Lokalplan nr. 523 - Kalundborg Kommune

soap.plansystem.dk

Lokalplan nr. 523 - Kalundborg Kommune

PLAN, BYG OG MILJØ

Lokalplan nr. 523

For tanklager øst ved Statoil Raffinaderiet i Kalundborg


Indhold

Om lokalplaner

Redegørelse

Indledning

Lokalplanens indhold

Miljøvurdering

Lokalplanens bestemmelser

§ 1 Lokalplanens formål

§ 2 Lokalplanens område

§ 3 Områdets anvendelse

§ 4 Udstykning

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering

§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden

§ 8 Ubebyggede arealer

§ 9 Tekniske anlæg

§ 10 Aflysning af lokalplan og andre servitutter

§ 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse

§ 12 Retsvirkninger

Bilag 1: .............................................................. Matrikelkort

Bilag 2: .................................................... Administrationskort

Bilag 3: ......................................................... Illustrationsplan

Bilag 4: ........................................................... Visualiseringer

Bilag 5: ........................................................... Miljøvurdering

Bilag 6: ..................................... Sammenfattende redegørelse

Bilag 7: ....................................................... Beplantningsplan

Udarbejdet af Rambøll i samarbejde med Kalundborg Kommune, Plan,

Byg & Miljø.


Om lokalplaner

Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder

for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel,

et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt

ejendom.

Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for

grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt

om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering

af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme.

Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner,

hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud,

eller om der eventuelt slet ikke må bebygges.

En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og

parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny

bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering,

tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds-

og parkeringsarealer.

Eksisterende lovlig Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod

anvendelse fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom.

Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at

ændre de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med

lokalplanen.

En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører

handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan det ikke ses

af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres.

Lokalplanpligt Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større

byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten

med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens

kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel

af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan.

Derudover kan Byrådet skønne, at der er behov for at udarbejde

en lokalplan for et givent område, eksempelvis for at løse

nogle konkrete problemer.

Forholdet til En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen.

anden planlægning Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen,

kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen.

Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen.

Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt

procedure.

Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige

bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven

og planloven.

Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en

ny lokalplan. Der er dog mulighed for at søge en dispensation

fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at

der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser,

og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne

i planen.

side 3 af 35


Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske

proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed

for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i

kommunen.

Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden

planen kan vedtages endeligt af Byrådet.

Plansystem.dk Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet

på plansystem.dk.

Plansystem.dk er et digitalt system og register, der dels indeholder

oplysninger om gældende planer, som er tilvejebragt efter

reglerne i planloven, og dels stiller planerne til rådighed på

internettet.

Lokalplanens En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en

opbygning række bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag.

Redegørelsen indeholder:

- En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold

- En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning

for området, relevant lovgivning samt miljøforhold,

forsyning mv. Hensigten er at beskrive forhold, der har

indflydelse på udformningen af de efterfølgende bestemmelser.

- En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger

(lokalplanforslaget).

Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad

der er bindende for de ejendomme, planen gælder for og dermed,

hvad der bliver tinglyst på de enkelte ejendomme. Det

gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene

må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser

osv. samt lokalplanens retsvirkninger.

Lokalplanens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens

bestemmelser og findes bagest i lokalplanen.

Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af lov om planlægning

(Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009

med senere ændringer til forskriften).

side 4 af 35


Indledning

Lokalplanens Lokalplanen er en del af et samlet planarbejde, der skal sikre

baggrund og formål Statoil Raffinaderiets udviklingsmuligheder i samspil med omgivelserne.

Raffinaderiet i Kalundborg er Danmarks største olieraffinaderi,

hvor der kan behandles op til 5.6 mio. tons råolie årligt, som

forædles til en lang række produkter, herunder benzin, jetbrændstof,

autodiesel og fyringsolie. Hele året anløber olietankere

dagligt raffinaderiets havn for enten at losse eller laste

olieprodukter. Halvdelen af produktionen bliver solgt i Danmark,

mens resten bliver eksporteret primært til Skandinavien og

Nordvesteuropa.

Statoil Raffinaderiet har de seneste år gennemgået en række

udvidelser og ombygninger for at kunne levere flere forskellige

olieprodukter til kunder i ind- og udland.

Råolien vil i fremtiden blive sejlet til raffinaderiet fra oliefelter

beliggende længere væk end de nuværende oliefelter i Nordsøen.

Der vil samtidig blive anvendt større tankskibe. Det betyder,

at raffinaderiets forsyningssituation afhænger af, at der kan oplagres

større mængder råolie end i dag. Raffinaderiet ønsker

derfor at udvide sin tankkapacitet for råolie for at opnå større

sikkerhed for, at råolien er på raffinaderiet, når den skal anvendes.

Fremover forventer Statoil ligeledes at skulle afsætte benzin på

nye markeder, hvor der er mangel på benzin. Leverancer på

disse markeder kræver tankskibe med omkring 50.000 tons

benzin pr. last, hvilket betyder, at det er nødvendigt for Statoil

at udvide sin lagerkapacitet til benzin- og benzinblandekomponenter.

Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af

Statoil Raffinaderiets tankkapacitet med fire nye råolietanke på

86.000 m 3 (ca. 72.000 tons) hver og to nye produkttanke på

54.000 m 3 (ca. 38-43.000 tons) hver samt tilhørende faciliteter.

De seks nye tanke skal placeres på Statoil Raffinaderiets areal

mellem det eksisterende raffinaderiområde og det lokalplanlagte

administrations- og serviceområde, hvilket hovedsageligt er øst

for den nuværende Melbyvej og syd for Foreningen Danske

Olieberedskabslagres (FDO) tanklager.

Lokalplanen skal endvidere sikre, at der er et hensigtsmæssigt

samspil med de omkringværende lokalplanområder, som er en

del af Statoil Raffinaderiet, samt at der skabes passende visuel

afgrænsning til Melby landsby gennem etablering af et beplantningsbælte,

således at den sydlige afgrænsning af områderne

fremstår som en visuel, grøn helhed.

Beskrivelse af Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 32 ha, der i dag ho-

eksisterende forhold vedsageligt henligger som åbent land i byzone. Lokalplanområdet

har en udstrækning på ca. 1000 m i nordlig-sydlig retning

og ca. 400 m i østlig-vestlig retning, hvor området er bredest i

den midterste del af området. Lokalplanområdet omfatter

side 5 af 35


matr.nr. 28ah, 1k, 1bc, 1bg, 1bf, 1l, 1be, 1n, 1m, 2a, 28am,

28k og 28l, alle Melby By, Årby samt del af 7000d, 1o, 1g og

1bd, alle Melby By, Årby. En mindre del af lokalplanområdet er

omfattet af lokalplan 522, men det overgår til dette lokalplanområde.

Statoil ejer hele lokalplanområdet bortset fra et areal til kloakpumpestation

(matr.nr. 1bc Melby By, Årby) og den eksisterende

Melbyvej, som Kalundborg Kommune ejer.

Området ligger i en lomme mellem to erhvervsområder, som

begge hører til Statoil Raffinaderi. Området øst for dette område

er udlagt til administrations- og serviceområde, jf. lokalplan

nr. 521, mens området vest for dette område er det eksisterende

raffinaderiområde, jf. lokalplan nr. 522.

Området er ikke tilgængeligt for offentligheden, og der er derfor

ingen rekreative interesser.

Området er oprindeligt et bølget morænelandskab, hvor terrænet

skråner fra syd mod nord, men det rummer ikke særlige

landskabelige værdier, og morænetrækkene er forholdsvis udviskede

af aktiviteterne i området. Især i den terrænmæssigt højere

beliggende sydlige del af området er et menneskepåvirket

landskab med høje, formede skrænter. I den nordlige del af

området løber Sildebækrenden, som er et reguleret vandløb.

Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde

K06.E06.

Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen.

Øverste del af billedet viser Statoil Raffinaderiets nuværende procesanlæg, tanke

mv., som er beliggende vest for lokalplanområdet. Øverst til højre ses Asnæsværket.

Nederst til højre ses FDOs lager, beliggende nord for lokalplanområdet.

Centralt i billedet ses lokalplanområdet, afgrænset af den lyse stribe (matrikelskel),

som løber fra Melby Landsby mod FDOs lager, og udgør lokalplanområdets

østlige afgrænsning.

Lokalplanområdets Lokalplanområdet grænser mod nordøst op til et område syd for

omgivelser Asnæsvej, som er ejet af Foreningen Danske Olieberedskabslagre

(FDO), hvor FDO har placeret seks overjordiske olietanke.

Mod nordvest grænser lokalplanområdet til Asnæsvej. Sildebækrenden,

som løber igennem den nordlige del af området,

bevares inden for dette planområde i sit nuværende, regulerede

side 6 af 35


forløb.

Mod øst grænser nærværende lokalplanområde op til lokalplanområdet

for Statoil Raffinaderiets planlagte administrations- og

serviceområde, jf. lokalplan nr. 521.

Mod syd grænser lokalplanområdet op til landsbyen Melby, som

udgør kommuneplanens rammeområde K06.BL01, hvor der er

mulighed for blandet bolig og erhverv.

Området syd for lokalplanområdet og Melby Landsby er endvidere

i kommuneplanen udlagt til landskabsområde. Dette betyder,

at området indeholder væsentlige landskabelige, kulturhistoriske

og naturmæssige værdier samt er forbeholdt jordbrugserhvervet,

og at nye tekniske anlæg og bebyggelser, som

ikke tjener det lokale jordbrugserhverv, bør undgås. Der skal

lægges vægt på, at de naturmæssige, kulturhistoriske, rekreative

og landbrugsmæssige værdier respekteres.

Mod vest afgrænses lokalplanområdet primært af den nuværende

Melbyvej og det eksisterende raffinaderi. Det nuværende

område vest for Melbyvej, som ligger uden for lokalplanområdet,

er omfattet af lokalplan 522. I området er terrænet stærkt

reguleret af hensyn til de anlæg, der ligger på raffinaderiet.

Funktionerne i lokalplanområdet vejbetjenes fra Asnæsvej og

Melbyvej. Den nuværende Melbyvej, der er en offentlig vej, vil

fremover have status af intern vej i området, når der etableres

tankanlæg. Når Melbyvej nedlægges som offentlig vej, vil lokalplanområdet

blive vejbetjent fra Asnæsvej, Asnæs Skovvej og

den omlagte Melbyvej (Ny Melbyvej) – herunder over et kommende

administrations- og serviceområde øst for lokalplanområdet.

side 7 af 35


Lokalplanens indhold

Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at muliggøre en udvidelse af Statoil Raffinaderiets

tankkapacitet med fire nye råolietanke på op til

86.000 m 3 (ca. 72.000 tons) hver og to nye produkttanke på op

til 54.000 m 3 (ca. 38-43.000 tons) hver samt tilhørende faciliteter.

Tankenes faciliteter er tankgårde og pumpegård samt en

bygning til elektriske installationer og tilhørende brandslukningsfaciliteter.

Derudover er formålet med lokalplanen at indplacere tankanlæg

og tilhørende faciliteter under hensyntagen til naboområderne

og til områdernes anvendelse. Omkring tankanlægget er med

det statslige kommuneplantillæg nr. 14 udlagt sikkerhedszoner,

der skal sikre forsvarlig afstand mellem anlæg og omgivelser.

Lokalplanområdet og Lokalplanområdet omfatter et samlet areal på ca. 32 ha, som er

zoneforhold beliggende i byzone. Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 28ah,

1k, 1bc, 1bg, 1bf, 1l, 1be, 1n, 1m, 2a, 28am, 28k og 28l, alle

Melby By, Årby, samt del af 7000d, 1o, 1g og 1bd, alle Melby

By, Årby, som kan ses på bilag 1.

Områdets anvendelse Lokalplanområdet opdeles i delområderne A, B og C, som er vist

på kortbilag 2. Hele området indhegnes med trådhegn i sammenhæng

med Statoils øvrige arealer.

Delområde A - Tankanlæg

I lokalplanområdet gives der mulighed for anlæg af tankfaciliteter

til opbevaring af leveret råolie og af produkttanke til opbevaring

af de forskellige produkter, som fremstilles på raffinaderiet.

Heri indgår rørledninger og pumpeinstallationer til transport

af produkterne. Raffinaderiets samlede produktionskapacitet

vil ikke blive udvidet som følge af etablering af det nye

tankanlæg.

Lokalplanområdet dækker en lille del af det nuværende raffinaderiområde

vest for den nuværende Melbyvej, en del af Melbyvej

og øst for Melbyvej, hvor de seks tanke og tilhørende faciliteter

kan etableres inden for det byggefelt, som er markeret for

området på kortbilag 2.

Tankene bygges i stål, og for at minimere udslip af flygtige organiske

kulstofforbindelser (VOC-emission) udføres tankene

som IFRT/ADR tanke (Internal Floating Roof Tank with Aluminium

Dome Roof). Dette betyder, at tankene har et let, fast kuppeltag

af aluminium og et indvendigt flydetag i stål. Mellem

tankvæggen og flydetaget anvendes som tætning et såkaldt

single seal.

De fire råolietanke har en ydre diameter på op til 75 m og en

højde på tankvæggen på ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer

kuppeltaget, der er ca. 16 m højt, hvormed højden over

reguleret terræn bliver op til 36 m, svarende til kote ca. 38 m.

Råolietankene har et volumen på maksimalt 86.000 m 3 råolie

pr. tank.

De to mindre produkttanke til benzin- eller benzinblandekomponenter

har en diameter på op til 50 m og en højde på tankvæg-

side 9 af 35


gen på ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer kuppeltaget, der

er ca. 9 m højt, hvormed højden over reguleret terræn bliver på

op til 29 m, svarende til kote ca. 31 m. Produkttankene har et

volumen på maksimalt 54.000 m 3 pr. tank.

Hver tank omgives af en tankgård, som har et volumen, der

svarer til 110 procent af tankens samlede volumen. Tankgårdene

er omgivet af en jordvold, der har en højde på op til 10 meter

fra reguleret terræn. Toppen af voldene får en bredde på

minimum 60 cm, jf. et internt Statoil krav, mens jordvoldene

får en bredde i bunden på ca. 9 m.

Under hver tank anbringes som sekundær barriere en HDPEmembran.

Membranen er uigennemtrængelig for olie og anbringes,

så der er fald på membranen ind mod centrum af tanken.

Membranen har en udstrækning, der er tre meter større end

selve tankperimeteren. For at beskytte membranen dækkes den

af et lag stabilgrus.

Der anlægges en lækageledning fra tankens centrum til en pejlebrønd

ved tankens periferi med henblik på monitering af tankbundens

tæthed. Pejlebrønden forbindes til oliekloakken. Findes

der olie i pejlebrønden, er det en indikation af, at der er en

utæthed i tankens bund.

I den resterende del af tankgården og på voldens inderside anbringes

en lermembran (0,3 m), der har en meget lav gennemtrængelighed

for råolie. Lermembranens tykkelse samt den meget

lave permeabilitet for råolie betyder, at der selv ved det

størst mulige spild vil være muligt at opsamle evt. spildt olie,

inden den trænger igennem lermembranen.

Principskitse af tankvold og råolietank.

Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden,

at terrænet reguleres, så det bliver helt plant under alle

tankene. Terrænet bliver reguleret, og det vil fremstå fladt og

ens i tankområdet. Det betyder, at de sydligste af tankene placeres

lavere i forhold til ureguleret terræn. Bundkoten på tankene

kommer dog ikke under grundvandsspejlet, så der er ikke

behov for en permanent grundvandssænkning. Tankenes placering

i terrænet uddybes ved visualiseringer, herom mere i et

senere afsnit.

Delområde B – Støttefunktioner, elektrisk udstyr mv.

I den nordlige del af delområde B etableres en bygning til elektrisk

udstyr – en såkaldt Sub Station – på op til 280 m 2 , oplagsplads

samt tilkørselsforhold med tilstrækkelig afstand til tankanlægget.

Herudover er det muligt at placere brandpumpegård

side 10 af 35


(op til 170 m 2 ) og branddam (op til 20.000 m 2 )/brandtank i området.

Bygningerne placeres indenfor byggefelt, der er uden for

sikkerhedszonerne.

Sildebækrenden danner den sydlige grænse af delområde B.

Der er ingen planer om omlægning af vandløbet inden for dette

planområde.

Delområde C – Ubebyggede arealer

I delområde C er der ved planens vedtagelse nogle service- og

administrationsbygninger, hvortil der er meddelt en midlertidig

byggetilladelse. Den nuværende lovlige anvendelse af bygningerne

skal ophøre, inden de to sydligste råolietanke ibrugtages.

Bebyggelsen kan overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse

med sikkerhedszonernes bestemmelser.

Den resterende ubebyggede del af lokalplanområdet skal henligge

som et vedligeholdt grønt område og oplagsplads dog med

mulighed for at etablere en tank til drivmidler til raffinaderiets

kørekøjer mv.

Sikkerhedszoner for delområderne

Tanklageret kan ifølge risikovurdering for anlægget indrettes og

drives med en sikkerhedszone på henholdsvis 75 og 165 m fra

toppen af tankvolden til en vilkårlig tank:

Indenfor en afstand af 75 meter regnet fra toppen af tankvolden

til en vilkårlig af de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt 48 meter

fra pumpegården må der ikke etableres bygninger, pladser

eller andet, hvor der er permanent ophold af mennesker. Indenfor

en afstand fra 75 til 165 meter regnet fra toppen af tankvolden

til en vilkårlig af de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt fra

48 til 165 meter fra pumpegården kan der placeres bygninger,

pladser eller andet, hvor der maksimalt må opholde sig op til 10

personer af gangen.

Sikkerhedszonerne er fastlagt ved vedtagelse af det statslige

kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009-2021. Der

udlægges ikke med lokalplanen sikkerhedszoner fra tankanlægget,

da bestemmelserne i lokalplanen sikrer, at der ikke kan

placeres bygninger mv. inden for ovenstående zoner.

De udlagte sikkerhedszoner berører kun ejendomme, der er ejet

af Statoil.

Overholdelse af sikkerhedsafstande

I delområde A og C findes fire boliger (Melbyvej 2, 4, 8 og 19) i

lokalplanområdet, som alle ejes af Statoil Raffinaderiet. Alle boligerne

planlægges nedlagt i forbindelse med etableringen af de

nye tanke i området, idet de ellers vil komme til at ligge for tæt

på tankene.

Boliger kan i øvrigt bevares eller nedlægges efter Statoils beslutning.

Statoil skal dog søge Kalundborg Kommune om tilladelse

til nedlæggelse af boliger i hvert enkelt tilfælde. Lokalplanen

åbner ikke mulighed for etablering af nye boliger.

For at overholde de krav, der følger af sikkerhedszonerne, skal

der løbende ske en flytning af værksteder, lagre, laboratorium

side 11 af 35


og kantinebygning vest for Melbyvej til et nyt administrations og

serviceområde øst for Tanklager Øst. I delområde C skal den

nuværende anvendelse af de eksisterende service- og

administrationsbygningerne ophøre, inden de to sydligste råolietanke

ibrugtages.

Derudover skal Melbyvej lukkes for offentlig trafik før etablering af

pumpegården.

Ophør af drift Ved eventuelt ophør af virksomhedens eller lokalplanområdets

anvendelse til andet end industriformål skal kommunen vurdere, i

hvilken udstrækning der skal ske fjernelse af udstyr og oprensning af

området, som kan overgå til andre erhvervsformål.

Bebyggelsens omfang, Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens placering

placering og udseende og omfang. For de forhold, som lokalplanen ikke specifikt tager

stilling til, gælder den almindelige byggelovgivning.

De seks tanke skal placeres inden for byggefeltet i delområde A,

mens den mindre bygning til elektriske installationer og evt. andre

faciliteter placeres i delområde B. Delområde C skal bevares

ubebygget – dog kan etableres et mindre anlæg til forsyning af

drivmidler. En del af delområde C anvendes i dag til

administrationsbygninger, hvis nuværende lovlige anvendelse skal

ophøre, inden de to sydligste råolietanke ibrugtages. Bebyggelsen

kan overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse med

sikkerhedszonernes bestemmelser.

For hele lokalplanområdet gælder i henhold til rammerne i

kommuneplanen, at højst 50 procent af grunden må bebygges, og at

der højst må bygges 3 m 3 pr. m 2 grund. Der er ved lokalplanens

vedtagelse ikke nogen væsentlig bebyggelse i området. I henhold til

byggeloven, bygningsreglementet BR10 og udstykningsloven forstås

ved ”grunden” enten en enkelt matrikel eller flere matrikler, som er

noteret som en samlet ejendom. Der vil dog ske en sammenlægning

af matriklerne inden for lokalplanområdet.

