pet's overvågning af politiske partier 1945-1989 - PET-kommissions ...

Demokrati-detat, terrorisme og intensiveret overvågning 1980-1989
kratiske rettigheder ikke være taktisk bestemte. De hvilede på et almengyldigt
princip, der omfattede alle befolkningsgrupper i alle situationer. Man kunne således
ikke acceptere, at rettighederne blev sat ud af kraft, uanset om det gavnede
socialismen: ”Vi vender os imod indskrænkninger af de demokratiske rettigheder
– uanset, hvem disse indskrænkninger rammer, og uanset i hvilket samfund,
de forekommer. Vi er imod enhver form for ytringsforbud, imod berufsverbot,
imod demonstrationsforbud, imod hemmelig registrering, imod dødsstraf.” 1200
For det andet viste erfaringerne, at når man lod sig styre af opfattelsen af, at målet
helliger midlerne, så undergravede man den demokratiske socialisme, og til
sidst ville undertrykkelsen også ramme socialisterne: ”Den ’konkrete politiske
vurdering’ går uundgåeligt hen og bliver dét ’princip’, som erstatter alle principper.
Det standser ingen steder. Det vil blive anvendt ikke bare overfor fjender og
fjerne problemer, men også overfor allierede, sågar overfor partifæller fra andre
fraktioner.” 1201 Dette var en klar henvisning til udviklingen under de eksisterende
kommunistiske regimer. For det tredje var det af afgørende betydning at opretholde
en fri og åben debat under socialismen, således at systemets eventuelle fejl
og mangler kunne blive diskuteret og rettet. Wilhjelm-fløjens standpunkt var
derfor klart: ”VS ønsker at tilstå de reaktionære fulde demokratiske rettigheder
under socialismen.” 1202
Heroverfor stod FFL, der afviste, at de demokratiske rettigheder omfattede
”fascister”, ”racister” og medlemmer af borgerskabet, der forsøgte at forsvare
deres privilegier under en eventuel revolution. Ifølge FFL var demokrati ikke
et princip, men et produkt af de økonomiske forhold og klassestrukturen. Det
borgerlige demokrati afspejlede det kapitalistiske system, og de mest velhavende
havde således også større muligheder for at udnytte deres rettigheder. Arbejderklassen
måtte ikke lade hensynet til de borgerlige rettigheder begrænse dets
kamp, og det var arbejderklassens historiske ret at tage den politiske magt og
påtvinge borgerskabet sin vilje ved hjælp af proletariatets diktatur. Ifølge en talsmand
for dette synspunkt var arbejderstaten således ”et instrument til undertrykkelse
af borgerskabet som klasse.” 1203 FFL-fløjen henviste ofte til de Gaul-
1200 Klavs Birkholm og Preben Wilhjelm, ”Demokratiske principper”, i: Klavs Birkholm, Erik Sigsgaard
& Preben Wilhjelm, red., Demokratiet i lasten (Tiderne Skifter, 1984), s. 43.
1201 Preben Wilhjelm, ”Opgør med de frelstes skizofreni”, i: Ibid., s. 35.
1202 Klavs Birkholm og Preben Wilhjelm, ”Demokratiske Principper”, s. 49. Se også Carsten Rasmussen,
”Socialisme uden demokrati er en umulighed”, VS-Bulletin, nr. 215, maj 1982, s. 34-37.
1203 Karsten Ditlevsen, ”’Demokrati er ikke den revolutionære socialismes målsætning’”, VS-Bulletin,
nr. 214, marts 1982, s. 35; se generelt ibid., s. 32-35; ”Demokrati, kapitalisme og socialisme”, VS-
302 PET’s overvågning af politiske partier 1945-1989