HVIDBOG - Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 

Natura 2000-handleplan 

2010 - 2015 

HVIDBOG 

for Slagelse Kommunes 

myndighedsområde 

Skælskør Fjord og havet og kysten 

mellem Agersø og Glænø 

Natura 2000-område nr. 162 

Habitatområde H143 

Fuglebeskyttelsesområde F95 og F96

Forsidefoto 

Flyfoto af Sevedø: Lars Sørensen, Dansk Fotolab © 

Splitterne: Lars Hansen © 

Klokkefrø: Peer Ravn ©

Hvidbog for Natura 2000-handleplan N162 for Slagelse Kommune oktober 2012 

Indhold 

Indledning 4 

Liste over indkomne høringssvar 5 

Gennemgang og vurdering af samtlige høringssvar 6 

Katalog over ændringer af tekst i plandokumentet (før og efter) 16 

Kopi af høringssvar 19 

Appendiks: Ændringer forud for den offentlige høring angående Naturstyrelsens myndighedsområde 

3


Indledning 

Natura 2000-handleplanen redegør for den indsats, som frem til og med 2015 skal standse tilbagegangen 

for de arter og naturtyper, som er udpeget for Natura 2000-området. 

Det er vigtigt at bemærke, at planen er en sammenfattende beskrivelse af: 

1) Slagelse Kommunes handleplan for geografiske områder på land i kommunen samt 

2) Naturstyrelsens handleplan for skovbevoksede, fredsskovpligtige arealer. 

Forslaget til handleplanen, blev vedtaget i Byrådet den 29.maj 2012. Byrådets beslutning angik 

alene den kommunale del af handleplanen. Naturstyrelsen har efterfølgende foretaget enkelte ændringer 

af til den del af planen, som vedrører Naturstyrelsens ansvarsområde. Ændringerne fremgår 

af appendikset til denne hvidbog. 

Planforslaget var i offentlig høring i perioden: 

8. juni - 15. september 2012 for Slagelse Kommunes ansvarsområde 

8. juni – 17. august 2012 for Naturstyrelsens ansvarsområde. 

Naturstyrelsen udarbejder selvstændigt hvidbog for eget ansvarsområde dvs. skovbevoksede fredsskovpligtige 

arealer. 

Denne hvidbog behandler således alene den del af handleplanen, som er Slagelse Kommunes myndighedsområde 

dvs. de geografiske områder på land, som er beliggende i Slagelse Kommune, fraregnet 

ovennævnte skovarealer. 

I de tilfælde, hvor kommunen har modtaget høringssvar til Naturstyrelsens del af handleplanen eller 

til de overordnede Natura 2000-planer, er disse videresendt til Naturstyrelsen. 

I høringsperioden er der indkommet i alt 13 høringssvar fordelt således: 

• 5 høringssvar fra private 

• 6 høringssvar fra foreninger/organisationer 

• 2 høringssvar fra myndigheder 

Alle høringssvar ses i deres fulde længde i denne hvidbog. Der er desuden foretaget en gennemgang 

af hvert enkelt høringssvar med et resumé af høringssvaret, en vurdering samt en anbefaling 

til den politiske behandling. 

Der præsenteres et katalog over de ændringer der er foretaget i det reviderede forslag til handleplanen. 

Høringssvarene har medført en indstilling om 4 ændringer i handleplanen. 

4


Liste over indkomne høringssvar 

Liste over alle indkomne høringssvar. 

Private Nr. 

Richter Holding ApS 1 

Richter Holding ApS 2 

Joachim Castenschiold 3 

Ulrich Holstein-Holsteinborg 11 

Karl Erik Hansen 13 

Foreninger / organisationer Nr. 

Dansk Kano og Kajak 4 

Friluftsrådet 6 

DOF 8 

Gefion 9 

JKF, Jagt 10 

Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand 12 

Offentlige myndigheder / statslige institutioner Nr. 

Kystdirektoratet 5 

Naturstyrelsen 7 

5


Gennemgang og vurdering af samtlige høringssvar 

Hvor det under Indstilling er angivet at ”Bemærkningen tages til efterretning” (uden yderlige kommentarer) medfører dette ingen ændring af 

handleplanen. (SK = Slagelse Kommune). Indstilling om ændringer er markeret med rødt. 

Venstre kolonne: Resume af høringssvar (generelt kun resume af hørimgssvar som vedrører kommunens myndighedsområde. 

Midterste kolonne: Kommunens vurdering og bemærkninger. 

Højre kolonne: Indstilling til politisk behandling. 

Høringssvar Bemærkninger Indstilling 

1 Richter Holding ApS 

Bemærkningerne er fremsendt af Patriotisk Selskab (PS) på 

vegne af Richter Holding ApS. 

a) Lodsejer finder ikke at beskrivelsen for det særlige interesseområde 

A8 passer angående arealerne på nordkysten. Tidligere 

rørhøst er opgivet, da der ikke kunne skaffes økonomi i 

høst af tagrør. Arealerne er så vandlidende, at slæt, som alternativ 

til rørhøst, vil være forbundet med store omkostninger. 

Myndighederne opfordres til at sikre tilstrækkelige kompensationsordninger. 

b) PS gør opmærksom på, at yderligere græsning i områderne 

kræver aftaler med dyreholdere, hvilket er en udfordring, idet 

der ikke findes tilstrækkeligt med dyr i området. 

c) PS opfordrer handleplanmyndigheden til at sikre, at der på 

de strandenge som er beliggende på nordkysten af Glænø ikke 

iværksættes tiltag, som reelt ikke giver flere ynglesteder for 

klokkefrø og stor vandsalamander. 

d) PS opfordrer handleplanmyndighederne til at udarbejde et 

kortbilag, hvor potentiel ny natur markers præcist. 

a) SK er opmærksom på, at visse tiltag i naturområderne 

kan vise sig at være så omkostningstunge, at de vanskeligt 

vil kunne gennemføres med de økonomiske tilskudsmuligheder 

som p.t. tilbydes. Udpegningen som særligt interesseområde 

medfører ikke en binding for ejer, og en eventuel 

indsats afhænger af lodsejers accept. SK vurderer, at det 

forsat kan være relevant, sammen med ejer at undersøge 

mulighederne for en indsats, hvorfor nordkysten bevares 

som en del af det særlige interesseområde A8. 

