Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Marianne Bismo og Søren Højmark Rasmussen
Konsekvensvurdering af vandindvinding
i Volsted Plantage
- Dynamisk grundvandsmodellering af de hydrologiske
forhold i et nærliggende rigkær
Aalborg Universitet, Naturgeografi, Kandidatopgave, Forår 2007

B-studienævnet
Aalborg Universitet
Sohngårdsholmsvej 57
9000 Aalborg
Konsekvensvurdering af vandindvinding i
Volsted Plantage
- Dynamisk grundvandsmodellering af de hydrologiske
forhold i et nærliggende rigkær
Forfattere: Vejledere:
Marianne Bismo Jacob Birk Jensen
Søren Højmark Rasmussen Morten Lauge Pedersen
Synopsis:
Naturgeografi
Aalborg Kommune undersøger muligheden for at indvinde ca. 1 mio. m 3 grundvand pr. år fra
en kildeplads i Volsted Plantage. I den forbindelse skal der foretages konsekvensvurderinger
af indvindingens effekt på det omkringliggende område. I nærheden af Volsted Plantage
findes flere rigkær, der er en beskyttet naturtype gennem Natura 2000, Habitatdirektivet.
Påvirkningen på de nærliggende rigkær er hovedfokus for denne rapport.
Rigkær kræver konstant vandmætning af jordbunden for at bestå, og i denne rapport er det
undersøgt, hvordan de hydrologiske forhold i rigkæret vil ændres som følge af
grundvandsindvindingen, og hvilken indflydelse dette har for rigkærsvegetationen. Problemet
er undersøgt ved at opstille en dynamisk grundvandsmodel (i Mike SHE) over området,
hvorigennem de hydrologiske forhold er blevet simuleret før og efter indvindingen. Resultatet
er blevet vurderet i forhold til rigkærsvegetationens krav til levested.
Resultaterne viser, at grundvandsspejlet ved indvindingen vil sænkes med gennemsnitlig 8
cm i rigkæret. Grundvandsspejlet sænkes i perioder længere ned, end det fundne interval,
inden for hvilket rigkærsvegetationen kan bestå med sikkerhed. Den kapillære stighøjde i
tørven vil imidlertid sørge for, at der fortsat vil findes plantetilgængelig vand. I forhold til
grundvandsspejlet og vandmætning kan indvindingen igangsættes.
Som følge af indvindingen nedsættes grundvandets strømningshastighed gennem rigkæret
med 7-17 %. Hvorvidt dette har en effekt for rigkærsplanternes levevilkår i forhold til jordens
pH og næringsstofsammensætning må videre tolkes i forlængelsen af denne rapports
resultater.
I tillæg er det fremkommet, at Hølbækkens medianminimumsvandføring vil reduceres med
21 %, og indvindingen resulterer i en overskridning af den tilladte påvirkning på 5-10 %.
Projektperiode: 01.02 – 06.06 2007
Kort afgangsprojekt
Oplagsantal: 6
Sideantal: 85
Bilagsantal: 6

English summary
The municipality of Aalborg is assessing the possibility of extracting 1 mil. m 3
groundwater pr. year from Volsted forest, 15 km south of Aalborg city. Before the
extraction can start an environmental assessment of the consequences on the
surrounding area has to be made. Close by Volsted forest there are several areas
protected by the EU Habitat Directive (Natura 2000), among them 5 rich fens. The
main objective of this paper is modelling and assessing the effect of the groundwater
extraction on the rich fens.
The peat soil in the rich fens is constantly water saturated, the groundwater is
alkaline because it originates from the regional limestone aquifer, and the soil
contains few nutrients. When these conditions are present the special rich fen
vegetation grows. To conserve the rich fen vegetation it is crucial to maintain the
constant water saturation.
The aim of this paper is to examine how the hydrological conditions will change as a
result of lower groundwater potential after the extraction is initiated and the effect
this will have on the rich fen vegetation. To examine the groundwater table
drawdown a dynamic groundwater model was established using Mike SHE. The
hydrological conditions were simulated before and after the groundwater extraction.
Using the simulated dynamics in the water table a “safe zone” was presented. Within
this zone the water table can fluctuate without compromising the conditions for the
rich fen vegetation.
The results show that the groundwater table is stable throughout the year in the peat
soil, and that it responds more to wet and dry years than to seasonal changes. After
the groundwater extraction the groundwater table will be drawn down 8 cm on
average in the rich fen. The “safe zone” for the groundwater table is 24 cm below
ground level. During dry conditions the drawdown exceeds 24 cm, and reaches 33
cm. However, the capillary rise in the peat soil is > 30 cm, and will secure the
continued water saturation in the rich fen. In relation to the groundwater table
drawdown the groundwater extraction in Volsted forest can be implemented.
With the groundwater extraction the water flow velocity in the peat will be reduced
by 7-17 % which can affect pH and nutrient composition. The effect on pH and the
nutrient composition in the rich fen due to the groundwater extraction is beyond the
aim of this paper to investigate. The results can be used for further investigations on
the effect of the groundwater extraction.

Forord
Denne rapport er udarbejdet som kort afgangsprojekt på 10. semester af Cand. Scient.
uddannelsen ”Geografi med speciale i Naturgeografi”. Det er valgt at undersøge den
mulige påvirkning ved etableringen af en ny drikkevandsindvinding i Volsted Plantage.
Rapporten bygger videre på undersøgelser og erfaringer fra 8. semesters rapport
”Vandindvinding i Volsted Plantage – Numerisk modellering af vandføringen i
Hølbækken”, skrevet af undertegnede sammen med to medstuderende.
For at indsamle data til rapportens analyser, er ådalen syd for Volsted Plantage blevet
besøgt jævnligt. I den forbindelse vil vi gerne takke dambrugsejer Hans Peter Jepsen
Pedersen med familie for at vi måtte besøge området hvornår det passede os, og for
hyggelig modtagelse.
Vi vil gerne takke Bodil Porsbøl Jacobsen, Eydis Mary Jónsdóttir og Jon Bjørka
Fosgaard for hjælp til at gennembore området omkring rigkæret og for hyggelig selskab
på felttur. Bastian Egede Jensen takkes for input og underholdning gennem
projektperioden, og Kim Larsen takkes for nyttigt input i skriveprocessen. Vi vil også
takke Niels Bering Ovesen, DMU og Bjarne Aabrandt Jensen, GIS Kompetencecenteret,
Miljøcenter Aalborg, for vandstands- og vandføringsdata, Henrik Vest Sørensen,
Orbicon, for tilgang til historiske data for dræning, Cowi for højdemodeldata og Betina
Nygaard, DMU for input i forhold til det biologiske felt. Niras takkes for deling af data.
Sidst, men ikke mindst vil vi gerne takke Minna Ørberg Simonsen og Ole Munch
Johansen for godt samarbejde med projekt og feltundersøgelser. Alle feltundersøgelser i
rapporten som ikke er angivet med kilde er udført i samarbejde med Ole og Minna
(Johansen & Simonsen, 2007).
På den vedlagte Cd-rom findes de beregninger, som ligger til grund for resultaterne fra
de undersøgelser, der præsenteres i rapporten.
Marianne Bismo Søren Højmark Rasmussen

