PDF : 0.,9 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

farma.ku.dk

PDF : 0.,9 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

PLEXUS Tidsskrift / tidsskrift for Danmarks for Danmarks Farmaceutiske Farmaceutiske Højskole Højskole volume volume 33 31 / nummer 4 5 september / oktober / 1999 2001

Hvad er der

galt med

eksamenssystemet?

Skal nye farmaceutuddannelser

løse behovet for

flere farmaceuter?

Minister besøger

Højskolen

plexus 5 oktober 2001


PLEXUS • tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 5 / oktober 2001

DFH’s fremtidige struktur

– det er nu formen støbes

I det forrige nummer af

Plexus var der en beskrivelse af en

mulig model for DFH’s fremtidige

struktur. Det pågældende indlæg

omfattede desuden en kortfattet

beskrivelse af nogle af de elementer,

der ligger til grund for det skitserede

forslag eller rettere for nødvendigheden

af, at der gennemføres en optimering

af DFH’s struktur og funktion.

Jeg tror, det står klart for alle, at

denne optimeringsproces er påkrævet

i lyset af de nye og spændende

udfordringer, som et farmaceutisk

arbejdsfelt i hastig forandring stiller

os overfor.

Der er blevet presset på for at få den faglige debat i gang som

grundlag for de beslutninger vedrørende DFH’s fremtidige

struktur, der skal træffes. Det er vigtigt, at denne omstillingsproces

på et solidt fagligt fundament bliver bragt ind i

en operativ fase inden for vedtagne rammer. Det har gentagne

gange været fremført, at DFH i nær fremtid ville blive

konfronteret med udfordringer af vidtrækkende karakter.

Alle er bekendt med de nye faglinier på Aarhus og Syddansk

Universitet, Odense, henholdsvis medicinalkemi og farmaceutisk

kemi, som er inspireret af fagområdet medicinalkemi

ved DFH. Det ligger nu klart, at Aarhus Universitet har

planer om udbygning af denne aktivitet til en egentlig farmaceutisk

uddannelse. Andre udfordringer med hensyn til

DFH’s størrelse, uddannelsesmæssige kapacitet og ledelsesmæssige

struktur antager mere og mere konkret form. Vi er

selvsagt centralt placeret i disse problemstillinger. Med en

optimeret struktur af DFH på plads vil vi have en solid platform

for en stærk og motiveret deltagelse i kommende

møder, og muligvis forhandlinger, med eksterne partnere.

Med udgangspunkt i ovennævnte udspil er debatten nu ved

at antage konkret og perspektivrig form. Vi er godt i gang

med rækken af møder mellem de enkelte institutters bestyrelser

og DFH’s ledelse. I denne, i stigende grad kvalificerede,

debat er der blevet fremlagt både spændende og perspek-

2 plexus 5 oktober 2001

tivrige forslag. Det er i disse måneder,

at formen støbes for det fremtidige

DFH, og i denne proces vil der

blive taget hensyn til alle perspektiverende

forslag. Vil man have indflydelse

på denne vigtige proces, er

det nu, man må fremkomme med

ideerne. Jeg modtager gerne konstruktive

og velargumenterede forslag

og vil lade alle sådanne indgå i

beslutningsprocessen. Der er ikke

megen gennemslagskraft i argumenter

som, vi må hellere lade

”tingene blive ved det gamle” og at

vi jo sagtens kan klare de faglige

udfordringer, der ligger foran os i

den nuværende struktur. Det foreliggende

udspil til strukturændringer har absolut ikke ultimativ

karakter. Der er tale om et konkret udspil som platform

for den faglige og strukturelle debat. Men det må også

stå klart for alle, at det ikke i enhver henseende vil være

muligt at tilgodese alle synspunkter og ønsker i den endelige

beslutning.

Den 24. oktober er datoen for det sidste møde i den igangværende

runde. Der vil derefter være behov for yderligere

møder mellem ledelsen og institutrepræsentanter. Kort før

jul eller tidligt i januar vil vi indkalde til et stort møde, hvor

alle studerende og medarbejdere ved DFH vil være velkomne.

På dette møde forventer vi, at der kan foreligge en ret

detaljeret skitse for DFH’s fremtidige struktur i uddannelses-

og forskningsmæssig samt strategisk perspektiv. Vi

lægger op til afsluttende behandling i konsistorium tidligt

næste år.

Men vær med i denne debat vedrørende nye rammer og faglige

sammenhænge for fremtidens DFH. Konturerne kan

endnu kun anes. Men det er nu, at processen fra skitse til

konkret struktur kører, og jeg håber, at alle ønsker at have

indflydelse på den fremtidige arbejdssituation.

Povl Krogsgaard-Larsen, rektor


10

21

Indhold

6

33

4

6

10

12

13

14

16

18

19

20

21

22

24

28

30

30

31

32

33

Viden skal deles

Hvad er der galt med eksamenssystemet? (1 & 2)

ULLA-sommerskolen i London

Et legendarisk samarbejde

DFH-Stafetten 2001

Skal nye farmaceutuddannelser løse

behovet for flere farmaceuter?

Peptid med muligheder

Kunstforeningen

Nyt fra DSR

Apotek-Højskoleprojektet beriget

Danmarks Farmaceutiske Højskole er

udnævnt til Marie Curie Training Site

Nyt om navne

180.000 kr. til IKT-udviklingsprojekter

ligger og samler støv

Kandidatafslutning 31. august 2001:

IAESTE

Ph.d.

Efterårets SU-aktivitetskontrol

FKL– Levedygtigt center har passeret de første to år

Ministermøder

Plexus nummer 5 • oktober 2001 • volume 33: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende)

e-mail: jemu@dfh.dk / Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M),

Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Charlotte Adrian (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik /

grafisk design MDD / Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer, som udkommer 7. december, er 23. november 2001. / Artikler i bladet udtrykker

ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail skrevet med

enkelt linieafstand og uden koder. Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse

til Anne Sørensen: ans@dfh.dk. / ISSN: 1399-6606 / Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77, salg@advice.dk

plexus 5 oktober 2001

3


4

Viden skal deles

Officiel åbning af Danmarks

Elektroniske Forskningsbibliotek

Alice Nørhede, biblioteksleder

Fredag den 21. september var omkring 130 deltagere fra

landets forskningsinstitutioner, -udvalg, -biblioteker samt

en række øvrige DEF-interesserede samlet på Københavns

Universitet for i selskab med IT- og forskningsminister

Birte Weiss, undervisningsminister Margrethe Vestager og

fungerende kulturminister Johannes Lebech at fejre den

officielle åbningen af deff.dk - den samlede indgang til Danmarks

Elektroniske Forskningsbibliotek på Internettet.

Forskningsministeren startede med at fortælle den skrækkelige

historie om en kinesisk kejser, som samlede al

information og viden i sit skatkammer – men nægtede

at dele den med andre, og derfor gik det ham naturligvis

forfærdelig ilde.

Hurtig adgang til viden

Hun fortsatte: ”Når jeg kom til at tænke over den fabel, så er

det fordi jeg mener, at det vi gør hér i dag, reelt er det stik

modsatte. Der er tale om at dele viden, der er tale om at give

den brede adgang til nogle vidensressourcer, som samlet set

er med til at få både det akademiske samfund og samfundet

i det hele taget til at hænge bedre sammen.

…Vi lever i dag i et videns- og netværkssamfund, hvor vi

må fokusere på begreber som bl.a. kompetenceudvikling,

ændret brugeradfærd og ikke mindst livslang læring med

dertil hørende aktive og interaktive læreprocesser.

For at et samfund skal kunne håndtere alt dette, er der

behov for en god infrastruktur og velfungerende netværk,

noget vi har fået etableret i Danmark. DEF er - sammen med

Forskningsnettet - en af de komponenter, som skal til, for at

vi inden for forsknings- og uddannelsessektoren kan omstille

os til de krav et moderne IT-baseret samfund stiller til os.

DEFs hovedopgave er at sikre et fælles teknisk niveau på de

store forskningsbiblioteker og videnscentre. Men DEF skal

også kunne levere elektroniske informationer.

At DEF som projekt er med til at gøre en forskel, når det

drejer sig om at skabe de bedst tænkelig forhold for brugerne

kan meget godt illustreres med lidt fakta.

I arbejdet omkring DEF-portalen er ikke blot de store

forskningsbiblioteker, men også yderligere 18 andre involveret.

Via portalen får brugerne adgang til ca. 300 netressourcer

i form af kataloger og informationsdatabaser. Via DEFs

licensarbejde er der adgang til en stor mængde videnskabelige

elektroniske fagtidsskrifter og databaser.

....Samarbejdet mellem DEF, Forskningsnettet og

forskningsinstitutionerne af afgørende betydning. Med

plexus 5 oktober 2001

deff.dk bliver det muligt at opfylde en af hovedvisionerne

med det elektroniske bibliotek, nemlig at skabe overblik og

hurtig adgang til viden.”

Når lyset er slukket på biblioteket

Undervisningsminister Margrethe Vestager tog i sin tale

udgangspunkt i den handlingslammede brugers situation:

studenten eller forskeren eller hvem som helst, der sidder

hjemme og arbejder med noget væsentligt og pludselig har

brug for nogle oplysninger, for at kunne komme videre i teksten.

”Den rivende omstilling af vores biblioteksvæsen og herunder

ikke mindst af forskningsbibliotekerne sigter mod, at

vi fremover ikke skal opleve sådanne sindsoprivende situationer.

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek – DEF i

folkemunde - spiller en væsentlig rolle i denne proces.

Omstillingen på bibliotekerne betyder først og fremmest et

anden syn på videnopbevaring og videnformidling. Et bibliotek

er på trods af navnet ikke længere alene et opbevaringssted

for bøger og tidsskrifter, men et center for informationsressourcer,

der i mange tilfælde opbevares digitalt. Det

er det centrale læringsrum i en uddannelsesinstitution.

Denne ny situation vil revolutionere opfattelsen af og brugen

af bibliotekerne i vores uddannelsessystem, i vores


forskningssystem, i vores FoU-system og i vores samfund i

øvrigt. Dette gælder ikke blot for formidlerne af information,

altså bibliotekarerne, men også for producenterne og for

brugerne af informationsressourcerne.

For producenterne, altså forskerne og forfatterne, betyder

udlægning af deres værker i det elektroniske univers en

langt nemmere adgang til et stort publikum, der ikke er

begrænset af barrierer mellem bibliotekssystemer og lande.

Men dette kræver, at der er søgesystemer, der gør det muligt

at finde værkerne.

For brugerne af bibliotekerne er forbedringerne endnu

større.

Der vil i takt med digitaliseringen blive adgang til viden,

uanset hvor denne videns kilde rent fysisk befinder sig. Det

være sig et institutbibliotek, et universitetsbibliotek eller på

en anden institution et helt andet sted i landet.

Der vil også være adgang til digitale informationer på et

hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Det er ligegyldigt,

hvornår man har brug for sine informationer, så har databasen

åben – døgnet rundt. Denne åbningstid er ikke afhængig

af, hvornår lyset slukkes i bibliotekssalen.”

Også kulturministerens stand-in: Johannes Lebech glædede

sig over at initiativet, der støttes økonomisk af de tre

ministerier, nu var nået frem til en officiel åbning.

Dagen blev holdt i tætte tøjler af Biblioteksstyrelsens direktør

Jens Thorhauge og havde da også flere præsentationer af

vellykkede DEF-projekter på programmet: Tove Bang fra

Handelshøjskolens Bibliotek i Århus fortalte om METRO’en

– et projekt, der har beskæftiget sig med vidensdeling i et

læringsmiljø, Karl Krarup fra Det Kgl. Bibliotek præsenterede

selve DEF-portalen (http://www.deff.dk) og dens mange

indgange til biblioteker, web-vejvisere og emneportaler,

Alice Nørhede præsenterede ”Brugerundersøgelser i elektroniske

biblioteker – et samarbejdsprojekt mellem 5 biblioteker”,

Thøger Kristensen fra Ålborg Universitetsbibliotek fortalte

om succes og problemer omkring de elektroniske licenser

o.s.v.

Umiddelbart tilgængeligt via computeren

Dagen sluttede af med et særdeles inspirerende indlæg ”Om

nye forskningsparadigmer og e-research” fra Forskningsdirektør

Hans Siggaard Jensen, Learning Lab Denmark. Foredraget

kan læses via et link på http://www.deflink.dk/nyheder/nyheder2.asp?id=751

- men lydfilen sammesteds kan på

det varmeste anbefales, da den mundtlige formulering på

mange måder trak andre spor, end det skriftlige forlæg.

Siggaard Jensen slutter sit skriftlige indlæg således: ”Næsten

ligegyldigt hvordan vi analyserer eller konceptualiserer

hvad der foregår, ser vi at viden skal være til rådighed på nye

måder, til rådighed som en integreret del af vores

forskningssituation. Selvfølgelig har viden altid været til

Birthe Weiss: Portalen er en indgang til de store

forskningsbiblioteker – og 18 andre.

Margrethe Vestager: Den nye situation vil revolutionere

opfattelsen af og brugen af bibliotekerne i

vores uddannelsessystem.

stede. Ellers kan vi ikke arbejde intellektuelt. Men hvor

viden tidligere først og fremmest fandtes i form af bøger og

tidsskifter i biblioteker og blev “kodificeret” i lærebøger, så

foreligger viden i stigende grad for os umiddelbart tilgængelig

via vort vigtigste intellektuelle arbejdsredskab - computeren.

Vel at mærke computeren som element i et netværk.

Med den enorme vækst i tilgang til viden må denne også

organiseres anderledes, når den findes i netværk. Vi har set

fremkomsten af hyper-medier, og vi ser nye organiseringsformer

opstå hele tiden. Viden kan jo ikke kun klassificeres

som vi kender det i det klassiske bibliotek - f.eks. som i

Dewey-systemet, decimalklasse-systemet. Med “links” er der

andre muligheder. Det er muligheder vi først nu er ved at

opdage og kunne udnytte. Vi kan måske sige, at hele denne

udvikling er en art kollektiv læreproces der faciliteres af de

nye kommunikationsmuligheder. Vi får nye muligheder for

at reflektere over vores praksis og nye muligheder for at

organisere vores viden. ”

plexus 5 oktober 2001

Foto: JM

Foto: JM

5


6

Hvad er der galt

med eksamenssystemet? 1

Tekst og foto: Jesper Munck

Arne Jakobsen, lektor på Center for

Didaktik og Metodeudvikling, DTU og

Per Lauvås, professor på Pedagogisk

Forskningsinstitution, Universitetet i

Oslo har netop udsendt bogen Eksamen

– eller hvad? Det er forfatternes

opfattelse, at der er meget tungtvejende

grunde til at ændre på eksamensinstitutionen,

som vi kender den

i dag. I bogen argumenteres for

ændringer og en mængde eksempler

demonstrerer mulighederne (se

anmeldelse af bogen side 8).

Plexus har sat Arne Jakobsen i stævne

for at høre, hvad det egentlig er,

der er galt.

Summativ og formativ evaluering

Bogens undertitel er Former for summativ evaluering i professionsuddannelser,

og med summativ evaluering forstås en

evaluering, der har konsekvenser udadtil i forhold til systemet.

En typisk summativ evaluering er eksamen. Karakterer

opnået ved eksamen kan betyde, at man ikke rykker op i

næste klasse, og på samme måde har en studerendes eksamenskarakterer

betydning for, om han/hun kan fortsætte

som ph.d.-studerende.