b) SK er opmærksom på, at det generelt kan blive en 

udfordring at finde tilstrækkeligt med dyreholdere til ønskede 

græsningsprojekter i Natura 2000-området. 

c) SK er opmærksom på, at alle projekter for arterne skal 

vurderes nøje i forhold til de ønskede effekter, inden de 

iværksættes i samarbejde med lodsejer. 

d) I forhold til nye arealer med vinteregeskov på arealer ejet 

af Richter Holding er Naturstyrelsen myndighed, hvorfor 

Kommunen ikke har bemærkninger hertil. Angående potentiel 

ny natur for klokkefrø, dvs. nye eller forbedrede vandhuller 

samt ekstensivering af agerjord til klokkefrø, som er 

kommunens myndighedsområde, skal SK bemærke, at der 

er tale om et skønnet indsatsbehov jævnfør rapportens afsnit 

5.12. En nøjere udpegning af hvor henne og i hvilket 

omfang, der kan gennemføres en konkret indsats vil bl.a. 

forudsætte aftaler med en række lodsejere. Et sådant arbej- 

a)Bemærkningen 

tages til efterretning. 

b)Bemærkningen 


c)Bemærkningen 


d)Bemærkningen 


6


e) PS mener, at handleplanmyndigheden bør tage stilling til, 

hvordan potentiel ny natur kompenseres. 

2 Richter Holding Aps 


vegne af Richter Holding ApS. Bemærkningerne er fremsendt til 

både Naturstyrelsen og SK. En del af bemærkningerne vedrører 

emner, som er Naturstyrelsens myndighedsområde, andre vedrører 

alene Kommunens myndighedsområde. SK har kun forholdt 

sig til sidstnævnte, og kommenterer ikke som sådan de 

emner der vedrører Naturstyrelsen. 

a) PS har i de indledende afsnit en række kommentarer til den 

overordnede statslige Natura 2000-plan, som danner grundlaget 

for kommunens og statens handleplan for området. PS 

henviser til et tidligere givet høringssvar til den overordnede 

Natura 2000-plan, og peger på en række forhold, som efter 

PS´s opfattelse er ukorrekte eller upræcise. PS bemærker bl.a., 

at Kommunen/Naturstyrelsen bør kontrollere, om der foreligger 

fejl i fakta, eller der er fejlvurderinger. 

b) PS finder det problematisk, at der er uklarheder omkring 

kompensation til lodsejere ved gennemførsel af foranstaltninger. 

c) PS giver udtryk for væsentlig bekymring i forhold til kompensationsmodellerne 

i det den tilkoblede krydsoverensstemmelseskontrol 

kan medføre direkte træk i en ejers samlede EUstøtte. 

PS anbefaler derfor, at der findes en anden mindre risikofyldt 

kontrol, så incitamentet for frivillige aftaler øges. 

d) Det antages, at de foreslåede metoder udelukkende er forslag, 

og at alternative forslag kan tages i anvendelse i den ud- 

de går ud over formålet med selve handleplanen, som primært 

skal sætte rammerne for det videre og mere detaljerede 

arbejde. 

e) Angående ekstensiveret dyrkning af agerjord findes p.t. 

flere ordninger under Landdistriktsprogrammet, som kunne 

tænkes bragt i spil. F.eks. omlægning til økologisk drift, ekstensivt 

landbrug eller Natur- og miljøprojekter. 

) a) Det er SKs opfattelse, at SK er pligtig til at udarbejde 

handleplanen på baggrund af den vedtagne statslige Natura 

2000-plan. I forbindelse med eventuelle konkrete projekter, 

som måtte kunne udføres i samarbejde med Richter Holding 

i planperioden, har Kommunen ingen interesse i at fremme 

tiltag, som ikke vil have en reel positiv virkning på arterne 

og naturtyperne. Skulle det fremadrettet vise sig, at de faktiske 

forhold ikke er i fuld overensstemmelse med planmaterialet, 

er det hensigten at korrigere herfor i forbindelse med 

eventuelle konkrete aftaler eller projekter. 

b) Eventuelle uklarheder omkring kompensationer er statens 

anliggende. 

c) Gældende regler for krydsoverensstemmelse eller overvejelser 

omkring alternativer ligger uden for Kommunens 

myndighedsområde. 

d) SK er enig i denne betragtning. 

e)Bemærkningen 


a) Bemærkningen 


b) Bemærkningen 


c) Bemærkningen 


d) Bemærkningen 

tages til efterret- 

7


strækning, at lokal eller ny viden fremkommer i den videre proces. 

e) Det anbefales, at handleplanmyndigheden får en aktiv rolle i 

realiseringen af handleplanen, da det ikke kan forventes, at 

lodsejere på eget initiativ iværksætter indsatser og søger om 

kompensation. 

f) PS mener, at både den statslige plan og handleplanen får 

direkte virkning for lodsejer, idet der med hjemmel i naturbeskyttelsesloven 

§19 a og skovlovens § 19 kan udstedes påbud 

om den drift eller andre foranstaltninger, som er nødvendige 

for at sikre naturinteresserne. PS finder derfor, at handleplanen 

i de tilfælde, hvor beskrevne indsatser udelukkende vedrører 

en konkret lodsejer, har karakter af en forvaltningsafgørelse. 

Selskabet mener derfor, at handleplanmyndigheden i relation til 

disse lodsejere er forpligtet til at overholde forvaltningsloven og 

almindelige forvaltningsretlige principper forud for vedtagelsen 

af handleplanerne. 

3 Joachim C astenschiold 

a) JC oplyser, at den reelle udstrækning af elle- og askeskov 

ved Borreby Gods er noget mindre end den, der fremgår af 

kortlægningen i handleplanen. 

4 Dansk kano & kajak forbund 

a) DKF ønsker, at der ikke indføres yderligere restriktioner 

oven i de allerede eksisterende sejladsforbud eller restriktioner 

fra bl.a. diverse bekendtgørelser og fredninger. DKF ønsker, at 

kommunen søger at inddrage de lokale interessenter for at det 

bedste kompromis kan nås. 

5 Kystdirektoratet 

Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til planforslaget. 