Indholdsfortegnelse
Side
1 Problemanalyse 1
1.1 Beskyttede områder ved Volsted Plantage 1
1.2 Rigkær 4
1.3 Forudsætninger for naturtypen rigkær 5
1.4 Problemformulering 6
1.5 Læservejledning 8
2 Feltlokalitet og metode 9
2.1 Feltlokalitet 9
2.2 Metode 13
2.2.1 Tålegrænser 14
2.2.2 Hydrologisk del 16
3 Konceptuel forståelse af modelområdet 19
3.1 Afgrænsning af oplandsmodellen 19
3.2 Geologien i modelområdet 20
3.2.1 Kalk 21
3.2.2 Moræne 22
3.2.3 Ådal 23
3.2.4 Opsummering 25
3.3 Hydrogeologi i modelområdet 26
3.3.1 Kalk 27
3.3.2 Moræne 27
3.3.3 Tørv 28
3.3.4 Gytje 28
3.3.5 Marint sand 28
3.3.6 Opsummering 29
3.4 Konceptuel forståelse af strømningsforhold 29
3.4.1 Oplandsmodellen 29
3.4.2 Rigkærsmodellen 32
4 Hydrologisk modellering 41
4.1 Opsætning af oplandsmodellen 42
4.2 Kalibrering af oplandsmodellen 45
4.3 Validering af oplandsmodellen 48
4.4 Opsætning af rigkærsmodellen 49
4.5 Kalibrering af rigkærsmodellen 52
4.6 Validering af rigkærsmodellen 55
4.7 Simulerede strømningshastigheder og potentiale ved rigkæret 57
4.8 Opsummering 59

5
Konsekvensvurdering af ændringen
i de hydrologiske forhold i rigkæret 61
5.1 Ændring i de regionale grundvandsstrømninger ved indvinding 61
5.2 Reduktion i Hølbækkens vandføring 63
5.3 Ændring af de hydrologiske forhold ved rigkæret 64
5.3.1 Afstrømning fra rigkæret 64
5.3.2 Strømningshastigheder 67
5.3.3 Grundvandsspejlet 68
5.4 Reducerede dræningsforhold 69
6 Konklusion 73
7 Perspektivering 75
Litteraturliste 81
Bilag
A Floraliste
B Feltforsøg
C Fremgangsmåde for kalibrering
D Inputdata
E Følsomhedsanalyse
F Sammenligning af tørre og våde år
Side

1.1. Volsted Plantages beliggenhed
1.2. Beskyttede områder ved Volsted Plantage og Lindenborg Ådal
1.3. Udvalg af typiske rigkærsplanter
1.4. Udpegning af fokusrigkær for rapporten
2.1. Højdemodel over området ved rigkæret
2.2. Rigkæret med grøfter, bassinkilde og betonrende
2.3. Billeder fra rigkæret
2.4. Historiske kort fra området omkring rigkæret
2.5. Forekomst af Kær-Gyldenmos i rigkæret
2.6. Model for tålegrænser
2.7. Fremgangsmåde for grundvandsmodellering
2.8. Forholdet mellem oplandsmodellen og rigkærsmodellen
3.1. Afgrænsning af oplandsmodellen
3.2. Landskabselementerne i projektområdet
3.3. Prækvartær overflade og topografi
3.4. Håndboringer fordelt på profiler
3.5. Profil A, B, C og D
3.6. Principskitse af den konceptuelle forståelse af geologien i modelområdet
3.7. Principskitse for strømningsforholdene i oplandsmodellen
3.8. Principskitse over potentialeforholdene i oplandsmodellen
3.9. Vandføringen i målepunkter langs Hølbækken
3.10. Placering af pejlinger og vandføringsmålinger
3.11. Illustration af de fire strømningsvarianter i GOI-terminologien
3.12. Horisontale og vertikale strømningshastigheder
Figurliste
3.13. Skitse over bassinkildens forholdsmæssige bidrag til betonrenden og grøften
3.14. Tværsnit af betonrende
3.15. Vandføring målt i betonrenden
3.16. Vandføringen i grøften øst og vest for rigkæret
3.17. Nedbørshændelser og vandstanden i grøften neden for bassinkilden
3.18. Pejlinger i rigkæret
3.19. Vandstanden i Lindenborg Å ved Lindenborg Bro
3.20. Temperaturmålinger i overfladevandet
3.21. Strømningsmønstre gennem rigkæret
Side
2
3
4
7
10
10
11
12
13
15
17
18
20
21
22
23
25
26
30
30
31
32
33
34
35
35
36
36
37
37
37
38
39

