Miljøgodkendelse Østergaardevej 1, Nibe

Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Landbrugsafdelingen 

MILJØGODKENDELSE 

Husdyrbruget Østergårdevej 1 

9240 Nibe 

John Nielsen 

Miljøgodkendelse

Dato for godkendelsen: 29. marts 2010 

Husdyrbruget: Østergårdevej 1, 9240 Nibe 

CHR-nr. 33343 

CVR-nr: 47268656. 


Miljøgodkendelse 

Matr. nr., ejerlav 1b Pandum Hgd., Vokslev m.fl. 

Husdyrbrugets adresse: Østergårdevej 1, 9240 Nibe 

Ejer af husdyrbruget: John Nielsen 

Ansøger: John Nielsen 

Tilsynsmyndighed: Aalborg Kommune 

Teknik- og Miljøforvaltning 

Landbrugsafdelingen 

Stigsborg Brygge 5 

9400 Nørresundby 

Læsevejledning 

Denne miljøgodkendelse indeholder dels en beskrivelse af den ansøgte produktion, vurdering 

af det ansøgte, samt en række stillede vilkår for godkendelsen. Indledningsvist meddeles 

miljøgodkendelsen med angivelse af klagevejledning. Herefter følger vilkår med beskrivelse 

og vurdering tilknyttet opdelt efter emne. Vilkår for egenkontrol er samlet i et afsnit 

sidst i godkendelsen. Herefter følger en række bilag, jf. bilagslisten, herunder en samlet 

oversigt over vilkår. 

Ved anvendelsen af begrebet husdyrbrug forstås en bedrift, hvorpå der er et dyrehold af 

mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, 

øvrige faste konstruktioner samt tilhørende arealer. Ved arealer 

forstås ejede og forpagtede markarealer samt natur- og skovområder til ejendommen. 

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 



1 – MEDDELELSE OM MILJØGODKENDELSE ............................................................................... 5 

2 – RESUMÉ OG SAMLET VURDERING ........................................................................................ 10 

3 - GENERELLE FORHOLD ............................................................................................................ 14 

VILKÅR TIL GENERELLE FORHOLD ..................................................................................................... 14 

BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET .................................................................................................... 14 

MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD .................................................................. 15 

4 - HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD ................................... 16 

VILKÅR TIL PLACERING I LANDSKABET MV .......................................................................................... 16 

PLANMÆSSIGE FORHOLD OG AFSTANDSKRAV TIL ANLÆGGET ............................................................. 16 

5 - HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT .............................................................................. 18 

HUSDYRHOLD.................................................................................................................................. 18 

VILKÅR TIL SO- OG SMÅGRISEPRODUKTIONEN ........................................................................................ 

VILKÅR TIL SLAGTESVINEPRODUKTIONEN .............................................................................................. 

VILKÅR TIL KYLLINGEPRODUKTIONEN .................................................................................................... 

VILKÅR TIL KVÆGPRODUKTIONEN ......................................................................................................... 

VILKÅR TIL MINKPRODUKTIONENEN ....................................................................................................... 

ANLÆGGET ..................................................................................................................................... 19 

VILKÅR TIL STALDINVENTAR- OG DRIFT .............................................................................................. 19 

VENTILATION. .................................................................................................................................. 19 

VILKÅR TIL VENTILATION. ...................................................................................................................... 

RENGØRING AF STALDANLÆG .......................................................................................................... 20 

VILKÅR TIL RENGØRING AF STALDANLÆG .......................................................................................... 20 

ENERGI- OG VANDFORBRUG ............................................................................................................. 20 

SPILDEVAND, HERUNDER REGNVAND ................................................................................................ 21 

VILKÅR FOR AFLØBSFORHOLD FOR SPILDEVAND, HERUNDER REGNVAND ............................................. 21 

AFFALD ........................................................................................................................................... 21 

VILKÅR TIL BORTSKAFFELSE AF AFFALD............................................................................................. 22 

OPBEVARING AF KEMIKALIER, OLIE, HANDELSGØDNING OG HJÆLPESTOFFER ....................................... 23 

VILKÅR TIL OPBEVARING AF KEMIKALIER, OLIE, HANDELSGØDNING OG HJÆLPESTOFFER....................... 23 

UHELD OG RISICI ............................................................................................................................. 24 

VILKÅR FOR UHELD OG RISICI ........................................................................................................... 24 

6 – GØDNINGSPRODUKTION OG –HÅNDTERING ....................................................................... 26 

GØDNINGSTYPER OG MÆNGDE ......................................................................................................... 26 

AFSÆTNING OG/ELLER MODTAGELSE AF HUSDYRGØDNING .................................................................... 

VILKÅR TIL AFSÆTNING OG/ELLER MODTAGELSE AF HUSDYRGØDNING .................................................... 

FLYDENDE HUSDYRGØDNING ................................................................................................................ 

VILKÅR FOR GYLLEBEHOLDERE OG HÅNDTERING AF GYLLE ..................................................................... 

FAST HUSDYRGØDNING .................................................................................................................... 27 

VILKÅR TIL OPBEVARING AF FAST GØDNING/DYBSTRØELSE ................................................................. 27 

UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING ...................................................................................................... 

VILKÅR TIL UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING ...................................................................................... 

ENSILAGEOPBEVARING .................................................................................................................... 27 

VILKÅR TIL OPBEVARING AF ENSILAGE ................................................................................................... 

7 – FORURENING OG ANDRE GENER FRA HUSDYRBRUGET. ................................................. 29 

TEKNIK TIL REDUKTION AF AMMONIAKFORDAMPNING .......................................................................... 29 

FODER ............................................................................................................................................ 29 

3



VILKÅR TIL FODER ................................................................................................................................ 

VILKÅR TIL FORSURINGSANLÆG ............................................................................................................ 

VILKÅR TIL GYLLESEPARERING ............................................................................................................. 

VILKÅR TIL GYLLEKØLING ..................................................................................................................... 

VILKÅR TIL LUFTRENSERE .................................................................................................................... 

VILKÅR TIL SPALTESKRABERE ............................................................................................................... 

LUGT. ............................................................................................................................................. 30 

VILKÅR TIL LUGT FRA DYREHOLDET ................................................................................................... 30 

FLUER OG SKADEDYR ...................................................................................................................... 31 

VILKÅR FOR FLUE- OG SKADEDYRSBEKÆMPELSE ............................................................................... 31 

TRANSPORT .................................................................................................................................... 31 

VILKÅR FOR TRANSPORT .................................................................................................................. 31 

VILKÅR FOR STØJ ................................................................................................................................ 

STØV .................................................................................................................................................. 

VILKÅR FOR STØV ................................................................................................................................ 

LYS ................................................................................................................................................ 34 

VILKÅR FOR LYS .............................................................................................................................. 34 

8 – AREALERNE .............................................................................................................................. 35 

GENERELT OM UDVASKNING AF NÆRINGSTOFFER TIL VANDMILJØET.................................................... 35 

GRUNDVAND ....................................................................................................................................... 

VILKÅR VEDR. NITRATUDVASKNING TIL GRUNDVAND ............................................................................... 

OVERFLADEVAND ............................................................................................................................ 35 

VILKÅR VEDR. NITRATUDVASKNING TIL OVERFLADEVAND .................................................................... 36 

VILKÅR FOR FOSFOR ........................................................................................................................ 37 

VURDERING AF MARINE OMRÅDER I FORHOLD TIL HABITATDIREKTIVET ..................................................... 

NATUR ............................................................................................................................................ 38 

VILKÅR TIL NATUR ................................................................................................................................ 

9 – BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) ............................................................................... 43 

VILKÅR TIL BAT ............................................................................................................................... 43 

10 – ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET ................................................................ 

0-ALTERNATIV ..................................................................................................................................... 

12 - KONTROL, EGENKONTROL OG DOKUMENTATION ........................................................... 45 

VILKÅR FOR TILSYN, KONTROL OG EGENKONTROL.............................................................................. 45 

BILAGSLISTE ................................................................................................................................... 47 

LOVOVERSIGT OG KILDEHENVISNINGER ............................................................................................. 48 

SAMLET OVERSIGT MED VILKÅR: ........................................................................................................... 

4

1 – Meddelelse om miljøgodkendelse 

Godkendelse 



Aalborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til udvidelse af kvægbruget på bedriften 

Østergårdevej 1, 9240 Nibe, fra 121,7 dyreenheder (DE) til 138,6DE. 

Godkendelsen sker efter § 11 i Husdyrloven 1 . 

Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må herefter ikke ske udvidelse eller ændring 

i husdyrbruget, før ændringen er anmeldt og godkendt af Aalborg Kommune. 

Miljøgodkendelsen tager udgangspunkt i gældende love og vejledninger vedrørende husdyrbrug 

og indeholder vilkår for husdyrbrugets indretning, drift og kontrol. Godkendelse 

med tilhørende vilkår er stillet på baggrund af de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet 

samt det supplerende materiale, der er fremkommet under sagsbehandlingen. 

Miljøgodkendelsen indeholder desuden miljøredegørelse og miljøvurdering. I miljøvurderingen 

gøres der rede for konsekvenserne af det ansøgte projekt ved vurdering af påvirkningen 

for omkringboende og miljøet i bred forstand herunder bl.a. grundvand, overfladevand, 

natur og landskab. 

Aalborg Kommune har udarbejdet miljøgodkendelsen med hensyntagen til Aalborg Kommuneplan 

2009 udarbejdet af Nordjyllands Amt. 

Det er Aalborg Kommunes vurdering, at følges miljøgodkendelsens vilkår for lokalisering, 

indretning og drift af husdyrbruget, vil udvidelsen ikke medføre en væsentlig virkning på 

miljøet. 

Det er kommunens vurdering, at det ansøgte ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt, 

og ej heller vil have negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV, 

artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til 

husdyrbrugets arealer. 

Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, 

hvor godkendelsen udnyttes. 

Det skal bemærkes, at Aalborg Kommune altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for 

at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere 

hensigtsmæssigt tilsyn. 

Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – 

også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. 

På ejendommen er der en vaskeplads, som ikke er godkendt af kommunen, hvorfor der vil 

blive søgt særskilt om en godkendelse af ejendommens eksisterende vaskeplads. 

Offentlighed 

1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20.12.2006. 

5



Udkastet til miljøgodkendelsen har været i 3 ugers høring hos ansøger, konsulent, andre 

parter i sagen og naboer fra 17. februar 2010 til den 10. marts 2010. 

Der er ikke indkommet bemærkninger til det ansøgte. 

Gyldighed og retsbeskyttelse 

Miljøgodkendelsen giver en retsbeskyttelse i 8 år fra offentliggørelse, dvs. at der er 8 års 

retsbeskyttelse for nye krav fra tilsynsmyndigheden i denne periode. 

Miljøgodkendelsen er fortsat gældende efter retsbeskyttelsesperiodens udløb. Men når der 

er forløbet mere end 8 år efter, der første gang er meddelt godkendelse, kan tilsynsmyndigheden 

ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift. 2 

Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses 

meddelelse. Med udnyttet forstås, at byggearbejder skal være udført, og at etablering af 

dyreholdet skal være påbegyndt. 

Herefter gælder, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet, helt eller 

delvist, i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har 

været udnyttet de seneste tre år. Dette betyder, at den maksimale produktion skal være 

opnået indenfor 3 år efter, at godkendelsen er meddelt, og hvis dette ikke er tilfældet, bortfalder 

den del af godkendelsen, som ikke er etableret endnu. 

Denne godkendelse omfatter kun forhold, der reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven 

og husdyrloven med tilhørende bekendtgørelser. Øvrige tilladelser efter andre lovgivninger 

skal indhentes særskilt, f.eks. byggeloven, naturbeskyttelsesloven, brandloven og arbejdsmiljøloven. 

Revurdering af miljøgodkendelsen 

Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse 

m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den 

første revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Første revurdering er planlagt 

påbegyndt i 2018. 3 

Aalborg Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om 

nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis: 

der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, forureningen 

medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens 

meddelelse, eller 

forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens 

meddelelse. 

2 (jf. § 41 i husdyrloven) 

3 jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 

6

Det samme er tilfældet, hvis: 



der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes 

mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt 

store omkostninger, eller 

det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, 

at der anvendes andre teknikker. 

Såfremt husdyrbruget ønsker ændringer i miljøgodkendelsen, kan der altid ansøges herom. 

Der skal altid indsendes en ny ansøgning om miljøgodkendelse ved udvidelser eller 

ændringer. 

Offentliggørelse 

Godkendelsen vil blive annonceret i Nibe Avis den 29. marts 2010. 

7

Klagevejledning 



Godkendelsen kan påklages af ansøger og enhver, der har en individuel og væsentlig interesse 

i sagens udfald, indenfor 4 ugers frist fra offentliggørelse, dvs. senest den 26. april 

2010 inden arbejdstids ophør (kl. 15.00). Foreninger og organisationer, der har beskyttelse 

af natur og miljø som hovedformål eller foreninger, hvor klagen har til formål at varetage 

natur- og miljøbeskyttelse, kan tillige påklage afgørelser. 

Klage over godkendelsen skal være skriftlig og indsendes via e-mail landbrug@aalborg.dk 

eller til Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. 

Klagen vil herefter blive videresendt Miljøklagenævnet sammen med det materiale, 

der er indgået i behandling af sagen. 

Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, med mindre Miljøklagenævnet 

bestemmer andet, og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er 

indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller 

ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for 

egen regning og risiko. 

Evt. sagsanlæg (domstolsprøvelse) skal være anlagt inden 6 mdr. efter, at afgørelsen er 

meddelt, eller – hvis den påklages – inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse. 

