Europa-Parlamentets forhandlinger

24-09-2008
DA
Europa-Parlamentets forhandlinger
Hvis man læser lederne i en hvilken som helst konservativ avis i dag, uanset om det er
Financial Times eller Frankfurter Allgemeine, kunne overskrifterne være skrevet af
socialdemokratiske grupper her i Parlamentet, men ikke af kommissionsformanden, og i
særdeleshed ikke af hr. McCreevy.
F.eks. kunne man læse følgende overskrifter i Financial Times:
"Modern history’s greatest regulatory failure" (det største svigt i den offentlige regulering
i nyere tid) eller "After the crash: why global capitalism needs global rules" (efter
sammenbrudet: hvorfor global kapitalisme har brug for globale regler).
Ydermere, selv om The Golden Calf slog alle rekorder for kunstauktioner, har finansielle
institutioner lidt rekordstore tab, hvilket har fået følgende kommentar med på vejen fra
Financial Times:
"How we were all blinded by the golden calf" (hvordan vi alle blev forblændet af den gyldne
kalv).
Desværre gælder det også for Kommissionen, eller i hvert fald for de medlemmer af
Kommissionen, som skulle være ansvarlige for disse ting. Frank Schirrmacher, som er
chefredaktør for Frankfurter Allgemeine Zeitung og ikke ligefrem er venstreorienteret,
skriver, at neoliberal ideologi har frembragt en rationel og tilfældig forbindelse mellem
individet og globaliseringen, som alene havde rod i økonomien, og begræder
selvdestruktionen af diskursen om social forsorg.
Det have været rart, hvis man havde kunnet spore bare et element af dette i
kommissionsformandens eller kommissær McCreevys ord. Jeg forlanger trods alt ikke en
masse venstreorienteret kritik eller selvkritik. Det, vi igen og igen forlanger, som Martin
Schulz gjorde det ganske klart for nylig, er en styrkelse af den sociale dimension og en nøje
gennemgang af de sociale virkninger af alle Kommissionens projekter. Desværre sker det
fortsat ikke. Her er ingen respons fra Kommissionen.
Vi forlanger også en stærkere fælles økonomisk politik i Europa. Det kunne også hjælpe
med at afbøde eller forhindre den type krise, der nu breder sig fra USA. Også her har
Kommissionen gjort sig bemærket ved det, den ikke har gjort. Et andet område, hvor
Kommissionen har fejlet – og jeg er ked af at rette disse bemærkninger til Dem, for jeg ved,
at De ikke kan gøre særlig meget ved det – er den voksende ulighed i Europa, som den har
undladt at gøre noget ved på egen hånd, ligesom den har undladt at opfordre de nationale
regeringer til at handle. Vi vil drøfte dette emne i eftermiddag i forbindelse med
energifattigdom, et andet emne, som vi har taget op igen og igen, og hvor vi ikke har fået
nogen respons fra Kommissionen, som indtil nu ikke har fremlagt nogen reelle initiativer.
Det er uacceptabelt, at Kommissionen – med dens principielle forpligtelse til inklusion og
social retfærdighed – bare ser til, mens den sociale ulighed i Europa vokser støt i denne
særlige fase af det økonomiske og sociale liv. Det er uacceptabelt, og vi burde ikke acceptere
det.
Europas borgere forventer, at Kommissionen tager deres behov og bekymringer alvorligt,
fremlægger passende forslag og handler som en moralsk autoritet, især i forbindelse med
finanskrisen. Det bør ikke overlades til Frankrigs præsident, hr. Sarkozy, i hans egenskab
af formand for Rådet at indtage et klart standpunkt her. Dette klare standpunkt bør komme
fra Kommissionen, kommissionsformanden og den relevante kommissær.
3