Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 12 Temaer

Ved gennemlæsning af friteksterne fremgår det, at postbude og omdelere var de allermest

udsatte (udgjorde 25% af alle arbejdsulykker pga. hund). Disse erhvervsgrupper udsættes

for kontakt med hunde i private hjem/haver, når de skal omdele posten, og det resulterer

jævnligt i bidskader, oftest på underben, lår, underarm og fingre, hvorfor de må søge skadestue

og behandling, ikke mindst stivkrampevaccination og medicin, for at forebygge evt.

infektion. Politifolk udgør også en gruppe, der ofte er i kontakt med hunde (5% af arbejdsulykkerne

pga. hund) og som kommer til skade – hyppigst dog med egne hunde. Også sundhedspersonale

og hjemmehjælpere, der kommer ud i private hjem risikerer at blive bidt af

hunde (3% af arbejdsulykker pga. hund). Renovationsmedarbejdere, chauffører, dyrlæger og

hundefrisører er erhvervsgrupper, som ligeledes går igen i sygehusjournalerne. Hundetypen

el. racen er kun i meget få tilfælde opgivet, da de tilskadekomne formentlig ikke har kunnet

identificere hundetypen umiddelbart, med mindre det var en schæfer, rottweiler eller anden

velkendt hunderace.

Langt de fleste køretøjsulykker er sket som undvigemanøvrer, hvor en hund er løbet ud

foran en trafikant, som oftest en cyklist, der er væltet eller har påkørt en genstand i forsøget

på at undvige hunden. De fleste køretøjsulykker, der involverer hunde, skete for cyklister

(69 %). Størstedelen er som nævnt sket i forbindelse med undvigelse, men en pæn del af

ulykkerne skete som kollisionsulykker, hvor cyklisten påkører en hund eller væltes omkuld af

en hund, der kommer løbende (19%). Endelig skete en stor del af ulykkerne for hundeejerne

selv, under luftning af egen hund på cykel, idet hunden løber ind foran cyklen som vælter,

eller trækker cykel og ejer i en anden retning og derved får cyklen til at vælte (21%). I

enkelte tilfælde er det sket, at hunde har overfaldet cyklister ved at angribe og bide.

Heste

Heste kommer ind på en 2. plads over de dyr, som hyppigst er involveret i ulykker for perioden

som helhed. I perioden 1990-2009 var der således 164.000 personer, der søgte skadestue

pga. ulykke med hest. Antallet af hesterelaterede skader er steget markant i perioden

fra knap 8.000 til næsten 9.500 tilskadekomster (svarer til en stigning på 23%), hvilket

formentlig hænger sammen med at der i perioden er kommet flere rideklubber og medlemmer,

der rider (12). Der er samtidig 5-6 gange flere kvindelige end mandlige medlemmer af

Dansk Rideforbund/rideklubberne. Det er derfor ikke overraskende at langt de fleste tilskadekomne

var piger/kvinder (88%), og særligt i alderen 10-19 år var pigerne helt dominerende

(95%). Langt de fleste ulykker skete i forbindelse med fritidsaktiviteter (97%), mens 2-

3% er arbejdsrelaterede og under 1% er trafikuheld med hest.

For hjemme-fritidsulykkerne er der sket et i fald i andelen af 5-14 åriges ulykker med heste,

fra at udgøre 47% af alle hesterelaterede h/f ulykker i 1990 til blot 26% i 2009. Tilsvarende

er de voksne, dvs. 20-60 åriges andel af ulykker med heste steget fra at udgøre 30% i 1990

til 52% i 2009.

De fleste ulykker skyldtes fald fra hest og resulterede ofte i alvorlige skader. Således var

knoglebrud konsekvensen af hver 4. fald fra hest, primært på håndled, skulder/kraveben,

underarm og albue, men også hoved/kranieskader var hyppige (14%). Udover faldskader er

de såkaldte kontaktskader dominerende, dvs. hvor ulykken er sket under omgangen med

hesten, fx ved strigling, transport eller andet. Hyppigste skader skete på tæer/fødder (når

hesten trådte på dem), fingre, (bl.a. pga. forvredne fingre i seletøj) og endelig hovedskader

(hyppigst når hesten sparkede).

115

More magazines by this user
Similar magazines