4 

4 Jf. Husdyrlovens § 90 

Nørresundby den 29. marts 2010 

Hamid Manafi 

Landinspektør 

8

Kopi af miljøgodkendelsen er sendt til: 



Jakob Altenborg, Frellingvej 27, 8560 Kolind,– via e-mail: jakob@miljoeognatur.dk 

John Blake Cocks, John Blake Cocks, Plan og Byg, her: jbc-teknik@aalborg.dk 

Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V – via e-mail: 

natur@dof.dk 

Dansk Ornitologisk Forening – Nordjyllands Amt, v/Kurt Rasmussen, Frismosevej 

27, 9330 Dronninglund – via e-mail: aalborg@dof.dk 

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – via email: 

dn@dn.dk 

Danmarks Naturfredningsforening, DN Aalborg, via e-mail: aalborg@dn.dk 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, via 

e-mail: sns@sns.dk 

Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, via e-mail: 

mst@mst.dk 

Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø, via e-mail: 

Post@aal.mim.dk 

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland, Vesterbro 81 B, 1. sal, 

Box 1826, 9100 Aalborg, via e-mail: nord@sst.dk 

Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, via e-mail: 

mail@dkfisk.dk 

Ferskvandsfiskeriforeningen v/Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, via 

e-mail: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 

Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle, via e-mail: 

jkt@sportsfiskerforbundet.dk 

Danmarks Sportsfiskerforbund, John V. Hansen, Teglgårdsparken 25, 8882 Fårvang, 

via e-mail: johnvonhansen@hotmail.com 

Danmarks Sportsfiskerforbund, Per Michael Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev, 

via e-mail: per.sonne@mail.tele.dk 

Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, via e-mail: husdyr@ecocouncil.dk 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1. sal, 1651 København 

V, via e-mail: ae@aeraadet.dk 

Forbrugerrådet, Fiolstrædet 17, Postboks 2188, 1017 København K, via e-mail: 

fbr@fbr.dk 

Arbejdstilsynet, Lille Borgergade 21, 1. tv., Postboks 161, 9400 Nørresundby, via 

e-mail: at@at.dk 

Mailliste: 

natur@dof.dk; aalborg@dof.dk; dn@dn.dk; aalborg@dn.dk; sns@sns.dk; mst@mst.dk; 

Post@aal.mim.dk; nord@sst.dk; nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk; 

jkt@sportsfiskerforbundet.dk; johnvonhansen@hotmail.com; per.sonne@mail.tele.dk; 

husdyr@ecocouncil.dk; ae@aeraadet.dk; fbr@fbr.dk; at@at.dk; jbc-teknik@aalborg.dk 

jakob@miljoeognatur.dk 

9

2 – Resumé og samlet vurdering 

Ikke teknisk resumé 



John Nielsen Østergårdevej 1, 9240 Nibe har ansøgt Aalborg Kommune om en miljøgodkendelse 

efter husdyrlovens § 11. 

Sagen er indsendt første gang den 9. januar 2009 gennem det digitale ansøgningssystem 

www.husdyrgodkendelse.dk, skema nr. 10689. Ansøgningen er blevet vurderet fyldestgørende 

den 25. August 2009. 

Beregninger af anlæggets miljøpåvirkninger er foretaget i dette system. Der er ifølge ansøgningen 

anvendt beregningsgrundlaget 2009. 

Aalborg Kommune har foretaget vurderingen på baggrund af indsendte ansøgningsskema 

nr. 10689 version 7 af 15. marts 2010. 

Produktionsudvidelse 

Den eksisterende produktion på 121,7 DE fordelt på 35 ammekøer med opdræt samt 220 

tyrekalve udvides til 138,6 DE svarende til 35 ammekøer med opdræt og 335 tyrekalve. 

Anlægsændringer 

Den ansøgte udvidelse af dyreholdet gennemføres i eksisterende bygninger. 

Der er ingen gylletank på bedriften, hvorfor samtlige stalde er indrettet med dybstrøelse. 

Dybstrørelsesproduktionen på 500 m 3 vil blive opbevaret på en markstak beliggende 170 

meter nordvest for ejendommen. 

Ejendommens eksisterende anlæg er placeret i landzonen med spredt bebyggelse og forholdsvis 

i lang afstand i forhold til nabobeboelser. 

Udbringningsarealerne ligger indenfor en afstand af ca. 2 km i forhold til ejendommens 

anlæg – på nær én, der ligger ca. 12 km nordøst for Østergårdevej 1. 

Eksisterende driftsbygninger er beliggende indenfor bufferzone I og II og ifølge beregninger 

foretaget i ansøgningssystemet sker der ikke en meremission af ammoniak fra staldanlægget 

i forbindelse med den ansøgte udvidelse. 

Tidligere meddelte afgørelser 

Husdyrbruget har d. 13. december 2006 fået foretaget en VVM-screening af en kvægproduktion 

på 35 ammekøer, 27 kvier, 8 småkalve, 220 tyrekalve og 220 ungtyre. 

Lugt 

10



Lugtgenekriteriet er overholdt og det er vurderet, at det er ikke nødvendigt at stille skærpede 

krav til lugt. 

Udbringningsarealer 

Arealerne til udbringning af husdyrgødning i ansøgningen er de arealer der pt. bruges i 

omdriften. Udbringningsarealerne er på i alt 71 ha, hvorved arealkrav og harmonikrav er 

opfyldt. 

Øvrige arealer 

Ejendommen omfatter ikke ejede/forpagtede naturarealer som ikke må anvendes til udbringning. 

Kvælstofudvaskning 

Samtlige projektets udbringningsarealer er beliggende indenfor nitratklasse III men udenfor 

nitratfølsomme grundvandsområder. 

Det maksimale husdyrtryk på ejendommen er beregnet til at være 0,85 mens den reelle er 

beregnet til 1,66 DE/ha. 

Den reelle udvaskning er beregnet til 66,2 KgN/ha, som er mindre i forhold til den maksimale 

på 67 kgN/ha. 

Reduktion af husdyrtrykket suppleret med etablering af 21% efterafgrøder ud over PDs 

krav har bevirket, at kravene til kvælstofudvaskning er overholdt. 

Fosfor 

Samtlige udbringningsarealer ligger indenfor fosforfølsomme områder med opland til Natura 

2000-områder – heraf 9,3 ha beliggende indenfor fosforklasse II. 

Ifølge beregninger foretaget i ansøgningssystemet er kravet om fosforoverskud overholdt 

og overskuddet i den ansøgte produktion er beregnet til 1 kg/ha/år 

BAT 

I denne godkendelse er der redegjort for hvilke teknikker og metoder, der er taget i anvendelse 

for at begrænse miljøpåvirkningen mest muligt. 

Natur, habitat, overfladevand, grundvand 

Projektets udbringningsarealer er beliggende indenfor opland til marine habitatområder 

(Aalborg Langerak og opland til Nibe & Gjøl Bredning). På denne baggrund er der foretaget 

en vurdering af habitatområderne sammenholdt med projektets N og P udledning til. 

Kommunen har vurderet, at projektets udvaskningsniveau ikke vil have en negativ indflydelse 

på områdernes udpegningsgrundlag, jf. afsnittet om habitat. 

11

Ammoniak 



Den indsendte ansøgning overholder de gældende regler for ammoniakfordampningen fra 

stald og lager 

Udvidelsen medfører en reduktion af ammoniakfordampningen på 18 kg N/år, så bedriftens 

samlede emission reduceres til 978 kg N/år. 

Hele besætningens grovfoderration består af græsensilage, hvorfor der kun er krav om 

overholdelse af et reduktionskrav på 15 %, hvilken ifølge de forelagte beregninger er overholdt. 

Ammekøerne er udegående i hovedparten af året og derfor ikke omfattet af reglerne 

om ammoniakreduktion. 

Der er ca. 250 meter til nærmeste naturtyper, der er omfattet af husdyrlovens § 7. Med 

baggrund i reduktion af ammoniakemissionen, vil der på dette område ikke komme ekstra 

ammoniaknedfald som følge af udvidelsen. 

Der er i øvrigt ikke naturbeskyttede områder i nærheden af ejendommen, som vurderes at 

blive påvirket væsentligt af udvidelsen. 

Management 

Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet ”godt landmandskab”. 

Begrebet ”godt landmandskab” indeholder en målsætning om inddragelse af principperne 

for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret 

del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som 

etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne 

samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne 

helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at 

blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. 

BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste 

tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en 

række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: 

Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne 

i form af mark- og gødningsplan, 

Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden 

af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn 

til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. 

Planen bruges endvidere til planlægning af kommende sæsons spredning, 

På bedriften er der stor opmærksomhed på at renholde stalde og omkringliggende 

arealer. Et godt indeklima medfører bedre tilvækst i stalden. En side effekt af godt 

indeklima er, at staldene lugter mindre end gennemsnittet, samt at ammoniakfordampningen 

ligeledes er lavere, 

Der er stor bevågenhed om minimering af forbruget af ressourcer som strøm, varme, 

brændstof, næringsstoffer osv, 

12



Maskinparken holdes opdateret og i god stand, således at man altid har noget af 

det bedste materiel. Dermed minimeres timerne i marken, hvilket igen reducerer 

energiforbruget til bl.a. brændstof, 

Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier 

og gylle, brand mv. er beskrevet. 

Samlet vurdering 

Det er vurderet at der truffet de nødvendige foranstaltninger til at forbygge og begrænse 

forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og at husdyrbruget i øvrigt 

kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med 

hensynet til omgivelserne. Derfor er forudsætningerne til stede for at kunne meddele godkendelsen. 

13

3 - Generelle forhold 

Vilkår til generelle forhold 



1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget 

Østergårdevej 1, 9240 Nibe, herunder alle arealer der er vist på vedlagte kortbilag. 

2. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, 

der fremgår af ansøgningsmaterialet med de ændringer der fremgår af godkendelsens 

vilkår. 

3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på husdyrbruget. 

De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget 

med den pågældende del af driften 

4. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses 

meddelelse. Den maksimale produktion skal være opnået indenfor 3 år efter, at 

godkendelsen er meddelt. 

5. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: 

a. Når besætningen er nået op på det tilladte antal dyreenheder 

b. Besætningens/produktionens størrelse den (29. marts 2012) (2 år efter godkendelsens 

dato) 

c. Besætningens/produktionens størrelse den (29. marts 2013) (3år efter godkendelsens 

dato) 

6. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens 

udløb er 29. marts 2018. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Husdyrlovens 

§ 40, stk. 2. 

7. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. 

8. Enhver ændring i driften, indretningen eller bygningsmassen samt udbringningsarealer 

skal anmeldes til og være godkendt af Aalborg Kommune inden gennemførelsen. 

Beskrivelse af husdyrbruget 

Godkendelsen omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter, der er på bedriften Østergårdevej 

1, 9240 Nibe. Til bedriften er knyttet husdyrproduktionen med CHR nr. 33343, og husdyrbruget 

er registreret under CVR nr. 47268656. 

Den eksisterende kvægproduktion på 121,7 DE udvides til 138,6 DE. Udvidelsen gennemføres 

i eksisterende bygninger. Den ansøgte udvidelse af dyreholdet ønskes foretaget i 

ejendommens tidligere maskinhus, som ligger umiddelbart nord for de eksisterende drifts- 

14



bygninger med længderetning i vest-øst gående retning, jf. vedlagte kortbilag. En del af 

denne bygning har tidligere været anmeldt og godkendt til at blive konverteret til dybstrøelsesstald 

og i forbindelse med miljøgodkendelsesansøgningen er der søgt om at ændre 

den resterende del af bygningen til stald. En ændring der allerede er blevet foretaget, 

hvorfor miljøgodkendelsen er samtidig en lovliggørelsestilladelse til den allerede foretaget 

ændring af maskinhuset til dybstrøelsesstald. 

Ejendommens eksisterende gyllebeholder nedrives og fjernes fra ejendommen i forbindelse 

med ibrugtagning af denne miljøgodkendelse. 

En oversigt over husdyrbrugets eksisterende anlæg fremgår af vedlagte kortbilag. 

Meddelelsespligt – Anlæg, arealer, ejerforhold 

Det er Aalborg Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse 

krav om tillæg til miljøgodkendelsen. 

Udskiftning af arealer skal anmeldes til kommunen. 

Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) 

kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er 

mere sårbare. 5 

5 jf. § 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 

15



4 - Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 

Vilkår til placering i landskabet mv 

9. Den eksisterende gyllebeholder skal nedrives og fjernes fra ejendommen i forbindelse 

med ibrugtagning af denne miljøgodkendelse. 

Beskrivelse af placering i landskabet 

Der er tale om en eksisterende kvægproduktion, som er beliggende i det åbne land i et 

område med spredt bebyggelse. 

Ejendommen er beliggende på et forholdsvis fladt terræn mens udenomsarealerne kan 

beskrives som meget kuperet. Husdyrbrugets eksisterende anlæg er uden for de såkaldte 

sårbare områder i forhold til kommuneplanen (dvs. uden for større uforstyrrede landskab, 

værdifulde kulturmiljøer, kulturgeografiske beskyttelsesområder etc.) 

Nærmeste § 7 natur (overdrev) ligger i en afstand af ca. 260 meter øst for Østergårdevej 

1. Simested Bakker som er et større naturområde (delvis omfattet af §7-natur) ligger 

umiddelbart nordøst for ejendommen. Derudover findes der Vokslev Hede, som er et fredet 

område med større arkæologiske og kulturhistoriske værdier – i en afstand af ca. 2 km. 

nord for ejendommen. 

Nærmeste by er Øster Hørnum, som ligger 3,5 km øst for bedriften mens nærmeste samlet 

bebyggelse (Byrsted landsby) ligger ca. 2,5 km syd for husdyrbruget. Nærmeste nabo 

uden landbrugspligt (Østergårdevej 3) er beliggende ca. 150 meter syd for den nærmeste 

staldbygning på Østergårdevej 1, jf. vedlagte kortbilag. 