6 Friluftsrådet 

a) Friluftsrådet finder det problematisk, at det ikke fremgår, 

hvordan forstyrrelser skal minimeres. Friluftsrådet opfordrer til, 

at det præciseres, at eventuelle adgangsreguleringer tilpasses, 

) 

e) Handleplanen lægger i afsnit 4.3 op til, at SK får en aktiv 

rolle, om end der ikke er taget konkret stilling til omfanget 

og metoden. 

f) SK er enig i, at der som anført af PS er hjemmel til at udstede 

påbud om en bestemt drift eller andre tiltag. Det er 

dog samtidigt SK´s klare opfattelse, at der for første planperiode 

indtil videre gælder den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske 

præmis om frivillighed i Natura 2000indsatsen. 

a) Afgrænsningerne af naturtyperne er Naturstyrelsens 


a) En stillingtagen til i hvilket omfang og på hvilken måde 

der evt. vil ske en stramning i forhold til eksisterende bestemmelser, 

vil afhænge af et efterfølgende kortlægningsarbejde, 

hvor der bl.a. foretages en mere detaljeret beskrivelse 

af trusler for arterne. 

a) Det fremgår af kapitel 4.1 under afsnittet ”Beskytte mod 

forstyrrelser af ynglefugle fra menneskelige aktiviteter”, at 

”I eventuelle overvejelser omkring regulering af offentlighe- 

ning. 

e) Bemærkningen 


f) Bemærkningen 


a) Henvendelsen 

videregives til Naturstyrelsen. 


tages til efterretning. 



8


så de ikke bliver mere omfattende end højst nødvendigt, og at 

de altid bør ledsages af god information. Hvis der sker hegning 

og afgræsning i områder, hvor der i dag er offentlig adgang, 

opfordrer Friluftsrådet til, at adgangen opretholdes f.eks. ved 

klaplåger, kvægriste eller lignende, så befolkningens rekreative 

muligheder ikke forringes. 

b) Friluftsrådet opfordrer handleplansmyndighederne til at sikre 

god naturformidling ved græsningsprojekter, f.eks. i form af 

skilte og foldere. Friluftsrådet mener, at god formidling vil øge 

befolkningens forståelse for Natura 2000-indsatsen. 

7 Naturstyrelsen (NST) 

a) NST er enig i at den konkrete indsats som udgangspunkt 

forudsættes gennemført ved frivillige aftaler (som nævnt i 

handleplanens forord og kapitel 7), men bemærker, at kommunalbestyrelsen 

ifølge miljømålslovens § 46 a, stk. 4 skal sikre 

gennemførelse af en vedtaget handleplan, også hvis det skulle 

vise sig, at de fornødne frivillige lodsejeraftaler ikke kan indgås. 

b) NST går ud fra, at det er en forglemmelse, når det af tabel 

7.1 fremgår, at der afgræsses 200 ha. strandeng. Styrelsen går 

ud fra, at dette alene omhandler den nye indsats, og at den 

igangværende pleje ikke er medtaget i tabellen. 

c) NST bemærker, at det af handleplanen (i afsnittet bemærkninger 

til målsætningen) fremgår, at planen sikrer mod forstyrrelser 

med bundtrawl på naturtyperne: Sandbanke (1110), 

bugt (1160) og rev (1170). NST bemærker hertil, at trusselsafsnittet 

i den overordnede Natura 2000-plan alene beskriver 

bundslæbende fiskeredskabers fysiske ødelæggelse af rev og 

boblerev. 

d) NST gør for god ordens skyld opmærksom på, at flere af de 

nævnte metoder til bekæmpelse af prædatorer kræver forudgående 

tilladelse. 

dens adgang i bestemte områder, vil der indgå bl.a. hensyn 

til at offentligheden ikke i unødig grad begrænses i muligheden 

for naturoplevelser og friluftsaktiviteter. ” 

I eventuelle nye indhegninger på private arealer, som ikke 

er omfattet af særlige bestemmelser om adgang (f.eks. via 

fredning) vil offentlig adgang dog afhænge af ejers accept. 

b) Handleplanen fokuserer primært på de lovbundne indholdskrav 

og indeholder derfor ikke beskrivelse af omfang 

eller metode til formidling af den kommende indsats. Kommunen 

er dog enig i at formidling omkring Natura 2000indsatsen 

vil være et vigtigt element i den fremadrettede 

proces. 

a) Det er SK´s opfattelse, at der indtil videre gælder den 

med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed 

i Natura 2000 indsatsen. 

b) De 200,3 ha. strandeng, der er anført i i tabellen, er det 

samlede areal med strandeng, som indgår i de særlige interesseområder, 

og hvor en forbedring af strukturindekset er 

målet. 

c) SK konstaterer, at boblerev er ikke på udpegningsgrundlaget 

for Natura 2000-område nr. 162, - det må derfor være 

en fejl i statens Natura 2000-plan, når der beskrives en indsats. 

Angående naturtyperne sandbanke (1110) og bugt 

(1160) så er der i bilag 2 til den overordnede Natura 2000plan 

angivet en indsats mod forstyrrelser fra bundslæbende 

redskaber (bundtrawl). SK er dog opmærksom på, at nævnte 

bilag 2 ikke er juridisk bindende, og tilretter handleplanen 

på baggrund af bemærkningen fra NST. 

d) SK er opmærksom på dette forhold. Det fremgår da også, 

af afsnittet ”Beskytte mod prædation”, at der forudsættes et 

samarbejde med bla. Naturstyrelsen (herunder indhentning 

b)Bemærkningen 






c) Naturtyperne 

sandbanke og bugt 

fjernes fra nævnte 

tekst. 

Rettelsesnummer: 1 



9


e) NST bemærker, at den statslige Natura 2000-plan ikke nævner 

færdsel som en trussel for troldand. 

8 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 

a) DOF savner under afsnittet om de vigtigste naturværdier at 

alle udpegningsarterne nævnes, eftersom det medvirker til at 

illustrere områdets meget store naturværdi. DOF mener, at en 

række rødlistede fugle bør medtages i den indledende beskrivelse. 

b) DOF ønsker at en række trusler mod en række givne lokaliteter 

samt en række generelle trusler adresseret i handleplanen. 