4.1. Horisontal opdeling af kalken
4.2. Vertikal inddeling af modelområdet
4.3. Målt og simuleret potentiale
4.4. Simuleret vandføring i Hølbækken
4.5. Rigkærsmodellens afgrænsning
4.6. Princippet for den vertikale diskretisering i ådalen
4.7. Drænzoner der bruges til at summere afstrømningen fra cellerne
4.8. Trykrand fra oplandsmodellen og B1 x 0,87 for perioden 1991-1999
4.9. Det simulerede grundvandsspejls afvigelser
4.10. Simulerede potentialer sammenlignet med målt i rigkæret
4.11. Simuleret afstrømning sammenlignet med målt
4.12. Målt og simulerede strømninger i rigkærsmodellen
4.13. Grundvandsspejlet simuleret i rigkærsmodellen
5.1. Placering af indvindingsboringer
5.2. Sænkning i grundvandsspejlet som følge af grundvandsindvindingen
5.3. Variation i randen til rigkærsmodellen fra oplandsmodellen
5.4. Afstrømningen før og efter etableringen af vandindvindingen
5.5. Gennemsnitsår for afstrømningen ved rigkæret
5.6. Relativt potentiale over tid ift. terræn i de to dybe pejlepunkter i rigkæret
5.7. Grundvandsspejlets relative beliggenhed i midten af rigkæret
5.8. Intervaller for grundvandsniveau før og efter grundvandsindvinding
5.9. Grundvandsniveau efter vandsindvinding, scenario G1, G2, R1
Side
43
44
46
49
50
51
52
52
54
55
56
58
59
62
63
63
65
66
67
68
69
70

2.1. Floraliste for rigkæret
3.1. De fundne værdier for jordlagene i modelområdet
4.1. Målte og sim. maks.- og min. pejlinger og amplituder
4.2. Basisføring i Lindenborg Å og modelleret afstrømning
4.3. Kalibrerede værdier for oplandmodellen
4.4. Målt og modelleret vandføring ved Hølbækkens udløb
4.5. Kalibrerede værdier for rigkærsmodellen
5.1. Påvirkning af Hølbækkens vandføring
5.2. Afstrømningen før og efter indvindingen
5.3. Gennemsnitlig strømningshastighed gennem tørv og gytje
5.4. Afstrømningens relative fordeling
5.5. Strømningshastighed i scenario G1, G2 og efter indvinding
Tabelliste
Side
13
27
47
47
47
48
55
64
65
67
70
71

Rådata
• Borehuller.xls
• Følsomhedsanalyse_oplandsmodel.xls
• Følsomhedsanalyse_rigkærsmodel.xls
• Pejlinger_D1_D2_D3_til_bilag_F.xls
• Pejlinger_D1_D2_D3.xls
• Pejlinger_1_11.xls
• Strømningshastighed.xls
• Vandføring.xls
• Vandstand.xls
Billeder fra feltområdet
• Bassinkilden
• Grøft syd for bassinkilden nederst
• Grøft syd for bassinkilden øverst
• Orkidé1
• Orkidé2
• Orkidé3
• Orkidé4
• Rigkæret set fra nord
• Vandføringsudstyr
Cd-rom

1
Problemanalyse
Stort set alt drikkevand i Danmark bliver hentet fra grundvandet. Grundvand bliver
naturligt renset ved nedsivning gennem jorden og er således en kilde til rent
drikkevand. Imidlertid er der en risiko for forurening af grundvandet. Eksempelvis er
forhøjet indhold af kvælstof i grundvandet et problem i mange områder med
landbrugsproduktion. Nedsivning af pesticider fra fx juletræsplantager, jernbaner
eller private haver kan ligeledes være kilde til forurening af grundvandet. Forurening
fra punktkilder, som fx oliespild fra tankstationer eller nedgravede tanke med
kemikalier på gamle industrigrunde, bidrager også til, at ikke alt grundvand kan
bruges til drikkevand. For at sikre nok rent drikkevand opereres der med en vis
overkapacitet i forhold til forbrug af drikkevand (Aalborg Kommune, 2004: 51), i
tilfælde af forurening ved en eller flere kildepladser. For at sikre en sikker tilgang til
rent drikkevand og den ønskede overkapacitet ønsker Aalborg Kommune at etablere
en ny kildeplads til indvinding af 1 mio. m 3 grundvand pr. år (Jensen et al., 2007). I
denne forbindelse har Aalborg Kommune taget initiativ til undersøgelser af
grundvandet under Volsted Plantage, 15 km syd for Aalborg by, som mulig
kildeplads, figur 1.1. Plantagen er i lille grad påvirket af menneskelig aktivitet, og
kemiske vandanalyser har vist, at grundvandet ikke overskrider grænseværdierne for
de målte nøgleparametre, undtagen for jern (Jensen & Mortensen, 2005: 10).
1.1 Beskyttede områder ved Volsted Plantage
Inden indvindingen kan igangsættes, er det nødvendigt at foretage en
konsekvensvurdering. Det betyder, at mulige afledte (negative) effekter af
indvindingen skal kortlægges og vurderes. Herefter kan kommunen tage en
beslutning om, hvorvidt indvindingen skal igangsættes og om der eventuelt skal
igangsættes afbødende foranstaltninger, for at modvirke negative effekter.
Forvaltningspraksis i Danmark sker efter forsigtighedsprincippet. Forsigtighedsprincippet
som begreb mangler en entydig definition (IMV, 2003) men indebærer, at
forhåndsregler mod alvorlige og/eller irreversible skader som følge af indvindingen
1

2
skal tages i tilfælde, hvor der ikke er videnskabelig enighed om konsekvenserne (EU,
2007; IMV, 2003; Wikipedia, 2007a). Selve ordet er ikke nævnt i dansk lovgivning,
men omskrivninger findes bl.a. i Miljøbeskyttelsesloven (IMV, 2003), og der
forvaltes i praksis efter princippet i tilfælde, hvor der er umiddelbar trussel mod
miljøet. Ved forberedende undersøgelser af effekten indvindingen i Volsted Plantage
skal derfor alle miljømæssige påvirkninger konsekvensvurderes. Det er derfor
interessant at kigge på nærliggende naturområder, hvor restriktioner på områderne
foreskriver maksimal tilladt påvirkning.
Figur 1.1. Volsted Plantages beliggenhed. Data fra TOP10DK (2000).
Syd for Volsted Plantage løber Lindenborg Å og tilløbet Hølbækken. Begge vandløb
samt dele af ådalene er underlagt restriktioner, der begrænser den tilladte
påvirkningsgrad for områderne. Lindenborg Å er klassificeret som B2 (ophold- og
opvækstvand for laksefisk), mens Hølbæk er klassificeret som B1 (gyde- og
yngleopvækstvand for laksefisk), figur 1.2 (AK regionplan, 2005). Det betyder, at
medianminimumsvandføringen i Lindenborg Å ikke må reduceres med mere end 10
– 15 %, mens medianminimumsvandføringen i Hølbæk maksimalt må reduceres med
5 – 10 % (NJA Regionplan, 2005: 237). Undertegnede har sammen med to
medstuderende 1 undersøgt, hvilken indvirkning grundvandsindvindingen vil få på
den gennemsnitlige vandføring i Hølbækken. Ved brug af stationære
1 Bastian E. Jensen og Martin H. Thorsøe. 8. semesters rapport: Vandindvinding i Volsted – Numerisk
modellering af vandføringen i Hølbækken (Bismo et al., 2006).