Planmæssige forhold og afstandskrav til anlægget 

Lovpligtig minimumsafstand 6 fra nyetablerede 

stalde og anlæg 

Minimumsafstand Aktuel afstand 

Eksisterende/fremtidigt byzone- /sommerhusområde 

Område i lokalplan udlagt til boligformål, blandet bolig 

50 m* 3.500 m 

og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik 

på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende 

50 m* 3.400 m 

Beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, 

der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som 

har en anden ejer end driftsherren 

50 m* (som nabobeboelse) 

2.500 m 

Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 m >25 m 

Almene vandforsyningsanlæg 50 >50 m 

Vandløb (herunder dræn) og søer 15 m 750 m 

Offentlig vej og privat fællesvej 15 m >15m 

Levnedsmiddelvirksomhed 25 m >25 m 

Beboelse på samme ejendom 15 m 60 m 

Naboskel 30 m >30 m 

Nabobeboelse 50 m 150 m 

6 Jf. Husdyrlovens §§ 6 og 8 

16



Fredninger, fortidsminder, bygge- og beskyttelseslinjer mm 

På ejendommen er der ifølge Danmarks Miljøportal ikke registreret fredninger, eller andre 

form for beskyttelseslinjer/udpegninger. 

Aalborg Kommune vurderer, at ejendommen efter udvidelsen ikke vil syne anderledes i 

landskabet end den nuværende, eftersom der er tale om udvidelse indenfor ejendommens 

eksisterende bygningsrammer. 

17

5 - Husdyrhold, staldanlæg og drift 

Beskrivelse af kvægproduktion 

I nedenstående tabel er den nuværende og ansøgte produktionsstørrelse angivet. 

Ammekøer med 

opdræt 

Tyrekalve 50 – 

150 kg 

Nudrift Ansøgt 

Antal dyr DE Antal dyr DE 

35 40,9 35 40,9 

220 25,8 335 21,9 

Tyrekalve 150 – 

380 kg 

220 55 335 75,8 

I alt 121,7 138,6 

Tabel 1: dyreholdets sammensætning og størrelse 



I både nudrift og ansøgtproduktion er antal måneder, hvor dyrene er udegående ens, jf. 

nedenstående tabel. 

Ammekøer 

med opdræt 

Antal 

dyr 

Antal mdr. 

på udbr.areal 

Vilkår til kvægproduktionen 

Nudrift og ansøgt 

Antal mdr. 

udenfor 

udbr.-areal 

DE på udbr.areal 

DE udenfor 

udbr.-areal 

35 2 6 6,8 20,4 

10. Kvægbruget tillades drevet med et dyrehold på 35 ammekøer med opdræt og 335 

tyrekalve indtil 379 kg. 

11. 35 ammekøer med opdræt skal være på græs både inden- og udenfor udbringningsarealer 

på mindst henholdsvis 2 og 6 måneder svarende til i alt 27,2 DE. 

Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året. 

18

Vurdering af kvægproduktion 



Endvidere vurderer kommunen, at der ved de stillede vilkår om afgræsning inden- og 

udenfor udbringningsarealerne, vil husdyrbruget give mindre lugtgener og miljøpåvirkningen 

vil være uden væsentlig betydning. 

Anlægget 

Vilkår til staldinventar- og drift 

12. For dyrehold der går i strøelse, skal der være fast bund med afløb til gyllesystemet. 

13. I dybstrøelsesstalde skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at 

dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 

14. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at spild undgås. 

Beskrivelse af staldinventar- og drift 

Samtlige stalde på Østergårdevej 1 er indrettet som dybstrøelsesstalde (referencestald) 

med et ammoniaktab på 6%. 

Den ansøgte produktion lever op til husdyrlovens krav om begrænsning af ammoniakfordampningen 

og krav om anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). 

Vurdering af staldinventar- og drift 

Med baggrund i de valgte staldsystemer og den omstændighed at der er tale om et fald i 

ammoniaktabet efter gennemførelse af den ansøgte udvidelse, lever husdyrbruget – efter 

kommunens vurdering – op til husdyrlovens krav om begrænsning af ammoniakfordampningen 

og krav om anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT). 

I dag findes der ikke en BAT-teknik for ammoniakreduktion i dybstrøelsesstalde med naturlig 

ventilation. 

Ventilation. 

Beskrivelse af ventilation. 

Kalvestalden er indrettet med ventiler og ventilationskanaler mens de øvrige stalde er indrettet 

med naturlig ventilation. 

Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært 

er forholdsvis tørre, men det store luftskifte betyder ligeledes en lavere koncentration 

af ammoniak og lugt. 

Der er ingen energiforbrug til stalde med naturlig ventilation. 

Ifølge ansøgningssystemets beregninger overholdes lugtgenekriterierne i forhold til nærmeste 

nabo, samlet bebyggelse og byzone. 

19



Vurdering af ventilation. 

Med baggrund i at der ikke er problemer med lugt i forhold til naboer og da kravet til ammoniakfordampning 

er overholdt, vurderer Aalborg Kommune, at husdyrbruget ikke vil 

medføre gener for omgivelserne. 

Rengøring af staldanlæg 

Vilkår til rengøring af staldanlæg 

15. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres at stier og båse 

holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. 

Beskrivelse af rengøring af staldanlæg 

Samtlige stalde er indrettet som dybstrøelsesstalde, hvorfor der ikke er tale om egentlig 

vask af staldanlægget. 

Energi- og vandforbrug 

Vilkår til energi 

16. I forbindelse med ibrugtagning af denne miljøgodkendelse, skal der udarbejdes en 

energirapport på ejendommen. Kopi af rapporten suppleret med ejerens redegørelse 

for hvor det vil være muligt at reducere energiforbruget, og hvornår tiltag til evt. reduktion 

i energiforbruget vil blive udført skal sendes til Aalborg Kommune. 

Beskrivelse af energi 

Husdyrbrugets estimerede energiforbrug fremgår af nedenstående tabel. 

Årligt forbrug Nudrift Ansøgt 

EL 25.000 kWh 32.500 kWh 

Drikkevand og 

vaskevand 

Rengøreingsvand 

og vand fra vaskpeladser(spildevand) 

2.850 m3 4.300 m3 

150 m3 150 m3 

Der sker en mindre forøgelse af energiforbrug til fodring og antal transporter mhp udbringning 

på arealerne. 

Der anvendes lavenergi lysstofrør i staldene og der anvendes tænd/sluk ure på samtlige 

lysinstallationer. 

20



For ikke at bruge mere vand end nødvendigt og samtidig få en effektiv rengøring, anvendes 

højtryksrenser, når staldene rengøres. Vandforbruget kontrolleres løbende, ca. én 

gang hver måned. 

Udbringning af husdyrgødningen sker med transporter der kan indeholde store mængder, 

hvilket nedsætter antallet af transporter og dermed også energiforbruget. 

Der er ikke energiforbrug til ventilation af staldene (naturlig ventilation). 

Aalborg Kommune vurderer, at energi- og vandforbruget ligger inden for normalen for 

denne type brug. Der er dog stillet vilkår om at der skal udarbejdes en energirapport i forbindelse 

med ibrugtagning af miljøgodkendelsen. Herefter vil der blive rettet fokus mod 

energisparende foranstaltninger på husdyrbruget. 

Spildevand, herunder regnvand 

Vilkår for afløbsforhold for spildevand, herunder regnvand 

17. Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en godkendt vaskeplads. 

18. Påfyldning af sprøjtemateriel skal foregå på godkendt vaskeplads med støbt bund 

med afløb til opsamlingsbeholder. 

Beskrivelse af afløbsforhold for spildevand, herunder regnvand 

Over det meste af ejendommen er der diffusnedsivning af regnvand. Tagvand fra 

eksisterende bygninger samt overfladevand fra øvrige befæstede arealer udledes til dræn i 

marken vest for ejendommen. 

Der er en eksisterende vaskeplads med afløb til en fortankpå ejendommen, men vaskepladsen 

er ikke godkendt af kommunen, hvorfor der skal søges særskilt om godkendelse 

af vaskepladsen. 

Det vil således være en forudsætning for udnyttelse af denne miljøgodkendelse, at 

der er opnået godkendelse af ejendommens vaskeplads. 

Affald 

Bedriftens skal føre register over affaldsproduktionen (stamkort). Registeret skal føres efter 

forskrifterne i Affaldsbekendtgørelsen og indeholde oplysninger om fraktion, art, 

mængde og sammensætning af det producerede affald. 

For oplag af farligt affald og kemikalier samt affald i øvrigt gælder vilkårene der er fremsat i 

denne godkendelse. 

Desuden skal husdyrbruget overholde kommunens affaldsregulativ, der bl.a. er at finde på 

www.skidt.dk 

21

Vilkår til bortskaffelse af affald 



19. Der skal føres register over affaldsproduktionen samt dokumentation for dette skal 

opbevares i 5 år, jf. vedlagte stamkort. 

Kan også findes på nedenstående link: 

http://www.aalborgkommune.dk/Erhverv/Miljoe-ognatur/Virksomheder/Affald/Sider/Registrering-af-affald-for-visse-virksomheder.aspx 

20. Brugte kanyler og skalpeller skal opbevares i kanylebokse og bortskaffes jf. kommunens 

obligatoriske ordning for klinisk risikoaffald. 

21. Lægemiddelrester, emballage herfra skal bortskaffes som farligt affald. Ved særlige 

forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakningen. 

22. Rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende 

regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om farligt affald. 

23. Spildolie og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. 

Beholderne skal placeres på en fast, tæt bund med opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten 

skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen 

skal som minimum være overdækket med et halvtag. 

24. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket container (større dyr 

under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, 

således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske 

forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. 

Beskrivelse af affald 

Fast affald 

Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. 

Der står en container på ejendommen som bliver tømt efter behov. 

Alt brændbart affald bliver fragtet væk i denne container. 

Husholdningsaffald og al brændbart affald fra stalden afhentes med dagrenovation. Øvrigt 

affald som jern, glas, elektronisk udstyr mm. sorteres i fraktioner og afleveres på kommunalt 

genbrugsplads. 

Olie- og kemikalieaffald 

Olie- og kemikalieaffald fra produktionen kan opdeles i følgende fraktioner: 

EAK-kode 020109 Landbrugskemikalieaffald 

05.12 Sprøjtemiddelsrester og emballage opbevares i aflåst rum. Affaldet afleveres på 

kommunalt affaldsdepot. Pesticider opbevares i aflåst rum, hvor der er fast gulv uden afløb. 

22



Brugte kanyler og skalpeller skal opbevares i kanylebokse og bortskaffes jf. kommunens 

obligatoriske ordning for klinisk risikoaffald. 

EAK-kode 050105 Oliespild 

06.00 Der er ingen spildolie. 

Døde dyr 

Døde dyr anmeldes straks til Daka og bliver opbevaret på befæstet areal, jf. kortbilag til 

beredskabsplanen. Afhentning af døde dyr sker efter aftale med DAKA og så hurtigt som 

muligt. 

Aalborg Kommune vurderer, at de miljømæssige krav til affaldshåndtering er opfyldt, når 

vilkår og affaldsregulativ følges. 

Opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer 

Vilkår til opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer 

25. Olietromler mv. skal placeres på en fast, tæt bund med en opkant eller i en spildbakke. 

Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen 

skal som minimum være overdækket med et halvtag. 

26. Lagre af kemikalier til rengøring af stalde skal opbevares i et rum uden afløb. 

27. Sprøjtemidler skal opbevares utilgængeligt for børn og i et rum uden afløb. Giftige 

midler skal opbevares aflåst. 

28. Mærkater på kemikaliedunke skal være synlige og læsbare. 

29. Opbevaring af diesel / fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt 

beholder, som er opstillet i henhold til typegodkendelsen, og der må ikke 

være mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 

30. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, således 

at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand 

eller grundvand. 

31. Handelsgødning skal opbevares på fast bund. 

32. Flydende handelsgødning skal opbevares i tanke på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder. 

Beskrivelse af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer 

Pesticider og sprøjtegifte opbevares i aflåst rum uden afløb. I rummet findes materiale til 

opsugning af eventuelt spild. 

23



Der opbevares ca. 1200 liter dieselolie på ejendommen. 

Dieselolien opbevares i typegodkendt beholder, på fast bund og i maskinhus. Der er ikke 

mulighed for at evt. spild kan afledes til kloak, grundvand, overfladevand eller jord. 

Smøreolie/spildolie opbevares i lukket beholder på fast gulv. 

Der forefindes savsmuld til opsamling af evt. spild. 

Ensilagen opbevares som wrapballer og henstilles på marken til senere brug. 

Vurdering af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer 

Ved overholdelse af vilkårene til bortskaffelse, vurderes, at risikoen for forurening af jord 

eller grundvand vil blive minimeret. 

Uheld og risici 

Vilkår for uheld og risici 

33. Tapsteder, som benyttes til påfyldning og vask af sprøjter, skal være forsynet med 

kontraventil og vandur eller lignende installation, der forhindrer overløb ved opfyldning 

af tanken. Der må ved påfyldning af sprøjter ikke være direkte kontakt mellem 

vandslange monteret på tapstedet og væsken i sprøjten. Der må ikke være risiko for 

afløb til dræn eller vandløb. 

34. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt 

at anmelde dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette: 

Aalborg Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen på tlf.: 99 31 20 00. 

35. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, 

hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for 

det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte 

og øvrige der færdes på bedriften. 

Redegørelse for mulige uheld 

Mulige uheld kan kategoriseres i følgende: 

Husdyrgødning: 

Overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb 

Olie: 

Spild af dieselolie ved tankning 

Lækage af olietank 

Overløb af diesel ved påfyldning 

Kemikalier: 

Spild ved påfyldning af sprøjte 

Personskade ved forkert håndtering 

Andre uheld: 

24

Strømsvigt 

Brand 



Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen 

straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive 

underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre 

med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen. 

Minimering af risiko for uheld 


Dybstrøelsen udbringes ikke på frossen jord på skrående arealer ned mod vandløb. 

Dybstrøelsen nedpløjes kort tid efter udbringning. 

Olie: 

Dieselolie opbevares i godkendt tank, der er placeret på betongulv uden afløb. Tanken 

efterses periodevis. Tankning fra olietank sker på fast bund. 

Kemikalier: 

Påfyldning af sprøjte sker på fast plads med afløb eller i marken der skal sprøjtes. Sprøjtning 

foretages af personer med sprøjtecertifikat. Midlerne håndteres efter forskrifterne og 

der bruges relevant beskyttelsesudstyr (f.eks. maske, handsker, dragt). 

