvar fra de 33 organisationer i det nationale kompromis. 



Politisk tema I. Pervasive computing /RFIDchip (D/B). 

Kirsten Jensen viste film om pervasive computing fra Metro i Tyskland og fremlagde de i notatet 

beskrevne fordele og ulemper. 

139

Klavs Melvin Jensen, Jeppe Juul, Laura Larsen, Kirsten Nielsen, Bent Olufsen, LiseLotte 

Nielsen, Poul Erik Tobiasen, NielsOle Bjerregaard, Per Jensen, Torben Steenberg, Jette 

Kammer Jensen, Ane Bodil Søgaard fik ordet og der faldt følgende bemærkninger: At målrettet 

reklame ud fra hver enkelts adfærdsmønster altid er en ulempe, da det vil lokke os til at købe mere, 

at det skal være en optin model, så den enkelte skal give tilsagn for at være omfattet af ordningen, 

at det er vigtigt, at RFIDchipen deaktiveres, når man har betalt for varen så kan folk selv aktivere 

RFIDchippen igen, hvis de vil, at det er bekymrende at tænke på, hvis informationerne misbruges, 

at forbrugerne vil blive krænket, hvis de bliver overvåget, at det skal være et tilvalg, at systemet, 

skal reguleres efter datalovgivningen, at holde fast i de generelle principper for 

forbrugerlovgivning, at systemet kan bidrage til sporbarhed af produkterne, som der jo kræves af 

industrien i dag, at butikskæde i USA allerede i dag kræver af alle leverandører, at der er chip på 

paller og kasser, at Metro i Tyskland har indført selvscanning og påtænker at indføre det i 

yderligere 50 butikker, at butikkerne i Norden pt er for små til systemet, men at det hurtigt kan 

komme, hvis en stor udenlandsk kæde vil ind på markedet, at det nu er forbrugerne, der skal have 

alle de lidelser, som kassedamerne kæmper med, at det kan vise informationer om produkterne, 

men det er dyrt at kontrollere oplysningerne, at rabatter, hvis man handler i den slags butikker, nok 

vil få forbrugerne til at acceptere systemet, at det er vigtigt, at forbrugerne ikke stavnsbindes til de 

store kæder, at oplysningerne om indkøb ikke må registreres, og at Brugsen jo allerede nu 

registrerer kundernes indkøb, da de får procenter. 

Kirsten Jensen konkluderede på vegne af rådet, at indstillingen er godkendt med følgende 

bemærkninger, at målrettet reklame skal med under både fordele og ulemper, og at systemet skal 

fremtidssikres i forhold til persondataloven. 

Der var desuden enighed om følgende i diskussionen. Pkt. 1 Målrettet reklame skal undgås. Pkt. 3 

Chippen skal deaktiveres, når man forlader butikken. Pkt. 5 At egenkontrollen skal datasikres, og 

desuden skal det skal være et aktivt tilvalg. 

Politisk tema II. Selvvalg af håndkøbsmedicin på apotekerne (D/B) 

Kirsten Jensen redegjorde for dilemmaerne i selvvalg af håndkøbsmedicin. 

Per Jensen, Lisbeth Baastrup, Laura Larsen, Hans Daugaard, Karin Ladegaard, Jeppe Juul, 

Jette Kammer Jensen, Rut Jørgensen, NielsOle Bjerregaard, Susanne Engstrøm fik ordet og 

der faldt følgende bemærkninger: At medicin er medicin, også selvom det kaldes håndkøbsmedicin, 

at medicin i forkerte doser er skadelige, og man kan i yderste konsekvens dø af det, hvis det bruges 

140

forkert, at fx et billede med størrelse og pris kan give forbrugerne lige så meget viden som hvis de 

selv stod med det i hånden, at der er brug for rådgivning i forbindelse med udleveringen, at der ikke 

skal være selvvalg på apotekerne, selvom de gerne vil spare på personaleressourcerne, at medicin 

og fødevarer er to forskellige ting, også selvom margarinen kan være kolesterol nedsættende, at 

tankstationer og supermarkeder sælger håndkøbsmedicin, og det er vigtigt både med rådgivning og 

en prisliste, som kan lægges frem på disken før salg af produkt, at det er uklart, om der i det hele 

taget er et behov for, at håndkøbsmedicin er mere tilgængeligt end i dag, at der er opsat 

informationsstande på næsten alle apoteker, hvor forbrugerne kan finde oplysningerne på 

håndkøbsmedicinen, at der skal være respekt om medicinen, så der ikke sker fejl, og at sikkerheden 

skal vægtes højt. 

Kirsten Jensen konkluderede på vegne af rådet, at det ikke er hensigtsmæssigt med selvvalg af 

håndkøbsmedicin. Forbrugerne skal derimod have adgang til oplysningerne om produkterne, så de 

bedre kan tage stilling. 

Politisk tema III. Gruppesøgsmål (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for tankerne bag gruppesøgsmål. Benedicte Federspiel oplyste, at det 

netop var besluttet i Norge at gennemføre gruppesøgsmål for små sager. 

Per Jensen, Laura Larsen, NielsOle Bjerregaard, Rut Jørgensen, Hans Daugaard fik ordet og 

der faldt følgende bemærkninger: At gruppesøgsmål er den eneste måde, hvorpå forbrugerne kan 

hamle op med storkapitalen og gøre krav gældende, at "mindre erhvervsdrivende" skal tilføjes i 

indstillingens næstsidste punkt, at forbrugerne ønsker gruppesøgsmål, og at gruppesøgsmål kan 

kører parallelt med principsagerne. 



Valg (B) 

141

På valg i 2005 er næstformand, kasserer og 3 medlemmer for 2 år samt 3 suppleanter for 1 år. 

Rådet valgte enstemmigt Susanne Engstrøm som næstformand og Bent Olufsen som kasserer. 

Susanne Engstrøm spurgte, hvilke kandidater der opstillede til forretningsudvalget. NielsOle 

Bjerregaard, Lars Clark, Torben Steenberg, Laura Larsen, Per Jensen og Karin Ladegaard blev 

stillet i forslag, og kandidaterne motiverede deres opstilling. 

Afstemningsresultatet vedr. valg af 3 medlemmer til forretningsudvalget blev følgende: NielsOle 

Bjerregaard (32 stemmer), Lars Clark (6 stemmer), Torben Steenberg (19 stemmer), Laura Larsen 

(14 stemmer), Per Jensen (29 stemmer), Karin Ladegaard (5 stemmer), hvilket betød at NielsOle 

Bjerregaard, Per Jensen og Torben Steenberg er valgt for 2 år. 

Susanne Engstrøm spurgte, hvilke kandidater der opstillede som suppleant til forretningsudvalget. 

Laura Larsen, Karin Ladegaard og Lars Clark blev stillet i forslag. 

Afstemningsresultatet vedr. valg af 3 suppleanter til forretningsudvalget blev følgende: Laura 

Larsen (22 stemmer), Karin Ladegaard (4 stemmer) og Lars Clark (9 stemmer), hvilket betød at 

Laura Larsen er 1. suppleant, Lars Clark er 2. suppleant og Karin Ladegaard er 3. suppleant. Alle er 

valgt for 1 år. 

Forretningsudvalgets sammensætning er herefter: Formand Kirsten Jensen, næstformand Susanne 

Engstrøm, kasserer Bent Olufsen, FUmedlemmer Rut Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Jeppe Juul, 

NielsOle Bjerregaard, Per Jensen og Torben Steenberg. 1. suppl. Laura Larsen, 2. suppl. Lars Clark 

og 3 suppl. Karin Ladegaard. 

Strategi. Kommende kampagner (D/B). 

Kirsten Jensen fremlagde indsatspunkterne for de kommende kampagner: Passagerrettigheder for 

brugere af kollektiv trafik i 2005 og Det ideelle patientforløb i 2006. 

142

Jytte Jakobsen, Jette Kammer Jensen, Poul Erik Tobiasen, Inge Frölich, Ammi Stein 

Pedersen fik ordet og der faldt følgende bemærkninger: At emnet nye danskere i forbrugerrollen 

skal fremmes, at det er vigtigt, at fokus ikke flytter fra borgerrollen, at der ikke skal være for 

mange kampagner med fokus på offentlig service; der bør også fokuseres på mere klassiske 

forbrugerspørgsmål som fx prismærkning, at begrebet "dagtilbud" bør bruges i stedet for 

"daginstitution(er)", at de faglige organisationer meget gerne vil bidrage til kampagnen med 

patientforløbet, at inddrage rådets medlemmer mere i kampagnearbejdet samt at nedsætte eksterne 

ekspert/arbejdsgrupper, at det er vigtigt, at der også i Forbrugerrådets medarbejderstab er nye 

danskere repræsenteret, og at det skal sikres, at der samarbejdes bredt i kampagnen om 

patientforløb også med Invalideorganisationerne. 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at der pt. er 2 medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk ansat 

i Forbrugerrådet. 

Kirsten Jensen konkluderede på vegne af rådet, at indstillingen var vedtaget. Hun oplyste, at der 

på næste rådsmøde vil blive forelagt et notat om kampagnen for persontransportpolitik med indhold, 

mål og om kampagnen som sådan. Forbrugerrådet vil overveje temaet om nye danskere. Hun gjorde 

opmærksom på, at Forbrugerrådet gerne samarbejder med De Samvirkende Invalideorganisationer 

afhængigt af de konkrete sager. 

Forbrugerrådets 7 strategiske mål (O). 


Økonomi. Regnskab 2004 (D/B). 

Bent Olufsen redegjorde for regnskab 2004, herunder specielt vedr. Tænks økonomi. 

Jette Kammer Jensen spurgte, om det budgetterede tal for gentegning af abonnementer på Tænk 

for 2005 kunne holde. Bent Olufsen svarede, at han i samarbejde med sekretariatet var ved at 

gennemgå tallene med henblik på vurdering af, om der skulle udarbejdes et revideret budget 2005 

eller ej. Foreløbig så gentegningsprocenten fornuftig ud. 

143

Rådet godkendte regnskabet. 


1) Forbrugerklagenævnet. 

Rådet vedtog, at følgende genudpeges Marie Louise BobergKnudsen, Lone Chodavarapu, Bodil 

Jensen, Jette Kammer Jensen, Jeppe juul, Rut Jørgensen, Laura Larsen, Kirsten Nielsen og Leif 

Nielsen, 

Edbmøder: Claus Petter Busch og Lars Clark. 

Susanne Engstrøm og Inga Sørensen fortsætter ikke, og derfor skulle der vælges 2. Kirsten Jensen, 

Torben Steenberg og Per Jensen meldte sig som kandidater. 

Rådet besluttede, at Kirsten Jensen, Torben Steenberg og Per Jensen skulle indtræde, hvilket gav 

sekretariatet rådighed over de resterende 4 pladser. Sekretariatet beslutter selv, hvilke af de i notatet 

nævnte personer, som skal indstilles til de 4 pladser. 

2) ForbrugerForum 

Rådet vedtog, at Jeppe Juul udpeges som suppleant i stedet for Inga Sørensen. 

3) Ankenævnet for Forsikring 

Rådet vedtog, at Marga DueHansen genudpeges. 

144

4) Registreringsudvalg for energimærkning af små ejendomme 

Rådet vedtog at udtræde af udvalget. 

5) Udvalg om realkreditinstitutternes adgang til at anvende rammepantebreve m.v. 


6) Nordisk kontaktorgan for levnedsmiddelspørgsmål 


7) Giftinformationens Kontaktudvalg 


8) Det danske Codex Alimentariusudvalg 

Rådet vedtog, at NielsOle Bjerregaard udpeges. 

9) Følgegruppe for projektet " Forbrugerpakning og marinering" 


145

10) Produktpanel inden for landbrugsområdet 


11) Produktpanel for tekstiler 


12) Formødegruppe vedr. klassificering og mærkning af kemikalier 

Rut Jørgensen spurgte, hvordan BEUC og Forbrugerrådet samarbejdede i forhold til denne gruppe. 

Kirsten Jensen svarede, at Forbrugerrådet hurtigere får informationerne via BEUC og derved selv 

har mulighed for at reagere om nødvendigt. 