F.eks. planer om udvidelse af havn og lystbådehavn, planer 

om ferielejligheder, udøvelse af jagt herunder fri motorbådsjagt 

på udpegningsarter, planer for containerhub, højspændingstrace 

og udsætning af gråand og fasaner m.m. 

c) DOF havde gerne set, at flere end de 5 fuglearter, som 

handleplanen beskriver en indsats for, var nævnt i målsætningen. 

d) DOF ønsker en præcisering af at Kommunen, i tilfælde af 

hvor frivillige aftaler ikke kan opnås, har en handleret og –pligt 

jævnfør naturbeskyttelsesloven samt hjemmel heri til at påbyde 

foranstaltninger. DOF savner konkrete bud på, hvad kommunen 

vil stille op, hvis de nødvendige tiltag ikke kan opnås af 

af nødvendige tilladelser). 

e) I bilag 2 til den overordnede Natura 2000-plan er der angivet 

en indsats mod truslen forstyrrelser for troldand i EFfuglebeskyttelsesområde 

nr. 95. SK er dog opmærksom på, 

at nævnte bilag 2 ikke er juridisk bindende, og tilretter 

handleplanen på baggrund af bemærkningen fra NST. 

a) Afsnittet er en kopi af områdebeskrivelsen fra den statslige 

Natura 2000-plan. SK er enig i, at beskrivelsen i handleplanen 

kunne have været udbygget for en mere dækkende 

beskrivelse af fuglelivet. SK finder dog, at naturværdierne 

fremgår af planen som helhed, samt at de indledende tekstafsnit 

ikke har betydning for målsætning og prioritering af 

indsatsen. 

b) Handleplanen tager først og fremmest udgangspunkt i de 

trusselsbeskrivelser, som fremgår af den overordnede Natura 

2000-plan, hvor. f.eks. jagt ikke nævnes specifikt. Angående 

ønsket om, at helt konkrete planer adresseres, ville 

dette efter SK´s opfattelse være at lægge et for detaljeret 

niveau for handleplanen, i forhold til de retningslinjer, som 

af Kommunernes Landsforening og Naturstyrelsen er udstukket 

for planarbejdet. Konkrete planer og projekter der 

kan påvirke Natura 2000-området konsekvensvurderes i 

øvrigt selvstændigt. Når handleplanen skal realiseres, vil en 

af de første opgaver være at kortlægge et mere detaljeret 

trusselsbillede. I den forbindelse vil der sker en stillingtagen 

til nogle af de mere diffuse trusler som DOF gør opmærksom 

på f.eks. støj, færdsel m.m. 

c) SK har valgt at følge Naturstyrelsens vurdering af behovet 

for indsats. 

d) Det er SK´s klare opfattelse, at der for første planperiode 

indtil videre gælder den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske 

præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen. 

e) Indsats for troldand 

via gældende 

lovgivning fjernes. 










10


frivillighedens vej. 

e) DOF ønsker tydeliggørelse af den synergieffekt der er mellem 

forstyrrelser og prædation på ynglefugle. 

9 Gefion 

a) Gefion bemærker, at det er meget utilfredsstillende, at planen 

er meget overordnet, og det derfor ikke er muligt for lodsejerne 

at danne sig det fulde overblik over, hvilke konsekvenser 

planen har for bedriften. Det er meget utilfredsstillende at 

planerne er meget overordnede, men har enkelte konkrete indsatser, 

men uden at omfang, udformning og placering fremgår. 

b) Gefion bemærker, at det er stærkt uhensigtsmæssigt, at 

lodsejere skal forholde sig til forskellige typer af afgrænsninger, 

alt efter om man er i dialog med staten eller kommunen. Således 

anvender staten betegnelsen ”polygoner” mens kommunen 

anvender ”markblokke”. Gefion bemærker, at det er dybt bekymrende, 

at kombinationen af polygoninddelinger og manglende 

forståelse for konsekvenser ved overskridelse af krydsoverensstemmelseskravene 

kan få meget store økonomiske 

konsekvenser for bedrifterne fordi de ikke kan overholde de 

aftaler der indgås. 

c) Gefion bemærker, at planen ikke indeholder nogen beskrivelse 

af, hvad de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner vil 

komme til at indeholde. Gefion mener det er urimeligt, at private 

lodsejere ikke kan se de samlede tiltag og vurdere, hvordan 

de harmonerer i forhold til målsætningen. 

d) Gefion bemærker, at det er urealistisk og uhensigtsmæssigt, 

at indsatserne i Natura 2000-området skal finansieres via landdistriktsordningerne. 

Idet der er tale om tiltag i områder, hvor 

naturlige processer er dynamiske, kan det betyde, at lodsejere 

ikke kan opfylde bestemmelser og dermed risikerer at få en 

krydsoverensstemmelse på ejendommen. Gefion opfordrer til, 

at det fulde ansvar for hjemtagelse af midler under Landdistriktsprogrammet 

placeres hos den udøvende myndighed. 

e) SK er opmærksom på effekten, men er enig i at den kan 

tydeliggøres i handleplanen. 

a) Ifølge § 3 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens 

Natura 2000-handleplaner må handleplanerne ikke være så 

detaljerede, at de foregriber præcise indhold af aftaler og 

afgørelser. De retningslinjer, som undervejs i processen er 

udstukket af Naturstyrelsen for detaljeringsgraden er nøje 

fulgt af SK. 

b) SK noterer sig bemærkningen som et opmærksomhedspunkt 

i det videre arbejde. 

c) SK gør opmærksom på, at handleplanens bilag 4 indeholder 

resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. 

d) Gældende regler for krydsoverensstemmelse eller overvejelser 



e) Sammenhængen 

præciseres i afsnit 

5.13 ”Generelt om 

fuglenes krav”. 










11


e) Gefion bemærker, at der ved vandstandshævninger skal foretages 

konsekvensberegninger af uvildige organisationer. Der 

skal tages højde for effekter på også omgivende arealer og 

dræn. Det skal være et krav, at der for hvert projekt ligger dokumentation 

for indsatsen påvirkning. 

f) Gefion bemærker, at kommunen skal sikre, at udvidelse af 

potentielle ammoniakfølsomme naturtyper ikke får betydning 

for fremtidige husdyrudvidelser eller revurderinger. 

g) Gefion bemærker, at der i planforslaget hyppigt anvendes 

det laveste niveau i de intervaller for tålegrænser der er opstillet 

for kvælstofafsætning i naturområderne. Gefion mener, at 

dette er metodisk forkert hvorfor alle konklusioner, der er afhængige 

af tålegrænser, bør revurderes, så det gøres klart, 

hvordan man er nået frem til tålegrænsen i den aktuelle situation. 

h) Gefion bemærker, at der er en direkte konflikt mellem de 

vurderede trusler om næringspåvirkning på den ene side, og 

ønske om mere afgræsning på den anden. Det er i dag allerede 

svært at opnå maksimal græsningstryk med de dyr der er til 

rådighed i mange af områderne. Yderligere reducering af husdyrholdenes 

udviklingsmuligheder betyder, at der fremadrettet 

vil være færre dyr. 

i) Gefion understreger vigtigheden af, at der føres en tæt dialog 

med hver enkelt berørt lodsejer, hvor alle problemstillinger og 

konsekvenser af handleplanen belyses og aftaler således træffes 

på et fuldt oplyst grundlag. 