Andet: 

Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med 

henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Ejendommen og stalden renholdes 

så brandrisikoen minimeres. Der er brandhæmmende vægge i stalden. Der opbevares 

ikke mere halm end højest nødvendigt i stalden. 

Minimering af gene og forurening ved uheld 

Kemikalier: 

Der forefindes øjenskyllevæske på ejendommen. 

Andet: 

I vedlagte beredskabsplan er der beskrevet hvilke forholdsregler der skal tages i forhold til 

strømsvigt, brand, kemikalie og oliespild, samt transport af bekæmpelsesmidler. 

Vurdering af uheld og risici 

Kommunen vurderer, at eventuelle uheld med konsekvenser for det omgivne miljø kan 

stoppes og begrænses ved at benytte beredskabsplanen for husdyrbruget. 

25

6 – Gødningsproduktion og –håndtering 

Gødningstyper og mængde 



I nedenstående tabeller gives en oversigt over den producerede mængde kvælstof og fosfor 

i både nudrift og ansøgt produktion. 

I nudrift og ansøgt produktion produceres der henholdsvis 1.295 tons og 1.915 tons 

dybstrøelse på årsbasis. 

Der er ikke tale om import af gylle hverken i nudrift eller i ansøgt produktion. 

Ejendommens kreaturer afgræsser både inden- og udenfor udbringningsarealerne. 

Græsning udenfor udbringningsarealerne svarende til 20,4 DE i både nudrift og ansøgt 

produktion er ikke medtaget i nedenstående tabeller. 

Gødningstype 

(nudrift) 

Kg kvælstof Kg fosfor 

Udnyttelses 

% 

Dybstrøelse 9.597 1.477 45 94,5 

Afsat ved græsning 668 78 70 6,8 

I alt til rådighed 10.266 1.555 101,3 

Gødningstype 

(ansøgt) 

Kg kvælstof Kg fosfor 

Udnyttelses 

% 

Dybstrøelse 13.434 1.768 45 111,3 

Afsat ved græsning 668 78 70 6,8 

I alt til rådighed 14.102 1.847 118,1 

Beskrivelse af gødningsopbevaring 

Dybstrøelsen udbringes for langt størstedelens vedkommende direkte på marken. Den 

resterende del anbringes i markstakken, der placeres længst muligt væk fra nærmeste § 

7-natur og overdækkes med lufttæt materiale. 

Hovedparten af udbringningsarealerne er placeret således, at gødningskørsel sker på interne 

veje eller vejstrækninger, hvor der kun er få beboelser. Udbringning forudsætter ikke 

gennemkørsel af landsbyer eller tætbebyggede områder omkring bedriften. 

DE 

DE 

26



Transport af gødning fra ejendommen forekommer primært i udbringningsperioden fra 

marts til maj samt i september. 

Der modtages ikke husdyrgødning fra andre ejendomme og der modtages heller ikke slam 

eller andet affaldsprodukt til udspredning. 

Fast husdyrgødning 

Vilkår til opbevaring af fast gødning/dybstrøelse 

36. Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end 

300 meter fra nærmeste §7-natur (bufferzone I, jf. kortbilag til naturvurdering af projektet). 

37. Kompost eller kompostlignede dybstrøelse må højest ligge samme sted i 12 måneder 

og må ikke placeres samme sted indenfor de følgende 5 år. 

38. Mindst 80 % af dybstrøelsen skal køres direkte ud fra stalden. 

39. Der skal føres logbog for placering af markstak inklusiv indtegning på markkort. 

Beskrivelse af fast gødning/dybstrøelse 

Kompostlignende dybstrøelse med et tørstofindhold på mindst 30 % opbevares i markstak. 

Placering er indtegnet på kortbilag til miljøgodkendelsen. Oplaget opfylder afstandskravene 

i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og bliver overdækket med et vejrbestandigt, lufttæt 

materiale straks efter etablering således at der ikke er risiko for forurening af overflade- og 

grundvand. 

Med baggrund i projektbeskrivelsen suppleret med kommunens besigtigelse af ejendommen 

den 2. december 2009 er det vurderet, at andel af dybstrøelse der køres direkte ud 

fra stalden kan sættes til 80 % i stedet for normtal for den direkte udbringning på 65 %. 

Markstakke skal altid følge de til enhvertid gældende regler for lokalisering, indretning etc. 

for markstakke. 

BAT 

Godt landmandskab er en vigtig del af BAT, herunder at planlægge gødning af markerne 

korrekt. Det er således også BAT, at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med 

tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 7 . 

John Nielsen har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter 

af BAT mht. opbevaring af fast husdyrgødning og dybstrøelse. 

Udbringning af husdyrgødning 

Beskrivelse af udbringning af husdyrgødning 

7 BREF-resumé, s. v og xvi 

27



I bilagslisten forefindes oversigtskort over de udbringningsarealer der indgår i ansøgningen. 

Vurdering af udbringning af husdyrgødning 

Aalborg Kommune vurderer, at der ved overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens 

generelle regler giver udbringningen af husdyrgødning ingen væsentlige gener for omgivelserne 

– og udbringning på arealerne lever ligeledes op til kravet om anvendelse af BAT. 

Anden organisk gødning 

Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. 

Ensilageopbevaring 

Vilkår til opbevaring af ensilage 

40. Kasseret ensilage skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller 

lignende for at forhindre lugtgener 

Beskrivelse af opbevaring af ensilage 

Ensilagen opbevares som wrapballer og henstilles på marken til senere brug. 

Vurdering af opbevaring af ensilage 

Det vurderes, at ensilage ved overholdelse af ovennævnte vilkår vil blive opbevaret på en 

miljømæssig forsvarlig måde. 

28

7 – Forurening og andre gener fra husdyrbruget. 



Beskrivelse af ammoniakfordampning 

Den ansøgte udvidelse af dyreholdet er omfattet af kravet om reduktion af ammoniaktab 

med 15 %, jf. reglerne om andel af græs i grovfoderrationen. 

Af beregningerne i IT-ansøgningen fremgår, at kravet er opfyldt. 

Udvidelsen medfører en reduktion i ammoniaktab fra stald og gødningslager på 18 kg N/år 

(falder fra 996 til 978 kg N/år – fra 8,2 kg N/DE i nudrift til 7 kg N/DE i den ansøgte produktion). 

Til vurdering af husdyrbrugets kvælstofbelastning er beregnet ammoniakdepositionen for 

et punkt på nærliggende naturområde omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. 

§ 3-områdernes naturtilstand og følsomhed over for ammoniak er gennemgået i afsnittet 

om naturbeskyttelse. 

Teknik til reduktion af ammoniakfordampning 

Samtlige stalde på Østergårdevej 1 er indrettet som dybstrøelsesstalde med naturligt ventilation. 

Samtidigt er kvægproduktionen baseret på græsfodring, hvor hele grovfoderrationen 

består af græsensilage. På denne baggrund skal husdyrbruget blot overholde en ammoniakreduktionsprocent 

på 15. 

Foder 

Vilkår til foder 

41. Græsandelen af grovfoderet skal udgøre min. 40 %. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation 

herfor i form af markplan. 

Beskrivelse af fodervalg 

Besætningen fodres udelukkende med wraphø. 

Foderet sammensættes og optimeres løbende i samråd med kvægbrugskonsulent. 

Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen 

af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes 

behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. 

Vurdering af fodervalg 

Da forudsætningen for overholdelses af et ammoniakemissionskrav på 15% er betinget af 

græsandelen i grovfoderrationen, er der i miljøgodkendelsen vurderet nødvendigt at stillet 

vilkår herom. 

Fodersammensætningen er optimeret af kvægbrugskonsulent i forhold til gældende normer 

således at N- og P-belastningen minimeres samtidig med at dyrenes behov tilgodeses. 

Dermed vurderes næringsindholdet i foderet at være styret og dermed også BAT. 

29



Samlet vurdering af teknik til reduktion af ammoniakfordampning 

Aalborg Kommune vurderer, at det valgte staldsystem og fodring er tilstrækkelig til at projektets 

ammoniakemission ikke påvirker det omkringliggende miljø negativt. 

Lugt. 

Vilkår til lugt fra dyreholdet 

42. Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes således, at lugtgener begrænses 

mest muligt. 

43. Der skal til stadighed være en høj staldhygiejne, for at begrænse lugtgener. 

44. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften af ejendommen giver anledning til 

væsentligt flere lugtgener for de omkringboende end forventet, skal bedriften lade 

udarbejde en handlingsplan for at nedbringe lugtgenerne, herunder evt. at foretage 

lugtmålinger. Inden dokumentationsprogrammet iværksættes skal det godkendes af 

tilsynsmyndigheden, og undersøgelsens omfang vil efter konkret vurdering blive fastsat 

af tilsynsmyndigheden. Alle udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af 

husdyrbruget. 

45. Viser ovennævnte dokumentation, at der er væsentlige lugtgener, skal de afhjælpende 

foranstaltninger udføres efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. 

46. Kravet om dokumentation af lugtforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med 

mindre den seneste kontrol viste, at lugtemissionen ikke kan overholdes. 

Beskrivelse af lugt fra dyrehold 

Oversigtskort med angivelse af afstand til den nærmeste nabo findes som bilag til miljøgodkendelsen. 

Nærmeste by er Øster Hørnum, som ligger 3,5 km øst for bedriften mens nærmeste samlet 

bebyggelse (Byrsted landsby) ligger ca. 2,5 km syd for husdyrbruget. Nærmeste nabo 

uden landbrugspligt er beliggende ca. 150 meter syd for den nærmeste staldbygning på 

Østergårdevej 1. 

Tabellen på næste side viser de beregnede geneafstande og aktuelle afstande. Geneafstanden 

måles fra midt på staldanlægget til kant af nærmeste bolig. 

Dyreholdets lugtafgivelse er i husdyrgodkendelse.dk beregnet med hhv. den nye beregningsmodel 

og FMK-modellen. I beregningerne indgår afstand til den pågældende lokalitet/område 

samt hvor meget det lugter fra de enkelte staldsystemer. 

30



Lokalitet/område Beregnings- Geneafstand, Korrigeret Geneafstand, Genekriterie 

metode ukorrigeret geneafstand nudrift overholdt? 

Enkelt bolig/erhverv 

NY 43 Ja 

Samlet bebyggelse Ny 76 Ja 

Byzone, sommerhusområde 

NY 136 Ja 

Beregningerne angiver den geneafstand, som er udtryk for den højeste beskyttelse af naboerne. 

Det fremgår, at der ikke er problemer i forhold til lugtgeneafstande. 

Vurdering af lugt fra dyrehold 

Lugtberegninger viser, at husdyrbruget efter udvidelsen ikke vil være til gene for omkringboende. 

Beregningerne forudsætter, at der er god staldhygiejne samt at ventilationen svarer 

til hvad der normalt forekommer på husdyrbrug af denne type. 

Det vurderes, at det stillede vilkår sikrer, at staldhygiejne og staldventilation ikke giver anledning 

til at lugten fra husdyrbruget er anderledes/værre end hvad der normalt forekommer 

fra denne type husdyrbrug. 

Fluer og skadedyr 

Vilkår for flue- og skadedyrsbekæmpelse 

47. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i 

overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. 

48. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for ophold 

af skadedyr (rotter m.v.). 

Beskrivelse af flue- og skadedyrsbekæmpelse 

Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt og efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. 

Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav 

i elektriske installationer. 

Der opstilles rottefælder af autoriseret firma. Rottefælderne serviceres jf. kommunens anvisning. 

Fluer bekæmpes ved udmugning samt ved kemisk bekæmpelse med Neporex. 

Vurdering af skadedyrsbekæmpelse 

Der er bekæmpelse af rotter og mus ved rottegift. Aalborg Kommune vurderer at skadedyrsbekæmpelsen 

er effektiv og tilstrækkelig. 

Transport 

Vilkår for transport 

31



49. Transport af husdyrgødning på offentlig vej til udbringningsarealer der ligger længere 

væk end 10 km skal foregå i transportvogne, der ikke anvendes til udspredning af 

husdyrgødningen i marken (mark nre. 11 og 12). 

Beskrivelse af transport 

Oversigtskort over transportveje kan ses i vedlagte kortbilag. 

Art 

Antal/mængder Kapacitet pr. Antal transport pr. år 

pr. år 

transport 

Før Efter Før Efter Før Efter 

Køb af tyrekalve 220 355 10 10 22 35 

Kalve til slagteri 220 355 10 10 22 35 

Døde dyr 12 16 1 1 12 16 

Indkøbt foder 200 t 260 t 30 30 6 8 

Korn 200 t 260 t 4 4 50 65 

Grovfoder 150 t 195 t 6 6 25 32 

Dybstrøelse 1295 t 1.915 t 8,5 t 8,5 t 152 225 

Halm fra mark 120 t 155 t 9 t 9 13 17 

Dieselolie 8000 l 9000 l 1.200 l 1.200 l 7 7 

I alt 329 469 

Transport af husdyrgødning fra ejendommen forekommer primært i udbringningsperioden 

marts til maj (90%) samt i september(10%) og indenfor normal arbejdstid. Hovedparten af 

samtlige udbringningsarealer ligger omkring ejendommen, hvilket primært belaster de interne 

veje. 

Vurdering af transport. 

Der sker en stigning af antal transport til og fra ejendommen efter udvidelsen. Stigningen 

er ikke større, end der kan forventes med den ansøgte udvidelse 

Transporterne til og fra markerne foregår via de oplyste veje, og øvrige transporter tilrettelægges, 

så de er til mindst mulig gener for naboer og øvrige boligområder. 

Der vil ikke forekomme væsentlige støjgener, idet staldanlægget er beliggende i det åbne 

land langt fra samlet bebyggelse. 

Herefter vurderer Aalborg Kommune, at transport til husdyrbruget ikke giver gener for naboer 

og øvrige boligområder ud over hvad man kan forvente af denne type husdyrbrug. 

