Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov
Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov
Nyt Dansk Udsyn - Velkommen til Nyt Askov
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Poul la Cour og den brede dannelse<br />
Af Maja Nørtoft Lomholt, stud.theol og læreruddannet fra Den frie Lærerskole.<br />
(Artiklen er skrevet i forbindelse med kunstuds<strong>til</strong>lingen ”Forsøg”; et samarbejde mellem Poul la<br />
Cours Forsøgsmølle, Vejen Kunstmuseum og Statens Kunstråd om et møde mellem folkeoplysning,<br />
kunst og forskning.)<br />
”Af dem, der kender mig, finder vist mange, at jeg er en sær Blanding af Fysiker og Humanist, af<br />
Tænker og Føler”. Dette er Poul la Cours første sætning, da han i 1903 skal fortælle om sit liv i en<br />
lille selvbiografi. Dermed må denne dobbelthed i hans væsen og virke have været essentiel for ham.<br />
”..det ligger ikke for mig stadig at blive ved med det samme..” skriver han et andet sted i samme<br />
skrift. Hvad vil han egentlig sige med det? Skal vi forstå ham som en rastløs personlighed? Ved<br />
nærmere fordybelse i dette menneske viser det sig, at sætningen går langt videre og dybere. Den<br />
rækker ind i spørgsmålet om dannelse, og hvad det i det hele taget vil sige at være <strong>til</strong>.<br />
Poul la Cour (1846-1908) forklarer senere, hvordan han ser sig selv som et menneske med to sider:<br />
Dels ”Matematikeren, Fysikeren, Opfinderen” - dels ”Ungdomslæreren”. Han blev i 1878 opfordret<br />
<strong>til</strong> at blive lærer i matematik og fysik ved <strong>Askov</strong> Udvidede Højskole, og dermed begyndte det, som<br />
han kalder for ”den menneskelige” del af sit virke. Samtidigt holdt han fast i sin forskning og<br />
opfindervirksomhed, fra 1883 og frem med telegrafien og dernæst fra 1891 med vindmøllerne.<br />
At stifte bekendtskab med et menneske med så stor en bredde i sin sjæl er for mig uhyre<br />
inspirerende. Han havde, da han blev højskolelærer i 1878 en baggrund som vicedirektør på<br />
Meteorologisk Institut, der var blevet oprettet i 1872. Ved siden af dette havde han brugt kræfter på<br />
sine opfindelser, bl.a. banebrydende opdagelser indenfor telegrafien. En livsbane med den<br />
rendyrkede videnskabelighed var altså en reel mulighed for ham. Alligevel valgte han<br />
folkeoplysningen. Hvorfor? Hvad var det, som drev ham? Hvordan gik det <strong>til</strong>, at han i <strong>til</strong>bageblikket<br />
på sit liv uden tøven kunne beskrive den menneskelige virksomhed som sin ”Hovedgerning”?<br />
13