Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 5 Trafikulykker/køretøjsulykker

Figur 5.6.3 Tilskadekomne på knallert. Dødsfald, årligt gennemsnit af 2005-2009,

fordelt på køn og aldersgruppe. Antal

Antal pr. 100.000

indb.

Alder

Kilde: Politiets registrering af trafikulykkesdødsfald. Danmarks Statistik

De tilskadekomnes modpart i ulykken

De fleste knallertulykker, der førte til skadestuekontakt var eneulykker, dvs. uden kørende

modpart. Eneulykker faldt fra at udgøre 69% af alle knallertulykker i 1990 til 63% i 2009.

Hyppigste modpart i knallertulykker var personbiler, hvis andel steg fra 20% til 30% i hhv.

1990 og 2009.

Skadetyper

Tilskadekomne på knallert kom hyppigst til skade med skulder og arm, ikke mindst ved

eneulykker, hvor også hænder, håndled og fingre var udsat. Knæskader var også blandt de

hyppigste skader, og var lige udbredt i ulykker uden modpart og med personbil som modpart.

Derimod var skader på ben, særligt underben, mest udsatte, når personbiler var involveret

i ulykken. Hovedskader var særligt udbredte, når et andet motorkøretøj var involveret.

I 8% af tilfældene er det angivet i skadejournalen at tilskadekomne ikke bar hjelm – dette

må betragtes som et minimum, da oplysninger om hjelm/ingen hjelm ikke bliver registreret

konsistent på skadestuerne.

Figur 5.6.4 Tilskadekomne på knallert. Skadestuekontakter, gennemsnit af

2007-2009, fordelt på kropsregion. Procent

0 5 10 15 20 25

Procent

Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

48

6

5

4

3

2

1

0

0-6 7-14 15-19 20-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 +

Hjerne og kranie

Øre, øjne og næse

Ansigt (kæbe, tænder, mund)

Hals og nakke

Brystkasse og ryg

Skulder og arm

Hånd og håndled

Fingre

Hofte

Knæ

Ben

Fod og tæer

Ørvrige regioner

Mænd Kvinder

More magazines by this user
Similar magazines