10 Jagtforeningernes Kommunale Fællesråd (JKF) 

a) JKF mener, at der bør overvejes tiltag i forbindelse med det 

store antal bramgæs i områderne Stigsnæs-Agersø og Omø, 

hvor de gør stor skade på vinterafgrøderne. 

b) JKF bemærker, at der er problemer med et stort antal kite- 

e) Eventuelle projekter om vandstandshævninger i fredsskov 

vedrører alene Naturstyrelsen. For de områder, hvor Kommunen 

er myndighed, er det ambitionen, at der ved eventuelle 

vådområdeprojekter er fuldt overblik over projektets 

konsekvenser, herunder for omkringliggende arealer og 

dræn. 

f) I den kommunale del af handleplanen formuleres der ikke 

et mål om udvidelse af kvælstoffølsomme naturtyper. Naturstyrelsens 

formulerede mål om udvidelse af vinteregeskov 

er uden for SK´s myndighedsområde. 

g) SK refererer i planforslaget ikke til specifikke værdier for 

kvælstof-tålegrænser. I baggrundsmaterialet (basisanlalyse 

med tillæg) til den overordnede Natura 2000-plan foretager 

Staten konklusioner om overskridelse af tålegrænser. 

Spørgsmål som vedrører validiteten eller tolkningen af disse 

nør rettes til naturstyrelsen. 

h) SK er opmærksom på, at det generelt kan blive en udfordring 

at finde tilstækkeligt med dyreholdere til ønskede 

græsningsprojekter i Natura 2000-området. SK er ligeledes 

opmærksom på sammenhængen i forhold til eventuel øget 

næringspåvirkning ved eksempelvis udvidelse af lokale 

kvægbrug, som kunne bidrage til øget afgræsning. 

i) I det omfang, som kommunens ressourcer strækker, er 

det ambitionen at bidrage med den sparring, som er nødvendig 

til løsning af opgaven. 

a) Jævnfør handleplanens afsnit ”Bemærkninger til målsætningen” 

skal der ikke være en konkret indsats for bramgås i 

første planperiode. Spørgsmål vedr. eventuel intensiveret 

jagt på bramgås ligger uden for SK´s myndighedsområde. 

b) Bemærkningen vil indgå i det videre arbejde med en me- 



f) Gefions bemærkning 

videresendes til 

Naturstyrelsen. 

g) Gefions bemærkning 

videresendes til 

naturstyrelsen. 

h) Bemærkningen 


i) Bemærkningen 

tages til efterretning. 




12


surfere i lagunen på det sydlige Agersø. 

c) JKF bemærker, at man gerne vil bistå med forslag til regulering 

af prædatorer, og nævner elhegn og smækfælder som mulige 

metoder. 

d) JKF mener, at der bør skrides ind overfor ulovligheder i reservaterne. 

JKF tilbyder, i fællesskab med kommunen, at finde 

steder hvor diverse aktiviteter som kitesurfing, vandski, havkajak 

m.m. kan finde sted uden at forstyrre fuglevildtet. 

11 Holsteinborg Gods 


vegne af Holsteinborg Gods v. Ulrich Holstein-Holsteinborg 

En del af bemærkningerne vedrører emner, som er Naturstyrelsens 

myndighedsområde, andre vedrører alene Kommunens 

myndighedsområde. SK har kun forholdt sig til sidstnævnte, og 

kommenterer ikke som sådan de emner der vedrører Naturstyrelsen 

a) PS gør opmærksom på, at store dele af Holsteinborg Gods er 

fredet. SK og Naturstyrelsen opfordres til at sikre, at der ikke 

iværksættes indsatser, som er i strid med fredningen. 

b) PS antager, at de foreslåede metoder udelukkende er forslag, 

og at alternative forslag kan tages i anvendelse i den udstrækning, 

at lokal eller ny viden fremkommer i den videre proces. 

c) PS finder det problematisk, at der er uklarheder omkring 

kompensation til lodsejere ved gennemførsel af foranstaltninger. 

d) PS giver udtryk for væsentlig bekymring i forhold til kompensationsmodellerne 

i det den tilkoblede krydsoverensstemmelseskontrol 

kan medføre direkte træk i en ejers samlede EUstøtte. 

PS anbefaler derfor, at der findes en anden mindre risi- 

re detaljeret kortlægning af trusler i området. 

c) SK ser frem til et godt samarbejde med bl.a. JKF om problematikken. 

d) I det efterfølgende arbejde med en mere detaljeret kortlægning 

af trusler for fuglene forventer SK at gå i dialog 

med Naturstyrelsen om en eventuel indsats. Niveauet for 

forstyrrelser forventes i den forbindelse at blive taget op. 

Bidrag fra JKF herunder forslag om specifikke områder til 

aktiviteter vil være velkomne. 

a) SK er opmærksom på, at eventuelle tiltag som iværksættes 

på baggrund af handleplanene ikke må være i strid med 

fredningen. 

b) SK er enig, forudsat at metoder og tiltag ikke er i konflikt 

med den overordnede Natura 2000-plan for området. 

c) b) Eventuelle uklarheder omkring kompensationer er 

statens anliggende. 

d) Gældende regler for krydsoverensstemmelse eller overvejelser 













tages til efterret 

ning. 