Den planlagte bebyggelse i lokalplanområdet vil bestå af tanke og

tilhørende tankfaciliteter, hvoraf tankene udgør næsten hele det

bebyggede areal. Det planlagte bruttovolumen af tankene er ca.

580.000 m 3 , svarende til 1,8 m 3 pr. m 2 grundareal, og det

bebyggede areal vil blive ca. 22.000 m 2 , svarende til en

bebyggelsesprocent på 7.

Ny bebyggelse i delområde B skal opføres med en sokkelkote på

mindst 2 m DVR90. Højere sokkelkote bør overvejes såfremt

byggeriet værdi og levetid er høj jf. kystdirektoratets forventninger

om accelererende havspejlsstigning frem mod år 2100.

Der anbefales ikke bestemmelser om minimum sokkelkote i

delområde A fastlagt til olietanke, idet der omkring hver enkelt

tankgård etableres jordvolde i op til 10 meters højde.


For lokalplanområdet fastlægges en generel højdegrænse på 36

m over reguleret terræn, svarende til kote ca. 38 m. Dette er

højere end nogle af de eksisterende tanke på Statoils område

vest for Melbyvej og skyldes, at Statoil ønsker at opføre de nye

tanke i dette område med fast tag for at reducere fordampningen

fra tankene. Disse faste tage må af konstruktionsmæssige

grunde udføres kuppelformede. Kuppeltaget medfører en ekstra

højde på op til ca. 16 m for de største tanke i forhold til tanke

med flydetag, som er den anvendte konstruktion for de eksisterende

tanke vest for Melbyvej. Lokalplan nr. 522 giver dog mulighed

for at ombygge tankene på det eksisterende raffinaderi,

så disse også kan få kuppeltag.

Tankene skal males i en lys grå farve for at reducere opvarmning

af tankene og vil ikke blive bemalet med logo.

Bygninger mv. kan udføres i beton, fibercement og metalplader

mv. i farverne hvid, grå og jordfarver. De mest anvendte jordfarver

er:

• Lys okker: Gulbrun farvetone

• Mørk okker: Gråbrun til mørkebrun

• Rå Umbra: Grå til grøn farvetone

• Brændt umbra: Rødbrun til brunsort

• Terra di sienna: Mat lysegul til brun farvetone

• Kesselerbrunt: Brun lasurfarve.

5 procent af en bygnings/installations overflade kan udføres i

anden farve, hvis det er ønskeligt af sikkerheds- eller driftsmæssige

grunde. Alle installationer kan således forsynes med

påmalet nummer og lignende.

Visualiseringer De seks nye tanke fører til en væsentlig landskabelig påvirkning.

Det er illustreret ved nogle visualiseringer af eksisterende

og fremtidige forhold fra forskellige steder i landskabet. Disse

visualiseringer findes som bilag 4. En vurdering af den landskabelige

påvirkning fremgår af bilaget, samt kan ses i miljøvurderingen.

Visualiseringerne tager udgangspunkt i forhold, der reguleres

ved denne lokalplan. Der er derfor ikke lavet visualiseringer for

de planlagte service- og administrationsbygninger øst for lokalplanområdet,

da der ikke er handlepligt på lokalplanlagte foranstaltninger.

Såfremt service- og administrationsbygningerne opføres,

vil de dog visuelt afskærme området fra øst.

Ubebyggede arealer Hele lokalplanområdet bliver af sikkerhedshensyn indhegnet

med trådhegn, der opfylder Statoils interne krav til sikring af

procesanlæg, hvilket svarer til indhegning med hegn fra 2,0

meter uden pigtråd til 2,4 meter med pigtråd. Derudover er

trådhegnet grønt, galvaniseret og med 4 mm tråd.

Der må ikke etableres levende hegn eller anden beplantning inden

for sikkerhedszonerne. Dette skyldes dels, at der er tale om

interne hegn på Statoils areal, og dels at det er sikkerhedsmæssigt

uacceptabelt at etablere beplantning så tæt på tankanlæg.

Det sidste gælder også mod FDO’s tankanlæg. Beplantning

udenfor sikkerhedszonerne skal placeres 10 meter fra trådhegn.

side 13 af 35


For at sikre, at området får et ordentligt og ryddeligt udseende,

må udendørs oplag kun finde sted inden for dertil indrettede oplagspladser.

Der kan indrettes oplagspladser i delområde B og C

svarende til totalt 4000 m 2 .

Der stilles krav om, at ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse

eller græs gives et ordentligt udseende.

Ved områdets sydlige afgrænsning mod Melby landsby skal

etableres et beplantningsbælte med karakter af skovbryn, som

skal udgøre en landskabelig helhed med beplantningsbæltet,

der skal etableres på området øst for dette lokalplanområde, jf.

lokalplan nr. 521. En samlet beplantningsplan for de to områder

kan ses som bilag 7.

Derudover kan der være beplantning mod eksterne veje og naboskel,

hvor dette ikke tilsidesætter sikkerhedshensyn.

Sildebækrenden bevarer sit nuværende forløb inden for dette

planområde.

Udstykning Området må udstykkes i overensstemmelse med lokalplanens

delområder. Det vil sige, at udstykningen skal være sammenfaldende

med delområder som helhed. Området må ikke udstykkes

til boligformål.

Sammenlægning af grunde kan tillades af forenklingshensyn.

Vej-, sti- og Adgang til lokalplanområdet sker fra Asnæsvej, Asnæs Skovvej,

parkeringsforhold den omlagte Melbyvej (Ny Melbyvej) samt interne veje fra de

omkringværende lokalplanområder under Statoil Raffinaderiet.

Det forudsættes, at den eksisterende Melbyvej, efter mageskifte

med Kalundborg Kommune, får status af intern vej for Statoil

Raffinaderiet eller nedlægges, inden de seks tanke ibrugtages.

Når en erstatningsvej for Melbyvej, som forudsat i kommuneplanen,

er etableret, kan den nuværende Melbyvej overgå til at

være intern vej for Statoil Raffinaderiet.

Nye interne veje i området forudsættes forbundet med Statoils

områder øst og vest for lokalplanområdet.

Ledningsforhold I området er en kloakledning, som går fra Melby mod nord mod

Kalundborg by med en pumpestation ved Sildebækrenden på

matr. nr. 1bc, Melby By, Årby. Ledningen og pumpestationen

ligger i Statoils planlagte tankområde. Statoil har truffet aftale

med Kalundborg Forsyning om, at kloakledningen med tilhørende

pumpestation flyttes/omlægges, så anlæg af tankene muliggøres.

Kloakledningen flyttes sammen med vandforsyningen til

lokalplanområde nr. 521. Tissøledningen omlægges ikke.

Der er ingen øvrige offentlige ledningsanlæg igennem området.

side 14 af 35


Lokalplanens forhold til anden planlægning

Kommuneplan I det følgende beskrives de bindinger, der er fastlagt i Kalundborg

Kommuneplan 2009-2021, og som har betydning for lokalplanområdet,

jf. planlovens § 16, stk. 1.

Rammebestemmelser Kommuneplanen fastlægger for rammeområde K06-E06 følgende

rammebestemmelser for indholdet af lokalplanlægningen:

Anvendelse: Erhvervsområde – Tungere erhverv, jf. de generelle

rammebestemmelser. Havneanlæg med kaj

og transportanlæg, olieraffineringsanlæg, tanke,

distributionsanlæg, administration mv. (Statoil)

Zoneforhold Byzone

Bebyggelses-50 % af grundarealet må maks. bebygges.

procent

(Maks.)

Bygnings- Maks. 3 m 3 må bebygges i forhold til grundareal.

rumfang

Etager 4 i den nordøstlige del af rammeområdet, hvor

(maks.) byggefelt skal afgrænses lokalplan. To etager i det

øvrig område med mulighed for mere, hvis virksomhedens

drift kræver det.

Bygnings- Op til 18 meter i den nordøstlige del af området,

højde (m) hvor byggefelt skal afgrænses i lokalplan. I resten

(maks.) af området er højdegrænsen 8,5 meter med mulighed

for større højde, hvis virksomhedens drift

kræver det.

Bebyggelses- Den nordlige del af rammeområdet nord for

forhold i Asnæsvej og øst for den nord/sydgående trafiksti

øvrigt skal friholdes for bebyggelse.

Miljøforhold Virksomhed i miljøklasse 1-7. Ved Statoil Raffinaderi

er der fastlagt en sikkerhedszone på 300 meter

fra produktionsanlæg og tankvolde (VVM pligtige

anlæg). Inden for denne zone må der ikke

etableres beboelse, institutioner eller erhvervsvirksomheder

uden tilladelse fra Beredskabsstyrelsen.

Der kan ikke forventes tilladelse til nogen

form for byggeri inden for en zone på 50-100 meter

fra produktionsanlæg og tankvolde. Øst for

Statoil Raffinaderiet samt øst og syd for Forende

Danske Olieberedskabslagre udlægges en konsekvenszone

på 500 meter (VVM pligtige anlæg).

Inden for denne zone må der ikke etableres beboelse

eller institutioner uden tilladelse fra rette

myndighed.

Infrastruktur Der skal anlægges nye vejforløb til afløsning af

den del af Melbyvej, som i dag ligger nord-syd

igennem rammeområdet. Der skal være cykelsti

side 15 af 35


Kommuneplanens rammegrænser

Overføres til byzone

Område for Lokalplan nr. 523

K06.B03 K06.B03 K06.B03 K06.B03

K06.B03 K06.B03 K06.B03 K06.B03

K06.E06 K06.E06 K06.E06

K06.E06 K06.E06 K06.E06 K06.E06 K06.E06

K06.BL01

K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01 K06.BL01

K06.E07

K06.E07 K06.E07 K06.E07 K06.E07 K06.E07

Rammekort

Kalundborg Kommuneplan

2009-2021

Mål: 1:5000


Ophavsret og copyright til teknisk grundkort tilhører Kalundborg Kommune

Ophavsret og copyright til matrikelkort tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen


på de fremtidige offentlige trafikveje i rammeområdet

samt langs ny vej øst for rammeområdet og

ny vej syd om Melby.

Friarealer og Der skal være beplantning mod veje og naboskel,

beplantning hvor dette ikke tilsidesætter sikkerhedshensyn.

Retningslinjer I det nedenstående skitseres kommuneplanens retningslinjer for

og redegørelse arealanvendelsen, som er udpeget for lokalplanområdet.

Byområde

Lokalplanområdet er udlagt som byområde.

Kystnært areal i byzonen

Lokalplanområdet ligger ca. 1.000 m fra den nærmeste kyststrækning

mod nordvest, Kalundborg Havn, og ca. 3.000 m fra

den nærmeste kyststrækning mod sydvest, Asnæs Sydstrand.

Lokalplanområdet er et kystnært areal i byzone, der er omfattet

af kommuneplanens bestemmelser for kystnær byzone.

Ifølge planlovens § 16, stk. 3 og 4, skal der for bebyggelse og

anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten

visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger

væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse

i området, skal der gives en begrundelse herfor, så det

i den offentlige debat er muligt at vurdere, hvordan anlæg og

bebyggelse påvirker kysten.

Fremtidige forhold ved etablering af Tanklager Øst set fra Kalundborg by

(Ulshøj) hen over Kalundborg Fjord. De nye tanke i lokalplanområdet vil være

synlige herfra, da der tale om et relativt højt beliggende punkt i Kalundborg (nyt

tankanlæg er markeret med pilen).

Redegørelse i forhold til kystnærhed i byzone

Det kommende tankanlæg i lokalplanområdet vil i overvejende

grad bestå af tanke på op til 36 meters højde fra reguleret terræn.

side 16 af 35


Ved kystnære arealer i byzonen skal ny bebyggelse indpasses i

den kystlandskabelige helhed, og at der tages hensyn til bevaringsværdige

helheder i bystrukturen og til naturinteresser på

de omgivende arealer.

Tanklager Øst skjuler en del af det bagvedliggende landskab,

som konsekvens af at tætheden i randen af den bymæssige bebyggelse

i Kalundborg øges. Anlægget indgår i helheden i det

industrielle område, og byprofilen ændres derved ikke væsentligt.

Samlet set vurderes det, at der i projektet er taget hensyn

til den kystnære beliggenhed.

Der henvises i øvrigt til visualiseringerne, jf. bilag 4.

VVM enkeltanlæg

Da Statoil Raffinaderiet er et anlæg, der antages at påvirke miljøet

væsentligt, er området omfattet af retningslinjer for anlæggets

beliggenhed og udformning på baggrund af en vurdering

af virkning på miljøet (VVM).

I forbindelse med udvidelsen af tankkapaciteten har Miljøstyrelsen

udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med VVMredegørelse.

Med kommuneplantillægget udlægges sikkerhedszoner

omkring tanklageret på hhv. 75 og 165 meter.

I Kalundborg Kommuneplan er der allerede specifikke retningslinjer

for Statoil Raffinaderi:

8.10.4 Udvidelse af Statoil Raffinaderi i Kalundborg skal ske i

overensstemmelse med Tillæg nr. 30 til Kalundborg Kommuneplan

2000-2012.

8.10.5 Ved Statoil Raffinaderi er der fastlagt en sikkerhedszone

på 300 m fra produktionsanlæg og tankvolde, som vist på lokalplanens

bilag 3. Inden for denne zone må der ikke etableres

beboelse, institutioner eller erhvervsvirksomhed uden tilladelse

fra Beredskabsstyrelsen. Der kan ikke forventes tilladelse til nogen

form for byggeri inden for en zone på 50-100 m fra produktionsanlæg

og tankvolde.

8.10.6 Øst for Statoil Raffinaderiet samt øst og syd for Forenede

Danske Olieberedskabslagre udlægges en konsekvenszone på

500 m. Inden for denne zone skal kommunen vurdere, om der

er behov for at indhente udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, inden

der meddeles byggetilladelse.

Heraf er retningslinje 8.10.5 og 8.10.6 gældende for det eksisterende

lokalplanområde.

Kommuneplantillæg nr. 30 blev udarbejdet som et led i samarbejdet

mellem Kalundborg Kommune og Statoil Raffinaderi om

at forbedre raffinaderiets muligheder for at udvikle sig i Kalundborg.

Tillægget er udarbejdet i sammenhæng med lokalplan

521, 522 og 524, herunder også nærværende lokalplan. I tillægget

er bestemmelser for etageantal, varmeforsyning, Ny

Melbyvej mv. Ny Melbyvejs linjeføring er fastlagt ved en principiel

tracé, hvilket er anført i tillæggets kortbilag. Vejen skal anlægges

med sti i den ene eller begge sider.

side 17 af 35


Det statslige kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse

ændrer ikke ved de eksisterende retningslinjer. I kommuneplantillægget

er tilføjet retningslinjer for Tanklager Østs nærområde.

Kommuneplantillægget har nr. 14 i henhold til Kalundborg

Kommuneplan 2009-2021.

Lokalplanens forhold til Kommuneplan 2009-2021

Denne lokalplan muliggør etableringen af tankene som opfølgning

på det forslag om kommuneplantillæg med tilhørende

VVM-redegørelse, som Miljøstyrelsen udsteder parallelt med

denne lokalplanproces.

Det vurderes, at nærværende lokalplan er i overensstemmelse

med Kalundborg Kommuneplan 2009-2021, idet tankanlæg

større end 8,5 meter er nødvendig i relation til virksomhedens

drift.

Vandplan Retningslinjerne og målsætning for vandindvinding samt vandløb

og søer har status af landsplandirektiv, og det vil være gældende,

indtil det nye statslige forslag til vandplan vedtages efter

lov om miljømål.

Drikkevandsområder

Der udpeges tre typer af drikkevandsområder i landsplandirektivet:

Områder med særlige drikkevandsinteresser, områder

med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Arealanvendelse, der kan true grundvandet,

henlægges til områder med begrænsede drikkevandsinteresser.

Lokalplanområdet er udpeget som et område med begrænsede

drikkevandsinteresser.

Vandløb - Sildebækrenden

Sildebækrenden løber fra øst mod vest i den nordlige del af lokalplanområdet,

umiddelbart syd for FDO's olieberedskabslager.

I lokalplanområdet og øst herfor henligger Sildebækrenden i en

reguleret grøft. Sildebækrenden slutter som åbent vandløb

umiddelbart vest for Melbyvej, hvor vandet pumpes over i en

rørledning, som forløber under resten af Statoils areal vest for

Melbyvej. Det resterende del af Sildebækrenden henligger i

endnu et åbent forløb, og en efterfølgende rørledning munder

ud i Kalundborg Havn.

Sildebækrenden har en basismålsætning og er dermed ikke

særskilt målsat i Vestsjællands Amts vandløbsplan fra 2005 eller

i de forslag til Vandplaner, der blev sendt i offentlig høring i

oktober 2010 til april 2011. Basismålsætningen i det tidligere

målsætningssystem svarer til ’vandløb uden fisk’ med faunaindeks

på 4. Målsætningen (faunaindeks 4) er ikke opfyldt i Sildebækrenden

de seneste år. Vandløbet er udrettet og dybt nedgravet

med stejle brinker og er langsomt flydende med ringe

vandføring.

Råstofplan Råstofområdet administreres af Region Sjælland, der har ansvaret

for kortlægningen af råstoffer og planlægning af råstofindvinding.

Retningslinjerne for råstofindvinding skal fastsættes i

Råstofplanen, som har retsvirkning fra 9. marts 2010.

side 18 af 35


De regionale råstofindvindingsområder er opdelt i graveområder

og råstofinteresseområder. Lokalplanområdet er udpeget som

råstofinteresseområde, hvortil retningslinjerne er følgende:

9.5.1 Råstofinteresseområderne for sand, grus, sten og ler må

ikke gennem anden planlægning båndlægges til andre formål,

der på længere sigt vil kunne forhindre råstofudnyttelse, medmindre

det gennem undersøgelser og afvejninger er

godtgjort, at der ikke forefindes råstoffer af så stor interesse,

at de skal udnyttes først.

Lokalplanområdet er udpeget til råstofinteresseområde sammen

med andre byområder, herunder en del af Kalundborg by. Det

forudsættes, at lokalplanområdet samt omgivende byområder

udtages som råstofinteresseområde, når den reviderede udgave

af råstofplanen vedtages.

Region Sjælland har i forbindelse med projektet for Tanklager

Øst bedømt de boringer, der er i planområdet og har vurderet,

at den sand-/grusforekomst, der ligger inden for planområdet,

ikke er en ressource, som er rentabel alene, da overjordsmængden

i de omkringliggende boringer er på mellem 11 og 14

m. Dette skal sammenholdes med, at sandlagene har en mægtighed

på overvejende 5-7 m. Region Sjælland har derfor ingen

indvindinger imod, at det konkrete område overgår til det planlagte

Tanklager Øst, og regionen udtager planområdet som interesseområde

i den reviderede råstofplan.

Planlovens VVM Planlovens bestemmelser om VVM fremgår af bekendtgørelse

bestemmelser om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr. 1510 af

den 15. december 2010).

Udvidelse af olieraffinaderiet med Tanklager Øst er omfattet af

bekendtgørelsens § 3, stk. 1, og dertilhørende bilag 1, punkt

25: Virksomheder og anlæg, som er anmeldepligtige efter § 5 i

Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risiko for større

uheld med farlige stoffer.

Anlæg og projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres, før

der er udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed

og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse.

VVM-bestemmelserne administreres af både Miljøstyrelsen

og Kalundborg Kommune.

Da raffinaderiet er omfattet af Miljøstyrelsens godkendelseskompetence

(miljøgodkendelse), er Miljøstyrelsen også myndighed,

for så vidt angår udarbejdelse af det nødvendige kommuneplantillæg,

der er en del af VVM processen. Denne lokalplan

sendes i offentlig høring parallelt med Miljøstyrelsens høring af

forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

Lokalplanen kan ikke vedtages endeligt, før Miljøstyrelsen har

udstedt kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.

Landbrugspligt Inden for lokalplanområdet er der pålagt landbrugspligt på en

lang række matrikler. Det forudsættes, at Jordbrugskommissionen

meddeler tilladelse til ophævelse af landbrugspligten på

side 19 af 35


matriklerne indenfor inden for lokalplanområdet, inden lokalplanen

realiseres.

