Udviklingsplan for Dagtilbud 2012

Udviklingsplan 

Dagtilbud 

Jammerbugt Kommune 

En fremadrettet udbygnings- og vedligeholdelsesplan 

for Jammerbugt Kommunes dagtilbud. 

Et redskab til prioritering af anlægsmidler og indretning 

af institutionerne ved fremtidige nybyggerier/renoveringer. 

Fremtidige løsningsmodeller for struktur og organisering. 

Udkast 

Børne- og Familieforvaltningen 

Til behandling i Børne- og familieudvalget 

d. 29. marts 2012

Udviklingsplan for Dagtilbud i Jammerbugt kommune 

Indhold 

1 Indledning ............................................................................................................................................ 4 

2 Resumé/læsevejledning ....................................................................................................................... 5 

3 Dagplejens og daginstitutionernes opgaver .......................................................................................... 9 

3.1 Dagtilbudsloven:........................................................................................................................... 9 

3.2 Jammerbugt kommunes vedtagne beslutninger ........................................................................... 9 

3.2.1 Sammenhængende børnepolitik ........................................................................................... 9 

3.2.2 Servicemål ............................................................................................................................ 9 

3.2.3 Brugertilfredshedsundersøgelser. ........................................................................................11 

4 Principper for bygningernes indretning ...............................................................................................13 

4.1 Daginstitutioner ..........................................................................................................................13 

4.1.1 Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i 

dagtilbudsloven, samt Jammerbugt Kommunes servicemål for dagtilbud. ...........................................14 

4.1.2 Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: ................................................................15 

4.2 Dagplejen ....................................................................................................................................16 

4.3 Dagplejens kendetegn .................................................................................................................16 

4.3.1 Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: ................................................................17 

5 Beskrivelse af institutioner samt scenarier for fremtidig struktur for så vidt angår bygningsmæssige 

forhold i de enkelte geografiske områder ...................................................................................................19 

5.1 Kriterier for valg af scenarier: ......................................................................................................19 

5.1.1 Generelle betragtninger .......................................................................................................22 

5.2 Område Pandrup .........................................................................................................................23 

5.2.1 Saltum skoledistrikt .............................................................................................................23 

5.2.2 Pandrup skoledistrikt ...........................................................................................................27 

5.2.3 Jetsmark skoledistrikt ..........................................................................................................28 

5.3 Område Aabybro .........................................................................................................................31 

5.3.1 Nørhalne skoledistrikt ..........................................................................................................31 

5.3.2 Biersted skoledistrikt ...........................................................................................................32 

5.3.3 Gjøl skoledistrikt ..................................................................................................................34 

5.3.4 Aabybro skoledistrikt ...........................................................................................................35 

5.4 Område Brovst ............................................................................................................................39 

5.4.1 Brovst skoledistrikt. .............................................................................................................39 

2


5.4.2 Skovsgaard skoledistrikt .......................................................................................................42 

5.4.3 Scenarier for Skovsgaard skoledistrikt ..................................................................................44 

5.5 Område Fjerritslev .......................................................................................................................45 

5.5.1 Fjerritslev Skoledistrikt.........................................................................................................45 

5.5.2 Trekroner skoledistrikt .........................................................................................................47 

5.5.3 Ørebro skoledistrikt .............................................................................................................48 

5.5.4 Thorup-Klim skoledistrikt .....................................................................................................50 

6 Ledelsesstruktur. .................................................................................................................................52 

6.1 Nuværende ledelsesstruktur........................................................................................................52 

6.2 Hvad er ledelse. ...........................................................................................................................52 

6.2.1 Ledelsesmodeller. ................................................................................................................53 

6.3 Principper for valg af ledelsesstruktur ..........................................................................................54 

6.4 Forslag til Jammerbugt Kommune model. ....................................................................................55 

6.5 Dagplejens fremtidige ledelse ......................................................................................................56 

6.5.1 Model 1. ..............................................................................................................................56 

6.5.2 Model 2. ..............................................................................................................................56 

7 Opsamling ...........................................................................................................................................57 

7.1 Strukturelle forhold, der bør afklares ...........................................................................................57 

7.1.1 Dagpleje eller vuggestuegruppe ...........................................................................................57 

7.1.2 Ledelsesstruktur ..................................................................................................................57 

7.1.3 Prioritering af kriterier for valg af scenarier/løsningsmuligheder ..........................................57 

7.1.4 Placering af specialgrupper ..................................................................................................57 

7.1.5 Lokale løsninger ...................................................................................................................57 

7.2 Aktuelle udfordringer ..................................................................................................................57 

7.2.1 Saltum skoledistrikt .............................................................................................................57 

7.2.2 Pandrup og Jetsmark skoledistrikter ....................................................................................57 

7.2.3 Aabybro skoledistrikt ...........................................................................................................58 

7.2.4 Brovstområdet .....................................................................................................................58 

7.2.5 Fjerritslevområdet ...............................................................................................................58 

7.2.6 Dagplejen samlet set............................................................................................................58 

3


1 Indledning 

Børne- og Familieudvalget har ønsket udarbejdet en Udviklingsplan for dagtilbudsområdet 

og godkendte d. 5. september 2011 kommissorium for opgaven. 

Udviklingsplanens overordnede formål er, at den skal være en fremadrettet udbygnings- 

og vedligeholdelsesplan for kommunens dagtilbud og dermed et redskab til både prioritering 

af anlægsmidler samt til, hvordan bygningerne bør indrettes ved fremtidige renoveringer. 

Indholdet i udviklingsplanen er: 

Beskrivelse af dagplejens opgave i forhold til lovgivning og lokale politiske beslutninger 

både indholdsmæssigt og i forhold til fysiske rammer. 

Beskrivelse af daginstitutionernes opgave i forhold til lovgivning og lokale politiske 

beslutninger både indholdsmæssigt og i forhold til fysiske rammer. 

Beskrivelse af, hvilke pædagogiske og arbejdsmiljø- og energimæssige krav og forventninger 

der overordnet stilles til læringsrummet i daginstitutionerne og dagplejens 

legestuer. 

Beskrivelse af børnepasningsområdet, herunder forventninger til børnetallet i lokalområderne, 

Beskrivelse af legestuernes og daginstitutionerne fysiske rammer, profiler, behov for 

ombygning eller omforandringer, organisering m.m. opdelt på hvert enkelt lokalområde. 

Fremtidige løsningsmodeller hvad angår struktur, organisering, fysiske rammer og 

politiske ønsker. 

Udviklingsplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: 

Harriet Meisner, Børnechef 

Ellen Matthäi, Leder af dagplejen og central pladsanvisning 

Dorthe Jønsson, Fællestillidsrepræsentant for pædagogerne 

Lene Kjeldgaard, Fællestillidsrepræsentant for dagplejerne 

Nete Bitsch, Fællestillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne 

Kenny Kjæhr, Leder af Anlægsvejens Børnehave samt Børnehaven Regnbuen 

Bente Bech, Leder af den samdrevne institution Solstrålen, Trekroner 

Svend Aage Strandfelt, Kommunale Ejendomme, Teknik- og Miljøforvaltningen 

Lone Engberg, Konsulent Børne- og familieforvaltningen 

Udviklingsplanen fremsendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen d. 31. maj 2012 

4


2 Resumé/læsevejledning 

Arbejdet med at udarbejde og sammenfatte arbejdsgruppens anbefalinger til videre politisk 

behandling har bestået i en række møder i arbejdsgruppen, hvor forslagene til de forskellige 

typer af principper og kriterier er blevet fastlagte. Der har derudover været et dokumentations- 

og registreringsarbejde, hvor de enkelte bygninger samt de lokale forhold er blevet 

beskrevet. 

I kapitel 3 er daginstitutionernes og dagplejens opgaver beskrevet samt de lovgivningsmæssige 

og kommunalt besluttede rammer. 

Kapitel 4 indeholder pædagogiske og arbejdsmiljømæssige/bygningsfysiske principper for 

bygningernes indretning opdelt på daginstitutioner og dagpleje hver for sig, idet opgaven 

er forskellig for de to tilbud. Principperne/kriterierne er beskrevet yderligere i kapitlet og 

fremstilles kun i overskriftsform nedenstående. 

Daginstitutioner 

Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger i dagtilbudsloven 

samt Jammerbugt Kommunes servicemål: 

Bygningerne bør fremstå med inspirerende læringsmiljøer 

Bygningerne bør fremstå med fleksible læringsrum 

Bygningerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer 

Bygningerne bør virke fremmende for inklusion 

Bygningerne bør virke fremmende for socialisering 

Arbejdsmiljømæssige forhold: 

Generelt skal de nugældende bygningsfysiske krav til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes 

i forbindelse med ombygning og renovering af dagtilbuddene samt ved tilbygning 

hertil 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning er gældende. Efter 

arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum alle rum hvor der udføres arbejde. 

Bygningsfysiske forhold: 

Generel stand: Bygningskonstruktioner, gulv, væg- og loftoverflader samt tekniske 

installationer føres op til den - på det givne tidspunkt - standard, som er gældende. 

Såfremt der på projekteringstidspunktet er kendskab til, at standarden ændres bør i 

hvert enkelt tilfælde vurderes, om bygningen bør føres op til fremtidig gældende 

standard. 

Arealbehov: Dagtilbuddene bør indrettes med et bruttoareal på ca. 10 m 2 pr. barn. 

Køkken: Dagtilbuddene bør indrettes med køkkenfaciliteter der er godkendt eller 

kan godkendes i henhold til fødevarestyrelsens retningslinjer/krav 

Energi: Ved nybyggeri skal dagtilbuddene således leve op til 2015 målsætningerne 

vedrørende energiforbrug. Efter 2015 eller fra 2013 – 14 bør målsætningerne fremskrives 

til evt. ny landpolitisk målsætning. 

5


Dog bør der i forbindelse med renovering foretages energiinvesteringer, men der 

skal i hvert enkelt tilfælde vælges den totaløkonomisk mest fordelagtige løsning. 

Ser man på bygningernes energimærkninger, viser disse, at der generelt er langt fra den 

nuværende standard på bygningerne til den standard, der er gældende i dag og til de 

stramninger der vil komme i 2015 og 2020. 

Alle øvrige bygningsfysiske forhold er i henhold til gældende lovgivning 

Dagplejen 

For dagplejens vedkommende er principperne gældende for heldagslegestuernes indretning. 


samt Jammerbugt Kommunes servicemål: 

Legestuerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer: 

Rummene bør inspirere til at fantasere, reflektere og udforske 


Generelt skal de nugældende bygningsfysiske forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes 


hertil. 


arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum alle rum hvor der udføres arbejde 


Heldagslegestuerne bør indeholde følgende: 

Garderobe (plads til skiftetøj m.m.) 

Adgang til køkken 

Velegnede toilet og pusleforhold 

Flere rum 

Plads til opbevaring af høje stole og legetøj 

Overdækket område med plads til barnevogne 

Indhegnet legeplads med mulighed for skygge 

Arealbehov: Arealmæssigt bør der være 5-6 m2 pr. barn 

I kapitel 5 beskrives de enkelte institutioner og de lokale tilbud. Beskrivelsen er udarbejdet 

på baggrund af prognoser, kapacitet, bygningernes stand, økonomi, tilbud i lokalområdet. 

Prognoser er altid behæftet med usikkerhed og erfaringerne fra området viser, at de ikke 

altid holder stik. Især i nogle områder har det vist sig, at prognoserne sjældent svarer til 

virkeligheden. Problematikken er særskilt beskrevet for disse områder i kapitel 5. 

6


Efter hver beskrivelse er der udarbejdet et antal scenarier. Scenarierne er opstillet på baggrund 

af en række kriterier: 

a. Valgfrihed 

b. Bæredygtighed i forhold til økonomi og pædagogik 

c. Geografi 

d. Legestue og vuggestue sammen med daginstitution – brobygning mellem tilbuddene 

og helhed for børn og forældre 

e. Mulighed for heldagslegestuer for dagplejen 

f. Helhedstænkning og lokale løsninger 

g. Nærmiljø 

h. Specialgrupper placeres i det lokalområde, hvor der efterfølgende er skoletilbud 

i. Bygningsfysisk tilstand 

j. Kapacitet/Prognoser 

Ovenstående kriterier er ikke fra arbejdsgruppens side prioriterede, men sidestillede. 

Kapitel 6 indeholder beskrivelse af den nuværende ledelsesstruktur, hvad er ledelse og 

forskellige forslag til fremtidig struktur for Jammerbugt Kommune. 

Som grundlag for valg af fremtidig struktur er opstillet følgende principper: 

Mulighed for at opfylde forventningerne i ledelsesgrundlaget 

Mulighederne for at skabe et fagligt professionelt miljø med grobund for faglig refleksion 

og videndeling 

Faglig og økonomisk bæredygtighed 

Mulighed for lokal forskellighed 

Dagplejens placering. 

De frigjorte ressourcer i eventuel reduktion af ledergruppen, efter fremtidig lønafklaring 

af tilbageværende ledere, anvendes til at styrke normeringerne på området. 

Ledelsesmæssig bæredygtighed kan beskrives som enheder der har en tilpas størrelse, 

så der er noget at lede. Den faglige udvikling sikres i højere grad når der er 

min. 4 – 5 uddannede pædagoger 1 . Det giver bedre mulighed for faglig refleksion 

og sparring. 

En ledelsesmæssig enhed kan godt dække over flere huse. 

Kapitel 7 indeholder en opsamling på overordnede strukturelle forhold, som bør afklares, 

og aktuelle udfordringer i lokalområderne. Begge dele er kort beskrevet nedenstående. 

Strukturelle forhold: 

På baggrund af arbejdet med udviklingsplanen ser arbejdsgruppen følgende strukturelle 

forhold, som der bør tages politisk stilling til, inden der træffes beslutning om, hvilke institutioner, 

der skal ske ændringer med, hvordan disse skal ske og i hvilken rækkefølge: 

- Dagpleje og/eller vuggestuegruppe? 

1 Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har samlet de seneste otte års internationale 

forskning om, hvordan børneinstitutioner af forskellig kvalitet kan påvirke børns kognitive, emotionelle og 

sociale udvikling.”Børnehavers betydning for børns udvikling”. 

7


- Mulighed for lokale løsninger? 

- Ledelsesstruktur? 

- Prioritering af kriterier for valg af scenarier/løsninger? 

- Placering af specialgrupper i det lokalområde, hvor børnene senere vil blive tilbudt 

skolegang? 

Aktuelle udfordringer 

Arbejdsgruppen peger på følgende lokalområder, hvor der er aktuelle udfordringer. Løsningsmuligheder 

er beskrevet under de respektive områder. 