13) Panel for miljøindsats inden for detailhandlen 


Omorganisering af ankenævn (D/B). 

Rasmus Kjeldahl redegjorde for tankerne bag den nye måde at skaffe ressourcepersoner til det 

store arbejde i ankenævnene. 

146

Jette Kammer Jensen, Jytte Jakobsen, Hans Daugaard, Jette Kammer Jensen, Susanne 

Engstrøm, Rut Jørgensen, Hans Daugaard, Jeppe Juul fik ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At udpegningen af repræsentanter til ankenævn skal følge 3 trin, hvor der spørges 1) 

rådet, 2) Forbrugerrådets organisationer og 3) læserne, at annoncering efter kandidater i Tænk skal 

være meget konkret på baggrund af en ledig plads, at der skal være 3 repræsentanter i 

"bedømmelsesudvalget", at det er godt, at der etableres et diskussionsforum til repræsentanterne i 

ankenævnene, at det altid er rådet, der beslutter, hvem der udpeges, at rådet tidligere end det sker 

nu kunne gøres opmærksom på ankenævnsperiodes udløb, at det nogle gange har været svært at 

finde nogen, der ville indtræde pga. store sagsmængder bl.a. Byggeriets Ankenævn, at 

rådsmedlemmer også burde testes efter kvalifikationer før udpegelse, at rådsmedlemmer i sig selv 

er dygtige nok, og rådet selv bedømmer dette, når de udpeger, at ankenævnsmedlemmerne gør 

arbejdet uden honorar, at det er et godt forslag at udvidde kredsen med læserne, at der er 13 

ankenævn med mange repræsentanter i hver, som skal dækkes ind, og at arbejdsbyrden er voksende, 

og at sekretariatet gennemgår kandidatansøgningerne med henblik på fremlæggelse for 

bedømmelsesudvalget. 

Jette Kammer Jensen ville gerne have ført til referat, at hun ikke kunne tiltræde papiret. 

Rasmus Kjeldahl påpegede, at der også tidligere har været hvervet folk udefra til ankenævnene, 

men at det er rådet, der har truffet beslutningen. Det gode ved at have en pulje med navne på egnede 

kandidater er, at en evt. udpegelsesfrist kan overholdes, og at medlemsorganisationerne ikke 

unødigt bliver presset til at stille med en kandidat, hvis ingen i rådet har meldt sig. Desuden vil det 

være et positivt tiltag i forhold til læserne af Tænk. 

Susanne Engstrøm konkluderede på vegne af rådet, at indstillingens pkt. 1 var vedtaget. Pkt. 2, 

at der nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af en repræsentant fra hhv. rådet, FU og 

sekretariatet. Rådet valgte Jytte Jakobsen, som rådets repræsentant til udvalget. 

Pkt. 3. Rådet besluttede, at der oprettes et ankenævnsforum. 

Tænk og Læserne. WebTest projekt (O/D). 

Karen Gahrn fortalte om omstruktureringen af Tænks hjemmeside, som går fra at være en kopi af 

bladet til at blive et værktøj for den enkelte forbruger til at dække behov for oplysninger om test, 

tips og gode råd m.m. Hun viste foreløbige skærmbilleder af de sider, som forbrugerne typisk vil 

møde i det nye univers. 

147

Karen Gahrn opfordrede rådets medlemmer til at gå ind på den nuværende hjemmesiden (www. 

taenk.dk) og deltage i en læserundersøgelse om Tænk. 

Rådet havde enkelte bemærkninger og opklarende spørgsmål til bladet. 

Karen Gahrn afsluttede sin præsentation med at oplyse, at hun i maj måned fratræder stillingen 

som redaktør på Tænk. Hun takkede rådet for god opbakning til den proces bladet havde været 

igennem. 

Kirsten Jensen takkede på rådets vegne Karen Gahrn for hendes store indsats og ønskede hende 

held og lykke fremover. 

5. Forretningsudvalgs og rådsmøder 2005 (B) 

Rådsmøde for 1. halvår 2005 er fastsat til: d. 6. juni kl. 12.30. 

Rådet fastsatte rådsmøderne for 2. halvår 2005 til: d. 5. oktober og d. 6. december begge kl. 

12.30. Alle møder slutter senest kl. 16.00. 

FUmøderne er fastsat til: 27. april, 13. september og 9. november alle kl. 13.00. 

Alle møder slutter senest kl. 16.00. Herudover fastsættes et heldagsmøde for FU. 


148


6. Forslag fra rådets medlemmer, som ønskes behandlet på et 

kommende møde. 

Der var ikke indkommet forslag til dette punkt. 

7. Eventuelt 

Jytte Jakobsen ville gerne havde hørt, hvad Forbrugerrådet agtede at gøre vedr. nedskæringerne i 

Dansk Fødevareforskning. 

Jytte Jakobsen påpegede, at der var nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra rådet, som skulle 

se på mærkning af fødevarer, og at det var meningen, der på den baggrund skulle tages en fornyet 

drøftelse i rådet. Hun var derfor blevet overrasket over Forbrugerrådets artikel og anbefalinger om 

mærkning i det senest nummer af Tænk. 

Jytte Jakobsen ville gerne vide, hvorfor Forbrugerrådet udtalte sig sammen med 

Dyrlægeforeningen i sagen om Fødevarestyrelsen. 

Kirsten Jensen lovede, at Jytte Jakobsen ville få svar fra sekretariatet på spørgsmålene. 

Christine Sørensen nævnte, at det var meget generende, at rådsmedlemmerne kom og gik midt i 

mødet, og hun opfordrede til, at der angives et sluttidspunkt for mødet. Susanne Engstrøm 

svarede, at rådet havde besluttet at møderne slutter senest kl. 16. Hun foreslog, at problemet evt. 

kunne løses med afholdelse af flere pauser, så der ikke blev forstyrelser midt i mødet. 


149


14. januar 2005 

Til stede:Kirsten Jensen, Helle MunchPetersen, Karen Gredal, Kirsten Nielsen, NielsOle 

Bjerregaard, Morten Præstholm, Jette Kammer Jensen, Poul Monggaard, Hanne Marcher Hansen, 

Signe Møller Jørgensen, Mads Svaneklink, Torben Steenberg, Klaus Seiersen, Per Jensen, Anne 

Marie Kristensen, Laura Larsen, Rut Jørgensen, Grethe Olsen, Inge Frölich, Ulla Maria Mortensen, 

Jytte Jakobsen, Susanne Engstrøm, Lars Clark, Ilse Friis Madsen, Ane Bodil Søgaard, Inga 

Christensen, Poul Erik Tobiasen, Lizzi Olsen, Marga DueHansen, Hans Daugaard, Ammi Stein 

Pedersen, Elinor Ottesen, Lizzi Isaksen, Bent Olufsen, suppl. Nicholas Parking og suppl. Lovise 

Brade Johansen. 

Afbud:Jørn Gry, Lone Chodavarapu, Allan Pedersen, Jeppe Juul, Mads Aspelin, Gitte Staffeldt, 

Margit Vognsen, Lisbeth Baastrup, Sonja Nørby, Tove Møller Pedersen, Kurt Boe Kjærgaard, 

Lykke Petersen, Niels Aagaard, Margit Udsen, Bodil Jensen, Ely Nedrud, Pernille Hansted og Karin 

Ladegaard. 

Fraværende:Ingrid Høegh Poulsen, Jane Egholm og James Arbøl. 

Sekretariatet:Rasmus Kjeldahl, Claus Brøgger, Villy Dyhr, Benedicte Federspiel, Birte 

Vestergaard, Johannes Paulsen, Marie Bring Truelsen (praktikant) og Lotte Østerskov (referent). 

1. Velkomst 

Kirsten Jensen bød velkommen og indledte mødet med en afskedstale for tidligere afdelingschef 

Hans Carl Nielsen. Hans Carl Nielsen takkede og redegjorde for sine fremtidsplaner. 

Kirsten Jensen overrakte på rådets vegne en flaske til Helle MunchPetersen og lykønskede hende 

med de 90 år d. 17. december. 

150

Kirsten Jensen bød velkommen til Laura Larsen fra Familie og Samfund, Grethe Olsen fra 

Familielandbrugssektionens Familieudvalg og Mads Svaneklink fra Danske Studerendes Fællesråd. 

Kirsten Jensen foreslog Susanne Engstrøm som dirigent, hvilket rådet tilsluttede sig. 


2a.Politisk tema I. Affaldssektorens fremtidige organisering (D/B). 

Jette Kammer Jensen og Ilse Friis Madsen fik ordet under dette punkt, og der faldt følgende 

bemærkninger: At det er betænkeligt at forlade borgerrollen og gå over i brugerrollen, at disse ting 

bør reguleres lokalt i stedet for via lovgivning, og at det bør oplyses, om det er et EU eller et 

regerings initiativ. 

Villy Dyhr bemærkede, at Forbrugerrådet ikke tager stilling til selve liberaliseringen, men når der 

indføres liberalisering på et område forholder rådet sig til dette. 

Kirsten Jensen oplyste, at det ikke er et EU krav at liberalisere. 

Rådet godkendte indstilling, og bemærkningerne vil blive medtaget i det videre arbejde. 

Politisk tema II. Forsikringsselskabers præmiefastsættelse (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for det fremsendte notat. 

151

Bent Olufsen og Jette Kammer Jensen fik ordet under dette punkt, og der faldt følgende 

bemærkninger: At det virker urimeligt at indboforsikringer er dyrere i Københavnsområdet end i 

Esbjerg, at man ikke bør straffes for forhold, fx forhøjede forsikringspræmier, som man ikke har 

indflydelse på, at noget for nogetprincippet er fornuftigt fx montering af låse o.lign., at det er godt 

at holde fast i solidaritetsprincippet, og at det egentlige solidaritetsprincip efterhånden er blev 

udhulet, og det nu blot er et spørgsmål om solidaritetsniveau. 

Rådet besluttede at fastholde de hidtidige holdninger, som udtrykt i notatet. 

Politisk tema III. Modernisering af huseftersynsordningen (D/B). 

Rådet godkendte indstillingen. 

2b. Forbrugerrådets 7 strategiske mål en afrapportering (O/D). 

Kirsten Jensen fortalte, om nogle af de mange sejre Forbrugerrådet havde haft i 2005. Gode 

resultater som bunder i en god fælles indsats. 

Under notatets pkt. 3 "Forbrugerrådet er en igangsættende og udfarende kraft, der i høj grad selv 

sætter en forbrugerpolitiske dagsorden" redegjorde Kirsten Jensen for diskussion på rådsmødet d. 

2. april 2003 og bad rådet om at fremkomme med nye forslag til fokusområder frem til 2007. 

Villy Dyhr oplyste, at sekretariatet havde følgende forslag: At Forbrugerrådet er repræsentant for 

alle forbrugergrupper, når det gælder informationsvirksomhed, herunder også grupper af anden 

etnisk herkomst, at der sættes fokus på patientrollen dvs. det ideelle patientforløb, at Forbrugerrådet 

ser på daginstitutioner dvs. legepladser, legetøj og støj, og at der arbejdes med transportpolitik, 

herunder passagerrettigheder. 

Ammi Stein Pedersen, Jette Kammer Jensen, Ilse Friis Madsen, Lovise Brade Johansen, Anne 

Marie Kristensen, Helle MunchPetersen og Mads Svaneklink fik ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At alle der bor i Danmark er danskere, og der ikke skal gøres forskel, at det er godt 

at sætte fokus på informationsvirksomhed på forskellige niveauer, og at fokusområderne motion, 

152

ent grundvand, køn i markedsføringen, invalide, trafiksikkerhed i busser og ungdoms/studierabat 

bør tages op. 

Kirsten Jensen takkede for de fremkomne forslag til fokusområder og gjorde opmærksom på, at 

rådet var velkommen til at fremsende yderligere forslag til sekretariatet. Forslagene vil blive drøftet 

på FUmødet d. 17. januar 2005. 

