Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Ulykker i Danmark 1990-2009 - Statens Institut for Folkesundhed

Kapitel 6 Arbejdsulykker

6.2 BRANCHER OG KØN

Top 10 over brancher med flest arbejdsulykker

I tabel 6.2.1 vises en top 10 for hhv. mænd og kvinder over de brancher, hvor der sker flest

ulykker. Der er i denne sammenhæng ikke taget højde for antallet af beskæftigede mænd og

kvinder i de enkelte brancher. Figurerne illustrerer således belastningen af ulykker i forskellige

brancher, og ikke risikoen for at komme til skade i de enkelte brancher.

Top 10 listen afspejler det faktum, at mænd og kvinder er beskæftiget i forskellige brancher.

I det følgende ser vi nærmere på de ulykker, der sker inden for hhv. byggeanlægsvirksomhed

(mænd) og sundhedsvæsenet (kvinder).

Mænds arbejdsulykker i bygge-anlægsvirksomheder er meget forskellige, da de dækker over

en lang række forskellige faggrupper med forskellige arbejdsopgaver (bl.a. tømrere, murere,

blikkenslagere, malere, arbejdsmænd, jord- og betonarbejdere, gulvlæggere o.m.a.). Hovedparten

af skaderne kan henføres til snit, hug og savning (21%), fremmedlegeme i øjet,

såsom partikler, splinter o.a. (20%), kontakt med genstand i bevægelse (fx hammer, metalplader,

lastepalle), og faldulykker (14%).

Kvinder i branchen Sundhedsvæsen dækker i denne sammenhæng over bl.a. pædagoger,

hjemmehjælpere, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.fl. Det største

problem i denne branche er, når personalet stikker sig på en kanyle (over 40%). Mange af

disse kontakter skyldtes, at sundhedspersonalet ønsker at få hændelsen registreret, hvis det

senere viser sig at føre til en sygdom. Der er også en del faldulykker, der bl.a. skyldtes

glatte gulve, ledninger på gulv og fald på trapper, ligesom en del skader skete under kontakt

med patienter, fx når de skulle løfte eller vende dem.

54

More magazines by this user
Similar magazines