Kapitel 1 Problemanalyse
grundvandsmodeller blev påvirkningen af indvindingen beregnet til at give en
reduktion i gennemsnitlig vandføring på knapt 20 % ved 1 mio. m 3 indvundet
grundvand pr. år. Tilsvarende modelberegninger udført af Niras har vist en reduktion
i gennemsnitsvandføring på 11-27 % (Jensen & Mortensen, 2005: 50).
Modelberegningerne giver en indikation på, at indvindingen også vil kunne reducere
medianminimumsvandføringen i Hølbækken med mere end det tilladte.
Lindenborg Ådal ved Volsted Plantage er klassificeret som Habitatområde under
EUs Natura 2000 – Direktiv, figur 1.2. Habitatdirektivet udpeger visse naturtyper,
der skal sikres eller genoprettes, med det overordnede mål at bevare biodiversiteten i
EUs medlemslande (SNS, 2007a). Dette indebærer, at bevaring af de udpegede
områder skal indgå i myndighedernes planlægning, udstedelse af tilladelser,
dispensationer, godkendelser mm. (SNS, 2007b). En af de beskyttede naturtyper, der
findes i Lindenborg Ådal, er kildevæld. Syd for Volsted Plantage ligger en
bassinkilde, hvorfra kildevandet bliver ledet over til Trindbakhus Dambrug, figur
1.2. Med grundvandsindvindingen er det mulighed for, at udstrømningen fra
kildevældet bliver reduceret, hvilket også vil være negativt for dambrugsdriften. En
anden beskyttet naturtype er rigkær, der også kan blive påvirket negativt af
grundvandsindvindingen. Der er udpeget rigkær i fem områder syd for Volsted
Plantage, figur 1.2. Der vil i denne rapport arbejdes videre med afledte effekter på
rigkærene i forbindelse med grundvandsindvindingen fra Volsted Plantage, som et
led i konsekvensvurderingen.
Figur 1.2. Beskyttede områder ved Volsted Plantage og Lindenborg Ådal. Data fra TOP10DK (2000),
Niras (2007a).
3

4
1.2 Rigkær
Et rigkær er defineret som (Buchwald & Søgaard, 2000: 55):
”Rigkær
7230 Alkaliske lavmoser
Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller
mindre kalkholdigt, således at den særlige rigkærsvegetation opstår. Med græsning
eller slåning er vegetationen åben og lavtvoksende som regel med mange små starer
og mosser. Uden græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede
typer, som efterhånden ændres til krat eller sumpskov. En sjælden variant er
ekstremrigkær, som findes på særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået
voldsomt tilbage, og som er forsvundet mange steder.”
Ifølge definitionen skal naturtypen have konstant vandmætning. Forekommer der
sommertørre perioder, vil naturtypen høre under ”tidvis våde enge på mager eller
kalkrig bund, ofte med blåtop'' (type 6410), hvor der netop kan forekomme variation
i grundvandsstanden (Søgaard et al., 2003: 114).
Rigkær er en fællesbetegnelse for ekstremrigkær og overgangsrigkær (Vinther, 1985:
7). De to varianter skilles ved forekomsten af karakteristiske skillearter. Typiske arter
i rigkæret er (understregede repræsenterer ekstremrigkær): Sort Skæne, Rust-Skæne,
diverse stararter, Bredbladet Kæruld, Butblomstret Siv, Kødfarvet Gøgeurt,
Purpurgøgeurt, Mygblomst, Pukkellæbe, Sumphullæbe, Vibefedt, Melet Kodriver,
Fladtrykt Kogleaks, Fåblomstret Kogleaks, Leverurt, Kærsvovlrod, Hjortetrøst,
Engrørhvene, Tagrør samt en række mosser (Buchwald & Søgaard, 2000: 55).
Eksempler på rigkærsplanter er afbildet i figur 1.3.
Figur 1.3. Udvalg af typiske rigkærsplanter. Fra venstre: Pukkellæbe, Bredbladet Kæruld, Næbstar,
Kødfarvet Gøgeurt (Biopix, 2007).
Rigkær findes på mindre arealer spredt rundt i Danmark. Gennem de sidste hundrede
år er udbredelsen af rigkær gået kraftigt tilbage. Vinther (1985: 44-45) illustrerede

