Udstikkerens - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

Udstikkerens - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

Officerernes Fagblad | 01 | Februar 2013

Udstikkerens

arbejdsuge

Flere facetter af forsvarsforliget

Sydsudans fremtid er fanget i Nilens sump


2 • nr. 05/2012

Leder

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.

Denmark’s commitment to national and

global maritime security demands the most

reliable multi-role helicopter. One that’s

operationally proven at sea and around

the world. With advanced mission systems

for complete situational awareness. That

employs network-enabled data links for

information sharing and instant decision

making among allies. A helicopter that’s

in full production, globally supported and

whose costs are based on fact.

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com


Officerernes Fagblad

Hykleri

Forsvarsforlig, HR-strategi og overenskomstforhandlinger

2013 er p.t. i fokus. Alle tre

områder rummer elementer, som vil påvirke

officerskorpsets vilkår. Ingen, næppe heller på

arbejdsgiversiden, kan vurdere de langsigtede

konsekvenser af de mange tiltag. Vi må dog

forvente, at de langsomt, men sikkert afsløres,

efterhånden som tågen letter.

Effektiviseringerne (i folkemunde oftest betegnet ”forringelser”) skal

utvivlsomt dæmme op for mere vidtgående ændringer i forsvarets

operative struktur. Det anerkender vi til en vis grad. Men vi, de

ansatte, frygter, at det ikke holder. Provenuerne er urealistiske, og

ændringerne i den operative struktur kommer alligevel. Har det så

været prisen værd?

Forsvarets ledelse har ofte gentaget myten om, at vi er „forkælede“

sammenlignet med statens øvrige ansatte. I forliget nævnes

flere gange, at forsvarets løn- og ansættelsesforhold skal tilpasses

den generelle statslige praksis. Lad os bare et øjeblik acceptere det.

For det gælder vel i alle ansættelsesmæssige henseender? Eller er

det kun der, hvor det findes besparelsesmæssigt bekvemt? Er det

sidste tilfældet, er det jo hykleri.

Forsvarets militært ansatte deler det vilkår, at de risikerer liv

og førlighed under udøvelse af arbejdet. Eller at slå ihjel og skulle

leve med det resten af livet. Sådan er soldatergerningen. Hertil vil

mange - sågar også i forsvarets ledelse - hævde, at det er selvvalgt.

Korrekt, vi har selv valgt en gerning, hvor vilkårene adskiller sig fra

statens generelle praksis. Vi har ikke ønsket at dele vilkår med statens

øvrige ansatte generelt, men det har politikerne nu besluttet,

at vi skal. Giver det ændringer i vort virke? Nej, selvfølgelig ikke.

For det, man tænkte på, var ikke lige præcis dette område, men

dem, hvor der gennem tiderne i kraft af forsvarets særlige metier er

opstået forskelle mellem forsvarets og statens ansatte i øvrigt. Er

forholdene for forsvarets ansatte bedre – ja, så kan der spares. Er de

ringere – tja, så …

En operativ chef, der gribes i den form for hykleri, ville med sikkerhed

ikke have sine soldater helt med sig i kamp. Nu tvivler jeg

ikke på, at soldaterne fortsat vil løse opgaverne lige så professionelt

som hidtil og være loyale over for chef og kolleger. Men jeg forudser

vanskeligere kår for tilliden til og loyaliteten over for de mange i forsvarets

ledelse, der kloger sig på det militære håndværk uden selv

at have prøvet det, og som sidder trygt i løn- og ansættelsesvilkår,

der er i nøje overensstemmelse med statens praksis generelt.

Omdømmeundersøgelsen, der meget belejligt blev offentliggjort

dagen før budget- og etablissementsanalyserne, talte sit tydelige

Nr. 01-2013, 22. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 33 15 02 33.

Fax: +45 33 14 46 26.

www.hod.dk

m.hod.dk

Fb: Hovedorganisationen af Officerer

i Danmark

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Henning Lahrmann, Djfb.

(sygemeldt)

Mobil: +45 40 53 18 10

Privat tlf.: +45 33 31 04 41

• Alice Binns, Djfb. (vikar)

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h.)

Mobil: +45 51 22 60 88

Privat tlf.: +45 45 86 60 14

E-mail: bent@hod.dk

Grafisk design: Woer+Gregorius

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

Annoncer:

Kontaktansvarlig:

Ocean Media

G.A. Hagemannsvej 29A

3070 Snekkersten

Telefon: 31540300

E-mail: cha@oceanmedia.dk

Annoncechef: Casper Aistrup

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke,

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer,

som lever op til skrappe miljøkrav.

Leder nr. 01/2013 • 3

sprog om tilliden til ledelsen. Godt nok har forsvaret for nuværende

hverken rekrutterings- eller fastholdelsesproblemer, men

hvem vil garantere, at det også er virkeligheden i fremtidens forsvar?

Statens generelle løn- og ansættelsespraksis er målestok

fremadrettet. Er der da så store forskelle?

Det giver sig selv, at forsvaret, modsat statens ansatte generelt,

i mange henseender ikke kan udøve det militære håndværk,

hvis arbejdsmiljøloven skal følges i ét og alt. Derfor er der i

visse situationer dispenseret herfra. Det accepterer vi som en del

af ansættelsen. Ligeså med arbejdstidsreglerne. Døgntjeneste

og tjenester i uger og måneder væk fra hjemmet er vilkår, alle

militære kender til. HOD er ikke ovenud tilfreds med betalingen

herfor, men har accepteret, at det er situationen, som hidtil ikke

har kunnet ændres til det markant bedre. En overgang til den for

staten generelle praksis på området lyder umiddelbart som et

forjættet land, men det ligger vist ikke i planerne?

Offentliggørelsen af arbejdsgiverens overenskomstmæssige

krav om opsigelse af aftaler vedr. tillæg gav anledning til kraftige

reaktioner fra medlemmerne. Lad mig derfor generelt kommentere

disse krav: Det er vigtigt at understrege, at overenskomstmæssige

aftaler kun ændres, såfremt begge parter er enige

herom. Kravene er jo i nøje overensstemmelse med skiftende

finansministres ønsker om at omlægge varige tillæg til midlertidige

tillæg, som forhandles lokalt og individuelt. Helst uden

om de faglige organisationer. Intet nyt under solen. Men i lyset

af tilpasningen til den statslige praksis generelt vil jeg opfordre

arbejdsgiver til at overveje, om de mange krav til HOD måske

skulle afvente, at den statslige praksis, jfr. finansministerens tilkendegivelser,

flytter sig i retning af HOD’s tillægsområde, inden

HOD flytter sig yderligere. Eller skal vi en smutvej omkring flere

varige tillæg, der kun kan forhandles op og ikke ned? Det er vist

den generelle statslige praksis for tiden. Forsvarets metier er ikke

og bliver aldrig lig den øvrige del af det statslige arbejdsmarked.

Derfor vil der være forskellige løn- og ansættelsesvilkår. Det ville

klæde forsvarets arbejdsgivere at anerkende det.

HOD vil naturligvis indgå konstruktivt i udviklingen af lønog

ansættelsesvilkårene for officerer i et fremtidigt forsvar, idet

målsætningen selvsagt er at bevare vilkår og en status for officersprofessionen,

der både fastholder og er attraktiv i rekrutteringsøjemed.

Med venlig hilsen

Bent Fabricius

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 9.450

1/2 side: kr. 5.850

1/4 side: kr. 3.500

1/8 side: kr. 2.350

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

Abonnement: 828,- kr. pr. år.

Deadline for indlæg og annoncer:

Blad nr. 2/2013: 4. marts

Som udkommer: 27. marts

Blad nr. 3/2013: 8. april

Som udkommer 1. maj

Blad nr. 4/2013: 29. juli

Som udkommer: 21. august

Blad nr. 5/2013: 23. september

Som udkommer: 16. oktober

Blad nr. 6/2013: 18. november

Som udkommer: 11. december

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 5. februar.

HOD yder ikke økonomisk støtte til

politiske partier eller partipolitiske

formål.


4 • nr. 01/2013 Vores HOD

Det mener officerer om

ansøgningssystemer

I 2012 iværksatte HOD en spørgeske-

maundersøgelse på hjemmesiden

med det formål at afdække medlemmernes

holdninger til ansøgnings- og

beordringssystemer generelt samt til

forsvarets nuværende ansøgningssystem

med den udvidelse, der skete

i efteråret 2011 (ledige stillinger på

M401 niveau).

Efterfølgende er der udarbejdet et

fyldestgørende notat om undersøgelsen

og dens konklusioner, som kan

læses i sin fulde længde på www.

hod.dk

Efterbetaling

af feriegodtgørelse

Tjenestemænd, der ikke har

fået udbetalt deres feriegodtgørelse,

har krav på at

få den efterbetalt

Hvis du er tjenestemand og opsagt

efter 20. januar 2004, og har du været

sygemeldt umiddelbart forud for

afskedigelsen, kan du have feriegodtgørelse

til gode.

Statens Ferieaftale indeholdt

tidligere en regel om, at tjenestemænd,

der blev afskediget med ret

til pension, ikke optjente ret til feriepenge

under sygefraværet, hvis

sygefraværet lå umiddelbart forud

for afskedigelsen. Tjenestemanden

mistede også sin ret til optjent feriegodtgørelse.

I en dom afsagt af EU-domstolen

den 20. januar 2009 fandt EU-Domstolen,

at en sådan regel var i strid

med EU’s beskæftigelsesregler. Moderniseringsstyrelsen

har derfor – og

efter forhandling med CFU – ændret

Statens Ferieaftale, så reglen er udgået.

Læs mere på www.hod.dk

Bronze Star

til dansk oberst

Der er en verden til forskel på det tidligere

feudale retssystem og det nye

retssystem i Afghanistan, som en dansk

oberst har været medvirkende til at få

gennemført, og det med så heldig en

hånd, at belønningen kom i form af en

høj amerikansk militær udmærkelse.

Den havde dommer i det amerikanske

retssystem, general i U.S. Army

Ural Glanville, med til sin danske kollega,

oberst Renè Andersen, da han

afsluttede ni måneders udsendelse i

Kabul. Som tak for god tjeneste med

implementering af den vestligt prægede

grundlov fik obersten overrakt Bronze

Star. „Stjernen“ er den fjerdestørste

hædersmedalje i den amerikanske hær.

Oberst Renè Andersen, som foruden

sin uddannelse som linjeofficer

er jurist fra Københavns Universitet,

kom fra Forsvarsakademiet, da han

blev sendt til Afghanistan. Han lægger

ikke skjul på, at det var noget af

en omvæltning. Og ikke mindst med

hensyn til arbejdet i marken i distrik-

Dobbelt 25 års jubilæum

I februar måned kan både sekretær

Tina Hendrichsen og overassistent Jeanette

Kristensen fejre 25 års ansættelsesjubilæum

i HOD‘s sekretariat.

De startede med at blive ansat

i hver sin officersorganisation. Jeanette

blev ansat i Hovedorganisationen

af Officerer af A-linien (HOA) den

15. februar 1988, og Tina blev ansat i

Hovedorganisationen af Officerer af Blinien

(HOC) den 1. marts 1987. Markeringen

af Tinas 25 års ansættelsesjubilæum

sker med et års forsinkelse på

grund af to gange børnepasningsorlov,

hvor hun tabte et års anciennitet.

I begyndelsen af oktober 1992 flyttede

HOA’s og HOC’s sekretariater ind

i samme ejendom i Vester Voldgade.

Men efter kun 14 måneder på hver sin

etage blev de to sekretariater samlet i

forbindelse med stiftelsen af HOD. Efter

sekretariatets flytning til Østerbro

i Olof Palmes Gade i 2002 valgte man

at opretholde en reception med to

Oberst Renè Andersen med det synlige bevis for

fornem indsats – den amerikanske Bronze Star, som

han fik for sin rolle i, at afghanerne har en voksende

tillid til deres lands fremtid. Foto: HOK.

terne og provinserne, hvor jorden skulle

gødes for forståelsen for et retssystem

baseret på en domstol, en anklager og

en forsvarer, hvor man langt hen ad

vejen er vant til, at stammeældsten

eller guvernøren er højeste myndighed

– og hvor 80 procent af befolkningen er

analfabeter.

- Jeg er stolt over, at vi som danske

officerer er absolut på højde med

amerikansk personel, bemærker Renè

Andersen, som er vel hjemme igen,

ferierer og står i venteposition med

henblik på kommende opgaver.

-lon

Sekretær Tina Hendrichsen blev ansat i

HOC den 1. marts 1987.

Overassistent Jeanette Kristensen blev

ansat i HOA den 15. februar 1988.

skranker i stueetagen bemandet med

Tina og Jeanette.

I dag har Jeanette og hendes kollega

Lene West ansvaret for receptionen

og telefonomstillingen. Ud over

jobbet i receptionen er Jeanette bl.a.

ansvarlig for ind- og udmeldelser, helbredssikring

og postregistrering.

Tina er flyttet op på 1. sal, og hendes

primære funktion er bl.a. at være

sekretær for formanden og sekretariatschefen

samt foretage bestilling af

eksterne møde- og kursusfaciliteter.


Tilmeld dig

HOD‘s nyhedsbrev

Missionsjul

„Og julen varer lige til påske“, som vi synger, så mon det

gør noget med en reminder her i februar? Begivenheden er

sikkert i frisk erindring. Årene vil blege minderne, men ikke

viske ud. Har man tilbragt denne højtid langt fra hjemmet,

familien og de kære, går den aldrig helt i glemmebogen.

Over alt på missioner ude i verden og i alle værn blev der

julet – og det efter den danske model, vær forvisset om det.

Der er lagt bunker af kræfter for dagen hjemmefra for at få

„dansk jul“ samlet og pakket og sendt ud i verden.

Som her i Helmand, Afghanistan, vor største mission, hvor

man måtte bruge hele spiseteltet i Camp Price, mens der

blev danset omkring juletræet. I øvrigt startede juleaftensdag

med en rask løbetur på 5 eller 10 kilometer for de morgenfriske.

And, flæskesteg og risalamande sendt hjemmefra

blev tilberedt, som havde vor mor stået bag gryderne. Det

var næsten for meget og i hvert fald nok. Således blev det

Mulighedernes dal eller ...

Fantasien er som bekendt den, der alene sætter grænser.

Men her skal der altså en særdeles god mængde fantasi til,

inden det batter. Og opfylder kravene, som Forsvarets Bygnings-

og Etablissementstjeneste (FBE) opstiller for at ville

sælge Grønnedal på Grønlands sydvestkyst. Tillige med

gode og realiserbare planer – og en ganske net håndfuld

kapital.

Den grønne dal har været base for dansk militær i 62 år,

siden 1. august 1951: Marinestation Grønnedal, senere Flådestation

Grønnedal med hovedkvarter for Grønlands Kommando.

Amerikanerne kom først i 1947 med hovedkvarter

for US Navy operationer i Grønland.

I dag er Grønlands Kommando retur i Nuuk og fusioneret

med Færøernes Kommando i den ny Arktisk Kommando, og

Grønnedal er under hastig afvikling.

Hurtigst muligt. Det er den lodrette ordre, FBE har med

hensyn til stedets rømning, og man er godt i gang. Et digert

prospekt er udarbejdet, hvori der ikke lægges skjul på

stedets kvaliteter med hensyn til storslået natur, rigt dyreliv

og højt til himlen. Men så er der jo lige placeringen – sådan

lidt afsides, hvilket er noget af en underdrivelse. Men har

man mange penge, det koster en snes millioner bare at

holde Grønnedal kørende på årsbasis, og den rigtige plan,

Der bliver længere mellem udgivelserne

af fagbladet „Danske Officerer“. Det

har hovedbestyrelsen besluttet. I fremtiden

udkommer bladet seks gange

årligt i modsætning til tidligere, hvor vi

udkom ti gange årligt. Formålet er at

flytte ressourcer fra bladproduktionen

til hjemmeside, digitalt nyhedsbrev,

mobilsite m.v. På HB-mødet i december

fremhævede formanden, Bent Fabricius,

at der er behov for at fremme

HOD‘s og officersgruppens profil og

synlighed over for pressen samt styrke

den faglige kommunikation over for

medlemmer og tillidsrepræsentanter.

Det nye digitale nyhedsbrev, „HOD

News“, som normalt vil blive udsendt

via mail en gang om ugen, er et supplement

til fagbladet. Udkommer i løbet

af februar.

Hvis du er medlem af HOD og

endnu ikke modtager det nuværende

„HOD News“, kan du gå på HOD‘s

hjemmeside og tilmelde dig nyhedsbrevet.

Under „Genveje“ klikker du på

„Tilmelding til nyhedsbreve“ og sæt-

Vores HOD nr. 01/2013 • 5

Kampkompagniet i Camp Price tog hele spiseteltet

i brug på vejen om juletræet.

Foto: DANCON ISAF 14.

jul og julefred for en stund i gode venners og kollegers selskab.

Men da det sidste julelys var brændt ud, gik tankerne

på langfart til dem derhjemme – og sikkert krydsede de på

deres vej de tanker, som samme aften gik fra Danmark til

alle egne i verden, hvortil danske soldater er sendt ud.

-lon

Grønnedal – til salg eller nedrivning. Foto: FBE

så er mulighederne her. Grønlands Selvstyre, kommunen,

Sermersooq, og offentlige myndigheder i Danmark har alle

været hørt, men ingen har vist interesse for at overtage den

grønne dal med alle dens herligheder og muligheder.

Så nu inviterer FBE interesserede seriøse investorer, som

vil købe en samlet bygningsmasse på 16.000 kvadratmeter

med boliger, hotel, kontorer, haller, kantine, værksteder og

fritidsfaciliteter – og i øvrigt også eget havneanlæg under

nedbrydning, en hel by, et helt – godt nok affolket – samfund.

FBE pointerer, at vedligeholdelsen af det samlede

kompleks er ophørt, hvilket unægtelig peger mere mod en

nedbrydning end fremtid.

Fantasien har fået frie tøjler frem til 1. april i år. Da skal

FBE have modtaget forslag og tilbud fra eventuelle investorer,

der ser en mulighed i at erhverve Grønnedal. Fra den

dato begynder en gradvis afvikling, såfremt ingen kvalificerede

interesserede med tegnedrengen i orden er på banen.

-lon

ter kryds i boksen. Husk at skrive din

mailadresse under personlige oplysninger,

hvis du ikke allerede har gjort det.

Det nye „HOD News“ vil bringe bl.a.

faglige nyheder fra HOD, formandens

ledere og kommentarer, nyt inden for

TR-, SU- og arbejdsmiljøområdet, nyt

om medlemstilbud og medlemsfordele,

analyser og rapporter samt formularer

til kurser m.m.

hl.


Af konsulent Jesper E. Hansen, HOD

6 • nr. 01/2013

Forsvarsforliget

HR-strategien i grundtræk

I bestræbelserne på at gennemføre betydelige budgettilpasninger har forsvaret

og hjemmeværnet særligt fokus på de HR-strategiske indsatser

En væsentlig del af besparelserne skal findes inden

for personel- og uddannelsesområdet, hvor lønsum,

personelpolitiske tiltag samt ændringer af nuværende opgaver

og udførelsen af disse er i spil.

I de kommende år vil der ske store forandringer i den måde,

hvorpå HR håndteres i forsvaret. Disse omfatter:

• Hvordan overordnede HR-tiltag gøres

• Hvordan HR-driften håndteres

• Chefens ansvar for HR i samspil med den enkelte med-

arbejder.

En af de grundlæggende ændringer er sidstnævnte. Inten-

tionen er, at chefen fremover skal have ansvaret for opga-

vernes løsning og for udviklingen af de medarbejdere, han

har tilknyttet. Chefen har sat holdet og må leve med konsekvenserne.

Ved at styrke ledelsesrollen får chefen det samlede ansvar

for at vælge medarbejdere til egen organisation, at

fastsætte lønninger, at udvikle medarbejdere og at rådgive

om fremtidige job- og karrieremuligheder.

Der oprettes en afdeling benævnt „HR-Service“ og en

„HR-portal“, der, som HOD ser det, er at sammenligne

med en kommunal borgerservice. Begge tiltag vil fungere

som filtre, der skal forhindre den enkelte medarbejder i at

komme i direkte kontakt med de ansatte i Forsvarets Personeltjeneste

(FPT). Derved styrkes FPT’s fokus på prioriterede

opgaver. Meningen er, at HR-ydelserne tilstræbes et

niveau med andre statslige og private virksomheder, hvilket

betyder, at chef og medarbejdere i højere grad selv må finde

svar på eventuelle HR-spørgsmål.

Bemanding af forsvarets enheder

FPT’s vigtigste opgave vil være at bidrage til bemanding af

forsvarets enheder og myndigheder. Til dette indføres et

ansøgnings-/bemandingssystem til alle stillinger i forsvaret

– de lavere niveauer via lokale opslag og de højere niveauer

via FPT og Forsvarsministeriet. En undtagelse herfra er

fremtidig anvendelse af beordring.

Med hensyn til internationale operationer (INTOPS) er

intentionen, at forsvarets medarbejdere befales. Beslutningskompetencen

vedrørende udvælgelse decentraliseres til niveau

II og III, og FPT varetager den overordnede koordination.

Administration

FPT vil have ansvar for det samlede HR-område og dermed

støtte og vejlede chefer om lønforhold, statistikker, sygefravær,

status i merarbejde, ansættelsesprocedurer m.m.

Det er chefens ansvar at opslå en stilling, og FPT vil være

behjælpelig med screening af ansøgere.

Organisering

FPT’s prioritering af HR-arbejdet er:

1. Bemanding af forsvarets enheder

2. Rådgivning af forsvarets chefer og ledere

3. Rådgivning af forsvarets medarbejdere.

FPT tænkes organiseret med tre divisioner. En med de operative

kommandoer som primære „kunder“, en for øvrige

niveau II-myndigheder og en for løn og administration (juridisk

støtte, lønsumsprognoser, regler og aftaler, vejledninger

m.v.).