En formativ evaluering er derimod en form for feed-back

inde i systemet. Det kan komme til udtryk som et vink til en

studerende om at tage sig sammen på baggrund af en prøve

med dårligt resultat – eller være et tegn til læreren om at

lægge yderligere vægt på bestemte områder i gennemgangen

af et stof. Den formative evaluering giver mulighed for at

korrigere.

Eksamen – eller hvad? fokuserer udelukkende på den summative

evaluering – og udelukkende på evaluering af studerende.

Bestå uden at forstå

Der er i dag tendenser - nationale og internationale - gående

i retning af at ændre på de gammelkendte eksamensformer.

Man ønsker en bedre måde at evaluere summativt på, og her

plexus 5 oktober 2001

kommer bogen med anvisninger på ændrede og forbedrede

eksamensformer.

- Hvad er der galt med den traditionelle eksamensform

siden I vil have den ændret?

- Som studerende forventer man en bestemt type opgaver i en

eksamenssituation – og det får man også! Det er vanskeligt at

udforme opgaver - især firetimers skriftlige opgaver – der måler

forståelsen hos de studerende. Der bliver oftest tale om stereotype

opgaver, som de studerende lærer sig pr. efterligning uden nødvendigvis

at forstå stoffet. Man lærer sig typen af opgaver, som

ikke er det samme som forståelsen af stoffet.

- Hvordan kan I egentlig vide, at de studerende ikke forstår

stoffet i tilstrækkeligt omfang?

- Vi har udført forståelsestests som klart viste problemets

omfang. I forbindelse med efterhånden mange kurser på flere

universiteter, har vi testet studerendes forståelse af det væsentlige

i et stofområde – det, som lærerne havde udpeget som det absolut

væsentlige i undervisningen. Sammenhængen med de karakterer

de studerende opnåede til eksamen var meget svag. Halvdelen af

de studerende havde en væsentlig ringere forståelse af stoffet end

eksamenskaraktererne ellers tydede på.

- Når man læser eksamensorienteret går det ud over udbyttet?

- Ja, der fokuseres på noget forkert. Og det forkerte består i, at

man ikke opnår forståelse af stoffet – men ikke nødvendigvis at

man beskæftiger sig med forkerte dele af stoffet.

- Man kan altså bestå eksamen uden at forstå stoffet?

- Ja. Vi udførte efterfølgende interviewundersøgelser af de studerende,

som bekræftede, at man som studerende meget stærkt

fokuserer på at aflure systemet bag eksamensspørgsmålene.

Større forståelse og mere vægt

på kommunikation

- Det er dette forhold, der gør, at I med bogen opfordrer til at

inddrage emner som kommunikation, samarbejdsevne og

evne til at kunne arbejde individuelt i den summative evaluering?

- Vi har to formål med bogen. Lad os tage det forståelsesmæssige

først. Ja, vi vil gerne have eksamensformer, der i højere grad er

valide. Som i højere grad måler det væsentlige i forståelsen af stoffet.

Det kan man faktisk også godt gøre i løbet af en skriftlig prøve

på fire timer. Vi har i bogen bl.a. et eksempel fra Danmarks Farmaceutiske

Højskole, der viser det. Man kan også i højere grad

inddrage de studerendes arbejder. Studerende kan i et kursusforløb

løse et vist antal opgaver, der er centrale for stoffet. Opgaverne

afleveres og rettes på almindelig vis, hvorefter opgaver og løsninger

udleveres til de studerende til eksamen. De studerende ved


på forhånd, at emnerne for opgaverne både udgør det centrale i

kurset og det efterfølgende eksamensstof. Det er en måde at gennemtvinge

et vist omfang af kursusaktivitet som øger forståelsen.

- Noget andet er, at mange gerne ser, at man lægger mere vægt

på kommunikation og formidling – at man eksempelvis skal

kunne skrive ordentlige rapporter, og også kunne redegøre for

resultater på andre måder, end i form af de ret stereotype rapporter

man i de fleste tilfælde afleverer på universiteterne. Aftagerne

råber på den type af kompetence.

Universitet eller skole?

- I mange af de eksempler I fremhæver i bogen indgår en

vurdering af det arbejde den studerende har præsteret i kursusforløbet,

således at dette arbejde får indflydelse på

bedømmelsen. Det kan jo minde lidt om folkeskolens og

gymnasiets måde at udregne gennemsnit af års- og eksamenskarakterer.

Det kræver vel en tæt kontakt mellem

undervisere og studerende – noget som ellers ikke har været

kendetegnende ved universitetsstudier. Det sker samtidig

med at det helt store mantra i folkeskolen i de senere år har

været ”ansvar for egen læring”. Er vi ved at vende op og ned

på det hele?

- At inddrage de studerendes arbejder i bedømmelsen er i et eller

andet omfang et udtryk for mistillid til at man i tilstrækkelig grad

er i stand til at måle det væsentlige ved en eksamen.

At måle på opgavebesvarelser og rapporter, er ikke i sig selv i

modstrid med at tage ansvar for egen læring. Men når man

benytter eksamensformer, hvor de studerende får udleveret - eller

kan medtage - materiale de selv har udarbejdet i løbet af året, kan

det betyde, at man smugler mødepligt ind ad bagdøren, og at det

bliver ”skoleagtigt”. Og det er da rigtigt, at vi så i betænkelig grad

er inde at røre ved det fri universitetsstudium. Det kan jeg egentlig

ikke lide. Men det synes at give nogle væsentlig bedre resultater.

De studerendes forståelse bliver simpelthen bedre.

De lave gærders politik

- Ligger der et eller andet sted i det hele, at de studerende vil

springe over hvor gærdet er lavest?

- Det lyder odiøst, når du siger det på den måde, men ja, det vil

de da. De ved hvad der tæller i en eksamenssituation, og de optimerer

deres indsats i forhold til det. Alt andet vil være irrationelt.

I flere af de eksempler vi har med i bogen, indgår da også på

undervisernes foranledning kontrolforanstaltninger, som skal

sikre, at eksempelvis afskrift umuliggøres.

- Eksemplerne i bogen er hentet fra den virkelige verden…

- På nær et enkelt. Men de beskrevne eksamensformer er stadig

i deres vorden. Blandt andet derfor afholder vi på Danmarks Farmaceutiske

Højskole den 29. oktober et møde (se opslag side 9,

Arne Jakobsen: Måden man afholder eksamen på i dag spænder

ben for en bedre forståelse af stoffet.

red.) for at få flere lærere med til at afprøve ideerne.

- Er der også midler til evt. at få foretaget føromtalte forståelsestest,

så man efterfølgende kan være sikre på, at de

ændrede eksamensformer rent faktisk også har øget de studerendes

forståelse og studieadfærd, som jo skulle være hele

ideen?

- Det skulle der være midler til, og et sådant arbejde vil vi gerne

indgå i. Men først og fremmest vil vi gerne have lærere med til at

udvikle og afprøve forskellige eksamensformer. Og der er midler til

både konsulentbistand og andre udgifter i den forbindelse.

plexus 5 oktober 2001

7


8

Hvad er der galt

med eksamenssystemet? 2

Bente Steffansen,

formand for pædagogisk udvalg på DFH

Boganmeldelse:

Arne Jacobsen og Per Lauvås:

Eksamensformer- eller hvad?

Former for summativ evaluering

i professionsuddannelser

Bogen er inddelt i to dele. Den første del omhandler

spørgsmålet om validitet og om eksaminers virkning på studerendes

studieindsats. Endvidere omhandler den første del

af bogen eksamens kontrolfunktion validitet contra reliabilitet.

Den anden del af bogen omhandler eksamensformer -

summativ evaluering ved skriftlig, mundtlig, samt ved en

række eksamensformer hvor studerendes arbejder og/eller

hvor studerendes evaluering af egne og andres arbejder inddrages.

Denne anden del af bogen består af en lang række

eksempler på eksamensformer, der er afprøvet på forskellige

professionsuddannelser, herunder eksempler fra Danmarks

Farmaceutiske Højskole.

Første del: Hvad er der galt?

Forfatterne fokuserer på summativ evaluering, der i bogen

defineres som en evaluering - ved afslutningen af et undervisningsforløb,

et kursus eller en uddannelse - af de studerendes

viden og kompetence. Summativ evaluering står i

modsætning til formativ evaluering, hvor man evaluerer de

studerende med henblik på at give dem tilbagemeldinger

plexus 5 oktober 2001

undervejs i studieforløbet om status i forhold til de krav som

gælder, og dermed muligheder for at justere studieindsats

og/eller undervisning. Forfatterne fremkommer ikke med et

egentlig veldefineret formål med deres bog, men tager

udgangspunkt i følgende kritikpunkt:

Validiteten, af en stor del af de eksaminer der gennemføres i professionsuddannelser,

er lav fordi de i for ringe grad måler professionel

kompetence. Dette skyldes dels, at de studerende i højere

grad fokuserer på at løse forudsigelige eksamensopgaver, der kun

i ringe grad afspejler professionel kompetence, end på forståelse af

faglige centrale begreber, principper og modeller. Dels skyldes det,

at eksaminer, som de praktiseres i dag, er med til at fastholde de

studerende i elevrollen, i hvilken de i højere grad forholder sig til

lærernes forventninger, end til det faglige indhold, som kvalificerer

dem til arbejdsmarkedet.

Baggrunden for dette kritikpunkt er, at en række undersøgelser

har sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om der er en tilfredsstillende

sammenhæng mellem en god eksamenskarakter

i et kursus og forståelse af de centrale begreber, principper

og modeller, som er formålet med kurset.

Forfatterne mener, at den manglende sammenhæng primært

skyldes, at der anvendes standardopgaver i eksamineringen

af de studerende, således at opgaverne kan besvares

alene ved eksamensteknik og kendskab til tidligere eksamensopgaver.

Forfatterne forklarer dette forhold med, at

professionsuddannelserne i højere grad fokuserer på reliabilitet

(pålidelighed) end på validitet (gyldighed). De metaforiserer

over Storm P’s berømte tegning af manden der

under gadelygten leder efter sin nøgle – ikke fordi det er lige

der han har tabt den, men fordi det er der, han kan se noget.

Med andre ord, skal validiteten øges, må der åbnes op for at

eksaminere i væsentlige elementer af kompetence, forståelse

af centrale begreber, principper og modeller og i løsning

af komplekse problemstillinger.

Anden del: Sådan kan det gøres

I den anden del af bogen indleder forfatterne med at lægge

vægt på at beskrive evalueringsformer der er forståelsesrettede

og uforudsigelige, i den forstand at de studerende ikke

kan forvente at bestå eksaminer ved blot at tilegne sig færdigheder

i at løse bestemte standardopgaver, men i højere

grad ved at kunne løse komplekse fagligt relaterede problemstillinger.

Endvidere beskriver de evalueringsformer,

der knytter sig til de studerendes arbejde i løbet af kurset ved

at inddrage rapporter, opgavebesvarelser og porteføljer i evalueringen,

således at evalueringen i højere grad afspejler en

reel professionel kompetence. Denne del af bogen består


primært af en lang række eksempler. Forfatterne kommer

ind på eksempler på såvel brug af IKT til eksamen som på

studerendes evaluering af egne og andres arbejder. Bogen

kommer også ind på evaluering af de studerende, ved at der

fremlægges en portefølje. Dette afsnit er blandt andet relevant

for Højskolens adjunkter og adjunktvejledere, som i

skrivende stund arbejder på at opstille krav til udarbejdelse

af porteføljer i forbindelsen med evaluering af den pædagogiske

del af adjunktuddannelsen.

Inspiration at hente

Jeg synes bestemt bogen er værd at læse. Man kan hente rigtig

megen inspiration i de mange eksempler som forfatterne

angiver og kommenterer.

Indholdet er absolut anvendeligt for den, som arbejder

med udarbejdelse af eksamensopgaver, og den henvender

sig især til os, som er ansat som lærere ved en professionsuddannelse.

Bogen lider dog under, at der hverken er et veldefineret

formål eller en afsluttende konklusion. Teksten

slutter brat med det sidste eksempel.

Jeg kan kun beklage, at forfatterne, når de nu har

været så mange tanker og eksempler igennem, ikke

har brugt den fornødne tid til at sætte ”hoved og hale”

på historien.

Mandag, den 29. oktober 2001 fra 12.30 – 16.00 i lokale 334

Program:

12.30 – 13.00 Prorektor Bjarne Fjalland: Velkomst. Udvikling af eksamensformer - hvorfor?

13.00 – 14.30 Tre lærere indleder om erfaringer med udvikling og afprøvning af eksamensformer:

Lektor Torben Schæfer: former der sigter på at afprøve forståelse

Peter Thygesen: former der sigter på at inddrage studerendes arbejder ved eksamen

Lektor Claus Emborg: mere autentiske eksamenssituationer

14.30 – 15.10 Undervisningsdekan, Gunnar Mohr, DTU: Demonstration af QuizComposer

– et system til udarbejdelse, besvarelse og retning af opgaver

15.10 – 15.45 Prof. Per Lauvås: Eksamen og eksamensformer - internationale tendenser.

15.45 – 16.00 Afslutning

De studerende ved hvad der tæller i en eksamenssituation

Pædagogisk Udvalg udbyder et

Seminar om

udvikling af eksamensformer

plexus 5 oktober 2001

9


10

ULLA-sommerskolen i London

Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen

Så har ULLA endnu engang

organiseret en sommerskole for

ph.d.-studerende: Den femte af

slagsen, denne gang afholdt i London

fra tirsdag den 21. august til lørdag

den 1. september 2001.

ULLA-samarbejdet, som står for afholdelsen af

ULLA-sommerskolerne, har eksisteret i over 10 år med de

oprindelige partnere: Faculty of Pharmacy, University of

Uppsala; School of Pharmacy, University of London; Leiden/Amsterdam

Center for Drug Research, University of

Leiden og Vrije Universiteit Amsterdam samt fra 1996 Danmarks

Farmaceutiske Højskole og fra 1997 Faculty of Pharmacy,

University of Paris South.

Det er ULLA-institutionerne, som finansierer sommerskolen

via deres årlige kontingentbetaling til ULLA. Sommerskolen

i London har også fået væsentlig støtte fra EU og private

virksomheder.

Deltagere på sommerskolerne kommer fortrinsvist fra

ovennævnte institutioner. I London var der i alt 124 deltagere,

heraf 26 ph.d.-studerende her fra Højskolen. Derudover

deltog undervisere fra ULLA-institutionerne, dog kun 9 fra

København.

Udover de 7 kursusdage var deltagernes postere tilgængelige

under hele sommerskolen, og de blev bemandet på en

School of Pharmacy, University of London

plexus 5 oktober 2001

Der blev afholdt 32 kurser af hver

1-2 dages varighed under sommerskolen

Der var såkaldte redskabskurser som

• Teaching and Learning Strategies

• Scientific Writing - A Framework for Writing

a Scientific Paper

• Presentation Skills

• Development of Teaching Skills

• Bioinformatics

Der var mere generelle kurser som

• Medicinal Chemistry: Basic Course

• Near-Infrared Spectroscopy/New Trends in Analytical

Luminescent Spectroscopy

• Combinatorial Chemistry

• Safety Assessment of Medicinal Drugs

• Drug Research in Humans: Practical and Ethical

Aspects

• Licencing Human Medicines

• Macromolecules in Pharmaceutical Sciences

• European Patenting and Intellectual Property

Endelig var der mere specifikke kurser som

• Genomics in Drug Research and Development -

Possibilities and Pitfalls

• Drug Transport to the Brain: Basic Aspects and

Therapeutic Implications

• Microdialysis in Drug Research

• Apoptosis in Drug Discovery and Safety

• Applied Protein Purification and Characterisation

Techniques for Production, Crystallisation and

Proteomics

• Cancer Chemotherapy: Worse than the Disease?

