Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 13 Metode

Arbejdsskaderegisteret

Arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere udover tilskadekomstdagen,

skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet udgiver

hvert år statistik over anmeldte arbejdsulykker. Oplysninger der skal indberettes omfatter

bl.a. skadens art og skadet legemsdel, skadelidtes stilling og jobtype samt en beskrivelse af

ulykken.

13.2 DISKUSSION AF DATAGRUNDLAG

Datamaterialet i denne rapport er baseret på registerdata.

Ulykkesdødsfald

Som grundlag for analyserne er for opgørelser over dødsulykker primært anvendt data fra

Dødsårsagsregisteret. Disse data er suppleret med data fra Arbejdstilsynet og Færdselsuheldsstatistiksystemet,

dels fordi Dødsårsagsregisteret ikke indeholder systematisk information

om, hvorvidt der var tale om en arbejdsulykke, dels fordi kvaliteten af data vedrørende

dødsulykker i trafikken er bedre fra Færdselsuheldsstatistiksystemet. Tallene fra Arbejdstilsynet

er fratrukket tallene fra Dødsårsagsregisteret, så dobbelttælling undgås. Kun

dødsulykker, der er sket i Danmark indgår. Desuden er der op til 5% af dødsfaldene, hvor

det trods rykkere ikke er lykkedes at indhente komplette dødsattester. I Dødsårsagsregisteret

registreres den tilgrundliggende dødsårsag, og fortolkningen af dette har ændret sig

noget gennem årene. Der er i perioden 1999-2001 sket en væsentlig ændring i kodningen af

dødsfald som følge af faldulykker i Dødsårsagsregisteret, fra kodning som ’uspecificeret fald’

til i højere grad at blive kodet som ’uspecificeret ydre årsag’. Det kan skyldes en ændring i

definitionen af, hvornår et dødsfald, der tidsmæssigt sker noget tid efter selve faldet, skyldes

faldet, eller de komplikationer der ofte kan støde til efter et fald, ikke mindst ved hoftenære

frakturer. Desuden kan der være tale om, at patienten er fundet liggende på gulvet med en

fraktur, og det ikke er muligt at vide om den er opstået ved et fald. Figur 13.2.5 viser, at

antallet af dødsfald som følge af faldulykker faldt fra ca. 1400 før år 2000 til ca. 300 fra år

2002 og frem. Dette blev til en vis grad modsvaret af en stigning i dødsfald som følge af

”uspecificeret ydre årsag” fra ca. 100 til ca. 700. Det samlede antal dødsfald faldt dog betydeligt

fra 1999 til 2002. Samlet betyder ændringen, at et betydeligt antal dødsfald, som før

2000 blev klassificeret som ulykkesrelateret, ikke ville blive det efter 2002.

For børn 0-14 år benyttes data fra Database over børns ulykkesdødsfald, som vedligeholdes

af Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Databasen indeholder oplysninger om børn, der er

døde som følge af en ulykke, baseret på efterkodning af oplysninger på dødsattesterne.

Databasen dækker perioden 1975-2009 med over 1400 tilfælde af fatale ulykker hos børn

under 15 år. Dødsfald sket i trafikulykker er dog først med fra 1994. Data er kodet efter

Nomesko Klassifikationen (ligesom skadestuekontakterne), og derfor opgøres ulykker i trafikken

som færdselsulykker, da de også rummer trafikrelaterede ulykker sket uden for offentlig

gade og vej.

Sygehuskontakter

For skadestuekontakter og indlæggelser er primært anvendt datamateriale fra Ulykkesregisterets

indberettende skadestuer og herefter omregnet til et skøn for forekomsten for hele

landet. Ulykkesregisteret omfatter registreringer på 4-5 sygehuse i Danmark i perioden

1990-2009, repræsenterende i alt ca. 15% af Danmarks befolkning. Disse data er i visse

tilfælde suppleret med de landsdækkende tal fra Landspatientregisteret (LPR), som dog ikke

har samme detaljering og kvalitet som Ulykkesregisterets data. Fra 1. januar 2008 blev der

indført nye principper, krav og klassifikationer til brug ved registrering af skadekontakter til

LPR. Denne ændring i registreringen af ulykker fra 2008 og frem medførte en lavere registreringsgrad

i Landspatientregisteret. Tallene fra Landspatientregisteret vil derfor generelt være

lavere end Ulykkesregisteret, særligt fra 2008 og frem. Figur 13.2.1 og 13.2.2 viser udviklingen

i forekomsten af skadestuekontakter i forbindelse med ulykker, dels baseret på Ulykkesregisteret,

dels på Landspatientregisteret. Som det fremgår af figurerne, er der nogenlunde

overensstemmelse mellem de to datakilder.

128

More magazines by this user
Similar magazines