13


kofyldt kontrol, så incitamentet for frivillige aftaler øges. 

e) Holsteinborg Gods ejer et areal med naturtypen klithede 

sydfor Bisserup By. Arealet er af staten vurderet til at være i 

god naturtilstand med god struktur. Hvis Kommunen vurderer, 

at der alligevel er behov for en indsats, vil dette være afhængigt 

af aftaleforhold og forpligtelser. 

f) PS gør opmærksom på, at der i området er store udfordringer 

i forhold til tilgængelighed af dyr til afgræsning og pleje. 

g) PS gør opmærksom på, at der i forbindelse med projekter 

om forbedret hydrologi ikke må ske en negativ påvirkning af 

land- eller skovbrugsarealerne. 

h) PS gør opmærksom på, at der aldrig har været klokkefrø på 

arealer tilhørende godset. Hvis kommunen fastholder, at der på 

godsets arealer skal udsættes klokkefrø og skabes levesteder, 

er lodsejer ikke interesseret i dette, da det vil risikere at begrænse 

den fremtidige land- og skovbrugsdrift. Desuden bør 

godsets arealer tages ud af kortbilaget 3.5, da klokkefrøen aldrig 

har haft levested der. 

i) PS mener, at både den statslige plan og handleplanen får 

direkte virkning for lodsejer, idet der med hjemmel i naturbeskyttelsesloven 

§19a og skovlovens § 19 kan udstedes påbud 

) 

e) SK har i handleplanens kapitel 6 afsnit ”A9 Bisserup ” 

vurderet, at der umiddelbart kan være tilgroningsproblemer 

på arealet, selv om staten har kortlagt det med god strukturtilstand. 

Kommunen er enig i, at en eventuel indsats afhænger 

af aftaleforhold med lodsejer. 

f) SK er opmærksom på, at det generelt kan blive en 

udfordring at finde tilstrækkeligt med dyreholdere til ønskede 

græsningsprojekter i Natura 2000-området. 

g) Eventuelle projekter om vandstandshævninger i fredsskov 

vedrører alene Naturstyrelsen. For de områder, hvor 

Kommunen er myndighed, er det ambitionen, at der ved 

eventuelle vådområdeprojekter er fuldt overblik over projektets 

konsekvenser, herunder for omkringliggende arealer og 

dræn. 

h) Det fremgår ikke af handleplanen, at der skal udsættes 

klokkefrøer eller skabes levesteder for disse på arealer tilhørende 

Holsteinborg Gods nord for Glænø. Handleplanen 

danner alene grundlag for en efterfølgende indsats, hvor 

frivillige aftaler med lodsejere er udgangspunktet for konkrete 

tiltag. Holsteinborg jorder nord for Glænø er endvidere 

i handleplanen ikke udpeget som ”særligt interesseområde” 

for en indsats for klokkefrøen. Dvs. det er ikke her, at 

Kommunen i første omgang vil henvende sig til lodsejer for 

en diskussion og overvejelse omkring en mulig indsats. Markeringen 

af klokkefrøens tidligere udbredelse på kortbilag 

3.5 er sket på baggrund af oplysninger fra en konsulentvirksomhed. 

På baggrund af bemærkningerne fra Holstein Gods, 

har SK og konsulenten diskuteret observationernes sikkerhed, 

og konkluderer, at der kan være usikkerhed om artens 

præcise udbredelse på arealerne nord for Holsteinborg Nor. 

På den baggrund vurderer SK, at den markerede tidligere 

udbredelse af klokkefrøen på kortbilag 3.5 bør tilpasses. 

i) Kommunen er enig i, at der som anført af PS er hjemmel 

til at udstede påbud om en bestemt drift eller andre tiltag. 

Det er dog samtidigt Kommunens opfattelse, at der for før- 



f) Bemærkningen 


g) Bemærkningen 


h) Klokkefrøens udbredelse 

korrigeres 

på kortbilag 3.5. 


i) Bemærkningen 


14


om den drift eller andre foranstaltninger, som er nødvendige 

for at sikre naturinteresserne. PS finder derfor, at handleplanen 

i de tilfælde, hvor beskrevne indsatser udelukkende vedrører 

en konkret lodsejer, har karakter af en forvaltningsafgørelse. 

Selskabet mener derfor, at handleplanmyndigheden i relation til 

disse lodsejere er forpligtet til at overholde forvaltningsloven og 

almindelige forvaltningsretlige principper forud for vedtagelsen 

af handleplanerne. 

j) PS bemærker, at det af kortbilag 3.6 ikke klart fremgår, om 

det er i hele det gule indrammede område, der sker en forstyrrelse 

af fugle, eller hvilke forstyrrelser der er tale om. Der lægges 

i handleplanen op til en regulering af adgangen til Holsteinborg 

Nor. Lodsejer ønsker en præcisering af forstyrrelsen, og 

hvad præcist der tænkes på i forhold til regulering af adgangen, 

inden lodsejer kan forholde sig konkret til dette indsatskrav. 

12 Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand 

a) Grundejerforeningen opfordrer kommunen til at stabilisere 

og evt. øge kapaciteten af sti samt udbedre/retablere gammelt 

dige mellem Skælskør Yderfjord og strandenge. Foreningen 

vurderer, at stiforløbet er underdimensioneret i forhold til øget 

brug bl.a. stangfiskere og motionister. 

b) Grundejerforeningen gør opmærksom på, at der gennem de 

senere år har været højvandsstande på de sydlige strandenge i 

et omfang, der flere gange har medført oversvømmelser af 

sommerhuse. Foreningen mener, at områdets hydrologi også er 

uhensigtsmæssig i forhold til naturinteresserne. Foreningen 

foreslår SK, at der i forbindelse med nye plejeplaner for området 

overvejes at etablere en mekanisk regulering af ind- og 

udstrømning i den eksisterende dige-grænse mellem den sydlige 

strandeng og yderfjorden (hvor der allerede er et ind/udløb). 

13 Karl Erik Hansen 

a) Karl Erik Hansen gør opmærksom på, at en stigende trafik af 

lavtflyvende helikoptere og flyvemaskiner omkring Omø og 

Agersø giver en del støj og uro i fuglebeskyttelsesområderne. 

ste planperiode indtil videre gælder den med Grøn Vækst 

afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 

2000-indsatsen 

j) Arealet markerer et ”Særligt interesseområde”, hvor 

kommunen har vurderet, at det efterfølgende vil være særligt 

relevant at foretage en mere konkret vurdering af forstyrrelser 

og muligheder for en eventuel indsats. En mere 

konkret vurdering vil først ske efter handleplanens vedtagelse. 

a) Det er SK´s vurdering, at problematikken ikke er relevant 

for denne handleplan. SK vil efterfølgende tage stilling til, i 

hvilket omfang SK vil forholde sig til opfordringen herunder 

om henvendelsen rettelig bør ske til anden side f.eks. Naturstyrelsen, 

som er grundejer. 

b) De sydlige strandenge er, på nær et mindre areal, ejet af 

Naturstyrelsen, som har udarbejdet plejeplan for området 

(se bilag 4). Offentlige myndigheders arealer, for hvilke der 

allerede foreligger plejeplaner, er ikke omfattet af denne 

handleplan. Henvendelse om mulighederne for en mekanisk 

regulering af vandstand bør rettes til Naturstyrelsen. 

a) Kommunen vil lade bemærkningerne indgå i det efterfølgende 

arbejde med realisering af handleplanen. 

j) Bemærkningen 





videresendes til Naturstyrelsen. 