Naturbeskyttelse Der er ikke registreret beskyttede naturtyper indenfor lokalplanområdet.

Vandforsyning Vandforsyning af lokalplanområdet vil finde sted fra Kalundborg

Vandforsyning A/S.

Varmeforsyning Lokalplanområdet er planlagt opvarmet med spildvarme fra raffinaderiet,

idet området er beliggende uden for Kalundborg

Kommunale Varmeforsyningsområde.

Mindre bygninger kan elopvarmes/-køles efter godkendelse fra

Kalundborg Kommune. Dette vil særligt gælde Sub Stationen i

delområde B, hvor der skal være en konstant temperatur.

Spildevand Lokalplanområdet er beliggende udenfor spildevandsplanens

område. Spildevandet ledes som hidtil til raffinaderiets eget

renseanlæg. Renseanlægget har en kapacitet på cirka 7.200

m 3 /døgn og udnyttes i dag cirka 50 procent.

Der vil forekomme spildevand i form af regn- og drænvand fra

tankanlægget, der kan indeholde olierester. Alt spildevand ledes

gennem raffinaderiets eksisterende rensningsanlæg, før det ledes

ud i Kalundborg Fjord.

Da raffinaderiets produktionskapacitet ikke øges, vil der ikke

blive tilført renseanlægget større oliemængder fra tankenes

spildevand, end tilfældet er i dag. Derimod kan det forventes, at

der kommer en stigning i det måske svagt olieholdige overfladevand

fra tankgårde og pumpegård på ca. 40.000 m 3 pr. år.

Overfladevand fra befæstede arealer ledes over sandfang mv. til

regnvandsbassinet i den nordlige del af lokalplanområdet øst for

(lokalplan nr. 521), hvor det håndteres sammen med overfladevand

fra dette område.

Tagvand fra tankene vil blive ledt til regnvandsbassin i Statoils

kommende service- og administrationsområde øst for tanklageret.

Herfra ledes det over olieudskiller og sandfang, inden det

ledes ud i Sildebækrenden.

Det samlede område, hvorfra der skal håndteres overfladevand,

udgør ca. 48 ha og omfatter dermed både en del af dette lokalplanområde

og befæstede arealer fra det planlagte service- og

administrationsområde, jf. lokalplan nr.521.

Grundvand Der stilles ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse

med lokalplanområdets anvendelse udover de krav, som

vil fremgå af den miljøgodkendelse, der skal foreligge inden

tankene kan tages i anvendelse. Dette er nærmere beskrevet i

miljøvurderingen.

Jordforurening Der er ifølge kortlægningsmyndigheden Region Sjælland ikke

registreret jordforurening inden for lokalplanområdet, jf. lov om

jordforurening.

Ledningsanlæg Der findes ingen luftledningsanlæg indenfor området.

side 20 af 35


Risiko Raffinaderiet har udarbejdet en risikovurdering for Tanklager

Øst, og risikomyndighederne har accepteret en placering

som angivet på illustrationsplanen, jf. bilag 3.

For de identificerede uønskede hændelser er der foretaget

konsekvensberegninger. Raffinaderiet har i samarbejde

med Det Norske Veritas (DNV) anvendt Miljøstyrelsens

fremgangsmåde til bestemmelse af sikkerhedsafstanden

for Tanklager Øst, når der foreligger en kvalitativ risikoanalyse.

Sikkerhedsafstanden for Tanklager Øst er bestemt til at

være 75 m målt fra toppen af tankvolden til en vilkårlig

tank i Tanklager Øst. Desuden er fastslået, at

• Indenfor en afstand af 75 meter regnet fra toppen af tankvolden

til en vilkårlig af de i alt seks tanke i Tanklager Øst

samt 48 meter fra pumpegården må der ikke etableres bygninger,

pladser eller andet, hvor der er permanent ophold af

mennesker, jf. kortbilag 3.

• Indenfor en afstand fra 75 til 165 meter regnet fra

toppen af tankvolden til en vilkårlig af de i alt seks

tanke i Tanklager Øst samt fra 48 til 165 meter fra

pumpegården kan der placeres bygninger, pladser eller

andet, hvor der maksimalt må opholde sig op til 10

personer af gangen., jf. kortbilag 3.

Anvendelsesbestemmelserne (§ 3) og forudsætningerne

for ibrugtagning (§ 11) sikrer, at ovenstående forhold sikres

gennem lokalplanens bestemmelser.

Det fremgår af sikkerhedsrapporten for Tanklager Øst, at

• Der truffet alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger

til sikring mod både personskade og dominoeffekt.

• Arbejdstilsynets krav om at demonstrere, at alle rimelige

tiltag er gjort for at tilgodese de ansattes sikkerhed,

er opfyldt.

• Det er demonstreret, at risikoen for 3. mand er acceptabel.

Virksomheds- De kommende aktiviteter inden for lokalplanområdet kan med-

klassificering føre en vis miljømæssig belastning af omgivelserne. Når der gives

tilladelse til en ny aktivitet i et område, sker det på grundlag

af en konkret vurdering af miljøforholdene. Alle virksomhedstyper

kan klassificeres efter, hvor meget de erfaringsmæssigt

belaster omgivelserne med bl.a. støj, støv, lugt, vibrationer

og trafik. Der kan benyttes et klassificeringsværktøj.

Klassificeringssystemet er kun vejledende og kræver nærmere

vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Miljøstyrelsens virksomhedsklassificering er beskrevet i 'Håndbog

for Miljø og Planlægning', hvor virksomheder kan opdeles i

7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende og

klasse 7 den mest miljøbelastende.

Miljøklasserne er også opdelt efter specielle beliggenhedskrav til

boliger. Afstandskravene vurderes i hvert enkelt tilfælde. Det

side 21 af 35


kan blive nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end

forudsat, hvis virksomheden forurener ud over, hvad der er

normalt for den pågældende virksomhedstype.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, der kun påvirker

omgivelserne i ubetydelig grad, og som således kan integreres

med boliger. Anbefalet afstand til boligområder er 0 meter.

Klasse 1 virksomheder kan være forretninger, liberale erhverv,

kontorer og småværksteder med butik.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, der kun påvirker

omgivelserne i ringe grad, og som ville kunne indplaceres i områder,

hvor der også findes boliger. Anbefalet afstand til boligområder

er 20 meter. Klasse 2 virksomheder kan være bogbinderier,

elektronikværksteder og laboratorier.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, der kun påvirker

omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller

industriområder, evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom

anvendelse. Anbefalet afstand til boligområder er 50 meter.

Klasse 3 virksomheder kan være håndværksprægede virksomheder

og visse servicevirksomheder.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, der er noget belastende

for omgivelserne og som derfor som hovedregel bør placeres

i industriområder. Anbefales afstand til boligområder er

100 meter. Klasse 4 virksomheder kan være levnedsmiddelfabrikker

og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder

autolakering.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, der er ret belastende

for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder.

Anbefalet afstand til boligområder er 150 meter. Klasse 5

virksomheder kan være maskinfabrikker, betonfabrikker samt

farve- og lakindustrivirksomheder.

Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, der er meget belastende

for omgivelserne, og som derfor placeres i større industriområder,

så den ønskede afstand til forureningsfølsomme

naboer kan opnås. Anbefalet afstand til boligområder er 300

meter. Klasse 6 virksomheder kan være asfaltfabrikker, slagterier,

større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier.

Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende

for omgivelserne, og der som hovedregel skal placeres i

områder indrettet til særligt miljøbelastende virksomheder. Anbefalet

afstand til boliger er 500 meter. Klasse 7 virksomheder

kan være medicinal- og pesticidproduktion samt kraft- og stålvalseværker.

Statoils seks nye tanke og dertilhørende faciliteter i delområde

A kan give en særlig belastning for omgivelserne, da raffinaderier

sædvanligvis ville blive klassificeret som klasse 7. I dette

tilfælde viser den nærmere vurdering bl.a. i miljøvurderingen og

risikovurderingen, at tankanlægget kan placeres tættere på boliger.

Delområde B vurderes til klasse 3. I delområde C skal ikke

udføres aktiviteter, der vil belaste boliger væsentligt, og der

side 22 af 35


fastsættes klasse 1, og der gives ikke mulighed for at placere

belastende aktiviteter i delområdet.

Fremtidig zonestatus Lokalplanområdet ligger i byzone og vil også fremover være byzone.

Servitutter Inden for lokalplanområdet er der tinglyst en lang række servitutter

og deklarationer af forskellig type.

En række deklarationer vedr. forskellige ledningsanlæg,

pumpestation, transformatorstation mv. Disse deklarationer

opretholdes uændret med nærværende lokalplan. Dog flyttes

kloakledningen med tilhørende pumpestation på

matr.nr. 1bc, Melby By, Årby, efter nærmere aftale mellem

Kalundborg Forsyning og Statoil.

Deklarationer om færdselsret mm., som stammer fra den

tidligere anvendelse af området til mindre landbrugslodder.

Disse deklarationer ophæves med denne lokalplan, da de

ikke er relevante for den anvendelse af lokalplanområdet,

som lokalplanen forudsætter.

En deklaration, der forbyder opførelse af beboelsesejendomme

på en del af området. Deklarationen ophæves for så

vidt angår de matrikler, der ligger i lokalplanområdet, da

lokalplanen indeholder bestemmelser om samme forhold.

En deklaration tinglyst i forbindelse med ekspropriation til

en tidligere udført udvidelse af Melbyvej. Deklarationen ophæves

for så vidt angår de matrikler, der ligger i lokalplanområdet,

da den ikke mere er aktuel.

Øvrige private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter,

der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.

Aflysning af lokalplan Lokalplan nr. 522 for Statoil Raffinaderiet aflyses for det areal,

som omfattes af denne lokalplan.

Tilladelser eller dis- I virksomhedernes miljøgodkendelser fastlægges vilkårene for

pensationer fra andre virksomhedernes drift, og for hvilke miljøpåvirkninger driften

myndigheder må påføre omgivelserne. Herudover skal såvel miljømyndigheden

og øvrige risikomyndigheder give tilladelse til etablering af

tankanlægget.

En forudsætning for realisering af planen er, at Jordbrugskommissionen

ophæver landbrugspligten i lokalplanområdet.

Ibrugtagningstilladelse af de sydligste tanke (TK 1368 og TK

1369) kan ikke meddeles af kommunen, før den nuværende anvendelse

af bygningerne inden for delområde C er ophørt. Der

er meddelt byggetilladelse til 5 års anvendelse af disse bygninger

til kontorformål.

Støj I lokalplanområdet kan der forekomme støj fra Statoil, som har

betydning for naboområderne.

Vestsjælland Amt har i sin miljøgodkendelse af 1. august 2003

fastsat et maksimalt tilladeligt støjbidrag fra raffinaderiet i et

referencepunkt ved Melbyvejs udmunding i Asnæsvej på 47

side 23 af 35


dB(A) i aften- og nattetimerne og 55 dB(A) i dagtimerne. Et lidt

højere bidrag, henholdsvis 48 og 55 dB(A), er fastsat i et referencepunkt

syd for Melby, og ved Asnæs Skovvej/Lerchenborg

er bidraget fastsat til højst 55 dB(A) døgnet rundt.

Den med lokalplanen muliggjorte udbygning af raffinaderiets

tankområde forventes ikke at ændre det nuværende støjbillede,

som således forventes holdt inden for virksomhedens miljøgodkendelse.

Der genereres støj fra pumper, som alle dog ikke kører samtidig.

Disse er placeret i en fælles pumpegård. På hver af råolietankene

er monteret tre miksere, mens der på benzin- og benzinblandekomponenttankene

er monteret to miksere. Disse

miksere frembringer støj, og de kan alle køre samtidig.

Der vil kun lejlighedsvis for eksempel i forbindelse med fyldning

af tankene, rundering og vedligehold foregå bilkørsel i området.

Trafik til og fra anlægget vurderes at være yderst begrænset og

delvist bestå af Statoil Raffinaderiets egen interne trafik mellem

administrations- og serviceområdet og raffinaderiet. Dette vil

ikke give nogen betydende støjbelastning.

side 24 af 35


Miljøvurdering

Der henvises til miljøvurdering af lokalplan nr. 523 for Statoil

Raffinaderi, som er vedlagt som bilag 5 til lokalplanen.

Visuelle påvirkninger Lokalplanforslaget vurderes samlet set at påvirke det

landskabelige indtryk i både nær- og fjernmiljøet. De nye tanke

vil fremstå tydeligt i området og vil tydeliggøre Statoils aktiviteter

i området. Denne påvirkning forstærkes i øvrigt af, at tankene

etableres med kuppeltag, der gør dem mere markante i

landskabet end tanke uden kuppeltag.

Samlet set vurderes de seks tanke ikke at ændre områdets nuværende

karakter, som i forvejen er markant påvirket af både

Asnæsværket og det nuværende raffinaderi vest for Melbyvej.

Overfladevand Sildebækrenden vurderes ikke at blive påvirket af det planlagte

tankanlæg. Tankene placeres i en sådan afstand fra vandløbet,

at disse kan anlægges uden indgreb i det eksisterende vandløb,

ligesom spildevand fra tankanlægget ledes til raffinaderiets renseanlæg.

Overfladevand fra tankenes tage – der er rent – ledes til nyt

regnvandsbassin øst for lokalplanområdet. Herfra ledes vandet

over olieudskiller og sandfang, inden det ledes til Sildebækrenden.

Regnvandsbassinet etableres i forbindelse med realisering

af lokalplan nr. 521, som det er illustreret på kortbilag 3, der

giver mulighed for at etablere et nyt administrations- og serviceområde

til Statoil Raffinaderiet.

Risiko for forurening Etableringen af tankanlægget er i henhold til miljøbeskyttelsesloven

underkastet krav om, at anlægget skal miljøgodkendes

særskilt af miljømyndigheden (Miljøstyrelsen), inden tankene

kan etableres. Ved miljøgodkendelsen vil Miljøstyrelsen stille

krav til tankanlæggets indretning og drift, således at det sikres,

at anlægget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne

forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes

sårbarhed og kvalitet. Udkast til denne miljøgodkendelse, inklusive

vilkår og krav til anlæggets indretning og drift, vil indgå

som bilag til den VVM-redegørelse, som offentliggøres parallelt

med dette forslag til lokalplan.

Samlet set vil tankanlæggets miljøgodkendelse sikre, at miljøpåvirkninger

fra anlægget bliver særskilt vurderet, og at der

stilles specifikke krav til indretning og drift, som gør, at anlægget

ikke indebærer en forureningsrisiko for omgivelserne.

Jord og grundvand Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden,

at terrænet reguleres, således at det bliver helt plant under

alle tankene og fremstår ens i hele planområdet. Det betyder,

at de sydligste tanke placeres lavere i forhold til ureguleret

terræn. Bundkoten på tankene kommer ikke under grundvandsspejlet,

så der er ikke behov for permanent grundvandssænkning.

For så vidt angår den risiko for jord og grundvandsforurening,

som altid er til stede ved de planlagte tankanlæg, indgår der i

projektet en minimering af denne risiko bl.a. ved, at hver tank

side 25 af 35


placeres i en tankgård. Under tankene placeres en HDPE-membran,

der er uigennemtrængelig for olie, og op ad tankgårdenes

volde anbringes en lermembran, der har lav gennemtrængelighed

for olie. Der anbringes en lækageledning fra tankenes centrum

til en pejlebrønd ved tankenes periferi med henblik på

monitering af tankbundens tæthed. Tankgårdene har hver et

volumen, som er 10 procent større end den enkelte tanks indhold,

og der er derfor ikke risiko for overløb.

Området, hvor tankanlægget etableres, er beliggende i et område

med begrænsede drikkevandsinteresse, og et eventuelt

uheld vil derfor ikke få væsentlige konsekvenser for drikkevandsforsyninger.

Spildevand Der vil fra anlægget forekomme potentielt olieholdigt spildevand

fra tankgårdene. Tankanlægget vil blive indrettet, så spildevandet

ledes til Statoils eksisterende renseanlæg, der vurderes at

have tilstrækkelig kapacitet til at behandle det supplerende

olieholdige spildevand fra tankanlægget, inden for de rammer

og vilkår som er fastlagt i Statoils tilladelse til udledning af spildevand

til Kalundborg Fjord.

Luftemissioner Tankanlæg vil medføre øget luftemission, idet der forekommer

afdampning af lette kulbrinteforbindelser fra olieoplagene.

Tankene vil dog blive etableret med et fast kuppeltag og et indvendigt

flydetag, hvorved tankene kun vil give anledning til en

begrænset diffus udledning. Mellem flydetaget og tankvæggen

anvendes et såkaldt single seal som tætning.

Kuppeltaget vurderes af leverandøren at kunne reducere udledningen

af lette kulbrinter ganske betragteligt i forhold til, hvad

der forekommer ved de eksisterende tanke, og den øgede emission

fra Statoil vurderes at udgøre maksimalt 2-3 procent.

Risikoforhold Tankanlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvilket indebærer,

at miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde

med Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet og det kommunale

beredskab skal vurdere risikoforholdene, inden der træffes endelig

afgørelse om miljøgodkendelse af tankene. Herved sikres,

at risikoforholdene er vurderet særskilt, og at der i miljøgodkendelsen

indgår specifikke krav til anlæggets indretning og

drift, som minimerer risikoforholdene.

På baggrund af risikovurderingerne er der fastlagt en sikkerhedsafstand

på 75 meter fra toppen af en vilkårlig tankvold og

48 m fra pumpegården. Fra 75/48 meter til en afstand på 165

meter fra tankene/pumpegården skal der ikke opholde sig mere

end ti personer på samme tid. Samlet set viser risikovurderingen

af tankanlægget, at tankene ikke udgør en risiko for ejendomme

eller personer uden for Statoil, da der er truffet alle

nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod både personskade

og dominoeffekt (at et uheld fører til et nyt).

Sammenfattende Sammenfattende vurderes det således, at tankene kan etableres

øst for det eksisterende tankanlæg, uden at give anledning

til andre væsentlige miljøpåvirkninger, udover at det nye tanklager

vil opleves som et mere markant element i landskabet –

side 26 af 35


særligt set fra Melby og fra Årby. Emissionerne fra tankene er

begrænsede i kraft af den særlige tagkonstruktion. Ændringen i

risikobilledet, som følge af udvidelsen med de nye tanke, vurderes

ligeledes at være af meget begrænset omfang med den foreslåede

placering og de tekniske foranstaltninger til begrænsning

af konsekvenser og risiko for uheld.

side 27 af 35


Kalundborg Kommune

Lokalplan nr. 523 for Tanklager Øst ved Statoil

Raffinaderiet i Kalundborg

Lokalplanens bestemmelser

I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af

24. september 2009 med senere ændringer) fastsættes følgende

bestemmelser for det i § 2 nævnte område:

§ 1 Lokalplanens formål

1.1 Lokalplanens formål er at muliggøre en udvidelse af tankkapaciteten

til Statoil Raffinaderi med fire råolietanke og to produkttanke

samt tilhørende faciliteter. Derudover er lokalplanens

formål at indplacere tankanlæg og tilhørende faciliteter under

hensyntagen til naboområderne og til områdernes anvendelse.

§ 2 Lokalplanens område

2.1 Lokalplanen afgrænses, som vist på kortbilag 1, og omfatter

følgende matr.nr.:

28ah, 1k, 1bc, 1bg, 1bf, 1l, 1be, 1n, 1m, 2a, 28am, 28k og 28l,

alle Melby By, Årby samt del af 7000d, 1o, 1g og 1bd, alle Melby

By, Årby.

samt alle parceller indenfor lokalplanområdet, der efter den offentlige

bekendtgørelse og endelige vedtagelse af denne lokalplan

udstykkes eller sammenlægges fra de nævnte ejendomme.

2.2 Lokalplanområdet opdeles som vist på kortbilag 2 i delområde

A, B og C.

2.3 Lokalplanområdet er og forbliver i byzone

§ 3 Områdets anvendelse

3.1 Lokalplanområdets anvendelse i delområderne er følgende:

Delområde A kan anvendes til råolie- og produkttanke, tankgårde,

volde og pumpestation samt tilhørende faciliteter, herunder

tank til drivmiddel. Delområde A er virksomhedsmiljøklasse 7.

