15.07.2013 Views

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

Betænkning de strafferetlige særforanstaltninger - Krim

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Betænkning</strong><br />

om<br />

<strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong><br />

<strong>særforanstaltninger</strong><br />

Afgivet af<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

BETÆNKNING NR. 667<br />

1972


SCHULTZ BOGTRYKKERI . KØBENHAVN


Indhold.<br />

Si<strong>de</strong>.<br />

Indledning 7-10<br />

I. Hovedproblemer og forslag 11<br />

II. Sindssygdom og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> 18-40<br />

1. Indledning 18<br />

2. Sindssygdom 20<br />

3. Tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom 28<br />

4. Foranstaltninger over for sindssyge m. v 33<br />

III. Alkoholrus og narkotikapåvirkning 41-49<br />

1. Alkoholrus 41<br />

2. Narkotikapåvirkning 46<br />

IV. Intelligens<strong>de</strong>fekter 50-57<br />

V. Karakterafvigelser 58-78<br />

1. Indledning 58<br />

2. Retspraksis 59<br />

3. Anstaltsmæssige forhold 62<br />

4. Klientellet i forvaring og særfængsel 63<br />

5. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i forvaring og særfængset 66<br />

6. Den kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelse 68<br />

7. Udtalelser om forvaring og særfængsel 71<br />

8. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 73<br />

VI. Andre tilstan<strong>de</strong> 79-86<br />

1. Straffelovens § 17 79<br />

2. Betinge<strong>de</strong> domme 81<br />

3. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 83<br />

VII. Sygdomstilstan<strong>de</strong> efter gerningsti<strong>de</strong>n 86-89<br />

VIII. Strafnedsættelse og strafbortfald 90-92<br />

IX. Sikkerhedsforvaring og arbejdshus 93-104<br />

1. Indledning 93<br />

2. Sikkerhedsforvaring 94<br />

3. Arbejdshus . 97<br />

4. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 101<br />

X. Foranstaltninger over for alkoholister 105-111<br />

1. Afholdspålæg 105<br />

2. Helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere 106<br />

3. Alkoholistbehandling un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen iøvrigt 107<br />

4. Alkoholistbehandling u<strong>de</strong>n for kriminalforsorgen 108<br />

5. Retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter 109<br />

6. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 110<br />

XI. Ungdomsfængsel 112-134<br />

1. Baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler 112


4<br />

Si<strong>de</strong>.<br />

2. Anstaltsmæssige forhold 113<br />

3. Ungdomsfængslets klientel 117<br />

4. Særligt om unge un<strong>de</strong>r 18 år 119<br />

5. Behandlingen i ungdomsfængsel 121<br />

6. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i ungdomsfængsel 121<br />

7. Recidiv efter løsla<strong>de</strong>lse 123<br />

8. Udtalelser om ungdomsfængsel 124<br />

9. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser 126<br />

XII. Særlige bestemmelser om straffuldbyr<strong>de</strong>lse 135-137<br />

XIII. Udkast til lov om ændring af borgerlig straffelov, af lov om ikrafttræ<strong>de</strong>n af borgerlig<br />

straffelov m. m. og af lov om rettens pleje 138-141<br />

XIV. Bemærkninger til lovudkastet 142-151<br />

BILAG<br />

1. Anven<strong>de</strong>lsen af frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n 1950-1970 155<br />

2. Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12. maj 1972 til retslægerå<strong>de</strong>t 166<br />

3. Retslægerå<strong>de</strong>ts svar af 24. august 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t 172<br />

4. Un<strong>de</strong>rsøgelse af domfældte mænd indsat i forvaring første gang 1967-1969 191<br />

5. Klientellet i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970.. 221<br />

6. Opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring for mænd prøveudskrevet i 1959 og 1969 255<br />

7. Re<strong>de</strong>gørelse fra overlæge, dr. med. G. K. Stiirup til straffelovrå<strong>de</strong>t 278<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 1: Un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteter 285<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 2: Forsorgsarbej<strong>de</strong> 287<br />

8. Re<strong>de</strong>gørelse fra overlæge Jan Sachs til straffelovrå<strong>de</strong>t 292<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 1: Normere<strong>de</strong> og faktiske antal ansatte in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> forskellige kategorier.... 299<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 2: Un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteter 300<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 3: Forsorgsarbej<strong>de</strong> 302<br />

9. Domme til forvaring og særfængsel 1960-1971 303<br />

10. Fortegnelse over <strong>de</strong> af in<strong>de</strong>nrigsministeriet godkendte ambulatorier til alkoholistbehandling 310<br />

11. Un<strong>de</strong>rsøgelse af ungdomsfængselsfangers opvækstforhold, uddannelse, tidligere institutionsanbringelse<br />

m. v 312<br />

12. Un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet blandt personer løsladt fra ungdomsfængsel i 1964 og 1965 325<br />

13. Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen i ungdomsfængslet på Møgelkær 341<br />

14. Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen i ungdomsfængslet i Nyborg 348<br />

15. Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen i ungdomsfængslet på Søbysøgård 353<br />

16. Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 3. maj 1972 til socialstyrelsen 360<br />

17. Socialstyrelsens svar af 5. juli 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t 361<br />

18. Udtalelse fra fængselsnævnet vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsstraffen 363<br />

19. Udtalelse af 3. august 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t fra inspektørerne ved ungdomsfængslerne... 385<br />

FORKORTELSER<br />

F I-III straffelovsforslag 1924, 1928 og 1929<br />

(H) Højesterets dom<br />

Helweg H. Helweg, Den retslige psykiatri, 2. udg. 1949<br />

Krabbe Oluf H. Krabbe, Borgerlig Straffelov af 15. april 1930, 4. udg. 1947<br />

mot. motiver<br />

NKÅ De nordiska kriminalistföreningarnas årsbok<br />

NRT Norsk Retsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

NTfK Nordisk Tidsskrift for <strong>Krim</strong>inalvi<strong>de</strong>nskab<br />

NTfS Nordisk Tidsskrift for Strafferet


pl. retsplejeloven<br />

RÅ Retslægerå<strong>de</strong>ts årsberetning<br />

SOU Statens offentliga utredningar<br />

strfl. straffeloven<br />

Strömgren Erik Strömgren, Psykiatri, 10. udg. 1969<br />

SvJT. Svensk Juristtidning<br />

U Ugeskrift for Retsvæsen<br />

U I-III straffelovsudkast 1912, 1917 og 1923<br />

UR Un<strong>de</strong>rretsdom<br />

(V) Vestre Landsrets dom<br />

VLT Vestre Landsrets Ti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

(0) Østre Landsrets dom<br />

5


Straffelovrå<strong>de</strong>t blev nedsat ved justitsministeriets<br />

skrivelse af 3. oktober 1960.<br />

I <strong>de</strong>nne skrivelse udtales, at <strong>de</strong>t påhviler<br />

rå<strong>de</strong>t<br />

1) efter justitsministeriets anmodning at<br />

afgive indstilling om <strong>strafferetlige</strong> lovgivningsspørgsmål<br />

og principielle spørgsmål<br />

vedrøren<strong>de</strong> fastsættelsen af administrative<br />

bestemmelser af strafferetlig karakter og <strong>de</strong>n<br />

praktiske gennemførelse af kriminalpolitiske<br />

foranstaltninger og<br />

2) efter justitsministeriets nærmere bestemmelse<br />

at medvirke i <strong>de</strong>t internationale<br />

<strong>strafferetlige</strong> samarbej<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r navnlig<br />

<strong>de</strong>t nordiske <strong>strafferetlige</strong> lovsamarbej<strong>de</strong>.<br />

Rå<strong>de</strong>t fik ved nedsættelsen følgen<strong>de</strong> sammensætning:<br />

Folketingets ombudsmand, professor, dr. jur.<br />

Stephan Hurwitz, formand,<br />

professor, dr. jur. Knud Waaben, næstformand,<br />

præsi<strong>de</strong>nt for østre landsret Erik An<strong>de</strong>rsen<br />

og<br />

rigsadvokat H. Olafsson.<br />

Den 28. juni 1971 fritoges professor,<br />

dr. jur. Stephan Hurwitz efter anmodning for<br />

hvervet som medlem af rå<strong>de</strong>t. Samtidig beskikke<strong>de</strong>s<br />

professor, dr. jur. Knud Waaben<br />

som ny formand for <strong>de</strong>tte.<br />

Den 15. oktober 1971 indtrådte folketingets<br />

nuværen<strong>de</strong> ombudsmand, rå<strong>de</strong>ts tidligere<br />

sekretær L. Nordskov Nielsen, af<strong>de</strong>lingschef<br />

i justitsministeriet P. Eefsen og direktør<br />

for fængselsvæsenet H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt<br />

som medlemmer af rå<strong>de</strong>t. Sidstnævnte<br />

hav<strong>de</strong> si<strong>de</strong>n 1963 bistået med sekretariatsarbej<strong>de</strong>t.<br />

Hvervet som sekretær for rå<strong>de</strong>t overdroges<br />

samtidig til fuldmægtig i justitsministeriet<br />

Jacques Hermann, <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n 1970<br />

hav<strong>de</strong> bistået ved udførelsen af sekretærarbej<strong>de</strong>t.<br />

Fra januar 1972 har sekretær i justitsministeriet<br />

T. Plessing <strong>de</strong>ltaget i sekretariatsarbej<strong>de</strong>t.<br />

I skrivelse af 27. april 1967 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> ju-<br />

Indledning.<br />

stitsministeriet straffelovrå<strong>de</strong>t om at overveje<br />

spørgsmålet om ændring af straffelovens<br />

regler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> retsfølger<br />

over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

vedvaren<strong>de</strong> kriminelle og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r misbruger alkohol, jfr. navnlig straffelovens<br />

§§ 16-18, §§ 62-69 og §§ 70-74. Man<br />

forudsatte fra ministeriets si<strong>de</strong>, at rå<strong>de</strong>t i<br />

forbin<strong>de</strong>lse hermed overveje<strong>de</strong> spørgsmålet<br />

om ændringer vedrøren<strong>de</strong> institutionerne for<br />

fuldbyr<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> retsfølger, <strong>de</strong>r idømmes<br />

<strong>de</strong> nævnte lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Justitsministeriet anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> samtidig<br />

rå<strong>de</strong>t om også at fremkomme med sådanne<br />

andre forslag vedrøren<strong>de</strong> ændring af reglerne<br />

i straffelovens almin<strong>de</strong>lige <strong>de</strong>l om <strong>de</strong><br />

<strong>strafferetlige</strong> retsfølger, som rå<strong>de</strong>t måtte<br />

fin<strong>de</strong> anledning til. Men sigte<strong>de</strong> herved<br />

navnlig til <strong>de</strong> bestemmelser i loven, som<br />

ikke var revi<strong>de</strong>ret ved <strong>de</strong>n lovgivning, <strong>de</strong>r er<br />

gennemført på grundlag af indstillinger fra<br />

straffelovskommissionen og straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />

Samtidig med behandlingen af <strong>de</strong>tte kommissorium<br />

har rå<strong>de</strong>t haft følgen<strong>de</strong> arbejdsopgaver:<br />

1) Ved skrivelse af 21. februar 1967 blev<br />

rå<strong>de</strong>t anmo<strong>de</strong>t om at fremkomme med en<br />

re<strong>de</strong>gørelse for og en vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

regler om, hvem <strong>de</strong>r kan pålægges ansvar<br />

til straf og erstatning, herun<strong>de</strong>r erstatning<br />

for ikke-økonomisk ska<strong>de</strong>, i anledning<br />

af forhold, <strong>de</strong>r begås som led i radio- eller<br />

fjernsynsudsen<strong>de</strong>lser.<br />

Rå<strong>de</strong>t har afsluttet behandlingen af <strong>de</strong>tte<br />

spørgsmål med afgivelsen af betænkning nr.<br />

487/1968 om ansvaret for radio- og fjernsynsudsen<strong>de</strong>lser.<br />

2) Ved skrivelse af 13. juni 1967 udbad<br />

justitsministeriet sig en udtalelse om straffebestemmelserne<br />

i et udkast til en ny lov om<br />

værnepligtiges anven<strong>de</strong>lse til civilt arbej<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r var udarbej<strong>de</strong>t af et udvalg un<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nrigsministeriet.<br />

Rå<strong>de</strong>t afgav udtalelse herom<br />

<strong>de</strong>n 27. september 1967 (utrykt).


3) Ved skrivelse af 12. maj 1967 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

justitsministeriet rå<strong>de</strong>t om at overveje<br />

spørgsmålet om ændring af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

straffebestemmelser til beskyttelse af privatlivets<br />

fred.<br />

Rå<strong>de</strong>t har afsluttet behandlingen af <strong>de</strong>tte<br />

spørgsmål med afgivelsen af betænkning nr.<br />

601/1971 om privatlivets fred.<br />

4) I skrivelse af 27. september 1968 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

justitsministeriet rå<strong>de</strong>t om en udtalelse<br />

om <strong>de</strong> forslag til love om ændring af kriminallov<br />

for Grønland og af lov om rettens<br />

pleje i Grønland, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>s i betænkning<br />

nr. 500/1968 om <strong>de</strong>t kriminalretlige<br />

sanktionssystem m. v. i Grønland.<br />

Herom afgav rå<strong>de</strong>t en udtalelse af 13. maj<br />

1971 (utrykt).<br />

5) Ved skrivelse af 10. februar 1969 blev<br />

rå<strong>de</strong>t anmo<strong>de</strong>t om at afgive en udtalelse om<br />

betænkning nr. 515/1959 vedrøren<strong>de</strong> spirituspåvirke<strong>de</strong><br />

motorførere.<br />

Rå<strong>de</strong>t har afsluttet behandlingen af <strong>de</strong>tte<br />

kommissorium med afgivelsen af betænkning<br />

nr. 588/1970 om spirituspåvirke<strong>de</strong> motorførere.<br />

6) Ved skrivelse af 3. februar 1970 anmo<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

justitsministeriet rå<strong>de</strong>t om en udtalelse<br />

til brug ved besvarelsen af en række<br />

spørgsmål fra folketingets udvalg angåen<strong>de</strong><br />

forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger<br />

i anledning af svangerskab m. v.<br />

og forslag til lov om svangerskabsafbry<strong>de</strong>lse.<br />

Rå<strong>de</strong>t afgav udtalelse herom <strong>de</strong>n 11. februar<br />

1970 (utrykt).<br />

Samtidig med behandlingen af <strong>de</strong> ovennævnte<br />

arbejdsopgaver har rå<strong>de</strong>t overvejet<br />

spørgsmålet om straffelovens bø<strong>de</strong>regler.<br />

Man har herun<strong>de</strong>r specielt overvejet mulighe<strong>de</strong>rne<br />

for gennemførelse af en ordning,<br />

hvorved anven<strong>de</strong>lsen af forvandlingsstraf<br />

begrænses. Rå<strong>de</strong>t har ikke afsluttet sine<br />

overvejelser vedrøren<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>reglerne, men<br />

rå<strong>de</strong>t har <strong>de</strong>n 15. oktober 1970 afgivet en<br />

indstilling om afkriminalisering af beruselse<br />

på offentligt sted (utrykt). Erfaringsmæssigt<br />

kom bø<strong>de</strong>forvandlingsstraf til udståelse i et<br />

forholdsvis bety<strong>de</strong>ligt omfang i sager angåen<strong>de</strong><br />

politivedtægternes bestemmelse om beruselse<br />

på offentligt sted.<br />

Den foreliggen<strong>de</strong> betænkning vedrører<br />

kommissoriet angåen<strong>de</strong> <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />

og angår såle<strong>de</strong>s navnlig<br />

reglerne om psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ-<br />

8<br />

<strong>de</strong>re, vedvaren<strong>de</strong> kriminelle, lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r misbruger alkohol, og unge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Der henvises til oversigten i kapitel I.<br />

Fra politisk si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere år vist<br />

en stigen<strong>de</strong> interesse for problemerne omkring<br />

<strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />

Det gæl<strong>de</strong>r særlig <strong>de</strong> helt eller <strong>de</strong>lvis tidsubestemte<br />

frihedsberøvelser. Den 18. januar<br />

1972 fremsattes såle<strong>de</strong>s i folketinget et privat<br />

lovforslag om ændring af borgerlig straffelov,<br />

hvorved <strong>de</strong>n relativt tidsubestemte<br />

straf af ungdomsfængsel og <strong>de</strong> ligele<strong>de</strong>s relativt<br />

tidsubestemte foranstaltninger arbejdshus<br />

og sikkerhedsforvaring blev foreslået ophævet.<br />

Forslaget sendtes i udvalg, <strong>de</strong>r imidlertid<br />

ikke nåe<strong>de</strong> at færdigbehandle problemerne.<br />

(Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1971-72, sp. 2134<br />

og sp.2868-2888).<br />

I forbin<strong>de</strong>lse med sine overvejelser vedrøren<strong>de</strong><br />

reglerne om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />

har straffelovrå<strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r,<br />

forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r blev taget stilling til spørgsmålet<br />

om lovændringer, så vidt muligt bur<strong>de</strong><br />

tilvejebringes oplysninger om effektiviteten<br />

af nogle af <strong>de</strong> retsfølger, som foreligger til<br />

drøftelse. Finansudvalget gav i februar 1970<br />

sin tilslutning til, at <strong>de</strong>r iværksattes en kriminologisk<br />

un<strong>de</strong>rsøgelse. Gennemførelsen af<br />

<strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse blev overladt til <strong>Krim</strong>inalistisk<br />

Institut ved Københavns Universitet.<br />

Den 30. september 1971 modtog straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

en rapport om effektiviteten af forvaring<br />

og særfængsel m. v. udarbej<strong>de</strong>t af professor,<br />

dr. jur. Karl O. Christiansen, cand.<br />

jur. Mogens Moe og cand. jur. Leif Senholt i<br />

samarbej<strong>de</strong> med stud. scient. Ken Schubell<br />

og cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler.<br />

Efter at rapporten var afgivet, blev <strong>de</strong>r af<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t stillet nogle suppleren<strong>de</strong><br />

spørgsmål. Med baggrund heri modtog straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>n 16. maj 1972 en suppleren<strong>de</strong><br />

rapport udarbej<strong>de</strong>t af professor Karl O.<br />

Christiansen i samarbej<strong>de</strong> med stud. scient<br />

Ken Schubell og cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler.<br />

Forfatterne af <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> rapport har<br />

re<strong>de</strong>gjort for, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> suppleren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

efter <strong>de</strong>res opfattelse påvirker<br />

hovedun<strong>de</strong>rsøgelsens konklusioner (se herved<br />

ne<strong>de</strong>nfor kap.V,6.)<br />

Begge rapporter er offentliggjort i august<br />

måned 1972 som betænkning nr. 644/1972.<br />

Denne betænkning må ses som et supple-


ment til straffelovrå<strong>de</strong>ts nu foreliggen<strong>de</strong> betænkning.<br />

Udover <strong>de</strong> nævnte rapporter er <strong>de</strong>r gennem<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts sekretariat tilvejebragt<br />

forskelligt materiale til belysning af <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong><br />

<strong>særforanstaltninger</strong>. En stor <strong>de</strong>l af<br />

<strong>de</strong>tte materiale er optaget som bilag til betænkningen.<br />

Det gæl<strong>de</strong>r bl. a. følgen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser:<br />

1) En un<strong>de</strong>rsøgelse af domfældte mænd<br />

indsat i forvaring første gang 1967-1969.<br />

Formålet med un<strong>de</strong>rsøgelsen har været at<br />

give en beskrivelse af <strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r idømmes<br />

forvaring. Rapporten, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t<br />

af vicefængselsinspektør Jan Kaarsen og stud.<br />

mag. Jens Tholstrup, er optaget som bilag<br />

nr. 4.<br />

2) En un<strong>de</strong>rsøgelse af mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

i særfængsel, arbejdshus, forvaring og<br />

sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970. Formålet<br />

med un<strong>de</strong>rsøgelsen har været at give<br />

et grundlag for at sammenligne klientellet i<br />

<strong>de</strong> nævnte institutioner. Rapporten, <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s<br />

er udarbej<strong>de</strong>t af Jan Kaarsen og Jens<br />

Tholstrup, er optaget som bilag nr. 5.<br />

3) En un<strong>de</strong>rsøgelse af opholdsti<strong>de</strong>n for<br />

mænd prøveudskrevet fra forvaring i henholdsvis<br />

1959 og 1969. Formålet med un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

har været at re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong> faktiske<br />

hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r for mænd, <strong>de</strong>r blev<br />

prøveudskrevet fra forvaring <strong>de</strong> nævnte år.<br />

Rapporten, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t af Ole An<strong>de</strong>rsen,<br />

Jan Kaarsen og Jens Tholstrup, er optaget<br />

som bilag nr. 6.<br />

4) En un<strong>de</strong>rsøgelse vedrøren<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lsen<br />

af frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n<br />

1950-1970. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål har<br />

været at belyse udviklingen i anven<strong>de</strong>lsen af<br />

<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltninger, fængsel,<br />

ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring,<br />

forvaring og særfængsel. Rapporten,<br />

<strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t af Jan Kaarsen og<br />

Jens Tholstrup, er optaget som bilag nr. 1.<br />

5) En un<strong>de</strong>rsøgelse af ungdomsfængselsfangers<br />

opvækstforhold, uddannelse og tidligere<br />

institutionsanbringelser m. m. samt en<br />

un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet blandt personer<br />

løsladt fra ungdomsfængsel i 1964 og 1965.<br />

Begge rapporter er udarbej<strong>de</strong>t af fuldmægtig<br />

i direktoratet for fængselsvæsenet E. Taylor.<br />

De er optaget henholdsvis som bilag nr. 11<br />

og bilag nr. 12.<br />

I skrivelse af 10. marts 1970 orientere<strong>de</strong><br />

straffelovrå<strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>t om, at man be-<br />

9<br />

handle<strong>de</strong> spørgsmålet om ændring af straffelovens<br />

regler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> retsfølger<br />

over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

vedvaren<strong>de</strong> kriminelle og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r misbruger alkohol. Det blev i skrivelsen<br />

nævnt, at straffelovrå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> iværksat forskellige<br />

un<strong>de</strong>rsøgelser, og at man sigte<strong>de</strong> på<br />

at anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t om en drøftelse af<br />

problemerne på et senere tidspunkt.<br />

I januar 1972 rette<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter<br />

en henven<strong>de</strong>lse til retslægerå<strong>de</strong>t med<br />

anmodning om, at <strong>de</strong>r blev indledt drøftelser<br />

om retspsykiatriske spørgsmål i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med straffelovrå<strong>de</strong>ts nævnte arbej<strong>de</strong>. På<br />

grundlag heraf har <strong>de</strong>r i ti<strong>de</strong>n februar-maj<br />

1972 været afholdt en række fællesmø<strong>de</strong>r<br />

mellem straffelovrå<strong>de</strong>t og retslægerå<strong>de</strong>t, i<br />

hvilke problemerne omkring straffelovens<br />

§§ 16-18 og § 70 og andre bestemmelser i<br />

straffeloven er blevet drøftet. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

har i disse mø<strong>de</strong>r været repræsenteret af<br />

professor, dr. med. Villars Lunn, overlæge,<br />

dr. med. P. Dickmeiss, overlæge, dr. med.<br />

K. H. Fremming, overlæge C. /. Hansen, overlæge,<br />

dr. med. P. A. Schwalbe-Hansen, overlæge,<br />

dr. med. G. K. Stilrup, overlæge B.<br />

Borup Svendsen og overlæge H. Voldby.<br />

På baggrund af <strong>de</strong> mundtlige drøftelser<br />

har straffelovrå<strong>de</strong>t i skrivelse af 12. maj<br />

1972 bedt retslægerå<strong>de</strong>t om at afgive en<br />

skriftlig udtalelse om <strong>de</strong> retspsykiatriske<br />

problemer, såle<strong>de</strong>s at retslægerå<strong>de</strong>ts erfaringer<br />

og synspunkter i <strong>de</strong>nne form kunne<br />

indgå i straffelovrå<strong>de</strong>ts en<strong>de</strong>lige stillingtagen<br />

til spørgsmålet om ændringer i lovregler og<br />

praksis. Såvel straffelovrå<strong>de</strong>ts høringsskrivelse<br />

som retslægerå<strong>de</strong>ts svar er optaget som<br />

bilag til betænkningen, henholdsvis som<br />

bilag nr. 2 og bilag nr. 3.<br />

Ud fra ønsket om at få et så <strong>de</strong>tailleret bille<strong>de</strong><br />

som muligt af, hvorle<strong>de</strong>s behandlingen<br />

er tilrettelagt i <strong>de</strong> anstalter un<strong>de</strong>r fængselsvæsenet,<br />

som særligt er indrettet med lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

med udtalte karaktermæssige <strong>de</strong>fekter<br />

for øje, har straffelovrå<strong>de</strong>t fra overlæge,<br />

dr. med. G. K. Stilrup og overlæge Jan<br />

Sachs modtaget re<strong>de</strong>gørelser for, hvorle<strong>de</strong>s<br />

behandlingsarbej<strong>de</strong>t er tilrettelagt henholdsvis<br />

i forvaringsanstalten og særfængslet i<br />

Herstedvester og i forvaringsanstalten og<br />

særfængslet m. v. i Horsens. Re<strong>de</strong>gørelserne,<br />

<strong>de</strong>r har været drøftet på et mø<strong>de</strong> <strong>de</strong>n 3. januar<br />

1972, hvori <strong>de</strong>ltog overlæge Stürup,<br />

overlæge Sachs, overlæge Finn Larsen og


professor Villars Lunn, er optaget som bilag<br />

nr. 7 og bilag nr. 8 til betænkningen.<br />

Un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n gennemgang af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

regler om <strong>strafferetlige</strong> foranstaltninger, som<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t har foretaget, har også anven<strong>de</strong>lsen<br />

af ungdomsfængsel været genstand<br />

for drøftelse. Straffelovrå<strong>de</strong>t har i forbin<strong>de</strong>lse<br />

hermed <strong>de</strong>n 29. maj 1972 haft et<br />

mo<strong>de</strong> med direktør H. Horsten, konsulent<br />

P. W. Perch og ekspeditionssekretær Ingrid<br />

Kjær, socialstyrelsen, børne- og ungdomsforsorgen,<br />

hvorun<strong>de</strong>r man bl. a. har drøftet <strong>de</strong><br />

problemer, som vil opstå i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

en eventuel afskaffelse af ungdomsfængslet<br />

som sanktionsform. Socialstyrelsen har på<br />

grundlag af mø<strong>de</strong>t udarbej<strong>de</strong>t en re<strong>de</strong>gørelse<br />

af 5. juli 1972, <strong>de</strong>r er optaget som bilag nr.<br />

17 til betænkningen.<br />

I forbin<strong>de</strong>lse med behandlingen af spørgsmålet<br />

om ungdomsfængselssanktionens fremtid<br />

har straffelovrå<strong>de</strong>t modtaget en udtalelse<br />

fra fængselsnævnet vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsstraffen.<br />

Udtalelsen, til hvilken er<br />

knyttet en re<strong>de</strong>gørelse for fængselsnævnets<br />

praksis i sager vedrøren<strong>de</strong> genindsættelse i<br />

ungdomsfængsel, er optaget som bilag nr. 18.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har endvi<strong>de</strong>re fra le<strong>de</strong>rne<br />

af <strong>de</strong> beståen<strong>de</strong> ungdomsfængsler, fængselsinspektørerne<br />

Karl Johan Ebbe, Vagn Kil<strong>de</strong>moes<br />

og Jørgen Tolstrup, modtaget en udtalelse<br />

om <strong>de</strong>res syn på ungdomsfængslets<br />

10<br />

København, oktober 1972.<br />

Erik An<strong>de</strong>rsen. H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt.<br />

L. Nordskov Nielsen. H. Olafsson.<br />

fremtid. Udtalelsen er optaget som bilag nr.<br />

19.<br />

Samtidig med straffelovrå<strong>de</strong>ts behandling<br />

af reglerne om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />

har <strong>de</strong>r været arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>tte<br />

spørgsmål i <strong>de</strong>n nordiske strafferetskomité,<br />

hvoraf rå<strong>de</strong>ts formand er medlem. Samarbej<strong>de</strong>t<br />

er udført på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r gennem<br />

forman<strong>de</strong>n er sket en løben<strong>de</strong> udveksling af<br />

materiale og synspunkter mellem rå<strong>de</strong>t og<br />

komiteen.<br />

En særlig kontakt har <strong>de</strong>t danske straffelovråd<br />

haft med <strong>de</strong>t norske straffelovråd,<br />

<strong>de</strong>r på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> som <strong>de</strong>t danske<br />

straffelovråd overvejer en ændring af reglerne<br />

om foranstaltninger over for psykisk<br />

afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re m. m. Udover en<br />

løben<strong>de</strong> udveksling af materiale og synspunkter<br />

har straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 11. september<br />

1972 i København haft et mø<strong>de</strong> med repræsentanter<br />

for <strong>de</strong>t norske straffelovråd. I<br />

mø<strong>de</strong>t <strong>de</strong>ltog fra norsk si<strong>de</strong> høyesterettsjustitiarius<br />

R. Ryssdal (rå<strong>de</strong>ts formand), professor<br />

Johs. B. An<strong>de</strong>næs, professor Niels Christie,<br />

overlæge H. Frøshaug, ekspedisjonssjef<br />

H. Røstad, professor Per Sundby og un<strong>de</strong>rdirektør<br />

G. Rieber-Mohn. Professor, dr. med.<br />

Villars Lunn og overlæge H. Voldby <strong>de</strong>ltog i<br />

mø<strong>de</strong>t som repræsentanter for <strong>de</strong>t danske<br />

retslægeråd.<br />

P. Eefsen.<br />

Knud Waaben,<br />

formand.<br />

/. Hermann,<br />

sekretær.


(a) Det sanktionssystem, som blev gennemført<br />

ved straffeloven af 1930, adskilte<br />

sig på mange må<strong>de</strong>r fra <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

efter straffeloven af 1866 og tillægget<br />

<strong>de</strong>rtil af 1911. Det alt for komplicere<strong>de</strong> system<br />

af frihedsstraffe blev stærkt forenklet;<br />

<strong>de</strong>r var nu kun to almin<strong>de</strong>lige frihedsstraffe:<br />

fængsel og hæfte. To særlige former for<br />

fængsel, psykopatfængsel og ungdomsfængsel,<br />

måtte, selvom <strong>de</strong>r var tale om »straf«,<br />

henregnes til <strong>de</strong>n række af <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />

som nu blev indført. Disse nye retsfølger<br />

var beregne<strong>de</strong> for særlige persongrupper,<br />

som på grund af <strong>de</strong>res unge al<strong>de</strong>r, psykiske<br />

unormalitet, hyppige tilbagefald, spiritusmisbrug<br />

etc. bur<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives sanktioner, <strong>de</strong>r<br />

efter <strong>de</strong>res indhold og varighed var specielt<br />

egne<strong>de</strong> til at tjene et kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong><br />

formål. Alt i alt ville <strong>de</strong>t dreje sig om<br />

en relativt lille <strong>de</strong>l af samtlige domfældte lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

men særgrupperne betragte<strong>de</strong>s<br />

med rette som et større kriminalpolitisk problem,<br />

end <strong>de</strong>res talmæssige størrelse gav udtryk<br />

for.<br />

Denne betænkning er i <strong>de</strong>t væsentlige afgrænset<br />

såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n handler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong><br />

<strong>særforanstaltninger</strong>. De enkelte<br />

retsfølgers formål, udvikling og anven<strong>de</strong>lse<br />

vil blive omtalt i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> afsnit. Det vil<br />

være hensigtsmæssigt indledningsvis at give<br />

en oversigt over <strong>de</strong> foranstaltninger og problemkredse,<br />

som skal behandles. Hertil føjes<br />

en kort sammenfatning af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

forslag vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> enkelte punkter.<br />

(b) Strfl. § 16 omfatter lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r har handlet i en tilstand af sindssygdom,<br />

en tilstand <strong>de</strong>r må ligestilles <strong>de</strong>rmed eller<br />

åndssvaghed i højere grad, og som på grund<br />

af en sådan tilstand fin<strong>de</strong>s at have været<br />

»utilregnelige«. Disse personer er straffri.<br />

Afgrænsningen af §16 er forskellig fra <strong>de</strong>n,<br />

Kapitel I.<br />

Hovedproblemer og forslag.<br />

<strong>de</strong>r var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> efter strfl. af 1866, og <strong>de</strong>n<br />

var resultatet af indgåen<strong>de</strong> overvejelser vedrøren<strong>de</strong><br />

forskellige kriterier på straffrihed,<br />

som kom i betragtning. Spørgsmålet var<br />

navnlig, om straffrihed skulle knyttes direkte<br />

til <strong>de</strong>n kendsgerning, at en lovovertræ<strong>de</strong>r<br />

har været sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

eller <strong>de</strong>r ved tilføjelse af et suppleren<strong>de</strong> kriterium<br />

skulle åbnes domstolene mulighed<br />

for at statuere strafansvar uanset en sådan<br />

tilstand. Straffelovrå<strong>de</strong>t har genoptaget <strong>de</strong>tte<br />

spørgsmål til ny drøftelse, se herom kap. II.<br />

Rå<strong>de</strong>t har også taget stilling til, om <strong>de</strong>t i §16<br />

nævnte begreb »tilstan<strong>de</strong> ligestillet med<br />

sindssygdom« kan antages at have virket så<br />

tilfredsstillen<strong>de</strong> - uanset <strong>de</strong>n principielle kritik,<br />

som un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n er rettet mod <strong>de</strong>t fra lægelig<br />

si<strong>de</strong> - at <strong>de</strong>t bør oprethol<strong>de</strong>s.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at <strong>de</strong>r med hensyn<br />

til sindssygdom og åndssvaghed i højere<br />

grad indføres et rent psykiatrisk kriterium,<br />

såle<strong>de</strong>s at straffrihedsvirkningen knyttes direkte<br />

til tilste<strong>de</strong>værelsen af en af <strong>de</strong> nævnte<br />

tilstan<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n. For så vidt angår<br />

tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom, foreslår<br />

rå<strong>de</strong>t, at kriteriet bevares i loven, men<br />

at <strong>de</strong>r med hensyn til disse tilstan<strong>de</strong> fortsat<br />

skal gæl<strong>de</strong> en fakultativ regel om straffrihed,<br />

såle<strong>de</strong>s at domstolene har mulighed for<br />

at statuere strafansvar, når særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />

taler <strong>de</strong>rfor. Med hensyn til alle <strong>de</strong><br />

nævnte tilstan<strong>de</strong> skal <strong>de</strong>r efter forslaget<br />

være adgang til at pålægge en bø<strong>de</strong>.<br />

I forbin<strong>de</strong>lse med reglerne om straffrihed<br />

på grund af sindssygdom opstår <strong>de</strong>r et særligt<br />

spørgsmål om bedømmelsen af rustilstan<strong>de</strong>,<br />

navnlig såkaldt patologisk rus.<br />

Herom fin<strong>de</strong>s en særregel i §18, <strong>de</strong>r siger, at<br />

beruselse ikke fritager for straf, medmindre<br />

<strong>de</strong>r er handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed. Der rå<strong>de</strong>r<br />

en vis uklarhed med hensyn til indhol<strong>de</strong>t af<br />

<strong>de</strong>nne bestemmelse og <strong>de</strong>ns forhold til §16.


Allere<strong>de</strong> af <strong>de</strong>nne grund er <strong>de</strong>t nødvendigt<br />

at tage stilling til bestemmelserne i § 18. Desu<strong>de</strong>n<br />

har <strong>de</strong>n øge<strong>de</strong> brug af narkotika og<br />

andre afhængighedsskaben<strong>de</strong> stoffer i <strong>de</strong> senere<br />

år gjort <strong>de</strong>t aktuelt at overveje, i hvilket<br />

omfang lovovertræ<strong>de</strong>lser begået i tilstan<strong>de</strong><br />

fremkaldt ved indtagelse af sådanne rusmidler<br />

bør være straffri.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at § 18 ophæves i<br />

sin nuværen<strong>de</strong> affattelse, og at <strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t<br />

indføres en bestemmelse om fakultativ straffrihed<br />

for handlinger, <strong>de</strong>r er begået i en tilstand<br />

af sindssygdom eller en <strong>de</strong>rmed ligestillet<br />

tilstand fremkaldt ved indtagelse af alkohol<br />

eller andre rusmidler. Ligesom med<br />

hensyn til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r anses for ligestille<strong>de</strong><br />

med sindssygdom, skal <strong>de</strong>r her efter forslaget<br />

være adgang til at pålægge strafansvar,<br />

såfremt særlige omstændighe<strong>de</strong>r taler <strong>de</strong>rfor.<br />

De foranstaltninger, som i medfør af § 70<br />

kan anven<strong>de</strong>s overfor personer, <strong>de</strong>r er straffri<br />

efter § 16, giver ikke anledning til større<br />

diskussion. Man må dog her som på <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor<br />

omtalte områ<strong>de</strong>r tage stilling til anven<strong>de</strong>lsen<br />

af tidsubestemte foranstaltninger,<br />

ligesom <strong>de</strong>r er grund til at overveje spørgsmålet<br />

om judiciel og administrativ kompetence<br />

med hensyn til disse foranstaltninger.<br />

Også <strong>de</strong>n i § 70 in<strong>de</strong>holdte opregning af<br />

mere og mindre indgriben<strong>de</strong> foranstaltninger<br />

har måttet tages op til overvejelse.<br />

Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag oprethol<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong>n ordning, at afgørelsen om særlige retsfølger<br />

træffes af retten, og at <strong>de</strong>r ikke gæl<strong>de</strong>r<br />

nogen tidsbegrænsning for disse retsfølger.<br />

Der foreslås nogle ændringer med hensyn til<br />

opregningen af retsfølger. Der er ikke nu<br />

hjemmel til at anven<strong>de</strong> særlige foranstaltninger<br />

overfor personer, <strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s efter § 18;<br />

<strong>de</strong>tte foreslås ændret i forbin<strong>de</strong>lse med omformuleringen<br />

af bestemmelsen om rustilstan<strong>de</strong>.<br />

Der sker ikke ved forslaget væsentlige<br />

ændringer med hensyn til bestemmelserne<br />

om tilsynsværger ( i forslaget betegnet<br />

som bistandsværger) og om ændring eller<br />

ophævelse af foranstaltninger. Det skal dog<br />

nævnes, at straffelovrå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t rimeligt<br />

at tillægge <strong>de</strong>n domfældte personlig beføjelse<br />

til at rejse spørgsmål om foranstaltningers<br />

ændring eller ophævelse.<br />

(c) Strfl. af 1866 in<strong>de</strong>holdt i § 39 regler<br />

om strafnedsættelse for handlinger begået i<br />

en tilstand af »formindsket tilregnelighed«.<br />

12<br />

Dette begreb blev afskaffet ved strfl. af<br />

1930. En regel om strafnedsættelse blev<br />

givet i en ny udformning i § 85 (herom henvises<br />

til kap. VIII), men vigtigere var <strong>de</strong>t, at<br />

<strong>de</strong>r i § 17 blev indført nye regler om mulighed<br />

for en strafferetlig særbedømmelse af<br />

visse varigere tilstan<strong>de</strong> af mangelfuld udvikling,<br />

svækkelse eller forstyrrelse af sjælsevnerne,<br />

herun<strong>de</strong>r seksuel abnormitet. Baggrun<strong>de</strong>n<br />

for disse regler var, at <strong>de</strong>t ikke blev<br />

anset for hensigtsmæssigt at anven<strong>de</strong> nedsat<br />

straf overfor personer, som på grund af lettere<br />

åndssvaghed, karakterafvigelser og visse<br />

andre tilstan<strong>de</strong> bur<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives særlige foranstaltninger,<br />

ikke sjæl<strong>de</strong>nt foranstaltninger<br />

af længere varighed end <strong>de</strong>n forskyldte straf.<br />

Efter § 17 skal <strong>de</strong>r tages stilling til, om en<br />

person, <strong>de</strong>r er omfattet af bestemmelsens lægelige<br />

kriterium, kan anses for »egnet til påvirkning<br />

gennem straf«. Hvis <strong>de</strong>tte spørgsmål<br />

besvares benægten<strong>de</strong>, kan <strong>de</strong>r iværksættes<br />

foranstaltninger i medfør af § 70, som på<br />

<strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> bliver en fælles bestemmelse om<br />

retsfølger overfor personer omfattet af §§ 16<br />

og 17.<br />

Det fremgår af § 17, at <strong>de</strong>n psykiske abnormtilstand<br />

skal have været til ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

og at <strong>de</strong>n skal have været af »varigere«<br />

karakter. Det antages endvi<strong>de</strong>re, at<br />

spørgsmålet om »strafegnethed« skal afgøres<br />

i relation til tilstan<strong>de</strong>n på domsti<strong>de</strong>n, og at<br />

<strong>de</strong>t af <strong>de</strong> nævnte forudsætninger kan udle<strong>de</strong>s,<br />

at § 70 ikke fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>n,<br />

<strong>de</strong>r er blevet helbredt mellem gerningstid og<br />

domstid. Dette sidste spørgsmål har i øvrigt<br />

ikke stor praktisk betydning, eftersom <strong>de</strong><br />

vigtigste af § 17 omfatte<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> er åndssvaghed<br />

og karakterafvigelser, altså »varigere«<br />

eller helt permanente tilstan<strong>de</strong>.<br />

Kriteriet »egnet til påvirkning gennem<br />

straf« har givet anledning til en <strong>de</strong>l diskussion<br />

og til stærk kritik. Det gæl<strong>de</strong>r især med<br />

hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af § 17 overfor kar akter<br />

af vigen<strong>de</strong> (psykopatiske) lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Det følger af straffelovens system, at en<br />

sådan person kan dømmes til forvaring i<br />

medfør af § 70, såfremt han fin<strong>de</strong>s strafuegnet,<br />

og at han i modsat fald kan idømmes<br />

enten almin<strong>de</strong>lig straf eller <strong>de</strong>n i § 17, stk. 2,<br />

nævnte særlige strafart særfængsel (tidligere<br />

psykopatfængsel). Det er vanskeligt at bestemme<br />

<strong>de</strong>t nærmere indhold af begrebet<br />

»strafegnethed« og endnu vanskeligere at afgøre<br />

i <strong>de</strong> konkrete tilfæl<strong>de</strong>, hvilken vejled-


ning man kan hente i <strong>de</strong>tte begreb med henblik<br />

på valget mellem forvaring og tidsbestemt<br />

straf, herun<strong>de</strong>r særfængsel.<br />

Når man skal tage stilling til <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

regler om sanktioner overfor karakterologisk<br />

afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, kan § 17 ikke bedømmes<br />

løsrevet fra § 70. Der kan ganske<br />

vist let opnås enighed om at afskaffe begrebet<br />

»strafegnethed« i § 17, men <strong>de</strong>t reelle hovedproblem<br />

vil blive, om man skal oprethol<strong>de</strong><br />

en tidsubestemt forvaring og <strong>de</strong>n særlige<br />

strafart særfængsel ved si<strong>de</strong>n af almin<strong>de</strong>lig<br />

fængselsstraf. Om reaktionen overfor<br />

karaktermæssigt (personlighedsmæssigt) afvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re kan i <strong>de</strong>t hele henvises<br />

til kap. V.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at en tidsubestemt<br />

retsfølge ved navn forvaring oprethol<strong>de</strong>s,<br />

men såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r sker en række formelle<br />

og reelle ændringer med hensyn til<br />

<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse og plads i sanktionssystemet.<br />

Forvaringen flyttes bort fra <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />

sammenhæng med <strong>de</strong> i § 17 beskrevne<br />

abnormtilstan<strong>de</strong> og foranstaltningerne i § 70.<br />

Der foreslås en selvstændig bestemmelse om<br />

forvaring, afgrænset såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>nne retsfølge<br />

kun kan anven<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong>n er påkrævet<br />

til forebyggelse af fare for andres liv, legeme,<br />

helbred eller frihed, og kun i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med domfæl<strong>de</strong>lse for visse nærmere<br />

angivne grove forbry<strong>de</strong>lser. Der er ikke i bestemmelsen<br />

herom optaget noget kriterium<br />

med hensyn til <strong>de</strong>n psykiatriske karakteristik<br />

af lovovertræ<strong>de</strong>ren; dog kan <strong>de</strong>r bl. a.<br />

lægges vægt på oplysninger om tiltaltes »person«,<br />

og <strong>de</strong>t må antages, at forvaring i <strong>de</strong>t<br />

væsentlige vil fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse overfor personer,<br />

som er præget af udtalte karaktermæssige<br />

afvigelser. Efter forslaget vil tidsubestemt<br />

forvaring blive afskaffet overfor berigelsesforbry<strong>de</strong>re<br />

og andre lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r ikke udtrykkelig er omfattet af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

bestemmelse. Det foreslås endvi<strong>de</strong>re,<br />

at <strong>de</strong>n særlige strafart særfængsel afskaffes,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t beror på fængselsvæsenets<br />

bestemmelse, un<strong>de</strong>r hvilke anstaltsforhold<br />

tidsbestemt straf skal fuldbyr<strong>de</strong>s. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

forudsætter, at <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> med hensyn<br />

til forvaring og fængselsstraf oprethol<strong>de</strong>s<br />

fuldbyr<strong>de</strong>lsesformer, ved hvilke <strong>de</strong>r bygges<br />

på <strong>de</strong>n her i lan<strong>de</strong>t udvikle<strong>de</strong> behandling<br />

af karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong> personer.<br />

Med hensyn til problemerne vedrøren<strong>de</strong><br />

åndssvaghed og andre intelligens<strong>de</strong>fekter<br />

13<br />

henvises til fremstillingen i kap. IV. Det einer<br />

nævnt, at disse problemer for ti<strong>de</strong>n er<br />

genstand for overvejelse i et af justitsministeriet<br />

nedsat udvalg, og at straffelovrå<strong>de</strong>t af<br />

<strong>de</strong>n grund har kunnet begrænse sig til en<br />

forholdsvis kortfattet behandling af problemerne<br />

og ikke har rejst spørgsmål om nogen<br />

ændring af <strong>de</strong>n praksis, som nu følges i<br />

sager mod åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at åndssvaghed ligesom<br />

karakter<strong>de</strong>fekter bry<strong>de</strong>s ud af sammenhængen<br />

med § 17. Der foreslås i ste<strong>de</strong>t<br />

en selvstændig bestemmelse om, at personer,<br />

<strong>de</strong>r er lettere åndssvage eller i en tilstand,<br />

<strong>de</strong>r ganske må ligestilles hermed, ikke straffes,<br />

medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />

taler <strong>de</strong>rfor. Kriteriet svarer til <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r som<br />

ovenfor omtalt er foreslået med hensyn til<br />

tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom og rustilstan<strong>de</strong>.<br />

Når man til lettere åndssvaghed<br />

har føjet tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ganske må ligestilles<br />

med åndssvaghed, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at loven om<br />

åndssvageforsorg benytter <strong>de</strong>tte kriterium,<br />

og at <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong><br />

praksis. I forslaget om særlige retsfølger<br />

overfor <strong>de</strong> nævnte persongrupper fremhæves<br />

bå<strong>de</strong> dom til anbringelse i åndssvageanstalt<br />

og dom til anbringelse un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg.<br />

Dette er i overensstemmelse med hidtidig<br />

praksis.<br />

På baggrund af forslagene om særlige bestemmelser<br />

vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong><br />

og <strong>de</strong> intelligens<strong>de</strong>fekte lovovertræ<strong>de</strong>re bliver<br />

<strong>de</strong>r ikke noget stort områ<strong>de</strong> tilbage af<br />

psykiske afvigelser, som nu er omfattet af<br />

§ 17. Der kan dog peges på en række forskelligarte<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>, som har foreligget til bedømmelse<br />

i retspraksis. Som omtalt i kap.<br />

VI har straffelovrå<strong>de</strong>t overvejet, om <strong>de</strong>r<br />

med henblik på <strong>de</strong>nne gruppe fortsat bør<br />

være mulighed for en særbedømmelse svaren<strong>de</strong><br />

til <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r nu kan ske ved anven<strong>de</strong>lse<br />

af § 70, jfr. § 17. Det er rå<strong>de</strong>ts konklusion, at<br />

spørgsmålet må besvares bekræften<strong>de</strong>, men<br />

<strong>de</strong>t foreslås, at retten skal kunne fastsætte<br />

en længstetid for varighe<strong>de</strong>n af frihedsberøven<strong>de</strong><br />

foranstaltninger overfor <strong>de</strong>nne gruppe.<br />

I § 17, stk. 3, fin<strong>de</strong>s en bestemmelse om,<br />

at retten ved ken<strong>de</strong>lse kan afbry<strong>de</strong> straffuldbyr<strong>de</strong>lse<br />

overfor en af § 17, stk. 1, omfattet<br />

strafegnet person, såfremt <strong>de</strong>t skønnes, at<br />

fuldbyr<strong>de</strong>lsen er unyttig eller vil medføre<br />

fare for alvorlig forværrelse af <strong>de</strong>n dømtes<br />

tilstand. Der kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse træffes


estemmelse om iværksættelse af retsfølger<br />

efter § 70 i ste<strong>de</strong>t for straf. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

forslag bortfal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne adgang til at<br />

ændre en straf til tidsubestemte retsfølger.<br />

Rå<strong>de</strong>t foreslår samtidig at åbne adgang for<br />

fængselsvæsenet til at bestemme, at en person,<br />

<strong>de</strong>r er idømt frihedsstraf, midlertidigt eller<br />

for resten af straffeti<strong>de</strong>n kan overføres<br />

til hospital eller til egnet hjem eller institution<br />

til pleje eller forsorg, hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s<br />

hensigtsmæssigt på grund af hans al<strong>de</strong>r, helbredstilstand<br />

m. m.<br />

(d) Overfor tilbagejaldsjorbry<strong>de</strong>re kan<br />

anven<strong>de</strong>s arbejdshus (§§ 62 ff.) eller sikkerhedsforvaring<br />

(§§ 65 ff.). Disse retsfølger<br />

ken<strong>de</strong>tegnes først og fremmest ved <strong>de</strong>t<br />

tidsubestemte element i fuldbyr<strong>de</strong>lsen. Sikkerhedsforvaring<br />

har en mindste varighed af<br />

4 år og bliver un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r<br />

tidsubestemt u<strong>de</strong>n nogen begrænsning, nemlig<br />

hvis fængselsnævnet fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t betænkeligt<br />

at bestemme løsla<strong>de</strong>lse efter 20 års forløb<br />

med <strong>de</strong>n følge, at afgørelsen <strong>de</strong>refter træffes<br />

af domstolene. For ophold i arbejdshus er<br />

<strong>de</strong>r sat en længstetid af 4 år, dog 5 år hvis<br />

<strong>de</strong>r blot én gang er truffet bestemmelse om<br />

genindsættelse på grund af overtræ<strong>de</strong>lse af<br />

vilkår for prøveløsla<strong>de</strong>lse. Bå<strong>de</strong> med hensyn<br />

til sikkerhedsforvaring og arbejdshus gæl<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>r regler om obligatorisk prøvelse af<br />

spørgsmålet om løsla<strong>de</strong>lse ved visse terminer.<br />

Om <strong>de</strong>n nærmere regulering af fængselsnævnets<br />

kompetence med hensyn til arbejdshus<br />

og sikkerhedsforvaring henvises til<br />

§§ 63 og 66.<br />

Omend arbejdshus ikke formelt i alle tilfæl<strong>de</strong><br />

er betinget af forudgåen<strong>de</strong> domfæl<strong>de</strong>lse<br />

for strafbare handlinger, kan <strong>de</strong>t dog<br />

siges, at begge <strong>de</strong> nævnte foranstaltninger er<br />

beregnet for personer med stærk tilbøjelighed<br />

til at fal<strong>de</strong> tilbage til ny kriminalitet. De<br />

fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> regler om psykisk unormalitet,<br />

som fører til anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger,<br />

men forudsættes på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> at være afvigen<strong>de</strong> i en sådan grad, at<br />

<strong>de</strong>t ikke nytter eller ikke er tilstrækkeligt at<br />

un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n straf, som <strong>de</strong> efter <strong>de</strong>n<br />

pådømte kriminalitets art og omfang har forskyldt.<br />

Problemerne vedrøren<strong>de</strong> disse to sanktioner,<br />

<strong>de</strong>r er blevet betegnet som »strafsurrogater«,<br />

omtales ne<strong>de</strong>nfor i kap. IX. Det<br />

fremhæves her bl. a., at arbejdshus og sik-<br />

14<br />

kerhedsforvaring gennem årene er blevet anvendt<br />

i stærkt aftagen<strong>de</strong> omfang, og at <strong>de</strong>tte<br />

har sammenhæng <strong>de</strong>ls med udviklingen af<br />

nye fængselsformer, <strong>de</strong>r ikke fandtes ved<br />

straffelovens vedtagelse, <strong>de</strong>ls med <strong>de</strong>n<br />

kendsgerning, at en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lige<br />

klientel efterhån<strong>de</strong>n er blevet betragtet som<br />

henhøren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r bestemmelserne i §§ 17<br />

og 70. Hertil kommer navnlig for arbejdshusets<br />

vedkommen<strong>de</strong> <strong>de</strong>n væsentlige betragtning,<br />

at en mere restriktiv holdning er anset<br />

for nødvendig for at undgå en urimeligt<br />

langvarig frihedsberøvelse i anledning af kriminalitet<br />

af forholdsvis begrænset omfang.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at bå<strong>de</strong> arbejdshus<br />

og sikkerhedsforvaring afskaffes som<br />

selvstændige retsfølger.<br />

(e) Den <strong>strafferetlige</strong> reaktion overfor<br />

unge lovovertræ<strong>de</strong>re har kun på enkelte<br />

punkter været genstand for overvejelse un<strong>de</strong>r<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts arbej<strong>de</strong>. Man er såle<strong>de</strong>s gået<br />

ud fra, at <strong>de</strong>r ikke af rå<strong>de</strong>t vente<strong>de</strong>s en almin<strong>de</strong>lig<br />

gennemgang af regler og praksis med<br />

hensyn til tiltalefrafald og anven<strong>de</strong>lse af<br />

børne- og ungdomsforsorg. Dette spørgsmål<br />

blev behandlet i straffelovskommissionens<br />

betænkning af 1959 om ungdomskriminaliteten.<br />

Reglerne om tiltalefrafald i retsplejeloven<br />

blev ændre<strong>de</strong> i 1961; <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r<br />

reglerne om ungdomsfængsel i strfl. §§ 41<br />

ff., såle<strong>de</strong>s at man har haft grund til at regne<br />

med, at lovgivningen med hensyn til bå<strong>de</strong><br />

tiltalefrafald og ungdomsfængsel in<strong>de</strong>holdt<br />

et tilfredsstillen<strong>de</strong> grundlag for <strong>de</strong>n fortsatte<br />

udvikling i praksis.<br />

Imidlertid er <strong>de</strong>t blevet i høj grad aktuelt<br />

at overveje, om ungdomsfængsel overhove<strong>de</strong>t<br />

bør oprethol<strong>de</strong>s som en selvstændig og<br />

tidsubestemt foranstaltning. Efter reglerne i<br />

straffeloven har ophold i ungdomsfængsel<br />

(hvortil i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse regnes varetægtsophold)<br />

normalt en mindste varighed af 1<br />

år; på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kan ophol<strong>de</strong>t ikke udstrækkes<br />

udover 3 år eller, hvis <strong>de</strong>r er sket<br />

genindsættelse, 4 år. I sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong><br />

angår tidsbegrænsningen <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> gentagne anbringelser i<br />

ungdomsfængsel. Også på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> er<br />

<strong>de</strong>t fængselsnævnet, <strong>de</strong>r har kompetence<br />

med hensyn til afgørelser om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

og genindsættelse.<br />

Som konklusion af overvejelserne i straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />

for hvilke <strong>de</strong>r er gjort re<strong>de</strong> i kap.


XI, foreslår et flertal på 4 medlemmer, at<br />

ungdomsfængsel afskaffes som selvstændig<br />

retsfølge, me<strong>de</strong>ns et mindretal på 2 medlemmer<br />

foreslår <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler opretholdt.<br />

Flertallet forudsætter, at en afskaffelse af<br />

dom til ungdomsfængsel må føre til, at <strong>de</strong>r i<br />

sager mod ungdomsfængslets nuværen<strong>de</strong> klientel<br />

må udmåles straf af fængsel, og at <strong>de</strong>n<br />

anstaltsmæssige placering af unge domfældte<br />

beror på fængselsvæsenets afgørelse.<br />

Man forudsætter endvi<strong>de</strong>re, at fængselsvæsenet<br />

ved fuldbyr<strong>de</strong>lsen så vidt muligt søger<br />

at fasthol<strong>de</strong> og udbygge <strong>de</strong> positive si<strong>de</strong>r ved<br />

<strong>de</strong>n behandlingsform, <strong>de</strong>r er udviklet i ungdomsfængsel,<br />

særlig i åben anstalt, og at <strong>de</strong><br />

uheldige forhold, un<strong>de</strong>r hvilke anbringelse i<br />

lukket ungdomsfængsel nu fin<strong>de</strong>r sted, søges<br />

ændre<strong>de</strong>. Det betones, at en indførelse af<br />

tidsbestemte straffe i ikke ringe omfang vil<br />

føre til straffeti<strong>de</strong>r af kortere varighed end<br />

<strong>de</strong> opholdsti<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r nu forekommer - særlig<br />

varighe<strong>de</strong>n af første ophold i ungdomsfængsel<br />

- og at <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor vil være nødvendigt at<br />

arbej<strong>de</strong> med nye former for kriminalforsorg<br />

overfor <strong>de</strong>t unge klientel, særlig for så vidt<br />

angår efterforsorgen. Der er i rå<strong>de</strong>t enighed<br />

om at pege på <strong>de</strong> særlige problemer, <strong>de</strong>r vil<br />

opstå med hensyn til reaktionen overfor<br />

unge un<strong>de</strong>r 18 år, som efter hidtidig praksis<br />

er dømt til ungdomsfængsel, og som børneog<br />

ungdomsforsorgen efter <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong><br />

oplysninger ikke vil være indstillet på at<br />

overtage.<br />

(f) Efter straffeloven fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r nogle særlige<br />

retsfølger overfor kriminelle spiritusmisbrugere.<br />

Efter § 72 kan <strong>de</strong>r gives visse domfældte<br />

pålæg om ikke at ny<strong>de</strong> eller købe spirituøse<br />

drikke i et nærmere angivet tidsrum;<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af afholdspålæg straffes efter §<br />

138, stk. 2. I § 72 fin<strong>de</strong>s også regler om<br />

salgs- og udskænkningsforbud over for<br />

handlen<strong>de</strong> og beværtere; overtræ<strong>de</strong>lser straffes<br />

efter § 138, stk. 3. Efter § 73 kan <strong>de</strong>r<br />

un<strong>de</strong>r visse betingelser afsiges dom til anbringelse<br />

i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere,<br />

enten i forbin<strong>de</strong>lse med en betinget<br />

dom eller med henblik på fuldbyr<strong>de</strong>lse af<br />

<strong>de</strong>nne anbringelse efter <strong>de</strong>n idømte strafs<br />

udståelse. Ophol<strong>de</strong>t varer indtil 18 måne<strong>de</strong>r,<br />

i gentagelsestilfæl<strong>de</strong> indtil 3 år; <strong>de</strong>r kan ske<br />

løsla<strong>de</strong>lse efter justitsministeriets bestemmelse.<br />

Afholdspålæg og bestemmelse om afvænningsbehandling<br />

kan <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n knyttes<br />

15<br />

som vilkår til en betinget dom efter reglerne<br />

i § 57, stk. 1, nr. 3 og 4, og <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r<br />

med hensyn til prøveløsla<strong>de</strong>lse fra fængsel<br />

i medfør af reglen i § 39, stk. 2, 2. pkt.<br />

Hertil kommer, at en af bestemmelserne om<br />

forudsætninger for dom til arbejdshus handler<br />

om personer, <strong>de</strong>r må antages at være forfaldne<br />

til drukkenskab, ligesom <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t<br />

hele må siges at ken<strong>de</strong>tegne praksis vedrøren<strong>de</strong><br />

dom til arbejdshus, at <strong>de</strong>t drejer sig<br />

om personer, hos hvem spiritusmisbrug foreligger<br />

i udpræget grad.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at <strong>de</strong> særlige retsfølger<br />

efter §§ 72 og 73 ophæves. Disse foranstaltninger<br />

har i dag en meget ringe selvstændig<br />

betydning. Den lægelige opfattelse<br />

af spiritusmisbrugets baggrund og karakter<br />

og af behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne har ændret<br />

sig meget si<strong>de</strong>n straffelovens vedtagelse, og<br />

<strong>de</strong>tte har allere<strong>de</strong> gennem en længere årrække<br />

sat sit præg på behandlingsformerne<br />

in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen. Det er efter<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse nødvendigt, at<br />

man fortsat overvejer, på hvilke må<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r<br />

kan træffes foranstaltninger til forebyggelse<br />

af eller behandling for spiritusmisbrug. Fra<br />

et strafferetligt synspunkt kan <strong>de</strong>tte problem<br />

ikke begrænses til at angå kriminalforsorgens<br />

egne ressourcer. Der vil åbne sig større<br />

mulighe<strong>de</strong>r, såfremt <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige lægelige<br />

og sociale alkoholistforsorg kan udbygges og<br />

kriminalforsorgens adgang til at udnytte <strong>de</strong>nne<br />

forsorg i forbin<strong>de</strong>lse med dommens afsigelse<br />

eller på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet forbedres.<br />

Disse spørgsmål er omtalt ne<strong>de</strong>nfor i kap. X.<br />

Det vil heraf fremgå, at straffelovrå<strong>de</strong>t ikke<br />

har set <strong>de</strong>t som sin opgave at udarbej<strong>de</strong> <strong>de</strong>taillere<strong>de</strong><br />

forslag om en fremtidig ordning.<br />

In<strong>de</strong>n for kriminalforsorgen er <strong>de</strong> bedste<br />

mulighe<strong>de</strong>r for iværksættelse af en alkoholistbehandling<br />

for ti<strong>de</strong>n knyttet til betinget<br />

dom og prøveløsla<strong>de</strong>lse. Dette giver anledning<br />

til at fremhæve, at straffelovrå<strong>de</strong>t ikke<br />

har kunnet gå ind på <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige spørgsmål<br />

om eventuel ændring af reglerne om betinget<br />

dom og prøveløsla<strong>de</strong>lse. Strfl. kap. 7<br />

om betinge<strong>de</strong> domme blev revi<strong>de</strong>ret i 1961,<br />

og også reglerne om prøveløsla<strong>de</strong>lse er blevet<br />

ændre<strong>de</strong>. På nogle af <strong>de</strong> punkter, hvor<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag fører til en omlægning<br />

af reaktionspraksis, kan <strong>de</strong>r tænkes at<br />

bestå et behov for at tage reglerne om betinge<strong>de</strong><br />

domme og prøveløsla<strong>de</strong>lse op til fornyet<br />

overvejelse.


(g) Til belysning af udviklingen i retspraksis<br />

med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af <strong>særforanstaltninger</strong><br />

skal <strong>de</strong>r med<strong>de</strong>les nogle statistiske<br />

oplysninger. Der er her set bort fra<br />

domme til sindssygehospital, åndssvageforsorg<br />

m. v. efter strfl. § 70.<br />

På grundlag af oplysningerne i <strong>de</strong>n årlige<br />

16<br />

<strong>Krim</strong>inalstatistik er <strong>de</strong>r i tabel I givet en<br />

oversigt over antallet af domme til sikkerhedsforvaring,<br />

arbejdshus, § 70-forvaring,<br />

særfængsel og ungdomsfængsel i årene<br />

1933—70 for så vidt angår mandlige domfældte.<br />

Tabel I. Antal domme til <strong>særforanstaltninger</strong> 1933—1970 i sager mod mandlige lovovertræ<strong>de</strong>re.


Ved en samlet bedømmelse af udviklingen<br />

i retspraksis må man først hol<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

adskilt fra <strong>de</strong> øvrige i tabellen anførte<br />

retsfølger. Ungdomsfængsel er gennem<br />

hele perio<strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong> anvendt overfor<br />

18-20 årige lovovertræ<strong>de</strong>re; <strong>de</strong>r er altså her<br />

tale om et sanktionsvalg, som kun vedrører<br />

en snævert afgrænset al<strong>de</strong>rsgruppe, men antallet<br />

af domme er - navnlig si<strong>de</strong>n 1950'erne<br />

- så stort, at <strong>de</strong>t langt overvejer anven<strong>de</strong>lsen<br />

af <strong>de</strong> andre foranstaltninger. Om <strong>de</strong>nne udvikling<br />

henvises til kap. XI.<br />

Den samle<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring,<br />

arbejdshus, § 70-forvaring og særfængsel<br />

har gennem hele perio<strong>de</strong>n været<br />

meget stabil. Ser man bort fra enkelte perio<strong>de</strong>r,<br />

har <strong>de</strong>n ligget på et niveau mellem 140<br />

og 190 domme om året.<br />

Bag <strong>de</strong>tte samle<strong>de</strong> tal ligger imidlertid væsentlige<br />

forskelle med hensyn til brugen af<br />

<strong>de</strong> enkelte foranstaltninger. Særfængsel er<br />

si<strong>de</strong>n slutningen af 1950'erne blevet anvendt<br />

i stærkt øget omfang. Ser man bort fra særfængsel<br />

- fordi <strong>de</strong>t er en tidsbestemt straf -<br />

træ<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t klart frem, at <strong>de</strong> tidsubestemte<br />

retsfølger sikkerhedsforvaring, arbejdshus<br />

og § 70-forvaring tilsammen er blevet anvendt<br />

meget mindre af domstolene i<br />

1960'erne end tidligere. Tallene for sikkerhedsforvaring<br />

har i <strong>de</strong>nne sammenhæng ikke<br />

spillet nogen rolle; <strong>de</strong>t har i næsten alle<br />

årene drejet sig om encifre<strong>de</strong> tal, og <strong>de</strong>t har<br />

længe været <strong>de</strong>t normale, at <strong>de</strong>r kun blev afsagt<br />

en eller to domme til sikkerhedsforvaring<br />

om året. Den dalen<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af arbejdshus<br />

og forvaring og sammenhængen<br />

mellem tallene for forvaring og særfængsel<br />

vil blive omtalt i afsnittene om disse retsfølger.<br />

Her skal kun fremhæves, at <strong>de</strong>r endnu i<br />

1957-61 blev afsagt 110-120 domme årligt<br />

til arbejdshus og forvaring, i 1967-70 kun<br />

45-70.<br />

Til belysning af udviklingen henvises endvi<strong>de</strong>re<br />

til <strong>de</strong>n opgørelse over anven<strong>de</strong>lsen af<br />

frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n<br />

1950-1970, som er foretaget af Jan Kaarsen<br />

og fens Tolstrup, og som er trykt som bilag<br />

1 til betænkningen. Som kil<strong>de</strong> for <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

er navnlig anvendt fængselsvæsenets<br />

årsberetninger. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i øvrigt henvises<br />

til tekst og tabeller i bilag 1, skal følgen<strong>de</strong><br />

tal fremhæves.<br />

Der er foretaget en opgørelse over antallet<br />

af indsættelser efter dom, ved hvilken året<br />

17<br />

1950 tages som basis for en in<strong>de</strong>ksberegning<br />

(1950 ansat til 100), se tabel 2. Det fremgår<br />

heraf, at anven<strong>de</strong>lsen af særfængsel blev<br />

mangedoblet og anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />

tredoblet frem til slutningen af<br />

1960'erne (dog at en nedgang var sat ind for<br />

så vidt angår ungdomsfængsel), me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen<br />

af arbejdshus og forvaring i <strong>de</strong>n<br />

samme perio<strong>de</strong> faldt til henholdsvis halv<strong>de</strong>len<br />

og en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l (i 1970 25 pct. og 21pct.).<br />

En tilsvaren<strong>de</strong> in<strong>de</strong>ksberegning er foretaget<br />

med hensyn til <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />

daglige belæg i anstalterne, se tabel 5.<br />

Af samtlige indsættelser i fængsel, særfængsel,<br />

ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring<br />

og § 70-forvaring udgjor<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> tre sidstnævnte grupper i 1967-70<br />

omkring 1-1Vi pct., me<strong>de</strong>ns tallet i<br />

1950-52 hav<strong>de</strong> været omkring 3V2-4 pct.<br />

Fængselsdommenes an<strong>de</strong>l (bortset fra ungdomsfængsel<br />

og særfængsel) faldt fra ca. 94<br />

pct. til ca. 91 pct., men for så vidt angår<br />

tidsbestemt fængsel blev <strong>de</strong>tte fald opvejet<br />

af en stigning i antallet af domme til særfængsel<br />

fra omtrent ingenting til godt 3 pct.<br />

af samtlige domme. I <strong>de</strong> nævnte opgørelser<br />

er ikke taget hensyn til hæfte og betinge<strong>de</strong><br />

domme.<br />

Af <strong>de</strong> her omtalte opgørelser fremgår <strong>de</strong>t<br />

klart,<br />

at domstolenes anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t relativt<br />

tidsubestemte ungdomsfængsel er steget<br />

stærkt si<strong>de</strong>n 1950'erne, dog at en modsat bevægelse<br />

er sat ind i <strong>de</strong> senere år,<br />

at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> helt eller<br />

relativt tidsubestemte retsfølger sikkerhedsforvaring,<br />

arbejdshus og § 70-forvaring er<br />

fal<strong>de</strong>t ganske bety<strong>de</strong>ligt, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r i<br />

1967-70 var tale om 45-70 domme årligt,<br />

me<strong>de</strong>ns tallet i 1950-52 var over 160,<br />

at sikkerhedsforvaring nærmest er gået af<br />

brug, og<br />

at tidsbestemt særfængsel er anvendt i et<br />

stærkt øget omfang.<br />

Helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere er ikke<br />

medtaget i <strong>de</strong>n ovenståen<strong>de</strong> på kriminalstatistikken<br />

bygge<strong>de</strong> opgørelse, fordi kriminalstatistikken<br />

ikke har <strong>de</strong>nne sanktion med i<br />

sine sanktionsopgørelser. Bille<strong>de</strong>t af udviklingen<br />

er dog også på <strong>de</strong>tte punkt ganske<br />

klart: i begyn<strong>de</strong>lsen af 1950'erne forekom<br />

<strong>de</strong>r endnu ca. 15 domme til helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />

om året; nu anven<strong>de</strong>s <strong>de</strong>nne foranstaltning<br />

ikke mere.


Kapitel II.<br />

Sindssygdom og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />

1. Indledning.<br />

(a) Straffelovens §16 om straffrihed som<br />

følge af psykisk unormalitet på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />

»Straffri er handlinger foretagne af personer,<br />

<strong>de</strong>r er utilregnelige på grund af sindssygdom<br />

eller tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles <strong>de</strong>rmed,<br />

eller åndssvaghed i højere grad«.<br />

Bestemmelsen afløste § 38, stk. 1, i straffeloven<br />

af 1866, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />

»Straffrie ere Handlinger, som foretages af Personer,<br />

<strong>de</strong>r ere afsindige, eller hvis Forstandsevner<br />

ere enten saa mangelfuldt udvikle<strong>de</strong> eller saa svække<strong>de</strong><br />

og forstyrre<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> ikke kunne antages at<br />

være sig Handlingens Strafbarhed bevidst, eller som<br />

i Gerningens Øjeblik mangle<strong>de</strong> <strong>de</strong>res Bevidsthed«.<br />

Un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne til straffeloven af<br />

1930 var <strong>de</strong>r enighed om, at <strong>de</strong>n hidtil gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

bestemmelse måtte ændres. Der forelå<br />

endvi<strong>de</strong>re forslag om, at <strong>de</strong>n nye bestemmelse<br />

om straffrihed måtte suppleres med en<br />

bestemmelse, som kunne træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for<br />

<strong>de</strong>n gamle straffelovs § 39 om »nedsat tilregnelighed«<br />

og give mulighed for valg af særlige<br />

foranstaltninger overfor visse persongrupper<br />

(navnlig psykopater og lettere åndssvage),<br />

<strong>de</strong>r ikke var omfatte<strong>de</strong> af reglen om<br />

utilregnelighed. Det sidstnævnte spørgsmål<br />

fandt sin løsning ved strfl. § 17, <strong>de</strong>r omtales<br />

ne<strong>de</strong>nfor i kap. VI. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> drøftes<br />

alene problemerne vedrøren<strong>de</strong> affattelsen af<br />

§ 16.<br />

Der var un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne <strong>de</strong>lte meninger<br />

om, hvorle<strong>de</strong>s loven skulle afgrænse<br />

straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong>. Uenighe<strong>de</strong>n angik i<br />

første række <strong>de</strong>t spørgsmål, om man obligatorisk<br />

skulle knytte straffrihedsvirkningen<br />

til tilste<strong>de</strong>værelsen af sindssygdom og eventuelt<br />

visse andre tilstan<strong>de</strong> på tidspunktet for<br />

<strong>de</strong>n kriminelle handlings foretagelse. Der<br />

var bety<strong>de</strong>lig tilslutning til tanken om at<br />

vælge en sådan regel. Andre ønske<strong>de</strong> imidlertid,<br />

at <strong>de</strong>r skulle stilles y<strong>de</strong>rligere betingelser<br />

for straffrihe<strong>de</strong>n, såle<strong>de</strong>s at domstolene<br />

ikke u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re skulle være nødt til at<br />

statuere straffrihed, når <strong>de</strong>r forelå lægeerklæring<br />

om sindssygdom el. lign.<br />

Det fremgår af ordly<strong>de</strong>n af § 16, at loven<br />

bygger på <strong>de</strong>t sidstnævnte synspunkt og ikke<br />

har akcepteret <strong>de</strong>t rent »medicinsk-biologiske«<br />

(eller »psykiatriske«) kriterium på<br />

straffrihed, <strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t udtryk i <strong>de</strong>n<br />

norske straffelovs § 44: »En handling er<br />

ikke strafbar, når gjerningsmannen ved <strong>de</strong>ns<br />

foretagelse var sinnssyk eller bevisstløs«.<br />

Or<strong>de</strong>t »utilregnelig« rummer et ikke-lægeligt<br />

forbehold, som giver retten adgang til at statuere<br />

strafansvar, selvom en af <strong>de</strong> i § 16<br />

nævnte abnormtilstan<strong>de</strong> har foreligget på<br />

gernings ti<strong>de</strong>n.<br />

Det vil blive nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor,<br />

om <strong>de</strong>r er anledning til at foreslå en ændring<br />

af § 16, for så vidt angår <strong>de</strong>t her nævnte<br />

spørgsmål.<br />

Bestemmelsen om straffrihed har størst<br />

praktisk betydning med hensyn til handlinger<br />

begået i en tilstand af sindssygdom. § 16<br />

nævner <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />

(med sindssygdom)«. Fra retspsykiatrisk<br />

si<strong>de</strong> har <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> før og efter straffelovens<br />

vedtagelse været rejst kritik af <strong>de</strong>tte udtryk,<br />

som ikke svarer til nogen i psykiatrien anvendt<br />

klassifikation af <strong>de</strong> psykiske afvigelser.<br />

Det synes dog i stigen<strong>de</strong> grad at være<br />

blevet lægernes opfattelse, at man kan indrette<br />

sig efter <strong>de</strong>t nævnte ordvalg, <strong>de</strong>r tilsigter<br />

at bevirke en rimelig udvi<strong>de</strong>lse af straffrihe<strong>de</strong>ns<br />

områ<strong>de</strong> u<strong>de</strong>nfor grænsen for begrebet<br />

»sindssygdom«.<br />

Dette spørgsmål om afgrænsningen af<br />

andre tilstan<strong>de</strong> end sindssygdom vil blive<br />

nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor i afsnit 3.


§ 16 nævner en<strong>de</strong>lig tilstan<strong>de</strong> af »åndssvaghed<br />

i højere grad«. Disse tilstan<strong>de</strong> giver<br />

ikke i retspraksis anledning til tvivl om<br />

straffrihe<strong>de</strong>n. Un<strong>de</strong>r hensyn til spørgsmålets<br />

sammenhæng med bedømmelsen af åndssvaghed<br />

i lettere grad, <strong>de</strong>r er omfattet af<br />

straffelovens § 17, vil problemer vedrøren<strong>de</strong><br />

åndssvaghed og andre intelligens<strong>de</strong>fekter<br />

blive behandlet un<strong>de</strong>r eet ne<strong>de</strong>nfor i kap.<br />

IV.<br />

(b). § 16 sætter en grænse mellem strafansvar<br />

og straffrihed. Overfor <strong>de</strong>n, som fin<strong>de</strong>s<br />

»tilregnelig«, kan principielt anven<strong>de</strong>s<br />

enhver straf eller af strafansvar betinget retsfølge.<br />

For så vidt angår <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r i medfør af<br />

§ 16 erklæres »utilregnelig« som følge af sin<br />

tilstand på gerningsti<strong>de</strong>n, beror <strong>de</strong>t på en afgørelse<br />

i henhold til straffelovens § 70, om<br />

<strong>de</strong>r skal iværksættes en særlig retsfølge, og i<br />

bekræften<strong>de</strong> fald hvilken.<br />

Spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger<br />

vil blive særskilt omtalt ne<strong>de</strong>nfor<br />

i afsnit 4. Der er imidlertid grund til allere<strong>de</strong><br />

her at fremhæve en sammenhæng mellem affattelsen<br />

af § 16 og <strong>de</strong> i betragtning kommen<strong>de</strong><br />

retsfølger.<br />

Straffelovens § 16 bygger på <strong>de</strong>t synspunkt,<br />

at visse psykiske afvigelser bevirker<br />

»straffrihed«, hvorved - som allere<strong>de</strong> nævnt<br />

- enhver straf og af strafansvar afle<strong>de</strong>t retsfølge<br />

generelt la<strong>de</strong>s u<strong>de</strong> af betragtning. I<br />

svensk ret har man ved brottsbalken af 1962<br />

vendt sig mod <strong>de</strong>n konstruktion, at retsvirkningen<br />

af psykisk abnormitet er en »straffriforklaring«.<br />

Man har ment at kunne undvære<br />

begreber som »straffrihed« og »frifin<strong>de</strong>lse«<br />

og går i ste<strong>de</strong>t ud fra, at <strong>de</strong>r i enhver<br />

straffesag - når <strong>de</strong> objektive strafbarhedsbetingelser<br />

og kravet om forsæt eller uagtsomhed<br />

er opfyldt - alene foreligger et spørgsmål<br />

om valg af <strong>de</strong>n efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

mest hensigtsmæssige sanktion. Dette gæl<strong>de</strong>r<br />

principielt bå<strong>de</strong> for psykisk normale og psykisk<br />

afvigen<strong>de</strong> personer. Brottsbalken har<br />

dog ikke gennemført <strong>de</strong>tte synspunkt så konsekvent,<br />

at enhver strafferetlig retsfølge er<br />

anven<strong>de</strong>lig i sager om psykiske særtilstan<strong>de</strong>.<br />

I lovens kap. 33 § 2 hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t nemlig:<br />

»För brott som någon begått un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av<br />

sinnessjukdom, sinnesslöhet eller annen själslig abnormitet<br />

af så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />

jämställd med sinnessjukdom, må ej tillämpas<br />

annan påföljd än överlämnan<strong>de</strong> till särskild vård<br />

19<br />

eller, i fall som angivas i andra stycket, böter eller<br />

skyddstillsyn.<br />

Till böter må dömas, om <strong>de</strong>t finnes ändamålsenligt<br />

för att avhålla <strong>de</strong>n tilltala<strong>de</strong> från fortsatt<br />

brottslighet. Skyddstillsyn må ådömas, därest sådan<br />

påföljd med hänsyn till omständigheterna finnes<br />

lämpligare än särskild vård; ej må i sådant fall<br />

förordnas om behandling varom stadgas i 28. kap.<br />

3§. Finnes påföljd som här sagts icke böra ådömas,<br />

skall <strong>de</strong>n tilltala<strong>de</strong> vara fri från påföljd.«<br />

Det fremgår altså af <strong>de</strong>nne bestemmelse,<br />

at <strong>de</strong>r gøres visse begrænsninger med hensyn<br />

til <strong>de</strong> mulige sanktionsvalg overfor personer,<br />

som på gerningsti<strong>de</strong>n var i nærmere angivne<br />

afvigen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>. Man kan sige, at disse<br />

personer er obligatorisk eller fakultativt<br />

straffri i relation til visse retsfølger.<br />

Omvendt kan <strong>de</strong>t siges om <strong>de</strong>n danske<br />

straffelov § 16, at <strong>de</strong>n ikke sætter et helt<br />

skarpt skel mellem strafansvar og straffrihed.<br />

Ved anven<strong>de</strong>lsen af or<strong>de</strong>t »utilregnelig«<br />

(hvorom nærmere henvises til bemærkningerne<br />

ne<strong>de</strong>nfor) kan <strong>de</strong>r nemlig tages hensyn<br />

til, hvilken straf <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n konkrete sag kommer<br />

i betragtning. En person kan være straffri<br />

i relation til frihedsstraf, men anses som<br />

strafskyldig, hvis <strong>de</strong>r kun er spørgsmål om<br />

at pålægge en bø<strong>de</strong>.<br />

Forskellen mellem dansk og svensk ret på<br />

<strong>de</strong>tte punkt er til <strong>de</strong>ls af formel karakter. I<br />

begge lan<strong>de</strong> har reglerne om sindssygdom<br />

m. v. på gerningsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t formål at regulere<br />

domstolenes sanktionsvalg. Ved <strong>de</strong>n svenske<br />

konstruktion har man ønsket at un<strong>de</strong>rstrege,<br />

at straf, betinget dom, anbringelse i sindssygehospital<br />

m. v. principielt er si<strong>de</strong>ordne<strong>de</strong><br />

retsfølger, og at sindssygdom ikke nødvendigvis<br />

medfører, at en lovovertræ<strong>de</strong>r er<br />

»sanktionsfri«. For så vidt undgår man <strong>de</strong>t<br />

moment af misvisen<strong>de</strong> sprogbrug, <strong>de</strong>r kan<br />

være forbun<strong>de</strong>t med at erklære tiltalte<br />

»straffri« og knytte udtrykket »frifin<strong>de</strong>lse«<br />

til dommen. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har man i<br />

dansk ret bevaret for<strong>de</strong>lene ved at bringe til<br />

udtryk gennem or<strong>de</strong>t »straffrihed«, at sindssygdom<br />

ændrer vur<strong>de</strong>ringsgrundlaget overfor<br />

en kriminel handling, og at <strong>de</strong>r markeres<br />

en afstandtagen fra <strong>de</strong> forestillinger, som<br />

traditionelt associeres med, at en person<br />

»straffes«. En mere reel forskel (som dog<br />

muligvis er af begrænset praktisk rækkevid<strong>de</strong>)<br />

kan være <strong>de</strong>n, at konstruktionen »straffrihed«<br />

synes at føre til en an<strong>de</strong>n opfattelse<br />

af straffesagens bevisbyr<strong>de</strong> - eller beviskravsproblemer<br />

end <strong>de</strong>n, som følger af <strong>de</strong>


svenske regler, jfr. herved Wadben, Utilregnelighed<br />

og særbehandling s. 21, note 19.<br />

Det bør un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r fremhæves<br />

som et positivt træk ved <strong>de</strong>n svenske<br />

ordning, at <strong>de</strong>n henle<strong>de</strong>r opmærksomhe<strong>de</strong>n<br />

på <strong>de</strong>t rimelige i ved reglernes affattelse at<br />

overveje <strong>de</strong>n retlige virkning af sindssygdom<br />

i relation til forskellige reaktionsformer.<br />

Som <strong>de</strong>t vil ses senere, har <strong>de</strong>tte synspunkt<br />

givet straffelovrå<strong>de</strong>t anledning til at overveje,<br />

om ikke reglen om sindssygdom bør<br />

affattes såle<strong>de</strong>s, at adgangen til at idømme<br />

frihedsstraf og bø<strong>de</strong>straf ikke reguleres på<br />

samme må<strong>de</strong>.<br />

2. Sindssygdom.<br />

(a) Udtrykket »sindssygdom« i straffelovens<br />

§ 16 omfatter <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, som efter<br />

dansk psykiatrisk terminologi sammenfattes<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb. »Sindssygdom« er <strong>de</strong>t<br />

samme som »psykose«. Herhen hører bl. a.<br />

tilstan<strong>de</strong> som manio-<strong>de</strong>pressiv psykose, schizofreni,<br />

senil <strong>de</strong>mens, alkoholpsykose, visse<br />

traumatiske li<strong>de</strong>lser og psykogene (reaktive)<br />

psykoser. Om psykiatrisk klassifikation henvises<br />

til H. Helweg, Den retslige psykiatri, 2.<br />

udg. (1949) s. 15 ff. og 192 ff. og Erik<br />

Strömgren, Psykiatri, 10. udg. (1969) s. 24<br />

ff. og 50 ff.<br />

I mentalerklæringer anven<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />

udtrykket »en sindssygelig tilstand«. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

har oplyst, at <strong>de</strong>tte udtryk efter rå<strong>de</strong>ts<br />

sprogbrug bety<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t samme som<br />

»sindssygdom« eller »psykose«. Det er sandsynligt,<br />

at udtrykket »sindssygelig tilstand«<br />

af og til hos retsmyndighe<strong>de</strong>rne kan give anledning<br />

til <strong>de</strong>n misforståelse, at <strong>de</strong>t drejer sig<br />

om en sygelig tilstand, <strong>de</strong>r ikke rubriceres<br />

som egentlig sindssygdom.<br />

Udgangspunktet for afgrænsningen af <strong>de</strong>n<br />

ved § 16 hjemle<strong>de</strong> straffrihed bestemmes<br />

altså af lægelige begreber. Un<strong>de</strong>r straffesagen<br />

skal <strong>de</strong>r gennem mentalerklæring tilvejebringes<br />

oplysninger om, hvorvidt tiltalte kan<br />

antages at have været i en tilstand af sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n, og - af hensyn til<br />

valget af retsfølge - hvorle<strong>de</strong>s hans nuværen<strong>de</strong><br />

tilstand må karakteriseres. I et stort<br />

antal tilfæl<strong>de</strong> - og navnlig hvor spørgsmålet<br />

har givet anledning til tvivl - vil <strong>de</strong>r foreligge<br />

en udtalelse herom fra retslægerå<strong>de</strong>t.<br />

Ved rettens afgørelse må <strong>de</strong>n lægelige konklusion<br />

vedroren<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>ns beskaffenhed<br />

20<br />

i almin<strong>de</strong>lighed lægges til grund, se nærmere<br />

ne<strong>de</strong>nfor s. 26 om rettens kompetence i relation<br />

til spørgsmål om <strong>de</strong>n lægelige diagnose.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t spørgsmål, om man fra lægelig si<strong>de</strong> fortsat<br />

anser begrebet »sindssygdom« (i betydningen<br />

»psykose«) for egnet til at danne udgangspunkt<br />

for afgrænsningen af bestemmelsen<br />

om straffrihed. Spørgsmålet er bl. a.<br />

foranlediget af, at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r drøftelserne i<br />

<strong>de</strong>n nordiske strafferetkomité fra norsk si<strong>de</strong><br />

har været nævnt et forslag om, at man i <strong>de</strong>n<br />

norske straffelov skulle anven<strong>de</strong> udtrykket<br />

»alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse (sinnssykdom)«. Der<br />

er i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse henvist til, at <strong>de</strong>n norske<br />

lov af 28. april 1961 om psykisk helsevern<br />

anven<strong>de</strong>r udtrykket »alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse« i<br />

betydningen »psykose« eller »sinnssykdom«.<br />

Som følge af tilføjelsen af or<strong>de</strong>t »sinnssykdom«<br />

i parantes vil <strong>de</strong>t norske forslag om at<br />

benytte udtrykket »alvorlig sinnsli<strong>de</strong>lse«<br />

ikke bevirke nogen forskel mellem <strong>de</strong>n norske<br />

bestemmelse og dansk strfl. § 16. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

har udtalt, at man for dansk rets<br />

vedkommen<strong>de</strong> vil fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt,<br />

at loven fortsat anven<strong>de</strong>r udtrykket<br />

»sindssygdom«. Straffelovrå<strong>de</strong>t er af samme<br />

opfattelse.<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> drøftes <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />

straffrihed u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re bør være <strong>de</strong>n retlige<br />

virkning af sindssygdom, eller <strong>de</strong>r bør gæl<strong>de</strong><br />

y<strong>de</strong>rligere betingelser for straffrihe<strong>de</strong>n. Det<br />

forudsættes herved, at <strong>de</strong>t som hidtil bør<br />

være u<strong>de</strong>n betydning for afgørelsen, om<br />

sindssygdommen har været af kortere eller<br />

længere varighed, når blot <strong>de</strong>n har været til<br />

ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n. Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse<br />

skal ikke afgøre valget mellem<br />

straf og lægelige foranstaltninger un<strong>de</strong>r hensyn<br />

til lovovertræ<strong>de</strong>rens tilstand på domsti<strong>de</strong>n,<br />

men <strong>de</strong>rimod afgrænse <strong>de</strong>n straffrihed,<br />

som følger af, at han har foretaget sin handling<br />

i en psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand. Ved formuleringen<br />

af en bestemmelse som § 16 må<br />

man <strong>de</strong>rfor ikke mindst have <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> for<br />

øje, hvor abnormtilstan<strong>de</strong>n er forsvun<strong>de</strong>t<br />

mellem gerningstid og domstid. I disse tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor <strong>de</strong>r ikke er grundlag for at<br />

iværksætte nogen lægebehandling, vil straffrihed<br />

bety<strong>de</strong>, at lovovertræ<strong>de</strong>lsen overhove<strong>de</strong>t<br />

ikke medfører nogen retsfølge. Om tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor abnormtilstan<strong>de</strong>n er indtrådt<br />

efter gerningsti<strong>de</strong>n, henvises til kap. VII,<br />

hvor straffelovens § 71 omtales.


Efter § 16 kan retten erklære en person<br />

for »tilregnelig« og idømme straf, selvom<br />

han har handlet i en tilstand af sindssygdom.<br />

Til belysning af indhol<strong>de</strong>t af <strong>de</strong>nne bestemmelse<br />

vil <strong>de</strong>t være hensigtsmæssigt at pege<br />

på nogle træk af <strong>de</strong> drøftelser, som gik forud<br />

for <strong>de</strong>ns vedtagelse.<br />

I <strong>de</strong>n straffelovskommission, som udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

U III, stille<strong>de</strong> Goll og Torp forslag<br />

om, at <strong>de</strong>r ikke skulle gæl<strong>de</strong> særlige betingelser<br />

for straffrihe<strong>de</strong>n udover <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r var<br />

knyttet til <strong>de</strong>n psykiatriske diagnose: »Straffri<br />

er handlinger foretagne af sindssyge, udpræget<br />

åndssvage samt personer, <strong>de</strong>r i gerningens<br />

øjeblik har været i en tilstand, som<br />

ganske må ligestilles med sindssygdom« (U<br />

III § 16, Goll og Torp). Bestemmelsen var<br />

formuleret af Torp i U II § 15. Til støtte for<br />

forslaget anførtes navnlig - i tilknytning til<br />

visse udtalelser fra psykiatrisk si<strong>de</strong> - at<br />

ingen handling foretaget af en sindssyg kan<br />

anses som upåvirket af sygdommen, uanset<br />

om <strong>de</strong>r er en påviselig kausalitet mellem sygdom<br />

og handling eller ej. Forsøg på at formulere<br />

suppleren<strong>de</strong> kriterier ville - ikke<br />

mindst som følge af lægdommeres medvirken<br />

i nævningesager - føre til uklarhed og<br />

vilkårlighed i retspraksis og ville <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />

stø<strong>de</strong> an mod <strong>de</strong>t nævnte grundsynspunkt:<br />

at hele <strong>de</strong>t psykiske liv hos en sindssyg fungerer<br />

abnormt, og at <strong>de</strong>r, når sindssygdom er<br />

konstateret, »mangler beviset for tilste<strong>de</strong>værelsen<br />

af en virkelig forbry<strong>de</strong>risk vilje, u<strong>de</strong>n<br />

hvilken straffen mangler sin psykologiske<br />

forudsætning« (U III mot. sp. 53).<br />

Kommissionens øvrige medlemmer ønske<strong>de</strong><br />

ikke, at straffrihe<strong>de</strong>n automatisk<br />

skulle knyttes til et lægeligt begreb, som<br />

ikke var opstillet med henblik på at løse et<br />

retligt afgrænsningsproblem, og hvis anven<strong>de</strong>lse<br />

på <strong>de</strong>n af Goll og Torp foreslåe<strong>de</strong><br />

må<strong>de</strong> ville bety<strong>de</strong>, at mentalerklæringen<br />

blev afgøren<strong>de</strong> for reaktionsvalget. Hensynet<br />

til samfun<strong>de</strong>t talte for, at retsvæsenet måtte<br />

have en større frihed i sit valg af midler til<br />

beskyttelse mod sindssyges handlinger. Desu<strong>de</strong>n<br />

talte hensynet til lovovertræ<strong>de</strong>rne for,<br />

at man ikke berøve<strong>de</strong> <strong>de</strong>m <strong>de</strong>t værn, som ligger<br />

i, at sager om mindre alvorlige lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />

på sædvanlig må<strong>de</strong> kan afgøres<br />

med bø<strong>de</strong> eller an<strong>de</strong>n strafforanstaltning,<br />

som er mindre indgriben<strong>de</strong> end f. eks. en anbringelse<br />

i sindssygehospital. Man henviste<br />

til <strong>de</strong>n uskarpe afgrænsning af begrebet<br />

21<br />

sindssygdom og bestred, at sindssygdom generelt<br />

skulle indvirke på <strong>de</strong>t psykiske liv på<br />

en sådan må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r ikke med god mening<br />

kunne foretages en konkret bedømmelse af<br />

forhol<strong>de</strong>t mellem handling og abnormtilstand.<br />

Der var ikke blandt disse medlemmer af<br />

kommissionen fuld enighed om, hvorle<strong>de</strong>s<br />

bestemmelsen bur<strong>de</strong> affattes. Et flertal, beståen<strong>de</strong><br />

af Glarbo, Johansen og Krabbe, ville<br />

bå<strong>de</strong> med hensyn til sindssygdom, åndssvaghed<br />

og »an<strong>de</strong>n varigere mangelfuld sjælstilstand«<br />

lægge vægt på, om lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />

kunne »anses egnet til påvirkning gennem<br />

straf« (U III mot. sp. 32 ff). Mod <strong>de</strong>tte forslag<br />

indvendte <strong>de</strong> øvrige medlemmer med<br />

rette, at <strong>de</strong>r herved ikke blev lagt vægt på<br />

tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n, men på tilstan<strong>de</strong>n<br />

på afgørelsens tidspunkt. Forslaget løste<br />

<strong>de</strong>rfor ikke <strong>de</strong>t problem, som en regel om<br />

straffrihed skulle tage stilling til, nemlig at<br />

afgrænse <strong>de</strong> personer, som på grund af en<br />

abnormitet i handlingens psykiske grundlag<br />

fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>nfor sædvanlige målestokke for<br />

strafferetlig skyld, uanset hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>res tilstand<br />

udvikler sig efter gerningsti<strong>de</strong>n. Olrik<br />

foreslog, at man i ste<strong>de</strong>t lag<strong>de</strong> vægt på, om<br />

gerningsman<strong>de</strong>n kunne anses som »utilregnelig«<br />

(U III mot. sp. 58 ff). Det synes ikke<br />

at have været tilsigtet af Olrik eller andre,<br />

som støtte<strong>de</strong> hans forslag un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re<br />

arbej<strong>de</strong> med straffelovens forbere<strong>de</strong>lse, at<br />

<strong>de</strong>t nævnte udtryk skulle bin<strong>de</strong> retsanven<strong>de</strong>lsen<br />

til bestemte kriterier med hensyn til<br />

<strong>de</strong> forhold, som gav mulighed for straf. Udtrykket<br />

»utilregnelig« har skullet forhindre,<br />

at en lægeerklæring om sindssygdom un<strong>de</strong>r<br />

alle omstændighe<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukke<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lsen<br />

af straf (herun<strong>de</strong>r bø<strong>de</strong>straf), og <strong>de</strong>t må<br />

opfattes som en forholdsvis ubestemt reservation<br />

om mulighed for strafansvar. At<br />

Olrik dog har tillagt or<strong>de</strong>t »utilregnelig« et<br />

vist indhold af vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> betydning, synes<br />

at fremgå af, at han taler om tilregnelighedsbegrebets<br />

»naturlige betydning« (U III mot.<br />

sp. 63), men <strong>de</strong>tte forklares ikke nærmere.<br />

Formentlig er <strong>de</strong>r tænkt på en evne til un<strong>de</strong>r<br />

visse omstændighe<strong>de</strong>r at handle »fornuftsmæssigt«<br />

i betydningen: upåvirket af sindssygdommen<br />

(jfr. Olriks henvisning til civilretlige<br />

regler om testationshabilitet m. v.).<br />

(b) I retspraksis har <strong>de</strong>t vist sig - som<br />

også forudsat i U III af alle kommissionens


medlemmer - at sindssygdom i langt <strong>de</strong>t<br />

overvejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> medfører straffrihed.<br />

Blandt <strong>de</strong> afgørelser, ved hvilke <strong>de</strong>r er<br />

statueret strafansvar, er <strong>de</strong>r fra <strong>de</strong> første årtier<br />

efter straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n enkelte,<br />

<strong>de</strong>r næppe kan betragtes som vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

dag.<br />

Fra <strong>de</strong>n trykte retspraksis skal anføres følgen<strong>de</strong><br />

eksempler på strafansvar:<br />

U 1952.1004 (H): En overbetjent T fandtes skyldig<br />

i un<strong>de</strong>rslæb ved at have forbrugt nogle af<br />

ham indkræve<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>- og konfiskationsbeløb m. v.<br />

Ifølge erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t var T li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />

en psykogen <strong>de</strong>pression, <strong>de</strong>r måtte antages at have<br />

bestået på tidspunktet for <strong>de</strong> påsigte<strong>de</strong> handlinger.<br />

VLR udtalte, at selv om T efter <strong>de</strong> lægelige udtalelser<br />

led af sindssygdom i form af psykogen<br />

<strong>de</strong>pression på gerningsti<strong>de</strong>n, kunne han ikke antages<br />

at have været utilregnelig, og <strong>de</strong>r fandtes<br />

heller ikke grundlag for at anven<strong>de</strong> § 17. T idømtes<br />

3 måne<strong>de</strong>rs fængsel. Højesteret gjor<strong>de</strong> - som<br />

<strong>de</strong>t var sket ved UR - straffen betinget, i<strong>de</strong>t man<br />

bl. a. henviste til T's som følge af <strong>de</strong>n <strong>de</strong>primere<strong>de</strong><br />

tilstand forringe<strong>de</strong> modstandskraft. (Efter genoptagelse<br />

blev T senere frifun<strong>de</strong>t for 4 af <strong>de</strong> 13 tiltalepunkter,<br />

se U 1958.197, hvor <strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s<br />

referat af oplysninger om tilregnelighedsspørgsmålet.)<br />

U 1959.571 (0): Den knap 30-årige T dræbte<br />

sin kæreste med et pistolskud. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte,<br />

at <strong>de</strong>r hos T i <strong>de</strong> senere år var udviklet en<br />

nervøs spændingstilstand, som blev akcentueret<br />

ved gentagne uoverensstemmelser med kæresten.<br />

Tilstan<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> i <strong>de</strong> sidste dage før drabet udviklet<br />

sig til en af sjælelige årsager fremkaldt <strong>de</strong>pression<br />

med selvmordstanker, d. v. s. en sindssygdom.<br />

Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på et<br />

spørgsmål om forhol<strong>de</strong>ts henførelse un<strong>de</strong>r § 16,<br />

men fandt § 85 anven<strong>de</strong>lig, og T idømtes 8 års<br />

fængsel.<br />

U 1966.460 (V): Den 45-årige T var tiltalt for<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af skattekontrolloven ved gennem flere<br />

år at have undladt at medtage indtægter på i alt<br />

65.500 kr. på sin selvangivelse, hvorved han unddrog<br />

<strong>de</strong>t offentlige skatter til et beløb af godt<br />

56.000 kr. T hav<strong>de</strong> i 1943 haft en psykogen psykose.<br />

Ifølge en erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t var han<br />

udtalt sensitiv, sky, sårbar, selvhenføren<strong>de</strong> og tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Si<strong>de</strong>n 1960, da <strong>de</strong> i sagen omhandle<strong>de</strong><br />

skattebesvigelser begyndte, hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r påny<br />

udviklet sig en sindssygdom hos ham med udtalte<br />

selvhenføringsi<strong>de</strong>er samt lettere forfølgelsesforestillinger.<br />

VLR fandt ikke hol<strong>de</strong>punkter for at antage,<br />

at <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> været en sådan forbin<strong>de</strong>lse mellem<br />

tiltaltes sindssygdom og hans urigtige oplysninger<br />

til skattemyndighe<strong>de</strong>rne, at han kunne anses for at<br />

have været utilregnelig. T idømtes 30 dages hæfte<br />

og en tillægsbø<strong>de</strong> på 45.000 kr. Smh. om skattesager<br />

Jørgen Smith, Skatteunddragelser, 1961, s. 81.<br />

U 1968.885 (V): Den 47-årige T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n 4.<br />

oktober 1967 ført motorkøretøj i spirituspåvirket<br />

tilstand. Han hav<strong>de</strong> fra sin ungdom vist tilbøjelighed<br />

til forstemninger med kraftige drikketure. I<br />

efteråret 1966 hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r været en perio<strong>de</strong> med<br />

22<br />

sindssygelig <strong>de</strong>pression og alkoholmisbrug, kulmineren<strong>de</strong><br />

i et svært forgiftningstilfæl<strong>de</strong> ved indtagelse<br />

af medicin. Omkring gerningsti<strong>de</strong>n, i oktober<br />

1967, var T påny in<strong>de</strong> i en drikkeperio<strong>de</strong>. De<br />

symptomer på sindssygdom, som T frembød ved<br />

indlæggelse på statshospital knap 3 uger efter spirituskørslen,<br />

kunne ifølge retslægerå<strong>de</strong>t være en følgetilstand<br />

af svært alkoholmisbrug, men <strong>de</strong>t var<br />

efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse mere sandsynligt, at drikkeriet<br />

hav<strong>de</strong> sin oprin<strong>de</strong>lse i en <strong>de</strong>pression. Ved UR<br />

blev T un<strong>de</strong>r dissens idømt 20 dages hæfte. Un<strong>de</strong>r<br />

anke til VLR var <strong>de</strong>t oplyst, at T i august 1968<br />

påny blev indlagt som sindssyg. VLR stadfæste<strong>de</strong><br />

UR's dom, i<strong>de</strong>t man statuere<strong>de</strong>, at T vel på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t sig i en tilstand, <strong>de</strong>r<br />

måtte ligestilles med sindssygdom, men at <strong>de</strong>r ikke<br />

var hol<strong>de</strong>punkter for at antage en sådan sammenhæng<br />

mellem <strong>de</strong>n sjælelige <strong>de</strong>fekttilstand og <strong>de</strong>t af<br />

T begåe<strong>de</strong> forhold, at <strong>de</strong>tte ikke kunne tilregnes<br />

ham som strafbart.<br />

Det må til <strong>de</strong>nne dom bemærkes, at <strong>de</strong>r ifølge<br />

lægeerklæringerne ikke var tale om en med sindssygdom<br />

ligestillet tilstand, men om en sindssygdom<br />

(såle<strong>de</strong>s også dissensen i UR).<br />

Det forekommer i nogle tilfæl<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r<br />

ifølge mentalerklæringen <strong>de</strong>ls er spørgsmål<br />

om sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>ls om en<br />

mere varig tilstand, <strong>de</strong>r er omfattet af § 17,<br />

f. eks. en psykopatisk karakterafvigelse. Der<br />

er formentlig i sådanne tilfæl<strong>de</strong> en tilbøjelighed<br />

til at foretrække § 17, navnlig hvis <strong>de</strong>r<br />

er en tvivl om § 16-tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

Resultatet kan blive, at tiltalte un<strong>de</strong>rgives<br />

foranstaltninger i medfør af § 70, jfr. §<br />

17, se f. eks. U. 1951.557 (V): forvaring, og<br />

VLT 1954.360: anbringelse i sindssygehospital.<br />

Til <strong>de</strong>n sidstnævnte afgørelse bemærkes,<br />

at tiltalte, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i<br />

overfald med en trækølle, ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

udtalelse hav<strong>de</strong> været i en egentlig <strong>de</strong>pression,<br />

d. v. s. en sindssyg tilstand, på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

Et eksempel på, at tilstan<strong>de</strong>n<br />

henføres un<strong>de</strong>r § 17, og straf idømmes, trods<br />

mulighe<strong>de</strong>n af en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

foreligger i følgen<strong>de</strong> drabssag:<br />

U 1961.585 (H): Den knap 28-årige T hav<strong>de</strong><br />

dræbt sin hustru og sit 9-årige barn og to dage<br />

senere forsøgt at sætte ild på lejlighe<strong>de</strong>n for at<br />

skjule sporene af drabene. Ifølge en erklæring fra<br />

retslægerå<strong>de</strong>t måtte T karakterologisk betegnes<br />

som bety<strong>de</strong>ligt afvigen<strong>de</strong> og uegnet til påvirkning<br />

gennem straf. Det var muligt, at han på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

hav<strong>de</strong> været li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en psykogen sindssygdom,<br />

men noget helt sikkert kunne ikke siges<br />

herom. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong> anbringelse i<br />

forvaring. Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på<br />

spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af § 16, men T henførtes<br />

un<strong>de</strong>r § 17 og idømtes ved ØLR fængsel på<br />

livstid. Un<strong>de</strong>r anke til Højesteret blev T påny mentalun<strong>de</strong>rsøgt.<br />

I sin nye erklæring uddybe<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t<br />

sin opfattelse af T's personlighed og til-


stand på gerningsti<strong>de</strong>n..T fandtes at være »præget<br />

af en dybtgåen<strong>de</strong> karakterafvigelse af psykopatisk<br />

art«. Gennem <strong>de</strong> sidste måne<strong>de</strong>r før gerningstidspunktet<br />

hav<strong>de</strong> han i stigen<strong>de</strong> grad følt sig i en situation<br />

med uløselige konflikter og vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

bl. a. på grund af et meget kompliceret og af seksuelle<br />

komponenter præget forhold til hustruen.<br />

Drabene kunne opfattes som en impulsiv affekthandling<br />

(kortslutningsreaktion), <strong>de</strong>r udløste en<br />

uli<strong>de</strong>lig konfliktsituation. Rå<strong>de</strong>t fandt <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong><br />

sandsynligt, at <strong>de</strong>r hos T hav<strong>de</strong> foreligget<br />

et forestillingskompleks af paranoid karakter. Alt<br />

i alt var <strong>de</strong>r væsentlige træk i T's tilstand, <strong>de</strong>r kunne<br />

anføres til støtte for <strong>de</strong>n antagelse, at T var<br />

sindssyg i gerningsøjeblikket, men <strong>de</strong>r var en bety<strong>de</strong>lig<br />

tvivl. Det måtte fortsat anses som sikkert,<br />

at T var omfattet af § 17, og anbringelse i forvaring<br />

måtte fortsat tilrå<strong>de</strong>s. Det var ønskeligt, at T<br />

kom i en institution un<strong>de</strong>r psykiatrisk observation<br />

og le<strong>de</strong>lse, men <strong>de</strong>r var ikke aktuel anledning til<br />

anbringelse i sindssygehospital. HR stadfæste<strong>de</strong><br />

ØLR's dom, dog at straffen fastsattes til 16 års<br />

fængsel.<br />

Det er næppe muligt at angive helt sikkert,<br />

un<strong>de</strong>r hvilke omstændighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r i retspraksis<br />

statueres strafansvar trods sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n. Nogle domme ty<strong>de</strong>r<br />

imidlertid på, at domstolene lægger nogen<br />

vægt på, om <strong>de</strong>r kan antages at have været<br />

et årsagsforhold mellem <strong>de</strong>n psykiske afvigelse<br />

og <strong>de</strong> kriminelle handlinger, se herved<br />

<strong>de</strong> på ensartet må<strong>de</strong> affatte<strong>de</strong> domsgrun<strong>de</strong> i<br />

nogle af <strong>de</strong> anførte domme samt i U<br />

1944.475 (H) om un<strong>de</strong>rslæb, U 1944.588<br />

(0) om tyveri og U 1947.554 (H) om civilretlig<br />

afgørelse af et pensionsspørgsmål. I U<br />

1962.747 (H) er årsagskriteriet udtrykkelig<br />

anført som begrun<strong>de</strong>lse for straffrihed i henhold<br />

til § 16. Der ligger formentlig i kriteriets<br />

anven<strong>de</strong>lse en stillingtagen fra domstolenes<br />

si<strong>de</strong> til <strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med reglerne<br />

om utilregnelighed ofte diskutere<strong>de</strong> spørgsmål,<br />

om sindssygdom er en tilstand, <strong>de</strong>r påvirker<br />

personens sjæleliv og adfærd som helhed,<br />

eller <strong>de</strong>r hos en sindssyg kan forekomme<br />

mere eller mindre begrænse<strong>de</strong> motivations-<br />

og adfærdsområ<strong>de</strong>r, in<strong>de</strong>nfor hvilke<br />

handlinger kan være upåvirke<strong>de</strong> af sindsli<strong>de</strong>lsen,<br />

f. eks. i <strong>de</strong>n form, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

udviser en fortsat adfærd eller gentager<br />

handlinger i samme form og un<strong>de</strong>r samme<br />

ydre betingelser efter sindssygdommens indtræ<strong>de</strong>n<br />

som før <strong>de</strong>tte tidspunkt. Den i dommene<br />

anvendte begrun<strong>de</strong>lse (at <strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s<br />

at have været »en sådan forbin<strong>de</strong>lse. . .,<br />

at T kan anses for utilregnelig«) u<strong>de</strong>lukker<br />

dog ikke <strong>de</strong>n fortolkning, at domstolene vel<br />

har regnet med en mulig forbin<strong>de</strong>lse mellem<br />

23<br />

sindssygdom og kriminalitet, men ikke i en<br />

sådan grad, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s at være grundlag<br />

for straffrihed.<br />

Spørgsmålet kan foreligge i sager om personer,<br />

<strong>de</strong>r trods sindssygdom i form af <strong>de</strong>pression<br />

har varetaget <strong>de</strong>res anliggen<strong>de</strong>r og<br />

f. eks. været i stand til at foretage økonomiske<br />

og regnskabsmæssige dispositioner.<br />

Spørgsmålet har dog også foreligget i enkelte<br />

sager om forsætligt drab, se <strong>de</strong>n referere<strong>de</strong><br />

dom i U 1959.571 (0) samt U 1944.472<br />

(H).<br />

Den svenske brottsbalks bestemmelse i<br />

33:2 om u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf m. v. i<br />

sager om visse abnormtilstan<strong>de</strong> er formuleret<br />

såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n udtrykkelig rummer en årsagsbetingelse,<br />

jfr. or<strong>de</strong>ne: »För brott« som<br />

någon begått un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av sinnessjukdom<br />

. . .«. Der kan vistnok ikke henvises til<br />

trykte retsafgørelser, ved hvilke <strong>de</strong>r er idømt<br />

frihedsstraf med <strong>de</strong>n begrun<strong>de</strong>lse, at en<br />

sindssygdom ikke har haft indfly<strong>de</strong>lse på foretagelsen<br />

af <strong>de</strong> kriminelle handlinger. Se<br />

herved Beckman, Holmberg, Hult & Strahl,<br />

Brottsbalken III (1967) s. 261, hvor <strong>de</strong>t anføres,<br />

at manglen<strong>de</strong> kausalitet kan tænkes i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med or<strong>de</strong>ns- og færdselsforseelser<br />

og ved undla<strong>de</strong>lses<strong>de</strong>likter.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> årsagskriteriet henvises i øvrigt<br />

til Waaben, Utilregnelighed og særbehandling<br />

s. 30 ff., 39 og 57, med henvisninger<br />

til litteratur og fremmed ret.<br />

(c) Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

kan rettes indvendinger mod en ordning, <strong>de</strong>r<br />

gør <strong>de</strong>t muligt at anven<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>, betinget<br />

dom eller kortvarig frihedsstraf trods sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n (se herved bilag 2,<br />

pkt. 2, a). I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse har man også<br />

spurgt, om retslægerå<strong>de</strong>t ønske<strong>de</strong> at fremkomme<br />

med bemærkninger om årsagskriteriet<br />

og andre kriterier, som kan komme på<br />

tale, såfremt <strong>de</strong>r skal være mulighed for<br />

bø<strong>de</strong> eller an<strong>de</strong>t strafansvar trods sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n (pkt. 2, b).<br />

Retslægerå<strong>de</strong>ts svar på <strong>de</strong> stille<strong>de</strong> spørgsmål<br />

kan sammenfattes såle<strong>de</strong>s:<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r, at man ud fra lægelige<br />

synspunkter og erfaringer må gå ind for<br />

en regel, som afgrænser straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong><br />

alene ved henvisning til begrebet sindssygdom<br />

u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af suppleren<strong>de</strong> kri-


terier. Dette synspunkt gæl<strong>de</strong>r ikke blot med<br />

hensyn til spørgsmål om frihedsstraf, men<br />

også i relation til bø<strong>de</strong> og betinget dom. Man<br />

er ganske vist opmærksom på, at <strong>de</strong>r ud fra<br />

et lovgiversynspunkt kan være tale om at<br />

lægge vægt på dommens generalpræventive<br />

virkning, på <strong>de</strong>n omstændighed at en bø<strong>de</strong><br />

eller en betinget dom i adskillige tilfæl<strong>de</strong><br />

kan opleves som en skånsommere foranstaltning<br />

end dom til behandling, etc., men til sådanne<br />

hensyn har rå<strong>de</strong>t ikke ønsket at tage<br />

stilling. Det anføres, at psyken må opfattes<br />

som en funktionsmæssig helhed, og at ethvert<br />

handlingsudslag hos en psykotisk patient<br />

må opfattes som »potentielt farvet af,<br />

modificeret af, hvis ikke rent ud betinget<br />

(motiveret) af <strong>de</strong>n psykotiske tilstand«. Mulighe<strong>de</strong>n<br />

af en af sygdommen uafhængig forbry<strong>de</strong>risk<br />

handling må efter <strong>de</strong>tte synspunkt<br />

afvises i princippet, og hermed afvises i princippet<br />

også begreberne »partiel psykose« og<br />

»partiel tilregnelighed«. Specielt om personer,<br />

<strong>de</strong>r fortsat er sindssyge på domsti<strong>de</strong>n,<br />

bemærkes, at frihedsstraf - herun<strong>de</strong>r kort<br />

frihedsstraf - af lægelige grun<strong>de</strong> ikke bør<br />

komme på tale. Med hensyn til bø<strong>de</strong> og betinget<br />

dom kan man vel ikke i almin<strong>de</strong>lighed<br />

regne med samme ska<strong>de</strong>virkning, som når<br />

<strong>de</strong>t drejer sig om frihedsstraf, men rå<strong>de</strong>t anfører,<br />

at disse sanktioner, »som af patienten<br />

vil kunne opleves som repressive foranstaltninger,<br />

i visse <strong>de</strong>pressive og paranoi<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />

vil kunne fixere og evt. aggravere <strong>de</strong>n<br />

sindssygelige tilstand, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> af patienten<br />

gøres til genstand for urealistisk bearbej<strong>de</strong>lse<br />

og fortolkning ud fra hans psykotiske<br />

forudsætninger«. De samme forhold vil også<br />

gøre sanktionernes specialpræventive virkning<br />

tvivlsom. For så vidt angår personer,<br />

<strong>de</strong>r er helbredt på domsti<strong>de</strong>n, anfører retslægerå<strong>de</strong>t,<br />

at <strong>de</strong>r til spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse<br />

af bø<strong>de</strong>, betinget dom m.v. er knyttet<br />

et etisk-retligt problemkompleks, som man<br />

ikke ønsker at tage stilling til. Generelt<br />

peger retslægerå<strong>de</strong>t på <strong>de</strong>t forhold, at mange<br />

psykotiske tilstan<strong>de</strong> har en meget bety<strong>de</strong>lig<br />

tilbøjelighed til at ven<strong>de</strong> tilbage:<br />

»Dette gæl<strong>de</strong>r såvel <strong>de</strong> såkaldte endogene psykoser<br />

(specielt <strong>de</strong>n manio-<strong>de</strong>pressive psykose og<br />

visse former for schizophreni) som <strong>de</strong> såkaldte reaktive<br />

psykoser (specielt <strong>de</strong> reaktive paranoi<strong>de</strong> syndromer),<br />

som også visse former for organiske psykoser<br />

(eksempelvis epileptiske psykoser). I <strong>de</strong>n udstrækning,<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lse har<br />

været patologisk <strong>de</strong>termineret, må, ved sådanne<br />

24<br />

recidiveren<strong>de</strong> psykotiske tilstan<strong>de</strong>, anven<strong>de</strong>lse af<br />

straf (også efter indtrådt remission) selvsagt fraskrives<br />

specialpræventiv virkning«.<br />

I tilknytning til <strong>de</strong>t anførte begrun<strong>de</strong>r retslægerå<strong>de</strong>t<br />

nærmere, hvorfor man må tage<br />

afstand fra <strong>de</strong> forskellige kriterier, udover<br />

<strong>de</strong> lægelige, som kan anven<strong>de</strong>s ved formuleringen<br />

af en bestemmelse om straffrihed.<br />

Det hed<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s om anven<strong>de</strong>lsen af et<br />

kausalitetskriterium med henblik på tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor en årsagsmæssig sammenhæng<br />

mellem sygdom og lovovertræ<strong>de</strong>lse ikke er<br />

umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>:<br />

»I fald retspsykiateren ud fra en helhedsbedømmelse<br />

af et sådant tilfæl<strong>de</strong> ikke <strong>de</strong>sto mindre er<br />

nået til en subjektiv overbevisning om, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

har handlet un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af sygdommen,<br />

vil kravet om en påvisning af et kausalt<br />

sammenhæng let friste ham til vidtløftige formuleringer<br />

og hypotetiske gisninger og fortolkninger,<br />

for hvilke han rent faktisk ikke kan stå in<strong>de</strong>. Omvendt<br />

u<strong>de</strong>lukker <strong>de</strong>n omstændighed, at psykiateren<br />

ikke på overbevisen<strong>de</strong> må<strong>de</strong> har formået at sandsynliggøre<br />

en årsagsmæssig sammenhæng, selvsagt<br />

ikke, at en sådan vitterlig har foreligget«.<br />

Tilsvaren<strong>de</strong> synspunkter udvikles med<br />

henblik på <strong>de</strong> såkaldte psykologiske kriterier<br />

på straffrihed. Det er rå<strong>de</strong>ts opfattelse, at<br />

man, såfremt <strong>de</strong>r skal være mulighed for at<br />

pålægge strafansvar trods sindssygdom på<br />

gerningsti<strong>de</strong>n, må foretrække et rent formelt,<br />

indholdsløst kriterium som <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r nu<br />

gæl<strong>de</strong>r efter strfl. § 16.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t har såle<strong>de</strong>s sluttet sig til <strong>de</strong>t<br />

forslag i U III, som gik ud på, at sindssygdom<br />

obligatorisk skulle u<strong>de</strong>lukke dom til<br />

straf. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

først tage stilling til <strong>de</strong>tte spørgsmål for så<br />

vidt angår anven<strong>de</strong>lse af frihedsstraf.<br />

En regel om obligatorisk u<strong>de</strong>lukkelse af<br />

frihedsstraf vil ikke bety<strong>de</strong> nogen væsentlig<br />

ændring i forhold til <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> tilstand,<br />

efter hvilken domstolene kun i<br />

sjældne tilfæl<strong>de</strong> dømmer en person til frihedsstraf,<br />

såfremt han var sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

De få domme til frihedsstraf,<br />

som er forekommet i nyere praksis, har formentlig<br />

hverken fra generalpræventive eller<br />

specialpræventive synspunkter større positiv<br />

værdi. For retsmyndighe<strong>de</strong>rne vil <strong>de</strong>t være<br />

en hensigtsmæssig forenkling, hvis sager om<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lser begået i en tilstand af<br />

sindssygdom kan afgøres på grundlag af tilfæl<strong>de</strong>ts<br />

psykiatriske placering u<strong>de</strong>n at give<br />

anledning til overvejelser vedrøren<strong>de</strong> suppleren<strong>de</strong><br />

betingelser for straffrihe<strong>de</strong>n. Det kri-


terium, som nu er angivet med or<strong>de</strong>t »utilregnelig«<br />

i straffelovens § 16, er meget ubestemt,<br />

og uheldige virkninger af <strong>de</strong>t kan formentlig<br />

kun undgås <strong>de</strong>rved, at domstolene -<br />

som <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t - i almin<strong>de</strong>lighed ser<br />

bort fra <strong>de</strong>n heri liggen<strong>de</strong> reservation og<br />

la<strong>de</strong>r sindssygdom medføre straffrihed. En<br />

regel af noget større bestemthed (i hvert<br />

fald formelt) ville opnås, hvis man udtrykkelig<br />

akceptere<strong>de</strong> <strong>de</strong>t årsagskriterium, som<br />

er omtalt ovenfor, og som nogle gange har<br />

fun<strong>de</strong>t udtryk i domspræmisser. Det må antages,<br />

at <strong>de</strong>tte kriterium svarer til tankegangen<br />

bag <strong>de</strong> fleste af <strong>de</strong> forslag, som i forskellige<br />

udformninger går ud på at føje en y<strong>de</strong>rligere<br />

betingelse til kravet om sindssygdom.<br />

Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse må man<br />

imidlertid frarå<strong>de</strong> at vælge et straffrihedskriterium<br />

af <strong>de</strong>tte indhold. Selvom man forudsætter,<br />

at <strong>de</strong>r forekommer tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lse har sit grundlag i en handleevne<br />

og motivation, <strong>de</strong>r er upåvirket af gerningsman<strong>de</strong>ns<br />

psykotiske tilstand, vil <strong>de</strong>t<br />

ikke i praksis være muligt at gennemføre en<br />

årsagsbedømmelse på en tilfredsstillen<strong>de</strong><br />

må<strong>de</strong>. Der kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse henvises til<br />

retslægerå<strong>de</strong>ts bemærkninger om <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

som anven<strong>de</strong>lsen af et sådant kriterium<br />

fører ind i. Vanskelighe<strong>de</strong>rne vil selvsagt<br />

ikke være mindre for juridiske dommere<br />

og lægdommere.<br />

Også iøvrigt må man efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse konklu<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r ikke kan opstilles<br />

et praktikabelt kriterium på <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor straf skulle kunne anven<strong>de</strong>s uanset<br />

sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n. Det er en for<strong>de</strong>l<br />

ved <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium, at<br />

straffrihe<strong>de</strong>n udstrækkes til alle <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r lægeligt betegnes som sindssygdom, og<br />

med hensyn til hvilke <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor gæl<strong>de</strong>r en<br />

stærk formodning for, at lovovertræ<strong>de</strong>rens<br />

adfærd kan være abnormt betinget. I hvert<br />

fald når <strong>de</strong>r er tale om retligt ansvar i form<br />

af frihedsstraf, bør man af etiske og behandlingsmæssige<br />

grun<strong>de</strong> lægge afgøren<strong>de</strong> vægt<br />

på oplysningen om, at en person har været<br />

sindssyg på tidspunktet for handlingens foretagelse.<br />

Fra <strong>de</strong>t norske straffelovråds si<strong>de</strong> er<br />

<strong>de</strong>t oplyst, at erfaringerne fra praksis ikke<br />

giver anledning til at foreslå en adgang til at<br />

idømme frihedsstraf.<br />

Efter en regel om obligatorisk u<strong>de</strong>lukkelse<br />

af frihedsstraf vil <strong>de</strong>t lægelige begreb »sindssygdom«<br />

være bestemmen<strong>de</strong> for reglens af-<br />

25<br />

grænsning, ligesom tilstan<strong>de</strong>ns henførelse<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> vil<br />

bestemme straffesagens udfald. Retten kan<br />

ikke tilsi<strong>de</strong>sætte en lægelig konklusion om<br />

sindssygdom med henvisning til, at <strong>de</strong>r ikke<br />

fin<strong>de</strong>s at have foreligget sindssygdom »i<br />

strafferetlig forstand«. En udvi<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t<br />

lægelige sindssygdomsbegreb vil altså eo<br />

ipso medføre en udvi<strong>de</strong>lse af straffrihe<strong>de</strong>ns<br />

områ<strong>de</strong>. Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere årtier<br />

er sket sådanne ændringer i dansk retslægelig<br />

terminologi, at man fra juridisk si<strong>de</strong><br />

bør være opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser<br />

til at inddrage flere tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />

sindssygdom. Retslægerå<strong>de</strong>t har svaret, at<br />

<strong>de</strong>tte ikke er tilfæl<strong>de</strong>t. Man fremhæver, at<br />

<strong>de</strong>r hersker udbredt faglig enighed om, hvad<br />

en sindssygdom (psykose) er, og at <strong>de</strong>tte begreb<br />

i <strong>de</strong>t væsentlige må siges at ligge fast.<br />

Når <strong>de</strong>t in<strong>de</strong>nfor visse psykiatriske skoler er<br />

fun<strong>de</strong>t af værdi at arbej<strong>de</strong> med begrebet<br />

»grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>«, drejer <strong>de</strong>t sig<br />

om en ny betegnelse for nogle velkendte tilstan<strong>de</strong>,<br />

af hvilke nogle kan henføres un<strong>de</strong>r §<br />

16, andre un<strong>de</strong>r § 17, og <strong>de</strong>t nævnte begreb<br />

repræsenterer efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

ikke nogen reel udvi<strong>de</strong>lse af psykosebegrebet.<br />

På grundlag af <strong>de</strong>nne udtalelse fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />

og almin<strong>de</strong>lige erfaringer fra <strong>de</strong>n<br />

<strong>strafferetlige</strong> praksis mener straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />

at man kan gå ud fra, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t store og<br />

hele er en sådan fasthed i <strong>de</strong>n her i lan<strong>de</strong>t<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> afgrænsning af sindssygdomsbegrebet,<br />

at man kan overskue konsekvenserne<br />

af at bygge en regel om straffrihed på et psykiatrisk<br />

kriterium. Der er dog to områ<strong>de</strong>r,<br />

som kan give anledning til at overveje mulige<br />

betænkelighe<strong>de</strong>r ved en sådan regel. Det<br />

drejer sig <strong>de</strong>ls om <strong>de</strong>n patologiske alkoholrus,<br />

<strong>de</strong>ls om psykiske abnormtilstan<strong>de</strong> fremkaldt<br />

ved indtagelse af euforiseren<strong>de</strong> stoffer.<br />

Disse tilstan<strong>de</strong> er særskilt omtalt i retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

udtalelse om psykosebegrebets afgrænsning;<br />

<strong>de</strong>r henvises herom til fremstillingen<br />

ne<strong>de</strong>nfor i kap. III.<br />

Med forbehold af <strong>de</strong> særlige synspunkter,<br />

som muligt kan gøres gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med hensyn<br />

til selvforskyldte toksiske tilstan<strong>de</strong>, er <strong>de</strong>t<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at man i dansk<br />

ret bør gå over til <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium,<br />

for så vidt angår spørgsmålet om dom<br />

til frihedsstraf for handlinger begået i en


psykotisk tilstand. Skulle <strong>de</strong>r ske ændringer<br />

i <strong>de</strong>n psykiatriske opfattelse, såle<strong>de</strong>s at betegnelsen<br />

sindssygdom kommer til at omfatte<br />

tilstan<strong>de</strong>, som <strong>de</strong>t er betænkeligt at tillægge<br />

obligatorisk straffrihedsvirkning, kan en<br />

sådan udvikling naturligvis give anledning<br />

til at overveje en lovændring.<br />

(d) Som <strong>de</strong>t er omtalt ovenfor, er <strong>de</strong>t et lægeligt<br />

sporgsmål, om <strong>de</strong>r har foreligget sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />

kan <strong>de</strong>r være anledning til at overveje, hvorle<strong>de</strong>s<br />

retten er stillet i bevismæssig henseen<strong>de</strong><br />

overfor <strong>de</strong> afgivne lægelige udtalelser.<br />

Det kan forekomme, at retten har grundlag<br />

for at tilsi<strong>de</strong>sætte <strong>de</strong>n lægelige diagnose<br />

om sindssygdom i tilfæl<strong>de</strong>, hvor man ved<br />

<strong>de</strong>n retlige beviskonstatering når frem til et<br />

an<strong>de</strong>t bille<strong>de</strong> af visse faktiske omstændighe<strong>de</strong>r<br />

omkring gerningen end <strong>de</strong>t, som har<br />

dannet grundlag for <strong>de</strong>n lægelige diagnose<br />

(se som eksempel herpå U 1950.248). Det<br />

må herved fremhæves, at lægerne er henvist<br />

til at danne sig en opfattelse af tiltaltes mentale<br />

tilstand på et tidspunkt, hvor han ikke<br />

er fun<strong>de</strong>t skyldig, og hvor <strong>de</strong>t endnu kan<br />

være uafklaret, hvad tiltalte og andre foretog<br />

sig omkring tidspunktet for <strong>de</strong> påsigte<strong>de</strong><br />

handlinger. I grundlaget for diagnosen kan<br />

f. eks. indgå urigtige antagelser om, at tiltalte<br />

har haft et vist spiritus- eller medicinforbrug,<br />

at han har givet udtryk for forfølgelsesforestillinger,<br />

at han har haft amnesi<br />

for <strong>de</strong>t, som passere<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n, etc.<br />

Også bortset fra <strong>de</strong>t her anførte må <strong>de</strong>t<br />

principielt antages, at retten kan tilsi<strong>de</strong>sætte<br />

<strong>de</strong>n lægelige konklusion, hvis <strong>de</strong>n ikke føler<br />

sig overbevist om erklæringens rigtighed.<br />

Det har såle<strong>de</strong>s været nævnt, at <strong>de</strong>tte kan forekomme,<br />

hvis retten ikke anser <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

læge for tilstrækkeligt kvalificeret til<br />

at foretage en faglig bedømmelse af tilfæl<strong>de</strong>t.<br />

Sådanne forbehold vil dog i almin<strong>de</strong>lighed<br />

ikke spille nogen praktisk rolle. Hvis<br />

<strong>de</strong>r er tvivl om un<strong>de</strong>rsøgelsens og erklæringens<br />

kvalitet, vil man foranledige ny undérsogelse<br />

foretaget og/eller indhente en udtalelse<br />

fra retslægerå<strong>de</strong>t. Forhol<strong>de</strong>t vil <strong>de</strong>rfor<br />

praktisk talt altid være <strong>de</strong>t, at retten må<br />

lægge lægelige udtalelser om lægelige spørgsmål<br />

til grund ved afgørelsen.<br />

Et hovedproblem er iovrigt, hvilken grad<br />

af bevis for <strong>de</strong>n psykotiske tilstand <strong>de</strong>r kræ-<br />

26<br />

ves som forudsætning for en afgørelse om<br />

straffrihed. Spørgsmålet foreligger i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor mentalerklæringen ikke med bestemthed<br />

kan antage eller omvendt u<strong>de</strong>lukke<br />

tilste<strong>de</strong>værelsen af en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

jfr. herom Hurwitz, Den danske<br />

strafferetspleje, 3. udg., 1959, s. 326, Alm.<br />

<strong>de</strong>l, 4. udg., s. 179 f., Waaben i Scandinavian<br />

Studies in Law 1965 s. 245 ff. og Utilregnelighed<br />

og særbehandling s. 21. Der er<br />

næppe grund til at tage spørgsmålet op til<br />

indgåen<strong>de</strong> drøftelse i <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> sammenhæng,<br />

bl. a. fordi <strong>de</strong>r efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse ikke kan blive tale om at foreslå<br />

lovregler om beviskravet. Enkelte si<strong>de</strong>r<br />

af problemet skal dog fremhæves. Der er antagelig<br />

almin<strong>de</strong>lig enighed om, at <strong>de</strong>t ikke<br />

kan opstilles som en bevismæssig forudsætning<br />

for straffrihed, at <strong>de</strong>r foreligger sikkert<br />

bevis for en sindssygdom på gerningens tid.<br />

I teorien er <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed antaget, at<br />

grundsætningen »in dubio pro reo« fin<strong>de</strong>r<br />

anven<strong>de</strong>lse, såle<strong>de</strong>s at tiltalte må frifin<strong>de</strong>s i<br />

medfør af § 16, såfremt <strong>de</strong>r kan siges at<br />

være en rimelig tvivl om, hvorvidt han ved<br />

handlingens foretagelse var i en ikke-psykotisk<br />

tilstand. Efter <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige forståelse<br />

af princippet »in dubio pro reo«, som lægges<br />

til grund med hensyn til spørgsmål om strafansvarets<br />

objektive si<strong>de</strong> (navnlig spørgsmålet<br />

om, hvorvidt tiltalte har begået <strong>de</strong>n påsigte<strong>de</strong><br />

handling), skulle konsekvensen blive,<br />

at tiltalte må frifin<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong>r efter lægeerklæringen<br />

er visse hol<strong>de</strong>punkter for <strong>de</strong>n antagelse,<br />

at tiltalte kan have været sindssyg på<br />

gerningsti<strong>de</strong>n, selvom mulighe<strong>de</strong>n herfor<br />

fremtræ<strong>de</strong>r med en forholdsvis ringe grad af<br />

sandsynlighed. En sådan grad af tvivl er en<br />

»rimelig tvivl«, hvis <strong>de</strong>r er spørgsmål om at<br />

dømme en person for at have begået en<br />

strafbar handling, og <strong>de</strong>n foreligger formentlig<br />

i nogle af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>t efter lægeerklæringen<br />

»ikke kan u<strong>de</strong>lukkes«, at tiltalte<br />

har været sindssyg. Det må antages, at <strong>de</strong>r i<br />

retspraksis normalt kræves en mere udtalt<br />

bestyrkelse af <strong>de</strong>n mulighed, at tiltalte var<br />

sindssyg, men en mere præcis formulering af<br />

reglen om beviskravet la<strong>de</strong>r sig næppe udle<strong>de</strong><br />

af retspraksis. Spørgsmålet om beviskravet<br />

foreligger i sin renhed i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor tiltalte er blevet helbredt in<strong>de</strong>n dommen,<br />

og hvor <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor klart er til hans for<strong>de</strong>l,<br />

at han frifin<strong>de</strong>s efter § 16. I andre tilfæl<strong>de</strong><br />

kompliceres bedømmelsen af, at <strong>de</strong>t


ikke u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re er til hans for<strong>de</strong>l at blive<br />

un<strong>de</strong>rgivet foranstaltninger efter § 70.<br />

Det her anførte viser, at en regel om obligatorisk<br />

straffrihed ikke tvinger domstolene<br />

til at statuere straffrihed i ethvert tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor mulighe<strong>de</strong>n af en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

er bragt på tale i mentalerklæringen.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må en regel som <strong>de</strong>n<br />

nævnte naturligvis ikke omgås i retspraksis<br />

ved en skærpelse af beviskravet vedrøren<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>n abnormtilstand, som medfører straffrihed.<br />

Det må endvi<strong>de</strong>re un<strong>de</strong>rstreges, at mentalerklæringen<br />

så nøje som muligt bør gøre<br />

re<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n grad af tvivl, <strong>de</strong>r kan rå<strong>de</strong> med<br />

hensyn til en mulig sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

jfr. herved <strong>Betænkning</strong> om <strong>de</strong><br />

retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelser i straffesager,<br />

1956, s. 133.<br />

Det ligger u<strong>de</strong>nfor straffelovrå<strong>de</strong>ts opgave<br />

at foretage en nærmere gennemgang af <strong>de</strong>n<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praktiske ordning med hensyn til<br />

gennemførelse af mentalun<strong>de</strong>rsøgelser. Det<br />

skal dog nævnes, at me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r muligvis på<br />

visse andre områ<strong>de</strong>r kan være grund til at<br />

gøre <strong>de</strong>t retspsykiatriske arbej<strong>de</strong> forud for<br />

dommen mindre omfatten<strong>de</strong> til for<strong>de</strong>l for en<br />

øget indsats på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet, gæl<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>tte ikke med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af<br />

straffelovens § 16. Der er her tale om en<br />

straffrihedsgrund, hvis mulige tilste<strong>de</strong>værelse<br />

skal efterforskes i rimeligt omfang.<br />

Hvis sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re idømmes frihedsstraf<br />

som følge af manglen<strong>de</strong> mentalun<strong>de</strong>rsøgelse,<br />

kan fejlen ikke - eller kun ufuldkomment<br />

- rettes op ved en senere ændring<br />

af retsfølgen på grundlag af observation i<br />

fængslet.<br />

(e) De grun<strong>de</strong>, som kan anføres til støtte for<br />

en obligatorisk regel om u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf,<br />

gør sig næppe gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>r<br />

er spørgsmål om at idømme en bø<strong>de</strong>.<br />

Efter <strong>de</strong>n svenske brottsbalk kan en person,<br />

som har begået en lovovertræ<strong>de</strong>lse<br />

»un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av sinnessjukdom, sinnesslöhet<br />

eller annen själslig abnormitet av<br />

så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />

jämställd med sinnessjukdom«, dømmes til<br />

bø<strong>de</strong> »om <strong>de</strong>t finnes ändamålsenligt för att<br />

avhålla <strong>de</strong>n tilltala<strong>de</strong> från fortsatt brottslighet«<br />

(33:2). En sådan bø<strong>de</strong> kan ikke fuldbyr<strong>de</strong>s<br />

ved afsoning af forvandlingsstraf.<br />

Som følge af <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n anførte bestemmelse<br />

opstille<strong>de</strong> årsagskriterium (»un<strong>de</strong>r infly-<br />

27<br />

tan<strong>de</strong> av«) gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at bø<strong>de</strong>straf kan<br />

anven<strong>de</strong>s overfor <strong>de</strong>n, som på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

var i en af <strong>de</strong> nævnte abnormtilstan<strong>de</strong>, såfremt<br />

<strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s at have været årsagssammenhæng<br />

mellem abnormitet og lovovertræ<strong>de</strong>lse.<br />

Det rent psykiatriske kriterium i <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

norske straffelovs § 44 gæl<strong>de</strong>r i forhold<br />

til alle retsfølger, som er »straf«, eller<br />

som må ligestilles <strong>de</strong>rmed (påtaleundla<strong>de</strong>lse<br />

og betinget dom i form af domsudsættelse).<br />

Det norske straffelovråd overvejer dog, om<br />

<strong>de</strong>r bør åbnes mulighed for at pålægge persongrupper,<br />

som ellers skal un<strong>de</strong>rgives en<br />

obligatorisk straffrihedsregel, bø<strong>de</strong>straf efter<br />

en fakultativ regel.<br />

I dansk praksis forekommer <strong>de</strong>t vistnok<br />

temmelig sjæl<strong>de</strong>nt, at <strong>de</strong>r udtrykkelig tages<br />

stilling til, om en person, <strong>de</strong>r ved lægeerklæring<br />

er henført un<strong>de</strong>r straffelovens § 16,<br />

skal betegnes som »tilregnelig« og idømmes<br />

en bø<strong>de</strong>. Det mest almin<strong>de</strong>lige er formentlig,<br />

at en psykotisk tilstand forbliver upåagtet,<br />

eller at man, selvom <strong>de</strong>r er en mistanke om<br />

sindssygdom, undla<strong>de</strong>r at iværksætte mentalun<strong>de</strong>rsøgelse<br />

ud fra <strong>de</strong>n betragtning, at en<br />

sådan un<strong>de</strong>rsøgelse ville bety<strong>de</strong> en uforholdsmæssig<br />

belastning af en sag, <strong>de</strong>r kun<br />

drejer sig om en bø<strong>de</strong>, og sandsynligvis heller<br />

ikke ville føre til straffrihed, selvom <strong>de</strong>n<br />

skulle vise, at sigte<strong>de</strong> eller tiltalte var sindssyg<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n. Eftersom <strong>de</strong>t hverken<br />

er muligt eller ønskeligt at iværksætte mentalun<strong>de</strong>rsøgelser<br />

i politisager i et sådant omfang,<br />

at man får nogenlun<strong>de</strong> sikkerhed for,<br />

at sigte<strong>de</strong>s mentale tilstand på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

er oplyst, ville en regel om obligatorisk straffrihed<br />

i et ikke ringe omfang blive uvirksom,<br />

når <strong>de</strong>r er spørgsmål om bø<strong>de</strong>ansvar. Dette<br />

taler imod at opstille en sådan regel. Det er<br />

ikke tilfredsstillen<strong>de</strong> at. foreskrive obligatorisk<br />

straffrihed i relation til bø<strong>de</strong>r, hvis man<br />

samtidig er indstillet på at akceptere, at <strong>de</strong>t<br />

faktiske grundlag for reglens anven<strong>de</strong>lse<br />

normalt ikke efterforskes.<br />

Der kan dog formentlig også peges på<br />

mere positive grun<strong>de</strong> til, at mulighe<strong>de</strong>n for<br />

en bø<strong>de</strong>afgørelse trods sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

hol<strong>de</strong>s åben. En bø<strong>de</strong> rummer<br />

ikke <strong>de</strong>n risiko for psykiske ska<strong>de</strong>virkninger,<br />

som er knyttet til frihedsstraf, men kan<br />

efter omstændighe<strong>de</strong>rne være en psykologisk<br />

adækvat advarsel, som kan have indfly<strong>de</strong>lse<br />

på lovovertræ<strong>de</strong>rens adfærd i fremtidige si-


tuationer. Drejer <strong>de</strong>t sig - som <strong>de</strong>t ofte vil<br />

være tilfæl<strong>de</strong>t - om en bagatelforseelse, vil<br />

mulighe<strong>de</strong>n for en bø<strong>de</strong> kunne u<strong>de</strong>lukke<br />

spørgsmål om dom til behandlingsforanstaltninger,<br />

som efter forseelsens art kan være<br />

uforholdsmæssigt indgriben<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t kan<br />

være en for<strong>de</strong>l, at <strong>de</strong>n retlige reaktion ikke<br />

har markeret, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er placeret<br />

som høren<strong>de</strong> til en kategori, <strong>de</strong>r afviger fra<br />

<strong>de</strong>t normale.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelser om anven<strong>de</strong>lse<br />

af bø<strong>de</strong> er refereret ovenfor. Det fremgår<br />

heraf, at rå<strong>de</strong>ts synspunkter med hensyn til<br />

obligatorisk straffrihed for sindssyge også<br />

gæl<strong>de</strong>r i relation til bø<strong>de</strong>straf; dog fremhæver<br />

rå<strong>de</strong>t, at en risiko for ska<strong>de</strong>virkninger<br />

ikke kan anføres på samme må<strong>de</strong> som med<br />

hensyn til frihedsstraf, og at visse ikke-lægelige<br />

hensyn, som man ikke har ønsket at tage<br />

stilling til, kan tale for at foretrække bø<strong>de</strong><br />

fremfor dom til lægebehandling.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag går ud på, at<br />

sindssygdom ikke obligatorisk bør medføre<br />

straffrihed i relation til bø<strong>de</strong>ansvar (se lovudkastet<br />

§ 18). Man fremhæver dog samtidig,<br />

at personer, <strong>de</strong>r var sindssyge på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

ikke generelt bør behandles på<br />

samme må<strong>de</strong> som andre lovovertræ<strong>de</strong>re i<br />

sager om bø<strong>de</strong>. Det bør i hvert fald være en<br />

forudsætning for anven<strong>de</strong>lse af bø<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t<br />

efter <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> oplysninger må antages,<br />

at <strong>de</strong>r ikke er betænkelighe<strong>de</strong>r forbun<strong>de</strong>t<br />

med at pålægge bø<strong>de</strong>.<br />

(f) Det kan diskuteres, om <strong>de</strong>r er tilstrækkelig<br />

grund til at åbne mulighed for anven<strong>de</strong>lse<br />

af betinget dom overfor en person, som på<br />

gerningsti<strong>de</strong>n var i en af <strong>de</strong> i § 16 omhandle<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>. Efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> formulering<br />

af § 16 er betinget dom mulig, såfremt<br />

tiltalte erklæres »tilregnelig«, men anven<strong>de</strong>lsen<br />

af betinget dom har været næsten u<strong>de</strong>n<br />

praktisk betydning, se dog ovenfor om U<br />

1952.1004 (H).<br />

Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium i<br />

<strong>de</strong>n norske straffelovs § 44 u<strong>de</strong>lukker anven<strong>de</strong>lsen<br />

af betinget dom, gæl<strong>de</strong>r efter <strong>de</strong>n<br />

svenske brottsbalk 33:2, stk. 2, at »skyddstillsyn<br />

må ådömas, därest sådan påföljd<br />

med hänsyn till omständigheterna finnes<br />

lämpligare än särskild vård«. Skyddstillsyn<br />

er <strong>de</strong>n retsfølge, som nærmest svarer til betinget<br />

dom med tillægsvilkår i dansk og<br />

norsk ret. Ved anven<strong>de</strong>lsen af skyddstillsyn i<br />

28<br />

medfør af <strong>de</strong>n nævnte bestemmelse i brottsbalken<br />

33:2 gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n begrænsning, at <strong>de</strong>r<br />

ikke til retsfølgen kan knyttes bestemmelse<br />

om anstaltsbehandling i mindst 1 og højst 2<br />

måne<strong>de</strong>r i henhold til 28:3. Endvi<strong>de</strong>re er <strong>de</strong>t<br />

u<strong>de</strong>lukket at anven<strong>de</strong> frihedsstraf som retsfølge<br />

i anledning af overtræ<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> til<br />

»skyddstillsyn« knytte<strong>de</strong> vilkår.<br />

Såfremt <strong>de</strong>r i dansk ret skulle være adgang<br />

til at anven<strong>de</strong> betinget dom in<strong>de</strong>nfor<br />

områ<strong>de</strong>t af § 16, måtte <strong>de</strong>t af straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

stille<strong>de</strong> forslag om obligatorisk u<strong>de</strong>lukkelse<br />

af frihedsstraf konsekvent føre til, at <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />

dom ikke senere kan danne grundlag<br />

for en frihedsstraf for <strong>de</strong>n ved § 16-dommen<br />

pådømte kriminalitet. Der kunne kun<br />

blive tale om frihedsstraf for senere pådømte<br />

forhold, som ikke er begået i en tilstand af<br />

sindssygdom. Un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r<br />

vil <strong>de</strong>t praktiske behov for betinget dom<br />

bero på, om en sådan retsfølge fremby<strong>de</strong>r<br />

for<strong>de</strong>le sammenlignet med anven<strong>de</strong>lsen af<br />

tilsyn, ambulant behandling m.v. med hjemmel<br />

i § 70. Det samme spørgsmål drøftes ne<strong>de</strong>nfor<br />

i kap. VI i forbin<strong>de</strong>lse med omtalen<br />

af tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r henhører un<strong>de</strong>r § 17.<br />

Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at <strong>de</strong>r<br />

ikke bør være mulighed for at afsige betinget<br />

dom i sager mod personer, <strong>de</strong>r var i en<br />

tilstand af sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

Om anven<strong>de</strong>lsen af særlige foranstaltninger<br />

- herun<strong>de</strong>r retsfølger <strong>de</strong>r svarer til særvilkår<br />

i betinge<strong>de</strong> domme - henvises til lovudkastets<br />

§ 65 og bemærkningerne hertil.<br />

3. Tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom.<br />

(a) Straffelovens § 16 omfatter foru<strong>de</strong>n<br />

sindssygdom også »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />

<strong>de</strong>rmed«. Formuleringen stammer fra et<br />

forslag stillet i 1912 af et arbejdsudvalg<br />

un<strong>de</strong>r Dansk <strong>Krim</strong>inalistforening i anledning<br />

af, at U I § 33 anvendte or<strong>de</strong>ne »an<strong>de</strong>n<br />

mangelfuld sjælstilstand« (end sindssygdom<br />

og åndssvaghed); se herved Forhandlingerne<br />

paa Dansk <strong>Krim</strong>inalistforenings 9.<br />

Aarsmø<strong>de</strong> 1912 (1913) s. 145. Henvisningen<br />

til <strong>de</strong> med sindssygdom ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />

blev <strong>de</strong>refter bevaret i U II § 15 og i<br />

U III § 16 (<strong>de</strong> to mindretalsforslag). Vedrøren<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> omtalte spørgsmål<br />

henvises til Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg., s.<br />

297 ff., Waaben i Lov og Ret 1967, s. 422


ff samt Utilregnelighed og særbehandling s.<br />

43 ff.<br />

Begrun<strong>de</strong>lsen for reglen må søges i <strong>de</strong>n<br />

betragtning, at <strong>de</strong>t psykiatriske begreb<br />

»sindssygdom« ikke bør sætte en skarp<br />

grænse for straffrihe<strong>de</strong>n. Det ville være<br />

uheldigt, om loven u<strong>de</strong>lukke<strong>de</strong> enhver mulighed<br />

for straffrihed i tilfæl<strong>de</strong>, som vol<strong>de</strong>r<br />

tvivl med hensyn til diagnosen sindssygdom,<br />

eller hvor en psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand,<br />

skønt <strong>de</strong>n klart ligger u<strong>de</strong>nfor psykosebegrebets<br />

grænse, har medført en ligeså indgriben<strong>de</strong><br />

sygelig forandring af en persons psykiske<br />

funktioner som en egentlig sindssygdom.<br />

En tilføjelse som <strong>de</strong>n i § 16 in<strong>de</strong>holdte<br />

har altså <strong>de</strong>n gavnlige virkning, at<br />

psykiaterne i <strong>de</strong>res erklæringer kan hol<strong>de</strong> sig<br />

til <strong>de</strong>n faglige afgrænsning af begrebet sindssygdom<br />

u<strong>de</strong>n at føle sig foranlediget til at<br />

udvi<strong>de</strong> <strong>de</strong>t af hensyn til <strong>de</strong> konkrete retlige<br />

konsekvenser af diagnosen, ligesom domstolene<br />

spares for at tale om »sindssygdom i<br />

strafferetlig forstand« eller at bygge på en<br />

analogi af or<strong>de</strong>t »sindssygdom« for at kunne<br />

nå frem til en konkret velbegrun<strong>de</strong>t afgørelse<br />

om straffrihed.<br />

Ordvalget i straffelovens § 16 har imidlertid<br />

<strong>de</strong>n ulempe, at <strong>de</strong>t ikke svarer til nogen i<br />

<strong>de</strong>t psykiatriske fagsprog anvendt ind<strong>de</strong>ling<br />

af <strong>de</strong> psykiske afvigelser. Det har <strong>de</strong>rfor<br />

flere gange givet anledning til kritiske bemærkninger<br />

fra psykiatrisk si<strong>de</strong>, se f. eks.<br />

Aug. Wimmer i Forhandlingerne paa Dansk<br />

<strong>Krim</strong>inalistforenings 9. Aarsmø<strong>de</strong> 1912, s.<br />

98 f. og 17. Aarsmø<strong>de</strong> 1924 s. 88 f., H.<br />

Helweg, Den retslige psykiatri, 2. udg.<br />

(1949), s. 17 og E. Strömgren, Psykiatri, 10.<br />

udg. (1969), s. 361. Denne kritik har dog<br />

ikke u<strong>de</strong>lukket, at man fra psykiatrisk si<strong>de</strong><br />

har haft forståelse for bestemmelsens formål<br />

og peget på lægelige retningslinier med hensyn<br />

til <strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse. Herom hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t<br />

hos Helweg anf. st:<br />

»Det kan dog ikke bestri<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s tilstan<strong>de</strong>,<br />

som man er noget betænkelig ved ligefrem<br />

at betegne som sindssygdomme, men som dog former<br />

sig såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> for enhver fornuftig betragtning<br />

må medføre <strong>de</strong>n samme <strong>strafferetlige</strong> undtagelsesstilling<br />

som <strong>de</strong> ubestri<strong>de</strong>lige sindssygdomme.<br />

Dette gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>ls <strong>de</strong> forbigåen<strong>de</strong> feber<strong>de</strong>lirier, som<br />

dog sjæl<strong>de</strong>nt får retspsykiatrisk betydning, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong><br />

encephalitiske og epileptiske karakterforandringer,<br />

samt visse svære psykopathiformer, hvor <strong>de</strong>n konstitutionelle<br />

karakteranomali er så udtalt, at <strong>de</strong>n<br />

stadig må siges at balancere på ran<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>t psykotiske,<br />

ja perio<strong>de</strong>vis gli<strong>de</strong>r over i reaktive, udtalt<br />

29<br />

psykotiske tilstan<strong>de</strong>. Ligele<strong>de</strong>s kan <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />

senile svækkelse, <strong>de</strong>r jo efter sin natur må<br />

siges at være fysiologisk, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n være så blottet<br />

for egentlige psykotiske træk, at man kun ugerne<br />

betegner <strong>de</strong>n som senil <strong>de</strong>mens, men dog fin<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>fekten så udtalt, at <strong>de</strong>t er rimeligt at give <strong>de</strong>n<br />

samme disculperen<strong>de</strong> virkning som en egentlig senil<br />

abnormtilstand. Begrebet »ligestillet med sindssygdom«<br />

må <strong>de</strong>rfor ses som en praktisk hjælperubrik,<br />

<strong>de</strong>r kan bruges, når <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> abnormtilstand<br />

er af en sådan art, at man ikke u<strong>de</strong>n at<br />

gøre vold på <strong>de</strong> psykiatriske sygdomsbegreber kan<br />

få <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rind un<strong>de</strong>r, og på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> overfor<br />

<strong>de</strong> ikke medicinsk uddanne<strong>de</strong> dommere, nævninger<br />

og offentlige anklagemyndighe<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n vaklen vil<br />

hæv<strong>de</strong>, at her foreligger en psykisk tilstand, <strong>de</strong>r<br />

ubestri<strong>de</strong>ligt fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t normale. Det er<br />

dog indlysen<strong>de</strong>, at retspsykiateren, når han vil betegne<br />

en tilstand som »ligestillet med sindssygdom«,<br />

i ganske særlig grad bør beflitte sig på at<br />

gøre re<strong>de</strong> for tilstan<strong>de</strong>ns pathologiske særart, thi<br />

intet begreb har så let ved at gli<strong>de</strong> over i <strong>de</strong>t uklart<br />

populære som begrebet ikke normal«.<br />

Den retslægelige opfattelse og domstolenes<br />

praksis vil blive nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor.<br />

Forin<strong>de</strong>n vil <strong>de</strong>t dog være hensigtsmæssigt<br />

at gøre nogle bemærkninger om <strong>de</strong> regler,<br />

ved hvilke man i svensk og norsk ret har<br />

søgt at afgrænse et områ<strong>de</strong> for straffrihed,<br />

når <strong>de</strong>t drejer sig om tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke kan<br />

betegnes som »sindssygdom«.<br />

(b) Ved revision af <strong>de</strong>n svenske straffelovs<br />

kapitel 5 § 5 fik <strong>de</strong>nne bestemmelse i<br />

1945 en affattelse, som i <strong>de</strong>t væsentlige svare<strong>de</strong><br />

til <strong>de</strong>n danske straffelovs § 16, dog at<br />

man i ste<strong>de</strong>t for udtrykket »utilregnelig«<br />

valgte et årsagskriterium, som blev udtrykt<br />

med or<strong>de</strong>ne »un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av (sinnessjukdom<br />

etc.)« (se herom foran un<strong>de</strong>r 2).<br />

Bestemmelsen nævnte foru<strong>de</strong>n sindssygdom<br />

og åndssvaghed »annan själslig abnormitet<br />

av så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />

jämställd med sinnessjukdom«. Formuleringen<br />

af 1945 gik uændret over i brottsbalken<br />

af 1962 kap. 33 § 2, dog med <strong>de</strong>n ovenfor<br />

berørte forskel, at <strong>de</strong>n nye bestemmelse ikke<br />

handler om »straffrihet« (»straffriforklaring«),<br />

men om tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke anven<strong>de</strong>lsen<br />

af frihedsstraf og visse andre retsfølger<br />

u<strong>de</strong>lukkes som følge af tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

Svensk retspraksis har udviklet sig såle<strong>de</strong>s,<br />

at bestemmelsen om <strong>de</strong> såkaldte »jämställdhetsfall«<br />

har fået en langt større anven<strong>de</strong>lse<br />

end <strong>de</strong>n tilsvaren<strong>de</strong> passus i <strong>de</strong>n danske<br />

§ 16. Navnlig er psykopater i bety<strong>de</strong>ligt<br />

omfang blevet henført un<strong>de</strong>r bestemmelsen,<br />

hvilket formentlig i første række må forkla-


es med, at svensk strafferet ikke har haft en<br />

ordning med hensyn til reaktionspraksis<br />

over for psykopatiske lovovertræ<strong>de</strong>re svaren<strong>de</strong><br />

til forvaring og særfængsel. Den vidtgåen<strong>de</strong><br />

svenske praksis med hensyn til henforelse<br />

af psykopati un<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

anses for »jämställd med sinnessjukdom«,<br />

synes at have medført praktiske ulemper og<br />

har flere gange givet anledning til kritik.<br />

Problemet er for ti<strong>de</strong>n genstand for overvejelse<br />

i en i 1971 nedsat komité, <strong>de</strong>r skal afgive<br />

betænkning om »påfölj<strong>de</strong>r för psykiskt<br />

avvikan<strong>de</strong> lagöverträdare m.m.«. I direktiverne<br />

for <strong>de</strong>nne komités arbej<strong>de</strong> har justitie<strong>de</strong>partementet<br />

bl. a. peget på sammenhængen<br />

mellem <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> bestemmelser<br />

om psykisk afvigen<strong>de</strong> særgrupper og organisationen<br />

af <strong>de</strong>t retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelsesvæsen.<br />

Det fremhæves, at <strong>de</strong>t gennem<br />

lang tid har voldt vanskelighe<strong>de</strong>r at få mentalun<strong>de</strong>rsøgelser<br />

gennemført i <strong>de</strong>t omfang,<br />

som <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> regler forudsætter. Følgen<br />

heraf har bl. a. været en væsentlig forsinkelse<br />

af straffesagernes behandling. En<br />

arbejdsgruppe un<strong>de</strong>r socialstyrelsen har i<br />

1971 afgivet en foreløbig udtalelse om <strong>de</strong><br />

retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelser og har bl. a.<br />

henstillet, at <strong>de</strong>r overvejes en ny almin<strong>de</strong>lig<br />

revision af reglerne om psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re, herun<strong>de</strong>r bestemmelsen om<br />

»jämställdhetsfall«. Det er disse overvejelser,<br />

<strong>de</strong>r er indledt med nedsættelsen af komiteen<br />

af 1971. 1 direktiverne for komiteen anføres,<br />

at en bestemmelse som kap. 33 § 2 om<br />

u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf og visse andre<br />

retsfølger bidrager til at øge <strong>de</strong>n retspsykiatriske<br />

arbejdsbyr<strong>de</strong> forud for sagernes afgørelse<br />

ved domstolene. Det må <strong>de</strong>rfor overvejes,<br />

om ikke domstolene bør stilles friere i<br />

<strong>de</strong>res sanktionsvalg, eventuelt med <strong>de</strong>n konsekvens,<br />

at flere lovovertræ<strong>de</strong>re idømmes<br />

straf og om fornø<strong>de</strong>nt un<strong>de</strong>rgives psykiatrisk<br />

behandling på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet. En<br />

sådan ændring kunne tænkes at bevirke en<br />

hensigtsmæssig koncentration af <strong>de</strong> retspsykiatriske<br />

ressourcer på fuldbyr<strong>de</strong>lsesstadiet.<br />

Med henblik på tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> psykiske<br />

afvigelser viser sig meget udtalte, kunne <strong>de</strong>r<br />

samtidig overvejes regler om efterfølgen<strong>de</strong><br />

ændring af retsfølgens indhold. Om ulemperne<br />

ved udtrykket »jämställd med sinnessjukdom«<br />

hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t i direktiverne:<br />

»Meningarna om hur jämställdhetsfallen skall<br />

avgränsas är i hög grad <strong>de</strong>la<strong>de</strong>. Bortsett från <strong>de</strong>n<br />

30<br />

oklarhet som ligger i själva uttrycket »jämställd<br />

med« sinnessjukdom är kriterierna för när sådan<br />

jämställdhet skall anses föreligga mycket oskarpa.<br />

Utrymmet för <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsökan<strong>de</strong> läkarens egen<br />

uppfattning blir därigenom stort. Det är nästan<br />

oundvikligt att olika läkare bedömer likarta<strong>de</strong> fall<br />

på skilda sätt. Detta är självfallet int tillfredsställan<strong>de</strong>,<br />

eftersom skiljaktigheter i bedömningen kan<br />

få avgören<strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lse för <strong>de</strong>n fortsatte behandlingen<br />

af <strong>de</strong> tiltala<strong>de</strong> i <strong>de</strong> enskilda fallen<br />

Det har också i <strong>de</strong>batten hävdats att en person,<br />

som har bedömts som jämställdhetsfall och på<br />

grund av domstols beslut tas in på sjukhus för<br />

sluten psykiatrisk vård, i många fall int kan få<br />

någon behandling där av meningsfull art. Sådana<br />

personer vållar enligt <strong>de</strong>nna uppfattning ofta oro<br />

och störningar på sjukhuset och skapar andra problem<br />

vid vår<strong>de</strong>n av övriga intagna«.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> kritikken mod <strong>de</strong>n svenske<br />

bestemmelse om »jämställdhet« kan også<br />

henvises til Karl-Erik Törnqvist i NTfK<br />

1972, s. 55 ff.<br />

(c) Efter <strong>de</strong>n norske straffelovs § 44 er<br />

en lovovertræ<strong>de</strong>r straffri, hvis han på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

var »sinnssyk« eller »bevisstløs«.<br />

Udtrykket »sinnssyk« omfatter her bå<strong>de</strong> psykoser<br />

og åndssvaghed i høj grad, jfr. ne<strong>de</strong>nfor<br />

kap. III, 1. Udtrykket »bevisstløs« omfatter<br />

bå<strong>de</strong> komatiske tilstan<strong>de</strong>, hvor evnen til<br />

bevægelse og sansning er ophørt, og såkaldt<br />

»relativ bevisstløshet«, som karakteriseres<br />

ved, at bevægelsesapparatet er i or<strong>de</strong>n, men<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praktisk talt ikke registrerer<br />

påvirkninger fra omver<strong>de</strong>nen og handler<br />

u<strong>de</strong>n modforestillinger. Det er <strong>de</strong> relative bevidstløshedstilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r har størst strafferetlig<br />

interesse; ved absolut bevidstløshed<br />

kan <strong>de</strong>r næsten kun blive tale om undla<strong>de</strong>lsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />

Som eksempler på relative<br />

bevidstløshedstilstan<strong>de</strong> nævnes hypnotiske<br />

tilstan<strong>de</strong>, feber<strong>de</strong>lirier, epileptiske tågetilstan<strong>de</strong><br />

og patologisk rus. Se til <strong>de</strong>t anførte<br />

An<strong>de</strong>næs, Strafferett s. 261 og Langfeldt,<br />

Rettspsykiatri, 2. udg., 1959, s. 115 ff. Hvad<br />

specielt angår <strong>de</strong>n patologiske rus, skal bemærkes,<br />

at <strong>de</strong>n kun er omfattet af § 44, hvis<br />

<strong>de</strong>n er uforskyldt. Bevidstløshed, som er en<br />

følge af selvforskyldt rus, omfattes af undtagelsesreglen<br />

i norsk strfl. § 45 og medfører<br />

strafansvar, jfr. ne<strong>de</strong>nfor kap. III, 1.<br />

Af <strong>de</strong>t anførte fremgår, at udtrykket »bevisstløshet«<br />

i norsk strfl. § 44 til <strong>de</strong>ls omfatter<br />

<strong>de</strong> samme tilstan<strong>de</strong> som udtrykket »tilstan<strong>de</strong><br />

ligestillet med sindssygdom« i <strong>de</strong>n<br />

danske strfl. og <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong> udtryk i <strong>de</strong>n<br />

svenske bestemmelse. Un<strong>de</strong>r drøftelserne i


<strong>de</strong>n nordiske strafferetskomité er <strong>de</strong>t kommet<br />

frem, at <strong>de</strong>t norske straffelovråd overvejer<br />

at erstatte udtrykket »bevisstløshet« med<br />

udtrykket »sterk bevissthetsforstyrrelse« og<br />

samtidig tage disse tilstan<strong>de</strong> ud af en obligatorisk<br />

straffrihedsregel og un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong>m en<br />

ny fakultativ regel om straffrihed. Den obligatoriske<br />

regel vil i så fald kun omfatte<br />

egentlig sindssygdom og åndssvaghed i høj<br />

grad. Den påtænkte nye fakultative straffrihedsregel<br />

skal foru<strong>de</strong>n »sterk bevissthetsforstyrrelse«<br />

omfatte handlinger begået i<br />

»annen dyptgåen<strong>de</strong> abnormtilstand«. Man<br />

vil ikke fra norsk si<strong>de</strong> vælge formuleringen i<br />

<strong>de</strong>n danske strfl. § 16, men <strong>de</strong>t er meningen,<br />

at »dyptgåen<strong>de</strong> abnormtilstand« i <strong>de</strong>t væsentlige<br />

vil omfatte tilstan<strong>de</strong> som <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r<br />

efter lægelig og juridisk opfattelse i Danmark<br />

anses som »ligestillet med sindssygdom«.<br />

(d) Bestemmelsen i straffelovens § 16 om<br />

tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan ligestilles med sindssygdom,<br />

har haft en vis praktisk betydning, selv<br />

om domme, <strong>de</strong>r statuerer straffrihed i medfør<br />

af <strong>de</strong>nne bestemmelse, ikke har været<br />

nær så hyppige som domme om psykotiske<br />

tilstan<strong>de</strong>. De abnormtilstan<strong>de</strong>, som ved mentalerklæringer<br />

er henført un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nævnte<br />

passus i § 16, er ret forskelligarte<strong>de</strong>. I nogle<br />

tilfæl<strong>de</strong> har <strong>de</strong>t drejet sig om forbigåen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />

f. eks. psykiske virkninger af medicinforbrug,<br />

epileptiske tågetilstan<strong>de</strong>, konfusionsreaktioner<br />

etc; i andre tilfæl<strong>de</strong> har abnormtilstan<strong>de</strong>n<br />

været af mere varig karakter,<br />

såle<strong>de</strong>s kronisk encephalitis, begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

al<strong>de</strong>rdomssvækkelse, varige følger af hjernelæsioner<br />

og svære neuroser. Fra retspraksis<br />

kan nævnes følgen<strong>de</strong> domme:<br />

VLT 1941.54: T, <strong>de</strong>r fandtes skyldig i bedrageriforsøg<br />

og ulovlig tvang, led ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

erklæring af en kronisk encephalitis, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />

medført en sådan sjælelig svækkelse, at tilstan<strong>de</strong>n<br />

måtte ligestilles med sindssygdom. T dømtes efter<br />

§ 70, jfr. § 16, til at un<strong>de</strong>rgives tilsyn ved en tilsynsværge.<br />

Efter genoptagelse af en tidligere straffesag,<br />

un<strong>de</strong>r hvilken T var idømt straf for un<strong>de</strong>rslæb,<br />

blev <strong>de</strong>nne afgørelse ændret til <strong>de</strong>n nævnte<br />

tilsynsforanstaltning un<strong>de</strong>r hensyn til, at abnormtilstan<strong>de</strong>n<br />

antoges at have været til ste<strong>de</strong> også på<br />

tidspunktet for un<strong>de</strong>rslæbet.<br />

U 1946.887 (H): Den 42-årige T, som hav<strong>de</strong> gjort<br />

sig skyldig i beføling af en 9-årig pige, hav<strong>de</strong> ifølge<br />

retslægerå<strong>de</strong>t på gerningsti<strong>de</strong>n været li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en<br />

organisk hjerneli<strong>de</strong>lse, <strong>de</strong>r medførte en sjælelig reduktion,<br />

som måtte ligestilles med sindssygdom.<br />

Tilfæl<strong>de</strong>t henførtes un<strong>de</strong>r § 16, og T dømtes til<br />

anbringelse i sindssygehospital.<br />

31<br />

VLT 1949.337: En arbejdsløs fyrbø<strong>de</strong>r T hav<strong>de</strong><br />

slået en købmand ned med et stykke jern. Ifølge<br />

retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring befandt T sig i en tilstand<br />

af bevidsthedssvækkelse, <strong>de</strong>r antagelig var<br />

betinget af en af langvarig faste forårsaget sænkning<br />

af blo<strong>de</strong>ts sukkerindhold (hypoglycæmi).<br />

Denne tilstand måtte anses som ligestillet med<br />

sindssygdom. T blev ved nævningeken<strong>de</strong>lse fun<strong>de</strong>t<br />

strafskyldig, men <strong>de</strong> juridiske dommere fandt tilstan<strong>de</strong>n<br />

omfattet af § 16 og traf bestemmelse om<br />

ny domsforhandling i sagen.<br />

VLT 1956.167: En 62-årig kvin<strong>de</strong> T hav<strong>de</strong> sat<br />

ild på en divan i <strong>de</strong>t af hen<strong>de</strong> leje<strong>de</strong> værelse og på<br />

en seng i et tilstø<strong>de</strong>n<strong>de</strong> værelse (straffelovens §<br />

181, stk. 1). Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at hun led af<br />

en al<strong>de</strong>rsbetinget svækkelse af sjælsevnerne med<br />

sådanne tilbøjelighe<strong>de</strong>r til mistydning, at <strong>de</strong>t var<br />

sandsynligt, at en al<strong>de</strong>rsbetinget forrykthed var un<strong>de</strong>r<br />

udvikling. Tilstan<strong>de</strong>n blev ved nævningeken<strong>de</strong>lse<br />

henført un<strong>de</strong>r § 16, og T dømtes til at un<strong>de</strong>rgives<br />

tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab og ved <strong>de</strong>ttes<br />

foranstaltning at anbringes på et plejehjem eller<br />

an<strong>de</strong>n lignen<strong>de</strong> institution.<br />

U 1958.944 (V): Efter at have dræbt sin fraseparere<strong>de</strong><br />

hustru foretog T et selvmordsforsøg, ved<br />

hvilket han pådrog sig en svær hjernelæsion, som<br />

medførte en bety<strong>de</strong>lig intellektuel og følelsesmæssig<br />

reduktion. Den herved opståe<strong>de</strong> tilstand, som<br />

altså ikke forelå på tidspunktet for drabet, måtte<br />

ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring ligestilles med sindssygdom.<br />

I medfør af straffelovens § 71 bestemtes,<br />

at T indtil vi<strong>de</strong>re skulle anbringes i sindssygehospital;<br />

nævningerne hav<strong>de</strong> forin<strong>de</strong>n svaret benægten<strong>de</strong><br />

på et i henhold til samme bestemmelse stillet<br />

spørgsmål om strafbortfald. Den straf, hvis fuldbyr<strong>de</strong>lse<br />

udsattes, var un<strong>de</strong>r henvisning til § 85<br />

fastsat til 6 års fængsel.<br />

U 1969.314 (H): En 26-årig kvin<strong>de</strong> T hav<strong>de</strong> sat<br />

ild på en elevbolig ved et statshospital ved at anlægge<br />

bål forskellige ste<strong>de</strong>r. Ifølge en erklæring fra<br />

retslægerå<strong>de</strong>t var T præget af en neurotisk karakter;<br />

tilstan<strong>de</strong>n var blevet forværret i <strong>de</strong> sidste to<br />

år, i<strong>de</strong>t T bl. a. hav<strong>de</strong> vist ten<strong>de</strong>ns til affekteksplosioner<br />

og 5 gange foretaget selvmordsforsøg. Der<br />

var tegn på en organisk hjerneli<strong>de</strong>lse. Det var sandsynligt,<br />

at hun hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t sig i en med sindssygdom<br />

ligestillet epileptisk tågetilstand. T blev<br />

ved nævningeken<strong>de</strong>lse frifun<strong>de</strong>t for straf i medfør<br />

af straffelovens § 16 og dømt til anbringelse i et<br />

hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. (Dissens for behandling<br />

i sådant hospital eller un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>ts tilsyn).<br />

Som eksempler på dom til straf - efter at<br />

spørgsmålet om tilstan<strong>de</strong>ns ligestilling med<br />

sindssygdom har været rejst i mentalerklæringen<br />

- skal anføres følgen<strong>de</strong> domme:<br />

VLT 1950.364: En 23-årig person hav<strong>de</strong> forsøgt<br />

at dræbe sin hustru ved et greb om halsen. Ifølge<br />

retslægerå<strong>de</strong>t kunne man ikke ganske afvise <strong>de</strong>n<br />

mulighed, at T i gerningsøjeblikket befandt sig i<br />

en abnormtilstand, <strong>de</strong>r var ligestillet med sindssygdom.<br />

Tilfæl<strong>de</strong>ts nærmere beskaffenhed er ikke<br />

refereret. Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> til<br />

spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 16, men fandt § 85<br />

anven<strong>de</strong>lig. T idømtes 4 års fængsel.<br />

VLT 1951.71, jfr. 1950.129: T fandtes skyldig i


en række sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

erklæring led han af diffust hjernesvind, og<br />

<strong>de</strong> karakterologiske og andre psykiske forstyrrelser,<br />

<strong>de</strong>r i tiltagen<strong>de</strong> grad hav<strong>de</strong> præget ham, var<br />

så alvorlige, at <strong>de</strong> måtte ligestilles med sindssygdom.<br />

Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> til spørgsmål<br />

om anven<strong>de</strong>lse af § 16, men landsrettens juridiske<br />

dommere bestemte i medfør af retsplejelovens<br />

§ 904, at sagen skulle henvises til ny domsforhandling.<br />

Ifølge en note til domsreferatet fastholdt<br />

retslægerå<strong>de</strong>t sin udtalelse un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye<br />

sag, selv om <strong>de</strong>r ikke ved ny observation var fun<strong>de</strong>t<br />

sikre hol<strong>de</strong>punkter for en organisk hjerneli<strong>de</strong>lse,<br />

og <strong>de</strong>r var konstateret en bety<strong>de</strong>lig bedring i T's<br />

intellektuelle habitus. Nævningerne svare<strong>de</strong> også<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne sag nej til spørgsmål om § 16 (samt §<br />

17), og T idømtes fængsel i 3 år 6 måne<strong>de</strong>r.<br />

VLT 1954.313: Den 54-årige T hav<strong>de</strong> forsøgt at<br />

dræbe sin hustru ved at skære hen<strong>de</strong> med en brødkniv<br />

i halsen. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T sandsynligvis<br />

hav<strong>de</strong> handlet i en epileptisk tågetilstand,<br />

<strong>de</strong>r måtte ligestilles med sindssygdom. Det fremhæve<strong>de</strong>s<br />

dog, at diagnosen epilepsi ikke var sikker.<br />

Spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af § 16 blev i medfør<br />

af retsplejelovens § 897, stk. 2, afgjort af <strong>de</strong> juridiske<br />

dommere, som ikke henførte tilstan<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r<br />

§ 16, men un<strong>de</strong>r § 17. I<strong>de</strong>t § 85 fandtes at<br />

bur<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>s, idømtes T 4 års fængsel.<br />

U 1961.458 (0): Den 35-årige T hav<strong>de</strong> begået<br />

forsøg på voldtægt over for en 8-årig pige. Ifølge<br />

retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring syntes T på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

at have været un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af sovemedicin<br />

(phenemal), såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r forelå en toxisk betinget<br />

bevidsthedssvækkelse, som ud fra psykiatriske<br />

kriterier måtte ligestilles med sindssygdom. T hav<strong>de</strong><br />

gennem mange år været eufoman og periodisk<br />

spiritusmisbruger; han var <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n psykopatisk<br />

præget. Efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse måtte T <strong>de</strong>rfor anses<br />

for omfattet af § 17, såfremt han ikke fandtes<br />

straffri i medfør af § 16. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong><br />

anbringelse i forvaring. Der blev ikke un<strong>de</strong>r straffesagen<br />

stillet nævningerne spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse<br />

af § 16. T henførtes un<strong>de</strong>r § 17 og idømtes<br />

3 års særfængsel.<br />

U 1964.744 (V): En 43-årig kvin<strong>de</strong> T hav<strong>de</strong> i en<br />

forretning stjålet beklædningsgenstan<strong>de</strong> til en værdi<br />

af ca. 12 kr. Ifølge hen<strong>de</strong>s egen forklaring hav<strong>de</strong><br />

hun natten forin<strong>de</strong>n taget nogle tabletter - <strong>de</strong>ls<br />

beroligen<strong>de</strong> (insidon), <strong>de</strong>ls smertestillen<strong>de</strong> -, og<br />

hun hav<strong>de</strong> kun en vag erindring om <strong>de</strong>t optrin,<br />

som fandt sted i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forretning, efter<br />

at hun hav<strong>de</strong> købt en kjole og en housecoat. Behandlingen<br />

med insidon skyldtes, at hun si<strong>de</strong>n<br />

1962 hav<strong>de</strong> frembudt symptomer på klimakteriel<br />

sjælelig uro, spændthed og uligevægtighed. De<br />

smertestillen<strong>de</strong> midler var ordineret i anledning af<br />

smerter som følge af en tandoperation. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

antog, at T i <strong>de</strong>t sidste døgn in<strong>de</strong>n tyveriet<br />

hav<strong>de</strong> taget ca. 6 tabletter af hver slags, hvilket<br />

betegne<strong>de</strong>s som »ret store doser«. Når man tog T's<br />

uligevægtstilstand og smerterne i betragtning, ville<br />

rå<strong>de</strong>t anse <strong>de</strong>t for sandsynligt, »at hun på gerningstidspunktet<br />

har været i så høj grad præget af svigten<strong>de</strong><br />

omdømme og sjælelig uligevægt, at hen<strong>de</strong>s<br />

tilstand forbigåen<strong>de</strong> har måttet ligestilles med<br />

sindssygdom«. VLR fandt »ikke grundlag for at<br />

statuere, at T har været utilregnelig på grund af<br />

32<br />

en med sindssygdom ligestillet tilstand«. Man lag<strong>de</strong><br />

herved vægt på en af ekspeditricen afgivet forklaring<br />

om, at T hav<strong>de</strong> virket omtrent som hun pleje<strong>de</strong>,<br />

omend nervøs, og på usikkerhe<strong>de</strong>n med hensyn<br />

til antallet af indtagne tabletter. I medfør af straffelovens<br />

§ 85 blev straffen ansat til 10 dagbø<strong>de</strong>r å<br />

25 kr. To dommere ville frifin<strong>de</strong> T efter § 16, i<strong>de</strong>t<br />

hun ikke »med tilstrækkelig sikkerhed kunne anses<br />

som tilregnelig i gerningsøjeblikket«.<br />

(e) Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse har<br />

erfaringerne med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af<br />

straffelovens § 16 bekræftet, at <strong>de</strong>t er rimeligt<br />

at åbne mulighed for straffrihed i visse<br />

tilfæl<strong>de</strong>, hvor gerningsman<strong>de</strong>n har handlet i<br />

en udtalt abnormtilstand, <strong>de</strong>r ikke kan betegnes<br />

som sindssygdom. Det kan på <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fastslås, at antallet af personer,<br />

<strong>de</strong>r henføres un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n omtalte regel, er<br />

lille, og at <strong>de</strong>r altså ikke i retspraksis har<br />

været ten<strong>de</strong>nser til at la<strong>de</strong> reglen omfatte<br />

større persongrupper på en må<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan<br />

give anledning til betænkelighe<strong>de</strong>r.<br />

Spørgsmålet er herefter <strong>de</strong>ls, om <strong>de</strong>r er<br />

grund til at foreslå en ændring af bestemmelsens<br />

nuværen<strong>de</strong> formulering, <strong>de</strong>ls om <strong>de</strong><br />

med sindssygdom ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> obligatorisk<br />

eller kun fakultativt bør u<strong>de</strong>lukke anven<strong>de</strong>lsen<br />

af frihedsstraf.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t spørgsmål, om or<strong>de</strong>ne »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må<br />

ligestilles (med sindssygdom)« efter lægelig<br />

opfattelse har virket tilfredsstillen<strong>de</strong>, eller<br />

<strong>de</strong>r kan peges på en fra lægeligt synspunkt<br />

mere hensigtsmæssig formulering. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

er i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse blevet orienteret<br />

om <strong>de</strong> foran omtalte overvejelser i norsk og<br />

svensk ret vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte formuleringsspørgsmål,<br />

og repræsentanter for retslægerå<strong>de</strong>t<br />

har <strong>de</strong>ltaget i <strong>de</strong> drøftelser i <strong>de</strong>n nordiske<br />

strafferetskomité, hvor spørgsmålet har<br />

været fremme.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t udtaler, at udtrykket »tilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r må ligestilles (med sindssygdom)«<br />

i <strong>de</strong>t væsentlige har virket tilfredsstillen<strong>de</strong>.<br />

Reglen herom skønnes at have fun<strong>de</strong>t<br />

anven<strong>de</strong>lse i ca. 10 tilfæl<strong>de</strong> om året; i<br />

dansk retslægelig praksis har man ikke -<br />

som <strong>de</strong>t er sket i Sverige - inddraget en stor<br />

<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

nævnte kategori. Bl. a. på baggrund af <strong>de</strong>nne<br />

tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praksis mener retslægerå<strong>de</strong>t<br />

at måtte gå ind for, at <strong>de</strong> »ligestille<strong>de</strong>« behandles<br />

på samme må<strong>de</strong> som <strong>de</strong> sindssyge og<br />

i højere grad åndssvage og altså i samme<br />

grad som disse henføres un<strong>de</strong>r en regel om


obligatorisk straffrihed. Såfremt en afvigelse<br />

herfra er ønskelig fra juridisk synspunkt,<br />

bør tilfæl<strong>de</strong> af strafansvar efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse »udskilles efter bestemte let<br />

<strong>de</strong>finerbare kriterier og ikke efter, om <strong>de</strong>t<br />

drejer sig om retspsykiatrisk særligt vanskeligt<br />

rubricerbare tilfæl<strong>de</strong>«.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at man bevarer<br />

en regel om straffrihed for handlinger begået<br />

i tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan »ligestilles med sindssygdom«.<br />

Spørgsmålet er, om disse tilstan<strong>de</strong> ligesom<br />

sindssygdom obligatorisk skal u<strong>de</strong>lukke<br />

dom til frihedsstraf.<br />

I <strong>de</strong>n retspsykiatriske praksis er begrebet<br />

»ligestillet med sindssygdom« som nævnt anvendt<br />

med forsigtighed, og domstolene har<br />

som regel været re<strong>de</strong> til at statuere straffrihed<br />

i <strong>de</strong> forholdsvis få tilfæl<strong>de</strong>, hvor spørgsmålet<br />

har været rejst. På <strong>de</strong>nne baggrund<br />

ville <strong>de</strong>r næppe være alvorlige betænkelighe<strong>de</strong>r<br />

ved automatisk at knytte straffrihed (for<br />

så vidt angår frihedsstraf) til <strong>de</strong>n lægelige<br />

konklusion. Straffelovrå<strong>de</strong>t mener dog ikke<br />

at kunne anbefale en sådan ordning. Tilstan<strong>de</strong><br />

ligestille<strong>de</strong> med sindssygdom er en<br />

mindre vel<strong>de</strong>fineret gruppe end sindssygdommene,<br />

og <strong>de</strong>ns afgrænsning beror i<br />

nogen grad på et skøn. En række tilstan<strong>de</strong> af<br />

meget forskellig beskaffenhed kan give anledning<br />

til, at spørgsmålet om ligestilling<br />

med sindssygdom rejses, og i modsætning til,<br />

hvad <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r med hensyn til sindssygdom,<br />

kan man ikke på forhånd beskrive områ<strong>de</strong>t<br />

for en regel om straffrihed ved henvisning<br />

til <strong>de</strong>n psykiatriske litteratur. Mulighe<strong>de</strong>n<br />

for, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n retslægelige praksis<br />

viser sig ten<strong>de</strong>nser til udglidning i anven<strong>de</strong>lsen<br />

af <strong>de</strong>tte diagnostiske hjælpebegreb, kan<br />

ikke u<strong>de</strong>lukkes. Det kan såle<strong>de</strong>s tænkes, at<br />

<strong>de</strong>r fra psykiatrisk si<strong>de</strong> vil blive rejst spørgsmål<br />

om tilstan<strong>de</strong>s ligestilling med sindssygdom<br />

i flere tilfæl<strong>de</strong>, såfremt <strong>de</strong>r sker ændringer<br />

i straffelovens §§ 17 og 70, som begrænser<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> adgang til at<br />

idømme tidsubestemte behandlingsforanstaltninger<br />

i medfør af disse bestemmelser.<br />

Un<strong>de</strong>r disse omstændighe<strong>de</strong>r forekommer<br />

<strong>de</strong>t ikke rigtigt at fastslå obligatorisk straffrihed<br />

med hensyn til tilstan<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> bag<br />

reglen om straffrihed liggen<strong>de</strong> grun<strong>de</strong> ikke i<br />

alle enkelttilfæl<strong>de</strong> vil gøre sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med<br />

tilstrækkelig styrke. Man må anse <strong>de</strong>t for<br />

mest hensigtsmæssigt at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>t komme direkte<br />

til udtryk ved lovbestemmelsens for-<br />

33<br />

mulering, at <strong>de</strong>t drejer sig om grænsetilfæl<strong>de</strong>,<br />

med hensyn til hvilke spørgsmålet om<br />

straffrihed beror på en konkret bedømmelse<br />

(se lovudkastets § 16, stk. 2). Med hensyn<br />

til overvejelserne i norsk ret vedrøren<strong>de</strong> fakultativ<br />

straffrihed henvises til bemærkningerne<br />

ovenfor un<strong>de</strong>r (c).<br />

Med hensyn til spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse<br />

af bø<strong>de</strong> og betinget dom overfor <strong>de</strong> her<br />

omhandle<strong>de</strong> persongrupper kan henvises til<br />

bemærkningerne ovenfor un<strong>de</strong>r 2.<br />

4. Foranstaltninger over for<br />

sindssyge m. v.<br />

(a) Såfremt en lovovertræ<strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s<br />

for straf i medfør af § 16, skal <strong>de</strong>t afgøres<br />

efter reglerne i § 70, om andre foranstaltninger<br />

skal anven<strong>de</strong>s. § 70 lægger herved efter<br />

sin formulering vægt på, hvad <strong>de</strong>r må anses<br />

for fornø<strong>de</strong>nt »af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n«,<br />

men <strong>de</strong>t forudsættes, at <strong>de</strong>r også tages<br />

hensyn til behov og mulighe<strong>de</strong>r for behandling.<br />

Det er personens tilstand på domsti<strong>de</strong>n,<br />

<strong>de</strong>r er afgøren<strong>de</strong> ved bedømmelsen efter §<br />

70. Hvis sindssygdommen eller <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rmed<br />

ligestille<strong>de</strong> tilstand er forsvun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>tte<br />

tidspunkt, såle<strong>de</strong>s at hverken kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong><br />

eller (andre) behandlingsmæssige<br />

hensyn taler for nogen foranstaltning,<br />

vil udfal<strong>de</strong>t blive, at <strong>de</strong>r ikke pålægges<br />

nogen foranstaltning. Som berørt oven for<br />

un<strong>de</strong>r 11,1 er <strong>de</strong>t især disse tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

giver anledning til at se § 16 un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n synsvinkel,<br />

at psykisk abnormitet på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

er en diskulperen<strong>de</strong> omstændighed, og<br />

at afgørelsen går ud på en »frifin<strong>de</strong>lse«. Foranstaltninger<br />

efter § 70 kan efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

føre til en længere institutionsanbringelse<br />

end <strong>de</strong>n frihedsstraf, som ellers<br />

ville være kommet i betragtning.<br />

Opregningen af mere eller mindre indgriben<strong>de</strong><br />

foranstaltninger i § 70, stk. 1, er ikke<br />

udtømmen<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t er navnlig på baggrund<br />

af nyere praksis klart, at bestemmelsen giver<br />

et ufuldstændigt bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong> retsfølger, som<br />

anven<strong>de</strong>s overfor sindssyge og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />

personer. Bestemmelsen nævner tilsyn<br />

og anbringelse i sindssygehospital, men<br />

ikke ambulant lægelig behandling. Rigsadvokaten<br />

har i sit cirkulære nr. 57 af 15. marts<br />

1957 med henblik på anklagemyndighe<strong>de</strong>ns<br />

nedlæggelse af påstand efter § 70 specifice-


et en række domsformer, som kommer i betragtning<br />

overfor sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Der skal her fremhæves nogle hovedtræk af<br />

<strong>de</strong>nne oversigt. Der peges i cirkulæret på<br />

følgen<strong>de</strong> foranstaltninger:<br />

A. Dom til anbringelse på sindssygehospital<br />

(hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>). Det følger af<br />

en sådan dom, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kun kan<br />

udskrives fra hospitalet efter retsken<strong>de</strong>lse i<br />

medfør af § 70, stk. 3.<br />

B. Dom til psykiatrisk behandling på et<br />

sindssygehospital eller un<strong>de</strong>r tilsyn af et<br />

sindssygehospital. Der tænkes her på tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor kurative hensyn har en relativt<br />

større, sikringsmæssige en relativt mindre<br />

vægt end i <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r A nævnte tilfæl<strong>de</strong>. Behandlingen<br />

skal begyn<strong>de</strong> med indlæggelse på<br />

sindssygehospital, men hospitalsle<strong>de</strong>lsen kan<br />

træffe bestemmelse om familiepleje, prøveudskrivning<br />

og genindlæggelse. Kun en<strong>de</strong>lig<br />

udskrivning (d.v.s. foranstaltningens ophør)<br />

kræver retsken<strong>de</strong>lse.<br />

C. Dom til tilsyn af Dansk Forsorgsselskab,<br />

såle<strong>de</strong>s at domfældte efter <strong>de</strong>ttes nærmere<br />

bestemmelse un<strong>de</strong>rgiver sig psykiatrisk<br />

behandling. Dette er et vilkår om rent ambulant<br />

behandling; indlæggelse på sindssygehospital<br />

kan ikke fin<strong>de</strong> sted u<strong>de</strong>n retsken<strong>de</strong>lse.<br />

D,a. Den un<strong>de</strong>r B nævnte bestemmelse<br />

kan suppleres med tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab,<br />

såle<strong>de</strong>s at dommen ly<strong>de</strong>r på<br />

psykiatrisk behandling på et sindssygehospital<br />

med tilsyn af Dansk Forsorgsselskab<br />

un<strong>de</strong>r udskrivning, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af forsorgsselskabet<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong><br />

læge kan træffes bestemmelse om<br />

genindlæggelse.<br />

D,b,l. Den un<strong>de</strong>r C nævnte bestemmelse<br />

kan varieres på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at dommen ly<strong>de</strong>r<br />

på, psykiatrisk behandling un<strong>de</strong>r tilsyn af<br />

Dansk Forsorgsselskab, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af forsorgsselskab<br />

et efter samråd med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong><br />

læge kan træffes bestemmelse om<br />

indlæggelse på sindssygehospital.<br />

D,b,2. Den un<strong>de</strong>r B nævnte bestemmelse<br />

kan - u<strong>de</strong>n tilsyn af forsorgsselskabet - varieres<br />

på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at dommen ly<strong>de</strong>r på psykiatrisk<br />

behandling un<strong>de</strong>r tilsyn af et sindssygehospital,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af hospitalsle<strong>de</strong>lsen<br />

kan træffes bestemmelse om indlæggelse<br />

på sindssygehospital.<br />

34<br />

D,c. Specielt nævnes dom til forsorg af<br />

epileptikerhospital, hvorved overlægen er<br />

bemyndiget til at bestemme, om behandlingen<br />

skal foregå ved indlæggelse eller ambulant.<br />

Cirkulæret nævner en<strong>de</strong>lig anven<strong>de</strong>lsen af<br />

tilsvaren<strong>de</strong> afgørelsesformer i sager om ændring<br />

af foranstaltninger i medfør af § 70,<br />

stk. 3.<br />

Anven<strong>de</strong>lsen af sådanne variere<strong>de</strong> domsformer<br />

har <strong>de</strong>t formål, at dommens bestemmelser<br />

om behandling mest muligt afpasses<br />

efter <strong>de</strong>t behov, <strong>de</strong>r foreligger på domsti<strong>de</strong>n<br />

eller kan påregnes at opstå <strong>de</strong>refter. Afgørelsen<br />

kan navnlig varieres med hensyn til<br />

spørgsmålet om, hvorvidt behandling på hospital<br />

skal kunne komme på tale eller ej, og<br />

med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt et<br />

socialt orienteret tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab<br />

skal knyttes til behandlingen eller ej.<br />

Ved at variere dommens indhold kan retten<br />

undgå at gøre retsfølgen mere indgriben<strong>de</strong><br />

end aktuelt nødvendigt. Samtidig in<strong>de</strong>bærer<br />

<strong>de</strong>nne fremgangsmå<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r gøres brug af<br />

en <strong>de</strong>legation af beføjelsen til at træffe beslutninger,<br />

som ellers ville henhøre un<strong>de</strong>r<br />

retten.<br />

Da <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> statistiske opgørelser<br />

over, hvor hyppigt <strong>de</strong> forskellige domsformer<br />

anven<strong>de</strong>s i retspraksis, er meget ufuldstændige,<br />

har rigsadvokaten til brug for<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t gennemgået alle <strong>de</strong> sager, i<br />

hvilke <strong>de</strong>r i året 1965 blev afsagt dom i<br />

medfør af strfl. § 70, jfr. §§ 16 og 17 (bortset<br />

fra forvaring og foranstaltninger over for<br />

åndssvage). Denne un<strong>de</strong>rsøgelse viser bl. a.,<br />

at <strong>de</strong> i rigsadvokatens cirkulære af 1957<br />

nævnte domsformer er anvendt i følgen<strong>de</strong><br />

omfang:<br />

A B C D,a D,b,l D,b,2 D,c lait<br />

32 11 5 31 13 2 0 94<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen viser endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r i 15<br />

tilfæl<strong>de</strong> i medfør af § 70, jfr. §§ 16 og 17,<br />

idømtes andre foranstaltninger af mindre<br />

indgriben<strong>de</strong> karakter, herun<strong>de</strong>r f. eks. tilsyn<br />

ved Dansk Forsorgsselskab, såle<strong>de</strong>s at domfældte<br />

efter tilsynets bestemmelse kan anbringes<br />

på al<strong>de</strong>rdomshjem eller an<strong>de</strong>n forsorgsinstitution.<br />

På grundlag af oplysninger i Dansk Forsorgsselskabs<br />

årsberetninger kan opstilles<br />

følgen<strong>de</strong> oversigt over antallet af tilfæl<strong>de</strong>, i<br />

hvilke <strong>de</strong>r i årene 1961-70 ved dom eller


prøveudskrivning i medfør af § 70 er truffet<br />

bestemmelse om tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab.<br />

Oversigten omfatter tilfæl<strong>de</strong> bå<strong>de</strong><br />

efter § 16 og § 17. Der kan ikke sondres<br />

mellem <strong>de</strong> to bestemmelser, heller ikke mellem<br />

domme og afgørelser om prøveudskrivning.<br />

Tabel II. Antal § 70-tilsyn ved Dansk<br />

Forsorgsselskab i henhold til dom eller prøveudskrivning,<br />

1961-1970.<br />

Det fremgår af oversigten, at Dansk Forsorgsselskab<br />

i <strong>de</strong>tte tiår gennemsnitlig har<br />

haft 43 nye tilsyn om året, svingen<strong>de</strong> mellem<br />

32 og 50, bortset fra tallet 73 i 1970. Antallet<br />

af løben<strong>de</strong> tilsyn har gennemsnitlig ligget<br />

omkring 212.<br />

Der fin<strong>de</strong>s i årsberetningen en opgørelse<br />

over antallet af tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke <strong>de</strong>r har<br />

været knyttet særvilkår til afgørelsen om tilsyn.<br />

(I nogle tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t mere korrekt at<br />

sige, at tilsyn har været knyttet til særbehandling).<br />

I årene 1967-70 blev bestemmelse<br />

om hospitalsbehandling anvendt i<br />

81-95 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne. I <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />

har <strong>de</strong>r tillige foreligget bestemmelse om ambulant<br />

behandling (i årene 1967 og 1969<br />

lige så hyppigt som hospitalsbehandling).<br />

Bortset fra i alt 4 tilfæl<strong>de</strong> har tilsyn altid<br />

været anordnet på ubestemt tid.<br />

Med <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>ligt anvendte hovedind<strong>de</strong>ling<br />

af forbry<strong>de</strong>lser for<strong>de</strong>lte domskriminaliteten<br />

sig såle<strong>de</strong>s, at ejendomsforbry<strong>de</strong>lser<br />

udgjor<strong>de</strong> 54 pct., sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser 17<br />

pct., voldsforbry<strong>de</strong>lser 15 pct. og andre forbry<strong>de</strong>lser<br />

14 pct.<br />

(b) Fra retspraksis kan nævnes et par eksempler<br />

på dom til psykiatrisk behandling:<br />

35<br />

U 1962.747 (H): T 1 og T 2 fandtes skyldige i<br />

un<strong>de</strong>rslæb med hensyn til ca. 174.000 kr. Un<strong>de</strong>rslæbene<br />

var begået i perio<strong>de</strong>rne 1955-57 og 1959—<br />

60. T 1 var ansat i <strong>de</strong>t besvegne firma, T 2 hav<strong>de</strong><br />

opfordret ham til at tilegne sig pengene og hav<strong>de</strong><br />

brugt <strong>de</strong>m. T 2, <strong>de</strong>r på dommens tid var ca. 57<br />

år, var ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring karakterologisk<br />

afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad og hav<strong>de</strong> gennem<br />

en årrække misbrugt amfetamin og lignen<strong>de</strong><br />

stoffer. Dette misbrug hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>ls akcentueret hans<br />

afvigen<strong>de</strong> karaktertræk, <strong>de</strong>ls bevirket, at han i lange<br />

perio<strong>de</strong>r var sindssyg, specielt præget af forfølgelsesforestillinger.<br />

Man anså <strong>de</strong>t for sikkert, at<br />

psykosen bestod indtil 1957, og <strong>de</strong>t var overvejen<strong>de</strong><br />

sandsynligt, at <strong>de</strong>n var til ste<strong>de</strong> indtil <strong>de</strong>cember<br />

1960. T 2 var ikke sindssyg på domsti<strong>de</strong>n. Han<br />

dømtes efter § 70, jfr. § 16, til at un<strong>de</strong>rgives psykiatrisk<br />

behandling på et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

med tilsyn af Dansk Forsorgsselskab un<strong>de</strong>r udskrivning,<br />

såle<strong>de</strong>s at genindlæggelse kunne ske ved<br />

bestemmelse truffet af Dansk Forsorgsselskab i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge. Højesteret<br />

slette<strong>de</strong> en af Østre Landsret tilføjet bestemmelse<br />

om, at eventuel genanbringelse på hosoitalet straks<br />

skulle indberettes til statsadvokaten, som in<strong>de</strong>n en<br />

uge skulle forelægge sagen for retten.<br />

U 1966.808 (H): Den 42-årige T hav<strong>de</strong> gennem<br />

10 måne<strong>de</strong>r forulempet en gift kvin<strong>de</strong> ved fra januar<br />

til <strong>de</strong>cember 1965 at sen<strong>de</strong> hen<strong>de</strong> breve og<br />

brevkort, uagtet <strong>de</strong>r af politiet var givet ham tilhold<br />

efter § 265. Han hav<strong>de</strong> fortsat efter i januar<br />

og februar 1965 at være idømt to bø<strong>de</strong>r for sådanne<br />

forseelser. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var T sindssyg,<br />

li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af forrykthed; <strong>de</strong>t måtte ventes, at<br />

han ville fortsætte med lignen<strong>de</strong> handlinger, medmindre<br />

hans sjælelige tilstand blev ændret ved behandling,<br />

<strong>de</strong>r næppe kunne gennemføres rent ambulant.<br />

T dømtes ved Højesteret til at un<strong>de</strong>rgives<br />

psykiatrisk behandling på et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

eller un<strong>de</strong>r tilsyn heraf. Landsrettens dom<br />

lød på anbringelse i hospital.<br />

Fra ti<strong>de</strong>n forud for rigsadvokatens cirkulære af<br />

1957 kan nævnes U 1955.590 (0) om dom til at<br />

un<strong>de</strong>rgives sindssygeforsorg, <strong>de</strong>r skulle indle<strong>de</strong>s<br />

med anbringelse på sindssygehospital. Her gengives<br />

i en note rigsadvokatens skrivelse af 25. marts<br />

1954 til statsadvokaterne om nedlæggelse af påstand<br />

i sådanne sager.<br />

Som eksempler på dom til anbringelse i<br />

statshospital anføres følgen<strong>de</strong> domme, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>r fra hver af disse sager kun refereres <strong>de</strong><br />

lægelige udtalelser om tiltaltes eventuelle<br />

farlighed:<br />

U 1957.282 (H) om brandstiftelse og strfl. §<br />

252: »Mulighe<strong>de</strong>n for nye ligearte<strong>de</strong> handlinger er<br />

ganske nærliggen<strong>de</strong> ...«<br />

U 1964.360 (0) om brandstiftelse, dog kun henført<br />

un<strong>de</strong>r brandloven: »<strong>de</strong>r må antages at være<br />

en nærliggen<strong>de</strong> risiko for, at han un<strong>de</strong>r eventuelle<br />

fremtidige anfald af <strong>de</strong>pression atter kan foretage<br />

sig farlige handlinger«.<br />

U 1964.869 (0) om drab begået og først pådømt<br />

i Sverige: T vil un<strong>de</strong>r sjælelig belastning påny<br />

kunne udvikle manifeste sindssygelige symptomer<br />

»og herun<strong>de</strong>r eventuelt blive farlig«.


U 1967.167 (V) om trusler: <strong>de</strong>t er »li<strong>de</strong>t sandsynligt,<br />

at hans aggressivitet vil give sig andre<br />

udslag end trusler, omend man ikke kan u<strong>de</strong>lukke,<br />

at han i visse situationer kunne blive korporligt<br />

voldsom«.<br />

U 1968.266 (H) om brandstiftelse: »Risikoen for<br />

ligearte<strong>de</strong> handlinger er vanskelig at bedømme,<br />

men kan ikke anses for at være negligeabel«.<br />

U 1969.314 (H) om brandstiftelse: »U<strong>de</strong>n behandling<br />

er <strong>de</strong>r risiko for, at <strong>de</strong>r hos sigte<strong>de</strong> kan<br />

opstå nye tilsvaren<strong>de</strong> abnorme bevidsthedstilstan<strong>de</strong>,<br />

un<strong>de</strong>r hvilke uberegnelige, muligvis farlige<br />

handlinger ikke kan u<strong>de</strong>lukkes«.<br />

U 1969.957 (H) om overfald: »Som følge af sit<br />

alkoholmisbrug må han anses for farlig for andre«.<br />

En<strong>de</strong>lig skal som eksempel på spørgsmålet<br />

om ændring af en foranstaltning i medfør af<br />

§ 70 nævnes:<br />

U 1961.129 (H): T var i 1957 dømt til sindssygehospital<br />

for at have forsøgt at dræbe sin hustru.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte <strong>de</strong>ngang, at T var sindssyg<br />

med vrangforestillinger; nye alvorlige handlinger<br />

tur<strong>de</strong> ikke u<strong>de</strong>lukkes, sålænge sygdommen bestod.<br />

I anledning af spørgsmål om udskrivning erklære<strong>de</strong><br />

retslægerå<strong>de</strong>t i marts 1959, at T efter <strong>de</strong>t af<br />

hospitalet oplyste ikke hav<strong>de</strong> frembudt tegn på<br />

sindssygdom si<strong>de</strong>n sommeren 1957. Nye anfald<br />

kunne ikke u<strong>de</strong>lukkes, men risikoen ville ikke<br />

blive nedsat ved fortsat hospitalsophold, og sandsynlighe<strong>de</strong>n<br />

for tilbagefald var ikke så bety<strong>de</strong>lig,<br />

at <strong>de</strong>n kunne motivere en mere varig tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />

Man anbefale<strong>de</strong> en ændring til psykiatrisk<br />

behandling un<strong>de</strong>r tilsyn af hospitalet. Dette fastholdt<br />

retslægerå<strong>de</strong>t i marts 1960. Østre landsret<br />

afslog i april 1960 at ændre foranstaltningen, og<br />

<strong>de</strong>nne afgørelse stadfæste<strong>de</strong>s af Højesteret (med 1<br />

dissens).<br />

(c) De foranstaltninger af forsorgsmæssig,<br />

kurativ eller forvaren<strong>de</strong> karakter, som<br />

anven<strong>de</strong>s i henhold til strfl. § 70, udgør ikke<br />

i administrativ henseen<strong>de</strong> et enhedsmæssigt<br />

system. Nogle henhører un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen,<br />

f. eks. forvaringsanstalter og tilsyn<br />

ved Dansk Forsorgsselskab (som formentlig<br />

in<strong>de</strong>n længe vil overgå til <strong>de</strong>n statslige kriminalforsorg);<br />

andre iværksættes in<strong>de</strong>nfor<br />

<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige forsorgs- og sundhedsvæsen,<br />

navnlig <strong>de</strong>t psykiatriske hospitalsvæsen og<br />

åndssvageforsorgen. Med hensyn til sindssyge<br />

og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> personer gæl<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>r principielt ingen begrænsninger vedrøren<strong>de</strong><br />

arten af <strong>de</strong> foranstaltninger, som kan<br />

idømmes. Der er såle<strong>de</strong>s intet i vejen for, at<br />

en sindssyg i medfør af § 70, jfr. § 16, dømmes<br />

til anbringelse i forvaringsanstalt (hvorfra<br />

han eventuelt senere kan overføres til<br />

statshospital efter retsken<strong>de</strong>lse), ligeså lidt<br />

som <strong>de</strong>t er u<strong>de</strong>lukket, at en person i medfør<br />

af § 70, jfr. § 17, dømmes til anbringelse i<br />

36<br />

statshospital (og eventuelt senere overføres<br />

til forvaring). I almin<strong>de</strong>lighed anven<strong>de</strong>s dog<br />

i § 16-tilfæl<strong>de</strong> (bortset fra åndssvage) foranstaltninger<br />

un<strong>de</strong>r sindssygeforsorgen, og<br />

<strong>de</strong> domfældte anbringes i <strong>de</strong> samme hospitaler<br />

for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> som andre patienter.<br />

Retten har ingen indfly<strong>de</strong>lse på anbringelsesmå<strong>de</strong>n<br />

i <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong>, bortset fra <strong>de</strong><br />

særlige regler om anbringelse i sikringsanstalten<br />

i Nykøbing Sjælland. Ved si<strong>de</strong>n af<br />

sindssygeforsorgen er dog, som ovenfor<br />

nævnt, tilsyn ved Dansk Forsorgsselskab af<br />

en vis praktisk betydning.<br />

Det har nogle gange været drøftet, om <strong>de</strong>r<br />

bur<strong>de</strong> oprettes en særlig institution til anbringelse<br />

af sindssyge kriminelle og eventuelt<br />

visse andre kategorier af psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

domfældte. Spørgsmålet har bl. a.<br />

været aktuelt, fordi udviklingen in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t<br />

psykiatriske hospitalsvæsen er gået så klart i<br />

retning af frie institutionsforhold u<strong>de</strong>n brug<br />

af egentlige sikringsforanstaltninger, at man<br />

har draget i tvivl, om sindssygeforsorgens almin<strong>de</strong>lige<br />

institutioner kan påtage sig at<br />

modtage sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r<br />

fare. Om <strong>de</strong>tte spørgsmål har et af justitsministeriet<br />

nedsat udvalg i 1967 afgivet<br />

en betænkning om oprettelse af en særlig behandlingsinstitution<br />

for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykisk<br />

abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re. Udvalget tilvejebragte<br />

et materiale, som førte til <strong>de</strong>n konklusion,<br />

at antallet af patienter, som var dømt<br />

til anbringelse i statshospital (eller anbragt<br />

ved farligheds<strong>de</strong>kret i medfør af sindssygelovens<br />

§ 10), og som måtte anses for egne<strong>de</strong><br />

til anbringelse i en særinstitution, var for<br />

lille til at bære en sådan selvstændig institution.<br />

Det fremgår endvi<strong>de</strong>re af udvalgets<br />

betænkning, at statshospitalerne og <strong>de</strong>t<br />

un<strong>de</strong>r Københavns kommune høren<strong>de</strong> Set.<br />

Hans hospital, som oprin<strong>de</strong>lig stærkt hav<strong>de</strong><br />

tilrå<strong>de</strong>t oprettelsen af en særinstitution, senere<br />

erklære<strong>de</strong> sig re<strong>de</strong> til fortsat at modtage<br />

<strong>de</strong> nævnte patienter.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke set <strong>de</strong>t som sin<br />

opgave at genoptage drøftelsen af <strong>de</strong>t her<br />

omtalte spørgsmål eller i øvrigt at overveje<br />

<strong>de</strong> behandlingsformer, som anven<strong>de</strong>s overfor<br />

personer, <strong>de</strong>r dømmes til psykiatrisk behandling<br />

el. lign.<br />

Det har også ligget u<strong>de</strong>n for straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

opgave at tage stilling til, om <strong>de</strong>r måtte<br />

være behov for ændringer i reglerne om<br />

tvangsindlæggelse og tvangstilbagehol<strong>de</strong>lse i


lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge<br />

personers hospitalsophold.<br />

(d) Foranstaltninger overfor personer,<br />

<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s straffri efter § 16, pålægges ved<br />

dom i straffesagen, og <strong>de</strong>t er også domstolene,<br />

<strong>de</strong>r har kompetence med hensyn til ændring<br />

og ophævelse af disse foranstaltninger,<br />

bortset fra <strong>de</strong>n <strong>de</strong>legation af beføjelsen til at<br />

foretage ændringer, som kan være sket ved<br />

dommen. Foranstaltningernes varighed er<br />

ikke begrænset af nogen længstetid.<br />

Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>nne ordning omtales nærmere,<br />

skal <strong>de</strong>r anføres nogle hovedtræk af<br />

<strong>de</strong> regler, som gæl<strong>de</strong>r i Norge og Sverige.<br />

I norsk ret fin<strong>de</strong>s hovedbestemmelserne<br />

om »sikring« i strfl. § 39, nr. 1, som <strong>de</strong>ls angiver<br />

<strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r kan un<strong>de</strong>rgives sikring,<br />

<strong>de</strong>ls opregner sikringsmidlerne. § 39,<br />

nr. 1, ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />

»Hvis en ellers straffbar handling er foretatt i<br />

sinnssykdom eller bevisstløshet eller en straffbar<br />

handling er begått i bevisstløshet som er en følge<br />

av selvforskylt rus (§ 45) eller un<strong>de</strong>r en forbigåen<strong>de</strong><br />

nedsettelse av bevisstheten eller av en person<br />

med mangelfullt utvikle<strong>de</strong> eller varig svekke<strong>de</strong><br />

sjelsevner, og <strong>de</strong>r er fare for at gjerningsmannen<br />

på grunn av en sådan tilstand atter vil foreta en<br />

handling som foran nevnt, kan retten beslutte at<br />

påtalemyndigheten i sikringsøiemed skal<br />

a. anvise eller forby ham et bestemt opholdssted,<br />

b. stille ham un<strong>de</strong>r opsikt av politiet eller en <strong>de</strong>rtil<br />

særlig opnevnt tilsynsmann og pålegge ham<br />

å mel<strong>de</strong> sig for politiet eller tilsynsmannen til<br />

visse ti<strong>de</strong>r,<br />

c. forby ham å nyte alkoholholdige varer,<br />

d. anbringe ham i betryggen<strong>de</strong> privat forpleining,<br />

e. anbringe ham i psykiatrisk sykehus, kursted,<br />

pleieanstalt eller sikringsanstalt, såframt <strong>de</strong>t er<br />

adgang til <strong>de</strong>tte etter alminnelige forskrifter<br />

utferdiget av kongen,<br />

f. hol<strong>de</strong> ham i fengslig forvaring«.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af ordly<strong>de</strong>n, svarer § 39,<br />

nr. 1, i store træk til <strong>de</strong>n danske strfl. § 70<br />

bå<strong>de</strong> med hensyn til afgrænsningen af personkredsen,<br />

som kan dømmes til særreaktion,<br />

og med hensyn til foranstaltningernes<br />

art. En væsentlig forskel er imidlertid, at sikringsinstituttet<br />

har en dobbeltsporet karakter.<br />

Lovovertræ<strong>de</strong>re, som ikke omfattes af<br />

norsk strfl. § 44, og som såle<strong>de</strong>s opfyl<strong>de</strong>r <strong>de</strong><br />

personlige forudsætninger for strafansvar,<br />

dømmes til straf og sikring. I disse tilfæl<strong>de</strong><br />

fuldbyr<strong>de</strong>s straffen i almin<strong>de</strong>lighed helt eller<br />

<strong>de</strong>lvis, før <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives sikring,<br />

men i nogle tilfæl<strong>de</strong> bestemmer justitsministeriet<br />

i medfør af § 39. nr. 5. at straf-<br />

37<br />

fen skal bortfal<strong>de</strong> helt, og <strong>de</strong>n domfældte vil<br />

såle<strong>de</strong>s overgå direkte til sikring. Overfor<br />

lovovertræ<strong>de</strong>re, som frifin<strong>de</strong>s for straf i medfør<br />

af § 44 (<strong>de</strong> utilregnelige), kan påtalemyndighe<strong>de</strong>n<br />

rejse såkaldt »ren« sikringssag,<br />

jfr. § 39 b, nr. 1.<br />

I <strong>de</strong>t altovervejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

sikringsdommen en ramme for,<br />

hvilke sikringsmidler anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

kan iværksætte, f. eks. foranstaltninger efter<br />

§ 39 a-e. In<strong>de</strong>n for rammen har anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

frit valg. Den første beslutning om<br />

iværksættelse af sikring træffes af anklagemyndighe<strong>de</strong>n,<br />

me<strong>de</strong>ns myndighe<strong>de</strong>n til at<br />

bestemme senere ændring af foranstaltningerne<br />

in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n ramme, <strong>de</strong>r er fastlagt<br />

ved sikringsdommen, tilkommer justitsministeriet<br />

(fengselsstyret), jfr. nærmere § 39,<br />

nr. 4.<br />

Når retten idømmer sikring, skal <strong>de</strong>r fastsættes<br />

en længstetid for sikringen (i praksis<br />

som regel 5 år), men <strong>de</strong>nne tid kan forlænges<br />

ved ny dom, jfr. § 39, nr. 3. I forbin<strong>de</strong>lse<br />

med en dom til forlængelse kan <strong>de</strong>n<br />

oprin<strong>de</strong>ligt fastsatte ramme for sikringen udvi<strong>de</strong>s.<br />

For så vidt sikringen går ud på anbringelse<br />

i psykiatrisk sygehus eller an<strong>de</strong>n institution<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n sociale forsorg i medfør af<br />

§ 39, nr. 1 e, gæl<strong>de</strong>r i Norge et princip om<br />

»asylsuverænitet«, som bevirker, at institutionens<br />

le<strong>de</strong>lse kan nægte at modtage <strong>de</strong>n sikringsdømte.<br />

Og selvom man først har modtaget<br />

<strong>de</strong>n domfældte i en institution un<strong>de</strong>r socialforsorgen,<br />

kan le<strong>de</strong>lsen udskrive <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />

når <strong>de</strong>t anses for hensigtsmæssigt.<br />

Men ved udskrivning før længsteti<strong>de</strong>ns udløb,<br />

skal fengselsstyret un<strong>de</strong>rrettes, såle<strong>de</strong>s<br />

at man kan have tid til at træffe beslutning<br />

om ændring af sikringsmidlet. En beklagelig<br />

følge af <strong>de</strong>nne »asylsuverænitet« er, at en<br />

<strong>de</strong>l lovovertræ<strong>de</strong>re, som rettelig bur<strong>de</strong> have<br />

været anbragt i en social institution, kommer<br />

i en anstalt un<strong>de</strong>r fængselsvæsenet, fortrinsvis<br />

11a sikringsanstalt. Det norske straffelovråd<br />

har oplyst, at man overvejer at foreslå<br />

begrænsninger i <strong>de</strong>n nævnte asylsuverænitet.<br />

Man vil foreslå en tidsubestemt særreaktion<br />

med anbringelse i institution un<strong>de</strong>r socialforsorgen.<br />

Denne reaktion skal kunne idømmes<br />

over for visse grupper af utilregnelige<br />

lovovertræ<strong>de</strong>re, og man vil sandsynligvis<br />

foreslå, at le<strong>de</strong>lsen for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> institution<br />

får pligt til at modtage domfældte, så-


le<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t er tilfæl<strong>de</strong>t i dansk ret ved anbringelse<br />

i medfør af § 70. Det norske straffelovråd<br />

overvejer også at fremsætte forslag<br />

om, at beslutningen om udskrivning i disse<br />

tilfæl<strong>de</strong> henlægges til en domstol eller et<br />

domstolslignen<strong>de</strong> organ.<br />

(e) I svensk ret gjaldt indtil brottsbalkens<br />

ikrafttræ<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n ordning, at en »straffriforklaring«<br />

på grund af psykisk abnormitet<br />

(strafflagen 5:5) ikke var ledsaget af nogen<br />

domstolskompetence til at træffe bestemmelse<br />

om <strong>de</strong> foranstaltninger, <strong>de</strong>r skulle<br />

træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straf. Frifin<strong>de</strong>lsen satte<br />

en grænse for <strong>de</strong>t <strong>strafferetlige</strong> systems kompetence,<br />

og vi<strong>de</strong>re beslutninger om retlige<br />

indgreb gik over til <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> myndighe<strong>de</strong>r<br />

in<strong>de</strong>n for sindssygeforsorg m. v.<br />

Efter brottsbalken er <strong>de</strong>t retten, <strong>de</strong>r idømmer<br />

<strong>særforanstaltninger</strong>. De vigtigste regler<br />

herom fin<strong>de</strong>s i brottsbalkens kap. 31 om<br />

»överlämnan<strong>de</strong> till särskild vård«, navnlig<br />

§§ 3 og 4. Om såkaldt »sluten psykiatrisk<br />

vård« in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r § 3 følgen<strong>de</strong> bestemmelse:<br />

»Kan <strong>de</strong>n som begått brottslig gärning, enligt<br />

vad som framgår av föreskriven medicinsk utredning<br />

beredas vård med stöd av lagen om beredan<strong>de</strong><br />

av sluten psykiatrisk vård i vissa fall eller<br />

vård i specialsjukhus med stöd av 35 § i lagen<br />

angåen<strong>de</strong> omsorgen om vissa psykiskt utvecklingsstörda,<br />

må rätten, om <strong>de</strong>n finner behov av sådan<br />

vård föreligga, förordna att han skall överlämnas<br />

till sluten psykiatrisk vård eller vård i specialsjukhus<br />

för psykiskt utvecklingsstörda. Om gärningen<br />

icke begåtts un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av sinnessjukdom,<br />

sinnesslöhet eller annan själslig abnormitet<br />

av så djupgåen<strong>de</strong> natur, att <strong>de</strong>n måste anses<br />

jämställd med sinnessjukdom, må dock sådant förordnan<strong>de</strong><br />

med<strong>de</strong>las allenast såframt särskilda skäl<br />

äro därtill«.<br />

Brottsbalken henviser altså til <strong>de</strong> betingelser,<br />

<strong>de</strong>r er opstillet i lovgivningen om psykiatrisk<br />

behandling (specialsjukhus för psykiskt<br />

utvecklingsstörda« henviser til institutioner<br />

for åndssvage). I <strong>de</strong>nne lovgivning<br />

anven<strong>de</strong>s bl. a. kriterier vedrøren<strong>de</strong> farlighed,<br />

som er en følge af <strong>de</strong>n psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

tilstand. 31:3 er ikke begrænset til<br />

<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke frihedsstraf er u<strong>de</strong>lukket<br />

i medfør af 33:2 (sindssygdom, <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong> og åndssvaghed, altså <strong>de</strong><br />

tilfæl<strong>de</strong>, i hvilke <strong>de</strong>r tidligere skete »strafffriförklaran<strong>de</strong>«,<br />

og som svarer til dansk<br />

strfl. § 16), men såfremt <strong>de</strong>t drejer sig om<br />

andre tilfæl<strong>de</strong> end disse, kan »sluten psykia-<br />

38<br />

trisk vård« m. v. kun anven<strong>de</strong>s, såfremt <strong>de</strong>r<br />

er særlige grun<strong>de</strong> <strong>de</strong>rtil. Spørgsmålet om behandlingens<br />

ophør henhører ikke un<strong>de</strong>r<br />

domstolene, men un<strong>de</strong>r særlige »utskrivningsnämn<strong>de</strong>r«,<br />

fra hvilke afgørelser om afslag<br />

på udskrivning kan indbringes for et<br />

centralt nævn.<br />

Brottsbalken in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re i 31:4<br />

følgen<strong>de</strong> bestemmelse om »öppen psykiatrisk<br />

vård«:<br />

»Är någon, som begått brottslig gärning, i behov<br />

av psykiatrisk vård eller tillsyn, och med<strong>de</strong>las ej<br />

förordnan<strong>de</strong> enligt 3 §, må rätten, om mera ingripan<strong>de</strong><br />

åtgärd av särskilda skäl ej finnes påkallad,<br />

förordna att han skall överlämnas til öppen<br />

psykiatrisk vård«.<br />

Den åbne psykiatriske forsorg består i anven<strong>de</strong>lse<br />

af råd, anvisninger og forskellige<br />

andre hjælpeforanstaltninger på frivilligt<br />

grundlag. Der fin<strong>de</strong>s ingen tvangsmidler til<br />

gennemførelse af <strong>de</strong>nne form for forsorg.<br />

Det er i lovens forarbej<strong>de</strong>r forudsat, at<br />

»öppen psykiatrisk vård« fortrinsvis anven<strong>de</strong>s<br />

over for <strong>de</strong> i 33:2 nævnte personer,<br />

navnlig sindssyge og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> personer.<br />

I disse tilfæl<strong>de</strong> kan man efter 33:2,<br />

2. stk., kun undtagelsesvis idømme »skyddstillsyn«,<br />

som er <strong>de</strong>n ordinære retsfølge,<br />

<strong>de</strong>r kan komme nærmest til »öppen psykiatrisk<br />

vård«. Når <strong>de</strong>t drejer sig om andre personer<br />

end <strong>de</strong> i 33:2 nævnte, må »skyddstillsyn«<br />

i almin<strong>de</strong>lighed foretrækkes.<br />

(f) Efter strfl. § 70 er <strong>de</strong>t som allere<strong>de</strong><br />

nævnt retten, <strong>de</strong>r ved afgørelsen i straffesagen<br />

træffer bestemmelse om iværksættelse af<br />

særlige foranstaltninger, ligesom spørgsmålet<br />

om ændring eller ophævelse af en foranstaltning<br />

beror på rettens bestemmelse. Denne<br />

kompetenceordning er forudsætningen for, at<br />

man i § 70 har kunnet slå <strong>de</strong> af §§ 16 og 17<br />

omfatte<strong>de</strong> persongrupper sammen og anvise<br />

et bredt register af mere og mindre indgriben<strong>de</strong><br />

retsfølger. Hvis retten alene hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />

funktion at u<strong>de</strong>lukke anven<strong>de</strong>lsen af straf,<br />

ville <strong>de</strong>r i mange tilfæl<strong>de</strong> ikke være nogen<br />

an<strong>de</strong>n myndighed, som kunne iværksætte<br />

foranstaltninger som <strong>de</strong> i § 70 nævnte, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>r kun i begrænset omfang fin<strong>de</strong>s regler<br />

u<strong>de</strong>n for strafferetten om tvangsmæssig indgriben<br />

overfor psykisk afvigen<strong>de</strong> personer.<br />

Det kan imidlertid overvejes, om man<br />

med henblik på <strong>de</strong> i § 16 nævnte lovovertræ-


<strong>de</strong>re bør foretrække en ordning, efter hvilken<br />

retten blot bestemmer, at straf ikke skal<br />

idømmes, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter ville bero<br />

på en administrativ afgørelse, om <strong>de</strong>r er<br />

grundlag for et tilbud om behandling eller et<br />

tvangsmæssigt indgreb i henhold til lovene<br />

om sindssyge og åndssvage, i sjældnere tilfæl<strong>de</strong><br />

loven om børne- og ungdomsforsorg.<br />

En sådan ordning vil - navnlig over for<br />

sindssyge og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> - bevirke en<br />

begrænsning af <strong>de</strong> forholdsregler, som står<br />

til rådighed, ligesom <strong>de</strong>t generelt set kan<br />

siges at være en svækkelse af indivi<strong>de</strong>ts retsbeskyttelse,<br />

at afgørelsen overgår fra judiciel<br />

til administrativ kompetence. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t hæv<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n nævnte ordning<br />

er bedre egnet til at sikre, at <strong>de</strong>r gennemføres<br />

en ensartet bedømmelse af kriminelle og<br />

ikke-kriminelle sindssyge og åndssvage. Ordningen<br />

kunne bl. a. medføre, at kriminalitet<br />

ikke giver anledning til flere og mere indgriben<strong>de</strong><br />

forholdsregler, end <strong>de</strong>t er rimeligt, og<br />

at specielt <strong>de</strong>n tidsmæssige udstrækning af<br />

indgrebet hol<strong>de</strong>s bedre un<strong>de</strong>r kontrol, fordi<br />

afgørelser i henhold til lovene om sindssyge<br />

og åndssvage - uagtet <strong>de</strong> går ud på foranstaltninger<br />

u<strong>de</strong>n tidsbegrænsning - kan reducere<br />

vægten af <strong>de</strong>n omstændighed, at patienten<br />

har begået lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

Forskellige mellemformer mellem <strong>de</strong> her<br />

omtalte løsninger kan tænkes. Der er <strong>de</strong>n<br />

mulighed, at retten un<strong>de</strong>r straffesagen træffer<br />

bin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse om, at forsorg<br />

skal iværksættes, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter ville<br />

henhøre un<strong>de</strong>r vedkommen<strong>de</strong> administrative<br />

myndighed at afgøre spørgsmål om ændring<br />

af foranstaltningerne og om <strong>de</strong>res ophør. En<br />

an<strong>de</strong>n mulighed er at begrænse områ<strong>de</strong>t for<br />

judiciel kompetence til visse tilfæl<strong>de</strong> af farlighed,<br />

såle<strong>de</strong>s at f. eks. en risiko for fortsat<br />

berigelseskriminalitet ikke ville give grundlag<br />

for at pålægge foranstaltninger ved straffedommen.<br />

Det ville dog følge af en sådan<br />

ordning, at <strong>de</strong> sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong> også i almin<strong>de</strong>lighed<br />

ville fal<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for reglerne om<br />

administrative tvangsindgreb over for sindssyge.<br />

Det er <strong>de</strong>rfor ikke mindst <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />

<strong>de</strong>r ikke har <strong>de</strong>n groveste eller farligste<br />

karakter, <strong>de</strong>r giver anledning til at spørge,<br />

om ikke <strong>de</strong>n judicielle kompetence og <strong>de</strong>n<br />

selvstændige <strong>strafferetlige</strong> afgrænsning af <strong>de</strong><br />

i betragtning kommen<strong>de</strong> retsfølger er mest<br />

hensigtsmæssig ud fra et kriminalpolitisk<br />

synspunkt.<br />

39<br />

Hvad angår <strong>de</strong> betænkelighe<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning, som specielt har relation<br />

til § 70-foranstaltningernes tidsubestemte<br />

karakter, kan man overveje en form for tidsbegrænsning,<br />

såle<strong>de</strong>s at stillingen ved længsteti<strong>de</strong>ns<br />

udløb ville være <strong>de</strong>n, at en forlængelse<br />

enten kræve<strong>de</strong> retsken<strong>de</strong>lse herom<br />

eller måtte bero på anven<strong>de</strong>lsen af regler<br />

u<strong>de</strong>n for strafferetten.<br />

Der er efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse bety<strong>de</strong>lige<br />

for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n ordning,<br />

at afgørelsen om særlige retsfølger træffes<br />

un<strong>de</strong>r straffesagen. Vur<strong>de</strong>ringen af tiltaltes<br />

farlighed og behandlingsbehov sker i tilknytning<br />

til bedømmelsen af <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />

som gør spørgsmålet om særlige foranstaltninger<br />

aktuelt. I tilfæl<strong>de</strong>, hvor straffrihe<strong>de</strong>n<br />

beror på en fakultativ regel, har retten<br />

ved sin afgørelse i henhold til § 16 adgang<br />

til at tage i betragtning, hvilke alternativer<br />

<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r sig med hensyn til <strong>de</strong>n retlige<br />

reaktion. Det må også betragtes som en for<strong>de</strong>l,<br />

at retten har adgang til at anven<strong>de</strong> foranstaltninger,<br />

som ikke er hjemle<strong>de</strong> ved lovene<br />

om sindssyge og åndssvage. Hvis <strong>de</strong>t<br />

ikke var tilfæl<strong>de</strong>t, ville <strong>de</strong>r i vi<strong>de</strong>re omfang<br />

være behov for at anven<strong>de</strong> betinget dom.<br />

Herved ville man ganske vist i mange tilfæl<strong>de</strong><br />

kunne give dommen et indhold, som i<br />

hvert fald på papiret er vel afpasset efter<br />

domfældtes særlige forudsætninger, men <strong>de</strong><br />

opstille<strong>de</strong> vilkår ville ikke kunne håndhæves<br />

umid<strong>de</strong>lbart, og <strong>de</strong>t ville også være mindre<br />

hensigtsmæssigt at anven<strong>de</strong> en domsform,<br />

som principielt forudsætter, at domfældte er<br />

ansvarlig til straf og kan indsættes til straffuldbyr<strong>de</strong>lse<br />

i tilfæl<strong>de</strong> af overtræ<strong>de</strong>lser (sml.<br />

herved kap. VI samt overfor un<strong>de</strong>r 11,2).<br />

Når <strong>de</strong>t anføres til støtte for en ordning,<br />

som u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> bygger på sindssygeloven<br />

og åndssvageloven, at samfun<strong>de</strong>ts mulighe<strong>de</strong>r<br />

for indgreb og kompetencen til at<br />

foretage disse indgreb bør indrettes på<br />

samme må<strong>de</strong> over for kriminelle og ikke-kriminelle<br />

sindssyge og åndssvage, er <strong>de</strong>tte ikke<br />

nogen tvingen<strong>de</strong> betragtning. Når <strong>de</strong>t drejer<br />

sig om kriminelle handlinger, skal domstolene<br />

un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r træ<strong>de</strong> i virksomhed<br />

for at beskæftige sig med lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />

og hans forhold (<strong>de</strong>r ses herved<br />

bort fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor påtale frafai<strong>de</strong>s). Den<br />

omstændighed, at psykisk afvigelse allere<strong>de</strong><br />

har givet sig udslag i lovovertræ<strong>de</strong>lser, bevirker<br />

<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>r er en særlig anledning


til at overveje, hvilke foranstaltninger <strong>de</strong>r er<br />

hensigtsmæssige til forebyggelse af kriminalitet.<br />

Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at anven<strong>de</strong>lsen<br />

af tidsubestemte foranstaltninger i<br />

§ 16-tilfæl<strong>de</strong> stemmer bedst med <strong>de</strong> forebyggen<strong>de</strong><br />

og terapeutiske retningslinier, som<br />

præger disse afgorelser. Den gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning<br />

har vist kun i meget begrænset omfang<br />

givet anledning til kritik. Når reglerne indrettes<br />

såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r i forno<strong>de</strong>nt omfang er<br />

mulighed for at få rejst sporgsmål om ændring<br />

eller ophævelse af <strong>de</strong> trufne foranstaltninger,<br />

kan <strong>de</strong>r efter straffelovrå<strong>de</strong>ts mening<br />

ikke være grund til at indfore nogen form<br />

for tidsbegrænsning af foranstaltningerne.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>ts udkast til en bestemmelse<br />

om retsfølger over for <strong>de</strong> af § 16 omfatte<strong>de</strong><br />

personer fin<strong>de</strong>s i lovudkastets § 65, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t<br />

væsentlige svarer til <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> § 70,<br />

stk. 1. De ændringer, som foreslås, er overvejen<strong>de</strong><br />

af redaktionel art. Afgørelsen kan<br />

som hidtil gå ud på, at ingen foranstaltning<br />

fin<strong>de</strong>s fornø<strong>de</strong>n, eller at <strong>de</strong>r skal anven<strong>de</strong>s<br />

særlige foranstaltninger, af hvilke <strong>de</strong> mindre<br />

indgriben<strong>de</strong> kommer i betragtning før <strong>de</strong><br />

mere indgriben<strong>de</strong>. Opregningen af foranstaltninger<br />

er ikke udtømmen<strong>de</strong>.<br />

Man har foreslået <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige kriterium,<br />

at <strong>de</strong>r skal være tale om »foranstaltninger,<br />

<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s formålstjenlige for at forebygge<br />

y<strong>de</strong>rligere lovovertræ<strong>de</strong>lser«. Det nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

kriterium - retsfølger <strong>de</strong>r skønnes<br />

fornodne »af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n« — er<br />

lidt misvisen<strong>de</strong>, for så vidt som <strong>de</strong>t kan opfattes<br />

som sigten<strong>de</strong> på en egentlig fareafværgelse.<br />

Et sådant krav stilles ikke i praksis.<br />

Det af straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong> kriterium<br />

medfører ingen realitetsændring i forhold til<br />

<strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning.<br />

Der er foreslået enkelte ændringer med<br />

hensyn til opregningen af foranstaltninger.<br />

Henvisningen til to retsfølger, <strong>de</strong>r foreslås<br />

ophævet - afholdspålæg og anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />

for drankere - er udgået. Ligele<strong>de</strong>s<br />

er <strong>de</strong> helt upraktiske foranstaltninger<br />

sikkerhedsstillelse og umyndiggørelse foreslået<br />

slettet. Omvendt er <strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t rigtigt<br />

40<br />

udtrykkeligt at nævne <strong>de</strong> i praksis anvendte<br />

bestemmelser om psykiatrisk behandling, ligesom<br />

<strong>de</strong>r også i øvrigt er valgt formuleringer,<br />

<strong>de</strong>r har tilknytning til reglerne om særvilkår<br />

i betinge<strong>de</strong> domme. Forskellen mellem<br />

dom til anbringelse i åndssvageanstalt<br />

og dom til åndssvageforsorg er fremhævet i<br />

udkastet.<br />

Med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af frihedsberøvelse<br />

er <strong>de</strong>t forudsat, at <strong>de</strong>r ikke kan blive<br />

spørgsmål om anbringelse i en institution<br />

un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen. Vedrøren<strong>de</strong> spørgsmålet<br />

om dom til forvaring henvises til kap.<br />

V,8.<br />

Udkastets § 69 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om ændring<br />

og ophævelse af <strong>de</strong> i medfør af § 65<br />

iværksatte foranstaltninger. De foreslåe<strong>de</strong><br />

regler svarer i <strong>de</strong>t store og hele til <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r<br />

nu fin<strong>de</strong>s i § 70, stk. 3 og 4. Her skal blot<br />

fremhæves, at <strong>de</strong>n domfældte efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

forslag skal have adgang til selv at<br />

rejse spørgsmål om ændring eller ophævelse<br />

af en foranstaltning, og at fristen for fremsættelse<br />

af ny begæring om retsken<strong>de</strong>lse,<br />

efter at en begæring er afslået, er foreslået<br />

sat til et halvt år, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n nu er 1 år,<br />

medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r taler for<br />

at imø<strong>de</strong>komme en begæring efter et halvt<br />

års forløb.<br />

I § 68 er <strong>de</strong>t foreslået, at man oprethol<strong>de</strong>r<br />

regler om beskikkelse af en tilsynsværge (i<br />

forslaget betegnet som bistandsværge), jfr.<br />

nu § 70, stk. 2. Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår dog<br />

reglerne ændret såle<strong>de</strong>s, at beskikkelse af bistandsværge<br />

er fakultativ før sagens pådømmelse<br />

— d.v.s. på <strong>de</strong>t stadium, hvor <strong>de</strong>t endnu<br />

kun er en mulighed, at tiltalte vil blive dømt<br />

til anbringelse på hospital eller an<strong>de</strong>n institution<br />

-, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n er obligatorisk efter dom<br />

til sådan anbringelse.<br />

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne<br />

til §§ 65, 68 og 69 i lovudkastet.<br />

Der henvises endvi<strong>de</strong>re til kap. VII om<br />

betydningen af psykiske afvigelser, <strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong>r<br />

efter gerningsti<strong>de</strong>n, men før dommen,<br />

jfr. herved lovudkastets § 70, <strong>de</strong>r svarer<br />

til <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i § 71.


