OmSLAget nr. 1

OmSLAget 

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver 

Årgang 2012 nr. 1 

Den 16. december 1868 - Veile Amts Avis og Adressecontoirs Efterretninger, nu Vejle Amts Folkeblad. 

Læs artiklen om Balle Brugs og opstarten af brugsvareudleveringer inde i bladet.

Indhold 

Side 3 Formanden har ordet 

Af Jørgen Thomsen 

Side 4 Nye udfordringer til arkiverne 

Af Svend-Erik Christiansen 

Side 6 Det behøver ikke at koste en 

bondegård 

Af Kasper Hovgaard 

Side 9 Sejrs Sedler 

Af Casper Thomsen Juhl 

Side 10 Sidste udkald til Arkibas 

Af Morten Nielsen 

Side 11 Næsten 500 til foredrag i 

Tønder 

Af Birgitte Thomsen 

SLA mødekalender 2012 

Side 13 Kredsmøde 2012 

Side 14 Balle Brugs 

Af Folmer Troelsen 

Side 16 Arkivernes Dag 

Valø Lokalhistoriske Arkiv 

Af Jørgen Holstein 

Side 17 Arkivernes Dag i Danmark 

Af Leon Jespersen 

Side 18 Arkivleder uden arkiv i 2011 

Af Betty Nielsen 

Side 20 Ølgod-Strellev Lokalhistoriske 

Arkiv 

Af Rasmus Willaing Lock 

2 

Side 22 Årsmøde 2012 

Side 23 Omkring arkivæsker 

Af Niels Løgager Nielsen 

Side 24 Pressemeddelelser 

SSide 26 SLA udvalg pr. 1. januar 2012 

Side 27 Arkivuddannelsen 

1. halvår 2012 

Kredse, samvirker og kommuner 

Side 28 SLA kurser og seminar 

1. halvår 2012 

10. marts Kredsmøde, Vejle - se side 13 6. og 7. oktober Årsmøde, Middelfart - se side 22 

Regionale møder planlægges afholdt i perioden 10. april - 31. maj. Nærmere underretning - hold øje med e-mailen. 

Uddannelsens kalender, 1. halvår 2012 

SLA modulkurser SLA billedscanningskurser 

Nærmere orientering om kurserne 

- se side 27 og 28 

21. og 28. februar Modul 3, Ringsted 24. april Billedscanningskursus, Vejle 

14. og 21 marts Modul 1, Kibæk 25. april Billedscanningskursus, Vejle 

22. maj Billedscanningskursus, Vejle 

SLA digitaliseringsseminar 23. maj Billedscanningskursus, Vejle 

30. marts Digitaliseringsseminar, Vejle 

Modulkurser - kredse, samvirker kommuner 

3. marts Modul 2 dag 1, Nr. Broby 5. og 12. marts Modul 2, Aabenraa 

3. marts Modul 3 dag 2, Nr. Broby 22. marts Modul 1 dag 2, Auning 

2. og 9. marts Modul 2, Åbyhøj 17. og 24. april Modul 5, Skørping 

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen til: 

Ordinære medlemmer Ekstraordinære medlemmer 

540-01 Lokalhistorisk Arkiv Ulkebøl 15-07 Danfoss A/S 

550-08 Agerskov Sogns Lokalhistoriske Arkiv 15-08 Fonden Brødrene Grams historiske arkiv og museum 

OmSLAget 

ISSN nr. 1903-0541 

Medlemsblad for SLA 

Sammenslutningen af Lokalarkiver 

OmSLAget udkommer fire gange 

årligt. 

Sammenslutningen af Lokalarkiver 

organiserer og servicerer 532 arkiver 

i Danmark: 

487 ordinære og 

45 ekstraordinære medlemmer 

SLA Sekretariatet 

Andkærvej 19d 

7100 Vejle 

Tlf.: 75 84 08 98 

e-mail: sla@lokalarkiver.dk 

www.danskearkiver.dk og 

www. lokalarkiver.dk 

Sekretariatsfuldmægtig: 

Hanne Hauge 

Bogholder: 

Margit Nielsen 

Kontorassistent 

Kirsten Dalsgaard 

Direktør i Arkibas ApS: 

Morten Nielsen 

Redaktion: 

Jørgen Thomsen (ansv.) 

Bent Vedsted Rønne 

Svend-Erik Christiansen 

Hanne Hauge 

SLA´s styrelse: 

Formand: 

Jørgen Thomsen, 

Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 

e-mail: jth@odense.dk 

Næstformand: 

Bent Vedsted Rønne 

Haderslev, tlf. 74 34 78 01 

e-mail: bevr@haderslev.dk 

Kasserer: 

Jytte Raun 

Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 

e-mail: palleraun@mail.dk 

Styrelsesmedlemmer: 

Svend-Erik Christiansen, 

Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 

e-mail: sec@ofir.dk 

Else Gade Gyldenkærne 

Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 

e-mail: eg@museerne.dk 

Niels Løgager Nielsen 

Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 

e-mail: nielslog@yahoo.dk 

Lis Vestergaard 

Nøvling, tlf. 98 31 45 73 

e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

Dette nummer af OmSLAget er 

det første i 2012, og allerførst vil 

jeg følge op på det, jeg skrev om i 

sidste nummer af bladet: Forhandlingerne 

om fremtidigt samarbejde 

mellem Organisationen Danske 

Arkiv (ODA) og SLA fortsætter, og 

meget tyder på positive resultater af 

forhandlingerne i løbet af foråret. 

Begge organisationers styrelser er i 

hvert fald indstillet på at nå fremad 

i drøftelserne, så om alt går vel, vil 

der være nyt at melde i det næste 

nummer af OmSLAget. 

Men SLA har derudover også meget 

andet at gøre. Videreudviklingen 

af Arkibas har allerhøjeste prioritet, 

og da bestyrelsen for Arkibas 

ApS nu har valgt leverandør til udviklingsarbejdet 

for Arkibas5 (bl.a. 

med moduler til lyd- og filmklip) 

og til Arkibas.dk, handler det nu 

for SLA og anpartsselskabet om 

at forsøge at skaffe de fornødne 

midler til udviklingsarbejdet. Det er 

10 år siden, SLA sidst fik tilskud til 

udviklingsarbejdet, og da vi søger 

til udviklingen, men ikke til driften 

af Arkibas, synes vi selv, at vi har 

relativt gode kort på hånden. Omvendt 

er det også klogt at tage bestik 

af den økonomiske situation, der for 

staten er noget mere anstrengt end i 

begyndelsen af nullerne. Men for 

arkiverne vil det i hvert fald være 

afgørende vigtigt at få vore data ud 

Formanden har ordet 

Af Jørgen Thomsen, Odense stadsarkiv 

Fremtiden venter forude. Det gjorde den, da den senere landstræner 

i fodbold, Richard Møller Nielsen, blev gift med fru Jonna i Ubberud 

Kirke ved Odense i 1959, og det gør den for arkiverne, der i de kommende 

år vil kunne publicere store dele af deres indsamlede billedskatte, 

når det ophavsretsmæssige - som i dette tilfælde - er afklaret. 

(Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv) 

på internettet i en moderne udgave, 

og jeg er slet ikke i tvivl om, at det 

vil give et kæmpemæssigt boost 

til arkiverne, når de så meget lettere 

kan præsentere resultaterne af 

mange års indsamlings- og registreringsarbejde 

i en moderne udpakning. 

SLA og Arkibas ApS er også gået 

sammen om at afholde syv regionale 

møder for vore medlemmer og 

brugere i løbet af foråret. Vi vil her 

dels give en orientering om aktuelle 

emner fra ophavsret over arkivuddannelse 

til Arkibas-udvikling og 

dels lytte til de ønsker, I som arkivfolk 

måtte have til jeres organisation 

og anpartsselskab. Nu er det sat 

i system med en slags landsturné, 

hvor vi møder medlemmer og brugere 

i de syv uger efter påske. Der 

vil være ét møde om ugen, og fire 

af møderne afholdes i Jylland, ét 

på Fyn samt to øst for Store Bælt. 

Nærmere følger i et snarligt nyhedsbrev. 

Forhandlingerne om en aftale om 

rettighederne til at publicere professionelle 

fotografers billeder i 

billeddatabaser på internettet går 

også videre her i foråret. Det er 

forhandlinger, hvor vi sammen med 

ODA og en række store kulturinstitutioner 

har CopyDan og pressefotograferne 

som modpart, og det er 

3 

endnu uvist, hvad det hele ender 

med. Men ingen skal være i tvivl 

om, at SLA synes, det vil være en 

god idé at få en ”forsikringsordning”, 

som kan gøre det nogenlunde 

risikofrit at publicere billeder i databaser 

på internettet uden at risikere 

retssager. Indtil en aftale foreligger, 

er det stadig vigtigt at være 

særligt omhyggelig med afkrydsningen 

i Arkibas-felterne om publicering 

af billeder og herunder ikke 

mindst at følge disse korte, men 

gode råd: Billeder med krænkende 

situationer for enkeltpersoner bør 

man være særligt påpasselig med 

at offentliggøre. Billeder fra professionelle 

fotografer bør man som 

hovedregel kun offentliggøre, hvis 

man har truffet en klokkeklar aftale 

med den pågældende fotograf 

eller dennes arvinger, og generelt 

bør billeder, som er optaget af professionelle 

fotografer efter 1970, 

kun undtagelsesvis offentliggøres. 

Og måske allervigtigst: Arkiverne 

kan roligt bruge kræfter på at lave 

skriftlige aftaler med de professionelle 

fotografer, de har fået billeder 

fra – også aftaler, der vedrører netpublicering 

og alle nu kendte eller 

ukendte former for formidling. Det 

er min erfaring, at de fotografer, 

der vil aflevere deres samling til et 

arkiv, sjældent vil stille sig på bagbenene 

over for et sådant ønske fra 

arkivet.

Nye udfordringer til arkiverne 

Af Svend-Erik Christiansen, styrelsesmedlem og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv 

Der var engang, hvor vore arkiver i 

al sin enkelthed var koncentrerede 

omkring papirarkivalier, og med de 

rigtige opbevaringsforhold kunne 

arkivalierne næsten holde evigt. I 

dag har vi fået nye medietyper, og 

de ændrede måder at kommunikere 

på giver også mulighed for nye 

typer arkivalier - men også store 

hovedbrud. 

Mange af de informationer, som 

tidligere blev udvekslet pr brev, 

klares over telefonen, eller som 

e-mail og sms. Denne type korrespondance 

har vi vanskeligt ved 

at få fat i og opbevare, og dermed 

gemmes heller ikke ret meget af 

dette til vores efterkommere. 

I disse år har vi travlt med at digitalisere 

vore samlinger. Der er især 

fokus på vore gamle billeder og 

dias, men også smalfilm, videobånd 

og lydbånd bliver digitaliseret, fordi 

det bliver sværere og sværere at få 

fat i udstyr, som kan afspille disse. 

Den digitale udgave holder heller 

ikke evigt, ja, måske har den endda 

en kortere levetid end det oprindelige 

materiale. En vigtig forskel er 

dog, at hver gang de gamle bånd 

kopieres inden for samme medie 

(f.eks. fra videobånd til videobånd), 

så mister de lidt i kvalitet, mens en 

kopiering af en digital udgave er en 

100 % gengivelse. 

Vi er nødt til at få sat system i sik- 

kerhedskopieringen på vore arkiver, 

og løbende må vi holde øje 

med disse digitale data og sikre os, 

at de til stadighed er læsbare. Når 

nye medieformer dukker op i fremtiden 

eller nye dataformater slår igennem, 

må vi være forberedte på 

at skulle “løfte” det alt sammen op 

på et andet niveau. 

På arkiverne modtager vi flere og 

flere digitale afleveringer. Lige nu 

er det mest digitale billeder, som i 

et stærkt stigende antal dukker op, 

fordi det er blevet så meget lettere 

og billigere at tage digitale billeder. 

Her er det nødvendigt at være 

meget mere selektiv end tidligere 

og kassere med hård hånd. Ikke så 

meget fordi billederne vil fylde på 

harddiskene, men fordi vi ikke kan 

overkomme at registrere billederne 

i sådanne mængder. Naturligvis kan 

vi blot parkere de sekundære og 

uregistrerede billeder på en ekstern 

harddisk, men da de ikke kan nås 

via vore søgninger i f.eks. Arkibas, 

vil de glide ud på et sidespor og 

blive mere eller mindre glemte. Og 

det er nok ikke realistisk at forestille 

sig, at der en gang i fremtiden 

skulle blive tid til at vende tilbage 

til de sekundære billeder. 

Hjemmesider 

I stigende grad vælger vore “arkivskabere” 

at benytte sig af internettet. 

Her kan vi bl.a. finde foreningers 

kontakt med medlemmerne (ny- 

4 

Medietyper: 

På blot få år har vi på arkiverne kunnet møde vidt forskellige 

typer af medier som f.eks. floppydiske, 3 ½”-disketter, 

DVD, usb-sticks, spolebånd, kassettebånd osv. 

hedsbreve, bestyrelsesreferater, 

arrangementer o.lign.), virksomheders 

ansigt udadtil (salgsmateriale 

af forskellige slags) og enkeltperso-ners 

præsentation af sig selv 

med blogs, beretninger, erindringer 

o.lign.. Meget af alt dette kan vi 

kun få fat i via nettet. 

Den umiddelbare løsning er 

selvfølgelig at udprinte alle de 

fundne sider, men det kan blive ret 

bekosteligt i printerudgifter, og ikke 

mindst er det noget af et projekt at 

følge med i hver enkelt hjemmesides 

løbende udvikling. Før inddragelsen 

af internettet fik vi reelt 

afleveringerne uden udgifter, og 

arkivskaberen havde med indsigt i 

egne forhold lettere ved at gemme 

et eksemplar af alt. I virkelighedens 

verden har den ene formidlingsform 

ikke erstattet den anden, men 

blot givet en ny mulighed, og ofte 

frembringer arkivskaberne forsat 

papirarkivalier samtidig med, at de 

benytter nettet - og det er ikke blot 

de samme ting, som lægges på nettet, 

så vi må som arkiver følge med 

begge steder. 