Delområde B kan anvendes til bygning for elektriske installationer,

bassin til brandvand og brandpumpegård samt oplagsplads

til f.eks. værktøj, materialer og udstyr til vedligeholdelse og

drift af tankanlæggene. Oplaget kan placeres i containere. Delområde

B er virksomhedsmiljøklasse 3.

Delområde C kan anvendes til grønt område og oplagsplads af

f.eks. materialer og udstyr til vedligeholdelse og drift af tankanlæggene

samt tank til drivmiddel. Oplaget kan placeres i containere.

En del af delområde C anvendes i dag til administrationsbygninger,

hvis nuværende lovlige anvendelse skal ophøre, inden

de to sydligste råolietanke ibrugtages. Bebyggelsen kan

overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse med

side 29 af 35


sikkerhedszonernes bestemmelser. Delområde C har

virksomhedsmiljøklasse 1.

§ 4 Udstykning

4.1 Sammenlægning af matrikler kan tillades af forenklingshensyn.

4.2 Der må ikke foretages udstykning til beboelse.

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold

5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra den omlagte nye

Melbyvej, Asnæsvej samt interne veje fra de omkringværende

lokalplanområder. Det forudsættes, at ny Melbyvej anlægges, og at

Melbyvej får status af intern vej for Statoil Raffinaderiet, inden de nye

tanke ibrugtages.

5.2 Der skal etableres interne veje, som forbinder dette lokalplanområde

til naboområderne, der er vist på bilag 3.

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering

6.1 Maksimalt 50 % af den enkelte grunds areal må bebygges, og det

samlede rumfang af bygninger må højst udgøre 3 m 3 pr. m 2

grundareal.

Delområde A

6.2 Produkttanke og råolietanke samt tilhørende faciliteter, herunder tank

til drivmiddel på op til 25 m 3 , skal opføres inden for delområde A og

det på bilag 2 viste byggefelt.

6.3 Råolietanke må opføres med en diameter på op til 75 m og en højde

på op til 36 m over reguleret terræn, svarende til kote ca. 38 m.

6.4 Produkttanke må opføres med en diameter på op til 50 m og en højde

på op til 29 m over reguleret terræn, svarende til kote ca. 31 m.

Delområde B

6.5 Bygninger til elektriske installationer mv. må opføres i delområde B

inden for det på kortbilag 2 markerede byggefelt. Derudover kan

placeres mindre oplagspladser, brandvandsbassiner og øvrige, for

områdets aktiviteter, vigtige funktioner.

6.6 Bygninger kan opføres i op til 2 etager og i en højde på op til 8,5 m.

Ny bebyggelse i området skal opføres med en sokkelkote på mindst 2

m DVR90.

6.7 Oplag af værktøj, materialer og udstyr til vedligeholdelse og drift af

tankanlægget kan placeres i containere inden for de afmærkede

felter, som vist af kortbilag 2. Oplaget kan etableres i op til 3,5

meters højde og maks. 2000 m 2 .


Delområde C

6.8 Oplag af materialer og udstyr til vedligeholdelse og drift af

tankanlægget kan placeres i containere inden for de markerede

felter, som er angivet på kortbilag 2. Oplaget kan etableres i op

til 3,5 meters højde og maks. 2000 m 2 . Derudover kan placeres

tank til drivmiddel på op til 25 m 3 . En del af delområde C anvendes

i dag til administrationsbygninger, hvis nuværende lovlige

anvendelse skal ophøre, inden de to sydligste råolietanke

ibrugtages. Bebyggelsen kan overgå til anden anvendelse, som

er i overensstemmelse med sikkerhedszonernes bestemmelser.

§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden

7.1 Tankanlæg udføres i henhold til miljøgodkendelsesmyndighedens

krav generelt i lys grå farve. Indtil 5 % af den enkelte

bygnings/installations overflade, herunder eksempelvis logo og

tanknummer, kan udføres i andre farver, hvis det kræves af

brand- og beredskabsmyndighederne eller er ønskeligt af sikkerheds-

eller driftshensyn.

7.2 Bygninger, der er mindre end 8,5 m høje, skal fremtræde i

hvid, grå eller jordfarver, idet der skal tilstræbes en god arkitektonisk

helhedsvirkning. Bygninger skal fremstå med ikkereflekterende

materialer.

7.3 Tankene kan udføres som IFRT/ADR tanke med kuppel- og flydetag.

Tanke og kuppeltages overflader må ikke fremstå reflekterende.

Dog kan kuppeltage af aluminium anvendes, såfremt

materialet oxyderes over tid og derved fremstår mat.

7.4 Tankgårdene kan omgives af jordvolde med en højde på op til

10 meter over reguleret terræn. Der må ikke etableres beplantning

på voldene.

7.5 Ved tankene er trapper, der kan etableres med konstant belysning,

som er nødvendig af arbejdsmiljøhensyn. Derudover kan

etableres vejbelysning i området. Der kan ikke opsættes yderligere

flag, master og belysning inden for lokalplanområdet.

§ 8 Ubebyggede arealer

8.1 Terrænregulering over +/- ½ meter udover ovenstående bestemmelser

om regulering af terræn i delområderne må ske i

henhold til samlet anlægsplan for hele området, som skal godkendes

af Kommunalbestyrelsen, inden anlægsarbejdet påbegyndes.

Hvis der under anlægsarbejdet konstateres forurenet

jord, skal dette håndteres i henhold til bestemmelserne herom i

medfør af lov om jordforurening og kommunens anvisninger.

8.2 Hele området indhegnes med trådhegn i henhold til Statoils interne

regler. Plan for hegning fremgår af bilag 3.

8.3 Den ubebyggede del af lokalplanområdet udlægges til grønt

areal. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller

græs gives et ordentligt og ryddeligt udseende. Beplantning

må ikke være i strid med bestemmelser for sikkerhed.

side 31 af 35


8.4 Beplantningen i beplantningsbælter skal bestå af egnskarakteristiske

løvfældende træer og buske, som har en vis størrelse og

kvalitet, der kan sikre, at de er robuste. Beplantningen skal have

en tæt og uigennemsigtig karakter i sommerhalvåret efter

færdig tilvækst. Beplantningen i friholdte grønne arealer og afstandsbælter

skal bestå af græs og buske. Ny beplantning kan

kun ske efter en beplantningsplan, som godkendes af Kalundborg

Kommune. Beplantningen skal løbende vedligeholdes af

ejendommens ejer, således at beplantningsbælternes karakter

bevares.

8.5 Ved områdets sydlige afgrænsning mod Melby landsby skal

etableres et beplantningsbælte med karakter af skovbryn og

med en bredde på 20 meter, som beskrevet i bilag 7. Der skal

friholdes 10 meter mellem beplantningsbæltet og landsbyafgræsningen

efter princippet på bilag 2. Beplantningsbæltet skal

fremstå som en landskabelig helhed med det beplantningsbælte,

der skal etableres på administrations- og serviceområdet øst

for dette lokalplanområde, jf. lokalplan nr. 521.

8.6 Den eksisterende beplantning ved områdets nordlige afgrænsning

langs Asnæsvej skal bevares og vedligeholdes, således at

beplantningen har en tæt og uigennemsigtig karakter i sommerhalvåret

efter færdig tilvækst. Ny beplantning skal bestå af

egnskarakteristiske løvfældende træer og buske.

§ 9 Tekniske anlæg

9.1 Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale

med ledningsejer.

9.2 Lavspændings el-ledninger, telefonledninger, kloakledninger,

varmeledninger, vandledninger og lignende skal etableres under

terræn.

9.3 Overjordiske tekniske anlæg, der indgår som en naturlig del af

virksomhedernes drift, kan etableres i lokalplanområdet, delområde

A og B. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen

til øvrig bebyggelse og ubebyggede arealer. I delområde

C kan desuden etableres et overjordisk tankanlæg til drivmidler.

9.4 Vejanlæg, kloak mv. skal forbindes hensigtsmæssigt med det

eksisterende raffinaderiområde og planlagte administrations- og

serviceområde.

9.5 Under tankene og under membranen udlægges dræn, som kan

opsamle regn- og drænvand, der udledes i Sildebækrenden.

9.6 Overfladevand fra tankgårdene skal ledes til raffinaderiets eksisterende

spildevandsrensningsanlæg.

9.7 Overfladevand opsamlet på tanktagene og befæstede arealer

kan ledes til Sildebækrenden over forsinkelsesbassin med olieudskiller

og sandfang.

side 32 af 35


§ 10 Aflysning af lokalplan og andre servitutter

10.1 Lokalplan nr. 522 for Statoil Raffinaderiet aflyses for det areal,

som omfattes af denne lokalplan.

10.2 Inden for lokalplanområdet er tinglyst følgende servitutter, som

opretholdes uændret med vedtagelse af denne lokalplan:

Diverse deklarationer om ledningsanlæg, pumpestation,

transformatorstation mv.

10.3 Med vedtagelse af denne lokalplan aflyses følgende servitutter

og deklarationer:

Deklarationer om færdselsret m.v. lyst 18.12.1926 (nr.

905234, 905235, 905236 og 905237) 905229, 905230

Deklarationer om bebyggelse (forbud mod boligbyggeri)

m.v. lyst 12.05.1960 (nr. 2554) for så vidt angår matrikler i

lokalplanområdet

Deklaration om ekspropriation (Melbyvej) lyst 18.10.1961

(nr. 6477) for så vidt angår matrikler i lokalplanområdet

10.4 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er

uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.

§ 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse

Det er en forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse, at:

11.1 Den eksisterende Melbyvej lukkes for offentligheden og får status

af intern vej iht. § 5.1. Samt området er tilsluttet ny adgangsvej

med kobling til overordnet vejnet.

11.2 Adgangsveje, tekniske anlæg mv. er etableret og forbundet

med Statoils naboområder, jf. §§ 5.1, 5.2 og 9, således at der

dannes en funktionel helhed.

11.3 Beplantningsbæltet mod Melby landsby er etableret i henhold til

§ 8.5.

11.4 Landbrugspligten er ophævet af Jordbrugskommissionen.

11.5 Ibrugtagning af de sydligste tanke (TK 1368 og TK 1369) forudsætter,

at brugen af de ved planens vedtagelse eksisterende

bygninger til service- og administration i delområde C er ophørt.

Bygningerne kan overgå til anden anvendelse, såfremt den er i

overensstemmelserne med de gældende bestemmelser i relation

til risikoforholdene ved anlægget.

11.6 Beboelse i lokalplanområde inden for en afstand af 165 meter

fra toppen af en tankvold er nedlagt inden idriftsættelse af den

enkelte tank.

§ 12 Retsvirkninger

Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse

af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun

udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse

med planens bestemmelser (jf. lov om planlægning, § 18).

side 33 af 35


Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte

som hidtil.

Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de

anlæg mv., der er indeholdt i planen.

Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser

af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det

ikke er i strid med principperne i planen.

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen, der ikke er i overensstemmelse

med planens principper kan kun gennemføres

ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

I henhold til lov om planlægning, § 47, kan der foretages ekspropriation

af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme,

når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning

for virkeliggørelsen af lokalplanen.

Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte

være uforenelige med lokalplanens bestemmelser, fortrænges

af lokalplanen, når Byrådet har foretaget offentlig bekendtgørelse

om lokalplanens endelige vedtagelse.

ooOoo

side 34 af 35


Melbyvej

1l

1ak

28h

3e

"e"

28a

1k

17e

32

"f"

27g

"g"

1be

1bf

1bg

1bh

28ah

29

30

31

3d

3f

1bc

14b

2g

5f

13c 22b

2i

2n

2o 11e

10c

2p

27b

27c

2h

2m

15c

15d

"b"

2q

28›

28ad

16a

16e

2f

2r

2c

2s

2d 2t

17c

3a

3g

1al

1am

1an

1ao

1ap

1aq

1ar

1as

1at

1au

1av

1ax

1m

1n

2a

"c"

12b

1ab

1b

28b

28‘

75em

75lu

75si

75of

75va

"bi"

75za

75v

75ie

75kr

75pt

75ln

75un

75ae

75hp

75ic

75py

75pz

75id

75nl

75sr

75k

75k›

75la

75io

75mo

75ne

75rh

75ng

"bx"

75zl

75zs


Melbyvej

Melbyvej

1l

1ak

28h

3e

"e"

28a

1k

17e

32

"f"

27g

"g"

1be

1bf

1bg

1bh

28ah

29

30

31

3d

3f

1bc

14b

2g

5f

13c 22b

2i

2n

2o 11e

10c

2p

27b

27c

2h

2m

15c

15d

"b"

2q

28›

28ad

16a

16e

2f

2r

2c

2s

2d 2t

17c

3a

3g

1al

1am

1an

1ao

1ap

1aq

1ar

1as

1at

1au

1av

1ax

1m

1n

2a

"c"

12b

1ab

1b

28b

28‘

75em

75lu

75si

75of

75va

"bi"

75za

75v

75ie

75kr

75pt

75ln

75un

75ae

75hp

75ic

75py

75pz

75id

75nl

75sr

75k

75k›

75la

75io

75mo

75ne

75rh

75ng

"bx"

75zl

75zs


OGISK

EANLÆG

39

08

RT

M

C

M

SEC. 1700

LASTEPUMPER

82

81

11

SEPERATOR

43 44 45 46

10 13 14

KONGSKILDEN

VANDRESERVOIR

PUMPER

12B

AVENUE A

P

MELBYGÅRDEN

N

M

FLARE

12A

MARKETING

SEC 3400

25

KEM.

AFFALD

04 05

FLARE


7

SEASONAL RINGVEJ

8

PUMPE-

STATION

TEL

6

EKSTRA PORT

SUB-ST. M

36

76

PUMPESTATION

SUB-ST H

KEMIKALIEGÅRD

LAGER/MASK.VÆRKST.

75

KEM.

DEPOT

FLASKE

DEPOT

06

LANGLINIE

37

PIERVEJ

AVENUE B

SUB-ST E

SEASONAL TVÆRVEJ

NVE

STATION

33

V & P

71 70

72 73

LANGLINIE

1 STREET

UPSTAIRS

tavler

74

MELBYGADE

MELBYVEJ

BRAND

STATION

SUB-ST F

34

p

AVENUE A

p

KANTINE/

OMKL.

8

LABORATORIE

MELBYVEJ

EKSTRA PORT

19

SEASONAL RINGVEJ

HOVED-

PORT

ADM. BYGN.

15

26

11

5

13

9

3

7

6M VEJ

p

STATOIL BASEPOINT 0,0,0

SPE PROJEKT

YY

GRUNDPLAN: REV. 20110530/JSJ

-/+ -/+ +/+ +/+

XX

-/- -/- +/- +/-

HEGNSPLAN: REV. 20110328/JS

2a

1B

SIK.INSTR.

p

1A

4

2

1k

p

2r

VAGTBYGNING

TRAFO

SUB-ST 6&J

2f

LERCHENBORGVEJ

PUMPEOMRÅDE

250 M3

BRANDBASSIN

2n

1k

2o

2i

2p

16e

91

16a

15d

1l

1n

2d

VEJ

95

2t

2s 2c

15c

VEJ

ASNÆSVEJ

93

5f

1m

2m

2g

14b

92

2h

250 M3 BRANDBASSIN

VEJ

96

1be 1bf

94

17a

17e

VEJ

3a

17d

VEJ

FDO

SEC-3300

60 M3 TANKRENSNINGS

BASSIN

FREMTIDIG

TANK

3d 3e

10c

11e

1bg

1bh

100m

3g

27b

4a

27b

30m

17.05.2011 JS


Kalundborg Kommune

Lokalplan nr. 523

for Tanklager Øst ved

Statoil Raffinaderiet i Kalundborg

Bilag 4

Visualiseringer


LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

INDHOLD

INDLEDNING...................................................................................... 3

2

Metode for visualiseringerne ..............................................................3

Eksisterende forhold .........................................................................3

Melby Landsby (1) ..............................................................................4

Fremtidige forhold ...........................................................................4

Melby Landsby, nat (1) .......................................................................5

Natsituation ....................................................................................5

Årby Skole (2) ....................................................................................6

Fremtidige forhold ...........................................................................6

Engvejskvarteret (3) ..........................................................................7

Fremtidige forhold ...........................................................................7

Årby Kirke (4) ....................................................................................8

Fremtidige forhold ...........................................................................8

Ulshøj (5) ...........................................................................................9

Fremtidige forhold ...........................................................................9

Tømmerup (6) ..................................................................................10

Fremtidige forhold ..........................................................................10

Kærby (7) .........................................................................................11

Fremtidige forhold ..........................................................................11

KONKLUSION ....................................................................................12

Vurdering .....................................................................................12


INDLEDNING

I forbindelse med VVM for Statoil Tanklager Øst og lokalplanen for området,

er der udarbejdet visualiseringer, som præsenteres i denne rapport. Visualiseringerne

har til formål at illustrere den visuelle påvirkning på det omkringliggende

landskab, både set fra nær- og fjernmiljøet.

Metode for visualiseringerne

Visualiseringerne er udarbejdet på basis af et projekt for de nye tanke, der

har dannet grundlag for opbygning af en 3D-model.

Visualiseringerne er udført ved, at der i første omgang er taget billeder fra

lokaliteter i området, hvorfra det skønnes, at tankene kan være synlige.

Samtidig er punkterne valgt ud fra den betragtning, at det skal være områder

hvori der færdes mennesker.

Tanklager Øst, FDO-lagret og Asnæsværkets skorsten er langt ind i en 3Dmodel,

som bruges til at sikre, at visualiseringerne udarbejdes korrekt. Med

udgangspunkt i Statoils specifikationer for tankene, er disse lagt ind på

billederne.

Visualiseringerne giver en fornemmelse af, hvordan etablering af tankanlægget

vil tage sig ud. Kuppeltagene vil ved etablering være grå og blanke,

men vil med tiden få et mere mat, hvidligt skær.

Ved hvert billede er angivet en anbefalet betragtningsafstand, som er den

afstand billedet bør holdes fra øjet, for at opnå en virkning, der bedst svarer

til den, man vil opleve i virkeligheden.

Fotostandpunkter

Tankene er visualiseret fra:

Melby (1)

Årby skole/sportspladsen (2)

Engvej (3)

Årby kirke (4)

Ulshøj (5)

Tømmerup (6)

Kærby (7)

Eksisterende forhold

Området syd for Statoil er udlagt som landskabsområde, der er landskabeligt

og naturmæssigt værdifulde områder, hvor der også kan dyrkes landbrug.

Mod vest og sydvest er der udpeget et afgrænset kulturmiljø bl.a. som følge

af det bevaringsværdige herregårdslandskab omkring Lerchenborg og

bevaringsværdige husmandsbebyggelser syd for Lerchenborg.

Herudover er der syd for området udpeget arealer, som ”særlig værdifulde

landbrugsområder”, der er kendetegnet ved gode dyrkningsmuligheder, og

derfor så vidt muligt ikke skal inddrages til anden anvendelse.

Afgrænset kulturmiljø, beskyttede diger, særligt værdifuldt landbrugsareal og kirkebyggelinier.

Landskabsmæssigt består Asnæs af strandenge langs kysten med de største

engområder beliggende ude på spidsen. Derudover er der opdyrket agerland,

der gennemskæres af to bånd med skov fra nordkysten til sydkysten, hvilket

giver Asnæs et meget karakteristisk landskab, som illustreret på oversigtskortet,

der viser Asnæshalvøen.

I terrænet medvirker skovene og områdets mange hegn til en rumlig opdeling

af området. Således adskiller det bevoksede nord-sydgående dige mellem

Statoils vestlige del og Lerchenborg to forskellige landskaber: Mod vest herregårdslandskabet

med alléer og gamle træbevoksninger og mod øst industrilandskabet

med tanke og rørforbindelser m.v.

Asnæshalvøen.

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

Den nordøstlige del af Asnæs ved Kalundborg er præget af Statoils raffinaderi

og Asnæsværket, der er meget synlige sværindustrielle anlæg ikke langt fra

den store herregård Lerchenborg. Desuden er der master med ledninger, bl.a.

højspændingsledninger, som udgår fra Asnæsværket.

3


LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

Melby Landsby (1)

Billedet er taget fra den østlige udkant af Melby

Landsby. FDOs tanke er synlige til højre i billedet,

mens raffinaderiet og Asnæsværket er delvist

skjult af en bakke til venstre.

Landskabet er præget af tekniske anlæg, men der

er mulighed for lange kig igennem det relativt åbne

landskab.