Kapitel 1 Problemanalyse
dette ved at se på udbredelsen af ekstremrigkær i Danmark, repræsenteret ved en af
fire karakteristiske arter: Mygblomst, Langakset Trådspore, Pukkellæbe, Rust-
Skæne. Undersøgelsen viste, at 84 % af forekomsterne var forsvundet efter 1950, i
forhold til før. Trusler mod rigkærene består i dag af tilgroning, eutrofiering og
ændrede hydrologiske forhold som følge af dræning og vandindvinding (Søgaard et
al., 2003: 114-115). Tilgroning sker som et led i den naturlige succession, idet
rigkærene er afhængige af vedligeholdelse i form af græsning og/eller slåning, og
således er en kulturelt betinget naturtype. Tilgroning kan desuden ske som følge af
eutrofiering, fx ved gødskning og deposition fra luften, hvorved jorden bliver rigere
på næring. Dette favoriserer de mere konkurrencedygtige planter, og den lave
rigkærsvegetations levevilkår udfordres (Fyns Amt, 2006: 5). I 1980 blev det
vurderet, ud fra 620 registrerede kærområder i Hovedstadsområdet, at tilgroning var
en trussel i 61 % af lokaliteterne (Vinther, 1985: 53-54). Undersøgelsen omtalte ikke
eutrofiering specifikt, og ændring i de hydrologiske forhold er ikke nævnt. Det kan
tænkes, at forvaltningen inden for miljøområdet i årene efter undersøgelsen, har
medført en ændring af denne tendens. Tallene er taget med for at give en indikation
på størrelsesforholdene for tilgroning som trussel mod rigkærsvegetationen. Ændring
af de hydrologiske forhold er specielt kritisk for rigkærsvegetationen, idet rigkærene
er afhængige af konstant vandmætning (Søgaard et al., 2003: 115). Når der indvindes
grundvand, fjernes vandet fra området, hvorved der er mindre vand til rådighed for
planterne. Dette kan have indflydelse på grundvandsstand og -strømning i ådalen,
hvilket kan være fatalt for rigkærene.
1.3 Forudsætninger for naturtypen rigkær
En række kriterier skal være opfyldt for at rigkærsplanterne kan trives. I beskrivelsen
af naturtypen rigkær (Søgaard et al., 2003: 114-117) fremstår tre faktorer frem som
særlige for rigkærene: konstant vandmætning, alkaliske forhold og næringsfattig
jord. Nedenstående gennemgås de tre faktorer, for at give et overblik over, hvorvidt
der vil ske nævneværdig ændring af disse, hvis der bliver indvundet grundvand i
Volsted Plantage.
• Vandmætning - Definitionen af rigkær skriver, at jorden skal være konstant
vandmættet. Ved etablering af indvindingsboringer i Volsted Plantage vil der
ske en lokal sænkning af grundvandsspejlet. Som følge heraf er der mulighed
for, at jorden i rigkæret ikke er vandmættet hele året, hvilket vil få
konsekvenser for rigkærets planter. Vandmætningen er bl.a. afhængig af
grundvandsspejlets beliggenhed og den kapillære stigehøjde, heraf vil
grundvandsspejlet være den faktor af de to, der vil blive ændret.
5

6
• pH - Rigkær findes, i henhold til definitionen, hvor grundvandet er
kalkholdigt. Det regionale grundvandsmagasin, hvorfra grundvandet
strømmer ud til rigkæret ved Volsted Plantage, ligger i kalk, og ved en
sænkning af grundvandsspejlet vil grundvandsmagasinet stadig væk ligge i
kalken (Bismo et al., 2006). Ved indvinding vil grundvandsgradienten fra
Volsted Plantage mod Lindenborg Å formentlig blive mindre, hvorved
grundvandet vil strømme langsommere. Hvis grundvandet bliver mere
stillestående, kan det medføre en forsuring af vandet i rigkæret, idet de
kemiske processer får længere tid til at reagere.
• Næringsstoffer - Beskrivelsen af rigkær siger, at naturtypen er næringsfattig
og er ”kendetegnet ved en meget lav tilgængelighed af næringsstoffer”
(Søgaard et al., 2003: 115). Næringsstoffer tilføres jorden fra atmosfæren og
ved gødskning og transporteres af vand og mikroorganismer. Ved en ændring
i de hydrologiske forhold ved rigkæret, fx lavere vandstand eller lavere
gennemstrømningshastighed for grundvandet, kan sammensætningen af
næringsstoffer i rigkæret ændre sig. Kommer der mindre vand til rigkæret,
kan det fx betyde en formindskning af denitrifikationen, og dermed et forøget
nitratindhold. Hastigheden, som denitrifikation sker ved, er styret af flere
faktorer, som pH, temperatur og organisk stof, og flere af de indvirkende
faktorer har modsat rette effekt af hinanden (Nilsson et al., 2003). Det er ikke
formålet med denne rapport at gøre rede for ændringerne i næringsstofferne i
rigkæret, der vil komme som resultat af indvindingen, men resultaterne kan
bruges til en senere analyse af, hvilke ændringer der vil ske med forskellige
næringsstoffer i rigkæret.
Ændring i næringsstofsammensætning og pH i rigkæret kan være en følgevirkning af
en ændring i de hydrologiske forhold. For at kunne vurdere en eventuel ændring i pH
og næringsstoffer, er det nødvendigt at kende til de hydrologiske forhold. Ændringen
i de hydrologiske forhold vil være fokus i denne rapport, da indvindingen direkte kan
påvirke vandmætningen, og dermed forudsætningen for rigkærsvegetationen.
Yderligere vil undersøgelsen af de hydrologiske forhold, som grundvandsspejlets
beliggenhed og strømningshastighed, give et grundlag for at vurdere, hvorvidt pH og
næringsstofsammensætningen skal undersøges nærmere.
1.4 Problemformulering
Der er en potentiel interessekonflikt mellem på den ene side at indvinde grundvand
fra en kildeplads i Volsted Plantage og på den anden side at bevare naturtypen rigkær
i Lindenborg Ådal. I denne rapport vil det undersøges, hvorvidt det er muligt at
etablere den planlagte kildeplads og herfra indvinde 1 mio. m 3 grundvand pr. år

Kapitel 1 Problemanalyse
uden, at det har negative konsekvenser for rigkærene i ådalen. Blandt de fem
udpegede rigkær vil der fokuseres på det andet rigkær fra vest, figur 1.4. Dette
rigkær er af særlig interesse, da der, i tillæg til karakteristiske rigkærsarter, er fundet
den sjældne mosart Kær-gyldenmos (Helodium Blandowii). Det antages, at de andre
fire udpegede rigkærsområder står over for lignende påvirkninger i forhold til
grundvandsindvindingen, og at undersøgelserne og konklusionerne i denne rapport
kan overføres til disse rigkær.
Figur 1.4. Udpegning af fokusrigkær for rapporten. Kortudsnittet viser de to vestligste rigkær fra figur
1.2. Ortofoto fra Cowi (1999).
Der vil tages udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvordan vil de hydrologiske forhold i rigkæret ændre sig ved
etablering af kildeplads med årlig indvinding på 1 mio. m 3 i
Volsted Plantage?
Hvilken indflydelse vil dette have på vegetationen i rigkæret?
Med hydrologiske forhold menes grundvandsstand og gennemstrømning. I forhold til
grundvandsstand vil det undersøges, hvorvidt den potentielle sænkning er større end
planterne i rigkæret tåler. Gennemstrømningens størrelse har potentielt en effekt for
næringsstofsammensætningen og pH i rigkæret. Ændring i gennemstrømning vil
derfor beregnes, men hvorvidt de fremkomne resultater vil medføre forringede
7

