Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2006 - DBU

dbu.dk

Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2006 - DBU

U/21-landsholdet

U/21-landsholdet bestod fra sommeren 2004

af spillere født den 1. januar 1983 eller senere,

og det var spillere fra disse årgange, der deltog

i EM-kvalifikationskampene 2004-2005 samt

slutrunden ved EM i Portugal i maj 2006.

Den nye – og meget korte – EM-kvalifikationsturnering

2007, var for spillere født den 1. januar

1984 eller senere.

Som forberedelse til EM-slutrunden 2006

var U/21-landsholdet i januar på træningstur til

Chile.

På træningsturen spillede holdet to kampe

mod Chiles U/21-landshold (0-2 og 1-2) og deltog

ligeledes i en fireholdsturnering mod klubhold

fra Santiago.

U/21-landstræner, Flemming Serritslev, var

særdeles tilfreds med træningsturen, da han

fik testet spillerne under anderledes klimatiske

forhold og mod stærke modstandere, som optakt

til deltagelse ved en U/21-slutrunde for første

gang siden 1992.

I marts spillede U/21-landsholdet i Kroatien (1-

2), medens den planlagte venskabskamp mod

Tyrkiet den 5. april i Helsingør blev aflyst, da tyrkerne

grundet en længere periode med dårligt

vejr så sig nødsaget til at afvikle udsatte pokalkampe

på netop denne spilletermin.

Umiddelbart inden afrejsen i maj til Portugal

besejrede Danmark Spanien i Brøndby med 2-0.

EM-slutrunden i Portugal bød på tre tætte

opgør. Åbningskampen mod de forsvarende

europamestre, Italien, endte 3-3 efter en dansk

pauseføring på 3-1, opgøret mod de senere

europamestre, Holland, endte 0-0, og i den sidste

og afgørende puljekamp tabte danskerne 2-

1 til Ukraine, der senere kvalificerede sig til finalen

mod Holland, som hollænderne vandt 3-0.

Kampen mod Ukraine blev Flemming Serritslevs

sidste opgave som U/21-landstræner,

da han stoppede i DBU til fordel for et job som

sportsdirektør i Vejle Boldklub pr. 1. juli 2006.

Den nye U/21-landstræner, Keld Bordinggaard,

havde mulighed for at teste det nye U/21landshold,

med spillere født den 1. januar 1984

eller senere, i en venskabskamp i Haderslev

mod Schweiz (2-3).

Da UEFA har ændret konditionerne for U/21turneringen,

så der afvikles slutrunder i de ulige

år (forskudt af A-landsholdenes mesterskaber),

skulle der kun spilles to EM-kvalifikationskampe

i 2006, inden deltagerne i oktober måneds playoff

kampe var fundet.

U/21-landsholdet vandt det første opgør med

3-0 i Makedonien, men blot fire dage senere

DBU Landshold

tabte danskerne på hjemmebane med 0-2 til

Sverige, hvilket betød, at Danmark ikke kvalificerede

sig til den tredje play-off runde i træk.

I årets sidste venskabskamp blev Holland besejret

2-1 i Enschede.

DBU har besluttet, at U/21-landsholdets kvalifikationskampe

fra 2007 og i første omgang

to år frem spilles på Aalborg Stadion. Med valget

af Aalborg Stadion som ny, fast hjemmebane

for U/21-landsholdet har DBU – ligesom

med A-landsholdets venskabskampe – valgt at

påskønne de lokale investeringer i stadionforbedringer

gennem de senere år, der betyder, at

Aalborg Stadion opfylder både DBUs og UEFAs

stadionkrav.

Den praktiske mulighed for at flytte hjemmebane

fra det storkøbenhavnske område og

dermed geografiske nærhed til A-landsholdet

skyldes blandt andet den nye turneringsstruktur

for U/21-landsholdene, hvis modstandere og

program ikke længere er identisk med A-landsholdenes.

U/21-landsholdets modstandere findes således

ikke længere gennem A-landsholdets lodtrækninger

men gennem individuel lodtrækning.

45

DBU Årsberetning 2005

More magazines by this user
Similar magazines