Under notatets pkt. 4 "Forbrugerrådet er i tæt kontakt med rådets medlemsorganisationer" fik Jette 

Kammer Jensen og Anne Marie Kristensen ordet og der faldt følgende bemærkninger: At det er 

godt, at målet ikke justeres, at kontakten til medlemsorganisationerne bør øges, at fremkomne 

forslag fra medlemsorganisationerne bør overvejes nøje, evt. kan der trækkes på 

medlemsorganisationernes ressourcer til at løse opgaven, hvis Forbrugerrådets sekretariat ikke selv 

har mulighed for at løfte opgaven, og at email service bør udvides i samspil med 

medlemsorganisationerne. 

Kirsten Jensen påpegede, at sekretariatet i de enkelte sager må tage stilling til, hvordan et tættere 

samarbejde mellem sekretariatet og medlemsorganisationerne kan etableres. Hun mindede om, at 

begge parter har et ansvar i forhold til at skabe en god og konstruktiv dialog. 

Under notatets pkt. 6 "Tænk+Test er styrket og er fortsat Danmarks førende forbrugerblad" fik 

Jette Kammer Jensen ordet og der faldt følgende bemærkninger: At det er ærgerligt at målet er 

nedjusteret, og at der bør foretages en analyse til brug for reduktion af produktionsomkostningerne, 

da bladets pris er af afgørende betydning for fastholdelse af abonnenter. 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at de nævnte betragtninger var taget med i overvejelserne og fortsat ville 

være det. 

Under notatets pkt. 7 "Forbrugerrådet er mindre økonomisk sårbart i kraft af et bredere 

indtægtsgrundlag" fik Poul Erik Tobiasen og Jette Kammer Jensen ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At det var ærgerligt, at Forbrugerrådet som omtalt i avisen ikke fik bevilling til at 

fortsætte projektet Forbrugernes Retshjælpsordning, og at ansøgninger bør fremsendes i god tid 

inden en deadline. 

153

Rasmus Kjeldahl redegjorde for ansøgningsforløbet. 

Rådet tilsluttede sig de foreslåede ændringer af målene, og et konsolideret papir vil blive udsendt til 

orientering. Forretningsudvalget og sekretariatet vil arbejde videre med temamulighederne og 

komme med oplæg på næste rådsmøde. 


Budget 2005 (D/B) 

Bent Olufsen gennemgik budget 2005. Han tilføjede, at han i foråret sammen med sekretariatet 

ville evaluere konti vedr. Tænk+Test, pga. af de mange nye tiltag. 

Jette Kammer Jensen spurgte, hvorfor lokaleudgifterne var reduceret, og Birthe Vestergaard 

svarede, at det var pga. lokaler, som Forbrugerrådet ville opsige i det nye år. 

Rådet godkendte budget 2005. 

Årsregnskabsloven (O) 

Rådet tog bilaget til efterretning. 

Beretning (O) 

Rådet havde enkelte spørgsmål og tog herefter Beretningen til efterretning. 

154

Pressemeddelelser ved rådsmøder (O) 

Rådet tog notatet til efterretning. 

Medlemsorganisationer. 

Kirsten Jensen meddelte, at Akademikernes Centralorganisation har meldt sig ud pr. 1/1 2005. 

Forbrugerrådet beklager dette, men takker for den indsats der igennem årene er ydet fra ACs side. 

Den Danske Dyrlægeforening, Sektion for fødevarer og miljø ansøger om optagelse i 


Rådet drøftede ansøgningen, og NielsOle Bjerregaard (AC) repræsentant for ansøger supplerede 

med oplysninger om foreningen, hvorefter han forlod mødet, mens punktet blev behandlet. 

Rådet vedtog ved afstemning, at Den Danske Dyrlægeforening, Sektion for fødevarer og miljø 

optages som medlem. Rådet vedtog desuden, at NielsOle Bjerregaard kunne fortsætte i 

forretningsudvalget, selvom han efter 1. jan. 2005 repræsenterer Den Danske Dyrlægeforening, 

Sektion for fødevarer og miljø. 

Fritidshusejernes Landsforening ansøger om optagelse i Forbrugerrådet (D/B). 

Rådet drøftede ansøgningen og vedtog, at Fritidshusejernes Landsforening optages som medlem. 

Råd, nævn og udvalg (O). 

Kirsten Jensen redegjorde for bilag, som blev omdelt på mødet. 

155

Rådet drøftede punkterne i bilaget og fandt, at det burde have været udsendt forud for rådsmødet 

med uddybende forklaring for hvert enkelt punkt. På denne baggrund besluttede rådet, at 

forretningsudvalget tager stilling til bilagets punkter og kommer med en indstilling til rådet. Da 

punkterne 1) Innovationsudvalget, 16) bestyrelse for Danmarks JordbrugsForskning og 17) 

Samarbejdskollegiet for fødevareforskning er af hastende karakter, skal disse sendes i email høring 

først til forretningsudvalget og derefter til rådet. De øvrige punkter drøftes på 

forretningsudvalgsmødet d. 17. januar 2005. 

Rådet. Kompetencedeling i Forbrugerrådet (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for vedtægterne og forretningsordnernes paragrafer om 

kompetencedeling og fremlagde eksempler på beslutninger foretaget af hhv. rådet, 

forretningsudvalget og sekretariatet. 

Rådet fandt, at vedtægterne var tilstrækkeligt klare på området om kompetencedeling, men at der 

skal ske en skærpelse i den måde indstillinger formuleres og fremlægges, dvs. selve proceduren. 

Tænk+Test og Læserne. Markedsføring af Tænk (O/D). 

Claus Brøgger redegjorde for planerne for markedsføring af Tænk samt hvordan 

medlemsorganisationerne hidtil var blevet inddraget. 

Signe Møller Jørgensen, Ulla Maria Mortensen, Mads Svaneklink, Klaus Seiersen og Jette 

Kammer Jensen fik ordet og der faldt følgende bemærkninger: At Forbrugerrådet kunne holde 

oplæg i organisationer og skabe opmærksomhed omkring bladet, at et årsabonnement på Tænk 

kunne være præmie i fx forbrugerprogrammer i tv og på nettet, at annoncering for Tænk i 

medlemsorganisationernes blade kunne gentages, hvis resultaterne var gode, at man på nettet kunne 

besvare spørgsmål og vinde Tænkabonnement, at producere interviews og artikler til 

medlemsorganisationernes blade fx om navneskiftet, at give en fast studenterrabat i forbindelse 

med en kampagne for at øge kendskabet til Tænk hos studerende, og at give 

medlemsorganisationernes blade forkant på test og artikler, som kan have en speciel interesse for en 

medlemsorganisation. 

156

Claus Brøgger takkede for de mange gode input. 

4. Forretningsudvalgs og rådsmøder 2005 (D/B) 

Forslag til rådsmødedatoer: 11. april, 6. juni, 3. oktober, 5. december alle kl.12.30. 

FUmøder er fastsat til: 17. januar, og foreløbig til 7. marts, 2. maj, 5. september og 7. november 

alle kl. 13.00. 

Rådet drøftede forslagene til rådsmødedatoer i 2005 og påpegede, at møderne helst skulle placeres 

på forskellige ugedage, dog med undtagelse af fredage. Rådet besluttede, at der afholdes rådsmøde 

d. 11. april og d. 6. juni. På rådsmødet d. 11. april tages der endeligt stilling til rådsmødedatoer for 

efteråret 2005. 


Kirsten Jensen oplyste, at der intet var til dette punkt. 


her eller sendes til sekretariatet inden d. 1. december kl. 12. 

Signe Møller Jørgensen stillede forslag, om at tidspunktet for rådsmøder ændres til kl. 13.00. 

Rådet besluttede at fastholde tidspunktet kl. 12.30. 

157

6. Eventuelt 

Signe Møller Jørgensen opfordrede til, at Forbrugerrådet støttede kvinders frie ret til at vælge, 

også når det gjaldt kejsersnit. Rasmus Kjeldahl svarede, at det ville blive taget med i dialogen med 

det Sundhedspolitiske Udvalg. 

Kirsten Jensen oplyste, at Inga Sørensen (Familie og Samfund) er udtrådt af rådet og 

forretningsudvalget. Torben Steenberg, som er 1. suppleant, indtræder som medlem af 

forretningsudvalget frem til næste valg i foråret. 

O : orientering. D : debat. B : beslutning. 



Til stede:Kirsten Jensen, Helle MunchPetersen, NielsOle Bjerregaard, Morten Præstholm, Jette 

Kammer Jensen, Jeppe Juul, Signe Møller Jørgensen, Torben Steenberg, Per Jensen, Anne Marie 

Kristensen, Rut Jørgensen, Ulla Maria Mortensen, Jytte Jakobsen, Lisbeth Baastrup, Susanne 

Engstrøm, Ilse Friis Madsen, Ane Bodil Søgaard, Poul Erik Tobiasen, Lizzie Olsen, Marga Due 

Hansen, Margit Udsen, Hans Daugaard, Ammi Stein Pedersen, Elinor Ottesen, Bent Olufsen, Lizzi 

Isaksen, suppl. Gerda K. Thomassen, suppl. Thomas Thisted Petersen, suppl. Grethe Olsen, suppl. 

Jørgen Martinus, suppl. Sara Grex og suppl. Gitte E. Olsen. 

Afbud:Karen Gredal, Kirsten Nielsen, Jørn Gry, Ingrid Høegh Poulsen, Allan Pedersen, Poul 

Monggaard, Hanne Marcher Hansen, Pernille Hansted, Linda Greve, Klaus Seiersen, Gitte 

Staffeldt, Inga Sørensen, Aase Poulsen, Inge Frölich, Margit Vognsen, Lars Clark, Sonja Nørby, 

Jane Egholm, Tove Møller Pedersen, Inga Christensen, Lykke Petersen, Niels Aagaard, Bodil 

Jensen og Karin Ladegaard. 

Fraværende:Lone Chodavarapu, Mads Aspelin, Kurt Boe Kjærgaard, Ely Nedrud og James Arbøl. 

158

Sekretariatet:Rasmus Kjeldahl, Claus Brøgger, Karen Gahrn, Anette Høyrup, Lotte Aakjær 

Jensen, Tina Dhanda, Birte Vestergaard og Lotte Østerskov Jensen (referent). 

1. Velkomst 

Kirsten Jensen præsenterede Lotte Aakjær Jensen, som er ansat som økonom, og Tina Dhanda, 

som er ansat som ankenævnsmedarbejder begge i Politisk Afdeling. 

Rasmus Kjeldahl præsenterede desuden Birte Vestergaard, som er tiltrådt stillingen som 

sektionschef for den nyoprettede Sektion for Administration. 

Kirsten Jensen oplyste, at Forbrugerrådet igen i år slår dørene op i forbindelse med Kulturnat, som 

finder sted d. 8. oktober kl. 1824. 



2a.Politisk tema I. Markedsføringsloven (D/B). 

Jeppe Juul, Jette Kammer Jensen, Ammi Stein Pedersen, Sara Grex, Signe Møller Jørgensen, 

Ilse Friis Madsen og Jytte Jakobsen fik ordet, og der faldt følgende bemærkninger: At det er et 

vigtigt område, som er af høj prioritet, at der til pkt. 20 Nye markeder bl.a. som følge af 

liberalisering af offentlige monopoler skal tages hensyn til evt. lovsammenstød med kommunale 

ydelser, at det er vigtigt, at overtrædelse af prismærkningsloven bliver sanktioneret, at der skal 

159

være straf for at overtræde retningslinierne for god markedsføringsskik, at der mangler sanktioner, 

når det drejer sig om reklamer, der spiller på kvinder som sexobjekter, at 80% af alle indkøb 

foretages af kvinder, og det derfor er nødvendigt at varetage kvinders rettigheder, at kvinden er 

blevet en vare og at kvinden ikke skal gøres til offer i ligestillingens navn, da det drejer sig om 

sexualisering af både kvinder og mænd. 

Anette Høyrup oplyste, at der er lavet retningslinier om sexualisering i reklamer, og 

Forbrugerrådet vil se på, om retningslinierne er tilstrækkelige. 

Torben Steenberg spurgte, hvilken holdning Forbrugerrådet havde til organiseret rabat. Rasmus 

Kjeldahl svarede, at Forbrugerrådet principielt var imod organiseret rabat og har skrevet til 

ministeren herom, men at det ifølge loven ikke er forbudt, såfremt der skiltes. 