Fremtidige forhold

De nye tanke er meget synlige midt i billedfeltet.

Den vestligste tank er delvist skjult af terrænet.

Etablering af tankene er en kraftig forøgelse af den

visuelle påvirkning i området, som følge af tekniske

anlæg. Tankene supplerer de eksisterende tanke i

området, og kommer derved til at indgå i et større

sammenhængende industrielt område.

Udsigten ud over Kalundborg vil blive væsentligt

indskrænket.

Betragtningsafstand 28 cm

4

Før

Efter


Melby Landsby, nat (1)

Natsituation

De nye tanke er vist med en arbejdsbelysning af

samme type som de eksisterende tankes. Belysningen

synliggør dele af tankene og lader andre

ligge i skygge. Tankene dækker endvidere i nogen

udstrækning for lysene fra Asnæsvej og byen. Om

natten virker tankene selv med tillhørende belysning

næsten skærmende for den diffuse belysning

fra Kalundborg by.

Udsigten over Kalundborg vil således også om natten

blive hindret, og i stedet blive optaget af de

belyste tanke.

Betragtningsafstand 28 cm

Før

Efter

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

5


LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

Årby Skole (2)

Billedet er taget fra P-pladsen ved sportshallen

over for Årby Skole.

FDOs tanke er synlige til højre i billedet. Asnæsværket

er meget markant i venstre side, mens

de nordligste af tankene på raffinaderiområdet er

synlige længst til venstre.

Landskabet i forgrunden er karakteriseret ved

åbne landsbrugsarealer, mens der i centrum af

billedet er udsigt over Kalundborg, som fra denne

vinkel er præget af skovbesvoksninger, der danner

en grøn afgrænsning af byen.

Fremtidige forhold

De nye tanke er meget dominerende i landskabet.

I nærmiljøet fornemmes den store skala af tankene.

De nye tanke danner i tilknytning til de

eksterende tanke et større sammenhængende

industrielt område.

Jordvoldene omkring tankgårdene ses desuden

tydeligt fra denne vinkel.

Den omlagte Melbyvej, der er en forudsætning for

ibrugtagningen af tankene, ligger i forgrunden, og

ændrer yderligere karakteren af landbrugslandskabet.

Betragtningsafstand 30 cm

6

Før

Efter


Engvejskvarteret (3)

Billedet er taget fra P-pladsen i den sydligste ende

af Engvej.

Midt i billedet ses tankene i det sydøstlige hjørne

af Statoil, og til højre for dette fakkeltårn og

skorstene. FDOs tanke er delvis skjult af levende

hegn.

Fremtidige forhold

Set fra dette område vil kuppeltagene være synlige

over det levende hegn. Selvom beplantningen

skjuler den primære del af tankene, betyder deres

størrelse, at de alligevel kan opfattes som markante

tekniske anlæg.

Betragtningsafstand 32 cm

Før

Efter

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

7


LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

Årby Kirke (4)

Fra fjernmiljøet ses FDOs tanke og Asnæsværket

som markante tekniske anlæg, hvilket bl.a.

er tilfældet set fra Årby Kirke. Landskabet imellem

kirken og anlæggene består af åbne bakkede

landsbrugsarealer, der muliggør lange kig mod

anlæggene og Kalundborg by.

Fremtidige forhold

De nye tanke ligger, set fra denne vinkel, placeret

foran Asnæsværket. Det tætte levende hegn

skjuler den nederste del af tankene, men grundet

deres størrelse fremtræder de alligevel som markante

bygninger, der er medvirkende til at understrege

den industrielle katakter af landskabet.

Betragtningsafstand 42 cm

8

Før

Efter


Ulshøj (5)

Billedet er taget fra Ulshøj i Kalundborg.

Det mest synlige element er Asnæsværkets store

volumen. Til venstre for dette ses skorstene og

fakkeltårnene og længst til venstre anes toppen af

FDO tankene.

Fremtidige forhold

De nye tanke vil være synlige fra denne vinkel og

vil ligge som et nyt markant element mellem FDO

tankene og de eksisterende tanke på raffinaderiet.

Det samlede bygningsvolumen vil derved blive

forøget. Selve påvirkningen fra de nye tanke

vurderes imidlertid at have en mindre effekt set

fra dette punkt, da de indgår i et samlet område

præget af tekniske anlæg, hvorved landskabet er

mindre sårbart over for nye anlæg.

Projektområdet ligger inden for kystnære arealer i

byzone, der bl.a. har til formål at sikre at ny bebyggelse

indpasses i den kystlandskabelige helhed,

og at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder

i bystrukturen og til naturinteresser på de

omgivende arealer samt tages hensyn til nødvendige

infrastrukturanlæg, herunder havne.

Det nye anlæg skjuler en del af det bagvedliggende

landskab, som konsekvens af at

tætheden i randen af den bymæssige bebyggelse

i Kalundborg øges. Anlægget indgår i helheden

i det industrielle område, og byprofilen ændres

derved ikke væsentligt. Samlet set vurderes det,

at der i projektet er taget hensyn til den kystnære

beliggenhed.

Betragtningsafstand 33 cm

Før

Efter

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

9


LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

Tømmerup (6)

Billedet er taget fra kirkegården ved Tømmerup

Kirke. Herfra ses raffinaderiets skorstene,

fakkeltårne og procesanlæg tydeligt.

Tagene af FDOs tanke er synlige til højre i billedet,

mens de højest beliggende tanke i raffinaderiets

sydøstlige hjørne ses til venstre herfor.

Fremtidige forhold

De nye tanke være synlige i kraft af kuppeltagene.

Disse er markante, men indgår i det samlede

industrielle landskab, hvorved den visuelle påvirkning

ikke opleves dominerende i fjernmiljøet.

Betragtningsafstand 56 cm

10

Før

Efter


Kærby (7)

Billedet er taget fra Kærbyvej lidt nord for Kærby,

og er derved et eksempel på projektområdet set

fra fjernmiljøet.

Raffinaderiets skorstene, fakkeltårne og procesanlæg

ses tydeligt, men fylder ikke meget i billedet

p.g.a. afstanden. Asnæsværket er det mest synlige

tekniske element.

Fremtidige forhold

Enkelte af tankenes kuppeltage vil kunne ses fra

Kærby, men tankenes sider skjules af bevoksning.

Derfor vurderes den visuelle effekt at være begrænset.

Betragtningsafstand 38 cm

Før

Efter

LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

11


LOKALPLAN Tanklager Øst Statoil - BILAG 4 VISUALISERINGER

KONKLUSION

Tanklager Øst vil med sin placering øst for det eksisterende Statoil Raffinaderi

og syd for FDO’s tanke medvirke til en yderligere understregning af industriområdet

i forhold til det omkringliggende landbrugslandskab med Melby som

mindre landsby og det kulturhistorisk vigtige godslandskab ved Lerchenborg.

Dette fremgår bl.a. af visualiseringen fra Melby (visualisering nr. 1), hvor det

nye tankanlæg fremstår helt dominerende i landskabet og begrænser dybden

i det lange kig fra haverne i det nordlige Melby og fra Årby Skole (visualisering

nr. 2). Om natten virker tankene selv med tillhørende belysning næsten

skærmende for den diffuse belysning fra Kalundborg by.

Fra Engvejskvarteret, som er beliggende lige øst for det kommende tankanlæg,

vil tankanlægget kunne ses året rundt. Det levende hegn reducerer

synligheden primært i sommerperioden, men tankenes kuppeltage vil være

tydelige året rundt. I vinterperioden efter løvfald vil tankanlægget generelt

ses tydeligere.

Fra flere fotostandpunkter viser visualiseringerne, at det nye tankanlæg med

kuppeltage vil være synligt også om natten. Tankene vil være markante på

afstand f.eks. fra Kærby, Tømmerup og flere positioner i Kalundborg by.

Tankene indgår som en del af de eksisterende tekniske anlæg i området,

herunder særligt Asnæsværket og Statoil Raffinaderiet

Vurdering

Samlet set vil den visuelle påvirkning fra det nye tankanlæg således tydeliggøre

Statoils anlæg såvel på afstand som i nærmiljøet. Her vil det primært

påvirke de beboere, der bor i den nordlige del af Melby mod Statoil, brugere

af Årby Skole og sportsanlæg samt beboere i Engvejskvarteret.

12


PLAN, BYG OG MILJØ

Miljørapport for

Tanklager Øst ved

Statoil Raffinaderiet


Kalundborg Kommune

Miljøvurdering af forslag til

lokalplan nr. 523 for Tanklager

Øst ved Statoil Raffinaderiet

i

Kalundborg

Miljørapport, bilag 5

Maj 2011

Ref 11406592

Version 3

Dato 2011-05-31

Udarbejdet af METW, LIR, KIU, ASBP

Kontrolleret af JAKK

Godkendt af JAKK

Rambøll Danmark A/S

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

Danmark

www.ramboll.dk


Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning 1

1.1 Introduktion 1

1.2 Kort om lokalplanens baggrund og formål 1

1.3 De berørte omgivelser 2

1.4 Sammenfattende miljøvurdering 4

2. Indledning 7

2.1 Lokalplanens indhold og hovedformål 7

2.2 Reglerne for miljøvurdering 7

3. Planforhold og øvrigt lovgrundlag 8

3.1 Planforhold 8

3.2 Miljøbeskyttelsesmål 9

3.3 VVM-redegørelse 10

3.4 Øvrigt lovgrundlag 11

3.4.1 Miljøbeskyttelsesloven 11

4. Alternativer 11

5. Lokalplanens miljømæssige konsekvenser 12

5.1 Screening og scoping 12

5.2 Lokalplanområdets nuværende miljøstatus 13

5.2.1 Natur 13

5.2.2 Landskab 14

5.2.3 Jord og grundvand 14

5.2.4 Spildevand og overfladevand 14

5.2.5 Luftemissioner 14

5.2.6 Risikoforhold 15

5.3 Ændringer som følge af lokalplanforslaget 15

5.4 Miljøpåvirkninger ved lokalplanforslaget 16

5.4.1 Visuelle påvirkninger af landskabet 16

5.4.2 Jord og grundvand 18

5.4.3 Spildevand og overfladevand 19

5.4.4 Luftemissioner 20

5.4.5 Risikoforhold 20

6. Afværgeforanstaltninger 21

7. Forslag til overvågningsprogram 22

8. Referencer, baggrundsmateriale mv. 23

Ref. 9406537A


1. Sammenfatning

1.1 Introduktion

Nærværende miljørapport omhandler en miljøvurdering af Kalundborg Kommunes

forslag til lokalplan nr. 523 for nye tanke ved Statoil Raffinaderiet, Kalundborg. I

Miljørapporten indgår en vurdering af de væsentlige indvirkninger, som lokalplanens

gennemførelse forventes at få på miljøet, samt hvorledes Kalundborg Kom-

mune vil overvåge disse miljøpåvirkninger.

Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

/1/, som indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvur-

dering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.

Parallelt med udarbejdelse af miljøvurdering af lokalplan nr. 523 gennemføres en

Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af Miljøstyrelsen, der er miljømyndighed

for raffinaderiet og dermed Tanklager Øst.

1.2 Kort om lokalplanens baggrund og formål

Kalundborg Kommunes forslag til lokalplan er udarbejdet for at muliggøre etablering

af et nyt tankanlæg med tilhørende faciliteter primært beliggende på Statoil

Raffinaderiets eget areal øst for den nuværende Melbyvej.

Forslaget giver mulighed for, at der kan etableres fire nye råolietanke på hver ca.

86.000 m 3 og to nye produkttanke på hver 54.000 m 3 . Den planlagte beliggenhed

kan ses på nedenstående oversigtskort.

Forslaget til lokalplan medfører ikke, at Statoils produktionskapacitet øges.

Ref. 11406592 1/23


Figur 1 Oversigt over den sydlige del af Kalundborg by og lokalplanområdets placering.

1.3 De berørte omgivelser

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 32 ha, der i dag hovedsageligt henligger

som åbent land i byzone. Lokalplanområdet har en udstrækning på ca. 1000 m i

nord-sydlig retning og ca. 400 m i øst-vestlig retning i den midterste del af området,

hvor dette er bredest.

Mod nord afgrænses lokalplanområdet af Asnæsvej og af Foreningen Danske Olie-

beredskabs (FDO) lager, der huser seks olietanke. Mod øst er der med lokalplan nr.

521 givet mulighed for, at Statoil kan etablere administrations- og servicefaciliteter.

Mod syd afgrænses lokalplanområdet af landsbyen Melby og mod vest af det eksi-

sterende raffinaderi, der er omfattet af lokalplan nr. 522.

Med lokalplanens vedtagelse vil den midterste del af området blive anvendt til råolie-

og produkttanke samt tankpumpegård for Statoil Raffinaderiet. Den nordlige

del vil blive anvendt til støttefunktioner såsom en bygning til elektrisk udstyr, en

brandpumpegård og branddam. Den sydlige del af området vil forblive ubebygget,

på nær de eksisterende bygninger, der anvendes til administration. Den nuværende

lovlige anvendelse skal ophøre, inden de to sydligste råolietanke ibrugtages. Be-

byggelsen kan overgå til anden anvendelse, som er i overensstemmelse med sikkerhedszonernes

bestemmelser.

Statoil Raffinaderiet, inklusive det aktuelle lokalplanområde, er i kommuneplanen

/2/ udlagt til erhvervsområde. I kommuneplanen er raffinaderiet omfattet af en

sikkerhedszone på 300 m. Inden for denne zone må der ikke etableres beboelse,

institutioner eller erhvervsvirksomhed uden tilladelse fra Beredskabsstyrelsen. Desuden

er der i kommuneplanen udlagt en konsekvenszone på 500 m øst for raffina-

Ref. 11406592 2/23


Ref. 11406592

deriet. Inden for konsekvenszonen må der ikke etableres beboelse eller institutioner

uden tilladelse fra Kalundborg Kommune.

Zonernes placering fremgår af nedenstående kort.

Lokalplan 522

Lokalplan 524

Lokalplan 523

Lokalplan 521

Figur 2 Oversigt over planlægning i området. Udsnit fra tillæg til Kalundborg Kommunes

kommuneplan 2000 2000-2012. 2012. Med stiplet rød er markeret hhv. 300 meter zone omkring det eks eksisterende

raffinaderi og 500 meter fra den østlige afgrænsning af Raffinaderiet og FDO FDO-lageret.

I Kalundborg Kommunes kommuneplan 2009 2009-2021 2021 er rammeområde 6.4 E2 overgået til

K06.E06.

Naturen i området er præget af åbent land, primært opdyrkede marker opdelt af

levende hegn og bevoksede diger. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af FDO’s

tanklagre gre og Asnæsvej. Området skæres i den nordlige del af Sildebækren

Sildebækrenden, der

er et stærkt modificeret, reguleret og udrettet vandløb med stejle brinker. Vandl Vandløbet

er ikke særskilt målsat i Vestsjællands Amts vandløbsplan 2005 eller forslag til

vandplan og har basismålsætning som ”vandløb uden fisk”, med faunaklasse 4 (n (no-

get forringet biologisk vandløbskvalitet). Faunaklassen var i 2006 på 3 (ringe biol biologisk

vandløbskvalitet), og målsætningen var således ikke opnået.

3/23


Lokalplanområdet vurderes samlet set ikke at være af stor naturmæssig betydning,

udover at levende hegn giver muligheder for skjul og føde for fugle og pattedyr.

1.4 Sammenfattende miljøvurdering

Der er som opstart på miljøvurderingen foretaget en indledende kvalitativ vurdering

(screening) af potentielle væsentlige miljøforhold, der kan blive berørt af lokalplanforslaget.

Screeningen pegede på følgende potentielle påvirkningsområder i lokalplanområdet:

Visuel påvirkning af landskabet

Øget risiko for forurening - jord- og grundvand, spildevand og luftemissioner

Øget risikoforhold

I forbindelse med myndighedshøringen af den indledende vurdering (se bilag 6 til

lokalplanen) indkom der ikke ønske om behandling af yderligere temaer.

Visuelle påvirkninger af landskabet

Lokalplanforslaget vurderes samlet set at påvirke det landskabelige indtryk i nær-

og fjernmiljøet.

De nye tanke vil fremstå tydeligt i området og vil tydeliggøre Statoils aktiviteter i

området. Denne påvirkning forstærkes i øvrigt af, at tankene etableres med kuppeltag,

der gør dem mere markante i landskabet end tanke uden kuppeltag.

De nye tanke vurderes ikke at ændre områdets nuværende karakter, som i forvejen

er markant påvirket af både Asnæsværket og det nuværende raffinaderi vest for

Melbyvej.

Overfladevand

Sildebækrenden vurderes ikke at blive påvirket af det planlagte tankanlæg. Tankene

placeres i en sådan afstand fra vandløbet, at disse kan anlægges uden indgreb i

det eksisterende vandløb, ligesom spildevand fra tankanlægget ledes til raffinaderiets

renseanlæg.

Overfladevand fra tankenes tage – der er rent – ledes til nyt regnvandsbassin øst

for lokalplanområdet. Herfra ledes vandet over olieudskiller og sandfang, inden det

ledes til Sildebækrenden. Regnvandsbassinet etableres i forbindelse med realisering

af lokalplan nr. 521, som det er illustreret på kortbilag 3 til lokalplanen, der giver

mulighed for at etablere et nyt administrations- og serviceområdet til Statoil Raffinaderiet.

Øget risiko for forurening

Etableringen af tankanlægget er i henhold til miljøbeskyttelsesloven /6/ underkastet

krav om, at anlægget skal miljøgodkendes særskilt af miljømyndigheden (Miljøstyrelsen),

inden tankene kan etableres. Ved miljøgodkendelsen vil Miljøstyrelsen

stille krav til tankanlæggets indretning og drift, således at det sikres, at anlægget

Ref. 11406592 4/23


kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig

med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Udkast til denne miljøgod-

kendelse, inklusive vilkår og krav til anlæggets indretning og drift, vil indgå som

bilag til den VVM-redegørelse som offentliggøres parallelt med forslag til lokalplan

nr. 523.

Samlet set vil tankanlæggets miljøgodkendelse sikre, at miljøpåvirkninger fra anlægget

bliver særskilt vurderet, og at der stilles specifikke krav til indretning og

drift, som betyder, at anlægget ikke indebærer en forureningsrisiko for omgivelserne.

Jord og grundvand

Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden, at terrænet reguleres,

således at det bliver helt plant under alle tankene og fremstår ens i hele

planområdet. Det betyder, at de sydligste tanke placeres lavere i forhold til ureguleret

terræn. Bundkoten på tankene kommer ikke under grundvandsspejlet, så der

er ikke behov for permanent grundvandssænkning.

For så vidt angår den risiko for jord og grundvandsforurening, som altid er til stede

ved de planlagte tankanlæg, indgår der i projektet en minimering af denne risiko

bl.a. ved, at hver tank placeres i en tankgård. Under tankene placeres en HDPEmembran,

der er uigennemtrængelig for olie, og op ad tankgårdenes jordvolde anbringes

en lermembran, der har lav gennemtrængelighed for olie. Der anbringes en

lækageledning fra tankenes centrum til en pejlebrønd ved tankenes periferi med

henblik på monitering af tankbundens tæthed. Tankgårdene har hver et volumen,

som er 10 procent større end den enkelte tanks indhold, og der er derfor ikke risiko

for overløb.

Området, hvor tankanlægget etableres, er beliggende i et område med begrænsede

drikkevandsinteresse, og opbygningen i henhold til gældende regler for nye tanke

betyder, at der er etableret afværgeforanstaltninger til forsvarlig sikring af jord og

grundvand mod forurening. Spildevand

Der vil fra anlægget forekomme potentielt olieholdigt spildevand fra tankgårdene.

Tankanlægget vil blive indrettet, så spildevandet ledes til Statoils eksisterende renseanlæg,

der vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at behandle det suppleren-

de olieholdige spildevand fra tankanlægget, inden for de rammer og vilkår som er

fastlagt i Statoils tilladelse til udledning af spildevand til Kalundborg Fjord.

Luftemissioner

Tankanlæg vil medføre øget luftemission, idet der forekommer afdampning af lette

kulbrinteforbindelser fra olieoplagene. Tankene vil dog blive etableret med et fast

kuppeltag og et indvendigt flydetag, hvorved tankene kun vil give anledning til en

begrænset diffus udledning. Mellem flydetaget og tankvæggen anvendes et såkaldt

single seal som tætning. Kuppeltaget vurderes af leverandøren at kunne reducere

udledningen af lette kulbrinter i forhold til, hvad der forekommer ved de eksisterende

tanke, og den øgede emission fra Statoil vurderes at udgøre maksimalt 2-3

procent.