• Drug Metabolism: Recent Developments and

Approaches

• Phytotherapeutics in Traditional and “Western” Societies

• Pulmonary Drug Delivery

• Induction of Drug Metabolism: Significance for

Drug Use and Development

• Biopharmaceutics Drug Classification

• Steroid Action on the Brain in Health and Disease

• Cloning Vectors and Strategies for Bacteria:

Basic Course

• Colloidal Systems for the Delivery of

Oligonucleotides and Peptides

• Colloidal Carriers

• Introduction to PK/PD

• Natural Products Research

• Novel Techniques in Bioanalysis

• Design, Synthesis and Study of Drugs Targeted

to DNA


Seriøse ph.d.-studerende

posterdag lørdag den 25. august i forbindelse med afholdelsen

af et symposium om “Non-Viral Gene Delivery”:

• Jean-Paul Behr fra Université Louis Pasteur i Strasbourg

talte om “Keynote - Towards Synthetic Viruses”,

• Mark Gumbleton fra Welsh School of Pharmacy i Cardiff

talte om “Barriers to Effective Lung Delivery of pDNA”,

• Holm Schneider fra University of Erlangen-Nuremberg

talte om “Elucidation of Targeting Moieties for Non-Viral

Vectors Using Phage Display” og

• Claus Lehr fra Saarland University talte om “Surface Modified

Silica-Nanoparticles as a New Platform for Non-Viral

Gene Transfer”.

På sommerskolen var en række ph.d.-afhandlinger fra de

forskellige ULLA-institutioner udstillet. Her fra København

kunne ses ph.d.-afhandlinger fra følgende personer: Hans

Christian Lützhøft, Majid Sheykhzade, Karin Löwenstein

Christensen, Christina Kasper og Claus Møldrup.

Derudover var arrangeret en række sociale aktiviteter, som

Hanne Ziegler og Anne Techau Jørgensen fortæller om i det

efterfølgende.

Billeder fra ULLA-sommerskolen i London kan ses i Ph.d.administrationen.

Næste ULLA-sommerskole afholdes i Paris i 2003.

Vi vandt!

Hanne Ziegler og

Anne Techau Jørgensen, ph.d.-studerende

Masser af nye mennesker og ny viden, masser af øl

og masser af sol. Det var i år opskriften på en vellykket

ULLA-sommerskole, som fandt sted på London School of

Pharmacy fra den 21. august til den 1. september.

Allerede her skal vi gøre opmærksom på, at Danmarks Farmacutiske

Højskole IGEN vandt den famøse ULLA-Cup. Vi

fik også prisen for ”the loudest and most scary drinking

song” der stolt blev overrakt af A.T. Florence (forfatter af

Physicochemical Principles of Pharmacy).

Formålet med ULLA-sommerskolen er at skabe kontakt

mellem ph.d.-studerende ved de farmaceutiske læreanstalter

og give dem mulighed for at tage nogle kurser, der kan øge

deres viden på mange fronter. Deltagerne bliver direkte

opfordret til at deltage i kurser der ikke ligger op af deres

projekter. Dette skal tages alvorligt. Det er vores erfaring, at

de, der deltog i kurser, hvor de havde viden om emnet, ikke

fik ret meget ud af det - så er kommende deltagere advaret!

Altid en fornøjelse…

Efter 12 dages ULLA med kurser fra 9-17, og socialt samvær

til klokken 23 (hvor landet lukker) var det en træt gruppe

ph.d.-studerende som vendte hjem. Det er hårdt at sidde ned

en hel dag og lytte på en forelæser (god eller dårlig), det

HAR vi vænnet os af med. Det gik nemmere med det sociale.

Der var kurser der var dårlige, kurser der var gode, nogle

Formanden for

ULLA-samarbejdet,

Birthe

Jensen og

ph.d.studerende

Crilles Larsen

beundrer ULLApokalen,

som

atter får en

plads et par år

på Højskolen.

plexus 5 oktober 2001

11


Vi vandt!

var for lange og andre for korte. Uden at opremse alle forelæsere

(der hver især er blevet evalueret) kan vi vist roligt

sige at Tony Moffat og Douglas Westerlund vil gå over i

ULLA-historien for hver deres præstation.

Der var (heldigvis) indlagt to dage med sociale arrangementer

midt i sommerskolen, så der kom et afbræk i kurserne.

Søndag fik vi udleveret billetter til Tower of London

og så bl.a. kronjuvelerne. Det er et meget spændende sted at

besøge, og det er altid en fornøjelse at passere de 50 mennesker,

der står i kø for at købe billet, og bare vandre direkte

ind af porten. Om aftenen var hele sommerskolen på en belgisk

restaurant uden air-condition, så der var meget, meget

varmt. En del menukort måtte denne aften lade livet, fordi

de blev brugt som vifter. Dette var dog en udmærket måde at

skabe et socialt sammenhold, ”hvis du vifter mig, så vifter

jeg dig bagefter”.

Fast grund under sengen

Beklageligvis skulle vi næste morgen op endnu tidligere end

vi havde været de andre dage, fordi vi skulle op i ”London

Eye” - et 135 m højt pariserhjul. Turen rundt gik stille og

roligt, så vi havde god tid til at nyde udsigten over London.

Det var muligt deroppefra, at se de mange kendte steder i

London, som vi ikke nåede at besøge, fordi programmet var

så omfattende (og fordi London er så stor). Efter pariserturen

sejlede vi tur på Themsen, og resten af dagen havde vi langt

om længe fri.

De danske ph.d.-studerende er blevet rystet rigtig godt

sammen og vi har mødt vores kollegaer fra de andre lande.

Nu ved vi bl.a., at svenskerne synger hele tiden, men ikke

særligt højt, at hollænderne ikke er sikre nok på hænderne

til at vinde i klodsmajor (Jenga), at franskmændene ikke kan

spille fire-på-stribe, at englænderne ikke har nogle festsange

(men at de har lovet at skrive en til næste ULLA-sommrskole)

og at danskerne slår så hårdt med staven i ”smack the

rat”, at staven knækker.

Det er rart at være hjemme igen, hvor sengene ikke gynger

under os, og hvor alting ikke lukker kl. 23.00, men alt i alt

var det 12 sjove, hårde og knap så lærerige dage.

Den danske delegation ved årets

udgave af sommerskolen

Et legendarisk

samarbejde

Jørgen Stage Johansen

25 år på DFH

Højskolens sikkerhedsleder Jørgen Stage Johansen

kunne den 30. august fejre sit 25-års jubilæum. Højskolens

rektor Povl Krogsgaard-Larsen var blandt de mange gratulanter,

og netop rektor var manden man skulle gå til, hvis

man ville høre historier fra dengang Jørgen Stage Johansen

startede som fondsaflønnet laborant i 1976.

- Da Jørgen kom til Højskolen havde vi netop oplevet vores

første internationale gennembrud i form af GABA-uptake

inhibitorer. Jørgen var med i tilløbet til det næste gennembrud,

som vedrørte stoffet THIP. Jørgen var den første, som

med møje og besvær fik syntetiseret 50 mg af stoffet, som

jeg kunne tage med til Australien og teste. Her fandt jeg ud

af, at der var tale om et enestående stof, som vi ønskede at

patentere. For at give patentet perspektiv aftalte vi, at Lundbeck

skulle overtage patentet, som i første omgang blev

finansieret af Forskningsrådet. Lundbeck stillede imidlertid

den forudsætning, at vi leverede 20 gram af stoffet.

- Det blev indledningen til en fantastisk hektisk periode for

mig og Jørgen. Vi kunne naturligvis ikke fremstille 20 gram

i ét hug, men måtte gøre det i flere trin. Jørgen gik i en længere

periode og syntetiserede mellemproduktet til THIP i

dagtimerne. Jeg overtog hans mellemprodukter, og om aftenen

og natten syntetiserede jeg videre indtil vi nåede op på

de 20 gram THIP. Det var en helt og aldeles udmattende

periode vi havde sammen på daværende tidspunkt.

- Uden Jørgens meget minutiøse, omhyggelige og samvittighedsfulde

indsats var projektet aldrig blevet til noget!

Senere arbejdede vi sammen om andre projekter, og Jørgens

indsats var altid kendetegnet af en umådelig omhyggelighed.

Hans bidrag var så væsentlige, at han står som medforfatter

til flere videnskabelige artikler fra perioden. Det var et

legendarisk samarbejde vi havde dengang!

Jørgen Stage Johansen blev som tiden gik mere og mere

arbejdsmiljømenneske, og de seneste mange år har været

præget af hans

utrættelige arbejde

med at forbedre

sikkerhedsforholdene

på laboratorierne

på landets

højere læreanstalter

– et arbejde,

som bl.a. har ført

til udgivelse af

flere publikationer

og som indbragte

ham Dansk Laborant-Forenings

Miljøpris i 1996.

JM


DFH-Stafetten 2001

Af Ulla Kirkegaard

16 friske hold stod klar da den 10. DFH-stafet blev sat

i gang lørdag den 22. september. Rammerne var lagt for en

god dag med løb og hygge, hvor der blandt deltagerne ikke

blot var studerende og ansatte fra DFH, men også flere hold

fra apotekerne.

Igen i år var vejrguderne med os, og det holdt tørvejr under

hele løbet til trods for regn både før og efter. Alle klarede sig

igennem den 5 km lange rute i fin stil, og bagefter var der

velfortjent frugt og jubistar sportsdrik.

Et væld af sponsorgaver gav efter løbet DFH-Runners

mulighed for den store uddeling af lodtrækningspræmier

blandt alle hold. Også de eftertragtede vandrepokaler blev

uddelt til vinderne af de fire deltagerklasser. Derefter var der

dækket op til hygge i tagkantinen med spisning af medbragt

mad, og alle kunne gå hjem efter en frisk og dejlig dag.

DFH-Runners vil gerne sige tak til alle deltagere, officials og

sponsorer og på gensyn næste år til 10 års jubilæet for DFHstafetten!

Den kommende tid med DFH-Runners

Efter en god start på semesteret med mange, især nye studerende,

til træning, håber vi der er stor lyst til at deltage i

vores aktiviteter. Foruden den ugentlige træning om onsdagen

afholder vi her i efteråret den 7. træningstur. Det bliver

i weekenden fra d. 26.-28. oktober, og turen går til en dejlig

hytte ved Hareskoven. Der vil blive god mulighed for at få

formen forbedret, men endnu vigtigere er det gode samvær

og muligheden for at lære nogle flere bedre at kende. Du kan

læse mere på vores opslagstavle, hvor opslag om vores andre

aktiviteter også vil blive sat op.

3 Kvinder Samlet tid

DFH-Runners Women Christina 22:20 Bolette 23:09 Ulla 23:39 69:08

2 Kvinder og 1 mand Samlet tid

HS-Apotektet Stræberne Lene 23:15 Gunna 25:33 Niels 22:42 71:30

Karin og formandsskabet Karin 25:08 Steffen 23:37 Majken 25:09 73:54

Homokulus Majken 34:03 Lisbeth 26:52 Theis 22:11 83:06

1 Kvinde og 2 mænd Samlet tid

Ioinnk Mette 22:28 Kasper 19:07 Tai 24:53 66:28

Cand. heller ikke i år få vejret Peter 26:25 Karsten 24:16 Dana 20:14 70:55

DSR-Runners Rasmus 23:55 Hans 22:57 Anne 25:23 72:15

3 Mænd Samlet tid

DFH-Runners Junior Jesper 19:12 Søren 17:32 Hans-Chr. 18:52 55:36

Senior-Runners The Rat Pack Erik 15:44 Jesper 20:54 Kim 20:07 56:45

Running Bananas Kasper 19:45 Kasper 20:14 Jesper 20:34 60:33

Farmakologi I Erik Wind 22:08 Jesper 20:10 Robert 20:09 62:27

Tænker over det Kasper 20:25 Mathias 21:07 Rune 21:56 63:28

Uden navn Rasmus 22:58 Anders 19:46 Jonathan 21:51 64:35

Sexløberne Martin 20:21 Kasper 21:05 Kristian 24:16 65:42

Farmakologi II Teddy 26:33 Erik 19:50 Uffe 24:28 70:51

DJM Dennis 22:26 Jannich 26:00 Mikkel 22:59 71:25

plexus 5 oktober 2001

13


14

Skal nye farmaceutuddannelser

løse behovet for flere farmaceuter?

Jesper Munck

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har i

løbet af sommeren ved flere lejligheder gjort Folketinget

opmærksom på at den skærpede efterspørgsel efter farmaceuter

fører til rekrutteringsproblemer – rekrutteringsproblemer

som Højskolen allerede mærker følgevirkningerne af.

LIF’s henvendelser førte til at Sonja Mikkelsen, medlem af

Folketingets forskningsudvalg og erhvervspolitisk ordfører for

Socialdemokratiet, den 4. september i en pressemeddelelse

foreslår, at den farmaceutiske uddannelseskapacitet øges med

oprettelse af egentlige farmaceutiske uddannelsessteder på

universiteterne i Aarhus eller Odense.

- Vi bør ikke tøve, når vi kan se for os, at der er gode beskæftigelsesmuligheder

i fremtiden med denne type uddannelse,

siger Sonja Mikkelsen – Det vil være oplagt at skabe denne

uddannelsesmulighed, så rekrutteringsgrundlaget også bredes

ud til en større del af landet – og dermed i højere grad tilgodeser

behovene for farmaceutisk arbejdskraft i resten af landet.

Den 18. september havde Højskolen besøg af undervisningsminister

Margrethe Vestager, som ved den lejlighed konfronteres

med forslaget. Undervisningsministeren er på

daværende tidspunkt ikke bekendt med forslaget – og altså

heller ikke den del af pressemeddelelsen der lyder "Sonja Mikkelsen

vil nu opfordre Århus Universitet til sammen med

Undervisningsministeren at vurdere de praktiske muligheder

for at etablere en ekstra farmaceutuddannelse i tilknytning til

universitetet."

En undervisningsminister, der ikke kendte forslaget, og en

pressemeddelelse, der ikke har sat sig spor i pressen, begynder

at tyde på, at forlaget er skudt ned endnu før det er kommet

op at stå.

Interesse i både Odense og Aarhus

Men den 25. september dukker Sonja Mikkelsens forslag op i

de fire stifttidender. Forslaget modtages positivt i både Odense

og Århus.

- Vi dækker omkring 80% af uddannelsens indhold på forhånd,

siger lektor Karl Pedersen, dekan ved Det Naturvidenskabelige

Fakultet på Aarhus Universitet. - Der er noget farmaceutisk,

vi ikke dækker, og vi må så diskutere, hvordan vi i

givet fald skal dække det. Det vil typisk nok være noget, der

kan placeres henne i studieforløbet, så hvis det er rigtigt hvad

der er sagt til mig, er der ikke noget til hinder for, at vi kan

starte med det samme.

Nogenlunde samme melding lyder fra Syddansk Universitet

i Odense, hvor dekanen fra Det Naturvidenskabelige og

Tekniske Fakultet Henrik Pedersen vil undersøge universitetets

muligheder for at uddanne farmaceuter. – Jeg tror ikke,

plexus 5 oktober 2001

det er et problem for os, for vi har allerede farmaceutisk kemi

og sundhedsvidenskaberne.