På nationalt plan høstes (gemmes) 

hver 3. måned alle danske hjemmesider 

(.dk-domæner) samt en række 

andre hjemmesider, som er hjemmehørende 

i Danmark. 

Resultatet af disse kvartals-høstninger 

er ikke tilgængelige, da der

er en række juridiske forhold omkring 

disse kopierede hjemmesider, 

som endnu ikke er afklaret. Skal vi 

blot satse på, at vi på et tidspunkt 

får adgang til disse høstninger, og 

er kvartalsvise høstninger i øvrigt 

tilstrækkeligt? 

Vi har på det enkelte arkiv mulighed 

for selv at gemme de ønskede 

lokale hjemmesider, Det kan 

gøres meget nemt og hurtigt. Der er 

i f.eks. Windows 7 og Internet Explorer 

en funktion, som gør det muligt 

at gemme en kopi af en hjemmeside 

med tekst og layout samt 

alle dens link på ens egen computer. 

Er der også undersider, må man 

gøre det samme der. Efterfølgende 

er det muligt via computerens 

søgefunktion at lave søgninger i 

den gemte tekst, selv om det er lidt 

besværligt. 

Avisudklip 

Mon ikke de fleste arkiver har 

en solid og voksende samling af 

avisudklip omhandlende lokalområdet 

og dets beboere. Der sidder 

arkivmedarbejdere og nærlæser 

aviserne for at finde omtaler, som 

skal udklippes og siden sorteres ud 

i de rigtige grupper. Dette er et stort 

arbejde. Alternativer til klippearbejdet 

er dog begyndt at presse på. 

Gennem betalingsbasen www.infomedia.dk, 

er der i de senere år blevet 

adgang til at fuldtekstsøge på 

indholdet af en lang række aviser 

og blade. I starten var det kun de 

største artikler, som kunne findes 

på den måde, men efterhånden er al 

almindelig tekst søgbart. Stikprøver 

viser, at navnestof som f.eks. nyere 

nekrologer nu er søgbare deri, mens 

tilhørende dødsannoncer tilsyneladende 

ikke er det. Det ser således 

ud til, at annoncer og reklamer ikke 

håndteres som tekst. 

De nyeste tal fortæller, at der nu er 

43 mio. artikler med i Infomedia. 

De ældste artikler er fra omkring 

1985, men det er dog først efter år 

2000, at der begynder at komme et 

større volumen i antallet af søgbare 

artikler. Artiklerne kan ses i en ren 

tekst-udgave, men i de senere år er 

det også blevet muligt at se hele 

den pågældende side i avisen som 

en pdf-fil - altså som det oprindelig 

var sat op med billeder og grafik. 

Det er meget dyrt at købe adgang til 

Infomedia, men mange uddannelsesinstitutioner, 

folkeskoler, biblioteker 

o.l. har købt denne adgang, 

og da mange lokalarkiver er placeret 

i tilknytning til f.eks. en skole 

eller et bibliotek, så har man måske 

på stedet fri adgang til basen. Med i 

overvejelserne skal man selvfølgelig 

også have, om man føler sig sikker 

på i al fremtid at have fri adgang 

til Infomedia. Forsvinder denne, 

forsvinder også “avisudklippene”. 

5 

Arkivside: 

Hjemmesider knyttet til arkivets lokalområde 

kan let kopieres og gemmes af arkivet. 

Avisside: 

Vore nationale og lokale aviser rummer en sand guldgrube af informtioner, og 

en digitalisering af disse med efterfølgende OCR-behanding ville give os en 

enestående tilgang til vores lokale historie. 

I maj 2010 annoncerede Statsbiblioteket 

i Århus (der rummer vores 

nationale avissamling), at man ville 

igangsætte en massedigitalisering 

af vore gamle aviser fra deres 

start i 1700-tallet. Det interessante 

var, at de ikke blot ville lave digitale 

billeder af avissiderne, men de 

ville ydermere lade siderne OCR 

behandle, så siderne kommer ud 

med en søgbar tekst. Planerne var, 

at der skulle være gratis adgang til 

de ældste aviser, mens man skulle 

betale for adgang til de nyeste. Men 

hvor de ville sætte grænsen mellem 

nye og gamle aviser, det er ikke 

klart oplyst. Det må dog formodes, 

at Statsbiblioteket ikke vil gå Infomedia 

i bedene, og man vil nok heller 

ikke komme så tæt på nutiden, 

at man vil komme ind i minefeltet 

omkring avisernes fotografier og 

ophavsretten til disse. 

Samlet set kan det siges, at vi har fået 

en række praktiske nye muligheder 

for at gemme lokale oplysninger 

og arkivalier i digital form. Vi 

bør på det enkelte arkiv overveje, 

hvorledes vi løbende sikrer os, at 

det gemte (og backup heraf) til stadighed 

kan læses. Samtidig skal vi 

også sørge for at få konverteret alle 

gemte data til nutidige formater og 

sørge for at gøre det let og overskueligt 

at konvertere til de nye medier/ 

formater, som fremtiden utvivlsomt 

vil byde på.

Det behøver ikke at koste en bondegård 

– Om digitalisering af lyd og video 

Der tales ofte om billeddigitalisering af hensyn til arkivernes synlighed udadtil. De fleste arkiver 

råder over mindst én scanner til digitalisering af deres billedsamling og løser denne opgave systematisk. 

Men hvad med lydoptagelser og levende billeder? Er de mindre vigtige end fotos? Selvsagt 

ikke. Men faktum er, at digitaliseringen af lyd og levende billeder er forsvindende lille på de fleste 

arkiver ... Det skal der hermed rådes bod på! 

Tekst og fotos: Kasper Hovgaard, salgskonsulent Axiell CALM og tidligere Arkibas Aps/Odense Stadsarkiv 

I magasinet på ethvert lokalarkiv 

står en lang række gamle video- og 

lydbånd. Båndene rummer typisk 

op til fire timers blandet video og er 

reelt aldrig blevet indholdsregistreret, 

selv om de har stået på arkivet i 

ti eller tyve år. Måske er der noget 

interessant på nogle af disse mange 

bånd eller måske ikke? Men den 

gamle videooptager, som kunne 

have afsløret det, virker desværre 

ikke mere. Og hvis den gjorde, ville 

det alligevel tage lang tid at se båndet 

igennem. Så kort kunne man 

skrive historien om digitalisering af 

lyd og levende billeder på de fleste 

lokalarkiver. 

Kvalitetsvideobånd fra professionelle 

arkivskabere har længere 

holdbarhed. Men sagen er, at der 

blev solgt rigtig mange billige VHSbånd 

med dårlig holdbarhed op gennem 

1980’erne og 1990’erne, og 

mange af disse er tilflydt arkiverne. 

Hvorfor er der ikke sket noget? Årsagen 

er naturligvis ikke mangel på 

omtanke. Men for bare ti år siden 

var digitalisering af video stadig 

en kompliceret affære. Der manglede 

både ordentlig teknologi og 

lagerplads til formålet. Nu er dette 

problem løst. Men i mellemtiden 

er afspillerne til disse udgåede 

båndmedier blevet kasseret. 

Hvad nu? 

Man kan jo vælge den lette løsning: 

At betale et firma, der råder 

over det nødvendige udstyr. Nogle 

arkiver har allerede benyttet denne 

mulighed til at få digitaliseret deres 

mest værdifulde gamle smalfilm. 

Men til regnestykket hører, at de 

fleste firmaer tager sig godt betalt for 

at yde denne service, uanset hvilket 

medie, det drejer sig om. Typisk 

vil firmaets takst være afhængig 

af behovet for specielt udstyr samt 

mediets spilletid. Desuden kan man 

regne med, at de billigste firmaer 

typisk kun tilbyder DVD-standardløsninger, 

som ikke altid yder 

f.eks. smalfilm fuld retfærdighed. 

Og gør de dét, er prisen som regel 

også højere. Man skal derfor være 

ret sikker på, at de mange bånd faktisk 

rummer noget interessant, før 

man lader pengene rulle. 

Digitalisering af analoge medier 

med lyd og levende billeder kan 

med andre ord hurtigt komme til 

at minde om en rejse ind i ukendt 

6 

terræn, hvor det er uklart, hvilke 

midler der reelt er behov for for at 

nå målet: En kvalitetsmæssig forsvarlig 

digital bevaring. Så hvilke 

ting kan man overhovedet fastslå 

med sikkerhed? Først og fremmest 

fire ting: 

1. Specielle medier kan IKKE afspilles 

Regn som udgangspunkt med, at 

de eneste medietyper, man umiddelbart 

kan gøre noget ved, er VHS 

videobånd og almindelige kassettebånd. 

Afspillere til disse bånd kan 

endnu købes billigt i mange butikker 

– især på nettet. Især de kombinerede 

VHS-afspillere og DVD/ 

harddiskoptagere benyttes allerede 

på mange arkiver. Med lidt held kan 

en gammel spolebåndoptager også 

skaffes. 

Men for at afspille f.eks. analoge 

videokamerabånd kræves der stort 

set i alle tilfælde et originalt apparat. 

Der findes desværre ingen billige 

smutveje her. Når det står klart, 

hvad der kan afspilles, bør man lave 

en optælling af samtlige medietyper 

på arkivet og indberette statistikken 

til SLA. Jo før man kan

lave et estimat over omfanget af de 

forskellige medier, desto hurtigere 

kan et initiativ til et organiseret bevarings- 

og digitaliseringsprojekt 

eventuelt sættes i værk. 

2. Hardware: Penge giver bedre 

kvalitet 

Man kan altid købe ting for dyrt, 

men når det handler om det fysiske 

udstyr, er der ofte sammenhæng 

mellem pris og kvalitet. 

Også kvaliteten af kablerne, som 

forbinder enhederne, kan have betydning. 

Til lydkilder som f.eks. plader, 

spolebånd og kassettebånd anbefales 

det at benytte en ekstern 

konverteringsenhed (ADC) til at 

digitalisere det analoge signal. 

Lydkortet i en computer påvirkes 

nemlig let af andre komponenter 

inde i PC’en, og det kan give unødig 

baggrundsstøj, hvis forbindelsen 

går direkte fra afspilleren til 

computeren. Det samme gælder for 

videooverførsel. 

Til video foretrækker mange at benytte 

de såkaldte kombi-afspillere, 

der kan overspille et VHS-bånd 

direkte til en DVD eller en indbygget 

harddisk. Problemet er, at disse 

enheder optager med ufleksible 

kvalitetsindstillinger. En DVD kan 

kun rumme en lille times video i 

den påkrævede kvalitet, og den indbyggede 

harddiskoptager er ofte en 

lukket enhed. Derfor bør man overveje 

en video capture-enhed i stedet. 

De digitaliserer det analoge signal 

og sender det direkte til PC’ens 

harddisk og kan optage langt mere 

Eksempler på løsninger 

fleksibelt. De fås helt ned til 2-300 

kroner, men de lidt større enheder 

kan til gengæld håndtere flere typer 

analoge video-kilder, som har bedre 

kvalitet end VHS, f.eks. vha. 

komponent-signal. Signalet har en 

højere opløsning og renere farver 

end det almindelige komposit-signal, 

hvor farvesignalet blandes. 

3. Software: Gratis kan være 

lige så godt 

Når det handler om programmer 

til at styre overførsel og efterbehandling 

af både lyd og video kan 

der til gengæld godt være penge at 

spare. Der eksisterer en række gratis 

programmer, som i flere henseender 

er på højde med kommercielle dyre 

programmer fra Adobe og Canon 

softwarepakker. Billedstøj på 

gamle videobånd kan lige så effektivt 

fjernes med gratisprogrammet 

Handbrake, som med de filtre, som 

Sony, Adobe og Canon tilbyder. 

Gratisprogrammer kan faktisk erstatte 

købeprogrammer i alle dele af 

processen. Og de bedste gratisprogrammer 

er faktisk ganske lette at 

anvende: AVS Video Recorder er et 

udmærket gratis program til optagelse 

fra en videomaskine tilsluttet 

en PC med mulighed for automatisk 

stop, hvis man kender spilletiden på 

den ønskede sekvens. Programmet 

Exact Audio Copy kopierer Lyd- 

CD’er med korrektion for læsefejl. 

MakeMKV tager tabsfrie MPEG2 

og MPEG4-kopier af DVD’er og 

Blu-rays i afspilningsformatet Matroska, 

som kan lagre alt DVD-indhold 

i én eller flere filer. 

7 

4. Bevar altid originalerne! 

De originale bånd og filmstrimler 

bør naturligvis bevares, selv når 

materialet er blevet digitaliseret. 

Som udgangspunkt skal man efterstræbe 

tabsfri digital bevaring. Men 

arkivloven siger, at video godt må 

konverteres til et tabsgivende format, 

hvis det kan gøres uden synligt 

tab af kvalitet. I praksis betyder det, 

at en enorm AVI eller MPEG-fil fra 

et overspillet videobånd med fordel 

kan konverteres til videoformatet 

H.264 og gemmes som en MP4 

eller MKV-fil, der er lettere at lagre 

på en ekstern harddisk. Der går ikke 

noget tabt, fordi kilden (VHS) har 

begrænset kvalitet. 

Til særligt værdifuldt materiale 

(professionelle optagelser) anbefales 

det dog at kontakte stadsarkiverne 

for at høre nærmere om 

mulighederne for at overspille materialet 

til højkvalitets digitale videobånd 

(DVCPRO). Disse bånd er 

ret dyre og kræver særligt udstyr at 

afspille. 

