Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 4 Udviklingen i tilskadekomst 1990-2009

valgt som et blandt fire særligt højt prioriterede arbejdsmiljøproblemer. Også i den seneste

handlingsplan ’Fremtidens Arbejdsmiljø 2020” er arbejdsulykker et prioriteret område.

Figur 4.1.2 Udviklingen i antallet af trafikdræbte 1968-2009

antal

Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen. Hels og Orozova-Bekkevold, DTU Transport

Hjemme-fritidsulykker er en bredspektret kategori, der bl.a. dækker ulykker i hjemmet,

skolen, plejehjem, under idræt, gør-det-selv ulykker og meget andet. På visse områder har

der været gennemført en vedvarende indsats for at nedbringe antallet af disse ulykker og

skader.

På det operationelle plan er sundhedsplejersker blandt de aktører, som arbejder med forebyggelse

af ulykker ikke mindst rettet mod nybagte børnefamilier. Også overfor ældre er der

sat ind med forebyggende tiltag i mange kommuner – ikke mindst for at forebygge hoftefrakturer

og fald. I loven om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. er kommunerne

også blevet forpligtet til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle over 75 år mindst to

gange om året.

En stor del af hjemme-fritidsulykkerne sker i hjemmet – og her kan det være vanskeligt for

myndigheder at regulere og arbejde forebyggende, da det foregår i det privates domæne.

Der er dog undtagelser så som byggelovgivningen, hvori der stilles en række krav til bygningens

sikkerhed og vedligehold, ligeledes er der fra forskellige myndigheder og institutioners

sider kørt kampagner, der skal øge bevidstheden om fx elektriske installationer i hjemmet,

omgangen med fyrværkeri, badesikkerhed, særlige produkter, fx havetrampoliner, små

genstande der kan være farlige for børn pga. kvælningsrisikoen osv.

Med den nye sundhedslov har kommunerne fra 2007 fået hovedansvaret for forebyggelse og

sundhedsfremme. Kommunerne har ansvar for at skabe rammer for en sund levevis og

etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne.

Ændring i kodningen af dødsfald pga. faldulykker

Der er i perioden 1999-2001 sket en væsentlig ændring i kodningen af dødsfald som følge af

faldulykker i Dødsårsagsregisteret, fra kodning som ’uspecificeret fald’ til i højere grad at

blive kodet som ’uspecificeret ydre årsag’. Det skyldes en ændring i opfattelsen af, hvornår

et dødsfald, der tidsmæssigt sker noget tid efter selve faldet, skyldes faldet, eller de komplikationer,

der ofte kan støde til efter et fald, ikke mindst ved hoftenære frakturer.

I 1999 blev således 1356 dødsfald registreret som ”uspecificeret fald”, i 2000 faldt antallet til

489, og i 2001 til 232 dødsfald, et niveau der har været nogenlunde konstant siden, (mellem

28

1600

1400

1200

1000

800

Selemonteringspligt

'69'

Selepligt,

promillegrænser

'76'

Igangsættelse af

færdselssikkerhedspolitisk

redegørelse '79'

Færdselsikkerhedskommissionen

'86'

år

Færdselssikkerhedskommissionens

strategiplan for

færdselssikkerhedsarbejdet '96'

Automatisk

trafikkontrol '02'

600

400

Oliekrise, generelle

hastigshedsgrænser,

bilfrie søndage '73' JM beretning om

Revision af

køreuddannelsen

200

0

færdselsikkerhedsarbejde

'83'

'86'

Færdselssikkerhedskommissionens

1.

Handlingsplan '88'

Ny handlingsplan

'00'

Klippekort og skærpelse

af straf for spritkørsel '05'

1968 1971 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008

More magazines by this user
Similar magazines