8
levevilkår for rigkærsplanterne, vil ikke undersøges videre. Resultaterne vil kunne
bruges til en videre analyse af ændringen i næringsstofsammensætningen og pH.
1.5 Læsevejledning
Kapitel 1 Problemanalyse: Problemstillinger i forbindelse med indvinding af
grundvand i Volsted Plantage opridses, og problemfeltet, som denne rapport
tager udgangspunkt i, præsenteres.
Kapitel 2 Feltlokalitet og metode: Her præsenteres feltlokaliteten, for at give læsere
et indtryk af rigkæret. De sidste 100 års udvikling i forhold til dræning,
vegetation og vedligehold i området beskrives. Herefter redegøres for de
metodiske overvejelser, og hvordan problemstillingen gribes an. Der opstilles
en model for rigkærsvegetationens tålegrænser. Til sidst forklares konceptet i
opsætningen af de to grundvandsmodeller.
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet: Modelområdets geologi bliver
undersøgt. Ud fra den konceptuelle forståelse af undergrundens opbygning
bliver strømningsveje for grundvand undersøgt, først overordnet for hele
modelområdet, derefter detaljeret for rigkæret.
Kapitel 4 Hydrologisk modellering: Valg i forbindelse med opsætning, kalibrering
og validering af grundvandsmodellen bliver beskrevet og begrundet. Gennem
modelleringsarbejdet blev der flere gange foretaget ændringer i opsætningen og
til tider også flyttet ved den konceptuelle forståelse. Den opsætning, der
præsenteres i rapporten, er den endelige modelopsætning.
Kapitel 5 Konsekvensvurdering af ændringen i de hydrologiske forhold i
rigkæret: Den opsatte grundvandsmodel bruges til at simulere de hydrologiske
forhold før og efter grundvandsindvindingen i Volsted Plantage. Indvindingens
ændring af afstrømningen fra rigkæret, strømningshastighed af grundvand
gennem rigkæret og grundvandsspejlets tidslige variation beskrives og
analyseres. Resultaterne sammenlignes med den opstillede model for
rigkærsvegetations tålegrænser fra kapitel 2. Hermed udledes de ændrede
hydrologiske forholds betydning for vegetationen.
Kapitel 6 Konklusion
Kapitel 7 Perspektivering: I dette kapitel placeres rapportens tilgang til problemstillingen
og det modellerede resultat i en større kontekst. Der kigges på
hvordan metoder og resultater fra rapporten kan bruges ved lignende
problemstillinger, og om de kan bruges til en bredere vifte af problemer,
Desuden undersøges det, hvorvidt det at bevare rigkærene efter dagens metode
er en bæredygtig strategi, og hvorvidt det at kigge isoleret på rigkærene er en
god forvaltningspolitik.

2
Feltlokalitet og metode
I dette kapitel vil rigkæret først beskrives, for at give læseren et indblik i det aktuelle
områdes udformning og relevante karakteristika. Der vil kigges specielt på dræning
og vedligehold af rigkæret, hvor der trækkes linjer tilbage i tid for at se udviklingen
af rigkæret, og der vil ses på den registrerede flora i rigkæret. Herefter vil metoden
for at besvare problemformuleringen præsenteres. Metoden beskrives i to dele. Den
første del omhandler rigkærsvegetationen og dens krav til habitat. Disse krav vil i
Kapitel 5 (Konsekvensvurdering af ændringerne i de hydrologiske forhold i rigkæret)
blive hentet frem, for at tolke på resultatet fra grundvandsmodellen. Den anden del
tager udgangspunkt i modelleringen af grundvandet, der skal finde ændringer i de
hydrologiske forhold som følge af grundvandsindvindingen i Volsted Plantage.
2.1 Feltlokalitet
Rigkæret ligger nedenfor skræntfoden, syd for Volsted Plantage, i Lindenborg Ådal,
figur 2.1. Rigkæret er afbildet på figur 2.2 og figur 2.3 viser billeder fra området.
Nord for rigkæret ligger en bassinkilde. Fra denne er der etableret en rende af
betonelementer, der leder vandet over til Trindbakhus Dambrug, vest for rigkæret,
figur 2.1. Renden løber langs skræntfoden, nord om rigkæret. Rigkæret er i øst og
vest afgrænset af grøfter, der afleder vand ud til Lindenborg Å. Den østlige af disse
afleder også noget vand fra bassinkilden, men er ikke direkte forbundet. Mod nord og
syd er rigkæret afgrænset ved et tydeligt skift i vegetationen. I rigkæret findes træer
(Grå-pil) i 3-7 m højde, samt lavere tuevegetation, sivarter og græsarter.
Vegetationen omkring rigkæret består hovedsageligt af siv- og græsarter.
9

10
Figur 2.1. Højdemodel over området ved rigkæret. Højdemodel fra Cowi (2007a) og vandlinier fra
TOP10DK (2000).
Figur 2.2. Rigkæret med grøfter, bassinkilde og betonrende. Trekanterne viser hvor billederne i figur
2.3 er taget fra, bogstaven henviser til det aktuelle billede. Lindenborg Å strømmer fra vest mod øst.
Ortofoto fra Cowi (1999).