Ulla Maria Mortensen spurgte, om ForbrugerForum burde inddrages som høringspartner. Rasmus 

Kjeldahl svarede, at det ikke lå inden for ForbrugerForums kommissorium, og at Forbrugerrådet 

var godt tilfreds med det. 

Rasmus Kjeldahl nævnte, at EU arbejder på et direktiv om urimelig markedsføring og en 

forordning om salgsfremmende foranstaltninger, og den danske revision formentlig vil afvente 

vedtagelsen af reglerne. 

Rådet godkendte indstillingerne med de faldne bemærkninger. 

Politisk tema II. Transportpolitisk strategi (D/B). 

Jette Kammer Jensen, Ilse Friis Madsen, Gitte Olsen, Hans Daugaard, Jytte Jakobsen, Rut 

Jørgensen, NielsOle Bjerregaard, Ammi Stein Pedersen og Anne Marie Kristensen: At 

tænketanken var for snævert sammensat, og fx fagforeninger, DSB, Arriva og HT burde inddrages, 

at det var uklart, om det kun drejede sig om tog eller også busser o.lign. skulle inddrages, at der 

skulle tænkes på den geografiske dækning, kombinering af forskellige transportmidler, forsinkelser 

og information til passagererne, at information udelukkende via monitor ikke er nok til fx 

svagtseende, at der ofte ikke er bustransport i landområderne efter kl. 20, at der er store offentlige 

besparelser på transportområdet, og det er svært at løfte opgaverne inden for budgetterne, at det er 

uklart, hvor lang tid pilotprojektet strækker sig over, hvad der menes med myldretid og hvornår 

160

esultatet af undersøgelserne fremlægges i rådet, at der må træffes et valg, om det udelukkende 

drejer sig om tog ellers skal alle andre transportformer også inddrages, at det er et problem, at der 

ikke er bustransport til alle lufthavne, at der bør indføres et refusionssystem ved forsinkelser, at det 

svenske system for refusioner ikke er optimalt, da der er tidsbegrænsning på den udleverede 

værdikupon, at der har været en undersøgelse af, hvordan folk kommer på arbejde (Cowi Consult?), 

at der har været store besparelser og omlægning af ruter på busdriften pga. metrobyggeriet, at 

DSBs overskud bruges til at bygge motorveje eller nye togstrækninger i stedet for at forbedre det 

eksisterende, at busdriften i hovedstaden er forringet og at der er nedlagt jernbanestrækninger og i 

stedet indsat busser. 

Rasmus Kjeldahl nævnte, at grunden til, at emnet tages op nu, er, at EU i de kommende år arbejder 

med regler for transportområdet, og der i øvrigt gradvis sker en privatisering af de offentlige 

ydelser. Det er derfor nødvendigt at rette fokus på de områder, der forventes privatiseret. 

Forbrugernes rettigheder skal defineres i forhold til den nye situation. Han pointerede, at 

transportpolitikken i første omgang ville være rettet i mod tog, men at opdelingen til andre 

transporttyper sikkert hen ad vejen må inddrages for at få et helhedsbillede. Pilotprojektet starter nu, 

og konklusionerne forventes fremlagt for rådet om ca. 1 år. Forbrugerrådets opgave er ikke at 

blande sig i finansieringen af området, men påvirke prioriteringen af opgaverne via dialog med 

områdets parter. Forbrugerrådet vil tage kontakt til Dansk Cyklistforbund m.fl. 

Jytte Jakobsen opfordrede til, at delkonklusioner fra arbejdsgruppen skal forelægges rådet, så der 

er en løbende dialog mellem rådet og arbejdsgruppen. 

Rådet vedtog indstillingerne og vil blive inddraget i evaluering og udvikling af indsatsen. 

2b.Skadesregister Forsikring & Pension (D/B). 

Jette Kammer Jensen mente, at det var svært at sige nej til oprettelsen af et sådant register, men 

det dog ikke var uden betænkelighed. Hun mente, at Forbrugerrådet burde være repræsenteret i 

styregruppen. Rasmus Kjeldahl nævnte, at Forbrugerrådet ville sikre sig den fornødne indflydelse, 

og at det ville være fornuftigt at bakke op om et skadesregister. 

161

Jeppe Juul spurgte, om det var forsikringsselskaberne selv, der skulle administrere registret. 

Rasmus Kjeldahl svarede, at der var forskellige modeller i spil, men at det kan blive Forsikring & 

Pension, der står for registret. 


Krav til den nye forbrugerminister Henriette Kjær (O). 

Kirsten Jensen redegjorde for kravene til den nye forbrugerminister Henriette Kjær, som 

Forbrugerrådet håber kan løfte opgaver som fx bedre ernæringspolitik vedr. fedme, fri konkurrence, 

ny konkurrencelov, forbedre klagemulighederne, indgriben vedr. skjult reklame og rabatforeninger, 

bedre regler for kemikalier og sikkerhed på nettet. Vi så gerne, at ministeren blev en slags 

superminister, idet sagerne skal koordineres på tværs af ministerier ikke blot i Danmark, men også 

i EU. 

Kirsten Jensen oplyste, at der er megen debat om, hvad forbrugerne får ud af etableringen af det 

nye forbrugerministerium. En af ændringerne er, at Forbrugernes Hus nu atter hedder 

Forbrugerstyrelsen, så der forhåbentligt vil være mindre forvirring med hensyn til afsender af 

budskaber. 

Kirsten Jensen oplyste, at forbrugerministeren besøger Forbrugerrådet d. 4. oktober for at se og 

høre om Forbrugerrådets virke. 


Rådet besluttede, at Forbrugerrådets endelige fødevarepolitik skal vedlægges rådsmødereferatet. 

Rådet besluttede endvidere, at den arbejdsgruppe, som tidligere har arbejdet med 

fødevarepolitikken, inddrages i arbejdet vedr. en mærkningspolitik på fødevareområdet. 

162


Budget. Årsregnskabsloven (O). 


Prisstigning på T+T (O). 

Rådet havde enkelte opklarende spørgsmål vedr. prisstigningen på Tænk+Test pr. 1. oktober 2004 

til 298 kr. for et årsabonnement. 

Organisationsændring (O). 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at forretningsudvalget på baggrund af reduktion i næste års 

finanslovsbevilling samt bortfald af portostøtte havde vedtaget organisationsændringen, som 

beskrevet i notatet. Han redegjorde for de berørte medarbejdere. 

Rådet spurgte til Hans Carl Nielsens fratrædelsesaftale, og om der ville blive afholdt en 

afskedsreception, hvor rådet ville få lejlighed til at sige farvel. Rasmus Kjeldahl svarede, at 

fratrædelsesaftalen betragtes som et personaleanliggende, og desuden er ifølge aftale med 

forretningsudvalget. Med hensyn til afskedsreception vil sekretariatet kontakte Hans Carl Nielsen 

for at høre, hvorvidt han ønsker en reception for rådet. 

Rådet takkede Hans Carl Nielsen for hans mangeårige virke i Forbrugerrådet. 

Beretning (O). 

163

Jette Kammer Jensen spurgte vedr. pkt. diverse politiske sager, hvorfor erhvervsministeren ville 

kalde en række politiske partier sammen vedr. lukkeloven. Kirsten Jensen redegjorde for de 

møder, som Forbrugerrådet havde deltaget i vedr. lukkeloven, og nævnte, at erhvervsministeren 

formentlig gerne ville sikre sig et bredt flertal omkring lukkeloven. Pt. er drøftelserne en lukket 

politisk proces. For forbrugerområdet som sådan bliver det spændende at se det nye lovkatalog. 

Ilse Friis Madsen spurgte vedr. pkt. 30 & 31, om der ikke havde været grænseværdier tidligere for 

bestemte urene stoffer i levnedsmidler. Rasmus Kjeldahl svarede, at der allerede var fastsat 

grænseværdier, men at det blot var et spørgsmål om at stramme op. 

Torben Steenberg oplyste, at Marttin Stuart Nielsen fra Danske Ølentusiater er udtrådt af rådet, og 

Klaus Seiersen er indtrådt. 


Rasmus Kjeldahl opfordrede rådet til, som supplement til Beretningen, at se høringssvarene på 

Forbrugerrådets hjemmeside. 

Råd, nævn og udvalg. 

Service pr. email i forbindelse med udnævnelser til råd, nævn og udvalg (O). 

Jytte Jakobsen meddelte, at hun ikke havde nogen email. 

Ammi Stein Petersen udtrykte utilfredshed med, at den nye service kun sendes pr. email. 

Rådet tog notatet til efterretning, idet det er en service udover det, der normalt ydes, og der fortsat 

kan stilles forslag på møderne. 

164

Udpegninger til råd, nævn og udvalg (D/B). 

Rådet besluttede at genindstille Susanne Engstrøm, Kirsten Nielsen og Peter MøgelvangHansen til 

Sø og Handelsretten. 

Rådet besluttede at indstille konsulent Pia Backer fra Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund i stedet 

for Ruben Jensen til Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme. 

Rådet besluttede at indstille agronom, ph.d. Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse i stedet 

for Camilla Udsen til Fjerkræafgiftsfonden. 

Rådet besluttede at genindstille Rasmus Kjeldahl til Det Økonomiske Råd. 

Tænk+Test og læserne. Nyt navn til Forbrugerrådets blad (O/D). 

Karen Gahrn redegjorde for de tidligere drøftelser i rådet, forretningsudvalget, sekretariatet og på 

redaktionen vedr. nyt navn til Forbrugerrådets blad. Der havde været mange overvejelser om, 

hvordan Forbrugerrådet kunne nå ud til de 63% af Danmarks befolkning, som ikke kender 

Tænk+Test. Eksperter har været inddraget, der har været lavet spørgeundersøgelser blandt læsere 

og ikkelæsere og forretningsudvalget har på sit heldagsseminar drøftet de forskellige argumenter 

for og imod at skifte fra Tænk+Test til navnet Tænk. Karen Gahrn oplyste, at forretningsudvalget 

på forretningsudvalgsmødet d. 10. okt. havde besluttet at ændre navnet til Tænk pr. 1. feb. 2005. 

Forretningsudvalget ville dog gerne høre rådets kommentarer, således at evt. nye aspekter kunne 

inddrages i det kommende arbejde. 

Jette Kammer Jensen, Helle MunchPetersen, Marga DueHansen, Elinor Ottesen, Ulla Maria 

Mortensen, Jeppe Juul, Susanne Engstrøm, Jytte Jakobsen, Ammi Stein Pedersen, Ilse Friis 

Madsen, Torben Steenberg, Sara Grex, Hans Daugaard, Signe Møller Jørgensen og Per 

Jensen fik ordet, og der faldt følgende bemærkninger: At der skal andet end et navneskift til for at 

få nye abonnenter, at navnet Tænk+Test ønskes bevaret, at der var usikkerhed, om det var 

forretningsudvalget, som kunne træffe beslutning om et navneskift, at Tænk er et genialt navn, at 

det er vigtigt, at et navneskift ikke støder samarbejdspartnere, at navnet godt kan ændres til Tænk, 

165

lot det fremhæves at bladet indeholder tests, at der satses på flere markedsføringstiltag, at 

Forbrugerrådet udelukkende skal tænke på at få solgt sit blad bedst muligt, også hvis det kræver et 

navneskift, at navnet Tænk+Test kun blev valgt af nød pga. sammenlægningen mellem Tænk og 

Råd og Resultater, at man også kunne vælge et helt nyt navn til bladet, at det var en politisk 

beslutning at nedlægge bladudgivelsen i Forbrugerstyrelsen, at man ikke skal være i tvivl om, at 

bladet indeholder tests, at det er indholdet i bladet som tæller og ikke hvad bladet hedder, at de 

fleste kender bladet under navnet Tænk og derefter tænker "Tænk før du køber", at det er testene 

som sælger bladet, at et navneskift til Tænk er en god løsning, at klare signaler vedr. farver og logo 

er lige så vigtigt som navnet for at folk husker det, at venteværelser hos fx læger og tandlæger er 

et godt sted at markedsføre bladet, at man kan lægge mange ting i ordet Tænk, at Tænk er 100 

gange bedre at markedsføre end Tænk+Test, at når man høre ordet Tænk, så tænker man tests, at 

navnet Tænk er dobbelttydigt, at det udelukkende er Forbrugerrådet som bestemmer bladets navn 

og ikke samarbejdspartnere og at det er billigere at markedsføre et kortere navn. 