De 10 delstrategier

1. HR-opgaver og organisation*

2. Bemandings- og personeltilpasning

3. Løn og ansættelse

4. Rekruttering

5. Fastholdelse

6. Kompetenceudvikling

7. Sundhed og trivsel

8. Veteran-området

9. Frivilligt - og reservepersonel

10. HR-styring

* Delstrategi 1 forankres i FPT, de øvrige i FKO

ad 1. HR-opgaver og organisation

Forsvarskommandoen (FKO) og Hjemmeværnskommandoen

(HJK) er strategisk ansvarlige for HR, hvorfor FPT operationaliserer

og implementerer de strategier, der udvikles af

FKO. FPT varetager også HR-driften i forsvaret og hjemmeværnet,

lige som niveau II HR-elementer og HJK tilknyttes

FPT. Således er FPT decentralt til stede og kan støtte de

lokale chefer.

Den lokale chef skal i højere grad være HR-ansvarlig for

egne medarbejdere og tildeles flere kompetencer og beføjelser

på HR-området.

Den enkelte medarbejder har selv det væsentligste ansvar

for at skabe og varetage sin karriere i samråd med

nærmeste chef.

Der etableres et fuldt ansøgningssystem/bemandingssystem

understøttet af HR-portal og HR-servicecenter, hvor

der kan indhentes information.

ad 2. Bemandings- og personeltilpasning

Chefen „sætter holdet“. Den centrale styring, herunder målsætning

og lønsum, begrænses til et minimum. Chefen får

mulighed og ansvar for at tilpasse sin bemanding i forhold til

udviklingen i opgaver og effektivitetskrav. Chefen kan effektivisere

arbejdstilrettelæggelsen og dermed sikre mindre optjening

og mere afspadsering af overarbejde frem for udbetaling.

ad 3. Løn- og ansættelse

Går ud på at skabe de løn- og aftalemæssige forudsætninger

for ansættelse og fastholdelse af kompetente medarbejdere

ved indgåelse af aftaler, hvor løndannelsen er


fleksibel, lønmidlerne anvendes mest effektivt, hvor løn-

niveauerne matcher det statslige niveau de steder, det gi-

ver mening, og hvor lønnen er udtryk for en sammenhæng

mellem medarbejderens kvalifikationer og opgaveløsning.

Løn- og ansættelsesstrategien skal virke som et ledelsesredskab

ved at frigøre flest mulige økonomiske ressourcer

til decentral løn.

Der skal skabes fleksible ansættelsesformer, så forsvaret

hurtigt kan tilpasse personel til ændrede opgaver. Forsvaret

ønsker en udfasning af tjenestemandsansættelser for i stedet

at indgå aftaler, hvor personellet ansættes på overenskomstmæssige

vilkår uden øvrige bindinger.

ad 4. Rekruttering

Forsvaret skal være konkurrencedygtigt nok til (både internt

og eksternt) at kunne rekruttere og udvikle chefer med stærke

lederkompetencer samt kompetente medarbejdere, der er

fleksible og omstillingsparate, og som tager ansvar for egen

karriere. Medarbejderen rekrutteres på baggrund af tilstrækkelige

kompetencer, ikke på baggrund af ekstra kompetencer.

Forsvaret vil prioritere lederegenskaber højt i rekrutteringen

af chefer og arbejde aktivt for at rekruttere og udvikle

ledertalenter. Strategien skal kunne tilpasses den demografiske

udvikling og konjunktursvingninger i samfundet.

Der etableres et udvidet ansøgningssystem. Rekrutteringen

overvåges bl.a. via „early warning“, IT-systemer og HRnøgletal.

Indsatsen i forhold til kvinder og etniske minoriteter fokuseres.

ad 5. Fastholdelse

De eksisterende strategiske fastholdelsestiltag udfases, og

der opnås overensstemmelse med vilkårene i den øvrige offentlige

sektor. Reduktion/fastholdelse af personelomsætningen

inden for alle kategorier sker gennem differentierede

og lokale indsatser, der tilpasses den pågældende situation.

Fokus på god ledelse og konsekvenser af dårlig ledelse,

herunder revitalisering af ledelsesgrundlaget og inddragelse

af konfliktrådgiverorganisationen.

Udvikling af et ledelsesevalueringskoncept og etablering

af karriereudviklingsmuligheder for alle ansatte.

Der etableres talentudviklingsprogrammer med det formål

at tilgodese behovet for varetagelse af særlige strategiske

og forretningskritiske kompetencer i forsvaret. En gennem-

Forsvarsforliget

nr. 01/2013 • 7

skuelig, realistisk og åben kommunikation omkring talentog

karrieremuligheder, løn- og aftaleforhold samt initiativer

inden for arbejdsmiljø er også i fokus.

ad 6. Kompetenceudviklingsstrategi

Forsvaret og hjemmeværnet skal fokusere på uddannelsen

inden for de militære kerneydelser og anvende det civile

uddannelsessystem til at erhverve de civile kompetencer,

der er nødvendige for den videre uddannelse. Der skabes

mulighed for, at det civile uddannelsessystem i højere grad

nyttiggøres ved omlægning af nuværende uddannelsesvirksomhed.

Double-uddannelse begrænses, og uddannelserne

vil være anerkendte.

Der skal i endnu højere grad sikres ressourcebevidsthed,

således at uddannelsesvirksomhed alene retter sig mod forsvarets

kernekompetencer. At det civile uddannelsessystem

anvendes maksimalt, og at uddannelserne effektiveres bl.a.

gennem øget anvendelse af fjernundervisning.

Fremtidens officersuddannelser bygger på en model, der

i højere grad drager fordel af det civile uddannelsessystem,

hvorved disse efterfølgende kan fokusere på de militære

kernekompetencer.

Modellen lægger op til et militært uddannelsesforløb af

maksimalt 28 måneders varighed. Forløbet er baseret på

– og gennemføres synkront med – en civil bachelor, professionsbachelor

eller kandidatuddannelse og er tilrettelagt i

forhold til værnenes forskellige behov. Modellen understøtter

forsvarets behov for mangfoldige og varierede kompetencer

hos officererne uden at kompromittere de militære kernekompetencer.

Den sikrer ligeledes, at der uddannes efter

metodikker og med den faglighed, som afspejler udviklingen

uden for forsvaret. Den kortere uddannelsestid medfører, at

forsvaret hurtigt kan tilpasse produktionen. Modellen sikrer

tillige, at officerer har en civil uddannelse, der sammenholdt

med en militær lederuddannelse giver dem et fundament til

at komme videre i arbejdslivet eller uddannelsessystemet,

når forsvaret ikke længere kan tilbyde ansættelse.

De nuværende strukturbestemte videreuddannelsestrin

(VUT) omlægges og udbydes fremadrettet i en modulariseret

form. Omlægningen betyder, at VUT kan gennemføres

sideløbende med havende tjeneste. Uddannelsesinstitutionerne

tilskrives ikke længere årsværk.

ad 7. Sundhed og trivsel

Indsatsen på områderne sundhed, trivsel og arbejdsmiljø

skal styrkes og alene fokusere på det operative virke, da de

øvrige dele fremover forudsættes løst af det civile sundhedssystem.

For medarbejdere, der indgår i den operative

struktur eller bestrider stillinger, som kan medføre udsendelse,

oprettes et test- og træningssystem samt et helbredsundersøgelsesprogram,

der kan understøtte, at den

enkelte medarbejder er fit for udsendelse.

For den øvrige del af medarbejderne bortfalder arbejdsgiverbetalte

idræts- og sundhedsydelser.

Der målrettes mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø,

herunder øget trivsel, for at nedbringe sygefravær og

tilfælde af arbejdsbetinget stress m.v.

Politik og direktiv vedr. trivsel og forebyggelse af sygefravær

udarbejdes.

fortsættes /////


Af oberstløjtnant Niels Henrik Tønning

8 • nr. 01/2013 Forsvarsforliget

Et pilotprojekt vedr. social kapital skal iværksættes, lige

som der gøres tiltag vedr. forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget

stress.

Arbejdsmiljødatabasen skal sikre et omdrejningspunkt for

et samlet og strategisk arbejdsmiljø-arbejde.

ad 8. Veteran-området

En systematisk og helhedsorienteret støtte gives til veteraner,

som grundet varige mén ikke kan varetage job i forsvaret,

og støtten fastholdes frem til anden uddannelse eller

job uden for forsvaret. Samarbejde og vidensdeling med

den øvrige offentlige sektor intensiveres, og der tilstræbes

optimal effekt ved samarbejde mellem forsvaret og faglige

såvel som frivillige organisationer.

ad 9. Frivilligt - og reservepersonel

Denne delstrategi er endnu ikke udfærdiget, men skal tage

afsæt i et idékatalog, som udarbejdes på grundlag af et

kick-off seminar, der fandt sted i december 2012.

ad 10. HR-styring

Delstrategierne 1-9 vil munde ud i en række konkrete indsatser,

som i varierende grad vil medføre behov for opfølgende

Rykker forsvarsforliget ved HODs opgave?

Værnsformand for hæren i HOD‘s hovedbestyrelse, oberstløjtnant Niels Henrik

Tønning, lufter sine spekulationer

Forsvarsforligets forudsætninger er fortsat ikke fuldt

belyst, men provenuerne er på flere områder helt urea-

listiske. For eksempel er HOD’s aftaler med arbejdsgiver

generelt knyttet til overenskomst, og – opsagt eller ej – så

fortsætter de, indtil parterne måtte aftale noget andet. Jeg

synes, at arbejdsgivers krav om en lønnedgang på vel 10 til

15 procent er useriøst og en hån mod officersstanden. Det

bør derfor bestemt være en overvejelse værd ikke at indgå

en ny overenskomst i 2013 og i stedet afvente, at arbejdsgiver

ved en senere overenskomstforhandling udviser reel

vilje til at mødes på et seriøst grundlag.

Andre dele af forliget er imidlertid ren ledelsesret, og vi

vil på disse områder se afgørende ændringer for alle ansatte.

Forsvaret har på personelområdet populært sagt valgt at

tisse i bukserne og varme sig ved en økonomisk gevinst på

den meget korte bane. Vi kan kun frygte, at det vil føre til

en eksplosiv stigning i afgangen fra forsvaret, når konjunkturerne

ændrer sig. Til den tid vil det så også være ledelsens

ansvar at sikre, at forsvaret fortsat kan rekruttere og

fastholde tilstrækkeligt personel med de nødvendige kompetencer.

Flere af ændringerne vil imidlertid svække eller decideret

modarbejde mulighederne for at opfylde de målsætninger,

der aktuelt fremgår af HOD’s perspektivplan. Vi bør derfor

måske overveje, om ændringerne skal have konsekvenser

for den måde, HOD skal drives på i fremtiden.

Aftaleområdet

Jeg vil ikke i detaljer kommentere forsvarets udtrykte øn-

målinger. Derfor skal der etableres et styringssystem, som

kan foretage evaluering og justering med udgangspunkt i de

tilgængelige måledata og styringsinformationer, så forsvaret

kan være på forkant i relation til strategisk HR.

Implementering og udvikling

HR-strategierne iværksættes som en del af de op til 65

implementeringsdirektiver og 28 udviklingsdirektiver, der

udsendes i medfør af forligsimplementeringen. Herudover

deltager HOD i en nedsat følgegruppe, der løbende skal

drøfte indhold og tiltænkte effekter af Forsvarskommandoens

HR-strategi. Med følgegruppen er målet, at de faglige

organisationer kan fremføre deres vurdering af implikationer

og effekter i relation til igangværende og planlagte

HR-strategiske indsatser. Videre skal følgegruppen bidrage

til vidensdeling, forventningsafstemning og forståelse mellem

parterne samt fremlægge idéer til fremtidige initiativer.

HOD vil naturligvis løbende informere om aktiviteterne i

HR-følgegruppen.

Oversigt over forsvarsforligets enkeltdele og tilhørende

implementerings- og udviklingsdirektiver kan den enkelte

TR finde på HOD’s hjemmeside.

|||||

sker om ændringer på aftaleområdet, men som eksempel

fremhæve, at arbejdsgiver – med ændringerne i FPT‘s organisation

– vil få svært ved at efterleve aftalen om kvalifikationstillæg

til ledergruppen, som blandt andet kræver,

at tillæg forhandles mellem den enkelte officer og dennes

udstikker. Nu skal aftalerne jo ikke forhandles i det offentlige

rum, men hvis HOD måtte komme arbejdsgiver i møde

på dette punkt – og jeg siger med eftertryk hvis –, så er det

forsvarets hensigt at delegere kompetencen til forhandling

af tillæggene til den lokale chef. Selv om FPT udtrykker,

at man vil støtte chefen med vejledning, så er der efter

min vurdering en stor risiko for, at det vil medføre en større

arbejdsbyrde for HOD i støtten til den enkelte forhandling,

uenighedsmøder og faglig strid. Uanset hvad overenskomstforhandlingerne

vil bringe af resultat i forhold til vores

aftale om kvalifikationstillæg til ledergruppen, så er det dog

min klare opfattelse, at vi i de kommende år, og i takt med

at forsvaret f.eks. ikke kan inddrive de forudsatte provenuer,

vil møde en meget skarpere profil hos arbejdsgiver. Det er

min forventning, at arbejdsgiver vil teste grænserne på aftalerne

og prøve at reducere tillægsdannelsen over en bred

kam. Jeg mener, at det stiller krav om en tilsvarende skarp

profil hos HOD, og at lønområdet derfor er et område, som

ikke kan nedprioriteres, hverken i sekretariatets virksomhed

eller i støtten til det enkelte medlem.

Uddannelses- og ansættelsesforhold

Forsvaret kan stort set selv bestemme, hvordan officersuddannelserne

skal se ud i fremtiden, men da løn- og ansæt-


telsesvilkår er aftalestof, kan vi håbe – og forvente -, at

HOD i noget omfang også kan få indflydelse på uddannelserne.

Det er dog givet, at implikationerne for både nuværende

og kommende officerer kan være vidtrækkende. Ikke

mindst hvis vi inddrager de mulige konsekvenser af forligspartiernes

pålæg om i videst muligt omfang at afskaffe

tjenestemandsansættelserne. Jeg vil ikke her gå dybere ind

i emnet, men alene fremhæve, at det nok heller ikke er på

denne front, at sekretariatets indsats kan nedprioriteres.

Samlet set er det mit bud, at HOD på stort set alle de

ressourcekrævende områder vil stå over for en større opgave

i fremtiden end den, der aktuelt løses i dag. Hertil kommer

så, at HR-områder, hvor HOD’s sekretariat hidtil kun

har brugt begrænsede ressourcer, måske er de områder,

hvor ændringerne ved forliget er de mest gennemgribende.

Forligets konsekvenser på HR-området

Budgetanalysen arbejdede med tre modeller for ændringer

på HR-området, hvor den mest vidtrækkende var skønnet

at give et provenu på mellem 161 og 239 mio. kr. over en

femårig periode. Forliget har indregnet et provenu på 216

mio. kr. svarende til en målopfyldelse på 90 procent. Da der

er flere store usikkerheder, som vurderes at overstige de 10

procent, må vi efter min vurdering indstille os på, at lønanalysens

model 3 vil blive effektueret.

Modellen „afskaffer udstikning for alle militære stillinger

med undtagelse af udsendelse til internationale operationer

og erstatter udstikning med et ansøgningsbaseret system“.

Budgetanalysen anfører videre, at „dette er en væsentlig

ændring af forsvarets interne rekruttering til militære stillinger,

og gennemførsel af modellen kræver en forudgående

analyse af konsekvenser ved ændringen“. Dette til

trods er tiltaget provenumæssigt fuldt implementeret over

en fireårig periode. Selv om vi ikke kender det fulde omfang

af HR-strategien, må vi forvente, at det nu bliver officeren

selv, der skal lægge en karriereplan, vurdere sit behov for

kompetenceudvikling, herunder også i forhold til et arbejdsliv

uden for forsvaret, og søge de stillinger i et tjenesteforløb,

der kan opfylde karrieremålsætningen. Officeren kan,

som det ser ud, kun søge vejledning hos kolleger eller sin

chef, men nogen reel støtte tilbydes ikke.

Nu er det ikke sådan, at jeg siger, at den nye situation

samlet set er dårligere, men anderledes, det er den. Man kan

jo f.eks. diskutere, om alle hidtil har haft en karriereplan, eller

om de har haft en tjenesteplan? Har udstikkerens råd været

helt objektive? Eller har rådene i nogen grad været bestemt

af udstikkerens behov for at få en kabale til at gå op?

Afhængig af rammerne, herunder ikke mindst hvad der

sker med beordringsretten, kan en overgang til et ansøgningssystem

derfor være et fremskridt. Det afgørende i

forhold til den debat, som jeg forfølger med denne artikel,

er imidlertid, om officeren ønsker, at HOD i fremtiden skal

støtte og vejlede om karriere- og uddannelsesplanlægning,

jobsøgning m.v.? Tilsvarende kan fraværet af en karriereorienterende

dialog med udstikker vel efterlade større usikkerhed

om mulighederne for udnævnelse hos den enkelte. Skal HOD

prøve at udfylde dette tomrum og gå i dialog med det enkelte

medlem til opfølgning på dennes behandling i bedømmelsesråd?

Det vil sige, hvis ellers bedømmelsesrådene fortsætter?

Forsvarsforliget

nr. 01/2013 • 9

Hvis man f.eks. besøger magisterforeningens hjemmeside,

vil man kunne se, at medlemmer tilbydes telefonisk karriererådgivning,

en personlig karrieresamtale, op til tre årlige

ansøgningscheck, workshops og fyraftensmøder. Herudover

tilbydes individuel coaching og tests mod betaling. Endelig

understøtter foreningen et mentornetværk blandt medlemmerne

indbyrdes. Er det ydelser, som medlemmer fremadrettet

vil forvente af HOD’s sekretariat?

Efter min vurdering kunne et mentorsystem med nødvendig

faglig støtte og information fra sekretariatet være

af meget stor værdi. Det er min oplevelse, at mentorvirke

allerede er ganske udbredt i forsvaret, og at det i ikke ringe

omfang er trådt i stedet for samtaler med udstikker og nærmeste

chef.

De økonomiske rammer

De HR-relaterede opgaver må dog under alle omstændigheder

forventes at medføre en forøgelse af sekretariatets

samlede opgaveportefølje, og økonomien vil være en afgørende

faktor. Hvor magisterforeningen tæller ca. 25.000

fuldtidsmedlemmer og 9.000 studerende, så har HOD aktuelt

ca. 3.500 aktive medlemmer. En ekstra konsulent vil koste

en kontingentforøgelse på ca. 150 kr. om året for aktive

medlemmer. Er der villighed til det? Kontingentet til HOD

er allerede ca. 20 kr. højere om måneden end kontingentet

i magisterforeningen, og flere lokalafdelinger har tidligere

udtrykt ønske om, at kontingentet bør søges reduceret som

følge af de ændrede fradragsregler.

De modsatrettede behov afspejler et eksistentielt dilemma.

Problemet er, at de faste udgifter udgør så stor en

andel af den samlede forretning, at det ikke mindst fremadrettet

undergraver mulighederne for at fastholde eller

udvikle organisationens evne til at løse den faglige opgave.

Det er derfor mit bud, at vi er tvunget til at tage stilling til

sekretariatets fremadrettede opgave og ikke mindst til at

sikre dets evne til at løfte den. Hvis vi sætter for lavt et

ambitionsniveau, kan det over tid undergrave medlemmernes

tillid til organisationen og dermed organisationens eksistensgrundlag.

Sætter vi et for højt ambitionsniveau, kan vi

ikke tilvejebringe den nødvendige økonomi.

Sekretariatet yder en kontinuerlig og stor indsats for at

optimere driften, men det er principielt kun muligt, så længe

det kan ske med hovedbestyrelsens støtte og uden at gå

på kompromis med perspektivplanen. Vi har som organisation

allerede bevæget os meget de seneste år, men jeg

tror, at de forestående udfordringer forudsætter, at vi igen

forholder os til de nødvendige til- og fravalg. Jeg vil derfor

opfordre lokalafdelingerne til at drøfte prioriteringen af opgaver

og økonomi, så vi kan få taget de indledende skridt til

at skabe de nødvendige rammer.

Brainstorm over handlemuligheder

Denne debat vil erfaringsmæssigt være både svær og følelsesladet,

men jeg håber, vi kan forholde os konstruktivt

kritisk til alle de bestemmende forhold. Hvilke opgaver skal

varetages centralt, og hvilke skal varetages lokalt? Kan

vi fastholde administrationsbeløbet på det nuværende niveau?

Er hovedbestyrelsens sammensætning, størrelse og

mødefrekvens stadig den rigtige? Kan formandskonference

fortsættes /////


10 • nr. 01/2013

Forsvarsforliget

og repræsentantskab gennemføres billigere? Kan vi finde et

billigere domicil? Kan administrationen reduceres? Kan den

forholdsvis store udgift til IT reduceres? Er tiden moden til

at undersøge mulighederne for et bofællesskab med andre

organisationer? Er støtten på nogle områder så individuel,

at der bør indføres en delvis brugerbetaling?

Nogle af spørgsmålene er næsten kætterske og signalerer

nok også mere drastiske ændringer end nødvendigt,

men hvis vi foretager nogle bevidste fravalg, kunne vi måske

frigøre økonomi til at udvide sekretariatet med to eller

måske endda tre konsulenter. Vil vi det? Vil vi styrke organisationens

evne til at støtte medlemmer og lokalafdelinger?

Eller skal sekretariatets opgaver, med en ændret prioritering,

fastholdes på det nuværende niveau?

De valg, vi træffer i den kommende tid, vil tegne det

HOD, som vi ønsker i fremtiden. Men det vil herefter være

den enkelte officers beslutning om fortsat medlemskab, der

vil bestemme organisationens levedygtighed. Vi kan ikke

overleve på aftale- og forhandlingsretten, hvis officererne

individuelt ser sig bedre stillet ved et medlemskab af Dansk

Magisterforening, Krifa eller en anden faglig organisation.

|||||

Får du nok ud af HOD’s

medlemsaftale?