For lyd forholder det sig lidt anderledes. 

Det åbne filformat, FLAC 

(Free Lossless Audio Coding), er 

rent faktisk et tabsfrit, pladsbesparende 

format. Al ukomprimeret lyd 

bør derfor som udgangspunkt lagres 

i FLAC format, hvis kvaliteten af 

lydkilden berettiger hertil. Almindelige 

taleoptagelser kan man dog 

godt forsvare at gemme i let tabsgivende 

formater som MP3 eller de 

nyere og forbedrede formater som 

AAC eller OGG. 

Medie Udstyr Gratis program Bevaringsformat 

LP/Kassette Afspiller, konverter, phonokabel Audacity AAC eller OGG 

Lyd-CD PC med optisk drev (alm. discdrev) Exact Audio Copy FLAC 

DVD video PC med optisk drev (alm. discdrev) MakeMKV MKV 

VHS video Kombiafspiller, videocaptureenhed, 

komponent/komposit + phonokabel 

Eksempler på udstyr 

Lyd: Citronic AC-1 USB (ADC) Audioadapter, cirkapris 400-500 kr. 

VHS/DVD kombiafspiller: LG RC389H, cirkapris 1800-2500 kr. 

Video capture: Hauppauge HD PVR 1212, cirkapris 1300-1600 kr. 

AVS Video Recorder, 

Handbrake (redigering) 

Se mere om udstyr og programmer hér: https://sites.google.com/site/arkibasweb/ 

MP4 eller MKV

På bagsiden af Hauppauge’s HD PVR video capture 

enhed findes komponent-indgange. Den almindelige 

kompositindgang ses her nederst på enhedens forside. 

Desuden er der optisk indgang til lyd om nødvendigt. Den 

koster typisk 1300-1600 kroner i danske onlinebutikker. 

Film og bånd på Odense Stadsarkiv 

I fravær af et landsdækkende 

digitaliseringsprojekt for levende 

billeder på ”besværlige medier”, 

har nogle stadsarkiver indkøbt eget 

udstyr til formålet. Flere stadsarkiver 

har allerede fået medieomtale 

i forbindelse med filmdigitaliseringsprojekter: 

MoviScop på Aalborg 

Stadsarkiv, Vejlefilm og Byen 

I Byen (Frederiksberg). De fleste 

af disse digitaliseringsprojekter 

befinder sig imidlertid oppe i et 

økonomisk leje, hvor de mindre 

lokalarkiver ikke kan være med. 

Et eksempel er Odense Stadsarkiv 

i Historiens Hus i Odense. I de 

seneste knap to år har man opbygget 

en hel lille ”maskinpark” 

til at håndtere de gamle filmspoler 

og båndtyper, som er begyndt at 

hobe sig op i arkivet. Udviklingen 

Hvide handsker, støvfjerner, saks og svejseapparat. Der skal 

holdes godt øje med processen, når film skal digitaliseres. Det 

brugte Bauer 16 mm filmapparat har kostet et femcifret beløb, 

men var dog ikke så dyrt som frygtet. Det samme gjaldt Odense 

Stadsarkivs 8 mm afspiller. 

tog for alvor fart, da man fik overdraget 

hele film- og båndarkiver fra 

det hedengangne filmselskab Orion 

Film og fra lokal-TV-stationen Kanal 

Fyn. Jagten på gamle U-matic 

og Betamax videoafspillere samt 

spolebåndoptagere blev naturligvis 

straks sat ind på alskens institutioner 

og gav da også resultat, 

selv om ikke alt udstyr fungerer 

optimalt. Langt sværere var det at 

finde udstyr til de gamle smalfilm 

og 16 mm-film, som blev opsporet 

i Tyskland. 

Tanken med maskinparken er 

naturligvis, at andre arkiver kan 

indlevere deres film og bånd for at 

få dem digitaliseret mod en rimelig 

betaling. Med andre ord: Arbejdslønnen 

til den medarbejder, 

som skal betjene udstyret. Især de 

gamle filmstrimler kræver nemlig 

konstant fokus. Et enkelt støvkorn 

8 

Her er de så, de godt 50 år gamle 

”problembørn” fra det for længst opløste 

filmselskab Orion Film. Og der er meget 

mere at tage fat på, for dette er blot et lille 

udsnit af hele samlingen. 

kan ødelægge en hel optagelse og 

skal derfor hele tiden holdes borte. 

Desuden kan strimlerne let knække 

under afspilning, og så skal de 

sammensvejses igen med det rette 

udstyr, som er forbløffende dyrt, 

siger arkivar Rasmus Lock fra 

Odense Stadsarkiv. 

Derudover arbejder frivillige med 

at overspille samlinger af kassettebånd 

og U-Matic video-bånd. Det 

er muligt, fordi det er lykkedes at 

fremskaffe og indkøbe flere afspillere 

til formålet. 

Tak til Odense Stadsarkiv for medvirken 

i forbindelse denne artikel. 

Lænker 

http://www.vejlefilm.dk/ 

http://byenibyen.frederiksberg.dk/ 

http://moviscop.dk

Sejrs Sedler 

- en ny digital portal til Aarhus’ historie 

Af Casper Thomsen Juhl, arkivmedarbejder ved Aarhus Stadsarkiv 

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen orienterer 

de mange fremmødte frivillige om projektet 21. november 

2011. 

Digitale formidlingsplatforme vinder 

indpas på flere kulturinstitutioner, 

og Aarhus Stadsarkiv har 

netop søsat sit første, omfattende 

digitaliseringsprojekt. 

For os på arkiverne er den digitale 

formidling en oplagt måde at formidle 

vores mangfoldige indhold af 

historier ud til folk. Således åbner 

vi op for arkiverne, der for nogle 

opfattes som en lukket verden, og 

gør historien tilgængelig for folk, 

så de kan anvende den, når de vil, 

og hvor de vil. Aarhus Stadsarkiv 

har netop iværksat sit første digitaliseringsprojekt, 

efter arkivet blev 

etableret i sommeren 2011. 

Sejrs Sedler 

Det, Aarhus Stadsarkiv digitaliserer, 

går under betegnelsen Sejrs 

Sedler. Det dækker over et kartotek 

på 100.000 sedler, som overvejende 

indeholder udtræk af artikler taget 

fra Aarhus Stiftstidende fra ca. 

1794, hvor avisen blev grundlagt, 

til ca. 1920. Dette vældige kartotek 

blev skabt af den tidligere overbibliotekar 

ved Statsbiblioteket i Aarhus 

Emanuel Sejr (1891-1980), der 

også var en passioneret lokalhistoriker. 

En fantastisk indgang til Aarhus’ 

historie 

Når Aarhus Stadsarkiv ønsker at 

digitalisere Sejrs Sedler, skyldes 

det, at indholdet i sedlerne er en 

fantastisk indgang til Aarhus’ historie 

igennem 130 år. Indholdet 

spænder vidt og dækker store som 

små begivenheder, der har fundet 

sted i Aarhus. Hertil kommer bekendtgørelser 

fra Aarhus Byråd, annoncer 

fra handlende og fabrikanter 

samt et væld af oplysninger om 

kendte personer og byens store og 

betydningsfulde slægter. Igennem 

digitaliseringen gøres sedlernes 

indhold tilgængeligt på nettet, og 

det vil derfor på længere sigt blive 

muligt at søge i sedlernes indhold 

fordelt på forskellige emner og personer. 

Dermed skaber vi starten til 

en helt ny digital portal til Aarhus’ 

historie. 

Et projekt med et større fremtidsperspektiv 

Digitaliseringen af Sejrs Sedler 

foregår således, at sedlernes indhold 

bliver indtastet i en database 

via et online indtastningsmodul. Vi 

har valgt ikke at scanne sedlerne 

af flere grunde, først og fremmest 

fordi de har meget forskellige for- 

9 

Sejrs Sedler – et omfattende seddelkartotek udarbejdet af 

overbibliotekar Emanuel Sejr og gennem mange år et af de mest 

benyttede værktøjer i aarhusiansk lokalhistorie. 

mater, og derfor er meget korrekturkrævende. 

Online-indtastning har gjort det muligt 

for os at engagere en masse entusiastiske 

frivillige, der kan sidde 

derhjemme eller andre steder med 

netadgang og indtaste sedlernes 

indhold. Foreløbigt har omtrent 90 

mennesker taget kontakt til stadsarkivet 

for at blive skrevet op til 

projektet. 

Fremtidsvisionen er, at digitalisering 

af Sejrs Sedler kan kædes 

sammen med en registrering og 

indscanning af Aarhus Stiftstidendes 

omfattende foto- og billedarkiv 

samt en tilpasning til den totalindscanning 

af Aarhus Stiftstidende, 

der er igangsat på Statsbiblioteket. 

Denne sammenkædning og tilpasning 

ligger dog endnu langt ude i 

fremtiden, men arkivet har fået en 

god begyndelse på den videre udvikling 

med en støtte på 200.000 kr. 

fra Aarhuus Stiftstidendes Fond til 

registrering og systematisering af 

avisens arkiv i samarbejde med Erhvervsarkivet.

Af Morten Nielsen, Arkibas ApS 

”Hallo, hallo! 

Sidste udkald til Arkibas!” 

Så er det ved at være sidste mulighed for de arkiver, som stadig kører Arkibas 3, eller som 

kører et andet registreringsprogram, for at blive konverteret til Arkibas 4. 

Konvertering til Arkibas 4 skal ske, inden Arkibas 4-data bliver konverteret til brug i den 

nye Arkibas 5. Hvornår dette sker, ved vi ikke noget om endnu, men så snart vi har penge til 

at gå i gang med udviklingen, vil der ikke gå lang tid, før data vil skulle konverteres. 

Derfor opfordrer vi alle arkiver, som bruger Arkibas 3 eller et andet registreringsprogram til 

at overveje, om man vil med på den nye Arkibas 5. For vil man dét, skal konvertering som 

nævnt ske, mens Arkibas 4 stadig er i luften. 

Dette forår er sidste chance for konvertering til Arkibas 4. Det er NU, der skal handles! 

Vi har igennem årene konverteret data fra fire forskellige registreringsprogrammer udover 

Arkibas 3 og har dermed oparbejdet en stor erfaring i special-import til Arkibas. 

Er der et arkiv i jeres nabolag, der kunne være interesseret i at komme på Arkibas 4 og bruger 

Arkibas 3 eller et andet system, vil vi opfordre jer til at viderebringe dette opråb. 

Man kan læse nærmere om konvertering fra Arkibas 3 på www.arkibas.info. Ønsker man at 

konvertere fra et andet registreringssystem, er man velkommen til at kontakte Arkibas for en 

uforpligtende snak og et tilbud på specialkonvertering. 

Kontakt: e-mail: mn@arkibas.dk - telefon 76401380 i hotlines åbningstid 

10

Næsten 500 til foredrag i Tønder… 

Af Birgitte Thomsen, arkivleder Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune 

Det synes vi selv var noget af en 

bedrift! ”Vi” er Lokalhistorisk 

Forening for Gl. Tønder Kommune, 

som pr. januar 2012 har næsten 

600 husstande som medlemmer, et 

tal, der er stigende, ikke mindst på 

grund af det foredrag, der trak næsten 

500 mennesker af hus. 

Forhistorien er, at bestyrelsen for 

Lokalhistorisk Forening for Gl. 

Tønder Kommune i efteråret 2010 

besluttede, at det ene af foreningens 

to årlige foredragsarrangementer i 

2011 skulle være noget ud over det 

sædvanlige – et ordentligt brag, der 

for alvor kunne gøre opmærksom 

på Lokalhistorisk Forenings eksistens, 

og på foreningens kapacitet 

til at løfte kulturelle opgaver i kommunen. 

Som oftest plejer foreningen at afholde 

foredrag med lokale vinkler 

og emner, men denne gang blev 

feltet bredt ud til hele Sønderjyllands 

historie. Så forfatteren og 

journalisten Tom Buk-Swienty 

blev hyret til at holde foredrag om 

”Danmarks skæbneår 1864” – et 

emne, der naturligt er en særlig interesse 

for i Sønderjylland, og som 

Tom Buk-Swienty med sine bøger 

”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag 

Als” har fået interessen til at 

eksplodere for. 

Tom Buk-Swienty er en travl foredragsholder, 

så han kunne først 

komme til Tønder i efteråret 2011, 

onsdag den 2. november 2011. Det 

gav så til gengæld mulighed for 

god tid til grundig forberedelse 

11 

af markedsføring af foredraget. 

Det begyndte med annoncering af 

foredraget i Lokalhistorisk Forenings 

medlemsblad, der udkommer 

to gange om året, forår og efterår, 

så foreningens medlemmer blev 

allerede varslet første gang i foråret 

2011. 

Eftersom foredraget nu altså skulle 

være et ordentligt slag i bolledejen, 

havde bestyrelsen besluttet, at der 

skulle være gratis adgang. Det blev 

selvfølgelig et vigtigt og vægtigt element 

i markedsføringen. 

Kort efter aftalen med Tom Buk- 

Swienty var på plads, blev der for 

første gang arrangeret en Kulturuge 

i Tønder Kommune, som skulle 

tage sin begyndelse to dage efter

Tom Buk-Swienty havde holdt sit 

foredrag. Det skulle være en uge 

fyldt med store og spændende 

kulturelle begivenheder over hele 

kommunen, så for ikke at drukne 

vores foredragsarrangement i det, 

blev det markedsført som en kickstart 

på Kulturugen, hvor man oven 

i købet ikke skulle betale entré. På 

den måde forenedes alle interesser, 

og foredraget kom ganske gratis 

med i det Kulturuge-tillæg, som 

landsdelsavisen i Sydjylland, JydskeVestkysten, 

udgav lige op til 

Kulturugen. 