Kapitel 2 Feltlokalitet og metode
Figur 2.3. Billeder fra rigkæret. A: Bassinkilde. B: Afgrænsningen til rigkæret hvor træerne starter. C:
Øverste del af østlige grøft. D: Nederste del av østlige grøft.
Dræning og vedligehold af rigkæret før og nu
Rigkæret og de omkringliggende marker er blevet drænet gennem de sidste mindst
150 år, formentlig med landbrug for øje. I figur 2.4 findes tre kort over
rigkærsområdet, fra 1842-1899, fra 1943 og fra 1983-1997. Det ældste kort viser to
ekstra grøfter gennem rigkæret, parallelt med de nuværende grøfter. Kortet fra 1943
viser de samme grøfter som det nyeste kort, hvilket betyder, at de to grøfter gennem
rigkæret er groet til, sløjfet eller lagt i drænrør i den mellemliggende periode.
Herefter er der ikke etableret nye grøfter/dræn, men de eksisterende grøfter er
formentlig blevet vedligeholdt. Dræningen har betydet en hurtigere afledning af vand
fra rigkæret.
For 50 år siden blev Trindbakhus Dambrug grundlagt (pers. komm. H. P. J. Pedersen,
15.03.07). Dambruget bliver forsynet med vand fra overløbsboringer og kilder,
blandt dem den tidligere omtalte betonrende fra bassinkilden nord for rigkæret. Da en
del af bassinkildens vand føres til dambruget og ikke løber over markerne mod
Lindenborg Å, er der, alt andet lige, blevet mindre vandtilstrømning til rådighed for
rigkæret i dag.
11

12
Figur 2.4. Historiske kort fra området omkring rigkæret. Tv. lavet i perioden 1842-1899, mf. lavet i år
1943 og th. lavet i perioden 1983-1997 (KMS, 2007). Det røde polygon viser det nutidige rigkærets
placering.
Hvordan vedligeholdet af rigkæret har ændret sig igennem de sidste 100 år og
hvorvidt der var rigkær i området 100 år tilbage kan ikke siges med sikkerhed.
Rigkær som naturtype var mere udbredt før 1950 og planterne har fundet frem til
voksested ved spredning, så det er rimelig at antage, at forholdene har været gunstige
for rigkærsvegetation i Lindenborg Ådal i længere tid, men placeringen kan være
ændret. Rigkæret er blevet fugtigere inden for de sidste 10 år (pers. komm. H. P. J.
Pedersen, 17.04.07), idet grøfterne ikke er blevet vedligeholdt og således er ved at
gro til. Ved lav vandstand er vandet i grøfterne næsten stillestående, og
grundvandsspejlet har, under feltturer foråret 2007, stedvis ligget i overfladen.
Tidligere har køer afgræsset området (pers. komm. H. P. J. Pedersen, 17.04.07).
Rigkæret er i dag delvist sprunget i skov, hvilket tyder på, at det ikke bliver
vedligeholdt tilstrækkelig for at undgå den naturlige succession.
Floraen i rigkæret
Aalborg Kommune har udarbejdet en floraliste for rigkæret, baseret på prøvetagning
i en cirkel på Ø=5 m, tabel 2.1. Floralisten består både af flere karakteristiske arter
for rigkær, eksempelvis stararter og gøgeurt, samt arter der er almindelige i flere
naturtyper i Danmark. Uddybende notater om de enkelte planter findes i bilag A. I
tillæg til planterne i tabel 2.1 findes en række mosarter i det aktuelle rigkær,
deriblandt Kær-Gyldenmos (Helodium Blandowii), figur 2.5, beskrevet som
”temmelig sjælden” af Boesen (1973: 36). Der er registreret ca. 1 m 2 Kær-
Gyldenmos i rigkæret og Aalborg Kommune ønsker at sikre forekomsten af denne
sjældne mosart. Mosser har ingen egentlige rødder, og er derfor afhængige af
omgivelserne for at få tilført vand. Karplanter kan hente vand dybere i jorden, og det
er muligt, at karplanterne kan hjælpe mosset med at trække vand op. Imidlertid anses
tilstedeværelsen af mosser som en god indikator for, at grundvandsstanden er høj nok
(Mälson & Rydin, 2007: 436). Kær-Gyldenmos trives i rigkær, men findes også ved

Kapitel 2 Feltlokalitet og metode
andre vandforekomster (Wikipedia, 2007b), hvilket betyder, at denne mosart er
afhængig af tilgang på vand. Kær-Gyldenmos bør derfor, ifølge EUs Habitatdirektiv,
dansk lovgivning og Aalborg Kommune, have særlig opmærksomhed i monitorering
af følgevirkningerne af grundvandsindvindingen i Volsted Plantage.
Tabel 2.1. Floraliste for rigkæret (Knudsen, 2007). S = skillearter for overgangsrigkær, K =
karakteristiske arter for overgangsrigkær (Vinter, 1985: 7).
Almindelig Star K
Bidende Raunkel
Bladmos
Eng-Nellikerod K
Eng-Viol
Fløjlsgræs
Glanskapslet Siv K
Grå-Pil
Kær-Dueurt
Kær-Snerre
Kær-Tidsel K
Kær-Træhage
2.2 Metode
Maj-Gøgeurt S
Nyse-Røllike
Næb-Star
Rød Svingel
Smalbladet Kæruld
Stjerne-Star K
Sump-Kællingetand K
Sump-Snerre
Top-Star K
Toradet Star K
Tormentil
Trævlekrone
Vellugtende Gulaks
Vinget Perikon S
Figur 2.5. Forekomst af Kær-Gyldenmos i rigkæret.
Som problemformuleringen antyder, er der to dele der skal undersøges; en
hydrologisk del, der kortlægger vandindvindingens ændring af de hydrologiske
forhold, og en biologisk del, der undersøger hvilke krav rigkærsvegetationen har til
hydrologien. For at angribe problemet på en systematisk måde er det valgt at skele til
habitatmodellering, der netop dækker disse to forskningsområder (Fjorback et al.,
13

