Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning
Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning
Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>PET</strong>’s struktur<br />
i provinsen. 29 I 1951, formentlig pr. 1. april, etableredes Politiets Efterretningstjeneste<br />
med Ernst Brix som chef 30 til afløsning for REA.<br />
REA var ved sin stiftelse organiseret som en enhed under Rigspolitichefen,<br />
jf. herved dagældende retsplejelovs § 110, hvorefter politiafdelinger, der ikke er<br />
knyttet til en bestemt politikreds, henlægges under Rigspolitichefen. Den daglige<br />
ledelse blev varetaget af en politiinspektør. 31 I december 1950 fik tjenesten en<br />
mere selvstændig status uden for rigspolitichefembedet, idet justitsministeren<br />
i medfør af den dagældende rpl. § 114, stk. 3, traf bestemmelse om, at tjenesten<br />
selvstændigt skulle ledes af en vicepolitichef. Denne organisatoriske placering<br />
bibeholdtes ved <strong>PET</strong>’s oprettelse i 1951. Ved en ændringslov til retsplejeloven,<br />
lov nr. 205 af 11. juni 1954, blev den rent administrative bestemmelse om <strong>PET</strong>’s<br />
placering som et selvstændigt embede uden for rigspolitichefembedet fra den<br />
1. juli 1954 lovbestemt, og chefen blev herefter benævnt ”chefen for politiets<br />
efterretningstjeneste”. 32 Denne selvstændige placering ophørte i juni 1958, da<br />
<strong>PET</strong> ved ændringslov nr. 181 af 7. juni 1958 på ny blev henlagt under Rigspolitichefen,<br />
samtidig med at stillingen som ”chefen for politiets efterretningstjeneste”<br />
blev nedlagt. Den daglige ledelse af <strong>PET</strong> blev derpå igen forestået af en politiinspektør.<br />
33 Uanset titel har lederen af efterretningstjenesten dog altid været jurist.<br />
29 Jf. <strong>PET</strong>, ujournaliseret sag: Rigspolitichefens redegørelse for efterretningstjenesten af 2. juni 1950.<br />
Rigspolitichefen betegnede afdelingen som interimistisk og oplyste, at politipersonalet i alt overvejende<br />
var personer, der under krigen havde opholdt sig i Sverige. Se endvidere Stevnsborg, Politi<br />
1938-47.Bekæmpelsen af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed (G.E.C. Gads Forlag,<br />
1992),,s. 486, der oplyser, at beslutningen om at etablere REA blev truffet den 7. maj 1945, jf. tillige<br />
Kommissionens <strong>beretning</strong> bind 2.<br />
30 Jf. JM, ujournaliseret: Notat af 1. december 1952 fra Brix (ujournaliseret og uunderskrevet).<br />
31 Jf. bemærkningerne til forslag til ændringslov til retsplejeloven (politiets ledelse mv.), FT 1957-58,<br />
tillæg A, sp. 2153.<br />
32 Jf. herved rpl. § 114, stk. 4, som affattet ved lov nr. 205 af 11. juni 1954, og FT 1953-54, tillæg A,<br />
sp. 3783 og FT 1957-58, tillæg A, sp. 2153.<br />
33 Jf. JM P.O.-sag: 6. kt. 1958, j. nr. 45), fFortroligt cirkulære til rigspolitichefen, politidirektøren i<br />
København og samtlige politimestre angående ændring i organisationen af politiets efterretningsvirksomhed<br />
mv.<br />
Indledning 71