15


Katalog over ændringer i plandokumentet (før og efter) 


Emne: Tekstrettelser 

Kapitel 3, afsnittet ”Bemærkninger til målsætningen” 

Eksisterende tekst: 

For visse trusler mod udpegningsgrundlagene er vurderingen, at en række indsatser alene skal ske 

ved ”administration af gældende lovgivning”. Dvs. at myndighederne i forbindelse med planlægning 

og administration inden for relevante lovområder sikrer, at planer og afgørelser ikke medfører forringelser 

for arterne og naturtyperne. 

Det gælder for: 

• Sikring af forstyrrelser med bundtrawl på naturtyperne: Sandbanke (1110), Bugt (1160) 

og Rev (1170). 

Ny tekst: 

For visse trusler mod udpegningsgrundlagene er vurderingen, at en række indsatser alene skal ske 

ved ”administration af gældende lovgivning”. Dvs. at myndighederne i forbindelse med planlægning 

og administration inden for relevante lovområder sikrer, at planer og afgørelser ikke medfører forringelser 

for arterne og naturtyperne. 

Det gælder for: 

• Sikring af forstyrrelser med bundtrawl på naturtypen: Rev (1170). 



Kapitel 3, afsnittet ”Bemærkninger til målsætningen” 


• Reduktion af næringstofbelastning på naturtyperne grå/grøn klit (2130), klithede 

(2140), Søbred med småurter (3130), surt overdrev (6230), bøg på mor (9110), bøg på 

muld (9130), ege-blandskov (9160), vinteregeskov (9170) samt elle- og askeskov (91 

E0). 

• Sikring mod forstyrrelser herunder løse hunde og færdsel for troldand. 

Ny tekst: 

• Reduktion af næringstofbelastning på naturtyperne grå/grøn klit (2130), klithede 

(2140), Søbred med småurter (3130), surt overdrev (6230), bøg på mor (9110), bøg på 

muld (9130), ege-blandskov (9160), vinteregeskov (9170) samt elle- og askeskov (91 

E0). 



Afsnit 5.13 ”Generelt om fuglenes krav” 


Følsomme overfor forstyrrelser 

Begge grupper af fugle er meget følsomme for forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene skal helst være 

uforstyrrede i perioden 1. april – 15. juli i en radius af mellem 200 og 300 meter omkring yngleområderne. 

Menneskelig aktivitet, f.eks. i form af badning langs kysterne eller gående med løse hunde, 

kan i yngleperioden være kritisk for arterne. Forstyrrelser mod fuglearterne kan desuden være 

en trussel fra græssende dyr, hvis udbindingen sker for tidligt, og/eller hvis græsningstrykket er for 

høj. Især nedtrampning af rederne kan her være et problem. 

16


Rovdyr er en trussel 

Både vadefugle og terner er udsat for prædation fra rovdyr som ræv, mink, sølvmåger, og kragefugle. 

Selv på isolerede øer, hvor der er fravær af rovpattedyr, kan prædation fra sølvmåger og 

andre store fugle betyde, at terner og vadefugle ikke klarer sig. En forudsætning for ynglesucces af 

betydning for disse grupper er normalt, at der i yngleområdet er en høj tæthed af andre ynglefugle 

som vibe, stor kobbersneppe m.fl. eller kolonier af hættemåger. Især ternerne, - ikke mindst splitternen, 

- yngler typisk i beskyttende hættemågekolonier. 

Ny tekst: 

Følsomme overfor forstyrrelser 

Begge grupper af fugle er meget følsomme for forstyrrelser i yngleperioden. Fuglene skal helst være 

uforstyrrede i perioden 1. april – 15. juli i en radius af mellem 200 og 300 meter omkring yngleområderne. 

Menneskelig aktivitet, f.eks. i form af badning langs kysterne eller gående med løse hunde, 

kan i yngleperioden være kritisk for arterne. En af følgevirkningerne fra forstyrrelser kan typisk 

være, at rugende fugle skræmmes af rederne, hvormed æg og unger er udsat for prædation fra 

f.eks. kragefugle eller store mågefugle. Forstyrrelser mod fuglearterne kan desuden være en trussel 

fra græssende dyr, hvis udbindingen sker for tidligt, og/eller hvis græsningstrykket er for høj. Især 

nedtrampning af rederne kan her være et problem. 

Rovdyr er en trussel 

Både vadefugle og terner er udsat for prædation fra rovdyr som ræv, mink, sølvmåger, og kragefugle. 

Selv på isolerede øer, hvor der er fravær af rovpattedyr, kan prædation fra sølvmåger og 

andre store fugle betyde, at terner og vadefugle ikke klarer sig. En forudsætning for ynglesucces af 

betydning for disse grupper er normalt, at der i yngleområdet er en høj tæthed af andre ynglefugle 

som vibe, stor kobbersneppe m.fl. eller kolonier af hættemåger. Især ternerne, - ikke mindst splitternen, 

- yngler typisk i beskyttende hættemågekolonier. Som nævnt i det foregående afsnit, er der 

øget risiko for prædation fra f.eks. kragefugle og store mågefugle på steder, hvor ynglefuglene er 

udsat for forstyrrelser. 


Se næste side 

17



Emne: Rettelse af kortbilag 

Kortbilag nr. 3.5 Klokkefrø, status 

Udsnit af eksisterende kort: 

Udsnit af nyt kort: 

18


Kopier af høringssvar 

Se følgende sider. 