1. Alkoholrus.<br />

(a) Om <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> betydning af<br />

beruselse i gerningsøjeblikket in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

straffelovens §18 følgen<strong>de</strong> bestemmelse:<br />

»Beruselse u<strong>de</strong>lukker ikke anven<strong>de</strong>lse af<br />

straf, medmindre gerningsman<strong>de</strong>n har handlet<br />

u<strong>de</strong>n bevidsthed«.<br />

Som baggrund for fortolkningen af <strong>de</strong>nne<br />

ikke i sig selv særlig klare bestemmelse skal<br />

fremhæves nogle udtalelser fra bestemmelsens<br />

forarbej<strong>de</strong>r.<br />

§ 18 stammer fra kommissionsudkastet af<br />

1923 (U III). Dette udkast anvendte dog<br />

formuleringen: »Beruselse u<strong>de</strong>lukker kun<br />

anven<strong>de</strong>lse af straf, når gerningsman<strong>de</strong>n har<br />

handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed«. Formuleringen<br />

blev ændret til »ikke . . . medmindre« un<strong>de</strong>r<br />

lovforslagets behandling i folketingsudvalget,<br />

<strong>de</strong>r betegne<strong>de</strong> ændringen som formel.<br />

Den omstændighed, at visse forbry<strong>de</strong>lser<br />

ofte begås un<strong>de</strong>r påvirkning af stærke<br />

drikke, var ifølge U III, mot. sp. 65, anledning<br />

til, at man mente at bur<strong>de</strong> optage en<br />

regel i straffelovens almin<strong>de</strong>lige <strong>de</strong>l om,<br />

»hvorvidt beruselse kan medføre utilregnelighed<br />

og <strong>de</strong>rfor straffrihed«. Om or<strong>de</strong>ne<br />

»handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed« hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter:<br />

Kapitel III.<br />

Alkoholrus og narkotikapåvirkning.<br />

»Et sådant forhold vil foreligge ikke blot, hvor<br />

beruselse er steget til en sådan høj<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n u<strong>de</strong>lukker<br />

enhver slags handling - og hvor <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor<br />

kun bliver spørgsmål om undla<strong>de</strong>lsesforbry<strong>de</strong>lser<br />

- men også, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på grund af<br />

beruselse er bragt såle<strong>de</strong>s fra vid og sans, at han<br />

må antages at handle ganske ubevidst. Kun når<br />

<strong>de</strong>r foreligger en sådan tilstand, har man ment, at<br />

straffrihed bør indtræ<strong>de</strong>. Det er klart, at <strong>de</strong>n,<br />

<strong>de</strong>r selv bringer sig i en sådan tilstand med <strong>de</strong>t<br />

forsæt i <strong>de</strong>nne at begå <strong>de</strong>n strafbare handling,<br />

såvel som <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r beruser sig med bevidsthed om,<br />

at han, når han er beruset, har en hang til at<br />

begå <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lse, vil kunne straffes<br />

som skyldig i en forsætlig - henholdsvis uagtsom<br />

- forbry<strong>de</strong>lse, selvom han un<strong>de</strong>r selve beruselsen<br />

må antages at have handlet u<strong>de</strong>n bevidst-<br />

hed. Dette følger af <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om,<br />

hvad <strong>de</strong>r udkræves til forsæt og uagtsomhed.«<br />

Om tilfæl<strong>de</strong>, hvor en person ikke har<br />

handlet »u<strong>de</strong>n bevidsthed«, siges <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rnæst,<br />

at gerningsman<strong>de</strong>n er strafansvarlig,<br />

forudsat at handlingen efter almin<strong>de</strong>lige regler<br />

kan tilregnes ham som forsætlig eller<br />

uagtsom.<br />

Af <strong>de</strong> anførte udtalelser kan udle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n<br />

forudsætning, at almin<strong>de</strong>lige forsæts- og<br />

uagtsomhedskrav altid fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse på<br />

beruse<strong>de</strong> peroner. Bestemmelsen i § 18 er<br />

ikke tænkt som en hjemmel til at fravige<br />

kravet om subjektiv tilregnelse i sager mod<br />

personer, <strong>de</strong>r var beruse<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

(se <strong>de</strong>rimod ne<strong>de</strong>nfor om norsk og svensk<br />

ret).<br />

Det må såle<strong>de</strong>s antages, at § 18 har skullet<br />

virke som en specialregel om utilregnelighed<br />

(jfr. <strong>de</strong> citere<strong>de</strong> ord fra U. III: »en udtrykkelig<br />

regel om, hvorvidt beruselse kan<br />

medføre utilregnelighed og <strong>de</strong>rfor straffrihed«).<br />

Det er mindre klart, hvorle<strong>de</strong>s man i<br />

U III har forestillet sig forhol<strong>de</strong>t mellem §<br />

16 om sindssygdom m. v. og § 18 om beruse<strong>de</strong><br />

personer, <strong>de</strong>r handler »u<strong>de</strong>n bevidsthed«.<br />

Denne uklarhed er måske i nogen grad<br />

forståelig, eftersom <strong>de</strong>r i U III - som omtalt<br />

i kap. II - forelå tre forskellige forslag om<br />

affattelsen af § 16, såle<strong>de</strong>s at medlemmerne<br />

af straffelovskommissionen vanskelig kunne<br />

re<strong>de</strong>gøre for forhol<strong>de</strong>t mellem § 16 og § 18<br />

u<strong>de</strong>n at berøre <strong>de</strong>res divergenser med hensyn<br />

til § 16. Om <strong>de</strong>t af kommissionsflertallet<br />

(Glarbo, Johansen og Krabbe) stille<strong>de</strong> forslag<br />

vedrøren<strong>de</strong> § 16 må fremhæves, at <strong>de</strong>tte<br />

forslag ikke i sig selv var egnet til at give noget<br />

svar på spørgsmålet om bedømmelsen af<br />

abnorme rustilstan<strong>de</strong>. Disse medlemmer lag<strong>de</strong><br />

nemlig vægt på, om tiltalte kunne anses<br />

for egnet til påvirkning gennem straf (se herom<br />

ovenfor kap. 11,2), men <strong>de</strong>tte kriterium<br />

ville normalt komme til kort med hensyn<br />

til bedømmelsen af akut rus, hvor <strong>de</strong>r


ikke består et mere varigt behandlingsproblem.<br />

Sandsynligvis har alle forfattere været<br />

enige om, at en straffelov på baggrund<br />

af <strong>de</strong>n hidtidige uklarhed må sige noget om<br />

beruse<strong>de</strong>, og <strong>de</strong> har da fremhævet følgen<strong>de</strong><br />

hovedpunkter: (1) at <strong>de</strong>n beruse<strong>de</strong> er obligatorisk<br />

straffri, hvis hans tilstand »u<strong>de</strong>lukker<br />

enhver slags handling«, eller han er<br />

»bragt såle<strong>de</strong>s fra vid og sans, at han må antages<br />

at handle ganske ubevidst«, (2) at beruselse<br />

i övrigt ikke kan bevirke utilregnelighed,<br />

og (3) at <strong>de</strong> generelle krav om forsæt og<br />

uagtsomhed skal anven<strong>de</strong>s med hensyn til beruse<strong>de</strong>,<br />

hvoraf også følger, at <strong>de</strong>t fornødne<br />

subjektive grundlag for strafansvar kan foreligge<br />

allere<strong>de</strong> ved hensættelsen i beruset tilstand.<br />

Om adgang til strafnedsættelse henvises<br />

til bemærkninger ne<strong>de</strong>n for i kap. VIII<br />

(om straffelovens § 85).<br />

(b) Den norske straffelovs § 45 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

følgen<strong>de</strong> bestemmelse: »Bevisstløshet<br />

som er en følge av selvforskyldt rus (fremkaldt<br />

ved alkohol eller andre midler) utelukker<br />

ikke straff« (jfr. herved An<strong>de</strong>næs, Strafferett,<br />

s. 267 ff).<br />

Bestemmelsen er en undtagelse fra <strong>de</strong>n i<br />

kap. 11,3 omtalte regel om, at en lovovertræ<strong>de</strong>r<br />

er straffri, hvis han ved handlingens foretagelse<br />

var »bevisstios«. Ifølge forarbej<strong>de</strong>rne<br />

er § 45 imidlertid ikke blot en bestemmelse<br />

om, un<strong>de</strong>r hvilke omstændighe<strong>de</strong>r en<br />

lovovertræ<strong>de</strong>r er »tilregnelig« eller »utilregnelig«.<br />

§ 45 tager tillige stilling til kravet om<br />

tilregnelse og har <strong>de</strong>n virkning, at kravet om<br />

forsæt eller uagtsomhed tilsi<strong>de</strong>sættes, såfremt<br />

gerningsman<strong>de</strong>n har været »bevisstløs«<br />

på grund af selvforskyldt beruselse.<br />

Gerningsman<strong>de</strong>ns <strong>strafferetlige</strong> ansvar bedømmes<br />

i et sådant tilfæl<strong>de</strong>, som om han<br />

hav<strong>de</strong> været ædru; <strong>de</strong>t bety<strong>de</strong>r, at man lægger<br />

vægt på, hvorle<strong>de</strong>s en ædru person ville<br />

blive bedømt un<strong>de</strong>r i øvrigt tilsvaren<strong>de</strong> forhold.<br />

Det blev i en årrække anset for tvivlsomt,<br />

om <strong>de</strong>n samme regel skulle anven<strong>de</strong>s<br />

på en person, som vel var selvforskyldt beruset,<br />

men dog ikke i en sådan grad, at han<br />

kunne anses som »bevisstløs«. Tilfæl<strong>de</strong>t<br />

faldt formelt u<strong>de</strong>n for lovens afgrænsning af<br />

<strong>de</strong>n skærpen<strong>de</strong> særregel, og en anven<strong>de</strong>lse af<br />

<strong>de</strong>nne regel kunne <strong>de</strong>rfor siges at savne fornø<strong>de</strong>n<br />

hjemmel. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> kunne<br />

<strong>de</strong>t føles stø<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, om <strong>de</strong>n i mindre grad beruse<strong>de</strong><br />

skulle være straffri som følge af en<br />

42<br />

faktisk vildfarelse, når <strong>de</strong>r fingeres forsæt<br />

hos <strong>de</strong>n, hvis beruselse har været af en<br />

sådan karakter, at <strong>de</strong>n har gjort ham »bevisstløs«.<br />

Ved højesterets dom i NRt.<br />

1961.547 er <strong>de</strong>t afgjort, at <strong>de</strong>n skærpen<strong>de</strong><br />

regel også fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong> her omtalte<br />

tilfæl<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r er tale om en generel<br />

fravigelse af tilregnelseskravet i sager mod<br />

beruse<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Det skal dog tilføjes,<br />

at <strong>de</strong>nne regel ifølge retspraksis - som<br />

på <strong>de</strong>tte punkt bygger på bestemmelsens forarbej<strong>de</strong>r<br />

- ikke fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor <strong>de</strong>t subjektive krav vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>liktstype er et krav om hensigt.<br />

Den tilstand af »bevisstløshet«, som § 45<br />

henviser til, vil lettest kunne forekomme i<br />

form af patologisk rus (i Norge ofte betegnet<br />

som atypisk rus). En sådan rus kan være<br />

selvforskyldt, såfremt gerningsman<strong>de</strong>n har<br />

vidst eller bur<strong>de</strong>t regne med, at indtagelsen<br />

af alkohol - eventuelt kun i små mæng<strong>de</strong>r -<br />

ville gøre ham beruset. Hvis <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

på grund af manglen<strong>de</strong> tidligere erfaringer<br />

ikke har haft anledning til at regne med, at<br />

en sådan tilstand kunne indtræ<strong>de</strong>, vil beruselsen<br />

ikke være »selvforskyldt«.<br />

Som <strong>de</strong>t vil ses, adskiller <strong>de</strong> norske regler<br />

om beruse<strong>de</strong> personers strafansvar sig navnlig<br />

på to punkter fra <strong>de</strong> danske: selvforskyldt<br />

beruselse kan ikke bevirke utilregnelighed,<br />

selvom <strong>de</strong>n har medført en tilstand<br />

af bevidstløshed (herun<strong>de</strong>r patologisk rus),<br />

og <strong>de</strong>n kan heller ikke have <strong>de</strong>n virkning, at<br />

<strong>de</strong>r statueres straffrihed på grund af manglen<strong>de</strong><br />

forsæt, bortset fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor loven<br />

stiller et skærpet forsætskrav.<br />

Det norske straffelovråd overvejer at foreslå<br />

en ændring af <strong>de</strong> omtalte regler.<br />

(c) Den svenske brottsbalk in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

en bestemmelse om beruselse i kap. 1 § 2.<br />

Den følger efter en bestemmelse om, at <strong>de</strong>r<br />

med hensyn til <strong>de</strong> i brottsbalken omhandle<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>likter kræves forsæt (stk. 1), og<br />

ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s: »Har gärningen begåtts un<strong>de</strong>r<br />

självförvållat rus eller var gärningsmannen<br />

eljest genom eget vållan<strong>de</strong> tillfälligt från sina<br />

sinnens bruk, må därav icke föranledas att<br />

gärningen ej anses som brott« (§ 2, stk. 2).<br />

Bestemmelsen synes efter sin ordlyd og<br />

sammenhængen med stk. 1 at fastslå <strong>de</strong>t<br />

princip, som længe har været gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

svensk ret, hvorefter <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige krav om<br />

forsæt og uagtsomhed ikke gæl<strong>de</strong>r, når <strong>de</strong>r


er spørgsmål om strafansvar for handlinger<br />

begået i en tilstand af selvforskyldt beruselse,<br />

jfr. herom Förslag till brottsbalk, SOU<br />

1953:14 s. 380 ff. I litteraturen er <strong>de</strong>t imidlertid<br />

gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at bestemmelsen i<br />

brottsbalken 1:2, stk. 2, også er forenelig<br />

med <strong>de</strong>t synspunkt, at kravet om forsæt også<br />

gæl<strong>de</strong>r med hensyn til handlinger begået i<br />

beruset tilstand. Den praktiske betydning af<br />

bestemmelsen skulle efter <strong>de</strong>nne opfattelse<br />

navnlig bestå i, at <strong>de</strong>t med hensyn til ansvar<br />

for uagtsomhed fremhæves, at <strong>de</strong>r ved opstillingen<br />

af en målestok for uagtsomhed skal<br />

ses bort fra <strong>de</strong>n svækkelse af gerningsman<strong>de</strong>ns<br />

indsigt, dømmekraft og færdighe<strong>de</strong>r,<br />

som rusen har fremkaldt. Der skal stilles <strong>de</strong><br />

samme krav til ham, som om han hav<strong>de</strong><br />

været ædru. Der henvises hertil til Strahl i<br />

SvJT. 1965 s. 369 ff. og til Beckman, Holmberg,<br />

Hult og Strahl I 2. udg., s. 35 ff., hvor<br />

<strong>de</strong>t dog anføres, at man un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne<br />

til bestemmelsen synes at have lagt <strong>de</strong>n hidtidige<br />

opfattelse af rusens betydning til grund,<br />

se også Thornstedt i SvJT 1968, s. 116, hvor<br />

bestemmelsen foreslås ophævet med <strong>de</strong>n<br />

virkning, at almin<strong>de</strong>lige regler om forsæt og<br />

uagtsomhed fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse.<br />

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt<br />

en rustilstand kan betragtes som en psykisk<br />

abnormitet, antages <strong>de</strong>t, at en patologisk<br />

rus kan anses som en sindssygdom eller<br />

<strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand i henhold til<br />

brottsbalkens 33:2, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> i <strong>de</strong>nne<br />

bestemmelse nævnte begrænsninger i sanktionsvalget<br />

- navnlig u<strong>de</strong>lukkelse af frihedsstraf<br />

- fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse. Det er dog<br />

herved en forudsætning, at gerningsman<strong>de</strong>n<br />

uanset <strong>de</strong>n patologiske rus har handlet forsætligt<br />

eller - hvor uagtsomhed er strafbar -<br />

uagtsomt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ellers ikke er tale om et<br />

»brott«, og forhol<strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor fal<strong>de</strong>r helt<br />

u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t <strong>strafferetlige</strong> reaktionssystem.<br />

(d) Det fremgår af <strong>de</strong>t foran anførte, at<br />

rustilstan<strong>de</strong>ns <strong>strafferetlige</strong> betydning må<br />

overvejes bå<strong>de</strong> i relation til kravet om forsæt<br />

og uagtsomhed (tilregnelse) og for så vidt<br />

angår afgrænsningen af diskulperen<strong>de</strong> psykisk<br />

unormalitet, jfr. Waaben, Det kriminelle<br />

forsæt, s. 331 ff.<br />

Med hensyn til <strong>de</strong>t førstnævnte spørgsmål<br />

- som naturligvis har sin største betydning i<br />

sager om normal rus af forskellige gra<strong>de</strong>r -<br />

43<br />

fin<strong>de</strong>r straffelovrå<strong>de</strong>t ikke anledning til at<br />

foreslå nogen ændring. Der kan næppe blive<br />

tale om i dansk ret at indføre en ordning<br />

svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>n, som gæl<strong>de</strong>r i norsk ret, og<br />

som i hvert fald var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i svensk ret<br />

indtil brottsbalken, hvorefter <strong>de</strong>r hos en beruset<br />

person skal fingeres forsæt, d.v.s. at<br />

han bedømmes, som om han hav<strong>de</strong> været<br />

ædru på gerningsti<strong>de</strong>n og haft en ædru persons<br />

opfattelse af handlingen og <strong>de</strong> ydre omstændighe<strong>de</strong>r.<br />

Dansk praksis kan ikke siges<br />

fri for at rumme elementer af en sådan strengere<br />

bedømmelse, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n utvivlsomt ikke<br />

stiller så strenge beviskrav som sædvanligt<br />

med hensyn til forsæt, når <strong>de</strong>r er tale om<br />

handlinger begået i beruselse.<br />

Mere tvivlsomt er <strong>de</strong>t, om straffelovens §§<br />

16 og 18 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en tilfredsstillen<strong>de</strong> ordning<br />

med hensyn til <strong>de</strong>n retlige betydning af<br />

rusen betragtet som en psykisk abnormtilstand.<br />

Det er et problem, som un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r<br />

kun får betydning med hensyn<br />

til et meget lille antal af <strong>de</strong> rustilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

forekommer i <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> praksis.<br />

Bå<strong>de</strong> efter retslægelig og juridisk opfattelse<br />

må or<strong>de</strong>ne »handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed« i<br />

§ 18 forstås såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> omfatter mere end<br />

<strong>de</strong>n egentlige bevidstløshed, som jo er en tilstand<br />

af legemlig ubevægelighed, i hvilken<br />

bevidsthe<strong>de</strong>n ikke registrerer indtryk af<br />

nogen art, og i hvilken <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor kun kan<br />

være spørgsmål om strafferetligt ansvar for<br />

undla<strong>de</strong>lse. Or<strong>de</strong>ne i § 18 omfatter også<br />

visse tilstan<strong>de</strong>, i hvilken en person vel er i<br />

stand til at udvise legemlig aktivitet, men<br />

handler un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af en bevidsthedsforstyrrelse,<br />

<strong>de</strong>r »ty<strong>de</strong>ligt går udover <strong>de</strong> sædvanlige<br />

rusvirkninger«, jfr. Helweg, s. 36<br />

(jfr. s. 183), hvor <strong>de</strong>t fremhæves, at man fra<br />

lægelig si<strong>de</strong> sædvanligvis ikke kan statuere<br />

manglen<strong>de</strong> bevidsthed, medmindre <strong>de</strong>r kan<br />

diagnosticeres en abnorm alkoholreaktion,<br />

en patologisk rus. I tilknytning hertil har<br />

retslægerå<strong>de</strong>t i 1948 udtalt følgen<strong>de</strong>:<br />

»Udtrykket at »handle u<strong>de</strong>n bevidsthed« er...<br />

stedse af Rå<strong>de</strong>t blevet opfattet såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>rved<br />

blev forstået en bevidsthedstilstand, <strong>de</strong>r var principielt<br />

forskellig fra <strong>de</strong>n normale bevidsthed, såle<strong>de</strong>s<br />

at personens bevidsthedsfunktioner overhove<strong>de</strong>t<br />

ikke kunne vur<strong>de</strong>res ud fra <strong>de</strong> for normal<br />

bevidsthedsfunktion gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler.<br />

En sådan kvalitativt ændret bevidsthedstilstand<br />

fin<strong>de</strong>s ved <strong>de</strong>n såkaldte patologiske rus, hvorun<strong>de</strong>r<br />

komplicere<strong>de</strong> handlinger kan foretages, u<strong>de</strong>n at<br />

<strong>de</strong> overhove<strong>de</strong>t indgår i personens normale bevidsthedsområ<strong>de</strong>.<br />

Ved <strong>de</strong>n »normale«, d. v. s. sæd-


vanlige rus, kan <strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong> en kvantitativ forringelse<br />

af bevidsthedsklarhe<strong>de</strong>n (omtågethed, uklarhed<br />

indtil totalt ophævet bevidsthed, d. v. s. bevidstløshed),<br />

men <strong>de</strong> ved svær rus ofte fragmentariske<br />

rester af bevidsthed, <strong>de</strong>r existerer, er ikke<br />

kvalitativt ændre<strong>de</strong>, men indgår i personens normale<br />

bevidsthedsområ<strong>de</strong>, hvilket bl. a. giver sig<br />

til ken<strong>de</strong> <strong>de</strong>rved, at <strong>de</strong> udførte handlinger mere<br />

eller mindre fragmentarisk erindres bagefter« (RÅ<br />

1948.44).<br />

I en lang årrække synes <strong>de</strong>n retslægelige<br />

opfattelse at have været, at spørgsmålet om<br />

straffrihed for rushandlinger var på <strong>de</strong>t nærmeste<br />

udtommen<strong>de</strong> besvaret ved anven<strong>de</strong>lse<br />

af kriteriet i § 18 i <strong>de</strong>n ovenfor nævnte fortolkning.<br />

I <strong>de</strong> forholdsvis få tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

<strong>de</strong>r med stötte i lægeerklæring er antaget en<br />

patologisk rus, er <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed § 18,<br />

<strong>de</strong>r er blevet citeret som hjemmel for straffrihed,<br />

jfr. Waabcn, Forsæt, s. 337 ff. Vedroren<strong>de</strong><br />

spørgsmål om alkoholrus og andre<br />

toxiske tilstan<strong>de</strong> i retslægerå<strong>de</strong>ts praksis<br />

henvises endvi<strong>de</strong>re til 1e Maire i Juristen<br />

1949, s. 121 ff.<br />

Senere synes retslægerå<strong>de</strong>t at være blevet<br />

mere tilbøjeligt til at sætte diagnosen patologisk<br />

rus i relation til § 16. Medvirken<strong>de</strong> hertil<br />

har <strong>de</strong>t formentlig været, at en frifin<strong>de</strong>lse<br />

for straf i medför af § 18 ikke åbner mulighed<br />

for anven<strong>de</strong>lse af lægelige foranstaltninger<br />

efter § 70. Fra juridisk si<strong>de</strong> har <strong>de</strong>t ikke<br />

været anset som u<strong>de</strong>lukket at henføre patologisk<br />

rus un<strong>de</strong>r § 16, jfr. Krabbe, s. 176 f.,<br />

Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l. 1. udg., s. 436, 4. udg., s.<br />

309.<br />

Når <strong>de</strong>t fra lægelig si<strong>de</strong> overvejes at henfore<br />

<strong>de</strong>n patologiske rus un<strong>de</strong>r § 16, rejser<br />

<strong>de</strong>r sig <strong>de</strong>t spørgsmål, om tilstan<strong>de</strong>n skal<br />

anses som en sindssygdom eller som en <strong>de</strong>rmed<br />

ligestillet tilstand. Fra <strong>de</strong>n nyeste praksis<br />

skal anføres et eksempel på, at retslægerå<strong>de</strong>t<br />

har betegnet en exciteret patologisk<br />

rus som en sindssygdom:<br />

U 1972.676 (0): Den 25-årige hidtil ustraffe<strong>de</strong><br />

T var ved nævningeting tiltalt for drab på en<br />

kvin<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t han en vinteraften på Sortedams Dosseringen<br />

i København hav<strong>de</strong> væltet hen<strong>de</strong> om på<br />

fortovet, hvorefter han til<strong>de</strong>lte hen<strong>de</strong> en række<br />

knytnæveslag og spark i hove<strong>de</strong>t og på kroppen,<br />

hvorved <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> pådrog sig så svære kranie-<br />

og hjernelæsioner samt brud på ansigtets skelet,<br />

at hun umid<strong>de</strong>lbart efter afgik ved dø<strong>de</strong>n.<br />

Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på spørgsmål<br />

om forhol<strong>de</strong>ts henforelse un<strong>de</strong>r § 237, men bekræften<strong>de</strong><br />

på spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 245,<br />

stk. 2, om forsætlig legemsbeskadigelse med dø<strong>de</strong>n<br />

til følge. Nævningerne svare<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re bekræften<strong>de</strong><br />

på et spørgsmål om forsøg på voldtægt,<br />

44<br />

i<strong>de</strong>t T umid<strong>de</strong>lbart efter <strong>de</strong>t nævnte forhold og<br />

på samme sted hav<strong>de</strong> forsøgt at tiltvinge sig samleje<br />

med en 15-årig pige. T hav<strong>de</strong> ifølge sin egen<br />

forklaring <strong>de</strong>ltaget i en fest om eftermiddagen og<br />

fået meget at drikke. Han hav<strong>de</strong> ingen erindring<br />

om, hvad han hav<strong>de</strong> foretaget sig, fra han ved<br />

19-ti<strong>de</strong>n forlod selskabet, og til han kl. ca. 20.45<br />

blev anholdt i sit hjem. Ved en lægeun<strong>de</strong>rsøgelse<br />

foretaget kl. 0.01 skønne<strong>de</strong>s T påvirket af spiritus<br />

i mid<strong>de</strong>l grad. En alkoholanalyse viste 1,30 °/M<br />

alkohol i blo<strong>de</strong>t. Efter mentalun<strong>de</strong>rsøgelse på <strong>de</strong>n<br />

psykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelsesklinik i København blev<br />

T indlagt til observation på Rigshospitalet, og en<strong>de</strong>lig<br />

blev sagen forelagt retslægerå<strong>de</strong>t. Rå<strong>de</strong>t udtalte,<br />

at T - som <strong>de</strong>t var sket enkelte gange før<br />

- hav<strong>de</strong> haft glemsel for, hvad <strong>de</strong>r var passeret<br />

un<strong>de</strong>r rusen, <strong>de</strong>r betegne<strong>de</strong>s som påvirkning i<br />

mindst mid<strong>de</strong>l grad. T's glemsel for egne handlinger<br />

og for tidsrummet <strong>de</strong>romkring antoges at<br />

være total og var, ligesom hele handlingsforløbet,<br />

udtryk for, at T hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t sig i en patologisk<br />

rustilstand. Det anbefale<strong>de</strong>s, at T blev anbragt i<br />

et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til intensiv afvænningsbehandling.<br />

Statsadvokaten bad <strong>de</strong>refter retslægerå<strong>de</strong>t<br />

oplyse, om rå<strong>de</strong>t bygge<strong>de</strong> sin antagelse<br />

om T's glemsel for <strong>de</strong>t passere<strong>de</strong> på an<strong>de</strong>t end<br />

T's oplysning herom. Han bad endvi<strong>de</strong>re om nærmere<br />

oplysning vedrøren<strong>de</strong> rå<strong>de</strong>ts forslag om intensiv<br />

afvænningsbehandling, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t af rå<strong>de</strong>t var<br />

oplyst, at T ikke var forfal<strong>de</strong>n til spiritusmisbrug.<br />

Efter at rå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> besvaret <strong>de</strong> stille<strong>de</strong> spørgsmål,<br />

anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> statsadvokaten om en udtalelse om,<br />

hvorvidt T's tilstand i gerningsøjeblikket måtte<br />

antages at have været af en sådan karakter, at<br />

<strong>de</strong>n måtte ligestilles med en sindssygdom og såle<strong>de</strong>s<br />

anses omfattet af § 16. Retslægerå<strong>de</strong>t svare<strong>de</strong>,<br />

at T efter alt foreliggen<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> befun<strong>de</strong>t<br />

sig i »en akut opstået sindssygelig tilstand«, og at<br />

<strong>de</strong>t var sandsynligt, at <strong>de</strong>t dreje<strong>de</strong> sig om »en<br />

abnorm alkoholreaktion, en såkaldt exciteret patologisk<br />

rus«. I rå<strong>de</strong>ts erklæring hed <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re:<br />

»Som i rå<strong>de</strong>ts udtalelse af 28. oktober 1971<br />

omtalt, kan <strong>de</strong>t ikke i alle tilfæl<strong>de</strong> fastslås, hvorfor<br />

visse mennesker har tilbøjelighed til abnorme<br />

rusreaktioner, altså hvorfor <strong>de</strong>t hos visse kommer<br />

til udbrud i en akut, kortvarig sindssygelig tilstand,<br />

som <strong>de</strong>n hos sigte<strong>de</strong> omtalte. Denne tilstands<br />

fremtoningspræg, herun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n udtalte bevidsthedssvækkelse<br />

samt <strong>de</strong>n voldsomme motoriske<br />

uro og aggressivitet, må i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n<br />

efterfølgen<strong>de</strong> glemsel betegnes som karakteristisk<br />

for en exciteret patologisk rus. Rå<strong>de</strong>t vil herefter<br />

mene, at sigte<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t omhandle<strong>de</strong> tidsrum har<br />

befun<strong>de</strong>t sig i en patologisk rustilstand, og at han<br />

har »handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed« (jfr. straffelovens<br />

§ 18) - og sigte<strong>de</strong> er hermed også at henføre til<br />

<strong>de</strong>n i straffelovens § 16 omhandle<strong>de</strong> personkreds,<br />

i<strong>de</strong>t en patologisk rustilstand er at opfatte som en<br />

sindssygdom«.<br />

Der blev stillet nævningerne tillægsspørgsmål<br />

bå<strong>de</strong> om § 18 og § 16, og begge spørgsmål blev<br />

besvaret bekræften<strong>de</strong>. T dømtes i medfør af § 70<br />

til anbringelse i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Som <strong>de</strong>t vil ses, giver retslægerå<strong>de</strong>ts sidste<br />

erklæringer udtryk for, at <strong>de</strong>n patologiske<br />

rus henhørte un<strong>de</strong>r § 18, at <strong>de</strong>n patologiske


us måtte opfattes som en sindssygdom, og<br />

at <strong>de</strong>n af § 18 omfatte<strong>de</strong> tilstand <strong>de</strong>rfor eo<br />

ipso også var omfattet af § 16.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />

nogle spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n lægelige bedømmelse<br />

af rustilstan<strong>de</strong>, jfr. herved bilag 2,<br />

pkt. 4. Af retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelser herom<br />

skal fremhæves følgen<strong>de</strong>:<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>n patologiske rus<br />

for at være »en sindssygdom eller i sjældne<br />

tilfæl<strong>de</strong> for en tilstand, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />

hermed« (pkt. 4 (c)). Patologisk rus karakteriseres<br />

såle<strong>de</strong>s:<br />

»Denne særform af akut alkoholpåvirkning er<br />

som andre sindssygdomme karakteriseret ved en<br />

indgriben<strong>de</strong> personlighedsændring indtil <strong>de</strong>t totalt<br />

personlighedsfremme<strong>de</strong>, og ved en pludseligt indsætten<strong>de</strong><br />

og pludseligt ophøren<strong>de</strong> bevidsthedsforstyrrelse<br />

af en sådan beskaffenhed, at <strong>de</strong>r ikke<br />

består erindring for <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong>n opleve<strong>de</strong>.<br />

Rustilstan<strong>de</strong>n kan optræ<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r forskellige former<br />

(som en exciteret eller en <strong>de</strong>lirant patologisk<br />

rus eller som en alkoholisk tågetilstand). Typisk<br />

indsætter <strong>de</strong>n efter indtagelse af en ringe mæng<strong>de</strong><br />

alkohol, men alkoholindtagelsen vil ofte fortsætte<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n patologiske rus, hvorfor en høj alkoholpromille<br />

i blo<strong>de</strong>t er forenelig med diagnosen«.<br />

(Hertil føjes nogle bemærkninger om, hvilke oplysninger<br />

man vil lægge vægt på ved diagnosticeringen<br />

af en patologisk rus: personlighedsfremmed<br />

adfærd, mæng<strong>de</strong>n af indtaget alkohol, erindringstabet,<br />

udmattelsestilstan<strong>de</strong> eller hjerneli<strong>de</strong>lse, tilstan<strong>de</strong>ns<br />

tidligere forekomst.)<br />

Rå<strong>de</strong>t er af <strong>de</strong>n opfattelse, at alle <strong>de</strong> i §<br />

18 omhandle<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> samtidig er omfattet<br />

af § 16 (pkt. 4 (b), jfr. pkt. 1 (b) 3), hvor<br />

<strong>de</strong>t fremhæves, at rå<strong>de</strong>ts stigen<strong>de</strong> tilbøjelighed<br />

til at anføre § 16 i ste<strong>de</strong>t for § 18 i sager<br />

om patologisk rus har været begrun<strong>de</strong>t i ønsket<br />

om at gøre anven<strong>de</strong>lsen af § 70-foranstaltninger<br />

mulig.<br />

Med hensyn til <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> virkning<br />

af patologisk rus udtaler retslægerå<strong>de</strong>t, at<br />

man ikke skal udtale sig imod en fakultativ<br />

regel om straffrihed, såfremt en sådan regel<br />

fra straffelovrå<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong> anses for ønskelig.<br />

Denne udtalelse omfatter også <strong>de</strong>n retlige<br />

virkning af indtagelse af afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />

stoffer (se herom ne<strong>de</strong>nfor).<br />

Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>n<br />

særlige regel om beruselse i § 18 kan ophæves.<br />

Selvom <strong>de</strong>t i teorien er anført, at <strong>de</strong>nne<br />

bestemmelse kan tænkes anvendt ikke blot<br />

med hensyn til patologisk rus, men også i<br />

visse tilfæl<strong>de</strong> af normal rus af meget høje<br />

gra<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>tte ikke tilstrækkelig begrun<strong>de</strong>lse<br />

for at bevare en særregel om straffri-<br />

45<br />

hed, når <strong>de</strong>n patologiske rus kan henføres<br />

un<strong>de</strong>r § 16.<br />

En forudsætning for at placere <strong>de</strong>n patologiske<br />

rus un<strong>de</strong>r § 16 vil <strong>de</strong>t naturligvis<br />

være, at <strong>de</strong>r herved fremkommer en hensigtsmæssig<br />

og forsvarlig regel om diskulperen<strong>de</strong><br />

virkning af beruselse. Som anført i<br />

kap. II foreslår straffelovrå<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r, for så<br />

vidt angår frihedsstraf, skal gæl<strong>de</strong> en obligatorisk<br />

regel om straffrihed for sindssygdom,<br />

men kun en fakultativ regel med hensyn til<br />

tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom. Retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

udtalelse viser, at man i almin<strong>de</strong>lighed<br />

må regne med, at psykiatriske erklæringer<br />

vil betegne <strong>de</strong>n patologiske rus som<br />

en sindssygdom. Der er ikke udtalt noget om,<br />

un<strong>de</strong>r hvilke omstændighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r kan blive<br />

tale om i ste<strong>de</strong>t at betegne tilstan<strong>de</strong>n som blot<br />

ligestillet med sindssygdom, men <strong>de</strong>t siges, at<br />

<strong>de</strong>tte kun vil ske »i sjældne tilfæl<strong>de</strong>«. Efter<br />

<strong>de</strong> oplysninger, <strong>de</strong>r er med<strong>de</strong>lt straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

ved mundtlig drøftelse med retslægerå<strong>de</strong>t,<br />

må <strong>de</strong>t antages, at diagnosen »ligestillet<br />

med sindssygdom« kan tænkes anvendt i<br />

nogle tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> for forløbet af en patologisk<br />

rus karakteristiske træk ikke fuldt<br />

ud er til ste<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t drejer sig om et<br />

meget kortvarigt bevidsthedstab, d.v.s. en<br />

tilstand af udpræget episodisk karakter. De<br />

<strong>strafferetlige</strong> overvejelser vedrøren<strong>de</strong> reglernes<br />

affattelse må, såle<strong>de</strong>s som retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

erklæring er formuleret, bygge på <strong>de</strong>n forudsætning,<br />

at patologisk rus vil blive betegnet<br />

som en sindssygdom, og at <strong>de</strong>r - som rå<strong>de</strong>ts<br />

forslag er udformet - vil blive tale om obligatorisk<br />

straffrihed, såfremt man ikke udtrykkelig<br />

fraviger <strong>de</strong>tte resultat ved en særregel.<br />

Det har i straffelovrå<strong>de</strong>t givet anledning<br />

til nogen tvivl, om man skal foreslå en sådan<br />

særregel, d.v.s. en regel om ikke-obligatorisk<br />

straffrihed. Sager om patologisk rus har<br />

været ret sjældne i retspraksis, og <strong>de</strong>t er<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at domstolene -<br />

bortset fra en mulig ten<strong>de</strong>ns til at anlægge<br />

en særlig målestok med hensyn til beviset<br />

for tilstan<strong>de</strong>n - generelt har tillagt patologisk<br />

rus diskulperen<strong>de</strong> virkning, - en ordning<br />

som formentlig også stemmer bedst<br />

med fortolkningen af § 18. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

mener, at <strong>de</strong>t også fremtidig bør være <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige,<br />

at patologisk rus fritager for<br />

straf. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>r man <strong>de</strong>t velbegrun<strong>de</strong>t,<br />

at reglen udformes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r


åbnes domstolene en mulighed for at statuere<br />

strafansvar. Et forbehold herom vil bl. a.<br />

kunne få betydning i visse sager, hvor <strong>de</strong>t<br />

oplyses, at tiltalte tidligere har været i lignen<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>, og hvor <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor kan bebrej<strong>de</strong>s<br />

ham, at han påny har indladt sig på<br />

spiritusny<strong>de</strong>lse med kendskab til <strong>de</strong> risikomomenter,<br />

som <strong>de</strong>tte for hans vedkommen<strong>de</strong><br />

in<strong>de</strong>bærer. Til stötte for en fakultativ regel<br />

kan også anføres, at en sådan regel efter<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse bør vælges med<br />

henblik på selvforskyldte tilstan<strong>de</strong> af narkotikapåvirkning<br />

o. 1., se herom ne<strong>de</strong>nfor.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at man i strfl. §<br />

16, stk. 3, optager en regel af følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />

»Personer, <strong>de</strong>r som følge af indtagelse<br />

af alkohol eller andre rusmidler forbigåen<strong>de</strong><br />

befandt sig i en tilstand af sindssygdom eller<br />

i en tilstand, <strong>de</strong>r må ligestilles hermed, bedommes<br />

efter reglen i stk. 2«. § 16, stk. 2,<br />

hvortil <strong>de</strong>r her henvises, in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

ovenfor i kap. 11,3 omtalte regel om tilstan<strong>de</strong><br />

ligestillet med sindssygdom. Personer,<br />

<strong>de</strong>r har handlet i en sådan tilstand, kan<br />

ikke straffes, medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />

taler for at pålægge straf.<br />

Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag til § 18 kan<br />

<strong>de</strong>r idømmes bo<strong>de</strong> uanset reglen i § 16, stk.<br />

3, jfr. stk. 2.<br />

Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse i<br />

§ 70 ikke in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r hjemmel til at anven<strong>de</strong><br />

særlige retsfolger over for <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s<br />

på grund af en rustilstand, vil <strong>de</strong>tte være tilfæl<strong>de</strong>t<br />

efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag til § 65,<br />

jfr. § 16.<br />

2. Narkotikapåvirkning.<br />

(a) Den norske straffelovs § 45 om bevidstloshed<br />

som følge af selvforskyldt rus<br />

omfatter tilstan<strong>de</strong> »fremkaldt ved alkohol<br />

eller andre midler«. Det fremgår heraf, at<br />

tilstan<strong>de</strong>n vel skal kunne karakteriseres som<br />

»rus«, men at <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>nne begrænsning<br />

også kan være tale om en ændring af<br />

bevidsthe<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r (selvforskyldt) følger af<br />

indtagelsen af narkotika og andre rusgifte,<br />

jfr. An<strong>de</strong>næs, Straffrett, s. 271.<br />

Bestemmelsen i <strong>de</strong>n svenske brottsbalk<br />

kap. 1, § 2, 2. stk., in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r ikke en sådan<br />

præciseren<strong>de</strong> tilføjelse til or<strong>de</strong>ne »självforvållat<br />

rus«, men <strong>de</strong>n fortolkes såle<strong>de</strong>s, at<br />

også tilstan<strong>de</strong> af narkotikapåvirkning m. v.<br />

40<br />

anses for omfattet af begrebet »rus«, jfr.<br />

Beckman, Holmberg, Hult og Strahl I, 2.<br />

udgv. s. 37. Desu<strong>de</strong>n in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r samme bestemmelse<br />

en tilføjelse om <strong>de</strong>n, som »eljest<br />

genom eget valland tillfälligt (var) från sina<br />

sinnens bruk«, en tilføjelse som efter sammenhængen<br />

kan bevirke en udvi<strong>de</strong>lse af bestemmelsens<br />

områ<strong>de</strong> ud over grænsen for begrebet<br />

»självförvållat rus«.<br />

Heller ikke i <strong>de</strong>n danske straffelovs § 18<br />

er <strong>de</strong>t udtrykkelig sagt, hvad <strong>de</strong>r skal forstås<br />

ved en »beruselse«. Der er ingen tvivl om, at<br />

bestemmelsen er skrevet med henblik på alkoholrusens<br />

<strong>strafferetlige</strong> problemer. På <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> u<strong>de</strong>lukker § 18 ikke ved sin ordlyd,<br />

at andre tilstan<strong>de</strong> henføres un<strong>de</strong>r bestemmelsen,<br />

såfremt <strong>de</strong> kan karakteriseres<br />

som »beruselse«. Spørgsmålet har sjæl<strong>de</strong>nt<br />

foreligget i praksis, og <strong>de</strong>t er tvivlsomt, om<br />

<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s domme om påvirkning af an<strong>de</strong>t<br />

end alkohol, i hvilke en frifin<strong>de</strong>lse er støttet<br />

på straffelovens § 18. I en sag om drabsforsøg<br />

begået af en kvin<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> indtaget<br />

et bety<strong>de</strong>ligt kvantum allypropymal, udtalte<br />

retslægerå<strong>de</strong>t, at sigte<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været i udtalt<br />

grad barbitursyreforgiftet og antagelig af<br />

<strong>de</strong>n grund i en psykisk undtagelsestilstand,<br />

hvor hun ikke hav<strong>de</strong> haft herredømme over<br />

egne handlinger, men handlet »u<strong>de</strong>n bevidsthed«.<br />

Det er formentlig kriteriet i § 18, <strong>de</strong>r<br />

her er anvendt. Sagen slutte<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n tiltale<br />

(se RÅ 1957.87). I nogle sager er § 18 drøftet<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med tilstan<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r har<br />

været tale om en forenet virkning af spiritusog<br />

medicinindtagelse. I sager, hvor <strong>de</strong>r alene<br />

har været spørgsmål om patologisk bevidsthedssvækkelse<br />

som følge af indtagelse af<br />

nervetabletter, sovemidler m. v., synes<br />

spørgsmålet i almin<strong>de</strong>lighed at have været,<br />

om <strong>de</strong>r har foreligget en af § 16 omfattet tilstand,<br />

<strong>de</strong>r kunne ligestilles med sindssygdom,<br />

se f. d. U 1961.458, U 1964.744 og RÅ<br />

1968.107. Un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n nævnte<br />

regel i § 16 og til <strong>de</strong>n uklarhed, <strong>de</strong>r formentlig<br />

har været vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n selvstændige<br />

betydning af § 18, må <strong>de</strong>t betragtes som naturligt,<br />

at man har været tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

med at sætte andre tilstan<strong>de</strong> end alkoholrus i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med bestemmelsen i § 18.<br />

De spørgsmål, som særlig giver anledning<br />

til overvejelse i forbin<strong>de</strong>lse med en revision<br />

af straffelovens regler om straffrihed, hænger<br />

sammen med <strong>de</strong>t stærkt øge<strong>de</strong> omfang,<br />

som narkotikamisbrug har antaget i Dan-


mark si<strong>de</strong>n 1960'erne. Denne udvikling har<br />

gjort <strong>de</strong>t aktuelt at overveje, om <strong>de</strong> regler<br />

om straffrihed på grund af psykiske abnormtilstan<strong>de</strong>,<br />

som kan anbefales med henblik på<br />

<strong>de</strong> hidtil kendte former for sindssygdom og<br />

<strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re<br />

bør fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse på forbry<strong>de</strong>lser begået<br />

i euforiske tilstan<strong>de</strong>, som gerningsman<strong>de</strong>n<br />

selv har fremkaldt. I <strong>de</strong> alvorligste tilfæl<strong>de</strong><br />

drejer <strong>de</strong>t sig om en bevidst hensættelse i en<br />

tilstand, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s bevidsthedsliv<br />

totalt forandres, og hvor alle <strong>de</strong> forestillinger<br />

og modforestillinger, <strong>de</strong>r normalt bestemmer<br />

hans legemlige aktivitet, sættes ud<br />

af virksomhed.<br />

Til belysning af disse problemer skal anføres<br />

nogle tilfæl<strong>de</strong> fra retspraksis.<br />

ØLD af 2/4 1963 (utrykt): En knap 25-årig<br />

kvin<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> med en kniv dræbt R ved at tilføje<br />

<strong>de</strong>nne en dyb stiklæsion i ryggen, såle<strong>de</strong>s at R<br />

kort efter af gik ved dø<strong>de</strong>n. T var ikke tidligere<br />

straffet. T var 3 mdr. før drabet blevet indlagt<br />

på en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling un<strong>de</strong>r diagnosen psykogen<br />

<strong>de</strong>pression og var gentagne gange blevet behandlet<br />

med LSD, senest 2 dage før drabet. Hun<br />

blev udskrevet på drabsdagen og genindlagt senere<br />

samme dag. Retslægerå<strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong>, at T bå<strong>de</strong><br />

før og efter gerningen frembød symptomer på<br />

psykogen <strong>de</strong>pression (psykose) og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n på dagen<br />

for drabet måtte formo<strong>de</strong>s at have været un<strong>de</strong>r<br />

indfly<strong>de</strong>lse af en to dage tidligere gennemført<br />

LSD-behandling, hvilket hav<strong>de</strong> svækket hen<strong>de</strong>s<br />

selvkontrol og aktiveret aggressive impulser. T<br />

hav<strong>de</strong> efter <strong>de</strong>tte været sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

Me<strong>de</strong>ns virkningen af LSD måtte antages at være<br />

klinget af ret hurtigt, vedvare<strong>de</strong> symptomerne på<br />

psykogen <strong>de</strong>pression, ligesom T's adfærd fortsat<br />

var præget af karakterologiske insufficienssymptomer.<br />

Anklagemyndighe<strong>de</strong>n nedlag<strong>de</strong> påstand om,<br />

at T blev anbragt i et sindssygehospital i medfør<br />

af § 70, jfr. § 16. T blev imidlertid frifun<strong>de</strong>t efter<br />

§ 16, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r fastsattes nogen foranstaltning.<br />

ØLD af 24/10 1968 (utrykt): Den 23-årige T<br />

hav<strong>de</strong> forsøgt at dræbe sin hustru og ca. 20 dage<br />

senere fuldbyr<strong>de</strong>t drab ved at tilføje hustruen stikog<br />

snitsår i hove<strong>de</strong>t og på halsen m. v. T var ikke<br />

tidligere straffet. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T var<br />

personlighedsmæssigt afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad:<br />

umo<strong>de</strong>n, uselvstændig, sensitiv m. v. Samlivet med<br />

hustruen hav<strong>de</strong> været psykisk belasten<strong>de</strong>, og misbrug<br />

af hash hav<strong>de</strong> antagelig medvirket til at<br />

bringe ham ud af psykisk balance. Ved enkelte<br />

lejlighe<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> T også brugt andre stoffer (amfetamin,<br />

mescalin, opium). Han angav, at han 2-3<br />

timer før drabet for første gang hav<strong>de</strong> indtaget<br />

en dosis LSD. Der hav<strong>de</strong> forud for drabet fun<strong>de</strong>t<br />

et opgør sted mellem T og hans hustru, hvilket<br />

hav<strong>de</strong> bragt ham y<strong>de</strong>rligere ud af sjælelig ligevægt<br />

og hensat ham i en affektbetonet abnormtilstand,<br />

<strong>de</strong>r måtte ligestilles med sindssygdom. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

antog, at <strong>de</strong> fundamentale forudsætninger for<br />

drabet var <strong>de</strong> disharmonier, som præge<strong>de</strong> hans<br />

47<br />

sjælstilstand og navnlig forhol<strong>de</strong>t til hustruen, og<br />

som gjor<strong>de</strong> T i bety<strong>de</strong>lig grad personlighedsafvigen<strong>de</strong>.<br />

En bedømmelse af hans tilstand på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

var dog forbun<strong>de</strong>t med usikkerhed.<br />

Hvis <strong>de</strong>t antoges, at han ikke hav<strong>de</strong> indtaget LSD<br />

før drabet, hav<strong>de</strong> han dog antagelig været i en<br />

sådan tilstand, at han måtte betegnes som haven<strong>de</strong><br />

været sindssyg eller i en <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand,<br />

formentlig en tågetilstand, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sin årsag i<br />

<strong>de</strong> nævnte konflikter og belastninger. T blev i<br />

medfør af § 70, jfr. § 16, dømt til anbringelse i<br />

et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

URD af 15/3 1971 (utrykt): Den 19-årige T<br />

hav<strong>de</strong> dræbt en person, sammen med hvem han<br />

samme dag hav<strong>de</strong> begået et indbrud, ved at tilføje<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> adskillige slag i hove<strong>de</strong>t med en<br />

økse. T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået tyverier m. v. I en<br />

erklæring, afgivet før drabet blev begået, udtalte<br />

retslægerå<strong>de</strong>t, at T si<strong>de</strong>n 1968 hav<strong>de</strong> haft et tiltagen<strong>de</strong><br />

og efterhån<strong>de</strong>n svært blan<strong>de</strong>t misbrug af<br />

euforiseren<strong>de</strong> stoffer. I <strong>de</strong>cember 1969 fandtes han<br />

sindssyg un<strong>de</strong>r en indlæggelse i statshospital, og<br />

rå<strong>de</strong>t fandt <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong> sandsynligt, at T's<br />

sindssygdom hav<strong>de</strong> bestået si<strong>de</strong>n da, også på tidspunktet<br />

for drabet i september 1970. Det dreje<strong>de</strong><br />

sig formentlig om en af stofmisbruget fremkaldt<br />

schizofrenilignen<strong>de</strong> sindssygdom. Un<strong>de</strong>r fornyet<br />

mentalobservation var T stadig sindssyg, og da<br />

retslægerå<strong>de</strong>t 2. gang afgav erklæring, hav<strong>de</strong> T<br />

ikke fået euforiseren<strong>de</strong> stoffer i 5 måne<strong>de</strong>r. Rå<strong>de</strong>t<br />

udtalte, at <strong>de</strong>r syntes at være sket en alvorlig<br />

udvikling af sindssygdommen, og at <strong>de</strong>t ikke<br />

kunne antages, at <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> tilstand var<br />

forårsaget af toxiske stoffer. Der var formentlig<br />

tale om en schizofreni. Det skønne<strong>de</strong>s sandsynligt,<br />

at <strong>de</strong>nne sindssygdom også hav<strong>de</strong> bestået på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

og at et misbrug af cannabis og LSD<br />

ikke hav<strong>de</strong> været af afgøren<strong>de</strong> betydning for <strong>de</strong>t<br />

samle<strong>de</strong> sygdomsbille<strong>de</strong>. Rå<strong>de</strong>t fandt, at <strong>de</strong>r var<br />

en ganske uberegnelig risiko for nye handlinger<br />

af mulig farlig art. T blev frifun<strong>de</strong>t efter § 16<br />

og dømtes i overensstemmelse med retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

indstilling til anbringelse i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

U 1971.560 (0): Den 19-årige T hav<strong>de</strong> på ga<strong>de</strong>n<br />

i en provinsby dræbt en ham ubekendt kvin<strong>de</strong> ved<br />

bagfra at stikke hen<strong>de</strong> i venstre si<strong>de</strong> af ryggen<br />

med en kniv. T, <strong>de</strong>r var ustraffet og ikke tidligere<br />

hav<strong>de</strong> vist tilbøjelighe<strong>de</strong>r til impulsivitet eller<br />

voldshandlinger, var for IV2 år si<strong>de</strong>n begyndt at<br />

ryge hash og hav<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t sidste halve år y<strong>de</strong>rligere<br />

indtaget LSD. Forud for drabet hav<strong>de</strong> han<br />

ifølge retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse røget mere hash<br />

end vanligt og - umid<strong>de</strong>lbart før gerningen - indtaget<br />

en bety<strong>de</strong>lig dosis LSD. Der indtrådte ifølge<br />

retslægerå<strong>de</strong>t en forgiftning, <strong>de</strong>r viste sig ved intense,<br />

barokke hallucinationer, angst, psykomotorisk<br />

uro og glemsel. Denne tilstand, <strong>de</strong>r af retslægerå<strong>de</strong>t<br />

betegne<strong>de</strong>s som »sindssygelig« (d. v. s.<br />

psykotisk), vare<strong>de</strong> fra 14-14,30 ti<strong>de</strong>n til kl. ca.<br />

19. Drabet fandt sted kl. 16,15. T frifandtes ved<br />

nævningeken<strong>de</strong>lse i medfør af § 16 og dømtes til<br />

anbringelse i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

hav<strong>de</strong> udtalt, at ligearte<strong>de</strong> handlinger<br />

efter indtagelse af narkotika ikke var usandsynlige,<br />

og at bå<strong>de</strong> hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n og til<br />

tiltalte selv talte for en længerevaren<strong>de</strong> afvænning.


Vedroren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n sidstnævnte sag henvises<br />

til <strong>de</strong>n udførlige omtale hos H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt,<br />

Narkotika og straf, 1972, s. 127 ff.<br />

(b) Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>t<br />

om at afgive en udtalelse om <strong>de</strong>n lægelige<br />

opfattelse af beskaffenhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> bevidsthedsændringer<br />

og risici for ukontrolleret<br />

adfærd, <strong>de</strong>r følger af indtagelse af euforiseren<strong>de</strong><br />

stoffer. Man har i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />

også spurgt, om udviklingen giver anledning<br />

til at regne med stigen<strong>de</strong> forekomst af tilstan<strong>de</strong><br />

og kriminalitetsformer, med hensyn<br />

til hvilke <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i strfl. § 16<br />

vil vise sig uhensigtsmæssige, set fra et lægeligt<br />

synspunkt. Der henvises herved til bilag<br />

2 pkt. 5.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t henviser indledningsvis til<br />

World Health Organization's klassifikation<br />

af afhængighedsskaben<strong>de</strong> stoffer og udtaler<br />

generelt, at disse stoffer »svækker kontrollen<br />

over for impulser bl. a. til aggressiv adfærd«,<br />

og at »<strong>de</strong>n toksiske indvirkning kan<br />

være af en sådan intensitet, at tilstan<strong>de</strong>n må<br />

betegnes som psykotisk og uberegnelig og<br />

<strong>de</strong>rmed in<strong>de</strong>bære en fare for andre«. Der<br />

kan være tale om tilstan<strong>de</strong> med eller u<strong>de</strong>n<br />

bevidsthedssvækkelse. Det fremhæves, at<br />

stofferne viser bety<strong>de</strong>lige forskelle i <strong>de</strong>res<br />

virkninger, og at påvirkning kan forekomme<br />

i alle mulige gra<strong>de</strong>r. Oftest er tilstan<strong>de</strong>ne<br />

ledsaget af passivitet, men i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />

vil aggressivitet og løsnelse af sexuelle hæmninger<br />

præge bille<strong>de</strong>t. Det hed<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re i<br />

retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse:<br />

»Som ved alkoholindtagelse vil <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t langt<br />

overvejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> af stofindtagelse være<br />

tale om en lettere intoksikation med en vis mo<strong>de</strong>rat<br />

losnelse af hæmninger og mulighed for oplevelser,<br />

<strong>de</strong>r afviger fra hverdagens. Ved svær intoksikation<br />

vil <strong>de</strong>r i flertallet af tilfæl<strong>de</strong> være tale<br />

om en sådan påvirkning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s mulighe<strong>de</strong>r<br />

for udadgåen<strong>de</strong> handling vil være i væsentlig<br />

grad indskrænket. Der vil imidlertid, selv<br />

ved <strong>de</strong> lettest forloben<strong>de</strong> intoksikationer, stedse<br />

være forbun<strong>de</strong>t en øget risiko for voldsomme og<br />

farlige reaktioner eller svigten af opmærksomhed<br />

og evnen til koordineret adfærd, hvor sådan kræves,<br />

f. eks. i trafiksituationer.<br />

Herudover vil <strong>de</strong>r ved indtagelse af visse stoffer,<br />

herun<strong>de</strong>r specielt LSD og andre hallucinogene forbin<strong>de</strong>lser,<br />

hos nogle mennesker kunne udløses akut<br />

forløben<strong>de</strong> psykotiske reaktioner (hastigt forløben<strong>de</strong><br />

sindssygdomme), hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s oplevelsesmå<strong>de</strong><br />

og adfærd ændres totalt, og hvor <strong>de</strong>t<br />

- oftest betinget af forbigåen<strong>de</strong> vrangi<strong>de</strong>er og/eller<br />

hallucinatoriske oplevelser - kan komme til helt<br />

uforudselige aggressive handlinger, herun<strong>de</strong>r drab<br />

48<br />

af tilfældige personer. Sådanne reaktioner vil især<br />

kunne ses hos særligt disponere<strong>de</strong>, f. eks. hos personer<br />

med et beredskab for at kunne reagere med<br />

sindssygdom«.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t antager, at <strong>de</strong>n kriminogene<br />

virkning af stofindtagelse næppe er<br />

principielt forskellig fra virkningen af alkohol.<br />

Om <strong>de</strong>n retlige klassifikation af tilstan<strong>de</strong>ne<br />

bemærker retslægerå<strong>de</strong>t, at man ikke<br />

hidtil har følt § 16 og <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rtil knytte<strong>de</strong> lægelige<br />

fortolkningspraksis som uhensigtsmæssig,<br />

heller ikke på baggrund af <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />

som eksempelvis har fun<strong>de</strong>t sted<br />

un<strong>de</strong>r helt eller <strong>de</strong>lvis LSD-fremkaldte sindssygelige<br />

tilstan<strong>de</strong>. Man fin<strong>de</strong>r ikke grundlag<br />

for at udtale sig om, hvorvidt <strong>de</strong>n fremtidige<br />

udvikling kan give anledning til at foreslå<br />

ændringer i § 16.<br />

(c) Straffelovrå<strong>de</strong>t fremhæver, at <strong>de</strong>t<br />

voldsomt øge<strong>de</strong> forbrug af euforiseren<strong>de</strong><br />

stoffer gennem <strong>de</strong> senere år ikke i noget<br />

stort omfang har ført til straffesager om<br />

straffrihed i medfør af § 16. Stofmisbrugets<br />

retlige problematik har helt overvejen<strong>de</strong><br />

været knyttet til spørgsmålet om strafferammer,<br />

sanktionsvalg og praktiske behandlingsmulighe<strong>de</strong>r<br />

over for stofmisbrugere. I <strong>de</strong>nne<br />

forbin<strong>de</strong>lse har også meldt sig et spørgsmål<br />

om <strong>de</strong> psykiatriske af<strong>de</strong>lingers mulighe<strong>de</strong>r<br />

for at modtage og behandle personer, <strong>de</strong>r i<br />

psykisk henseen<strong>de</strong> er præge<strong>de</strong> af følger af<br />

stofmisbrug, men <strong>de</strong>tte problem har kun i<br />

ringe grad haft sammenhæng med spørgsmålet<br />

om straffrihed i medfør af § 16 for handlinger<br />

begået i en tilstand af stofpåvirkning.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at udviklingen<br />

har øget sandsynlighe<strong>de</strong>n for, at<br />

<strong>de</strong>r vil forekomme sager om bedømmelsen af<br />

tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r henhører un<strong>de</strong>r § 16. Efter<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag skal <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong> en<br />

obligatorisk regel om straffrihed — for så<br />

vidt angår frihedsstraf - for handlinger begået<br />

i en tilstand af sindssygdom. Gennemføres<br />

en sådan regel generelt, vil straffrihed<br />

altså også være obligatorisk i <strong>de</strong> af retslægerå<strong>de</strong>t<br />

omtalte tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r ved indtagelse<br />

af LSD og andre hallucinogene stoffer<br />

udløses en akut sindssygdom. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

fin<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>r ikke bør gæl<strong>de</strong> en regel om<br />

absolut straffrihed i disse tilfæl<strong>de</strong>. Der bør,<br />

ligesom med hensyn til alkoholrus, gæl<strong>de</strong> en<br />

regel, som ikke afskærer domstolene fra at


idømme straf, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t efter forslaget<br />

også vil være ordningen for så vidt angår tilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r kan ligestilles med sindssygdom.<br />

En vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong> skærpelse af bedømmelsen<br />

af psykotiske tilstan<strong>de</strong> fremkaldt ved stofmisbrug<br />

kan man på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ikke gå<br />

ind for. Om <strong>de</strong>n af straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong><br />

regel vedrøren<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> fremkaldt ved<br />

indtagelse af alkohol eller andre rusmidler<br />

henvises til ovenfor s. 45-46. Det er her bl.<br />

a. fremhævet, at <strong>de</strong>r efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

forslag til § 65 kan anven<strong>de</strong>s særlige retsfølger<br />

over for <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s på grund af en<br />

tilstand fremkaldt ved indtagelse af rusmidler.<br />

Det er diskuteret i straffelovrå<strong>de</strong>t, om en<br />

fakultativ regel bør praktiseres på en sådan<br />

må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r faktisk sker en skærpelse af bedømmelsen,<br />

bl. a. i forhold til <strong>de</strong>n ovenfor<br />

referere<strong>de</strong> dom i U 1971.560 (0), som er<br />

<strong>de</strong>t reneste eksempel på, at en påvirkningstilstand<br />

af psykotisk karakter har gjort sig<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n at være forbun<strong>de</strong>t med en<br />

psykose af an<strong>de</strong>n art eller i øvrigt med en udtalt<br />

psykisk afvigelse på gerningsti<strong>de</strong>n. Man<br />

kan næppe se bort fra, at udviklingen i retspraksis<br />

kan komme til at bero på, hvilket<br />

omfang og hvilke former kriminalitet med<br />

<strong>de</strong>nne særlige baggrund vil antage i fremti<strong>de</strong>n.<br />

Som forhol<strong>de</strong>ne stiller sig nu, er <strong>de</strong>t<br />

imidlertid straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>t<br />

fortsat må være udgangspunktet, at en læge-<br />

49<br />

lig konklusion om psykose må føre til en frifin<strong>de</strong>lse,<br />

og at valget af retlig reaktion ud fra<br />

behandlingsmæssige eller fareafværgen<strong>de</strong><br />

hensyn <strong>de</strong>refter må afgøres på samme må<strong>de</strong>,<br />

som hvor <strong>de</strong>t drejer sig om andre grupper af<br />

sindssyge. Såfremt en strengere bedømmelse<br />

skal komme på tale, kan <strong>de</strong>r bl.a. tænkes at<br />

blive lagt vægt på, om <strong>de</strong>r på baggrund af<br />

gerningsman<strong>de</strong>ns tidligere erfaringer med<br />

hensyn til stofmisbrug og stoffers virkning<br />

på hans adfærd er særlig grund til at bebrej<strong>de</strong><br />

ham, at han hensætter sig i en tilstand,<br />

som totalt ændrer hans reaktioner og<br />

skaber en risiko for alvorlige aggressive<br />

handlinger.<br />

Som foran nævnt har retslægerå<strong>de</strong>t ikke<br />

udtalt sig imod en regel, efter hvilken<br />

spørgsmålet om straffrihed for handlinger<br />

begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af alkohol eller afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />

stoffer beror på rettens<br />

afgørelse i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Såfremt vedvaren<strong>de</strong> misbrug af alkohol<br />

eller euforiseren<strong>de</strong> stoffer har medført en<br />

sindssygdom (kronisk alkoholpsykose o. 1.),<br />

u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r på gerningsti<strong>de</strong>n har foreligget<br />

påvirkning af alkohol eller narkotika, fal<strong>de</strong>r<br />

tilfæl<strong>de</strong>t u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n af straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong><br />

særregel og må bedømmes efter hovedreglen<br />

om obligatorisk straffrihed med<br />

hensyn til handlinger begået i en tilstand af<br />

sindssygdom.


(a) Åndssvaghed i højere grad henhører<br />

un<strong>de</strong>r strfl. § 16, me<strong>de</strong>ns spørgsmålet om bedømmelsen<br />

af andre intelligens<strong>de</strong>fekter må<br />

afgøres efter § 17. Såfremt gerningsman<strong>de</strong>n<br />

fin<strong>de</strong>s utilregnelig efter § 16 eller uegnet til<br />

påvirkning gennem straf efter § 17, skal <strong>de</strong>r<br />

i medfør af § 70, stk. 1, tages stilling til, om<br />

<strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for straf skal anven<strong>de</strong>s an<strong>de</strong>n<br />

retsfolge, og i bekræften<strong>de</strong> fald hvilken.<br />

Denne ordning stammer i <strong>de</strong>t væsentlige fra<br />

Torps forslag i U II, §§ 15, 17 og 57. Torp<br />

foreslog dog i sin § 15 udtrykket »udpræget<br />

åndssvage« (såle<strong>de</strong>s også Goll og Torp i U<br />

III, § 16). Ændringen til »åndssvaghed i højere<br />

grad« fulgte Olriks forslag i U III. Om<br />

<strong>de</strong>n ordning, som var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r strfl.<br />

af 1866, og som in<strong>de</strong>holdt en meget mere begrænset<br />

adgang til at fritage åndssvage for<br />

straf, henvises til Torp, Alm. <strong>de</strong>l, s. 345 f.,<br />

358 ff. og 363 ff. Med hensyn til gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

ret henvises til Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg., s.<br />

299 ff. og 466 ff. samt Waaben, Utilregnelighed<br />

og særbehandling, s. 91 ff.<br />

Som <strong>de</strong>t vil blive nærmere omtalt ne<strong>de</strong>nfor,<br />

har justitsministeriet i 1970 nedsat et<br />

udvalg med <strong>de</strong>n opgave at overveje foranstaltningerne<br />

over for åndssvage og andre<br />

svagt begave<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Un<strong>de</strong>r hensyn<br />

til <strong>de</strong>tte udvalgsarbej<strong>de</strong>, som ikke er afsluttet,<br />

har straffelovrå<strong>de</strong>t ment at kunne begrænse<br />

sig til en forholdsvis kortfattet omtale<br />

af problemerne vedrøren<strong>de</strong> disse persongrupper,<br />

og <strong>de</strong>r er ikke af rå<strong>de</strong>t iværksat un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />

<strong>de</strong>r mere eller mindre ville fal<strong>de</strong><br />

sammen med <strong>de</strong>n indsamling af materiale,<br />

som foregår un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t nævnte udvalg. Det<br />

kan særlig fremhæves, at rå<strong>de</strong>t ikke har<br />

drøftet spørgsmålet om <strong>de</strong>t mulige behov for<br />

særlige behandlingsformer over for sinker i<br />

eller u<strong>de</strong>n for kriminalforsorgen.<br />

(b) Åndssvaghed i højere grad henhører<br />

Kapitel IV.<br />

Intelligens<strong>de</strong>fekter.<br />

som nævnt un<strong>de</strong>r § 16 og omfatter <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r psykiatrisk betegnes som idioti<br />

og imbecilitet. Grænsen til åndssvaghed i<br />

lettere grad sættes omkring en intelligenskvotient<br />

(IK) på 55. Selvom <strong>de</strong>t efter § 16<br />

er en betingelse for straffrihed, at lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />

skal have været »utilregnelig« (se<br />

herom kap. II i forbin<strong>de</strong>lse med sindssygdom),<br />

er <strong>de</strong>tte forbehold u<strong>de</strong>n praktisk betydning,<br />

når <strong>de</strong>t drejer sig om personer, <strong>de</strong>r<br />

er åndssvage i højere grad. Disse personer<br />

bliver i praksis altid frifun<strong>de</strong>t for straf.<br />

Åndssvaghed i lettere grad er omfattet af<br />

§ 17, som bl. a. taler om »en ved mangelfuld<br />

udvikling ... af sjælsevnerne . . . betinget<br />

varigere tilstand«. Af § 17 følger vi<strong>de</strong>re, at<br />

valg af særlige foranstaltninger i ste<strong>de</strong>t for<br />

straf kun kommer på tale, såfremt tiltalte<br />

ikke anses for »egnet til påvirkning gennem<br />

straf«.<br />

Den mulighed for særbehandling, som er<br />

givet i § 17, er ikke begrænset til <strong>de</strong> gra<strong>de</strong>r<br />

af intelligens<strong>de</strong>fekt, <strong>de</strong>r kan betegnes som<br />

åndssvaghed. Også sinketilstan<strong>de</strong> er en mangelfuld<br />

udvikling af sjælsevnerne, og § 17 i<br />

sig selv gør <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor ikke nødvendigt at<br />

fasthol<strong>de</strong> en afgrænsning af områ<strong>de</strong>t for lettere<br />

åndssvaghed. Det praktiske behov for<br />

<strong>de</strong>nne afgrænsning følger imidlertid af, at<br />

<strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s nogen særlig sinkeforsorg, til<br />

hvilken sinker ville kunne henvises i medfør<br />

af § 70. Der fin<strong>de</strong>s kun en åndssvageforsorg,<br />

og <strong>de</strong>t anses bå<strong>de</strong> fra juridisk og lægelig si<strong>de</strong><br />

for ønskeligt, at dom til åndssvageforsorg<br />

kun fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse i tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er omfattet<br />

af lovgivningen om <strong>de</strong>nne forsorg. Traditionelt<br />

har <strong>de</strong>tte bety<strong>de</strong>t, at diagnosen<br />

»åndssvag« er en forudsætning for dom til<br />

åndssvageforsorg. Denne forudsætning er<br />

dog ikke fastholdt fuldtud efter åndssvageloven<br />

af 1959. Loven handler om »forsorg for<br />

åndssvage og andre særlig svagt begave<strong>de</strong>«,


og forsorg kan anven<strong>de</strong>s over for en person,<br />

»<strong>de</strong>r er åndssvag, eller hvis tilstand ganske<br />

må ligestilles med åndssvaghed«.<br />

Fra lægeligt synspunkt kan åndssvaghed i<br />

lettere grad (<strong>de</strong>bilitet) vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> afgrænses<br />

som <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er ken<strong>de</strong>tegnet ved en<br />

IK mellem 55 og 75. Det har dog i dansk<br />

psykiatri været almin<strong>de</strong>ligt at fremhæve, at<br />

diagnosen ikke ensidigt kan bygges på et<br />

formelt kriterium udtrykt i en IK. Der anlægges<br />

en suppleren<strong>de</strong> bedømmelse af indivi<strong>de</strong>ts<br />

færdighe<strong>de</strong>r, evne til tilpasning til<br />

visse ydre forhold og arbejdsopgaver etc. Behovet<br />

for at foretage en sådan samlet klinisk<br />

vur<strong>de</strong>ring følger af flere forhold. Der kan såle<strong>de</strong>s<br />

forekomme en variation i prøveresultaterne<br />

med hensyn til <strong>de</strong>t samme individ; valget<br />

af test-meto<strong>de</strong> spiller en rolle, og <strong>de</strong>r er<br />

grund til at tro, at en intelligensprøve ikke<br />

fuldtud afspejler indivi<strong>de</strong>ts almin<strong>de</strong>lige intelligensniveau,<br />

i<strong>de</strong>t bl. a. al<strong>de</strong>r og tidligere<br />

erfaringer kan spille en rolle. Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong><br />

her omtalte psykiatriske afgrænsningsspørgsmål<br />

henvises til Helweg, s. 18 ff. og 107 ff.,<br />

Strömgren, s. 288 ff., Villars Lunn i <strong>Betænkning</strong><br />

om <strong>de</strong> retspsykiatriske un<strong>de</strong>rsøgelser i<br />

straffesager, s. 141 ff. og <strong>Betænkning</strong> om<br />

åndssvageforsorgen, 1958, s. 35 ff. I sin udtalelse<br />

af 24. august 1972 har retslægerå<strong>de</strong>t i<br />

korthed <strong>de</strong>fineret åndssvaghe<strong>de</strong>n på linie<br />

med <strong>de</strong>t foran anførte. Det nævnes, at <strong>de</strong>t<br />

overvejen<strong>de</strong> antal lettere åndssvage ligger på<br />

en IK mellem 60 og 70, og <strong>de</strong>t hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter:<br />

»Un<strong>de</strong>r IK 60 må diagnosen i visse tilfæl<strong>de</strong><br />

blive åndssvaghed i mid<strong>de</strong>l grad (eller<br />

i »højere grad« og altså henføres un<strong>de</strong>r straffelovens<br />

§ 16), og over IK 70 må en <strong>de</strong>l<br />

svagtbegave<strong>de</strong> henføres til sinkegruppen og<br />

fal<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n personkreds, som kræver<br />

retlige <strong>særforanstaltninger</strong>« (ad pkt. IV).<br />

Når loven om åndssvageforsorg af 1959<br />

som led i afgrænsningen af særforsorgens<br />

områ<strong>de</strong> (herun<strong>de</strong>r områ<strong>de</strong>t for ikke-frivillige<br />

indgreb) taler om en person, »<strong>de</strong>r er<br />

åndssvag, eller hvis tilstand ganske må ligestilles<br />

med åndssvaghed«, kan <strong>de</strong>t give anledning<br />

til nogen tvivl, hvad <strong>de</strong>r er ment hermed.<br />

I betænkning om åndssvageforsorgen<br />

s. 37 nævnes, at <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> udvalg<br />

overveje<strong>de</strong> at foreslå en egentlig <strong>de</strong>finition<br />

af begrebet åndssvaghed i loven, men ikke<br />

anså <strong>de</strong>tte for teknisk muligt, »i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ikke<br />

drejer sig om et på al<strong>de</strong>les faste kriterier<br />

bygget begreb, men om en ud fra en helheds-<br />

51<br />

vur<strong>de</strong>ring stillet diagnose«. Det hed<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re:<br />

»Man er - da en skarp afgrænsning<br />

ikke er mulig - gået ud fra, at åndssvageforsorgen<br />

for at kunne nyttiggøres for <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r<br />

har behov for <strong>de</strong>n, også efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

skulle kunne omfatte personer, hvis<br />

tilstand efter et lægeligt skøn ganske må ligestilles<br />

med åndssvaghed, <strong>de</strong>ls fordi <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

på grund af bety<strong>de</strong>lig intelligens<strong>de</strong>fekt<br />

er u<strong>de</strong> af stand til at klare sig på egen<br />

hånd, <strong>de</strong>ls fordi <strong>de</strong>res forsorgs- og behandlingsbehov<br />

kun på fyl<strong>de</strong>stgøren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> kan<br />

varetages in<strong>de</strong>n for åndssvageforsorgens<br />

rammer«.<br />

Efter <strong>de</strong>nne udtalelse skulle <strong>de</strong>r ikke være<br />

tvivl om, at loven er tilsigtet at fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse<br />

på nogle personer, <strong>de</strong>r ikke kan betegnes<br />

som åndssvage ( i betydning idioter, imbecile<br />

eller <strong>de</strong>bile). I forarbej<strong>de</strong>rne til loven<br />

er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> også udtalelser, <strong>de</strong>r<br />

ty<strong>de</strong>r på, at nogle har villet støtte en brug af<br />

or<strong>de</strong>t åndssvag i restriktiv betydning (idioter<br />

og imbecile), og at tilføjelsen om ligestille<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong> kun skal udfyl<strong>de</strong> intervallet op til<br />

grænsen mellem <strong>de</strong>bilitet og sinkestadiet. I<br />

praksis må <strong>de</strong>n førstnævnte opfattelse anses<br />

for at være <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Det er un<strong>de</strong>r alle<br />

omstændighe<strong>de</strong>r sikkert, at lovens formulering<br />

betegner en afstandtagen fra ensidig anven<strong>de</strong>lse<br />

af intelligensmålingens resultat som<br />

kriterium på, om forsorg kan anven<strong>de</strong>s, og<br />

at <strong>de</strong>r - som <strong>de</strong>t flere gange er fremhævet -<br />

ikke er tale om en udvi<strong>de</strong>lse til »sinkegruppen<br />

som sådan«. Lovens regler handler om<br />

et forholdsvis snævert grænseområ<strong>de</strong> mellem<br />

<strong>de</strong>bilitet og sinkestadiet, og <strong>de</strong>t følger af<br />

lovens ordning, at en lægeerklæring i sin<br />

konklusion kan betegne en person som høren<strong>de</strong><br />

til <strong>de</strong>tte grænseområ<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n udtrykkelig<br />

at tage stilling til, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

skal anses som »åndssvag«.<br />

De nævnte synspunkter synes også at<br />

fin<strong>de</strong> støtte i retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse til<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t. Det fremhæves, at begrebet<br />

»ligestillet« er benyttet for at undgå intelligenskvotientens<br />

stive og skarpe grænsedragning,<br />

og at <strong>de</strong>t ikke er tilsigtet, at sinker som<br />

gruppe skulle kunne optages i åndssvageforsorg.<br />

Indførelsen af begrebet »ligestillet<br />

med åndssvaghed« bety<strong>de</strong>r ikke, »at åndssvagegrænsen<br />

generelt er lagt højere op, men<br />

alene at <strong>de</strong>r er åbnet mulighed for, at åndssvageforsorgens<br />

hjælpeforanstaltninger kan<br />

bringes i anven<strong>de</strong>lse over for enkelttilfæl<strong>de</strong>


med et ganske specielt behov. Rå<strong>de</strong>t kan<br />

ikke anbefale, at »ligestillet« anven<strong>de</strong>s til at<br />

få kriminelle sinker inddraget un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg,<br />

men kan på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong><br />

heller ikke fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t rimeligt, at mangelfuldt<br />

udvikle<strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r fungerer som åndssvage,<br />

un<strong>de</strong>rgives fængselsstraf i et miljø,<br />

hvor <strong>de</strong> ikke kan hæv<strong>de</strong> sig. Med andre ord<br />

må rå<strong>de</strong>t tilrå<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r - som <strong>de</strong>t hidtil har<br />

været almin<strong>de</strong>ligt - i valget af sanktioner individualiseres<br />

på grundlag af en mentalobservation«<br />

. Se i øvrigt ne<strong>de</strong>nfor om retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

bemærkninger angåen<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lsen<br />

af åndssvageforsorg.<br />

(b) De ovenfor referere<strong>de</strong> overvejelser har<br />

taget sigte på regulering af anven<strong>de</strong>lsen af<br />

forsorg efter åndssvageloven og har ikke direkte<br />

haft afgørelse i straffesager for øje.<br />

Det synes imidlertid at stå fast, at dom til<br />

åndssvageforsorg i medfør af strfl. § 70 kan<br />

afsiges, såfremt <strong>de</strong> omtalte betingelser med<br />

hensyn til tilstan<strong>de</strong>ns beskaffenhed er opfyldt.<br />

Der kan anføres nogle eksempler på,<br />

at <strong>de</strong>r i straffesager har været spørgsmål om<br />

tilstan<strong>de</strong> »ligestillet med åndssvaghed«:<br />

U 1965.108 (H): Den 35-årige T, <strong>de</strong>r gentagne<br />

gange var straffet, navnlig for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser,<br />

fandtes ved nævningeting skyldig i voldtægtsforsog,<br />

røveri, un<strong>de</strong>rslæb og tyveri. T blev ved<br />

VLR idømt 4 års fængsel; <strong>de</strong>r forelå ikke mentalerklæring.<br />

Derefter blev T mentalun<strong>de</strong>rsøgt, og i<br />

en udtalelse fra retslægerå<strong>de</strong>t hed <strong>de</strong>t, at T (som<br />

i 1951 for tyveri hav<strong>de</strong> været dømt til anbringelse<br />

i åndssvageanstalt) var bå<strong>de</strong> intellektuelt og karakterologisk<br />

udtalt afvigen<strong>de</strong>. Hans svage begavelse<br />

placere<strong>de</strong> ham nær åndssvagegrænsen, og<br />

<strong>de</strong>t blev i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse fremhævet, at »me<strong>de</strong>ns<br />

hans praktiske evner ligger lidt højere, placerer<br />

hans ringe kundskaber og svigten<strong>de</strong> omtanke ham<br />

lidt lavere«. Når man tillige tog hans umo<strong>de</strong>nhed<br />

og ustabilitet samt hele hans livsløb og svigten<strong>de</strong><br />

evne til social tilpasning i betragtning, fandtes <strong>de</strong>t<br />

»rimeligt at ligestille hans tilstand med åndssvaghed«.<br />

T kunne ifølge retslægerå<strong>de</strong>t ikke længere<br />

anses for strafegnet. Det var vanskeligt at afgøre,<br />

om hovedvægten bur<strong>de</strong> lægges på <strong>de</strong> intellektuelle<br />

eller på <strong>de</strong> karakterologiske mangler. Forvaring<br />

kunne komme på tale, men behovet for forsorg<br />

talte dog for, at han påny blev inddraget un<strong>de</strong>r<br />

åndssvageforsorg med anstaltsanbringelse for øje.<br />

Ved Højesteret blev T dømt til anbringelse i åndssvageanstalt.<br />

U 1965.911 (0): Den knap 19-årige T, som ikke<br />

tidligere var straffet, men som si<strong>de</strong>n sit 11. år<br />

i lange perio<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> været på institutioner un<strong>de</strong>r<br />

åndssvageforsorgen, fandtes skyldig i 6 indbrudstyverier<br />

og forsøg herpå samt i 2 brugstyverier,<br />

alle begået in<strong>de</strong>nfor 1 uge. Han hav<strong>de</strong><br />

året før modtaget tiltalefrafald i anledning af tilsvaren<strong>de</strong><br />

forseelser, og un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye sag blev han<br />

52<br />

anbragt på Rødbygård, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r faldt dom i<br />

sagen. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T ved intelligenstestning<br />

klare<strong>de</strong> sig som en sinke, me<strong>de</strong>ns han ved<br />

kliniske og sociale vur<strong>de</strong>ringer fandtes at være<br />

svagt begavet i en sådan grad, at han måtte betegnes<br />

som si<strong>de</strong>stillet med en åndssvag. Det måtte<br />

anses for u<strong>de</strong>lukket, at straf - herun<strong>de</strong>r ungdomsfængsel<br />

- kunne have en korrigeren<strong>de</strong> virkning.<br />

Ved ØLR votere<strong>de</strong> 3 dommere for at anse T for<br />

strafegnet og ville give betinget dom, me<strong>de</strong>ns 3<br />

dommere anså ham for strafuegnet og votere<strong>de</strong><br />

for inddragelse un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg. T blev<br />

herefter anset med betinget dom, jfr. rpl. § 216,<br />

stk. 1, som <strong>de</strong>t for tiltalte gunstigste resultat.<br />

Det fremgår af § 17, at valget mellem<br />

straf og særlige foranstaltninger over for lettere<br />

åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re har skullet<br />

bero på en konkret bedømmelse. Rigsadvokatens<br />

cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember 1932 in<strong>de</strong>holdt<br />

på <strong>de</strong>tte punkt ingen vejledning ud<br />

over at pege på, at afgørelsen måtte afhænge<br />

af, om tiltalte kunne anses for egnet til påvirkning<br />

gennem straf eller ikke. Fra <strong>de</strong>n<br />

første perio<strong>de</strong> efter straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

foreligger <strong>de</strong>r også fra lægernes si<strong>de</strong> udtalelser,<br />

som ty<strong>de</strong>r på, at man ikke har anset<br />

alle lettere åndssvage for uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />

gennem straf, se f. eks. Helweg, s. 19,<br />

21, 125 og 127. Senere har retslægerå<strong>de</strong>t<br />

mere generelt anset åndssvage for strafuegne<strong>de</strong>.<br />

Domstolenes praksis har udviklet sig<br />

såle<strong>de</strong>s, at lettere åndssvage i <strong>de</strong>t helt overvejen<strong>de</strong><br />

antal tilfæl<strong>de</strong> er fun<strong>de</strong>t uegne<strong>de</strong> til<br />

straf. Afvigelser herfra er bl. a. forekommet<br />

i nogle sager, hvor <strong>de</strong>t aktuelle alternativ til<br />

særforsorg ikke har været frihedsstraf men<br />

en betinget dom, sml. <strong>de</strong>n foran referere<strong>de</strong><br />

dom i U 1965.911 om en person i grænseområ<strong>de</strong>t<br />

mellem lettere åndssvaghed og sinkestadiet.<br />

U 1961.572 (H) belyser også spørgsmålet. Den<br />

20-årige ustraffe<strong>de</strong> landbrugsmedhjælper T hav<strong>de</strong><br />

hos sin arbejdsgiver stjålet en damefrakke og en<br />

stortrøje til en samlet værdi af ca. 335 kr. Han<br />

hav<strong>de</strong> tidligere været un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg, men<br />

var en<strong>de</strong>ligt udskrevet for henved 7 år si<strong>de</strong>n. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

betegne<strong>de</strong> T som åndssvag i lettere<br />

grad; han var arbejdsvillig og godmodig og hav<strong>de</strong><br />

indtil for et år si<strong>de</strong>n klaret sig socialt tilfredsstillen<strong>de</strong>,<br />

si<strong>de</strong>n var <strong>de</strong>t gået mindre godt. T måtte<br />

anses for strafuegnet; <strong>de</strong>r syntes ikke at være<br />

risiko for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser, og rå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong><br />

tilsyn, helst gennem åndssvageforsorgen. Me<strong>de</strong>ns<br />

ØLR ville stadfæste en betinget dom, dømte<br />

HR ham til åndssvageforsorg. Der forelå en erklæring<br />

fra overlægen ved et forsorgscenter, som<br />

udtalte, at man afgjort ville hol<strong>de</strong> T u<strong>de</strong>nfor<br />

institution. »Kun hvis han viser sig umulig at<br />

hjælpe socialt, eller hvis han bliver syg, eller<br />

en<strong>de</strong>lig hvis han skulle begyn<strong>de</strong> nye kriminelle


handlinger, vil indlæggelse på åndssvagehospital<br />

komme på tale«.<br />

Domme til frihedsstraf synes at være blevet<br />

sjældne, ligesom <strong>de</strong>r vistnok kun i meget<br />

få tilfæl<strong>de</strong> konstateres åndssvaghed hos personer,<br />

<strong>de</strong>r hensid<strong>de</strong>r i fængselsvæsenets institutioner.<br />

Dom til kortvarig frihedsstraf<br />

kan dog bl. a. forekomme i sager om niotorkorsel<br />

i spirituspåvirket tilstand, se herved<br />

U 1969.492 (0). Der henvises i øvrigt<br />

til Waaben, Utilregnelighed og særbehandling,<br />

s. 93 f., jfr. s. 77 med henvisning til RÅ<br />

1964.95, hvor retslægerå<strong>de</strong>t i en færdselssag<br />

udtalte, at tiltalte, <strong>de</strong>r var lettere åndssvag,<br />

ikke kunne »anses for ganske uegnet til at<br />

un<strong>de</strong>rkastes bø<strong>de</strong> eller en kortere hæftestraf«<br />

.<br />

Bortset fra <strong>de</strong> foran omtalte tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

åndssvageforsorg anven<strong>de</strong>s over for personer,<br />

<strong>de</strong>r ikke udtrykkelig er betegnet som åndssvage,<br />

men ligestilles med åndssvage, fin<strong>de</strong>r<br />

strfl. § 70, jfr. § 17, næsten ikke anven<strong>de</strong>lse<br />

på personer i sinkegruppen. Der er et ikke<br />

ubety<strong>de</strong>ligt antal sinker i fængselsvæsenets<br />

institutioner og i Dansk Forsorgsselskabs klientel.<br />

I nogle tilfæl<strong>de</strong> har tilstan<strong>de</strong>n været<br />

klart diagnosticeret på dommens tid; mere<br />

almin<strong>de</strong>ligt er <strong>de</strong>t dog formentlig, at <strong>de</strong>r ikke<br />

har været anledning til at la<strong>de</strong> mentalun<strong>de</strong>rsøgelse<br />

foretage. Ikke sjæl<strong>de</strong>nt foreligger<br />

åndssvaghed og an<strong>de</strong>n svag begavelse i kombination<br />

med karaktermæssige afvigelser.<br />

(c) I Norge anven<strong>de</strong>s frihedsstraf og betinget<br />

dom i noget vi<strong>de</strong>re omfang over for lettere<br />

åndssvage, end tilfæl<strong>de</strong>t er i Danmark.<br />

Dette har ifølge oplysninger fra <strong>de</strong>t norske<br />

straffelovråd særlig sammenhæng med, at<br />

<strong>de</strong>n norske åndssvageforsorg ikke er så godt<br />

udbygget som <strong>de</strong>n danske. I <strong>de</strong>n norske<br />

straffelov er <strong>de</strong>r ikke udtrykkelig sagt noget<br />

om åndssvaghed. Efter en forholdsvis lang<br />

tradition skal udtrykket »sinnssyk« i strfl. §<br />

44 imidlertid forstås såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t - foru<strong>de</strong>n<br />

psykoser - tager sigte på åndssvaghed i<br />

høj grad. Det norske straffelovråd har oplyst.,<br />

at <strong>de</strong>r i løbet af <strong>de</strong> sidste ti år formentlig<br />

i retspsykiatrisk praksis er sket en<br />

indsnævring af <strong>de</strong>t områ<strong>de</strong>, hvor åndssvaghed<br />

medfører straffrihed efter § 44, såle<strong>de</strong>s<br />

at <strong>de</strong>t i dag vistnok kun er idiot-gruppen,<br />

<strong>de</strong>r bliver straffri efter <strong>de</strong>nne bestemmelse.<br />

Se herom Helge Rostad i Jussens Venner<br />

53<br />

1967, s. 49 ff. Sager mod imbecile lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

afgøres som regel med påtalefrafald.<br />

Hvis en åndssvag lovovertræ<strong>de</strong>r må betragtes<br />

som relativt farlig, vil påtalemyndighe<strong>de</strong>n<br />

normalt rejse sikringssag i medfør af §<br />

39, nr. 1, jfr. ovenfor s. 37. De tilregnelige<br />

åndssvage går ind un<strong>de</strong>r persongruppen med<br />

»mangelfullt utvikle<strong>de</strong> eller varig svekke<strong>de</strong><br />

sjelsevner« i § 39, nr. 1.<br />

Det norske straffelovråd har oplyst, at<br />

man vil foreslå, at reglen om obligatorisk<br />

straffrihed skal omfatte bå<strong>de</strong> idioterne og <strong>de</strong><br />

imbecile. Som fællesbetegnelse for <strong>de</strong>nne<br />

gruppe vil man sandsynligvis bruge udtrykket<br />

»psykisk utviklingshemning (åndssvakhet)<br />

i bety<strong>de</strong>lig grad«. Man overvejer også<br />

at foreslå, at i hvert fald <strong>de</strong>le af <strong>de</strong>bilgruppen<br />

skal omfattes af betegnelsen »dybtgåen<strong>de</strong><br />

abnormtilstand« og såle<strong>de</strong>s gå ind<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n fakultative regel om straffrihed,<br />

jfr. ovenfor kap. II.<br />

I svensk ret er »sinnesslöhet« nævnt i bestemmelsen<br />

i kap. 33, § 2 om <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r obligatorisk u<strong>de</strong>lukker dom til frihedsstraf<br />

(jfr. ovenfor kap. II). Or<strong>de</strong>t »sinnesslöhet«<br />

fortolkes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t omfatter idioter<br />

og imbecile, men ikke <strong>de</strong>bile, jfr. Beckman,<br />

Holmberg, Hult og Strahl III, s. 259. I<br />

modsætning til <strong>de</strong>n norske lovs § 44 u<strong>de</strong>lukker<br />

<strong>de</strong>n svenske regel ikke, at <strong>de</strong>r idømmes<br />

bø<strong>de</strong>, jfr. 33:2, stk. 2.<br />

Ved sammenligninger mellem <strong>de</strong> nordiske<br />

regler må man være opmærksom på, at <strong>de</strong>r<br />

ikke er fuld overensstemmelse mellem <strong>de</strong><br />

former for standardiseret intelligensmåling<br />

og gradind<strong>de</strong>ling af intelligens<strong>de</strong>fekterne,<br />

som anven<strong>de</strong>s i <strong>de</strong> forskellige lan<strong>de</strong>.<br />

(d) Foranstaltninger i medfør af strfl. §<br />

70 anven<strong>de</strong>s navnlig i to former: dom til<br />

anbringelse (eller förbliven) un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg<br />

og dom til anbringelse i åndssvageanstalt.<br />

Forskellen mellem <strong>de</strong> to domsformer<br />

er, at <strong>de</strong>n sidstnævnte obligatorisk<br />

foreskriver en anstaltsanbringelse, som kun<br />

kan ophøre efter retsken<strong>de</strong>lse i medfør af §<br />

70, stk. 3, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t ved dom til åndssvageforsorg<br />

overla<strong>de</strong>s til <strong>de</strong>nne forsorgs myndighe<strong>de</strong>r<br />

at bestemme, om forsorg skal udøves<br />

un<strong>de</strong>r anstaltsforhold eller ej, og om<br />

<strong>de</strong>r senere skal ske en ændring af <strong>de</strong>n først<br />

trufne afgørelse herom. De pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> myndighe<strong>de</strong>r<br />

er i så henseen<strong>de</strong> stillet, som om<br />

<strong>de</strong>r ikke var afsagt nogen dom, men spørgs-


målet om, hvorvidt forsorg helt skal ophøre,<br />

henhorer i alle tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r domstolene,<br />

jfr. § 70, stk. 3.<br />

Det følger af ordningen i § 70, stk. 1, at<br />

retten må begrænse sig til at anordne <strong>de</strong>n<br />

mindre indgriben<strong>de</strong> foranstaltning — åndssvage/orsorg<br />

- medmindre hensynet til »retssikkerhe<strong>de</strong>n«<br />

taler for, at <strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong><br />

afgørelse sikres øjeblikkelig anbringelse<br />

i åndssvageanstalt og förbliven i sådan<br />

anstalt, indtil retten ændrer <strong>de</strong>nne bestemmelse.<br />

Rettens afgørelse kan såle<strong>de</strong>s ikke<br />

u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> træffes ud fra overvejelser<br />

over, hvilken forsorgsform man på dommens<br />

tid må anse som <strong>de</strong>n mest hensigtsmæssige<br />

Den stigning i antallet af domfæl<strong>de</strong>lser,<br />

som indtrådte i 1959, hænger sammen med<br />

en nedgang i antallet af tiltalefrafald som<br />

følge af en ændring i åndssvageloven. For<br />

årene 1960-70 er <strong>de</strong>t gennemsnitlige antal<br />

domme til åndssvageanstalt 23 og til åndssvageforsorg<br />

38 (kun mandlige domfældte).<br />

Det kan tilføjes, at kriminalstatistikken<br />

forud for 1956 kun hav<strong>de</strong> en rubrik betegnet<br />

»åndssvageanstalt« (i 1955 dog »åndssvageforsorg«,<br />

hvilket muligvis er <strong>de</strong>n korrekte<br />

betegnelse også for <strong>de</strong> foregåen<strong>de</strong> år).<br />

I årene 1950-55 svinge<strong>de</strong> domfæl<strong>de</strong>lsestallene<br />

i <strong>de</strong>nne rubrik mellem 24 og 37.<br />

54<br />

ud fra behandlingsmæssige hensyn. Valget<br />

af domsform kan i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> give anledning<br />

til tvivl, se herved eksempelvis dommene<br />

i U 1967.522 (H) og 1970.324 (H).<br />

Det kan i almin<strong>de</strong>lighed siges at være en forudsætning<br />

for dom til anbringelse i åndssvageanstalt,<br />

at <strong>de</strong>r - særlig un<strong>de</strong>r hensyntagen<br />

til arten af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet - må<br />

regnes med en nærliggen<strong>de</strong> risiko for lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />

af bety<strong>de</strong>lig grovhed.<br />

<strong>Krim</strong>inalstatistikken har si<strong>de</strong>n 1956 in<strong>de</strong>holdt<br />

tal for domfæl<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>r sondrer mellem<br />

dom til åndssvageanstalt og dom til<br />

åndssvageforsorg. Tallene er anført i følgen<strong>de</strong><br />

oversigt:<br />

Udover dom til åndssvageanstalt og åndssvageforsorg<br />

forekommer <strong>de</strong>r af og til dom<br />

til tilsyn i medfør af § 70, se f. eks. U<br />

1954.309 (H). Dommen i U 1958.274 (H)<br />

kan nævnes som eksempel på tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

valget mellem åndssvageforsorg og tilsyn ved<br />

Dansk Forsorgsselskab giver anledning til<br />

tvivl.<br />

(e) I september 1970 nedsatte justitsministeriet<br />

efter forhandling med socialministeriet<br />

et udvalg med <strong>de</strong>n opgave »at overveje<br />

foranstaltningerne over for åndssvage og<br />

andre svagt begave<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, herun-


<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nærmere tilrettelæggelse af behandlingsarbej<strong>de</strong>t«.<br />

Udvalgets formand er højesteretsdommer,<br />

dr. jur. Louis 1e Maire.<br />

Baggrun<strong>de</strong>n for udvalgets nedsættelse var,<br />

at bestyrelsen for statens åndssvageforsorg<br />

hav<strong>de</strong> givet udtryk for betænkelighe<strong>de</strong>r med<br />

hensyn til <strong>de</strong>n retlige reaktion og forsorgens<br />

behandlingsforanstaltninger over for visse<br />

grupper af lettere åndssvage og personer i<br />

grænseområ<strong>de</strong>t mellem åndssvaghed og sinkestadiet.<br />

Man fandt, at <strong>de</strong>r var væsentlige<br />

mangler ved <strong>de</strong> institutionsmæssige forhold,<br />

un<strong>de</strong>r hvilke sådanne lovovertræ<strong>de</strong>re blev<br />

anbragt. Dette problem, som bl. a. hang sammen<br />

med kravet om sikkerhedsforanstaltninger<br />

over for domfældte åndssvage, var særlig<br />

iøjnefal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på baggrund af <strong>de</strong>n udvikling i<br />

retning af frie og åbne behandlingsmiljøer,<br />

som i øvrigt præge<strong>de</strong> åndssvageforsorgen.<br />

Man fandt også grund til at rejse <strong>de</strong>t spørgsmål,<br />

om <strong>de</strong>r sker en hensigtsmæssig afgrænsning<br />

af <strong>de</strong>t klientel, som henføres un<strong>de</strong>r<br />

åndssvageforsorgen. Det blev såle<strong>de</strong>s anført,<br />

at anstaltsophol<strong>de</strong>t af domfældte kunne opfattes<br />

som en tidsubestemt straf, og at <strong>de</strong>r af<br />

hensyn til <strong>de</strong>res retsbeskyttelse var grund til<br />

at overveje en anven<strong>de</strong>lse af bestemte opholdsterminer.<br />

Kommissoriet for udvalgets arbej<strong>de</strong> er formuleret<br />

såle<strong>de</strong>s, at udvalget ikke blot skal<br />

tage stilling til <strong>de</strong>n retlige placering og <strong>de</strong>n<br />

forsorgsmæssige behandling af grænsetilfæl<strong>de</strong><br />

mellem åndssvaghed og sinkestadiet.<br />

Man har ønsket, at udvalget på bre<strong>de</strong>re<br />

grundlag skal tage spørgsmålet om foranstaltninger<br />

over for Ȍndssvage og andre<br />

svagt begave<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re« op til drøftelse.<br />

Heri indgår også problemer vedrøren<strong>de</strong><br />

kriminelle sinker u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t nævnte<br />

grænseområ<strong>de</strong>, men dog såle<strong>de</strong>s, at udvalget<br />

ikke har til opgave at overveje spørgsmålet<br />

om indførelse af en almin<strong>de</strong>lig sinkeforsorg.<br />

Justitsministeriet forudsatte i kommissoriet,<br />

at udvalget samarbej<strong>de</strong>r med straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />

for så vidt <strong>de</strong>ts overvejelser berører spørgsmål<br />

om ændring af straffeloven.<br />

Der har ikke været afholdt mø<strong>de</strong>r mellem<br />

udvalget og straffelovrå<strong>de</strong>t. Den fornødne<br />

kontakt har været varetaget på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts formand, <strong>de</strong>r er medlem af<br />

udvalget, har holdt rå<strong>de</strong>t orienteret om udvalgets<br />

arbej<strong>de</strong> og omvendt. Udvalgets hidtidige<br />

arbej<strong>de</strong> har været såle<strong>de</strong>s tilrettelagt, at<br />

man <strong>de</strong>ls har aflagt besøg på en række af<br />

55<br />

åndssvageforsorgens institutioner, <strong>de</strong>ls har<br />

iværksat forskellige, til <strong>de</strong>ls omfatten<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

ved henven<strong>de</strong>lse til åndssvageforsorgen,<br />

anklagemyndighe<strong>de</strong>n, fængselsvæsenet<br />

og Dansk Forsorgsselskab. Disse un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

er ikke afsluttet, og udvalget har i<br />

foråret 1972 - efter at være gjort bekendt<br />

med tidsplanen for straffelovrå<strong>de</strong>ts arbej<strong>de</strong><br />

med reglerne om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> <strong>særforanstaltninger</strong><br />

- givet udtryk for, at man endnu<br />

ikke har grundlag for at formulere anbefalinger<br />

og synspunkter, <strong>de</strong>r bør tages i betragtning<br />

af straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />

På baggrund af <strong>de</strong>t her anførte har <strong>de</strong>t for<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t været en selvfølge, at man<br />

ikke bur<strong>de</strong> tage spørgsmålet om foranstaltninger<br />

overfor kriminelle åndssvage og sinker<br />

op til grundig un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har straffelovrå<strong>de</strong>t ikke<br />

helt kunnet undgå at tage stilling til disse<br />

problemer. Når overvejelserne vedrøren<strong>de</strong><br />

andre grupper af psykisk afvigen<strong>de</strong> personer<br />

fører til forslag om ændringer i strfl. §§ 16,<br />

17 og 70, er <strong>de</strong>t ikke muligt at give sådanne<br />

forslag en<strong>de</strong>lig form u<strong>de</strong>n at placere <strong>de</strong><br />

åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re i sammenhængen.<br />

Det er også naturligt, at visse af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

almin<strong>de</strong>lige synspunkter - bl. a. med<br />

hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af tidsubestemte retsfølger<br />

- drøftes i relation til <strong>de</strong> åndssvage<br />

lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

(f) Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin erklæring til<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t udtalt, at en udvikling af<br />

åndsevnerne, <strong>de</strong>r er så retar<strong>de</strong>ret, at diagnosen<br />

bliver åndssvaghed i lettere grad, generelt<br />

må indicere <strong>særforanstaltninger</strong>. Det<br />

hed<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re:<br />

»Har en samlet vur<strong>de</strong>ring af alle oplysninger og<br />

un<strong>de</strong>rsøgelser ført til diagnosen åndssvaghed i lettere<br />

grad, bør som nævnt <strong>særforanstaltninger</strong> træ<strong>de</strong><br />

i ste<strong>de</strong>t for straf. Dog må RR. pege på enkelte<br />

undtagelser, hvor <strong>de</strong>t - uanset at pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er<br />

inddraget un<strong>de</strong>r forsorg - ikke vil være urimeligt<br />

at imø<strong>de</strong>gå visse mindre lovovertræ<strong>de</strong>lser (f. eks.<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven) med bø<strong>de</strong> eller kortvarig<br />

hæftestraf. Men <strong>de</strong>t bør være undtagelser,<br />

og længerevaren<strong>de</strong> afsoninger må frarå<strong>de</strong>s. Det<br />

skal tilføjes, at betinge<strong>de</strong> domme erfaringsmæssigt<br />

er virkningsløse over for åndssvage«.<br />

Med hensyn til varighe<strong>de</strong>n af inddragelse<br />

un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg anfører retslægerå<strong>de</strong>t<br />

følgen<strong>de</strong> synspunkter:<br />

»RR. kan ikke anbefale, at inddragelse un<strong>de</strong>r<br />

åndssvageforsorg, respektive ophold på institution<br />

gøres tidsbestemt, men vil fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t formålstjenligt,<br />

at et eventuelt påkrævet ophold på lukket


af<strong>de</strong>ling un<strong>de</strong>r overlægens ansvar afkortes mest<br />

muligt un<strong>de</strong>r hensyntagen til <strong>de</strong>n åndssvages farlighed<br />

for retssikkerhe<strong>de</strong>n. En inddragelse un<strong>de</strong>r<br />

forsorg af en kriminel åndssvag tilsigter (ved behandling,<br />

oplæring og stabilisering) at opnå en<br />

social tilpasning og <strong>de</strong>rved forebygge kriminelt<br />

tilbagefald. Den tid, <strong>de</strong>r medgår til en sådan behandling,<br />

vil være højst forskellig og la<strong>de</strong>r sig<br />

ikke på forhånd tidsbegrænse. Er man først nået<br />

frem til en extern form for forsorg, vil <strong>de</strong>t imidlertid<br />

i et flertal af tilfæl<strong>de</strong> være muligt at forlænge<br />

støtteforanstaltningerne på frivillig basis«.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t anfører, at åndssvageforsorgen<br />

har et brugbart behandlingsapparat til<br />

såvel intern som ekstern forsorg, men at <strong>de</strong>r<br />

dog er et behov for udbygning af <strong>de</strong>tte apparat,<br />

bl. a. ved oprettelse af modtageaf<strong>de</strong>linger<br />

til observation og korttidsbehandling og<br />

ved mo<strong>de</strong>rnisering af nogle af <strong>de</strong> beståen<strong>de</strong><br />

lukke<strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger til langtidsbehandling og<br />

til anbringelse af farlige åndssvage. Rå<strong>de</strong>t<br />

frarå<strong>de</strong>r, at farlige åndssvage anbringes et<br />

enkelt sted; en »fortynding« vil efter rå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse langt hurtigere muliggøre en flytning<br />

til mere åbent milieu.<br />

Når <strong>de</strong> anførte udtalelser fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />

sammenhol<strong>de</strong>s med <strong>de</strong> iøvrigt foreliggen<strong>de</strong><br />

oplysninger om praksis overfor åndssvage<br />

lovovertræ<strong>de</strong>re, er <strong>de</strong>t straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

konklusion, at <strong>de</strong>r ikke er grundlag for at foreslå<br />

nogen principiel ændring af <strong>de</strong> åndssvages<br />

placering i strafferetlig henseen<strong>de</strong>.<br />

Man anbefaler, at <strong>de</strong>r som hidtil i straffeloven<br />

gøres en sondring mellem åndssvaghed i<br />

højere grad og lettere grad, at <strong>de</strong> førstnævnte<br />

tilstan<strong>de</strong> obligatorisk bevirker straffrihed<br />

på samme må<strong>de</strong> som sindssygdom, og<br />

at <strong>de</strong>r med hensyn til åndssvaghed i lettere<br />

grad er mulighed for at foretage en konkret<br />

bedommelse, som dog kun i sjældne undtagelsestilfæl<strong>de</strong><br />

bør føre til, at en lettere<br />

åndssvag idømmes frihedsstraf. For så vidt<br />

angår <strong>de</strong> tidligere omtalte tilstan<strong>de</strong> i grænseområ<strong>de</strong>t<br />

mellem åndssvaghed og sinkestadiet<br />

- herun<strong>de</strong>r tilstand, <strong>de</strong>r kan anses som<br />

»ligestillet med åndssvaghed« - vil <strong>de</strong>r formentlig<br />

af <strong>de</strong>t nævnte udvalg blive fremlagt<br />

et materiale, som kan give grundlag for en<br />

nærmere bedømmelse af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />

praksis. Rå<strong>de</strong>t skal <strong>de</strong>rfor ikke udtale nogen<br />

en<strong>de</strong>lig mening om, hvorvidt ændringer i<br />

praksis kan komme på tale, men man fin<strong>de</strong>r<br />

i hvert fald ingen anledning til at anbefale,<br />

at personer i grænseområ<strong>de</strong>t dømmes til<br />

åndssvageforsorg i vi<strong>de</strong>re omfang, end <strong>de</strong>t<br />

nu sker.<br />

56<br />

I straffelovrå<strong>de</strong>ts lovudkast er <strong>de</strong>t foreslået,<br />

at åndssvaghed i højere grad nævnes i<br />

§ 16, stk. 1, sammen med sindssygdom, og at<br />

<strong>de</strong>r i § 17 optages en selvstændig bestemmelse<br />

om åndssvaghed i lettere grad og tilstan<strong>de</strong>,<br />

som ganske må ligestilles med åndssvaghed.<br />

Den sidstnævnte bestemmelse har<br />

samme fakultative karakter som <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r foreslås<br />

i § 16, stk. 2, med hensyn til tilstan<strong>de</strong><br />

ligestillet med sindssygdom. Udgangspunktet<br />

er i begge tilfæl<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r statueres straffrihed,<br />

medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />

taler for at pålægge straf. Adgangen til at pålægge<br />

bø<strong>de</strong> er efter § 18 uafhængig af <strong>de</strong> her<br />

nævnte regler.<br />

Det er en selvfølge, at rå<strong>de</strong>t må slutte sig<br />

til <strong>de</strong> af retslægerå<strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong> ønsker<br />

om en udbygning af åndssvageforsorgens behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />

bl. a. med hensyn til<br />

<strong>de</strong>n gruppe af åndssvage, som må hol<strong>de</strong>s i et<br />

lukket anstaltsmilieu.<br />

Spørgsmålet om for<strong>de</strong>le og ulemper ved<br />

tidsubestemte retsfølger er overvejet også<br />

med henblik på åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Man er opmærksom på, at <strong>de</strong>r fra flere si<strong>de</strong>r<br />

er rettet kritik mod <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning,<br />

svaren<strong>de</strong> til kritikken af <strong>de</strong> tidsubestemte<br />

retsfølger på andre områ<strong>de</strong>r. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> går man ud fra, at <strong>de</strong>nne kritik ikke i<br />

lige grad tager sigte på alle tilfæl<strong>de</strong> af åndssvaghed,<br />

men især er rettet mod <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />

ordnings konsekvenser i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />

af lettere åndssvaghed, specielt tilfæl<strong>de</strong><br />

fra grænseområ<strong>de</strong>t. Det må un<strong>de</strong>r alle<br />

omstændighe<strong>de</strong>r fremhæves, at problemerne<br />

omkring <strong>de</strong> tidsubestemte retsfølger stiller<br />

sig på en helt an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> her, hvor foranstaltningerne<br />

har en udpræget forsorgsmæssig<br />

og lægelig baggrund, og hvor også <strong>de</strong>n<br />

administrative, ikke-<strong>strafferetlige</strong> inddragelse<br />

un<strong>de</strong>r forsorg er af ubestemt karakter,<br />

end når <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r <strong>strafferetlige</strong> foranstaltninger<br />

som forvaring og ungdomsfængsel.<br />

Også på <strong>de</strong>tte punkt må man imidlertid afvente<br />

<strong>de</strong>t materiale, <strong>de</strong>r kan ventes at fremkomme<br />

gennem åndssvageudvalgets arbej<strong>de</strong>,<br />

og straffelovrå<strong>de</strong>t stiller ikke forslag om<br />

nogen ændring i retning af tidsbestemte eller<br />

tidsmaksimere<strong>de</strong> foranstaltninger overfor<br />

åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re. Hensynet til beskyttelse<br />

af <strong>de</strong>n domfældte og til <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />

retssikkerhed må som hidtil varetages<br />

gennem domstolenes medvirken ved beslut-


ninger om forsorgens oprethol<strong>de</strong>lse eller<br />

ophør.<br />

Med hensyn til affattelsen af reglerne om<br />

åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re stiller straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

forslag om visse ændringer. Det må af<br />

flere grun<strong>de</strong> anses for uhensigtsmæssigt at<br />

oprethol<strong>de</strong> <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i strfl. §<br />

17, stk. 1, se herved kap. V og VI. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

foreslår, at bestemmelsen spaltes såle<strong>de</strong>s,<br />

at man i højere grad end nu regulerer<br />

<strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> sanktionsvalg særskilt i relation<br />

til <strong>de</strong> forskellige persongrupper, <strong>de</strong>r er<br />

omfattet af bestemmelsen, og såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t<br />

nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige kriterium »egnet til<br />

påvirkning gennem straf« opgives. For <strong>de</strong><br />

åndssvages vedkommen<strong>de</strong> har man fun<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t naturligt at vælge en løsning, hvorefter<br />

bå<strong>de</strong> åndssvaghed i højere grad og i lettere<br />

grad omfattes af § 16, dog såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r<br />

57<br />

sondres mellem obligatorisk og fakultativ<br />

straffrihed. Der henvises til lovudkastets §§<br />

16 og 17 med bemærkninger.<br />

Bestemmelsen om særlige retsfølger overfor<br />

åndssvage, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s straffri i medfør af<br />

§ 16, stk. 1, eller § 17, fin<strong>de</strong>s i udkastets §<br />

65, <strong>de</strong>r svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 70, stk. 1,<br />

med visse overvejen<strong>de</strong> redaktionelle ændringer.<br />

Det foreslås udtrykkelig nævnt i bestemmelsen,<br />

at dommen kan ly<strong>de</strong> på anbringelse i<br />

institution for åndssvage eller på anbringelse<br />

un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg. Reglerne om ændring<br />

eller ophævelse af foranstaltninger fin<strong>de</strong>s<br />

i § 69, <strong>de</strong>r svarer til § 70, stk. 3 og 4. Efter<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag får <strong>de</strong>n domfældte<br />

selv beføjelse til at fremsætte begæring om<br />

ændring eller ophævelse af foranstaltningerne.


1. Indledning.<br />

(a) Efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i straffeloven<br />

er <strong>de</strong>r navnlig tre sanktionsmulighe<strong>de</strong>r<br />

overfor karakterafvigen<strong>de</strong> personer (psykopater).<br />

Den, som fin<strong>de</strong>s »uegnet til påvirkning<br />

gennem straf« i medfør af § 17,<br />

stk. 1, kan dømmes til anbringelse i en forvaringsanstalt,<br />

jfr. § 70. Den strafegne<strong>de</strong><br />

kan dømmes til almin<strong>de</strong>ligt fængsel, men<br />

retten har også <strong>de</strong>n mulighed at afsige dom<br />

til særfængsel, jfr. § 17, stk. 2. Denne særlige<br />

strafart er, bortset fra fuldbyr<strong>de</strong>lsesformen,<br />

un<strong>de</strong>rgivet <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om<br />

fængselsstraf, såle<strong>de</strong>s med hensyn til betingelserne<br />

for prøveløsla<strong>de</strong>lse. Der gæl<strong>de</strong>r<br />

nogle særlige regler om overflytning til og<br />

fra særfængsel. En vi<strong>de</strong>re differentiering af<br />

sanktionsvalget følger af, at <strong>de</strong> tidsubestemte<br />

<strong>særforanstaltninger</strong> arbejdshus, jfr. §<br />

62, og sikkerhedsforvaring, jfr. § 65, kan<br />

træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for fængselsstraf overfor strafegne<strong>de</strong><br />

personer, også <strong>de</strong> psykopatisk præge<strong>de</strong>.<br />

Begreberne »psykopati«, »psykopat« og<br />

»psykopatisk« har aldrig været anvendt i<br />

straffeloven, men fandt i en lang årrække<br />

anven<strong>de</strong>lse i administrationens og i domstolenes<br />

sprogbrug. Såle<strong>de</strong>s hed <strong>de</strong>n i strfl. §<br />

17, stk. 2, nævnte straf art »psykopatfængsel«,<br />

indtil betegnelsen ændre<strong>de</strong>s til »særfængsel«<br />

ved justitsministeriets cirkulære nr.<br />

166 af 30. juni 1961. I <strong>de</strong>n retspsykiatriske<br />

sprogbrug har <strong>de</strong> nævnte udtryk været almin<strong>de</strong>ligt<br />

anvendte, ligesom mentalerklæringer<br />

ofte har karakteriseret psykopatiske tilstan<strong>de</strong><br />

nærmere på grundlag af <strong>de</strong>n i <strong>de</strong>n<br />

psykiatriske teori anvendte klassifikation af<br />

disse tilstan<strong>de</strong>. Denne fremgangsmå<strong>de</strong> - og<br />

navnlig sammenstillingen af en række adjektiver<br />

til karakteristik af <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte persons<br />

tilstand - er dog blevet mindre almin<strong>de</strong>lig"<br />

gennem årene, og i hvert fald i retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

udtalelser betegnes <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

Kapitel V.<br />

Karakterafvigelser.<br />

personer nu sædvanligvis som »karaktermæssigt<br />

(karakterologisk) afvigen<strong>de</strong>«, »personlighedsmæssigt<br />

afvigen<strong>de</strong>«, etc., hvortil<br />

ofte føjes enkelte karakteriseren<strong>de</strong> adjektiver,<br />

af hvilke »holdningsløs«, »selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong>«,<br />

»umo<strong>de</strong>n«, »affektlabil« »selvusikker«,<br />

»sensitiv« og »impulsiv« synes at være<br />

<strong>de</strong> hyppigst forekommen<strong>de</strong>. Ofte tilføjes også<br />

oplysning om spiritusmisbrug, arbejdsmæssig<br />

ustabilitet etc.<br />

På foranledning af straffelovrå<strong>de</strong>t har retslægerå<strong>de</strong>t<br />

afgivet en udtalelse af 11. november<br />

1971 om mulighe<strong>de</strong>n for at opstille en<br />

psykiatrisk klassifikation af <strong>de</strong> i forvaringsanstalterne<br />

og særfængslerne indsatte lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

På grundlag af gennemgang af et<br />

antal sager er retslægerå<strong>de</strong>t kommet til <strong>de</strong>n<br />

konklusion, at »<strong>de</strong>t næppe i dag er muligt på<br />

realistisk må<strong>de</strong> fortsat at benytte <strong>de</strong> tidligere<br />

anvendte typeind<strong>de</strong>linger«. Det anføres, at<br />

<strong>de</strong>r er en »ten<strong>de</strong>ns til mindre koncis karakterbeskrivelse<br />

og typeind<strong>de</strong>ling nu end tidligere«,<br />

og at selve begrebet »psykopati« også<br />

er gået mere og mere af brug i <strong>de</strong> retslægelige<br />

udtalelser. Retslægerå<strong>de</strong>t nævner, at<br />

<strong>de</strong>r utvivlsomt er visse træk, <strong>de</strong>r især vil<br />

ken<strong>de</strong>tegne personer med specielle kriminelle<br />

tilbøjelighe<strong>de</strong>r (f. eks. affektlabile<br />

voldskriminelle med aggressive impulser);<br />

på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>n største gruppe, berigelsesforbry<strong>de</strong>rne,<br />

være en langt mere broget<br />

skare, hvad angår personlighedsafvigen<strong>de</strong><br />

træk.<br />

(b) Strafuegne<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re med karaktermæssige<br />

afvigelser kan som nævnt<br />

dømmes til forvaring på ubestemt tid. Når<br />

man har valgt at indføre <strong>de</strong>nne tidsubestemte<br />

retsfølge, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t først og fremmest<br />

hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n, specielt<br />

ønsket om at sætte et værn mod farlighedstilstan<strong>de</strong><br />

af uberegnelig varighed. Det var<br />

<strong>de</strong>t hensyn, <strong>de</strong>r motivere<strong>de</strong> interneringsloven<br />

af 1925 og affattelsen af straffelovens §


70, som la<strong>de</strong>r hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n<br />

være afgøren<strong>de</strong> for valget af retsfølger.<br />

Afværgelse af fare gennem in<strong>de</strong>spærring i<br />

anstalt er imidlertid ikke forvaringens eneste<br />

formål. Lige fra begyn<strong>de</strong>lsen har <strong>de</strong>t været<br />

meningen, at <strong>de</strong>r tillige skulle være tale om<br />

en behandling. Bå<strong>de</strong> om forvaring og om<br />

psykopatfængsel har man tænkt sig, at disse<br />

afvigelser fra almin<strong>de</strong>lig straf skulle være<br />

ken<strong>de</strong>tegnet ved en særlig psykoterapeutisk<br />

behandling. I en betænkning fra 1931 angåen<strong>de</strong><br />

indretning i henhold til straffelovens<br />

§§17, stk. 2, og 70 af særanstalter for psykopater<br />

blev <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s foreslået, at forvaringen<br />

fik en psykiater som le<strong>de</strong>r. Det var på<br />

<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ikke tanken, at behandlingen<br />

skulle være rent hospitalsmæssig i andre tilfæl<strong>de</strong>,<br />

end hvor <strong>de</strong>n internere<strong>de</strong>s legemlige<br />

og ån<strong>de</strong>lige tilstand kræver <strong>de</strong>t. I <strong>de</strong>n anordning,<br />

<strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r for forvaringen, jfr. anordning<br />

nr. 680 af 18. <strong>de</strong>cember 1940, hed<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>t i §2:<br />

»Anstaltens formål er at sikre samfun<strong>de</strong>t mod<br />

<strong>de</strong> farer for retssikkerhe<strong>de</strong>n, som <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r<br />

forvares i anstalten, på fri fod ville fremby<strong>de</strong>, og<br />

in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> <strong>de</strong>rved dragne grænser un<strong>de</strong>rkaste<br />

<strong>de</strong>m en efter <strong>de</strong>res sjælelige særart afpasset behandling,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> bliver egne<strong>de</strong> til at ven<strong>de</strong><br />

tilbage til <strong>de</strong>t frie liv. Un<strong>de</strong>r forvaringen, <strong>de</strong>r<br />

ikke er straf, men en sikkerhedsforanstaltning, bør<br />

<strong>de</strong>t tilstræbes at afpasse behandlingen efter <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s<br />

individualitet.«<br />

Bå<strong>de</strong> fra domstolenes og fra retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

si<strong>de</strong> har man støttet <strong>de</strong>nne opfattelse af<br />

forvaringen. Straffeloven og domstolene anven<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølge af hensyn<br />

til samfun<strong>de</strong>ts sikkerhed, d. v. s. for at hindre<br />

ny kriminalitet gennem længere tid, <strong>de</strong>ls<br />

un<strong>de</strong>r selve frihedsberøvelsen, <strong>de</strong>ls efter udskrivning,<br />

når en tidligere kriminalitet er<br />

kommet på afstand. Behandlingens opgave<br />

er at udnytte <strong>de</strong>nne frihedsberøvelse for at<br />

øge udsigten til en heldig ændring af <strong>de</strong>t hidtidige<br />

forløb.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt<br />

som led i <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> fremstilling at give en<br />

nærmere beskrivelse af behandlingen i forvaringsanstalter<br />

og særfængsler. Der kan<br />

herom henvises til <strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelser, som er<br />

afgivet til straffelovrå<strong>de</strong>t af overlægerne<br />

G. K. Stump og Jan Sachs og <strong>de</strong>res medarbej<strong>de</strong>re,<br />

og som er gengivet i bilag 7 og 8 til<br />

<strong>de</strong>nne betænkning. Overlægerne har også i<br />

mange trykte fremstillinger gjort re<strong>de</strong> for <strong>de</strong>t<br />

karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong> klientel i anstal-<br />

59<br />

terne og for behandlingsarbej<strong>de</strong>t; man fremhæver<br />

særlig G. K. Stiirups bog »Treating<br />

the »Unbeatable««, 1968.<br />

2. Retspraksis.<br />

(a) Spørgsmålet om, i hvilket omfang <strong>de</strong><br />

særlige anstalter for psykopater, <strong>de</strong>r blev<br />

indført ved 1930-straffeloven, ville blive anvendt<br />

af domstolene, var uafklaret un<strong>de</strong>r lovens<br />

forbere<strong>de</strong>lse. Spørgsmålet blev overvejet<br />

af <strong>de</strong>t udvalg, som justitsministeriet i<br />

1930 nedsatte til at overveje indretningen af<br />

<strong>de</strong> nævnte særlige anstalter. Udvalget gav i<br />

sin betænkning fra 1931 udtryk for, at <strong>de</strong>t<br />

efter <strong>de</strong>n ny straffelovs ikrafttræ<strong>de</strong>n ligesom<br />

før <strong>de</strong>tte tidspunkt ville være hovedreglen, at<br />

psykopaterne af domstolene ville blive idømt<br />

almin<strong>de</strong>lig straf, me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong><br />

særlige foranstaltninger kun ville blive anvendt,<br />

når <strong>de</strong>t var specielt indiceret. Udvalget<br />

skønne<strong>de</strong>, at belægget i særfængsel ville<br />

blive ca. 100 og i forvaring ca. 80.<br />

Af hensyn til at sikre, at <strong>de</strong> særlige retsmidler<br />

over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

blev anvendt og netop anvendt over<br />

for <strong>de</strong> grupper af lovovertræ<strong>de</strong>re, for hvilke<br />

<strong>de</strong> var bestemt, udsendte rigsadvokaten <strong>de</strong>n<br />

7. <strong>de</strong>cember 1932 et cirkulære (nr. 260) angåen<strong>de</strong><br />

særbehandling af visse lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

hvorved han gav anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

nærmere retningslinier om <strong>de</strong>n fremgangsmå<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r skulle følges i sager angåen<strong>de</strong><br />

bl. a. abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re. Efter cirkulærets<br />

pkt. I B 4 c bør dom om anven<strong>de</strong>lse<br />

af <strong>de</strong>n særlige forvaring, <strong>de</strong>r er hjemlet i §<br />

70, for psykopaters vedkommen<strong>de</strong> fin<strong>de</strong> sted<br />

un<strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> forudsætninger: 1) at <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er erkendt som psykopat, 2) at<br />

han anses for uegnet til påvirkning gennem<br />

straf, samt 3) at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r hensyn <strong>de</strong>ls til <strong>de</strong><br />

begåe<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lsers art og omfang, <strong>de</strong>ls til<br />

<strong>de</strong> tilste<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> psykopatiske anlægs beskaffenhed<br />

og grad, må antages at foreligge<br />

nærliggen<strong>de</strong> fare for bety<strong>de</strong>ligere krænkelser<br />

af retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />

Efter cirkulærets pkt. I B 4 b er særfængslets<br />

anven<strong>de</strong>lse knyttet til følgen<strong>de</strong> forudsætninger:<br />

1) at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er erkendt<br />

som psykopat, 2) at han må anses egnet til<br />

påvirkning gennem straf, 3) at <strong>de</strong>t efter<br />

arten og omfanget af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s psykopati<br />

må anses utilrå<strong>de</strong>ligt at søge ham påvirket<br />

gennem almin<strong>de</strong>lig straf, hvorimod


<strong>de</strong>n efter individualiteten særlig indrette<strong>de</strong><br />

og for sådanne psykopater særlig egne<strong>de</strong> påvirkning<br />

gennem psykopatfængsel (nu særfængsel)<br />

må anses for indiceret, samt 4) at<br />

<strong>de</strong>n in concreto forskyldte straf ikke kan<br />

ventes at ville blive kortere end 1 år og normalt<br />

ikke overskri<strong>de</strong> 3 år.<br />

I skrivelse af 8. juni 1934 henstille<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t,<br />

at <strong>de</strong>r blev åbnet adgang til<br />

idømmelse af psykopatfængsel (særfængsel)<br />

også for sådanne psykopatiske lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r vel efter <strong>de</strong>res lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />

ikke idømmes 1 års straf (eller mere), men<br />

dog straf på Vi år eller <strong>de</strong>rover. Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

henviste bl. a. til, at psykopaternes fjernelse<br />

fra <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige fængsler gav bedre<br />

60<br />

arbejdsro i disse. Un<strong>de</strong>r henvisning hertil<br />

blev minimumsti<strong>de</strong>n ved rigsadvokatens cirkulære<br />

nr. 162 af 15. september 1934 sænket<br />

til 6 måne<strong>de</strong>r.<br />

(b) Der følger ne<strong>de</strong>nfor en oversigt over<br />

antallet af mænd dømt til forvaring og særfængsel<br />

i årene 1933-1970 samt en oversigt<br />

over indsættelser og belægget i forvaring<br />

og særfængsel i <strong>de</strong> samme år.<br />

I året 1971 skete <strong>de</strong>r ifølge oplysning fra<br />

fængselsdirektoratet 26 domfæl<strong>de</strong>lser til forvaring,<br />

heraf 10 førstegangsdomfæl<strong>de</strong>lser. 1<br />

1972 var <strong>de</strong>r indtil <strong>de</strong>n 13. oktober indsat i<br />

alt 5 nydomfældte i forvaring.<br />

For så vidt angår særfængsel blev ligele-


<strong>de</strong>s ifølge oplysning fra fængselsdirektoratet<br />

165 personer indsat eller genindsat heri i<br />

1971.<br />

Det gennemsnitlige daglige belæg i forvaring<br />

og særfængsel var i 1971 henholdsvis<br />

126 og 117. Belægget pr. 11. oktober 1972 i<br />

forvaring og særfængsel var for<strong>de</strong>lt på anstalt:<br />

Tabel V.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af oversigten blev <strong>særforanstaltninger</strong>ne<br />

i perio<strong>de</strong>n 1933-1945<br />

ikke anvendt i <strong>de</strong>t omfang, man hav<strong>de</strong> ventet<br />

i 1931-betænkningen. Det samle<strong>de</strong> antal<br />

domme lå årlig på omkring 40. Anven<strong>de</strong>lsen<br />

af særfængsel viste en fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ten<strong>de</strong>ns,<br />

me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen af forvaring var stigen<strong>de</strong>.<br />

Når særfængsel blev anvendt i så<br />

ringe grad, som tilfæl<strong>de</strong>t var, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t<br />

ikke mindst en stærk tilbagehol<strong>de</strong>nhed hos<br />

retslægerå<strong>de</strong>t med at anbefale <strong>de</strong>nne sanktionsform.<br />

I sin bog »Den retslige psykiatri«<br />

(1939,2. udg. 1949) anfører Helweg, at retslægerå<strong>de</strong>t<br />

bør være temmelig tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

med at anbefale psykopatfængsel.<br />

Han henviser s. 26 til, at <strong>de</strong>t store flertal af<br />

strafegne<strong>de</strong> psykopater godt tåler almin<strong>de</strong>ligt<br />

fængselsophold, og at mange fal<strong>de</strong>r til ro<br />

netop ved <strong>de</strong>t regelmæssige og ret strenge regime.<br />

Han anfører endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>t over for<br />

adskillige psykopater er direkte uheldigt at<br />

give <strong>de</strong>m en strafmæssig undtagelsesstilling,<br />

da <strong>de</strong>nne let giver grobund for udvikling af<br />

hysteriforme reaktioner.<br />

61<br />

I slutningen af 1940'erne skete <strong>de</strong>r en<br />

meget bety<strong>de</strong>lig stigning i anven<strong>de</strong>lsen af<br />

forvaring. Antallet af domme steg i løbet af<br />

få år til <strong>de</strong>t tre- eller firedobbelte. Det store<br />

antal domme førte til oprettelsen af en midlertidig<br />

forvaringsaf<strong>de</strong>ling i Vestre fængsel i<br />

1948 og til oprettelsen af en ny forvaringsaf<strong>de</strong>ling<br />

i Horsens i 1951. Om <strong>de</strong> anstaltsmæssige<br />

forhold henvises i øvrigt til <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />

afsnit. Det højeste antal domme til forvaring<br />

nåe<strong>de</strong>s i 1950 med 121 domme. Derefter lå<br />

antallet i nogle år omkring 100 pr. år for<br />

<strong>de</strong>refter at fal<strong>de</strong> først til omkring 70 i årene<br />

1957-61 og i <strong>de</strong> seneste år til un<strong>de</strong>r 35.<br />

Nogenlun<strong>de</strong> samtidig med fal<strong>de</strong>t i antallet<br />

af forvaringsdomme begyndte antallet af<br />

domme til særfængsel at stige: fra mindre<br />

end 20 indtil 1954 til 60-70 i årene<br />

1960-64 og mere end 120 si<strong>de</strong>n 1968.<br />

Det samle<strong>de</strong> antal domme til <strong>de</strong> to <strong>særforanstaltninger</strong><br />

over for psykopater lå i mange<br />

år efter 1950 nogenlun<strong>de</strong> konstant, <strong>de</strong> fleste<br />

år mellem. 120 og 130. Si<strong>de</strong>n 1968 har <strong>de</strong>t<br />

oversteget 160, og antallet af domme til særfængsel<br />

har i disse år været 3-4 gange så<br />

stort som antallet af forvaringsdomme.<br />

Oversigten in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r særskilte tal vedrøren<strong>de</strong><br />

belægget i forvaring og særfængsel.<br />

Det ses heraf, at belægget i forvaring nåe<strong>de</strong><br />

sit høj<strong>de</strong>punkt i slutningen af 1950'erne<br />

(næsten 400), hvorefter <strong>de</strong>t har været konstant<br />

fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Omvendt har belægget i særfængsel<br />

været konstant stigen<strong>de</strong>. Anstalternes<br />

samle<strong>de</strong> belæg har været fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

1960'erne. Dette er bl. a. en følge af, at interneringsti<strong>de</strong>rne<br />

i forvaring er blevet stadig<br />

kortere, og at mange særfængselsstraffe har<br />

været af forholdsvis kort varighed. Der henvises<br />

til bemærkningerne ne<strong>de</strong>nfor i afsnit 5<br />

om opholdsti<strong>de</strong>rne i forvaring.<br />

Når man i stigen<strong>de</strong> grad gik væk fra <strong>de</strong><br />

tidsubestemte forvaringsdomme, skyldtes <strong>de</strong>t


en voksen<strong>de</strong> forståelse af, at behandlingseller<br />

sikkerhedshensyn må afvejes mod humanitetshensyn<br />

og hensyn til at beskytte <strong>de</strong>n<br />

enkelte lovovertræ<strong>de</strong>r mod urimelige følger<br />

af hans handling. Den stadige opvur<strong>de</strong>ring<br />

af frihe<strong>de</strong>n som retsgo<strong>de</strong> førte til, at man ty<strong>de</strong>ligere<br />

end før indså, at <strong>de</strong>r bør være et rimeligt<br />

forhold mellem <strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong> forholds<br />

grovhed og farlighed på <strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> og foranstaltningernes<br />

alvor og varighed på <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>. Det var i erken<strong>de</strong>lse heraf, at<br />

man fra midten af 1950'erne gik over til i vi<strong>de</strong>re<br />

omfang end hidtil at anven<strong>de</strong> særfængsel<br />

i på forhånd udmålt tid fremfor forvaring<br />

på ubestemt tid. Det spille<strong>de</strong> også en rolle,<br />

at <strong>de</strong>r efter overflytningen af særfængsel til<br />

anstalten i Horsens blev givet udtryk for en<br />

øget tro på, at <strong>de</strong>n særlige behandlingsform<br />

kunne udnyttes også in<strong>de</strong>n for tidsbestemte<br />

rammer. Til belysning af udviklingen henvises<br />

til Kirchheiner i NTfK 1951 s. 195 ff.,<br />

og Hurwitz i NTfK 1957 s. 256 og Waaben,<br />

Utilregnelighed og særbehandling, s. 108 og<br />

136 f.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt<br />

at give en mere indgåen<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong><br />

synspunkter, som er fulgt i nyere retspraksis<br />

med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af forvaring og<br />

særfængsel. Ne<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r pkt. 4 refereres<br />

nogle af <strong>de</strong> oplysninger om <strong>de</strong> domfældte,<br />

<strong>de</strong>r er fremkommet som resultat af statistiske<br />

opgørelser. Der henvises endvi<strong>de</strong>re til<br />

<strong>de</strong>n oversigt over trykte domme fra perio<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong>n 1960, <strong>de</strong>r er gengivet som bilag 9 til<br />

betænkningen; i <strong>de</strong>tte materiale fin<strong>de</strong>s bl. a.<br />

nogle domme, som belyser tvivlsspørgsmål<br />

med hensyn til valget mellem forvaring og<br />

særfængsel, sml. herom Waaben, Utilregnelighed<br />

og særbehandling, s. 81 ff.<br />

3. Anstaltsmæssige forhold.<br />

(a) Me<strong>de</strong>ns psykopatfængslet var en nydannelse<br />

ved straffeloven af 1930 in<strong>de</strong>n for<br />

dansk fængselsvæsen, hav<strong>de</strong> en for psykopater<br />

bestemt forvaringsanstalt været indrettet<br />

på Sundholm og i brug si<strong>de</strong>n 1925. Fra 1.<br />

oktober <strong>de</strong>tte år hav<strong>de</strong> justitsministeriet af<br />

Kobenhavns magistrat lejet en <strong>de</strong>l af en in<strong>de</strong>n<br />

for arbejdsanstalten Sundholm beliggen<strong>de</strong><br />

bygning og i <strong>de</strong>nne la<strong>de</strong>t indrette en<br />

særlig forvaringsanstalt. Anstalten var bestemt<br />

for mænd, som i henhold til interne-<br />

62<br />

ringsloven af 1925 blev dømt til tvangsindlæggelse,<br />

og som fandtes egne<strong>de</strong> til anbringelse<br />

på <strong>de</strong>nne anstalt. Anstalten var oprin<strong>de</strong>lig<br />

indrettet på at tage 16 personer, men<br />

blev senere udvi<strong>de</strong>t til at modtage 33 personer.<br />

Da <strong>de</strong>t måtte forudses, at Sundholm-anstalten<br />

ikke ville være i stand til at realisere<br />

<strong>de</strong> formål, som <strong>de</strong>n skulle tjene, nedsatte justitsministeriet<br />

i 1930 et udvalg til at overveje<br />

indretningen af særanstalter for psykopater<br />

i henhold til straffelovens § 17, stk. 2,<br />

og § 70. Udvalget foreslog i sin betænkning<br />

fra 1931, at <strong>de</strong>r på et areal, <strong>de</strong>r tilhørte staten,<br />

og som var beliggen<strong>de</strong> umid<strong>de</strong>lbart op<br />

til Vridsløselille statsfængsel, opførtes <strong>de</strong>ls<br />

et psykopatfængsel, <strong>de</strong>ls en forvaringsanstalt.<br />

Man fandt <strong>de</strong>t rigtigst og mest økonomisk,<br />

at begge anstalter indrette<strong>de</strong>s sammesteds,<br />

i<strong>de</strong>t bety<strong>de</strong>lige for<strong>de</strong>le og besparelser<br />

ville kunne opnås, når lægekræfterne og til<br />

<strong>de</strong>ls tjenestemæn<strong>de</strong>ne blev fælles for begge<br />

anstalter.<br />

De nuværen<strong>de</strong> forvaringsanstalter i Herstedvester,<br />

<strong>de</strong>r toges i brug i april 1935, er i<br />

hovedsagen opført i overensstemmelse med<br />

byggeplanerne i 1931-betænkningen. Anstalterne<br />

er beliggen<strong>de</strong> på et stort areal ved hovedvej<br />

I på <strong>de</strong>nnes nordsi<strong>de</strong> lige over for<br />

statsfængslet i Vridsløselille, 15 km. vest for<br />

København. Overlæge G. K. Stiirup har i sin<br />

bog Forvaringsanstalten i Herstedvester, Beretning<br />

om arbej<strong>de</strong>t 1935-1951, s. 12 ff,<br />

givet en beskrivelse af anstaltens ydre rammer.<br />

Anstalten var oprin<strong>de</strong>lig indrettet til at<br />

tage 140 personer. I 1945, da anstalten var<br />

rekvireret til midlertidigt varetægtsfængsel<br />

af landssvigere, opførtes 2 træbarakker,<br />

hvoraf <strong>de</strong>n ene efter ombygning i 1947 blev<br />

taget i brug til <strong>de</strong>lvis fri af<strong>de</strong>ling for 18<br />

mand. Til rådighed er såle<strong>de</strong>s 158 pladser.<br />

Hertil kommer en isolationsaf<strong>de</strong>ling, værkste<strong>de</strong>r,<br />

kontorer for læger, psykologer m. fl.<br />

samt en sygeaf<strong>de</strong>ling med 3 tresengsstuer, 6<br />

enestuer og en vagtstue, <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s til 4<br />

senge.<br />

I sommeren 1944 oprette<strong>de</strong>s en åben af<strong>de</strong>ling<br />

på »Kastanienborg«, hvor man si<strong>de</strong>n<br />

har haft et antal forvare<strong>de</strong> anbragt un<strong>de</strong>r<br />

meget fri forhold. »Kastanienborg«, <strong>de</strong>r er<br />

en gammel gård beliggen<strong>de</strong> i udkanten af en<br />

landsby, har plads til 38 personer. I 1951<br />

overtog man y<strong>de</strong>rligere en nabogård »Lysholmgård«,<br />

<strong>de</strong>r le<strong>de</strong>s fra »Kastanienborg«.


Fra juli 1945 til juli 1953 hav<strong>de</strong> anstalten<br />

en midlertidig af<strong>de</strong>ling på herregår<strong>de</strong>n »Lekken<strong>de</strong>«<br />

i Sydsjælland, hvor <strong>de</strong>r gennemsnitligt<br />

opholdt sig 40 forvare<strong>de</strong>. Fra <strong>de</strong>cember<br />

1948 til november 1951 var <strong>de</strong>r en midlertidig<br />

af<strong>de</strong>ling i Vestre fængsel med ca. 130<br />

forvare<strong>de</strong>. Disse midlertidige af<strong>de</strong>linger må<br />

ses på baggrund <strong>de</strong>ls af inddragningen af anstalten<br />

i 1945 til varetægtsfængsel, <strong>de</strong>ls af<br />

<strong>de</strong>n voldsomme øgning i antallet af domme<br />

til forvaring i <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> år, jfr. ovenfor<br />

s. 60-61.<br />

Da forvaringsanstalten i Herstedvester i<br />

slutningen af 1940'erne var blevet for lille<br />

til <strong>de</strong>t stadigt voksen<strong>de</strong> antal domfældte,<br />

etablere<strong>de</strong>s i november 1951 en midlertidig<br />

af<strong>de</strong>ling for forvare<strong>de</strong> i statsfængslet i Horsens.<br />

Denne af<strong>de</strong>ling blev selvstændig <strong>de</strong>n<br />

30. september 1953. Forvaringsanstalten her<br />

og fra 1955 særfængslet er indrettet i <strong>de</strong>n<br />

ældste fængselsbygning, <strong>de</strong>r endnu er i brug<br />

i Danmark. Bygningen, <strong>de</strong>r er i 4 etager, omfatter<br />

5 fløje med i alt 232 pladser. Dertil<br />

kommer en modtagelsesaf<strong>de</strong>ling med 4 pladser<br />

og en sygeaf<strong>de</strong>ling med 20 pladser. Til<br />

anstalten er knyttet en åben af<strong>de</strong>ling i Amstrup<br />

med plads til 21 mand.<br />

Anstalten i Herstedvester omfatte<strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>ligt<br />

bå<strong>de</strong> et psykopatfængsel og en psykopatforvaringsanstalt.<br />

Indtil april 1945 var<br />

psykopatfængslet formelt ret strengt adskilt<br />

fra forvaringsaf<strong>de</strong>lingen. Som følge af vanskelige<br />

pladsforhold tillo<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t da indtil vi<strong>de</strong>re<br />

at behandle psykopatfængselsfangerne<br />

sammen med <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og i <strong>de</strong>t væsentlige<br />

efter <strong>de</strong> samme retningslinier.<br />

I 1955 flytte<strong>de</strong> psykopatfængslet til anstalten<br />

i Horsens. I 1968 åbne<strong>de</strong>s påny en<br />

af<strong>de</strong>ling for særfængselsfanger i Herstedvester.<br />

Forvaringsanstalterne i Herstedvester og<br />

Horsens modtager kun mænd. Kvin<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r<br />

idømmes særfængsel eller forvaring, anbringes<br />

i en særlig af<strong>de</strong>ling i statsfængslet i Horserød.<br />

(b) Spørgsmålet om oprettelse af en særlig<br />

anstalt for kriminelle sindssyge og psykopater<br />

har været overvejet i to udvalg nedsat<br />

af justitsministeriet.<br />

Det første udvalg blev nedsat i 1946 med<br />

<strong>de</strong>n opgave at overveje spørgsmålet om oprettelse<br />

af et kriminalasyl for psykisk abnorme<br />

lovovertræ<strong>de</strong>re. Udgangspunktet for<br />

63<br />

udvalgets overvejelser var et forslag fra overlæge,<br />

dr. med. G. K. Stump om oprettelse<br />

af et »kriminalasyl«, <strong>de</strong>r skulle rumme ikke<br />

blot en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> personer, som efter straffelovens<br />

§ 17 ikke fin<strong>de</strong>s egne<strong>de</strong> til påvirkning<br />

gennem straf, og som i medfør af straffelovens<br />

§ 70 dømmes til anbringelse i en særlig<br />

forvaringsanstalt, men også sindssyge personer,<br />

<strong>de</strong>r frifin<strong>de</strong>s i medfør af straffelovens §<br />

16, men dømmes til anbringelse i medfør af<br />

straffelovens § 70. Udvalget afgav i 1949 sin<br />

betænkning om oprettelse af et kriminalasyl<br />

for psykisk abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Det an<strong>de</strong>t udvalg blev nedsat i 1957 med<br />

<strong>de</strong>n opgave at overveje spørgsmålet om oprettelse<br />

af en særlig behandlingsinstitution<br />

for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykisk abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

som efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler anbringes<br />

på <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige sindssygehospitaler. I <strong>de</strong>n<br />

forbin<strong>de</strong>lse drøfte<strong>de</strong>s også spørgsmålet om et<br />

muligt behov for særlig anbringelse af nogle<br />

af <strong>de</strong> personer, som dømmes til forvaring.<br />

Udvalget afgav i 1967 sin betænkning om<br />

oprettelse af en særlig behandlingsinstitution<br />

for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykisk abnorme lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

(betænkning nr. 450/1967).<br />

Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t første udvalg gik ind for tanken<br />

om oprettelse af en anstalt for alle kriminelle<br />

sindssyge og psykopater, kunne <strong>de</strong>t<br />

an<strong>de</strong>t udvalg ikke anbefale oprettelsen af en<br />

særinstitution til behandling af visse kriminelle<br />

sindssyge og psykopater uafhængig af<br />

sindssygevæsenet på linie med <strong>de</strong> øvrige institutioner<br />

for særbehandling af lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Udvalget støtte<strong>de</strong> sig herved på udtalelser<br />

indhentet fra Direktoratet for statshospitalerne<br />

og overlægerne ved disse. Det var<br />

udvalgets konklusion, at <strong>de</strong>r ikke kunne påregnes<br />

at være et tilstrækkeligt patientmateriale<br />

som grundlag for en særinstitution som<br />

<strong>de</strong>n nævnte.<br />

4. Klientellet i forvaring og særfængsel.<br />

Forvaringens og særfængslets klientel er<br />

ikke direkte afgrænset i straffeloven, men<br />

omfattes af <strong>de</strong>n mere almin<strong>de</strong>ligt holdte bestemmelse<br />

i § 17, stk. 1, som også omfatter<br />

andre persongrupper. Der benyttes i § 17 to<br />

kriterier. Det ene er lægeligt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t henviser<br />

til visse former for psykisk abnormitet:<br />

<strong>de</strong> ved mangelfuld udvikling, svækkelse<br />

eller forstyrrelse af sjælsevnerne betinge<strong>de</strong><br />

varigere tilstan<strong>de</strong>. Det an<strong>de</strong>t, som principielt


er afgøren<strong>de</strong> for valget mellem forvaring og<br />

særfængsel, er juridisk-kriminalpolitisk og<br />

stiller <strong>de</strong>t spørgsmål, om lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />

kan anses for egnet til påvirkning gennem<br />

straf. Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n unormale tilstand skal<br />

have foreligget allere<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

har afgørelsen om tiltaltes strafegnethed relation<br />

til forhol<strong>de</strong>ne på domsti<strong>de</strong>n. Det er<br />

også forhol<strong>de</strong>ne på domsti<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er afgøren<strong>de</strong><br />

for, om en af § 17, stk. 1, omfattet<br />

person, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s strafegnet, skal idømmes<br />

almin<strong>de</strong>lig straf eller særfængsel i medfør af<br />

§ 17, stk. 2. Med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af §<br />

17 i relation til andre persongrupper end <strong>de</strong><br />

karakterafvigen<strong>de</strong> henvises til bemærkningerne<br />

ovenfor kap. IV og ne<strong>de</strong>nfor kap. VI.<br />

Det er vanskeligt at give en almin<strong>de</strong>lig karakteristik<br />

af klientellet i forvaring og særfængsel.<br />

Visse træk kan dog fremhæves <strong>de</strong>ls<br />

på grundlag af <strong>de</strong>n retslægelige og retlige<br />

praksis, litteraturen og statistiske opgørelser,<br />

<strong>de</strong>ls på grundlag af <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser vedrøren<strong>de</strong><br />

klientellets beskaffenhed, som straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

har foranlediget foretaget. Ved tilrettelæggelsen<br />

af disse un<strong>de</strong>rsøgelser har<br />

rå<strong>de</strong>t lagt vægt på, at <strong>de</strong>r blev benyttet et<br />

materiale af domfældte og indsatte fra <strong>de</strong> senere<br />

år.<br />

Der er såle<strong>de</strong>s foretaget en gennemgang af<br />

et materiale beståen<strong>de</strong> af 65 personer, <strong>de</strong>r<br />

blev indsat 1. gang i forvaring i årene<br />

1967-1969. Oplysningerne er baseret i første<br />

række på <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s straffeakter.<br />

Oplysningerne er dog suppleret ved gennemgang<br />

af forvaringsanstalternes journaler og<br />

stamrulleudskrifter samt erklæringer fra<br />

rigsregistraturen.<br />

Ligele<strong>de</strong>s er <strong>de</strong>r foretaget en gennemgang<br />

af et materiale beståen<strong>de</strong> af personer,<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i særfængsel,<br />

arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 54 personer,<br />

<strong>de</strong>r hensad i særfængsel (af praktiske<br />

grun<strong>de</strong> er kun halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />

medtaget), 45, <strong>de</strong>r hensad i arbejdshus,<br />

og 137, <strong>de</strong>r hensad i forvaring. Udgangsmaterialet<br />

har været <strong>de</strong>n indsattes charteque.<br />

Som kontrol er anvendt udskrift af<br />

rigsregistraturen og anstalternes stamrulleudskrifter.<br />

Begge <strong>de</strong> nævnte un<strong>de</strong>rsøgelser er optaget<br />

som bilag til betænkningen, jfr. bilag nr. 4.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelse af domfældte mænd indsat i<br />

forvaring første gang 1967-1969 (domfæld-<br />

64<br />

teun<strong>de</strong>rsøgelsen) og bilag nr. 5. Un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

af mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i særfængsel, arbejdshus,<br />

forvaring og sikkerhedsforvaring<br />

<strong>de</strong>n 5. august 1970 (klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />

Der må for en fuldstændig gennemgang af<br />

rapporterne henvises til bilagene. Der vil<br />

dog i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> blive trukket nogle karakteristiske<br />

træk frem ved klientellet i forvaring<br />

og særfængsel.<br />

Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at <strong>de</strong><br />

domfældte forvare<strong>de</strong> er bety<strong>de</strong>ligt ældre end<br />

<strong>de</strong> øvrigt indsatte i statsfængsler og særanstalter.<br />

58 pct. af <strong>de</strong> domfældte forvare<strong>de</strong><br />

var ved indsættelsen i al<strong>de</strong>rsklassen 25-35<br />

år. Kun 8 pct. var un<strong>de</strong>r 25 år og kun 8 pct.<br />

over 50 år. Til sammenligning kan oplyses,<br />

at 44 pct. af samtlige indsatte i 1967 (incl.<br />

samtlige forvare<strong>de</strong> og indsatte i ungdomsfængsel)<br />

var un<strong>de</strong>r 25 år.<br />

Klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at al<strong>de</strong>rssammensætningen<br />

for samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

forvaring meget naturligt afviger fra <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />

i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Efter un<strong>de</strong>rsøgelsen var 40 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />

i al<strong>de</strong>rsklassen 25-35 år. Mediantallet<br />

ligger i al<strong>de</strong>rsklassen 35-39 år mod 30-34<br />

år i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Til sammenligning fremgår <strong>de</strong>t af klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />

at <strong>de</strong> yngste indsatte fin<strong>de</strong>s i<br />

særfængsel. Blandt berigerne var 60 pct. af<br />

<strong>de</strong> indsatte i særfængsel un<strong>de</strong>r 30 år. Blandt<br />

ikke-berigerne var procenten 50.<br />

Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at berigelseskriminalitet<br />

er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> årsag til<br />

anbringelse i forvaring. Denne kriminalitetsform<br />

er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> hos næsten 70 pct<br />

af <strong>de</strong> 65 domfældte, som un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter.<br />

Hos 42 pct. dominerer indbrudstyveri,<br />

hvortil kommer 5 pct. med an<strong>de</strong>t tyveri,<br />

såle<strong>de</strong>s at henimod halv<strong>de</strong>len er indsat<br />

for tyveri.<br />

Næststørste gruppe er indsat for voldskriminalitet<br />

i alt ca. 15 pct., me<strong>de</strong>ns tredjestørste<br />

gruppe er indsat for seksualkriminalitet, i<br />

alt ca. 11 pct. En<strong>de</strong>lig er 5 pct. indsat for<br />

brandstiftelse.<br />

Ser man på klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen, er berigelseskriminalitet<br />

for alle grupper <strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong><br />

kriminalitet. 89 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />

særfængsel og 66 pct. i forvaring hører til<br />

<strong>de</strong>nne hovedgruppe. 46 pct. af samtlige indsatte<br />

i forvaring mod kun 37 pct. i særfængsel<br />

har indbrudstyveri som dominanskriminalitet,<br />

me<strong>de</strong>ns an<strong>de</strong>t tyveri fin<strong>de</strong>s blandt 15


pet. af samtlige indsatte i særfængsel mod<br />

kun 4 pct. i forvaring. Bedrageri forekommer<br />

blandt 17 pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />

mod kun 7 pct. blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>. Dokumentfalsk<br />

er ligele<strong>de</strong>s stærkere repræsenteret<br />

i særfængslet end i forvaring (11<br />

pct-2 pct.).<br />

For så vidt angår forbry<strong>de</strong>lser mod kønssæ<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>n<br />

viser klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen, at<br />

voldtægt ikke forekommer blandt <strong>de</strong> særfængselsindsatte,<br />

me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>nne kriminalitetsform<br />

forekommer blandt 9 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />

Vold forekommer kun blandt 4 pct. af <strong>de</strong><br />

indsatte i særfængsel mod 13 pct. i forvaring.<br />

Manddrab eller forsøg herpå samt brandstiftelse<br />

forekommer alene blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />

Un<strong>de</strong>rsøger man <strong>de</strong>n tidligere dominanskriminalitet,<br />

viser <strong>de</strong>t sig, at berigelseskriminaliteten<br />

her dominerer endnu stærkere.<br />

Dette gæl<strong>de</strong>r begge un<strong>de</strong>rsøgelser, <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>rligere<br />

viser, at <strong>de</strong> fleste recidivister recidiverer<br />

homologt, d. v. s. at <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> og<br />

tidligere dominanskriminalitet er ens. Dette<br />

gæl<strong>de</strong>r navnlig indsatte med berigelseskriminalitet.<br />

Af domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen fremgår, at<br />

kun 4 af <strong>de</strong> 65 personer, som un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

omfatter, ikke tidligere hav<strong>de</strong> været frihedsberøvet.<br />

Af <strong>de</strong> øvrige 61 hav<strong>de</strong> 90 pct.<br />

mindst 3 tidligere sanktioner. Mediantallet<br />

var 6 tidligere sanktioner. Også her var forskellen<br />

mellem <strong>de</strong> berigelseskriminelle og<br />

<strong>de</strong> øvrige stor, i<strong>de</strong>t mediantallet for <strong>de</strong> øvrige<br />

var 3 tidligere sanktioner mod 6 hos <strong>de</strong><br />

berigelseskriminelle.<br />

Lidt un<strong>de</strong>r halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> 61 (44 pct.)<br />

hav<strong>de</strong> tidligere været anbragt i ungdomsfængsel,<br />

heraf godt en tredje<strong>de</strong>l mere end en<br />

gang. Kun 13 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

forvare<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> ikke været idømt<br />

fængsel. Mediantallet var 3 tidligere fængselsdomme.<br />

For <strong>de</strong> berigelseskriminelle var<br />

mediantallet dog 4. Mere end en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l af<br />

disse hav<strong>de</strong> haft mindst 6 fængselsdomme og<br />

mere end 11 pct. mindst 10 fængselsdomme.<br />

Næsten halv<strong>de</strong>len (47 pct) hav<strong>de</strong> været i<br />

særfængsel, <strong>de</strong>r dog ikke var anvendt i nær<br />

samme omfang som fængsel. Såle<strong>de</strong>s hav<strong>de</strong><br />

kun 18 pct. været i særfængsel mere end 2<br />

gange. Ca. 20 pct. hav<strong>de</strong> en tidligere indsættelse<br />

i særfængsel.<br />

25 pct. af <strong>de</strong> berigelseskriminelle, i alt 11<br />

personer, hav<strong>de</strong> tidligere været indsat i ar-<br />

65<br />

be jdshus, heraf 5 fra 3-5 gange og 3 mindst<br />

7 gange.<br />

Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen viser såle<strong>de</strong>s, at<br />

man i meget bety<strong>de</strong>ligt omfang har forsøgt<br />

virkningen af andre sanktioner, førend dom<br />

til forvaring er anvendt.<br />

Klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen viser i spørgsmålet<br />

om tidligere sanktioner samme bille<strong>de</strong> som<br />

domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. Kun 3,7 pct. af <strong>de</strong><br />

indsatte i særfængsel og 6,6 pct. af <strong>de</strong> indsatte<br />

i forvaring hav<strong>de</strong> ikke tidligere været<br />

frihedsberøvet. Af <strong>de</strong> 52 tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

indsatte i særfængsel hav<strong>de</strong> 71 pct. 4<br />

eller flere sanktioner. På tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong><br />

hav<strong>de</strong> 81 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> 4 eller flere<br />

sanktioner. Mediantallet for <strong>de</strong> indsatte i<br />

særfængsel var 5 sanktioner for første dom<br />

til særfængsel, me<strong>de</strong>ns mediantallet for <strong>de</strong><br />

forvare<strong>de</strong> var 6 sanktioner før første dom<br />

til forvaring. 4 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> hav<strong>de</strong><br />

15-17 sanktioner før første dom til forvaring.<br />

Der er i un<strong>de</strong>rsøgelserne endvi<strong>de</strong>re optaget<br />

summariske oversigter over værdien af<br />

<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> - for brandstifterne <strong>de</strong>n forvoldte<br />

ska<strong>de</strong> - såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>n er opgjort<br />

ved dommen i første instans. Domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />

<strong>de</strong>r omfatter 45 berigelseskriminelle<br />

og 3 brandstiftere, giver følgen<strong>de</strong> tal:<br />

For 40 pct. er <strong>de</strong>r tale om beløb un<strong>de</strong>r<br />

10.000 kr. 35 pct. ligger mellem 10.000 kr.<br />

og 25.000 kr., me<strong>de</strong>ns 25 pct. ligger på<br />

25.000 kr. og <strong>de</strong>rover. 7 personer (15 pct.)<br />

er indsat i forvaring for lovovertræ<strong>de</strong>lser,<br />

hvor værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> lå un<strong>de</strong>r 1.000<br />

kr. Andre faktorer har her, som <strong>de</strong>t fremgår<br />

af un<strong>de</strong>rsøgelsen, begrun<strong>de</strong>t dommen til forvaring.<br />

De opgørelser, <strong>de</strong>r i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

er foretaget af værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>,<br />

svarer for så vidt angår <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t<br />

hele til opgørelserne i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

For så vidt angår <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />

hav<strong>de</strong> 54 pct. af disse tilegnet sig beløb<br />

på un<strong>de</strong>r 10.000 kr. Ser man på værdien af<br />

<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri, hav<strong>de</strong> 35<br />

pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel tilegnet sig<br />

værdier for mindre end 10.000 kr.<br />

I <strong>Krim</strong>inalistisk Instituts un<strong>de</strong>rsøgelse om<br />

effektiviteten af forvaring m. m., jfr. si<strong>de</strong> 69,<br />

er i tabel 13 si<strong>de</strong> 108 foretaget en opstilling<br />

af udbyttet af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet og<br />

sagens udfald. Af tabellen fremgår, at udbyttet<br />

for 9 pct. af <strong>de</strong> 222 forvare<strong>de</strong>, som


materialet omfatte<strong>de</strong>, har været un<strong>de</strong>r 100<br />

kr. For 27 pct. har udbyttet ligget mellem<br />

100 og 1.000 kr., me<strong>de</strong>ns 54 pct. har haft et<br />

udbytte på mellem 1000 kr. og 10.000 kr. I<br />

alt har såle<strong>de</strong>s efter un<strong>de</strong>rsøgelsen ca. 90 pct.<br />

haft et udbytte på un<strong>de</strong>r 10.000 kr.<br />

§ 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen kan give <strong>de</strong>t indtryk,<br />

at indsættelse i forvaring ofte sker på grundlag<br />

af en meget ringe kriminalitet. Dette resultat<br />

stemmer imidlertid ikke med resultatet<br />

af <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser, som er refereret<br />

ovenfor. Disse un<strong>de</strong>rsøgelser er foretaget på<br />

grundlag af et nyere materiale, og straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor, at <strong>de</strong> bør lægges til<br />

grund.<br />

Med grundlag i straffelovrå<strong>de</strong>ts egne un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

er <strong>de</strong>t rå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>r,<br />

når talen er om berigelseskriminalitet og førstegangsindsættelser<br />

i forvaring, bortset fra<br />

rene undtagelsestilfæl<strong>de</strong>, skal en ret bety<strong>de</strong>lig<br />

kriminalitet til, for at <strong>de</strong> danske domstole<br />

vil dømme til forvaring. Dette stemmer også<br />

med <strong>de</strong> praktiske erfaringer, som rå<strong>de</strong>ts<br />

medlemmer har haft.<br />

Genindsættelse i forvaring kan fin<strong>de</strong> sted<br />

bå<strong>de</strong> på grundlag af ny kriminalitet og vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

Ved genindsættelse på<br />

grund af en begrænset ny kriminalitet lægges<br />

<strong>de</strong>r ved afgørelsen af, om genindsættelse<br />

skal ske, megen vægt på, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

er recidiveret kort tid efter prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />

Genindsættelse i forvaring vil <strong>de</strong>rfor<br />

kunne fin<strong>de</strong> sted selv for små beløb og få<br />

forhold, hvis <strong>de</strong>r foreligger recidiv kort tid<br />

efter løsla<strong>de</strong>lsen.<br />

I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen har man også<br />

foretaget en opgørelse af antallet af sanktioner<br />

forud for første erklæring om strafuegnethed.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen viser, at kun 7,5 pct.<br />

af <strong>de</strong> indsatte ikke hav<strong>de</strong> været idømt frihedsberøven<strong>de</strong><br />

sanktioner forud for <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />

da <strong>de</strong> første gang blev erklæret uegnet<br />

til påvirkning gennem straf. Dette var<br />

dog tilfæl<strong>de</strong>t for 14 pct. af <strong>de</strong> domfældte,<br />

<strong>de</strong>r ikke hav<strong>de</strong> berigelseskriminalitet som<br />

dominanskriminalitet, mod kun 5 pct. af <strong>de</strong><br />

berigelseskriminelle. Kun 36 pct. af <strong>de</strong> førstnævnte<br />

domfældte hav<strong>de</strong> 4 eller flere tidligere<br />

sanktioner, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t<br />

hos 79 pct. af <strong>de</strong> berigelseskriminelle. En<br />

tredie<strong>de</strong>l af disse hav<strong>de</strong> 8 eller flere tidligere<br />

sanktioner. Godt 7 pct. af <strong>de</strong>m hav<strong>de</strong> endog<br />

14 tidligere sanktioner in<strong>de</strong>n første erklæring<br />

om strafuegnethed.<br />

66<br />

Omvendt har man foretaget en un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

af antal af erklæringer om strafuegnethed<br />

forud for første dom til forvaring. For<br />

15 pct. af <strong>de</strong> 65 personer, som un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

omfatter, gjaldt, at <strong>de</strong> ikke på noget tidspunkt<br />

er blevet erklære<strong>de</strong> uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />

gennem straf, men nok tvivlsomt<br />

straf egne<strong>de</strong>. 50 pct. fik dom til forvaring<br />

efter 1 erklæring om strafuegnethed, me<strong>de</strong>ns<br />

<strong>de</strong>r for 35 pct. kræve<strong>de</strong>s 2,3 eller 4 sager,<br />

hvori <strong>de</strong>r blev afgivet erklæring om strafuegnethed.<br />

Ved afgørelsen af spørgsmålet om<br />

afsigelse af dom til forvaring lægger domstolene<br />

såle<strong>de</strong>s ikke alene vægt på mentalerklæringerne.<br />

Om tidligere un<strong>de</strong>rsøgelser af klientellet<br />

i forvaring og i særfængsel henvises til<br />

G. K. Stump i hans bog Forvaringsanstalten<br />

i Herstedvester, Beretning om arbej<strong>de</strong>t<br />

1931-1951. Un<strong>de</strong>rsøgelserne er tillige med<br />

visse un<strong>de</strong>rsøgelser foretaget af H. Alois<br />

Widmer og Torben Hvam refereret i <strong>Krim</strong>inalistisk<br />

Instituts rapport om effektiviteten<br />

af forvaring og særfængsel m. v. s. 30 ff.<br />

5. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i forvaring<br />

og særfængsel.<br />

(a) På straffelovrå<strong>de</strong>ts foranledning er<br />

<strong>de</strong>r foretaget en un<strong>de</strong>rsøgelse, hvis formål<br />

har været at re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong> faktiske opholdsti<strong>de</strong>r<br />

i forvaring for mandlige lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r er prøveudskrevet fra forvaring i<br />

1959 og i 1969 efter at være indsat i henhold<br />

til dom eller ken<strong>de</strong>lse i medfør af § 70.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen er optaget som bilag 6 til<br />

<strong>de</strong>nne betænkning. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal kun<br />

gengives nogle hovedtræk af <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse;<br />

vedrøren<strong>de</strong> enkelthe<strong>de</strong>r, herun<strong>de</strong>r en<br />

række for<strong>de</strong>linger på forskellige forbry<strong>de</strong>lsestyper<br />

og forskellige opholdsti<strong>de</strong>r, må henvises<br />

til tabeller og tekst i bilag 6. Det bemærkes,<br />

at un<strong>de</strong>rsøgelsen kun angår varighe<strong>de</strong>n<br />

af <strong>de</strong>t ophold, <strong>de</strong>r er fulgt efter en<br />

indsættelse ved dom eller ken<strong>de</strong>lse og afsluttet<br />

ved løsla<strong>de</strong>lse i 1959 eller 1969, me<strong>de</strong>ns<br />

<strong>de</strong>r ikke er oplyst samle<strong>de</strong> interneringsti<strong>de</strong>r<br />

for personer, som har haft flere ophold i<br />

henhold til samme dom eller flere domme til<br />

forvaring.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 123 personer prøveudskrevet<br />

i 1959 og 109 personer prøveudskrevet<br />

i 1969. Tallene for<strong>de</strong>ler sig for<br />

begge år med omkring halv<strong>de</strong>len på hver af


<strong>de</strong> to anstalter i Herstedvester og Horsens.<br />

Af <strong>de</strong> prøveudskrevne fra 1959 var 57 pet.<br />

indsat efter dom og 43 pet. efter ken<strong>de</strong>lse.<br />

De tilsvaren<strong>de</strong> tal var i 1969 henholdsvis 51<br />

pct. og 49 pct. Antallet af prøveudskrivninger<br />

faldt fra 1959 til 1969 med 11 pct.<br />

De to årgange er lidt forskellige sammensat,<br />

for så vidt angår kriminalitetens art. 1<br />

begge år dominerer ejendomskriminalitet<br />

med henholdsvis 74 pct. og 80 pct. 1959-årgangen<br />

har <strong>de</strong>rimod kun 1 pct. voldskriminalitet<br />

mod 9 pct. i 1969. Omvendt har 1959årgangen<br />

15 pct. seksualkriminalitet mod<br />

kun 8 pct. i 1969.<br />

Varighe<strong>de</strong>n af ophol<strong>de</strong>t i forvaring er beregnet<br />

som ti<strong>de</strong>n fra dom eller ken<strong>de</strong>lse til<br />

<strong>de</strong>n faktiske udskrivningsdato, d. v. s. <strong>de</strong>n<br />

dag, da domfældte forlod anstalten. Den<br />

samle<strong>de</strong> gennemsnitlige opholdstid er fal<strong>de</strong>t<br />

væsentligt. Når materialet reduceres med 5<br />

personer i 1959 (genindsat alene for overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af særvilkår) og med 2 i 1969 (personer<br />

med ekstremt lange opholdsti<strong>de</strong>r, 21<br />

år og 18 år), viser <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> gennemsnit<br />

et fald fra 2 år 7 måne<strong>de</strong>r til 2 år 1 måned.<br />

Herved må dog først fremhæves, at fal<strong>de</strong>t<br />

var endnu større for personer løsladt efter at<br />

have været indsat ved ken<strong>de</strong>lse, nemlig 9<br />

måne<strong>de</strong>r, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r for domfældte kun var<br />

tale om et fald på 1 måned. Hvad dommene<br />

angår, fremkommer <strong>de</strong>r dog en væsentlig forskel,<br />

når man ser på kriminalitetens art, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>r faktisk var et bety<strong>de</strong>ligt fald i varighe<strong>de</strong>n<br />

af ejendomsforbry<strong>de</strong>res ophold i forvaring.<br />

Herom henvises til <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> tal.<br />

For ejendomskriminelle faldt gennemsnittet<br />

fra 2 år 5 måne<strong>de</strong>r til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r,<br />

altså 9 måne<strong>de</strong>r. Ser man alene på personer<br />

indsat i henhold til dom, var <strong>de</strong>r et fald fra 2<br />

år 8 måne<strong>de</strong>r til 2 år 1 måned, altså 7 måne<strong>de</strong>r.<br />

Med hensyn til personer indsat efter<br />

ken<strong>de</strong>lse, var <strong>de</strong>r et fald fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r<br />

til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r, altså 9 måne<strong>de</strong>r.<br />

De nævnte tal for domfældte omfatter<br />

bå<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> af første og af gentagen dom til<br />

forvaring. Ser man alene på første gangs forvare<strong>de</strong><br />

(som tidligere har været un<strong>de</strong>rgivet<br />

an<strong>de</strong>n frihedsberøvelse) lå gennemsnittet<br />

bå<strong>de</strong> i 1959 og 1969 et par måne<strong>de</strong>r højere.<br />

Det bety<strong>de</strong>r, at gentagen dom har samme<br />

ten<strong>de</strong>ns som genanbringelse ved ken<strong>de</strong>lse til<br />

at føre til et kortere ophold end efter første<br />

dom.<br />

For andre kriminelle end ejendomskrimi-<br />

67<br />

nelle - taget un<strong>de</strong>r ét - var <strong>de</strong>r tale om en<br />

gennemsnitlig forøgelse af ophol<strong>de</strong>ts varighed<br />

fra 1959 til 1969. For så vidt angår<br />

domfældte, var <strong>de</strong>t en forøgelse fra 3 år 2<br />

måne<strong>de</strong>r til 4 år. Med hensyn til personer<br />

prøveudskrevet efter indsættelse ved ken<strong>de</strong>lse<br />

var <strong>de</strong>t en forøgelse fra 1 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />

til 2 år. Blandt <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, hvis gennemsnitlige<br />

opholdstid blev længere, fremhæver<br />

un<strong>de</strong>rsøgelsen <strong>de</strong> seksualkriminelle;<br />

man bemærker herom, at <strong>de</strong>r næppe er indtrådt<br />

større tilbagehol<strong>de</strong>nhed med hensyn til<br />

prøveudskrivning, men <strong>de</strong>r kan have været<br />

tale om en stigning i antallet af alvorligere<br />

forbry<strong>de</strong>lser. Det er ikke un<strong>de</strong>rsøgt, i hvilket<br />

omfang <strong>de</strong>r er foretaget kastration.<br />

Til belysning af <strong>de</strong>t totale fald i varighe<strong>de</strong>n<br />

af forvaring skal anføres, at me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r<br />

af <strong>de</strong> i 1959 prøveudskrevne var 68 pct., <strong>de</strong>r<br />

hav<strong>de</strong> tilbragt mere end 2 år i forvaring, var<br />

tallet for 1969-årgangen kun 39 pct. På <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> var <strong>de</strong>t relative antal af personer<br />

med lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r uforandret over<br />

10 år; af 1959-årgangen hav<strong>de</strong> 11 pct. haft<br />

opholdsti<strong>de</strong>r på mindst 4 år, for 1969-årgangens<br />

vedkommen<strong>de</strong> var tallet 15 pct. Den<br />

her omtalte gruppe fal<strong>de</strong>r næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />

in<strong>de</strong>nfor personer, <strong>de</strong>r er fun<strong>de</strong>t skyldige<br />

i an<strong>de</strong>t end ejendomskriminalitet. Kun i<br />

3 tilfæl<strong>de</strong> har ejendomskriminalitet (indbrud)<br />

i 1969 ført til prøveudskrivning efter<br />

så lang en opholdstid som 4 år eller mere.<br />

Nogle oplysninger om forvaringsti<strong>de</strong>rnes<br />

læng<strong>de</strong> i perio<strong>de</strong>n indtil 1951 er med<strong>de</strong>lt af<br />

Georg K. Stiirup i Forvaringsanstalten i Herstedvester.<br />

Beretning om arbej<strong>de</strong>t 1935-<br />

1951 (1959), s. 57 ff. med tabeller. Af forfatterens<br />

konklusioner skal fremhæves, at<br />

<strong>de</strong>r ikke var nogen forskel mellem »voldsgruppen«<br />

og <strong>de</strong> ikke-kastrere<strong>de</strong> seksualkriminelle<br />

med hensyn til ophol<strong>de</strong>ts varighed,<br />

at gruppen »forbry<strong>de</strong>lse mod person« hav<strong>de</strong><br />

en væsentlig længere förvaringstid end ejendomsforbry<strong>de</strong>re,<br />

og at <strong>de</strong>r for samtlige gruppers<br />

vedkommen<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været tale om et<br />

fald i förvaringsti<strong>de</strong>n gennem <strong>de</strong> forskellige<br />

faser af forvaringens udvikling frem til<br />

1951. Se endv. H .A. Widmer i Juristen 1962<br />

s. 100 ff.<br />

(b) Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke foranlediget<br />

nogen un<strong>de</strong>rsøgelse af <strong>de</strong>n faktiske varighed<br />

af ophold i særfængsel. Til belysning af<br />

spørgsmålet skal først på grundlag af krimi-


nalstatistikken gives en oversigt over <strong>de</strong> straffeti<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r er anvendt i årene 1959-70 i sa-<br />

Af samtlige straffe har <strong>de</strong> korteste straffeti<strong>de</strong>r<br />

(højst 6 måne<strong>de</strong>r) udgjort mellem V\<br />

og Vs, <strong>de</strong> længste (over 2 år) mellem x /i og<br />

Vi4 bortset fra årene 1959 og 1960. Det store<br />

flertal af idømte straffe ligger mellem disse<br />

y<strong>de</strong>rpunkter og har en sådan læng<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n<br />

maksimale varighed af ophol<strong>de</strong>t i særfængsel<br />

bliver mellem 5 og 16 måne<strong>de</strong>r, når <strong>de</strong>r<br />

regnes med normal prøveløsla<strong>de</strong>lse efter 2 /i<br />

af straffeti<strong>de</strong>n. Disse opholdsti<strong>de</strong>r bliver dog<br />

i praksis væsentlig kortere på grund af varetægtsfængsling,<br />

mentalun<strong>de</strong>rsøgelse og ventetid<br />

før overflytning til særfængsel. Dette<br />

forhold er flere gange fremhævet i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med diskussionen om anven<strong>de</strong>lse af<br />

særfængsel. Den seneste opgørelse er foretaget<br />

af Torben Hvam og angår <strong>de</strong> første 60<br />

personer modtaget i særfængsels-af<strong>de</strong>lingen i<br />

Herstedvester efter <strong>de</strong>ns oprettelse i 1967.<br />

Der er dog her set bort fra 25 recidivister,<br />

som tidligere hav<strong>de</strong> været indsat i særfængslet<br />

i Horsens; omvendt er <strong>de</strong>r medtaget 4<br />

personer, som ikke er dømt til særfængsel<br />

(to overflyttet fra statsfængsel, en overflyttet<br />

fra ungdomsfængsel og en indsat til afsoning<br />

af reststraf fra statsfængsel). Opgørelsen<br />

viser, at medianen med hensyn til <strong>de</strong><br />

idømte straffe lå på 1 Vi år, og at <strong>de</strong> faktiske<br />

opholdsti<strong>de</strong>r for<strong>de</strong>lte sig såle<strong>de</strong>s (med et mediantal<br />

på 1/2 år):<br />

68<br />

ger mod mandlige lovovertræ<strong>de</strong>re domt til<br />

særfængsel:<br />

Un<strong>de</strong>r 1 md 1<br />

l-(3)mdr 11<br />

3-(6) mdr 16<br />

6-(12)mdr 13<br />

l-(li/4)år 7<br />

11/4-2 år 9<br />

Over 2 år 3<br />

Om en senere perio<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke er omfattet<br />

af <strong>de</strong>nne opgørelse, oplyses <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r<br />

indtrådte en bevægelse i retning af længere<br />

straffeti<strong>de</strong>r (september 1970-april 1971).<br />

Vedrøren<strong>de</strong> særfængslet i Horsens henvises<br />

til H. A. Widmer i NTfK 1960 s. 153, Juristen<br />

1962 s. 320 og 324 og s. st. 1963 s.<br />

281, jfr. Waaben, Utilregnelighed og særbehandling<br />

s. 84.<br />

6. Den kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />

(a) På et tidligt stadium af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

drøftelser blev <strong>de</strong>t besluttet, at <strong>de</strong>r, forin<strong>de</strong>n<br />

rå<strong>de</strong>t tog stilling til spørgsmålet om en<br />

ændring af sanktionssystemet, såvidt muligt<br />

bur<strong>de</strong> tilvejebringes oplysninger, <strong>de</strong>r kunne<br />

belyse effektiviteten af tidsubestemte sanktioner<br />

over for visse psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

sammenlignet med andre sanktioner.<br />

Man var opmærksom på, at sådanne<br />

oplysninger kun ville udgøre en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t


grundlag, på hvilket en en<strong>de</strong>lig stillingtagen<br />

til <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler måtte baseres. Det var<br />

i høj grad påkrævet også at anlægge mere<br />

principielle synspunkter vedrøren<strong>de</strong> forhol<strong>de</strong>t<br />

mellem tidsbestemte og tidsubestemte reaktionsformer.<br />

Men straffelovrå<strong>de</strong>t fandt, at<br />

synspunkter med hensyn til <strong>de</strong>n specialpræventive<br />

virkning af sanktionerne har spillet<br />

en så fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> rolle i <strong>de</strong>n kriminalpolitiske<br />

diskussion, at <strong>de</strong>t måtte være meget ønskeligt<br />

at fremskaffe nærmere oplysninger<br />

herom. Si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> hermed iværksatte<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t en række andre un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />

se herom ovenfor i indledningen.<br />

På baggrund heraf gav finansudvalget i februar<br />

1970 sin tilslutning til, at <strong>de</strong>r iværksattes<br />

en kriminologisk un<strong>de</strong>rsøgelse til belysning<br />

af effektiviteten af <strong>de</strong> tidsubestemte<br />

sanktioner. Un<strong>de</strong>rsøgelsen blev overladt til<br />

<strong>Krim</strong>inalistisk Institut ved Københavns Universitet.<br />

Planen for <strong>de</strong>n kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

blev udarbej<strong>de</strong>t af professor, dr.<br />

jur. Karl O. Christiansen og amanuensis,<br />

cand. jur. Svend Gram Jensen, me<strong>de</strong>ns gennemførelsen<br />

af un<strong>de</strong>rsøgelsen i <strong>de</strong>t væsentlige<br />

blev overdraget til cand. jur. Mogens<br />

Moe og cand. jur. Leif Senholt.<br />

Den 30. september 1971 modtog straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

en rapport om effektiviteten af forvaring<br />

og særfængsel m. v., udarbej<strong>de</strong>t af<br />

Karl O. Christiansen; Mogens Moe og Leif<br />

Senholt i samarbej<strong>de</strong> med stud. scient. Ken<br />

Schubell og cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler. Rapporten,<br />

<strong>de</strong>r udgør et bilag til nærværen<strong>de</strong> betænkning,<br />

blev offentliggjort i august 1972<br />

un<strong>de</strong>r titlen »Effektiviteten af forvaring og<br />

særfængsel m. v.« (<strong>Betænkning</strong> nr. 644/<br />

1972). <strong>Betænkning</strong>en benævnes i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />

§ 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

(b) Opgaven for forfatterne af rapporten<br />

har været at un<strong>de</strong>rsøge effektiviteten af <strong>de</strong>n<br />

tidsubestemte frihedsberøvelse, såle<strong>de</strong>s som<br />

<strong>de</strong>n fuldbyr<strong>de</strong>s i forvaring, sammenholdt<br />

med andre former for frihedsberøvelse. Målestokken<br />

for behandlingens effektivitet er i<br />

un<strong>de</strong>rsøgelsen recidivet, jfr. nærmere ne<strong>de</strong>nfor.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter i alt 500 personer<br />

løsladt i ti<strong>de</strong>n 1. januar 1959-31. <strong>de</strong>cember<br />

1964 fra forvaringsanstalterne i Horsens og<br />

Herstedvester, særfængslet i Horsens og<br />

statsfængslerne i Vridsløselille, Nyborg og<br />

Kragskovhe<strong>de</strong>. Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter kun<br />

6Q<br />

personer, <strong>de</strong>r er »henført un<strong>de</strong>r straffelovens<br />

§ 17«, og materialet er endvi<strong>de</strong>re sammensat<br />

såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r er lige mange løsladte fra<br />

hver behandlingstype af følgen<strong>de</strong> hovedkategorier:<br />

1) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r ikke over 35 år,<br />

0-5 forstraffe, 2) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r ikke over<br />

35 år, 6 eller flere forstraffe, 3) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r<br />

over 35 år, 0-5 forstraffe og 4) løsla<strong>de</strong>lsesal<strong>de</strong>r<br />

over 35 år, 6 eller flere forstraffe.<br />

De 500 personer, som § 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

omfatter, for<strong>de</strong>ler sig såle<strong>de</strong>s:<br />

Statsfængsel 122<br />

(heraf Vridsløselille 53, Nyborg 57<br />

og Kragskovhe<strong>de</strong> 12)<br />

Særfængsel 126<br />

Forvaring i Horsens 126<br />

Forvaring i Herstedvester 126<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsesmaterialet i alt 500<br />

I materialerne indgår såvel personer, som<br />

første gang er un<strong>de</strong>rgivet <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

foranstaltning, som personer, <strong>de</strong>r en eller<br />

flere gange tidligere har været <strong>de</strong>t. Af <strong>de</strong><br />

252 forvare<strong>de</strong>, som un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter,<br />

er såle<strong>de</strong>s 128 indsat (1. gang) ved dom,<br />

me<strong>de</strong>ns 124 er genindsat ved ken<strong>de</strong>lse.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen er en<strong>de</strong>lig begrænset til at<br />

omfatte ejendomskriminelle, da antallet af<br />

personer med an<strong>de</strong>n kriminalitet er for lille<br />

til en nærmere statistisk analyse.<br />

Som anført ovenfor har målestokken for<br />

sanktionens effektivitet været <strong>de</strong> domfældtes<br />

recidiv efter løsla<strong>de</strong>lse. I sig selv giver en<br />

opgørelse af recidivet hos personer løsladt<br />

fra en bestemt sanktionsform ingen mulighed<br />

for at drage konklusioner om sanktionens<br />

effektivitet, heller ikke når <strong>de</strong>tte recidivtal<br />

sammenlignes med tal vedrøren<strong>de</strong><br />

andre sanktioner. I un<strong>de</strong>rsøgelsen er materialerne<br />

in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> fire sanktionsgrupper<br />

(statsfængsel, særfængsel, forvaring i Herstedvester<br />

og forvaring i Horsens) <strong>de</strong>rfor udvalgt<br />

og statistisk bearbej<strong>de</strong>t på en sådan<br />

må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r såvidt muligt arbej<strong>de</strong>s med<br />

sammenlignelige grupper, d. v. s. grupper, i<br />

hvilke <strong>de</strong>t forvente<strong>de</strong> recidiv er <strong>de</strong>t samme,<br />

og hvor forskelle i <strong>de</strong>t faktiske recidiv <strong>de</strong>rfor<br />

kan tænkes at sige noget om forskelle<br />

med hensyn til sanktionernes effektivitet.<br />

Der er registreret et stort antal oplysninger<br />

om hver af <strong>de</strong> domfældte; på grundlag af<br />

disse oplysninger er <strong>de</strong>r beregnet »belast-


ningstal« for hver af <strong>de</strong> domfældte (d. v. s.<br />

tal som udtrykker, hvor belastet en person er<br />

med hensyn til en konstellation af faktorer,<br />

<strong>de</strong>r forelå før dommen), og bedømmelsen af<br />

flere sanktioners effektivitet foretages på<br />

<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at man sammenligner recidivet<br />

for personer med samme belastningstal in<strong>de</strong>n<br />

for hver af <strong>de</strong> fire sanktionsgrupper.<br />

Med hensyn til <strong>de</strong>n statistiske meto<strong>de</strong>, som<br />

er anvendt, henvises navnlig til rapporten s.<br />

240 ff., jfr. 305 ff.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsens hovedresultat er blevet, at<br />

<strong>de</strong>t ikke er lykke<strong>de</strong>s at påvise forskelle i effektiviteten<br />

mellem <strong>de</strong> forskellige behandlingstyper<br />

(forvaring, særfængsel og almin<strong>de</strong>ligt<br />

fængsel) anvendt på ejendomskriminelle.<br />

Som fremhævet i un<strong>de</strong>rsøgelsen kan<br />

man ikke heraf slutte, at <strong>de</strong>r ikke er forskelle,<br />

men med et materiale af <strong>de</strong>n størrelsesor<strong>de</strong>n,<br />

<strong>de</strong>r har ligget til grund for un<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />

og med <strong>de</strong> meto<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r er anvendt<br />

heri, har <strong>de</strong> ikke kunnet påvises.<br />

(c) Efter at rapporten var afgivet til<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t, blev <strong>de</strong>r af <strong>de</strong>tte stillet visse<br />

suppleren<strong>de</strong> spørgsmål. Man var såle<strong>de</strong>s interesseret<br />

i at høre, hvilken betydning <strong>de</strong>t<br />

eventuelt hav<strong>de</strong> haft for recidivtallene, at<br />

<strong>de</strong>r i un<strong>de</strong>rsøgelsens materiale af forvare<strong>de</strong><br />

indgik et stort antal tilfæl<strong>de</strong> (henved 50<br />

pct), som var løsladt efter genindsættelse,<br />

og som <strong>de</strong>rfor kunne formo<strong>de</strong>s at være mere<br />

belaste<strong>de</strong> end <strong>de</strong> førstegangsindsatte. Man<br />

pege<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re på spørgsmålet om, hvorvidt<br />

<strong>de</strong>r kunne være forskelle mellem <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte<br />

sanktionsgrupper med hensyn til<br />

<strong>de</strong>t tidsrum, som var forløbet, før recidiv<br />

indtraf, og med hensyn til antallet af recidiver<br />

in<strong>de</strong>n for observationsperio<strong>de</strong>n. Også<br />

spørgsmålet om eventuelle forskelle med<br />

hensyn til recidivets grovhed blev nævnt.<br />

Sammen med cand. stat. Karin Ze<strong>de</strong>ler og<br />

stud. scient. Ken Schubell påtog professor<br />

Karl O. Christiansen sig at foretage <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />

som var nødvendige for y<strong>de</strong>rligere<br />

at belyse <strong>de</strong> problemer, som straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

hav<strong>de</strong> peget på. En suppleren<strong>de</strong> rapport<br />

om disse problemer blev afleveret til<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 16. maj 1972. Rapporten<br />

er offentliggjort sammen med hovedrapporten<br />

om § 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen i <strong>de</strong>n ovennævnte<br />

betænkning nr. 644, 1972.<br />

Den suppleren<strong>de</strong> rapport viser, at materialeudvælgelsen<br />

i hovedrapporten ikke kan<br />

70<br />

kritiseres ud fra <strong>de</strong>n antagelse, at forvaring<br />

ville vise et lavere recidiv, hvis sammenligningen<br />

var begrænset til at omfatte førstegangsindsatte.<br />

Det anføres endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>n fortsatte un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

har vist, at antallet af flere gange<br />

recidiveren<strong>de</strong> er signifikant større for indsatte<br />

i stats- eller særfængsel end for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />

Den fortsatte analyse har <strong>de</strong>rfor på et<br />

væsentligt punkt ændret <strong>de</strong>n konklusion, <strong>de</strong>r<br />

i september 1971 måtte anses for un<strong>de</strong>rsøgelsens<br />

hovedresultat. Konklusionen formuleres<br />

i <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> rapport såle<strong>de</strong>s:<br />

»Trods bety<strong>de</strong>lige anstrengelser er <strong>de</strong>t ikke<br />

lykke<strong>de</strong>s at fin<strong>de</strong> nogen signifikant forskel i<br />

<strong>de</strong>n hyppighed, hvormed indsatte in<strong>de</strong>n for<br />

<strong>de</strong> fire behandlingstyper (statsfængselsfanger,<br />

indsatte i særfængsel og <strong>de</strong> to forvaringsanstalter)<br />

recidiverer. Derimod er <strong>de</strong>r<br />

en klar og signifikant forskel på antallet af<br />

tilbagefald hos <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r recidiverer, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong><br />

forvare<strong>de</strong> over en længere perio<strong>de</strong> klarer sig<br />

signifikant bedre end <strong>de</strong> indsatte i stats- eller<br />

særfængsel.« (Det skal un<strong>de</strong>rstreges, at<br />

or<strong>de</strong>t »hyppighed« i <strong>de</strong>t anførte citat sigter<br />

til antallet eller procenten af recidiveren<strong>de</strong><br />

personer in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> fire kategorier af løsladte,<br />

ikke til antallet af tilbagefald hos recidiveren<strong>de</strong><br />

personer. Det er <strong>de</strong>t sidstnævnte<br />

punkt <strong>de</strong>r omtales i citatets sidste led).<br />

Forvaring er såle<strong>de</strong>s efter <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong><br />

rapport på længere sigt en mere effektiv behandlingsform<br />

over for karakterafvigen<strong>de</strong><br />

kriminelle, <strong>de</strong>r henføres un<strong>de</strong>r straffelovens<br />

§ 17, specielt over for <strong>de</strong> socialt og med hensyn<br />

til tidligere kriminalitet stærkt belaste<strong>de</strong><br />

personer, end stats- og særfængsel er. Det<br />

kan heller ikke efter <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> analyse<br />

u<strong>de</strong>lukkes, at <strong>de</strong>r er andre forskelle,<br />

men heller ikke <strong>de</strong>nne analyse har kunnet<br />

afsløre noget sådant.<br />

Det skal fremhæves, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t også<br />

sker i rapporten s. 309 f., jfr. s. 423, at un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

ikke giver grundlag for at slutte<br />

noget om virkningen af <strong>de</strong> enkelte led i en<br />

reaktionsform, såle<strong>de</strong>s heller ikke om betydningen<br />

af <strong>de</strong>t tidsubestemte element i frihedsberøvelsen.<br />

En mulig behandlingsfaktor<br />

ved si<strong>de</strong>n af tidsubestemthe<strong>de</strong>n er såle<strong>de</strong>s<br />

karakteren af <strong>de</strong>n anvendte efterforsorg.<br />

Mogens Moe, <strong>de</strong>r ikke <strong>de</strong>ltog i <strong>de</strong>n fortsatte<br />

analyse, har efter offentliggørelsen af<br />

betænkning nr. 644 med<strong>de</strong>lt straffelovrå<strong>de</strong>t,<br />

at han tager afstand fra Karl O. Christian-


sens konklusion i <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse.<br />

7. Udtalelser om forvaring og<br />

særfængsel.<br />

(a) Le<strong>de</strong>rne af <strong>de</strong> to forvarings- og særfængselsinstitutioner<br />

i Herstedvester og Horsens,<br />

overlægerne Georg K. Stump og Jan<br />

Sachs, har ved mange lejlighe<strong>de</strong>r givet udtryk<br />

for <strong>de</strong>res erfaringer og synspunkter vedrøren<strong>de</strong><br />

disse sanktionsformer. De har begge<br />

fremhævet værdien af <strong>de</strong>n psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

behandlingsform, <strong>de</strong>r er udviklet på<br />

grundlag af reglerne i strfl. §§ 17 og 70, men<br />

<strong>de</strong> har samtidig un<strong>de</strong>rstreget, at anstalterne<br />

har arbej<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r mangelful<strong>de</strong> vilkår,<br />

navnlig personalemæssigt, og at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor<br />

ikke har været grund til at vente en sådan<br />

grad af effektivitet i <strong>de</strong> resocialiseren<strong>de</strong> og<br />

recidivforebyggen<strong>de</strong> bestræbelser, som man<br />

ville have kunnet opnå med et bedre udbygget<br />

behandlingsapparat. Over for <strong>de</strong>n kritik,<br />

som går ud på, at behandlingsarbej<strong>de</strong>t kun<br />

har haft en ringe effektivitet, har overlægerne<br />

dog peget på, at <strong>de</strong>r i helt utilstrækkeligt<br />

omfang er gennemført un<strong>de</strong>rsøgelser, <strong>de</strong>r<br />

kan un<strong>de</strong>rbygge en sådan kritik, hvilket<br />

hænger sammen med, at anstalterne ikke har<br />

haft ressourcer til at udføre et forskningsarbej<strong>de</strong><br />

vedrøren<strong>de</strong> klientellets beskaffenhed,<br />

behandlingsarbej<strong>de</strong>t og <strong>de</strong>ts resultater.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t velkendt, at <strong>de</strong>r<br />

er forskelle mellem anstalterne i Herstedvester<br />

og Horsens med hensyn til behandlingsarbej<strong>de</strong>ts<br />

karakter og - hvad <strong>de</strong>r er særlig<br />

grund til at fremhæve i <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />

- mellem overlægerne med hensyn til<br />

<strong>de</strong>res bedømmelse af <strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse<br />

sammenholdt med tidsbestemt særfængsel.<br />

Me<strong>de</strong>ns overlæge Stump har fastholdt,<br />

at <strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse er en<br />

væsentlig forudsætning for behandlingsarbej<strong>de</strong>t,<br />

har overlæge Sachs meget stærkt<br />

betonet ulemperne ved tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

og mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre en behandling<br />

på grundlag af en dom til en tidsbestemt<br />

sanktion.<br />

Overlæge Stump har som medlem af retslægerå<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>ltaget i udarbej<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n udtalelse<br />

om forvaring og særfængsel, som refereres<br />

ne<strong>de</strong>nfor. Overlæge Sachs har over<br />

for straffelovrå<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rstreget, at anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />

efter hans mening i almin<strong>de</strong>lighed<br />

71<br />

bør være tidsbegrænset, men at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong><br />

behandling af <strong>de</strong>n enkelte kriminelle -<br />

d. v. s. anstaltsophol<strong>de</strong>t i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

tilsyn og efterbehandling — principielt bør<br />

være tidsubestemt. Han har dog tilføjet, at<br />

en tidsbegrænsning af tilsynet i almin<strong>de</strong>lighed<br />

ikke vil spille nogen rolle, såfremt anstaltens<br />

forsorgsapparat får tilstrækkelig mulighe<strong>de</strong>r<br />

for at forsætte efterforsorgen på frivilligt<br />

grundlag. I visse, ikke særlig hyppigt<br />

forekommen<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>t dog være<br />

stærkt indiceret at anven<strong>de</strong> vilkår, som ikke<br />

er tidsbegrænse<strong>de</strong>, eller som kan forlænges<br />

ved en senere retsken<strong>de</strong>lse. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

skal hertil bemærke, at me<strong>de</strong>ns bestræbelser<br />

for at styrke en forsorg, <strong>de</strong>r virker på frivilligt<br />

grundlag efter tilsynsti<strong>de</strong>ns udløb, fortjener<br />

stærk støtte, vil <strong>de</strong>t næppe efter <strong>de</strong> forslag,<br />

som rå<strong>de</strong>t fremsætter, være mulighed<br />

for at anven<strong>de</strong> ikke tidsbegrænse<strong>de</strong> vilkår i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med en tidsbestemt sanktion.<br />

Overlæge Sachs har også gjort opmærksom<br />

på, at <strong>de</strong> vilkår om tilbageføring til anstalten,<br />

som i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>s ved<br />

prøveudskrivning fra forvaring, har store<br />

for<strong>de</strong>le, som muligvis ikke kan fasthol<strong>de</strong>s, såfremt<br />

forvaringsdomme tænkes ændret til<br />

straffedomme på bestemt tid, hvor genanbringelse<br />

efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler kun kan<br />

ske som genindsættelse til fuldbyr<strong>de</strong>lse af<br />

reststraf med <strong>de</strong>n tidsmæssige begrænsning,<br />

som følger af <strong>de</strong>n fastsatte prøve- og tilsynstid.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t overlæge<br />

Sachs om at udtale sig om, hvorvidt <strong>de</strong>r efter<br />

hans opfattelse bør oprethol<strong>de</strong>s en tidsubestemt<br />

forvaring for særligt farlige lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Overlæge Sachs har givet udtryk for<br />

stærk tvivl på <strong>de</strong>tte punkt, men <strong>de</strong>t er hans<br />

konklusion, at spørgsmålet må besvares bekræften<strong>de</strong>.<br />

(b) Om retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter skal<br />

oplyses følgen<strong>de</strong>:<br />

Med hensyn til kriteriet »egnethed til påvirkning<br />

gennem straf«, som er straffelovens<br />

udgangspunkt for sondringen mellem forvaringens<br />

og særfængslets områ<strong>de</strong>r, kunne <strong>de</strong>t<br />

allere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r drøftelserne mellem retslægerå<strong>de</strong>t<br />

og straffelovrå<strong>de</strong>t konstateres, at <strong>de</strong>r<br />

var fuld enighed om at foreslå <strong>de</strong>tte kriterium<br />

afskaffet. Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin skrivelse<br />

af 24. august 1972 bekræftet <strong>de</strong>tte<br />

synspunkt (se III, ad pkt. 6).


I sit svar på straffelovrå<strong>de</strong>ts spørgsmål<br />

om reaktionen over for karakterafvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re (se V, ad pkt. 8) fremhæver<br />

retslægerå<strong>de</strong>t, at en vur<strong>de</strong>ring af forvaring<br />

og særfængsel fremby<strong>de</strong>r vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

bl. a. fordi institutionerne har haft svært ved<br />

at opnå <strong>de</strong>n ønske<strong>de</strong> bemanding med læger,<br />

psykologer, socialpædagoger m. v. Der kan<br />

<strong>de</strong>rfor ikke siges noget sikkert om, hvorle<strong>de</strong>s<br />

behandlingseffekten kunne have været<br />

un<strong>de</strong>r optimale betingelser. Man fin<strong>de</strong>r dog<br />

at kunne udtale, at »<strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />

retningslinier, <strong>de</strong>r efterhån<strong>de</strong>n er udviklet<br />

in<strong>de</strong>n for forvaringsanstalterne, har vist sig<br />

værdiful<strong>de</strong>, hvorfor <strong>de</strong> da også har været<br />

skoledannen<strong>de</strong> for en række andre lan<strong>de</strong>s<br />

kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong> behandlingsmeto<strong>de</strong>r«<br />

.<br />

Om <strong>de</strong>n tidsubestemte karakter af forvaring<br />

hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t i retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring:<br />

»Tidsubestemthe<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r indgår i <strong>de</strong>nne behandlingsform<br />

som et afgøren<strong>de</strong> element, og som in<strong>de</strong>bærer,<br />

at ophol<strong>de</strong>t kan gøres længere eller kortere<br />

end en »takstmæssigt« udmålt straf for <strong>de</strong>n samme<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lse, bevirker, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> kan<br />

indstilles til udskrivning netop på <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />

hvor <strong>de</strong>t ud fra behandlingsmæssige overvejelser<br />

vil være rigtigt at forsøge overgang fra institutionel<br />

til ambulant behandling. Y<strong>de</strong>rligere bevirker<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n, at motivationen for samarbej<strong>de</strong><br />

med <strong>de</strong>t behandlen<strong>de</strong> personale kan forstærkes<br />

væsentligt«.<br />

Også senere i erklæringen fremhæves som<br />

en positiv si<strong>de</strong> ved <strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse,<br />

at <strong>de</strong>r opnås en større smidighed<br />

med hensyn til bedømmelsen af behandlingsresultater<br />

og farlighed, og at <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />

faktor er motivationsfremmen<strong>de</strong>. Det<br />

erken<strong>de</strong>s på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at »tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

i sig selv af en <strong>de</strong>l forvare<strong>de</strong> opleves<br />

som en svær belastning. I et vist antal<br />

tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>nne holdning hos <strong>de</strong>n dømte<br />

mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n ikke kunne overvin<strong>de</strong>s,<br />

og <strong>de</strong>r vil i så tilfæl<strong>de</strong> blive tale om et<br />

negativt element i behandlingsmæssig henseen<strong>de</strong>«<br />

.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t udtaler sig kritisk om <strong>de</strong>n<br />

behandlingsmæssige værdi af tidsbestemt<br />

anbringelse i særfængsel. Det erken<strong>de</strong>s ganske<br />

vist, at <strong>de</strong>r er en <strong>de</strong>l psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re, idømt tidsbestemt straf,<br />

som bør udstå straffen i en særlig institution,<br />

hvor <strong>de</strong> kan få psykiatrisk behandling<br />

(se III, ad pkt. 6). Man peger bl. a. på visse<br />

følelseslabile personer, hos hvem <strong>de</strong>r forekommer<br />

svære affekteksplosioner, un<strong>de</strong>rti-<br />

72<br />

<strong>de</strong>n ledsaget af <strong>de</strong>monstrative selvmordsforsøg,<br />

selvbeskadigelser m. v., og på visse<br />

yngre karakterafvigen<strong>de</strong> eller neurotiske lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

med relativt få forstraffe.<br />

Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor hensigtsmæssigt, at<br />

fængselsvæsenet rå<strong>de</strong>r over institutioner<br />

un<strong>de</strong>r psykiatrisk le<strong>de</strong>lse med henblik på anbringelse<br />

eller overflytning i tilfæl<strong>de</strong> som <strong>de</strong><br />

nævnte. Men principielt mener retslægerå<strong>de</strong>t,<br />

at »lægelig behandling - og da især <strong>de</strong>n<br />

ved indsættelse i særfængsel tilsigte<strong>de</strong> psykiatrisk<br />

le<strong>de</strong><strong>de</strong> personlighedsbehandling -<br />

sjæl<strong>de</strong>nt vil kunne gennemføres in<strong>de</strong>n for et<br />

forud fastlagt, begrænset tidsskema«. Rå<strong>de</strong>t<br />

udtaler endog, at et ophold i særfængsel<br />

»alene på grund af <strong>de</strong>ts tidsbestemthed, ikke<br />

i sig selv (kan) karakteriseres som en lægelig<br />

behandlingsform« (selvom <strong>de</strong>t ikke <strong>de</strong>rmed<br />

u<strong>de</strong>lukkes, at behandlingsaktiviteter med<br />

held kan gennemføres in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n fastsatte<br />

tidsmæssige ramme). Rå<strong>de</strong>t fremhæver, at<br />

<strong>de</strong>n behandlingsperio<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r står til rådighed<br />

for særfængslet, ofte er meget kort, og at<br />

også <strong>de</strong>n ambulante behandlingsfase er kortere.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t går ind for, at tidsbestemt<br />

særfængsel ikke oprethol<strong>de</strong>s som en i loven<br />

særskilt reguleret retsfølge, og at <strong>de</strong>t i ste<strong>de</strong>t<br />

bør bero på fængselsvæsenets bestemmelse,<br />

un<strong>de</strong>r hvilke former afsoning skal fin<strong>de</strong><br />

sted, når tidsubestemt særforanstaltning<br />

ikke er indiceret. De psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger<br />

for fuldbyr<strong>de</strong>lsen af tidsbestemt straf<br />

bør indgå på linie med fængselsvæsenets øvrige<br />

institutioner, og flytning fra <strong>de</strong>n ene til<br />

<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n bør kunne bestemmes administrativt.<br />

De nævnte psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger<br />

bør være adskilte fra forvaringen. Dette begrun<strong>de</strong>s<br />

især med hensynet til unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

og personer med forholdsvis få forstraffe<br />

(ad III, 6).<br />

Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r ikke ud fra lægelige synspunkter<br />

anledning til at sondre »mellem lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

som fremby<strong>de</strong>r fare for liv og<br />

legeme etc., og lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r fortrinsvis<br />

fremby<strong>de</strong>r fare for nye angreb på formuego<strong>de</strong>r«.<br />

Der fin<strong>de</strong>s i begge grupper personer,<br />

som kan drage for<strong>de</strong>l af behandlingen i<br />

forvaring. Man fin<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at<br />

<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n alt for store vanskelighe<strong>de</strong>r kan<br />

sondres mellem <strong>de</strong> to grupper, hvis lovgivningen<br />

gør <strong>de</strong>t nødvendigt. Rå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>t<br />

un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r for meget betænkeligt<br />

af hensyn til recidivforebyggelsen at


forla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n tidsubestemte reaktion over for<br />

<strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> § 17-klientel, som<br />

er dømt for voldskriminalitet etc.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har specielt stillet retslægerå<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r efter rå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse er mulighed for at anstille velun<strong>de</strong>rbygge<strong>de</strong><br />

skøn over, på hvilket tidspunkt<br />

udskrivning er indiceret, behandlingsmæssigt<br />

og i relation til farlighedssynspunkter.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>ts bemærkninger herom er formuleret<br />

såle<strong>de</strong>s (V, ad pkt. 8 (c)):<br />

»Ud fra <strong>de</strong>t nøje kendskab til <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

kan opnås i et flertal af disse tilfæl<strong>de</strong>, vil <strong>de</strong>t<br />

være muligt at skønne over, hvorvidt <strong>de</strong>r på et<br />

givet tidspunkt endnu består en sådan risiko for<br />

nye farlige lovovertræ<strong>de</strong>lser, at en prøyeudskrivning<br />

må anses for uforsvarlig. Det vil sige, at <strong>de</strong>t<br />

er RR.s synspunkt, at <strong>de</strong>t med ikke ringe sikkerhed<br />

vil være muligt at skønne over en lovovertræ<strong>de</strong>rs<br />

farlighed på et givet tidspunkt og <strong>de</strong>rved<br />

at angive, hvornår <strong>de</strong>t rette tidspunkt for udskrivning<br />

er indtruffet - <strong>de</strong>tte stadig un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n forudsætning,<br />

at udskrivningen følges op af et intensivt<br />

virken<strong>de</strong> tilsyn, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bærer mulighed for at<br />

støtte og vejle<strong>de</strong> <strong>de</strong>n prøveudskrevne«.<br />

Til <strong>de</strong>tte referat af retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter<br />

vedrøren<strong>de</strong> forvaring og særfængsel<br />

skal blot føjes, at retslægerå<strong>de</strong>t ikke fin<strong>de</strong>r,<br />

at <strong>de</strong>r er behov for at oprethol<strong>de</strong> sikkerhedsforvaring<br />

som selvstændig retsfølge, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> klientel fremby<strong>de</strong>r så bety<strong>de</strong>lige<br />

karakterologiske afvigelser, at <strong>de</strong>t mest<br />

hensigtsmæssigt kan placeres i forvaringsanstalt<br />

i medfør af § 70 (VI, ad pkt. 9). Der<br />

henvises herom til kap. TX,2.<br />

8. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />

(a) I <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> er omtalt en <strong>de</strong>l af<br />

<strong>de</strong>t meget omfatten<strong>de</strong> materiale vedrøren<strong>de</strong><br />

forvaring og særfængsel, som har været til<br />

rådighed for straffelovrå<strong>de</strong>t som grundlag<br />

for <strong>de</strong>ts overvejelser. Der er store vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

forbun<strong>de</strong>t med at foretage en samlet<br />

vur<strong>de</strong>ring og drage en konklusion med henblik<br />

på <strong>de</strong>n fremtidige ordning. Grun<strong>de</strong>n<br />

hertil er bl. a., at <strong>de</strong>r i overvejelserne må<br />

indgå en række hensyn af meget forskelligartet<br />

beskaffenhed.<br />

I første række mel<strong>de</strong>r sig spørgsmålet om,<br />

hvorvidt og eventuelt i hvilket omfang tidsubestemt<br />

frihedsberøvelse bør fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse.<br />

Det må erken<strong>de</strong>s, at man i flere henseen<strong>de</strong>r<br />

må give afkald på nærmere oplysninger<br />

om <strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølges positive<br />

og negative si<strong>de</strong>r. Det er også klart, at <strong>de</strong>r i<br />

10<br />

73<br />

en stillingtagen til tidsubestemthe<strong>de</strong>n må<br />

indgå principielle synspunkter, som i nogen<br />

grad er uafhængige af spørgsmålet om <strong>de</strong>n<br />

tidsubestemte retsfølges virkninger. Uanset<br />

hvor vigtige disse problemer er, fin<strong>de</strong>r straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

anledning til at un<strong>de</strong>rstrege, at<br />

valget mellem tidsbestemte og tidsubestemte<br />

retsfølger kun er én si<strong>de</strong> af sanktionsanven<strong>de</strong>lsen<br />

over for <strong>de</strong> karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re. De vigtigste spørgsmål vil<br />

fortsat dreje sig om mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre<br />

behandlingsformer, herun<strong>de</strong>r psykiatrisk<br />

orienteret behandling, <strong>de</strong>r tager hensyn<br />

til disse persongruppers særlige forudsætninger.<br />

Det har ikke været rå<strong>de</strong>ts opgave<br />

at tage stilling i enkelthe<strong>de</strong>r til sådanne anstaltsmæssige<br />

problemer.<br />

Man kan formentlig fastslå, at <strong>de</strong>r ikke er<br />

generalpræventive hensyn, som er egne<strong>de</strong> til<br />

at indgå i overvejelserne vedrøren<strong>de</strong> tidsubestemt<br />

forvaring på afgøren<strong>de</strong> må<strong>de</strong>. For <strong>de</strong>t<br />

første er <strong>de</strong>r ikke her spørgsmål om nogen generalpræventivt<br />

betænkelig afvigelse fra anven<strong>de</strong>lsen<br />

af frihedsberøvelse. Endvi<strong>de</strong>re forekommer<br />

<strong>de</strong>t u<strong>de</strong>lukket at benytte generalpræventive<br />

synspunkter som argument for<br />

en frihedsberøvelse af særlig karakter eller<br />

for anven<strong>de</strong>lsen af tidsubestemte retsfølger.<br />

Det er nok sandsynligt, at visse <strong>særforanstaltninger</strong><br />

kan give sanktionen en forøget<br />

generalpræventiv virkning, men foranstaltningerne<br />

bør ikke anven<strong>de</strong>s af hensyn til<br />

<strong>de</strong>nne virkning.<br />

Ud fra specialpræventive synspunkter må<br />

<strong>de</strong>t tages i betragtning, hvilken virkning man<br />

kan tillægge forskellige sanktioner med hensyn<br />

til forebyggelse af tilbagefald hos <strong>de</strong>n<br />

enkelte lovovertræ<strong>de</strong>r gennem lægelig og socialpædagogisk<br />

behandling m. v. I nogle tilfæl<strong>de</strong><br />

kan et behov for umid<strong>de</strong>lbar fareafværgelse<br />

træ<strong>de</strong> i forgrun<strong>de</strong>n, og selv hvor<br />

<strong>de</strong>r ikke er tale om forebyggelse af alvorlig<br />

kriminalitet, kan en frihedsberøvelse være<br />

indiceret af <strong>de</strong>t formål at bringe en vedvaren<strong>de</strong><br />

kriminel aktivitet til ophør for en passen<strong>de</strong><br />

tid.<br />

Om <strong>de</strong> her nævnte hensyn taler for anven<strong>de</strong>lsen<br />

af <strong>særforanstaltninger</strong> - herun<strong>de</strong>r<br />

tidsubestemte retsfølger - beror navnlig på,<br />

hvilke mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r består for at opnå <strong>de</strong>t<br />

samme in<strong>de</strong>nfor rammerne af en frihedsstraf.<br />

Hvad angår sanktionens indhold, er<br />

<strong>de</strong>r næppe grund til at tro, at <strong>de</strong> specialpræventivt<br />

indicere<strong>de</strong> behandlingsformer - her-


un<strong>de</strong>r psykiatrisk behandling - ikke skulle<br />

kunne knyttes til fuldbyr<strong>de</strong>lsen af en<br />

»straf«. Et an<strong>de</strong>t spørgsmål er, om anven<strong>de</strong>lsen<br />

af straf, baseret på sædvanlige principper<br />

for straffens udmåling, giver tilstrækkeligt<br />

vi<strong>de</strong> rammer for varighe<strong>de</strong>n af en retsfølge,<br />

<strong>de</strong>r skal tjene <strong>de</strong> ovenfor nævnte specialpræventive<br />

formål. Som <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> er<br />

omtalt, har retslægerå<strong>de</strong>t udtalt, at »et særfængselsophold<br />

. . . , alene på grund af <strong>de</strong>ts<br />

tidsbestemthed, ikke i sig selv (kan) karakteriseres<br />

som en lægelig behandlingsform«.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t bemærker hertil, at <strong>de</strong>t vel er<br />

rigtigt, at tidsbestemthed i nogle tilfæl<strong>de</strong> kan<br />

være en ulempe fra et lægeligt behandlingssynspunkt,<br />

og <strong>de</strong>t må i hvert fald antages, at<br />

strafudmåling langt fra altid vil give <strong>de</strong> bedste<br />

tidsmæssige rammer for et anstaltsophold<br />

med <strong>de</strong> foran omtalte specialpræventive formål.<br />

Men <strong>de</strong>r er efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

mulighed for at instituere en lægelig behandling,<br />

selvom frihedsberøvelsen er tidsbegrænset,<br />

forudsat at <strong>de</strong>n ikke er for kortvarig.<br />

Der er efter almin<strong>de</strong>lige <strong>strafferetlige</strong> regler<br />

og principper et vist spillerum for skærpen<strong>de</strong><br />

strafudmåling over for gentagen kriminalitet,<br />

men <strong>de</strong>r sættes dog visse grænser<br />

for strafskærpelsen, når <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet<br />

er af beske<strong>de</strong>nt omfang. Det må <strong>de</strong>rfor<br />

erken<strong>de</strong>s, at anven<strong>de</strong>lsen af tidsbestemte<br />

straffe over for karakterologisk afvigen<strong>de</strong> recidivister<br />

kan føre til gentagne korte frihedsstraffe<br />

i tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r ellers kunne anføres<br />

go<strong>de</strong> grun<strong>de</strong> for at gribe til en længerevaren<strong>de</strong><br />

frihedsberøvelse. Et tilsvaren<strong>de</strong> problem<br />

foreligger med hensyn til en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong><br />

unge tilbagefaldsforbry<strong>de</strong>re, som nu idømmes<br />

ungdomsfængsel (se herom kap. XI).<br />

Det må endvi<strong>de</strong>re anføres, at specialpræventive<br />

hensyn kan være vanskeligere at imø<strong>de</strong>komme<br />

un<strong>de</strong>r et system af fast reguleret løsla<strong>de</strong>lse<br />

på prøve fra tidsbestemt frihedsstraf<br />

end i henhold til mere smidige regler om udskrivning<br />

fra en særforanstaltning.<br />

(b) Spørgsmålet om, hvorvidt en skærpen<strong>de</strong><br />

frihedsberøvelse og anven<strong>de</strong>lsen af<br />

tidsubestemte foranstaltninger kan være berettiget,<br />

må efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

bero ikke blot på gra<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n kriminalitetsrisiko,<br />

som en lovovertræ<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r,<br />

men endnu mere på, hvilken art af risiko <strong>de</strong>t<br />

drejer sig om. Det er nødvendigt at anlægge<br />

74<br />

visse vur<strong>de</strong>ringer af <strong>de</strong> forskellige former for<br />

ska<strong>de</strong> eller an<strong>de</strong>n krænkelse, <strong>de</strong>r bevirkes<br />

ved strafbare handlinger. De er ikke alle af<br />

samme grovhed; nogle af <strong>de</strong>m er lettere at<br />

tolerere end andre - bå<strong>de</strong> fra et samfundsmæssigt<br />

synspunkt og for <strong>de</strong>m, hvem <strong>de</strong> går<br />

ud over - og <strong>de</strong> kan <strong>de</strong>rfor ikke alle berettige<br />

samme indgreb over for <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r<br />

en risiko for at begå lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

Dette synspunkt må efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse føre til, at områ<strong>de</strong>t for en tidsubestemt<br />

forvaring - hvis <strong>de</strong>n skal oprethol<strong>de</strong>s<br />

- på mere afgøren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> bestemmes<br />

un<strong>de</strong>r hensyntagen til farens art. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

foreslår, at tidsubestemt forvaring ikke<br />

afskaffes, men at <strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse begrænses<br />

til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r er tale om at forebygge<br />

fare for liv, legeme, helbred eller frihed.<br />

Hensynet til direkte fareafværgelse kan<br />

ikke - i hvert fald ikke i samme grad - tale<br />

for en tidsubestemt forvaring af berigelsesforbry<strong>de</strong>re.<br />

Selv en meget nærliggen<strong>de</strong> risiko<br />

for fortsatte berigelsesforbry<strong>de</strong>lser efter løsla<strong>de</strong>lsen<br />

kan lettere akcepteres end en fare<br />

for liv og legeme, og <strong>de</strong>t er nødvendigt at<br />

sætte visse grænser for frihedsberøvelsens<br />

læng<strong>de</strong> og ubestemthed over for berigelseskriminelle<br />

også i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor risikoen<br />

for tilbagefald er nærliggen<strong>de</strong>. Man må <strong>de</strong>rfor<br />

prøve at vur<strong>de</strong>re <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler<br />

og domstolenes praksis med hensyn til<br />

forvaring i lys af disse synspunkter. Det er<br />

så meget mere nødvendigt, som retspraksis<br />

allere<strong>de</strong> har slået fast, at tidsbestemt straf af<br />

særfængsel er <strong>de</strong>n normale retsfølge over for<br />

<strong>de</strong> af § 17 omfatte<strong>de</strong> berigelseskriminelle,<br />

<strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s at bur<strong>de</strong> dømmes til anbringelse i<br />

særanstalt. Dom til forvaring kommer kun i<br />

betragtning i et mindre antal tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

en sådan anbringelse un<strong>de</strong>r tidsbestemte former<br />

ikke skønnes tilstrækkelig.<br />

Praksis med hensyn til forvaring giver anledning<br />

til at spørge, hvilken betydning man<br />

skal tillægge <strong>de</strong> faktiske opholdsti<strong>de</strong>r i forvaring<br />

og <strong>de</strong>n individualisering med hensyn<br />

til tidspunktet for prøveudskrivning, brugen<br />

af efterforsorg og genindsættelse m. v., som<br />

ken<strong>de</strong>tegner forvaring.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> varighe<strong>de</strong>n af forvaring må<br />

henvises til bemærkningerne ovenfor i afsnit<br />

5 med referat af un<strong>de</strong>rsøgelsen i bilag 6. Der<br />

er grund til igen at un<strong>de</strong>rstrege <strong>de</strong>n bety<strong>de</strong>lige<br />

forkortelse af opholdsti<strong>de</strong>rne, som er<br />

sket gennem årene, og som nu er dokumen-


teret med hensyn til udviklingen fra 1959 til<br />

1969. Den gennemsnitlige opholdstid i forvaring<br />

var i 1969 for samtlige ejendomskriminelle<br />

(når man medregner ophold bå<strong>de</strong> i<br />

henhold til dom og ken<strong>de</strong>lse) 1 år 8 måne<strong>de</strong>r,<br />

me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n 10 år tidligere hav<strong>de</strong> været<br />

2 år 5 måne<strong>de</strong>r. Tallet var lidt højere for<br />

domfældte, altså for <strong>de</strong>t første ophold efter<br />

en dom (herun<strong>de</strong>r evt. gentagen dom til forvaring),<br />

nemlig 2 år 1 måned; <strong>de</strong>t var lidt<br />

lavere for personer genindsat ved ken<strong>de</strong>lse,<br />

nemlig 1 år 5 måne<strong>de</strong>r. For så vidt angår<br />

for<strong>de</strong>lingen på forskellige varighe<strong>de</strong>r, viser<br />

opgørelsen i bilag 6 tabel 4 b, at <strong>de</strong>r med<br />

hensyn til hovedgruppen - 53 personer, <strong>de</strong>r<br />

er fun<strong>de</strong>t skyldige i indbrudstyveri - er en<br />

bety<strong>de</strong>lig spredning, i<strong>de</strong>t 9 har hensid<strong>de</strong>t i<br />

mindre end 1 år og 7 i mindst 3 år (heraf 4<br />

mellem 3 og 4 år, 2 mellem 4 og 5 år og 1<br />

mellem 5 og 6 år). Med hensyn til andre berigelsesforbry<strong>de</strong>re<br />

end indbrudstyve er ophold<br />

på mindst 2 år kun forekommet i 6 ud af i alt<br />

34 tilfæl<strong>de</strong>. Den gennemsnitlige opholdstid<br />

for forskellige typer af berigelseskriminelle<br />

(for<strong>de</strong>lt efter forbry<strong>de</strong>lsens art) fremgår af<br />

un<strong>de</strong>rsøgelsens tabel 5. Der foreligger ikke<br />

oplysning om, hvorle<strong>de</strong>s varighe<strong>de</strong>n i <strong>de</strong><br />

enkelte tilfæl<strong>de</strong> og <strong>de</strong> nævnte gennemsnit<br />

for forbry<strong>de</strong>lsestyper for<strong>de</strong>ler sig på første<br />

ophold og gentaget ophold i forvaring, men<br />

<strong>de</strong>t må formo<strong>de</strong>s, at lange ophold overvejen<strong>de</strong><br />

fal<strong>de</strong>r på første ophold, korte ophold<br />

overvejen<strong>de</strong> på genanbringelse.<br />

Ud fra almin<strong>de</strong>lige erfaringer om <strong>de</strong> domfældte<br />

personer og om arten og omfanget af<br />

<strong>de</strong>res berigelseskriminalitet kan <strong>de</strong>t næppe<br />

hæv<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r er noget betænkeligt ved<br />

praksis, for så vidt angår udstrækningen af<br />

ophol<strong>de</strong>t i forvaring. Opgørelsen siger naturligvis<br />

intet om, hvorle<strong>de</strong>s straf af særfængsel<br />

ville være blevet udmålt, såfremt tidsbestemt<br />

straf var blevet foretrukket eller hav<strong>de</strong><br />

været <strong>de</strong>n eneste mulighed. Det kan dog nok<br />

antages, at <strong>de</strong>r i adskillige tilfæl<strong>de</strong> ville have<br />

været tale om straffe på 2-4 år i ste<strong>de</strong>t for<br />

dom til forvaring, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t er mere usikkert,<br />

i hvilket omfang varighe<strong>de</strong>n af gentaget<br />

ophold efter genindsættelse (1 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />

i 1969) ville modsvares af ny tidsbestemt<br />

straf (plus reststraf fra <strong>de</strong>n første afgørelse)<br />

.<br />

Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse kan man<br />

gå ud fra, at <strong>de</strong>t i en bety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af forvaringssagerne<br />

mod berigelsesforbry<strong>de</strong>re ville<br />

75<br />

have været muligt at udmåle straffe, som<br />

ville føre til en frihedsberøvelse af tilsvaren<strong>de</strong><br />

varighed. Det er vanskeligt at danne<br />

sig en mening om, i hvilket omfang forvaringen<br />

<strong>de</strong>rudover har for<strong>de</strong>le i kraft af mulighe<strong>de</strong>n<br />

for en individualiseren<strong>de</strong> afgørelse med<br />

hensyn til tidspunktet for prøveudskrivning<br />

og i kraft af en positivt motiveren<strong>de</strong> betydning<br />

af tidsubestemthe<strong>de</strong>n. Værdien af foranstaltningen<br />

i disse henseen<strong>de</strong>r er fremhævet<br />

af retslægerå<strong>de</strong>t og kan ikke afvises. På<br />

<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må man fremhæve, at <strong>de</strong>r<br />

formentlig i ikke ringe udstrækning sker en<br />

standardisering af ophol<strong>de</strong>nes varighed, at<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n også kan have en uheldig<br />

virkning fra et behandlingssynspunkt, og at<br />

en <strong>de</strong>l af behandlingseffekten ikke isoleret<br />

er knyttet til frihedsberøvelsens varighed,<br />

men også afhænger af efterforsorgen og af<br />

mulighe<strong>de</strong>n for at træffe bestemmelse om<br />

fortsat anstaltsophold i tilfæl<strong>de</strong>, hvor ny kriminalitet<br />

eller andre forhold viser, at <strong>de</strong>r<br />

ikke er opnået <strong>de</strong>n tilsigte<strong>de</strong> stabilisering.<br />

§ 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen giver ikke stærke hol<strong>de</strong>punkter<br />

for at regne med, at forvaring har<br />

haft væsentlig større recidivforebyggen<strong>de</strong><br />

virkning end tidsbestemt straf. Hovedun<strong>de</strong>rsøgelsens<br />

konklusion ly<strong>de</strong>r i sin generelle<br />

formulering såle<strong>de</strong>s: »Alt i alt er un<strong>de</strong>rsøgelsens<br />

hovedresultat, at <strong>de</strong>t ikke er lykke<strong>de</strong>s at<br />

påvise forskelle i effektiviteten mellem <strong>de</strong><br />

forskellige behandlingstyper anvendte på<br />

ejendomskriminelle« (s. 309). Forfatterne<br />

til <strong>de</strong>n suppleren<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse har på<br />

grundlag af en fortsat analyse hertil føjet<br />

<strong>de</strong>n konklusion, at <strong>de</strong>r er »en klar og signifikant<br />

forskel på antallet af tilbagefald hos<br />

<strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r recidiverer, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> over<br />

en længere perio<strong>de</strong> klarer sig signifikant<br />

bedre end <strong>de</strong> indsatte i stats- eller særfængsel«<br />

(s. 423).<br />

Uanset <strong>de</strong>n sidstnævnte konklusion kan<br />

resultatet af un<strong>de</strong>rsøgelserne ikke på afgøren<strong>de</strong><br />

må<strong>de</strong> ændre <strong>de</strong>t resultat, som straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

overvejelser har ført til, nemlig at<br />

tidsubestemt forvaring bør afskaffes for så<br />

vidt angår berigelseskriminelle. Det må erken<strong>de</strong>s,<br />

at en sådan ændring i et vist omfang<br />

kan formindske mulighe<strong>de</strong>rne for en specialpræventivt<br />

hensigtsmæssig sanktion over for<br />

stærkt recidiveren<strong>de</strong>, karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong><br />

berigelsesforbry<strong>de</strong>re. Det ville være<br />

urigtigt at betragte <strong>de</strong> af overlæge Stiirup<br />

ved mange lejlighe<strong>de</strong>r - og af retslægerå<strong>de</strong>t i


<strong>de</strong>ts erklæring af 24. august 1972 - anførte<br />

synspunkter med hensyn til <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />

anbringelses positive si<strong>de</strong>r som svagt<br />

un<strong>de</strong>rbygge<strong>de</strong> og u<strong>de</strong>n vægt over for <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r<br />

anføres i modsat retning. Specielt må <strong>de</strong>t<br />

fremhæves, at <strong>de</strong>r utvivlsomt har været så<br />

væsentlige svaghe<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>t behandlingsapparat,<br />

<strong>de</strong>r har stået til anstalternes rådighed,<br />

at disse meget muligt ville kunne opnå bedre<br />

resultater un<strong>de</strong>r mere gunstige arbejdsvilkår.<br />

Men <strong>de</strong> mulige for<strong>de</strong>le ved <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />

anstaltsbehandling må afvejes over for<br />

<strong>de</strong> vægtige grun<strong>de</strong>, som taler for at undgå<br />

<strong>de</strong>n tidsubestemte anbringelse på et områ<strong>de</strong><br />

som <strong>de</strong>tte, ikke blot betænkelighe<strong>de</strong>rne ved<br />

<strong>de</strong>n psykologiske belastning - tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />

pres - som man herved påfører en<br />

mindre <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> psykopatiske berigelsesforbry<strong>de</strong>re,<br />

men også <strong>de</strong> betænkelighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r<br />

følger af overvejelser over, hvad <strong>de</strong>r må anses<br />

for væsentlige faktorer til sikring af lovovertræ<strong>de</strong>rnes<br />

retsbeskyttelse. Som tidligere<br />

omtalt må man herved bl. a. tage i betragtning,<br />

at <strong>de</strong>r kun foreligger en risiko for<br />

krænkelse af økonomiske go<strong>de</strong>r. Med henblik<br />

på domstolenes virksomhed vil <strong>de</strong>n af<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong> ændring bevirke,<br />

at man undgår <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

med hensyn til afgrænsningen af områ<strong>de</strong>t<br />

for tidsubestemt anbringelse.<br />

Til <strong>de</strong>t anførte skal blot føjes, at <strong>de</strong>r efter<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse ikke bør ske<br />

nogen svækkelse af bestræbelserne for at<br />

fasthol<strong>de</strong> og udbygge en psykiatrisk orienteret<br />

behandling af <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong> berigelsesforbry<strong>de</strong>re,<br />

navnlig med hensyn til tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor gentagne afsoninger i almin<strong>de</strong>ligt<br />

fængsel indicerer, at <strong>de</strong>n karaktermæssige<br />

afvigelse og eventuelt andre psykiske<br />

komplikationer gør <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> utilgængelig<br />

for sædvanlig socialt orienteret anstaltsbehandling.<br />

(c) Berigelsesforbry<strong>de</strong>rne udgør <strong>de</strong>n største<br />

<strong>de</strong>l af klientellet i forvaring, omkring to<br />

tredie<strong>de</strong>le af <strong>de</strong> indsatte. Den sidste tredie<strong>de</strong>l<br />

udgøres af personer dømt for legemsangreb,<br />

seksualforbry<strong>de</strong>lser og brandstiftelse.<br />

En række eksempler fra nyere retspraksis på<br />

dom til forvaring i anledning af forbry<strong>de</strong>lser<br />

som <strong>de</strong> her nævnte er anført i bilag 9 til betænkningen.<br />

Der henvises endvi<strong>de</strong>re til oplysningerne<br />

i <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> om un<strong>de</strong>rsøgelserne<br />

vedrøren<strong>de</strong> personer indsat første gang<br />

76<br />

i forvaring i årene 1967-69 og personer hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

i forvaring pr. 5. august 1970. Opgørelserne<br />

viste, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kategorier<br />

udgjor<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> procent<strong>de</strong>le af samtlige<br />

personer dømt første gang til forvaring (og,<br />

i parentes, af forvaringens belæg i august<br />

1970):<br />

Voldskriminalitet .<br />

Brandstiftelse ....<br />

Seksualkriminalitet<br />

15,4 pct. (13,2 pct.)<br />

4,6 - ( 7,3 - )<br />

10,7 - (13,8 - )<br />

I alt 30,7 pct. (34,3 pct.)<br />

De her omtalte grupper har, når <strong>de</strong> tages<br />

un<strong>de</strong>r eet, gennemsnitlig længere forvaringsti<strong>de</strong>r<br />

end <strong>de</strong> berigelseskriminelle. Som <strong>de</strong>t er<br />

omtalt ovenfor un<strong>de</strong>r V, 5 var <strong>de</strong>r endog tale<br />

om en forlængelse af opholdsti<strong>de</strong>rne fra<br />

1959 til 1969, nemlig for personer indsat i<br />

henhold til dom fra 3 år 2 måne<strong>de</strong>r til 4 år<br />

og med hensyn til personer genindsat ved<br />

ken<strong>de</strong>lse fra 1 år 5 måne<strong>de</strong>r til 2 år. lait<br />

dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig i 1969 om 22 prøveudskrevne,<br />

af hvilke kun 6, alle dømt for <strong>de</strong><br />

mindst grove af <strong>de</strong> nævnte forbry<strong>de</strong>lser, blev<br />

udskrevet efter kortere tid end 3 år 6 måne<strong>de</strong>r.<br />

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt<br />

dom til tidsubestemt anbringelse i forvaring<br />

fortsat bør kunne anven<strong>de</strong>s, kan <strong>de</strong> her omtalte<br />

gerningstyper ikke u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re behandles<br />

un<strong>de</strong>r eet. Det må først fremhæves, at<br />

kriteriet for anven<strong>de</strong>lse af forvaring principielt<br />

må søges i arten af <strong>de</strong>n fare, som lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />

fremby<strong>de</strong>r, ikke i arten af <strong>de</strong>n<br />

forbry<strong>de</strong>lse, for hvilken han er dømt. For <strong>de</strong>t<br />

an<strong>de</strong>t kan man, når <strong>de</strong>r spørges om berettigelsen<br />

af at anven<strong>de</strong> tidsubestemt forvaring,<br />

ikke un<strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re ligestille f. eks. fare<br />

for drab, fare for brandstiftelse og fare for<br />

uterlighed overfor børn.<br />

Efter straffelovens opfattelse bør <strong>de</strong>r<br />

være mulighed for at anven<strong>de</strong> forvaring på<br />

ubestemt tid som mid<strong>de</strong>l til at forebygge fysisk<br />

aggression eller (an<strong>de</strong>n) krænkelse af<br />

indivi<strong>de</strong>ts integritet. Når <strong>de</strong>t drejer sig om<br />

alvorlig fare som her nævnt, kan man ikke<br />

regne med, at sædvanlig strafudmåling for<br />

<strong>de</strong>n pådømte kriminalitet vil udgøre et tilstrækkeligt<br />

eller hensigtsmæssigt grundlag<br />

for en reaktion med forebyggen<strong>de</strong> sigte.<br />

Vold, trusler eller uterlighed, som ikke i sig<br />

selv ville føre til udmåling af en langvarig<br />

fængselsstraf, kan i forbin<strong>de</strong>lse med oplysninger<br />

om gerningsman<strong>de</strong>ns øvrige adfærd


og karaktermæssige afvigelser indicere en<br />

nærliggen<strong>de</strong> risiko for grove eller uberegnelige<br />

aggressionshandlinger.<br />

(d) Straffelovrå<strong>de</strong>t har i sit udkast<br />

(§ 67) opstillet <strong>de</strong>n betingelse for dom til<br />

forvaring, at <strong>de</strong>r skal foreligge »nærliggen<strong>de</strong><br />

fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed«<br />

. De her nævnte udtryk dækker efter rå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse <strong>de</strong> former for fare, som <strong>de</strong>t<br />

kan være begrun<strong>de</strong>t at forebygge gennem en<br />

sådan foranstaltning. En risiko for økonomiske<br />

krænkelser (herun<strong>de</strong>r hærværk og andre<br />

fysiske angreb på fast ejendom eller løsøre)<br />

vil ikke være tilstrækkelig. Det samme gæl<strong>de</strong>r<br />

fare for trusler eller andre personlige<br />

forulempelser af psykologisk eller fredsforstyrren<strong>de</strong><br />

karakter, blufærdighedskrænkelse<br />

i form af ekshibitionisme, beluring eller<br />

krænkelse i ord eller skrift, samt pengefalsk,<br />

dokumentfalsk og iøvrigt krænkelser af offentligretlige<br />

eller almene interesser. På <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må or<strong>de</strong>t »legeme« efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

kunne fortolkes såle<strong>de</strong>s, at bestemmelsen<br />

omfatter visse andre sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser<br />

end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bærer legemsangreb<br />

o. 1.; også brandstiftelse, sprængning<br />

og røveri, <strong>de</strong>r rummer fare for enkeltpersoner,<br />

kan være omfattet af bestemmelsen<br />

om fare for andres »legeme«. Ligele<strong>de</strong>s må<br />

or<strong>de</strong>t »frihed« kunne fortolkes såle<strong>de</strong>s, at<br />

<strong>de</strong>r herved sigtes til andre krænkelser end<br />

<strong>de</strong>n af § 261 omfatte<strong>de</strong> frihedsberøvelse.<br />

Bedømmelsen af, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

form for fare kan påregnes, skal efter udkastet<br />

tage hensyn til karakteren af <strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong><br />

forhold og til oplysningerne om tiltaltes<br />

»person, herun<strong>de</strong>r navnlig om tidligere kriminalitet«.<br />

Der vil såle<strong>de</strong>s ikke - modsat<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning efter § 70, jfr. § 17<br />

- være tale om at knytte anven<strong>de</strong>lsen af forvaring<br />

til bestemte forudsætninger med hensyn<br />

til psykisk unormalitet hos gerningsman<strong>de</strong>n.<br />

I praksis må <strong>de</strong>t påregnes, at områ<strong>de</strong>t<br />

for forvaring helt overvejen<strong>de</strong> vil udgøres af<br />

tilfæl<strong>de</strong>, hvor skønnet over en persons farlighed<br />

baseres på en kombination af oplysninger<br />

om hans kriminalitet og om alvorlige karaktermæssige<br />

<strong>de</strong>fekter. Det må anses for<br />

ufornø<strong>de</strong>nt, at <strong>de</strong>r i loven foreskrives obligatorisk<br />

indhentelse af lægeerklæring, såle<strong>de</strong>s<br />

som <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t efter § 17, stk. 1.<br />

For at sikre, at anven<strong>de</strong>lsen af forvaring<br />

77<br />

begrænses til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>t er nødvendigt<br />

og berettiget at kunne gribe til <strong>de</strong>nne<br />

foranstaltning, er <strong>de</strong>t ved straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

udkast y<strong>de</strong>rligere foreskrevet, at <strong>de</strong>n nu pådømte<br />

kriminalitet skal være »drab, røveri,<br />

voldtægt eller an<strong>de</strong>n alvorlig sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse,<br />

frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbry<strong>de</strong>lse,<br />

trusler af <strong>de</strong>n i § 266 nævnte art<br />

eller brandstiftelse« eller forsøg på en af <strong>de</strong><br />

nævnte forbry<strong>de</strong>lser.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t siges, at <strong>de</strong>t ved<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag er tilsigtet at give<br />

forvaringen et snævert anven<strong>de</strong>lsesområ<strong>de</strong><br />

og at sikre en grundig prøvelse af <strong>de</strong>ns betingelser.<br />

Forvaring skal være påkrævet for at<br />

forebygge visse former for alvorlig fare. I<br />

rettens bedømmelse heraf indgår <strong>de</strong>n aktuelle<br />

kriminalitets type og nærmere karakter<br />

sammen med oplysninger om gerningsman<strong>de</strong>ns<br />

personlige forhold og tidligere kriminalitet.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke i enkelthe<strong>de</strong>r<br />

drøftet spørgsmålet om, hvorle<strong>de</strong>s forvaring<br />

skal fuldbyr<strong>de</strong>s. Det må overla<strong>de</strong>s til fængselsvæsenet<br />

at træffe nærmere bestemmelser<br />

herom. Straffelovrå<strong>de</strong>t går ud fra, at man<br />

fortsat må bygge på <strong>de</strong> hidtidige erfaringer<br />

med hensyn til behandlingen af karaktermæssigt<br />

afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Det er<br />

imidlertid ikke fun<strong>de</strong>t hensigtsmæssigt i lovudkastet<br />

at give udtryk for bestemte forudsætninger<br />

vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> anstaltsmæssige<br />

rammer og behandlingsformer, som skal<br />

fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse. Der bør efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse ikke være noget til hin<strong>de</strong>r<br />

for, at fængselsvæsenet i visse tilfæl<strong>de</strong> træffer<br />

bestemmelse om, at en person, <strong>de</strong>r er<br />

dømt til forvaring, anbringes i eller overføres<br />

til almin<strong>de</strong>ligt fængsel, såfremt forhol<strong>de</strong>ne<br />

taler mere for en sådan anbringelse end<br />

for <strong>de</strong>n særlige psykiatrisk orientere<strong>de</strong> forvaring,<br />

som efter klientellets beskaffenhed må<br />

forudsættes at være indiceret i <strong>de</strong>t store flertal<br />

af tilfæl<strong>de</strong>.<br />

(e) Et spørgsmål, <strong>de</strong>r har givet anledning<br />

til nogen tvivl, er, om forvaring bør kunne<br />

anven<strong>de</strong>s overfor personer, <strong>de</strong>r er straffri i<br />

medfør af reglerne i udkastets §§ 16 og 17.<br />

De synspunkter, som taler for at besvare<br />

spørgsmålet bekræften<strong>de</strong>, er følgen<strong>de</strong>: Det<br />

forekommer i nogle tilfæl<strong>de</strong>, at en un<strong>de</strong>r §<br />

16 eller § 17 høren<strong>de</strong> psykisk unormalitet er


af særlig kompliceret art, f. eks. såle<strong>de</strong>s at<br />

lovovertræ<strong>de</strong>ren udover at være sindssyg er<br />

ken<strong>de</strong>tegnet ved en mere vedvaren<strong>de</strong> svær<br />

karakterafvigelse, eller at en sådan udtalt<br />

personlighedsmæssig afvigelse er til ste<strong>de</strong><br />

hos en åndssvag lovovertræ<strong>de</strong>r. Det kan her<br />

stille sig som noget tvivlsomt, om <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

i første omgang eller på lidt længere<br />

sigt er bedst anbragt i statshospital<br />

(resp. åndssvageanstalt) eller i forvaring.<br />

Såfremt betingelserne for dom til forvaring<br />

er opfyldt, kan <strong>de</strong>t forekomme mindre hensigtsmæssigt,<br />

at domstolene i sådanne tilfæl<strong>de</strong><br />

enten skal undla<strong>de</strong> at henføre tilstan<strong>de</strong>n<br />

un<strong>de</strong>r § 16 eller § 17 for at kunne afsige<br />

dom til forvaring eller anven<strong>de</strong> <strong>de</strong> nævnte<br />

bestemmelser u<strong>de</strong>n mulighed for nu eller<br />

ved en senere ken<strong>de</strong>lse at kunne anven<strong>de</strong><br />

forvaring. I førstnævnte tilfæl<strong>de</strong> kan resultatet<br />

blive, at en overførelse til statshospital<br />

eller åndssvageanstalt u<strong>de</strong>lukkes. I sidstnævnte<br />

tilfæl<strong>de</strong>, hvor forvaring afskæres,<br />

kan et statshospital eller en åndssvageanstalt<br />

blive nødt til at behol<strong>de</strong> en domfældt,<br />

som på grund af karakterafvigelser og<br />

farlighed fremby<strong>de</strong>r store problemer. Når<br />

udgangspunktet er, at udtalt psykisk afvigelse<br />

un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r begrun<strong>de</strong>r en<br />

særforanstaltning, og når <strong>de</strong>t fasthol<strong>de</strong>s, at<br />

forvaring kræver <strong>de</strong> for <strong>de</strong>nne retsfølge opstille<strong>de</strong><br />

betingelser opfyldt, forekommer <strong>de</strong>t<br />

78<br />

hensigtsmæssigt, at flere mulighe<strong>de</strong>r for anstaltsmæssig<br />

placering hol<strong>de</strong>s åbne.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> gør <strong>de</strong>r sig visse betænkelighe<strong>de</strong>r<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved at åbne mulighed<br />

for ved dom i straffesagen eller ved en senere<br />

ken<strong>de</strong>lse at anbringe en person i forvaring,<br />

hvis <strong>de</strong>t må lægges til grund, at han var<br />

sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n. Det kan anføres,<br />

at en sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n strafferetligt<br />

set er <strong>de</strong>n primære psykiske abnormitet,<br />

hvis virkning er straffrihed, eventuelt<br />

med mulighed for anbringelse i statshospital<br />

o. 1., og at man i et sådant tilfæl<strong>de</strong> ikke<br />

kan vi<strong>de</strong> noget sikkert om, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ville have handlet, og hvilket<br />

reaktionsvalg <strong>de</strong>r ville have været grundlag<br />

for, hvis han ikke hav<strong>de</strong> været sindssyg.<br />

Når man la<strong>de</strong>r mulighe<strong>de</strong>n for anbringelse i<br />

forvaring stå åben, bety<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r uanset<br />

en diskulperen<strong>de</strong> sindssygdom kan anven<strong>de</strong>s<br />

en retsfølge af strafmæssig karakter.<br />

Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at <strong>de</strong><br />

overvejen<strong>de</strong> hensyn taler for at give mulighed<br />

for anbringelse i forvaring ved dommen<br />

eller ved en senere ken<strong>de</strong>lse om ændring.<br />

Spørgsmålet vil meget sjæl<strong>de</strong>nt blive aktuelt,<br />

men man kan næppe afvise, at <strong>de</strong>r af og til<br />

kan være behov for <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> regel, og<br />

at anbringelse i forvaring kan være en adækvat<br />

retsfølge un<strong>de</strong>r hensyn til domfældtes<br />

psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand.