Vilkår for støj 

50. Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis 

tilsynsmyndigheden finder generne væsentlige. 

32



51. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende 

støjberegningsvejledning og foretages i punkter, som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. 

52. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ikke overstige følgende værdier målt 

ved nabobeboelsen eller dennes opholdsarealer. 

Områdetype 

Boligområde for 

åbne og lav 

boligbebyggelse 

Sommerhusområde, 

rekreative 

områder, særligenaturområderKolonihaveom- 

råder 

Det åbne land 

(inkl. landsbyer 

og landbrugs- 

arealer) 

Man-fre kl. 7-18 

Lørdag kl. 7-14 

Gns. værdi over 

referencetidsrummet 

Man-fre kl. 18-22 

Lør kl. 14-22 

Søn- og helligdag kl. 

7-22 

Gns. værdi over referencetidsrummet 

Alle dage 

kl. 22-7 

Gns. værdi over 

referencetidsrummet 

45 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A) 

40 dB(A) 35 dB(A) 35 dB(A) 

55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 

55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 

Alle 

dage 

kl. 22-7 

Maksimal 

værdi 

50 

dB(A) 

50 

dB(A) 

55 

dB(A) 

55 

dB(A) 

Tabel: Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 

1984. 

Beskrivelse af støj 

De væsentlige støjkilder på bedriften er fra foderindblæsning, transport til og fra ejendommen 

og støj i forbindelse med markdriften. 

Aktiviteter der forårsager støj begrænses i tidsrummet 07-17 på nær markarbejdet, som er 

vejrafhængigt. 

Vurdering af støj 

Hovedparten af aktiviteter med støjkilder foretages indenfor normal arbejdstid. 

Den enkelte transport vil imidlertid ikke støje mere og derfor vurderer kommunen, at 

udvidelsen ikke vil give flere gener for omkringboende end hvad der kan forventes af denne 

type husdyrbrug. 

Hvis der alligevel konstateres støjgener i forbindelse med husdyrbruget er der mulighed for 

at stille krav om undersøgelse af dette. 

33

Støv 

Vilkår for støv 

53. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer. 



Beskrivelse af støv 

Der forekommer støvgener dels i forbindelse med markdriften dels i forbindelse med driften 

af staldanlægget. Staldene renholdes for at minimere mængden af støv både i og 

udenfor staldene. Der er ingen kendte støvgener fra husdyrbrugets dyrehold. 

Vurdering af støv 

Der forventes ikke at støv giver væsentlige gener for naboer og det vurderes ikke at være 

nødvendigt at stille yderligere vilkår om støv. 

Lys 

Vilkår for lys 

54. Staldåbninger og porte mellem solnedgang og solopgang skal ikke medføre lysgener 

for omboende. 

Beskrivelse af lys 

Der er tænd/sluk ure på alt lys. Lyset er tændt i perioden 04-06 og 16-18 hver dag. Den 

resterende del af døgnet er der natbelysning i stalden. 

Placering af ly fremgår af kortbilag til miljøgodkendelsen. 

Vurdering af lys 

Med baggrund i placering af husdyrbruget i forhold til nærmeste naboer, forventes belysningen 

ikke at kunne medføre væsentlige gener. 

Anvendelse af energibesparende lyskilder, vurderes at være bedste tilgængelige teknik i 

forbindelse med nedsættelse af energiforbruget på husdyrbruget. 

34

8 – Arealerne 

Generelt om udvaskning af næringstoffer til vandmiljøet. 



Kvaliteten af vandmiljøet i søer, fjorde og indre farvande er påvirket af for store tilførsler af 

næringsstoffer. Forureningen medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger som 

fx søsalat. Ved store tilførsler af næringsstoffer reduceres sigtdybden i vandet, bundvegetation, 

som fx ålegræs, reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for 

iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. 

Generelt tilføres markerne flere næringsstoffer, end der fjernes med afgrøderne. Derfor vil 

en etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug som regel give anledning til et øget 

tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Transporten fra udspredningsarealer kan ske via udvaskning 

til grundvandet som dernæst føder vandløb og søer eller via overfladeafstrømning 

direkte til vandløb og søer. I sidste ende ender næringsstofferne i fjorde og kystnære 

områder, i sjældnere tilfælde i søer. 

Udvaskning til grundvandet er den primære tabsvej for kvælstof, mens fosfor som er 

tungtopløseligt, i højere grad er knyttet til jordpartikler end kvælstof og dermed også i højere 

grad tabes til vandmiljøet via erosion på vandløbsnære marker. 

Vandområderne har forskellig følsomhed overfor kvælstof og fosfor. De fleste søer er følsomme 

overfor en øget tilførsel af fosfor, mens fjorde og kystnære områder er følsomme 

overfor begge næringsstoffer på forskellige tider af året. Vandløb regnes generelt ikke for 

at være følsomme overfor en øget belastning med næringsstoffer. Deres funktion er primær 

som transportvej for næringsstoffer mellem udspredningsarealer og slutrecipient. Dog 

kan overfladisk afstrømning af husdyrgødning og andet organisk materiale direkte til vandløbene 

have en væsentlig negativ indvirkning på vandløbsfaunaen. 

Tabet af næringsstoffer til vandmiljøet kan variere betydeligt fra den ene produktion til den 

anden afhængig af udbringningsmetode, jordbundsforhold, jordens reduktionskapacitet, 

fosformætningsgraden m.v. 

Beskrivelse af udbringningsarealerne 

I bilagslisten forefindes oversigtskort over de udbringningsarealer der indgår i ansøgningen. 

Samtlige projektets udbringningsarealer er beliggende indenfor fosforfølsomme områder, 

der afvander til Natura 2000-områderne (heraf 9,3 ha i fosforklasse II). Arealerne ligger 

udenfor sårbare områder i forhold til grundvand, derimod ligger arealerne indenfor både 

nitratfølsomt område i forhold til overfaldevand (nitratklasse III) og marine habitatområder 

(opland til Nibe-Gjøl Bredning). På denne baggrund er der foretaget en habitatvurdering af 

projektet, jf. følgende afsnit. 

Overfladevand 

35

Vilkår vedr. nitratudvaskning til overfladevand 



55. På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes 118,1 DE svarende til 

14.102 kg N og 1.847 kg P per planår (1/8-31/7). Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation 

herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber 

eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 

56. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de udspredningsarealer, 

som fremgår af vedlagte kortbilag. 

57. På bedriften skal der hvert år være 21 % efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, 

generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme 

regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode 

og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge 

af de generelle krav må erstattes af grønne marker ifølge reglerne om nedsættelse 

af kravet til efterafgrøder som følge af grønne marker. 

58. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk nitratholdigt gødning som 

f.eks. affald. 

Al anvendelse i markdriften af spildevandslam, bioaske og øvrigt affald til jordbrugsformål, 

jordforbedrende midler samt øvrige produkter med indhold af kvælstof og fosfor skal årligt 

oplyses og dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden. 

Beskrivelse af nitratudvaskning til overfladevand 

Samtlige projektets udbringningsarealer er beliggende i nitratklasse III (se vedlagte kortbilag), 

hvor DE reduktionsprocenten er angivet til 50. Derfor skal dyretrykket på samtlige 

arealer reduceres. Der er ansøgt om at udbringe 1,66 DE/ha. Som kompensation for den 

øgede udvaskning af kvælstof fra rodzonen, er anvendt 21 % ekstra efterafgrøder ud over 

de generelle krav. Den reelle udvaskning til overfladevand er herefter via Farm-N beregnet 

til 66,2 kg N pr. ha, hvilket er lavere end den maksimalt tilladte udvaskning på 67 kg N pr. 

ha. 

Der er ingen større, særskilt målsatte søer inden for projektet. 

Habitatvurdering af projektet 

Samtlige projektets 71,05 ha ligger i opland til Nibe-Gjøl Bredning. I bilag til miljøgodkendelsen 

uddybes kommunens vurdering af tilstanden i området samt projektets påvirkning. 

Nibe-Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 

(Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede 

bugter og vige). 

I Nibe-Gjøl Bredning findes kvælstof- (og fosfor-) følsomme plante- og dyrearter/naturtyper. 

I Natura 2000 basisanalysen for Nibe-Gjøl Bredning vurderes de marine naturtyper 1110 

og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Området er i dag overbelastet med fosfor. 

Det vurderes i basisanalysen, at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe 

tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind dog ikke hyppigt 

forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe-Gjøl Bredning. 

36



Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af vandområdet i 

forhold til habitatbekendtgørelsen. 

Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem beregner udvaskningen af kvælstof i ansøgt 

produktion til 66,2 kg N/ha om året. Fosforoverskuddet er i ansøgt produktion beregnet 

til 1 kg P/ha om året. 

I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, 

Lovns Bredning osv., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre belastet. 

Generelt bemærkes det endvidere, at husdyrtrykket ikke er stort i oplandet til Nibe-Gjøl 

Bredning (< 1 DE/ha) og at oplandet er relativt lille i forhold til det marine areal samt, at 

kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen 

af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. 

Det vurderes desuden, at antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden samlet set er 

nogenlunde konstant. Der ses en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig 

med at andre ekspanderer. Overordnet er der tale om at husdyrene skifter adresse. 

På denne baggrund vurderer kommunen, at projektets tilledning af kvælstof og fosfor til 

Nibe-Gjøl Bredning hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området 

vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet. 

Grundvand 

Beskrivelse og vurdering af nitrat 

Ifølge udpegningerne ligger samtlige udbringningsarealerne i områder med begrænset 

interesseområde i forhold til grundvand og dermed beliggende udenfor grundvandssårbare 

områder, dvs. udenfor: 

1. nitratfølsomme indvindingsområder, 

2. almene vandværkers indvindingsopland, 

3. kildepladszoner, 

4. indsatsområder, og 

5. områder omfattet af indsatsplaner. 

Med baggrund i udpegningsgrundlaget er der ikke basis for at stille vilkår i forhold til 

grundvand. 

Vilkår for fosfor 

59. Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 

60. På mark nre. 3, 4-1, 9, 11 og 12 må fosforoverskuddet ikke øges. Dokumentation for 

overholdelse af kravet skal ske i form af næringsstofregnskab. 

Beskrivelse af fosfor 

9,3 ha af projektets udbringningsarealer er beliggende indenfor fosforfølsomme områder, 

som afvander til Natura 2000-området Nibe-Bredning. Arealerne har status som lavbundsarealer 

med et lavt indhold af jern (P-klasse II). 

37



På samtlige udbringningsarealer er valgt K4 sædskifte (samme som referencesædskifte), 

der fjerner 25 kgP/ha/år. 

Ifølge beregningerne i ansøgningssystemet er der et samlet fosforoverskud på 1 kg/ha/år i 

den ansøgte produktion og beregningerne viser at kravet om fosforoverskud er overholdt 

(ifølge beregningerne bliver der tilført 26 kg fosfor, mens der bliver fraført 25 kg/ha/år). 

Der er flere udbringningsarealer, der ligger ved eller i nærheden af vandløb, som er højt 

målsat. Disse vandløbsnære marker skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. 

Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbet under kraftige regnskyl vurderes på den 

baggrund ikke at udgøre en risiko, såfremt der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på 

minimum 2 m jf. Vandløbslovens § 69. 

Natur 

Ammoniak og natur 

Kvælstof, der deponeres fra luften, er det begrænsende næringsstof for mange sårbare 

økosystemer, og i disse økosystemer kan der forventes væsentlige ændringer som følge 

af ekstra tilførsel af kvælstof. 

Udvidelse af husdyrproduktioner kan give anledning til udslip af ammoniak og påvirke 

naturtyper i det åbne land. Særligt næringsfattige naturområder er følsomme overfor 

forøget ammoniaknedfald. Ammoniakfordampningen pr. dyreenhed kan variere betydeligt 

fra den ene produktion til den anden afhængig af dyreart, fodring, staldindretning, 

udbringningsmetode, renholdelse m.v. 

Ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug, som har ansøgt efter 1. januar 

2009 skal ammoniaktabet fra stald og lager som udgangspunkt reduceres med 25 % 

(2009 niveau) i forhold til det fastsatte referencestaldsystem. 

Kravet om reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser samt stalde, der renoveres, 

men kan gennemføres som et krav til reduktion af ammoniaktabet for både det eksisterende 

og det nye anlæg. I henhold til beskyttelse af naturområder er der udlagt 2 

bufferzoner (I og II) om særligt ammoniakfølsomme naturområder (§ 7) 

Ammoniakberegninger 

Den indsendte ansøgning overholder de gældende regler for ammoniakfordampningen fra 

stald og lager. 

Udvidelsen medfører en reduktion af ammoniakfordampningen på 18 kg N/år, så bedriftens 

samlede emission bliver 978,7 kg N/år. 

Der er tale om en kvægproduktion med dybstrørelse i samtlige stalde og med naturligt 

ventilation. Samtidigt er kvægproduktionen baseret på græsfodring, hvor hele grovfoderra- 

38



tionen er græsensilage. På denne baggrund er der kun krav om overholdelse af en ammoniakreduktionsprocent 

på 15. 

§ 7-arealer – husdyrloven 

Beskyttelse af naturområder mod ammoniakdeposition er rettet mod områder, som er omfattet 

af lovens § 7 og betegnes som ”særlige naturområder”. Inden for såkaldte ”bufferzoner” 

til disse naturområder, må merbelastningen af ammoniak ikke overskride fastlagte 

niveauer. Bufferzone I er inden for 0-300 m, og bufferzone II er inden for 300-1000 m, fra 

naturområder omfattet af lovens § 7. 

I bufferzone I må ammoniakbelastningen fra stald og lager ikke forøges og 

I bufferzone II må merbelastningen ikke overskride følgende fastlagte beskyttelsesniveau, 

afhængigt af antal øvrige brug: 

0,3 kg N/ha ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der 

ansøger) 

0,5 kg N/ha ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) 

0,7 kg N/ha ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger) 

Anlægget på Østergårdevej 1 er delvis beliggende indenfor bufferzone I. Derfor er der flere 

dele af staldanlæg som er beliggende mindre end 300 meter fra nærmeste §7-natur. Ifølge 

beregningerne foretaget i ansøgningssystemet vil der efter gennemførelse af den ansøgte 

udvidelse ikke ske en meremission af ammoniak fra husdyrbruget. 