Hen i september 2011 blev der 

skruet op for blusset med at gøre 

opmærksom på foredraget: Der 

blev sendt pressemeddelelser ud og 

taget kontakt til både JydskeVestkysten 

og lokale aviser – som for 

JydskeVestkystens vedkommende 

blev fulgt op af en aftale om et 

interview med Tom Buk-Swienty 

– som han velvilligt stillede op 

til. Der blev sendt invitationer til 

foreningens og arkivets kreds af 

frivillige og alle ”vennerne”, samt 

til borgmester, kommunaldirektør, 

alle medlemmer af kommunens 

kulturudvalg, relevante personer i 

kommunens kulturforvaltning, de 

andre lokalarkiver i kommunen og 

arkivsamvirket. 

Bestyrelsen for Lokalhistorisk 

Forening blev sendt i byen med 

plakater og flyers; alle byens forretninger 

og offentlige bygninger 

fik tilbud om både plakat og flyers 

– rådhuset, jobcentret, Tønderhus 

(som er hotel/restaurant og 

forsamlingshus), Medborgerhuset, 

SeniorCentret, Kulturhuset, supermarkeder, 

avisredaktioner, Tønder- 

Hallerne, plejecentrerne, gymnasiet, 

VUC og skolerne. 

Alt sammen ud fra devisen om, at 

der ikke skulle være nogen i Tønder 

by og omegn, og gerne i hele kommunen, 

der skulle kunne sige, 

at: ”Det har vi da ikke hørt noget 

om?!?” – ingen skulle være i tvivl 

om, at nu var der altså et rigtigt 

spændende foredrag i byen! 

Teksten på plakaten var meget 

kortfattet: Der var en overskrift, 

en lille omtale på et par linjer, et 

billede, samt omtale af sted, tid 

og arrangør – og så stod der med 

store umisforståelige bogstaver: 

Gratis adgang. Plakaten var flot udført, 

og kopieret i A3-format på en 

farvekopimaskine. De flyers, der i 

øvrigt blev uddelt med rund hånd 

overalt, hvor det var muligt, blev 

lagt frem på arkivet, på biblioteket, 

på kommunens andre arkiver og på 

Landsarkivet for Sønderjylland i 

Aabenraa. I flyeren var der en mere 

udførlig omtale af foredraget og 

foredragsholderen, så den spillede 

godt sammen med plakaten. 

Der blev desuden reklameret for 

foredraget på arkivets egen hjemmeside 

(arkivet har dog endnu ikke 

sin egen ”rigtige” hjemmeside, kun 

en side under Tønder Kommunes 

Biblioteker), og efter aftale også 

på Historisk Samfund for Sønderjyllands 

hjemmeside, på Lokalhistoriske 

Arkiver og Samlinger i 

12 

Sønderjyllands’s hjemmeside, og 

på Kulturugens hjemmeside. På 

biblioteket findes der i forhallen 

en væg, hvor der vises skiftende 

billedshows, og her blev der også 

vist reklame for foredraget. 

Som altid blev foredraget også annonceret 

på den elektroniske kulturkalender 

Kultunaut, og derfra 

hentede Radio Syd oplysninger, så 

foredraget også blev omtalt i radioen. 

Andre foreninger i Tønder, f.eks. 

Tønder Museums Vennekreds, Ældre 

Sagen og Det Grå Guld, blev 

bedt om at gøre reklame for foredraget 

ved deres arrangementer, og 

dele flyers ud. 

For at ramme nogle målgrupper, 

som ellers måske ikke så ofte kommer 

til foreningens foredrag, blev 

Tønders skoler bedt om at sætte 

oplysning om foredraget på deres 

intranet, så både lærere, elever og 

forældre kunne blive orienteret 

om det. Det lykkedes til fulde; det 

var en stor glæde at se, at der kom 

rigtig mange skoleelever til foredraget, 

både fra gymnasiet og fra 

folkeskolerne, helt ned til 8. klasse, 

og de kom både i hele klasser og på 

egen hånd – et par særligt ihærdige 

elever fik oven i købet en eksklusiv 

snak med Tom Buk-Swienty efter 

foredraget. 

På selve aftenen for foredraget blev 

der lagt en flyer på alle stole i salen 

på Kulturhuset, hvor foredraget 

skulle holdes. Flyeren fortalte om

arrangøren, dvs. Lokalhistorisk 

Forening, og indeholdt information 

om Lokalhistorisk Arkiv og 

kontaktoplysninger i øvrigt, så 

tilhørerne ikke skulle gå hjem i 

uvidenhed om, hvem der stod bag 

foredraget – og hvor man fremover 

kunne henvende sig! 

På selve aftenen for foredraget bød 

foreningens formand velkommen 

– og benyttede lejligheden, mens 

han havde salens udelte opmærksomhed, 

til at fortælle om Lokalhistorisk 

Forening og Lokalhistorisk 

Arkiv – og i foyeren var der 

stillet en infostander op med bl.a. 

foreningens udgivelser til salg og 

medlemsblade til gratis udlevering. 

Der var også indgået aftale med 

Tønders lokale boghandler, Jefsen, 

om at sælge Tom Buk-Swientys 

bøger i foyeren; i dagens anledning 

var der en særpris, og ifølge 

boghandleren gik salget strygende. 

 

Tom Buk-Swienty signerede bøger 

i pausen, og det benyttede rigtig 

mange sig af. 

Samtidig kunne tilhørerne i pausen 

styrke sig med en kop kaffe og en 

småkage, som de formedelst 10 kr. 

kunne forsyne sig med fra store, 

meget fint dækkede selvbetjeningsborde 

i foyeren. Det gav faktisk en 

indtjening, der dækkede ca. 20 % 

af prisen på foredraget. 

Det blev en rigtig, rigtig god aften 

med en fantastisk stemning i salen, 

en rigtig Tønder-begivenhed, Tom 

Buk-Swienty holdt næsten 500 

mennesker i ånde med et godt og 

spændende foredrag og fik givet 

næring til interessen for historie 

og lysten til at vide noget om vores 

fælles fortid. 

Lokalhistorisk Forening kunne 

derfor se tilbage på en aften, der 

på alle måder var en succes – og 

målet var nået: at få skabt god op- 

Kredsmøde 2012 afholdes lørdag, den 10. marts kl. 10:00 – 

16:00, i SLA’s lokaler, Andkærvej 19, Vejle. 

Tilmelding bedes ske til Sekretariatet på sla@lokalarkiver.dk 

eller på tlf.: 7584 0898. 

Tilmeldingsfrist: 1. marts 2012 

13 

mærksomhed omkring foreningen 

og arkivet. Med god grund kunne 

foreningen være stolt over at kunne 

løfte så stor en opgave, og som ønsket 

på fornem vis markere, at historien 

i grænselandet står som et 

fyrtårn i det kulturelle landskab. 

Efterfølgende blev der sendt en 

pressemeddelelse ud om succesen, 

så der også udadtil blev bundet 

sløjfe på arrangementet. Og alene 

det stigende medlemstal i Lokalhistorisk 

Forening fortæller noget 

om, at lokalhistorien er kommet 

mere i fokus. 

I efteråret 2012 afholder Lokalhistorisk 

Forening for Gl. Tønder 

Kommune endnu et stort foredragsarrangement 

og vil endnu engang 

forsøge at komme så bredt ud med 

budskabet, at en meget stor del af 

Tønders borgere får fornøjelsen 

igen. 

Program: 

10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 

10:30 Status og perspektiver for Dansk Demografisk Database 

11:30 Digitalisering af ustabile medier på arkiverne 

(kassettebånd, videobånd, film m.v.) 

12:30 Frokost 

13:30 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og 

initiativer med deltagerne. Ønske om indlæg bedes meddelt sekretariatet sammen 

med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug 

for den efterfølgende reportage i OmSLAget. 

14:30 Kaffe/te og kage 

15:00 Sønderjylland A – Å, 

der er landets første regionale leksikon, rummer godt 1.000 opslagsord om emner 

inden for kultur, natur, geografi, biologi, historie, kunst, administration og 

erhvervsliv i Sønderjylland. 

Overinspektør og museumsleder Lennart B. Madsen, arkæologi Haderslev 

15:50 Afslutning 

Museumsbutikken: 

www.museum-sonderjylland.dk

Balle Brugs – 

Vejle Vesteregns 

Arbejderforening 

Startede som nummer 7 i Danmark 

- Forkortet. Se hele beretningen i ”Balle-Brugs historie”. 

Af Folmer Troelsen, formand for Lokalhistorisk Arkiv Bredsten Sogn 

Det skete i december 1868, Balle i 

Bredsten Sogn 

Efterårsstorme er ikke noget nyt, 

ej heller at de har betydning for 

samhandlen. Man kan læse i ”Veile 

Amts Avis og Adressecontoirs Efterretninger” 

fra november og december 

1868, at storme rasede og 

skibe enten var forsinkede eller 

forliste. Fra Ålborg meldtes det, 

at en brig, ”Annette Schmidt” 

tilhørende skibsreder Chr. Simoni 

og ført af kaptajn Sørensen, var 

forlist i snetykning ved indsejlingen 

til Karlskrona. Skibet havde påsejlet 

en klippe og var fuldstændig 

sønderslået. Besætningen omkom 

på nær en ungmand. Dampskibet 

”Randers” var afsejlet fra Hobro 

og Greenaa til Kjøbenhavn med 

seks stude ombord, hvor tre stude 

i stormen blev ihjelslaaede på dækket. 

Og et notat fra den 16. december 

1868: ”Møllehuset, der tilhører 

Eriksholm (Sverrigs Mølle) på 

Vork Mark i Egtved Sogn, er nedbrændt”. 

Og ”skolebygningen ved 

Bredsten Kirke blæser omkuld”. 

For at forstå denne indledning til 

en fortælling om, hvad der skete i 

Bredsten Sogn for 143 år siden, kan 

det være givtigt at vide lidt om, hvad 

der skete i årene efter krigen i 1864, 

hvor ret så mange yngre mænd fra 

egnen havde deltaget, og Bredsten 

drengeskole havde været besat først 

af danske og senere af tysk-østrigske 

soldater, så børnene fik fri for 

skole, og Bredsten fik krig. 

En beretning om beslutning, vilje 

og handlekraft i Balle, Bredsten 

sogn, 1868 

Bredstenegnens ildsjæle var meget 

mismodige over tabet af Sønderjylland 

i 1864, og de hjemvendte 

soldater forventede sikkert en revanche, 

hvorfor de startede en 

riffelskytteforening den 7. april i 

1866. Samme sommer blev det muligt 

at oprette en friskole. 

Fakta om gamle mål: 

1 anker = 39 potter 

= 37,68 liter 

1 fad = 4 okshoved 

= 927,5 liter 

1 okshoved = 6 ankre 

= 226 liter 

1 mil = 7,532 km 

8 grader brændevin er 

betegnelse for 47% 

alkohol. Siden 1969 

beskattes snaps 

(akvavit) lavere end 

brændevin. 

Det var kommet for øre, at der adskillige 

steder her i landet var opstået 

såkaldte arbejderforeninger, 

hvilket havde sin tanke i 1820’ernes 

England med opstart i Rochdale af 

bomuldsvævere i 1844. 

Dette aktive og engagerede fællesskab 

havde fået kendskab til arbejderforeningernes 

sag gennem 

pastoren fra Thisted, Hans Christian 

Sonne`s bog ”Om arbejderforeninger”. 

Formålet ved arbejderforeningerne 

var ”at hæve den 

i borgerlige henseende lavere 

stillede, afhængige og trykkede del 

af befolkningen til et højere sædeligt, 

intellektuelt og socialt trin, og 

derved til en hæderligere plads i 

samfundet”. 

Det blev efterår, og ”Vejle Vesteregns 

Arbejderforening” med valgsproget 

”Frihed, lighed og broderskab” 

og 36 medlemmer blev 

oprettet i december 1868 med 

en driftskapital på 100 rigsdaler. 

Foreningen var med til at formidle 

brugsvarer og blev således nr. syv 

i rækken i Danmark. Udleveringen 

fik 3-fag af et 8-fags hus i Balle for 

10 rigsdalere halvårligt. 

Rådgivning fra Vejle Forbrugsforening 

førte til kontakt med deres 

handelshuse og bestilling af brugsvarer 

med udlevering, første gang 

14 

den 17. december på Vejle Havn. 

En efterårsstorm gjorde, at varerne 

blev forsinkede og først ankom den 

22. december, hvorfor en hurtig 

beslutning blev taget. Andre varer 

skulle hjemkøbes, således at en 

simpel uddeling kunne foretages 

den 17. december. Endvidere blev 

beholdningen den 19. december 

forøget med 1 okshoved 8 graders 

brændevin, sirup, eddike, stenolie 

(petroleum) og flere småting. 

Afregningen med foreningens 

medlemmer skete enten samtidig 

med udlevering af varerne eller efter 

juledagene. 

Det ligger på damperen! 

Efter forsinkelsen af vareleveringen 

i december 1868 blev talemåden 

”det ligger på damperen” et mundheld 

i sognet, der blev brugt helt 

op til midten af 1970’erne, når 

håndværkerne havde glemt noget 

på værkstedet, og når bog- og 

bladhandleren Hans Møller, kaldet 

”Kat-Hans”, manglede noget i hans 

sortiment. Boghandleren havde 

fået tilnavnet, da der altid lå katte 

oven på hans blade, og som lugtede 

derefter! 

Generalforsamling januar 1869 

Ved generalforsamlingen i januar 

1869 talte foreningen 75 medlemmer. 

Under bestyrelsens beretning

lev det klart for enhver, at bestyrelsen 

havde udlånt nogle pengesummer 

til adskillige medlemmer med 

to mands kaution til 5% i rente mod 

forbehold af generalforsamlingen. 