Kirsten Jensen nævnte, at det tidligere navneskift til Tænk+Test formentlig var en 

formandsbeslutning, og at rådet efterfølgende var blevet orienteret. I den nuværende proces ville 

forretningsudvalget gerne involvere flere mere. 

Karen Gahrn takkede rådet for de mange gode input, som er vigtige i det videre arbejde. Der vil 

blive fremlagt et forslag vedr. markedsføring af bladet på rådsmødet i december. 

Susanne Engstrøm fandt, at det i sager som denne ville være oplagt at lytte til de, der professionelt 

arbejder med medier og markedsføring, da navnesager altid kan give anledning til brede 

diskussioner, og hun konkluderede, at rådets bemærkninger drøftes af forretningsudvalget, som 

træffer en fornyet beslutning om navn og om elementerne i markedsføringen, som der var kommet 

flere gode ideer til. 


FUmøder: 5. november kl. 9.45. Rådsmøder: 6. december (O) 


166

Tidspunkt for FU og rådsmøder (D/B). 

Rådet vedtog indstillingen, således at rådsmøder fremover starter kl. 12.30 og slutter senest kl. 

16.00. Der vil være frokost i tidsrummet kl. 12.0012.30 (for de som har tilmeldt sig). Fredag som 

mødedag skal så vidt muligt undgås. 

Rådet vedtog at ændringen har virkning fra rådsmødet d. 6. december. 

Rygning i forbindelse med rådsmøder (D/B). 

Rådet vedtog, at der ikke ryges i Forbrugerrådets lokaler i forbindelse med FU og rådsmøder. 


Kirsten Jensen meddelte, at Else Marie Holm fra Forbrugergruppen Næstved og omegn havde 

fremsendt forslag om drøftelse af virksomheders fortolkning af købeloven vedr. den 2årige 

reklamationsperiode. Kirsten Jensen oplyste, at der netop var sendt brev til justitsminister Lene 

Espersen med opfordring til at gribe ind, herunder udarbejde fortolkningsregler. 

Jeppe Juul oplyste, at der også havde været drøftelser i Forbrugerklagenævnet vedr. dette emne. 

Jytte Jakobsen spurgte, om der kunne udsendes pressemeddelelse vedr. rådsmødebeslutningerne, 

når der havde været afholdt rådsmøde. 

Ulla Maria Mortensen mente på baggrund af debatten under punktet Nyt navn til Forbrugerrådet 

blad, at forretningsudvalget burde klargøre kompetencefordelingen mellem forretningsudvalget og 

rådet. Jette Kammer Jensen så også gerne punktet nærmere belyst. 

167

Kirsten Jensen sagde, at forslagene vedr. pressemeddelelser og kompetencen mellem 

forretningsudvalg og råd ville blive drøftet på det kommende forretningsudvalgsmøde. 

6. Eventuelt 


Kirsten Jensen og Susanne Engstrøm takkede rådet for et godt møde med en god debat. 




Til stede:Kirsten Jensen, Helle MunchPetersen, Karen Gredal, Kirsten Nielsen, Jørn Gry, Jette 

Kammer Jensen, Jeppe Juul, Hanne Marcher Hansen, Signe Møller Jørgensen, Linda Greve 

Bendixen, Torben Steenberg, Anne Marie Kristensen, Inga Sørensen, Rut Jørgensen, Aase Poulsen, 

Inge Frölich, Ilse Friis Madsen, Sonja Nørby, Ane Bodil Søgaard, Inga Christensen, Lizzie Olsen, 

Marga DueHansen, Pernille Hansted, Ammi Stein Pedersen, Elinor Ottesen, Bent Olufsen, suppl. 

Louise Brade, suppl. Anne Kaastrup Hansen, suppl. Jørgen Martinus, suppl. Hanne Weidick 

Frederiksen og suppl. Klaus Seiersen. 

Afbud:NielsOle Bjerregaard, Lone Chodavarapu, Morten Præstholm, Poul Mongaard, Mads 

Aspelin, Margit Vognsen, Ulla Maria Mortensen, Lisbeth Baastrup, Susanne Engstrøm, Lars Clark, 

Jane Egholm, Tove Møller Pedersen, Poul Erik Tobiasen, Jytte Jakobsen, Lykke Petersen, Niels 

Aagaard, Margit Udsen, Hans Daugaard, Bodil Jensen, Ely Nedrud, Karin Ladegaard og Lizzi 

Isaksen. 

Fraværende:Ingrid Høegh Poulsen, Allan Pedersen, Gitte Staffeldt, Per Jensen, Kurt Boe 

Kjærgaard og James Arbøl. 

168

Sekretariatet:Rasmus Kjeldahl, Hans Carl Nielsen, Claus Brøgger, Karen Gahrn, Glennie Boetius 

Petersen, Claus Jørgensen og Lotte Østerskov Jensen (referent). 

1. Velkomst 

Kirsten Jensen bød velkommen og præsenterede herefter Glennie Boetius Petersen, som er 

barselsvikar for Anette Høyrup og Anne Dehn Jeppesen; og Claus Jørgensen, som er ansat som 

miljø og trafikpolitisk medarbejder. 

Claus Jørgensen gjorde opmærksom på, at der om kort tid iværksættes en kampagne vedr. EU's 

miljøblomst. Han opfordrede rådets medlemmer til at tage et eksemplar af den fremlagte brochure 

og kontakte ham, såfremt de var interesseret i at deltage i kampagnen. 

Kirsten Jensen foreslog Jeppe Juul som dirigent, hvilket rådet tilsluttede sig. 


2a.Politisk tema I. Forbrugerundervisning (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for notatet og opfordrede rådets medlemmer til at melde sig til det 

udvalg, som nedsættes for at afdække mulighederne for Forbrugerrådets indsats vedr. undervisning 

på forbrugerområdet. 

På baggrund af opfordringen tilkendegav følgende, at de ville deltage i udvalgsarbejdet: Ilse Friis 

Madsen, Linda Greve Bendixen, Jette Kammer Jensen, Sonja Nørby, Rut Jørgensen, Signe Møller 

Jørgensen og Marga DueHansen. Arbejdet ledes af Claus Brøgger. 

169

Sonja Nørby efterlyste en liste over Forbrugerrådets nuværende undervisningsmateriale. Claus 

Brøgger svarede, at det var sparsomt, hvad der kunne medtages i en sådan liste, idet hovedparten af 

materialet var forældet. Det eneste aktuelle er en pjece om emballage til folkeskoleelever, som 

Forbrugerrådet har udarbejdet i samarbejde med Dansk Industri. Pjecen kan bestilles hos DI. 

Kirsten Jensen takkede for den store interesse og konkluderede, at udvalgsarbejdet skulle munde 

ud i en indstilling til forretningsudvalget. 

Politisk tema II. Fødevarekampagne (O/D). 

Kirsten Jensen spurgte, om der var bemærkninger til orienteringspunktet. 

Ammi Stein Pedersen nævnte, at det var ærgerligt, at Forbrugerrådet ikke havde haft ressourcer til 

at deltage i Biosam konferencen om påvirkningerne af fødevaremarkedet. 

Jette Kammer Jensen mente, at titlen var lidt tung og derfor burde ændres. 

Jeppe Juul foreslog, at sekretariatet overvejer en ny og mere spændende titel. 

Kirsten Jensen konkluderede, at sekretariatet vil se på, hvordan titlen kunne peppes op. 

Politisk tema III. Bolighandel enkelt og billigere at handle bolig (O/D). 

Kirsten Jensen redegjorde for notatet. 

Bent Olufsen, Ammi Stein Pedersen, Jette Kammer Jensen og Rut Jørgensen fik ordet under 

dette punkt og der faldt følgende bemærkninger i debatten : At rådet skulle overveje formuleringen 

"Forbud mod at mægleren udarbejder finansieringsforslag", fordi dette kunne stille køberne 

170

dårligere, idet de ikke umiddelbart havde et beregningsgrundlag, når de stod og så på ejendommen, 

at medlemmerne fra den nedsatte tænketank, ifølge andre oplysninger, ikke ønskede forbud mod, at 

mægleren udarbejder finansieringsforslag, og der blev spurgt, hvorfor sekretariatet ikke havde 

refereret dette i notatet, at formuleringen "Formidling/jura og finansiering adskilles, således at der 

ikke er sammenblanding af interesser" var særdeles vigtig, at det skulle stå klart, hvad der kunne 

være forskellen på ejendomsmæglerens forslag og bankens rådgivning, at der skal gives oplysning 

om, at en formidlingsaftale er udformet som et forslag, som er til forhandling, og ikke en 

ufravigelig formular, at ejendomsmægleren skal stå til ansvar for provenuberetningen, at man ved 

at forbyde ejendomsmægleren at udarbejde et skriftligt finansieringsforslag kunne skabe en 

situation, hvor køberne ville modtage oplysningerne mundtligt, at der fortsat er fortrydelsesret, og 

at køberen ved ejendomshandel skulle tages hensyn til hele sin økonomiske situation. 

Rasmus Kjeldahl påpegede, at en stor andel af køberne i praksis følger ejendomsmæglerens 

finansieringsforslag, og da de er på provision, er de kun interesseret i et hurtigt salg og ikke i at 

varetage den enkelte købers interesser. Med hensyn til spørgsmålet om tænketanken, er hensigten, 

at den skal bruges som sparringspartner ikke at tænketanken nødvendigvis skal være enig, da det 

jo er rådet, der fastlægger politikken. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at notatet om boligkampagnen havde skabt en god 

debat, som kan resultere i, at der findes gode løsninger i tråd med notatets principper, men måske 

formuleret anderledes. Kampagnen har allerede vagt stor opsigt i medierne og i det politiske liv, og 

erhvervsministeren har taget vel mod nogle af forslagene, herunder det offentliges rolle. 

2b.Retningslinjer for ekstern finansiering (D). 

Jette Kammer Jensen fandt, at det var godt at få drøftet holdningen til ekstern finansiering. Hun 

mente, at det var vigtigt med en stor åbenhed om, hvem der finansierede Forbrugerrådet. Dette 

burde kunne ske uden at virke som reklame, ikke bare på hjemmesiden, men også i forbindelse med 

aktuelle projekter. 

Rasmus Kjeldahl mindede om, at rådet havde vedtaget nye retningslinier om åbenhed til 

offentligheden, at disse nu var gennemført og at modtagelsen af beløbet fra Lån&Spar Fonden 

således havde været offentliggjort både som pressemeddelelse og på Forbrugerrådets hjemmeside. 

Han pointerede, at formålet med retningslinjerne netop var, at Forbrugerrådets renommé om 

uafhængighed ikke måtte lide overlast ved modtagelse af eksterne bidrag. 

171

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at de anførte principper var godkendte, og at 

projektstøtte skal anføres på materialer, der udgives, og som har modtaget ekstern støtte. 

Handicapåret rapportering (O). 

Rådet tog rapporteringen om indsatsen i handicapåret til efterretning. 

Principper for Forbrugerrådets fødevarepolitik (O). 

Kirsten Jensen spurgte, om der var bemærkninger til notatet. 

