Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

10. ÆLDRES ULYKKER (65+ÅR)

Kapitel 10 Ældres ulykker

Med alderen mister vi styrke og udholdenhed og bliver fysisk mindre modstandsdygtige

overfor udefrakommende påvirkninger, såsom ydre kraftoverførsel, som ofte er det, der sker

ved en ulykke. Kroppens nedsatte modstandsdygtighed og restitueringsevne bevirker, at

konsekvenserne af ulykker ofte bliver langt mere belastende og langvarige for ældre personer.

Faldulykker er den hyppigste ulykkestype blandt ældre. På skadestuerne udgør faldskader

godt 70% af alle ulykkesrelaterede kontakter blandt tilskadekomne på 65 år og derover.

Mange ældre kommer sig aldrig helt efter en faldulykke og oplever større eller mindre funktionsnedsættelser,

hvilket gør det sværere at klare dagligdagen uden hjælp og kan nedsætte

livskvaliteten betragteligt. Samtidig vil ældre, der falder, have en forøget risiko for at falde

igen. Med udsigt til en stigende ældrebefolkning de næste mange år, vil sundhedsfremmende

og ulykkesforebyggende indsatser over for ældrebefolkningen komme til at udgøre en af de

helt store opgaver for forebyggelsen.

I dette kapitel beskrives udviklingen i ældrebefolkningens ulykker fra 65 år og opefter. Jo

ældre man bliver, des større risiko er der for at komme til skade, ikke mindst ved hjemmefritidsulykker.

Vi opdeler derfor de ældre i de tre aldersgrupper 65-74 år, 75-84 år og 85 +

år. Særligt de ældre på 85 år og derover har udgjort en stigende andel af ældrebefolkningen

i perioden og må forventes fortsat at stige som et resultat af den stigende levealder blandt

danskerne.

Foto: Colourbox.

10.1 UDVIKLINGEN I ÆLDRES ULYKKER 1990-2009

Ulykkesdødsfald

Antallet af ulykkesdødsfald er ifølge Dødsårsagsregisteret faldet fra 1437 i 1990 (599 mænd

og 838 kvinder) til 808 i 2009 337 mænd og 471 kvinder). Men det skal understreges, at

udviklingen i dødsfald som følge af hjemme-fritidsulykker har et databrud i perioden 1999-

2002, idet kodningen af ældres faldulykker er ændret. Dette er beskrevet mere detaljeret i

kapitel 13. Det er derfor ikke muligt at vurdere udviklingen i ældres ulykkesdødsfald over

hele perioden. Antallet af dødsfald som følge af ulykker var dog nogenlunde konstant i perio-

99

More magazines by this user
Similar magazines