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring.

På medlemmernes vegne har HOD

forhandlet sig til fordelagtige vilkår

for en lang række af forsikringer.

De handler om gode dækninger,

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere.

20% rabat på alle vore

advokatydelser

Da vi gennem en del år har

udført advokatarbejde for HOD,

har vi nu indgået aftale med

HOD om rabat til medlemmer.

Du kan således med fordel både

få berigtiget din ejendomshandel

hos os, udarbejdet dit testamente

eller en ægtepagt, blive rådgivet

vedrørende papirløst samliv eller

opløsning af parforhold - med

andre ord, alt hvad du har brug for.

Ring på 7020 7083 og hør om

dine muligheder.

HUSK - et godt råd er ganske

gratis.

Thykier & Rahbek Advokataktieselskab

Greve Strandvej 16

2670 Greve

www.advogreve.dk

Tlf./fax: 7020 7083/7020 7086

Claus Rehl

Advokat

cr@advogreve.dk

Peter Thykier

Advokat

pt@advogreve.dk

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet.

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind

på hod.dk under Forsikringer og læs mere.

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.


Af redaktør Henning Lahrmann

Inden længe forsvinder en af de sidste renlivede pro-

fessionsuddannelser i staten, nemlig forsvarets officers-

uddannelse. Den nuværende uddannelse, som svarer til en

professionsbachelor, varer ca. fem år.

Hos andre større, offentlige virksomheder såsom DSB,

SKAT og Post Danmark er de interne etatsuddannelser med

årene blevet reduceret til specialiserede kontoruddannelser.

Det er kun Politiet, der opretholder en form for etatsuddannelse.

Med det nye forsvarsforlig har politikerne aftalt, at der

med fuld virkning fra 2017 skal spares ca. 300 mill. kroner

om året på forsvarets officersuddannelser. Det skal ske ved

i højere grad at trække på det civile uddannelsessystem

og ved i større omfang at benytte sig af fjernundervisning.

Hertil kommer, at man ikke længere vil bruge ressourcer på

at uddanne folk til stillinger på et niveau, der ikke er behov

for.

Uddannelsestiden skal reduceres, idet den som en overbygning

bliver baseret på en civilt erhvervet uddannelse på

uddannelsesniveau 6 (Professionsbachelor, Bachelor, Diplom)

eller derover. Uddannelsen bliver udbudt på diplomniveau.

I forsvarsforliget lægges op til en værnsfælles officersskole.

Det er formuleret således:

„For bl.a. at styrke den værnsfælles tænkning allerede i

uddannelsen af nye officerer gennemføres en organisatorisk

samling af de tre værns officersskoler under Forsvarsakademiet

fra medio 2014. Såfremt der foreligger et tilstrækkeligt

grundlag herfor, herunder et tilstrækkeligt attraktivt økonomisk

grundlag, kan der efterfølgende træffes beslutning om

samling af officersskolerne på én lokalitet. Den organisatoriske

samling vil styrke den værnsfælles uddannelse samtidigt

med, at de værnsspecifikke aspekter i uddannelserne

kan og skal fastholdes.“

Lugter af „kassetænkning“

Politikerne har også besluttet, at forsvaret på sigt skal „afskaffe

anvendelsen af tjenestemandsansættelser for både

officerer og stampersonel“. I forliget hævdes det, at denne

beslutning vil „styrke forsvarets fleksibilitet og omkostningseffektivitet

i forhold til at sikre en medarbejdersammensætning,

der matcher forsvarets opgaver, herunder deltagelse i

internationale operationer.“

Et særligt fokusområde i kompetenceudviklingsstrategien

er implementeringen af akkrediteringsmodellen og ét

samlet modulariseret videreuddannelsesforløb, der erstatter

den nuværende VUT I/L og VUT II/L.

Indfasningen af forsvarets nye officers- og sergentuddannelsessystem

skal synkroniseres med udfasningen af de nuværende

uddannelser. Arbejdet gennemføres i henhold til den

overordnede tidsramme, hvorfra følgende skal fremhæves:

• Implementeringsarbejdet igangsættes i januar 2013.

Forsvarsforliget

nr. 01/2013 • 11

Forsvaret vil trække på det civile uddannelsessystem

Forsvarskommandoens projektorganisation, som implementerer den nye officersuddannelse,

følger forsvarsforligets besparelsesforslag på uddannelsesområdet

• Ét samlet modulariseret videreuddannelsesforløb implementeres

i 2014.

• De første elever optages på officersuddannelserne jf. akkrediteringsmodellen

i 2015.

I Forsvarskommandoens implementeringsskrivelse oplyses,

at implementering af det nye officers- og sergentuddannelsessystem

pågår sideløbende med arbejdet med tilpasning

af skolestrukturen og den organisatoriske samling af forsvarets

officersskoler.

Herved sikres, at kapaciteten på uddannelsesetablissementerne

tilpasses det reducerede antal elevårsværk, der

efterfølgende vil være tilknyttet forsvarets uddannelser.

HOD‘s formand, Bent Fabricius, mener, at følgerne af

såvel en organisatorisk sammenlægning af de tre værns officersskoler

som et nyt uddannelses- og ansættelsessystem

i stort omfang kan skade værnsidentiteten samt udviske

korpsånden blandt forsvarets officerer.

- Den ønskede besparelse på officersuddannelsessystemet

på 300 mill. kroner om året lugter langt væk af „kassetænkning“.

Ved at trække på statens øvrige uddannelsessystem

sparer forsvaret ca. 100 mill. kroner om året. Hertil

kommer, at de officerer, der ønsker at videreuddanne sig,

selv bekoster en stor del af undervisningen ved bl.a. fjernundervisning

og studier i fritiden, understreger Bent Fabricius.

Akkrediteringsmodellen

Jævnfør Forsvarskommandoens direktiv og kommissoriet for

det nye officersuddannelsessystem kan elever optages på

den nye officersuddannelse (akkrediteringsmodellen) uden,

at eleven i forvejen har en militær baggrund. Det kræver en

forudgående civil uddannelse på uddannelsesniveau 6 eller

derover. Der er i forbindelse hermed ikke foretaget nogen

afgrænsning af, hvilke civile uddannelser der findes egnet.

Visse teknisk orienterede uddannelser og meget professionsspecifikke

uddannelser vil dog blive foretrukket til enkelte

tjenestegrene såsom taktisk eller teknisk officer i søværnet.

Det forudsætter hhv. en civil skibsføreruddannelse eller

store dele af en civil maskinmesteruddannelse.

Forsvaret ønsker fortsat en intern rekrutteringsvej til den

nye officersuddannelse. Derfor ønsker forsvaret at få både

den grundlæggende sergentuddannelse og videreuddannelsestrin

I for sergentgruppen anerkendt som en akademiuddannelse,

idet en akademiuddannelse, som er gennemført

på uddannelsesniveau 5, er adgangsgivende til en diplomuddannelse.

Diplomniveauet, som forsvarets nye officersuddannelse

udbydes på, er placeret på det civile uddannelsesniveau 6.

Dette er dermed sammenfaldende med det uddannelsesniveau,

som de civilt rekrutterede bachelorer har. Diplomuddannelser

er en specialisering inden for et felt – eksempelvis

ledelse.

fortsættes /////


12 • nr. 01/2013

Forsvarsforliget

Forsvarets kernefag

Den nye uddannelse består grundlæggende af en officers-

basisuddannelse, praktikperioder samt uddannelse på of-

ficersskolerne. Formålet er en fokuseret uddannelse mod

forsvarets kernefag.

Uddannelsen har en varighed på ca. 22 måneder inkl. praktik,

men vil variere fra værn til værn. I særlige tilfælde – f.eks.

i søværnet, hvor eleverne skal have en civil skibsførereksamen

– vil opbygningen af uddannelsen, herunder placeringen

af praktikmodulerne, blive sammensat, således at den er synkroniseret

med den civile uddannelse. Den militære overbygning

vil efterfølgende blive gennemført i forsvaret.

For at kunne være officer i forsvaret er der behov for

grundlæggende akademiske kompetencer, som erhverves

gennem civile uddannelser. Disse suppleres med militære

kompetencer, der erhverves gennem forsvarets nye officersuddannelse.

Den nye officersuddannelse er således fokuseret

mod forsvarets kernefag:

• Militær strategi

• Militære operationer

• Militær ledelse og styring

Det modulariserede videreuddannelsesforløb

I fremtiden bliver der kun udbudt ét, men mere fleksibelt

videreuddannelsesforløb, der kvalificerer til tjeneste på højere

officersniveauer. Videreuddannelsen modulariseres sådan,

at det er muligt at gennemføre uddannelsen samtidigt

med havende tjeneste ved en af forsvarets myndigheder.

Dermed opnås en besparelse, idet skolerne ikke tilskrives

årsværk.

Ifølge den tidsplan, der er skitseret i kommissoriet, skal

de første officerselever på det såkaldte modulariserede videreuddannelsesforløb

på masterniveau kunne starte deres

uddannelse om et år.

I dag er officersgruppens videreuddannelsesforløb på

ca. 11 måneders varighed adgangsvejen til et højere funktionsniveau.

I fremtiden bliver uddannelserne gennemført

efter et „just in time“ princip, hvorfor forsvaret ikke vil bruge

ressourcer på at gennemføre en uddannelse, der ikke er påkrævet

til funktionsniveauet. For fremtidige elever på skolerne

kommer til at gælde, at de ikke vil blive udnævnt til et

højere stillingsniveau før det uddannelsesforløb, der berettiger

til dette stillingsniveau, er afsluttet.

Til gengæld vil en modulariseret videreuddannelse – ifølge

teksten i forsvarsforliget – kunne understøtte forsvarets

evne til at udvikle og fastholde personellet, idet officererne

får mulighed for at supplere deres kompetencer inden eksempelvis

et stillingsskifte.

Ved udarbejdelsen af konceptet bag det modulariserede

videreuddannelsesforløb er officersuddannelsessystemet

betragtet i en helhed med en naturlig uddannelsesmæssig

progression. For at kunne påbegynde et modulariseret

videreuddannelsesforløb på masterniveau i forsvaret kræver

dette, at der er et forsvarsmæssigt bindeled. Tidligere har

dette bindeled været Videreuddannelsestrin I for ledere.

Denne bortfalder med det nye koncept. Bindeleddet i det

nye koncept er forsvarets nye officersuddannelse, der udbydes

på diplomniveau. Det modulariserede videreuddan-

Kompetenceudviklingsstrategiens indsatsområder

På HR-området bliver Forsvarsforliget implementeret gennem

en række indsatsområder, bl.a. kompetenceudviklingsstrategien,

hvor de overordnede indsatsområder er:

• At uddannelserne i forsvaret skal fokuseres på færdigheder,

viden og kompetencer indenfor den militære genre

• At det civile uddannelsessystem i videst mulige omfang

skal nyttiggøres

• At muligheder for at benytte uddannelser i udlandet på

bi- og multilateral basis skal undersøges med henblik på

at supplere eller eliminere egne uddannelser mm.

• At forsvarets uddannelser skal, hvor det er muligt, være

civilt kompetencegivende

• At uddannelserne skal søges reduceret i omfang

• At fjernundervisning skal anvendes i størst muligt omfang

og derved skabe mere fleksibilitet

• At elementer af uddannelserne skal søges tilrettelagt ved

større nyttiggørelse af statens og andre offentlige uddannelsestilbud,

herunder CAMPUS.

• At planlægning af kompetenceudvikling for den enkelte

skal ses i et helhedsperspektiv.

nelsessystem er således baseret på en officersuddannelse

dimensioneret efter akkrediteringsmodellen.

Modulerne udbydes på masterniveau i henhold til kvalifikationsrammen

for livslang læring, og uddannelsesbelastningen

for modulerne opgøres med ECTS point (European

Credit Transfer and Accumulation System).

Modulerne gennemføres ved størst mulig anvendelse af

fjernundervisning og anden undervisning, som ikke kræver

fysisk tilstedeværelse.

Projektorganisation for implementeringsarbejdet

For bl.a. at gennemføre implementeringen af den nye officersuddannelse

har Forsvarskommandoen etableret en

projektorganisation, som gennemfører og sikrer en koordineret

planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af

implementering af akkrediteringsmodellen. Ifølge kommissoriet

er det styrende for arbejdet i projektorganisationen de

i forsvarsforliget nævnte besparelser på uddannelsesområdet,

progressiviteten i uddannelserne, den værnsfælles

synergi og de muligheder der ligger i en mere værnsfælles

tilgang og drift af uddannelsessystemet samt de værnsspecifikke

behov.

Ifølge tidsplanen bliver de sidste udnævnelser fra den

nuværende officersuddannelse medio 2016, og de første ud-

nævnelser af officerer efter akkrediteringsmodellen i 2017. |||||


Af konsulent Steen Mikkelsen, HOD

Forsvarsforliget

Forslagene om effektivisering følges tæt

Fagforeningerne er med i en følgegruppe om forsvarsaftalens implementering

- HOD modtager løbende implementeringsskrivelser

som følge af „Aftalen om forsvarets ordning 2013-2017“,

og nu har Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg

oprettet en følgegruppe til FKO‘s projektorganisation ved-

rørende implementeringen. Det er jeg meget tilfreds med,

siger HOD‘s formand, kommandør Bent Fabricius.

Forsvarsforliget indebærer, at de årlige forsvarsudgifter bliver

reduceret betragteligt inden for forligsperioden, og allerede

i 2013 igangsættes effektiviseringer på en række områder.

Hovedformålet med at nedsætte en følgegruppe er overordnet

at holde medarbejderrepræsentanterne i FKO‘s Hovedsamarbejdsudvalg

løbende informeret om den forligsrelaterede

proces og herunder give mulighed for drøftelse og

uddybning, hedder det i et kommissorium for følgegruppen.

u.s

overskudslager

alt i militÆrudstyr og beklÆdning

bukser, handkser,

lygter, knive, tasker,

huer, jakker, regntØj,

undertØj, rygsÆkke,

kogegrej, kompas, ure,

bÆlter og meget mere....

husk militÆr-id nÅr du besØger

butikken og fÅ 10% rabat!

besØg os i butikken

eller pÅ vores web-shop

Århusgade 25

2100 kØbenhavn Ø

tlf - 35 38 12 00

www.usol.dk

Kongelig hofleverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand

Miniatureordner

medaljer

sløjfer . rosetter

Peder Skrams gade 3 . 1054 København K

Tel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: mwm@mwmorch.dk

www.ordensbaand.dk

nr. 10/2012 • 13

Målsætningen for følgegruppen er at:

• Bidrage til vidensdeling, forventningsafstemning og forståelse

parterne imellem i forhold til den forligsrelaterede

proces.

• Skabe et forum til drøftelse af effekten af de påtænkte

tiltag.

• Koordinere indsatsen i forhold til forsvarets medarbejdere.

Følgegruppen ledes af chefen for Forsvarsstaben, og de

faglige organisationer indtræder med deres repræsentanter

i Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg. Endvidere

indgår også Kontaktudvalgets sekretær.

Fra Forsvarskommandoen indtræder chefen for Personelstaben

og chefen for Budget- og Analysesektionen. |||||

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.

See us now or visit our website to get detailed information about this

limited offer.

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo

XC60). European specifi cation, left hand drive.

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.

diplomat.volvocars.com

Volvo for life

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir

& Diplomat Sales

bilia.dk

ks@bilia.dk +45 45803181


Af redaktør Henning Lahrmann

Af Bent Fabricius, formand for HOD

14 • nr. 01/2013 Forsvarsforliget

Hvad er sammenlignelige grupper?

Påstanden om, at officerer er lønførende, hviler på forældede tal

„Forsvaret er lønførende inden for sammenlignelige

grupper“. Hvor mange gange har vi ikke hørt det udsagn

gennem de senere år? Det fremgår af både den såkaldte

„Budgetanalyse“, og af Forsvarskommandoens Lønstrategi

2011-2012 (der lige er blevet levetidsforlænget for 2013). Ligeledes

skinner det tydeligt igennem i såvel den nye forligstekst

som i forsvarets krav til HOD i forbindelse med OK13.

Når man bruger statens egne tal, hvor man kan tage

gennemsnitslønnen for udvalgte grupper af ansatte over

en årrække, får man følgende illustration, hvor den enkelte

gruppes gennemsnitlige løn i 2005 sættes til indeks 100.

Forsvaret er tyndt i toppen

Gennem årene har HOD tit hørt et udsagn om, at forsvarets

top er for stor, hvilket dækker over, at der er for

mange militære chefer i forhold til øvrige personalegrupper.

Det er imidlertid ikke korrekt og bliver ikke mere korrekt af

at blive gentaget. Så længe, der er tale om harmløst drilleri,

giver det ikke anledning til den store reaktion. Men når

forligspolitikere fremfører det samme, eller når der tilsyneladende

er den samme opfattelse i f.eks. Forsvarsministeriet,

er det vist på tide, at kendsgerningerne kommer på

bordet. Med baggrund i Moderniseringsstyrelsens forhandlingsdatabase

(4. kvartal 2012) er nedenstående oversigt

udarbejdet.

I staten som helhed I forsvaret

Antal chefer 8.821 394 (kun militære)

Antal ansatte

Chefer i forhold

185.171 23.733

til ansatte 4,76% 1,66%

Oversigten viser ganske simpelt, at der er betydeligt flere

chefer i staten i forhold til antallet af medarbejdere end i

forsvaret. Skulle antallet af militære chefer i forsvaret i for-

Fra sundhed og uddannelse til motorvej

Skal HOD blande sig i, hvad de 2,7 milliarder bliver anvendt til?

Grundlaget for forliget er desværre ikke en grundig

analyse af Danmarks sikkerhedspolitiske situation og det

heraf afledte behov for et militært forsvar. Derimod er det

et simpelt spørgsmål om hvor meget forsvar inkl. politiske

studehandler, der kan fås for det nuværende budget minus

2,7 milliarder.

Budgetanalysens grundlæggende tal dækker perioden

2005-2010. Herfra udspringer lønstrategien, forliget og

OK13-kravene. Det er væsentligt at bemærke, at de militære

har haft en væsentlig negativ udvikling siden 2010,

primært fordi de variable ydelser er reduceret. Dermed

kan officererne, og cheferne i særdeleshed, på ingen måde

hævdes at være lønførende. Husk på det nærmest evigt

åbne spørgsmål: „Hvad er sammenlignelige grupper?“

- Når så mange væsentlige konklusioner og tiltag hviler

på betydeligt forældede tal, svarer det jo til, at man nedkalder

artilleriild over et målområde på baggrund af ugevis

gamle informationer. Det ville jo være militært dårligt håndværk,

siger HOD‘s formand, Bent Fabricius.

Han gør opmærksom på, at der er et andet „tema“ i forliget

m.v., nemlig at forsvaret i langt højere grad skal følge

den generelle statslige lønudvikling og lønniveauer.

- Ja, den køber vi i HOD. Se blot på udviklingen for de

generelle statslige gennemsnitslønninger, siger HOD‘s formand.

|||||

hold til medarbejderne være lig med staten, skal antallet af

militære chefer mere end fordobles.

Det er således uden hold i virkeligheden at påstå, at

dansk forsvar er toptungt – tværtimod.

Forholdstallet mellem militære chefer og ledere er også

relevant i forhold til karrieremuligheder og derigennem fastholdelse.

HOD ser gerne en drøftelse med forsvaret om

dette emne.

Omkring antallet af militære chefstillinger er det HOD‘s

grundlæggende opfattelse, at der ikke skal være flere

chefer, end der er behov for i strukturen. Det er dog også

HOD‘s opfattelse, at chefstrukturens størrelse naturligvis

har betydning for karrieremulighederne, og tallene taler

deres tydelige sprog, at karrieremulighederne for forsvarets

officerer på lederniveau er ringere end i staten som helhed.

Uagtet forsvaret ikke for nuværende har rekrutterings- og

fastholdelsesproblemer, skal HOD ikke undlade at påpege,

at karrieremulighederne er en fastholdelsesparameter, som

betyder utroligt meget. En passende balance mellem chefstillinger

og lederstillinger er derfor ikke alene ønskværdigt

men en nødvendighed, såfremt forsvaret i en højkonjunktursituation

vil fastholde kompetente officerer. |||||

Men hvad ligger egentlig til grund for besparelsen? Besparelsen

er et udtryk for den økonomiske krise, der har sat

statens udgifter under pres. Reformpakken af april 2011 –

„Kontant sikring af Danmarks velfærd“ – havde til formål

at sikre kernevelfærden gennem reformer, prioriteringer og

fortsat effektivisering. I det særdeles digre værk kan læses,

fortsættes /////


HOD‘s medlemsfordele

WITH A MISSION TO

MAKE PEOPLE SAFE

FOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the

boundaries of technology to stay ahead of developments

and to anticipate what is likely to come next. And in terms

of technology, inventing it if necessary.

Through this approach, we constantly develop, adopt

and improve new technology to meet changing customer

needs and demands.

Today, we supply the global market of governments,

authorities and corporations with products, services

and solutions for military defence, commercial aviation

and civil security. Based on leading military technology,

nr. 01/2013 • 15

we have developed a broad range of solutions for civil

use to mirror the safety needs of today – and tomorrow.

By looking beyond the horizon we strive to anticipate

tomorrow.

Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces

and the Saab Group has been established in Denmark

for many years.

www.saabgroup.com

READ MORE AT:

www.saabgroup.com

SAAB

THE MOVIE


Af idrætssociolog Tom Kristiansen,

ekstern lektor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

16 • nr. 01/2013

at prioriteringen af de offentlige udgifter skærpes – blandt

andet frigøres 2 mia. kr. fra forsvaret til borgernære områder

som sundhed og uddannelse fra 2015.