19


20


Appendiks: Ændringer forud for den offentlige høring angående Naturstyrelsens 

myndighedsområde 

Kapitel 3, Bemærkninger til målsætningen 

Tekst i forslaget: 

Kommunens vurdering er, at der ikke er grund til at anfægte Naturstyrelsens faglige afvejninger i 

ovennævnte bilag 2, men har dog supplerende vurderet følgende: 

Nuværende tekst: 

SKns konkrete målsætning for handleplanen er formuleret på baggrund af Natura 2000-planens 

indsatsprogram med ovennævnte tilhørende bilag 2. Kommunen har vurderet, at der udover den 

indsats, som er vurderet nødvendig for første planperiode i nævnte bilag 2, bør medtages følgende 

dele af udpegningsgrundlaget til en mulig konkret indsats: 

Afsnit 4.1, Tekniske metoder 


Metoder som vil indgå i overvejelserne, og som man har erfaringer med fra andre projekter er: 

• Opsætning af fælder for mink. 

• Fodring af hunræve i yngletiden, så behovet for føde mindskes. 

• Etablering af kunstige rævegrave, som gør det nemmer at aflive rævene. 

• Etablering af rævespærring, som hindrer rævene adgang til fuglenes yngleområder. 

• Ødelæggelse af reder og æg i sølvmågekolonier. 

En indsats mod truslen forudsætter et samarbejde mellem SK, Naturstyrelsen og den enkelte lodsejer. 

Jagtforeningens Kommunale Fællesråd (JKF) har tilkendegivet, at de gerne bistår med forslag 

til regulering af prædatorer. 


Fra andre projekter er der erfaringer med metoder som bl.a.: 

• Opsætning af fælder for mink. 

• Etablering af kunstige rævegrave, som gør det nemmer at aflive rævene. 

• Etablering af rævespærring, som hindrer rævene adgang til fuglenes yngleområder. 

• Ødelæggelse af reder og æg i sølvmågekolonier. 

Hvilke metoder, der konkret vil blive overvejet i forbindelse med realiseringen af denne handleplan, 

vil afhænge af en efterfølgende dialog og et nært samarbejde med Naturstyrelsen. Jagtforeningens 

Kommunale Fællesråd (JKF) har tilkendegivet, at de gerne bistår med forslag til regulering af prædatorer. 



En regulering af offentlighedens adgang nær vigtige yngleområder, herunder sejlads på en del af 

kystvandene, ville desuden kunne ske via Naturstyrelsens justering af reservatbestemmelser for 

vildreservaterne (se kortbilag A). 


Naturstyrelsen har mulighed for at vurdere behovet for en justering af reservatbestemmelser for 

vildreservaterne (se kortbilag A), herunder eventuelt en regulering af offentlighedens adgang nær 

vigtige yngleområder for fuglearterne 

3



Tekst under afsnittene ”Skovnaturtypebevarende drift og pleje” , Urørt skov” og ”Forbedring af hydrologi 

i skov” er fjernet, og der henvises i stedet til tekst i afsnit 5.11 Ad E. Imødegå truslen ”utilstrækkelig 

beskyttelse” for alle 5 skov-naturtyper samt Ad F: Imødegå truslen ”Isolerede og små 

forekomster” for vinteregeskov. 

Afsnit 4.3, Myndighedernes rolle i realiseringen af handleplanen 


En række tiltag forventes at ske uden yderligere medvirken fra SK. Dette vil antageligt gælde for 

mange af de aftaler om afgræsning, høslæt, ændret afvanding og forberedelse til afgræsning (målsætningens 

pkt. A), som sikres via statslige støtteordninger, hvor aftalerne indgås direkte mellem 

lodsejer og Fødevareministeriet. Kommunen vil dog forventeligt spille en aktiv rolle for at sikre, at 

der specielt i de udpegede særlige interesseområder gennemføres aftaler, som sikrer forholdene for 

naturtyperne og arterne. Det kunne f.eks. være ved en særlig henvendelse med oplysninger til 

lodsejere i disse områder. I visse områder kan en indsats forudsætte en inddragelse af flere lodsejere 

og/eller en samlet konsekvensredegørelse for naturforholdene. Her kan Kommunen tænkes at 

indgå som koordinator, projektleder eller lignende. 

Andre tiltag vil generelt forudsætte et initiativ fra Kommunen og Naturstyrelsen. Det gælder indsatser 

som skal sikre fuglearterne mod forstyrrelse og prædation, sikre klokkefrøens levevilkår og sikre 

forholdene for skovnaturen (målsætningens pkt. B-F). 

Nuværende tekst. 

En række tiltag forventes at ske uden yderligere medvirken fra myndighederne. Dette vil antageligt 

gælde for mange af de aftaler om afgræsning, høslæt, ændret afvanding, forberedelse til afgræsning 

og naturtypebevarende skovdrift som sikres via statslige støtteordninger, hvor aftalerne indgås 

direkte mellem lodsejer og Staten. Kommunen forventer at spille en aktiv rolle for at sikre, at der 

specielt i de udpegede særlige interesseområder gennemføres aftaler, som sikrer forholdene for 

naturtyperne og arterne. Det kunne f.eks. være ved en særlig henvendelse med oplysninger til 

lodsejere i disse områder. I visse områder kan en indsats forudsætte en inddragelse af flere lodsejere 

og/eller en samlet konsekvensredegørelse for naturforholdene. Her kan Kommunen tænkes at 

indgå som koordinator, projektleder eller lignende. 

Andre tiltag vil forventeligt forudsætte et initiativ fra myndighederne. Det gælder f.eks. indsatser 

som skal sikre fuglearterne mod forstyrrelse og prædation, samt sikre klokkefrøens levevilkår. 

Kapitel 7, første afsnit, 3. linje 

Tilføjet: ”For respektive ansvarsområder” 

Bilag 2 

Tilføjet: ”Note 1: Igangværende indsats på 30 ha som fastholdes.” 

4

Slagelse Kommune 

Teknik og Miljø 

Miljø og Natur 

Dahlsvej 3 

4220 Korsør 

www.slagelse.dk 

Naturstyrelsen 

Haraldsgade 53 

2100 København Ø 

www.nst.dk 

Oktober 2012 ● Redaktion: Knud Henrik Larsen, Slagelse Kommune, Teknik og Miljø og H. C. Gravesen, Naturstyrelsen, Storstrøm 

Design: Teknik og Miljø/NFN ● Print: Slagelse Kommune

HVIDBOG - Slagelse Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?