Ilse Friis Madsen, Torben Steenberg, Jette Kammer Jensen, Jørn Gry, Ane Bodil Søgaard og 

Ammi Stein Pedersen fik ordet og der faldt følgende bemærkninger: At Forbrugerrådet skal 

arbejde for, at folkeskolens undervisning styrkes, at det var uhensigtsmæssigt, at forbrugeren skulle 

nærlæse på produkterne, om de indeholdt genmodificerede organismer, at fødevareindustrien ikke 

tager hensyn til dem, som ønsker GMOfri produkter, at forbrugerne er skeptiske bl.a. pga. 

manglende oplysninger/viden om GMO, at mange landmænd ikke ønsker at dyrke GMO afgrøder, 

men tvinges til det da de ikke kan få GMOfri såsæd, at forbrugerne ikke kompenseres for 

manglende tilgængelighed af GMOfri varer, at man ikke kan forhindre spredningen af GMO til 

GMOfrizoner, og de konventionelle bønder derfor skal nævnes sammen med økologerne, at 

naturen ikke tager hensyn til økonomiske regler, at forbrugernes frie valg undergraves, at det kunne 

give problemer for visse produktgrupper, hvis mærkningen altid skulle være på dansk, hvilket ville 

afholde butikkerne fra at tage små produktgrupper ind i deres sortiment og dermed mindske 

konkurrencen, at der i den forbindelse er særlige regler om mærkning på øl og spiritus, at ordet 

folkeskolen skulle rettes til grundskolen, at ordet fødevaresikkerhed blev understreget i forbindelse 

med økologi, at bæredygtighed og økologi er vigtige områder, at det er vanskeligt at vide, hvad der 

er dyrevelfærd skal kalve fx gå ude og få indvoldsorm og blive forkølede eller skal de gå inde, og 

at arbejdsgruppen har forsøgt at begrænse antallet af eksempler, og derfor er DSB kiosker m.v. ikke 

medtaget. 

Rasmus Kjeldahl bemærkede, at områder i naturen, hvor der samles planter, skal være godkendt 

og under kontrol af myndighederne, hvis de skal betragtes som økologiske. 

172

Jeppe Juul påpegede, at notatet var et overordnet papir, og detaljeringsgraden i notatet var sat 

derefter. Han stillede på baggrund af de fremkomne bemærkninger forslag om, at der under dette 

overordnede papir på et passende tidspunkt udarbejdes et politikpapir om GMO. 

Kirsten Jensen konkluderede på rådets vegne, at notatet drøftes på grundlag af de faldne 

bemærkninger i forretningsudvalget og fremlægges til endelig godkendelse i rådet. 


Budget. Revision af budget 2004 (D/B). 

Bent Olufsen redegjorde for det fremsendte forslag til revision af budget 2004, som er en 

konsekvens af bortfald af portostøtten. Det var Forbrugerrådets forventning, at man kunne komme i 

betragtning til et beløb fra Kulturministeriets pulje. Fordelingen af puljemidlerne afventer en EU 

godkendelse af støtteordningen. 

Rådet havde enkelte opklarende spørgsmål og godkendte herefter det reviderede budget 2004, dog 

med den bemærkning, at Jette Kammer Jensen godkendte budgettet med forbehold for det i 

budgettet anslåede beløb fra Kulturministeriet. 

Rasmus Kjeldahl understregede, at det forbehold måtte gælde alle. 

Beretning (O). 

Helle MunchPetersen glædede sig over den store omtale, der var af Forbrugerrådet i pressen, og 

roste den indsats de pågældende medarbejdere havde ydet. 


173

Medlemsorganisationer. Potentielle medlemmer af Forbrugerrådet (D/B). 

Kirsten Jensen redegjorde for notatet og påpegede, at det er vigtigt at sikre, at Forbrugerrådet til 

stadighed er bredt sammensat, og hun opfordrede derfor rådet til at komme med forslag til nye 

medlemsorganisationer. 

Jette Kammer Jensen så gerne, at teksten i pkt. 4 blev ændret, idet hun havde forslag til flere nye 

medlemsorganisationer, som formuleringen muligvis ikke ville dække. Hun ville fremsende 

forslagene. 

Ammi Stein Pedersen mindede om, at organisationer, som skal optages i Forbrugerrådet, skal 

opfylde de krav, der er beskrevet i vedtægterne. 

Kirsten Jensen konkluderede, at notatet var taget til efterretning. Hun bad rådets medlemmer om 

enten at ringe eller at indsende forslag om nye medlemsorganisationer til sekretariatet og angive, 

såfremt man havde en kontaktperson. 

Akademikernes Centralorganisation har meldt sig ud pr. 1/1 2005 (O) 

Kirsten Jensen oplyste, at Forbrugerrådet med stor beklagelse havde modtaget AC's brev om 

udmeldelse af Forbrugerrådet. Der var i brevet ikke angivet en årsag til udmeldelsen, men ved en 

tidligere lejlighed, havde AC givet udtryk for at en udmeldelse kunne komme på tale, da man 

overvejede AC's rolle som hovedorganisation. Ved samme lejlighed var det blevet nævnt, at AC 

gerne bistod, hvis Forbrugerrådet ville i dialog med AC's medlemsorganisationer. 

Jørn Gry beklagede denne beslutning, som han ville følge op på. Han påpegede, at han gerne hjalp 

i den videre proces i forhold til AC’s medlemsorganisationer. 

Rådet beklagede udmeldelsen, og tog den til efterretning. 

174

Råd, nævn og udvalg. Udnævnelser til råd, nævn og udvalg (D/B). 

Rådet havde enkelte opklarende spørgsmål vedr. den nye service med udsendelse af mail med 

oplysninger om råd, nævn eller udvalg til rådets medlemmer. 

Rasmus Kjeldahl opfordrede rådet til at fremsende emailadresse, såfremt man ønskede denne nye 

ekstra service, og understregede at udsendelse på mail er et supplement til den øvrige information til 

rådet. 

Rådet besluttede, at spørgsmålet vedr. udsendelse på mail kontra pr. post samt hvilken 

forretningsgang, der er for indkomne forslag før og efter FUmøder, drøftes på et kommende 

forretningsudvalgsmøde. 

1. Energiankenævnet. 

Rådet besluttede, at det ene af de 2 medlemmer, som skulle udpeges, skulle være fra sekretariatet. 

Dette betød, at Anders Hjorth Jensen var valgt. 

Da rådet ønskede skriftlig afstemning vedr. udpegelse af det andet medlem, blev der nedsat et 

stemmeudvalg bestående af Bent Olufsen, Hans Carl Nielsen og Claus Brøgger. 

Ved skriftlig afstemning fik NielsOle Bjerregaard 21 stemmer, Karin Ladegaard fik 2 stemmer og 

Mohammad Akbari fik 1 stemme. 

Rådets beslutning var således, at NielsOle Bjerregaard og Anders Hjorth Jensen var udpeget som 

medlemmer af Energiankenævnet. 

2. Udvalget vedr. fremtidens danske bogmarked, Kulturministeriet. 

175

Kirsten Jensen takkede de mange, der havde meldt sig som kandidat til udvalget vedr. fremtidens 

danske bogmarked. Rasmus Kjeldahl bemærkede, at arbejdet i udvalget ville være 

ressourcekrævende. 

Rådet drøftede udvalgets sammensætning og opgaver og opfordrede til, at der pga. en skæv 

sammensætning af udvalget blev arbejdet for at få en mere afbalanceret repræsentation i udvalget, 

herunder at Forbrugerrådet fik 2 pladser i udvalget. 

Der var følgende forslag: Linda Greve Bendixen (Danske Studerendes Fællesråd), Margit Udsen 

(Liberalt Oplysnings Forbund), Rut Jørgensen (Familielandbrugssektionens familieudvalg) og Grit 

Munk (sekretariatet). 

Ved skriftlig afstemning fik Grit Munk 18 stemmer, Linda Greve Bendixen fik 7 stemmer, Rut 

Jørgensen fik 2 stemmer og Margit Udsen fik 0 stemmer. 

Rådets beslutning var således, at Grit Munk udpeges som medlem. Såfremt Forbrugerrådet opnår 2 

pladser, udpeges Linda Greve Bendixen. 

3. Nyt punkt. Stormrådet, Økonomi og Erhvervsministeriet. 

Kirsten Jensen oplyste, at der er kommet brev om, at udnævnelsesperioden for Forbrugerrådets 

repræsentation i Stormrådet udløber d. 31. august, og der skal indstillet 1 medlem og 1 suppleant. 

Lykke Petersen, som nu er medlem af Stormrådet, men hun ønsker ikke genudpegning. Jette 

Kammer Jensen, som nu er suppleant, har imidlertid sagt ja til at ville opstille som medlem. Som ny 

suppleant foreslås Glennie Boetius Petersen, sekretariatet, som også varetager området vedr. 

forsikring og pension. 

Rådet vedtog, at Jette Kammer Jensen udpeges som medlem og Glennie Boetius Petersen udpeges 

som suppleant. 

ForbrugerForum godt fra start (O). 

176

Rådet tog notatet til efterretning. 

Tænk+Test og Læserne. Egenundersøgelse (O/D). 

Karen Gahrn redegjorde for de forskelle typer af tests, som præsenteres i Tænk+Test dvs. 

internationale tests (ICRT), tests fra Forbrugernes Hus og andre samarbejdspartnere samt egen tests. 

Redaktionen har i de senere år lavet flere egenundersøgelser bl.a. om hunde og kattemad, 

slankemidler og ammepuder. Disse tests tager mange ressourcer og lang tid, men tilgengæld kan 

Redaktionen selv bestemme hvad og hvordan, der skal testes, og sikre en god dansk 

markedsdækning. Derfor bringes flere og flere egentests i bladet, og ressourcespørgsmålet søges 

bl.a. løst ved øget samarbejde, samfinansiering samt tilmelding af mange danske produkter til ICRT 

tests. 

Jørn Gry spurgte, hvem der udførte testene. Karen Gahrn svarede, at der blev foretaget en 

vurdering af de enkelte laboratorier fra gang til gang vedr. kvalitet og pris. 

Ilse Friis Madsen spurgte, om der var noget nyt vedr. Thise Mejeri. Karen Gahrn svarede, at der i 

det senest nummer af Tænk+Test var en artikel om problematikken for at skabe debat. Kirsten 

Jensen tilføjede, at det er Forbrugerrådets sekretariat, der tager sig af den politiske opfølgning. 


Medlemstilbud på Tænk+Test (O). 

Kirsten Jensen opfordrede rådet til at formidle nyheden om medlemstilbud på Tænk+Test videre, 

idet hun håbede, at rigtigt mange af de enkelte medlemmer af Forbrugerrådets 

medlemsorganisationer ville benytte sig af introduktionstilbuddet om ti numre af Tænk+Test til kun 

201 kr. 

177

Der var flere, som tilkendegav, at de gerne ville kontaktes af sekretariatet med henblik på at få 

annonce for Tænk+Test i deres medlemsblade eller på hjemmeside. 

Claus Brøgger takkede og sagde, at han ville vende tilbage med forslag til annoncer. 

Branding af Tænk+Test (O). 

Kirsten Jensen oplyste, at en række tidligere undersøgelser har vist et behov for at markedsføre 

bladet skarpere og skærpe bladets logo, og det derfor er nødvendigt at overveje bladets navn og 

indhente reaktioner på forskellige forslag fra nuværende læsere, mulige læsere og div. 

markedsføringseksperter. En arbejdsgruppe vil blive nedsat for at indsamle idéer fra rådet samt 

behandle sekretariatets undersøgelser. Arbejdsgruppens konklusioner vil blive drøftet i 

forretningsudvalget og fremlagt på næste rådsmøde. 

Kirsten Jensen oplyste, at flere medlemmer fra forretningsudvalget havde meldt sig til 

arbejdsgruppen, men at rådets medlemmer også kunne melde sig. 



FUmøder: 10. september, 5. november alle kl. 9.45. Heldagsseminar for FU d. 30. aug. 

Rådsmøder: 1. oktober og 6. december alle kl. 9.45 (O) 


178


her eller sendes til sekretariatet inden d. 8. juni kl. 12. 

Kirsten Jensen meddelte, at der er indkommet skriftligt forslag fra Torben Steenberg, Danske Ølentusiaster, om 

at fremtidige rådsmøder og FUmøder skulle starte klokken 13. 

Torben Steenberg redegjorde for baggrunden for anmodningen om at flytte møderne til kl. 13, som primært skyldes 

den lange rejsetid fra Jylland. 

Der udspandt sig en diskussion, hvorefter rådet besluttede at afholde en vejledende afstemning og at sende spørgsmålet 

videre til drøftelse i forretningsudvalget. 

Resultatet af den vejledende afstemning var, at 15 stemte for at flytte rådsmødet til kl. 13 og ingen stemte imod. 

6. Eventuelt 

Kirsten Jensen oplyste, at Forbrugerrådets deltagelse i Kulturnatten sidste år var en stor succes, og fredag den 8. 

oktober 2004 vil Forbrugerrådet derfor forsøge at følge succesen op. Huset og gården i Fiolstræde skal syde af liv. 