Saltum skoledistrikt 

Pandrup og Jetsmark skoledistrikter 

Aabybro skoledistrikt 

Brovst skoledistrikt 

Fjerritslev skoledistrikt 

Dagplejen samlet set 

De overordnede valg, der bliver truffet på dette område i henhold til ovenstående, 

kan få konsekvenser for mange lokalområder 

Når antallet af dagplejere i de enkelte områder bliver under 5 er det vigtigt at finde 

lokale løsninger i forhold til institutionen i området 

Der skal tages stilling til forældrebetaling og normering for disse løsninger. 

Der er få områder, hvor det ikke er bæredygtigt at drive både dagpleje og vuggestuegruppe. 

Der mangler akut legestuelokaler i Pandrup og Kaas området. 

I Biersted er der kun legestuelokaler så længe det er muligt at bruge Bjessingbo. 

I øvrige lokaliteter trives dagplejerne og får det til at fungere. 

8


3 Dagplejens og daginstitutionernes opgaver 

Børnehavernes, de samdrevne institutioners og dagplejens opgaver er generelt defineret i 

dagtilbudsloven. I Jammerbugt kommune er de derudover defineret i den sammenhængende 

børnepolitik samt i de vedtagne servicemål. For så vidt angår de bygningsfysiske 

forhold er disse underlagt dels bygningsreglementet samt Arbejdsmiljøloven. 

I det nedenstående er opgaverne kort refereret. 

3.1 Dagtilbudsloven: 

§7: Dagtilbuddet…..skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres 

trivsel, sundhed udvikling og læring. 

Stk. 3. Dagtilbuddet skal fremme børns læring og udvikling gennem oplevelser, leg og 

pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og 

erfaring. 

§.8 . Der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner. 

Det skal i læreplanerne fremgå hvordan man vil arbejde med at kortlægge og fremme det 

fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 

Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle 

dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 

§16a. Der skal gives mulighed for madordning. 

3.2 Jammerbugt kommunes vedtagne beslutninger 

3.2.1 Sammenhængende børnepolitik 

Udgangspunktet for udarbejdelse af denne udviklingsplan er den sammenhængende børnepolitik 

og den grundlagsforståelse som beskrives heri. 

3.2.2 Servicemål 

Udover den sammenhængende børnepolitik er der vedtaget en række servicemål, hvoraf 

de, som er relevante i sammenhæng med det bygningsmæssige, beskrives nedenstående. 

3.2.2.1 Vision 

Visionen for dagtilbudsområdet er, at alle børn i Jammerbugt Kommune får et sundt, trygt 

og godt liv. 

3.2.2.2 Mål 

Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling 

Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og 

anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet 

har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd . Barnet skal have 

9


mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del at fællesskabet med 

fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have 

medbestemmelse. 

3.2.2.2.1 Servicemål 

Det betyder, at der – med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske 

læreplaner - sættes fokus på: 

den sammenhængende børnepolitik 

generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. 

det tværfagligt samarbejde. 

at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på 

udviklingen af barnets sociale kompetencer. 

et inkluderende pædagogisk miljø. 

udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence. 

3.2.2.3 Mål 

Der er fleksible dagtilbud 

Vi tilbyder i Jammerbugt Kommune forskellige valgmuligheder for at tilgodese - såvel det 

enkelte barns behov for udvikling - som forældrenes behov for pasning. Ud over valget 

mellem forskellige institutionstyper tilbyder vi forskellige åbningstider og pasningsmoduler. 

Det tilstræbes at tilbyde pasning i barnets nærmiljø. 


Det betyder, at i en attraktiv Jammerbugt kommune er der bl.a. følgende institutionstyper 

dagpleje 

børnehave (herunder børnehaver med særlig profil) 

landsbyordning 

privat pasning 

skolefritidsordninger 

klubtilbud 

institutioner med grupper for børn med særlige behov 

3.2.2.4 Mål 

Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø 

I Jammerbugt kommune giver miljøet i dagtilbuddene mulighed for oplevelser og aktiviteter, 

bidrage til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbuddet danner 

endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. 


Det betyder i dagplejen, at: 

dagplejehjemmet er indrettet såvel funktionelt som indbydende – herunder med gode 

lyd- og lysforhold. 

der er et røgfrit miljø. 

der er legepladser og/eller grønne områder til rådighed for dagplejen i samtlige lokalområder. 

10


der lokalt kan etableres pædagogiske miljøer - eksempelvis heldagslegestuer – der 

kan medvirke til at fremme dagplejernes faglighed og samtidig understøtte børnenes 

udvikling. 

3.2.2.5 Mål 

Der er helhed i barnets liv 

I Jammerbugt kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige 

former for pasningstilbud - for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med 

overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets 

forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. 


Det betyder, at 

der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/SFO. 

dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter 

børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved 

indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne 

også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne. 

der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde. 

der er et velfungerende forældresamarbejde. 

nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde. 

3.2.3 Brugertilfredshedsundersøgelser. 

I Jammerbugt Kommune laves jævnlige brugertilfredshedsundersøgelser – senest i 2011. 

Af tilbagemeldingerne fra brugerne af daginstitutionerne fremgår det at: 

der er stor tilfredshed med det enkelte dagtilbud 

at institutionernes nuværende fysiske rammer er meget varierede, nogle steder er 

de meget nedslidte, andre steder er de tilfredsstillende. Forældrene har derfor i 

større udstrækning fokuseret på, hvad den gode fysiske indretning ud fra deres 

perspektiv dækker over. 

at en institution skal indeholde forskellige typer af rum - dvs. store rum, små rum, 

rum egnet til forskellige situationer (fx forskellige aktiviteter, rum til fordybelse, rum 

til puder, rum til ”vild leg” osv.). 

basale faciliteter skal ligeledes være i orden. Grupperne lægger fx vægt på ordentlige 

toilet-, køkken og garderobeforhold samt forhold som lys, luft og god plads. 

mere enkeltstående tilbagemeldinger, som dækker over, at den fysiske indretning 

skal indeholde alt fra gode udearealer, godt legetøj, til bedre IT, og at rammerne 

skal være hyggelige med ”sjæl og personlighed”. 

Dagplejens forældres tilbagemeldinger er: 

Generelt stor tilfredshed med dagpleje og gæstepleje. 

Forældrene påpeger, at plads er det vigtigste når de skal forklare, hvad der skal til 

for at have velfungerende og tidssvarende legestuer. Det betyder, at den gode legestue 

skal: 

- Indeholde flere rum 

- Have god plads udenfor til leg og bevægelse. 

11


Disse tilbagemeldinger indgår i principperne for bygningernes indretning i udviklingsplanen. 

12


4 Principper for bygningernes indretning 

I det nedenstående beskrives principper for bygningernes indretning ved ny- og ombygning. 

I Jammerbugt Kommune har vi følgende institutionstyper: 

Integrerede institutioner dvs. børnehaver med en vuggestuegruppe tilknyttet, altså 

børn fra 0 – 6 år. 

Vi har integrerede institutioner i Moseby, Hjortdal, Skipper Clement i Aabybro og 

Grøftekanten i Fjerritslev. 

SI’er. Børnehaver oprettet under dagtilbudsloven som drives sammen med skolen. 

De kan være integrerede med børn fra 0-10 år som i Klim, eller med børn fra 3-10 

år som i Vester Hjermitslev, Saltum, Ulveskov, Trekroner, Ørebro, Gjøl. 

I Ingstrup er der børn fra 0-6 år, men den drives som en del af Vester Hjermitslev 

og dermed Saltum Skole. 

LBO – udvidet SFO med børn 2,10 - 10 år i Tranum. 

14 rene børnehaver med børn 2,10 - 6 år. 

2 i Fjerritslev, 2 i Brovst, 1 i Halvrimmen, 1 i Skovsgaard, 2 i Kaas, 2 i Pandrup, 3 i 

Aabybro, 1 i Biersted, 1 i Nørhalne 

Vi har 1 specialgruppe med plads til 8 børn med særlige behov i Kaas børnehave. 

Vi har en specialgruppe til børn med vidtgående fysiske og psykiske handicap i Anlægsvejens 

børnehave. 

Vi har dagpleje tilbud for børn 0-2 år i alle skoledistrikter. Der er én stordagpleje på 

Gjøl. 

2 Puljeordninger for børn 0-2 år, samt 9 privatinstitutioner heraf 2 integrerede, 5 

vuggestuer samt 2 børnehaver. 

Beskrivelserne udarbejdes for børnehaverne og de samdrevne institutioner (SI), Tranum 

LBO og for dagplejens legestuer. Der er ikke udarbejdet særskilt beskrivelse af hverken 

SIérnes opgaver eller principper for indhold og fysiske rammer idet SIérne er omfattet af 

samme lovgivning og har samme opgave som børnehaverne. LBOén i Tranum hører under 

folkeskoleloven, men det er besluttet i Jammerbugt Kommune, at LBOén skal leve op 

til betingelserne i dagtilbudsloven. Der er derfor heller ikke lavet særskilt beskrivelse for 

denne. 

SFO’er indgår ikke som en del af udviklingsplanen. 

4.1 Daginstitutioner 

Principper for indretning af daginstitutionerne. 

Principperne opdeles i: 


samt Jammerbugt Kommunes servicemål for dagtilbud. 

Arbejdsmiljømæssige principper 

Bygningsfysiske principper 

13


4.1.1 Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger 

i dagtilbudsloven, samt Jammerbugt Kommunes servicemål for 

dagtilbud. 

Bygningerne bør fremstå med inspirerende læringsmiljøer. således at der gives mulighed 

for innovation ved at 

Der bør være områder som giver mulighed for at eksperimentere. Der bør indrettes 

fleksible værkstedsrum/atelier både ude og inde med gode lysforhold. 

Det bør være muligt at fordybe sig i værkstedsmæssige aktiviteter, som kan blive 

stående i flere dage. 

Der bør være mulighed for fordybelse i sproglige aktiviteter. 

Rummene bør give mulighed for og fremme lysten til samarbejde mellem forskellige 

dagtilbud og skole. 

Rummene bør indrettes med æstetiske og inspirerende materialer. 

Dagtilbuddet bør indrettes så der gives mulighed for anvendelse af ny teknologi. 

Bygningerne bør virke fremmende for inklusion: 

Der bør gives mulighed for de voksnes fordybelse med mindre grupper af børn. 

Der bør være plads til børns leg og fordybelse i mindre grupper. 

Der bør være mulighed for at lave skærmede kroge. 

Der bør være plads til kropslig aktivitet ude og inde, så der er mulighed for at arbejde 

målrettet med børns motorik samt give mulighed for læring og udfoldelse med 

kroppen ude og inde. 

Der bør være mulighed for pauserum, hvor børn kan trække sig tilbage. 

Bygningerne bør virke fremmende for socialisering: 

Rummene bør kunne anvendes både til fordybelse og til større fællesskaber 

Indretningen bør understøtte børnenes muligheder for at indgå i fællesskaber eksempelvis 

ved, at der mellem de forskellige rum er ”vinduer” i børnehøjde, så børnene 

kan se og lade sig inspirere af det, der foregår i andre rum. 

Bygningen åbner sig mod det offentlige rum også her med vinduer i børnehøjde, så 

barnet kan følge livet udenfor, og forbipasserende kan kigge ind. 

Bygningerne bør fremstå med fleksible læringsmiljøer: 

Det bør være nemt at ændre indretningen af rummene, således at børnehaverne 

kan ændre indretning efter behov. 

Dagtilbuddene bør indrettes så der er lagt vægt på naturlige overgange mellem ude 

og inde. Der findes rum, som hverken er ude eller inde, men som er både og. 

Der bør i indretningen tages hensyn til garderobeforholdene, som et rum hvor forældrene 

bruger tid, når de afleverer og henter og bringer deres barn, et arbejdsrum 

og et rum med masser af aktivitet og læring. 

Dagtilbuddene bør indrettes med soverum/stillerum så de der har behov for at sove 

til middag tilgodeses. 

Dagtilbuddet bør give mulighed for at børnene tilegner sig viden om og kompetencer 

i anvendelsen af digitale medier. 

Bygningerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer: 

14


Det æstetiske børnemiljø handler om hvordan omgivelserne, indretningen og atmosfæren 

indvirker på børns fantasi, udvikling, handlinger og lyst til at udfolde sig. Stemning, farve, 

lys, materialer, lyd og rummenes komposition understøtter børnenes nysgerrighed og lyst 

til udforskning, leg og læring. 

Dagtilbuddene indrettes med materialer og farvevalg der taler til alle sanserne. 

Der bør være plads til, at børnenes egne udtryk kommer frem. 

Rummene bør inspirere til at fantasere, reflektere og udforske. 

Der bør være gode lys og lydforhold 

4.1.2 Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: 


Generelt skal de nugældende bygningsfysiske krav til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes 


hertil dvs. at der skal være gode personalefaciliteter etableret i henhold til gældende regler 

og aftaler på området 


arbejdsmiljølovgivningen omfatter arbejdsrum alle rum hvor der udføres arbejde 


Generel stand 

Bygningskonstruktioner, gulv, væg- og loftoverflader samt tekniske installationer føres op 

til den - på det givne tidspunkt - standard, som er gældende. Såfremt der på projekteringstidspunktet 

er kendskab til, at standarden ændres bør i hvert enkelt tilfælde vurderes, om 

bygningen bør føres op til fremtidig gældende standard. 

Arealbehov 

Dagtilbuddene bør indrettes med et bruttoareal på ca. 10 m 2 pr. barn. Dette giver mulighed 

for at etablere fleksible miljøer ligesom det giver plads til at indrette dele af institutionen til 

0-2årige, hvor pladskravene er større end til børnehavebørn. 

Køkken 

Dagtilbuddene bør indrettes med køkkenfaciliteter der er godkendt eller kan godkendes i 

henhold til fødevarestyrelsens retningslinjer/krav, således at der er åbnet mulighed for 

madlavningsordning og pædagogiske aktiviteter, hvis de enkelte bestyrelser/institutioner 

ønsker at prioritere dette i børnehaven. 

Energi 

De bygningsfysiske krav til energibesparelse er blevet skærpet i de senere år bl.a. med de 

nye energikrav. Ved nybyggeri skal dagtilbuddene således leve op til 2015 målsætningerne 

vedrørende energiforbrug. Efter 2015 eller fra 2013 – 14 bør målsætningerne fremskrives 

til evt. ny landpolitisk målsætning. 

Dog bør der i forbindelse med renovering foretages energiinvesteringer, men der skal i 

hvert enkelt tilfælde vælges den totaløkonomisk mest fordelagtige løsning. Dvs. at der bl.a. 

skal vurderes på tilbagebetalingstiden for de eventuelle energiinvesteringer, der ligger udover 

kravene i henhold til bygningsreglementet. 