Ref. 11406592 5/23


Risikoforhold

Tankanlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen /7/, hvilket indebærer, at Mil-

jømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet

og det kommunale beredskab skal vurdere risikoforholdene, inden der træffes

endelig afgørelse om miljøgodkendelse af tankene. Herved sikres, at risikoforholdene

er vurderet særskilt, og at der i miljøgodkendelsen indgår specifikke krav til anlæggets

indretning og drift, som minimerer risikoforholdene.

På baggrund af risikovurderingerne er der fastlagt en sikkerhedsafstand på 75 m

fra toppen af tankvolden til en vilkårlig tank og 48 m fra pumpegården. Fra 75/48

meter til en afstand på 165 meter fra tankene/pumpegården skal der ikke opholde

sig mere end ti personer på samme tid. Samlet set viser risikovurderingen af tankanlægget,

at tankene ikke udgør en risiko for ejendomme eller personer uden for

Statoil, da der er truffet alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod

både personskade og dominoeffekt (at et uheld fører til et nyt).

Figur 3 Sikkerhedszoner omkring Tanklager Øst.

Sammenfattende vurdering

Sammenfattende vurderes det således, at tankene kan etableres øst for det eksisterende

tankanlæg, uden at give anledning til andre væsentlige miljøpåvirkninger,

udover at det nye tanklager vil opleves som et mere markant element landskabet –

særligt set fra Melby og fra Årby. Emissionerne fra tankene er begrænsede i kraft af

den særlige tagkonstruktion. Ændringen i risikobilledet som følge af udvidelsen med

Ref. 11406592 6/23


de nye tanke vurderes ligeledes at være af meget begrænset omfang med den foreslåede

placering og de foreslåede tekniske foranstaltninger til begrænsning af

konsekvenser og risiko for uheld.

2. Indledning

2.1 Lokalplanens indhold og hovedformål

Kalundborg Kommune har fremlagt forslag til lokalplan nr. 523 for nye tanke ved

Statoil Raffinaderiet. Lokalplanens formål er:

at give mulighed for etablering af seks nye råolie- og produkttanke med tilhørende

tankfaciliteter i området mellem det eksisterende raffinaderi og det

kommende administrations- og serviceområde øst for Melbyvej

at sikre, at tankanlæg og tilhørende faciliteter indplaceres under størst mulig

hensyntagen til naboområderne og disses anvendelse.

Lokalplanens kortbilag 1-4 viser lokalplanens matrikelgrænser, administrationskort,

illustrationsplan og visualiseringer af, hvordan området vil komme til at se ud ved

etableringen af de planlagte tankanlæg.

Lokalplanen muliggør, at tankanlæg med tilhørende tankfaciliteter kan etableres

inden for de byggefelter, som fremgår af kortbilag 2 til lokalplanen. Den resterende

del af lokalplanområdet skal henligge som et vedligeholdt grønt område. Dog kan

de nuværende administrationsbygninger fortsat udnyttes, såfremt udnyttelsen ligger

inden for rammerne af de udlagte sikkerhedszoner.

Der findes fire boliger i lokalplanområdet, som alle er ejet af Statoil og udlejet til og

beboet af personale ansat på Statoil. Tre af disse planlægges nedlagt i forbindelse

med etableringen af de nye tanke i området, idet de ellers vil komme til at ligge

indenfor sikkerhedszonen på 165 fra tankene.

Statoil skal dog søge Kalundborg Kommune om tilladelse til nedlæggelse af boliger i

hvert enkelt tilfælde. Lokalplanen åbner ikke mulighed for etablering af nye boliger.

2.2 Reglerne for miljøvurdering

Denne miljøvurdering af lokalplanen er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering

af planer og programmer /1/, der stiller krav om, at offentlige myndigheder

skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan påvirke miljøet

væsentligt.

Der er som opstart på miljøvurderingen foretaget en indledende kvalitativ vurdering

jf. bilag 6 til lokalplanen af, hvilke miljøforhold, der kan blive berørt af lokalplanforslaget.

Denne indledende vurdering har, som foreskrevet i loven, været sendt til

høring hos berørte myndigheder med henblik på fastlæggelse og afgrænsning af

Ref. 11406592 7/23


miljøforhold, som skal vurderes i miljørapporten. Resultatet af denne indledende

vurdering er omtalt nærmere i afsnit 5.1.

Med udgangspunkt i den indledende miljøvurdering er der foretaget en vurdering af

lokalplanens konsekvenser for miljøet. Miljøvurderingen fremgår af denne miljørap-

port, der beskriver de væsentlige indvirkninger, som lokalplanens gennemførelse

forventes at få på miljøet, samt hvorledes Kalundborg Kommune vil overvåge disse

miljøpåvirkninger.

Miljørapporten indgår som bilag til lokalplanforslaget og offentliggøres sammen

med lokalplanforslaget i minimum otte uger, således at offentligheden og berørte

myndigheder får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen.

Som opfølgning på den offentlige høring, og inden lokalplanens endelige vedtagelse,

skal der endvidere udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvorledes

miljøvurderingen og de gennemførte høringer har påvirket lokalplanen og beslutningen

om at vedtage lokalplanen, samt hvorledes myndigheden vil overvåge de

væsentlige miljøpåvirkninger af planen (overvågningsprogrammet).

Myndigheden skal efter lokalplanens vedtagelse overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger

af planens gennemførelse.

3. Planforhold og øvrigt lovgrundlag

3.1 Planforhold

Lokalplanforslagets forhold til anden planlægning er beskrevet og vurderet i lokalplanens

redegørelse. Her følger kort en redegørelse for de planforhold, som kan

have betydning for miljøvurderingen:

Lokalplanområdet ligger i byzone og er omfattet af kommuneplanens rammeområde

K06.E06, der overvejende ejes af Statoil, og er udlagt til er-

hvervsområde. I rammebestemmelserne for lokalplanlægningen fastslås

det, at max 50 % af en grund må bebygges, og at det samlede rumfang af

bygninger ikke må overstige 3 m 3 pr. m 2 grundareal. Endvidere angives, at

der skal etableres plantebælter mod veje og naboskel.

Der er i lokalplanen ikke lagt op til ændringer i disse rammebestemmelser.

Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af byzonen. Det vurde-

res jf. forslaget til lokalplan, at det kommende tankanlæg reelt ikke vil være

synligt fra kysten og dermed heller ikke påvirke kystlandskabet.

• Der er i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 fastlagt en sikkerhedszone

på 300 m fra produktionsanlæg og tankvolde. Inden for denne zone må der

ikke etableres beboelse, institutioner eller erhvervsvirksomhed uden tilla-

Ref. 11406592 8/23


delse fra Beredskabsstyrelsen. Der er desuden udlagt en konsekvenszone

på 500 m øst for raffinaderiet og FDO's lager. Inden for denne zone må der

ikke etableres beboelse eller institutioner uden tilladelse fra Kalundborg

Kommune. Zonen skal sikre, at der ikke planlægges for forureningsfølsom-

me aktiviteter inden for 500 meter fra raffinaderiet – herunder tanklager.

Lokalplanområdet er udpeget til område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Grundvandsressourcen i lokalplanområdet påtænkes således hver-

ken nu eller i fremtiden at skulle udnyttes til drikkevand.

Lokalplanområdet er udpeget til råstofinteresseområde sammen med andre

byområder, herunder en del af Kalundborg by. Når den reviderede udgave

af råstofplanen vedtages, vil denne del af interesseområdet formentlig udtages,

da den er beliggende i byområde. Region Sjælland har på baggrund

af vurderingen af grus- og sandforekomster vurderet råstofinteresserne inden

for planområdet, og regionen har ingen indvindinger imod, at det konkrete

område overgår til det planlagte Tanklager Øst, og regionen udtager

planområdet som interesseområde i den reviderede råstofplan. Lokalplanområdet

er ikke kortlagt som forurenet i medfør af lov om jordforurening.

Lokalplanområdet ligger udenfor den eksisterende spildevandsplans område,

og spildevand og regnvand fra området ledes til raffinaderiets eget renseanlæg.

• Sildebækrenden, som løber i den nordlige del af området, mod FDO’s tanklager,

er et stærkt modificeret, reguleret og udrettet vandløb med stejle

brinker. Sildebækrenden er ikke særskilt målsat i Vestsjællands Amts Vand-

løbsplan 2005 eller det statslige forslag om vandplan og har basismålsætning

som ”vandløb uden fisk”, bl.a. på grund af den ringe vandløbskvalitet.

3.2 Miljøbeskyttelsesmål

Udover ovennævnte planlægningsmæssige forhold har Kalundborg Kommune et

regulativ for erhvervsaffald, som skal sikre, at affaldshåndteringen fra virksomhederne

i kommunen sker på et bæredygtigt og miljøbeskyttende grundlag. Den type

affald, som typisk vil forekomme fra etableringen af tankanlægget, vil være genan-

vendeligt.

Affaldsområdet er også et fokusområde i Kalundborg Kommunes Agenda 21-arbej-

de, der sigter mod minimering af affaldsmængden, samt registrering af affaldsstrømmene

såvel som øget genanvendelse. Kalundborg Kommune har en ny affaldsplan

i høring, der i sin vision bl.a. nævner elementer af ressourcegenvinding og

reduktion af klimagasser i forbindelse med affaldshåndteringen.

Agenda 21-arbejdet har endvidere fokus på, at spildevandsudledninger til åbent

vand sker miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med målsætningen for

recipienten.

Ref. 11406592 9/23


Kalundborg Kommunes mål i Agenda 21-planen er at nedsætte miljøbelastningen

pr. borger eller produkt. Endvidere arbejdes der mod at sikre en aktiv naturgen-

opretning, blandt andet med særligt fokus på vandløb.

Etableringen af de planlagte tanke i medfør af lokalplanforslaget vurderes at være i

overensstemmelse med de beskrevne planer og regulativer, idet der tages udgangspunkt

i det samarbejde som raffinaderiet har med Kalundborg Kommune om

affaldshåndtering.

3.3 VVM-redegørelse

Etableringen af det planlagte tankanlæg er også omfattet af VVM-bekendtgørelsen

/3/ og er derfor også underkastet krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse med

tilhørende offentlighedsfase.

VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-redegørelsen omhandler

det pågældende anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

mennesker, fauna, flora; jordbund, vand, luft, klima og landskab; materielle

goder og kulturarv og samspillet mellem disse faktorer.

Formålet med VVM-redegørelsen er:

• at vurdere konsekvenserne af anlægget for miljøet

• at sammenligne alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ, hvor man

ikke etablerer tanklageret, men stadig udnytter området efter gældende

planbestemmelser – med hensyn til grad af miljøpåvirkning

• at undgå, mindske eller kompensere for væsentlige miljøpåvirkninger

• at inddrage offentligheden i beslutningsprocessen.

Der er stort sammenfald mellem denne miljøvurdering af lokalplanen og VVM-redegørelsen.

Dog kan VVM-redegørelsen ikke erstatte kravet om indledende høring af

andre berørte myndigheder, forinden miljøvurderingen udarbejdes samt kravet om

fastsættelse af et overvågningsprogram, hvorved Kalundborg Kommune skal overvåge

de væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanens gennemførelse.

Lokalplanen for tankanlægget kan ikke vedtages, før det statslige kommuneplantillæg

med tilhørende VVM-redegørelsen er endeligt vedtaget. Forslag til lokalplan

med miljøvurdering og forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-

redegørelse offentliggøres parallelt.

Ref. 11406592 10/23


3.4 Øvrigt lovgrundlag

3.4.1 Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven /4/ har til formål at medvirke til at værne om natur og miljø,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv.

Miljøgodkendelse

Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal en virksomhed, der er omfattet af lo-

vens § 33 (såkaldte listevirksomheder), have miljøgodkendelse, inden den kan sættes

i drift. Regler for ansøgning om godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse

for listevirksomheder er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen /6/.

Udvidelse af Statoils tankkapacitet med nyt tankanlæg er omfattet af miljøbeskyttelseslovens

bestemmelser om miljøgodkendelse og vurdering af risikoforholdene.

Udvidelsen betyder, at raffinaderiets miljøgodkendelse fra 2003 skal suppleres med

nye vilkår for disse tanke. Udkast til miljøgodkendelsen er vedlagt som bilag til

kommuneplantillæg og VVM-redegørelse.

I forbindelse med miljøgodkendelsen stilles der konkrete vilkår til tankanlæggets

indretning og drift, som sikrer, at anlægget kan etableres uden væsentlige miljøgener.

Risikovurdering

Tankanlægget med tilhørende installationer er endvidere omfattet af risikobekendtgørelsen

/7/. Det betyder, at risikoforholdene er vurderet særskilt, og at der i miljøgodkendelsen

indgår specifikke krav til anlæggets indretning og drift, som mini-

merer de risikoforhold, der kan få betydning for det eksterne miljø. Statoil har til

brug for vurdering heraf indsendt en anmeldelse om de risikomæssige forhold.

Risikoforholdene vurderes af Miljøstyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen,

Arbejdstilsynet og det kommunale beredskab og vil ligeledes fremgå af VVMredegørelsen

med tilhørende udkast til miljøgodkendelse.

4. Alternativer

Der er i henhold til lov om miljøvurdering krav om, at der udover det fremlagte

forslag til lokalplan også skal foretages en vurdering af relevante alternativer, her-

under først og fremmest det såkaldte 0-alternativ.

0-alternativet er den situation, hvor det besluttes ikke at gennemføre lokalplanen,

og hvor grundlaget for, at Statoil kan etablere tankanlæggende, dermed heller ikke

er til stede. 0-alternativet omfatter således den situation, hvor arealerne som nu

fortsat anvendes til landbrug og er dermed dækket af den referencebeskrivelse af

området, som det ser ud i dag.

Ref. 11406592 11/23


0-alternativet vurderes på sigt ikke at være et realistisk alternativ, da lokalplanområdet,

som ejes af Statoil, i Kalundborg Kommuneplan 2009 er udlagt som er-

hvervsområde. Det må derfor forventes, at Statoil har en begrundet forventning om

at kunne udnytte arealet til erhvervsmæssige aktiviteter. Statoil finder ikke, at der

er andre muligheder for at udvide tankkapaciteten tilsvarende tæt på raffinaderiet,

og dermed vil Statoil ikke kunne udnytte de forretningsmæssige muligheder en

udvidelse vil give.

Der er i denne miljørapport ikke vurderet andre alternativer end 0-alternativet til

det fremlagte forslag til lokalplan og etablering af tankanlæg. Det skal dog bemærkes,

at der, inden for kommuneplanens rammeområde, som illustreret på Figur 2,

ikke er yderligere muligheder for planlægning for etablering af nye aktiviteter med

samme arealmæssige behov. Rammeområdet har i øvrigt været udpeget som er-

hvervsområde til Statoils aktiviteter i flere tidligere kommuneplaner.

Tankenes placering inden for lokalplanområdet, som vist på kortbilag 3 til lokalplanen,

er optimeret ud fra en vurdering af risikoforholdene. Denne vurdering medfø-

rer i sig selv, at der skabes størst mulig afstand til følsom arealanvendelse.

Det er imidlertid ved vurderingen af tankanlæggets miljø- og landskabelige konse-

kvenser forudsat, at tankene, efter ønske fra Statoil, etableres med både kuppeltag

og indvendigt flydetag. Dette gøres med henblik på reduktion af luftemissionerne

fra tankanlægget, men kuppeltaget bevirker også, at tankene bliver mere synlige i

landskabet end flere af de eksisterende tanke på raffinaderiet, der har almindeligt

flydetag.

I forbindelse med den gennemførte offentlige høring i forbindelse med udarbejdelse

af kommuneplantillæg og VVM-redegørelse /11/ indkom der i øvrigt ikke forslag til

alternative placeringer.

5. Lokalplanens miljømæssige konsekvenser

5.1 Screening og scoping

Der er som opstart på denne miljøvurdering foretaget en indledende kvalitativ vurdering

(screening)/12/ af, hvilke miljøforhold, der kan blive berørt af lokalplanforslaget.

Screeningen og scopingen pegede på følgende potentielle områder/temaer, som

kan blive påvirket ved lokalplanens gennemførelse og tankanlæggets etablering:

• Visuel påvirkning af landskabet

• Øget risiko for forurening ved etablering af de planlagte tankanlæg, herunder

o Øget risiko for jord- og grundvandsforureninger

o Øget udledning af olieholdigt spildevand fra tankanlægget

o Øget luftemission fra tankanlægget

Ref. 11406592 12/23


• Øget risikoforhold ved det planlagte tankanlæg

Scopingen har, som foreskrevet i loven, været sendt til høring hos berørte myndigheder.

Der fremkom ved høringen ikke forslag om inddragelse af yderligere temaer

i miljøvurderingen, i forhold til dem, der er nævnt ovenfor.

Der indkom bemærkninger fra:

Kalundborg Kommune, Teknik og Miljø, Team Natur og Vand

• Midt- og Vestsjællands Politi

Kalundborg Forsyning A/S

Team Natur og Vand anfører, at konklusionen vedrørende naturforhold er korrekt,

men at det begrænsede naturindhold ikke skyldes den gældende planlægning, men

ganske enkelt, at lokalplanområdet består primært af opdyrkede marker, der giver

få eller ingen levesteder for dyr og planter. Herudover anføres det, at Sildebækrenden,

der løber igennem området, er et reguleret vandløb med beskedne dæknings-

muligheder og deraf formentligt har ringe eller ingen funktion som spredningskorridor.

Etableringen af tankanlægget forventes ikke at have nogen indvirkning på dy-

re- og planteliv i lokalplanområdet, ligesom områdets funktion som spredningskorridor

allerede i dag må anses for at være ubetydelig.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke kommentarer til de udvalgte miljøtemaer, og

Kalundborg Forsyning A/S anfører, at der er igangsat dialog med Statoil Raffinaderiet

om omlægning af diverse forsyningsledninger i lokalplanområdet.

I det følgende er lokalplanområdets nuværende miljøstatus beskrevet, og det er for

hver af de ovennævnte temaer beskrevet og vurderet, hvilke konsekvenser det

lokalplanlagte tankanlæg vil have for miljøet.

5.2 Lokalplanområdets nuværende miljøstatus

Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 32 ha og har en udstrækning på ca.

1000 m fra nord til syd og ca. 400 m i øst-vestlig retning. Området tilhører Statoil,

bortset fra Melbyvej og pumpestation, og er i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021

udlagt til erhvervsområde.

5.2.1 Natur

Naturen i området er præget af åbent land, primært opdyrkede marker opdelt af

levende hegn og bevoksede diger. Der findes kun få levesteder for dyr og planter.

Mod nord afgrænses lokalplanområdet af Sildebækrenden, som løber i det nordlige

skel og afgrænser lokalplanområdet mod Foreningen af Danske Olieberedskabslag-

res (FDO) tanklager. Vandløbet er et stærkt modificeret, reguleret og udrettet

vandløb med stejle brinker. Det er ikke særskilt målsat i Vestsjællands Amts vand-

løbsplan 2005 eller statslige forslag til vandplan og har basismålsætning som

”vandløb uden fisk”, bl.a. fordi det er stærkt reguleret, langsomt flydende og med

ringe vandføring. Målsætningen omfatter, at faunaklassen skal være mindst 4 sva-

Ref. 11406592 13/23


ende til, at der skal kunne trives et alsidigt dyre- og planteliv. Ifølge oplysninger

fra amtet har faunamålsætningen hverken været opfyldt i 2002, i 2004 eller i 2006.

Da vandløbet ikke har tilknyttet vegetation, der giver mulighed for skjul, har det

sandsynligvis kun ringe eller ingen funktion som ledelinje for dyreliv.

5.2.2 Landskab

Området er oprindeligt et bølget morænelandskab, hvor terrænet skråner fra syd

mod nord, men det rummer ikke særlige landskabelige værdier, og morænelandskabets

træk er forholdsvis udviskede af aktiviteterne i området. Især i den terrænmæssigt

højere beliggende sydlige del af området er et menneskepåvirket

landskab med høje, formede skrænter.