Indtil videre er der aftaler i stand med Danske Ølentusiaster, som giver smagsprøver på godt øl, Hanegal, som giver 

smagsprøver på økologiske pølser, brødfirmaet "Il Fornaio", som giver prøver på italienske brød. Mange andre 

projekter er i ovnen til at gøre det til en rigtig spændende aften fx vil Informationscenter for Miljø og Sundhed 

arrangere supermarked med varer med miljømærket blomsten, og de vil lægge makeup med økologiske produkter. 

Kirsten Jensen opfordrede rådets medlemsorganisationer til at tage kontakt til Claus Brøgger, såfremt de ønsker at 

deltage i Forbrugerrådets Kulturnat. Der vil ikke blive givet plads til bordopstillinger med pjecer, men der vil i et vist 

omfang være plads til andre kreative og underholdende måder at præsentere sin organisation og virkefelt på. 


Referat af rådsmødet 2. april 2004 


Til stede: Kirsten Jensen, Karen Gredal, NielsOle Bjerregaard, Jørn Gry, Lone Chodavarapu, 

Morten Præstholm, Jette Kammer Jensen, Jeppe Juul, Poul Monggaard, Mads Aspelin, Linda 

179

Greve, Torben Steenberg, Per Jensen, Anne Marie Kristensen, Inga Sørensen, Rut Jørgensen, Aase 

Poulsen, Inge Frölich, Margit Vognsen, Ulla Maria Mortensen, Lisbeth Baastrup, Susanne 

Engstrøm, Lars Clark, Ane Bodil Søgaard, Poul Erik Tobiasen, Lykke Petersen, Lizzie Olsen, 

Marga DueHansen, Margit Udsen, Hans Daugaard, Ammi Stein Pedersen, Karin Ladegaard, Lizzie 

Isaksen, Bent Olufsen, suppl. Hanne Weidick Frederiksen, suppl. Jørgen Martinus og suppl. Klaus 

Melvin Jensen. 

Afbud:Helle MunchPetersen, Kirsten Nielsen, Ingrid Høegh Poulsen, Hanne Marcher Hansen, 

Signe Møller Jørgensen, Marttin Stuart Nielsen, Gitte Staffeldt, Jytte Jakobsen, Ilse Friis Madsen, 

Sonja Nørby, Jane Egholm, Kurt Boe Kjærgaard, Inga Christensen, Niels Aagaard, Bodil Jensen, 

Ely Nedrud, Pernille Hansted, Elinor Ottesen og Lizzi Isaksen. 

Fraværende:Tove Møller Pedersen og James Arbøl. 

Sekretariatet:Rasmus Kjeldahl, Villy Dyhr, Hans Carl Nielsen, Claus Brøgger, Karen Gahrn, 

Benedicte Federspiel og Thomas Roland (pkt. 3), Lotte Hansen og Lotte Østerskov Jensen 

(referent). 

1. Velkomst 

Kirsten Jensen bød velkommen til Margit Vognsen fra Forbundet af Offentligt Ansatte, Lykke 

Petersen fra Ledernes Hovedorganisation, Morten Præstholm fra Arbejdernes Oplysningsforbund 

og Torben Steenberg fra Danske Ølentusiaster. 

Kirsten Jensen lykønskede Marga DueHansen med de 25 år som medlem af Forbrugerrådets 

rådsforsamling og takkede hende for den store indsats, hun havde ydet på forbrugerområdet. 

Susanne Engstrøm blev valgt som dirigent. Hun gjorde opmærksom på, at rådsmødereferatet 

fremover ville blive offentliggjort på Forbrugerrådets hjemmeside. 

Susanne Engstrøm oplyste, at der i forbindelse med dagsordenens punkt 3 Valg skulle nedsættes 

stemmeoptællingsudvalg. Bent Olufsen, Hans Carl Nielsen og Claus Brøgger blev valgt. 


2a.Politisk tema I. Prioriteringer 2004 

Kirsten Jensen redegjorde for det udsendte papir, og der fremkom enkelte opklarende spørgsmål til 

de igangværende kampagnetemaer. 

Kirsten Jensen opfordrede rådets medlemmer til at komme med forslag til kampagnetemaer for de 

kommende år. 

Jørn Gry, Linda Greve, Jette Kammer Jensen og Rut Jørgensen fik ordet, og der blev stillet forslag 

om at tage følgende emner op: /Børn og alkohol, rygning og passiv rygning, ehandel, financielle 

supermarkeder, fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, overfølsomhed over for vacciner, 

prismærkning og lægemiddelområdet. 

180

Kirsten Jensen takkede for de fremkomne forslag, som vil blive indarbejdet i arbejdspapiret og 

forelagt rådet til endelig afgørelse. 

Politisk tema II. Principper for Forbrugerrådets fødevarepolitik 

Rut Jørgensen redegjorde for arbejdsgruppens arbejde med at samordne Forbrugerrådets forskellige 

fødevarepolitiske beslutninger i ét dokument, og derved give rådets medlemmer større overblik. 

Hun gjorde opmærksom på, at punkterne ikke var angivet i prioriteret rækkefølge. 

Per Jensen, Margit Vognsen, Jørn Gry, Jeppe Juul, Jette Kammer Jensen, Bent Olufsen, Torben 

Steenberg, NielsOle Bjerregaard, Ammi Stein Pedersen fik ordet, og der fremkom følgende 

bemærkninger: At det er et godt og overskueligt papir, men at emnerne skal stå i alfabetisk 

rækkefølge, så de ikke giver udtryk for en prioritering, at Dyrenes Beskyttelse har søgt om 

akkreditering af DANAK og gerne vil bidrage til arbejdet i Forbrugerrådet, at der også bør fokus på 

offentlige institutioner og restauranter, at det især er vigtigt med mærkning af nitrit og nitrat, at der 

skal være viden hos forbrugeren om fødevaresikkerhed, herunder hvordan man behandler fødevarer 

i køkkenet, at der under punktet ernæring også bør nævnes sygdomme som diabetes, 

hjertekarsygdomme og kræft, at det ikke kun er pesticider, som kan skabe problemer, men også en 

lang række stoffer som naturligt findes i fødevarerne, at risikovurdering er lige så vigtig som 

risikohåndteringen, at problemer med emballage både for økologiske og traditionelle produkter bør 

nævnes, at mærkningsområdet også kan blive for komplekst, at der skal være mulighed for at vælge 

fødevarer ud fra religiøs overbevisning og at der skal arbejdes for mærkningsregler i EU, således at 

også produktionsdato fremgår. 

Der fremkom desuden forslag om enkelte sproglige rettelser. 

Kirsten Jensen konkluderede, at der på baggrund af de på mødet fremkomne bemærkninger og evt. 

senere skriftlige kommentarer vil blive udarbejdet et revideret papir, som behandles på næste 

rådsmøde. 

Politisk tema III. Revision af konkurrenceloven 

Rasmus Kjeldahl oplyste, at der i England er givet lovhjemmel til en superklageordning (super 

complaints), således at en forbrugerorganisation direkte har klageret overfor Konkurrencestyrelsen. 

Dette samt den seneste udvikling i den politiske situation kræver et lidt mere fleksibelt mandat end 

det i notatet beskrevne samt at teksten på side 3, afsnit om forebygge af monopoldannelse ændres, 

således at sætningen i 2. bullet afsluttes efter "... skal sænkes". 

Lykke Petersen, Jeppe Juul, Lars Clark, Per Jensen, Ammi Stein Pedersen og Jørn Gry fik ordet og 

der faldt følgende bemærkninger: At formålsparagraffen i konkurrencelovens formål bør tilgodese 

både forbrugeren og miljøet, at der skal værnes om borgerens retssikkerhed med hensyn til 

ransagninger i private boliger, at det bør drøftes, om et krav om en vis (f.eks. 50%) 

markedsposition, før man skal anmelde markedsføringsbidrag, er til gavn for forbrugeren eller om 

det hellere bør være en generel regel, at man ved, at der foregår kriminalitet fx firmaer køber 

konkurrenter ud og betaler penge under bordet, at der allerede nu er flere love, som tillader 

ransagning i private hjem fx dyreværnsloven og at man yderligere bør overveje, hvad der er den 

mest hensigtsmæssige beløbsgrænse for, hvornår Konkurrencestyrelsen skal behandle fusioner. 

181

Kirsten Jensen takkede for den gode diskussion og opsummerede, at den foreslåede formålsparagraf 

vil være udgangspunkt for Forbrugerrådets indsats, at retssikkerheden sikres ved krav om 

dommerkendelse og at der arbejdes for, at markedsføringsbidrag gives efter objektive kriterier, der i 

alle tilfælde indsendes til Konkurrencestyrelsen, som kan undersøge dem, hvis der er klagesager. 

Der var et enkelt opklarende spørgsmål vedr. gruppesøgsmål. 

Rådet vedtog de i notatet skitserede anbefalingerne, men gav samtidig sekretariatet mandat til i 

samarbejde med formand og forretningsudvalg at forhandle ud fra det vedtagne grundlag. 

Politisk tema IV. Forbrugerrådets holdning til revisionen af lukkeloven 

Kirsten Jensen redegjorde for den nuværende lukkelov, rådets beslutning fra 2000 og de forskellige 

argumenter for og imod liberalisering af lukkeloven. Hun gennemgik kort Forbrugerrådets 

meningsmåling, der viste at halvdelen af forbrugerne var godt tilfredse med de nuværende 

muligheder, mens den anden halvdel ønskede en yderligere liberalisering. Hun oplyste, at den 

nuværende lov er til revision i folketingsåret 200405 eller tidligere, hvis ministeren finder det 

nødvendigt, og derfor er det af stor vigtighed, at rådet tager stilling til spørgsmålet nu. Der er i 

notatet opført 4 forskellige muligheder: 1) Status quo, 2) DSK, HKHandel, Danmarks Aktive 

Forbrugere m.fl.’s forslag, 3) Øget liberalisering ud fra forskellige kriterier og 4) Ren afskaffelse af 

lukkeloven.. Der er mangel på oplysninger, som ikke anfægtes af parterne, og som 

rådsforsamlingen således kunne udtale sig om. 

Jeppe Juul, Karin Ladegaard, Jette Kammer Jensen, Lars Clark, Hans Daugaard, Ulla Maria 

Mortensen, Lisbeth Baastrup, Inga Sørensen, Lykke Petersen, Margit Udsen, Ammi Stein Pedersen, 

Poul Mongaard, Rut Jørgensen, Inge Frölich, Bodil Jensen, Torben Steenberg, Poul Erik Tobiasen, 

Hans Daugaard, Karen Gredal, Susanne Engstøm og Per Jensen fik ordet og der faldt følgende 

bemærkninger: At det er vigtigt, at forbrugeren har adgang til de små butikker, at forbrugeren vil 

stilles dårligere ved total liberalisering, at DSK m.fl.’s forslag har den styrke, at der er opnået 

enighed blandt så mange organisationer det er vigtigt med bred opbakning, at det er svært at finde 

"neutrale" analyser, at man skal tage hensyn til befolkningssammensætningen ikke alle kan 

komme til storcentre, at butiksholdere med mange kvadratmetre kan stemme de andre ned i 

storcentrene, at det er godt med en periode på 5 år før loven revideres igen, da det skaber stabilitet, 

så der tages hensyn til investeringer og generationsskifte m.m. og der er tid til at undersøge 

udviklingen, at omgivelserne tilpasser sig den til enhver tid gældende lukkelov, at der skal tages 

hensyn til randområderne i storbyerne er det jo allerede muligt at købe ind på stort set alle 

tidspunkter, at man ikke må "sælge" de svage forbrugere, at der ikke er meget, der har forandret sig 

siden sidste revision for 4 år siden, så derfor skal den nuværende beslutning fastholdes, at det vil 

være en god idé med en konference, hvor alle aspekter kan belyses, at det kunne overvejes at lave 

en lukkelov for landdistrikterne og en anden for byerne, at der skal afsættes mere tid til at drøfte 

dette spørgsmål, at der ikke er tiltro til, at den nye planlov kan regulere området alene, at alkohol 

reglen skal afskaffes, at liberalisering skal ske gradvis med respekt for ejerne, de ansatte og 

forbrugeren, at det ikke nytter med regionalisering af lukkeloven i et så lille land som Danmark, at 

det er vigtigt, at Forbrugerrådet er med i forhandlingerne om den nye beslutning, at resultatet af 

Forbrugerrådets egen undersøgelse var forudsigelig på den måde at spørgsmålene var udformet på, 

og at der i en analyse skal tages hensyn til, at der er forskel på land og by, og at der er et livsforløb, 

dvs. enlige unge, børnefamilier, ældre ægtepar og enlige ældre. 