15


Akustik 

Funktionskrav til akustik i dagtilbuddene kan anses for opfyldt når efterklangstid og absorptions 

arealer udføres i henhold til krav i BR samt SBI anvisning 218 vedr. lydforhold i 

undervisnings – og daginstitutioner – lydbestemmelser og anbefalinger. 

Mellem rum til forskellige aktiviteter skal krav til lydreduktion iht. BR overholdes 

Lys 

Opholdsrum i daginstitutioner skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er velbelyste. 

Vinduer skal udføres, placeres og evt. afskærmes, så solindfald gennem dem ikke 

medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling undgås. 

Vinduer skal placeres så der er udsyn til omgivelserne og kravet til dagslys anses for tilstrækkeligt 

når rudearealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af gulvarealet. 

Kunstig belysning skal udføres i henhold til DS 700 med almenbelysning i opholdsrum på 

min. 200 lux. 

Kvaliteten af lyset påvirker ikke blot, hvad børnene ser, og hvordan de ser, men også den 

atmosfære, der er i rummene. SBi - anvisning 238 om lys i daginstitutioner, giver praktiske 

råd om, hvordan man kan skabe godt lys i daginstitutioner med lavt elforbrug. 

Ventilation 

Daginstitutioner skal udføres med ventilationsanlæg med tvungent luftskifte og varmegenvinding. 

Anlæg skal overholde krav i henhold il BR. 

Anlæg skal udføres med CO2 styring. Luftens indhold af CO2 må max. være 0,1. 

Brandforhold 

Daginstitutioner henhører i BR kap. 5 under kategori 6, omfattende bygningsafsnit til dagophold, 

hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet ikke er i stand til ved egen 

hjælp at bringe sig i sikkerhed. Dette medfører at der i ny – og tilbygninger skal indrettes 

automatisk brandalarmeringsanlæg – ABA anlæg - med opkobling til alarmcentral. 

Det beskrevne omkring akustik, lys, ventilation og brandforhold er alle krav i henhold til 

gældende lovgivning og kan ikke fraviges. 

4.2 Dagplejen 

I overensstemmelse med servicemål for dagtilbud, er det hensigten, at der skal etableres 

pædagogiske miljøer – eksempelvis heldagslegestuer der kan medvirke til at fremme dagplejernes 

faglighed og samtidig understøtte børnenes udvikling. 

I de tilfælde, hvor der oprettes heldagslegestuer bør de bygningsfysisk indrettes efter nedenstående 

principper. 

4.3 Dagplejens kendetegn 

Dagplejens kvalitet findes i det hjemlige miljø med den samme voksne. I dagplejen er der 

tid til det enkelte barn og ro til fordybelse og forundring. Målet er via den tætte relation til 

den samme voksne, at det lille barn og dets forældre oplever glæde, omsorg, tryghed og 

16


tillid – at børnene gennem deltagelse i de daglige gøremål i dagplejehjemmet lærer og 

udvikler sig og føler sig værdsatte, trygge og betydningsfulde. 

Dagplejehjemmet er således det primære læringsmiljø i Dagplejen, men legestuen har 

også stor betydning for børnenes udvikling. 

Heldagslegestuen er stedet, hvor barnet 

danner relationer til andre børn efter eget valg 

indgår i fællesskaber med jævnaldrende 

tilpasser sig socialt i større grupper og bliver ”parat” til børnehave 

udforsker og lader sig inspirere (mod) 

opnår læring i forhold til funktionsbestemte aktiviteter 

Eksempler på aktiviteter i legestuen 

at synge, danse og lege 

at være kreative sammen på værkstedet 

at etablere motorikbaner og forhindringsbaner 

at fejre højtider og traditioner 

Derudover har heldagslegestuen andre formål: 

Heldagslegestuen medvirker til at barnet (og dets forældre) har tryghed i gæsteplejen, 

da barnet kender både voksne og børn i legestuegruppen 

Heldagslegestuen fungerer som et kollegialt fællesskab for dagplejerne med mulighed 

for vidensdeling og sparring 

4.3.1 Principper for hvordan bygninger understøtter de pædagogiske målsætninger 

i dagtilbudsloven, samt Jammerbugt Kommunes servicemål for 

dagplejen. 

Legestuerne bør fremstå som æstetiske børnemiljøer: 

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne, indretningen og atmosfæren 

indvirker på børns fantasi, udvikling, handlinger og lyst til at udfolde sig. Stemning, farve, 

lys, materialer, lyd og rummenes komposition understøtter børnenes nysgerrighed og lyst 

til udforskning, leg og læring. 

legestuerne indrettes med materialer og farvevalg der taler til alle sanserne. 

Der bør være plads til at børnenes egne udtryk kommer frem. 

Rummene bør inspirere til at fantasere, reflektere og udforske 

4.3.2 Bygningsfysiske/arbejdsmiljømæssige principper: 


Dagplejens egne lokaler, der benyttes hver dag som heldagslegestue for dagplejere betragtes 

som fast arbejdssted i henhold til arbejdsmiljølovgivningen og der gælder derfor 

samme regler som i institutionerne. Dagplejen har egne lokaler i Fjerritslev på Grønnegade 

1 og i Aabybro på Anlægsvej 9 

Øvrige legestuer i Jammerbugt Kommune er godkendt som forsamlingslokaler. 

17


Generelt skal de nugældende bygningsfysiske forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes 

i forbindelse med ombygning og renovering af heldagslegestuerne samt ved tilbygning 

hertil dvs. at der skal være gode personalefaciliteter etableret i henhold til gældende 

regler og aftaler på området 


For at understøtte ovennævnte mål bør legestuerne indeholde følgende: 

Garderobe (plads til skiftetøj m.m.) 

Adgang til køkken 

Velegnede toilet og pusleforhold 

Flere rum 2 : 

- soverum 

- spiserum 

- plads til bevægelse 

- plads til kreativitet 

- plads til de små i dagplejen (skærmet) 

Plads til opbevaring af høje stole og legetøj 

Overdækket område med plads til barnevogne 

Indhegnet legeplads med mulighed for skygge 

Arealbehov 

Arealmæssigt bør der være 5-6 m2 pr. barn afhængigt af, hvorvidt der er tale om selvstændige 

lokaler eller lokalerne ligger i tilknytning til en børnehave, hvor køkken- pusle- og 

øvrige faciliteter kan anvendes. 

Når arealbehovet er beskrevet, at der bør være 5 – 6 m pr. barn til legestue og 10m til 

vuggestue (samme aldersgruppe) er det begrundet i, at dagplejehjemmet er det primære 

læringsmiljø i dagplejen og legestuen er at betragte som et supplerende læringsmiljø hvor 

børnene kun opholder sig en dag om ugen. 

For så vidt angår de øvrige bygningsfysiske forhold henvises til beskrivelsen under daginstitutioner. 

Undtaget er dog køkkenfaciliteter. Der bør ikke stilles krav om et godkendt køkken. 

2 Er et ønske fra forældrene, hvilket fremgår af brugerundersøgelsen 

18


5 Beskrivelse af institutioner samt scenarier for fremtidig 

struktur for så vidt angår bygningsmæssige forhold 

i de enkelte geografiske områder 

I det følgende beskrives de enkelte institutioner for hvert enkelt geografisk område samlet 

for både børnehaver, SI, LBO og dagpleje. Som bilag er vedhæftet kort over institutionernes 

placeringer. 

I beskrivelsen indgår nuværende kapacitet; prognoser; bygningernes stand i forhold til mulighed 

for efterlevelse af de pædagogiske principper, energiforbrug, godkendt køkken, arbejdsmiljø, 

generel stand og udvidelsesmuligheder. Der vil være enten ekstraudgifter eller 

mindreudgifter til drift afhængigt af, om bygninger nedlægges, renoveres eller der nybygges. 

Der er ikke i denne rapport lavet beregninger på driftsudgifter, da det vil være forbundet 

med for stor usikkerhedsmargin på det foreliggende grundlag. 

I de tilfælde, hvor en ændring fordrer nybygning eller tilbygning skal anlægsudgiften beregnet 

ud fra en m 2 pris på 14.000 kr. Hertil skal lægges 15 % dækkende omkostninger, 

projektering, tilslutningsafgifter, jordbundsundersøgelse m.v. 

Ved opførelse af ny institution skal der herudover også medregnes udgifter til grundkøb og 

evt. byggemodning. Udgifter til disse poster er ikke medtaget i overslagene, 

Strukturen i kapitlet er, at der tages udgangspunkt i de 4 tidligere kommuner. Indenfor disse 

geografiske områder beskrives institutionerne for hvert skoledistrikt, idet det er politisk 

besluttet, at børn tilbydes plads i nærmiljøet og nærmiljøet er defineret som skoledistriktet. 

Ledelsesstruktur og scenarier herfor er beskrevet særskilt i kapitel 6. 

5.1 Kriterier for valg af scenarier: 

Overordnet tager de valgte scenarier først og fremmest udgangspunkt i, at den enkelte 

institution med sin indretning og placering kan leve op til servicemålene og den sammenhængende 

børnepolitik. Derudover er scenarierne valgt ud fra en afvejning af følgende 

kriterier: 

a. Valgfrihed 

b. Bæredygtighed i forhold til økonomi og pædagogik 

c. Geografi 

d. Legestue og vuggestue sammen med daginstitution – brobygning mellem tilbuddene 

og helhed for børn og forældre 

e. Mulighed for heldagslegestuer for dagplejen 

f. Helhedstænkning og lokale løsninger 

g. Nærmiljø 

h. Specialgrupper placeres i det lokalområde, hvor der efterfølgende er skoletilbud 

i. Bygningsfysisk tilstand 

j. Kapacitet/Prognoser 

Ovenstående kriterier er ikke fra arbejdsgruppens side prioriterede, men sidestillede. 

19


a. 

Valgfrihed mellem vuggestuegrupper og dagpleje. 

Valgfrihed mellem store og små institutioner. 

b. 

Økonomi 

I en institution er der nogle forhold som er ens uanset størrelse. Der er basisopgaver i forhold 

til ledelse, økonomistyring og pædagogisk udvikling som er ens og der er driftsudgifter 

til renovation, rengøring, vedligehold, varme ect., som langt hen ad vejen er uafhængigt 

af institutionens størrelse. Små institutioner bruger dermed forholdsvis flere penge pr barn 

til almindelig drift end de større. 

I Jammerbugt Kommune tildeles institutioner under 27 børn en minimumstildeling – det vil 

sige, at uanset hvor få børn de har, vil de altid få ressourcer til 27 børn. Dette sker for at 

sikre en forsvarlig opgaveløsning, således det er muligt at dække åbningstiden personalemæssigt, 

samt have et budget, der giver mulighed for mindre investeringer samt vedligehold. 

Arbejdsgruppen vurderer, at institutioner er økonomisk bæredygtige, når det er muligt at 

dække dagen personalemæssigt forsvarligt og være fleksibel i forhold til anvendelse af 

ressourcer ved personalets sygdom og ferie. 

Pædagogik 

I forhold til pædagogik, så er der fordele ved både små og store institutioner. 

Fordele små: 

Større overskuelighed, trygt for sansesarte børn og for tidligt fødte børn. 

Mere ro til børn med særlige behov. 

Børnene leger med alle aldersgrupper 

Forældrene kender alt personalet og har bedre mulighed for at møde lederen i 

praksisfeltet. 

Overskueligt for børn og forældre. 

Fordele store: 

Økonomisk mere bæredygtige, hvilket kan have betydning for de pædagogiske muligheder 

Bedre mulighed for faglig sparring og et bredere perspektiv på opgaveløsningen i 

institutioner med meget personale. 

Bedre mulighed for at udnytte den enkelte ansattes faglighed. 

Bedre mulighed for at arbejde på tværs af institutioner. 

Bedre mulighed for efterlevelse af pædagogiske og bygningsfysiske principper da 

større institutioner giver bedre mulighed for fleksibel indretning. 

Mulighed for aldersopdelte aktiviteter og arbejde i grupper, eksempelvis ind og udslusningsgrupper 

3 . 

Bedre mulighed for at arbejde med flere indsatsområder på samme tid. 

3 I brugerundersøgelsen er der mange forældre der lægger stor vægt på arbejdet i både opstarts og skole- 

grupper. 

20


Hvad størrelsen på en bæredygtig institution skal være, vil altid bero på, hvilke øjne der 

ser på den. Arbejdsgruppen er dog enige i, at hvis vi ser på institutionerne med fagfaglige 

briller, giver flere ansatte bedre mulighed for faglig dialog og refleksion og dermed bedre 

mulighed for at højne den pædagogiske praksis. 

Hvis de fysiske rammer er optimale, har en stor institution uden problemer de fleste af de 

samme fordele som små institutioner. 

c. 

Institutionerne er placeret geografisk jævnt i hele kommunen under hensyn til befolkningstæthed. 

Der er lokale pasningstilbud. 

d. 

Fordelene ved at knytte vuggestuer og legestue til børnehaver er: 

Børnene har tilknytning til det samme dagtilbud indtil skolealderen. Det giver stor 

tryghed for børn og forældre 4 . 

I større personalegrupper gives der bedre mulighed for faglig dialog og sparring. 

Børnene kan flytte i børnehave når de er parate til det og ikke efter fødselsdato, således 

der tages hensyn til det enkelte barns udvikling og behov. 

Bedre mulighed for tidlig indsats, da der er flere faglige øjne der ser på det enkelte 

barn. 

Større enheder giver bedre økonomiske forhold for institutionen generelt. Det skaber 

muligheder for personalemæssig fleksibilitet samt bedre personaledækning dagen 

igennem. Der kan spares på generelle driftsudgifter ved større enheder. 

Hvis børnene går i legestue i børnehaven, kender de huset og til dels de voksne og 

andre børn, når de selv starter i børnehaven. 

Giver et godt samarbejde mellem dagpleje og børnehave. 

En ulempe kan være: 

I mindre områder vil forældre ikke have en valgmulighed, da områderne ikke vil 

kunne bære både dagpleje og vuggestuegruppe. 

e. 

Heldagslegestue i dagplejen ses som et af mange midler til at fremme dagplejernes faglige 

udvikling, understøtte børnene udvikling og som en positiv faktor i forhold til gæsteplejen. 

f. 

Der kan være såvel pædagogiske som økonomiske fordele ved at se hele dagtilbudsområdet 

i lokalområdet som en helhed. Dagpleje, vuggestue og børnehave kan tænkes som 

en helhed i de enkelte lokale områder sådan at man lokalt kan finde de løsninger som 

samlet set er optimale for området. 

4 

I Dagtilbudsloven, Jammerbugt Kommunes Børnepolitik og servicemål for området er der fokus på helhed 

og overgange. 

I brugerundersøgelsen for dagplejen fremgår tryghed som det mest betydningsfulde. 

