Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 5 Trafikulykker/køretøjsulykker

5. TRAFIKULYKKER / KØRETØJSULYKKER

I dette kapitel anvender vi to forskellige termer for ”trafikulykke”. Vi benytter termen trafikulykke,

når opgørelsen viser antal døde/tilskadekomne i trafikuheld på offentlig gade og vej.

Dette vil oftest gælde politiets data vedr. døde i trafikken. Vi benytter termen køretøjsulykker

når opgørelsen dækker alle trafikuheld, uanset ulykkessted – dvs. også de ulykker, der

sker med kørende køretøjer i fx private indkørsler, på stianlæg, på stranden, på marker eller

i en lagerhal. Alle opgørelser med skadestuedata viser antallet af køretøjsulykker. For børns

ulykkesdødsfald i trafikken opgøres som en undtagelse også køretøjsulykker, da vi benytter

data fra en database over børns ulykkesdødsfald 1 . En stor andel af børns ulykker med køretøjer

sker udenfor offentlig gade og vej, hvorfor det er relevant at inddrage dem i dette

kapitel.

Samlet set er 93% af alle køretøjsulykker med personskader sket på offentlig vej, mens 7%

er sket uden for offentlig vej, fx i skolegårde, på erhvervsområder eller i fri natur. I perioden

1990-2009 steg andelen af køretøjsulykker, der skete udenfor offentlig vej, jævnt fra at

udgøre knap 4% til at udgøre knap 9% af alle køretøjsulykker. Særligt cyklister og knallertkørere

kom i større udstrækning til skade på arealer i tilknytning til boligområder og i fri

natur.

Foto: Colourbox.

5.1 KØN OG ALDER

Mænd udgjorde den største andel af de voksne dræbte og tilskadekomne i næsten alle aldersgrupper

(figur 5.1.1, figur 5.1.2). Dette hænger bl.a. sammen med, at mænd tegnede

1 Center for Ulykkesforskning har efterkodet alle dødsattester på børn under 15 år, som er døde pga. en ulykke.

Disse oplysninger er samlet i en database som kan anvendes til forskning i dødsårsager og til planlægning af

ulykkesforebyggelse. Oplysningerne er kodet efter Nomesko Klassifikationen, dvs. samme klassifikation som skadestuekontakterne,

for at få flest mulige detaljer med.

31

More magazines by this user
Similar magazines