Samtidig gav man 4% i rente for 

indskud, hvilket senere blev omgjort 

til 5% i såvel ind- som udlån. 

Udlån blev dog kun ydet, når der 

var overflod i kassen! 

Et stort spørgsmål var, om man 

skulle handle med smør – en procedure 

for uddelerne skulle selvfølgelig 

lige indøves først! Endvidere 

havde nogle håndværkere ytret ønske 

om at indlevere genstande for 

videresalg mod et passende vederlag 

til uddeleren. Markfrø kunne 

bestilles, når de kom søndenfra. 

Varer måtte ikke udleveres om 

søndagen, eller når uddeleren ikke 

var til stede. 

Endvidere fortalte bestyrelsen, at 

Vejle Forbrugsforening var blevet 

nødt til at løse næringsbevis. 

Amtsrådet havde opfordret gennem 

”Avisen” til et møde med det ridende 

politi, hvilket man anså som 

et tilbageskridt i udviklingen. 

Dividende og herredsfoged 

Efter første kvartals udleveringer 

fik hvert medlem tilskrevet 6 skilling 

for hver brugt rigsdaler. Dividenden 

blev udbetalt i varer. 

Den 22. april 1869 modtog sognefogeden 

en skrivelse fra herredsfogeden 

med befaling til bestyrelsen, 

at den med første post skulle 

indsende en erklæring om, med 

hvilken hjemmel den havde anset 

sig berettiget til at etablere en detailhandel 

med brændevinsudsalg 

i Balle, og med den tilføjelse, at i 

fald den ikke så sig i stand til at afgive 

en fyldestgørende erklæring, 

måtte den ufortøvent nedlægge 

denne handel. Sædvanlig næringsadkomst 

var ikke erhvervet! 

Bestyrelsen afgav den erklæring; at 

der ingen detailhandel var etableret 

i Balle – ej heller ingen brændevinsudsalg, 

hvorfor den heller 

ikke havde erhvervet nærings-adkomst 

til en handel, der ikke var 

etableret. Ved samme lejlighed 

tillod bestyrelsen at fremkomme 

med følgende oplysninger til vor 

ærede øvrighed: 

Pkt. 1. ”Foreningen driver ingen 

som helst handel, den modtager 

bestemte og navngivne medlemmers 

pengeindskud, og indkøber 

varer derfor, ved bestyrelsen af de 

af medlemmerne bestemte varesorter, 

og uddeler eller fordeler (ikke 

sælger) disse efter hvert medlems 

behov, og egne forud for deres egne 

midler indkøbte varer, som for at 

være i stand til at føre regnskab altid 

afregner dem med en vis forud 

bestemt pengesum, hvilket sidste 

igen benyttes, at der indkøbes nye 

varer, som fremdeles fordeles og 

udleveres til medlemmer på samme 

måde og så fremdeles”. 

Pkt. 2. (forkortet) oplyses det, at 

medlemmer ved sidste opgørelse fik 

6%, for hvilket beløb hvert medlem 

forlangte varer udleveret. 

Pkt. 3. ”Bestyrelsen holder strengt 

på, at ingen ud over medlemmer af 

foreningen kan få udleveret varer 

uden legitimation og kontrabog, 

hvori alle udleveringer noteres”. 

Pkt. 4. ”At sådanne foreninger, når 

de ere indrettede som vor, er et rent 

filantropisk værk”. 

Den 7. maj sendte Nørvang-Tørrilds 

Herredsfogderi en skrivelse og 

meddelte, at notatet var taget til efterretning, 

og at de antog, at amtet 

ikke ville kunne pålægge foreningen 

at erhverve næringsadkomst. 

Efterfølgende fulgte så en skrivelse, 

der henviste til næringsloven 

af 29. december 1857 prg. 55, at anmeldte 

høkerhandel afveg fra denne 

og i lige linie en mil fra købstadslignende 

byer. 

Uddeleres løn og kvartals regnskab 

Uddelerens løn blev forhandlet til at 

udgøre 2½% af den samlede værdi 

af de udleverede varer. 

Regnskab: se Lokalhistorisk Arkiv 

Bredsten Sogn. 

Ny butik ved landevejen 

I året 1871 var lokalerne ved at være 

for små, selv om man i sidebygningen 

havde fået grovvarelager og 

fået spåntaget forsvarligt repareret. 

På medlemsmøde den 8. december 

1871 forelå to muligheder for 

at overtage bygningerne for ned- 

15 

Balle Brugs gennem tiderne 

1868 

1896 

Tilbygninger 1897 og 1910 

1933 

brydning og genopføre disse til et 

nyt udleveringssted. Stedet blev et 

jordstykke på 40 alens længde og 

ca. 60 alen i bredden, men bebygget 

med nye materialer. Aftenen sluttede 

med en påmindelse om, at det 

gjaldt om at stå last og brast med 

hinanden, og med sangen: ”Jeg er 

en simpel bondemand”. 

I løbet af foråret 1872 byggede 

Vejle Vesteregns Arbejderforening 

– nu med over 150 medlemmer – et 

nyt hus i Balle, hvori der foruden 

plads til livsfornødenhedernes opbevaring, 

uddeling og bestyrelsesstue 

blev beboelse til uddeleren. 

Desuden blev der indkøbt lidt jord 

til en have til uddelerens afbenyttelse. 

Huset blev taget i brug den 

4. maj 1872 med festtale, kaffe og 

hvedebrød.

Arkivernes Dag 

Vallø Lokalhistoriske Arkiv 

Af Jørgen Holstein, arkivleder Vallø Lokalhistoriske Arkiv 

Vi afholdt i lighed med andre lokalarkiver 

i Danmark Arkivernes Dag 

lørdag den 14. november 2011. Da 

vi har bofællesskab med Hårlev 

Bibliotek, måtte vi indrette vor åbningstid 

med bibliotekets, hvorfor 

vi kun havde åbent mellem kl. 10 

og 13. 

I år havde Sammenslutningen af 

Lokalarkiver i Danmark, SLA, 

valgt, at det enkelte lokalarkiv selv 

måtte vælge emne for sin udstilling 

denne dag. Vi valgte den stevnske 

forfatter Martin A. Hansen, 

bl.a. fordi der i disse år gøres en 

stor indsats for at gøre ham mere 

landskendt. Endvidere er Martin 

A. Hansen født i vort område, 

nemlig i Strøby, hvor han kom til 

verden i 1909 på gården Østerhøj, 

Maglebyvej 3, Strøby. Hans forfatterskab 

er også stærkt præget 

af hans opvækst i Strøby-området. 

Desværre døde han allerede i 1955, 

men han nåede da at udgive 27 

bøger og et større antal noveller. 

En af hans noveller, nemlig Strudsen, 

er filmatiseret med kulisser fra 

Strøby. 

Arkivet havde før og efter selve 

arkivdagen en udstilling i to montre 

”forankret” i bibliotekets forhal. 

Montrerne var pyntet i et samarbejde 

mellem arkivmedarbejderne 

Inge og Lis med diverse fotokopierede 

udklip m.v. fra arkivets 

materiale, et antal bøger fra forfatterens 

hånd samt fotos. 

Forud for dagen havde arkivet 

publiceret arrangementet gennem 

en annonce i en lokal ugeavis suppleret 

med skriftlig omtale i såvel 

denne som i et lokalt dagblad. 

På dagen var arkivet omdannet til 

et større udstillingsområde med opslag, 

fotos og dias-show på 3 PC’er 

bl.a. med en DVD-optagelse, hvor 

Martin A. Hansens moder fortalte 

om sin søn og hans forfatterskab. 

De 27 fremmødte gæster blev 

alle modtaget med en ”sandwichplakat” 

med ordene: ”Velkommen 

til Arkivernes Dag” og afskedsordene 

” Tak for dit besøg” udfærdiget 

i en smuk ramme af Inga. 

I lighed med de øvrige år prøvede 

vi igen at få identificeret personer 

og begivenheder på nogle af vore 

mange uidentificerede fotos. Billederne 

var dels opsat på en planche 

dels i fotoalbums. Dette gav ud over 

nogle resultater også anledning til 

16 

en god snak de besøgende imellem 

og dermed en god indgangsvinkel 

til at skabe interesse og opmærksomhed 

omkring arkivets aktiviteter. 

Arkivet har været medforfatter 

til bogen: Stevns Før og Nu, hvor 

Stevns Lokalhistoriske Arkiv netop 

udgav 2011-udgaven på Arkivernes 

Dag. Bogen kunne samme dag 

købes til en favorabel pris. 

Samtlige besøgende fik en god passiar 

med arkivets medarbejdere og 

andre over en kop kaffe og kage.Alt 

i alt en god dag, som helt sikkert 

vil give arkivet en positiv omtale, 

der kan medvirke til en opfyldelse 

af vort mål: at bevare fortiden for 

fremtiden. 

Efter nogle gode timer i selskab 

med de besøgende afsluttede arkivets 

medarbejdere dagen med en 

hyggesnak. Dagens succes var 

i høj grad baseret på en god og 

ihærdig arbejdsindsats fra samtlige 

arkivmedarbejdere, meddelte 

arkivleder Jørgen Holstein, og i 

den efterfølgende uge var der en 

skriftlig omtale samt foto fra dagen 

i lokalaviserne.

Arkivernes Dag i Danmark 2011 

En forkortet version af artiklen bringes i Nordisk Arkivnyt, 2012 nr. 1 

Af Leon Jespersen, hovedredaktør for Nordisk Arkivnyt 

Den 12. november holdt arkiverne 

”åbent hus”, så publikum kunne få 

indblik i arkivernes arbejde og samlinger. 

Der var både stor variation i 

besøgstallene – lige fra 0 til 200 – 

og i valg af tema, der i år var frit. 

Af valgte temaer kan i flæng nævnes 

udstillinger om skoler, skoletid, 

konfirmation, gamle erhverv, forfatteren 

Martin A. Hansen, gamle 

kort, frugtavl, kommuner, gader og 

veje, banker og sparekasser, bindingsværks- 

og kampestenshuse, 

gartnerier samt byfester og forårsmarkeder. 

Fælles for de mange 

temaer var, at de kunne relateres til 

de enkelte arkivers lokalområde og 

særpræg. Det lokalhistoriske arkiv 

i havnebyen Korsør havde således 

temaerne ”Færgerne set fra dybet 

– 25 år i maskinen” og ”10.000 

års gennemrejse gennem Korsør”, 

Nysted Lokalhistoriske Arkiv 

”Strandinger ved Rødsand og andre 

skæbnefortællinger fra Nysted” 

og arkivet på Drejø viste udstillingen 

”Postens gang over vandene” 

- om den vigtige postbesørgelse til 

øer i det sydfynske øhav – blot for 

nævne nogle eksempler fra maritime 

områder. 

Temavalgene ved Arkivernes Dag 

afspejlede i flere tilfælde en længerevarende 

satsning. I Ebeltoft 

blev der holdt foredrag om igangværende 

projekt/forskning i 

gader og veje; andre arkiver ville 

genbruge temaarbejdet ved senere 

arrangementer. Nogle arkiver kom- 

binerede udstilling og foredrag. I 

Veng Lokalarkiv blev en placheudstilling 

om kommunens skoler 

ledsaget af en tidligere lærers beretning 

om børneopdragelse, ”dengang 

farfar var ung”, og ved et par 

andre arkiver talte henholdsvis en 

fotograf og en museumsinspektør. 

Arkivernes Dag frembyder en 

oplagt mulighed for at fortælle 

om arkivernes arbejde og kulturbevarende 

formål, men også til at 

eksemplificere brugernes behov 

for oplysninger (om deres slægt, 

egn, bolig og dem, der havde boet 

i den tidligere). Åbent-hus-arrangementerne 

giver ikke blot arkiverne 

en oplagt chance for at præsentere 

deres arbejde og samlinger, men 

også for at hverve frivillige, modtage 

arkivalier og at få identificeret 

genstande og personer på fotografier. 

Som årets plakat var valgt ovenstående 

billede af en række flotte 

biler ledsaget af teksterne: ”Ukendt 

billede”, ”Ukendt fotograf” 

og ”Hvor er dette billede taget?”. 

Plakaten og dens tekst indfanger 

åbent-hus-arrangementernes tovejs-kommunikation. 

Lokalarkiver 

lever af og for lokalsamfundet. 

Mange arkiver fik identificeret genstande 

og personer i deres fotosamling, 

men også føjet nyt materiale 

til deres samlinger. 

Det var nu ikke fremmødt publikum, 

der identificerede ovenstående 

17 

Ukendt billede 

Ukendt fotograf 

Hvor er dette 

billede taget? 

ARKIVERNES DAG 

12. NOVEMBER 2011 

billede, men arkivleder Henning 

Sørensen på Dragør Lokalarkiv, 

der fra sin sofa kunne finde nogle 

af svarene på nettet. I OmSLAget 

(2011:4, s. 8f) benyttede han 

lejligheden til en meget nyttig gennemgang 

af en række websites, 

som den historieinteresserede kan 

have gavn af. Denne ”sofaforskning” 

skulle selvfølgelig ikke afholde 

folk fra at opsøge arkiverne, men 

øge udbyttet af deres besøg. 

Fremmødet kan imidlertid være et 

problem, selv om arkivernes opfindsomhed 

er stor. Markedsføringen 

antog mange former: Udsendelse af 

pressemeddelelser, mediedækning, 

indbydelse af journalister fra aviser 

og tv, sandwich-postere og udsendelse 

af indbydelser til en række 

personer. Kendte foredragsholdere 

eller en borgmester var et andet 

virkemiddel. Arkivernes Dag må 

imidlertid kæmpe med mange andre 

institutioner og tilbud om publikums 

opmærksomhed. Men uanset 

om besøgstallet var lavt eller stort, 

blev der udtrykt vilje til at deltage 

igen næste år.