21


Eksempler på lokale løsninger hvor det ikke er kun er barnets alder der er afgørende for i 

hvilket tilbud barnet indskrives 

- at lade et barn starte tidligere i børnehave, hvis det er klar til det og der er pres på 

dagplejen 

- at lade et barn blive længere i dagplejen, hvis det er det bedste for barnet og der er 

luft i dagplejen 

- at lade vuggestuen og børnehaven fungere som buffer så antallet af dagplejere er 

konstant i et distrikt. Når prognoserne viser en ændring i børnetallet vil der ske ansættelse/opsigelse 

af dagplejere i distriktet. En ny model vil være mere økonomisk 

rentabel, idet det er dyrt at afskedige dagplejere og ressourcekrævende at starte 

nye dagplejere op. 

Ved sådanne lokale løsninger skal der tages stilling til: 

- personalenormering når børn under 2 år og 10 måneder indskrives i børnehave 

- forældrebetaling når børn under 2 år og 10 måneder er indskrevet i børnehave 

- forældrebetaling når børn over 2 år og 10 måneder forbliver i dagplejen 

g. 

Som tidligere beskrevet, så er det politisk vedtaget, at nærmiljøet defineres som skoledistriktet 

og at forældrene skal tilbydes pasning til deres barn i enten dagpleje eller vuggestue 

i skoledistriktet eller nærmeste skoledistrikt. 

h. 

Strukturen i placeringen af specialgrupperne bør planlægges i samarbejde med skoleområdet, 

således at specialgrupper og matchende skoletilbud placeres i samme lokalområde. 

dette vil give en bedre overgang til skole og skabe mere tryghed for børnene, 

i. 

Institutionernes samlede bygningsfysiske tilstand indgår i vurderingen af, hvilke scenarier 

der opstilles. Når det er vurderet om bygningerne understøtter de pædagogiske principper 

er det ud fra en betragtning om, hvorvidt det arbejdsgruppen vurderer at være idealtilstande 

ved nybyggeri/renovering kan efterleves. Dette skal ses som et udtryk for at der fremadrettet 

er behov for at se på børnehavernes indretning. 

j. 

Et områdes samlede kapacitet og prognoser for børnetallet indgår i vurderingen af, hvilke 

scenarier der opstilles. 

De ovennævnte kriterier kan tillige anvendes som beslutningsgrundlag for valg af fremtidige 

løsningsmodeller for de enkelte områder. 

5.1.1 Generelle betragtninger 

Alle scenarier kan kombineres med legestuer og vuggestuer hvor dette vurderes at være 

relevant. For nogle scenarier vil dette kræve tilbygning. 

En generel konsekvens af at oprette integrerede institutioner i de små lokalområder er, at 

dagplejen enten reduceres eller helt nedlægges i disse områder. 

22


Når antallet af dagplejere i de enkelte områder bliver under 5 er det vigtigt at finde lokale 

løsninger i forhold til institutionen i området, således at gæsteplejen kan løses. 

For alle områder og skoledistrikter kan den nuværende struktur bevares. Dette er ikke 

yderligere beskrevet som scenarie under hvert område. 

I skemaet om bygningernes stand er vurderingen af, om børnehaverne i deres indretning 

giver mulighed for at efterleve de pædagogiske principper udelukkende baseret på et skøn 

i forhold til de nuværende fysiske rammer, set i forhold til idealtilstanden. 

Legepladsforhold i børnehaverne er ikke beskrevet for hver institution. Grundlæggende 

har vi i Jammerbugt Kommune store gode legepladser. Legepladserne er oftest indrettet 

efter forældreønsker og institutionens pædagogiske principper for et godt udeliv. Alle legepladser 

sikkerhedsgodkendes årligt. 

I det nedenstående beskrives områderne Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev. For 

hvert område beskrives institutioner for de enkelte skoledistrikter. Afsnittene er bygget op 

således, at der først er indsat tabeller, som giver et samlet overblik over børnene i distriktet 

og deres pasning. Følgende tabeller er indsat: 

Børnetal pr. 31.12.11 fordelt på årgange 

Børn pr. 31.12.11 fordelt på kommunal dagpleje, kommunal vuggestue og privat 

pasning. Det drejer sig om børn i aldersgruppen 24 uger til 2 år og 10 mdr. 

Børn i kommunal børnehave eller samdrevet institution (SI) afhængigt af det tilbud, 

der er i det aktuelle område. Det drejer sig om børn i aldersgruppen 2 år og 11 mdr. 

til SFO start 1.4. 

Børn i private pasningstilbud. 

Efter tabellerne beskrives hver enkelt institution i forhold til bygningsmæssig stand samt, 

hvorvidt der er tale om minimumsnormering. For dagplejens vedkommende beskrives antal 

dagplejere – antal er indsat i parentes for hvert område - samt legestueforhold. 

Ovennævnte tabeller og beskrivelser anvendes herefter til at beskrive samlede nuværende 

forhold og udfordringer for skoledistriktet. Sammen med de opstillede kriterier for valg af 

scenarier danner denne beskrivelse baggrund for de opstillede scenarier, som er opstillet 

til sidst for hvert skoledistrikt. 

5.2 Område Pandrup 

5.2.1 Saltum skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Ingstrup 8 12 7 7 5 6 6 6 

V.Hjermitslev 9 8 4 8 6 3 5 6 

Saltum/Hune 21 20 19 15 15 18 18 19 

sorte tal: bosiddende den 31.12.11 

røde tal: prognoser fra udviklingsafdelingen 

23


Børn i dagtilbud - aldersgruppen 24 uger - 2 år og 10 måneder 

Ingstrup V.Hjermitslev Saltum /Hune 

Kommunal dagpleje 0 børn 11børn 26 børn 

Kommunal vuggestue 7 børn 0 børn 0 børn 

Privat pasning (dagpleje) 4 børn 0 børn 0 børn 

Legestue kommunal dagpleje ingen Lunden Klubhuset 

Børn i dagtilbud - aldersgruppen 2 år og 11 måneder til SFO start 01.04. 

105 % af børnene fra Ingstrup benytter børnehaven i Ingstrup - aldersgruppen 0 - 2 år indgår ikke i denne 

graf 

90 % af børnene fra V. Hjermitslev benytter børnehaven i V. Hjermitslev 

børn 

børn 

børn 

40 

30 

20 

10 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

30 

20 

Ingstrup 

Saltum 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

70 % af børnene fra Saltum benytter børnehaven i Saltum 

år 

V. Hjermitslev 

10 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

år 

år 

børn gns. 

kapacitet 

max børn 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

24


Ingstrup V.Hjermitslev Saltum 

Privatinstitutioner Hune 11 

Børn i dagtilbud - skolebørn 0. klasse ( 01.04.) til og med 3. klasse 

01.01.12 Saltum 

V. Hjermitslev 

antal børn 57 25 

kapacitet 60 25 

5.2.1.1 Bygningernes stand 

Institution Mulighed for efterlevelse 

af pædagogiske 

principper 

Ingstrup integrerede 

institution 

(0-6 år) 

V.Hjermitslev SI 

(2,1 -10 år) 

Saltum SI (2,1- 

10 år) 

Energifor- 

hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 

Udvidelsesmulighed 

Bemærkninger 

I ringe grad D Nej - C ja Ventilation / ældre bygning opført 1929 

I nogen grad E I orden B ja Børnehaven er i tilbygning, tilbygget 

skolen 

I nogen grad D nej I orden A nej Børnehavedel er tilbygget til SFO i 

2008 

1 

) Energiforhold: Bogstav angiver energimærket for ejendomme, hvor A =lavenergi iht. BR 08 / B =byggeri iht. BR min. krav inkl. forbrug 

og efterfølg. ringere, men svarer til tidl. BR krav. 

2 

) Arbejdsmiljø er hentet fra rapport vedr. screening af daginstitutioner fra 2009 omfattende bl.a. belysning, ventilation, akustik, overflader, 

personaleforhold og ergonomiske forhold. 

3 

) Generelle stand: A =god, B =rimelig, C =mindre god – i bedømmelsen er der udvendigt set på tilstand for vægge, tagbeklædning og 

komplementerende dele. Indvendig er det overflader på lofter, vægge, gulvbelægning og belysning. I generelle stand er der ikke skelet 

til energi, men kun overflader og kompletterende dele. 

5.2.1.2 Legestuer 

Dagplejerne i V. Hjermitslev (3) benytter Multihuset Lunden som formiddagslegestue og 

hver anden uge som heldagslegestue Fungerer fint med plads til udfoldelse og bevægelse. 

Dagplejerne i Saltum (5) benytter Klubhuset hver anden uge som heldagslegestue. Fungerer 

fint med plads til udfoldelse og bevægelse. 

Dagplejerne i Hune (2) benytter Klubhuset som heldagslegestue. Klubhuset er ikke umiddelbar 

optimal i forhold til de pædagogiske målsætninger, men fungerer fint med 2 fleksible 

dagplejere og et godt samarbejde med klubben 

5.2.1.3 Nuværende forhold og udfordringer 

Saltum børnehave er en samdreven institution under Saltum Skole. Børnehaven har fælles 

leder med SFO. Vester Hjermitslev og Ingstrup børnehave er samdrevne institutioner under 

Saltum Skole. Børnehaverne har fælles ledelse med Vester Hjermitslev SFO. 

Der er dagpleje i Vester Hjermitslev og Saltum. Ingstrup og Vester Hjermitslev rammer 

minimumsnormeringen i 2012. 

Ingstrup Vuggestuegruppe bruges som gæsteplejetilbud til de ældste børn i dagplejen i 

Saltum og Vester Hjermitslev. 

25


Fordele: Der eksisterer lokale tilbud. 

Ulemper: Dyr løsning med 2 små institutioner på minimumsnormering. Det kan være svært 

at sikre en forsvarlig dækning af dagen i en lille institution, især når personalenormeringen 

skal dække to bygninger. 

Prognoserne viser, at der ikke sker en stigning i antallet af børn, hverken i V.Hjermitslev 

eller Ingstrup. Det har været et markant fald de seneste år. I Saltum ser børnetal og prognoser 

stabilt ud. 

Institutionen i Ingstrup er delt i to bygninger adskilt af en skolegård. Bygningerne i Ingstrup 

er i mindre god stand og der er ikke godkendt køkken. Samlet set vil det ikke ud fra en 

prognosemæssig og økonomisk vinkel kunne betale sig at investere yderligere i bygningerne 

i Ingstrup. 

Bygningerne i Saltum og V.Hjermitslev er i henholdsvis god og rimelig stand. Der er udvidelsesmuligheder 

i V.Hjermitslev, men ikke i Saltum. Der er ikke plads til flere børn i Saltum 

SI og det er ikke muligt at udvide. Der er allerede nu pladsproblemer. 

5.2.1.4 Scenarier for Saltum skoledistrikt 

5.2.1.4.1 Scenarie 1 

Ingstrup integrerede institution lukkes og børnene tilbydes plads i Vester Hjermitslev eller 

Saltum. 

Vester Hjermitslev Børnehave indrettes til at modtage 0-2 årige børn. 

Dagplejen i Vester Hjermitslev lukkes og børnene tilbydes plads i den integrerede institution. 

Børnehaverne fortsætter som samdrevne med Saltum Skole. 

Fordele: Større enheder, færre driftsudgifter. Større bæredygtighed både økonomisk og 

fagligt. 

Ulemper: Manglende lokalt tilbud. Der skal bygges til Vester Hjermitslev. Færre valgmuligheder 

for forældrene. 

5.2.1.4.2 Scenarie 2 

Børnehaverne i Ingstrup og Vester Hjermitslev lukkes. Der bygges en ny institution i Saltum, 

der rummer alle børnehavebørn i området. Dagplejen bevares som en selvstændig 

enhed. 

Alternativt bygges en integreret institution så tilbuddet til alle børn 0-6 år i området bliver 

fælles. Institutionen organiseres under dagtilbud. 

Fordele: Tidssvarende byggeri der lever op til principperne. Fremtidssikret. Færre driftsudgifter. 

Ulemper: Manglende lokal tilknytning. Ved integreret institution mangler forældrenes valgmuligheder. 

Anlægsudgift ved nybyggeri. 

26


5.2.2 Pandrup skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Pandrup 35 39 33 41 32 34 36 37 




Kommunal dagpleje Pandrup 10 dagplejere 39 børn 

Privat pasning Pandrup 1 børnepasser 4 børn 

Privatinstitutioner i Pandrup 

Solstrålen, Mariehønen, Brumbassen 

52 børn 

Legestue i FDF`s lokaler Møllen i Pandrup 


børn 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

101% af børnene i skoledistriktet bruger børnehaverne i Pandrup 

5.2.2.1 Bygningsmæssig stand 



principper 

Cannerslundsvejens 

Bh (2,1-6 år) 

Blokhusvejens 

Børnehave (2,1 

-6 år) 


hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

I ringe grad G Nej - C nej Belysning, vent, akustik, belægninger 

– bygningen er opført i 1970 og ikke 

renoveret siden. 

I nogen grad D ja I orden A ja Opført i 1995 

1 



2 

) Arbejdsmiljø er hentet fra rapport vedr. screening af daginstitutioner fra 2009 omfattende bl.a. belysning, ventilation, akustik, overfla- 

der, personaleforhold og ergonomiske forhold. 

2 kommunale børnehaver 

år 

børn gns. 

kapacitet 

max børn 

27


3 ) Generelle stand: A =god, B =rimelig, C =mindre god – i bedømmelsen er der udvendigt set på tilstand for vægge, tagbeklædning og 




Dagplejerne i Pandrup er opdelt i 2 grupper (10) benytter Møllen (FDF) som formiddagslegestue 

og enkelte heldagslegestuedage. Fungerer som formiddagslegestue (mødested), 

men trangt. For lidt plads til heldagslegestue for 5 dagplejere med 20 børn. 


Begge institutioner har egen selvstændige ledelse. 

Der mangler pladser i Pandrup. 

Fordele: Meget forskellige børnehaver, der giver forældre valgmulighed. 

Ulemper: Vil i perioder mangle pladser i Pandrup by. Manglende fleksibilitet i tilbuddene. 

Intet kommunalt vuggestuetilbud. 

Børnetallet i Pandrup er stabilt. Cannerslundvejens Børnehave er nedslidt og utidssvarende. 

Der mangler generelt børnehavepladser i Pandrup. Der er en stor overvægt af private 

pasningstilbud i Pandrup for de 0-2 årige. Der er intet kommunalt vuggestuetilbud. 

5.2.2.4 Scenarier for Pandrup skoledistrikt 

5.2.2.4.1 Scenarie 1 

Cannerslundvejens børnehave lukkes. Der bygges til Blokhusvejens børnehave. Ved tilbygning 

indtænkes både vuggestuepladser og legestueforhold. 

Fordele: Stor samlet enhed med en leder. Helhed i børnepasningen i Pandrup. 