I regeringsgrundlaget fra november 2011 nævnes, at regeringen

fastholder beslutningen om at reducere forsvarsudgifterne

som foreslået af den foregående regering. I maj

2012 udsendte regeringen rapporten „Danmark i arbejde

– Udfordringer for dansk økonomi mod 2020“. Heri indgik

fortsat en besparelse på 2 mia. kr., der nu blot skal medgå

til, at den offentlige forbrugsvækst øges til godt 0,8 pct.

Allerede i juni 2012 blev der indgået en aftale om en

Masteruddannelserne er blevet populære og fagligt

anvendelige for en lang række af samfundets profes-

sionsgrupper. De udbydes af bl.a. Syddansk Universitet,

Københavns Universitet og Ålborg Universitet, Roskilde

Universitet m.fl. i et antal og en form, der ikke tidligere er

set, og de tiltrækker rigtig mange studerende. Studerende

forstået som velfærdssamfundets professioner.

Universiteterne brander sig på forskningsbaseret undervisning,

og professionerne brander sig på en mastergrad, der

signalerer, at højt teoretisk niveau kan omsættes i hverdagsnær

professionspraksis. Det er godt for videnssamfundet og

for vidensdelingen. Det styrker professionens legitimitet.

Mange forskellige professioner, der i dagligdagen i institutionel

sammenhæng er bemyndiget til at opretholde

og vedligeholde den samfundsmæssige ro og orden, søger

derfor uddannelserne. Det er lærere, pædagoger, fysioterapeuter,

sygeplejersker, officerer m.m. De er samfundets

sammenhængskraft.

Men professionerne i velfærdssamfundet er muligvis i

en slags socialt og fagligt underskud, hvilket vil sige, at de

har fastlåst sig i en slags selvforståelse, en aflukkethed, der

tilsyneladende kan udvikle en slags fagligt underskud i det

øjeblik, hvor kravet bliver fleksibilitet, udviklingsparathed og

tværprofessionelle samarbejder.

Undertegnede, der underviser på hhv. Master Idræt &

Velfærd og Fleksibel Master Natur & Udeliv, Københavns

Universitet, har mødt to tidligere masterstuderende, oberstløjtnant

Jette Albinus fra Hærens Officersskole og sektionschef

Hanne Fabricius Nielsen fra Beredskabsstyrelsen, til

en snak om, hvordan de husker deres masteruddannelse?

Hvad masterstudiet og uddannelsen tilførte af indsigt og

forståelse. Hvordan den nyerhvervede kapital og ressource

på længere sigt kan aktivere bevægelse og trække spor, der

eventuelt fører i nye retninger?

Fornemmelse for position

Inden Hanne kom i Beredskabsstyrelsen, var hun ansat i

Forsvarsforliget /Kompetenceudvikling

skattereform, hvoraf fremgår, at parterne er enige om, at en

besparelse på forsvarets område på 2,7 mia. kr. skal indgå

som en del af finansieringen af skattereformen.

I november 2012 fremgik det af flere medier, at besparelser

i forsvaret skulle finansiere en motorvej mellem Herning

og Holstebro.

Skal HOD have en holdning til, hvad evt. besparelser i

forsvarets budgetter bliver anvendt til? Nej. Fordelingspolitik

overlades til politikerne, og det er for den sags skyld

– set fra HOD‘s udsigtspost – fuldstændig ligegyldigt, hvad

besparelsen egentlig anvendes til. |||||

Professionskompetencer – nye kapitaler?

Oberstløjtnant Jette Albinus og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Hanne Fabricius Nielsen,

fortæller om, hvad masteruddannelsen i Idræt & Velfærd på Københavns Universitet

har tilført dem og hvordan, den på længere sigt kan aktivere bevægelse og trække spor i

nye retninger

Postvæsenet.

- Jeg „lugtede“ lidt til videreuddannelse – og det blev til

en diplomuddannelse i både ledelse og human ressource,

fortæller hun.

- Jeg tror, at jeg her fik „blod på tanden“, fordi det satte

mig i gang og i stand til at overføre det lærte til den mellemlederposition,

jeg havde dér. Ud over det oplever jeg

den dag i dag, at forståelsen for det at uddanne sig – at

investere i uddannelse – ikke har været så stor i min familie.

Når det er sagt, så tror jeg, at det var den mur, den

forståelse, jeg skulle igennem for at indse, at uddannelse

er en slags kapital eller benzin (ressource), man opsamler,

og som kan føre én videre i jobbet eller føre til nye job, nye

udfordringer.

Jeg tror faktisk, at det var en blanding af mig og den situation,

jeg var i, der førte til, at jeg selv kom i gang med at

tænke, at (videre)uddannelse måske var rigtig godt for mig,

siger Hanne Fabricius Nielsen.

Jette nævner, at hun er grebet af systemet, fordi systemet

er opbygget på samme måde som sportens verden,

hvor indsats i feltet straks betyder fornemmelse for plads

eller – ny plads:

- Jeg kan se, at når jeg brænder for noget, så er motivationen

der, og så oplever du din indsats som noget ganske

naturligt, hvilket får den betydning, at du kommer videre

– sådan har jeg altid haft det. At gennemgå en masteruddannelse

har formentlig stået for mig som en mulighed, en

chance for at komme videre med mig selv eller videre i systemet,

forklarer Jette Albinus.

Ny kompetencer

Når spørgsmålet falder på, hvad masteruddannelsen tilførte

Hanne af nye kompetencer eller ny uddannelseskapital,

udtrykker hun helt klart, at hun er blevet meget bedre til at

„lukke en låge op“:

- Jeg er blevet skarpere på at identificere et problem – at

beskrive, analysere og beslutte, hvordan der skal handles på


Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling

og uddannelser

Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling er et vi-

den- og udviklingscenter inden for formidling, friluftsliv,

læring og sundhed.

Videncentret bidrager til udvikling, ny viden og nye

tilbud inden for formidling, friluftsliv, læring og sundhed.

Vi sætter nye udviklingsprojekter i gang og understøtter

netværk inden for Videncentrets arbejdsområde.

Videncentret er forankret på Skovskolen i Nødebo som

en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på

Københavns Universitet. Læs mere om Videncentrets

projekter, netværk og uddannelser på www.centerforfriluftsliv.dk

og på www.ifi.ku.dk/uddannelser/evu

Videncentret udbyder en række efter- og videreuddannelser

inden for friluftsliv og naturformidling:

• Friluftsvejleder: Modulopdelt eller etårig efter- og

videreuddannelse i friluftsliv, der giver et praktisk og

teoretisk fundament for kursusvirksomhed og pædagogisk

arbejde i relation til friluftsliv.

• Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotion:

Diplommodul under Pædagogisk Diplomuddannelse

i Idræt med fokus på uderum som legeplads, motionsrum,

læringsmiljø, politik og projektledelse.

• Masterkurser i friluftsliv: Et forskningsbaseret og

praksisrelateret deltidsstudie i friluftsliv, hvor tre

masterkurser samt masterprojekt kan indgå i en masteruddannelse

som et fleksibelt forløb over 2-6 år.

problemstillingen. Det førte mig og min studiegruppe frem

til at opstille en problemstilling i master-afgangsprojektet,

som kom inde fra eget felt, og som kunne bruges som det

eksemplariske princip – at bringe mig selv videre. Jeg ville

undersøge, hvordan og hvorfor 18 frivillige i Beredskabsstyrelsen

(BRS) levede et liv, som forekom mig og gruppen

meget usundt? Studiet lagde op til på tværs af professioner

at opstille og kvalificere et problem, der ved hjælp af egen

empiri og teori kunne skønnes validt og repræsentativt for

problemstillingen. Det var lærerigt og personligt udbytterigt

at arbejde sammen med 2 andre professioner, der gav nye

og anderledes vinkler på spørgsmålet. Det skubbede til mig,

At blive skarpere til at identificere et problem er blot én

af de ting, Hanne Fabricius Nielsen nævner på listen over

fordele ved masteruddannelsen.

|||||

Kompetenceudvikling

nr. 01/2013 • 17

siger Hanne.

Til samme spørgsmål nævner Jette, at hun helt klart vægtede

at skrive et masterprojekt alene og, at afgangsprojektet

skulle kunne anvendes i praksis:

- Problemstillingen skulle komme inde fra egen profession,

og projektet skulle have et naturvidenskabeligt sigte.

Projektet skulle bruges inden for systemet som eksempel

på en intervention rettet mod at fremme den generelle

sundhedstilstand i hjemmeværnet. Et projekt, som jeg

sendte videre til min chef, oplyser Jette.

Andre spor

Hanne siger: - På nuværende tidspunkt kan jeg mærke, at

det er vigtigt for mig, at jeg kan flytte mig og stadig har en

interesse i at flytte mig. På det seneste har jeg tænkt, at

Beredskabsstyrelsen med tiden vil komme ind i nye internationale

opgaver, som kalder på nye ressourcer m.h.t. at

forstå det aktuelle felt. Det vil kræve yderligere kvalificering

– nye ressourcer.

Jette udtrykker det rammende som: - Jeg vil gerne være

med til at gøre en forskel, så jeg vil gerne bruge al den viden,

al den akademiske ’know-how’, som en forskningsbaseret

professionsuddannelse er. Det vil sige at bruge den

videnskabelige metode til at løse en problemstilling, der

udspringer af og fra eget felt og til udvikling for mig selv. Et

krav i min nyerhvervede position som chef for officersgrunduddannelsen

på Hærens Officersskole.

Ny kapital, ny valuta

Afslutningsvis kan der spørges, om uddannelse er svaret på

de (nye) udfordringer og det ekstra pres, som professionerne

vil opleve i fremtidens samfund?

Det er givet, at masteruddannelserne ved landets universiteter

giver professionerne et nødvendigt kompetenceløft;

men kravet til uddannelserne er, at de fortsat spændes

over selvformulerede problemstillinger og egen empiri, der

udspringer af professionernes praksisnære hverdag.

På den måde kan efter- og videreuddannelse svinge i

krydsfeltet mellem personlig tilskyndelse eller systempålagte

krav om at komme i gang – med mere uddannelse.

Ovenstående problemstilling forekommer som en nødvendig

indsigt. Et vigtigt blik på og en forståelse for, at udfordringerne

kan og skal betales med nyerhvervede uddannelseskapitaler.

|||||

Jette Albinus er chef for officersgrunduddannelsen

på Hærens Officersskole.


Af redaktør Henning Lahrmann

18 • nr. 01/2013 Forsvarets økonomistyring

Ros

til forsvaret fra Rigsrevisionen

Både ministeriet og FKO bliver rost for initiativer til forbedret

økonomistyring og regnskabsaflæggelse

„Samlet set er der en betryggende regnskabsaflæg-

gelse på Forsvarsministeriets område“, konkluderer Rigs-

revisionen i sin beretning til Statsrevisorerne om revisionen

af statsregnskabet for 2011.

Rigsrevisionen er statens revisionsmyndighed, og den er

en uafhængig institution under Folketinget. I maj blev Lone

Strøm ansat som rigsrevisor.

Statsrevisorerne, som er udpeget af Folketinget, afgiver

hvert år en betænkning over statsregnskabet til Folketinget,

der skal godkende statsregnskabet. Det er Rigsrevisionen,

som udfører det egentlige revisionsarbejde.

Om Forsvarsministeriets regnskab hedder det, at det er

rigtigt, og der er etableret forretningsgange og interne kontroller,

som understøtter korrekte dispositioner.

Rigsrevisionen har afgivet en supplerende oplysning om

Forsvarsministeriets departements tilsyn og kontrol med

Forsvarskommandoen, hvor Rigsrevisionen i 2010 tog

forbehold. Departementet har i 2012 indført en ny tilsynsstrategi

og et nyt koncept for ledelsesrapportering, men effekten

heraf er endnu ikke dokumenteret.

I beretningen hedder det, at Forsvarskommandoens

regnskab er blevet forbedret de seneste år og har været

rigtigt i 2009, 2010 og 2011. Der er ligeledes sket en række

forbedringer i forhold til Forsvarskommandoens it-styring og

it-sikkerhed.

I årets beretning understreges det, at Beredskabsstyrelsen

har en meget tilfredsstillende kvalitet i regnskabsaflæggelsen.

Nyt koncept for ledelsesrapportering

Forsvarets virksomheder inden for statsregnskabet havde i

2011 udgifter på 23.197 mio. kr. og indtægter på 1.249 mio.

kr.

Forbeholdet i 2010 drejede sig om, at departementets tilsyn

ikke havde tilstrækkelig struktur og sammenhæng.

Departementet indførte i 2012 et nyt koncept for ledelsesrapportering.

Intentionen er at skabe et bredt overblik over

ministerområdet ved at behandle en række udvalgte områder,

herunder økonomi, målopfølgning, aktiver, revisionssager,

lønindeks og personaleforhold. Det betyder, at koblingen

mellem finansielle resultater og aktiviteter fremover vil

indgå som et delelement i den løbende rapportering. Revisionen

i april 2012 viste, at Forsvarskommandoen endnu

ikke var klar til kvartalsvist at indrapportere udvalgte resultatkrav

til departementet.

Departementet har i 2012 indført en ny tilsynsstrategi.

Den nye tilsynsstrategi indebærer, at der årligt skal udarbejdes

dokumentation for valg af tilsyn ud fra risici på området

og tilsynet skal dokumenteres ud fra mødereferater mv. For

hvert tilsyn skal der udarbejdes en beskrivelse af, hvordan

tilsynet skal udføres og hvornår.

Rigsrevisor Lone Strøm, som

tiltrådte pr. 1. maj 2012, kom fra

en stilling som direktør i Statens

It. Hun har tidligere været

vicedirektør i Økonomistyrelsen

og revisionschef i Finansstyrelsen

fra 2000-2003. Hun er uddannet

statsautoriseret revisor

og var ansat i Ernst & Young fra

1989 til 2000.

Foto: Helga Theilgaard.

Revisionen for 2011 viste, at resultatkontrakten og forsvarsforliget

var sammenhængende i 2011, resultatkontrakten

for 2012 blev underskrevet i 2011, og Forsvarsministeriet

havde givet Forsvarskommandoen tilbagemelding på midtvejsrapportering

på resultatkrav.

Da effekten af den nye tilsynsstrategi og ledelsesrapportering

endnu ikke er dokumenteret,

har Rigsrevisionen afgivet en supplerende oplysning om departementets

tilsyn og kontrol med Forsvarskommandoen.

Rigsrevisionen vil følge departementets tilsyn og kontrol

med Forsvarskommandoen i forbindelse med opfølgningen

på beretningen om forsvarets økonomistyring.

Ros til FKO‘s økonomistyring

Rigsrevisionen fremhæver, at man finder det tilfredsstillende,

at Forsvarskommandoen har indført ny regnskabspraksis

i 2011, og at Forsvarets Regnskabstjeneste har fokus

på at nedbringe mængden af kompenserende kontroller og

efterposteringer betydeligt.

I 2010 tog Rigsrevisionen forbehold over for Forsvarskommandoens

økonomistyring. Derfor har man set specielt på

dette område i 2011, og man konkluderer, at det er hensigtsmæssigt,

at Forsvarskommandoen har analyseret problemstillinger

og løsninger grundigt inden implementering af nye

processer for økonomistyring. Forsvaret er midt i implementeringen

af en forbedret økonomistyring. Effekten af en forbedret

økonomistyring er endnu ikke dokumenteret.

For at forbedre økonomistyringen har Forsvarskommandoen

identificeret 10 udviklingsopgaver, som består af

a) styrkelse af mål- og resultatstyring,

b) styring på kapaciteter, aktiviteter og opgaver,

c) forbedret budgetmodel og -proces,

d) flerårigt budget- og planlægningsværktøj,

e) forbedring af intern handel,

f) standardisering af økonomistyring og ledelsesinformation,

g) styrket controlling og bedre konsekvensberegninger,

h) bedre datakvalitet og regnskabsprocesser,

i) fokuseret effektiviseringsprogram og

j) kompetenceudvikling.


Initiativet skyldes Rigsrevisionens forbehold i 2010.

Forsvarskommandoen har oplyst, at implementering af

centrale dele af de nye processer for økonomistyring forventes

påbegyndt i 2012 og 2013, herunder standardisering

af økonomistyring og ledelsesinformation og forbedring af

intern handel. Forsvarskommandoen har demonstreret sin

nye model for styring på kapaciteter, aktiviteter og opgaver

for Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarskommandoen har stort

ledelsesmæssigt fokus på forbedring af økonomistyringen.

Rigsrevisionen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at Forsvarskommandoen

har analyseret problemstillinger og løsninger

grundigt inden implementering af nye processer for

økonomistyring. Forsvaret er midt i implementeringen af en

forbedret økonomistyring. Da effekten af en forbedret økonomistyring

endnu ikke er dokumenteret, har Rigsrevisionen

afgivet en supplerende oplysning om forsvarets økonomistyring.

Rigsrevisionen vil følge forsvarets økonomistyring i

forbindelse med opfølgningen på beretning til Statsrevisorerne

om forsvarets økonomistyring.

Forsvarets regnskabspraksis og -processer

Ved revisionen af regnskabet for 2010 fandt Rigsrevisionen,

at væsentlige og grundlæggende forudsætninger for implementering

af den nye regnskabspraksis ikke var på plads,

og at projekt „Regnskabsprocesser i forsvaret“ ikke afdækkede

alle kendte problemstillinger.

Ved revisionen for 2011 konstaterede Rigsrevisionen, at Øko-

Forsvarets økonomistyring nr. 01/2013 • 19

PFA HELBREDSSIKRING

- din vej til hurtig behandling

PFA Helbredssikring giver dig mulighed for hurtigt at blive behandlet på

privathospitaler, klinikker og hos speciallæger.

PFA Helbredssikring omfatter bl.a.

• kiropraktor og fysioterapeut

• operationer og genoptræning

• psykolog

• dine børn mellem 1 og 21 år er automatisk omfattet

Vil du have PFA Helbredssikring

PFA Helbredssikring koster 125 kr. om måneden inkl. børnedækning,

og 240 kr. om måneden inkl. børnedækning og ægtefælle/samlever-

dækning.

Du skal være medlem af CS, HOD eller FCE og være mellem 18 og 60 år.

Du finder flere informationer på

www.cs.dk • www.hod.dk • www.fce.dk

Du kan også ringe 36 90 89 00 eller skrive til

Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark

Forsvarets

Civil-Etat

Centralforeningen for

Stampersonel

nomistyrelsen havde godkendt den nye regnskabspraksis,

hvilket Rigsrevisionen fandt tilfredsstillende.

Rigsrevisionen fandt det ikke helt tilfredsstillende, at aflæggelsen

af regnskabet stadig var

afhængigt af betydelige kompenserende kontroller og efterposteringer.

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Forsvarets Regnskabstjeneste

indarbejder den nye regnskabspraksis i De-

Mars, da det omkostningsbaserede regnskab ellers ikke vil

have den tiltænkte styringsmæssige relevans.

Forsvaret havde i 2011 besluttet, at projekt „Regnskabsprocesser

i forsvaret“ fra 2010 skulle afløses af et arbejde

med at gennemgå og prioritere alle regnskabsprocesser.

Arbejdet resulterede i, at forsvaret identificerede 12 processer,

som er så væsentlige og risikofyldte, at de kan give

væsentlige fejl i forsvarets regnskab.

Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at forsvaret

havde gennemgået regnskabsprocesserne og prioriteret dem,

så fokus i 2012 rettes mod dem, der er mest væsentlige og

risikofyldte og dermed afgørende for et rigtigt regnskab.

Rigsrevisionen vurderede ved revisionen i 2012, at Forsvarskommandoens

it-styring og generelle it-sikkerhed på de reviderede

områder nu var tilfredsstillende.

Revisionen af den generelle it-sikkerhed viste, at Forsvarskommandoen

havde påbegyndt implementeringen af

en informations- og kommunikationsteknologisk styringsmodel

for it-sikkerhed. |||||

Centralforeningen for

Stampersonel

Trommesalen 3

+ + + 11175 + + +

0893 Sjælland USF B

Ja tak, jeg er under 60 år, og vil gerne have tilsendt mere

information og en tilmeldingsblanket til PFA Helbredssikring.

Navn _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Adresse _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Postnummer _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

By _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Dato og underskrift _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Forsikringsbetingelserne beskriver det nøjagtige indhold af

PFA Helbredssikring.

Du finder forsikringsbetingelserne på www.cs.dk.