182

Det blev fremført, at forholdene i Sverige og England burde undersøges nærmere og erfaringerne 

inddrages i diskussionen, at omsætningsgrænsen på 24,1 mio. kr. skaber "elevatorbutikker" som 

åbner og lukker og derved er med til at skabe forvirring hos forbrugerne, at det ville være bedre at 

lave en grænse, som bygger på antal kvadratmeter i stedet for et bestemt beløb, at en ophævelse af 

lukkeloven vil give den bedst mulige konkurrence og dermed lavere priser og bedre service til 

forbrugerne, at butikker uden havnereglen vil lukke, og turister vil føle Danmark som et "lukket 

land", at med en total liberalisering ville man undgå særregler som fx omsætningsreglen på 24,1 

mio. kr., at forbrugerne har ret til at vælge hvor og hvornår de vil købe ind og at butikkerne burde 

holde åbent på alle søndage i december. 

Kirsten Jensen opsummerede, at rådet overvejende er for en lempelig liberalisering på linje med 

DSK/HKHandel/Danmark Aktive Forbrugere modellen, der bliver taget hensyn til de små butikker 

og dermed til de svage forbrugere. Rådet efterlyser til kommende revisioner et bedre 

vidensgrundlag om konsekvenserne af forskellige modeller for liberalisering samt om samspillet 

med andre faktorer som planlov, konkurrencelov, overenskomster, udvikling i detailhandel og 

demografiske ændringer. 

Susanne Engstrøm pointerede, at der nu skal træffes en beslutning om mandat til 

forretningsudvalget til en evt. forhandling og understregede, at forretningsudvalget vil blive 

inddraget undervejs i et forhandlingsforløb. 

Rådet stemte om de 4 optioner i notatet, og resultatet af afstemningen blev, at 1) Status quo fik 26 

stemmer (3 stemte imod), 2) DSK, HKHandel, Danmarks Aktive Forbrugere m.fl.’s forslag fik 32 

stemmer (1 stemte imod), 3) Øget liberalisering ud fra forskellige kriterier fik 2 stemmer og 4) Ren 

afskaffelse af lukkeloven fik 4 stemmer. Rådet udtrykker dermed fortsat støtte til principperne bag 

år 2000 beslutningen, men tilslutter sig i den aktuelle situation DSK/HKHandel, Danmarks Aktive 

Forbrugere m.fl. forslaget. 

Rådet besluttede desuden, at der fremover skal arbejdes for at forbedre vidensgrundlaget og peger 

på muligheden for på et passende tidspunkt at arrangere en temadag om lukkeloven. 

2b.Forbrugerundervisning. 

Rådet besluttede at udskyde punktet til rådsmødet d. 11. juni. 

Handicapåret rapportering 



Valg. Valg på rådsmødet d. 2. april 2004 

Susanne Engstrøm oplyste, at AOF har fremsendt forslag om genvalg af formand Kirsten Jensen og 

ingen andre forslag var indkommet. Formand Kirsten Jensen blev enstemmigt valgt. 

183

Susanne Engstrøm spurgte, hvilke kandidater som ønskede at opstille til forretningsudvalget dvs. 3 

medlemmer for 2 år og 2 medlemmer for 1 år. Jeppe Juul, Rut Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Lars 

Clark og Inga Sørensen blev stillet i forslag. 

Ved afstemning blev følgende valgt som medlemmer af forretningsudvalget for 2 år: Poul Erik 

Tobiasen (27 stemmer), Jeppe Juul (23 stemmer), Rut Jørgensen (20 stemmer). 

Følgende blev valgt som medlemmer af forretningsudvalget for 1 år: Inga Sørensen (12 stemmer) 

og Lars Clark (11 stemmer). 

Susanne Engstrøm spurgte, hvilke kandidater som ønskede at opstille som suppleanter til 

forretningsudvalget, dvs. 3 suppleanter for 1 år. Torben Steenberg, Karin Ladegaard og Per Jensen 

blev stillet i forslag. 

Ved afstemning blev det besluttet, at Torben Steenberg er 1. suppleant (16 stemmer), Per Jensen er 

2. suppleant (14 stemmer) og Karin Ladegaard er 3. suppleant (3 stemmer). 

Regnskab. Godkendelse af regnskab 2003 

Hans Carl Nielsen redegjorde for regnskab 2003. 

Jette Kammer Jensen spurgte, om Forbrugerrådet var omfattet af årsregnskabsloven. Hans Carl 

Nielsen svarede, at spørgsmålet var blevet forelagt revisor, som havde meddelt, at Forbrugerrådet 

ikke var omfattet. Jette Kammer Jensen udbad sig kopi af revisorens svar. 

Beretning 

Ammi Stein Pedersen ville gerne høre mere om Byggehåndværkerankenævn. Rasmus Kjeldahl 

oplyste, at Dansk Byggeri har opsagt samarbejdet om Byggeriets Ankenævn, og at der nu 

forhandles om etablering af et nyt mere bredt ankenævn for byggeriområdet. Forhandlingerne skal 

bl.a. forholde sig til det problem, at der ofte anvendes syn og skøn, hvilket er fordyrende. 

Rasmus Kjeldahl oplyste desuden, at vedtægterne for samtlige ankenævn er ved at blive 

gennemgået, og Forbrugerrådet i den forbindelse kæmper for at de strømlines. Arbejdet forventes 

afsluttet inden sommerferien. 

Jette Kammer Jensen ønskede en forklaring på Forbrugerrådets sammenligning med besøgstallene 

på Forbrugerinformationens hjemmeside (Forbrugerstyrelsen). Rasmus Kjeldahl svarede, at det 

faldt meget naturligt at sammenligne med dem, da begge organisationer formidler oplysninger til 

forbrugerne, og at besøgstal på Forbrugerrådets hjemmesider bruges som benchmark af 

Forbrugerstyrelsen. 

Susanne Engstrøm oplyste, at årsberetningen vil være klar til udsendelse efter påske. Man kan 

henvendelse sig til sekretariatet, såfremt man ønsker yderligere eksemplarer. 

Råd, nævn og udvalg. Udpegninger til råd, nævn og udvalg 

184

Susanne Engstrøm meddelte, at Lars Clark, som havde tilkendegivet, at han ville opstille til hhv. 

Fonden for Økologisk Landbrug og Svineafgiftsfonden, har valgt at trække sig. 

Rasmus Kjeldahl oplyste at indstilling af kandidater til afgiftsfondene skal ske sammen med Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd og Forskningsrådene. De har imidlertid allerede fremsendt deres forslag til kandidater til Direktoratet for 

FødevareErhverv. Rådets indstilling vil derfor blive sendt direkte til Direktoratet. 

Rådet besluttede at indstille følgende: 

• Mælkeafgiftsfonden: Cand.agro. Per Kølster, Fuglebjerggaard, medl. af Praktisk Økologi. 

• Kvægafgiftsfonden: Konsulent, cand. oecon. Mette Meldgaard. 

• Fjerkræafgiftsfonden: Camilla Udsen, sekretariatet. 

• Fonden for Økologisk Landbrug: Thomas Roland, sekretariatet. 

• Svineafgiftsfonden: Gitte Gross, sekretariatet. 

• Kartoffelafgiftsfonden: Ph.D. agro. Jens Peter Mølgaard, kartoffelforsker, Danmarks Jordbrugsforskning, DJF. 

• Sukkerroeafgiftsfonden: Der indstilles ikke, da der formentlig kun bliver brug for 2 repræsentanter, som kan 

besættes af de øvrige organisationer, vi indstiller sammen med. 

• Afgiftsfonden for Danske Dambrug: Forretningsfører Jens Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund 

• Frøafgiftsfonden: Rådsmedlem Karin Ladegaard, Forbrugerrådgivningen Århus. 

• Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter: Morten Strunge Meyer, projektchef, cand.brom., 

Kræftens Bekæmpelse. 

• Hesteafgiftsfonden: Den forsker, som blev overvejet, er indstillet af Forskningsrådene (Hesteforsker, Ph.D. 

Eva Søndergaard, DJF), så det forslås, at Forbrugerrådet afstår. 

• Pelsdyrafgiftsfonden: Projektleder, dyrlæge Anett Weber, Dyrenes Beskyttelse 

• Fåreafgiftsfonden: Økologikonsulent Lisbeth Færch Gjerulff, Økorådgiverne I/S. 

• Planteforædlingsafgiftsfonden: Ph.D.agro. Anders Borgen, konsulent, Agrilogica (eget rådgivningsfirma). 

• Fiskeafgiftsfonden: Koordinator for hav og fiskeri, Peter Blanner, WWF 

• Promilleafgiftsfonden for landbrug: Rasmus Kjeldahl, sekretariatet samt advokat Knud Foldschack 

• Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget: Rådet besluttede ved afstemning mellem Ane Bodil 

Søgård (22 stemmer), Jeppe Juul (24 stemmer) og Marga DueHansen (16 stemmer), at rådsmedlem Jeppe Juul 

og rådsmedlem Ane Bodil Søgård indstilles. 

Der udspandt sig en debat om proceduren vedr. forslag til kandidater fra rådets medlemmer og vedr. 

den efterfølgende orientering om, hvem der havde givet tilbagemelding. Kirsten Jensen lovede, at 

det fremover vil blive oplyst, hvem der i det hele taget kandiderede. 

2. Ernæringsrådet. Rådet besluttede at genindstille lektor, cand.scient.soc. Lotte Holm, KVL, og 

for at opfylde de opstillede krav ligeledes at genindstille lektor, cand.scient.soc. Katherine 

O'Doherty Jensen, KVL. Til opfyldelse af ligestillingsloven indstilles Villy Dyhr. 

Nyt punkt: 

Fødevareministeriets rådgivende forskningsudvalg. Rådet besluttede at indstille Gitte Gross. 

ForbrugerForum godt fra start 

Rådet besluttede at udsætte orienteringen til et kommende rådsmøde. 

185

Service til rådets medlemmer 

Rasmus Kjeldahl viste på overhead, hvorledes rådets medlemmer kan få adgang til oplysninger om 

indkomne høringer til Forbrugerrådet og oversigt over råd, nævn og udvalg med angivelse af 

udpegelsesperiode. Der udsendes beskrivelse om adgang til denne service i separat bilag. 

Rasmus Kjeldahl pointerede, at rådets medlemmer, når de ser en høring, kan give deres mening til 

kende over for sekretariatet. Evt. bemærkninger vil ikke nødvendigvis indgå som en del af 

høringssvaret, idet sekretariatet skal følge rådets overordnede beslutninger på området og vægte alle 

faktorer. 

Poul Erik Tobiasen opfordrede sekretariatet til at sende mail til interesserede, så man blev gjort 

opmærksom på nye oplysninger. Rasmus Kjeldahl svarede, at sekretariatet ville forsøge at finde en 

løsning, der indebar en god balance mellem informationsmængde og relevans. 

Medlemstilbud på Tænk+Test 


Tænk+Test og Læserne. Egenundersøgelse 



FUmøder: 6. maj, 10. september, 5. november alle kl. 9.45 

Rådsmøder: 11. juni og 6. december alle kl. 9.45 

Rådet vedtog, at der udover ovenstående fastsatte møder desuden holdes rådsmøde d. 1. oktober kl. 

9.45. 

5. Forslag fra rådets medlemmer, som ønskes behandlet på et kommende møde, kan nævnes her 

eller sendes til sekretariatet inden d. 29. marts kl. 12. 

Kirsten Jensen oplyste, at der ved tidsfristen udløb ikke var indkommet forslag. 

6. Eventuelt 


186

Referater af rådsmøder i Forbrugerrådet - Tænk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?