Ulemper: Færre valgmuligheder for forældrene. Intet mindre tilbud. 

5.2.3 Jetsmark skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Kaas 22 26 25 16 19 20 20 19 

Moseby 7 10 6 16 6 7 8 8 




Kaas Moseby 

Kommunal dagpleje 29 børn 0 børn 

Kommunal vuggestue 0 børn 3 børn 

Privat pasning (dagpleje) 5 børn 5 børn 

Legestue kommunal dagpleje 

Frikirken og Plejecenteret 

28



110 % af børnene i Kaas bruger børnehaverne i Jetsmark 

børn 

børn 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

40 

30 

20 

10 

60 % af børnene i Moseby bruger børnehaven i Moseby 




principper 

Jetsmark Bh 

(2,1-6 år) 

Kaas BH 5 (2,1 - 

6r) 

Moseby BH (0 – 

6 år) 


Godkendt 

Arbejds- 

Generelle 

Udvidelses 

Bemærkninger 

hold 1 

køkken miljø 2 

stand 3 

mulighed 

I nogen grad D nej I orden A ja Opført i 1997 

I mindre grad D nej - C ja Belysning, ventilation, akustik, belægninger 

/ pavilloner tilbygget til spec. 

gruppe – børnehaven opført i 1980 

God - (begrundet i 

lavt børnetal) 

2 børnehaver i Kaas 

Moseby 

E I orden A ja Børnehaven er i tilbygning til Moseby 

skole 

1 



2 



3 




5 Kaas Børnehave indeholder specialgruppe til børn med særlige behov 

år 

0 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

år 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

29



Dagplejerne i Kaas er opdelt i 2 grupper (10), som benytter henholdsvis Frikirken og Plejecenteret. 

Begge lokaler fungerer som formiddagslegestue (mødested), men ikke velegnet 

til heldagslegestue. P.t. undersøges mulighederne for at begge grupper kan benytte Frikirken. 


Alle institutioner har egen selvstændige ledelse. 

Der er overkapacitet af pladser. 

Fordele: Bevare de små institutioner. Undgå ny placering af specialgruppen 

Ulemper: Megen ledelsestid til få børn og personale. 

Moseby integrerede institution løser opgaver i lokalmiljøet. Der er ikke udvikling i børnetallet. 

Moseby tildeles minimumsnormering. Dagplejen i Moseby er lukket. 

Kaas børnehave er nedslidt og utidssvarende indrettet. Børnetallet i Kaas er faldende. 

Alle børnene vil ikke kunne rummes i én af børnehaverne. 

Moseby integrerede institution bruges som gæstepleje for de ældste børn i dagplejen. 

5.2.3.4 Scenarier for Jetsmark skoledistrikt 

5.2.3.4.1 Scenarie 1 

Moseby integrerede lukkes. 

Fordele: Børnene kan placeres i tilbageværende institutioner i Kaas. 

Ulemper: Manglende lokalt tilbud. Kaas børnehave er nedslidt mv. 

5.2.3.4.2 Scenarie 2. 

Kaas Børnehave og Moseby integrerede institution lukkes. 

Der bygges til Jetsmark Børnehave. 

Ved lukning af Kaas Børnehave bør tænkes på ny placering af specialgruppen. En relevant 

placering vil være i tilknytning til en børnehave i Aabybro, da børnene ofte skoleplaceres 

i en af specialklasserne på Aabybro Skole. Omvendt bør Blå stue fra Anlægsvejens 

Børnehave i Aabybro flyttes til Jetsmark Børnehave (nybyggeri) da det vil give bedre mulighed 

for samarbejde med skolen hvor de fleste af børnene kommer til at gå. Personalet 

og børn begge steder vil kunne profitere af et tættere samarbejde. 

Dagplejen: 

Ved lukning af Kaas børnehave overgår børnehaven til dagplejehus. Huset bruges som 

legestueforhold for dagplejerne i Kaas og Pandrup, samt gæstehus for begge områder. 

Fordele: Dagplejen sikres gode legestueforhold med mulighed for heldagslegestue. Dagplejen 

styrkes ved muligheden for fast gæstehus. 

Ulemper: At både dagplejere og forældre skal køre for at komme i legestue. 

Fordele: En stor samlet enhed i Kaas. 

Ulemper: Anlægsudgifterne ved byggeri. Mister de små enheder og forældrenes mulighed 

for valg. 

30


5.2.3.5 Fælles scenarie for Pandrup og Jetsmark skoledistrikter 

Moseby, Kaas og Cannerslundvejens børnehaver lukkes og der bygges en ny integreret 

institution med plads til dagplejens legestue, ved Jetsmarkhallen. 

Fordele: Nyt tidssvarende byggeri der lever op til kommunale målsætninger. Store driftsmæssige 

besparelser. 

Ulemper: Anlægsudgifterne ved byggeri. Mister de små enheder og forældrenes valgmulighed. 

5.3 Område Aabybro 

5.3.1 Nørhalne skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Nørhalne 34 37 17 25 26 22 19 18 




Kommunal dagpleje Nørhalne 8 dagplejere 31 børn 

Privat pasning Nørhalne 3 børnepassere 12 børn 

Legestue i Sognegaarden, Nørhalne 


børn 

kommunal børnehave - Regnbuen 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

106%af børnene fra skoledistriktet bruger Nørhalne børnehave 

år 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

31





principper 

Børnehaven 

Regnbuen (2,1- 

6 år) 


hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

God D nej i orden A/B Ja Renoveret og tilbygget i 2001 

1 



2 



3 





Dagplejerne i Nørhalne (9) benytter Sognegaarden i Nørhalne og forsamlingshuset i Nørhalne 

som formiddagslegestue (mødested) og enkelte heldagslegestuedage. Fungerer 

som formiddagslegestue (mødested), men ikke velegnet som heldagslegestue. 


Børnehaven er en selvstændig enhed med egen ledelse. Ledelse deles midlertidigt med 

Anlægsvejen i Aabybro, indtil endelig beslutning om dagtilbudsstrukturen. Børnetallet i 

Nørhalne er svingende. Det betyder, at det scenarie, der peges på, giver mulighed for 

fleksibilitet i forhold til aktuelle behov. 

5.3.1.4 Scenarier for Nørhalne skoledistrikt 

5.3.1.4.1 Scenarie 1. 

Børnehaven bevares som selvstændig enhed med fleksibel vuggestuegruppe. Der findes 

en lokal løsning i forhold til børnetal og optagelsesalder. Da børnetallet i Nørhalne er meget 

svingende og der sker stadig udbygning af byen, kan det på sigt betyde at det bliver 

nødvendigt med en tilbygning til børnehaven. Der bygges legestueforhold til dagplejen. 

Fordele: Valgmulighed for forældrene. Dagplejen bevares. Fleksibelt tilbud. 

Ulemper: Ved bygning af legestueforhold vil der være anlægsudgifter. 

5.3.2 Biersted skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Biersted 36 16 23 30 25 15 21 21 




Kommunal dagpleje Biersted 8 dagplejere 31 børn 

Privat pasning Biersted 5 børnepassere 22 børn 

Privatinstitution Biersted Vuggestuen Bondegården 17 børn 

Legestue i cafeteria i hallen og børnehaven 

32



108% af børnene fra skoledistriktet bruger børnehaverne i Fjerritslev 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

Børnehaverne 50 i Brovst benyttes tilde børn der ikke er plads til i Skovsgaard (10 - 15 børn) 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

børn 

106% af børnene fra distriktet bruger børnehaverne i Biersted 




principper 

Børnehuset 

(2,10-6 år) 

2 kommunale børnehaver / 1 


hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

God C Ja/nej I orden B Ja Børnehaven er først fuld renoveret/udbygget 

i 2012 

1 



2 



3 





Pr 1.04.2012 bruger begge dagplejegrupper lokaler i Bjessingbo Børnehave til legestue. 

Bjessingbo benyttes ligeledes af de private børnepassere i området. 


Iværksat plan for tilbygning, hvor 2 børnehaver bliver til 1 børnehave med selvstændig ledelse. 

( Bjessingbo og Kernehuset) Den nye børnehave vil hedde Børnehuset Biersted. 

Det er planlagt, at der oprettes en gruppe for børn med ASF i tilknytning til børnehaven. 

Det er usikkert, om der bliver mulighed for legestue i børnehaven, da børnetallet i Biersted 

er svingende. Det betyder, at de scenarier, der peges på, giver mulighed for fleksibilitet i 

forhold til aktuelle behov. Børnehaven har dyrehold. 

5.3.2.4 Scenarier for Biersted skoledistrikt 

år 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

5.3.2.4.1 Scenarie 1 

Børnehaven bevares som selvstændig enhed med fleksibel vuggestuegruppe. Der findes 

en lokal løsning i forhold til børnetal og optagelsesalder. Da børnetallet i Biersted er meget 

svingende og der sker stadig udbygning af byen, kan det på sigt blive nødvendigt med en 

yderligere tilbygning til børnehaven. 

33


Der bygges legestueforhold til dagplejen. 

Fordele: Valgmulighed for forældrene. Dagplejen bevares. Fleksibelt tilbud. 

Ulemper: Ved bygning af legestueforhold vil der være anlægsudgifter. 

5.3.2.4.2 Scenarie2 

Bjessingbo børnehave står tom efter april 2012. Børnehaven sælges ikke, men kan bruges 

blandt andet som legestueforhold til dagplejen og eventuelt som gæstehus for Biersted/Nørhalne 

området. 

Fordele: Fast gæstehus, gode legestueforhold. 

Ulemper: Udgifter til renovering af det gamle hus. Pavillon fjernes. 

5.3.3 Gjøl skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Gjøl 11 13 12 15 15 8 9 9 




Kommunal dagpleje Gjøl 6 dagplejere 21 børn 

Heldagslegestue i Sognegaarden på Gjøl 


børn 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

100%af børnene på Gjøl bruger Gjøl SI 

samdrift institution Gjøl 

SI 

år 

gns børn 

kapacitet 

max børn 

34



01.01.12 

antal børn 55 Bem. 

kapacitet 85 svingende børnetal mellem 45 - 60 




principper 

Gjøl SI (2,1-10 

år) 


hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

God D Nej i orden B ja Køkken indrettet og kan godkendes 

1 



2 



3 





Dagplejerne på Gjøl (6) benytter Sognegaarden på Gjøl, der fungerer som heldagslegestue, 

men ikke optimal i forhold til målsætning om flere rum til pædagogiske aktiviteter. 


Børnehaven er en samdreven institution (SI) med Gjøl Skole. Børnehaven hjælper med 

gæsteplejen. 

Der er udover almindelig dagpleje, én stordagpleje på Gjøl. 

Børnetallet er svingende. 

5.3.3.4 Scenarier for Gjøl skoledistrikt 

5.3.3.4.1 Scenarie 1. 

Børnehaven fortsætter som en SI. Der tilknyttes en fleksibel vuggestuegruppe, som tilpasses 

lokale behov og ønsker.. 

Fordele: Valgmuligheder for borgerne. Gode overgange. 

Ulemper: Svært at bevare både dagpleje, stordagpleje og vuggestuegruppe i et så lille område. 

5.3.4 Aabybro skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Aabybro 94 74 90 99 75 67 80 80 

Birkelse 12 10 14 15 14 15 12 12 



35



Aabybro Birkelse 

Kommunal dagpleje 126 børn 22 børn 

Kommunal vuggestue 12 børn 0 børn 

Privat pasning (dagpleje) 25 børn 4 børn 

Privatinstitution 0 børn 0 børn 

Legestue kommunal dagpleje legestuehuset Anlægsvej 9 Fælleshuset Hjorts hus i Birkelse 


112% af børnene i distriktet benytter børnehaverne i Aabybro (aldersgruppen 0 - 2 år er ikke taget med i grafen) 

børn 

børn 

340 

320 

300 

280 

260 

240 

220 

200 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

60 

50 

40 

30 

20 

4 børnehaver Aabybro by 

10 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

75 % af børnene i distriktet benytter Ulveskov SI 

Aabybro Birkelse 

Privatinstitutioner 0 Landsbyhaven 48 


år 

samdrift institution SI Ulveskov 

år 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

36


01.01.12 Ulveskov 

antal børn 26 

kapacitet 60 


01.01.12 Ulveskov 


kapacitet 60 




principper 

Ulveskov Bh (3- 

10 år) 

Skipper Clement 

(0 – 6 år) 

Anlægsvejens 

BH (0 – 6 år 6 ) 

Børnehuset (3 – 

6 år) 

Thomasmindeparken 

(3 – 6 år) 


hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

God E nej I orden B/C Nej Pavilloner tilbygget i 1995 

God E Nej 

Ikke 

formelt 

I orden A/B Nej Renoveret og tilbygget i 2009 / køkken 

indrettet og kan godkendes. Dette sker 

snarest. 

I mindre grad E ja I orden B/C Ja Specialgrp. tilbygget og børnehaven 

renoveret i 1995 

God ved færre børn E nej I orden B Ja Børnehaven er opført i 1995 

God ved færre børn E Ja I orden B Ja Pavillonbyggeri opført i 2000 

1 



2 



3 





Dagplejerne i Birkelse (6) benytter Hjorts Hus, der fungerer som formiddagslegestue (mødested) 

og enkelte heldagslegestuedage. 

Dagplejerne i Aabybro (36) er opdelt i 5 grupper og har egne lokaler på Anlægsvej 9 som 

benyttes som heldagslegestue, der lever op til de pædagogiske mål med flere rum: plads 

til kreativitet, plads til bevægelse og ”skærmet” plads til de små i dagplejen 


Der er 4 børnehaver med selvstændig ledelse, samt Ulveskov, der er en samdreven institution 

med Aabybro Skole. Anlægsvejen har midlertidigt fælles ledelse med Nørhalne Børnehave 

indtil den endelige struktur for området er fastlagt. Der er vuggestuegruppe i Skipper 

Clement børnehave. 

6 Anlægsvejens Børnehave, børn 3 – 6 år samt specialgruppe for børn med vidtgående fysiske og psykiske 

handicap fra 0 – 6 år (Blå stue). 

37


Der mangler hvert forår pladser i Aabybro by. Der er venteliste til vuggestuegruppen i 

Skipper Clement, svarende til en ny vuggestuegruppe. Der er overkapacitet i Ulveskov i 

Birkelse. 

Alle børnehaver i Aabybro by rummer flere børn, end de er bygget til. Generelt er bygningerne 

i god stand. Alle undtagen Anlægsvejen har gode legepladser. Hvis der sker en fortsat 

udbygning af Aabybro med børnefamilier, vil den nuværende kapacitet ikke være tilstrækkelig, 

selv om prognosen viser, at der er kapacitet. Børnetallet svinger en del fra år til 

år, hvilket heller ikke fremgår af prognosen. 