1. Straffelovens § 17.<br />

(a) Bestemmelsen i straffelovens § 17,<br />

st k. 1, har følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />

»Befandt gerningsman<strong>de</strong>n sig ved <strong>de</strong>n strafbare<br />

handlings foretagelse i en ved mangelfuld udvikling,<br />

svækkelse eller forstyrrelse af sjælsevnerne,<br />

herun<strong>de</strong>r seksuel abnormitet, betinget varigere tilstand,<br />

<strong>de</strong>r dog ikke er af <strong>de</strong>n i § 16 angivne beskaffenhed,<br />

afgør retten efter indhentet lægeerklæring<br />

og samtlige i øvrigt foreliggen<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r,<br />

om han kan anses egnet til påvirkning gennem<br />

straf«.<br />

Bestemmelsens forhistorie og placering i<br />

sanktionssystemet er omtalt ovenfor i kap. I,<br />

c. Det er fremhævet, at man ved et meget<br />

bredt formuleret lægeligt kriterium har ønsket<br />

at sammenfatte en række psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>, som ikke bevirker straffrihed<br />

efter § 16, og at valget mellem straf og<br />

særforanstaltning i alle tilfæl<strong>de</strong> har skullet<br />

bero på, om tiltalte kan »anses egnet til påvirkning<br />

gennem straf«.<br />

1 kap. IV og V er <strong>de</strong>r gjort re<strong>de</strong> for problemerne<br />

vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> to persongrupper,<br />

på hvilke § 17, stk. 1, først og fremmest har<br />

fun<strong>de</strong>t anven<strong>de</strong>lse: <strong>de</strong> lettere åndssvage lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

og personer, som fremby<strong>de</strong>r<br />

karaktermæssige afvigelser (psykopater).<br />

Om begge disse grupper gæl<strong>de</strong>r, at valget<br />

mellem straf og <strong>særforanstaltninger</strong> efter<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse lovteknisk bør<br />

løses på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> end gennem en bestemmelse<br />

som <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s i § 17. Det skyl<strong>de</strong>s<br />

ikke blot, at man nødvendigvis må<br />

komme bort fra kriteriet »egnet til påvirkning<br />

gennem straf«, men navnlig at <strong>de</strong> to<br />

persongrupper fremby<strong>de</strong>r så forskelligarte<strong>de</strong><br />

problemer, at <strong>de</strong> bør hol<strong>de</strong>s adskilt i loven.<br />

Rå<strong>de</strong>ts forslag går i korthed ud på følgen<strong>de</strong>:<br />

Åndssvaghed i lettere grad henføres un<strong>de</strong>r<br />

en fakultativ regel om straffrihed, som knyttes<br />

til § 16, i lighed med hvad <strong>de</strong>r foreslås<br />

Kapitel VI.<br />

Andre tilstan<strong>de</strong>.<br />

med hensyn til visse andre tilstan<strong>de</strong>, som - i<br />

modsætning til sindssygdom og åndssvaghed<br />

i højere grad - ikke bør un<strong>de</strong>rgives en obligatorisk<br />

regel om straffrihed, herun<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong><br />

ligestillet med sindssygdom. Herved<br />

opnås, at en række tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r naturligt<br />

hører sammen, behandles i sammenhæng,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r samtidig gøres en sondring mellem<br />

obligatorisk og fakultativ straffrihed. Herom<br />

henvises til kap. II og IV samt lovudkastets<br />

§§ 16 og 17.<br />

Med hensyn til karakterafvigelser bemærkes,<br />

at <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> adgang til at idømme<br />

anbringelse i forvaringsanstalt efter § 70, jfr.<br />

§ 17, efter rå<strong>de</strong>ts forslag vil blive ophævet,<br />

ligesom særfængsel foreslås ophævet som en<br />

selvstændig retsfølge. I lovudkastets § 67<br />

stilles forslag om en særlig retsfølge med betegnelsen<br />

forvaring. Betingelserne for dom<br />

til forvaring efter <strong>de</strong>nne bestemmelse er frigjort<br />

fra <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> formulering af §<br />

17, stk. 1. Der henvises om <strong>de</strong>tte spørgsmål<br />

til kapitel V.<br />

Der rejser sig herefter <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />

<strong>de</strong>r er anledning til af hensyn til andre persongrupper<br />

end <strong>de</strong> nævnte at oprethol<strong>de</strong> en<br />

bestemmelse, som mere eller mindre svarer<br />

til § 17, stk. 1, og som åbner mulighed for<br />

særlige sanktionsvalg.<br />

(b) I retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse til straf felovrå<strong>de</strong>t<br />

hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t om anven<strong>de</strong>lsen af § 17,<br />

stk. 1:<br />

»Som svar på spørgsmålet om, hvilke psykiske<br />

insufficienstilstan<strong>de</strong> <strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n karakterafvigelser<br />

og intelligens<strong>de</strong>fekter efter RR.s mening bør henføres<br />

un<strong>de</strong>r § 17, skal R. nævne visse alkoholister<br />

og visse medicin- og stofmisbrugere samt personer<br />

med seksuelle abnormiteter. Hertil kommer sværere<br />

neurotiske tilstan<strong>de</strong> og længerevaren<strong>de</strong> affektspændingstilstan<strong>de</strong><br />

samt al<strong>de</strong>rsbetinge<strong>de</strong> psykiske<br />

svækkelsestilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke har karakter af sindssygeligt<br />

sløvsind. Sjældnere forekommen<strong>de</strong> og af<br />

mindre betydning er sjælelige insufficienstilstan<strong>de</strong>


som følge af <strong>de</strong>generative hjerneli<strong>de</strong>lser såsom paralysis<br />

agitans og chorea Huntington. Endvi<strong>de</strong>re<br />

følgetilstan<strong>de</strong> efter hjernebetæn<strong>de</strong>lse og traumatiske<br />

beskadigelser af hjernen, sjælelige afvigelser i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med legemlige sygdomme samt psykiske<br />

svækkelsestilstan<strong>de</strong> som følge af langvarig un<strong>de</strong>rernæring<br />

og vitaminmangel (<strong>de</strong>t såkaldte KZsyndrom).<br />

Herudover vil <strong>de</strong>r utvivlsomt kunne<br />

forekomme andre abnormtilstan<strong>de</strong>, som vil kunne<br />

påvirke <strong>de</strong> sjælelige funktioner; men <strong>de</strong> her nævnte<br />

omfatter formentlig største<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r efter retspsykiatrisk un<strong>de</strong>rsøgelse vil blive henført<br />

un<strong>de</strong>r § 17«.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t har i samme udtalelse betegnet<br />

§ 17 som en nyttig og formålstjenlig<br />

bestemmelse, fordi <strong>de</strong>n giver mulighed for<br />

differentiere<strong>de</strong> foranstaltninger overfor psykisk<br />

afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r ikke omfattes<br />

af § 16. Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r ikke anledning<br />

til at foreslå ændring af <strong>de</strong>t lægelige kriterium<br />

i § 17, stk. 1; dog bemærkes <strong>de</strong>t, at<br />

man i ste<strong>de</strong>t for or<strong>de</strong>t »sjælsevnerne« måske<br />

bedre kunne anven<strong>de</strong> udtrykket »<strong>de</strong> psykiske<br />

(sjælelige) funktioner«. Som tidligere<br />

nævnt mener retslægerå<strong>de</strong>t, at begrebet<br />

»egnet til påvirkning gennem straf« bør<br />

udgå af loven.<br />

(c) Den foreliggen<strong>de</strong> retspraksis bekræfter,<br />

at områ<strong>de</strong>t for § 17, stk. 1, ikke kan beskrives<br />

ved henvisning til nogle få klart afgrænse<strong>de</strong><br />

persongrupper. Det drejer sig om<br />

ret forskelligarte<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, og i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />

har <strong>de</strong>t kunnet give anledning til tvivl,<br />

om en psykisk unormalitet har foreligget i en<br />

så udpræget grad, at <strong>de</strong>r var grundlag for at<br />

foretrække foranstaltninger efter § 70 frem<br />

for frihedsstraf eller betinget dom. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r<br />

iøvrigt henvises til Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4.<br />

udg., s. 303 og Waaben, Utilregnelighed og<br />

særbehandling s. 98 ff., skal <strong>de</strong>r gøres nogle<br />

bemærkninger om eksempler fra retspraksis.<br />

Det er efter § 17 en forudsætning for bestemmelsens<br />

anven<strong>de</strong>lse, at tilstan<strong>de</strong>n »ikke<br />

er af <strong>de</strong>n i § 16 angivne beskaffenhed«. Med<br />

<strong>de</strong>nne henvisning sigtes <strong>de</strong>ls til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

lægeligt set ikke er omfattet af § 16 (sindssygdom<br />

m.v.), <strong>de</strong>ls til tilstan<strong>de</strong>, som vel er<br />

omfattet af <strong>de</strong>tte kriterium, men ikke bevirker<br />

straffrihed. Som <strong>de</strong>t er berørt ovenfor i<br />

kap. II, 2, er anven<strong>de</strong>lsen af § 17 un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />

blevet aktuel i straffesager, hvor <strong>de</strong>r primært<br />

har været spørgsmål om § 16, og hvor<br />

<strong>de</strong>nne bedømmelse har ført til, at § 16 ikke<br />

er blevet anvendt. Også efter <strong>de</strong>n ordning,<br />

som straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår med hensyn til<br />

affattelsen af § 16, vil <strong>de</strong>r kunne forekomme<br />

80<br />

tilfæl<strong>de</strong>, hvor abnormtilstan<strong>de</strong> - u<strong>de</strong>n at<br />

blive henført un<strong>de</strong>r § 16 i <strong>de</strong>nnes obligatoriske<br />

eller fakultative forgrening - foreligger i<br />

en så udtalt grad, at <strong>de</strong>r er et klart behov for<br />

at anven<strong>de</strong> lægelige foranstaltninger. Det<br />

gæl<strong>de</strong>r også u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t områ<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r - som<br />

<strong>de</strong>t her omtalte - har <strong>de</strong>n nærmeste sammenhæng<br />

med § 16. Når begrebet »tilstan<strong>de</strong> ligestillet<br />

med sindssygdom« bå<strong>de</strong> i <strong>de</strong>n retslægelige<br />

og <strong>de</strong>n juridiske praksis har kunnet<br />

un<strong>de</strong>rgives en forholdsvis restriktiv forståelse,<br />

har <strong>de</strong>t formentlig <strong>de</strong>lvis sin baggrund i<br />

<strong>de</strong>n omstændighed, at mulighe<strong>de</strong>n for særbehandling<br />

i henhold til § 70, jfr. § 17, har<br />

stået åben.<br />

Af rigsadvokaturen er <strong>de</strong>r forelagt rå<strong>de</strong>t<br />

et materiale af utrykte domme, som bl. a.<br />

omfatter tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r har foreligget<br />

svær neurose, begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> senilitet, ikke-psykotisk<br />

<strong>de</strong>pression, bety<strong>de</strong>lig umo<strong>de</strong>nhed og<br />

uligevægt, sinketilstan<strong>de</strong>, følger af hjernelæsion<br />

eller hjernebetæn<strong>de</strong>lse, svær alkoholisme<br />

eller medicinmisbrug. I medfør af § 70<br />

er anvendt forskellige af <strong>de</strong> i rigsadvokatens<br />

cirkulære af 15. marts 1957 nævnte foranstaltninger.<br />

Hyppigst anvendt er vistnok tilsyn<br />

ved Dansk Forsorgsselskab (eventuelt<br />

med suppleren<strong>de</strong> bestemmelse om, at domfældte<br />

efter selskabets nærmere anvisninger<br />

un<strong>de</strong>rkaster sig psykiatrisk behandling) og<br />

dom til psykiatrisk behandling på et statshospital<br />

med tilsyn af Dansk Forsorgsselskab<br />

un<strong>de</strong>r udskrivning, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r af selskabet<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge<br />

kan træffes bestemmelse om genindlæggelse<br />

i hospitalet.<br />

Fra <strong>de</strong>n trykte retspraksis kan henvises til<br />

afgørelserne i VLT 1954.191, VLT<br />

1956.165, U 1957.1059 (H), U 1946.987<br />

(Ø)ogU 1968.530 (V).<br />

Som eksempler på anven<strong>de</strong>lsen af betinget<br />

dom kan nævnes U 1947.477 (H), VLT<br />

1955.273, U 1965. 662 (H) og U 1965.890<br />

(V).<br />

En<strong>de</strong>lig skal nævnes to eksempler på dom<br />

til frihedsstraf i sager om § 17-tilstan<strong>de</strong>:<br />

U 1958.54 (H): En 44-årig kasserer for et menighedsråd<br />

hav<strong>de</strong> begået un<strong>de</strong>rslæb på 23.000 kr. gennem<br />

6 år. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var han in<strong>de</strong>sluttet,<br />

veg og uselvstændig; han hav<strong>de</strong> i en lang årrække<br />

lidt af sukkersyge i svær grad, og tilstan<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong><br />

været vanskelig at behandle. Sygdommen hav<strong>de</strong><br />

medført en organisk hjernebeskadigelse og en bety<strong>de</strong>lig<br />

ån<strong>de</strong>lig svækkelse. Rå<strong>de</strong>t fandt <strong>de</strong>t noget<br />

tvivlsomt, om T var sindssyg, men hans tilstand<br />

var i hvert fald omfattet af § 17, og han fandtes


ikke strafegnet. Man anbefale<strong>de</strong> anbringelse un<strong>de</strong>r<br />

sindssygeforsorg. T blev i tre instanser idømt straf<br />

af 1 år 3 måne<strong>de</strong>r.<br />

U 1963.1059 (0): Den 23-årige T hav<strong>de</strong> en nytårsnat<br />

med en køkkenkniv dræbt en 22-årig kvin<strong>de</strong><br />

og såret hen<strong>de</strong>s 19-årige bro<strong>de</strong>r. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t<br />

var T umo<strong>de</strong>n, nærtagen<strong>de</strong> og in<strong>de</strong>sluttet.<br />

Efter en alvorlig sygdom få år tidligere hav<strong>de</strong> han<br />

i tiltagen<strong>de</strong> grad været nervøs og spændt med<br />

tvangsneurotiske symptomer. Forbry<strong>de</strong>lsen antoges<br />

at være begået un<strong>de</strong>r et voldsomt affektudbrud,<br />

<strong>de</strong>r var provokeret af en for sigte<strong>de</strong>s specielle psyke<br />

utålelig situation un<strong>de</strong>r en nytårsfest. Rå<strong>de</strong>t var<br />

mest tilbøjeligt til at anse T for strafuegnet. Man<br />

fandt, at anbringelse i sindssygehospital måtte foretrækkes<br />

fremfor dom til forvaring. T blev ved<br />

dommen fun<strong>de</strong>t strafegnet og blev med citat af §<br />

85 idømt 8 års fængsel.<br />

2. Betinge<strong>de</strong> domme.<br />

(a) Der gæl<strong>de</strong>r ikke i dansk ret nogen begrænsning<br />

med hensyn til domstolenes adgang<br />

til at afsige betinget dom. Bortset fra tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor strafansvar er u<strong>de</strong>lukket efter<br />

reglerne i §§ 16-18, beror <strong>de</strong>t på domstolenes<br />

bedømmelse, om fuldbyr<strong>de</strong>lse af straf<br />

skal anses for påkrævet af general- eller specialpræventive<br />

grun<strong>de</strong>, eller sagen kan afgøres<br />

med en betinget dom.<br />

Det er såle<strong>de</strong>s også overladt til domstolene<br />

at tage stilling til, om en psykisk afvigelse<br />

skal tages i betragtning som en omstændighed,<br />

<strong>de</strong>r taler for betinget dom. Retten<br />

kan tage hensyn til bå<strong>de</strong> forbigåen<strong>de</strong> og<br />

mere varige tilstan<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>r kan lægges<br />

vægt ikke blot på tilstan<strong>de</strong>n på gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

men også på en senere opstået sygelig<br />

tilstand. I <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> sammenhæng er<br />

<strong>de</strong>r særlig grund til at fremhæve <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />

doms rolle i reaktionssystemet i relation<br />

til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r er indiceret behandlingsmæssige<br />

foranstaltninger, som ligger<br />

u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t normale indhold af en betinget<br />

dom. Det skal i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse fremhæves,<br />

at straffelovrå<strong>de</strong>t ikke har haft til opgave<br />

at overveje en almin<strong>de</strong>lig reform af reglerne<br />

om betinge<strong>de</strong> domme. En sådan reform<br />

er gennemført ved lov nr. 163 af 31. maj<br />

1961, som på væsentlige punkter - bl. a.<br />

med hensyn til udformningen af reglerne om<br />

særvilkår i strfl. § 57 - bygge<strong>de</strong> på <strong>de</strong> forslag,<br />

<strong>de</strong>r var udarbej<strong>de</strong>t af straffelovskommissionen<br />

i <strong>de</strong>nnes betænkning om forsorgsdomme<br />

og betinge<strong>de</strong> domme (1953).<br />

Allere<strong>de</strong> ved indførelsen af <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />

dom i dansk ret ved § 20, stk. 1, i straffelovsn<br />

81<br />

tillægget af 1905 blev <strong>de</strong>r givet mulighed<br />

for at knytte tillægs vilkår til dommen. Det<br />

hed i loven, at strafudsættelsen kunne gøres<br />

betinget af, at domfældte »un<strong>de</strong>rgiver sig en<br />

nærmere bestemt moralsk forsorg«. I straffeloven<br />

af 1930 § 56, stk. 1, blev <strong>de</strong>t opstillet<br />

som hovedregel, at domfældte skulle un<strong>de</strong>rgives<br />

tilsyn, og bestemmelsen in<strong>de</strong>holdt iøvrigt<br />

en helt generelt formuleret adgang til at<br />

knytte »y<strong>de</strong>rligere vilkår« - d.v.s. andre vilkår<br />

end straffri van<strong>de</strong>l i en prøvetid - til <strong>de</strong>n<br />

betinge<strong>de</strong> dom. Behovet for at anven<strong>de</strong> lægelige<br />

behandlingsforanstaltninger blev endnu<br />

ikke på <strong>de</strong>tte stadium af udviklingen særlig<br />

fremhævet, men <strong>de</strong>t fremgik af reglen i § 56,<br />

stk. 2, om personun<strong>de</strong>rsøgelser, at disse un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

bl. a. skulle fremskaffe oplysninger<br />

om tiltaltes »legemlige og ån<strong>de</strong>lige tilstand<br />

og om andre omstændighe<strong>de</strong>r, som antages<br />

at være af betydning for afgørelsen«.<br />

Ved udarbej<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>n svenske lov om<br />

»villkorlig dom« af 22. juni 1939 blev visse<br />

vilkårstyper særlig fremhævet i lovteksten,<br />

såle<strong>de</strong>s vilkår om at »un<strong>de</strong>rkasta sig behandling<br />

å sjukhus, alkoholistanstalt eller annan<br />

anstalt« (§ 8, stk. 1, c). Man ønske<strong>de</strong> at un<strong>de</strong>rstrege<br />

stærkere, end <strong>de</strong>t hidtil var sket, at<br />

<strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong> dom i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> er værdifuld<br />

som en sanktion, <strong>de</strong>r tjener til gennemførelse<br />

af forsorgs- og behandlingsmæssige<br />

foranstaltninger, og i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse indførtes<br />

som noget nyt <strong>de</strong>n type af betinget dom, i<br />

hvilken <strong>de</strong>r ikke fastsættes nogen straf.<br />

Denne domsform skulle i almin<strong>de</strong>lighed foretrækkes<br />

fremfor <strong>de</strong>n hidtil kendte i tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor vilkår efter § 8 blev optaget i<br />

dommen (§ 1, stk. 2).<br />

Den svenske lov og <strong>de</strong>ns grundtanker<br />

kom til at øve indfly<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>n ordning,<br />

som senere gennemførtes i Danmark. Straffelovskommissionen<br />

foreslog i sin betænkning<br />

af 1953, at <strong>de</strong>n generelle hjemmel til<br />

fastsættelse af særlige vilkår blev afløst af en<br />

opregning af nærmere specificere<strong>de</strong> vilkår.<br />

Med hensyn til domsformen foreslog man, at<br />

<strong>de</strong>r ved loven blev indført en »forsorgsdom«<br />

(dom til forsorg), som formelt var noget<br />

an<strong>de</strong>t end en betinget dom, og som i almin<strong>de</strong>lighed<br />

skulle foretrækkes fremfor betinget<br />

dom i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> særligt fremhæve<strong>de</strong><br />

vilkår fandtes anven<strong>de</strong>lige. Den foreslåe<strong>de</strong><br />

ordning in<strong>de</strong>bar, at forsorgsforanstaltninger,<br />

lægebehandling m.v. ikke i formel<br />

forstand var »vilkår« (for en bestemmelse


om betinget straf udsættelse), men direkte<br />

var idømt på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> som tilsyn<br />

m.v. efter strfl. § 70. Reglerne om dom til<br />

forsorg var dog udformet såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />

doms karakteristiske retsvirkninger<br />

var bevaret; såle<strong>de</strong>s kunne overtræ<strong>de</strong>lser af<br />

pålæg og ny kriminalitet i prøveti<strong>de</strong>n føre til<br />

straf for <strong>de</strong>n kriminalitet, <strong>de</strong>r var omfattet<br />

af forsorgsdommen.<br />

Ved reformen af 1961 bygge<strong>de</strong> man ikke<br />

på forslaget om en dom til forsorg, men opstille<strong>de</strong><br />

to former for betinget dom: en betinget<br />

dom u<strong>de</strong>n udmåling af straf og en betinget<br />

dom af <strong>de</strong>n hidtil kendte type med fastsat<br />

straf, jfr. § 56, stk. 1 og 2. Loven har<br />

ikke udtrykkelig anvist nogen sammenhæng<br />

mellem valget af domsform og anven<strong>de</strong>lsen<br />

af <strong>de</strong> i § 57, stk. 1, nævnte vilkår. Men <strong>de</strong>t<br />

er forudsat, at sådanne vilkår, hvor <strong>de</strong> fin<strong>de</strong>s<br />

egne<strong>de</strong>, i et vist omfang vil tale for, at<br />

<strong>de</strong>r afsiges betinget dom u<strong>de</strong>n fastsat straf.<br />

Dette gæl<strong>de</strong>r bl. a. med hensyn til tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor <strong>de</strong>t anses som en nærliggen<strong>de</strong> mulighed,<br />

at <strong>de</strong>r ved overtræ<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />

doms vilkår — og særlig i tilfæl<strong>de</strong> af ny<br />

kriminalitet i prøveti<strong>de</strong>n - bliver spørgsmål<br />

om at anven<strong>de</strong> an<strong>de</strong>n sanktion end almin<strong>de</strong>lig<br />

frihedsstraf. Det un<strong>de</strong>rstreges herved, at<br />

nogle af <strong>de</strong> betinget dømte i kraft af <strong>de</strong>res<br />

unge al<strong>de</strong>r, psykiske afvigelser eller andre<br />

forhold ligger på et grænseområ<strong>de</strong> mellem<br />

frihedsstraf og <strong>særforanstaltninger</strong>. Med<br />

henblik på sådanne grupper er <strong>de</strong>t også blevet<br />

fremhævet, at man bør undgå <strong>de</strong>n stempling<br />

og <strong>de</strong>n betoning af en strafmæssig bedømmelse,<br />

<strong>de</strong>r er knyttet til fastsættelsen af<br />

en straf i <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong> dom. Se til <strong>de</strong>t her<br />

anførte bl. a. Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg., s.<br />

509 ff. og Waaben i Juristen 1961 s. 391 ff.<br />

(b) § 57, stk. 1, om tilsyn og særvilkår i<br />

betinge<strong>de</strong> domme ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />

»Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme,<br />

at <strong>de</strong>n dømte i hele prøveti<strong>de</strong>n eller en <strong>de</strong>l af<br />

<strong>de</strong>nne skal un<strong>de</strong>rgives tilsyn. Endvi<strong>de</strong>re kan retten<br />

fastsætte andre vilkår, som fin<strong>de</strong>s formålstjenlige,<br />

herun<strong>de</strong>r at <strong>de</strong>n dømte<br />

1) overhol<strong>de</strong>r særlige bestemmelser vedrøren<strong>de</strong><br />

opholdssted, arbej<strong>de</strong>, uddannelse, anven<strong>de</strong>lse af<br />

fritid eller samkvem med bestemte personer,<br />

2) tager ophold i egnet hjem eller institution;<br />

for sådant ophold fastsættes ved dommen en længstetid,<br />

<strong>de</strong>r i almin<strong>de</strong>lighed ikke kan overstige 1 år,<br />

3) afhol<strong>de</strong>r sig fra misbrug af alkohol, narkotika<br />

eller lignen<strong>de</strong> medikamenter,<br />

4) un<strong>de</strong>rkaster sig afvænningsbehandling for<br />

misbrug af alkohol, narkotika eller lignen<strong>de</strong> medi-<br />

82<br />

kamenter, om fornø<strong>de</strong>nt på hospital eller i særlig<br />

institution,<br />

5) un<strong>de</strong>rkaster sig psykiatrisk behandling, om<br />

fornø<strong>de</strong>nt på hospital,<br />

6) retter sig efter tilsynsmyndighe<strong>de</strong>ns bestemmelser<br />

om indskrænkning i rådighe<strong>de</strong>n over indtægter<br />

og formue og om opfyl<strong>de</strong>lse af økonomiske<br />

forpligtelser,<br />

7) betaler erstatning for tab, <strong>de</strong>r er forvoldt ved<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lsen,<br />

8) efter bestemmelse af børne- og ungdomsforsorgens<br />

myndighe<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rgives børne- og ungdomsforsorg,<br />

eventuelt af nærmere angivet art, og<br />

efterkommer <strong>de</strong> forskrifter, forsorgsmyndighe<strong>de</strong>n<br />

med<strong>de</strong>ler ham«.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> enkelte vilkår henvises til<br />

<strong>Betænkning</strong> om forsorgsdomme og betinge<strong>de</strong><br />

domme s. 26 ff. og 74 ff., bemærkninger til<br />

lovforslaget i Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1960/61, tillæg<br />

A sp. 545, Nordskov Nielsen i Juristen<br />

1961 s. 418 ff., Hurwitz, Alm. <strong>de</strong>l, 4. udg.,<br />

s. 516 ff. og <strong>Krim</strong>inalforsorgsudvalgets betænkning<br />

om vilkår ved betinge<strong>de</strong> domme<br />

og prøveløsla<strong>de</strong>lser, 1969, s. 24 ff. Sidstnævnte<br />

betænkning in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r forslag med<br />

hensyn til formulering af særvilkårene, såle<strong>de</strong>s<br />

at disse bedst muligt kommer til at svare<br />

til behovet for forsorg, lægebehandling m.v.<br />

og til <strong>de</strong> praktiske mulighe<strong>de</strong>r for vilkårenes<br />

gennemførelse. <strong>Betænkning</strong>en fremhæver<br />

iøvrigt (s. 42), at <strong>de</strong>r ikke si<strong>de</strong>n lovændringen<br />

af 1961 har vist sig større behov for anven<strong>de</strong>lse<br />

af andre vilkår end <strong>de</strong> i § 57<br />

nævnte, men at <strong>de</strong>r dog i enkelte tilfæl<strong>de</strong> har<br />

været tale om andre vilkår, såle<strong>de</strong>s - i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med prøveløsla<strong>de</strong>lse - vilkår om lægelig<br />

behandling for legemlige sygdomme,<br />

bl. a. om ophold på hospital eller sanatorium<br />

eller hospital til fortsat behandling for tuberkulose.<br />

Den praktiske anven<strong>de</strong>lse af særvilkårene<br />

i betinge<strong>de</strong> domme fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong><br />

oversigt, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t på grundlag af<br />

Dansk Forsorgsselskabs årsberetninger<br />

1962-70. Det fremgår af oversigten, at vilkår<br />

om ambulant eller hospitalsmæssig lægebehandling<br />

er anvendt i et bety<strong>de</strong>ligt omfang,<br />

også når man ser bort fra alkoholist- og<br />

narkomanbehandling. Hertil kommer, at <strong>de</strong>r<br />

i ikke ringe omfang forekommer psykiske afvigelser<br />

hos betinget dømte, <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rgives<br />

tilsyn, vilkår om ophold på optagelseshjem<br />

m.v. Der foreligger ikke opgørelser over, i<br />

hvilket omfang forskellige psykiske afvigelser<br />

er repræsenteret i et klientel af betinget<br />

dømte, herun<strong>de</strong>r i hvilken udstrækning <strong>de</strong>t


drejer sig om personer, som kan henføres<br />

un<strong>de</strong>r strfl. §§ 16 og 17. Om <strong>de</strong>t psykiatriske<br />

arbej<strong>de</strong> i Dansk Forsorgsselskabs Køben-<br />

3. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />

I <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> er omtalt <strong>de</strong> to sæt af<br />

regler i straffeloven, som giver mulighed for<br />

- u<strong>de</strong>nfor områ<strong>de</strong>t af § 16 - at bestemme<br />

sanktionsvalget un<strong>de</strong>r hensyntagen til oplysninger<br />

om en psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand: reglerne<br />

i § 17, stk. 1, sammenholdt med § 70<br />

(<strong>de</strong>r bortses som nævnt fra intelligens<strong>de</strong>fekter<br />

og karakter<strong>de</strong>fekter) og reglerne om betinge<strong>de</strong><br />

domme. Spørgsmålet er, om <strong>de</strong> førstnævnte<br />

regler kan undværes, såle<strong>de</strong>s at et<br />

antal afgørelser, <strong>de</strong>r hidtil er truffet i medfør<br />

af § 70, jfr. § 17, fremtidig får form af betinge<strong>de</strong><br />

domme med egne<strong>de</strong> særvilkår.<br />

Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>tte spørgsmål omtales, skal<br />

<strong>de</strong>t fremhæves, at <strong>de</strong>r i et vist omfang kunne<br />

være tale om at la<strong>de</strong> en dom til ubetinget frihedsstraf<br />

træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for en dom efter §<br />

70, jfr. § 17. Det gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />

anbringelse i hospital eller an<strong>de</strong>n institution<br />

er indiceret. Man kunne tænke sig <strong>de</strong>n ordning,<br />

at retten dømmer til en udmålt frihedsstraf<br />

og samtidig træffer bestemmelse om, at<br />

ophold i hospital, plejehjem, optagelseshjem<br />

el. lign. skal træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straffens fuldbyr<strong>de</strong>lse,<br />

eller at <strong>de</strong>t efter afsigelsen af dom<br />

til frihedsstraf beror på fængselsvæsenets afgørelse,<br />

om domfældte skal anbringes i en<br />

83<br />

havns-af<strong>de</strong>ling henvises til oplysninger med<strong>de</strong>lt<br />

af Fini Schulsinger i NTfK 1963 s. 224<br />

ff.<br />

institution u<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen (sml.<br />

herved kap. XII). I begge tilfæl<strong>de</strong> skulle<br />

<strong>de</strong>n udmålte straf sætte en absolut grænse<br />

for varighe<strong>de</strong>n af ophol<strong>de</strong>t i institution. De<br />

nævnte fremgangsmå<strong>de</strong>r forekommer dog<br />

uhensigtsmæssige. Det er betænkeligt at slå<br />

ind på en udvikling, som in<strong>de</strong>bærer, at <strong>de</strong>n<br />

retlige reaktion skal have form af en udmålt<br />

frihedsstraf, når <strong>de</strong>t er klart, at <strong>de</strong>r foreligger<br />

en sygelig tilstand, og at man af <strong>de</strong>n<br />

grund ikke ønsker <strong>de</strong>n straf fuldbyr<strong>de</strong>t, som<br />

dommen ly<strong>de</strong>r på. Det må foretrækkes, at<br />

dommen umid<strong>de</strong>lbart ly<strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n form for<br />

anbringelse, som fin<strong>de</strong>s hensigtsmæssig, og<br />

at <strong>de</strong>n tidsbegrænsning af retsfølgen, som<br />

skulle være for<strong>de</strong>len ved at udmåle straf,<br />

opnås gennem lovregler og retsafgørelser om<br />

maksima for varighe<strong>de</strong>n.<br />

Den nævnte fremgangsmå<strong>de</strong> kan i hvert<br />

fald ikke anven<strong>de</strong>s i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor afgørelser<br />

i medfør af § 70, jfr. § 17, er gået ud<br />

på at foreskrive tilsyn, ambulant lægebehandling<br />

o.l. Også af <strong>de</strong>nne grund er <strong>de</strong>t<br />

nødvendigt at sammenhol<strong>de</strong> reglerne i § 70,<br />

jfr. § 17, med reglerne om betinge<strong>de</strong><br />

domme.<br />

Mellem <strong>de</strong> to sæt regler er <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n væsentlige<br />

lighed, at <strong>de</strong> stort set rummer mulighed


for anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> samme foranstaltninger.<br />

Det gæl<strong>de</strong>r bl. a. bestemmelser om tilsyn,<br />

ophold og arbej<strong>de</strong>, afvænningsbehandling<br />

for misbrug af spiritus eller narkotika, ambulant<br />

psykiatrisk behandling, behandling<br />

på hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og ophold i optagelseshjem<br />

m.v. Hverken § 57 eller § 70 er<br />

udtømmen<strong>de</strong> med hensyn til opregningen af<br />

foranstaltninger. For så vidt <strong>de</strong>r måtte være<br />

mangler ved opregningen af retsfølger i en af<br />

disse bestemmelser, vil <strong>de</strong>t være nærliggen<strong>de</strong><br />

at overveje ændringer i formuleringen.<br />

Der er også <strong>de</strong>n lighed mellem reglerne, at<br />

<strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> efter § 70 og §§ 59-60 er mulighed<br />

for senere ændring og ophævelse af <strong>de</strong><br />

trufne foranstaltninger efter rettens bestemmelse.<br />

En mere indgriben<strong>de</strong> foranstaltning<br />

kan ændres til en mindre indgriben<strong>de</strong> og<br />

omvendt.<br />

Der er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> <strong>de</strong>n forskel mellem<br />

reglerne, at <strong>de</strong> ikke regulerer foranstaltningernes<br />

varighed på samme må<strong>de</strong>. Me<strong>de</strong>ns<br />

§ 70-foranstaltninger er helt tidsubestemte,<br />

er varighe<strong>de</strong>n af vilkår i betinge<strong>de</strong> domme<br />

begrænset af <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige lovregler og <strong>de</strong>n<br />

konkrete retsafgørelse om prøvetid og tilsynstid.<br />

Prøve- og tilsynstid kan vare indtil 5<br />

år; <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r teoretisk set varighe<strong>de</strong>n<br />

af ophold i institution. Det er dog sjæl<strong>de</strong>nt,<br />

at <strong>de</strong>r oprethol<strong>de</strong>s nogen retsvirkning<br />

af en betinget dom ud over 2-3 år, og ophold<br />

i hjem eller institution efter § 57, stk.<br />

1, nr. 2, må i almin<strong>de</strong>lighed ikke vare mere<br />

end 1 år.<br />

En an<strong>de</strong>n forskel er, at me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er<br />

dømt i medfør af § 70, jfr. § 17, <strong>de</strong>finitivt er<br />

undtaget fra en strafmæssig reaktion og placeret<br />

i et system af forsorgsmæssigt og lægeligt<br />

bestemte foranstaltninger, er <strong>de</strong>n betinget<br />

dømte at anse som en person, <strong>de</strong>r principielt<br />

er strafskyldig. Med hensyn til nogle af<br />

<strong>de</strong> betinget dømte vil <strong>de</strong>tte give sig udslag i,<br />

at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong> dom udmåles en straf.<br />

Hva<strong>de</strong>nten <strong>de</strong>tte sker eller ej, bygger <strong>de</strong>n<br />

betinge<strong>de</strong> dom på <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige forudsætning,<br />

at <strong>de</strong>n domfældte har forskyldt en<br />

straf, <strong>de</strong>r kan komme til fuldbyr<strong>de</strong>lse, såfremt<br />

han ikke overhol<strong>de</strong>r vilkårene om tilsyn,<br />

lægelig behandling m.v. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />

må <strong>de</strong>t fremhæves, at me<strong>de</strong>ns retsfølger<br />

idømt efter 70 er direkte exigible, vil effektiviteten<br />

af en betinget doms vilkår bero<br />

på <strong>de</strong>n psykologiske tvang, <strong>de</strong>r ligger i truslen<br />

om straf for vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser. Hvis<br />

84<br />

<strong>de</strong>n betinget dømte begår nye strafbare<br />

handlinger, gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t også i <strong>de</strong>nne relation,<br />

at han principielt (omend ikke ufravigeligt)<br />

skal straffes for <strong>de</strong>n lovovertræ<strong>de</strong>lse, for<br />

hvilken straffen er udsat.<br />

Det fremgår af <strong>de</strong>t her anførte, at en afskaffelse<br />

af § 17 til for<strong>de</strong>l for anven<strong>de</strong>lsen af<br />

betinge<strong>de</strong> domme vil være udtryk for en bevægelse<br />

bort fra en specialpræventiv linie i<br />

retning af en mere strafbetonet. I en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong><br />

vil en sådan ordning kunne fungere<br />

u<strong>de</strong>n praktiske ulemper, bl. a. fordi <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />

dom opfyl<strong>de</strong>r sit formål, når <strong>de</strong>n<br />

domfældte tager mod tilbu<strong>de</strong>t om behandling,<br />

og <strong>de</strong>nne lykkes, og fordi <strong>de</strong>r i almin<strong>de</strong>lighed<br />

ikke følges nogen hård kurs overfor<br />

personer, som overtræ<strong>de</strong>r vilkår. Der er formentlig<br />

allere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler<br />

en tilbøjelighed til at foretrække betinget<br />

dom overfor nogle af <strong>de</strong> af § 17 omfatte<strong>de</strong><br />

personer, som ellers ville være blevet un<strong>de</strong>rgivet<br />

tilsyn, psykiatrisk behandling m.v. i<br />

medfør af § 70. Uanset <strong>de</strong> praktiske mulighe<strong>de</strong>r<br />

for behandling, som <strong>de</strong>n betinge<strong>de</strong><br />

dom kan fremby<strong>de</strong>, forekommer <strong>de</strong>t dog<br />

tvivlsomt, om <strong>de</strong>nne løsning bør vælges i <strong>de</strong><br />

tilfæl<strong>de</strong>, som henhører un<strong>de</strong>r § 17. Det kan<br />

som tidligere nævnt dreje sig om personer,<br />

<strong>de</strong>r er psykotiske, i en <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand<br />

eller på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

i en sådan grad, at vægten må lægges på at<br />

få gennemført en behandling. Det kan i sådanne<br />

tilfæl<strong>de</strong> forekomme mindre tilfredsstillen<strong>de</strong>,<br />

at <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s en domsform, som<br />

fastslår, at straf er pådraget og udsat på<br />

visse betingelser, og <strong>de</strong>t kan være bå<strong>de</strong> principielt<br />

og praktisk uheldigt, at gennemførelsen<br />

af en behandling i nogen grad skal bero<br />

på en straffetrussels virkning på en person,<br />

<strong>de</strong>r li<strong>de</strong>r af en sygdom.<br />

Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion, at man<br />

må lægge størst vægt på <strong>de</strong> ovenfor nævnte<br />

grun<strong>de</strong>, som taler imod at anven<strong>de</strong> ubetinget<br />

frihedsstraf eller betinget dom overfor <strong>de</strong>n<br />

nævnte gruppe af psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Selvom <strong>de</strong>t ikke er nogen stor<br />

gruppe, er <strong>de</strong>n dog af en sådan betydning, at<br />

straffelovens regler bør åbne mulighed for<br />

en efter <strong>de</strong> domfældtes psykiske tilstand afpasset<br />

reaktionsform. En bestemmelse<br />

herom vil formentlig også kunne have <strong>de</strong>n<br />

for<strong>de</strong>l, at man forebygger en udvikling i <strong>de</strong>n<br />

retslægelige praksis, som kunne in<strong>de</strong>bære en<br />

ten<strong>de</strong>ns til at give begrebet »tilstan<strong>de</strong> lige-


stillet med sindssygdom« i § 16 en vi<strong>de</strong>re og<br />

mere uklar anven<strong>de</strong>lse.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag går ud på, at foranstaltninger<br />

som nævnt i § 65, 2. punktum,<br />

kan anven<strong>de</strong>s overfor personer, <strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n<br />

strafbare handlings foretagelse var i »en ved<br />

mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse<br />

af <strong>de</strong> psykiske funktioner betinget<br />

tilstand«, såfremt anven<strong>de</strong>lsen af sådanne<br />

foranstaltninger fin<strong>de</strong>s formålstjenlig. Afgrænsningen<br />

af personkredsen svarer til <strong>de</strong>n,<br />

<strong>de</strong>r nu fin<strong>de</strong>s i § 17, stk. 1, dog at man har<br />

foretrukket <strong>de</strong>t af retslægerå<strong>de</strong>t foreslåe<strong>de</strong><br />

udtryk »<strong>de</strong> sjælelige funktioner« fremfor<br />

or<strong>de</strong>t »sjælsevnerne«, og at »seksuel abnormitet«<br />

ikke er medtaget.<br />

Det foreslås endvi<strong>de</strong>re, at retten skal fastsætte<br />

en længstetid for varighe<strong>de</strong>n af frihedsberøven<strong>de</strong><br />

foranstaltninger, <strong>de</strong>r idømmes<br />

ved dommen eller iøvrigt kan følge af<br />

85<br />

<strong>de</strong>nne. Me<strong>de</strong>ns en sådan tidsbegrænsning vil<br />

være meget uhensigtsmæssig, når <strong>de</strong>t drejer<br />

sig om sindssyge m.v., <strong>de</strong>r dømmes efter §<br />

65, jfr. § 16 og § 17, er <strong>de</strong>n mindre betænkelig<br />

i <strong>de</strong> her omhandle<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, og behovet<br />

for at markere en begrænsning af <strong>de</strong> retsfølger,<br />

som disse tilstan<strong>de</strong> giver anledning til,<br />

er tilsvaren<strong>de</strong> større. Ved anven<strong>de</strong>lsen af<br />

maksimumsti<strong>de</strong>r får domme efter § 66 en vis<br />

tilknytning til betinge<strong>de</strong> domme. Den af retten<br />

fastsatte tidsbegrænsning angår efter forslaget<br />

<strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> varighed af al frihedsberøvelse<br />

i henhold til dommen - f. eks. to hospitalsophold<br />

excl. en mellemliggen<strong>de</strong> prøveudskrivning<br />

-, og længsteti<strong>de</strong>n må i almin<strong>de</strong>lighed<br />

ikke overstige 1 år. Der skal dog<br />

efter forslaget være adgang til at bestemme<br />

forlængelse af maksimumsti<strong>de</strong>n ved en retsken<strong>de</strong>lse.


Kapitel VIL<br />

Sygdomstilstan<strong>de</strong> efter gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

(a) Om tilfæl<strong>de</strong>, hvor en af § 16 eller §<br />

17 omfattet tilstand indtræ<strong>de</strong>r efter gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

men før sagens pådømmelse, in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

strfl. § 71 følgen<strong>de</strong> bestemmelse:<br />

»Er <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r har begået en strafbar handling,<br />

efter <strong>de</strong>nnes foretagelse, men før dom er gået, kommet<br />

i en ikke blot forbigåen<strong>de</strong> tilstand af <strong>de</strong>n i §<br />

16 eller § 17 omhandle<strong>de</strong> art, afgør retten, om straf<br />

skal idømmes, eller om <strong>de</strong>n forskyldte straf skal<br />

bortfal<strong>de</strong>. Hvis <strong>de</strong>t af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n<br />

skønnes fornø<strong>de</strong>nt, træffer retten i dommen bestemmelse<br />

om, at foranstaltninger i overensstemmelse<br />

med § 70 skal bringes til anven<strong>de</strong>lse i ste<strong>de</strong>t<br />

for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyr<strong>de</strong>s«.<br />

Om bestemmelsens forhistorie henvises til<br />

U II § 58 med mot. s. 83, U III § 73 med<br />

mot. sp. 162 ff. samt folketingsudvalgets betænkning<br />

om F II ad § 74. § 71 er tilføjet<br />

som konsekvens af, at bå<strong>de</strong> § 16 og § 17 forudsætter<br />

<strong>de</strong>n psykiske afvigelses tilste<strong>de</strong>værelse<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n. Hvis <strong>de</strong>n først er indtrådt<br />

<strong>de</strong>refter, ville <strong>de</strong>t u<strong>de</strong>n en særregel om<br />

sådanne tilfæl<strong>de</strong> være en selvfølge, at straf<br />

måtte idømmes, men tilstan<strong>de</strong>n ville kunne<br />

begrun<strong>de</strong> en lavere strafudmåling eller en<br />

betinget dom. Dette udgangspunkt fasthol<strong>de</strong>s<br />

efter § 71 med hensyn til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

har været »blot forbigåen<strong>de</strong>«, hvormed efter<br />

sammenhængen må være sigtet til tilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> er kommet og forsvun<strong>de</strong>t mellem<br />

gerningstid og domstid. Også med hensyn til<br />

endnu vedvaren<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r efter § 71<br />

mulighed for at pålægge strafansvar. Men §<br />

71 viser, at <strong>de</strong>r også er andre mulighe<strong>de</strong>r.<br />

Retten skal efter § 71 træffe en afgørelse,<br />

ved hvilken <strong>de</strong>r tages stilling til to spørgsmål:<br />

<strong>de</strong>ls om straf skal idømmes eller bortfal<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>ls om <strong>de</strong>r skal anven<strong>de</strong>s foranstaltninger<br />

efter § 70. Der fremkommer herved<br />

følgen<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r, som kan belyses med<br />

<strong>de</strong> forholdsvis få trykte afgørelser si<strong>de</strong>n<br />

1933:<br />

(1) Den forskyldte straf bortfal<strong>de</strong>r, og<br />

<strong>de</strong>r sættes ikke nogen an<strong>de</strong>n foranstaltning i<br />

ste<strong>de</strong>t. Dette er <strong>de</strong>n for tiltalte gunstigste afgørelse.<br />

Den stiller ham - bortset fra, at han<br />

er fun<strong>de</strong>t »skyldig« — som om han var straffri<br />

efter § 16 og fri for retsfølger efter § 70.<br />

VLT 1948.356: T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af straffelovstillægget af 28. august 1945<br />

(værnemagerloven). Derefter var <strong>de</strong>r indtrådt en<br />

sindsli<strong>de</strong>lse med forfølgelsesforestillinger. Den forskyldte<br />

straf bortfaldt u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af § 70-foranstaltninger.<br />

U 1948.86 (H): T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i statsforbry<strong>de</strong>lser<br />

i årene 1941-44. Retslægerå<strong>de</strong>t antog,<br />

at <strong>de</strong>r efter to hjernerystelser i 1936 og 1942 var<br />

indtrådt en organisk hjerneli<strong>de</strong>lse med nogen svind<br />

af hjernevævet og bety<strong>de</strong>lig forværrelse af T's karakteruligevægt.<br />

ØLR antog, at <strong>de</strong>r ikke på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

forelå nogen af §§ 16 eller 17 omfattet<br />

tilstand, men at <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t nu. I medfør af<br />

§ 71 statuere<strong>de</strong>s strafbortfald u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af<br />

§ 70-foranstaltninger. Un<strong>de</strong>r anke til HR udtalte<br />

RR sig y<strong>de</strong>rligere om tilstan<strong>de</strong>ns forløb efter <strong>de</strong> to<br />

hjernerystelser i 1936 og 1942. HR henførte <strong>de</strong>n<br />

nuværen<strong>de</strong> tilstand un<strong>de</strong>r § 17 og stadfæste<strong>de</strong> afgørelsen<br />

om strafbortfald.<br />

(2) Straf (eventuelt betinget dom) idømmes,<br />

og <strong>de</strong>r sættes ikke nogen an<strong>de</strong>n foranstaltning<br />

ved si<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>nne straf. Det vil<br />

bero på <strong>de</strong> fuldbyr<strong>de</strong>n<strong>de</strong> myndighe<strong>de</strong>rs beslutning,<br />

hvornår straffen skal fuldbyr<strong>de</strong>s,<br />

og <strong>de</strong>n kan kun bortfal<strong>de</strong> ved benådning.<br />

Sml. herved ovenfor om <strong>de</strong> »blot forbigåen<strong>de</strong>«<br />

tilstan<strong>de</strong>.<br />

U 1968.885. (V): T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i spirituskørsel<br />

<strong>de</strong>n 4. oktober 1967. Der var nogen<br />

tvivl om arten og varighe<strong>de</strong>n af en <strong>de</strong>pressionstilstand<br />

i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> perio<strong>de</strong>. Han blev indlagt<br />

på statshospitalet <strong>de</strong>n 22. oktober 1967 og igen<br />

<strong>de</strong>n 10. august 1968; <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> formentlig periodisk<br />

været en forværrelse af hans tilstand. VLR<br />

antog, at T på gerningsti<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> været i en tilstand<br />

ligestillet med sindssygdom, men <strong>de</strong>r statuere<strong>de</strong>s<br />

ikke straffrihed efter § 16, heller ikke strafbortfald<br />

efter §71.<br />

U 1940.733 (H): T fandtes skyldig i dokumentfalsk<br />

(1938-39), bedrageri (1938) og un<strong>de</strong>rslæb


(1958-39) samt mandatsvig begået nogle år tidligere,<br />

i 1935. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte i erklæring af<br />

8. <strong>de</strong>cember 1939, at T nu var sindssyg, li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />

alkoholisk sløvsind, og at tilstan<strong>de</strong>n formentlig var<br />

begyndt 11/2-2 år tidligere. Nævningerne svare<strong>de</strong><br />

benægten<strong>de</strong> på spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 16<br />

med hensyn til dokumentfalsk, bedrageri og un<strong>de</strong>rslæb<br />

og ligele<strong>de</strong>s benægten<strong>de</strong> på spørgsmål om §<br />

71 med hensyn til mandatsvig. T idømtes 4 års<br />

fængsel. I HR stadfæste<strong>de</strong> flertallet <strong>de</strong>nne afgørelse,<br />

me<strong>de</strong>ns et mindretal ville hjemvise sagen,<br />

da spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af § 17 bur<strong>de</strong> have<br />

været forelagt nævningerne.<br />

(3) Den forskyldte straf bortfal<strong>de</strong>r, men<br />

<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s i ste<strong>de</strong>t foranstaltninger efter §<br />

70, fordi <strong>de</strong>t »af hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n<br />

skønnes fornø<strong>de</strong>nt«. Denne afgørelse stiller<br />

tiltalte - bortset fra, at han er fun<strong>de</strong>t »skyldig«<br />

- som om han var straffri efter § 16 og<br />

un<strong>de</strong>rgivet retsfølger efter § 70.<br />

U 1934.1025 (H): T var fun<strong>de</strong>t skyldig i nogle<br />

tilfæl<strong>de</strong> af uterlighed overfor drenge. Han var psykopat,<br />

og <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> efterhån<strong>de</strong>n udviklet sig et<br />

domineren<strong>de</strong> kompleks af paranoi<strong>de</strong> forestillinger,<br />

såle<strong>de</strong>s at tilstan<strong>de</strong>n var ved at antage karakter af<br />

sindssygdom, (forfølgelsesforrykthed). Retslægerå<strong>de</strong>t<br />

betegne<strong>de</strong> T som farlig for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />

ØLR og HR bestemte, at <strong>de</strong>n efter § 232 forskyldte<br />

straf skulle bortfal<strong>de</strong> i medfør af § 71, og at T<br />

skulle anbringes i sindssygehospital.<br />

U 1935.414 (0): T fandtes skyldig i bedrageri<br />

m. v. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var han nu li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />

en sindssygdom (<strong>de</strong>pression), men <strong>de</strong>t kunne ikke<br />

afgøres, om <strong>de</strong>tte også var tilfæl<strong>de</strong>t på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

ØLR antog, at T nu var sindssyg, men at<br />

man ikke kunne gå ud fra, at han også var sindssyg<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n. Straffen bortfaldt efter § 71,<br />

og T dømtes til sindssygehospital.<br />

U 1936.195 (0): T fandtes skyldig i uterlighed<br />

overfor en 7-årig pige samt i brandstiftelse. Han<br />

var ifølge retslægerå<strong>de</strong>t psykopatisk præget med<br />

tilbøjelighed til reaktive stemningssvingninger, og<br />

han var nu li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en sindssygdom (<strong>de</strong>pression).<br />

Ved nævningeken<strong>de</strong>lse blev han henført un<strong>de</strong>r §<br />

17, og straffen bortfaldt efter § 71, jfr. § 17, i<strong>de</strong>t T<br />

samtidig dømtes til sindssygehospital.<br />

JD 1938.85: En vagtmand hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig<br />

i uterlighed (§ 225 jfr. § 222) overfor to drenge.<br />

Han var ifølge retslægerå<strong>de</strong>t en psykopatisk præget<br />

person, <strong>de</strong>r fik en reaktiv psykose un<strong>de</strong>r arrestophol<strong>de</strong>t.<br />

Når han var helbredt, ville han næppe<br />

være strafuegnet, men et længerevaren<strong>de</strong> ophold i<br />

sindssygehospital måtte foretrækkes. Straffen bortfaldt<br />

efter § 71, og T dømtes til sindssygehospital.<br />

U 1942.152 (0): T hav<strong>de</strong> begået un<strong>de</strong>rslæb i<br />

perio<strong>de</strong>n 1930-40. ØLR fandt T utilregnelig med<br />

hensyn til <strong>de</strong> »i <strong>de</strong> senere år« begåe<strong>de</strong> besvigelser,<br />

»me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t i alt fald, for så vidt angår <strong>de</strong> besvigelser,<br />

<strong>de</strong>r ligger forud for årene 1936-37, ikke vil<br />

kunne statueres, at <strong>de</strong>tte har været tilfæl<strong>de</strong>t«. Også<br />

med hensyn til disse forhold blev T imidlertid<br />

fritaget for straf. Han dømtes til sindssygehospital.<br />

(4) Straf idømmes, og <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />

foranstaltninger efter § 70 af hensyn til<br />

87<br />

retssikkerhe<strong>de</strong>n, indtil straffen måtte kunne<br />

fuldbyr<strong>de</strong>s. Dette er i princippet en mere<br />

ugunstig afgørelse, end nogen utilregnelig<br />

kan komme ud for, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r kan oprethol<strong>de</strong>s<br />

en eventuelt langvarig frihedsberøvelse efter<br />

§ 70, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>n domfældte har nogen sikkerhed<br />

for at slippe for <strong>de</strong>n idomte straf <strong>de</strong>n<br />

dag, da han er blevet rask nok til at udstå<br />

<strong>de</strong>n.<br />

U 1958.944 (V): T hav<strong>de</strong> dræbt sin fraseparere<strong>de</strong><br />

hustru med pistolskud. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T<br />

ikke var sindssyg på gerningsti<strong>de</strong>n, men at han ved<br />

selvmordsforsøg efter drabet hav<strong>de</strong> pådraget sig en<br />

svær hjernelæsion, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> medført en bety<strong>de</strong>lig<br />

intellektuel og følelsesmæssig reduktion. Han var<br />

nu i en tilstand, <strong>de</strong>r måtte ligestilles med sindssygdom.<br />

(Der indtrådte senere en alvorlig forværrelse<br />

i tilstan<strong>de</strong>n.) Nævningerne svare<strong>de</strong> benægten<strong>de</strong> på<br />

spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af §71, jfr. §16, men<br />

bekræften<strong>de</strong> med hensyn til § 85. T idømtes 6 års<br />

fængsel og anbringelse i sindssygehospital, indtil<br />

straffen måtte kunne fuldbyr<strong>de</strong>s.<br />

U 1949.10 (H): T hav<strong>de</strong> begået drab, angiveri<br />

m. v. un<strong>de</strong>r besættelsen. Efter URs' dom til 14<br />

års fængsel udvikle<strong>de</strong> <strong>de</strong>r sig en sindssygdom<br />

(psykogen <strong>de</strong>pression); T var <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n psykopat.<br />

Ved ØLR blev T idømt 16 års fængsel samt i<br />

medfør af § 71 forvaring efter § 70, indtil straffen<br />

kunne fuldbyr<strong>de</strong>s. Ved anke til HR blev resultatet<br />

imidlertid dom til forvaring u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse<br />

af § 71. Retslægerå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> her udtalt, at<br />

T, <strong>de</strong>r var psykopat, formentlig un<strong>de</strong>r afsoning<br />

ville komme ud for i<strong>de</strong>lige <strong>de</strong>pressionsanfald,<br />

ikke usandsynligt ledsaget af selvmordsforsøg.<br />

Hans strafegnethed måtte anses for tvivlsom, og<br />

forvaring anbefale<strong>de</strong>s. Højesterets flertal dømte T<br />

til forvaring, me<strong>de</strong>ns 4 dommere fandt ham strafegnet<br />

og fastsatte straffen til 16 år.<br />

U 1940,1006 (H): T, <strong>de</strong>r fandtes skyldig i drab,<br />

var ifølge retslægerå<strong>de</strong>t psykopatisk præget og nu<br />

sindssyg, enten li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af en psykogen psykose<br />

eller af en mere kronisk. Hvis psykosen var af<br />

psykogen art, kunne T ventes at blive rask in<strong>de</strong>nfor<br />

rimelig tid. Nævningerne svare<strong>de</strong> bekræften<strong>de</strong><br />

på spørgsmål om §§ 17 og 85, og benægten<strong>de</strong><br />

på spørgsmål om §71. T dømtes efter §70, jfr. §<br />

17 til sindssygehospital. Un<strong>de</strong>r anke til HR påstod<br />

anklagemyndighe<strong>de</strong>n T idømt straf og indtil vi<strong>de</strong>re<br />

foranstaltninger efter § 71 (un<strong>de</strong>r hensyn til psykosen).<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte på <strong>de</strong>tte stadium, at<br />

<strong>de</strong> seneste oplysninger bestyrke<strong>de</strong> <strong>de</strong>n mulighed,<br />

at <strong>de</strong>r var tale om en snigen<strong>de</strong> udviklet schizofreni,<br />

som sandsynligvis også hav<strong>de</strong> bestået på<br />

gerningsti<strong>de</strong>n, men <strong>de</strong>t kunne ikke u<strong>de</strong>lukkes, at<br />

<strong>de</strong>r var tale om en psykogen psykose, og <strong>de</strong>n<br />

hav<strong>de</strong> i så fald næppe været til ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

HR stadfæste<strong>de</strong> - i overensstemmelse med<br />

RR's anbefaling - dommen til sindssygehospital.<br />

Efter ØLR's og HR's domme blev <strong>de</strong>r altså ikke<br />

tale om at lægge <strong>de</strong>n afgøren<strong>de</strong> vægt på en efter<br />

gerningsti<strong>de</strong>n indtrådt tilstand (§ 71).<br />

(b) Ved en revision af § 71 må <strong>de</strong>t overvejes,<br />

i hvilket omfang man bør oprethol<strong>de</strong>


<strong>de</strong> i bestemmelsen in<strong>de</strong>holdte beføjelser for<br />

domstolene til at fravige anven<strong>de</strong>lsen af straf<br />

un<strong>de</strong>r hensyn til tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke var til<br />

ste<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n, men er indtrådt senere.<br />

Herved må man bl. a. have for øje, at<br />

§§ 16 og 17, hvortil § 71 henviser, ikke efter<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag bevares i <strong>de</strong>res hidtidige<br />

form.<br />

Mulighe<strong>de</strong>n for at idømme straf eller betinget<br />

dom, jfr. pkt. (2) ovenfor, vil eo ipso<br />

være til ste<strong>de</strong> og udgøre <strong>de</strong>n normale fremgangsmå<strong>de</strong>,<br />

for så vidt <strong>de</strong>r ikke hjemles obligatorisk<br />

eller fakultativ afvigelse herfra.<br />

En adgang til at træffe bestemmelse om<br />

strafs bortfald, jfr. pkt. (1) ovenfor, må<br />

fortsat anses for velbegrun<strong>de</strong>t. De omhandle<strong>de</strong><br />

tilfæl<strong>de</strong> fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>nfor bestemmelsen<br />

om strafnedsættelse og -bortfald i § 85 også<br />

efter <strong>de</strong>n formulering, <strong>de</strong>r er foreslået af<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t (se herom kap. VIII). Navnlig<br />

hvor <strong>de</strong>r er indtrådt en alvorlig sindssygdom<br />

eller <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand - og specielt<br />

hvor tilstan<strong>de</strong>n må ventes at blive af<br />

nogen varighed eller ligefrem kronisk - kan<br />

<strong>de</strong>t være meningsløst at idømme en straf.<br />

Der kan også peges på <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />

<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet bliver straffri<br />

i medfør af § 16, men hvor <strong>de</strong>t samtidig<br />

må antages, at andre strafbare handlinger<br />

var begået forud for <strong>de</strong>t tidspunkt, da abnormtilstan<strong>de</strong>n<br />

satte ind. Hva<strong>de</strong>nten <strong>de</strong>n<br />

efter § 16 straffri kriminalitet medfører<br />

<strong>særforanstaltninger</strong> som statshospital o. 1.,<br />

eller <strong>de</strong>tte ikke er tilfæl<strong>de</strong>t, kan <strong>de</strong>t være<br />

åbenbart urimeligt at idømme straf for en<br />

<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet. En adgang<br />

til strafbortfald vil iøvrigt til <strong>de</strong>ls følge af<br />

bestemmelsen om sammenstød i 88, stk. 6<br />

(stk. 5 i lovudkastet).<br />

Et vanskeligere problem fremby<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

nuværen<strong>de</strong> adgang til i medfør af § 71 at<br />

idømme tidsubestemte foranstaltninger efter<br />

70, enten i ste<strong>de</strong>t for straf eller sammen med<br />

en straf, hvis fuldbyr<strong>de</strong>lse udsættes. De<br />

ovenfor nævnte domme ty<strong>de</strong>r på, at <strong>de</strong>t<br />

praktiske behov for anven<strong>de</strong>lse af § 71 overvejen<strong>de</strong><br />

har foreligget i tilfæl<strong>de</strong>, hvor anbringelse<br />

i statshospital er aktuelt indiceret.<br />

Det er dog muligt, at <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong><br />

er sådanne tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har givet anledning<br />

til at gengive afgørelserne i domssamlingerne.<br />

Man kan formentlig gå ud fra, at bå<strong>de</strong><br />

anklagemyndighed og domstole i almin<strong>de</strong>lighed<br />

vil foretrække at la<strong>de</strong> § 70-foranstalt-<br />

ningen træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straf, jfr. pkt. (3)<br />

ovenfor, men <strong>de</strong>r kan forekomme tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor en streng straf er forskyldt, og hvor<br />

man er betænkelig ved at give afkald på<br />

<strong>de</strong>nne straf, når domfældte forholdsvis snart<br />

ventes helbredt for en fængselspsykose eller<br />

an<strong>de</strong>n ikke-langvarig psykisk afvigelse. Som<br />

fremhævet ovenfor ad pkt. (4) kan man<br />

imidlertid ikke vi<strong>de</strong> på forhånd, hvor længe<br />

ophold i statshospital vil være påkrævet.<br />

Adgangen til at idømme bå<strong>de</strong> straf og særforanstaltning<br />

kan tænkes ophævet un<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>n forudsætning, at anbringelse i statshospital<br />

før straffens fuldbyr<strong>de</strong>lse kan ske<br />

enten i henhold til reglerne i sindssygeloven<br />

eller i kraft af en af fængselsvæsenet truffet<br />

bestemmelse om sådan anbringelse som et<br />

led i fuldbyr<strong>de</strong>lsesforløbet, se om <strong>de</strong>n sidstnævnte<br />

mulighed kap. XII.<br />

Ud fra en mere principiel betragtning<br />

kunne <strong>de</strong>t gøres gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at adgangen til at<br />

anven<strong>de</strong> § 70-foranstaltninger er betænkelig,<br />

fordi <strong>de</strong>r efter omstændighe<strong>de</strong>rne helt<br />

kan mangle sammenhæng mellem kriminaliteten<br />

og <strong>de</strong>n senere indtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> abnormtilstand.<br />

Domstolene kan altså komme til at<br />

idømme frihedsberøvelse ud fra fareafværgen<strong>de</strong><br />

og behandlingsmæssige hensyn, som<br />

ikke har <strong>de</strong>res grundlag i <strong>de</strong> overvejelser,<br />

som ellers betinger adgangen til særlige<br />

sanktionsvalg overfor psykisk afvigen<strong>de</strong> gerningsmænd.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må <strong>de</strong>t fremhæves,<br />

at <strong>de</strong>r ikke i almin<strong>de</strong>lighed er hindringer<br />

for at tage forhold, som ligger efter<br />

gerningsti<strong>de</strong>n, i betragtning ved strafudmålingen<br />

og valget mellem betinget og ubetinget<br />

dom. Betænkelighe<strong>de</strong>rne ved at anven<strong>de</strong><br />

egne<strong>de</strong> lægelige behandlingsformer ville heller<br />

ikke foreligge, hvis ikke <strong>de</strong>r var tale om<br />

en tidsubestemt frihedsberøvelse, som eventuelt<br />

kan blive af bety<strong>de</strong>lig varighed.<br />

I svensk ret gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong> ovenfor i kap. 11,4<br />

omtalte regler i brottsbalkens kap. 31 §§ 3<br />

og 4. Adgangen til at dømme en person til<br />

»sluten psykiatrisk vård« er efter 31:3 principielt<br />

uafhængig af, om en psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

tilstand er indtrådt før eller efter gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

men er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> betinget<br />

af, at anbringelsen kan ske med støtte i<br />

lovgivningen om »beredan<strong>de</strong> av sluten psykiatrisk<br />

vård i vissa fall« eller om »omsorgen<br />

om vissa psykiskt utvecklingsstörda«.<br />

Brottsbalkens kriterium er iøvrigt, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s<br />

at foreligge »behov av sådan vård«. Der


gæl<strong>de</strong>r imidlertid efter 31:3, sidste pkt., <strong>de</strong>n<br />

særlige bestemmelse, at hvis handlingen ikke<br />

er begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af sindssygdom,<br />

åndssvaghed eller tilstan<strong>de</strong> ligestillet med<br />

sindssygdom, kan dom til <strong>de</strong> nævnte former<br />

for institutionsbehandling kun afsiges, »såframt<br />

särskilda skäl äro därtill«. Om dom til<br />

»öppen psykiatrisk vård« henvises til brottsbalken<br />

31:4, hvis kriterium er »behov av<br />

psykiatrisk vård eller tillsyn«, se herom<br />

ovenfor kap. 11,4.<br />

Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse bør man<br />

oprethol<strong>de</strong> <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i § 71,<br />

efter hvilke retten ikke blot har adgang til at<br />

vælge mellem idømmelse af straf og strafbortfald,<br />

men også kan træffe bestemmelse<br />

om anven<strong>de</strong>lse af særlige foranstaltninger.<br />

Såfremt <strong>de</strong>r alene forelå et valg mellem straf<br />

og strafbortfald, ville resultatet formentlig i<br />

en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> blive, at <strong>de</strong>r - hva<strong>de</strong>nten<br />

straf blev idømt eller ej - ville savnes mulig-<br />

12,<br />

89<br />

hed for at iværksætte en også ud fra <strong>strafferetlige</strong><br />

synspunkter stærkt indiceret behandling<br />

af <strong>de</strong>n domfældte. Det kan ikke antages,<br />

at reglerne i sindssygeloven ville give tilstrækkeligt<br />

grundlag for retlige indgreb, og<br />

man kommer i disse tilfæl<strong>de</strong> næppe heller til<br />

en tilfredsstillen<strong>de</strong> løsning gennem regler<br />

om, at fængselsvæsenet kan anbringe domfældte<br />

i en institution u<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen<br />

(se herom kap. XII).<br />

Med henblik på tilfæl<strong>de</strong>, hvor retten bå<strong>de</strong><br />

idømmer straf og træffer bestemmelse om<br />

anbringelse i statshospital o. 1., foreslår<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t, at varighe<strong>de</strong>n af frihedsberøven<strong>de</strong><br />

foranstaltninger medregnes i straffeti<strong>de</strong>n,<br />

se herom lovudkastets § 70, stk. 3.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår ingen ændringer i<br />

bestemmelsen i rpl. § 1001, stk. 1, om udsættelse<br />

af straf fuldbyr<strong>de</strong>lsen bl. a. i tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor <strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong>r sygdomstilstan<strong>de</strong><br />

efter dommens afsigelse.


(a) Strfl. § 85 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> bestemmelse<br />

om strafnedsættelse og strafbortfald:<br />

»Er en strafbar handling begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />

af stærk sindsbevægelse, an<strong>de</strong>n forbigåen<strong>de</strong><br />

sjælelig uligevægtighed eller andre særlige omstændighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r i så bety<strong>de</strong>lig grad forringer <strong>de</strong>n<br />

strafværdighed, som handlinger af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

art regelmæssig vidner om, at anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n<br />

foreskrevne straf ville være uforholdsmæssig hård,<br />

bliver straffen at nedsætte og kan, når <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

straffebud ikke hjemler hojere straf end<br />

hæfte, bortfal<strong>de</strong>. Hidrører <strong>de</strong>n sjælelige uligevægtighed<br />

fra selvforskyldt beruselse, fin<strong>de</strong>r foranståen<strong>de</strong><br />

bestemmelse kun anven<strong>de</strong>lse, såfremt tiltalte<br />

ikke tidligere er fun<strong>de</strong>t skyldig i en lignen<strong>de</strong><br />

strafbar handling eller i overtræ<strong>de</strong>lse af § 138,<br />

stk. 1 eller 2, og kun un<strong>de</strong>r i øvrigt formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

omstændighe<strong>de</strong>r«.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af bestemmelsens ordlyd,<br />

er <strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> ikke begrænset til forhold,<br />

<strong>de</strong>r vedrører gerningsman<strong>de</strong>ns sindstilstand<br />

og andre subjektive momenter (f. eks. et<br />

særlig undskyl<strong>de</strong>ligt motiv for foretagelsen<br />

af <strong>de</strong>n strafbare handling). Strafnedsættelse<br />

og -bortfald kan også komme på tale un<strong>de</strong>r<br />

henvisning til rent ydre omstændighe<strong>de</strong>r,<br />

som har foreligget på gerningsti<strong>de</strong>n, og som<br />

er egne<strong>de</strong> til at bevirke en mil<strong>de</strong>re bedømmelse<br />

af gerningsman<strong>de</strong>ns forhold.<br />

Formålet med § 85 har dog først og fremmest<br />

været at supplere straffelovens regler i<br />

§§ 16, 17 og 70 om psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />

I tilfæl<strong>de</strong>, hvor disse bestemmelser<br />

ikke fører til en særbedømmelse, vil domstolene<br />

i medfør af § 85 kunne tage hensyn til<br />

særlige subjektive forhold på en må<strong>de</strong>, som<br />

går ud over, hvad en mild strafudmåling in<strong>de</strong>nfor<br />

forbry<strong>de</strong>lsens strafferamme giver mulighed<br />

for. Den omstændighed, at strafnedsættelsen<br />

er foreskrevet som obligatorisk,<br />

un<strong>de</strong>rstreger, at <strong>de</strong>r fra lovgiverens si<strong>de</strong> er<br />

lagt vægt på ønsket om en hensyntagen til <strong>de</strong><br />

af § 85 omfatte<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />

Bestemmelsen i § 85 går i <strong>de</strong>t væsentlige<br />

Kapitel VIII.<br />

Strafnedsættelse og strafbortfald.<br />

tilbage til forslagene i U II § 47 og U III §<br />

87. I motiverne til <strong>de</strong>n sidstnævnte bestemmelse<br />

fremhæve<strong>de</strong>s udtrykkeligt, at bestemmelsen<br />

skulle gøre <strong>de</strong>t »muligt for domstolene<br />

at tage hensyn til alle foreliggen<strong>de</strong> formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

omstændighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r kan have<br />

indfly<strong>de</strong>lse på strafudmålingen« (U III mot.<br />

sp. 191). Med hensyn til <strong>de</strong> særligt fremhæve<strong>de</strong><br />

subjektive særtilstan<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> navnlig<br />

Torp søgt at begrun<strong>de</strong>, at reglen om strafnedsættelse<br />

måtte tage sigte på forbigåen<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>. Han henviste til, at man ved afskaffelsen<br />

af begrebet »nedsat tilregnelighed«<br />

måtte henføre <strong>de</strong> mere varige tilstan<strong>de</strong><br />

til <strong>de</strong>n regel, som senere blev placeret i strfl.<br />

§ 17. For så vidt angik forbigåen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />

ville <strong>de</strong>r stadig være god mening i<br />

at anven<strong>de</strong> nedsat straf. Se til <strong>de</strong>t anførte<br />

Torp i U II mot. s. 103 og i afhandlingen<br />

Om <strong>de</strong>n saakaldte formindske<strong>de</strong> Tilregnelighed,<br />

1906, s. 49 ff. Det bør fremhæves, at<br />

§§ 16 og 17 ikke overflødiggjor<strong>de</strong> en hjemmel<br />

til strafnedsættelse ved mere varige særtilstan<strong>de</strong>,<br />

og at sådanne tilstan<strong>de</strong> i praksis<br />

med rette er anset for omfatte<strong>de</strong> af § 85, jfr.<br />

v. Eyben, Strafudmåling s. 74 f. med note<br />

83 og Waaben, Utilregnelighed og særbehandling<br />

s. 67 og 147.<br />

I retspraksis har § 85 ikke haft stor betydning.<br />

Det skyl<strong>de</strong>s især, at en hensyntagen til<br />

<strong>de</strong> i bestemmelsen nævnte forhold i almin<strong>de</strong>lighed<br />

kan opnås i kraft af almin<strong>de</strong>lige retningslinier<br />

for strafudmåling og for valg af<br />

betinget dom. Det er dog sandsynligt, at § 85<br />

har en indirekte virkning ved — u<strong>de</strong>n udtrykkeligt<br />

at blive citeret — at smitte af på <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />

strafudmåling.<br />

De trykte domme, i hvilke § 85 er citeret,<br />

angår helt overvejen<strong>de</strong> nævningesager. De<br />

fleste handler om forsætligt drab, men <strong>de</strong>r er<br />

også eksempler vedrøren<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lser som


legemsbeskadigelse, brandstiftelse, voldtægt<br />

m. v. I drabssager har <strong>de</strong>r kun i <strong>de</strong> færreste<br />

tilfæl<strong>de</strong> været tale om en nedsættelse af<br />

straffen un<strong>de</strong>r strafferammens minimum på<br />

5 år; for så vidt angår forsøg vil strafnedsættelse<br />

iøvrigt samtidig have hjemmel i § 21,<br />

stk. 2. Noget hyppigere ser man, at <strong>de</strong>n udmålte<br />

straf er 8, 10 eller 12 år i sager, hvor §<br />

85 er anvendt. Det må formo<strong>de</strong>s, at § 85 i<br />

hvert fald i nogle tilfæl<strong>de</strong> har bevirket <strong>de</strong>n<br />

relativt mil<strong>de</strong> udmåling, me<strong>de</strong>ns straffen i<br />

andre tilfæl<strong>de</strong> kunne have været udmålt på<br />

samme må<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af § 85.<br />

(b) Un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n nævnte sammenhæng<br />

mellem reglerne i §§ 16 og 17 og<br />

bestemmelsen om strafnedsættelse og strafbortfald<br />

i § 85 har straffelovrå<strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t naturligt at overveje nogle ændringer<br />

i § 85. Om nogen væsentligt øget anven<strong>de</strong>lse<br />

af strafnedsættelse og strafbortfald kan <strong>de</strong>r<br />

vist nok ikke blive tale, når almin<strong>de</strong>lig strafudmåling<br />

og brug af betinget dom i <strong>de</strong> fleste<br />

tilfæl<strong>de</strong> fører til hensigtsmæssige resultater.<br />

De forslag, som omtales i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>,<br />

er <strong>de</strong>rfor mere udtryk for en formel justering<br />

af bestemmelsens formulering end for et<br />

ønske om at bevirke bestemte ændringer i<br />

retspraksis.<br />

Af grun<strong>de</strong>, som er nævnt ovenfor, fin<strong>de</strong>r<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t naturligt, at or<strong>de</strong>t »forbigåen<strong>de</strong>«<br />

udgår af bestemmelsens karakteristik<br />

af subjektive særtilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan bevirke<br />

strafnedsættelse eller strafbortfald.<br />

Man foreslår endvi<strong>de</strong>re, at bestemmelsen<br />

om strafnedsættelse, som nu formelt er obligatorisk,<br />

får en fakultativ karakter, såle<strong>de</strong>s<br />

som <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> er tilfæl<strong>de</strong>t med bestemmelsen<br />

om strafbortfald. En fakultativ affattelse<br />

er bedre stemmen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n form for bedømmelse,<br />

<strong>de</strong>r faktisk foreligger, når grundlaget<br />

for strafnedsættelse er angivet med<br />

ord, hvis anven<strong>de</strong>lse forudsætter et skøn i<br />

<strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Bestemmelsen om strafbortfald in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>n begrænsning, at straffen ikke i noget tilfæl<strong>de</strong><br />

kan bortfal<strong>de</strong>, såfremt strafferammen<br />

for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lse omfatter<br />

fængsel. Denne begrænsning forekommer<br />

mindre rimelig. Ved berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />

har domstolene efter § 287 adgang til ikke<br />

blot at nedsætte straffen, men også — »un<strong>de</strong>r<br />

i øvrigt formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r« - at<br />

la<strong>de</strong> <strong>de</strong>n bortfal<strong>de</strong>, såfremt forbry<strong>de</strong>lsen er<br />

91<br />

»af særlig ringe strafværdighed på grund af<br />

<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r, hvorun<strong>de</strong>r handlingen<br />

er begået, <strong>de</strong> tilvendte genstan<strong>de</strong>s eller <strong>de</strong>t<br />

lidte formuetabs ringe betydning eller af<br />

andre grun<strong>de</strong>«. Der opstilles altså her meget<br />

frie rammer for sanktionsvalget med hensyn<br />

til berigelsesforbry<strong>de</strong>lser. Også for så vidt<br />

angår adgangen til at afsige betinget dom er<br />

domstolene meget frit stillet, ligesom anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

har en vidtgåen<strong>de</strong> adgang til<br />

at frafal<strong>de</strong> påtale. På baggrund af <strong>de</strong> her<br />

nævnte vi<strong>de</strong> beføjelser forekommer <strong>de</strong>t principielt<br />

rigtigt og ubetænkeligt, at <strong>de</strong>r i en almin<strong>de</strong>lig<br />

regel om strafnedsættelse og strafbortfald<br />

indrømmes domstolene en bety<strong>de</strong>lig<br />

frihed med henblik på tilfæl<strong>de</strong>, hvor særlige<br />

fcrhold taler for ikke at pålægge nogen<br />

straf.<br />

Man kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse pege på <strong>de</strong><br />

vidtgåen<strong>de</strong> bestemmelser om »straffminskning«<br />

og »påföljdseftergift«, som gæl<strong>de</strong>r i<br />

svensk ret efter brottsbalkens kap. 33 § 4:<br />

»Har någon begått brott innan han fyllt a<strong>de</strong>rton<br />

år, må efter omständigheterna ådömas lindrigare<br />

straff än för brottet är stadgat. Lindrigare straff<br />

må ock, om särskilda skäl äro därtill, bestämmas<br />

för brott som någon begått un<strong>de</strong>r inflytan<strong>de</strong> av<br />

själslig abnormitet.<br />

Om synnerliga skäl äro därtill och hin<strong>de</strong>r uppenbarligen<br />

ej möter av hänsyn till allmän laglydnad,<br />

må jämväl i annat fall ådömas lindrigare<br />

straff än som stadgat för brottet.<br />

Finnes på grund av särskilda omständigheter<br />

uppenbart, att påföljd för brottet ej är erfor<strong>de</strong>rlig,<br />

må påföljd helt eftergivas«.<br />

De anførte bestemmelser omfatter altså:<br />

(1) strafnedsættelse på grund af ung al<strong>de</strong>r,<br />

(2) strafnedsættelse på grund af psykisk abnormitet,<br />

(3) strafnedsættelse i andre tilfæl<strong>de</strong><br />

u<strong>de</strong>n principiel begrænsing med hensyn<br />

til omstændighe<strong>de</strong>rnes art og (4) bortfald<br />

af retsfølge i alle tilfæl<strong>de</strong>, principielt<br />

u<strong>de</strong>n begrænsning med hensyn til omstændighe<strong>de</strong>rnes<br />

art. Om <strong>de</strong> svenske overvejelser<br />

vedrøren<strong>de</strong> indførelse af disse lempelsesregler<br />

henvises til Beckman, Holmberg, Hult &<br />

Strahl III s. 273 ff. Spørgsmålet om sådanne<br />

regler må dog ses på baggrund af svensk rets<br />

restriktive holdning til opportunitetsprincippet<br />

i strafferetsplejen.<br />

§ 85 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en skærpen<strong>de</strong> særregel<br />

om beruselse. Den går ud på, at strafnedsættelse<br />

og strafbortfald u<strong>de</strong>lukkes i tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor en lovovertræ<strong>de</strong>rs sjælelige uligevægtighed<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n skyl<strong>de</strong>s selvforskyldt<br />

beruselse, og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidligere er


fun<strong>de</strong>t skyldig i en lignen<strong>de</strong> strafbar handling<br />

eller i overtræ<strong>de</strong>lse af strfl. § 138, stk.<br />

1 eller 2. Hvor en afgørelse om strafnedsættelse<br />

eller -bortfald ikke er helt u<strong>de</strong>lukket af<br />

<strong>de</strong> nævnte grun<strong>de</strong>, skal <strong>de</strong>r foreligge »i øvrigt<br />

formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r«.<br />

Der var un<strong>de</strong>r forarbej<strong>de</strong>rne til straffeloven<br />

nogen tvivl om, hvorvidt <strong>de</strong>r skulle<br />

gæl<strong>de</strong> en særregel om beruselse. Folketingets<br />

udvalg foreslog, at man ikke optog en sådan<br />

regel i loven. Man ønske<strong>de</strong> at give hele § 85<br />

en fakultativ formulering, hvorved <strong>de</strong>t ville<br />

blive overladt til domstolene at afgøre, hvilken<br />

vægt <strong>de</strong>r eventuelt skulle lægges på <strong>de</strong>t<br />

forhold, at tiltalte hav<strong>de</strong> været beruset.<br />

Dette forekommer at være <strong>de</strong>n rigtige løsning.<br />

Den obligatoriske u<strong>de</strong>lukkelse af strafnedsættelse<br />

og strafbortfald i § 85 er af<br />

ringe praktisk betydning og iøvrigt noget vilkårlig<br />

i sin afgrænsning. Man kan u<strong>de</strong>n betænkelighed<br />

la<strong>de</strong> domstolene afgøre, hvilken<br />

betydning <strong>de</strong>r skal tillægges beruselse i<br />

<strong>de</strong>nne sammenhæng, såle<strong>de</strong>s som tilfæl<strong>de</strong>t er<br />

ved almin<strong>de</strong>lig strafudmåling og ved valget<br />

mellem betinget og ubetinget dom. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

fremhæver, at forslaget om at ophæve<br />

<strong>de</strong>n her omtalte begrænsning i § 85<br />

ikke tilsigter nogen ændring med hensyn til<br />

<strong>de</strong>n bedømmelse af rustilstan<strong>de</strong>ns betydning,<br />

som anlægges i retspraksis.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår følgen<strong>de</strong> affattelse<br />

af §85:<br />

»§ 85. Straffen kan nedsættes, når en<br />

strafbar handling er begået un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />

af stærk sindsbevægelse, eller når <strong>de</strong>r<br />

foreligger andre særlige oplysninger om gerningsman<strong>de</strong>ns<br />

sindstilstand eller omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

ved gerningen, og <strong>de</strong> nævnte forhold<br />

taler for en mil<strong>de</strong>re straf end <strong>de</strong>n, som ellers<br />

92<br />

ville fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse. Un<strong>de</strong>r særlig formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

omstændighe<strong>de</strong>r kan straffen bortfal<strong>de</strong>.«<br />

Efter forslaget vil bestemmelsen som hidtil<br />

være begrænset til at angå omstændighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r foreligger ved <strong>de</strong>n strafbare handlings<br />

foretagelse. Ud fra <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige synspunkter<br />

med hensyn til vi<strong>de</strong> rammer for<br />

domstolenes sanktionsvalg, som er anført<br />

ovenfor, kunne <strong>de</strong>r formentlig være grund<br />

til at la<strong>de</strong> en regel om strafnedsættelse og -<br />

bortfald omfatte også senere indtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

omstændighe<strong>de</strong>r, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t også er tilfæl<strong>de</strong>t<br />

med <strong>de</strong>n svenske regel. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

fin<strong>de</strong>r dog, at en eventuel ændring af §<br />

85 i <strong>de</strong>nne retning bedst kan overvejes i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med en revision af § 84, <strong>de</strong>r også<br />

handler om strafnedsættelse og strafbortfald,<br />

bl. a. med hensyn til visse omstændighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r indtræ<strong>de</strong>r efter gerningsti<strong>de</strong>n. En gennemgang<br />

af reglerne i § 84 fører langt u<strong>de</strong>nfor<br />

<strong>de</strong>n kreds af problemer, som straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

nu har beskæftiget sig med, og bør <strong>de</strong>rfor<br />

vente til en senere lejlighed. Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r<br />

dog anledning til allere<strong>de</strong> nu at pege på, at<br />

<strong>de</strong>r næppe er grund til at oprethol<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />

regel, at strafbortfald efter § 84, stk. 2, er<br />

u<strong>de</strong>lukket med hensyn til <strong>de</strong> forhold, som<br />

nævnes i § 84, stk. 1, nr. 7-9, og som alle<br />

ligger efter foretagelsen af <strong>de</strong>n strafbare<br />

handling.<br />

Når § 84 såle<strong>de</strong>s ikke optages til drøftelse,<br />

er <strong>de</strong>t også praktisk ikke at ændre bestemmelsen<br />

i § 84, stk. 1, nr. 4, om handlinger<br />

begået »i en af <strong>de</strong>n ska<strong>de</strong>li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved retsstridigt<br />

angreb eller grov fornærmelse fremkaldt<br />

oprørt sindsstemning«, en bestemmelse<br />

som ellers klart har sammenhæng med <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r er omfattet af § 85.


1. Indledning.<br />

(a) Som foran omtalt lag<strong>de</strong> man un<strong>de</strong>r<br />

forarbej<strong>de</strong>rne til straffeloven af 1930 vægt<br />

på at udforme reglerne om psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r i vi<strong>de</strong>re<br />

omfang end hidtil blev mulighed for at erstatte<br />

straf med forvaren<strong>de</strong> og behandlen<strong>de</strong><br />

foranstaltninger. Resultatet af disse overvejelser<br />

blev reglerne i straffelovens §§ 16, 17<br />

og 70.<br />

Et ligeså fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> træk i <strong>de</strong>n tids kriminalpolitiske<br />

reformplaner var ønsket om<br />

at indføre nye reaktionsformer over for visse<br />

persongrupper, som u<strong>de</strong>n at kunne henføres<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> nævnte regler frembød en særlig<br />

risiko for kriminalitet. Det dreje<strong>de</strong> sig helt<br />

overvejen<strong>de</strong> om personer, som var straffet<br />

gentagne gange tidligere, og af hvilke nogle<br />

betegne<strong>de</strong>s som erhvervs- eller vanemæssige<br />

forbry<strong>de</strong>re af farlig type, me<strong>de</strong>ns andre<br />

mere var karakteriseret ved en uordnet og<br />

drikfældig levevis, som gang på gang førte<br />

<strong>de</strong>m til at begå kriminelle handlinger, ofte<br />

forseelser som isoleret set ikke var af udpræget<br />

grovhed eller ligefrem var af bagatelagtig<br />

karakter. Selv om mange var præge<strong>de</strong> af<br />

psykiske <strong>de</strong>fekter, bl. a. som følge af langvarigt<br />

spiritusmisbrug, var <strong>de</strong>r som helhed tale<br />

om grupper, <strong>de</strong>r måtte anses som principielt<br />

strafskyldige, men man fandt <strong>de</strong>t ikke hensigtsmæssigt<br />

at anven<strong>de</strong> tidsbestemte straffe<br />

over for disse recidivisttyper. Den <strong>strafferetlige</strong><br />

reaktion bur<strong>de</strong> i højere grad være indrettet<br />

på at bringe <strong>de</strong>n kriminelle aktivitet til<br />

ophør for en passen<strong>de</strong> tid, og omend <strong>de</strong>r<br />

ikke i almin<strong>de</strong>lighed kunne næres større håb<br />

om resultater af en fængselsmæssig behandling,<br />

regne<strong>de</strong> man dog med, at en frihedsberøvelse<br />

i nye former og u<strong>de</strong>n faste terminer<br />

for løsla<strong>de</strong>lse på prøve kunne være egnet til<br />

at fremme en social stabilisering, en tilvæn-<br />

Kapitel IX.<br />

Sikkerhedsforvaring og arbejdshus.<br />

ning til regelmæssigt arbej<strong>de</strong> og afvænning<br />

fra spiritus. Tanken om indførelse af <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />

<strong>de</strong>r lå u<strong>de</strong>nfor begrebet frihedsstraf,<br />

var også begrun<strong>de</strong>t i <strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang<br />

rå<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forestillinger om, hvad <strong>de</strong>r karakterisere<strong>de</strong><br />

en frihedsstraf. Man fandt <strong>de</strong>t ønskeligt,<br />

at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> grupper blev un<strong>de</strong>rgivet<br />

et mere lempeligt anstaltsregime<br />

end <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r var gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for fuldbyr<strong>de</strong>lse<br />

af fængselsstraf.<br />

Ved straffeloven indførtes <strong>de</strong> tidsubestemte<br />

rets følger sikkerhedsforvaring og arbejdshus,<br />

som skal omtales i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong>.<br />

Reglerne om disse foranstaltninger går i <strong>de</strong>t<br />

væsentlige tilbage til Torps straffelovsudkast<br />

af 1917, se U II §§ 52-55 og mot. s. 60 ff.,<br />

men blev dog bragt nærmere <strong>de</strong>res en<strong>de</strong>lige<br />

udformning ved <strong>de</strong>t tredie straffelovsudkast<br />

af 1923, se U III §§ 65-71 og mot. sp. 156<br />

ff. Bå<strong>de</strong> sikkerhedsforvaring og arbejdshus<br />

blev holdt u<strong>de</strong>nfor begrebet »straf«, men for<br />

begge retsfølgers vedkommen<strong>de</strong> blev <strong>de</strong>t<br />

fastholdt, at betingelserne for strafansvar<br />

måtte være opfyldt. Hertil føje<strong>de</strong>s specielle<br />

regler om forudsætningerne for at anven<strong>de</strong><br />

disse foranstaltninger og om <strong>de</strong>res varighed.<br />

Derimod blev <strong>de</strong>r i straffeloven kun optaget<br />

få regler om anstaltsforhold og om fuldbyr<strong>de</strong>lsens<br />

nærmere karakter, i<strong>de</strong>t disse spørgsmål<br />

i <strong>de</strong>t væsentlige blev henvist til regulering<br />

ved administrative bestemmelser. Om<br />

sikkerhedsforvaring og arbejdshus henvises i<br />

<strong>de</strong>t hele til bestemmelserne i straffelovens<br />

§§ 62-69.<br />

Ved ikrafttræ<strong>de</strong>lseslovens § 12 oprette<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong>t kollegialt sammensatte administrative<br />

organ fængselsnævnet, som skulle træffe afgørelser<br />

med hensyn til prøveløsla<strong>de</strong>lse fra<br />

og genindsættelse i ungdomsfængsel, arbejdshus<br />

og sikkerhedsforvaring.<br />

Reglerne om arbejdshus og sikkerhedsfor-


varing har ikke si<strong>de</strong>n straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

været taget op til almin<strong>de</strong>lig revision,<br />

men <strong>de</strong>r er foretaget forskellige ændringer i<br />

1956,1961 og 1965.<br />

1 januar 1972 har medlemmer af partiet<br />

Det radikale Venstre i folketinget fremsat<br />

forslag om, at arbejdshus og sikkerhedsforvaring<br />

(samt ungdomsfængsel, se herom<br />

kap XI) afskaffes, jfr. ovenfor si<strong>de</strong> 8.<br />

Un<strong>de</strong>r sikkerhedsforvaring 1965-71 er i<br />

parentes tilføjet antallet af personer idømt<br />

fængsel på livstid, <strong>de</strong>r var overført til sikkerhedsforvaring<br />

i medfør af strfl. § 37, stk. 2.<br />

Denne bestemmelse blev i 1965 ændret såle<strong>de</strong>s,<br />

at overflytning af livstidsdømte kunne<br />

ske efter 6 års forløb i ste<strong>de</strong>t for som tidligere<br />

efter 16 år. Un<strong>de</strong>r arbejdshus 1962-71<br />

er i parentes tilføjet belægget i fængselsaf<strong>de</strong>lingen<br />

i Sdr. Omme.<br />

2. Sikkerhedsforvaring.<br />

(a) Reglerne om betingelserne for dom til<br />

sikkerhedsforvaring fin<strong>de</strong>s i straffelovens §<br />

65, <strong>de</strong>r har været uændret si<strong>de</strong>n 1930:<br />

94<br />

(b) En statistisk oversigt over domstolenes<br />

anven<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring og arbejdshus<br />

er givet ovenfor i kap. I. Nogle tal<br />

fra <strong>de</strong>nne oversigt vil blive fremhævet i <strong>de</strong>t<br />

følgen<strong>de</strong>. Der henvises endvi<strong>de</strong>re til <strong>de</strong>n ne<strong>de</strong>nfor<br />

gengivne oversigt over udviklingen i<br />

<strong>de</strong>t anstaltsmæssige belæg si<strong>de</strong>n 1933. Tallene,<br />

<strong>de</strong>r er taget fra fængselsvæsenets årsberetninger,<br />

angiver belægget ved udgangen af<br />

hvert år.<br />

»Stk. 1. Når en person, som for en i kapitel 24<br />

omhandlet forbry<strong>de</strong>lse eller ifølge 2 domme har<br />

udstået fængselsstraf eller har hensid<strong>de</strong>t i arbejdshus<br />

i tilsammen mindst 2 år, på ny gør sig skyldig<br />

til straf af fængsel, og <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> oplysninger<br />

ken<strong>de</strong>tegner ham som en erhvervs- eller vanemæssig<br />

forbry<strong>de</strong>r, kan retten, hvis hensynet til samfun<strong>de</strong>ts<br />

sikkerhed fin<strong>de</strong>s at kræve <strong>de</strong>t, dømme ham<br />

til at tages i sikkerhedsforvaring, <strong>de</strong>r da træ<strong>de</strong>r i<br />

ste<strong>de</strong>t for straf.<br />

Stk. 2. Med fængsel kan efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

ligestilles frihedsstraffe af tilsvaren<strong>de</strong> art, som er<br />

udstået i udlan<strong>de</strong>t.«<br />

Straffelovens § 66 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse og genindsættelse. Den oprin<strong>de</strong>lige<br />

affattelse er i 1956 og 1961 ændret<br />

på enkelte punkter; man har såle<strong>de</strong>s ophævet<br />

en tidligere gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, åbenbart urimelig


egel om, at ophold i sikkerhedsforvaring i<br />

gentagelsestilfæl<strong>de</strong> - d. v. s. ved gentagen<br />

dom til sikkerhedsforvaring - skulle vare i<br />

mindst 8 år.<br />

Den minimale varighed af ophol<strong>de</strong>t er i<br />

alle tilfæl<strong>de</strong> 4 år. På <strong>de</strong>tte tidspunkt og <strong>de</strong>refter<br />

hvert an<strong>de</strong>t år skal fængselsnævnet<br />

tage spørgsmålet om prøveløsla<strong>de</strong>lse op til<br />

overvejelse. Hvis fængselsnævnet ikke fin<strong>de</strong>r<br />

at kunne løsla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> efter<br />

20 års forløb, skal spørgsmålet om hans fortsatte<br />

förbliven i sikkerhedsforvaring forelægges<br />

for landsretten for <strong>de</strong>n lands<strong>de</strong>l, i<br />

hvilken anstalten er beliggen<strong>de</strong> (d. v. s. Vestre<br />

landsret). Rettens afgørelse om fortsat<br />

tilbagehol<strong>de</strong>lse er ikke bun<strong>de</strong>t af tidsgrænser.<br />

Sikkerhedsforvaring er <strong>de</strong>rfor reelt en<br />

helt tidsubestemt foranstaltning; kun i relation<br />

til fængselsnævnets kompetence er <strong>de</strong>n<br />

relativt tidsubestemt. 1 praksis har <strong>de</strong>r vistnok<br />

kun én gang foreligget spørgsmål om<br />

forlængelse af sikkerhedsforvaring ved domstolsken<strong>de</strong>lse,<br />

se herved afgørelsen i U<br />

1969.819 (H):<br />

Domfældte T, <strong>de</strong>r var født i 1895, blev i 1932<br />

for drab af sin kæreste idømt 16 års tugthus. Han<br />

blev prøveløsladt i maj 1947. Ved Østre landsrets<br />

dom af 1. februar 1949 blev han fun<strong>de</strong>t skyldig<br />

i forsøg på drab af sin hustru og dømt til anbringelse<br />

i sikkerhedsforvaring. Herfra blev han i henhold<br />

til fængselsnævnets resolution prøveløsladt<br />

<strong>de</strong>n 31. oktober 1964. Ved Østre landsrets dom<br />

af 6. juli 1965 blev T fun<strong>de</strong>t skyldig i overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af strfl. § 244, stk. 4, jfr. stk. 2, og § 266 i anledning<br />

af vold og trusler overfor en kvin<strong>de</strong>, med<br />

hvem han samleve<strong>de</strong>, og han blev genindsat i sikkerhedsforvaring<br />

i henhold til fængselsnævnets resolution<br />

af 22. april 1965.<br />

I anledning af, at T <strong>de</strong>n 10. februar 1969 ville<br />

have opholdt sig 20 år i sikkerhedsforvaring, tog<br />

fængselsnævnet i <strong>de</strong>cember 1968 stilling til spørgsmålet<br />

om løsla<strong>de</strong>lse, jfr. strfl. § 66, stk. 5. Nævnet<br />

fandt <strong>de</strong>t betænkeligt at løsla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />

og sagen blev <strong>de</strong>refter indbragt for Vestre landsret,<br />

som ved ken<strong>de</strong>lse af 7. februar 1969 bestemte,<br />

at T ikke skulle løsla<strong>de</strong>s. Ifølge en erklæring fra<br />

overlægen hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r i funktionærmø<strong>de</strong> været nogen<br />

betænkelighed ved at anbefale løsla<strong>de</strong>lse.<br />

Overlægen tiltrådte for sit vedkommen<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte<br />

synspunkt og fremhæve<strong>de</strong>, at T, hvis aggressivitet<br />

navnlig hav<strong>de</strong> givet sig til ken<strong>de</strong> i relation til<br />

kvin<strong>de</strong>r, som han følelsesmæssigt hav<strong>de</strong> knyttet sig<br />

til, formentlig stadig hav<strong>de</strong> et stærkt behov for<br />

kvin<strong>de</strong>ligt bekendtskab. Overlægen ville dog ikke<br />

fin<strong>de</strong> en løsla<strong>de</strong>lse helt uforsvarlig, såfremt han<br />

blev anbragt un<strong>de</strong>r forhold, <strong>de</strong>r muliggjor<strong>de</strong> et<br />

vist umid<strong>de</strong>lbart tilsyn. Prøveløsla<strong>de</strong>lse u<strong>de</strong>n tilsyn<br />

og andre vilkår ville overlægen frarå<strong>de</strong>. (Det må<br />

herved fremhæves, at løsla<strong>de</strong>lse efter 20 års forløb<br />

skal være ubetinget). Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at risikoen<br />

for ny kriminalitet skønne<strong>de</strong>s at være så<br />

95<br />

nærliggen<strong>de</strong>, at man måtte frarå<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lse. -<br />

Efter at T hav<strong>de</strong> kæret landsrettens ken<strong>de</strong>lse til<br />

Højesteret, udtalte overlægen i en ny erklæring,<br />

at bå<strong>de</strong> personalet og han selv fortsat måtte nære<br />

nogen betænkelighed ved at anbefale løsla<strong>de</strong>lse.<br />

Højesteret stadfæste<strong>de</strong> landsrettens ken<strong>de</strong>lse.<br />

1 forbin<strong>de</strong>lse med indførelsen af sikkerhedsforvaring<br />

blev <strong>de</strong>r i strfl. § 37, stk. 2,<br />

givet en bestemmelse om adgang til ved en<br />

beslutning truffet af fængselsnævnet at anbringe<br />

visse fængselsfanger i sikkerhedsforvaring<br />

(u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r herved sker nogen ændring<br />

i <strong>de</strong>n tilstand, at <strong>de</strong>n domfældte er<br />

dømt til fængsel på bestemt tid eller på livstid).<br />

Efter ændringer i 1965 har <strong>de</strong>nne bestemmelse<br />

nu følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />

»Er <strong>de</strong>n dømtes straffetid 6 år eller <strong>de</strong>rover,<br />

kan fængselsnævnet bestemme, at han midlertidigt<br />

eller for resten af straffeti<strong>de</strong>n skal overflyttes til<br />

sikkerhedsforvaring. Medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />

taler <strong>de</strong>rfor, kan overflytning dog ikke<br />

ske, før en tredie<strong>de</strong>l eller, hvis fængsel på livstid<br />

er idømt, 6 år af straffeti<strong>de</strong>n er udstået.«<br />

Reglerne om overflytning af fængselsfanger<br />

til sikkerhedsforvaring har oprin<strong>de</strong>lig<br />

været begrun<strong>de</strong>t i ønsket om at kunne la<strong>de</strong><br />

langtidsfanger ny<strong>de</strong> godt af et mil<strong>de</strong>re anstaltsregime<br />

efter lang tids afsoning. Som<br />

følge af <strong>de</strong> senere skete ændringer i fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />

af fængselsstraf er <strong>de</strong>tte hensyn blevet<br />

mindre fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Der er i øvrigt nu<br />

indrettet en fængselsaf<strong>de</strong>ling i Horsens.<br />

Med hensyn til afgrænsningen af områ<strong>de</strong>t<br />

for dom til sikkerhedsforvaring gav rigsadvokatens<br />

cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember 1932 i tilknytning<br />

til lovens forarbej<strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> vejledning:<br />

»... <strong>de</strong> positivt farlige, erhvervs- eller vanemæssige<br />

forbry<strong>de</strong>re, som gennem talrige indbrudstyverier,<br />

lommetyverier eller andre specialer af tyveriforbry<strong>de</strong>lser<br />

eller ved pengeafpresninger, røverier<br />

eller omfatten<strong>de</strong> hælerivirksomhed har dokumenteret,<br />

at <strong>de</strong> har gjort forbry<strong>de</strong>lsen til <strong>de</strong>res levevej,<br />

og som efter hele <strong>de</strong>res levevis og <strong>de</strong>t antal straffe,<br />

<strong>de</strong>r hidtil forgæves har været anvendt på <strong>de</strong>m, må<br />

forventes at ville vedblive hermed un<strong>de</strong>r former,<br />

mod hvilke hensynet til samfun<strong>de</strong>ts sikkerhed nø<strong>de</strong>r<br />

til at anven<strong>de</strong> <strong>de</strong> skarpeste forholdsregler, og<br />

i et omfang, <strong>de</strong>r som regel står i <strong>de</strong>t stærkeste<br />

misforhold til <strong>de</strong>n eller <strong>de</strong> enkelte forbry<strong>de</strong>lser,<br />

som <strong>de</strong>t lykkes at overbevise <strong>de</strong>m om. Til <strong>de</strong>nne<br />

gruppe må endvi<strong>de</strong>re henføres <strong>de</strong> farlige sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>re,<br />

navnlig egentlige voldtægtsforbry<strong>de</strong>re<br />

og sådanne, hvis angreb på børn eller unge<br />

personer bæres af sadistiske tilbøjelighe<strong>de</strong>r eller<br />

af andre årsager vidner om dybtgåen<strong>de</strong> seksuel<br />

<strong>de</strong>pravation, samt visse alfonser, navnlig når disse<br />

står i ledtog med professionelle ejendomsforbry<strong>de</strong>re.<br />

En<strong>de</strong>lig kan un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r


visse voldsmænd, <strong>de</strong>r i<strong>de</strong>lig gør sig skyldig i rå<br />

mishandlinger af eller grove angreb på sagesløse<br />

personer, fin<strong>de</strong> plads i <strong>de</strong>nne gruppe.«<br />

Det fremhæve<strong>de</strong>s i cirkulæret, at § 65<br />

efter sine forudsætninger ikke bur<strong>de</strong> få en<br />

udpræget ringe praktisk betydning, i<strong>de</strong>t lovgiveren<br />

bevidst var gået u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> snævreste<br />

grænser for farlighedstilstan<strong>de</strong>, og at <strong>de</strong>r<br />

bur<strong>de</strong> anlægges en social bedømmelse, ved<br />

hvilken <strong>de</strong>r blev taget hensyn til »<strong>de</strong>n hele<br />

gruppes samfundsfarlige og -fjentlige sin<strong>de</strong>lag«<br />

.<br />

(b) Sikkerhedsforvaring for mandlige<br />

domfældte blev indrettet som en af<strong>de</strong>ling af<br />

statsfængslet i Horsens. Regler om fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />

af sikkerhedsforvaring blev givet ved<br />

anordning nr. 25 af 31. januar 1933 (ændret<br />

ved anordning nr. 78 af 1. april 1936). Et<br />

reglement for sikkerhedsforvare<strong>de</strong> blev udfærdiget<br />

ved justitsministeriets cirkulære nr.<br />

49 af 1. april 1936.<br />

Såle<strong>de</strong>s som domstolenes praksis udvikle<strong>de</strong><br />

sig, kunne <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> efter få års forløb<br />

fastslås, at sikkerhedsforvaring ikke ville<br />

blive en retsfølge af stor praktisk betydning.<br />

I <strong>de</strong> tre år 1934-36 faldt <strong>de</strong>r ganske vist i alt<br />

46 domme til sikkerhedsforvaring, men i<br />

årene 1957-49 var <strong>de</strong>r gennemsnitlig kun<br />

godt 6 domme om året, og i årene 1950-69<br />

har gennemsnittet været un<strong>de</strong>r 2 domme årligt.<br />

Om <strong>de</strong>n sidstnævnte perio<strong>de</strong> henvises<br />

til bemærkningerne ne<strong>de</strong>nfor.<br />

Fængselsinspektør Aage Worm fremlag<strong>de</strong><br />

på Dansk <strong>Krim</strong>inalistforenings årsmø<strong>de</strong> i<br />

1951 en række oplysninger om indsættelserne<br />

fra <strong>de</strong> første knap 19 år. Det fremgik<br />

klart heraf, at <strong>de</strong>t kriminelle klientel afveg<br />

en <strong>de</strong>l fra <strong>de</strong>t, som lovens forarbej<strong>de</strong>r og<br />

rigsadvokatens cirkulære hav<strong>de</strong> peget på. Af<br />

136 indsatte var ikke mindre end 122 personer<br />

dømt til sikkerhedsforvaring u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />

for tyverier, og i y<strong>de</strong>rligere 8 tilfæl<strong>de</strong><br />

dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om tyveri i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

dokumentfalsk, betleri, legemsbeskadigelse<br />

eller brandstiftelse. Om <strong>de</strong> sidste 6 tilfæl<strong>de</strong><br />

oplystes, at <strong>de</strong>r var 2 domme for røveri, 1<br />

for drabsforsøg og 3 for sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser.<br />

Sikkerhedsforvaring blev altså næsten<br />

u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> anvendt i sager om tyveri<br />

(i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> indbrud), og foranstaltningen<br />

spille<strong>de</strong> med andre ord næsten ingen<br />

rolle som mid<strong>de</strong>l til at sikre samfun<strong>de</strong>t mod<br />

personer, <strong>de</strong>r frembød fare for liv og legeme,<br />

%<br />

herun<strong>de</strong>r fare for sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> måtte <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at<br />

<strong>de</strong> for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser domfældte personer<br />

repræsentere<strong>de</strong> en meget omfatten<strong>de</strong><br />

kriminel aktivitet og frembød en bety<strong>de</strong>lig<br />

recidivrisiko. 51 domfældte hav<strong>de</strong> tidligere<br />

været i arbejdshus, og for 6 personers vedkommen<strong>de</strong><br />

var <strong>de</strong>r tale om gentagen dom til<br />

sikkerhedsforvaring.<br />

Al<strong>de</strong>rsmæssigt for<strong>de</strong>lte <strong>de</strong> domfældte sig<br />

såle<strong>de</strong>s:<br />

21-24 år:<br />

25-29 -<br />

30-39 -<br />

40-49 -<br />

50-59 -<br />

60-69 -<br />

3 domfældte<br />

6<br />

53<br />

50<br />

21<br />

3<br />

På baggrund af <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>ling var<br />

<strong>de</strong>t påfal<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at 96 af <strong>de</strong> 136 domfældte<br />

hverken var eller hav<strong>de</strong> været gift, me<strong>de</strong>ns<br />

20 var fraskilte eller fraseparere<strong>de</strong>.<br />

Der henvises til Aage Worm i NKÅ<br />

1951-52 s. 103 ff. (med referat af diskussion).<br />

Se endvi<strong>de</strong>re oplysninger på grundlag<br />

af <strong>de</strong>t samme materiale med<strong>de</strong>lt af Jesper Simonsen<br />

til <strong>de</strong>t 3. nordiske kriminalistmø<strong>de</strong> i<br />

København i 1952, NTfK 1952 s. 129 f. og<br />

NKÅ 1951-52 s. 281 ff. (med referat af diskussion)<br />

. Jesper Simonsen, som <strong>de</strong>ngang<br />

var formand for fængselsnævnet, hav<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re<br />

omtalt sikkerhedsforvaringen i et foredrag<br />

gengivet i NTfK 1949 s. 34 ff. Vedrøren<strong>de</strong><br />

perio<strong>de</strong>n forud for 1950 kan en<strong>de</strong>lig<br />

henvises til K. Borgsmidt Hansen i NTfK<br />

1943 s. 217 ff.<br />

I begyn<strong>de</strong>lsen af 1950'erne skete <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

anstaltsmæssige ændring, at statsfængslet i<br />

Horsens overgik til brug som forvaringsanstalt<br />

i henhold til § 70. I 1955 flytte<strong>de</strong>s også<br />

psykopatfængslet (særfængslet) til Horsens,<br />

og sikkerhedsforvaringen, som forblev i<br />

Horsens, kom un<strong>de</strong>r en for <strong>de</strong> tre sanktionsarter<br />

forvaring, særfængsel og sikkerhedsforvaring<br />

fælles lægelig le<strong>de</strong>lse. I en re<strong>de</strong>gørelse<br />

fra 1964 (Beretning om fængselsvæsenet<br />

i Danmark 1961 s. 57) udtalte anstaltens<br />

le<strong>de</strong>r, overlæge Jan Sachs:<br />

»De tre kategorier af indsatte er som hovedregel<br />

anbragt i hver <strong>de</strong>res belægningsafsnit, men<br />

nogen skarp adskillelse oprethol<strong>de</strong>s ikke, og bå<strong>de</strong><br />

ved arbej<strong>de</strong> og ved fritidsarrangementer blan<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong> tre kategorier sammen. De for ophol<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

reglementariske bestemmelser etc. er så vidt<br />

muligt ensarte<strong>de</strong>. Den væsentligste forskel i så


henseen<strong>de</strong> er <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s adgang til, når omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

taler <strong>de</strong>rfor, at opnå tilla<strong>de</strong>lse til<br />

en månedlig udgang på 7 timer un<strong>de</strong>r ledsagelse,<br />

en behandlingsmæssigt meget betydningsfuld ting,<br />

som man meget gerne så gennemført også for <strong>de</strong><br />

to andre kategoriers vedkommen<strong>de</strong>. Den lægelige<br />

behandling er - bortset fra <strong>de</strong> forskelle, <strong>de</strong>r følger<br />

af ophol<strong>de</strong>ts forskellige varighed etc. - <strong>de</strong>n samme<br />

for alle tre kategorier.«<br />

I anledning af <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>nne udtalelse berørte<br />

spørgsmål om udgangstilla<strong>de</strong>lse kan<br />

bemærkes, at <strong>de</strong>r i 1965 blev givet en almin<strong>de</strong>lig<br />

hjemmel til at med<strong>de</strong>le indsatte i fængsel<br />

(herun<strong>de</strong>r særfængsel) udgangstilla<strong>de</strong>lse<br />

for et kortere tidsrum, »når særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />

taler <strong>de</strong>rfor« (straffelovens § 36),<br />

og at samme regel blev indført med hensyn<br />

til sikkerhedsforvaring »med fornø<strong>de</strong>n hensyntagen<br />

til forvaringsfangernes større farlighed«<br />

(§67).<br />

Ved anordning nr. 542 af 9. <strong>de</strong>cember<br />

1969 bestemtes, at fuldbyr<strong>de</strong>lsen af sikkerhedsforvaring<br />

i princippet følger <strong>de</strong> regler,<br />

som gæl<strong>de</strong>r for forvaring i henhold til straffelovens<br />

§ 70.<br />

Som <strong>de</strong>t er nævnt tidligere, indtrådte <strong>de</strong>r<br />

fra 1950 et fald i antallet af domme til sikkerhedsforvaring.<br />

I <strong>de</strong> sidste 20 år har <strong>de</strong>r<br />

normalt kun været afsagt 1 eller 2 domme til<br />

sikkerhedsforvaring om året, enkelte år slet<br />

ingen domme. Som følge heraf er belægget i<br />

sikkerhedsforvaring gået meget væsentlig<br />

ned (se herved tabel VIII ovenfor). Me<strong>de</strong>ns<br />

<strong>de</strong>r i årene fra 1940 til 1951 var mellem 51<br />

og 73 indsatte i sikkerhedsforvaring, har <strong>de</strong>r<br />

si<strong>de</strong>n 1955 ikke været over 30 og si<strong>de</strong>n 1962<br />

ikke over 15. Det hidtil laveste tal er 2 forvare<strong>de</strong><br />

pr. 20. september 1972.<br />

Der foreligger ikke for nogen perio<strong>de</strong> opgørelser<br />

over, i hvilket omfang <strong>de</strong>r af anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

har været nedlagt påstand<br />

om sikkerhedsforvaring, som ikke er taget til<br />

følge af domstolene.<br />

3. Arbejdshus.<br />

(a) Områ<strong>de</strong>t for anven<strong>de</strong>lse af dom til arbejdshus<br />

er afgrænset ved reglerne i straffelovens<br />

§ 62, som i <strong>de</strong>res nuværen<strong>de</strong> affattelse<br />

ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />

»Indsættelse i arbejdshus i ste<strong>de</strong>t for fængselsstraf<br />

kan idømmes,<br />

1) når nogen, <strong>de</strong>r har udstået 2 fængselsstraffe for<br />

berigelsesforbry<strong>de</strong>lse eller overtræ<strong>de</strong>lse af § 228<br />

eller § 229 eller været indsat i arbejdshus, <strong>de</strong>refter<br />

gør sig skyldig i en af <strong>de</strong> nævnte forbry-<br />

13<br />

97<br />

<strong>de</strong>lser, og <strong>de</strong> begåe<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lser må betragtes<br />

som udslag af hang til lediggang og uordnet<br />

levevis, u<strong>de</strong>n at dog hensynet til samfun<strong>de</strong>ts<br />

sikkerhed kræver anven<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring<br />

efter § 65,<br />

2) når nogen, <strong>de</strong>r for en i kapitel 24 omhandlet<br />

forbry<strong>de</strong>lse har udstået fængselsstraf, eller som<br />

har været indsat i arbejdshus, <strong>de</strong>refter gør sig<br />

skyldig i sådan forbry<strong>de</strong>lse, og <strong>de</strong>n skyldiges<br />

forhold udviser, at han har hang til at begå<br />

forbry<strong>de</strong>lser af nævnte art, u<strong>de</strong>n at dog hensynet<br />

til samfun<strong>de</strong>ts sikkerhed kræver anven<strong>de</strong>lse<br />

af sikkerhedsforvaring efter § 65,<br />

3) når nogen har begået en forbry<strong>de</strong>lse un<strong>de</strong>r påvirkning<br />

af spirituøse drikke, og han må antages<br />

at være forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab.«<br />

§ 62 er i <strong>de</strong>nne form resultatet af ændringer<br />

i 1961 og 1965. Tidligere kunne løsgængeri<br />

danne grundlag for dom til arbejdshus<br />

på lige fod med berigelsesforbry<strong>de</strong>lser, ligesom<br />

<strong>de</strong>r var regler om betleri og om venerisk<br />

smitte (overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 256,<br />

<strong>de</strong>r blev ophævet i 1965) som førforbry<strong>de</strong>lser.<br />

Omvendt er §§ 228 og 229 om rufferi,<br />

alfonseri m. v. optaget i § 62, nr. 1, ligestillet<br />

med berigelsesforbry<strong>de</strong>lser, såle<strong>de</strong>s at<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af disse paragraffer, <strong>de</strong>r også er<br />

omfattet af § 62, nr. 2, om sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser,<br />

kan danne grundlag for dom til<br />

arbejdshus, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>t er en betingelse, at<br />

tiltalte tidligere har været dømt for en sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse.<br />

Se om disse og enkelte<br />

andre ændringer Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1960-61,<br />

tillæg A sp. 575 f. og 1964-65, tillæg A sp.<br />

964 f.<br />

Det skal tilføjes, at man også i 1965 ophæve<strong>de</strong><br />

en bestemmelse i straffelovens § 37,<br />

stk. 1, om adgang til ved bestemmelse truffet<br />

af fængselsnævnet at overføre personer, <strong>de</strong>r<br />

var »svække<strong>de</strong> af drikfældighed«, fra fængsel<br />

til arbejdshus, enten midlertidigt eller for<br />

resten af <strong>de</strong>res straffetid. Bestemmelsen<br />

hav<strong>de</strong> efter <strong>de</strong>t <strong>de</strong>ngang oplyste ikke været<br />

anvendt.<br />

Selvom straffelovens afgrænsning af arbejdshusets<br />

klientel som nævnt er blevet ændret<br />

(<strong>de</strong>t drejer sig i øvrigt ikke om ændringer<br />

af større praktisk betydning), kan <strong>de</strong>t<br />

være hensigtsmæssigt også for <strong>de</strong>nne retsfølges<br />

vedkommen<strong>de</strong> at citere <strong>de</strong>n vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

beskrivelse af <strong>de</strong> i betragtning kommen<strong>de</strong><br />

persongrupper, som in<strong>de</strong>holdtes i rigsadvokatens<br />

cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember 1932. Cirkulæret<br />

fremhæve<strong>de</strong>, i tilknytning til motiverne<br />

til <strong>de</strong>t tredie straffelovsudkast:<br />

»<strong>de</strong> karaktersvage, ofte psykisk <strong>de</strong>fekte personer,<br />

<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n at være egentlig farlige for samfun<strong>de</strong>t,


af hang til lediggang og uor<strong>de</strong>ntlig levevis i<strong>de</strong>lig<br />

begår forbry<strong>de</strong>lser, navnlig mindre berigelsesforbry<strong>de</strong>lser,<br />

eller gør sig skyldig i betleri eller løsgængeri.<br />

Til en vis grad i klasse med disse kan<br />

stilles uhelbre<strong>de</strong>lige vanedrankere, <strong>de</strong>r begår forbry<strong>de</strong>lser<br />

un<strong>de</strong>r påvirkning af stærke drikke, og<br />

prostituere<strong>de</strong> kvin<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r gør sig skyldige i gentagne<br />

overtræ<strong>de</strong>lser af straffelovens §§ 199 eller<br />

256. Hertil kommer en<strong>de</strong>lig <strong>de</strong> relativt ufarlige sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>re,<br />

navnlig ekshibitionister, og<br />

andre, hvis forbry<strong>de</strong>lser ikke går ud over <strong>de</strong><br />

blotte blufærdighedskrænkelser, samt en ikke ringe<br />

<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> for mindre alvorlige uterlige handlinger<br />

straffe<strong>de</strong> personer. Uanset disse forbry<strong>de</strong>lsers - isoleret<br />

set - mindre ondarte<strong>de</strong> karakter bør sådanne<br />

handlinger navnlig i gentagelsestilfæl<strong>de</strong> kunne mø<strong>de</strong>s<br />

fra samfun<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong> med forholdsvis kraftige<br />

repressionsmidier, da personer, <strong>de</strong>r kommer ind<br />

på <strong>de</strong>tte skråplan, erfaringsmæssigt ofte <strong>de</strong>ls begår<br />

en stor mæng<strong>de</strong> overtræ<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>ls er hårdnakke<strong>de</strong><br />

recidivister. Endvi<strong>de</strong>re kan efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

til <strong>de</strong>nne gruppe komme til at høre<br />

adskillige af <strong>de</strong> i straffelovens §§ 228 og 229 omhandle<strong>de</strong><br />

forbry<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>run<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n mere uska<strong>de</strong>lige<br />

<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> såkaldte alfonser.«<br />

(b) Anven<strong>de</strong>lsen af arbejdshus i domstolenes<br />

praksis kan belyses ved følgen<strong>de</strong> oversigt,<br />

i hvilken <strong>de</strong>r for flerårige perio<strong>de</strong>r<br />

si<strong>de</strong>n 1933 er angivet <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />

antal mandlige domfældte pr. år:<br />

Tabel IX. Antal domme til arbejdshus,<br />

gennemsnit pr. år.<br />

1933-37 109<br />

1938-40 72<br />

1946-49 112<br />

1950-54 55<br />

1955-59 52<br />

1960-64 37<br />

1965-69 25<br />

Oversigten viser, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> første år efter<br />

1933 blev afsagt over 100 domme til arbejdshus<br />

årligt. I et cirkulære af 8. juli 1935<br />

gav rigsadvokaten udtryk for betænkelighe<strong>de</strong>r<br />

ved <strong>de</strong>n praksis, som indtil da hav<strong>de</strong><br />

været fulgt. Efter at <strong>de</strong>t gennemsnitlige antal<br />

domme pr. år var dalet væsentligt, nåe<strong>de</strong> tallet<br />

i årene 1946-49 igen op over 100. Dette<br />

tal blev halveret fra 1950 bl. a. som følge af,<br />

at anklagemyndighe<strong>de</strong>n på grund af pladsmangel<br />

i arbejdshusene udviste y<strong>de</strong>rligere<br />

tilbagehol<strong>de</strong>nhed med at nedlægge påstand<br />

om idømmelse af arbejdshus. Det almin<strong>de</strong>lige<br />

syn på arbejdshusets plads i reaktionssystemet<br />

un<strong>de</strong>rgik efterhån<strong>de</strong>n en væsentlig<br />

ændring, og i årene 1965-69 var <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />

antal domme pr. år un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t<br />

halve af tallene fra 1950'erne.<br />

98<br />

Der foreligger ingen opgørelse over, hvorle<strong>de</strong>s<br />

domfæl<strong>de</strong>lserne for<strong>de</strong>ler sig på forskellige<br />

kriminalitetstyper gennem årene, men<br />

<strong>de</strong>t er givet, at <strong>de</strong>r i langt <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />

er tale om berigelsesforbry<strong>de</strong>lser. I 1952<br />

fremlag<strong>de</strong> Jesper Simonsen nogle summariske<br />

oplysninger om 1753 mænd, <strong>de</strong>r var<br />

dømt til arbejdshus i ti<strong>de</strong>n fra 1. januar<br />

1933 til 1. januar 1951, se NTfK 1952 s. 126<br />

ff. Den domineren<strong>de</strong> kriminalitet - d. v. s.<br />

<strong>de</strong>n kriminalitet, som danne<strong>de</strong> grundlag for<br />

dommen til arbejdshus - var i 1502 tilfæl<strong>de</strong><br />

berigelsesforbry<strong>de</strong>lser (heraf tyveri i 1327<br />

tilfæl<strong>de</strong>), i 146 tilfæl<strong>de</strong> betleri og løsgængeri,<br />

i 72 tilfæl<strong>de</strong> sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser<br />

(heraf i 3 tilfæl<strong>de</strong> voldtægt), i 13 tilfæl<strong>de</strong><br />

forbry<strong>de</strong>lser mod liv og legeme og i 10 tilfæl<strong>de</strong><br />

dokumentfalsk. Restgruppen var 10<br />

tilfæl<strong>de</strong>, for hvilke <strong>de</strong>r ikke er med<strong>de</strong>lt<br />

nogen specifikation af kriminalitetens art.<br />

I nyere praksis synes berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />

i endnu højere grad at være blevet <strong>de</strong>n<br />

domineren<strong>de</strong> indsættelseskriminalitet. Det<br />

drejer sig i næsten alle tilfæl<strong>de</strong> om tyveri,<br />

men <strong>de</strong>r forekommer et lille antal domfæl<strong>de</strong>lser<br />

for andre berigelsesforbry<strong>de</strong>lser og for<br />

dokumentfalsk. Der har normalt været en<br />

enkelt domfæl<strong>de</strong>lse om året for vold og sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse,<br />

ligesom brandstiftelse<br />

kan forekomme. Den klassifikation i <strong>de</strong>n officielle<br />

kriminalstatistik, fra hvilken oplysninger<br />

kan hentes, er dog formentlig forbun<strong>de</strong>t<br />

med en vis usikkerhed. Ifølge en opgørelse<br />

til straffelovrå<strong>de</strong>t var berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />

<strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> kriminalitet hos 42<br />

ud af i alt 45 personer, som i august 1970<br />

hensad i arbejdshus. Af disse 42 hav<strong>de</strong> 38<br />

tyveri som domineren<strong>de</strong> kriminalitet, heraf<br />

29 indbrudstyveri.<br />

Det må alt i alt antages, at betleri, løsgængeri<br />

og enkelte andre af <strong>de</strong> småforseelser,<br />

som nævntes i forarbej<strong>de</strong>rne og i rigsadvokatens<br />

cirkulære, ikke har spillet nogen rolle<br />

si<strong>de</strong>n 1930'erne (nogle af disse forseelser er<br />

som nævnt senere udgået af loven), og at<br />

<strong>de</strong>r, hvad berigelsesforbry<strong>de</strong>lser angår, efterhån<strong>de</strong>n<br />

er stillet større krav med hensyn til<br />

grovhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n kriminalitet, som skal<br />

kunne danne grundlag for dom til arbejdshus.<br />

Af <strong>de</strong> personer (1. gangs indsatte og<br />

genindsatte), som pr. 5. august 1970 hensad<br />

i arbejdshus for berigelseskriminalitet,<br />

hav<strong>de</strong> kun godt 20 pct. tilegnet sig værdier<br />

(eller tilføjet ska<strong>de</strong>r), <strong>de</strong>r lå un<strong>de</strong>r 1.000 kr.


I omtrent 45 pet. af alle tilfæl<strong>de</strong> dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t<br />

sig om værdier på 5.000 kr. eller <strong>de</strong>rover<br />

(heraf i halv<strong>de</strong>len af sagerne mindst 10.000<br />

kr.). Til sammenligning med <strong>de</strong> anførte 45<br />

pct. kan nævnes, at <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong> tal for<br />

særfængsel var 54 pct. og for forvaring 66<br />

pct. Der henvises herved til bilag 5, tabel 17.<br />

Der er gennem årene sket en vis ændring<br />

med hensyn til sammensætningen af klientellet<br />

i arbejdshus. Gruppen af ældre asociale<br />

og forhutle<strong>de</strong> alkoholister med ringe arbejdsevne<br />

er blevet mindre; omvendt er <strong>de</strong>r kommet<br />

et større islæt af yngre, mere aktive kriminelle.<br />

Arbejdshusets klientel rummer som foran<br />

nævnt en <strong>de</strong>l aktivt kriminelle in<strong>de</strong>n for berigergruppen<br />

— særligt indbrudstyve og bedragere<br />

-, principielt vel af samme art som<br />

klientellet i særfængslerne og forvaringsanstalterne,<br />

men gennemgåen<strong>de</strong> med væsentlig<br />

mindre omfatten<strong>de</strong> kriminalitet. Derudover<br />

fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r fortsat i arbejdshuset en i årenes<br />

løb stadig mindre gruppe ældre indsatte<br />

end <strong>de</strong> nævnte, hvis livsform er præget af en<br />

stedse stigen<strong>de</strong> social <strong>de</strong>route, som ikke sjæl<strong>de</strong>nt<br />

står i forbin<strong>de</strong>lse med et massivt spiritusmisbrug,<br />

<strong>de</strong>r har trodset alle forsøg på alkoholistbehandling.<br />

I mange tilfæl<strong>de</strong> har <strong>de</strong><br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tilbragt en meget væsentlig <strong>de</strong>l<br />

af <strong>de</strong>res tilværelse un<strong>de</strong>r institutionsanbringelse,<br />

i fængsler eller arbejdshus, og er som<br />

følge heraf og på grund af al<strong>de</strong>r eller fysisk<br />

eller psykisk svækkelse ofte ganske uegne<strong>de</strong><br />

til arbejdsmæssig beskæftigelse af fastere art<br />

i en fri tilværelse. Forsorgsmyndighe<strong>de</strong>rnes<br />

mulighe<strong>de</strong>r for efter løsla<strong>de</strong>lsen at hjælpe<br />

<strong>de</strong>m er sær<strong>de</strong>les begrænse<strong>de</strong>, ikke mindst<br />

som følge af <strong>de</strong>n negative indstilling til tilsynet,<br />

som præger <strong>de</strong>tte klientel. Ved løsla<strong>de</strong>lsen<br />

opnår <strong>de</strong> hyppigt kun ganske kortvarig<br />

beskæftigelse af løsere art, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong> gli<strong>de</strong>r<br />

ud i en asocial og un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n vagabondagtig<br />

tilværelse præget af lan<strong>de</strong>vejsliv og spiritus<br />

og med <strong>de</strong>raf følgen<strong>de</strong> kriminalitet - sædvanligvis<br />

dog ikke af alvorligere karakter.<br />

Over for <strong>de</strong>nne gruppe småkriminelle vil arbejdshusets<br />

bestræbelser på at opnå social<br />

stabilisering og arbejdsmæssig tilvænning oftest<br />

være forgæves, og <strong>de</strong>ts funktion over for<br />

disse indsatte bliver <strong>de</strong>rfor i <strong>de</strong>t væsentlige<br />

af mere »asyleren<strong>de</strong>« karakter.<br />

I § 17-un<strong>de</strong>rsøgelsen er i bilag 6 med<strong>de</strong>lt<br />

en række oplysninger om <strong>de</strong> til arbejdshus<br />

domfældte personer. Un<strong>de</strong>rsøgelsen er base-<br />

99<br />

ret på et materiale beståen<strong>de</strong> af 94 personer,<br />

som udgør et tilfældigt udvalg på 30 pct. af<br />

i alt 313 personer løsladt fra arbejdshus mellem<br />

1. januar 1959 og 31. <strong>de</strong>cember 1964.<br />

De administrative bestemmelser om arbejdshus<br />

fin<strong>de</strong>s i anordning nr. 245 af 21.<br />

juli 1958 (som ændret ved anordning nr.<br />

234 af 27. juni 1961 og nr. 285 af 30. juni<br />

1965) og i reglement nr. 115 af 21. juli<br />

1958 (som ændret ved cirkulære nr. 169 af<br />

5. juli 1962) samt <strong>de</strong>rudover i en række senere<br />

cirkulærer fra justitsministeriet. Der er<br />

givet særskilte regler om kvin<strong>de</strong>lige domfældte,<br />

men dom til arbejdshus har været<br />

u<strong>de</strong>n praktisk betydning i straffesager mod<br />

kvin<strong>de</strong>r.<br />

(c) Ved straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n blev<br />

arbejdshus for mandlige domfældte indrettet<br />

i en ny institution ved Sdr. Omme, hvor <strong>de</strong>r<br />

til <strong>de</strong>tte formål var købt et areal på ca. 1.800<br />

tdr. land, <strong>de</strong>ngang overvejen<strong>de</strong> he<strong>de</strong>. Anstalten<br />

blev taget i brug i april 1933. Arbejdshuset<br />

er en åben anstalt, bortset fra en straffe-<br />

og isolationsaf<strong>de</strong>ling samt sygeaf<strong>de</strong>lingen.<br />

Anstaltens kapacitet var oprin<strong>de</strong>lig godt 200<br />

pladser, men er senere forøget til ca. 340; i<br />

1930'erne var en stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> til arbejdshus<br />

dømte anbragt i statsfængslet i Horsens. De<br />

første bygninger var træbarakker; også ved<br />

<strong>de</strong> senere ombygninger og udvi<strong>de</strong>lser har<br />

man bevaret <strong>de</strong>n bygningsmæssige indretning<br />

efter et pavillonsystem med adskilte af<strong>de</strong>linger.<br />

I overensstemmelse med straffelovens<br />

forudsætninger har behandlingen i arbejdshus<br />

navnlig været præget af beskæftigelse<br />

ved friluftsarbej<strong>de</strong>. Der er gennemført<br />

et omfatten<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong> med grundforbedring,<br />

kultivering og tilplantning, og <strong>de</strong>r drives et<br />

stort landbrug, foru<strong>de</strong>n et mindre gartneri. I<br />

<strong>de</strong>t stærkt mekanisere<strong>de</strong> landbrug har <strong>de</strong><br />

indsatte opnået en oplæring i betjeningen af<br />

mo<strong>de</strong>rne landbrugsmaskiner og transportredskaber,<br />

som har kunnet være til nytte i<br />

<strong>de</strong>n fri tilværelse.<br />

I stigen<strong>de</strong> grad har også andre aktiviteter<br />

end friluftsarbej<strong>de</strong>t været benyttet ved behandlingen.<br />

Der er udviklet en bety<strong>de</strong>lig<br />

værkstedsdrift, omfatten<strong>de</strong> bl. a. snedkeri og<br />

skomageri, som har muliggjort, at ca. 30 af<br />

<strong>de</strong> indsatte i årenes løb har opnået sven<strong>de</strong>brev.<br />

Hertil kommer i et vist omfang un<strong>de</strong>rvisning,<br />

bl. a. i elementære fag og hobbyfag


og i <strong>de</strong> til <strong>de</strong>n praktiske beskæftigelse svaren<strong>de</strong><br />

tekniske fag.<br />

Der er udviklet en orlovsordning, som<br />

giver mulighed for at la<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsatte aflægge<br />

besøg hos <strong>de</strong>res pårøren<strong>de</strong> eller foretage<br />

rejser for at <strong>de</strong>ltage i kurser eller med<br />

henblik på fremskaffelse af arbej<strong>de</strong> med<br />

henblik på prøveløsla<strong>de</strong>lse. Der gøres i et<br />

vist omfang brug af <strong>de</strong>n ved strfl. § 64, jfr. §<br />

35, stk. 2, 2. pkt., hjemle<strong>de</strong> adgang til at<br />

tage arbej<strong>de</strong> hos arbejdsgivere u<strong>de</strong>nfor anstalten.<br />

Forsorgsarbej<strong>de</strong>t i arbejdshus må navnlig<br />

tilrettelægges med henblik på at overvin<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lige vanskelighe<strong>de</strong>r, som følger af<br />

<strong>de</strong> domfældtes uor<strong>de</strong>ntlige levevis, arbejdsmæssige<br />

ustabilitet, spiritusmisbrug og mangelful<strong>de</strong><br />

kontakter med andre mennesker.<br />

(d) I forbin<strong>de</strong>lse med arbejdshuset skal<br />

nævnes Dansk Forsorgsselskabs optagelseshjem<br />

»Lyng« beliggen<strong>de</strong> i Stakroge i nærhe<strong>de</strong>n<br />

af arbejdshuset.<br />

Hjemmet, <strong>de</strong>r er en lan<strong>de</strong>jendom med et<br />

jordtilliggen<strong>de</strong> på ca. 400 tdr. land, har<br />

plads til 47 mænd, fortrinsvis noget ældre<br />

personer, omfatten<strong>de</strong> bå<strong>de</strong> prøveløsladte, betinget<br />

dømte og en<strong>de</strong>ligt løsladte. De pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

beskæftiges ved landbrug og skovarbej<strong>de</strong>,<br />

bygningsvedligehol<strong>de</strong>lse samt rengørings-<br />

og kokkenarbej<strong>de</strong>.<br />

Belægget på »Lyng« hører til <strong>de</strong>n tungeste<br />

<strong>de</strong>l af forsorgsselskabets klientel. De optagne<br />

er for en stor <strong>de</strong>l alkoholister, kronisk<br />

kriminelle eller på andre må<strong>de</strong>r stærkt asociale;<br />

et bety<strong>de</strong>ligt antal har tidligere været<br />

idømt arbejdshus en eller flere gange. Blandt<br />

<strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt løsladte hører mange vel hjemme<br />

på <strong>de</strong> offentlige forsorgshjem, hvor <strong>de</strong>t imidlertid<br />

kan være meget vanskeligt at placere<br />

<strong>de</strong>tte klientel.<br />

Som oftest er <strong>de</strong>r tale om kortvarige ophold<br />

på indtil et par måne<strong>de</strong>r af personer,<br />

som er subsistensløse, u<strong>de</strong>n bopæl og arbej<strong>de</strong>,<br />

og formålet er hyppigt at søge <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s<br />

drikkeri standset ved en genoptagelse<br />

af antabusbehandling og for en tid<br />

bringe ham ind un<strong>de</strong>r ordne<strong>de</strong> forhold, in<strong>de</strong>n<br />

han påny søges behandlet un<strong>de</strong>r ambulante<br />

former. I andre tilfæl<strong>de</strong> drejer <strong>de</strong>t sig om<br />

personer med så svære tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

at ophol<strong>de</strong>t må udstrækkes over væsentlig<br />

længere tid, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n flere år, som<br />

eventuelt afbry<strong>de</strong>s af kortere og længere pe-<br />

100<br />

rio<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong> forsøger at klare tilværelsen<br />

på egen hånd; en enkelt af <strong>de</strong> i 1971 anbragte<br />

hav<strong>de</strong> såle<strong>de</strong>s tilbragt i alt 18 år på<br />

»Lyng«. I sådanne tilfæl<strong>de</strong> får hjemmet <strong>de</strong>rfor<br />

nærmest funktion som et kriminalasyl.<br />

Om belæggets størrelse kan oplyses, at i<br />

1971 har i alt 240 personer haft ophold i en<br />

eller flere perio<strong>de</strong>r - sammenlagt 410 ophold<br />

- på »Lyng« i kortere eller længere tid.<br />

Kun 47 af <strong>de</strong>m var un<strong>de</strong>r 30 år og 22 var<br />

over 60 år.<br />

De enkelte opholds varighed er stærkt varieren<strong>de</strong>.<br />

253 ophold oversteg ikke 1 måned,<br />

101 lå mellem 1 måned og 6 måne<strong>de</strong>r. Kun<br />

10 oversteg 1 år.<br />

I 162 tilfæl<strong>de</strong> var grundlaget for ophol<strong>de</strong>t<br />

henvisning fra forsorgsselskabet, fængselsvæsenets<br />

anstalter eller politiet. Ca. 58 pct.<br />

af disse ophold vedrørte en<strong>de</strong>ligt løsladte,<br />

ca. 25 pct. prøveløsladte og resten betinget<br />

dømte. I <strong>de</strong> øvrige tilfæl<strong>de</strong> - ca. 56 pct. af<br />

ophol<strong>de</strong>ne -var <strong>de</strong>r tale om en<strong>de</strong>ligt løsladte,<br />

som selv hav<strong>de</strong> rettet henven<strong>de</strong>lse til »Lyng«<br />

om optagelse i situationer, hvor <strong>de</strong> var kommet<br />

i vanskelighe<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n fri tilværelse.<br />

(e) Strfl. § 63 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

fra og genindsættelse i arbejdshus.<br />

Den minimale varighed af ophol<strong>de</strong>t i arbejdshus<br />

er i alle tilfæl<strong>de</strong> 1 år. Den normale<br />

længstetid er 4 år, men er <strong>de</strong>r sket genindsættelse<br />

som følge af overtræ<strong>de</strong>lse af vilkår<br />

for prøveløsla<strong>de</strong>lse, kan <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />

- varighe<strong>de</strong>n af første og senere ophold<br />

lagt sammen - udstrækkes indtil 5 år.<br />

Den nævnte regel om 4 års maksimum blev<br />

indført i 1965; indtil da gjaldt i alle tilfæl<strong>de</strong><br />

en længstetid af 5 år.<br />

Fængselsnævnet skal tage spørgsmålet om<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse op efter 2 års forløb, og sker<br />

<strong>de</strong>r ikke prøveløsla<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>tte tidspunkt,<br />

skal spørgsmålet genoptages efter y<strong>de</strong>rligere<br />

1 års forløb. Fængselsnævnet kan tage<br />

spørgsmålet om prøveløsla<strong>de</strong>lse op allere<strong>de</strong><br />

efter 1 års forløb, men <strong>de</strong>rimod i almin<strong>de</strong>lighed<br />

ikke mellem 1 års terminerne. Dog kan<br />

nævnet un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med en afgørelse om nægtelse af<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse - eller undtagelsesvis senere<br />

- bestemme, at spørgsmålet skal overvejes<br />

in<strong>de</strong>n forløbet af 1 år.<br />

Om varighe<strong>de</strong>n af ophold i arbejdshus<br />

fremlag<strong>de</strong> fesper Simonsen i 1952 nogle oplysninger,<br />

<strong>de</strong>r vedrørte 1.753 personer indsat


101<br />

i arbejdshus ved dom i perio<strong>de</strong>n fra 1. ja- praksis førte til lange opholdsti<strong>de</strong>r. Af i alt<br />

nuar 1933 til 1. januar 1951. Materialet ind- 1.403 personer, som blev løsladt, hensad<br />

befatte<strong>de</strong> 481 personer, som tidligere var halv<strong>de</strong>len i arbejdshus i mindst 4 år, og kun<br />

idømt arbejdshus én eller flere gange. Den 15 pct. hav<strong>de</strong> kortere opholdstid end 3 år.<br />

samle<strong>de</strong> opholdstid - eventuelt afbrudt af Det blev oplyst, at løsla<strong>de</strong>lse efter 1 års formellemkommen<strong>de</strong><br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse - var føl- løb ikke var forekommet si<strong>de</strong>n 1936. Den<br />

gen<strong>de</strong>: lange tilbagehol<strong>de</strong>lsestid må antages at have<br />

, , , ,. . o ,n , n -, s sammenhæng med, at løsla<strong>de</strong>lsesspørgsmålet<br />

Løsladt efter lar: 10 personer 0,7 pct. for <strong>de</strong> genindsatte indtil lovændringen i<br />

IZ J Yl'* _ ' 1961 først skulle tages op til afgørelse efter<br />

^ | ' ' 3 års hensid<strong>de</strong>n. Ved bedømmelsen af <strong>de</strong><br />

' ~ , lange opholdsti<strong>de</strong>r må <strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere tages i<br />

_ . .,, , , , izn ~ ( . - ) betragtning, at dom til arbejdshus i anled-<br />

Endnu ikke løsladt: 330 - ni af en ikke . g. sdy særH bet <strong>de</strong>H kri.<br />

Afgået ved dø<strong>de</strong>n: 20 - minalitet formentlig i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> peri-<br />

1.753 personer (100,0 pct.) o<strong>de</strong> forekom langt hyppigere end efter 1951.<br />

En utrykt opgørelse over 40 løsla<strong>de</strong>lser i<br />

Oversigten viser, at fængselsnævnets 1969 viser følgen<strong>de</strong> tal:<br />

Efter 2 år 15 personer 37,5 pct.<br />

Mellem 2 og 3 år.... 6 - 15 - (heraf 2 personer efter genindsættelse)<br />

Efter 3 år 8 - 20 - (heraf 3 personer efter genindsættelse)<br />

Mellem 3 og 4 år .... 3 - 7,5 - (alle efter genindsættelse)<br />

Efter 4 år 5 - 12,5 - (alle efter 2. genindsættelse)<br />

Efter 5 år 3 - 7,5 - (heraf 2 personer efter 1 genindsættelse<br />

og 1 efter 2 genindsættelser)<br />

Der er såle<strong>de</strong>s efterhån<strong>de</strong>n sket en forkor- lægget i <strong>de</strong>nne af<strong>de</strong>ling er anført i oventelse<br />

af opholdsti<strong>de</strong>rne. I 1969 skete over<br />

halv<strong>de</strong>len af løsla<strong>de</strong>lserne før forløbet af 3<br />

nævnte tabel.<br />

år. Denne nedbringelse af opholdsti<strong>de</strong>n har _ r. , o , . ,<br />

utvivlsomt sammenhæng med <strong>de</strong> i 1965 gen-<br />

4 ' Straffelovra<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />

nemførte lovændringer, hvorved maksimums- (a) Der kan efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfatti<strong>de</strong>n<br />

bortset fra genindsættelsestilfæl<strong>de</strong> telse ikke være tvivl om, at sikkerheds] or v ablev<br />

nedsat fra 5 til 4 år, og <strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re ring bør afskaffes som en selvstændig retsblev<br />

åbnet adgang til i særlige tilfæl<strong>de</strong> at følge. De foran nævnte tal vedrøren<strong>de</strong> antaliværksætte<br />

løsla<strong>de</strong>lse mellem årsterminerne. let af domfæl<strong>de</strong>lser viser, at sikkerhedsfor-<br />

Denne mulighed er i <strong>de</strong> senere år blevet be- varingen allere<strong>de</strong> er på <strong>de</strong>t nærmeste gået af<br />

nyttet i et ikke ubety<strong>de</strong>ligt antal tilfæl<strong>de</strong>, i brug, og <strong>de</strong>r er ingen hol<strong>de</strong>punkter for at an-<br />

1969 såle<strong>de</strong>s i 9 tilfæl<strong>de</strong> af i alt 40 løsla<strong>de</strong>l- tage, at <strong>de</strong>t skulle være ønskeligt gennem<br />

ser. ændringer i straffeloven eller i retspraksis at<br />

De anstaltsmæssige vilkår for fuldbyr<strong>de</strong>l- give <strong>de</strong>nne foranstaltning en sådan placesen<br />

af arbejdshus har naturligvis været på- ring, at <strong>de</strong>n får en øget betydning. En opretvirke<strong>de</strong><br />

af udviklingen i domstolspraksis. hol<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning vil <strong>de</strong>r-<br />

Om belægget i arbejdshus henvises til tabel for bety<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r fortsat må regnes med et<br />

VIII, s. 94. Det fremgår heraf, at belægget belæg i sikkerhedsforvaring på nogle ganske<br />

indtil omkr. 1950 normalt var over 300 ind- få personer. En retsfølge med en så ringe<br />

satte. Derefter dale<strong>de</strong> tallet, såle<strong>de</strong>s fra ca. praktisk anven<strong>de</strong>lse kan fra fængselsvæse-<br />

200 i 1954 til ca. 100 i 1967. I <strong>de</strong> seneste år nets synspunkt kun fuldbyr<strong>de</strong>s på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>,<br />

har belægget ligget omkring 30, men tallet at <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> belæg faktisk blan<strong>de</strong>s<br />

har stadig været fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong>; pr. 20. september sammen med personer, <strong>de</strong>r er dømt til andre<br />

1972 var <strong>de</strong>t 17. Som følge af <strong>de</strong>nne udvik- sanktioner. Det sker nu ved fuldbyr<strong>de</strong>lse af<br />

ling har anstalten i Sdr. Omme si<strong>de</strong>n 1962 forvaring, særfængsel og sikkerhedsforvaværet<br />

benyttet til foru<strong>de</strong>n arbejdshus at ring in<strong>de</strong>n for fælles anstaltsmæssige ramrumme<br />

en almin<strong>de</strong>lig fængselsaf<strong>de</strong>ling. Be- mer. Men <strong>de</strong>t er bl. a. erfaringerne fra <strong>de</strong>nne


ordning, <strong>de</strong>r giver anledning til at spørge,<br />

om <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> klientel af sikkerhedsforvare<strong>de</strong><br />

fremby<strong>de</strong>r sanktionsmæssige problemer,<br />

<strong>de</strong>r afviger fra <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

over for <strong>de</strong>n større gruppe af stærkt<br />

recidiveren<strong>de</strong> berigelsesforbry<strong>de</strong>re, som henføres<br />

til forvaring og særfængsel.<br />

Der er næppe tvivl om, at nedgangen i antallet<br />

af domme til sikkerhedsforvaring bl. a.<br />

skyl<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t klientel, over for hvilket<br />

<strong>de</strong>nne foranstaltning kommer i betragtning, i<br />

væsentligt omfang har været præget af karakter<strong>de</strong>fekter<br />

og omfattet af strfl. § 17.<br />

Ifølge Worms opgørelse fra 1951 var 41 af<br />

<strong>de</strong> 61 personer, som pr. 3. oktober 1951<br />

hensad i sikkerhedsforvaring, ved mentalerklæring<br />

»betegnet som psykopater af forskellig<br />

sværhedsgrad og med varieren<strong>de</strong> karakterbrist«<br />

(NKÅ 1951-52 s. 110).<br />

Også med hensyn til <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> belæg<br />

i sikkerhedsforvaring må <strong>de</strong>t antages, at karaktermæssige<br />

afvigelser gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

en sådan grad, at spørgsmålet om strafferetlig<br />

reaktion kan løses efter <strong>de</strong> principper,<br />

<strong>de</strong>r fremtidig opstilles for <strong>de</strong>t nu af § 17 omfatte<strong>de</strong><br />

klientel. Le<strong>de</strong>ren af anstalten i Horsens,<br />

overlæge Jan Sachs, har over for straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

udtalt, at sikkerhedsforvaringens<br />

klientel i mental henseen<strong>de</strong> »ikke på nogen<br />

som helst væsentlig må<strong>de</strong> adskiller sig fra<br />

<strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r er idømt forvaring efter §<br />

70«. Det hed<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re i <strong>de</strong>nne udtalelse:<br />

»Hvis man en<strong>de</strong>lig skal tale om en forskel,<br />

må <strong>de</strong>n nærmest gå i retning af, at vi i<br />

<strong>de</strong>t gennemsnitligt særlig tungt belaste<strong>de</strong> sikkerhedsforvaringsklientel<br />

har fun<strong>de</strong>t nogle<br />

af <strong>de</strong> mest markante personlighedsafvigelser«.<br />

Den <strong>strafferetlige</strong> distinktion mellem to<br />

persongrupper - § 70-forvaringens- og sikkerhedsforvaringens<br />

klientel - »savner tilstrækkelig<br />

rationel begrun<strong>de</strong>lse«. Den af<br />

overlæge Sachs afgivne udtalelse er gengivet<br />

ne<strong>de</strong>nfor som bilag 8.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t fremhæver ligele<strong>de</strong>s <strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lige<br />

karakterologiske afvigelser hos sikkerhedsforvaringens<br />

klientel. Rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r,<br />

at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> personer vil være mest<br />

hensigsmæssigt placeret i <strong>de</strong>n i strfl. § 70<br />

omhandle<strong>de</strong> særlige forvaringsanstalt, og at<br />

<strong>de</strong>r ikke fremtidig vil være behov for oprethol<strong>de</strong>lse<br />

af sikkerhedsforvaringen som selvstændig<br />

retsfølge. Se herved bilag 3 ad pkt.<br />

VI,9.<br />

Som <strong>de</strong>t er omtalt ovenfor i kap. V,8, fo-<br />

102<br />

reslår straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n tidsubestemte forvaring<br />

afskaffet over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r<br />

alene fremby<strong>de</strong>r risiko for fortsat berigelseskriminalitet.<br />

Med hensyn til <strong>de</strong>nne gruppe<br />

in<strong>de</strong>n for sikkerhedsforvaringen må tidsbestemt<br />

fængselsstraf med skærpet strafudmåling<br />

fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse, ganske som når <strong>de</strong>t<br />

drejer sig om berigelsesforbry<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r hidtil<br />

er dømt til forvaring i medfør af § 70, jfr. §<br />

17. Der er dog formentlig blandt <strong>de</strong> personer,<br />

som i <strong>de</strong> senere år er dømt til sikkerhedsforvaring,<br />

enkelte, som ville kunne<br />

dømmes til forvaring efter <strong>de</strong> af straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

foreslåe<strong>de</strong> regler, fordi <strong>de</strong> med hensyn til<br />

arten af <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet og af <strong>de</strong>n<br />

fare, som <strong>de</strong> fremby<strong>de</strong>r, opfyl<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i lovudkastets<br />

§ 67 opstille<strong>de</strong> betingelser.<br />

Som følge af <strong>de</strong>t ovenfor anførte fin<strong>de</strong>r<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t ingen anledning til i enkelthe<strong>de</strong>r<br />

at tage stilling til <strong>de</strong> punkter in<strong>de</strong>n for<br />

reglerne om sikkerhedsforvaring, som kan<br />

give anledning til kritik, herun<strong>de</strong>r reglerne<br />

om et fast minimum for forvaringen på 4 år<br />

og om administrativ kompetence med hensyn<br />

til spørgsmålet om prøveløsla<strong>de</strong>lse indtil<br />

20 års forløb.<br />

(b) Oprethol<strong>de</strong>lsen af arbejdshus som en<br />

selvstændig retsfølge kan ikke i dag begrun<strong>de</strong>s<br />

med, at en sådan foranstaltning er nødvendig<br />

for at få en bestemt gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

bragt ind un<strong>de</strong>r anstaltsmæssige<br />

former, som er afpasset efter <strong>de</strong>res særlige<br />

forudsætninger og adskiller sig fra anbringelse<br />

i almin<strong>de</strong>ligt fængsel. Me<strong>de</strong>ns fængselsstraf<br />

ved straffelovens vedtagelse i 1930<br />

altid blev fuldbyr<strong>de</strong>t i store lukke<strong>de</strong> statsfængsler<br />

(bortset fra <strong>de</strong> korte arresthusstraffe),<br />

er <strong>de</strong>r nu udviklet et system af varieren<strong>de</strong><br />

anstaltsformer, som omfatter bå<strong>de</strong><br />

større og mindre anstalter, bå<strong>de</strong> åbne og lukke<strong>de</strong><br />

anstalter. Dom til fængselsstraf er <strong>de</strong>rfor<br />

ingen hindring for, at arbejdshusets nuværen<strong>de</strong><br />

klientel anbringes un<strong>de</strong>r egne<strong>de</strong><br />

former. Det førhen så klare skel mellem<br />

fængselsstraf og arbejdstræning m. v. un<strong>de</strong>r<br />

friere forhold eksisterer ikke længere. Denne<br />

udvikling un<strong>de</strong>rstreges naturligvis i særlig<br />

grad af <strong>de</strong>t forhold, at <strong>de</strong>r nu i Sdr. Omme<br />

fin<strong>de</strong>s en stor fængselsaf<strong>de</strong>ling. Behandlingen<br />

af <strong>de</strong> to grupper af indsatte i <strong>de</strong>nne institution<br />

er i alt væsentligt <strong>de</strong>n samme. De forskelle,<br />

som består, er genstand for overvejelser<br />

i direktoratet for fængselsvæsenet, men


selv om man skulle komme til <strong>de</strong>t resultat, at<br />

<strong>de</strong>r er anledning til at oprethol<strong>de</strong> visse forskelle<br />

un<strong>de</strong>r hensyn til persongruppernes beskaffenhed,<br />

kan <strong>de</strong>t ikke antages, at <strong>de</strong>r for<br />

nogen gruppes vedkommen<strong>de</strong> - for så vidt<br />

en frihedsberøvelse er påkrævet - er indiceret<br />

et sæt af behandlingsregler, <strong>de</strong>r ikke kan<br />

rummes in<strong>de</strong>nfor begrebet »fængselsstraf«.<br />

Det afgøren<strong>de</strong> spørgsmål må <strong>de</strong>rfor blive,<br />

om arbejdshusets klientel efter sin beskaffenhed<br />

og behovet for frihedsberøvelse og<br />

behandling er karakteriseret af sådanne særlige<br />

træk, at <strong>de</strong>r er brug for at oprethol<strong>de</strong> en<br />

sanktion, som er un<strong>de</strong>rgivet særlige tidsmæssige<br />

rammer for frihedsberøvelsen.<br />

Adgangen til at dømme <strong>de</strong> i § 62 omhandle<strong>de</strong><br />

personer til arbejdshus har i <strong>de</strong> fleste<br />

tilfæl<strong>de</strong> <strong>de</strong>n virkning, at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ls sættes et<br />

højere maksimum for frihedsberøvelsens varighed,<br />

<strong>de</strong>ls faktisk indtræ<strong>de</strong>r en frihedsberøvelse<br />

af længere varighed, end tilfæl<strong>de</strong>t<br />

ville have været, såfremt <strong>de</strong>r var udmålt<br />

straf for <strong>de</strong> pådømte forhold. De betænkelighe<strong>de</strong>r,<br />

som <strong>de</strong>tte giver anledning til, har<br />

været bety<strong>de</strong>lig større un<strong>de</strong>r en ældre praksis,<br />

hvor <strong>de</strong>r var flere domme til arbejdshus,<br />

og <strong>de</strong> gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r var længere,<br />

men <strong>de</strong> er fortsat til ste<strong>de</strong>.<br />

1 forbin<strong>de</strong>lse med disse betænkelighe<strong>de</strong>r<br />

står <strong>de</strong>n kritik, som kan rettes mod anven<strong>de</strong>lsen<br />

af <strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølge, som<br />

på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> er udformet såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t<br />

samle<strong>de</strong> opholds varighed bestemmes af en<br />

administrativ myndighed, fængselsnævnet,<br />

in<strong>de</strong>n for et maksimum af 4 eller 5 år.<br />

De problemer, <strong>de</strong>r her foreligger, er i bety<strong>de</strong>ligt<br />

omfang <strong>de</strong> samme som med hensyn<br />

til brugen af forvaring i medfør af strfl. §<br />

70, se herom ovenfor i kap. V. Den omstændighed,<br />

at arbejdshus normalt fuldbyr<strong>de</strong>s<br />

un<strong>de</strong>r frie anstaltsforhold, forvaring <strong>de</strong>rimod<br />

i lukket anstalt, kan ikke have væsentlig<br />

betydning, når spørgsmålet drejer sig om<br />

forsvarlighe<strong>de</strong>n af tidsubestemt anbringelse.<br />

Nogen stor vægt kan man heller ikke lægge<br />

på <strong>de</strong>t forhold, at varighe<strong>de</strong>n af ophold i arbejdshus<br />

er begrænset af et absolut maksimum,<br />

når <strong>de</strong>tte er sat så højt som 4 eller 5 år.<br />

Om arbejdshus, i modsætning til forvaring,<br />

gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n regel, at spørgsmålet<br />

om løsla<strong>de</strong>lse obligatorisk skal prøves ved 1<br />

års terminerne, men <strong>de</strong>ls sætter <strong>de</strong>nne obligatoriske<br />

prøvelse først ind efter 2 års forløb,<br />

<strong>de</strong>ls giver selve reglen om prøvelse<br />

103<br />

ingen sikkerhed med hensyn til <strong>de</strong>n faktiske<br />

begrænsning af opholdsti<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r kan blive<br />

resultatet heraf. Straffelovrå<strong>de</strong>ts materiale<br />

vedrøren<strong>de</strong> praksis i <strong>de</strong> senere år tilla<strong>de</strong>r<br />

ikke nogen umid<strong>de</strong>lbar sammenligning af<br />

opholdsti<strong>de</strong>rne i forvaring og arbejdshus,<br />

men <strong>de</strong>t er sandsynligt, at opholdsti<strong>de</strong>rne i<br />

arbejdshus før første prøveløsla<strong>de</strong>lse er længere<br />

end opholdsti<strong>de</strong>rne for <strong>de</strong>t forvaringsklientel,<br />

med hvilket <strong>de</strong> arbejdshusdømte<br />

nærmest må sammenlignes. Det må også tages<br />

i betragtning, at <strong>de</strong>n kriminalitet, for hvilken<br />

<strong>de</strong>r afsiges dom til arbejdshus, gennemgåen<strong>de</strong><br />

er mindre grov og ville føre til udmåling<br />

af kortere tidsbestemte straffe, end når<br />

<strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r personer dømt til forvaring. Det<br />

kan formentlig fastslås, at anven<strong>de</strong>lsen af arbejdshus<br />

i væsentlig højere grad end forvaring<br />

har et »asyleren<strong>de</strong>« formål og bevirker<br />

en forlænget frihedsberøvelse, som næppe<br />

modsvares af nogen udpræget resocialiseren<strong>de</strong><br />

effekt.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>t<br />

om at udtale sig om, hvorle<strong>de</strong>s man fra lægeligt<br />

synspunkt bedømmer arbejdshusets klientel,<br />

og hvorvidt <strong>de</strong>r er grund til at regne<br />

med et behov for oprethol<strong>de</strong>lse af arbejdshus<br />

som en selvstændig retsfølge. Man har endvi<strong>de</strong>re<br />

spurgt, om <strong>de</strong>r over for arbejdshusets<br />

klientel og eventuelt beslægte<strong>de</strong> grupper<br />

kunne være for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t med at udvikle<br />

en reaktionsform, som adskiller sig fra<br />

brugen af tidsbestemte frihedsstraffe.<br />

I retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse (ad VII pkt.<br />

10) beskrives arbejdshusets klientel i korthed<br />

såle<strong>de</strong>s:<br />

»Psykiatrisk set la<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i arbejdshuset indsatte<br />

sig karakterisere som holdningsløse, ustadige og<br />

vege af karakterer, for en <strong>de</strong>ls vedkommen<strong>de</strong> tillige<br />

mindre godt begave<strong>de</strong>. De mangler social opdrift,<br />

er ofte udgået fra befolkningens økonomisk<br />

dårligst stille<strong>de</strong> grupper, eller <strong>de</strong> er før eller senere<br />

havnet i disse grupper på grund af <strong>de</strong>res manglen<strong>de</strong><br />

evne til at føre en ordnet social tilværelse<br />

med regelmæssigt arbej<strong>de</strong>. En væsentlig medvirken<strong>de</strong><br />

faktor til <strong>de</strong>res sociale <strong>de</strong>route er i så godt<br />

som alle tilfæl<strong>de</strong> et tidligt indsætten<strong>de</strong> vanemæssigt<br />

drikkeri.«<br />

Spørgsmålet om, hvorvidt <strong>de</strong>r er behov<br />

for at oprethol<strong>de</strong> arbejdshus, hænger fra et<br />

lægeligt-psykiatrisk synspunkt nøje sammen<br />

med <strong>de</strong>n fremtidige behandling af kriminelle<br />

alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>. Retslægerå<strong>de</strong>ts bemærkninger<br />

herom har sammenhæng med rå<strong>de</strong>ts svar<br />

på straffelovrå<strong>de</strong>ts spørgsmål om behandlingen<br />

af alkoholister (retslægerå<strong>de</strong>ts skrivelse


ad VIII pkt. 13 og ne<strong>de</strong>nfor kap. X,5). Med<br />

en tilstrækkeligt udbygget alkoholistforsorg<br />

vil en væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel<br />

efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

kunne behandles i forbin<strong>de</strong>lse med prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

fra tidsbestemt straf. Der bør<br />

dog være mulighed for i tilfæl<strong>de</strong> af fornyet<br />

drikkeri at indlægge <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på psykiatrisk<br />

hospital eller anbringe ham i pensionat<br />

for alkoholister, eventuelt genindsætte<br />

ham i fængsel.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t føjer dog hertil, at »en vis<br />

<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel er<br />

u<strong>de</strong>n for terapeutisk rækkevid<strong>de</strong>, hvad<br />

angår <strong>de</strong>res alkoholmisbrug og hele levevis«.<br />

En hjælp til disse mennesker kunne bl. a.<br />

bestå i oprettelse af institutioner med karakter<br />

af forsorgshjem eller alkoholistasyler.<br />

Le<strong>de</strong>ren af arbejdshuset i Sdr. Omme,<br />

fængselsinspektør Ejnar Nielsen, har over for<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t givet udtryk for, at han ikke<br />

er u<strong>de</strong>n forståelse for, at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n aktuelle<br />

kriminalpolitiske situation sættes spørgsmålstegn<br />

ved anven<strong>de</strong>lsen af en tidsubestemt<br />

foranstaltning som arbejdshus. Han fin<strong>de</strong>r<br />

imidlertid at måtte lægge afgøren<strong>de</strong> vægt på<br />

<strong>de</strong>t synspunkt, at <strong>de</strong>nne kritik ikke bør føre<br />

til en afskaffelse af arbejdshuset. Fængselsinspektøren<br />

peger på <strong>de</strong> positive værdier af<br />

<strong>de</strong>n faste kontinuitet, <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner brugen<br />

af genindsættelse efter en mislykket prøveløsla<strong>de</strong>lse,<br />

og han fremhæver, at en brug<br />

af gentagne småstraffe af lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />

ofte opfattes som en akkumulering af ne<strong>de</strong>rlag,<br />

som gør <strong>de</strong>t tvivlsomt, om en sådan kurs<br />

er mere human end anven<strong>de</strong>lsen af arbejdshus.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />

retsfølge arbejdshus afskaffes. Man<br />

har overvejet, hvilke reaktionsformer <strong>de</strong>r<br />

kunne sættes i ste<strong>de</strong>t for arbejdshus. Spørgs-<br />

104<br />

målet er vanskeligt bl. a. af <strong>de</strong>n grund, at <strong>de</strong><br />

til arbejdshus domfældte lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

ikke udgør en helt homogen gruppe. Såle<strong>de</strong>s<br />

som behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne stiller sig nu,<br />

vil udgangspunktet dog formentlig være, at<br />

<strong>de</strong>n helt overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af arbejdshusets<br />

klientel må idømmes tidsbestemt frihedsstraf.<br />

For så vidt angår en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> yngre,<br />

mere aktive kriminelle kan <strong>de</strong>r - særlig når<br />

<strong>de</strong>res pådømte kriminalitet har haft et bety<strong>de</strong>ligt<br />

omfang - være tale om at anbringe<br />

<strong>de</strong>m til afsoning i en særinstitution for karaktermæssigt<br />

afvigen<strong>de</strong> personer, - en<br />

gruppe som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> enten selv tilhører<br />

eller grænser nært op til. I øvrigt vil <strong>de</strong>t,<br />

som retslægerå<strong>de</strong>t har fremhævet, være et hovedproblem<br />

at få etableret behandlingsmulighe<strong>de</strong>r<br />

med henblik på <strong>de</strong>t i arbejdshusklientellet<br />

stærkt fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> spiritusmisbrug.<br />

Det må også fremhæves, at <strong>de</strong>tte klientel<br />

vil gøre <strong>de</strong>t i høj grad aktuelt at arbej<strong>de</strong><br />

med nye former for kombination af tidsbestemt<br />

fængselsstraf og anbringelse i optagelseshjem,<br />

forsorgshjem, o. 1., enten un<strong>de</strong>r<br />

straffeti<strong>de</strong>n eller un<strong>de</strong>r prøveløsla<strong>de</strong>lse, når<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> begyn<strong>de</strong>r at drikke og viser<br />

sig u<strong>de</strong> af stand til at præstere arbejdsmæssig<br />

stabilitet eller i øvrigt hol<strong>de</strong> styr på sine<br />

sociale forhold.<br />

Som <strong>de</strong>t er fremhævet af retslægerå<strong>de</strong>t, er<br />

<strong>de</strong>r en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> til arbejdshus dømte, <strong>de</strong>r må<br />

anses for utilgængelige for nogen behandling.<br />

Da disse personer ofte gør sig skyldige i<br />

kriminalitet af meget ringe omfang, vil man<br />

utvivlsomt i retspraksis få et øget antal gentagne<br />

småstraffe u<strong>de</strong>n større nytteværdi.<br />

Denne konsekvens af udviklingen må man<br />

sikkert tage, når <strong>de</strong>t ikke kan anses for forsvarligt<br />

at gøre brug af <strong>de</strong>n længerevaren<strong>de</strong><br />

tidsubestemte frihedsberøvelse af asyleren<strong>de</strong><br />

karakter.


Kapitel X.<br />

Foranstaltninger over for alkoholister.<br />

1. Afholdspålæg.<br />

Før straffeloven af 1930 fandtes <strong>de</strong>r kun i<br />

mindre omfang bestemmelser om foranstaltninger<br />

over for drikfældige lovovertræ<strong>de</strong>re i<br />

straffelovgivningen. Efter § 6 i straffelovstillægget<br />

af 1905 kunne afholdspålæg anven<strong>de</strong>s<br />

over for personer, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> begået visse<br />

grove volds- og sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lser<br />

un<strong>de</strong>r påvirkning af spirituøse drikke. Disse<br />

regler blev i uændret form optaget i straffelovstillægget<br />

af 1911.<br />

Me<strong>de</strong>ns afholdspålæg som nævnt efter bestemmelsen<br />

i straffelovstillægget af 1905<br />

kun kunne anven<strong>de</strong>s ved visse grovere forbry<strong>de</strong>lser,<br />

blev områ<strong>de</strong>t for pålægget i straffelovsforslaget<br />

af 1912 (U.I. § 85) udvi<strong>de</strong>t<br />

til at omfatte alle tilfæl<strong>de</strong>, hvor nogen un<strong>de</strong>r<br />

en offentlig sag dømtes til arbejdsfængsel<br />

eller højere straf.<br />

I sit straffelovsudkast af 1917 (U II)<br />

ytre<strong>de</strong> Torp nogen betænkelighed ved hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n<br />

af bestemmelsen om afholdspålæg<br />

(forslagets § 59). Det anførtes i<br />

motiverne si<strong>de</strong> 83: »Om <strong>de</strong>n praktiske Nytte<br />

af disse Regler, navnlig i større Byer, kan<br />

<strong>de</strong>r vist nok rejses grun<strong>de</strong>t Tvivl. Da <strong>de</strong> paa<br />

<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n Si<strong>de</strong> næppe kan gøre Ska<strong>de</strong> og<br />

dog maaske i noget Omfang, særlig på Lan<strong>de</strong>t<br />

og i Smaabyerne, kan gøre Nytte, er <strong>de</strong><br />

foreslaaet optagne med nogle uvæsentlige<br />

Forandringer . . . «.<br />

Også straffelovsudkastet af 1923 U.III (§<br />

74) fandt, »at Bestemmelsen om Afholdspaalæg<br />

kunne have sin Værdi, navnlig un<strong>de</strong>r<br />

landlige og smaabymæssige Beboelsesforhold,<br />

ligesom <strong>de</strong>n vil kunne indgaa som et<br />

naturligt Led i <strong>de</strong>n Række Kontrolbestemmelser,<br />

hvorigennem Nuti<strong>de</strong>ns Lovgivning<br />

søger at bekæmpe Alkoholmisbruget«.<br />

Sin en<strong>de</strong>lige udformning fik bestemmelsen<br />

om afholdspålæg un<strong>de</strong>r rigsdagsbehandlin-<br />

14<br />

gen. Bestemmelsen, <strong>de</strong>r er un<strong>de</strong>rgået mindre<br />

ændringer i 1961 og 1967, har nu følgen<strong>de</strong><br />

ordlyd:<br />

§ 72. Bliver nogen for en i <strong>de</strong>nne lov omhandlet<br />

forbry<strong>de</strong>lse dømt til frihedsstraf, og retten fin<strong>de</strong>r,<br />

at forbry<strong>de</strong>lsen er begået un<strong>de</strong>r påvirkning af spirituøse<br />

drikke, kan <strong>de</strong>r ved dommen gives <strong>de</strong>n<br />

dømte pålæg om, at han un<strong>de</strong>r ansvar efter § 138,<br />

stk. 2, i et vist tidsrum, dog ikke ud over 5 år<br />

fra straffens udståelse, ikke må ny<strong>de</strong> eller købe<br />

spirituøse drikke; tilsvaren<strong>de</strong> pålæg kan gives, <strong>de</strong>rsom<br />

vedkommen<strong>de</strong> frifin<strong>de</strong>s i henhold til § 18,<br />

når frihedsstraf ellers ville være forskyldt.<br />

Stk. 2. Af politiet skal <strong>de</strong>r så vidt muligt gives<br />

beværtere, handlen<strong>de</strong> og ud<strong>de</strong>lere pålæg om un<strong>de</strong>r<br />

ansvar efter § 138, stk. 3, ikke at udskænke, sælge<br />

eller ud<strong>de</strong>le spirituøse drikke til en efter stk. 1<br />

domfældt person.«<br />

Det er efter bestemmelsen en betingelse<br />

for at kunne give et afholdspålæg, at <strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong><br />

forhold er strafbart efter straffeloven.<br />

Dernæst er <strong>de</strong>t en betingelse, at vedkommen<strong>de</strong><br />

dømmes til frihedsstraf, som dog ikke<br />

omfatter forvandlingsstraffen ved bø<strong>de</strong>domme.<br />

Med dom til frihedsstraf må si<strong>de</strong>stilles<br />

dom til arbejdshus og sikkerhedsforvaring,<br />

<strong>de</strong>r er betinget af, at fængselsstraf er<br />

forskyldt. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n hjemmel til, at tilsvaren<strong>de</strong><br />

pålæg kan gives, <strong>de</strong>rsom vedkommen<strong>de</strong><br />

frifin<strong>de</strong>s i henhold til § 18, når frihedsstraf<br />

ellers ville være forskyldt. Af holdspålægget<br />

har virkning fra dommens afsigelse,<br />

men kan udstrækkes ud over afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />

Afholdspålæg kan også anven<strong>de</strong>s som foranstaltning<br />

i medfør af straffelovens § 70.<br />

Af betænkning nr. 208/1958 om forsorgen<br />

for alkoholli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fremgår, at me<strong>de</strong>ns<br />

afholdspålæg i årene 1938-42 gennemsnitligt<br />

blev med<strong>de</strong>lt i 214 tilfæl<strong>de</strong> om året,<br />

faldt tallene senere væsentligt. I hvert af<br />

årene 1950-55 blev <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s kun med<strong>de</strong>lt<br />

henholdsvis 98, 105, 53, 40 og 20 afholdspålæg.<br />

Ifølge betænkningen skyl<strong>de</strong>s nedgangen


i antallet af afholdspålæg <strong>de</strong>ls erken<strong>de</strong>lsen<br />

af pålæggenes ringe effekt, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong>n udvi<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

anven<strong>de</strong>lse af antabusbehandling.<br />

Af <strong>Krim</strong>inalstatistikken fra 1956-58, <strong>de</strong>r<br />

er <strong>de</strong>n seneste statistik, <strong>de</strong>r giver disse oplysninger,<br />

fremgår, at <strong>de</strong>r i 1956 blev med<strong>de</strong>lt<br />

62 afholdspålæg, i 1957 13 og i 1958 20.<br />

Si<strong>de</strong>n da er antallet af med<strong>de</strong>lte afholdspålæg<br />

fal<strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere, og afholdspålæg i medfør<br />

af straffelovens § 72 er nu i en længere<br />

årrække ikke blevet anvendt.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t har over for straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

givet udtryk for, at man er af <strong>de</strong>n opfattelse,<br />

at pålæg om ikke at købe eller ny<strong>de</strong> alkohol<br />

i medfør af straffelovens § 72, jfr. § 138,<br />

stk. 2, ikke længere kan tillægges nogen betydning<br />

som mid<strong>de</strong>l til at imø<strong>de</strong>gå alkoholbetinget<br />

kriminalitet, især fordi overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af et sådant pålæg sjæl<strong>de</strong>nt vil blive opdaget.<br />

Y<strong>de</strong>rligere kan afholdspålæg være betænkeligt<br />

af behandlingsmæssige grun<strong>de</strong>.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t anfører såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />

kan være gunstigt, at alkoholrecidiver<br />

optræ<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r et behandlingsforløb,<br />

i<strong>de</strong>t man herved over for patienten<br />

får anledning til at påpege <strong>de</strong>t uhensigtsmæssige<br />

i at drikke. Recidivet kan såle<strong>de</strong>s<br />

bruges som behandlingsmotiveren<strong>de</strong> element.<br />

Hvad <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r afholdspålæg med<strong>de</strong>lt i<br />

medfør af straffelovens § 72, gæl<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong><br />

afholdspålæg efter straffelovens § 70.<br />

Når <strong>de</strong> anførte udtalelser fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />

sammenhol<strong>de</strong>s med <strong>de</strong>n kendsgerning, at<br />

afholdspålæg i praksis faktisk ikke længere<br />

anven<strong>de</strong>s, er <strong>de</strong>t straffelovrå<strong>de</strong>ts konklusion,<br />

at <strong>de</strong>r ikke er grundlag for at oprethol<strong>de</strong> reglerne<br />

om afholdspålæg i straffelovens §§ 70,<br />

72 og 138, stk. 2 og 3. Man foreslår <strong>de</strong>rfor<br />

disse regler ophævet.<br />

2. Helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere.<br />

De før straffeloven af 1930 gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelser,<br />

som stamme<strong>de</strong> fra straffelovstillægget<br />

af 1905, blev som nævnt oven for<br />

un<strong>de</strong>r punkt 1 med visse ændringer overført<br />

til straffeloven. Man fandt imidlertid at<br />

bur<strong>de</strong> supplere disse regler med en bestemmelse,<br />

<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bar mulighed for at anven<strong>de</strong><br />

kraftigere foranstaltninger end afholdspålæg,<br />

såle<strong>de</strong>s at man kunne tvinge <strong>de</strong>n drikfældige<br />

til at la<strong>de</strong> sig helbre<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>t efter lægeskøn<br />

og <strong>de</strong>t i øvrigt oplyste måtte antages,<br />

106<br />

at lovovertræ<strong>de</strong>ren var forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab,<br />

hvorved måtte forstås, at han led<br />

af en sygelig trang til ny<strong>de</strong>lse af spiritus,<br />

som han ikke u<strong>de</strong>n kurativ behandling<br />

kunne antages at blive i stand til at modstå.<br />

Straffelovskommissionen af 1905, <strong>de</strong>r afgav<br />

betænkning i 1912 (UI), stille<strong>de</strong> <strong>de</strong>rfor forslag<br />

om indførelse af drankerasyler for visse<br />

drikfældige lovovertræ<strong>de</strong>re, jfr. § 85 i kommissionens<br />

straffelovsforslag og mot. si<strong>de</strong><br />

132-133.<br />

Reglerne om en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for<br />

drankere blev un<strong>de</strong>rgivet enkelte ændringer i<br />

<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> straffelovsudkast, bl. a. med hensyn<br />

til betingelserne for anbringelsen, jfr. U<br />

II § 59, mot. si<strong>de</strong> 83-84 og U III § 75, mot.<br />

si<strong>de</strong> 86. Den en<strong>de</strong>lige affattelse fik bestemmelsen<br />

un<strong>de</strong>r rigsdagsbehandlingen.<br />

Bestemmelsen om anbringelse af visse<br />

lovovertræ<strong>de</strong>re i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for<br />

drankere, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s i straffelovens § 73,<br />

har, bortset fra en rent redaktionel ændring i<br />

1961, været uændret si<strong>de</strong>n 1930. Bestemmelsen<br />

ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />

»Fremgår <strong>de</strong>t af indhentet lægeerklæring og sagens<br />

øvrige omstændighe<strong>de</strong>r, at en i § 72, stk. 1,<br />

omhandlet eller en efter § 138, stk. 1, eller 2, strafskyldig<br />

person er forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab, kan<br />

<strong>de</strong>t ved dommen bestemmes, at han efter straffens<br />

udståelse eller, når betinget dom gives, straks skal<br />

anbringes i en helbere<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere,<br />

om fornø<strong>de</strong>nt i en særlig <strong>de</strong>rtil indrettet offentlig<br />

anstalt eller anstaltsaf<strong>de</strong>ling, indtil han må anses<br />

for helbredt. Det længste tidsrum for anbringelsen<br />

fastsættes ved dommen til 18 måne<strong>de</strong>r, i gentagelsestilfæl<strong>de</strong><br />

til 3 år. Antages <strong>de</strong>n såle<strong>de</strong>s anbragte<br />

før <strong>de</strong>t fastsatte tidsrums udløb for helbredt eller<br />

viser anbringelsen sig hensigtsløs, bestemmer justitsministeren<br />

efter indstilling af anstaltens styrelse<br />

og efter indhentet lægeerklæring om anbringelsen<br />

skal ophøre.«<br />

Bestemmelsen angår <strong>de</strong>ls personer, <strong>de</strong>r<br />

omfattes af straffelovens § 72, stk. 1, jfr.<br />

ovenfor un<strong>de</strong>r pkt. 1, <strong>de</strong>ls personer, <strong>de</strong>r har<br />

gjort sig skyldige til straf efter straffelovens<br />

§ 138, stk. 1 (farlig beruselse), eller § 138<br />

stk. 2 (overtræ<strong>de</strong>lse af afholdspålæg). Anbringelsen<br />

i helbre<strong>de</strong>lsesanstalten fin<strong>de</strong>r<br />

sted, når dommen er udstået, medmindre<br />

sagen afgøres med en betinget dom; i så fald<br />

fin<strong>de</strong>r anbringelse i anstalten sted straks<br />

efter dommen.<br />

Anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt kan også<br />

ske som foranstaltning i medfør af straffelovens<br />

§ 70.<br />

Før 1936 blev kriminelle drankere anbragt<br />

på private drankerhjem efter aftale


med hjemmene. I februar måned 1936 blev<br />

Statens helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere, <strong>de</strong>r<br />

var indrettet i forbin<strong>de</strong>lse med arbejdshuset<br />

i Sdr. Omme, taget i brug. I henhold til § 3 i<br />

kgl. anordning af 19. februar 1936 angåen<strong>de</strong><br />

Statens helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere ved<br />

Sdr. Omme blev anstalten administreret<br />

un<strong>de</strong>r arbejdshuset og le<strong>de</strong>t af <strong>de</strong>nne anstalts<br />

inspektør. Bl. a. som følge af <strong>de</strong>t stigen<strong>de</strong><br />

antal personer, <strong>de</strong>r blev dømt til anbringelse<br />

i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere,<br />

erhverve<strong>de</strong> staten <strong>de</strong>n 1. april 1943 fra foreningen<br />

»Blå Kors« institutionen »Kærshovedgård«<br />

med henblik på anven<strong>de</strong>lse som<br />

drankeranstalt. I <strong>de</strong>cember 1943 blev Statens<br />

arbejdshus ved Sdr. Omme beslaglagt af<br />

tyskerne, og arbejdshusbelægget blev anbragt<br />

på Kærshovedgård, hvis belæg af<br />

drankere blev anbragt i private drankerhjem.<br />

Kærshovedgård har ikke si<strong>de</strong>n været<br />

brugt til ophold for kriminelle drankere.<br />

Den 26. september 1939 blev <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>t<br />

tidligere arresthus i Nordby på Fanø taget en<br />

ny helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere i brug.<br />

Anstalten blev le<strong>de</strong>t af politimesteren i Esbjerg.<br />

Efter af <strong>de</strong>t danske politi var blevet<br />

sat ud af funktion af tyskerne <strong>de</strong>n 19. september<br />

1944, overtog fængselsvæsenet administrationen<br />

af anstalten på Fanø. Fra september<br />

måned 1944 anvendte staten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />

anstalten på Fanø som helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />

for drankere, indtil justitsministeriet<br />

ved cirkulære af 30. oktober 1965 bestemte,<br />

at domfældte, <strong>de</strong>r skal anbringes i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />

for drankere, fremtidig indtil<br />

vi<strong>de</strong>re skal anbringes i forvaringsanstalten i<br />

Herstedvester, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i almin<strong>de</strong>lighed<br />

snarest efter indsættelsen overføres<br />

til anstaltens åbne af<strong>de</strong>ling på Kastanienborg.<br />

Også efter oprettelsen af helbre<strong>de</strong>lsesanstalten<br />

på Fanø er kriminelle drankere i et<br />

vist omfang blevet anbragt i private drankerhjem<br />

efter aftale med hjemmet. Denne praksis<br />

ophørte ifølge <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> oplysninger<br />

først i begyn<strong>de</strong>lsen af 1950'erne.<br />

Efter fængselsvæsenets årsberetning, <strong>de</strong>r<br />

si<strong>de</strong>n 1955 har in<strong>de</strong>holdt statistiske oplysninger<br />

om anven<strong>de</strong>lsen af helbre<strong>de</strong>lsesanstalten,<br />

har belægget på anstalten ved udgangen<br />

af hvert år været følgen<strong>de</strong>:<br />

1955 .... 10 1958 .... 10<br />

1956 12 1959 13<br />

1957 1960 .... 12<br />

107<br />

1961 ...<br />

1962 ...<br />

8<br />

2<br />

1963 ... . 12<br />

1964 . . . 5<br />

1965 . .. . 0<br />

1966 ... 2<br />

1967 ...<br />

1968 ...<br />

1969 . . .<br />

1970 ...<br />

1971 ...<br />

1 1<br />

0<br />

0<br />

0<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t har udtalt, at <strong>de</strong>n særlige<br />

helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere ikke længere<br />

kan siges at have nogen klar behandlingsmæssig<br />

betydning. Dette gæl<strong>de</strong>r, hvad<br />

enten anbringelsen i helbre<strong>de</strong>lsesanstalten<br />

fin<strong>de</strong>r sted i medfør af straffelovens § 73<br />

eller § 70. Efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

beror <strong>de</strong>tte på, at man i <strong>de</strong> sidste årtier generelt<br />

har anskuet alkoholistbehandling som<br />

en behandling, <strong>de</strong>r i sit princip er et tilbud<br />

om ambulant behandling, hvorimod »afspærring«<br />

fra alkohol ved internering ikke<br />

tillægges positiv betydning. Dette skyl<strong>de</strong>s<br />

ikke mindst, at <strong>de</strong>n alkoholmisbrugen<strong>de</strong> selv<br />

vil være tilbøjelig til alene at opfatte <strong>de</strong> negative<br />

aspekter af interneringen, <strong>de</strong>r efter<br />

hans erfaring blot skal tjene til at gøre ham<br />

socialt mindre skikket, me<strong>de</strong>ns alkoholistbehandlingen<br />

netop i vi<strong>de</strong>st mulig udstrækning<br />

bør sigte mod en gentilpasning til samfun<strong>de</strong>t,<br />

blot u<strong>de</strong>n alkoholmisbrug som forstyrren<strong>de</strong><br />

faktor.<br />

Det af retslægerå<strong>de</strong>t anførte og <strong>de</strong>t forhold,<br />

at udviklingen in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />

kriminalforsorg har vist, at man i fængselsvæsenets<br />

øvrige institutioner har samme<br />

mulighed for alkoholistbehandling som i helbre<strong>de</strong>lsesanstalten,<br />

fører efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse til, at <strong>de</strong>nne foranstaltning,<br />

<strong>de</strong>r ikke er blevet anvendt i <strong>de</strong> sidste 3 år,<br />

bør afskaffes. Det foreslås <strong>de</strong>rfor, at reglerne<br />

i straffelovens §§ 70 og 73 om anbringelse<br />

i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere ophæves.<br />

3. Alkoholistbehandling un<strong>de</strong>r kriminalforsorg<br />

i øvrigt.<br />

En positiv afvænningsbehandling af kriminelle<br />

alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> er ikke direkte<br />

hjemlet i straffeloven, men er efter opfin<strong>de</strong>lsen<br />

af stoffet »antabus« i et bety<strong>de</strong>ligt omfang<br />

blevet institueret gennem vilkår i betinge<strong>de</strong><br />

domme, tiltalefrafald, prøveløsla<strong>de</strong>lseseller<br />

benådningsresolutioner, eller ved dom<br />

eller retsken<strong>de</strong>lse efter straffelovens § 70.<br />

Omfanget af <strong>de</strong>n ambulante afvænningsbehandling<br />

fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> oversigt


over antallet af afgørelser, i henhold til<br />

hvilke personer i årene 1969 og 1970 er blevet<br />

un<strong>de</strong>rgivet Dansk Forsorgsselskabs tilsyn<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med vilkår om afvænningsbehandling.<br />

Tabel X. Antal tilsyn i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

afvænningsbehandling i 1969 og 1970.<br />

1969 1970<br />

Betinge<strong>de</strong> domme *) 366 402<br />

Tiltalefrafald 1 1<br />

Benådninger (omfatter kun<br />

fuldstændige benådninger) ... 3 1<br />

Domme eller retsken<strong>de</strong>lser i<br />

henhold til straffelovens § 70 . 7 10<br />

Prøveløsla<strong>de</strong>lser og <strong>de</strong>lvise benådninger<br />

af statsfængselsf anger 615 516<br />

Prøveløsla<strong>de</strong>lser og <strong>de</strong>lvise benådninger<br />

fra særfængsel 72 50<br />

Prøveløsla<strong>de</strong>lser fra ungdomsfængsler<br />

104 156<br />

Prøveløsla<strong>de</strong>lser af arbejdshusfanger<br />

35 45<br />

Prøveløsla<strong>de</strong>lser fra sikkerhedsforvaring<br />

0 0<br />

I alt 1.203 1.181<br />

*) incl. kombinationsdomfæl<strong>de</strong>lser.<br />

Den i praksis domineren<strong>de</strong> fremgangsmå<strong>de</strong><br />

over for kriminelle spiritusmisbrugere<br />

er <strong>de</strong>n ambulante, lægeligt le<strong>de</strong><strong>de</strong> eller godkendte<br />

behandling med støtte af antabus.<br />

For så vidt angår betinge<strong>de</strong> domme er vilkår<br />

om ambulant alkoholistbehandling næst<br />

efter vilkår om ophold og arbej<strong>de</strong> langt <strong>de</strong>t<br />

hyppigst anvendte særvilkår. Ifølge Dansk<br />

Forsorgsselskabs årsberetninger blev vilkåret<br />

i 1969 og 1970 anvendt i 20 pct. af alle betinge<strong>de</strong><br />

domme med tilsyn.<br />

Vilkår om afvænningsbehandling kan<br />

efter straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4, have<br />

<strong>de</strong>n form, at <strong>de</strong>t overla<strong>de</strong>s tilsynsmyndighe<strong>de</strong>n<br />

at bestemme, hvorvidt og eventuelt<br />

hvornår en behandling skal påbegyn<strong>de</strong>s. Ligele<strong>de</strong>s<br />

kan retten i ste<strong>de</strong>t for at anordne institutionsmæssig<br />

behandling som obligatorisk<br />

la<strong>de</strong> <strong>de</strong>t bero på tilsynsmyndighe<strong>de</strong>ns<br />

bestemmelse, om en behandling skal indle<strong>de</strong>s<br />

eller fortsættes på hospital eller i an<strong>de</strong>n institution.<br />

Tvangsmæssig indlæggelse på hospital eller<br />

i særlig institution i medfør af vilkår efter<br />

straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4, kan ikke<br />

fin<strong>de</strong> sted. Selvom en nægtelse af at la<strong>de</strong> sig<br />

108<br />

indlægge konstituerer en vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse<br />

og medfører, at reglerne i straffelovens<br />

§ 60 og retsplejelovens § 1004 kan anven<strong>de</strong>s,<br />

forudsætter indlæggelse i henhold til<br />

vilkår herom, at patienten er indforstået<br />

med at la<strong>de</strong> sig indlægge.<br />

Me<strong>de</strong>ns vilkåret om afvænningsbehandling<br />

som ovenfor nævnt meget hyppigt anven<strong>de</strong>s,<br />

har vilkåret i straffelovens § 57, stk.<br />

1, nr. 3, om, at domfældte skal afhol<strong>de</strong> sig<br />

fra misbrug af alkohol, et forholdsvis snævert<br />

anven<strong>de</strong>lsesområ<strong>de</strong>. Personer, hos hvem<br />

et vedvaren<strong>de</strong> alkoholproblem gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />

vil i almin<strong>de</strong>lighed blive un<strong>de</strong>rgivet<br />

afvænningsbehandling, jfr. ovenfor. Rækkevid<strong>de</strong>n<br />

af et pålæg om afhol<strong>de</strong>nhed fra misbrug<br />

af alkohol må bedømmes un<strong>de</strong>r hensyntagen<br />

til <strong>de</strong>n enkelte lovovertræ<strong>de</strong>rs individuelle<br />

tolerans. Pålægget adskiller sig herved<br />

fra et afholdspålæg efter straffelovens §<br />

72, <strong>de</strong>r er et totalt forbud mod indtagelse af<br />

spiritus.<br />

Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>n<br />

alkoholistbehandling, <strong>de</strong>r er iværksat gennem<br />

vilkår efter straffelovens § 57, stk. 1,<br />

nr. 4, har haft mange positive virkninger.<br />

Man fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor absolut påkrævet, at<br />

<strong>de</strong>n praksis, <strong>de</strong>r er indledt, fortsættes og udbygges.<br />

Un<strong>de</strong>r afsoning af frihedsstraf i fængsel<br />

og un<strong>de</strong>r indsættelse i arbejdshus og i forvaringsanstalterne<br />

fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r ingen speciel afvænningsbehandling<br />

for alkoholisme sted.<br />

Gennem institutionens almin<strong>de</strong>lige lægelige<br />

behandling, forsøg på hensigtsmæssig beskæftigelse,<br />

adgang til un<strong>de</strong>rvisning og fritidsarbej<strong>de</strong><br />

y<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r imidlertid en praktisk<br />

afvænningsbehandling. Til fængselsvæsenets<br />

anstalter er nu i et vist omfang knyttet psykiatrisk<br />

bistand, og <strong>de</strong>r kan un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t,<br />

hvis <strong>de</strong>n indsatte er indforstået <strong>de</strong>rmed,<br />

træffes forbere<strong>de</strong>lser til en ambulant antabusbehandling<br />

med henblik på efterfølgen<strong>de</strong><br />

frigangsordninger og prøveløsla<strong>de</strong>lse. Når<br />

<strong>de</strong>r ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen stilles vilkår om<br />

ambulant alkoholistbehandling, er <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s<br />

muligt umid<strong>de</strong>lbart ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen<br />

at påbegyn<strong>de</strong> <strong>de</strong>n egentlige behandling.<br />

4. Alkoholistbehandling u<strong>de</strong>n for<br />

kriminalforsorgen.<br />

Også u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n egentlige kriminalforsorg<br />

er <strong>de</strong>r mulighed for at anven<strong>de</strong> behänd-


lingsmæssige foranstaltninger over for personer<br />

med alkoholproblemer. Si<strong>de</strong>n 1960 er<br />

behandlingen af alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> placeret<br />

som et led i <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige sundhedsvæsen<br />

og hører såle<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nrigsministeriet.<br />

Efter § 16 i lov om sygehusvæsenet, jfr.<br />

lovbekendtgørelse nr. 237 af 4. juni 1969,<br />

kan <strong>de</strong>r efter in<strong>de</strong>nrigsministerens bestemmelse<br />

y<strong>de</strong>s tilskud til dækning af udgifterne<br />

ved driften af kommunale ambulatorier og<br />

behandlingshjem for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>. Også<br />

institutioner, <strong>de</strong>r drives privat, kan efter lovens<br />

§ 16, stk. 2, få mulighed for tilskud til<br />

dækning af udgifterne ved driften af ambulatorier,<br />

behandlingshjem og lignen<strong>de</strong> virksomhe<strong>de</strong>r<br />

til behandling af alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>.<br />

Det er en forudsætning, såvel for <strong>de</strong> kommunale<br />

som for <strong>de</strong> private institutioner, at institutionen<br />

er godkendt af in<strong>de</strong>nrigsministeren.<br />

Efter oplysning fra in<strong>de</strong>nrigsministeriet<br />

fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r i dag 20 kommunale og 19 private<br />

godkendte behandlingsinstitutioner for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>.<br />

En oversigt over <strong>de</strong> godkendte<br />

behandlingsinstitutioner er optaget som<br />

bilag 10 til betænkningen.<br />

Udover <strong>de</strong> i oversigten anførte institutioner,<br />

hvis driftsudgifter dækkes af in<strong>de</strong>nrigsministeriet,<br />

har <strong>de</strong>tte endvi<strong>de</strong>re godkendt<br />

Kofoeds Skole og Ringgår<strong>de</strong>n ved Mid<strong>de</strong>lfart<br />

som behandlingsinstitutioner for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

på vilkår, at udgifterne ved<br />

disse afhol<strong>de</strong>s af kommunerne i henhold til<br />

forsorgslovens § 41, jfr. lovbekendtgørelse<br />

nr. 539 af 10. november 1969.<br />

Indlæggelse på behandlingshjem er ve<strong>de</strong>rlagsfri<br />

for personer, <strong>de</strong>r er ny<strong>de</strong>n<strong>de</strong> medlemmer<br />

af statsanerkendte sygekasser, og i<br />

trangstilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t sociale udvalg afhol<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> udgifter, <strong>de</strong>r er forbun<strong>de</strong>t med kuren, jfr.<br />

§ 41 i lov om offentlig forsorg.<br />

Behandlingen er som alt overvejen<strong>de</strong> hovedregel<br />

frivillig, men efter § 42 i lov om offentlig<br />

forsorg er <strong>de</strong>r givet undtagelsesvis<br />

hjemmel til en tvangsmæssig behandling.<br />

Hvis <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> afviser at la<strong>de</strong> sig un<strong>de</strong>rkaste<br />

en afvænningskur i tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

<strong>de</strong>r foreligger særlige indicier for, at afvænning<br />

er nødvendig, eller overhol<strong>de</strong>r han ikke<br />

<strong>de</strong> kurmæssige forskrifter, <strong>de</strong>r er anvist af<br />

vedkommen<strong>de</strong> ambulatorium, behandlingshjem<br />

eller læge, kan <strong>de</strong>t sociale udvalg, efter<br />

embedslægens anbefaling, la<strong>de</strong> ham indlægge<br />

på en til sådan behandling godkendt<br />

institution eller institutionsaf<strong>de</strong>ling eller<br />

109<br />

eventuelt på sygehus, herun<strong>de</strong>r også psykiatrisk<br />

af<strong>de</strong>ling, hvor han kan tilbagehol<strong>de</strong>s i<br />

indtil et halvt år. Såfremt <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>refter ikke følger en i fortsættelse af indlæggelsen<br />

etableret ambulant behandling,<br />

kan fornyet indlæggelse dog fin<strong>de</strong> sted i 1<br />

år. Hvis <strong>de</strong>r i medfør af <strong>de</strong>n nævnte bestemmelse<br />

er truffet bestemmelse om frihedsberøvelse,<br />

skal spørgsmålet om lovlighe<strong>de</strong>n af<br />

<strong>de</strong>nne på begæring af <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er berøvet sin<br />

frihed, eller <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r handler på hans vegne,<br />

forelægges retten til prøvelse i overensstemmelse<br />

med <strong>de</strong> regler herom, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>s i<br />

retsplejelovens kapitel 43 a.<br />

5. Retslægerå<strong>de</strong>ts synspunkter.<br />

I skrivelse af 17. maj 1972 bad straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

retslægerå<strong>de</strong>t bl. a. om at besvare følgen<strong>de</strong><br />

spørgsmål:<br />

»Kan retslægerå<strong>de</strong>t angive principielle synspunkter<br />

og praktiske forslag med hensyn til <strong>de</strong>n fremtidige<br />

udformning af <strong>de</strong> ressourcer in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorg<br />

og alkoholistforsorg, som kan gøre <strong>de</strong>t<br />

muligt at etablere hensigtsmæssige reaktionsformer<br />

over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r er præget af spiritusmisbrug.«<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin erklæring til straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

udtalt, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n 1961 har<br />

været go<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r for at oprette alkoholistambulatorier<br />

efter sygehuslovens særlige<br />

bestemmelser <strong>de</strong>rom, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne lov hjemler<br />

fuld statsrefusion for udgifter forbun<strong>de</strong>t<br />

med behandlingen, men at sådanne ambulatorier<br />

ikke tilnærmelsesvis er blevet oprettet<br />

i <strong>de</strong>n udstrækning, man hav<strong>de</strong> forventet.<br />

Det nævnes specielt, at <strong>de</strong>r ikke i tilstrækkeligt<br />

omfang er oprettet ambulatorier knyttet<br />

til psykiatriske af<strong>de</strong>linger og hospitaler.<br />

Som mangler ved <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning<br />

fremhæver retslægerå<strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere, at <strong>de</strong><br />

beståen<strong>de</strong> ambulatorier er ujævnt for<strong>de</strong>lt<br />

lan<strong>de</strong>t over, såle<strong>de</strong>s at adskillige store provinsbyer<br />

ikke rå<strong>de</strong>r over et ambulatorium,<br />

og at <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> amtskommunale psykiatriske<br />

af<strong>de</strong>linger kun er ret få, <strong>de</strong>r har et<br />

specielt alkoholistambulatorium. De øvrige<br />

amtskommunale af<strong>de</strong>linger påtager sig, så<br />

vidt <strong>de</strong>t er retslægerå<strong>de</strong>t bekendt, ikke ambulant<br />

behandling af alkoholister. For så<br />

vidt angår statshospitalerne har kun et enkelt<br />

et alkoholistambulatorium, men i en vis


udstrækning modtages alkoholister i <strong>de</strong> øvrige<br />

hospitalers almene ambulatorier. Omfanget<br />

af behandlingsarbej<strong>de</strong>t her er dog<br />

efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse næppe stort,<br />

og kan med <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> hospitalsstruktur<br />

heller ikke blive omfatten<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t hospitalernes<br />

ambulatorier ikke er forsynet med tilstrækkelig<br />

assistance.<br />

Det hed<strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re:<br />

»Der er grund til at beklage, at sygehuslovens<br />

mulighe<strong>de</strong>r for at skabe et landsdækken<strong>de</strong> behandlingsapparat<br />

for alkoholister ikke er udnyttet. I<br />

så fald kunne man - ved henvisning til sådanne<br />

ambulatorier - pege på et alternativ til frihedsstraf<br />

for alkoholmisbrugen<strong>de</strong> kriminelle. Det er i øjeblikket<br />

praksis, at Dansk Forsorgsselskab til <strong>de</strong><br />

eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier henviser betinget dømte<br />

og et stort antal prøveløsladte med specialvilkår<br />

om alkoholistbehandling. Imidlertid kan <strong>de</strong>t erfaringsmæssigt<br />

være vanskeligt at få ambulatorierne<br />

til at påtage sig behandlingen af <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

- enten fordi <strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s ambulatorium på<br />

klientens bopæl eller fordi eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier<br />

i nogle tilfæl<strong>de</strong> afviser at behandle forsorgsselskabets<br />

klienter un<strong>de</strong>r henvisning til, at arbej<strong>de</strong>t<br />

er for byr<strong>de</strong>fuldt i forhold til personalenormeringen.<br />

Det må efter sygehuslovens forudsætninger anses<br />

for tvivlsomt, om <strong>de</strong>t er berettiget at afvise<br />

sådanne klienter, <strong>de</strong>r i lighed med alle andre alkoholister<br />

eller formo<strong>de</strong>t alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> har adgang<br />

til offentligt drevne ambulatorier. Som situationen<br />

er i øjeblikket, må <strong>de</strong>t imidlertid konstateres, at<br />

<strong>de</strong>r - in<strong>de</strong>n en væsentlig udbygning af alkoholistforsorgen<br />

har fun<strong>de</strong>t sted - næppe kan opstilles<br />

et realistisk alternativ til frihedsstraf for <strong>de</strong>n her<br />

omhandle<strong>de</strong> persongruppe.«<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t ønskeligt, at <strong>de</strong><br />

eksisteren<strong>de</strong> alkoholistambulatorier udbygges,<br />

og at nye søges oprettet efter <strong>de</strong>t mønster,<br />

som man forestille<strong>de</strong> sig i 1960 -<br />

d. v. s. oprettelse af et rimeligt antal ambulatorier<br />

i nær tilknytning til <strong>de</strong>t psykiatriske<br />

hospitalsvæsen. Retslægerå<strong>de</strong>t lægger herved<br />

vægt på, at alkoholistambulatoriets placering<br />

på et hospital eller i nær tilknytning til<br />

et hospital ofte vil være en forudsætning for,<br />

at et vilkår om psykiatrisk behandling, om<br />

fornø<strong>de</strong>nt på hospital - et vilkår, <strong>de</strong>r hyppigt<br />

indgår blandt <strong>de</strong> specialvilkår, <strong>de</strong>r pålægges<br />

alkoholister i medfør af en betinget<br />

dom eller ved prøveløsla<strong>de</strong>lse - vil kunne få<br />

praktisk betydning. Dette beror på, at indlæggelser<br />

af betinget dømte, prøveløsladte<br />

m. v., i henhold til vilkår principielt må ligestilles<br />

med frivillige indlæggelser, for så vidt<br />

som indlæggelsen ikke kan effektueres u<strong>de</strong>n<br />

patientens samtykke, selv om nægtelsen konstituerer<br />

en vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse og medfø-<br />

110<br />

rer, at reglerne i straffelovens § 60 og retsplejelovens<br />

§ 1004 kan anven<strong>de</strong>s. Det vil<br />

jævnligt forekomme, at tilsynsmyndighe<strong>de</strong>n<br />

og <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge - imod klientens<br />

ønske - fin<strong>de</strong>r en indlæggelse indiceret.<br />

Hvis ambulatoriet i et sådant tilfæl<strong>de</strong> er<br />

knyttet til et psykiatrisk hospital, øges chancerne<br />

for at overtale <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til <strong>de</strong>n<br />

nødvendige indlæggelse.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t anfører, at <strong>de</strong>n ambulante<br />

behandling af alkoholister - efter <strong>de</strong> hidtidige<br />

erfaringer - ikke fremby<strong>de</strong>r væsensforskelle,<br />

når grupper af kriminelle sammenlignes<br />

med ikke-kriminelle.<br />

Udover <strong>de</strong> anførte forslag til ændringer i<br />

<strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong> behandlingsapparat anbefaler<br />

retslægerå<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r i eller u<strong>de</strong>n for fængselsvæsenets<br />

regie oprettes en række beskytte<strong>de</strong><br />

pensionater, som kan gøre <strong>de</strong>t muligt<br />

u<strong>de</strong>n besvær at løse klienternes ofte meget<br />

alvorlige boligproblemer. De pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> institutioner<br />

bur<strong>de</strong> virke på tilnærmelsesvis<br />

samme må<strong>de</strong> som Dansk Forsorgsselskabs<br />

pensionater (optagelseshjem), men ikke nødvendigvis<br />

være forsynet med så stort et personale<br />

som disse. I visse byer ville man med<br />

for<strong>de</strong>l kunne anven<strong>de</strong> beståen<strong>de</strong> forsorgshjem<br />

og herberger, f. eks. Kirkens Korshær.<br />

Gennem oprettelse af institutioner som <strong>de</strong><br />

nævnte ville man kunne mindske et unødigt<br />

stort pres på <strong>de</strong> psykiatriske hospitalers i<br />

forvejen meget betrængte pladser.<br />

6. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />

Det er efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse af<br />

afgøren<strong>de</strong> betydning, at man fortsat øger<br />

mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre en behandling<br />

i <strong>de</strong> talrige tilfæl<strong>de</strong>, hvor alkoholproblemer<br />

af dækkes gennem en straffesag. Som anført<br />

ovenfor kap. IX. 4. b, fremtræ<strong>de</strong>r behovet<br />

særligt ty<strong>de</strong>ligt, hvis man i overensstemmelse<br />

med straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag afskaffer<br />

sanktionen arbejdshus. Et fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fællesstræk<br />

for <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r i dag idømmes<br />

arbejdshus, er et alvorligt alkoholmisbrug,<br />

og hvis alkoholistbehandlingen for disse skal<br />

blive et relevant bedre alternativ til <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />

arbejdshusbehandling, er en bety<strong>de</strong>lig<br />

udvi<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> behandlingsmulighe<strong>de</strong>r<br />

en absolut forudsætning.<br />

Den nødvendige effektivisering af behandlingen<br />

vil imidlertid ikke kunne gennemføres<br />

alene ved en intensivering og ud-


ygning af kriminalforsorgens behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>t for at<br />

være af stor betydning for mulighe<strong>de</strong>rne for<br />

at opnå et positivt behandlingsresultat, at<br />

behandlingen af alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

i vi<strong>de</strong>st muligt omfang gennemføres i<br />

<strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lig ambulante alkoholistbehandling.<br />

Når <strong>de</strong>r bortses fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>n<br />

Ill<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fremby<strong>de</strong>r sådanne særlige vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

at <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige alkoholistbehandling<br />

ikke har midler til at gennemføre<br />

en behandling, vil, som foran anført, <strong>de</strong>n<br />

ambulante behandling af alkoholister ikke i<br />

sig selv fremby<strong>de</strong> væsensforskelle, når grupper<br />

af lovovertræ<strong>de</strong>re sammenlignes med<br />

ikke-lovovertræ<strong>de</strong>re.


1. Baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler.<br />

Ungdomsfængsel som en særlig sanktionsform<br />

over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re blev indført<br />

med <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> straffelov.<br />

Den gamle straffelov af 1866 gav kun i<br />

meget begrænset omfang mulighed for hensyntagen<br />

til ung al<strong>de</strong>r ved fastsættelsen af<br />

<strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> reaktion. Vigtige ændringer<br />

blev gennemført ved straffelovstillægget<br />

af 1905 (midlertidig lov nr. 129 af 1. april<br />

1905, senere afløst af midlertidig lov nr. 63<br />

af 1. april 1911), som fastsatte <strong>de</strong>n kriminelle<br />

laval<strong>de</strong>r til 14 år og gav regler om tiltalefrafald<br />

over for personer un<strong>de</strong>r 18 år og<br />

om betinge<strong>de</strong> domme. Samtidig blev <strong>de</strong>r ved<br />

lov nr. 72 af 14. april 1905 om behandling<br />

af forbry<strong>de</strong>riske og forsømte børn og unge<br />

personer givet regler om værgerådsinstitutionen<br />

og om forsorgsmæssige foranstaltninger<br />

over for børn og unge, se herom Tyge Haarløv,<br />

Administrative opdragelsessanktioner<br />

(1952) s. 101 ff. På <strong>de</strong>tte grundlag udvikle<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong>n praksis, at straffesager mod personer<br />

un<strong>de</strong>r 18 år næsten altid blev afgjort<br />

med tiltalefrafald, og at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />

blev truffet beslutning ved værgerå<strong>de</strong>t om<br />

»tvangsopdragelse«, hvor <strong>de</strong>r var behov<br />

<strong>de</strong>rfor.<br />

For så vidt angår personer over 18 år,<br />

skete <strong>de</strong>r ikke på <strong>de</strong>tte stadium af udviklingen<br />

nogen ændring, men tanken om særlige<br />

strafformer over for unge - navnlig om en<br />

vi<strong>de</strong>reførelse af tvangsopdragelsens princip<br />

- meldte sig, da arbej<strong>de</strong>t med en almin<strong>de</strong>lig<br />

straffelovsreform blev indledt i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong><br />

år. De to første udkast (U I og II) begrænse<strong>de</strong><br />

sig dog i <strong>de</strong>t væsentlige til at foreslå<br />

visse straffe af såkaldt »arbejdsfængsel«<br />

fuldbyr<strong>de</strong>t i særlig anstalt eller anstaltsaf<strong>de</strong>ling,<br />

når <strong>de</strong>t dreje<strong>de</strong> sig om unge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Der var endnu tale om tidsbestemte<br />

Kapitel XL<br />

Ungdomsfængsel.<br />

straffe, men Torp foreslog, at prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

skulle kunne ske efter halv<strong>de</strong>len af<br />

straffeti<strong>de</strong>n, dog mindst 6 måne<strong>de</strong>r, og at en<br />

særlig fængselsret på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> skulle<br />

kunne forlænge <strong>de</strong>n idømte straf med indtil<br />

<strong>de</strong>t halve, dog ikke mere end 1 år ad gangen<br />

og ikke ud over <strong>de</strong>t fyldte 30. år; se U II §<br />

43, jfr. § 32. Torp benytte<strong>de</strong> i sine bemærkninger<br />

- men ikke i lovudkastet - betegnelsen<br />

»ungdomsfængsel« om <strong>de</strong>nne særlige<br />

form for arbejdsfængsel.<br />

De senere vedtagne regler om ungdomsfængsel<br />

blev i <strong>de</strong>res væsentlige træk fastlagt<br />

ved <strong>de</strong>t tredie straffelovsudkast, se U III §§<br />

43-44. Man fremhæve<strong>de</strong>, at reglerne var udformet<br />

som et forsøg på at overføre <strong>de</strong>t engelske<br />

»ßorstal-system«, <strong>de</strong>r var indført i<br />

1908, til danske forhold. Ungdomsfængsel<br />

skulle kunne anven<strong>de</strong>s i ste<strong>de</strong>t for almin<strong>de</strong>lig<br />

fængselsstraf over for personer mellem 16<br />

og 21 år (<strong>de</strong>n kriminelle laval<strong>de</strong>r var efter U<br />

III 14 år), og straffen var beregnet for »begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

professions- og vaneforbry<strong>de</strong>re«,<br />

som endnu kunne antages at være modtagelige<br />

for en gavnlig påvirkning gennem opdragen<strong>de</strong><br />

og uddannen<strong>de</strong> foranstaltninger, se<br />

mot. sp. 122 ff. Varighe<strong>de</strong>n af ophold i ungdomsfængsel<br />

skulle være mindst 1 og højst 3<br />

år; efter genindsættelse kunne <strong>de</strong>r ske forlængelse<br />

af maksimumti<strong>de</strong>n med højst 1 år,<br />

altså indtil 4 år.<br />

Blandt <strong>de</strong> ændringer, som fremkom ved<br />

<strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> regeringsforslag og behandlingen<br />

på rigsdagen, skal blot fremhæves, at al<strong>de</strong>rsgrænserne<br />

blev fastsat til 15-21 år i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med valget af 15 år som kriminel<br />

laval<strong>de</strong>r, og at <strong>de</strong>n i U III foreslåe<strong>de</strong> fængselsret<br />

blev erstattet af fængselsnævnet.<br />

Reglerne om ungdomsfængsel er senere<br />

un<strong>de</strong>rgået en række ændringer ved lovene<br />

nr. 120 af 17. maj 1956, nr. 163 af 31. maj


1961 og nr. 212 af 4. juni 1965, jfr. Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

1955-56, tillæg A, sp. 1273 f.,<br />

1960-61, tillæg A sp. 558 ff. og 1964-65,<br />

tillæg A sp. 961 f. De fleste af disse ændringer<br />

bygger på forslag fremsat af straffelovskommissionen<br />

af 1950 i <strong>de</strong>ns »<strong>Betænkning</strong><br />

vedrøren<strong>de</strong> ungdomskriminaliteten« (<strong>Betænkning</strong><br />

nr. 232, 1959). Om enkelthe<strong>de</strong>r<br />

vedrøren<strong>de</strong> reglerne om ungdomsfængsel og<br />

<strong>de</strong>res anven<strong>de</strong>lse i praksis henvises til <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong><br />

afsnit.<br />

I januar 1972 er <strong>de</strong>r i folketinget af medlemmer<br />

af partiet <strong>de</strong>t radikale venstre fremsat<br />

forslag om ophævelse af <strong>de</strong>n særlige strafart<br />

ungdomsfængsel (og af <strong>de</strong> to <strong>særforanstaltninger</strong><br />

arbejdshus og sikkerhedsforvaring,<br />

se herom ovenfor kap. IX). Der henvises<br />

herved til Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 1971-72 sp.<br />

2134 og sp. 2868-2888.<br />

2. Anstaltsmæssige forhold.<br />

(a) Et åbent ungdomsfængsel for mænd<br />

indrette<strong>de</strong>s allere<strong>de</strong> i 1933 på Søbysøgård 15<br />

Tabel XI. Belæg i ungdomsfængsel 1933-1971.<br />

1933<br />

1934<br />

1935<br />

1936<br />

1937<br />

1938<br />

1939<br />

1940<br />

1941<br />

1942<br />

1943<br />

1944<br />

1945<br />

1946<br />

1947<br />

1948<br />

1949<br />

1950<br />

1951<br />

1952<br />

1953<br />

1954<br />

1955<br />

15<br />

113<br />

km syd for O<strong>de</strong>nse, hvor <strong>de</strong>r fra 1934 var<br />

plads til godt 60 indsatte. Modtagelses- og<br />

isolationsaf<strong>de</strong>ling indrette<strong>de</strong>s i en fløj af Nyborg<br />

statsfængsel med plads til 20, fra 1939<br />

73 indsatte. Den nævnte kapacitet svare<strong>de</strong><br />

nogenlun<strong>de</strong> til ungdomsfængslets belæg i <strong>de</strong><br />

første år efter straffelovens ikrafttræ<strong>de</strong>n. I<br />

godt 20 år, indtil 1954, blev alle domme til<br />

ungdomsfængsel fuldbyr<strong>de</strong>t i disse to anstalter.<br />

En almin<strong>de</strong>lig oversigt over antallet af<br />

domme til ungdomsfængsel er givet ovenfor<br />

i tabel I. Nogle træk af <strong>de</strong>nne udvikling vil<br />

blive fremhævet i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med omtalen af <strong>de</strong> anstaltsmæssige forhold<br />

og domstolenes reaktionspraksis over for<br />

unge lovovertræ<strong>de</strong>re. Hertil kan føjes <strong>de</strong>n<br />

ne<strong>de</strong>nfor i tabel XI givne oversigt over belægget<br />

i ungdomsfængslets enkelte af<strong>de</strong>linger<br />

i hele perio<strong>de</strong>n fra 1933 til 1972. Også<br />

på <strong>de</strong>tte punkt henvises til bemærkningerne<br />

i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> fængselsvæsenets<br />

pladsbehov og udviklingen med hensyn til<br />

brug af anstalter af forskellig type.<br />

Nyborg «g» Møgel- ****: Vestre<br />

kær h g°7fd d - fængsel lait<br />

69<br />

80<br />

85<br />

94<br />

104<br />

112<br />

129<br />

136<br />

148<br />

180<br />

183<br />

178<br />

170<br />

141<br />

141<br />

179<br />

232<br />

211<br />

202<br />

190<br />

173<br />

146<br />

173


114<br />

Tallene er gengivet efter fængselsvæsenets årsberetninger og oplyser for hvert<br />

år belægget pr. 31. <strong>de</strong>cember. - Tal, <strong>de</strong>r er sat i parentes, angiver ikke belæg,<br />

men anstaltskapacitet.<br />

Fra 1955 skete <strong>de</strong>r en kraftig stigning i<br />

antallet af domfæl<strong>de</strong>lser til ungdomsfængsel.<br />

Me<strong>de</strong>ns tallet i hvert af årene 1953 og 1954<br />

hav<strong>de</strong> ligget mellem 60 og 70, skete <strong>de</strong>r i <strong>de</strong><br />

fire følgen<strong>de</strong> år henholdsvis 105, 142, 136<br />

og 157 domfæl<strong>de</strong>lser. Institutionernes belæg<br />

øge<strong>de</strong>s tilsvaren<strong>de</strong>; me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r i 1953-55<br />

var mellem 146 og 173 indsatte i ungdomsfængsel,<br />

steg belægget i <strong>de</strong> tre følgen<strong>de</strong> år til<br />

henholdsvis 219, 225 og 277 (alle tal angiver<br />

belæg ved årets udgang, jfr. tabellen).<br />

Den nye praksis over for lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

mellem 18 og 21 år kan i korthed beskrives<br />

såle<strong>de</strong>s, at man i højere grad end hidtil betone<strong>de</strong><br />

et valg mellem betinget dom og ungdomsfængsel,<br />

me<strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lsen af almin<strong>de</strong>lig<br />

frihedsstraf blev reduceret. Der var i<br />

<strong>de</strong>t store og hele enighed om, at frihedsberøvelse<br />

over for <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe bur<strong>de</strong> undgås,<br />

hvor <strong>de</strong>t var muligt, specielt når <strong>de</strong>r var<br />

grundlag for at nære forventninger til et forsorgsarbej<strong>de</strong><br />

i forbin<strong>de</strong>lse med betinget dom,<br />

og at man på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> måtte lægge<br />

vægt på, at en frihedsberøvelse, når <strong>de</strong>n var<br />

indiceret af tiltaltes personlige og sociale forhold,<br />

herun<strong>de</strong>r tidligere kriminalitet, mest<br />

muligt fik <strong>de</strong>n særlige opdragen<strong>de</strong> og uddannen<strong>de</strong><br />

karakter, som ken<strong>de</strong>tegne<strong>de</strong> ungdomsfængsel.<br />

For så vidt angår unge un<strong>de</strong>r 18 år,<br />

var <strong>de</strong>r ikke tale om radikale ændringer i<br />

praksis med hensyn til tiltalefrafald og vilkår<br />

om børne- og ungdomsforsorg, men <strong>de</strong>r<br />

var dog en ten<strong>de</strong>ns til at anven<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

i vi<strong>de</strong>re omfang, jfr. herom ne<strong>de</strong>nfor<br />

s. 119.<br />

(b) I sin <strong>Betænkning</strong> vedrøren<strong>de</strong> ungdomskriminaliteten<br />

(1959) gav straffelovskommissionen<br />

udtryk for tilslutning til <strong>de</strong><br />

her omtalte almin<strong>de</strong>lige retningslinier. Man<br />

fremhæve<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r fortsat<br />

ville være adskillige tilfæl<strong>de</strong>, hvor almin<strong>de</strong>lig<br />

frihedsstraf måtte foretrækkes fremfor<br />

ungdomsfængsel i sager mod 18-20 årige,<br />

bl. a. hvor et behov for opdragen<strong>de</strong> og oplæren<strong>de</strong><br />

foranstaltninger ikke var til ste<strong>de</strong>,<br />

eller hvor <strong>de</strong>n pådømte kriminalitet ikke var<br />

bety<strong>de</strong>lig nok til at danne grundlag for dom<br />

til ungdomsfængsel, men hvor <strong>de</strong>t på <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> var nødvendigt af general- eller<br />

specialpræventive grun<strong>de</strong> at dømme til ubetinget<br />

fængsel. For så vidt angår personer<br />

un<strong>de</strong>r 18 år tog straffelovskommissionen afstand<br />

fra en af og til fremført tanke om, at<br />

anven<strong>de</strong>lsen af frihedsstraf bur<strong>de</strong> afskæres<br />

for <strong>de</strong>nne gruppes vedkommen<strong>de</strong>. Der henvises<br />

herved til <strong>Betænkning</strong> 1959. s. 39 ff.<br />

og 70 ff.


Det måtte endnu i 1959 stille sig noget<br />

uvist, om <strong>de</strong>r var grundlag for en fortsat formindsket<br />

anven<strong>de</strong>lse af almin<strong>de</strong>lig frihedsstraf<br />

og en fortsat stigning i antallet af<br />

domme til ungdomsfængsel. Domstolenes<br />

praksis hav<strong>de</strong> imidlertid allere<strong>de</strong> skabt så<br />

store pladsproblemer for fængselsvæsenet, at<br />

<strong>de</strong>r var behov for en planlægning med hensyn<br />

til antallet og størrelsen af institutioner<br />

til fuldbyr<strong>de</strong>lse af ungdomsfængsel. Straffelovskommissionen<br />

tog i nær kontakt med direktoratet<br />

for fængselsvæsenet stilling til<br />

disse spørgsmål.<br />

Allere<strong>de</strong> i 1954 var et nyt åbent ungdomsfængsel<br />

i Møgelkær taget i brug, og i april<br />

1959 var <strong>de</strong>r et samlet belæg i ungdomsfængslerne<br />

på 273, som for<strong>de</strong>lte sig med omtrent<br />

lige mange i Nyborg, Søbysøgård og<br />

Møgelkær. Hertil kom ca. »30 ventere« i arresthus.<br />

Nogle få måne<strong>de</strong>r senere blev <strong>de</strong>r<br />

y<strong>de</strong>rligere indrettet en mindre af<strong>de</strong>ling af<br />

ungdomsfængslet på Kærshovedgård, hvor<br />

man i <strong>de</strong>n første perio<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> et belæg mellem<br />

20 og 30.<br />

Straffelovskommissionen skønne<strong>de</strong>, at en<br />

mere varig anstaltsordning for ungdomsfængslet<br />

bur<strong>de</strong> baseres på et behov for ca.<br />

375 pladser (heri indbefattet en vis pladsreserve).<br />

I overvejelserne vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n anstaltsmæssige<br />

kapacitet inddrog man et problem,<br />

som hav<strong>de</strong> været rejst bå<strong>de</strong> i straffelovskommissionen<br />

og andre ste<strong>de</strong>r, nemlig<br />

spørgsmålet om anstaltsmæssig differentiering<br />

med henblik på forskellige kategorier af<br />

domfældte. Det var blevet fremhævet, at<br />

ungdomsfængslet i en årrække hav<strong>de</strong> modtaget<br />

adskillige domfældte, <strong>de</strong>r afveg fra <strong>de</strong>t<br />

ved straffelovens vedtagelse forudsatte »normalklientel«<br />

ved at være præget af karakter<strong>de</strong>fekter<br />

eller intelligens<strong>de</strong>fekter. Man<br />

kunne med en vis forenkling tale om en psykopatgruppe<br />

og en sinkegruppe. En opgørelse<br />

foretaget af anstaltsle<strong>de</strong>rne i maj 1957<br />

gav <strong>de</strong>t resultat, at ud af ungdomsfængslets<br />

samle<strong>de</strong> belæg måtte ca. 80 pct. skønnes<br />

bedst anbragt i en normalanstalt, me<strong>de</strong>ns ca.<br />

8 pct. bur<strong>de</strong> anbringes i en særlig sinkeaf<strong>de</strong>ling<br />

og ca. 12 pct. i en særlig af<strong>de</strong>ling for<br />

psykopater. Straffelovskommissionen gik på<br />

grundlag af udtalelser fra <strong>de</strong>n fængselsmæssige<br />

sagkundskab ud fra, at <strong>de</strong>tte behov for<br />

<strong>de</strong>ling af klientellet bur<strong>de</strong> imø<strong>de</strong>kommes ved<br />

indretning af to nye særaf<strong>de</strong>linger. Når hertil<br />

kom forslag om en ny modtagelsesaf<strong>de</strong>-<br />

115<br />

ling, en ny normalaf<strong>de</strong>ling og to nye udgangshjem<br />

(<strong>de</strong> to sidstnævnte beregnet for<br />

anbringelse af små grupper af domfældte<br />

un<strong>de</strong>r meget frie forhold), fremkom <strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong><br />

plan for en anstaltsordning for ungdomsfængslet,<br />

udarbej<strong>de</strong>t af direktoratet for<br />

fængselsvæsenet:<br />

Antal<br />

pladser<br />

ca.<br />

Ny modtagelsesaf<strong>de</strong>ling i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med særaf<strong>de</strong>ling for psykopater .... 50<br />

Normalaf <strong>de</strong>linger<br />

Sobysøgård 90<br />

Møgelkær 90<br />

Ny af<strong>de</strong>ling 60<br />

Nye særaf<strong>de</strong>linger<br />

for sinker 25<br />

for psykopater 40<br />

Nye udgangshjem<br />

til Søbysøgård 10<br />

til Møgelkær 10<br />

I alt 375<br />

(c) De anstaltsmæssige problemer blev<br />

genstand for vi<strong>de</strong>re overvejelse i et af justitsministeriet<br />

i 1960 nedsat udvalg, som bl. a.<br />

hav<strong>de</strong> til opgave af drøfte en udbygning af<br />

ungdomsfængslerne i overensstemmelse med<br />

forslagene i straffelovskommissionens betænkning.<br />

Udvalget afgav særskilt betænkning<br />

om <strong>de</strong>nne <strong>de</strong>l af kommissoriet i 1962,<br />

<strong>Betænkning</strong> I vedrøren<strong>de</strong> udbygning af ungdomsfængslerne<br />

m. m. (Bet. nr. 309/1962).<br />

På grundlag af opgørelser over domfæl<strong>de</strong>lser<br />

og anstaltsbelæg efter 1959 måtte udvalget<br />

konklu<strong>de</strong>re, at skønnet over <strong>de</strong>t forvente<strong>de</strong><br />

pladsbehov måtte revi<strong>de</strong>res. Anstalternes<br />

samle<strong>de</strong> belæg, <strong>de</strong>r som nævnt<br />

hav<strong>de</strong> været 273 i april 1959, var i januar<br />

1962 steget til 354, hvortil kom 45 »ventere«<br />

i arresthus. Udvalget regne<strong>de</strong> med en<br />

fortsat stigning og antog, at en udbygning af<br />

institutionerne måtte baseres på et behov for<br />

525 pladser: i <strong>de</strong>tte tal var endda ikke indregnet<br />

nogen reservekapacitet. Med hensyn<br />

til <strong>de</strong> enkelte led i anstaltssystemet kom udvalget<br />

på nogle punkter til resultater, <strong>de</strong>r afveg<br />

fra fængselsdirektoratets og straffelovskommissionens<br />

forslag af 1959. Dette gjaldt<br />

såle<strong>de</strong>s behovet for anbringelse i lukket af<strong>de</strong>ling,<br />

indretningen af en modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />

og <strong>de</strong> to særanstalter for psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

personer. Hvad <strong>de</strong>t sidste punkt


angår, fandt man, at en anbringelse af sinker<br />

sammen med andre domfældte måtte foretrækkes<br />

fremfor anbringelse i en særanstalt,<br />

og at heller ikke forslaget om en særaf<strong>de</strong>ling<br />

for <strong>de</strong> karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong> bur<strong>de</strong> fasthol<strong>de</strong>s,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> mest påtrængen<strong>de</strong> behandlingsproblemer<br />

med hensyn til <strong>de</strong>nne gruppe<br />

kunne løses ved brug af en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling<br />

i tilknytning til <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel.<br />

Hvad en<strong>de</strong>lig angik forslaget af<br />

1959 om to mindre udgangshjem, kunne udvalget<br />

vel tiltræ<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne tanke, men fandt<br />

<strong>de</strong>t ikke for ti<strong>de</strong>n påkrævet at gå vi<strong>de</strong>re med<br />

konkrete forslag herom.<br />

Udvalgets forslag om et fremtidigt anstaltssystem<br />

kom til at se såle<strong>de</strong>s ud:<br />

Antal<br />

pladser<br />

ca.<br />

Modtagelsesaf<strong>de</strong>ling 65<br />

Lukket af<strong>de</strong>ling med isolationsaf<strong>de</strong>ling 90<br />

Psykiatrisk af<strong>de</strong>ling 20<br />

Normalaf<strong>de</strong>linger<br />

Søbysøgård 90<br />

Møgelkær 90<br />

Kærshovedgård 80<br />

Nr. Sne<strong>de</strong> 90<br />

lait 525<br />

Udover <strong>de</strong>n nødvendige forøgelse af <strong>de</strong>n<br />

samle<strong>de</strong> kapacitet pege<strong>de</strong> udvalget på etableringen<br />

af en ny modtagelsesaf<strong>de</strong>ling som <strong>de</strong>n<br />

opgave, <strong>de</strong>r i første række måtte løses. Man<br />

hav<strong>de</strong> si<strong>de</strong>n 1961 benyttet en fløj af Vestre<br />

fængsel i København som almin<strong>de</strong>lig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />

for at kunne frigøre ungdomsfængslet<br />

i Nyborg til anven<strong>de</strong>lse som isolationsaf<strong>de</strong>ling,<br />

psykiatrisk af<strong>de</strong>ling og almin<strong>de</strong>lig,<br />

lukket af<strong>de</strong>ling. Det var en meget dårlig<br />

løsning på ungdomsfængslernes modtagelsesproblem,<br />

ikke mindst når ophol<strong>de</strong>ne i Vestre<br />

fængsel trak i langdrag på grund af venteti<strong>de</strong>r<br />

i <strong>de</strong> andre af<strong>de</strong>linger. Udvalget udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

forslag om opførelse af en ny, selvstændig<br />

modtagelsesaf<strong>de</strong>ling.<br />

I udvalgets <strong>Betænkning</strong> II vedrøren<strong>de</strong><br />

fængselsvæsenets anstaltsorganisation (<strong>Betænkning</strong><br />

nr. 383/1965), som mest handle<strong>de</strong><br />

om andre anstaltsproblemer, hav<strong>de</strong> man<br />

lejlighed til at gøre nogle suppleren<strong>de</strong> bemærkninger<br />

på grundlag af erfaringerne fra<br />

<strong>de</strong> mellemliggen<strong>de</strong> år. Man anslog nu <strong>de</strong>t<br />

samle<strong>de</strong> pladsbehov til 540, foreslog en mindre<br />

forøgelse af <strong>de</strong>n planlagte modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />

og en væsentlig forøgelse af <strong>de</strong>t luk-<br />

116<br />

ke<strong>de</strong> ungdomsfængsels an<strong>de</strong>l af anstalten i<br />

Nyborg, men mente til gengæld at kunne<br />

la<strong>de</strong> Kærshovedgård udgå af planerne om<br />

<strong>de</strong> åbne normalanstalter, såfremt Nr. Sne<strong>de</strong><br />

som oprin<strong>de</strong>lig foreslået blev inddraget<br />

un<strong>de</strong>r ungdomsfængslerne. Denne let revi<strong>de</strong>re<strong>de</strong><br />

plan bygge<strong>de</strong> bl. a. på en forudsætning<br />

om, at <strong>de</strong>r ville blive behov for relativt flere<br />

pladser i lukket af<strong>de</strong>ling, relativt færre i <strong>de</strong><br />

åbne.<br />

(d) Udvalgets forslag blev ikke gennemført.<br />

Det lykke<strong>de</strong>s i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år fængselsvæsenet<br />

at klare pladsproblemerne ved anven<strong>de</strong>lse<br />

af af<strong>de</strong>lingerne i Nyborg, Søbysøgård,<br />

Møgelkær og Kærshovedgård. Hvad<br />

angår <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> modtagelsesaf<strong>de</strong>ling,<br />

blev <strong>de</strong>r købt grund til formålet i Ringe på<br />

Fyn, men fængselsdirektoratet ændre<strong>de</strong> senere<br />

sine planer såle<strong>de</strong>s, at man beslutte<strong>de</strong><br />

at bygge et nyt selvstændigt lukket ungdomsfængsel<br />

på <strong>de</strong>tte sted, ikke en modtagelsesaf<strong>de</strong>ling.<br />

Man var kommet til <strong>de</strong>t resultat, at<br />

<strong>de</strong> bygningsmæssige mangler gjor<strong>de</strong> sig mest<br />

føleligt gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel,<br />

som - i modsætning til modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen<br />

- hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>n funktion at<br />

indgå i <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> behandlingssystem, og<br />

som huse<strong>de</strong> <strong>de</strong>n vanskeligste <strong>de</strong>l af ungdomsfængslets<br />

klientel, ofte for langvarige<br />

opholdsti<strong>de</strong>r. Der var endvi<strong>de</strong>re tegn på en<br />

principiel omvur<strong>de</strong>ring af modtagelsesstadiets<br />

betydning, i<strong>de</strong>t man overveje<strong>de</strong>, om ikke<br />

<strong>de</strong>t var rigtigt at sigte på en mere kortvarig<br />

modtagelsesprocedure og i et vist omfang en<br />

henlæggelse af modtagelsesstadiet til ungdomsfængslets<br />

almin<strong>de</strong>lige af<strong>de</strong>linger. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

gav i en skrivelse af 4. juli 1966<br />

til justitsministeriet udtryk for tilslutning til<br />

<strong>de</strong> anførte synspunkter og til <strong>de</strong>n ændre<strong>de</strong><br />

prioritering med hensyn til bygningsplanerne.<br />

Den centrale modtagelsesaf<strong>de</strong>ling blev<br />

nedlagt i 1969. Fra november 1969 ophørte<br />

endvi<strong>de</strong>re brugen af Kærshovedgård som<br />

ungdomsfængsel. Anstalten, <strong>de</strong>r var mindre<br />

end <strong>de</strong> to andre åbne ungdomsfængsler og<br />

hav<strong>de</strong> færre mulighe<strong>de</strong>r for beskæftigelse og<br />

oplæring, var især blevet brugt til anbringelse<br />

af personer, <strong>de</strong>r blev genindsat efter<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse fra Søbysøgård eller Møgelkær,<br />

eller som i øvrigt frembød særlige adfærdsvanskelighe<strong>de</strong>r.<br />

Om klientellets for<strong>de</strong>ling på <strong>de</strong> to åbne af-


<strong>de</strong>linger bemærkes, at Søbysøgård tidligere i<br />

almin<strong>de</strong>lighed modtog <strong>de</strong>n mindst belaste<strong>de</strong><br />

gruppe, me<strong>de</strong>ns Møgelkærs belæg var stærkere<br />

præget af mentale <strong>de</strong>fekter og hav<strong>de</strong> en<br />

mere omfatten<strong>de</strong> kriminalitet og flere anbringelser<br />

un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg.<br />

1 dag er <strong>de</strong>r imidlertid ikke forskel på <strong>de</strong>t<br />

ungdomsfængselsklientel, <strong>de</strong>r anbringes i <strong>de</strong><br />

to af<strong>de</strong>linger.<br />

Som følge af <strong>de</strong>t dalen<strong>de</strong> antal ungdomsfængselsfanger<br />

begyndte man for nogle år<br />

si<strong>de</strong>n at optage også almin<strong>de</strong>lige statsfængselsfanger<br />

i <strong>de</strong> to nævnte anstalter. Der er<br />

her en væsentlig forskel i <strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r<br />

modtages henholdsvis i Søbysøgård og i Møgelkær.<br />

Me<strong>de</strong>ns Søbysøgård såle<strong>de</strong>s normalt<br />

modtager unge førstegangsstraffe<strong>de</strong> med relativt<br />

lange straffe, ofte så lange, at <strong>de</strong> i opholdsti<strong>de</strong>n<br />

nærmer sig <strong>de</strong>t normale førstegangsophold<br />

i ungdomsfængsel, modtager<br />

Møgelkær normalt lidt ældre (d. v. s. ældre<br />

end <strong>de</strong>t normale ungdomsfængselsklientel)<br />

førstegangsstraffe<strong>de</strong> med så korte frihedsstraffe,<br />

at <strong>de</strong>r ikke kan blive tale om prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />

3. Ungdomsfængslets klientel.<br />

(a) Efter <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lige affattelse af<br />

strfl. § 41 gik <strong>de</strong>n al<strong>de</strong>rsmæssige betingelse<br />

for dom til ungdomsfængsel ud på, at tiltalte<br />

skulle være mellem 15 og 21 år på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

Ved lovændring af 1961 ændre<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong>tte kriterium til at angå al<strong>de</strong>ren på<br />

domsti<strong>de</strong>n. Samtidig tilføje<strong>de</strong>s en bestemmelse<br />

om, at også en person mellem 21 og<br />

23 år kan dømmes til ungdomsfængsel, når<br />

særlige grun<strong>de</strong> taler <strong>de</strong>rfor. Hverken før<br />

eller efter <strong>de</strong>nne lovændring har ungdomsfængsel<br />

haft praktisk betydning i sager mod<br />

unge, <strong>de</strong>r var fyldt 21 år på domsti<strong>de</strong>n.<br />

Om afgrænsningen af ungdomsfængslets<br />

klientel siges i øvrigt ikke noget i loven, bortset<br />

fra at <strong>de</strong>t af reglen i § 41, stk. 2, om fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />

af ungdomsfængsel kan udle<strong>de</strong>s,<br />

at <strong>de</strong>r også ved dommen skal lægges vægt<br />

på, om <strong>de</strong>r foreligger et behov for social og<br />

karaktermæssig udvikling gennem arbejdstræning,<br />

oplæring og un<strong>de</strong>rvisning.<br />

Også på <strong>de</strong>tte punkt er reglernes udformning<br />

resultatet af lovændringer i 1961. I<br />

sin oprin<strong>de</strong>lige affattelse udtalte § 41, stk. 1,<br />

at <strong>de</strong>t skulle dreje sig om »en forbry<strong>de</strong>lse,<br />

<strong>de</strong>r må anses som udslag af forbry<strong>de</strong>riske til-<br />

117<br />

bøjelighe<strong>de</strong>r eller af hang til lediggang eller<br />

til at søge slet selskab«. I <strong>Betænkning</strong> 1959<br />

s. 52 hed <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>nne formulering efter<br />

straffelovskommissionens opfattelse rumme<strong>de</strong><br />

»en for snæver og i <strong>de</strong>t hele mindre tilfredsstillen<strong>de</strong><br />

karakteristik af lovovertræ<strong>de</strong>rnes<br />

personlighedsmæssige forhold«.<br />

Straffelovens forarbej<strong>de</strong>r fremhæve<strong>de</strong>, at<br />

ungdomsfængsel er en foranstaltning over for<br />

unge, <strong>de</strong>r »er kommet så vidt ind på forbry<strong>de</strong>rbanen,<br />

at <strong>de</strong> må betegnes som begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

professions- og vaneforbry<strong>de</strong>re«. En mere<br />

præcis karakteristik af klientellet blev ikke<br />

søgt formuleret, men <strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong>s dog,<br />

at man måtte se bort fra tilfæl<strong>de</strong>, hvor kriminaliteten<br />

måtte antages at have mere tilfældige<br />

miljøbetinge<strong>de</strong> årsager, og at <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ville være tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> tiltalte<br />

måtte skønnes at være så forhær<strong>de</strong><strong>de</strong>,<br />

at <strong>de</strong>r ikke kunne næres forventninger om<br />

resultater af en opdragen<strong>de</strong> og oplæren<strong>de</strong><br />

påvirkning. I <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe måtte<br />

almin<strong>de</strong>lig straf og efter omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

psykopatforvaring komme i betragtning. Se<br />

til <strong>de</strong>t anførte navnlig U III sp. 109 og 123,<br />

rigsadvokatens cirkulære af 7. <strong>de</strong>cember<br />

1932 pkt. I A og Krabbe i Seks Foredrag<br />

over Borgerlig Straffelov (tillæg til Ugeskrift<br />

for Retsvæsen 1932) s. 19 ff.<br />

(b) Ungdomsfængsel fik efterhån<strong>de</strong>n en<br />

ganske bety<strong>de</strong>lig anven<strong>de</strong>lse over for personer,<br />

som frembød særlige behandlingsproblemer.<br />

Straffelovskommissionen udtalte i sin<br />

betænkning af 1959 s. 43, at <strong>de</strong>nne udvikling<br />

måtte anses for velbegrun<strong>de</strong>t:<br />

»Selvom behandlingen i ungdomsfængslet ikke<br />

i første række har været tilrettelagt med psykisk<br />

afvigen<strong>de</strong> personer for øje, har <strong>de</strong>t dog i mange<br />

tilfæl<strong>de</strong> været klart, at <strong>de</strong>nne sanktionsform var<br />

<strong>de</strong>n relativt bedst egne<strong>de</strong> og bur<strong>de</strong> foretrækkes<br />

fremfor ubetinget tidsbestemt straf, betinget domfæl<strong>de</strong>lse<br />

etc. Inspektøren for ungdomsfængslet på<br />

Søbysøgård har da også hyppigt i udtalelser afgivet<br />

un<strong>de</strong>r verseren<strong>de</strong> straffesager anbefalet, at man<br />

i ungdomsfængslet modtog unge lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

som afveg væsentligt fra <strong>de</strong>t normale belæg,<br />

selvom <strong>de</strong> kunne blive en belastning for <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />

behandlingsarbej<strong>de</strong> i institutionen«.<br />

Der forelå for straffelovskommissionen en<br />

erklæring fra direktoratet for fængselsvæsenet<br />

in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong> anstaltsmæssige<br />

problemer vedrøren<strong>de</strong> to hovedgrupper<br />

af personer, som frembød særlige<br />

behandlingsproblemer: sinkerne og <strong>de</strong><br />

karaktermæssigt stærkt afvigen<strong>de</strong> (psykopa-


tisk præge<strong>de</strong>). Som <strong>de</strong>t er omtalt ovenfor,<br />

førte drøftelserne om disse persongrupper til<br />

forslag om oprettelse af to særaf<strong>de</strong>linger in<strong>de</strong>nfor<br />

ungdomsfængslet. Man gik ud fra, at<br />

en sådan ordning <strong>de</strong>ls ville skabe mere hensigtsmæssige<br />

behandlingsrammer overfor <strong>de</strong><br />

to grupper, <strong>de</strong>ls virke aflasten<strong>de</strong> på <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige,<br />

åbne ungdomsfængsler, såle<strong>de</strong>s at<br />

behandlingen her kunne udfol<strong>de</strong> sig mere<br />

uforstyrret i overensstemmelse med <strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>lige<br />

forudsætninger om klientellet og om<br />

opdragelsens karakter. Det er også omtalt<br />

ovenfor, at <strong>de</strong>nne tanke om særanstalter få<br />

år senere blev forladt. Derimod blev <strong>de</strong>r i<br />

1962 indrettet en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling i ungdomsfængslet<br />

i Nyborg.<br />

Unge med udtalte karakter<strong>de</strong>fekter og<br />

svære sociale tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r har i<br />

stigen<strong>de</strong> grad voldt problemer i ungdomsfængslerne.<br />

Der foreligger ikke un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />

som kan belyse i statistisk form, om <strong>de</strong>r<br />

i <strong>de</strong> sidste årtier er sket en forgrovelse af<br />

ungdomskriminaliteten og en stigning i antallet<br />

af unge lovovertræ<strong>de</strong>re af kompliceret<br />

type, men erfaringerne fra ungdomsfængslerne<br />

ty<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>nne retning, også når man ser<br />

bort fra <strong>de</strong> særlige problemer, som <strong>de</strong>t øge<strong>de</strong><br />

narkotikamisbrug har skabt i <strong>de</strong> seneste år.<br />

Af en opgørelse foretaget af B. Paludan-Miiller<br />

i 1967 fremgik, at mellem 10 og 20 pct.<br />

af <strong>de</strong> nydomfældte i årene 1964-66 blev flyttet<br />

direkte fra modtagelsesaf<strong>de</strong>ling til <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />

ungdomsfængsel. Af <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r blev flyttet<br />

til åben anstalt, flytte<strong>de</strong>s lidt over en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l<br />

senere til lukket ungdomsfængsel på<br />

grund af undvigelse, u<strong>de</strong>blivelse fra orlov,<br />

psykiatriske eller disciplinære årsager m. v.<br />

Alt i alt passere<strong>de</strong> mellem en tredje<strong>de</strong>l og<br />

halv<strong>de</strong>len <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel, og<br />

omkring en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l forblev i <strong>de</strong>nne af<strong>de</strong>ling<br />

indtil løsla<strong>de</strong>lsen. Se herved NTfK 1966<br />

s. 208.<br />

(c) Det er vanskeligt at give en almin<strong>de</strong>lig<br />

karakteristik af klientellet i ungdomsfængsel,<br />

men visse træk kan dog fremhæves<br />

<strong>de</strong>ls på grundlag af statistiske opgørelser,<br />

<strong>de</strong>ls med støtte i udtalelser fra ungdomsfængslernes<br />

le<strong>de</strong>re og psykiatere m. fl.<br />

Der er foretaget en gennemgang af et materiale<br />

beståen<strong>de</strong> af 82 personer, som blev<br />

indsat 1. gang i ungdomsfængsel i perio<strong>de</strong>n<br />

fra 1. januar til 30. juni 1971, altså første<br />

halv<strong>de</strong>l af året. Oplysningerne er baseret på<br />

udskrifter af stamrullerne. Vedrøren<strong>de</strong> en<br />

118<br />

sammenligning mellem <strong>de</strong>tte materiale og en<br />

mindre gruppe specielt beståen<strong>de</strong> af domfældte<br />

un<strong>de</strong>r 18 år henvises til bemærkningerne<br />

i et følgen<strong>de</strong> afsnit. Un<strong>de</strong>rsøgelsen er<br />

optaget som bilag nr. 11 til betænkningen. I<br />

<strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal kun gengives nogle hovedtræk<br />

af un<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Af <strong>de</strong> 82 personer hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>t store flertal<br />

været un<strong>de</strong>rgivet børne- og ungdomsforsorg;<br />

kun ca. 18 pct. hav<strong>de</strong> ikke været un<strong>de</strong>r forsorg.<br />

46 pct. hav<strong>de</strong> haft ophold på ungdomshjem;<br />

hertil kom en række andre institutionsophold;<br />

godt en tredje<strong>de</strong>l hav<strong>de</strong> ikke<br />

haft noget ophold på institution. 41 pct.<br />

hav<strong>de</strong> opholdt sig mindst 1 år på institution,<br />

heraf 28 pct. mindst 2 år og 20 pct. mindst 3<br />

år. 73 pct. hav<strong>de</strong> forladt folkeskolen u<strong>de</strong>n afgangsexamen.<br />

55 pct. var ufaglærte; 49 pct.<br />

var arbejdsløse umid<strong>de</strong>lbart før <strong>de</strong> begik<br />

<strong>de</strong>res kriminelle handlinger, hvortil kom 24<br />

pct. med skiften<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong> og 9 pct. institutionsanbragte.<br />

Hvad angår tidligere kriminalitet var <strong>de</strong>r<br />

kun i 10 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne ikke registreret<br />

nogen sanktion, me<strong>de</strong>ns 73 pct. hav<strong>de</strong> modtaget<br />

et eller flere tiltalefrafald, 43 pct. betinget<br />

dom og 20 pct. været idømt ubetinget<br />

frihedsstraf. I <strong>de</strong>n dom, som førte til ungdomsfængsel,<br />

var <strong>de</strong>r i 56 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne<br />

medoptaget tidligere betinget tiltalefrafald<br />

eller betinget dom.<br />

I <strong>de</strong>n nu pådømte kriminalitet forekom i<br />

89 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne indbrud (heraf i 11<br />

pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne indbrud i lægekonsultation,<br />

apotek o. 1.) og i 75 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne<br />

brugstyveri af motorkøretøj. 15 pct. var<br />

dømt bl. a. for overtræ<strong>de</strong>lse af loven om euforiseren<strong>de</strong><br />

stoffer.<br />

90 pct. af <strong>de</strong> domfældte hav<strong>de</strong> begået<br />

<strong>de</strong>res kriminelle handlinger sammen med<br />

andre.<br />

60 pct. af <strong>de</strong> domfældte brugte lejlighedsvis<br />

eller regelmæssigt hash, 53 pct. andre<br />

stoffer. Hos 45 pct. forelå lejlighedsvis eller<br />

regelmæssigt sprøjtemisbrug. En tredie<strong>de</strong>l af<br />

samtlige hav<strong>de</strong> alkoholproblemer, hvis karakter<br />

ikke er nærmere beskrevet.<br />

De nævnte tal vedrøren<strong>de</strong> tidligere institutionsophold<br />

og an<strong>de</strong>n forsorg, arbejdsløshed<br />

og arbejdsmæssig ustabilitet, tidligere <strong>strafferetlige</strong><br />

sanktioner, nuværen<strong>de</strong> kriminalitet<br />

og stofmisbrug giver et vist bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong>n<br />

overor<strong>de</strong>ntlig ugunstige baggrund for dommen<br />

til ungdomsfængsel. Derimod oplyser


tallene ikke noget nærmere om arten og gra<strong>de</strong>n<br />

af <strong>de</strong> sociale og personlighedsmæssige<br />

problemer hos <strong>de</strong> domfældte, som bestemmer<br />

vilkårene for anstalternes behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />

Der foreligger alvorlige karaktermæssige<br />

afvigelser hos en væsentlig <strong>de</strong>l af klientellet.<br />

I nogle tilfæl<strong>de</strong> har dom til forvaring eller<br />

særfængsel været på tale, ligesom <strong>de</strong>t forekommer,<br />

at <strong>de</strong>r af fængselsnævnet træffes<br />

bestemmelse om overførelse fra ungdomsfængsel<br />

til særfængsel i medfør af strfl. § 41,<br />

stk. 4.<br />

Hos <strong>de</strong> unge, som forsøges anbragt i åben<br />

af<strong>de</strong>ling, foreligger ofte svær milieuska<strong>de</strong> og<br />

neurotisk udvikling. Fængselslægen i Møgelkær<br />

har fremhævet, at <strong>de</strong> unge allere<strong>de</strong> i<br />

skoleti<strong>de</strong>n har »frembudt reaktive symptomer<br />

med tilhøren<strong>de</strong> trivsels- eller udviklingsproblemer,<br />

hvilket ty<strong>de</strong>r på, at forebyggen<strong>de</strong><br />

og mentalt saneren<strong>de</strong> foranstaltninger må<br />

sættes ind på et meget tidligere tidspunkt,<br />

end <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t« (K. J. Ebbe i Beretning<br />

om fængselsvæsenet 1967 s. 27).<br />

Som ovenfor nævnt har ungdomsfængslet<br />

gennem mange år modtaget et bety<strong>de</strong>ligt<br />

antal unge lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r er præget af<br />

intelligens<strong>de</strong>fekter. Det er muligt, at antallet<br />

af sinker har været stigen<strong>de</strong>, jfr. herved<br />

Aage Hansen i Beretning om fængselsvæse-<br />

119<br />

net 1965-66 s. 35. En un<strong>de</strong>rsøgelse af 100<br />

ungdomsfængselsfanger, modtaget i Møgelkær<br />

fra maj 1969 til <strong>de</strong>cember 1970, viste,<br />

at 4 pct. kunne klassificeres som godt begave<strong>de</strong>,<br />

65 pct. som fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor normalområ<strong>de</strong>t<br />

(heraf 42 pct. i <strong>de</strong>n tunge en<strong>de</strong>),<br />

30 pct. var sinker (heraf 2 i grænseområ<strong>de</strong>t<br />

til <strong>de</strong>bilitet) og 1 som åndssvag. Der henvises<br />

herved til Astrid Stenkil<strong>de</strong> i NTfK 1971<br />

s. 300 ff.<br />

4. Særligt om unge un<strong>de</strong>r 18 år.<br />

(a) Ungdomsfængsel kan anven<strong>de</strong>s over<br />

for personer mellem 15 og (normalt) 21 år.<br />

Som følge af praksis med hensyn til tiltalefrafald<br />

mod vilkår om børne- og ungdomsforsorg<br />

overfor unge un<strong>de</strong>r 18 år har ungdomsfængsel<br />

altid ganske overvejen<strong>de</strong> været<br />

anvendt i sager mod personer i al<strong>de</strong>rsgruppen<br />

18-20 år. Ifølge en opgørelse i straffelovskommissionens<br />

betænkning af 1959 udgjor<strong>de</strong><br />

personer un<strong>de</strong>r 18 år på domstidspunktet<br />

i perio<strong>de</strong>n 1947-1953 9 pct. af<br />

samtlige til ungdomsfængsel domfældte.<br />

Denne procent øge<strong>de</strong>s senere noget og har,<br />

som <strong>de</strong>t fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabel, <strong>de</strong>r<br />

bygger på <strong>de</strong>n officielle kriminalstatistik, ligget<br />

omkring 20 pct. i <strong>de</strong> fleste år mellem<br />

1959 og 1970.


Spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse af dom til<br />

ungdomsfængsel overfor <strong>de</strong>n yngste al<strong>de</strong>rsgruppe<br />

blev behandlet af straffelovskommissionen<br />

i <strong>Betænkning</strong> 1959. Kommissionen<br />

søgte at komme til klarhed over, om <strong>de</strong>r var<br />

hold i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n fremførte påstand, at<br />

man i dansk praksis var tilbøjelig til at fortsætte<br />

for længe med tiltalefrafald og børneforsorg<br />

overfor unge lovovertræ<strong>de</strong>re (anf.<br />

st. s. 29 ff.). Det måtte naturligvis navnlig<br />

blive ungdomsfængsel, <strong>de</strong>r kom i betragtning,<br />

hvis man i vi<strong>de</strong>re omfang end hidtil<br />

skulle sætte tidligt ind med en strafferetlig<br />

reaktion.<br />

Straffelovskommissionen fandt alt i alt<br />

ikke ty<strong>de</strong>lige hol<strong>de</strong>punkter for en kritik af<br />

praksis med hensyn til gentagne tiltalefrafald.<br />

To af kommissionens medlemmer ønske<strong>de</strong><br />

dog at give udtryk for, at <strong>de</strong>r efter<br />

<strong>de</strong>res mening var »nogen ten<strong>de</strong>ns til at hol<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> unge for længe un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg«<br />

(s. 33). I <strong>de</strong>nne mindretalsudtalelse<br />

hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re:<br />

»I tilfæl<strong>de</strong>, hvor man i realiteten ikke har særlig<br />

store forventninger om et godt resultat af fortsat<br />

anbringelse i opdragelseshjem, og hvor <strong>de</strong> i<br />

ungdomsfængsel anvendte opdragen<strong>de</strong>, oplæren<strong>de</strong><br />

og disciplinære foranstaltninger må ventes at<br />

kunne bringe noget nyt ind i behandlingen, bør<br />

man ikke udsky<strong>de</strong> tidspunktet for dom til ungdomsfængsel«.<br />

Den citere<strong>de</strong> udtalelse har næppe ligget<br />

langt fra flertallets synspunkter. Visse un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

og erklæringer hav<strong>de</strong> klart peget<br />

på, at <strong>de</strong>r i børne- og ungdomsforsorgens institutioner<br />

var en gruppe, som man vanskeligt<br />

kom nogen vegne med. Der forelå såle<strong>de</strong>s<br />

en opgørelse over 166 drenge, som i<br />

årene 1951-53 var udgået af forsorgen som<br />

»uopdragelige«. Af disse hav<strong>de</strong> 144 modtaget<br />

tiltalefrafald. Efter udskrivning af forsorgen<br />

hav<strong>de</strong> ny kriminalitet i mindst 118<br />

tilfæl<strong>de</strong> ført til tiltalerejsning og dom, og i<br />

ikke mindre end 71 tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r afsagt<br />

dom til ungdomsfængsel. Disse personer har<br />

dog ikke alle været un<strong>de</strong>r 18 år, da dommen<br />

blev afsagt. Straffelovskommissionen bemærke<strong>de</strong><br />

(s. 31):<br />

»Det fremgår af un<strong>de</strong>rsøgelsen, at meget få unge<br />

er blevet udskrevet af børneforsorgen som uopdragelige<br />

på en sådan må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> er overladt til sig<br />

selv. I langt <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> hænger udskrivningen<br />

sammen med, at <strong>de</strong>n unge overgår til kriminalforsorg<br />

un<strong>de</strong>r en eller an<strong>de</strong>n form. Det er nærliggen<strong>de</strong><br />

at slutte, at <strong>de</strong>t i nogle tilfæl<strong>de</strong> hav<strong>de</strong><br />

været bedre, om <strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for et an<strong>de</strong>t, tredie<br />

120<br />

eller fjer<strong>de</strong> tiltalefrafald var givet dom til ungdomsfængsel,<br />

såle<strong>de</strong>s at en formentlig nytteløs tid<br />

un<strong>de</strong>r børneforsorg var undgået. Vanskelighe<strong>de</strong>n<br />

er at udskille disse tilfæl<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />

hvor afgørelsen skal træffes«.<br />

Praksis si<strong>de</strong>n 1960 har bekræftet, at man<br />

fortsat er gået langt med hensyn til brugen<br />

af tiltalefrafald mod børne- og ungdomsforsorg<br />

overfor unge un<strong>de</strong>r 18 år, og at <strong>de</strong>t er<br />

betinget dom og ungdomsfængsel, <strong>de</strong>r er <strong>de</strong><br />

foretrukne reaktionsformer, hvor tiltale rejses.<br />

Man kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse supplere <strong>de</strong><br />

ovenfor nævnte tal vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

med en oversigt over anven<strong>de</strong>lsen af<br />

ubetinget hæfte og fængsel samt betinget<br />

dom over for mandlige straffelovsovertræ<strong>de</strong>re<br />

un<strong>de</strong>r 18 år si<strong>de</strong>n 1960.<br />

Tabel XIII. Ubetinget hæfte og fængsel<br />

samt betinget dom overfor unge un<strong>de</strong>r 18 år<br />

(mænd) } ).<br />

Hæfte Fængsel<br />

Betinget<br />

dom<br />

1960 2 1 32<br />

1961 6 3 26<br />

1962 5 3 53<br />

1963 4 1 65<br />

1964 8 50<br />

1965 6 10 58<br />

1966 3 1 76<br />

1967 5 3 95<br />

1968 11 3 107<br />

1969 4 2 106<br />

1970 8 7 127<br />

') Overfor visse af tallene (såle<strong>de</strong>s 10 i 1965) bør<br />

<strong>de</strong>r tages forbehold med hensyn til mulige fejl ved<br />

registreringen.<br />

(b) Fængselsvæsenet har på grundlag af<br />

stamruller foretaget en opgørelse, ved hvilken<br />

<strong>de</strong>t søges belyst, om <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r 18 år<br />

i forskellige henseen<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r afvigelser<br />

fra et gennemsnitligt belæg i ungdomsfængslerne.<br />

Opgørelsen omfatter <strong>de</strong>n tidligere<br />

nævnte totalgruppe på 82 personer, indsat 1.<br />

gang i ungdomsfængsel i perio<strong>de</strong>n fra 1. januar<br />

til 30. juni 1971, og en gruppe un<strong>de</strong>r<br />

18 år på 26 personer, af hvilke 15 hensad i<br />

<strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler pr. 20. <strong>de</strong>cember<br />

1971 og 11 i Nyborgs lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

pr. 10. januar 1971. Den sidstnævnte<br />

gruppe er altså ikke stor, og opgørelsen<br />

af <strong>de</strong> registrere<strong>de</strong> forhold er ikke gjort


til genstand for statistisk analyse. Det er<br />

imidlertid af interesse at fremhæve, at en<br />

sammenligning mellem <strong>de</strong> to materialer gennemgåen<strong>de</strong><br />

viser mere ugunstige forhold hos<br />

<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r 18-årige end hos gennemsnittet.<br />

Opgørelsen omfatter 21 summariske tabeller.<br />

Nogle af tallene er stillet sammen i ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong><br />

oversigt.<br />

Tabel XIV. Sammenligning mellem et gennemsnitligt<br />

belæg og et belæg af unge un<strong>de</strong>r 18 år<br />

i ungdomsfængsel.<br />

Gennemsnitligt<br />

belæg<br />

Unge<br />

un<strong>de</strong>r<br />

18 år<br />

pct. pct.<br />

Skiften<strong>de</strong> opholdssted un<strong>de</strong>r<br />

opvækst<br />

Opdraget af begge forældre<br />

17 35<br />

sammen 51 38<br />

Har været un<strong>de</strong>r børneforsorg 82 100<br />

Har været på institution .... 65 85<br />

3 år eller mere på institution .<br />

Ingen psykisk afvigelse if 1g.<br />

20 50<br />

mentalerklæring<br />

Regelmæssigt eller lejligheds-<br />

58 8<br />

vist hashmisbrug<br />

Regelmæssigt eller lejligheds-<br />

60 73<br />

vist an<strong>de</strong>t stofmisbrug ....<br />

Regelmæssigt eller lejligheds-<br />

53 62.<br />

vist sprøjtemisbrug 44 50<br />

Alkoholproblemer 33 46<br />

På enkelte punkter viser opgørelsen et nogenlun<strong>de</strong><br />

ensartet bille<strong>de</strong> af <strong>de</strong> to grupper;<br />

såle<strong>de</strong>s har <strong>de</strong> begge begået <strong>de</strong>res strafbare<br />

handlinger sammen med andre i ca. 90 pct.<br />

af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />

Visse forskelle forklares med al<strong>de</strong>rsforskellen<br />

og giver <strong>de</strong>rfor ikke grundlag for at<br />

karakterisere nogen af grupperne. Det er såle<strong>de</strong>s<br />

en selvfølge, at <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />

belæg har flere betinge<strong>de</strong> domme, frihedsstraffe<br />

og bø<strong>de</strong>r end <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r 18 år,<br />

me<strong>de</strong>ns omvendt langt færre af <strong>de</strong>m var institutionsanbragte<br />

umid<strong>de</strong>lbart før kriminaliteten;<br />

hvad <strong>de</strong>t sidstnævnte punkt angår,<br />

viste totalgruppen til gengæld omtrent 50<br />

pct. arbejdsløshed.<br />

Ifølge <strong>de</strong>n nyeste utrykte opgørelse blev<br />

<strong>de</strong>r i ti<strong>de</strong>n fra 1. januar til 30. juni 1972 indsat<br />

80 ny domfældte i ungdomsfængsel, af<br />

hvilke 21 var un<strong>de</strong>r 18 år ved indsættelsen.<br />

16<br />

121<br />

Det samle<strong>de</strong> belæg i ungdomsfængslerne var<br />

pr. 30. juni 1972 203 personer, af hvilke 31<br />

var un<strong>de</strong>r 18 år. Af <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe<br />

var 12 anbragt i åbent og 19 i lukket ungdomsfængsel.<br />

Det fremgår af oplysningerne i <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong>,<br />

at en eventuel afskaffelse af ungdomsfængsel<br />

vil rejse særlige problemer vedrøren<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> reaktionsformer, som i så fald skal<br />

træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for dom til ungdomsfængsel.<br />

Det drejer sig om en gruppe, som fremby<strong>de</strong>r<br />

store behandlingsmæssige og disciplinære<br />

vanskelighe<strong>de</strong>r. De fleste har allere<strong>de</strong> været<br />

anbragt på institutioner un<strong>de</strong>r børne- og<br />

ungdomsforsorgen; mange har begået <strong>de</strong>res<br />

seneste kriminelle handlinger un<strong>de</strong>r et sådant<br />

ophold eller i forbin<strong>de</strong>lse med rømning,<br />

og <strong>de</strong>t forekommer hyppigt, at disse unge i<br />

en eller flere perio<strong>de</strong>r må anbringes i ungdomsfængslets<br />

lukke<strong>de</strong> af<strong>de</strong>ling. De fleste er<br />

præge<strong>de</strong> af psykiske afvigelser, og stofmisbrug<br />

er almin<strong>de</strong>ligt forekommen<strong>de</strong>.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe foreligger<br />

<strong>de</strong>r en udtalelse fra socialstyrelsen, som gengives<br />

ne<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r pkt. 8. Der henvises<br />

endvi<strong>de</strong>re til straffelovrå<strong>de</strong>ts bemærkninger<br />

un<strong>de</strong>r pkt. 9.<br />

5. Behandlingen i ungdomsfængsel.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt<br />

at give en nærmere beskrivelse af behandlingen<br />

i ungdomsfængslerne. Der kan herom<br />

henvises til <strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelser, rå<strong>de</strong>t har modtaget<br />

fra ungdomsfængslerne i Møgelkær, Nyborg<br />

og Søbysøgård. Re<strong>de</strong>gørelserne er optaget<br />

som bilag nr. 13-15.<br />

6. Varighe<strong>de</strong>n af ophold<br />

i ungdomsfængsel.<br />

(a) Efter strfl. § 42, stk. 1, kan <strong>de</strong>r ikke<br />

ske prøveløsla<strong>de</strong>lse fra ungdomsfængsel, før<br />

<strong>de</strong>r er forløbet 1 år, medmindre særlige omstændighe<strong>de</strong>r<br />

taler <strong>de</strong>rfor. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong><br />

begrænses ophol<strong>de</strong>t af en længstetid på 3 år,<br />

men såfremt <strong>de</strong>r er sket genindsættelse som<br />

følge af overtræ<strong>de</strong>lse af vilkår for løsla<strong>de</strong>lse,<br />

kan <strong>de</strong>tte maksimum dog forlænges med indtil<br />

1 år, jfr. herom § 43, stk. 1. Genindsættelse<br />

bevirker altså, at længsteti<strong>de</strong>n for ungdomsfængsel<br />

bliver 4 år.<br />

Afgørelser om prøveløsla<strong>de</strong>lse og genind-


sættelse træffes af fængselsnævnet. Spørgsmålet<br />

om løsla<strong>de</strong>lse skal tages op senest efter<br />

1 års ophold og, hvis <strong>de</strong>r ikke sker løsla<strong>de</strong>lse,<br />

senest ved udgangen af <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />

år. Hverken i straffeloven eller i fængselsnævnets<br />

praksis fin<strong>de</strong>s nogen forudsætning<br />

om, at årsterminerne er <strong>de</strong> normale løsla<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r.<br />

Med <strong>de</strong> foran nævnte begrænsninger<br />

kan spørgsmålet tages op og løsla<strong>de</strong>lse<br />

ske når som helst.<br />

De nævnte regler i straffelovens §§ 42 og<br />

43 har fået <strong>de</strong>res nuværen<strong>de</strong> indhold ved lov<br />

nr. 163 af 31. maj 1961, se herved Folketingsti<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

1960-61 tillæg A sp. 560 f.<br />

samt straffelovskommissionens betænkning<br />

om unge lovovertræ<strong>de</strong>re, 1959, s. 56 ff.<br />

Ved beregningen af tidsfrister medregnes<br />

<strong>de</strong>n fængslingstid, med hensyn til hvilken<br />

<strong>de</strong>r er givet fradrag ved dommen, jfr. § 86<br />

samt ne<strong>de</strong>nfor om virkningen af <strong>de</strong>nne regel<br />

på opholdsti<strong>de</strong>n i ungdomsfængsel.<br />

(b) Praksis med hensyn til løsla<strong>de</strong>lse<br />

efter 1. ophold i ungdomsfængsel (incl. varetægt,<br />

men excl. ophold i strafcelle) kan<br />

belyses ved følgen<strong>de</strong> oversigt over 197 tilfæl<strong>de</strong>,<br />

i hvilke 1. løsla<strong>de</strong>lse på prøve fandt<br />

sted i ti<strong>de</strong>n fra 1. januar til 31. august 1969:<br />

Antal pct.<br />

Un<strong>de</strong>r 1 år 9 4,6<br />

12-13 mdr 50 25,4<br />

13-14 - 19 9,6<br />

14-15 - 22 11,2<br />

15-16 - 38 19,3<br />

16-17 - 17 8,6<br />

17-18 - 16 8,1<br />

18-19 - 7 3,6<br />

19-20 - 7 3,6<br />

20-24 - 10 5,0<br />

Mindst 2 år 2 1,0<br />

197 100,0<br />

Tallene viser, at <strong>de</strong>r i 65,5 pct. eller to tredie<strong>de</strong>le<br />

af alle tilfæl<strong>de</strong> er sket løsla<strong>de</strong>lse in<strong>de</strong>nfor<br />

intervallet 12-16 måne<strong>de</strong>r. De lidt<br />

længere opholdsti<strong>de</strong>r har dog ikke været<br />

u<strong>de</strong>n praktisk betydning: mellem 16 og 20<br />

måne<strong>de</strong>r ligger y<strong>de</strong>rligere 23,9 pct. eller omtrent<br />

en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l af alle tilfæl<strong>de</strong>. Opholdsti<strong>de</strong>r<br />

på un<strong>de</strong>r 1 år eller over 20 måne<strong>de</strong>r tæller<br />

sammenlagt kun med 10,6 pct. Det må<br />

antages, at opholdsti<strong>de</strong>r på over 16 måne<strong>de</strong>r<br />

er blevet sjældnere i <strong>de</strong> allerseneste år. Det<br />

skal fremhæves, at <strong>de</strong>r i tallene vedrøren<strong>de</strong><br />

opholdsti<strong>de</strong>r på over 16 måne<strong>de</strong>r er indbe-<br />

122<br />

fattet en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r har foreligget<br />

undvigelse, u<strong>de</strong>blivelse fra orlov o. 1. un<strong>de</strong>r<br />

1. ophold, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r er sket genindsættelse.<br />

Med hensyn til 99 personer løsladt i<br />

samme perio<strong>de</strong> efter een genindsættelse viser<br />

en opgørelse, at kun 15 pct. ved <strong>de</strong>nne 2. løsla<strong>de</strong>lse<br />

har haft en kortere samlet opholdstid<br />

(incl. varetægt) end 20 måne<strong>de</strong>r. Det<br />

typiske bliver nu, at <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> ophold har<br />

varet mellem 20 og 26 måne<strong>de</strong>r; <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r<br />

for 56,6 pct. af alle i gruppen. Y<strong>de</strong>rligere<br />

20 pct. har haft en samlet opholdstid på<br />

26-30 måne<strong>de</strong>r og y<strong>de</strong>rligere godt 8 pct. på<br />

30-36 måne<strong>de</strong>r. I <strong>de</strong>n ne<strong>de</strong>nfor omtalte un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

fra 1971 er særskilt opgjort varighe<strong>de</strong>n<br />

af <strong>de</strong>t gentagne ophold.<br />

Der er endvi<strong>de</strong>re foretaget en opgørelse<br />

over <strong>de</strong> gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r for personer<br />

løsladt fra ungdomsfængsel i 1. halvår<br />

1971, ialt 169 personer. Opgørelsen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

ingen for<strong>de</strong>ling på månedstrin som <strong>de</strong>n<br />

foran omtalte fra 1969, men bygger til gengæld<br />

på en meget <strong>de</strong>tailleret ind<strong>de</strong>ling efter<br />

forskellige anstaltstyper og -forløb. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r<br />

iøvrigt henvises til bilag 11, skal her fremhæves<br />

nogle af <strong>de</strong> vigtigste tal til belysning<br />

af <strong>de</strong> samle<strong>de</strong> opholdsti<strong>de</strong>r og for<strong>de</strong>lingen<br />

på varetægt, lukket og åbent ungdomsfængsel.<br />

101 personer, som i <strong>de</strong>n nævnte perio<strong>de</strong><br />

blev løsladt 1. gang fra ungdomsfængsel,<br />

hav<strong>de</strong> gennemsnitlig opholdt sig 423 dage<br />

eller 14 måne<strong>de</strong>r i ungdomsfængsel, incl. varetægtsfængsel<br />

og mentalun<strong>de</strong>rsøgelse. Hertil<br />

kom 24 dages ophold i strafcelle. Det må<br />

antages, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n o. 1965 er sket en forkortelse<br />

i <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid på ca. 4<br />

måne<strong>de</strong>r.<br />

Af <strong>de</strong> 14 måne<strong>de</strong>r var gennemsnitligt 146<br />

dage eller næsten 5 måne<strong>de</strong>r tilbragt i varetægtsfængsel<br />

(heri medregnet varetægt ved<br />

tidligere tiltalefrafald eller betinget dom,<br />

som var genoptaget i forbin<strong>de</strong>lse med dommen<br />

til ungdomsfængsel, ventetid efter dommen<br />

og varetægt i forbin<strong>de</strong>lse med undvigelse).<br />

Af <strong>de</strong> 277 dage i ungdomsfængslets<br />

forskellige institutioner blev gennemsnitlig<br />

106 dage tilbragt i lukket af<strong>de</strong>ling, kun 171<br />

dage eller henved 6 måne<strong>de</strong>r i åbent ungdomsfængsel.<br />

Det fremgår heraf, at <strong>de</strong> domfældte<br />

opholdt sig 252 dage eller godt 8 måne<strong>de</strong>r<br />

af <strong>de</strong> ialt 14 måne<strong>de</strong>r i en lukket institution.


Dette er samle<strong>de</strong> tal, <strong>de</strong>r ikke afspejler variationer<br />

mellem forskellige grupper med<br />

hensyn til for<strong>de</strong>lingen på åben og lukket institution.<br />

Herom henvises til afsnit 2. Det<br />

kan dog allere<strong>de</strong> her fremhæves, at henved<br />

halv<strong>de</strong>len af samtlige løsladte (46,5 pct.)<br />

ikke kom i lukket ungdomsfængsel. De tilbragte<br />

153 dage i varetægt, ikke meget forskelligt<br />

fra tallet for samtlige domfældte,<br />

men 8 måne<strong>de</strong>r i åbent ungdomsfængsel.<br />

En opgørelse vedrøren<strong>de</strong> 58 personer løsladt<br />

for 2. gang i samme perio<strong>de</strong> viser, at<br />

genindsættelsen førte til et nyt ophold af en<br />

gennemsnitlig varighed af 228 dage eller o.<br />

71/2 måne<strong>de</strong>r, hvoraf 59 dage eller 2 måne<strong>de</strong>r<br />

skyl<strong>de</strong>s varetægt. Af <strong>de</strong>t 2. ophold i ungdomsfængsel<br />

faldt 72 dage eller omtrent 2 V2<br />

måne<strong>de</strong>r på lukket af<strong>de</strong>ling, kun 97 dage<br />

eller godt 3 måne<strong>de</strong>r på åben af<strong>de</strong>ling.<br />

Der er en<strong>de</strong>lig en opgørelse vedrøren<strong>de</strong> 10<br />

personer indsat for 3. gang eller mere, altså<br />

løsladt mindst 3 gange. Deres fortsatte ophold<br />

hav<strong>de</strong> en gennemsnitlig varighed af 173<br />

dage eller henved 6 måne<strong>de</strong>r. Heraf udgjor<strong>de</strong><br />

varetægtsti<strong>de</strong>n 51 dage. Om disse 10<br />

personer gæl<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> tilbragte hele ti<strong>de</strong>n<br />

enten i lukket ungdomsfængsel (7 personer)<br />

eller i åbent (3 personer).<br />

7. Recidiv efter løsla<strong>de</strong>lse.<br />

Den officielle kriminalstatistik in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

ingen opgørelser over omfanget af tilbagefal<strong>de</strong>t<br />

blandt personer, <strong>de</strong>r har været un<strong>de</strong>rgivet<br />

forskellige <strong>strafferetlige</strong> sanktioner. Man<br />

kan <strong>de</strong>rfor ikke ad <strong>de</strong>nne vej få oplysninger<br />

hverken om tilbagefal<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>nfor en bestemt<br />

perio<strong>de</strong> eller om mulige ændringer i<br />

recidivet over længere perio<strong>de</strong>r. Dette er en<br />

beklagelig mangel ved kriminalstatistikken,<br />

men <strong>de</strong>t bør på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fremhæves,<br />

at man kun har meget begrænse<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r<br />

for gennem recidivstatistik at drage konklusioner<br />

om, hvorvidt en bestemt sanktionsform<br />

er blevet mere eller mindre effektiv<br />

gennem årene, eller hvorvidt een sanktionsform<br />

er mere effektiv end en an<strong>de</strong>n. Med<br />

henblik på slutninger af <strong>de</strong>nne art kræves i<br />

almin<strong>de</strong>lighed mere <strong>de</strong>taillere<strong>de</strong> opgørelser<br />

og analyser end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r kan ventes at fremkomme<br />

gennem en løben<strong>de</strong> officiel kriminalstatistik.<br />

For så vidt angår ungdomsfængsel er <strong>de</strong>r<br />

flere gange foretaget specielle opgørelser<br />

123<br />

vedrøren<strong>de</strong> recidivet. Der kan bl. a. henvises<br />

til s. 152 ff. i straffelovskommissionens betænkning<br />

af 1959. Det er imidlertid vanskeligt<br />

at sammenligne resultaterne af <strong>de</strong> forskellige<br />

un<strong>de</strong>rsøgelser, fordi <strong>de</strong> afviger noget<br />

fra hinan<strong>de</strong>n med hensyn til <strong>de</strong> kriterier,<br />

efter hvilke recidivet er gjort op. Der benyttes<br />

recidivperio<strong>de</strong>r af forskellig læng<strong>de</strong>, og<br />

<strong>de</strong>r er forskelle med hensyn til <strong>de</strong> sanktionsarter,<br />

<strong>de</strong>r er taget som udtryk for recidiv.<br />

Man kan enten medtage eller u<strong>de</strong>la<strong>de</strong> genindsættelse.<br />

Man kan regne med recidiv<br />

efter 1. ophold eller efter flere ophold.<br />

De nyeste tal vedrøren<strong>de</strong> recidivet blandt<br />

<strong>de</strong> fra ungdomsfængsel løsladte fremgår af<br />

en opgørelse foretaget af direktoratet for<br />

fængselsvæsenet, <strong>de</strong>r er optaget som bilag 12<br />

til betænkningen. Det drejer sig om samtlige<br />

løsla<strong>de</strong>lser i 1964 og 1965, hva<strong>de</strong>nten <strong>de</strong><br />

skete efter 1. eller gentaget ophold i ungdomsfængsel,<br />

og <strong>de</strong> for<strong>de</strong>lte sig såle<strong>de</strong>s på<br />

<strong>de</strong> enkelte anstalter:<br />

1964 1965<br />

Kærshovedgård .... 72 67<br />

Møgelkær 107 113<br />

Søbysøgård 82 111<br />

Nyborg 111 94<br />

I alt 372 385<br />

Som udslag af recidiv er i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

medregnet dom til særfængsel, almin<strong>de</strong>ligt<br />

fængsel, forvaring, sikkerhedsforvaring<br />

eller arbejdshus, genindsættelse på<br />

grund af ny kriminalitet eller overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af vilkår iøvrigt, betinget dom, dom til hæfte<br />

for an<strong>de</strong>t end overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven<br />

samt dom til åndssvageforsorg eller hospital<br />

for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Recidivperio<strong>de</strong>n er på gennemsnitlig<br />

5 V2 år, nemlig indtil udgangen af<br />

henholdsvis 1969 og 1970 for <strong>de</strong> to årgange<br />

af løsladte.<br />

Tallene for recidiv og ikke-recidiv, udtrykt<br />

i procenter, fremgår af <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> tabel:<br />

Tabel XV.<br />

Recidiv Ikke-recidiv<br />

1964 1965 1964 1965<br />

Kærshovedgård . 83.3 77.6 16.7 22.4<br />

Møgelkær 69.2 71.7 30.8 28.3<br />

Søbysøgård 61.1 69.4 38.7 30.6<br />

Nyborg 87.8 88.3 12.2 11.7<br />

T alt 73.7 76.1 26.3 23.9


Som <strong>de</strong>t vil ses, har begge årgange af løsladte<br />

haft et recidiv på nogenlun<strong>de</strong> samme<br />

niveau: tre fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>le af samtlige løsladte<br />

har in<strong>de</strong>n forløbet af 5V2 år modtaget en af<br />

<strong>de</strong> foran nævnte reaktioner i anledning af ny<br />

kriminalitet. Det er en lille unøjagtighed ved<br />

opgørelsen, at genindsættelse på grund af<br />

vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse u<strong>de</strong>n kriminalitet er<br />

medregnet, men <strong>de</strong>t drejer sig kun om 2 tilfæl<strong>de</strong><br />

i hver af perio<strong>de</strong>rne. Ser man y<strong>de</strong>rligere<br />

bort fra hæfte og betinget dom, bliver<br />

recidivet for hver af perio<strong>de</strong>rne nogle få procent<br />

lavere. Det må på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fremhæves,<br />

at tiltalefrafald (u<strong>de</strong>n genindsættelse)<br />

og bø<strong>de</strong> samt hæftestraf for overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af færdselsloven ikke er medregnet.<br />

Forskellene mellem tallene for <strong>de</strong> enkelte<br />

anstalter forklares let ved praksis med hensyn<br />

til <strong>de</strong>n anstaltsmæssige sortering, som<br />

gav Søbysøgård <strong>de</strong>t mindst belaste<strong>de</strong>, Nyborg<br />

<strong>de</strong>t vanskeligste klientel, jfr. ovenfor.<br />

Der foreligger ikke med hensyn til løsla<strong>de</strong>lser<br />

fra statsfængsel tilsvaren<strong>de</strong> opgørelser,<br />

<strong>de</strong>r kunne give mulighed for en sammenligning<br />

med andre domfældte i samme<br />

al<strong>de</strong>rsgruppe. Det ville naturligvis un<strong>de</strong>r alle<br />

omstændighe<strong>de</strong>r være u<strong>de</strong>lukket at foretage<br />

sammenligninger med andre unge, <strong>de</strong>r er<br />

ligeså svært belaste<strong>de</strong> med hensyn til kriminalitetens<br />

omfang, tidligere kriminalitet, tidligere<br />

anbringelse un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen<br />

m. v. Tal vedrøren<strong>de</strong> statsfængslerne<br />

ville højst sandsynligt vise et lavere<br />

recidiv end <strong>de</strong>t foran nævnte.<br />

8. Udtalelser om ungdomsfængsel.<br />

(a) Le<strong>de</strong>rne af <strong>de</strong> tre ungdomsfængsler<br />

afgav i 1970 en udtalelse om principielle<br />

spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsinstitutionen.<br />

Der var blandt inspektørerne<br />

enighed om at foreslå en fortsat brug af åbne<br />

og lukke<strong>de</strong> anstalter med intens behandling<br />

af <strong>de</strong>n kategori, som nu dømmes til ungdomsfængsel.<br />

For så vidt angår spørgsmålet<br />

om tidsubestemthed, udtalte inspektørerne<br />

Karl Johan Ebbe og Vagn Kil<strong>de</strong>mose, at <strong>de</strong><br />

fandt <strong>de</strong>t ubetænkeligt at gå ind for en opgivelse<br />

af <strong>de</strong>t tidsubestemte element i <strong>de</strong>nne<br />

sanktion, me<strong>de</strong>ns fængselsinspektør Carl<br />

Au<strong>de</strong> udtalte, at han med beklagelse måtte<br />

konstatere, »at <strong>de</strong> psykologiske og politiske<br />

124<br />

mulighe<strong>de</strong>r for en fortsættelse af anven<strong>de</strong>lse<br />

af relativt tidsubestemte opdragen<strong>de</strong> foranstaltninger<br />

for unge lovovertræ<strong>de</strong>re er ændret<br />

så vidt, at <strong>de</strong> indtil vi<strong>de</strong>re bør opgives«.<br />

Bl. a. un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n fortsatte drøftelse<br />

af ungdomsfængslets problemer og til,<br />

at C. Au<strong>de</strong> i 1971 blev afløst af Jørgen Tolstrup<br />

som le<strong>de</strong>r af ungdomsfængslet i Nyborg,<br />

opfordre<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t i juli 1972<br />

<strong>de</strong> tre nuværen<strong>de</strong> fængselsinspektører til at<br />

fremkomme med en ny udtalelse. Den af<br />

fængselsinspektørerne Karl Johan Ebbe,<br />

Vagn Kil<strong>de</strong>moes og Jørgen Tolstrup afgivne<br />

udtalelse af 3. august 1972 er gengivet ne<strong>de</strong>nfor<br />

som bilag 19. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal kun<br />

refereres nogle hovedtræk af udtalelsen. Inspektørerne<br />

fin<strong>de</strong>r, at ungdomsfængsel var<br />

en af <strong>de</strong> værdiful<strong>de</strong>ste nyskabelser i straffeloven<br />

af 1930, og at <strong>de</strong>n praktiske gennemførelse<br />

har ligget på et højt niveau. De<br />

mener også, at <strong>de</strong>r i en lang årrække blev<br />

opnået resultater i kraft af en kombination<br />

af intensiv indsats og <strong>de</strong>n ubestemte tid. Det<br />

fremhæves imidlertid, at forhol<strong>de</strong>ne på forskellige<br />

må<strong>de</strong>r har ændret sig. Det er ikke<br />

længere et særken<strong>de</strong> for ungdomsfængsel, at<br />

<strong>de</strong>r praktiseres fuldbyr<strong>de</strong>lse i åbne anstalter.<br />

Også med hensyn til arbej<strong>de</strong>, un<strong>de</strong>rvisning,<br />

fritidsbeskæftigelse m. v. har fuldbyr<strong>de</strong>lsen i<br />

statsfængsel fået lighed med ungdomsfængsel.<br />

0g med hensyn til tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

må <strong>de</strong>r nu anlægges en an<strong>de</strong>n bedømmelse<br />

end for nogle år si<strong>de</strong>n. Man har kunnet konstatere<br />

en stigen<strong>de</strong> uvilje mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

og mod forlænget frihedsberøvelse.<br />

Dette har også vanskeliggjort behandlingsarbej<strong>de</strong>t,<br />

hvortil kommer, at <strong>de</strong>r har været et<br />

stigen<strong>de</strong> antal indsatte af passiv type, overfor<br />

hvem behandlingsforsøg ikke har nogen<br />

effekt. Undvigelserne er blevet talrige og<br />

fører til mange anbringelser i lukket af<strong>de</strong>ling<br />

med heraf følgen<strong>de</strong> opsplitning af behandlingsti<strong>de</strong>n<br />

mellem åben og lukket af<strong>de</strong>ling.<br />

Det er fængselsinspektørernes opfattelse, »at<br />

<strong>de</strong> psykologiske mulighe<strong>de</strong>r for en fortsat<br />

anven<strong>de</strong>lse af relativt tidsubestemte foranstaltninger<br />

over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re er<br />

ændret så vidt, at <strong>de</strong> nu bør opgives, og at<br />

opgivelsen ikke efter vor opfattelse kan siges<br />

af være i disharmoni med ti<strong>de</strong>ns bestræbelser<br />

på at humanisere straf fuldbyr<strong>de</strong>lsen«.<br />

Samtidig bør man oprethol<strong>de</strong> et system af<br />

åbne og lukke<strong>de</strong> anstalter med intens behandling<br />

af <strong>de</strong>t unge klientel.


(b) Der foreligger endvi<strong>de</strong>re udtalelser<br />

fra fængselsnævnets si<strong>de</strong>. Et flertal af nævnets<br />

medlemmer har afgivet en udførlig re<strong>de</strong>gørelse,<br />

som konklu<strong>de</strong>rer i, at ungdomsfængsel<br />

bør oprethol<strong>de</strong>s i sin nuværen<strong>de</strong><br />

form. Til <strong>de</strong>nne udtalelse er føjet nogle suppleren<strong>de</strong><br />

bemærkninger fra nævnets psykiatriske<br />

medlemmer. Et mindretal stiller forslag<br />

om, at ungdomsfængsel ophæves. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t ufornø<strong>de</strong>nt at referere<br />

<strong>de</strong> nævnte udtalelser, bl. a. fordi en væsentlig<br />

<strong>de</strong>l af argumentationen for og imod ungdomsfængselsinstitutionens<br />

oprethol<strong>de</strong>lse<br />

fin<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>n ne<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r pkt. 9 givne re<strong>de</strong>gørelse<br />

for straffelovrå<strong>de</strong>ts synspunkter.<br />

Fængselsnævnets udtalelser, hvortil også<br />

hører nogle bemærkninger om nævnets praksis<br />

med hensyn til genindsættelse i ungdomsfængsel,<br />

er gengivet som bilag 8 til <strong>de</strong>nne<br />

betænkning.<br />

(c) Retslægerå<strong>de</strong>t har i sin udtalelse besvaret<br />

to af straffelovrå<strong>de</strong>t stille<strong>de</strong> spørgsmål<br />

om <strong>de</strong>n lægelige bedømmelse af ungdomsfængslets<br />

klientel og behovet for en<br />

særlig behandlingsform, se bilag 3 ad pkt.<br />

IX, 14.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t fremhæver, at <strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>l af klientellet er ken<strong>de</strong>tegnet ved<br />

dårlige opvækstforhold og psykisk umo<strong>de</strong>nhed.<br />

Det nævnes endvi<strong>de</strong>re, at man i vi<strong>de</strong>re<br />

omfang end oprin<strong>de</strong>lig forudsat har modtaget<br />

sinker og karaktermæssigt afvigen<strong>de</strong><br />

unge i ungdomsfængsel, ligesom <strong>de</strong>r har<br />

været et stigen<strong>de</strong> antal unge un<strong>de</strong>r 18 år i<br />

ungdomsfængsel. Om <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe<br />

hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> »vil være uegne<strong>de</strong> til<br />

afsoning i almin<strong>de</strong>ligt fængsel og vil være<br />

il<strong>de</strong> stille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>rsom ungdomsfængslet afskaffes«.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r, at behandlingen af<br />

<strong>de</strong> unge, <strong>de</strong>r dømmes til ungdomsfængsel,<br />

må have en udpræget individuel karakter,<br />

også for så vidt angår psykiatrisk og psykologisk<br />

behandling. Behandlingsti<strong>de</strong>n bør<br />

kunne individualiseres, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n fra et lægeligt<br />

synspunkt ikke kan fastsættes på forhånd,<br />

hvis <strong>de</strong>r skal være rimelig udsigt til at<br />

nå et positivt resultat. Retslægerå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>t stadig rigtigt at tillægge tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

en positiv motiveren<strong>de</strong> betydning; på<br />

<strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> fremhæver man, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

i praksis er begrænset, og at man<br />

<strong>de</strong>rfor må stille sig tvivlen<strong>de</strong> overfor <strong>de</strong>n på-<br />

125<br />

stand, at <strong>de</strong>n er en svær psykisk belastning<br />

for <strong>de</strong> unge. Retslægerå<strong>de</strong>t kan ikke anbefale,<br />

at ungdomsfængsel afskaffes, eller at<br />

indsættelse i ungdomsfængsel gøres til en<br />

rent tidsbestemt sanktionsform.<br />

Fra retslægerå<strong>de</strong>ts udtalelse skal iøvrigt<br />

anføres, at rå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t ønskeligt at skille<br />

<strong>de</strong> mere fremskredne tilfæl<strong>de</strong> af unge kriminelle<br />

stofbrugere ud fra ungdomsfængslet og<br />

anbringe <strong>de</strong>m i særlige af<strong>de</strong>linger.<br />

(d) Om problemerne vedrøren<strong>de</strong> personer<br />

un<strong>de</strong>r 18 år, som efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong><br />

praksis dømmes til ungdomsfængsel (se herom<br />

ovenfor afsnit 4), foreligger <strong>de</strong>r en udtalelse<br />

af 5. juli 1972 fra socialstyrelsen.<br />

Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>nne udtalelse blev afgivet,<br />

hav<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 29. maj 1972 haft<br />

en forhandling med repræsentanter for<br />

børne- og ungdomsforsorgen (direktør H.<br />

Horsten, konsulent P. W. Perch og ekspeditionssekretær<br />

Ingrid Kjær). I <strong>de</strong>tte mø<strong>de</strong><br />

drøfte<strong>de</strong>s især spørgsmålet om, hvilke behandlingsmæssige<br />

mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r kunne<br />

ventes at foreligge in<strong>de</strong>nfor børne- og ungdomsforsorgen,<br />

såfremt ungdomsfængsel i<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> tidsubestemte form blev afskaffet,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r blev tale om at henføre<br />

eller behol<strong>de</strong> en gruppe af unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t fremhæve<strong>de</strong>, at kriminalforsorgen<br />

hidtil har aflastet børne- og<br />

ungdomsforsorgen ved at rumme en opdragen<strong>de</strong><br />

og oplæren<strong>de</strong> behandlingsform i<br />

ungdomsfængsel, og at <strong>de</strong>r ville være betænkelighe<strong>de</strong>r<br />

ved <strong>de</strong>n anven<strong>de</strong>lse af forholdsvis<br />

korte frihedsstraffe overfor 15-17-årige<br />

unge, som kunne blive følgen af at afskaffe<br />

tidsubestemt ungdomsfængsel, såfremt børne-<br />

og ungdomsforsorgen ikke rå<strong>de</strong><strong>de</strong> over<br />

hensigtsmæssige behandlingsformer overfor<br />

<strong>de</strong>tte vanskelige klientel. I mø<strong>de</strong>t rejstes også<br />

fra straffelovrå<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong> spørgsmålet om<br />

eventuel indførelse af en dom til børneforsorg,<br />

såle<strong>de</strong>s at domstolene ville have mulighed<br />

for at foretrække <strong>de</strong>nne retsfølge fremfor<br />

dom til frihedsstraf i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

<strong>de</strong>r rejses tiltale mod 15-17-årige.<br />

I socialstyrelsens skrivelse af 5. juli 1972,<br />

<strong>de</strong>r er optaget som bilag 17 til betænkningen,<br />

hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t:<br />

»Fra børneforsorgens si<strong>de</strong> må man være enig i,<br />

at tidsbestemt fængselsstraf i vi<strong>de</strong>st muligt omfang


ør undgås for unge un<strong>de</strong>r 18 år, såvel for at<br />

undgå tilvænning til fængselsmiljøet og kontakt<br />

med ældre kriminelle som på grund af <strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong><br />

mulighed for iværksættelse af positive<br />

foranstaltninger over for <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r sådanne<br />

kortvarige afsoninger. En afskaffelse af ungdomsfængslet<br />

vil iøvrigt medføre en ændret situation<br />

for unge, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har fået et eller flere tiltalefrafald,<br />

i<strong>de</strong>t fortsat børneforsorg ikke mere i<br />

samme grad vil opleves som et tilbud. Visse af <strong>de</strong><br />

unge vil formentlig foretrække en kort frihedsstraf<br />

fremfor fortsat tidsubestemt inddragelse un<strong>de</strong>r børne-<br />

og ungdomsforsorg med eller u<strong>de</strong>n anbringelse<br />

i børne- og ungdomshjem. En konsekvens heraf vil<br />

også kunne blive, at <strong>de</strong>r påny - efter afsoningen<br />

- må etableres børneforsorg, eventuelt efterværn<br />

for <strong>de</strong>m.«<br />

Det anføres endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>r hidtil er<br />

gennemført en meget nøje prøvelse af sagerne,<br />

før man fra forsorgens si<strong>de</strong> har besluttet<br />

ikke at anbefale inddragelse eller förbliven<br />

un<strong>de</strong>r forsorg med <strong>de</strong>n konsekvens, at<br />

<strong>de</strong>n unge idømmes ungdomsfængsel. En ændring<br />

af straffeloven, ved hvilken ungdomsfængsel<br />

afskaffes, kan, hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, »ikke<br />

forventes at føre til, at børneforsorgen vil<br />

skønne at kunne påtage sin ansvaret for flere<br />

af <strong>de</strong> unge, end man hidtil har gjort«. Forsorgen<br />

er bygget på tilbudstanken, og selvom<br />

et planlagt behandlingshjem måske i nogle<br />

tilfæl<strong>de</strong> vil kunne løse <strong>de</strong> her omtalte problemer,<br />

vil anven<strong>de</strong>lsen af lukket af<strong>de</strong>ling<br />

på samme må<strong>de</strong> som in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet<br />

virke alt for belasten<strong>de</strong> for børneforsorgen<br />

som helhed.<br />

Socialstyrelsen tager afstand fra tanken<br />

om en dom til børne- og ungdomsforsorg,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne ordning ville gribe ind i forsorgens<br />

frie bestemmelse om hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n<br />

af foranstaltninger og i princippet om<br />

børneforsorg som et tilbud til <strong>de</strong>n unge.<br />

Socialstyrelsens skrivelse in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r nogle<br />

bemærkninger om modtagelse af unge varetægtsfanger<br />

un<strong>de</strong>r forsorgen - et spørgsmål,<br />

som er genstand for drøftelse med direktoratet<br />

for fængselsvæsenet.<br />

Det tilføjes, at børne- og ungdomsforsorgens<br />

pædagogiske og økonomiske nævn har<br />

udtalt, at forsorgen ikke kan påtage sig <strong>de</strong>t<br />

ovenfor omtalte ungdomsfængselsklientel.<br />

9. Straffelovrå<strong>de</strong>ts overvejelser.<br />

(a) Drøftelserne i straffelovrå<strong>de</strong>t har ført<br />

til <strong>de</strong>t resultat, at et flertal stiller forslag om<br />

at afskaffe ungdomsfængsel som en selvstændig,<br />

relativt tidsubestemt frihedsstraf,<br />

126<br />

me<strong>de</strong>ns et mindretal går ind for at oprethol<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> regler om ungdomsfængsel.<br />

Der er i straffelovrå<strong>de</strong>t enighed om at<br />

fremhæve, at man ligesom fængselsinspektørerne<br />

og mange andre, <strong>de</strong>r har udtalt sig<br />

herom, anser ungdomsfængsel for en af <strong>de</strong><br />

mest værdiful<strong>de</strong> nyskabelser ved straffeloven<br />

af 1930. I overensstemmelse med forudsætningerne<br />

bag lovreglerne blev <strong>de</strong>r fra<br />

1930'erne opbygget en behandlingsform i<br />

åben anstalt, som gennem forskellige aktiviteter<br />

med hensyn til arbej<strong>de</strong> og un<strong>de</strong>rvisning<br />

gav mulighed for en opdragen<strong>de</strong> og oplæren<strong>de</strong><br />

påvirkning afpasset efter <strong>de</strong> domfældtes<br />

al<strong>de</strong>rstrin og øvrige forudsætninger, og<br />

som navnlig i <strong>de</strong>n første årrække ikke hav<strong>de</strong><br />

noget si<strong>de</strong>stykke in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t øvrige fængselssystem.<br />

Ungdomsfængslet på Søbysøgård<br />

fik meget stor betydning som inspiration og<br />

mønster for almin<strong>de</strong>lig humanisering og behandlingspræget<br />

indstilling in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenets<br />

andre institutioner. Samtidig<br />

må <strong>de</strong>t konstateres, at netop <strong>de</strong>n gradvise<br />

ændring af statsfængslerne har bevirket, at<br />

dom til ungdomsfængsel ikke nu på samme<br />

må<strong>de</strong> som i 1930'erne kan begrun<strong>de</strong>s med et<br />

ønske om at anbringe <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r anstaltsforhold,<br />

<strong>de</strong>r adskiller sig fra statsfængslerne.<br />

Den omstændighed, at <strong>de</strong>r nu er<br />

statsfængselsaf<strong>de</strong>linger for unge på Søbysøgård<br />

og Møgelkær, må un<strong>de</strong>rstrege, hvor<br />

langt <strong>de</strong>nne tilnærmelse mellem to formelt<br />

forskellige strafformer er skre<strong>de</strong>t frem, og<br />

hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t i højere grad end tidligere er<br />

blevet nødvendigt at stille spørgsmål om<br />

hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> til ungdomsfængsel<br />

knytte<strong>de</strong> særtræk.<br />

Der er også enighed om, at <strong>de</strong>t stærkt<br />

øge<strong>de</strong> islæt af unge, som må anbringes i lukket<br />

af<strong>de</strong>ling i længere perio<strong>de</strong>r, har skabt<br />

nye alvorlige problemer for ungdomsfængselsinstitutionen.<br />

Anbringelsen og behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />

i lukket af<strong>de</strong>ling foregår un<strong>de</strong>r<br />

meget utilfredsstillen<strong>de</strong> forhold, bygningsmæssigt<br />

og i andre henseen<strong>de</strong>r. Uanset om<br />

ungdomsfængsel oprethol<strong>de</strong>s i sin nuværen<strong>de</strong><br />

form eller afskaffes som selvstændig<br />

retsfølge, må <strong>de</strong>t anses for meget vigtigt, at<br />

<strong>de</strong>r indrettes en ny institution for unge, som<br />

må tilbringe en længere eller kortere <strong>de</strong>l af<br />

<strong>de</strong>res straffetid un<strong>de</strong>r lukke<strong>de</strong> forhold.<br />

Som <strong>de</strong>t er berørt ovenfor, vil et særligt<br />

problem i tilfæl<strong>de</strong> af overgang til tidsbe-


stemt straf opstå for gruppen af unge kriminelle<br />

mellem 15 og 18 år, som udgør en ikke<br />

ubety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af belægget i ungdomsfængslerne.<br />

Dette klientel adskiller sig vel ikke<br />

fra <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgens<br />

institutioner anbragte på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, end at<br />

<strong>de</strong> på et tidligere tidspunkt end disse enten<br />

har begået en kriminalitet af så alvorlig beskaffenhed,<br />

at frihedsstraf er anset for påkrævet,<br />

eller som følge af <strong>de</strong>res forhold<br />

un<strong>de</strong>r forudgåen<strong>de</strong> anbringelser på børneog<br />

ungdomsforsorgens institutioner er fun<strong>de</strong>t<br />

uegne<strong>de</strong> til fortsat anbringelse på disse.<br />

Anven<strong>de</strong>lse af frihedsstraf overfor <strong>de</strong>nne<br />

gruppe må un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r anses<br />

for sær<strong>de</strong>les betænkelig. Principielt vil <strong>de</strong>t<br />

være <strong>de</strong>n rette løsning, om disse helt unge<br />

kriminelle forblev un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgens<br />

institutioner, men <strong>de</strong>nne forsorgs<br />

le<strong>de</strong>lse har som ovenfor omtalt afvist <strong>de</strong>nne<br />

mulighed, og <strong>de</strong>r bliver <strong>de</strong>rfor fortsat spørgsmål<br />

om anven<strong>de</strong>lse af frihedsstraf. Ungdomsfængselsstraffens<br />

særlige karakter har<br />

medført, at man hidtil har anset <strong>de</strong>t for hensigtsmæssigt<br />

at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne strafform følge<br />

efter <strong>de</strong> sanktioner, som er iværksat fra<br />

børne- og ungdomsforsorgens si<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>nne<br />

løsning er blevet foretrukket frem for idømmelse<br />

af almin<strong>de</strong>lig tidsbestemt fængselsstraf<br />

af kort varighed. Anven<strong>de</strong>lse af tidsbestemt<br />

straf vil i øvrigt medføre <strong>de</strong>n konsekvens,<br />

at <strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> unge kriminelle, som<br />

fortsat fin<strong>de</strong>s egnet til anbringelse på børneog<br />

ungdomsforsorgens institutioner, vil blive<br />

un<strong>de</strong>rgivet tidsubestemt anbringelse, me<strong>de</strong>ns<br />

<strong>de</strong>t grovere klientel, overfor hvilket frihedsstraf<br />

fin<strong>de</strong>s påkrævet, vil blive un<strong>de</strong>rgivet en<br />

tidsbestemt sanktion. Der kan om <strong>de</strong>tte problem<br />

endvi<strong>de</strong>re henvises til fængselsnævnets<br />

udtalelse om ungdomsfængselsstraffen, <strong>de</strong>r<br />

er optaget som bilag nr. 18. Der er i straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

enighed om at pege på disse problemer.<br />

Uanset <strong>de</strong> fra børne- og ungdomsforsorgen<br />

modtagne udtalelser går man ud fra, at<br />

nye overvejelser vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne forsorgs<br />

mulighe<strong>de</strong>r overfor gruppen af unge kriminelle<br />

un<strong>de</strong>r 18 år vil mel<strong>de</strong> sig med nødvendighed,<br />

såfremt ungdomsfængsel afskaffes.<br />

Selvom <strong>de</strong>r også udover <strong>de</strong>t her anførte er<br />

enighed mellem flertallet og mindretallet<br />

med hensyn til visse spørgsmål om ungdomsfængselsinstitutionens<br />

virkemå<strong>de</strong> m. v., vil<br />

<strong>de</strong>t være hensigtsmæssigt i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> at<br />

re<strong>de</strong>gøre for <strong>de</strong> to standpunkter hver for sig.<br />

127<br />

(b) Flertallet (Bry<strong>de</strong>nsholt, Eefsen, Nordskov<br />

Nielsen og Waaben) udtaler:<br />

Sammenlignet med statsfængsel er ungdomsfængsel<br />

navnlig karakteriseret ved to<br />

forhold, som ikke har noget at gøre med<br />

selve <strong>de</strong>t indhold, man giver fuldbyr<strong>de</strong>lsen,<br />

men <strong>de</strong>rimod med frihedsberøvelsens varighed.<br />

Ungdomsfængsel er relativt tidsubestemt,<br />

og ophol<strong>de</strong>t har en varighed, som i<br />

mange tilfæl<strong>de</strong> afviger fra <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r ville<br />

have været følgen af en dom til tidsbestemt<br />

straf. I <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige diskussion om<br />

ungdomsfængsel er <strong>de</strong>r en tilbøjelighed til<br />

kun at hæfte sig ved tidsubestemthe<strong>de</strong>n som<br />

sådan. Men <strong>de</strong>t forekommer rimeligt, at<br />

man, for at kunne danne sig et nærmere bille<strong>de</strong><br />

af sanktionens positive og negative<br />

si<strong>de</strong>r, også ser på, hvilke opholdsti<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r<br />

faktisk følger af dom til en sådan tidsubestemt<br />

foranstaltning. Dels er <strong>de</strong>t ikke u<strong>de</strong>n<br />

betydning for en vur<strong>de</strong>ring af ungdomsfængsel,<br />

om straffen på grund af - eller un<strong>de</strong>r<br />

indfly<strong>de</strong>lse af - <strong>de</strong> særlige tidsmæssige rammer<br />

bliver strengere eller mil<strong>de</strong>re end <strong>de</strong>n,<br />

som ellers ville være blevet anvendt, <strong>de</strong>ls<br />

kan <strong>de</strong> faktiske opholdsti<strong>de</strong>r belyse, i hvilken<br />

grad <strong>de</strong> indsattes oplevelse af tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

som noget ubehageligt er begrun<strong>de</strong>t<br />

i <strong>de</strong> faktisk forekommen<strong>de</strong> variationer<br />

med hensyn til ophol<strong>de</strong>ts varighed.<br />

Opholdsti<strong>de</strong>rne i ungdomsfængsel forekommer<br />

godt belyst gennem <strong>de</strong> ovenfor referere<strong>de</strong><br />

statistiske un<strong>de</strong>rsøgelser. Som <strong>de</strong>t<br />

også er fremhævet af mindretallet, vil <strong>de</strong>t<br />

første ophold i ungdomsfængsel i <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong><br />

antal tilfæl<strong>de</strong> være på mellem 1 år<br />

og 1 år 3 måne<strong>de</strong>r. Mindretallet anfører især<br />

oplysningerne herom som grundlag for at<br />

fremhæve, at tidsubestemthe<strong>de</strong>ns psykisk<br />

ska<strong>de</strong>lige indvirkning på <strong>de</strong> indsatte må<br />

være af ret begrænset betydning, når usikkerhe<strong>de</strong>n<br />

med hensyn til tidspunktet for løsla<strong>de</strong>lse<br />

ikke er større, end at løsla<strong>de</strong>lse kan<br />

ventes at indtræ<strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor et interval på ca.<br />

3 måne<strong>de</strong>r. En tilsvaren<strong>de</strong> betragtning gøres<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med hensyn til nyt ophold i ungdomsfængsel<br />

efter genindsættelse. Heri er<br />

<strong>de</strong>r vel noget rigtigt, og flertallet er tilbøjeligt<br />

til at være enig med mindretallet i, at argumenter<br />

vedrøren<strong>de</strong> ubestemthe<strong>de</strong>ns uheldige<br />

psykiske virkninger un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n fremføres<br />

med større styrke, end <strong>de</strong>r er grundlag<br />

for, specielt hvad angår varighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>t<br />

førsteophold, om hvilken <strong>de</strong> indsatte gen-


nemgåen<strong>de</strong> må antages at være velorientere<strong>de</strong>.<br />

Flertallet kan dog ikke tiltræ<strong>de</strong> <strong>de</strong>n betragtning,<br />

at <strong>de</strong>t er »med y<strong>de</strong>rst tvivlsom berettigelse,<br />

at man gør tidsubestemthe<strong>de</strong>n til<br />

et centralt problem i overvejelserne om oprethol<strong>de</strong>lse<br />

af ungdomsfængselsinstitutionen<br />

i sin nuværen<strong>de</strong> form«. Selvom man i <strong>de</strong>nne<br />

forbin<strong>de</strong>lse alene tænker på ubestemthe<strong>de</strong>ns<br />

virkning på <strong>de</strong> indsatte og ser bort fra mere<br />

principielle synspunkter mod ubestemthe<strong>de</strong>n,<br />

må <strong>de</strong>t have bety<strong>de</strong>lig vægt overfor<br />

mindretallets udtalelse, at <strong>de</strong>t i fængselsinspektørernes<br />

erklæring hed<strong>de</strong>r: »Enhver,<br />

<strong>de</strong>r har været knyttet til et ungdomsfængsel,<br />

har erfaret, at <strong>de</strong>nne tidsubestemthed af <strong>de</strong><br />

indsatte føles som en meget alvorlig belastning«<br />

.<br />

Oplysningen om <strong>de</strong>t nogenlun<strong>de</strong> faste niveau<br />

med hensyn til varighe<strong>de</strong>n af første ophold<br />

i ungdomsfængsel giver anledning til at<br />

fremhæve, at <strong>de</strong>r altså i praksis er tale om<br />

en overor<strong>de</strong>ntlig begrænset udnyttelse af <strong>de</strong>n<br />

mulighed for individualisering, som følger af<br />

straffelovens tidsrammer. Det skyl<strong>de</strong>s især<br />

<strong>de</strong>t af fængselsinspektørerne fremhæve<strong>de</strong><br />

forhold, at <strong>de</strong>t i praksis er ret vanskeligt at<br />

fiksere <strong>de</strong>n optimale tilbagehol<strong>de</strong>lsestid i<br />

ungdomsfængsel. Inspektørerne anfører i<br />

<strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse, at vur<strong>de</strong>ringen af påvirkningseffekten<br />

»i ikke ringe grad må baseres<br />

på iagttagelse af <strong>de</strong>n indsattes adfærd i et<br />

kunstigt miljø med til <strong>de</strong>ls atypiske sociale<br />

normer og en massiv negativ gruppepåvirkning<br />

som kompliceren<strong>de</strong> faktorer. Dertil<br />

kommer, at en pædagogisk udnyttelse af<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n, som løsla<strong>de</strong>lsespraksis<br />

har udviklet sig, i virkelighe<strong>de</strong>n ikke la<strong>de</strong>r<br />

sig gennemføre, når behandlingshensynet<br />

krydses af snart proportionalitetshensyn,<br />

snart hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n«. Med <strong>de</strong>n<br />

nævnte begrænse<strong>de</strong> individualisering af opholdsti<strong>de</strong>n<br />

mel<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r sig <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n har for<strong>de</strong>le, som ikke -<br />

for visse straffesatsers vedkommen<strong>de</strong> -<br />

kunne opnås gennem prøveløsla<strong>de</strong>lse fra<br />

tidsbestemt straf. Man skal i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />

anføre, at <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor flertallet synes at<br />

gøre sig to forskellige synspunkter gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

med hensyn til brugen af prøveløsla<strong>de</strong>lse, såfremt<br />

ungdomsfængsel erstattes af tidsbestemte<br />

straffe:<br />

Det ene synspunkt går ud på, at prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

også overfor personer i <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe<br />

bør indtræ<strong>de</strong> helt regelmæssigt<br />

128<br />

efter to tredie<strong>de</strong>le af straffeti<strong>de</strong>n. Lighedshensyn<br />

og ønsket om at undgå indtrykket af<br />

vilkårlighe<strong>de</strong>r i praksis bør være <strong>de</strong> afgøren<strong>de</strong><br />

hensyn.<br />

Det an<strong>de</strong>t synspunkt knytter sig til <strong>de</strong>t af<br />

mindretallet og af fængselsnævnets flertal<br />

anførte vedrøren<strong>de</strong> værdien af i nogen grad<br />

at afpasse tidspunktet for løsla<strong>de</strong>lse efter<br />

visse ydre forhold (afslutning af oplæring<br />

eller kursus, mulighe<strong>de</strong>n for at få ansættelse<br />

hos en bestemt arbejdsgiver eller ophold hos<br />

pårøren<strong>de</strong> på bestemte tidspunkter etc.).<br />

Der vil i almin<strong>de</strong>lighed ikke være tale om<br />

store tidsmæssige udsving, hvilket reglerne<br />

om prøveløsla<strong>de</strong>lse efter to tredie<strong>de</strong>lstid og<br />

halvtid heller ikke giver mulighed for, men<br />

når man har regler, som muliggør en sådan<br />

differentiering, forekommer <strong>de</strong>t velbegrun<strong>de</strong>t,<br />

at <strong>de</strong> udnyttes på et områ<strong>de</strong>, hvor man<br />

faktisk har erfaring for <strong>de</strong> særlige for<strong>de</strong>le<br />

ved ikke at være på <strong>de</strong>t nærmeste bun<strong>de</strong>t til<br />

at la<strong>de</strong> prøveløsla<strong>de</strong>lsen indtræ<strong>de</strong> på et bestemt<br />

tidspunkt.<br />

Forskellen mellem <strong>de</strong> to synspunkter vil<br />

dog muligvis ikke være stor i praksis. Man<br />

vil såle<strong>de</strong>s kunne gøre afslutning af et påbegyndt<br />

kursus til vilkår for en prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

u<strong>de</strong>n at behøve at udsky<strong>de</strong> tidspunktet for<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse. Det må endvi<strong>de</strong>re fremhæves,<br />

at <strong>de</strong>r ved en overgang til tidsbestemte<br />

straffe vil fremkomme en helt ny situation<br />

<strong>de</strong>rved, at straffeti<strong>de</strong>rne vil ændres. Herom<br />

bemærkes følgen<strong>de</strong>:<br />

En overgang til tidsbestemte straffe vil bevirke,<br />

at <strong>de</strong>r i et bety<strong>de</strong>ligt antal tilfæl<strong>de</strong> vil<br />

fremkomme kortere - un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n væsentlig<br />

kortere - straffeti<strong>de</strong>r end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r nu er resultatet<br />

af dom til ungdomsfængsel. Dette<br />

gæl<strong>de</strong>r i ganske særlig grad med hensyn til<br />

første ophold i ungdomsfængsel (ophol<strong>de</strong>t<br />

før første prøveløsla<strong>de</strong>lse). Omvendt vil<br />

domfæl<strong>de</strong>lse for ny kriminalitet efter prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

i bety<strong>de</strong>ligt omfang føre til længere<br />

straffe end <strong>de</strong> ophold, som nu følger efter<br />

genindsættelse. Der vil såle<strong>de</strong>s være tale om<br />

en større spredning med hensyn til læng<strong>de</strong>n<br />

af <strong>de</strong> ud fra proportionalitetssynspunkter<br />

(men dog også un<strong>de</strong>r hensyntagen til tidligere<br />

kriminalitet) fastsatte straffe, og <strong>de</strong>t vil<br />

blive nødvendigt at gennemføre flere straffesager<br />

i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> praksis<br />

med hensyn til genindsættelse ved fængselsnævnets<br />

bestemmelse. Flertallet <strong>de</strong>ler i <strong>de</strong>t<br />

væsentlige mindretallets bedømmelse af


disse sandsynlige faktiske virkninger af en<br />

afskaffelse af tidsubestemt ungdomsfængsel.<br />

Man fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t også rigtigt at regne med, at<br />

disse ændringer i et vist omfang vil bety<strong>de</strong> et<br />

tilbageskridt med hensyn til <strong>de</strong>n behandlingsmæssige<br />

effektivitet. Ganske vist vil <strong>de</strong>r<br />

efter <strong>de</strong>t anførte gennemgåen<strong>de</strong> blive tale<br />

om en ud fra behandlingssynpunkter tilstrækkelig<br />

langvarig straf ved gentaget ophold<br />

i institutionen. Man må advare mod<br />

ten<strong>de</strong>nser til en udmålingspraksis, som på en<br />

for skematisk må<strong>de</strong> la<strong>de</strong>r straffene stige<br />

efter gentagne tilbagefald. Men for så vidt<br />

angår <strong>de</strong>t første ophold, vil en ændring i retning<br />

af flere korte straffe i forstærket grad<br />

aktualisere <strong>de</strong>n allere<strong>de</strong> nu kendte erfaring,<br />

at <strong>de</strong>r ofte levnes for lidt tid til et behandlingsarbej<strong>de</strong><br />

i ungdomsfængsel. Hertil kommer,<br />

at <strong>de</strong>r sikkert er behandlingsmæssige<br />

for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning<br />

med hensyn til prøveløsla<strong>de</strong>lse og genindsættelse.<br />

Flertallet fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t dog betænkeligt ensidigt<br />

at hæfte sig ved strafudmålingens konsekvenser<br />

i lys af <strong>de</strong>n af mindretallet anlagte<br />

forudsætning med hensyn til <strong>de</strong>n behandlingsmæssigt<br />

gunstigste opholdstid i ungdomsfængsel.<br />

Der er først grund til at un<strong>de</strong>rstrege -<br />

hvad mindretallet også er opmærksomt på -<br />

at <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> opgørelser over recidiv<br />

efter ophold i ungdomsfængsel viser et bety<strong>de</strong>ligt<br />

tilbagefald. Det må erken<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r<br />

ikke er foretaget un<strong>de</strong>rsøgelser, som er egne<strong>de</strong><br />

til at belyse, om <strong>de</strong>tte tilbagefald ville<br />

have været endnu større efter tidsbestemte<br />

ophold i <strong>de</strong> samme institutioner, herun<strong>de</strong>r<br />

om omfanget af ny kriminalitet hos <strong>de</strong> recidivere<strong>de</strong><br />

ville have været større (sml. kap.<br />

V om berigelsesforbry<strong>de</strong>re løsladt fra forvaring)<br />

. Men <strong>de</strong>t er i hvert fald nødvendigt at<br />

tage <strong>de</strong>n mulighed i betragtning, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

og <strong>de</strong>n faktiske normalvarighed<br />

af ophold i ungdomsfængsel kun i en beske<strong>de</strong>n<br />

procent<strong>de</strong>l af samtlige tilfæl<strong>de</strong> er afgøren<strong>de</strong><br />

recidivforebyggen<strong>de</strong> faktorer. Det er<br />

endvi<strong>de</strong>re nødvendigt at tage i betragtning,<br />

at en sådan eventuel behandlingseffekt hidrøren<strong>de</strong><br />

fra <strong>de</strong> nævnte faktorer ikke opnås<br />

u<strong>de</strong>n omkostninger, set ud fra andre vur<strong>de</strong>ringssynspunkter.<br />

Det er allere<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n hidtidige praksis<br />

en kendt sag, at dom til ungdomsfængsel<br />

ofte opfattes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r er et misforhold<br />

17<br />

129<br />

mellem <strong>de</strong>nne reaktion og <strong>de</strong>n straf, som pålægges<br />

en lidt ældre (21 årig) medtiltalt,<br />

eller som tiltalte selv ville have fået, hvis<br />

han var fyldt 21 år in<strong>de</strong>n straffesagens pådømmelse.<br />

Den forlængelse af frihedsberøvelsen,<br />

som for en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> domfældte følger<br />

af dom til ungdomsfængsel, må give anledning<br />

til betænkelighe<strong>de</strong>r. Det er ganske<br />

vist rigtigt som anført af mindretallet, at <strong>de</strong>r<br />

her må være plads for en afvejning overfor<br />

ønskelighe<strong>de</strong>n af en behandling, som ikke på<br />

samme må<strong>de</strong> kan knyttes til korte frihedsstraffe.<br />

Men <strong>de</strong>r kan som nævnt rejses tvivl<br />

om disse behandlingsfor<strong>de</strong>le; <strong>de</strong> er i hvert<br />

fald ikke isoleret knyttet til ophol<strong>de</strong>ts langvarighed,<br />

men hænger ligeså meget sammen<br />

med sådanne forhold som <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, på hvilken<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse forbere<strong>de</strong>s un<strong>de</strong>r ophold<br />

i ungdomsfængsel. Desu<strong>de</strong>n kan man gøre<br />

<strong>de</strong>t synspunkt gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at en risiko for formuekrænkelser<br />

- selvom <strong>de</strong> i disse sager ofte<br />

har et bety<strong>de</strong>ligt omfang - ikke må give<br />

grundlag for en helt regelmæssig brug af frihedsberøvelser,<br />

<strong>de</strong>r svarer til udmålte straffe<br />

på 1 Vi-2 år.<br />

Man kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse ikke se bort fra<br />

<strong>de</strong>n omstændighed, at ophold i ungdomsfængsel<br />

ofte ligger i forlængelse af frihedsberøven<strong>de</strong><br />

foranstaltninger iværksat af børne-<br />

og ungdomsforsorgen i behandlingsøjemed,<br />

men u<strong>de</strong>n ken<strong>de</strong>lig behandlingseffekt.<br />

Anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel un<strong>de</strong>rstreger<br />

altså, at unge med <strong>de</strong>n dårlige sociale<br />

baggrund og <strong>de</strong> udpræge<strong>de</strong> tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

som <strong>de</strong>t her drejer sig om, kan<br />

un<strong>de</strong>rgives langvarige og tidsubestemte frihedsberøvelser<br />

fra barndommen eller <strong>de</strong>n<br />

tidligere ungdom og op til en al<strong>de</strong>r af noget<br />

over 21-22 år.<br />

På baggrund af bemærkningerne i <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong><br />

skal flertallet afslutten<strong>de</strong> bemærke<br />

følgen<strong>de</strong>:<br />

Spørgsmålet om, hvorvidt tidsubestemt<br />

ungdomsfængsel bør afskaffes, må give anledning<br />

til nogen tvivl. Flertallet er på flere<br />

væsentlige punkter enigt med mindretallet.<br />

Det er indlysen<strong>de</strong> rigtigt, at <strong>de</strong>r hos <strong>de</strong> i ungdomsfængslerne<br />

indsatte er »et bety<strong>de</strong>ligt<br />

behov for intensiv behandling såvel med<br />

sigte på modning og karaktermæssig udvikling<br />

som på un<strong>de</strong>rvisning, oplæring og uddannelse,<br />

og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r ikke mindst <strong>de</strong><br />

yngste al<strong>de</strong>rsklasser blandt <strong>de</strong> indsatte«.<br />

Flertallet har givet udtryk for sin meget posi-


un<strong>de</strong>r afsoningen eller eventuelt i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med en prøveløsla<strong>de</strong>lse viser, at <strong>de</strong>r i<br />

<strong>de</strong> forskellige anstalter er gjort og også fortsat<br />

gøres en meget bety<strong>de</strong>lig indsats for gennem<br />

karaktermæssig påvirkning, un<strong>de</strong>rvisning<br />

og uddannelse at bibringe <strong>de</strong> unge kriminelle<br />

sådanne kvalifikationer, som skulle<br />

gøre <strong>de</strong>m bedre egnet til at afhol<strong>de</strong> sig fra<br />

kriminalitet i en fri tilværelse.<br />

I hvilket omfang, man har opnået <strong>de</strong>t tilsigte<strong>de</strong>,<br />

la<strong>de</strong>r sig i virkelighe<strong>de</strong>n ikke måle.<br />

Ser man alene på recidivet, må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s,<br />

at recidivtallene taget un<strong>de</strong>r eet for ungdomsfængslernes<br />

klientel er mindre gunstige<br />

end for almin<strong>de</strong>lige fængselsfanger. Værdien<br />

af en sådan sammenligning er imidlertid begrænset,<br />

blandt an<strong>de</strong>t fordi <strong>de</strong>t må tages i<br />

betragtning, at ungdomsfængselsklientellet<br />

befin<strong>de</strong>r sig i <strong>de</strong>n kriminalitetsmæssig mest<br />

aktive al<strong>de</strong>r og forin<strong>de</strong>n anbringelsen ofte<br />

har gennemgået en omfatten<strong>de</strong> kriminel løbebane<br />

med talrige tiltalefrafald eller betinge<strong>de</strong><br />

domme mod anbringelse på børne- og<br />

ungdomsforsorgens institutioner. Det ville<br />

på <strong>de</strong>nne baggrund være helt urealistisk at<br />

forvente, at ungdomsfængslerne i stort omfang<br />

skulle være i stand til at løse <strong>de</strong>n enkeltes<br />

kriminalitetsproblemer. I ste<strong>de</strong>t for recidivsammenligninger<br />

bør man hæfte sig ved,<br />

at anstaltsophol<strong>de</strong>t - som påpeget i fængselsnævnets<br />

re<strong>de</strong>gørelse bilag 18 - for en ikke<br />

uvæsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte, utvivlsomt har<br />

bety<strong>de</strong>t en udvikling i karaktermæssig og<br />

uddannelsesmæssig henseen<strong>de</strong>, som på forhånd<br />

må antages at have styrket <strong>de</strong>res mulighe<strong>de</strong>r<br />

for at tilpasse sig <strong>de</strong>t borgerlige samfunds<br />

krav. Såfremt tidsubestemthe<strong>de</strong>n og<br />

<strong>de</strong>n noget længerevaren<strong>de</strong> tilbagehol<strong>de</strong>lse på<br />

<strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> præsumptivt er kommet en ikke<br />

uvæsentlig gruppe af <strong>de</strong> indsatte til go<strong>de</strong>, vil<br />

<strong>de</strong>t efter mindretallets opfattelse være urigtigt<br />

at forla<strong>de</strong> <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong> ordning.<br />

Forin<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n behandlingsmæssige værdi<br />

nærmere belyses, må <strong>de</strong>r imidlertid tages<br />

stilling til, om <strong>de</strong>r overhove<strong>de</strong>t er en rimelig<br />

begrun<strong>de</strong>lse for, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n er<br />

kommet til at indtage en så central plads i<br />

diskussionen om ungdomsfængselsstraffen.<br />

De oplysninger, <strong>de</strong>r er tilvejebragt om opholdsti<strong>de</strong>n<br />

i ungdomsfængslerne, viser, at<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> indsatte, som løsla<strong>de</strong>s<br />

første gang, må være et begrænset problem,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n som overvejen<strong>de</strong> hovedregel<br />

er et spørgsmål om, hvorvidt løsla<strong>de</strong>lsen skal<br />

132<br />

ske efter 1 års afsoning eller efter et tidsrum,<br />

som ligger in<strong>de</strong>nfor 3 måne<strong>de</strong>r fra 1 års-datoen.<br />

Selvom <strong>de</strong>nne usikkerhed som af anstalternes<br />

inspektører anført vil kunne medføre<br />

en psykisk belastning for <strong>de</strong> indsatte,<br />

formentlig navnlig når løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet<br />

nærmer sig, forekommer spørgsmålet om<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>ns psykisk ska<strong>de</strong>lige indvirkning<br />

på <strong>de</strong> indsatte at måtte være af ret<br />

begrænset betydning. Også i genindsættelsessituationen<br />

er tidsubestemthe<strong>de</strong>n vel et problem,<br />

men i disse tilfæl<strong>de</strong> ligger opholdsti<strong>de</strong>rne<br />

in<strong>de</strong>nfor nogenlun<strong>de</strong> faste grænser, såle<strong>de</strong>s<br />

at usikkerhe<strong>de</strong>n også her må være af<br />

begrænset omfang. Det synes <strong>de</strong>rfor at være<br />

med y<strong>de</strong>rst tvivlsom berettigelse, at man gør<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n til et centralt problem i<br />

overvejelserne om oprethol<strong>de</strong>lse af ungdomsfængselsinstitutionen<br />

i sin nuværen<strong>de</strong> form.<br />

De betænkelighe<strong>de</strong>r, som anføres mod <strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>lvis tidsubestemte ungdomsfængselsstraf,<br />

bør imidlertid un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r<br />

af vejes imod <strong>de</strong> behandlingsmæssige for<strong>de</strong>le,<br />

som man fra an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har fun<strong>de</strong>t var knyttet<br />

til ubestemthe<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>nne henseen<strong>de</strong><br />

skal man særlig pege på <strong>de</strong> betragtninger,<br />

som er gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af flertallet in<strong>de</strong>nfor<br />

fængselsnævnet i <strong>de</strong>n fornævnte re<strong>de</strong>gørelse.<br />

Efter nævnets erfaringer kan <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s<br />

ikke bortses fra, at ubestemthe<strong>de</strong>n selv med<br />

<strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong> karakter, som <strong>de</strong>n efterhån<strong>de</strong>n<br />

har fået, er blevet og også fremtidig vil<br />

kunne udnyttes pædagogisk, navnlig såle<strong>de</strong>s<br />

at udsigten til en fortsat tilbagehol<strong>de</strong>lse vil<br />

kunne motivere <strong>de</strong>n indsatte til at indtage en<br />

mere positiv stilling til behandlingen og <strong>de</strong>rmed<br />

bringe ham ind i en gunstigere udvikling.<br />

Man henviser i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse også til<br />

<strong>de</strong> af retslægerå<strong>de</strong>t i bilag 3 anførte betragtninger<br />

om værdien af tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />

Til <strong>de</strong>t anførte kommer, at <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong><br />

ordning giver mulighed for gennem en meget<br />

smidig løsla<strong>de</strong>lsespraksis at opnå, at løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet<br />

afpasses såle<strong>de</strong>s, at løsla<strong>de</strong>lsen<br />

kan ske på <strong>de</strong>t tidspunkt, som er mest<br />

hensigtsmæssigt med henblik på afslutning<br />

af un<strong>de</strong>rvisning eller an<strong>de</strong>n uddannelse in<strong>de</strong>n<br />

løsla<strong>de</strong>lsen eller påbegyn<strong>de</strong>lse af arbej<strong>de</strong>,<br />

oplæring, kurser, højskoleophold m. m.,<br />

efter at prøveløsla<strong>de</strong>lse er sket. Man fin<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong> betragtninger, som er anført herom i nævnets<br />

re<strong>de</strong>gørelse, jfr. bilag nr. 18, meget vægtige,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t må tillægges <strong>de</strong>n største be-


tydning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved løsla<strong>de</strong>lsen<br />

står bedst mulig rustet og <strong>de</strong>rved opnår <strong>de</strong><br />

gunstigst mulige vilkår ved <strong>de</strong>n ofte meget<br />

vanskelige overgang til en fri tilværelse.<br />

Man <strong>de</strong>ler også nævnets flertals opfattelse,<br />

at <strong>de</strong>n nævnte smidighed i løsla<strong>de</strong>lsespraksis<br />

ikke kan forventes opnået med anven<strong>de</strong>lse<br />

af <strong>de</strong>t sædvanlige prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstitut for<br />

fængselsfanger, un<strong>de</strong>r hvilket løsla<strong>de</strong>lsesterminerne<br />

som alt overvejen<strong>de</strong> hovedregel indtræ<strong>de</strong>r<br />

på bestemte tidspunkter, og man fin<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>t ikke realistisk at forestille sig, at<br />

man i forhold til <strong>de</strong> unge, som afsoner tidsbestemt<br />

straf, skulle være i stand til at etablere<br />

en fra <strong>de</strong>n normale afvigen<strong>de</strong>, smidigere<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lsesordning, som rummer<br />

samme mulighe<strong>de</strong>r som <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong>.<br />

Kritikken af tidsubestemthe<strong>de</strong>n går som<br />

ovenfor anført tillige ud på, at <strong>de</strong>n i sig selv<br />

medfører mere langvarige opholdsti<strong>de</strong>r, end<br />

tidsbestemt straf ville føre til. Dette er vel<br />

ofte tilfæl<strong>de</strong>t, for så vidt angår <strong>de</strong> førstegangs<br />

indsatte. For så vidt angår <strong>de</strong> genindsatte er<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod i rå<strong>de</strong>t enighed om, at opholdsti<strong>de</strong>n<br />

i ungdomsfængslet generelt er kortere<br />

end <strong>de</strong>n fængselsstraf, <strong>de</strong> kunne ventes idømt<br />

for <strong>de</strong> kriminelle forhold, <strong>de</strong>r gav anledning<br />

til genindsættelsen. For begge gruppers vedkommen<strong>de</strong><br />

kan dog y<strong>de</strong>rligere anføres, at<br />

kriminalitet begået un<strong>de</strong>r orlov eller i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med undvigelse fra ungdomsfængslet,<br />

forsåvidt <strong>de</strong>n er af grovere beskaffenhed,<br />

sædvanligvis vil føre til en tilbagehol<strong>de</strong>lse,<br />

som er væsentlig kortere, end hvis <strong>de</strong>r<br />

skulle være idømt en tidsbestemt straf for<br />

<strong>de</strong>t begåe<strong>de</strong> forhold.<br />

Den længere tilbagehol<strong>de</strong>lsestid har imidlertid<br />

fra ungdomsfængselsstraffens indførelse<br />

været begrun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>nne strafarts<br />

særlige behandlingsmæssige formål, som<br />

ikke eller i hvert fald ikke i tilstrækkelig<br />

grad vil kunne realiseres med for korte opholdsti<strong>de</strong>r<br />

i anstalterne. Den udvikling, som<br />

gennem <strong>de</strong> seneste år har resulteret i en<br />

mærkbar nedbringelse af opholdsti<strong>de</strong>rne, har<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med, at domstolene si<strong>de</strong>n 1968<br />

har givet fuldt fradrag i afsoningsti<strong>de</strong>n for<br />

udstået varetægtsfængsling, medført, at <strong>de</strong>n<br />

tid, anstalterne har til <strong>de</strong>res rådighed til behandling,<br />

i adskillige tilfæl<strong>de</strong> er blevet væsentligt<br />

nedsat. Dette har i mærkbar grad begrænset<br />

<strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r,<br />

og heri ligger formentlig baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n<br />

afstandtagen fra behandlingens værdier, som<br />

133<br />

anstalternes inspektører har givet udtryk for.<br />

Man kan efter mindretallets opfattelse heller<br />

ikke bortse fra, at <strong>de</strong>n omstændighed, at<br />

man i <strong>de</strong> senere år har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt<br />

un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n hersken<strong>de</strong><br />

pladsmangel i fængslerne at anbringe almin<strong>de</strong>lige<br />

fængselsfanger i ungdomsfængslerne<br />

og i stort omfang un<strong>de</strong>rgive alle <strong>de</strong> indsatte<br />

fælles behandling, kan have medført en<br />

svækkelse af intensiteten af <strong>de</strong>n behandling,<br />

som i særlig grad <strong>de</strong>t unge klientel har<br />

behov for.<br />

Den pessimisme med hensyn til <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />

resultater, som anstalternes<br />

inspektører har givet udtryk for, og som<br />

rå<strong>de</strong>ts flertal tillægger betydning, <strong>de</strong>les ikke<br />

af mindretallet. Man fin<strong>de</strong>r i overensstemmelse<br />

med, hvad fængselsnævnets flertal har<br />

givet udtryk for, at <strong>de</strong>t må være muligt gennem<br />

en intensiv indsats fra anstalternes le<strong>de</strong>lse<br />

og funktionærer at modarbej<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsattes<br />

negative holdning til behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />

og med anven<strong>de</strong>lse af en noget mere<br />

nuanceret løsla<strong>de</strong>lsespraksis end <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r er<br />

fulgt i <strong>de</strong> senere år, at opnå behandlingsmæssige<br />

resultater, som må kunne blive væsentlig<br />

gunstigere, end tilfæl<strong>de</strong>t ville være<br />

ved anven<strong>de</strong>lse af en noget kortere, tidsbestemt<br />

straf.<br />

Alternativet til <strong>de</strong>n <strong>de</strong>lvis tidsubestemte<br />

ungdomsfængselsstraf må blive tidsbestemt<br />

straf af kortere varighed end <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />

opholdsti<strong>de</strong>r, afsonet i anstalter af lignen<strong>de</strong><br />

karakter som <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler, og<br />

såle<strong>de</strong>s at anstaltsophol<strong>de</strong>t suppleres med efterfølgen<strong>de</strong><br />

anbringelse i mindre pensioner,<br />

eventuelt tillige familieplejeordninger.<br />

For en bety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte vil<br />

<strong>de</strong>tte utvivlsomt være ensbety<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med en<br />

så væsentlig nedsættelse af opholdsti<strong>de</strong>n 3<br />

anstalterne, at <strong>de</strong>tte på mærkbar må<strong>de</strong> vil<br />

forringe <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />

un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t. Afsoningsti<strong>de</strong>rne un<strong>de</strong>r første<br />

ophold i anstalten må såle<strong>de</strong>s, når hensyn<br />

tages til prøveløsla<strong>de</strong>lse og eventuelt tillige<br />

fradrag for varetægtsfængsel, i mange tilfæl<strong>de</strong><br />

blive så kortvarige - formentlig helt<br />

ned til 3-4 måne<strong>de</strong>r - at mulighe<strong>de</strong>n for at<br />

opnå resultater med hensyn til modning og<br />

karaktermæssig påvirkning og for at gennemføre<br />

un<strong>de</strong>rvisning og uddannelse efter<br />

<strong>de</strong>t tidligere mønster i ungdomsfængslerne<br />

bortfal<strong>de</strong>r. Inspektørerne, som erken<strong>de</strong>r risikoen<br />

herfor, mener ifølge <strong>de</strong>res erklæring, at


kriminalforsorgen. Rå<strong>de</strong>t har i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse<br />

navnlig interesseret sig for en bestemmelse<br />

i <strong>de</strong>n norske fengselslovs § 12, stk. 1,<br />

<strong>de</strong>r efter ændringer ved lov nr. 15 af 14.<br />

april 1972 ly<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s:<br />

»Hvis <strong>de</strong>t finnes hensiktsmessig på grunn av<br />

vedkommen<strong>de</strong>s helbred, sinnstilstand, arbeidsevne,<br />

tilpasningsevne eller av andre særlige grunner, kan<br />

en person som uthol<strong>de</strong>r fengselsstraff, overføres til<br />

sikringsanstalt, pleieanstalt, kursted eller annen behandlingsinstitusjon<br />

for <strong>de</strong>n gjenståen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l av<br />

straffeti<strong>de</strong>n«.<br />

Bestemmelsen giver fengselsstyret (men<br />

ikke domstolene) adgang til at træffe bestemmelse<br />

om, at en domfældt skal overføres til<br />

en institution un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n sociale forsorg eller<br />

hospitalsvæsenet, såle<strong>de</strong>s at straffen udstås i<br />

<strong>de</strong>nne institution. En sag om overførelse i<br />

medfør af § 12 begyn<strong>de</strong>r som regel med, at<br />

<strong>de</strong>n indsatte fremsætter anmodning om at<br />

blive overført til behandlingsinstitution. I<br />

praksis sker <strong>de</strong>r aldrig overførelse mod <strong>de</strong>n<br />

domfældtes vilje. Der forekommer et stort<br />

antal ansøgninger, og <strong>de</strong>t er en vanskelig opgave<br />

at fin<strong>de</strong> frem til <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor domfældte<br />

er behandlingsmotiveret og ikke blot<br />

ønsker at udstå straffen un<strong>de</strong>r lettere former.<br />

Der lægges også stor vægt på straffeti<strong>de</strong>ns<br />

læng<strong>de</strong>. Den bør helst være så lang, at<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vil være i en behandlingsinstitution<br />

i mindst 3 måne<strong>de</strong>r. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> bør straffeti<strong>de</strong>n ikke være alt for lang;<br />

<strong>de</strong>tte hænger sammen med, at <strong>de</strong>r ved afgørelsen<br />

må lægges vægt på, om <strong>de</strong>r foreligger<br />

fare for undvigelse eller for an<strong>de</strong>t misbrug i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med en overførelse. En<strong>de</strong>lig er<br />

<strong>de</strong>t en forudsætning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> behandlingsinstitution<br />

kan og vil modtage <strong>de</strong>n<br />

indsatte.<br />

Det forusættes normalt, at løsla<strong>de</strong>lse (prøveløsla<strong>de</strong>lse)<br />

sker fra <strong>de</strong>n modtagen<strong>de</strong> institution.<br />

Det sker imidlertid ikke så sjæl<strong>de</strong>nt,<br />

at <strong>de</strong>r som følge af domfældtes forhold fin<strong>de</strong>r<br />

en tilbageførelse til fængsel sted før tidspunktet<br />

for løsla<strong>de</strong>lse. Det vil som regel<br />

være behandlingsinstitutionen, <strong>de</strong>r kontakter<br />

fængslet og anmo<strong>de</strong>r om, at tilbageførelse<br />

må ske.<br />

Udtrykket »pleieanstalt« i § 12 tager sigte<br />

på institutioner for epileptikere og åndssvage.<br />

Med »kursted« menes navnlig institutioner<br />

for alkoholister og narkomaner. De<br />

fleste overførsler sker til »kursted«, navnlig<br />

til behandlingsinstitutioner for alkoholister.<br />

136<br />

Udtrykket »annen behandlingsinstitusjon«<br />

er tilføjet ved lovændringen af 1972 og har<br />

efter motiverne navnlig sammenhæng med,<br />

at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere år er oprettet forskellige<br />

specialinstitutioner, som bør kunne anven<strong>de</strong>s<br />

til anbringelse af fængselsdømte. Herun<strong>de</strong>r<br />

fal<strong>de</strong>r bl.a. psykiatriske institutioner og<br />

andre hospitaler. Fengselsloven in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

ganske vist en særlig hjemmel til indlæggelse<br />

på hospital, men <strong>de</strong>nne bestemmelse forudsætter,<br />

at domfældte skal føres tilbage til<br />

fængsel, efter at <strong>de</strong>r er opnået helbre<strong>de</strong>lse<br />

eller bedring med hensyn til somatisk eller<br />

psykisk li<strong>de</strong>lse. I praksis har man kunnet<br />

konstatere et behov for at la<strong>de</strong> domfældte<br />

med langvarige eller kroniske li<strong>de</strong>lser - af somatisk<br />

eller psykisk art eller af mere socialmedicinsk<br />

præg - udstå straf i hospital eller<br />

lignen<strong>de</strong> behandlingsinstitution.<br />

Det kan tilføjes, at <strong>de</strong>n i <strong>de</strong>n norske bestemmelse<br />

nævnte »sikringsanstalt« adskiller<br />

sig fra <strong>de</strong> andre anbringelsesmulighe<strong>de</strong>r<br />

ved at være en <strong>de</strong>l af kriminalforsorgens anstaltssystem.<br />

Det er straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse, at <strong>de</strong>r i<br />

dansk ret bør indføres en regel svaren<strong>de</strong> til<br />

<strong>de</strong>n norske. Der forekommer tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

<strong>de</strong>r på grund af domfældtes al<strong>de</strong>r, legemlige<br />

svaghed, sindstilstand eller andre særlige<br />

forhold er åbenbare ulemper ved at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> have ophold i et fængsel, og<br />

hvor man - i hans egen interesse og u<strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>rved at komme i konflikt med strafanven<strong>de</strong>lsens<br />

formål - bør kunne træffe en ordning<br />

med hensyn til en af straffeti<strong>de</strong>n begrænset<br />

anbringelse i et an<strong>de</strong>t institutionsmilieu end<br />

<strong>de</strong>t fængselsmæssige. Baggrun<strong>de</strong>n herfor kan<br />

være, at man først efter dommens afsigelse<br />

er blevet opmærksom på <strong>de</strong> forhold, som<br />

taler imod sædvanlig straf fuldbyr<strong>de</strong>lse, men<br />

<strong>de</strong>t kan også tænkes, at <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> på domsti<strong>de</strong>n<br />

foreligger visse oplysninger herom,<br />

u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>t dog fin<strong>de</strong>s muligt eller hensigtsmæssigt<br />

at la<strong>de</strong> en dom til særlig anbringelse<br />

træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for frihedsstraf.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t stiller forslag om, at <strong>de</strong>r i<br />

strfl. § 49, stk. 2, indføjes en bestemmelse af<br />

følgen<strong>de</strong> ordlyd:<br />

Stk. 2. Fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt på grund af<br />

domfældtes al<strong>de</strong>r, helbredstilstand eller andre særlige<br />

omstændighe<strong>de</strong>r, kan justitsministeren bestemme,<br />

at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> midlertidigt eller for resten<br />

af straffeti<strong>de</strong>n skal overføres til hospital eller til<br />

egnet hjem eller institution til særlig pleje eller<br />

forsorg.«


Den foreslåe<strong>de</strong> bestemmelse vil kun fin<strong>de</strong><br />

anven<strong>de</strong>lse i forholdsvis få tilfæl<strong>de</strong>. Der må<br />

i praksis lægges vægt ikke blot på <strong>de</strong> positive<br />

indikationer for en overførelse til institution<br />

u<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet, men også<br />

på <strong>de</strong> hensyn til fareafværgelse m.v., som<br />

kan gøre anbringelsen betænkelig. Det er en<br />

selvfølge, at anbringelsen må ske i forståelse<br />

med le<strong>de</strong>lsen for <strong>de</strong>n forsorgsgren eller institution,<br />

<strong>de</strong>r skal modtage <strong>de</strong>n domfældte, ligesom<br />

<strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed vil være en praktisk<br />

forudsætning for en bestemmelse om<br />

overførelse, at <strong>de</strong>n domfældte er indforstået<br />

hermed.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har specielt drøftet tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor indsatte i fængselsvæsenets anstalter<br />

kommer i en tilstand af sindssygdom<br />

og af <strong>de</strong>n grund bør overføres til statshos-<br />

if!<br />

137<br />

pital. Det må være et almin<strong>de</strong>ligt princip,<br />

at personer, <strong>de</strong>r befin<strong>de</strong>r sig i en psykotisk<br />

tilstand, ikke må ophol<strong>de</strong> sig i en institution<br />

un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen. I <strong>de</strong> nævnte tilfæl<strong>de</strong><br />

er <strong>de</strong>t imidlertid ikke altid lykke<strong>de</strong>s at<br />

få et statshospital til at behol<strong>de</strong> patienten<br />

tilstrækkelig længe. Der kunne <strong>de</strong>rfor være<br />

grund til at overveje en særlig regel om, at<br />

<strong>de</strong>r ved retsken<strong>de</strong>lse kan træffes en for sindssygeforsorgen<br />

bin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse om<br />

overførelse til statshospital. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

har dog fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rettest ikke at foreslå en<br />

sådan regel, i<strong>de</strong>t man går ud fra, at <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong><br />

bestemmelse i § 49, stk. 2, vil bidrage<br />

til en tilfredsstillen<strong>de</strong> praktisk ordning med<br />

hensyn til anbringelsen af psykotiske domfældte.


ningsman<strong>de</strong>ns sindstilstand eller omstændighe<strong>de</strong>rne<br />

ved gerningen og <strong>de</strong> nævnte forhold<br />

taler for en mil<strong>de</strong>re straf end <strong>de</strong>n, som<br />

ellers ville fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse. Un<strong>de</strong>r særlig<br />

formil<strong>de</strong>n<strong>de</strong> omstændighe<strong>de</strong>r kan straffen<br />

bortfal<strong>de</strong>."<br />

13. § 86, stk. 1, 3. pkt., ophæves.<br />

14. § 88, stk. 5, ophæves, og i stk. 6, <strong>de</strong>r<br />

bliver stk. 5, ændres „§ 70" til: „§§ 65-67".<br />

15. § 89, stk. 2, ophæves.<br />

16. § 89 a affattes såle<strong>de</strong>s:<br />

,,§ 89 a. I forbin<strong>de</strong>lse med en dom, hvorved<br />

en person idømmes foranstaltning efter<br />

§§ 65-67, kan retten træffe bestemmelse om<br />

bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke<br />

er fuldbyr<strong>de</strong>t."<br />

17. I § 95 ændres „§§ 62-73," til: „§§ 65-67,".<br />

18. § 97, stk. 2, affattes såle<strong>de</strong>s:<br />

„Stk. 2. Foræl<strong>de</strong>lsesfristen er:<br />

1) 5 år for hæfte og fængsel indtil 1 år,<br />

2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men<br />

ikke over 4 år, samt for foranstaltninger<br />

efter §§ 65-66,<br />

3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men<br />

ikke over 8 år, samt for forvaring efter<br />

§ 67, og<br />

4) 20 år for fængsel på tid over 8 år."<br />

19. § 97 c affattes såle<strong>de</strong>s:<br />

„§ 97 c. På samme må<strong>de</strong> som for straf<br />

kan <strong>de</strong>r benå<strong>de</strong>s for konfiskation."<br />

20. § 123 ophæves.<br />

21. § 138, stk. 2 og 3, ophæves.<br />

§2.<br />

I lov om ikrafttræ<strong>de</strong>n af borgerlig straffelov<br />

m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 277 af<br />

30. juni 1965, som ændret senest ved lov nr.<br />

89 af 29. marts 1972, foretages følgen<strong>de</strong> ændringer:<br />

1. § 11, stk. 1, affattes såle<strong>de</strong>s:<br />

㤠11. Udgifter ved <strong>de</strong> foranstaltninger,<br />

<strong>de</strong>r omhandles i borgerlig straffelovs §§ 65-67<br />

140<br />

og § 164, stk. 4, henregnes til sagsomkostninger."<br />

2. Kapitel 2 ophæves.<br />

§3.<br />

I lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse<br />

nr. 609 af 19. <strong>de</strong>cember 1969, som<br />

ændret senest ved lov nr. 281 af 7. juni 1972,<br />

foretages følgen<strong>de</strong> ændringer:<br />

1. I § 32, 2. pkt., ændres „straffelovens § 70"<br />

til: „straffelovens §§ 65-67".<br />

2. I § 684, stk. 1, nr. 4, ændres „kapitlerne<br />

8 og 9" til: „kapitel 9".<br />

3. I § 800 a, udgår i stk. 2, nr. 3, „ungdomsfængsel<br />

eller" og stk. 4 ophæves.<br />

4. I § 889, stk. 1, 1. pkt., ændres „§§ 15, 16<br />

eller 18" til: 㤤 15 eller 16".<br />

5. I § 892, stk. 3,ogi§ 897, stk. 2, 2. pkt.,<br />

ændres „<strong>de</strong>n i straffelovens § 16 angivne tilstand"<br />

til: „en i straffelovens § 16 nævnt<br />

tilstand".<br />

6.1 § 925, stk. 6, ændres „§§ 65, 70, 71 eller<br />

73" til: 㤤 65, 66, 67 og 70".<br />

7. I § 925 a, stk. 1, 1. pkt., ændres „§§ 65,<br />

70, 71 eller 73" til: 㤤 65, 66, 67 eller 70".<br />

8. I § 941, stk. 1, 2. pkt, og i § 997, stk. 4,<br />

nr. 1 og 2, udgår „arbejdshus eller sikkerhedsforvaring".<br />

9. I § 1002, stk. 2, ændres „straffelovens<br />

kap. 8 eller 9" til: „straffelovens kap. 9".<br />

10. I § 1004, stk. 1,1. pkt., udgår „ungdomsfængsel,<br />

arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller<br />

helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere", og i<br />

2. pkt. ændres „§ 70" til: „§§ 65, 66, 67 eller<br />

69".<br />

11. I § 1005, 1. pkt., ændres „§ 70" til:<br />

㤤 65, 66, 67 eller 69".<br />

§*•<br />

Loven træ<strong>de</strong>r i kraft <strong>de</strong>n


§5.<br />

Stk. 1. Personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

afsoner ungdomsfængsel eller arbejdshus,<br />

løsla<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong> har afsonet henholdsvis<br />

1 år og 1 år 6 måne<strong>de</strong>r, Personer, <strong>de</strong>r er genindsat<br />

efter fængselsnævnets bestemmelse,<br />

løsla<strong>de</strong>s dog, når <strong>de</strong> har afsonet henholdsvis<br />

4 måne<strong>de</strong>r og 6 måne<strong>de</strong>r efter genindsættelsen.<br />

Stk. 2. Personer, <strong>de</strong>r løsla<strong>de</strong>s i medfør af<br />

reglerne i stk. 1, anses som prøveløsladt fra<br />

fængsel med en reststraf på henholdsvis 3<br />

måne<strong>de</strong>r og 6 måne<strong>de</strong>r og med en prøvetid<br />

på 1 år. I øvrigt fin<strong>de</strong>r straffelovens § 39<br />

anven<strong>de</strong>lse.<br />

Stk. 3. Reglerne i stk. 2, 1. pkt., fin<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong><br />

anven<strong>de</strong>lse på personer, <strong>de</strong>r ved<br />

lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n er prøveløsladt fra ungdomsfængsel<br />

eller arbejdshus. Loven bevirker<br />

i øvrigt ikke ændring i <strong>de</strong> ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen<br />

fastsatte vilkår.<br />

§6-<br />

Stk. 1. For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

hensid<strong>de</strong>r i forvaring eller sikkerhedsforvaring,<br />

træffer retten ved dom afgørelse<br />

om, hvilken foranstaltning <strong>de</strong>r skal træ<strong>de</strong><br />

i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n idømte retsfølge. Retten<br />

kan fastsætte en straf af fængsel, træffe bestemmelse<br />

om foranstaltninger efter straffelovens<br />

§ 65 eller idømme forvaring, når <strong>de</strong> i<br />

straffelovens § 67 nævnte betingelser er opfyldt.<br />

Stk. 2. Personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

er prøveudskrevet fra forvaring eller<br />

sikkerhedsforvaring, anses som prøveløsladt<br />

fra fængsel med en reststraf på 6 måne<strong>de</strong>r<br />

og en prøvetid på 2 år og i øvrigt på <strong>de</strong> allere<strong>de</strong><br />

fastsatte vilkår.<br />

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 fin<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong><br />

anven<strong>de</strong>lse i tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>n idømte foranstaltning<br />

ændres til straf af fængsel i et<br />

tidsrum, <strong>de</strong>r ikke overstiger <strong>de</strong>n tid, hvori<br />

<strong>de</strong>n dømte har haft ophold i forvaring eller<br />

141<br />

sikkerhedsforvaring, I øvrigt fin<strong>de</strong>r straffelovens<br />

§ 39 anven<strong>de</strong>lse.<br />

§7.<br />

Begæringer om prøveudskrivning fra forvaring,<br />

<strong>de</strong>r i medfør af straffelovens § 70<br />

er indbragt for retten in<strong>de</strong>n lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n,<br />

færdigbehandles ved retten efter <strong>de</strong><br />

hidtil gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler. Tages begæringen til<br />

følge, anses <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for prøveløsladt<br />

fra fængsel i overensstemmelse med<br />

reglerne i § 6, stk. 2. Tages begæringen ikke<br />

til følge, træffer retten afgørelse efter § 6,<br />

stk. 1.<br />

§8-<br />

Stk. 1. Afgørelser efter § 6, stk. 1, træffes<br />

af un<strong>de</strong>rretten i <strong>de</strong>n retskreds, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

anstalt er beliggen<strong>de</strong>. I <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r er nævnt i § 7, 3. pkt., træffes afgørelsen<br />

dog af <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rret, for hvilken prøveudskrivningssag<br />

er rejst. Sagerne behandles<br />

un<strong>de</strong>r medvirken af domsmænd.<br />

Stk. 2. Spørgsmål om fastsættelse af foranstaltning<br />

efter § 6, stk. 1, skal af anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

være indbragt for retten in<strong>de</strong>n<br />

1 måned efter lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n.<br />

Stk. 3. Indtil en en<strong>de</strong>lig afgørelse efter § 6<br />

eller § 7, er truffet, vedbliver <strong>de</strong>n tidligere<br />

idømte foranstaltning at gæl<strong>de</strong>.<br />

§9.<br />

For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

har udstået arbejdshus eller sikkerhedsforvaring,<br />

ophører gentagelsesvirkningen, når<br />

<strong>de</strong>r, førend <strong>de</strong>n nye strafbare handling blev<br />

begået, er forløbet 5 år efter udståelsen.<br />

§ 10.<br />

Loven gæl<strong>de</strong>r ikke for Færøerne, men kan<br />

ved kgl. anordning sættes i kraft for øerne<br />

med <strong>de</strong> afvigelser, som <strong>de</strong> særlige færøske<br />

forhold tilsierer.


Til §§ 41-43.<br />

Et flertal af straffelovrå<strong>de</strong>ts medlemmer foreslår,<br />

at ungdomsfængsel ophæves som selvstændig retsfølge,<br />

se herom betænkningens kap. XI,8. Man<br />

mener, at <strong>de</strong>r ikke i straffeloven bår optages særlige<br />

regler om fuldbyr<strong>de</strong>lsen af almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf<br />

over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re — herun<strong>de</strong>r spørgsmålet<br />

om oprethol<strong>de</strong>lse af særlige åbne anstalter og<br />

om anbringelse i lukket af<strong>de</strong>ling —, i<strong>de</strong>t sådanne<br />

spørgsmål egner sig bedst til at reguleres ved administrative<br />

bestemmelser. Man forudsætter, at <strong>de</strong>r<br />

ved udformningen af disse bestemmelser tages særlig<br />

hensyn til <strong>de</strong> unges behov for behandling såvel<br />

med sigte på modning og karaktermæssig udvikling<br />

som på un<strong>de</strong>rvisning, oplæring og uddannelse.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> overgangsbestemmelser for <strong>de</strong> personer,<br />

<strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n er idømt ungdomsfængsel,<br />

henvises til lovudkastets § 5 og bemærkninger<br />

ne<strong>de</strong>nfor.<br />

Til nr. 5.<br />

Til stk. 1.<br />

Det er en konsekvens af f lertalsforslaget om ophævelse<br />

af ungdomsfængsel, at or<strong>de</strong>t „ungdomsfængsel"<br />

udgår af <strong>de</strong>nne bestemmelse.<br />

Til stk. 2.<br />

Der foreslås indføjet en ny bestemmelse, som<br />

giver fængselsvæsenet (justitsministeren) mulighed<br />

for at bestemme, at en person, <strong>de</strong>r er idømt frihedsstraf,<br />

un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r kan overføres<br />

til en institution u<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen midlertidigt<br />

eller for <strong>de</strong>n resteren<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af straffeti<strong>de</strong>n.<br />

Der henvises herom til betænkningens kap. XII,<br />

hvor <strong>de</strong>t bl. a. er fremhævet, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s en tilsvaren<strong>de</strong><br />

bestemmelse i <strong>de</strong>n norske fængselslovs §12. Det<br />

må antages, at <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> bestemmelse kun vil<br />

fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse i forholdsvis sjældne tilfæl<strong>de</strong>. De<br />

svaghedstilfæl<strong>de</strong> og særlige behov for lægebehandling,<br />

pleje eller forsorg, som bestemmelsen tager<br />

sigte på, vil ofte være oplyst før dommens afsigelse<br />

og kan da tages i betragtning som grundlag for<br />

valg af betinget dom eller andre særlige foranstaltninger.<br />

Hvis frihedsstraf er idømt, vil fængselsvæsenets<br />

anstaltssystem fremby<strong>de</strong> forskellige mulighe<strong>de</strong>r<br />

for at afpasse fuldbyr<strong>de</strong>lsesmå<strong>de</strong>n efter<br />

domfældtes tilstand. Der forekommer imidlertid tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor fængselsvæsenet skønner, at <strong>de</strong>r er<br />

stærke grun<strong>de</strong> for at undgå et fængselsophold, og<br />

hvor man <strong>de</strong>rfor må fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt at<br />

anbringe <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r mere egne<strong>de</strong> institutionsmæssige<br />

forhold. Efter strfl. § 46, stk. 1, er<br />

<strong>de</strong>r mulighed for at indlægge en person på sygehus,<br />

såle<strong>de</strong>s at ophol<strong>de</strong>t medregnes i straffeti<strong>de</strong>n. Denne<br />

144<br />

regel imø<strong>de</strong>kommer imidlertid ikke fuldtud behovet<br />

for særlige anbringelsesmå<strong>de</strong>r, og <strong>de</strong>t må <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />

forekomme rigtigt at bringe direkte til udtryk i<br />

loven, at <strong>de</strong>r skal kunne ske en anbringelse i hospital<br />

m.v. for hele <strong>de</strong>n resteren<strong>de</strong> straffetid og ikke<br />

blot — som § 46, stk. 1, i almin<strong>de</strong>lighed forudsætter<br />

— som en midlertidig afbry<strong>de</strong>lse af straffuldbyr<strong>de</strong>lsen.<br />

Arten af <strong>de</strong> anbringelsesmå<strong>de</strong>r, som kommer i<br />

betragtning, kan ikke angives udtømmen<strong>de</strong>. Der<br />

kan være tale om anbringelse i psykiatrisk af<strong>de</strong>ling,<br />

plejehjem eller forsorgshjem; <strong>de</strong>t vil iøvrigt være en<br />

for<strong>de</strong>l ved <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> regel, at man ved hjælp af<br />

<strong>de</strong>n kan udnytte <strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r for brug af særlige<br />

institutionsformer, som fremtidig måtte blive udviklet<br />

in<strong>de</strong>nfor hospitalsvæsenet eller <strong>de</strong>n sociale<br />

forsorg. Som fremhævet i kap. XII må anbringelsen<br />

forudsætte samtykke fra <strong>de</strong>n modtagen<strong>de</strong> institutions<br />

si<strong>de</strong>, ligesom <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed vil være en<br />

selvfølge, at en hensigtsmæssig anbringelse kun kan<br />

ske, når <strong>de</strong>n domfældte er indforstået med <strong>de</strong>nne<br />

foranstaltning. Det må endvi<strong>de</strong>re være en forudsætning<br />

for en overføring, at hensynet til forebyggelse<br />

af strafbare handlinger ikke taler herimod.<br />

Fængselsvæsenet må <strong>de</strong>rfor tage hensyn til eventuelle<br />

farlighedstilstan<strong>de</strong>, undvigelsestilbøjelighe<strong>de</strong>r<br />

o.l.<br />

Til nr. 6.<br />

Den foreslåe<strong>de</strong> ændring er en følge af forslaget<br />

om at ophæve bestemmelsen i § 88, stk. 5, hvorved<br />

stk. 6 bliver stk. 5.<br />

Til nr. 7.<br />

Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag afskaffes <strong>de</strong> i §§<br />

62-69 omhandle<strong>de</strong> retsfølger arbejdshus og sikkerhedsforvaring;<br />

se herom betænkningens kap. IX.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> overgangsbestemmelser for <strong>de</strong> personer,<br />

<strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n er idømt arbejdshus<br />

eller sikkerhedsforvaring, henvises til lovudkastets<br />

§§ 5-9 og bemærkningerne ne<strong>de</strong>nfor.<br />

Til nr. 8.<br />

Til § 65.<br />

Lovudkastets § 65 svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse<br />

i § 70, stk. 1, Som følge af straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

forslag om ændret affattelse af §§ 16-18 sker <strong>de</strong>r dog<br />

visse ændringer med hensyn til afgrænsningen af <strong>de</strong><br />

personer, overfor hvilke <strong>de</strong> i bestemmelsen nævnte<br />

foranstaltninger kan anven<strong>de</strong>s.<br />

Straffri er efter § 16 <strong>de</strong>ls personer, <strong>de</strong>r har begået<br />

en strafbar handling i en tilstand af sindssygdom<br />

eller åndssvaghed i højere grad (stk. 1), <strong>de</strong>ls —<br />

såfremt særlige hensyn ikke taler for at pålægge<br />

straf — personer, <strong>de</strong>r har handlet i en med sinds-


sygdom ligestillet tilstand (stk. 2) eller i en tilstand<br />

af sindssygdom o.l. fremkaldt ved indtagelse af<br />

alkohol eller andre rusmidler (stk. 3). Straffri er<br />

endvi<strong>de</strong>re efter § 17 personer, <strong>de</strong>r har handlet i en<br />

tilstand af åndssvaghed i lettere grad eller i en tilstand,<br />

<strong>de</strong>r ganske må ligestilles med åndssvaghed;<br />

<strong>de</strong>t er dog også her en forudsætning for straffrihe<strong>de</strong>n,<br />

at særlige omstændighe<strong>de</strong>r ikke taler for at<br />

pålægge straf.<br />

Ved rettens afgørelse i henhold til § 65 skal <strong>de</strong>r<br />

lægges vægt på, hvad <strong>de</strong>r må anses for formålstjenligt<br />

for at forebygge y<strong>de</strong>rligere lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

Dette kriterium, <strong>de</strong>r træ<strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t nu i § 70<br />

nævnte „hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n", fin<strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>lse<br />

<strong>de</strong>ls med hensyn til spørgsmålet, om særlige<br />

retsfølger overhove<strong>de</strong>t skal iværksættes, <strong>de</strong>ls — når<br />

<strong>de</strong>tte spørgsmål besvares bekræften<strong>de</strong> — med hensyn<br />

til valget af foranstaltninger. Ved <strong>de</strong>tte valg<br />

skal følges <strong>de</strong>n retningslinie, at en mindre indgriben<strong>de</strong><br />

foranstaltning såvidt muligt skal foretrækkes<br />

frem for en mere indgriben<strong>de</strong>.<br />

Opregningen af foranstaltninger, som ikke er udtømmen<strong>de</strong>,<br />

in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r nogle overvejen<strong>de</strong> redaktionelle<br />

ændringer i forhold til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse<br />

i § 70, stk. 1. Bortset fra reglen i 3. punktum<br />

om forvaring omfatter bestemmelsen ikke anbringelse<br />

i institutioner un<strong>de</strong>r kriminalforsorgen. I øvrigt<br />

er <strong>de</strong>r ved formuleringen „anbringelse i egnet<br />

hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg"<br />

åbnet mulighed for en række forskelligarte<strong>de</strong> anbringelsesformer<br />

i offentlige eller private hjem eller<br />

institutioner.<br />

Som anført ovenfor i kap. V, 8, vil <strong>de</strong>t i visse tilfæl<strong>de</strong><br />

kunne være hensigtsmæssigt at anven<strong>de</strong> forvaring<br />

over for personer, <strong>de</strong>r er straffri i medfør af<br />

reglerne i §§ 16-17, når <strong>de</strong>n psykiske unormalitet<br />

er af særlig kompliceret art. Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår<br />

<strong>de</strong>rfor, at <strong>de</strong> omhandle<strong>de</strong> personer skal kunne<br />

anbringes i forvaring, når <strong>de</strong> betingelser, <strong>de</strong>r er opstillet<br />

for <strong>de</strong>nne retsfølge, er opfyldt.<br />

Foranstaltninger i henhold til § 65 anordnes som<br />

hidtil u<strong>de</strong>n tidsbegrænsning. Om ændring og ophævelse<br />

af foranstaltninger henvises til udkastets § 70.<br />

Det fremgår heraf, at kompetencen til at træffe bestemmelser<br />

om at ændre eller ophæve en foranstaltning<br />

ligger hos domstolene. Dette er ikke til hin<strong>de</strong>r<br />

for, at retten som hidtil kan udforme sin bestemmelse<br />

om foranstaltningers anven<strong>de</strong>lse på en sådan<br />

må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r overla<strong>de</strong>s et hospital eller en forsorgsmyndighed<br />

en beføjelse til at træffe nærmere angivne<br />

beslutninger om udskrivning fra hospital o.l.,<br />

jfr. herved rigsadvokatens cirkulære nr. 57 af 15.<br />

marts 1957.<br />

19<br />

145<br />

Til § 66.<br />

Til stk. 1.<br />

Lovudkastets § 66, stk. 1, giver mulighed for at<br />

anven<strong>de</strong> foranstaltninger som nævnt i § 65 overfor<br />

personer, <strong>de</strong>r ved <strong>de</strong>n strafbare handlings foretagelse<br />

befandt sig „i en ved mangelfuld udvikling, svækkelse<br />

eller forstyrrelse af <strong>de</strong> psykiske funktioner betinget<br />

tilstand", <strong>de</strong>r ikke omfattes af §§ 16 eller 17.<br />

Den nævnte formulering er omtrent <strong>de</strong>n samme som<br />

<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r nu fin<strong>de</strong>s i § 17, stk. 1, dog at or<strong>de</strong>t „sjælsevnerne"<br />

er foreslået ændret til „<strong>de</strong> psykiske funktioner".<br />

Bestemmelsen kan <strong>de</strong>rfor siges at svare til<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> § 70, stk. 1, sammenholdt med § 17.<br />

Det må dog herved fremhæves, at åndssvaghed i<br />

lettere grad efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag er omtalt<br />

i en selvstændig regel, jfr. lovudkastets § 17, og at<br />

adgangen til at idømme forvaring i medfør af § 70<br />

er foreslået ændret såle<strong>de</strong>s, at betingelserne for at<br />

idømme forvaring er selvstændigt angivet i lovudkastets<br />

§ 67. Bestemmelsen i § 66, stk. 1, får <strong>de</strong>rfor<br />

alene betydning med henblik på nogle sjældnere<br />

forekommen<strong>de</strong> psykiske afvigelser, <strong>de</strong>r er omtalt i<br />

betænkningens kap. VI. Kriteriet „egnethed til påvirkning<br />

gennem straf" vil ikke blive opretholdt<br />

efter straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag; <strong>de</strong>t skal i ste<strong>de</strong>t bero<br />

på rettens afgørelse, om <strong>de</strong>t i ste<strong>de</strong>t for at idømme<br />

straf fin<strong>de</strong>s formålstjenligt at anven<strong>de</strong> nogen af<br />

<strong>de</strong> i § 65 nævnte foranstaltninger.<br />

Til stk. 2.<br />

Ved udkastet til § 66, stk. 2, er <strong>de</strong>t foreskrevet,<br />

at retten skal fastsætte en 1 ængstetid for varighe<strong>de</strong>n<br />

af frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltninger, <strong>de</strong>r iværksættes<br />

i medfør af stk. 1. Forslaget in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r ingen<br />

bin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forskrifter med hensyn til <strong>de</strong>n længstetid,<br />

som retten kan fastsætte, men <strong>de</strong>t siges i udkastet,<br />

at <strong>de</strong>r i almin<strong>de</strong>lighed ikke kan fastsættes en længstetid,<br />

<strong>de</strong>r overstiger 1 år. Med hensyn til begrun<strong>de</strong>lsen<br />

for, at <strong>de</strong>r i disse tilfæl<strong>de</strong> af retten skal fastsættes<br />

en længstetid, henvises til bemærkningerne<br />

ovenfor i kap. VI, afsnit 3.<br />

Efter stk. 2, 2. pkt., kan <strong>de</strong>n fastsatte længstetid<br />

senere forlænges af retten un<strong>de</strong>r særlige omstændighe<strong>de</strong>r.<br />

Bestemmelsen herom kan tænkes anvendt i<br />

tilfæl<strong>de</strong>, hvor domfældtes tilstand er blevet forværret<br />

på en sådan må<strong>de</strong>, at han fremby<strong>de</strong>r fare for<br />

andre, eller hvor <strong>de</strong>r i øvrigt ved længsteti<strong>de</strong>ns udløb<br />

foreligger et åbenbart behov for at fortsætte en<br />

behandling eller pleje, <strong>de</strong>r har betydning med henblik<br />

på forebyggelse af ny kriminalitet.<br />

Til § 67.<br />

Efter forslaget oprethol<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n tidsubestemte retsfølge<br />

forvaring, <strong>de</strong>r nu har hjemmel i § 70, men om-


å<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>ns anven<strong>de</strong>lse begrænses væsentligt.<br />

Betingelserne for dom til forvaring angives i § 67.<br />

Forvaring kan idømmes, såfremt <strong>de</strong>t efter karakteren<br />

af <strong>de</strong>t forhold, <strong>de</strong>r nu foreligger til påken<strong>de</strong>lse,<br />

og oplysningerne om tiltaltes person, herun<strong>de</strong>r<br />

navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at<br />

han fremby<strong>de</strong>r nærliggen<strong>de</strong> fare for „andres liv,<br />

legeme, helbred eller frihed". Hermed u<strong>de</strong>lukkes forvaring<br />

navnlig i sager mod personer, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r<br />

fare for berigelseskriminalitet, bortset fra tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor <strong>de</strong>r er grund til at regne med en fare for forbry<strong>de</strong>lser<br />

som røveri, afpresning, indbrud m.v. un<strong>de</strong>r<br />

anven<strong>de</strong>lse af alvorlig vold o.l.<br />

Ved bedømmelsen af, om <strong>de</strong>n nævnte fare kan<br />

antages at være til ste<strong>de</strong>, skal <strong>de</strong>r efter bestemmelsen<br />

lægges vægt på karakteren af tiltaltes strafbare<br />

handlinger og til oplysningerne om hans person, herun<strong>de</strong>r<br />

tidligere kriminalitet. Betingelserne for dom<br />

til forvaring er såle<strong>de</strong>s ikke som efter <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

§ 70, jfr. § 17, knyttet til oplysninger om en<br />

psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand. Det må på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> antages, at behovet for at anven<strong>de</strong> forvaring i<br />

første række vil foreligge i sager, hvor alvorlig kriminalitet<br />

af aggressiv karakter og faren for ny tilsvaren<strong>de</strong><br />

grov kriminalitet har sin baggrund i udtalte<br />

personlighedsmæssige afvigelser. Om sådanne<br />

tilstan<strong>de</strong> må <strong>de</strong>r som hidtil tilvejebringes lægelige<br />

oplysninger, hvor forhol<strong>de</strong>ne giver anledning <strong>de</strong>rtil.<br />

For at sikre, at anven<strong>de</strong>lsen af tidsubestemt forvaring<br />

begrænses til tilfæl<strong>de</strong>, hvor grundlaget for<br />

en så indgriben<strong>de</strong> foranstaltning er vel dokumenteret,<br />

stilles <strong>de</strong>r efter udkastet til § 67 endvi<strong>de</strong>re<br />

krav om, at <strong>de</strong>n aktuelle straffesag skal angå kriminalitet<br />

af alvorlig beskaffenhed. Dette er angivet<br />

med kravet om, at tiltalte skal være skyldig i „drab,<br />

røveri, voldtægt eller an<strong>de</strong>n alvorlig sæ<strong>de</strong>lighedsforbry<strong>de</strong>lse,<br />

frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbry<strong>de</strong>lse,<br />

trusler af <strong>de</strong>n i § 266 nævnte art eller brandstiftelse<br />

eller i forsøg på en af <strong>de</strong> nævnte forbry<strong>de</strong>lser".<br />

Til § 68.<br />

Efter <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse i § 70, stk. 2,<br />

kan <strong>de</strong>r i tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r bliver tale om i medfør<br />

af § 70, stk. 1, at dømme en tiltalt til anbringelse<br />

i hospital eller anstalt, beskikkes ham en tilsynsværge,<br />

som <strong>de</strong>ls sammen med forsvareren skal bistå<br />

tiltalte un<strong>de</strong>r sagen, <strong>de</strong>ls senere hol<strong>de</strong> sig un<strong>de</strong>rrettet<br />

om hans tilstand og drage omsorg for, at<br />

institutionsophol<strong>de</strong>t ikke udstrækkes længere end<br />

nødvendigt. Ved justitsministeriets cirkulære nr.<br />

168 af 5. oktober 1956 er <strong>de</strong>t pålagt anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

og politiet, at <strong>de</strong>r altid overfor retten skal<br />

rejses spørgsmål om værgebeskikkelse, når <strong>de</strong>r er<br />

146<br />

tale om at dømme <strong>de</strong>n tiltalte „til anbringelse i<br />

hospital eller anstalt eller til at un<strong>de</strong>rgive sig en<br />

foranstaltning, <strong>de</strong>r giver mulighed for sådan anbringelse".<br />

I udkastets § 68 foreslås reglerne om værgebeskikkelse<br />

opretholdt med visse ændringer. Betegnelsen<br />

„tilsynsværge" foreslås ændret til „bistandsværge",<br />

<strong>de</strong>r er mere i overensstemmelse med <strong>de</strong>n<br />

funktion, som <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skal varetage. Endvi<strong>de</strong>re<br />

foreslås, at <strong>de</strong>r gøres en sondring mellem fakultativ<br />

beskikkelse før dommen og obligatorisk<br />

beskikkelse efter dommen, når <strong>de</strong>nne ly<strong>de</strong>r på anbringelse<br />

i institution. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

er <strong>de</strong>t før dommens afsigelse tilstrækkeligt,<br />

at <strong>de</strong>r er en mulighed for værgebeskikkelse, bl.a.<br />

fordi <strong>de</strong>t kan forudsættes, at tiltaltes interesser på<br />

<strong>de</strong>tte stadium af sagen i almin<strong>de</strong>lighed vil blive<br />

varetaget af forsvareren. Derimod fin<strong>de</strong>r man <strong>de</strong>t<br />

rigtigt, at <strong>de</strong>r ved eller efter en dom til institutionsophold<br />

skal beskikkes <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en bistandsværge,<br />

hvis hovedopgave er at drage omsorg for,<br />

at <strong>de</strong>n tidsubestemte foranstaltning ikke udstrækkes<br />

længere end nødvendigt. Om bistandsværgens<br />

adgang til at fremsætte begæring om foranstaltningers<br />

ophævelse henvises til § 69, stk. 1. Ved formuleringen<br />

af § 68, stk. 2, sidste pkt., gøres <strong>de</strong>t<br />

klart, at beskikkelsen af bistandsværge for en domfældt<br />

har gyldighed, indtil foranstaltningen er en<strong>de</strong>ligt<br />

ophævet. Beskikkelsen gæl<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s også,<br />

me<strong>de</strong>ns domfældte er udskrevet på prøve.<br />

Efter forslaget oprethol<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n regel, at bistandsværgen<br />

så vidt muligt skal være en person af <strong>de</strong>n<br />

tiltaltes eller dømtes nærmeste pårøren<strong>de</strong>. I praksis<br />

har <strong>de</strong>t i et ikke ringe omfang været nødvendigt at<br />

udpege en bistandsværge u<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>nne kreds, og<br />

man har da i almin<strong>de</strong>lighed udpeget en medarbej<strong>de</strong>r<br />

ved Dansk Forsorgsselskab efter <strong>de</strong>ttes forslag.<br />

Værgemålet er et personligt hverv og henhører ikke<br />

un<strong>de</strong>r Dansk Forsorgsselskab, men selskabet medvirker<br />

bl.a. ved at afhol<strong>de</strong> visse udgifter. Det er<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t bekendt, at Dansk Forsorgsselskabs<br />

medvirken ved udpegelsen og værgens udførelse af<br />

hvervet i praksis stø<strong>de</strong>r på visse vanskelighe<strong>de</strong>r.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t forudsætter, at disse problemer søges<br />

løst på en tilfredsstillen<strong>de</strong> må<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>r, som<br />

<strong>de</strong>t må ventes, gennemføres en i princippet statslig<br />

organisation af forsorgsvirksomhe<strong>de</strong>n.<br />

Til § 69.<br />

Lovudkastets § 69 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler om ændring<br />

og ophævelse af <strong>de</strong> foranstaltninger, <strong>de</strong>r iværksættes<br />

efter §§ 65-67 og 70. Reglerne svarer med visse<br />

mindre ændringer til <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r nu fin<strong>de</strong>s i § 70, stk. 3<br />

og 4. Det foreslås, at <strong>de</strong>n domfældte skal have ad-


gang til selv at rejse spørgsmål om ændring eller<br />

en<strong>de</strong>lig ophævelse af en foranstaltning. Endvi<strong>de</strong>re<br />

er fristen for fremsættelse af ny begæring om retsken<strong>de</strong>lse,<br />

efter at en begæring er afslået, foreslået<br />

sat til et halvt år, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n nu er 1 år, medmindre<br />

særlige omstændighe<strong>de</strong>r taler for at imø<strong>de</strong>komme<br />

en begæring efter et halvt års forløb.<br />

Or<strong>de</strong>ne „bestemmelse om ændring af <strong>de</strong>n idømte<br />

foranstaltning eller <strong>de</strong>ns foreløbige eller en<strong>de</strong>lige<br />

ophævelse" i <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 70, stk. 3, er efter forslaget<br />

erstattet af or<strong>de</strong>ne: „bestemmelse om ændring<br />

eller om en<strong>de</strong>lig ophævelse af en foranstaltning".<br />

Der er ikke herved tilsigtet nogen realitetsændring.<br />

Or<strong>de</strong>ne omfatter såle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> samme afgørelser som<br />

hidtil, herun<strong>de</strong>r afgørelser om prøveudskrivning.<br />

Til § 70.<br />

Bestemmelsen omhandler <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor en<br />

psykisk afvigen<strong>de</strong> tilstand er indtrådt efter gerningsti<strong>de</strong>n,<br />

men før straffesagens pådømmelse, jfr.<br />

strfl. § 71. Der henvises herom til betænkningens<br />

kap. VII.<br />

Stk. 1 henviser til <strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er nævnt i<br />

§§ 16, 17 og 66, og <strong>de</strong>t bestemmes endvi<strong>de</strong>re, at retten,<br />

hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s formålstjenligt, kan anven<strong>de</strong><br />

foranstaltninger efter §§ 65 og 66 i ste<strong>de</strong>t for straf,<br />

eller indtil straf kan fuldbyr<strong>de</strong>s. Det følger heraf,<br />

at bestemmelsen kan fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse på <strong>de</strong>n samme<br />

personkreds, som nu omfattes af § 71. Bestemmelsen<br />

vil på samme må<strong>de</strong> som § 71 formentlig have sit vigtigste<br />

områ<strong>de</strong> i tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er omfattet af § 16,<br />

d.v. s. tilfæl<strong>de</strong>, hvor anbringelse i sindssygehospital<br />

er aktuelt indiceret. Henvisningen til § 17 vil formentlig<br />

være u<strong>de</strong>n større praktisk betydning, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>nne bestemmelse handler om åndssvaghed i lettere<br />

grad m.v., altså tilstan<strong>de</strong> af en sådan vedvaren<strong>de</strong><br />

karakter, at <strong>de</strong> ikke let kan tænkes at indtræ<strong>de</strong> efter<br />

<strong>de</strong>n strafbare handlings foretagelse. Når tilstan<strong>de</strong>n<br />

er henført un<strong>de</strong>r § 16 eller § 17, kan samtlige <strong>de</strong> foranstaltninger,<br />

<strong>de</strong>r er nævnt i § 65, herun<strong>de</strong>r forvaring,<br />

anven<strong>de</strong>s.<br />

Er gerningsman<strong>de</strong>n efter <strong>de</strong>n strafbare handling<br />

kommet i en tilstand omfattet af § 66, kan retten på<br />

tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> bestemme, at <strong>de</strong> i <strong>de</strong>nne bestemmelse<br />

nævnte foranstaltninger skal anven<strong>de</strong>s. Det<br />

følger heraf, at varighe<strong>de</strong>n af eventuelt ophold i institution<br />

skal tidsbegrænses.<br />

Efter stk. 1 skal retten ligesom hidtil tage stilling<br />

til, om straf skal idømmes, eller <strong>de</strong>n indtrådte abnormtilstand<br />

giver anledning til at la<strong>de</strong> straffen<br />

bortfal<strong>de</strong>. I begge tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>r endvi<strong>de</strong>re blive<br />

spørgsmål om at anordne foranstaltninger i medfør<br />

af § 65 henholdsvis § 66. Kriteriet med hensyn til<br />

<strong>de</strong>n sidstnævnte afgørelse er <strong>de</strong>t samme som efter<br />

147<br />

§ 65 henholdsvis § 66, nemlig om anven<strong>de</strong>lse af særlige<br />

foranstaltninger af mere eller mindre indgriben<strong>de</strong><br />

karakter må anses for formålstjenlig, f.eks. for<br />

at forebygge y<strong>de</strong>rligere lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

Forslaget rummer <strong>de</strong>n ændring i forhold til <strong>de</strong>n<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelse i § 71, at varighe<strong>de</strong>n af en<br />

frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltning skal medregnes i<br />

straffeti<strong>de</strong>n, såfremt straf er idømt, jfr. stk. 3. Ved<br />

ophøret af f.eks. et ophold i statshospital kan<br />

<strong>de</strong>t altså efter omstændighe<strong>de</strong>rne vise sig, at <strong>de</strong>r<br />

ikke er nogen <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n idømte og udsatte straf at<br />

fuldbyr<strong>de</strong>. Der er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> ikke noget til<br />

hin<strong>de</strong>r for, at en frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltning<br />

vedvarer i længere tid end <strong>de</strong>n udmålte straffetid,<br />

såfremt betingelserne herfor efter § 70, stk. 1,<br />

jfr. § 65, er opfyldt. Stillingen er i så henseen<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>n samme, som hvis særlige foranstaltninger var<br />

iværksat i forbin<strong>de</strong>lse med en afgørelse om <strong>de</strong>n<br />

forskyldte strafs bortfald.<br />

I tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r efter stk. 1 er truffet bestemmelse<br />

om foranstaltninger efter § 65, fin<strong>de</strong>r<br />

reglerne i §§ 68 og 69 om beskikkelse af bistandsværge,<br />

domstolsafgørelse vedrøren<strong>de</strong> foranstaltningens<br />

ændring eller ophævelse m.v. tilsvaren<strong>de</strong><br />

anven<strong>de</strong>lse, jfr. § 70, stk. 2.<br />

Til nr. 9.<br />

Om begrun<strong>de</strong>lsen for at ophæve <strong>de</strong> retsfølger,<br />

<strong>de</strong>r er omhandlet i § 72 (afholdspålæg og udskænk -<br />

ningsforbud) og § 73 (anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />

for drankere) henvises til betænkningens<br />

kap. X.<br />

Til nr. 10.<br />

Den foreslåe<strong>de</strong> bestemmelse svarer til <strong>de</strong>n nu<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 74 med <strong>de</strong>n forskel, at hjemmelen til<br />

at fastsætte administrative bestemmelser om fuldbyr<strong>de</strong>lsesspørgsmål<br />

begrænses til at angå forvaring<br />

i medfør af § 67. Den foreslåe<strong>de</strong> ændring fra kgl.<br />

anordning til bestemmelser udfærdiget af justitsministeren<br />

er i overensstemmelse med nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

lovgivningspraksis.<br />

Til nr. 11.<br />

De foreslåe<strong>de</strong> ændringer i § 81, stk. 1 og 3, er en<br />

følge af forslaget om ophævelse af arbejdshus og<br />

sikkerhedsforvaring.<br />

Til nr. 12.<br />

Bestemmelsen svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 85, dog<br />

at <strong>de</strong>r er foreslået nogle ændringer, som til <strong>de</strong>ls<br />

er af redaktionel karakter. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r iøvrigt henvises<br />

til betænkningen kap. VIII, skal med hensyn<br />

til <strong>de</strong> foreslåe<strong>de</strong> ændringer fremhæves følgen<strong>de</strong>:


I sin nuværen<strong>de</strong> affattelse foreskriver § 85 obligatorisk<br />

strafnedsættelse un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i bestemmelsen<br />

nævnte betingelser, me<strong>de</strong>ns afgørelsen om strafbortfald<br />

er fakultativ. Straffelovrå<strong>de</strong>t foreslår, at<br />

bestemmelsen i sin helhed får en fakultativ formulering,<br />

hvilket er bedst stemmen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n i nogen<br />

grad skønsmæssige bedømmelse, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>r sted,<br />

når <strong>de</strong>t skal afgøres, om en tilstand af stærk sindsbevægelse<br />

eller andre omstændighe<strong>de</strong>r på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

taler for en mil<strong>de</strong>re straf. Det foreslås endvi<strong>de</strong>re,<br />

at adgangen til strafbortfald ikke som nu<br />

skal være begrænset til tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r ikke kan<br />

idømmes højere straf end hæfte for <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

forhold. Om <strong>de</strong>nne ændring vil få nævneværdig<br />

praktisk betydning, beror på domstolene, men straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

har peget på nogle principielle synspunkter<br />

vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n frihed i spørgsmål om sanktionsvalg,<br />

som iøvrigt ken<strong>de</strong>tegner dansk ret, og fin<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>t bedst stemmen<strong>de</strong> hermed, at mulighe<strong>de</strong>n for at<br />

træffe afgørelse om strafbortfald står åben også i<br />

tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>r efter lovovertræ<strong>de</strong>lsens strafferamme<br />

kan idømmes fængsel. En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>t foreslået<br />

at slette en nu gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> særregel, efter hvilken<br />

strafnedsættelse og -bortfald u<strong>de</strong>lukkes i tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor sjælelig ulige vægtighed på gerningsti<strong>de</strong>n skyl<strong>de</strong>s<br />

selvforskyldt beruselse, og tiltalte tidligere er<br />

fun<strong>de</strong>t skyldig i „en lignen<strong>de</strong> strafbar handling"<br />

eller i overtræ<strong>de</strong>lse af strfl. § 138, stk. 1 eller 2. De<br />

i § 138 nævnte forseelser har meget ringe praktisk<br />

betydning (§ 138, stk. 2, vil efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

forslag helt bortfal<strong>de</strong>), og om henvisningen til tidligere<br />

domfæl<strong>de</strong>lse for „en lignen<strong>de</strong> strafbar handling"<br />

gæl<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>n hermed angivne begrænsning<br />

i adgangen til strafnedsættelse og -bortfald har en<br />

noget vilkårlig og upraktisk karakter. Efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse kan man u<strong>de</strong>n betænkelighed<br />

overla<strong>de</strong> til domstolene at afgøre — ganske som når<br />

<strong>de</strong>r er spørgsmål om almin<strong>de</strong>lig strafudmåling eller<br />

om et valg mellem betinget og ubetinget dom •—<br />

om <strong>de</strong>r skal kunne tillægges beruselse nogen betydning.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t anser <strong>de</strong>t for sikkert, at en<br />

ophævelse af <strong>de</strong>n nævnte ret specielle begrænsning<br />

i § 85 ikke vil medføre nogen ændring af <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />

linie i retspraksis, at beruselse ikke medfører<br />

en lempelse af strafansvaret.<br />

Efter forslaget er <strong>de</strong>t endvi<strong>de</strong>re fremhævet, at<br />

kriteriet „taler for en mil<strong>de</strong>re straf" er fælles for<br />

alle <strong>de</strong> forhold, <strong>de</strong>r er nævnt i bestemmelsen. Det er<br />

herved ty<strong>de</strong>liggjort, at „stærk sindsbevægelse" ikke<br />

i sig selv taler for en mil<strong>de</strong>re straf.<br />

§ 85 har i retspraksis haft størst betydning i sager,<br />

hvor <strong>de</strong>r har været spørgsmål om at formil<strong>de</strong> straffen<br />

som følge af stærk sindsbevægelse eller andre<br />

subjektive særtilstan<strong>de</strong> på gerningsti<strong>de</strong>n. Der er<br />

148<br />

dog grund til at fremhæve, at bestemmelsen bå<strong>de</strong><br />

efter <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> formulering og efter forslaget<br />

også omfatter andre forhold, <strong>de</strong>r taler for en mil<strong>de</strong>re<br />

straf, herun<strong>de</strong>r efter omstændighe<strong>de</strong>rne rent objektive<br />

omstændighe<strong>de</strong>r af stærkt undskyl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> karakter,<br />

<strong>de</strong>r har foreligget på gerningsti<strong>de</strong>n.<br />

Til nr. 13.<br />

Den foreslåe<strong>de</strong> ændring i § 86 om strafafkortning<br />

un<strong>de</strong>r hensyn til varetægtsfængsling un<strong>de</strong>r straffesagen<br />

er en konsekvens af forslaget om ophævelse<br />

af bestemmelserne om ungdomsfængsel, arbejdshus<br />

og sikkerhedsforvaring.<br />

Til nr. 14-16.<br />

De foreslåe<strong>de</strong> ændringer i §§ 88-89 a om sammenstød<br />

af forskellige retsfølger er en konsekvens af<br />

forslaget om ophævelse af bestemmelserne om ungdomsfængsel,<br />

arbejdshus og sikkerhedsforvaring og<br />

om ændring af bestemmelserne i § 70.<br />

Til nr. 17-19.<br />

De foreslåe<strong>de</strong> ændringer i §§ 95 og 97 om foræl<strong>de</strong>lse<br />

og § 97 c om benådning er en konsekvens af forslaget<br />

om ophævelse af bestemmelserne om ungdomsfængsel,<br />

arbejdshus, sikkerhedsforvaring, afholdspålæg<br />

og helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere og<br />

om ændring af bestemmelserne i § 70.<br />

Til nr. 20.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har i forbin<strong>de</strong>lse med sin gennemgang<br />

af straffeloven fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt at<br />

stille forslag om ophævelse af § 123. Bestemmelsen<br />

har i <strong>de</strong> senere år ikke været anvendt i praksis, og<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t rettest, at forhold af <strong>de</strong>n i<br />

§ 123 nævnte art alene sanktioneres gennem disciplinarmidler.<br />

Til nr. 21.<br />

Den foreslåe<strong>de</strong> ændring er en følge af forslaget<br />

om at ophæve bestemmelserne i § 72 om afholdspålæg<br />

og udskænkningsforbud.<br />

Til § 2.<br />

Til nr. 1.<br />

Den ny affattelse er en følge af <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong><br />

ændring af straffelovens § 70 og <strong>de</strong>n foreslåe<strong>de</strong> ophævelse<br />

af straffelovens § 73. Straffelovens § 75, <strong>de</strong>r<br />

udgår af opregningen, blev ophævet ved lov nr. 212<br />

af 4. juni 1965 om ændringer i borgerlig straffelov<br />

(Konfiskation, fuldbyr<strong>de</strong>lse af frihedsstraf m.v.).<br />

Til nr. 2.<br />

Ved straffelovrå<strong>de</strong>ts forslag om ophævelse af foranstaltningerne<br />

særfængsel, ungdomsfængsel, ar-


ejdshus og sikkerhedsforvaring, bortfal<strong>de</strong>r <strong>de</strong> beføjelser,<br />

<strong>de</strong>r er tillagt fængselsnævnet i straffelovens<br />

§§ 17, 37, 42, 43, 63 og 66.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af forslaget til ændring af straffeloven,<br />

stiller rå<strong>de</strong>t forslag om, at <strong>de</strong>r i § 49, stk. 2,<br />

optages en regel, hvorefter domfældte efter bestemmelse<br />

af justitsministeren kan overføres fra fængsel<br />

til hospital eller lignen<strong>de</strong>, såfremt <strong>de</strong>t af hensyn til<br />

domfældtes al<strong>de</strong>r, helbredstilstand m.v. fin<strong>de</strong>s hensigtsmæssigt.<br />

En sådan overførelse er efter rå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse et naturligt led i fængselsvæsenets almin<strong>de</strong>lige<br />

adgang til at træffe afgørelse om, un<strong>de</strong>r hvilke<br />

former, herun<strong>de</strong>r for<strong>de</strong>ling mellem åben og lukket<br />

anstalt, frigangsordning m.m., udståelse af frihedsstraf<br />

skal fin<strong>de</strong> sted.<br />

Som følge heraf foreslås <strong>de</strong>t, at fængselsnævnet<br />

nedlægges.<br />

Til § 3.<br />

De foreslåe<strong>de</strong> ændringer er alle konsekvensændringer<br />

af forslaget til ændring af straffeloven.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke fun<strong>de</strong>t at bur<strong>de</strong> indgå i<br />

mere principielle overvejelser om lægmandselementets<br />

plads i strafferetsplejen, og <strong>de</strong>r er <strong>de</strong>rfor ikke<br />

ved forslaget sket ændringer i nævningernes og<br />

domsmæn<strong>de</strong>nes kompetence i <strong>de</strong> sager, <strong>de</strong>r omhandles<br />

af forslaget.<br />

Til §§ o og 6.<br />

Udgangspunktet ved straffelovrå<strong>de</strong>ts udarbej<strong>de</strong>lse<br />

af <strong>de</strong> overgangsregler, som rå<strong>de</strong>ts forslag til<br />

ændring af straffeloven gør nødvendige, har været,<br />

at disse skulle udformes såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> sikrer <strong>de</strong> domfældte<br />

en rimelig og ligelig behandling samtidig med,<br />

at <strong>de</strong> i mindst mulig omfang giver anledning til<br />

vanskelighe<strong>de</strong>r for retsvæsenet og administrationen.<br />

Da <strong>de</strong>r ved ungdomsfængsel og arbejdshus i modsætning<br />

til forvaring og sikkerhedsforvaring i praksis<br />

har udviklet sig nogenlun<strong>de</strong> faste løsla<strong>de</strong>lsesterminer,<br />

har straffelovrå<strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t forsvarligt og<br />

hensigtsmæssigt, at <strong>de</strong>r for personer, <strong>de</strong>r ved lovens<br />

ikrafttræ<strong>de</strong>n er dømt til ungdomsfængsel eller arbejdshus,<br />

u<strong>de</strong>n at foranstaltningen er en<strong>de</strong>lig fuldbyr<strong>de</strong>t,<br />

i loven fastsættes automatisk virken<strong>de</strong> regler<br />

for, hvornår <strong>de</strong> dømte skal løsla<strong>de</strong>s, og hvornår<br />

foranstaltningen er en<strong>de</strong>lig fuldbyr<strong>de</strong>t. For så vidt<br />

angår forvaring og sikkerhedsforvaring, hvor klientellet<br />

er mindre ensartet, har man ikke fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t<br />

muligt på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> at foreslå faste omsætningsregler.<br />

For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

hensid<strong>de</strong>r i forvaring og sikkerhedsforvaring,<br />

må spørgsmålet om, hvilken foranstaltning <strong>de</strong>r skal<br />

træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lig idømte, <strong>de</strong>rfor indbringes<br />

for retten.<br />

149<br />

Til § 5.<br />

Til stk. 1.<br />

Til brug ved rå<strong>de</strong>ts overvejelser har direktoratet<br />

for fængselsvæsenet oplyst, at opholdsti<strong>de</strong>n for førstegangsindsatte<br />

i ungdomsfængsel i praksis er 1 år<br />

— 1 år 6 måne<strong>de</strong>r, me<strong>de</strong>ns opholdsti<strong>de</strong>n i genindsættelsestilfæl<strong>de</strong><br />

er svingen<strong>de</strong> fra ophold i 3 måne<strong>de</strong>r<br />

til ophold i 1 år efter genindsættelsen. Ved indsættelse<br />

i arbejdshus vil efter fængselsdirektoratets<br />

oplysninger et ophold på 2 år før prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

for en førstegangsindsat være almin<strong>de</strong>ligt. Ved genindsættelse<br />

er opholdsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rimod stærkt varieren<strong>de</strong>.<br />

For personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n hensid<strong>de</strong>r<br />

i ungdomsfængsel eller arbejdshus, har <strong>de</strong>t<br />

været et udgangspunkt for rå<strong>de</strong>t, at ingen må komme<br />

til at ophol<strong>de</strong> sig længere i vedkommen<strong>de</strong> institution,<br />

end <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> system måtte<br />

regne med. Med hensyn til personer, <strong>de</strong>r hensid<strong>de</strong>r<br />

i arbejdshus, har rå<strong>de</strong>t y<strong>de</strong>rligere lagt vægt på at<br />

opnå et rimeligere forhold mellem <strong>de</strong>n begåe<strong>de</strong> kriminalitet<br />

og varighe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltning.<br />

Rå<strong>de</strong>t foreslår <strong>de</strong>rfor, at personer, <strong>de</strong>r<br />

ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n hensid<strong>de</strong>r i ungdomsfængsel<br />

eller arbejdshus, løsla<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong> har afsonet henholdsvis<br />

1 år og 1 år og 6 måne<strong>de</strong>r. For personer,<br />

<strong>de</strong>r er genindsat, foreslås <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>s, når <strong>de</strong><br />

har afsonet henholdsvis 4 måne<strong>de</strong>r og 6 måne<strong>de</strong>r.<br />

Der er tale om egentlige løsla<strong>de</strong>lsesterminer, såle<strong>de</strong>s<br />

at <strong>de</strong> fastsatte tidsrum for ophol<strong>de</strong>t i institutionen<br />

ikke kan afkortes gennem <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse. Er løsla<strong>de</strong>lse på et tidligere tidspunkt<br />

undtagelsesvis påkrævet, må <strong>de</strong>tte ske ved<br />

benådning. Personer, <strong>de</strong>r efter forslaget ikke kan løsla<strong>de</strong>s<br />

straks, hensid<strong>de</strong>r som fængselsfanger, jfr. herved<br />

reglen i stk. 2.<br />

Til stk. 2.<br />

Det bestemmes, at personer, <strong>de</strong>r løsla<strong>de</strong>s i medfør<br />

af reglerne i stk. 1, anses som prøveløsladte fra<br />

fængsel med en reststraf på fængsel i 3 måne<strong>de</strong>r<br />

henholdsvis 6 måne<strong>de</strong>r, at prøveti<strong>de</strong>n er 1 år, og at<br />

andre vilkår kan fastsættes af justitsministeren, hvis<br />

<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s formålstjenligt.<br />

Når straffelovrå<strong>de</strong>t stiller forslag om en sådan<br />

regel, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at adgangen til i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

en prøveløsla<strong>de</strong>lse at fastsætte vilkår om tilsyn, arbej<strong>de</strong><br />

og ophold, ambulant psykiatrisk behandling<br />

o.s.v. må anses for at være af afgøren<strong>de</strong> betydning<br />

for kontinuiteten i <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r afsoningen i ungdomsfængsel<br />

eller arbejdshus påbegyndte behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />

Det vil <strong>de</strong>rfor være betænkeligt at anse en<br />

løsla<strong>de</strong>lse efter stk. 1 som en en<strong>de</strong>lig løsla<strong>de</strong>lse. Det<br />

bemærkes herved, at <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r løsla<strong>de</strong>s fra


ungdomsfængsel og arbejdshus, i almin<strong>de</strong>lighed har<br />

et bety<strong>de</strong>ligt behov for kriminalforsorgens efterfølgen<strong>de</strong><br />

støttearbej<strong>de</strong>.<br />

Når <strong>de</strong>t i reglen bestemmes, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

skal anses som prøveløsladt fra en fængselsstraf med<br />

en reststraf på 3 måne<strong>de</strong>r henholdsvis 6 måne<strong>de</strong>r,<br />

skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>tte, at <strong>de</strong>r selvsagt ikke vil være mulighed<br />

for genindsættelse i ungdomsfængsel eller arbejdshus<br />

i tilfæl<strong>de</strong> af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

antager, at <strong>de</strong>n omstændighed, at en <strong>de</strong>l<br />

af frihedsstraffene endnu ikke er afsonet, har betydning<br />

for mulighe<strong>de</strong>n for at gennemføre <strong>de</strong> vilkår, <strong>de</strong>r<br />

er stillet ved prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />

Til stk. 3.<br />

Med hensyn til <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

allere<strong>de</strong> er prøveløsladt fra ungdomsfængsel<br />

eller arbejdshus, vil <strong>de</strong>r som anført ikke bestå nogen<br />

mulighed for genindsættelse i <strong>de</strong> nævnte institutioner.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har <strong>de</strong>rfor af <strong>de</strong> ovenfor anførte<br />

grun<strong>de</strong> ment, at reglen i stk. 2 også bør anven<strong>de</strong>s i<br />

disse tilfæl<strong>de</strong>.<br />

I <strong>de</strong>n prøvetid, <strong>de</strong>r er en følge af stk. 2, fragår <strong>de</strong>n<br />

tid, i hvilken <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> har været<br />

prøveløsladt, og reglen giver ikke en særlig adgang<br />

til i forbin<strong>de</strong>lse med lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n at fastsætte<br />

y<strong>de</strong>rligere vilkår for <strong>de</strong>n allere<strong>de</strong> gennemførte prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />

Var <strong>de</strong>r for <strong>de</strong>nne fastsat en længere<br />

prøvetid end 1 år, fører stk. 2 til, at prøveti<strong>de</strong>n<br />

afkortes til 1 år.<br />

Til § 6.<br />

Til stk. 1.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t stiller forslag om, at <strong>de</strong>t overla<strong>de</strong>s<br />

til domstolene at afgøre, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r skal forhol<strong>de</strong>s<br />

med <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

hensid<strong>de</strong>r i forvaring eller sikkerhedsforvaring.<br />

Som foran anført har straffelovrå<strong>de</strong>t ikke fun<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t muligt i loven at optage faste omsætningsregler,<br />

da klientellet i forvaring og sikkerhedsforvaring er<br />

mindre ensartet end klientellet i ungdomsfængsel<br />

og arbejdshus. Dertil kommer, at forvaring efter<br />

rå<strong>de</strong>ts forslag kun kan anven<strong>de</strong>s over for en meget<br />

snævrere og til <strong>de</strong>ls an<strong>de</strong>n personkreds end <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r<br />

efter gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ret kan hensættes i forvaring.<br />

Det fremgår af bestemmelsen, at retten ved sin<br />

afgørelse, <strong>de</strong>r sker ved dom, kan anven<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong><br />

foranstaltninger af enhver art bortset<br />

fra hæfte. Bestemmelsen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en selvstændig<br />

hjemmel for at anven<strong>de</strong> foranstaltningerne i medfør<br />

af §§ 65-67, såfremt <strong>de</strong>tte efter domfældtes nuværen<strong>de</strong><br />

tilstand er formålstjenligt. Dette må dog<br />

efter rå<strong>de</strong>ts opfattelse forudsætte, at et sådant<br />

150<br />

sanktionsvalg er indiceret af erklæringer fra <strong>de</strong>n anstalt,<br />

hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hidtil har haft ophold, og<br />

eventuelle suppleren<strong>de</strong> psykiatriske erklæringer.<br />

Til stk. 2.<br />

Personer, <strong>de</strong>r ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n allere<strong>de</strong> er<br />

prøveudskrevet fra forvaring og sikkerhedsforvaring,<br />

forbliver prøveudskrevet. Da <strong>de</strong>r ikke kan blive<br />

tale om genindsættelse i sikkerhedsforvaring, og<br />

da adskillige af <strong>de</strong> dømte, <strong>de</strong>r er prøveudskrevet<br />

fra forvaring, efter rå<strong>de</strong>ts forslag til ny bestemmelse<br />

herom ikke længere kan idømmes forvaring, foreslår<br />

rå<strong>de</strong>t helt generelt, at personer, <strong>de</strong>r er prøveudskrevet<br />

fra <strong>de</strong> nævnte sanktioner, skal anses som<br />

prøveløsladt fra fængsel med en reststraf på 6 måne<strong>de</strong>r<br />

og en prøvetid på 2 år. De i øvrigt for prøveudskrivningen<br />

fastsatte vilkår forbliver i kraft. Om<br />

<strong>de</strong>n nærmere begrun<strong>de</strong>lse for forslaget og om prøveti<strong>de</strong>ns<br />

beregning henvises til bemærkningerne ovenfor<br />

til § 5, stk. 2 og 3. Da personer, <strong>de</strong>r udskrives fra<br />

forvaring eller sikkerhedsforvaring, i almin<strong>de</strong>lighed<br />

har et bety<strong>de</strong>ligt behov for forsorgsmæssige hjælpeforanstaltninger,<br />

fin<strong>de</strong>r straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t væsentligt,<br />

at man som hidtil har mulighed for at tilby<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en sådan hjælp også udover <strong>de</strong>n i<br />

stk. 2 fastsatte prøvetid.<br />

Til stk. 3.<br />

Det må forudses, at domstolene i enkelte tilfæl<strong>de</strong><br />

vil omsætte en dom til sikkerhedsforvaring eller forvaring<br />

til straf af fængsel i et tidsrum, <strong>de</strong>r enten er<br />

mindre end eller lig med <strong>de</strong>n tid, hvori <strong>de</strong>n dømte<br />

har haft ophold i sikkerhedsforvaring eller forvaring.<br />

Da <strong>de</strong>r er tale om personer, <strong>de</strong>r som oftest vil have<br />

et bety<strong>de</strong>ligt behov for efterforsorg, vil straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

være betænkelig ved i sådanne tilfæl<strong>de</strong> at løsla<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt. Man foreslår <strong>de</strong>rfor,<br />

at <strong>de</strong> anses som prøveløsladt fra fængsel med en<br />

reststraf på 6 måne<strong>de</strong>r og en prøvetid på 2 år.<br />

Prøveti<strong>de</strong>n må i disse tilfæld regnes fra afgørelsens<br />

dato. I øvrigt skal <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler om prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

i § 39 kunne anven<strong>de</strong>s. Såfremt <strong>de</strong>t er<br />

muligt, vil <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor være hensigtsmæssigt, om<br />

justitsministeriet, in<strong>de</strong>n sagen er en<strong>de</strong>lig afgjort, har<br />

taget stilling til, på hvilke vilkår en eventuel prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

skal ske.<br />

Til § 7.<br />

I nogle tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>r før lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n<br />

efter reglerne i straffelovens § 70 være fremsat begæring<br />

om prøveudskrivning fra forvaring. Er begæringen<br />

ved lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n indbragt for retten,<br />

efter at være blevet behandlet i anklagemyn-


dighe<strong>de</strong>n m.v., ville <strong>de</strong>t i forhold til <strong>de</strong>n indsatte<br />

være mindre rimeligt og i øvrigt uhensigtsmæssigt,<br />

hvis lovens ikrafttræ<strong>de</strong>n bevirke<strong>de</strong>, at sagen ikke<br />

kunne vi<strong>de</strong>rebehandles. Det bestemmes <strong>de</strong>rfor, at<br />

sagen skal færdigbehandles efter <strong>de</strong> hidtil gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

regler.<br />

Fin<strong>de</strong>r retten, at begæringen om prøveudskrivning<br />

kan tages til følge, træffer <strong>de</strong>n ved ken<strong>de</strong>lse<br />

bestemmelse om prøveudskrivning og <strong>de</strong> for <strong>de</strong>nne<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vilkår, bortset fra <strong>de</strong> vilkår <strong>de</strong>r følger af<br />

lovudkastets § 6, stk. 2, om prøvetid og reststraf.<br />

Med hensyn til adgangen til at fastsætte y<strong>de</strong>rligere<br />

vilkår bemærkes, at <strong>de</strong>t i praksis ofte anvendte<br />

vilkår om direkte tilbageføring i tilfæl<strong>de</strong> af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse<br />

ikke vil kunne fin<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse,<br />

medmindre retten ved dom efter § 6, stk. 1, bestemmer,<br />

at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skal idømmes forvaring<br />

og undtagelsesvist samtidig træffer afgørelse<br />

om prøveudskrivning.<br />

Kan begæringen om prøveudskrivning ikke tages<br />

til følge, bestemmes <strong>de</strong>t, at retten herefter skal træffe<br />

afgørelse om omsætning af foranstaltningen efter<br />

lovudkastets § 6, stk. 1. Uanset at afgørelser efter<br />

<strong>de</strong>nne bestemmelse træffes un<strong>de</strong>r medvirken af<br />

domsmænd, og en ny behandling såle<strong>de</strong>s er påkrævet,<br />

synes <strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt i disse tilfæl<strong>de</strong><br />

at la<strong>de</strong> afgørelsen træffes af <strong>de</strong>n ret, ved hvilken<br />

spørgsmålet om prøveudskrivning blev behandlet,<br />

jfr. straffelovens § 59, stk. 3, selv om <strong>de</strong>nne ret ikke<br />

måtte være kompetent efter <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige regel<br />

i lovudkastets § 8, stk. 1,1. punktum.<br />

Til § 8.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rigtigt, at <strong>de</strong> særlige<br />

sager om omsætning af forvaring og sikkerhedsforvaring<br />

behandles af un<strong>de</strong>rretten i <strong>de</strong>n retskreds,<br />

hvor forvaringsanstalterne er beliggen<strong>de</strong>. Man opnår<br />

<strong>de</strong>rved, at sagerne un<strong>de</strong>rgives en så ensartet<br />

behandling som muligt. Rå<strong>de</strong>t er opmærksom på,<br />

at reglen vil medføre en meget følelig belastning for<br />

nogle enkelte retter og politikredse, men forudsætter,<br />

at <strong>de</strong>n risiko for en forsinkelse af behandlingen,<br />

<strong>de</strong>r er en følge heraf, vil kunne undgås, hvis <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

embe<strong>de</strong>r får tillagt særlig assistance.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t forudsætter endvi<strong>de</strong>re, at <strong>de</strong>t som<br />

hidtil vil være <strong>de</strong>n statsadvokat, <strong>de</strong>r tog stilling til<br />

tiltalespørgsmålet i <strong>de</strong>n oprin<strong>de</strong>lige sag, som nu<br />

faktisk afgør, hvilken påstand <strong>de</strong>r af anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

skal nedlægges un<strong>de</strong>r sagen.<br />

151<br />

Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n særlige regel i 2. punktum henvises<br />

til bemærkningerne ovenfor til § 7.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har endvi<strong>de</strong>re fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t bedst<br />

stemmen<strong>de</strong> med strafferetsplejens almin<strong>de</strong>lige principper<br />

at foreskrive medvirken af domsmænd.<br />

Med hensyn til anke fin<strong>de</strong>r reglerne i retsplejelovens<br />

kap. 83 anven<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong> begrænsninger,<br />

<strong>de</strong>r følger af, at <strong>de</strong>t spørgsmål, <strong>de</strong>r kan pådømmes,<br />

alene er et spørgsmål om sanktionsvalg og -udmåling.<br />

Til stk. 2.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har ikke fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t muligt i loven<br />

at fastsætte en bestemt frist, in<strong>de</strong>n hvilken <strong>de</strong>r skal<br />

være truffet afgørelse om omsætning efter lovudkastets<br />

§ 6, stk. 1. Uanset at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r disse sager<br />

ikke skal tages stilling til selve skyldspørgsmålet,<br />

vil <strong>de</strong> formentlig oftest kræve en omfatten<strong>de</strong> dokumentation<br />

og procedure, ligesom en <strong>de</strong>l af afgørelserne<br />

kan påregnes anket til landsretten.<br />

Selv om disse sager naturligvis skal fremmes mest<br />

muligt ved retten, foreskrives <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor alene, at<br />

spørgsmål om omsætning af foranstaltningen skal<br />

være indbragt for retten in<strong>de</strong>n 1 måned efter lovens<br />

ikrafttræ<strong>de</strong>n. Dette gæl<strong>de</strong>r også, hvor en før lovens<br />

ikrafttræ<strong>de</strong>n fremsat begæring om prøveudskrivning<br />

i medfør af reglen i lovudkastets § 7 vi<strong>de</strong>rebehandles<br />

ved retten, men hvor <strong>de</strong>r endnu ikke<br />

foreligger en en<strong>de</strong>lig afgørelse af prøveudskrivnings-<br />

Til stk. 3.<br />

Når <strong>de</strong>t foreskrives, at <strong>de</strong>n tidligere idømte foranstaltning<br />

vedbliver at gæl<strong>de</strong> indtil en<strong>de</strong>lig, d.v.s.<br />

ikke appelleret, afgørelse efter § 6 eller § 7 er truffet,<br />

vil <strong>de</strong>t sige, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kan tilbagehol<strong>de</strong>s i<br />

forvaring eller sikkerhedsforvaring un<strong>de</strong>r en eventuel<br />

appelbehandling af sager, i hvilke un<strong>de</strong>rretten<br />

træffer afgørelse om prøveudskrivning eller fastsætter<br />

en fængselsstraf lig med eller kortere end <strong>de</strong>n<br />

tid, i hvilken <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> faktisk har hensid<strong>de</strong>t<br />

i forvaring eller sikkerhedsforvaring.<br />

Til § 9.<br />

Reglen er en følge af lovudkastets § 1, nr. 11,<br />

og svarer til <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i straffelovens § 86,<br />

stk. 3, 1. punktum.


•Ml<br />

BILAG


155<br />

Anven<strong>de</strong>lsen af frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner i perio<strong>de</strong>n 1950-1970.<br />

1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens genstand og formål.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen tager sit udgangspunkt i året<br />

1950, i<strong>de</strong>t virkningen af efterkrigsti<strong>de</strong>ns<br />

retsopgør og kriselovgivning først omkring<br />

<strong>de</strong>tte tidspunkt stort set er klinget af.<br />

I årene 1950 til 1970 har anven<strong>de</strong>lsen af<br />

<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong> <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />

ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring,<br />

forvaring og særfængsel gennemgået<br />

bety<strong>de</strong>lige ændringer.<br />

Det er un<strong>de</strong>rsøgelsens formål at belyse<br />

<strong>de</strong>nne udvikling nærmere, bå<strong>de</strong> for hver enkelt<br />

sanktionsform for sig og for <strong>de</strong>t indbyr<strong>de</strong>s<br />

forhold mellem sanktionerne, i<strong>de</strong>t disse<br />

ofte fremby<strong>de</strong>r alternative valg for domstolene.<br />

Da ubetinget fængsel gennem hele perio<strong>de</strong>n<br />

har været <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> frihedsberøven<strong>de</strong><br />

sanktion, og da fængsel i bety<strong>de</strong>ligt<br />

omfang har været et alternativ til <strong>særforanstaltninger</strong>ne,<br />

er almin<strong>de</strong>ligt ubetinget fængsel<br />

medtaget.<br />

Betinget fængsel fremtræ<strong>de</strong>r i et vist omfang<br />

som alternativ til fængsel. Man er imidlertid<br />

gået ud fra, at domstolenes valg i første<br />

omgang står mellem betinget fængsel og<br />

ubetinget frihedsberøvelse un<strong>de</strong>r en eller an<strong>de</strong>n<br />

form. Betinget fængsel er <strong>de</strong>rfor ikke<br />

medtaget. Anven<strong>de</strong>lsen af betinget fængsel<br />

har i øvrigt ikke un<strong>de</strong>rgået store ændringer<br />

i <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong>.<br />

Hæfte er heller ikke medtaget, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne<br />

sanktionsform kun sjæl<strong>de</strong>nt vil præsentere<br />

sig som et alternativ til fængsel og slet ikke<br />

som alternativ til <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />

To frihedsberøven<strong>de</strong> <strong>særforanstaltninger</strong>,<br />

dom til anbringelse i statshospital og dom til<br />

anbringelse i institution un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen,<br />

er ligele<strong>de</strong>s u<strong>de</strong>ladt, selvom <strong>de</strong>t<br />

vel forekommer, at disse sanktioner kan<br />

fremtræ<strong>de</strong> som alternativ til i hvert fald dom<br />

til forvaring.<br />

Af Jan Kaarsen og Jens Tolstrup.<br />

Bilag 1.<br />

2. Kil<strong>de</strong>r.<br />

Som kil<strong>de</strong>r for un<strong>de</strong>rsøgelsen er anvendt<br />

fængselsdirektørens beretninger om fængselsvæsenet<br />

i Danmark 1950-1969 samt<br />

Danmarks Statistiks <strong>Krim</strong>inalstatistik for <strong>de</strong><br />

tilsvaren<strong>de</strong> år. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n anvendt<br />

utrykt materiale fra fængselsdirektoratets 4.<br />

ekspeditionskontor. En<strong>de</strong>lig er oplysningerne<br />

om indsættelse i særfængsel suppleret og<br />

korrigeret på grundlag af oplysninger fra<br />

særfængslerne i Herstedvester og Horsens.<br />

Oplysning om <strong>de</strong> anvendte kil<strong>de</strong>r anføres<br />

ved alle tabeller.<br />

3. Indsættelser efter dom.<br />

3.1. Samtlige sanktioner.<br />

I 1950 indsattes i alt 4766 personer i fængselsvæsenets<br />

anstalter efter dom til <strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte<br />

sanktioner. En <strong>de</strong>l af disse er formentlig<br />

gengangere, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t meget vel er muligt<br />

at pådrage sig mere end een kort frihedsstraf<br />

i løbet af samme år. I 1970 er tallet fal<strong>de</strong>t<br />

til 4331. Maksimum nås i 1952 med 4773.<br />

Derefter fal<strong>de</strong>r tallet - bortset fra stigningen<br />

i 1956 - til minimum i 1960 med 3312.<br />

Derfra går <strong>de</strong>t successivt opefter med 1964<br />

og 1966 som eneste undtagelser. Tallene<br />

fremgår af tabel 1.<br />

3.2. Fængsel.<br />

I 1950 indsattes 4494 personer i fængsel. I<br />

1970 er tallet fal<strong>de</strong>t til 3933, et fald på 12<br />

pct., se in<strong>de</strong>kstallet i tabel 2. Perio<strong>de</strong>ns<br />

maksimum ligger allere<strong>de</strong> i 1951. Derefter<br />

følger et fald til minimum i 1960 med 2944.<br />

(In<strong>de</strong>ks = 66). Dette niveau hol<strong>de</strong>s i 1961<br />

og 1962, hvorefter tallet igen stiger nogenlun<strong>de</strong><br />

støt indtil 1970.<br />

Fængsel har i un<strong>de</strong>rsøgelsens perio<strong>de</strong> kunnet<br />

udstås i statsfængsel, i Københavns<br />

fængsler eller i et af provinsens 50 arresthuse.


I 1950 var reglerne for for<strong>de</strong>ling af fængselsdomfældte<br />

såle<strong>de</strong>s, at fængsel helt op til<br />

5 måne<strong>de</strong>r skulle udstås i arresthus. Disse<br />

for<strong>de</strong>lingsregler er gennem perio<strong>de</strong>n ændret<br />

successivt til 4 og 3 måne<strong>de</strong>r og i 1970—71<br />

til, at fængselsafsonere selv med fængsel i<br />

30 dage skal afleveres til statsfængsel. Baggrun<strong>de</strong>n<br />

herfor var <strong>de</strong>ls pladsforhol<strong>de</strong>ne i<br />

arresthusene som følge af <strong>de</strong>t stigen<strong>de</strong> antal<br />

varetægtsfanger og hæfteafsonere, <strong>de</strong>ls ønsket<br />

om at placere afsonere un<strong>de</strong>r bedre forhold.<br />

Dette er forklaringen på, at in<strong>de</strong>kstallet<br />

for arresthusene fal<strong>de</strong>r til 34 i 1970.<br />

For Københavns fængsler viste <strong>de</strong>t sig<br />

vanskeligere at gennemføre samme udvikling,<br />

i<strong>de</strong>t et vist belæg af afsonere ansås for<br />

at være en nødvendig betingelse for anstaltens<br />

arbejdsdrift. Også her er in<strong>de</strong>kstallet i<br />

1970 dog fal<strong>de</strong>t til 68.<br />

Denne baggrund er en <strong>de</strong>l af forklaringen<br />

på, at in<strong>de</strong>kstallet for statsfængslerne i 1970<br />

er steget til 138.<br />

Gennem hele perio<strong>de</strong>n er fængsel <strong>de</strong>n helt<br />

domineren<strong>de</strong> sanktionsform. I 1950 skyldtes<br />

94 pct. af samtlige indsættelser fængselsdomme.<br />

Tallet fal<strong>de</strong>r i 1961 til 87 pct. og<br />

stiger <strong>de</strong>refter til 91 pct. i 1970.<br />

3.3. Ungdomsfængsel.<br />

Antallet af domme til ungdomsfængsel ligger<br />

i begyn<strong>de</strong>lsen af perio<strong>de</strong>n omkring 80 - fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

til 65 i 1954. I 1953 nedsattes imidlertid<br />

straffelovskommissionen. Un<strong>de</strong>r forhandlingerne<br />

i <strong>de</strong>nne opnåe<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r ret hurtigt<br />

enighed om, at man overfor unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

un<strong>de</strong>r 21 år bur<strong>de</strong> foretrække<br />

ungdomsfængsel fremfor ubetinget fængsel.<br />

Som følge heraf stiger anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />

dramatisk i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år.<br />

Alene fra 1954 til 1956 er <strong>de</strong>r tale om mere<br />

end en fordobling og tallene stiger fortsat<br />

frem til 1963 med et maksimum på 272.<br />

Derfra følger et uregelmæssigt fald til et<br />

niveau på 208 i 1970. Fra 1954 til 1970 er<br />

<strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s sket en tredobling af antallet af<br />

ungdomsfængselsdomme.<br />

Ungdomsfængselsdommenes procentvise<br />

an<strong>de</strong>l er tilsvaren<strong>de</strong> steget støt fra 1,6 pct. i<br />

1950 til 7,5 pct. i 1963 og <strong>de</strong>refter fal<strong>de</strong>t til<br />

4,8 pct. i 1970.<br />

156<br />

3.4. Arbejdshus.<br />

I 1950 blev 40 personer indsat i arbejdshus<br />

efter dom. Tallet stiger i 1952 til 69 og hol<strong>de</strong>r<br />

sig <strong>de</strong>refter frem til 1960 omkring 50,<br />

bortset fra en isoleret stigning i 1959. I løbet<br />

af 1961 og 1962 fal<strong>de</strong>r niveauet til omkring<br />

30 og hol<strong>de</strong>r sig <strong>de</strong>r til 1967, da et nyt<br />

fald efterhån<strong>de</strong>n bringer niveauet ned på<br />

kun 10 domme til arbejdshus i 1970. Denne<br />

udvikling er fortsat i 1971. Domstolene er<br />

såle<strong>de</strong>s næsten ophørt med at anven<strong>de</strong> sanktionen<br />

arbejdshus. Niveauet i 1970 er kun<br />

en syven<strong>de</strong><strong>de</strong>l af niveauet i 1952.<br />

Procentuelt tegne<strong>de</strong> arbejdshuset sig i begyn<strong>de</strong>lsen<br />

af 1950'erne for omkring 1,2 pct.<br />

af dommene. Maksimum nås med 1,9 pct.<br />

i 1959. Derefter følger et støt og sikkert fald<br />

frem til 0,2 pct. i 1970.<br />

3.5. Sikkerhedsforvaring.<br />

Antallet af domme til sikkerhedsforvaring<br />

har gennem hele perio<strong>de</strong>n været meget lavt<br />

svingen<strong>de</strong> mellem 0 og 6 med et gennemsnit<br />

på ca. 1,5. I 9 af <strong>de</strong> 21 år er <strong>de</strong>r overhove<strong>de</strong>t<br />

ikke afsagt domme af <strong>de</strong>nne art. Fra<br />

1960 til 1970 er <strong>de</strong>r kun afsagt 7 domme til<br />

sikkerhedsforvaring mod 24 domme i perio<strong>de</strong>n<br />

fra 1950-59. Selv på <strong>de</strong>tte meget lave<br />

niveau er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s tale om en klart aftagen<strong>de</strong><br />

ten<strong>de</strong>ns.<br />

Procentuelt har antallet af domme til sikkerhedsforvaring<br />

i <strong>de</strong>nne perio<strong>de</strong> aldrig oversteget<br />

0,1 pct.<br />

3.6. Forvaring og særfængsel.<br />

3.6.1. Forvaring.<br />

Endnu i 1950 faldt <strong>de</strong>r 145 domme til forvaring.<br />

Allere<strong>de</strong> fra 1953 er tallet imidlertid<br />

<strong>de</strong>finitivt fal<strong>de</strong>t til un<strong>de</strong>r 100. Fal<strong>de</strong>t fortsætter,<br />

og fra 1962 ligger niveauet omkring<br />

50. I 1967 indtræ<strong>de</strong>r et nyt fald til 30, et<br />

tal, <strong>de</strong>r gentager sig i 1970.<br />

In<strong>de</strong>kstallet viser et fald til 21 i 1970. I<br />

1950 faldt <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s fem gange flere domme<br />

til forvaring end i 1970 (tabel 2).<br />

Procentuelt udgjor<strong>de</strong> forvaringsdommene<br />

i 1950 nøjagtig 3,0 pct. I 1970 er tallet fal<strong>de</strong>t<br />

til 0,7 pct.<br />

3.6.2. Særfængsel.<br />

I 1950 af sag<strong>de</strong>s kun 8 domme til særfængsel.<br />

Tallet stiger i <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> år, men er i<br />

1954 helt ne<strong>de</strong> på 6.


