Hefte 19, side 647-694.pdf - Bedsted Sogns

650
En sammenligning mellem Bedsted og Vester Hassing klokken siger os, at voksmodellerne
til de større relieffer af Madonna og Sct. Nicolaus er gjorte i en og samme form, ligesom at
de samme forme er benyttede til voksbogstaverne. i 1463 har støberen kun gjort sine glorier
uden indskrift og simplere end i 1490. Den langt større klokke i Bedsted i forbindelse med
Hermans rigere erfaring har vel også været en opfordring for ham til yderligere udsmykning.
Hvorledes denne mærkelige klokke der altså er støbt af en nederlænder til landsbyen Garyp i
Frisland, er kommen til Bedsted, vil næppe nogensinde blive opklaret.”
Kilde:
• F. Uldall: ”Danmarks Middelalderlige Kirkeklokker”. København 1906. Heri afsnittet om kirkeklokken i
Bedsted, side 192-195.
• Noter: Rigsmuseet i Amsterdam har velvillig svaret på min forespørgsel angående Garyp, at det er en
landsby, der ligger i provinsen Frisland, 3 mil sydøst for hovedstaden Leeuwarden.
• ²) Frisiske Navne.
• ³). Jeg har professor Gallée i Utrecht at takke for denne oversættelse. Senere har pastor emeritus van
Borssum Waalkes haft den godhed nærmere at forklare mig, at ”gae” i Frisland betyder en landsby, og
gamaghen beboerne af denne. ”personne” (persona) betyder pastor i modsætning til den unge præst eller
”vikarius” ved samme kirke.
• Oplysning: Se også billedet af klokken med tilhørende tekst side 106, samt sagnet om klokken side 29.
Soldater gennem Bedsted 1808
Samme dag, den 7. apr. 1808 foretog præsten Johannes With tre jordpåkastelser på Bedsted
kirkegård. De døde var gårdmand i Bedsted, Hans Mathiesen Paulsens søn Mathias, født 1807.
Inderste i Bedsted, Jes Pedersens hustru Marie, født 1759, samt inderste i Bedsted, Niels Paulsen
Søefeldt, født 1761.
Da ligtoget var på vej mod kirken, kom der fra den modsatte side nogle hundrede franske
soldater marcherende gennem byen på vej nordpå mod Vellerup og Agerskov. Da de franske
soldater mødte ligskaren befalede deres officer soldaterne, at gå til side, for at gøre plads til ligtoget
Denne lille episode må have gjort et stort indtryk på præsten, siden han følte trang til
at betro kirkebogen denne hændelse, skrevet inde mellem alle døds indførsler.
Teksten, der er skrevet af Johannes With er en smule formindsket
Kilde:
• Kirkebogen over døde: 1765-1890, under datoen 7. apr. 1808.
• Oplysning: 14.000 franske og spanske soldater blev af Napoleon sendt op til Danmark for at hjælpe
danskerne i en evt. krig mod svenskerne. Jævnfør episoden om de spanske lejetropper, der samme år var
kommet til Danmark og under indkvarteringen på Koldinghus frøs, hvorfor de tændte op i kaminen, så
kraftigt, at de derved kom til at brænde slottet af.