LIF: Ikke vores idé

I pressen præsenteres forslaget på en måde, så man kunne

forledes til at tro, at Sonja Mikkelsen med sit forslag i virkeligheden

blot viderebringer en bøn fra LIF: "…Sonja Mikkelsen

siger, at hun blandt andet reagerer efter en henvendelse

til Folketinget fra LIF. Foreningen efterlyser flere farmaceuter

til industrien."

LIF afviser imidlertid at have været involveret i Sonja Mikkelsens

forslag. I LIF’s henvendelse til Folketinget har man

peget på, at manglen på farmaceuter tværtimod burde afhjælpes

ved at koncentrere indsatsen - ikke mindst ressourcemæssigt

- om farmaceutuddannelsen på Danmarks Farmaceutiske

Højskole.

Herudover foreslår LIF også en styrkelse af de komplementerende

kompetancer i Aarhus og Odense på de områder, hvor

de i forvejen er gode – og at Aarhus og Odense kunne levere

ph.d.-studerende til DFH med disse kompetancer.

Odense og Aarhus:

Vi dækker allerede 80%

Den 8. oktober kommenterer undervisningsminister Margrethe

Vestager forslaget i pressen. Hun siger hverken ja eller

nej, men tvivler på, at der vil være studerende nok til flere

egentlige farmaceutuddannelser, og oplyser i øvrigt at hendes

ministerium snart vil komme med en analyse af behovet for

kandidater og ph.d.’er indenfor biotek og farmaci.

På Syddansk Universitet i Odense vil man lave en

behovsundersøgelse. – Viser den, at der vil være meget lille

søgning til uddannelsen, kan en model måske være en overbygningsuddannelse

på DFH, siger Henrik Pedersen, som

parallelt med meldingerne fra Aarhus Universitet påpeger, at

80% af farmaceutuddannelsens indhold allerede er til stede i

Odense. – De sidste 20% kan så fås på en overbygning i

København.

I en kommentar til de fire stifttidender pointerer LIF’s formand

Børge Diderichsen, at han ikke mener der skal etableres

nye farmaceutuddannelser i hverken Odense eller Aarhus.

- Det er vigtigt, at vi samler ressourcerne om at gøre Danmarks

Farmaceutiske Højskole så stærkt og lysende et fyrtårn

som muligt, og ikke spreder ressourcerne. Skolen lider allerede

i dag under mangel på dels ressourcer, dels mennesker –

både studerende og lærere.


Overbygning på DFH 1

Også tidligere rektor på Odense Universitet Carl Th. Pedersen,

dr.phil. Kemisk Institut, Syddansk Universitet afviser

ideen om flere farmaceutuddannelser. – Det er min opfattelse,

at man med disse to uddannelser [medicinalkemi i Aarhus og

farmaceutisk kemi i Odense, red.] kan tilgodese medicinalindustriens

behov for farmaceutisk relaterede kemikere. Der vil

ikke være noget behov for at supplere med endnu en farmaceutuddannelse

af klassiske farmaceuter til industrien. Den

bør man lade blive på Farmaceutisk Højskole i København,

som har speciel ekspertise inden for dette område. Det ville

derimod være en hensigtsmæssig løsning, hvis man på Danmarks

Farmaceutiske Højskole oprettede en overbygning, så

kandidater fra Aarhus og Odense i henholdsvis medicinal og

farmaceutisk kemi, der ville skabe sig en karriere i apotekersektoren,

kunne få de fag de manglede for at blive "apoteksfarmaceuter"

ved at tage denne overbygningsuddannelse.

Overbygning på DFH 2

Højskolens studiechef Ilse Fjalland tror ikke meget på interessen

for en model med en overbygning på kandidatuddannelserne

i farmaceutiske kemi/medicinalkemi med henblik

på en efterfølgende apotekskarriere. - Til gengæld synes jeg

det kunne være rigtigt spændende, hvis Højskolen gik i gang

med at overveje igangsætning af en eller flere 2-årige kandidatuddannelser

i de farmaceutiske videnskaber som overbygning

både på bacheloruddannelserne i farmaceutisk kemi/

medicinalkemi og på andre bacheloruddannelser baseret på

en kombination af kemiske og biologiske fag. Jeg er overbevist

om, at en sådan farmaceutisk rettet kandidatoverbygning fra

DFH (førende til titlen cand.scient. i farmaceutiske videnskaber)

kunne vække betydelig interesse både blandt studerende

og vore aftagere i lægemiddelindustrien. Der er ingen tvivl

om, at samfundet mangler akademikere med farmaceutisk

ekspertise - ikke alene i lægemiddelindustrien. Derfor har

Højskolen et stort samfundsmæssigt ansvar for at overveje,

hvordan vi vil kunne bidrage til, at der uddannes flere akademikere

med farmaceutisk ekspertise.

Mere end apoteksdelen til forskel

Tilgodeser de allerede eksisterende uddannelser i Odense og

Aarhus nu også industriens behov for farmaceutisk relaterede

kemikere, som Carl Th. Pedersen anfører? Hertil svarer Ilse

Fjalland: - Kemiuddannelserne i medicinalkemi og farmaceutisk

kemi på henholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet er

karakteriseret ved, at de er kemiuddannelser suppleret med

farmakologi m.m. I modsætning til farmaceutuddannelsen på

DFH er de to uddannelser ikke hele vejen igennem uddannelsen

centreret omkring lægemidler. Men en kemisk kandidatuddannelse,

der også indeholder biologiske fag og kurser i

medicinalkemi o. lign. vil naturligvis kunne benyttes i lægemiddelindustrien

inden for den kemiske og biologiske udvikling

af lægemidler. For at opnå farmaceuternes meget brede

ansættelsesmuligheder i lægemiddelindustrien mangler disse

uddannelser efter min vurdering især uddannelse i lægemiddelformulering,

lægemiddelfremstilling, kvalitetssikring,

væsentlige dele af samfundsfarmacien samt farmakoterapi.

plexus 5 oktober 2001

15


16

Peptid med muligheder

Danmarks Farmaceutiske Højskole var

fra den 28. september - 30. september

vært for det 4. internationale møde

om calcitonin gene-related peptide

(CGRP) med 60 udenlandske gæster

fra bl.a. USA, England, Canada, Australien,

Schweiz og Tyskland som deltagere.

Inger Jansen Olesen, lektor. Foto: JM

Calcitonin gen-relateret peptid blev først opdaget

i starten af 80’erne ved kloning af calcitonin-genet.

CGRP er en naturligt forekommende neurotransmitter

bestående af 37 aminosyrer. Signalstoffet findes overalt i

kroppen både centralt og perifert sammen med en række

andre neuropeptider (f.eks. substans P). Det har en meget

kraftig karafslappende effekt og er involveret i en lang række

fysiologiske og patofysiologiske mekanismer i kroppen.

Heriblandt kan nævnes migræne, smertetransmission, hjerteiskæmi,

hypertension og udvikling af morfintolerance.

Ikke nemt at have med at gøre

Man har i årrække prøvet at syntetisere peptidderivater og

non-peptid derivater, der selektivt kan efterligne eller blokere

CGRPs effekt, for at kunne behandle forskellige sygdomstilstande

i klinikken, men stoffet er ikke umiddelbart

nemt at have med at gøre. Dette skyldes dels stoffets struktur,

dels dets bivirkninger. Desuden har man konstateret, at

CGRP minder strukturelt om to andre peptider; amylin og

plexus 5 oktober 2001

adrenomedullin, hvilket betyder at peptiderne indbyrdes kan

påvirke hinandens receptorer.

Resultaterne fra kloning af CGRP-receptorer viser klart, at

ekpressionen er betinget af tilstedeværelsen af tre proteiner,

nemlig et 7-transmembran protein (CRLR) samt to proteiner

med enkelte transmembrane segmenter (RAMP og

RCP). Man har ved hjælp af molekylære biologiske teknikker

fundet 3 forskellige RAMPs, og der er stærke indicier for, at

CGRP, adrenomedullin og amylin anvender det samme 7transmembranøse

protein (CRLR), men forskellige RAMPs

for signaltranduktionen.

Nye fund

Blandt de mange interessante fund der blev præsenteret til

mødet kan nævnes en ny non-peptid CGRP-receptor antagonist

BIBN4096BS, der udviser en selektiv hæmmende

effekt for humane CGRP receptorer frem for CGRP-receptorerne

i andre dyrearter. Denne forskel skyldes en mutation

i RAMP1 molekylet.

Foruden CRLR og RAMP blev det vist, at et tredje peptid

med et enkelt transmembran-segment (RCP) har en vigtig

rolle i forstærkning af CGRP-induceret signaltransduktion.

Patofysiologisk blev det vist at CGRP var involveret i udvikling

af morfin-tolerance samt at CGRP-receptorantagonist

kunne hæmme denne morfininducerede tolerance.

CGRP frigøres i hovedet under migræneanfald, og ved

infusion til migrænepatienter påvistes det således, at CGRP

kunne inducere migræneanfald. En CGRP-receptor antagonist

er blevet afprøvet klinisk, men resultatet er endnu ikke

offentligt tilgængeligt.

Gen-transfer af CGRP ved hjælp af adenovirus blev, efter

vellykkede forsøg i mus og rotter, lanceret som en mulig

behandlingsstrategi for hypertension.

Mødet arrangeredes af lektor Inger

Jansen Olesen fra DFH og professor

Lars Edvinsson fra Lunds Universitet

med assistance af Majid Sheykhzade

(adjunkt, DFH), Anette Sams (Novo

Nordisk A/S) og Messoud Ashina

(læge, Rigshospitalet).

CGRP over en kop kaffe. Fra venstre:

Karl Messlinger (Tyskland), Inger

Jansen Olesen (DFH), Ray Hill

(England) og Ian Dickerson (USA).


Patrick Sexton – forsker i samspillet mellem

CRLR, RAMPs og G-proteiner.

Professor Jan Fischer har påtaget sig opgaven at

arrangere det næste CGRP-møde i Zürich 2004.

Hunter Champion. Manden der har vist, at man

kan overføre CGRP-receptorgenet ved adenovirus

gene-transfer.

Donald Heistad og Andrew Russo i samtale

om genterapi som mulig behandling for

cerebrale vasospasmer.

Initiativtagerne fra hver sin side af Øresund:

Professor Lars Edvinsson og lektor Inger Jansen Olesen.

Glade medarrangører: Anette Sams og Majid Sheykhzade.

Postersession ved CGRP

2001-mødet

plexus 5 oktober 2001

17


18

Kunstforeningen

Se på Ib Spang

Olsens tegninger Ib Spang Olsen var andet og mere end børnetegninger. I 1972 teg-

Torsdag den 25. oktober har Kunstforeningen arrangeret

omvisning på Sophienholm kl. 16.30.

Ib Spang Olsen er kendt af hvert et barn i Danmark for

sine vidunderlige tegninger til en række elskede børnebøger,

mens vi voksne også kender ham som illustrator til en

række danske klassikere, heriblandt Kongens Fald.

Som med al anden kunst ligger der mange bevidste overvejelser

og eksperimenter bag det tilsyneladende ubesværede

udtryk, vi kender fra de mange levende illustrationer.

Få har som Ib Spang Olsen arbejdet så bevidst med og

videreudviklet de teknisk-grafiske muligheder, som f.eks.

avismediet giver tegneren. Derfor når stregen, poesien,

tværs igennem det tekniske bulder ud på den anden side til

beskueren.

Sophienholm har samlet en retrospektiv udstilling blandt

kunstnerens store produktion og vi håber, at rigtig mange

Torsdag den 15. november kl. 16.00 har Kunstforeningen

arrangeret omvisning i de tørlagte vandreservoirer – de

såkaldte Cisterner under Valby bakke. I det grotteagtige

mørke under en raffineret lys-iscenesættelse kan man

opleve spændende kunstværker i farvet glas af bl.a. Robert

Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Per Kirkeby, Bjørn

Nørgaard, Peter Brandes og mange flere.

Arrangementet koster 35 kr. for medlemmer - gæster er

velkomne til en pris af 45 kr.

Tilmelding senest den 12. november til Anne-Mette

plexus 5 oktober 2001

nede han NEJ ikke ind i EF-UNIONEN for Folkebevægelsen mod EF

har lyst til at tage til Lyngby denne eftermiddag for at se nærmere

på Ib Spang Olsens kunst.

Arrangementet koster 30 kr - gæster er velkomne til en pris

af 40 kr.

Tilmelding senest den 23. oktober til Alice Nørhede:

aln@dfh.dk eller Anne-Mette Nielsen: amn@dfh.dk - evt.

lokal 241.

Adressen er: Nybrovej 401, 2800 Lyngby. Der går bus til

døren. Bus nr. 191 går fra Lyngby Station mod Sorgenfri

kl. 07 og 37.

Vi mødes inden for i udstillingsbygningen kl. 16.15.

Se evt. Sophienholms hjemmeside for nærmere information

http://www.sophienholm.dk

Besøg Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst

Nielsen: amn@dfh.dk - evt. lokal 241 eller Alice Nørhede:

aln@dfh.dk

Adressen er: Søndermarken på plænen overfor Zoologisk

Have/Frederiksberg Slot, 2000 Frederiksberg. Vi mødes

ved indgangen 15.45.

Busstoppested forefindes tæt ved Cisternerne, nemlig på

Pile Alle (bus nr. 6, 18), Valby Langgade (bus nr. 6, 18),

Sønder Fasanvej (bus nr. 39,100S) og Roskildevej (bus nr.

28, 550S).

Læs mere om cisternerne på hjemmesiden :

http://www.cisternerne.dk/


Nyt fra DSR

Rasmus Engelbrecht, Formand DSR

På studenterpolitisk eftermiddag den 2. oktober

stillede DFH’s studenterpolitikere op med information og

hvervekampagne i Alternativet. På opslagstavler kunne man

orientere sig om det arbejde, der udføres i Studienævn, Konsistorium,

institutbestyrelser og i De Studerendes Råd. Formålet

var, på en anderledes måde, at få budskabet ud til så

mange studerende som muligt og håbet er, at se flere stille

op til valg til de kollegiale organer.

Det skal endnu engang understreges, at der er både plads

til og behov for, at flere studerende engagerer sig i diskussionerne

og arbejdet for en bedre Højskole på alle niveauer.

I forbindelse med dagen kunne man vinde et semesters

forbrug af noter, hvis man satte sig lidt ind i regler, vedtægter

og besvarede de 13 spørgsmål rigtigt. Det var der et par

stykker som kunne. Den heldige vinder blev ved lodtrækning

Martin Jensen (1. årgang) - måske en kommende

studenterpolitiker? De rigtige besvarelser er at finde på

Rådets opslagstavle.

Valgbar

I forbindelse med valget, hvor vi håber at se nogle nye studerende

engagere sig, arrangeres der i år en valgbar. Denne

er at sammenligne med en frebar, blot vil det være studerende

på valg, som står for en snak om studenterpolitik henover

baren. Valget til de kollegiale organer (Studienævn,

Konsistorium og Institutbestyrelser) finder i år sted tirsdag

27. november. Fristen for at stille op er tirsdag 23. oktober og

interesserede bedes henvende sig til DSR (dsr@dfh.dk).

Forinden valgets afholdelse vil DSR udgive en valgavis med

navne og præsentationer af kandidaterne, som man altså

kan møde personligt til valgbaren fredag 23. november.