Arkivleder uden arkiv i 2011 

Af Betty Nielsen, arkivleder Birket Lokalhistoriske Arkiv 

Det gamle arkiv på plejehjemmet, Birketlunden 

Flyttekasser i det midlertidige arkiv, den røde villa. 

Birket Lokalhistoriske Arkiv ligger 

på Nordlolland. I sognet ligger 

Kragenæs, hvorfra færgerne sejler 

til Fejø og Femø. Vi har Lollands 

højeste punkt, Birket Bavnehøj, 

og ” De lollandske Alper”, også 

kaldet Ravnsby Bakker. Her lå en 

middelalderborg, der kan ses ruiner 

fra. Fra 1988 har der været lokalhistorisk 

arkiv i sognet. Det havde 

til huse på Birket Plejehjem, der var 

lavet til ældreboliger. Kommunen 

ville sælge bygningen, så arkivet 

skulle flytte. Edel Kristoffersen, der 

var leder og sidst i 70`erne, magtede 

ikke alt arbejdet med at komme til 

nye lokaler, så på støtteforeningens 

sidste generalforsamling i oktober 

2010 meddelte hun, at arkivet 

blev lukket og flyttet til Ravnsborg- 

arkivet, der ligger ret langt 

fra Birket. Efter den 1. kommunesammenlægning 

kom Birket under 

Ravnsborg kommune. 

Birketborgerne protesterede mod 

lukningen og lavede underskriftindsamling 

til kommunen. Der kom 

230 underskrifter på få dage. Jeg 

var opvokset i sognet og tilbød at 

tage lederuddannelsen. Kommunen 

gik ind på at lade arkivet blive i 

sognet mod, at jeg skulle tage alle 

fem moduler på et år, idet der ikke 

var andre i sognet, der havde arkiveringskendskab. 

Jeg havde hjulpet 

arkivlederen et par år efter min 

pensionering fra skolevæsenet, bl.a. 

med at lave en skoleudstilling. 

Edel Kristoffersen og arkivkonsulent 

Heidi Pfeffer pakkede arkivet 

ned, og et flyttefirma sørgede for 

transporten de 50 m over til den 

modsatte side af vejen til Den røde 

Skole, hvor jeg engang selv gik i 

skole. Midt i maj havde Mulighedernes 

Land og Realdania fundet 

ud af, hvordan de forskellige rum i 

det kommende kulturhus skulle indrettes. 

Håndværkerne kunne ikke 

lave et par rum færdige ad gangen, 

så arkivet måtte flyttes en gang til 

– til en mindre skolebygning, hvor 

det stod, til skolen var færdigrenoveret 

i oktober. Så kom flyttefirmaet 

og transporterede hele arkivet og 

møblerne ind i de fine nye lokaler. 

18 

Så kunne tømning af diverse kasser 

begynde. Der manglede nogle stålskabe 

og stålreoler, som arkivet 

kunne få gratis fra et nedlagt kommunekontor. 

Det kom 14 dage senere. 

12.11. – på Arkivernes dag – 

var der nogenlunde ryddeligt. 3.12. 

blev arkivet officielt indviet med en 

udstilling om erhverv i sognet gennem 

tiden. Der har været over 100 

forskellige, så der blev kun plads til 

halvdelen. Resten kommer omkring 

1. april i år. 

Fra 1.1. 2011, hvor jeg begyndte 

som leder af et arkiv uden arkivalier, 

havde jeg et lokale på den gamle, 

gule skole, hvor jeg kunne modtage 

gæster. Sognets beboere vidste via 

dagspressen og arkivets hjemmeside, 

at arkivet var pakket ned, så 

det var kun folk udefra, der undrede 

sig over at komme til et arkiv uden 

andet end et bord, nogle stole og 

en transportabel kopimaskine. Den 

blev brugt, hvis der kom gæster med 

fotos, der måtte kopieres, men som 

de ikke ville af med. Der er et lille 

køkken ved siden af, så gæsterne fik

Den røde skole og den gule skole, som nu er kulturhus og hjemsted for Birket Lokalhistoriske Arkiv 

hver gang kaffe med hjemmebag. 

Der kom en enkelt gæst med nogle 

billeder og andet, der hørte til et andet 

arkiv. Ved arkivernes årsmøde 

udveksles sådanne emner. 

Jeg havde skrevet alle arkivalienumre 

ind i et hefte, som jeg 

medbragte og ligeledes alle fotonumre. 

Det rum, jeg havde til rådighed, 

blev også brugt til møder 

af forskellige slags (f.eks. borgerforeningen, 

vandværket og hestevognskørerne), 

så der kunne ikke 

låses. Derfor forblev arkivalierne 

i kasser i en anden bygning. Jeg 

kunne finde det, der skulle bruges, 

men gæsterne kunne ikke få 

det med. Det ønskede blev sendt i 

kopi, enten via mail eller brev. Alle 

arkivets fotos ligger også på min 

private computer. Det gjorde det 

muligt at lave en portrætudstilling, 

der blev åbnet 2.4. Bagtanken med 

den var at få navne på nogle af de 

for arkivet ukendte personer. Støtteforeningens 

bestyrelse hjalp med 

at sætte de mange portrætter op. 

Den dag var der samtidig recep- 

tion for sognets nye arkivleder, og 

formanden for kulturudvalget holdt 

tale. 

De fleste henvendelser til arkivet 

drejer sig om slægtsforskning eller 

ønsker om fotos af bestemte personer. 

Arkivets hjemmeside redigeres 

af støtteforeningens formand, 

Per Knudsen, der også laver foldere 

og reklamer for arkivet. Hjemmesiden 

er bl.a. blevet set i Østrig og i 

Sverige, hvorfra der er kommet forespørgsler 

angående slægtsforskning 

og skolefotos. 

Et firma i Århus skulle bruge en 

masse oplysninger om gårdene i 

sognet med matrikelkort, fotos og 

oplysninger om gårdenes skæbne 

op til nutiden. Kun to af sognets 

over 50 gårde er ejet af samme 

slægt og med samme tilliggende 

som i over 100 år. Kommunen har 

lavet en prisliste til arkiverne for 

arbejde beregnet på udgivelse, så 

arkivet tjente her 800 kr. Materialet 

kan genbruges, når der skal være 

udstilling om sognets gårde og 

19 

huse. Et andet firma havde forhørt 

sig i Lolland Kommune om nogle 

tegninger til nogle rækkehuse, der 

skulle renoveres. De havde dem 

ikke, men Birket Lokalhistoriske 

Arkiv kunne klare det. 

Det er meget få henvendelser, der 

ikke har kunnet besvares positivt, 

fordi arkivet ikke havde noget om 

det ønskede emne. 

Jeg kører også Arkibas4 på egen 

computer, så det meste af arkivets 

samling er indskrevet. Alle 

avisudklip er efter emne limet ind 

i diverse mapper, så de er tilgængelige 

for arkivets besøgende. De 

løse billeder og mange andre er sat 

i mapper efter emne, f.eks. bryllup, 

dåb, erhverv og landskaber. Hver 

måned har jeg lavet et interview 

med en person fra sognet, specielt 

angående de erhverv, der skulle udstilles. 

Arkivet har kun været lukket 

i juleferien. Jeg har en praktisk 

medhjælper, der tog sig af arkivet, 

mens jeg var på besøg hos min søn 

på Grønland.

Arkivportræt nr. 9 

Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv 

Tekst og foto af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv 

Mere end 90 år med lokalhistorie i Ølgod 

I oktober 2011 kunne det lille lokalarkiv for Ølgod-Strellev fejre sit 90 års jubilæum. Efter 90 år med papirregistreringer 

er arkivet nu på vej ind i en ny tid, hvor arkivets samlinger af billeder og arkivalier skal tastes ind i Arkibas. 

Derudover har arkivet et stort ønske for fremtiden, nemlig nye lokaler i stueplan. 

På Vestergade nummer 5, i den lille 

jyske by Ølgod, ligger Kulturhuset, 

der huser både Ølgods bibliotek, 

museum, foreningslokaler, musikskole 

og på 1. salen Ølgod-Strellev 

Lokalhistoriske Arkiv. 

Arkivet kan føre sin historie tilbage 

til 1921, mere præcist til den 4. 

oktober 1921. Her tog en række 

sognerådsmedlemmer fra Ølgod 

Kommune initiativ til et møde, 

hvor de indbød ca. 20 personer fra 

lokalområdet, de mente kunne have 

interesse for områdets historie. På 

mødet blev der dannet et udvalg, 

der skulle arbejde videre med sognerådsmedlemmernes 

tanker om 

mere historisk arbejde i Ølgod og 

på at få dannet et lokalhistorisk 

samfund for Ølgod Sogn. Det lokal- 

Kulturhuset i Ølgod med indgangen til Ølgod-Strellev Lokalhistoriske 

Arkiv på hjørnet. Arkivet har lokaler på 1. sal 

historiske samfunds første formand 

blev lærer N.H. Bloch. Denne arbejdede 

i foreningens første tid for, 

at man fik lavet afskrifter af Ølgod 

Sogns kirkebøger tilbage fra 1703 

og af andet materiale, der vedrørte 

egnen, og som befandt sig på Landsarkivet 

i Viborg. 

I 1954 blev Ølgod Museum oprettet 

af Holger Øllgaard, og i 1968 blev 

arkivet en del af museet. De to 

foreninger havde ved flere lejligheder 

siden museets stiftelse samarbejdet. 

Fra 1968 og frem til den 

store kommunesammenlægning i 

2007 havde de fire lokalarkiver i 

Ølgod Kommune, Ansager, Skovlund, 

Tistrup-Hodde og Ølgod- 

Strellev, et samarbejde, der foregik 

gennem Ølgod Museum. Efter 

20 

kommunesammenlægningen kom 

Ølgod under Varde Kommune, hvor 

man oprettede Arkivsamvirket for 

Varde Kommune, der i arkivernes 

dagligdag fungerer som en paraplyorganisation 

for de 18 lokalarkiver, 

der ligger inden for kommunens 

område. Det er via arkivsamvirket, 

at fordelingen af de økonomiske 

midler fra Varde Kommune bliver 

administreret. Pengene fra Varde 

Kommune er delt op sådan, at hvert 

af de 18 arkiver får et lige stort 

grundtilskud, hvorefter de resterende 

penge fordeles ud fra, hvor 

mange indbyggere arkiverne har i 

deres område. Jo flere indbyggere, 

desto flere penge. 

Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv 

har siden stiftelsen været baseret på

Hjedding Andelsmejeri 

frivillig arbejdskraft, hvilket arkivet 

stadig er den dag i dag, hvor 

den frivillige arbejdsstyrke tæller 

8-9 medarbejdere. De mødes hver 

tirsdag fra 14 til 17, hvor arkivet 

ligeledes er åbent for besøgende. 

Via husfællesskabet og samarbejdet 

med biblioteket og museet har man 

kunnet trække ekstra besøgende til 

arkivet. 

Samarbejde på tværs af 

foreninger 

Gennem årene har man i Ølgod 

haft et godt samarbejde på tværs af 

foreningerne i byen. Ølgod Museum 

og Lokalhistorisk Arkiv har blandt 

andet samarbejdet om udstillinger 

og diverse lokalhistoriske skrifter, 

men efter at Ølgod Museum i 2007 

blev en del af Museet for Varde By 

og Omegn, ophørte udgivelsen af 

Ølgod Museums årsskrift, der ellers 

i mange år bl.a. havde haft arkivet 

som bidragyder. Dette medførte, 

at man i Ølgod Museumsforening 

med formand Lissi Møller Kristensen 

i spidsen besluttede at udgive 

et årsskrift for lokalområdet, 

hvor lokalarkiverne i det gamle Ølgod 

Kommune og Slægtshistorisk 

Forening af 2005 for Øster, Vester 

og Nørre Horne Herreder bidrog 

med artikler, billeder og årsberet- 

ninger. Lissi Møller Kristensen er 

ud over sit virke som formand i 

Ølgod Museumsforening også frivillig 

i arkivet og er bindeleddet 

mellem årsskriftet og arkivet. 

Ud over årsskriftet arbejder de forskellige 

historiske foreninger i Ølgod 

også sammen om udstillinger 

om omegnens historie. I 2010 

kunne man i forbindelse med Ølgod 

festuge se en udstilling med gamle 

billeder af gader og personligheder 

fra Ølgod. Lokalerne til udstillingerne 

stilles til rådighed af Ølgod 

Museum, hvor man fra oktober 

2011 og til nu kan se en udstilling 

om Ølgod-Strellev Lokalhistoriske 

Arkivs 90-årige historie. 

Arkivets samling 

Til arkivets største skatte må regnes 

de to lokale fotografer Keld Graversen 

og William Jensens billeder 

fra perioden 1880’erne og frem til 

1920’erne. Disse to fotografers 

billeder tegner sig for omkring 

13.000 ud af arkivets i alt ca. 20.000- 

25.000 billeder. Man er i forbindelse 

med registreringen af de to fotografers 

billeder så heldige at være 

i besiddelse af Keld Graversens 

kundekartotek til hans fotografier, 

hvor man kan finde navnene på en 

21 

stor del af fotografiernes personer. 

Registreringen af denne fotoskat 

sidder en af arkivets frivillige gennem 

mange år, Karl Møller Bergisen, 

med. Han registrerer dog ikke 

billederne i Arkibas i første omgang, 

men på sigt er det planen at få billederne 

ind i Arkibas. Ud over de ældre 

fotos har man hen ved 5.000 farve 

og sort-hvid fotos af en anden lokal 

fotograf ved navn Palle Hestbech. 

Stort set ingen af arkivets billeder 

er digitaliseret. Dette er noget, man 

håber på sigt kan lade sig gøre, men 

arkivets nuværende fokusområde er 

at få billederne registreret og sidenhen 

tastet ind i Arkibas. 