20 • nr. 01/2013 Præsentation

Her er HOD‘s hovedbestyrelse

Hovedbestyrelsens sammensætning efter valgene på repræsentantskabsmødet

2012 med angivelse af medlemmernes tillidshverv og kontaktinformation

Formand

Kommandør Bent Fabricius

Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg

Kontaktudvalg til Forsvarskommandoens

Hovedsamarbejdsudvalg

Underudvalg vedrørende Økonomi

Værnsfælles Bedømmelsesråd

Bestyrelsen for Hærens Linjeofficerskorps‘ Jubilæumsfond

Bestyrelsen for Det Lewring-Holsteinske Legat

Bestyrelsen for AC‘s bistandsordning

Arb.: +45 51 22 60 88

Omstilling: +45 33 15 02 33

Privat: +45 45 86 60 14

E-mail: bent@hod.dk

Stedfortrædende formand samt

værnsformand Beredskabsstyrelsen

Kolonnechef Niels Bonde Jensen

Hovedsamarbejdsudvalg

Beredskabsstyrelsen

Kontaktudvalg til Hovedsamarbejdsudvalg

Beredskabsstyrelsen

Bedømmelsesråd, hæren

Arb.: +45 73 52 74 10

Privat: +4543 53 75 23

Mobil: +45 20 19 89 87

E-mail: nbj@brs.dk

Værnsformand, hæren

Oberstløjtnant Niels Henrik Tønning

Fællessamarbejdsudvalget ved Hærens

Operative Kommando

Arb.: +32 27 07 57 72

Privat: +32 27 82 28 23

Mobil: +32 49 99 68 663

E-mail: niels_toenning@msn.com

Værnsformand, søværnet

Kommandørkaptajn Peter Vestergaard

Fællessamarbejdsudvalget ved Søværnets

Operative Kommando

Kontaktudvalg ved Søværnets Operative

Kommando

Bedømmelsesråd, søværnet

Arb.: +45 72 57 14 41

Arb. mobil: +45 21 22 04 91

Mobil: +45 20 46 73 36

E-mail: petervestergaard@mil.dk

Værnsformand, flyvevåbnet

Major Jan C. Wolff

Fællessamarbejdsudvalget ved

Flyvertaktisk Kommando

Kontaktudvalg til Fællessamarbejdsudvalget

ved Flyvertaktisk Kommando

Bedømmelsesråd, flyvevåbnet

Arb.: +45 45 67 35 24

Mobil: +45 41 31 71 62

E-mail: lajlaogjan@gmail.com

E-mail arb: wolff@mil.dk

Værnsformand, hjemmeværnet

Oberstløjtnant Tonni Schumann

Hovedsamarbejdsudvalg Hjemmeværnet

Kontaktudvalg Hovedsamarbejdsudvalg

Hjemmeværnet

Underudvalg for løn- og personaleforhold

i Hjemmeværnet

Koordineringsgruppen vedr. personaleforhold

i Hjemmeværnet

Bedømmelsesråd, hjemmeværnet

Arb. mobil: +45 72 47 61 10

E-mail: tonni.schumann@mail.dk

Øvrige medlemmer:

Hæren

Suppleant for værnsformand, hæren

Major Mads Timm

Underudvalg vedr. Samarbejdsordning

Bestyrelsen for Hærens Regimenters

Hjælpefond

Arb.: +45 73 43 53 01

Mobil: +45 20 20 71 46

E-mail: 00192517@mil.dk

Kaptajn Lasse Stjernholm Bolding

Hærens Uniformsudvalg

Arb.: +45 98 19 70 00

E-mail: lassebolding@gmail.com

Major Christian Busch

Kontaktudvalg til Fællessamarbejdsudvalget

ved Hærens Operative

Kommando

Underudvalg vedr. økonomi

Arb: +45 97 10 15 50/7621

E-mail: hok-hr11@mil.dk


Major Lars Buhl Christiansen

Fællessamarbejdsudvalget ved

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Kontaktudvalg til Fællessamarbejdsudvalget

ved Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste

Arb.: +45 99 24 10 63

Mobil: +45 61 26 12 77

E-mail: lb@mil.dk

Major Hans Henrik Paulsen

Underudvalg vedr. Arbejdsmiljø

Arb.: +45 98 19 78 30

Privat: +45 98 39 25 13

Mobil: +45 22 78 84 63

E-mail: majorhhp@gmail.com

Søværnet

Suppleant for værnsformand, søværnet

Orlogskaptajn Jørn Abel Nielsen

Underudvalg vedr. Effektivisering

Fællessamarbejdsudvalget ved Forsvarets

Materieltjeneste

Kontaktudvalg til Fællessamarbejdsudvalget

ved Forsvarets Materieltjeneste

Arb.: +45 58 30 82 21

Privat: +45 58 53 00 07 eller +45 58 38 76 75

Mobil: +45 20 26 14 20

E-mail: joernogberit@email.dk

Kaptajnløjtnant Jan Landberg

Svendsen

Søværnets Uniformsudvalg

Arb.: +45 89 43 31 17

Mobil: +45 40 44 19 21

E-mail: jls@mil.dk

Orlogskaptajn Thomas Vestergaard

Medlem af Underudvalget vedr. Forsvarets

Personelpolitik og Ligeberettigelse

Kontaktudvalg til Forsvarskommandoens

Hovedsamarbejdsudvalg

Arb.: +45 72 57 21 15

Arb. mobil: +45 30 16 94 32

Privat: +45 43 53 15 67

Mobil: +45 23 60 16 82

E-mail: thv@get2net.dk

Præsentation

Flyvevåbnet

Suppleant for værnsformand,

flyvevåbnet

Major Kim Malm

Underudvalg vedr. Omstilling og

Kompetenceudvikling

Forsvarets Uniformsudvalg

Arb.: +45 45 67 35 26

Mobil: +45 41 12 05 45

E-mail: kim.malm@mil.dk

Major Morten Henriksen

Flyvevåbnets Uniformsudvalg

Arb.: +45 97 10 15 50 /40 40

Mobil: +45 28 76 84 46

E-mail: mortenhenriksen@mail.dk

Major Lars Munkholm

Arb.: +45 98 19 50 11

Mobil: +45 22 89 74 45

E-mail: hol@mil.dk

Hjemmeværnet

Suppleant for værnsformand,

Hjemmeværnet

Major Jens B. Frederiksen

Underudvalg vedr. Økonomi,

Hjemmeværnet

Hjemmeværnets Uniformsudvalg

Arb.: +45 72 42 06 05

E-mail: jensfrederiksen@webspeed.dk

Beredskabsstyrelsen

Suppleant for værnsformand,

Beredskabsstyrelsen

Sektionschef Per Sloth Møller

Arb.: +45 45 90 69 00

Mobil: +45 20 19 89 77

E-mail: psm@brs.dk

nr. 01/2013 • 21


Af journalist Frank Ulstrup

22 • nr. 01/2013 Præsentation af HOD’s medlemstilbud

Låneforeningen

– et tilbud til dig

Den har kun én vare på hylderne, og det er billige

lån. Hos Tjenestemændenes Låneforening

kan du som medlem af HOD optage lån til en

billig rente og helt uden gebyrer og andre

låneomkostninger

I dag er det lettere end nogensinde før at optage et

mindre forbrugslån. Et par hurtige klik på internettet –

mere skal der ikke til, før pengene triller ind.

Til gengæld koster det kassen. Skyhøje renter og mere

eller mindre skjulte gebyrer er en fast del af konceptet.

Hos Tjenestemændenes Låneforening forholder det sig anderledes.

Her kan du som medlem af HOD låne uden gebyrer eller

omkostninger, og lånet kan altid indfries. Forklaringen er, at

foreningen ikke er sat i verden for at tjene penge.

- Vi skal kun tjene penge i et omfang, så vi kan aflønne

vores otte medarbejdere og betale huslejen. Andet er der

ikke, og derfor er vi også særdeles konkurrencedygtige med

en rente, der har ligget på 6,25 procent siden marts sidste

år, siger foreningens direktør, Henning Glintborg.

Lån til alle formål

Han fortæller, at foreningen kom til verden i 1907. Tanken

var, at tjenestemændene med deres beskedne lønninger

skulle have mulighed for at optage billige lån.

For at det kunne lade sig gøre, benyttede man den såkaldte

lønforskrivning, der betyder, at arbejdsgiveren tilbageholder

en del af lønnen, som bruges til at afdrage gælden.

Det system fungerer stadig den dag i dag, hvor det giver

Låneforeningen den sikkerhed, der skal til for at kunne tilbyde

billige lån.

Og i dag som dengang yder foreningen lån til praktisk

talt alle formål.

- I øjeblikket låner mange til solceller, men det kan i

princippet være til alt muligt, siger Henning Glintborg og

tilføjer, at foreningen også i visse tilfælde kan yde lån til

nedbringelse af anden gæld.

- Det beror på en individuel vurdering, men vores sociale

profil gør, at vi er villige til at strække os langt, når for eksempel

sygdom eller skilsmisse har skabt økonomiske problemer.

Kan låne en halv årsløn

De grupper, der kan optage lån hos Tjenestemændenes Låneforening,

er tjenestemænd i staten samt en række grupper

af overenskomstansatte, hvis ansættelse er ændret fra

tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse.

Dertil kommer pensionerede medlemmer af en tjenestemandsorganisation,

der modtager tjenestemandspension.

Direktør Henning Glintborg.

Foto: Peter Eilertsen

Som låntager kan man låne op til 50 procent af ens årsløn

plus faste tillæg. Lånene afdrager man over et til otte år

med en fast månedlig ydelse. Det er dermed den variable

rente, der bestemmer, hvor længe der går, før lånet er indfriet.

Selve proceduren er også simpel, forklarer Henning

Glintborg. For medlemmer af HOD kræver det blot, at man

udfylder en låneansøgning og indsender den samt en lønseddel

– hvoraf medlemskabet fremgår – til foreningens

kontor i København.

Og det er der flere og flere, der gør i en tid, hvor et typisk

forbrugslån i banken forrentes med 10-14 procent.

Krisen giver travlhed

Det er gået særlig stærkt efter krisens start i 2008.

- I den periode har vi næsten fordoblet vores udlån, så

det i dag ligger på 1,4 milliarder kr. Sidste år optog officererne

alene 343 lån til en samlet værdi af 45,6 millioner kr.


Præsentation af HOD’s medlemstilbud/Researchtur

Låneforeningens historie – kort fortalt

Som tjenestemand var pengene små og lånemulighederne

endnu mindre. Det ledte i 1907 til oprettelsen af

Tjenestemændenes Låneforening.

Det er 105 år siden, at postekspedient ved Købmagergades

Postkontor Einar Holbøll, der fem år tidligere

havde udtænkt julemærket, fik idéen til det, der senere

blev til Tjenestemændenes Låneforening.

Dengang var der ikke mange, der ville låne penge ud

til de lavest lønnede tjenestemænd, og det gav problemer

– ikke mindst for officererne og deres familier.

Som officer risikerede man at blive udstationeret i den

anden ende af landet. Sammen med indgåelse af ægteskab,

børnefødsler og hvad der nu ellers dukkede op,

resulterede det i udgifter, som kunne være svære at afholde

med en beskeden løn.

Følgen var, at officererne og en række andre faggrupper

blev tvunget til at optage lån hos ågerkarle og

andre, der nok vidste at tage sig godt betalt.

Overlevede trods svær start

Det var det, Einar Holbøll og en gruppe ligesindede

gerne ville ændre på. Hurtigt fik man de rette mennesker

– heriblandt departementschef i Finansministeriet

Jerichau Christensen og direktøren for Landmandsbanken,

Emil Glückstadt – med på idéen.

Alligevel blev det en svær start for den nye forening.

Særligt den endnu anvendte lønforskrivning var et kontroversielt

emne, som fra starten gav anledning til strid

mellem tjenestemændenes organisationer og den højeste

arbejdsgiver, finansministeren.

Men trods startvanskeligheder klarede foreningen

sig igennem, så den nu i over 100 år har kunnet levere

en økonomisk håndsrækning til officerer og andre med

adgang til foreningens midler.

Og i foreningens 100-års jubilæumsskrift slås det

fast, at man ikke har tænkt sig at ændre en tøddel på

kursen: Det handler fortsat kun om én ting – nemlig at

tilbyde lån på favorable vilkår.

Det vil sige, at de hver især i gennemsnit lånte 133.000 kr. i

foreningen.

Foreningens ydelser er tydeligvis populære blandt officererne

– og kærligheden er gengældt, siger Henning Glintborg:

- Vi er glade for officererne, der generelt bliver i deres

job og dermed er gode og sikre låntagere. Derfor er vi som

sagt også villige til at strække os ekstra langt, hvis en officer

kommer i økonomiske vanskeligheder.

På www.tjlaan.dk kan du læse mere om Tjenestemændenes

Låneforening og downloade et låneansøgningsskema.

nr. 01/2013 • 23

Mathildes

bataljer

Siden februar sidste år, hvor Danske Officerer havde

et større indlæg om Mathilde Fenger og hendes 26 ma-

lerier, der dokumenterer krigen i Afghanistan, har rigtig

mange haft lejlighed til at fordybe sig i værkerne. Blandt

andet har de været udstillet på Det Nationalhistoriske Museum

på Frederiksborg Slot, og det er dér, hendes næste

Afghanistan-maleri kommer til at hænge permanent.

I november kom den 35-årige kunstmaler tilbage fra sin

anden research-tur i Afghanistan. Denne gang med 5.500

fotos til inspiration for et 2,4 x 2 meter stort bataljemaleri,

som er bestilt af museet i Hillerød på opfordring af forsvaret.

Dermed er forsvarets ønske om at få skildret danske

soldaters samlede indsats fra 2002 til i dag så godt som en

realitet. Mathilde har netop fået godkendt sin første skitse

og dermed et klart signal om, at der er fuld harmoni mellem

parternes visioner. Således er hun nu i gang med det

kæmpe arbejde, der ligger i at overføre ideen til det store

lærred.

Mathilde Fenger forventer at lægge sidste hånd på

kunstværket i løbet af sommeren.

ab

Mathilde Fenger har taget omkring 5.500 fotos. Her er

kunstneren selv foreviget i Camp Shorabak, hvor uddannelsen

af soldaterne til Afghan National Army finder sted.

Nedenfor er en kameramand fra DR i gang med at filme til

en dokumentar om Mathildes tur.

Foto: Pressebureauet Århus


Af oberstløjtnant Håkon Støjko,

stabsofficer i Disarmament, Demobilization and Reintegration (DDR).

24 • nr. 01/2013 Afrika

Opgaven er afvæbning, demobilisering

Sydsudans fremtid er fanget i Nilens sump og manglende økonomisk grundlag

FN missionen i Sydsudan kæmper for at skabe resul-

tater med afvæbning, demobilisering og reintegration af

ekskombattanter. En kombination af elendig infrastruktur

og en knap lufttransportstøtte og manglende økonomisk

grundlag gør det yderst vanskeligt at skabe forudsætninger

for at starte programmet. Det er blevet klart for de fleste,

at transport af materialer er langsommelig og meget dyr i

Sydsudan, fordi landet stort set er en sump det meste af

året. I tillæg til dette giver den meget dårlige økonomiske

situation i Sydsudan regeringen dårlige forudsætninger

for at finansiere programmet. Ambitionsniveauet er derfor

sænket, og UNMISS går nu målrettet mod at vise resultat

-

Skræddersyet program

FN blev involveret I DDR for første gang under missionen ONU-

CA (Observer Group in Central America), som var deployeret I

1989. Siden da har FN gennemført og støttet DDR programmer

i mere end tyve lande både i fredsskabende missioner og andre

missioner. DDR er et skræddersyet program. Det er en proces,

som bidrager til sikkerhed og stabilitet i efterkrigs-konfliktområder,

så opbygning og udvikling kan begynde. Det er en politisk

drevet proces, og dets succes afhænger af konfliktens parter

og deres villighed til at demilitarisere efter en konflikt. Årsagen

bag og mandatet til den integrerede DDR er Brahimi rapporten

fra august 2000. Den understreger vigtigheden af, at FN entiteter,

økonomiske støtteorganisationer og øvrige interessenter

alle arbejder sammen i missionen mod det samme mål.

Disarmement, Demobilization and Reintegration (DDR) programmet

(herefter omtalt som DDR) er nøglekomponenten

til Sydsudans, FN’s og øvrige interessenters anstrengelser for

at etablere et sikkert miljø, som er afgørende for forsoning og

udvikling af Sydsudan på lang sigt. Derfor er DDR processen

koblet sammen med andre sikkerhedsrelaterede interventioner

og ovennævnte sikkerhedssektor reform SSR.

DDR programmet skal sørge for at reducere de væbnede sydsudanesiske

styrker ved at afvæbne og demobilisere kombattanter.

Dette betyder, at kombattanter udmeldes fra tjeneste

i militæret og politiet, hvorefter de får formel civil status.

Efter at have erhvervet formel civil status skal DDR programmet

reintegrere ekskombattanterne i det civile samfund, så de

fremover bliver i stand til at brødføde sig selv og deres familier.

Det er Sudan People’s Liberation Army (SPLA), som DDR programmet

er målrettet mod. SPLA udgør den overvejende del

af de sydsudanesiske væbnede styrker. Den 11. juli 2012 udsendte

den sydsudanesiske regering SPLA Eligibility and Selection

Criteria for DDR. Dette er kriterierne for, hvilke kombattanter

som kan indgå I DDR programmet, og hvor mange der skal

igennem. De væbnede styrker skal reduceres fra ca. 200.000

til 122.700 mand, heraf 113.000 menige og mellemledere samt

9.700 officerer. Efter nuværende plan vil det tage i alt 8 år at

gennemføre DDR med de 122.700 kombattanter. |||||

i langt mindre skala i håb om, at en succes i forhold til udgangspunktet

kan bane vejen for at gennemføre et omfattende

program.

Afvæbning, demobilisering

og reintegration for sikkerhed i Sydsudan

UNMISS arbejder ihærdigt på at støtte den nye stat Sydsudans

opbygning. Dette arbejde indebærer en reformering og

opbygning af en sikkerhedssektor igennem et gennemprøvet

FN koncept, Security Sector Reform (SSR), som gennemgribende

støtter med at opbygge Sydsudans sikkerhedsinstitutioner,

dvs. militær, politi, retsinstitutioner m.v.

Afvæbning er indsamling, dokumentation, kontrol og bortskaffelse

af håndvåben, ammunition, sprængstoffer og lette samt

tunge våben fra kombattanter og ofte også af civilbefolkningen.

Afvæbningen omfatter også udvikling af ansvarlige

programmer for håndtering af våben og ammunition.

Demobilisering er den formelle og kontrollerede aftrædning

af aktive kombattanter fra de væbnede styrker eller andre

væbnede grupper. Den første etape af demobiliseringen kan

strække sig fra behandlingen af individuelle kombattanter i

midlertidige centre til håndtering af store enheder i lejre, der

er specielt udpeget til dette formål (transitionsfaciliteter, lejre,

samlingsområder eller barakker). Anden fase af demobilisering

omfatter en uddannelsesfase, der kaldes „reinsertion“,

som skal forberede ekskombattanten til den efterfølgende

reintegration.

Reintegration er den proces, hvor tidligere kombattanter

tilegner sig civil status, og får en bæredygtig beskæftigelse

samt indkomst. Reintegration er hovedsagelig en social og

økonomisk proces med en åben tidsramme, som primært

finder sted i fællesskaber på lokalt plan. Det er en del af den

generelle udvikling i et land og et nationalt ansvar, som ofte

kræver langvarig ekstern bistand.


og reintegration

Danmarks involvering i DDR

Danmark støtter UNMISS’ DDR proces med en officer

med missionsgrad oberstløjtnant, som er placeret i hovedkvarterets

DDR celle. DDR cellen, som er bemandet

med 2 officerer, er ligestillet med den militære styrkes Jsektioner

(J1-J9), som varetager de andre forskelligartede

opgaver i den militære styrkes stab. DDR cellen er tillige

en del af det militære operationscenter og under kommando

af den militære styrkes stabschef.

DDR afdelingen i UNMISS, med ca. 100 civile ansatte,

har ansvaret for DDR programmet i Sydsudan.

DDR cellen støtter DDR afdelingen på det militærfaglige

område og med planlægning. Sammen med DDR afdelingen

er det DDR cellens opgave at støtte den sydsudanesiske

DDR kommission, Republic of South Sudans

DDR Commission (RSSDDRC). DDR cellen er dels fysisk

placeret sammen med den civile DDR afdeling og dels i

det militære hovedkvarter. Ved et yderligere samarbejde

med UNMISS’ sikkerhedsreform-afdeling (SSR), koordineres

de militære snitflader mellem DDR og sikkerhedsreformen.

DDR cellens placering i processen til støtte for DDR

Sydsudan ansvarlig for planlægning og

gennemførelse af DDR

Den sydsudanesiske DDR kommission har ansvaret for

DDR programmet. Det er kommissionen, som planlægger

og gennemfører programmet. DDR cellen og DDR

afdelingen koordinerer arbejdet og støtter den sydsudanesiske

kommission på møder i kommissionen. Hertil

kommer møder og koordination med andre interessenter,

som også støtter DDR. Som et eksempel støtter United

Nations Educational, Scientific and Cultural Organization

(UNESCO) med et uddannelsesprogram, som skal skabe

forudsætning for, at ekskombattanterne får en glidende

overgang fra kombattantlivet til et civilt liv. Samtidig

tilsikrer programmet, at ekskombattanterne bedre kan

gennemføre reintegrationsprogrammet. United Nations

Development Program (UNDP) støtter også i relation til

reintegrationsprogrammet.

Til støtte for arbejdet har DDR afdelingen etableret kontorer

i Sydsudans 10 delstater. Den sydsudanesiske DDR

Afrika nr. 01/2013 • 25

kommission har ligeledes oprettet 10 kontorer i delstaterne,

hvilket giver et godt grundlag for også at støtte den sydsudanesiske

DDR proces ude i landet, hvor den foregår.

Vanskelige forhindringer for DDR

Så langt så godt. For at kunne gennemføre DDR programmet

er der nogle afgørende forudsætninger, som

skal være opfyldte.

Regeringen skal finansiere DDR programmet enten

ved egne midler eller igennem donorer. Hvis regeringen

ikke giver økonomiske midler til DDR kommissionen,

kan DDR programmet ikke gennemføres. Regeringen

har endnu ikke vist tiltag til at støtte den sydsudanesiske

DDR kommission økonomisk, selv om kommissionen

vedholdende siger, at regeringen vil støtte. Sandheden

er, at der ikke er penge i kassen. De statslige ansatte har

eksempelvis ikke regelmæssigt fået løn siden juli måned

2012. Årsagen til de knappe økonomiske ressourcer skyldes

den tidligere oliekrise mellem Sudan og Sydsudan.

Den nylige aftale mellem de to lande om transitomkostninger

for transport af den sydsudanesiske olie igennem

Sudan har medført, at Sydsudan nu har genoptaget olieproduktionen.

Dette betyder, at der igen vil komme indtægter

fra olien. Men det vurderes, at effekten af dette

først viser sig fra begyndelsen af 2013, og at den fulde

produktion først er i gang om ca. et år.

Reintegrationsprogrammet skal være klart og kendt

for at kunne føre ekskombattanten videre i det civile liv.

