pet's overvågning af politiske partier 1945-1989 - PET-kommissions ...

PET og SF’s østkontakter 1968-1989
1991. Sjatskikh etablerede også kontakt til Ebba Strange, og andre KGB-officerer
mødtes jævnligt med SF’s partisekretær Christian Fischer, den senere partiformand
Holger K. Nielsen, folketingsmedlemmerne Jes Lunde og Søren Riishøj
samt Kenny Katborg. Det var PET’s vurdering, at KGB havde opprioriteret sin
interesse for SF, som siden 1988 var genstand for en ”intens KGB-kultivering”. 1019
Konklusion
PET’s interesse for Socialistisk Folkeparti skal ses i lyset af partiets baggrund, udvikling
og politik. SF blev dannet efter splittelsen af DKP i 1958, og en stor del af
medlemmerne og af ledelsen var tidligere kommunister. Partiets politik adskilte
sig på det overordnede plan ikke fra DKP’s, og begge partier stod til venstre for
Socialdemokratiet i indenrigspolitiske spørgsmål og var modstandere af NATO
og EF, selvom SF fremførte Danmarks afrustning som en særlig mærkesag. De
væsentligste forskelle på de to partier bestod i SF’s uafhængighed i forhold til
supermagterne, dets demokratiske politiske kultur og dets mere pragmatiske tilgang
til socialismen. SF havde imidlertid dybe rødder i den internationale kommunistiske
bevægelse og ideologi, som det kun langsomt frigjorde sig fra. Partiets
generelle syn på Sovjetunionen var længe overvejende positivt, og det var
først i forbindelse med Warszawapagtens besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968, at
SF fordømte Sovjetunionens politik. Partiets ungdomsafdeling, SUF, der formelt
var organisatorisk uafhængig, lå til venstre for moderpartiet, og det arbejdede
åbent for en omvæltning af det bestående samfund og deltog i stigende grad i
løbet af 1960’erne i forskellige demonstrationer og aktioner.
SF udviklede med tiden en antiimperialistisk profil, der indebar, at partiet
så den vestlige imperialisme, anført af kapitalismens højborg USA, som årsag
til social uretfærdighed, diktaturer og krige i verden. Partiet støttede derfor, ud
fra en uafhængig og kritisk stillingtagen, alle kræfter, der kæmpede mod imperialismen:
Uafhængige socialistiske partier i Vesteuropa, frihedsbevægelser i
den tredje verden og visse statsbærende kommunistiske partier i Østeuropa og
Asien. Det vigtigste for SF var den uafhængige kamp mod alle former for imperialisme
og at forhindre en altødelæggende krig mellem blokkene. Disse mål var
vigtigere end undertrykkelsen af menneskerettighederne i de socialistiske lande,
og partiets ledelse etablerede derfor venskabelige kontakter med de statsbæren-
1019 PET, emnesag: Notits, 15. oktober 1991.
PET’s overvågning af politiske partier 1945-1989 253