stor betydning, ikke alene for kommunikationen i <strong>og</strong> om matematik, som henholdsvis fagspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> hverdagsspr<strong>og</strong>, men <strong>og</strong>så som redskab til at udvikle begreber. Eleven skal gennem anvendelse af matematikken i situationer, der er meningsfulde for eleven, få tillid til, at han eller hun kan udvikle sin viden <strong>og</strong> kunnen ved at deltage i de samtaler, der er en del af grundlaget for den matematiske begrebsudvikling, som det blev understreget i forrige afsnit om socialkonstruktivisme. De to sidste begreber, der skal omtales i dette kapitel, er undervisningsdifferentiering <strong>og</strong> løbende evaluering, som hænger sammen, idet en løbende intern evaluering er et nødvendigt grundlag for undervisningsdifferentiering. Undervisningsdifferentiering er det princip, som i folkeskolelovens §10 er omtalt ved differentierede undervisningsforløb, <strong>og</strong> den løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte er omtalt i § 13. Undervisningsdifferentiering er defineret af Vagn Rabøl Hansen m.fl. som: Et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige forudsætninger, potentialer <strong>og</strong> motiver med henblik på at nå såvel almene som specielle mål. (Hansen m. fl., 1998, p. 67). Denne definition peger på, at der bør arbejdes med forskellige mål i relation til de enkelte elever, hvilket er en naturlig følge af, at udgangspunktet for undervisningen er den enkelte elev, <strong>og</strong> at dennes læring udvikles gennem konstruktivistiske processer. Når målene for forskellige elever kan være forskellige, er det nødvendigt for læreren at have flere forskellige redskaber til rådighed, når den enkelte elevs udvikling skal vurderes <strong>og</strong> evalueres. Grundlaget for en undervisningsdifferentiering, der kan fremme den enkelte elevs udvikling mod bestemte mål, er en løbende intern evaluering. Denne evaluering omhandler både udviklingen hos den enkelte elev <strong>og</strong> udviklingen af undervisningen, idet den løbende evaluering skal ses som en integreret del af undervisningen til at fremme kvaliteten af undervisningen generelt. Dette kommer til udtryk i Poul Skovs formulering af følgende hovedformål med en løbende intern evaluering: At give viden om elevernes forudsætninger, muligheder, behov <strong>og</strong> interesser fagligt <strong>og</strong> på andre områder samt at give viden om elevernes udvikling på disse områder. At give viden om undervisningens fortrin, mangler <strong>og</strong> muligheder i forhold til den aktuelle elevgruppe. (Skov, 1993, p. 2). Ud over i dette kapitel at have beskrevet træk ved den historiske baggrund for den nuværende læseplan er begreberne socialkonstruktivisme, spr<strong>og</strong>et, undervisningsdifferentie- 22
ing <strong>og</strong> den løbende evaluering blevet omtalt, fordi de alle direkte eller indirekte indgår i beskrivelsen af folkeskolens formål, <strong>matematikundervisningen</strong>s formål, CKF’en eller den vejledende læseplan <strong>og</strong> derfor bør inddrages i perspektiveringen af de nuværende vurderings- <strong>og</strong> evalueringsmaterialer <strong>og</strong> -former såvel som ved udviklingen af disse. 23
- Page 1 and 2: Evaluering af Folkeskolen år 2000
- Page 3 and 4: Indhold Forord . . . . . . . . . .
- Page 5 and 6: Forord Denne rapport er en del af E
- Page 7: Indledning Indholdsbeskrivelse Rapp
- Page 10 and 11: nævnte er et aspekt, der hidtil ik
- Page 12 and 13: “Vi er inde på en katastrofekurs
- Page 14 and 15: via den teknologiske udvikling, ble
- Page 16 and 17: Fra sidst i tresserne ses en hastig
- Page 18 and 19: ytre sig, når han eller hun møder
- Page 20 and 21: • Språklig variation ingår som
- Page 24 and 25: Kapitel 2 Tanker, teorier, modeller
- Page 26 and 27: Panhuizens afhandling fokuserer på
- Page 28 and 29: • Vurderinger og evalueringer ska
- Page 30 and 31: i takt med den erfaringsdannelse, m
- Page 32 and 33: sion i hæfterne, således at hæft
- Page 34 and 35: i forskellige sammenhænge, forskel
- Page 36 and 37: deringer og evalueringer skal være
- Page 38 and 39: er et synligt behov for udvikling a
- Page 40 and 41: • Sigma for første. Henry, Schul
- Page 42 and 43: Formål Prøverne, RM 1-7, er konst
- Page 44 and 45: • Kombinatorik • Geometriske ak
- Page 46 and 47: Generelt lægger opgaverne op til a
- Page 48 and 49: Generelt lægger opgaverne op til a
- Page 50 and 51: Materiale Tre opgavesæt (1.-3. kla
- Page 52 and 53: I hver opgave er der angivet, hvilk
- Page 54 and 55: Prøvesættet til 3. klasse Dette o
- Page 56 and 57: undervisningens kvalitet. Opdraget
- Page 58 and 59: velsen understreges det, at evaluer
- Page 60 and 61: • Pladsværdi: Optælling og mark
- Page 62 and 63: Opgaverne kan alle ses som en intro
- Page 64 and 65: Sammenfattende beskrivelse af mater
- Page 66 and 67: Prøvesæt i matematikfærdigheder
- Page 68 and 69: • Arbejdstegning • Målestoksfo
- Page 70 and 71: Andre kommentarer Der bliver i mate
- Page 72 and 73:
om “Udvikling og kvalitet - skole
- Page 74 and 75:
af de mere karakteristiske træk ve
- Page 76 and 77:
Opgave 7: Eleverne skal måle omkre
- Page 78 and 79:
Andre kommentarer Testene er som sa
- Page 80 and 81:
Opgave 5: Eleverne skal tælle skæ
- Page 82 and 83:
Til bog 1 er der udarbejdet tre pr
- Page 84 and 85:
tematiske termer. Der arbejdes godt
- Page 86 and 87:
Side 76: Koordinatsystemet: Aflæsn
- Page 88 and 89:
Opgaverne er lukkede og åbner ikke
- Page 90 and 91:
Matematik-tak for ottende klasse Ud
- Page 92 and 93:
Andre kommentarer Ved en umiddelbar
- Page 94 and 95:
prøver og lærebogssystemer, hvis
- Page 96 and 97:
Figur 2 Figuren illustrerer relatio
- Page 98 and 99:
eret af Niss’ og Schultz Jørgens
- Page 100 and 101:
procedurekompetencer til forskel fr
- Page 102 and 103:
Håndtere matematiske symboler og f
- Page 104 and 105:
es, hvad der menes med repræsentat
- Page 106 and 107:
og pc har givet faget en ny dimensi
- Page 108 and 109:
årsplan for faget. Den samlede eva
- Page 110 and 111:
For at hjælpe eleverne til at søg
- Page 112 and 113:
• Opgaverne i dynamiske test er i
- Page 114 and 115:
uddannelser. For at den enkelte ele
- Page 116 and 117:
det bliver anvendt til kontrolform
- Page 118 and 119:
visning har for elevernes senere va
- Page 120 and 121:
Et politisk mål. Fokus på grundl
- Page 122:
Skovsmose, Ole: Matematik-undervisn