Børnehuset har dyrehold. 

Vi har et stort pres på specialgruppen i Anlægsvejens Børnehave. Generelt er Anlægsvejen 

utidssvarende og upraktisk indrettet. Der mangler pladser til specialgruppebørn, og der 

er generelt behov for bedre faciliteter både ude og inde. Anlægsvejen har et nybygget barnevognsrum. 

Ved flytning af specialgruppen bør den placeres i nærheden af fremtidigt skoletilbud, som i 

Jammerbugt kommune typisk vil være specialklasse ved Jetsmark Skole. 

Dagplejen har et velfungerende legestuehus, der benyttes dagligt af en skiftende gruppe 

dagplejere. Derfor er disse ikke tænkt ind i scenarierne. 

5.3.4.4 Scenarier for Aabybro skoledistrikt 

5.3.4.4.1 Scenarie 1 

Ulveskov børnehave flyttes til dagtilbudsområdet som satellit institution under en af børnehaverne 

i Aabybro. Børnehaven bevares såfremt den er bæredygtig. 

Fordele: Mere fokus på de 3-6 årige. 

Ulemper: Lille enhed. Løsrives fra SFO der også er en meget lille enhed. Problemer i forhold 

til bæredygtighed for begge enheder. 

Det er besluttet at undervisningsstedet skal lukkes, når der er plads i Aabybro. Det kan 

besluttes at bevare børnehaven indtil da. 

5.3.4.4.2 Scenarie 2 

Dagplejen i Birkelse lukkes og der oprettes vuggestuegruppe i Ulveskov SI. 

Fordele: En samlet enhed i Birkelse – større bæredygtighed. Bevarelse af lokalt tilbud. 

Ulemper: manglende valgmuligheder for forældrene. 

5.3.4.4.3 Scenarie 3 

Anlægsvejens børnehave nedlægges og der bygges til Børnehuset (og Thomasmindeparken?) 

Der bygges nye tidssvarende faciliteter til specialgruppen i tilknytning til en af børnehaverne. 

Det anbefales at der bygges nyt til gruppen ved Jetsmark Børnehave, da børnene 

fra specialgruppen oftest vil fortsætte i specialklasse på Jetsmark Skole. 

Fordele: Mulighed for bedre overgang til skole 

38


Ulemper: Anlægsudgifter 

5.3.4.4.4 Scenarie 4 

Anlægsvejen overgår til ren vuggestue til 24 børn (de 12 pladser flyttes fra Skipper Clemet 

) samt gæstehus til dagplejen i lokalerne hvor der nu er specialgruppe. 

Der bygges til Børnehuset. 

Fordele: Tæt samarbejde mellem dagpleje og vuggestue, samt gæstehus. 

Ulemper: Manglende samarbejde med børnehave, og fortsat skift for vuggestuebørnene. 

5.3.4.4.5 Scenarie 5 

Anlægsvejens Børnehave lukkes. 

Der bygges en ny børnehave i udbygningsområdet i Aabybro, med plads til 12 vuggestuebørn, 

specialgruppen 7 samt børnehavebørn. 

5.3.4.4.6 Scenarie 6 

Der bygges nye forhold til Anlægsvejens specialgruppe i tilknytning til Jetsmark børnehave. 

Anlægsvejens børnehave tilknyttes en vuggestuegruppe med 12 0-2 årige. 

Fordele: Anlægsvejen bevares, og bliver en bæredygtig enhed. 

Ulemper: Anlægsvejen har dårlige udeforhold, som dog pladsmæssigt er bedre egnet til 

vuggestuebørn, end børn med vidtgående fysiske og psykiske udviklingsforstyrrelser. Der 

vil blive tale om anlægsudgifter. 

5.4 Område Brovst 

5.4.1 Brovst skoledistrikt. 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Brovst 36 35 39 39 30 26 33 33 

Halvrimmen 20 17 8 12 11 8 10 10 

Arentsminde 12 18 9 17 13 17 12 12 




Kommunal dagpleje Brovst 10 dagplejere 39 børn 

privatinstitution Brovst Bamsehuset 22 børn 

puljeordning Brovst Kyllingen 20 børn 

Kommunal dagpleje Halvrimmen 1 dagplejer 4 børn 

puljeordning Halvrimmen Børnehuset 21 børn 

Kommunal dagpleje Arentsminde 3 dagplejere 10 børn 

Integreret privatinstitution 0 - 6 år Troldehuset 0 - 3 årige 12 børn 

7 Bør evt. flyttes til Jetsmark jævnfør tidligere beskrevne 

39


Heldagslegestue i boldklubbens lokaler i Brovsthallen 

Heldagslegestue i klubhuset i Arentsminde 


80% af børnene fra skoledistriktet bruger Thorup/Klim SI 

150 

140 

130 

120 

110 

108% af 100 børnene fra skoledistriktet bruger børnehaverne i Fjerritslev 

90 

80 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

børn 

125% af børnene i Brovst bruger børnehaverne i Brovst (Skovsgaard børn) 

børn 

60 

50 

40 

30 

105% af børnene i Halvrimmen bruger børnehaven i Halvrimmen 

Integreret privatinstitution 0 - 6 år Troldehuset 3 - 6 årige årige 15 børn 




principper 

Halvrimmen Bh 

(2,10 - 6 år) 

Brovst Bh (2,10 - 

6 år) 

Børnehaven 

Bøgebakke 2,10 

– 6 år) 

2 kommunale børnehaver i Brovst 


hold 1 

år 

Halvrimmen børnehave 

20 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

år 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

I nogen grad E nej I orden B Ja Tilbygget i 1999 Renovering mht. 

køkken, overflader, belysning, ventilation 

i 2011/12 

God D Ja I orden A/B Nej Tilbygget og renoveret i 2007 

I nogen grad D nej I orden A Ja Opført i 1998 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

1 



2 



3 




40



Dagplejerne i Halvrimmen og Arentsminde (4) benytter Klubhuset (Multihuset) i 

Arentsminde som heldagslegestue. Kan fungere som heldagslegestue, da gymnastiksalen 

er til rådighed, så der er plads til bevægelse. 

Dagplejerne i Brovst (10) er opdelt i 2 grupper, der benytter Klubhuset i Brovst Hallen som 

heldagslegestue. Kan fungere som heldagslegestue, da dagplejerne må benytte multisalen, 

hvor der er masser af plads til bevægelse. 


Der er 1 børnehave i Halvrimmen og 2 i Brovst alle med selvstændig ledelse. 

Der er samlet set overkapacitet. 

Børnehaverne i Brovst By har en samarbejdsaftale med Asylcenteret, og modtager børn 

fra centeret. Denne aftale er indgået efter et ønske fra Asylcenterets side om at lave bedre 

præintegration af børnene, grundet at vi har de pladsmæssige muligheder i Brovst. Disse 

børn indgår ikke som en del af normeringen og belægningen i børnehaverne, men finansieres 

for sig selv fra Asylcenterets side. 

Børnehaverne i Brovst modtager 10 – 15 børn hvert år fra Skovsgaard området. 

Ændres der ved forholdene i Skovsgaard vil dette påvirke belægningen i Brovst. 

Børnetallet i Halvrimmen falder. Gennemsnitligt er der kapacitet i Brovst. 

Halvrimmen Børnehave er nedslidt og utidssvarende. Der er blevet fortaget arbejdsmiljømæssige 

forbedringer i 2011. Der er behov for yderligere renovering. Børnehaven ligger 

ved siden af skolen og samarbejder tæt med lokale SFO. 

Børnehaverne i Brovst er i god stand. Bøge Bakke har dyrehold. Børnetallet er faldende. 

De private tilbud i Halvrimmen og Arentsminde fungerer som gæstepleje for dagplejen. 

Fordele: Lokale tilbud. Valgmuligheder for forældrene. Gode integrations muligheder. 

Ulemper: Manglende lokalt tilbud til alle børnehavebørn i Skovsgaard. Stort arbejde med 

børnene fra Asylcenteret, der er forbundet med megen usikkerhed, da man aldrig ved, 

hvor længe de bliver. 

5.4.1.4 Scenarier for Brovst skoledistrikt 

5.4.1.4.1 Scenarie 1 

Halvrimmen børnehave lukkes og børnene tilbydes plads i Brovst. Aftalen med asylcenteret 

opsiges. 

Fordele: Sparer driftsudgifter. 

Ulemper: Det bliver pladsmæssigt presset i forårsmånederne. Præ integrationen som begge 

børnehave i Brovst arbejder med i samarbejde med Asylcenteret ophører. Manglende 

lokalt tilbud i Halvrimmen 

41


5.4.1.4.2 Scenarie 2 

Halvrimmen børnehave overgår til SI, så enheden bliver større og umiddelbart mere økonomisk 

bæredygtig. 

Fordele: Et tættere samarbejde med skolen 

Ulemper: Langt væk fra ledelsen som sidder på Brovst skole. Der vil fortsat være behov 

for en person med ledelsesansvar i Halvrimmen. Fysisk vil institutionen stadig skulle placeres 

flere steder, og der vil ingen ressourcer være sparet. 

5.4.1.4.3 Scenarie 3. 

Halvrimmen overgår til integreret institution med børn fra 0 – 6 år. 

Fordele: Børnepasningen i Halvrimmen er ét sted. 

Ulemper: Der vil så i området være kommunal dagpleje, en privat puljeordning i Halvrimmen, 

en privat institution med børn fra 0-6 år i Arentsminde. Der er ansøgt om en privat 

institution på Øland. Der vil ikke være børn nok til alle institutioner. 

5.4.1.4.4 Scenarie 4 

Der oprettes vuggestuegruppe i Brovst Børnehave. Bøge Bakke vil blive fyldt op. Halvrimmen 

bevares. 

Fordele: Valgfrihed af tilbud for borgerne. Bedre udnyttelse af faciliteterne. Større grad af 

bæredygtighed. 

Ulemper: Driftsaftale med Asylcenteret opsiges eller ændres. 

5.4.1.4.5 Scenarie 5 

Oprettelse af vuggestuegruppe i Bøge Bakke. 

Fordele: Børnehaven fyldes op. Valgfrihed af tilbud til borgerne. Lille trygt miljø med god 

mulighed for fælles aktiviteter og gode overgange. Legepladsen god til motoriske udfordringer. 

Ulemper: Ikke bedste udeforhold til småbørn, da legepladsen er meget skrånende.. Børnehaven 

er ikke optimalt indrettet til mindre børn, da der er hemse på stuerne. Kræver 

ombygning. 

Der er i ingen af scenarierne taget højde for legestueforhold. Disse ville skulle bygges til. 

Tilbygning kan kun ske ved Bøge Bakke, som har et dejligt udeareal. Udfordringen er dog 

terrænet. 

5.4.2 Skovsgaard skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Skovsgaard 22 18 11 25 14 17 13 13 

Tranum 13 7 12 7 11 8 16 16 



42



Kommunal dagpleje Skovsgaard 5 dagplejere 18 børn 

Privat pasning Skovsgaard 2 børnepassere 9 børn 

Kommunal dagpleje Tranum 3 dagplejere 11 børn 

Heldagslegestue i Bjælkebo, Skovsgaard 

Legestue i klubhuset i Tranum 


børn 

Børnehaverne i Brovst benyttes til de børn der ikke er plads til i Skovsgaard (10 - 15 børn) 

børn 

80% af børnene fra Tranum bruger SI i Tranum 

Skovsgaard børnehave 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 


01.01.12 Tranum 


kapacitet 50 

år 

Kommunal samdrift institution SI - Tranum 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

år 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

43





principper 

Tranum LBO 

(2,10 - 10 år) 

Skovsgaard Bh 

(2,10 - 6 år) 

Energiforhold 

1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

C nej I orden B Ja Ligger i tilknytning til skolen 

I nogen grad E ja I orden A Ja Opført i 1997 

1 



2 



3 





Dagplejerne i Tranum (3) benytter Klubhuset i Tranum som formiddagslegestue om vinteren 

– er ikke velegnet til heldagslegestue. Om sommeren har dagplejerne heldagslegestue 

i Spejderhytten, der kan fungere som heldagslegestue på grund af gode udendørs forhold 

og dagplejernes kreativitet. 

Dagplejerne i Skovsgaard (5) benytter Bjælkebo som heldagslegestue. Kan fungere som 

heldagslegestue. 


Tranum er en LBO under Skovsgaard Skole og Skovsgaard børnehave er selvstændig og 

har egen ledelse. Tranum har i lighed med børnehaverne i Brovst en samarbejdsaftale 

med Asylcenteret. Børnehaven tildeles i 2012 minimumsnormering. 

Der er overkapacitet. 

Tranum Si bruges som gæstepleje for de ældste børn i dagplejen. 

Børn fra Skovsgaard passes i Brovst fordi der mangler lokal kapacitet. Forældrene er meget 

opmærksomme på at få et lokalt tilbud. Skovsgaard børnehave er i god stand. 

Børnetallet for begge byer er stabilt. Prognoser for Skovsgaard har gennem senere år vist 

faldende børnetal, men i praksis har dette ikke været tilfældet. Som det ser ud med kendte 

børntal og med prognosetallene vil der fortsat mangle børnehavepladser i Skovsgaard 

frem til 2017. 

5.4.3 Scenarier for Skovsgaard skoledistrikt 

5.4.3.1.1 Scenarie 1 

Skovsgaard børnehave udbygges, så der er plads til alle børnehavebørnene i distriktet. 

Ved en udbygning tænkes legestueforhold ind. 

Fordele: Større forældretilfredshed, når alle børn kan passes i lokalområdet og ikke skal til 

Brovst.. Bedre overgange for børnene i forhold til skolegang. 

Ulemper: Anlægsudgifter. 

44


5.4.3.1.2 Scenarie 2 

Tranum LBO overgår til at blive en SI. Dagplejen i Tranum lukkes og Tranum SI modtager 

de 0-2 årige. 

Fordele: Samlet tilbud i Tranum med fokus på helhed. Større grad af bæredygtighed. 

Ulemper: Dagplejen nedlægges i Tranum. Manglende valgfrihed. 

5.5 Område Fjerritslev 

Der er i Fjerritslev området 3 selvstændige skoledistrikter med hver deres lokale pasningstilbud. 

Der er ikke beskrevet fælles scenarier for dette område, da det ikke ud fra de gældende 

bestemmelser om pasning i nærmiljøet er muligt at ændre på dette. 