Redegørelse for naturvurdering af projektet 

Ved udvidelsen sker der et mindre fald i den samlede emission af ammoniak fra stald og 

lager, og derved mindskes tilførslen af ammoniak til en række naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 omkring punktkilderne. Da der i anlægget indgår en markstak, er 

der fortaget en worst-case beregning for placeringen. Markstakken må efter kommunens 

vurdering ikke placeres nærmere end 300 meter fra nærmeste §7-natur, jf. kortbilag til naturvurdering 

af projektet. 

Beregningerne er foretaget i det til ansøgningen hørende regneark fra 

www.husdyrgodkendelse.dk. 

39

Natura 2000 



RAMSAR-områder, fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i et sammenhængende 

europæisk, økologisk netværk, som betegnes Natura 2000. Bevaringsmålsætningen 

for Natura 2000-områder er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus 

for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. 

Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 01/05 2007 om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunen, før 

der træffes afgørelse i medfør af bl.a. husdyrlovens §§ 10, 11 og 12, foretage en vurdering 

af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan 

påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Vurderingen tager udgangspunkt i et Natura 

2000-områdes udpegningsgrundlag. Såfremt en konkret vurdering ikke med sikkerhed 

kan fastslå, at der ikke vil være væsentlige negative konsekvenser for naturtyper 

og/eller arter kan projektet ikke gennemføres. 

Ifølge oplysninger hentet fra Miljøcenter Aalborg (www.vandognatur.dk) er nærmeste habitatområde 

Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, habitatområde nr. 15 (se kortbilag). 

Området ligger omkring 5,7 km nordvest for punktkilderne på Østergårdevej 1 Ud fra 

totalemissionen fra anlægget og afstanden mellem anlæg og habitatområdet vurderes det 

at der ikke vil være en påvirkning fra anlægget. Derfor er der ikke fortaget beregninger for 

depositionen fra anlægget. 

§3-arealer: Der er beregnet merbelastning af ammoniak på de nærmeste naturområder 

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 i worste-case sceneriet (se kortbilag). Det udvalgte 

areal består af naturtypen overdrev og er omfattet af husdyrlovens § 7. Naturtypen 

overdrev har en tålegrænse på 10-25 kg N/ha/år alt efter hvilken tilstand det pågældende 

område er i og hvilken type overdrev der er tale om. Arealet er et surt overdrev, som ligger 

i økologisk forbindelse af typen tørbundsforbindelser. Overdrevet blev ved en besigtigelse 

d. 20/7 2008 tilstandsvurderet til at have en høj til ringe til dårlig tilstand (tilstandsklasse 4- 

5). På baggrund af tilstanden og placeringen vurderes tålegrænsen for dette overdrev til at 

ligge i den høje ende af tålegrænsen. 

Baggrundsbelastningen for Aalborg Kommune er på 12 kg N/ha/år jf. data for deposition af 

kvælstof fra DMU 2007. 

Punkt nr. Naturtype 

Merbelastning 

kg N/ha/år 

Total belastning 

fra 

bedriften 

kg N/ha/år 

Total deposition 

fra bedrift 

+ baggrund 

kg N/ha/år 

1 Overdrev 0,0 0,7 13,6 

Beregning af ammoniakdeposition på § 3 beskyttede natur omkring Østergårdevej 1. 

Worest-case beregningerne er fortaget så markstakken ligger 300 m vest for arealet. 

Beregningerne for ammoniakdepositionen på overdrevet viser at tålegrænsen ikke er 

overskredet og at der ikke vil ske en merbelastning af overdrevet. 

Kommunen har vurderet at der skal stilles vilkår til udvidelsen på baggrund af depositionen 

af ammoniak på naturarealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. 

40

Vilkår 



61. For at beskyttet særligt kvælstoffølsomt natur må markstakken ikke ligge tættere end 

300m på beskyttet natur omfattet af husdyrlovens § 7 (bufferzone I, jf. kortbilag til miljøgodkendelsen). 

Særligt beskyttede arter – bilag IV-arter 

På habitatdirektivets bilag IV er nævnt en lang række arter, som kræver en særlig beskyttelsesindsats. 

Listen omfatter både planter og dyr. Beskyttelsen vedrører også deres 

leve-, yngle- og rastesteder. 

Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 01/05 2007 om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunen, før 

der træffes afgørelse i medfør af bl.a. husdyrlovens §§ 10, 11 og 12, foretage en vurdering 

af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan 

påvirke en bilag IV-art væsentligt. Kun når en konkret vurdering med sikkerhed kan 

fastslå, at der ikke vil være væsentlige negative konsekvenser for bilag IV-arten og/eller 

dens leve-, yngle- og rastesteder kan projektet gennemføres. 

Arter beskyttet ifølge EF-habitatdirektivets bilag IV må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres 

med vilje og deres levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. 

Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter, rødlistearter eller ansvarsarter på udbringningsarealerne 

inkluderet i projektet. 

Enkelte arter omfattet af bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk 

opholdssted på arealer omkring Østergårdevej 1. Det vurderes, på baggrund af Faglig 

rapport nr. 635 fra DMU, samt kommunens kendskab til området, at gælde for arterne 

nævnt i nedenstående skema. 

Navn Registreret forekomst Udbredelsesområde 

Vandflagermus X 

Sydflagermus X 

Odder X 

Markfireben X 

Stor vandsalamander X 

Spidssnudet frø X 

Arter der kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på i området 

omkring Østergårdevej 1. 

41



Da ammoniakdepositionen ikke vil påvirke § 3 arealerne i området omkring Østergårdevej 

1 i væsentlig grad, vurderes det at udvidelsen har en neutral effekt for disse Bilag IV-arter, 

som muligvis kan forekomme på de § 3 beskyttede arealer. Udbringningsarealerne er arealer, 

der allerede er i omdrift eller delvis omdrift, og derfor er det usandsynligt, at der befinder 

sig Bilag IV arter på disse arealer. 

Det vurderes på denne baggrund, at godkendelsen af anlægget på Østergårdevej 1 ikke 

vil beskadige eller ødelægge leve-, yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter, rødlistearter 

eller ansvarsarter. 

Vurderingen er foretaget på baggrund af tilgængelige data over fund af arter (kommunens 

egne registreringer og Naturdata i Danmarks Miljøportal). 

Vurdering af udbringningsarealer 

Habitatområde: Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i habitatområder. Det ene 

afgræsningsareal der ligger i habitatområde er strandeng beskyttet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Det er udlagt som areal til afgræsning og anvendelsen af arealet ændres derfor 

ikke. 

Udbringningsarealerne 1, 2, 3, 4, 4-1, 5, 8, 9 og 10 ligger helt eller delvist indenfor 1.000 m 

fra overdrev, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og omfattet af husdyrlovens 

§ 7. Denne natur er særlig ammoniakfølsom. 

4 af græsningsarealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at man 

på disse områder ikke må bygge, grave, lave terrænændringer, tilplante, dræne, opdyrke 

eller fortage lignende ændringer af tilstanden. Med andre ord må der ikke fortages en intensivering 

af den brug, som var normalen før 1992. 

Samlet vurdering. 

Aalborg Kommune vurderer at, der ved overholdelse af ovenforstående vilkår, ikke vil ske 

en nævneværdig belastning med ammoniak til naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 i eller udenfor habitatområde, ved det samlede projekt. 

42

9 – Bedste tilgængelige teknik (BAT) 

Vilkår til BAT 



62. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, 

skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper 

om bedst tilgængelig teknik. I bilag 6 til ansøgningen er det angivet hvilke tiltag, der 

vil blive taget i brug ved fremtidige ændringer. 

63. Ved fremtidige renoveringer af staldene, skal ændringerne på forhånd være BATvurderet 

og godkendt af tilsynsmyndigheden. 

BAT-redegørelse 

I miljøgodkendelsen er der under de enkelte afsnit foretaget en vurdering af, hvorvidt der 

er tale om anvendelse af BAT i de respektive tiltag, især under ”Management” i afsnit 2. 

Nedenstående er en kort resume af de parametre, som ikke er beskrevet andet sted. 

Resume 

BAT-stalde 

Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig 

i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. 

Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser 

miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret 

viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Og særligt 

for at give dyrene en bedre velfærd. 

Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget 

med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største 

miljøhensyn. 

Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, men det store lugtskifte betyder 

ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. 

Samtlige stalde er indrettet som dybstrøelsesstalde. 

Der er naturpleje i form af afgræsning på naturarealer. 

Fravalg af staldteknologi 

Der findes ingen BAT blade for løsdriftsstalde samt for dybstrøelsesstalde. Begge stalde 

skal bruges for at der kan leves op til de dyrevelfærdsmæssige krav for produktionen. Der 

findes ingen teknikker pt der kan reducere miljøpåvirkningen fra disse stalde. Det vurderes 

derfor, at staldene lever op til principperne i BAT, hvor både proportionaliteten i forhold til 

økonomien og dyrevelfærd skal inddrages i vurderingen om, hvorvidt BAT-kravene er opfyldte. 

43

BAT-fodring 



Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste 

viden indenfor kvægfodring, således at indholdet af kvælstof og fosfor minimeres 

mest muligt. 

Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning 

og kvalitet 

Opbevaring af gødning: 

80 % af dybstrøelsen køres direkte ud og nedpløjes. Resterende del opbevares i 

form af markstak, der placeres længst muligt væk fra nærmeste §7-natur. 

Markstakken overdækkes i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

BAT-gylleudbringing 

Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af 

handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, 

hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under 

hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, 

hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Der køres som hovedregel 

ikke husdyrgødning på søn- og helligdage. 

Udbringning af husdyrgødning sker dog ved maskinstation. 

BAT-øvrigt 

På ejendommen er der følgende energibesparende foranstaltninger: 

Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på 

at undgå spild. 

Vandforbruget registreres. 

Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. 

Samtlige stalde er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til 

dette. 

Udendørs belysning er dagslysstyret 

Egenkontrol 

I forbindelse med udvidelsen/ændringen af bedriften er der udarbejdet et forslag til egenkontrol 

af driften. Kontrollen vil omfatte følgende punkter. 

Vand: 

-Tilsyn af drikkekar, -kopper eller -ventiler m.m. for lækager. 

Miljømæssige foranstaltninger: 

-Kontrol af markstak, skal være forsvarligt overdækket 

-Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. 

Registrering af: 

-Elforbrug 

44

-Foderforbrug 

-Forbrug af fyringsolie og dieselolie 

-Vandforbrug 



Derudover udarbejdes der årligt et gødningsregnskab samt en gødningsplan i samråd med 

planteavlskonsulent. Der føres Enhedsfoderkontrol på produktionen og foderet analyseres 

jævnligt. Foderet sammensættes og optimeres løbende i samråd med kvægbrugskonsulent. 

Ansøger holder sig ajour med gældende lovgivning, så frekvensen på differentieret tilsyn 

forlænges 

Hensigtsmæssig drift og renere teknologi: 

Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket ansvar 

der dermed følger. 

I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider 

og handelsgødning. 

Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. 

Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. 

Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug 

af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. 

Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere 

risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. 

Der er valgt efterafgrøder så næringsstoffet bliver tilbageholdt. 

Vurdering af BAT 

Samlet set er det kommunens vurdering at projektet lever op til kravet om anvendelse af 

BAT. 

12 - Kontrol, egenkontrol og dokumentation 

Vilkår for tilsyn, kontrol og egenkontrol 

64. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for anvendelsen af gødning i form af kopi 

af indsendte gødningsregnskaber. 

65. Al anvendelse i markdriften af spildevandslam, bioaske og øvrigt affald til jordbrugsformål, 

jordforbedrende midler samt øvrige produkter med indhold af kvælstof og fosfor 

skal årligt oplyses og dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden. 

66. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, gødningsregnskaber, 

forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) samt 

45



evt. grønt regnskab m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 

67. Der skal føres stamkort for bedriftens affald. Stamkortene samt kvitteringer for bortskaffelse 

af affald skal opbevares i 5 år og forevises ved tilsyn. 

46

Bilagsliste 



Oversigt over lovgrundlag og kildehenvisninger 

Kortbilag over udbringningsarealerne (2. Stk) 

Kor over udbringningsarealerne og nitratklasser 

Kort over udbringningsarealerne og fosforfølsomme områder 

Oversigtskort med angivelse af afstand fra ejendommen til nærmeste naboer, samlet bebyggelse 

og byzone 

Oversigtskort over placering af udbringningsarealer ift nærmeste vandløb 

Oversigtskort over ejendommen og nærmeste §7-natur 

Oversigtskort over bedriftens transportveje 

Kortbilag til naturvurdering af sagen 

Beredskabsplan 

Kortbilag til beredskabsplan 

Bilag til habitatvurdering af sagen 

Stamkort 

47

Lovoversigt og kildehenvisninger 



Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (Lov nr. 1572 af 20/12 2006) Populær titel: 

Husdyrloven 

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22/12 2006) 

Populærtitel: Miljøbeskyttelsesloven 

Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. (Bek. nr. 294 af 31/3 

2009). Populær titel: Godkendelsesbekendtgørelsen 

Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, 

ensilage m.v. (Bek. 717 af 2. Juli 2009) 

Populær titel: Husdyrgødningsbekendtgørelsen 

Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. (Bek. nr. 1152 af 23/11/2006) 

Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse 

og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr. 463 21/05/2007) 

Populærtitel: Bekendtgørelse om brugerbetaling 

Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines 

(Bek. nr. 724 af 1/7 2008) 

Populær titel: Olietankbekendtgørelsen 

Bekendtgørelse om affald (Bek. nr. 1634 af 13/12/2006) 

Populær titel: Affaldsbekendtgørelsen 

Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 

1984 

Bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 

(Bekendtgørelse nr. 268 af 31/03 2009) 

Aalborg Renovationsvæsens affaldsregulativer (findes på www.skidt.dk): 

Regulativ for farligt affald fra virksomheder, juli 2007 

Regulativ for klinisk risikoaffald, januar 2009 

Anvisningsregulativ for affald fra virksomheder, oktober 2008

Kortbilag over udbringningsarealerne - kort 1. 