Baggrun<strong>de</strong>n herfor var behandlingsfilosofien<br />

i Herstedvester, hvor man var af <strong>de</strong>n<br />

opfattelse, at personer, <strong>de</strong>r henhørte un<strong>de</strong>r<br />

straffelovens § 17, alene lod sig behandle<br />

gennem tidsubestemt frihedsberøvelse.<br />

I 1951 oprette<strong>de</strong>s imidlertid y<strong>de</strong>rligere en<br />

forvaringsanstalt i Horsens. Da man her var<br />

af en an<strong>de</strong>n opfattelse, overførtes særfængslet<br />

i efteråret 1955 til Horsens.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af tabel 3, steg anven<strong>de</strong>lsen<br />

af særfængsel <strong>de</strong>refter dramatisk fra et<br />

in<strong>de</strong>kstal på 75 i 1954 til 238 året efter og<br />

y<strong>de</strong>rligere til 513 i 1956 og atter til 750 i<br />

1958, altså en tidobling, på kun fire år. Fra<br />

1958 til 1968 sker y<strong>de</strong>rligere en fordobling,<br />

og i 1970 er tallet atter steget til 1875 svaren<strong>de</strong><br />

til 150 domme til særfængsel. I 1970<br />

afsag<strong>de</strong>s såle<strong>de</strong>s næsten tyve gange flere<br />

domme til særfængsel end i 1950.<br />

Tilsvaren<strong>de</strong> er særfængselsprocenten steget<br />

fra 0,2 pct. i 1950 til 3,5 pct. i 1970.<br />

Som en konsekvens af udviklingen indrette<strong>de</strong>s<br />

i <strong>de</strong>cember 1967 påny særfængsel i<br />

Herstedvester, såle<strong>de</strong>s at begge forvaringsanstalter<br />

nu modtager bå<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og<br />

særfængselsdømte. Særfængslets fremgang er<br />

i høj grad sket på bekostning af forvaringen.<br />

Som <strong>de</strong>t ses af kolonnen ne<strong>de</strong>rst i tabel 3, er<br />

forvaringens og særfængslets samle<strong>de</strong> procentan<strong>de</strong>l<br />

imidlertid steget fra 3,2 pct. i<br />

1950 til 4,2 pct. i 1970.<br />

4. Institutionernes belæg.<br />

4.1. Generelt.<br />

Af flere grun<strong>de</strong> giver oversigten over indsættelser<br />

efter dom kun et ufuldstændigt og<br />

til<strong>de</strong>ls misvisen<strong>de</strong> bille<strong>de</strong> af sanktionspolitikken.<br />

For <strong>de</strong>t første er <strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid<br />

i ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring<br />

og forvaring væsentligt<br />

længere end ved fængsel og særfængsel. Herved<br />

får <strong>de</strong> førstnævnte sanktioner en vægt i<br />

<strong>de</strong>t daglige belæg, <strong>de</strong>r er langt større end<br />

domstallene giver udtryk for.<br />

For <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t spiller andre leverandører<br />

end domstolene en bety<strong>de</strong>lig rolle for belæggets<br />

størrelse. Såle<strong>de</strong>s omfatter fængselsnævnets<br />

genindsættelser af prøveløsladte fra<br />

ungdomsfængsel, arbejdshus og sikkerhedsforvaring<br />

et bety<strong>de</strong>ligt antal personer. Mindre<br />

rolle spiller justitsministeriets genindsæt-<br />

157<br />

telser af prøveløsladte fra fængsel og særfængsel,<br />

i<strong>de</strong>t genindsættelserne her i <strong>de</strong>n<br />

un<strong>de</strong>rsøgte perio<strong>de</strong> næsten altid er sket i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med ny dom.<br />

For <strong>de</strong>t tredie omfatter domfæl<strong>de</strong>lsesstatistikken<br />

ikke domstolenes genanbringelse af<br />

forvare<strong>de</strong> efter ken<strong>de</strong>lse, en anbringelsesform,<br />

<strong>de</strong>r spiller mindst lige så stor rolle for<br />

forvaringsbelæggets størrelse som domfæl<strong>de</strong>lserne.<br />

I tabellerne 4-6 vises <strong>de</strong>rfor udviklingen<br />

i <strong>de</strong>t gennemsnitlige daglige belæg, <strong>de</strong>r registrerer<br />

betydningen af opholdsti<strong>de</strong>ns læng<strong>de</strong><br />

og medtager samtlige indsættelser.<br />

4.2. Samtlige sanktioner.<br />

Da <strong>de</strong>t daglige belæg ikke fin<strong>de</strong>s opgjort for<br />

forvaringen før 1954, kan <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> tal<br />

først opgøres fra og med <strong>de</strong>tte år.<br />

I 1954 lå <strong>de</strong>t daglige belæg i gennemsnit<br />

for året på 2509. Tallet stiger i 1956 til 2551<br />

og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter nogenlun<strong>de</strong> støt til 1836<br />

i 1970. Udviklingen registreres af in<strong>de</strong>kstallene<br />

i tabel 5 som et fald fra 100 i 1954 til<br />

73 i 1970, altså et fald i belægget på 27 pct.<br />

Det er såle<strong>de</strong>s ikke domfældte af disse kategorier,<br />

<strong>de</strong>r har forårsaget fængselsvæsenets<br />

kapacitetsproblemer i <strong>de</strong> senere år, men stigningen<br />

i antallet af varetægtsfængsle<strong>de</strong> og i<br />

antallet af hæftedomfældte. Stigningen i antallet<br />

af motorkøretøjer er hovedårsagen til<br />

<strong>de</strong> mange hæftedomme. De ændre<strong>de</strong> beregningsregler<br />

for fradrag af varetægtsophold<br />

forklarer en <strong>de</strong>l af nedgangen i statsfængslernes<br />

procentan<strong>de</strong>l. Stigningen i varetægtsfængslets<br />

belægsan<strong>de</strong>l synes at have krav på<br />

en nærmere un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />

4.3. Fængsel.<br />

Det daglige belæg af fængselsindsatte var i<br />

1950 i alt 2028. Allere<strong>de</strong> i 1953 er in<strong>de</strong>kstallet<br />

fal<strong>de</strong>t til 85, i 1958 til 70, og i 1960<br />

til 60, et niveau, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>s nogenlun<strong>de</strong> konstant<br />

resten af perio<strong>de</strong>n varieren<strong>de</strong> fra minimum<br />

på 57 i 1966-67 til 62 i 1970. (Tabel<br />

4 og 5). Belægget af fængselsindsatte er såle<strong>de</strong>s<br />

reduceret med 38 pct. fra 2028 i 1950<br />

til 1256 i 1970.<br />

Når belægget af fængselsindsatte ikke er<br />

steget væsentligt fra 1960 til 1970, skønt antallet<br />

af domfæl<strong>de</strong>lser i samme perio<strong>de</strong> steg<br />

fra ca. 3000 til ca. 4000, skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t nedsættelse<br />

af opholdsti<strong>de</strong>rne gennem <strong>de</strong>n udvi-


<strong>de</strong><strong>de</strong> adgang til prøveløsla<strong>de</strong>lse, <strong>de</strong>r gennemførtes<br />

i 1964, en stigen<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse af prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstituttet,<br />

samt at <strong>de</strong>r fra november<br />

1968 i næsten alle tilfæl<strong>de</strong> gives<br />

fuldt varetægtsfradrag.<br />

Som følge af <strong>særforanstaltninger</strong>nes længere<br />

opholdsti<strong>de</strong>r og administrative genindsættelser<br />

bliver fængselssanktionens procentvise<br />

belægsan<strong>de</strong>l væsentligt lavere end domsan<strong>de</strong>len.<br />

Mens <strong>de</strong>nne svinge<strong>de</strong> mellem 95<br />

pct. og 87 pct. (tabel 3), var belægsan<strong>de</strong>len<br />

i 1950 kun 68 pct., et tal, <strong>de</strong>r fal<strong>de</strong>r nogenlun<strong>de</strong><br />

støt til 56 pct. i 1961-62, hvorefter<br />

<strong>de</strong>t igen stiger til 68 pct. i 1970.<br />

Fra 1959 til 1967 var såle<strong>de</strong>s mere end<br />

40 pct. af belægget un<strong>de</strong>rgivet <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />

Fra 1960 til 1966 var omkring 40 pct. af<br />

belægget un<strong>de</strong>rgivet helt eller <strong>de</strong>lvis tidsubestemte<br />

<strong>særforanstaltninger</strong>. (Ungdomsfængsel,<br />

arbejdshus, sikkerhedsforvaring eller forvaring)<br />

.<br />

4.4. Ungdomsfængsel.<br />

I 1950 hav<strong>de</strong> ungdomsfængslerne et belæg<br />

på 220 fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til 145 i 1955. Fra 1956<br />

steg belægget støt til et maksimum på 425,<br />

<strong>de</strong>r nåe<strong>de</strong>s i 1965. Derefter er belægget påny<br />

fal<strong>de</strong>t støt til 243 i 1970 (tabel 4).<br />

Tallet 425 forekommer højt, men ligger<br />

dog mere end hundre<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> 527, <strong>de</strong>r<br />

var forudset af fængselsvæsenet - se <strong>Betænkning</strong><br />

II - vedrøren<strong>de</strong> fængselsvæsenets<br />

anstaltsorganisation, pag. 20. Det er aldrig<br />

opklaret, hvorfor krigsårenes store fødselsårgange<br />

ikke leve<strong>de</strong> op til forventningerne<br />

om at fyl<strong>de</strong> ungdomsfængslerne i samme<br />

grad som hidtil.<br />

Fal<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t daglige belæg fra 1950 til<br />

1955 (fra in<strong>de</strong>kstal 100 til 66) er noget<br />

større end fal<strong>de</strong>t i domfæl<strong>de</strong>lsestallene (fra<br />

100 til 84). Til gengæld stiger domfæl<strong>de</strong>lsernes<br />

in<strong>de</strong>ks til 353 i 1963, hvor belæggets<br />

in<strong>de</strong>ks kun stiger til 193 i 1963. Forklaringen<br />

synes at være, at anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

og domstolene reagere<strong>de</strong> ret hurtigt, mens<br />

fængselsnævnet fra midten af 1960'erne har<br />

ført en mere liberal løsla<strong>de</strong>lses- og genindsættelsespolitik<br />

(tabel 2 og 5).<br />

Ungdomsfængslernes procentan<strong>de</strong>l af domfæl<strong>de</strong>lser<br />

var i 1950 kun 1,6 pct. og nåe<strong>de</strong><br />

i perio<strong>de</strong>n aldrig over 7,5 pct. (1963). Som<br />

følge af <strong>de</strong> lange opholdsti<strong>de</strong>r og fængselsnævnets<br />

genindsættelser var belægsan<strong>de</strong>len<br />

158<br />

allere<strong>de</strong> i 1960 på næsten 7 pct., stigen<strong>de</strong> til<br />

næsten 20 pct. i 1966. I 1970 var tallet endnu<br />

13,2 pct.<br />

Fra 1963 til 1966 sad næsten en femte<strong>de</strong>l<br />

af belægget i ungdomsfængsel.<br />

4.5. Arbejdshus.<br />

I 1950 hav<strong>de</strong> arbejdshuset endnu et belæg<br />

på næsten 350. Bortset fra enkelte år (1956,<br />

1959 og 1960) fal<strong>de</strong>r tallet støt gennem hele<br />

perio<strong>de</strong>n til kun 54 i 1970. Nedgangen er<br />

fortsat i 1971 og i første halv<strong>de</strong>l af 1972 til<br />

et belæg på ca. 20-25 (tabel 4).<br />

In<strong>de</strong>kset i tabel 5 registrerer udviklingen<br />

som et fald fra 100 til 16, d.v.s. til en sjette<strong>de</strong>l.<br />

Domfæl<strong>de</strong>lserne steg <strong>de</strong>rimod først til<br />

173 i 1952 og faldt <strong>de</strong>refter til 25 i 1970,<br />

altså et fald til en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l. Her synes fængselsnævnets<br />

liberale løsla<strong>de</strong>lses- og genindsættelsespolitik<br />

i <strong>de</strong> senere år at have gjort<br />

sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Arbejdshusets procentvise belægsan<strong>de</strong>l var<br />

i 1950 stadig mere end 8 pct., stigen<strong>de</strong><br />

uregelmæssigt til næsten 9 pct. i 1960 og<br />

<strong>de</strong>refter støt fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til mindre end 3 pct.<br />

i 1970. Som ved ungdomsfængsel er belægsan<strong>de</strong>len<br />

bety<strong>de</strong>ligt større end domfæl<strong>de</strong>lsesan<strong>de</strong>len,<br />

<strong>de</strong>r i 1950 var mindre end 1 pct.,<br />

stigen<strong>de</strong> til små 2 pct. i 1959 og <strong>de</strong>refter<br />

fal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> først til ca. 1 pct. fra 1962 til 1966,<br />

og <strong>de</strong>rnæst til 0,2 pct. i 1970.<br />

4.6. Sikkerhedsforvaring.<br />

Sikkerhedsforvaringen hav<strong>de</strong> endnu i 1950<br />

et belæg på 70, et tal, <strong>de</strong>r i 1954 er halveret<br />

til 36, i 1961 påny halveret til 19 og i 1965<br />

atter halveret til 9, et tal, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>r endnu<br />

i 1970 (tabel 4).<br />

In<strong>de</strong>kstallene viser et fald i belægget fra<br />

100 i 1950 til 13 i 1970, altså en reduktion<br />

til en syven<strong>de</strong><strong>de</strong>l (tabel 5).<br />

At tallet hol<strong>de</strong>r trods et meget ringe antal<br />

domme, skyl<strong>de</strong>s først og fremmest, at et vist<br />

antal livstidsfanger overføres til sikkerhedsforvaring.<br />

Af <strong>de</strong> i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen 8<br />

hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> kun 3 modtaget dom til<br />

eller var genindsat i sikkerhedsforvaring.<br />

En<strong>de</strong>lig spiller <strong>de</strong> lange opholdsti<strong>de</strong>r og genindsættelserne<br />

en særlig rolle ved <strong>de</strong>nne<br />

sanktionsform.<br />

Også her spiller belægget procentvis en


noget større rolle end domfæl<strong>de</strong>lserne, om<br />

end tallet er fal<strong>de</strong>t fra 1,4 pct. i 1950 til<br />

0,5 pct. i 1970.<br />

4.7. Forvaring og sær fængsel.<br />

Da forvaringsanstalten Herstedvester først<br />

fra 1954 har registreret <strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />

belægstal, er <strong>de</strong>t ikke muligt at opgive forvaringens<br />

belægstal for perio<strong>de</strong>ns første fire<br />

år. I 1954 var forvaringens belæg 371. Tallet<br />

stiger til 400 i 1959 og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter nogenlun<strong>de</strong><br />

støt til 163 i 1970. In<strong>de</strong>kset viser<br />

et fald fra 100 i 1954 til 44 i 1970, d.v.s. en<br />

halvering. (Tabel 5). Domfæl<strong>de</strong>lsesin<strong>de</strong>kset<br />

viser et stort set tilsvaren<strong>de</strong> fald fra 57 i<br />

1954 til 21 i 1970.<br />

I 1950 var forvaringens domfæl<strong>de</strong>lsesan<strong>de</strong>l<br />

3 pct., et tal <strong>de</strong>r fal<strong>de</strong>r nogenlun<strong>de</strong> støt<br />

gennem hele perio<strong>de</strong>n til 0,7 pct. i 1970.<br />

Som ved ungdomsfængsel og arbejdshus<br />

er forvaringens belægsan<strong>de</strong>l bety<strong>de</strong>ligt større<br />

end domsan<strong>de</strong>len, i 1954 såle<strong>de</strong>s ca. 15 pct.,<br />

d.v.s. mere end syv gange større. Tallet stiger<br />

til maksimum i 1960, da næsten 18 pct.<br />

af belægget sad i forvaring, og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter<br />

159<br />

nogenlun<strong>de</strong> støt til mindre end 9 pct. i 1970.<br />

Særfængslets belæg var i 1950 kun 6, et<br />

tal, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>r endnu i 1955. Resten af perio<strong>de</strong>n<br />

viser en dramatisk stigning til 111 i<br />

1970 af in<strong>de</strong>kset, registreret som en stigning<br />

til 1850, altså henimod en tyvedobling.<br />

Den procentvise belægsan<strong>de</strong>l stiger fra<br />

0,2 pct. i 1954 til 6,0 pct. i 1970. Her svarer<br />

belægsan<strong>de</strong>len til domsan<strong>de</strong>len i perio<strong>de</strong>ns<br />

begyn<strong>de</strong>lse, mens domsan<strong>de</strong>len i perio<strong>de</strong>ns<br />

slutning kun er 3,5 pct. (tabel 3-6).<br />

Tabellerne viser også forvaringens og særfængslets<br />

samle<strong>de</strong> an<strong>de</strong>l af domfæl<strong>de</strong>lser og<br />

belæg. Domsan<strong>de</strong>len stiger omend uregelmæssigt<br />

fra 3,2 pct. i 1950 til 4,2 pct. i<br />

1970. Belægsan<strong>de</strong>len stiger fra 15 pct. i 1954<br />

til 20 pct. i 1960 og fal<strong>de</strong>r <strong>de</strong>refter igen til<br />

15 pct. i 1970 (tabel 6).<br />

Den dramatiske forskydning fra forvaring<br />

til særfængsel har såle<strong>de</strong>s øget antallet af<br />

domme på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> med en lille tredie<strong>de</strong>l,<br />

men <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> belægsan<strong>de</strong>l er uændret.<br />

I absolutte tal er <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> belæg<br />

dog fal<strong>de</strong>t fra 377 i 1954 til 274 svaren<strong>de</strong><br />

til et fald i in<strong>de</strong>kstallet fra 100 til 73, altså<br />

en reduktion med en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l.


160<br />

Tabel 1. Antal indsættelser efter dom i perio<strong>de</strong>n 1950-70 for<strong>de</strong>lt efter sanktionsarten. (Mænd og<br />

Kil<strong>de</strong>: Beretning om fængselsvæsenet i Danmark 1950-69 tabellerne 6.2 og 8.3. For 1970,<br />

1960 og 1962 og ungdomsfængsel 1969 dog oplysninger fra anstalterne.


161<br />

kvin<strong>de</strong>r).<br />

manuskript til årsberetningen. For så vidt angår forvaring 1950-53 og 1968-70, særfængsel 1955,<br />

-A


162<br />

Tabel 3. Den procentvise for<strong>de</strong>ling af antal indsættelser efter dom i perio<strong>de</strong>n 1950-1970, for<strong>de</strong>lt efter<br />

sel, ungdomsfængsel, arbejdshus, sikkerhedsforvaring og forvaring. (Mænd og kvin<strong>de</strong>r).<br />

Kil<strong>de</strong>: se tabel 1.


163<br />

følgen<strong>de</strong> sanktioner: fængsel udstået i statsfængsel, Københavns fængsler eller arresthus, særfæng-


164<br />

Tabel 5. Den gennemsnitlige daglige belægning i fængselsvæsenets anstalter, for<strong>de</strong>lt på følgen<strong>de</strong> sank<br />

sel, arbej'dshus, forvaring og sikkerhedsforvaring i perio<strong>de</strong>n 1950-1970. (Mænd og kvin<strong>de</strong>r).<br />

In<strong>de</strong>ksberegning med basisår = 1950 (forvaring, i alt og forvaring og særfængsel i alt:


165<br />

tioner: fængsel udstået i statsfængsel, Københavns fængsler eller arresthus, særfængsel, ungdomsfæng-


166<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12. maj 1972 til retslægerå<strong>de</strong>t.<br />

I skrivelse af 10. marts 1970 til retslægerå<strong>de</strong>t<br />

med<strong>de</strong>ler straffelovrå<strong>de</strong>t, at rå<strong>de</strong>t behandle<strong>de</strong><br />

spørgsmålet om ændring af straffelovens<br />

regler om <strong>de</strong> <strong>strafferetlige</strong> retsfølger<br />

over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

vedvaren<strong>de</strong> kriminelle og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r misbruger alkohol, jfr. navnlig straffelovens<br />

§§ 16-18, §§ 62-69 og §§ 70-74.<br />

Det blev i skrivelsen nævnt, at straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

hav<strong>de</strong> iværksat forskellige un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />

og at man sigte<strong>de</strong> på at anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t<br />

om en drøftelse af problemerne på<br />

et senere tidspunkt.<br />

I januar 1972 rette<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter<br />

en henven<strong>de</strong>lse til retslægerå<strong>de</strong>t med<br />

anmodning om, at <strong>de</strong>r blev indledt drøftelser<br />

om retspsykiatriske spørgsmål i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med straffelovrå<strong>de</strong>ts nævnte arbej<strong>de</strong>. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

fremhæve<strong>de</strong>, at rå<strong>de</strong>t i sin betænkning<br />

skulle tage stilling til sådanne spørgsmål<br />

som arten af <strong>særforanstaltninger</strong>, kriterierne<br />

for <strong>de</strong>res anven<strong>de</strong>lse, brugen af helt<br />

eller relativt tidsubestemte reaktioner, forhol<strong>de</strong>t<br />

mellem judiciel og administrativ kompetence<br />

etc. Man fremhæve<strong>de</strong> endvi<strong>de</strong>re, at<br />

rå<strong>de</strong>t, hvis <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s ønskeligt, kan stille<br />

forslag om ophævelse af hidtil anvendte foranstaltninger<br />

og indførsel af nye, om ændring<br />

af <strong>de</strong>n retlige struktur og personmæssige<br />

klassifikation, <strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t udtryk i<br />

straffelovens §§ 16-18 og § 70 og andre bestemmelser<br />

i straffeloven, og om ændringer<br />

med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af lægelige og<br />

andre behandlingsmæssige ressourcer over<br />

for lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

I ti<strong>de</strong>n februar-maj 1972 har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

og retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>refter afholdt en<br />

række fællesmø<strong>de</strong>r, i hvilke problemerne in<strong>de</strong>nfor<br />

<strong>de</strong>n nævnte emnekreds er blevet drøftet,<br />

bl. a. på grundlag af et af straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

udarbej<strong>de</strong>t notat. Det har været en forudsætning<br />

bag disse drøftelser, at straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

ville anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t om at afgive<br />

en skriftlig udtalelse om <strong>de</strong> retspsvkiatriske<br />

problemer, såle<strong>de</strong>s at retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

Bilag 2.<br />

erfaringer og synspunkter i <strong>de</strong>nne form kunne<br />

indgå i straffelovrå<strong>de</strong>ts en<strong>de</strong>lige stillingtagen<br />

til spørgsmålet om ændringer i lovregler<br />

og praksis, og såle<strong>de</strong>s at retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

erklæring kunne optages i straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

betænkning.<br />

Un<strong>de</strong>r henvisning hertil skal man herved<br />

anmo<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t om at afgive en udtalelse<br />

om <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor anførte spørgsmål. På<br />

baggrund af <strong>de</strong> mundtlige drøftelser, som<br />

har fun<strong>de</strong>t sted, har man ment at kunne<br />

begrænse sig til en forholdsvis summarisk<br />

angivelse af <strong>de</strong> punkter i <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

ordning og i <strong>de</strong> aktuelle overvejelser om<br />

eventuelle ændringer, som danner udgangspunkt<br />

for <strong>de</strong> enkelte spørgsmål.<br />

I. Sindssygdom og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>.<br />

Affattelsen af straffelovens § 16 gav un<strong>de</strong>r<br />

lovens forbere<strong>de</strong>lse - navnlig i 1920'erne -<br />

anledning til megen tvivl, og <strong>de</strong>r fremkom<br />

en række forslag, som dog til <strong>de</strong>ls mere adskilte<br />

sig fra hinan<strong>de</strong>n i ordvalget end i <strong>de</strong>res<br />

praktiske konsekvenser. Visse af <strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang<br />

foreliggen<strong>de</strong> spørgsmål må nu optages<br />

til ny drøftelse. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

pege på nogle af <strong>de</strong> vigtigste punkter<br />

vedrøren<strong>de</strong> § 16.<br />

Det skal herved fremhæves, at straffelovens<br />

§ 16 må ses un<strong>de</strong>r to synsvinkler. Reglen<br />

afgrænser et områ<strong>de</strong> af afvigen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>,<br />

som i kraft af <strong>de</strong>res tilste<strong>de</strong>værelse<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n bevirker straffrihed, også<br />

selv om tiltalte er blevet helbredt in<strong>de</strong>n<br />

domsti<strong>de</strong>n. § 16 afgrænser samtidig et områ<strong>de</strong>,<br />

in<strong>de</strong>nfor hvilket tilstan<strong>de</strong>n giver anledning<br />

til valg af særlige foranstaltninger<br />

ud fra en bedømmelse af forhol<strong>de</strong>ne på domsti<strong>de</strong>n,<br />

fordi tiltalte stadig er psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

og trænger til behandling.<br />

1. Der har i almin<strong>de</strong>lighed været enighed<br />

om, at en regel som straffelovens § 16 bør


tage sit udgangspunkt i begrebet »sindssygdom«<br />

- taget i psykiatrisk forstand, synonymt<br />

med »psykose« - såle<strong>de</strong>s at indhol<strong>de</strong>t<br />

af § 16 i øvrigt beskæftiger sig med eventuelle<br />

indskrænkninger og udvi<strong>de</strong>lser i forhold<br />

til <strong>de</strong>t ved or<strong>de</strong>t »sindssygdom« angivne<br />

områ<strong>de</strong> (se herom punkt 2 og 3).<br />

a) Er <strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse, at or<strong>de</strong>t<br />

»sindssygdom« fortsat egner sig til at<br />

danne udgangspunkt for afgrænsningen<br />

af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bestemmelses områ<strong>de</strong>?<br />

b) Er <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere årtier sket sådanne<br />

ændringer i dansk retslægelig terminologi,<br />

at man fra juridisk si<strong>de</strong> bør være<br />

opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser til at<br />

inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />

»sindssygdom«? Det bemærkes herved,<br />

at en udvi<strong>de</strong>lse af begrebets områ<strong>de</strong> bl.a.<br />

kan få retlig betydning, hvis <strong>de</strong>r knyttes<br />

obligatorisk straffrihed til kriteriet<br />

»sindssygdom«, hvilket ikke er tilfæl<strong>de</strong>t<br />

efter <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regel i § 16.<br />

2. Det har været omstridt, om man i loven<br />

bør vælge <strong>de</strong>n såkaldte rent psykiatriske<br />

løsning (d.v.s. en regel <strong>de</strong>r knytter straffrihe<strong>de</strong>n<br />

alene til tilstan<strong>de</strong>ns henførelse un<strong>de</strong>r<br />

en vis kategori i <strong>de</strong>n psykiatriske klassifikation),<br />

eller om straf i et vist omfang bør<br />

kunne forekomme, uanset at tiltalte på gerningsti<strong>de</strong>n<br />

var »sindssyg«. I § 16 fin<strong>de</strong>s en<br />

ubestemt reservation om muligt strafansvar,<br />

udtrykt med or<strong>de</strong>t »utilregnelig«, hvis indhold<br />

i nogen grad er afgrænset ved retspraksis.<br />

Hvis man i § 16 indførte et rent psykiatrisk<br />

kriterium, ville konsekvensen blive, at<br />

(navnlig) sindssygdom obligatorisk u<strong>de</strong>lukke<strong>de</strong><br />

anven<strong>de</strong>lsen af bø<strong>de</strong> (men ikke konfiskation),<br />

betinget dom - herun<strong>de</strong>r betinget<br />

dom med vilkår om lægelig behandling -<br />

hæfte og fængsel. Vil man på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong><br />

åbne mulighed for en eller flere af <strong>de</strong> nævnte<br />

reaktionsformer uanset tilste<strong>de</strong>værelsen af<br />

sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n (eventuelt også<br />

på domsti<strong>de</strong>n), opstår <strong>de</strong>t spørgsmål, om<br />

<strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> områ<strong>de</strong> kan afgrænses på<br />

an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> end ved anven<strong>de</strong>lsen af en ubestemt<br />

reservation. Der kan her tænkes lagt<br />

vægt på, om <strong>de</strong>r har været et årsagsforhold<br />

mellem abnormitet og lovovertræ<strong>de</strong>lse. En<br />

klassisk, men nu formentlig li<strong>de</strong>t aktuel løsning<br />

går ud på at lægge vægt på, om lovovertræ<strong>de</strong>ren<br />

trods sindssygdommen hav<strong>de</strong><br />

167<br />

indsigt i <strong>de</strong> foreliggen<strong>de</strong> forhold og evne til<br />

at indrette sin adfærd efter <strong>de</strong>nne forståelse.<br />

Der har også været andre forslag.<br />

a) Kan <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

rettes indvendinger mod en ordning, som<br />

gør <strong>de</strong>t muligt at anven<strong>de</strong> bø<strong>de</strong>, betinget<br />

dom eller kortvarig frihedsstraf trods<br />

sindssygdom på gerningsti<strong>de</strong>n? Det forudsættes<br />

herved, at retslægerå<strong>de</strong>t overvejer<br />

spørgsmålet såvel ud fra principielle<br />

lægelige synspunkter vedrøren<strong>de</strong><br />

abnormitetens indvirkning på personens<br />

motivation og adfærd som un<strong>de</strong>r hensyntagen<br />

til spørgsmålet om forskellige reaktionsformers<br />

virkning på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

på domsti<strong>de</strong>n og i ti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>refter.<br />

b) Ønsker retslægerå<strong>de</strong>t at fremkomme med<br />

bemærkninger om årsagskriteriet og andre<br />

kriterier, som kan komme på tale,<br />

såfremt <strong>de</strong>r skal være mulighed for bø<strong>de</strong><br />

eller an<strong>de</strong>t strafansvar trods sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n?<br />

3. Efter straffelovens § 16 er områ<strong>de</strong>t for<br />

straffrihed ikke begrænset til »sindssygdom«.<br />

Der er mulighed for at statuere straffrihed<br />

og eventuelt anven<strong>de</strong> foranstaltninger i henhold<br />

til § 70 også i visse andre tilfæl<strong>de</strong> (<strong>de</strong>r<br />

ses foreløbig bort fra åndssvaghed). Til angivelse<br />

af <strong>de</strong>nne udvi<strong>de</strong>lse er i § 16 or<strong>de</strong>ne<br />

»tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles (med sindssygdom)«.<br />

I straffelovrå<strong>de</strong>t og i <strong>de</strong>n nordiske<br />

strafferetskomité har man drøftet <strong>de</strong>tte ordvalg,<br />

som har et si<strong>de</strong>stykke i <strong>de</strong>n svenske<br />

brottsbalk (»jämställd med sinnessjukdom«),<br />

men ikke i <strong>de</strong>n norske straffelov. Der har<br />

været peget på <strong>de</strong>n mulighed at formulere<br />

<strong>de</strong>n nævnte udvi<strong>de</strong>lse såle<strong>de</strong>s, at lovens ord<br />

mere direkte peger på <strong>de</strong>t, som er karakteristisk<br />

for tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r kan »ligestilles med<br />

sindssygdom«, f. eks.: »un<strong>de</strong>r stærk bevidsthedsforstyrrelse<br />

eller i an<strong>de</strong>n dybtgåen<strong>de</strong><br />

abnormtilstand«. Et an<strong>de</strong>t spørgsmål har givet<br />

anledning til overvejelser. Det er anført,<br />

at såfremt reglen i § 16 udformes såle<strong>de</strong>s,<br />

at »sindssygdom« obligatorisk u<strong>de</strong>lukker anven<strong>de</strong>lsen<br />

af straf (eller i <strong>de</strong>t mindste af frihedsstraf),<br />

må <strong>de</strong>t anses for tvivlsomt, om<br />

<strong>de</strong> med sindssygdom ligestille<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong><br />

u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re bør have <strong>de</strong>n samme virkning,<br />

eller <strong>de</strong>tte bør bero på rettens afgørelse i<br />

<strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>.<br />

a) Bør <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

fortsat være mulighed for straffrihed


u<strong>de</strong>nfor områ<strong>de</strong>t for begrebet »sindssygdom«?<br />

b) Hvilke almin<strong>de</strong>lige synspunkter anlægger<br />

retslægerå<strong>de</strong>t med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen<br />

af or<strong>de</strong>ne i § 16: »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

må ligestilles med sindssygdom«?<br />

c) Har or<strong>de</strong>ne »tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles<br />

(med sindssygdom)«, efter lægelig opfattelse<br />

virket tilfredsstillen<strong>de</strong>, eller kan<br />

<strong>de</strong>r peges på en fra lægeligt synspunkt<br />

mere hensigtsmæssig formulering?<br />

d) Såfremt reglen om straffrihed som følge<br />

af sindssygdom efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

bør have en obligatorisk karakter,<br />

enten i relation til al straf eller i relation<br />

til frihedsstraf (jfr. herved spørgsmål<br />

2), gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t samme synspunkt da<br />

også tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom,<br />

eller kan <strong>de</strong>t fra lægelig si<strong>de</strong> akcepteres,<br />

at straffrihe<strong>de</strong>n her beror på<br />

rettens afgørelse i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>?<br />

II. Rustilstan<strong>de</strong> ni. v.<br />

4. Straffelovens § 18 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en speciel<br />

regel om, at beruselse ikke u<strong>de</strong>lukker<br />

anven<strong>de</strong>lse af straf, medmindre gerningsman<strong>de</strong>n<br />

har handlet u<strong>de</strong>n bevidsthed. Det<br />

er ikke umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>, hvad <strong>de</strong>r er<br />

indhol<strong>de</strong>t af <strong>de</strong>nne bestemmelse, men <strong>de</strong>t er<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts indtryk, at reglen bå<strong>de</strong> efter<br />

retslægerå<strong>de</strong>ts og domstolenes opfattelse anses<br />

som på <strong>de</strong>t nærmeste i<strong>de</strong>ntisk med en<br />

regel om, at patologisk rus fritager eller kan<br />

fritage for straf. Det kan diskuteres, om<br />

ikke <strong>de</strong>tte resultat følger allere<strong>de</strong> af straffelovens<br />

§ 16, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t kunne overvejes<br />

at gøre § 18 overflødig som særskilt hjemmel<br />

for straffrihed ved patologisk rus. In<strong>de</strong>nfor<br />

områ<strong>de</strong>t af § 16 kan <strong>de</strong>t på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> tænkes at få nogen betydning, om<br />

patologisk rus anses som en sindssygdom<br />

eller som en med sindssygdom ligestillet tilstand,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t som ovenfor nævnt kan blive<br />

aktuelt at gøre straffrihed obligatorisk med<br />

hensyn til sindssygdom, men ikke med hensyn<br />

til andre tilstan<strong>de</strong>. Straffelovrå<strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>t sandsynligt, at <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r en sådan ordning<br />

må anses for ønskeligt, at ingen rustilstan<strong>de</strong><br />

obligatorisk fører til straffrihed.<br />

a) Hvad er retslægerå<strong>de</strong>ts principielle opfattelse<br />

af begrebet »patologisk rus«?<br />

Kan <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse oplyses, hvilke<br />

168<br />

momenter rå<strong>de</strong>t lægger vægt på, når <strong>de</strong>t<br />

i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> skal afgøres, om<br />

<strong>de</strong>r har foreligget eller kan have foreligget<br />

en patologisk rus på gemingsti<strong>de</strong>n?<br />

b) Antager retslægerå<strong>de</strong>t, at straffelovens<br />

§ 18 omfatter tilfæl<strong>de</strong>, som ikke ville<br />

være omfattet af § 16?<br />

c) Bør patologisk rus efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse generelt anses som en tilstand,<br />

<strong>de</strong>r er ligestillet med sindssygdom?<br />

5. Bemærkningerne foran un<strong>de</strong>r pkt. 4<br />

har alene taget sigte på tilstan<strong>de</strong> af alkoholrus.<br />

Det er tænkeligt, at <strong>de</strong>r i stigen<strong>de</strong> grad<br />

kan opstå retslægelige og juridiske spørgsmål<br />

om bedømmelsen af handlinger, <strong>de</strong>r er<br />

foretaget i tilstan<strong>de</strong> fremkaldt ved indtagelse<br />

af euforiseren<strong>de</strong> stoffer. I <strong>de</strong> seneste år har<br />

nogle gange foreligget spørgsmålet om <strong>de</strong>n<br />

<strong>strafferetlige</strong> betydning af, at drab er begået<br />

i en LSD-rus. Ved revision af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

regler må man <strong>de</strong>rfor overveje, i hvilket omfang<br />

euforiske tilstan<strong>de</strong> bør kunne føre til<br />

straffrihed.<br />

a) Kan retslægerå<strong>de</strong>t vejle<strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

med hensyn til <strong>de</strong>n lægelige opfattelse af<br />

beskaffenhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> bevidsthedsændringer<br />

og risici for ukontrolleret adfærd,<br />

<strong>de</strong>r følger af indtagelse af euforiseren<strong>de</strong><br />

stoffer?<br />

b) Giver udviklingen anledning til at regne<br />

med stigen<strong>de</strong> forekomst af tilstan<strong>de</strong> og<br />

kriminalitetsformer, med hensyn til hvilke<br />

<strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler i straffelovens<br />

§ 16 vil vise sig uhensigtsmæssige set<br />

fra et lægeligt synspunkt?<br />

III. Straffelovens § 17.<br />

6. Ved reglerne i straffelovens § 17, jfr.<br />

§ 70, åbnes <strong>de</strong>r mulighed for anven<strong>de</strong>lse af<br />

andre retsfølger end almin<strong>de</strong>lig straf over<br />

for forskellige grupper af psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re, som ikke er omfattet af § 16.<br />

§ 17 er affattet såle<strong>de</strong>s, at bestemmelsen <strong>de</strong>ls<br />

in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en almin<strong>de</strong>lig afgrænsning af <strong>de</strong><br />

psykiske afvigelser, som kommer i betragtning,<br />

<strong>de</strong>ls la<strong>de</strong>r valget mellem straf og andre<br />

foranstaltninger bero på, om tiltalte »kan<br />

anses egnet til påvirkning gennem straf«.<br />

Hvad angår <strong>de</strong>t sidstnævnte kriterium fin<strong>de</strong>r<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t, at retslægerå<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong> mundtlige forhandlinger tilstrækkeligt<br />

klart har sluttet sig til <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige ønske


om at se begrebet »strafegnethed« fjernet<br />

fra loven. I<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i øvrigt henvises til bemærkningerne<br />

ne<strong>de</strong>nfor vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> af<br />

§ 17 omfatte<strong>de</strong> intelligens<strong>de</strong>fekter og karakterafvigelser,<br />

skal man stille følgen<strong>de</strong> spørgsmål<br />

vedrøren<strong>de</strong> § 17:<br />

a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n i<br />

§ 17 benytte<strong>de</strong> lægelige afgrænsning af<br />

<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>, med hensyn til hvilke <strong>de</strong>r<br />

åbnes mulighed for at anven<strong>de</strong> særlige<br />

foranstaltninger i ste<strong>de</strong>t for straf: »en<br />

ved mangelfuld udvikling, svækkelse eller<br />

forstyrrelse af sjælsevnerne, herun<strong>de</strong>r<br />

seksuel abnormitet, betinget varigere<br />

tilstand«?<br />

b) Kan retslægerå<strong>de</strong>t i korthed fremhæve,<br />

hvilke tilstan<strong>de</strong>, bortset fra <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor<br />

nævnte, <strong>de</strong>r anses for omfattet af <strong>de</strong><br />

nævnte ord i § 17?<br />

IV. Intelligens<strong>de</strong>fekter.<br />

7. Intelligens<strong>de</strong>fekter omhandles <strong>de</strong>ls i<br />

straffelovens § 16 (»åndssvaghed i højere<br />

grad«), <strong>de</strong>ls i § 17. Hvad angår <strong>de</strong>n sidstnævnte<br />

bestemmelse, gøres <strong>de</strong>r ikke nogen<br />

principiel sondring mellem lettere åndssvaghed<br />

og sinketilstan<strong>de</strong>, men i retspraksis spiller<br />

<strong>de</strong>tte skel en væsentlig rolle, i<strong>de</strong>t foranstaltninger<br />

efter § 70, jfr. § 17, i almin<strong>de</strong>lighed<br />

kun kommer i betragtning over for personer,<br />

som enten udtrykkelig er betegnet<br />

som åndssvage, eller hvis tilstand kan ligestilles<br />

med åndssvaghed med <strong>de</strong>n virkning,<br />

at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i overensstemmelse med<br />

åndssvageloven kan placeres un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen.<br />

Spørgsmålet om <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> reaktion<br />

over for åndssvage og andre svagtbegave<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re er for ti<strong>de</strong>n genstand for<br />

særskilt behandling i et af justitsministeriet<br />

nedsat udvalg. Det er straffelovrå<strong>de</strong>t bekendt,<br />

at udvalget ikke kan ventes at fremlægge<br />

sine synspunkter in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t tidspunkt,<br />

da straffelovrå<strong>de</strong>t skal afgive sin betænkning,<br />

i<strong>de</strong>t udvalgets overvejelser bl. a. beror<br />

på resultatet af nogle iværksatte un<strong>de</strong>rsøgelser.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t må for sit vedkommen<strong>de</strong><br />

afstå fra indgåen<strong>de</strong> behandling af spørgsmålet<br />

om <strong>de</strong>n <strong>strafferetlige</strong> reaktion over for<br />

åndssvage og sinker, men anser <strong>de</strong>t dog for<br />

naturligt, at <strong>de</strong>r i rå<strong>de</strong>ts betænkning fremlægges<br />

visse oplysninger og synspunkter ved-<br />

22<br />

169<br />

røren<strong>de</strong> <strong>de</strong>tte spørgsmål. Man er <strong>de</strong>rfor interesseret<br />

i at høre retslægerå<strong>de</strong>ts - eventuelt<br />

foreløbige - svar på følgen<strong>de</strong> spørgsmål:<br />

a) Er <strong>de</strong>t retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse, at straf<br />

generelt bør undgås over for lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r er åndssvage i lettere grad, eller<br />

kan <strong>de</strong>t fra lægeligt synspunkt antages,<br />

at bø<strong>de</strong>, betinget dom og kort frihedsstraf<br />

kan være adækvate reaktioner over<br />

for sådanne personer?<br />

b) Hvorle<strong>de</strong>s opfatter retslægerå<strong>de</strong>t principielt<br />

afgrænsningen af begrebet åndssvaghed<br />

og begrebet »tilstan<strong>de</strong> ligestillet<br />

med åndssvaghed«?<br />

V. Karakterafvigelser (psykopati).<br />

8. Et ikke ubety<strong>de</strong>ligt antal lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

med udtalte karaktermæssige <strong>de</strong>fekter<br />

henføres un<strong>de</strong>r straffelovens § 17. Nogle fin<strong>de</strong>s<br />

»egne<strong>de</strong> til påvirkning gennem straf« og<br />

dømmes enten til almin<strong>de</strong>lig straf eller til<br />

særfængsel (jfr. § 17, stk. 2). Andre fin<strong>de</strong>s<br />

strafuegne<strong>de</strong> og dømmes i medfør af § 70 til<br />

tidsubestemt forvaring i en særlig forvaringsanstalt.<br />

Efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> anstaltsordning<br />

fuldbyr<strong>de</strong>s bå<strong>de</strong> særfængsel og forvaring<br />

i anstalterne i Herstedvester og Horsens.<br />

Der følges i <strong>de</strong>t store og hele samme<br />

behandlingsmæssige principper over for indsatte<br />

i særfængsel og forvaring, og <strong>de</strong>t kan<br />

<strong>de</strong>rfor med nogen grund siges, at <strong>de</strong>r i dag<br />

er tale em een reaktionstype, som kan anven<strong>de</strong>s<br />

enten i tidsbestemt eller tidsubestemt<br />

form.<br />

Med henblik på en eventuel revision af<br />

<strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning er <strong>de</strong>t navnlig af<br />

vigtighed at tage stilling til anven<strong>de</strong>lsen af<br />

tidsubestemte foranstaltninger over for karakterafvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re. Der er såle<strong>de</strong>s<br />

anledning til at overveje, om tidsubestemt<br />

anbringelse, såfremt <strong>de</strong>n skal oprethol<strong>de</strong>s,<br />

skal kunne anven<strong>de</strong>s uanset arten af<br />

<strong>de</strong>n risiko for ny kriminalitet, som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

fremby<strong>de</strong>r, og om <strong>de</strong> tidsmæssige<br />

rammer kan tænkes udformet på andre må<strong>de</strong>r<br />

end efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> ordning, hvor<br />

valget står mellem en helt tidsubestemt forvaring<br />

og en dom til særfængsel, som bygger<br />

på almin<strong>de</strong>lig strafudmåling. Straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

er <strong>de</strong>rfor interesseret i at blive orienteret om<br />

retslægerå<strong>de</strong>ts erfaringer og synspunkter <strong>de</strong>ls


med hensyn til <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> persongruppers<br />

psykiske afvigelser og farlighed, <strong>de</strong>ls<br />

med hensyn til behovet for anven<strong>de</strong>lse af<br />

forvaring og behandling in<strong>de</strong>nfor tidsbestemte<br />

eller tidsubestemte rammer.<br />

a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />

behandlingsform, som er udviklet i forvaringsanstalterne<br />

og særfængslerne i<br />

Herstedvester og Horsens?<br />

b) Hvilke positive og negative si<strong>de</strong>r er <strong>de</strong>r<br />

efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse forbun<strong>de</strong>t<br />

med at anven<strong>de</strong> en form for tidsubestemt<br />

anbringelse i ste<strong>de</strong>t for tidsbestemt<br />

straf med et normalt tidspunkt for prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

efter to tredie<strong>de</strong>le af straffeti<strong>de</strong>n?<br />

Det be<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse oplyst,<br />

om <strong>de</strong>r er anledning til at sondre<br />

mellem lovovertræ<strong>de</strong>re, som fremby<strong>de</strong>r<br />

fare for liv og legeme etc., og lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r fortrinsvis fremby<strong>de</strong>r fare<br />

for nye angreb på formuego<strong>de</strong>r.<br />

c) Er <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse mulighed<br />

for at anstille velun<strong>de</strong>rbygge<strong>de</strong><br />

skøn over, på hvilket tidspunkt udskrivning<br />

er indiceret, behandlingsmæssigt og<br />

i relation til farlighedssynspunkter?<br />

VI. Sikkerhedsforvaring.<br />

9. Sikkerhedsforvaring efter straffelovens<br />

§ 65 er efter lovens forudsætning beregnet<br />

for en gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re, som efter<br />

flere forstraffe fortsat fremby<strong>de</strong>r en meget<br />

bety<strong>de</strong>lig recidivrisiko, men som ikke kan<br />

henføres un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> ovenfor omtalte regler om<br />

<strong>særforanstaltninger</strong> over for psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re. Retspraksis har udviklet<br />

sig såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r nu forekommer meget<br />

få domme til sikkerhedsforvaring, hvilket<br />

formentlig især hænger sammen med, at<br />

forvaring i medfør af straffelovens § 70, jfr.<br />

§ 17, normalt kommer i betragtning og må<br />

foretrækkes i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor domstolene<br />

ikke fin<strong>de</strong>r at kunne idømme en tidsbestemt<br />

straf.<br />

Er <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

grund til at regne med et behov for oprethol<strong>de</strong>lse<br />

af sikkerhedsforvaring som en<br />

selvstændig retsfølge?<br />

VII. Arbejdshus.<br />

10. Den relativt tidsubestemte anbringelse<br />

i arbejdshus efter straffelovens § 62 er i<br />

170<br />

alt væsentligt beregnet for personer, som<br />

gentagne gange er fal<strong>de</strong>t tilbage til ny kriminalitet<br />

af ikke udpræget grov beskaffenhed,<br />

og som på grund af <strong>de</strong>nne recidivtilbøjelighed<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med uordnet levevis og<br />

spiritusmisbrug fin<strong>de</strong>s at bur<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rgives<br />

en længerevaren<strong>de</strong> frihedsberøvelse i ste<strong>de</strong>t<br />

for at afsone en række småstraffe. Ligesom<br />

med hensyn til sikkerhedsforvaring er <strong>de</strong>t en<br />

forudsætning, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke kan<br />

henføres un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> særlige regler om psykisk<br />

afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, men <strong>de</strong>t må antages,<br />

at arbejdshusets klientel - som gennem<br />

årene er blevet en stadig mindre gruppe - i<br />

et vist omfang er præget af psykiske afvigelser.<br />

Det må overvejes, om <strong>de</strong>tte klientel er<br />

af en sådan beskaffenhed, at <strong>de</strong>r er grund<br />

til at oprethol<strong>de</strong> en særlig reaktionsform<br />

med <strong>de</strong> nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, i loven fastsatte rammer<br />

for en relativt tidsubestemt anbringelse.<br />

a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer man fra et lægeligt<br />

synspunkt <strong>de</strong>t klientel, som efter nuværen<strong>de</strong><br />

praksis indstilles eller dømmes til<br />

arbejdshus?<br />

b) Er <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse<br />

grund til at regne med et behov for oprethol<strong>de</strong>lse<br />

af arbejdshus som en selvstændig<br />

retsfølge?<br />

c) Er klientellet i arbejdshus af en sådan<br />

beskaffenhed, at <strong>de</strong>r for <strong>de</strong>tte og eventuelt<br />

beslægte<strong>de</strong> grupper efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse kunne være for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t<br />

med at udvikle en reaktionsform,<br />

som adskiller sig fra brugen af almin<strong>de</strong>lige<br />

tidsbestemte frihedsstraffe med eller<br />

u<strong>de</strong>n mulighed for prøveløsla<strong>de</strong>lse?<br />

VIII. Foranstaltninger over for alkoholister.<br />

11. Efter straffelovens § 72, stk. 1, er <strong>de</strong>r<br />

adgang til i forbin<strong>de</strong>lse med dom til frihedsstraf<br />

for en straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse at med<strong>de</strong>le<br />

domfældte et afholdspålæg, d.v.s. et<br />

pålæg om, at han i et vist tidsrum, højst 5 år<br />

fra straffens udståelse, ikke må ny<strong>de</strong> eller<br />

købe spirituøse drikke. Overtræ<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>tte<br />

pålæg kan straffes efter straffelovens<br />

§ 138, stk. 2. Det må antages, at afholdspålæg<br />

i medfør af § 72 nu anven<strong>de</strong>s i y<strong>de</strong>rst<br />

få tilfæl<strong>de</strong>.<br />

a) Fin<strong>de</strong>r retslægerå<strong>de</strong>t anledning til at anbefale,<br />

at reglerne om afholdspålæg i<br />

§ 72 og § 138, stk. 2, oprethol<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>res


nuværen<strong>de</strong> eller i ændret form? Der ses<br />

herved bort fra anven<strong>de</strong>lsen af afholdspålæg<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med betinget dom,<br />

jfr. § 57, stk. l,nr. 3.<br />

b) Giver reglen i § 70 om adgang til at<br />

med<strong>de</strong>le afholdspålæg anledning til særlige<br />

bemærkninger?<br />

12. Straffelovens § 73 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r regler<br />

om, at en lovovertræ<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r visse omstændighe<strong>de</strong>r<br />

kan dømmes til et relativt tidsubestemt<br />

ophold i en helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for<br />

drankere, enten i fortsættelse af straffuldbyr<strong>de</strong>lse<br />

eller i forbin<strong>de</strong>lse med en betinget<br />

dom. Også <strong>de</strong>nne foranstaltning synes at<br />

have mistet sin praktiske betydning. Om<br />

fuldbyr<strong>de</strong>lsen bemærkes, at <strong>de</strong>n tidligere<br />

foregik i fængselsvæsenets anstalt på Fanø,<br />

og at man i <strong>de</strong> senere år har anbragt <strong>de</strong> få<br />

domfældte i <strong>de</strong>n til forvaringsanstalten og<br />

særfængslet i Hedstedvester høren<strong>de</strong> af<strong>de</strong>ling<br />

Kastanienborg.<br />

a) Fin<strong>de</strong>r retslægerå<strong>de</strong>t anledning til at anbefale,<br />

at <strong>de</strong>n i § 73 omhandle<strong>de</strong> anbringelse<br />

oprethol<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>ns nuværen<strong>de</strong> eller<br />

i ændret form?<br />

b) Giver reglen i § 70 om adgang til at<br />

dømme til anbringelse i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />

for drankere anledning til særlige<br />

bemærkninger?<br />

13. Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> i straffelovens §§ 72 og<br />

73 omhandle<strong>de</strong> foranstaltninger nu som<br />

nævnt er af ringe praktisk betydning, har<br />

alkoholistbehandling i andre former fun<strong>de</strong>t<br />

anven<strong>de</strong>lse i stigen<strong>de</strong> omfang, bl. a. på<br />

grundlag af <strong>de</strong> i <strong>de</strong> senere årtier udvikle<strong>de</strong><br />

nye behandlingsmeto<strong>de</strong>r. I straffelovens regler<br />

om betinge<strong>de</strong> domme nævnes vilkår om<br />

afvænningsbehandling, og i medfør af § 39,<br />

stk. 2, kan tilsvaren<strong>de</strong> vilkår stilles ved løsla<strong>de</strong>lse<br />

på prøve fra fængsel. Det synes meget<br />

påkrævet, at man fortsat øger mulighe<strong>de</strong>rne<br />

for at etablere en hensigtsmæssig behandling<br />

i <strong>de</strong> talrige tilfæl<strong>de</strong>, hvor alkoholproblemer<br />

afdækkes gennem straffesager. En<br />

effektivisering af behandlingen vil ikke blot<br />

bero på <strong>de</strong> behandlingsformer, som kan stilles<br />

til rådighed in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorgen;<br />

<strong>de</strong>t er også vigtigt, at <strong>de</strong>t <strong>strafferetlige</strong> sy-<br />

171<br />

P. R.V.<br />

Knud Waaben.<br />

stem kan støtte sig til <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige alkoholistforsorg.<br />

Kan retslægerå<strong>de</strong>t angive principielle<br />

synspunkter og praktiske forslag med hensyn<br />

til <strong>de</strong>n fremtidige udformning af <strong>de</strong><br />

ressourcer in<strong>de</strong>nfor kriminalforsorg og<br />

alkoholistforsorg, som kan gøre <strong>de</strong>t muligt<br />

at etablere hensigtsmæssige reaktionsformer<br />

over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r er<br />

præget af spiritusmisbrug?<br />

IX. Ungdomsfængsel.<br />

14. Den særlige straf art ungdomsfængsel<br />

adskiller sig fra almin<strong>de</strong>ligt fængsel ved at<br />

være en relativt tidsubestemt foranstaltning.<br />

Det har i almin<strong>de</strong>lighed været anset som en<br />

for<strong>de</strong>l ved <strong>de</strong>nne reaktionsform, at <strong>de</strong>n på<br />

grund af <strong>de</strong> særlige tidsmæssige rammer giver<br />

mulighed for at gennemføre en behandling,<br />

ved livilken <strong>de</strong>r, som <strong>de</strong>t hed<strong>de</strong>r i straffelovens<br />

§ 41, stk. 2, »lægges vægt på <strong>de</strong>n<br />

unges sociale og karaktermæssige udvikling<br />

gennem arbejdstræning, oplæring og un<strong>de</strong>rvisning«.<br />

På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> har forskellige<br />

forhold i forbin<strong>de</strong>lse med ungdomsfængsel<br />

i <strong>de</strong> senere år givet anledning til kritik; <strong>de</strong>t<br />

gæl<strong>de</strong>r ikke blot anstaltsmæssige forhold,<br />

men også <strong>de</strong>t tidsubestemte element og <strong>de</strong>t<br />

forhold, at dom til ungdomsfængsel i et vist<br />

omfang fører til frihedsberøvelser af længere<br />

varighed end <strong>de</strong> frihedsstraffe, som ville<br />

have været alternativet til ungdomsfængsel.<br />

Det påhviler <strong>de</strong>rfor straffelovrå<strong>de</strong>t at belyse<br />

og vur<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ordning med<br />

hensyn til ungdomsfængsel, og man lægger<br />

også i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse vægt på at blive<br />

gjort bekendt med <strong>de</strong> erfaringer og synspunkter,<br />

som retslægerå<strong>de</strong>t kan fremføre.<br />

a) Hvorle<strong>de</strong>s bedømmer retslægerå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />

kategori af unge lovovertræ<strong>de</strong>re, som efter<br />

nuværen<strong>de</strong> praksis dømmes til ophold<br />

i ungdomsfængsel?<br />

b) Er klientellet - eller en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t - af<br />

en sådan beskaffenhed, at <strong>de</strong>r efter retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse er for<strong>de</strong>le forbun<strong>de</strong>t<br />

med at anven<strong>de</strong> en reaktionsform,<br />

som adskiller sig fra brugen af almin<strong>de</strong>lige<br />

tidsbestemte frihedsstraffe?<br />

/. Hermann.


RETSLÆGERÅDET<br />

Kobenhavn, <strong>de</strong>n 24. august 1972.<br />

172<br />

Bilag 3.<br />

Notat vedrøren<strong>de</strong> eventuelle ændringer af straffelovens regler om <strong>de</strong><br />

<strong>strafferetlige</strong> retsfølger over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re m. fl.<br />

På grundlag af et af straffelovrå<strong>de</strong>t udarbej<strong>de</strong>t<br />

notat om »retspsykiatriske spørgsmål i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med gennemgang af reglerne om<br />

straffrihed, <strong>særforanstaltninger</strong> m. v. i dansk<br />

strafferet« har retslægerå<strong>de</strong>t (RR.) i foråret<br />

1972 behandlet og i en mø<strong>de</strong>række diskuteret<br />

<strong>de</strong> i bemeldte notat formulere<strong>de</strong> spørgsmål<br />

vedrøren<strong>de</strong> arten af <strong>særforanstaltninger</strong><br />

over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

kriterierne for <strong>de</strong>res anven<strong>de</strong>lse, brugen af<br />

helt eller relativt tidsubestemte reaktioner<br />

etc. etc. Derimod har rå<strong>de</strong>t (R.) til sin beklagelse<br />

af tidsmæssige grun<strong>de</strong> kun i meget<br />

begrænset omfang haft mulighed for at anstille<br />

særlige un<strong>de</strong>rsøgelser til belysning af<br />

specialproblemer in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n omhandle<strong>de</strong><br />

emnekreds.<br />

T skrivelse af 12. maj 1972 har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

herefter afæsket RR. <strong>de</strong>ts stilling til en<br />

række explicit formulere<strong>de</strong> spørgsmål i relation<br />

til straffelovens §§ 16-18, §§ 62-69 og<br />

§§ 70-74. R har fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt<br />

i sin re<strong>de</strong>gørelse at søge at besvare<br />

<strong>de</strong> nævnte spørgsmål punkt for punkt og<br />

skal herefter - i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r med hensyn til<br />

spørgsmålenes ordlyd henvises til straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

skrivelse af 12. maj 1972 - udtale følgen<strong>de</strong>:<br />

I. Sindssygdomme og <strong>de</strong>rmed ligestille<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>.<br />

Ad stk. 1 (a):<br />

RR. vil fortsat anse betegnelserne »sindssygdom«<br />

(synonymt med »psykose«), »sindssyg«,<br />

»sindssygelig« (synonymt med »psykotisk«)<br />

som <strong>de</strong> bedst egne<strong>de</strong> som udgangspunkt<br />

for afgrænsningen af et områ<strong>de</strong> af afvigen<strong>de</strong><br />

tilstan<strong>de</strong>, som i kraft af <strong>de</strong>res tilste<strong>de</strong>værelse<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n bevirker straffrihed.<br />

1. Uanset <strong>de</strong>n aktuelle diskussion om <strong>de</strong>t<br />

psykiatriske sygdomsbegreb kan <strong>de</strong>t konstateres,<br />

at <strong>de</strong>r hersker udbredt faglig<br />

enighed om, hvad en sindssygdom (psykose)<br />

er - nemlig en psykisk abnormtilstand,<br />

i første række ken<strong>de</strong>tegnet ved en<br />

ændring af realitetsvur<strong>de</strong>ringen, et indgreb<br />

i patientens mulighe<strong>de</strong>r for at opleve<br />

og vur<strong>de</strong>re sin omver<strong>de</strong>n og sig<br />

selv, sin tilstand og sine handlinger i<br />

overensstemmelse med »virkelighe<strong>de</strong>n«<br />

i. e. i overensstemmelse med hans egen<br />

tidligere oplevelse af samme emner resp.<br />

med omgivelsernes vur<strong>de</strong>ring heraf.<br />

Uanset divergenser i afgrænsningen af<br />

<strong>de</strong> enkelte psykosekategorier in<strong>de</strong>n for<br />

<strong>de</strong> enkelte psykiatriske skoler og uanset<br />

<strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong><br />

kan være forbun<strong>de</strong>t med at træffe<br />

afgørelsen: psykotisk - ikke-psykotisk,<br />

ligger psykosebegrebet (sindssygdomsbegrebet)<br />

såle<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>t væsentlige fast. At<br />

erstatte betegnelsen sindssygdom med<br />

f. eks.: »alvorlig sindsli<strong>de</strong>lse« vil efter<br />

R.s mening kunne afstedkomme unødig<br />

uklarhed, specielt i relation til neurosebegrebet.<br />

2. Det må anses for hensigtsmæssigt, at <strong>de</strong>t<br />

af begrebsbetegnelsen explicit fremgår,<br />

at <strong>de</strong>r er tale om sygdomme (og ikke om<br />

»tilstan<strong>de</strong>« eller »egenskaber« som f.eks.<br />

karakterologiske afvigelser).<br />

3. Betegnelsen »sindssygdom« fin<strong>de</strong>r i vid<br />

udstrækning anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n civile lovgivning<br />

(exempelvis: lov om sindssyge<br />

personers hospitalsophold).<br />

Ad stk. 1 (b):<br />

Spørgsmålet om, hvorvidt <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere årtier<br />

er sket sådanne ændringer i dansk rets-


lægelig terminologi, at man fra juridisk si<strong>de</strong><br />

bør være opmærksom på mulige ten<strong>de</strong>nser<br />

til at inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />

»sindssygdom«, må efter RR.s opfattelse besvares<br />

benægten<strong>de</strong>.<br />

1. In<strong>de</strong>n for visse psykiatriske skoler har<br />

man fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t af værdi at introducere<br />

begrebet »grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>«,<br />

herun<strong>de</strong>r specielt schizophreniforme (evt.<br />

paranoiforme) grænsetilfæl<strong>de</strong>. Det vil<br />

oftest dreje sig enten om symptomfattige<br />

schizophrenier eller om kontaktsvage,<br />

selvhenføren<strong>de</strong>, ikke sjæl<strong>de</strong>nt forskrue<strong>de</strong><br />

- tidligere som schizoi<strong>de</strong> benævnte - personlighe<strong>de</strong>r.<br />

Efter dansk retspsykiatrisk<br />

praksis vil <strong>de</strong> blive henført til § 16, henholdsvis<br />

§ 17. Grænsepsykose-begrebet<br />

repræsenterer såle<strong>de</strong>s ikke nogen reel udvi<strong>de</strong>lse<br />

af psykosebegrebet, hvortil kommer,<br />

at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> patienter erfaringsmæssigt<br />

relativt sjæl<strong>de</strong>nt kommer i<br />

konflikt med straffeloven.<br />

2. Den somatiske psykiatriske terapi har<br />

in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n sidste snes år været ken<strong>de</strong>tegnet<br />

ved udviklingen af et stort antal<br />

såkaldt psykoaktive medikamina (psykofarmaka).<br />

Hertil kommer, in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t<br />

sidste årti, <strong>de</strong>n stærkt øge<strong>de</strong> anven<strong>de</strong>lse<br />

af diverse euforiseren<strong>de</strong> stoffer, resp.<br />

rusmidler, her specielt diverse morfika<br />

samt amfetamin, LSD. og cannabis.<br />

En konsekvens af <strong>de</strong>nne udvikling har<br />

bl. a. været en væsentlig stigning i antallet<br />

af medikamentelle forgiftningstilfæl<strong>de</strong><br />

og, sekundært, en stigning i antallet<br />

af lovovertræ<strong>de</strong>lser udført un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />

af <strong>de</strong>t nævnte stofforbrug.<br />

1 visse, relativt sjældne, tilfæl<strong>de</strong> vil<br />

<strong>de</strong>r være tale om psykotiske tilstan<strong>de</strong> af<br />

længere varighed, som utvetydigt må kategoriseres<br />

som sindssygdom (spec, visse<br />

amfetamin- og LSD. psykoser). I andre<br />

tilfæl<strong>de</strong> drejer <strong>de</strong>t sig om transitoriske<br />

psykotiske reaktioner, som retspykiatrisk<br />

i visse tilfæl<strong>de</strong> med rimelighed vil være<br />

at rubricere som sindssygdomme i andre<br />

som tilstan<strong>de</strong> ligestillet med sindssygdom.<br />

Man kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse næppe<br />

tale om en ten<strong>de</strong>ns til, som udtryk for en<br />

ændring i <strong>de</strong>n retslægelige terminologi,<br />

at inddrage nye tilstan<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r begrebet<br />

»sindssygdom«, men nok om en ren fak-<br />

173<br />

tisk øgning i antallet af <strong>de</strong> nævnte tilstandsbille<strong>de</strong>r.<br />

3. Der har i <strong>de</strong> senere år været en ten<strong>de</strong>ns i<br />

RR.s erklæringer til at overføre <strong>de</strong> abnorme<br />

alkoholreaktioner (tilfæl<strong>de</strong> af såkaldt<br />

»patologisk rus«) fra § 18 til § 16.<br />

Heri kan imidlertid efter R.s opfattelse<br />

ikke læses en ten<strong>de</strong>ns til at inddrage nye<br />

tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r sindssygdomsbegrebet.<br />

Når § 18 implicit taler om u<strong>de</strong>lukkelse<br />

af straf (ved manglen<strong>de</strong> bevidsthed =<br />

patologisk rus) har <strong>de</strong>t været RR.s opfattelse,<br />

at <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rmed stipulere<strong>de</strong> skyldfrihed<br />

forudsættes betinget af en sindssygelig<br />

(psykotisk) tilstand, resp. en tilstand<br />

ligestillet med sindssygdom.<br />

Overførelsen fra § 18 til § 16 har <strong>de</strong>rfor<br />

alene været praktisk begrun<strong>de</strong>t i ønsket<br />

om at gøre anven<strong>de</strong>lsen af § 70-foranstaltninger<br />

mulig.<br />

Ad stk. 2.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t stiller her RR. over for<br />

spørgsmålet om en (fortsat) begrænsning af<br />

straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> set i forhold til begrebet<br />

»sindssygdom«, - altså overfor spørgsmålet<br />

om, hvorvidt <strong>de</strong>r ud over konstateringen<br />

af en sindssygelig tilstand i gerningsøjeblikket<br />

må fordres visse betingelser opfyldt,<br />

for at straffrihed kan komme på tale.<br />

Indledningsvis skal <strong>de</strong>t anføres, at <strong>de</strong>t i<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> § 16 gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> straffrihedskriterium,<br />

»utilregnelighed«, ud fra et retspsykiatrisk<br />

synspunkt må siges rent praktisk<br />

at have fungeret tilfredsstillen<strong>de</strong>. Dette<br />

beror imidlertid på, at retspsykiateren - i<br />

overensstemmelse med begrun<strong>de</strong>lsen for anven<strong>de</strong>lsen<br />

af <strong>de</strong>tte rent formelle (»indholdsløse«)<br />

kriterium - udtrykkeligt er fritaget<br />

for at tage stilling til tilregnelighedsspørgsmålet<br />

og følgelig alene har til opgave at besvare<br />

<strong>de</strong>t diagnostiske spørgsmål: sindssyg<br />

- ikke-sindssyg?<br />

I kraft af, at retspsykiateren såle<strong>de</strong>s efter<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> praksis ikke adspørges om tilste<strong>de</strong>værelsen<br />

resp. fraværet af visse psykologiske<br />

forudsætninger, kausale sammenhænge eller<br />

strafpåvirkelighed og ej heller afæskes<br />

etisk-retlige eller sociale vur<strong>de</strong>ringer, kan<br />

han alene hellige sig en diagnostisk opgave,<br />

som ligger in<strong>de</strong>n for hans faglige kompetenceområ<strong>de</strong>.<br />

For så vidt må <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> formulering<br />

såle<strong>de</strong>s rent funktionelt betegnes<br />

som tilfredsstillen<strong>de</strong>.


RR. vil, i fald en person er kategoriseret<br />

som sindssyg på tidspunktet for en påsigtet<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lse, principielt fremsætte sanktionsforslag,<br />

<strong>de</strong>r går ud på iværksættelse af<br />

en § 70-foranstaltning. Hermed er implicit<br />

udtrykt, at R. forudsætter eller forventer, at<br />

sindssygdom som sådan betingelsesløst medfører<br />

straffrihed. I <strong>de</strong>n udstrækning retten<br />

har opfyldt <strong>de</strong>nne forventning - <strong>de</strong>r jo i realiteten<br />

går ud på, at retten rent faktisk lægger<br />

et medicinsk-biologisk kriterium til<br />

grund for straffrihedsken<strong>de</strong>lsen - må RR.<br />

også i<strong>de</strong>elt set fin<strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> retspraksis tilfredsstillen<strong>de</strong>.<br />

Ad stk. 2 (a).<br />

I overensstemmelse med ovenståen<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>r<br />

RR. ud fra lægelige synspunkter og erfaringer<br />

at måtte gøre ønskelighe<strong>de</strong>n af et rent<br />

»medicinsk-biologisk kriterium« gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />

når spørgsmålet drejer sig om afgrænsningen<br />

af straffrihe<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong> i forhold til begrebet<br />

sindssygdom.<br />

Deri, at RR. må anbefale princippet om<br />

ubetinget straffrihed for sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

ligger, at <strong>de</strong>r efter R.s opfattelse<br />

kan rettes væsentlige indvendinger mod en<br />

ordning, som in<strong>de</strong>bærer mulighed for at anven<strong>de</strong><br />

bø<strong>de</strong>, betinget dom eller kortvarig frihedsstraf<br />

over for personer, <strong>de</strong>r på gerningstidspunktet<br />

har været sindssyge.<br />

1. RR. er opmærksom på, at en tilbundsgåen<strong>de</strong><br />

behandling af spørgsmålet må indbefatte<br />

overvejelser af humanitær og moralsk<br />

beskaffenhed, ligesom mulige generalpræventive<br />

hensyn må tages i betragtning.<br />

Exempelvis vil en bø<strong>de</strong>straf eller en<br />

betinget dom selvsagt i adskillige tilfæl<strong>de</strong><br />

kunne opfattes og opleves som en skånsommere<br />

foranstaltning end en behandlingsdom<br />

og muligvis også som mindre belasten<strong>de</strong><br />

end en mentalobservation. Til<br />

<strong>de</strong>tte spørgsmål som til spørgsmålet om,<br />

hvorvidt <strong>de</strong>r kan formo<strong>de</strong>s at udgå generalpræventive<br />

virkninger fra straffe, som<br />

idømmes sindssyge, ser RR. sig imidlertid<br />

ikke foranlediget at tage stilling.<br />

2. Den almin<strong>de</strong>ligt fremførte begrun<strong>de</strong>lse for<br />

<strong>de</strong>t rent psykiatriske kriterium går som<br />

bekendt ud på, at psyken er at opfatte<br />

som en funktionsmæssig helhed, og at en<br />

sindssygdom vil ramme <strong>de</strong>nne helhedsfunktion<br />

på en sådan må<strong>de</strong>, at enhver psykisk<br />

<strong>de</strong>lfunktion må formo<strong>de</strong>s at være<br />

174<br />

eller at kunne være inddraget i abnormiteten.<br />

Følgelig vil ethvert handlingsudslag<br />

hos en psykotisk patient være at opfatte<br />

som potentielt farvet af, modificeret af,<br />

hvis ikke rent ud betinget (motiveret) af<br />

<strong>de</strong>n psykotiske tilstand.<br />

Mulighe<strong>de</strong>n af en af sindssygdommen<br />

uafhængig forbry<strong>de</strong>risk handling må efter<br />

<strong>de</strong>tte synspunkt afvises i princippet, - et<br />

princip, som efter RR.s opfattelse ikke<br />

bør anfægtes af, at en psykologisk sammenhæng<br />

mellem sygdom og lovovertræ<strong>de</strong>lse<br />

i visse konkrete tilfæl<strong>de</strong> umid<strong>de</strong>lbart<br />

kan forekomme mindre sandsynlig.<br />

3. Efter RR.s opfattelse kan nyere kliniskpsykiatriske<br />

erfaringer ikke give anledning<br />

til at afsvække <strong>de</strong>n her anførte argumentation<br />

for et rent psykiatrisk straffrihedskriterium.<br />

For visse psykose-kategorier gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t,<br />

at kriteriets gyldighed må forekomme<br />

umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>, - nemlig, hvor<br />

<strong>de</strong>r er tale om »globale« psykopatologiske<br />

fænomener i form af: nedsat bevidsthedsintensitet<br />

(»bevidsthedsforstyrrelser«), patologisk<br />

ændret stemningsleje (i melankoliform<br />

resp. maniform retning) eller global<br />

intellektuel reduktion (<strong>de</strong>mens).<br />

Problemet mel<strong>de</strong>r sig, hvor <strong>de</strong>r er tale<br />

om psykotiske tilstan<strong>de</strong>, domineret af<br />

»elektive« forstyrrelser i tankelivet, specielt<br />

i form af paranoi<strong>de</strong> mekanismer.<br />

Vrangforestillingerne kan her i visse tilfæl<strong>de</strong><br />

optræ<strong>de</strong> tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> isoleret eller<br />

»solitært« og give bille<strong>de</strong>t præg af en<br />

»partielt psykotisk« tilstand. Vanskelighe<strong>de</strong>n<br />

ved i <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong> at fastsætte,<br />

hvor normal tankegang begyn<strong>de</strong>r<br />

og sygdommen hører op i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

<strong>de</strong>n paranoi<strong>de</strong> mekanismes tilbøjelighed<br />

til på uforudseelig vis at inddrage nye områ<strong>de</strong>r<br />

som genstand for virkelighedsfortegningen,<br />

må imidlertid efter RR.s opfattelse<br />

føre til en principiel afvisning af begrebet<br />

»partiel psykose« resp. »partiel tilregnelighed«<br />

.<br />

4. Spørgsmålet om, hvorle<strong>de</strong>s forskellige reaktionsformer<br />

kan formo<strong>de</strong>s at virke på<br />

personer, som på tidspunktet for lovovertræ<strong>de</strong>lsen<br />

har været sindssyge, la<strong>de</strong>r sig<br />

ikke besvare generelt. Virkningen vil for<br />

<strong>de</strong>t første bero på sindssygdommens art,<br />

for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t være afhængig af, om sygdommen<br />

endnu består på domstidspunk-


tet, resp. er klinget af, ligesom <strong>de</strong>r en<strong>de</strong>lig<br />

må skelnes mellem <strong>de</strong>n eventuelle ska<strong>de</strong>virkning<br />

knytten<strong>de</strong> sig til sanktionen på<br />

<strong>de</strong>n ene si<strong>de</strong> og <strong>de</strong>n mulige specialpræventive<br />

virkning på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n.<br />

Det skal y<strong>de</strong>rligere tilføjes, at RR. ikke<br />

sid<strong>de</strong>r in<strong>de</strong> med noget erfaringsmateriale,<br />

<strong>de</strong>r kan tjene som grundlag for en besvarelse<br />

af spørgsmålet, da sindssyge personer<br />

som bekendt, også efter nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

lov, kun i sjældne undtagelsestilfæl<strong>de</strong> er<br />

fun<strong>de</strong>t straf skyldige.<br />

I fald lovovertræ<strong>de</strong>ren fortsat er sindssyg<br />

på domstidspunktet bør frihedsstraf<br />

efter RR.s opfattelse af rent lægelige<br />

grun<strong>de</strong> ikke komme på tale, - <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r<br />

også korte frihedsstraffe. Begrun<strong>de</strong>lsen<br />

herfor er i første række, at frihedsstraf<br />

in<strong>de</strong>bærer mulighed for at kompromittere<br />

<strong>de</strong> nødvendige behandlings- og revali<strong>de</strong>ringsbestræbelser,<br />

<strong>de</strong>tte såvel hvad<br />

angår anven<strong>de</strong>lsen af psykologiske og somatiske<br />

som af socialpsykiatriske behandlingsprincipper.<br />

En tilsvaren<strong>de</strong> ska<strong>de</strong>virkning kan vel i<br />

almin<strong>de</strong>lighed ikke tillægges anven<strong>de</strong>lsen<br />

af bø<strong>de</strong> eller betinget dom. Dog gæl<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>t, at sanktioner af nævnte kategori, som<br />

af patienten vil kunne opleves som repressive<br />

foranstaltninger, i visse <strong>de</strong>pressive og<br />

paranoi<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong> vil kunne fixere og<br />

evt. aggravere <strong>de</strong>n sindssygelige tilstand,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> af patienten gøres til genstand for<br />

urealistisk bearbej<strong>de</strong>lse og fortolkning ud<br />

fra hans psykotiske forudsætninger.<br />

Af samme grund - altså som følge af<br />

mulighe<strong>de</strong>n for en af psykosen betinget<br />

urealistisk opfattelse og bearbej<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong><br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> sanktioner - må disses specialpræventive<br />

virkning i almin<strong>de</strong>lighed<br />

anses for overmå<strong>de</strong> tvivlsom.<br />

Til <strong>de</strong>t etisk-retlige problemkompleks,<br />

<strong>de</strong>r især knytter sig til spørgsmålet om anven<strong>de</strong>lse<br />

af straf i form af bø<strong>de</strong>r, betinget<br />

dom m. m. over for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r<br />

var sindssyge på gerningstidspunktet, men<br />

som er remitteret på domstidspunktet,<br />

skal RR. som allere<strong>de</strong> nævnt ikke tage<br />

stilling.<br />

Spørgsmålet om, hvorvidt en psykotisk<br />

patient, <strong>de</strong>r nylig er remitteret, kan tåle en<br />

straf, skal ej heller søges besvaret, da <strong>de</strong>t<br />

ganske afhænger af psykosens art.<br />

Derimod er <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse<br />

175<br />

nødvendigt at pege på mange psykotiske<br />

tilstan<strong>de</strong>s meget bety<strong>de</strong>lige recidivtilbøjelighed.<br />

Dette gæl<strong>de</strong>r såvel <strong>de</strong> såkaldte endogene<br />

psykoser (specielt <strong>de</strong>n manio-<strong>de</strong>pressive<br />

psykose og visse former for schizophreni),<br />

som <strong>de</strong> såkaldte reaktive psykoser<br />

(specielt <strong>de</strong> reaktive paranoi<strong>de</strong> syndromer)<br />

som også visse former for organiske<br />

psykoser (eksempelvis epileptiske psykoser)<br />

. I <strong>de</strong>n udstrækning, <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>lse har været patologisk<br />

<strong>de</strong>termineret, må, ved sådanne recidiveren<strong>de</strong><br />

psykotiske tilstan<strong>de</strong>, anven<strong>de</strong>lse<br />

af straf (også efter indtrådt remission)<br />

selvsagt fraskrives specialpræventiv virkning.<br />

Såvel ud fra principielle lægelige synspunkter<br />

vedrøren<strong>de</strong> abnormitetens indvirkning<br />

på personers motivation og adfærd som<br />

un<strong>de</strong>r hensyntagen til spørgsmålet om forskellige<br />

reaktionsformers virkning på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

på domsti<strong>de</strong>n og i ti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>refter er<br />

<strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s RR.s opfattelse, at sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n bør medføre ubetinget<br />

(uindskrænket) straffrihed, og at <strong>de</strong>tte princip<br />

også bør omfatte anven<strong>de</strong>lsen af sådanne<br />

sanktioner som bø<strong>de</strong>, betinget dom og kortvarig<br />

frihedsstraf.<br />

Ad stk. 2 (b).<br />

Som ovenfor anført må RR. ud fra principielle<br />

lægelige synspunkter anbefale, at afgørelsen<br />

om sindssyge personers straffrihed<br />

træffes ud fra et medicinsk-biologisk (psykiatrisk)<br />

kriterium. Når R. indtager <strong>de</strong>tte<br />

standpunkt, beror <strong>de</strong>t imidlertid også på, at<br />

retspsykiateren ud fra <strong>de</strong>tte princip stilles<br />

over for en lægelig-diagnostisk opgave, som<br />

principielt la<strong>de</strong>r sig løse på empirisk grundlag,<br />

og som fal<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>n for psykiaterens<br />

faglige kompetanceområ<strong>de</strong>.<br />

Af samme grund må RR. tage afstand<br />

såvel fra kausalitetskriteriet som fra <strong>de</strong> såkaldte<br />

psykologiske kriterier i disses vekslen<strong>de</strong><br />

udformning. R. ser sig imidlertid ikke<br />

foranlediget til endnu engang at gentage argumentationen<br />

for og imod anven<strong>de</strong>lsen af<br />

<strong>de</strong> nævnte straffrihedskriterier.<br />

I visse tilfæl<strong>de</strong> - f. eks. sådanne, hvor <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> patient ses at have handlet efter<br />

ordre af imaginære, hallucinatorisk opleve<strong>de</strong><br />

stemmer - er en årsagsmæssigt sammenhæng<br />

mellem sygdom og lovovertræ<strong>de</strong>lse umid<strong>de</strong>lbart<br />

iagttageligt. I andre vil <strong>de</strong>t forekomme


mindre umid<strong>de</strong>lbart indlysen<strong>de</strong>. I fald retspsykiateren<br />

ud fra en helhedsbedømmelse af<br />

et sådant tilfæl<strong>de</strong> ikke <strong>de</strong>sto mindre er nået<br />

til en subjektiv overbevisning om, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

har handlet un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse af<br />

sygdommen, vil kravet om en påvisning af et<br />

kausalt sammenhæng let friste ham til vidtløftige<br />

formuleringer og hypotetiske gisninger<br />

og fortolkninger, for hvilke han rent faktisk<br />

ikke kan stå in<strong>de</strong>. Omvendt u<strong>de</strong>lukker<br />

<strong>de</strong>n omstændighed, at psykiateren ikke på<br />

overbevisen<strong>de</strong> må<strong>de</strong> har formået at sandsynliggøre<br />

en årsagsmæssig sammenhæng, selvsagt<br />

ikke, at en sådan vitterlig har foreligget.<br />

Alene af disse grun<strong>de</strong> kan kausalitetskriteriet<br />

ifølge RR.s opfattelse ikke accepteres.<br />

Lignen<strong>de</strong> indvendinger kan rettes mod anven<strong>de</strong>lsen<br />

af <strong>de</strong> såkaldte psykologiske straffrihedskriterier<br />

i <strong>de</strong>n udstrækning disse omhandler<br />

sindssygdommens indfly<strong>de</strong>lse på patientens<br />

viljes- og handlingsliv. Psykiateren<br />

stilles her over for sådanne spørgsmål som,<br />

hvorvidt en handlingsimpuls eller -tilskyn<strong>de</strong>lse<br />

har været »uimodståelig« eller kunne<br />

være modstået, om sindssygdommen har<br />

været af en sådan art, at <strong>de</strong>n har kompromitteret<br />

patientens evne til at tilpasse sin adfærd<br />

efter lovens krav etc. - spørgsmål, som<br />

ikke kan forventes besvaret med nogen grad<br />

af sikkerhed, og som følgelig må anses for<br />

li<strong>de</strong>t egne<strong>de</strong> som grundlag for en eventuel<br />

sondring mellem straffri og strafskyldige<br />

sindssyge lovovertræ<strong>de</strong>re.<br />

Såfremt <strong>de</strong>t måtte være et uomgængeligt<br />

krav, at loven hjemler mulighed for at pålægge<br />

en person strafansvar trods sindssygdom<br />

på gerningsti<strong>de</strong>n, bør <strong>de</strong>tte såle<strong>de</strong>s efter<br />

RR.s opfattelse ske på grundlag af et rent<br />

formelt (»indholdsløst«) (tilregneligheds)kriterium,<br />

såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>tte eksempelvis<br />

er formuleret i <strong>de</strong>n nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> straffelovs<br />

§ 16.<br />

Ad stk. 3 (a).<br />

RR. er af <strong>de</strong>n opfattelse, at <strong>de</strong>r fortsat bør<br />

være mulighed for strafferetligt at behandle<br />

personer med psykiske afvigelser, <strong>de</strong>r ikke<br />

karakteriseres som sindssygdom (eller åndssvaghed<br />

i højere grad), på samme må<strong>de</strong> som<br />

personer med sindssygdom på gerningstidspunktet.<br />

Begrun<strong>de</strong>lsen herfor er, at man erfaringsmæssigt<br />

i et vist (ringe) antal tilfæl<strong>de</strong> vil<br />

blive stillet over for psykiske abnormtil-<br />

176<br />

stan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r dominerer <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s psykiske<br />

tilstand på ligeså indgriben<strong>de</strong> en må<strong>de</strong><br />

som en sindssygdom, - u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>n blandt<br />

psykiaterne alment benytte<strong>de</strong> afgrænsning af<br />

or<strong>de</strong>t »sindssygdom« tvangfrit vil tilla<strong>de</strong> indrubricering<br />

af tilstan<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte begreb.<br />

Det må anses for ønskeligt, at or<strong>de</strong>t sindssygdom<br />

af retslægerne bruges på samme<br />

må<strong>de</strong> som af psykiatere i almin<strong>de</strong>lighed og<br />

andre læger. Definitionen af <strong>de</strong>tte begreb vil<br />

kunne skifte, f. eks. med internationale vedtagelser.<br />

Det forekommer <strong>de</strong>rfor R. nødvendigt,<br />

at <strong>de</strong>r bevares en »ventil« som <strong>de</strong>n<br />

nævnte, også for <strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong>s skyld, at <strong>de</strong>n<br />

almin<strong>de</strong>lige afgrænsning af sindssygdomsbegrebet<br />

un<strong>de</strong>r hensyn til retspsykiatrisk praksis<br />

skulle føles for snæver.<br />

Ad stk. 3 (b).<br />

R. følger <strong>de</strong> af Helweg i <strong>de</strong>nnes retspsykiatriske<br />

lærebog opstille<strong>de</strong> kriterier: »begrebet<br />

»ligestilling med sindssygdom« må <strong>de</strong>rfor<br />

ses som en praktisk hjælperubrik, <strong>de</strong>r kan<br />

bruges, når <strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> abnormtilstand<br />

er af en sådan art, at man ikke u<strong>de</strong>n at gøre<br />

vold på <strong>de</strong> psykiatriske sygdomsbegreber<br />

kan få <strong>de</strong>n <strong>de</strong>rind un<strong>de</strong>r, og på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> .... u<strong>de</strong>n vaklen vil hæv<strong>de</strong>, at her foreligger<br />

en psykisk tilstand, <strong>de</strong>r ubestri<strong>de</strong>ligt<br />

fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t normale«. Det drejer sig<br />

om tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r »former sig såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong><br />

for enhver fornuftig betragtning må medføre<br />

<strong>de</strong>n samme <strong>strafferetlige</strong> undtagelsesstilling<br />

som <strong>de</strong> ubestri<strong>de</strong>lige sindssygdomme«.<br />

De tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles med sindssygdom,<br />

omfatter li<strong>de</strong>lser af såvel organisk<br />

som psykogen oprin<strong>de</strong>lse. Blandt <strong>de</strong> organiske<br />

vil tilstan<strong>de</strong> præget af intellektuel og følelsesmæssig<br />

reduktion være domineren<strong>de</strong>, -<br />

eksempelvis senile, alkoholiske, posttraumatiske<br />

eller postencephalitiske <strong>de</strong>menstilstan<strong>de</strong><br />

af mo<strong>de</strong>rat sværhedsgrad. En an<strong>de</strong>n betragtelig<br />

an<strong>de</strong>l vil være ken<strong>de</strong>tegnet ved bevidsthedsændringer<br />

som <strong>de</strong> f. eks. ses ved forgiftninger<br />

eller ved epilepsi. Blandt <strong>de</strong> psykogene<br />

vil kortvarige affekttilstan<strong>de</strong> være domineren<strong>de</strong>.<br />

Ad stk. 3 (c).<br />

RR. er af <strong>de</strong>n opfattelse, at udtrykket »tilstan<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r må ligestilles (med sindssygdom)«<br />

i <strong>de</strong>t væsentlige har virket tilfredsstillen<strong>de</strong>;<br />

<strong>de</strong>t har såle<strong>de</strong>s gennem en årrække


utvungent fun<strong>de</strong>t anven<strong>de</strong>lse i et antal af ca.<br />

10 tilfæl<strong>de</strong> om året. At <strong>de</strong>t har gjort rimelig<br />

fyl<strong>de</strong>st, beror formentlig i første række på,<br />

at man her i lan<strong>de</strong>t ikke - som <strong>de</strong>t er sket i<br />

Sverige - har inddraget en stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> karakterafvigen<strong>de</strong><br />

un<strong>de</strong>r kategorien »ligestillet<br />

med sindssygdom«.<br />

Ad stk. 3 (d).<br />

Efter RR.s opfattelse bør <strong>de</strong> »ligestille<strong>de</strong>«<br />

tilstan<strong>de</strong> behandles ganske på samme må<strong>de</strong><br />

som <strong>de</strong> sindssyge og i højere grad åndssvage.<br />

Anven<strong>de</strong>lsen af begrebet »ligestillet« er af<br />

RR. - og retspsykiaterne - anvendt på en<br />

meget tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og forsigtig må<strong>de</strong>,<br />

hvorved <strong>de</strong>t skønnes opnået, at tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

fra et psykiatrisk synspunkt retligt bur<strong>de</strong> behandles<br />

som <strong>de</strong> typiske § 16-tilfæl<strong>de</strong>, stort<br />

set også er blevet <strong>de</strong>t. At la<strong>de</strong> straffrihe<strong>de</strong>n<br />

bero på rettens afgørelse netop - og alene - i<br />

disse tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r en særlig vanskelig<br />

psykiatrisk problematik, må forekomme<br />

R. li<strong>de</strong>t hensigtsmæssigt.<br />

Såfremt retsmyndighe<strong>de</strong>rne udtrykkeligt<br />

måtte ønske at bevare adgang til at særbehandle<br />

visse og ikke andre af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

nu omfattes af § 16, bør sådanne tilfæl<strong>de</strong><br />

efter RR.s mening udskilles efter bestemte<br />

let <strong>de</strong>finerbare kriterier og ikke efter, om <strong>de</strong>t<br />

drejer sig om retspsykiatrisk særligt vanskeligt<br />

rubricerbare tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Da <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, som efter straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

notat i særlig grad synes at fremby<strong>de</strong> juridiske<br />

problemer med hensyn til sanktionsspørgsmålet,<br />

repræsenterer tilfæl<strong>de</strong> forbun<strong>de</strong>t<br />

med brug af alkohol og farmaka, har<br />

RR. ne<strong>de</strong>nfor foreslået en formulering af<br />

eventuelle særlige bestemmelser for sådanne<br />

tilfæl<strong>de</strong>.<br />

II. Rustilstan<strong>de</strong> m. v.<br />

Ad stk. 4 (a).<br />

»Patologisk rus« er efter R.s opfattelse en<br />

akut sindssygdom, <strong>de</strong>r kan optræ<strong>de</strong> i tilslutning<br />

til alkohol-indtagelse. Denne særform<br />

af akut alkoholpåvirkning er som andre<br />

sindssygdomme karakteriseret ved en indgriben<strong>de</strong><br />

personlighedsændring indtil <strong>de</strong>t totalt<br />

personlighedsfremme<strong>de</strong>, og ved en pludseligt<br />

indsætten<strong>de</strong> og pludseligt ophøren<strong>de</strong> bevidsthedsforstyrrelse<br />

af en sådan beskaffenhed,<br />

at <strong>de</strong>r ikke består erindring for <strong>de</strong>t<br />

un<strong>de</strong>r tilstan<strong>de</strong>n opleve<strong>de</strong>. Rustilstan<strong>de</strong>n kan<br />

23<br />

177<br />

optræ<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r forskellige former (som en<br />

exciteret eller en <strong>de</strong>lirant patologisk rus eller<br />

som en alkoholisk tågetilstand). Typisk indsætter<br />

<strong>de</strong>n efter indtagelse af en ringe<br />

mæng<strong>de</strong> alkohol, men alkoholindtagelsen vil<br />

ofte fortsætte un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n patologiske rus,<br />

hvorfor en høj alkoholpromille i blo<strong>de</strong>t er<br />

forenelig med diagnosen.<br />

I <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> vil man lægge vægt<br />

på oplysninger om stærkt afvigen<strong>de</strong>, personlighedsfremmed<br />

adfærd, mæng<strong>de</strong>n af indtaget<br />

alkohol, karakteren af og omfanget af<br />

erindringstabet, samt på hvorvidt <strong>de</strong>t er lykke<strong>de</strong>s<br />

at fremskaffe oplysninger om særlige<br />

udmattelsestilstan<strong>de</strong> eller at påvise organisk<br />

hjerneli<strong>de</strong>lse, i<strong>de</strong>t sådanne fænomener erfaringsmæssigt<br />

disponerer til udviklingen af<br />

patologisk rus. Man vil ligele<strong>de</strong>s lægge vægt<br />

på, om <strong>de</strong>r tidligere er optrådt lignen<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />

Det, at tilstan<strong>de</strong>n er ganske kortvarig,<br />

stri<strong>de</strong>r ikke mod eksistensen af en sindssygdom,<br />

såle<strong>de</strong>s må f. eks. også en ganske<br />

kortvarig epileptisk tågetilstand opfattes som<br />

sindssygdom.<br />

Ad stk. 4 (b).<br />

RR. mener, at alle i § 18 omhandle<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong><br />

samtidig er omfattet af § 16.<br />

Ad stk. 4 (c).<br />

RR. anser patologisk rus for en sindssygdom<br />

eller i sjældne tilfæl<strong>de</strong> for en tilstand, <strong>de</strong>r<br />

må ligestilles hermed, jfr. foran.<br />

Såfremt <strong>de</strong>t imidlertid fra straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

si<strong>de</strong> fin<strong>de</strong>s ønskeligt eller nødvendigt — samtidig<br />

med en eventuel indførelse af obligatorisk<br />

straffrihed i tilfæl<strong>de</strong> af sindssygdom<br />

eller tilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r må ligestilles hermed - at<br />

give patologisk rus en særstilling, skal man<br />

ikke fra RR.s si<strong>de</strong> udtale sig herimod.<br />

Et sådant forbehold bestemt af hensynet<br />

til <strong>de</strong>n udbredte forekomst af alkoholmisbrug<br />

i befolkningen og nødvendighe<strong>de</strong>n af at<br />

træffe foranstaltninger her overfor kunne<br />

f. eks. træffes ved i loven at bestemme, at<br />

hvor <strong>de</strong>r i udviklingen af en forbigåen<strong>de</strong><br />

sindssygdom eller <strong>de</strong>rmed ligestillet tilstand<br />

på væsentlig må<strong>de</strong> indgår indtagelse af alkohol<br />

eller andre afhængighedsskaben<strong>de</strong> stoffer,<br />

vil retten i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong> afgøre,<br />

om reglen om straffrihed skal være gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.


Ad stk. 5 (a).<br />

Den lægelige opfattelse går i stigen<strong>de</strong> grad<br />

ud på at opfatte problemerne forbun<strong>de</strong>t med<br />

alkoholindtagelse og indtagelse af andre afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />

stoffer som nært beslægte<strong>de</strong>.<br />

Disse sidste omfatter ifølge<br />

WHO.s internationale klassifikation - <strong>de</strong>r<br />

også anven<strong>de</strong>s af sundhedsstyrelsen, i alle<br />

danske medicinal-statistiske opgørelser, af<br />

hospitaler m. fl. - følgen<strong>de</strong> midler: 1) stoffer<br />

af morfin- eller opiumsgruppen og <strong>de</strong>rivater<br />

heraf, 2) syntetiske stoffer med morfinlignen<strong>de</strong><br />

virkninger, 3) barbitursyrepræparater,<br />

4) andre søvnfremkal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og beroligen<strong>de</strong><br />

midler, 5) kokain, 6) cannabisstoffer,<br />

7) andre psykostimuleren<strong>de</strong> stoffer<br />

(amfetamin og beslægte<strong>de</strong> præparater), 8)<br />

hallucinogene stoffer (f. eks. mescalin og<br />

LSD) og 9) andre afhængighedsskaben<strong>de</strong><br />

stoffer.<br />

Selvom <strong>de</strong> enkelte stoffer og stofgrupper<br />

udviser bety<strong>de</strong>lige forskelle i <strong>de</strong>res virkninger,<br />

kan <strong>de</strong>t generelt udtales, at <strong>de</strong> svækker<br />

kontrollen over for impulser bl. a. til aggressiv<br />

adfærd, og at <strong>de</strong>n toksiske indvirkning<br />

kan være af en sådan intensitet, at tilstan<strong>de</strong>n<br />

må betegnes som psykotisk og uberegnelig<br />

og <strong>de</strong>rmed in<strong>de</strong>bære fare for andre. Der kan<br />

herun<strong>de</strong>r såvel være tale om tilstan<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>tegnet<br />

ved bevidsthedssvækkelse som om<br />

tilstan<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n en sådan. Der kan være tale<br />

om forgiftningsfænomener og om fænomener<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med pludseligt ophør af<br />

indtagelse af stoffet.<br />

Der fin<strong>de</strong>s i analogi med spirituspåvirkning<br />

alle mulige gra<strong>de</strong>r af påvirkning, fra<br />

ganske lette til svært indgriben<strong>de</strong> med ændret<br />

oplevelsesmå<strong>de</strong>, opmærksomhedssvækkelse,<br />

mistydninger, vrangoplevelser og falske<br />

sanseindtryk. Oftest er tilstan<strong>de</strong>ne ledsaget<br />

af passivitet, men i nogle tilfæl<strong>de</strong> vil aggressivitet<br />

og løsnelse af sexuelle hæmninger<br />

præge bille<strong>de</strong>t.<br />

Som ved alkoholindtagelse vil <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t<br />

langt overvejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> af stofindtagelse<br />

være tale om en lettere intoksikation<br />

med en vis mo<strong>de</strong>rat løsnelse af hæmninger<br />

og mulighed for oplevelser, <strong>de</strong>r afviger fra<br />

hverdagens. Ved svær intoksikation vil <strong>de</strong>r i<br />

flertallet af tilfæl<strong>de</strong> være tale om en sådan<br />

påvirkning, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s mulighe<strong>de</strong>r<br />

for udadgåen<strong>de</strong> handling vil være i væsentlig<br />

grad indskrænket. Der vil imidlertid,<br />

178<br />

selv ved <strong>de</strong> lettest forløben<strong>de</strong> intoksikationer,<br />

stedse være forbun<strong>de</strong>t en øget risiko for<br />

voldsomme og farlige reaktioner eller svigten<br />

af opmærksomhed og evnen til koordineret<br />

adfærd, hvor sådan kræves f. eks. i trafiksituationer.<br />

Herudover vil <strong>de</strong>r ved indtagelse af visse<br />

stoffer, herun<strong>de</strong>r specielt LSD og andre hallucinogene<br />

forbin<strong>de</strong>lser, hos nogle mennesker<br />

kunne udløses akut forløben<strong>de</strong> psykotiske<br />

reaktioner (hastigt forløben<strong>de</strong> sindssygdomme),<br />

hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s oplevelsesmå<strong>de</strong><br />

og adfærd ændres totalt, og hvor <strong>de</strong>t -<br />

oftest betinget af forbigåen<strong>de</strong> vrangi<strong>de</strong>er<br />

og/eller hallucinatoriske oplevelser - kan<br />

komme til helt uforudseelige aggressive<br />

handlinger, herun<strong>de</strong>r drab af tilfældige personer.<br />

Sådanne reaktioner vil især kunne ses<br />

hos særligt disponere<strong>de</strong>, f. eks. hos personer<br />

med et beredskab for at kunne reagere med<br />

sindssygdom.<br />

Afgrænsningen af <strong>de</strong> mindre indgriben<strong>de</strong><br />

og af <strong>de</strong> sværere intoksikationer, af <strong>de</strong> mere<br />

»gennemsnitlige« og af <strong>de</strong> usædvanlige stigen<strong>de</strong><br />

til <strong>de</strong> extremt personlighedsændren<strong>de</strong><br />

reaktioner vil i nogen grad bero på skøn;<br />

men på erfaringsmæssigt grundlag vil <strong>de</strong>i<br />

opnås en praktisk brugbar samstemmighed i<br />

vur<strong>de</strong>ringen af intoksikationstilstan<strong>de</strong>ne<br />

som henholdsvis lettere, mid<strong>de</strong>lsvære og<br />

sværere.<br />

Om <strong>de</strong>n kriminogene virkning af stofindtagelse<br />

un<strong>de</strong>r ét skal i <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />

blot anføres, at <strong>de</strong>n næppe er principielt forskellig<br />

fra virkningen af alkohol, - og at <strong>de</strong>n<br />

i henseen<strong>de</strong> til antallet af registrere<strong>de</strong> kriminelle<br />

handlinger for ti<strong>de</strong>n langt fra spiller<br />

<strong>de</strong>n rolle, som alkoholindtagelse gør.<br />

Ad stk. 5 (b).<br />

Fra lægelig si<strong>de</strong> har man ikke hidtil følt <strong>de</strong>n<br />

nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> § 16 og <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lægelige<br />

fortolkningspraksis som uhensigtsmæssig,<br />

heller ikke på baggrund af sådan kriminalitet,<br />

som eksempelvis har fun<strong>de</strong>t sted un<strong>de</strong>r<br />

helt eller <strong>de</strong>lvis LSD-fremkaldte sindssyge<br />

lige tilstan<strong>de</strong>.<br />

Fra lægelig si<strong>de</strong> har man ikke et så tilpas<br />

klart bille<strong>de</strong> af, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n fremtidige forekomst<br />

af sjælelige abnormtilstan<strong>de</strong> og kriminalitetsformer<br />

vil blive, at man heri i sig<br />

selv fin<strong>de</strong>r anledning til at foreslå ændringer<br />

af § 16.


IH. Straffelovens § 17.<br />

Ad stk. 6.<br />

RR. anser straffelovens § 17 for at være en<br />

nyttig og formålstjenlig lovparagraf, fordi<br />

<strong>de</strong>n giver mulighed for differentiere<strong>de</strong> foranstaltninger<br />

over for <strong>de</strong>n gruppe af psykisk<br />

afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, hvis sjælelige abnormitet<br />

er af en an<strong>de</strong>n art end <strong>de</strong> i § 16<br />

omhandle<strong>de</strong> tilstan<strong>de</strong>.<br />

I <strong>de</strong>n udformning, som § 17 har i nuværen<strong>de</strong><br />

straffelov, skal retten træffe afgørelse<br />

om, hvorvidt tiltalte kan anses for »egnet til<br />

påvirkning gennem straf« eller - i benægten<strong>de</strong><br />

fald - om <strong>særforanstaltninger</strong>, som<br />

omhandlet i § 70, bør idømmes. Der er imidlertid<br />

såvel i straffelovrå<strong>de</strong>t som i RR. enighed<br />

om, at begrebet »strafegnethed« bør<br />

udgå af loven ved en eventuel revision af<br />

<strong>de</strong>nne. Dels er <strong>de</strong>t forbun<strong>de</strong>t med stor usikkerhed<br />

på domstidspunktet at bedømme, om<br />

en person er »egnet til påvirkning gennem<br />

straf«, <strong>de</strong>ls kan <strong>de</strong>t vol<strong>de</strong> formelle vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

at operere med <strong>de</strong>tte begreb, når en<br />

lovovertræ<strong>de</strong>r er blevet betegnet som uegnet<br />

til påvirkning gennem straf, og <strong>de</strong>t da på et<br />

senere tidspunkt fin<strong>de</strong>s mere formålstjenligt<br />

at idømme ham en tidsbestemt straf (jfr.<br />

Knud Waaben: »Utilregnelighed og særbehandling«,<br />

p. 69 ff.).<br />

Ad stk. 6 (a).<br />

Den første <strong>de</strong>l af teksten i § 17 omhandler<br />

forhold af lægelig art, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r nævnes forskellige<br />

tilstan<strong>de</strong> af sjælelig unormalitet,<br />

som kan give anledning til overvejelse om,<br />

hvorvidt straf er en hensigtsmæssig reaktion,<br />

eller om <strong>særforanstaltninger</strong> må fin<strong>de</strong>s mere<br />

formålstjenlige. Omend sprogbrugen i lovteksten<br />

er knudret, fin<strong>de</strong>r RR. dog ikke, at<br />

<strong>de</strong>r — hvad angår omtalen af <strong>de</strong> sjælelige abnormtilstan<strong>de</strong><br />

- er grund til at ændre formuleringen.<br />

De psykiske insufficienstilstan<strong>de</strong>,<br />

som bør omfattes af § 17, vil u<strong>de</strong>n vanskelighed<br />

kunne henføres un<strong>de</strong>r en af <strong>de</strong> abnormtilstan<strong>de</strong>,<br />

som i § 17 karakteriseres ved<br />

or<strong>de</strong>ne » . . . . mangelfuld udvikling, svækkelse<br />

eller forstyrrelse af sjælsevnerne, herun<strong>de</strong>r<br />

sexuel abnormitet . . .«. Dog kunne<br />

man i ste<strong>de</strong>t for or<strong>de</strong>t »sjælsevnerne« måske<br />

bedre anven<strong>de</strong> udtrykket »<strong>de</strong> psykiske (sjælelige)<br />

funktioner«. Til erstatning for begrebet<br />

»strafuegnethed« vil R. foreslå en formulering<br />

i retning af, at retten kan idømme<br />

andre retlige sanktioner i form af særforan-<br />

179<br />

staltninger, som nærmere anført i § 70, i ste<strong>de</strong>t<br />

for straf.<br />

Ad stk. 6 (b).<br />

Som svar på spørgsmålet om hvilke psykiske<br />

insufficienstilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n karakterafvigelser<br />

og intelligens<strong>de</strong>fekter efter RR.s mening<br />

bør henføres un<strong>de</strong>r § 17, skal R. nævne<br />

visse alkoholister og visse medicin- og stofmisbrugere<br />

samt personer med sexuelle abnormiteter.<br />

Hertil kommer sværere neurotiske<br />

tilstan<strong>de</strong> og længerevaren<strong>de</strong> affektspændingstilstan<strong>de</strong><br />

samt al<strong>de</strong>rsbetinge<strong>de</strong> psykiske<br />

svækkelsestilstan<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke har karakter af<br />

sindssygeligt sløvsind. Sjældnere forekommen<strong>de</strong><br />

og af mindre betydning er sjælelige<br />

insufficienstilstan<strong>de</strong> som følge af <strong>de</strong>generative<br />

hjerneli<strong>de</strong>lser såsom paralysis agitans<br />

og chorea Huntington. Endvi<strong>de</strong>re følgetilstan<strong>de</strong><br />

efter hjernebetæn<strong>de</strong>lse og traumatiske<br />

beskadigelser af hjernen, sjælelige afvigelser<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med legemlige sygdomme<br />

samt psykiske svækkelsestilstan<strong>de</strong><br />

som følge af langvarig un<strong>de</strong>rernæring og<br />

vitaminmangel (<strong>de</strong>t såkaldte KZ-syndrom).<br />

Herudover vil <strong>de</strong>r utvivlsomt kunne forekomme<br />

andre abnormtilstan<strong>de</strong>, som vil<br />

kunne påvirke <strong>de</strong> sjælelige funktioner; men<br />

<strong>de</strong> her nævnte omfatter formentlig største<strong>de</strong>len<br />

af <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r efter retspsykiatrisk<br />

un<strong>de</strong>rsøgelse vil blive henført un<strong>de</strong>r § 17.<br />

I straffelovens § 17 stk. 2 er <strong>de</strong>t anført, at<br />

retten kan bestemme, at afsoning af frihedsstraf<br />

skal fin<strong>de</strong> sted i en for psykisk afvigen<strong>de</strong><br />

personer særlig indrettet institution.<br />

De til <strong>de</strong>tte formål indrette<strong>de</strong> institutioner<br />

(særfængslerne) er begge un<strong>de</strong>r lægelig le<strong>de</strong>lse.<br />

RR. mener principielt, at lægelig behandling<br />

- og da især <strong>de</strong>n ved indsættelse i<br />

særfængsel tilsigte<strong>de</strong> psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong> personlighedsbehandling<br />

— sjæl<strong>de</strong>nt vil kunne<br />

gennemføres in<strong>de</strong>n for et forud fastlagt, begrænset<br />

tidsrum. Imidlertid fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r en <strong>de</strong>l<br />

psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re, hvis følgelseslabilitet<br />

giver sig udslag i svære affekteksplosioner,<br />

un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n ledsaget af <strong>de</strong>monstrative<br />

selvmordsforsøg, automutilationer og<br />

aggressive eller <strong>de</strong>struktive handlinger, hvorved<br />

<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vil belaste <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />

fængsler så stærkt, at afsoning un<strong>de</strong>r<br />

vanlige former ikke vil kunne gennemføres.<br />

Det vil <strong>de</strong>rfor være ønskeligt, at disse personer<br />

afsoner straffen i en særlig institution,<br />

hvor <strong>de</strong> kan un<strong>de</strong>rkastes psykiatrisk behänd-


ling. Der er <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n en mindre gruppe af<br />

psykisk afvigen<strong>de</strong> personer, som har behov<br />

for og ønske om psykiatrisk behandling i afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />

Det drejer sig oftest om yngre<br />

karakterafvigen<strong>de</strong> eller neurotiske lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

med relativt få forstraffe. Det forekommer<br />

rimeligt, at disse personer får adgang<br />

til at afsone <strong>de</strong>res straf un<strong>de</strong>r forhold, hvor <strong>de</strong><br />

kan få psykiatrisk støtte og behandling. RR.<br />

fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rfor hensigtsmæssigst, at <strong>de</strong>r<br />

fortsat fin<strong>de</strong>s institutioner, som er un<strong>de</strong>r lægelig<br />

(psykiatrisk) le<strong>de</strong>lse. Men R. vil i lighed<br />

med Knud Waaben (se hans ovennævnte<br />

afhandling p. 142) foreslå, at <strong>de</strong>r<br />

ved dommen af personer omfattet af § 17,<br />

og for hvilke <strong>særforanstaltninger</strong> (i medfør<br />

af § 70) ikke fin<strong>de</strong>s indicere<strong>de</strong>, blot idømmes<br />

en tidsbestemt straf, hvorefter fængselsvæsenet<br />

bestemmer, un<strong>de</strong>r hvilke former<br />

afsoningen skal fin<strong>de</strong> sted: i åbent eller lukket<br />

fængsel eller i en særlig fængselsaf<strong>de</strong>ling<br />

for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re. Herved<br />

vil fængselsvæsenets psykiatrisk le<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

af<strong>de</strong>linger indgå på linie med fængselsvæsenets<br />

øvrige institutioner, og flytning fra <strong>de</strong>n<br />

ene institution til <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n vil kunne ske<br />

administrativt.<br />

Særfængslerne har hidtil været drevet<br />

intimt sammen med forvaringsanstalterne.<br />

Dette in<strong>de</strong>bærer, at personer, <strong>de</strong>r idømmes<br />

særfængsel, kommer til at tilbringe afsoningsti<strong>de</strong>n<br />

sammen med forvaringsanstalternes<br />

som regel kriminelt erfarne og stærkt belaste<strong>de</strong><br />

klientel. Ikke mindst for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

samt for personer med relativt<br />

få forstraffe er <strong>de</strong>tte uheldigt. RR. mener<br />

<strong>de</strong>rfor, at <strong>de</strong> fængselsaf<strong>de</strong>linger, som i fremti<strong>de</strong>n<br />

eventuelt skal erstatte <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />

særfængsler, bør være adskilt fra forvaringsanstalterne.<br />

IV. Intelligens<strong>de</strong>fekter.<br />

En udvikling af åndsevnerne, <strong>de</strong>r er så retar<strong>de</strong>ret,<br />

at diagnosen bliver åndssvaghed i lettere<br />

grad, må generelt indicere <strong>særforanstaltninger</strong>.<br />

Diagnosen: åndssvaghed i lettere<br />

grad hviler på en vur<strong>de</strong>ring af totalpsyken<br />

og ikke alene på en intelligenstestning. De<br />

lettere åndssvage vil fin<strong>de</strong>s in<strong>de</strong>n for intelligenskvotienter,<br />

<strong>de</strong>r strækker sig fra ca. 55 til<br />

ca. 75 (WHO.s klassifikation har udvi<strong>de</strong>t<br />

rammerne lidt, fra 52 til 85), men <strong>de</strong>t langt<br />

180<br />

overvejen<strong>de</strong> antal ligger mellem 60 og 70.<br />

Un<strong>de</strong>r I.K. 60 må diagnosen i visse tilfæl<strong>de</strong><br />

blive åndssvaghed i mid<strong>de</strong>l grad (eller i »højere<br />

grad« og altså henføres un<strong>de</strong>r straffelovens<br />

§ 16) og over I.K. 70 må en <strong>de</strong>l svagtbegave<strong>de</strong><br />

henføres til sinkegruppen og fal<strong>de</strong><br />

u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n personkreds, som kræver retlige<br />

<strong>særforanstaltninger</strong>.<br />

Ad stk. 7 (a).<br />

Har en samlet vur<strong>de</strong>ring af alle oplysninger<br />

og un<strong>de</strong>rsøgelser ført til diagnosen åndssvaghed<br />

i lettere grad, bør som nævnt <strong>særforanstaltninger</strong><br />

træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t for straf. Dog må<br />

RR. pege på enkelte undtagelser, hvor <strong>de</strong>t -<br />

uanset at pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er inddraget un<strong>de</strong>r<br />

forsorg - ikke vil være urimeligt at imø<strong>de</strong>gå<br />

visse mindre lovovertræ<strong>de</strong>lser (f. eks. overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af færdselsloven) med bø<strong>de</strong> eller<br />

kortvarig hæftestraf. Men <strong>de</strong>t bør være undtagelser,<br />

og længerevaren<strong>de</strong> afsoninger må<br />

frarå<strong>de</strong>s. Det skal tilføjes, at betinge<strong>de</strong><br />

domme erfaringsmæssigt er virkningsløse<br />

over for åndssvage.<br />

Ad stk. 7 (b).<br />

Begrebet »ligestillet med åndssvaghed« indførtes<br />

ved revisionen af åndssvageloven for<br />

at komme u<strong>de</strong>n om intelligenskvotientens<br />

stive og skarpe grænsedragning, men <strong>de</strong>t var<br />

ikke tilsigtet, at sinker som gruppe skulle<br />

kunne optages i åndssvageforsorg. Det er da<br />

heller ikke sket. Åndssvageforsorgen har<br />

som hidtil afvist sinkerne og kun optaget enkelttilfæl<strong>de</strong>,<br />

som i <strong>de</strong>res livsløb har vist, at<br />

<strong>de</strong>res intelligens og hele psykiske struktur er<br />

så ringe udviklet, at <strong>de</strong> - omend I. K. ligger<br />

lidt over <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige grænse (75) -<br />

ikke har formået at klare sig i samfun<strong>de</strong>t, og<br />

som har behov for åndssvageforsorgens hjælpeforanstaltninger.<br />

Begrebet »ligestillet med<br />

åndssvaghed« har såle<strong>de</strong>s vist sig nyttigt, for<br />

så vidt som <strong>de</strong>t har medvirket til at flytte<br />

tyng<strong>de</strong>punktet fra intelligenskvotienten til<br />

en vur<strong>de</strong>ring af personens totale funktion.<br />

RR. må un<strong>de</strong>rstrege, at indførelsen af begrebet<br />

»ligestillet med åndssvaghed« ikke bety<strong>de</strong>r,<br />

at åndssvagegrænsen generelt er lagt højere<br />

op, men alene er <strong>de</strong>r er åbnet mulighed<br />

for, at åndssvageforsorgens hjælpeforanstaltninger<br />

kan bringes i anven<strong>de</strong>lse over for enkelttilfæl<strong>de</strong><br />

med et ganske specielt behov. R.<br />

kan ikke anbefale, at »ligestillet« anven<strong>de</strong>s


til at få kriminelle sinker inddraget un<strong>de</strong>r<br />

åndssvageforsorg, men kan på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> heller ikke fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t rimeligt, at mangelfuldt<br />

udvikle<strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r fungerer som<br />

åndssvage, un<strong>de</strong>rgives fængselsstraf i et milieu,<br />

hvor <strong>de</strong> ikke kan hæv<strong>de</strong> sig. Med andre<br />

ord må R. tilrå<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r - som <strong>de</strong>t hidtil har<br />

været almin<strong>de</strong>ligt - i valget af sanktioner individualiseres<br />

på grundlag af en mentalobservation.<br />

RR. kan ikke anbefale, at inddragelse<br />

un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg, respektiv ophold<br />

på institution gøres tidsbestemt, men vil<br />

fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t formålstjenligt, at et eventuelt påkrævet<br />

ophold på lukket af<strong>de</strong>ling un<strong>de</strong>r<br />

overlægens ansvar afkortes mest muligt<br />

un<strong>de</strong>r hensyntagen til <strong>de</strong>n åndssvages farlighed<br />

for retssikkerhe<strong>de</strong>n. En inddragelse<br />

un<strong>de</strong>r forsorg af en kriminel åndssvag tilsigter<br />

(ved behandling, oplæring og stabilisering)<br />

at opnå en social tilpasning og <strong>de</strong>rved<br />

forebygge kriminelt tilbagefald. Den tid, <strong>de</strong>r<br />

medgår til en sådan behandling, vil være<br />

højst forskellig og la<strong>de</strong>r sig ikke på forhånd<br />

tidsbegrænse. Er man først nået frem til en<br />

extern form for forsorg, vil <strong>de</strong>t imidlertid i<br />

et flertal af tilfæl<strong>de</strong> være muligt at forlænge<br />

støtteforanstaltningerne på frivillig basis.<br />

Når RR. anser inddragelse un<strong>de</strong>r forsorg<br />

(og anbringelse på centralinstitution un<strong>de</strong>r<br />

åndssvageforsorg, i fald <strong>de</strong>r er fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n)<br />

for <strong>de</strong>n bedste sanktionsform<br />

over for åndssvage og visse »ligestille<strong>de</strong>«, er<br />

<strong>de</strong>t <strong>de</strong>ls fordi <strong>de</strong> meget svagt begave<strong>de</strong> har<br />

svært ved at gøre sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> blandt bedre<br />

begave<strong>de</strong> og let udsættes for en vis oplæring<br />

i lovovertræ<strong>de</strong>lsers teknik, men især fordi<br />

åndssvageforsorgen allere<strong>de</strong> har et brugbart<br />

behandlingsapparat til såvel intern som extern<br />

forsorg. Ganske vist er <strong>de</strong>r endnu store<br />

mangler, navnlig på <strong>de</strong>t interne områ<strong>de</strong>, men<br />

forsorgen har dog bå<strong>de</strong> lukke<strong>de</strong> og åbne af<strong>de</strong>linger<br />

og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n pensionater, plejehjem,<br />

ungdomsskoler, beskytte<strong>de</strong> værkste<strong>de</strong>r osv.<br />

Der eksisterer et godt udviklet samarbej<strong>de</strong><br />

mellem læger, pædagoger og socialrådgivere<br />

og som grundlag for <strong>de</strong>t hele et veluddannet<br />

omsorgspersonale.<br />

For at åndssvageforsorgen skal kunne løse<br />

sine opgaver tilfredsstillen<strong>de</strong> kræves <strong>de</strong>r<br />

imidlertid en udbygning af <strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong> apparat;<br />

ganske særligt gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> lukke<strong>de</strong><br />

af<strong>de</strong>linger må forbedres. Åndssvageforsorgens<br />

læger har forlængst (sidst okt. 69 og<br />

181<br />

<strong>de</strong>c. 71) fremsat ønske om, at <strong>de</strong>r i hvert<br />

center (eventuelt i tilslutning til amtskommunale<br />

sygehuse) oprettes modtageaf<strong>de</strong>linger,<br />

som på såvel åbent som lukket afsnit kan<br />

modtage patienter til observation og korttidsbehandling,<br />

samt at <strong>de</strong>r mindst 4 ste<strong>de</strong>r i<br />

lan<strong>de</strong>t sker en væsentlig mo<strong>de</strong>rnisering af<br />

beståen<strong>de</strong> lukke<strong>de</strong> af<strong>de</strong>linger til langtidsbehandling<br />

og til anbringelse af farlige åndssvage.<br />

R. må bestemt frarå<strong>de</strong>, at disse farlige<br />

anbringes på et enkelt sted; en »fortynding«<br />

vil langt hurtigere muliggøre en flytning til<br />

mere åbent miljø. En sådan udbygning af<br />

forsorgens mere hospitalsmæssige apparat<br />

vil u<strong>de</strong>n væsentlige nydannelser kunne tjene<br />

til at modvirke kriminelle tilbagefald.<br />

V Karakterafvigelser (psykopati).<br />

Ad stk. 8 (a).<br />

Anbringelse i forvaringsanstalt hav<strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>lig<br />

<strong>de</strong>t formål at internere karakterafvigen<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>re, fordi <strong>de</strong> måtte anses<br />

for farlige for retssikkerhe<strong>de</strong>n, og/eller fordi<br />

erfaringerne viste, at <strong>de</strong> ikke lod sig effektivt<br />

korrigere gennem anven<strong>de</strong>lse af almin<strong>de</strong>lig<br />

straf. Hurtigt udvikle<strong>de</strong> forhol<strong>de</strong>ne sig<br />

imidlertid såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r - i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t nævnte<br />

formål vel frem<strong>de</strong>les blev iagttaget - tillige<br />

opbygge<strong>de</strong>s en på lægeligt-sociale kriterier<br />

baseret behandlingsmæssig institution.<br />

For særfængslets vedkommen<strong>de</strong> gjaldt<br />

<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>tte primært kom til anven<strong>de</strong>lse<br />

over for sådanne kriminelle, <strong>de</strong>r på grund af<br />

<strong>de</strong>res sjælelige særpræg (bety<strong>de</strong>lig affektlabilitet,<br />

tilbøjelighed til hysteriform reaktionsmå<strong>de</strong><br />

m. v.) ikke ville kunne afsone straf<br />

i fængselsvæsenets almin<strong>de</strong>lige institutioner.<br />

Efterhån<strong>de</strong>n nåe<strong>de</strong> man også til enighed om,<br />

at »strafegne<strong>de</strong>«, <strong>de</strong>r frembød psykiatriske<br />

problemer, og som selv var motivere<strong>de</strong> for at<br />

medvirke i forsøg på behandling heraf,<br />

bur<strong>de</strong> idømmes særfængsel.<br />

At vur<strong>de</strong>re resultatet af <strong>de</strong> sanktionsformer,<br />

<strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t anven<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong> to institutionstyper,<br />

in<strong>de</strong>bærer visse vanskelighe<strong>de</strong>r.<br />

Bl. a. har <strong>de</strong>t for begge institutioners<br />

vedkommen<strong>de</strong> gennemgåen<strong>de</strong> vist sig meget<br />

vanskeligt at opnå <strong>de</strong>n ønske<strong>de</strong> bemanding<br />

hvad angår læger, psykologer, socialpædagoger<br />

m. v. De behandlingsmæssige bestræbelser<br />

er alene <strong>de</strong>rved blevet kompromitteret i<br />

en sådan grad, at <strong>de</strong>r ikke kan siges noget


sikkert om, hvorle<strong>de</strong>s behandlingseffekten<br />

over for lovovertræ<strong>de</strong>re kunne have været<br />

un<strong>de</strong>r optimale betingelser.<br />

Når <strong>de</strong> nævnte forhold tages i betragtning,<br />

fin<strong>de</strong>r R. dog at kunne udtale, at <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />

retningslinier, <strong>de</strong>r efterhån<strong>de</strong>n<br />

er udviklet in<strong>de</strong>n for forvaringsanstalterne,<br />

har vist sig værdiful<strong>de</strong>, hvorfor <strong>de</strong> da også<br />

har været skoledannen<strong>de</strong> for en række andre<br />

lan<strong>de</strong>s kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong> behandlingsmeto<strong>de</strong>r.<br />

Det væsentligste princip i disse retningslinier<br />

er en samordning af så mange som muligt<br />

af <strong>de</strong> påvirkninger, <strong>de</strong>r udgår fra <strong>de</strong> forskellige<br />

personalegrupper via intensive kommunikationsordninger<br />

(herun<strong>de</strong>r konferencer<br />

af forskellig art). Herigennem tilstræbes<br />

udvikling af en såkaldt »terapeutisk atmosfære«.<br />

Denne danner baggrun<strong>de</strong>n for en så<br />

vidt dreven individualisering som muligt<br />

med henblik på en stimulation af <strong>de</strong> indlagtes<br />

personlighedsmæssige vækst. Kontinuitet<br />

i behandlingen er væsentlig, ikke mindst ved<br />

overgangen til og i forløbet af <strong>de</strong>n ambulante<br />

fase. Der søges opbygget et sådant forhold<br />

mellem ansatte og indlagte, at disse sidste<br />

selv erken<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> har et behandlingsbehov<br />

og på grundlag af <strong>de</strong>tte udbygge<strong>de</strong><br />

kontaktforhold selv opnår mulighed for at<br />

vur<strong>de</strong>re rimelighe<strong>de</strong>n i <strong>de</strong> råd og <strong>de</strong>n vejledning,<br />

<strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s. Det må tilføjes, at <strong>de</strong>t tager<br />

en vis tid at etablere <strong>de</strong>t hertil nødvendige<br />

gensidige kendskab til hinan<strong>de</strong>n.<br />

Tidsubestemthe<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r indgår i <strong>de</strong>nne<br />

behandlingsform som et afgøren<strong>de</strong> element<br />

og som in<strong>de</strong>bærer, at ophol<strong>de</strong>t kan gøres<br />

længere eller kortere end en »takstmæssigt«<br />

udmålt straf for <strong>de</strong>n samme lovovertræ<strong>de</strong>lse,<br />

bevirker, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> kan indstilles til<br />

udskrivning netop på <strong>de</strong>t tidspunkt, hvor <strong>de</strong>t<br />

ud fra behandlingsmæssige overvejelser vil<br />

være rigtigt at forsøge overgang fra institutionel<br />

til ambulant behandling. Y<strong>de</strong>rligere bevirker<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n, at motivationen<br />

for samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>t behandlen<strong>de</strong> personale<br />

kan forstærkes væsentligt.<br />

Behandlingens sigte er at mindske <strong>de</strong>n<br />

fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n, som <strong>de</strong>n dømte repræsenterer,<br />

såle<strong>de</strong>s at man kan overgå fra<br />

en institutionel til en ambulant terapi på <strong>de</strong>t<br />

optimale tidspunkt og fortsætte <strong>de</strong>nne sidste<br />

(med varieren<strong>de</strong> intensitet), så længe <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s<br />

indiceret.<br />

182<br />

Hvor et behandlingsforsøg mod <strong>de</strong>tte mål<br />

ikke lykkes, vil <strong>de</strong>r blive tale om en særlig<br />

form for internering, <strong>de</strong>r imidlertid kan<br />

gøres mere meningsfyldt og human gennem<br />

<strong>de</strong> foran nævnte aktiviteter.<br />

Et særfængselsophold kan efter RR.s<br />

skøn, alene på grund af <strong>de</strong>ts tidsbestemthed,<br />

ikke / sig selv karakteriseres som en<br />

lægelig behandlingsform. Omend <strong>de</strong>tte ikke<br />

u<strong>de</strong>lukker, at behandlingsaktiviteter med<br />

held kan gennemføres in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n fastsatte<br />

tidsmæssige ramme, vil <strong>de</strong>t dog efter<br />

R.s mening ikke være berettiget at omtale<br />

fuldbyr<strong>de</strong>lse af særfængselsdomme og af forvaringsdomme<br />

som Ȏn reaktionstype, som<br />

kan anven<strong>de</strong>s enten i tidsbestemt eller ubestemt<br />

form«.<br />

Med hensyn til R.s syn på særfængsel i øvrigt<br />

henvises til afsnit 6.<br />

Ad stk. 8 (b).<br />

De positive og negative si<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong> to sanktionsformer<br />

vil til<strong>de</strong>ls fremgå af ovenståen<strong>de</strong>.<br />

Som positive si<strong>de</strong>r ved en tidsubestemt<br />

anbringelse skal fremhol<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n større smidighed,<br />

<strong>de</strong>r kan udvises bå<strong>de</strong> <strong>de</strong>rved, at ophol<strong>de</strong>t<br />

kan gøres længere eller kortere alt<br />

efter, hvad <strong>de</strong>r skønnes ønskeligt i behandlingsmæssig<br />

henseen<strong>de</strong> og <strong>de</strong>rved, at ophol<strong>de</strong>t<br />

kan forlænges, hvis en forvaret fin<strong>de</strong>s<br />

farlig, og forkortes, <strong>de</strong>rsom farlighe<strong>de</strong>n skønnes<br />

afgøren<strong>de</strong> formindsket. Y<strong>de</strong>rligere må<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n som nævnt i en række tilfæl<strong>de</strong><br />

tillægges motivationsfremmen<strong>de</strong> virkning.<br />

Omvendt må <strong>de</strong>t utvivlsomt medgives, at<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n i sig selv af en <strong>de</strong>l forvare<strong>de</strong><br />

opleves som en svær belastning. I et<br />

vist antal tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>nne holdning hos<br />

<strong>de</strong>n dømte mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n ikke<br />

kunne overvin<strong>de</strong>s, og <strong>de</strong>r vil i så tilfæl<strong>de</strong><br />

blive tale om et negativt element i behandlingmæssig<br />

henseen<strong>de</strong>.<br />

I øvrigt fin<strong>de</strong>r man <strong>de</strong>t, som <strong>de</strong>t vil<br />

fremgå af <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong>, ikke frugtbart at<br />

sammenligne en tidsubestemt anbringelse<br />

med i varighed stærkt varieren<strong>de</strong> særfængselsdomme<br />

med prøveløsla<strong>de</strong>lse på 2 /i tid.<br />

I flertallet af <strong>de</strong> sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong> har <strong>de</strong>n<br />

til rådighed ståen<strong>de</strong> behandlingsperio<strong>de</strong><br />

været så kort, at en mere indgåen<strong>de</strong> personlighedsmæssig<br />

påvirkning ikke har kunnet


fin<strong>de</strong> sted. Væsentligt er <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />

også, at <strong>de</strong>n ambulante behandlingsfase<br />

er kortere, ligesom motivationen<br />

for samarbej<strong>de</strong> ikke styrkes ved <strong>de</strong>n tidsbestemthed,<br />

<strong>de</strong>r også ken<strong>de</strong>tegner <strong>de</strong>n ikke afsone<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>l af straffen ved prøvelosla<strong>de</strong>lse.<br />

Det skal anføres, at anbringelsesti<strong>de</strong>n for<br />

berigelseskriminelle forvare<strong>de</strong> i <strong>de</strong> senere år<br />

oftest har været un<strong>de</strong>r 2 år, mens <strong>de</strong>n tidligere<br />

har ligget bety<strong>de</strong>ligt højere. Af <strong>de</strong> igennem<br />

<strong>de</strong> senere år til særfængsel dømte har<br />

halv<strong>de</strong>len opholdt sig 6 måne<strong>de</strong>r eller <strong>de</strong>run<strong>de</strong>r<br />

i særfængslet.<br />

RR. har ikke ud fra lægelige betragtninger<br />

fun<strong>de</strong>t anledning til at sondre mellem lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

som fremby<strong>de</strong>r fare for liv og<br />

legeme etc., og lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r fortrinsvis<br />

fremby<strong>de</strong>r fare for nye angreb på formuego<strong>de</strong>r.<br />

In<strong>de</strong>n for begge kategorier af lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

fin<strong>de</strong>s en <strong>de</strong>l, <strong>de</strong>r vil kunne drage<br />

for<strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n behandling, som et forvaringsophold<br />

kan y<strong>de</strong>, men som ikke vil kunne få<br />

gavn af <strong>de</strong>n behandling, som kan gives<br />

un<strong>de</strong>r en afsoning af særfængsels- eller almin<strong>de</strong>lig<br />

fængselsstraf. Heller ikke ud fra<br />

<strong>de</strong>n foreliggen<strong>de</strong> erfaring om risiko for recidiv<br />

til kriminalitet, <strong>de</strong>r i øvrigt er særlig stor<br />

for <strong>de</strong> berigelseskriminelle, fin<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r efter<br />

R.s skøn anledning til at skelne mellem <strong>de</strong> to<br />

nævnte grupper.<br />

Fin<strong>de</strong>r man imidlertid fra lovgivningsmagtens<br />

si<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r bør sondres i sanktionsmæssig<br />

henseen<strong>de</strong> mellem <strong>de</strong> to grupper, må <strong>de</strong>t<br />

formo<strong>de</strong>s, at man i <strong>de</strong>t store og hele u<strong>de</strong>n alt<br />

for store vanskelighe<strong>de</strong>r vil kunne skelne<br />

mellem <strong>de</strong> to kategorier bedømt alene ud fra<br />

<strong>de</strong>n aktuelle kriminalitet. Den omstændighed,<br />

at <strong>de</strong>r foreligger en vis overgang fra tidligere<br />

berigelseskriminelle til senere voldskriminelle<br />

og omvendt, skulle ikke umuliggøre<br />

gennemførelsen af en sådan sondring,<br />

såfremt <strong>de</strong>n af lovgivningsmagten måtte fin<strong>de</strong>s<br />

påkrævet.<br />

Der er in<strong>de</strong>n for RR. enighed om, at <strong>de</strong>t<br />

un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r må anses for<br />

meget betænkeligt at forla<strong>de</strong> <strong>de</strong> nu gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

principper vedrøren<strong>de</strong> tidsubestemte sanktioner<br />

over for <strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> § 17klientel,<br />

som er dømt for voldskriminalitet<br />

etc., <strong>de</strong>tte først og fremmest set ud fra hensynet<br />

til nødvendighe<strong>de</strong>n af at forebygge recidiv<br />

af voldskriminalitet fra disse psykisk<br />

abnorme lovovertræ<strong>de</strong>res si<strong>de</strong>.<br />

183<br />

Ad stk. 8 (c).<br />

Ud fra <strong>de</strong>t nøje kendskab til <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r kan opnås i et flertal af disse tilfæl<strong>de</strong>, vil<br />

<strong>de</strong>t være muligt at skønne over, hvorvidt <strong>de</strong>r<br />

på et givet tidspunkt endnu består en sådan<br />

risiko for nye farlige lovovertræ<strong>de</strong>lser, at en<br />

prøveudskrivning må anses for uforsvarlig.<br />

Det vil sige, at <strong>de</strong>t er RR.s synspunkt, at <strong>de</strong>t<br />

med ikke ringe sikkerhed vil være muligt at<br />

skønne over en lovovertræ<strong>de</strong>rs farlighed på<br />

et givet tidspunkt og <strong>de</strong>rved at angive, hvornår<br />

<strong>de</strong>t rette tidspunkt for udskrivning er<br />

indtruffet - <strong>de</strong>tte stadig un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n forudsætning,<br />

at udskrivningen følges op af et intensivt<br />

virken<strong>de</strong> tilsyn, <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>bærer mulighed<br />

for at støtte og vejle<strong>de</strong> <strong>de</strong>n prøveudskrevne.<br />

VI. Sikkerhedsforvaring.<br />

Ad stk. 9.<br />

Som anført i straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12.<br />

maj 1972 har retspraksis udviklet sig såle<strong>de</strong>s,<br />

at <strong>de</strong>r i <strong>de</strong> senere år kun er forekommet<br />

meget få domme til sikkerhedsforvaring. Såvidt<br />

RR. bekendt hensid<strong>de</strong>r i øjeblikket<br />

kun 2 indsatte i sikkerhedsforvaring. I straffelovens<br />

§ 65 er anført, at sikkerhedsforvaring<br />

er beregnet for lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r må<br />

ken<strong>de</strong>tegnes som erhvervs- eller vanemæssige<br />

forbry<strong>de</strong>re. Erfaringen har imidlertid<br />

vist, at sådanne lovovertræ<strong>de</strong>re fremby<strong>de</strong>r<br />

så bety<strong>de</strong>lige karakterologiske afvigelser, at<br />

<strong>de</strong> ud fra et retspsykiatrisk synspunkt vil<br />

være mest hensigtsmæssigt placeret i <strong>de</strong>n i<br />

straffelovens § 70, stk. 1 omhandle<strong>de</strong> særlige<br />

forvaringsanstalt. Som anty<strong>de</strong>t i straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

skrivelse hænger <strong>de</strong> senere års<br />

ringe anven<strong>de</strong>lse af dom til sikkerhedsforvaring<br />

formentlig sammen med, at lignen<strong>de</strong> betragtninger<br />

har gjort sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hos domstolene.<br />

Efter RR.s opfattelse er <strong>de</strong>r ikke grund til<br />

at antage, at <strong>de</strong>r vil ske ændringer på <strong>de</strong>tte<br />

områ<strong>de</strong>, hvorfor R. ikke fin<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong>r fremtidig<br />

vil være behov for oprethol<strong>de</strong>lse af sikkerhedsforvaring<br />

som selvstændig retsfølge.<br />

VII. Arbejdshus.<br />

Også anven<strong>de</strong>lse af dom til arbejdshus har -<br />

ligesom for sikkerhedsforvaringens vedkommen<strong>de</strong><br />

- i <strong>de</strong> senere år vist en nedadgåen<strong>de</strong>


ten<strong>de</strong>ns. I midten af juni 1972 hensad <strong>de</strong>r<br />

26 indsatte i arbejdshus, me<strong>de</strong>ns antallet<br />

for blot få år si<strong>de</strong>n (1965) har været oppe<br />

på ca. 120 indsatte. Årsagen hertil er antagelig<br />

for en stor <strong>de</strong>l at søge i en mildnelse af<br />

synet på kriminaliteten hos <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

for hvem arbejdshus i sin tid blev oprettet,<br />

d. v. s. stadig recidiveren<strong>de</strong> kriminalitet<br />

af mindre alvorlig, ufarlig karakter, langt<br />

overvejen<strong>de</strong> berigelseskriminalitet.<br />

Ad stk. 10 (a)<br />

Psykiatrisk set la<strong>de</strong>r <strong>de</strong> i arbejdshus indsatte<br />

sig karakterisere som holdningsløse,<br />

ustadige og vege af karakter, for en <strong>de</strong>ls vedkommen<strong>de</strong><br />

tillige mindre godt begave<strong>de</strong>. De<br />

mangler social opdrift, er ofte udgået fra befolkningens<br />

økonomisk dårligst stille<strong>de</strong><br />

grupper, eller <strong>de</strong> er før eller senere havnet i<br />

disse grupper på grund af <strong>de</strong>res manglen<strong>de</strong><br />

evne til at føre en ordnet social tilværelse<br />

med regelmæssigt arbej<strong>de</strong>. En væsentlig<br />

medvirken<strong>de</strong> faktor til <strong>de</strong>res sociale <strong>de</strong>route<br />

er i så godt som alle tilfæl<strong>de</strong> et tidligt indsætten<strong>de</strong><br />

vanemæssigt drikkeri.<br />

Ad stk. 10 (b).<br />

Spørgsmålet om, hvorvidt <strong>de</strong>r er behov for<br />

oprethol<strong>de</strong>lse af arbejdshus som en selvstændig<br />

retsfølge, må, set fra et lægeligt-psykiatrisk<br />

synspunkt, hænge nøje sammen med<br />

<strong>de</strong>n fremtidige behandling af kriminelle alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>,<br />

i<strong>de</strong>t svært alkoholmisbrug<br />

som nævnt er et fremhersken<strong>de</strong> fællestræk<br />

for <strong>de</strong> i arbejdshus indsatte og i <strong>de</strong> fleste<br />

tilfæl<strong>de</strong> af væsentlig kriminogen betydning.<br />

Om RR.s forslag vedrøren<strong>de</strong> behandling af<br />

alkoholmisbrugen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re skal<br />

henvises til R.s besvarelse af afsnit VIII i<br />

straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 12. maj 1972.<br />

En væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel<br />

vil formentlig i henhold til vilkår<br />

for prøveløsla<strong>de</strong>lse efter almin<strong>de</strong>lig tidsbestemt<br />

straf kunne behandles efter <strong>de</strong> retningslinier,<br />

som her er angivet. Det må un<strong>de</strong>rstreges,<br />

at en bety<strong>de</strong>lig udvi<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t<br />

nuværen<strong>de</strong> behandlingsapparat vil være en<br />

nødvendig forudsætning, <strong>de</strong>rsom behandlingen<br />

af kriminelle alkoholister skal få nogen<br />

reel betydning og, hvad arbejdshusklientellet<br />

angår, blive et relevant bedre alternativ til<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> arbejdshusbehandling. Dersom<br />

en prøveløsladt kommer ud i et klart<br />

alkoholrecidiv, bør han, endnu in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t er<br />

184<br />

kommet til kriminelt recidiv, om nødvendigt<br />

mod sin vilje, kunne indlægges på psykiatrisk<br />

hospital, anbringes i pensionat for alkoholister<br />

eller genindsættes i fængsel for overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af prøveløsla<strong>de</strong>lsesvilkårene, alt<br />

efter <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong>s særlige karakter.<br />

Dette vil fordre positiv medvirken og samarbej<strong>de</strong><br />

fra såvel <strong>de</strong> psykiatriske hospitalers<br />

som fra Dansk Forsorgsselskabs og <strong>de</strong> juridiske<br />

myndighe<strong>de</strong>rs si<strong>de</strong>.<br />

Ad. stk. 10 (c).<br />

Imidlertid må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at en vis <strong>de</strong>l af<br />

<strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> arbejdshusklientel er u<strong>de</strong>n<br />

for terapeutisk rækkevid<strong>de</strong>, hvad angår<br />

<strong>de</strong>res alkoholmisbrug og hele levevis. En<br />

mere effektiv bekæmpelse af <strong>de</strong>res kriminalitet<br />

ville kræve internering un<strong>de</strong>r en eller<br />

an<strong>de</strong>n form. Da disse personer imidlertid i<br />

almin<strong>de</strong>lighed ikke fremby<strong>de</strong>r alvorligere<br />

fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n, fin<strong>de</strong>r R. i betragtning<br />

af samfun<strong>de</strong>ts nuværen<strong>de</strong> vur<strong>de</strong>ring af<br />

retssikkerhedshensynet ikke anledning til at<br />

stille forslag herom. En hjælp til disse mennesker,<br />

så <strong>de</strong> ikke går til grun<strong>de</strong>, men får<br />

mulighed for en mere menneskeværdig tilværelse,<br />

vil fordre oprettelse af institutioner<br />

med karakter af forsorgshjem eller alkoholistasyler.<br />

Dette må imidlertid efter RR.s skøn<br />

være en social opgave.<br />

VIII. Foranstaltninger over for alkoholister.<br />

Ad stk. 11 (a).<br />

RR. er af <strong>de</strong>n opfattelse, at pålæg om ikke<br />

at købe eller ny<strong>de</strong> alkohol i medfør af straffelovens<br />

§§ 72 og 138, stk. 2, ikke længere kan<br />

tillægges nogen betydning som mid<strong>de</strong>l til at<br />

imø<strong>de</strong>gå alkoholbetinget kriminalitet, især<br />

fordi overtræ<strong>de</strong>lse af et sådant pålæg sjæl<strong>de</strong>nt<br />

vil blive opdaget. Y<strong>de</strong>rligere kan afholdspålæg<br />

være betænkeligt af behandlingsmæssige<br />

grun<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t senere skal<br />

omtales.<br />

Ad stk. 11 (b).<br />

Ganske samme betragtninger som <strong>de</strong> ovenståen<strong>de</strong><br />

kan gøres gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n<br />

tilsvaren<strong>de</strong> regel i straffelovens § 70.<br />

Ad stk. 12 (a + b).<br />

Den særlige helbre<strong>de</strong>lsesanstalt for drankere<br />

kan, uanset om anbringelse dér fin<strong>de</strong>r sted i


medfør af straffelovens § 73 eller § 70, ikke<br />

længere siges at have nogen klar behandlingsmæssig<br />

betydning. Dette beror på, at man i<br />

<strong>de</strong> sidste årtier generelt har anskuet alkoholistbehandling<br />

som en behandling, <strong>de</strong>r i sit<br />

princip er et tilbud om ambulant behandling,<br />

hvorimod »afspærring« fra alkohol ved<br />

internering ikke tillægges positiv betydning.<br />

Dette ikke mindst fordi <strong>de</strong>n alkoholmisbrugen<strong>de</strong><br />

selv vil være tilbøjelig til alene at opfatte<br />

<strong>de</strong> negative aspekter af interneringen,<br />

<strong>de</strong>r efter hans erfaring blot kan tjene til at<br />

gøre ham socialt mindre skikket, me<strong>de</strong>ns alkoholistbehandling<br />

netop i vi<strong>de</strong>st mulig udstrækning<br />

bør sigte mod en gentilpasning til<br />

samfun<strong>de</strong>t, blot u<strong>de</strong>n alkoholmisbrug som<br />

forstyrren<strong>de</strong> faktor.<br />

Ad stk. 13.<br />

De ovenfor anførte betragtninger vedrøren<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> lovregler for <strong>strafferetlige</strong><br />

indgreb over for alkoholmisbrugere<br />

fører naturligt til <strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s<br />

alternativløsninger, <strong>de</strong>r implicerer <strong>de</strong>t<br />

almin<strong>de</strong>lige sundhedsvæsen, og her i første<br />

række ambulatorier for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> samt<br />

psykiatriske hospitaler og hospitalsaf<strong>de</strong>linger.<br />

Der har si<strong>de</strong>n 1961 været go<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r<br />

for at oprette alkoholistambulatorier<br />

efter sygehuslovens særlige bestemmelser<br />

<strong>de</strong>rom, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne lov hjemler fuld statsrefusion<br />

for udgifter forbun<strong>de</strong>t med behandlingen.<br />

Imidlertid er sådanne ambulatorier ikke<br />

tilnærmelsesvis blevet oprettet i <strong>de</strong>n udstrækning,<br />

man hav<strong>de</strong> forventet; specielt<br />

gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r ikke i tilstrækkeligt omfang<br />

er oprettet ambulatorier knyttet til psykiatriske<br />

af<strong>de</strong>linger og hospitaler.<br />

En stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier<br />

drives enten af private foreninger eller<br />

af kommuner og er placeret u<strong>de</strong>n for sygehusvæsenet.<br />

Specielt på <strong>de</strong>t lægelige områ<strong>de</strong><br />

kan <strong>de</strong>r dog være tale om en vis overlapning,<br />

i<strong>de</strong>t læger tilknyttet <strong>de</strong>t psykiatriske<br />

sygehusvæsen varetager le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og behandlen<strong>de</strong><br />

funktioner i disse ambulatorier, hvoraf<br />

<strong>de</strong>r aktuelt fin<strong>de</strong>s 35, <strong>de</strong>raf 14 i Storkøbenhavn.<br />

Resten er ujævnt for<strong>de</strong>lt lan<strong>de</strong>t over,<br />

såle<strong>de</strong>s at adskillige store provinsbyer ikke<br />

rå<strong>de</strong>r over et sådant ambulatorium. Blandt<br />

<strong>de</strong> amtskommunale psykiatriske af<strong>de</strong>linger<br />

er <strong>de</strong>t kun ret få, <strong>de</strong>r har specielt alkoholist-<br />

24<br />

185<br />

ambulatorium. De øvrige amtskommunale<br />

af<strong>de</strong>linger påtager sig, såvidt <strong>de</strong>t er RR. bekendt,<br />

ikke ambulant behandling af alkoholister.<br />

Blandt statshospitalerne har kun et enkelt<br />

et alkoholistambulatorium, men i en vis<br />

udstrækning modtages alkoholister i <strong>de</strong> øvrige<br />

hospitalers almene ambulatorier. Omfanget<br />

af <strong>de</strong>tte behandlingsarbej<strong>de</strong> er dog<br />

næppe stort og kan med <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> hcspitalsstruktur<br />

heller ikke blive omfatten<strong>de</strong>,<br />

i<strong>de</strong>t hospitalernes ambulatorier ikke er forsynet<br />

med tilstrækkelig assistance hverken<br />

på <strong>de</strong>t lægelige områ<strong>de</strong> eller med hensyn til<br />

socialrådgivere.<br />

Der er grund til at beklage, at sygehuslovens<br />

mulighe<strong>de</strong>r for at skabe et landsdækken<strong>de</strong><br />

behandlingsapparat for alkoholister<br />

ikke er udnyttet. I så fald kunne man - ved<br />

henvisning til sådanne ambulatorier - pege<br />

på et alternativ til frihedsstraf for alkoholmisbrugen<strong>de</strong><br />

kriminelle. Det er i øjeblikket<br />

praksis, at Dansk Forsorgsselskab til <strong>de</strong> eksisteren<strong>de</strong><br />

ambulatorier henviser betinget<br />

dømte og et stort antal prøveløsladte med<br />

specialvilkår om alkoholistbehandling. Imidlertid<br />

kan <strong>de</strong>t erfaringsmæssigt være vanskeligt<br />

at få ambulatorierne til at påtage sig behandlingen<br />

af <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> - enten fordi<br />

<strong>de</strong>r ikke fin<strong>de</strong>s ambulatorium på klientens<br />

bopæl eller fordi eksisteren<strong>de</strong> ambulatorier i<br />

nogle tilfæl<strong>de</strong> afviser at behandle forsorgselskabets<br />

klienter un<strong>de</strong>r henvisning til, at arbej<strong>de</strong>t<br />

er for byr<strong>de</strong>fuldt i forhold til personalenormeringen.<br />

Det må efter sygehuslovens forudsætninger<br />

anses for tvivlsomt, om <strong>de</strong>t er berettiget<br />

at afvise sådanne klienter, <strong>de</strong>r i lighed med<br />

alle andre alkoholister eller formo<strong>de</strong>t alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

har adgang til offentligt drevne<br />

ambulatorier. Som situationen er i øjeblikket,<br />

må <strong>de</strong>t imidlertid konstateres, at <strong>de</strong>r -<br />

in<strong>de</strong>n en væsentlig udbygning af alkoholistforsorgen<br />

har fun<strong>de</strong>t sted - næppe kan opstilles<br />

et realistisk alternativ til frihedsstraf<br />

for <strong>de</strong>n her omhandle<strong>de</strong> persongruppe.<br />

Et an<strong>de</strong>t ikke uvæsentligt problem beror<br />

på, at vilkår om psykiatrisk behandling, om<br />

fornø<strong>de</strong>nt på hospital, hyppigt indgår blandt<br />

<strong>de</strong> specialvilkår, <strong>de</strong>r pålægges alkoholister i<br />

medfør af en betinget dom eller ved prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />

I fald alkoholistambulatoriet ikke<br />

er placeret på et hospital resp. har nært samarbej<strong>de</strong><br />

med et hospital, <strong>de</strong>r modtager psykiatriske<br />

patienter, kan et sådant specialvilkår


vise sig at være u<strong>de</strong>n praktisk betydning,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t - jfr. bemærkninger i betænkning<br />

nr. 519, si<strong>de</strong> 38 - forudsættes, at klienten<br />

selv er indstillet på indlæggelse (f. eks. i tilfæl<strong>de</strong><br />

af svært alkoholrecidiv eller ved en<br />

ændring af <strong>de</strong>n psykiske tilstand, som med<br />

rimelighed kan motivere en kortvarig - og i<br />

sjældne tilfæl<strong>de</strong> en længerevaren<strong>de</strong> -<br />

indlæggelse i en psykiatrisk af<strong>de</strong>ling). Der er<br />

i <strong>de</strong>n nævnte betænkning re<strong>de</strong>gjort for, at<br />

reglerne i straffelovens § 60 og retsplejelovens<br />

§ 1004 kan bringes i anven<strong>de</strong>lse, men<br />

da såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r alene kan blive tale om frivillige<br />

indlæggelser i relation til klienten,<br />

me<strong>de</strong>ns hospitalet ikke kan afvise at modtage<br />

en patient, for hvem pålæg om indlæggelse<br />

indgår i special vilkårene. RR. er ikke i<br />

besid<strong>de</strong>lse af materiale, <strong>de</strong>r kan belyse praksis.<br />

Det er imidlertid et alment indtryk, at et<br />

sådant specialvilkår om indlæggelse, <strong>de</strong>r kan<br />

tjene klart kriminalitetsprofylaktiske interesser,<br />

anven<strong>de</strong>s relativt sjæl<strong>de</strong>nt. (I <strong>de</strong>nne<br />

henseen<strong>de</strong> må undtages visse ambulatorier,<br />

<strong>de</strong>riblandt ambulatorierne i københavnsområ<strong>de</strong>t<br />

og ambulatoriet på Statshospitalet ved<br />

Århus, i<strong>de</strong>t disse institutioner opfattes som<br />

integrere<strong>de</strong> led i <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige hospitalsvæsen).<br />

Det vil jævnligt ske, at tilsynsmyndighed<br />

og <strong>de</strong>n behandlen<strong>de</strong> læge - imod<br />

klientens ønske - fin<strong>de</strong>r en indlæggelse indiceret.<br />

Dersom ambulatoriet da er knyttet til<br />

et psykiatrisk hospital, vil <strong>de</strong>t oftest være<br />

muligt at overtale klienten til <strong>de</strong>n nødvendige<br />

indlæggelse. Selv i så tilfæl<strong>de</strong> kan man<br />

imidlertid stø<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t førnævnte problem,<br />

at <strong>de</strong>t opfattes som en frivillig sag, om alkoholisten<br />

vil modtage indlæggelsestilbud<strong>de</strong>t til<br />

trods for, at <strong>de</strong>r formelt foreligger en vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse,<br />

ifald han modsætter sig indlæggelsen.<br />

RR. forestiller sig ikke, at alkoholistbehandling<br />

i en nærmere fremtid vil ændre sig<br />

i retning af genoptagelse af langtidsindlæggelser<br />

(internering) som led i behandlingen.<br />

Mere end 20 års erfaring taler for, at alkoholistbehandling<br />

bedst udføres ambulant. R.<br />

vil følgelig ikke pege på <strong>de</strong>n mulighed, at<br />

<strong>de</strong>r oprettes specielle institutioner til længerevaren<strong>de</strong>,<br />

stationær behandling af alkoholister.<br />

(Der fin<strong>de</strong>s i øjeblikket kun få institutioner<br />

med <strong>de</strong>tte formål. Ingen af disse ønsker<br />

at modtage patienter med »specialvilkår«<br />

, ligesom <strong>de</strong> i øvrigt heller ikke ønsker at<br />

modtage patienter til tvungen behandling i<br />

186<br />

medfør af forsorgslovens særlige paragraffer<br />

herom).<br />

RR. må herefter fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t ønskeligt, at <strong>de</strong><br />

eksisteren<strong>de</strong> alkoholistambulatorier udbygges,<br />

og at nye søges oprettet efter <strong>de</strong>t mønster,<br />

som man forestille<strong>de</strong> sig i 1960 - nemlig<br />

oprettelsen af et rimeligt antal ambulatorier<br />

i nær tilknytning til <strong>de</strong>t psykiatriske hospitalsvæsen.<br />

Den ambulante behandling af alkoholister<br />

i sig selv vil - efter <strong>de</strong> hidtidige erfaringer -<br />

ikke fremby<strong>de</strong> væsensforskelle, når grupper<br />

af kriminelle sammenlignes med ikke-kriminelle.<br />

Som tidligere nævnt kan pålæg efter<br />

straffelovens § 72 næppe længere tillægges<br />

betydning. Tværtimod kan <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />

netop være gunstigt, at alkoholrecidiver<br />

optræ<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r behandlingsforløbet,<br />

i<strong>de</strong>t man <strong>de</strong>rved over for patienten får anledning<br />

til at påpege <strong>de</strong>t uhensigtsmæssige i<br />

at drikke og altså bruge recidivet som behandlingsmotiveren<strong>de</strong><br />

element. (Det kan tilføjes,<br />

at en eventuel forskel i behandling af<br />

kriminelle og ikke-kriminelle alkoholister<br />

erfaringsmæssigt vil bestå i, at <strong>de</strong> kriminelle<br />

behandles med noget større omhu og<br />

intensitet end <strong>de</strong> ikke-kriminelle. I <strong>de</strong> ambulatorier,<br />

<strong>de</strong>r modtager kriminelle, føler man<br />

sig, trods <strong>de</strong>n mangelful<strong>de</strong> normering, behandlingsmæssigt<br />

og moralsk stærkest forpligtet<br />

over for <strong>de</strong> socialt mest true<strong>de</strong>. Hermed<br />

hænger <strong>de</strong>t formentlig sammen, at<br />

behandlingsresultaterne for <strong>de</strong>nne gruppe<br />

ikke er dårlige, hvad angår selve alkoholmisbruget;<br />

snarest lidt bedre end for <strong>de</strong> ikkekriminelles<br />

vedkommen<strong>de</strong>).<br />

Udover <strong>de</strong> ovenfor berørte forslag til ændringer<br />

i <strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong> behandlingsapparat,<br />

nemlig udbygning af ambulatorier og en ændret<br />

vilkårsanven<strong>de</strong>lse, vil RR. anbefale, at<br />

<strong>de</strong>r i eller u<strong>de</strong>n for fængselsvæsenets regie<br />

oprettes en række beskytte<strong>de</strong> pensionater,<br />

som kan gøre <strong>de</strong>t muligt u<strong>de</strong>n besvær at løse<br />

klienternes ofte meget alvorlige boligproblemer.<br />

Noget sådant ville lette ambulatoriernes<br />

arbej<strong>de</strong> med klienterne og utvivlsomt i<br />

sig selv virke kriminalitetsforebyggen<strong>de</strong>. De<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> institutioner bur<strong>de</strong> virke på tilnærmelsesvis<br />

samme må<strong>de</strong> som Dansk Forsorgsselskabs<br />

pensionater (optagelseshjem),<br />

men ikke nødvendigvis være forsynet med så<br />

stort et personale som disse. I visse byer<br />

ville man med for<strong>de</strong>l kunne anven<strong>de</strong> beståen<strong>de</strong><br />

forsorgshjem eller herberger tilhøren<strong>de</strong>


f. eks. Kirkens Korshær. Andre ste<strong>de</strong>r er man<br />

imidlertid ikke i besid<strong>de</strong>lse af placeringsmulighed<br />

i sådanne institutioner, hvis tilste<strong>de</strong>værelse<br />

ville mindske et unødigt stort pres<br />

på <strong>de</strong> psykiatriske hospitalers i forvejen<br />

meget betrængte pladser.<br />

En<strong>de</strong>lig må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s, at en ret stor <strong>de</strong>l<br />

af alkoholisterne trods intensivt behandlingsarbej<strong>de</strong><br />

næppe socialt bliver y<strong>de</strong>dygtige;<br />

<strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r især <strong>de</strong> begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> <strong>de</strong>mente<br />

patienter. For disse savnes i vid udstrækning<br />

placeringsmulighe<strong>de</strong>r, som er acceptable<br />

såvel for patienter som for samfun<strong>de</strong>t.<br />

En beskyttet placering i pensionater af<br />

særlig struktur vil her for visse patientgrupper<br />

meget vel kunne blive <strong>de</strong>t rimelige alternativ<br />

til anbringelse i arbejdshus.<br />

IX. Ungdomsfængsel.<br />

Man må formentlig gå ud fra, at <strong>de</strong> motiver,<br />

<strong>de</strong>r i sin tid har ligget bag oprettelsen af<br />

ungdomsfængsel, <strong>de</strong>ls har været ungdomskriminalitetens<br />

bety<strong>de</strong>lige omfang, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong><br />

unge lovovertræ<strong>de</strong>res særlige psykiske forhold<br />

og en<strong>de</strong>lig og i sær<strong>de</strong>leshed vigtighe<strong>de</strong>n<br />

af om muligt at resocialisere <strong>de</strong> unge kriminelle,<br />

me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> endnu er ved starten af<br />

<strong>de</strong>res kriminelle løbebane for <strong>de</strong>rved at hindre,<br />

at <strong>de</strong> mere varigt fikseres i et kriminelt<br />

livsmønster.<br />

Formålet med straf er, som <strong>de</strong>t ofte er<br />

fremhævet, <strong>de</strong>ls at give udtryk for samfun<strong>de</strong>ts<br />

misbilligelse, <strong>de</strong>ls at give <strong>de</strong>n indsatte<br />

mulighed for at fungere mere hensigtsmæssigt<br />

i samfun<strong>de</strong>t.<br />

I vore dages fængselsbehandling er hovedvægten<br />

mere og mere lagt på straffens behandlingsmæssige<br />

indhold. Dette gæl<strong>de</strong>r i<br />

særlig grad ungdomsfængslet. Af en re<strong>de</strong>gørelse<br />

fra fængselsdirektoratet af februar<br />

1970 fremgår, at personalets omfang ved<br />

ungdomsfængslerne er væsentligt større end<br />

ved statsfængslerne, og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r for alle<br />

personalegrupper, dvs. inspektion, un<strong>de</strong>rvisning,<br />

forsorgspersonale, værkstedspersonale<br />

og opsynspersonale. Af samme re<strong>de</strong>gørelse<br />

fremgår, at un<strong>de</strong>rvisningsfrekvensen og variationen<br />

af arbejdstilbud er større i ungdomsfængslerne<br />

end i statsfængslerne, samt<br />

at uddannelsesudgange fin<strong>de</strong>r større anven<strong>de</strong>lse<br />

for indsatte i ungdomsfængsler end i<br />

statsfængsler. Dette er foretåeligt i betragt-<br />

187<br />

ning af ungdomsfængslets indledningsvis<br />

omtalte særlige opgave.<br />

Ad stk. 14 (a).<br />

Betragter man ungdomsfængselsklientellet<br />

som helhed, er <strong>de</strong>r psykiatrisk set to ting,<br />

<strong>de</strong>r særligt springer i øjnene. For <strong>de</strong>t første<br />

har største<strong>de</strong>len haft dårlige opvækstforhold<br />

(dårlige hjem, skiften<strong>de</strong> institutionsanbringelse<br />

etc.), og for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t og til<strong>de</strong>ls betinget<br />

heraf er flertallet af <strong>de</strong> indsatte psykisk<br />

umodne. Sammenhængen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n psykiske<br />

umo<strong>de</strong>nhed er <strong>de</strong> indsatte hyppigt præget<br />

af rastløshed, svigten<strong>de</strong> koncentrationsevne<br />

og tilbøjelighed til uoverlagt og impulsiv<br />

handlemå<strong>de</strong>. Psykoinfantilisme er en alvorlig<br />

hemsko for et menneskes naturlige<br />

psykiske udvikling og tilpasning i livet. Puberteten<br />

og <strong>de</strong> første ungdomsår er selv for<br />

psykisk normale en vanskelig overgangs- og<br />

tilpasningstid. Er <strong>de</strong> unge mere umodne end<br />

svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>res faktiske al<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t forståeligt,<br />

at <strong>de</strong> vil have endnu sværere ved at<br />

tilpasse sig til og ved at lære at honorere <strong>de</strong>t<br />

voksne livs krav.<br />

I ungdomsfængslets første år søgte man<br />

at undgå, at sinker og unge med mere fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

karakterafvigelser blev dømt til<br />

ungdomsfængsel. På <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> har man<br />

imidlertid <strong>de</strong> sidste 10-15 år eller mere<br />

været mindre tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Det hænger<br />

til <strong>de</strong>ls sammen med alternativet. Hvad sinkerne<br />

angår, vil man nødigt anbringe <strong>de</strong>m i<br />

statsfængsel og <strong>de</strong>rved uddrage <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n<br />

særlige un<strong>de</strong>rvisning og oplæring, som <strong>de</strong> vil<br />

kunne ny<strong>de</strong> godt af i ungdomsfængslet. Med<br />

hensyn til <strong>de</strong> mere udtalt karakterafvigen<strong>de</strong><br />

har man ganske vist et alternativ i særfængslet;<br />

men her vil <strong>de</strong> i nogen udstrækning<br />

komme sammen med ældre og bety<strong>de</strong>ligt<br />

mere belaste<strong>de</strong> og erfarne kriminelle. Også<br />

et an<strong>de</strong>t forhold gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Af en af<br />

direktoratet for fængselsvæsenet og anstaltsle<strong>de</strong>rne<br />

for ungdomsfængslerne i 1969 foretagen<br />

un<strong>de</strong>rsøgelse fremgår, at <strong>de</strong>t på forhånd<br />

er sær<strong>de</strong>les vanskeligt at afgøre, hvilke<br />

unge kriminelle <strong>de</strong>r er egne<strong>de</strong>, og hvilke <strong>de</strong>r<br />

ikke er egne<strong>de</strong> til behandling i ungdomsfængsel.<br />

Ved en vur<strong>de</strong>ring efter fængselsophol<strong>de</strong>t<br />

måtte man i adskillige tilfæl<strong>de</strong> revi<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n<br />

forud for indsættelsen foretagne bedømmelse<br />

såvel i <strong>de</strong>n ene som i <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n retning.<br />

Også på an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong> er ungdomsfængsler-


nes klientel blevet udvi<strong>de</strong>t. Ifølge straffeloven<br />

tager ungdomsfængslerne sigte på unge<br />

kriminelle mellem 15 og 21 år. Det har dog i<br />

mange år været praksis at med<strong>de</strong>le <strong>de</strong> yngste<br />

mellem 15 og 18 år tiltalefrafald mod inddragning<br />

un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg.<br />

Imidlertid har ungdomsforsorgen ikke i <strong>de</strong><br />

senere år set sig i stand til at drage omsorg<br />

for <strong>de</strong> unge kriminelle i samme omfang som<br />

tidligere. Dette har medført, at 16- og 17årige<br />

nu ikke sjæl<strong>de</strong>nt dømmes til indsættelse<br />

i ungdomsfængsel. Sådanne ganske<br />

unge vil være uegne<strong>de</strong> til afsoning i almin<strong>de</strong>ligt<br />

fængsel og vil være il<strong>de</strong> stille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>rsom<br />

ungdomsfængslet afskaffes.<br />

Ad stk. 14 (b).<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af ovenståen<strong>de</strong> udgøres<br />

ungdomsfængselsklientellet af en persongruppe,<br />

som ikke blot befin<strong>de</strong>r sig i en særlig<br />

vanskelig og for <strong>de</strong>t senere livsløb betydningsfuld<br />

al<strong>de</strong>r, men som tillige i psykisk<br />

henseen<strong>de</strong> er broget sammensat. Behandlingen<br />

af <strong>de</strong>nne persongruppe er en vanskelig<br />

opgave, som nødvendiggør, at <strong>de</strong>n får en udpræget<br />

individuel karakter. Det gæl<strong>de</strong>r ikke<br />

blot un<strong>de</strong>rvisning og oplæring, men også<br />

psykiatrisk og psykologisk behandling af <strong>de</strong><br />

psykisk mere afvigen<strong>de</strong>. Også behandlingsti<strong>de</strong>ns<br />

læng<strong>de</strong> bør kunne individualiseres, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t set fra et lægeligt synspunkt ikke er muligt<br />

på forhånd at fastsætte <strong>de</strong>nne, hvis <strong>de</strong>r<br />

skal være rimelig udsigt til at nå et positivt<br />

resultat. Man kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse pege<br />

på <strong>de</strong> udtalt umodne, <strong>de</strong> i mere fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

grad psykisk afvigen<strong>de</strong> og tilpasningsvanskelige<br />

samt på sinkerne, som erfaringsmæssigt<br />

kræver længere tids behandling end<br />

<strong>de</strong> normalt begave<strong>de</strong>. Selvfølgelig må proportionalitetshensyn<br />

sætte en grænse for tilbagehol<strong>de</strong>lsens<br />

varighed; men en vis fleksibilitet<br />

angåen<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet må anses<br />

for hensigtsmæssig af hensyn til <strong>de</strong>n indsattes<br />

psykiske modning og stabilisering. Også<br />

rent praktiske forhold af uddannelses- og anbringelsesmæssig<br />

karakter indicerer, at løsla<strong>de</strong>lsen<br />

fin<strong>de</strong>r sted på <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />

mest gunstige tidspunkt.<br />

Tidsubestemthe<strong>de</strong>ns pression over for <strong>de</strong>n<br />

indsattes medarbejdsvilje har gennem årene<br />

været fremhævet fra forskellig si<strong>de</strong>. Dersom<br />

en i ungdomsfængsel indsat er vi<strong>de</strong>n<strong>de</strong> om,<br />

at han bliver løsladt i løbet af få måne<strong>de</strong>r,<br />

188<br />

hvordan han end forhol<strong>de</strong>r sig, må <strong>de</strong>t i adskillige<br />

tilfæl<strong>de</strong> påregnes, at han vil være<br />

mindre motiveret for at tage mod ungdomsfængslets<br />

behandlingsmæssige tilbud. Efter<br />

R.s formening er ti<strong>de</strong>n ikke løbet fra <strong>de</strong>tte<br />

synspunkt, omend <strong>de</strong>t som bekendt er blevet<br />

anfægtet fra flere si<strong>de</strong>r.<br />

Det kan i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse anføres, at<br />

variationen i tilbagehol<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>rnes læng<strong>de</strong><br />

efter fængselsnævnets nuværen<strong>de</strong> praksis er<br />

af forholdsvis begrænset omfang. Opholdsti<strong>de</strong>n<br />

for førstegangsindsatte varierer fra 1<br />

år til 1 år og 4 højst 5 måne<strong>de</strong>r, og er i gennemsnit<br />

1 år og 2 måne<strong>de</strong>r. For 2.- og 3.gangsindsatte<br />

varierer opholdsti<strong>de</strong>n mellem<br />

3 og ca. 9 måne<strong>de</strong>r, i gennemsnit 6—7 måne<strong>de</strong>r.<br />

Når <strong>de</strong>t fra flere si<strong>de</strong>r er blevet hæv<strong>de</strong>t,<br />

at ungdomsfængselsstraffens relative tidsubestemthed<br />

er en svær psykisk belastning for<br />

<strong>de</strong> unge, må man set fra et psykiatrisk synspunkt<br />

på grund af tidsubestemthe<strong>de</strong>ns reelle<br />

faktiske begrænsethed stille sig tvivlen<strong>de</strong> heroverfor;<br />

omend forhol<strong>de</strong>t ikke er u<strong>de</strong>n betydning,<br />

må man formo<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>ts vægt er<br />

blevet overvur<strong>de</strong>ret.<br />

RR. er af <strong>de</strong>n formening, at ungdomsfængslet<br />

er en af 1930-lovens go<strong>de</strong> nyskabelser.<br />

Social-pædagogisk behandling er blevet<br />

et le<strong>de</strong>motiv i mo<strong>de</strong>rne fængselsbehandling,<br />

og <strong>de</strong>n gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r har<br />

størst behov for <strong>de</strong>nne behandling, er <strong>de</strong><br />

unge. Det er vigtigt at bremse <strong>de</strong>m, me<strong>de</strong>ns<br />

<strong>de</strong> endnu er ved begyn<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>res kriminelle<br />

løbebane og såle<strong>de</strong>s hindre, at <strong>de</strong> mere<br />

varigt gli<strong>de</strong>r ud i kriminalitet.<br />

RR. kan <strong>de</strong>rfor ikke anbefale, at ungdomsfængslet<br />

afskaffes og ej heller, at indsættelse<br />

i ungdomsfængsel gøres til en rent<br />

tidsubestemt sanktionsform. I nogle tilfæl<strong>de</strong><br />

ville <strong>de</strong>n første indsættelse i ungdomsfængsel<br />

i så fald muligvis blive kortere; men når<br />

hensyn tages til varetægtsfradrag samt til<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse efter 2 /3 tid, ville <strong>de</strong>r ikke<br />

blive megen tid til et reelt behandlingsforsøg.<br />

I mange tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong> hurtige tilbagefald,<br />

<strong>de</strong>r er så karakteristiske for unge kriminelle,<br />

<strong>de</strong>refter føre til længere opholdsti<strong>de</strong>r,<br />

end <strong>de</strong>t nu er tilfæl<strong>de</strong>t, hvilket vil kunne resultere<br />

i en forlængelse af <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid<br />

i ungdomsfængslet. Dette kan ikke<br />

være hensigten med en eventuel reform, og<br />

behandlingsmæssigt vil <strong>de</strong>t ubestri<strong>de</strong>ligt<br />

være ønskeligt straks ved første indsættelse<br />

at kunne sætte ind med virkelig behandling,


i ste<strong>de</strong>t for at vente indtil <strong>de</strong>n indsatte er gle<strong>de</strong>t<br />

endnu længere ud i asocial og kriminel<br />

levevis.<br />

Sluttelig skal nævnes, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n midten<br />

af 1960'erne er opstået et helt nyt problem<br />

for ungdomsfængslerne, nemlig <strong>de</strong> unge stofbrugere.<br />

Behandlingen af stofbrugere har<br />

voldt <strong>de</strong> største vanskelighe<strong>de</strong>r; <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r<br />

189<br />

ikke blot for ungdomsfængslerne, men også<br />

for <strong>de</strong> psykiatriske hospitaler og andre myndighe<strong>de</strong>r<br />

og institutioner. Efter R.s skøn bør<br />

behandlingen af <strong>de</strong> mere fremskredne tilfæl<strong>de</strong><br />

af unge kriminelle stofbrugere skilles<br />

ud fra ungdomsfængslet og fin<strong>de</strong> sted i særlige<br />

af<strong>de</strong>linger, til for<strong>de</strong>l for såvel stofbrugere<br />

som for ungdomsfængslet.<br />

Poul Dickmeiss. Kurt H. Fremming. Carl Johan Hansen.<br />

Villars Lunn. Per Schwalbe-Hansen. Georg K. Stump.<br />

Bent Borup Svendsen. Holger Voldby.


Jan Kaarsen og Jens Tolstrup<br />

Domfældte mænd indsat i forvaring<br />

første gang 1967-1969<br />

Bilag 4.


192<br />

Indholdsfortegnelse.<br />

Tabeloversigt 193<br />

1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 195<br />

2. Population 195<br />

3. Kil<strong>de</strong>r 196<br />

4. Al<strong>de</strong>r ved dom til forvaring 197<br />

5. Dominanskriminalitet ved dommen til forvaring 197<br />

6. Tidligere dominanskriminalitet 199<br />

7. Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere dominanskriminalitet 200<br />

8. Tidligere sanktioner 202<br />

8.1. Tidligere ungdomsfængsel 203<br />

8.2. Tidligere fængsel 204<br />

8.3. Tidligere særfængsel 204<br />

8.4. Tidligere arbejdshus . , 204<br />

9. Recidivhastighe<strong>de</strong>n 206<br />

10. Al<strong>de</strong>r ved første anbringelse på døgninstitution 207<br />

11. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> 207<br />

12. Mentalerklæringer 209<br />

13. Mentalerklæringernes udtalelse om egnethed til påvirkning gennem straf 210<br />

14. Antal sanktioner forud for første erklæring om strafuegnethed 211<br />

15. Antal erklæringer om straf uegnethed forud for første dom til forvaring 211<br />

16. Sidste mentalerklærings udsagn om farlighed og risiko for recidiv 212<br />

17. Sidste mentalerklærings udsagn om misbrug af medicin, narkotika eller alkohol 213<br />

18. Sammenfatning 213<br />

Un<strong>de</strong>rbilag. Dominanskriminalitet ved indsættelsen hos samtlige 65 forvare<strong>de</strong> 216<br />

Si<strong>de</strong>


Tabel 1: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />

indsættelsesår.<br />

Tabel 2: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />

nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet<br />

— an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 3: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-69 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />

domssted.<br />

Tabel 4: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved<br />

dom til forvaring og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet -<br />

an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 5: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet.<br />

Tabel 6: Mænd «indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere dominanskriminalitet.<br />

Tabel 7: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere og<br />

nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

Tabel 8: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />

og tidligere dominanskriminalitet (sidstnævnte<br />

hhv. »ægte« homologt recidiv,<br />

vold iøvrigt, forbry<strong>de</strong>lser mod kønssæ<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>n<br />

iøvrigt, ejendomskriminalitet<br />

iøvrigt m. m.)<br />

Tabel 8a: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter homologt, ligeartet<br />

og uligeartet recidiv.<br />

Tabel 9: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />

indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />

for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal sanktioner og<br />

resolutioner samt nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet — an<strong>de</strong>t).<br />

25<br />

193<br />

Tabeloversigt.<br />

Tabel 10: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />

indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />

for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme til og<br />

resolutioner om genindsættelse i ungdomsfængsel<br />

og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 11: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />

indsat første gang i forvaring 1967—1969<br />

for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme og resolutioner<br />

til ubetinget fængsel og nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet<br />

- an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 12: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />

indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />

for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme og resolutioner<br />

til særfængsel og nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet-<br />

an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 13: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />

indsat første gang i forvaring 1967—1969<br />

for<strong>de</strong>lt efter tidligere antal domme og resolutioner<br />

til arbejdshus og nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet-<br />

an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 14: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />

indsat første gang i forvaring 1967-1969<br />

for<strong>de</strong>lt efter gennemsnitlig recidivhastighed<br />

og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 15: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved<br />

første anbringelse på døgninstitution<br />

un<strong>de</strong>r børneforsorgen uanset grun<strong>de</strong>n til<br />

anbringelsen og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 16: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 med nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

brandstiftelse og forskellige<br />

arter ejendomskriminalitet for<strong>de</strong>lt efter<br />

værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ved brand-


stiftelse ska<strong>de</strong>n) ved samtlige forhold i<br />

dommen til forvaring.<br />

Tabel 17: Mænd indsat i forvaring<br />

1967-1969 med nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

indbrudstyveri for<strong>de</strong>lt efter værdien<br />

af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige forhold<br />

i dommen til forvaring og <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong><br />

type af indbrudstyveri.<br />

Tabel 18: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antal mentalerklæringer<br />

afgivet efter <strong>de</strong>t fyldte<br />

15. år og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 19: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antallet af<br />

»mest bety<strong>de</strong>n<strong>de</strong>« retlige mentalerklæringer<br />

afgivet in<strong>de</strong>n første erklæring om strafuegnethed,<br />

herun<strong>de</strong>r erklæringer, hvori<br />

<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er betegnet som »tvivlsomt<br />

strafegnet«.<br />

194<br />

Tabel 20: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antal domme<br />

og resolutioner til frihedsberøvelse in<strong>de</strong>n<br />

første erklæring om strafuegnethed og nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet<br />

- an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 21: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antallet af<br />

retlige mentalerklæringer »i sidste instans«,<br />

hvori <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er betegnet<br />

som strafuegne<strong>de</strong>, og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet -<br />

an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 22: Mænd indsat første gang i forvaring<br />

1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter mentalerklæringens<br />

(»i sidste instans«) udsagn om<br />

nærliggen<strong>de</strong> fare for ligeartet recidiv og<br />

ikke helt ringe risiko for ligeartet recidiv<br />

og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.


195<br />

Domfældte mænd indsat i forvaring første gang 1967-1969.<br />

1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />

Formålet med <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er at give<br />

en beskrivelse af <strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r idømmes forvaring.<br />

Der ses dog bort fra personer, som<br />

tidligere har været idømt forvaring, og <strong>de</strong>rmed<br />

fra betydningen af tidligere dom til og<br />

ophold i forvaring.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen er rent beskriven<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s<br />

at klientellet søges karakteriseret ved at<br />

belyse følgen<strong>de</strong> faktorer:<br />

1) al<strong>de</strong>r ved dom til forvaring,<br />

2) dominanskriminalitet ved forvaringsdommen,<br />

3) tidligere dominanskriminalitet,<br />

4) homologt eller heterologt recidiv,<br />

5) tidligere frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner,<br />

6) redicivhastighed,<br />

7) al<strong>de</strong>r ved første anbringelse på institution,<br />

8) al<strong>de</strong>r ved første dom til frihedsberøvelse,<br />

9) indsættelseskriminalitetens omfang,<br />

10) antal mentalerklæringer,<br />

11) mentalerklæringens stilling til<br />

a - egnethed til påvirkning gennem<br />

straf,<br />

b — fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n,<br />

c - risiko for ligeartet kriminalitet,<br />

d - misbrug af alkohol, medicin og<br />

narkotika,<br />

12) alternative sanktionsvalg.<br />

2. Population.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter samtlige mænd, <strong>de</strong>r<br />

i kalen<strong>de</strong>rårene 1967, 1968 og 1969 er indsat<br />

i forvaringsanstalt efter at have modtaget<br />

<strong>de</strong>res første dom til anbringelse i en forvaringsanstalt,<br />

ialt 65.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen medtager ikke en person,<br />

<strong>de</strong>r efter udskrivning fra statshospital<br />

dræbte sin tidligere kæreste med skud fra et<br />

haglgevær. Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> blev ved un<strong>de</strong>rretten<br />

idømt livsvarigt fængsel for manddrab.<br />

Vestre landsret stadfæste<strong>de</strong> dommen,<br />

men højesterets anke- og kæremålsudvalg afsag<strong>de</strong><br />

fire år senere ken<strong>de</strong>lse om, at afsoningen<br />

af straffen skulle afbry<strong>de</strong>s, såle<strong>de</strong>s at<br />

domfældte ville være at anbringe i en særlig<br />

forvaringsanstalt. Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er såle<strong>de</strong>s<br />

ikke formelt idømt forvaring.<br />

Antallet af førstegangsindsættelser faldt<br />

fra 25 i 1967 til 20 i 1968, et tal <strong>de</strong>r holdt<br />

sig uændret i 1969. I 1970 faldt tallet til 16,<br />

se tabel 1, <strong>de</strong>r viser for<strong>de</strong>lingen på <strong>de</strong> to forvaringsanstalter<br />

i un<strong>de</strong>rsøgelsesperio<strong>de</strong>n.<br />

Tabel 1. Mænd indsat første gang i forvaring i 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og indsættelsesår.<br />

Efter <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for<strong>de</strong>lingsregler anbringes<br />

personer, <strong>de</strong>r har bopæl øst for Storebælt,<br />

i forvaringsanstalten i Herstedvester,<br />

resten i Horsens. Denne regel fraviges dog<br />

såle<strong>de</strong>s, at personer, <strong>de</strong>r tidligere har været<br />

anbragt i en af forvaringsanstalterne - f. eks.<br />

efter dom til særfængsel - anbringes i samme<br />

anstalt uanset <strong>de</strong>t geografiske for<strong>de</strong>lings-


kriterium. Dette er utvivlsomt forklaringen<br />

på, at Horsens i hele un<strong>de</strong>rsøgelsesperio<strong>de</strong>n<br />

har haft flere indsættelser end Herstedvester,<br />

i<strong>de</strong>t Horsens endnu i årene forud for<br />

1967 har haft bety<strong>de</strong>ligt flere særfængselsindsatte<br />

end Herstedvester (særfængslet i<br />

Herstedvester lukke<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n 1. <strong>de</strong>cember 1955<br />

og genåbne<strong>de</strong>s 19. <strong>de</strong>cember 1967). På grund<br />

af forvaringsanstalternes direkte tilsyn hol-<br />

196<br />

<strong>de</strong>r en bety<strong>de</strong>lig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> løsladte særfængselsfolk<br />

sig i nærhe<strong>de</strong>n af anstalten og idømmes<br />

<strong>de</strong>rfor forvaring <strong>de</strong>r.<br />

Synspunktet støttes af, at <strong>de</strong>r i Horsens er<br />

indsat væsentlig flere personer for berigelseskriminalitet,<br />

mens antallet af indsatte<br />

med an<strong>de</strong>n kriminalitet er præcis lige stort i<br />

begge anstalter, se tabel 2 og 3.<br />

Tabel 2. Mænd indsat første gang i forvaring J967-1969 for<strong>de</strong>lt efter anstalt og<br />

nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet (ejendomskriminalitet - an<strong>de</strong>t).<br />

Se også tabel 12, hvoraf ses, at langt <strong>de</strong>t<br />

overvejen<strong>de</strong> antal forvare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r har været<br />

idømt særfængsel, er dømt for ejendomskri-<br />

minalitet. Om sondringen mellem ejendomskriminalitet<br />

og an<strong>de</strong>t, se afsnit 5 og un<strong>de</strong>rbilag<br />

1.<br />

Tabel 3. Mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969, for<strong>de</strong>lt efter anstalt og domssted.<br />

3. Kil<strong>de</strong>r.<br />

For samtlige 65 forvare<strong>de</strong> er straffeakter<br />

gennemgået. Da disse i en række tilfæl<strong>de</strong><br />

har vist sig mangelful<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t ikke helt<br />

sjæl<strong>de</strong>nt viser sig, at mentalerklæringer helt<br />

mangler, eller at <strong>de</strong>t fremstår som tvivlsomt,<br />

om en eller flere mentalerklæringer mangler,<br />

er oplysningerne suppleret ved gennemgang<br />

af forvaringsanstalternes journaler og stamrulleudskrifter<br />

samt erklæringer fra rigsregistraturen.<br />

I nogle tilfæl<strong>de</strong> har man fra retslægerå<strong>de</strong>t<br />

fremskaffet mentalerklæringer,<br />

<strong>de</strong>r ikke har kunnet fin<strong>de</strong>s andre ste<strong>de</strong>r. I<br />

enkelte tilfæl<strong>de</strong> er kun anvendt mentalerklæringens<br />

konklusion som citeret i dommen,<br />

en kil<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ved kontrol i andre tilfæl<strong>de</strong><br />

har vist sig at være påli<strong>de</strong>lig. De enkelte<br />

kil<strong>de</strong>rs oplysninger er i <strong>de</strong>t hele - i <strong>de</strong>t<br />

omfang <strong>de</strong>t har været muligt - kontrolleret<br />

med tilsvaren<strong>de</strong> oplysninger fra andre kil<strong>de</strong>r.<br />

På <strong>de</strong>tte grundlag er <strong>de</strong>r udarbej<strong>de</strong>t en<br />

forløbsbeskrivelse for hver enkelt forvaret<br />

med en summarisk beskrivelse af opvækstforhold<br />

og iøvrigt med kronologisk oversigt<br />

over <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s kriminalitet, <strong>de</strong> an-


vendte sanktioner og afgivne mentalerklæringer.<br />

En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>r direkte fra kil<strong>de</strong>rne udtrukket<br />

mere skematiske oplysninger, <strong>de</strong>r på sin<br />

si<strong>de</strong> er sammenholdt med forløbsbeskrivelserne.<br />

Da ændringer i <strong>de</strong>n stille<strong>de</strong> opgave<br />

har nødvendiggjort fornyet indkal<strong>de</strong>lse af<br />

akter og udarbej<strong>de</strong>lse af nye forløbsbeskrivelser<br />

m. v., er <strong>de</strong> oprin<strong>de</strong>ligt indsamle<strong>de</strong><br />

oplysninger sammenholdt med <strong>de</strong> senere indsamle<strong>de</strong><br />

mere fyldige oplysninger.<br />

De ejendomskriminelle er ved forvaringsdommen<br />

noget ældre (medianal<strong>de</strong>r 30-34<br />

år) end <strong>de</strong> øvrige (25-29 år).<br />

Årsagen hertil må søges i <strong>de</strong>t forhold, at<br />

personer, <strong>de</strong>r overvejen<strong>de</strong> begår ejendomskriminalitet,<br />

normalt idømmes en række<br />

andre sanktioner, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r gives dom til<br />

forvaring, se tabel 9.<br />

5. Dominanskriminalitet ved dommen til<br />

forvaring.<br />

De fleste lovovertræ<strong>de</strong>re begår flere arter af<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lser. En beskrivelse, som ikke<br />

skal blive helt uoverskuelig, kræver <strong>de</strong>rfor,<br />

at <strong>de</strong>t fastlægges, hvilken art af lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />

<strong>de</strong>r må anses at være <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong>.<br />

Afgørelsen beror på et skøn, <strong>de</strong>r ofte<br />

er sær<strong>de</strong>les vanskeligt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t navnlig beror<br />

på en afvejelse af kvantitet (antal lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />

af <strong>de</strong>n enkelte art) mod kvalitet<br />

(alvoren eller grovhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> enkelte lovovertræ<strong>de</strong>lser)<br />

.<br />

197<br />

4. Al<strong>de</strong>r ved dom til forvaring.<br />

58 pct. af <strong>de</strong> domfældte forvare<strong>de</strong> var ved<br />

indsættelsen i al<strong>de</strong>rsklassen 25-35 år. Kun 8<br />

pct. var un<strong>de</strong>r 25 år, andre 8 pct. var 50 år<br />

eller <strong>de</strong>rover. Medianal<strong>de</strong>ren lå i gruppen<br />

30-34 år.<br />

De domfældte forvare<strong>de</strong> var såle<strong>de</strong>s bety<strong>de</strong>ligt<br />

ældre end <strong>de</strong> øvrige indsatte i statsfængsler<br />

og særanstalter. I 1967 var 44 pct.<br />

af samtlige indsatte (incl. samtlige forvare<strong>de</strong>)<br />

un<strong>de</strong>r 25 år. Medianal<strong>de</strong>ren lå her i<br />

gruppen 25-29 år.<br />

Mod forventning har skønnet imidlertid<br />

ikke voldt vanskelighe<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>tte materiale.<br />

For <strong>de</strong> ejendomskriminelles vedkommen<strong>de</strong><br />

har <strong>de</strong>t simplificeret sagen, at 93 pct. af recidiverne<br />

er homologe. Hos 9 af <strong>de</strong> 20 med<br />

an<strong>de</strong>n kriminalitet har homologt recidiv ligele<strong>de</strong>s<br />

afgjort sagen. Hos <strong>de</strong> øvrige har enkelte<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lser i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />

skilt sig ud med en sådan grovhed, at valget<br />

ikke har voldt tvivl.<br />

Ejendomskriminalitet er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong><br />

årsag til anbringelse i forvaring, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne<br />

kriminalitetsform er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> hos<br />

næsten 70 pct. af <strong>de</strong> domfældte. Hos 42 pct.<br />

dominerer indbrudstyveri, hvortil kommer 5<br />

pct. med an<strong>de</strong>t tyveri, såle<strong>de</strong>s at henimod<br />

halv<strong>de</strong>len er indsat for tyveri. Y<strong>de</strong>rligere 9<br />

pct. er indsat for bedrageri og 6 pct. for dokumentfalsk,<br />

tilsammen 15 pct. Kun 8 pct.<br />

er indsat for røveri, heraf 3 pct. for bank- og<br />

posthusrøveri (tabel 5).<br />

Næststørste gruppe er indsat for voldskriminalitet,<br />

ialt ca. 15 pct. af samtlige, nemlig


5 pet. for manddrab eller forsøg herpå, 2<br />

pet. for legemsbeskadigelse og 9 pet. for<br />

an<strong>de</strong>n vold.<br />

Trediestørste gruppe er indsat for sexualkriminalitet,<br />

ialt 11 pct. af samtlige, nemlig<br />

5 pct. for voldtægt, 3 pct. for uterlighed<br />

overfor piger og andre 3 pct. for uterlighed<br />

overfor drenge.<br />

198<br />

En<strong>de</strong>lig er 5 pct. indsat for brandstiftelse<br />

u<strong>de</strong>n fare for menneskeliv.<br />

I bilag 1 er optaget en summarisk beskrivelse<br />

af indsættelseskriminaliteten for samtlige<br />

65 domfældte (samt en summarisk opgørelse<br />

af arten og antallet af tidligere sanktioner<br />

og arten af tidligere kriminalitet).<br />

Se <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n oversigten i un<strong>de</strong>rbilag 2.


199<br />

6. Tidligere dominanskriminalitet. Som tabel 6 viser, dominerer ejendomskri-<br />

Kun 4 af <strong>de</strong> 65 er ikke tidligere idømt fri- minaliteten her endnu stærkere, i<strong>de</strong>t næsten<br />

hedsberøvelse. For <strong>de</strong> øvrige 61 har <strong>de</strong>t <strong>de</strong>r- f P ct - . tldll ^ r + e for været muligt at opgøre <strong>de</strong>n tidligere doovervejen<strong>de</strong><br />

er dømt for<br />

<strong>de</strong>nne kvalitetsform, heraf 60 pct. for ty-<br />

mi nanskriminalitet.<br />

ven °8 13 P ct for bedragen.<br />

Også bestemmelsen af <strong>de</strong>n tidligere domi- Voldsknminalitet er også her næststørste<br />

nanskriminalitet beror på et skøn. For visse gruppe med 10 pct., heraf 3 pct. med legemsejendomskriminelle<br />

har <strong>de</strong>tte skøn umid<strong>de</strong>l- beskadigelse. Ingen er tidligere dømt for<br />

bart voldt vanskelighe<strong>de</strong>r, men en nærmere manddrab.<br />

un<strong>de</strong>rsøgelse af omfanget af <strong>de</strong> typer ej en- For 8 pct. er sexualkriminaliteten dominedomskriminalitet,<br />

<strong>de</strong>r optræ<strong>de</strong>r i <strong>de</strong> enkelte ren<strong>de</strong>, heraf 2 pct. med voldtægt,<br />

forløb, har givet mulighed for et rimeligt<br />

skøn.<br />

Tabel 6. Mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere dominanskriminalitet<br />

(excl. ikke-tidligere frihedsberøve<strong>de</strong>).<br />

abs. pct.<br />

1. Voldsknminalitet.<br />

1.1. Legemsbeskadigelse (§ 245 m.m.) 2 1 ) 3,3<br />

1.2. An<strong>de</strong>n vold (§ 244 m.m.) 4 6,5<br />

~I alt 77 6 9^8<br />

2. Brandstiftelse.<br />

§ 181 1 1,6<br />

I alt 77 1 ~Mi<br />

3. Sexualkriminalitet.<br />

3.1. voldtægt<br />

kvin<strong>de</strong>r 15 år eller <strong>de</strong>rover 1 1,6<br />

3.2. an<strong>de</strong>t end samleje<br />

3.3. beføling<br />

3.3.1. overfor piger I 2 ) 1,6<br />

3.3.2. overfor drenge 2 3 ) 3,4<br />

3.3.3. An<strong>de</strong>t overfor voksne I 4 ) 1,6<br />

I alt 7 77 5 §72<br />

4. Ejendomskriminalitet.<br />

4.1. Røveri<br />

bank- og postrøveri 1 1,6<br />

an<strong>de</strong>t røveri 1 1,6<br />

4.2. Bedrageri 8 13,1<br />

4.3. Dokumentfalsk 1 1,6<br />

4.4. Indbrudstyveri 30 49,3<br />

4.5. An<strong>de</strong>t tyveri 7 11,5<br />

lait 7 77 4SI 78/7<br />

5. An<strong>de</strong>n kriminalitet.<br />

An<strong>de</strong>n straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse I 5 ) 1,6<br />

I alt 77 77 61 9979"<br />

x ) Heraf ingen med dø<strong>de</strong>n til følge.<br />

2 ) § 232, beføling.<br />

3 ) Heraf 1 person § 225, jvf. § 222, stk. 1 og 2, og 1 person § 225, jvf. § 222, stk. 1, og § 225, stk. 1, jvf. § 222, stk. 2.<br />

4 ) § 232, blufærdighedskrænkelse.<br />

5 ) En person med tidligere dominanskriminalitet alfonseri.


7. Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere<br />

dominanskriminalitet.<br />

Til anskueliggørelse af forhol<strong>de</strong>t mellem tidligere<br />

og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

opereres <strong>de</strong>r med tre begreber, 1) homologt<br />

recidiv, <strong>de</strong>r omfatter ens tidligere og nuværen<strong>de</strong><br />

kriminalitet, f. eks. indbrudstyveri, 2)<br />

an<strong>de</strong>t li gear tet recidiv, <strong>de</strong>r omfatter recidiv<br />

in<strong>de</strong>n for samme kriminalitetsgruppe, f. eks.<br />

ved voldskriminalitet tidligere legemsbeskadigelse<br />

nu manddrab og 3) uligeartet recidiv,<br />

d. v. s. forskellig tidligere og nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet. Af tabel 7 fremgår<br />

<strong>de</strong>t, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>n tidligerer og nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet for<strong>de</strong>ler sig.<br />

Det er karakteristisk for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, at<br />

<strong>de</strong>r er stor overensstemmelse mellem <strong>de</strong>n<br />

tidligere og <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

Kun 4 af 65 er ikke tidligere idømt frihedsberøvelse<br />

(<strong>de</strong>r bortses fra evt. hæftedomme).<br />

Af <strong>de</strong> 3, <strong>de</strong>r er indsat for manddrab eller<br />

forsøg herpå, er 1 ikke dømt tidligere. Ho<br />

mologt recidiv forekommer ikke, men <strong>de</strong> 2<br />

øvrige er tidligere dømt for henholdsvis 1e<br />

gemsbeskadigelse og an<strong>de</strong>n vold, d. v. s.<br />

an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet.<br />

Den ene person, <strong>de</strong>r er indsat for legemsbeskadigelse,<br />

er recidiveret homologt.<br />

Seks er indsat for an<strong>de</strong>n voldskriminalitet.<br />

Heraf er 1 ikke dømt tidligere. 1 er recidiveret<br />

homologt, mens 1 tidligere er dømt<br />

for »an<strong>de</strong>t røveri«, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse<br />

må betegnes som an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet<br />

(eks. 10). Af <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong> 3 er 1 tidligere<br />

dømt for indbrudstyveri, 2 for an<strong>de</strong>t tyveri.<br />

Af <strong>de</strong> 10, <strong>de</strong>r er indsat for voldskriminalitet,<br />

er 2 ikke dømt tidligere. Af <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong><br />

8 er 2 recidiveret homologt, 3 til<br />

an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet og 3 til uligeartet<br />

kriminalitet.<br />

Den ene af <strong>de</strong> 3 brandstiftere, har ikke<br />

været dømt før. Af <strong>de</strong> 2 andre er <strong>de</strong>n ene recidiveret<br />

homologt, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n er tidligere<br />

dømt for »an<strong>de</strong>t tyveri«.<br />

200<br />

Af <strong>de</strong> 3, <strong>de</strong>r er indsat for voldtægt, er <strong>de</strong>n<br />

ene recidiveret homologt, mens <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

tidligere er dømt for bedrageri, <strong>de</strong>n tredie<br />

for »an<strong>de</strong>n straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse«.<br />

To er indsat for uterlighed overfor piger.<br />

Den ene er ikke dømt tidligere, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n er<br />

recidiveret homologt.<br />

De 2, <strong>de</strong>r er indsat for uterlighed overfor<br />

drenge, er begge recidiveret homologt.<br />

Af <strong>de</strong> 7, <strong>de</strong>r er indsat for sexualkriminalitet,<br />

er såle<strong>de</strong>s 1 ikke dømt tidligere. Af <strong>de</strong><br />

øvrige 6 er 4 recidiveret homologt, mens 2<br />

tidligere er dømt for uligeartet kriminalitet.<br />

Fem er indsat for røveri. Heraf er 1 recidiveret<br />

homologt. En er tidligere dømt for<br />

»an<strong>de</strong>n vold«, 2 for indbrudstyveri, 1 for<br />

»an<strong>de</strong>t tyveri«, i alle 4 tilfæl<strong>de</strong> for an<strong>de</strong>n ligeartet<br />

kriminalitet.<br />

Seks er indsat for bedrageri. Heraf er 5 recidiveret<br />

homologt, mens 1 tidligere er dømt<br />

for indbrudstyveri.<br />

Fire er indsat for dokumentfalsk. Heraf er<br />

<strong>de</strong>n ene recidiveret homologt, mens 2 tidligere<br />

er dømt for indbrudsstyveri, 1 for<br />

»an<strong>de</strong>t tyveri«, altså an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet.<br />

Syvogtyve er indsat for indbrudstyveri.<br />

Heraf er 24 recidiveret homologt. Af <strong>de</strong> resteren<strong>de</strong><br />

3 er 1 tidligere dømt for »an<strong>de</strong>t tyveri«<br />

, 1 for bedrageri og 1 for »an<strong>de</strong>n vold«,<br />

d. v. s. an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet i to tilfæl<strong>de</strong><br />

og uligeartet i ét tilfæl<strong>de</strong>.<br />

En<strong>de</strong>lig er 3 indsat for »an<strong>de</strong>t tyveri«.<br />

Heraf er 1 recidiveret homologt, mens 1 tidligere<br />

er dømt for bedrageri og 1 for uterlighed<br />

overfor voksne.<br />

Af <strong>de</strong> 61 recidivister er såle<strong>de</strong>s 39 recidiveret<br />

homologt, mens 14 tidligere er dømt<br />

for an<strong>de</strong>n ligeartet kriminalitet. Kun 8 er<br />

tidligere dømt for uligeartet kriminalitet, se<br />

tabel 8 a.<br />

Det er navnlig indsatte med ejendomskriminalitet<br />

som nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet,<br />

<strong>de</strong>r recidiverer homologt. Af 45 ejendomskriminelle<br />

er såle<strong>de</strong>s 93 pct. recidiveret<br />

homologt mod 56 pct. af <strong>de</strong> øvrige, se tabel


8. Tidligere sanktioner.<br />

Som tidligere nævnt har kun 4 af <strong>de</strong> 65 ikke<br />

tidligere været frihedsberøvet. Der er herved<br />

set bort fra hæftedomme, me<strong>de</strong>ns admi-<br />

nistrativ genindsættelse (ved fængselsnævnet)<br />

i ungdomsfængsel og arbejdshus samt<br />

administrativ genindsættelse (ved justitsministeriet)<br />

i fængsel og særfængsel er medta-


get un<strong>de</strong>r antallet af sanktioner. Tiltalefrafald<br />

mod tilbageførsel til ungdomsfængsel og<br />

arbejdshus efter ofte omfatten<strong>de</strong> kriminalitet<br />

un<strong>de</strong>r undvigelse er ligele<strong>de</strong>s medtaget.<br />

Af <strong>de</strong> 61 har 90 pct. mindst 3 tidligere<br />

sanktioner. Mediantallet er 6 tidligere sanktioner,<br />

se tabel 9.<br />

Også her er forskellen på ejendomskrimi-<br />

203<br />

nelle og <strong>de</strong> øvrige stor, i<strong>de</strong>t mediantallet for<br />

<strong>de</strong> øvrige er 3 tidligere sanktioner mod 6 hos<br />

<strong>de</strong> ejendomskriminelle.<br />

Man har altså i meget bety<strong>de</strong>ligt omfang<br />

forsøgt virkningen af andre sanktioner, førend<br />

dom til forvaring er anvendt.<br />

Der kan være grund til at se på, hvilke<br />

sanktioner <strong>de</strong>r har været anvendt.


8. 2. Tidligere fængsel.<br />

Kun 13 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

forvare<strong>de</strong> har ikke været idømt fængsel. Mediantallet<br />

er 3 tidligere fængselsdomme. Dog<br />

har kun halv<strong>de</strong>len af gruppen »an<strong>de</strong>t« haft<br />

204<br />

mere end 1 fængselsdom, mens mediantallet<br />

for <strong>de</strong> ejendomskriminelle er 4. Mere end en<br />

fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l af disse har haft mindst 6 fængselsdomme,<br />

mere end 11 pct. har haft mindst 10<br />

fængselsdomme.


205<br />

Tabel 13. Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter tidligere<br />

antal domme og resolutioner til arbejdshus og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> kasuistik<br />

synes gentagne undvigelser at have spillet<br />

en rolle i mere end halv<strong>de</strong>len af tilfæl<strong>de</strong>ne.<br />

I <strong>de</strong> 8 tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n tale om<br />

en bety<strong>de</strong>lig skærpelse af kriminalitetens<br />

alvor og omfang. I <strong>de</strong> øvrige tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r<br />

tale om homologt recidiv. Nummereringen<br />

henviser til bilag 1 og 2.<br />

Eks. 23. Efter arbejdshus u<strong>de</strong>n held anbragt i helbre<strong>de</strong>lsesanstalt<br />

for drankere. Forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab.<br />

Henført un<strong>de</strong>r § 17 ved flere mental erklæringer,<br />

men først idømt forvaring, da kriminaliteten<br />

ændres fra indbrudstyveri til røveri.<br />

Eks. 24. Oprin<strong>de</strong>ligt idømt arbejdshus bl. a. på<br />

grund af alkoholisme. Undveg 3 gange. Ved fornyet<br />

mentalobservation konstatere<strong>de</strong>s epilepsi. Da<br />

han <strong>de</strong>refter begik røveri, idømtes han forvaring.<br />

Eks. 28. Oprin<strong>de</strong>ligt idømt arbejdshus bl. a. på<br />

grund af langvarig spiritusmisbrug. Efter prøveløsla<strong>de</strong>lse<br />

begik han bedragerier og dokumentfalsk i<br />

53 tilfæl<strong>de</strong> med et udbytte på 13.500 kr. Henførtes<br />

un<strong>de</strong>r § 17. Det fremgår af dommen, at tiltalte har<br />

anset sig for at være syg og har udtrykt ønske om<br />

en reaktion, <strong>de</strong>r giver mulighed for lægelig behandling,<br />

hvilken mulighed han ikke fin<strong>de</strong>r foreligger<br />

i arbejdshuset. Ved dommen lag<strong>de</strong>s vægt på<br />

<strong>de</strong> lægelige erklæringer, antallet af tidligere straffe<br />

samt, at <strong>de</strong>r var tale om homologt recidiv.<br />

Eks. 32. Idømt arbejdshus bl. a. på grund af spiritusmisbrug.<br />

Efter 3 undvigelser og 1 u<strong>de</strong>blivelse<br />

fremhæve<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t, at hans kriminalitet i<br />

<strong>de</strong> sidste fem år hav<strong>de</strong> været tæt, og at strafafsoning<br />

bå<strong>de</strong> i fængsel og arbejdshus ikke hav<strong>de</strong><br />

været i stand til at afhol<strong>de</strong> ham fra fortsat kriminalitet.<br />

Flertallet anbefale<strong>de</strong> forvaring, men ét<br />

medlem dissentiere<strong>de</strong> for særfængsel. Efter dom til<br />

og prøveløsla<strong>de</strong>lse fra særfængsel idømtes han forvaring<br />

for dokumentfalsk m. m., udbytte 2.565 kr.<br />

Retten henviste til homologt recidiv, til at særfængsel<br />

hav<strong>de</strong> været forsøgt, samt til retslægerå<strong>de</strong>ts<br />

erklæring. Ved Østre landsret dissentiere<strong>de</strong> ét<br />

medlem.<br />

Eks. 35. Undveg 2 gange, men fik ny dom til arbejdshus.<br />

Undveg påny og forklare<strong>de</strong>, at han var<br />

undveget for at få dom til forvaring, fordi han ønske<strong>de</strong><br />

psykiatrisk behandling. Efter genindsættelse<br />

og prøveløsla<strong>de</strong>lse udtalte retslægerå<strong>de</strong>t, at han<br />

»som forhol<strong>de</strong>ne har udviklet sig« ikke længere<br />

kan betegnes som strafegnet. Efter dom til fængsel<br />

i 2 år for 5 forhold (tyveri og bedrageri) idømt<br />

forvaring for tyveri (4 forhold) og dokumentfalsk<br />

i 49 tilfæl<strong>de</strong> med et udbytte på ca. 15.000 kr.<br />

Eks. 39. Idømt arbejdshus 1955 efter erklæring fra<br />

retslægerå<strong>de</strong>t, hvorefter <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke<br />

kunne henføres un<strong>de</strong>r § 17. Efter 7 undvigelser og<br />

1 u<strong>de</strong>blivelse fandt retslægerå<strong>de</strong>t, at strafegnethe<strong>de</strong>n<br />

var y<strong>de</strong>rst tvivlsom, at genindsættelse i arbejdshus<br />

var nytteløst, og at forvaring måtte anbefales<br />

ud fra et lægeligt-behandlingsmæssigt synspunkt.<br />

Derefter idømt forvaring for 1 tilfæl<strong>de</strong> af<br />

tyveri, udbytte 20 kr., og 1 indbrudstyveri, udbytte<br />

2.500 kr.<br />

Eks. 43. Oprin<strong>de</strong>ligt betegnet som åndssvag i lettere<br />

grad, <strong>de</strong>refter som svagt begavet. Intet alkoholproblem.<br />

Idømt arbejdshus for indbrud (udbytte<br />

300 kr.). Undveg 6 gange og u<strong>de</strong>blev 1 gang.<br />

Derefter idømt forvaring for indbrudstyveri i 28<br />

tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 7.500 kr.<br />

Eks. 49. Idømt arbejdshus for indbrudstyveri i 34<br />

tilfæl<strong>de</strong>. Undveg 4 gange. Betegne<strong>de</strong>s af retslægerå<strong>de</strong>t<br />

som præget af sin lange kriminelle tilværelse<br />

og svigten<strong>de</strong> tilknytning til <strong>de</strong>t normale samfund.<br />

Hans strafegnethed måtte efterhån<strong>de</strong>n betegnes<br />

som sær<strong>de</strong>les tvivlsom. Idømt forvaring for tyveri i<br />

34 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 15.700 kr.<br />

Eks. 52. Idømt arbejdshus efter fem straffe til ungdomsfængsel<br />

og almin<strong>de</strong>ligt fængsel. Undveg 2<br />

gange. Begik indbrudstyveri i 10 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte<br />

20.500 kr. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong> forvaring. Ved<br />

un<strong>de</strong>rretten idømt særfængsel i 2 år 6 mdr. Stadfæstet<br />

ved Vestre landsret. Af højesteret ændret til<br />

forvaring. En dommer dissentiere<strong>de</strong> for stadfæstelse<br />

af Vestre landsrets dom, særfængsel i 2 år og<br />

6 måne<strong>de</strong>r.<br />

Eks. 58. 3 gange ungdomsfængsel, 1 gang fængsel.<br />

Derefter særfængsel, skønt retslægerå<strong>de</strong>t frarå-


<strong>de</strong><strong>de</strong>. Efter y<strong>de</strong>rligere 2 gange almin<strong>de</strong>ligt fængsel<br />

idømt arbejdshus for indbrud i guldsme<strong>de</strong>forretning<br />

(udbytte 25.000 kr.). Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> erklære<strong>de</strong><br />

sig enig i anklagemyndighe<strong>de</strong>ns påstand om<br />

indsættelse i arbejdshus. Undveg da han ikke<br />

fandt, at arbejdshuset svare<strong>de</strong> til hans forventninger<br />

og begik indbrudstyveri i 6 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte<br />

73.000 kr. Af retslægerå<strong>de</strong>t betegnet som strafuegnet.<br />

Ved un<strong>de</strong>rretten idømt særfængsel i 2 år 6<br />

mdr. Ved Østre landsret ændret til forvaring. Undveg<br />

også fra forvaringen.<br />

Eks. 65. 1965 idømt arbejdshus, skønt retslægerå<strong>de</strong>t<br />

var betænkelig ved placering i <strong>de</strong>t mere åbne<br />

arbejdshus. U<strong>de</strong>blev 1 gang og undveg 1 gang.<br />

Ifølge overlægen ved fængselsvæsenets psykiatriske<br />

observationsaf<strong>de</strong>ling måtte <strong>de</strong>t anses for en<br />

fejlplacering, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> været anbragt<br />

i arbejdshus, »hvor forhol<strong>de</strong>ne er sådanne, at<br />

<strong>de</strong>t på mange må<strong>de</strong>r kan udløse hans sensitive reaktioner«.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte <strong>de</strong>refter, at <strong>de</strong>t<br />

»uanset at <strong>de</strong>r ikke forelå nyere lægelige oplysninger«<br />

ville være af <strong>de</strong>n opfattelse, at han nu ikke<br />

længere kunne anses for egnet til påvirkning gennem<br />

straf. Ved un<strong>de</strong>rretten for 4 tyverier med et<br />

udbytte på 16.500 kr. idømt særfængsel i 3 år.<br />

Ved Østre landsret ændret til forvaring.<br />

9. Recidivhastighe<strong>de</strong>n.<br />

En <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> mentalerklæringer, <strong>de</strong>r er afgivet<br />

i sagerne, peger på hurtigt recidiv - navnlig<br />

efter anbringelse i særfængsel - som en<br />

af <strong>de</strong> faktorer, <strong>de</strong>r taler for anbringelse i forvaring.<br />

Desværre har man ikke tidligt nok, d. v. s.<br />

ved indsamlingen af <strong>de</strong> oplysninger, <strong>de</strong>r ligger<br />

til grund for udarbej<strong>de</strong>lsen af levnedsløbene,<br />

været opmærksom på <strong>de</strong>nne faktor.<br />

206<br />

Det har <strong>de</strong>rfor ikke senere været muligt at<br />

registrere recidivhastighe<strong>de</strong>n i sædvanlig<br />

forstand, d. v. s. <strong>de</strong>n tid, <strong>de</strong>r forløber fra løsla<strong>de</strong>lsen<br />

til første nye kriminelle handling.<br />

Recidivhastighe<strong>de</strong>n er såle<strong>de</strong>s høj, hvor <strong>de</strong>n<br />

kriminalitetsfri perio<strong>de</strong> er kort, og lav, hvor<br />

<strong>de</strong>nne er lang.<br />

I ste<strong>de</strong>t har man registreret ti<strong>de</strong>n mellem<br />

løsla<strong>de</strong>lsen og dommen i første instans. Herved<br />

bliver <strong>de</strong>n målte recidivhastighed langt<br />

lavere end <strong>de</strong>n virkelige. Hertil kommer, at<br />

en række faktorer, <strong>de</strong>r trækker retssagen i<br />

langdrag, har forskellig virkning fra sag til<br />

sag. Det drejer sig om faktorer som fuld tilståelse<br />

contra benægtelse, ingen eller flere<br />

medvirken<strong>de</strong> i samme sag, anke eller ikke<br />

anke til højere instans samt mentalobservation<br />

eller undla<strong>de</strong>lse heraf.<br />

Selv om navnlig <strong>de</strong>n sidste faktor synes at<br />

have forskellig indvirkning for ejendomskriminelle<br />

og andre, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n sidstnævnte<br />

gruppe oftere sen<strong>de</strong>s til mentalobservation,<br />

har man alligevel fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt<br />

at medtage <strong>de</strong>tte mangelful<strong>de</strong> redskab som<br />

y<strong>de</strong>rligere en faktor, <strong>de</strong>r adskiller <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

fra <strong>de</strong> øvrige grupper.<br />

Selv med <strong>de</strong> nævnte forbehold in mente<br />

fremgår <strong>de</strong>t klart af tabel 14, at recidivhastighe<strong>de</strong>n<br />

er væsentlig større hos <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

end hos <strong>de</strong> øvrige. Såle<strong>de</strong>s<br />

har 63 pct. af <strong>de</strong>n sidstnævnte gruppe en recidivhastighed<br />

på 12 måne<strong>de</strong>r eller <strong>de</strong>rover,<br />

mens <strong>de</strong>tte kun er tilfæl<strong>de</strong>t for 37 pct. af <strong>de</strong><br />

berigelseskriminelle.


10. Al<strong>de</strong>r ved første anbringelse på døgninstitution.<br />

To tredie<strong>de</strong>le af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> har været anbragt<br />

på døgninstitutioner un<strong>de</strong>r børneforsorgen,<br />

<strong>de</strong>n ene tredie<strong>de</strong>l in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t tien<strong>de</strong><br />

år, <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n tredie<strong>de</strong>l i al<strong>de</strong>ren 10-14 år.<br />

Også her er <strong>de</strong> ejendomskriminelle mere be-<br />

11. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>.<br />

I tabel 16 bringes en summarisk oversigt<br />

over værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> - for brandstifterne<br />

<strong>de</strong>n forvoldte ska<strong>de</strong> - såle<strong>de</strong>s som<br />

<strong>de</strong>n er opgjort ved dommen i sidste instans.<br />

Opgørelsen omfatter ikke blot dominanskriminaliteten,<br />

men samtlige forhold i dommen.<br />

Der er ikke taget hensyn til, om ska<strong>de</strong>lidte<br />

har fået effekterne helt eller <strong>de</strong>lvis tilbage,<br />

eller om <strong>de</strong>r er betalt erstatning. Der er heller<br />

ikke taget hensyn til lovovertræ<strong>de</strong>rens<br />

faktiske udbytte, men alene til værdien af<br />

<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>tte er opgjort i<br />

dommen. Tabellen omfatter kun <strong>de</strong> 45 ejendomskriminelle<br />

og <strong>de</strong> 3 brandstiftere.<br />

Der henvises <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n til bilag 1 og 2.<br />

For 40 pct. af <strong>de</strong> domfældte er <strong>de</strong>r tale<br />

om beløb un<strong>de</strong>r 10.000 kr. 35 pct. ligger<br />

207<br />

laste<strong>de</strong> (71 pct. anbragte) end <strong>de</strong> øvrige (60<br />

pct.). Til gengæld er forholdsvis mange af<br />

<strong>de</strong> øvrige (25 pct.) anbragt meget tidligt.<br />

Der er ikke skelnet mellem grun<strong>de</strong>ne til anbringelse,<br />

henholdsvis »egne forhold« og<br />

»forhold i hjemmet«.<br />

mellem 10.000 kr. og 25.000 kr. 25 pct. ligger<br />

på 25.000 kr. og <strong>de</strong>rover.<br />

Det er bemærkelsesværdigt, at 7 personer<br />

(15 pct.) er indsat i forvaring for lovovertræ<strong>de</strong>lser,<br />

hvor værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> lå<br />

un<strong>de</strong>r 1.000 kr. Da kriminalitet af <strong>de</strong>tte omfang<br />

næppe i sig selv kan siges at true samfun<strong>de</strong>ts<br />

retssikkerhed, må andre faktorer<br />

have begrun<strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r alligevel ansås at foreligge<br />

en sådan trussel, se herom pkt. 18.<br />

Sammenfatning.<br />

I 12 tilfæl<strong>de</strong> (25 pct.) er værdien af <strong>de</strong>t<br />

tilegne<strong>de</strong> af overskueligt omfang, d. v. s. i<br />

områ<strong>de</strong>t mellem 2.500 kr. og 10.000 kr.,<br />

værdier <strong>de</strong>r alt an<strong>de</strong>t lige giver forholdsvis<br />

korte tidsbestemte domme.<br />

4 af 5 røverier ligger un<strong>de</strong>r 1.000 kr.


Af 27 indbrudstyve har 19 d. v. s. 70 pet.<br />

hentet værdierne i forretningslokaler. Det er<br />

også her, <strong>de</strong> store værdier hentes (7 af 8 tilfæl<strong>de</strong><br />

over 25.000 kr.) Kun 7 hente<strong>de</strong> vær-<br />

12. Mentalerklæringer.<br />

For samtlige domfældte forvare<strong>de</strong> foreligger<br />

<strong>de</strong>r mentalerklæringer varieren<strong>de</strong> i antal fra<br />

2 til 10 eller flere. Mediantallet er 5 erklæringer.<br />

Der er her medtaget samtlige mentalerklæringer<br />

afgivet efter <strong>de</strong>t fyldte 15. år,<br />

d. v.s. ikke blot retlige erklæringer afgivet<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med en straffesag, men også<br />

udtalelser fra psykiatere tilknyttet ungdomshjem<br />

o. 1. Enkelte korte - og i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse<br />

intetsigen<strong>de</strong> - erklæringer i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med udskrivning fra psykiatrisk af<strong>de</strong>ling<br />

209<br />

dierne i villaer, lejlighe<strong>de</strong>r eller sommerhuse,<br />

og kun i 1 af disse tilfæl<strong>de</strong> oversteg<br />

værdierne 25.000 kr.<br />

eller statshospital efter for eksempel selvmordsforsøg<br />

og kortere frivillige indlæggelser<br />

- er ikke medtaget. Der er, ligesom i opgørelserne<br />

over retlige mentalerklæringer,<br />

ikke medtaget erklæringer afgivet af overlægen<br />

ved fængselsvæsenets psykiatriske observationsaf<strong>de</strong>ling<br />

eller overlægerne ved forvaringsanstalterne<br />

og særfængslerne.<br />

Også her er forskellen på <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

og <strong>de</strong> øvrige bety<strong>de</strong>lig, i<strong>de</strong>t 73 pct.<br />

af <strong>de</strong> ejendomskriminelle har mere end 4 erklæringer,<br />

mens <strong>de</strong>tte kun er tilfæl<strong>de</strong>t for 35<br />

pct. af <strong>de</strong> øvrige, se tabel 18.


13. Mentalerklæringernes udtalelse om<br />

manglen<strong>de</strong> egnethed til påvirkning gennem<br />

straf.<br />

Hvor <strong>de</strong>r foreligger erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t,<br />

er <strong>de</strong>r set bort fra erklæringer fra klinikker,<br />

hospitaler og embedslæger, når disse er<br />

afgivet umid<strong>de</strong>lbart forud for retslægerå<strong>de</strong>ts.<br />

Foreligger <strong>de</strong>r ikke erklæring fra retslægerå<strong>de</strong>t,<br />

men fra klinik eller hospital, er<br />

<strong>de</strong>r tilsvaren<strong>de</strong> set bort fra erklæringer fra<br />

embedslæger. Der er såle<strong>de</strong>s alene medregnet<br />

og lagt vægt på erklæringerne i »sidste<br />

instans«.<br />

20 pct. af <strong>de</strong> 65 domfældte forvare<strong>de</strong> blev<br />

anset for uegne<strong>de</strong> til påvirkning gennem<br />

straf eller tvivlsomt strafegne<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> ved<br />

første mentalerklæring »i sidste instans«.<br />

Om disse 13 personer se endvi<strong>de</strong>re note 1)<br />

og 2) til tabel 20 og f. f.<br />

For 34 pct. kræve<strong>de</strong>s 2 mentalerklæringer<br />

»i sidste instans«, før <strong>de</strong>r blev afgivet erklæ-<br />

210<br />

ring om strafuegnet/tvivlsom, for 29 pct.<br />

mindst 3 erklæringer, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

blev erklæret for strafuegne<strong>de</strong> eller tvivlsomt<br />

strafegne<strong>de</strong>.<br />

Forskellen mellem ejendomskriminelle og<br />

øvrige er meget bety<strong>de</strong>lig, i<strong>de</strong>t 40 pct. af <strong>de</strong><br />

øvrige mod kun 11 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

betegnes som strafuegne<strong>de</strong> eller<br />

tvivlsomt strafegne<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> ved første<br />

mentalerklæring. Allere<strong>de</strong> ved an<strong>de</strong>n mentalerklæring<br />

er 80 pct. af <strong>de</strong> øvrige anset som<br />

strafuegne<strong>de</strong> eller tvivlsomt strafegne<strong>de</strong> mod<br />

kun 42 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle. 38<br />

pct. af disse blev først efter mindst 4 erklæringer<br />

anset som strafuegne<strong>de</strong> eller tvivlsomt<br />

strafegne<strong>de</strong>. Se tabel 19.<br />

Retspsykiateme har såle<strong>de</strong>s været væsentlig<br />

mere tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med at anven<strong>de</strong> betegnelsen<br />

strafuegnet over for ejendomskriminelle<br />

end over for personer med an<strong>de</strong>n<br />

kriminalitet.


14. Antal sanktioner forud for første erklæring<br />

om strafuegnethed.<br />

Kun 7,5 pct. hav<strong>de</strong> ikke været idømt frihedsberøvelse<br />

forud for <strong>de</strong>t tidspunkt, da <strong>de</strong><br />

første gang blev erklæret uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />

gennem straf. Dette var dog tilfæl<strong>de</strong>t<br />

for 14,3 pct. af <strong>de</strong> øvrige mod kun 5,1 pct.<br />

af <strong>de</strong> ejendomskriminelle. Kun 35,6 pct. af<br />

<strong>de</strong> øvrige hav<strong>de</strong> 4 eller flere tidligere sanktioner,<br />

mens <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t hos 79,4 pct.<br />

af <strong>de</strong> ejendomskriminelle. Hos <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

har 61,5 pct. mindst 5 tidligere<br />

sanktioner mod kun 21,3 pct. hos <strong>de</strong> øvrige.<br />

15. Antal erklæringer om strafuegnethed<br />

forud for første dom til forvaring.<br />

For 15 pct. gæl<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> ikke på noget tidspunkt<br />

er blevet erklæret for uegne<strong>de</strong> til påvirkning<br />

gennem straf (men nok tvivlsomt<br />

211<br />

x li af <strong>de</strong> ejendomskriminelle hav<strong>de</strong> 8 eller<br />

flere tidligere sanktioner. 7,7 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

hav<strong>de</strong> endog 14 tidligere<br />

sanktioner.<br />

<strong>Krim</strong>inalitetens art synes såle<strong>de</strong>s at spille<br />

en væsentlig rolle for retspsykiaternes skøn<br />

over egnethed til straf, i<strong>de</strong>t man ved ejendomskriminalitet<br />

kræver, at andre sanktionsformer<br />

har været anvendt i bety<strong>de</strong>ligt<br />

omfang, førend <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> anses for<br />

strafuegnet, mens <strong>de</strong>tte ikke er tilfæl<strong>de</strong>t ved<br />

an<strong>de</strong>n kriminalitet.<br />

straf egne<strong>de</strong>, se kommentaren til tabel 20).<br />

50 pct. fik dom til forvaring efter en erklæring<br />

om strafuegnethed, mens <strong>de</strong>r for 35 pct.<br />

kræve<strong>de</strong>s to, tre ell. endog fire erklæringer.<br />

Se tabel 21.


Det kan såle<strong>de</strong>s fastslås, at dommerne ved<br />

afgørelse af spørgsmålet om afsigelse af dom<br />

212<br />

til forvaring i bety<strong>de</strong>ligt omfang lægger vægt<br />

på andre faktorer end mentalerklæringen.<br />

Tabel 21. Mænd indsat første gang i,forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter antallet af retlige mentalerklæringer<br />

»/ sidste instans«, hvori <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er betegnet som strafuegne<strong>de</strong>, og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

16. Sidste mentalerklærings udsagn om farlighed<br />

og risiko for recidiv.<br />

Kun i tre tilfæl<strong>de</strong>, to med voldskriminalitet<br />

(eks. 3 og 9) og en med dominanskriminalitet<br />

indbrudstyveri (eks. 56), fremgår <strong>de</strong>t af<br />

mentalerklæringerne (»i sidste instans«), at<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> fremby<strong>de</strong>r fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />

I y<strong>de</strong>rligere to tilfæl<strong>de</strong> tales om<br />

ikke ringe fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n, nemlig<br />

for en person med dominanskriminalitet<br />

vold (eks. 8) og en person med dominanskriminalitet<br />

bankrøveri (eks. 25). / <strong>de</strong> øvrige<br />

60 tilfæl<strong>de</strong> udtaler mentalerklæringen »i sidste<br />

instans« sig ikke om farlighed.<br />

I 55 af 65 tilfæl<strong>de</strong> taler sidste mentalerklæring<br />

<strong>de</strong>rimod om nærliggen<strong>de</strong> risiko for<br />

ligeartet recidiv eller om en ikke helt ringe<br />

risiko for ligeartet recidiv.<br />

Tabel 22. Mænd indsat første gang i forvaring 1967-1969 for<strong>de</strong>lt efter udtalelser i mentalerklæring »i sidste<br />

instans« om nærliggen<strong>de</strong> fare for ligeartet recidiv og ikke helt ringe risiko for ligeartet recidiv<br />

og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.


17. Sidste mentaierklærings udsagn om misbrug<br />

af medicin, narkotika eller alkohol.<br />

Mentalerklæringerne »i sidste instans« udtaler<br />

sig i en række tilfæl<strong>de</strong> om misbrug af medicin,<br />

narkotika (retslægerå<strong>de</strong>ts egen terminologi)<br />

eller alkohol.<br />

Medicin- eller narkotikamisbrug forekommer<br />

hos 8 pct. af alle ejendomskriminelle.<br />

Misbrug af hash forekommer ikke.<br />

Alkoholmisbrug forekommer hos 37 pct.<br />

Heraf er 9 pct. betegnet som forfaldne til<br />

drukkenskab. Se endvi<strong>de</strong>re bilag 2.<br />

Der er i alle tilfæl<strong>de</strong> anvendt vur<strong>de</strong>ringer<br />

i seneste mentalerklæring »i sidste instans«.<br />

18. Sammenfatning.<br />

1 bilaget er optaget en kasuistisk beskrivelse<br />

af dominanskriminaliteten m. m. ved indsættelsen<br />

hos samtlige 65 forvare<strong>de</strong>.<br />

I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> skal <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>tte grundlag<br />

gøres et forsøg på at fremdrage faktorer, <strong>de</strong>r<br />

navnlig synes at have haft betydning for <strong>de</strong><br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s anbringelse i forvaring.<br />

I eksemplerne 1-4 synes allere<strong>de</strong> kriminalitetens<br />

art og farlighed (manddrab og legemsbeskadigelse)<br />

at kunne begrun<strong>de</strong> anbringelse<br />

i forvaring. Hertil kommer i eksemplerne<br />

2, 3 og 4 misbrug af alkohol og/<br />

eller medicin.<br />

213<br />

<strong>Krim</strong>inalitetens farlighed for andres liv og<br />

helbred er ligele<strong>de</strong>s fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i eksemplerne<br />

5-8 (an<strong>de</strong>n vold). Desu<strong>de</strong>n foreligger<br />

alkoholmisbrug i eksemplerne 5 og 7.<br />

I eksempel 9 er <strong>de</strong>r - foru<strong>de</strong>n om ret alvorlige<br />

trusler - tale om hurtigt homologt recidiv<br />

til voldskriminalitet, ligesom <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

led af epilepsi.<br />

I eksempel 10 synes kriminaliteten ikke at<br />

adskille sig afgøren<strong>de</strong> fra megen an<strong>de</strong>n voldskriminalitet.<br />

<strong>Krim</strong>inaliteten var imidlertid<br />

begået un<strong>de</strong>r undvigelse, og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

hav<strong>de</strong> også iøvrigt vist stor recidivhastighed.<br />

Såvel ungdomsfængsel som særfængsel var<br />

tidligere anvendt forgæves, særfængsel såle<strong>de</strong>s<br />

4 gange.<br />

I eksemplerne 11-13 var <strong>de</strong>r vel ikke tale<br />

om brandstiftelse, <strong>de</strong>r udsatte andres liv for<br />

fare, men i eksemplerne 11 og 13 var ska<strong>de</strong>rne<br />

bety<strong>de</strong>lige. I eksempel 12 var <strong>de</strong>r tale<br />

om homologt recidiv.<br />

I eksemplerne 14-16 var kriminaliteten<br />

(voldtægt) i sig selv af bety<strong>de</strong>lig grovhed og<br />

farlighed. I eksempel 15 forelå homologt recidiv,<br />

i eksempel 16 var <strong>de</strong>n ene overfaldne i<br />

livsfare.<br />

I eksemplerne 17-20 (an<strong>de</strong>n sexualkriminalitet)<br />

var <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod ikke tale om umid<strong>de</strong>lbar<br />

fare for <strong>de</strong> krænke<strong>de</strong>s liv og helbred.<br />

I eksempel 17 var <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke


tidligere straffet. Betegne<strong>de</strong>s som vænnet til<br />

perverse tilfredsstillelsesformer. Meldte sig<br />

selv til politiet. Syntes at have et subjektivt<br />

behandlingsbehov.<br />

I eksempel 18 forelå homologt recidiv for<br />

tredie gang. Gennemgik kastration.<br />

I eksemplerne 19 og 20 forelå homologt<br />

recidiv for henholdsvis tredie og femte gang.<br />

Af <strong>de</strong> fem røvere (eksemplerne 21-25)<br />

hav<strong>de</strong> kun eksempel 25 et udbytte på mere<br />

end 10.000 kr. I eksempel 21 forelå imidlertid<br />

grov vold samt homologt recidiv efter<br />

undvigelse. I eksempel 22 forelå trussel med<br />

oversavet jagtgevær samt stor recidivhastighed.<br />

I eksempel 23 var <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidligere<br />

straffet mange gange, ligesom han<br />

hav<strong>de</strong> stor recidivhastighed. I eksempel 24<br />

var domfældte straffet mange gange tidligere,<br />

ligesom <strong>de</strong>r forelå alkoholmisbrug og<br />

epilepsi.<br />

Hos <strong>de</strong> 6 bedragere i eksemplerne 26-31<br />

var udbyttet meget stort i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong><br />

(eksempel 31). Pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> led <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n af<br />

epilepsi. I eksempel 29 var udbyttet over<br />

10.000 kr. Der forelå <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n homologt recidiv<br />

samt alkoholmisbrug.<br />

Også i eksempel 28 var udbyttet over<br />

10.000 kr. Der forelå <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n homologt recidiv<br />

og alkoholmisbrug. I eksemplerne 26<br />

og 27 forelå homologt recidiv, i eksempel 26<br />

<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n stor recidivhastighed. I eksempel<br />

30 var <strong>de</strong>t faktiske udbytte kun 1.500 kr.<br />

Der forelå imidlertid stor recidivhastighed,<br />

og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> blev tidligt erklæret strafuegnet.<br />

Af <strong>de</strong> 4 dokumentfalsknere hav<strong>de</strong> <strong>de</strong> 3<br />

(eksemplerne 33-35) udbytte over 10.000<br />

kr. I eksemplerne 33 og 34 forelå <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />

homologt recidiv, i eksempel 35 mange forstraffe.<br />

I eksempel 32 var udbyttet begrænset.<br />

Den pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var imidlertid undveget<br />

flere gange fra arbejdshus og tidligere straffet<br />

for dokumentfalsk.<br />

For <strong>de</strong> 27 indbrudstyves vedkommen<strong>de</strong><br />

(eksemplerne 36-62) er forskellene i værdien<br />

af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> bemærkelsesværdig,<br />

i<strong>de</strong>t skalaen varierer fra 400 kr. til 143.000<br />

kr. Om <strong>de</strong> 3 un<strong>de</strong>r 1.000 kr. bemærkes, at eksempel<br />

36 var stærkt præget af medicinmisbrug<br />

forårsaget af en alvorlig nyreli<strong>de</strong>lse.<br />

Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte i <strong>de</strong>cember 1964, at<br />

en behandling un<strong>de</strong>r hospitalsmæssige former<br />

måtte forekomme mere hensigtsmæssig,<br />

214<br />

hvorfor man tilrå<strong>de</strong><strong>de</strong> dom til anbringelse<br />

på hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Efter y<strong>de</strong>rligere<br />

2 domme til særfængsel idømtes han forvaring.<br />

Forud for <strong>de</strong>nne dom anbefale<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t<br />

anbringelse i forvaringsanstalt,<br />

da <strong>de</strong>r var bety<strong>de</strong>lig risiko for ligeartet recidiv.<br />

Også i eksempel 37 forelå <strong>de</strong>r langvarigt<br />

medicinmisbrug, ligesom <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

hav<strong>de</strong> været straffet mange gange si<strong>de</strong>n<br />

1930.<br />

I eksempel 38 forelå langvarigt alvorligt<br />

alkoholmisbrug, mange forstraffe samt hurtig<br />

recidiv, ligesom retten henviste til »<strong>de</strong>t<br />

ikke ubety<strong>de</strong>lige omfang« af <strong>de</strong>n begåe<strong>de</strong><br />

kriminalitet. Det fandtes <strong>de</strong>refter af hensyn<br />

til retssikkerhe<strong>de</strong>n nødvendigt, at <strong>de</strong>r træffes<br />

sikkerhedsforanstaltninger. 2 af rettens<br />

medlemmer dissentiere<strong>de</strong> for stadfæstelse af<br />

un<strong>de</strong>rrretsdommen i henhold til <strong>de</strong>ns<br />

grun<strong>de</strong>. Ved un<strong>de</strong>rretten lød dommen på<br />

særfængsel i 1 år. Det hed i <strong>de</strong>nne dom:<br />

»Uagtet tiltaltes hurtige recidiv og ringe sociale<br />

modstandsdygtighed fin<strong>de</strong>r retten <strong>de</strong>t,<br />

navnlig un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n nu foreliggen<strong>de</strong><br />

kriminalitets omfang og nærmere beskaffenhed<br />

samt til tiltaltes forklaring om forsøg på<br />

tilpasning til samfun<strong>de</strong>t, overvejen<strong>de</strong> betænkeligt<br />

at anse tiltalte for ganske uegnet til<br />

påvirkning gennem straf«.<br />

Bemærkninger til <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> eksempler:<br />

Eks. 39. Genindsættelse i arbejdshus ansås for nytteløs.<br />

Eks. 40. Forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab, medicinmisbrug,<br />

trænger til langvarig psykiatrisk behandling,<br />

hurtigt recidiv.<br />

Eks. 41. Hurtigt recidiv efter 4 ophold i særfængsel,<br />

hvis mulighe<strong>de</strong>r ansås for udtømt.<br />

Eks. 42. Kan efter retslægerå<strong>de</strong>ts opfattelse nu<br />

ikke længere betegnes som egnet til straf, og da<br />

<strong>de</strong>r er nærliggen<strong>de</strong> fare for ligearte<strong>de</strong> handlinger,<br />

anbefaler rå<strong>de</strong>t forvaring.<br />

Eks. 43. Talrige rømninger fra arbejdshus.<br />

Eks. 44. Tidligere flere pengeskabsindbrud, stjal<br />

pistol på politikontor. Nu båret skarpladt pistol<br />

efter undvigelse.<br />

Eks. 45. »Rå<strong>de</strong>t må betragte resultatet af hans ophold<br />

i særfængslet som helt negativt og fin<strong>de</strong>r sin<br />

formodning om, at en tidsbestemt straf ikke kunne<br />

forventes at have korrigeren<strong>de</strong> virkning bekræftet.«<br />

Eks. 46. Bety<strong>de</strong>ligt medicinmisbrug.<br />

Eks. 47. Allere<strong>de</strong> i 1963 af retslægerå<strong>de</strong>t betegnet<br />

som y<strong>de</strong>rst tvivlsomt strafegnet.


