Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Forholdet mellem Justitsministeriet, PET og Folketinget
meddele efterretningstjenesten (ved dens chef) tjenestebefalinger. 87 Denne beføjelse
er udnyttet ved de instrukser, som justitsministeren siden efterretningstjenestens
etablering har meddelt tjenestens chef. En tjenestebefaling (instruks)
kan kun forpligte myndigheden – PET – inden for lovens rammer, 88 men skal,
når der ikke er spørgsmål om dette, i øvrigt efterleves af myndigheden, med
mindre den strider mod forvaltningsretlige grundsætninger, f.eks. magtfordrejningsgrundsætningen.
89 Da en tjenestebefaling (instruks) har sin hjemmel i det
blotte hierarkiske forhold mellem myndigheder, er der ikke krav om en særlig
vedtagelsesform (som for lovgivning) eller offentliggørelsesform (som for love
og bekendtgørelser), 90 og tjenestebefalingen kan fraviges med samtykke fra den
overordnede myndighed, der har udstedt befalingen. Ved bedømmelsen af PET’s
forhold har det således væsentlig betydning, om Justitsministeriet har været orienteret
om disse forhold, og om ministeriet har godkendt en praksis eller en
bestemt adfærd, f.eks. visse efterforskningsskridt mv.
Der er ikke tvivl om, at den tætte kontakt mellem PET’s chef og Justitsministeriets
departement var reel og ikke blot organisatorisk. De skiftende chefer i
PET har samstemmende for Kommissionen forklaret, at de orienterede Justitsministeriet
om alt af betydning. 91 Hvornår noget har været af betydning måtte
87 Jf. f.eks. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (Juristforbundets Forlag 1979),
s. 213 og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret 2, 3. udg. ved Ole Espersen (Nyt Nordisk Forlag – Arnold
Busck, 1980), s. 509.
88 Jf. Ross, ibid., s. 507.
89 Der gælder således en lydighedspligt for offentligt ansatte. Det er almindeligt antaget, at lydighedspligten
ikke gælder for klart ulovlige tjenestebefalinger, og at den ansatte har både ret og pligt til at
ikke at efterkomme befalingen, jf. Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udg. (Juristforbundet,
2003), s. 191. Er en tjenestebefaling ulovlig uden at være klart ulovlig, har den ansatte i første
omgang pligt til at gøre den foresatte opmærksom på problemet, men hvis befalingen fastholdes,
antages det almindeligvis, at der består en pligt til at efterkomme tjenestebefalingen, jf. Gammeltoft-Hansen
m.fl., ibid., s. 194.
90 Jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret.
91 De forskellige chefer har dog mødtes med Justitsministeriets departementschef efter forskellig kadence.
Skat-Rørdam har forklaret, at han var hos departementschefen omkring 1 gang om ugen
(RB: 22. november 2000), Ole Stig Andersen, at han kom i ministeriet omkring 2 gange om ugen
(RB: 11. november 2003) eller 2-3 gange om ugen (RB: 24. oktober 2000), Henning Fode, at han
kom hos departementschefen omkring hver 14. dag (RB: 16. april 2004) og Hanne Bech Hansen,
at hun talte med departementschefen et par gange om ugen (RB: 4. april 2001). Niels Madsen,
der var departementschef mens Skat Rørdam, Ole Stig Andersen og Fode (for en del af tiden) var
chefer for PET, har forklaret (RB: 24. oktober 2001.), ”at intensiteten af møder med PET-cheferne
varierede meget. Vidnet havde et nært og fortroligt forhold til de nævnte PET-chefer, og vidnet
Indledning 105