Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2006 - DBU

dbu.dk

Dansk Boldspil-Union Årsberetning 2006 - DBU

delse af landstræner Morten Olsen og træneruddannelseskonsulent

Peter Rudbæk gennem

informations- og dialogmøder med de faglige

nøglepersoner i topklubberne på at sikre forståelse

og opbakning til konceptet blandt landets

førende klubber.

Det første møde i rækken i marts 2006 var

med en såkaldt inspirationsgruppe bestående

af forbundets fem fuldtidsansatte landsholdstrænere

på herre-siden samt en række eksterne

eksperter blandt andet i form af tidligere danske

topspillere, toptrænere, andre ressourcepersoner

samt træneruddannelseskonsulenten.

I maj lagde Fodboldens Hus lokaler til et

møde med cheftrænerne og assistenttrænerne

i SAS Liga-klubberne sammen med trænerne,

som er tilknyttet talentudviklingsprogrammerne

ITU (Integreret Talentudvikling) og STU

(Struktureret Talentudvikling). Det tredje af de

indledende møder var med trænerne i Junior-

og Ynglinge DM-rækkerne den 18. juni.

I 2007 fortsætter rækken af møder med

sportscheferne og de ansvarlige for talentudviklingen

i landets 28 førende klubber fra SAS

Ligaen og Viasat Sport Divisionen samt Ynglinge-

og Junior-DM rækkerne.

Det fodboldfaglige indhold i konceptet bygger

på tre trænermanualer – ’Børnetrænermanual’

til træning af børn op til otte år, manual

for den såkaldte ’guldalder’ for børn mellem 9

og 13 år samt en manual for de 14 til 21-årige.

Dertil kommer en DVD, der i levende billeder

beskriver landsholdenes spillestil og de enkelte

spilleres roller og arbejdsområder på banen.

Etisk kodeks for dansk fodbold

DBU offentliggjorde kort før jul et helt nyt Etisk

Kodeks for dansk fodbold.

Kodekset indeholder 10 ’etiske grundregler’,

som er identiske med de tilsvarende regler i

europæisk fodbold, en række ’etiske problemstillinger

og standarder’, som er tidstypiske og

relevante for dansk fodbold samt de såkaldte

’specielle forhold inden for elitefodbolden’.

De etiske grundregler indeholder en direkte

opfordring til de op mod 300.000 aktive fodboldspillere,

som er medlemmer af én af landets

godt 1.600 klubber under DBU. Reglerne er

bearbejdet til dansk på baggrund af det europæiske

fodboldforbund, UEFAs, tilsvarende etiske

kodeks, ’Code of ethics’.

Afsnittet med etiske problemstillinger og

standarder tager konkret holdning til problemstillingerne

omkring doping, forretningsmoral,

racisme og diskrimination, religion og politik,

spil (bookmaking), mistænkeliggørelse af kolleger

og andre personer indenfor fodbolden, organisationsfrihed,

pædofili samt sponsorer og

samarbejdspartnere.

Dertil kommer et afsnit, der specifikt omtaler

det faktum, at elitefodbolden siden indførel-

sen af betalt fodbold i 1978 har udviklet sig til

et forretningsområde med så stor fokus, at de

etiske forventninger til denne del af fodboldfamilien

på mange måder dels er større end tidligere,

dels er større end til andre dele af fodboldfamilien.

Etisk Kodeks er ikke statisk – det er et dynamisk

kodeks, som vil blive tilrettet og suppleret

med emner, der er relevante og aktuelle for

dansk fodbold på de pågældende tidspunkter.

Det fortsatte arbejde med sanktionering, opfølgning

og videreudvikling af kodekset vil således

blive lagt i et kommende Etisk Udvalg.

Etisk Kodeks gælder for »enhver under DBU

hørende organisation, klub og tredjemand,

samt en hertil knyttet enkeltperson, herunder

ansatte, ledere, trænere, spillere og dommere.«

Ikke klar til kunstgræs

Fodbold handler også om følelser.

Og i dansk fodbold er der endnu ikke følelser

nok for, at kampene på topplan skal spilles på

kunstgræs.

I 2006 kunne de klimatiske, tekniske og videnskabelige

argumenter hverken overbevise

DBUs bestyrelse eller alle DBUs interessenter

om at give klubberne tilladelse til at spille

kampe i Danmarksturneringen og DBUs Landspokalturnering

på kunstgræs.

DBU havde emnet på dagsordenen i foråret,

hvor medlemmerne af bestyrelsen drøftede en

indstilling fra arbejdsgruppen for kunstgræs.

