pet's overvågning af politiske partier 1945-1989 - PET-kommissions ...

De politiske partier og den kolde krig
at de var under overvågning. De etablerede således et indviklet system, hvorefter
de kun førte vigtige telefonsamtaler fra telefonbokse og privattelefoner på aftalte
tidspunkter for således at undgå PET’s formodede aflytning. 146 Det kan således
konstateres, at formodningen om, at politiske ungdomsorganisationers telefoner
blev aflyttet af PET, var udbredt i 1960’erne, 147 hvilket utvivlsomt hang sammen
med den udbredte mistænksomhed på venstrefløjen over for myndighederne.
Samtidig medførte denne stemning af paranoia, at nogle ungdomspolitikere begyndte
at anvende konspirative metoder, hvilket må have virket som en hæmsko
for deres politiske arbejde.
Mistanken om telefonaflytning blev øjensynligt delt af Socialdemokratiets
top. Kjeld Olesen har således fortalt, at statsminister Jens Otto Krag ved en lejlighed
havde givet udtryk for sin formodning om, at hans telefon blev aflyttet,
selvom han ikke specifikt nævnte, at det skulle være PET, der aflyttede. 148 I 1971
spurgte Krag under et møde i Regeringens Sikkerhedsudvalg, om hans telefon
blev aflyttet. Cheferne for PET og FE, der må have været noget forundret, erklærede
samstemmende, ”at selvsagt ingen dansk myndighed foretager aflytning.” 149
Spørgsmålet, der afspejlede en mistro til efterretningstjenesterne, skal nok ses i
sammenhæng med, at statsministeren var irriteret over de seneste skandaler om
efterretningstjenesterne (Kejsergade- og Kasper Neergaard-sagerne), som han
mente svækkede regeringens muligheder for at føre den ønskede udenrigs- og
sikkerhedspolitik. 150 Det var formentlig Krags opfattelse, at det var svært at føre
en tilnærmelsespolitik over for østblokken, når det samtidigt blev afsløret, at
de danske tjenester overvågede østambassaderne. Det er derfor svært at fastslå,
hvorvidt statsministeren oprigtigt troede, at han blev aflyttet, og hvem han troede,
der aflyttede ham, eller om der kun var tale om et forsøg på at gøre det klart
for efterretningstjenesterne, at deres virksomhed under ingen omstændigheder
måtte komme på tværs af den førte udenrigs- og sikkerhedspolitik. Kommis-
146 PET, ujournaliseret, kasse 3: Notits, 9. oktober 1967.
147 Ledende personer i Radikal Ungdom, Studentersamfundet, Radikale Studerendes Landsforbund,
SUF og DKU havde således alle mistanke om, at de blev aflyttet. Jacob Ludvigsen, ”Klart at politiet
aflytter vore telefoner”, Information, 29. september 1967.
148 RB: Kjeld Olesen, 6. juni 2001.
149 RS: Referat af møde 4. november 1971.
150 Ibid. Det kan ikke udelukkes, at Krags mistanke stammede fra oplysninger fra en sag, hvor en af
hans bekendte blev telefonaflyttet, jf RB: Jørgen Skat-Rørdam, 22. november 2000. Det skal understreges,
at der ikke er fundet retskendelser til telefonaflytning af statsminister Krag eller andre
ledende politikere under Kommissionens gennemgang af retsbogen fra København Byret.
PET’s overvågning af politiske partier 1945-1989 53