En anden af Ølgod-Strellev Lokalhistoriske 

Arkivs skatte er et af de 

lokale mejeriers virksomhedsarkiv, 

nemlig Hjedding Andelsmejeri. Mejeriet 

lukkede, da det i 1997 indgik 

i en større mejerifusion, hvorefter 

materialet er overgået til arkivet. 

Når man besøger arkivets læsesal, 

har man tillige mulighed for at dykke 

ned i aviser fra og omhandlende 

lokalområdet, da arkivet har Ølgod 

Ugeblad tilbage fra 1914 og frem. 

I dag hedder avisen Tistrup-Ølgod 

Ugeavis. Derudover har arkivet en 

udklipssamling fra både Ølgod

Ugeavis og JydskeVestkysten samt 

Dagbladet Vestkysten fra perioden 

1937-1975. 

90 års indsamling skal ind i 

Arkibas 

Det er blevet til en del materiale 

gennem de 90 år, arkivet har eksisteret. 

Dette materiale har indtil 

for halvandet år siden været registret 

i papirform, men nu arbejder 

fire frivillige hver tirsdag med 

at få tastet de mange registreringer 

ind i arkivernes fælles system, 

Arkibas. I forbindelse med opstarten 

af Arkibas blev arkivleder 

Frede Møller Kristensens hustru, 

Lissi Møller Kristensen, overtalt 

til at bistå arkivet, da hun tidligere 

havde stiftet bekendtskab med programmet. 

Derudover har man også 

fået en del hjælp og vejledning fra 

Årsmøde 2012 

naboarkivet i Skovlund, fra lederen 

og formanden for Arkivsamvirket 

i Varde, Niels Winther Christensen, 

der har ekspertise i brugen af 

Arkibas. Det har dog været en stor 

opgave for de frivillige medarbejdere 

at komme i gang med arbejdet 

med registreringsprogrammet. 

Dette skyldes bl.a., at ikke alle har 

været vant til brugen af computere 

i det omfang, der nu kræves for, at 

arkivet kan følge med tiden og på 

sigt gøre sin samling mere tilgængelig 

for offentligheden. Derfor er 

det i første omgang også kun arkivfonde, 

man er i færd med at registrere 

i Arkibas, men på sigt skal 

også billedregistreringerne føres 

ind i programmet. 

Ønsker til fremtiden 

Igennem de sidste godt 10 år har 

Ølgod-Strellev Lokalhistoriske 

Arkiv haft til huse på 1. salen i kulturhuset 

på Vestergade 5 i Ølgod. 

Men trods dets fordelagtige placering 

i Kulturhuset sammen med de 

andre kulturinstitutioner i byen har 

man i arkivet et brændende ønske 

om nye lokaler. Det er ikke nødvendigvis 

et ønske om at komme 

væk fra Kulturhuset, men et ønske 

om at komme ned i stueplan, så 

arkivet får bedre adgangsforhold 

for besøgende og frivillige med 

gangbesvær og samtidig øger arki- 

Årsmøde 2012 afholdes weekenden den 6. og 7. oktober på 

Park Hotel i Middelfart som i 2011. 

Indkaldelse til generalforsamling 2012 og indbydelse til 

årsmødet udsendes i midten af august. 

Hold derfor øje med Den Kgl. Post ultimo uge 34. 

Skabelon til program: 

6. oktober: fra 09:30 Ankomst, kaffe/te 

10:00 Velkomst 

Lærer N.H. Bloch var en af Lokalhistorisk Samfund for Ølgod Sogns 

stiftere og dets første formand. Senere blev det lokalhistoriske samfund 

til Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv. 

22 

vets synlighed. Desuden er lokalerne 

også problematiske, da de er 

dårligt iso-lerede og alt for fugtige, 

hvilket er til skade for arkivalierne. 

Der kan dog være en anden mulighed 

for medarbejderne på arkivet, 

da museets tidligere kontorer i 

stueetagen p.t. står tomme, hvilket 

arkivleder Frede Møller Kristensen 

og hans hustru håber kan blive en 

løsning på arkivets problem. 

Med en placering i museets tidligere 

kontorer ved Kulturhusets hovedindgang 

kan det også tænkes, at 

det kan trække lidt flere besøgende 

inden for i det lille arkiv med dets 

lokalhistoriske samling. 

Fakta om arkivet 

Ølgod-Strellev Lokalhistoriske 

Arkiv 

Kulturhuset, Vestergade 5, 1. sal. 

6870 Ølgod 

Åbningstider: Tirsdag kl. 14-17 

Arkivleder: 

Frede Møller Kristensen 

Telefon: 30 32 25 15 

(kun i åbningstiden). 

Email: 

arkivolgod@hotmail.com 

Arkivsamvirkets hjemmeside: 

www.arkivsamvirket-varde.dk 

7. oktober: 09:00 Kursuslektioner A og B 

10:30 Kaffe/te

Omkring arkivæsker 

Af Niels Løgager Nielsen, 

Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv 

På årsmødet i oktober fik jeg en 

henvendelse omkring priserne på 

arkivæsker, fordi de åbenbart kan 

købes meget billige hos Lyreco, 

ikke mindst når man har brug for 

rigtig mange æsker ad gangen. 

Jeg har efterfølgende forsøgt at undersøge 

markedet for arkivæsker, 

men det er i skrivende stund ikke 

muligt at give et entydigt svar, fordi 

jeg ikke har umiddelbar adgang 

til Lyrecos prisliste, da jeg ikke er 

kunde hos dem. Men det har SLA’s 

sekretariat så heldigvis hjulpet med, 

jf. nedenstående oversigt. 

Til gengæld har jeg indhentet priser 

fra henholdsvis Museumstjenesten 

og firmaet Zap In Kontorsupermarked. 

Sidstnævnte handler vi 

ofte med i vores lokalarkiv i Åbyhøj, 

fordi det ligger meget tæt på os. 

Kort fortalt forlanger Zap In 12,95 

kr. pr. stk. i A4 størrelse, og man 

skal aftage mindst 50 stk. For folioformatet 

forlanger de 19,95 

kr. pr. stk. også med krav om køb 

af mindst 50 stk. Hertil kommer 

Fakta Rigsarkivæsker om rigsarkivæsker i A4 i A4 størrelse: 

Pris pr. styk – incl. moms Ved køb 

af 

1 stk. 

moms. Hvordan de forsender, ved 

jeg ikke og var heller ikke særlig interesseret, 

da de ikke engang havde 

dem på lager i Århus. Det er altså 

tilsyneladende heller ikke en vare, 

de afsætter særlig meget af, da personalet 

havde svært ved at håndtere 

min forespørgsel. At prøve på at 

afkræve dem en specifikation fandt 

jeg derfor unødvendigt. Firmaet 

er ellers udmærket, men til køb af 

arkivmaterialer som æsker kan de 

ikke anbefales. 

Museumstjenesten forlanger 10,22 

kr. for 50 A4 æsker og 11,84 kr. 

for høj folio, plus moms og forsendelse. 

Kasserne er syreneutrale, men 

der bliver snart introduceret en ny 

æske, som er helt syrefri til nogenlunde 

samme pris. Samtidig er museumstjenestens 

kasser fremstillet 

på europæiske fabrikker, der har en 

meget høj standard. Museumstjenestens 

kasser er fremstillet i brun 

kraftliner, hvilket betyder, at den 

er mere solid, end hvis det havde 

været en brun testliner. Det har noget 

at gøre med styrken imellem de 

to lag pap. Desuden er kasserne ikke 

Ved køb 

af 

50 stk. 

Museumstjenesten 31,25 12,77 

Lyreco 8,90 8,90 

Materialespecifikation Kommentarer 

Se arkivbutik under 

www.danskearkiver.dk 

Se arkivbutik under 

www.danskearkiver.dk 

23 

fremstillet af genbrugsmaterialer, 

men af nye materialer, hvilket giver 

længere fibre og dermed en bedre 

holdbarhed. Kasserne bliver testet 

på Nationalmuseets konserveringsafdeling, 

inden de godkendes. Emballagespecifikationer 

kan hentes 

på Museumstjenestens hjemmeside: 

www.museumstjenesten.com. Det 

er som nævnt planen at introducere 

syrefri, hvide kasser som et alternativ 

til de brune, som dog ikke udgår 

af den grund. Et andet argument for 

at bruge Museumstjenesten er, at de 

kan tilbyde et langt større sortiment 

af æsker i forskellige størrelser, end 

de traditionelle kontorfirmaer er i 

stand til. 

For Lyrecos vedkommende er 

prisen lavere, jf. oversigten, og 

for arkiver med et stort behov for 

arkivæsker er det – så vidt jeg har 

fået oplyst – klogt at undersøge 

mulighederne for kvantumsrabat 

hos firmaet. Det kan enten ske gennem 

SLA’s sekretariat eller gennem 

din hjemkommunes kommunearkiv 

(hvis de er knyttet til en kommunal 

indkøbsaftale med Lyreco). 

Producent: Smurfit Kappa 

Kunden betaler fragten. 

Producent: Smurfit Kappa 

Dag-til-dag levering 

Fragtfrit, når kunden/medlemmet har et 

kundenr. via SLA. 

Kundenr. – kontakt Kirsten Dalsgaard, 

SLA: e-mail: kd@lokalarkiver.dk 

Zap-in - 16,18 To mellemforhandlere 

Ikke lagervare – skal bestilles.

Pressemeddelelser 

Statens arkiver 

24. januar 2012 

Den nyfødte prinsesse kommer 

også i kirkebogen 

På Arkivalieronline.dk kan du kigge 

med i de gamle kirkebøger og 

komme helt tæt på de kongeliges 

fødsel og dåb. Se alle dronningens 

navne og hendes 14 faddere i 

kirkebogen. 

Danmarks nyeste prinsesse vil ligesom 

alle andre nyfødte børn i Danmark 

blive registreret i kirkebogen 

i det sogn, hvor moderen bor. 

Præsterne har siden 1646 skullet 

registrere alle fødsler, vielser og 

dødsfald i kirkebogen, uanset 

forældres rang, status og position. 

Det gælder også for de kongelige. 

De fleste kongelige fødsler, vielser 

og dødsfald er indført i Hof- og 

Slotsmenighedens kirkebog, som 

findes i Rigsarkivet. 

Frederik IX havde 21 faddere 

I 1899 fik prins Christian (X) og 

prinsesse Alexandra deres første 

barn, som ved dåben 9. april 1899 

fik navnene Christian Frederik Franz 

Michael Carl Valdemar Georg, den 

senere kong Frederik IX. 

Den lille prins fik 21 faddere, 

deriblandt prinsens oldefar, kong 

Christian IX af Danmark, kejser 

Nikolaj II af Rusland, kong Georg 

I af Grækenland, kong Oscar II af 

Sverige-Norge, prinsens farfar, kronprins 

Frederik (VIII) af Danmark, 

kronprins Edward af Storbritannien 

og prinsens morbroder, storhertug 

Friedrich Franz IV af Mecklenburg-Schwerin. 

Der er rettet i forældrenes navne i opslaget ved 

daværende prinsesse Margrethes fødsel og dåb. 

Glemte at Ingrid var prinsesse af 

Sverige 

Frederik IX og dronning Ingrid fik 

tre døtre - de tre små prinsesser - 

Margrethe, Benedikte og Anne- 

Marie. De blev døbt i Holmens 

Kirke i 1940, 1944 og 1946, og 

deres dåb er derfor indført i Holmens 

Sogns kirkebog, som findes 

på Landsarkivet for Sjælland. 

Ved sin dåb 14. maj 1940 måtte 

prinsesse Margrethe “nøjes med” 

14 faddere i forhold til sin fars 

21 faddere. Den nye prinsesse fik 

navnene Margrethe Alexandrine 

Thórhildur Ingrid. Alexandrine 

var hendes farmoders navn, Ingrid 

moderens navn, mens Thórhildur 

markerede tilknytningen til Island, 

der indtil 1944 var en del af det 

danske rigsfællesskab. 

Vi kan se, at det er gået lidt hurtigt 

med at indføre prinsessen i kirkebogen, 

for Frederik IX’s og Ingrids 

navne måtte senere rettes, og man 

har glemt at skrive, at Ingrid var 

født Sveriges Prinsesse. I kolonnen 

anmærkninger kan vi se, at Holmens 

Pastorat 6. og 20. maj meddelte 

folkeregistret (“F.R.”) om 

fødslen - samme procedure som for 

alle nyfødte danskere. 

24 

Benedikte og Anne-Marie 

Da prinsesse Benedikte skulle 

døbes i 1944, fik hun 10 faddere, 

bl.a. viceadmiral Sir Alexander 

Ramsey. Viceadmiralinden, The 

Lady Patricia Ramsey, havde stået 

fadder til prinsesse Margrethe i 

1940. Patricia Ramsey var barnebarn 

af dronning Victoria og 

medlem af det britiske kongehus. 

Prinsesse Anne-Marie havde også 

10 faddere: det danske kongepar, 

kongen af Norge, enkedronningen 

af Storbritannien, den svenske kronprins, 

den norske kronprinsesse, 

den nederlandske tronfølger, prins 

Georg af Grækenland, prins Bertil 

af Sverige og hofjægermesterinde 

Dagmar Castenskiold. Hofjægermesterinden 

var datter af Frederik 

VIII og gift med godsejer Jørgen 

Castenskiold. 

Kirkebøger på nettet 

Kirkebøgerne fra Hof- og Slotsmenigheden 

og fra Holmens Sogn 

kan ses på Arkivalieronline.dk. Her 

stiller Statens Arkiver indskannede 

kirkebøger fra hele landet frem til 

ca. 1935 til rådighed. Vi er i gang 

med at lægge kirkebøger frem 

til 1960 på siden, og der kommer 

løbende flere kirkebøger til.