5.5.1 Fjerritslev Skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Fjerritslev 36 35 39 39 30 26 33 33 

Hjortdal 6 8 5 3 5 7 5 5 




Kommunal dagpleje Fjerritslev 18 dagplejere 63 børn 

vuggestuegruppe - Fjerritslev v. børnehaven Grøftekanten 12 børn 

integreret institution - Hjortdal 0 - 3 årige 6 børn 

Heldagslegestue i egne lokaler Grønnegade 1, Fjerritslev 



170 

90% af børnene fra skoledistriktet bruger SI Ørebro 

børn 

160 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

3 kommunale børnehaver i Fjerritslev 

Børn i dagtilbud 90 - skolebørn 0. klasse ( 01.04.) til og med 3. klasse 

80 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

80% af børnene fra skoledistriktet bruger Thorup/Klim år SI 

105% af børnene fra Fjerritslev bruger børnehaverne i Fjerritslev (0-2 årige indgår ikke i grafen) 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

45


integreret institution Hjortdal 

90% af børnene fra Hjortdal bruger børnehaven i Hjortdal (0-2 årige indgår ikke i grafen) 

børn 

50 

40 

30 

20 

10 




principper 

Børnehaven 

Skovhuset (2,10 

- 6 år) 

Børnehaven 

Gl.Dalhøj (2,10 - 

6 år) 

Grøftekanten (0- 

6 år) 

Søstjernen 

Hjortdal (0-6 år) 

0 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 


hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

I nogen grad E nej I orden A ja Opført i 1991 

I nogen grad F nej I orden B/C ja Bondegårdsbørnehave, indrettet i 

tidligere til – og ombygget Stuehus fra 

1890 – til – og ombygget i 1998 

I mindre grad E ja I orden B ja Beliggende i 2 selvstændige bygninger 

God med nuværende 

børnetal 

år 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

F ja I orden B nej Del af samlet bebyggelse 

1 



2 



3 





Dagplejerne i Fjerritslev (17) er opdelt i 3 grupper og har egne lokaler på Grønnegade 1, 

som benyttes som heldagslegestue. Lokalerne lever op til de pædagogiske mål med flere 

rum: plads til kreativitet, plads til bevægelse og ”skærmet” plads til de små i dagplejen. Der 

er kun lidt uderum. 


Der er 2 børnehaver, 2 integrerede institutioner og 2 ledere. En for Skovhuset og Søstjernen 

(har børn 0-6 år) (stillingen er pt. vakant) og en for Grøftekanten (børn 0-6 år) og Gl. 

Dalhøj. Der er ikke længere dagpleje i Hjortdal. 

Som det fremgår af ovenstående drives institutionerne i Fjerritslev by 2 og 2 sammen. Ledelsesmæssigt 

er der ikke mange besparelser at hente. De tre børnehaver i Fjerritslev by 

er i rimelig stand, men er alle meget utidssvarende bygget og har svært ved at leve op til 

målsætningerne. Søstjernen i Hjortdal har delvist til huse i et gammelt hus, der er dyrt i 

drift. Legepladserne er alle store og velindrettede, med mange udviklingsmuligheder. 

46


Børnetallet er faldende. Skovhuset rammer i 2012 minimumsnormeringen. Søstjernen tildeles 

minimumsnormering. Der er overkapacitet af pladser, men børnene vil ikke kunne 

rummes i to af de eksisterende børnehaver. 

Antallet af vuggestuepladser i Fjerritslev skoledistrikt er passende. 

5.5.1.4 Scenarier for Fjerritslev skoledistrikt 

5.5.1.4.1 Scenarie 1 

Søstjernen lukkes og børnene passes i børnehaver i Fjerritslev. Det sikres at der er tilstrækkeligt 

0-2 års pladser. 

Fordele: Stor besparelse på drift. Større personalegruppe med bedre mulighed for faglig 

sparring. 

Ulemper: Manglende lokalt tilbud. Forældrene skal køre længere. 

5.5.1.4.2 Scenarie 2 

Søstjernen lukkes. Alle børn i Fjerritslev samles i en eller to børnehaver. Der bygges til 

eksisterende, eller bygges ny tidssvarende institution. 

Fordele: Store driftsmæssige besparelser. Større pædagogisk miljø. Faglig sparring. 

Ulemper: Anlægsudgift ved byggeri. Manglende lokalt tilbud i Hjortdal. 

5.5.2 Trekroner skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Trekroner 18 16 19 19 12 10 14 14 




Kommunal dagpleje 6 dagplejere 24 børn 

Legestue i boldklubbens lokaler i Landsbycenteret /adgang til hallen 


børn 

80 

70 

60 

50 

40 

kommunal samdrift institution (SI) 

30 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

90 % af børnene fra skoledistriktet bruger SI Trekroner 

år 

børn gns. 

kapacitet 

max børn 

47



01.01.12 


kapacitet 85 stabilt børnetal frem til 2016, hvorefter det vil være faldende 




principper 

SI Solstrålen 

(2,10 - 10 år) 


hold 1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

God D nej I orden B - Børnehaven er en del af Trekroner 

Idrætscenter 

1 



2 



3 





Dagplejerne i Trekroner (7) benytter Klubhuset i Hallen som heldagslegestue. Kan fungere 

som heldagslegestue, da dagplejeren kan benytte hallen. 


Børnehaven Solstrålen i Trekroner er en SI med Trekroner Skole. 

Børnetallet er faldende og der er overkapacitet. 

5.5.2.4 Scenarier for Trekroner skoledistrikt 

5.5.2.4.1 Scenarie 1 

Nedlæggelse af dagplejen i området og de 0-2 årige i området får tilbud i Solstrålen. 

Det vil kræve tilbygning. 

Fordele: Et samlet pasningstilbud i lokalområdet. Større grad af bæredygtighed 

Ulemper: Anlægsudgift ved tilbygning. Manglende lokalt dagplejetilbud. 

5.5.3 Ørebro skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Ørebro 19 15 9 23 12 8 11 11 



48




Legestue i spejedernes lokaler /adgang til gymnastiksalen på Ørebroskolen 


børn 

90% af børnene fra skoledistriktet bruger SI Ørebro 


01.01.12 


svingende børnetal mellem 35 - 45 - faldende fra 

kapacitet 45 2017 




principper 

Regnbuen SI 

(2,10 - 10 år) 

kommunal samdrift institution (SI) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 


hold 1 

år 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


børn gns 

kapacitet 

max børn 

Bemærkninger 

God C nej I orden A ja Er en del af og Indrettet i samme 

bygning som SFO ordning. 

Bygningen er opført i tilknytning til 

skolen i 1996 

1 



2 



3 




49



Dagplejerne i Ørebro (5) benytter spejderhuset som heldagslegestue. Kan fungere som 

heldagslegestue, men ikke optimal i forhold til målsætningen om flere rum til pædagogiske 

aktiviteter 


Regnbuen ved Ørebro Skole er en SI med Skolen. 

Børnetallet er svingende. samlet set passer kapacitetne i Ørebro SI. 

5.5.3.4 Scenarier for Ørebro skoledistrikt 

5.5.3.4.1 Scenarie 1 

Nedlæggelse af dagplejen i området og de 0-2 årige i området får tilbud i Ørebro SI. 


Fordele: Et samlet pasningstilbud i lokalområdet. 

Ulemper: Anlægsøkonomi. Manglende lokalt dagplejetilbud. 

5.5.4 Thorup-Klim skoledistrikt 


2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Thorup/Klim 11 12 22 11 13 12 14 14 





Kommunal vuggestue 0 - 3 år integreret med BH og SFO 

0-3 år i Klim Fri børnehave og vugge- 

10 børn 

Privatinstitution 

stue 7 børn 

Legestue i spejdernes lokaler i V. Thorup 


børn 

60 

50 

40 

30 

20 

kommunal integreret samdrift institution 

10 

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 

år 

børn gns 

kapacitet 

max børn 

85% af børnene fra skoledistriktet bruger Thorup/Klim SI - aldersgruppen 0 - 2 år indgår ikke i denne graf 

50


Privatinstitution Klim Fribørnehave - og vuggestue 

16 børn 


01.01.12 


kapacitet 45 svingende børnetal mellem 25 - 35 




principper 

SI Storkereden 

(0 - 10 år) 

God med nuværende 

børnetal 

Energiforhold 

1 

Godkendt 

køkken 

Arbejds- 

miljø 2 

Generelle 

stand 3 


Bemærkninger 

D ja I orden B - Del af samlet bebyggelse 

1 



2 



3 





Dagplejerne i Thorup/Klim (3) benytter spejderhuset som heldagslegestue. Kan fungere 

som heldagslegestue, men ikke optimal i forhold til målsætningen om flere rum til pædagogiske 

aktiviteter 


Storkereden er en SI med Klim Skole. Det modtager børn i alderen 0-10 år. 

Børnetallet er stabilt dog med en tendens til et lille fald. der er ikke venteliste til vuggestuegruppen. 

Storkereden bruges som gæstepleje for de ældste børn i dagplejen. 

5.5.4.4 Scenarier for Thorup-Klim skoledistrikt 

5.5.4.4.1 Scenarie 2 

Nedlæggelse af dagplejen i området og alle de 0-2 årige i området får tilbud i Storkereden 


Fordele: Et samlet pasningstilbud i lokalområdet. 

Ulemper: Nedlæggelse af dagplejen vil betyde at den valgfrihed forældrene i dag har i området 

forsvinder. Anlægsudgift ved tilbygning. 

51


6 Ledelsesstruktur. 

Ledere i Jammerbugt Kommune skal arbejde efter vedtagne ledelsesgrundlag. De skal 

sikre at givne politikker og retningslinjer overholdes, sikre driften forsvarligt og have forståelse 

for økonomi og ressourcestyring. 

I dette kapitel beskrives nuværende ledelsesstruktur, vores forståelse af hvad ledelse er, 

5 forskellige kendte ledelsesmodeller principper for valg af ledelsesstruktur og forslag til 

fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune. 

Den overordnede ledelsesstruktur kan besluttes uafhængigt af, hvilke scenarier, der vælges 

for de enkelte lokalområder. 

6.1 Nuværende ledelsesstruktur 

Der er gennem de sidste år i alle kommuner sket rigtigt meget ledelsesmæssigt på dagtilbudsområdet. 

I Jammerbugt Kommune drøftede vi allerede i 2008 forskellige bud på ledelsesstruktur 

for dagtilbudsområdet og dengang blev det besluttet at fastholde den traditionelle 

struktur, med en leder på hver institution, dog med den tilføjelse at ved stillingsledighed, 

skulle der altid ses på fusionsmuligheder. 

Der er i dag 8 børnehaver der er samdrevne med skolerne (SI) og 1 landsbyordning 

(LBO). Til disse er der 8 ledere. Vester Hjermitslev SI og Ingstrup SI har samme leder. 

Der er 20 børnehaver og 16 ledere. Grøftekanten og Gl.Dalhøj i Fjerritslev har fælles leder, 

Skovhuset, Fjerritslev og Søstjernen, Hjortdal har fælles leder, børnehaverne i Biersted 

har fælles leder og der er midlertidigt fælles ledelse mellem Nørhalne Børnehave og 

Anlægsvejen i Aabybro. 

De konkrete erfaringer, som lederne af to institutioner giver udtryk for er, at det er spændende, 

overkommeligt, udfordrende samt giver flere hænder i den enkelte børnehave. Der 

lægges vægt på nærhed og synlighed som en fordel, når man har mulighed for at være 

begge steder jævnligt. 

I alle daginstitutioner har der været souschefer. I sammenlagte institutioner er disse erstattet 

af pædagogiske ledere. Der er ikke længere overenskomstmæssige forhold der tilsiger, 

at der skal være souschefer i dagtilbud. Det bør dog tilstræbes, at der er en person med et 

vist ledelsesmæssigt ansvar i alle enheder, der er placeret fysisk langt fra hinanden men 

med fælles ledelse. Det kan være en stedfortræder, souschef eller pædagogisk leder alt 

efter institutionens størrelse og opgavernes art. 

I Jammerbugt Kommune er der én samlet dagpleje. Dagplejen deler ledelse med pladsanvisningen. 

I dagplejen er der en souschef, der primært har ansvaret for den faglige pædagogiske 

udvikling for alle ansatte i dagplejen, samt tilsyn med private børnepassere. 

6.2 Hvad er ledelse. 

Væksthus for ledelse har gennem en større undersøgelse peget på 5 kernekompetencer 

som ledere skal besidde for at lykkes i deres ledelse. 

1. Have relationel forståelse – læse og forstå menneskelige relationer 

2. Give tillidsvækkende sparring – indgyder tillid og indbyder til sparring 

52


3. Skabe konfronterende intervention – skal være offensive og direkte i deres indgriben. 

4. Insisterede delegering – være vedholdende i at delegere ansvar og opgaver ud. 

5. Være rodfæstet under pres – holde fast ved personlige grundværdier, også når 

disse udfordres. 

Ledelse kan inddeles i fire opgaver. Faglig ledelse, personale ledelse, økonomisk- administrativ 

ledelse og strategisk ledelse. Dette stiller særlige krav til de kompetencer som lederne 

skal besidde, hvis det er én person som skal varetage det fulde ledelsesansvar for 

en institution. 

Ledelse foregår altid i krydspres og den kompleksitet det giver for jobbet skal lederen kunne 

håndtere. 

Ledelse ses som en selvstændig profession. Alle ledere forventes at gennemføre en diplomuddannelse. 

Lederne skal leve op til kommunens ledelsesgrundlag, arbejde målrettet 

med kommunens værdigrundlag og afklare deres ledelsesrum. Man skal være forandringsparat, 

innovativ og udviklingsorienteret, samtidig med at man som leder skal sikre 

stabil drift, personalets og brugernes trivsel og tillid og arbejde målrettet og loyalt i forhold 

til politiske beslutninger og strategier. 

Det er vigtigt, at der, inden strukturændringer, tages stilling til hvilken ledelse der ønskes 

på hvilke niveauer og forventningerne til denne. 

6.2.1 Ledelsesmodeller. 

Velbeskrevet er 5 modeller 8 . 

Traditionel institutionsledelse 

Sammenlagt institutionsledelse 

Netværksledelse 

Områdeledelse 

Distriktsledelse 

6.2.1.1 Traditionel institutionsledelse 

Der er en leder i hver enkelt enhed. 

Fordele: En tilgængelig leder tæt på børn, personale og forældre. Der er en person med 

uddelegerede kompetencer i hvert hus. 

Ulemper: Der er en leder uanset institutionens størrelse. Der bindes mange ressourcer op 

på ledelse. 

6.2.1.2 Sammenlagt institutionsledelse 

Vi har 4 i dag. En er midlertidig. Når der er bygget til i Biersted vil vi have 3. 

8 Væksthus for Ledelse har evalueret erfaringerne med at udvikle nye ledelsesformer på dagtilbudsområdet 

og kommer med konkrete råd om de ledelsesmodeller, som kommunerne afprøver varianter og blandinger 

af. Se eventuelt mere på http://lederweb.dk/Projekter/Publikationer/Publikation/81248/Ledelse-af-dagtilbud 

53


Fordele: Kræver mindre ledelsestid, da ledelsestiden hos de pædagogiske ledere er begrænset. 