5.2.3 Jord og grundvand

Lokalplanområdet er udpeget som et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Det betyder, at grundvandsressourcen i området hverken nu eller i fremtiden

påtænkes at skulle udnyttes til drikkevand. Der er ikke kendskab til jord- og grund-

vandsforureninger inden for hovedparten af lokalplanområdet, og hele området øst

for Melbyvej er ikke kortlagt som forurenet på vidensniveau 1 eller 2 (V1/V2)i medfør

af lov om jordforurening /5/. Området er dog beliggende i byzone, og er dermed

områdeklassificeret som lettere forurenet. Der har dog ikke forekommet aktiviteter,

der skulle give anledning til jordforurening. Den mindre arealinddragelse af det ek-

sisterende raffinaderi er dog kortlagt som forurenet (V2) og Melbyvej er som offentlig

vej klassificeret som lettere forurenet.

5.2.4 Spildevand og overfladevand

Lokalplanområdet ligger uden for spildevandsplanens område. En ny spildevandsplan

er i høring, hvor området er udpeget som et perspektivareal, og der er dermed

fortsat ikke planlagt for spildevandshåndteringen fra området.

Arealet henligger som åbent landbrugsland, hvorfor nedbør infiltreres og strømmer

mod Sildebækrenden, fordamper eller nedsiver eventuelt til grundvandsmagasiner.

I tilfælde af kraftige nedbørshændelser, hvor lerjordens infiltrationskapacitet overstiges,

kan der potentielt forekomme overfladeafstrømning. Overfladevandet vil

strømme mod lavninger i landskabet og lagres i moseområdet eller strømme mod

Sildebækrenden, der generelt har en ringe vandføring.

Sildebækrenden pumpes ind i et rør, hvorigennem det føres forbi det eksisterende

raffinaderi. Opstrøms for det planlagte tankanlæg er Sildebækrenden blokeret for

passage ved et rensningsanlæg, og der er blandt andet fundet tegn på overløb fra

rensningsanlægget.

5.2.5 Luftemissioner

Fra lokalplanområdet er der ikke for nuværende emissioner af forurenede kompo-

nenter. Statoil har bl.a. i 1995 og 2006 fået gennemført målinger på det eksiste-

Ref. 11406592 14/23


ende raffinaderi af de samlede emissioner fra raffinaderiet af methan, VOC 1 og

benzen. Hovedresultaterne fremgår af Tabel 5-1.

Tabel 5-1 Emissioner fra det eksisterende raffinaderi målt af Spectrasyne i 1995 og 2006

År VOC

kg/time ton/år

1995 720 6.312

2006 550 4.821

Heraf fremgår, at raffinaderiet har reduceret VOC emissionerne med cirka 24 % fra

1995 til 2006. En stor del af reduktionen kan tilskrives reduktioner i emissionerne

fra råolietankene og andre flydetagstanke på raffinaderiet og fra spildevandsbe-

handlingsanlægget. Råoiletankene er blevet udstyret med dobbelte tætninger i mellemrummet

mellem flydetaget og tankvæggen i stedet for enkelte, og Statoils rensningsanlæg

er blevet ombygget i perioden.

Den samlede emission svarer til 0,1 % af den mængde råolie og kondensat, der

raffineres på anlægget – og der er et fald på ca. 25 % fra 1995 til 2006. Ifølge

Spectrasyne, der laver målinger på en række raffinaderier, ligger raffinaderiets

samlede emissioner af VOC i den lave ende sammenlignet med andre raffinaderier.

Omkring 1/5 af den samlede emission af VOC, i ovenstående målinger, stammer fra

Statoil Raffinaderiets råolietanke, der ikke er udstyret med kuppeltag.

5.2.6 Risikoforhold

Der er ikke risikobetonede aktiviteter i lokalplanområdet for nuværende.

Som beskrevet i afsnit 0 er der tidligere udlagt zoner omkring det eksisterende raffinaderi.

Dels en 300 meters sikkerhedszone om raffinaderiet i 1961 og dels en 500

meters konsekvenszone i 1991. Der foreligger ikke en konkret risikovurdering til

grund for de to zoner.

5.3 Ændringer som følge af lokalplanforslaget

Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af fire nye råolietanke på hver ca.

86.000 m 3 og to nye produkttanke på hver 54.000 m 3 på Statoils egne arealer vest

og øst for Melbyvej. De nye tanke placeres i delområde A umiddelbart syd for de

seks eksisterende overjordiske tanke, som tilhører FDO og benyttes af Statoil.

I den nordlige del af planområdet er delområde B, der kan anvendes til støttefunktioner

såsom bygning til elektrisk udstyr, oplagsplads, brandpumpegård og branddam.

1 bestemt som C2+, altså kulbrinter med to eller flere kulstofatomer.

Ref. 11406592 15/23


Den resterende sydlige del af området, delområde C, skal forblive ubebygget, og

henligge som et vedligeholdt grønt område. Den nuværende landbrugspligt ophæ-

ves som følge af realisering af lokalplanen. En del af delområde C anvendes i dag til

administrationsbygninger, hvis nuværende lovlige anvendelse skal ophøre, inden de

to sydligste råolietanke ibrugtages. Bebyggelsen kan overgå til anden anvendelse,

som er i overensstemmelse med sikkerhedszonernes bestemmelser.

Tankene kan opføres inden for det byggefelt, som er markeret for området på kort-

bilag 2. Det bebyggede areal vil blive ca. 22.000 m 2 , svarende til en bebyggelsesprocent

på 7.

Råolietankene har en ydre diameter på op til 75 m og en højde på tankvæggen på

ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer kuppeltaget, der er ca. 16 m højt, hvormed

højden over reguleret terræn bliver op til 36 m, svarende til kote ca. 38.

Produkttankene har en ydre diameter på op til 50 m og en højde på tankvæggen på

ca. 20 m over tankbund. Hertil kommer kuppeltaget, der er ca. 9 meter højt, hvormed

højden over reguleret terræn bliver på op til 29 meter, svarende til kote ca.

31.

Tankene bygges i stål udstyres med både indvendigt flydetag i stål og kuppeltag i

aluminium. Som tætning mellem flydetaget og tankvæggen anvendes et såkaldt

single seal. Dette gøres for at reducere luftemissionerne fra tankanlægget, men

kuppeltagene bevirker også, at tankene bliver højere end raffinaderiets eksisteren-

de tanke uden kuppeltag. Flere tanke på det eksisterende raffinaderi forventes dog

ombygget over en årrække, så de også har kuppeltag.

Omkring hver af de nye tanke etableres endvidere en tankgård med afledning til

pejlebrønd, hvorved eventuelt spild kan opsamles. Under tankene placeres en

HDPE-membran, som er uigennemtrængelig for olie, mens der i en del af tankgår-

den og op ad tankvoldene anbringes en lermembran, der har en meget lav gennemtrængelighed

for olie. Hver tankgård har hver et volumen, der svarer til 110

procent af tankens samlede volumen.

I forbindelse med etablering af tankene bliver der ført rør til påfyldning og tømning

af tankene. Der bliver endvidere anlagt rørledninger til oliedræn, brand-vand, oliekloak,

regnvand mv. Disse ledninger tilsluttes de eksisterende ledninger på raffina-

deriet. Herudover gennemskæres området af forsynings- og afledningsledninger til

det kommende administrations- og serviceområde øst for lokalplanområdet.

5.4 Miljøpåvirkninger ved lokalplanforslaget

5.4.1 Visuelle påvirkninger af landskabet

Opførelse af seks nye tanke i området fører til en markant landskabelig påvirkning.

Dette er illustreret ved visualiseringer i bilag 4 til lokalplanen af eksisterende og

fremtidige forhold fra forskellige steder i landskabet. Der er i visualiseringerne taget

udgangspunkt i den påtænkte planlægning og de forudsætninger, der skal være til

Ref. 11406592 16/23


stede for, at planen kan realiseres – her særligt omlægning af Melbyvej. Idet der er

planlagt for et kommende administrations- og serviceområde øst for lokalplanom-

rådet, kan den nære effekt "skærmes" af etablering af byggeri mv. i dette område.

Visualiseringer af det planlagte service- og administrationsområde fremgår af lokal-

plan nr. 521, der kan findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside.

Det nye tankanlæg vil med sin placering øst for det eksisterende raffinaderi og syd

for FDO’s tanke medvirke til en yderligere understregning af industriområdet i for-

hold til det omkringliggende landbrugsland med Melby som mindre landsby og det

kulturhistorisk vigtige herregårdslandskab ved Lerchenborg. Dette fremgår bl.a. af

visualiseringen fra Melby (visualisering nr. 1), hvor det nye tankanlæg fremstår helt

dominerende i landskabet og begrænser dybden i det lange kig fra haverne i det

nordlige Melby og fra Årby Skole (visualisering nr. 2). Om natten virker tankene

selv med tilhørende belysning næsten skærmende for den diffuse belysning fra Kalundborg

by, men medvirker samtidigt til at fremhæve industriområdets nærhed.

Figur 4 Tankanlægget – her set fra den østlige afgrænsning af Melby. Kommende beplantning,

i medfør af lokalplan nr. 521, vil i en vis grad kunne afskærme tanklageret.

Fra Engvejskvarteret, som er beliggende lige øst for det kommende tankanlæg, vil

tankanlægget kunne ses året rundt. Ganske vist reducerer det eksisterende levende

hegn synligheden primært i sommerperioden, men tankenes kuppeltage vil være

tydelige året rundt. I vinterperioden efter løvfald vil tankanlægget generelt ses ty-

deligere på grund af den lyse farve.

Ref. 11406592 17/23


Fra flere fotostandpunkter viser visualiseringerne, at det nye tankanlæg med kup-

peltage vil være synligt også om natten og virke massivt selv på afstand f.eks. fra

Kærby og fra Tømmerup

Fra Lerchenborg, fra Østrupvej med husmandsbebyggelserne (Asnæs sydkyst) eller

fra højbyen (Kalundborg Kirke) vil kun enkeltelementer fra raffinaderiet være synli-

ge - f.eks. flares - hvorimod selve tankene ikke vil kunne ses.

Fra Kalundborg by, Ulshøj, vil de nye tanke kunne ses som en forlængelse af FDO's

tankområde.

Samlet set vil den visuelle påvirkning fra det nye tankanlæg således tydeliggøre

Statoils anlæg såvel på afstand som lokalt. Tankene vil fremstå markant i området

og understrege dettes karakter af industriområde. Den landskabelige påvirkning fra

tankanlægget vil dog primært være lokal og berøre beboerne i den nordlige del af

Melby og brugere af Årby Skole og sportsanlæg samt beboere i Engvejskvarteret.

De seks tanke vurderes at have en væsentlig påvirkning på det lokale landskab, da

tankene placeres på et areal med karakter af åbent land i byzone. Den landskabelige

påvirkning vurderes dog samlet set at være af mindre betydning, da tankene

placeres i en lomme mellem to planlagte erhvervsområder og FDO tankene samt i

visuel nærhed af Asnæsværket.

5.4.2 Jord og grundvand

Etablering af tankanlæg til opbevaring af olieprodukter indebærer en væsentlig risiko

for, at der kan ske forurening af jord og grundvand. For at sikre mod dette er

der derfor i miljøbeskyttelseslovningen krav om, at sådanne anlæg skal miljøgod-

kendes særskilt af miljømyndigheden, inden disse kan etableres.

Som led i denne miljøgodkendelse stiller miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) krav til

tankanlæggets indretning og drift, som forebygger mod jord- og grundvandsforure-

ninger. Udkast til denne miljøgodkendelse indgår som bilag til den udarbejdede

VVM-redegørelse.

Hver olietank placeres i en tankgård, som kan rumme hele tankens volumen, for at

undgå forurening af jord og grundvand. For at sikre dette, forsynes tankgårdene

med en lermembran på 30 cm i selve tankgården og op ad jordvoldene, hvormed

det forhindres, at eventuelt lækkede olieprodukter siver ned i jorden. Under selve

tanken anbringes endvidere en tæt HDPE-membran, som har fald mod centrum i

tankgården, hvorfra eventuelt spild/lækage ledes til en pejlebrønd ved tankens periferi.

Olie i pejlebrønden ledes til raffinaderiets renseanlæg. Hvis der konstateres

olie i pejlebrønden, tømmes tankanlægget for olie, og anlægget underkastes in-

spektion, og undersøges for eventuelle lækager i anlægget.

Ref. 11406592 18/23


Ved uheld med oliespild vil tankgården blive oprenset, så forurening af grundvandet

undgås, og den afgravede jord vil blive kørt til rensning og/eller deponering i over-

ensstemmelse med den kommunale anvisning.

Tankanlægget er planlagt etableret i et område med begrænsede drikkevandsinte-

resser, hvilket betyder, at grundvandsressourcen i området hverken nu eller i fremtiden

er planlagt anvendt til drikkevandsforsyning. Opbygningen af tankene er i

henhold til gældende regler for nye tanke, hvilket betyder, at der er etableret af-

værgeforanstaltninger til forsvarlig sikring af jord og grundvand mod forurening. Et

eventuelt uheld vil derfor ikke få konsekvenser for drikkevandsforsyninger.

Det vurderes i øvrigt, at vilkårene for tankanlæggets miljøgodkendelse sikrer, at

anlægget ikke indebærer en forureningsrisiko for jord- og grundvandsressourcerne.

5.4.3 Spildevand og overfladevand

Der vil forekomme råolieholdigt vand samt regn- og drænvand fra tankanlægget,

som kan indeholde olierester.

Det råolieholdige vand, der består af vandigt bundfald i tankene, pumpes i et lukket

system til den eksisterende bundfældningstank på raffinaderiet, hvor olie frasepareres.

Restvandet ledes til Statoils eksisterende renseanlæg og vil blive behandlet

her, som det sker med spildevandet fra det eksisterende raffinaderi. Regn- og

drænvand fra tankgårde ledes også til raffinaderiets renseanlæg. Spildevandet fra

raffinaderiets renseanlæg udledes efter behandling til Kalundborg Fjord i overens-

stemmelse med udledningstilladelse, meddelt af Vestsjællands Amt i forbindelse

med Statoil Raffinaderiets nuværende miljøgodkendelse.

Det eksisterende rensesanlæg har tilstrækkelig kapacitet til at behandle det eventuelle

olieholdige regn- og spildevand fra tankanlægget. Der forventes derfor ingen

øgning af udledningen af miljøfarlige stoffer til Kalundborg Fjord.

Samlet set forventes det øgede spildevand, både mængdemæssigt og indholdsmæssigt,

at kunne rummes indenfor Statoils eksisterende tilladelse til udledning af

renset spildevand til Kalundborg Fjord.

Oplandets infiltrationsbidrag til vandføringen i Sildebækrenden vil blive reduceret

med den arealmæssige andel, der befæstes eller indgår tankanlægget. Regnvand

fra tanktage og vejarealer vil fortsat ledes til Sildebækrenden, dog først efter opsamling

i et forsinkelsesbassin anlagt som en del af udbygning af Statoils administrations-

og serviceområde øst for. Da Sildebækrenden i forvejen er stærkt modifi-

ceret og har ringe vandføring vurderes det mindskede infiltrationsbidrag ikke at

have betydning for kvaliteten af vandløbet. Det forventes heller ikke, at kraftige

regnskyl kan forårsag oversvømmelser omkring vandløbet eller ved pumpestationen

inden den rørlagte strækning, da det nyetablerede bassin har en forsinkelseseffekt.

Samlet set vurderes der ikke at ske påvirkning af recipienter for spildevand ved

etablering af det nye tankanlæg, da der ikke foretages indgreb i det eksisterende

Ref. 11406592 19/23


vandløb, Sildebækrenden, da reduktionen af vandføringen ikke bidrager til væsentlige

forringelse af vandløbets funktion, og da forsinkelsesbassinet sikrer mod over-

svømmelser.

5.4.4 Luftemissioner

Tankanlægget vil medføre forøget luftemission, idet der vil ske afdampning af lette

kulbrinteforbindelser fra den opbevarede råolie og olieprodukterne.

Miljømæssig regulering og vurdering af luftemissionerne fra tankanlægget indgår i

den særskilte miljøgodkendelse, som miljømyndigheden skal give, inden anlægget

kan etableres. Som led i denne miljøgodkendelse vil miljømyndigheden (Miljøstyrel-

sen) stille krav til, at tankanlæggets indretning og drift foregår med den bedste

tilgængelige teknologi, hvilket begrænser luftemissionerne fra tankene.

Det største tab af lette kulbrinter sædvanligvis forekommer i gabet mellem flydetag

og tankkappe. For at reducere emissionerne vil tankene derfor blive udstyret med

et fast kuppeltag i tillæg til det sædvanlige flydetag. Mellem tankvæggen og flyde-

taget anvendes et single seal som tætning. Herved vurderes det, at det er muligt at

reducere vindpåvirkningerne på flydetaget til et absolut minimum. Leverandøren

angiver, at der herved kan opnås en reduktion af udledning af lette kulbrinter på

mellem 90 og 94 % i forhold til tanke uden fast tag.

Beregninger viser, at emissionen af flygtige kulbrinter fra det eksisterende raffinaderi

vil forøges med 2-3 % i forbindelse med udbygningen af tankanlægget med

seks tanke, såfremt tankene etableres med både kuppeltag og indvendigt flydetag.

5.4.5 Risikoforhold

Tankanlægget er også omfattet af risikobekendtgørelsen /7/, hvilket indebærer, at

miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet

og det kommunale beredskab skal vurdere risikoforholdene, inden der

træffes endelig afgørelse om miljøgodkendelse af tankene. Vurderingen heraf vil

fremgå af den udarbejdede VVM-redegørelse med tilhørende udkast til miljøgod-

kendelse og omtales kort her.

Raffinaderiet har udarbejdet en risikovurdering for Tanklager Øst, og risikomyndighederne

har accepteret en placering som illustreret på kortbilag 3 til lokalplanen.

For de identificerede uønskede hændelser er der foretaget konsekvensberegninger.

Raffinaderiet har i samarbejde med Det Norske Veritas (DNV) anvendt Miljøstyrelsens

fremgangsmåde til bestemmelse af sikkerhedsafstanden for Tanklager Øst,

når der foreligger en kvalitativ risikoanalyse.

Indenfor en afstand af 75 meter regnet fra toppen af tankvolden til en vilkårlig af

de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt 48 meter fra pumpegården må der ikke

etableres bygninger, pladser eller andet, hvor der er permanent ophold af mennesker.

Ref. 11406592 20/23


Indenfor en afstand fra 75 til 165 meter regnet fra toppen af tankvolden til en vilkårlig

af de i alt seks tanke i Tanklager Øst samt fra 48 til 165 meter fra pumpe-

gården kan der placeres bygninger, pladser eller andet, hvor der maksimalt må

opholde sig op til 10 personer af gangen.

Afstanden på henholdsvis 75 og 165 m er illustreret på kortbilag 3 til lokalplanen.

Risikoen for dominoeffekt (det, at et uheld fører til et nyt) er meget begrænset.

Dels er skadesafstandene generelt mindre end de reelle afstande, og dels er der

indført en række sikkerhedsforanstaltninger for at minimere sandsynligheden for

uheld og begrænse konsekvenserne af et uheld.

Der vil dermed ikke være ejendomme til beboelse, institutioner eller andet erhverv

end Statoil inden for de afstande, hvor der vil kunne forekomme hændelser med

alvorlige konsekvenser. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser og forudsætninger

for ibrugtagning sikrer, at der heller ikke fremover kan etableres følsomme aktivite-

ter inden for sikkerhedszonerne.

Vilkårene i tankanlæggets miljøgodkendelse og risikogodkendelse medfører, at an-

lægget indrettes og drives med den bedst tilgængelige teknologi, hvilket sikrer, at

både forurening og risikoforholdene omkring tankanlægget er minimerede.

6. Afværgeforanstaltninger

Lokalplanen indeholder bestemmelser, der har til hensigt at afhjælpe eventuelle

negative konsekvenser af lokalplanforslaget. De vigtigste er nævnt nedenfor.

• Der er i lokalplanen fastlagt delområder og byggefelter, inden for hvilke

tankanlægget kan etableres. Herved er det sikret, at tankanlægget kommer

til at ligge i umiddelbar nærhed af de eksisterende FDO tanke og det eksi-

sterende raffinaderi samt i størst mulig afstand fra Melby Landsby. Ved den

fastlagte placering tilgodeses således, at tankanlægget indgår som en ”naturlig”

del af Statoils eksisterende erhvervsaktiviteter i området, ligesom

det øvrige lokalplanområde mod syd indgår som en ”naturlig” del af de eksisterende

landbrugsarealer i området og Melby Landsby syd for lokalplanområdet.