Studenterhuset (Vivi’s Minde)

De studerendes nye bygning, som har været under lang tids

renovation og midlertidigt været udlånt til institut for Farmaci,

ser nu endelig ud til at lade sig overtage helt af dets

nye ejere – de studerende. Huset rummer ni grupperum

med netstik og tavler, som kan bruges i projektarbejdet, et

IAESTE-kontor og et DSR-arbejdslokale. Desuden er der et

større konferencerum og i kælderen holder både festudvalg,

frebar og vinklubben til. Det er med andre ord lykkedes at

samle et udsnit af de studerendes aktiviteter under ét tag. De

sidste ting mangler lige at falde på plads, inden vi med en

officiel reception kan lade Studenterhuset indvie til fulde.

Ministerbesøg

For et par uger siden gæstede Undervisningsminister Margrethe

Vestager DFH. Der blev tid til en lille times snak med

de studerende, repræsenteret ved Hans Peter Juhl, Betina

Alle midler blev taget

i brug til den

studenterpolitiske

eftermiddag under

valgsproget: Vi bliver

ikke alene holdt

ansvarlige for det vi

gør, men også det vi

ikke gør. Bliv

studenterpolitiker!

Koch, Jacob Grønne,

Lisbeth Nilsson og

undertegnede.

Der blev udvekslet

mange synspunkter

og vi gjorde det

klart, at vi overordnet

set var meget tilfredse

med at gå

herinde og med den uddannelse vi modtager.

Rusturene, som var oppe i medierne, blev også vendt en

gang, og vi gjorde det klart, at vi betragter dem som et

væsentligt socialt element i studentermiljøet. Ministeren

forsikrede, at hun ikke agtede at indskrænke noget i den retning.

Uanset medieomtale er ruskurset en lokal aktivitet og

med de positive traditioner vi har på DFH, er der al mulig

grund til at bakke op om kurset.

Generalforsamling

Der udskrives hermed generalforsamling i De Studerendes

Råd onsdag 14. november kl. 17. Der vil være lidt snacks og

drikkevarer til de tørre ganer. Dagsordenen vil snarest

hænge på Rådets opslagstavle, årsberetningen udkommer

ugen inden og regnskabet kan allerede nu inspiceres ved

henvendelse til Rådets kasserer.

Vi opfordrer så mange som muligt at deltage og vi håber at

se nogle nye ansigter stille op til bestyrelsen, som vælges for

næste år på generalforsamlingen. Det understreges at alle

studerende er velkomne, hvad enten de er nysgerrige,

ønsker at engagere sig eller bare ønsker at nasse en øl.

Noter i din kalender!

• Opstillingsfrist til valg 23. okt., henvendelse DSR

• DSR Generalforsamling 14. nov. kl. 17 i aud. 3

• Valg til de kollegiale organer 27. nov. foran Benzon

plexus 5 oktober 2001

19


20

Apotek-Højskoleprojektet beriget

Lektor Ellen Westh Sørensen

har modtaget 100.000 kr. fra Hørslev-fonden

til Apotek-Højskoleprojektet, som er et

samarbejdsprojekt inden for apotekspraksis.

En gruppe bestående af apoteksfarmaceuter

og hospitalsfarmaceuter på uddannelsesapotekerne,

farmaceutstuderende på

studieophold på apotek og forskere fra Danmarks

Farmaceutiske Højskole og Pharmakon

A/S, i alt 18 personer, leder og udvikler

løbende materiale til projektet. Projektet

blev startet i 1998 og hører organisatorisk

under FKL-centret (Center for Kvalitetssikret

Lægemiddelanvendelse).

Projektet handler om at give grundlag for

forbedret rådgivning til patienter ud fra

patientens viden. Det videre sigte er en forbedret

lægemiddelanvendelse. Projektet

handler desuden om kvalitetssikring af apotekspraksis.

De overordnede spørgsmål i projektet er

• hvad er patienternes lægemiddelrelaterede erfaringer,

viden, opfattelser og problemer og hvorledes handler de i

forhold til de problemer?

• hvorledes etableres og udføres samarbejde om implementering

og udvikling af ny praksis mellem forskere, studerende

og apoteksfarmaceuter, hvilken læring finder sted

for studerende, og hvilken ændring af praksis igangsættes

på apoteket ?

I perioden fra 1999-2001, projektets 1. del, er der blevet indsamlet

en indgående viden via patientinterviews om angina

pectoris patienters, type 2 diabetikeres og astmapatienters

lægemiddelrelaterede viden, holdninger og handlinger.

Fordi diskontoen er faldet, er renten af SU-lån og FM-gæld

(For Meget modtaget SU) faldet med en halv procent fra 1.

oktober 2001.

• Renten på SU-lån efter endt uddannelse er nu 4,75%, svarende

til diskontoen plus 1%.

• Renten på SU-lån, mens du læser, er ikke bestemt af diskontoen,

og er derfor stadig 4% om året.

• Har du modtaget for meget SU og betaler tilbage via en

afdragsordning, er renten nu 8,75% om året, svarende til

diskontoen plus 5%.

plexus 5 oktober 2001

Projektgruppen bag Apotek-Højskoleprojektet

kan sagtens være glade.

Resultaterne afdækker, at der blandt disse patientgrupper er

mange og store lægemiddelrelaterede problemer.

I projektets anden del ønskes projektets resultater derfor

formidlet i en lettilgængelig form til patientforeninger, apoteker,

privatpraktiserende læger, sygehusambulatorier og

amtets lægemiddelkonsulenter som led i disses arbejde med

en forbedret lægemiddelanvendelse overfor disse udvalgte

patientgrupper.

Til 1. del modtog projektet 1 mio. kr. fra Apotekerfonden af

1991.

Til 2. del er modtaget i alt 250.000 kr. dels fra Apotekerfonden

af 1991, dels fra Hørslev-fonden.

Renten på SU-lån og FM-gæld er igen FALDET

med virkning fra 1. oktober 2001

Hvis du har spørgsmål om SU, er du altid velkommen på

SU-kontoret. Vi har normalt åbent kl. 09.30–12.30. Du kan

også benytte SUstyrelsens hjemmeside: www.su.dk

Gitte Ulriksen

SU-kontoret

Foto: JM


Danmarks Farmaceutiske Højskole er

udnævnt til Marie Curie Training Site

Hvad betyder så det?

Jesper Munck

Marie Curie Training Sites baserer sig på et EU

rammeprogram – nærmere bestemt det 5. der løber under

titlen ”Improving Human Research Potential and the Socioeconomic

Knowledge Base.”

Baggrunden for programmet er, via økonomisk støtte at

gøre det muligt for ph.d.-studerende i EU-landene at tage

ophold og modtage kyndig faglig vejledning på forskningsinstitutioner

i andre EU-lande som led i forskeruddannelsen.

Og kyndig skal den faglige vejledning være. For at komme

i betragtning som Marie Curie Training Site, skal forskningsenheden

nemlig kunne opfylde forskellige kvalitetskrav,

der bl.a. indebærer at:

• Man har bevist sit værd inden for ”Doctorial Training” –

og dermed er garant for en høj forskningsmæssig kvalitet.

• Man er internationalt anerkendt inden for sit forskningsområde,

og at forskningsområdet har ”European

Value”, hvilket vil sige, at forskningen ikke kun er relevant

for danske forhold, men også i bredere europæisk

sammenhæng.

• Man repræsenterer et tydeligt afgrænset og identificerbart

forskningsområde.

Et vurdering baserende sig på ovennævnte kriterier afgør,

om ansøgeren kan komme i betragtning – og udnævnelsen

til Marie Curie Training Site er et håndgribeligt bevis på, at

Danmarks Farmaceutiske Højskole har formået at leve op til

disse krav.

48 måneders ophold

Der er umiddelbart tale om en

blåstempling af institutionen,

som er af værdi i sig selv, men

mere kontant sker der det, at

EU Kommissionen yder økonomisk

støtte i en størrelsesorden

svarende til små 10.000 kr. pr. måned til ph.d.-stipendiaten

og et tilsvarende beløb til værtsinstitutionen til

dækning af forsknings- og administrationsudgifter.

Danmarks Farmaceutiske Højskole er blevet tildelt

120.000 Euro svarende til i alt 48 måneders ophold af udenlandske

ph.d.-stipendiater.

Professor, ph.d. Sven Frøkjær, der er koordinator bag Højskolens

ansøgning under overskriften PharmaBiotec: Drug

Design and Transport, oplyser at bevillingen giver mulighed

for, at ph.d.-studerende kan opholde sig på Højskolen i en

periode fra 3 måneder og op til et akademisk år (i EU-terminologi

svarende til 10 måneder).

De første Marie Curie stipendiater forventes at starte på

Højskolen i 2002.

Kun de allerbedste

Sven Frøkjær: Vi er glade

og stolte!

EU-kommisionen udtalte i forbindelse med søsætningen af

Marie Curie-programmet, at man forventede et stort antal

ansøgere, og gjorde det samtidig klart,

at ”only the very best groups for doctoral

training will have chances to be selected.”

- På baggrund af de skrappe krav der

stilles til en forskningsinstitution for at

kunne opnå betegnelsen Marie Curie

Training Site, er vi naturligvis glade for

og stolte over den anerkendelse af Danmarks

Farmaceutiske Højskole der ligger

i udnævnelsen – en anerkendelse og blåstempling,

som også er af værdi i andre

sammenhænge en de rent formelle, der er

knyttet til programmet, fortæller Sven

Frøkjær.

Foto: JM

Det er ikke til at se det hvis man ikke lige

ved det – men Danmarks Farmaceutiske

Højskole er blevet udnævnt til Marie

Curie Training Site.

plexus 5 oktober 2001

21


22

Nyt om navne

Institut for Analytisk og Farmaceutisk Kemi

Tiltrådt:

Jingjie Zhang er ansat som ph.d.-studerende fra den 1.

februar 2001.

Ann-Louise Steinicke Larsen er ansat som forskningsassistent

fra den 1. august 2001.

Anders Bach Nielsen er ansat som ph.d.-studerende fra den

15. august 2001.

Karen-Marie Olesen er ansat som amanuensis fra den 1.

september 2001.

Morten Manzenski Pedersen er ansat som amanuensis fra

den 1. september 2001.

Su Sølvsteen er ansat som rengøringsassistent fra den 1.

september 2001.

Anne-Marie Jacobsen er ansat som forskningsassistent fra

den 12. september 2001.

Christian Skonberg er ansat som ph.d.-studerende fra den 1.

oktober 2001.

Dorrit Bjerg Larsen er ansat som amanuensis fra den 1.

oktober 2001.

Fratrådt:

Martin Sidenius, amanuensis fra den 1. september 2001.

Hans-Christian Holten Lützhøft, adjunkt fra den 1. oktober

2001.

Orlov:

Jette Tjørnelund, lektor er bevilget orlov fra den 1. oktober

2001 - 30. september 2002.

Institut for Farmaci

Tiltrådt:

Eva Horn Møller er ansat som adjunkt fra den 1. spetember

2001.

Carsten Uhd Nielsen er ansat som adjunkt fra den 1. oktober

2001.

Marco van de Weert er ansat som post. doc. fra den 1. oktober

2001.

Lisbeth Hjort Nielsen er ansat som amanuensis fra den 10.

oktober 2001.

Fratrådt:

Mette Maria Juul Sørensen, amanuensis fra den 1. september

2001.

Rene Holm, ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001.

Jacob Bower, ph.d.-studerende fra den 1. oktober 2001.

Institut for Farmakologi

Tiltrådt:

Christoffer Bundgaard er ansat som ph.d.-studerende fra den

1. juli 2001.

Grethe Tang Dalsgaard er ansat som forskningsassistent fra

den 21. august 2001.

Henrik H. Hansen er ansat som adjunkt fra den 27. august

2001.

plexus 5 oktober 2001

Kirsten Aagaard Busk er ansat som laborantvikar fra den 1.

september 2001.

Lars Harder Christensen er ansat som scholarstipendiat fra

den 1. september 2001.

Søren N. Rasmussen er ansat som ekstern lektor i undervisningsåret

2001/02.

Peter Thygesen er ansat som ekstern lektor i undervisningsåret

2001/02.

Fratrådt:

Arne Jakobsen, ekstern lektor fra den 1. august 2001.

Birthe Moesgaard, forskningsadjunkt fra den 1. september

2001.

Institut for Medicinalkemi

Tiltrådt:

Jacob Ravn er immatrikuleret som ph.d.-studerende fra den

1.september 2001 - 31. august 2004.

Rune Severinsen er immatrikuleret som ph.d.-studerende

fra den 1.september 2001 - 31. august 2004.

Dorte K. Seir Petersen er ansat som amanuensis fra den 1.

september 2001 - 31. december 2001.

Else Birgitte S. Hertz er ansat som amanuensis fra den 1.

september 2001 - 15. januar 2002.

Jan Pawlas er ansat som amanuensis fra den 1. september

2001 - 31. maj 2002.

Petrine Wellendorph er ansat som forskningsassistent fra

den 1. september 2001 - 31. december 2001.

Lea D. Brown er tildelt et ph.d.-stipendium fra den 1. januar

2002 - 31.december 2004.

Institut for Samfundsfarmaci

Tiltrådt:

Bertel Rüdinger er ansat som ph.d.-studerende fra den 1.

oktober 2001.

Fratrådt:

Rasmus Prior Gjesing, forskningsassistent fra den 1. oktober

2001.

Administrationen

Fratrådt:

Wivi Møller Jensen, overassistent fra den 4. oktober 2001.

Biblioteket

Tiltrådt:

Henrik Hornemann, bibliotekar har fået forlænget sit vikariat

til den 31. december 2001.

Fratrådt:

Trond Aagesen, biblioteksbetjent fra den 31. oktober 2001.

Orlov:

Annemette Møller Hansen, forskningsbibliotekar cand.

pharm. vender tilbage efter endt orlov den 1. november

2001.


Publikationer

Forskningsstyrelsen:

• Årsberetning 2000, Udvalgene vedrørende

Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Analyseinstitut for Forskning:

• Årsberetning 2000 samt Virksomhedsregnskab 2000.

• Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren.

Forskningsstatistik 1999.

• Mobility among Researchers, Working papers 2001/7.

• Job Mobility for the HRST population - Implications

and evidence from register data, Working papers 2001/8.

• Et forsøg på Benchmarking, rapport 2001/6.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole:

Beretning 2000.

Undervisningsministeriet:

• IT-arbejdskraft og -uddannelser, udbud og efterspørgsel.

• Kandidater i Matematik-, Fysik- og Kemifagene:

Hvor gik de hen? Juli 2001.

• Naturvidenskabelige ph.d.er. Juli 2001.

Øforsk, Öresundsregionens Forskningsoch

Utvecklingskommitté:

• Årsberetning 2000.

Forskningsenheden for Almen Medicin, Århus:

• Årsberetning 2000.

Datatilsynet:

• Årsberetning 2000.

Ovenstående publikationer kan ses hos Anne

Sørensen i Sekretariatet, Administrationen.

Undervisningsministeriet:

• Indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet

Ovenstående publikation kan ses hos studiechef Ilse

Fjalland.

Mange tjener til studierne ved job

på café og restaurant, og efter

branchens overenskomst skal timelønnen

være ca. 100 – 135 kr.

I RestaurationsBranchens Forbund

(RBF) kan du få at vide, hvilke

arbejdspladser der betaler efter

overenskomst.

Vi anbefaler, at du melder dig

ind i RBF. Så er du sikker på faglig

hjælp, hvis du får problemer. Det

koster ca. 125 kr. pr. måned, hvis du

arbejder under 15 timer om ugen,

og ca. 225 kr. pr. måned, hvis du

arbejder op til 29 timer om ugen.

