Y - Niels Engelsted

l.3
Idet jeg tager mine J.X>Stulater for givet, vil jeg hi.wde, at befolkningsevnen
er uendeligt meget stØrre end jordens evne til at frembringe menneskets
subsistensmidler.
Befolkningen vokser, med mindre den hamnes, i et geometrisk forhold, Subsistensmidlerne
vokser ktm i et aritmetisk forhold (x) • En smule ken:lskab
til tal vil vise den fØrste krafts umådelighed i forhold til den anden.
Takket være den del af vor natur, der gØr føde til en nødvendighed for menneskelivet,
må virkningerne af disse to ulige kræfter holdes lige. Dette
indebærer, at selve vanskeligheden ved at opretholde eksistensen må udØve
en stærk og stadigt virkende kontrol på befolkningen. I:enne vanskelighed skal
rarrme et sted og må med nødvendighed fØles tungt af en stor del af menneskeheden
(42),
Tidlig d9X{ må und.er den ene eller anden form hjemsøge menneskeracen. Metineskehedens
laster er aktive og kyndige redskaber for,, Ødelæggelsen og
fuldfØrer ofte selv det rædsomme værk. Men skulle de fejle i denne udryddelseskrig,
skrider misvækst, epidemier, farsot og pest frem i ræ:lselsfuld
slagorden og fejer tusinder OJ titusinder l:::ort. Skulle sejren endnu være
ukorrplet, lurer den vældige, uundgåelige hungersnød. i deres bagtrop og udligner
med et enkelt In'l.Ogtigt slag forskellen mellem den befolkning og den fØde, der
er i verden (43).
Jeg ser ingen måde, hvorpå mennesket kan unddrage sig denne lov, san gennemtrænger
hele den an.inalske natur. Ingen indbilQ.t lighed, ingen nok så vidtgåerrle
landbrugsregulationer kunne fjerne dens tryk i blot et enkelt århundrede.
Og den synes derfor at tale afgørende irrod den mulige eksistens af et
samfund, hvor alle rredlenuner lever i tvangfrihed, lykke og forholdsvis magelighed;
cg uden at nære ængstelse for at kunne skaffe midler til livets
opretholdelse for sig selv og deres familier.
Hvis prænisserne derfor er rigtige, så taler argurrentet afgørende :im::xi fuldkomnengørelsen
af menneskehedens store masser (44).
Skulle man dette tiltrods alligevel i sin uforstand SØge at gennemfØre et
samfundssystem bygget pa G:Xiwins ideer, så er Malthus ikke i tvivl om, hvad
resultatet i lØbet af kort tid ville blive:
Et samfund, som er opbygget på grundlag af den smukkeste form, fantasien kan
optmke, hvor rærmaskekærligheden og ikke egenkærligheden er det bevægende
princip, og hvor hver en slet tiltØjelighed hos medlemneme rettes ad fornuftens
og ikke ad nagtens vej, ville takket væce naturens ufravigelige love,
men ikke takket være menneskets oprindelige fordærvethed, i lØbet af meget
kort tid forfalde til et samfund, hvis grundplan 'ikke er væsensforskellig
fra det, der er frewherskende i Øjeblikket i alle kendte stater; jeg mener
hermed et samfund, som er delt i en klasse af ejere og en klasse af arbejdere,
og med egenkærligheden som den store maskines vigtigste drivfjeder (45).
Gcdwins korrrnunistiske samfund er ffi2d an::lre ord naturstridigt. Fordelingen
med en lille klasse rige,· der ejer, og en stor klasse forarmede, der arbejder,
er simpelthen naturens lov, og at tro, at den kan omgås ved selv den aller­
mindste omfordeling af goderne, er en alvorlig fejltagelse. Fattiglovene i
England er et nærliggende eksempel, som Malthus viser os:
For at afhjælpe det jævne folks lidelser har England indført sine fattiglove;
(x) Et aritmetrisk forhold, eller en differensrække, betyder en va:kst som
2, 4, 6, 8, 10 •••••
Et gecmetrisk forhold eller en kvotientrække, betYder en vækst som 2, 4,
8,16,32 •••••