• Der skal etableres afskærmende beplantning mod Melby Landsby, der skal

fungere som forlængelse af beplantning fastlagt i forbindelse med lokalplan

521 for området øst for Tanklager Øst.

Herudover vil der som led i miljø- og risikogodkendelsen af tankanlægget blive fastsat

krav til anlæggets indretning, drift samt egenkontrol, som sikrer, at tankanlæg-

get ikke medfører risiko og forurening af det omgivende miljø. Omfanget og det

nærmere indhold af disse krav er uddybet i det udkast til miljøgodkendelse, som

indgår som bilag til VVM-redegørelsen.

Ref. 11406592 21/23


7. Forslag til overvågningsprogram

Der er i henhold til lov om miljøvurdering også krav om, at der skal udarbejdes et

overvågningsprogram, som sikrer, at lokalplanens indvirkning på miljøet overvåges.

Formålet med overvågningen er at følge den indvirkning, som lokalplanen har på

miljøet og herunder vurdere, om de faktiske og konstaterede miljøpåvirkninger er

samstemmende med de påvirkninger, der blev identificeret i miljøvurderingen.

Overvågningsprogrammet er i videst muligt omfang tilrettet, så det kan indgå i den

overvågning af området, som allerede udføres af Kalundborg Kommune og Miljøstyrelsen

i henhold til overvågning af lokalplanens bestemmelser og vilkår og krav

fastsat i miljøgodkendelsen.

For så vidt angår overvågningen af de forurenings- og miljømæssige forhold omkring

tankanlægget vil denne blive varetaget af Miljøstyrelsen, som led i det løben-

de tilsyn med overholdelse af de indretnings- og driftsmæssige krav, som er fastsat

i miljøgodkendelsen.

For så vidt angår overvågningen af krav i lokalplanen til områdets anvendelse, ud-

lægning og håndhævelse af sikkerheds- og konsekvenszoner, udlægning til område

til grønt areal samt etablering af levende hegn i skel vil denne blive varetaget af

Kalundborg Kommune, som led i tilsyn med overholdelse af lokalplanens bestemmelser.

Ref. 11406592 22/23


8. Referencer, baggrundsmateriale mv.

/1/ Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med

senere ændringer jf. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.

/2/ Kalundborg Kommune, Kommuneplan 2009-2021, december 2009.

/3/ Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private

anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1510 af

15. december 2010.

/4/ Lov om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010.

/5/ Lov om jordforurening, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009.

/6/ Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen),

bek. nr. 1640 af 13. december 2006.

/7/ Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer,

bek. nr. 1666 af 14. december 2006.

/8/ Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september

2009 med senere ændringer.

/9/ Cirkulære nr. 37 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af

500 meter fra risikovirksomhed, af 20. april 2006, Miljøministeriet.

/10/ SMV-Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, Miljøministeriets

vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006

/11/ Miljøcenter Roskilde, Indkaldelse af Ideer og forslag, Udvidelse af Statoil Raf-

finaderiets tanklager – Tanklager Øst, januar 2010

/12/ Kalundborg Kommune, Høring af berørte myndigheder i henhold til lov om

miljøvurdering af planer og programmer jf. lokalplan for nyt tankområde til

Statoil Raffinaderiet i Kalundborg, januar 2010.

Ref. 11406592 23/23


Team By og Landskab

Svebølle Rådhus

Højvangen 9

4470 Svebølle

www.kalundborg.dk


BILAG 6

Sammenfattende redegørelse iht. Lov om miljøvurdering af planer

og programmer for Lokalplan nr. 523 for Tanklager Øst ved Statoil

Raffinaderiet i Kalundborg.

1. Indledning

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der

i forbindelse med endelig vedtagelse af en lokalplan udarbejdes en

sammenfattende redegørelse, der skal omhandle kommunens beskrivelse

af:

Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan

miljørapporten og de indkomne udtalelser i offentlighedsfasen er

taget i betragtning.

Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige

alternativer, der også har været behandlet.

Hvorledes kommunen vil overvåge de væsentligste

miljøpåvirkninger, som planen ved realisering forventes at ville

afstedkomme.

2. Forhistorie og baggrund

Kalundborg er til trods for at være en mindre by med forholdsvis stor

afstand til København en vigtig industriby i Danmark. De betingelser der

har muliggjort dette, er først og fremmest Kalundborg Fjord med

Kalundborg Havn, Statoil Raffinaderiets havn og Asnæsværkets havn som

har vanddybder på op til 15 m, hvilket er nogle af Danmarks dybeste

havne. I Kalundborg er der udlagt store områder omkring havnearealerne

for at udnytte de lokaliseringsmuligheder for større havnebrugende tunge

industrier en havn med de dybdeforhold giver, se figur 1.

1/ 7


Figur 1: Viser arealanvendelsen som udlagt i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021

For Kalundborg Kommune er de store industrivirksomheder vigtige brikker

for byens indtjeningsgrundlag og arbejdspladser. Eksempler på proces- og

produktionsindustri i Kalundborg er Statoil A/S, DONG Energy, NKT

Flexibles I/S, Novo og Novozymes, Gyproc A/S, Pronova, m.fl.

I Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 er der udlagt areal til en udvidelse

af Statoil Raffinaderiet rammeområde K06.E06, se figur 2.

Figur 2: Viser rammeområde K06.E06 der er udlagt til udvidelse af Statoil Raffinaderiet.

Statoil ønsker i forbindelse med denne plan at udvikle virksomheden på

det til formålet udlagte areal i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021.

2/ 7


Lokalplan nr. 523 for Tanklager Øst ved Statoil Raffinaderiet i Kalundborg

forventes at være den sidste plan i rækken for den samlede udvikling af

Statoil mod Øst, se figur 3.

Figur 3 viser afgrænsning af lokalplan nr. 523 set i sammenhæng med det eksisterende

raffinaderi (mod vest) og det planlagte administrations- og serviceområde (mod øst). Med

sort streg-signatur den planlagte vejomlægning der er nødvendig for udvidelsen. Bemærk at

denne figur er fra en tidlig fase af projektet og dermed viser andre afstande end de endelige

zoner på hhv. 75 m og 165 m. Kort med de endelige sikkerhedsafstande kan ses i figur 4.

3. Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan

miljørapporten og de indkomne udtalelser i offentlighedsfasen er

taget i betragtning.

3.1 Hensynet til miljøparametre er søgt integreret i lokalplan nr. 523. Af

særlige hensyn kan nævnes:

3.11 Luftemissioner

Olietankanlæg vil medføre øget luftemission, idet der forekommer

afdampning af lette kulbrinteforbindelser fra olieoplagene. Tankene vil dog

blive etableret med et fast kuppeltag og et indvendigt flydetag, hvorved

3/ 7


tankene kun vil give anledning til en begrænset diffus udledning. Mellem

flydetaget og tankvæggen anvendes et såkaldt single seal som tætning.

Kuppeltaget vurderes af leverandøren at kunne reducere udledningen af

lette kulbrinter i forhold til tanke uden kubbeltag. Forøgelse af

emissionerne fra Statoil Raffinaderiet vurderes at udgøre maksimalt 2-3

procent af dagens emissioner af lette kulbrinter.

3.12 Jord og grundvand

Det er væsentligt for tankenes stabilitet og dermed sikkerheden, at

terrænet reguleres, således at det bliver helt plant under alle tankene og

fremstår ens i hele planområdet. Det betyder, at de sydligste tanke

placeres lavere i forhold til ureguleret terræn. Bundkoten på tankene

kommer ikke under grundvandsspejlet, så der er ikke behov for

permanent grundvandssænkning.

For så vidt angår den risiko for jord og grundvandsforurening, som altid er

til stede ved de planlagte tankanlæg, indgår der i projektet en minimering

af denne risiko bl.a. ved, at hver tank placeres i en tankgård. Under

tankene placeres en HDPEmembran, der er uigennemtrængelig for olie, og

op ad tankgårdenes jordvolde anbringes en lermembran, der har lav

gennemtrængelighed for olie. Der anbringes en lækageledning fra

tankenes centrum til en pejlebrønd ved tankenes periferi med henblik på

monitering af tankbundens tæthed. Tankgårdene har hver et volumen,

som er 10 procent større end den enkelte tanks indhold, og der er derfor

ikke risiko for overløb. Området, hvor tankanlægget etableres, er

beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresse, og

opbygningen i henhold til gældende regler for nye tanke betyder, at der er

etableret afværgeforanstaltninger til forsvarlig sikring af jord og

grundvand mod forurening.

3.13 Risikoforhold

Tankanlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvilket indebærer, at

Miljømyndigheden (Miljøstyrelsen) i samarbejde med Beredskabsstyrelsen,

Arbejdstilsynet og det kommunale beredskab skal vurdere

risikoforholdene, inden der træffes endelig afgørelse om miljøgodkendelse

af tankene. Herved sikres, at risikoforholdene er vurderet særskilt, og at

der i miljøgodkendelsen indgår specifikke krav til anlæggets indretning og

drift, som minimerer risikoforholdene.

På baggrund af risikovurderingerne er der fastlagt en sikkerhedsafstand på

75 m fra toppen af tankvolden til en vilkårlig tank og 48 m fra pumpegården.

Fra 75/48 meter til en afstand på 165 meter fra

tankene/pumpegården skal der ikke opholde sig mere end ti personer på

samme tid, se figur 4.

Samlet set viser risikovurderingen af tankanlægget, at tankene ikke udgør

en risiko for ejendomme eller personer uden for Statoil, da der er truffet

alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til sikring mod både

personskade og dominoeffekt (at et uheld fører til et nyt).

4/ 7


Figur 4 Sikkerhedszoner omkring Tanklager Øst.

3.14 Visuelle påvirkninger af landskabet

Lokalplanforslaget vurderes samlet set at påvirke det landskabelige indtryk

i nær og fjernmiljøet. De nye tanke vil fremstå tydeligt i området og vil

tydeliggøre Statoils aktiviteter i området. Denne påvirkning forstærkes i

øvrigt af, at tankene etableres med kuppeltag, der gør dem mere

markante i landskabet end tanke uden kuppeltag.

De nye tanke vurderes ikke at ændre områdets nuværende karakter, som i

forvejen er markant påvirket af både Asnæsværket og det nuværende

raffinaderi vest for Melbyvej.

Det er ikke muligt at reducere de visuelle påvirkningen af olietankene i

landskabet og kuppeltagene er et miljømæssigt tiltag for reduktion af

luftemissioner.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om etablering af beplantningsbælter

der forventes at reducere den visuelle påvirkning af nærmiljøet. Beplantningsplan

kan ses i bilag til lokalplanen.

3.2 Indkomne indsigelser/bemærkninger i offentlighedsperioden

og hvordan disse tages i betragtning.

Forslag til Lokalplan nr. 523 for tanklager øst ved Statoil Raffinaderiet i

Kalundborg har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 17.

5/ 7


august 2011 til den 12. oktober. I høringsperiode er der indkommet et

høringssvar fra kystdirektoratet.

"Kystdirektoratet skal anbefale, at der for nybyggeri i området fastsættes en

laveste sokkelkote på mindst 1,53 m DVR90 afhængig af byggeriets værdi og

levetid. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en

gang pr. 50 år (50 års vandstand). Dermed vil en af forudsætningerne være

opfyldt for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til lov nr. 349 af

17. maj 2000 ”Lov om stormflod og stormfald”. Den endelige afgørelse herom

henhører under Stormrådet, jf. loven. Formodentlig vil erstatningsordningen fra

efteråret 2012 blive administreret i henhold til ”Lov om ændring af lov om

stormflod og stormfald” af 26. maj 2010.

Den anbefalede sokkelkote er baseret på Kystdirektoratets seneste

vandstandsstatistik fra 2007, station 44, Kalundborg, se ”Højvandsstatistikker

2007”, http://borgere.kyst.dk/publikationer.html. Den anbefalede sokkelkote er i

niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Ved fastsættelsen af

sokkelkoten, er der ikke taget hensyn til den lokale relative havspejlsstigning som

følge af land- og vandstandsændringer. Hvad den fremtidige relative

havspejlsstigning bliver, vides ikke, men ifølge Klimatilpasning.dk kan der

forventes en accelereret havspejlsstigning på mellem 30 og 100 cm frem til år

2100".

På baggrund af høringsvaret vil lokalplanen tilføjes en bestemmelse om, at

ny bebyggelse i delområde B skal opføres med en sokkelkote på mindst 2

m DVR90.

For olietankene i delområde A stilles der ikke krav om sokkelkote på

mindst 2 m DVR90. Hver tank placeres i en tankgård med jordvolde på op

til 10 m over reguleret terræn med græsbeplantning.

4. Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige

alternativer, der også har været behandlet.

4.1 0-alternativ

0-alternativet er den situation, hvor det besluttes ikke at gennemføre

lokalplanen, og hvor grundlaget for, at Statoil kan etablere olietankene,

dermed heller ikke er til stede. 0-alternativet omfatter således den

situation, hvor arealerne som nu fortsat anvendes til landbrug.

0-alternativet vurderes at være en meget uhensigtsmæssigt

arealanvendelse stik imod god planlægningsmæssig og

samfundsøkonomisk helhedsvurdering, idet lokalplanområdet er

beliggende i sammenhæng med eksisterende faciliteter på Statoil, tæt på

dybhavn og i øvrigt er i fuld overensstemmelse med arealudlæg til større

erhverv i Kalundborg Kommuneplan 2009-2021. De havnenære

erhvervsarealer er meget knappe arealressourcer, mens

landbrugsproduktion kan ske de fleste steder i Danmark.

Der er i miljørapporten ikke vurderet andre alternativer end 0-alternativet.

Tankenes placering inden for lokalplanområdet, som vist på figur 4, er

optimeret ud fra en vurdering af risikoforholdene.

6/ 7


5. Hvorledes kommunen vil overvåge de væsentligste

miljøpåvirkninger, som planen ved realisering forventes at ville

afstedkomme

Overvågningsprogrammet er i videst muligt omfang tilrettet, så det kan

indgå i den overvågning af området, som allerede udføres af Kalundborg

Kommune og Miljøstyrelsen i henhold til overvågning af lokalplanens

bestemmelser og vilkår og krav fastsat i miljøgodkendelsen.

For så vidt angår overvågningen af de forurenings- og miljømæssige

forhold omkring tankanlægget vil denne blive varetaget af Miljøstyrelsen,

som led i det løbende tilsyn med overholdelse af de indretnings- og

driftsmæssige krav, som er fastsat i miljøgodkendelsen.

For så vidt angår overvågningen af krav i lokalplanen til områdets

anvendelse, udlægning og håndhævelse af sikkerheds- og

konsekvenszoner, udlægning til område til grønt areal samt etablering af

levende hegn i skel vil denne blive varetaget af Kalundborg Kommune,

primært som led i byggesagsbehandlingen og dernæst so led i den

efterfølgende administration af lokalplanbestemmelserne.

7/ 7


Bilag 7 – Beplantningsplan

Beplantningsplanen gælder specifikt for den beplantning, der skal etableres ved

lokalplanområdets sydlige afgrænsning. Beplantningen skal etableres som et

bredt, flerrækket løvtræshegn med karakter af skovbryn. Hegnet placeres på

ydersiden af trådhegnet, dvs. mellem lokalplanområdet og Melby landsby.

Formålet med beplantningen er at opnå en æstetisk afgrænsning af

lokalplanområdet ved at skabe en grøn væg. Beplantningen vil med tiden

afskærme indsigten til de nye tanke set fra Melby landsby. Samtidig kan

beplantningen fungere som ledelinje og levested for områdets dyre- og planteliv.

Beplantningsbæltet skal være ca. 20 meter bredt og bestå af hjemmehørende og

egnskarakteristiske træer og buske. Det levende hegn skal være i flere etager

med lave buske i bunden, mellemhøje buske i næste etage og bestandstræer i

øverste etage. Der tilstræbes en variation af arter for på den måde at opnå et tæt

beplantningsbælte, som kan få skovbrynskarakter. Der skal friholdes en mindst ti

meter bred beplantningsfri zone mellem beplantningen og landsbyafgrænsningen.

Den beplantningsfri zone skal slås en gang om året – den ekstensive pleje vil

medvirke til, at området får engkarakter og derved danner en glidende overgang

imellem byområdet og plantebæltet. Derudover skal der af sikkerhedshensyn

være ti meter fra trådhegnet til beplantningen.

Dette referencefoto viser et yngre levende

hegn, bestående af tætte lave ensartede

buske. Eksemplet viser et hegn med et

meget homogent udtryk. En mere varieret

artssammensætning i beplantningsbæltet

vil derimod resultere i et mere naturligt

udtryk.

På dette foto ses i baggrunden et

beplantningsbælte bestående af større

blandede løvtræer, der danner en tæt

grøn væg. På længere sigt kan der i

beplantningsbæltets kerne opstå samme

type beplantning med højere træer, der

har en afskærmende effekt.

Det levende hegn bygges op med bestandstræer og -buske, som hjælpes i gang

af ammetræer. Bestandstræer er store træer, som kan tåle meget vind og være

hårdføre over for sygdomme og skadedyr. Samtidig skal de være lystræer af

hensyn til bundvegetationen. Som underbevoksning anvendes både skyggetålende

og blomstrende buske og buskagtige træer, der ligeledes skal være

vindstærke og hårdføre over for sygdomme og skadedyr. Buskene giver læ, når

bestandstræerne er blevet store. Ammetræerne er hurtigvoksende og beskytter


estandstræerne under opvækst. Ammetræerne fjernes ofte, når

bestandstræerne er blevet store. I løbet af opvæksten skal det levende hegn

plejes ved skånsom beskæring og tynding. Bestandstræerne skal have plads, så

de kan udvikle sig, og buskene skal ligeledes have mulighed for at brede sig og

forblive tætte i bunden.

Det levende hegn skal opbygges omkring bestandstræerne, der placeres i midten

af de 20 meter. Rundt om bestandstræerne placeres ammetræer og forskellige

buske. Det levende hegns opbygges som skitseret nedenfor.

Principskitse der illustrerer et udsnit af

beplantningsbæltet set i plan, hvor

bestandstræerne efter en årrække har fået

større kroner, mens der er tyndet ud i

ammetræerne. Tilbage står således de

større træer centralt placeret i plantebæltet,

med mindre træer og buske langs kanterne

og i bunden af de større træer.

Principskitse der illustrerer

beplantningsbæltet set i et snit på tværs.

De mindre træer og buske langs kanten af

bæltet danner en tæt afgrænsning.

Samtidig skabes en etagering af

bevoksningen, der har karakter af et

skovbryn, hvor de højeste træer er

placeret i kernen af beplantningsbæltet.

Græsareal mod Statoil

Græsareal mod Melby

På begge sider af det levende hegn friholdes 1 meter barjordsstribe, som buskene

kan brede sig ud over. Beplantningen etableres på de resterende ca. 18 meter

med 1,5 meter mellem hver række, således at der bliver 10-12 rækker. Planterne

placeres med 0,75-1,25 meter mellem planerne i rækkerne og forskudt af

hinanden. Planterne skal gerne placeres i små grupper af de samme buske. På

denne måde undgås, at bestemte arter udkonkurrer andre arter.

Et forslag til beplantning er:

Bestandstræer: Stilkeg (Quercus robur), Fuglekirsebær (Prunus avium),

Ask (Fraxinus excélsior) og/eller seljerøn (Sorbus intermedia)

Ammetræer: Lærk (Larix decidua) og Hassel (Corylus avellana)

Buske: Hyld (Sambucus nigra), Hvidtjørn (Crataegus laevigata), Slåen

(Prunus spinosa), Mirabel (Prunus cerasifera), Æblerose (Rosa rubiginosa),

Hunderose (Rosa canina), Almindelig Hæg (Prunus padus), Ribs (Ribes

rubrum), Bærmispel (Amelanchier lamarckii), Skovæble (Malus sylvestris)

og Kvalkved (Viburnum opulus)

Det bemærkes, at den endelige beplantningsplan skal godkendes af kommunen.


Team By og Landskab

Svebølle Rådhus

Højvangen 9

4470 Svebølle

www.kalundborg.dk

More magazines by this user
Similar magazines