Hvis kombattanterne ikke har tillid til reintegrationsprogrammet,

er det ikke sandsynligt, at en kombattant vil

opgive sin status, fordi kombattanten ikke ser et fremtidigt

bæredygtigt grundlag for et liv. Reintegrationsprogrammet

er endnu ikke planlagt, og en overordnet tovholder

for programmet er ikke udpeget. Hovedårsagen

til dette er, at UNMISS ikke oprettede en styringskomité

under missionens start, som kunne koordinere og planlægge

processen samt udpege en ansvarlig for programmet.

Arbejdet med at planlægge reintegrationsprogrammet

er med forsinkelse i gang, og det bliver formentlig

et delt ansvar mellem forskellige organisationer med

UNDP som den primære ansvarlige. Reintegrationsprogrammet

skal efter planen være klar og kendt 1. februar

2013. Planen kan formentlig være klar, men det er ikke

realistisk, at planen er så kendt, og indholdet skaber de

rette forudsætninger for, at kombattanter har tillid til, at

programmet vil skabe en bæredygtig fremtid for dem.

DDR Transitionsfaciliteterne skal være fuldt udbyggede

og operative. Ingen af de tre transitionsfaciliteter er

endnu færdigetablerede.

|||||

fortsættes /////


26 • nr. 01/2013

Manglende ressourcer

Afrika

„Lad os indse det. Vi arbejder i en stor sump. Vi bør derfor

bestræbe os på at tænke simple lønninger i første omgang

og gennemføre det, der er muligt, for herved at erfare

og bane vejen for de større projekter„

(Toby Lanzer, Deputy Special Representative of the

Secretary-General i FN, Sydsudan)

Transitionsfaciliteterne og logistiske udfordringer

Det går trægt med at få oprettet faciliteter, hvor DDR skal

gennemføres. Det er planen, at der skal oprettes 10 transitionsfaciliteter

i Sydsudan, en i hver stat. Tre faciliteter

er under opførelse. To faciliteter i Pariak i den sydøstlige

del af landet og Torit i den østlige del af landet er 25 pct.

etablerede, og en i Mapel i den centrale del af landet er

80 pct. etableret. De tre faciliteter skulle efter planen

have været etableret sidste efterår. Årsagen til, at dette

ikke er sket, skyldes overvejende de meget vanskelige

geografiske forhold, der råder. Sydsudan er stort set en

sump det meste af året. Dette forhold kombineret med

en meget knap lufttransportstøtte gør, at opbygningen af

transitionslejrene er særdeles besværlig, langsommelig og

ekstraordinært dyr. Som eksempel kostede det for nyligt

$ 800.000 at transportere to generatorer til transitionsfaciliteten

i Mapel, hvilket er en strækning på blot ca. 450

km. På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder

på, at der kommer væsentlig mere transportkapacitet til

UNMISS. Transportproblemerne vil derfor ikke ændre sig

på kort sigt i Sydsudan.

Planlagte transitions faciliteter og faciliteter under opførelse

DDR Pilotprojekt

De logistiske, økonomiske og planlægningsmæssige forhold

skaber af de beskrevne årsager ikke forudsætning for

at starte en omfattende DDR på nuværende tidspunkt.

I DDR kredsen er der derfor bred enighed om at arbejde

målrettet på at forsøge at starte DDR i en langt mindre

skala ved at gennemføre den første DDR som et pilotprojekt.

Formålet er at indhente erfaringer om de særlige

forhold, der råder i Sydsudan i relation til DDR.

UNMISS DDR, herunder vores militære DDR celle,

UNICEF og UNDP, har det seneste halve år arbejdet vedholdende

på at få dette pilotprojekt i gang for herved at

vise resultat i DDR processen. Alle parter har derfor støttet

den sydsudanesiske DDR kommission med en plan,

der skulle have startet DDR pilotprojekt 1. november 2012

i den ene transitionsfacilitet, som næsten er færdigetableret.

Det er derfor hensigten at gennemføre DDR med 500

kombattanter i transitionsfacilitet Mapel. Efter pilotprojektet

vil det blive evalueret, og den store plan for DDR

vil efterfølgende blive revideret i forhold til de erfaringer,

pilotprojektet giver.

Selvom dette pilotprojekt kræver få ressourcer (ca. 1

mio. $) i forhold til den samlede DDR (1.2 mia. $ over otte

år), kunne det ikke som planlagt starte op 1. november

sidste år, fordi pengene ikke kunne skaffes. Dette viser, at

regeringens økonomiske råderum til at gennemføre selv

et reduceret DDR program tilsyneladende ikke er realistisk

på nuværende tidspunkt.

Transitionsfaciliteter Mapel-området før i 2011.


Transitionsfaciliteter Mapel-området medio 2012.

Perspektivet

Det er sandsynligt, at transitionsfaciliteten i Mapel bliver

færdig til tiden. Men hvis den sydsudanesiske kommission

ikke får penge af regeringen meget snart, vil faciliteten i

Mapel ikke blive operativ, og DDR programmet kan derfor

ikke starte. Det må forventes, at pilotprojektet udskydes

til medio 2013, og at evalueringen af projektet må vente

på sig til ultimo 2013. Det må også forventes, at ambitionsniveauet

for DDR programmet i Sydsudan drosles ned.

Det kan formentlig komme til at betyde, at etablering af

de resterende syv planlagte transitionsfaciliteter vil blive

genovervejet. De tre faciliteter, som er under opbygning

nu, vil blive færdigetablerede og blive anvendt til den

fremtidige DDR i Sydsudan. Det betyder, at program og

tidsplan for DDR i Sydsudan med sikkerhed vil blive revurderet

og justeret. Erfaringerne fra pilotprojektet i Mapel vil

afgørende betydning for, hvordan den DDR i Sydsudan

vil forme sig fremover.

Det er ved at blive klart for alle i UNMISS, at særligt

infrastrukturen i landet skaber kolossale udfordringer, som

gør, at den generelle tilgang til opbygningen af Sydsudan

må revurderes. UNMISS bør ikke på foreløbigt valgte tidspunkt

tænke på de store planers gennemførelse. Den nye

Deputy Special Representative of the Secretary-General

i FN, Toby Lanzer, som også er den øverste ansvarlige

for DDR i UNMISS, udtrykte det ganske slående under

en DDR workshop for nylig. - Lad os indse det. Vi arbejder

i en stor sump. Vi bør derfor bestræbe os på at tænke

Afrika nr. 01/2013 • 27

simple løsninger i første omgang og gennemføre det, der

er muligt, for herved at erfare og bane vejen for de større

projekter. |||||

Oberstløjtnant Håkon Støjko er stabsofficer ved DDR-cellen

(Afvæbning, demobilisering og reintegration under United Nations

Mission i Sydsudan (UNMISS), som har hovedkvarter i Juba.


Af Laurits Holdt, freelancejournalist

28 • nr. 01/2013 Afrika

Afrika-veteraner bakker op om Afrika-kursus

Det er en god idé med et forberedelseskursus for officerer, der skal udsendes

til lande i Afrika. Men nok så mange kurser kan ikke erstatte en solid

officersuddannelse og erfaring, lyder det fra Afrika-erfarne officerer

Midt i august blev forsvarets første Afrika-forberedel-

seskursus afholdt. Danske Officerer har spurgt en nuvæ-

rende og en forhenværende officer, der har gjort tjeneste i

henholdsvis Kenya og Zimbabwe, om deres holdning til kur-

set og om, hvad sådan et kursus efter deres overbevisning

bør indeholde.

Hos Henrik Vedel, der var udstationeret i Nairobi, Kenya,

bliver kurset modtaget positivt:

- Hvis man skal arbejde med Afrika, så tror jeg, det er

udmærket, at man får en generel indføring i afrikanske forhold.

Selv var jeg meget autodidakt. Jeg vidste nogle ting

i forvejen, men ellers fandt jeg ud af tingene, da jeg var

der. Og uden at jeg vil lyde alt for gammel, så tror jeg, at

når man har nået en vis alder i tjenesten, så har man været

igennem et forløb, der sætter én i stand til at kunne gøre

det. Jo yngre man er, desto mere behov er der for kurser og

mere baggrundsviden, lyder det fra Henrik Vedel. Han var

som oberst udstationeret ved den nordiske enhed, der rådgiver

de østafrikanske standby-styrker EASF. Her var han fra

2008 til august 2012. I dag er han leder af logistiksektionen

ved Danske Division i Haderslev. Før opholdet i Kenya var

han to år i SHIRBRIG, hvor han beskæftigede sig med kapacitetsopbygning

i Afrika.

En af de udfordringer, han mødte i sit arbejde, var den

lokale mentalitet.

- Man skal tilpasse sig den afrikanske måde at tænke på.

Og den skal man sætte sig godt og grundigt ind i, siger han.

Det handler bl.a. om, at afrikanere generelt ikke har så megen

erfaring med at planlægge med en længere tidshorisont

og arbejde sammen – både på tværs af grænserne og inden

for de enkelte lande, forklarer han.

Klar til hvad som helst

Pensioneret oberstløjtnant Peter Voetmann ledede fra 2000

til 2001 (da Danmark lukkede for pengene) det dansk-støttede

regionale træningscenter for fredsbevarende operationer i

Zimbabwe. Desuden har han været to gange på Balkan, ved

FN i New York og flere andre steder i udlandet. Han stejler

en smule, da han først hører om Afrika-forberedelseskurset:

- I hele min uddannelse blev jeg forberedt på at skulle i

krig mod Warszawapagtlandene.

Og hvornår kom jeg i krig? Det gjorde jeg på Balkan. På

en helt anden baggrund. Forberedelse? Der var sgu ikke

nogen forberedelse! Det jeg mener er, at du som officer er

uddannet til at være klar til hvad som helst, lyder det umiddelbart

fra ham.

Han modererer dog sig selv:

- Men det er selvfølgelig udmærket, at man laver sådan

- Hvis man skal arbejde med Afrika, så tror jeg,

det er udmærket, at man får en generel indføring

i afrikanske forhold, mener Henrik Vedel,

der fra 2008 til 2012 var udstationeret i Kenya.

et kursus. Men jeg har et lidt ambivalent forhold til det, for

at the end of the day så er det mandens mentale beredskab

til at acceptere forandringer, der er afgørende for, om han er

god eller dårlig til sit arbejde, slår han fast.

På et spørgsmål om, hvilke råd han vil give officerer, der

skal til Afrika, svarer han:

- Der er én ting, der er helt afgørende. Det er, at man lader

sin danske målestok blive hjemme, for der er intet, der

passer til den. Dermed mener jeg, at dernede er der intet,

der passer til den danske moral, kultur, indstilling. Alt er anderledes.

Jeg havde en officer dernede, der ikke forstod det,

og det fungerede slet ikke, og ligesådan havde jeg folk, der

forstod det og fungerede rigtig godt.

Weekend- og aftenarbejde

Henrik Vedel har også råd til kommende Afrikafarende:

- Hvis man skal opbygge et netværk, skal man udvise en

umådelig stor fleksibilitet. Hvis man for eksempel skal mødes

med topfolk, vil de sjældent have én indenfor på deres

kontorer. Det er besværligt rent administrativt og sikkerhedsmæssigt.

De vil meget hellere mødes på en bar eller en

restaurant om aftenen. Hvis man skal have noget ud af de

folk, man sender ud, så skal det efter min bedste overbevisning

være folk, der er villige til at ofre weekender og aftener

på arbejdet. Jeg havde selv den fordel, at jeg var alene af

sted, så det var ikke noget problem for mig, siger han.

Der er nogle ting, der er essentielle for dem, der skal

arbejde i Afrika, mener Henrik Vedel. Ligesom Peter Voetmann

peger han på, at der hersker en anden tankegang end

den, vi er vant til, og så at der i hvert land er nogle kulturelle

do‘s and do‘nt‘s. Og så skal man kunne netværke og

opbygge personlige forhold. Den personlige relation er helt

afgørende, hvis man skal have noget ud af sin tjeneste dernede,

mener han. |||||


Af Forsvarskommandoen, Personelstrategisk Afdeling

og Forsvarets Sundhedstjeneste, Center for Idræt.

En bredt sammensat arbejdsgruppe i forsvaret

arbejder i øjeblikket på at udvikle et nyt samlet kon-

cept for den fysiske træning i forsvaret. Det skal være

med til at sikre, at forsvarets medarbejdere er klar til

de ofte høje fysiske krav, som jobbet i forsvaret generelt

stiller, når personellet skal være klar til udsendelse

i internationale operationer. Derfor arbejdes der på, at

konceptet både rummer et træningssystem, så medarbejderne

kan træne det rigtige, og et testsystem, der

muliggør, at den enkelte og forsvaret kan følge op på

den enkeltes træningsstatus og det heraf udløste behov

for fokus i træningen.

Det nye træningskoncept kommer efter al sandsynlighed

til at bygge på det koncept for militær fysisk

træning, som allerede findes, men altså ikke anvendes

i hele forsvaret endnu. Det er udviklet af Forsvarets

Sundhedstjeneste – Center for Idræt på baggrund af

undersøgelser af de fysiske arbejdskrav, som danske udsendte

soldater har mødt i Afghanistan og på søværnets

skibe under disses togter i Nordatlanten og Adenbugten

m.v.

Drøftelser mellem Center for Idræt og de operative

kommandoer og funktionelle tjenester skal vise, om

der er behov for yderligere undersøgelser og eventuelt

tilpasninger af konceptet. Målet med konceptet er, at

det kan anvendes i hele forsvaret og af alle, uanset om

medarbejderne træner, fordi de er på vej til en udsendelse

som soldat i Afghanistan, eller de blot skal holde basisformen

ved lige og være klar til det daglige arbejde.

En anden del af arbejdet handler om at skabe bedre

sammenhæng/“en rød tråd“ mellem de forskellige krav,

som forsvaret stiller til medarbejdernes fysiske form på

forskellige tidspunkter i deres karriere. Der er enighed

i arbejdsgruppen om, at der bør være klarhed over og

sammenhæng mellem de krav, der stilles ved ansættelse,

kravene til basisformen og de krav, der stilles, når

medarbejderne overgår til en funktion, hvor der stilles

særligt store fysiske krav. Det er der ikke i dag.

Konceptet for militær fysisk træning, der bl.a. har fokus

på kernemuskulaturen (coren), indeholder forskellige

øvelser, der kan anvendes som udgangspunkt for en ny

test. Arbejdsgruppen drøfter i øjeblikket, hvilke deløvel-

Fagligt nyt

Nyt koncept for fysisk træning

Forsvaret skal have et nyt samlet koncept for den fysiske træning.

Træningstilstandsprøven overvejes erstattet af en ny og

mere tidssvarende test

nr. 01/2013 • 29

ser der skal indgå i en ny test, ligesom der er behov for

at fastsætte niveauer, så testen tager højde for værnsvise

og/eller funktionsbestemte forskelle og ikke virker

diskriminerende i forhold til køn og alder.

Det nye koncept vil formentlig betyde et farvel til

basistesten (træningstilstandsprøven), som den kendes i

dag, idet testens deløvelser og niveauer – bl.a. på grund

af det manglende fokus på kernemuskulaturen – ikke

sikrer, at forsvarets medarbejdere er optimalt forberedt

til den belastning, den samlede tjeneste udgør. Den nye

test vil sikre sammenhæng mellem kravene i den hjemlige

struktur og de krav, som den enkelte vil møde under

udsendelse i internationale missioner – afhængig af hvilken

funktion den pågældende udsendes i. Den nye test

vil dermed udgøre et væsentligt bedre fundament for

den enkeltes bidrag til forsvarets operative virke.

De nye krav vil dog ikke nødvendigvis være væsentligt

strengere end i dag, men vil betyde et ændret fokus

i forudgående træning og en sammenhæng mellem

testen og jobbet. Inden arbejdet med det nye fysiske

koncept færdiggøres, skal det også besluttes, hvem der

skal være omfattet af sundhedstriaden. Det vil antagelig

være langt færre end i dag, hvor alle militært ansatte er

omfattet af Sundhedstriaden.

Det forventes, at et nyt fysisk koncept rulles ud i forsvaret

i løbet af 2013. |||||

Læs også Fra sundhed og uddannelse til motorvej på

side 14 og 16


Af orlogskaptajn Brian Skjold Svendsen, IMO

30 • nr. 01/2013 Uddannelse

Mere viden om de militære kernekompetencer

Institut for militære operationer ved Forsvarsakademiet

tilbyder nyudviklet kursus

Uddannelsen i militære operationer på Stabskursus

(STK) har gennemgået en række forandringer i løbet af

de seneste tre år. Ændringerne er hovedsageligt betinget af

et fremtrædende ønske om at få akkrediteret STK til Master-niveau,

benævnt „Master in Military Studies“. Denne

korte artikel forklarer, hvorledes det nuværende operationsmodul

er sammensat.

Lad mig indledningsvis kort redegøre for den militærfaglige

uddannelse, der blev gennemført for tre år siden

og tidligere. Hovedvægten i modulet var dengang lagt på

stabsarbejde for derigennem at opnå forståelse for det

operative niveau, herunder især sammenhængen til den

planlægningsproces, der gennemføres på det operative niveau

i NATO. Uddannelsen var grundlæggende opbygget

ved anvendelse af NATO’s daværende doktrin for operativ

planlægning, „Guidelines for Operational Planning“ (GOP),

og doktrinhierarkiet i form af Allied Joint Publications på

component-niveau. Undervisningen var derfor orienteret

imod, at alle studerende efter uddannelsen kunne indgå

i en NATO-stab som planlægningsofficerer på Joint Force

Command-niveau. Faktum er, at langt de færreste officerer

rent faktisk bliver sat i en sådan situation umiddelbart efter

uddannelsen. FAK har derfor revurderet det behov, en nyuddannet

stabskursist har til forståelse af militære operationer

generelt, set i forhold til den opgaveportefølje, der ligger i

forlængelse af studiet. Ligeledes synes det nødvendigt at

orientere studiet hen imod en generelt højere forståelse for

det militære instrument som et politisk virkemiddel, set i et

bredere teoretisk perspektiv.

Efter revision af uddannelsesmålet frem mod en akademisering

af militære operationer har FAK revideret formålsbeskrivelsen

for operationsmodulet. STK er i sin nuværende

form den sidste egentlige strukturbestemte uddannelse,

forsvaret tilbyder kommende chefer, så for at give de studerende

en dybere forståelsen af militære operationer nu og i

fremtiden, ses der behov for at bibringe uddannelsen yderligere

teori omkring krig og krigsførelse. Med andre ord:

på hvilket grundlag gør vi, som vi gør, og hvordan har det

indflydelse på den måde, hvorpå vi forstår, planlægger og

gennemfører militære operationer nu og i fremtiden. På den

pædagogiske front er fokus ændret fra hvad de studerende

skal tænke, til hvordan man bør tænke. Det betyder, at

den generelle indsigt i krigsteori vægtes, og at der sker en

udvikling af den kritiske sans og de kreative sider samt ikke

mindst de militæranalytiske færdigheder. Det nye uddannelsesmål

kan derfor forenklet beskrives som „opnå forståelse

for det teoretiske og empiriske grundlag for moderne

militære operationer på det operative niveau“. Da modulet

fortsat skal indeholde reel militær operativ planlægning,

medfører dette et meget vekslende pensum og et højt am-

Orlogskaptajn Brian Skjold Svendsen,

IMO, Forsvarsakademiet.

bitionsniveau for indholdet i uddannelsesforløbet. Fig.1 viser

skematisk forholdet mellem teori og praksis, ligesom vægtningen

af bredde- og detailviden illustreres. Traditionelt lå

undervisningen i IMO i den nederste højre kvadrant, illustreret

i form af en rød ellipse. Uddannelsen var stærkt fokuseret

på at opbygge praktisk detailviden omkring anvendelsen

af planlægningsværktøjer anvendt i forbindelse med

militære operationer og et stykke fra ambitionsniveauet om

en uddannelse ækvivalerende masterniveau, „ Master in

Military Studies“.

Studiet i det nye IMO-modul skal derfor tilstræbes at dæk-

ke hele fig. 1 (illustreret med gult) og være funderet på teori

og en teorimodel, der kan medvirke til at operationalisere

valgte krigsteoretikere, herunder sætte dem ind i en aktuel

kontekst. Vi har valgt at tage udgangspunkt i K.V. Nielsens

„Krigsførelsens kredsløb“ (fig. 2). Kredsløbets indre og

ydre ringe giver forklaringskraft til empiri og hjælper til at

belyse udvalgte krigsteoretikere, og kredsløbet anvendes

til at sætte teorierne i et samtidigt perspektiv. Kredsløbet

er dermed anvendeligt til at påvise balancer/ubalancer, de

ydre/indre relationer og sammenhænge mellem de tre elementer

i relation til operative elementer som for eksempel

ends, ways and means i en operation eller kampagne.


„Krigsførelsens Kredsløb“ er et forsøg på at anskueliggøre

dels den militære sammenhæng mellem doktrin, teknologi

og organisation, dels den større sammenhæng mellem den

militære enheds sammensætning (de tre elementer) og det

omgivende samfund beskrevet ved samfundets ideologi,

politiske struktur og økonomiske udviklingsstade. Det ydre

kredsløb er velegnet til analyse på det politisk – strategiske

niveau, og det indre på militærstrategisk og operativt

niveau.

Studiet i Militære Operationer på STK er således endt

med at være et otte ugers modul, fordelt på tre overordnede

temaer:

Tema 1, Fundamentals of Joint Operations

Her introduceres forskellige koncepter for krig og krigsførelse

på baggrund af en række militærteoretikere. Grundlaget

for militær magtanvendelse dannes på baggrund af studier

i koncepter for krig. Den samlede forståelse kan derved

formuleres og opstilles som en eller flere generelle teori(er)

om krig. Formålet med at opstille teori er at finde forklaringskraft

for nuværende og fremtidige krige. Clausewitz’

elementer, Krigens natur og karakter, samspillet i den samfundsmæssige

udvikling og teoridannelse, kulturelle strømningers

indflydelse på den militærvidenskabelige diskurs

m.v. bliver i tema 1 sat i kontekst til krigsførelsens kredsløb.

