15.07.2013 Views

Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

Bind 1 240 sider - PET-kommissions beretning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>PET</strong>’s struktur<br />

i provinsen. 29 I 1951, formentlig pr. 1. april, etableredes Politiets Efterretningstjeneste<br />

med Ernst Brix som chef 30 til afløsning for REA.<br />

REA var ved sin stiftelse organiseret som en enhed under Rigspolitichefen,<br />

jf. herved dagældende retsplejelovs § 110, hvorefter politiafdelinger, der ikke er<br />

knyttet til en bestemt politikreds, henlægges under Rigspolitichefen. Den daglige<br />

ledelse blev varetaget af en politiinspektør. 31 I december 1950 fik tjenesten en<br />

mere selvstændig status uden for rigspolitichefembedet, idet justitsministeren<br />

i medfør af den dagældende rpl. § 114, stk. 3, traf bestemmelse om, at tjenesten<br />

selvstændigt skulle ledes af en vicepolitichef. Denne organisatoriske placering<br />

bibeholdtes ved <strong>PET</strong>’s oprettelse i 1951. Ved en ændringslov til retsplejeloven,<br />

lov nr. 205 af 11. juni 1954, blev den rent administrative bestemmelse om <strong>PET</strong>’s<br />

placering som et selvstændigt embede uden for rigspolitichefembedet fra den<br />

1. juli 1954 lovbestemt, og chefen blev herefter benævnt ”chefen for politiets<br />

efterretningstjeneste”. 32 Denne selvstændige placering ophørte i juni 1958, da<br />

<strong>PET</strong> ved ændringslov nr. 181 af 7. juni 1958 på ny blev henlagt under Rigspolitichefen,<br />

samtidig med at stillingen som ”chefen for politiets efterretningstjeneste”<br />

blev nedlagt. Den daglige ledelse af <strong>PET</strong> blev derpå igen forestået af en politiinspektør.<br />

33 Uanset titel har lederen af efterretningstjenesten dog altid været jurist.<br />

29 Jf. <strong>PET</strong>, ujournaliseret sag: Rigspolitichefens redegørelse for efterretningstjenesten af 2. juni 1950.<br />

Rigspolitichefen betegnede afdelingen som interimistisk og oplyste, at politipersonalet i alt overvejende<br />

var personer, der under krigen havde opholdt sig i Sverige. Se endvidere Stevnsborg, Politi<br />

1938-47.Bekæmpelsen af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed (G.E.C. Gads Forlag,<br />

1992),,s. 486, der oplyser, at beslutningen om at etablere REA blev truffet den 7. maj 1945, jf. tillige<br />

Kommissionens <strong>beretning</strong> bind 2.<br />

30 Jf. JM, ujournaliseret: Notat af 1. december 1952 fra Brix (ujournaliseret og uunderskrevet).<br />

31 Jf. bemærkningerne til forslag til ændringslov til retsplejeloven (politiets ledelse mv.), FT 1957-58,<br />

tillæg A, sp. 2153.<br />

32 Jf. herved rpl. § 114, stk. 4, som affattet ved lov nr. 205 af 11. juni 1954, og FT 1953-54, tillæg A,<br />

sp. 3783 og FT 1957-58, tillæg A, sp. 2153.<br />

33 Jf. JM P.O.-sag: 6. kt. 1958, j. nr. 45), fFortroligt cirkulære til rigspolitichefen, politidirektøren i<br />

København og samtlige politimestre angående ændring i organisationen af politiets efterretningsvirksomhed<br />

mv.<br />

Indledning 71

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!