Navn:

Adresse:

Cpr. nummer:

Jeg er ansat som:

Jeg arbejder timer pr. uge

Arbejdspladsens navn og adresse:

Erhvervsforskeruddannelsen

- giver dig mulighed for at gennemgå en

3-årig forskeruddannelse i et samarbejde

mellem et universitet og en virksomhed.

Uddannelsen fører til en ph.d.-grad med

titel af Erhvervsforsker.

Som erhvervsforskerstuderende er du ansat

i en virksomhed, hvor du skal gennemføre

dit forskningsprojekt med vejledning fra

både virksomheden og universitetet.

Du skal derfor også selv arbejde både i

virksomheden og på universitetet.

Udover universiteternes ph.d.-kurser får du

mulighed for at følge et særligt erhvervsforskerkursus

indenfor bl.a. teknologiledelse

og teknologiskabelse. Uddannelsen giver

dig samtidig mulighed for studieophold i

udlandet og for deltagelse i konferencer.

Er du ved at afslutte din kandidatuddannelse,

eller blevet færdig inden for en kortere

årrække, og kender du til en virksomhed,

hvis forskningsaktiviteter du gerne vil engagere

dig i, bør du overveje en erhvervsforskeruddannelse.

På www.atv.dk/atvefu oplyses om ansøgningsfrister,

ansøgningsskema, vej-ledning,

betingelser og uddannelsens opbygning.

Kontakt ATV, hvis du har brug for flere

oplysninger.

Jeg ønsker optagelse i Arbejdsløshedskassen: Ja Nej

Personlig underskrift:

Dato:

Erhvervsforskeruddannelsen administreres af Akademiet

for de Tekniske Videnskaber og finansieres af Erhvervsfremme

Styrelsen og private fonde.

Jeg melder mig hermed ind i RestaurationsBranchens Forbund

Klip ud og send

RestaurationsBranchens Forbund

Thoravej 29-33

+++ 3270 +++

2400 København NV

Lundtoftevej 266

2800 Lyngby

Tlf.: 4596 0817

Fax.: 4588 1351

efu@atv.dk

Job på café eller restaurant?

Kontakt RBF på telefon 38 33 89 00. Se www.rbf.dk, eller meld dig ind her og nu.

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

plexus 5 oktober 2001

23


24

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole udbyder kursus i

Pædagogisk og teknisk brug af værktøjer

til netstøttet undervisning

Kursus for undervisere ved universiteter – efterår 2001/forår 2002.

Kurset er arrangeret af IT Servie Centret på KVL og henvender

sig til undervisere med særlig interesse for IT i undervisningen.

Deltagerne bør i forvejen have kendskab til edb på

almindeligt brugerniveau. Formålet med kurset er at lære

deltagerne at beherske IT værktøjer til anvendelse af IT i

undervisningen, både i den traditionelle undervisning som

supplement og i rene netstøttede forløb. Derudover lærer

deltagerne at strukturere materiale til brug på internettet,

distribuere forelæsningsplaner mm. Deltagerne vil blive i

stand til at tilrettelægge og tilbyde de studerende en langt

mere fleksibel og individuel undervisning.

Ud over de fem fremmødedage må hver enkelt deltager

regne med at bruge ca. en dag ugentlig på hjemmeopgaver.

Der er i dette kursus lagt op til, at hver enkelt deltager

selv vælger sin hjemmeopgave og derfor kan det være vanskeligt

at sætte tidsforbrug på. Deltagerne kan også vælge

imellem forslag til hjemmeopgaver, som IT Service Centret

udarbejder.

Der etableres en elektronisk helpdesk, som vil være tilgængelig

under hele kursusforløbet.

Tilmelding kan ske via internettet på følgende adresse:

http://www.it.kvl.dk/dcn/tilmelding

eller ved henvendelse til:

Gitte Preisler gip@kvl.dk eller på telefon 35 28 23 69

Frist for tilmelding er den 12. november 2001. Der er plads

til 16 deltagere.

Kursusprogram

26. november 2001

• Velkomst og introduktion til kurset, herunder oplysninger

om helpdesk og debatforum.

• Frontpage – editor til opbygning af hjemmesider. Hver

kursist får sin egen site på KVLs server.

• Frokost

• Frontpage fortsat – herunder hensigtsmæssig design og

struktur. Tilpasning af eksisterende materiale og udarbejdelse

af nyt.

• Undervisningsmetode og valg af IT værktøjer. Konsulent

fra DTV/LRC.

13. december 2001

• Opsamling fra første kursusdag. Spørgsmål mm om

Frontpage.

• Grundlæggende HTML

• Frokost

• Søgning på internettet

• En KVL undervisers erfaring med IT i undervisningen.

8. januar 2002

• Billedbehandling og grafisk forståelse, herunder indscanning

af billeder, publicering på internettet. De forskellige

fil-formater gennemgås med henblik på korrekt

anvendelse.

plexus 5 oktober 2001

• Frokost

• Cumulus – et billeddatabaseprogram, anvendelse og

muligheder. Projekt på KVL.

• SOTA – demonstration af dette program til hurtig

opbygning af kursushjemmesider udviklet på KVL.

24. januar 2002

• Video, optagelse og redigering. Muligheder og anvendelse

i undervisningen.

• Frokost

• Demonstration af videokonference og netmeeting. Hvad

kan de hver især, i hvilke sammenhænge bruges de.

• Global Seminar – et globalt samarbejde, baseret på internettet.

5. februar 2001

• CampusNet – et webbaseret værktøj til studieadministrative

rutiner og kommunikation mellem underviser og

studerende og studerende indbyrdes. Gennemgang ved

konsulent fra DTV/LRC.

Deltagerne får selv mulighed for at afprøve CampusNet.

• Erfaringer med DSHnet ved underviser fra DSH.

• Frokost

• Oplæg fra et andet universitet, der i dag har hele kursusforløb

omlagt til netstøttet undervisning. (Københavns

Universitet, RUC eller CBS.)

• Spørgsmål og diskussion.

180.000 kr. til IKT-ud

Jesper Munck

En pulje indeholdende 180.000 kr. øremærket udviklingsprojekter

inden for IKT i undervisningen ligger og venter

på at blive udnyttet.

For at få del i midlerne skal man have et undervisningsprojekt

af større eller mindre karakter, som har til formål at implementere

IKT – forstået i bred forstand – i undervisningen.

Først og fremmest er der mulighed for at benytte midlerne

til at frikøbe lærere, der arbejder med undervisningsrelaterede

IKT-projekter, men i princippet kan midlerne også bruges til

hard- eller software. Det er Pædagogisk Udvalg som tager sig

af ansøgningerne og vurderer, om de falder inden for rammerne.

- Jeg tror at mange går omkring med gode ideer. Udstyr og

faciliteter er i de fleste tilfælde i orden, men man har jo undervisningen

at tage vare på, så der er ikke tid til at udvikle projekterne.

Her er der en oplagt mulighed for at søge af IKT-


Novo Scholarship

Programmein Biotechnology

and Pharmaceutical Sciences

Objective:

For the year 2002 Novo Nordisk and Novozymes offer scholarships to

support graduate training of some of the best students in biotechnology

and pharmaceutical sciences, including bioinformatics, molecular

biology, microbiology, medicinal chemistry, pharmacology,

pharmacy, drug delivery systems, medico-techniques and biomedical

engineering at Danish Universities. The purpose is to allow these

students to devote themselves to their MSc thesis (speciale).

The Scholarships:

The scholarship amounts to approx. DKK 61,000 for a full year and

cannot be prolonged. It is expected that the student does not take

on paid work during the scholarship. For further information, please

see below. For up to six months after the expiration of the scholarship,

a limited allowance for the student to participate in international

meetings to present the results of the project may be applied

for, max. DKK 6,000.

Contact persons:

All projects must be supported by a contact person at Novo Nordisk

or Novozymes, who wants to follow the project and occasionally

give good advice. However, the contact person has no formal tuition

responsibilities. In order to identify suitable projects, university researchers

and students may contact relevant scientists or departments

at Novo Nordisk/Novozymes. Alternatively, Novo Nordisk/Novozymes

scientists may contact a Danish research institute.

Location of the project:

The student’s base is a Danish university institute. The student may,

however, spend some time at a laboratory at Novo Nordisk/Novozymes

or elsewhere. While the students must be enrolled at a

Danish university, his/her master project may be undertaken abroad.

The project:

The research project must be of high scientific quality, suitable for a

graduate student, and enthusiastically supported by both the university

supervisor and the contact person at Novo Nordisk/Novozymes.

The application:

Application forms can be obtained from Berit Albrechtsen, Corporate

Research Affairs, Novo Nordisk A/S, DK-2880 Bagsværd, tel: 4442 3810,

fax 4442 1286, e-mail: bal@novonordisk.com. Please use e-mail whenever

possible.

Deadline for applications:

November 30th, 2001 at 12.00.

Activation of scholarships:

February 1st to September 1st, 2002. Decisions will be communicated

before December 21, 2001. A minisymposium for the scholars and

supervisors will take place on January 29th, 2002 at Novo

Nordisk/Novozymes.

Further information:

Susanne Ibsen, Novo Nordisk

e-mail: suib@novonordisk.com

tel. 4442 3747

Lene Lange, Novozymes

e-mail: lla@novozymes.com

tel. 4442 3717

Børge Diderichsen, Novo Nordisk

e-mail: bqd@novonordisk.com

tel. 4442 3401

viklingsprojekter ligger og samler støv

midlerne, fortæller formanden for Højskolens IKT-udvalg

Tommy Liljefors. - Det behøver ikke dreje sig om store forkromede

projekter. Alle typer kan komme på tale. Vi håber på i

højere grad at kunne få implementeret IKT i undervisningen

ved at lærerne selv starter projekter, hvorved de erfarer mulighederne.

I anden omgang håber vi, at de igangsatte projekter

medfører at endnu flere projekter kommer op at stå. Midlerne

i puljen til at frikøbe lærere skal være en hjælp i den henseende.

Jeg ved, at det ikke altid er let at finde lærere til erstatning

for de frikøbte, men hvis institutterne vil være i udviklingen,

tror jeg også de finder en løsning.

Pengene har faktisk været til rådighed et stykke tid - også sidste

år - uden nogen tilsyneladende rigtig har vidst af det, eller

hvordan man fik del i midlerne.

Hvis man er interesseret i at få del i midlerne, henvender

man sig til Pædagogisk Udvalg, som tager sig af det videre fornødne.

plexus 5 oktober 2001

25


26

CNS Dopamine Research

– a Tribute to Nobel Laureate Arvid Carlsson

Ring ikke til SU-styrelsen...

Din kontakt til SU-systemet går altid igennem SU-kontoret.

Du skal altså aldrig ringe til SU-styrelsen, sende ansøgninger

til SU-styrelsen eller skrive til SU-styrelsen, men altså

kontakte os her på Højskolens SU-kontor.

Der er nogle få undtagelser fra denne regel, nemlig:

• når du skal sende dit underskrevne gældsbrev retur, skal

du sende det til SUstyrelsen

• når du skal tale om afbetalingsaftaler vedrørende FM-gæld

(For Meget udbetalt støtte)

Sidste frist

Den 1. november 2001 er sidste frist for at søge SU eller

ændre i din SU for 2001. Dit ansøgningsskema skal derfor

være SU-kontoret i hænde senest denne dato. Efter den 1.

november 2001 kan der kun afleveres ansøgninger, der vedrører

2002.

Der er nogle få undtagelser fra denne regel – se på

www.su.dk eller spørg på SU-kontoret, hvis du er i tvivl.

plexus 5 oktober 2001

5.000 kroner for et barn

Det blev sidste år muligt for uddannelsessøgende forældre at

få hjælp hos kommunen.

I december 2000 vedtog Folketinget et lovforslag, som

ændrede loven om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag. Den nye lovgivning betyder, at der for 1. januar

2001 kan udbetales et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende

forældre. Blot kræver det, at man søger om tilskuddet

i bopælskommunen.

Så hvis du har et barn, og ikke i forvejen får dette tilskud,

foreslår vi, at du kontakter din bopælskommune.

Med venlig hilsen

Gitte Ulriksen

SU-kontoret

Danmarks Farmaceutiske

Højskole lagde fredag den 21.

september 2001 lokaler til et

velbesøgt minisymposium,

arrangeret af H. Lundbeck A/S,

med titlen CNS Dopamine

Research – a Tribute to Nobel

Laureate Arvid Carlsson.

Ud over indlæg af Claus

Bræstrup, Uli Hacksell, Jørn

Arnt og Nicholas Waters holdt

Arvid Carlsson, professor ved

Gøteborg Universitet, et foredrag

med titlen Dopamine in

Brain: A Cinderella Story - om

betydningen af dopamin i

centralnervesystemet for udviklingen

af lægemidler mod

psykiske lidelser.

JM


GeneChip seminar

November 29th, 2001

Title: GeneChip expression analysis in biological research.

Place: Teilum building auditorium B, Frederik V’s vej 11, 2100 Copenhagen, Denmark.

Time: 13:00-17:00 on November 29th, 2001.

Language: English.

Who should attend? Participation is free for anybody interested in gene expression profiling on a massive scale. The speakers

will cover various applications of gene expression profiling as well as basic and advanced bioinformatics topics.

The seminar is organized by the Institute for Inflammation Research, Rigshospitalet.

Preliminary program

13.00-13.10 Wellcome Klaus Bendtzen

Institute for Inflammation Research, Rigshospitalet

13.10-13.30 GeneChip investigation of gene expression Mikkel W. Pedersen

mediated by a cancer specific truncated Department of Radiation Biology,

epidermal growth factor receptor Finsen Center, Rigshospitalet

13.30-13.50 Drug induced differential gene expression Søren Skov

in human T-cells in relation to apoptosis Laboratory of Cellular Cybernetics, Panum Institute

13.50-14.10 Discoveries from genome wide expression Lennart Friis-Hansen

profiling of gastrin knock-out mice Dept of Clinical Biochemistry, Rigshospitalet

14.10-14.30 Break+refreshments Steen Knudsen

14.30-15.20 Computational Analysis of DNA Microarray data CBS, DTU

15.20-15.25 Break

15.25-16.15 After Target Identification Using Affymetrix Jacques Retief

Gene Expression Technology: The Pathway Affymetrix, USA

Back to Biology

16.15-16.20 Break

16.20-16.40 Classification of cancer using microarrays Lars Dyrskjøt Andersen

Dept of Clinical Biochemistry, University of Århus

16.40-17.00 Exploring rheumatoid artritis by expression Lone F. Bovin and Klaus Rieneck

profiling, and Differential gene expression Institute for Inflammation Research, Rigshospitalet

related to treatment of rheumatoid arthritis

Each talk includes 5 min discussion.

plexus 5 oktober 2001

27


28

Kandidatafslutning 31. august 2001:

Vi har gjort hvad vi kunne…

Tekst og foto: Jesper Munck

- Det farmaceutiske “billede” udvider sig

konstant med masser af nye udfordringer og muligheder.

Det, der var sandheden for et år siden, er det måske ikke i

dag. Har vi så skabt et tilstrækkeligt fagligt fundament til

den verden i nu skal ud i? spurgte Højskolens rektor Povl

Krogsgaard-Larsen retorisk ud i salen til de nyslåede kandidater,

der var samlet til kandidatafslutningen den 31. august.

Han gav selv noget af svaret: - Vi har i al fald gjort hvad vi

kunne. Vi har skabt en bred uddannelsesplatform som

åbner for en masse muligheder. Når jeg nu tager forbehold,

er det netop fordi den farmaceutiske virkelighed udvikler sig

så hurtigt, at vi i sagens natur aldrig kan gøre det godt nok.