Arbejdsgruppen havde i dens arbejde blandt

andet gennemført en høringsrunde blandt interessenterne,

herunder DBUs seks lokalunioner,

Divisionsforeningen og Spillerforeningen.

Blandt lokalunionerne, der i forvejen gennemfører

turneringskampe på kunstgræsbaner

i deres turneringer, var holdningen udpræget

positiv til også at give tilladelse til Danmarksturneringen.

»Divisionsforeningen er som udgangspunkt

positivt indstillet overfor indførelsen af kunstgræs

på danske fodboldstadions – også henset

til beslutninger på det internationale plan om

sådanne.

Udover at sikre en ensartet spilleflade, vil

underlaget give mulighed for langt større anvendelse

og rentabel drift af opvisningsanlæg.

Denne anvendelse kan omfatte både

højere kampfrekvens, træning og øvrige aktiviteter/events

– og på den måde være til gavn for

dansk fodbold.

Med udgangspunkt i det fremlagte materiale

kan vi med ganske få kommentarer tilslutte os

rapportens konklusioner,« hed det blandt andet

fra Divisionsforeningen.

Spillerforeningen behandlede emnet på dens

repræsentantskabsmøde i slutningen af marts

med følgende resultat:

»Hovedkonklusionen var klar: Der er ikke op-

Dansk Boldspil-Union

bakning blandt de danske spillere til, at kunstgræs

skal benyttes som underlag for kampafvikling

i SAS Ligaen, 1. og 2. Division, kvindernes

3F Liga eller pokalturneringens afsluttende runder.«

Spillerforeningen er dog ikke mere afvisende,

end at den samtidig foreslog etablering af tre

til seks nye stadioner rundt om i landet, som

blandt andet skulle kunne benyttes til kampe i

Royal League eller andre turneringer, der gennemføres

i vinterperioden.

Argumenter om en større skadesfrekvens hos

spillerne som følge af træning og spil på kunstgræs

er udokumenterede, og var derfor ikke

været afgørende for bestyrelsens beslutning.

Videnskabelige undersøgelser og statistik viser

tværtimod, at det ikke er forbundet med flere

skader at træne og spille på kunstgræsbaner.

Bestyrelsen besluttede, at DBUs administration

skal følge den fortsatte, tekniske udvikling

på kunstgræsområdet tæt.

Kunstgræsbaner er i dag tilladt at anvende til

kampe i Danmarksserien og alle underliggende

serier samt alle kvinde- og ungdomsturneringer.

Ny struktur og strategi for kvindefodbolden

Bestyrelsen fik på sit møde i august præsenteret

et oplæg til en fremtidig struktur og strategi

for pige- og kvindefodbolden.

Bestyrelsen havde givet en arbejdsgruppe til

opgave at beskrive en (a) eliteklubdel, der er

bæredygtig og selvfinansierende for egen elitesatsning,

(b) en stabil og sportslig attraktiv national

turnering, som kan bidrage til at forbedre

de bedste kvindeklubbers nationale og internationale

konkurrence- og udviklingsmuligheder,

(c) et talentudviklingssystem som sikrer en kontinuerlig

udvikling af spillere på såvel højeste

nationale som internationale niveau og endelig

(d) et talentudviklingssystem som kan udvikle

og fastholde kvinde A-landsholdet blandt verdens

bedste fodboldnationer på kvindesiden.

Gruppens oplæg forholdt sig til den fodboldpolitiske

indsats, hvor »DBUs kvindeudvalg

skal arbejde målrettet mod primært at udvikle

dansk kvindefodbolds elitære niveau. Elitearbejdet

defineres som Landsholdene, 3F Liga, 1.

Div. PJ-DM samt Elitearbejdet (KTU/STU).

Breddeudviklingen herunder rekruttering af

nye medlemmer og fastholdelse af nuværende

medlemmer varetages af DBUs B&U udvalg

samt lokalunionerne. Der forudsættes et tæt

samarbejde mellem elite og bredde.«

»Det er en nødvendighed, at eliteklubberne

bliver økonomisk bæredygtige og selvfinansierende

for egen elitesatsning. Det kan den overvejende

del af eliteklubberne endnu ikke klare

uden DBUs hjælp,« hed det endvidere i oplæget,

der fortsatte:

»DBU bør derfor iværksætte et program, der

i løbet af tre år uddanner klubberne til at blive

5

DBU Årsberetning 2006

More magazines by this user
Similar magazines