Pressemeddelelser fortsat 

9. januar 2012 

Censur og selvcensur under besættelsen 

Med en række arkivalier, der ikke 

tidligere har været offentliggjort, 

viser Rigsarkivets nye udstilling 

”Bundet på mund og hånd”, hvordan 

censur og ikke mindst selvcensur 

havde kronede dage under 

besættelsen. 

I Rigsarkivets nye udstilling, der 

åbner den 10. januar, indgår en 

række aldrig offentliggjorte dokumenter 

fra tiden 1940-45. Udstillingen 

viser den undertrykkelse af 

nyhederne, der foregik, mens den 

tyske besættelsesmagt stod i Danmark. 

En undertrykkelse, der blev 

gennemført af tyskerne – men også 

af danske politikere, embedsmænd 

og chefredaktører, der samarbejdede 

med besættelsesmagten. 

”Vores udstilling indeholder både 

breve, censurerede aviser og genstande 

fra 1940’erne”, fortæller 

seniorforsker Peter Birkelund fra 

Rigsarkivet. ”Udstillingen viser, at 

besættelsesårene handlede om andet 

og mere end nazistiske forbud. 

Ved at vise breve fra danske embedsmænd 

og pressefolk vil vi vise, 

at den mest effektive form for censur 

ofte er den, som medier pålægger 

sig selv for at undgå problemer 

med magthaverne”. 

Danske medier under pres 

Bundet på mund og hånd vises i 

Rigsarkivets nye udstillingslokale, 

der ligger i forbindelse med læsesalene 

på Slotsholmen. Her kan de 

besøgende fornemme stemningen 

fra de mørke besættelsesår ved at 

høre radioudsendelser og se billeder 

fra tiden, hvor Hitler herskede 

over Europa. I centrum står dog 

udvalgte dokumenter og blade fra 

Rigsarkivet, der fortæller historien 

om danske medier under pres. 

Til udstillingen er der lånt henholdsvis 

genstande og illegale tryk 

fra Billund Museum og Fri-heds- 

museet, der har landets to største 

samlinger af ting fra besættelsesårene. 

Bundet på mund og hånd åbnede 

den 10. januar 2012 sammen med 

Rigsarkivets nye publikumsområde. 

Der vil være omvisninger og 

foredrag i forbindelse med udstillingen, 

der kan ses til den 3. marts. 


Vejledning, oprettelse og drift af 

et offentligt arkiv (§7-arkiv) 

Statens Arkiver har udarbejdet en 

ny vejledning for kommuner og regioner 

om oprettelse og drift af et 

offentligt arkiv (§7-arkiv) og om 

aflevering af arkivalier til et offentligt 

arkiv. 

Læs vejledningen på www.sa.dk 

Landsarkivet for Nørrejylland 


Klargøring af arkivalier til 

Daisy 

I 2012 skal 25.000 hyldemeter 

arkivalier i Landsarkivet i Viborg 

ompakkes og etiketteres med stregkoder, 

således at alle arkivalier kan 

bestilles i Daisy fra udgangen af 

2012. 

Indtil nu har arbejdet især koncentreret 

sig om arkivalierne i fjernmagasinerne, 

hvor omkring 15.000 

hyldemeter er blevet ompakket og 

har fået nye etiketter, men nu er 

indsatsen flyttet til Landsarkivets 

nye magasin. 

Mens arbejdet står på, er vi desværre 

nødt til midlertidigt at lukke 

for ekspedition af arkivalier, der er 

opstillet i de berørte dele af magasinet. 

Vi beklager de gener, som arbejdet 

medfører for brugerne. Men håber 

også på brugernes forståelse, da 

det er en forudsætning for, at alle 

25 

arkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland 

bliver en del af Statens 

Arkivers fælles database, Daisy. 

Statens Arkiver 

20. december 2011 

Borgerlige ægteskabsprotokoller 

Statens Arkiver har nu lagt de første 

borgerlige ægteskabsprotokoller på 

ArkivalierOnline. 

Har du aner, som er borgerligt viet 

i Københavns Amt efter 1923, se 

ArkivalierOnline/Andre arkivalier. 

Erhvervsarkivet 

19. december 2011 

Nye udlånsregler i Statens Arkiver 

pr. 3. januar 2012 

Fra den 3. januar 2012 ændrer vi 

reglerne for, hvor mange arkivalier 

du kan låne, og hvor længe du kan 

låne dem. 

De nye regler gælder i de tilfælde, 

hvor du låner arkivalier fra et arkiv 

til brug på samme arkivs læsesal 

(“nærlån”). 

Fremover kan du bestille 15 enheder 

i alt, og du kan have dem til rådighed 

i 15 dage fra de ankommer 

til læsesalen. Du kan forlænge dit 

lån i op til 75 dage, så den samlede 

udlånstid fortsat kan være op til 90 

dage i alt. 

De nye regler gælder ikke fjernlån, 

dvs. lån mellem arkivinstitutionerne. 

De nye regler fremgår af Statens 

Arkivers udlånsregler, se www. 

sa.dk 

Læs også pressemeddelelserne fra 

Statens Arkiver: www.sa.dk/presse

SLA udvalg pr. 1. januar 2012 

Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder. 

Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 

2012. 

I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til sekretariatet, 

hvis man ønsker at deltage i arbejdet. 

SLA udvalg 

SLA styrelse: 

• understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, 

bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af 

privat som offentlig oprindelse. 

• arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering 

samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence. 

• arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i 

arkivlovens forstand. 

• arbejder for, at der i hver kommune findes et arkivsamvirke. 

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv 

Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev 

Kommune 

Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv 

Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv 

samt konsulent i Sydøstdanmark 

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv 

Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

Forretningsudvalg: 

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv 

Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 

Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Medlemsoptagelser: 

• rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål 

• behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet 

lokalt foreliggende arbejdsgrundlag 

• forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning 

i styrelsen. 


Hanne Hauge, SLA Sekretariat 

Redaktionsudvalg: 

• kommissorium under udarbejdelse. 

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv 


Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv 


Uddannelses- & kursusudvalg: 

• forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, 

dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser 

dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser 

• vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning 

og kursusafvikling 

• vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning 

og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen 

• leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til 

medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside 

26 

SLA udvalg 

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: 

Eva Schmidt, formand, Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv 

Hans Kruse, København 


Søren Skov, Ejby Lokalhistoriske Arkiv 

Dorthe Søborg Skriver, Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre 


Materialeudvalg: 

• følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i 

arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes 

de bedst egnede materialer 

• varetager kontakten til Museumstjenesten. 



Arkivernes Dag: 

• at vække generel interesse for arkiver 

• at øge kendskabet til samlingernes indhold 

• at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som 

kulturinstitutioner 

• at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk 

ressource. 

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses 

som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør 

sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper. 


Den Gule Håndbog og ny SLA hjemmeside: 

Jens Aage S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv 


Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 

Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv 

Bisiddere ved ny SLA hjemmeside: 

Morten Nielsen, Arkibas ApS 


Indsamlingsgruppe (tidl. Arkivudredningsprojektgruppen): 

• kommissorium under udarbejdelse. 

Jens Aage S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv 

Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv 

Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv 

Erik Korr Johansen, Galten Kommunes Egnsarkiv 

Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

SLA Fyn 

Modul 2, dag 1: Modtagelse og registrering af arkivalier 

Tid: 3. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) 

Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole 

Vesteråvej 60, Nr. Broby 

Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 

300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 

500 kr. for andre 

Tilmelding: Hans Odde Poulsen 

e-mail: hansodde@gmail.com 

tlf.: 6261 1866 

Seneste tilmelding: 21. februar 2012 

SLA Fyn fortsat 

Modul 3, dag 2: Billedtyper og ophavsret 

Tid: 3. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) 

Øvrig information – se SLA Fyn ovenfor. 

Lokalarkiver i Østjylland 

Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med 

de skrevne arkivalier 

Tid: 2. og 9. marts kl. 10:00 – 16:00 (to fredage) 

Sted: Salen, Åby Bibliotek 

Ludvig Feibergs Vej 7, Åbyhøj 

Frokost: medbring selv 

Pris pr. 

dag: 250 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 

300 kr. for medl. af SLA uden for Østjylland 


Tilmelding: Niels Løgager Nielsen 

e-mail: nielslog@yahoo.dk 

tlf.: 2024 5180 


LASS, Sønderjylland 

Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med 

de skrevne arkivalier 

Tid: 5. og 12. marts 2012 kl. 09:00 – 15:00 

(2 mandage) 

Sted: Landsarkivet for Sønderjylland 

Haderslevvej 45, Aabenraa 

Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. 

Arkivuddannelsen udbydes af: 

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt 

• de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor. 

27 

Modul 2, LASS fortsat 

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 

600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 

1.000 kr. for andre 

Afregning: kontant ved kursusstart 

Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS 

jrcl@museum-sonderjylland.dk 

tlf.: 7462 5860 


Lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers 

kommuner 

Modul 1 dag 2: Materiel arkivpleje 

Tid 22. marts 2012 kl. 10:00-16:00 (torsdag) 

Sted: Kulturperronen 

Torvegade 1A, Auning 


Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i 

Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 

300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokal- 

samvirker 


Tilmelding: Trine Grejsen, Grenå Egnsarkiv 

e-mail: arkivet@norddjurs.dk 

tlf.: 8959 2772 

Seneste tilmelding: 10. marts 2012 

LANA, Nordjylland 

Modul 5: Arkivledelse 

Tid: 17. og 24. april kl. 10:00 – 16:00 

- to tirsdage 

Sted: Kulturstationen i Skørping 

Sverriggårdsvej 4, Skørping 


Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 

600 kr. for SLA medlemmer og 

1.000 kr. kr. for andre 

Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping 

e-mail: rafaelsen@mail.dk 

tlf.: 9839 1671 

Seneste tilmelding: 10. april 2012 

Lokalarkiverne – hvem er vi? er genoptrykt. 

Rekvirer folderen til arbejdet i arkivet, politisk eller ikke politisk. 

Ved bestilling af max. 45 stk. fremsendes de gratis. 

Bestilling på e-mail: kd@lokalarkiver.dk

Arkivuddannelsen 

Arkivuddannelsen består af fem moduler à to dage. 

Modul 1-4 er arkivfaglige. 

Modul 5 dækker ledelse af arkivet. 

Modulerne skal ikke tages i rækkefølge 

Ifølge SLA’s vedtægter skal arkivledere, tiltrådt efter 

1. januar 2007, gennemgå en af SLA godkendt 

grunduddannelse inden for en periode på fire år. 

Dispensation på enkelte lektioner/moduler kan gives. 

Fremsend venligst begrundet anmodning på den 

del/de dele af arkivuddannelsen, hvortil der søges 

dispensation, til SLA Sekretariatet: 

sla@lokalarkiver.dk eller med postvæsenet. 

Samtidig opfordrer vi også arkivmedarbejdere til at 

gennemgå arkivuddannelsen dels for at styrke egne 

og arkivets kompetencer og dels for at gøre arkivet 

mindre sårbart. 

Deltagelse i arkivuddannelsen, udbudt af kredse, 

arkivsamvirker, kommuner og SLA, har nået et flot 

niveau med 763 kursusdage i 2011 – en 70%’s stigning 

siden 2008. Vi har plads til flere – mange flere, 

og sekretariatet yder også gerne hjælp og rådgivning 

til planlægning af kurser i egne områder. 

Modul 1: Arkivets ret og pligt 

Tid: 14. og 21. marts kl. 10:00 – 16:00 

(to onsdage) 

Sted: Alhuset Kibæk 

Kastanie Allé 27, 6933 Kibæk 

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 

1.000 kr. for andre 

Tilmelding: SLA Sekretariatet 


tlf.: 7584 0898 


Seminar: Indsamling, digitalisering og formidling 

af film, lyd og billeder på lokalarkiverne 

Tid: 30. marts kl. 09:20 – 15:40 (fredag) 

Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle 

Pris: 200 kr. for SLA medlemmer og 


Tilmelding: SLA Sekretariatet 


tlf.: 7584 0898 


Max. 40 deltagere 

 

 

 

Arkivuddannelsen udbydes af: 

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt 

• de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor og på side 27. 

28 

Seminar om indsamling, digitalisering og formidling 

af film, lyd og billeder på lokalarkiverne 

På seminaret skal der præsenteres og diskuteres 

problemstillinger vedr. de arbejdsopgaver og udfordringer, 

arkiverne står overfor i forbindelse med digitalisering 

af især film og lyd. 

Emner: 

Hvordan indsamling? 

Hvorfor digitalisering? 

Hvilke overvejelser før man går i gang – hvilken strategi? 

Hvilke arbejdsredskaber, programmer og maskinel? 

Hvilke minimumskrav skal man stille til kvaliteten af 

overspilningerne/økonomi? 

Hvordan formidler vi det digitaliserede? 

Hvad har vi lov til at bruge? 

Billedscanningskurser 

Otte billedscanningskurser i teori og praksis er godkendt 

for afholdelse i 2012 – fire i foråret og fire til 

efteråret. 

Se i øvrigt nedenfor samt på www.arkibaskurser.dk 

Arkibas kurser – se www.arkibaskurser.dk 

Billedscanningskurser à en dag 

Tider: 24. april kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag) 

25. april kl. 10:00 – 16:00 (onsdag) 

22. maj kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag) 

23. maj kl. 10:00 – 16:00 (onsdag) 

Sted: SLA Sekretariatet, Andkærvej 19, Vejle 

Pris: 300 kr. for SLA medlemmer og 


Tilmelding som Arkibas kurser på www.arkibaskurser.dk 

Max. 10 deltagere pr. kursus 

Arkibas kurser – se www.arkibaskurser.dk

OmSLAget nr. 1 - Sammenslutningen af lokalarkiver

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

OmSLAget nr. 1 - Sammenslutningen af lokalarkiver

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?