Yderligere introducerer tema 1 NATO’s strategiske koncept,

herunder hensigten med strategisk kommunikation og hvad

konceptet Comprehensive Approach indebærer i forhold

til planlægning og gennemførelse af militære operationer,

samt militæroperative problemstillinger. Gennem studiet af

teori og relationen til de nuværende NATO-doktriner introduceres

det militæroperative niveau, og der perspektiveres

mellem begreberne operativt niveau og operativ kunst i nuværende

og fremtidige militære operationer. Fundamentals

opbygger således den studerendes teoretiske og konceptuelle

grundviden.

Tema 2, Planning Essentials

Temaet bygger videre ved at applikere teorien på et antal

væsentlige grundelementer i operationsplanlægningen og

belyser disse i teoretisk og historisk perspektiv. I forbindelse

Uddannelse

principielt søges af alle via FPT.

|||||

nr. 01/2013 • 31

med introduktion af Comprehensive Approach indgår belysning

af koncepter for den komplekse virkelighed, militær

planlægning virker i. Tema 2 tager derfor udgangspunkt i

en beskrivelse af komplekse problemer og en introduktion

til systemisk hhv lineær tænkning i en militær kontekst.

Den moderne kampplads er kompleks, og der er behov for

modeller til at simplificere data og information, så det er

anvendeligt for den operative planlægningsproces. Tema 2

perspektiver videre tilgange til de væsentligste elementer

i militær planlægning og behandler eksempelvis Center of

Gravity (CoG) i perspektiv af både ældre og nyere krigsteoretikere,

og diskuterer relevansen af samt hvorledes CoG

finder anvendelse på de militære niveauer. Som et andet

eksempel teoretiseres det operative design, og emnet gøres

til genstand for et projekt, der diskuterer forståelsen

heraf. Tema 2 indeholder sluttelig en diskussion af NATO’s

strategiske dokumenter relateret til militær operationsplanlægning

og operationaliserer derved de generelle teoretiske

planlægningsparametre for at bringe dem på plads i den

operative planlægningsproces.

Tema 3, Operational Level Planning

Temaet samler alt fra de foregående moduler i ét hele, i

rammen af en specifik og scenariobaseret planlægningsopgave

og introducerer de studerende til den planlægningsproces,

NATO anvender i forb.m. planlægning af operationer.

NATO har i erkendelse af et ændret operationsmønster

udarbejdet et nyt planlægningsværktøj „Comprehensive

Operations Planning Directive“ (COPD), der i højere grad

end den tidligere anvendte GOP inkorporerer en Comprehensive

Approach i tilgangen til planlægning og gennemførelse

af operationer.

IMO udbyder flere kurser

Som beskrevet ovenfor er IMO-modulet i kontinuerlig udvikling,

og ambitionen er at bringe indholdet op i niveau ved

problematisering af teori og diskussion af empiri, sat i relation

til modeller som f.eks. Krigsførelsens Kredsløb. Med

sammenlægning af officersskoler, ændrede studieforhold

for officerer og færre ressourcer generelt er der et stigende

behov for at fastholde og udbygge viden om de militære

kernekompetencer.

I forlængelse af STK tilbyder IMO en stribe seminarer

og kurser. Jeg vil her blot nævne de to, der følger op på den

grundviden, som IMO-modulet tilvejebringer. FAK udbyder

i maj 2013 en række FLEX-moduler, hvor IMO udbyder to

moduler af hver fire ugers varighed Disse er henholdsvis et

kursus i militær operationsplanlægning baseret på COPD

samt et kursus i Værnsfælles Videregående Efterretningsuddannelse.

FLEX-modulerne er rettet mod nuværende

og kommende planlæggere på højere taktisk og operativt

niveau med indgående kendskab til den operative planlægningsproces/efterretningsvirksomhed.

FLEX-modulerne kan


Af Ingrid Pedersen

Foto: Peter Eilertsen

32 • nr. 01/2013 Min arbejdsuge

I spændingsfeltet mellem chefer og medarbejdere

Kaptajn Kim Nørbjergs første arbejdsuge i 2013 bød på både trekantdramaer og

nogle vanskelige samtaler. Han er ansat i Forsvarets Personeltjeneste og er

udstikker for kaptajner og premierløjtnanter i

Den Kongelige Livgarde. Han skulle bl.a. forklare

fire kaptajner, hvorfor de ikke var blevet

optaget på drømmeuddannelsen VUT-II. Det gik

en del af ugen med

Mandag

Inden juleferien havde vi afsluttet VUT-II processen.

Fem kaptajner fra Livgarden havde søgt, og én kom ind.

Det betød, at jeg straks skulle i gang med samtaler med de

fire kaptajner fra Livgarden, som ikke kom ind. Det er kun

10-20 procent af ansøgerne, der bliver optaget på VUT-II.

De fik besked inden jul og havde juleferien til at gennemtænke

situationen og komme sig over skuffelsen, og nu

var det min tur til at tale med dem. Jeg har været udstikker

i tre år, så situationen er ikke ny for mig. Alligevel synes

jeg, det er en svær opgave, for der er jo tale om folk med

ambitioner, der bliver bremset i deres karriere – og jeg skal

gennemgå bedømmelsesgrundlaget og fremtidsperspektiverne

med dem.

Der er tale om kategorien Den vanskelige samtale, for i

nogle tilfælde betyder det, at drømmekarrieren brister, og

nogle tænker, at nu stopper hele deres karriere.

De fleste ved godt, at det ikke er mig, der har besluttet

det – jeg har alene sammenfattet chefers og andres vurderinger

af ansøgerne, men det er mig, der skal forklare, hvorfor

andre er blevet vurderet mere egnede til videreuddannelsen.

Jeg skal være ærlig og melde ud, hvorfor de ikke er kommet

ind. Jeg kender selvfølgelig ikke detaljerne i begrundelsen,

men jeg har været involveret tidligere i forløbet og

ved, hvilke kaptajner fra hæren der har søgt.

Hele usikkerheden og omstruktureringerne i forsvaret

gør jo ikke situationen nemmere, og for nogle medfører det

måske overvejelser om at forlade forsvaret.

Den enkelte vil jo også gerne vide, hvordan de skal tolke

afslagsskrivelsen. Som sagt er der nogle, der tager det

meget hårdt. Så er det min opgave at forklare dem, at karrieren

ikke stopper her, og generelt tror jeg, at de er klogere

afslaget, når de går fra samtalen med mig.

Det hedder sig, at man har ret til én samtale med sin

udstikker årligt, men i realiteten taler vi med folk, når behovet

opstår – så det bliver oftest til flere samtaler om året.

Jeg tager da også mit arbejde så alvorligt, at jeg gerne vil

bidrage til, at de officerer, jeg har ansvaret for, er placeret i

stillinger, de fungerer godt i.

Heldigvis er der jo ikke nogen, der bliver fyret. Vi finder

altid en stilling, og der er flere stillinger til kaptajner, end

der er kaptajner, så det handler om at finde den rigtige stilling

til hver enkelt.

Der er rigtig mange ting i spil her, for det handler jo ikke

kun om den enkeltes kompetencer, men også om, hvordan

Hærens Operative Kommando prioriterer bemandingen ved

de forskellige enheder i forhold til de opgaver, hæren står

over for.

Allerede omkring frokost var jeg i gang med samtalerne,

men så kom der en af de hastende mails. En kaptajn, der

skal udsendes med ISAF 15 til Afghanistan til april, når muligvis

ikke at blive klar helbredsmæssigt, så der skal måske

udpeges en anden, der har den rette baggrund. Det betyder

også, at der er en anden, der om kort tid måske skal fortælle

sin familie, at han skal udsendes med meget kort varsel.

Jeg gik straks i gang med en intern afsøgning og kiggede på

bruttolisten over de officerer, der havde den rette baggrund.

Senere, hvis der skal findes en erstatning, vil vi spørge, ud

fra bruttolisten, om der er nogle, der melder sig til opgaven.

Det er forsvarets politik, at der minimum er tre år imellem

udsendelserne, så officererne i de mellemliggende perioder

kan nå at få bearbejdet oplevelserne. I disse sager håber

vi altid at finde en officer med de rette kompetencer, som

samtidig er positiv over for opgaven.

Det første, der skete, var, at jeg kontaktede de andre udstikkere

og spurgte, om de havde en officer med den rigtige

erfaring og uddannelse. På dette tidspunkt bliver medarbejdere

ikke inddraget.

Derudover har jeg et par andre hatte på som udstikker. Ud

over Livgarden er jeg også koordinerende udstikker for kaptajner

i Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Jeg koordinerer desuden behovet for reserveofficerer i den

faste struktur og er ansvarlig for opstilling af ISAF 15.

Det blev en lang og travl dag, så jeg måtte springe da-


Kaptajn Kim Nørbjerg, 38 år

Militær uddannelse:

2007 – 2008: Elev på Videreuddannelse trin I for ledere

(VUT-I/L)

1999 – 2002: Elev på Officersgrunduddannelsen (OGU)

Militær tjeneste:

2013: Stabsofficer J9 i SYDSUDAN (UNMISS) – planlagt

tjeneste

2010 – 2013: Udstikker i Forvaltningsafdeling i Forsvarets

Personeltjeneste

2008 – 2009: Uddannelsesofficer i Uddannelsesbataljon

2007: Kompagnichef, panserinfanterikompagni

2007: Næstkommanderende, panserinfanterikompagni

i KOSOVO

2005 – 2006: Næstkommanderende, Hærens Basisuddannelse

(HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse

(HRU)

2004: Delingsfører, panserinfanterikompagni i IRAK

2002 – 2003: Delingsfører og uddannelsesstøtteofficer,

panserinfanterikompagni

gens idræt over. Vi skal jo være i så god form, at vi til en-

hver tid kan udsendes. Jeg skal selv til Sydsudan 30. marts

2013 og er ved at forberede mig på dette. Jeg klarede et par

telefonsamtaler i bilen, inden jeg nåede hjem, og tog den

sidste telefonsamtale under gåturen med hunden.

Tirsdag

Jeg startede dagen med at tjekke emails og udveksle de seneste

informationer med kollegerne. Derefter fortsatte jeg

VUT-II opfølgningssamtalerne.

Jeg har fået en ny opgave. Hjemmeværnsofficererne er

overgået til hæren, og jeg har i den forbindelse fået overdraget

18 kaptajner og premierløjtnanter fra hjemmeværnet.

Nogle af dem er almindeligt officersuddannede, andre er

meriteret ind. I første omgang bliver de fleste af dem i deres

nuværende stilling, men lige som med de øvrige linjeofficerer

er deres fremtidige karrieremuligheder et spørgsmål om

forsvarets behov og den enkeltes ønsker og kompetencer.

I dag nåede jeg at løfte lidt vægte, inden arbejdsdagen

var slut, men forinden fik jeg skrevet de nødvendige paragraf

6-notater. Hver gang, jeg taler med en chef eller en officer,

skriver jeg et lille notat, så der ikke senere opstår tvivl

om, hvad vi har aftalt.

Onsdag

Onsdag er altid store mødedag. Udstikkerne i FA2 Hærelementet

mødes hver onsdag ved FPT i Ballerup. Vi er otte

kaptajner og to majorer i gruppen.

Min arbejdsuge nr. 01/2013 • 33

Formiddagens møde var om policy. Her afgør vi en række

enkeltsager, hvor der er brug for konkrete, individuelle vurderinger.

Det kan være spørgsmål om lønsamtaler, beordringsformer,

godkendelse af bolig eller kørselsordning i

forbindelse med en midlertidig ansættelse og den slags.

Her er tale om vigtig vidensdeling med andre – og det er

vigtigt, at det ikke er den enkelte udstikker, der afgør sagerne

alene, men at sager bliver drøftet internt, inden der

træffes en beslutning.

Derefter drøftede vi internationale operationer. Her er det

vigtigt, at vi er godt forberedt, og at vi kan træffe hurtige

beslutninger, når Folketinget beslutter, at Danmark skal deltage

i en international operation. Sidste gang gik der meget

kort tid, fra Folketinget besluttede, at vi skulle deltage i operationen

i Syrien, til vi kunne sende ca. 10 officerer af sted.

Som opfølgning på VUT-II opfølgningssamtalerne havde

vi et bemandingsmøde, for det griber ind i hinanden. Hver

gang én kaptajn tages ud af en stilling, påvirker det andre

dele af systemet. Undervejs i processen snakker vi med

cheferne for at få uddybende information om medarbejderen,

herunder chefernes anbefalinger. Det er et trekantdrama,

som omfatter medarbejderen, chefen og udstikkeren.

Om aftenen havde vi en lille spontan sammenkomst med

lidt godt at spise og drikke. Og vi betalte naturligvis selv.

Torsdag

I dag var Store Høveltedag. Jeg er normalt 1-2 dage om

ugen i Høvelte. Jeg havde forskellige personelsamtaler og

en enkelt lønsamtale. Dagene i Høvelte er samtidig en mulighed

for kollegerne for at kigge forbi til en uformel snak og

drøfte stillingsønsker m.m.

Det giver også mig en føling med, hvordan det går derude.

Jeg befinder mig jo i spændingsfeltet mellem chefer og

medarbejdere.

Da jeg nu var i Høvelte, var jeg også lige forbi infirmeriet

for at få nogle af de vaccinationer, jeg skal have, inden jeg

skal til Sydsudan.

Fredag

Formiddagen gik med administrativt arbejde.

Senere var jeg inde på Hærens Officersskole for at tale

med kaptajner fra Livgarden, der underviser der. De rokerer

som regel efter 2-3 år, for Hærens Officersskole ønsker jo

at have undervisere med den nyeste erfaring fra internationale

operationer, så der er en vis udskiftning. En stilling på

Officersskolen er attraktiv, fordi den giver mulighed for at

vidensdele med de unge, der er under uddannelse. Ved fyraftenstid

blev jeg ’taget til fange’ af en kollega, der inviterede

mig med til fredagsbar i kælderen under skolen. Det er

en hyggelig måde at møde gamle kolleger på og afsluttede

en god og spændende uge. |||||


Af Martin Burcharth

34 • nr. 01/2013 Internationalt Insiderangreb

Insider-angreb fremskynder tilbagetrækning fra Afghanistan

Afghanske soldaters hastigt stigende antal angreb på koalitionsstyrker medvirker til,

at præsident Obama vil gennemføre en reduktion af kampsoldater i 2013 tidligere

end planlagt. Det kan få følger for den danske udstationering, siger

forsvarsminister Nick Hækkerup

Den amerikanske hærs tålmodighed er ved at nå bri-

stepunktet i Afghanistan. Det kan snart ikke gå hurtigt

nok med at komme ud af en hvepserede, hvor afghanske

soldater eller Taliban-oprørere forklædt i soldateruniform

har eskaleret insider-angreb på amerikanske og andre udenlandske

soldater.

Det er bl.a. baggrunden for, at præsident Barack Obama

under et møde med sin modpart, afghanske præsident

Hamid Karzai, i begyndelsen af januar fremrykkede tidspunktet

for påbegyndelsen af tilbagetrækningen af amerikanske

kampsoldater fra sensommeren til foråret 2013.

- De militære øverstkommanderende i Afghanistan havde

udtrykt ønske om at bevare en fuld kampstyrke sommeren

igennem, men det blev underkendt af Det Hvide Hus,

siger Jennifer Rowland, militærforsker ved tænketanken

New America Foundation i Washington, D.C.

- Fremrykningen kan delvist forklares med bestyrtelsen i

hæren over de mange insider-angreb. Mistroen til afghanerne

er vokset. Det er en frygtelig vanskelig situation,

fordi amerikanerne skal arbejde sammen med soldater, de

ikke længere nærer tillid til, oplyser Rowland, hvis kilder er

officerer i Pentagon.‘

Danmarks kompagni

En fremskyndet tilbagetrækning af amerikanske kampsoldater

kan få følger for varigheden af de danske styrkers

tilstedeværelse i Afghanistan. 700 nye soldater skal ifølge

rotationsordningen snart udsendes, og andre vil følge efter.

Men der kan blive tale om et kortere ophold end planlagt,

udtaler forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til Magasinet

Officeren.

- Det vil altid være sådan, at vores tilstedeværelse vil

være tæt koordineret med NATO, briterne og amerikanerne.

Briterne har kommandoen over vores infanterikompagni,

så der er tæt koordination og dermed et følgeskab. Hvis

amerikanernes og briternes tilbagetrækning ændrer sig, vil

det derfor give anledning til overvejelser om, hvor langt vi

er til stede og med hvilke kapaciteter.

Hækkerup har tidligere bebudet, at danske militære

trænere vil fortsætte deres arbejde på den britiske militære

skole i Kabul efter 2014. - Det kan strække sig ind i 2015 og

videre frem, men det bliver i en lille skala, siger ministeren.

Oprindeligt var det planen, at den nuværende styrke

på 66.000 ISAF-soldater skulle bringes ned til 30.000 ved

udgangen af 2013. Det tal kan nu blive nået allerede midt

på efteråret. Generalerne i Pentagon havde håbet på at be-

- Da jeg tog initiativet til konferencen, var det bl.a., fordi jeg

forudså, at det nok kunne blive for muntert for nogle lande med

det stigende antal insider-angreb.

holde en styrke på 15.000 kampsoldater i Afghanistan hinsides

2014, men også det ønske er blevet mødt med en kold

skulder fra præsident Obama.

Minimalstyrke efter 2014

For nylig accepterede den amerikanske øverstkommanderende

i Afghanistan, general John Allen, en mindre kampstyrke

på 9.000 mand. Men uofficielt forlyder det i Det Hvide

Hus, at der højest kan blive tale om 6.000 kampsoldater

og måske kun 3.000 eller måske ingen, som i Irak.

Det var netop frygten for, at koalitionslande hårdest ramt

af insider-angreb ville køre sur i den og trække sig hurtigere

ud, der sidste efterår fik Nick Hækkerup til at foreslå NATO

en ekspertkonference om, hvad der kan gøres for at imødegå

den voksende trussel mod ISAF-soldater fra insiderangreb.

Konferencen er berammet til at finde sted 24. januar på

den amerikanske base i Grafenwöhr i Bayern. Der forventes

kun deltagelse af militære eksperter. Som den eneste

politiske repræsentant vil den danske forsvarsminister holde

åbningstalen.

Nick Hækkerup: - Da jeg tog initiativet i oktober, var det

bl.a., fordi jeg forudså, at det nok kunne blive for muntert


- At ingen dansk soldat er blevet dræbt, beror nok mere på tilfældigheder,

mener forsvarsminister Nick Hækkerup.

for nogle lande med det stigende antal insider-angreb, og

at der var en risiko for, at missionen ikke kunne fuldføres i

Afghanistan, hvis nogle lande begynder at trække soldater

og materiel hurtigere tilbage end planlagt.

Indtil videre er ingen danske soldater blevet mål for insider-angreb,

men det er ikke nødvendigvis, fordi de er bedre

end andre landes soldater til at undgå at overtræde kulturelt

betingede tærskler, som Hækkerup udtrykker det.

- At ingen dansk soldat er blevet dræbt, beror nok mere

på tilfældigheder. Når en afghansk soldat bliver optaget i

Taliban og udsat for repressalier og kaster sig ud i at nedskyde

koalitionssoldater, kan det lige så godt ramme danske

som amerikanske og britiske soldater. Det er et fælles

problem, mener ministeren.

Paradoksal stigning

Sidste år blev 63 koalitionssoldater dræbt af afghanske

soldaterkammerater, af hvilket et overvældende flertal var

amerikanere efterfulgt af briter. Tallet svarer til 15 pct. af

alle faldne i 2012. Det er en skrækindjagende stigning, når

man tager i betragtning, at kun 2 pct. af de faldne ISAF-soldater

i 2010 var ofre for afghanske insider-angreb.

Pentagon og NATO frigiver ikke oplysninger om antallet

Internationalt Insiderangreb nr. 01/2013 • 35

af ISAF-soldater, der bliver såret i denne type angreb. Det

er derfor ikke muligt at skabe sig et samlet billede af hvor

omfattende et fænomen, insider-angreb efterhånden er blevet

i Afghanistan. Oplysningen er klassificeret.

Det er ikke undgået opmærksomhed i USA, at denne

type angreb paradoksalt nok først for alvor tog fart, da præsident

Obama i 2011 varslede en fuld tilbagetrækning inden

udgangen af 2014. En tese går på, at insider-angreb har til

formål at nedbryde tilliden mellem amerikanere og afghanere

og dermed sabotere NATO’s optræning af den afghanske

hær og sikkerhedsstyrker.

Det blev bekræftet sidste sommer af en Taliban-talsmand

over for Newsweek. - Vi er os bevidst, at de afghanske

styrker er blevet stærkere, så insider-angreb sigter på at

svække dem og splitte dem fra amerikanerne,“ sagde han.

En klassificeret NATO-rapport om fænomenet fra foråret

2012, der siden er blevet frigivet, peger derimod på koalitionsstyrkernes

manglende kulturelle forståelse for afghansk

mentalitet (“A Crisis of Trust and Cultural Incompatibility“).

Krigstræthed giver spænding

Officerer i USA’s hær har for nylig udarbejdet en håndbog,

der skal udleveres til soldater inden afrejsen til Afghanistan.

Håndbogen fremlægger anbefalinger til, hvordan de skal

håndtere forholdet til afghanske soldater.

På den anden side har flere afghanske hærofficerer udtalt

i amerikansk presse, at flere og flere afghanere opfatter

ISAF som en besættelsesstyrke, der bør forsvinde.

Forsvarsminister Hækkerup kan godt forstå, hvorfor nogle

afghanere er blevet krigstrætte efter et så langt forløb. -

Hvis man er krigstræt, opstår der lettere spænding, som giver

udslag i forskellige former for agressioner, fastslår han.

Selv tror han, at det stigende antal angreb hænger sammen

med, at kontakten mellem udenlandske og afghanske

styrker er steget markant, efter træningen af 360.000 afghanere

begyndte i 2011.