Vi kan ikke forberede jer på alle de situationer I kommer ud

for. Mulighedernes mangfoldighed er næsten uoverskuelig,

og det kan måske gøre jeres faglige beslutninger vanskelige.

Direktør, cand.pharm. Helle Bechgaard, Plougmann, Vingtoft

og Partners A/S fortalte efterfølgende med sig selv som

eksempel om et mangeartet liv som farmaceut, som har ført

til, at hun p.t. arbejder med at kommercialisere forskningsresultater.

Også Helle Bechgaard lagde vægt på de mange muligheder

farmaceuter står over for i dag, og som hun selv i vid

udstrækning havde nydt godt af. – Hold jer i bevægelse, så I

kan klare jer i en verden i kaos. Vær villige til ændringer, og

I vil have store muligheder for at skabe jer en alternativ karriere.

Fonden til det Farmaceutiske

Studiums Fremme

Rektor Povl Krogsgaard-Larsen rettede på dagen en speciel

tak til dem, som i løbet af studiet også brugte tid og energi

på at engagerede sig i andet end det specifikt fagrelaterede.

I den forbindelse uddeltes tre legatportioner af Fonden til

det Farmaceutiske Studiums Fremme til Christoffer Schousboe,

Rikke Larsen og Kasper Harpsøe. De tre kandidater har

i deres studietid vist betydelig interesse for at være med til at

introducere nye studerende til DFH og har spillet en aktiv

rolle i det sociale liv blandt de studerende på Højskolen.

plexus 5 oktober 2001

Tre kandidater som har engageret

sig i studentersocialt arbejde i

løbet af studietiden: Rikke Larsen,

Christoffer Schousboe

og Kasper Harpsøe.

Helle Bechgaard:

Farmaceuter har

aldrig haft større

muligheder for

at skabe sig

en alternativ

karriere.

For første gang i rollen som rektor kunne Povl

Krogsgaard-Larsen uddele eksamensbeviser og

faglige håndtryk til de nye kandidater.


Farmaceutiske kandidater 23. februar 2001 - 31. august 2001

Største antal kandidater nogensinde

122 studerende afsluttede i perioden 23.2 - 31.8. 2001 deres

uddannelse som cand.pharm. I hele det forløbne undervisningsår

fra september 2000 til og med august 2001 har

Højskolen produceret det højeste antal kandidater nogensinde,

nemlig 165. Hermed er det siden 1994 øgede optagelsestal

til 200 nye studerende om året for alvor slået igennem

på kandidatproduktionen.

- Det er en stor glæde for os at kunne levere så mange kandidater

i en tid, hvor samfundet har så stærkt brug for dem,

påpeger studieleder Ilse Fjalland.

7% af disse 165 kandidater har ikke været på studieophold

på apotek, men har været på alternativt studieophold i anden

farmaceutisk virksomhed.

Blandt kandidaterne var 70% kvinder og 30% mænd.

Kandidatliste

for perioden 23. februar 2001 - 31. august

2001

Henrik Ravn Aage

Anette Kildegaard Andersen

Lene Ejstrup Andersen

Rikke Andersen

Charlotte Arp

Peter Baade

Allan Christian Beck

Tenna Bruhn Bekker

Jesper Bendtsen

Mette Line Bergendorff

Signe Farsø Bomholt

Rikke Mumm Brodersen

Bettina Bruun

Maria Bugge

Helle Houlbjerg Carlsen

Anne Fjeldsted Eriksen

Cristina Høy Fischer

Adam Preben Guhle

Marie-Louise West Haagensen

Sofia Magdalena Hagman

Mette Krogh Hansen

Mikael Hansen

Stina Westergaard Hansen

Kasper Harpsøe

Caroline Marie Hasted

Else Birgitte Søndergård Hertz

Anja Claudia Hoffmann

Mille Holst-Jørgensen

Mikala Holt-Pedersen

Catrine Haugsted Høyer

Fida Yousef Issa

Louise Vendelbo Jacobsen

Lærke Jacobsen

Lone Friis Jensen

Mikkel Rostgaard Jensen

Ulrikke Lynge Jensen

Georgina Amissah Johnson

Studietid

Shahin Jolaini

Gitte Louise Juhl

Lisbet Emmery Jørgensen

Allan Astrup Kah

Jeannet Ettrup Rittig Kall

Mehdi Kazemaliloo

Lene Kjær

Naja Klinkby

Jakob Gjelstrup Kristensen

Lisbeth Kristensen

Susanne Kristensen

Børge Myrlund Larsen

Hanne Larsen

Jesper Lund Larsen

Rikke Larsen

Anne-Mette Lilleøre

Iben Skovgaard Lund

Lars Lundtorp

Lars Lundager Madsen

Line Torp Madsen

Jesper Mosolff Mathiesen

Pernille Meldal

Kjersti Meling

Alma Mustafic

Lotte Nederby

Bente Nicolaysen

Anne Flachs Nielsen

Kristian Østergaard Nielsen

Lisbeth Hjorth Nielsen

Lise Johanna Laurbjerg Nielsen

Mette Tholstrup Nielsen

Nina Bornhøft Nielsen

Sofie Paarup Kirkeby Nielsen

Thomas Berg Nielsen

Vibeke Rydlund Nielsen

Kristine Juul Nilsson

Maja Nøddekær

Tanna Friis Nönnecke

Merethe Off

Charlotte Ullits Olesen

Karen-Marie Olesen

Tina Olesen

Den gennemsnitlige studietid for årets kandidater var 5,9 år

(korteste studietid var 5 år og længste 10 år). 40 af kandidaterne

gennemførte uddannelsen på den normerede studietid

(5 år). 76% af alle kandidaterne har gennemført uddannelsen

på 6 år eller derunder.

Den gennemsnitlige kandidatalder var 26,8 år.

Eksamenskvotient

Den gennemsnitlige eksamenskvotient var 8,1. Gennemsnittet

af specialekaraktererne var 10,2.

Lotte Vestergaard Olsen

Monica Hovmand Olsen

Charlotte Reif Paulsen

Annemette Due Pedersen

Morten Becker Pedersen

Morten Manzenski Pedersen

Sandie Lykke Pedersen

Petrine Wellendorph Petersen

Kim Bech Poulsen

Miguel Vittrup Poulsen

Henrik Quaade

Martin Søe Rasmussen

Peter Rasmussen

Jeanette Reschka

Morten Kristoffer Riis

Bertel Olesen Rüdinger

Lea Maria Rønneberg

Alan Sarup

Pernille Saxov

Christoffer Von Sehested Schousboe

Maria Alexandra Schrøder

Martin Schultz

Anne Piechowicz Schwartz

Anja Hviid Simonsen

Baljit Singh

Caja Pehrsson Skettrup

Kristin Skogstrand

Brian Abel Jacob Skole

Anne Svegården

Arne Hagsten Sørensen

Peter Sørensen

Jamila Tahtah

Mette Thorvaldsen

Mette Thun

Line Thygesen

Quoc Huong Thi Tran

Han Trung Ung

Hanh Trung Ung

Thomas Vilhelmsen

Signe Walmar

Jon Torstein Woll

Mette Wulff

plexus 5 oktober 2001

29


30

IAESTE

Hyttetur-2001

Hele gruppen af nye såvel som gamle IAESTE-medlemmer er netop

vendt hjem fra en vellykket hyttetur, som traditionen tro fandt sted i

“Klinteborg” i weekenden 28.9 – 30.9.

Hytteturens formål var dels at afholde generalforsamling, da alle landets

IAESTE-komitéer på dette tidspunkt er samlet, dels at introducere

vores nye medlemmer til de opgaver, de vil blive stillet over for i forbindelse

med IAESTE-arbejdet. De nye medlemmer deltog i træningen

med stor entusiasme, så vi glæder os allerede til at kunne gøre brug

af deres friske kræfter i komitéerne!

Hvis der er nogle af de nye (-eller gamle!) studerende, der har lyst til

at blive medlem af IAESTE er det naturligvis ikke for sent, selvom I

ikke har deltaget i træningen, da der senere vil blive fulgt op på, hvad

den bestod af.

Pratikophold med IAESTE

Til de studerende, der har lyst til at komme på et praktikophold i

udlandet med IAESTE, er det en god idé at begynde at overveje, om der

er en bestemt type arbejde i visse lande, som vil være af særlig interesse.

Hvis det er tilfældet, vil der nemlig i løbet af efteråret være mulighed

for at aflevere en forhåndsregistrering, som er en foreløbig tilkendegivelse

af hvilke jobs, vi skal forsøge at skaffe til de danske studerende.

Forhåndsregistreringen er på ingen måde bindende, men den giver

den delegation, der til januar 2002 skal til Norge for at deltage i den

internationale udveksling af jobs, et fingerpeg om, hvad det især er for

lande og jobtyper, der har interesse.

Fristen for aflevering af forhåndsregistrering er tirsdag d. 20. november

2001. Skemaet kan afleveres på IAESTE-kontoret eller i vores dueslag

på Rådet.

plexus 5 oktober 2001

Halloween

En anden dato, der måske er

værd at lægge mærke til for

DFH’s studerende er den

26.10, hvor IAESTE arrangerer

den årlige halloweenfest, hvor

I alle er inviteret. Man opfordres

til at komme til festen

udklædt, så måske er det på

tide at få Dracula-kostumet

ned fra loftet? Til gengæld

garanterer vi for en uhyggelig

og skræmmende oppyntning

og drinksudvalg, så den autentiske

halloween-stemning får

de bedste betingelser.

Der vil blive opsat opslag om festen rundt omkring på skolen, og vi

sælger billetter i kantinen i dagene op til festen. Vel mødt d. 26.10!

Nyt kontor

IAESTE er netop flyttet kontor og har nu til huse i Vivi’s Minde rum

106. Interesserede er velkommen til at kigge forbi kontoret, hvor vi

mødes hver tirsdag kl. 16.30.

Ph.d.

Ph.d.-graden

Carsten Uhd Nielsen tildeltes den 20. august 2001

ph.d.-graden.

Carsten Uhd Nielsen, ph.d. Den 16 august 2001

afsluttede cand.pharm. Carsten Uhd Nielsen sit

ph.d.-studium med en forelæsning med titlen

“Intestinal Peptide Transporter mediated drug delivery

using Stabilized dipeptide Pro-moieties: Affinity,

Transport, Drug Release and Regulation”.

Ph.d.-arbejdet har koncentreret sig om at undersøge

muligheden for at udnytte den intestinale peptidtransporter

(hPepT1) til at øge optagelsen af lavpermeable

lægemidler i form af prodrugs. Peptidtransporteren

er nødvendig for optagelsen af di- og

tripeptider stammende fra nedbrydning af fødens

proteiner. Desuden er transporteren delvis ansvarlig

for optagelsen af blandt andet oralt aktive (-laktam

antibiotika. De fremstillede prodrugs er baseret

på de stabiliserede dipeptider D-Asp-Ala og D-

Glu-Ala som transportdel.

Forskningens resultater viser, at det er mulig at

modificere stabiliserede dipeptider med modellægemidler

og samtidig opnå binding til og transport

via hPepT1. Det er dermed principielt muligt

at videreføre denne strategi for forskellige lavmolekylære

lægemiddelstoffer, der i sig selv ikke

er oralt aktive. Fremtidig forskning vil derfor fokusere

på videre at udnytte hPepT1 som et muligt

drug delivery system.

Til de studerende

på 7. semester

Eksamen i Lægemiddelekspedition

og kundekommunikation

Den ordinære eksamen i Lægemiddelekspedition

og kundekommunikation flyttes fra den 3. december

2001 til den 20. december 2001.

Reeksamen i Lægemiddelekspedition og kundekommunikation

flyttes fra den 2. januar 2002 til

den 16. januar 2002.

Studienævnet


Efterårets SU-aktivitetskontrol

er nu afsluttet

SU-bekendtgørelsen § 2 stk. 1

En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet,

er studieaktiv, indtil den uddannelsessøgende er mere end 12

måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem

klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang

efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder

Aktivitetskontrollen i september

SU-kontoret har i september måned foretaget årets sidste

aktivitetskontrol for alle SU-berettigede studerende på Højskolen.

I alt 11 studerende som ikke opfyldte STÅ-kravene

(se oversigten) har i oktober modtaget brev fra os, med

besked om at fravælge klip til de igen opfylder reglerne.

SU-reglerne for studieaktivitet

Ifølge SU-bekendtgørelsen er det pålagt uddannelsesstederne

at sikre sig, at kun studerende der er studieaktive, får

udbetalt SU. For at være studieaktiv (dvs. berettiget til SU),

må du som studerende ikke være mere end 12 måneder forsinket

i uddannelsen. Perioder, hvor der er fravalgt klip, tælles

ikke med.

Ved beregningen af nettoforbruget af klip, ses der bort fra

klip forbrugt i perioder, hvor der er givet tillæg pga. rådsarbejde,

sygdom eller andre særlige forhold. Der ses endvidere

bort fra forbrugte fødselsklip.

Aktivitetskontrol 2 gange om året

Vi foretager aktivitetskontrol fast 2 gange årligt på Højskolen.

I slutningen af august og slutningen af februar, umiddelbart

efter at eksamenskaraktererne er indtastet på studiekontoret.

Studerende som ikke opfylder STÅ-kravene (jf.

oversigten, som angiver hvor mange STÅ, der skal være

bestået for, at du er berettiget til at få udbetalt SU), vil modtage

brev fra SU-kontoret, med opfordring til at fravælge klip

omgående, da de ellers vil blive erklæret for studieinaktive

fra henholdsvis 1. oktober og 1. april.

Hvis du ligger tæt på grænsen

Hvis du - ud fra skemaet - kan se, at du ligger tæt på grænsen,

vil det være en god idé fremover at planlægge fravalg,

når det passer dig, eventuelt i sommerferien hvor du måske

alligevel tjener penge, eller enkelte måneder fordelt over

hele året.

Det kan også være en idé at optage SU-lånet i månederne

forud (hvis du ikke allerede har det) og lægge pengene til

side, til de måneder hvor du fravælger klip. Du skal være

opmærksom på, at du, i de måneder hvor du fravælger klip,

ikke får tildelt lån.

Danmarks Farmaceutiske Højskole

Oversigt over ståkrav i forhold til antal forbrugte SU-klip:

Klip STÅ Klip STÅ Klip STÅ Klip STÅ

1 0 21 0,4 41 1,5 61 3,4

2 0 22 0,4 42 1,5 62 3,4

3 0 23 0,4 43 2,0 63 3,4

4 0 24 0,4 44 2,0 64 3,4

5 0 25 0,6 45 2,0 65 3,4

6 0 26 0,6 46 2,0 66 3,4

7 0 27 0,6 47 2,0 67 4,3

8 0 28 0,6 48 2,0 68 4,3

9 0 29 0,6 49 2,5 69 4,3

10 0 30 0,6 50 2,5 70 4,3

11 0 31 1,0 51 2,5

12 0 32 1,0 52 2,5

13 0 33 1,0 53 2,5

14 0 34 1,0 54 2,5

15 0 35 1,0 55 2,8

16 0 36 1,0 56 2,8

17 0 37 1,5 57 2,8

18 0 38 1,5 58 2,8

19 0,4 39 1,5 59 2,8

20 0,4 40 1,5 60 2,8

Af skemaet kan læses hvor mange STÅ du skal have bestået for at

få udbetalt et givet klip.

Eksempel: Du skal have bestået 0,4 STÅ for at få udbetalt klip 19.

