Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

1. INDLEDNING

1.1 FORMÅL

Kapitel 1 Indledning

Formålet med rapporten er at give et samlet billede af udviklingen i ulykkesmønsteret i

Danmark, med fokus på, hvem der kom til skade (alder og køn), hvor og hvordan ulykken

skete (sted og skadesmekanismer), og hvilke umiddelbare konsekvenser skaden havde

(læsion og skadet kropsregion).

1.2 DATAKILDER

I rapporten er benyttet flere forskellige datakilder, afhængig af hvilken kilde, der er bedst til

at belyse den aktuelle problemstilling. Hovedfokus er på skadestuekontakter som følge af

ulykker, og her er Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed benyttet som

primær kilde, og udgivelsen af denne rapport er også sket på baggrund af afslutningen af

Ulykkesregisteret efter registrering af mere end 20 års data. I enkelte tilfælde har det været

mere hensigtsmæssigt at bruge data fra Landspatientregisteret, som i modsætning til Ulykkesregisteret

er landsdækkende, men har en lavere detaljeringsgrad og datakvalitet, og kun

omfatter skadestuekontakter siden 1995. Forekomsten af dødsulykker er primært baseret på

Dødsårsagsregisteret, suppleret med de sektorspecifikke data for trafikulykker og arbejdsulykker

fra Vejdirektoratet og Arbejdstilsynet. I visse tilfælde giver datakilderne forskellige

resultater, dette er diskuteret i metodeafsnittet (kapitel 14).

Tilskadekomne i trafikuheld registreres af politiet, og antallet offentliggøres af Vejdirektoratet,

hyppigst kategoriseret som døde, alvorligt og lettere tilskadekomne. Arbejdsulykker

registreres bl.a. af Arbejdstilsynet i et register over anmeldte arbejdsskader.

I sundhedsvæsenet registreres endvidere alle tilskadekomne, der har søgt behandling på

skadestue eller er blevet indlagt. I Ulykkesregisteret ved SIF (1) og Ulykkes Analyse Gruppens

ulykkesdatabase er der indsamlet særligt detaljerede oplysninger om de tilskadekomne

og ulykkesbegivenheden på en række skadestuer. Derudover registreres dødsfald pga. ulykker

i Dødsårsagsregisteret, som drives af Sundhedsstyrelsen. Viden om hjemmefritidsulykker

findes alene i sundhedssektorens registre.

Definition af en ulykke

Vi definerer en ulykke som en ufrivillig hændelse karakteriseret ved en hurtigt virkende kraft

eller påvirkning, som kan ytre sig i form af skade på kroppen. Til gengæld er senfølger og

skader som følge af langvarig eller gentaget belastning ikke inkluderet.

Nedenfor er forklaringer på hyppigt anvendte begreber i rapporten:

Køretøjsulykker: Ulykker, der involverer mindst ét køretøj. Hertil henregnes også eneuheld

på cykel og fald i bus ved opbremsning. Disse ulykker er for skadestuekontakterne medtaget

uanset hvor de sker, f.eks. også i skolegård, skov mv. Derved bliver antallet af køretøjsulykker

lidt højere (ca. 7%), end hvis de opgøres efter Vejdirektoratets og Politiets definition af

trafikulykker, der omfatter ulykker, der sker i et offentligt tilgængeligt trafikområde.

Arbejdsulykker: Ulykker, der sker ved lønnet arbejde, dvs. ikke ved gør-det-selv arbejde

eller frivilligt ulønnet arbejde. I skadestuekontakterne er de relativt få arbejdsulykker, der

samtidig er køretøjsulykker, kun talt med som køretøjsulykker. For anmeldelsespligtige

arbejdsskader gælder endvidere, at de har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere

udover tilskadekomstdagen.

Hjemme-fritidsulykker: Ulykker, der hverken er køretøjsulykker eller arbejdsulykker. En

del af disse ulykker sker i forbindelse med idræt.

15

More magazines by this user
Similar magazines