Eks. 48. Fremby<strong>de</strong>r nu tegn på en lettere intellektuel<br />

redukton som følge af hovedtraume. Tilstan<strong>de</strong>n<br />

ikke af sindssygelig karakter, men <strong>de</strong>t må antages,<br />

at <strong>de</strong>n y<strong>de</strong>rligere nedsætter hans mulighe<strong>de</strong>r<br />

for retledning ved en tidsbestemt straf.<br />

Eks. 49. Undveget flere gange fra arbejdshuset.<br />

Tidligere dømt for pengeskabstyveri.<br />

Eks. 50. Ikke vist <strong>de</strong>n vente<strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />

interesse for hjælp un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t i særfængslet.<br />

Eks. 51. Ingen.<br />

Eks. 52. Undveg flere gange fra arbejdshus.<br />

Eks. 53. Ingen.<br />

Eks. 54. Ingen.<br />

Eks. 55. Bety<strong>de</strong>ligt medicin- og alkoholmisbrug.<br />

Personlighedsmæssigt stærkt afvigen<strong>de</strong>.<br />

Eks. 56. Da <strong>de</strong>r fortsat består fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n,<br />

og da hans adfærd ikke har kunnet korrigeres<br />

ved straf, anbefaler rå<strong>de</strong>t forvaring.<br />

Eks. 57. Retslægerå<strong>de</strong>t: 4 ophold i særfængsel ses<br />

ikke at have haft syn<strong>de</strong>rlig korrigeren<strong>de</strong> virkning,<br />

og socialt har han ikke kunnet fin<strong>de</strong> fodfæste.<br />

Hurtigt recidiv.<br />

Eks. 58. Undveget fra arbejdshus.<br />

Eks. 59. 1965 anbefale<strong>de</strong> retslægerå<strong>de</strong>t forvaring<br />

ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt, men ville<br />

ikke udtale sig afgøren<strong>de</strong> mod endnu et forsøg<br />

med ungdomsfængsel. I 1967 ansås han ikke længere<br />

for egnet til påvirkning gennem straf.<br />

Eks. 60. Begyndt tidligt, umå<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>nt drikkeri,<br />

dybtliggen<strong>de</strong> psykiske afvigelser. 2 særfængselsdomme<br />

vist sig u<strong>de</strong>n korrigeren<strong>de</strong> virkning.<br />

215<br />

Eks. 61. <strong>Krim</strong>inaliteten massiv og <strong>de</strong> hidtidige<br />

sanktioner ganske u<strong>de</strong>n virkning.<br />

Eks. 62. Perio<strong>de</strong>vis misbrugt alkohol og medicin.<br />

Hurtigt og omfatten<strong>de</strong> recidiv. Uanset at <strong>de</strong>r ikke<br />

forelå aktuelle lægelige - specielt psykiatriske -<br />

oplysninger til belysning af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> mentale<br />

tilstand, anså rå<strong>de</strong>t ham nu for uegnet til fortsatte<br />

forsøg med påvirkning gennem straf.<br />

Om indbrudstyvene bemærkes iøvrigt, at<br />

recidivhastighe<strong>de</strong>n synes at spille en rolle,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> 9 med værdier un<strong>de</strong>r 10.000 kr. gennemsnitlig<br />

recidivere<strong>de</strong> allere<strong>de</strong> efter 6 mdr.<br />

i sidste omgang, mens <strong>de</strong> 18 med værdier på<br />

10.000 kr. eller <strong>de</strong>rover først recidivere<strong>de</strong><br />

efter gennemsnitlig 11 Vi måned.<br />

Eks. 63. Hurtigt recidiv. Af retslægerå<strong>de</strong>t betegnet<br />

som psykopat.<br />

Eks. 64. Hurtigt recidiv. Retslægerå<strong>de</strong>t anbefaler<br />

forvaring, fordi hans selvindsigt og vilje til samarbej<strong>de</strong><br />

efter rå<strong>de</strong>ts skøn er så ringe, at en psykiatrisk<br />

le<strong>de</strong>t personlighedsbehandling ikke vil have<br />

udsigt til at føre til noget resultat in<strong>de</strong>n for et<br />

forud fastlagt begrænset tidsrum.<br />

Eks. 65. Undveget flere gange fra arbejdshus, hvor<br />

rå<strong>de</strong>t anså ham for fejlplaceret. Uanset at <strong>de</strong>r<br />

ikke forelå nyere lægelige oplysninger, var rå<strong>de</strong>t af<br />

<strong>de</strong>n opfattelse, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> nu ikke længere<br />

kunne opfattes som egnet til påvirkning gennem<br />

straf.


216<br />

Un<strong>de</strong>rbilag.<br />

Dominanskriminalitet m. m. ved indsættelse hos samtlige 65 forvare<strong>de</strong>.<br />

1. Voldskriminalitet.<br />

1.1 Manddrab.<br />

Det drejer sig om følgen<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>:<br />

Eks. 1. 21-årig tømrer til<strong>de</strong>lte hustruen 12 knivstik<br />

i halsen og nakkeregionen, angivelig af frygt for<br />

at hun skulle være ham utro, mens han afsone<strong>de</strong><br />

40 dages fængsel, idømt ham for vold (§ 244, stk.<br />

4). Hustruen pådrog sig bl. a. svære koordinationsforstyrrelser<br />

af hæn<strong>de</strong>rne. Forsøg på manddrab.<br />

Eks. 2. 28-årig arbejdsmand fulgte med tilfældig<br />

cafébekendt til <strong>de</strong>nnes hjem. Da <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

forsøgte homoseksuelle tilnærmelser overfor ham,<br />

dræbte han <strong>de</strong>nne med 15 stik med en køkkenkniv.<br />

Tidligere idømt fængsel i 1 år for legemsbeskadigelse<br />

ved at have rettet et knivstik mod sin venin<strong>de</strong>s<br />

fraskilte ægtefælle, <strong>de</strong>r var sagesløs.<br />

Eks. 3. 37-årig arbejdsmand, <strong>de</strong>r efter langvarigt<br />

medicin- og alkoholmisbrug med et stykke rygningstræ<br />

dræbte sin 62-årige mo<strong>de</strong>r. Ledte <strong>de</strong>refter<br />

efter hustruen og børnene, <strong>de</strong>r også skulle have<br />

været »med i himlen«, men fandt <strong>de</strong>m ikke, da <strong>de</strong><br />

hav<strong>de</strong> søgt tilflugt i et nabohus. Var ifølge mentalerklæringen<br />

utilregnelig efter straffelovens § 16 i<br />

gerningsøjeblikket. Ikke tidligere straffet, men ofte<br />

indbragt for slagsmål, beruselse og ga<strong>de</strong>uor<strong>de</strong>n.<br />

1.2. Legemsbeskadigelse.<br />

Kun én forvaret er indsat for legemsbeskadigelse.<br />

Eks. 4. 26-årig arbejdsmand dømt for legemsbeskadigelse<br />

(§ 245, stk. 2) m. m. ved u<strong>de</strong>n anledning at<br />

have overfal<strong>de</strong>t sin 61-årige logi værtin<strong>de</strong> og med et<br />

barberblad tilføjet hen<strong>de</strong> snitsår på håndled (sene<br />

overskåret) og un<strong>de</strong>rarme, samt tilføjet hen<strong>de</strong>s 69årige<br />

ægtefælle, <strong>de</strong>r kom hen<strong>de</strong> til bistand, snitsår<br />

på halsen og un<strong>de</strong>rarme og to knytnæveslag i ansigtet.<br />

Desu<strong>de</strong>n til<strong>de</strong>lt 67-årig naboerske, <strong>de</strong>r ligele<strong>de</strong>s<br />

kom overfaldne til hjælp, snitsår i ansigtet og<br />

på armene. Tidligere 4 gange idømt fængsel for<br />

bl. a. vold, overfald og legemskrænkelse.<br />

1.3. An<strong>de</strong>n vold.<br />

Seks forvare<strong>de</strong> er indsat for an<strong>de</strong>n vold end manddrab<br />

eller legemsbeskadigelse. Røveri er henført<br />

un<strong>de</strong>r ejendomskriminalitet, voldtægt un<strong>de</strong>r sexualkriminalitet.<br />

Eks. 5. 24-årig arbejdsmand trængte i spirituspåvirket<br />

tilstand ind til soven<strong>de</strong> 18-årig kvin<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r aldrig<br />

hav<strong>de</strong> set ham før. Slog hen<strong>de</strong> flere gange i<br />

hove<strong>de</strong>t med murbrok, <strong>de</strong>r veje<strong>de</strong> næsten 1 kg.<br />

Ifølge lægeerklæringen var overfaldne ikke i livsfare,<br />

men slagene var ført med en sådan vildskab<br />

og kraft, at <strong>de</strong>t var en ren tilfældighed, at <strong>de</strong>tte<br />

ikke var tilfæl<strong>de</strong>t. Fem måne<strong>de</strong>r senere led hun<br />

endnu af hovedpine og angstfornemmelser. Dog<br />

næppe risiko for varigt mén.<br />

Dømt for forsøg på voldtægt og overtræ<strong>de</strong>lse af<br />

§ 244, stk. 2, 3 og 4.<br />

Ikke tidligere straffet.<br />

Eks. 6. 23-årig kok og fisker overfaldt arrestforvarer<br />

og arrestmedhjælper. Slog <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bl. a.<br />

i hove<strong>de</strong>t med gummihammer, såle<strong>de</strong>s at arrestmedhjælperen<br />

pådrog sig brud på venstre arm<br />

samt andre kvæstelser.<br />

Desu<strong>de</strong>n 23 tilfæl<strong>de</strong> af tyveri og forsøg herpå,<br />

udbytte ca. 4.000 kr. samt 9 tilfæl<strong>de</strong> af brugstyveri<br />

og forsøg herpå.<br />

Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 119,<br />

stk. 1.<br />

Tidligere idømt ungdomsfængsel og 4 gange særfængsel<br />

for tyveri og brugstyveri. Måtte fra ungdomsfængsel<br />

overflyttes til fængselsvæsenets psykiatriske<br />

observationsaf<strong>de</strong>ling på grund af trusler<br />

om vold mod personalet.<br />

Eks. 7. 45-årig tidligere fisker og arbejdsmand, nu<br />

»spritter«. Tog kvælertag på 68-årig kvin<strong>de</strong>lig<br />

læge, som han hav<strong>de</strong> konsulteret nogle gange på<br />

grund af sine sexuelle problemer (transvestitisme).<br />

Overfaldne var ifølge lægeerklæringen i livsfare.<br />

Desu<strong>de</strong>n henvendt sig kun iført bustehol<strong>de</strong>r,<br />

hoftehol<strong>de</strong>r og damestrømper og med blottet kønslem<br />

til 72-årig kvin<strong>de</strong>. Derefter væltet hen<strong>de</strong> om<br />

på gulvet, revet hen<strong>de</strong>s ne<strong>de</strong>r<strong>de</strong>l og benklæ<strong>de</strong>r af,<br />

befølt hen<strong>de</strong> på køns<strong>de</strong>lene, iført sig hen<strong>de</strong>s benklæ<strong>de</strong>r<br />

og onaneret, indtil han fik sædafgang i<br />

benklæ<strong>de</strong>rne, som han <strong>de</strong>refter tog af og smed på<br />

gulvet ved si<strong>de</strong>n af overfaldne. Tog herun<strong>de</strong>r kvælertag<br />

på <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ifølge lægeerklæringen<br />

formo<strong>de</strong>s at have svævet i y<strong>de</strong>rste livsfare.<br />

Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 244,<br />

stk. 4, jfr. stk. 2, § 232 og § 244, stk. 4, jfr. stk. 2<br />

og 3.<br />

Tidligere straffet mange gange for tyveri og beruselse<br />

(forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab).<br />

Eks. 8. 24-årig arbejdsmand og chauffør overfal<strong>de</strong>t<br />

to funktionærer ved særfængslet i Horsens og tilføje<strong>de</strong><br />

disse stiksår med en lommekniv. Dømt for<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 244, stk. 2 og 3, og<br />

§ 119,stk. 1.<br />

Tidligere idømt ungdomsfængsel og særfængsel<br />

for tyveri og vold.<br />

Un<strong>de</strong>r ophold på ungdomshjem såret en an<strong>de</strong>n<br />

elev livsfarligt ved at kaste jernstumper efter <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. I ungdomsfængsel ofte indblan<strong>de</strong>t i<br />

slagsmål med andre indsatte.


Eks. 9. 29-årig arbejdsmand, <strong>de</strong>r med lommekniv<br />

tilføje<strong>de</strong> en sagesløs person et ca. 5 cm. langt snitsår<br />

på venstre kind. Desu<strong>de</strong>n truet 19-årig kvin<strong>de</strong><br />

med at ville gøre <strong>de</strong>t samme ved hen<strong>de</strong> samt ved<br />

at true hen<strong>de</strong> med lommekniven tvunget hen<strong>de</strong> til<br />

at fin<strong>de</strong> sig i, at han gik med op på hen<strong>de</strong>s værelse.<br />

Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 244,<br />

stk. 4, jfr. stk. 2 og 3, og § 266.<br />

Tidligere straffet flere gange for tyveri og vold,<br />

bl. a. en gang ungdomsfængsel og 2 gange særfængsel.<br />

Eks. 10. 24-årig arbejdsmand, <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for en café<br />

til<strong>de</strong>lte en sagesløs person et knytnæveslag i ansigtet,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i fal<strong>de</strong>t pådrog<br />

sig brud på venstre fodled. Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af straffelovens § 244, stk. 4, jfr. stk. 3. Desu<strong>de</strong>n<br />

hæleri med hensyn til tobak og spiritus, værdi ca.<br />

5.000 kr. samt forsøg på bedrageri ved at have forsøgt<br />

at hæve check på 6.000 kr.<br />

Tidligere straffet mange gange med bl. a. to<br />

gange ungdomsfængsel og 4 gange særfængsel for<br />

voldtægt, tyveri, røveri og vold.<br />

2. Brandstiftelse.<br />

Tre personer blev indsat for brandstiftelse, alle<br />

dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 181, stk.<br />

1.<br />

Eks. 11. 27-årig landbrugsmedhjælper satte ild til<br />

tre landbrugsejendomme, såle<strong>de</strong>s at samtlige ejendommes<br />

udlænger nedbrændte, samt til en fjer<strong>de</strong>,<br />

såle<strong>de</strong>s at en la<strong>de</strong>bygning nedbrændte. Samlet<br />

ska<strong>de</strong> godt en halv million kroner.<br />

Ikke tidligere straffet.<br />

Eks. 12. 39-årig invali<strong>de</strong>pensionist (tidligere arbejdsmand)<br />

satte i sit leje<strong>de</strong> værelse ild i nogle<br />

aviser og bla<strong>de</strong>, hvorved <strong>de</strong>r opstod brandska<strong>de</strong><br />

for ca. 10.000 kr. Samme dag - ligele<strong>de</strong>s om formiddagen<br />

- satte han i en trappeopgang ild i nogle<br />

bla<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r opstod en mindre brandska<strong>de</strong>.<br />

Desu<strong>de</strong>n dokumentfalsk i to tilfæl<strong>de</strong> overfor<br />

apoteker med hensyn til recepter.<br />

Tidligere 2 gange fængsel, 1 gang særfængsel,<br />

bl. a. idømt fængsel i 6 år for forsøg på røveri<br />

samt særfængsel for brandstiftelse (også § 181, stk.<br />

1).<br />

Eks. 13. 26-årig arbejdsmand påsatte i 6 tilfæl<strong>de</strong><br />

ild i kæl<strong>de</strong>rrum og forvoldte samlet ska<strong>de</strong> på<br />

40.000 kr. Tidligere 1 gang fængsel for tyveri.<br />

3. Sexualkriminalitet.<br />

7 forvare<strong>de</strong> er indsat for sexualkriminalitet.<br />

3.1. Voldtægt.<br />

3 forvare<strong>de</strong> er indsat for voldtægt, i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong><br />

mod en pige, un<strong>de</strong>r 12 år. Opmærksomhe<strong>de</strong>n<br />

henle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n på eks. 5, <strong>de</strong>r er dømt for<br />

forsøg på voldtægt, men blev henført un<strong>de</strong>r »an<strong>de</strong>n<br />

vold«, da <strong>de</strong>nne <strong>de</strong>l af kriminaliteten er anset<br />

for at være <strong>de</strong>n alvorligste.<br />

28<br />

217<br />

Eks. 14. 55-årig arbejdsmand (vagabond) tvang<br />

78-årig enkefrue til at udlevere sig 3-4 kr., i<strong>de</strong>t<br />

han tog fat i hen<strong>de</strong>s skul<strong>de</strong>r og i skarp tone forlangte<br />

penge af hen<strong>de</strong>. Derefter påny trængt ind i<br />

hen<strong>de</strong>s ensomt beliggen<strong>de</strong> bolig, hvor han forlangte<br />

at komme i seng med hen<strong>de</strong>, hvilket hun afviste,<br />

hvorpå han greb fat med begge hæn<strong>de</strong>r i<br />

hen<strong>de</strong>s skul<strong>de</strong>r tæt ved halsen og true<strong>de</strong> hen<strong>de</strong> til<br />

samleje.<br />

Desu<strong>de</strong>n forsøgt at tiltvinge sig samleje hos<br />

kvin<strong>de</strong>, hos hvem han hav<strong>de</strong> indfun<strong>de</strong>t sig for at<br />

sælge manufakturvarer. Hun afviste ham, hvorpå<br />

han greb hen<strong>de</strong> bagfra om halsen med venstre<br />

arm, trak hen<strong>de</strong> voldsomt ind mod sig og klemte<br />

til for at tvinge hen<strong>de</strong> til samleje, hvilket imidlertid<br />

mislykke<strong>de</strong>s, da hun løb fra ham.<br />

Dømt for røveri, voldtægt og forsøg på voldtægt<br />

samt for tre mindre tyverier.<br />

Tidligere straffet 3 gange for ejendomskriminalitet.<br />

Eks. 15. 25-årig chauffør til<strong>de</strong>lte på en sti en 17årig<br />

skolepige et slag over nakken med en 70 cm.<br />

lang kæp og forsøgte <strong>de</strong>refter at slæbe hen<strong>de</strong> ind i<br />

en personvogn for at tiltvinge sig samleje med<br />

hen<strong>de</strong>, men opgav at gennemføre sit forehaven<strong>de</strong>.<br />

Desu<strong>de</strong>n på en sti væltet en 18-årig kvin<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r var<br />

ham ubekendt, omkuld og til<strong>de</strong>lt hen<strong>de</strong> en række<br />

slag i ansigtet, hvorved hun pådrog sig forskellige<br />

læsioner samt revet hen<strong>de</strong>s benklæ<strong>de</strong>r ned, såle<strong>de</strong>s<br />

at køns<strong>de</strong>lene var blotte<strong>de</strong>.<br />

Dømt for forsøg på voldtægt, vold (§ 244, stk.<br />

3 og 4) og blufærdighedskrænkelse.<br />

Tidligere bl. a. idømt særfængsel i 6 år for<br />

voldtægt.<br />

Eks. 16. 27-årig arbejdsmand gennemførte voldtægt<br />

overfor henholdsvis en 7-årig og en 11-årig pige.<br />

Begge piger pådrog sig læsioner af <strong>de</strong> ydre køns<strong>de</strong>le.<br />

Den 7-årige pige var <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n i overhængen<strong>de</strong><br />

livsfare, da han med <strong>de</strong>n ene hånd holdt hen<strong>de</strong><br />

kraftigt om halsen, så hun fik lufthunger.<br />

Dømt for voldtægt og overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens<br />

§ 222, stk. 2.<br />

Tidligere 4 gange fængsel for bl. a. homosexuel<br />

prostitution, bedrageri, tyveri, alfonsen og vold.<br />

3.2. An<strong>de</strong>n sexualkriminalitet.<br />

3.2.1 - overfor piger.<br />

Eks. 17. 29-årig tapettrykker. Samleje med 14-årig<br />

pige. Forsøg på at opnå samleje med 13-årig pige.<br />

An<strong>de</strong>n kønslig omgængelse end samleje med 7-årig<br />

pige. Gennem 21/2 år jævnligt haft an<strong>de</strong>n kønslig<br />

omgængelse end samleje med sine to steddøtre, <strong>de</strong>r<br />

i perio<strong>de</strong>n var fra 6 til 9 år gamle.<br />

Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 222,<br />

stk. 1, § 222, stk. 1 jfr. § 21, og § 224, jfr. § 222,<br />

stk. 2.<br />

Ikke tidligere straffet.<br />

Udskrevet efter 2 års ophold (u<strong>de</strong>n operation).<br />

Eks. 18. 52-årig tidligere forretningsbestyrer. I 4<br />

tilfæl<strong>de</strong> uterlig overfor mindreårige piger. Tidligere<br />

3 gange fængsel for an<strong>de</strong>n kønslig omgængelse<br />

end samleje med mindreårige piger, i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />

med en dreng.<br />

Un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t i forvaringsanstalten gennemgået<br />

kastration. Udskrevet efter ca. 1 års ophold.


3.2.2. -overfor drenge.<br />

Eks. 19. 64-årig invali<strong>de</strong>pensionist, tidligere landbrugsmedhjælper.<br />

Uterlighed overfor 6 drenge i al<strong>de</strong>ren<br />

9 - 12 år i ca. 20 tilfæl<strong>de</strong>. Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af straffelovens §§ 225, stk. 1, jfr. § 222, stk.<br />

log 2.<br />

Tidligere straffet 3 gange med fængsel for lignen<strong>de</strong><br />

kriminalitet.<br />

Eks. 20. 31-årig bryggeriarbej<strong>de</strong>r. Uterlighed overfor<br />

to drenge på 12 og 13 år.<br />

Dømt for overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens § 225,<br />

stk. 1, jfr. §222, stk. 1 og 2.<br />

Tidligere 5 gange fængsel for lignen<strong>de</strong> forhold<br />

samt for blodskam overfor 10-årig søster (fængsel<br />

i 2 år 6 mdr.).<br />

4. Ejendomskriminalitet.<br />

4.1. Røveri.<br />

Eks. 21. 25-årig tarmrenser. Forsøg på røveri ved<br />

at have til<strong>de</strong>lt taxavognmand kraftigt slag i baghove<strong>de</strong>t<br />

med en jernstang (straffelovens § 288, stk. 1,<br />

nr. 1, jfr. § 21). Desu<strong>de</strong>n 4 tilfæl<strong>de</strong> af indbrud og<br />

2 forsøg herpå (udbytte ca. 600 kr.) samt brugstyveri<br />

af cykel.<br />

Tidligere 3 gange fængsel og 2 gange særfængsel<br />

for blan<strong>de</strong>t ejendomskriminalitet.<br />

Eks. 22. 23-årig arbejdsmand. Bankrøveri med<br />

oversavet jagtgevær, som han hav<strong>de</strong> tilegnet sig<br />

ved indbrud (værdi 1.000 kr.). Udbyttet ved røveriet<br />

100 kr. Pågrebet kort efter. Desu<strong>de</strong>n 1 tilfæl<strong>de</strong><br />

af brugstyveri.<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 2 gange<br />

fængsel for bl. a. bankrøveri (holdt 2 bankfolk op<br />

med revolver ladt med løst krudt).<br />

Eks. 23. 50-årig invali<strong>de</strong>pensionist, tidligere arbejdsmand<br />

og subsistensløs, aftvang ved vold og<br />

trussel om øjeblikkelig anven<strong>de</strong>lse af vold, herun<strong>de</strong>r<br />

bl. a. ved trussel om at ville sky<strong>de</strong>, un<strong>de</strong>r<br />

håndgemæng en 84-årig mand ca. 350 kr. i re<strong>de</strong><br />

penge (§ 288, stk. 1, nr. 1).<br />

Desu<strong>de</strong>n 1 tilfæl<strong>de</strong> af tyveri, udbytte 470 kr.<br />

Tidligere 12 gange fængsel, 2 gange arbejdshus<br />

og 2 gange drankeranstalt for ejendomskriminalitet,<br />

afpresning, blufærdighedskrænkelse, ulovlig<br />

tvang samt overtræ<strong>de</strong>lse af afholdspålæg.<br />

Eks. 24. 44-årig havnearbej<strong>de</strong>r til<strong>de</strong>lte bryggeriarbej<strong>de</strong>r<br />

to knytnæveslag i ansigtet, og da <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

var fal<strong>de</strong>t om, fratog han <strong>de</strong>nne 890 kr. Desu<strong>de</strong>n<br />

tyveri af tegnebog, in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 6-700 kr. i<br />

re<strong>de</strong> penge, som tilhørte en arbejdsmand, <strong>de</strong>r<br />

hav<strong>de</strong> tabt tegnebogen un<strong>de</strong>r slagsmål med domfældte.<br />

Tidligere 11 gange fængsel og 2 gange arbejdshus<br />

for vold og alfonseri samt ejendomskriminalitet.<br />

Desu<strong>de</strong>n talrige sager for beruselse, værtshusuor<strong>de</strong>n<br />

og ga<strong>de</strong>uor<strong>de</strong>n.<br />

Eks. 25. 26-årig tømrermester. Røveri på jernbanestation,<br />

udbytte ca. 11.000 kr. (straffelovens § 288,<br />

stk. 1, nr. 1). Desu<strong>de</strong>n 3 indbrud, udbytte ca. 3.000<br />

kr., hæleri med hensyn til effekter til en værdi af<br />

ca. 1.600 kr.<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og to gange<br />

fængsel for indbrudstyveri m. m.<br />

218<br />

4.2. Bedrageri.<br />

Eks. 26. 33-årig arbejdsmand. Checkbedrageri i 18<br />

tilfæl<strong>de</strong>. Udbytte ca. 4.100 kr.<br />

Tidligere 7 gange fængsel (<strong>de</strong> 6 gange i Sverige)<br />

og 6 gange særfængsel, hovedsagelig for tyveri og<br />

bedrageri.<br />

Eks. 27. 45-årig kok. Bedrageri i 26 tilfæl<strong>de</strong>. Udbytte<br />

7.600 kr. Dokumentfalsk i 2 tilfæl<strong>de</strong>. Udbytte<br />

1.400 kr.<br />

Tidligere 10 gange fængsel, 1 gang særfængsel,<br />

navnlig for bedrageri og dokumentfalsk.<br />

Eks. 28. 43-årig frisørsvend. Bedrageri i 19 tilfæl<strong>de</strong><br />

ved navnlig overfor folkepensionister at have foregivet<br />

enten at ville tegne forsikringer på <strong>de</strong>res<br />

fjernsyn, eller at <strong>de</strong> ville få stillet et fjernsyn gratis<br />

til rådighed ved at betale licens til ham. Samlet udbytte<br />

ca. 1500 kr. Desu<strong>de</strong>n bedrageri i 25 tilfæl<strong>de</strong><br />

med hensyn til V-5 kuponer. Udbytte 7.500 kr. Vi<strong>de</strong>re<br />

dokumentfalsk i 8 tilfæl<strong>de</strong>, navnlig ved at anven<strong>de</strong><br />

efterligninger af udfyldte checks klippet ud<br />

af bøger og lignen<strong>de</strong>. Udbytte 4.500 kr. En<strong>de</strong>lig i<br />

1 tilfæl<strong>de</strong> tyveri, udbytte 450 kr., samt 3 forsøg<br />

på bedrageri.<br />

Tidligere 8 gange fængsel og 1 gang arbejdshus<br />

for forskellig ejendomskriminalitet, navnlig tyveri,<br />

dokumentfalsk og bedrageri.<br />

Eks. 29. 40-årig ekspedient og repræsentant. 22 tilfæl<strong>de</strong><br />

af bedrageri ved at have formået handlen<strong>de</strong><br />

til at udlevere sig varer i udvalg, som han <strong>de</strong>refter<br />

solgte til antikvitetshandlere eller gav som sikkerhed<br />

for lån. Samlet udbytte ca. 19.000 kr.<br />

Desu<strong>de</strong>n i 1 tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rslæb med hensyn til<br />

600 kr.<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 5 gange<br />

fængsel og 2 gange særfængsel for forskellig ejendomskriminalitet.<br />

Eks. 30. 23-årig repræsentant, tidligere frisør. Bedrageri<br />

ved i ministerialbygningen at have formået<br />

et bud fra American Express Company til at udlevere<br />

sig rejsechecks af samlet påly<strong>de</strong>n<strong>de</strong> 4.000 dollars,<br />

i<strong>de</strong>t han foregav at være ansat i ministeriet,<br />

hvorefter han forsvandt un<strong>de</strong>r foregiven<strong>de</strong> af at<br />

ville hente penge. Desu<strong>de</strong>n dokumentfalsk, i<strong>de</strong>t<br />

han ved hjælp af falsk adgangskort til politigår<strong>de</strong>n<br />

formåe<strong>de</strong> bank til at indløse 2 af <strong>de</strong> nævnte rejsechecks<br />

med ca. 1500 kr.<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 1 gang<br />

fængsel for forskellig ejendomskriminalitet, navnlig<br />

indbrudstyveri.<br />

Eks. 31. 32-årig grønthandler, tidligere forpagter.<br />

Bedrageri i 25 tilfæl<strong>de</strong>, heraf 2 forsøg. Dokumentfalsk<br />

(1 tilfæl<strong>de</strong>), åger (1 tilfæl<strong>de</strong>) og overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af færdselsloven. Samlet udbytte ca. 90.000<br />

kr. Tidligere 3 gange fængsel for tyveri, un<strong>de</strong>rslæb,<br />

bedrageri, dokumentfalsk og falsk anmel<strong>de</strong>lse.<br />

4.3. Dokumentfalsk.<br />

Eks. 32. 36-årig arbejdsmand. Dokumentfalsk ved<br />

at have udgivet 5 checks på ialt 2.565 kr., som han<br />

trak på sin konto, un<strong>de</strong>rskrevet uberettiget med et<br />

an<strong>de</strong>t navn. Der var ingen dækning på kontoen.<br />

Forsøg på dokumentfalsk med hensyn til 2 checks,<br />

som han trak på sin konto, men blev forhindret,<br />

da han blev anholdt. Ulovlig omgang med hitte-


gods ved på et toilet at have tilegnet sig tegnebog,<br />

værdi 50 kr.<br />

Tidligere 4 gange ungdomsfængsel, 3 gange<br />

fængsel, 1 gang arbejdshus samt 1 gang særfængsel<br />

overvejen<strong>de</strong> for tyveri og dokumentfalsk. Tre undvigelser<br />

og 1 u<strong>de</strong>blivelse fra arbejdshus.<br />

Eks. 33. 33-årig renovationsarbej<strong>de</strong>r. Dokumentfalsk<br />

i 27 tilfæl<strong>de</strong> samt forsøg herpå i 6 tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Udbytte 7.500 kr. Overtræ<strong>de</strong>lse af straffelovens §<br />

174 ved i 6 tilfæl<strong>de</strong> at have formået forretningen<br />

til at udlevere sig varer til en samlet værdi af<br />

5.800 kr. Bedrageri ved i 7 tilfæl<strong>de</strong> at have formået<br />

handlen<strong>de</strong> til at udlevere sig varer, penge og<br />

checks til et samlet beløb af 2.900 kr. Et tilfæl<strong>de</strong> af<br />

indbrudstyveri (udbytte 913 kr.). En<strong>de</strong>lig dømt for<br />

overfald (§ 244, stk. 4, jfr. stk. 3) ved i 2 tilfæl<strong>de</strong><br />

at have slået sin hustru.<br />

Tidligere 6 gange fængsel, hovedsagelig for tyveri,<br />

bedrageri og dokumentfalsk.<br />

Eks. 34. 22-årig invali<strong>de</strong>pensionist. Dokumentfalsk<br />

i 33 tilfæl<strong>de</strong> (9.000 kr.). Un<strong>de</strong>rslæb i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />

(1300 kr.) og 1 tilfæl<strong>de</strong> af indbrudstyveri (1.000<br />

kr.).<br />

Tidligere 1 gang ungdomsfængsel og 2 gange<br />

fængsel for dokumentfalsk og tyveri.<br />

Eks. 35. 44-årig lagerarbej<strong>de</strong>r. Dokumentfalsk i 49<br />

tilfæl<strong>de</strong> (ca. 15.000 kr.) samt tyveri i 4 tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Tidligere 9 gange fængsel, 2 gange arbejdshus,<br />

al<strong>de</strong>les overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri.<br />

4.4. Indbrudstyven.<br />

Eks. 36. 33-årig invali<strong>de</strong>pensionist, tidligere maskinsnedker.<br />

Indbrudstyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>, udbytte<br />

ca. 400 kr. samt i 1 tilfæl<strong>de</strong> i apotek for at skaffe<br />

sig euforiseren<strong>de</strong> stoffer, værdi ialt ca. 50 kr.<br />

Tidligere 1 gang ungdomsfængsel, 3 gange fængsel,<br />

4 gange særfængsel, overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri.<br />

Eks. 37. 60-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong> med et udbytte på 615 kr. og 1 tilfæl<strong>de</strong> af<br />

forsøg på indbrud. Anholdt un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte.<br />

Tidligere 7 gange fængsel, 2 gange særfængsel,<br />

næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> for indbrudstyveri.<br />

Eks. 38. 41-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong> (900 kr.), overtræ<strong>de</strong>lse af lov om euforiseren<strong>de</strong><br />

stoffer ved at have købt et glas ketogantabletter<br />

samt 1 tilfæl<strong>de</strong> af ulovlig omgang med hittegods<br />

(75 kr.).<br />

Tidligere 3 gange fængsel, 4 gange særfængsel for<br />

tyveri, bedrageri, dokumentfalsk, un<strong>de</strong>rslæb m. m.<br />

Eks. 39. 43-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 2.500 kr. Anholdt på gerningsste<strong>de</strong>t.<br />

Tyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong> (20 kr.) og forsøg herpå i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 2 gange<br />

fængsel. Derefter 3 gange arbejdshus. Undveg herfra<br />

7 gange. Tre gange fængsel for kriminalitet begået<br />

herun<strong>de</strong>r. Næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> indbrudstyveri<br />

og tyveri.<br />

Eks. 40. 33-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 5<br />

tilfæl<strong>de</strong>, forsøg herpå i 2 tilfæl<strong>de</strong> samt bedrageri i<br />

4 tilfæl<strong>de</strong> (2.800 kr.).<br />

Tidligere 6 gange fængsel, 3 gange særfængsel<br />

219<br />

for vold (6 gange), tyveri (177 kr.) og dokumentfalsk.<br />

Hurtigt recidiv. Forfal<strong>de</strong>n til drukkenskab.<br />

Eks. 4L 25-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 10<br />

tilfæl<strong>de</strong> (3.800 kr.) og forsøg på tyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Tidligere 3 gange ungdomsfængsel. Herfra overført<br />

til særfængsel. Hurtigt recidiv.<br />

Eks. 42. 29-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 23<br />

tilfæl<strong>de</strong>, samlet udbytte 7.500 kr., forsøg på tyveri<br />

i 6 tilfæl<strong>de</strong> samt 1 brugstyveri og 2 forsøg herpå.<br />

Tidligere 3 gange ungdomsfængsel og 4 gange<br />

fængsel for indbrudstyveri.<br />

Eks. 43. 33-årig landbrugsmedhjælper. Indbrudstyveri<br />

i sommerhuse, købmandsforretninger og lan<strong>de</strong>jendomme<br />

(udbytte 7.500 kr.) samt forsøg herpå<br />

i 5 tilfæl<strong>de</strong>. Brugstyveri i 10 tilfæl<strong>de</strong> og forsøg<br />

herpå i 8. Hærværk i 1 tilfæl<strong>de</strong> samt overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af færdselsloven.<br />

Tidligere 6 gange fængsel, 3 gange arbejdshus<br />

- hvorfra han undveg eller u<strong>de</strong>blev 3 gange -<br />

for indbrudstyven.<br />

Eks. 44. 41-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 7<br />

tilfæl<strong>de</strong> (8.700 kr.), heraf 1 pengeskabstyveri og 1<br />

indbrud i muret boks samt 1 forsøg herpå. Stjal<br />

værktøj, <strong>de</strong>r anvendtes andre ste<strong>de</strong>r, samt pistoler,<br />

<strong>de</strong>r blev båret skarpladt un<strong>de</strong>r indbrud<strong>de</strong>ne.<br />

Tidligere 10 gange fængsel, senest fængsel i henholdsvis<br />

2 år og 3 år for henholdsvis indbrudstyveri<br />

i 30 tilfæl<strong>de</strong> og i 81 tilfæl<strong>de</strong> (38.000 kr.).<br />

Eks. 45. 28-årig arbejdsmand. Tyveri, hovedsagelig<br />

indbrudstyveri, i 38 tilfæl<strong>de</strong> (11.000 kr.).<br />

Tidligere 2 gange fængsel, 1 gang særfængsel for<br />

tyveri.<br />

Eks. 46. 25-årig kok. Indbrudstyveri og tyveri i 4<br />

tilfæl<strong>de</strong> (11.700 kr.) samt overtræ<strong>de</strong>lse af lov om<br />

euforiseren<strong>de</strong> stoffer ved at have købt morfin og<br />

præludin for ca. 12.000 kr.<br />

Tidligere 3 gange ungdomsfængsel for tyveri,<br />

un<strong>de</strong>rslæb og alfonseri.<br />

Eks. 47. 26-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 12<br />

tilfæl<strong>de</strong> samt 5 forsøg herpå. (Ca. 12.500 kr.)<br />

Tidligere 2 gange fængsel.<br />

Eks. 48. 37-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 8<br />

tilfæl<strong>de</strong> (14.500 kr.). Forsøg på tyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Dokumentfalsk i 1 tilfæl<strong>de</strong> (2 guldringe og 1 guldarmlænke).<br />

Overtræ<strong>de</strong>lse af politivedtægten (beruselse).<br />

Tidligere 6 gange fængsel for ejendomskriminalitet,<br />

hovedsagelig indbrudstyveri.<br />

Eks. 49. 38-årig landbrugsmedhjælper. Tyveri i 34<br />

tilfæl<strong>de</strong>, samlet udbytte 15.700 kr., brugstyveri i 16<br />

tilfæl<strong>de</strong> og forsøg herpå i 8. Hærværk i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />

og overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven.<br />

Tidligere 12 gange fængsel, 1 gang arbejdshus -<br />

hvorfra han undveg 4 gange - overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri,<br />

i flere tilfæl<strong>de</strong> med hensyn til pengeskabe.<br />

Eks. 50. 28-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 11<br />

tilfæl<strong>de</strong> i forretninger, restauranter og virksomhe<strong>de</strong>r<br />

(godt 8.000 kr. kontant og værdier for ca.<br />

9.000 kr.). Forsøg på indbrud i 6 tilfæl<strong>de</strong>, 2 brugstyverier<br />

og overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven.<br />

Tidligere 3 gange fængsel og 2 gange særfængsel<br />

for tyveri og forsøg på røveri.


Eks. 51. 33-årig tidligere chauffør, nu u<strong>de</strong>n beskæftigelse.<br />

Indbrudstyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong> (forsøgte bl. a.<br />

at åbne pengeskab) med et udbytte på 20.000 kr.,<br />

tyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>, forsøg herpå i 8 tilfæl<strong>de</strong>, brugstyveri<br />

i 11 tilfæl<strong>de</strong>, dokumentfalsk i 3 tilfæl<strong>de</strong><br />

u<strong>de</strong>n udbytte, ulovlig tvang i 1 tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Tidligere 3 gange ungdomsfængsel, 2 gange<br />

fængsel og 1 gang særfængsel, overvejen<strong>de</strong> for indbrud.<br />

Forsøgte bl. a. at borttransportere pengeskab.<br />

Desu<strong>de</strong>n røveri.<br />

Eks. 52. 33-årig snedkersvend. Indbrudstyveri i 10<br />

tilfæl<strong>de</strong> (20.500 kr.).<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 5 gange<br />

fængsel, 2 gange arbejdshus (undveget 2 gange)<br />

hovedsagelig for indbrudstyveri.<br />

Eks. 53. 33-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 9<br />

tilfæl<strong>de</strong> (varer for 20.600 kr.) i brugsforeninger,<br />

tyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong> (300 kr.), dokumentfalsk i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />

og forsøg på brugstyveri i 1 tilfæl<strong>de</strong> samt<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven.<br />

Tidligere t gang ungdomsfængsel og 7 gange<br />

fængsel for indbrudstyveri samt overfald på arrestmedhjælper.<br />

Eks. 54. 30-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 9<br />

tilfæl<strong>de</strong>, samlet udbytte 21.000 kr. Brugstyveri i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong> samt 1 forsøg herpå. Overtræ<strong>de</strong>lse af<br />

færdselsloven.<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 3 gange<br />

fængsel overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyveri. Opbrød<br />

bl. a. pengeskab på kommunekontor.<br />

Eks. 55. 27-årig matros. Indbrudstyveri i 23 tilfæl<strong>de</strong><br />

(21.000 kr.), bedrageri i 13 tilfæl<strong>de</strong> (3.900<br />

kr.) og dokumentfalsk i 5 tilfæl<strong>de</strong> (1400 kr.).<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel og 3 gange<br />

særfængsel, næsten u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> for indbrudstyveri<br />

og tyveri.<br />

Eks. 56. 31-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 9<br />

tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 42.000 kr., forsøg på indbrud i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong>, brugstyveri i 3 tilfæl<strong>de</strong> og forsøg herpå i<br />

1, hæleri i 2 tilfæl<strong>de</strong> (6.300 kr.) samt overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af færdselsloven.<br />

Tidligere 4 gange fængsel, 2 gange særfængsel<br />

for tyveri, indbrudstyveri, bedrageri og vold.<br />

Eks. 57. 31-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 25<br />

tilfæl<strong>de</strong> med et samlet udbytte på 44.000 kr. samt<br />

3 tilfæl<strong>de</strong> af brugstyveri.<br />

Tidligere 1 gang ungdomsfængsel og 4 gange<br />

særfængsel for tyveri og indbrudstyveri. Undveg 3<br />

gange fra ungdomsfængsel. Hurtigt recidiv.<br />

Eks. 58. 25-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 6<br />

tilfæl<strong>de</strong> (73.000 kr., heraf 70.000 fra guldsmedfor-<br />

220<br />

retning) begået un<strong>de</strong>r undvigelse fra arbejdshus. §<br />

286, stk. 1, citeret.<br />

Tidligere 1 gang ungdomsfængsel, 1 gang særfængsel,<br />

2 gange fængsel, 1 gang arbejdshus (indbrud<br />

i guldsmedforretning, udbytte 25.000 kr.).<br />

Eks. 59. 24-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 14<br />

tilfæl<strong>de</strong>, udbytte 77.000 kr., brugstyveri i 3 tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hæleri i 1 tilfæl<strong>de</strong> samt brandstiftelse (§<br />

181, stk. 1) ved at have antændt stjålen bil (ska<strong>de</strong><br />

15.000 kr.), og overtræ<strong>de</strong>lse af færdselsloven. Tidligere<br />

2 gange ungdomsfængsel og 2 gange fængsel,<br />

overvejen<strong>de</strong> for indbrudstyverier, bl. a. pengeskabstyverier.<br />

Eks. 60. 28-årig arbejdsmand. 27 tilfæl<strong>de</strong> af indbrudstyveri,<br />

i 10 tilfæl<strong>de</strong> vedrøren<strong>de</strong> pengeskabe<br />

samt forsøg herpå i 7 tilfæl<strong>de</strong>, heraf 2 vedrøren<strong>de</strong><br />

pengeskabe (100.000 kr.).<br />

Tidligere 3 gange ungdomsfængsel, 1 gang fængsel,<br />

2 gange særfængsel. Hovedsagelig for indbrudstyveri.<br />

Eks. 61. 28-årig arbejdsmand. Indbrudstyveri i 27<br />

tilfæl<strong>de</strong>, i 7 tilfæl<strong>de</strong> bortfjernet opbrudte pengeskabe,<br />

i 3 tilfæl<strong>de</strong> forsøgt herpå. (100.000 kr.)<br />

Tidligere 1 gang ungdomsfængsel, 1 gang fængsel,<br />

1 gang særfængsel. Efter undvi<strong>de</strong>lse fra ungdomsfængsel<br />

idømt fængsel i 3 år 6 mdr. for bl. a.<br />

forsøg på røveri og vold mod tjenestemand ved at<br />

have skudt med salonriffel efter forfølgen<strong>de</strong> patruljevogn.<br />

Særfængsel i 2 år for bl. a. indbrudstyveri<br />

i 62 tilfæl<strong>de</strong> bl. a. med hensyn til pengeskabe<br />

(50.000 kr.).<br />

Eks. 62. 35-årig arbejdsmand (»spritter«). Indbrudstyveri<br />

i 82 tilfæl<strong>de</strong> samt forsøg på tyveri i 25<br />

tilfæl<strong>de</strong> (143.500 kr.).<br />

Tidligere 4 gange fængsel, hovedsagelig for indbrudstyveri,<br />

senest fængsel i 3 år og fængsel i 3 år<br />

6 mdr. for indbrudstyveri i henholdsvis 9 tilfæl<strong>de</strong><br />

(20.000 kr.) og 20 tilfæl<strong>de</strong> (19.000 kr.).<br />

Eks. 63. 28-årig matros. Tyveri i 29 tilfæl<strong>de</strong> (2.800<br />

kr.) samt un<strong>de</strong>rslæb i 2 tilfæl<strong>de</strong> (265 kr.).<br />

Tidligere 2 gange ungdomsfængsel, 3 gange<br />

fængsel, 3 gange særfængsel.<br />

Eks. 64. 28-årig matros. Tyveri i 9 tilfæl<strong>de</strong> (3.500<br />

kr.). Tidligere 3 gange fængsel for blufærdighedskrænkelse<br />

(udgav sig som fotograf) og 1 gang særfængsel<br />

for tyveri.<br />

Eks. 65. 32-årig arbejdsmand. Tyveri i 4 tilfæl<strong>de</strong><br />

(16.500 kr.), bedrageri i 1 tilfæl<strong>de</strong> (200 kr.) og dokumentfalsk<br />

i 2 tilfæl<strong>de</strong> (89 kr.).<br />

Tidligere 3 gange ungdomsfængsel, 3 gange<br />

fængsel og 1 gang arbejdshus, overvejen<strong>de</strong> for tyveri.<br />

Desu<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rslæb, dokumentfalsk og samleje<br />

med mindreårig.


Jan Kaarsen og Jens Tolstrup<br />

Bilag 5.<br />

Klientellet i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring<br />

<strong>de</strong>n 5. august 1970


222<br />

Indholdsfortegnelse.<br />

Tabeloversigt. Si<strong>de</strong><br />

1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 225<br />

2. Population 225<br />

3. Kil<strong>de</strong>r 226<br />

4. Al<strong>de</strong>r ved dom m. v. i <strong>de</strong>n aktuelle sag 226<br />

5. Dominanskriminalitet i aktuelle sag 227<br />

6. Tidligere dominanskriminalitet 229<br />

7. Forhol<strong>de</strong>t mellem tidligere og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet 229<br />

8. Tidligere børne- og ungdomsforsorg 235<br />

9. Tidligere frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner 235<br />

9.1. Tidligere ungdomsfængsel 237<br />

9.2. Tidligere ubetinget fængsel 237<br />

9.3. Tidligere særfængsel 239<br />

9.4. Tidligere arbejdshus 240<br />

9.5. Tidligere forvaring 240<br />

10. Recidivhastighe<strong>de</strong>n 241<br />

11. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) 242<br />

11.1. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri 243<br />

11.2. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet og<br />

sanktion 244<br />

12. Anke og dissens i <strong>de</strong>n aktuelle sag 244<br />

13. Hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970 248<br />

14. Resumé 253


Tabel 1: Oversigt over antal hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring<br />

<strong>de</strong>n 5. august 1970.<br />

Tabel 2.a: Ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5.<br />

august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel,<br />

arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />

efter al<strong>de</strong>r ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse/genindsættelse.<br />

Tabel 2.b: Ikke-ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel,<br />

arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />

efter al<strong>de</strong>r ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse/genindsættelse.<br />

Tabel 3: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />

i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminelle -<br />

andre)<br />

Tabel 4: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />

i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

Tabel 5: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />

i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter ikke tidligere<br />

straffe<strong>de</strong> og recidivister.<br />

Tabel 6.a: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />

og tidligere dominanskriminalitet.<br />

Tabel 6.b: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />

og tidligere dominanskriminalitet.<br />

Tabel 6.c.: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter nuværen<strong>de</strong><br />

og tidligere dominanskriminalitet.<br />

Tabel 7.a: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt efter homologt,<br />

ligeartet og uligeartet recidiv.<br />

223<br />

Tabeloversigt.<br />

Tabel 7.b: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt efter homologt,<br />

ligeartet og uligeartet recidiv.<br />

Tabel 7.c: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter homologt,<br />

ligeartet og uligeartet recidiv.<br />

Tabel 8: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />

i henholdvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring (ejendomskriminelle -<br />

andre) procentvis for<strong>de</strong>lt efter tidligere<br />

ophold på døgninsitution un<strong>de</strong>r børne- og<br />

ungdomsforsorgen.<br />

Tabel 8.1: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring (ejendomskriminelle -<br />

andre), som tidligere har været anbragt på<br />

døgninstitution, procentvis for<strong>de</strong>lt efter<br />

al<strong>de</strong>r ved 1. anbringelse.<br />

Tabel 9: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad<br />

i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter samlet tidligere<br />

antal domme m. v. til ubetinget frihedsberøvelse<br />

(incl. anbringelse på statshospital<br />

og institution un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen).<br />

Tabel 10: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring med ejendomskriminalitet<br />

som nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet,<br />

procentvis for<strong>de</strong>lt efter samlet antal<br />

domme m. v. til ubetinget frihedsberøvelse<br />

in<strong>de</strong>n 1. dom til henholdsvis særfængsel,<br />

arbejdshus og forvaring.<br />

Tabel 11: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd.<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />

særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />

(ejendomskriminelle og andre), procentvis<br />

for<strong>de</strong>lt efter forekomsten af ophold i<br />

ungdomsfængsel.<br />

Tabel 12: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholds-


vis særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />

(ejendomskriminelle og andre), procentvis<br />

for<strong>de</strong>lt efter antal domme m. v. til ubetinget<br />

fængsel.<br />

Tabel 12.1: + , -i- ubetinget fængsel (sammenfatning<br />

af tabel 12).<br />

Tabel 12.2: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring (ejendomskriminelle og<br />

andre), som tidligere har været idømt<br />

ubetinget fængsel, procentvis for<strong>de</strong>lt efter<br />

al<strong>de</strong>r ved 1. dom til ubetinget fængsel.<br />

Tabel 13: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />

særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />

(ejendomskriminelle og andre) procentvis<br />

for<strong>de</strong>lt efter antal domme til/genindsættelser<br />

i særfængsel.<br />

Tabel 13.1: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i<br />

henholdsvis særfængsel, arbejdshus og<br />

forvaring (ejendomskriminelle og andre),<br />

som tidligere har været idømt særfængsel,<br />

procentvis for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved 1. dom<br />

til særfængsel.<br />

Tabel 14: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />

særfængsel, arbejdshus og forvaring,<br />

procentvis for<strong>de</strong>lt efter eventuelle tidligere<br />

ophold i arbejdshus.<br />

Tabel 15: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />

særfængsel, arbejdshus og forvaring<br />

(ejendomskriminelle og andre), for<strong>de</strong>lt<br />

efter antal domme m. v. til forvaring<br />

(incl. aktuelle sag).<br />

Tabel 15.1: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i<br />

forvaring, for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved 1. dom<br />

til forvaring og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

Tabel 16: Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />

<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis<br />

særfængsel, arbejdshus og forvaring,<br />

224<br />

for<strong>de</strong>lt efter samlet gennemsnitlig recidivhastighed.<br />

Tabel 17: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring, for<strong>de</strong>lt efter værdien af<br />

<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) ved samtlige forhold<br />

i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

Tabel 18: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring med indbrudstyveri som<br />

nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet, for<strong>de</strong>lt<br />

efter værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige<br />

forhold i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

Tabel 19.1: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt efter værdien<br />

af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige forhold i<br />

dommen til særfængsel og nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

.<br />

Tabel 19.2: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt efter værdien<br />

af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved samtlige forhold i<br />

dommen/genindsættelsen i arbejdshus og<br />

nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

Tabel 19.3: Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

hensad i forvaring for<strong>de</strong>lt efter værdien af<br />

<strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>) ved samtlige forhold<br />

i dommen/ken<strong>de</strong>lsen om nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet.<br />

Tabel 20: Ankesager. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august<br />

1970 hensad i særfængsel, for<strong>de</strong>lt<br />

efter dom i 1. instans, og hvem <strong>de</strong>r har<br />

anket sagen (med angivelse af påstand).<br />

Tabel 21: Ankesager. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august<br />

1970 hensad i arbejdshus, for<strong>de</strong>lt<br />

efter dom i 1. instans, og hvem <strong>de</strong>r har<br />

anket sagen (med angivelse af påstand).<br />

Tabel 22: Ankesager. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august<br />

1970 hensad i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter<br />

dom/ken<strong>de</strong>lse i 1. instans, og hvem <strong>de</strong>r<br />

har anket sagen (med angivelse af påstand).<br />

Tabel 23: Oversigt over <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970.


225<br />

Klientellet i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring<br />

<strong>de</strong>n 5. august 1970.<br />

1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />

Formålet med <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er at give<br />

en beskrivelse af <strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r på en given<br />

dato hensad i særfængsel, arbejdshus, forvaring<br />

og sikkerhedsforvaring. Da <strong>de</strong> sikkerhedsforvare<strong>de</strong><br />

udgør en talmæssigt lille<br />

gruppe (8 indsatte), og da kun tre af disse<br />

indsatte har modtaget dom til/ken<strong>de</strong>lse om<br />

genindsættelse i sikkerhedsforvaring, (resten<br />

er oprin<strong>de</strong>lig idømt fængsel på livstid),<br />

er <strong>de</strong> beskrevet i en særskilt un<strong>de</strong>rsøgelse.<br />

De indsatte søges karakteriseret ved <strong>de</strong><br />

samme faktorer, som er anvendt i un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

vedrøren<strong>de</strong> domfældte mænd indsat<br />

første gang i forvaring 1967-1969 (domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />

Nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

medtager dog ikke oplysninger om<br />

mentalerklæringer, retslægerå<strong>de</strong>ts erklæring,<br />

somatiske li<strong>de</strong>lser m. v. Der er i nærværen<strong>de</strong><br />

un<strong>de</strong>rsøgelse medtaget oplysninger om anke<br />

og dissens i <strong>de</strong> aktuelle sager.<br />

1) Al<strong>de</strong>r ved indsættelse i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

2) Dominanskriminalitet i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

3) Tidligere dominanskriminalitet.<br />

4) Homologt og heterologt recidiv.<br />

5) Al<strong>de</strong>r ved dom m.v. i aktuelle sag.<br />

6) Antal tidligere sanktioner.<br />

7) Recidivhastighe<strong>de</strong>n.<br />

8) Indsættelseskriminalitetens omfang.<br />

9) Forekomsten af anke og dissens i <strong>de</strong>n aktuelle<br />

sag.<br />

2. Population.<br />

1 un<strong>de</strong>rsøgelsen indgår samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

i arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring.<br />

Af tidsmæssige og økonomiske årsager<br />

er kun halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />

medtaget. De særfængselsindsatte er for henholdsvis<br />

særfængslet i Herstedvester og særfængslet<br />

i Horsens opstillet i nummeror<strong>de</strong>n<br />

efter <strong>de</strong>res journalnummer, og hver an<strong>de</strong>n er<br />

udtaget. Da særfængslerne (ligesom forvaringsanstalterne<br />

og arbejdshuset) arbej<strong>de</strong>r<br />

med faste journalnumre, skulle udtagelse af<br />

hver an<strong>de</strong>n ikke kunne give systematiske fejl<br />

i udvælgelsen. På grund af ændringer i <strong>de</strong>n<br />

stille<strong>de</strong> opgave er samtlige indsatte i særfængslet<br />

i Horsens gennemgået bl. a. med<br />

hensyn til al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>ling, dominanskriminalitet<br />

og tidligere antal sanktioner. Denne<br />

kontrol har ikke vist nogen forskel mellem<br />

<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgte og <strong>de</strong> ikke-un<strong>de</strong>rsøgte.<br />

Tabel 1. Oversigt over antal hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i særfængsel, arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n<br />

5. august 1970.


3. Kil<strong>de</strong>r.<br />

Udgangsmaterialet har været <strong>de</strong>n indsattes<br />

charteque, <strong>de</strong>r omfatter bl. a. dom/ken<strong>de</strong>lse<br />

i <strong>de</strong>n aktuelle sag (ofte også tidligere<br />

domme og ken<strong>de</strong>lser), mentalerklæringer,<br />

un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n statsadvokatekstrakter, inspektionsjournal,<br />

lægejournal, un<strong>de</strong>rvisningsjournal,<br />

forsorgsjournal samt for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />

tillige en kontinueret rapport (»dagbog«).<br />

Som nøgle til og kontrol af disse ofte<br />

meget omfatten<strong>de</strong> charteques er anvendt udskrift<br />

af rigsregistraturen (RR-erklæring) og<br />

anstalternes stamrulleudskrifter. Oplysningerne<br />

i <strong>de</strong>n enkelte kil<strong>de</strong> er stadigt sammenholdt<br />

med <strong>de</strong> tilsvaren<strong>de</strong> oplysninger i andre<br />

kil<strong>de</strong>r.<br />

Alt efter oplysningens karakter er <strong>de</strong>n<br />

enten direkte overført til tabel eller anført til<br />

senere behandling. Enkelte oplysninger er<br />

alle påny indsamlet af en an<strong>de</strong>n medarbej<strong>de</strong>r,<br />

i øvrigt er anvendt stikprøvekontrol.<br />

Den egentlige indsamling af oplysninger<br />

og kontrol er foretaget un<strong>de</strong>r ophold på <strong>de</strong><br />

respektive anstalter.<br />

4. Al<strong>de</strong>r ved dom m. v. i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

Al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen blandt <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

viser klart, at <strong>de</strong> yngste indsatte fin<strong>de</strong>s<br />

i særfængsel. Mediantallet ligger her i al<strong>de</strong>rsklassen<br />

30-34 år, og med 15 pct. i al<strong>de</strong>rsklassen<br />

20-24 år. For arbejdshus' vedkommen<strong>de</strong><br />

ligger mediantallet i al<strong>de</strong>rsklas-<br />

226<br />

sen 40-44 år, mod 35-39 år i forvaring. 60<br />

pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel er un<strong>de</strong>r 30<br />

år, mod 17 pct. i arbejdshus og 20 pct. i forvaring.<br />

Blandt ikke-ejendomskriminelle i særfængsel<br />

er 50 pct. un<strong>de</strong>r 30 år, ingen indsatte<br />

i arbejdshus var i <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsklasse<br />

mod 20 pct. i forvaring.<br />

Mediantallene lå i al<strong>de</strong>rsklasserne 30-34<br />

år (særfængsel), 40-44 år (arbejdshus) og<br />

35-39 år (forvaring).<br />

Samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i forvaring afviger i<br />

al<strong>de</strong>rssammensætning naturligt fra <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />

i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. 40<br />

pct. af samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i forvaring er i<br />

al<strong>de</strong>rsklassen 25-35 år mod 58 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Mediantallet fin<strong>de</strong>s i<br />

al<strong>de</strong>rsklassen 35-39 år mod 30-39 år i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />

men 32 pct. er 40 år og<br />

<strong>de</strong>rover mod 26 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

26 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong> i nærværen<strong>de</strong><br />

un<strong>de</strong>rsøgelse er un<strong>de</strong>r 30 år mod 43<br />

pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Da al<strong>de</strong>ren er opgjort ved tidspunktet for<br />

dom m. v., en opgørelse som er relevant i<br />

forhold til en vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong>n kriminelle løbebane,<br />

giver <strong>de</strong> viste al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>linger ikke<br />

et korrekt bille<strong>de</strong> af al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet.<br />

Der vil, særlig<br />

blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og til <strong>de</strong>ls blandt <strong>de</strong> indsatte<br />

i særfængsel, indgå personer med lange<br />

hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r.<br />

Tabel 2 a. Ejendomskriminelle <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring,<br />

for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved sidste domlken<strong>de</strong>lselgenindsættelse.


227<br />

Tabel 2b. lkke-ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og<br />

forvaring, for<strong>de</strong>lt efter al<strong>de</strong>r ved sidste dom/'ken<strong>de</strong>lse/'genindsættelse.<br />

5. Dominanskriminalitet.<br />

Der henvises til afsnit 5 i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Også i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse er<br />

samtlige tilfæl<strong>de</strong> af dokumentfalsk, i alt ni,<br />

medtaget un<strong>de</strong>r ejendomskriminalitet. Af<br />

disse opnåe<strong>de</strong> iøvrigt <strong>de</strong> 8 kontant udbytte<br />

(se tabellerne 19.1 - 19.3). En har forskaffet<br />

sig euforiseren<strong>de</strong> stoffer.<br />

For<strong>de</strong>lingen af ejendomskriminelle og<br />

andre viser en klar overvægt af ejendomskriminelle.<br />

Lavest forvaring med 66 pct. (mod<br />

69 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen). Modsat<br />

udgør »andre« kun 11 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />

særfængsel.<br />

Tabel 3. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />

efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet (ejendomskriminelle - andre).<br />

Ejendomskriminalitet er for alle grupper<br />

<strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong> kriminalitet. 93 pct. af <strong>de</strong><br />

indsatte i arbejdshus, 89 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />

særfængsel og 66 pct. i forvaring hører til<br />

<strong>de</strong>nne hovedgruppe. 46 pct. af samtlige indsatte<br />

i forvaring mod kun 37 pct. i særfængsel<br />

har indbrudstyveri som dominanskriminalitet,<br />

og an<strong>de</strong>t tyveri fin<strong>de</strong>s blandt 15 pct.<br />

af samtlige indsatte i særfængsel mod 20<br />

pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus og kun 4<br />

pct. i forvaring. Røveri forekommer blandt 8<br />

pct. af samtlige indsatte i særfængsel (heraf<br />

1 forsøg) mod 5 pct. blandt forvare<strong>de</strong><br />

(heraf 1 forsøg). Bedrageri forekommer<br />

blandt 17 pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />

mod kun 7 pct. blandt forvare<strong>de</strong>. Dokumentfalsk<br />

er ligele<strong>de</strong>s stærkere repræsenteret i<br />

særfængslet (11 pct.) end i forvaring (2<br />

pct.). Se om værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> tabellerne<br />

17 - 19.3. Sexualkriminalitet forekommer<br />

ikke blandt <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus.<br />

Bortset fra 1 tilfæl<strong>de</strong> (4 forsøg på voldtægt)<br />

forekommer voldtægt ikke blandt <strong>de</strong> særfængselsindsatte,<br />

mens <strong>de</strong>nne kriminalitets-


form forekommer blandt 9 pet. af samtlige<br />

indsatte i forvaring. Den øvrige sexualkriminalitet<br />

for<strong>de</strong>ler sig med 5 pct. blandt samtlige<br />

indsatte i forvaring med 6 pct. blandt <strong>de</strong><br />

indsatte i særfængsel. Vold forekommer kun<br />

blandt 4 pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel mod<br />

228<br />

13 pct. i forvaring. Manddrab eller forsøg<br />

herpå forekommer kun blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />

(7 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong>).<br />

Brandstiftelse forekommer alene blandt<br />

<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> (7 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong>).<br />

Om ska<strong>de</strong>r ved brandstiftelse se tabel 19.3.<br />

Tabel 4. Mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970 for<strong>de</strong>lt<br />

efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.


229<br />

') Heraf 3 forsøg på manddrab.<br />

2 ) Heraf 3 forsøg på voldtægt.<br />

3 ) Forsøg på voldtægt (4 tilfæl<strong>de</strong>)<br />

4 ) Heraf 1 forsøg på røveri.<br />

5 ) Forsøg på røveri.<br />

6 ) Blodskam over for 69 årig søster.<br />

7 ) 1 person med hærværk, § 291, 1 og 1 person med alfonseri, § 229, 3 som nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

8 ) Heraf 1 person vold mod tjenestemand. (§119).<br />

6. Tidligere dominanskriminalitet.<br />

Som for domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen beror fastsættelsen<br />

af <strong>de</strong>n tidligere dominanskriminalitet<br />

på et skøn (Se domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

afsnit 6). Heller ikke i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

har <strong>de</strong>t voldt større vanskelighed at<br />

fastsætte <strong>de</strong>n tidligere dominanskriminalitet.<br />

To indsatte i særfængsel er ikke tidligere<br />

straffet med frihedsberøvelse, nemlig en per-<br />

son, <strong>de</strong>r nu er straffet for forsøg på voldtægt<br />

i fire tilfæl<strong>de</strong>, og en person for bank- og<br />

postrøveri.<br />

9 forvare<strong>de</strong> har ikke tidligere været straffet<br />

med frihedsberøvelse, 5 er nu straffet for<br />

manddrab (heraf 1 forsøg på manddrab), 1<br />

for an<strong>de</strong>n vold, 2 for brandstiftelse (§ 181)<br />

og 1 for an<strong>de</strong>n kønslig omgængelse end samleje<br />

med voksne.<br />

Tabel 5. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus og forvaring, for<strong>de</strong>lt<br />

efter ikke tidligere frihedsstraf fe<strong>de</strong> og recidivister.<br />

Som <strong>de</strong>t ses af tabellerne 6 a, b og c er<br />

ejendomskriminalitet <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>ligst forekommen<strong>de</strong><br />

tidligere kriminalitet med 81 pct.<br />

af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> for særfængsels<br />

vedkommen<strong>de</strong>, 98 pct. for arbejdshus<br />

og forvaring med 76 pct. For forvarings<br />

vedkommen<strong>de</strong> udgjor<strong>de</strong> ejendomskriminalitet<br />

66 pct. af samtlige forvare<strong>de</strong>s dominanskriminalitet<br />

i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

7. Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere<br />

dominanskriminalitet.<br />

Der henvises til afsnit 7 i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Forhol<strong>de</strong>t mellem nuværen<strong>de</strong> og tidligere<br />

dominanskriminalitet fremgår af tabellerne<br />

6 a, b og c og 7 a, b og c. I tabel 6 a, b og c<br />

viser forspalten <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> dominans-


kriminalitet, i<strong>de</strong>t antallet aflæses i y<strong>de</strong>rste<br />

højre spalte. I hovedspalten vises tidligere<br />

dominanskriminalitet, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r er anført<br />

ægte homologt recidiv, vold i øvrigt,<br />

sexualkriminalitet i øvrigt, ejendomskriminalitet<br />

i øvrigt, »an<strong>de</strong>t« samt ikke tidligere<br />

frihedsberøve<strong>de</strong>.<br />

I tabellerne 7 a, b og c er anført henholdsvis<br />

homologt recidiv, ligeartet recidiv og uligeartet<br />

recidiv samt intet recidiv (ikke tidligere<br />

frihedsberøve<strong>de</strong>).<br />

Sær fængsel. Som nævnt er 48 pct. af recidivisterne<br />

recidiveret med homolog dominanskriminalitet.<br />

96 pct. af <strong>de</strong> homologe recidiv<br />

blandt <strong>de</strong> særfængselsindsatte udgøres<br />

af ejendomskriminalitet med indbrudstyveri<br />

som <strong>de</strong>n altdomineren<strong>de</strong> gruppe med 72<br />

pct. af <strong>de</strong> homologe recidiv.<br />

37 pct. af <strong>de</strong> indsatte recidivister i særfængsel<br />

er recidiveret til ligeartet kriminalitet,<br />

d. v. s. kriminalitet in<strong>de</strong>nfor samme hovedgruppe.<br />

Også her er ejendomskriminaliteten<br />

altdomineren<strong>de</strong> med 89 pct. af <strong>de</strong> ligearte<strong>de</strong><br />

recidiv. 2 sexualkriminelle er recidiveret<br />

ligeartet, altså in<strong>de</strong>n for samme hovedgruppe<br />

af kriminalitet.<br />

15 pct. af recidivet er uligeartet, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n<br />

største gruppe på 75 pct. af <strong>de</strong> uligearte<strong>de</strong><br />

recidivere<strong>de</strong> har ejendomskriminalitet som<br />

nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet.<br />

Arbejdshus. Ifølge sagens natur er samtlige<br />

indsatte i arbejdshus recidivister. Ingen<br />

indsatte i arbejdshus er dømt for vold,<br />

brandstiftelse eller sexualkriminalitet. 74<br />

pct. af <strong>de</strong> homologe recidiv er indbrudstyveri,<br />

22 pct. an<strong>de</strong>t tyveri og 4 pct. bedrageri.<br />

En person har sexualkriminalitet som tidligere<br />

dominanskriminalitet, mens 38 pct. af<br />

230<br />

samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i arbejdshus har ejendomskriminalitet<br />

iøvrigt som tidligere dominanskriminalitet.<br />

I tabel 7 b er u<strong>de</strong>ladt 1 person, <strong>de</strong>r er genindsat<br />

på grund af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse u<strong>de</strong>n<br />

kriminalitet. Kun 3 personer er ikke recidiveret<br />

homologt eller ligeartet, i<strong>de</strong>t 1 person<br />

med indbrudstyveri og 2 personer med<br />

an<strong>de</strong>n straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse (hærværk og<br />

alfonseri) ikke tidligere har haft disse former<br />

for dominanskriminalitet.<br />

Forvaring. 66 pct. af samtlige recidivister<br />

i forvaring er recidiveret homologt, heraf<br />

udgør indbrudstyveri langt <strong>de</strong>n største<br />

gruppe med 69 pct. af <strong>de</strong> homologt recidivere<strong>de</strong>.<br />

Ingen med nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet:<br />

manddrab er recidiveret homologt,<br />

men 1 person har tidligere dominanskriminalitet:<br />

trusler på livet, mens 2 tidligere er<br />

dømt for vold i øvrigt. 5 af <strong>de</strong> ikke tidligere<br />

frihedsberøve<strong>de</strong> er dømt for manddrab, heraf<br />

1 for forsøg på manddrab. 4 personer<br />

dømt for brandstiftelse er recidiveret homologt,<br />

4 uligeartet og 2 er ikke tidligere straffet.<br />

9 personer, <strong>de</strong>r har begået sexualkriminalitet,<br />

er recidiveret homologt, 3 ligeartet,<br />

6 uligeartet, mens 1 ikke tidligere er straffet.<br />

19 pct. af samtlige recidivister i forvaring<br />

er recidiveret ligeartet. Også her er ejendomskriminalitet<br />

<strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> gruppe med<br />

71 pct. af samtlige ligeartet recidivere<strong>de</strong>,<br />

mens <strong>de</strong> blandt <strong>de</strong> uligearte<strong>de</strong> recidivere<strong>de</strong><br />

udgør et mindretal på 15 pct. 75 pct. af <strong>de</strong><br />

uligearte<strong>de</strong> recidivere<strong>de</strong> særfængselsindsatte<br />

hav<strong>de</strong> ejendomskriminalitet som nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

var 2 personer eller 25 pct. med nuværen<strong>de</strong><br />

dominanskriminalitet: berigelse recidiveret<br />

uligeartet.


232


234


8. Tidligere anbringelse på døgninstitution<br />

un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen.<br />

Af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle i særfængsel<br />

hav<strong>de</strong> 54 pct. tidligere været anbragt<br />

på døgninstitution, blandt <strong>de</strong> indsatte i<br />

arbejdshus 31 pct. og blandt forvare<strong>de</strong> 69<br />

235<br />

pct. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen hav<strong>de</strong> 71 pct.<br />

af <strong>de</strong> ejendomskriminelle været anbragt på<br />

døgninstitution. 53 pct. af ikke-ejendomskriminelle<br />

i forvaring hav<strong>de</strong> været anbragt i<br />

døgninstitution mod 60 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.


i ungdomsfængsel og arbejdshus samt administrativ<br />

genindsættelse (ved justitsministeriet)<br />

i fængsel og særfængsel samt genindsættelse<br />

i forvaring (ved domstolene) er<br />

medtaget. Un<strong>de</strong>r antallet af sanktioner er<br />

ikke medtaget direkte tilbageførsler til og<br />

frivillige ophold i forvaring. Tiltalefrafald<br />

mod tilbageførsel til ungdomsfængsel og arbejdshus<br />

efter ofte omfatten<strong>de</strong> kriminalitet<br />

un<strong>de</strong>r undvigelse er medtaget. Tiltalefrafald<br />

mod genanbringelse i forvaring er ligele<strong>de</strong>s<br />

For at få et bille<strong>de</strong> af, hvor mange frihedsberøven<strong>de</strong><br />

sanktioner <strong>de</strong> af un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

omfatte<strong>de</strong> ejendomskriminelle har fået in<strong>de</strong>n<br />

1. dom til henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring, har man opgjort antallet af<br />

sanktioner, for<strong>de</strong>lt på <strong>de</strong> aktuelle grupper<br />

(se tabel 10).<br />

2 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />

i særfængsel har ikke tidligere modtaget<br />

dom til frihedsberøven<strong>de</strong> sanktion. 56 pct.<br />

af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle i særfængsel<br />

hav<strong>de</strong> 4 eller færre sanktioner før 1. dom<br />

236<br />

medtaget. En<strong>de</strong>lig er medtaget anbringelser<br />

på statshospital og institutioner un<strong>de</strong>r åndssvageforsorgen,<br />

for så vidt <strong>de</strong>r forud for<br />

disse anbringelser er begået kriminalitet.<br />

Af <strong>de</strong> 52 tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> indsatte<br />

i særfængsel har 71 pct. 4 eller flere<br />

sanktioner, samtlige tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

indsatte i arbejdshus har 4 eller flere,<br />

mod 81 pct. blandt tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

hav<strong>de</strong> 77 pct. 4 eller flere sanktioner.<br />

til særfængsel. 17 pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i<br />

arbejdshus hav<strong>de</strong> 4 eller færre sanktioner<br />

før 1. dom til arbejdshus, mens 37 pct. af <strong>de</strong><br />

indsatte i forvaring hav<strong>de</strong> modtaget 4 eller<br />

færre domme m. v. før 1. dom til forvaring.<br />

Mediantallet er for <strong>de</strong> indsatte i særfængsel<br />

4 sanktioner før 1. dom til særfængsel,<br />

for <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus 6 sanktioner<br />

før 1. dom til arbejdshus og for <strong>de</strong> indsatte i<br />

forvaring 6 sanktioner før 1. dom til forvaring.<br />

4 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> 15-17<br />

sanktioner før 1. dom til forvaring.


9.1. Tidligere ungdomsfængsel.<br />

For <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

gæl<strong>de</strong>r, at 51 pct. af <strong>de</strong> indsatte i<br />

særfængsel, 24 pct. af <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus<br />

og 44 pct. af <strong>de</strong> indsatte i forvaring tidligere<br />

har været anbragt i ungdomsfængsel.<br />

51 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle i dom-<br />

9.2. Tidligere ubetinget fængsel.<br />

For særfængsel gæl<strong>de</strong>r, at 87 pct. af <strong>de</strong> tidligere<br />

frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

forud for <strong>de</strong>n aktuelle sag hav<strong>de</strong> modtaget<br />

dom til ubetinget fængsel mod 80 pct. af <strong>de</strong><br />

øvrige.<br />

De indsatte i arbejdshus har alle tidligere<br />

haft mindst 2 domme til ubetinget fængsel,<br />

bortset fra 2,4 pct. eller 1 person, <strong>de</strong>r kun<br />

har haft 1 sanktion i form af ubetinget fængsel,<br />

men tillige som <strong>de</strong>n eneste indsatte i arbejdshus<br />

modtaget 2 særfængselsdomme.<br />

237<br />

fældtetm<strong>de</strong>rsøgelsen hav<strong>de</strong> haft 1 eller flere<br />

ophold i ungdomsfængsel. 18 pct. af <strong>de</strong> tidligere<br />

frihedsberøve<strong>de</strong> »andre« i forvaring i<br />

nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse hav<strong>de</strong> tidligere<br />

været anbragt i ungdomsfængsel mod 25<br />

pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

86 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

ejendomskriminelle i forvaring har tidligere<br />

været anbragt i fængsel mod 74 pct. af <strong>de</strong><br />

tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> »andre«. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

var <strong>de</strong>r 9 pct. blandt <strong>de</strong><br />

ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r ikke tidligere hav<strong>de</strong><br />

sid<strong>de</strong>t i fængsel, mod 25 pct. blandt »andre«.<br />

26 pct. af ikke-ejendomskriminclle i forvaring<br />

har aldrig haft dom til ubetinget<br />

fængsel.


238<br />

Tabel 12. Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus<br />

og forvaring (ejendomskriminelle og »andre«) procentvis for<strong>de</strong>lt efter antal domme/genindsættelser<br />

til udståelse af reststraf i ubetinget fængsel.<br />

Al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen ved 1. dom til ubetinget<br />

fængsel viser, at 31 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />

i forvaring modtog <strong>de</strong>res 1.<br />

dom til ubetinget fængsel in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t fyldte<br />

21. år mod 17 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />

i arbejdshus og 15 pct. blandt <strong>de</strong><br />

indsatte ejendomskriminelle i særfængsel.<br />

Mens kun 5 pct. af <strong>de</strong> indsatte ejendomskriminelle<br />

i forvaring modtog <strong>de</strong>res 1. dom til<br />

ubetinget fængsel efter <strong>de</strong>t fyldte 25. år, gæl<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>tte 26 pct. af samme kategori i arbejdshus<br />

og 24 pct. af samme kategori i særfængsel.


9.3. Tidligere særfængsel.<br />

38 pet. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> indsatte<br />

i særfængsel sad på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet<br />

for 1. gang i særfængsel. 60 pct. af<br />

<strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

i forvaring har ikke været anbragt i<br />

særfængsel, <strong>de</strong>t samme gæl<strong>de</strong>r 79 pct. af <strong>de</strong><br />

øvrige.<br />

Al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen ved 1. dom til særfængsel<br />

viser, at 61 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle,<br />

som nu hensid<strong>de</strong>r i forvaring, fik <strong>de</strong>res 1.<br />

dom til særfængsel i al<strong>de</strong>ren 20-24 år mod<br />

kun 26 pct. i samme al<strong>de</strong>rsklasse blandt<br />

<strong>de</strong> ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet<br />

sad i særfængsel.<br />

239<br />

For <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> ejendomskriminelles<br />

vedkommen<strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>r, at kun 9 pct. af <strong>de</strong><br />

tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

har haft 3 eller flere domme m. v. til<br />

særfængsel.<br />

Der er en klar ten<strong>de</strong>ns til, at man på et<br />

tidligere tidspunkt har anvendt særfængsel<br />

over for <strong>de</strong> ejendomskriminelle, som nu hensid<strong>de</strong>r<br />

i forvaring, end over for <strong>de</strong> ejendomskriminelle,<br />

som nu hensid<strong>de</strong>r i særfængsel.


240<br />

Tabel 13.1. Mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n 5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel, arbejdshus 1 ) og.forvaring (ejendomskriminelle<br />

og »andre«), og som tidligere har været idømt sær fængsel, procentvis for<strong>de</strong>lt<br />

efter al<strong>de</strong>r ved 1. dom til særfængsel.<br />

9.4. Tidligere arbejdshus.<br />

4 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd<br />

i særfængsel har tidligere været idømt arbejdshus<br />

mod 9 pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i forvaring.<br />

I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen hav<strong>de</strong> 18<br />

pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> været<br />

indsat 1 eller flere gange i arbejdshus. Vælger<br />

man at betragte særfængsel og forvaring<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af tabel 21, er sagerne<br />

for 24 personer eller 53 pct. af samtlige indsatte<br />

i arbejdshus anket efter afgørelse i 1.<br />

instans, heraf 4 med påstand om særfængsel.<br />

Det fremgår selvfølgelig ikke af <strong>de</strong>nne tabel,<br />

hvor mange indsatte <strong>de</strong>r har anket en 1. instans'<br />

afgørelse om arbejdshus med påstand<br />

om særfængsel eller fængsel og fået <strong>de</strong>nne<br />

påstand taget til følge.<br />

som alternativer til en ny dom til arbejdshus<br />

ses, at domstolene er tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med at<br />

anven<strong>de</strong> særfængsel, når <strong>de</strong> skønner, at<br />

y<strong>de</strong>rligere anbringelse i arbejdshus ikke er<br />

formålstjenligt. Hvorvidt fængsel har optrådt<br />

som alternativ, la<strong>de</strong>r sig kun afklare<br />

gennem en un<strong>de</strong>rsøgelse af <strong>de</strong> indsatte i<br />

fængsel.<br />

9.5. Tidligere forvaring.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af fodnoterne til tabel 15,<br />

har kun 2 indsatte i særfængsel tidligere<br />

været anbragt i forvaring, mens ingen indsatte<br />

i arbejdshus tidligere har været anbragt<br />

i forvaring.<br />

22 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

ejendomskriminelle og 45 pct. af <strong>de</strong> tidligere<br />

frihedsberøve<strong>de</strong> »andre« sad på un<strong>de</strong>rsøgelsestidspunktet<br />

for første gang i forvaring.


Tabe] 15. Tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

5. august 1970 hensad i henholdsvis særfængsel,<br />

1 ) arbejdshus 2 ) og forvaring (ejendomskriminelle<br />

og »andre«), for<strong>de</strong>lt efter<br />

antal domme m.v. til forvaring (ind.<br />

aktuelle sag).<br />

10. Recidivhastighe<strong>de</strong>n.<br />

Heller ikke i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse har <strong>de</strong>t<br />

været muligt at registrere <strong>de</strong>n tid, <strong>de</strong>r forlø-<br />

31<br />

241<br />

For <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, som tidligere har været<br />

anbragt i forvaring, viser al<strong>de</strong>rsfor<strong>de</strong>lingen<br />

ved 1. dom til forvaring, at 65 pct. var i al<strong>de</strong>rsklassen<br />

25-35 år mod 58 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

15 pct. var un<strong>de</strong>r 25 år<br />

ved 1. dom til forvaring mod kun 8 pct. i<br />

domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. Medianal<strong>de</strong>ren ligger<br />

for ejendomskriminelle i al<strong>de</strong>rsklassen<br />

30-34 år (svaren<strong>de</strong> til domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen)<br />

og for »andre« i al<strong>de</strong>rsklassen 35-39<br />

år mod al<strong>de</strong>rsklassen 30-34 år i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

59 pct. af <strong>de</strong> tidligere frihedsberøve<strong>de</strong><br />

i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse har<br />

modtaget <strong>de</strong>res 1. dom til forvaring in<strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>t fyldte 30. år mod 43 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Disse tal anty<strong>de</strong>r, at domstolene<br />

i <strong>de</strong> senere år (domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen)<br />

har været mere tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med at<br />

idømme yngre personer forvaring.<br />

50 pct. af <strong>de</strong> »andre« i nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

var ved 1. dom un<strong>de</strong>r 30 år mod<br />

55 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. 62 pct. af<br />

<strong>de</strong> ejendomskriminelle var un<strong>de</strong>r 30 år<br />

mod 38 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen. Det<br />

er altså særlig en ændring af praksis med<br />

hensyn til idømmelse af forvaring 1. gang til<br />

yngre ejendomskriminelle, <strong>de</strong>r slår igennem i<br />

<strong>de</strong> samle<strong>de</strong> tal.<br />

ber fra løsla<strong>de</strong>lsen til første nye kriminelle<br />

handling. Som i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

har <strong>de</strong>t af praktiske årsager været nødven-


digt at registrere ti<strong>de</strong>n mellem løsla<strong>de</strong>lse og<br />

dom m. v. i 1. instans (se endvi<strong>de</strong>re afsnit 9<br />

i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />

Med <strong>de</strong> forbehold in mente, som nævnes i<br />

domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen, er <strong>de</strong>r her kun<br />

medtaget en enkelt tabel, <strong>de</strong>r viser <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />

recidivhastighed for alle recidivister<br />

i særfængsel, arbejdshus og forvaring.<br />

For særfængsel ligger medianen i gruppen<br />

9-11,9 måne<strong>de</strong>r, for arbejdshus i gruppen<br />

12-23,9 og for forvaring i samme gruppe. 35<br />

pct. af <strong>de</strong> indsatte i særfængsel har en recidivhastighed<br />

på 12 måne<strong>de</strong>r og <strong>de</strong>rover,<br />

mod 47 pct. blandt <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus<br />

og 43 pct. blandt <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> (42 pct. i<br />

domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen). De relativt gunstige<br />

hastighe<strong>de</strong>r for indsatte i særfængsel og<br />

forvaring kan som omtalt i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

til en vis grad skyl<strong>de</strong>s faktorer, <strong>de</strong>r<br />

242<br />

»trækker retssagen i langdrag« som mentalobservation,<br />

anke og fuld tilståelse contra<br />

benægtelse. Om disse faktorer har været til<br />

ste<strong>de</strong> i samme mål i behandlingen af sager,<br />

<strong>de</strong>r førte til arbejdshus (typisk 2. gang eller<br />

mere, i<strong>de</strong>t 71 pct. af <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidligere<br />

har været anbragt i arbejdshus), har<br />

ikke været un<strong>de</strong>rkastet en systematisk behandling,<br />

men <strong>de</strong>t kan nævnes, at anke forekommer<br />

i 53 pct. af <strong>de</strong> aktuelle domme til<br />

arbejdshus.<br />

53 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, som indgår i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen,<br />

har en recidivhastighed<br />

på indtil 9 måne<strong>de</strong>r mod 38 pct. i <strong>de</strong>nne<br />

un<strong>de</strong>rsøgelse. Alt an<strong>de</strong>t lige kan man konstatere,<br />

at en større <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> seneste års 1.<br />

gangsindsatte i forvaring har en ugunstigere<br />

recidivhastighed end samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i<br />

<strong>de</strong>nne gruppe.


11.1. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri.<br />

Opgørelserne over værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> i<br />

samtlige forhold ved <strong>de</strong>n aktuelle sag, hvor<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet er indbrudstyveri,<br />

viser, at 35 pct. af <strong>de</strong> indsatte<br />

i særfængsel har tilegnet sig værdier for<br />

mindre end 10.000 kr. mod 36 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />

og 69 pct. af <strong>de</strong> indsatte indbrudstyve<br />

i arbejdshus. Det er bemærkelsesværdigt,<br />

at 5 personer i forvaring har tilegnet sig<br />

for mindre end 500 kr.<br />

Ifølge sagens natur vil værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong><br />

hos indsatte i arbejdshus være relativt<br />

ringe, dog har 1 person et »udbytte« på<br />

mellem 25.000 og 50.000 kr. og 1 person<br />

mellem 50.000 og 100.000 kr.<br />

75 pct. af indbrudstyvene i særfængsel<br />

mod 60 pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> har tilegnet sig<br />

243<br />

værdier un<strong>de</strong>r 25.000 kr. Særfængsel er ikke<br />

repræsenteret i gruppen 25.000-49.999 kr.,<br />

men <strong>de</strong>n procentvise for<strong>de</strong>ling af beløb over<br />

50.000 er ens for særfængsel og forvaring.<br />

Sammenligner man <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s udbytter<br />

ved indbrudstyveri i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

med domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen, fin<strong>de</strong>r man en<br />

procentvis ensartet for<strong>de</strong>ling. 36 pct. af indbrudstyvene<br />

i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse mod 33<br />

pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen har un<strong>de</strong>r<br />

10.000 kr. i udbytte. In<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> enkelte intervaller<br />

er for<strong>de</strong>lingen også meget ens, dog<br />

ligger 24 pct. i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse mod 37<br />

pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen mellem<br />

10.000-24.999 kr.<br />

Omfanget af indbrudstyverier er altså tilnærmelsesvis<br />

lige store for <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />

i 1967-69 som for samtlige hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

forvare<strong>de</strong>.


11.2. Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> (ska<strong>de</strong>), for<strong>de</strong>lt<br />

efter nuværen<strong>de</strong> dominanskriminalitet<br />

og sanktion. Særfængsel.<br />

Særfængsel. De 3 særfængselsindsatte, <strong>de</strong>r<br />

er indsat for bank- og postrøveri, har haft et<br />

»udbytte« på mellem 10.000 og 24.999 kr.<br />

De største »udbytter« fal<strong>de</strong>r i gruppen med<br />

dominanskriminalitet indbrudstyveri, i<strong>de</strong>t 20<br />

pct. af indbrudstyvene har tilegnet sig for<br />

over 50.000 kr. mod 22 pct. eller to personer<br />

af <strong>de</strong> ejendomskriminelle i <strong>de</strong> øvrige grupper.<br />

Der henvises til tabel 19.1.<br />

Arbejdshus. Bedrageri, un<strong>de</strong>rslæb og dokumentfalsk<br />

er alle repræsenteret med værdier<br />

un<strong>de</strong>r 5.000 kr., un<strong>de</strong>rslæb med un<strong>de</strong>r<br />

500 kr. An<strong>de</strong>t tyveri fremviser ikke værdier<br />

over 25.000 kr. 56 pct. af <strong>de</strong> indsatte i arbejdshus,<br />

<strong>de</strong>r har an<strong>de</strong>t tyveri som dominanskriminalitet,<br />

har tilegnet sig værdier for un<strong>de</strong>r<br />

2.500kr.<br />

Der henvises til tabel 19.2.<br />

Forvaring. Som <strong>de</strong>n eneste kategori af indsatte<br />

rummer forvaring personer, <strong>de</strong>r har<br />

brandstiftelse og mandat- og skyldnersvig<br />

som dominanskriminalitet. 20 pct. af brand-<br />

244<br />

stifterne har forvoldt ska<strong>de</strong>r på over 100.000<br />

kr., mens <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong> af mandatsvig andrager<br />

mellem 2.500-4.999 kr. Som for særfængsel<br />

har ingen af bank- og postrøverne<br />

udbytter på over 25.000 kr. Samtlige tilfæl<strong>de</strong><br />

af an<strong>de</strong>t røveri ligger un<strong>de</strong>r 5.000 kr.<br />

65 pct. af udbytterne og ska<strong>de</strong>rne ligger<br />

un<strong>de</strong>r 25.000 kr. mod 75 pct. i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Der henvises til tabel 19.3.<br />

12. Anke og dissens.<br />

En opgørelse over anke og dissens i sager,<br />

som faktisk førte til henholdsvis særfængsel,<br />

arbejdshus og forvaring, giver selvfølgelig<br />

ikke noget bille<strong>de</strong> af domstolenes praksis,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke medtages <strong>de</strong> anke<strong>de</strong> sager, <strong>de</strong>r<br />

endte med andre sanktioner, typisk fængsel.<br />

Med <strong>de</strong>tte væsentlige forbehold in mente,<br />

kan ne<strong>de</strong>nståen<strong>de</strong> tabeller vise lidt om gangen<br />

i <strong>de</strong> sager, <strong>de</strong>r indgår i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

og spørgsmålet om, i hvor vid udstrækning<br />

henholdsvis anklagemyndighe<strong>de</strong>n og<br />

<strong>de</strong>n domfældte har accepteret 1. instans' afgørelse.


Særfængsel. I alt 9 sager ud af 54 har været<br />

anket, d. v. s. 16,7 pct. Alle ankesager<br />

er startet ved un<strong>de</strong>rretten og ingen er gået<br />

til højesteret. 5 sager er anket af tiltalte og<br />

4 af anklagemyndighe<strong>de</strong>n. Se tabel 20.<br />

Arbejdshus. I alt 24 sager ud af 45 har<br />

været anket, d. v. s. 53,3 pct. Samtlige sager<br />

starte<strong>de</strong> ved un<strong>de</strong>rretten og <strong>de</strong>r var ikke i<br />

nogen tilfæl<strong>de</strong> dissens i 1. instans. I to sager,<br />

hvor tiltalte ved un<strong>de</strong>rretten var idømt arbejdshus,<br />

men hvor han anke<strong>de</strong> <strong>de</strong>n med påstand<br />

om tidsbestemt straf, mens anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

påstod stadfæstelse var <strong>de</strong>r dissens<br />

ved landsretten. I begge tilfæl<strong>de</strong> var<br />

<strong>de</strong>r 4 dommere, <strong>de</strong>r stadfæste<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens<br />

dom, mens 2 gik ind for ubetinget fængsel,<br />

i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong> 1 år 3 mdrs. og i <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t<br />

tilfæl<strong>de</strong> 1 år 6 mdrs. fængsel. Se tabel 21.<br />

Forvaring. I alt 40 sager ud af 137 har<br />

været anket, d. v. s. 29,2 pct. 36 ankesager<br />

starte<strong>de</strong> ved un<strong>de</strong>rretten og 4 ved landsretten.<br />

I et enkelt tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r dissens m.h.t.<br />

dommen i un<strong>de</strong>rretten, <strong>de</strong>r lød på 1 år 6<br />

mdr. særfængsel, hvilket var 2 dommeres afgørelse,<br />

mens <strong>de</strong>n tredje gik ind for forvaring.<br />

Anklagemyndighe<strong>de</strong>n anke<strong>de</strong> sagen med påstand<br />

om forvaring, hvilket blev landsrettens<br />

afgørelse. I et tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r dissens m.h.t.<br />

landsrettens afgørelse, i<strong>de</strong>t 5 dommere gik<br />

ind for stadfæstelse og 1 dommer dømte 3<br />

års særfængsel i en sag, hvor tiltalte ved un-<br />

248<br />

<strong>de</strong>rretten var idømt forvaring men anke<strong>de</strong><br />

sagen med påstand om frifin<strong>de</strong>lse.<br />

Af <strong>de</strong> 4 højesteretsdomme var <strong>de</strong>r kun i<br />

et tilfæl<strong>de</strong> dissens. Tiltalte blev ved <strong>de</strong>n Københavnske<br />

nævningekreds idømt forvaring,<br />

anke<strong>de</strong> sagen med påstand om særfængsel,<br />

men ved højesteret blev dommen stadfæstet<br />

af 4 dommere, mens 1 gik ind for 4 års særfængsel.<br />

Se tabel 22.<br />

13. Hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i sikkerhedsforvaring <strong>de</strong>n<br />

5. august 1970.<br />

Da <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i sikkerhedsforvaring<br />

kun udgør en gruppe på 8 personer, og da 5<br />

af disse 8 y<strong>de</strong>rmere ikke har dom<br />

til/resolution om genindsættelse i sikkerhedsforvaring,<br />

men dom til livsvarigt fængsel,<br />

er <strong>de</strong>t fun<strong>de</strong>t mest hensigtsmæssigt at<br />

bringe en kort oversigt omfatten<strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />

og tidligere dominanskriminalitet, antallet<br />

af forskellige frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner,<br />

<strong>de</strong>n gennemsnitlige recidivhastighed,<br />

dom i aktuelle sag, anke og dissens og udtalelse<br />

i seneste Retslægerådserklæring forud<br />

for <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

En nøjere gennemgang af <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

i sikkerhedsforvaring vil lettest fin<strong>de</strong> sted på<br />

grundlag af <strong>de</strong> enkeltes straffeakter, eventuelt<br />

en beskrivelse af livsforløb i lighed med<br />

<strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er udarbej<strong>de</strong>t i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.


14. Resumé.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter <strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r i<br />

begyn<strong>de</strong>lsen af august 1970 sad i særfængsel,<br />

arbejdshus, forvaring og sikkerhedsforvaring,<br />

dog kun halv<strong>de</strong>len af særfængselsklientellet.<br />

Særfængselsklientellet er <strong>de</strong>t yngste, typisk<br />

25-35 år, forvaringsklientellet noget<br />

ældre, typisk 30—40 år. Ældst er arbejdshusklientellet,<br />

hvor forholdsvis mange har passeret<br />

<strong>de</strong> fyrre.<br />

Ejendomskriminalitet er <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong><br />

indsættelsesgrund, navnlig for arbejdshusklientellet,<br />

hvor kun 7 pct. er indsat af andre<br />

grun<strong>de</strong>. 11 pct. af særfængselsklientellet er<br />

indsat af andre grun<strong>de</strong>, heraf 7 pct. for sexualkriminalitet,<br />

3 pct. for voldskriminalitet.<br />

Forvaringsklientellet er <strong>de</strong>t mest sammensatte,<br />

i<strong>de</strong>t 66 pct. er indsat for ejendomskriminalitet,<br />

14 pct. for sexualkriminalitet, 13<br />

pct. for voldskriminalitet og 7 pct. for<br />

brandstiftelse.<br />

Kun 11 af 235 un<strong>de</strong>rsøgte har ikke været<br />

straffet tidligere, 2 særfængselsindsatte og 9<br />

forvare<strong>de</strong>. Af <strong>de</strong> 224 recidivister er 136 recidiveret<br />

homologt, d. v. s. til ganske samme<br />

kriminalitetsart, mens 57 er recidiveret ligeartet<br />

i øvrigt, d. v. s. in<strong>de</strong>n for samme hovedgruppe<br />

(ejendoms-, sexual- eller voldskriminalitet)<br />

. Kun 31 eller 14 pct. er recidiveret<br />

uligeartet. Det er såle<strong>de</strong>s karakteristisk<br />

for alle tre klientelgrupper, at <strong>de</strong> hol<strong>de</strong>r sig<br />

in<strong>de</strong>n for samme kriminalitetsart.<br />

253<br />

Det er karakteristisk for alle tre klientelgrupper,<br />

at <strong>de</strong> rekrutteres af vedvaren<strong>de</strong> kriminelle<br />

med adskillige tidligere frihedsberøvelser<br />

bag sig. For arbejdshusklientellet typisk<br />

mellem 7 og 12, for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s vedkommen<strong>de</strong><br />

mellem 4 og 9. Hos særfængselsklientellet<br />

ligger største<strong>de</strong>len ligele<strong>de</strong>s mellem<br />

4 og 9. Her har dog relativt mange kun<br />

mellem 1 og 3 tidligere frihedsberøvelser.<br />

De tidligere sanktioner er overvejen<strong>de</strong><br />

fængsel. Halv<strong>de</strong>len af særfængselsklientellet<br />

har dog været i ungdomsfængsel mod 44<br />

pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og kun en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l<br />

af arbejdshusklientellet. Forskellen mellem<br />

særfængsel og arbejdshus skyl<strong>de</strong>s utvivlsomt,<br />

at ungdomsfængsel anvendtes i bety<strong>de</strong>ligt<br />

større omfang omkring 1960 end omkring<br />

1950.<br />

Værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> er lavest hos arbejdshusklientellet,<br />

hvor mindre end en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l<br />

ligger over 10.000 kr. mod 46 pct. hos<br />

særfængselsklientellet og 60 pct. hos <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>.<br />

8 pct. af særfængselsklientellet, 11<br />

pct. af <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong> og 22 pct. af arbejdshusklientellet<br />

har tilegnet sig værdier for mindre<br />

end 1.000 kr.<br />

Denne forskel træ<strong>de</strong>r endnu ty<strong>de</strong>ligere<br />

frem, hvis man alene ser på <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r<br />

er indsat for indbrudstyveri. Kun 32 pct. af<br />

indbrudstyvene i arbejdshus har haft et udbytte<br />

på mere end 10.000 kr. mod 65 pct.<br />

hos særfængselsklientellet og hele 74 pct. af<br />

<strong>de</strong> indbrudstyve, <strong>de</strong>r er endt i forvaring.


Ole An<strong>de</strong>rsen, Jan Kaarsen og Jens Tolstrup<br />

Opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring<br />

En un<strong>de</strong>rsøgelse af opholdsti<strong>de</strong>n<br />

for mænd prøveudskrevet i<br />

henholdsvis 1959 og 1969<br />

Bilag 6.


256<br />

Indhold sfortegnelse.<br />

si<strong>de</strong><br />

Tabeloversigt 257<br />

1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål 259<br />

2. Population 259<br />

3. Kil<strong>de</strong>r 260<br />

4. Dominanskriminalitet i aktuelle sag 260<br />

5. Faktiske opholdsti<strong>de</strong>r 260<br />

5.1. Faktiske opholdstid, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet i <strong>de</strong>n aktuelle sag 263<br />

6. Gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r 266<br />

6.1. Gennemsnitlig opholdstid og dominanskriminalitet i <strong>de</strong>n aktuelle sag 266<br />

6.2. Gennemsnitlig opholdstid efter henholdsvis dom og ken<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n aktuelle sag 267<br />

6.3. Gennemsnitlig opholdstid og tidligere antal sanktioner 268<br />

6.4. Gennemsnitlig opholdstid for 1. gangs-forvare<strong>de</strong> 270<br />

7. Udbytte ved indbrudstyveri 270<br />

8. Faktisk opholdstid og udbytte ved indbrudstyveri 271<br />

9. Anke og dissens 275<br />

9.1. Anke og dissens i 1959 275<br />

9.2. Anke og dissens i 1969 275<br />

10. Udskrivningssager 276<br />

11. Resumé 277


Tabel 1. Antallet af prøveudskrevne fra forvaring<br />

i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter anstalt.<br />

Tabel 2. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse.<br />

Tabel 3. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid i<br />

forvaring (regnet fra tidspunkt for sidste<br />

dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).<br />

Tabel 3.1. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid<br />

(un<strong>de</strong>r og over 2 år) i forvaring (regnet<br />

fra tidspunkt for sidste dom/ken<strong>de</strong>lse til<br />

faktisk prøveudskrivningsdato).<br />

Tabel 4.a. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1959, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse og opholdstid i<br />

forvaring (regnet fra tidspunkt for sidste<br />

dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato)<br />

.<br />

Tabel 4.b. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse og opholdstid i<br />

forvaring (regnet fra tidspunkt for sidste<br />

dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).<br />

Tabel 5. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />

for prøveudskrevne i 1959 og 1969,<br />

for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet ved<br />

sidste dom/ken<strong>de</strong>lse (opholdsti<strong>de</strong>n regnet<br />

fra tidspunkt for sidste dom/ken<strong>de</strong>lse til<br />

faktisk prøveudskrivningsdato).<br />

I <strong>de</strong> efterfølgen<strong>de</strong> tabeller og gennemsnitsberegninger<br />

er 5 personer, <strong>de</strong>r i 1959<br />

blev prøveudskrevet efter at have været<br />

genindsat efter ken<strong>de</strong>lse for overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af særvilkår alene (altså u<strong>de</strong>n ny kriminalitet),<br />

ikke medtaget.<br />

33<br />

Tabeloversigt<br />

Endvi<strong>de</strong>re er 2 personer, som blev prøveudskrevet<br />

i 1969, ikke medtaget på<br />

grund af <strong>de</strong>res helt atypiske opholdsti<strong>de</strong>r<br />

(1 med 21 år 6 måne<strong>de</strong>r og 1 med 18 år).<br />

Tabel 6. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />

for prøveudskrevne i 1959 og 1969,<br />

<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> henholdsvis dom til eller ken<strong>de</strong>lse<br />

om genindsættelse i forvaring.<br />

Tabel 7.a. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />

(regnet fra tidspunkt for sidste<br />

dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato)<br />

for prøveudskrevne ejendomskriminelle<br />

i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter<br />

tidligere antal domme m. v. til forvaring<br />

og dom/ken<strong>de</strong>lse ved sidste anbringelse.<br />

Tabel 7.b. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />

(regnet fra tidspunkt for sidste<br />

dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato)<br />

for prøveudskrevne ikke-ejendomskriminelle<br />

i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt<br />

efter tidligere antal domme m. v. til forvaring<br />

og dom/ken<strong>de</strong>lse ved sidste anbringelse.<br />

Tabel 8.a. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />

for prøveudskrevne i 1959 og 1969<br />

med dom til forvaring, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet og<br />

an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 8.b. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />

for prøveudskrevne i 1959 og 1969<br />

med ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse i forvaring,<br />

for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

(ejendomskriminalitet og an<strong>de</strong>t).<br />

Tabel 9. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring<br />

for førstegangsforvare<strong>de</strong>, tidligere frihedsberøve<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r blev prøveudskrevet i<br />

1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

ved dommen til forvaring.<br />

Tabel 10. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1959 og 1969 med indbrudstyveri som do-


minanskriminalitet ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse,<br />

for<strong>de</strong>lt efter <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> type<br />

af indbrudstyveri og udbytte.<br />

Tabel 11. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1959 med indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />

ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse, for<strong>de</strong>lt<br />

efter <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> type af indbrudstyveri<br />

samt udbyttet (samtlige forhold)<br />

og opholdstid i forvaring.<br />

Tabel 12. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1969 med indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />

ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse, for-<br />

258<br />

<strong>de</strong>lt efter <strong>de</strong>n domineren<strong>de</strong> type af indbrudstyveri<br />

samt udbyttet (samtlige forhold)<br />

og opholdstid i forvaring.<br />

Tabel 13. Ejendomskriminelle prøveudskrevet<br />

fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt<br />

efter dom og ken<strong>de</strong>lse og om dommen/<br />

ken<strong>de</strong>lsen blev anket/kæret.<br />

Tabel 14. Prøveudskrevne fra forvaring i<br />

1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

ved sidste dom/ken<strong>de</strong>lse og<br />

antal prøveudskrivningssager.


1. Un<strong>de</strong>rsøgelsens formål.<br />

Formålet med <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er at re<strong>de</strong>gøre<br />

for <strong>de</strong> faktiske hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r for<br />

mænd, <strong>de</strong>r blev prøveudskrevet fra forvaring<br />

i 1959 og 1969.<br />

Oprin<strong>de</strong>lig var un<strong>de</strong>rsøgelsen blot tænkt<br />

som en sammenligning mellem <strong>de</strong> to prøveudskrivningsårgange<br />

u<strong>de</strong>n en nærmere<br />

analyse af kriminalitet m. m. Imidlertid<br />

måtte man formo<strong>de</strong>, at klientellet hav<strong>de</strong> ændret<br />

sig i løbet af disse 10 år, samt at opholdsti<strong>de</strong>ns<br />

læng<strong>de</strong> har en forbin<strong>de</strong>lse med<br />

såvel <strong>de</strong>n kriminelle fortid som kriminalitetens<br />

art.<br />

Der er <strong>de</strong>rfor indsamlet en lang række oplysninger,<br />

<strong>de</strong>r i hovedsagen svarer til <strong>de</strong> oplysninger,<br />

<strong>de</strong>r blev indsamlet i un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

vedrøren<strong>de</strong> mænd hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i særfængsel,<br />

arbejdshus og forvaring <strong>de</strong>n 5. august 1970<br />

(klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen).<br />

Nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse medtager ikke<br />

alle <strong>de</strong> indsamle<strong>de</strong> oplysninger men koncentrerer<br />

sig om variable, <strong>de</strong>r må formo<strong>de</strong>s at<br />

have særlig betydning for opholdsti<strong>de</strong>n.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen beskriver følgen<strong>de</strong> forhold:<br />

1) dominanskriminalitet i aktuelle sag.<br />

2) faktisk opholdstid, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet.<br />

3) gennemsnitlig opholdstid og dominanskriminalitet<br />

i aktuelle sag.<br />

4) gennemsnitlig opholdstid og tidligere<br />

antal sanktioner.<br />

5) gennemsnitlig opholdstid efter henholdsvis<br />

dom og ken<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

259<br />

6) gennemsnitlig opholdstid for førstegangsindsatte.<br />

7) faktisk opholdstid og udbytte ved indbrudstyveri.<br />

8) anke og dissens i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

9) udskrivningssagens forløb.<br />

2. Population.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter samtlige mænd, <strong>de</strong>r<br />

blev prøveudskrevet fra forvaring i 1959 og<br />

1969 efter at være blevet indsat i forvaring<br />

efter dom eller rettens ken<strong>de</strong>lse. Un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

medtager ikke personer, <strong>de</strong>r er »prøveudskrevet«<br />

efter direkte tilbageførsel eller<br />

frivilligt ophold.<br />

I en <strong>de</strong>l af un<strong>de</strong>rsøgelsen er u<strong>de</strong>ladt 5 personer,<br />

prøveudskrevet i 1959, som var indsat<br />

efter rettens ken<strong>de</strong>lse alene på grund af<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af andre vilkår end vilkåret om<br />

straffrit liv (i <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> kal<strong>de</strong>t særvilkår),<br />

samt 2 personer, prøveudskrevet i 1969, <strong>de</strong>r<br />

hav<strong>de</strong> ekstremt lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r, henholdsvis<br />

21 år og 18 år. I <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong><br />

var <strong>de</strong>n pgld. dømt for forsøg på voldtægt<br />

m. m. over for en pige på 11 år. (I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />

kal<strong>de</strong>t K. 1). I <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong> var<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> dømt for manddrab ved at<br />

have dræbt sin hustru og tre børn. Han var<br />

<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n dømt for forsøg på brandstiftelse.<br />

(I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong> kal<strong>de</strong>t K. 2).<br />

Antallet af prøveudskrevne faldt med 11<br />

pct. fra 1959 til 1969 (<strong>de</strong>t gennemsnitlige<br />

daglige belæg faldt til <strong>de</strong>t halve). De 2 forvaringsanstalter<br />

tegner sig for hver ca. en<br />

halv<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> prøveudskrevne.


3. Kil<strong>de</strong>r.<br />

Indsamlingen af oplysninger er i hovedsagen<br />

foregået som beskrevet i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Hovedkil<strong>de</strong>n har været <strong>de</strong>n enkeltes charteque<br />

i forvaringsanstalterne, suppleret med<br />

udskrifter af rigsregistraturen.<br />

Også i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse har man indbyr<strong>de</strong>s<br />

kontrolleret <strong>de</strong> enkelte kil<strong>de</strong>r, ligesom<br />

<strong>de</strong>r i et stort antal tilfæl<strong>de</strong> er foretaget<br />

kontrolindsamling af oplysninger.<br />

Se i øvrigt klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

4. Dominanskriminalitet i aktuelle sag.<br />

Om begrebet dominanskriminalitet henvises<br />

til domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Bestemmelsen af dominanskriminaliteten<br />

har for nærværen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelse ikke voldt<br />

større vanskelighe<strong>de</strong>r, end <strong>de</strong>t var tilfæl<strong>de</strong>t i<br />

klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Prøveudskrivningsårgang 1959 er bemærkelsesværdig<br />

<strong>de</strong>rved, at kun 1 person, <strong>de</strong>r er<br />

dømt for vold (an<strong>de</strong>n vold, nemlig § 119<br />

stk. 1), er blevet prøveudskrevet. Det er ikke<br />

un<strong>de</strong>rsøgt, hvorvidt an<strong>de</strong>len af personer,<br />

dømt for vold, var lavere i årene op mod<br />

1959, men man må formo<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t beror på<br />

en tilfældighed, at <strong>de</strong>nne gruppe er så svagt<br />

repræsenteret i 1959-årgangen.<br />

Gruppen brandstiftelse er i 1959 lidt stærkere<br />

repræsenteret end i 1969-årgangen (4<br />

pct. mod 3 pct.) og er bemærkelsesværdig<br />

ved, at <strong>de</strong>r indgår 1 person, dømt for brandstiftelse<br />

efter straffelovens § 180. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

og i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

indgår alene personer, dømt efter § 181.<br />

Sexualkriminalitet er stærkere repræsenteret<br />

i 1959 end 1969, særlig for så vidt angår<br />

gruppen »an<strong>de</strong>n kønslig omgængelse end<br />

samleje«.<br />

Også i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse er største<strong>de</strong>len<br />

ejendomskriminelle, i<strong>de</strong>t 74 pct. af samtlige<br />

prøveudskrevne i 1959 og 80 pct. i 1969 tilhørte<br />

<strong>de</strong>nne gruppe. An<strong>de</strong>len af personer<br />

med indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />

ligger noget lavere i 1959 (35 pct. mod<br />

49 pct. i 1969-udskrivningsårgangen og 46<br />

pct. i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen). An<strong>de</strong>t tyveri<br />

260<br />

ligger til gengæld lidt højere i 1959-årgangen<br />

med 15 pct. mod 9 pct. i 1969-årgangen og 4<br />

pct. i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Røveri er ikke repræsenteret i 1969-årgangen,<br />

ligesom <strong>de</strong>r i 1969-årgangen ikke indgår<br />

personer med an<strong>de</strong>n kriminalitet, mens <strong>de</strong>r i<br />

1959-årgangen indgår 1 person dømt for alfonseri<br />

(strfl.s § 229, stk. 2 og 3).<br />

Overtræ<strong>de</strong>lse af særvilkår alene er repræsenteret<br />

med 5 personer i 1959 mod ingen i<br />

1969. Det er som ovenfor nævnt ikke un<strong>de</strong>rsøgt,<br />

hvor mange af <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> op mod<br />

henholdsvis 1959 og 1969 <strong>de</strong>r var indsat for<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af særvilkår alene, men efter<br />

oplysning fra forvaringsanstalterne er <strong>de</strong>t i<br />

<strong>de</strong> senere år sket uhyre sjæl<strong>de</strong>nt, at personer<br />

blev genindsat alene på grund af overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af særvilkår. Se tabel 2.<br />

5. Faktiske opholdsti<strong>de</strong>r.<br />

Der er fra 1959 til 1969 sket en væsentlig<br />

forkortning af opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring. I<br />

1959 tilbragte 68 pct. mere end 2 år i forvaring,<br />

regnet fra dom/ken<strong>de</strong>lse i <strong>de</strong>n aktuelle<br />

sag til faktisk prøveudskrivningsdato<br />

mod 39 pct. i 1969. Ved faktisk prøveudskrivningsdato<br />

forstås <strong>de</strong>n dato, hvor personen<br />

forlod anstalten som prøveudskrevet,<br />

ikke datoen for rettens ken<strong>de</strong>lse om prøveudskrivning,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n kan gå et<br />

stykke tid fra ken<strong>de</strong>lsestidspunktet til <strong>de</strong>n<br />

faktiske prøveudskrivningsdato, f. eks. hvis<br />

<strong>de</strong>r forud for prøveudskrivningen skal skaffes<br />

arbej<strong>de</strong> og logi. Se tabel 3.1.<br />

Stigningen i antallet af prøveudskrevne,<br />

<strong>de</strong>r har hensid<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r 2 år i forvaringsanstalten,<br />

må tilskrives en ændret udskrivningspraksis,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke er større forskel<br />

på antallet af personer, som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

år blev prøveudskrevet efter at have været<br />

indsat efter rettens ken<strong>de</strong>lse (43 pct. i 1959<br />

mod 49 pct. i 1969). Som <strong>de</strong>t ses af tabel 6,<br />

si<strong>de</strong> 268 skyl<strong>de</strong>s fal<strong>de</strong>t i opholdsti<strong>de</strong>n særlig<br />

et fald i opholdsti<strong>de</strong>n for personer, <strong>de</strong>r var<br />

indsat i forvaring efter rettens ken<strong>de</strong>lse, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid for personer<br />

indsat efter ken<strong>de</strong>lse i 1959 var 2 år 2 måne<strong>de</strong>r<br />

mod 1 år 5 måne<strong>de</strong>r i 1969.


261<br />

!) Vold mod politiet, § 119, 1. 2 ) Heraf 1 forsøg. 3 ) Heraf 1 person § 222, 1 og 1 person § 210, 1 (blodskam).<br />

4 ) Heraf 1 person § 224 jfr. § 222, 1, 1 person § 224 jfr. § 222, 2 og 223, 2 personer § 224 jfr. § 222, 2. 5 ) Heraf<br />

5 personer § 225,1 jfr. § 222,2 personer § 225, 2. 6 ) § 232. 7 ) Samtlige dømt efter § 232. 8 ) Heraf 3 personer,<br />

<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> har forfalsket recepter. 9 ) Heraf 2 personer med forsøg på indbrudstyveri. 10 ) 1 person § 229,<br />

2, og 3 (alfonseri). ») § 245, 2. 12 ) 1 person § 244,2 og 4, § 244, 3, § 244,4 jfr. 2, § 244,4 jfr. 2 og 3, § 244,4. Vold<br />

mod arrestforvarer, § 119,1. 13 ) Forsøg på voldtægt. 14 ) Heraf 2 personer § 224 jfr. § 222, 2, 1 person § 224<br />

jfr. § 222, 1 og 2. 15 ) § 225, 1 og 2. 16 ) Begge dømt efter § 232. 17 ) § 232. 18 ) Heraf 1 person, <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />

har forfalsket recepter. 19 ) Heraf 5 personer med forsøg på indbrudstyveri.


262<br />

Tabel 3. Prøveudskrevne fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid i forvaring (regnet fra tidspunkt<br />

for sidste dom/'ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).<br />

Ser man på, hvorle<strong>de</strong>s opholdsti<strong>de</strong>rne<br />

for<strong>de</strong>ler sig på <strong>de</strong> forskellige intervaller, ses<br />

en bety<strong>de</strong>lig forskel i mediantallene. Mediantallet<br />

for 1959-årgangen ligger i gruppen 2<br />

år 3 måne<strong>de</strong>r til 2 år 5 måne<strong>de</strong>r, mens <strong>de</strong>n<br />

for 1969-årgangen ligger i gruppen 1 år 9<br />

måne<strong>de</strong>r til 1 år 11 måne<strong>de</strong>r, altså omkring<br />

et halvt år lavere.<br />

Selv om <strong>de</strong>r i 1969-årgangen indgår 2 personer<br />

med meget lange opholdsti<strong>de</strong>r (18 år<br />

og 21 år 6 måne<strong>de</strong>r), er <strong>de</strong>t helt ty<strong>de</strong>ligt, at<br />

hvor opholdsti<strong>de</strong>r på mindre end 1 år kun<br />

forekom i 2 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne i 1959, forekommer<br />

<strong>de</strong> i 16 pct. af tilfæl<strong>de</strong>ne i 1969.<br />

Er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s sket en kraftig forskydning<br />

i retning af korte hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t relative<br />

antal af personer med lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r<br />

uforandret mellem <strong>de</strong> 2 årgange,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i 1959 var 11 pct. med 4 år eller<br />

<strong>de</strong>rudover mod 15 pct. i 1969. Ser man bort<br />

fra <strong>de</strong> 2 ekstremt lange hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r hos<br />

personer løsladt i 1969 har 12 pct. af disse<br />

løsladte haft 4 år eller mere i forvaring. Se<br />

tabel 3.<br />

Tabel 3.1. Prøveudskrevne fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter opholdstid i forvaring (regnet fra<br />

tidspunkt for sidste dom/ken<strong>de</strong>lse til faktisk prøveudskrivningsdato).


5.1. Faktiske opholdstid, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet<br />

i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

Dominanskriminalitetens for<strong>de</strong>ling blev vist<br />

i tabel 2. Ne<strong>de</strong>nfor vises forhol<strong>de</strong>t mellem<br />

dominanskriminaliteten og <strong>de</strong>n faktiske opholdstid<br />

(tabel 4.a og 4.b).<br />

Det bille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r tegner sig, kan umid<strong>de</strong>lbart<br />

synes meget diffust, men visse hovedlinier<br />

kan dog la<strong>de</strong> sig udtrække. Ser man på<br />

grupperne bedrageri, un<strong>de</strong>rslæb, dokumentfalsk,<br />

indbrudstyveri og an<strong>de</strong>t tyveri, er<br />

spredningen bety<strong>de</strong>ligt større i 1959 end i<br />

1969. Ingen, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> bedrageri, un<strong>de</strong>rslæb<br />

og dokumentfalsk som dominanskriminalitet<br />

i 1969, sad længere end 2 år 2 måne<strong>de</strong>r,<br />

mens 8 personer i 1959 med disse dominanskriminaliteter<br />

hav<strong>de</strong> sid<strong>de</strong>t mere end 2 år 2<br />

måne<strong>de</strong>r.<br />

For indbrudstyveri gæl<strong>de</strong>r, at spredningen<br />

<strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> år er ret stor, men at <strong>de</strong>r er<br />

bety<strong>de</strong>lig færre, <strong>de</strong>r i 1969 har lange opholdsti<strong>de</strong>r<br />

for indbrudstyveri, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r i 1969<br />

var 7 personer, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sid<strong>de</strong>t 3 år og <strong>de</strong>rover,<br />

mod 14 i 1959, heraf 1, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> forsøg<br />

på indbrudstyveri som dominanskriminalitet.<br />

3 personer sad mellem 4 år og 4 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />

for indbrudstyveri i 1959 mod 2 i<br />

1969. En enkelt prøveudskrevet i 1969 med<br />

indbrudstyveri som dominanskriminalitet<br />

sad mellem 5 år og 5 år 11 måne<strong>de</strong>r.<br />

Manddrab forekommer ikke blandt <strong>de</strong><br />

prøveudskrevne i 1959. I 1969 blev i alt 3<br />

personer med <strong>de</strong>nne dominanskriminalitet<br />

prøveudskrevet. 1 hav<strong>de</strong> sid<strong>de</strong>t mellem 4 år<br />

og 41/2 år, 1 mellem 6 og 10 år og 1 person<br />

18 år.<br />

263<br />

An<strong>de</strong>n vold forekommer kun i 1 tilfæl<strong>de</strong> i<br />

1959 mod 6 tilfæl<strong>de</strong> i 1969, hertil kommer 1<br />

tilfæl<strong>de</strong> af legemsbeskadigelse med dø<strong>de</strong>n til<br />

følge, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> sad mellem AV2<br />

og 5 år. Alle, <strong>de</strong>r er dømt for an<strong>de</strong>n vold,<br />

har sid<strong>de</strong>t mere end 2 år, heraf 1 mellem<br />

5 og 6 år.<br />

Brandstiftelse forekommer i i alt 6 tilfæl<strong>de</strong><br />

i 1959, heraf 1 tilfæl<strong>de</strong> for brandstiftelse<br />

efter straffelovens § 180 med en hensid<strong>de</strong>lsestid<br />

på mellem 5 og 6 år.<br />

Efter voldtægt mod voksne kvin<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong><br />

1 af <strong>de</strong> prøveudskrevne i 1959 sid<strong>de</strong>t mellem<br />

1 år 6 måne<strong>de</strong>r og 1 år 8 måne<strong>de</strong>r, ellers<br />

var hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n her mellem 4 år og<br />

41/2 år.<br />

Øvrige sexualkriminalitet giver et lidt<br />

spredt bille<strong>de</strong>, men med en ten<strong>de</strong>ns til længere<br />

hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>r i 1959. Man skal dog<br />

bemærke, at grovhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong> enkelte sexualforbry<strong>de</strong>lser,<br />

trods ensartet rubricering, kan<br />

være noget forskellig.<br />

Det synes bemærkelsesværdigt, at af <strong>de</strong> 5<br />

personer, som i 1959 blev prøveudskrevet<br />

efter at have været indsat for overtræ<strong>de</strong>lse<br />

af særvilkår alene, har kun 1 person sid<strong>de</strong>t<br />

mindre end 1 år. Den person, <strong>de</strong>r sad<br />

længst, sad mellem 2 år og 2 år 2 måne<strong>de</strong>r.<br />

Denne gruppe fin<strong>de</strong>s som forannævnt ikke<br />

i 1969.<br />

Med hensyn til indbrudstyveri i 1969 er<br />

<strong>de</strong>t karakteristisk, at af <strong>de</strong> 16 personer, <strong>de</strong>r<br />

hensad un<strong>de</strong>r 15 måne<strong>de</strong>r, var <strong>de</strong> 5 dømt for<br />

forsøg på indbrudstyveri.<br />

Om værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> ved indbrudstyveri,<br />

se si<strong>de</strong> 270.


6. Gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r.<br />

6.1. Gennemsnitlig opholdstid og dominanskriminalitet<br />

i <strong>de</strong>n aktuelle sag.<br />

For at skabe et bedre overblik over opholdsti<strong>de</strong>n<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med dominanskriminaliteten<br />

har man beregnet <strong>de</strong> gennemsnitlige<br />

opholdsti<strong>de</strong>r.<br />

I <strong>de</strong>n første beregning (tabel 5) er <strong>de</strong>r<br />

medtaget 2 ekstremt lange opholdsti<strong>de</strong>r i<br />

1969 (se afsnit 6.2.).<br />

Den samle<strong>de</strong> gennemsnitlige opholdstid er<br />

fra 1959 til 1969 kun fal<strong>de</strong>t med 2 måne<strong>de</strong>r.<br />

Ser man bort fra <strong>de</strong> 2 ekstremt lange opholdsti<strong>de</strong>r,<br />

er <strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid<br />

for samtlige fal<strong>de</strong>t med 6 måne<strong>de</strong>r.<br />

Antallet af personer med vold og brandstiftelse<br />

som dominanskriminalitet er så<br />

ringe, at <strong>de</strong>t ikke giver mulighed for en forsvarlig<br />

sammenligning.<br />

For sexualkriminaliteten gjaldt, at <strong>de</strong>r var<br />

en svag stigning i <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> gennemsnitlige<br />

opholdstid fra 2 år 9 måne<strong>de</strong>r i 1959 til<br />

266<br />

3 år i 1969, hvis man bortser fra K. 1, <strong>de</strong>r<br />

efter voldtægt over for piger un<strong>de</strong>r 12 år,<br />

hensad i forvaring i 21 år 6 måne<strong>de</strong>r. Stigningen<br />

i forhold til 1959 kan næppe forklares<br />

ved en større tilbagehol<strong>de</strong>nhed over for<br />

prøveudskrivning af forvare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er dømt<br />

for sexualkriminalitet. Der kan være tale<br />

om, at <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne i 1959<br />

var tilfæl<strong>de</strong> af sexualkriminalitet, <strong>de</strong>r ikke<br />

var så alvorlig som for <strong>de</strong> prøveudskrevne i<br />

1969. Det er heller ikke un<strong>de</strong>rsøgt, i hvor<br />

vid udstrækning, <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />

i begge årgange var personer, <strong>de</strong>r<br />

frivilligt hav<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rkastet sig kastration.<br />

For ejendomskriminalitet er <strong>de</strong>r sket et<br />

markant fald på 31 pct. fra 2 år 5 måne<strong>de</strong>r i<br />

1959 til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r i 1969. Særlig opholdsti<strong>de</strong>n<br />

for dokumentfalsk og indbrudstyveri<br />

er fal<strong>de</strong>t, indbrudstyveri dog ikke mere<br />

end gennemsnittet for samtlige med ejendomskriminalitet.<br />

Om <strong>de</strong> gennemsnitlige<br />

ti<strong>de</strong>r for personer med ejendomskriminalitet,<br />

se i øvrigt si<strong>de</strong> 269 og si<strong>de</strong> 270.


Mens opholdsti<strong>de</strong>n efter dom kun faldt<br />

med 2,9 pct. fra 2 år 10 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 2<br />

år 9 måne<strong>de</strong>r i 1969, faldt opholdsti<strong>de</strong>n<br />

efter ken<strong>de</strong>lsen med 34,6 pct. fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r<br />

i 1959 til 1 år 5 måne<strong>de</strong>r i 1969.<br />

268<br />

Det kan såle<strong>de</strong>s konstateres, at <strong>de</strong>t først<br />

og fremmest er fal<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />

hensid<strong>de</strong>lsestid efter ken<strong>de</strong>lse, <strong>de</strong>r har bevirket,<br />

at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> opholdstid er fal<strong>de</strong>t.<br />

Tabel 6. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for prøveudskrevne i 1959 og 1969, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> henholdsvis<br />

dom til eller ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse i forvaring.<br />

6.3. Gennemsnitlig opholdstid og tidligere<br />

antal sanktioner.<br />

Ved opgørelsen af antallet af tidligere sanktioner<br />

er benyttet samme fremgangsmå<strong>de</strong><br />

som i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen, afsnit 9: tidligere<br />

frihedsberøven<strong>de</strong> sanktioner.<br />

Blandt <strong>de</strong> ejendomskriminelle var <strong>de</strong>r<br />

hverken i 1959 eller 1969 nogen, som ved<br />

<strong>de</strong>res dom til forvaring ikke tidligere hav<strong>de</strong><br />

været frihedsberøvet. 37 pct. af <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />

ejendomskriminelle i 1959 var personer,<br />

<strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>res første dom til forvaring,<br />

mod 25 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle i<br />

1969.<br />

Blandt <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r tidligere hav<strong>de</strong><br />

haft dom m. v. til forvaring, er <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> i<br />

1959 og i 1969 en klar ten<strong>de</strong>ns til, at opholdsti<strong>de</strong>n<br />

fal<strong>de</strong>r, jo flere ophold man har<br />

haft i forvaring. Der henvises til tabel 7 a.<br />

Blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne ikke-ejendomskriminelle<br />

var <strong>de</strong>r i 1959: 6 personer og i<br />

1969: 5 personer, <strong>de</strong>r ikke tidligere hav<strong>de</strong><br />

været frihedsberøvet. Den gennemsnitlige<br />

opholdstid for disse personer ligger for<br />

1959's vedkommen<strong>de</strong> 2 måne<strong>de</strong>r over gennemsnittet<br />

og for 1969's vedkommen<strong>de</strong> 4<br />

måne<strong>de</strong>r over gennemsnittet for samtlige ikke-ejendomskriminelle.<br />

I 1959 blev 17 personer, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> fået<br />

<strong>de</strong>res første dom til forvaring, prøveudskrevet.<br />

I 1969 drejer <strong>de</strong>t sig om 12 personer.<br />

Den gennemsnitlige opholdstid var henholdsvis<br />

3 år 3 måne<strong>de</strong>r i 1959 og 4 år 1<br />

måned i 1969.<br />

Kun ganske få af <strong>de</strong> prøveudskrevne ikkeejendomskriminelle<br />

hav<strong>de</strong> tidligere haft dom<br />

m. v. til forvaring. Gennemsnitsti<strong>de</strong>rne for<br />

disse få personer ligger noget un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> øvrige<br />

ti<strong>de</strong>r for ikke-ejendomskriminelle. Der<br />

henvises til tabel 7 b.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> om <strong>de</strong> gennemsnitlige<br />

opholdsti<strong>de</strong>r for personer med dom til forvaring<br />

kan man sige, at hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n for<br />

ejendomskriminelle i 1969 var 7 måne<strong>de</strong>r<br />

kortere end i 1959. For ikke-ejendomskriminelle<br />

er <strong>de</strong>r sket en stigning fra 1959 til<br />

1969. Det samle<strong>de</strong> gennemsnit blev for 1959<br />

2 år 10 måne<strong>de</strong>r mod 2 år 9 måne<strong>de</strong>r i 1969.


270<br />

Tabel 8 a. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for prøveudskrevne i 1959 og 1969 med dom til forvaring,<br />

for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet (ejendomskriminelle, »andre«).<br />

De gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r for perso- 2 år 2 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 1 år 5 måne<strong>de</strong>r i<br />

ner prøveudskrevet efter ken<strong>de</strong>lse om gen- 1969. Det samle<strong>de</strong> gennemsnit faldt med 35<br />

indsættelse i forvaring viser et kraftigt fald pct. fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 1 år 5 måfor<br />

personer med ejendomskriminalitet, fra ne<strong>de</strong>ril969.<br />

Tabel 8 b. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for prøveudskrevne i 1959 og 1969 med ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse<br />

i forvaring, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet (ejendomskriminelle, »andre«).<br />

6.4. Gennemsnitlig opholdstid for 1. gangs- til længere opholdsti<strong>de</strong>r for ikke-ejendomsjorvare<strong>de</strong>.<br />

kriminelle. Denne forskel er betinget af: 1)<br />

Den gennemsnitlige opholdstid for 1. gangs- ne<strong>de</strong>r i 1959 til 2 år 4 måne<strong>de</strong>r i 1969, og for<br />

forvare<strong>de</strong>, som tidligere hav<strong>de</strong> været friheds- vare<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r var dømt for manddrab, og evenberøvet,<br />

var bå<strong>de</strong> i 1959 og 1969 3 år. For<strong>de</strong> tue lt 2 ) at <strong>de</strong>r blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne,<br />

ejendomskriminelles vedkommen<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> sexualkriminalitet som dominanstale<br />

om et fald på 6 måne<strong>de</strong>r fra 2 år 10 må- kriminalitet i 1959, indgår et større antal<br />

ne<strong>de</strong>r i 1959 til 2 år 4 måne<strong>de</strong>r i 1969 og for med mindre alvorlig sexualkriminalitet, og<br />

ikke-ejendomskriminelle var <strong>de</strong>r tale om en en<strong>de</strong>lig 3) at <strong>de</strong>r muligvis i 1959 blandt <strong>de</strong><br />

stigning på 10 måne<strong>de</strong>r, nemlig fra 3 år 3 sexualkriminelle er personer, <strong>de</strong>r har fået fomåne<strong>de</strong>r<br />

(1959) til 4 år 1 måned (1969). retaget frivillig kastration.<br />

Der synes såle<strong>de</strong>s at være en klar ten<strong>de</strong>ns<br />

Tabel 9. Gennemsnitlig opholdstid i forvaring for 1. gangs-forvare<strong>de</strong>, tidligere frihedsberøve<strong>de</strong> mænd,<br />

<strong>de</strong>r blev prøveudskrevet i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dominanskriminalitet ved dommen til<br />

forvaring.<br />

_ -r„ , . ,, , . minanskriminalitet: indbrudstyveri, hav<strong>de</strong><br />

7. Udbytte ved indbrudstyven. begået indbmd . forretningsiokaier. l dom.<br />

Den domineren<strong>de</strong> type af indbrudstyveri var fældteun<strong>de</strong>rsøgelsen dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om 70<br />

indbrud i forretningslokaler, i<strong>de</strong>t 74 pct. i pct. af samtlige med dominanskriminalitet:<br />

1959 og 72 pct. i 1969 af samtlige med do- indbrudstyveri.


19 pet. eller 8 personer af <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />

i 1959 var indsat i forvaring efter<br />

at have tilegnet sig for i alt un<strong>de</strong>r kr. 500<br />

mod 6 pct. eller 3 personer i 1969. Det tilsvaren<strong>de</strong><br />

tal i domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen var<br />

4 pct. og for forvare<strong>de</strong> i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

8 pct.<br />

Der er fra 1959 til 1969 sket en kraftig<br />

stigning i <strong>de</strong> tilegne<strong>de</strong> værdier, i<strong>de</strong>t 79 pct. i<br />

1959 hav<strong>de</strong> tilegnet sig for un<strong>de</strong>r 10.000 kr.<br />

mod 45 pct. i 1969. I domfældteun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om 33 pct. og for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong><br />

i klientelun<strong>de</strong>rsøgelsen 36 pct. Opgørelsen<br />

over værdierne tager ikke hensyn til<br />

stedfundne prisstigninger.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t siges, at <strong>de</strong>r<br />

blandt <strong>de</strong> prøveudskrevne i 1969, <strong>de</strong> førstegangsindsatte<br />

i 1967-1969 og <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

d. 5. august 1970 med dominanskriminalitet:<br />

indbrudstyveri er l /z, <strong>de</strong>r var indsat<br />

på grund af indbrudstyveri til en værdi<br />

un<strong>de</strong>r 10.000 kr. Se tabel 10.<br />

271<br />

8. Faktisk opholdstid og udbytte ved indbrudstyveri.<br />

Kun 1 prøveudskrevet med dominanskriminalitet:<br />

indbrudstyveri hav<strong>de</strong> i 1959 en hensid<strong>de</strong>lsestid<br />

på mindre end 1 år. Det dreje<strong>de</strong><br />

sig om en forvaret, <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> tilegnet sig for<br />

un<strong>de</strong>r 500 kr. I 1969 var <strong>de</strong>r 7 personer, <strong>de</strong>r<br />

sad mindre end 1 år for indbrudstyveri, og<br />

hertil kommer 2 tilfæl<strong>de</strong> af forsøg på indbrudstyveri.<br />

Den ene person, <strong>de</strong>r i 1959<br />

hav<strong>de</strong> forsøg på indbrudstyveri, hav<strong>de</strong> en<br />

hensid<strong>de</strong>lsestid på mellem 3 år og 3 år 2 måne<strong>de</strong>r.<br />

Hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>rne for personer, <strong>de</strong>r<br />

var prøveudskrevet efter forsøg på indbrudstyveri,<br />

var i 1969 henholdsvis 2 personer:<br />

mindre end 1 år, 2 personer: mellem 1 år og<br />

1 år 2 måne<strong>de</strong>r.<br />

7 personer eller 16 pct. af samtlige hav<strong>de</strong><br />

tilegnet sig for un<strong>de</strong>r 10.000 kr. og sad i<br />

un<strong>de</strong>r 2 år i 1959. I 1969 drejer <strong>de</strong>t sig om<br />

34 pct., <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> tilegnet sig for un<strong>de</strong>r<br />

10.000 kr., og som sad un<strong>de</strong>r 2 år. Medregner<br />

man <strong>de</strong> uoplyste og forsøgen<strong>de</strong>, drejer<br />

<strong>de</strong>t sig om 49 pct. eller ca. halv<strong>de</strong>len. Se tabellerne<br />

11 og 12.


9. Anke og dissens.<br />

Blandt <strong>de</strong> udskrevne i 1959 har <strong>de</strong>r i 21 pct.<br />

af tilfæl<strong>de</strong>ne været tale om anke eller kære i<br />

<strong>de</strong>n aktuelle sag. I 1969 dreje<strong>de</strong> <strong>de</strong>t sig om<br />

37 pct.<br />

275<br />

Den procentvise an<strong>de</strong>l af anke- og kæresager<br />

blev mere end fordoblet fra 1959 til<br />

1969 for så vidt angår <strong>de</strong> ejendomskriminelle,<br />

mens <strong>de</strong>n procentvise an<strong>de</strong>l for andre<br />

er uændret.<br />

Tabel 13. Prøveudskrevne fra forvaring i 1959 og 1969, for<strong>de</strong>lt efter dom og ken<strong>de</strong>lse og om dommen/<br />

ken<strong>de</strong>lsen blev anket/kæret.<br />

9.1. Anke og dissens i 1959.<br />

For ca. 1/3 af ikke-ejendomskriminelle<br />

hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n aktuelle sag været tale om<br />

anke. Det er i 2 tilfæl<strong>de</strong> uoplyst, hvem <strong>de</strong>r<br />

har anket.<br />

I 5 tilfæl<strong>de</strong> anke<strong>de</strong> tiltalte en un<strong>de</strong>rretsdom<br />

på forvaring. I 1 tilfæl<strong>de</strong> med påstand<br />

om tidsbestemt straf og i 4 tilfæl<strong>de</strong> med påstand<br />

om frifin<strong>de</strong>lse, heraf 1 subsidiært med<br />

tidsbestemt straf. Landsretten stadfæste<strong>de</strong> i<br />

alle tilfæl<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens dom u<strong>de</strong>n dissens.<br />

1 person blev ved Vestre landsret idømt<br />

forvaring. Tiltalte anke<strong>de</strong>, men <strong>de</strong>t fremgår<br />

ikke, hvilken påstand han nedlag<strong>de</strong>. Højesteret<br />

stadfæste<strong>de</strong> landsrettens dom u<strong>de</strong>n<br />

dissens.<br />

5 ejendomskriminelle kære<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>lser<br />

om genindsættelse. For 2 personers vedkommen<strong>de</strong><br />

kan <strong>de</strong>t ikke oplyses, hvem <strong>de</strong>r har<br />

anket ken<strong>de</strong>lsen. De resteren<strong>de</strong> 3 tilfæl<strong>de</strong> er<br />

kæret af domfældte med påstand om ophævelse<br />

af genindsættelsesken<strong>de</strong>lsen. I alle 5<br />

tilfæl<strong>de</strong> blev un<strong>de</strong>rrettens ken<strong>de</strong>lse stadfæstet<br />

af landsretten u<strong>de</strong>n dissens.<br />

I 12 tilfæl<strong>de</strong> var <strong>de</strong>r tale om anke i <strong>de</strong>n<br />

aktuelle sag. Det er i 2 tilfæl<strong>de</strong> uoplyst,<br />

hvem <strong>de</strong>r har anket, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t dog er oplyst,<br />

at landsretten i begge tilfæl<strong>de</strong> har stadfæstet<br />

un<strong>de</strong>rretsdommen u<strong>de</strong>n dissens. Det må formo<strong>de</strong>s,<br />

at <strong>de</strong>t er tiltalte, <strong>de</strong>r har anket dommen.<br />

I 9 tilfæl<strong>de</strong> lød un<strong>de</strong>rrettens dom på anbringelse<br />

i forvaringsanstalt, og af disse blev<br />

6 anket af tiltalte med påstand om tidsbestemt<br />

straf, 2 med påstand om frifin<strong>de</strong>lse,<br />

heraf 1 dog subsidiært tidsbestemt straf, og<br />

1 blev anket af tiltalte med påstand om særfængsel.<br />

Samtlige domme blev stadfæstet<br />

ved landsretten u<strong>de</strong>n dissens.<br />

I 1 tilfæl<strong>de</strong> blev tiltalte idømt 3 års ubetinget<br />

fængsel ved un<strong>de</strong>rretten, og dommen<br />

blev anket af anklagemyndighe<strong>de</strong>n med påstand<br />

om arbejdshus. Ved landsretten idømtes<br />

forvaring u<strong>de</strong>n dissens (H. 1235).<br />

9.2. Anke og dissens i 1969.<br />

Ingen af <strong>de</strong> 2 ken<strong>de</strong>lser om genindsættelse<br />

af ikke-ejendomskriminelle blev anket.<br />

Af <strong>de</strong> 18 domme til ikke-ejendomskriminelle<br />

blev 6 anket. 1 af sagerne er uoplyst.<br />

I 1 tilfæl<strong>de</strong> indskærpe<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rretten prøveudskrivningsvilkårene,<br />

og i et an<strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong><br />

lød un<strong>de</strong>rrettens dom på særfængsel<br />

(læng<strong>de</strong>n ikke oplyst). Anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

anke<strong>de</strong> med påstand om forvaring.<br />

Landsretten idømte forvaring u<strong>de</strong>n dissens.<br />

1 1 tilfæl<strong>de</strong> lød un<strong>de</strong>rrettens dom på særfængsel<br />

(læng<strong>de</strong>n ikke oplyst). Tiltalte anke<strong>de</strong><br />

med påstand om frifin<strong>de</strong>lse. Landsretten<br />

idømte forvaring u<strong>de</strong>n dissens.<br />

2 sager starte<strong>de</strong> ved landsretten, i begge<br />

tilfæl<strong>de</strong> lød dommen på forvaring. De til-


talte anke<strong>de</strong> med påstand om henholdsvis<br />

formil<strong>de</strong>lse og alm. fængsel. Højesteret stadfæste<strong>de</strong><br />

landsrettens dom u<strong>de</strong>n dissens.<br />

For <strong>de</strong> ejendomskriminelle gæl<strong>de</strong>r, at 1 /i<br />

af <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r var indsat efter ken<strong>de</strong>lse,<br />

hav<strong>de</strong> kæret ken<strong>de</strong>lsen, nemlig 17 personer.<br />

I 2 tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t ikke oplyses, hvem<br />

<strong>de</strong>r har kæret un<strong>de</strong>rrettens ken<strong>de</strong>lse om genindsættelse,<br />

men begge er stadfæstet af<br />

landsretten u<strong>de</strong>n dissens.<br />

Af 13 un<strong>de</strong>rretsken<strong>de</strong>lser om genindsættelse<br />

blev 8 kæret af domfældte med påstand<br />

om ophævelse af ken<strong>de</strong>lsen, 1 med påstand<br />

om idømmelse af almin<strong>de</strong>ligt fængsel,<br />

1 med påstand om idømmelse af arbejdshus<br />

og 1 med påstand om idømmelse af særfængsel<br />

samt 1 med påstand om midlertidig tilbageførsel.<br />

I 1 tilfæl<strong>de</strong> lød un<strong>de</strong>rrettens ken<strong>de</strong>lse<br />

på genindsættelse, men <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

kære<strong>de</strong> til landsretten med påstand<br />

om en retlig bedømmelse, hvor <strong>de</strong>r rejstes<br />

tiltale. Alle ken<strong>de</strong>lser blev stadfæstet ved<br />

landsretten.<br />

I 2 tilfæl<strong>de</strong> bestemte un<strong>de</strong>rretten, at <strong>de</strong><br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skulle forblive prøveudskrevet,<br />

men anklagemyndighe<strong>de</strong>n kære<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>lsen,<br />

og landsretten fulgte i begge tilfæl<strong>de</strong> anklagemyndighe<strong>de</strong>ns<br />

påstand om genindsættelse<br />

i forvaring.<br />

For ca. Vi af ejendomskriminelle med<br />

dom til forvaring hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>r været tale om<br />

anke.<br />

Oplysninger om, hvem <strong>de</strong>r har anket, fin<strong>de</strong>s<br />

ikke i 3 tilfæl<strong>de</strong>, hvor dommen ved un<strong>de</strong>rretten<br />

lød på anbringelse i forvaringsanstalt.<br />

Af <strong>de</strong> 14 ankesager, <strong>de</strong>r foreligger oplyst,<br />

var 12 anket af tiltalte, i<strong>de</strong>t dommen i samtlige<br />

tilfæl<strong>de</strong> lød på anbringelse i forvarings-<br />

276<br />

anstalt. 2 blev anket med påstand om frifin<strong>de</strong>lse,<br />

heraf 1 dog subsidiært tidsbestemt<br />

straf, 6 med påstand om tidsbestemt straf og<br />

3 med påstand om særfængsel. Landsretten<br />

stadfæste<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens dom i samtlige 11<br />

tilfæl<strong>de</strong>. I <strong>de</strong>n 12. sag idømtes ved un<strong>de</strong>rretten<br />

forvaring, og tiltalte anke<strong>de</strong> med påstand<br />

om tidsbestemt straf. Anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

påstod stadfæstelse. Dommen ved Østre<br />

Landsret på 3 års særfængsel blev anket af<br />

anklagemyndighe<strong>de</strong>n med påstand om forvaring,<br />

og højesteret stadfæste<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rrettens<br />

dom. Samtlige sager var u<strong>de</strong>n dissens.<br />

I <strong>de</strong>t 13. tilfæl<strong>de</strong> idømtes 2 års særfængsel<br />

ved un<strong>de</strong>rretten, men anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

anke<strong>de</strong> med påstand om forvaring.<br />

Landsretten fulgte <strong>de</strong>nne påstand.<br />

I <strong>de</strong>t 14. tilfæl<strong>de</strong> idømtes ved un<strong>de</strong>rretten<br />

3 års særfængsel u<strong>de</strong>n dissens. Denne dom<br />

blev anket af anklagemyndighe<strong>de</strong>n med påstand<br />

om forvaring, tiltalte nedlag<strong>de</strong> påstand<br />

om formil<strong>de</strong>lse. Vestre landsret idømte forvaring<br />

u<strong>de</strong>n dissens, og <strong>de</strong>nne dom blev<br />

anket af tiltalte med påstand om særfængsel,<br />

mens anklagemyndighe<strong>de</strong>n nedlag<strong>de</strong> påstand<br />

om stadfæstelse. Højesteret idømte forvaring,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r var dissens med 4 dommere for forvaring<br />

og 2 dommere for 3 års særfængsel<br />

(H. 1818).<br />

10. Udskrivningssager.<br />

Blandt <strong>de</strong> ejendomskriminelle var <strong>de</strong>r i 1959<br />

i alt 57 pct., <strong>de</strong>r måtte rejse prøveudskrivningssag<br />

mere end 1 gang for at opnå prøveudskrivning<br />

fra forvaring. I 1969 dreje<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>t sig om 26 pct. af <strong>de</strong> ejendomskriminelle.<br />

Ca. halv<strong>de</strong>len af ikke-berigerne opnåe<strong>de</strong><br />

prøveudskrivning ved 1. prøveudskrivningssag<br />

bå<strong>de</strong> i 1959 og 1969.


11. Resumé.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen har til formål at gøre re<strong>de</strong><br />

for opholdsti<strong>de</strong>n i forvaring for <strong>de</strong> personer,<br />

<strong>de</strong>r blev udskrevet på prøve henholdsvis i<br />

1959 og 1969.<br />

De to årgange er lidt forskelligt sammensat.<br />

I begge dominerer ejendomskriminaliteten<br />

totalt med 74 pct. i 1959 og 80 pct. i<br />

1969. Derimod har 1959 kun 1 pct. med<br />

voldskriminalitet mod 9 pct. i 1969. Omvendt<br />

har 1959 ialt 15 pct. med sexualkriminalitet<br />

mod kun 8 pct. i 1969.<br />

Fra 1959 til 1969 er opholdsti<strong>de</strong>n fal<strong>de</strong>t<br />

med omkring et halvt år, i<strong>de</strong>t næsten halv<strong>de</strong>len<br />

af <strong>de</strong> udskrevne i 1959 sad 2V2 år eller<br />

mere, mens mere end halv<strong>de</strong>len af <strong>de</strong> udskrevne<br />

i 1969 sad mindre end 2 år, skønt<br />

an<strong>de</strong>len af indsættelser efter henholdsvis<br />

dom og ken<strong>de</strong>lse er stort set uændret fra<br />

1959 til 1969.<br />

Af indbrudstyvene blev i 1959 mindre<br />

end en fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>l udskrevet efter mindre end<br />

2 års ophold, mens <strong>de</strong>tte var tilfæl<strong>de</strong>t for bety<strong>de</strong>ligt<br />

mere end halv<strong>de</strong>len i 1969. Tilsvaren<strong>de</strong><br />

hav<strong>de</strong> kun en tredie<strong>de</strong>l af bedragerne<br />

sid<strong>de</strong>t mindre end 2 år i 1959, mens <strong>de</strong>tte<br />

var tilfæl<strong>de</strong>t for næsten femsjette<strong>de</strong>le af bedragerne<br />

i 1969. For <strong>de</strong> øvrige kriminalitetsarter<br />

er tallene små og bille<strong>de</strong>t ret broget.<br />

For <strong>de</strong> sexualkrimineüe er <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />

opholdstid steget med 3 måne<strong>de</strong>r fra<br />

2 år 9 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 3 år i 1969. Stigningen<br />

skyl<strong>de</strong>s formentlig forskelle i kriminalitetens<br />

grovhed og muligvis anven<strong>de</strong>lsen<br />

af frivillig kastration. For <strong>de</strong> ejendomskriminelle<br />

viser <strong>de</strong> gennemsnitlige opholdsti<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>rimod et fald på 9 måne<strong>de</strong>r fra 2 år 5 måne<strong>de</strong>r<br />

i 1959 til 1 år 8 måne<strong>de</strong>r i 1969,<br />

277<br />

d. v. s. en nedsættelse af opholdsti<strong>de</strong>n med<br />

31 pct.<br />

Det er stort set kun opholdsti<strong>de</strong>n for personer,<br />

<strong>de</strong>r er indsat efter ken<strong>de</strong>lse, som er<br />

fal<strong>de</strong>t. For disse faldt <strong>de</strong>n gennemsnitlige opholdstid<br />

fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r i 1959 til 1 år 5<br />

måne<strong>de</strong>r i 1969. For personer, <strong>de</strong>r indsattes<br />

efter dom, faldt opholdsti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rimod kun<br />

fra 2 år 10 måne<strong>de</strong>r til 2 år 9 måne<strong>de</strong>r. For<br />

ejendomskriminelle med dom til forvaring<br />

var <strong>de</strong>r dog tale om et fald i <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />

opholdstid på 7 måne<strong>de</strong>r fra 2 år 8 måne<strong>de</strong>r<br />

til 2 år 1 måned. For <strong>de</strong> øvrige var <strong>de</strong>r<br />

tale om en stigning på ikke mindre end 10<br />

måne<strong>de</strong>r, fra 3 år 2 måne<strong>de</strong>r til 4 år. For<br />

personer indsat efter ken<strong>de</strong>lse faldt opholdsti<strong>de</strong>n<br />

for ejendomskriminelle med 9 måne<strong>de</strong>r,<br />

fra 2 år 2 måne<strong>de</strong>r til 1 år 5 måne<strong>de</strong>r.<br />

For <strong>de</strong> øvrige steg <strong>de</strong>n med 7 måne<strong>de</strong>r, fra<br />

1 år 5 måne<strong>de</strong>r til 2 år, men her er tallene<br />

forsvin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> små.<br />

For indbrudstyvenes vedkommen<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r<br />

sket en kraftig stigning i værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong>,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne for 79 pct. af 1959-årgangen<br />

lå på un<strong>de</strong>r 10.000 kr. mod kun 45 pct.<br />

af 1969-årgangen. For begge årganges vedkommen<strong>de</strong><br />

er <strong>de</strong>r en klar sammenhæng mellem<br />

værdien af <strong>de</strong>t tilegne<strong>de</strong> og opholdsti<strong>de</strong>ns<br />

læng<strong>de</strong>.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en<strong>de</strong>lig en re<strong>de</strong>gørelse<br />

for sager, <strong>de</strong>r er anket, og for sager,<br />

hvori <strong>de</strong>r er afsagt dissens. Det fremgår<br />

bl. a., at antallet af anke- og kæresager for <strong>de</strong><br />

ejendomskriminelles vedkommen<strong>de</strong> blev<br />

mere end fordoblet fra 1959 til 1969, mens<br />

<strong>de</strong>r ikke er sket nogen ændring for personer<br />

med an<strong>de</strong>n kriminalitet.


Udgangspunktet for vort behandlingsarbej<strong>de</strong><br />

er <strong>de</strong>n i kgl. anordning opstille<strong>de</strong> målsætning:<br />

at beskytte samfun<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>n fare for<br />

retssikkerhe<strong>de</strong>n, som <strong>de</strong> indsatte, om <strong>de</strong> var<br />

på fri fod, ville fremby<strong>de</strong>. In<strong>de</strong>nfor disse<br />

sikkerhedsmæssige grænser skal vi forsøge<br />

at påvirke <strong>de</strong>m på en sådan må<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t bliver<br />

lettere for <strong>de</strong>m at gennemføre et kriminalitetsfrit<br />

liv.<br />

Forvaringsanstaltens klientel er <strong>de</strong>n<br />

gruppe kriminelle, som af <strong>de</strong>n ene eller <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n grund ikke egner sig til påvirkning<br />

gennem <strong>de</strong>n behandling, <strong>de</strong>r stilles til rådighed<br />

i fængselsvæsenets øvrige anstalter, i<br />

hospitaler eller åndssvageanstalter.<br />

Det drejer sig om en gruppe, <strong>de</strong>r har sat<br />

sig - respektive er blevet sat - u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong><br />

almin<strong>de</strong>lige påvirkningssystemer. Det er <strong>de</strong><br />

afvigere fra <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige kriminelle klientel,<br />

<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r en større eller mindre<br />

risiko for retssikkerhe<strong>de</strong>n, et begreb <strong>de</strong>r var<br />

sær<strong>de</strong>les relevant for lovgivningen i 1930.<br />

Sagt på en an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>: Retten har i disse<br />

tilfæl<strong>de</strong> fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t berettiget og rimeligt at<br />

anven<strong>de</strong> en foranstaltning, <strong>de</strong>r gør <strong>de</strong>t muligt<br />

for retten selv at ven<strong>de</strong> tilbage til spørgsmålet<br />

om tidspunktet for en ændring af <strong>de</strong><br />

frihedsberøven<strong>de</strong> foranstaltningers karakter,<br />

når <strong>de</strong>r er indhøstet y<strong>de</strong>rligere erfaringer<br />

vedr. <strong>de</strong>n fremtidige risiko for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />

Som en selvfølgelig humanitær forpligtelse<br />

følger <strong>de</strong>r med en sådan forvaringsdom<br />

et tilbud til <strong>de</strong>n dømte om assistance til en<br />

personlighedsmæssig udvikling.<br />

Fra forskellig si<strong>de</strong>, såvel lægelig som juridisk,<br />

udtales ofte, at formålet med forvaring<br />

er disses behandling. Derved muliggøres <strong>de</strong>t<br />

at påstå, at varighe<strong>de</strong>n af forvaring er afhængig<br />

af behandlingsresultatet. Dette er<br />

bå<strong>de</strong> rigtigt og forkert.<br />

Sikkerhedstanken har altid haft en høj<br />

278<br />

Re<strong>de</strong>gørelse til straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

Af Georg K. Stiirup.<br />

Bilag 7.<br />

prioritet, samtidig med at vi opfatte<strong>de</strong> <strong>de</strong>t<br />

som muligt i <strong>de</strong> enkelte tilfæl<strong>de</strong> at give ret<br />

til en nuanceret række go<strong>de</strong>r.<br />

Dette kunne - da jeg tiltrådte i 1942 - ses<br />

som ganske rimeligt, da ophol<strong>de</strong>t i forvaringsanstalten<br />

ikke skulle betragtes som<br />

straf, men træ<strong>de</strong> i ste<strong>de</strong>t herfor. Vi var frigjort<br />

for enhver tanke om, at anstaltslivet<br />

skulle være præget af ulemper af <strong>de</strong>n ene<br />

eller <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n art, forudsat at disse områ<strong>de</strong>r<br />

ikke kompromittere<strong>de</strong> sikkerhed og/eller<br />

samfund.<br />

Behandlingsarbej<strong>de</strong>t er baseret på samarbej<strong>de</strong><br />

mellem alle, <strong>de</strong>r har en mulig indfly<strong>de</strong>lse<br />

på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, hvorpå <strong>de</strong>n indlagte selv<br />

kan gennemføre en for ham selv og for samfun<strong>de</strong>t<br />

acceptabel tilværelse. Vi bygger såle<strong>de</strong>s<br />

på <strong>de</strong>n indlagtes egen aktive <strong>de</strong>ltagelse i<br />

sin egen fremtid og prøver fra begyn<strong>de</strong>lsen<br />

at gøre ham klart, at <strong>de</strong>t største problem for<br />

fremti<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, hvorpå han starter<br />

sin nye tilværelse u<strong>de</strong>n for anstalten. Personlighedsmæssige<br />

ændringer i adfærd tilstræbes,<br />

specielt på <strong>de</strong> områ<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r, når han er<br />

på fri fod, skønnes at ville forøge risikoen<br />

for kriminelle handlinger. Sådanne omvæltninger<br />

kan dog være så vanskelige for <strong>de</strong>n<br />

enkelte indsatte at gennemføre, at vi i visse<br />

særtilfæl<strong>de</strong> må erken<strong>de</strong>, at man i hvert fald<br />

ikke skal fremskyn<strong>de</strong> sådanne dyberegåen<strong>de</strong><br />

ændringer, men se i øjnene (Treating, s. 15)<br />

at »helbre<strong>de</strong>lse« kan virke som en gift, som<br />

ikke enhver kan tåle (Jung).<br />

Som indledning til en personlighedsbehandling<br />

er <strong>de</strong>t vigtigt at få <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> til<br />

at se i øjnene<br />

at <strong>de</strong>t er normalt, at mennesker føler sig<br />

usikre og ensomme,<br />

at <strong>de</strong>t tager tid at gennemløbe en menneskelig<br />

udvikling.<br />

Terapeuterne må være flexible og tilpasse


<strong>de</strong>res egen adfærd til <strong>de</strong> situationer, hvori <strong>de</strong><br />

befin<strong>de</strong>r sig i forhold til <strong>de</strong>n enkelte indlagte<br />

og først og fremmest stræbe efter, at <strong>de</strong>r hos<br />

<strong>de</strong>nne kan opbygges en rimelig tillid til <strong>de</strong><br />

personer, som repræsenterer institutionen,<br />

uanset at vi ikke altid reagerer, som han ønsker<br />

i øjeblikket. Karakteristisk for vore indlagte<br />

er, at <strong>de</strong> frygter, at <strong>de</strong>, selvom <strong>de</strong> ikke<br />

ønsker <strong>de</strong>t, påny kommer til at begå kriminelle<br />

handlinger, og såle<strong>de</strong>s accentuerer<br />

<strong>de</strong>res <strong>de</strong>rtil knytte<strong>de</strong> manglen<strong>de</strong> selvrespekt.<br />

Enhver tidligere selvrespekt er gennem hele<br />

retsmaskineriets arbej<strong>de</strong> blevet nedbrudt.<br />

Måske - ja ofte - har <strong>de</strong>t allere<strong>de</strong> i barndomsårene<br />

været vanskeliggjort for ham at<br />

udvikle en rimelig selvrespekt. Det har for<br />

mange af <strong>de</strong> kronisk kriminelle igennem en<br />

længere årrække - ofte fra tidlig barndom -<br />

ikke været muligt at opbygge primære interpersonelle<br />

relationer. Børne- og ungdomshjemsopdragelse,<br />

ofte institueret på basis af<br />

kriminelle handlinger, er hyppigt medvirken<strong>de</strong><br />

til en un<strong>de</strong>rlegenhedsfølelse. Dette påvirker<br />

forhol<strong>de</strong>t mellem ansatte og indlagte i<br />

<strong>de</strong> institutioner, hvor <strong>de</strong> har været. De forvare<strong>de</strong><br />

er ofte - som så mange u<strong>de</strong>n for anstalterne<br />

- urealistiske og tror, at man ved<br />

en klar viljesproces kan springe fra <strong>de</strong>n ene<br />

adfærdsform til <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rfra vidt forskellig,<br />

og <strong>de</strong>rmed optages, evt. genoptages,<br />

som medlem af en lovlydig gruppe. En væsentlig<br />

<strong>de</strong>l i arbej<strong>de</strong>t er at få <strong>de</strong>n indlagte til<br />

at forstå bå<strong>de</strong> sig selv og sine egne roller i <strong>de</strong><br />

situationer, hvori han optræ<strong>de</strong>r. Herun<strong>de</strong>r<br />

må han lære at forstå <strong>de</strong>t nødvendige i at<br />

undgå samvær med andre tidligere kriminelle.<br />

Derved skabes grundlaget for opbygningen<br />

af en ny omgangskreds, og samtidig<br />

begrænses risikoen for kriminogene situationer.<br />

Vi har i <strong>de</strong> senere år betegnet <strong>de</strong>n terapiform,<br />

vi anven<strong>de</strong>r i Herstedvester, som individualiseret<br />

integreren<strong>de</strong> vækstbehandling.<br />

Behandlingsmeto<strong>de</strong>n bygger på, at man indarbej<strong>de</strong>r<br />

en adæquat sikkerhedsforanstaltning<br />

som ligestillet terapeutisk element i forhold<br />

til psykoterapi, somatisk terapi, almin<strong>de</strong>ligt<br />

rehabiliteren<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong> og socialt støttearbej<strong>de</strong><br />

(s.19). In<strong>de</strong>nfor alle disse områ<strong>de</strong>r<br />

er <strong>de</strong>t væsentligt at sætte <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

forvare<strong>de</strong>s selvrespekt i focus og gøre<br />

<strong>de</strong>t muligt for ham at fin<strong>de</strong> balancen mellem<br />

sine egne mulighe<strong>de</strong>r og <strong>de</strong> krav, <strong>de</strong>r stilles<br />

til ham i givne situationer. Et væsentligt ele-<br />

279<br />

ment i et sådant bredt orienteret behandlingsarbej<strong>de</strong><br />

er <strong>de</strong>n daglige gensidige information<br />

og udveksling af iagttagelser. Den<br />

daglige konference er sæ<strong>de</strong>t herfor. Dette<br />

samarbej<strong>de</strong> er også væsentligt for at udbygge<br />

alle typer af ansattes fornemmelse af at høre<br />

sammen og mulighe<strong>de</strong>n for alle til at kunne<br />

begrun<strong>de</strong> <strong>de</strong> afgørelser, <strong>de</strong>r træffes og forklare<br />

<strong>de</strong>n indlagte baggrun<strong>de</strong>n for, hvorfor<br />

<strong>de</strong> er truffet. De enkelte elementer i behandlingsarbej<strong>de</strong>t,<br />

<strong>de</strong>n praktiske udførelse af<br />

disse teorier, er beskrevet tidligere, senest i<br />

kap. 2, Practices, s. 22 ff. i Treating the<br />

»Untreatable«.<br />

Ved ankomsten er <strong>de</strong> fleste nyankomne<br />

nervøse og u<strong>de</strong> af ligevægt. Modtagelsen<br />

skal være venlig, stilfærdig. I <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong><br />

er <strong>de</strong>t vigtigt, at <strong>de</strong>n vagtmester, <strong>de</strong>r<br />

først mø<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye, giver hån<strong>de</strong>n og præsenterer<br />

sig. Men en mand, <strong>de</strong>r særlig skuffet<br />

over sig selv ven<strong>de</strong>r tilbage til Herstedvester<br />

efter en mislykket prøveudskrivning,<br />

kan være overor<strong>de</strong>ntlig overfølsom, og i sådanne<br />

tilfæl<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t være urigtigt at give<br />

hån<strong>de</strong>n.<br />

De første dage er meget væsentlige, og <strong>de</strong>t<br />

er vigtigt, at disse dages overfølsomhed udnyttes<br />

til ikke alene orientering fra medindlagte,<br />

<strong>de</strong>r med interesse kaster sig over <strong>de</strong>n<br />

nyankomne. Han må også få lejlighed til at<br />

høre institutionens ansattes meninger om<br />

hans fremtid. Det er <strong>de</strong>rfor vigtigt, at <strong>de</strong>n terapeut<br />

- psykiater eller psykolog - <strong>de</strong>r får<br />

<strong>de</strong>t direkte behandlingsmæssige ansvar for<br />

<strong>de</strong>n nyankomne, hurtigt får lejlighed til at<br />

gennemgå <strong>de</strong>n nyindlagtes levnedsløb. Der<br />

gives <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> mulighed for udførligt<br />

at uddybe, hvad man har modtaget skriftligt<br />

om ham. Herved illustrerer man indirekte<br />

for ham, at vi her i institutionen ønsker at<br />

danne os vore egne meninger om ham, og at<br />

vi ikke u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> lægger vægt på, hvad<br />

<strong>de</strong>r er oplyst f. ex. i tidligere lægeerklæring.<br />

På basis af, hvad <strong>de</strong>r er iagttaget <strong>de</strong>n første<br />

måned, gennemgås et resumé af <strong>de</strong>n nyindsattes<br />

levnedsløb på et funktionærmø<strong>de</strong>,<br />

hvor oplysningerne fra skole, sygeplejerske,<br />

arbejdssted, af<strong>de</strong>ling og socialmedarbej<strong>de</strong>r<br />

indarbej<strong>de</strong>s i re<strong>de</strong>gørelsen. På <strong>de</strong>tte grundlag<br />

kan man i en række tilfæl<strong>de</strong> opstille<br />

noget i retning af en foreløbig behandlingsplan.<br />

Det er dog på <strong>de</strong>tte tidspunkt vanskeligt<br />

for <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> at frigøre sig fra, hvad<br />

han oplever som autoritetsbetonet holdning


hos <strong>de</strong> ansatte. I <strong>de</strong>nne mellemmenneskelige<br />

situation er <strong>de</strong>t vanskeligt for os at opfatte,<br />

hvad <strong>de</strong>t er, han egentlig ønsker at sige.<br />

Dette medvirker til, at vi altid må være villige<br />

til at ændre og udbygge <strong>de</strong>n foreløbige<br />

arbejdsplan.<br />

I <strong>de</strong> år, hvor vi fik et rimeligt antal nyindsatte<br />

forvare<strong>de</strong>, gennemførte jeg selv en<br />

gruppemæssig orientering af <strong>de</strong> første gang<br />

hos os indlagte. Postbetjent og oversygeplejerske<br />

<strong>de</strong>ltog. Dette gav <strong>de</strong>ls en <strong>de</strong>l af personalet,<br />

<strong>de</strong>ls <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, en fortrinlig mulighed<br />

for orientering om anstaltens forhold,<br />

såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong> tegne<strong>de</strong> sig for anstaltsle<strong>de</strong>ren.<br />

De nyankomne fik et praktisk oplevet<br />

indtryk af, hvordan en gruppetilværelse<br />

kunne forme sig. Her gennemgik jeg udfra<br />

psykiatrisk-psykologiske synspunkter <strong>de</strong> for<br />

retten mulige klassifikationer, som <strong>de</strong> foretages<br />

på grundlag af straffelovens § 17, og beskrev<br />

i enkle vendinger betydningen af lægeerklæring<br />

og retslægerådsudtalelse. Herved<br />

rette<strong>de</strong>s en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> fejlagtighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong> mødte<br />

op med. Det un<strong>de</strong>rstrege<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>res kriminelle<br />

handlinger enten for dommeren hav<strong>de</strong><br />

været så alvorlige eller var fulgt efter hinan<strong>de</strong>n<br />

i så hurtig rækkefølge, eller at <strong>de</strong> særegenskaber,<br />

som <strong>de</strong>n indsattes personlighedsmæssige<br />

forhold frembød, hav<strong>de</strong> været så<br />

påfal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og konstante, at man ikke længere<br />

kunne regne med, at <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>ligt anvendte<br />

forholdsregler ville være tilstrækkelige<br />

til at bistå <strong>de</strong>n nu forvare<strong>de</strong> i at klare<br />

sig kriminalitetsfrit i fremti<strong>de</strong>n. Slagordsmæssigt<br />

kunne <strong>de</strong>t udtrykkes enkelt med, at<br />

retten på en må<strong>de</strong> hav<strong>de</strong> sagt, at »nu er vi<br />

kommet til en slutstation«. Den ubestemte<br />

dom, forklare<strong>de</strong> jeg, skulle opfattes som rettens<br />

ønske om at udsky<strong>de</strong> tidspunktet for<br />

rettens afgørelse af, hvornår man kunne genoptage<br />

forsøg på u<strong>de</strong>n for institutionen at<br />

opbygge en fremtid u<strong>de</strong>n ny kriminalitet. På<br />

<strong>de</strong>tte grundlag faldt <strong>de</strong>t i reglen naturligt at<br />

gå vi<strong>de</strong>re til at drøfte udskrivningssituationen,<br />

som især interesserer <strong>de</strong> nyankomne, og<br />

som rettelig bety<strong>de</strong>r en ændring i form af en<br />

mildnelse af <strong>de</strong> i § 70 omhandle<strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />

mulighe<strong>de</strong>r.<br />

Vi gennemgik <strong>de</strong> udskrivningsbetingelser,<br />

<strong>de</strong>r er almin<strong>de</strong>ligst. Vi hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>ngang, jeg<br />

gennemførte <strong>de</strong>tte, ca. 170 forvare<strong>de</strong> i Herstedvester,<br />

og jeg kunne påpege, at <strong>de</strong>t kun<br />

var få med lave numre, <strong>de</strong>r fandtes i anstalten,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> nyankomne selv hav<strong>de</strong> mu-<br />

280<br />

lighed for at kontrollere <strong>de</strong>t fejlagtige i <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />

forsøg fra enkelte særligt aktive<br />

negativt indstille<strong>de</strong> kammeraters si<strong>de</strong> på at<br />

bil<strong>de</strong> <strong>de</strong>m ind, at næsten alle kom igen.<br />

Vi gennemgik også andre problemer og<br />

un<strong>de</strong>rstrege<strong>de</strong> bl. a., at flugten fra en besværlig<br />

situation alligevel ikke fører til<br />

nogen løsning af et problem, men at man i<br />

sådanne situationer ofte kan få udbytte af at<br />

diskutere tingene med andre mennesker, og<br />

at <strong>de</strong> blandt personalet forhåbentlig ville<br />

fin<strong>de</strong> mennesker, som <strong>de</strong> kunne have tillid<br />

til og som hav<strong>de</strong> praktiske erfaringer.<br />

Jeg un<strong>de</strong>rstrege<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t var illusion at<br />

tro på, at livet efter en prøveudskrivning<br />

ville være lettere end før. Man kunne vist<br />

sige tværtimod og fastslå, at <strong>de</strong>t i hvert fald<br />

ville være lige så vanskeligt som institutionslivet.<br />

Vi gennemgik, hvorle<strong>de</strong>s vi anven<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling in<strong>de</strong>nfor muren, barakken,<br />

og hvorle<strong>de</strong>s man anven<strong>de</strong>r Kastanienborg.<br />

En<strong>de</strong>lig forsøgte jeg at forklare <strong>de</strong>m, at<br />

<strong>de</strong>t ikke var nemt at sige rent ud ja eller nej<br />

til spørgsmålet om, hvorvidt tidspunktet var<br />

in<strong>de</strong> til, at en mand blev prøveudskrevet.<br />

Der er mange forskellige ting, <strong>de</strong>r skal tages<br />

stilling til, hvis <strong>de</strong>r virkelig skal være realitet<br />

i, at <strong>de</strong>t er dommeren, <strong>de</strong>r skal træffe en<br />

afgørelse. Vi må se <strong>de</strong>t som rimeligt, at rettens<br />

afgørelse ikke altid vil være i overensstemmelse<br />

med, hvad vi udfra lægelige synspunkter<br />

ville fin<strong>de</strong> rimeligst. Der kan foreligge<br />

tilfæl<strong>de</strong>, hvor retten ikke vil udskrive,<br />

selvom vi anbefaler, eller i hvert fald har<br />

fun<strong>de</strong>t prøveudskrivning rimelig. Det omvendte<br />

kan - omend sjæl<strong>de</strong>nt - også være<br />

tilfæl<strong>de</strong>t, altså at vi ikke har anbefalet, men<br />

at retten alligevel prøveudskriver.<br />

En vigtig <strong>de</strong>l af vort behandlingsmæssige<br />

arbej<strong>de</strong> består i kritisk at analysere <strong>de</strong> indlagtes<br />

fremtidsplaner. Det er vigtigt at undgå<br />

<strong>de</strong> rene dagdrømmerier, <strong>de</strong>r er en så almin<strong>de</strong>lig<br />

trøst i fængselstilværelsen. Vi må i ste<strong>de</strong>t<br />

håbe at kunne nå frem til, at <strong>de</strong> som prøveudskrevne<br />

også vil føle sig overbevist om,<br />

at <strong>de</strong>r i vanskelige situationer er mulighed<br />

for at få hjælp i ste<strong>de</strong>t for at begå ny kriminalitet.<br />

Efter en sådan indledningstime er mulighe<strong>de</strong>rne<br />

for i næste mø<strong>de</strong> at få stillet flere<br />

spørgsmål væsentlig større. Vi drøfte<strong>de</strong> i<br />

an<strong>de</strong>n og evt. tredie time særlig forhol<strong>de</strong>t til<br />

personalet, hvordan man - på basis af erfaring<br />

om, at »nissen flytter med« - selv må


arbej<strong>de</strong> med. Man må altså ikke føle <strong>de</strong> drøftelser,<br />

<strong>de</strong>r gennemføres om ens person, som<br />

et udtryk for udspionering, men som et forsøg<br />

på at fin<strong>de</strong> frem til en indre continuitet i<br />

<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, hvorpå <strong>de</strong> enkelte indlagte reagerer<br />

overfor forskellige situationer.<br />

Behandlingsarbej<strong>de</strong>ts formål er at undgå<br />

ny ligeartet kriminalitet. Vi må <strong>de</strong>rfor oftest<br />

belaste <strong>de</strong> indlagte så meget, som <strong>de</strong> kan<br />

tåle, og <strong>de</strong>rved give <strong>de</strong>m mulighed for at<br />

teste <strong>de</strong>res egne grænser. Vi må forsøge at<br />

fin<strong>de</strong> enhver mulig udvej for at påvirke <strong>de</strong>n<br />

enkelte til at opgive sine udadrette<strong>de</strong> reaktioner,<br />

eller i hvert fald modificere disse. Me<strong>de</strong>ns<br />

hospitaler i tilslutning til en konfliktsituation<br />

kan benytte lejlighe<strong>de</strong>n til at blive af<br />

med en vanskelig mand, når <strong>de</strong>nne ikke er<br />

sindssyg, må vi behol<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsatte, som ikke<br />

alene me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> er hos os, men antagelig<br />

også i fremti<strong>de</strong>n, vil fremby<strong>de</strong> væsentlig risiko<br />

for at blive virkeligt besværlige for<br />

<strong>de</strong>res omgivelser.<br />

En væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>t grundlæggen<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong><br />

med at motivere <strong>de</strong> indlagte til at få en<br />

fornemmelse af, at <strong>de</strong>t er muligt, trods alle<br />

tidligere skuffelser, alligevel at kunne klare<br />

sig kriminalitetsfrit i fremti<strong>de</strong>n, ligger på<br />

<strong>de</strong>n uniformere<strong>de</strong> medarbej<strong>de</strong>r på af<strong>de</strong>lingen<br />

og på værkste<strong>de</strong>t.<br />

For at <strong>de</strong>n enkelte indsattes dagligliv skal<br />

få positiv betydning for ham, er <strong>de</strong>t nødvendigt,<br />

at han har et hyggeligt rum at trække<br />

sig tilbage til, hvor han kan være alene, og at<br />

<strong>de</strong>n gruppe, han i andre perio<strong>de</strong>r har lejlighed<br />

til at være sammen med på arbejdsplads<br />

eller af<strong>de</strong>ling, er til at hol<strong>de</strong> ud at leve fre<strong>de</strong>ligt<br />

sammen med (s.44).<br />

Koordineringen af <strong>de</strong>n arbejdsmæssige<br />

placering og placering på af<strong>de</strong>ling må foregå<br />

i <strong>de</strong>n daglige gruppe af overordnet personale,<br />

<strong>de</strong>n såkaldte konference.<br />

Skolen har til opgave <strong>de</strong>ls at analysere<br />

<strong>de</strong>n nyankomnes opdragelsesmæssige problemer,<br />

hans behov for speciel un<strong>de</strong>rvisning,<br />

og hvis <strong>de</strong>r f. ex. fin<strong>de</strong>s ordblindhed eller<br />

andre læsevanskelighe<strong>de</strong>r, da at sørge for, at<br />

disse bedst muligt bliver bearbej<strong>de</strong>t. Ud af<br />

skolens arbej<strong>de</strong> kan også komme gruppemæssige<br />

diskussioner om fremti<strong>de</strong>n og <strong>de</strong> sociale<br />

problemer, man kan vente at mø<strong>de</strong>. Extemporalteater<br />

udvikle<strong>de</strong>s i Herstedvester<br />

ved særlig indsats af forfatteren Kaj Nielsen.<br />

Et væsentligt led i behandlingsarbej<strong>de</strong>t er<br />

at oprethol<strong>de</strong> kontakten med <strong>de</strong>n ydre veris«<br />

281<br />

<strong>de</strong>n, <strong>de</strong>ls gennem adgang til avislæsning,<br />

<strong>de</strong>ls ved kontakt med familie og venner, bå<strong>de</strong><br />

når disse kommer på besøg og gennem udgange<br />

med ledsager. Særlig <strong>de</strong> 6 timers udgangsture<br />

hjælper mange indsatte til at se<br />

med nye øjne på gamle slagmarker. Disse<br />

ture har gang på gang været grundlag for<br />

hans egen forståelse af, hvorle<strong>de</strong>s han har<br />

været tilbøjelig til at opbygge en urealistisk<br />

drømmever<strong>de</strong>n, ligesom <strong>de</strong>t hjælper ham til<br />

at undgå at vente sig for meget ved sin tilbageven<strong>de</strong>n<br />

til <strong>de</strong>n frie ver<strong>de</strong>n. Udgangsledsageren<br />

har ofte opnået en stor indfly<strong>de</strong>lse i<br />

<strong>de</strong>nne vanskelige proces.<br />

Gruppearbej<strong>de</strong>t fal<strong>de</strong>r i to, evt. tre afsnit,<br />

<strong>de</strong>ls <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige gruppearbej<strong>de</strong>, som er<br />

et udslag af <strong>de</strong>n daglige tilværelse på af<strong>de</strong>lingerne,<br />

hver især med op til 10 eller 15<br />

indlagte. Allere<strong>de</strong> i 1944 skabtes her ud over<br />

<strong>de</strong>n første mere specialisere<strong>de</strong> arbejdsgruppe,<br />

som led i forbere<strong>de</strong>lserne til at<br />

overgå til <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling, Kastanienborg,<br />

<strong>de</strong>r blev taget i brug i november 1944, i en<br />

perio<strong>de</strong> hvor politiet var i Tyskland. Derefter<br />

prøve<strong>de</strong> vi i foråret 1946 en gruppe, <strong>de</strong>r<br />

gennemdrøfte<strong>de</strong> <strong>de</strong>res karriere, såle<strong>de</strong>s som<br />

<strong>de</strong> selv så på <strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>nne gruppe <strong>de</strong>ltog professor<br />

Hurwitz, og <strong>de</strong>t var ty<strong>de</strong>ligt, at enhver<br />

af <strong>de</strong> indlagte anstrengte sig for at give<br />

<strong>de</strong>nne <strong>de</strong>n størst mulige indsigt i <strong>de</strong> komplicere<strong>de</strong><br />

livssituationer, <strong>de</strong>r fulgte af <strong>de</strong>n kriminelle<br />

karriere.<br />

En an<strong>de</strong>n form for gruppevirksomhed<br />

kaldte vi studiekredse. En sådan gruppe arbej<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i 1947-48 for at planlægge en film<br />

om livet i Herstedvester, og en an<strong>de</strong>n gruppe<br />

udarbej<strong>de</strong><strong>de</strong> sammen med nogle repræsentanter<br />

for statsradiofonien grundlaget for en<br />

udsen<strong>de</strong>lse i radioen om livet i forvaring.<br />

Gruppearbej<strong>de</strong>t har i perio<strong>de</strong>r været overor<strong>de</strong>ntlig<br />

betydningsfuldt, men <strong>de</strong>r har igennem<br />

længere tid ikke været tilstrækkelig arbejdskraft<br />

til rådighed til at fortsætte <strong>de</strong>tte<br />

vigtige arbej<strong>de</strong> på tilstrækkelig intensiv<br />

må<strong>de</strong>. De enkelte terapeuter, <strong>de</strong>r har interesse<br />

for <strong>de</strong>t, belastes med førsøg på at<br />

komme i kontakt med <strong>de</strong> korttids-anbragte<br />

særfængselsfanger (s. 74, vedr. for<strong>de</strong>lene<br />

ved gruppearbej<strong>de</strong>).<br />

I »barakken« — en fri af<strong>de</strong>ling in<strong>de</strong>n for<br />

muren - har jeg selv gennem årene haft<br />

ugentlige gruppediskussioner.<br />

Speciel psykoterapi, som <strong>de</strong>n er udarbej<strong>de</strong>t<br />

hos os, må ses på baggrund af <strong>de</strong>t nu


skildre<strong>de</strong> apparat til udvikling og vedligehol<strong>de</strong>lse<br />

af <strong>de</strong>t psykoterapeutiske klima. Det er<br />

vigtigt at se <strong>de</strong> specielle psykoterapeutiske<br />

problemer på <strong>de</strong>res rette baggrund. I stor<br />

udstrækning bygger vi på Rogers non-directive<br />

terapeutiske arbejdsform.<br />

Den egentlige psykoterapi kommer un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />

først igang, når baggrundsfaktorerne<br />

har virket nogen tid, og i så fald især i tilslutning<br />

til, at <strong>de</strong>r iagttages ændringer i <strong>de</strong>n<br />

daglige adfærd. Når <strong>de</strong>t stationære adfærdsmønster<br />

ikke længere hol<strong>de</strong>r, bliver <strong>de</strong>n indsatte<br />

ofte kræven<strong>de</strong> og barnagtig fremfor at<br />

kaste sig ud i konflikter, som han pleje<strong>de</strong> at<br />

gøre. I andre tilfæl<strong>de</strong> opstår hypokondre reaktioner<br />

eller en klæben<strong>de</strong> tilbøjelighed til<br />

at påkal<strong>de</strong> sig opmærksomhed på alle må<strong>de</strong>r.<br />

Psykoterapien må i en række tilfæl<strong>de</strong> gå<br />

ud på at skabe dybere indsigt i personlighe<strong>de</strong>ns<br />

struktur, men ofte må <strong>de</strong>t ikke ske for<br />

hurtigt, og man bør i <strong>de</strong>t hele taget være forsigtig<br />

med at fremkal<strong>de</strong> en for belasten<strong>de</strong><br />

selverken<strong>de</strong>lse. Samspillet med af<strong>de</strong>ling og<br />

arbejdsplads er i <strong>de</strong>n henseen<strong>de</strong> af stor betydning,<br />

i<strong>de</strong>t ændringer i adfærd først iagttages<br />

i dagliglivet på af<strong>de</strong>lingen.<br />

Følelsesla<strong>de</strong><strong>de</strong> øjeblikke kan i en række<br />

tilfæl<strong>de</strong> udnyttes, d. v. s. at man i tilslutning<br />

til åbenbare konfliktsituationer forsøger at<br />

udnytte <strong>de</strong>nne stemning af irritation og<br />

vre<strong>de</strong> til en analyse af, hvorfor sådanne perio<strong>de</strong>r<br />

ikke optrådte tidligere, eller netop optrådte<br />

idag, og især til at diskutere tidligere<br />

episo<strong>de</strong>r af samme karakter, såle<strong>de</strong>s som<br />

disse optrådte i <strong>de</strong>n frie tilværelse. Dette var<br />

især vigtigt i <strong>de</strong> første år, hvor svære konflikter<br />

optrådte hyppigt. Efterhån<strong>de</strong>n som<br />

miljøet bedre<strong>de</strong>s, svandt disse, og da vi fik<br />

færre konfliktsituationer, erstatte<strong>de</strong>s disse<br />

med <strong>de</strong>n anamnestiske analyse. Denne har<br />

nogen lighed med en såkaldt karakteranalyse.<br />

Vi forsøger at gennemføre en cirklen<br />

rundt om aktuelle situationer af kriminalitetsmæssig<br />

betydning, indtil man efterhån<strong>de</strong>n<br />

når frem til, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> erken<strong>de</strong>r nødvendighe<strong>de</strong>n<br />

af at indarbej<strong>de</strong> nye holdninger<br />

overfor bestemte situationer eller situationskæ<strong>de</strong>r.<br />

Sådanne anamnestiske analyser virker<br />

i reglen bedst hos yngre personer (i 25-<br />

30 års al<strong>de</strong>ren eller lidt <strong>de</strong>rover), me<strong>de</strong>ns<br />

<strong>de</strong> ældre har vanskeligere ved at gennemløbe<br />

<strong>de</strong>n tilhøren<strong>de</strong> sociale læreproces, <strong>de</strong>r ofte,<br />

selv for <strong>de</strong> yngre, tager år.<br />

I en perio<strong>de</strong> anvendte vi i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong><br />

282<br />

narcosyntese og almin<strong>de</strong>lig afspænding, <strong>de</strong>t<br />

sidste særlig gennem et samarbej<strong>de</strong> med en<br />

afspændingsterapeut, <strong>de</strong>r med virkelig interesse<br />

forsøgte at gå ind i et samarbej<strong>de</strong> med<br />

psykoterapeuterne. Ingen af <strong>de</strong> to arbejdsmeto<strong>de</strong>r<br />

har vist sig så udbytterige og <strong>de</strong>rmed<br />

hyppigt anvendte, at <strong>de</strong>r har kunnet udarbej<strong>de</strong>s<br />

standardteknik.<br />

Når vi anven<strong>de</strong>r narcosyntese, sker <strong>de</strong>t nu<br />

altid med patienten i bælte, såle<strong>de</strong>s at man<br />

har kontrol med <strong>de</strong> aggressionsudbrud, <strong>de</strong>r<br />

un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n ses hos patienter af <strong>de</strong>n kategori,<br />

vi har til behandling, og som kan være ganske<br />

faretruen<strong>de</strong>.<br />

Medicamentel behandling<br />

For <strong>de</strong>t store flertal af <strong>de</strong> indsatte, <strong>de</strong>r li<strong>de</strong>r<br />

af adfærdsforstyrrelser, og hvor <strong>de</strong>r ikke er<br />

tale om grænsepsykotiske tilstan<strong>de</strong>, er vi<br />

meget tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med anven<strong>de</strong>lsen af<br />

medicamentel supplering af behandlingen. I<br />

emotionelt meget ustabile og aggressive tilfæl<strong>de</strong><br />

kan man dog af og til få lejlighed til at<br />

bry<strong>de</strong> <strong>de</strong>n on<strong>de</strong> ring, <strong>de</strong>r udvikles i tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor f. ex. personalet må være særlig agtpågiven<strong>de</strong><br />

overfor aggressive handlinger, og<br />

<strong>de</strong>n indsatte reagerer på <strong>de</strong>nne særholdning<br />

overfor sig. Un<strong>de</strong>r en perio<strong>de</strong>s medicamentel<br />

dæmpning overfor en sådan latent aggressivitet<br />

kan <strong>de</strong>r udvikles et godt samarbej<strong>de</strong><br />

mellem indsat og ansatte.Vi lægger vægt på,<br />

at patienten herun<strong>de</strong>r får lejlighed til at gennemdrøfte<br />

sine aggressioner og ikke får en illusion<br />

om og slår sig til ro med, at disse medicamentelt<br />

kan hol<strong>de</strong>s i skak. Der ville i så<br />

fald for let blive tale om en risiko for fejlvur<strong>de</strong>ring,<br />

bå<strong>de</strong> fra hans og vor si<strong>de</strong>. Skal<br />

man udskrive en aggressionspræget mand<br />

med medicamentel behandling, må man<br />

sikre sig, at han virkelig indtager stoffet. Erfaringer<br />

fra hospitaler viser, at selv <strong>de</strong>r er regelmæssighe<strong>de</strong>n<br />

heri begrænset. Megen medicin<br />

bliver smidt ud i køkkenvasken. Man<br />

må tillige sikre sig, at medicamentationen<br />

ikke bliver så kraftig, at <strong>de</strong>r kan blive tale<br />

om f. ex. trafikfarlighed.<br />

Disse bemærkninger må ikke tolkes såle<strong>de</strong>s,<br />

at man ved almin<strong>de</strong>lige medicinske sygdomme<br />

er tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong> med medicin,<br />

tværtimod. Det er af stor betydning for udviklingen<br />

af tilli<strong>de</strong>n til institutionen, at <strong>de</strong><br />

indsattes almenli<strong>de</strong>lser diagnosticeres og behandles<br />

så tidligt og så korrekt som muligt.


Man må altid huske på, at en pånø<strong>de</strong>t behandling,<br />

som <strong>de</strong>n vi må udøve un<strong>de</strong>r forvaring,<br />

vil være un<strong>de</strong>rgivet meget intensiv kritik<br />

i form af heldigvis indtil nu ret grundløse<br />

klager til centralmyndighe<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rgives<br />

en omhyggelig kritisk vur<strong>de</strong>ring.<br />

I sygeaf<strong>de</strong>lingen for somatiske li<strong>de</strong>lser har<br />

vi også igennem årene behandlet en række<br />

for <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>s omgivelser<br />

særligt belasten<strong>de</strong> psykiske tilfæl<strong>de</strong>, herun<strong>de</strong>r<br />

grænsepsykotiske eller psykotiske patienter,<br />

hvis diagnose endnu ikke er så sikker,<br />

at vi kan overbevise hospitalslægerne om, at<br />

<strong>de</strong>t vil være rigtigst at fortsætte behandlingen<br />

un<strong>de</strong>r mere hospitalsmæssige forhold.<br />

Når man nærmer sig <strong>de</strong>n perio<strong>de</strong>, hvor<br />

man kan regne med, at prøveudskrivning er<br />

foreståen<strong>de</strong>, har man i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> placeret<br />

<strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling,<br />

Kastanienborg, <strong>de</strong>r ligger 7 km fra hovedanstalten.<br />

I andre tilfæl<strong>de</strong> har man fra en<br />

særlig af<strong>de</strong>ling arrangeret u<strong>de</strong>arbej<strong>de</strong>, enten<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i et par måne<strong>de</strong>r<br />

kommer på arbej<strong>de</strong> hos en privat arbejdsgiver<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten eller på kurser, såle<strong>de</strong>s<br />

at <strong>de</strong> kan vise, at <strong>de</strong> er re<strong>de</strong> til at overhol<strong>de</strong><br />

aftaler. Sådanne langsomme forsøg på<br />

at sluse forvare<strong>de</strong> ud af institutionstilværelsen<br />

har vi anvendt si<strong>de</strong>n 1944. Man må<br />

regne med, at udskrivningsproceduren, såle<strong>de</strong>s<br />

som <strong>de</strong>n gennemføres i Danmark, tager<br />

6-8 uger, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n endog længere, - <strong>de</strong>tte<br />

særligt når forsvareren får sagen stillet midlertidigt<br />

i bero. Denne perio<strong>de</strong> kan være<br />

sær<strong>de</strong>les belasten<strong>de</strong> for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>*).<br />

Den sociale medarbej<strong>de</strong>r har allere<strong>de</strong> i begyn<strong>de</strong>lsen<br />

af forvaringsperio<strong>de</strong>n etableret<br />

kontakt med <strong>de</strong>n indsatte og har <strong>de</strong>ngang og<br />

si<strong>de</strong>nhen bistået ham med ordning af hans<br />

sociale situation.<br />

Fejlagtigt er man tilbøjelig til at tro, at behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />

standser ved prøveudskrivningstidspunktet.<br />

Det er <strong>de</strong>rimod rigtigt,<br />

at også <strong>de</strong>n ambulante fase bur<strong>de</strong> kunne<br />

283<br />

gennemføres bedre, end vi hidtil har været i<br />

stand til at gøre <strong>de</strong>t.<br />

I en lang række tilfæl<strong>de</strong> må man dog fastslå,<br />

at erfarne socialmedarbej<strong>de</strong>re faktisk<br />

etablerer og fortsætter en reel psykoterapeutisk<br />

støttebehandling med jævnlig kontakt til<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s terapeut - læge eller psykolog.<br />

I perio<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong> sociale vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

tårner sig op, søger disse ofte meget usikre<br />

forvare<strong>de</strong> optagelse på <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling<br />

Kastanienborg, hvor <strong>de</strong> la<strong>de</strong>r sig optage med<br />

henblik på endnu en gang at få en ny start i<br />

<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige samfund.<br />

Udover optagelse på <strong>de</strong>n åbne af<strong>de</strong>ling er<br />

<strong>de</strong>r i årenes løb etableret et meget vigtigt behandlingsapparat<br />

i form af direkte tilbageførsel<br />

i perio<strong>de</strong>r, hvor <strong>de</strong>n emotionelle stabilitet<br />

er særlig truet eller i tilslutning til andre<br />

risikofaktorer.<br />

I en <strong>de</strong>l af disse tilfæl<strong>de</strong>, som også i visse<br />

tilfæl<strong>de</strong> forud for prøveudskrivningen, må vi<br />

erken<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n psykiske instabilitet, evt.<br />

kompliceret med periodisk alkoholmisbrug,<br />

faktisk er så invali<strong>de</strong>ren<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>t må være<br />

rimeligt at til<strong>de</strong>le ham invali<strong>de</strong>pension, i reglen<br />

mellemste pension. Dette er gennemført i<br />

efterhån<strong>de</strong>n en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong>, hvorved man<br />

kan sikre <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tag over hove<strong>de</strong>t<br />

og <strong>de</strong>t nødvendigste un<strong>de</strong>rhold, og samtidig<br />

af og til få ham beskæftiget.<br />

Det her beskrevne behandlingsforløb har<br />

givet go<strong>de</strong> resultater. Det er beskrevet allere<strong>de</strong><br />

i Beretningen om arbej<strong>de</strong>t 1935-51 i<br />

Forvaringsanstalten i Herstedvester, udgivet<br />

af direktoratet for fængselsvæsenet i 1959,<br />

og senest i Psykopatiproblemer fra behandlingssynspunkt,<br />

Nordisk Tidsskrift for <strong>Krim</strong>inalvi<strong>de</strong>nskab,<br />

s. 190 ff. 1969. I beretningen<br />

er <strong>de</strong>r sammenlignet med <strong>de</strong> 335 statsfængselsfanger.<br />

Af tabel 18 (hvor kolonnen: lait er helt<br />

fejlagtig og bør udgå) ses, at <strong>de</strong> intermitteren<strong>de</strong><br />

kriminelle i Herstedvester varierer<br />

mellem 18 og 29 pct. i <strong>de</strong> forskellige tidsperio<strong>de</strong>r,<br />

og statsfængslet på <strong>de</strong>tte materiale<br />

*) Disse bemærkninger om <strong>de</strong>n lange tid skal ikke forstås såle<strong>de</strong>s, at jeg ville foretrække at udsky<strong>de</strong> <strong>de</strong>n sædvanlige<br />

domsproces. Tværtimod mener jeg, at <strong>de</strong>t har en særlig betydning, at <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>n samme<br />

domstol og samme anklager og forsvarer, <strong>de</strong>r fungerer bå<strong>de</strong> ved anbringelse og udskrivning på<br />

prøve og senere ved en<strong>de</strong>lig udskrivning. Strafferetsjuristerne kan <strong>de</strong>rigennem også få et praktisk<br />

indblik ikke alene i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r recidiverer - <strong>de</strong>m ken<strong>de</strong>r <strong>de</strong> kun alt for godt - men ved vort system<br />

har <strong>de</strong> også kunnet få at se, at disse personer kan udvikle sig positivt un<strong>de</strong>r specialbehandling.<br />

Regler, <strong>de</strong>r begrænser <strong>de</strong> alvorligere misbrug af procedurereglerne, <strong>de</strong>r tilla<strong>de</strong>r tilbagekal<strong>de</strong>lse af udskrivningsandragen<strong>de</strong>r<br />

med få måne<strong>de</strong>rs interval, ville <strong>de</strong>rimod være ønskelige.


hav<strong>de</strong> 51 pet., me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t for kronisk kriminelle<br />

varierer i <strong>de</strong> forskellige tidsperio<strong>de</strong>r i<br />

recidivprocenten for 5 år mellem 57 og 44,<br />

statsfængslet 77.<br />

For<strong>de</strong>lt efter dominanstyper er <strong>de</strong>r ingen<br />

større recidivforskel med hensyn til berigere,<br />

men <strong>de</strong>rimod en påfal<strong>de</strong>n<strong>de</strong> større forskel<br />

vedr. voldskriminelle, omend antallet her er<br />

så lille, at <strong>de</strong>t ikke tæller.<br />

Der er forsøgt forskellige grafiske fremstillingsmå<strong>de</strong>r<br />

af forløbsbille<strong>de</strong>rne. I 1959arbej<strong>de</strong>t<br />

kan man se <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> gruppes recidiv<br />

i forhold til ti<strong>de</strong>n efter prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />

I <strong>de</strong>t nyeste arbej<strong>de</strong> ses <strong>de</strong> individuelle<br />

levnedsløbs forløb. Særlig <strong>de</strong> sidste giver et<br />

grafisk klart indtryk af, at <strong>de</strong>t for <strong>de</strong> berigere,<br />

vi har arbej<strong>de</strong>t med, drejer sig om en<br />

meget hårdt belastet gruppe med et ikke<br />

ubety<strong>de</strong>ligt positivt resultat.<br />

Opbygningen af <strong>de</strong>t nødvendige tillidsforhold<br />

mellem anstalt og indlagte er dog blevet<br />

meget vanskeligere i <strong>de</strong> senere år. Den enkelte<br />

medarbej<strong>de</strong>r er måske også blevet mere<br />

usikker, og i en perio<strong>de</strong> har i hvert fald <strong>de</strong>t<br />

overvejen<strong>de</strong> ældre personale været mere tilbøjelige<br />

til at undgå at tage en konflikt, <strong>de</strong>r<br />

måske ville have været i stand til at ruske op<br />

i et dødvan<strong>de</strong>, men som også ville være akut<br />

belasten<strong>de</strong>.<br />

De sidste års slagords-kampagne, <strong>de</strong>r ikke<br />

bygger på nogen sikker vi<strong>de</strong>n om <strong>de</strong>n »ubestemte<br />

tids« belastninger contra motiveren<strong>de</strong><br />

virkninger, har også virket hæmmen<strong>de</strong> på<br />

<strong>de</strong>n hidtidige konstruktive udnyttelse af<br />

netop <strong>de</strong>tte element i forvaringsophol<strong>de</strong>t.<br />

Skarpt, og måske lidt for skarpt sagt, har<br />

<strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> hidtil, når han kom til os,<br />

haft så få specielle rettighe<strong>de</strong>r som muligt.<br />

Vi drøfte<strong>de</strong> nøje med ham, at han nu var<br />

kommet til en en<strong>de</strong>station. Samfun<strong>de</strong>ts rette<br />

284<br />

Georg K. Stiirup.<br />

myndighe<strong>de</strong>r, domstolene, hav<strong>de</strong> bestemt, at<br />

nu måtte samfun<strong>de</strong>t have fred, i hvert fald<br />

for en længere perio<strong>de</strong>. Det var <strong>de</strong>rfor nødvendigt<br />

at lægge vægt på sikkerhe<strong>de</strong>n mod<br />

flugt og mod andre former for impulsive reaktioner,<br />

herun<strong>de</strong>r også flugten for en erken<strong>de</strong>lse<br />

af virkelighe<strong>de</strong>n. Udfra humanitære terapeutiske<br />

overvejelser lod man ham <strong>de</strong>refter<br />

ny<strong>de</strong> så mange rettighe<strong>de</strong>r, som <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t<br />

enkelte tilfæl<strong>de</strong> fandtes forsvarligt i <strong>de</strong>n<br />

givne situation. Nøgleor<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong><br />

blev: »Når forhol<strong>de</strong>ne taler <strong>de</strong>rfor«. Med<br />

disse mulighe<strong>de</strong>r har vi igennem årene været<br />

i stand til ikke alene i ord, men også i handlinger<br />

at <strong>de</strong>monstrere vor anerken<strong>de</strong>lse af<br />

hans egen indsats.<br />

I <strong>de</strong> seneste år med <strong>de</strong>n stigen<strong>de</strong> standardisering<br />

af rettighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r såvel begyn<strong>de</strong>re,<br />

som <strong>de</strong>m <strong>de</strong>r har været alle institutioner<br />

igennem, er vi kommet i <strong>de</strong>n modsatte<br />

situation. Vort behandlingsmæssigt nyttige<br />

klima er ikke så positivt, som <strong>de</strong>t har været.<br />

I <strong>de</strong>n ene situation efter <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n forpligtes<br />

vi nu til at uddybe en negativ kritik af et<br />

eller an<strong>de</strong>t adfærdselement for <strong>de</strong>rmed at<br />

motivere, at et af <strong>de</strong> go<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r nu betegnes<br />

som rettighe<strong>de</strong>r, ikke kan ny<strong>de</strong>s. Den positive,<br />

stimuleren<strong>de</strong> motivationsproces er i<br />

disse tilfæl<strong>de</strong> erstattet med en negativ proces,<br />

hvorved vi ufrivilligt kommer til at accentuere<br />

<strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong>s »forpligtelse« til at<br />

føle sig særlig il<strong>de</strong> behandlet ved at være<br />

idømt <strong>de</strong>nne strenge foranstaltning. Forhåbentlig<br />

kan <strong>de</strong>n konstruktive hjælp, <strong>de</strong>r kan<br />

y<strong>de</strong>s via <strong>de</strong>t hos os anvendte behandlingssystem<br />

(I I V), i nogen grad bevares. Den<br />

bølge af klagesager, <strong>de</strong>r fulgte i hælene på <strong>de</strong><br />

såkaldte reformer, synes allere<strong>de</strong> nu at være<br />

lidt aftagen<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>rmed følger måske mulighe<strong>de</strong>n<br />

for en ny evolution.


I henhold til straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 25.<br />

september 1969 vedr. tilrettelæggelse af behandlingen<br />

i forvaringsanstalterne skal jeg<br />

for så vidt angår un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteterne<br />

her udtale følgen<strong>de</strong>:<br />

Un<strong>de</strong>rvisningen.<br />

Un<strong>de</strong>rvisningen er frivillig og hviler på et<br />

tilbud til <strong>de</strong> indsatte om at anven<strong>de</strong> friti<strong>de</strong>n<br />

på en fornuftig og positiv må<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t<br />

her og er søgt tilrettelagt såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n i<br />

vi<strong>de</strong>st muligt omfang stimulerer og udvikler<br />

<strong>de</strong>n enkeltes evner og interesser, hvorved<br />

<strong>de</strong>n medvirker til at skabe mere gunstige betingelser<br />

for en hensigtsmæssig genindtræ<strong>de</strong>n<br />

i samfun<strong>de</strong>t.<br />

Un<strong>de</strong>rvisningen foregår <strong>de</strong>ls om dagen og<br />

<strong>de</strong>ls om aftenen.<br />

Bortset fra <strong>de</strong> specielle un<strong>de</strong>rvisningsarrangementer,<br />

som un<strong>de</strong>r skolens medvirken<br />

er etableret for visse indsatte u<strong>de</strong>n for murene<br />

på specialarbej<strong>de</strong>rskoler, tekniske skoler,<br />

HF-kurser m. v., er dagun<strong>de</strong>rvisningen<br />

u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> forbeholdt særun<strong>de</strong>rvisning for<br />

læse-, skrive- og regneretar<strong>de</strong>re<strong>de</strong>. Skolen<br />

anser <strong>de</strong>t for en af sine væsentligste opgaver<br />

at afhjælpe et elementært behov hos en <strong>de</strong>l<br />

indsatte for i nogenlun<strong>de</strong> rimeligt omfang at<br />

kunne beherske dansk og regning, da et handicap<br />

af <strong>de</strong>nne art ofte kan virke hæmmen<strong>de</strong><br />

på <strong>de</strong> resocialiseringsbestræbelser, <strong>de</strong>r iøvrigt<br />

udfol<strong>de</strong>s her. Un<strong>de</strong>rvisningen bestri<strong>de</strong>s<br />

af skolens faste lærere, som er specialuddanne<strong>de</strong><br />

til <strong>de</strong>nne opgave, og medfører ofte en<br />

kontakt ud over <strong>de</strong>n rent un<strong>de</strong>rvisningsmæssige<br />

til gavn for integration af lærerne i <strong>de</strong>t<br />

almin<strong>de</strong>lige behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />

Aftenun<strong>de</strong>rvisningen foregår sædvanligvis<br />

i grupper på 5 til 10 <strong>de</strong>ltagere og omfatter<br />

<strong>de</strong>ls studiekredse med forskellige emner, <strong>de</strong>r<br />

fortrinsvis tager sigte på en aktuel samfundsorientering,<br />

<strong>de</strong>ls sprogfag og <strong>de</strong>ls mere<br />

praktisk betone<strong>de</strong> fag, f. ex. hobby- og sløjdun<strong>de</strong>rvisning,<br />

fagtegning og madlavning<br />

m. v., samt sport og idræt. Desu<strong>de</strong>n bør<br />

285<br />

Un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsaktiviteter.<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 1,<br />

nævnes specielle arrangementer un<strong>de</strong>r aftenskolen<br />

som extemporalteater, amatørteater,<br />

formning og motorlære.<br />

Un<strong>de</strong>rvisningen hæmmes <strong>de</strong>sværre i<br />

nogen grad af dårlige og uhensigtsmæssige<br />

lokaler, som i nød og betryk for år tilbage<br />

nødtørftigt blev indrettet i en fal<strong>de</strong>færdig<br />

barak og som li<strong>de</strong>r af en fatal mangel på lydisolering<br />

og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n savner toilet og håndvask.<br />

Fritidsaktiviteter.<br />

Målsætningen for tilrettelæggelsen af fritidsaktiviteterne<br />

er i en vis udstrækning <strong>de</strong>n<br />

samme som for un<strong>de</strong>rvisningen, og da <strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n også fal<strong>de</strong>r ind un<strong>de</strong>r skolens ressort,<br />

er grænserne mellem <strong>de</strong> to former ofte<br />

fly<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Fritidsbeskæftigelsen i vinterhalvåret er i<br />

første række præget af hobby- og træarbej<strong>de</strong>.<br />

Der er på hver af<strong>de</strong>ling et hobbylokale<br />

med <strong>de</strong>t nødvendige værktøj, som dog<br />

ikke kan rumme alle, men <strong>de</strong>tte afhjælpes<br />

af, at en stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte foretrækker<br />

at arbej<strong>de</strong> på cellerne. Tilsynet med hobbyarbej<strong>de</strong>t<br />

forestås af tre husflidslærere, som<br />

går rundt på af<strong>de</strong>lingerne og giver <strong>de</strong>n fornødne<br />

vejledning.<br />

I sommerhalvåret er <strong>de</strong>t først og fremmest<br />

sports- og idrætsudøvelser, <strong>de</strong>r dominerer,<br />

og da <strong>de</strong>r fra skolens si<strong>de</strong> lægges stor vægt<br />

på, at <strong>de</strong>r - in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> behandlingsmæssigt<br />

afstukne baner — i så vid udstrækning som<br />

muligt gives <strong>de</strong> indsatte lejlighed til at bevare<br />

kontakten med tilværelsen u<strong>de</strong>n for<br />

murene, bliver <strong>de</strong>r i sæsonens løb arrangeret<br />

en lang række sports- og idrætsturneringer<br />

med repræsentanter for foreninger og klubber<br />

u<strong>de</strong>fra.<br />

Der bliver hele året rundt hver 14. dag<br />

vist bredfilm, som <strong>de</strong> indsatte selv udvælger,<br />

og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n vises <strong>de</strong>r en gang om måne<strong>de</strong>n et<br />

oplysen<strong>de</strong> smalfilmsprogram. Tillige arrangeres<br />

<strong>de</strong>r med jævne mellemrum kunstnerisk<br />

optræ<strong>de</strong>n, koncerter, diskussioner m. v.,


hvor <strong>de</strong> indsatte har en vis indfly<strong>de</strong>lse på arrangementernes<br />

art og tilrettelæggelse. Som<br />

et eksempel på <strong>de</strong>t sidste kan nævnes, at <strong>de</strong>r<br />

i november 1969 på <strong>de</strong> indsattes forslag blev<br />

indbudt folketingsmedlemmer fra <strong>de</strong> forskellige<br />

politiske partier til en drøftelse af boligog<br />

abortproblemer efter et oplæg fra extemporalgruppen.<br />

Personale.<br />

Der er for ti<strong>de</strong>n knyttet 1 un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>r,<br />

2 lærere og 23 timelærere, samt 2 skoleoverbetjente<br />

til skolen. Timelærerne er i<br />

overvejen<strong>de</strong> grad rekruttere<strong>de</strong> fra <strong>de</strong>t uniformere<strong>de</strong><br />

og civile personale, me<strong>de</strong>ns et par<br />

stykker kommer u<strong>de</strong>fra. Den uddannelsesmæssige<br />

baggrund for timelærernes un<strong>de</strong>rvisningsvirksomhed<br />

er ret forskelligartet,<br />

men opvejes i rigeligt mål af <strong>de</strong>n sær<strong>de</strong>les<br />

gunstige behandlingsmæssige situation, som<br />

opstår, når timelærere og elever mø<strong>de</strong>s omkring<br />

en un<strong>de</strong>rvisningsopgave i en mere civil<br />

og afspændt atmosfære end tilfæl<strong>de</strong>t måske<br />

er i <strong>de</strong>t daglige.<br />

Den aktuelle un<strong>de</strong>rvisningsssituation.<br />

For at anskueliggøre omfanget af <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>rvisningsmæssige<br />

aktivitet her på anstalten<br />

har jeg valgt ugen fra <strong>de</strong>n 14. til <strong>de</strong>n 21.<br />

marts 1970 som udgangspunkt.<br />

I. Specialun<strong>de</strong>rvisningen.<br />

Som tidligere nævnt ligger <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning<br />

i dagtimerne alle hverdage undtagen<br />

286<br />

Torben Bräsch.<br />

lørdag, og er på grund af un<strong>de</strong>rvisningens<br />

særlige karakter u<strong>de</strong>n undtagelse individuel.<br />

Der un<strong>de</strong>rvises i <strong>de</strong>tte tidsrum ialt 11 sær<strong>de</strong>les<br />

læse- og skriveretar<strong>de</strong>re<strong>de</strong> i ialt 42 lektioner<br />

a 50 minutter.<br />

II. Aftenskolen.<br />

I aftenskolen var <strong>de</strong>r følgen<strong>de</strong> fag:<br />

1) Studiekreds (kommunalpolitik) med 6<br />

elever i 2 lektioner<br />

2) Motorlære med 4 elever i 4 lektioner<br />

3) Musikun<strong>de</strong>rvisning med 9 elever i 3 lektioner<br />

4) Fagtegning med 3 elever i 6 lektioner<br />

5) Studiekreds (politisk geografi) med 10<br />

elever i 2 lektioner<br />

6) Filmstudiekreds (kun hver 14. dag) med<br />

18 elever i 3 lektioner<br />

7) Filmstudiekreds (kun hver 14. dag) med<br />

16 elever i 3 lektioner<br />

8) Extemporalteater med 9 elever i 3 lektioner<br />

9) Amatørteater med 8 elever i 6 lektioner<br />

10) Badminton med 18 elever i 6 lektioner<br />

11) Bordtennis med 18 elever i 3 lektioner<br />

///. Fritidsaktiviteten.<br />

Hobbyun<strong>de</strong>rvisning (på af<strong>de</strong>lingerne) ca. 18<br />

elever.<br />

Der var i <strong>de</strong>nne uge ingen fælles filmeller<br />

un<strong>de</strong>rholdningsarrangementer.


I <strong>de</strong>t rids, jeg vil prøve at give af en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs<br />

vilkår i arbej<strong>de</strong>t på forvaringsanstalten<br />

i Herstedvester, vil jeg begyn<strong>de</strong><br />

med <strong>de</strong>t meget papir, <strong>de</strong>r er i <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong>,<br />

først og fremmest efter en förvarets<br />

udskrivning fra anstalten.<br />

Forsorgsmedarbej <strong>de</strong>ren overtager <strong>de</strong>n fortrinsvis<br />

af læger og psykologer opbygge<strong>de</strong><br />

journal og forsøger at vi<strong>de</strong>reføre <strong>de</strong>n såle<strong>de</strong>s,<br />

at vi om enhver kontakt med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong><br />

gør et så fyldigt journalnotat, at en casestory,<br />

<strong>de</strong>r ikke blot in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r facts som<br />

f. ex. skiften<strong>de</strong> bopæl og arbejdsste<strong>de</strong>r, men<br />

også forhandlinger med diverse myndighe<strong>de</strong>r<br />

m. v., oplysninger om hans relationer til<br />

omver<strong>de</strong>nen og hans reaktioner på <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r mø<strong>de</strong>r ham, gerne skulle<br />

fremgå <strong>de</strong>raf.<br />

Det erklæringsskriveri, <strong>de</strong>r påhviler forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />

er ganske overor<strong>de</strong>ntlig<br />

omfatten<strong>de</strong>. Når tilsynsperio<strong>de</strong>n er tilen<strong>de</strong>bragt<br />

og spørgsmålet om en<strong>de</strong>lig udskrivning<br />

skal indbringes for retten, er <strong>de</strong>t forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />

<strong>de</strong>r udarbej<strong>de</strong>r en for hele<br />

prøveudskrivningsforløbet udførlig re<strong>de</strong>gørelse,<br />

men i langt <strong>de</strong>t overvejen<strong>de</strong> antal af<br />

vore sager er <strong>de</strong>r forud herfor skrevet en<br />

lang række erklæringer og udtalelser om <strong>de</strong>n<br />

prøveudskrevne.<br />

Enhver straffelovsovertræ<strong>de</strong>lse affø<strong>de</strong>r en<br />

forholdsudtalelse til anklagemyndighe<strong>de</strong>n,<br />

og i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor sagen skal indbringes<br />

for retten, også en udtalelse om <strong>de</strong>n sanktion,<br />

man herfra måtte anbefale anvendt.<br />

Hertil kommer, at vi i et meget stort antal<br />

tilfæl<strong>de</strong> afæskes lignen<strong>de</strong> udtalelser, når <strong>de</strong>n<br />

prøveudskrevne gør sig skyldig i overtræ<strong>de</strong>lser<br />

af politivedtægten og motorloven.<br />

Vi afæskes også ofte skriftlig udtalelse af<br />

politiet, når en prøveudskrevet begærer almin<strong>de</strong>ligt<br />

førerbevis eller erhvervskort, i <strong>de</strong>t<br />

førstnævnte tilfæl<strong>de</strong> selvfølgelig specielt og<br />

med rette, hvor <strong>de</strong>t drejer sig om narkomaner<br />

og alkoholister.<br />

287<br />

Forsorgsarbej<strong>de</strong>.<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 2.<br />

Tilbageføres en prøveudskrevet til anstalten<br />

i henhold til <strong>de</strong> for hans udskrivning<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> særvilkår (jfr. herom senere) udfærdiger<br />

vi <strong>de</strong>n erklæring, <strong>de</strong>r skal gå til<br />

statsadvokaten, og i enkelte tilfæl<strong>de</strong> sker <strong>de</strong>r<br />

særlig indberetning til samme om en prøveudskrevets<br />

forhold, f. ex. hvor disse forekommer<br />

at være af særlig foruroligen<strong>de</strong> art,<br />

eller hvor man er kommet til kundskab om<br />

så alvorlige overtræ<strong>de</strong>lser af straffeloven, at<br />

man skønner at have pligt til at give anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

med<strong>de</strong>lelse herom.<br />

Med at nævne, at vi også i tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

en prøveudskrevet må begæres efterlyst, udfærdiger<br />

<strong>de</strong>n for politimyndighe<strong>de</strong>n nødvendige<br />

re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s forhold,<br />

tror jeg i <strong>de</strong>t store og hele at have husket<br />

<strong>de</strong>t erklæringsarbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r er affødt af<br />

samarbej<strong>de</strong>t med politi og anklagemyndighed,<br />

men skal så y<strong>de</strong>rligere nævne, at sundhedsstyrelse<br />

og praktiseren<strong>de</strong> læger hol<strong>de</strong>s<br />

skriftligt un<strong>de</strong>rrettet om vore prøveudskrevne<br />

narkomaner, og at adskillige ting i en<br />

prøveudskrevets tilværelse giver anledning<br />

til udadrettet skriftlig aktivitet. Som et eksempel<br />

herpå skal jeg blot nævne ansøgninger<br />

til skattevæsen om eftergivelse af restance<br />

eller om revision af skønsmæssige<br />

skatteansættelser, sidstnævnte i almin<strong>de</strong>lighed<br />

forårsaget af vort klientels ringe lyst til<br />

at indsen<strong>de</strong> selvangivelse.<br />

Den værdi, <strong>de</strong>r efter vor mening ligger i,<br />

at tilsynet med <strong>de</strong> prøveudskrevne vi<strong>de</strong>reføres<br />

af en stab af forsorgsfolk, <strong>de</strong>r ikke alene<br />

ken<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n prøveudskrevnes baggrund og<br />

forudsætninger, men også har kendskab til<br />

<strong>de</strong>t arbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r forvaringsophol<strong>de</strong>t er<br />

gjort af psykiatere, psykologer og andre<br />

medarbej<strong>de</strong>re, og <strong>de</strong>n behandlingslinie, <strong>de</strong>r<br />

er lagt for <strong>de</strong>n enkelte, forudsætter, at forsorgsmedarbej<br />

<strong>de</strong>ren i udstrakt, men <strong>de</strong>sværre<br />

sørgelig forsømt grad, <strong>de</strong>ltager i <strong>de</strong>t<br />

daglige liv i anstalten. En fortløben<strong>de</strong> kontakt<br />

hermed og i hvert fald <strong>de</strong>ltagelse i alle


vigtige mø<strong>de</strong>r bur<strong>de</strong> være en selvfølge, men<br />

<strong>de</strong>tte har gennem adskillige år været ganske<br />

uigennemførligt. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse må <strong>de</strong>t<br />

også anføres, at forsorgsarbej<strong>de</strong>t for <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

tvunget af omstændighe<strong>de</strong>rne i <strong>de</strong>t<br />

store og hele indskrænker sig til samtaler<br />

med <strong>de</strong>n enkelte i forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rens<br />

kontor, me<strong>de</strong>ns områ<strong>de</strong>r som <strong>de</strong>ltagelse i <strong>de</strong><br />

hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s daglige liv i af<strong>de</strong>lingerne, <strong>de</strong>ltagelse<br />

i <strong>de</strong>res diskussioner om forskellige<br />

samfundsspørgsmål i relation til ekstemporalspil<br />

o. 1., såvel som egentligt forsorgsmæssigt<br />

gruppearbej<strong>de</strong> blandt <strong>de</strong>m må forsømmes.<br />

Anstaltens forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re har gennem<br />

en årrække hver især haft <strong>de</strong>res afgrænse<strong>de</strong><br />

arbejdsområ<strong>de</strong>, og <strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>r i snit<br />

med ca. 70 klienter hver, <strong>de</strong> ældste i tjenesten<br />

med et noget højere, <strong>de</strong> sidst tilkomne<br />

med et noget lavere antal. Af disse ca. 70<br />

klienter er 20—25 anbragt i forvaringsanstalten,<br />

me<strong>de</strong>ns resten er udskrevet på prøve.<br />

Forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren optager umid<strong>de</strong>lbart<br />

efter en förvarets anbringelse i anstalten<br />

kontakt med ham og tilby<strong>de</strong>r ham assistance<br />

i alle forsorgsmæssige spørgsmål.<br />

Hans sygekasseforhold berigtiges, hans eventuelle<br />

fagforeningsforhold ordnes på bedst<br />

mulige må<strong>de</strong>, hans ejen<strong>de</strong>le hentes hjem fra<br />

bopæle og andre anbringelsesste<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>t ikke<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>pot henhøren<strong>de</strong> registreres og opbevares,<br />

og fra lånekontorer, vaskerier og renserier<br />

indløses effekter efterhån<strong>de</strong>n, som hans<br />

indtjening ved anstaltsarbej<strong>de</strong> giver mulighed<br />

<strong>de</strong>rfor. Hans feriekort indhentes hos arbejdsgivere<br />

for senere indløsning af beløbene,<br />

og <strong>de</strong>r tages stilling til hans ønsker om<br />

besøgs- og korrespondancetilla<strong>de</strong>lser. Hvor<br />

<strong>de</strong>t er ønskeligt, gøres et forsøg på genoprettelse<br />

af brudte kontakter, og i vi<strong>de</strong>st mulige,<br />

men <strong>de</strong>sværre igen kun gennemførligt i alt<br />

for ringe omfang, optages kontakt med <strong>de</strong>t<br />

eventuelle familie- eller kærestemiljø, han<br />

engang skal udskrives til. Un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re<br />

anstaltsophold er administrationen af hans<br />

indtjente penge i vid udstrækning henlagt<br />

un<strong>de</strong>r forsorgen, <strong>de</strong>r bistår ham også i en<br />

lang række andre forhold, <strong>de</strong>r enklest kan<br />

beskrives såle<strong>de</strong>s, at alt, hvad <strong>de</strong>r rækker ud<br />

over <strong>de</strong>n anstalten omgiven<strong>de</strong> mur, når <strong>de</strong>t<br />

ikke lige er af ganske speciel interesse for<br />

psykiatere og psykologer, henhører un<strong>de</strong>r<br />

forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren.<br />

Henimod <strong>de</strong>t antagne udskrivningstids-<br />

288<br />

spunkt søger forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren at intensivere<br />

kontakten med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong>, og<br />

sammen med <strong>de</strong>nne lægges planer for hans<br />

tilværelse. Det med selve udskrivningen forbundne<br />

arbej<strong>de</strong>, fremskaffelse af passen<strong>de</strong><br />

beskæftigelse, leje af bolig, beklædningsindkøb<br />

m. v., tager i hver enkelt sag flere dage<br />

af en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs tilværelse.<br />

Når <strong>de</strong>t i <strong>de</strong>t forannævnte omtalte arbej<strong>de</strong><br />

er overstået, kommer <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r for forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />

selv i almin<strong>de</strong>lighed nok står<br />

som <strong>de</strong>n vigtigste <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>nnes virke, arbej<strong>de</strong>t<br />

med og for <strong>de</strong>n prøveudskrevne. Dette er<br />

imidlertid så mangesi<strong>de</strong>t, at en beskrivelse<br />

heraf er uhyre vanskelig.<br />

Forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rens benævnelse som<br />

tilsynsføren<strong>de</strong> henle<strong>de</strong>r umid<strong>de</strong>lbart tanken<br />

på et kontrolleren<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>, som i og for sig<br />

også søges gennemført, skønt <strong>de</strong>t ikke kan<br />

la<strong>de</strong> sig gennemføre på grund af akutte og<br />

presseren<strong>de</strong> opgaver (og parantetisk bemærket<br />

skønt værdien af kontrolforanstaltninger<br />

formentlig er y<strong>de</strong>rst ringe). Hovedvægten i<br />

arbej<strong>de</strong>t lægges i et tilbud om hjælp til <strong>de</strong>n<br />

prøveudskrevne, og <strong>de</strong>nne hjælp y<strong>de</strong>s i et<br />

utal af praktiske spørgsmål og i noget, som<br />

bør betegnes som behandling eller terapi.<br />

Der fin<strong>de</strong>s ikke mere dækken<strong>de</strong> betegnelser.<br />

Arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> søges tilrettelagt<br />

såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>n første <strong>de</strong>l af prøveudskrivningsperio<strong>de</strong>n<br />

beregnes til hyppig kontakt<br />

med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> og en stadig bearbejdning<br />

af hans holdning til omgivelserne<br />

(familie, arbejdsplads m. v.) og til <strong>de</strong> samfundskrav<br />

og forpligtelser, som han uvægerligt<br />

må lære at indordne sig og opfyl<strong>de</strong>, hvis<br />

han skal komme til at fungere socialt tilfredsstillen<strong>de</strong>,<br />

og i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> vel <strong>de</strong>rmed<br />

også til større tilfredsstillelse for ham<br />

selv. Efterhån<strong>de</strong>n søges afhængighe<strong>de</strong>n af<br />

forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren og hermed kontakten<br />

aftrappet i takt med hans opbygning af selvstændighed<br />

og selvrespekt, men ofte medfører<br />

uberegnelige faktorer selv adskillige år<br />

efter prøveudskrivning en regression til et<br />

forlængst overskre<strong>de</strong>t stadium, og hermed<br />

må et fornyet intensivt arbej<strong>de</strong> igång igen i<br />

hvert fald en vis tid, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong>s recidivrisiko<br />

i en sådan perio<strong>de</strong> må anses for<br />

væsentligt forøget.<br />

De for en prøveudskrivning sædvanlige<br />

vilkår, og <strong>de</strong> for et stort antal prøveudskrevne<br />

fastsatte særvilkår, giver nok i en<br />

række tilfæl<strong>de</strong> forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren større


hovedpine, end tilfæl<strong>de</strong>t måske er for <strong>de</strong>n<br />

prøveudskrevne, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t nødvendige apparat<br />

for en rimelig udnyttelse af disse vilkår,<br />

tænkt til resocialisering af en forvaret, ikke<br />

står til rådighed for forvaringsanstalten.<br />

De sædvanlige vilkår (standardvilkårene)<br />

for en prøveudskrivning fra forvaring er følgen<strong>de</strong>:<br />

1) at <strong>de</strong>r forin<strong>de</strong>n er skaffet passen<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong><br />

og bopæl,<br />

2) at han fører en lovlydig tilværelse,<br />

3) at han un<strong>de</strong>rkaster sig anstaltens tilsyn<br />

og retter sig efter <strong>de</strong>ttes forskrifter, herun<strong>de</strong>r<br />

særligt, at han ikke skifter arbej<strong>de</strong><br />

eller bopæl u<strong>de</strong>n efter forud indhentet<br />

godken<strong>de</strong>lse fra tilsynet og iøvrigt er forpligtet<br />

til at rette sig efter tilsynets anvisninger<br />

med hensyn til bopæl og beskæftigelse,<br />

samt<br />

4) at han, <strong>de</strong>rsom han bliver arbejdsløs<br />

eller forser sig mod tilsynets forskrifter,<br />

af <strong>de</strong>tte kan anbringes på et optagelseshjem<br />

eller an<strong>de</strong>n egnet institution.<br />

Vilkår 1 har i <strong>de</strong> senere år, hvor beskæftigelsesforhol<strong>de</strong>ne<br />

her i lan<strong>de</strong>t har været go<strong>de</strong>,<br />

ikke voldt særlige problemer, og en forøget<br />

forståelse for vort klientels psykiske vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

har i <strong>de</strong> senere år medført, at en<br />

voksen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> prøveudskrevne, <strong>de</strong>r ikke<br />

kan tilpasses arbejdsmarke<strong>de</strong>t, har fået tillagt<br />

invali<strong>de</strong>pension.<br />

Vilkår 2 forekommer mig selvfølgelig og<br />

og skal ikke kommenteres.<br />

Forsåvidt angår vilkår 3 må bemærkes, at<br />

kravene til <strong>de</strong>n prøveudskrevne stilles mindre<br />

rigoristisk end vilkårsformuleringen rent<br />

umid<strong>de</strong>lbart la<strong>de</strong>r formo<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t rimelige og<br />

fornuftige selvstændige dispositioner med<br />

hensyn til skift af arbej<strong>de</strong> eller bopæl selvfølgelig<br />

ikke giver anledning til påtale.<br />

Vilkår 4, at <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r særlige<br />

forudsætninger af tilsynet kan anbringes på<br />

et optagelseshjem eller an<strong>de</strong>n egnet institution,<br />

synes mig imidlertid af ringe valeur,<br />

i<strong>de</strong>t anstalten, såfremt <strong>de</strong>n skal betjene sig<br />

af <strong>de</strong> beståen<strong>de</strong> optagelseshjem, og for så<br />

vidt optagelse kan opnås <strong>de</strong>t sted, <strong>de</strong>r blot<br />

fin<strong>de</strong>s så nogenlun<strong>de</strong> egnet, ofte må anbringe<br />

<strong>de</strong> prøveudskrevne så langt væk, at<br />

mulighe<strong>de</strong>n for intensiv kontakt ø<strong>de</strong>lægges,<br />

og arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n forvare<strong>de</strong> besværliggøres<br />

og forringes. At anstaltens åbne af<strong>de</strong>ling<br />

87<br />

289<br />

Kastanienborg, beliggen<strong>de</strong> i Avedøre, ca. 10<br />

km fra hovedanstalten, i en årrække har<br />

tjent som optagelsessted for <strong>de</strong> prøveudskrevne,<br />

<strong>de</strong>r frivilligt vil un<strong>de</strong>rkaste sig reglementet<br />

for <strong>de</strong> hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, har i<br />

nogen grad aflastet forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />

men <strong>de</strong>t siger sig selv, at sammenblandingen<br />

af forvare<strong>de</strong> og prøveudskrevne i samme institution<br />

ikke er i<strong>de</strong>el og følgelig giver<br />

mange problemer, hvori forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />

i højeste grad impliceres.<br />

Udover <strong>de</strong> nævnte standardvilkår for en<br />

prøveudskrivning fastsætter retten efter anstaltens<br />

indstilling i mange tilfæl<strong>de</strong> <strong>de</strong>rudover<br />

særlige vilkår, foranlediget af at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

har specielle problemer, som giver<br />

en ekstra forøgelse af hans recidivrisiko. Af<br />

<strong>de</strong>n gruppe, <strong>de</strong>r udskrives på særlige vilkår,<br />

har alkoholister og narkomaner hidtil udgjort<br />

<strong>de</strong>t største antal.<br />

Særvilkårene for en alkoholist har ofte en<br />

ordlyd som følger:<br />

at han un<strong>de</strong>rkaster sig alkoholistbehandling,<br />

evt. med støtte af antabus, og følger <strong>de</strong><br />

af tilsynet givne nærmere anvisninger<br />

m.h.t. behandlingens gennemførelse<br />

me<strong>de</strong>ns en almin<strong>de</strong>lig formulering af <strong>de</strong> særlige<br />

vilkår for en narkoman er <strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong>:<br />

at han er forpligtet til kun at søge en enkelt<br />

læge, <strong>de</strong>r forud af forvaringsanstalten orienteres<br />

om hans forhold, og til ikke at<br />

skifte læge u<strong>de</strong>n forud indhentet godken<strong>de</strong>lse<br />

fra tilsynet,<br />

at han efter ca. Vi år af tilsynet kan indlægges<br />

i anstalten til kontrol indtil 6 dage,<br />

og<br />

at forvaringsanstalten bemyndiges til straks<br />

på egen hånd at la<strong>de</strong> domfældte tilbageføre<br />

til anstalten, såfremt en stedfun<strong>de</strong>n<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af vilkårene eller tilbagefald<br />

til misbrug af narkotiske midler<br />

giver grund til at antage, at <strong>de</strong>r er risiko<br />

for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser, på betingelse<br />

af at <strong>de</strong>r straks efter tilbageførslen sker<br />

un<strong>de</strong>rretning herom til statsadvokaten og<br />

<strong>de</strong>n beskikke<strong>de</strong> tilsynsværge, såle<strong>de</strong>s at<br />

statsadvokaten senest en uge efter tilbageførslen,<br />

såfremt <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ikke<br />

forin<strong>de</strong>n påny er udskrevet, forelægger<br />

sagen for retten til afgørelse af, om genanbringelsen<br />

skal oprethol<strong>de</strong>s, evt. kun<br />

midlertidigt.


Arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong> på særvilkår udskrevne<br />

forvare<strong>de</strong> giver i udtalt grad forsorgsmedarbej<br />

<strong>de</strong>ren problemer af lignen<strong>de</strong> og endnu<br />

større karakter. Jeg ken<strong>de</strong>r ikke antallet af<br />

<strong>de</strong> på særvilkår prøveudskrevne, men kan<br />

nævne, at 27 af <strong>de</strong> 54 forvare<strong>de</strong>, jeg for<br />

ti<strong>de</strong>n har un<strong>de</strong>r tilsyn un<strong>de</strong>r prøveudskrivning,<br />

har et eller an<strong>de</strong>t særvilkår.<br />

Arbej<strong>de</strong>t med narkomaner og alkoholister,<br />

sidstnævnte udgøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n største gruppe af<br />

<strong>de</strong> på særvilkår udskrevne, li<strong>de</strong>r for <strong>de</strong>t første<br />

un<strong>de</strong>r mangelen af et ambulatorium, <strong>de</strong>r<br />

kunne sikre rimelig follow up af <strong>de</strong>t behandlingsarbej<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r af psykiatere og psykologer<br />

er gjort un<strong>de</strong>r forvaringsophol<strong>de</strong>t. I <strong>de</strong>n behandling,<br />

<strong>de</strong>r i øjeblikket foregår, må forsorgsmedarbej<br />

<strong>de</strong>ren spil<strong>de</strong> tid og kræfter på<br />

at få <strong>de</strong>n prøveudskrevne hægtet på behandlingsinstitutioner<br />

som hospitalsambulatorier,<br />

private alkoholambulatorier o. 1., <strong>de</strong>r i og for<br />

sig elskværdigt påtager sig disse opgaver,<br />

men un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n løber træt i arbej<strong>de</strong>t, fordi<br />

<strong>de</strong> ikke er indstillet på eller kan afse tid til<br />

arbej<strong>de</strong>t med vort særligt kræven<strong>de</strong> klientel,<br />

og en<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n vanskelighed, at forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />

hos en række af <strong>de</strong> på<br />

disse institutioner ansatte stø<strong>de</strong>r på en - i<br />

nogle tilfæl<strong>de</strong> måske ubevidst, i andre tilfæl<strong>de</strong><br />

efter min opfattelse misforstået -<br />

trang til at beskytte vor prøveudskrevne og<br />

<strong>de</strong>res patient overfor forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>nne ikke i tilstrækkelig<br />

grad orienteres om behandlingsforløbet eller<br />

svigt af behandlingen, hvilket kan medføre,<br />

at mulighe<strong>de</strong>rne for rettidig og recidivforebyggen<strong>de</strong><br />

indgriben forskertses. - I en lang<br />

række tilfæl<strong>de</strong> henvises <strong>de</strong> prøveudskrevne<br />

til at un<strong>de</strong>rkaste sig en antabuskur un<strong>de</strong>r<br />

daglig kontrol af personalet på Kastanienborg,<br />

anstaltens vagtmesterkontor m. v., og i<br />

atter andre tilfæl<strong>de</strong> må forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />

nødtvungent la<strong>de</strong> en arbejdsgiver, arbejdsformand,<br />

hustru eller kæreste påtage<br />

sig kontrolopgaver. At forsorgsmedarbej <strong>de</strong>rens<br />

orientering i mange af disse tilfæl<strong>de</strong> bliver<br />

mangelfuld, og at <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r kan præsteres<br />

si<strong>de</strong>løben<strong>de</strong> med antabusindtagelsen, næppe<br />

fortjener betegnelsen alkoholistbehandling,<br />

bur<strong>de</strong> være selvindlysen<strong>de</strong>.<br />

Også værdien af vort arbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong> direkte<br />

tilbageførsler til anstalten må <strong>de</strong>r ses<br />

på med overor<strong>de</strong>ntlig skepsis, og at <strong>de</strong>tte vilkår<br />

overhove<strong>de</strong>t er opstillet og bragt i anven<strong>de</strong>lse<br />

i sin hidtidige form, kan, når måske<br />

290<br />

bortses fra ganske specielle særtilfæl<strong>de</strong>, kun<br />

ses som et udtryk for, at man har måttet affin<strong>de</strong><br />

sig med en nødløsning til erstatning<br />

for en rimelig anbringelse i situationer,<br />

hvor <strong>de</strong>t for at mindske recidivrisikoen er<br />

uomgængelig nødvendigt at bry<strong>de</strong> en eller<br />

an<strong>de</strong>n ond cirkel ved et kortvarigt indgreb<br />

eller ved at restituere <strong>de</strong>n prøveudskrevne i<br />

en måske længere perio<strong>de</strong>, så han kan få mulighed<br />

for en ny start.<br />

Enkelte prøveudskrevne har i årenes løb i<br />

samarbej<strong>de</strong> med forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren nok<br />

kunnet få et vist udbytte af tilbageførelsesinstituttet,<br />

men i bred almin<strong>de</strong>lighed kan <strong>de</strong><br />

prøveudskrevne ikke godvilligt betjene sig<br />

heraf, i<strong>de</strong>t tilbageførslen til anstalten (bl. a.<br />

af <strong>de</strong>n grund at tilbageførslen som selve forvaringsophol<strong>de</strong>t<br />

er tidsubestemt) er angstprovokeren<strong>de</strong>,<br />

så meget mere som forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren,<br />

<strong>de</strong>r i <strong>de</strong> akutte situationer<br />

som regel står alene med <strong>de</strong>n prøveudskrevne,<br />

ikke kan afgive løfter om tilbageførelsesperio<strong>de</strong>ns<br />

læng<strong>de</strong>.<br />

Sengepladser i forbin<strong>de</strong>lse med ambulatorium<br />

til brug for <strong>de</strong> kortvarige indgreb og en<br />

mindre pensionatsvirksomhed un<strong>de</strong>r kyndig<br />

daglig le<strong>de</strong>lse og med rimelig beliggenhed i<br />

forhold til go<strong>de</strong> beskæftigelsesområ<strong>de</strong>r ville<br />

utvivlsomt kunne få overor<strong>de</strong>ntlig stor værdi<br />

i arbej<strong>de</strong>t med <strong>de</strong> prøveudskrevne i <strong>de</strong> ovenfor<br />

nævnte situationer og ville sandsynligvis<br />

også kunne aflaste situationen for anstalten<br />

som helhed og forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren i sær<strong>de</strong>leshed<br />

og - som <strong>de</strong>t vigtigste - blive af<br />

langt større værdi for <strong>de</strong> forvare<strong>de</strong>, som i<br />

øjeblikket søges tilpasset arbejdspladser, omskolet<br />

eller genoptrænet i <strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for<br />

muren li<strong>de</strong>t tilfredsstillen<strong>de</strong> fungeren<strong>de</strong> u<strong>de</strong>arbejdsinstitut.<br />

Samarbej<strong>de</strong> og gensidig orienteringspligt i<br />

forhold til politi og andre myndighe<strong>de</strong>r medfører<br />

mange afbry<strong>de</strong>lser i en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs<br />

arbejdsdag, og <strong>de</strong>n med <strong>de</strong>n prøveudskrevne<br />

personligt opbygge<strong>de</strong> kontakt<br />

har samme følge, såle<strong>de</strong>s at hyppige telefonopkald<br />

såvel in<strong>de</strong>nfor daglig arbejdstid<br />

som i morgen- og aftentimerne i forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rens<br />

hjem er noget helt selvfølgeligt<br />

forekommen<strong>de</strong>. Hertil kommer y<strong>de</strong>rligere,<br />

at <strong>de</strong> timer, <strong>de</strong>r skulle leves privat,<br />

også belastes af besøg hos prøveudskrevne,<br />

<strong>de</strong>r på grund af <strong>de</strong>res arbejdsforhold ikke<br />

kan besøges i dagtimerne, og at sjældne, men<br />

uundgåelige tilfæl<strong>de</strong>, hvor en prøveudskre-


vet befin<strong>de</strong>r sig i situationer, <strong>de</strong>r kræver øjeblikkelig<br />

indgriben, medfører afbry<strong>de</strong>lse af<br />

private gøremål og udrykning uanset tidspunkt,<br />

ja måske endda afbry<strong>de</strong>lse af tiltrængt<br />

nattesøvn. Vi ser <strong>de</strong>t imidlertid i arbej<strong>de</strong>t<br />

med <strong>de</strong> vanskeligste kriminelle som<br />

noget for resocialiseringsprocessen så værdifuldt<br />

at bevare kontinuiteten i arbej<strong>de</strong>t med<br />

<strong>de</strong>n kriminelle fra anstaltsperio<strong>de</strong>n til tilværelsen<br />

i <strong>de</strong>t fri, at vi fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t rigtigst at<br />

fortsætte i <strong>de</strong>n skitsere<strong>de</strong> arbejdsform,<br />

selvom <strong>de</strong>n giver mange vanskelighe<strong>de</strong>r.<br />

Alene med henvisning til <strong>de</strong> si<strong>de</strong> 288 nævnte<br />

291<br />

tal for en forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rs arbejdsområ<strong>de</strong><br />

i Herstedvester er <strong>de</strong>t indlysen<strong>de</strong> selvfølgeligt,<br />

at forsorgsarbej<strong>de</strong>t ikke har fun<strong>de</strong>t<br />

en tilfredsstillen<strong>de</strong> placering i anstaltens arbej<strong>de</strong>.<br />

Vanskeligere er <strong>de</strong>t at udtale sig om,<br />

hvilket klientantal forsorgsmedarbej<strong>de</strong>ren<br />

un<strong>de</strong>r i<strong>de</strong>elle arbejdsforhold bur<strong>de</strong> beskæftige<br />

sig med. Rent umid<strong>de</strong>lbart forekommer<br />

<strong>de</strong>t mig, at en halvering af klientantallet<br />

måtte kunne give mulighe<strong>de</strong>r for udførelse<br />

af et værdifuldt arbej<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong> i <strong>de</strong>t foranståen<strong>de</strong><br />

nævnte forsømte opgaver in<strong>de</strong>n for<br />

forsorgsarbej<strong>de</strong>t også kunne tages op.<br />

Inger Skriver


Forvaringsanstalten og særfængslet m. v. i<br />

Horsens er indrettet i <strong>de</strong>n ældste fængselsbygning,<br />

<strong>de</strong>r endnu er i brug herhjemme.<br />

Den stammer fra midten af forrige århundre<strong>de</strong>,<br />

og <strong>de</strong>t er u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re klart, at <strong>de</strong>t<br />

ikke er nogen særlig hensigtsmæssig ramme<br />

omkring en forvarings- og behandlingsinstitution.<br />

Det er et stort, firkantet, massivt bygningskompleks,<br />

beliggen<strong>de</strong> på en bakketop i<br />

<strong>de</strong>n nordlige udkant af Horsens, synligt<br />

vi<strong>de</strong>n om, hvilket nok må ses i sammenhæng<br />

med dati<strong>de</strong>ns opfattelse af <strong>de</strong>t truen<strong>de</strong> og afskrækken<strong>de</strong><br />

som retshåndhævelsens vigtigste<br />

instrument. Dette er også markeret i bygningens<br />

grå og temmelig dystre udseen<strong>de</strong>.<br />

Indtil for nogle år si<strong>de</strong>n stod <strong>de</strong>r »straffeanstalt«<br />

over hovedporten, men <strong>de</strong>nne indskrift<br />

er blevet dækket.<br />

Bygningen har i ti<strong>de</strong>ns løb gennemgået<br />

forskellige ændringer. Da forvaringsanstalten<br />

i Herstedvester i slutningen af 1940-erne<br />

var blevet for lille til <strong>de</strong>t stadigt voksen<strong>de</strong><br />

antal domfældte, så man sig om efter en mulighed<br />

for aflastning, og man valgte fængslet<br />

i Horsens, <strong>de</strong>r i slutningen af 1951 modtog<br />

<strong>de</strong> første forvare<strong>de</strong>. Omtrent samtidig påbegyndtes<br />

en ombygning.<br />

Bygningen, <strong>de</strong>r er i 4 etager, består af ialt<br />

5 fløje: Hovedfløjen mod syd rummer vagtmesterkontor,<br />

administrationen, inspektionskontor,<br />

lægekontorer, forsorgskontorer,<br />

skole, bibliotek m. v. samt skræ<strong>de</strong>rværksted.<br />

Nordfløjen in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r bl. a. papirværksted,<br />

husflidslokaler og anstaltens butik. Sydfløjen<br />

og nordfløjen forbin<strong>de</strong>s af 3 parallelle<br />

belægningsfløje; i <strong>de</strong>n midterste af disse er<br />

<strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n sydlige halv<strong>de</strong>l kirke, mø<strong>de</strong>sal og -<br />

i stuen - modtagelse.<br />

I særskilte bygninger, nord for hovedbygningen,<br />

fin<strong>de</strong>s sygeaf<strong>de</strong>ling og en forsamlings-<br />

og gymnastiksal samt væveri, vaskeri,<br />

snedkeri og lager.<br />

292<br />

Re<strong>de</strong>gørelse til straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />

Af Jan Sachs.<br />

Bilag 8.<br />

Anstalten rå<strong>de</strong>r over følgen<strong>de</strong> belægningsmulighe<strong>de</strong>r:<br />

I øst- og vestfløj 8 belægningsaf<strong>de</strong>linger<br />

å 29 pladser, ialt 232 pladser. I<br />

midterfløjen, <strong>de</strong>n såkaldte »GI. celle« af<strong>de</strong>ling,<br />

fin<strong>de</strong>s 48 pladser, men disse bruges<br />

ikke længere til belægning. Dertil kommer<br />

modtagelsesaf<strong>de</strong>lingens 4 pladser og sygeaf<strong>de</strong>lingens<br />

20 pladser. En<strong>de</strong>lig fin<strong>de</strong>s en åben<br />

af<strong>de</strong>ling med plads til 21, beliggen<strong>de</strong> ca. 25<br />

km fra hovedanstalten ved udløbet af Horsens<br />

fjord.<br />

Anstaltens belæg har i længere tid ligget<br />

på omkring 200. Det skal herved bemærkes,<br />

at anstalten til stadighed foru<strong>de</strong>n forvaring<br />

og særfængsel har huset et antal sikkerhedsforvare<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>riblandt i <strong>de</strong> senere år også<br />

nogle livstidsfanger, overflyttet fra andre anstalter.<br />

Si<strong>de</strong>n efteråret 1969 har anstalten tillige<br />

huset et antal indsatte med almin<strong>de</strong>lig<br />

fængselsstraf. Det skal bemærkes, at <strong>de</strong> forskellige<br />

kategorier af indsatte er blan<strong>de</strong>t<br />

sammen u<strong>de</strong>n nogen form for adskillelse.<br />

Som allere<strong>de</strong> nævnt er til anstalten knyttet<br />

en åben af<strong>de</strong>ling med plads til 21 mand.<br />

Den lille af<strong>de</strong>ling, <strong>de</strong>r er meget smukt beliggen<strong>de</strong><br />

ved <strong>de</strong>t gamle færgested til Alrø, er<br />

indrettet i en gammel pakhusbygning, <strong>de</strong>r<br />

dog har gennemgået en total nyindretning i<br />

<strong>de</strong>t indre. Den fremtræ<strong>de</strong>r nu som en lille<br />

velindrettet af<strong>de</strong>ling u<strong>de</strong>n fængselspræg.<br />

Der er i stueetagen en spisestue og en rummelig<br />

dagligstue, på 1. sal 21 enkeltmandsrum.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> personalet kan henvises til<br />

medfølgen<strong>de</strong> skema.<br />

De indsattes opholdsforhold.<br />

Belægningsfløjene har i ti<strong>de</strong>ns løb un<strong>de</strong>rgået<br />

flere ændringer. Oprin<strong>de</strong>lig var <strong>de</strong> indrettet<br />

med natceller i 4 etager, men <strong>de</strong> blev i statsfængselsti<strong>de</strong>n<br />

ændret til panoptiske fløje.


Efter at anstalten var taget i anven<strong>de</strong>lse til<br />

forvaring, gennemførtes i løbet af nogle år<br />

retablering af etageadskillelserne, og hver<br />

fløjetage blev op<strong>de</strong>lt i 2 afsnit, hvert med<br />

plads til 14-15 mand, og ved fjernelse af et<br />

par celler indrette<strong>de</strong>s i hvert afsnit en lille<br />

opholdsstue. Efter at <strong>de</strong>r er opstillet fjernsyn,<br />

er <strong>de</strong> to afsnit atter slået sammen, så <strong>de</strong>r<br />

er en opholdsstue med TV og en u<strong>de</strong>n.<br />

Denne fordobling af gruppestørrelsen har<br />

ikke medført ulemper.<br />

De indsattes værelser er meget små (1,75<br />

m X 3,60 m) og forsynet med et højtsid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

tilgitret vindue. Der er ingen sanitære<br />

installationer i værelserne, men til hvert afsnit<br />

er knyttet relativt nyindrette<strong>de</strong> toilet- og<br />

ba<strong>de</strong>rum. Desu<strong>de</strong>n hører <strong>de</strong>r til afsnittet et<br />

lille tekøkken.<br />

Beskæftigelsesforhol<strong>de</strong>ne.<br />

Om beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>rne kan oplyses<br />

følgen<strong>de</strong>: Anstalten rå<strong>de</strong>r i hovedbygningens<br />

nordfløj over værkste<strong>de</strong>r med kuvertmageri,<br />

trykkeri og bogbin<strong>de</strong>ri. I sydfløjen fin<strong>de</strong>s et<br />

skræ<strong>de</strong>ri, <strong>de</strong>r hovedsagelig fremstiller uniformer<br />

til etaterne. I selvstændige bygninger<br />

fin<strong>de</strong>s et stort velindrettet central vaskeri,<br />

<strong>de</strong>r betjener <strong>de</strong> midtjyske og fynske anstalter.<br />

Endvi<strong>de</strong>re et snedkeri, <strong>de</strong>r bl. a. fremstiller<br />

møbler til postvæsenet, politi- og dommerkontorer;<br />

snedkeriets lokaleforhold er<br />

dårlige og foræl<strong>de</strong><strong>de</strong>, men en ny snedkeribygning<br />

er planlagt.<br />

U<strong>de</strong>n for ringmuren er en <strong>de</strong>l indsatte beskæftiget<br />

ved gartneri, bl. a. produktion af<br />

blomster m. v. i drivhuse.<br />

En <strong>de</strong>l indsatte er beskæftiget på økonomiværkste<strong>de</strong>r<br />

og ved økonomiarbej<strong>de</strong>r, bl. a.<br />

ved malerarbej<strong>de</strong>, murerarbej<strong>de</strong>, tømrer- og<br />

snedkerarbej<strong>de</strong>, maskinværksted, vand, sanitet,<br />

varme, elektriker, lager, køkken og rengøring.<br />

En<strong>de</strong>lig kan <strong>de</strong>t nævnes, at en <strong>de</strong>l indsatte,<br />

som <strong>de</strong>t ikke er muligt at beskæftige<br />

hverken med produktivt arbej<strong>de</strong> eller økonomiarbej<strong>de</strong>,<br />

søges beskæftiget ved såkaldt terapiarbej<strong>de</strong>.<br />

Dette har indtil for nylig ikke<br />

været meget bevendt, da <strong>de</strong>t hovedsagelig<br />

bestod i samling af klemmer, men i <strong>de</strong>n seneste<br />

tid er <strong>de</strong>t lykke<strong>de</strong>s at etablere en ergoterapiaf<strong>de</strong>ling,<br />

<strong>de</strong>r kan tilby<strong>de</strong> en række terapeutiske<br />

beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r, bl. a.<br />

keramik- og mosaikarbej<strong>de</strong>, ryatæpper, træskæreri<br />

m. v.<br />

293<br />

Vedrøren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisning og fritid henvises<br />

til vedlagte re<strong>de</strong>gørelse fra un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>ren.<br />

Individuel psykiatrisk og psykologisk behandling.<br />

Hovedparten af klientellet i Horsens-anstalten<br />

udgøres af personer, <strong>de</strong>r ved domfæl<strong>de</strong>lsen<br />

er henført un<strong>de</strong>r straffelovens § 17,<br />

d. v. s. <strong>de</strong> anses for at være psykisk afvigen<strong>de</strong>,<br />

overvejen<strong>de</strong> med karakterologiske afvigelser,<br />

svaren<strong>de</strong> til hvad man tidligere betegne<strong>de</strong><br />

som psykopati. Or<strong>de</strong>t psykopati har<br />

i mange år været bandlyst i Horsens af flere<br />

forskellige grun<strong>de</strong>. For <strong>de</strong>t første har or<strong>de</strong>t<br />

en ubehagelig diskrimineren<strong>de</strong> klang, som<br />

bå<strong>de</strong> subjektivt og objektivt kan øge <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

klientellet i forvejen har at slås<br />

med. Det gavner ikke selvrespekten at få<br />

hæftet en odiøs betegnelse på sig, og <strong>de</strong>t letter<br />

heller ikke mulighe<strong>de</strong>rne for at fin<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>.<br />

For <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t (og vigtigere) er »psykopati«<br />

som lægevi<strong>de</strong>nskabeligt begreb ganske<br />

uklart og i nogen grad behæftet med traditionelle<br />

misforståelser, navnlig forestillingen<br />

om, at <strong>de</strong>t drejer sig om noget nedarvet<br />

(»konstitutionelt«). Efter min opfattelse er<br />

<strong>de</strong>t ikke muligt at skelne mellem psykopatiske<br />

og neurotiske karakterafvigelser, i hvert<br />

fald er grænsen fuldstændig fly<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og i<br />

princippet drejer <strong>de</strong>t sig om helt ensarte<strong>de</strong><br />

mekanismer, opstået un<strong>de</strong>r barndomsudviklingen.<br />

Jo tidligere forstyrrelsen er indtrådt,<br />

<strong>de</strong>sto dybere vil <strong>de</strong>n i reglen være forankret.<br />

De holdnings- og adfærdsforstyrrelser og <strong>de</strong><br />

reaktionsmå<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner <strong>de</strong>n karakterafvigen<strong>de</strong>,<br />

er i vidt omfang at opfatte som<br />

tidligt etablere<strong>de</strong> forsvarsmekanismer over<br />

for angst, usikkerhed, manglen<strong>de</strong> selvtillid<br />

og manglen<strong>de</strong> tillid til omgivelserne, <strong>de</strong>r<br />

med større eller mindre ret opleves som<br />

fjendtlige og afstandstagen<strong>de</strong>. Dertil kommer<br />

meget ofte stemningsmæssig uligevægt,<br />

jævnligt med en (måske mere eller mindre<br />

kamoufleret) kronisk <strong>de</strong>pressiv tilstand. En<br />

stor <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> »psykopatiske« træk, <strong>de</strong>r ken<strong>de</strong>tegner<br />

klientellet, er nærmest at opfatte<br />

som kunstprodukter, fremkaldt af omgivelsernes<br />

holdning.<br />

Den lægelige behandling sigter naturligvis<br />

på så vidt muligt at helbre<strong>de</strong> <strong>de</strong> skildre<strong>de</strong><br />

neurotiske mekanismer, men som allere<strong>de</strong><br />

nævnt vil <strong>de</strong> ofte være meget fast forank-


e<strong>de</strong>; efter manges opfattelse er <strong>de</strong>t i realiteten<br />

ikke muligt at opnå nogen egentlig helbre<strong>de</strong>lse<br />

af psykiske ska<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r er indtrådt i<br />

<strong>de</strong> første leveår, navnlig som følge af mangelfuld<br />

fysisk og emotionel kontakt. Man må<br />

stort set klare sig med en mere »symptomatisk«<br />

behandling. Men i øvrigt er <strong>de</strong>r nok<br />

ikke nogen skarp grænse.<br />

Den individuelle behandling sker først og<br />

fremmest i form af samtalebehandling (psykoterapi),<br />

som spæn<strong>de</strong>r fra <strong>de</strong>n kausalt sigten<strong>de</strong><br />

dyb<strong>de</strong>terapi til <strong>de</strong>n overfladiske støtteterapi.<br />

Den dybtgåen<strong>de</strong> psykoterapi sker i<br />

form af samtaler, hvorun<strong>de</strong>r man analytisk<br />

søger at trænge til bunds i udviklingshistorien.<br />

Oftest vil <strong>de</strong>r være tale om mere eller<br />

mindre fortrængt erindringsstof, som først<br />

langsomt mobiliseres og trækkes frem af<br />

glemselen. Egentlig psykoanalytisk teknik i<br />

ortodoks forstand behersker vi ikke, og <strong>de</strong>n<br />

vil formentlig heller ikke være velegnet over<br />

for netop <strong>de</strong>tte klientel, men vi prøver at udnytte<br />

erfaringer fra psykoanalyse og dyb<strong>de</strong>psykologi<br />

i vores behandling. Ved <strong>de</strong>nne<br />

dyb<strong>de</strong>terapi kan man i heldigste tilfæl<strong>de</strong><br />

opnå en afdækning af fortrængt konfliktstof,<br />

som kan afreageres, eventuelt i emotionelle<br />

udladninger. Un<strong>de</strong>r samtalerne tilstræber<br />

man <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n at bringe aktuelle holdningsog<br />

adfærdsmønstre i relation til <strong>de</strong>n indsigt,<br />

<strong>de</strong>r er opnået, så klienten får en mulighed<br />

for at bearbej<strong>de</strong> sin holdning og sine reaktioner.<br />

Un<strong>de</strong>r forløbet af en sådan behandling<br />

opnår man ofte en høj grad af fortrolighed,<br />

et tillidsforhold, som i sig selv kan være af<br />

bety<strong>de</strong>lig værdi i resocialiseringsbestræbelserne.<br />

Dette gæl<strong>de</strong>r ikke mindst, når behandlingen<br />

suppleres med såkaldte »narkosamtaler«,<br />

en teknik, <strong>de</strong>r består i at tale med<br />

patienten, mens han er un<strong>de</strong>r påvirkning af<br />

et bevidsthedssløren<strong>de</strong> stof, <strong>de</strong>r indsprøjtes i<br />

blodbanen.<br />

Det må un<strong>de</strong>rstreges, at dybtgåen<strong>de</strong> psykoterapi<br />

er overor<strong>de</strong>ntlig tidskræven<strong>de</strong> og<br />

besværlig, og at mulighe<strong>de</strong>rne for at gennemføre<br />

behandlingen med held altid vil<br />

være noget tvivlsom. Man må ikke forvente<br />

en 100 procents helbre<strong>de</strong>lse, men ved tilstrækkelig<br />

intensiv behandling vil <strong>de</strong>r dog<br />

nok i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> kunne opnås en bedring<br />

i form af større psykisk balance og tilpasningsevne<br />

(såvel menneskeligt som socialt).<br />

Det er ikke helt let at angive, hvad en<br />

tilstrækkelig intensiv behandling vil sige -<br />

294<br />

men <strong>de</strong>t er til gengæld ikke vanske 1 igt at<br />

fastslå, at en sådan i hvert fald ikke kan gennemføres<br />

i anstalten med <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> ressourcer.<br />

De få læger og <strong>de</strong>n ene psykolog<br />

kan kun helt undtagelsesvis gennemføre en<br />

nogenlun<strong>de</strong> sufficient psykoterapeutisk samtaleserie<br />

over for enkelte udvalgte patienter.<br />

I langt <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> bevæger samtalebehandlingen<br />

sig på et mere overfladisk plan<br />

og får mere karakter af at være en symptomatisk<br />

behandling, men nogen skarp grænse<br />

er <strong>de</strong>r som nævnt ikke. For en stor <strong>de</strong>l beskæftiger<br />

man sig i samtalerne med dagaktuelle<br />

ting, un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n helt banale anstaltsmæssige<br />

småproblemer, men et væsentligt<br />

formål med disse samtaler et at opbygge et<br />

tillidsforhold mellem læge og patient, ikke<br />

mindst med henblik på <strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re ambulante<br />

arbej<strong>de</strong> efter udskrivningen. Ved un<strong>de</strong>rstøtten<strong>de</strong><br />

(supportativ) psykoterapi søger man<br />

at styrke patientens oftest sær<strong>de</strong>les svage<br />

selvtillid og hans tro på omgivelserne og<br />

fremti<strong>de</strong>n, og ikke mindst i <strong>de</strong>nne henseen<strong>de</strong><br />

spiller <strong>de</strong>t en væsentlig rolle, at <strong>de</strong>n anstaltsmæssige<br />

ramme er i or<strong>de</strong>n og ikke modvirker<br />

behandlingsforsøgene. Også <strong>de</strong>nne mere<br />

un<strong>de</strong>rstøtten<strong>de</strong> samtalebehandling kræver i<br />

virkelighe<strong>de</strong>n en bety<strong>de</strong>lig indsats af lægen<br />

og må, for at <strong>de</strong>n skal være virkningsfuld,<br />

forudsætte en temmelig hyppig kontakt, da<br />

<strong>de</strong>r ellers vil være bety<strong>de</strong>lig risiko for, at klienten<br />

føler sig svigtet og skuffet. Heller ikke<br />

<strong>de</strong>nne behandlingsform kan gennemføres på<br />

blot nogenlun<strong>de</strong> tilfredsstillen<strong>de</strong> må<strong>de</strong> med<br />

<strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> besætning af terapeuter.<br />

Som supplement til samtalebehandlingen<br />

anven<strong>de</strong>s i Horsens i vidt omfang medikamentel<br />

behandling med <strong>de</strong> nye psykofarmaka.<br />

De mo<strong>de</strong>rne psykisk virken<strong>de</strong> lægemidler<br />

har i vidt omfang revolutioneret <strong>de</strong>n<br />

psykiatriske behandling, først og fremmest<br />

af patienter med sindssygdomme, men også<br />

behandlingen af nervøse li<strong>de</strong>lser. Det drejer<br />

sig <strong>de</strong>ls om beroligen<strong>de</strong>, angstdæmpen<strong>de</strong><br />

midler, <strong>de</strong>ls om anti<strong>de</strong>pressive, stemningsnormaliseren<strong>de</strong><br />

midler. Dertil kommer, at <strong>de</strong><br />

antipsykotisk virken<strong>de</strong> lægemidler foru<strong>de</strong>n<br />

at dæmpe angst, uro og ikke mindst aggressivitet,<br />

også afsvækker tilbøjelighe<strong>de</strong>n til realitetsafsporet<br />

opfattelse og tænkemå<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s<br />

som vi ofte mø<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t hos vort klientel.<br />

Vore klienter er jævnligt tilbøjelige til at<br />

misforstå, misty<strong>de</strong>, føle sig forurette<strong>de</strong>, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong> ved såkaldte projektionsmekanismer for-


sky<strong>de</strong>r indre vanskelighe<strong>de</strong>r ud i fejl hos<br />

omgivelserne, eller <strong>de</strong> hengiver sig til urealistisk<br />

ønsketænkning eller un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n fantasifuld<br />

ekspansiv foretagsomhed. I visse tilfæl<strong>de</strong><br />

la<strong>de</strong>r psykiske mekanismer af <strong>de</strong>nne<br />

art sig ty<strong>de</strong>ligt afdæmpe ad medikamentel<br />

vej - men <strong>de</strong>t forudsætter rigtignok, at <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> selv er indforstået med at indtage<br />

medicinen, og <strong>de</strong>t kniber <strong>de</strong>t ofte stærkt<br />

med. Det skal i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse un<strong>de</strong>rstreges,<br />

at al medikamentel terapi sker på helt<br />

frivillig basis og u<strong>de</strong>n nogen form for pression.<br />

Principielt er <strong>de</strong>n medikamentelle behandling<br />

rettet mod symptomerne, men i sin<br />

virkning vil <strong>de</strong>n ofte i <strong>de</strong>t lange løb virke<br />

mere kausal. Psykiske og sociale ska<strong>de</strong>r er i<br />

vidt omfang et produkt af on<strong>de</strong> cirkler:<br />

manglen<strong>de</strong> psykisk balance fører til vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

skuffelser og ne<strong>de</strong>rlag, <strong>de</strong>r igen<br />

fører til større psykisk uligevægt o. s. v. Helt<br />

typisk forekommer <strong>de</strong> såkaldte dysforier:<br />

pludselige dybe forstemninger, ledsaget af<br />

tværhed, irritabilitet og trods og af en trang<br />

til at slå spillet over en<strong>de</strong> og i <strong>de</strong>speration<br />

gøre ondt værre. Sådanne dysforiske reaktioner,<br />

<strong>de</strong>r meget ofte er baggrun<strong>de</strong>n for et kriminelt<br />

recidiv, udløses lettere, når stemningslejet<br />

i forvejen er sænket; behandling<br />

med et stemningsstabiliseren<strong>de</strong> (anti<strong>de</strong>pressivt)<br />

medikament vil <strong>de</strong>rfor kunne nedsætte<br />

recidivrisikoen. Svigten<strong>de</strong> selvtillid, følelse<br />

af utilstrækkelighed, manglen<strong>de</strong> tro på, at<br />

noget vil lykkes, ken<strong>de</strong>tegner adskillige af<br />

vore klienter, og <strong>de</strong> ser bestandig <strong>de</strong>tte bekræftet,<br />

fordi <strong>de</strong> hele ti<strong>de</strong>n ro<strong>de</strong>r sig ind i<br />

vanskelighe<strong>de</strong>r, bestandig kommer til kort.<br />

Hvis <strong>de</strong>t kan lykkes medikamentelt at skabe<br />

større psykisk balance, mindre angst og usikkerhed<br />

og en mere tillidsfuld og optimistisk<br />

holdning, vil tingene lykkes bedre for <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, han undgår vanskelighe<strong>de</strong>r og<br />

ne<strong>de</strong>rlag, klarer sig bedre, og <strong>de</strong>t afstiver<br />

hans selvtillid og øger hans tro på, at tingene<br />

måske alligevel kan lykkes for ham. Dermed<br />

har man sat »en god cirkel« i gang, og hvis<br />

<strong>de</strong>nne efterhån<strong>de</strong>n fører til, at han gennem<br />

længere tid klarer sig godt, er ti<strong>de</strong>n in<strong>de</strong> til,<br />

at man kan begyn<strong>de</strong> at aftrappe <strong>de</strong>n medikamentelle<br />

behandling. Der er altså ikke, som<br />

mange tror, blot tale om, at man gennem <strong>de</strong>n<br />

medikamentelle behandling lægger røgslør<br />

over symptomerne, som så mel<strong>de</strong>r sig uforandre<strong>de</strong>,<br />

når behandlingen ophører. Der er<br />

tværtimod tale om et målbevidst forsøg på at<br />

295<br />

hjælpe <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> til en mere varig stabilisering.<br />

Det er flere gange nævnt, at mange af klienterne<br />

er stemningsmæssigt uligevægtige og<br />

ikke sjæl<strong>de</strong>nt kronisk <strong>de</strong>pressive, hvilket un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />

skjules bag en eller an<strong>de</strong>n faca<strong>de</strong>,<br />

f. eks. af aggressivitet eller af påtaget ligegladhed<br />

eller lignen<strong>de</strong>. Først og fremmest<br />

søges sådan stemningsuligevægt og <strong>de</strong>pression<br />

behandlet medikamentelt, men hvor<br />

<strong>de</strong>tte ikke lykkes, forsøges un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n (naturligvis<br />

altid på frivillig basis) elektrochokbehandling.<br />

Denne behandling, <strong>de</strong>r foretages<br />

un<strong>de</strong>r narkose, varetages af en u<strong>de</strong>fra tilkaldt<br />

speciallæge (narkoselæge).<br />

Enkelte af klienterne befin<strong>de</strong>r sig i grænseområ<strong>de</strong>t<br />

til <strong>de</strong>t egentlig sindssygelige. Sådanne<br />

patienter behandles fortrinsvis medikamentelt.<br />

Hvor <strong>de</strong>r er tale om stemningssvingninger<br />

af <strong>de</strong>n manio<strong>de</strong>pressive type,<br />

forsøges i <strong>de</strong> senere år behandling med lithium.<br />

I samråd med statshospitalet i Risskov<br />

er lithiumbehandlingen også i visse tilfæl<strong>de</strong><br />

forsøgt over for ukarakteristiske, overvejen<strong>de</strong><br />

dysforisk præge<strong>de</strong> uligevægtstilstan<strong>de</strong><br />

og i hvert fald i et par tilfæl<strong>de</strong> med held.<br />

Det bør tilføjes, at <strong>de</strong>n lægelige behandling<br />

naturligvis også omfatter <strong>de</strong>t somatiske.<br />

Denne si<strong>de</strong> af sagen varetages i overvejen<strong>de</strong><br />

grad af <strong>de</strong>n <strong>de</strong>ltidsbeskæftige<strong>de</strong> fængselslæge.<br />

Erfaringsmæssigt er klientellet gennemsnitligt<br />

relativt dårligt udrustet, også i<br />

legemlig henseen<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>rfor af <strong>de</strong>n<br />

største vigtighed, at opmærksomhe<strong>de</strong>n er<br />

rettet imod at bringe klientellet i <strong>de</strong>n bedst<br />

mulige fysiske form. I vidt omfang må <strong>de</strong>r<br />

også ved arbejdsvalg og eventuel oplæring<br />

tages hensyn til legemlige mangler (svag muskulatur,<br />

dårlig ryg, nedsat syn eller hørelse,<br />

organiske hjerneska<strong>de</strong>r etc). I <strong>de</strong> senere år<br />

har man i stigen<strong>de</strong> omfang erkendt, at en<br />

kombination af legemlige og psykiske svaghe<strong>de</strong>r<br />

kan være så alvorlige handicap, at <strong>de</strong>n<br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i realiteten ikke er i stand til at<br />

klare sig erhvervsmæssigt, og man har i konsekvens<br />

heraf i en række tilfæl<strong>de</strong> skaffet <strong>de</strong><br />

pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> invali<strong>de</strong>pension. Det har stort<br />

set vist sig, at man <strong>de</strong>rved har opnået en væsentlig<br />

nedsættelse af risikoen for kriminelt<br />

tilbagefald.<br />

Den her skitsere<strong>de</strong> individuelle lægelige<br />

behandling forudsætter i og for sig ikke<br />

(eller i hvert fald kun forbigåen<strong>de</strong>) anstaltsanbringelse.<br />

Den kan lige så godt - ofte


edre - foregå ambulant. I så fald må <strong>de</strong>n<br />

lægelige behandling naturligvis koordineres<br />

med <strong>de</strong> øvrige behandlings- og støttebestræbelser,<br />

<strong>de</strong>r iværksættes, navnlig i form af social<br />

bistand.<br />

Men hvis behandlingen skal ske un<strong>de</strong>r en<br />

anstaltsanbringelse, er <strong>de</strong>t ikke mindre vigtigt,<br />

at <strong>de</strong>n integreres i anstaltsmiljøet og<br />

søges koordineret med andre behandlingsmæssige<br />

bestræbelser som f. eks. un<strong>de</strong>rvisning,<br />

uddannelse, arbejdstræning, fysisk træning,<br />

fritidsbeskæftigelse, social bistand etc.,<br />

<strong>de</strong>r i forskelligt omfang og med vekslen<strong>de</strong><br />

held søges iværksat. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse er<br />

<strong>de</strong>t naturligt at nævne personlige samtaler<br />

med enkelte funktionærer, ikke mindst<br />

blandt opsynsstyrken og værkstedspersonalet.<br />

I <strong>de</strong>t daglige samvær mellem funktionærer<br />

og indsatte på arbejdsplads såvel som på<br />

af<strong>de</strong>ling og ved forskellige fritidsaktiviteter<br />

opstår jævnlig personlige kontakter, som<br />

kan være af meget stor betydning for <strong>de</strong>n<br />

indsatte, bå<strong>de</strong> fordi han <strong>de</strong>rved kan få bistand<br />

til løsning af sine mere almene menneskelige<br />

problemer og ikke mindst, fordi han<br />

kan opleve <strong>de</strong>n menneskelige støtte, som<br />

disse ofte meget ensomme mennesker tit må<br />

savne.<br />

Herved er vi in<strong>de</strong> i problematikken omkring<br />

<strong>de</strong>t, man kunne kal<strong>de</strong> <strong>de</strong>n generelle<br />

anstaltsmæssige behandling.<br />

Det er vistnok en udbredt opfattelse, at<br />

behandlingen i <strong>de</strong> to forvaringsanstalter er<br />

meget forskellig, fordi <strong>de</strong>n ene lægger vægt<br />

på miljøbehandling og <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n på individuel<br />

lægelig behandling. Den divergens, <strong>de</strong>r<br />

er, er utvivlsomt helt overvejen<strong>de</strong> af teoretisk<br />

natur u<strong>de</strong>n syn<strong>de</strong>rlig praktiske konsekvenser.<br />

Hvis <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>t hele er nogen forskel<br />

i behandlingen, drejer <strong>de</strong>t sig snarest om<br />

visse nuancer i <strong>de</strong>n individuelle lægelige terapi,<br />

specielt med hensyn til anven<strong>de</strong>lsen af<br />

psykofarmaka. Men <strong>de</strong>r er i <strong>de</strong> to forvaringsanstalter<br />

utvivlsomt en forskellig vur<strong>de</strong>ring<br />

af miljøbehandlingens effekt. I Horsens er vi<br />

ikke tilbøjelige til at tro på miljøbehandling<br />

som <strong>de</strong>t vigtigste behandlingsinstrument,<br />

fordi vi er bange for, at institutionsophol<strong>de</strong>t<br />

og frihedsberøvelsen med alt, hvad <strong>de</strong>tte in<strong>de</strong>bærer,<br />

rummer så bety<strong>de</strong>lig risiko for ska<strong>de</strong>virkninger,<br />

at <strong>de</strong>t i almin<strong>de</strong>lighed må<br />

være at foretrække ikke at udstrække institutionsophol<strong>de</strong>t<br />

udover <strong>de</strong>t absolut nødvendige.<br />

Naturligvis kan en frihedsberøvelse<br />

296<br />

un<strong>de</strong>r visse omstændighe<strong>de</strong>r være af behandlingsmæssig<br />

værdi (f. eks. ved at<br />

bremse kriminel aktivitet, give mulighed for<br />

sanering af sociale forhold etc.). Men <strong>de</strong>t vil<br />

nok være forkert at betragte institutionsophol<strong>de</strong>t<br />

som en kur, hvorun<strong>de</strong>r patienten udvikler<br />

sig, modnes og stabiliseres, når blot<br />

institutionsmiljøet ved koordinering af alle<br />

forhån<strong>de</strong>nvirken<strong>de</strong> midler bringes til at fungere<br />

på rette må<strong>de</strong>. Ophol<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong><br />

institution og afskæringen fra livet i <strong>de</strong>t frie<br />

samfund er en så abnorm menneskelig situation,<br />

at <strong>de</strong>n uvægerligt rummer bety<strong>de</strong>lig risiko,<br />

ikke mindst når man y<strong>de</strong>rligere betænker,<br />

at gruppen af indsatte vil være tilbøjelig<br />

til at føle sig knyttet sammen i en slags antisocialt<br />

fællesskab. Jeg skal ikke gå nærmere<br />

ind på en skildring af <strong>de</strong> gruppedynamiske<br />

faktorer, <strong>de</strong>r her kan gøre sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og<br />

som formentlig er almin<strong>de</strong>lig kendt.<br />

Men alt <strong>de</strong>tte har naturligvis ikke ført til,<br />

at miljøbehandlingen i mindste må<strong>de</strong> negligeres<br />

i forvaringsanstalten i Horsens. Tværtimod<br />

må man vel næsten sige, at opfattelsen<br />

af institutionsophol<strong>de</strong>t som snarere ska<strong>de</strong>ligt<br />

end gavnligt kun y<strong>de</strong>rligere har måttet tilskyn<strong>de</strong><br />

til så vidt muligt at eliminere eller afsvække<br />

ska<strong>de</strong>virkningerne og mest muligt<br />

fremme og opdyrke <strong>de</strong> positive si<strong>de</strong>r, som institutionsophol<strong>de</strong>t<br />

naturligvis også kan in<strong>de</strong>bære.<br />

Horsensanstalten er med hensyn til<br />

<strong>de</strong>n praktiske udformning af miljøbehandlingen<br />

i <strong>de</strong>t store og hele på linje med Herstedvester,<br />

og jeg tror ikke, at <strong>de</strong>r i så henseen<strong>de</strong><br />

kan påvises væsentlige forskelle.<br />

Måske er man i Horsens på enkelte punkter<br />

gået lidt vi<strong>de</strong>re end i Herstedvester med hensyn<br />

til liberalisering af forhol<strong>de</strong>ne (ophævelse<br />

af pornografiforbud, <strong>de</strong>lvis ophævelse<br />

af brevcensur m. m.), men <strong>de</strong>tte er netop<br />

gjort ud fra et ønske om at gøre miljøet så<br />

positivt og normalt, som <strong>de</strong>t er muligt in<strong>de</strong>n<br />

for en lukket institutions rammer.<br />

Det har i <strong>de</strong>t hele taget været en le<strong>de</strong>tråd i<br />

miljøbehandlingen, at man gerne har villet<br />

gøre rammen omkring livet i anstalten så lys<br />

og venlig som muligt. Det gamle, skumle<br />

tugthus, <strong>de</strong>r bå<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t ydre og i <strong>de</strong>t indre<br />

var beregnet på at udtrykke <strong>de</strong>n straffen<strong>de</strong><br />

funktion og markere samfun<strong>de</strong>ts misbilligelse<br />

og fordømmelse af <strong>de</strong>n indsatte, er ved<br />

store og små bygningsmæssige ændringer<br />

søgt omdannet til en mo<strong>de</strong>rne behandlingsinstitution.<br />

Etageadskillelser og opholdsstuer


er allere<strong>de</strong> nævnt, men hertil er i årenes løb<br />

kommet en række <strong>de</strong>taljer overvejen<strong>de</strong> af<br />

psykologisk betydning. Det drejer sig om<br />

væggenes farver, møblering, opsætning af<br />

trappegelæn<strong>de</strong>re og dørhåndtag, fjernelse af<br />

dørspioner etc. Der er installeret centralradio<br />

og senere fjernsyn. Der er indrettet nye<br />

fritidslokaler, hobbyværksted etc. Der er<br />

sørget for et velindrettet bibliotek, <strong>de</strong>r samarbej<strong>de</strong>r<br />

med <strong>de</strong>t kommunale bibliotek. Man<br />

tilstræber in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> rammer, <strong>de</strong>r afstikkes<br />

af hensyn til sikkerhed og or<strong>de</strong>n, at skabe<br />

så go<strong>de</strong> og frie forhold for <strong>de</strong> indsatte som<br />

muligt for <strong>de</strong>rved at un<strong>de</strong>rstrege respekten<br />

for <strong>de</strong>res menneskeværd og retsstilling.<br />

De materielle rammer la<strong>de</strong>r endnu meget<br />

tilbage at ønske. Selv om <strong>de</strong>r som beskrevet<br />

er gennemført meget væsentlige forbedringer,<br />

kan man dog efter min opfattelse ikke<br />

tale om, at <strong>de</strong> indsatte lever un<strong>de</strong>r tilfredsstillen<strong>de</strong><br />

forhold - navnlig ikke når henses<br />

til <strong>de</strong>n velstandsstigning, <strong>de</strong>r er sket i <strong>de</strong>t<br />

frie samfund. Det bedste ville nok være at<br />

bygge en ny mo<strong>de</strong>rne indrettet anstalt. Men<br />

meget kunne godt nås ved forbedringer af<br />

<strong>de</strong>n gamle. Højt prioriteret står ønsket om at<br />

forbedre <strong>de</strong>t akustiske miljø i anstalten ved<br />

tæppebelægning af gulvene på gange og opholdsstuer<br />

(en relativ billig foranstaltning,<br />

som bør komme snarest). Men på længere<br />

sigt må man gøre værelserne større ved at<br />

sammenlægge <strong>de</strong>m to og to, hvorved <strong>de</strong>r<br />

også ville blive mulighed for at indrette toilet<br />

og brusebad i forbin<strong>de</strong>lse med hvert enkelt<br />

værelse.<br />

Også spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsattes<br />

retsstilling er i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse af bety<strong>de</strong>lig<br />

interesse, bl. a. spørgsmålet om <strong>de</strong>res arbejdspligt<br />

og aflønning; <strong>de</strong>tte skal jeg dog<br />

ikke komme nærmere ind på her.<br />

Det er som flere gange nævnt ikke muligt<br />

at drage nogen klar grænse mellem <strong>de</strong> individuelle<br />

behandlingsbestræbelser og <strong>de</strong> mere<br />

generelle anstaltsmæssige aktiviteter. De udfol<strong>de</strong>lsesmulighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r tilrettelægges i anstaltens<br />

dagligliv såvel i arbej<strong>de</strong> som i fritid,<br />

er bestemmen<strong>de</strong> for anstaltssamfun<strong>de</strong>ts<br />

funktioner og for <strong>de</strong> positive og negative<br />

kræfter, <strong>de</strong>r gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>t vil ikke<br />

være muligt på begrænset plads at give en<br />

nærmere skildring heraf. Meget beror her på<br />

en høj grad af kommunikation og gensidig<br />

information, og disse ting har man stedse<br />

lagt megen vægt på i forvaringsanstalten i<br />

38<br />

297<br />

Horsens (ganske som tilfæl<strong>de</strong>t har været i<br />

Herstedvester). I <strong>de</strong>n daglige konference<br />

<strong>de</strong>ltager repræsentanter for samtlige personalekategorier,<br />

og <strong>de</strong>r er fri adgang for enhver<br />

funktionær, som er i stand til at mø<strong>de</strong>.<br />

Konferencen er gerne af ca. en times varighed,<br />

og <strong>de</strong>r drøftes såvel konkrete sager som<br />

generelle behandlingslinier. Foru<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n<br />

daglige konference afhol<strong>de</strong>s hver tirsdag et<br />

ca. 2 timer langt funktionærmø<strong>de</strong>, hovedsagelig<br />

med drøftelse af spørgsmål om udskrivning<br />

og udgang. En<strong>de</strong>lig afhol<strong>de</strong>s hver onsdag<br />

et almin<strong>de</strong>ligt personalemø<strong>de</strong>. Overvagtmesteren<br />

samler hver fredag <strong>de</strong> yngre fængselsbetjente<br />

til drøftelse og instruktion.<br />

I <strong>de</strong>n generelle anstaltsbehandling er en af<br />

<strong>de</strong> vigtigste faktorer på godt og ondt personalets<br />

holdning. Hver eneste funktionær, <strong>de</strong>r<br />

overhove<strong>de</strong>t har berøring med <strong>de</strong> indsatte<br />

(og <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r så godt som alle ansatte), har<br />

ved sin holdning og adfærd betydning for<br />

anstaltens klima. Det tilstræbes, at <strong>de</strong> indsatte<br />

behandles u<strong>de</strong>n nogen form for diskrimination,<br />

u<strong>de</strong>n nogen ringeagt eller nedvur<strong>de</strong>ring,<br />

og at <strong>de</strong> behandles med naturlig<br />

medmenneskelig respekt. Personalets holdning<br />

skal bære præg af forståelse og en ikke<br />

ringe grad af langmodighed. Det gæl<strong>de</strong>r om<br />

ikke at fordømme, men om at give udtryk<br />

for, at man er her for at y<strong>de</strong> hjælp og bistand.<br />

Alt <strong>de</strong>tte stiller meget store krav til<br />

personalet, ikke mindst om god indsigt i <strong>de</strong><br />

sjælelige mekanismer, <strong>de</strong>r rører sig i <strong>de</strong> indsatte,<br />

og som f. eks. lejlighedsvis kan give sig<br />

udslag i aggressiv optræ<strong>de</strong>n eller i disciplinære<br />

forseelser. Også af <strong>de</strong>n grund er <strong>de</strong>n<br />

gensidige information af helt afgøren<strong>de</strong> betydning.<br />

Forskellige ste<strong>de</strong>r, navnlig i England og<br />

Norge, har man udformet som behandlingsprogram<br />

<strong>de</strong>t såkaldte »terapeutiske samfund«<br />

(therapeutic community), hvor selve<br />

samspillet mellem patienter og personale og<br />

patienter indbyr<strong>de</strong>s skulle virke korrigeren<strong>de</strong><br />

og helbre<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>n direkte<br />

lægelige behandling (samtaler såvel som medicin<br />

og an<strong>de</strong>n terapi) kun er en biting.<br />

Livet i <strong>de</strong>t terapeutiske samfund er selve behandlingen.<br />

Jeg tror imidlertid ikke, at disse<br />

behandlingsprincipper la<strong>de</strong>r sig praktisere i<br />

en lukket institution med et tvangsanbragt<br />

klientel; jeg kan ikke se rettere end, at en<br />

sådan behandlingsform må forudsætte frivillighed<br />

og aktiv og engageret <strong>de</strong>ltagelse af


såvel patienter som personale. Som allere<strong>de</strong><br />

nævnt er jeg af <strong>de</strong>n overbevisning, at såvel<br />

selve frihedsberøvelsen som ophol<strong>de</strong>t i en<br />

anstalts »unaturlige« samfund sær<strong>de</strong>les let<br />

kan virke mere ska<strong>de</strong>lig end gavnlig. Som<br />

hovedregel mener jeg <strong>de</strong>rfor, at anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />

bør gøres så kort som muligt. Så<br />

længe anstaltsophol<strong>de</strong>t nødvendigvis skal<br />

vare (og <strong>de</strong>t må helt overvejen<strong>de</strong> bestemmes<br />

af andre hensyn end <strong>de</strong> lægelige), bør man<br />

naturligvis behandlingsmæssigt prøve at få<br />

<strong>de</strong>t bedst mulige ud af <strong>de</strong>t i enhver henseen<strong>de</strong><br />

bå<strong>de</strong> miljømæssigt og ved individuel<br />

behandling. Men i øvrigt mener jeg, at hovedvægten<br />

bør lægges på behandlingen i frihed<br />

såvel lægeligt som socialt.<br />

I<strong>de</strong>t jeg vedrøren<strong>de</strong> efterbehandlingen og<br />

efterforsorgen henviser til re<strong>de</strong>gørelse fra<br />

forsorgsle<strong>de</strong>r Lund (jfr. un<strong>de</strong>rbilag 3), skal<br />

jeg påny un<strong>de</strong>rstrege, at <strong>de</strong>t tilstræbes at fortsætte<br />

<strong>de</strong>n lægelige behandling også efter udskrivningen.<br />

Den ambulante si<strong>de</strong> af <strong>de</strong>n lægelige<br />

virksomhed er i <strong>de</strong> senere år blevet prioriteret<br />

højt, men <strong>de</strong>sværre har <strong>de</strong>t med <strong>de</strong> forhån<strong>de</strong>nværen<strong>de</strong><br />

lægekræfter ikke været muligt<br />

på langt nær at dække behovet for lægelig<br />

bistand til <strong>de</strong> udskrevne. Dertil kommer,<br />

at <strong>de</strong>t heller ikke har været muligt i tilstrækkeligt<br />

omfang at udnytte anstaltsophol<strong>de</strong>t til<br />

at skabe <strong>de</strong>n fortrolige og tillidsful<strong>de</strong> kontakt<br />

med klienterne, som er en nødvendig<br />

forudsætning for <strong>de</strong>n ambulante behandling.<br />

Denne bør helt overvejen<strong>de</strong> baseres på frivillighed;<br />

og <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r i øvrigt såvel i relation<br />

til lægerne som til forsorgspersonalet, at <strong>de</strong>t<br />

helt afgøren<strong>de</strong> er at opnå patientens egen<br />

forståelse af, at han har brug for bistand,<br />

ganske særligt når han kommer i vanskelig-<br />

298<br />

he<strong>de</strong>r eller i psykisk uligevægt. Det vigtigste<br />

i <strong>de</strong>t ambulante arbej<strong>de</strong> såvel lægeligt som<br />

forsorgsmæssigt er at få patienten indstillet<br />

på at komme af sig selv, så snart <strong>de</strong>r opstår<br />

problemer. I <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>tte lykkes,<br />

vil man næsten altid kunne forebygge kriminelt<br />

tilbagefald. Lykkes <strong>de</strong>t ikke at få <strong>de</strong>tte<br />

indarbej<strong>de</strong>t som en naturlig refleks, vil man<br />

jævnligt opleve, at <strong>de</strong>r er god og løben<strong>de</strong><br />

kontakt, så længe <strong>de</strong>t går godt, men at kontakten<br />

svigter netop i <strong>de</strong>t øjeblik, hvor <strong>de</strong>r<br />

var brug for <strong>de</strong>n - med <strong>de</strong>t resultat, at recidiv<br />

indtræ<strong>de</strong>r. Derfor spiller <strong>de</strong>n geografiske<br />

afstand til <strong>de</strong>n udskrevne ikke <strong>de</strong>n helt store<br />

rolle, langt vigtigere er <strong>de</strong>n personlige kontakt,<br />

og <strong>de</strong>t er <strong>de</strong>rfor et afgøren<strong>de</strong> princip, at<br />

anstalten selv skal udøve tilsynet og ikke<br />

overla<strong>de</strong> <strong>de</strong>t til andre. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er<br />

rutinemæssig kontakt med ikke alt for lange<br />

mellemrum af meget stor betydning, for hvis<br />

kontakten ikke er løben<strong>de</strong>, glemmer klienten<br />

også at henven<strong>de</strong> sig, når <strong>de</strong>t kniber.<br />

Anstaltsophol<strong>de</strong>ts varighed er ikke i og<br />

for sig afgøren<strong>de</strong> for at opbygge et tilstrækkeligt<br />

kontakt- og tillidsforhold. Grun<strong>de</strong>n til<br />

et sådant tillidsfuldt kontaktforhold kan<br />

principielt godt lægges i måske blot en enkelt<br />

samtale og forudsætter for så vidt slet<br />

ikke noget anstaltsophold. Men på <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> er <strong>de</strong>t af <strong>de</strong>n største vigtighed, at<br />

patienten ikke føler sig forsømt eller svigtet<br />

un<strong>de</strong>r anstaltsophol<strong>de</strong>t, for i så fald opstår<br />

<strong>de</strong>r ikke noget tillidsforhold. Det vil af <strong>de</strong>t<br />

foregåen<strong>de</strong> fremgå, at disse i<strong>de</strong>ale fordringer<br />

<strong>de</strong>sværre langt fra kan opfyl<strong>de</strong>s med <strong>de</strong>n<br />

forhån<strong>de</strong>nværen<strong>de</strong> stab af læger og forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re.<br />

Jan Sachs.


299<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 7.<br />

Normere<strong>de</strong> og faktiske antal ansatte in<strong>de</strong>n for forskellige kategorier.<br />

Overlæge<br />

Ass. overlæge<br />

Reservelæge<br />

Fængselsinspektør .<br />

Forvalter<br />

Un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>r<br />

Forsorgsle<strong>de</strong>r<br />

Psykolog<br />

Præst<br />

Boghol<strong>de</strong>r<br />

Overvagtmester . . .<br />

Oversygeplejerske. .<br />

Opsynspersonale:<br />

Vagtmester 8<br />

Overbetjent 96<br />

Fængselsbetjent 37<br />

Aspirant 15<br />

Ex.medhjælper 2<br />

8 13<br />

158<br />

Til foranståen<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse over <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />

personale skal oplyses, at opgørelsen<br />

ikke indbefatter Amstrup, hvor <strong>de</strong>r er 1<br />

overvagtmester, 1 værkmester og 5 overbetjente.<br />

Endvi<strong>de</strong>re oplyses, at af <strong>de</strong> un<strong>de</strong>r op-<br />

Quist An<strong>de</strong>rsen<br />

Boghol<strong>de</strong>r<br />

Kon torpersonale:<br />

Hovedkontor 6<br />

Lægekontor 4<br />

Økonomikontor 5<br />

Boghol<strong>de</strong>ri 4<br />

Forsorgskontor 9 28<br />

Lærer 2<br />

Værkmester (økonomi- og arbejdsdrift)<br />

38<br />

Køkkenmester 1<br />

Maskinmester 1<br />

Bygningsværkmester 1<br />

Depotforvalter 1<br />

Sygeplejerske 2<br />

Læge 1<br />

lait ansatte 246<br />

synsstyrken opførte 96 overbetjente er ialt<br />

12 tjenstgøren<strong>de</strong> »udlånt« til an<strong>de</strong>t arbej<strong>de</strong><br />

(chauffør, forsorgsarbej<strong>de</strong>, lærer, økonomi<br />

og arbejdsdrift).


Un<strong>de</strong>r henvisning til skrivelse fra straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

af 25. september d. å. kan i relation til<br />

<strong>de</strong>n i rå<strong>de</strong>ts skrivelse opstille<strong>de</strong> skitse oplyses<br />

følgen<strong>de</strong>:<br />

Ad 2-b) Un<strong>de</strong>rvisningsforhold ved herværen<strong>de</strong><br />

anstalt:<br />

Man har permanent løben<strong>de</strong> kurser i elementære<br />

fag (dansk og regning), tilrettelagt<br />

med erhvervspræget sigte, for så vidt som<br />

man stedse lægger vægt på praktisk brug i<br />

dagligdagen af <strong>de</strong>t stof, i hvilket <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rvises<br />

(regningsarter, træning i blanketudfyldning,<br />

selvangivelser etc.)- Perio<strong>de</strong>vis har<br />

man for sådanne indsatte, <strong>de</strong>r erhvervsmæssigt<br />

kunne have brug <strong>de</strong>rfor, foranstaltet matematik-<br />

og geometriun<strong>de</strong>rvisning. Herved<br />

tages også til en vis grad hensyn til elevernes<br />

eventuelle tilknytning til bygnings- eller<br />

snedkerfaglig virksomhed in<strong>de</strong>nfor anstalten.<br />

Der foranstaltes særun<strong>de</strong>rvisning for<br />

elever, <strong>de</strong>r diagnosticeres som li<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af<br />

dysleksi. Såfremt ønsker om un<strong>de</strong>rvisning i<br />

fremmedsprog fin<strong>de</strong>s rimeligt begrun<strong>de</strong>t, har<br />

man forsøgt at imø<strong>de</strong>komme sådanne anmodninger.<br />

I løbet af <strong>de</strong>t sidste års tid er frigangsordninger<br />

i henhold til straffelovens § 36, jfr. §<br />

44 og § 67 i temmelig vidt omfang blevet benyttet<br />

til kurser på specialarbej<strong>de</strong>r- og tekniske<br />

skoler.<br />

Der er på anstalten foranstaltet un<strong>de</strong>rvisning<br />

i fag som fotografikundskab, maskinskrivning,<br />

bogføring, musikudøven, badminton,<br />

bordtennis, keramisk udøven, stramaj syning<br />

og tilskæring (v. værkmester fra skræ<strong>de</strong>rfaget).<br />

Der er knyttet 3 faste lærere samt<br />

en snes timelærere (langt <strong>de</strong> fleste funktionærer<br />

ved anstalten) til Forvaringsanstalten<br />

og særfængslet m. v. i Horsens.<br />

Ad 2-c) Fritidsaktiviteter:<br />

Der forefin<strong>de</strong>s et bibliotek med en bogbestand<br />

på ca. 6200 (ca. x j% heraf faglittera-<br />

300<br />

Un<strong>de</strong>rvisning og fritidsaktiviteter.<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 2.<br />

tur). Der indkøbes for ca. 6.000 kr. årligt.<br />

Man har nært samarbej<strong>de</strong> med Horsens centralbibliotek,<br />

hvorfra <strong>de</strong> indsatte kan rekvirere<br />

bøger. Desu<strong>de</strong>n <strong>de</strong>ltager en bibliotekar<br />

2 gange om ugen med arbej<strong>de</strong> på biblioteket<br />

samt ved bogudlån.<br />

Der arrangeres i vinterperio<strong>de</strong>n ugentlige<br />

aftener med talere indkaldt u<strong>de</strong>fra. I reglen<br />

former disse sig som en slags diskussionsaftener.<br />

Hveran<strong>de</strong>n søndag vises film (gratis) for<br />

samtlige indsatte. Desu<strong>de</strong>n vises ret ofte<br />

kortfilm som led i studiekredsarbej<strong>de</strong> etc.<br />

Der arrangeres hvert år fire traditionelle<br />

festlighe<strong>de</strong>r med kaffebord og optræ<strong>de</strong>n af<br />

professionelle kunstnere (påske, sommerfest,<br />

sportsfest, julefest). Derudover er <strong>de</strong>r<br />

ofte i vintersæsonen optræ<strong>de</strong>n af kunstnere,<br />

koncerter etc., såfremt <strong>de</strong>t belejligt kan gennemføres.<br />

Der spilles i sommersæsonen fodbold og<br />

håndbold på bane i <strong>de</strong>t fri - i vintersæsonen<br />

spilles badminton, bordtennis. Der foranstaltes<br />

ret ofte besøg af sportsklubber u<strong>de</strong>fra.<br />

En lokal bridgeturnering igangsættes i vinterperio<strong>de</strong>n<br />

- ca. én gang månedlig har man<br />

besøg af bridgeklubber fra Horsens eller<br />

nærliggen<strong>de</strong> byer.<br />

Der er indrettet et værksted med redskaber<br />

til træforarbejdning, beregnet på fritidsarbej<strong>de</strong>r.<br />

- I tilslutning til <strong>de</strong>tte værksted er<br />

2 mindre lokaler inddraget <strong>de</strong>ls til skræd<strong>de</strong>rvirksomhed,<br />

<strong>de</strong>ls til keramisk udøven (<strong>de</strong>r<br />

forefin<strong>de</strong>s drejeskive).<br />

På hver enkelt af<strong>de</strong>ling fin<strong>de</strong>s et fjernsynsapparat,<br />

<strong>de</strong>r sættes i funktion i fritidsperio<strong>de</strong>r.<br />

Der slukkes hver aften kl. 21,30. De<br />

indsatte har højttaler i <strong>de</strong>res celler, og <strong>de</strong>r er<br />

indstillingsmulighe<strong>de</strong>r på Danmarks radios<br />

programmer 1 og 3.<br />

For få måne<strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>r i kæl<strong>de</strong>retagen<br />

blevet indrettet et rum med et keglebillard,<br />

et rum med mulighed for at spille


grammofonpla<strong>de</strong>r eller musikbånd samt et<br />

rum, i hvilket <strong>de</strong>r forefin<strong>de</strong>s trommesæt,<br />

kontrabas og klaver til musikudøven.<br />

Det kan anføres, at samtlige indsatte u<strong>de</strong>n<br />

301<br />

Troels Otterstrøm<br />

un<strong>de</strong>rvisningsle<strong>de</strong>r<br />

hensyn til <strong>de</strong>n strafferetslige reaktion, <strong>de</strong>r<br />

er anvendt i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong>, har adgang<br />

til <strong>de</strong>ltagelse i un<strong>de</strong>rvisning og fritidsarrangementer.


Forsorgsarbej<strong>de</strong>t betragtes som et væsentligt<br />

led i hele behandlingsarbej<strong>de</strong>t. Det tager sin<br />

begyn<strong>de</strong>lse allere<strong>de</strong> ved indsættelsen med<br />

løsning af <strong>de</strong> indsattes sociale og personlige<br />

problemer, og <strong>de</strong>t følges op af nær og hyppig<br />

kontakt med <strong>de</strong>n indsatte un<strong>de</strong>r hele anstaltsophol<strong>de</strong>t.<br />

Ved udskrivningen bygges <strong>de</strong>r vi<strong>de</strong>re<br />

på <strong>de</strong>n personlige kontakt, i<strong>de</strong>t udskrivningen<br />

betragtes som en vi<strong>de</strong>reførelse af <strong>de</strong>t<br />

i anstalten påbegyndte behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />

Alt naturligvis i nært samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n<br />

behandlen<strong>de</strong> læge.<br />

Ved udskrivningen etableres et tilsyn.<br />

D. v. s. hovedsageligt en fortsat kontakt med<br />

anstaltens forsorgspersonale. Tilsynsetablering<br />

er ikke nogen fastsættelse af kontrol<br />

med <strong>de</strong>n enkeltes fær<strong>de</strong>n, men et tilbud om<br />

støtte og vejledning. For mange af <strong>de</strong> indsatte<br />

gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> har en tilbøjelighed til<br />

på fri fod at give op, når vanskelighe<strong>de</strong>rne<br />

mel<strong>de</strong>r sig, og man søger <strong>de</strong>rfor at motivere<br />

<strong>de</strong>m til at henven<strong>de</strong> sig om hjælp til at overvin<strong>de</strong><br />

vanskelighe<strong>de</strong>rne fremfor at flygte fra<br />

<strong>de</strong>m. At opfattelsen af tilsynet som et tilbud<br />

i ste<strong>de</strong>t for kontrol tages som noget positivt<br />

fremgår ty<strong>de</strong>ligt af <strong>de</strong>n kendsgerning, at<br />

mange, <strong>de</strong>r er udskrevet med ubestemt prøvetid,<br />

ikke ønsker en<strong>de</strong>lig udskrivning selv<br />

efter en længere årrække, og at mange, <strong>de</strong>r<br />

formelt er udgået af tilsyn, henven<strong>de</strong>r sig<br />

fortsat, når vanskelighe<strong>de</strong>rne mel<strong>de</strong>r sig.<br />

Også <strong>de</strong>nne sidste gruppe får - uanset un-<br />

302<br />

Forsorgsarbej<strong>de</strong>t.<br />

E. Lund<br />

forsorgsle<strong>de</strong>r<br />

Un<strong>de</strong>rbilag 3.<br />

<strong>de</strong>rbemanding af forsorgspersonalet - <strong>de</strong>n<br />

samme støtte som gruppen, <strong>de</strong>r er un<strong>de</strong>r tilsyn.<br />

Principielt er <strong>de</strong>r ikke nogen forskel på<br />

<strong>de</strong>n forsorgsmæssige støtte til indsatte i forvaring<br />

eller særfængsel, selvom forvaringsanstaltens<br />

klientel er un<strong>de</strong>r direkte tilsyn fra<br />

anstalten og særfængslet un<strong>de</strong>r tilsyn af<br />

Dansk Forsorgsselskab. Med sidstnævnte kategori<br />

kan tilsynet <strong>de</strong>legeres til en af<strong>de</strong>ling af<br />

Dansk Forsorgsselskab og med beskikkelse<br />

af lokal tilsynsføren<strong>de</strong>, men i overvejen<strong>de</strong><br />

grad bygger man vi<strong>de</strong>re på <strong>de</strong>n i anstalten<br />

opnåe<strong>de</strong> kontakt og fører tilsynet direkte.<br />

Om klientellets størrelse skal jeg oplyse,<br />

at <strong>de</strong>r ved udgangen af september i anstalten<br />

var indsat 61 i særfængsel og 110 i forvaring<br />

og sikkerhedsforvaring. Fra særfængslet var<br />

<strong>de</strong>r prøveløsladt 130, hvoraf man førte direkte<br />

tilsyn med 70. Fra forvaringen var <strong>de</strong>r<br />

261 prøveudskrevne un<strong>de</strong>r direkte tilsyn og<br />

fra sikkerhedsforvaringen 9. Dertil kom <strong>de</strong>n<br />

frivillige kontakt med et ikke ubety<strong>de</strong>ligt<br />

antal personer, for hvem <strong>de</strong>n officielle tilsynsperio<strong>de</strong><br />

var udgået.<br />

Til varetagelse af <strong>de</strong>tte forsorgsarbej<strong>de</strong> er<br />

<strong>de</strong>r ansat en forsorgsle<strong>de</strong>r, to forsorgsfuldmægtige,<br />

hvoraf <strong>de</strong>n ene er tjenstgøren<strong>de</strong><br />

ved særfængslets af<strong>de</strong>ling, og seks forsorgsassistenter,<br />

hvoraf to er tjenstgøren<strong>de</strong> ved<br />

særfængslet. Dertil kommer <strong>de</strong>n fornødne<br />

kontorassistance.


303<br />

STRAFFELOVRÅDET Bilag 9.<br />

Domme til forvaring og særfængsel 1960-1971.<br />

I. Forvaring.<br />

A. Legemsangreb.<br />

U 1963.517 (H), §§ 244 og 119:<br />

Den 25-årige T fandtes skyldig i overfald af<br />

farlig karakter på en soven<strong>de</strong> person og i<br />

vold mod 2 politifolk un<strong>de</strong>r anhol<strong>de</strong>lse. T<br />

var grønlæn<strong>de</strong>r og flere gange dømt efter<br />

<strong>de</strong>n grønlandske kriminallov, bl. a. i 1957 til<br />

ophold i sindssygehospital og i 1958 til ophold<br />

i psykopatforvaringsanstalt i Danmark.<br />

De nævnte forhold var begået un<strong>de</strong>r prøveudskrivning.<br />

RR udtalte, at T var affektlabil,<br />

selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og impulsiv, og at <strong>de</strong>r var<br />

en bety<strong>de</strong>lig fare for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser. T<br />

idømtes ved ØLR 1 års særfængsel, men<br />

dommen ændre<strong>de</strong>s ved HR til forvaring.<br />

U 1964.107 (H), §§ 245 og 266:<br />

Den 37-årige T fandtes skyldig i legemsbeskadigelse<br />

overfor en soven<strong>de</strong> kvin<strong>de</strong> og<br />

fremsættelse af trusler overfor <strong>de</strong>n samme<br />

kvin<strong>de</strong> i 1 tilfæl<strong>de</strong> og overfor hen<strong>de</strong>s 15årige<br />

datter i 3 tilfæl<strong>de</strong>. T var si<strong>de</strong>n 1952<br />

straffet 7 gange, bl. a. for overtræ<strong>de</strong>lser af<br />

§ 232 og § 222 og for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />

Ifølge RR var T karakterologisk ret afvigen<strong>de</strong>,<br />

primitiv, umo<strong>de</strong>n og holdningsløs og<br />

med tilbøjelighed til impulsiv, uoverlagt<br />

handlemå<strong>de</strong>. Der var fare for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

T dømtes til forvaring.<br />

U 1964.152 (H), §§ 237, 245, 288, 276<br />

m. v.:<br />

Den 17-årige T dræbte en ældre kvin<strong>de</strong> med<br />

knivstik, da han blev overrasket un<strong>de</strong>r indbrud.<br />

Han fandtes endvi<strong>de</strong>re skyldig i 1 røveri,<br />

1 røveriforsøg, legemsbeskadigelse i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong> overfor en betjent, tyverier, brugstyverier<br />

og 1 falsk anmel<strong>de</strong>lse. Ifølge RR<br />

frembød T karakterologisk visse afvigelser,<br />

som kunne udspringe af uheldige opvækstforhold,<br />

ligesom en række hovedtraumer<br />

kunne være en medvirken<strong>de</strong> årsag. Det er<br />

vanskeligt at udtale sig om T's fremtidige<br />

sjælelige udvikling, men man anbefale<strong>de</strong> anbringelse<br />

i forvaringsanstalt. T dømtes til<br />

forvaring.<br />

U 1971.131 (H), §§ 261, 288, 276 m. v.:<br />

Den 23-årige T fandtes skyldig i røveri ved<br />

sammen med to andre at have bun<strong>de</strong>t C og<br />

frataget ham penge. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse gjor<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> sig også skyldig i frihedsberøvelse og i afpresning<br />

overfor C samt i tyveri. T var straffet<br />

flere gange for tyveri, vold m. v., bl. a. i<br />

1965 med særfængsel i 1 år og i 1968 med<br />

særfængsel i 1 år 6 måne<strong>de</strong>r. RR betegne<strong>de</strong><br />

T som stærkt afvigen<strong>de</strong>, bl. a. affektlabil og<br />

umo<strong>de</strong>n; han misbrugte <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n medicin.<br />

RR antog, at <strong>de</strong>r var en bety<strong>de</strong>lig fare for<br />

nye lovovertræ<strong>de</strong>lser. T dømtes til forvaring.<br />

V 1971.598 (ti), §§ 245, 288, 276:<br />

Den 35-årige T fandtes skyldig i røveri og legemsbeskadigelse<br />

ved om natten at have frataget<br />

en person et pengebeløb ved at sparke<br />

og slå <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, som afgik ved dø<strong>de</strong>n<br />

samme nat. T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået et indbrudsforsøg.<br />

T var straffet adskillige gange,<br />

overvejen<strong>de</strong> for tyveri. Han var idømt ungdomsfængsel<br />

i 1955, 3 gange 1 års særfængsel<br />

i årene 1965-69. RR udtalte, at T var karakterologisk<br />

afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad,<br />

bl. a. med tilbøjelighed til primitive affektgennembrud<br />

på ringe ydre foranledning. Der<br />

var en nærliggen<strong>de</strong> risiko for ny og eventuelt<br />

farlig kriminalitet. I ØLR blev T dømt til<br />

forvaring (med dissens for 8 års særfængsel).<br />

HR stadfæste<strong>de</strong> dommen til forvaring.<br />

B. Brandstiftelse.<br />

U 1961.904 (H), §§ 181, 224, 232:<br />

Den godt 30-årige T fandtes skyldig i brandstiftelse<br />

i 4 tilfæl<strong>de</strong> (1 motorcykel, nogle<br />

skure, møbler m. v.) samt uterlighed i 4 tilfæl<strong>de</strong><br />

overfor en 15-16-årig adoptivdatter


(224 og 232). T var straffet 7 gange tidligere,<br />

bl. a. for vold, brandstiftelse og tyveri. RR<br />

udtalte, at T var udtalt afvigen<strong>de</strong> i karakterologisk<br />

henseen<strong>de</strong> (psykopat af <strong>de</strong>n selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

og stemningslabile type), og at<br />

nye alvorlige lovovertræ<strong>de</strong>lser kunne ventes.<br />

Med hensyn til et tiltalepunkt, <strong>de</strong>r angik<br />

brandstiftelse med en ska<strong>de</strong> på ca. 450.000<br />

kr., hav<strong>de</strong> retten i medfør af rpl. § 904 anordnet<br />

ny domsforhandling. Tiltalen blev senere<br />

frafal<strong>de</strong>t. T dømtes til forvaring.<br />

U 1964.515 (H),§ 181:<br />

Den knap 30-årige T hav<strong>de</strong> sat ild på løsøre<br />

i 4 kæl<strong>de</strong>rrum og i 1 cykelskur (samlet<br />

ska<strong>de</strong> ifølge anklageskriftet ca. 43.000 kr.).<br />

Han var i 1957 idømt 2 års særfængsel for<br />

brandstiftelse, vold, tyveri m. v. Ifølge RR<br />

var T i udtalt grad karakterafvigen<strong>de</strong> (psykopat<br />

af <strong>de</strong>n holdningsløse, selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong>,<br />

stemningslabile type med tilbøjelighed til<br />

forstemninger). Han hav<strong>de</strong> et ret bety<strong>de</strong>ligt<br />

spiritusmisbrug. Faren for nye lovovertræ<strong>de</strong>lser<br />

måtte antages at være ret bety<strong>de</strong>lig. T<br />

dømtes til forvaring.<br />

U 1965.770 (H),§ 181:<br />

Den 44-årige T fandtes skyldig i ildspåsættelse<br />

på nogle papirsække og forsøg på ildspåsættelse<br />

på fast ejendom. T var bl. a. straffet<br />

med 1 års særfængsel i 1952 for blufærdighedskrænkelse<br />

og var i 1953 dømt til forvaring<br />

for brandstiftelse og blufærdighedskrænkelse,<br />

prøveudskrevet i 1960. RR udtalte,<br />

at T hav<strong>de</strong> været meget afvisen<strong>de</strong> ved<br />

mentalobservationen, men at han måtte antages<br />

at være karakterafvigen<strong>de</strong> i svær grad.<br />

Med hensyn til 4 andre tiltalepunkter (alle<br />

vedrøren<strong>de</strong> brandstiftelse på fast ejendom)<br />

hav<strong>de</strong> retten anordnet ny domsforhandling i<br />

medfør af rpl. § 904. Tiltale blev senere frafal<strong>de</strong>t.<br />

T dømtes til forvaring.<br />

U 1969.425 (H), § 181:<br />

Den 41-årige T hav<strong>de</strong> sat ild på en disk i sin<br />

mo<strong>de</strong>rs forretning, hvorved <strong>de</strong>r forvoldtes<br />

ska<strong>de</strong> for ca. 11.000 kr. Han var bl. a. straffet<br />

med 3 års særfængsel i 1951 for brandstiftelse,<br />

tyveri m. v., 2 korte straffe for vold<br />

1955-58 og dømt til forvaring i 1961 (jfr.<br />

<strong>de</strong>n ovenfor referere<strong>de</strong> dom i U 1961.904<br />

(H)), prøveudskrevet i 1964. Anstalten anbefale<strong>de</strong><br />

nu forvaring, og T dømtes til forvaring.<br />

304<br />

U 1970.611 (H), §§ 181, 171, 225, 276<br />

m. v.:<br />

Den knap 30-årige T fandtes skyldig i ildspåsættelse<br />

på en lagerbygning, hvorved <strong>de</strong>r<br />

forvoldtes ska<strong>de</strong> for ca. 1,8 mill. kr. Han<br />

hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået dokumentfalsk i 10<br />

tilfæl<strong>de</strong>, tyveri i 2 tilfæl<strong>de</strong>, overtræ<strong>de</strong>lse af<br />

færdselslov og våbenlov samt i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />

haft kønslig omgang med to 15—16årige<br />

drenge. T var hidtil ustraffet. Ifølge<br />

RR hav<strong>de</strong> T haft vanskelige skoleforhold<br />

p. g. a. ordblindhed, og <strong>de</strong>r var udviklet en<br />

bety<strong>de</strong>lig sårbarhed og en tung grundstemning.<br />

De karakterologiske vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

var bety<strong>de</strong>lige, og <strong>de</strong>r måtte antages at være<br />

en bety<strong>de</strong>lig risiko for fortsat kriminalitet.<br />

HR stadfæste<strong>de</strong> ØLR's dom til forvaring,<br />

dog at 1 dommer stemte for 4 års særfængsel,<br />

bl. a. un<strong>de</strong>r hensyn til, at T var hidtil<br />

ustraffet, og at hans kriminalitet lå in<strong>de</strong>nfor<br />

en ganske kort perio<strong>de</strong>.<br />

C. Seksualforbry<strong>de</strong>lser.<br />

U 1961.153 (H), §§ 216, 222 og 245 (alt<br />

jfr. §21):<br />

Den 28-årige T fandtes skyldig i 1 voldtægtsforsøg<br />

overfor en 9-årig pige P, forsøg på at<br />

opnå samleje med P og forsøg på legemsbeskadigelse<br />

ved at hugge med en dolk efter A,<br />

<strong>de</strong>r forsøgte at komme P til hjælp. T var<br />

ustraffet, men hav<strong>de</strong> i 1949 modtaget tiltalefrafald<br />

i anledning af ulovlig tvang. RR udtalte,<br />

at T var udtalt afvigen<strong>de</strong> i personlighedsmæssig<br />

henseen<strong>de</strong>: selvusikker og stemningslabil<br />

m. v., af ganske svigten<strong>de</strong> evne til<br />

på adækvat må<strong>de</strong> at afreagere følelses- og<br />

driftsmæssige impulser. Der var tale om en<br />

dybtgriben<strong>de</strong> neurotisk li<strong>de</strong>lse (karakterneurose),<br />

på basis af hvilken <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> udviklet<br />

sig et hysteriformt reaktionsmønster med tilbageven<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

legemlige og sjælelige symptomer<br />

samt affektudladninger. T var kun i<br />

stand til at opnå seksuel afspænding gennem<br />

eksplosionsagtige driftsgennembrud. Den påsigte<strong>de</strong><br />

handling måtte opfattes som en<br />

sådan afspændingshandling med <strong>de</strong>lvis glemsel<br />

for <strong>de</strong>t passere<strong>de</strong>. Faren for nye ligearte<strong>de</strong><br />

lovovertræ<strong>de</strong>lser var »ret bety<strong>de</strong>lig«.<br />

Rå<strong>de</strong>t anbefale<strong>de</strong>, at T foreløbig blev anbragt<br />

i et hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong>; <strong>de</strong>t<br />

kunne muligt senere vise sig hensigtsmæssigt


at overføre ham til forvaring. Me<strong>de</strong>ns VLR<br />

fulgte RR's indstilling, dømte HR til forvaring,<br />

»særlig un<strong>de</strong>r hensyn til retssikkerhe<strong>de</strong>n«.<br />

U 1961.871 (H), §232:<br />

Den 43-årige T fandtes skyldig i ekshibitionisme<br />

og verbal uterlighed i 3 tilfæl<strong>de</strong> overfor<br />

7 piger i al<strong>de</strong>ren 6—15 år. T hav<strong>de</strong> gentagne<br />

gange været dømt for blufærdighedskrænkelse,<br />

senest til forvaring i 1953, hvorfra<br />

han blev prøveudskrevet i 1955. I 1956<br />

var tiltale for blufærdighedskrænkelse frafal<strong>de</strong>t.<br />

Overlægen ved forvaringsanstalten<br />

udtalte, at T's forhold hav<strong>de</strong> været ken<strong>de</strong>tegnet<br />

ved talrige overtræ<strong>de</strong>lser af vilkårene.<br />

T's uro og latente spændingstilstand med <strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>raf følgen<strong>de</strong> spiritusmisbrug syntes affødt<br />

af en svær seksualneurose. Ambulant alkoholistbehandling<br />

hav<strong>de</strong> været uigennemførlig.<br />

RR udtalte, at T's tilværelse var præget<br />

af asocialitet, medicinmisbrug og alkoholisme.<br />

Den fare, som han frembød for retssikkerhe<strong>de</strong>n,<br />

fandtes dog at være forholdsvis<br />

beske<strong>de</strong>n, og man ville <strong>de</strong>rfor ikke udtale sig<br />

imod, at T forblev prøveudskrevet. RR tiltrådte<br />

et forslag fra overlægen om, at <strong>de</strong>r tilføje<strong>de</strong>s<br />

vilkår bl. a. om anbringelse på optagelseshjem<br />

eller an<strong>de</strong>n egnet institution. T<br />

blev ved 3 instanser dømt til genanbringelse<br />

i forvaring.<br />

U 1963.790 (H), §§ 210, 222 m. v.:<br />

Den godt 40-årige T fandtes skyldig i incest<br />

ved gentagne gange at have haft samleje med<br />

en 11-årig datter; endvi<strong>de</strong>re i kønslig omgang<br />

med en ca. 10-årig pige. T hav<strong>de</strong> for<br />

mange år si<strong>de</strong>n været straffet to gange for<br />

uterlighed. RR udtalte, at T var følelsesmæssigt<br />

afstumpet m. v. samt seksuelt abnorm<br />

(hyperseksuel med ten<strong>de</strong>ns til uterlighedshandlinger<br />

overfor småpiger). Der var en<br />

bety<strong>de</strong>lig risiko for nye ligearte<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

T dømtes til forvaring.<br />

U 1965.434 (H), §§ 216 og 224:<br />

Den godt 30-årige T fandtes skyldig i voldtægt<br />

i to tilfæl<strong>de</strong>, i <strong>de</strong>t ene tilfæl<strong>de</strong> tillige i<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af § 224, jfr. § 216. T var tidligere<br />

straffet flere gange, bl. a. for void og tyveri<br />

og i 1956 med 6 års fængsel for voldtægt.<br />

RR udtalte, at T var psykopatisk præget,<br />

selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, egocentrisk, noget afstumpet<br />

i følelsesmæssig henseen<strong>de</strong>, holdso<br />

305<br />

ningsløs m. v. Der var en bety<strong>de</strong>lig risiko for<br />

ligearte<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lser. T dømtes til forvaring.<br />

U 1965.746 (H), § 222 m.v.:<br />

T hav<strong>de</strong> flere gange haft samlejelignen<strong>de</strong><br />

forhold til en 11-årig steddatter og i 1 tilfæl<strong>de</strong><br />

samleje med en an<strong>de</strong>n 11-årig pige. T<br />

var senest straffet i 1954 med 8 måne<strong>de</strong>rs<br />

fængsel for overtræ<strong>de</strong>lse af §§ 293, 264 og<br />

232 m. v. RR udtalte, at T var ret primitiv,<br />

overfladisk og impulsiv. Hans hyperseksualitet<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med hans psykiske insufficiens<br />

medførte risiko for nye seksuelle lovovertræ<strong>de</strong>lser.<br />

Denne risiko kunne dog antagelig<br />

mindskes, hvis T's ægteskabelige forhold<br />

kunne saneres. Hans sidste seksuelle<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lse lå 10 år tilbage, og <strong>de</strong> nye<br />

forhold var indtrådt, efter at T var kommet<br />

i en psykisk konfliktsituation, og hav<strong>de</strong> i<br />

nogen grad haft karakter af affektafspændingshandlinger.<br />

Det ville ikke være ganske<br />

uforsvarligt at anven<strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lig straf. T<br />

blev ved LR idømt 3 års fængsel, men dommen<br />

ændre<strong>de</strong>s ved HR til forvaring.<br />

U 1967.39 (ti), §§ 216, 288, 276:<br />

Den 56-årige T fandtes skyldig i voldtægt i 1<br />

tilfæl<strong>de</strong>, forsøg på voldtægt i 1 tilfæl<strong>de</strong>, røveri<br />

overfor en 78-årig kvin<strong>de</strong> (udbytte 3-4<br />

kr.) og 3 tyverier m. h. t. ialt 650 kr. T var<br />

si<strong>de</strong>n 1960 idømt 2 betinge<strong>de</strong> domme og 1<br />

kort frihedsstraf for tyverier, dokumentfalsk<br />

m. v. RR udtalte, at han intellektuelt var<br />

svagt udstyret (han hav<strong>de</strong> indtil 1949 været<br />

un<strong>de</strong>r åndssvageforsorg), og at <strong>de</strong>r efter nogen<br />

stabilitet i 1950'erne hav<strong>de</strong> været en nedadgåen<strong>de</strong><br />

social linie. T hav<strong>de</strong> været omflakken<strong>de</strong><br />

og fremtrådte nu som en holdningsløs,<br />

primitiv sinke med mytomane tilbøjelighe<strong>de</strong>r<br />

og en ret udtalt affektlabilitet. Der var en<br />

bety<strong>de</strong>lig risiko for seksuelle og aggressive<br />

impulsgennembrud. T dømtes til forvaring.<br />

U 1970.327 (H), § 216, jfr. § 21:<br />

Den 20-årige T fandtes skyldig i forsøg på<br />

voldtægt begået un<strong>de</strong>r orlov fra ungdomsfængsel<br />

og y<strong>de</strong>rligere et voldtægtsforsøg begået<br />

efter undvigelse fra arresten. Også<br />

dommen til ungdomsfængsel angik voldtægtsforsøg.<br />

RR udtalte sig om T's tilstand bå<strong>de</strong><br />

forud for dommen til ungdomsfængsel og 2<br />

gange un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n nye sag. I <strong>de</strong>n sidste erklæring<br />

hed <strong>de</strong>t, at T var umo<strong>de</strong>n og meget im-


pulsiv. Det måtte antages, at <strong>de</strong>r bag hans<br />

stereotypt præge<strong>de</strong> angreb på ukendte kvin<strong>de</strong>r<br />

og hans kontaktvanskelighe<strong>de</strong>r lå en seksualafvigelse,<br />

som dog muligt var af neurotisk<br />

karakter. Der var en bety<strong>de</strong>lig risiko for<br />

ligearte<strong>de</strong> handlinger overfor kvin<strong>de</strong>r. T<br />

dømtes til forvaring.<br />

D. Berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />

U 1963.273 (H), §§ 288, 276, 244 m. v.:<br />

Den 44-årige T hav<strong>de</strong> ved nattetid un<strong>de</strong>r<br />

indbrud frarøvet en person ca. 10.500 kr.<br />

samt gjort sig skyldig i en række natlige tyverier<br />

af grise og fjerkræ og 4 tyverier af<br />

metal. T hav<strong>de</strong> en lang række forstraffe,<br />

overvejen<strong>de</strong> for tyverier. RR udtalte, at T<br />

var sinke og holdningsløs psykopat, afstumpet,<br />

primitiv med asociale tilbøjelighe<strong>de</strong>r.<br />

ØLR, <strong>de</strong>r henførte T un<strong>de</strong>r § 17, dømte ham<br />

til sikkerhedsforvaring. Ved HR ændre<strong>de</strong>s<br />

<strong>de</strong>nne dom til forvaring, i<strong>de</strong>t dog 2 dommere<br />

stemte for at stadfæste dommen til sikkerhedsforvaring.<br />

U 1965.743 (H), § 288, jfr. § 21, § 276:<br />

Den 27-årige T fandtes skyldig i sammen<br />

med to medtiltalte at have begået røveriforsøg<br />

ved nattetid overfor en brugsforeningsud<strong>de</strong>ler,<br />

som imidlertid afværge<strong>de</strong> angrebet.<br />

T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået to tyverier med hensyn<br />

til ialt ca. 800 kr. T var dømt til ungdomsfængsel<br />

i 1955 (senest prøveløsladt i<br />

1960) og var si<strong>de</strong>n 1960 y<strong>de</strong>rligere straffet 3<br />

gange for tyveri, senest med 1 års fængsel.<br />

RR udtalte, at T var karakterologisk afvigen<strong>de</strong>,<br />

holdningsløs m. v. med ringe hæmninger<br />

overfor kriminelle tilskyn<strong>de</strong>lser. Der<br />

var risiko for nye ligearte<strong>de</strong> handlinger. T<br />

dømtes til forvaring.<br />

U 1966.247 (H), § 276:<br />

Den 30-årige T fandtes skyldig i tyveri af<br />

varer for ca. 4200 kr. fra en selvbetjeningsforretning<br />

og af værktøj fra et værksted, -<br />

begge forhold begået samme nat. T var si<strong>de</strong>n<br />

1951 straffet adskillige gange for tyveri. I<br />

1955 var han dømt til forvaring. Han hav<strong>de</strong><br />

været genindsat efter prøveudskrivning to<br />

gange (1958 og 1963); nu var han påny<br />

prøveudskrevet få dage før tyverierne blev<br />

begået. RR hav<strong>de</strong> anbefalet <strong>de</strong>nne udskrivning<br />

un<strong>de</strong>r hensyn til en længere varen<strong>de</strong><br />

stabilitet i anstalten. Overlægen ved anstal-<br />

306<br />

ten mente ikke, at <strong>de</strong> nye forhold bur<strong>de</strong> føre<br />

til genindsættelse, men ville ikke udtale sig<br />

imod en straf af særfængsel. VLR idømte 1<br />

års særfængsel, men dommen ændre<strong>de</strong>s ved<br />

HR til forvaring.<br />

U 1968.109 (H), §§ 276, 278, 279, 171<br />

m. v.:<br />

Den godt 30-årige T gjor<strong>de</strong> sig skyldig i forskellige<br />

berigelsesforbry<strong>de</strong>lser med hensyn<br />

til varer og penge, 2 checkbedragerier og 2<br />

brugstyverier. T var straffet flere gange for<br />

tyveri og dokumentfalsk, bl.a. i 1958 med<br />

særfængsel i 1 år 9 måne<strong>de</strong>r. I 1961 dømtes<br />

han til forvaring i anledning af dokumentfalsk,<br />

tyveri og un<strong>de</strong>rslæb. Han var nu prøveudskrevet<br />

for 2. gang i 1965; <strong>de</strong> nye kriminelle<br />

forhold var begået i 1966. RR betegne<strong>de</strong><br />

T som svært karakterafvigen<strong>de</strong>, holdningsløs<br />

m. v. Der var en nærliggen<strong>de</strong> risiko<br />

for ligearte<strong>de</strong> handlinger. ØLR idømte 3 års<br />

særfængsel, men HR stadfæste<strong>de</strong> UR's dom<br />

til forvaring.<br />

U 1968.717 (H), §§ 276, 278, 279, 171:<br />

Den 25-årige T fandtes skyldig i 1 afbetalingsun<strong>de</strong>rslæb,<br />

1 tyveri og ialt 12 tilfæl<strong>de</strong> af<br />

bedrageri og dokumentfalsk. T var efter 4<br />

tiltalefrafald i årene 1959-62 straffet 4<br />

gange, først med ungdomsfængsel, senest<br />

med 2 års særfængsel. Overlægen fandt<br />

særfængsel indiceret ud fra behandlingsmæssige<br />

hensyn. RR betegne<strong>de</strong> T som svært<br />

karakterafvigen<strong>de</strong> og fandt tidligere udtalelser<br />

om hans dårlige prognose bekræftet ved<br />

<strong>de</strong> hurtige tilbagefald efter løsla<strong>de</strong>lse fra<br />

særfængsel. Man mente ikke, at en psykiatrisk<br />

le<strong>de</strong>t behandling hav<strong>de</strong> udsigter til at<br />

føre til et godt resultat in<strong>de</strong>nfor en forud<br />

fastlagt begrænset tid. Me<strong>de</strong>ns UR idømte T<br />

3 års særfængsel, dømte VLR ham til forvaring,<br />

og <strong>de</strong>nne afgørelse stadfæste<strong>de</strong>s ved<br />

HR, i<strong>de</strong>t dog 1 dommer ville stadfæste UR's<br />

dom.<br />

U 1968.762 (H), §§ 279 og 171:<br />

Den 45-årige T fandtes skyldig i dokumentfalsk<br />

og bedrageri med hensyn til checks,<br />

ialt 25 forhold. T var straffet gentagne gange<br />

for tyveri, un<strong>de</strong>rslæb, bedrageri m. v., senest<br />

i 1966 med 2 års særfængsel. Han blev prøveløsladt<br />

i februar, og <strong>de</strong> nye kriminelle forhold<br />

kom i efteråret samme år. Overlægen<br />

anbefale<strong>de</strong> særfængsel, såfremt T fandtes


skyldig. RR betegne<strong>de</strong> T som personlighedsmæssigt<br />

afvigen<strong>de</strong> i bety<strong>de</strong>lig grad. Man<br />

fandt, at <strong>de</strong>r var en bety<strong>de</strong>lig risiko for nye<br />

ligearte<strong>de</strong> forhold, og anbefale<strong>de</strong> forvaring.<br />

T dømtes ved 3 instanser til forvaring.<br />

U 1968.898 (V), § 276:<br />

T, <strong>de</strong>r tidligere var straffet 6 gange for tyveri,<br />

blev i 1958 for tyveri dømt til forvaring<br />

og prøveudskrevet i 1961. I 1962-64 modtog<br />

T et par tiltalefrafald; en sag om ny kriminalitet<br />

førte i 1964 til en afgørelse om, at<br />

T ikke skulle genindsættes i forvaring. I januar<br />

1968 bestemte UR genindsættelse,<br />

efter at T hav<strong>de</strong> erkendt sig skyldig i tyveri i<br />

38 tilfæl<strong>de</strong>. Afgørelsen blev af T påkæret til<br />

VLR med påstand om særfængsel. Overlægen<br />

anførte, at T hav<strong>de</strong> klaret sig i en årrække<br />

u<strong>de</strong>n væsentlig kriminalitet, at hans<br />

recidiv var betinget af særlige forhold, og at<br />

ny anbringelse på ubestemt tid ikke var indiceret.<br />

RR betegne<strong>de</strong> T som i udtalt grad karakterafvigen<strong>de</strong>.<br />

Man fandt <strong>de</strong>t vanskeligt at<br />

udtale sig om baggrun<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>n nye kriminalitet;<br />

<strong>de</strong>t var nærliggen<strong>de</strong> at fasthol<strong>de</strong>, at<br />

han var strafuegnet, men da han dog hav<strong>de</strong><br />

klaret sig nogenlun<strong>de</strong>, ville man ikke fin<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>t uforsvarligt at gøre et forsøg med straf af<br />

særfængsel. VLR ophæve<strong>de</strong> ken<strong>de</strong>lsen om<br />

genindsættelse, i<strong>de</strong>t man fremhæve<strong>de</strong>, at<br />

dommen til forvaring var mere end 10 år<br />

gammel, og at <strong>de</strong>r ikke un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t foreliggen<strong>de</strong><br />

kæremål kunne tages stilling til <strong>de</strong>n<br />

mulighed at idømme særfængsel. Derefter<br />

rejstes ny tiltale, og T blev bå<strong>de</strong> ved UR og<br />

LR dømt til forvaring.<br />

U 1969.298 (H), §§ 276, 293, 123:<br />

Den 32-årige T fandtes skyldig i 12 tyverier<br />

(til <strong>de</strong>ls forsøg) fra forretninger, sommerhuse<br />

m. v., 5 brugstyverier (til <strong>de</strong>ls forsøg),<br />

en overtræ<strong>de</strong>lse af § 123 ved aftale med<br />

medindsat om undvigelse fra arbejdshus,<br />

samt en overtræ<strong>de</strong>lse af færdselslovens § 18.<br />

T var tidligere straffet gentagne gange, overvejen<strong>de</strong><br />

for tyveri. Han var bl. a. dømt til<br />

ungdomsfængsel i 1955 og til arbejdshus i<br />

1961 og 1968. Ifølge RR var T personlighedsmæssigt<br />

afvigen<strong>de</strong>, især umo<strong>de</strong>n, uselvstændig<br />

og med svigten<strong>de</strong> evne til social tilpasning.<br />

Ved UR og VLR blev T idømt særfængsel<br />

i 2 år og 6 måne<strong>de</strong>r, men HR dømte<br />

til forvaring, dog at 1 dommer ville stadfæste<br />

<strong>de</strong>n indanke<strong>de</strong> dom.<br />

307<br />

U 1971.754 (H), §§ 276 og 244:<br />

Den 35-årige T fandtes skyldig i 9 indbrud,<br />

4 indbrudsforsøg og 1 overfald på en sagesløs<br />

person. T var tidligere straffet adskillige<br />

gange, overvejen<strong>de</strong> for tyveri. Han var bl. a.<br />

idømt ungdomsfængsel i 1956, særfængsel i<br />

2 år og 6 måne<strong>de</strong>r i 1962 og forvaring i 1964.<br />

Han hav<strong>de</strong> været genindsat i forvaring 3<br />

gange efter prøveudskrivning. Overlægen<br />

anbefale<strong>de</strong> særfængsel. RR antog, at <strong>de</strong>r var<br />

en bety<strong>de</strong>lig risiko for ny ligeartet kriminalitet.<br />

Ved UR og VLR blev T idømt 2 års særfængsel,<br />

men HR dømte ham til forvaring,<br />

dog at 1 dommer stemte for at stadfæste <strong>de</strong>n<br />

indanke<strong>de</strong> dom.<br />

II. Særfængsel.<br />

A. Legemsangreb.<br />

U 1966.857 (H), § 245 jfr. § 21, § 276<br />

m. v.:<br />

Den 19-årige T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i en<br />

lang række tyverier og brugstyverier samt i<br />

forsøg på legemsbeskadigelse af særlig farlig<br />

karakter ved sammen med en an<strong>de</strong>n at have<br />

affyret ikke un<strong>de</strong>r 20 riffelskud mod en politibil,<br />

<strong>de</strong>r forfulgte <strong>de</strong>m, med <strong>de</strong>n følge, at<br />

<strong>de</strong>le af et projektil trængte ind i en politibetjents<br />

venstre øje. T hav<strong>de</strong> tidligere modtaget<br />

tiltalefrafald for berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />

Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t var T svært karakterneurotisk<br />

med udtalt mindreværdsfølelse og<br />

kompensatorisk selvhæv<strong>de</strong>lse og aggressivitet.<br />

Han ville i en uforudselig perio<strong>de</strong> fremby<strong>de</strong><br />

en uberegnelig fare for retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />

Den observeren<strong>de</strong> overlæge hav<strong>de</strong> tilrå<strong>de</strong>t<br />

ungdomsfængsel, men erkendte, at recidivfaren<br />

var bety<strong>de</strong>lig, og ville ikke gå imod<br />

rå<strong>de</strong>ts indstilling om forvaring. T blev ved<br />

VLR dømt til forvaring, men dommen ændre<strong>de</strong>s<br />

i HR til 4 års særfængsel, i<strong>de</strong>t dog to<br />

dommere ville stadfæste VLR's dom.<br />

B. Brandstiftelse.<br />

U 1969.1002 (0), §§ 181 og 232:<br />

Den 32-årige T hav<strong>de</strong> gjort sig skyldig i<br />

brandstiftelse i to tilfæl<strong>de</strong> ved at sætte ild på<br />

barnevogne i kæl<strong>de</strong>rgennemgange samt i<br />

ekshibitionisme i 1 tilfæl<strong>de</strong> overfor to børn<br />

på 3-4 år. T var ikke tidligere straffet af betydning<br />

for sagen. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at<br />

T var personlighedsmæssigt ty<strong>de</strong>ligt afvi-


gen<strong>de</strong>, bl. a. holdningsløs, sårbar og aggressionshæmmet.<br />

Brandstiftelserne måtte betragtes<br />

som affektafspændingshandlinger i situationer,<br />

hvor T ikke hav<strong>de</strong> fået naturligt<br />

afløb for sine affekter og aggresssioner.<br />

Hans strafegnethed fandtes tvivlsom; han<br />

var dog næppe strafuegnet, men un<strong>de</strong>r hensyn<br />

til behovet for behandling bur<strong>de</strong> eventuel<br />

afsoning ske i særfængsel. T idømtes ved<br />

UR 2 års særfængsel; <strong>de</strong>nne straf nedsattes<br />

af ØLR til 1 år 6 måne<strong>de</strong>r.<br />

C. Seksualforbry<strong>de</strong>lser.<br />

U 1961-458(0), §216 jfr. §21:<br />

Den 35-årige T, som i 1953 var idømt en betinget<br />

dom for tyveri og iøvrigt ustraffet,<br />

fandtes skyldig i voldtægtsforsøg (samt<br />

overtræ<strong>de</strong>lse af § 222) overfor en 8-årig<br />

pige, som han un<strong>de</strong>r hen<strong>de</strong>s modstand hav<strong>de</strong><br />

båret fra fortovet ned til et toilet i en ejendoms<br />

kæl<strong>de</strong>rgang. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at<br />

T formentlig hav<strong>de</strong> været un<strong>de</strong>r indfly<strong>de</strong>lse<br />

af phenemal og <strong>de</strong>rfor i en tilstand af toxisk<br />

betinget bevidsthedssvækkelse, <strong>de</strong>r måtte ligestilles<br />

med sindssygdom. Han hav<strong>de</strong> konstant<br />

og i stigen<strong>de</strong> grad misbrugt medicin<br />

si<strong>de</strong>n 16 års al<strong>de</strong>ren. Han var psykopatisk<br />

præget, selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og upåli<strong>de</strong>lig. Hvis T<br />

ikke frifandtes efter § 16, måtte han efter rå<strong>de</strong>ts<br />

opfattelse anses for strafuegnet i henhold<br />

til § 17. Såfremt han ikke blev un<strong>de</strong>rgivet<br />

længerevaren<strong>de</strong> afvænningsbehandling i<br />

lukket institution, måtte faren for fortsat kriminalitet<br />

anses for overhængen<strong>de</strong>. Forvaringen<br />

blev tilrå<strong>de</strong>t. T henførtes un<strong>de</strong>r § 17;<br />

<strong>de</strong>r var ikke spørgsmål om anven<strong>de</strong>lse af<br />

§ 16. Anklagemyndighe<strong>de</strong>n påstod særfængsel,<br />

og T idømtes 3 års særfængsel.<br />

U 1964.760 (V), § 216, § 266 m. v.:<br />

Den 21-årige T, <strong>de</strong>r tidligere hav<strong>de</strong> modtaget<br />

betinget dom for tyveri og brugstyveri, fandtes<br />

skyldig i voldtægt un<strong>de</strong>r trussel med en<br />

brødkniv og i fremsættelse af trusler efter<br />

forhol<strong>de</strong>ts fuldbyr<strong>de</strong>lse. Han hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n<br />

begået 3 brugstyverier. Ifølge retslægerå<strong>de</strong>t<br />

var han karakterologisk en <strong>de</strong>l umo<strong>de</strong>n og<br />

især følelsesmæssigt ustabil med tilbøjelighed<br />

til pludselige forstemninger. Han hav<strong>de</strong><br />

få hæmninger overfor pludselige indsky<strong>de</strong>lser.<br />

T var efter rå<strong>de</strong>ts mening ikke ganske<br />

strafuegnet. T idømtes 6 års særfængsel.<br />

308<br />

U 1968.148 (V), §§ 210 og 222.<br />

Den 48-årige T hav<strong>de</strong> i 8-9 tilfæl<strong>de</strong> gjort sig<br />

skyldig i uterlighed med sin 13-årige datter i<br />

en perio<strong>de</strong>, hvor hustruen var indlagt på<br />

hospital. Forhol<strong>de</strong>t blev først anmeldt til politiet<br />

3 år senere. Ifølge mentalerklæring var<br />

T personlighedsafvigen<strong>de</strong>, bl. a. veg og selvsikker<br />

og noget affektlabil. T var næppe<br />

strafuegnet, men afsoning i særfængsel blev<br />

tilrå<strong>de</strong>t. T idømtes ved UR 4 års særfængsel;<br />

un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong>n lange tid, <strong>de</strong>r var forløbet<br />

fra forhol<strong>de</strong>nes ophør, blev <strong>de</strong>nne straf<br />

ved VLR nedsat til 2 år.<br />

D. Berigelsesforbry<strong>de</strong>lser.<br />

U 1966.571 (H), § 276:<br />

Den 25-årige T fandtes skyldig i talrige tyverier<br />

fra kæl<strong>de</strong>rrum, sommerhuse, automater<br />

m. v., begået i ti<strong>de</strong>n september-<strong>de</strong>cember<br />

1964. T var udover et par småstraffe idømt<br />

særfængsel i henholdsvis 1 år 6 måne<strong>de</strong>r og<br />

8 måne<strong>de</strong>r i 1962 og 1964. Han var blevet<br />

løsladt, kort før <strong>de</strong> nye tyverier begyndte.<br />

Der forelå un<strong>de</strong>r sagen en række lægelige<br />

udtalelser. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T var<br />

karakterologisk stærkt afvigen<strong>de</strong> og måtte<br />

anses som strafuegnet; da nye ligearte<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>lser<br />

måtte påregnes, anbefale<strong>de</strong>s dom<br />

til forvaring, hvilket også blev udfal<strong>de</strong>t i<br />

ØLR. For HR forelå en udtalelse fra overlægen<br />

ved forvaringsanstalten i Horsens, som<br />

fandt, at særfængsel ville give <strong>de</strong> bedste behandlingsmulighe<strong>de</strong>r.<br />

T idømtes ved HR 2<br />

års særfængsel, dog at to dommere stemte<br />

for forvaring.<br />

U 1966.708 (H), § 276, § 278, § 293 m. v.:<br />

Den 38-årige T hav<strong>de</strong> begået tyveri fra en<br />

varevogn og en villa, un<strong>de</strong>rslæb med hensyn<br />

til en radio samt to brugstyverier. Han hav<strong>de</strong><br />

været straffet nogle gange si<strong>de</strong>n 1959, senest<br />

i 1964 med 2 års særfængsel for dokumentfalsk<br />

og tyveri. Han var prøveløsladt kort før<br />

<strong>de</strong> nye kriminelle forhold. Retslægerå<strong>de</strong>t betegne<strong>de</strong><br />

T som ustadig og holdningsløs og<br />

anbefale<strong>de</strong> forvaring (ligesom i en erklæring<br />

forud for dommen af 1964). T blev ved ØLR<br />

dømt til forvaring. For HR forelå udtalelse<br />

fra overlægen ved forvaringsanstalten i Horsens,<br />

hvorefter behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne i<br />

særfængsel ikke kunne siges at være udtømt.<br />

T idømtes særfængsel i 1 år 6 måne<strong>de</strong>r, dog<br />

at 2 dommere stemte for at stadfæste dommen<br />

til forvaring.


U 1968.575 (0), § 288, § 276:<br />

Den 21-årige T hav<strong>de</strong> tidligere modtaget tiltalefrafald<br />

og var i 1964 dømt til ungdomsfængsel<br />

for tyveri, hvorfra han efter to genindsættelser<br />

senest var prøveløsladt i juli<br />

1967. Kort tid <strong>de</strong>refter begik han røveriforsøg<br />

i en sparekasse og herun<strong>de</strong>r fuldbyr<strong>de</strong>t<br />

røveri overfor en kun<strong>de</strong> med udbytte godt<br />

3.000 kr. Han hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået 2 indbrud<br />

til en værdi af ialt ca. 18.000 kr. Ifølge<br />

retslægerå<strong>de</strong>t hav<strong>de</strong> T vist sindssygelige<br />

symptomer un<strong>de</strong>r et ophold på sindssygehospital<br />

i 1967, men <strong>de</strong>r hav<strong>de</strong> ikke været<br />

symptomer si<strong>de</strong>n. Han var personlighedsmæssigt<br />

udtalt afvigen<strong>de</strong>, bl. a. holdningsløs<br />

og med svage hæmninger overfor kriminelle<br />

tilskyn<strong>de</strong>lser. T kunne ikke anses for ganske<br />

strafuegnet, og man tilrå<strong>de</strong><strong>de</strong> særfængsel. T<br />

idømtes 4 års særfængsel.<br />

U 1969.970 (V), § 171, § 276, § 293:<br />

Den 25-årige T fandtes skyldig i henved 25<br />

tyverier, 11 brugstyverier og 5 tilfæl<strong>de</strong> af<br />

checkfalsk. Det samle<strong>de</strong> udbytte af tyverierne<br />

var ca. 32.000 kr. T hav<strong>de</strong> været straffet<br />

6 gange 1961-67, heraf i 4 tilfæl<strong>de</strong> med<br />

særfængsel. Retslægerå<strong>de</strong>t fandt T udtalt karakteraf<br />

vigen<strong>de</strong>, bl. a. primitiv og holdnings-<br />

309<br />

løs, hvortil kom et bety<strong>de</strong>ligt hang til drikkeri.<br />

T kunne ikke anses for strafegnet; risikoen<br />

for ny ligeartet kriminalitet var nærliggen<strong>de</strong>.<br />

Forvaring blev tilrå<strong>de</strong>t. Efter at T<br />

ved UR var dømt til forvaring, forelå <strong>de</strong>r for<br />

VLR en erklæring fra overlægen ved forvaringsanstalten<br />

i Horsens, efter hvilken dom<br />

til en tidsubestemt foranstaltning måtte antages<br />

at ville vanskeliggøre et behandlingsarbej<strong>de</strong>.<br />

T idømtes ved VLR særfængsel i 3 år<br />

6 måne<strong>de</strong>r.<br />

U 1971.763 (H), § 288, § 276, § 278:<br />

Den 25-årige T fandtes skyldig i røveri på et<br />

postindleveringssted, hvor han hav<strong>de</strong> aftvunget<br />

en assistent ca. 10.000 kr., bl. a. ved<br />

at slå <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i hove<strong>de</strong>t med en<br />

hård genstand. T hav<strong>de</strong> <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n begået 2<br />

indbrud samt 1 un<strong>de</strong>rslæb med hensyn til en<br />

radio. Retslægerå<strong>de</strong>t udtalte, at T si<strong>de</strong>n<br />

barndommen hav<strong>de</strong> vist bety<strong>de</strong>lige tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r<br />

og <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n hav<strong>de</strong> lidt<br />

af komplicere<strong>de</strong> følger af sukkersyge. Der<br />

hav<strong>de</strong> bl. a. udviklet sig en <strong>de</strong>pressivt præget<br />

og til ti<strong>de</strong>r næsten <strong>de</strong>sperat stemningsuligevægtighed.<br />

Man fandt, at T ikke var ganske<br />

strafuegnet. T idømtes 4 års særfængsel,<br />

dog at 1 dommer i HR ville fastsætte straffen<br />

til 5 år.


310<br />

Fortegnelse over <strong>de</strong> af in<strong>de</strong>nrigsministeriet godkendte<br />

behandlingsinstitutioner for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>.<br />

A. Kommunale behandlingsinstitutioner.<br />

Københavns kommune:<br />

1. Københavns kommunes Alko-ambulatorium,<br />

Forchhammersvej 18, 1920 V.<br />

2. Københavns kommunes behandlingshjem<br />

for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> »Overførstergår<strong>de</strong>n«,<br />

adr. Københavns kommunehospital,<br />

0. Farimagsga<strong>de</strong> 5, 2100 0.<br />

Fre<strong>de</strong>riksberg kommune:<br />

3. Ambulatoriet på Fre<strong>de</strong>riksberg hospital,<br />

Ndr. Fasanvej 57, 2000 F.<br />

Vestsjællands amtskommune:<br />

4. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Ringsted, Sygehuset, 4100<br />

Ringsted.<br />

5. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Holbæk,Centralsygehuset<br />

i Holbæk, 4300 Holbæk.<br />

6. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Slagelse, centralsygehuset,<br />

4200 Slagelse.<br />

7. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Kalundborg, Kalundborg<br />

sygehus, 4400 Kalundborg.<br />

Fyns amtskommune:<br />

8. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i<br />

Svendborg, Centralsygehuset, 5700<br />

Svendborg.<br />

Søn<strong>de</strong>rjyllands amtskommune:<br />

9. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Åbenrå, Åbenrå sygehus,<br />

6200 Åbenrå.<br />

10. Alko-ambulatoriet i Søn<strong>de</strong>rborg, Ulkebøl,<br />

6400 Søn<strong>de</strong>rborg.<br />

Vejle amtskommune:<br />

11. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Fre<strong>de</strong>ricia, Sygehuset,<br />

7000 Fre<strong>de</strong>ricia.<br />

Bilag 10.<br />

12. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Kolding, Sygehuset, 6000<br />

Kolding.<br />

13. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Vejle, Sygehuset, 7100<br />

Vejle.<br />

Ringkøbing amtskommune:<br />

14. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Holstebro, centralsygehuset<br />

i Holstebro, 7500 Holstebro.<br />

Århus amtskommune:<br />

15. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Ran<strong>de</strong>rs, Centralsygehuset,<br />

8900 Ran<strong>de</strong>rs.<br />

16. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Silkeborg, Borgerga<strong>de</strong> 45,<br />

8600 Silkeborg.<br />

Viborg amtskommune:<br />

17. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i Viborg,<br />

8800 Viborg.<br />

Nordjyllands amtskommune:<br />

18. Klinikken for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i Stor-Ålborg,<br />

Stenga<strong>de</strong>, 9000 Ålborg.<br />

19. Alko-ambulatoriet, Centralsygehuset i<br />

Hjørring, 9800 Hjørring.<br />

20. Det kommunale ambulatorium for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

i Fre<strong>de</strong>rikshavn, adr. Tuberkulosestationen,<br />

Skagensvej 1, 9900<br />

Fre<strong>de</strong>rikshavn.<br />

B. Private behandlingsinstitutioner.<br />

Centralkontoret for Lænke-ambulatorier,<br />

Værnedams vej 12, 1619 V.<br />

1. Lænke-ambulatoriet i Gladsaxe.<br />

2. Lænke-ambulatoriet i Glostrup.<br />

3. Lænke-ambulatoriet i Helsingør.<br />

4. Lænke-ambulatoriet i Hillerød.<br />

5. Lænke-ambulatoriet i Hvidovre.


6. Lænke-ambulatoriet i Kastrup-Tårnby.<br />

7. Lænke-ambulatoriet i København.<br />

8. Lænke-ambulatoriet i Lyngby.<br />

9. Lænke-ambulatoriet i Nakskov.<br />

10. Lænke-ambulatoriet i Roskil<strong>de</strong>.<br />

11. Lænke-ambulatoriet i Rønne.<br />

12. Lænke-ambulatoriet i Rødovre.<br />

Afholdsbevægelsens behandlingsinstitutioner<br />

for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>, Kronprinsessega<strong>de</strong> 54,<br />

1306 K.<br />

13. Behandlingshjemmet i Tåstrup, Ludvig<br />

Hegnersalle 2, 2630 Tåstrup.<br />

14. Behandlingshjemmet »Ørsholt«, Ørsholt<br />

pr. Kvistgaard.<br />

311<br />

15. Afholdsbevægelsens ambulatorium på<br />

Ortopædisk hospital, Hans Knudsens<br />

Plads 3, 2100 0.<br />

16. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i Høje<br />

Tåstrup, Rådhuset, 2630 Tåstrup.<br />

Andre private institutioner:<br />

17. »Ny Kurs«, Hjælpeorganisation for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong>,<br />

Skolega<strong>de</strong> 30, 6700 Esbjerg.<br />

18. Ambulatoriet for alkoholska<strong>de</strong><strong>de</strong> i<br />

O<strong>de</strong>nse, Ruggårdsvej 101, 5000<br />

O<strong>de</strong>nse.<br />

19. Ring i Ring-ambulatoriet i København,<br />

Mitchellsga<strong>de</strong> 21, 1. tv., 1568 København<br />

V.).


DIREKTORATET FOR<br />

FÆNGSELSVÆSENET<br />

312<br />

Bilag 11<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelse af ungdom sfængselsfanger s opvækstforhold, uddannelse,<br />

tidligere institutionsanbringelser, m. v.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 82 personer, indsat<br />

1. gang i ungdomsfængsel i perio<strong>de</strong>n 1/1-<br />

30/6 1971. 55 af <strong>de</strong> 82 indsatte blev indsat<br />

i åbne ungdomsfængsler (Møgelkær og Søbysøgaard)<br />

og resten (27) i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

i Nyborg.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen har til formål at beskrive<br />

nogle af <strong>de</strong> faktorer, <strong>de</strong>r må anses for at<br />

have betydning for <strong>de</strong>n enkeltes livsforløb.<br />

Oplysningerne i un<strong>de</strong>rsøgelsen er u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong><br />

baseret på <strong>de</strong> skematiske oplysninger,<br />

<strong>de</strong>r fremgår af udskrifter af stamrullen. Det<br />

skal un<strong>de</strong>rstreges, at man generelt anser påli<strong>de</strong>lighe<strong>de</strong>n<br />

af oplysningerne i stamrulleudskrifterne<br />

for ungdomsfængslerne for stor.<br />

Til enkelte af tabellerne kan fremsættes<br />

følgen<strong>de</strong> bemærkninger:<br />

ad tabel 7. »Ophold på institutioner«.<br />

Alle institutionsophold er medtaget, såle<strong>de</strong>s<br />

at f. eks. en enkelt person, <strong>de</strong>r har været<br />

bå<strong>de</strong> på børnehjem og ungdomshjem, tæller<br />

med i begge kategorier. Procentudregningen<br />

er foretaget på samme må<strong>de</strong> som i <strong>de</strong> andre<br />

tabeller, såle<strong>de</strong>s at procenttallene angiver,<br />

hvor stor en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte i henholdsvis<br />

åbne, lukke<strong>de</strong> og i alt, <strong>de</strong>r har opholdt sig<br />

på <strong>de</strong> forskellige institutioner.<br />

ad tabel 9. »Skolegang«.<br />

Som »<strong>de</strong>fekt skolegang« regnes skolegang<br />

i mere end 5 forskellige skoler eller på flere<br />

end 3 institutioner i løbet af <strong>de</strong> første 7<br />

skoleår.<br />

ad tabel 12. »Tidligere sanktioner«.<br />

Alle tidligere sanktioner er medtaget, såle<strong>de</strong>s<br />

at personer med flere sanktioner tæller<br />

med i hver enkelt kategori. Procentudregningen<br />

er som anført i tabel 7.<br />

ad tabel 13. »Nuværen<strong>de</strong> kriminalitet«.<br />

Alle forskellige former er medtaget, såle-<br />

I.<br />

<strong>de</strong>s at personer, <strong>de</strong>r har begået flere forskellige<br />

former for kriminalitet, tæller med i<br />

hver kategori. Procentudregningen er som<br />

anført i tabellerne 7 og 12, d.v.s. med henholdsvis<br />

55, 27 og 82 = 100 pct. Kombinationer,<br />

hvori indgår bå<strong>de</strong> indbrud, brugstyveri<br />

af motorkøretøjer og overtræ<strong>de</strong>lse af<br />

færdselsloven, er skilt ud for sig og anføres<br />

sidst i tabellen.<br />

ad tabel 17. »Konklusion af foreliggen<strong>de</strong><br />

mentalerklæring«.<br />

Procentudregningen er her foretaget på<br />

basis af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal foreliggen<strong>de</strong> mentalerklæringer<br />

i hver gruppe, altså henholdsvis<br />

19, 17 og 36 = 100 pct.<br />

ad tabel 21. »Alkoholproblemer«.<br />

Alkoholproblemer regnes her for tidligere<br />

og/eller nuværen<strong>de</strong> problemer overhove<strong>de</strong>t,<br />

selv om disse ikke er af et sådant omfang, at<br />

<strong>de</strong> har medført (f. eks. i forbin<strong>de</strong>lse med betinget<br />

dom) eller vil (ved prøveløsla<strong>de</strong>lse fra<br />

ungdomsfængsel) medføre evt. alkoholistvilkår.<br />

I alle tabeller undtagen tabellerne 1 og 17<br />

er procentudregningen foretaget, såle<strong>de</strong>s at<br />

tallene fra <strong>de</strong> åbne anstalter er procenter af<br />

alle <strong>de</strong> indsatte i åbne o.s.v. I rækkerne er<br />

100 pct. altså = henholdsvis 55, 27 og 82<br />

regnet fra oven.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan følgen<strong>de</strong> konklu<strong>de</strong>res:<br />

Flertallet, d.v.s. 75,6 pct. er født i ægteskab<br />

(tabel 2). 28 pct. af <strong>de</strong> indsatte er opvokset<br />

i Københavnsområ<strong>de</strong>t, 41,5 pct. i en<br />

provinsby, me<strong>de</strong>ns 11 pct. er opvokset på lan<strong>de</strong>t,<br />

og en<strong>de</strong>lig har 17 pct. haft skiften<strong>de</strong> opvækstste<strong>de</strong>r<br />

(tabel 3). Tabel 4 viser, at 51,2<br />

pct. er opdraget af begge forældre (61,8 pct.<br />

af <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er anbragt i åbne anstalter og<br />

29,6 pct. af <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er anbragt i Nyborg),


25,6 pet. har flere opdragerkonstellationer,<br />

også her er procenttallet for <strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong> anstalt<br />

betragtelig højere end i <strong>de</strong> åbne anstalter,<br />

nemlig 48,1 pct. mod 14,5 pct. 39 pct.<br />

af opdragerne er ufaglærte og 17 pct. faglærte,<br />

og resten for<strong>de</strong>ler sig på pensionister/<br />

arbejdsløse med 7,3 pct. og samme procenttal<br />

for selvstændige/funktionærgruppen (tabel<br />

5). 18,3 pct. af <strong>de</strong> indsatte har ikke været<br />

un<strong>de</strong>r børneværnet, me<strong>de</strong>ns i alt 23,1<br />

pct. har været un<strong>de</strong>r tilsyn, 51,3 pct. fjernet<br />

fra hjemmet - heraf 28 pct. på grund af egne<br />

forhold og 23,2 pct. på grund af hjemmets<br />

(tabel 6). 35,4 pct. har ikke tidligere haft<br />

ophold på institution (41,8 pct. af <strong>de</strong> indsatte<br />

i <strong>de</strong> åbne anstalter og 22,2 pct. af <strong>de</strong><br />

indsatte i <strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong> anstalt). Af <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

har været på institution, har lige ved 20 pct.<br />

haft ophold på institution mere end 3 år -<br />

8,5 pct. mellem 2 og 3 år, 13,4 pct. mellem<br />

1 og 2 år og 23,2 pct. un<strong>de</strong>r 1 år (tabel 7<br />

og 8). Fælles for oplysningerne i tabel 6, 7<br />

og 8 er <strong>de</strong>t forhold, at <strong>de</strong>t i højere grad er<br />

<strong>de</strong> Nyborg-anbragte, <strong>de</strong>r er belaste<strong>de</strong> med<br />

»atypiske opvækstvilkår«. Tabel 9 viser, at<br />

ringere skolegang end normalbefolkningens,<br />

herun<strong>de</strong>r »<strong>de</strong>fekt skolegang« i udpræget grad<br />

karakteriserer hele klientellet (mest <strong>de</strong> Nyborg-indsatte).<br />

Samme ten<strong>de</strong>ns afslører tabel<br />

10 med hensyn til erhvervsmæssig uddannelse.<br />

Kun 5 (9,1 pct.) har en form for uddannelse<br />

»tillært uddannelse« og kun 1 er allere<strong>de</strong><br />

faglært, me<strong>de</strong>ns resten er ufaglærte, og<br />

herun<strong>de</strong>r har en betragtelig stor <strong>de</strong>l, nemlig<br />

32,9 pct. af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> klientel, afbrudt<br />

en allere<strong>de</strong> påbegyndt lærlingeuddannelse.<br />

Tabel 11 viser, at 48,8 pct. var arbejdsløse<br />

313<br />

Tabel 1. For<strong>de</strong>ling på fødselsår, åbne og lukke<strong>de</strong> anstalter.<br />

40<br />

umid<strong>de</strong>lbart før dommen, og 24,4 pct. hav<strong>de</strong><br />

arbej<strong>de</strong> af mere ustabil karakter. Kun over<br />

for 9,8 pct. var <strong>de</strong>r ikke forud for ungdomsfængselsstraffen<br />

reageret af retsmyndighe<strong>de</strong>rne<br />

med tiltalefrafald, betinget dom, bø<strong>de</strong><br />

el. frihedsstraffe i øvrigt (tabel 12). <strong>Krim</strong>inaliteten,<br />

<strong>de</strong>r førte til ungdomsfængselsstraffen,<br />

er ikke overrasken<strong>de</strong> domineret af berigelseskriminalitet,<br />

indbrud, og et betragteligt<br />

antal har begået brugstyverier (tabel 13).<br />

Hovedparten (90,2 pct.) har begået kriminaliteten<br />

sammen med andre. 43,9 pct. (36<br />

personer, heraf 17 i <strong>de</strong>t åbne ungdomsfængsel)<br />

har været mentalun<strong>de</strong>rsøgt i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med dommen, og i alt 11, d.v.s. 30,6 pct. er<br />

betegnet som karakterafvigen<strong>de</strong>, 2 som neurotikere<br />

og ingen som psykotiske (tabel 17).<br />

Om hash- og stofmisbrug i øvrigt henvises<br />

til tabellerne 18, 19 og 20, hvoraf fremgår,<br />

at 59,7 pct. lejlighedsvis eller regelmæssigt<br />

har misbrugt hash, 52,5 pct. lejlighedsvis<br />

eller regelmæssigt har haft an<strong>de</strong>t stofmisbrug<br />

(hår<strong>de</strong>re stoffer), og at 43,9 pct. lejlighedsvis<br />

eller regelmæssigt har injiceret sig.<br />

At <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel dominerer<br />

med hensyn til stof(hash)-misbrugerklientellet<br />

hænger afgøren<strong>de</strong> sammen med <strong>de</strong>n selektion,<br />

<strong>de</strong>r i direktoratet foretages mellem<br />

<strong>de</strong>n lukke<strong>de</strong> og <strong>de</strong> åbne anstalter, i<strong>de</strong>t stofmisbrugere<br />

af noget grovere observans almin<strong>de</strong>ligvis<br />

vil blive anbragt i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />

ungdomsfængsel. »Kun« 32,9 pct. fremviser<br />

alkoholproblemer, og procent<strong>de</strong>len i <strong>de</strong>n<br />

lukke<strong>de</strong> anstalt er væsentlig lavere end for<br />

klientellet i <strong>de</strong> åbne anstalter, hvilket formentlig<br />

må ses i sammenhæng med bemærkningerne<br />

ovenfor om stofmisbrug.


Med henblik på at tilvejebringe oplysninger,<br />

<strong>de</strong>r kunne belyse eventuelle forskelle i opvækstvilkår<br />

hos gennemsnittet af ungdomsfængselsklientellet<br />

og hos <strong>de</strong> yngre ungdomsfængselsfanger,<br />

jfr. herved betænkningen<br />

si<strong>de</strong> 00, anmo<strong>de</strong><strong>de</strong> straffelovrå<strong>de</strong>t direktoratet<br />

for fængselsvæsenet om i tilslutning til<br />

<strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r I gengivne un<strong>de</strong>rsøgelse at foretage<br />

en særlig un<strong>de</strong>rsøgelse vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsfanger<br />

un<strong>de</strong>r 18 år.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsens resultater gengives ne<strong>de</strong>nfor.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter 26 personer, hvoraf<br />

15 hensad i <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler<br />

Møgelkær og Søbysøgaard pr. 20. <strong>de</strong>cember<br />

1971, og <strong>de</strong> 11 hensad i Nyborgs lukke<strong>de</strong><br />

ungdomsfængsel pr. 10. januar 1971. Da<br />

materialet såle<strong>de</strong>s kun omfatter 26 personer,<br />

skal procenttallene tages med et vist forbehold.<br />

II.<br />

Resultaterne er i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse, som<br />

i <strong>de</strong>n tidligere, baseret på <strong>de</strong> skematiske oplysninger,<br />

<strong>de</strong>r fremgår af udskrifter af stamruller.<br />

Med hensyn til bemærkninger til enkelte<br />

af tabellerne henvises til bemærkningerne<br />

un<strong>de</strong>r I.<br />

I alle tabeller undtagen 1 og 17 er procentudregningen<br />

foretaget, såle<strong>de</strong>s at tallene<br />

fra <strong>de</strong> åbne anstalter er procenten af alle <strong>de</strong><br />

indsatte i åbne o.s.v. I rækkerne er 100 pct.<br />

altså = henholdsvis 15, 11 og 26 regnet fra<br />

oven.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen - som er baseret på et forholdsvis<br />

lille talmateriale - synes at afsløre,<br />

at <strong>de</strong>t yngre klientel i stort set hver henseen<strong>de</strong><br />

må karakteriseres som »endnu mere<br />

samspilsramt« end gennemsnitbelægget. Der<br />

kan eksempelvis henvises til tabel 6, for så<br />

vidt angår oplysningerne om børneforsorg.


Ingen i <strong>de</strong>n yngste gruppe har ikke været<br />

un<strong>de</strong>r forsorg (18 pct. i gennemsnitsgruppen).<br />

Tabel 7 viser, at 85 pct. af <strong>de</strong>n yngste<br />

mod 65 pct. af gennemsnitsbelægget har været<br />

på institution før ungdomsfængselsstraffen.<br />

Af tabel 11 fremgår, at 61 pct. af <strong>de</strong><br />

319<br />

yngste har været institutionsanbragte umid<strong>de</strong>lbart<br />

før kriminaliteten mod 8,5 pct. for<br />

gennemsnittet.<br />

Af tabellerne 18-22 synes at fremgå, at<br />

<strong>de</strong>t yngste klientel såvel med hensyn til stofsom<br />

alkoholmisbrug har større problemer.


320


321


323


324


DIREKTORATET FOR<br />

FÆNGSELSVÆSENET<br />

325<br />

Bilag 12.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet blandt personer, løsladt fra ungdomsfængsel<br />

i 1964 og 1965.<br />

Un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatter personer løsladt fra<br />

ungdomsfængsel i 1964.<br />

Tabel 1-3 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en almin<strong>de</strong>lig un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

af recidivet blandt samtlige i 1964<br />

løsladte personer.<br />

Tabel 4-7 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en un<strong>de</strong>rsøgelse af<br />

recidivet blandt personer, som i 1964 er blevet<br />

»en<strong>de</strong>ligt løsladt« fra ungdomsfængsel,<br />

d.v.s. personer som i 1964 for sidste gang<br />

var i ungdomsfængsel. Dette sidste ophold i<br />

ungdomsfængsel er op<strong>de</strong>lt efter, om <strong>de</strong>t var<br />

1., 2., 3. eller 4. gang, <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> var<br />

anbragt i ungdomsfængsel. Recidivet er herefter<br />

fun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for hver af disse 4 kategorier.<br />

Det recidivbegreb, <strong>de</strong>r opereres med, omfatter<br />

recidivet til <strong>de</strong>n »strengeste sanktion«<br />

af <strong>de</strong> ne<strong>de</strong>nfor nævnte sanktioner for straffelovs-<br />

og særlovsovertræ<strong>de</strong>lser begået fra<br />

løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet til <strong>de</strong>n 31. <strong>de</strong>cember<br />

1969.<br />

1. Betinget og ubetinget hæfte excl. færdselslovsovertræ<strong>de</strong>lser<br />

og incl. militære<br />

straffe og frihedsstraffe udstået ved<br />

varetægtsarrest.<br />

I.<br />

2. Betinget dom a) u<strong>de</strong>n straf fastsættelse<br />

og b) u<strong>de</strong>n fuldbyr<strong>de</strong>lse.<br />

3. Genindsættelse i ungdomsfængsel a)<br />

ny kriminalitet, b) overtræ<strong>de</strong>lse af prøveløsla<strong>de</strong>lses<br />

vilkår .<br />

4. Ny dom til ungdomsfængsel.<br />

5. Ubetinget fængsel.<br />

6. Særforanstaltninger<br />

a) særfængsel<br />

b) forvaring<br />

c) sikkerhedsforvaring<br />

d) arbejdshus<br />

e) dom til Statens Åndssvageforsorg<br />

eller hospital for sindsli<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på<br />

grund af kriminalitet.<br />

Recidivet i begge un<strong>de</strong>rsøgelser er opgjort<br />

efter samme retningslinier som for <strong>de</strong> tidligere<br />

recidivstatistikker, d.v.s. at man i perio<strong>de</strong>n<br />

fra løsla<strong>de</strong>lsen i 1964 til udgangen af<br />

1969 (i gennemsnit 5V2 år) un<strong>de</strong>rsøger hver<br />

enkelt persons recidiv og klassificerer <strong>de</strong>t<br />

efter strengeste sanktion (om recidiv se i<br />

øvrigt Beretning om Fængselsvæsenet i Danmark<br />

1963 p. 77).


326<br />

Tabel 1. Recidiv til særfængsel, ubetinget fængsel, forvaring, sikkerhedsforvaring, arbejdshus, gen<br />

dom a) u<strong>de</strong>n straffastsættelse, b) u<strong>de</strong>n straf fuldbyr<strong>de</strong>lse, ny dom til ungdomsfængsel, hæfte


327


Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t direktoratet om<br />

at foretage en un<strong>de</strong>rsøgelse af recidivet<br />

blandt personer løsladt fra ungdomsfængsel<br />

i 1965. Un<strong>de</strong>rsøgelsen er lagt til rette, såle<strong>de</strong>s<br />

at <strong>de</strong>n svarer nøjagtigt til recidivun<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

af løsla<strong>de</strong>lsesårgang 1964.<br />

Tabel 1-3 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en almin<strong>de</strong>lig un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

af recidivet blandt samtlige <strong>de</strong> i<br />

1965 løsladte personer.<br />

Tabel 4-7 in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r en un<strong>de</strong>rsøgelse af<br />

recidivet blandt personer, som i 1965 er blevet<br />

»en<strong>de</strong>ligt løsladt« fra ungdomsfængsel,<br />

d.v.s. personer, som i 1965 var i ungdomsfængsel<br />

for sidste gang. Dette sidste ophold<br />

i ungdomsfængsel er op<strong>de</strong>lt efter, om <strong>de</strong>t<br />

var 1., 2., 3. eller 4. gang, <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

var anbragt i ungdomsfængsel. Recidivet er<br />

herefter fun<strong>de</strong>t in<strong>de</strong>n for hver af <strong>de</strong> 4 kategorier.<br />

Det recidivbegreb, <strong>de</strong>r arbej<strong>de</strong>s med, omfatter<br />

recidivet til <strong>de</strong>n »strengeste sanktion«<br />

af <strong>de</strong> foran un<strong>de</strong>r I nævnte sanktioner for<br />

straffelovs- og særlovsovertræ<strong>de</strong>lser, begået<br />

fra løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet til <strong>de</strong>n 31. <strong>de</strong>cember<br />

1970.<br />

333<br />

II.<br />

Recidivet i begge un<strong>de</strong>rsøgelser er opgjort<br />

efter samme retningslinier som for <strong>de</strong> tidligere<br />

recidivstatistikker, d.v.s. at man i perio<strong>de</strong>n<br />

fra løsla<strong>de</strong>lsen i 1965 til udgangen af<br />

1970 (i gennemsnit 5V2 år) un<strong>de</strong>rsøger hver<br />

enkelt persons recidiv og klassificerer <strong>de</strong>t<br />

efter »strengeste sanktion« (om recidiv se i<br />

øvrigt Beretning om fængselsvæsenet i Danmark<br />

1963, p. 77).<br />

Konklusion:<br />

Recidivprocenten er for samtlige <strong>de</strong> i 1965<br />

løsladte 76,1 (tabel 1), me<strong>de</strong>ns recidivprocenten<br />

for løsladte i 1964 var 73,7, altså kun<br />

en ubety<strong>de</strong>lig stigning fra 1964 til 1965.<br />

Recidivprocenten for <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r i<br />

1965 blev »en<strong>de</strong>ligt løsladt« fra ungdomsfængsel,<br />

er 62,8 (tabel 4), me<strong>de</strong>ns procenten<br />

for <strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt løsladte fra 1964 var 42,9.<br />

Denne kraftige stigning er vanskelig at forklare,<br />

men kan skyl<strong>de</strong>s en vis usikkerhed<br />

omkring 1964-tallene, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

blev udarbej<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r stort tidspres,<br />

såle<strong>de</strong>s at man kun nåe<strong>de</strong> at kontrolko<strong>de</strong> <strong>de</strong><br />

løsladte fra 2 af ungdomsfængslerne.


Foranståen<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rsøgelser viser en bety<strong>de</strong>lig<br />

stigning i recidivprocenten for »en<strong>de</strong>ligt<br />

løsladte« fra ungdomsfængsel fra 42,9 pct. i<br />

1964-un<strong>de</strong>rsøgelsen til 62,8 pct. i 1965-un<strong>de</strong>rsøgelsen.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har i <strong>de</strong>n anledning ønsket<br />

oplyst, om <strong>de</strong>nne forskel eventuelt kan skyl<strong>de</strong>s<br />

1) simple regnefejl eller 2) meto<strong>de</strong>fejl.<br />

ad 1. For at un<strong>de</strong>rsøge <strong>de</strong>nne fejlmulighed<br />

har man i direktoratet gennemgået <strong>de</strong>t råmateriale,<br />

<strong>de</strong>r er indhentet fra rigsregistraturen.<br />

Det viste sig, at <strong>de</strong>r hverken i 1964- eller<br />

1965-un<strong>de</strong>rsogelsen er begået regnefejl.<br />

ad 2. Med hensyn til spørgsmålet om meto<strong>de</strong>fejt<br />

skal <strong>de</strong>t indledningsvis bemærkes, at<br />

<strong>de</strong>r er benyttet nøjagtigt <strong>de</strong>t samme recidivbegreb<br />

i <strong>de</strong> to un<strong>de</strong>rsøgelser. Desu<strong>de</strong>n har<br />

man in<strong>de</strong>n mangfoldiggørelsen af 1965-un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

efterkontrolleret et udvalg på ca.<br />

15 pct. af samtlige løsladte fra <strong>de</strong> 4 ungdomsfængsler,<br />

u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r er fun<strong>de</strong>t fejl i<br />

opgørelsesmetodikken. Heller ikke i 1964un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

er <strong>de</strong>r fun<strong>de</strong>t fejl i opgørelsesmetodikken<br />

ved <strong>de</strong>n efterkontrol, <strong>de</strong>r er<br />

foretaget vedroren<strong>de</strong> samtlige løsladte fra 2<br />

af <strong>de</strong> 4 anstalter.<br />

340<br />

III.<br />

Konklusion.<br />

Om begrebet »en<strong>de</strong>ligt løsladt« - <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong><br />

ved udarbej<strong>de</strong>lsen af 1964-un<strong>de</strong>rsøgelsen<br />

vakte en <strong>de</strong>l usikkerhed - kan <strong>de</strong>t konstateres,<br />

at <strong>de</strong>t ikke siger noget om en persongruppes<br />

faktiske recidiv, men snarere siger<br />

noget om, hvilken sanktion <strong>de</strong>r er resultatet<br />

af recidivet (ungdomsfængsel eller andre frihedsberøven<strong>de</strong><br />

sanktioner). Recidivprocenten<br />

for »en<strong>de</strong>ligt løsladte« er <strong>de</strong>rfor helt afhængig<br />

af genindsættelsespraksis, i<strong>de</strong>t kriteriet<br />

for at være »en<strong>de</strong>ligt løsladt« er, at personen<br />

ikke i recidivperio<strong>de</strong>n har været i<br />

ungdomsfængsel; d.v.s. 1) et stort antal genindsættelser<br />

giver en lav recidivprocent, me<strong>de</strong>ns<br />

2) et lille antal genindsættelser giver en<br />

høj recidivprocent. Disse 2 mulighe<strong>de</strong>r beskriver<br />

netop bille<strong>de</strong>t i henholdsvis 1964- og<br />

1965-un<strong>de</strong>rsøgelsen, i<strong>de</strong>t antallet af recidivister,<br />

<strong>de</strong>r genindsattes i »1964«, var 205<br />

(d.v.s. lav recidivprocent for »en<strong>de</strong>ligt løsladte«),<br />

mens antallet i »1965« kun var 138<br />

(d.v.s. høj recidivprocent for »en<strong>de</strong>ligt løsladte«).<br />

Det bety<strong>de</strong>r, at forskellen i recidivprocenten<br />

for »en<strong>de</strong>ligt løsladte« i <strong>de</strong> to un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

er resultatet af en markant ændring<br />

i genindsættelsespraksis.


341<br />

Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />

på Møgelkær.<br />

1. Modtagelsen.<br />

De nyindsatte indsættes i en særlig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling.<br />

Modtagelsesstadiets varighed<br />

er 2 uger.<br />

Umid<strong>de</strong>lbart efter ankomsten ledsages<br />

<strong>de</strong>n nye indsatte til <strong>de</strong>potet, hvor omklædning<br />

og eventuel registrering og vur<strong>de</strong>ring af<br />

effekter m. v. fin<strong>de</strong>r sted. Udlevering af<br />

medbragte private effekter sker i overensstemmelse<br />

med gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler, men privatbeklædning<br />

udleveres dog først, når modtagelsesstadiet<br />

er afsluttet. Når <strong>de</strong>n indsatte er<br />

færdig på <strong>de</strong>potet, afhentes han af overbetjenten<br />

ved modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen og anvises<br />

stue på af<strong>de</strong>lingen. Efter badning og toilette<br />

gives <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n indsatte lejlighed til at<br />

ordne sine ting og slappe lidt af, eventuelt<br />

ryge en pibe tobak, in<strong>de</strong>n overbetjenten<br />

tager <strong>de</strong>n indle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> samtale med ham. I tilslutning<br />

hertil stilles <strong>de</strong>r biblioteksbøger til<br />

rådighed for <strong>de</strong>n indsatte og køb af butiksvarer<br />

formidles af overbetjenten.<br />

Såfremt <strong>de</strong>r på ankomstdagen er mulighed<br />

<strong>de</strong>rfor, kommer inspektøren, viceinspektøren<br />

og overvagtmesteren til ste<strong>de</strong> for at hilse<br />

på <strong>de</strong>n nye indsatte.<br />

I løbet af <strong>de</strong>n første dag skal <strong>de</strong>n indsatte<br />

på aftalt tidspunkt ledsages til sygeaf<strong>de</strong>lingen,<br />

hvor <strong>de</strong>n tjenstgøren<strong>de</strong> overbetjent optager<br />

foreløbig journal, registrerer høj<strong>de</strong> og<br />

vægt samt udfærdiger signalement af <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Den følgen<strong>de</strong> dags formiddag går overbetjenten<br />

på modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen, eventuelt<br />

en af vagtmestrene, en tur på anstaltsterrænet<br />

med <strong>de</strong> nyindsatte, og herun<strong>de</strong>r forevises<br />

samtlige værkste<strong>de</strong>r og arbejdspladser samt<br />

skole og fritidslokaliteter for <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Fotografering af <strong>de</strong>n indsatte foretages en<br />

af <strong>de</strong> første dage efter ankomsten i <strong>de</strong>t <strong>de</strong>rtil<br />

indrette<strong>de</strong> lokale.<br />

I <strong>de</strong> første dage efter ankomstdagen gennemføres<br />

lægeun<strong>de</strong>rsøgelse, skoleprøver, jfr.<br />

Bilag 13.<br />

pkt. 2, eventuelt intelligenstestning med bistand<br />

af psykologen, ligesom <strong>de</strong> nyindsatte<br />

enkeltvis eller i gruppe mø<strong>de</strong>r institutionens<br />

le<strong>de</strong>n<strong>de</strong> medarbej<strong>de</strong>re med henblik på en<br />

mere udførlig gennemgang af <strong>de</strong> grundlæggen<strong>de</strong><br />

lokale bestemmelser, arbejds- og uddannelsesmulighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>t disciplinære reaktionssystem<br />

og bestemmelserne om udgang<br />

og frigång samt en orientering om gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

fængselsnævnspraksis med hensyn til løsla<strong>de</strong>lser.<br />

Ikke mindst på <strong>de</strong>tte sidste områ<strong>de</strong> er<br />

forvirringen og usikkerhe<strong>de</strong>n ofte stor, og<br />

orienteringen bidrager til at korrigere mange<br />

vrangopfattelser.<br />

Egentlig indrullering med grundsamtale<br />

foretages af viceinspektøren, så snart inspektionskontoret<br />

har udført <strong>de</strong>t indle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> indrulleringsarbej<strong>de</strong>.<br />

I <strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>n normale daglige arbejdstid,<br />

<strong>de</strong>r ikke er optaget af un<strong>de</strong>rsøgelser og<br />

samtaler, gives <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n indsatte tilbud om<br />

arbej<strong>de</strong> på stuen.<br />

Un<strong>de</strong>r hele ophol<strong>de</strong>t i modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen<br />

har <strong>de</strong>n indsatte i friti<strong>de</strong>n fri adgang til<br />

fællesskab med andre indsatte i af<strong>de</strong>lingen.<br />

Skolen sørger for tilvejebringelse af <strong>de</strong> fornødne<br />

fritidsmulighe<strong>de</strong>r, og <strong>de</strong>r bliver adgang<br />

til at se fjernsyn på samlingsstuen.<br />

Spisning foregår på sædvanlig må<strong>de</strong> i fællesskab<br />

sammen med af<strong>de</strong>lingsoverbetjenten.<br />

Gårdtur og adgang til u<strong>de</strong>terræn gives<br />

efter <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige regler.<br />

Brevskrivning og besøg fin<strong>de</strong>r sted i overensstemmelse<br />

med <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige bestemmelser,<br />

dog gives udgangsbesøg ikke på<br />

modtagelsesstadiet.<br />

Bedømmelser og behandlingsplanlægning<br />

varetages af en særlig arbejdsgruppe, jfr.<br />

pkt. 2.<br />

2. Tilrettelæggelsen af ophol<strong>de</strong>t.<br />

Der har si<strong>de</strong>n modtagelsesaf<strong>de</strong>lingens oprettelse<br />

været etableret en arbejdsgruppe bestå-


en<strong>de</strong> af medarbej<strong>de</strong>re fra <strong>de</strong> forskellige afsnit<br />

i anstalten (viceinspektøren, fængselsforvalteren<br />

eller <strong>de</strong>nnes stedfortræ<strong>de</strong>r, forsorgsle<strong>de</strong>ren<br />

eller <strong>de</strong>nnes stedfortræ<strong>de</strong>r, en<br />

eller flere lærere, fængselslægen, psykologen,<br />

overvagtmesteren samt <strong>de</strong>t faste personale<br />

i modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen). Un<strong>de</strong>r viceinspektørens<br />

le<strong>de</strong>lse har <strong>de</strong>nne gruppe ansvaret<br />

for planlægning af behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />

vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n enkelte indsatte.<br />

Der afhol<strong>de</strong>s mø<strong>de</strong>r fast en gang ugentlig,<br />

og for <strong>de</strong>n nyankomne fin<strong>de</strong>r første drøftelse<br />

sted efter 2 ugers ophold umid<strong>de</strong>lbart før<br />

modtagelsesperio<strong>de</strong>n afsluttes. Den indsatte<br />

tilkal<strong>de</strong>s altid til <strong>de</strong>t første mø<strong>de</strong> i arbejdsgruppen<br />

ham vedrøren<strong>de</strong> og får <strong>de</strong>rved adgang<br />

til at <strong>de</strong>ltage i såvel tilrettelæggelsen af<br />

anstaltsophol<strong>de</strong>t som fremtidsplanlægningen.<br />

Den enkeltes behov for arbejdstræning,<br />

specialuddannelse og eventuelt længerevaren<strong>de</strong><br />

uddannelse af teoretisk og/eller praktisk<br />

karakter søges kortlagt gennem <strong>de</strong> forsorgsmæssige<br />

grundsamtaler, in<strong>de</strong>n arbejdsgruppen<br />

tager fat på udformningen af behandlingsplanen.<br />

Un<strong>de</strong>rvisningsbehovet un<strong>de</strong>rsøges af lærerne<br />

gennem en særlig skoletestning, <strong>de</strong>r<br />

skulle muliggøre en relevant un<strong>de</strong>rvisningsmæssig<br />

indplacering i <strong>de</strong>t pædagogiske program.<br />

Ved testningen benyttes standardisere<strong>de</strong><br />

folkeskoleprøver, såle<strong>de</strong>s at behovet for<br />

<strong>de</strong>ltagelse i særun<strong>de</strong>rvisning kan vur<strong>de</strong>res<br />

udfra en almen norm. Prøverne kan danne<br />

grundlag for y<strong>de</strong>rligere testning hos psykologen<br />

og/eller ved psykoteknisk institut i Ran<strong>de</strong>rs.<br />

Arbejdsgruppen gendrøfter <strong>de</strong>n nyankomne<br />

og behandlingsplanens gennemførelse<br />

efter y<strong>de</strong>rligere 2 ugers forløb og <strong>de</strong>refter<br />

med lidt større tidsintervaller un<strong>de</strong>r resten<br />

af anstaltsophol<strong>de</strong>t. På grund af <strong>de</strong>ls<br />

<strong>de</strong>n indsattes usikkerhed i initialfasen, <strong>de</strong>ls<br />

arbejdsgruppens usikkerhed overfor <strong>de</strong>n indsatte,<br />

f. eks. på grund af mangelful<strong>de</strong> oplysninger<br />

vitaante acta, lægger man vægt på<br />

ikke at fastlåse <strong>de</strong>n indsatte i en fasttømret<br />

behandlingsplan. Man søger i planen at afstikke<br />

<strong>de</strong> væsentlige behandlingsmæssige<br />

retningslinier og lægger herved bety<strong>de</strong>ligt<br />

vægt på hos <strong>de</strong>n indsatte selv at fremme en<br />

realistisk opfattelse af, hvor han står evnemæssigt,<br />

og hvilke mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r overhove<strong>de</strong>t<br />

foreligger i hans situation. Erfaringsmæs-<br />

342<br />

sigt vil <strong>de</strong>t ofte være nødvendigt at revi<strong>de</strong>re<br />

eller justere behandlingsplanen f. eks. på<br />

grund af <strong>de</strong>n indsattes disciplinære forhold<br />

(undvigelser, orlovsmisbrug etc.) eller fordi<br />

<strong>de</strong>r ved <strong>de</strong> lægelige un<strong>de</strong>rsøgelser uventet<br />

dukker oplysninger op, <strong>de</strong>r nødvendiggør revali<strong>de</strong>ringsforanstaltninger<br />

i ste<strong>de</strong>t for en<br />

planlagt erhvervsmæssig uddannelse. Opstår<br />

<strong>de</strong>r en situation, <strong>de</strong>r kræver øjeblikkelig revision<br />

af behandlingsplanen, forelægges<br />

spørgsmålet på <strong>de</strong>t daglige morgenmø<strong>de</strong>,<br />

hvor foru<strong>de</strong>n inspektøren, samtlige afsnitschefer,<br />

psykologen og en lærer er til ste<strong>de</strong>.<br />

3. Anbringelsesjorhold.<br />

De indsatte i ungdomsfængslet huses i 6 belægningsaf<strong>de</strong>linger,<br />

<strong>de</strong>r rummer fra 12-18<br />

enkelt-stuer, fælles spise- og opholdsstue,<br />

bordtennisrum etc. På en enkelt af<strong>de</strong>ling er<br />

stuerne indrettet med <strong>de</strong>t nye standardudstyr,<br />

som er formgivet af justitsministeriets tilsynsføren<strong>de</strong><br />

arkitekt. De øvrige af<strong>de</strong>linger<br />

har stueudstyr (seng, bord, lænestol, boghyl<strong>de</strong><br />

og skab) af mere traditionel udformning.<br />

Samtlige stuer er billedmæssigt udsmykket<br />

med plakater og reproduktioner og<br />

<strong>de</strong>su<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>r på stuen opsat en pla<strong>de</strong>, hvor<br />

<strong>de</strong>n indsatte kan anbringe egne tegninger,<br />

udklip m. v. Anstalten rå<strong>de</strong>r over et centralt<br />

radioanlæg, og som en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>tte er <strong>de</strong>r på<br />

hver stue placeret en højttaler med 3 programvalgmulighe<strong>de</strong>r.<br />

Stuerne er malet i lyse<br />

farver med en kontrastfarve på <strong>de</strong>n ene væg,<br />

og <strong>de</strong>r er opsat gardiner, <strong>de</strong>r harmonerer<br />

med farverne på <strong>de</strong> enkelte stuer. På samtlige<br />

af<strong>de</strong>linger er <strong>de</strong>r installeret fjernsyn,<br />

hvilket næsten omgåen<strong>de</strong> udløste et behov<br />

for en opholdsstue, hvor <strong>de</strong>r ikke er fjernsyn.<br />

I <strong>de</strong> nævnte 6 belægningsaf<strong>de</strong>linger anbringes<br />

u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> ungdomsfængselsindsatte.<br />

De mandlige fængselsdømte, <strong>de</strong>r afleveres<br />

til statsfængslet på Møgelkær, placeres<br />

i en særlig af<strong>de</strong>ling med 40 pladser. De<br />

fængselsdømte kan <strong>de</strong>rimod beskæftiges,<br />

<strong>de</strong>ltage i un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsarrangementer,<br />

herun<strong>de</strong>r sportsudøvelser, sammen<br />

med <strong>de</strong> til ungdomsfængslet dømte.<br />

De indsatte går un<strong>de</strong>r ledsagelse til og fra<br />

arbej<strong>de</strong> og på tilsvaren<strong>de</strong> må<strong>de</strong> til og fra un<strong>de</strong>rvisning<br />

og fritid i skolebygningen.<br />

Til hver af<strong>de</strong>ling er knyttet et bestemt<br />

u<strong>de</strong>terræn, hvortil <strong>de</strong> indsatte har adgang<br />

i friti<strong>de</strong>n i nærmere præcisere<strong>de</strong> tidsrum. Af-


<strong>de</strong>lingspersonalet kan dog tilla<strong>de</strong> u<strong>de</strong>ndørs<br />

ophold udover <strong>de</strong> fastsatte tidsrum, blot med<br />

<strong>de</strong> begrænsninger <strong>de</strong>r følger af iagttagelse af<br />

<strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige dagsor<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> indsatte.<br />

Ordningen giver ikke <strong>de</strong> indsatte mulighed<br />

for at bevæge sig u<strong>de</strong>nfor u<strong>de</strong>terrænet bortset<br />

fra <strong>de</strong>ltagelse i sportsudøvelse på anstaltens<br />

idrætsplads eller i organisere<strong>de</strong> spadsereture,<br />

ba<strong>de</strong>ture eller andre fælles udflugter<br />

u<strong>de</strong>n for anstaltens områ<strong>de</strong>.<br />

I friti<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>t tilladt <strong>de</strong> indsatte in<strong>de</strong>nfor<br />

samme af<strong>de</strong>ling at besøge hinan<strong>de</strong>n på<br />

stuerne.<br />

1 ti<strong>de</strong>n mellem opmønstring og afmønstring<br />

bestemmer <strong>de</strong>n indsatte selv, om<br />

døren til hans stue skal være åben eller lukket,<br />

i<strong>de</strong>t han er i besid<strong>de</strong>lse af en nøgle, <strong>de</strong>r<br />

kan låse døren udvendig fra. I ti<strong>de</strong>n mellem<br />

afmønstring og opmønstring er stuedøren aflåst.<br />

4. Beskæftigelsen på anstalten.<br />

In<strong>de</strong>n for institutionen rå<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r over følgen<strong>de</strong><br />

beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r:<br />

Produktionsværkste<strong>de</strong>r: indsatte 1 '<br />

Sme<strong>de</strong>- og maskinværksted 25<br />

Snedkeri 18<br />

Jordbrug:<br />

Landbrug 7<br />

Gartneri 11<br />

Bygningsvæsen:<br />

Murere 6<br />

Tømrere 6<br />

Malere 4<br />

Elektrikere 2<br />

Vand, varme, sanitet 6<br />

Økonomiarbej<strong>de</strong>r:<br />

Anlæg og transport 10<br />

Depot 2<br />

Forplejning 4<br />

Rengøring 6<br />

Arbejdspladserne ved såvel produktionsområ<strong>de</strong>t<br />

som jordbruget og bygningsvæsenet er<br />

udstyret med tidssvaren<strong>de</strong> maskiner og<br />

værktøj. De fremstille<strong>de</strong> produkter m. v. er<br />

kvalitetsmæssigt fuldt ud på høj<strong>de</strong> med, hvad<br />

<strong>de</strong>r præsteres af tilsvaren<strong>de</strong> virksomhe<strong>de</strong>r på<br />

<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige arbejdsmarked.<br />

Anstaltens produktionsværkste<strong>de</strong>r, bygningsfag<br />

og gartneri er godkendt til lærlin-<br />

343<br />

geuddannelse. Antallet af sven<strong>de</strong>prøver,<br />

aflagt af indsatte, <strong>de</strong>r har ful<strong>de</strong>ndt <strong>de</strong>res lærlingeuddannelse<br />

på anstaltens værkste<strong>de</strong>r<br />

m. v., har i <strong>de</strong> sidste 5 år gennemsnitligt udgjort<br />

4 pr. år. Medregnes <strong>de</strong> indsatte, <strong>de</strong>r<br />

un<strong>de</strong>r afsoningen indle<strong>de</strong>r eller vi<strong>de</strong>refører<br />

en tidligere påbegyndt læretid, kan <strong>de</strong>t opgøres,<br />

at ca. 10 pct. af belægget har <strong>de</strong>ltaget i<br />

en egentlig lærlingeuddannelse un<strong>de</strong>r afsoningen.<br />

En opgørelse over <strong>de</strong> indsattes for<strong>de</strong>ling<br />

til beskæftigelse in<strong>de</strong>n for hovedområ<strong>de</strong>rne<br />

henholdsvis i <strong>de</strong>t senest forløbne år (august<br />

1971—juli 1972) og i kalen<strong>de</strong>råret 1965 udviser<br />

følgen<strong>de</strong> procentvise forhold til <strong>de</strong><br />

samle<strong>de</strong> belægningstal. Der er tillige anført<br />

<strong>de</strong> tilsvaren<strong>de</strong> tal for indsatte, <strong>de</strong>r i <strong>de</strong><br />

nævnte tidsrum har <strong>de</strong>ltaget i erhvervsmæssig<br />

og skolemæssig uddannelse in<strong>de</strong>n og<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten, jfr. afsnittet vedrøren<strong>de</strong><br />

forsorgsmæssig bistand.<br />

1971/72 1965<br />

pct. pct.<br />

Produktionsværkste<strong>de</strong>r .... 16,1 26,6<br />

Jordbrug 13,2 16,4<br />

Bygningsfag 17,1 12,7<br />

Økonomiarbej<strong>de</strong>r 11,9 18,0<br />

I arbej<strong>de</strong> ialt 58,2 73,7<br />

Uddannelse m. v . 20,7 8,7<br />

Ialt . 78,9 82,4<br />

De resteren<strong>de</strong> 21,1 pct. henholdsvis 17,6<br />

pct. af <strong>de</strong> samle<strong>de</strong> belægningstal udgøres af<br />

indsatte, <strong>de</strong>r var undveget, udlånt til politi<br />

eller på udgang, eller som var hensat un<strong>de</strong>r<br />

forhør eller afsone<strong>de</strong> disciplinærstraf, gennemgik<br />

modtagelsesprocedure eller var sygemeldt.<br />

Indsatte med udtalte fysiske eller psykiske<br />

handicap har med y<strong>de</strong>rst få undtagelser<br />

kunnet placeres in<strong>de</strong>n for rammerne af<br />

beskæftigelsessystemet, især ved rengøringsog<br />

gartneriarbej<strong>de</strong>, og <strong>de</strong>r har ikke været<br />

etableret terapeutiske foranstaltninger som<br />

alternativ til almin<strong>de</strong>lig beskæftigelse.<br />

Den overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte aflønnes<br />

med tidløn, hvis normalsats senest pr. 1.<br />

april 1972 er fastsat til 1,45 kr. pr. time. På<br />

grundlag af en bedømmelse af <strong>de</strong>n enkeltes<br />

flid kan tidlønnen forhøjes til 1,51 kr. eller<br />

1,62 kr. pr. time eller nedsættes til 1,34 kr.<br />

eller 1,23 kr. pr. time. Indtil 7 indsatte, <strong>de</strong>r<br />

udfører specielle arbejdsopgaver, kan herudover<br />

opnå kvalifikationstillæg med 34 eller<br />

68 øre pr. time. Der y<strong>de</strong>s tillæg for overar-


ej<strong>de</strong> udover 4134 time ugentlig og for arbej<strong>de</strong><br />

i forskudt tid.<br />

Aflønning med akkordve<strong>de</strong>rlag fin<strong>de</strong>r lejlighedsvis<br />

sted ved bygningsvæsenet og landbruget<br />

samt ved maskinværkste<strong>de</strong>t. På sidstnævnte<br />

værksted fastsættes akkordsatserne<br />

individuelt efter en bedømmelse af <strong>de</strong>n enkelte<br />

indsattes arbejdsevne; <strong>de</strong> øvrige akkordsatser<br />

ansættes til 1/5 eller 1/6 af lønnen<br />

for tilsvaren<strong>de</strong> arbej<strong>de</strong>r ifølge faglige<br />

overenskomster.<br />

5. Un<strong>de</strong>rvisningen på anstalten.<br />

De un<strong>de</strong>rvisningsmæssige aktiviteter fal<strong>de</strong>r i<br />

3 hovedgrupper, nemlig<br />

a) dagskolen<br />

b) aftenskolen<br />

c) hobbybetone<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisningsformer.<br />

Ad a. Adskillige indsatte (helt op til 30 pct.)<br />

er sinker og tillige udtalt skoleforsømte. De<br />

kan umid<strong>de</strong>lbart fremtræ<strong>de</strong> som un<strong>de</strong>rvisningsuvillige,<br />

men gradvist viser <strong>de</strong> sig dog<br />

som regel motiverbare alligevel. Et generelt<br />

skolestandpunkt i dansk og regning svaren<strong>de</strong><br />

til 4.-5. klasses niveau er almin<strong>de</strong>ligt forekommen<strong>de</strong>,<br />

og endnu lavere præstationer<br />

måles ikke sjæl<strong>de</strong>nt. Disse elever tilgår<br />

enten elementærun<strong>de</strong>rvisning eller egentlig<br />

særun<strong>de</strong>rvisning. De un<strong>de</strong>rvises ugentlig fra<br />

et par timer og op til 6-8 timer i dansk og<br />

regning, og <strong>de</strong>res <strong>de</strong>ltagelse foregår på tilpas<br />

små elevhold, lejlighedsvist helt individuelt.<br />

Deltagelsen i <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning er gjort<br />

helt frivillig, en ordning, <strong>de</strong>r ud fra et pædagogisk<br />

synspunkt ønskes bibeholdt.<br />

En procentvis beske<strong>de</strong>n gruppe af godt- til<br />

velbegave<strong>de</strong> indsatte kan tilby<strong>de</strong>s vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong><br />

regneun<strong>de</strong>rvisning, timer i fysik og<br />

matematik på realklasseniveau. Herved kan<br />

gives forbere<strong>de</strong>lse til en eventuel senere <strong>de</strong>ltagelse<br />

i teknisk forbere<strong>de</strong>lseseksamen u<strong>de</strong>n<br />

for anstalten.<br />

Der udby<strong>de</strong>s traditionelle aftenskolefag af<br />

højskolepræget karakter, eksempelvis samfundsorientering,<br />

biologi, historie og psykologiske<br />

emner.<br />

Denne un<strong>de</strong>rvisning, <strong>de</strong>r selvsagt er frivillig,<br />

bygger i høj grad på samtaler og diskussioner.<br />

Denne skoleform afvikles i perio<strong>de</strong>n<br />

oktober - maj, og tilmel<strong>de</strong>lsesprocenten er<br />

sær<strong>de</strong>les tilfredsstillen<strong>de</strong>.<br />

Ad c. Disse former for aktivitet berører <strong>de</strong><br />

indsattes afvikling af friti<strong>de</strong>n i institutionen<br />

344<br />

og foregår hele året om aftenen og i hver<br />

weekend. Timelærere anven<strong>de</strong>s med godt<br />

udbytte. Der un<strong>de</strong>rvises i vævning, træ- og<br />

metalsløjd, tegning, formning m. v.<br />

Herudover har <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n seneste tid været<br />

gennemført en række forsøgsdagskoler på<br />

formiddage og eftermiddage. Ved <strong>de</strong>nne specielle<br />

un<strong>de</strong>rvisning medvirker normalt 2 lærere<br />

samtidigt, og man tilstræber at indøve<br />

<strong>de</strong>n gruppeun<strong>de</strong>rvisningsmæssige meto<strong>de</strong>.<br />

Fagene har foru<strong>de</strong>n dansk og regning været<br />

f. eks. fysik, kunsthistorie, filmkundskab, arbejdspladsproblemer<br />

og gymnastik. I forsøgsdagskolerne<br />

har <strong>de</strong>r været un<strong>de</strong>rvist i<br />

tidsrummet kl. 8.00 til 15.00. Til gengæld<br />

har <strong>de</strong>n enkelte skole haft begrænset varighed,<br />

normalt en eller to uger.<br />

Udvælgelsen af elevmaterialet til forsøgsdagskolerne<br />

er foretaget i fuld forståelse med<br />

værkpersonalet, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r gribes så lidt<br />

ind i arbejdsvirksomhe<strong>de</strong>n som muligt.<br />

De hidtidige erfaringer tilsiger en vi<strong>de</strong>re<br />

eksperimenteren på disse områ<strong>de</strong>r.<br />

6. Fritidsaktiviteter.<br />

Fritidsvirksomhe<strong>de</strong>n er søgt opbygget på<br />

selvvalgt, lystbetonet aktivitet, og fritidsprogrammet<br />

er så varieret, at <strong>de</strong>t in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r<br />

mulighe<strong>de</strong>r også for <strong>de</strong> unge, <strong>de</strong>r er vanskeligst<br />

at aktivisere, navnlig på grund af tidligere<br />

stofmisbrug.<br />

Fritidsaktiviteterne er <strong>de</strong>ls skoleorganisere<strong>de</strong>,<br />

d. v. s. udbudt på un<strong>de</strong>rvisningsplanen<br />

og le<strong>de</strong>t af en lærer, og <strong>de</strong>ls uorganisere<strong>de</strong><br />

eventuelt med korte igangsættelser og løben<strong>de</strong><br />

vejledning fra lærers si<strong>de</strong>.<br />

For så vidt angår <strong>de</strong>n skoleorganisere<strong>de</strong><br />

fritidsaktivitet kan henvises til <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r<br />

pkt. 5, c. anførte. Som helt nye aktiviteter,<br />

<strong>de</strong>r supplerer <strong>de</strong>n traditionelle fritidsvirksomhed,<br />

kan nævnes »skaben<strong>de</strong> dramatik« i<br />

samarbej<strong>de</strong> med kvin<strong>de</strong>lige elever fra Brandbjerg<br />

højskole, musikudøvelse i beatgrupper<br />

(<strong>de</strong>r lejlighedsvis giver koncert u<strong>de</strong>n for institutionen)<br />

samt samtalegrupper, hvor et<br />

antal indsatte konfronteres med et tilsvaren<strong>de</strong><br />

antal ustraffe<strong>de</strong> unge.<br />

Den uorganisere<strong>de</strong> fritidsaktivitet foregår<br />

<strong>de</strong>ls i skolens hobbyrum, <strong>de</strong>ls på <strong>de</strong>n enkeltes<br />

egen stue i af<strong>de</strong>lingen. Som yn<strong>de</strong><strong>de</strong> aktiviteter<br />

for ti<strong>de</strong>n kan nævnes tegning, læ<strong>de</strong>rarbej<strong>de</strong>,<br />

perlebro<strong>de</strong>ri, garnknytning m. v.<br />

Sporten indtager vedbliven<strong>de</strong> en central<br />

placering i ungdomsfængslet. De indsatte


har for et par år si<strong>de</strong>n oprettet <strong>de</strong>res egen<br />

sportsklub MIK, støttet af en lærer, og klubben<br />

kan glæ<strong>de</strong> sig over, at mere end halv<strong>de</strong>len<br />

af belægget slutter op om <strong>de</strong>n. Der betales<br />

generalforsamlingsvedtaget kontingent af<br />

<strong>de</strong>n enkeltes konto III, og MIK drives som<br />

en almin<strong>de</strong>lig sportsklub med hensyn til styreformen<br />

(spilleudvalg, karantænekompetence,<br />

klubsparekassebog, med<strong>de</strong>lelsesblad<br />

m. v.). Denne aktivitetsform, <strong>de</strong>r især blev<br />

en realitet, efter at Jydsk Boldspil Union<br />

hav<strong>de</strong> accepteret <strong>de</strong> indsatte som ligeværdige<br />

med ikke kriminelle sportsudøven<strong>de</strong><br />

mennesker, bidrager ikke alene til et hensigtsmæssigt<br />

fritidsforløb for en stor gruppe<br />

indsatte, men også til at lære <strong>de</strong> indsatte<br />

værdien af gensidig hensyntagen in<strong>de</strong>nfor et<br />

mini<strong>de</strong>mokrati.<br />

Ejendommeligt nok er adskillige af <strong>de</strong><br />

unge stofmisbrugere at fin<strong>de</strong> som aktive<br />

sportsudøvere og interessere<strong>de</strong> medlemmer<br />

af MIK.<br />

7. Kontakt med omver<strong>de</strong>nen i form af <strong>de</strong>ltagelse<br />

i arbej<strong>de</strong>, kurser, un<strong>de</strong>rvisning og fritidsaktiviteter<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten.<br />

Et meget stort antal indsatte kommer i kontakt<br />

med omver<strong>de</strong>nen gennem <strong>de</strong>ltagelse i<br />

arbej<strong>de</strong>, kurser på tekniske skoler og specialarbej<strong>de</strong>rskoler<br />

og un<strong>de</strong>rvisning på højskoler,<br />

ungdoms- og efterskoler, aftenskoler og lignen<strong>de</strong>.<br />

Der henvises til <strong>de</strong>n un<strong>de</strong>r pkt. 9 anførte<br />

skematiske oversigt.<br />

Deltagelse i fritidsaktiviteter u<strong>de</strong>n for anstalten<br />

giver en bred kontakt med omver<strong>de</strong>nen.<br />

Dette gæl<strong>de</strong>r klart på <strong>de</strong>t sportslige områ<strong>de</strong>,<br />

hvor medlemskabet af Jydsk Boldspil<br />

Union og Horsens-egnens gymnastik- og ungdomsforeninger<br />

affø<strong>de</strong>r en lang række henholdsvis<br />

fodbold- og håndboldkampe med<br />

fremme<strong>de</strong> klubber.<br />

En vis form for kontakt med omver<strong>de</strong>nen<br />

eller dog berøring med omver<strong>de</strong>nen opnås<br />

gennem diverse virksomhedsbesøg, besøg på<br />

udstillinger, museer og andre former for udgange,<br />

<strong>de</strong>r naturligt kan knyttes til en un<strong>de</strong>rvisningstime.<br />

I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse bør også<br />

nævnes dramatikhol<strong>de</strong>ts optræ<strong>de</strong>n på andre<br />

institutioner.<br />

8. Familiekontakter o. lign.<br />

Normalt er brevvekslingen <strong>de</strong>n mest anvendte<br />

form for kontakt med familien. En<br />

345<br />

overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte, ca. 70-80<br />

pct, fører en nogenlun<strong>de</strong> regelmæssig korrespondance<br />

med gensidig brevkontakt. Initiativet<br />

synes for <strong>de</strong>t meste at udgå fra <strong>de</strong>n indsatte,<br />

og <strong>de</strong>n han som oftest henven<strong>de</strong>r sig til<br />

er mo<strong>de</strong>ren. En opgørelse af brevhyppighe<strong>de</strong>n<br />

viser iøvrigt, at ca. 20 pct. indsatte modtager<br />

flere breve end <strong>de</strong> afsen<strong>de</strong>r, ca. 30 pct.<br />

modtager og afsen<strong>de</strong>r lige mange breve, me<strong>de</strong>ns<br />

ca. 50 pct. afsen<strong>de</strong>r flere breve end <strong>de</strong><br />

modtager. Disse tal giver indtryk af, at <strong>de</strong>n<br />

indsatte såle<strong>de</strong>s også er <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r søger at<br />

fasthol<strong>de</strong> kontakten.<br />

Besøg u<strong>de</strong>fra gennemføres i et omfang,<br />

<strong>de</strong>r i høj grad er afhængig af hjemmets geografiske<br />

placering. Me<strong>de</strong>ns ca. 45 pct. af antallet<br />

af indsatte rekrutteres fra hovedstadsområ<strong>de</strong>t,<br />

udgør besøgsmæng<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>nne<br />

gruppe kun ca. 14 pct. af samtlige besøg.<br />

Omvendt kan konstateres, at for <strong>de</strong> ca. 20<br />

pct. indsatte, <strong>de</strong>r kommer fra <strong>de</strong> midtjyske<br />

områ<strong>de</strong>r, udgør besøgsmæng<strong>de</strong>n af samtlige<br />

besøg ca. 36 pct.<br />

Noget tilsvaren<strong>de</strong> gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> ved<br />

besøgsudgang. Indsatte fra hovedstadsområ<strong>de</strong>t<br />

opnår kun besøgsudgang i ca. 9 pct. af<br />

<strong>de</strong>n registrere<strong>de</strong> besøgsmæng<strong>de</strong>, me<strong>de</strong>ns indsatte<br />

fra Midtjylland noterer sig for ca. 55<br />

pct. af disse besøgstilfæl<strong>de</strong>.<br />

Udnyttelsesgra<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>nne form for familiekontakt<br />

ligger omkring 35—40 pct.<br />

Konvertering af 4 ugers besøgsudgange til<br />

en månedlig weekendudgang forekommer i<br />

mindre grad end ventet, hvilket formentlig<br />

hænger sammen med <strong>de</strong> ret byr<strong>de</strong>ful<strong>de</strong> udgiftsbestemmelser.<br />

Udgang med henblik på besøg hos familie<br />

eller andre nærtståen<strong>de</strong> personer i medfør af<br />

§ 16 i udgangscirkulæret er stadig <strong>de</strong>n foretrukne<br />

kontaktform. Udnyttelsesgra<strong>de</strong>n er<br />

her opgjort til 95 pct. Til belysning af antallet<br />

af udgange med henblik på besøg hos familie<br />

anføres tallene for 1971. Der gennemførtes<br />

i 1971 304 udgangsrejser, <strong>de</strong>r for<strong>de</strong>ltes<br />

såle<strong>de</strong>s: Tilfæl<strong>de</strong><br />

Udgang i 3-5 dage efter opsparing 252<br />

Weekendudgang 30<br />

Familiebegivenhedsudgang m. v. . . 22<br />

9. Forsorgsmæssig bistand.<br />

For at belyse forsorgsvirksomhe<strong>de</strong>ns omfang<br />

tages kalen<strong>de</strong>råret 1971 som grundlag.<br />

Der indsattes i årets løb 94 nydomfældte,


35 genindsatte og 25 indsatte fra an<strong>de</strong>n anstalt,<br />

fortrinsvis <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

i Nyborg. Der blev såle<strong>de</strong>s foretaget forsorgsmæsssig<br />

indrullering af ialt 154 personer.<br />

Ved indrulleringen søger man at skabe<br />

klarhed over <strong>de</strong>n indsattes sociale situation.<br />

Der drages omsorg for, at folkeregister, sygekasseforhold<br />

og fagforeningsforhold bringes<br />

i or<strong>de</strong>n, ligesom man søger at sanere eller<br />

træffe aftale om senere sanering af forskellige<br />

gældsposter, f. eks. skattegæld, bidragsgæld<br />

og afbetalingshandler.<br />

Ved indrulleringen går forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />

ligele<strong>de</strong>s straks i gang med ud fra <strong>de</strong>t<br />

tidligere erhvervsforløb sammen med <strong>de</strong>n<br />

indsatte at fin<strong>de</strong> frem til en planlægning af<br />

opholdsti<strong>de</strong>n i uddannelsesmæssig henseen<strong>de</strong>,<br />

jfr. <strong>de</strong>t i forvejen un<strong>de</strong>r pkt. 2 oplyste.<br />

For lærlingenes vedkommen<strong>de</strong> indhentes<br />

oplysninger om tidligere læretid og <strong>de</strong>ltagelse<br />

i teknisk skole med henblik på vi<strong>de</strong>reførelse<br />

af læren un<strong>de</strong>r opholdsti<strong>de</strong>n, hvor <strong>de</strong>r<br />

tillige kan blive tale om, at <strong>de</strong>n indsatte skal<br />

gennemgå en eller flere fagklasser på teknisk<br />

skole.<br />

Hvad enten planlægningen vedrører en<br />

faglig oplæring eller en an<strong>de</strong>n form for uddannelse,<br />

følges <strong>de</strong>n foreløbige aftale med<br />

<strong>de</strong>n indsatte gerne op ved et hjembesøg,<br />

hvor man orienterer <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong> om uddannelsesplanen<br />

og diskuterer <strong>de</strong>ns økonomiske<br />

og praktiske gennemførelse med <strong>de</strong>m.<br />

Umid<strong>de</strong>lbart før prøveløsla<strong>de</strong>lsen aflægges<br />

nyt besøg i hjemmet.<br />

1 1971 medvirke<strong>de</strong> forsorgskontoret til<br />

følgen<strong>de</strong> uddannelsesforanstaltninger u<strong>de</strong>nfor<br />

anstalten.<br />

/. Med natophold i anstalten<br />

(frigång): indsatte<br />

Egentlig læreplads 1<br />

Han<strong>de</strong>lsskole i Vejle 1<br />

Teknisk forbere<strong>de</strong>lseskursus ... 5<br />

Teknisk skole 7<br />

Specialarbej<strong>de</strong>rskole 18<br />

Koreun<strong>de</strong>rvisning i Horsens .... 40<br />

Ialt 72<br />

2. Med natophold u<strong>de</strong>nfor anstalten<br />

(udstationering):<br />

Egentlig læreplads og arbejdstræning<br />

21<br />

Teknisk skole 3<br />

346<br />

Indsatte<br />

Specialarbej<strong>de</strong>rskole 41<br />

Real- og højskole 9<br />

Søfartsskole 3<br />

Ialt 77<br />

For 29 indsattes vedkommen<strong>de</strong> gik udstationeringen<br />

umid<strong>de</strong>lbart over i prøveløsla<strong>de</strong>lse,<br />

i<strong>de</strong>t 9 personer udstationeret på højskole<br />

blev prøveløsladt med fortsat ophold på højskole,<br />

2 blev prøveløsladt un<strong>de</strong>r udstationering<br />

til kursus og tekniske skole, og en<strong>de</strong>lig<br />

blev 17 indsatte, <strong>de</strong>r var udstationeret til læreplads<br />

og arbejdstræning, prøveløsladt til<br />

fortsættelse i arbejdspladsen.<br />

For så vidt angår tilsynsvirksomhe<strong>de</strong>n kan<br />

oplyses, at tilsynet med 112 i 1971 prøveløsladte<br />

i 86 tilfæl<strong>de</strong> <strong>de</strong>legere<strong>de</strong>s til andre af<strong>de</strong>linger<br />

af Dansk forsorgsselskab. 1 26 tilfæl<strong>de</strong><br />

førtes tilsynet i alt fald i første omgang<br />

direkte fra Møgelkær.<br />

Man går mere og mere over til straks at<br />

<strong>de</strong>legere tilsynene til lokal-af<strong>de</strong>lingerne, når<br />

<strong>de</strong>r er tale om længerevaren<strong>de</strong> udstationering,<br />

og en sådan <strong>de</strong>legation sker altid, når<br />

<strong>de</strong>t er tanken, at udstationeringen skal gå<br />

over i en egentlig prøveløsla<strong>de</strong>lsessituation.<br />

10. Afslutten<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af <strong>de</strong>t anførte gives <strong>de</strong>r <strong>de</strong><br />

indsatte idømt ungdomsfængsel en række<br />

behandlingsmæssige tilbud in<strong>de</strong>nfor en nødvendig<br />

kontrolleren<strong>de</strong> ramme, ligesom man<br />

søger at tilrettelægge <strong>de</strong>n daglige tilværelse<br />

for <strong>de</strong>m i institutionen med så få restriktioner<br />

som muligt og med forsøg på at aktivisere<br />

<strong>de</strong>m gennem <strong>de</strong>ltagelse i anstaltens sociale<br />

liv. I så henseen<strong>de</strong> har <strong>de</strong>t vist sig frugtbart<br />

at give <strong>de</strong> indsatte en vis indfly<strong>de</strong>lse på<br />

<strong>de</strong>res egen tilværelse i institutionen ved ordninger,<br />

<strong>de</strong>r sikrer <strong>de</strong>ls drøftelser in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong><br />

enkelte af<strong>de</strong>linger, <strong>de</strong>ls talsmændsdrøftelser<br />

med ungdomsfængslets institutionsråd.<br />

I forhol<strong>de</strong>t til behandlingen af <strong>de</strong> fængselsdømte<br />

i anstalten har man fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rimeligt<br />

at oprethol<strong>de</strong> visse forskelle, <strong>de</strong>r er<br />

begrun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong> fængselsdømtes større<br />

mo<strong>de</strong>nhed og mindre kriminelle belastning.<br />

De indsatte i statsfængselsaf<strong>de</strong>lingen kan såle<strong>de</strong>s,<br />

når <strong>de</strong> modtager besøg, ophol<strong>de</strong> sig<br />

med <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong> på egen stue, stuedørene<br />

låses ikke om natten, og <strong>de</strong>r er på <strong>de</strong>nne af-


<strong>de</strong>ling tillige gennemført såkaldt fri afmønstring.<br />

Sluttelig skal bemærkes, at <strong>de</strong> samle<strong>de</strong> anstrengelser<br />

for at gennemføre <strong>de</strong>n traditionelle<br />

ungdomsfængselsbehandling er temmelig<br />

omfatten<strong>de</strong> og kostbare. Desværre må<br />

<strong>de</strong>t konstateres, at resultaterne af behandlingen<br />

langtfra svarer til anstrengelserne. Go<strong>de</strong><br />

behandlingstilbud spil<strong>de</strong>s ved et stort antal<br />

347<br />

August 1972.<br />

Ebbe.<br />

undvigelser og misbrug af udgange, og <strong>de</strong><br />

høje tilbagefaldstal frister ikke til nogen<br />

form for behandlingsoptimisme. Det håb,<br />

<strong>de</strong>r besjæler ungdomsfængslets personale er,<br />

at <strong>de</strong> faglige og skolemæssige færdighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong><br />

indsatte har erhvervet un<strong>de</strong>r institutionsophol<strong>de</strong>t,<br />

kan få resocialiseren<strong>de</strong> betydning,<br />

når en almin<strong>de</strong>lig modning på et senere trin<br />

gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.


348<br />

Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />

i Nyborg.<br />

Ungdomsfængslernes lukke<strong>de</strong> anstalt er beliggen<strong>de</strong><br />

i fængselskomplekset i Nyborg.<br />

Dette daterer sig fra 1913-1920. Komplekset<br />

består af en lang hovedbygning, opført i<br />

og <strong>de</strong>lt i 3 floje med værkste<strong>de</strong>r, kirke og enkelte<br />

af<strong>de</strong>linger placeret i terrænet u<strong>de</strong>nom,<br />

men in<strong>de</strong>nfor en omgiven<strong>de</strong> ringmur. Komplekset<br />

huser såvel statsfængselsindsatte som<br />

ungdomsfængselsindsatte og kapacitetsmæssigt<br />

i forhol<strong>de</strong>t 2 til 1. - Ungdomsfængslet<br />

rå<strong>de</strong>r over hovedbygningens nordre fløj og<br />

midtfløjens överste etage. - Den nordre fløj<br />

er panoptikalt opbygget i tre etager, men<br />

mildnet ved op<strong>de</strong>ling i små af<strong>de</strong>linger med<br />

maksimalt 25 pladser i en af<strong>de</strong>ling. I midtfløjen<br />

er <strong>de</strong>n tidligere panoptikale opbygning<br />

afløst af etageadskillelser, <strong>de</strong>r har givet<br />

<strong>de</strong>n øverste etage gunstige lysforhold og et<br />

relativt bredt fællesareal. - Stuerne er standardstuer<br />

med tung dør og et lille vindue anbragt<br />

højt og med armering. Til stuerne<br />

hører almin<strong>de</strong>ligvis en fastnaglet seng, bord,<br />

stol og et skab, samt loftsbelysning og bordlampe.<br />

Møblementet skal forblive i stuen,<br />

men kan suppleres op med mindre private<br />

indbogenstan<strong>de</strong> i <strong>de</strong>t omfang pladsen tilla<strong>de</strong>r.<br />

- Sammenfatten<strong>de</strong> må stuerne karakteriseres<br />

som celler, og fængslet er til trods for<br />

ændringer og mo<strong>de</strong>rniseringer at karakterisere<br />

som et cellefængsel, <strong>de</strong>r er mere lig <strong>de</strong><br />

100-årige fængsler i Horsens og Vridsløse<br />

end <strong>de</strong> 30 år senere åbne anstalter.<br />

Det lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel var oprin<strong>de</strong>lig<br />

beregnet som modtagelsesaf<strong>de</strong>ling (sorteringsaf<strong>de</strong>ling)<br />

for nydomfældte samt isolations-<br />

og strafkvarter for <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler.<br />

Imidlertid viste <strong>de</strong>r sig et stigen<strong>de</strong><br />

behov for mere permanent anbringelse i lukket<br />

anstalt, og si<strong>de</strong>n ungdomsfængslernes<br />

fælles modtagelsesaf<strong>de</strong>ling en<strong>de</strong>lig afskaffe<strong>de</strong>s<br />

i 1969, har ungdomsfængslet i Nyborg<br />

fungeret som et selvstændigt fængsel. -<br />

Fængslet huser såvel nydomfældte som genindsatte<br />

i henhold til fængselsnævnets bestemmelse<br />

om overførte fra <strong>de</strong> åbne ung-<br />

Bilag 14.<br />

domsfængsler. I 1971 for<strong>de</strong>lte nævnte kategorier<br />

sig med 55, 72, 110. Samme år blev<br />

67 indsatte i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

overført eller tilbageført til <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler.<br />

- Kapaciteten er ca. 120<br />

pladser og med en gennemsnitlig belægning<br />

omkring 100 indsatte, dog med vigen<strong>de</strong> ten<strong>de</strong>ns.<br />

I <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel ophol<strong>de</strong>r<br />

sig imidlertid til stadighed imellem l /i og<br />

40 pct. af samtlige indsatte i ungdomsfængslerne.<br />

Ca. halv<strong>de</strong>len af samtlige løsla<strong>de</strong>lser<br />

fra ungdomsfængslerne sker fra <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />

ungdomsfængsel.<br />

Opholdsmæssigt er <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />

adskilt fra statsfængselsindsatte.<br />

Kun af praktiske grun<strong>de</strong> er <strong>de</strong>r indrettet en<br />

fællesaf<strong>de</strong>ling med 15 pladser for stofmisbrugere<br />

i en bygning på terrænet.<br />

Som følge af <strong>de</strong> forskellige kategorier af<br />

indsatte er <strong>de</strong>r anlagt en differentieret modtagelse.<br />

Alle gennemgår <strong>de</strong>n tekniske indsættelse<br />

med bad, omklædning, eventuel effektregistrering<br />

og anvisning af stue. Derimod<br />

<strong>de</strong>ltager kun <strong>de</strong> nyindsatte i <strong>de</strong>n ful<strong>de</strong> instruktion<br />

og orientering om ophol<strong>de</strong>t. Overførte<br />

<strong>de</strong>ltager i orientering om forhol<strong>de</strong>ne i<br />

ungdomsfængslet i Nyborg, og indsatte, <strong>de</strong>r<br />

tidligere har opholdt sig i fængslet, <strong>de</strong>ltager<br />

som regel ikke i introduktionsinformationen,<br />

men orienteres om eventuelle ændringer<br />

si<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t foregåen<strong>de</strong> ophold. - Modtagelsesintroduktionen<br />

omfatter en generel orientering<br />

om ungdomsfængsel, om ungdomsfængslerne<br />

herun<strong>de</strong>r om overførsler til åbne ungdomsfængsler<br />

og om udgange, samt om rettighe<strong>de</strong>r<br />

og pligter i fængslet og i relation til<br />

forhol<strong>de</strong>ne u<strong>de</strong>nfor un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t. Endvi<strong>de</strong>re<br />

informeres om un<strong>de</strong>rvisnings- og fritidsvirksomhed,<br />

forsorgsforanstaltninger, om<br />

beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r og aflønningssatser<br />

m. m. En<strong>de</strong>lig afhol<strong>de</strong>s en kundskabsniveauprøve<br />

og i enkelte tilfæl<strong>de</strong> en social testning<br />

samt lægekonsultation. - Foru<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n<br />

generelle introduktion foretages en individuel<br />

indrullering, hvorved <strong>de</strong>r på grundlag


af foreliggen<strong>de</strong> oplysninger i straffesagens<br />

akter og samtaler med <strong>de</strong>n indsatte tilvejebringes<br />

en samlet re<strong>de</strong>gørelse for hans hidtidige<br />

forhold og levevis og til brug ved planlægning<br />

af fremti<strong>de</strong>n. Den indsattes indforståen,<br />

hensynet til ham og hans motivation<br />

er en afgøren<strong>de</strong> forudsætning for tilrettelæggelsen<br />

af en realistisk fremtidsplan. Der er<br />

<strong>de</strong>rfor un<strong>de</strong>r modtagelsesophol<strong>de</strong>t behov for<br />

en række personlige samtaler med af<strong>de</strong>lingspersonalet,<br />

lærer og socialrådgivere m. fl.<br />

-Modtagelsesophol<strong>de</strong>t strækker sig over en<br />

uge og afsluttes med et mø<strong>de</strong> mellem <strong>de</strong>t implicere<strong>de</strong><br />

personale og afsnitsle<strong>de</strong>rne. Ved<br />

mø<strong>de</strong>t tilrettelægges <strong>de</strong>n enkelte indsattes vi<strong>de</strong>re<br />

anstaltsforløb og forbere<strong>de</strong>lse af eventuelle<br />

fremtidsplaner. De indsatte kan <strong>de</strong>ltage<br />

i mø<strong>de</strong>t om drøftelse af <strong>de</strong>res egne forhold,<br />

men har hidtil kun benyttet sig heraf i<br />

ringe omfang og foretrukket at befuldmægtige<br />

af<strong>de</strong>lingsbetjent, af<strong>de</strong>lingslærer eller<br />

an<strong>de</strong>n. Tilrettelæggelsen sker på grundlag af<br />

forannævnte oplysninger, samtaler og <strong>de</strong>n<br />

indsattes mulighe<strong>de</strong>r og interesser.<br />

Efter modtagelsesophol<strong>de</strong>t tilgår <strong>de</strong>n indsatte<br />

almin<strong>de</strong>lig beskæftigelse og såkaldt almin<strong>de</strong>lig<br />

af<strong>de</strong>ling. - Af<strong>de</strong>lingerne er fællesaf<strong>de</strong>linger,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> indsatte spiser i<br />

6.00-21.45) u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n kan fær<strong>de</strong>s<br />

frit på af<strong>de</strong>lingen. Der forefin<strong>de</strong>s en isolationsaf<strong>de</strong>ling<br />

med begrænset fællesskab<br />

samt et strafkvarter, bestemt for indsatte,<br />

<strong>de</strong>r fremby<strong>de</strong>r vanskelighe<strong>de</strong>r i fællesskabet<br />

eller som afsoner diciplinærstraf af strafcelle.<br />

Den overvejen<strong>de</strong> <strong>de</strong>l af overførslerne<br />

fra <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler er begrun<strong>de</strong>t i<br />

undvigelser eller udgangssvigt, for hvilke<br />

<strong>de</strong>r iken<strong>de</strong>s disciplinærstraffe af strafcelle i<br />

almin<strong>de</strong>ligvis 3—6 uger, som udstås i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong><br />

ungdomsfængsel.<br />

Arbejdsmæssigt er <strong>de</strong> indsatte beskæftiget<br />

ved terapi, manuelt arbej<strong>de</strong> og un<strong>de</strong>rvisning.<br />

Der er arbejdspligt. De enkelte arbejdspladser<br />

er <strong>de</strong>lt såle<strong>de</strong>s, at statsfængselsindsatte<br />

og ungdomsfængselsindsatte ikke arbej<strong>de</strong>r<br />

sammen. På mindre værkste<strong>de</strong>r og in<strong>de</strong>n for<br />

særlige arbejdsområ<strong>de</strong>r har <strong>de</strong>t imidlertid<br />

været vanskeligt og ikke hensigtsmæssigt at<br />

oprethol<strong>de</strong> op<strong>de</strong>lingen. - Terapibeskæftigelsen<br />

har vun<strong>de</strong>t indpas i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

<strong>de</strong>t stigen<strong>de</strong> antal stofmisbrugere. De er ofte<br />

fysisk og psykisk hæmmet eller afvisen<strong>de</strong><br />

over for en almin<strong>de</strong>lig arbejdsindsats. Særlig<br />

træning har vist sig nødvendig. Terapien<br />

349<br />

tilgo<strong>de</strong>ser primært et engagement, men har<br />

også til formål at indarbej<strong>de</strong> en fast arbejdsrytme<br />

og fremme interessen for almin<strong>de</strong>lig<br />

produktiv beskæftigelse. Der er til<br />

stadighed ca. 10-15 beskæftiget ved terapiarbej<strong>de</strong>.<br />

- Den manuelle beskæftigelse er<br />

<strong>de</strong>lt op på produktiv forarbejdning og arbej<strong>de</strong>,<br />

<strong>de</strong>r er nødvendig for fængslets drift<br />

(rengøring, køkken, <strong>de</strong>pot, vedligehol<strong>de</strong>lse,<br />

sme<strong>de</strong>-, maler- og bygningsarbej<strong>de</strong>r). Ved<br />

sidstnævnte kategori er ca. 15-20 indsatte<br />

beskæftiget og heraf 6 ved rengøring og<br />

4-7 ved køkkenarbej<strong>de</strong>. In<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t produktive<br />

områ<strong>de</strong> forefin<strong>de</strong>s snedkeri (12 arbejdspladser),<br />

skræd<strong>de</strong>ri (8-12 arbejdspladser),<br />

sejlmagen (4 arbejdspladser) og grafiske<br />

fag (10-15 arbejdspladser). - Arbejdsti<strong>de</strong>n<br />

er <strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige samfund<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> (41 3 A time ugentlig). Aflønningen<br />

er <strong>de</strong>n for samtlige af fængselsvæsenets<br />

anstalter gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> og sker som akkord eller<br />

tidløn. Akkord er fastsat i relation til tidlønnen<br />

(arbejdspengene), hvis normalsats pr.<br />

1. april 1972 udgør 1,45 kr. i timen. Arbejdspengene<br />

pristalsreguleres, og <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s<br />

tillæg for forskudt arbej<strong>de</strong>, overarbej<strong>de</strong> samt<br />

kvalifikationstillæg in<strong>de</strong>n for visse arbejdsområ<strong>de</strong>r.<br />

Derudover kan <strong>de</strong>r ske forhøjelser<br />

og nedsættelser ved flid eller manglen<strong>de</strong><br />

indsats. Sidstnævnte tillæg og fradrag må<br />

karakteriseres som specifik fængselsmæssige.<br />

Almin<strong>de</strong>ligvis y<strong>de</strong>s arbejdspengene med normalsats<br />

plus et flidstillæg. - Arbejdsindsatsen<br />

må imidlertid generelt skønnes dårlig,<br />

og i <strong>de</strong>t omfang, akkor<strong>de</strong>r har kunnet sammenlignes<br />

med andre af fængselsvæsenets<br />

anstalter, har <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />

i Nyborg placeret sig lavest. Fluktualiteten<br />

mellem arbejdspladserne er stor med arbejdsskift<br />

og arbejdsnedlæggelser.<br />

Un<strong>de</strong>rvisning remplacerer helt eller <strong>de</strong>lvist<br />

arbej<strong>de</strong>t, når <strong>de</strong>n fin<strong>de</strong>r sted i arbejdsti<strong>de</strong>n.<br />

Un<strong>de</strong>rvisningen er såle<strong>de</strong>s også pligtig,<br />

og <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s arbejdspenge med kvalifikationstillæg.<br />

Det synes lettere at fasthol<strong>de</strong> <strong>de</strong> indsatte<br />

til un<strong>de</strong>rvisning end manuelt arbej<strong>de</strong>. -<br />

Den egentlige un<strong>de</strong>rvisning omfatter særun<strong>de</strong>rvisning,<br />

dagskole og kompetencegiven<strong>de</strong><br />

un<strong>de</strong>rvisning. - Særun<strong>de</strong>rvisning tilby<strong>de</strong>s<br />

alle indsatte, <strong>de</strong>r ved skoleprøverne placerer<br />

sig omkring folkeskolens 5. klasse-niveau<br />

eller lavere. Un<strong>de</strong>rvisningen omfatter hovedsagelig<br />

dansk og regning, og <strong>de</strong>n enkelte elev<br />

<strong>de</strong>ltager med 4-6 timer ugentlig. Der er til


stadighed 10-15 indsatte til <strong>de</strong>ltagelse i<br />

<strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisningsform. - Dagskolen er en<br />

fast, men fleksibel heldagsskole, beregnet<br />

som tilbud til alle indsatte. Skolen gennemføres<br />

periodisk og strækken<strong>de</strong> sig over 6-8<br />

uger med ca. 30 ugentlige timer. Den drives<br />

for ti<strong>de</strong>n efter <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige ungdomsskoles<br />

mønster og på 6.-8. folkeskoleklasses niveau.<br />

Der <strong>de</strong>ltager almin<strong>de</strong>ligvis 8-10 indsatte<br />

på et hold, og normalt løber kun et<br />

hold ad gangen. - Den kompentencegiven<strong>de</strong><br />

un<strong>de</strong>rvisning y<strong>de</strong>s ligele<strong>de</strong>s som heldagsskole<br />

på 9.—10. folkeskoleklasses niveau, udvi<strong>de</strong>t<br />

med teknisk forbere<strong>de</strong>lseseksamen.<br />

Den strækker sig over 5 måne<strong>de</strong>r og afsluttes<br />

i september og marts måne<strong>de</strong>r med standpunktsprøver<br />

og bevis som in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige<br />

skolevæsen. Antallet af klasser er<br />

afhængig al elevantallet. Almin<strong>de</strong>ligvis er<br />

<strong>de</strong>r to klasser, men i perio<strong>de</strong>r med een klasse<br />

gives niveau<strong>de</strong>lt un<strong>de</strong>rvisning. Elevtallet har<br />

varieret fra 16 til 6. De hidtidige prøveresultater<br />

har været gunstige og ligget over <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />

folkeskolegennemsnit. - Praktiske<br />

forhold som skoletid kontra opholdstid eller<br />

an<strong>de</strong>n oplæring eller an<strong>de</strong>t forhold medfører,<br />

at ikke alle indsatte opnår eller kan reflektere<br />

på un<strong>de</strong>rvisningstilbu<strong>de</strong>ne. - Un<strong>de</strong>rvisningen<br />

er forbeholdt <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet,<br />

men ledige pladser ved 9.-10.<br />

klasse-kurset har været udbudt til indsatte i<br />

statsfængslet samt indsatte fra andre anstalter.<br />

Omvendt har enkelte indsatte i ungdomsfængslet<br />

<strong>de</strong>ltaget i statsfængslets særlige<br />

skoler f. eks. til han<strong>de</strong>lseksamen. - Endvi<strong>de</strong>re<br />

y<strong>de</strong>s speciel un<strong>de</strong>rvisning og hjælp til<br />

enkelte indsatte, herun<strong>de</strong>r ved selvstudier.<br />

Antallet er dog meget lille. En<strong>de</strong>lig kan <strong>de</strong><br />

indsatte <strong>de</strong>ltage i skolevirksomhed u<strong>de</strong>nfor<br />

ungdomsfængslet, men som lukket anstalt er<br />

<strong>de</strong>t sjæl<strong>de</strong>nt (se dog ne<strong>de</strong>nfor om specialarbej<strong>de</strong>rskoler).<br />

Udover un<strong>de</strong>rvisning i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige arbejdstid<br />

er <strong>de</strong>r etableret aftenskole på linie<br />

med forhol<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>n civile tilværelse. Aftenskolens<br />

udbud varierer over 20 til 25 tilbud,<br />

strækken<strong>de</strong> sig fra forskellig sportsudøvelse<br />

over rekreative og kreative fag til<br />

egentlig un<strong>de</strong>rvisning. Ikke alle hold bliver<br />

udnyttet, og <strong>de</strong> hobbypræge<strong>de</strong> og rekreative<br />

fag er <strong>de</strong> foretrukne. Deltagerantallet er i en<br />

sæson gennemsnitlig ca. 25, og stabiliteten<br />

ikke stor. Der er hjemmel for at gøre <strong>de</strong>ltagelse<br />

i aftenskolen pligtig, men <strong>de</strong>t er ikke<br />

350<br />

længere fun<strong>de</strong>t rigtigt eller hensigtsmæssigt<br />

at praktisere en sådan form for un<strong>de</strong>rvisningspligt.<br />

- Aftenskolehol<strong>de</strong>ne udby<strong>de</strong>s<br />

kun til <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet, men i<br />

<strong>de</strong>t omfang manglen<strong>de</strong> tilslutning kan udvirke<br />

inddragelse af et hold, vil indsatte fra<br />

statsfængslet blive tilbudt <strong>de</strong>ltagelse. Tilsvaren<strong>de</strong><br />

gæl<strong>de</strong>r for statsfængslets aftenskole<br />

over for <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet. -<br />

Foru<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n regelmæssige aftenskole tilrettelægges<br />

forskellige sportshold i week-ends,<br />

som <strong>de</strong> indsatte kan mel<strong>de</strong> sig til <strong>de</strong>n forudgåen<strong>de</strong><br />

fredag.<br />

I friti<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>r også mulighed for et mere<br />

ubun<strong>de</strong>t engagement på eller u<strong>de</strong>n for opholdsaf<strong>de</strong>lingen.<br />

Mulighe<strong>de</strong>rne er i begge tilfæl<strong>de</strong><br />

begrænse<strong>de</strong>. - U<strong>de</strong>nfor af<strong>de</strong>lingen kan<br />

<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r opsyn søges læsesal og <strong>de</strong>ltagelse i<br />

filmklub og pla<strong>de</strong>klub. En<strong>de</strong>lig er <strong>de</strong>r større<br />

engagementer som film hver fjorten<strong>de</strong> dag<br />

og lejlighedsvis koncert, teater eller an<strong>de</strong>n<br />

un<strong>de</strong>rholdning. Kirkegang og biblioteksordning<br />

kan også anføres. - På af<strong>de</strong>lingen er<br />

<strong>de</strong>r mulighed for almin<strong>de</strong>ligt samvær i opholdsstuer,<br />

forskellige brædtspil og billard<br />

samt fjernsynskikkeri. To af<strong>de</strong>linger har<br />

stuer med høvlebænk og værktøj samt materialer,<br />

og af<strong>de</strong>lingen for stofmisbrugere har<br />

adgang til terapiværkste<strong>de</strong>t, musikstue med<br />

båndoptager og enkelte andre faciliteter. Der<br />

er til hver af<strong>de</strong>ling knyttet en lærer, <strong>de</strong>r sammen<br />

med opsynspersonalet søger at engagere<br />

og aktivere <strong>de</strong> indsatte i friti<strong>de</strong>n. I visse tilfæl<strong>de</strong><br />

lykkes et samarbej<strong>de</strong>, men ofte er <strong>de</strong><br />

indsatte uinteresseret og foretrækker <strong>de</strong>res<br />

private uformelle samtaler.<br />

I en lukket anstalt med unge personer må<br />

<strong>de</strong>t skønnes af væsentlig betydning at afbø<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> samfunds egenart. Derfor forsøges<br />

<strong>de</strong>n umid<strong>de</strong>lbare føling med omver<strong>de</strong>nen<br />

opretholdt. Det sker fortrinsvis ved besøg i<br />

fængslet, men også gennem individuelle udgange<br />

eller orlov til familie med eller u<strong>de</strong>n<br />

ledsagelse af en fængselsfunktionær. Antallet<br />

af udgange må imidlertid influeres af, at<br />

en væsentlig <strong>de</strong>l af belægget er undvigere<br />

eller udgangsmisbrugere med kriminalitet til<br />

følge fra <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler. Antallet<br />

af udgange, herun<strong>de</strong>r til forbere<strong>de</strong>lse af fremtidigt<br />

ophold, arbej<strong>de</strong> eller uddannelse har i<br />

perio<strong>de</strong>n fra <strong>de</strong>n 1. januar til <strong>de</strong>n 15. august<br />

1972 været 128, heraf 47 u<strong>de</strong>n ledsagelse.<br />

Antallet af misbrugere er i samme perio<strong>de</strong><br />

10. - Den enkelte indsatte vil dog mere føle


kontakten udadtil gennem besøg i fængsel og<br />

gennem brevveksling. Der er jævnlige besøg<br />

for <strong>de</strong> flestes vedkommen<strong>de</strong>, men en <strong>de</strong>l er<br />

u<strong>de</strong>n. Rejsehjælp y<strong>de</strong>s i trangstilfæl<strong>de</strong>. Besøgene<br />

afvikles i særlige besøgs værelser.<br />

Varetagelsen af relationerne udadtil forestås<br />

almin<strong>de</strong>ligvis af forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />

(socialrådgivere). Primært søges familiekontakten<br />

bevaret eller retableret og fremti<strong>de</strong>n<br />

planlagt i samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong>.<br />

Ofte er relationerne sparsomme, <strong>de</strong> hjemlige<br />

forhold præget af pladsmangel eller dårligt<br />

miljø, såle<strong>de</strong>s at andre opholdsmulighe<strong>de</strong>r<br />

må søges. Forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne er da ofte<br />

<strong>de</strong>n indsattes eneste reelle kontakt mellem<br />

anstalt og omver<strong>de</strong>n og frihedsberøvelse og<br />

løsla<strong>de</strong>lse. Ofte bliver <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t<br />

genskabt en kontakt til pårøren<strong>de</strong> eller tidligere<br />

bekendt, hvorimod <strong>de</strong>t har været sparsomt<br />

med forsøg med nye forbin<strong>de</strong>lser eventuelt<br />

blot til besøg hos en indsat. Dog bør<br />

anføres <strong>de</strong> i <strong>de</strong> seneste år skabte mulighe<strong>de</strong>r<br />

for familieplejelignen<strong>de</strong> ophold til indsatte,<br />

<strong>de</strong>r er ganske u<strong>de</strong>n kontakt med omver<strong>de</strong>nen,<br />

eller hvis pårøren<strong>de</strong> er u<strong>de</strong>n mulighed<br />

for at hjælpe i løsla<strong>de</strong>lsessituationen. Disse<br />

anbringelsesmulighe<strong>de</strong>r er så meget mere betydningsful<strong>de</strong>,<br />

som pladsforhol<strong>de</strong>ne i Dansk<br />

Forsorgsselskabs ungdomspensioner og <strong>de</strong>t<br />

lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsels belaste<strong>de</strong> klientel<br />

begrænser mulighe<strong>de</strong>n for passen<strong>de</strong> ungdomspensionsanbringelse<br />

i løsla<strong>de</strong>lssituationen.<br />

- For ny domfældte aflægges <strong>de</strong>r altid<br />

besøg i hjem eller hos pårøren<strong>de</strong> kort efter<br />

indsættelsen og kort før prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />

For andre kategoriers vedkommen<strong>de</strong> aflægges<br />

<strong>de</strong>r besøg i <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s hjem efter<br />

behov og almin<strong>de</strong>ligvis altid in<strong>de</strong>n prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />

- Løsla<strong>de</strong>lser in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t seneste<br />

1V2 år for<strong>de</strong>ler sig til følgen<strong>de</strong> ophold:<br />

Ophold hos familie 120<br />

Til eget logi (almin<strong>de</strong>ligvis lejet værelse)<br />

87<br />

Løsladt til institutioner (hovedsageligt<br />

Dansk Forsorgsselskabs ungdomspensioner)<br />

23<br />

Løsladt til familieplejelignen<strong>de</strong> anbringelse<br />

18<br />

Løsladt til hyre 16<br />

Løsladt til højskole 3<br />

Løsladt til kollektivt ophold 3<br />

Løsladt til kursus ved Dansk Forsorgsselskabs<br />

specialarbej<strong>de</strong>rskole . 1<br />

Løsladt til psykiatrisk hospital 1<br />

351<br />

Foru<strong>de</strong>n ophold er en hensigtsmæssig arbejdsplacering<br />

ved løsla<strong>de</strong>lsen af betydning.<br />

Som anført er interessen for arbej<strong>de</strong> i fængslet<br />

ikke stor, og mulighe<strong>de</strong>rne er begrænset.<br />

Det kan dog ikke fragås, at flertallet af <strong>de</strong><br />

indsatte forud har manglet evne eller vilje til<br />

social tilpasning, og at <strong>de</strong>t næppe kan forventes,<br />

at <strong>de</strong> umid<strong>de</strong>lbart efter ophold i et<br />

lukket fængsel skulle kunne udvise større arbejdsstabilitet.<br />

Formålet må være at gøre<br />

<strong>de</strong>m interesseret og motiveret for almin<strong>de</strong>lig<br />

beskæftigelse og eventuelt dygtiggjort, såle<strong>de</strong>s<br />

at <strong>de</strong> ved senere begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> social tilpasning<br />

ikke er handicappet af uddannelsesmæssige<br />

årsager. Ud fra disse forudsætninger<br />

og kortere opholdsti<strong>de</strong>r er <strong>de</strong>r udvist tilbagehol<strong>de</strong>nhed<br />

med etablering af længerevaren<strong>de</strong><br />

uddannelser (f. eks. egentlige læreforhold)<br />

til for<strong>de</strong>l for kortvarige uddannelser<br />

eller skoleophold. Kun ganske få uddannelser<br />

kan gennemføres i fængslet, og i overvejen<strong>de</strong><br />

tilfæl<strong>de</strong> må <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige uddannelsesste<strong>de</strong>r<br />

benyttes. Her mø<strong>de</strong>s behovet af<br />

<strong>de</strong>n modståen<strong>de</strong> risiko for svigt med ny og<br />

y<strong>de</strong>rligere kriminalitet til følge. Uddannelserne<br />

søges <strong>de</strong>rfor almin<strong>de</strong>ligvis gennemført<br />

henimod slutningen af opholdsti<strong>de</strong>n som udgangsordninger<br />

eller i forbin<strong>de</strong>lse med prøveløsla<strong>de</strong>lse.<br />

- In<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>t sidste IV2 år<br />

har følgen<strong>de</strong> udgange været gennemført til<br />

ne<strong>de</strong>nnævnte formål:<br />

Udgang i dagti<strong>de</strong>n, men ophold i fængslet i<br />

fritid og om natten:<br />

Beskæftigelse hos privat arbejdsgiver . . 4<br />

Deltagelse i kurser på specialarbej<strong>de</strong>rskoler<br />

5<br />

Deltagelse i han<strong>de</strong>lsskole I<br />

Udgang med ophold u<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslet:<br />

Kurser ved Dansk Forsorgsselskabs specialarbej<strong>de</strong>rskole<br />

»Assersbølgård« . . 10<br />

Tekniske skoler 2<br />

Kokkefagets fagskole 2<br />

Sømandsskole 1<br />

Kursus til teknisk forbere<strong>de</strong>lseseksamen I<br />

Kurser ved forskellige specialarbej<strong>de</strong>rskoler<br />

8<br />

Deltagelse i han<strong>de</strong>lsskole 1<br />

Højskoleophold 6<br />

Ophold på idrætshøjskole 1<br />

Ophold på havebrugshøjskole 1<br />

Til lærlingeuddannelse 1


Til konstabeltjeneste i militæret 1<br />

Til familieplejelignen<strong>de</strong> anbringelse . . 5<br />

Til afvænningsbehandling for misbrug<br />

af euforiseren<strong>de</strong> stoffer 1<br />

Til psykiatrisk behandling på statshospital<br />

1<br />

Som følge af ungdomsfængslets særlige karakter<br />

med genindsættelse i ungdomsfængsel<br />

i tilfæl<strong>de</strong> af kriminelt recidiv eller vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse<br />

har <strong>de</strong>t været praksis, at efterforsorgsvirksomhe<strong>de</strong>n<br />

varetages af ungdomsfængslerne.<br />

Det må også anses for hensigtsmæssigt<br />

i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor etablering af ny<br />

relation vil være hæmmen<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n indsatte,<br />

og hvor <strong>de</strong> praktiske mulighe<strong>de</strong>r for<br />

<strong>de</strong>n løsladtes kontakt med ungdomsfængslet<br />

fortsat er tilste<strong>de</strong>. Ellers ses <strong>de</strong>r intet til hin<strong>de</strong>r<br />

for, at Dansk Forsorgsselskab, <strong>de</strong>r er<br />

kendt med efterforsorgsvirksomhed, også<br />

fører tilsyn med <strong>de</strong> prøveløsladte fra ungdomsfængslerne.<br />

Forudsætningen for tilsynsvirksomhe<strong>de</strong>ns<br />

udøvelse må være <strong>de</strong>ns effektivitet,<br />

herun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n løsladtes mulighed<br />

for at komme i kontakt med <strong>de</strong>n tilsynsføren<strong>de</strong><br />

og for at opnå eventuel hurtig assistance.<br />

- Den 15. august 1972 var i alt 141<br />

prøveløsladte fra ungdomsfængslet i Nyborg<br />

un<strong>de</strong>r tilsyn. Heraf førtes 21 tilsyn af forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re<br />

ved ungdomsfængslet, 41<br />

af private tilsynsføren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r supervision<br />

af forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re ved ungdomsfængslet<br />

og 79 af Dansk Forsorgsselskab.<br />

Det må erken<strong>de</strong>s, at klientellet i ungdoms-<br />

352<br />

August 1972.<br />

Orla Christiansen.<br />

fængslet i Nyborg består af unge lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

som er uønske<strong>de</strong> eller »afskrevet« fra<br />

andre foranstaltninger som f. eks. børne- og<br />

ungdomsforsorg og fængselsvæsenets åbne<br />

anstalter. Endvi<strong>de</strong>re rummer <strong>de</strong>t en <strong>de</strong>l med<br />

psykisk afvigen<strong>de</strong> ten<strong>de</strong>nser, som ikke har<br />

kunnet fin<strong>de</strong> anbringelse i psykiatriske hospitaler,<br />

og som fin<strong>de</strong>s for unge til særfængsel.<br />

En<strong>de</strong>lig forekommer en koncentration<br />

af <strong>de</strong> mere belaste<strong>de</strong> unge stofmisbrugere.<br />

- Når henses hertil, fængslets bygningsmæssige<br />

forhold, <strong>de</strong> begrænse<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r i<br />

fængslet og risiko for y<strong>de</strong>rligere kriminalitet<br />

ved friere anbringelse af <strong>de</strong> indsatte, bliver<br />

<strong>de</strong>n optimale opholdstid nødvendigvis mere<br />

beregnet ud fra generelle betragtninger om<br />

at undgå institutionslivets ska<strong>de</strong>virkninger,<br />

kriminalitetens art og omfang end fra individuelle<br />

hensyn. - Behandlingen er overvejen<strong>de</strong><br />

lig <strong>de</strong>n for statsfængsler gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Særligt for ungdomsfængslet kan fremhæves<br />

personalets holdning, som er præget af opdragen<strong>de</strong><br />

tiltag, særlig omgangstone og individuelle<br />

hensyn, at strfl.'s § 41 stk. 2 og 3<br />

hjemler vi<strong>de</strong>re og længere adgang til udgang<br />

end for statsfængselsindsatte (strfl.'s § 36),<br />

jfr. § 23 i justitsministeriets cirkulære af 30.<br />

juni 1971 om udgangstilla<strong>de</strong>lser, og at <strong>de</strong>r<br />

kan udvises større smidighed med hensyn til<br />

løsla<strong>de</strong>lsestidspunkt (efter skoleophold, uddannelse<br />

eller an<strong>de</strong>t). Kvantitativt er nævnte<br />

forhold af mindre betydning og ses iøvrigt<br />

ikke specifikt at være en følge af ungdomsfængslets<br />

form.