49

Kortbilag over udbringningsarealerne - kort 2. 



50

Kor over udbringningsarealerne og nitratklasser 



51

Kort over udbringningsarealerne og fosforfølsomme områder 



52



Oversigtskort med angivelse af afstand fra ejendommen til nærmeste naboer, samlet bebyggelse 

og byzone 

53

Oversigtskort over placering af udbringningsarealer ift nærmeste vandløb 



54

Oversigtskort over ejendommen og nærmeste §7-natur 



55

Oversigtskort over bedriftens transportveje 



56

Kortbilag til naturvurdering af sagen 



57



Nibe-Gjøl Bredning (- Halkær Bredning) 

- Habitatområde nr. 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 

Nibe-Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 

(Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede 

bugter og vige) 8 . Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, 

Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 

1110 pt. er til diskussion i EU. 

Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, 

oftest domineret af ålegræs 9 . Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for 

Kyø/Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt 

8 Se 

http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Habitat/Marine_habitater/Marin_kort.htm 

9 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine natur- 

typer, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 

58



ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men 

dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. 

Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller 

mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet 

lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm 

Enge, Hornsgård Holm, Kyø/Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. 

Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som 

utilfredsstillende 10 . Jævnfør Basisanalysen 11 er Naturtypen 1140 i Nibe-Gjøl Bredning ikke 

undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en 

god tilstand. Der eksisterer ikke megen viden vedr. naturtypen 1150 - ud over undersøgelser 

fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer 

generelt i Habitatområde 15 12 . 

Næringsstofbelastning 

I Natura 2000 basisanalysen for Nibe-Gjøl Bredning (+ Halkær Bredning) 13 vurderes de 

marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRDbasisanalyse 

II, at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af 

kvælstof og fosfor fra land. 

Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu 

sjældnere i Nibe-Gjøl Bredning (- Halkær Bredning). Ifølge togtrapporter 14 for Limfjorden 

var der den 17. august 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe-Gjøl Bredning, men allerede 

næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til 

fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende 

tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af 

Nibe-Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo - heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. 

I oplandet til Nibe-Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 

DE/ha, og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold 

til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet 

måske ikke er helt så voldsom i dette område. Ifølge Markager et al. (2006) 15 har den lokale 

kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe-Gjøl 

Bredning. Markager et al konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen 

til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med 

totalkvælstof koncentrationen i Nibe-Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra 

den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig 

strømmer fra vest mod øst. 

10 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine natur- 

typer, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 

11 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og 

Sønderup Ådal. 





14 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 

15 Se side 36 i Markager et al (2006). 

59



28 % af fosforbidraget til Limfjorden stammer fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % 

er baggrundsbidraget 16 . En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og 

det største tab kommer fra ”risikoarealer”, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller 

hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, 

hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at 

jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde 

fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede 

fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere 

andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 17 . Tilføres der husdyrgødning 

op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der 

fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. 

I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 18 vurderes det, at der er en risiko for en øget 

tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning 

i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for, at noget af effekten af en 

eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 

Markager et al (2006) fandt at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt 

begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Ifølge ovenstående vil 

denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. 

Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der 

findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng 

mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen 

er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. 

Bundvegetation 

I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 

2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor 

bladmassen på ålegræsset har løsnet sig, og store mængder er drevet i land. Disse områder 

med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 19 . 

Transektundersøgelser viser, at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 – 2002 er 

faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af 

ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 – 2002 på denne 

baggrund blevet reduceret med 85 %. 

Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende 

eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 20 . 

16 

Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 

17 

Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 

18 

Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II. 

19 

Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 – Vandmiljø i 

Limfjorden 2002. 

20 

Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 

60



Bundfauna 

I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed 

i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største 

registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, 

hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 21 . Stort artsantal og individtæthed 

vurderes positivt. 

Arter i Habitatområde nr. 15 

Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, 

men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af 

udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til 

fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således 

teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg 

og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. 

Laksen er ligesom Havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 22 

tilsvarende denne. 

Tilsvarende Havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i 

Nibe-Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig 

dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen 

af Nibe-Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning 

for Odderens trivsel i området. 

Fuglebeskyttelsesområde 1 

De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 

1 er: 

Ynglefugle: Dværgterne, Havterne, Splitterne, Fjordterne, Brushane, Almindelig Ryle, Klyde 

og Skestork. 

Rastende: Toppet Skallesluger, Lysbuget Knortegås, Kortnæbbet Gås, Grågås, Pibeand, 

Krikand, Blishøne, Sangsvane, Pibesvane, Knopsvane, Hvinand og Taffeland. 

Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe-Gjøl Bredning, er afhængige af, at 

naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden 

m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende 

ternearter (Hav-, Fjord-, Split-, og Dværgterne). Hav-, Split- og Dværgterne har alle været i 

tilbagegang i området, mens status for Fjordternen er usikker. For Havternen er 

fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. 

Toppet Skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er 

dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. 

21 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 – Vandmiljø i 

Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004). 

22 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007). 

61



Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige 

af ålegræsset/undervandsplanter direkte som fødekilde herunder Lysbuget Knortegås, 

Pibeand, Blishøne, Sangsvane, Pibesvane, Knopsvane. Af disse er der en konstateret 

tilbagegang 23 for Blishønen. Det vurderes, at Pibesvaner og Sangsvaner kompenserer 

fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse 

to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe-Gjøl Bredning. Lysbuget 

Knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 24 , men arten vurderes til sammen med 

Blishøne, Knopsvane og Pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som 

følge af eutrofieringen af habitatområdet. 

Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (Taffeland 

og Hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende 

fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden 

er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig 

påvirket af eutrofieringen af Nibe-Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg, 

men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe-Gjøl-Halkær Bredning. 

Ynglefuglene Skestork, Alm. Ryle, Brushane og Klyde samt de rastende Kortnæbbede 

Gæs og Grågæssene er primært tilknyttet strandengene 25 (og slikflader for Klydens tilfælde) 

og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden 

ved Nibe-Gjøl Bredning. 

Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 26 , hvorved 

Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i 

relation til eventuel påvirkning af disse arter. 

Konklusion 

De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe-Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af 

eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant 

problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. 

Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor 

for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem, 

efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende 

er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. 

I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, 

Lovns Bredning osv., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre belastet. 

Generelt bemærkes det endvidere, at husdyrtrykket ikke er stort i oplandet til Nibe-Gjøl 

23 

Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og 


24 

Carl Bro (December 2006): Stavn – Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i 

forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 

25 

Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og 


26 

Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og 


62



Bredning (< 1 DE/ha) og at oplandet er relativt lille i forhold til det marine areal samt, at 

kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen 

af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. 

ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 

2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning 

af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig 

med at andre ekspanderer. 

På denne baggrund vurderer kommunen, at projektets tilledning af kvælstof og fosfor til 

Nibe-Gjøl Bredning hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området 

vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet. 

Referencer: 

Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002. 

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Specialrapp2002/Bundvegetation%20i%2 

0Limfjorden%202002.pdf 

Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for 

gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport 

fra DMU nr. 549. 

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR549.PDF 

Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen. 

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Bundfauna_Limfj_2004.pdf 

Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 

2003. http://limfjord.dk/rapporter/Handlingsplan%20Limfjorden/FR577.pdf 

Miljøcenter Aalborg (juni 2007): Natura 2000-basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær 

Ådal og Sønderup Ådal. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/E68AA891- 

0094-44B9-8460-A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf 

Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin 

overvågning 1998-2003 – Vandmiljø i Limfjorden 2002. 

http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Limfjorden%202002.pdf 

Ringkøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 

2006): Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 

http://www.limfjord.dk/rapporter/Pjece/limfjordspjece%202006.pdf 

Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand 

og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i re- 

63

gionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. 

http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/0D87D6ED-B347-4BFB-9166- 

49FC9862CFDC/0/Basisanalyse2KattegatSkagerrakogMariagerFjord.pdf 



64



65



for 

Østergårdevej 1, 9240 Nibe 

Indholdsfortegnelse: 



TELEFONNUMRE...................................................................................3 

BRAND- OG EVAKUERING....................................................................4 

KEMIKALIE- OG OLIESPILD...................................................................5 

TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER………………………………..6 

Bilag A Kort over ejendommen…………………………………………….....10 

Udarbejdet af Jakob Altenborg – Miljø & Natur i samarbejde med John Nielsen 

66

Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens 

miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld 

med konsekvenser for det omgivne miljø. 

Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og 

udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med 

uheld, forureninger, brand, ol. 

Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og 

skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i 

mappe på kontoret. 

Kopi af beredskabsplanen findes på kontoret. 

Kort materiale. 

Bagerst er der oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse 

Af diverse relevante oplysninger med relation til beredskabsplanen. 

Husk 

Ved store uheld ring altid 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til 

miljømyndighederne. Er man i tvivl ring 1-1-2. 

Efter brand mm. tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn 

til genopbygning af stald mm. 



67

TELEFONNUMRE 

Nærmeste telefon står i computerrum og har nr. 98 35 36 55. 

Miljømyndighed kontaktes på telefon 99 31 20 00 



Falck kontaktes på telefon 70 10 20 30 dag eller nat 

Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag og nat 

Lægevagt kontaktes på telefon 70 15 03 00 

Dyrlæge kontaktes på telefon 96 98 28 51 dag eller nat 

68

Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. 

1. Tilkald brandvæsenet - RING 112 - oplys: 

Navn, 

adressen og telefonnummer der ringes fra 

Hvad 

er der sket og at det er en gårdbrand 

Er 

der tilskadekomne - hvor mange – 

Er 

dyrene kommet ud – art og antal der evt. er fanget 

2. Kontakt ejeren, John Nielsen på telefon 98 35 36 55 / 29 45 36 55 

3. Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og 

forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, 

gødning og kemikalier 

Hvis det ikke er muligt at slukke branden - forsøg at begrænse den 

ved lukning af døre og vinduer 

4. Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med 

kortmaterialet 

oplys endvidere: 

BRAND- OG 

EVAKUERINGSINSTRUKS 

Evt. 

tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed 

Hvor 

det brænder 

Brandens 

omfang 

Hvor 

der er adgangsveje 



69

KEMIKALIE- OG OLIESPILD 

INSTRUKS 

1. Ved større overløb af olie - RING 112 – oplys: 

Navn, 

adressen og telefonnummer der ringes fra 

Hvad 

der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud 

Om 

der er risiko for forurening af vandløb ,drikkevand 

2. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne 

3. Kontakt ejeren, John Nielsen på telefon 98 35 36 55 / 29 45 36 55 

4. Kontakt miljømyndighederne ved tlf. 99 31 20 00 

5. Forsøg opdæmning for at undgå, at det løber til markbrønd 

(se vedlagte kort). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, 

halmballer ol. afhængig af mængden af olie. 

7. Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne 

mappe med sammen med kortmaterialet 

På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan 

anvendes for at afhjælpe situationen: 

Der findes savsmuldspakker der kan benyttes til at opsuge 

spildte væsker. 



70



TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMID- 

LER 

Sørg for sikker transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom 

og marker. 

1. Bekæmpelsesmidler skal under transport være sikret mod stød og 

uheld. En lukket tæt plastkasse er monteret på sprøjten. 

2. Medbring en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt 

middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig 

indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter 

med en hurtigt indsats fjernes fra jorden. 

3. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at 

tilkalde hjælp ved uheld. 

4. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpeudstyr 

og øjenskyllemiddel til rådighed. 

5. Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt 

under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. 

For alle midler gælder, at de opbevares utilgængeligt for børn og ikke 

sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. 

Derudover gælder følgende: 

- Kemikalerummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med 

god belysning. 

- Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling 

af spild. 

- Døre skal være forsynet med en støbt kant, der kan tilbageholde 

eventuelt spild. 

- Gulve skal være tætte og uden afløb. 

71


Miljøgodkendelse

Bilag 1 til Miljøgodkendelsesansøgning 

Navn: John Nielsen 

Adresse: Østergårdevej 1, 9240 Nibe 

Kort beskrivelse 

Der ønskes en udvidelse af husdyrholdet fra 35 ammekøer med opdræt samt 220 tyrekalve indtil 

380 kg svarende til 110,6 DE, til 35 ammekøer med opdræt og 335 tyrekalve indtil 380 kg 

svarende til 127 DE. Til ejendommen hører 65,4 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer – se 

bilag. Herudover afgræsses der større græsarealer udenfor udbringningsarealet - se bilag. 

Ikke teknisk resume af de miljømæssige konsekvenser 

Udvidelsen på Østergårdevej 1 overholder lovens krav om 20 % reduktion af 

ammoniakfordampningen i forhold til referencestalden. Da grovfoderrationen udelukkende består 

af græsensilage skal man på ejendommen kun leve op til 15 % reduktion. 

Ammoniakfordampningen reduceres med 150 kg udover 15%. Det betyder, at udvidelsen ikke 

medfører en øget fordampning fra staldene, men derimod reduceres fordampningen med 70 kg N. 

Det medfører, at der ikke er merdeposition af ammoniak i de nærmeste ammoniakfølsomme 

naturtyper. Staldene ligger indenfor bufferzone I og derfor må der ikke være en øget fordampning 

fra staldene i forbindelse med en udvidelse. 

Alle udbringningsarealerne ligger i N-klasse 3, hvilket betyder at der maksimalt må udbringes 

husdyrgødning svarende til 50 % af normen – i dette tilfælde svarende til 0,85 DE/ha. I forbindelse 

med udvidelse vil der fremover blive udlagt 22 % ekstra efterafgrøder udover Plantedirektoratets 

krav. Herved kan der udbringes 1,7 DE/ha uden at det medfører en øget udvaskning af kvælstof 

fra arealerne. Udvaskningen af kvælstof reduceres fra 75,1 kg N/ha/år til 74,8kg N/ha/år til 

overfladevandet. Der er ingen grundvandsfølsomme områder 

En væsentlig del af ammekøerne afgræsser i sommerhalvåret nogle arealer hvor afgræsning er 

nødvendig af hensyn til plejen af arealerne. Kødkvæget drives efter principperne i Friland mærket. 