Hækkerups synspunkt bliver modsagt af afghanske officerer.

- Vi plejede at have et kammeratligt forhold til de

amerikanske soldater. Vi spiste og morede os sammen. Nu

lever vi adskilte liv på baserne. Vore indbyrdes forhold er

blevet forværret i det sidste år. De er bange for os, siger en

afghansk oberst til Newsweek. |||||

Martin Burcharth er Dagbladet Informations

korrespondent i New York.


36 • nr. 01/2013 Officerens frikvarter

krop og sjæl i 2013

Nu, hvor vi er kommet en tolvtedel ind i det nye år, er det på sin plads at spørge, hvordan det går

med nytårsforsætterne. Vi ved naturligvis ikke, hvad du har lovet dig selv, men statistisk set er der en

god chance for, at det handler om at dyrke mere motion, leve og spise sundere og være mindre stresset.

Og der burde være rige muligheder for at få hjælp og inspiration til at efterleve løfterne. Udbuddet

af fitness- og motionstilbud, madreligioner og mentale selvhjælpsteknikker er enormt, og der er

en stadig voksende industri, der tjener gode penge på at vise os de nyeste veje til ungdommens kilde.

Problemet er, at det kan være svært at overskue, hvilke sundhedstrends der rent faktisk også virker, og

hvilke trends der dybest set er spild af både tid og penge. Vi har her på Officerens Frikvarter set i krystalkuglen

for 2013 og giver vores bud på sikre hits i kategorierne: Træning, mad og mental velvære.

Der er sket en hel del, siden

Jane Fonda iført stramtsiddende

træningstøj og store benvarmere

lancerede sit Workout-program

på videobånd i 1980’erne. Træningen

er flyttet fra stuegulvet

til et af de mange fitnesscentre,

der er skudt op over hele landet.

Her trænes der med stor seriøsitet

og alvor, og stemningen er

langt fra Jane Fondas lyserøde

og skriggule plysunivers. Det er

i det hele taget karakteristisk, at

de, der træner, presser sig selv

mere og mere, i flere tilfælde til

det ekstreme. Desværre er hård

træning ifølge forskningen ikke nødvendigvis

garanti for et længere liv. Eksempelvis er

evnen til at forbedre iltoptagelsen afhængig

af ens gener. Nogle mennesker kan derfor

løbe og cykle lige så tosset, de vil, uden at

deres kondi bliver bedre. Andre forskningsresultater

viser, at kort, intensiv træning har

stor positiv indflydelse på blandt andet sukkerindholdet

i blodet. Hele tanken om den

intensive træning bliver også mere og mere

udbredt, og det må være godt nyt for alle

dem, der ikke orker at bruge 6 eller flere timer

hver uge på løbebåndet.

træning

Det hitter i 2013

CrossFit i Danmark er på meget kort tid gået

fra at være en træningsform for en lille sluttet

kreds til næsten at være mainstream.

Der etableres CrossFit-centre overalt i gamle

fabrikslokaler og lagerhaller. For i modsætning

til fitnesscentrenes højglaspolerede

lokaler har CrossFit det bedst i rå, slidte

omgivelser. Der er ingen kostbare maskiner, men

gamle bildæk, tovværk og andet, der bruges som

redskaber. CrossFit er bygget op omkring konstant

varierende funktionelle bevægelser, der udføres

ved relativ høj intensitet. Funktionelle bevægelser

involverer generelt mange led og muskelgrupper

og genererer kraft fra kernen og ud til arme og

ben. Den høje intensitet giver en forbedret iltoptagelse

og fedtforbrænding, og alt i alt er Crossfit en

ideel og tidseffektiv måde at få arbejdet med hele

kroppen og med både styrke og kondi.


Et sundt liv afhænger i høj grad af, hvad vi propper i munden,

og listen over slankekure og kostprogrammer er uhyggelig

lang. Mange af programmerne minder mere om religiøse

bevægelser eller

politiske manifester end

mad

om noget, der har med

mad at gøre. I virkeligheden

ved de fleste af os

nok godt inderst inde, hvordan vi spiser sundt. Det er åbenbart

bare meget svært at lægge kosten om uden en åndelig

vejleder og en ufravigelig kostdoktrin.

Det hitter i 2013

Det er morsomt at se, hvordan stenaldermaden

er blevet lanceret herhjemme som en ny,

sund madtrend af blandt andre superkokken

Thomas Rode. Allerede i midten af 70’erne

blev denne diæt omtalt og diskuteret i udenlandske

bøger og videnskabelige artikler. Rodes

timing har uanset hvad været perfekt,

for han er om nogen blevet et synonym for

paleo-diæten – som er det korrekte navn – i

den hjemlige andedam. Det har givet masser

af medieplads og ikke mindst hyldeplads i

boghandlerne til Rodes nyeste kogebog, Stenaldermad.

Og hvad er det så, stenaldermanden spiste, der

sikrede ham et sundt, men meget kort liv: Kød fra fritgående

dyr, ikke-opdrættet fisk og skaldyr samt alt, hvad naturen

kan frembringe (som ikke er opdyrket) af svampe, urter,

frugt, grøntsager, bær, nødder og frø. Forbudt er alt, hvad

Der var engang, hvor man så på de arbejdsgale japanere

med foragt, for her i landet gik man hjem i god tid og var

sammen med familien. I dag er danskerne på arbejde i de

fleste vågne timer. Den bærbare og mobilen tændes som

det første om morgenen og slukkes først igen, når tænderne

er børstet om

aftenen. Ikke underligt,

at mange mennesker

har svært ved at finde

indre ro og overskud til

mentalt

velvære

Officerens frikvarter nr. 01/2013 • 37

der er opdyrket og/eller industrielt forarbejdet. Det vil sige

alle kornprodukter, ris, kartofler, mejeriprodukter, alkohol,

kødpålæg, bønner, sukker, kaffe og meget mere. Manglen

på stivelse og fraværet af raffinerede kulhydrater er nogle

af forklaringerne på, hvorfor stenaldermad ifølge fortalerne

skulle være rigtig godt. Der er dog delte meninger blandt

fagkundskaben, men vi tror gerne på de grundlæggende

tanker og spår, at stenaldermad fortsat vil være et stort hit

i 2013.

uforstyrret nærvær med deres familier.

At motionere og spise fornuftigt er ikke

længere nok til at få et sundt liv, der skal

også tænkes på det mentale velvære.

Det hitter i 2013

Mindfulness er et koncept, der oprindeligt

stammer fra buddhismen, og det bruges

i stigende grad til at hjælpe stressplagede

vesterlændinge. Et centralt punkt i

Mindfulness er evnen til nærvær og fuld

opmærksomhed på det, der er lige nu. Typisk

trænes Mindfullness med meditation,

yoga og opmærksomhedsøvelser, og der

er mange muligheder for at lære Mindfulness

på korte kurser eller gennem bøger

og instruktionsfilm. Flere virksomheder

har taget konceptet til sig, og vi tror på,

at det vil blive endnu mere udbredt i de

kommende år.


Af premierløjtnant Philip Engelholm, 3. ISTARAFD ved Danske Artilleriregiment

Foto: Tommy Hansen m.fl.

Af Preben Bille Brahe Kaptajn, cand.polit.

38 • nr. 01/2013 Debat

Symbolik, identitet og korpsånd i hæren

Korpsånd hænger uløseligt sammen med

symboler. At påstå det modsatte vil

være selvbedrag

De tre begreber i overskriften er alle dækket af massebe-

tegnelsen „bløde værdier“. At de betegnes som bløde er et

selvbedrag af rang, som vi alle sammen er med til at forstærke,

hver gang vi anvender udtrykket.

Men hvorfor er det et selvbedrag?

Fordi vi alle sammen ved, at korpsånd er ufattelig vigtigt

for en enheds evne til at kæmpe og vinde. Og denne korpsånd

hænger uløseligt sammen med enhedens symboler, og

at soldaten identificerer sig med sin enhed. Krigshistorien

byder på myriader af eksempler på disse tings vigtighed.

De nuværende symbolers overflødighed

Udover den relativt banale konklusion at korpsånd er vigtig,

så er jeg af den opfattelse, at vi i den danske hær på det

skammeligste har fejlet i at holde vores symboler levende

på en korrekt og passende måde, der understøtter vores opgaveløsning.

To gode eksempler på dette er regimentsfaner

og baretfarver.

Faner og estandarder

Regimentsfaner og – estandarder er vores mest fornemme

symboler bl.a. fordi, de overrækkes af Hendes Majestæt

Dronningen. Men disse symboler er efterhånden blevet irrelevante,

fordi de symboliserer enheder, der ikke længere er

operative, nemlig regimenterne. Derfor er det også et problem,

at vi i så høj grad hæger om regimentsidentiteten –

den er irrelevant for vores opgaveløsning. Der er altså sket

en skævvridning mellem vores enheder og vores symboler.

Det kan jo påpeges, at de udsendte danske bataljonskampgrupper

også har faner, og at jeg derfor tager fejl. Det

argument giver jeg dog ikke meget for, idet bataljonskampgruppefanerne

er prydet med Hærens Operative Kommandos

mærke, hvilket jo i den grad er barokt; jeg kunne forstå

For optimistisk pendlervillighed

Etablissementsanalysen synes at arbejde ud fra den tese,

at Sjælland kan betragtes som et arbejdsområde, hvor det

er ligegyldigt, hvor arbejdspladsen ligger. Ved transportafstanden

100 km, som optimistisk sættes til en time, vurderes

således, at under 5 % vil sige op. Fra 100 til 150 km

svarende til 1½ time vurderes 15 %, og transporttid over

2½ time 25 %. Tiderne baseres på såkaldte erfaringer med

M100 og M200, omend der andetsteds står, at Forsvaret

ikke rigtig har nogen empiri på det.

Der konkluderes således: „Der ses ikke nogen større personelmæssige

udfordringer ved en direkte overførsel af personel

fra Livgarden til Vordingborg. Afstanden medfører, at

personel bosiddende i Nordsjælland ikke nødvendigvis behøver

at flytte for at kunne forrette tjeneste i Vordingborg.

det, hvis nu der var tale om Hærens mærke eller et af brigadernes

mærke; 1. brigade udsender os, mens 2. brigade

bærer det gamle DIB mærke. Men HOK mærke? Det giver

ingen mening. HOK er jo en stab, ikke en enhed!

Det er jo også derfor, hver BNKG laver sit eget mærke.

Eller rettere sagt: Det er derfor, den kampbataljonsstab,

som opstiller staben på hvert hold, gør et regimentsspecifikt

mærke til alles mærke. Jeg nævner i flæng: ISAF 14, en

hestesko; ISAF 13, Livgardens sol; ISAF 12 en kampvogn (i

sig selv paradoksalt, når nu fredelig interaktion med civilbefolkningen

er kommet i centrum); ISAF 11 Isbjørnen fra I/

GHR; ISAF 10, Livgardens sol, og jeg kunne fortsætte. Fælles

for dem er, at de let kan komme til at virke ekskluderende

for de enheder, der er opstillet af andre regimenter

end det, der opstiller staben. Her mener jeg ikke, at kerneenhederne

aktivt ekskluderer andre; nej, den går begge

veje, for når den unge soldat er præget af en stærk regimentsidentitet

hjemmefra, så kan det være svært at føle en

samhørighed med den udefrakommende symbolik, når man

er udsendt. På den måde risikerer vi, at regimentsidentiteterne

er undergravende for den samlede korpsånd, når vi er

udsendt; for den kan virke selvekskluderende.

Baretfarver

Der er knyttet ufatteligt stærke følelser til den antikverede

forskel på baretfarver. Jeg hverken kan eller vil sige mig fri

for, at jeg også mærker de følelser, men jeg forstår ikke

helt, hvorfor de er så stærke…

Læs hele indlægget på www.hod.dk og deltag i debatten

på Facebook

Forsvaret skal passe på ikke at gennemføre en strategisk fejl ved at flytte

Livgarden til Vordingborg

Personelafgangen vil formentlig ligge inden for den normale

personelomsætning.“

Disse påstande står i stor kontrast til, hvad man ellers

normalt regner med på området. Ifølge Økonomiministeriets

lovmodel er 88,2 % af arbejdsstyrken i Danmark kun villig

til at pendle op til 25 km, og blot 5% er villig til at pendle

50 km eller mere.

Skal etablissementsanalysens forudsætninger stå til troende,

så ligger 95 % af forsvarets ansatte altså inden for de

5 %, som har den største pendlervillighed i Danmark. Det

lyder i mine ører ikke troværdigt.

Blandt trafikøkonomer regnes den øvre grænse for pendlervillighed

normalt for en time hver vej. Det er en historisk

konstant. For 100 år siden var pendlervilligheden også


Af major Tano Nordgaard Jakobsen

maksimalt en time, hvilket dengang svarede til 5 km, da

arbejdskraften var nødt til at gå. Med den teknologiske udvikling

så som cykel, sporvogn, tog, bil og endelig motorvej

er pendlerafstanden steget, men målt i tid ligger den stadig

på en time.

Pendlervilligheden er indkomstafhængig, hvilket vil

sige, at højtlønnede ledere og teknikere vil have længere

pendlertolerance end lavtlønnede, som f.eks. menige og

mekanikere. Set i forhold til det beskedne lønniveau, militært

ansatte oppebærer, synes det heller ikke troværdigt, at

militært ansatte skulle have massivt højere pendlingsvillighed

end resten af befolkningen. For de værnepligtige er der

også stor forskel på afgangshyppighed og muligheder, om

man skal rejse med det kollektive til København eller Vordingborg.

Som der herover er redegjort for, så kan konsekvensen

let blive, at man lukker den sidste kaserne, som ligger in-

Savner saglighed

Når soldater ikke længere skal holde sig i form

At holde sig i god fysisk form må altid være en væsentlig

del af virket som soldat. Det havde jeg nok aldrig forventet,

at der skulle stilles spørgsmålstegn ved. Ikke desto mindre

er det lige nøjagtig, hvad der nu sker med et af de mange

sparetiltag, som forsvarets ledelse har iværksat med afsæt

i den meget omtalte budgetanalyse. Ledelsens forsøg på

at efterkomme et politisk krav om besparelse kan der ikke

indvendes noget imod. Men man må dog kunne stille krav

om en vis saglighed i tiltagene. Jeg savner enhver form for

saglighed i forbindelse med afskaffelsen af den „arbejdsgiverbetalte

idræt“, som det så fornemt kaldes.

Når jeg læser teksten i budgetanalysen, bliver jeg stærkt

provokeret af følgende citat fra side 120: „Ordningen indebærer,

at de ansatte, der benytter sig af ordningen, som

udgangspunkt arbejder 35 timer per uge, men oppebærer

en basisløn svarende til en arbejdsuge på 37 timer.“ Det

kan af citatet konkluderes, at „udvalget“ bag analysen ikke

opfatter det som en del af arbejdet, at en soldat holder sig

i form. Nuvel – indtil videre er det jo kun os semi-soldater i

de funktionelle stabe, men et citat længere nede i analysen

kan dog få mig til at tvivle på, om det nu også begrænser

sig til det. Det vender jeg tilbage til sidst i indlægget.

Udvalget anfører på side 121, at der kan spares 131 mio.

kr. ved at afskaffe arbejdsgiverbetalt idræt for civile samt

militære i funktionelle stabe samt administrative stillinger

i operative enheder. Det fremgår ikke af analysen, hvordan

dette tal er fremkommet, men jeg vil dog gerne komme

med et bud:

Hvis man starter med følgende regnestykke, kan man

finde ud af, hvad én times idræt – ifølge analysen ¬- koster:

131 mio. kr. / (8.500 årsværk * 46 arbejdsuger * 2 timer pr.

uge) = 167,52 kr./time

Ovenstående timeløn er nok ikke helt ulig den gennemsnitlige

for en ansat i Forsvaret.

Debat nr. 01/2013 • 39

den for pendlerafstand af Danmarks folkerigeste område

med 1,2 mio. indbyggere svarende til næsten 25 % af nationens

indbyggere. Dette vil naturligvis få konsekvenser for

forsvarets evne til at rekruttere folk i fremtiden.

Etablissementsanalysen indrømmer da også: „En bred

geografisk spredning er som udgangspunkt hensigtsmæssig,

idet der skal differentieres mellem rekruttering og personeldriftsmæssige

aspekter. Det betyder bl.a., at i et rekrutteringsmæssigt

perspektiv vil det ofte være fordelagtigt

at have en geografisk spredning af tjenestestederne, hvorimod

det af fastholdelses- og personeldriftsmæssige årsager

ofte vil være en fordel geografisk at centralisere tjenestestederne.“

Til det sidste kan man knytte den kommentar, at

soldater ikke bare er løse omstrejfende individer, og derfor

opstår den geografiske fordel ved centralisering naturligvis

der, hvor ægtefællerne også kan få eller har arbejde.

Hvis den forudsætning holder, kan det konstateres, at der i

budgetanalysens regnestykke er forudsat, at alle 8.500 årsværk

udnytter de to timers idræt hver uge. At dette langt

fra er tilfældet, tror jeg, at de fleste er klar over. Hvis det er

halvdelen, er det nok det maksimale. Samtidig tager regnestykket

ikke hensyn til de positive resultater, der kommer

af fysisk træning i løbet af dagen – som f.eks. mindre stres,

lavere sygefravær og deraf bedre trivsel på arbejdspladsen,

samt at man typisk går noget mere frisk og energisk til den

resterende del af arbejdsdagen.

Endelig ved alle, der fra tid til anden løber en tur, at man

under en sådan løbetur typisk gennemtænker nogle af de

tjenstlige udfordringer, man netop arbejder med, hvorfor løbeturen

også derigennem bidrager til dagens arbejde. Netop

på baggrund af disse erfaringer har flere private firmaer

indført lignende ordninger med stor succés.

Det kan skuffe mig, at et højt betalt konsulentfirma ikke

medtager disse forhold i deres analyser. Men det skuffer

mig endnu mere, at forsvarets ledelse ikke har en kritisk

sans over for regnestykkerne, men blot accepterer disse og

implementerer dem uden udsigt til at kunne realisere besparelsen.

Samtidig er det skuffende, at vores ledelse ikke

længere mener, at det er en kerneopgave for en soldat at

holde sig i form.

Den sidste påstand kan selvfølgelig diskuteres, da tiltaget

indtil videre „kun“ omfatter funktionelle stabe m.m.

Men udvalgets sidste bemærkning under emnet kunne

varsle noget andet: „Desuden vurderer udvalget det hensigtsmæssigt

at igangsætte en undersøgelse af omfanget

af arbejdsgiverbetalt idræt i den operative struktur“.

Det er jo forstemmende, at beslutningerne baseres på et

udvalg, der overhovedet kan få sig selv til at antyde, at der

må kunne spares penge ved at fjerne den fysiske træning af

operative soldater.

Deltag i debatten på Facebook


FORSIDEN

23

24

I 2010 tog Rigsrevisionen forbehold over for Forsvarskommandoens

økonomistyring. Derfor har

man set specielt på dette område i 2011, og man

konkluderer, at det er hensigtsmæssigt, at Forsvarskommandoen

har analyseret problemstillinger

og løsninger grundigt inden implementering

af nye processer for økonomistyring.

„Samlet set er der en betryggende regnskabsaflæggelse

på Forsvarsministeriets område“, konkluderer

Rigsrevisionen i sin beretning til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet for 2011.

Rigsrevisionen har siden maj sidste år haft

Lone Strøm som rigsrevisor.

Læs side 18 - 19.

Foto: Helga Theilgaard

Kunstmaleren Mathilde Fenger vendte i november 2012

tilbage til Danmark efter et tre uger langt arbejdsophold i

Afghanistan. 5.500 fotos havde hun med hjem som inspiration

til et 2,4 x 2 meter stort bataljemaleri.

Der er tale om et bestillingsarbejde fra Det Nationalhistoriske

Museum på Frederiksborg Slot, hvor det færdige

værk, der skildrer danske soldaters indsats i Afghanistan fra

2002 til i dag, skal hænge permanent.

Læs side 23

Foto: Pressebureauet Århus

Det går trægt med at få oprettet faciliteter, hvor DDR

(Afvæbning, demobilisering og reintegration) skal gennemføres.

De tre faciliteter skulle efter planen have været

etableret sidste efterår. Årsagen til, at dette ikke er sket,

skyldes overvejende de meget vanskelige geografiske

forhold. Sydsudan er stort set en sump det meste af året.

Dette forhold kombineret med en meget knap lufttransportstøtte

gør, at opbygningen af transitlejrene er særdeles

besværlig, langsommelig og ekstraordinært dyr.

Oberstløjtnant Håkon Støjko er stabsofficer ved DDR-cellen

under United Nations Mission i Sydsudan (UNMISS),

som har hovedkvarter i Juba.

Foto: DDR

Læs side 24 - 28

18

Kaptajn Kim Nørbjerg er udstikker for kaptajner og premierløjtnanter i Den Kongelige

Livgarde. Han indledte årets første arbejdsuge med at skulle fortælle fire kaptajner

ud af fem ansøgere, hvorfor de ikke var blevet optaget på VUT-II. Der er tale om kategorien

Den vanskelige samtale, for i nogle tilfælde betyder det, at drømmen brister,

og nogle tænker, at nu stopper hele deres karriere.

- Jeg har været udstikker i tre år, så situationen er ikke ny for mig. Alligevel synes

jeg, det er en svær opgave, fortæller han og lægger ikke skjul på, at hele usikkerheden

og omstruktureringerne i forsvaret ikke har gjort situationen nemmere.

Afslagene fyldte en del i arbejdsugen, der også bød på trekantdrama, manglende

tid til fysisk træning og fredagshygge med gamle kolleger på Hærens Officersskole.

Læs side 32 - 33

Foto: Peter Eilertsen

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

MASKINEL MAGASINPOST

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst HOD’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk

ID. NR.: 42280

More magazines by this user
Similar magazines