353<br />

Re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslet<br />

på Søbysøgård.<br />

1. Modtagelsen.<br />

Der fin<strong>de</strong>s ikke en særlig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling<br />

på Søby søgård; men <strong>de</strong>n nyankomne<br />

placeres straks ved ankomsten i en af <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />

af<strong>de</strong>linger sammen med et antal<br />

indsatte, <strong>de</strong>r er mere eller mindre gamle i<br />

går<strong>de</strong>, og hvoraf nogle afsoner fængselsstraf<br />

og andre ungdomsfængsel.<br />

Principielt er <strong>de</strong>r ingen forskel på disse<br />

af<strong>de</strong>linger; men <strong>de</strong> funktionærer, <strong>de</strong>r er fast<br />

knyttet til en af<strong>de</strong>ling, kan godt give <strong>de</strong>nne<br />

et vist særpræg, ligesom <strong>de</strong>ns belæg af indsatte<br />

i nogen grad kan skifte karakter fra tid<br />

til an<strong>de</strong>n, såle<strong>de</strong>s at en af<strong>de</strong>ling f. eks. på et<br />

givet tidspunkt kan betragtes som forholdsvis<br />

urolig og nogle uger senere have <strong>de</strong>t<br />

modsatte præg. Ved afgørelsen af, i hvilken<br />

af<strong>de</strong>ling <strong>de</strong>n nyankomne skal placeres, tages<br />

<strong>de</strong>r hensyn til pladsforhol<strong>de</strong>ne, men også til,<br />

hvad man i forvejen måtte vi<strong>de</strong> om ham på<br />

grundlag af hans papirer, og til hans aparition<br />

og optræ<strong>de</strong>n ved selve ankomsten.<br />

Denne vur<strong>de</strong>ring er naturligvis overfladisk,<br />

men for <strong>de</strong>t øve<strong>de</strong> øje måske ikke så usikker<br />

endda. I hvert fald forbliver <strong>de</strong> fleste i af<strong>de</strong>lingen<br />

un<strong>de</strong>r hele <strong>de</strong>res ophold på Søbysøgård.<br />

Afgørelsen træffes af vagtmesterkontoret.<br />

Det bør nævnes, at <strong>de</strong>r tidligere har været<br />

indrettet en særlig modtagelsesaf<strong>de</strong>ling; men<br />

da <strong>de</strong>nne på grund af ombygningsarbej<strong>de</strong><br />

midlertidigt måtte lukkes, blev <strong>de</strong>t Søbysøgårds<br />

erfaring, at modtagelsen fik et mere<br />

tilfredsstillen<strong>de</strong> forløb, da <strong>de</strong> nyankomne<br />

straks kom på almin<strong>de</strong>lig af<strong>de</strong>ling, og modtagelsesaf<strong>de</strong>lingen<br />

blev <strong>de</strong>rfor aldrig genåbnet.<br />

Bl. a. gik undvigelsernes antal mærkbart<br />

ned.<br />

Normalt modtages alle nye indsatte om<br />

tirsdagen, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r på <strong>de</strong>nne ugedag<br />

sædvanligvis ankommer 3-4 mand. Klokkeslættet<br />

for <strong>de</strong>res ankomst kan variere en<br />

<strong>de</strong>l; men un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r går <strong>de</strong>n<br />

45<br />

Bilag 15.<br />

første dag med en række praktiske gøremål<br />

på vagtmesterkontor og <strong>de</strong>pot m. v. og med<br />

selve installationen på <strong>de</strong>n anviste stue. Un<strong>de</strong>rvejs<br />

modtager han oplysning om regler og<br />

bestemmelser, og om aftenen har <strong>de</strong>n funktionær,<br />

sædvanligvis en overbetjent, <strong>de</strong>r har<br />

post i af<strong>de</strong>lingen, en længere samtale med<br />

<strong>de</strong>n indsatte, hvorun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne <strong>de</strong>ls modtager<br />

forskellige oplysninger og måske også<br />

formaninger og <strong>de</strong>ls får sine ofte talrige<br />

spørgsmål besvaret, og hvorved <strong>de</strong>r først og<br />

fremmest søges skabt en fornuftig kontakt<br />

mellem ham og funktionæren.<br />

De følgen<strong>de</strong> 3 dage, onsdag, torsdag og<br />

fredag, gennemgår <strong>de</strong> nyindsatte <strong>de</strong>n såkaldte<br />

modtagelsesskole, som imidlertid ikke<br />

er nogen egentlig skole, men en foranstaltning<br />

til gensidig orientering. Sit navn har<br />

<strong>de</strong>n, fordi <strong>de</strong>n er organiseret efter et skema<br />

med 4 timer i ti<strong>de</strong>n kl. 8-12 med korte frikvarterer<br />

imellem, og fordi en væsentlig <strong>de</strong>l<br />

af disse timer står til rådighed for lærerne,<br />

<strong>de</strong>r foru<strong>de</strong>n at orientere <strong>de</strong> indsatte om<br />

skole- og fritidsmulighe<strong>de</strong>r danner sig <strong>de</strong>res<br />

opfattelse af, hvilken un<strong>de</strong>rvisning <strong>de</strong>n enkelte<br />

indsatte ønsker og har behov for. Imidlertid<br />

har også andre funktionærer timer i<br />

<strong>de</strong>nne modtagelsesskole såsom viceinspektøren,<br />

fængselsforvalteren, forsorgsle<strong>de</strong>ren,<br />

overvagtmesteren og jeg selv. Timerne kan i<br />

<strong>de</strong>t væsentlige karakteriseres som samtaletimer,<br />

og ligesom <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> le<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

funktionærer <strong>de</strong>rigennem får et førstehåndskendskab<br />

til <strong>de</strong> nye indsatte, bliver disse<br />

klar over, un<strong>de</strong>r hvem <strong>de</strong> forskellige anliggen<strong>de</strong>r<br />

og problemer sorterer, og man bestræber<br />

sig naturligvis for fra begyn<strong>de</strong>lsen at<br />

skabe et tillidsforhold. Som led i modtagelsesskolen<br />

føres <strong>de</strong> indsatte rundt i anstalten<br />

og præsenteres for <strong>de</strong>nnes forskellige lokaliteter.<br />

Fredag eftermiddag fremstilles <strong>de</strong> for<br />

fængselslægen.<br />

U<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> fire timer i modtagelsessko-


len beskæftiges <strong>de</strong> nyindsatte i arbejdsti<strong>de</strong>n<br />

ved et eller an<strong>de</strong>t arbej<strong>de</strong>, oftest som assisteren<strong>de</strong><br />

ved rengøringen; men me<strong>de</strong>ns man ellers<br />

søger at undgå enhver fremstilling i arbejdsti<strong>de</strong>n,<br />

gæl<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne regel ikke på modtagelsesstadiet,<br />

hvor <strong>de</strong> bl. a. kal<strong>de</strong>s til indrulleringssamtale<br />

hos viceinspektøren.<br />

I week-en<strong>de</strong>n kan <strong>de</strong> nye hengive sig til<br />

<strong>de</strong> forskellige fritidssysler eller til lediggang<br />

ganske som andre indsatte; men funktionærerne<br />

vil altid vie <strong>de</strong>m særlig opmærksomhed.<br />

Mandag morgen går <strong>de</strong> ind i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige<br />

anstaltsrytme, i<strong>de</strong>t fængselsforvalteren<br />

forin<strong>de</strong>n på grundlag af sine samtaler med<br />

<strong>de</strong>m og efter drøftelse på fredagens morgenmø<strong>de</strong><br />

vil have taget stilling til, hvad <strong>de</strong> skal<br />

beskæftiges ved.<br />

2. Tilrettelæggelsen af ophol<strong>de</strong>t.<br />

Den følgen<strong>de</strong> fredag, altså 10. dage efter ankomsten,<br />

drøftes <strong>de</strong>n nyindsattes forhold på<br />

et funktionærmø<strong>de</strong>. De forskellige mø<strong>de</strong><strong>de</strong>ltagere<br />

vil da have talt med ham, <strong>de</strong>r vil<br />

være opnået et førstehåndsindtryk af hans<br />

arbejdsevne og -vilje, og fra af<strong>de</strong>lingen gives<br />

<strong>de</strong>r oplysning om hans almin<strong>de</strong>lige adfærd<br />

og hans holdning overfor anstalten og <strong>de</strong><br />

medinsatte. På <strong>de</strong>tte grundlag formuleres<br />

<strong>de</strong>r en førstegangsbedømmelse, <strong>de</strong>r indføres<br />

i inspektionsjournalen, og selv om or<strong>de</strong>t plan<br />

egentlig ikke forekommer i Søbysøgårds glosarium,<br />

søger man at fin<strong>de</strong> frem til, på hvilken<br />

må<strong>de</strong> man bedst kan tilrettelægge afsoningsforløbet,<br />

herun<strong>de</strong>r, om hans egne eventuelle<br />

ønsker og tanker bør un<strong>de</strong>rstøttes eller<br />

korrigeres. Som foran oplyst vil han allere<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>n forudgåen<strong>de</strong> mandag være sat i gang på<br />

en arbejdsplads, og <strong>de</strong>nne disposition er <strong>de</strong>r<br />

som regel ikke anledning til at ændre; men<br />

<strong>de</strong>t kan meget vel forekomme, at <strong>de</strong>r ved<br />

<strong>de</strong>nne første placering har måttet tages hensyn<br />

til pladsforhol<strong>de</strong>ne på <strong>de</strong> forskellige arbejdspladser,<br />

såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t fin<strong>de</strong>s rigtigst at<br />

flytte ham til et an<strong>de</strong>t i relation til ham mere<br />

hensigtsmæssigt arbej<strong>de</strong>, når <strong>de</strong>r bliver en<br />

ledig plads.<br />

3. Anbringelsesforhold.<br />

Søbysøgård har plads til 90 indsatte, og <strong>de</strong><br />

bor i 3 bygninger, hver på 2 etager. I 2 af<br />

354<br />

disse er <strong>de</strong>r gennemført fuldstændig etageadskillelse,<br />

og <strong>de</strong>n tredie, <strong>de</strong>r er bygget panoptisk,<br />

står umid<strong>de</strong>lbart foran en ombygning,<br />

<strong>de</strong>r vil give <strong>de</strong>n samme karakter som <strong>de</strong> 2<br />

andre. Alle af<strong>de</strong>linger er omtrent lige store,<br />

og <strong>de</strong>r er såle<strong>de</strong>s plads til ca. 15 mand i hver<br />

af<strong>de</strong>ling. Som ovenfor beskrevet kan en af<strong>de</strong>ling<br />

på grund af rent personlige forskelle<br />

blandt ansatte og indsatte få et særpræg, i<br />

hvert fald for et stykke tid; men <strong>de</strong>t har hidtil<br />

ikke været tilstræbt at gøre af<strong>de</strong>lingerne<br />

forskellige. Måske vil <strong>de</strong>tte dog blive tilfæl<strong>de</strong>t<br />

in<strong>de</strong>n længe, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r sandsynligvis, bl. a.<br />

på grund af personalesituationen, vil blive<br />

gjort forsøg med en eller flere helt eller <strong>de</strong>lvis<br />

personalefri af<strong>de</strong>linger.<br />

Hver indsat har sin egen stue. I 2 af af<strong>de</strong>lingerne<br />

er disse stuer udstyret med <strong>de</strong>t møblement,<br />

som direktoratet for fængselsvæsenet<br />

efter samråd med justitsministeriets tilsynsføren<strong>de</strong><br />

arkitekt har autoriseret som<br />

standardudstyr i stuer i nye belægningsaf<strong>de</strong>linger,<br />

<strong>de</strong>r bygges ved andre anstalter. Til 2<br />

andre af<strong>de</strong>linger vil tilsvaren<strong>de</strong> inventar<br />

blive anskaffet i in<strong>de</strong>væren<strong>de</strong> finansår, og<br />

<strong>de</strong> 2 sidste af<strong>de</strong>linger, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s i <strong>de</strong>n bygning,<br />

hvor <strong>de</strong>r nu skal etableres etageadskillelse,<br />

vil få sådanne møbler i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med ombygningen. Det gamle inventar, som<br />

altså endnu fin<strong>de</strong>s i 4 af <strong>de</strong> 6 af<strong>de</strong>linger, er<br />

nedslidt og ramponeret og <strong>de</strong>rfor utilfredsstillen<strong>de</strong>;<br />

men <strong>de</strong>r er <strong>de</strong> samme enhe<strong>de</strong>r, så <strong>de</strong>t<br />

gør for så vidt god fyl<strong>de</strong>st, om end skabet er<br />

ringere og mindre rummeligt end <strong>de</strong>t nye.<br />

Da stuerne på Søbysøgård ikke har helt <strong>de</strong><br />

samme mål som i standardbelægningsbygningerne,<br />

og da radiatoren er placeret an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s,<br />

passer <strong>de</strong>t nye inventar ikke helt som<br />

fod i hose; men til gengæld har <strong>de</strong>r kunnet<br />

tilstås <strong>de</strong> indsatte en vis frihed til at flytte<br />

om på møblerne, hvad en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>m sætter<br />

stor pris på. Endvi<strong>de</strong>re kan <strong>de</strong> som i andre<br />

anstalter hygge op med bille<strong>de</strong>r, blomster og<br />

andre pyntegenstan<strong>de</strong>. Hver stue er forsynet<br />

med en transistorradio, og <strong>de</strong> indsatte har i<br />

<strong>de</strong>t omfang, <strong>de</strong> ønsker <strong>de</strong>t, udleveret private<br />

radioapparater, pla<strong>de</strong>spillere og båndoptagere.<br />

På hver af<strong>de</strong>ling er <strong>de</strong>r en samlingsstue<br />

med armstole, fjernsynsapparat m. v.<br />

Si<strong>de</strong>n sommeren 1970 har <strong>de</strong>r på Søbysøgård<br />

tillige været indsat personer, <strong>de</strong>r afsoner<br />

fængselsstraf. Det drejer sig om mandlige<br />

indsatte, <strong>de</strong>r med ganske enkelte undta-


gelser er un<strong>de</strong>r 30 år, og som normalt afsoner<br />

straffe af fængsel i 1-2 år, hvilket vil<br />

sige, at <strong>de</strong> får nogenlun<strong>de</strong> samme opholdstid<br />

på Søbysøgård som <strong>de</strong> ungdomsfængselsindsatte.<br />

Det indbyr<strong>de</strong>s mæng<strong>de</strong>forhold varierer<br />

naturligvis fra tid til an<strong>de</strong>n; men i <strong>de</strong> senere<br />

måne<strong>de</strong>r har <strong>de</strong>r været lidt flere fængselsafsonere<br />

end ungdomsfængselsafsonere. De to<br />

kategorier fin<strong>de</strong>s blan<strong>de</strong><strong>de</strong> i alle af<strong>de</strong>linger.<br />

De indsatte må ikke u<strong>de</strong>n en funktionærs<br />

tilla<strong>de</strong>lse indfin<strong>de</strong> sig på andre af<strong>de</strong>linger<br />

end <strong>de</strong>res egen. Derimod kan <strong>de</strong> i friti<strong>de</strong>n<br />

fær<strong>de</strong>s frit og altså også blan<strong>de</strong> sig med indsatte<br />

fra andre af<strong>de</strong>linger på et nærmere afgrænset<br />

områ<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r bl. a. omfatter <strong>de</strong>t<br />

meste af parken. Y<strong>de</strong>rdørene låses dog ved<br />

mørkets frembud, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong> efter <strong>de</strong>tte<br />

tidspunkt kun kan komme ud og <strong>de</strong>rmed<br />

sammen med andre, såfremt <strong>de</strong> har ærin<strong>de</strong><br />

til f. eks. værkste<strong>de</strong>rne i anledning af hobbyvirksomhed,<br />

biblioteket, skolen, samtalegrupper<br />

eller særlige arrangementer på slottet<br />

eller u<strong>de</strong>n for anstalten, hvad <strong>de</strong> dog i<br />

vidt omfang har.<br />

På <strong>de</strong>res egen af<strong>de</strong>ling har <strong>de</strong> indsatte en<br />

udstrakt bevægelsesfrihed. De har en nøgle<br />

udleveret og kan låse døren til egen stue op<br />

og i in<strong>de</strong>fra og u<strong>de</strong>fra, og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r døgnet<br />

rundt, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke mere fin<strong>de</strong>r afmønstring<br />

sted. De kan såle<strong>de</strong>s efter behag ophol<strong>de</strong><br />

sig på egen stue, i samlingsstuen, på<br />

gangen eller på en medindsats stue. Det forudsættes<br />

dog, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>r gæl<strong>de</strong>r nogen<br />

egentlig regel, at man efter normal sengetid,<br />

et fly<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidspunkt, afhol<strong>de</strong>r sig fra støjen<strong>de</strong><br />

adfærd såsom alt for højrøstet snak,<br />

larmen<strong>de</strong> musik, bordtennis el. lign.<br />

De indsattes henven<strong>de</strong>lser til <strong>de</strong> overordne<strong>de</strong><br />

funktionærer sker normalt u<strong>de</strong>n forudgåen<strong>de</strong><br />

anmel<strong>de</strong>lse, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n<br />

frit kan komme til os og banke på. De<br />

risikerer naturligvis at gå forgæves, men fin<strong>de</strong>r<br />

hurtigt ud af, hvornår vi normalt kan<br />

træffes, og da <strong>de</strong>r efterhån<strong>de</strong>n er tillagt personalet<br />

på af<strong>de</strong>lingerne og arbejdspladserne<br />

en udstrakt kompetence, ligesom en række<br />

forbud og restriktioner er ophævet, er tidligere<br />

ti<strong>de</strong>rs behov for »fremstilling« svun<strong>de</strong>t<br />

meget stærkt ind.<br />

4. Beskæftigelsen på anstalten.<br />

Søbysøgård har 4 arbejdsdriftsfag: Landbrug,<br />

gartneri, sme<strong>de</strong>ri og snedkeri. Hertil kom-<br />

355<br />

mer, at mange indsatte beskæftiges ved <strong>de</strong><br />

såkaldte økonomiarbej<strong>de</strong>r: Rengørings-,<br />

køkken- og <strong>de</strong>potarbej<strong>de</strong> og vedligehol<strong>de</strong>lse<br />

af bygninger og terræn. De fleste aflønnes<br />

efter dusørsystemet; men akkordaflønning<br />

anven<strong>de</strong>s, hvor <strong>de</strong>t er hensigtsmæssigt, hvilket<br />

især vil sige i snedkeriet og - i mindre<br />

omfang - i smedien.<br />

Alle indsatte <strong>de</strong>ltager i beskæftigelsen,<br />

med mindre <strong>de</strong> er syge eller forhindret på<br />

grund af un<strong>de</strong>rvisning, jfr. punkt 5. Det vol<strong>de</strong>r<br />

ikke vanskelighed at få <strong>de</strong> indsatte til at<br />

arbej<strong>de</strong>; men naturligvis er <strong>de</strong>r stor forskel<br />

på <strong>de</strong>n flid og interesse, <strong>de</strong> forskellige indsatte<br />

lægger for dagen. Noget i retning af<br />

kollektiv arbejdsvægring er imidlertid ikke<br />

forekommet i mange år, og selv enkeltståen<strong>de</strong><br />

arbejdsnægtelse opleves så godt som aldrig<br />

og da kun for en enkelt dag.<br />

Det tilstræbes altid at give beskæftigelsen<br />

karakter af uddannelse eller dog gavnlig arbejdstræning.<br />

Om <strong>de</strong>t lykkes, beror i høj<br />

grad på <strong>de</strong>n indsattes vilje til at høste <strong>de</strong>t tilbudte<br />

udbytte.<br />

De forskellige arbejdspladser er i rimeligt<br />

omfang udstyret med tidssvaren<strong>de</strong> maskiner<br />

og automatik, og <strong>de</strong>r er knyttet dygtige<br />

værkmestre til <strong>de</strong>m, og <strong>de</strong> er da også anerkendt<br />

som uddannelsesste<strong>de</strong>r; men på grund<br />

af <strong>de</strong>n aftagen<strong>de</strong> interesse for mesterlæren<br />

og ikke mindre, fordi <strong>de</strong> indsatte efterhån<strong>de</strong>n<br />

ophol<strong>de</strong>r sig kortere tid i anstalten, udlæres<br />

<strong>de</strong>r nu ikke så mange som tidligere.<br />

5. Un<strong>de</strong>rvisningen på anstalten.<br />

Un<strong>de</strong>r punkt 1 har jeg omtalt <strong>de</strong>n såkaldte<br />

modtagelsesskole, som ikke er nogen egentlig<br />

skole, men som dog bl. a. giver lærerne<br />

lejlighed til fra begyn<strong>de</strong>lsen at danne sig et<br />

indtryk af <strong>de</strong>n indsattes un<strong>de</strong>rvisningsbehov<br />

og drøfte <strong>de</strong>tte med ham ud fra <strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r,<br />

anstalten rå<strong>de</strong>r over.<br />

Den egentlige un<strong>de</strong>rvisning fin<strong>de</strong>r herefter<br />

sted un<strong>de</strong>r 2 former: Dagskolen, hvor<br />

un<strong>de</strong>rvisning træ<strong>de</strong>r i ste<strong>de</strong>t for arbej<strong>de</strong>, og<br />

<strong>de</strong>n frivillige skole, <strong>de</strong>r hol<strong>de</strong>s u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n.<br />

Deltagelse i dagskoleun<strong>de</strong>rvisningen er i<br />

princippet tvungen; men <strong>de</strong>t er dog rigtigere<br />

at tale om kraftig tilskyn<strong>de</strong>lse end egentlig<br />

tvang, i<strong>de</strong>t man i enkelte tilfæl<strong>de</strong> har fritaget<br />

en modvillig indsat ud fra <strong>de</strong>n betragtning,<br />

at man vel kan tvinge ham til at være til


ste<strong>de</strong> i skolen, men ikke til at lære noget. De<br />

fleste er dog gla<strong>de</strong> for at være med, og enkelte<br />

har fået lov at <strong>de</strong>ltage i 2 dagskolekursus,<br />

i<strong>de</strong>t man har skønnet, at <strong>de</strong> hav<strong>de</strong> mere<br />

behov for udvi<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rvisning end for arbejdstræning.<br />

Dagskolens program omfatter 4 ugers un<strong>de</strong>rvisning<br />

i <strong>de</strong> elementære skolefag og forskellige<br />

orienteringsfag med 6 un<strong>de</strong>rvisningstimer<br />

på hver af ugens 5 første hverdage.<br />

Deltagerne oppebærer arbejdsdusør.<br />

Der udtages et hold på normalt 8 indsatte,<br />

som følges ad gennem en 4 ugers un<strong>de</strong>rvisningsperio<strong>de</strong>,<br />

hvorefter <strong>de</strong>r udtages et nyt<br />

hold. Det er muligt at med<strong>de</strong>le en effektiv<br />

un<strong>de</strong>rvisning til et så lille antal elever, selv<br />

om disse har vidt forskellige standpunkter,<br />

og erfaringen viser, at <strong>de</strong> fleste indsatte får<br />

et ganske godt udbytte af dagskolen.<br />

Endvi<strong>de</strong>re gives <strong>de</strong>r i arbejdsti<strong>de</strong>n, eventuelt<br />

un<strong>de</strong>r hele anstaltsophol<strong>de</strong>t, indsatte,<br />

som trænger <strong>de</strong>rtil, og som selv erken<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong>res behov, særun<strong>de</strong>rvisning i dansk eller<br />

regning eller begge disse fag, og <strong>de</strong>t vol<strong>de</strong>r<br />

aldrig vanskelighed at få arbejdsdriften til at<br />

undvære disse indsatte i <strong>de</strong> nødvendige<br />

timer.<br />

Den frivillige un<strong>de</strong>rvisning fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>rimod<br />

sted u<strong>de</strong>n for arbejdsti<strong>de</strong>n. Der fremsættes<br />

tilbud om un<strong>de</strong>rvisning i en lang<br />

række fag, og hvis <strong>de</strong>r opnås tilstrækkelig<br />

tilslutning til et fag, går man i gang. De indsattes<br />

interesse samles mest om hobbybetone<strong>de</strong><br />

fag: Træsløjd, metalsløjd, tegning, maling,<br />

formning, gymnastik, forskellige former<br />

for sport, musik, madlavning osv.; men <strong>de</strong>r<br />

er også tale om mere seriøse fag såsom matematik,<br />

sprog, historie, naturhistorie m. v. Interessen<br />

for <strong>de</strong> forskellige fag synes i høj<br />

grad at være mo<strong>de</strong>præget, såle<strong>de</strong>s at et fag,<br />

som i en perio<strong>de</strong> har overvæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tilslutning,<br />

ikke kan samle nogen interesse i <strong>de</strong>t<br />

følgen<strong>de</strong> semester og omvendt.<br />

Tidligere fulgte man <strong>de</strong>n fremgangsmå<strong>de</strong>,<br />

at <strong>de</strong> indsatte, som ikke ønske<strong>de</strong> at <strong>de</strong>ltage i<br />

<strong>de</strong>n frivillige un<strong>de</strong>rvisning, blev lukket in<strong>de</strong><br />

på <strong>de</strong>res stuer i <strong>de</strong> tidsrum, hvor <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning<br />

fandt sted; men <strong>de</strong>nne regel følges<br />

ikke mere. Dette har naturligvis medført,<br />

at tilslutningen til <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rvisning er<br />

dalet. Imidlertid har man fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rigtigst<br />

at påføre un<strong>de</strong>rvisningen <strong>de</strong>n konkurrence,<br />

som mulighe<strong>de</strong>n for fællesskab og for andre<br />

former for aktivitet giver anledning til, og<br />

356<br />

<strong>de</strong>t har da også vist sig, at un<strong>de</strong>rvisningen<br />

klarer sig pænt i konkurrencen.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s siges, at<br />

så godt som alle <strong>de</strong>ltager i skoleun<strong>de</strong>rvisningen,<br />

men kun undtagelsesvis i mere end 4<br />

uger, me<strong>de</strong>ns langt <strong>de</strong> fleste er med til en<br />

eller an<strong>de</strong>n form for frivillig un<strong>de</strong>rvisning,<br />

nogle endda i stort omfang. Hertil kommer<br />

<strong>de</strong>n ret omfatten<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisning, <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>r<br />

sted u<strong>de</strong>n for anstalten, og som vil blive<br />

omtalt un<strong>de</strong>r punkt 7.<br />

6. Fritidsaktiviteter.<br />

Det kan formentlig med god ret hæv<strong>de</strong>s, at<br />

<strong>de</strong>tte punkt er <strong>de</strong>t vigtigste af alle <strong>de</strong> opregne<strong>de</strong><br />

punkter. I hvert fald er langt <strong>de</strong> fleste<br />

af <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>lser, som <strong>de</strong> indsatte afsoner<br />

straf for, begået i <strong>de</strong>res fritid, og <strong>de</strong>res<br />

udsigt til at klare sig kriminalitetsfrit efter<br />

løsla<strong>de</strong>lsen vil i meget høj grad komme til at<br />

afhænge af <strong>de</strong>res evne og vilje til at anven<strong>de</strong><br />

friti<strong>de</strong>n på fornuftig må<strong>de</strong>. Dette gæl<strong>de</strong>r i<br />

stigen<strong>de</strong> grad, jo mere arbejdsti<strong>de</strong>n forkortes<br />

på <strong>de</strong>t frie arbejdsmarked. Man er <strong>de</strong>rfor i<br />

høj grad opmærksom på betydningen af, at<br />

<strong>de</strong>r bibringes <strong>de</strong> indsatte go<strong>de</strong> fritidsvaner<br />

og vel at mærke vaner, som <strong>de</strong> skulle have<br />

praktisk og økonomisk mulighed for at oprethol<strong>de</strong><br />

efter løsla<strong>de</strong>lsen.<br />

Tidligere anvendte man tvangsmæssige<br />

foranstaltninger for at få <strong>de</strong> indsatte til at<br />

<strong>de</strong>ltage i <strong>de</strong> forskellige fritidsarrangementer,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>, <strong>de</strong>r ikke ønske<strong>de</strong> at være med til<br />

f. eks. foredrag eller sportstræning, blev isoleret<br />

på <strong>de</strong>res stuer i <strong>de</strong> tidsrum, hvor disse<br />

arrangementer fandt sted. Denne fremgangsmå<strong>de</strong><br />

er forladt, og <strong>de</strong>t skal ikke nægtes, at<br />

<strong>de</strong>ltagelsen i sådanne arrangementer <strong>de</strong>rved<br />

er dalet. Alligevel er <strong>de</strong>t min opfattelse, at<br />

<strong>de</strong>t er rigtigst at afstå fra sådan form for<br />

pression, i<strong>de</strong>t netop sådan pression vil fal<strong>de</strong><br />

bort samtidig med løsla<strong>de</strong>lsen, og forøvrigt<br />

er vel fritidsaktivitet ikke <strong>de</strong>t eneste saliggøren<strong>de</strong>;<br />

i hvert fald må fritidspassivitet foretrækkes<br />

for kriminel aktivitet, og <strong>de</strong>t må formentlig<br />

erken<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> fleste almin<strong>de</strong>lige<br />

lovlydige mennesker i hvert fald ikke er<br />

egentlig aktive i hele <strong>de</strong>res fritid.<br />

Anstaltens opgave må bestå i at fremsætte<br />

tilbud om så mange fornuftige former for<br />

fritidsbeskæftigelse som muligt og at gøre<br />

disse mulighe<strong>de</strong>r tillokken<strong>de</strong>, ligesom man<br />

bør søge at animere <strong>de</strong>n enkelte indsatte til


at udnytte en eller flere af disse mulighe<strong>de</strong>r i<br />

rimeligt omfang og eventuelt vejle<strong>de</strong> og opmuntre<br />

ham på en sådan må<strong>de</strong>, at interessen<br />

stimuleres og udvikles.<br />

En udtømmen<strong>de</strong> opregning af <strong>de</strong> forskellige<br />

tilbud, <strong>de</strong>r gives <strong>de</strong> indsatte på Søbysøgård,<br />

la<strong>de</strong>r sig vel knap nok udfærdige og<br />

kan næppe heller have interesse. Der er<br />

grund til at pege på <strong>de</strong>n frivillige un<strong>de</strong>rvisning<br />

og <strong>de</strong>n opregning af fag, <strong>de</strong>r er anført<br />

ved omtalen af <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>r punkt 5, og <strong>de</strong>t<br />

skal tilføjes, at en række aktiviteter som<br />

f. eks. idræt og husflid fin<strong>de</strong>r sted bå<strong>de</strong> i un<strong>de</strong>rvisning<br />

og un<strong>de</strong>r an<strong>de</strong>n form. Også på<br />

andre områ<strong>de</strong>r kan mere bevidste selvstudier<br />

forekomme, og en <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte udnytter<br />

biblioteket på sær<strong>de</strong>les fornuftig må<strong>de</strong>.<br />

Radio og fjernsyn spiller en bety<strong>de</strong>lig rolle<br />

omend måske mest som passiv un<strong>de</strong>rholdning,<br />

skakspil, kortspil m. v. har sine dyrkere,<br />

og <strong>de</strong>r er grund til at pege på <strong>de</strong>n betydning,<br />

som samtaler med funktionærerne<br />

kan have, hvad enten <strong>de</strong> sker un<strong>de</strong>r mere organisere<strong>de</strong><br />

former eller lejlighedsvis.<br />

Det er meget vanskeligt at udtale sig nærmere<br />

om fritidsaktivitetens praktiske omfang.<br />

Ofte hæv<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong> indsatte er alt<br />

for passive i friti<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>t er ubestri<strong>de</strong>ligt<br />

rigtigt for nogles vedkommen<strong>de</strong>; men baggrun<strong>de</strong>n<br />

for påstan<strong>de</strong>n synes dog i mange tilfæl<strong>de</strong><br />

at være en tanke om, at hver enkelt<br />

indsat bør være i livlig aktivitet gennem hele<br />

friti<strong>de</strong>n, og <strong>de</strong>t er næppe et rimeligt krav.<br />

Min opfattelse går ud på, at aktiviteten<br />

ikke er så ringe endda, omend <strong>de</strong>n kunne<br />

ønskes større; men at <strong>de</strong>t er et gennemgåen<strong>de</strong><br />

træk, at <strong>de</strong> indsatte mangler evne til<br />

selv at sætte noget i gang.<br />

Som anført er <strong>de</strong>r mange og go<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r<br />

for fritidsaktivitet på Søbysøgård; men<br />

jeg fin<strong>de</strong>r grund til som afslutning at pege<br />

på <strong>de</strong>t efter min opfattelse helt urimelige forhold,<br />

at Søbysøgård, <strong>de</strong>r u<strong>de</strong>lukken<strong>de</strong> huser<br />

unge mennesker, ikke rå<strong>de</strong>r over en idrætshal<br />

og end ikke over en anstændig gymnastiksal.<br />

Denne mangel bør snarest afhjælpes.<br />

7. Kontakt med omver<strong>de</strong>nen i form af <strong>de</strong>ltagelse<br />

i arbej<strong>de</strong>, kurser, un<strong>de</strong>rvisning og fritidsaktiviteter<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten.<br />

Arbej<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for anstalten forekommer kun<br />

i ret få tilfæl<strong>de</strong> og da i forbin<strong>de</strong>lse med uddannelse<br />

i fag, som anstalten ikke selv har.<br />

357<br />

Til gengæld sker <strong>de</strong>t da, at <strong>de</strong>r bliver tale<br />

om en udstationering, eventuelt såle<strong>de</strong>s, at<br />

<strong>de</strong>n indsatte bor i sit hjem, hvorved afsoningen<br />

i <strong>de</strong>t pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> tidsrum kommer til i<br />

sin helhed at foregå u<strong>de</strong>n for anstalten. Det<br />

er vigtigt, at mulighe<strong>de</strong>n for beskæftigelse<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten står åben; men nogen<br />

større praktisk udnyttelse af <strong>de</strong>nne mulighed<br />

er <strong>de</strong>r som anført ikke tale om.<br />

Det modsatte gæl<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>rvisning u<strong>de</strong>n<br />

for anstalten. Også i <strong>de</strong>tte øjemed kan udstationering<br />

komme på tale; men <strong>de</strong>t sker forholdsvis<br />

sjæl<strong>de</strong>nt, i<strong>de</strong>t så godt som al <strong>de</strong>n<br />

un<strong>de</strong>rvisning, <strong>de</strong>r kan blive behov for, kan<br />

opnås i O<strong>de</strong>nse. Der er nu og da, men ikke<br />

særlig ofte tale om længerevaren<strong>de</strong> un<strong>de</strong>rvisningsforanstaltninger<br />

såsom teknisk skole<br />

eller han<strong>de</strong>lsskole; men hvad <strong>de</strong>r i praksis<br />

spiller en overor<strong>de</strong>ntlig stor rolle er kortvarige<br />

kursus for ufaglærte på specialarbej<strong>de</strong>rskolen,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong> fleste indsatte <strong>de</strong>ltager i et<br />

eller flere af disse i løbet af afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />

Der er nok ikke tvivl om, at efterspørgslen<br />

for en stor <strong>de</strong>l skyl<strong>de</strong>s lysten til at komme<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten; men <strong>de</strong>t forhindrer jo<br />

ikke, at <strong>de</strong>r opnås et positivt udbytte. Det<br />

kan slås fast, at mulighe<strong>de</strong>rne på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong><br />

er sær<strong>de</strong>les go<strong>de</strong> på grund af Søbysøgårds<br />

beliggenhed, og at <strong>de</strong> udnyttes ret intenst.<br />

Beliggenhe<strong>de</strong>n gør <strong>de</strong>t også muligt at arrangere<br />

fritidsforanstaltninger u<strong>de</strong>n for anstalten<br />

i et betragteligt omfang, hvad enten<br />

man nu vil betegne disse foranstaltninger<br />

som aktiviteter eller ej. Der tænkes herved<br />

på arrangementer som besøg på museer, udstillinger,<br />

teatret, svømmehallen, Zoologisk<br />

have, diverse virksomhe<strong>de</strong>r m. v. Sådanne<br />

arrangementer spiller en ret stor rolle, og <strong>de</strong>t<br />

er muligt ad <strong>de</strong>nne vej at gøre lidt ekstra for<br />

<strong>de</strong> indsatte, <strong>de</strong>r på grund af <strong>de</strong>res familieforhold<br />

sjæl<strong>de</strong>nt eller aldrig får besøg eller<br />

orlov. Endvi<strong>de</strong>re må <strong>de</strong>r peges på Søbysøgårds<br />

<strong>de</strong>ltagelse i Fyns boldspilunions fodboldturnering<br />

og i andre sportsarrangementer<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten.<br />

løvrigt fin<strong>de</strong>r jeg <strong>de</strong>t rigtigst trods spørgsmålets<br />

formulering at omtale <strong>de</strong>n kontakt<br />

med omver<strong>de</strong>nen, <strong>de</strong>r består i gensidighe<strong>de</strong>n,<br />

f. eks. sportskampe med fremme<strong>de</strong> på Søbysøgårds<br />

baner, og på <strong>de</strong>n omfatten<strong>de</strong> kontakt,<br />

<strong>de</strong>r praktiseres gennem <strong>de</strong> blan<strong>de</strong><strong>de</strong><br />

samtalegrupper, selv om disse for <strong>de</strong>t meste<br />

hol<strong>de</strong>r <strong>de</strong>res mø<strong>de</strong>r på Søbysøgård.


8. Familiekontakter.<br />

Søbysøgård adskiller sig vel på <strong>de</strong>tte punkt<br />

ikke væsentligt fra andre åbne anstalter.<br />

Brevcensur fin<strong>de</strong>r ikke sted og savnes ikke.<br />

Det samme gæl<strong>de</strong>r besøgskontrol, og med<br />

hensyn til besøg og udgange følges direktoratets<br />

forskrifter. Også i <strong>de</strong>nne henseen<strong>de</strong> er<br />

Søby søgårds beliggenhed gunstig: midt i lan<strong>de</strong>t<br />

og nær O<strong>de</strong>nse med <strong>de</strong>nne bys go<strong>de</strong> og<br />

talrige trafikforbin<strong>de</strong>lser.<br />

Alle ungdomsfængselsindsattes hjem besøges<br />

af en af Søbysøgårds forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re,<br />

medmindre <strong>de</strong>n indsatte modsætter sig<br />

<strong>de</strong>tte, og i adskillige tilfæl<strong>de</strong> lykkes <strong>de</strong>t ad<br />

<strong>de</strong>nne vej at få retableret forbin<strong>de</strong>lser, <strong>de</strong>r<br />

har været afbrudt i kortere eller længere tid,<br />

såle<strong>de</strong>s at brevveksling og gensidige besøg<br />

kan komme i gang.<br />

Værdien af <strong>de</strong> indsattes kontakt med familien<br />

la<strong>de</strong>r sig ikke nærmere beskrive; men<br />

i betragtning af <strong>de</strong> indsattes unge al<strong>de</strong>r og<br />

notorisk mangelful<strong>de</strong> evne til at stå på egne<br />

ben, må <strong>de</strong>n betragtes som stor. Heldigvis<br />

kan <strong>de</strong>t slås fast, at næsten alle har eller i<br />

løbet af afsoningsti<strong>de</strong>n opnår god familiekontakt,<br />

me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r til gengæld nok dyrkes<br />

en <strong>de</strong>l kæreste- og kammeratskabsforbin<strong>de</strong>lser<br />

af mere tvivlsom karakter, og med afkal<strong>de</strong>t<br />

på brevcensur og besøgskontrol og i sær<strong>de</strong>leshed<br />

med <strong>de</strong>n vidtstrakte adgang til udgang<br />

har anstalten mistet så godt som enhver<br />

reguleren<strong>de</strong> eller blot vejle<strong>de</strong>n<strong>de</strong> indfly<strong>de</strong>lse<br />

på <strong>de</strong>tte punkt, u<strong>de</strong>n at <strong>de</strong>t dog har kunne<br />

konstateres, at større ska<strong>de</strong>r er opstået af<br />

<strong>de</strong>n grund.<br />

Det skal bemærkes, at Søbysøgård ikke<br />

har go<strong>de</strong> besøgslokaler. Savnet af sådanne er<br />

dog mindre føleligt end tidligere, i<strong>de</strong>t adgangen<br />

til udgangsbesøg m. v. har medført, at<br />

forholdsvis få besog afvikles i anstalten.<br />

9. Forsorgsmæssig bistand.<br />

Man har på Søbysøgård gjort sig klart, at<br />

selve afsoningens forløb er af un<strong>de</strong>rordnet<br />

betydning i forhold til <strong>de</strong> indsattes livsførelse<br />

efter løsla<strong>de</strong>lsen. Endvi<strong>de</strong>re er man på<br />

<strong>de</strong>t rene med, at <strong>de</strong> færreste indsatte er i<br />

stand til selv at klare løsla<strong>de</strong>lsessituationen,<br />

og at <strong>de</strong>t meget ofte heller ikke er tilstrækkeligt<br />

med støtte fra familien, enten fordi <strong>de</strong><br />

pårøren<strong>de</strong> ikke magter opgaven, eller fordi<br />

forhol<strong>de</strong>t mellem <strong>de</strong>n indsatte og <strong>de</strong> pårøren<strong>de</strong><br />

er for ustabilt.<br />

358<br />

I konsekvens heraf tilstræber man at give<br />

enhver behandlingsforanstaltning i anstalten<br />

et forsorgsmæssigt sigte, og <strong>de</strong>t kan med fuld<br />

ret udtales, at man straks ved indsættelsen<br />

begyn<strong>de</strong>r at forbere<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lsen. Allere<strong>de</strong><br />

på modtagelsesstadiet søger forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />

at få re<strong>de</strong> på <strong>de</strong>n indsattes behov<br />

og fremtidsmulighe<strong>de</strong>r, og tilrettelæggelsen<br />

af <strong>de</strong>n indsattes afsoning sker på grundlag af<br />

<strong>de</strong>n opfattelse, som forsorgsmedarbej<strong>de</strong>rne<br />

og andre er kommet til med hensyn til <strong>de</strong>n<br />

indsattes påregnelige løsla<strong>de</strong>lsessituation,<br />

hvilket naturligvis ikke u<strong>de</strong>lukker, at <strong>de</strong>r<br />

kan ske ændringer i løbet af afsoningsti<strong>de</strong>n.<br />

Også <strong>de</strong> mere konkrete forsorgsforanstaltninger<br />

tages <strong>de</strong>r fat på fra begyn<strong>de</strong>lsen; men<br />

en nærmere beskrivelse af disse problemer<br />

eller må<strong>de</strong>n, hvorpå <strong>de</strong> søges løst, er formentlig<br />

overflødig.<br />

Udstationering er et af <strong>de</strong> midler, som<br />

man altid har for øje, og som anven<strong>de</strong>s i stigen<strong>de</strong>,<br />

men dog stadig begrænset omfang.<br />

Langt <strong>de</strong> fleste tilsyn <strong>de</strong>legeres til andre<br />

af<strong>de</strong>linger af Dansk forsorgsselskab; men<br />

samarbej<strong>de</strong>t med disse er intenst, og Søbysøgårds<br />

forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re aflægger i vidt<br />

omfang besøg hos prøveløslad te.<br />

Forsorgsarbej<strong>de</strong>t kan gøres mere effektivt<br />

ved ansættelse af flere forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re,<br />

og <strong>de</strong>tte er et bevillingsspørgsmål. Endvi<strong>de</strong>re<br />

er <strong>de</strong>r god brug for større bevillinger<br />

på anstaltens beskedne hjælpekonto.<br />

Vigtigere er <strong>de</strong>t dog måske, at man, og <strong>de</strong>t<br />

vil også sige direktoratet og personaleskolen,<br />

stadig søger <strong>de</strong> øvrige personalegrupper indlevet<br />

i <strong>de</strong>n opfattelse, at forsorgssynspunkter<br />

ikke er <strong>de</strong>m uvedkommen<strong>de</strong>, men tværtimod<br />

bør være grundlæggen<strong>de</strong> for <strong>de</strong>res gerning<br />

samtidig med, at <strong>de</strong> indser, at konkrete forsorgsopgaver<br />

skal varetages af <strong>de</strong> egentlige<br />

forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re eller dog efter <strong>de</strong>res<br />

anvisninger.<br />

10. Afslutten<strong>de</strong> re<strong>de</strong>gørelse for behandlingen<br />

af indsatte idømt ungdomsfængsel, herun<strong>de</strong>r<br />

om <strong>de</strong>r er forskelle i forhold til behandlingen<br />

af fængselsdømte i anstalten.<br />

Der kan næppe være grund til at gentage,<br />

hvad <strong>de</strong>r er anført un<strong>de</strong>r punkterne 1—9, end<br />

ikke i sammenfatten<strong>de</strong> form. Derimod er <strong>de</strong>r<br />

nok grund til at fremhæve betydningen af, at<br />

behandlingen foregår på en sådan må<strong>de</strong>, at


<strong>de</strong> indsatte ikke føler sig behandlet; for ellers<br />

vil <strong>de</strong> gøre modstand. Behandlingen skal<br />

ikke sættes ind over for <strong>de</strong> indsatte, men ske<br />

i forståelse og samarbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>m. Den bliver<br />

på <strong>de</strong>nne må<strong>de</strong> umærkelig, men ingenlun<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong>rfor mindre effektiv. Vigtigst af alt<br />

er formentlig selve klimaet eller ån<strong>de</strong>n i anstalten.<br />

Det er vanskeligt at sige noget håndgribeligt<br />

om <strong>de</strong>nne og helt umuligt at udfærdige<br />

regler eller instrukser <strong>de</strong>rom. Jeg lægger<br />

<strong>de</strong>n største vægt på, at behandlingsarbej<strong>de</strong>t<br />

ikke blot skal udføres af nogle specialister,<br />

me<strong>de</strong>ns andre funktionærer føler sig ståen<strong>de</strong><br />

u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong>; for funktionærer, <strong>de</strong>r<br />

måtte have <strong>de</strong>nne opfattelse, river blot ned,<br />

hvad andre bygger op. På <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må<br />

man anerken<strong>de</strong> og respektere specialisternes<br />

særlige ekspertise. Enhver funktionær i anstalten<br />

må føle sig ansvarlig over for behandlingsopgaven,<br />

d. v. s. føle sig forpligtet<br />

til efter evne at hjælpe <strong>de</strong> indsatte til en<br />

bedre fremtid, hvilket vil sige en lovlydig tilværelse,<br />

og skal <strong>de</strong>tte lykkes, må <strong>de</strong> indsatte<br />

nødvendig kunne fornemme, at funktionærerne<br />

vil <strong>de</strong>res vel.<br />

Si<strong>de</strong>n sommeren 1970 har Søbysøgård<br />

haft et blan<strong>de</strong>t belæg af ungdomsfængselsog<br />

statsfængselsafsonere. Efterhån<strong>de</strong>n er <strong>de</strong><br />

sidstnævnte i flertal. Disse to kategorier behandles<br />

i visse henseen<strong>de</strong>r forskelligt, fordi<br />

lovgivningen og diverse bestemmelser nu engang<br />

rummer forskelle, <strong>de</strong>r naturligvis respekteres.<br />

Mest markant er modsætningen<br />

mellem tidsbestemt og tidsubestemt afsoning;<br />

men også forskellene med hensyn til<br />

udgangsmulighed må fremhæves.<br />

Imidlertid gør man på Søbysøgård ikke<br />

mere forskel på <strong>de</strong> to kategorier af indsatte,<br />

end man i henhold til ovenståen<strong>de</strong> er strengt<br />

nødsaget til.<br />

Grun<strong>de</strong>ne hertil er flere. For <strong>de</strong>t første vil<br />

359<br />

August 1972.<br />

Kil<strong>de</strong>moes.<br />

<strong>de</strong>t være helt umuligt at gennemføre en effektiv<br />

adskillelse mellem <strong>de</strong> to grupper. For<br />

<strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t ville en blot <strong>de</strong>lvis adskillelse mellem<br />

<strong>de</strong>m bevirke, at behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne<br />

over for <strong>de</strong>n enkelte indsatte vil indskrænkes,<br />

f. eks. ved, at beskæftigelse kun<br />

var mulig på en <strong>de</strong>l af arbejdspladserne.<br />

En sådan adskillelse ville også kunne<br />

medføre, at tomme pladser i belægningsaf<strong>de</strong>linger<br />

og navnlig på arbejdspladserne ikke<br />

kunne fyl<strong>de</strong>s op, og at visse skolehold eller<br />

fritidshold ikke kunne etableres, fordi man<br />

ikke hav<strong>de</strong> et helt hold, men kun 2 halve.<br />

For <strong>de</strong>t tredie er <strong>de</strong>t formentlig heldigst<br />

ikke at føle sig stærkere bun<strong>de</strong>t af teoretiske<br />

hensyn end nødvendigt i <strong>de</strong>t daglige arbej<strong>de</strong>.<br />

Opgaven over for <strong>de</strong>n enkelte indsatte<br />

består simpelthen i at lære ham at ken<strong>de</strong> og<br />

<strong>de</strong>refter y<strong>de</strong> ham bedst mulig hjælp.<br />

I overensstemmelse med disse betragtninger<br />

har man fra første færd blan<strong>de</strong>t <strong>de</strong> to kategorier<br />

af indsatte sammen. De bor dør om<br />

dør i alle af<strong>de</strong>linger og beman<strong>de</strong>r i samdrægtighed<br />

<strong>de</strong> forskellige arbejdshold og skolehold,<br />

ligesom <strong>de</strong> dyrker <strong>de</strong> forskellige fritidsmulighe<strong>de</strong>r<br />

sammen.<br />

Det skal ikke nægtes, at <strong>de</strong>t trods alt var<br />

med nogen betænkelighed, man i sin tid foretog<br />

<strong>de</strong>n omtalte sammenblanding. Erfaringerne<br />

har imidlertid helt igennem været gunstige.<br />

Der har aldrig kunnet påvises noget<br />

modsætningsforhold mellem <strong>de</strong> to kategorier.<br />

De indsatte danner naturligvis grupper<br />

ud fra interesser og temperament, og her kan<br />

naturligvis selve al<strong>de</strong>ren spille en rolle; men<br />

man har aldrig mærket, at <strong>de</strong>t skulle bety<strong>de</strong><br />

noget afgøren<strong>de</strong>, om en kammeret var dømt<br />

til ungdomsfængsel eller fængsel. Heldigvis<br />

er <strong>de</strong>r heller ikke fremkommet noget hol<strong>de</strong>punkt<br />

for, at <strong>de</strong>n ene kategoris tilste<strong>de</strong>værelse<br />

skulle være til ska<strong>de</strong> for <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n.


360<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>ts skrivelse af 3. maj 1972 til socialstyrelsen.<br />

Efter anmodning fra justitsministeriet er<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t for ti<strong>de</strong>n beskæftiget med en<br />

gennemgang af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler om <strong>strafferetlige</strong><br />

<strong>særforanstaltninger</strong>. Un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>tte<br />

emne henhører spørgsmålet om foranstaltninger<br />

efter straffelovens § 70, jfr. §§ 16 og<br />

17, over for psykisk afvigen<strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

samt arbejdshus og sikkerhedsforvaring<br />

efter straffelovens §§ 62 og 65. I <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />

er også anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />

genstand for drøftelse.<br />

I <strong>de</strong>t vedlagte notat har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

gjort re<strong>de</strong> for hovedtræk af reglerne om ungdomsfængsel<br />

og for nogle af <strong>de</strong> problemer,<br />

som vil mel<strong>de</strong> sig i forbin<strong>de</strong>lse med en even-<br />

P. R. V.<br />

Knud Waaben.<br />

Bilag 16.<br />

tuel afskaffelse af <strong>de</strong>nne sanktionsform. Som<br />

<strong>de</strong>t fremgår af notatet, kan <strong>de</strong>r bl. a. peges<br />

på væsentlige problemer med hensyn til personer<br />

un<strong>de</strong>r 18 år, som efter nuværen<strong>de</strong><br />

praksis dømmes til ungdomsfængsel. Man<br />

fin<strong>de</strong>r, at disse problemer bør gøres til genstand<br />

for en drøftelse mellem straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

og repræsentanter for børne- og ungdomsforsorgen.<br />

Da justitsministeriet har anmo<strong>de</strong>t<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t om at fremskyn<strong>de</strong> sit arbej<strong>de</strong><br />

med afgivelsen af betænkning med henblik<br />

på fremsættelse af lovforslag tidligt i <strong>de</strong>n<br />

kommen<strong>de</strong> folketingssamling, vil man sætte<br />

pris på, om en sådan drøftelse kan fin<strong>de</strong><br />

sted i <strong>de</strong>n nærmeste fremtid.<br />

f. Hermann.


361<br />

Socialstyrelsen. Bilag 17.<br />

I skrivelse af 3. maj 1972 har straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

oplyst, at <strong>de</strong>t efter anmodning fra justitsministeriet<br />

for ti<strong>de</strong>n er beskæftiget med en gennemgang<br />

af <strong>de</strong> gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> regler om <strong>strafferetlige</strong><br />

<strong>særforanstaltninger</strong>. I <strong>de</strong>nne sammenhæng<br />

er også anven<strong>de</strong>lsen af ungdomsfængsel<br />

genstand for drøftelse.<br />

Socialstyrelsen har efter anmodning fra<br />

straffelovrå<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n 29. maj 1972 <strong>de</strong>ltaget i<br />

en drøftelse af <strong>de</strong> omhandle<strong>de</strong> problemer.<br />

Straffelovrå<strong>de</strong>t har anmo<strong>de</strong>t om en udtalelse<br />

fra socialstyrelsen om, hvilke problemer <strong>de</strong>r<br />

vil mel<strong>de</strong> sig i forbin<strong>de</strong>lse med en eventuel<br />

afskaffelse af ungdomsfængslet, herun<strong>de</strong>r<br />

om børne- og ungdomsforsorgens mulighe<strong>de</strong>r<br />

for at klare <strong>de</strong>t hidtidige ungdomsfængselsklientel<br />

i al<strong>de</strong>ren 15—18 år.<br />

Såfremt <strong>de</strong>t tidsubestemte ungdomsfængsel<br />

afskaffes, må man regne med, at <strong>de</strong> unge<br />

kriminelle, som børneforsorgen ikke kan påtage<br />

sig ansvaret for, i <strong>de</strong> fleste tilfæl<strong>de</strong> vil<br />

blive idømt ubetinge<strong>de</strong> fængselsstraffe på<br />

fra 3-8 måne<strong>de</strong>rs fængsel, <strong>de</strong>r formentlig<br />

må afsones i anstalter med bety<strong>de</strong>lig større<br />

al<strong>de</strong>rsspredning.<br />

Det blev fra straffelovrå<strong>de</strong>t anført, at<br />

fængselsvæsenet ikke un<strong>de</strong>r disse forhold -<br />

særlig <strong>de</strong>n korte afsoningstid — ville have<br />

nogen mulighed for at iværksætte opdragen<strong>de</strong><br />

eller uddannen<strong>de</strong> foranstaltninger, såle<strong>de</strong>s<br />

som man hidtil har kunnet gøre <strong>de</strong>t i<br />

ungdomsfængslerne. Det ville <strong>de</strong>rfor være<br />

ønskeligt, om børneforsorgen kunne påtage<br />

sig opgaven. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse blev også<br />

spørgsmålet rejst om hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n<br />

af en dom til børneforsorgen.<br />

Det blev endvi<strong>de</strong>re fra straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

si<strong>de</strong> anført, at <strong>de</strong>t drejer sig om et stærkt belastet<br />

klientel, <strong>de</strong>r gennemsnitlig udgør<br />

10-20 pct. af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> klientel i ungdomsfængslerne,<br />

og at <strong>de</strong>t må være forudsætningen<br />

for fortsat børneforsorg, at <strong>de</strong>r forefin<strong>de</strong>s<br />

lukke<strong>de</strong> institutioner, <strong>de</strong>r kan modtage<br />

<strong>de</strong> unge.<br />

to<br />

Til Straffelovrå<strong>de</strong>t.<br />

Børneforsorgen.<br />

København, <strong>de</strong>n 5. juli 1972.<br />

Det fremgår af foreliggen<strong>de</strong> statistiske oplysninger,<br />

at <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal ungdomsfængselsfanger<br />

i <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>rsgruppe er begrænset.<br />

Såle<strong>de</strong>s hensad <strong>de</strong>r pr. 11. august<br />

1971 24 personer i al<strong>de</strong>ren 15, 16 og 17 år<br />

af ialt 233. Dette må ses på baggrund af, at<br />

man i 50-erne var in<strong>de</strong> på kriminalpolitiske<br />

overvejelser om at hæve <strong>de</strong>n kriminelle laval<strong>de</strong>r<br />

til 18 år i lighed med <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

ordning i Sverige, hvor en ung un<strong>de</strong>r 18 år<br />

kun, når ganske særlige omstændighe<strong>de</strong>r foreligger,<br />

kan idømmes frihedsstraf, og at<br />

man si<strong>de</strong>n, også her i lan<strong>de</strong>t, nærmest har<br />

arbej<strong>de</strong>t med en faktisk kriminel laval<strong>de</strong>r på<br />

18 år.<br />

Fra børneforsorgens si<strong>de</strong> må man være<br />

enig i, at tidsbestemt fængselsstraf i vi<strong>de</strong>st<br />

muligt omfang bør undgås for unge un<strong>de</strong>r 18<br />

år, såvel for at undgå tilvænning til fængselsmiljøet<br />

og kontakt med ældre kriminelle<br />

som på grund af <strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong> mulighed<br />

for iværksættelse af positive foranstaltninger<br />

over for <strong>de</strong> unge un<strong>de</strong>r sådanne kortvarige<br />

afsoninger. En afskaffelse af ungdomsfængslet<br />

vil iøvrigt medføre en ændret situation<br />

for unge, <strong>de</strong>r allere<strong>de</strong> har fået et eller flere<br />

tiltalefrafald, i<strong>de</strong>t fortsat børneforsorg ikke<br />

mere i samme grad vil opleves som et tilbud.<br />

Visse af <strong>de</strong> unge vil formentlig foretrække<br />

en kort frihedsstraf fremfor fortsat tidsubestemt<br />

inddragelse un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorg<br />

med eller u<strong>de</strong>n anbringelse i børneog<br />

ungdomshjem. En konsekvens heraf vil<br />

også kunne blive, at <strong>de</strong>r påny - efter afsoningen<br />

- må etableres børneforsorg, eventuelt<br />

efterværn for <strong>de</strong>m.<br />

Fra børneforsorgens si<strong>de</strong> har <strong>de</strong>r hidtil<br />

været udført en meget omhyggelig un<strong>de</strong>rsøgelse<br />

og sagsbehandling med overvejelse af<br />

alle alternative mulighe<strong>de</strong>r, før en beslutning<br />

om ikke at anbefale tiltalefrafald mod<br />

inddragelse eller förbliven un<strong>de</strong>r børneforsorg<br />

træffes med <strong>de</strong>n konsekvens, at <strong>de</strong>n<br />

unge idømmes ungdomsfængsel. En ordning


som omhandlet kan ikke forventes at føre<br />

til, at børneforsorgen vil skønne at kunne<br />

påtage sig ansvaret for flere af <strong>de</strong> unge, end<br />

man hidtil har gjort.<br />

Det kan nævnes, at man i flere tilfæl<strong>de</strong><br />

har pålagt et ungdomshjem at modtage en<br />

meget vanskelig ung med <strong>de</strong>t resultat, at<br />

andre unge på hjemmet, som har været i god<br />

udvikling, er kommet ud i vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

med rømning og tilbagefald til kriminalitet<br />

som konsekvens.<br />

Det kan dog anføres, at etablering af <strong>de</strong>t<br />

projektere<strong>de</strong> behandlingshjem for unge, Vejborggård,<br />

måske i nogle tilfæl<strong>de</strong> ville kunne<br />

løse problemet. Men en drift af <strong>de</strong>tte hjem i<br />

<strong>de</strong>t væsentligste som lukket i samme grad<br />

som fængselsvæsenets anstalter ville virke<br />

alt for belasten<strong>de</strong> for børneforsorgen som<br />

helhed og vil <strong>de</strong>rfor ikke kunne akcepteres.<br />

Børneforsorgen er - også forsåvidt angår<br />

ungdomshjemmene - bygget på tilbudstanken,<br />

<strong>de</strong>r hidtil har været betragtet som en<br />

forudsætning for <strong>de</strong>n mo<strong>de</strong>rne socialpædagogik.<br />

Forsåvidt angår spørgsmålet om socialstyrelsens<br />

syn på dom til børneforsorg kan <strong>de</strong>t<br />

anføres, at <strong>de</strong>t ligele<strong>de</strong>s må betragtes som<br />

meget væsentligt for børneforsorgen, at<br />

<strong>de</strong>nne - børne- og ungdomsværnene og <strong>de</strong><br />

centrale myndighe<strong>de</strong>r - selv fortsat har afgørelsen<br />

af, om børneforsorg i <strong>de</strong>t enkelte tilfæl<strong>de</strong><br />

er hensigtsmæssigt, og at børneforsorgen<br />

for <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> unge stadig kan<br />

hvile på princippet om børneforsorg som et<br />

tilbud.<br />

I<strong>de</strong>t man må være enig med straffelovrå<strong>de</strong>t<br />

i, at en hensigtsmæssig forsorg for <strong>de</strong>n<br />

her omhandle<strong>de</strong> lille gruppe unge un<strong>de</strong>r 18<br />

år kun kan gennemføres i lukke<strong>de</strong> institutioner,<br />

skal socialstyrelsen også un<strong>de</strong>r henvisning<br />

til <strong>de</strong>t foran anførte udtale, at børneforsorgen<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med en eventuel afskaf-<br />

H. C. Seierup.<br />

styrelseschef<br />

362<br />

felse af ungdomsfængselsinstituttet ikke vil<br />

have mulighed for at påtage sig ansvaret for<br />

<strong>de</strong>t hidtidige ungdomsfængselsklientel i al<strong>de</strong>ren<br />

15-18 år.<br />

Det kan tilføjes, at børneforsorgen <strong>de</strong>rimod<br />

stadig ønsker at påtage sig omsorgen<br />

for unge varetægtsfanger, indtil <strong>de</strong>t er afgjort,<br />

om <strong>de</strong> fortsat hører til in<strong>de</strong>n for børneforsorgen.<br />

Man rå<strong>de</strong>r i øjeblikket over lukke<strong>de</strong><br />

specialaf<strong>de</strong>linger ved Bråskovgård og<br />

Sølager og har planlagt en af<strong>de</strong>ling for et<br />

an<strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r mest er stofmisbrugere,<br />

på Kjettrupgård. Endvi<strong>de</strong>re har børneforsorgen<br />

specialaf<strong>de</strong>lingen Egely ved Billeshave<br />

på Fyn og har opnået bevillinger til opførelse<br />

af specialaf<strong>de</strong>linger ved Vitskøl Kloster<br />

i Jylland og Skibbyhøj på Sjælland.<br />

Disse bevillinger er givet navnlig for at<br />

undgå, at hårdt ramte stofmisbrugere anbringes<br />

i varetægtsfængsel, men <strong>de</strong> er såle<strong>de</strong>s<br />

indrettet, at halv<strong>de</strong>len kan benyttes til<br />

stofmisbrugere og <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n halv<strong>de</strong>l til<br />

andre unge.<br />

Det kan en<strong>de</strong>lig oplyses, at socialstyrelsen<br />

i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse fra fængselsdirektoratet<br />

fornylig har fået indberetning om, at <strong>de</strong>r i<br />

gennemsnit er ca. 50 unge mænd, <strong>de</strong>r sid<strong>de</strong>r<br />

i varetægtsfængsel, og at ca. 40 pct. af disse<br />

er stofmisbrugere. Børneforsorgen skulle såle<strong>de</strong>s<br />

have dækket behovet for at sikre stofmisbrugeres<br />

tilste<strong>de</strong>værelse i ste<strong>de</strong>t for varetægtsarrest.<br />

For iøvrigt at dække behovet<br />

måtte man have 3 y<strong>de</strong>rligere af<strong>de</strong>linger å 12<br />

elever.<br />

Det tilføjes, at spørgsmålet har været<br />

drøftet i børne- og ungdomsforsorgens pædagogiske<br />

og økonomiske nævns mø<strong>de</strong>r henholdsvis<br />

<strong>de</strong>n 22. og 23. juni d. å., og <strong>de</strong>r var<br />

i begge nævn enighed om, at børneforsorgen<br />

ikke kunne påtage sig <strong>de</strong>tte klientel, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t<br />

ville forudsætte mere lukke<strong>de</strong> ungdomshjem,<br />

end børneforsorgen rå<strong>de</strong>r over og er<br />

interesseret i.<br />

A. Roh<strong>de</strong><br />

inspektør


363<br />

Udtalelse fra fængselsnævnet<br />

vedrøren<strong>de</strong> ungdomsfængselsstraffen.<br />

Problemet om bevarelse af ungdomsfængselsinstitutionen<br />

i sin nuværen<strong>de</strong> form er<br />

først kommet un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>bat i <strong>de</strong> seneste år. Si<strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>ns indførelse synes <strong>de</strong>r iøvrigt at have<br />

været bred enighed om værdien og nødvendighe<strong>de</strong>n<br />

af at oprethol<strong>de</strong> en institution med<br />

<strong>de</strong>t sigte, som ungdomsfængslet skulle have<br />

ifølge straffelovens bestemmelser. Selvom<br />

<strong>de</strong>r på nogle områ<strong>de</strong>r har været fremsat kritik<br />

- såle<strong>de</strong>s særligt vedrøren<strong>de</strong> forhol<strong>de</strong>ne<br />

omkring <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel i Nyborg<br />

- er ungdomsfængsel i <strong>de</strong>t store og hele<br />

blevet betragtet som en af <strong>de</strong> mest positive<br />

foranstaltninger in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet,<br />

hvor man hav<strong>de</strong> indtryk af, at <strong>de</strong>r i særlig<br />

grad blev y<strong>de</strong>t en behandlingsmæssig indsats,<br />

som var vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong> end i <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige<br />

fængsler, selv efter <strong>de</strong>n udvikling <strong>de</strong>r i<br />

årenes løb er sket in<strong>de</strong>nfor disse.<br />

Denne vur<strong>de</strong>ring af ungdomsfængsel sinstitutionen<br />

ligger helt på linie med <strong>de</strong>n opfattelse,<br />

som i ti<strong>de</strong>ns løb har været <strong>de</strong>n fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

blandt fængselsnævnets medlemmer,<br />

og som bygger på erfaringerne <strong>de</strong>ls fra<br />

talrige besøg på anstalterne ved fremstilling<br />

af og samtaler med et stort antal indsatte og<br />

drøftelser med institutionernes le<strong>de</strong>re og<br />

funktionærer, <strong>de</strong>ls fra behandlingen af <strong>de</strong><br />

mange sager - ca. 1200 årlig - som er blevet<br />

forelagt nævnet til afgørelse.<br />

Bag ungdomsfængslets oprettelse ved<br />

straffeloven af 1930 lå tanken om at skabe<br />

en institution, i hvilken behandlingen adskilte<br />

sig fra almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf ved<br />

<strong>de</strong>n ubestemte varighed og ved i særlig grad<br />

at tage sigte på <strong>de</strong>n karaktermæssige opdragelse,<br />

hvorved <strong>de</strong>r i højere grad end hidtil<br />

skulle gives <strong>de</strong>n afspore<strong>de</strong>, unge kriminelle<br />

mulighed for at hæv<strong>de</strong> sig i <strong>de</strong>n fri tilværelse<br />

og blive en lovlydig medborger. Man fandt<br />

<strong>de</strong>t uhensigtsmæssigt i <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>lige fængsler<br />

at anbringe en ikke ubety<strong>de</strong>lig gruppe<br />

unge som - ofte småtbegave<strong>de</strong>, med ringe<br />

Bilag 18.<br />

udbytte af skolegangen, u<strong>de</strong>n faglig uddannelse,<br />

præget af en vilkårlig opdragelse, karaktersvage<br />

og slappe - un<strong>de</strong>r y<strong>de</strong>rligere påvirkning<br />

af overgangsårenes problemer var<br />

blevet helt afsporet. Almin<strong>de</strong>lige — ret kortvarige<br />

- fængselsstraffe kunne ikke give mulighed<br />

for un<strong>de</strong>rvisning og oplæring af<br />

nogen betydning og navnlig ikke for <strong>de</strong>n karaktermæssige<br />

påvirkning og modning, <strong>de</strong>r<br />

måtte være en forudsætning for et positivt<br />

resultat. Ikke mindst fra <strong>de</strong> daværen<strong>de</strong> børneværnsmyndighe<strong>de</strong>r<br />

var <strong>de</strong>r i sin tid bety<strong>de</strong>lig<br />

interesse for etableringen af ungdomsfængsler<br />

i forventning om ad <strong>de</strong>nne vej at aflaste<br />

ungdomshjemmene for <strong>de</strong>n vanskeligste<br />

<strong>de</strong>l af klientellet, <strong>de</strong> ret voksne, urolige<br />

og oppositionslystne elever, <strong>de</strong>r som <strong>de</strong>n<br />

hår<strong>de</strong> kerne på hjemmene ikke kunne eller<br />

ville tilpasse sig forhol<strong>de</strong>ne dér, men som<br />

man alligevel beholdt, fordi <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t alternativ<br />

ville være almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf,<br />

som man var enige om længst muligt bur<strong>de</strong><br />

undgås.<br />

Ungdomsfængslet fik relativt hurtigt væsentlig<br />

større anven<strong>de</strong>lse end <strong>de</strong>t oprin<strong>de</strong>lig<br />

var tilsigtet. Goll's ofte citere<strong>de</strong> ord om anbringelsen<br />

dér af »<strong>de</strong> lidt for raske drenge«<br />

kunne ikke fasthol<strong>de</strong>s. Såvel fængselsmyndighe<strong>de</strong>rne<br />

som domstolene fandt <strong>de</strong>t såle<strong>de</strong>s<br />

ønskeligt, at også en gruppe unge, som<br />

udskilte sig fra <strong>de</strong>t sædvanlige klientel ved<br />

at være sinker eller karaktermæssigt stærkt<br />

afvigen<strong>de</strong> (psykopatisk præge<strong>de</strong>), og hvis<br />

prognose følgelig var relativt dårlig, men<br />

overfor hvem andre behandlingsformer ikke<br />

fandtes, blev placeret i ungdomsfængslerne.<br />

Problemerne angåen<strong>de</strong> anbringelsen af disse<br />

grupper var genstand for drøftelse in<strong>de</strong>nfor<br />

straffelovskommissionen, som i betænkningen<br />

af 1959 vedrøren<strong>de</strong> ungdomskriminaliteten<br />

gik ind for oprettelse af særaf<strong>de</strong>linger<br />

in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne til <strong>de</strong>tte klientel.<br />

T <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse blev <strong>de</strong>t fra fængsels-


væsenet anført, at <strong>de</strong>r ved afsoning af almin<strong>de</strong>lig<br />

fængselsstraf kun i meget begrænset<br />

omfang kunne tages hensyn til <strong>de</strong>n svagtbegave<strong>de</strong><br />

såvel i relation til un<strong>de</strong>rvisning<br />

som arbej<strong>de</strong>, samt at en kortere, tidsbestemt<br />

straf ofte vil være særlig uhensigtsmæssig<br />

som reaktion overfor en svagt begavet ung,<br />

<strong>de</strong>r viser ten<strong>de</strong>ns til kriminalitet af vanemæssig<br />

karakter, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t langsomme tilegnelsestempo<br />

og <strong>de</strong>n senere modning kan indicere<br />

en længere tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />

Den an<strong>de</strong>n gruppe unge, som man påtænkte<br />

placeret i en særaf<strong>de</strong>ling, var sådanne,<br />

hvor <strong>de</strong> karaktermæssige afvigelser<br />

var så fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> særlig<br />

på grund af <strong>de</strong>res selvhæv<strong>de</strong>n<strong>de</strong> væsen<br />

og eksplosive optræ<strong>de</strong>n ikke kunne indpasses<br />

i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige behandlingsform, men<br />

frembod ganske ekstraordinære tilpasningsvanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

bå<strong>de</strong> hvor <strong>de</strong>t gæl<strong>de</strong>r kravet<br />

om at indordne sig un<strong>de</strong>r tilværelsen i en anstalt,<br />

og når <strong>de</strong>res evne og vilje til at tilrettelægge<br />

en tilværelse un<strong>de</strong>r frie forhold skulle<br />

prøves. Behovet for en særlig af<strong>de</strong>ling til<br />

<strong>de</strong>nne sidstnævnte gruppe blev til en vis<br />

grad imo<strong>de</strong>kommet ved oprettelsen af af<strong>de</strong>ling<br />

K i ungdomsfængslet i Nyborg, hvilken<br />

af<strong>de</strong>ling dog nu har måttet forbehol<strong>de</strong>s for<br />

<strong>de</strong>t særlige narkoman-klientel. løvrigt har<br />

afvigerne af forskellig art måttet indgå blandt<br />

ungdomsfængslernes almin<strong>de</strong>lige klientel.<br />

Si<strong>de</strong>n oprettelsen af <strong>de</strong>t første ungdomsfængsel<br />

- Søbysøgård - og gennem en meget<br />

lang årrække fremtrådte ungdomsfængselsinstitutionen<br />

som noget fra <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige<br />

statsfængsel væsentligt afvigen<strong>de</strong>. De ydre<br />

rammer med <strong>de</strong>lvis åbne, senere helt åbne<br />

anstalter rumme<strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r for helt andre<br />

behandlingsformer og påvirkningsmulighe<strong>de</strong>r,<br />

end normalt i fængselsvæsenets anstalter,<br />

og ikke mindst takket være <strong>de</strong>n eneståen<strong>de</strong><br />

indsats, som <strong>de</strong>n daværen<strong>de</strong> inspektør<br />

for Søbysøgård Aage Hansen y<strong>de</strong><strong>de</strong> gennem<br />

en meget lang årrække, kom ungdomsfængslerne<br />

til at stå som et forbilledligt eksempel<br />

på en mo<strong>de</strong>rne fængselsinstitution<br />

med en i forhold til traditionel fængselsbehandling<br />

langt mere aktiv indstilling overfor<br />

<strong>de</strong> unge i forsøget på at give <strong>de</strong>m en kontrapåvirkning<br />

i forhold til <strong>de</strong> kræfter, som <strong>de</strong><br />

hidtil hav<strong>de</strong> la<strong>de</strong>t sig le<strong>de</strong> af.<br />

Bå<strong>de</strong> på Søbysøgård og <strong>de</strong> senere tilkomne<br />

anstalter - bortset fra Nyborg - har<br />

<strong>de</strong> ydre rammer i alt væsentligt været til-<br />

364<br />

ste<strong>de</strong> for et sådant behandlingsarbej<strong>de</strong>, og<br />

bå<strong>de</strong> anstaltsle<strong>de</strong>lse og personale er med bety<strong>de</strong>lig<br />

interesse, i nogle tilfæl<strong>de</strong> endog med<br />

bå<strong>de</strong> begejstring og ildhu og med tilsi<strong>de</strong>sættelse<br />

af personlige hensyn, gået op i <strong>de</strong>res<br />

gerning. Det har været nævnets opfattelse, at<br />

<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængselsinstitutionen<br />

er blevet præsteret en usædvanlig indsats.<br />

Generelt måtte man få <strong>de</strong>t indtryk, at et ikke<br />

ubety<strong>de</strong>ligt antal unge kriminelle gennem<br />

påvirkningen i disse anstalter var blevet væsentligt<br />

bedre rustet til at klare tilværelsen i<br />

<strong>de</strong>t fri trods <strong>de</strong> handicap, <strong>de</strong> mødte med. En<br />

intensiv karaktermæssig påvirkning i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med fortsat oplæring i skolefag eller<br />

praktiske fag kombineret med en af forsorgsmyndighe<strong>de</strong>rne<br />

tilrettelagt plan for en god<br />

start med hensyn til arbej<strong>de</strong> og ophold i en<br />

fri tilværelse må antages i mange tilfæl<strong>de</strong> at<br />

have skabt go<strong>de</strong> forudsætninger for en fremtidig<br />

kriminalitetfri tilværelse.<br />

Den nu fremsatte kritik mod ungdomsfængselsinstitutionen<br />

tager i særlig grad<br />

sigte på tidsubestemthe<strong>de</strong>n og synes navnlig<br />

at bygge på følgen<strong>de</strong> mere almin<strong>de</strong>lige synspunkter:<br />

1) En almin<strong>de</strong>lig ten<strong>de</strong>ns til at begrænse anven<strong>de</strong>lsen<br />

af frihedsberøvelse.<br />

2) En generel afstandtagen fra anven<strong>de</strong>lse<br />

af tidsubestemte sanktioner og i sammenhæng<br />

hermed betragtninger om<br />

større plads for proportionalitetsmæssige<br />

hensyn ved sanktionsfastsættelsen.<br />

3) En stigen<strong>de</strong> pessimisme med hensyn til<br />

behandlingsmulighe<strong>de</strong>rne in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne,<br />

blandt an<strong>de</strong>t med henvisning<br />

til recidivtallene og til at <strong>de</strong>n senere<br />

tids kriminologiske un<strong>de</strong>rsøgelser<br />

går i retning af, at behandlingsresultaterne<br />

menes at blive <strong>de</strong> samme, uanset<br />

hvilke sanktionsformer <strong>de</strong>r anven<strong>de</strong>s fra<br />

samfun<strong>de</strong>ts si<strong>de</strong>.<br />

ad 1. Til disse betragtninger kan anføres,<br />

at selvom man generelt må være enig i <strong>de</strong>t<br />

hensigtsmæssige i at begrænse frihedsstraffens<br />

anven<strong>de</strong>lse mest muligt, forekommer<br />

<strong>de</strong>t dog utvivlsomt, at <strong>de</strong>r fin<strong>de</strong>s en gruppe<br />

unge - formentlig dog noget mindre end <strong>de</strong>n<br />

<strong>de</strong>r i øjeblikket er placeret in<strong>de</strong>nfor institutionen<br />

- som har et behov for påvirkning af<br />

<strong>de</strong>n i straffeloven forudsatte art, <strong>de</strong>r alene


vil kunne fyl<strong>de</strong>stgøres gennem en eller an<strong>de</strong>n<br />

form for frihedsberøvelse.<br />

Spørgsmålet bliver imidlertid, hvorle<strong>de</strong>s<br />

man fin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n mest adæqvate form herfor,<br />

som giver <strong>de</strong> bedste behandlingsmæssige<br />

mulighe<strong>de</strong>r sigten<strong>de</strong> på at tilvejebringe <strong>de</strong>n<br />

samfundsmæssige tilpasning, som <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

har behov for. I <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse mel<strong>de</strong>r<br />

sig navnlig <strong>de</strong>t spørgsmål, hvilken form<br />

for frihedsberøvelse eller an<strong>de</strong>n sanktion<br />

man som alternativ til ungdomsfængselsstraffen<br />

kunne tænke sig anvendt overfor <strong>de</strong><br />

helt unge in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> ungdomsfængselsklientel<br />

- <strong>de</strong> 15-18 årige - samt<br />

overfor sinkerne og <strong>de</strong>m med fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

psykiatriske problemer, jfr. bemærkningerne<br />

ovenfor om <strong>de</strong> sidstnævnte grupper.<br />

Ad 2. Kritikken af tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

tager i særlig grad sigte på følgen<strong>de</strong>:<br />

a) At <strong>de</strong>r er et misforhold mellem <strong>de</strong>n tid<br />

tilbagehol<strong>de</strong>lse sker i ungdomsfængslet<br />

og varighe<strong>de</strong>n af en eventuel i ste<strong>de</strong>t herfor<br />

idømt almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf. I forbin<strong>de</strong>lse<br />

hermed har man i <strong>de</strong>t hele fremhævet<br />

manglen<strong>de</strong> proportionalitet mellem<br />

ungdomsfængselsstraffen og <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />

som fører til anbringelse i ungdomsfængsel.<br />

b) Den af ubestemthe<strong>de</strong>n følgen<strong>de</strong> psykiske<br />

belastning for <strong>de</strong>n indsatte.<br />

Ad a) Vedrøren<strong>de</strong> tilbagehol<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n i<br />

ungdomsfængslet un<strong>de</strong>r første ophold i <strong>de</strong>tte<br />

skal nævnet henvise til, at <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />

opholdstid ifølge straffelovskommissionens<br />

betænkning om ungdomskriminalitet<br />

allere<strong>de</strong> før 1953 hav<strong>de</strong> vist en nedadgåen<strong>de</strong><br />

ten<strong>de</strong>ns og såle<strong>de</strong>s for perio<strong>de</strong>n si<strong>de</strong>n 1933<br />

udgjor<strong>de</strong> IV2 til 2 år. En statistik omfatten<strong>de</strong><br />

<strong>de</strong> fra Møgelkær, Søbysøgaard og<br />

Nyborg i første halv<strong>de</strong>l af 1971 førstegangsløsladte<br />

— i alt 169 — viser, at gennemsnitsopholdsti<strong>de</strong>n<br />

(inclusive varetægtsfængsling,<br />

men med bortseen fra udståe<strong>de</strong> disciplinærstraffe)<br />

var ca. 1 år 2 måne<strong>de</strong>r. I <strong>de</strong>tte tal er<br />

imidlertid inclu<strong>de</strong>ret varetægtsophold, som<br />

vedrører tidligere tiltalefrafald eller betinge<strong>de</strong><br />

domme, som er medoptaget un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

seneste sag. Gennemsnitlig udgjor<strong>de</strong> sådanne<br />

varetægtsfængslinger 24 dage, men da <strong>de</strong><br />

faktisk kun forekommer i en begrænset <strong>de</strong>l<br />

af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal domfæl<strong>de</strong>lser vil <strong>de</strong>r i<br />

<strong>de</strong> enkelte tilfæl<strong>de</strong> som følge af varetægts-<br />

365<br />

fradraget kunne blive tale om en meget væsentlig<br />

begrænsning af opholdsti<strong>de</strong>n i ungdomsfængslet<br />

som følge af en varetægtsfængsling,<br />

<strong>de</strong>r ikke vedrører <strong>de</strong>n senest begåe<strong>de</strong><br />

kriminalitet.<br />

På baggrund af <strong>de</strong> nævnte tal kan <strong>de</strong>t<br />

ikke afvises, at idømmelse af ungdomsfængsel<br />

generelt set har medført en længere tilbagehol<strong>de</strong>lse,<br />

end tilfæl<strong>de</strong>t ville have været, såfremt<br />

almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf var blevet anvendt.<br />

Dette er søgt belyst ved en af direktoratet<br />

iværksat un<strong>de</strong>rsøgelse, i<strong>de</strong>t man har anmo<strong>de</strong>t<br />

en række dommere om at oplyse,<br />

hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong> i sidste halvår af 1968 pådømte<br />

sager, i hvilke ungdomsfængsel er idømt,<br />

skønnes at ville være fal<strong>de</strong>t ud, såfremt anven<strong>de</strong>lse<br />

af ungdomsfængsel ikke hav<strong>de</strong><br />

stået åben. Resultatet af <strong>de</strong>nne enquete var,<br />

at en tredie<strong>de</strong>l af <strong>de</strong> til ungdomsfængsel<br />

dømte skønne<strong>de</strong>s at ville have fået mere end<br />

1 års fængsel, resten 1 år og <strong>de</strong>run<strong>de</strong>r; herved<br />

må imidlertid <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige adgang til<br />

prøveløsla<strong>de</strong>lse for fængselsstraf tages i betragtning.<br />

En sådan efterfølgen<strong>de</strong> vur<strong>de</strong>ring<br />

er selvfølgelig såre vanskelig at foretage, og<br />

<strong>de</strong>ns værdi må i <strong>de</strong>t hele forekomme temmelig<br />

problematisk, ikke kun på grund af <strong>de</strong>t<br />

begrænse<strong>de</strong> antal sager un<strong>de</strong>rsøgelsen omfatte<strong>de</strong>,<br />

men også fordi <strong>de</strong>n formentlig er påvirket<br />

af, at <strong>de</strong> adspurgte dommere mere eller<br />

mindre bevidst har været påvirket af, at besvarelsen<br />

ikke kom til at afvige for meget fra<br />

<strong>de</strong>t fastsatte minimum for ungdomsfængsel.<br />

I forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>t anførte om 1. gang<br />

opholdsti<strong>de</strong>rne skal nævnes, at gennemsnitsopholdsti<strong>de</strong>rne<br />

ifølge tallene fra 1971 for<br />

2.gangsindsatte og 3.gangsindsatte udgjor<strong>de</strong><br />

henholdsvis IV2 måned og 6 måne<strong>de</strong>r (inclusive<br />

varetægt, men bortset fra strafcelleophold),<br />

hvilket i forhold til tallene for alle<br />

genindsatte i 1965 (ca. 12 V2 måned) er en<br />

meget væsentlig reduktion.<br />

Der er iøvrigt intet overrasken<strong>de</strong> i konstatering<br />

af <strong>de</strong>n relativt længere tilbagehol<strong>de</strong>lsestid<br />

i ungdomsfængslerne. Domstolenes<br />

begrun<strong>de</strong>lse for at idømme ungdomsfængselsstraf<br />

har utvivlsomt været <strong>de</strong>t særlige i<br />

loven forudsatte behandlingsmæssige formål<br />

med <strong>de</strong>nne strafart, men når <strong>de</strong>nne forudsætning<br />

ikke er til ste<strong>de</strong> som antaget i enqueten,<br />

er <strong>de</strong>t forståeligt, at besvarelsen fører til<br />

udmåling af en kortere fængselsstraf. I <strong>de</strong>nne<br />

forbin<strong>de</strong>lse kan <strong>de</strong>t iøvrigt anføres, at når<br />

<strong>de</strong>t i diskussionen om kriminalforsorgen er


levet gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at domstolene næppe<br />

i mange tilfæl<strong>de</strong> dømmer til frihedsstraf ud<br />

fra behandlingsmæssige grun<strong>de</strong>, er <strong>de</strong>t et<br />

synspunkt, som i hvert fald ikke har haft og<br />

stadig ikke har gyldighed for så vidt angår<br />

idømmelse af ungdomsfængselsstraf.<br />

Man kan i tilslutning hertil stille <strong>de</strong>t<br />

spørgsmål, om <strong>de</strong>r af domstolene tillægges<br />

proportionalitetsmæssige betragtninger tilstrækkelig<br />

vægt ved idømmelse af ungdomsfængselsstraffe.<br />

Nogen ajourført opgørelse<br />

af <strong>de</strong>n nærmere beskaffenhed af <strong>de</strong>n kriminalitet,<br />

som fører til idømmelse af ungdomsfængsel,<br />

fin<strong>de</strong>s ikke. Statistikken fra K. O.<br />

Christiansen i betænkningen fra straffelovskommissionen<br />

viste for ti<strong>de</strong>n indtil 1953<br />

kun hoved<strong>de</strong>liktets art og for så vidt angår<br />

en mere begrænset kreds af ungdomsfængselsfanger<br />

antallet af kriminelle forhold,<br />

men <strong>de</strong>n giver ikke et fyl<strong>de</strong>stgøren<strong>de</strong> bille<strong>de</strong><br />

til belysning af problemet. Det er dog vist<br />

berettiget at hæv<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r i hvert fald i <strong>de</strong><br />

senere år har været en ten<strong>de</strong>ns til fra domstolenes<br />

si<strong>de</strong> at stille noget større krav med<br />

hensyn til kriminalitetens omfang og alvor<br />

for at idømme ungdomsfængsel. På <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> må <strong>de</strong>t erindres, at idømmelse af<br />

ungdomsfængsel ofte sker på baggrund af<br />

tidligere med tiltalefrafald afgjort kriminalitet,<br />

også i <strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong>, hvor anklagemyndighe<strong>de</strong>n<br />

ikke har fun<strong>de</strong>t anledning til at genoptage<br />

sådanne forhold un<strong>de</strong>r tiltalen i ungdomsfængselssagen,<br />

eller en forudgåen<strong>de</strong><br />

betinget dom, som indgår i ungdomsfængselsdommen.<br />

Den aktuelle kriminalitet, <strong>de</strong>r<br />

udløser dommen til ungdomsfængsel, har<br />

<strong>de</strong>rfor un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n isoleret betragtet været<br />

ret beske<strong>de</strong>n, et forhold som utvivlsomt i<br />

mange tilfæl<strong>de</strong> er medvirken<strong>de</strong> til, at mange<br />

indsatte betragter ungdomsfængselssanktionen<br />

som en urimelig hård reaktion.<br />

Ad b) Kritikken af ungdomsfængselsinstitutionen<br />

har blandt <strong>de</strong> negative virkninger af<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n i særlig grad fremhævet<br />

<strong>de</strong>n psykiske belastning, som <strong>de</strong>nne medfører<br />

for <strong>de</strong>n indsatte, samt <strong>de</strong>t afhængighedsforhold<br />

til personale og le<strong>de</strong>lse i fængslerne,<br />

som tidsubestemthe<strong>de</strong>n kan give anledning<br />

til. Derudover er nævnt, at ubestemthe<strong>de</strong>n<br />

fremmer undvigelser.<br />

Som anført overfor overstiger <strong>de</strong>n gennemsnitlige<br />

opholdstid ved førstegangs ophold<br />

i ungdomsfængsel for ti<strong>de</strong>n ikke 1 år 2<br />

366<br />

måne<strong>de</strong>r. Set på baggrund af <strong>de</strong>n normale<br />

minimumstid på 1 år, som i realiteten ikke<br />

fraviges, bliver ubestemthe<strong>de</strong>n <strong>de</strong>rfor for så<br />

vidt angår førstegangs ophold af ret begrænset<br />

omfang. På fællesmø<strong>de</strong>r mellem fængselsnævnet<br />

og fængselsinspektørerne er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s<br />

givet udtryk for, at ubestemthe<strong>de</strong>n<br />

reelt kun er et spørgsmål om løsla<strong>de</strong>lse ved 1<br />

år eller in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> følgen<strong>de</strong> 3 måne<strong>de</strong>r.<br />

For nævnet er <strong>de</strong>t selvsagt vanskeligt at<br />

vur<strong>de</strong>re betydningen af <strong>de</strong>n nævnte psykiske<br />

belastning. På forhånd skulle man synes, at<br />

<strong>de</strong>t for så vidt angår førstegangsindsatte<br />

hav<strong>de</strong> formodningen mod sig, at et spillerum<br />

på indtil 3 måne<strong>de</strong>r skulle kunne have<br />

nogen afgøren<strong>de</strong> betydning. Det er forståeligt,<br />

at <strong>de</strong>r, når løsla<strong>de</strong>lsesspørgsmålet begyn<strong>de</strong>r<br />

at blive aktuel, kan opstå en spænding<br />

og uro hos <strong>de</strong>n indsatte, som kan give<br />

sig uheldige udslag, men man har på <strong>de</strong>n<br />

an<strong>de</strong>n si<strong>de</strong> <strong>de</strong>t indtryk, at <strong>de</strong> indsatte hurtigt<br />

gennem <strong>de</strong> andre indsatte og ved samtaler<br />

med funktionærerne er fuldt fortrolige med<br />

<strong>de</strong> sædvanlige løsla<strong>de</strong>lsesterminer, og at <strong>de</strong><br />

ikke sjæl<strong>de</strong>nt har et overor<strong>de</strong>ntlig realistisk<br />

syn på løsla<strong>de</strong>lseschancerne, som <strong>de</strong> er i<br />

stand til at vur<strong>de</strong>re med ret god sikkerhed.<br />

At <strong>de</strong> verbalt ved fremstillinger overfor nævnet<br />

giver udtryk for en herfra helt forskellig<br />

vur<strong>de</strong>ring kan ikke undre, og <strong>de</strong>t kan heller<br />

ikke overraske, at <strong>de</strong>, når <strong>de</strong> i andre tilfæl<strong>de</strong><br />

for eksempel af pressen og andre massemedier<br />

konfronteres med spørgsmålet om tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />

problemer, vil være tilbøjelige<br />

til at tillægge <strong>de</strong>n nævnte psykiske belastning<br />

en større betydning, end <strong>de</strong>t reelt er<br />

tilfæl<strong>de</strong>t. Det skulle iøvrigt synes muligt for<br />

anstaltsle<strong>de</strong>lsen gennem orientering om løsla<strong>de</strong>lseschancerne<br />

i nogen grad at modvirke<br />

sådanne uheldige virkninger af ubestemthe<strong>de</strong>n,<br />

hvilket <strong>de</strong>r også fra fængselsle<strong>de</strong>rnes<br />

si<strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r <strong>de</strong> nævnte fællesmø<strong>de</strong>r er givet<br />

udtryk for.<br />

Det kan heller ikke u<strong>de</strong>lukkes, at nogle<br />

indsatte, når løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet afhænger<br />

af et skøn, hvori blandt an<strong>de</strong>t indgår anstaltsle<strong>de</strong>lsens<br />

bedømmelse af <strong>de</strong>res forhold<br />

un<strong>de</strong>r afsoningen, vil kunne føle sig i et<br />

slags afhængighedsforhold til le<strong>de</strong>lse og<br />

funktionærer og at <strong>de</strong>tte kan føre til øjentjeneri<br />

og lignen<strong>de</strong>. Som regel vil man dog<br />

være i stand til at gennemskue <strong>de</strong>tte, og problemet<br />

synes i hvert fald ikke at være af en<br />

sådan størrelsesor<strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>ri kan fin<strong>de</strong>s


noget vægtigt argument imod tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />

Hvad en<strong>de</strong>lig angår spørgsmålet om undvigelsernes<br />

sammenhæng med ubestemthe<strong>de</strong>n,<br />

kan <strong>de</strong>t vel ikke bestri<strong>de</strong>s, at usikkerhe<strong>de</strong>n<br />

om løsla<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n i visse tilfæl<strong>de</strong> har<br />

givet anledning til undvigelser. Foreliggen<strong>de</strong><br />

statistiske oplysninger viser, at undvigelsesprocenten<br />

i forhold til antallet af hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

er væsentlig større i <strong>de</strong> åbne ungdomsfængsler<br />

end i <strong>de</strong> øvrige åbne anstalter,<br />

vel nærmest 4 gange så stor. løvrigt er <strong>de</strong>r<br />

tale om en meget mærkbar stigning i <strong>de</strong> seneste<br />

2-3 år, en stigning som <strong>de</strong>t næppe er<br />

helt ubegrun<strong>de</strong>t at sætte i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

<strong>de</strong>n i disse år gennemførte udvi<strong>de</strong><strong>de</strong> adgang<br />

til orlov og frigång m. v. samt vel også med<br />

<strong>de</strong>n generelle liberalisering, som på andre<br />

må<strong>de</strong>r er gennemført in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængselsinstitutionen,<br />

herun<strong>de</strong>r muligt også<br />

<strong>de</strong>n mildnelse, <strong>de</strong>r er sket med hensyn til følgerne<br />

af undvigelse. Om <strong>de</strong>r kan påvises<br />

nogen direkte sammenhæng mellem tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

og undvigelserne er vel problematisk,<br />

men <strong>de</strong>t synes en nærliggen<strong>de</strong> mulighed,<br />

at også ungdomsfængselsklientellets<br />

al<strong>de</strong>r og manglen<strong>de</strong> mo<strong>de</strong>nhed og vanen fra<br />

<strong>de</strong> talrige rømninger fra børne- og ungdomsforsorgens<br />

institutioner spiller en ikke uvæsentlig<br />

rolle; i mange tilfæl<strong>de</strong> er <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

måske netop rømt fra sådanne institutioner<br />

i håbet om så at blive idømt tidsbestemt<br />

straf i ste<strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t ligele<strong>de</strong>s tidsubestemte<br />

ophold på ungdomshjemmet.<br />

Det har y<strong>de</strong>rligere været anført, at ubestemthe<strong>de</strong>n<br />

skulle hindre en rationel planlægning<br />

af <strong>de</strong>n indsattes ophold og fremtid<br />

efter løsla<strong>de</strong>lsen. Hertil skal bemærkes, at<br />

med <strong>de</strong>n meget begrænse<strong>de</strong> karakter, som<br />

ubestemthe<strong>de</strong>n faktisk har, og med <strong>de</strong>n smidighed<br />

løsla<strong>de</strong>lsesproceduren administreres<br />

på, synes <strong>de</strong>tte efter erfaringerne i fængselsnævnet<br />

ikke at kunne være noget væsentligt<br />

problem. Det må tværtimod forekomme vanskeligere<br />

at tilrettelægge <strong>de</strong>t bedste løsla<strong>de</strong>lsestidspunkt<br />

til en bestemt prøveløsla<strong>de</strong>lsesdato,<br />

<strong>de</strong>r for eksempel u<strong>de</strong>lukker hensyntagen<br />

til tidspunktet for afslutning af et kursus<br />

eller til beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>rne, jfr. ne<strong>de</strong>nfor.<br />

De ovennævnte argumenter, som med<br />

større eller mindre styrke kan føres i marken<br />

mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n i ungdomsfængselsstraffen,<br />

må imidlertid vejes imod <strong>de</strong> argu-<br />

367<br />

menter, som anføres for ubestemthe<strong>de</strong>ns positive<br />

virkning, og som i sin tid har været bestemmen<strong>de</strong><br />

for indførelsen af <strong>de</strong>n <strong>de</strong>lvise<br />

tidsubestemte ungdomsfængselsstraf, og hvis<br />

bærekraft indtil <strong>de</strong> senere år ikke er blevet<br />

bestridt.<br />

Som et væsentligt argument for ubestemthe<strong>de</strong>n<br />

har såle<strong>de</strong>s været anført, at <strong>de</strong>n<br />

kunne udnyttes pædagogisk, navnlig såle<strong>de</strong>s,<br />

at udsigten til en fortsat tilbagehol<strong>de</strong>lse<br />

kunne motivere <strong>de</strong>n indsatte til at indtage en<br />

mere positiv stilling til behandlingen og <strong>de</strong>rmed<br />

føre ham ind i en gunstigere udvikling.<br />

Dette synspunkt er med styrke blandt an<strong>de</strong>t<br />

blevet gjort gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> af inspektør Aage<br />

Hansen, som i en tidligere re<strong>de</strong>gørelse vedrøren<strong>de</strong><br />

Søbysøgaard har givet udtryk for, at<br />

for næsten alle vil ophol<strong>de</strong>ts ubestemte varighed<br />

i forbin<strong>de</strong>lse med mulighe<strong>de</strong>n for at<br />

fremskyn<strong>de</strong> løsla<strong>de</strong>lsen ved godt forhold i<br />

anstalten før eller senere blive en spore til<br />

arbejdsflid og efterrettelighed og <strong>de</strong>rmed<br />

noget sær<strong>de</strong>les positivt. Nogle af <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong><br />

anstaltsle<strong>de</strong>re vil imidlertid ikke tillægge<br />

ubestemthe<strong>de</strong>n en sådan pædagogisk<br />

værdi og har tværtimod givet udtryk for, at<br />

en pædagogisk udnyttelse af tidsubestemthe<strong>de</strong>n,<br />

såle<strong>de</strong>s som løsla<strong>de</strong>lsespraksis har udviklet<br />

sig, i virkelighe<strong>de</strong>n ikke la<strong>de</strong>r sig gennemføre,<br />

når behandlingshensynet krydses<br />

af såvel proportionalitetshensyn som hensyn<br />

til retssikkerhe<strong>de</strong>n. Hertil kan bemærkes, at<br />

<strong>de</strong>t i praksis kan være meget vanskeligt at<br />

fastsætte <strong>de</strong>n optimale tilbagehol<strong>de</strong>lsestid.<br />

Nævnets udgangspunkt ved afgørelsen om<br />

løsla<strong>de</strong>lse har været, at løsla<strong>de</strong>lse bør fin<strong>de</strong><br />

sted på <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt gunstigste<br />

tidspunkt modificeret på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at retsbeskyttelseshensyn<br />

danner <strong>de</strong>n øvre grænse<br />

og generelle retssikkerhedsbetragtninger <strong>de</strong>n<br />

nedre grænse for ophol<strong>de</strong>ts varighed. Det<br />

kan ikke bestri<strong>de</strong>s, at afvejningen af disse<br />

hensyn til ti<strong>de</strong>r kan vol<strong>de</strong> bety<strong>de</strong>lige vanskelighe<strong>de</strong>r,<br />

og at <strong>de</strong>t skøn, som skal udøves<br />

såvel fra anstalten som fra nævnets si<strong>de</strong>, ofte<br />

må være behæftet med en ikke ubety<strong>de</strong>lig<br />

usikkerhed. Det sker da heller ikke sjæl<strong>de</strong>nt,<br />

at resultatet af en prøveløsla<strong>de</strong>lse fal<strong>de</strong>r væsentlig<br />

an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s ud - bå<strong>de</strong> i negativ og positiv<br />

retning — end anstaltsle<strong>de</strong>lse og nævn<br />

forventer. Man kan dog udfra <strong>de</strong> mere generelle<br />

erfaringer i nævnet ikke <strong>de</strong>le <strong>de</strong>t pessimistiske<br />

syn på mulighe<strong>de</strong>n af at udnytte<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n i positiv retning. Pessi-


mismen står imidlertid nok i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med, at man i <strong>de</strong> senere år er kommet ind på<br />

en løsla<strong>de</strong>lsespraksis, hvor behandlingsmæssige<br />

synspunkter med hensyn til opnåelse af<br />

større stabilitet og mo<strong>de</strong>nhed hos <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

i for høj grad er trængt tilbage til for<strong>de</strong>l<br />

for proportionalitetsmæssige betragtninger.<br />

Nævnets egne erfaringer må selvfølgelig<br />

på <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> være mere begrænset end<br />

anstaltsle<strong>de</strong>rnes, men u<strong>de</strong>n at kunne belyse<br />

<strong>de</strong>t statistisk er <strong>de</strong>t nævnets opfattelse, at<br />

<strong>de</strong>r har foreligget et ikke helt ringe antal tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor en tilken<strong>de</strong>givelse om mulighe<strong>de</strong>n<br />

for en løsla<strong>de</strong>lse in<strong>de</strong>nfor en kortere tid<br />

un<strong>de</strong>r forudsætning af en mere positiv holdning<br />

eller en større arbejdsmæssig indsats<br />

fra <strong>de</strong>n indsatte eller blot en kortere konfliktfri<br />

perio<strong>de</strong> har givet resultater. At <strong>de</strong>n<br />

bliven<strong>de</strong> karakter af en sådan ændret holdning<br />

hos <strong>de</strong>n indsatte kan være dubiøs, kan<br />

vel ikke bestri<strong>de</strong>s, men <strong>de</strong>t må dog vist i sig<br />

selv betragtes som noget positivt, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

blot i en kortere perio<strong>de</strong> har været<br />

i stand til at tvinge sig selv til en holdning<br />

og opførsel, som i højere grad svarer til,<br />

hvad <strong>de</strong>r vil blive krævet af ham i tilværelsen<br />

u<strong>de</strong>n for anstalterne.<br />

Ad 3. Dette fører ind på <strong>de</strong>t generelle<br />

spørgsmål om <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />

og disses sammenhæng med tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />

Ifølge straffelovens oprin<strong>de</strong>lige<br />

formulering var formålet med ungdomsfængselsstraffen<br />

at un<strong>de</strong>rgive <strong>de</strong> unge kriminelle<br />

varige opdragen<strong>de</strong> og uddannen<strong>de</strong> foranstaltninger,<br />

som var formålstjenlige for at<br />

modarbej<strong>de</strong> forbry<strong>de</strong>riske tilbøjelighe<strong>de</strong>r,<br />

hang til lediggang eller slet selskab, som<br />

måtte antages at ligge bag kriminaliteten.<br />

Ifølge <strong>de</strong>n ved straffelovsændringen af 1965<br />

gennemførte formulering skal <strong>de</strong>r ved fuldbyr<strong>de</strong>lsen<br />

af ungdomsfængselsstraffen lægges<br />

vægt på <strong>de</strong> unges sociale og karaktermæssige<br />

udvikling gennem arbejdstræning,<br />

oplæring og un<strong>de</strong>rvisning. Mulighe<strong>de</strong>rne for<br />

at løse en sådan opgave afhænger i meget bety<strong>de</strong>lig<br />

grad af, om <strong>de</strong> ydre rammer herfor er<br />

til ste<strong>de</strong>. Det er for en meget væsentlig <strong>de</strong>l et<br />

spørgsmål om beskæftigelsesmulighe<strong>de</strong>rne<br />

in<strong>de</strong>nfor anstalterne, om værkste<strong>de</strong>r, tilstrækkelige<br />

lærerkræfter og psykiatrisk og<br />

psykologisk bistand m. v.<br />

368<br />

Det må erken<strong>de</strong>s, at i hvert fald i visse<br />

henseen<strong>de</strong>r har <strong>de</strong> krav, som må stilles, ikke<br />

været opfyldt på <strong>de</strong> forskellige anstalter, og<br />

at navnlig forhol<strong>de</strong>ne i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

i Nyborg har la<strong>de</strong>t meget tilbage<br />

at ønske, hvad <strong>de</strong>r i særlig grad står i<br />

forbin<strong>de</strong>lse med <strong>de</strong>ttes placering in<strong>de</strong>nfor<br />

rammerne af <strong>de</strong>t gamle statsfængsel. Det er<br />

imidlertid åbenbart, at bygningsmæssige og<br />

andre ydre mangler ikke kan være afgøren<strong>de</strong><br />

for stillingtagen til spørgsmålet om bevarelse<br />

af ungdomsfængselsinstitutionen med <strong>de</strong>ns<br />

særlige struktur og målsætning. Men med<br />

<strong>de</strong>t nævnte forbehold synes <strong>de</strong>t berettiget at<br />

hæv<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t muliges grænser<br />

gennem årene er y<strong>de</strong>t en meget bety<strong>de</strong>lig<br />

indsats for at leve op til <strong>de</strong> krav, som lovgiverne<br />

har stillet. Mulighe<strong>de</strong>rne for i anstalterne<br />

at kunne påbegyn<strong>de</strong> eller fortsætte en<br />

uddannelse er i stigen<strong>de</strong> omfang i <strong>de</strong> senere<br />

år blevet fulgt op af ordninger med udgang<br />

fra anstalterne eller ophold gennem længere<br />

tid u<strong>de</strong>nfor disse på orlovsbasis i lærepladser<br />

eller på an<strong>de</strong>t grundlag hos private arbejdsgivere,<br />

eller med udgang til uddannelse<br />

på teknisk skole, specialarbej<strong>de</strong>rkursus, højskoler<br />

eller lignen<strong>de</strong>, ofte i forbin<strong>de</strong>lse med<br />

en planlagt løsla<strong>de</strong>lse. En opgørelse over<br />

procenttallene af indsatte, som i februar<br />

1970 hav<strong>de</strong> adgang til uddannelse af forskellig<br />

art, viste for Kærshovedgaard, Søbysøgaard<br />

og Møgelkær følgen<strong>de</strong> tal: 48, 30 og<br />

ca. 48 pct.; <strong>de</strong>t skal tilføjes, at tilsvaren<strong>de</strong><br />

tal for <strong>de</strong> i Nørre Sne<strong>de</strong> statsfængsel indsatte<br />

udgjor<strong>de</strong> ca. 20 pct.<br />

Det kan i <strong>de</strong>n forbin<strong>de</strong>lse anføres, at <strong>de</strong>r<br />

ved administrationen af løsla<strong>de</strong>lserne udvises<br />

en meget bety<strong>de</strong>lig smidighed med sigte<br />

på at opnå, at løsla<strong>de</strong>lsestidspunkterne med<br />

udnyttelse af <strong>de</strong> mulighe<strong>de</strong>r, som netop <strong>de</strong>n<br />

tidsubestemte straf giver, afpasses efter <strong>de</strong><br />

ordninger, <strong>de</strong>r kan etableres med hensyn til<br />

frigång, orlov, uddannelse m. v. af <strong>de</strong>n ovennævnte<br />

art, i nogle tilfæl<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n følge, at<br />

løsla<strong>de</strong>lsen bliver skubbet frem til et tidligere<br />

tidspunkt end <strong>de</strong>t elleres ville være normalt,<br />

i andre tilfæl<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n modsatte<br />

virkning, i sidstnævnte tilfæl<strong>de</strong> iøvrigt ikke<br />

sjæl<strong>de</strong>nt i fuld overensstemmelse med <strong>de</strong>n<br />

indsattes eget ønske.<br />

Det har været anført, at <strong>de</strong> beskæftigelsesmæssige<br />

mulighe<strong>de</strong>r in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne<br />

har været for begrænse<strong>de</strong> og ikke i<br />

overensstemmelse med ti<strong>de</strong>ns krav, og <strong>de</strong>t


må erken<strong>de</strong>s, at for eksempel uddannelsen<br />

in<strong>de</strong>nfor landbrug og gartneri, som navnlig<br />

tidligere mange indsatte var beskæftiget<br />

med, såle<strong>de</strong>s som forhol<strong>de</strong>ne har udviklet sig<br />

i <strong>de</strong>t fri samfund kun vil komme en ret begrænset<br />

kreds af <strong>de</strong> indsatte til go<strong>de</strong>. Det er<br />

formentlig også rigtigt, som <strong>de</strong>t er blevet anført,<br />

at en ikke uvæsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> indsatte<br />

efter løsla<strong>de</strong>lsen søger ind i beskæftigelse,<br />

hvor <strong>de</strong>n uddannelse, <strong>de</strong> har fået un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t<br />

i ungdomsfængslet, ikke direkte kommer<br />

<strong>de</strong>m til go<strong>de</strong>. Med <strong>de</strong>n mangel på stabilitet,<br />

man også efter løsla<strong>de</strong>lsen må forudse<br />

hos <strong>de</strong> unge, er <strong>de</strong>r vel intet overrasken<strong>de</strong><br />

heri, og <strong>de</strong>t er i hvert fald ikke rimeligt at<br />

drage <strong>de</strong>n konsekvens heraf, at oplæringen i<br />

anstalterne har været formålsløs. Dels vil <strong>de</strong><br />

måske på et senere tidspunkt få direkte gavn<br />

af <strong>de</strong>n uddannelse <strong>de</strong> har fået, <strong>de</strong>ls ligger<br />

<strong>de</strong>r vel allere<strong>de</strong> en værdi <strong>de</strong>ri, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

gennem en længere perio<strong>de</strong> un<strong>de</strong>r anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />

har været tvunget til regelmæssigt<br />

arbej<strong>de</strong> og har vænnet sig til at samvirke<br />

med andre på en arbejdsplads på vilkår,<br />

som i hvert fald nærmer sig forhol<strong>de</strong>ne<br />

i <strong>de</strong>n frie tilværelse. Efter nævnets erfaringer<br />

fra indberetninger om prøveti<strong>de</strong>ns forløb<br />

og fra sager, som har ført til genindsættelse,<br />

kan <strong>de</strong>r naturligvis noteres talrige skuffelser,<br />

hvor ungdomsfængslets bestræbelser har<br />

været resultatløse, men <strong>de</strong>t er på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> givet, at man ikke sjæl<strong>de</strong>nt stø<strong>de</strong>r på tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor <strong>de</strong>t helt klart har vist sig, at ungdomsfængslet<br />

gennem oplæring og uddannelse<br />

har gjort <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> bedre rustet<br />

til at klare kravene i en fri tilværelse.<br />

Det er blevet anført som et argument<br />

imod bevarelsen af ungdomsfængslet i sin<br />

nuværen<strong>de</strong> form, at <strong>de</strong> pædagogiske og uddannelsesmæssige<br />

mulighe<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r rummes<br />

in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslerne, i stigen<strong>de</strong> grad<br />

nu også fin<strong>de</strong>s in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige<br />

statsfængsel og at <strong>de</strong>r <strong>de</strong>rfor ikke er <strong>de</strong>t<br />

samme behov for at oprethol<strong>de</strong> ungdomsfængsler<br />

med tidsubestemt straf. En på direktoratets<br />

foranledning i februar 1970<br />

iværksat sammenligning mellem ungdomsfængslerne<br />

i Søbysøgaard, Møgelkær og<br />

statsfængslerne i Nørre Sne<strong>de</strong> og Kærshovedgaard<br />

peger i retning af, at <strong>de</strong>r vel i <strong>de</strong> senere<br />

år er sket en udvikling i <strong>de</strong>n nævnte<br />

henseen<strong>de</strong> in<strong>de</strong>nfor statsfængslerne, men at<br />

ungdomsfængslerne fortsat er bedre udrustet<br />

for så vidt angår un<strong>de</strong>rvisningsmulighe<strong>de</strong>r,<br />

47<br />

369<br />

ligesom un<strong>de</strong>rvisningsfrekvensen er større,<br />

samt at variationen af arbejdstilbud er større<br />

i ungdomsfængslerne end i statsfængslerne,<br />

lige som også anven<strong>de</strong>lsen af uddannelsesudgange<br />

er noget større for ungdomsfængselsfangerne,<br />

og et større antal af disse har gennemgået<br />

specialarbej<strong>de</strong>rkursus i eller u<strong>de</strong>n<br />

for anstalterne. Det er forståeligt og sær<strong>de</strong>les<br />

velbegrun<strong>de</strong>t, at ungdomsfængslerne har føringen<br />

på disse områ<strong>de</strong>r, og man kunne vel<br />

endda rejse <strong>de</strong>t spørgsmål, om <strong>de</strong>tte ikke i<br />

endnu højere grad bur<strong>de</strong> være tilfæl<strong>de</strong>t i betragtning<br />

af <strong>de</strong>t utvivlsomt større behov, ungdomsfængselsfangerne<br />

må have for pædagogisk<br />

og uddannelsesmæssig påvirkning, og<br />

<strong>de</strong> større mulighe<strong>de</strong>r <strong>de</strong>r bur<strong>de</strong> være for en<br />

påvirkning af <strong>de</strong>tte unge klientel, som for en<br />

stor <strong>de</strong>l kommer direkte fra institutioner<br />

un<strong>de</strong>r børneforsorgen, <strong>de</strong>r ikke har været i<br />

stand til at løse <strong>de</strong>nne opgave. Besøg på anstalten<br />

i Nørre Sne<strong>de</strong> giver i hvert fald indtryk<br />

af, at man i <strong>de</strong>nne anstalt står overfor et<br />

klientel af en beskaffenhed, som væsentlig<br />

afviger fra gennemsnittet af ungdomsfængselsfanger,<br />

og for hvem behandlingsmæssige<br />

foranstaltninger af karaktermæssig, pædagogisk<br />

og uddannelsesmæssig art i langt mindre<br />

grad synes påkrævet, hvorfor en sammenligning<br />

med <strong>de</strong>nne anstalt ikke synes relevant.<br />

I diskussionen i <strong>de</strong> senere år om tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

er <strong>de</strong>r som ovenfor anført generelt<br />

rejst tvivl om værdien af effektiviteten<br />

af <strong>de</strong>n med forskellige former for frihedsstraf<br />

forbundne behandling, herun<strong>de</strong>r også<br />

ungdomsfængslerne, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r blandt an<strong>de</strong>t er<br />

henvist til, at <strong>de</strong>n senere tids kriminologiske<br />

forskning skal have gjort <strong>de</strong>t klart, hvor relativt<br />

lidt man ved, om hvilke typer af sanktioner<br />

og behandlingsformer <strong>de</strong>r er mest effektive<br />

overfor <strong>de</strong> forskellige kategorier af<br />

overtræ<strong>de</strong>re. På <strong>de</strong>nne baggrund er <strong>de</strong>t gjort<br />

gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, at <strong>de</strong>n behandling, <strong>de</strong>r iværksættes<br />

in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenets forskellige institutioner,<br />

i væsentlig grad må få en eksperimenteren<strong>de</strong><br />

karakter, og at <strong>de</strong>n usikkerhed,<br />

som <strong>de</strong>tte giver anledning til, bør føre<br />

til tilbagehol<strong>de</strong>nhed med hensyn til valg af<br />

behandlingsmidler, herun<strong>de</strong>r særlig varsomhed<br />

med anven<strong>de</strong>lse af langvarige og tidsubestemte<br />

frihedsberøvelser.<br />

Denne pessimisme med hensyn til <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />

mulighe<strong>de</strong>r synes også in<strong>de</strong>nfor<br />

<strong>de</strong> seneste år at have fået en <strong>de</strong>l udbre<strong>de</strong>lse<br />

blandt ungdomsfængslernes le<strong>de</strong>re


og funktionærer. Der er vist berettiget at<br />

sige, at man indtil omkring midten af tredserne<br />

såvel in<strong>de</strong>nfor anstalterne som blandt<br />

<strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r iøvrigt beskæftige<strong>de</strong> sig med fængselsforhold<br />

herhjemme, betragte<strong>de</strong> ungdomsfængslerne<br />

som en af <strong>de</strong> mest positive foranstaltninger<br />

in<strong>de</strong>nfor fængselsvæsenet, og <strong>de</strong><br />

daværen<strong>de</strong> le<strong>de</strong>re af ungdomsfængslerne<br />

synes uanset <strong>de</strong> skuffelser, som <strong>de</strong> fra tid til<br />

an<strong>de</strong>n blev konfronteret med, at være præget<br />

af tillid til værdien af <strong>de</strong>t pædagogiske og<br />

karaktermæssige behandlingsarbej<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r<br />

blev y<strong>de</strong>t i anstalterne. De fra anstalterne i<br />

<strong>de</strong>n senere tid modtagne indstillinger og<br />

besog på anstalterne efterla<strong>de</strong>r imidlertid nu<br />

<strong>de</strong>t indtryk, at <strong>de</strong>n senere tids diskussion om<br />

ungdomsfængslerne har givet anledning til<br />

en pessimisme hos le<strong>de</strong>re og funktionærer,<br />

som ikke sjæl<strong>de</strong>nt giver sig udslag i en un<strong>de</strong>rti<strong>de</strong>n<br />

næsten <strong>de</strong>faitistisk indstilling med<br />

hensyn til mulighe<strong>de</strong>rne for at opnå nogen<br />

udvikling hos <strong>de</strong> indsatte ved y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />

Man er næsten tilbøjelig til at<br />

gøre behandlingsproblemet til et spørgsmål<br />

om i <strong>de</strong>t væsentlige alene at reducere ska<strong>de</strong>virkningerne<br />

af et anstaltsophold, me<strong>de</strong>ns<br />

<strong>de</strong>t mere positive formål trænges stærkt i<br />

baggrun<strong>de</strong>n. I <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse skal <strong>de</strong>t anføres,<br />

at <strong>de</strong> vanskelighe<strong>de</strong>r, som narkomanernes<br />

anbringelse i ungdomsfængslerne<br />

giver anledning til, er et helt specielt problem,<br />

som næppe bør drages med ind i diskussionen.<br />

Man synes bå<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n sædvanlige<br />

form for frihedsstraf som med ungdomsfængsel<br />

at komme til kort overfor <strong>de</strong>tte<br />

særlige klientel, hvis problemer åbenbart<br />

bør søges lost på helt an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>.<br />

Det er nærliggen<strong>de</strong> at søge i hvert fald en<br />

<strong>de</strong>l af forklaringen på <strong>de</strong>nne pessimisme<br />

med hensyn til <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />

i <strong>de</strong>n omstændighed, at <strong>de</strong>r gennem<br />

<strong>de</strong> senere år er sket en så mærkbar forkortelse<br />

af <strong>de</strong>n tid, <strong>de</strong>r er til rådighed for behandlingen,<br />

at <strong>de</strong>tte forhold i sig selv må begrænse<br />

mulighe<strong>de</strong>rne for at føre til resultater<br />

af karaktermæssig og uddannelsesmæssig<br />

art. Den efterhån<strong>de</strong>n stærkt reducere<strong>de</strong> opholdstid<br />

skyl<strong>de</strong>s til <strong>de</strong>ls <strong>de</strong>n si<strong>de</strong>n oktober<br />

1968 indførte ordning med fuldt fradrag for<br />

udstået varetægtsfængsel, hvilket navnlig får<br />

betydning, når <strong>de</strong>tte for eksempel på grund<br />

af mentalobservation eller <strong>de</strong>ltagelse i omfatten<strong>de</strong><br />

ban<strong>de</strong>kriminalitet bliver særlig<br />

langvarigt; også en eventuel anke vil kunne<br />

370<br />

medføre, at løsla<strong>de</strong>lsesterminen kan komme<br />

efter meget kort ophold i selve anstalten.<br />

Hertil kommer imidlertid y<strong>de</strong>rligere en generel<br />

ten<strong>de</strong>ns til at forkorte ophol<strong>de</strong>t i anstalten,<br />

såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong>t fremgår af <strong>de</strong> tidligere<br />

nævnte tal for opholdsti<strong>de</strong>rne. Fængselsnævnet<br />

er selvfølgelig ikke u<strong>de</strong>n ansvar for<br />

<strong>de</strong>nne udvikling. Der har imidlertid i et stigen<strong>de</strong><br />

antal tilfæl<strong>de</strong> i <strong>de</strong> senere år in<strong>de</strong>nfor<br />

nævnet været tvivl om <strong>de</strong>t rigtige og hensigtsmæssige<br />

i at følge anstalternes indstillinger<br />

om løsla<strong>de</strong>lse i en række tilfæl<strong>de</strong>, hvor<br />

<strong>de</strong>r for kun få år si<strong>de</strong>n ville have været enighed<br />

mellem nævnet og anstalterne om, at <strong>de</strong>t<br />

ville være mest hensigtsmæssigt med nogen<br />

tids y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lse med henblik<br />

på at søge opnået større stabilitet eller mo<strong>de</strong>nhed<br />

hos <strong>de</strong>n indsatte. Anstalternes synspunkt<br />

har i sådanne tilfæl<strong>de</strong> ofte været, at<br />

med <strong>de</strong> ret kortvarige y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lser,<br />

<strong>de</strong>r efter praksis kunne komme på<br />

tale, ville udsigterne for modning og stabilisering<br />

være for ringe til at kunne begrun<strong>de</strong><br />

længere tilbagehol<strong>de</strong>lse. For nævnet har <strong>de</strong>t<br />

været vanskeligt at gå imod sådanne — ofte<br />

eenstemmige - indstillinger fra funktionærmø<strong>de</strong>r<br />

og inspektør, navnlig i tilfæl<strong>de</strong><br />

hvor <strong>de</strong>r fra anstalternes si<strong>de</strong> var foretaget<br />

forbere<strong>de</strong>n<strong>de</strong> skridt med hensyn til løsla<strong>de</strong>lsens<br />

iværksættelse og <strong>de</strong>rved, eller blot ved<br />

at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> er un<strong>de</strong>rrettet om indstillingen,<br />

skabt berettige<strong>de</strong> forventninger hos<br />

<strong>de</strong>n indsatte, og på en sådan baggrund må<br />

man <strong>de</strong>le anstaltens skepsis med hensyn til,<br />

hvad <strong>de</strong>r kan opnås ved få måne<strong>de</strong>rs forlænget<br />

ophold. Løsla<strong>de</strong>lsespraksis er efterhån<strong>de</strong>n<br />

stivnet omkring visse løsla<strong>de</strong>lsesterminer,<br />

nemlig navnlig omkring årsdatoen, men<br />

<strong>de</strong>tte er som nævnt - i alt fald efter en <strong>de</strong>l af<br />

nævnets medlemmers opfattelse — sket i for<br />

høj grad som følge af <strong>de</strong>n beskrevne negative<br />

indstilling hos anstalterne overfor <strong>de</strong> behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>r ligger i <strong>de</strong>n begrænse<strong>de</strong><br />

tidsubestemthed, hvormed <strong>de</strong>r kan<br />

opereres. Der forekommer tilfæl<strong>de</strong>, hvor et<br />

udtalt behandlingsbehov ikke vil kunne imø<strong>de</strong>kommes,<br />

medmindre man i højere grad,<br />

end <strong>de</strong>t nu sker, drager nytte af tidsubestemthe<strong>de</strong>n,<br />

u<strong>de</strong>n at retssikkerhedshensyn <strong>de</strong>rved<br />

krænkes, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r foreligger »bærekraftig<br />

kriminalitet«. Der er som ofte fremhævet<br />

alene tale om et kort spillerum af tid. Hvis<br />

<strong>de</strong>nne nuancering af opholdsti<strong>de</strong>rne udfra<br />

behandlingsmæssige synspunkter opgives,


kompromitteres noget væsentligt i hele tanken<br />

med ungdomsfængselsinstitutionen, og<br />

<strong>de</strong>t vil af <strong>de</strong>t anførte fremgå, at <strong>de</strong>t er meget<br />

vanskeligt for nævnet at gennemføre <strong>de</strong>n løsla<strong>de</strong>lsespraksis,<br />

man anser for hensigtsmæssig,<br />

såfremt anstalterne ikke er indstillet på<br />

samme linie. Det er selvsagt ikke herved tanken<br />

at gå ind for en almin<strong>de</strong>lig forlængelse<br />

af tilbagehol<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n, men alene for en<br />

større nuancering, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>r i nogle tilfæl<strong>de</strong><br />

- <strong>de</strong>t drejer sig talmæssigt om langt <strong>de</strong><br />

færreste - sker en vis begrænset forlængelse,<br />

me<strong>de</strong>ns man måske i andre tilfæl<strong>de</strong> kunne<br />

komme ind på løsla<strong>de</strong>lse for eksempel efter<br />

9 måne<strong>de</strong>r forudsat at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> har<br />

tilbragt en væsentlig <strong>de</strong>l af <strong>de</strong>nne tid i ungdomsfængslet.<br />

Dette sidste måtte imidlertid<br />

forudsætte, at <strong>de</strong>r sættes kraftigt ind på at<br />

fremskyn<strong>de</strong> såvel <strong>de</strong>n politimæssige som retlige<br />

behandling af disse sager meget væsentligt,<br />

såle<strong>de</strong>s at varetægtsti<strong>de</strong>n nedbringes<br />

meget bety<strong>de</strong>ligt. Vanskelighe<strong>de</strong>rne hermed<br />

er store blandt an<strong>de</strong>t fordi mange sager vedrører<br />

ban<strong>de</strong>kriminalitet, hvis politimæssige<br />

opklaring kræver megen tid, og <strong>de</strong>rtil kommer<br />

i en <strong>de</strong>l tilfæl<strong>de</strong> langvarige mentalobservationer.<br />

En<strong>de</strong>lig påankes disse sager ikke<br />

sjæl<strong>de</strong>nt til landsretterne, hvad <strong>de</strong>r på grund<br />

af retternes manglen<strong>de</strong> kapacitet for ti<strong>de</strong>n<br />

medfører langvarige varetægtsfængslinger.<br />

Tvivlen om <strong>de</strong> behandlingsmæssige mulighe<strong>de</strong>r<br />

og <strong>de</strong>rmed om ungdomsfængslets eksistensberettigelse<br />

har i <strong>de</strong>n stedfin<strong>de</strong>n<strong>de</strong> diskussion<br />

også søgt støtte i recidivtallene fra<br />

ungdomsfængslerne, i<strong>de</strong>t man har henvist<br />

til, at disse tal sammenlignet med tallene for<br />

almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf er meget høje. Recidivproblemet<br />

tager sig imidlertid forskelligt<br />

ud, eftersom man beregner recidivet på sædvanlig<br />

må<strong>de</strong> for alle fra en bestemt årgang<br />

løsladte eller alene for <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r er blevet en<strong>de</strong>ligt<br />

løsladt fra ungdomsfængslet.<br />

Når man anser <strong>de</strong>t for <strong>de</strong>t rigtigste at tage<br />

udgangspunkt i recidivtallene for <strong>de</strong> en<strong>de</strong>ligt<br />

løsladte, er <strong>de</strong>t udfra <strong>de</strong>n betragtning, at<br />

nævnet i adskillige tilfæl<strong>de</strong> må betragte løsla<strong>de</strong>lserne<br />

som et led i selve anstaltsbehandlingen.<br />

I mange løsla<strong>de</strong>lsestilfæl<strong>de</strong> står <strong>de</strong>t<br />

bå<strong>de</strong> anstalten og nævnet helt klart, at <strong>de</strong>n<br />

løsladte kun har meget ringe chance for at<br />

klare sig kriminalitetsfri i en fri tilværelse.<br />

Situationen kan imidlertid være <strong>de</strong>n, at <strong>de</strong>t i<br />

anstalten har vist sig umuligt at komme vi<strong>de</strong>re<br />

med ham; han er »gået i stå« og enhver<br />

371<br />

form for behandling synes at prelle af på<br />

ham. I sådanne tilfæl<strong>de</strong> har erfaringerne<br />

vist, at <strong>de</strong>t kan være nyttigt at la<strong>de</strong> <strong>de</strong>n indsatte<br />

»opleve et ne<strong>de</strong>rlag« un<strong>de</strong>r en prøveløsla<strong>de</strong>lse,<br />

som kan føre til en genindsættelse,<br />

un<strong>de</strong>r hvilken man da ikke sjæl<strong>de</strong>nt mø<strong>de</strong>r<br />

en helt an<strong>de</strong>n og positiv indstilling til behandlingen,<br />

som måske <strong>de</strong>rfor i an<strong>de</strong>n omgang<br />

giver et gunstigt resultat. Derfor er <strong>de</strong>t<br />

i mange tilfæl<strong>de</strong> ikke rimeligt i relation til<br />

recidivet at betragte <strong>de</strong>t første ophold isoleret<br />

u<strong>de</strong>n sammenhæng med eventuel senere<br />

genindsættelser.<br />

Af <strong>de</strong> senest tilvejebragte statistiske oplysninger<br />

om recidivet for <strong>de</strong> i 1965 løsladte<br />

ungdomsfængselsfanger fremgår, at <strong>de</strong>t på<br />

sædvanlig må<strong>de</strong> beregne<strong>de</strong> recidiv udgjor<strong>de</strong><br />

76,1 pct. (varieren<strong>de</strong> fra 69,4 pct. i Søbysøgaard<br />

til 88,3 pct. i Nyborg), me<strong>de</strong>ns tallet<br />

for <strong>de</strong> i <strong>de</strong>tte år efter en eller flere mislykke<strong>de</strong><br />

prøveløsla<strong>de</strong>lser en<strong>de</strong>ligt løsladte kun<br />

udgjor<strong>de</strong> 62,8 pct. (med bety<strong>de</strong>lige variationer<br />

mellem <strong>de</strong> forskellige anstalter). Det er<br />

vel ikke muligt direkte at sammenligne <strong>de</strong>tte<br />

tal med tallene fra statsfængselsklientellet, og<br />

<strong>de</strong>t er vel i <strong>de</strong>t hele problematisk, hvormeget<br />

<strong>de</strong>r kan læses af en sådan recidivstatistik.<br />

Det er også værd at hæfte sig ved, at recidivtallet<br />

for <strong>de</strong> sidste gang løsladte varierer<br />

stærkt, eftersom <strong>de</strong>r er tale om indsatte, som<br />

en<strong>de</strong>lig løsla<strong>de</strong>s efter 1, 2 eller 3 anbringelser<br />

i ungdomsfængsel. For førstnævnte<br />

gruppe er recidivet ved <strong>de</strong> forskellige anstalter<br />

såle<strong>de</strong>s kun henholdsvis 66,7 pct., 42<br />

pct., 53,3 pct. og 54,1 pct., og <strong>de</strong>t er såle<strong>de</strong>s,<br />

som <strong>de</strong>t også måtte forventes, <strong>de</strong>n »hår<strong>de</strong><br />

kerne« af <strong>de</strong> indsatte med 2 eller flere anbringelser<br />

(d. v. s. lidt un<strong>de</strong>r halv<strong>de</strong>len af<br />

<strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal løsladte), som bevirker, at<br />

<strong>de</strong>t gennemsnitlige recidivtal bliver så højt.<br />

Om ungdomsfængslernes resultater med<br />

hensyn til recidiv er væsentligt ringere end<br />

statsfængslernes, er måske tvivlsomt. Det må<br />

dog herved un<strong>de</strong>r alle omstændighe<strong>de</strong>r tages<br />

i betragtning, at <strong>de</strong>r i ungdomsfængslerne er<br />

tale om et klientel, som befin<strong>de</strong>r sig i <strong>de</strong>n<br />

kriminalitetsmæssigt mest aktive al<strong>de</strong>r, og<br />

som <strong>de</strong>su<strong>de</strong>n forin<strong>de</strong>n anbringelsen ofte har<br />

gennemgået en sær<strong>de</strong>les aktiv kriminel løbebane<br />

med betinge<strong>de</strong> domme eller talrige tiltalefrafald<br />

mod anbringelse på børne- og ungdomsforsorgens<br />

institutioner og hyppige<br />

rømninger fra disse forbun<strong>de</strong>t med kriminalitet<br />

i større eller mindre omfang; un<strong>de</strong>r


disse omstændighe<strong>de</strong>r er <strong>de</strong>t forståeligt, at<br />

man konstaterer et relativt hyppigt tilbagefald.<br />

Det centrale spørgsmål vedrøren<strong>de</strong> oprethol<strong>de</strong>lse<br />

af ungdomsfængselsinstitutionen i<br />

sin nuværen<strong>de</strong> form må formentlig blive,<br />

om <strong>de</strong>t vil være muligt at gennemføre et rationelt<br />

behandlingsarbej<strong>de</strong> for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

un<strong>de</strong>r en tidsbestemt reaktion, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>t må være utvivlsomt, at <strong>de</strong>r frem<strong>de</strong>les bør<br />

være åbne eller lukke<strong>de</strong> anstalter med intens<br />

behandling af <strong>de</strong>n kategori, <strong>de</strong>r hidtil har<br />

været anbragt i ungdomsfængsler - dog, som<br />

tidligere nævnt, måske i mere begrænset<br />

antal. Dette vil i høj grad vanskeliggøres<br />

ved, at opholdsti<strong>de</strong>rne i tilfæl<strong>de</strong> af idømmelse<br />

af almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf med anven<strong>de</strong>lse<br />

af <strong>de</strong>t sædvanlige prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstitut<br />

og fradrag for varetægt må antages<br />

at ville blive væsentligt kortere, end <strong>de</strong>n beståen<strong>de</strong><br />

ordning giver mulighed for. Resultatet<br />

ville utvivlsomt blive, at ti<strong>de</strong>n til en positiv<br />

behandlingsmæssig indsats vil blive overor<strong>de</strong>ntlig<br />

knap, i nogle tilfæl<strong>de</strong> endog helt<br />

ned til få ugers varighed. Det synes begrænset,<br />

hvormeget <strong>de</strong>r kan bø<strong>de</strong>s herpå ved en<br />

mere intensiv indsats. Konsekvensen af, at<br />

man opgiver tidsubestemthe<strong>de</strong>n, synes at<br />

måtte blive, at man må bortse fra adskillige<br />

oplærings- og uddannelsesmulighe<strong>de</strong>r i anstalten,<br />

ligesom skoleun<strong>de</strong>rvisningens betydning<br />

vil blive stærkt reduceret, og visse former<br />

herfor måske helt u<strong>de</strong>lukket; for eksempel<br />

blev <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r fællesmø<strong>de</strong>rne oplyst, at<br />

<strong>de</strong>n i Nyborg gennem nogen tid praktisere<strong>de</strong><br />

ordning med 9. klasses kursus, som hæv<strong>de</strong>s<br />

at have givet sær<strong>de</strong>les positive resultater<br />

overfor visse grupper af indsatte, ikke vil<br />

kunne gennemføres med en væsentlig reduktion<br />

af <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> opholdsti<strong>de</strong>r. At mulighe<strong>de</strong>n<br />

for en karaktermæssig påvirkning<br />

vil reduceres i samme omfang som ophol<strong>de</strong>t<br />

forkortes synes også utvivlsomt.<br />

Hertil kommer, at <strong>de</strong>n smidighed, hvormed<br />

løsla<strong>de</strong>lsen nu praktiseres, i bety<strong>de</strong>lig<br />

grad må gå tabt. Som tidligere nævnt afpasses<br />

løsla<strong>de</strong>lsestidspunkterne i adskillige tilfæl<strong>de</strong><br />

un<strong>de</strong>r hensyn til <strong>de</strong> konkret foreliggen<strong>de</strong><br />

særlige bekæftigelsesmulighe<strong>de</strong>r, påbegyn<strong>de</strong>lse<br />

af lærepladser, <strong>de</strong>ltagelse i arbejdskurser,<br />

højskoleophold, militærtjeneste<br />

eller an<strong>de</strong>t. I visse tilfæl<strong>de</strong> praktiseres sådanne<br />

ordninger på <strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, at løsla<strong>de</strong>lse<br />

først formelt iværksættes, når <strong>de</strong>n pågæl-<br />

372<br />

<strong>de</strong>n<strong>de</strong> gennem en kortere tid un<strong>de</strong>r orlov<br />

eller udgang fra anstalten har været i læreplads,<br />

på kursus eller lignen<strong>de</strong>, såle<strong>de</strong>s at<br />

man i tilfæl<strong>de</strong> af svigten straks kan tilbageføre<br />

ham til anstalten med <strong>de</strong>n følge, at<br />

løsla<strong>de</strong>lsen udsky<strong>de</strong>s en tid. Det er vanskeligt<br />

at se, hvorle<strong>de</strong>s <strong>de</strong>nne smidighed, som<br />

tilsigter at reducere risikoen for et tilbagefald<br />

i <strong>de</strong>n første vanskelige tid efter løsla<strong>de</strong>lsen,<br />

vil kunne opnås un<strong>de</strong>r en prøveløsla<strong>de</strong>lsesordning<br />

af <strong>de</strong>n traditionelle art, og <strong>de</strong>t vil<br />

næppe være muligt u<strong>de</strong>n at skabe en uacceptabel<br />

ulighed, at etablere en særlig løsla<strong>de</strong>lsesprocedure<br />

for ungdomsfængslernes tidligere<br />

klientel.<br />

En<strong>de</strong>lig skal <strong>de</strong>t fremhæves, at overgang<br />

til tidsbestemt straf med anven<strong>de</strong>lse af <strong>de</strong>t<br />

almin<strong>de</strong>lige prøveløsla<strong>de</strong>lsesinstitut generelt<br />

set vil kunne føre til væsentlig længere samle<strong>de</strong><br />

afsoningsti<strong>de</strong>r end nu. Efter <strong>de</strong>n gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

praksis vil ret alvorlig kriminalitet i<br />

prøveti<strong>de</strong>n ikke sjæl<strong>de</strong>nt medføre genindsættelse<br />

i ungdomsfængsel for et væsentligt kortere<br />

tidsrum end 1 år, måske helt ned til kun<br />

6 måne<strong>de</strong>r, hvorimod <strong>de</strong>r, såfremt tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

afskaffes, i sådanne tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor udståelse af reststraffen ikke anses for<br />

en tilstrækkelig reaktion, må forventes<br />

idømt en almin<strong>de</strong>lig fængselsstraf, som kan<br />

blive væsentlig længere end tilbagehol<strong>de</strong>lse<br />

ville være sket i ungdomsfængsel. Det må<br />

også forventes, at anklagemyndighe<strong>de</strong>n vil<br />

rejse tiltale med ny y<strong>de</strong>rligere fængselsstraf<br />

til følge for kriminalitet begået un<strong>de</strong>r orlov<br />

eller undvigelse, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>r normalt frafal<strong>de</strong>s<br />

tiltale, når <strong>de</strong>t sker un<strong>de</strong>r afsoning af en<br />

ungdomsfængselsstraf. Man må <strong>de</strong>rfor<br />

påregne, at man un<strong>de</strong>r en nyordning vil<br />

nærme sig <strong>de</strong>t takstsystem med idømmelse af<br />

stadigt stigen<strong>de</strong> straffe, som man ved straffeloven<br />

i 1930 lag<strong>de</strong> overor<strong>de</strong>ntlig megen vægt<br />

på at forla<strong>de</strong>.<br />

Det kan vel <strong>de</strong>rfor synes berettiget at<br />

drage i tvivl, om <strong>de</strong>n trods alt begrænse<strong>de</strong><br />

usikkerhed, <strong>de</strong>r ligger i tidsubestemthe<strong>de</strong>n,<br />

ikke er en mindre ulempe end udsigten til en<br />

forlængelse af <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> straffetid og til<br />

overgang til en ordning, som nærmer sig til<br />

tidligere ti<strong>de</strong>rs takstsystem.<br />

Som tidligere berørt vil <strong>de</strong> helt unge ungdomsfængselsfanger<br />

kunne blive et særligt<br />

problem. I 1970 blev <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s indsat ialt<br />

46 i al<strong>de</strong>ren 15-17 år, svaren<strong>de</strong> til ca. 22


pet. af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong> antal indsatte ungdomsfængselsfanger<br />

i <strong>de</strong>tte år. Af <strong>de</strong>t samle<strong>de</strong><br />

antal hensid<strong>de</strong>n<strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslerne<br />

i august 1971 udgjor<strong>de</strong> disse al<strong>de</strong>rsklasser<br />

ca. 10 pct. Det er klart, at <strong>de</strong>r forsåvidt<br />

angår <strong>de</strong>nne gruppe er særlige problemer<br />

med hensyn til hensigtsmæssig anbringelse,<br />

og at <strong>de</strong>r overfor disse indsatte må<br />

udfol<strong>de</strong>s langt mere intensive bestræbelser<br />

med henblik på pædagogisk og karaktermæssig<br />

påvirkning. Det synes på forhånd<br />

ikke acceptabelt at placere disse meget unge<br />

i et almin<strong>de</strong>ligt fængselsmilieu, og <strong>de</strong>t forekommer<br />

indlysen<strong>de</strong> nødvendigt, såfremt<br />

man vil opgive ungdomsfængslet i sin traditionelle<br />

form, herun<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n <strong>de</strong>lvise ubestemthed,<br />

at opbygge andre institutioner - formentlig<br />

un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen<br />

- af en væsentlig an<strong>de</strong>n form end <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong>,<br />

til <strong>de</strong>tte formål mindre tilfredsstillen<strong>de</strong><br />

- hvor <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> kan placeres.<br />

Man har i <strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige diskussion om<br />

begrænsning af frihedsberøvelsen fremhævet<br />

nødvendighe<strong>de</strong>n af i større omfang at bygge<br />

på kriminalforsorgen i frihed. U<strong>de</strong>n at un-<br />

373<br />

<strong>de</strong>rken<strong>de</strong> værdien af <strong>de</strong>n indsats, <strong>de</strong>r y<strong>de</strong>s<br />

un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>nne, synes <strong>de</strong>t dog rigtigt at fremhæve,<br />

at efterforsorgen i hvert fald på <strong>de</strong>tte<br />

tidspunkt ikke synes udbygget i en sådan<br />

grad, at man kan føle sig overbevist om, at<br />

<strong>de</strong>n vil kunne y<strong>de</strong> en væsentlig vi<strong>de</strong>regåen<strong>de</strong><br />

indsats over ungdomsfængslernes klientel,<br />

blandt hvilket man efter erfaringerne fra<br />

nævnets arbej<strong>de</strong> ikke sjæl<strong>de</strong>nt savner <strong>de</strong>n<br />

positive indstilling til tilbud om bistand og<br />

støtte, som er en afgøren<strong>de</strong> forudsætning for<br />

efterforsorgens succes. Det står på nærværen<strong>de</strong><br />

tidspunkt ikke klart, hvad man fra<br />

ungdomsfængselsinstitutionens kritikere<br />

tænker opstillet som alternativ til <strong>de</strong>t beståen<strong>de</strong><br />

ungdomsfængsel, men <strong>de</strong>t forekommer<br />

i hvert fald betænkeligt at sigte på en ordning,<br />

som i for høj grad bygger på, at efterforsorgen<br />

i sin nuværen<strong>de</strong> form skulle<br />

rumme mulighed for en mere intensiv indsats<br />

overfor <strong>de</strong>tte klientel; på <strong>de</strong>tte punkt<br />

vil man utvivlsomt, i hvert fald indtil en<br />

meget væsentlig udbygning af efterforsorgen<br />

har fun<strong>de</strong>t sted, blive skuffet.<br />

P. Dickmeiss. K. Kirchheiner. Helga Pe<strong>de</strong>rsen.<br />

Georg K. Stürup. E. An<strong>de</strong>rsen.


374<br />

Suppleren<strong>de</strong> bemærkninger fra nævnets psykiatriske medlemmer.<br />

Man må formentlig gå ud fra, at <strong>de</strong> motiver,<br />

<strong>de</strong>r i sin tid har ligget bag oprettelsen af<br />

ungdomsfængslet, <strong>de</strong>ls har været ungdomskriminalitetens<br />

bety<strong>de</strong>lige omfang, <strong>de</strong>ls <strong>de</strong><br />

unge lovovertræ<strong>de</strong>res særlige psykiske forhold<br />

og en<strong>de</strong>lig og i sær<strong>de</strong>leshed vigtighe<strong>de</strong>n<br />

af om muligt at resocialisere <strong>de</strong> unge kriminelle,<br />

me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong> endnu er ved starten af<br />

<strong>de</strong>res kriminelle løbebane for <strong>de</strong>rved at hindre,<br />

at <strong>de</strong> mere varigt fikseres i et kriminelt<br />

livsmønster.<br />

Formålet med straf er, som <strong>de</strong>t ofte er<br />

fremhævet, <strong>de</strong>ls at give udtryk for samfun<strong>de</strong>ts<br />

misbilligelse, <strong>de</strong>ls at »give <strong>de</strong>n indsatte<br />

mulighed for at fungere mere hensigtsmæssigt<br />

i samfun<strong>de</strong>t« (van <strong>de</strong>r Grient), d. v. s.<br />

alt <strong>de</strong>t vi samfatter un<strong>de</strong>r begrebet »behandling«.<br />

Endvi<strong>de</strong>re kan i visse tilfæl<strong>de</strong> retssikkerhedsmæssige<br />

hensyn spille en rolle.<br />

I vore dages fængselsbehandling er hovedvægten<br />

mere og mere lagt på straffens behandlingsmæssige<br />

indhold. Dette gæl<strong>de</strong>r i<br />

særlig grad ungdomsfængslet. Af en re<strong>de</strong>gørelse<br />

fra fængselsdirektoratet af februar<br />

1970 fremgår, at personalets omfang ved<br />

ungdomsfængslerne er væsentligt større end<br />

ved statsfængslerne, og <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r for alle<br />

personalegrupper, d. v. s. inspektion, un<strong>de</strong>rvisning,<br />

forsorgspersonale, værkstedspersonale<br />

og opsynspersonale. Af samme re<strong>de</strong>gørelse<br />

fremgår, at un<strong>de</strong>rvisningsfrekvensen og<br />

variationen af arbejdstilbud er større i ungdomsfængslerne<br />

end i statsfængslerne, samt<br />

at uddannelsesudgange fin<strong>de</strong>r større anven<strong>de</strong>lse<br />

for indsatte i ungdomsfængslerne end i<br />

statsfængsler. Dette er forståeligt i betragtning<br />

af ungdomsfængslets indledningsvis<br />

omtalte særlige opgaver.<br />

Man kan vel ikke umid<strong>de</strong>lbart sammenligne<br />

et ungdomsfængsel med et hospital. Eftersom<br />

behandling er en meget væsentlig opgave<br />

for ungdomsfængslet, må en vis sammenligning<br />

dog i nogen grad være berettiget.<br />

Ser man bort fra rent banale tilfæl<strong>de</strong>, vil<br />

man ved en patients indlæggelse på et hospital<br />

ikke kunne give et mere sikkert svar på<br />

spørgsmålet om ophol<strong>de</strong>ts varighed. Hvor<br />

lang tid, patienten skal forblive på hospitalet,<br />

må afhænge af <strong>de</strong>t konkrete tilfæl<strong>de</strong>s karakter,<br />

arten af <strong>de</strong>n nødvendige behandling,<br />

<strong>de</strong>t vi<strong>de</strong>re forløb og meget an<strong>de</strong>t. Drejer <strong>de</strong>t<br />

sig om alvorligere sygdomstilfæl<strong>de</strong>, må man<br />

også reelt sige, at behandlingens varighed er<br />

af mindre betydning, når blot patienten kan<br />

blive rask. For at nævne et eksempel in<strong>de</strong>nfor<br />

samme al<strong>de</strong>rsgruppe som ungdomsfængslets<br />

klientel, kan man vælge en ung mand,<br />

som får lungetuberkulose. (Der tænkes her<br />

på tuberkulosen, som <strong>de</strong>n var for en generation<br />

si<strong>de</strong>n in<strong>de</strong>n indførelsen af <strong>de</strong>n mo<strong>de</strong>rne<br />

kemoterapi). For en sådan ung mand ville<br />

<strong>de</strong>t - ikke mindst senere i livet - være ganske<br />

un<strong>de</strong>rordnet, om han i 18-19-årsal<strong>de</strong>ren<br />

skulle tilbringe 1 år eller 1V2 år på sanatorium,<br />

når blot han kunne blive rask. Foretrækker<br />

man et i vore dage mere aktuelt eksempel,<br />

kan man nævne unge, <strong>de</strong>r indlægges<br />

med alvorlige trafikska<strong>de</strong>r.<br />

Lige så vigtigt <strong>de</strong>t er for en ung mand<br />

med en alvorlig sygdom at blive rask, lige så<br />

betydningsfuldt må <strong>de</strong>t være for en ung kriminel<br />

person at blive resocialiseret og<br />

komme til at føre et normalt liv i ste<strong>de</strong>t for<br />

mere varigt at blive socialt og kriminelt afsporet.<br />

Set i <strong>de</strong>tte perspektiv må <strong>de</strong>t ret<br />

beset være forholdsvis un<strong>de</strong>rordnet, om han<br />

skal ophol<strong>de</strong> sig nogle måne<strong>de</strong>r kortere eller<br />

længere i et ungdomsfængsel. I realiteten<br />

overstiger variationen ikke V2 år. Set på<br />

<strong>de</strong>nne baggrund sky<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n stærkt følelsesbetone<strong>de</strong><br />

opposition mod ungdomsfængselsstraffens<br />

relative tidsubestemthed langt over<br />

målet; <strong>de</strong>n er u<strong>de</strong>n sans for proportioner.<br />

Når <strong>de</strong>t fra flere si<strong>de</strong>r er blevet hæv<strong>de</strong>t, at<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n er en svær psykisk belastning<br />

for <strong>de</strong> unge, må man set fra et psykiatrisk<br />

synspunkt på grund af tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />

reelle faktiske begrænsethed stille sig


tvivlen<strong>de</strong> heroverfor; omend forhol<strong>de</strong>t ikke<br />

er u<strong>de</strong>n betydning, må man stærkt formo<strong>de</strong>,<br />

at <strong>de</strong>ts vægt er blevet overvur<strong>de</strong>ret.<br />

Betragter man ungdomsfængselsklientellet<br />

som helhed, er <strong>de</strong>r psykiatrisk to ting, som<br />

særligt springer i øjnene. For <strong>de</strong>t første har<br />

største<strong>de</strong>len haft dårlige opvækstforhold<br />

(dårlige hjem, skiften<strong>de</strong> institutionsanbringelse<br />

etc) og for <strong>de</strong>t an<strong>de</strong>t og til<strong>de</strong>ls betinget<br />

heraf er flertallet af <strong>de</strong> indsatte psykisk<br />

umodne. Sammenhængen<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n psykiske<br />

umo<strong>de</strong>nhed er <strong>de</strong> indsatte rastløse, ukoncentrere<strong>de</strong>,<br />

kortsyne<strong>de</strong> og tilbøjelige til uoverlagt<br />

og impulsiv handlemå<strong>de</strong>. Psykoinfantilisme<br />

er en alvorlig hæmsko for et menneskes<br />

naturlige psykiske udvikling og tilpasning<br />

i livet. Puberteten og <strong>de</strong> første ungdomsår<br />

er selv for psykisk normale en vanskelig<br />

overgangs- og tilpasningstid. Er <strong>de</strong><br />

unge psykisk yngre end svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>res<br />

faktiske al<strong>de</strong>r, er <strong>de</strong>t forståeligt, at <strong>de</strong> vil<br />

have endnu sværere ved at tilpasse sig og<br />

ved at lære at honorere <strong>de</strong>t voksne livs krav.<br />

Skal man hjælpe disse kriminelle unge, skal<br />

<strong>de</strong> have tid til at fal<strong>de</strong> til ro i ungdomsfængslet.<br />

Opgaven må være at søge at<br />

vænne <strong>de</strong>m til et regelmæssigt liv med arbej<strong>de</strong><br />

og at søge at få <strong>de</strong>m til at acceptere, at<br />

<strong>de</strong> må anlægge nye normer og mål for <strong>de</strong>res<br />

fremtid.<br />

I ungdomsfængslets første år søgte man at<br />

undgå, at sinker og unge med mere fremtræ<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

karakterafvigelser blev dømt til<br />

ungdomsfængsel. På <strong>de</strong>tte områ<strong>de</strong> har man<br />

imidlertid <strong>de</strong> sidste 10-15 år eller mere<br />

været mindre tilbagehol<strong>de</strong>n<strong>de</strong>. Det hænger<br />

til<strong>de</strong>ls sammen med alternativet. Hvad sinkerne<br />

angår, vil man nødigt anbringe <strong>de</strong>m i<br />

statsfængsel og herved unddrage <strong>de</strong>m <strong>de</strong>n<br />

særlige un<strong>de</strong>rvisning og oplæring, som <strong>de</strong> vil<br />

kunne ny<strong>de</strong> godt af i ungdomsfængslet. Med<br />

hensyn til <strong>de</strong> mere udtalt karakterafvigen<strong>de</strong><br />

har man ganske vist et alternativ i særfængslet;<br />

men da <strong>de</strong>tte i praksis drives intimt<br />

sammen med forvaringsanstalterne, vil <strong>de</strong><br />

unge her komme sammen med ældre og bety<strong>de</strong>ligt<br />

mere belaste<strong>de</strong> og erfarne kriminelle.<br />

Også et an<strong>de</strong>t forhold gør sig gæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Af en af direktoratet for fængselsvæsenet<br />

og anstaltsle<strong>de</strong>rne for ungdomsfængslerne<br />

i 1969 foretagen un<strong>de</strong>rsøgelse fremgår,<br />

at <strong>de</strong>t på forhånd er sær<strong>de</strong>les vanskeligt<br />

at afgøre, hvilke unge kriminelle <strong>de</strong>r er egne<strong>de</strong>,<br />

og hvilke <strong>de</strong>r ikke er egne<strong>de</strong> til be-<br />

375<br />

handling i ungdomsfængsel. Ved en vur<strong>de</strong>ring<br />

efter fængselsophol<strong>de</strong>t måtte man i adskillige<br />

tilfæl<strong>de</strong> revi<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n forud for indsættelsen<br />

foretagne bedømmelse. Må man såle<strong>de</strong>s<br />

fin<strong>de</strong> <strong>de</strong>t rimeligt at acceptere, at <strong>de</strong>r i<br />

ungdomsfængslerne foru<strong>de</strong>n unge, <strong>de</strong>r psykisk<br />

ikke adskiller sig væsentligt fra <strong>de</strong>t gennemsnitlige,<br />

tillige anbringes sinker samt karakterologisk<br />

afvigen<strong>de</strong>, må man samtidig<br />

gøre sig klart, at sinkerne, hvad også erfaringen<br />

viser, kræver længere tids behandling<br />

end <strong>de</strong> almin<strong>de</strong>ligt begave<strong>de</strong>. De karakterologisk<br />

mere komplicere<strong>de</strong> tilfæl<strong>de</strong> kræver, at<br />

ungdomsfængslerne rå<strong>de</strong>r over psykiatrisk<br />

og psykologisk bistand, og <strong>de</strong>tte i noget<br />

større omfang end <strong>de</strong>t i øjeblikket har været<br />

muligt at fremskaffe. løvrigt er <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n mulighed<br />

over for <strong>de</strong> svært psykisk afvigen<strong>de</strong>,<br />

at fængselsnævnet kan overflytte <strong>de</strong>m til<br />

særfængsel. Denne udvej har <strong>de</strong>t dog hidtil<br />

kun været nødvendigt at benytte i ganske få<br />

tilfæl<strong>de</strong>.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår af ovenståen<strong>de</strong>, udgøres<br />

ungdomsfængselsklientellet af en persongruppe,<br />

som ikke blot befin<strong>de</strong>r sig i en i<br />

livet særlig vanskelig og for <strong>de</strong>t senere livsløb<br />

betydningsfuld al<strong>de</strong>r, men som tillige i<br />

psykisk henseen<strong>de</strong> er broget sammensat. Behandlingen<br />

af <strong>de</strong>nne persongruppe er en<br />

vanskelig og alvorlig opgave, som nødvendiggør,<br />

at <strong>de</strong>n får en udpræget individuel karakter.<br />

Dette gæl<strong>de</strong>r også behandlingsti<strong>de</strong>ns<br />

læng<strong>de</strong>, som <strong>de</strong>t set fra et lægeligt synspunkt<br />

er umuligt på forhånd at fastsætte, hvis <strong>de</strong>r<br />

skal være rimelig udsigt til at nå et positivt<br />

resultat. Selvfølgelig må proportionalitetshensyn<br />

sætte en vis grænse for tilbagehol<strong>de</strong>lsens<br />

varighed, men en vis fleksibilitet angåen<strong>de</strong><br />

løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet må anses for påkrævet<br />

af hensyn til <strong>de</strong>n indsattes psykiske<br />

modning og stabilisering. Og så rent praktiske<br />

forhold af uddannelses- og anbringelsesmæssig<br />

karakter indicerer, at løsla<strong>de</strong>lsen fin<strong>de</strong>r<br />

sted på <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt mest<br />

gunstige tidspunkt.<br />

Må man såle<strong>de</strong>s lægeligt set lægge stor<br />

vægt på behandlingen un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n indsattes<br />

ophold i ungdomsfængslet, er <strong>de</strong>n efterfølgen<strong>de</strong><br />

tilsynsperio<strong>de</strong> også af stor betydning,<br />

<strong>de</strong>rsom <strong>de</strong>t skal lykkes at hol<strong>de</strong> <strong>de</strong>n prøveløsladte<br />

fri af ny kriminalitet. Et gunstigt forløb<br />

af <strong>de</strong>nne form for kriminalforsorg i frihed<br />

forudsætter imidlertid, at <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r<br />

fængselsophol<strong>de</strong>t opbygges et tillidsforhold


mellem <strong>de</strong>n indsatte og forsorgen. Også<br />

<strong>de</strong>tte fordrer, at ungdomsfængslets forsorgsmedarbej<strong>de</strong>re<br />

får tid til at arbej<strong>de</strong> med <strong>de</strong>n<br />

indsatte.<br />

Tidsubestemthe<strong>de</strong>ns pression over for <strong>de</strong>n<br />

indsattes samarbejdsvilje har gennem årene<br />

været stærkt fremhævet af overlæge Stiirup.<br />

Dersom en i ungdomsfængsel indsat ved, at<br />

han vil blive løsladt i løbet af få måne<strong>de</strong>r,<br />

hvordan han end arter sig, må <strong>de</strong>t i adskillige<br />

tilfæl<strong>de</strong> formo<strong>de</strong>s, at han vil være mindre<br />

motiveret for at tage mod ungdomsfængslets<br />

behandlingsmæssige tilbud. Efter nævnets<br />

formering er ti<strong>de</strong>n ikke ganske løbet fra<br />

<strong>de</strong>tte synspunkt, omend <strong>de</strong>t fra flere si<strong>de</strong>r er<br />

blevet anfægtet.<br />

Gør man ungdomsfængselsstraffen tidsbestemt,<br />

vil <strong>de</strong>n første indsættelse ofte blive<br />

kortvarig og ikke levne megen tid til behandling,<br />

<strong>de</strong>rimod vil <strong>de</strong> senere indsættelser hyppigt<br />

blive af længere varighed. En afvigen<strong>de</strong><br />

adfærd er imidlertid altid lettere at behandle,<br />

in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n bliver for fixeret. Der bør<br />

<strong>de</strong>rfor være mulighed for straks ved første<br />

indsættelse at kunne gøre et alvorligt behandlingsmæssigt<br />

forsøg. Det må i <strong>de</strong>nne<br />

forbin<strong>de</strong>lse anføres, at en dom til ungdomsfængsel<br />

praktisk taget altid vil være forudgået<br />

af et eller flere tiltalefrafald, respektive<br />

betinge<strong>de</strong> domme. De unge, <strong>de</strong>r indsættes i<br />

ungdomsfængsel er såle<strong>de</strong>s ikke ganske kriminelle<br />

nybegyn<strong>de</strong>re, hvorfor <strong>de</strong>t ikke vil<br />

være hensigtsmæssigt y<strong>de</strong>rligere at opsætte<br />

behandlingsforsøg.<br />

Ifølge straffeloven tager ungdomsfængslet<br />

sigte på unge kriminelle mellem 15 og 21 år.<br />

Det har dog hidtil været praksis at med<strong>de</strong>le<br />

<strong>de</strong> yngste mellem 15 og 18 år tiltalefrafald<br />

mod inddragning un<strong>de</strong>r børne- og ungdomsforsorgen.<br />

Imidlertid har ungdomsforsorgen<br />

ikke i <strong>de</strong> senere år set sig i stand til at drage<br />

omsorg for <strong>de</strong> unge kriminelle i samme omfang<br />

som forhen, hvorfor 16- og 17-årige<br />

nu i modsætning til tidligere i ikke ganske få<br />

tilfæl<strong>de</strong> dømmes til indsættelse i ungdomsfængsel.<br />

Sådanne ganske unge vil være uegne<strong>de</strong><br />

til afsoning i almin<strong>de</strong>ligt fængsel og vil<br />

være il<strong>de</strong> stille<strong>de</strong>, <strong>de</strong>rsom ungdomsfængslet<br />

afskaffes.<br />

Sluttelig skal nævnes, at <strong>de</strong>r si<strong>de</strong>n midten<br />

af 1960'erne er opstået et helt nyt problem<br />

for ungdomsfængslerne, nemlig <strong>de</strong> unge stofbrugere.<br />

Behandlingen af stofbrugere har<br />

som bekendt voldt <strong>de</strong> største vanskelighe-<br />

376<br />

<strong>de</strong>r; <strong>de</strong>tte gæl<strong>de</strong>r ikke blot ungdomsfængslerne,<br />

men også <strong>de</strong> psykiatriske hospitaler<br />

og andre myndighe<strong>de</strong>r og institutioner. Den<br />

mo<strong>de</strong>rne form for afhængighed af stoffer er<br />

et helt nyt fænomen, i alvorligere tilfæl<strong>de</strong> en<br />

ny sygdom. Det kan ikke undre, at hverken<br />

fængsler eller hospitaler har kunnet magte at<br />

behandle stofbrugere. Man står her over for<br />

problemer, <strong>de</strong>r adskiller sig så stærkt fra,<br />

hvad man hidtil har kendt, at <strong>de</strong>res løsning<br />

fal<strong>de</strong>r u<strong>de</strong>n for rammerne af vore fængsler<br />

og hospitaler, såle<strong>de</strong>s som <strong>de</strong> i dag er opbygget<br />

og fungerer. Fra fængselsle<strong>de</strong>rnes si<strong>de</strong> er<br />

<strong>de</strong>t anført, at stofbrugerne i <strong>de</strong> senere år helt<br />

har ændret klientellets art i hvert fald i <strong>de</strong>t<br />

lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel. Dette kan dog<br />

ikke være noget argument for at afskaffe<br />

eller ændre ungdomsfængslet. Skal <strong>de</strong>r være<br />

udsigt til med held at behandle stofbrugere,<br />

må <strong>de</strong>t i hvert fald i <strong>de</strong> mere fremskredne<br />

tilfæl<strong>de</strong> ske i særlige af<strong>de</strong>linger, og <strong>de</strong>tte<br />

gæl<strong>de</strong>r såvel fængselsvæsenet som hospitalsvæsenet.<br />

Straffeloven af 1930 trænger utvivlsomt<br />

til ændringer på adskillige områ<strong>de</strong>r. Efter<br />

mine erfaringer som fængselsnævnets psykiatriske<br />

medlem er jeg dog af <strong>de</strong>n formening,<br />

at ungdomsfængslet er en af 1930-lovens<br />

go<strong>de</strong> nyskabelser. Behandling er blevet et le<strong>de</strong>motiv<br />

i mo<strong>de</strong>rne fængselsbehandling, men<br />

er <strong>de</strong>r nogen gruppe af lovovertræ<strong>de</strong>re, <strong>de</strong>r<br />

har behov for behandling, er <strong>de</strong>t <strong>de</strong> unge<br />

med <strong>de</strong>t foran nævnte meget vigtige og alvorlige<br />

formål at bremse <strong>de</strong>m, me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong><br />

endnu er ved begyn<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>res kriminelle<br />

løbebane og såle<strong>de</strong>s hindre, at <strong>de</strong> mere<br />

varigt gli<strong>de</strong>r ud i kriminalitet. Som anført i<br />

skrivelse af 3. februar 1972 fra inspektøren<br />

og viceinspektøren ved stats- og ungdomsfængslet<br />

i Nyborg vil <strong>de</strong>t fordre forskellige<br />

og <strong>de</strong>rmed en form for tidsubestemte opholdsti<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>rsom gennemførelsen af behandling<br />

skal være <strong>de</strong>t primære indhold i<br />

ungdomsfængslet - og om <strong>de</strong>tte sidste kan<br />

<strong>de</strong>r efter min overbevisning ikke herske<br />

tvivl.<br />

Poul Dickmeiss.<br />

Jeg kan ganske tiltræ<strong>de</strong> overlæge Dickmeiss'<br />

betragtninger og vil især fremhæve, at<br />

<strong>de</strong>t klientel, <strong>de</strong>r hidtil har været placeret i<br />

ungdomsfængslerne, i vid udstrækning har


haft behov for <strong>de</strong>n særlige pædagogiske<br />

støtte og almenbehandling, <strong>de</strong>r igennem<br />

mange år er blevet y<strong>de</strong>t. Det er beklageligt,<br />

at <strong>de</strong>t relativt tidsubestemte element, <strong>de</strong>r<br />

som også anført i inspektørernes notat gav<br />

go<strong>de</strong> resultater, nu anfægtes udfra en følelsesla<strong>de</strong>t<br />

indignation, <strong>de</strong>r endog ofte er uinteresseret<br />

i saglige problemer, såsom foranstaltningens<br />

evt. nytte for <strong>de</strong>n enkelte<br />

ungdomsfange. Der er ingen tvivl om, at en<br />

*:<<br />

377<br />

Georg K. Stiirup.<br />

alm. statsfængselsstraf eller særfængsel i <strong>de</strong>t<br />

store flertal af tilfæl<strong>de</strong> vil vise sig af ringere<br />

værdi end ungdomsfængselsstraffen. I nogle<br />

tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong>n først idømte tidsbestemte<br />

straf måske nok blive kortere, men i mange<br />

tilfæl<strong>de</strong> vil <strong>de</strong> hastige tilbagefald, <strong>de</strong>r er karakteristiske<br />

for unge kriminelle, føre til<br />

større frustrationer med y<strong>de</strong>rligere forringelse<br />

af selvrespekten og en samlet forlængelse<br />

af in<strong>de</strong>spærringerne.


378<br />

Mindretalsudtalelse fra direktøren for fængselsvæsenet.<br />

Jeg kan ikke tilslutte mig <strong>de</strong> øvrige nævnsmedlemmers<br />

udtalelse. Min begrun<strong>de</strong>lse herfor<br />

vil kunne udtrykkes relativt kort, i<strong>de</strong>t<br />

re<strong>de</strong>gørelsen for ungdomsfængslets historiske<br />

udvikling og vur<strong>de</strong>ringen af ungdomsfængslets<br />

meget positive betydning som bølgebry<strong>de</strong>r<br />

for en behandlingsorienteret indstilling<br />

til fængselsklientellet ud fra tidligere ti<strong>de</strong>rs<br />

forudsætninger ikke kan give anledning til<br />

indsigelse.<br />

Når man imidlertid kommer til vur<strong>de</strong>ringen<br />

af mulighe<strong>de</strong>n for at la<strong>de</strong> en særreaktion<br />

som ungdomsfængsel, overleve un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

samfundsudvikling, vi i øvrigt er in<strong>de</strong> i, træ<strong>de</strong>r<br />

forskellen frem.<br />

Flertallets erklæring er bygget op på <strong>de</strong>n<br />

må<strong>de</strong>, at man tager udgangspunkt i <strong>de</strong>n tilfredshed,<br />

<strong>de</strong>r indtil midten af 1960-erne generelt<br />

rå<strong>de</strong><strong>de</strong> med ungdomsfængselssanktionen,<br />

og <strong>de</strong>refter punktvis gennemgår <strong>de</strong>n<br />

kritik, <strong>de</strong>r senere er fremkommet overfor<br />

<strong>de</strong>nne reaktionsform. Kritikken samler man<br />

i følgen<strong>de</strong> 3 punkter:<br />

1. Ønsket om en begrænsning af frihedsstraffen.<br />

2. Modstan<strong>de</strong>n mod <strong>de</strong>n tidsubestemte sanktionsform.<br />

3. Manglen<strong>de</strong> behandlingsresultater.<br />

Jeg mener imidlertid, man med for<strong>de</strong>l<br />

kan anskue <strong>de</strong> to første punkter un<strong>de</strong>r ét<br />

som udtryk for en dybere-liggen<strong>de</strong> samfundsudvikling.<br />

Det mo<strong>de</strong>rne samfund er præget<br />

af forsøg på en bevidst styrkelse af <strong>de</strong>t<br />

enkelte individs stilling: Sociallovgivningen<br />

har i stadig vi<strong>de</strong>re omfang givet klientellet<br />

klare rettighe<strong>de</strong>r, hvor man tidligere var afhængig<br />

af skøn over <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s trang;<br />

<strong>de</strong> sociale ordninger udformes på en almen<br />

må<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r betager modtageren <strong>de</strong>t skær af<br />

diskriminering, <strong>de</strong>r kunne hæfte ved tidligere<br />

ti<strong>de</strong>rs socialy<strong>de</strong>lser. Grænserne for <strong>de</strong>n<br />

enkeltes udfol<strong>de</strong>lsesmulighe<strong>de</strong>r udvi<strong>de</strong>s. De<br />

unges friere livsstil og ændre<strong>de</strong> værdinormer<br />

har i bety<strong>de</strong>lig grad sat sit præg på samfun<strong>de</strong>t<br />

som helhed. Også kriminal<strong>de</strong>batten har<br />

naturligvis været præget af <strong>de</strong>tte opbrud fra<br />

tidligere ti<strong>de</strong>rs mere regelbundne samfund.<br />

Ty<strong>de</strong>ligst gennem afkriminaliseringen in<strong>de</strong>nfor<br />

seksual<strong>de</strong>likternes områ<strong>de</strong>. Men også<br />

<strong>de</strong>n <strong>de</strong>l af kriminal<strong>de</strong>batten, <strong>de</strong>r kræver<br />

mindre frihedsberøvelse og faste løsla<strong>de</strong>lsesterminer,<br />

kan ses som udslag af <strong>de</strong>nne individcentrere<strong>de</strong><br />

samfundsudvikling. En frihedsberøvelse,<br />

<strong>de</strong>r er negationen af <strong>de</strong>n enkeltes<br />

frihed, og en tidsubestemt reaktion,<br />

<strong>de</strong>r er negationen af <strong>de</strong>n enkeltes retsposition<br />

i forhold til samfun<strong>de</strong>t, må komme til at<br />

stå som noget, <strong>de</strong>r virker mere og mere fremmedartet<br />

i <strong>de</strong>n mo<strong>de</strong>rne samfundsstruktur.<br />

Det er i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse nødvendigt at<br />

fasthol<strong>de</strong>, at ungdomsfængselsreaktionen -<br />

udover naturligvis at føre til en relativ tidsubestemt<br />

anbringelse - i praksis også for førstegangs<br />

dømte har ført til længerevaren<strong>de</strong><br />

frihedsberøvelser end <strong>de</strong>m, <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

ville være blevet udsat for, såfremt <strong>de</strong> var<br />

blevet idømt almin<strong>de</strong>lig straf, jfr. flertallets<br />

udtalelse overfor si<strong>de</strong> 365.Med hensyn til frihedsberøvelsens<br />

læng<strong>de</strong> for så vidt angår <strong>de</strong><br />

senere recidivister henvises til bemærkningerne<br />

ne<strong>de</strong>nfor si<strong>de</strong> 380.<br />

Den nuancering af løsla<strong>de</strong>lsespraksis, som<br />

<strong>de</strong> øvrige nævnsmedlemmer si<strong>de</strong> 370 f. skitserer<br />

som en mulighed, hvis ungdomsfængselssanktionen<br />

skulle bestå i fremti<strong>de</strong>n, ville<br />

ikke medføre nogen principiel ændring med<br />

hensyn til <strong>de</strong>n længere opholdstid; <strong>de</strong>rimod<br />

ville en sådan ændring i praksis forstærke<br />

<strong>de</strong>t tidsubestemte element i sanktionsformen.<br />

For nogle vil diskussionen standse med en<br />

konstatering af, at ungdomsfængsel i kraft af<br />

<strong>de</strong>n langvarige frihedsberøvelse og tidsubestemte<br />

form, er en anomali i forhold til <strong>de</strong>t<br />

nutidige samfund. De vil betragte et sådant<br />

korrektionsmid<strong>de</strong>l som et, <strong>de</strong>r er utilla<strong>de</strong>ligt<br />

at anven<strong>de</strong>, på samme må<strong>de</strong> som f. eks. legemsstraf<br />

almin<strong>de</strong>ligt erken<strong>de</strong>s at være u<strong>de</strong>n<br />

for diskussion, uanset om en eventuel effektivitet<br />

måtte kunne påvises. De fleste vil<br />

imidlertid nok gå vi<strong>de</strong>re i diskussionen med<br />

spørgsmålet om, hvorvidt særforanstaltningen<br />

ungdomsfængsel - uanset eller rettere<br />

i kraft af <strong>de</strong> anomalier <strong>de</strong>n rummer — samtidig<br />

in<strong>de</strong>hol<strong>de</strong>r så klare behandlingsmæs-


sige værdier, at <strong>de</strong>tte berettiger til at gå over<br />

grænserne for, hvad man ellers normalt<br />

ville kunne acceptere som korrektionsmid<strong>de</strong>l.<br />

Kunne <strong>de</strong>t påvises, at man ved hjælp af<br />

ungdomsfængslet var i stand til at gennemføre<br />

en behandling af <strong>de</strong> indsatte, såle<strong>de</strong>s at<br />

<strong>de</strong> typisk efter ophol<strong>de</strong>t ville være u<strong>de</strong> af<br />

kriminalitetsproblemet, ville <strong>de</strong> fleste utvivlsomt<br />

mene, at man herved også for <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

selv opnåe<strong>de</strong> et resultat, <strong>de</strong>r fuldt<br />

ud berettige<strong>de</strong> midlet. Men opnås <strong>de</strong>tte resultat?<br />

Det er <strong>de</strong>tte spørgsmål, <strong>de</strong>r behandles<br />

un<strong>de</strong>r punkt 3 i nævnsflertallets indstilling.<br />

Jeg vil imidlertid angribe <strong>de</strong>t på en lidt<br />

an<strong>de</strong>n må<strong>de</strong>, end man har gjort i flertalsindstillingen.<br />

Det er nemlig for mig at se ikke<br />

nødvendigt som i flertalsindstillingen si<strong>de</strong><br />

368-70 at komme ind på en opremsning og<br />

vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong> særlige behandlingsressourcer,<br />

<strong>de</strong>r er stillet til ungdomsfængslernes rådighed.<br />

Forhol<strong>de</strong>t er jo nemlig <strong>de</strong>t, at selv<br />

om <strong>de</strong>n særlige ungdomsfængselssanktion<br />

ophæves, vil <strong>de</strong> ressourcer, <strong>de</strong>r vil være til<br />

rådighed for behandlingen af <strong>de</strong>t tilsvaren<strong>de</strong><br />

unge klientel un<strong>de</strong>r en tidsbestemt udmåling,<br />

ikke på nogen må<strong>de</strong> forringes. Spørgsmålet<br />

er <strong>de</strong>rfor alene, om <strong>de</strong>r i <strong>de</strong>n længere<br />

frihedsberøvelse og <strong>de</strong>nnes tidsubestemte karakter<br />

ligger sådanne særlige behandlingsværdier,<br />

at resultatet af behandlingen bliver<br />

mærkbart forbedret i forhold til, hvad man<br />

måtte forvente un<strong>de</strong>r en normal strafudmåling.<br />

Der fin<strong>de</strong>s ingen vi<strong>de</strong>nskabelige un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />

<strong>de</strong>r giver svaret på <strong>de</strong>tte spørgsmål.<br />

Man er <strong>de</strong>rfor nødsaget til at bygge på erfaringer<br />

og antagelser fra <strong>de</strong> personer, <strong>de</strong>r i<br />

<strong>de</strong>t daglige er beskæftiget med arbej<strong>de</strong>t i<br />

ungdomsfængslerne. Der må her lægges afgøren<strong>de</strong><br />

vægt på <strong>de</strong> praktiske erfaringer, <strong>de</strong>r<br />

indhostes netop i disse år på anstalterne.<br />

Erfaringen er - som <strong>de</strong>t også fremgår af<br />

inspektørernes erklæring si<strong>de</strong> 387 - at <strong>de</strong>t<br />

tidsubestemte element opleves som en hemsko<br />

i arbej<strong>de</strong>t. Der kan være grund til at<br />

fremhæve, at <strong>de</strong>tte ikke altid behøver at<br />

have været tilfæl<strong>de</strong>t. Der behøver såle<strong>de</strong>s<br />

ikke at være nogen modstrid mellem <strong>de</strong> erfaringer,<br />

som tidligere ungdomsfængselsfolk<br />

mener at have gjort om tidsubestemthe<strong>de</strong>ns<br />

værdi, og <strong>de</strong> nuværen<strong>de</strong> behandleres opfattelse<br />

af <strong>de</strong>nne faktor som et overvejen<strong>de</strong> negativt<br />

behandlingselement. Det er u<strong>de</strong>n vi<strong>de</strong>re<br />

379<br />

klart, at også ungdomsfængselsfangerne vil<br />

være påvirke<strong>de</strong> af <strong>de</strong> ændre<strong>de</strong> værdinormer,<br />

<strong>de</strong>r, som tidligere nævnt, er slået igennem i<br />

disse års danske samfund; og en forstærket<br />

negativ indstilling hos <strong>de</strong> indsatte til <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r<br />

karakteriserer ungdomsf ængselssanktionen,<br />

kan meget vel være <strong>de</strong>t element, <strong>de</strong>r får behandlernes<br />

vur<strong>de</strong>ring til at skifte. Tvang har<br />

stedse i Danmark - i højere grad end tilfæl<strong>de</strong>t<br />

har været f. eks. i <strong>de</strong> øvrige nordiske<br />

lan<strong>de</strong> - været anset for et dårligt fundament<br />

for behandling; en motivation af klienten til<br />

en positiv medvirken er anset for en nødvendig<br />

forudsætning for at opnå et rimeligt resultat.<br />

Det er nødvendigt at fremhæve endnu<br />

et forhold; vur<strong>de</strong>ringen af <strong>de</strong> særlige elementer,<br />

<strong>de</strong>r er karakteristiske for ungdomsfængselssanktionen,<br />

må bygge på en gennemsnitsbetragtning.<br />

Der er ingen grund til<br />

at betvivle, at man fortsat vil kunne henvise<br />

til enkelttilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>t længere anstaltsophold<br />

og <strong>de</strong>t tidsubestemte element har<br />

været positive faktorer i en resocialiseringsproces.<br />

Her bliver <strong>de</strong>t imidlertid afgøren<strong>de</strong>,<br />

at man, som nævnt i overlæge Dickmeiss'<br />

indstillet si<strong>de</strong> 375, må fastslå, at <strong>de</strong>t på forhånd<br />

er sær<strong>de</strong>les vanskeligt at afgøre, hvilke<br />

unge kriminelle <strong>de</strong>r er egne<strong>de</strong>, og hvilke<br />

<strong>de</strong>r ikke er egne<strong>de</strong> til <strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> ungdomsfængsel.<br />

I mangel af en sådan selektionsmekanisme<br />

må man nødvendigvis bygge<br />

på erfaringerne for, hvad <strong>de</strong>r tjener flertallet.<br />

Og erfaringerne viser her som nævnt, at<br />

man gennemgåen<strong>de</strong> også behandlingsmæssigt<br />

har større ulemper end for<strong>de</strong>le ved at<br />

anven<strong>de</strong> ungdomsfængselssanktionen med<br />

<strong>de</strong>ns tidsubestemte ophold.<br />

Det må herefter fastslås, at <strong>de</strong> aktuelle behandlingserfaringer<br />

ikke taler for at bry<strong>de</strong><br />

grænserne for, hvad man ud fra almin<strong>de</strong>lige<br />

værdinormer i <strong>de</strong>t nutidige samfund ville<br />

anse for acceptabelt.<br />

Det er y<strong>de</strong>rligere blevet spurgt, hvilket alternativ<br />

<strong>de</strong>r kan opstilles til ungdomsfængselssanktionen.<br />

Svaret ligger lige for. Man<br />

må forudse tidsbestemte fængselsstraffe afsonet<br />

i anstalter svaren<strong>de</strong> til <strong>de</strong>m, <strong>de</strong>r efter<br />

<strong>de</strong>t hidtidige system ville blive anvendt som<br />

ungdomsfængsler. Det er ovenfor nævnt, at<br />

man ikke har vi<strong>de</strong>nskabelige un<strong>de</strong>rsøgelser,<br />

<strong>de</strong>r kan forudsige, hvorle<strong>de</strong>s effekten af en<br />

sådan ændring vil blive. Helt u<strong>de</strong>n støtte fra<br />

vi<strong>de</strong>nskaben er man dog ikke. Nyere psykologisk<br />

forskning (Bent Rieneck m. fl.: »Per-


sonprædiktion- og personmilieurelationer«,<br />

september 1970) kan tages til indtægt for, at<br />

en anstaltsanbringelse af afvigere gennemgåen<strong>de</strong><br />

vil have en negativ effekt. Der er hol<strong>de</strong>punkter<br />

for at antage, at en forkortet anbringelse<br />

i <strong>de</strong> større anstalter, suppleret med<br />

udslusningsanbringelser i mindre pensioner,<br />

evt. pensioner, <strong>de</strong>r rummer et blan<strong>de</strong>t<br />

kriminelt/ikke-kriminelt klientel, og evt.<br />

y<strong>de</strong>rligere suppleret med familiepleje, bør<br />

blive <strong>de</strong>n nye behandlingslinie.<br />

Der er i <strong>de</strong>nne forbin<strong>de</strong>lse i og for sig<br />

ingen særlig anledning til at komme ind på<br />

problemet med anbringelse af <strong>de</strong>t antal<br />

15-18 årige, <strong>de</strong>r for øjeblikket idømmes<br />

ungdomsfængsel. Man kan meget vel generelt<br />

have <strong>de</strong>n opfattelse, at <strong>de</strong>nne sær<strong>de</strong>les<br />

unge gruppe er misanbragt i et fængsel, men<br />

<strong>de</strong>r er ingen særlig grund til at betragte<br />

gruppen som mere malplaceret i <strong>de</strong> samme<br />

anstalter, som ungdomsfængslet hidtil har<br />

haft til huse i, blot fordi <strong>de</strong>res anbringelsestid<br />

fremover vil kunne forudses at blive<br />

kortere og med bestemt sluttermin. Det kan<br />

tilføjes, at man naturligvis vil la<strong>de</strong> <strong>de</strong>nne<br />

gruppe, som man vil la<strong>de</strong> <strong>de</strong> øvrige indsatte,<br />

<strong>de</strong>r tidligere ville være henført un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

særlige ungdomsfængselssanktion, ny<strong>de</strong> godt<br />

af <strong>de</strong>n efterforsorg, <strong>de</strong>r forudses udbygget i<br />

<strong>de</strong> kommen<strong>de</strong> år.<br />

Eet alvorligt problem står imidlertid tilbage<br />

at berøre.<br />

Ligesom <strong>de</strong>t er en kendsgerning, at <strong>de</strong>t<br />

første ophold i ungdomsfængsel er af længere<br />

varighed end ophol<strong>de</strong>t ville blive, såfremt<br />

<strong>de</strong>r idømtes en tidsbestemt straf ud fra<br />

sædvanlige proportionalitetshensyn, er <strong>de</strong>t et<br />

faktum, at <strong>de</strong> genindsættelsesti<strong>de</strong>r, man nu i<br />

praksis opererer med i forbin<strong>de</strong>lse med fornyet<br />

lovovertræ<strong>de</strong>lse i en tilsynsperio<strong>de</strong>, typisk<br />

vil være kortere end <strong>de</strong>n straf, <strong>de</strong>r<br />

Den 23. august 1972<br />

Foranståen<strong>de</strong> mindretalsudtalelse fra direktøren<br />

for fængselsvæsenet kan jeg principielt<br />

tilslutte mig.<br />

Den 31. august 1972<br />

380<br />

H. H. Bry<strong>de</strong>nsholt<br />

F. Hellborn<br />

un<strong>de</strong>r et almin<strong>de</strong>ligt straffesystem ville blive<br />

udmålt i et sådant gentagelsestilfæl<strong>de</strong>. Såfremt<br />

en ændring af ungdomsfængselssanktionen<br />

kom til at stå alene, måtte man <strong>de</strong>rfor<br />

forudse <strong>de</strong>t i nævnsflertallets indstilling anførte<br />

resultat, at <strong>de</strong>n samle<strong>de</strong> anstaltstid for<br />

en ung lovovertræ<strong>de</strong>r, <strong>de</strong>r begår flere overtræ<strong>de</strong>lser<br />

efter første gang at være dømt,<br />

ville blive længere. Såvel ud fra <strong>de</strong> generelle<br />

vur<strong>de</strong>ringer, <strong>de</strong>r er anlagt i indledningen til<br />

<strong>de</strong>nne mindretalsudtalelse som ud fra <strong>de</strong><br />

ovenfor berørte psykologiske forskningsresultater<br />

måtte en sådan konsekvens betegnes<br />

som klart uheldig. Man måtte overveje, om<br />

<strong>de</strong>n uheldige virkning af ophævelsen af <strong>de</strong>n<br />

særlige ungdomsfængselssanktion ikke alt i<br />

alt ville overstige <strong>de</strong> positive si<strong>de</strong>r. Man skal<br />

imidlertid efter min opfattelse ikke blive ståen<strong>de</strong><br />

ved <strong>de</strong>nne betragtning.<br />

Forhol<strong>de</strong>t er nemlig <strong>de</strong>t, at <strong>de</strong>r i en betænkning<br />

(nr. 650/1972) vedrøren<strong>de</strong> nogle<br />

af- og nedkriminaliseringsspørgsmål, afgivet<br />

i august 1972 af en arbejdsgruppe un<strong>de</strong>r justitsministeriet,<br />

som led i andre reformer,<br />

<strong>de</strong>r skal tjene til en indskrænket brug af frihedsstraf,<br />

er stillet forslag, <strong>de</strong>r kan ophæve<br />

<strong>de</strong>n nævnte uheldige virkning af afskaffelsen<br />

af ungdomsfængselssanktionen. Det foreslås<br />

såle<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong>r ved udmåling af straf i<br />

gentagelsestilfæl<strong>de</strong> lægges mindre vægt på<br />

<strong>de</strong>n dømtes fortid, end tilfæl<strong>de</strong>t hidtil har<br />

været i praksis. Der foreslås endvi<strong>de</strong>re en<br />

mere restriktiv anven<strong>de</strong>lse af genindsættelse<br />

til udståelse af reststraf som reaktion over<br />

for overtræ<strong>de</strong>lse af prøveløsla<strong>de</strong>lsesvilkår.<br />

Samtidig stilles forslag om lempeligere regler<br />

om prøveløsla<strong>de</strong>lse efter genindsættelse på<br />

grund af nyt strafbart forhold i prøveti<strong>de</strong>n.<br />

Un<strong>de</strong>r forudsætning af, at disse forslag gennemføres,<br />

forsvin<strong>de</strong>r <strong>de</strong>n ovenfor omtalte betænkelighed<br />

ved reformen.<br />

Jeg har ikke fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t rimeligt som suppleant<br />

for direktøren for fængselsvæsenet at<br />

afgive nogen særskilt udtalelse i sagens anledning.


381<br />

Fængselsnævnets praksis i sager<br />

vedrøren<strong>de</strong> genindsættelse i ungdomsfængsel.<br />

Afgørelsen af, om genindsættelse skal fin<strong>de</strong><br />

sted, træffes af nævnet efter en konkret prøvelse<br />

af hensigtsmæssighe<strong>de</strong>n og rimelighe<strong>de</strong>n<br />

af en sådan sanktion på grundlag af anklagemyndighe<strong>de</strong>ns<br />

indstillinger og <strong>de</strong> fra<br />

anstalterne indhente<strong>de</strong> erklæringer. Af fængselsnævnets<br />

journal fremgår, at <strong>de</strong>r i året<br />

1970 behandle<strong>de</strong>s 397 sager om genindsættelse<br />

i ungdomsfængsel. I 153 tilfæl<strong>de</strong> bestemte<br />

nævnet genindsættelse - heraf kun i<br />

9 tilfæl<strong>de</strong> på grund af overtræ<strong>de</strong>lse af andre<br />

vilkår end vilkåret om straffri van<strong>de</strong>l.<br />

Som <strong>de</strong>t fremgår heraf har genindsættelser<br />

i <strong>de</strong>t altovervejen<strong>de</strong> antal tilfæl<strong>de</strong> været<br />

begrun<strong>de</strong>t med strafbare handlinger begået i<br />

prøveti<strong>de</strong>n. Det ville formentlig have været<br />

ønskeligt, om <strong>de</strong>r i flere tilfæl<strong>de</strong> var givet<br />

nævnet mulighed for på et tidligere tidspunkt<br />

end <strong>de</strong> strafbare handlingers foretagelse<br />

at gribe ind overfor <strong>de</strong>n prøveløsladte.<br />

Det er såle<strong>de</strong>s erfaringen, at <strong>de</strong>r i mange<br />

sager forud for <strong>de</strong>n aktuelle genindsættelseskriminalitet<br />

ligger en række vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />

som i sig selv, hvis <strong>de</strong> var blevet indberettet,<br />

ville have fået nævnet til at reagere,<br />

eventuelt med resolution om genindsættelse.<br />

En praksis, hvorefter nævnet i højere grad<br />

orienteres om stedfundne vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />

ville være gavnlig, ikke alene af specialpræventive<br />

hensyn for at standse en social<br />

<strong>de</strong>route og få bragt <strong>de</strong>n prøveløsladte på ret<br />

køl, men også af hensyn til ønsket om at øge<br />

<strong>de</strong>n almin<strong>de</strong>lige respekt for tilsyn og vilkår.<br />

Disse synspunkter hviler på <strong>de</strong>n opfattelse,<br />

at ungdomsfængselsbehandlingen må betragtes<br />

som en enhed omfatten<strong>de</strong> behandling i<br />

og u<strong>de</strong>n for anstalt med mulighed for smidige<br />

skift mellem <strong>de</strong> to behandlingsformer<br />

efter skiften<strong>de</strong> behov. Flere gange er <strong>de</strong>tte<br />

blevet bragt frem over for ungdomsfængselsle<strong>de</strong>rne<br />

og forsorgsselskabet på <strong>de</strong> mø<strong>de</strong>r<br />

om generelle ungdomsfængselsproblemer,<br />

som regelmæssigt er blevet afholdt af direk-<br />

toratet, og hvori også fængselsnævnet har<br />

været repræsenteret, men som <strong>de</strong>t fremgår af<br />

<strong>de</strong>t ringe antal genindsættelser u<strong>de</strong>n ny kriminalitet<br />

u<strong>de</strong>n syn<strong>de</strong>rlig effekt.<br />

<strong>Krim</strong>inalitet i prøveti<strong>de</strong>n vil oftest føre til<br />

genindsættelse. En række momenter indgår i<br />

overvejelserne, om genindsættelse bør ske, i<br />

første række spørgsmålet om et behandlingsbehov<br />

for <strong>de</strong>n prøveløsladte set på baggrund<br />

af ungdomsfængslet^ behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />

men også beskaffenhe<strong>de</strong>n af <strong>de</strong>n begåe<strong>de</strong><br />

kriminalitet og <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s al<strong>de</strong>r<br />

tillægges <strong>de</strong>r væsentlig betydning. I <strong>de</strong>t følgen<strong>de</strong><br />

er forsøgt en kort re<strong>de</strong>gørelse for <strong>de</strong><br />

vur<strong>de</strong>ringer, som indgår i overvejelserne.<br />

Me<strong>de</strong>ns udgangspunktet navnlig for <strong>de</strong><br />

yngre al<strong>de</strong>rsklasser er, at <strong>de</strong>r er et behandlingsbehov,<br />

som kan begrun<strong>de</strong> genindsættelse,<br />

er <strong>de</strong>r et ikke helt ubety<strong>de</strong>ligt antal tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor man i genindsættelsessituationen<br />

kommer til <strong>de</strong>t resultat, at <strong>de</strong>r mangler<br />

et sådant behov eller ikke foreligger behandlingsmulighe<strong>de</strong>r,<br />

og hvor man <strong>de</strong>rfor afstår<br />

fra genindsættelse. Dette gæl<strong>de</strong>r blandt<br />

an<strong>de</strong>t tilfæl<strong>de</strong>, hvor <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t<br />

tidspunkt spørgsmålet bliver aktuelt, har en<br />

sådan al<strong>de</strong>r og er kommet så vidt i sin udvikling,<br />

at man må fastslå, at ungdomsfængslet<br />

har udspillet sin rolle overfor ham, i<strong>de</strong>t<br />

<strong>de</strong>nne institution næppe fremfor andre sanktioner<br />

har særlige mulighe<strong>de</strong>r for at påvirke<br />

ham i retning mod en mere socialt præget og<br />

kriminalitetsfri tilværelse. Det hører såle<strong>de</strong>s<br />

absolut til sjæl<strong>de</strong>nhe<strong>de</strong>rne, at man genindsætter<br />

prøveløsladte, som er 22 år og <strong>de</strong>rover:<br />

<strong>de</strong>t vil i hvert fald forudsætte, at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

er udviklet væsentligt un<strong>de</strong>r sin al<strong>de</strong>r,<br />

såle<strong>de</strong>s at mulighe<strong>de</strong>rne for en vi<strong>de</strong>re udvikling<br />

og modning un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t fortsatte ophold<br />

stadig foreligger. Men også prøveløsladte,<br />

som nærmer sig <strong>de</strong>nne al<strong>de</strong>r, vil <strong>de</strong>r være<br />

utilbøjelighed til at genindsætte. Ofte vil <strong>de</strong>r<br />

i disse al<strong>de</strong>rsklasser være tale om personer,


som har været gennem flere ophold i ungdomsfængsel,<br />

og som måske i en stor <strong>de</strong>l af<br />

ti<strong>de</strong>n har været anbragt i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

og i tilfæl<strong>de</strong> af genindsættelse<br />

må påregnes påny anbragt <strong>de</strong>r. De uddannelsesmæssige<br />

og opdragelsesmæssige hensyn,<br />

som skulle motivere placeringen i ungdomsfængsel,<br />

foreligger ikke i sådanne tilfæl<strong>de</strong>,<br />

navnlig ikke såfremt <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> allere<strong>de</strong><br />

i anstalten eller senere i prøveti<strong>de</strong>n har afsluttet<br />

en eller an<strong>de</strong>n form for uddannelse.<br />

Ungdomsfængslet må siges at have udspillet<br />

sin rolle i forhold til <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>, og<br />

andre mere hensigtsmæssige sanktioner må<br />

anven<strong>de</strong>s.<br />

Også in<strong>de</strong>nfor <strong>de</strong> noget lavere al<strong>de</strong>rsgrupper<br />

kan spørgsmålet om genindsættelse give<br />

anledning til tvivl, forsåvidt <strong>de</strong>r er tale om<br />

indsatte, som tidligere har været genindsat<br />

en eller flere gange, og som man efter erfaringer<br />

fra <strong>de</strong> tidligere ophold må påregne vil<br />

være upåvirkelige af y<strong>de</strong>rligere behandling i<br />

anstalten i <strong>de</strong>n forstand, at anstaltens bestræbelser<br />

for at opbygge noget positivt preller<br />

af overfor en kontrær og helt igennem<br />

negativ holdning hos <strong>de</strong> pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>.<br />

Me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t vel kan siges, at <strong>de</strong>r generelt i<br />

<strong>de</strong> senere år i nævnet har været vist nogen<br />

større tilbagehol<strong>de</strong>nhed med gentagne genindsættelser<br />

af <strong>de</strong> nævnte mere »håbløse«<br />

tilfæl<strong>de</strong>, har <strong>de</strong>t nok iøvrigt været <strong>de</strong>n overvejen<strong>de</strong><br />

opfattelse, at man navnlig overfor<br />

<strong>de</strong> yngre grupper bør foretrække fornyet anbringelse<br />

i ungdomsfængsel ud fra <strong>de</strong>n betragtning,<br />

at ungdomsfængslet overfor disse<br />

har bedre behandlingsmæssige ressourcer end<br />

<strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige statsfængsel, og at <strong>de</strong>r måske<br />

med for<strong>de</strong>l vil kunne bygges vi<strong>de</strong>re på <strong>de</strong>n<br />

kontakt, som fra tidligere ophold er opnået<br />

med ungdomsfængslets funktionærer og le<strong>de</strong>re.<br />

En særlig gruppe, som nævnet ikke sjæl<strong>de</strong>nt<br />

vil være mindre tilbøjelig til at genindsætte,<br />

fin<strong>de</strong>s blandt <strong>de</strong>t klientel, som har afsløret<br />

sig som stærkt karakterafvigen<strong>de</strong>,<br />

navnlig sådanne som <strong>de</strong>t har været nødvendigt<br />

at placere i <strong>de</strong>n særlige af<strong>de</strong>ling for afvigere,<br />

af<strong>de</strong>ling K i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

i Nyborg. Viser erfaringerne fra ophol<strong>de</strong>t<br />

eller <strong>de</strong> gentagne ophold, at anstaltsophol<strong>de</strong>t<br />

har været nytteløst, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>n behandlingsmæssige<br />

indsats af psykiatrisk og pædagogisk<br />

art, som er y<strong>de</strong>t, tilsynela<strong>de</strong>n<strong>de</strong> har<br />

været u<strong>de</strong>n virkning, hvad <strong>de</strong>r ikke sjæl<strong>de</strong>nt<br />

382<br />

vil være tilfæl<strong>de</strong>t, er <strong>de</strong>t genstand for omhyggelig<br />

overvejelse i nævnet, om man<br />

måske alligevel særlig un<strong>de</strong>r hensyn til ung<br />

al<strong>de</strong>r bør gøre et y<strong>de</strong>rligere forsøg i ungdomsfængslet,<br />

eller om <strong>de</strong>t vil være mere realistisk<br />

at »afskrive« <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> for<br />

<strong>de</strong>nne institution som et tilfæl<strong>de</strong>, overfor<br />

hvilke ungdomsfængslets mulighe<strong>de</strong>r må<br />

anses for udtømt.<br />

Omfanget og karakteren af <strong>de</strong>n i prøveti<strong>de</strong>n<br />

begåe<strong>de</strong> kriminalitet spiller selvsagt en<br />

ikke ubety<strong>de</strong>lig rolle ved vur<strong>de</strong>ringen af, om<br />

genindsættelsen skal ske. Bortset fra tilfæl<strong>de</strong>,<br />

hvor <strong>de</strong>r foreligger grovere kriminalitet,<br />

lægger man imidlertid væsentlig vægt<br />

på, om en resocialisering eller et behandlingsarbej<strong>de</strong><br />

(f. eks. mod alkohol - eller<br />

stofmisbrug eller med psykiatrisk formål) er<br />

i gang, såle<strong>de</strong>s at <strong>de</strong>t kan være rimeligt begrun<strong>de</strong>t<br />

uanset recidivet at undla<strong>de</strong> genindsættelse,<br />

eventuelt mod indskærpelse eller<br />

skærpelse af vilkårene for prøveløsla<strong>de</strong>lsen.<br />

Er kriminaliteten af ren bagatelagtig karakter<br />

- færdselsforseelser, politivedtægtsovertræ<strong>de</strong>lser<br />

og lignen<strong>de</strong> - kommer genindsættelse<br />

naturligvis ikke på tale.<br />

Genindsættelse undla<strong>de</strong>s ligele<strong>de</strong>s i<br />

mange tilfæl<strong>de</strong>, forsåvidt <strong>de</strong>n konstatere<strong>de</strong><br />

kriminalitet har været af relativ beske<strong>de</strong>n<br />

art. Typisk vil <strong>de</strong>t dreje sig om spirituskørsel,<br />

brugstyveri af motorkøretøjer og mindre<br />

grove voldsforbry<strong>de</strong>lser samt berigelsesforbry<strong>de</strong>lser<br />

af beske<strong>de</strong>nt omfang. I disse tilfæl<strong>de</strong><br />

vil man tillige lægge vægt på, hvorle<strong>de</strong>s<br />

prøveti<strong>de</strong>n iøvrigt er forløbet, og er kriminaliteten<br />

forbun<strong>de</strong>t med væsentlige vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />

eller må <strong>de</strong>n uanset <strong>de</strong>ns<br />

begrænse<strong>de</strong> karakter anses som udtryk for<br />

en begyn<strong>de</strong>n<strong>de</strong> social <strong>de</strong>route, som <strong>de</strong>r kan<br />

være anledning til at søge bremset, har man<br />

fun<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t hensigtsmæssigt, navnlig når recidivet<br />

er indtruffet ret hurtigt efter løsla<strong>de</strong>lsen,<br />

at gå til genindsættelse for efter et kortere<br />

ophold i anstalten påny at starte <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

fra ungdomsfængslet un<strong>de</strong>r mere<br />

gunstige vilkår med hensyn til beskæftigelse<br />

og ophold end ved <strong>de</strong>n tidligere løsla<strong>de</strong>lse.<br />

Man har også tillagt <strong>de</strong>t betydning ved afgørelser,<br />

om <strong>de</strong>n nu foreliggen<strong>de</strong> kriminalitet<br />

er af en helt an<strong>de</strong>n karakter end <strong>de</strong>n, <strong>de</strong>r<br />

var grundlaget for <strong>de</strong>n første indsættelse, og<br />

vil såle<strong>de</strong>s være tilbøjelig til at afstå fra en<br />

genindsættelse, f. eks. når domfæl<strong>de</strong>lse til


ungdomsfængsel er sket for sexualforbry<strong>de</strong>lse<br />

eller voldsforbry<strong>de</strong>lse og recidivet har<br />

bestået i mindre grove berigelsesforbry<strong>de</strong>lser,<br />

i hvert fald forsåvidt <strong>de</strong>n senere kriminalitet<br />

ikke må ses som et led i <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong>s<br />

generelle og fortsat løben<strong>de</strong> asocialitetsmønster.<br />

Også tidsfaktoren tillægges betydning in<strong>de</strong>nfor<br />

<strong>de</strong>nne gruppe tilfæl<strong>de</strong>. Er <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s<br />

forløbet længere tid, si<strong>de</strong>n prøveløsla<strong>de</strong>lsen<br />

fandt sted, og har <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> i <strong>de</strong>n mellemliggen<strong>de</strong><br />

perio<strong>de</strong> været på fri fod en væsentlig<br />

<strong>de</strong>l af ti<strong>de</strong>n, måske endog haft tilfredsstillen<strong>de</strong><br />

arbej<strong>de</strong> og ophold, vil <strong>de</strong>t veje<br />

stærkt til for<strong>de</strong>l for at undla<strong>de</strong> en genindsættelse.<br />

Me<strong>de</strong>ns forudsætningerne for genindsættelse<br />

såle<strong>de</strong>s normalt må være en kriminalitet<br />

af en vis grovhed, må <strong>de</strong>t på <strong>de</strong>n an<strong>de</strong>n<br />

si<strong>de</strong> fremhæves, at <strong>de</strong>n senest begåe<strong>de</strong> kriminalitet<br />

kan være af en så alvorlig beskaffenhed<br />

og navnlig af en så professionel karakter,<br />

f. eks. <strong>de</strong>ltagelse i omfatten<strong>de</strong> ban<strong>de</strong>kriminalitet,<br />

professionelt præge<strong>de</strong> indbrud<br />

med skærebræn<strong>de</strong>rsæt m. v., grove røverier<br />

fra pengeinstitutioner og posthuse med anven<strong>de</strong>lse<br />

af våben, at recidivet vidner om,<br />

at <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong> nu er kommet så langt ud<br />

på forbry<strong>de</strong>rbanen, at han snarere hører<br />

hjemme blandt <strong>de</strong>t almin<strong>de</strong>lige fængselsklientel,<br />

i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>r ikke in<strong>de</strong>nfor ungdomsfængslets<br />

rammer vil være mulighed for en hensigtsmæssig<br />

behandling af ham, ligesom hensynet<br />

til at undgå uheldig påvirkning af<br />

andre indsatte taler imod at blan<strong>de</strong> sådanne<br />

mere professionelle forbry<strong>de</strong>re med ungdomsfængslernes<br />

normalt noget »blø<strong>de</strong>re«<br />

klientel.<br />

Særlige problemer opstår i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med genindsættelse af personer, som er karakteriseret<br />

som vanemæssige stofmisbrugere.<br />

Stofmisbrugernes anbringelse i ungdomsfængslet<br />

rummer i sig selv bety<strong>de</strong>lige<br />

problemer, i<strong>de</strong>t <strong>de</strong>t må erken<strong>de</strong>s, at <strong>de</strong> behandlingsmæssige<br />

forudsætninger for <strong>de</strong>res<br />

anbringelse i ungdomsfængslerne oftest ikke<br />

er tilste<strong>de</strong> - i hvert fald ikke overfor <strong>de</strong> alvorlige<br />

tilfæl<strong>de</strong>, særligt <strong>de</strong> af hepatitis angrebne,<br />

som må hospitaliseres i Vestre<br />

Fængsels sygeaf<strong>de</strong>ling gennem en væsentlig<br />

<strong>de</strong>l af afsoningsti<strong>de</strong>n, hvorved mulighe<strong>de</strong>rne<br />

for et normalt behandlingsarbej<strong>de</strong> faktisk er<br />

u<strong>de</strong>lukket. Det er klart, at <strong>de</strong> problemer,<br />

383<br />

som stofmisbrugernes anbringelse i ungdomsfængslet<br />

fremby<strong>de</strong>r, nødvendigvis medfører,<br />

at <strong>de</strong>r skal en ganske særlig begrun<strong>de</strong>lse<br />

for en genindsættelse, f. eks. at <strong>de</strong>r alligevel<br />

skønnes at være mulighed for behandling<br />

i ungdomsfængslets almin<strong>de</strong>lige af<strong>de</strong>linger<br />

eller for at opnå et positivt resultat ved<br />

efter en senere løsla<strong>de</strong>lse at bygge vi<strong>de</strong>re på<br />

<strong>de</strong>n forsorgsmæssige kontakt, som er etableret<br />

un<strong>de</strong>r genindsættelse.<br />

Direktoratet for fængselsvæsenet har<br />

la<strong>de</strong>t foretage en un<strong>de</strong>rsøgelse over gennemsnitlige<br />

opholdsti<strong>de</strong>r i ungdomsfængslet<br />

efter genindsættelse, og <strong>de</strong>r kan stort set<br />

henvises til <strong>de</strong>nne un<strong>de</strong>rsøgelse. Suppleren<strong>de</strong><br />

kan <strong>de</strong>t dog oplyses, at <strong>de</strong>n linie,<br />

fængselsnævnet i <strong>de</strong> senere år har ført, i stigen<strong>de</strong><br />

grad er gået ud på at afkorte opholdsti<strong>de</strong>n<br />

efter genindsættelse.<br />

Det har tidligere været ret fast praksis, at<br />

opholdsti<strong>de</strong>n efter genindsættelse på grundlag<br />

af ny kriminalitet - uanset kriminalitetens<br />

omfang og art - har været henimod 1<br />

år. Når genindsættelse undtagelsesvis fandt<br />

sted på grund af »rene« vilkårsovertræ<strong>de</strong>lser,<br />

var ophol<strong>de</strong>t sjæl<strong>de</strong>nt mindre end 6 måne<strong>de</strong>r.<br />

Efter <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> praksis kan <strong>de</strong>t som<br />

en grov gennemsnitsregel siges, at opholdsti<strong>de</strong>n,<br />

når <strong>de</strong>r alene foreligger meget begrænset<br />

kriminalitet, eller når genindsættelsen<br />

alene fin<strong>de</strong>r sted på grund af vilkårsovertræ<strong>de</strong>lse,<br />

efterfølges af en relativ hurtig løsla<strong>de</strong>lse,<br />

som oftest er 3-4 måne<strong>de</strong>r. Det korte<br />

ophold tjener i almin<strong>de</strong>lighed <strong>de</strong>ls til at<br />

standse en social <strong>de</strong>route, <strong>de</strong>ls til at sanere<br />

<strong>de</strong>n genindsattes sociale forhold og en<strong>de</strong>liggenoprette<br />

kontakten med forsorgen. Såfremt<br />

genindsættelsesgrundlaget er mere omfatten<strong>de</strong><br />

kriminalitet, vil løsla<strong>de</strong>lse som<br />

overvejen<strong>de</strong> hovedregel fin<strong>de</strong> sted efter 6—9<br />

måne<strong>de</strong>rs ophold. Kun sjæl<strong>de</strong>nt udstrækkes<br />

ophol<strong>de</strong>t ud over 9-10 måne<strong>de</strong>r, og i så fald<br />

foreligger <strong>de</strong>r almin<strong>de</strong>ligvis en forholdsvis alvorlig<br />

genindsættelseskriminalitet. Udgangspunktet<br />

ved bedømmelse af løsla<strong>de</strong>lsessituationen<br />

efter genindsættelse er, at man som<br />

ved første gangs løsla<strong>de</strong>lse tilstræber at<br />

ramme <strong>de</strong>t, man kan kal<strong>de</strong> <strong>de</strong>t behandlingsmæssigt<br />

set relevante løsla<strong>de</strong>lsestidspunkt,<br />

i<strong>de</strong>t man dog i særlig grad i genindsættelsessagerne<br />

skeler til genindsættelsesgrundlaget.<br />

For<strong>de</strong>lingen af personer til ungdomsfæng-


384<br />

sel, herun<strong>de</strong>r for<strong>de</strong>lingen af genindsatte, fo- cirkulæreskrivelse af 3. februar 1969 § 5,<br />

retages som bekendt af direktoratet for hvoraf fremgår, at hovedreglen er, at <strong>de</strong>n<br />

fængselsvæsenet. Vedrøren<strong>de</strong> for<strong>de</strong>lingen af genindsatte anbringes i <strong>de</strong>n anstalt, hvorfra<br />

genindsatte kan <strong>de</strong>r henvises til direktoratets han er løsladt på prøve.


385<br />

Udtalelse af 3. august 1972 til straffelovrå<strong>de</strong>t fra inspektørerne<br />

ved ungdomsfængslerne.<br />

På given opfordring afgiver un<strong>de</strong>rtegne<strong>de</strong><br />

le<strong>de</strong>re af ungdomsfængslerne i Danmark følgen<strong>de</strong><br />

udtalelse til brug for straffelovrå<strong>de</strong>ts<br />

overvejelser over ungdomsfængselsinstituttets<br />

fremtid.<br />

Vi mener indledningsvis at bur<strong>de</strong> slå fast,<br />

at ungdomsfængsel ubestri<strong>de</strong>ligt var en <strong>de</strong><br />

værdiful<strong>de</strong>ste nyskabelser i straffeloven af<br />

1930. Det står endvi<strong>de</strong>re fast, at <strong>de</strong>n praktiske<br />

gennemførelse har ligget på et meget<br />

højt niveau. Behandlingen har haft positiv<br />

værdi for tusin<strong>de</strong>r af unge, og <strong>de</strong>n har virket<br />

inspireren<strong>de</strong> for an<strong>de</strong>n fængsel sbehandling<br />

i indland og udland.<br />

Når ungdomsfængslets fortsatte eksistens<br />

i <strong>de</strong> seneste år har været sat un<strong>de</strong>r <strong>de</strong>bat,<br />

skyl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>t i første række en stærkere og<br />

stærkere afstandtagen fra <strong>de</strong>n tidsubestemte<br />

frihedsberøvelse. Der er fremsat kritik også<br />

af <strong>de</strong>n form, <strong>de</strong>r som ungdomsfængselsstraffen<br />

har tidsmæssigt maksimum, og kritikken<br />

fasthol<strong>de</strong>s, uanset at foranstaltningens ubestemte<br />

karakter i <strong>de</strong>n senere tid er afsvækket<br />

gennem praksis' stivnen omkring visse<br />

løsla<strong>de</strong>lsesterminer, <strong>de</strong>r fal<strong>de</strong>r ret tidligt in<strong>de</strong>n<br />

for maksimum.<br />

Det er utvivlsomt, at <strong>de</strong>r i hvert fald i <strong>de</strong><br />

første mange år af ungdomsfængslets historie<br />

opnåe<strong>de</strong>s resultater i kraft af en kombination<br />

af intensiv indsats og <strong>de</strong>n ubestemte<br />

tid. Det sidste var et incitament for <strong>de</strong> unge<br />

til at udnytte behandlingstilbu<strong>de</strong>ne. Der var<br />

sikkert også <strong>de</strong>n gang bå<strong>de</strong> hos <strong>de</strong> unge og<br />

<strong>de</strong>res pårøren<strong>de</strong> en større forståelse for <strong>de</strong><br />

positive aspekter i en ikke for kort frihedsberøvelse.<br />

Som eksempel kan anføres unge,<br />

<strong>de</strong>r forblev frivilligt på anstalten for at ful<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

en lære.<br />

Det må fremhæves, at ungdomsfængslets<br />

karakter af særanstalt fra begyn<strong>de</strong>lsen især<br />

kom til at manifestere sig ved følgen<strong>de</strong> tre<br />

karakteristika:<br />

49<br />

Bilag 19.<br />

1. Behandling i åben anstalt<br />

2. <strong>de</strong>n særlige vægt, <strong>de</strong>r blev lagt på varige<br />

opdragen<strong>de</strong> foranstaltninger, og<br />

3. <strong>de</strong>n ubestemte tid.<br />

Vedrøren<strong>de</strong> <strong>de</strong>n udvikling, <strong>de</strong>r har fun<strong>de</strong>t<br />

sted, si<strong>de</strong>n <strong>de</strong>nne særforanstaltning i 1933<br />

blev ført ud i livet, kan følgen<strong>de</strong> anføres:<br />

ad 1. Behandlingen i åben anstalt.<br />

Forud for <strong>de</strong>n nye straffelov hav<strong>de</strong> afsoning<br />

af straf un<strong>de</strong>r friere forhold kun fun<strong>de</strong>t sted<br />

i <strong>de</strong> såkaldte he<strong>de</strong>kolonier, og hverken <strong>de</strong>nne<br />

afsoningsform eller <strong>de</strong>n meget beskedne<br />

anven<strong>de</strong>lse af fanger til arbej<strong>de</strong> u<strong>de</strong>n for <strong>de</strong><br />

gamle straffeanstalters ringmure tåler nogen<br />

sammenligning med <strong>de</strong>n behandling, <strong>de</strong>r <strong>de</strong>n<br />

18. september 1933 tog sin begyn<strong>de</strong>lse på<br />

Søby søgård. Her var tale om en virkelig nyskabelse.<br />

Selv om <strong>de</strong>r på ingen må<strong>de</strong> kan<br />

tales om en al<strong>de</strong>les u<strong>de</strong>lt succes, i<strong>de</strong>t såvel<br />

undvigelser og ulovlig kommunikation som<br />

uheldige virkninger af <strong>de</strong>t fællesskab, som<br />

nødvendigvis er forbun<strong>de</strong>t med <strong>de</strong>n åbne anstalt,<br />

må tages i betragtning, må <strong>de</strong>t være<br />

hævet over enhver tvivl, at tanken om behandling<br />

i åben anstalt har vist sig i høj<br />

grad bæredygtig, såle<strong>de</strong>s at næppe nogen for<br />

alvor vil tænke sig <strong>de</strong>nne behandlingsform<br />

afskaffet, selv om <strong>de</strong>r naturligvis hersker<br />

forskellige meninger om, i hvilket omfang<br />

<strong>de</strong>n bør anven<strong>de</strong>s. Tværtimod har udviklingen<br />

medført, at man i stort omfang og i væsentlig<br />

grad på grundlag af erfaringerne fra<br />

<strong>de</strong>t åbne ungdomsfængsel og med <strong>de</strong>tte som<br />

forbille<strong>de</strong> har gennemført behandling i åben<br />

anstalt også for personer, <strong>de</strong>r afsoner statsfængsel.<br />

Forhol<strong>de</strong>t er for ti<strong>de</strong>n <strong>de</strong>t, at omkring 60<br />

pct. af <strong>de</strong> indsatte i ungdomsfængslerne er<br />

anbragt i åbne anstalter (Søbysøgård og Møgelkær),<br />

me<strong>de</strong>ns <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfæng-


sel i Nyborg huser omkring 40 pct., hvoraf<br />

dog en <strong>de</strong>l har været eller senere vil blive<br />

anbragt i en af <strong>de</strong> åbne anstalter. For <strong>de</strong><br />

indsatte i statsfængslerne er for<strong>de</strong>lingstallene<br />

omtrent <strong>de</strong> samme; men da belægget omsættes<br />

hurtigere i <strong>de</strong> åbne statsfængsler end i<br />

<strong>de</strong> lukke<strong>de</strong>, må <strong>de</strong>t siges, at anven<strong>de</strong>lsen af<br />

behandling i åben anstalt er nok så stor in<strong>de</strong>nfor<br />

statsfængslernes klientel som in<strong>de</strong>nfor<br />

ungdomsfængslernes.<br />

Behandlingen på Søbysøgård og Møgelkær<br />

kan såle<strong>de</strong>s ikke alene på grund af disse anstalters<br />

åbne karakter betragtes som en særforanstaltning.<br />

ad 2. De varige opdragen<strong>de</strong> foranstaltninger.<br />

Tanken om behandling var ikke knyttet alene<br />

til ungdomsfængslet. Selv om man ved<br />

<strong>de</strong>n nye straffelov aflag<strong>de</strong> <strong>de</strong>t ambitiøse<br />

navn »forbedringshus«, var <strong>de</strong>t ganske klart,<br />

at <strong>de</strong>r også skulle behandles i statsfængslerne,<br />

men i disse anstalter lag<strong>de</strong> man en afgøren<strong>de</strong><br />

vægt på selve <strong>de</strong>t straffen<strong>de</strong> moment.<br />

An<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s i ungdomsfængslet. Da <strong>de</strong>t<br />

åbne ungdomsfængsel hav<strong>de</strong> indhøstet nogle<br />

års erfaring og fun<strong>de</strong>t sin form, skrev <strong>de</strong>ts<br />

øverste chef, fængselsinspektør Cai Jensen<br />

(Nordisk Tidsskrift for strafferet 1941, si<strong>de</strong><br />

107): »Det kan ikke stærkt nok fremhæves,<br />

at skal ungdomsfængslet have mulighed for<br />

at gennemføre sin opgave, må <strong>de</strong>t stadig haves<br />

for øje, at <strong>de</strong>r ikke her er tale om en ny<br />

form for egentlig straf, men en opdragen<strong>de</strong><br />

institution, omend anbringelsen sker ifølge<br />

dom«.<br />

Dette opdragelsesarbej<strong>de</strong>s midler var <strong>de</strong><br />

gammelkendte: arbej<strong>de</strong>, un<strong>de</strong>rvisning, fornuftig<br />

fritidsbeskæftigelse, forsorgsforanstaltninger<br />

og samtaler med <strong>de</strong>n enkelte,<br />

men <strong>de</strong> blev stærkt intensiveret, fik et mere<br />

målbevidst og pædagogisk præg, og <strong>de</strong>r blev<br />

ikke taget hensyn til, om man <strong>de</strong>rved kom<br />

til at gøre afsoningen til en mindre ubehagelig<br />

oplevelse. Tværtimod bestræbte man sig<br />

bevidst på, ved ansættelse af lærere og ved<br />

at tilskyn<strong>de</strong> <strong>de</strong> uniformere<strong>de</strong> personalegrupper<br />

til at indtage en medmenneskelig holdning,<br />

at give <strong>de</strong>n nye institution et humant<br />

præg, <strong>de</strong>r klart adskilte <strong>de</strong>n fra <strong>de</strong> gamle<br />

statsfængsler. Takket være ikke mindst <strong>de</strong>n<br />

daglige le<strong>de</strong>r, af<strong>de</strong>lingsle<strong>de</strong>r, senere fængselsinspektør<br />

Aage Hansens i<strong>de</strong>alistiske holdning<br />

og overor<strong>de</strong>ntlige arbejdsindsats lykke<strong>de</strong>s<br />

disse bestræbelser.<br />

386<br />

Den markante forskel, <strong>de</strong>r såle<strong>de</strong>s for omkring<br />

25-30 år si<strong>de</strong>n bestod mellem ungdomsfængslet<br />

og fængselsvæsenets øvrige anstalter,<br />

er imidlertid i ti<strong>de</strong>ns løb gradvis blevet<br />

udslettet.<br />

Der har ikke været tale om tilbagegang<br />

eller stagnation for Søbysøgårds vedkommen<strong>de</strong>,<br />

i<strong>de</strong>t anstalten tværtimod - og i <strong>de</strong><br />

senere år på linie med <strong>de</strong> andre åbne ungdomsfængsler<br />

Møgelkær og en overgang tillige<br />

Kærshovedgård - har taget nye skridt<br />

som f. eks. indførelse af en orlovsordning,<br />

beskæftigelse og især uddannelse u<strong>de</strong>n for<br />

anstalten; men <strong>de</strong>r er sket <strong>de</strong>t, at statsfængslerne<br />

stort set har indhentet ungdomsfængslerne.<br />

I årene omkring kapitulationen opstod <strong>de</strong>r<br />

en række åbne statsfængsler. Behandlingen<br />

i disse måtte nødvendigvis ske i fællesskab,<br />

og <strong>de</strong>rmed var grundlaget skre<strong>de</strong>t bort un<strong>de</strong>r<br />

<strong>de</strong> gamle statsfængselsprincipper. Samtidig<br />

fik tanken om humanisering af straffen et<br />

stærkt gennembrud. Trods store vanskelighe<strong>de</strong>r<br />

med tilvejebringelse af <strong>de</strong> fornødne<br />

bevillinger er <strong>de</strong>t i årenes løb lykke<strong>de</strong>s direktoratet<br />

at få knyttet lærere, socialrådgivere<br />

m. fl. ikke blot til ungdomsfængslerne,<br />

men også til statsfængslerne, og gennem personaleskolen,<br />

ved udgivelsen af et fagblad<br />

og ved afhol<strong>de</strong>lsen af <strong>de</strong>ls lokale personalemø<strong>de</strong>r,<br />

<strong>de</strong>ls meget store etatsmø<strong>de</strong>r med <strong>de</strong>ltagelse<br />

af funktionærer af alle grupper, har<br />

kendskabet til og forståelsen af nye tanker<br />

og fremgangsmå<strong>de</strong>r nået en vid udbre<strong>de</strong>lse.<br />

Statsfængslerne har ligele<strong>de</strong>s omend lidt<br />

senere end ungdomsfængslerne opnået adgang<br />

til orlov, beskæftigelse og uddannelse,<br />

u<strong>de</strong>n for anstalten o.s.v. De forskelle, <strong>de</strong>r<br />

endnu måtte kunne påvises mellem ungdomsfængslernes<br />

og statsfængslernes behandlingsbestræbelser,<br />

er ikke artsforskelle,<br />

men kun gradsforskelle og berettiger ikke i<br />

sig selv ungdomsfængslerne til at betegnes<br />

som særanstalter.<br />

ad 3. Den ubestemte tid.<br />

Tidsubestemthe<strong>de</strong>n har altid været og er<br />

vedvaren<strong>de</strong> et markant ken<strong>de</strong>tegn for ungdomsfængslerne.<br />

Til gengæld er <strong>de</strong>t vel efterhån<strong>de</strong>n<br />

også <strong>de</strong>t eneste.<br />

Enhver, <strong>de</strong>r har været knyttet til et ungdomsfængsel,<br />

har erfaret, at <strong>de</strong>nne tidsubestemthed<br />

af <strong>de</strong> indsatte føles som en meget


alvorlig belastning. Denne kendsgerning giver<br />

imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig<br />

grund til at oprethol<strong>de</strong> ubestemthe<strong>de</strong>n og<br />

heller ikke til at ophæve <strong>de</strong>n, for <strong>de</strong>t kunne<br />

meget vel tænkes, at netop <strong>de</strong>nne belastning<br />

var pædagogisk værdifuld.<br />

Formålet med ubestemthe<strong>de</strong>n er <strong>de</strong>ls, at<br />

løsla<strong>de</strong>lse kan fin<strong>de</strong> sted på <strong>de</strong>t optimale<br />

tidspunkt, <strong>de</strong>ls at <strong>de</strong>n indsatte tilskyn<strong>de</strong>s til<br />

ved sin adfærd og holdning i anstalten<br />

at søge løsla<strong>de</strong>lsestidspunktet fremskyn<strong>de</strong>t,<br />

hvorved karakteregenskaber som ansvarsbevidsthed<br />

og selvbeherskelse udvikles.<br />

Det er imidlertid et spørgsmål, om <strong>de</strong>r<br />

ved <strong>de</strong>n eventuelle adfærdsændring er tale<br />

om an<strong>de</strong>t end en rent institutionsmæssig disciplinering,<br />

en skintilpasning, som ikke<br />

rækker ud over løsla<strong>de</strong>lsen. Utvivlsomt er<br />

<strong>de</strong>t <strong>de</strong>rimod, at <strong>de</strong> fleste indsatte er fikseret<br />

i <strong>de</strong>n opfattelse, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n er ensbety<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

med længere afsoningsti<strong>de</strong>r. Denne<br />

opfattelse er ganske vist i nyere tid, hvor<br />

opholdsti<strong>de</strong>rne i ungdomsfængslerne er langt<br />

kortere end førhen, ingenlun<strong>de</strong> rigtig i alle<br />

tilfæl<strong>de</strong>, men dog stadig i mange.<br />

Allere<strong>de</strong> straffelovens fædre hav<strong>de</strong> blik<br />

for disse noget tvivlsomme proportioner. I<br />

kommissionsudkastet af 1923 hed<strong>de</strong>r <strong>de</strong>t, at<br />

man stiller »forslag om indførelse af en<br />

egentlig frihedsstraf . . . med en så udpræget<br />

karakter af opdragelse, at man har anset <strong>de</strong>t<br />

for forsvarligt in<strong>de</strong>n for <strong>de</strong> ved loven fastsatte<br />

grænser at forsøge straffens varighed<br />

gjort afhængig af <strong>de</strong>ns individuelle virkning.<br />

En afgøren<strong>de</strong> forudsætning herfor har <strong>de</strong>t<br />

imidlertid været, at ungdomsfængslet, om<br />

end af navn et fængsel dog føres ud i livet<br />

mere i skikkelse af en opdragelsesanstalt end<br />

af et sædvanligt fængsel -, hvoraf bl. a. følger,<br />

at <strong>de</strong>nne foranstaltnings alvor og følelighed<br />

som straf mere må søges i <strong>de</strong>ns relative<br />

langvarighed end i en snæver frihedsberøvelse«<br />

. Det har såle<strong>de</strong>s klart været straffelovens<br />

forudsætning, at tidsubestemthe<strong>de</strong>n<br />

og <strong>de</strong>n lange afsoningstid skulle modsvares<br />

af en friere, lempeligere og mere udviklen<strong>de</strong><br />

afsoningsform. Man indrette<strong>de</strong> ungdomsfængslet<br />

og statsfængslerne i overensstemmelse<br />

med disse tanker med en række forskelle,<br />

<strong>de</strong>r mere eller mindre afbalancere<strong>de</strong><br />

hinan<strong>de</strong>n. Men af disse forskelle er i virkelighe<strong>de</strong>n<br />

kun <strong>de</strong>n tilbage, <strong>de</strong>r skærper ungdomsfængselsstraffen,<br />

nemlig <strong>de</strong>n relativt<br />

ubestemte tid.<br />

387<br />

I. De faktorer, <strong>de</strong>r har bidraget til, hvad<br />

man med føje kan kal<strong>de</strong> ungdomsfængslets<br />

krise, anføres i en følgen<strong>de</strong> opregning u<strong>de</strong>n<br />

forsøg på en gruppering, som <strong>de</strong>res uensarte<strong>de</strong><br />

karakter måske kunne berettige til.<br />

1. Der er som nævnt en ret stærk eller i<br />

hvert fald stærkt udtalt opinion mod tidsubestemthe<strong>de</strong>n.<br />

2. Frihedsberøvelse er i almin<strong>de</strong>lighed i<br />

en vis modvind, og enhver forlængelse af<br />

frihedsberøvelse (<strong>de</strong>n formo<strong>de</strong><strong>de</strong> konsekvens<br />

af tidsubestemthe<strong>de</strong>n) gør modviljen større.<br />

3. Udgangspunktet for ethvert forsøg på<br />

at genindpasse en frihedsberøvet lovovertræ<strong>de</strong>r<br />

må være en erken<strong>de</strong>lse hos <strong>de</strong>n pågæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

af betimelighe<strong>de</strong>n af en ændring af<br />

hans adfærd. Det er herefter indlysen<strong>de</strong>, at<br />

<strong>de</strong>t un<strong>de</strong>r 1. og 2. anførte forringer udsigterne<br />

for sådanne forsøg. Ungdomsfængslets<br />

arbej<strong>de</strong> står og fal<strong>de</strong>r med <strong>de</strong>n indsattes accept<br />

af <strong>de</strong> givne tilbud og forringes af bitterhed<br />

over oplevet uretfærdighed.<br />

4. Specielt for <strong>de</strong>n store <strong>de</strong>l af klientellet,<br />

<strong>de</strong>r anbringes i <strong>de</strong>t lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel,<br />

kan fremhæves <strong>de</strong>n stigen<strong>de</strong> passivitet,<br />

<strong>de</strong>r atter har sammenhæng med tilknytning<br />

til narkotikakulturen og beslægte<strong>de</strong> subkulturer.<br />

Nakotikamisbruget har som bekendt<br />

også vun<strong>de</strong>t indpas i ungdomsfængslernes<br />

traditionelle klientel af dårligt tilpasse<strong>de</strong> berigelseskriminelle<br />

og har kompliceret disses<br />

tilpasningsmulighe<strong>de</strong>r på næsten katastrofal<br />

må<strong>de</strong>. — Selv om <strong>de</strong>r er erfaring for, at en<br />

intensiv un<strong>de</strong>rvisning kan få betydning for<br />

visse af <strong>de</strong> unge i <strong>de</strong>nne gruppe, må <strong>de</strong>t erken<strong>de</strong>s,<br />

at adskillige må løsla<strong>de</strong>s, in<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r<br />

blot kan skimtes et behandlingsresultat. Løsla<strong>de</strong>lse<br />

sker, fordi <strong>de</strong>res kriminalitet (begået<br />

og forventet) ikke kan bære y<strong>de</strong>rligere tilbagehol<strong>de</strong>lse.<br />

5. Der synes at være særlig grund til at<br />

fremhæve <strong>de</strong> problemer, <strong>de</strong>r er forbun<strong>de</strong>t<br />

med undvigelserne. Disses antal er blevet<br />

foruroligen<strong>de</strong> højt. Tre fjer<strong>de</strong><strong>de</strong>le af <strong>de</strong> til<br />

ungdomsfængsel dømte anbringes nu direkte<br />

i åbne anstalter, men af disse overføres hen<br />

imod halv<strong>de</strong>len til lukket anstalt på grund<br />

af undvigelse og orlovsmisbrug, ofte i forbin<strong>de</strong>lse<br />

med kriminalitet. Det lukke<strong>de</strong> ungdomsfængsel<br />

(hvor <strong>de</strong> indsatte bor un<strong>de</strong>r al<strong>de</strong>les<br />

utilfredsstillen<strong>de</strong> forhold) rummer nu<br />

omkring 40 pct. af samtlige indsatte i ungdomsfængslerne.<br />

Behandlingsti<strong>de</strong>n opsplittes<br />

alt for meget mellem åben og lukket anbrin-


gelse som følge af undvigelserne, <strong>de</strong>r ikke<br />

sjæl<strong>de</strong>nt gentages.<br />

II. Det centrale spørgsmål er, om <strong>de</strong>t er<br />

muligt at gennemføre et lige så rationelt behandlingsarbej<strong>de</strong><br />

for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

un<strong>de</strong>r en tidsbestemt reaktion. Det må forsøges<br />

vur<strong>de</strong>ret, om <strong>de</strong> foran fremdragne faktorers<br />

negative betydning vil mindskes ved<br />

overgang fra ubestemt til bestemt tid, u<strong>de</strong>n<br />

at <strong>de</strong>r tabes noget af <strong>de</strong>n nuværen<strong>de</strong> foranstaltnings<br />

positive kvaliteter.<br />

Herom bemærkes:<br />

1. En overgang til tidsbestemte foranstaltninger<br />

vil bevirke, at <strong>de</strong>r i mange tilfæl<strong>de</strong><br />

vil blive kortere tid til positiv indsats. Den<br />

negative effekt heraf må søges afbø<strong>de</strong>t ved<br />

en ændring til mere intensiv uddannelsesmæssig<br />

indsats, herun<strong>de</strong>r efterforsorgsmæssigt,<br />

og ved en bedre koordinering af anstaltsforsorg<br />

og efterforsorg. Anven<strong>de</strong>s tidsbestemte<br />

reaktioner, vil et længere ophold først<br />

opnås, når straffen skærpes efter recidiv, og<br />

hensid<strong>de</strong>lsesti<strong>de</strong>n forøges ved reststraf efter<br />

tidligere prøveløsla<strong>de</strong>lse. Dette vil dog måske<br />

i realiteten ikke blive så forskelligt fra<br />

situationen nu, hvor <strong>de</strong>r un<strong>de</strong>r afviklingen<br />

af et stort antal ungdomsfængselsstraffe sker<br />

recidiv un<strong>de</strong>r foranstaltningen (un<strong>de</strong>r undvigelser,<br />

u<strong>de</strong>blivelser, prøveløsla<strong>de</strong>lser) med<br />

forlænget ophold til følge.<br />

2. Den indsattes følelse af forurettethed<br />

vil formentlig aftage, og når tillige løsla<strong>de</strong>lsesusikkerhe<strong>de</strong>n<br />

elimineres, kan en klimaforbedring<br />

i institutionen påregnes.<br />

3. Undvigelsernes antal vil formentlig gå<br />

bety<strong>de</strong>ligt ned.<br />

4. I forbin<strong>de</strong>lse med foranståen<strong>de</strong> kan anføres,<br />

at opgivelsen af tidsubestemthe<strong>de</strong>n i<br />

almin<strong>de</strong>lighed, men ikke undtagelsesfrit, vil<br />

bety<strong>de</strong>, at frihedsberøvelsen forkortes. Efter<br />

nuværen<strong>de</strong> praksis vil genindsættelsen i ungdomsfængslet<br />

efter ret grov kriminalitet kunne<br />

vare mindre end 1 år, me<strong>de</strong>ns en tidsbestemt<br />

straf for tilsvaren<strong>de</strong> forseelser kan<br />

medføre længere hensid<strong>de</strong>n. Her giver ungdomsfængslet<br />

mulighed for en smidigere<br />

reaktion.<br />

Karl Johan Ebbe<br />

Møgelkær<br />

388<br />

Vagn Kil<strong>de</strong>moes<br />

Søbysøgård<br />

5. Det bør fremhæves, at <strong>de</strong>r efter nugæl<strong>de</strong>n<strong>de</strong><br />

regler og praksis ikke er nogen behandlingsforanstaltning<br />

(taget i betydningen:<br />

aktivitet un<strong>de</strong>r ophol<strong>de</strong>t), <strong>de</strong>r ikke efter sin<br />

art kan anven<strong>de</strong>s, hva<strong>de</strong>nten foranstaltningen<br />

er tidsbestemt eller tidsubestemt.<br />

6. I praksis er <strong>de</strong>t ret vanskeligt at fiksere<br />

<strong>de</strong>n optimale tilbagehol<strong>de</strong>lsestid i ungdomsfængslet,<br />

d.v.s. fastslå, hvornår <strong>de</strong>n i straffelovens<br />

§ 41, stk. 2, omhandle<strong>de</strong> udvikling<br />

kan siges at have fun<strong>de</strong>t sted, bl. a. fordi<br />

vur<strong>de</strong>ringen heraf i ikke ringe grad må baseres<br />

på iagttagelse af <strong>de</strong>n indsattes adfærd<br />

i et kunstigt miljø med til <strong>de</strong>ls atypiske sociale<br />

normer og en massiv negativ gruppepåvirkning<br />

som kompliceren<strong>de</strong> faktorer. Dertil<br />

kommer, at en pædagogisk udnyttelse af<br />

tidsubestemthe<strong>de</strong>n, som løsla<strong>de</strong>lsespraksis<br />

har udviklet sig, i virkelighe<strong>de</strong>n ikke la<strong>de</strong>r<br />

sig gennemføre, når behandlingshensynet<br />

krydses af snart proportionalitetshensyn,<br />

snart hensynet til retssikkerhe<strong>de</strong>n.<br />

Sammenfatten<strong>de</strong> kan udtales, at vi efter<br />

en vur<strong>de</strong>ring af <strong>de</strong> fremdragne momenter<br />

fin<strong>de</strong>r, at <strong>de</strong> psykologiske mulighe<strong>de</strong>r for en<br />

fortsat anven<strong>de</strong>lse af relativt tidsubestemte<br />

foranstaltninger over for unge lovovertræ<strong>de</strong>re<br />

er ændret så vidt, at <strong>de</strong> nu bør opgives,<br />

og at opgivelsen ikke efter vor opfattelse kan<br />

siges at være i disharmoni med ti<strong>de</strong>ns bestræbelser<br />

på at humanisere straffuldbyr<strong>de</strong>lsen.<br />

Sluttelig skal <strong>de</strong>t un<strong>de</strong>rstreges, at en eventuel<br />

opgivelse af <strong>de</strong>n særlige ungdomsfængselsstraf<br />

ikke bør ændre <strong>de</strong>t forhold, at <strong>de</strong>r<br />

frem<strong>de</strong>les bør være åbne og lukke<strong>de</strong> anstalter<br />

med intens behandling af <strong>de</strong>n kategori,<br />

<strong>de</strong>r hidtil har været anbragt i ungdomsfængsler.<br />

Der bør stadig arbej<strong>de</strong>s på adækvat<br />

anbringelse af <strong>de</strong>n yngste <strong>de</strong>l af <strong>de</strong> lovovertræ<strong>de</strong>re,<br />

<strong>de</strong>r dømmes til kriminalretlige foranstaltninger.<br />

Der bør endvi<strong>de</strong>re arbej<strong>de</strong>s<br />

på, at børne- og ungdomsforsorgen forsynes<br />

med sådanne institutioner, at <strong>de</strong>t kan undgås,<br />

at <strong>de</strong> 15-17 årige afskrives til fængselsvæsenet.<br />

Jørgen Tolstrup<br />

Nyborg

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!