Friland stiller skærpede krav til dyrevelfærd, miljø og sundhed. Se vedlagte konceptbeskrivelse. 

Tyrekalvene produceres efter standarden ”Dansk Kalv”. Det betyder at der bl.a. er ekstra fokus på 

sundhed, dyrevelfærd og miljø. Se vedlagte beskrivelse af Dansk Kalv. Det betyder også, at der 

ikke kan vælges andre stalde end dybstrøelsesstalde til produktionen. 

Beskrivelse af datoerne 

Produktionen ønskes etableret i eksisterende stalde og kan derfor i gangsættes umiddelbart efter 

godkendelse. 

Biaktiviteter 

Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. 

Lokalisering, ressourcer og management 

Frellingvej 27, 8560 Kolind - Mobil 26 25 97 91 - Email: jakob@miljoeognatur.dk – www.miljøognatur.dk

Ansøgning nr. 10689. John Nielsen, Østergårdevej 1, 9240 Nibe 

Anlæg - Husdyrbrugets samlede anlæg 

Lokalisering og anlæg 

Der er tale om en eksisterende kødkvægsbedrift beliggende på Østergårdevej 1, 3,6 km stik vest 

for Ø. Hornum By og umiddelbart syd for Simested Bakker. Simested Bakker er et større 

naturområde og ned mod ejendommen er området karakteriseret som overdrev. 

Området vest for Ø. Hornum er præget af åbent landbrugslandskab med indslag af levende hegn 

og skove, samt en del spredt bebyggelse. 

Udvidelse foretages i eksisterende byggeri. Gylletanken bliver nedrevet i forbindelse med 

udvidelse. Se i øvrigt bilag 2 

Tabel 1. Fordeling på dyregrupper og dyreenheder 

Før udvidelse Efter udvidelse 

Antal DE Antal DE 

Ammekøer med 

opdræt 

35 37 35 37 

Tyrekalve 50-150 220 24,7 335 20,9 

kg 

Tyrekalve 150- 

380 kg 

220 48,9 335 69,7 

110,6 127,6 

Kalvestalden er forsynes med ventiler og ventilationskanaler. De resterende stalde er forsynes 

med naturlig ventilation. 

Fra den eksisterende bebyggelse afledes tagvand og vandet fra befæstede arealer til dræn i 

marken vest for ejendommen. 

Afskærmende beplantning 

Der vil ikke blive bygget nyt og der vil ikke blive etableret afskærmende beplantning. 

Belysning på facader og udenfor bygninger og anlæg 

Belysningen er markeret på anlægstegningen – bilag 2. 

Generelle afstandskrav 

Nye dele af det ansøgte anlæg overholder følgende generelle afstandskrav: 

Ja Nej 

Ikke-almene 

80 meter 

vandforsyningsanlæg (25 m): 

Almene vandforsyningsanlæg 4200 meter 

(50 m): 

Vandløb (herunder dræn) og 50 meter 

søer (15 m): 

Offentlig vej og privat fællesvej 15 meter 

(15 m): 

Levnedsmiddelvirksomhed (25 Over 25 meter 

m): 

Beboelse på samme ejendom 26 meter


(15 m): 

Naboskel (30 m): 80 meter 

Nabobeboelse (50 m): 150 meter 

De ansøgte stalde overholder de generelle afstandskrav. 

Landskabelige hensyn 

Det ansøgte anlæg er placeret indenfor: 

Ja Nej 

Naturområder med særligebeskyttelsinteresser mv.: X 

Områder med landskabelig værdi: X 

Uforstyrrede landskaber: X 

Områder med særlig geologisk værdi: X 

Rekreative interesseområder: X 

Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: X 

Kirkeomgivelser: X 

Kystnærhedszonen: X 

Lavsbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: X 

Skovrejsningsområder: X 

Sø- og åbeskyttelseslinie: X 

Kirkebyggelinje: X 

Fortidsmindelinje: X 

Beskyttede sten- og jorddiger: X 

Anlægget er ikke i konflikt med ovennævnte udpegninger, der har til formål at tage landskabelige 

hensyn. 

Energi 


Årligt elforbrug 25.000 kWh 32.500 kWh 

Energibesparende foranstaltninger 

Belysning: 

• Der bruges lavenergi belysning 

• Lamper rengøres jævnligt 

• Tænd/sluk ure på alt lys. Lyset er tændt i perioden 04-06 og 16-18 hver dag. Den 

resterende del af døgnet er der natbelysning i stalden. 

Ventilation: 

Naturlig ventilation og dermed intet energiforbrug. 

Transport: 

• Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. 

• Udbringning af husdyrgødning: 

• Hovedparten af udbringningsarealerne ligger tæt på ejendommen, og kørslen bliver derfor 

minimal.


Vand 


Årligt forbrug af drikkevand 2700 m 3 4150 m 3 

Årligt forbrug af vaskevand til 

vask af stalde og maskiner. 

150 m 3 150 m 3 

Vandbesparende foranstaltninger 

Stophaner på vandslanger. 

Døde dyr 

Opbevaring: 

Døde dyr opbevares kadaverkappe – se anlægstegning bilag 2. 

Maksimal mængde: 

16 tyrekalve – dog med det forbehold at det naturligvis ikke kan forudsiges nøjagtigt. 

Bortskaffelse: 

Afhentes af DAKA 

Placering af afhentningssted: 

Placering er indtegnet på anlægstegningen. 

Fast affald 

Forbrændingsegnet 

affald 

Mængde Mængde Opbevarelse Bortskaffelse 

nudrift ansøgt 

Varierende Varierende Container Affald bortskaffes i 

henhold til 

kommunens 

affaldsregulativ. 

Olie- og kemikalieaffald 

Sprøjtegifte opbevares i aflåst beholder – se anlægstegningen bilag 2. 

Management 

Der er på bedriften stor opmærksomhed på at renholde stalde og omkringliggende arealer. Et godt 

indeklima medfører bedre tilvækst i stalden. En side effekt af godt indeklima er, at staldene lugter 

mindre end gennemsnittet, samt at ammoniakfordampningen ligeledes er lavere. 

Egenkontrol 

En gang årligt udarbejdes ”Gødnings- og husdyrindberetning” samt ”Mark og gødningsplaner”, 

begge dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. 

Ejendommens generelle miljøoplysninger 

Spildevand 

Spildevandsmængde 

Mængde nudrift Mængde ansøgt


Rengøringsvand 100 m 3 100 m 3 

Vand fra vaskepladser 50 m 3 50 m 3 

Sanitært spildevand fra 

driftsbygninger 

0 m 3 0 m 3 

Spildevand tilledt gyllebeholder 

Staldene er indrettet med dybstrøelse og derfor er der ikke egentlig vaskevand/spildevand 

Spildevand afledning 

Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygningerne 

Transport 

Til og frakørselsveje er anført på anlægstegningen. 

Antal/mængde pr. år Kapacitet pr. 

transport 

Antal transporter pr. år 

Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt 

Køb af tyrekalve 220 355 10 10 22 35 

Kalve til slagteri 220 355 10 10 22 35 

Døde dyr 12 16 1 1 12 16 

Indkøbt foder 200 t 260 t 30 30 6 8 

Korn 200 t 260 t 4 4 50 65 

Grovfoder 150 t 195 t 6 6 25 32 

Dybstrøelse 1295 t 1915 t 8,5 t 8,5 t 152 225 

Halm fra mark 120 t 155 t 9 9 13 17 

Dieselolie 8.000 l 9.000 l 1.200 l 1.200 l 7 7 

I alt 

Bemærkninger: 

329 469 

Generelt: Antallet af transporter bør betragtes som retningsgivende. I og med der er tale om 

levende organismer, kan både udbytter på markerne og stald variere fra år til år, hvilket naturligvis 

har indflydelse på antallet af transporter. 


Der køres med husdyrgødning i vækstsæsonen, transporten vil stige med ca. 75 læs i forhold til 

nudrift. Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. 

Transportvejene for gylle er vist på bilag 3 

Foder: 

Kørsel i forbindelse med levering af foder vil stige med ca. 40 læs i forhold til nudrift. 

Der vil blive leveret foder ca. 1 gang hver 1½ måned. 

Risici 

Redegørelse for mulige uheld 

Ingen. Ejendommen er indrettet med dybstrøelsesstalde med naturlig ventilation. Derfor er der 

ingen gylle tank og ingen fare for at ventilationen ikke virker. 

Minimering af risiko for uheld


I forbindelse med håndtering af pesticider er man opmærksom på risikoen for spild. Der foregår 

kun transport af bekæmpelsesmidler i fortyndede udgaver, og derfor er der minimal risiko ved evt. 

spild under transport. 

Støjkilder 

Beskrivelse af støjkilder 

Der kan forekomme støjkilder fra: 

• Foderindblæsning 

• Transport til og fra ejendommen 

• Periodevis støj i forbindelse med markdrift 

Driftsperiode for støjkilder 

Det tilstræbes at støjende aktiviteter afholdes i tidsrummet 7-17. Dog med undtagelse af den 

periodevise markdrift, hvor virksomheden er afhængig af vejret. 

Tiltag mod støjkilder 

Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. 

Skadedyr 

Generel bekæmpelse af skadedyr 

Bekæmpelse af skadedyr fortages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. 

Fluegener 

Kemisk fluebekæmpelse foretages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Der 

vandes løbende med Neporex på dybstrøelsen 

Rottebekæmpelse 

Bekæmpelse af rotter fortages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. 

Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om 

bekæmpelse af rotter mv. (Bek. nr. 611 af 23. juni 2001). 

Kemikalier 

Pesticider og sprøjteudstyr 

Pesticider opbevares i aflåst rum uden afløb. I rummet findes materiale til opsugning af eventuelt 

spild. 

Oplag af olie og kemikalier 

Der opbevares ca. 1200 liter dieselolie 

Dieselolie opbevares i typegodkendt beholder, på fast bund og i maskinhus. Der er ikke mulighed 

for at evt. spild kan afledes til kloak, grundvand, overfladevand eller jord. 

Smøreolie/spildolie opbevares i lukket beholder på fast gulv. 

Der forefindes savsmuld til opsamling af evt. spild. 

Ensilageopbevaring 

Ensilage og foderopbevaring 

Ensilagen opbevares som wrapballer og henstilles på marken til senere brug.

Diverse 


Lysforhold 

Belysning af anlæg: Der vil være et vist lysudfald fra bygningernes sider, samt fra den 

udendørsbelysning. Se anlægstegning bilag 2. 

BAT 

I forbindelse med udvidelsen af husdyrbruget på vil der i det følgende blive redegjort for de 

overvejelser der ligger til grund for anvendelsen af BAT indenfor områderne management, foder, 

staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring/behandling og udbringning af 

husdyrgødning. 

Management 

Driften af ejendommen lever op til kravene i godt landmandskab. Således er der stor bevågenhed 

omkring minimering af forbruget af ressourcer som strøm, varme, brændstof, næringsstoffer osv. 

Maskinparken holdes opdateret og i god stand, således at man altid har noget af det bedste 

materiel. Dermed minimeres timerne i marken, hvilket igen reducerer energiforbruget til bl.a. 

brændstof. 

Yderligere er der fra ejers side stor opmærksomhed på muligheder for at spare energi. Der holdes 

derfor konstant øje med ejendommens forbrug, samt hvilke muligheder der opstår for at minimere 

energiforbruget. Nye tiltag etableres i den rækkefølge som de vurderes økonomisk og 

miljømæssigt rentable. 

Staldanlæg 

Der findes ingen BAT blade for løsdriftsstalde samt for dybstrøelsesstalde. Begge stalde skal 

bruges for at der kan leves op til de dyrevelfærdsmæssige krav for produktionen. Der finde ingen 

teknikker pt der kan reducere miljøpåvirkningen fra disse stalde. Det vurderes derfor, at staldene 

lever op til principperne i BAT hvor både proportionaliteten i forhold økonomien og dyrevelfærd 

skal inddrages i vurderingen om BAT opfyldes. 

Gødningsopbevaring og udbringning af husdyrgødning 

Dybstrøelsen udbringes for langt størstedelens vedkommende direkte på marken. Den resterende 

del anbringes i markstakke der placeres længst muligt væk fålsom natur samt overdækkes med 

lufttæt materiale. 

Samlet vurderes gødningsopbevaringen at leve op til BAT 

Fodring 

Der er opmærksomhed på at minimere indholdet kvælstof og fosfor mest muligt på ejendommen. 

Derfor holder man sig ajour med de nyeste tiltag indenfor slagtekalveproduktion. Samtidigt 

tilrettelægges fodringen så der sker mindst muligt fodersplid. 

Energi og vandforbrug 

Der vil være en stigning af energiforbruget til fodring og større mængder husdyrgødning der skal 

udbringes på arealerne. 

Der anvendes lav-energi lysstofrør i staldene. For ikke at bruge mere vand end nødvendigt og 

samtidig få en effektiv rengøring, anvendes højtryksrenser, når staldene rengøres. Vandforbruget 

kontrolleres løbende, ca. én gang hver måned


Udbringning af husdyrgødningen sker med transporter der kan indeholde store mængder, hvilket 

nedsætter antallet af transporter og dermed også energiforbruget. 

Samlet vurdering 

Det vurderes, at ejendommen i betragtninger af produktionens karakter og udvidelsens størrelse 

lever op til hvad der kan forventes af BAT i sådan en produktion. Yderligere reduktioner af 

emissionerne af ammoniak vil betyde betydelige investeringer, som ikke vil være proportionale 

med produktionens størrelse.

Miljøgodkendelse Østergaardevej 1, Nibe - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Miljøgodkendelse Østergaardevej 1, Nibe - Aalborg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?