Nogle steder har man en stedfortræder. Lederen har mulighed for at fordele sin 

tid hensigtsmæssigt i begge daginstitutioner. De ressourcer der er sparet i ledelse er tilfaldet 

institutionernes normering. 

Ulemper: Lederen skal fysisk have 2 arbejdssteder. 

6.2.1.3 Netværksledelse 

Traditionel ledelse, men hvor institutionerne indgår i forpligtende netværk omkring beskrevne 

opgaver. Det kan være mødevirksomhed, tilrettelæggelse af kurser/ efteruddannelse. 

Lederne i netværket har forskellige opgaver. Det er eksempelvis kun én af lederne 

har kontakten til forvaltningen. Det kræver stor tillid og tæt opfølgning i netværkene fra 

børnechefen. Samtidigt kan det være med til at skabe større vidensdeling og pædagogisk 

udvikling. 

Lederne af børnehaverne indenfor dagtilbud er etableret i netværk, med fokus på faglige 

og ledelsesmæssige udfordringer. 

Fordele: Ledelsen i hvert hus bevares 

Ulemper: Der er intet økonomisk eller ledelsesmæssigt rationale i ledelsesformen, men 

sikrer at den enkelte leder er i løbende dialog med andre ledere. 

6.2.1.4 Områdeledelse 

Områdeledelse er den model der benyttes i flest kommuner. Der er en leder som har ledelse 

for 4 – 8 institutioner. Hvert dagtilbud har en daglig leder. 

Fordele: Færre der refererer til forvaltningen. Rigtigt godt, når der er rigtigt mange institutioner. 

I Jammerbugt ville man kunne nøjes med 2-3 områdeledere. 

Ulemper: Der vil, under den nuværende forvaltningsopbygning, kommer mere ledelse ved 

at sætte et ekstra ledelseslag ind. Manglende kontakt med det enkelte tilbud. Lederen skal 

fysisk have mange arbejdssteder – eller skal placeres på forvaltningen. 

6.2.1.5 Distriktsledelse 

Lig områdeledelse, men her tænkes ledelse bredt ind – så distriktslederen er leder over 

forskellige funktioner i distriktet (sammenligneligt med funktioner i gamle kommuner). Modellen 

er ikke relevant i Jammerbugt Kommune, da modellen tager udgangspunkt i en 

strukturændring der berører hele forvaltningsområdet. 

6.3 Principper for valg af ledelsesstruktur 

I de ledelsesmodeller og strukturforslag der belyses er der lagt vægt på følgende: 

Mulighed for at opfylde forventningerne i ledelsesgrundlaget 

Mulighederne for at skabe et fagligt professionelt miljø med grobund for faglig refleksion 

og videndeling 

Faglig og økonomisk bæredygtighed 

Mulighed for lokal forskellighed 

Dagplejens placering. 

De frigjorte ressourcer i eventuel reduktion af ledergruppen, efter fremtidig lønafklaring 

af tilbageværende ledere, anvendes til at styrke normeringerne på området. 

Ledelsesmæssig bæredygtighed kan beskrives som enheder der har en tilpas størrelse, 

så der er noget at lede. Den faglige udvikling sikres i højere grad når der er 

54


min. 4 – 5 uddannede pædagoger 9 . Det giver bedre mulighed for faglig refleksion 

og sparring. 

En ledelsesmæssig enhed kan godt dække over flere huse. 

6.4 Forslag til Jammerbugt Kommune model. 

Som udgangspunkt kan man uanset valg af ledelsesmodel opsige souscheferne da det 

ikke længere er et aftalekrav, at der skal være souschefer i alle institutioner. Det kan overlades 

til lokale forhandlinger hvorvidt der skal være souschefer, stedfortrædere, afdelingsledere 

eller pædagogiske ledere i det enkelte dagtilbud. 

Der er ikke stor økonomisk gevinst at hente, men den tid souscheferne bruger på ledelse 

vil i stedet bruges på børnene. Der er meget stor forskel på hvilke opgaver souscheferne 

har, både afhængigt af institutionens størrelse og den enkelte institutions fordeling af opgaverne. 

Fordele: Der er mange små institutioner som har bundet mange ressourcer op på ledelse. 

Ulemper: Lederne kan mangle den ledelsesmæssige sparring og arbejdet i et ledelsesteam. 

6.4.1 Model 1. 

Der laves ikke en overordnet ledelsesmodel, men laves modeller der tilpasses det enkelte 

område. Det tilstræbes at der ikke er ledelsesmæssige enheder under 60 – 80 børn, da de 

ikke vurderes at være ledelsesmæssigt eller økonomisk bæredygtige. Der tages konkret 

stilling til hvordan ledelsen bør se ud i hvert distrikt. 

I huse med fælles ledelse oprettes stillinger som pædagogiske ledere med ansvar for børnehavens 

dagligdag og den pædagogiske kvalitet. 

Fordele: Muligheden for lokale løsninger, der tilpasses det enkelte område. Ved vakante 

stillinger bør ledelsesmulighederne altid vurderes. 

Ulemper: Svært at undgå at der stadig er mange små enheder med egen ledelse. Vil blive 

stor uensartethed i ledelsesfeltet. 

6.4.2 Model 2. 

Der arbejdes på en model hvor der på sigt bliver færre ledere. 

Fordele: Der sker ikke noget her og nu, men afventer vakancer m.m. 

Ulemper: Intet rationale og dermed bindes mange ressourcer fortsat i ledelse. 

6.4.3 Model 3. 

Der vælges en af de kendte beskrevne modeller. 

9 Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har samlet de seneste otte års internationale 

forskning om, hvordan børneinstitutioner af forskellig kvalitet kan påvirke børns kognitive, emotionelle og 

sociale udvikling.”Børnehavers betydning for børns udvikling”. 

55


De vakante stillinger tages der stilling til, når struktur og ledelsesmodel er vedtaget. Ændringer 

for Anlægsvejen, Søstjernen og Skovhuset kan få betydning for hvilken ledelse der 

ønskes knyttet op på institutionen. 

6.5 Dagplejens fremtidige ledelse 

Dagplejen har været i kraftig tilbagegang de seneste år. En af årsagerne er det faldende 

børnetal, en anden er forældrenes stadig større brug af institutioner for de 0-2 årige, det 

være kommunale og private tilbud. I Jammerbugt Kommunes tid er der oprettet ca. 40 - 50 

kommunale vuggestuepladser, og 40 – 50 private vuggestuepladser. (Tallet afhænger af 

benyttelsesgraden i nogle af tilbuddene.) 

Der har været et stort fokus på faglighed i dagplejen og på at skabe en fælles platform for 

arbejdet i dagplejen. 

Fusionen af de gamle kommuners dagpleje har været en lang proces, hvor der nu er enighed 

om, at fagligheden er steget, forældretilfredsheden er i top og dagplejepædagogerne 

får mulighed for at give sparring og feed- back i et fagligt miljø. 

Der eksisterer et godt samarbejde med sundhedsplejen. 

Dagplejen har et tæt samarbejde med børnehaverne. Der arbejdes løbende på at styrke 

samarbejdet og overgange mellem dagpleje og børnehave. 

Dagplejens ledelsesopgaver og udfordringer er som udgangspunkt de samme som i daginstitutionerne. 

Derudover har lederne en stor koordinerende funktion i forhold til at sikre 

ens vilkår for alle børn i den kommunale dagpleje. Lederen leder gennem pædagogerne, 

som igen leder dagplejerne. Dagplejen er spredt over hele Kommunen og dagplejepædagogerne 

har kontor både i Fjerritslev og Pandrup. 

Også i dagplejen kan man vælge at afvikle souschefstillingen. 

Fordele: Ledelsen koncentreres ét sted. 

Ulemper: Sværere at nå omkring sparring til den enkelte pædagog. 

6.5.1 Model 1. 

Uændret – med egen ledelse i samarbejde med pladsanvisningen. 

Fordel: Vi har en velfungerende dagpleje, med stor driftssikkerhed og dækningsgrad. 

6.5.2 Model 2. 

Dagplejen knyttes op på daginstitutionernes ledelse. Eventuelt overgår tilsynet til børnehavelederne. 

Fordele: tættere samarbejde dagpleje / børnehave 

Ulemper: mindre fokus på dagplejens faglige miljø, mindre fagprofessionalisme, bliver meget 

svært at overholde dækningsgraden. 

56


7 Opsamling 

7.1 Strukturelle forhold, der bør afklares 

På baggrund af arbejdet med udviklingsplanen ser arbejdsgruppen følgende strukturelle 

forhold, som der bør tages politisk stilling til, inden der træffes beslutning om, hvilke institutioner, 

der skal ske ændringer med, hvordan disse skal ske og i hvilken rækkefølge: 

7.1.1 Dagpleje eller vuggestuegruppe 

Hvis der ønskes vuggestuegrupper i et lokalsamfund bør der tænkes på, hvordan sammenhængen 

til dagplejen skal være. Skal der eksempelvis være begge tilbud i alle områder 

eller skal udbygningen af vuggestuepladser fastholdes til hovedbyerne eller større byområder? 

7.1.2 Lokale løsninger 

Tage stilling til, om der skal gives mulighed for lokale løsninger, eksempelvis med fleksibel 

børnehavestart og institutionen som gæstepleje. Der skal tages stilling til forældrebetaling 

og normering for disse løsninger. 

7.1.3 Ledelsesstruktur 

Hvilken ledelsesstruktur ønskes for daginstitutionsområdet og for dagplejen? 

7.1.4 Prioritering af kriterier for valg af scenarier/løsningsmuligheder 

Ønskes kriterierne prioriteret og i så fald hvordan - hvad vil man fra politisk side lægge 

vægt på: Kapacitet/prognoser, økonomisk/faglig bæredygtighed, lokale tilbud, valgfrihed 

bygningsfysiske forhold mv. - eller skal valg af løsning for de enkelte lokalområder baseres 

på et samlet skøn på baggrund af kriterierne. 

7.1.5 Placering af specialgrupper 

Ønskes specialgrupperne placeret i det lokalområde, hvor børnene senere vil blive tilbudt 

skolegang? 

7.2 Aktuelle udfordringer 

På baggrund af det tidligere beskrevne ser arbejdsgruppen følgende områder, hvor der 

aktuelt er udfordringer. 

7.2.1 Saltum skoledistrikt 

Der er pladsproblemer i Saltum SI og det er ikke muligt at udvide. Der er overkapacitet i 

V.Hjermitslev og Ingstrup. Bygningerne i Ingstrup er i meget dårlig stand. 

7.2.2 Pandrup og Jetsmark skoledistrikter 

Der mangler p.t. og ifølge prognoserne fremover børnehavepladser i Pandrup by. Der er 

overkapacitet i Kaas og Moseby. Ifølge prognoserne er der ikke udsigt til stigning i børnetallet 

i disse to byer, men nærmere et yderligere fald. 

Cannerslundsvejens Børnehave og Kaas Børnehave er begge nedslidte og utidssvarende. 

57


Specialgruppebørnene i Kaas Børnehave vil typisk blive tilbudt skolegang i Aabybro. 

7.2.3 Aabybro skoledistrikt 

Ifølge prognoserne falder børnetallet i Aabybro, men hvis udbygningen af Aabybro fortsætter, 

vil det blive nødvendigt med en børnehave mere i de nybyggede områder. Der er 

overkapacitet i Ulveskov så langt som prognoserne viser og børnetallet falder fra 2014 og 

frem. 

Anlægsvejens Børnehave er upraktisk og utidssvarende indrettet og der mangler plads 

både inde og ude. 

Specialgruppebørnene i Anlægsvejens Børnehave vil typisk blive tilbudt skolegang i Jetsmark. 

Ledelsesstrukturen er p.t. uafklaret i Anlægsvejens børnehave. 

7.2.4 Brovstområdet 

Børnetallet er ifølge prognoserne generelt faldende i Brovst skoledistrikt. Der er overkapacitet 

både i Brovst og Halvrimmen. I Skovsgaard Børnehave mangler pladser. Børn fra 

Skovsgaard går i børnehaverne i Brovst. 

Halvrimmen børnehave er nedslidt og utidssvarende og har behov for renovering. 

7.2.5 Fjerritslevområdet 

Der er overkapacitet i samtlige skoledistrikter p.t. og ifølge prognoserne er der udsigt til et 

fald i børnetallet for alle distrikter. 

I Fjerritslev by er børnehaverne i rimelig stand, men utidssvarende. Søstjernen i Hjortdal er 

dyr i drift både pga. minimumsnormering og gammel bygning. 

7.2.6 Dagplejen samlet set 

Hvis der oprettes vuggestuer, kan det få konsekvenser for dagplejen i et område. Oprettelse 

af vuggestue i stedet for dagpleje kan betyde, at der etableres private børnepassere i 

lokalområdet. Dette kan få betydning for belægningsgraden i vuggestuen. 

Når antallet af dagplejere i de enkelte områder bliver under 5, er det vigtigt at finde lokale 

løsninger i forhold til institutionen i området, således at gæsteplejen kan løses. 

Der er nogle områder, hvor det ikke er bæredygtigt at drive både dagpleje og vuggestuegruppe. 

Der mangler akut legestuelokaler i Pandrup og Kaas området. 

I Biersted er der kun legestuelokaler så længe det er muligt at bruge Bjessingbo. 

I øvrige lokaliteter trives dagplejerne og får det til at fungere. 

58


8 Bilag 

8.1 Børnehaver i Pandrupområdet 

59


8.2 Børnehaver i Aabybroområdet 

60


8.3 Børnehaver i Brovstområdet 

61


8.4 Børnehaver i Fjerritslevområdet 

62


8.5 Legestueforhold i Jammerbugt Kommune 

8.5.1 Pandrupområdet 

Klubhuset i Hune 

FDF Møllen i Pandrup 

Frikirken Kaas 

Plejecenter i Kaas 

Lunden Vester Hjermitslev 

Klubhuset i Saltum 

8.5.2 Aabybroområdet 

Anlægsvej 9, Aabybro 

Sognegården Nørhalne 

Børnehaven Bjessingbo Biersted 

Cafeteria v. hallen i Biersted 

Hjorts hus i Birkelse 

Sognegaarden Gjøl 

8.5.3 Brovstområdet 

Brovst Hallen 

Bjælkebo Skovsgaard 

Klubhuset Arentsminde 

Klubhuset Tranum 

eget hus 

8.5.4 Fjerritslevområdet 

Klubhuset Trekroner 

Stalden FDF V. Thorup 

Spejderne Ørebro 

Grønnegade 1, Fjerritslev eget hus 

63

Udviklingsplan for Dagtilbud 2012 - Jammerbugt Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Udviklingsplan for Dagtilbud 2012 - Jammerbugt Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?