Familien Rønnenkamp fra Flensborg - Studieafdelingen og Arkivet ...

mulige svigerfar. Der skulle meget til, før den SITUdige og ldoge storkøbmand
tabte mælet. Denne dag skete det. Han, den ansete borger
og kirkeværge Christian Rønnenkamp, og så en sømand med det underlige
navn Kaul som svigersøn, en fyr, som bestemt var fattig som
en lcirkerotte, og som følte sig hjemme i mange fremmede havne! Da
faderen havde fået mælet igen, prøvede han at snakke pigen til fornuft.
Han kendte godt hendes stejle sind, thi hun var jo ikke hans datter
for ingen ting. Men det var håbløst. Da faderen derimod begyndte at
spille på andre strenge, fik melodien en anden klang: Han trak i land
og indrømmede, at det med sømanden Kaul naturligvis i sidste ende
var hendes egen afgørelse. Han ville ikke tvinge sin datter, men det
ville rigtignok have konsekvenser, hvis hun holdt stand. Anna Maria
kunne i hvert fald godt regne med, at hun til sin tid forgæves ville
lede efter sit navn i hans og Lucias testamente. - Det forandrede
situationen. Sømanden Kaul fik lov at »sejle i sin egen sø«, til næste
havn. Pigen foretrak senere at blive gift med justitsråd Johann Jacob
thor Straten, som 1798 blev Flensborg bys førsteborgmester, et embede,
som han beklædte indtil sin død i 1810. Ved dette giftermål gik
regnskabet igen op for Christian Rønnenkamp. Eller tog overleveringen
måske fejl? - var det i stedet den agtede Johann Christian KauU,
den senere lcirkeværge og duputerede borger, som Anna lviarie havde
været forelsket i? - vi ved det ikke!
At krige kunne være et gode, bare de blev ført andre steder i verden,
blev bekræftet kun 12 år senere under den amerikanske uafhængighedskrig
fra 1775 til 1783. De gyldne tider kom igen. Det kunne de
takke Danmarks neutralitetspolitik for. Med det rød-hvide Dannebrog
kunne Aensborgske skibe uforstyrret krydse på østersøen og tværs
over Atlanten. Der var igen tale om mange rejser til de Vestindiske
øer. Handelen med Norge, især med Trondhjem, spillede også en stor
rolle. Men vigtigst var de mange sejladser fra østersøen og til Sydeuropa
og ind i Middelhavet. Der var fremgang i byen. Indbyggertallet
steg fra 5.000 omkring 1720 til 6.800 i 1769 og videre til over 10.000
30 år senere. Men den daglige arbejdsstyrke var større. Hver eneste
dag kom yderligere mellem 2.000 og 3.000 mennesker fra oplandet ind
til byen for at arbejde. Der var myldrende liv ved havnen, og der skulle
også bruges mange arbejdskræfter i de 200 brændevinsbrænderier, de
29 tobaksfabrikker, i oliemøllerne og andre virksomheder.
Det gav fremgang for forretningen og stabile pengeforhold, og Rønnenkamp
glædede sig. Sønnen Nicolai Christian (f. 1757) fra første
ægteskab med Hanna Storm var som nævnt gået købmandsvejen og
16