STÅ = beståede studenterårsværk (1 STÅ = 60 ECTS-points = 12

moduler).

NB! Hvis du har bestået nogle eksaminer med karakteren 5 medtælles

de to 5-taller med højest STÅ-værdi.

plexus 5 oktober 2001

31


32

FKL

Levedygtigt center

har passeret de første to år

Tekst og foto: Jesper Munck

Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse,

i daglig tale FKL, kunne i september fejre sin toårs

fødselsdag. Og selv om der ikke er tale om et center i 50millionersklassen,

sker der i allerhøjeste grad noget, forsikrer

centerets daglige leder professor Ebba Holme Hansen

fra Danmarks Farmaceutiske Højskole.

Bevillingsmæssigt kom FKL op at stå via en to-årig bevilling

på 4 millioner kr. i 1999 fra Apotekerfonden - på initiativ

fra Apotekerforeningen, som var interesseret i forskning

inden for apotekspraksis. Man ville samle kræfterne på

Pharmakon og Danmarks Farmaceutiske Højskole, og satte

Ebba Holme Hansen til at se på mulighederne for et projektprogram.

Forskningsområdet blev med Apotekerforeningens

velsignelse udvidet til at dække kvalitetssikret lægemiddelanvendelse,

og med midlerne fra Apotekerfonden var

man i gang.

Den periode man nu har taget hul på, bliver finansieringsmæssigt

stikket sammen fra flere sider, men en bevilling på

2,5 millioner fra Apotekerfonden vejer tungt i den henseende.

Tværfagligt arbejde

Har man sagt forskning i kvalitetssikret lægemiddelanvendelse,

har man også sagt tværfagligt samarbejde. Derfor har

man allieret sig med folk der arbejder med lægemidler inden

for sundhedstjenesteforskningen. Samarbejdspartnerne tæller

en flerfaglig gruppe bestående af bl.a. Institut for Rationel

Farmakoterapi, Institut for Folkesundhedsvidenskab på

Københavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed,

Vestsjællands Amt og Fyns Amt. Pharmakon er samarbejdspartner

inden for området farmaceutisk praksis.

Personskaren tæller således både farmaceuter, læger, sociologer

og Masters of Public Health.

- Forskningsmæssigt beskæftiger vi os med lægemiddelanvendelse

på mange niveauer, og vi dækker også den kliniske

farmaci. Og det er mit håb, at klinisk farmaci her på Høj-

plexus 5 oktober 2001

Dejligt med den

store interesse

for FKL’s

resultater,

udtaler centerleder

Ebba

Holme Hansen.

skolen kommer med i centersamarbejdet fremover, udtaler

Ebba Holme Hansen.

Anvendelsesorienteret forskning

med sidegevinst

Inden for FKL er der overvejende tale om anvendelsesorienteret

forskning, hvor man støder på emner som naturmedicinforbrug,

hvad opfatter folk som medicin og holdninger til

informationskilder. Apotek-Højskoleprojektet (se side 20) indgår

også som projekt under FKL’s brede vinger.

Projekterne i FKL fokuserer ikke kun på danske forhold,

men er også internationalt orienteret. Et projekt om børns og

unges lægemiddelforbrug indgår således i et internationalt

forskningsgruppesamarbejde, et europæisk projekt med

centerdeltagelse beskæftiger sig med brugernes erfaringer

med psykofarmaka og endelig fokuserer et internationalt projekt

på farmaceutisk omsorg.

Omkring halvdelen af den forskning der foregår på Institut

for Samfundsfarmaci ligger inden for rammerne af

Centeret, som i øjeblikket har fem ph.d.-studerende i gang

med FKL-forskningsprojekter.

- En sidegevinst ved at have centeret hjemmehørende på

Højskolen er, at også Institut for Samfundsfarmaci

forskningsmæssigt har fået et løft, fortæller Ebba Holme

Hansen. – Det tværfaglige arbejde og hele det drive, der

ligge i at have et center, er af stor betydning.

Resultaterne er også ved at finde vej til offentligheden.

Ikke mindst resultaterne fra undersøgelsen af børn og unges

medicinforbrug fandt vej til medierne.

- FKL har nu to år på bagen, og det er dejligt, at se den store

interesse der er for de resultater, der nu for alvor begynder

at blive publiceret, slutter Ebba Holme Hansen.


Ministermøder

Onsdag den 19. september havde

Højskolen besøg af undervisningsminister

Margrethe Vestager. Besøget

var kommet i stand på initiativ fra

undervisningsministeren, som selv

havde bedt om at måtte møde studerende,

VIP’er og Højskolens ledelse.

Tekst og foto: Jesper Munck

Ministeren indledte besøget med en times snak med studenterrepræsentanter,

og hun havde næppe sat sig til rette før DSRformanden

Rasmus Engelbrect konfronterede hende med spørgsmålet

Hvad ved du om farmaceuter?

Svaret afslørede en ualmindeligt velforberedt minister, som

beredvilligt delagtiggjorde de tilstedeværende i sin viden om

farmaceuter og deres arbejds- og forskningsområder.

- Jeg ved også, at den voksende biotekindustri har et stort behov

for jer, og at der er et område i sygehussektoren som kunne bruge

jer i større udstrækning end i dag, svarede ministeren med tanke

på markedet for de kliniske farmaceuter. Det positive billede

Margrethe Vestager tydeligvis havde af farmaceuter glædede de

studerende, som dog ikke undlod at gøre opmærksom på, at de

populære og eftertragtede farmaceuter ikke resulterede øget

søgning til farmaceutuddannelsen.

- Jeg tror ikke de unge har et negativt billede af farmaceuter.

De har snarere ikke noget billede. Måske er Højskolen ikke

”brandet” godt nok, var ministerens bud. I den sammenhæng

nævnte hun, at det internationale billede af farmaceuter var flimrende,

grundet forskelligheder i uddannelse og arbejdsområder.

plexus 5 oktober 2001

33


34


Margrethe Vestager lovede at skrive sig bag øret, at de studerende

ikke så noget formål med at placere en nye farmaceutuddannelser

i Århus eller Odense i en situation, hvor det kan være

svært at fylde studiepladserne ud. På tidspunktet for ministerens

besøg, var MF Sonja Mikkelsens forslag om at dublere farmaceutuddannelsen

(se side 14) endnu ikke blevet kommenteret i pressen

– og undervisningsministeren var tydeligvis ikke taget i ed i

forbindelse med forslaget.

Ministeren fik et billede at farmaceutstuderende, som altovervejende

var glade og tilfredse med tingenes tilstand og det brede

fundament uddannelsen hviler på. Ikke mindst den nærhed som

præger det social liv og de daglige kontakter på en uddannelsesinstitution

af en størrelse som Højskolens fremhævedes – forhold,

som også blev taget til indtægt for det i forhold til andre

institutioner ringe frafald og en studiegennemførelselstid på

gennemsnitligt kun knapt 6 år. Til ministerens spørgsmål om

hvorvidt det ikke snarere kunne tænkes at have baggrund gode

undervisere, svarede de studerende undvigende: - Njaeh, undervisningsformerne

har måske stået lidt i stampe her på stedet…..

plexus 5 oktober 2001

Også problemet med at fastholde Højskolens VIP’er blev fremdraget.

Billedet syntes ikke at være ukendt for ministeren, som

dog ikke kunne komme med anvisninger til at komme problemet

til livs.

Var de studerende og ministeren enige i mangt og meget, så

skiltes vandene dog når talen faldt på den farmaceutiske

bacheloruddannelse. Det nærmeste ministeren kunne imødekomme

de studerendes betænkeligheder var en indrømmelse

af, at merit skal bygge på faglige og ikke strukturelle overvejelser.

Også hos VIP’erne stod Højskolens sårbarhed over for den personalemæssige

afgang til lægemiddelindustrien på dagsordenen.

- Det er særlig uheldigt fordi det falder sammen med et generationsskifte.

Opgaverne bliver dermed meget overvældende for de

unge, der skal tage over, påpegede lektor Bente Steffansen. Hertil

supplerede professor Sven Frøkjær: - Når folk rejser skal

undervisningen stadig passes. Men vi måles på forskningen –

og her kan det ikke ses, når vi underviser mere.

Skal samfundets behov for farmaceuter opfyldes, skal der uddannes

flere farmaceuter. Flere farmaceuter betyder flere studerende

– som igen kræver flere forskere og undervisere. Og hvor skal de

komme fra? spurgte VIP’erne for at understrege situationens

alvor.


Herefter fulgte en diskussion forskningsmidler og om balancen

mellem frie midler og programmidler. Adjunkters problemer med

at skaffe større forskningsmidler og vanskeligheder i det hele

taget med apparaturinvesteringer – apparatur som også er med

til at sikre en tidssvarende undervisning, blev fremhævet.

- Bliver vi for afhængige af programmidler, kan den enkelte lige

så godt tage et væsentligt bedre lønnet job i industrien. Vi skal

være en magtfaktor – og det bliver vi kun i kraft af medfinansiering.

Ellers bliver vi reduceret til at være konsulenter, sagde

Sven Frøkjær hvis synspunkt vandt gehør hos Undervisningsministeren,

som selv påpegede, at hun følte, at de frie midler

var ved at komme under pres.

Professor Tommy Liljefors kunne fortælle, at Danmarks Farmaceutiske Højskole er en

unik institution i den forstand at den integrerer forskning og undervisning over hele

feltet. – Det er et fantastisk, men sårbart system. Hvis bare få nøglepersoner falder

fra vælter korthuset – og det tager lang tid at bygge nye forskningsmiljøer op.

- Samtidig er noget af det, der for alvor kan holde på folk et godt forskningsmiljø.

Det betyder nemlig værdifulde kolleger, supplerede Bente Steffansen.

Igen drejede samtalen sig ind på problemet med at rekruttere nye studerende i tilstrækkeligt

omfang. Og hvad var vel mere naturligt, når nu undervisningsministeren

sad for bordenden, end at påpege, at problemet peger tilbage på gymnasieskolerne,

hvor der ikke længere synes at være prestige i at vælge kemi, fysik og biologi.

- Der er sammenlignet med tidligere en mængde nye uddannelsestilbud, som de

unge giver sig i kast med. Det kan mærkes på de ”gamle” naturvidenskabelige

uddannelser, mente lektor Bent Halling. Hertil påpegede Margrethe Vestager igen

værdien i og nødvendigheden af at blive brandet – at have en klar profil over for

omverdenen. - De unge siger, at de ikke vil have naturvidenskab alene. Jeres brede

uddannelse burde passe som hånd i handske til deres bønner.

Farmaceutuddannelsen blev sat i perspektiv ved en sammenligning

med de ”konkurrerende” uddannelser i henholdsvis farmaceutisk

kemi (Odense) og medicinalkemi (Aarhus). Ikke mindst

det allestedsnærværende lægemiddelsigte blev pointeret.

- Kombinationen af institutionens størrelse og det enstrengede

forløb med lægemiddelsigtet må give en stærk faglig identitet.

Kommer det ændrede farmaceutiske arbejdsmarked til udtryk i

uddannelsen? ville ministeren vide.

Hertil kunne de tilstedeværende kun svare bekræftende, og at

man i hvert fald på kandidat- og ph.d.-området gjorde hvad man

magtede.

- Vi er afhængige af at kunne levere en postgraduate uddannelse på

højt niveau for at kunne klare os, understregede Sven Frøkjær. Og

varen fejler ikke noget. Ministeren blev informeret om, at de ph.d.studerende

får ansættelse allerede inden de har færdiggjort deres

studier. - En succes som desværre ikke betyder at vi får glæde af

dem som undervisere og vejledere, indskød Tommy Liljefors.

Med Højskolens to lukkede centre - CD2T og PharmaBiotec

NeuroScience – som eksempler illustreredes de store udsving i

konditionerne – forhold som heller ikke virker befordrende på

”fastholdelsespolitikken”.

Efter en snak om evaluering og de bl.a. dermed forbundne stigende

administrative byrder kunne Margrethe Vestager afslutte et

møde forløbet i en positiv ånd med ordene: - Nogle rammer min

psykologi bedre end andre. Det er meget nemmere at støtte folk,

der er glade for deres arbejde, end klynkere.


plexus 5 oktober 2001

35


At de støtte de

positive fremfor

klynkernevar ord,

der var som taget

ud af munden på

rektor Povl

Krogsgaard-

Larsen, som

sammen med

prorektor Bjarne

Fjalland, administrator

Judith

Christiansen og

fungerende

studieleder Jette

Jacobsen udgjorde målet for undervisningsministerens næste og

sidste stop på Højskolen.

Povl Krogsgaard-Larsen indledte med at fortælle om farmaceuternes

vidtforgrenede arbejdsfelt og hvordan Højskolen søger at

omstille sig efter forholdene. Havde ministeren på noget tidspunkt

været i tvivl om, at man fra Højskolens side ser med alvor

på problemet med at fastholde og rekruttere videnskabelige medarbejdere,

blev det bortvejet, da hun nu for tredje gang i løbet af

dagen konfronteredes med problemet omkring medicinal- og biotekindustriens

strandhugst i de farmaceutiske rækker.

At dette ikke er ensbetydende

med et

dårligt forhold til

medicinalindustrien

kunne Margrethe

Vestager forvisse

sig om i forbindelse

med information om

Højskolens nye

erhvervsrettede forskerskoleinitiativ,

som i høj grad bygger

på samspil med

industrien. – Vi har

øvet os i mange år i

at samarbejde med

industrien, sagde

rektor og fortsatte: -

Vi har en kommunikationsform

og et

tillidsforhold som gør, at alt fungerer. Det er faktisk industrien

der siger ”Vi skal passe på, at I ikke forsker på vores præmisser.”

Det passer vi så på. Hver dag.

Ministeren ville vide om tankerne og debatten om nye ledelsesstrukturer

på universiteterne havde sat sig spor på Højskolen,

hvortil rektor svarede, at man naturligvis var bekendt med, at der

fandtes andre ledelsesformer, og at bestyrelsestanken qua forskerskolearbejdet

ikke var fremmed for Højskolen. – Men jeg tror,

at tanken om en bestyrelse med eksternt flertal hvad selve Højskolen

angår er fremmed for de fleste.

Efter en samtale om behovet for og eksisterende aktiviteter inden

for efter- og videreuddannelsesområdet, var det de konkurrerende

uddannelser der var emnet for meningsudveksling. Rektor fortalte

om de allerede eksisterende kemiuddannelser, der sigter

mod snævre områder i lægemiddelindustrien, og at han så med

bekymring på Sonja Mikkelsens udspil om etablering af egentlige

farmaceutiske uddannelsessteder i Aarhus eller Odense.

- Alle regioner i

landet vil have alle

uddannelser. Men

vi må varetage de

faglige interesser

og se på det bæredygtige.

Det er lettere

realiserbart at

udvide og konsolidere

noget eksisterende

frem for at

opbygge noget nyt

et andet sted, svaredeUndervisningsministeren.

- Men at optage

flere kræver også at flere søger. Hvordan kan man give Højskolen en

klarere profil så vi sikrer dette? For de fleste kender jer vel som folk med

kittel og kolbe?

Undervisningsminister Margrethe Vestagers imponerede ikke mindst ved

sin lydhørhed og de mange indsigtsfulde udtalelser, der faldt i løbet af

dagen. Derfor var det næsten en lise, at sidstnævnte ikke hørte til slagsen:

- Var det bare en kolbe, men det er nu snarere en skranke, var derfor

rektor Povl Krogsgaards-Larsens afsluttende bemærkning, serveret med

et skævt smil.

More magazines by this user
Similar magazines