14
2000). Habitatmodeller er udviklet for at vurdere organismers krav til fysiske forhold
i vandløb, og består af to dele: en beskrivelse af organismernes krav til levested og
en beskrivelse af det fysiske system/levestedet (Fjorback et al., 2000; Refsgaard et
al., 2002). Habitatmodeller har flere anvendelsesområder, eksempelvis vurdering af
vandløbets økologiske tilstand eller vurdering af stressituationer og forudsigelse af
disses indflydelse på den gældende organisme. I forbindelse med indføringen af
Vandrammedirektivet bliver habitatmodeller brugt i flere EU-lande som redskab til
at vurdere vandløbenes økologiske status (Refsgaard et al., 2002).
Idéen i habitatmodellering kan let overføres til problemstillingen i denne rapport.
Rigkærsvegetationen har nogle krav til levested, der er opfyldt før indvindingen
finder sted. Efter indvindingen vil der formentlig ske en ændring i det fysiske
(hydrologiske) system. Det fysiske system er i rapportens problemstilling ikke et
vandløb, men grundvandets strømning gennem jorden. Hvorvidt denne ændring i det
fysiske system påvirker rigkærsvegetationen kommer an på vegetationens
tålegrænser i forhold til grundvandsforholdene.
2.2.1 Tålegrænser
Den første del af habitatmodelleringen går ud på at vurdere hvilke tålegrænser
planterne i rigkæret har. Tålegrænser bruges ofte i forhold til den mængde kvælstof
planter eller økosystemer kan tåle uden at tage skade af det (DN, 2007; Søgaard et
al., 2003). I denne rapport forstås tålegrænser som minimumssituationer for
vandstand, som vegetationen kan bestå ved. Maksimumssituationer anses som ikke
relevante i denne sammenhæng, da vandindvindingen fjerner grundvand fra området.
For planterne er der et tidsligt aspekt i vandbehovet, idet vandbehovet er særlig stort i
vækst- og blomstringsperioden. Blomstringsperioden for planterne i rigkæret er
fundet ved at tjekke hver enkelt plante i Mossberg et al. (1994), og månederne maj til
august dækker blomstringsperioden (bilag A). Forud for blomstringsperioden spirer
planterne og laver nye skud. Rodvæksten kan først forekomme ved temperaturer over
0° C, og starten af vækstsæsonen defineres almindeligvis som når jordtemperaturen
når over 5° C (Wikipedia, 2007c). Derfor er vækstsæsonen defineret her til at starte i
marts og slutte på samme tid som blomstringsperioden i slutningen af august.
For at udvikle en model for tålegrænser for vegetationen i rigkæret blev det foretaget
litteraturstudie og fagfolk blev kontaktet. Ønsket var at opstille kvantitative grænser
for, hvor meget grundvandsstanden kan sænkes i rigkæret, uden at levevilkårene for
rigkærets planter, repræsenteret med en eller flere indikatorplanter, forringes. Fx
kunne det tænkes, at Maj-Gøgeurt er afhængig af 100 % vandmætning i vækstsæsonen,
men kan overleve med fx 50 % vandmætning uden for vækstsæsonen.
Litteraturen opererer imidlertid i høj grad med kvalitative begreber som ”fugtigt” og
”våd” i forhold til planternes behov for vand, og dette er svært at omsætte til den

Kapitel 2 Feltlokalitet og metode
kvantitative vurdering af tålegrænser, som ønskes i denne rapport. I de kommende år
vil der blive forsket mere på at kvantificere planters tålegrænser i Danmark, men
foreløbigt findes der nær intet på dette område (pers. komm. B. Nygaard, 29.04.07).
Det ligger uden for forfatternes faglige område at definere tålegrænser ud fra
planternes specifikke behov, men idéen med at definere tålegrænser for planterne er
stadig væk anvendelig. I stedet for at undersøge tålegrænser ud fra planternes
vandbehov, vil tålegrænserne undersøges ud fra den hydrologiske dynamik i
rigkæret, dvs. hvilke amplituder i årlig variation i grundvandsspejl og hvilke
strømningshastigheder som findes i dag. Ved dagens hydrologiske forhold kan
rigkærets vegetation bestå. Med denne situation som udgangspunkt for en ”sikker”
tilstand, vil scenarier med grundvandsindvinding opstilles. Ud fra sammenligningen
af vandstand og gennemstrømning af grundvand med og uden indvinding vil der
skrues på dræning i rigkæret og/eller variation i årlig indvinding. Princippet for dette
er illustreret i figur 2.6. Det grå område er dagens situation for maksimum og
minimum vandstand i rigkæret hen over året, for hele simuleringsperioden. Ved
vandstand inden for dette område kan rigkærsvegetationen bestå, alt andet lige. Det
blå område viser en situation med indvinding i Volsted Plantage, med dagens
drænniveau. Det orange område viser en situation med indvinding i Volsted
Plantage, uden dræning. Der hvor områderne overlapper med det grå felt, er
situationen ”sikker”, rigkærsvegetationen kan bestå. I forhold til gennemstrømning
gennem rigkæret vil det samme princip som beskrevet i figur 2.6 følges.
Grundvandsstand
Blomstring
Vækstperiode
Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Dagens situation Dagens dræning, med indvinding
Ingen dræning, med indvinding
Terræn
Figur 2.6. Model for tålegrænser. Principskitse over modelleret nutidig og fremtidige scenarier med
indvinding.
15

16
2.2.2 Hydrologisk del
Der er i denne rapport valgt at anvende en dynamisk SHE-model 1 for at simulere
ændringerne i grundvandsstand og gennemstrømning i rigkæret i forbindelse med
indvindingen af grundvand fra Volsted Plantage. SHE-modeller er blandt de mest
komplicerede hydrologiske modeller, og kan tage højde for strømning i mættet og
umættet zone, infiltration, overfladisk afstrømning, snesmeltning etc. (Baird, 2005:
313-315). En avanceret model er nødvendig for at kunne besvare problemformuleringen,
idet det er nødvendigt at modellere grundvandsstanden og gennemstrømningen
i rigkæret detaljeret, for dermed at komme med et kvantitativt bud på
ændringen. De variationer, der skal modelleres i rigkæret, er formentlig små, hvorfor
det er ønskeligt, så præcis som muligt at gengive undergrunden og strømningsveje i
netop dette område. Det ønskede output er en dynamisk gengivelse af grundvandsstanden
og gennemstrømningen, der viser variationer over året.
Til opsætningen af modellerne er fremgangsmåden som beskrevet i Refsgaard (2001)
benyttet, figur 2.7. Arbejdsprocessen ved grundvandsmodellering er ikke lineær, og
under kalibreringen og valideringen gås der flere gange tilbage og ændres i
opsætningen. Modellen godtages først når den giver et tilfredsstillende resultat og har
bestået en række forskellige tests. Valideringstestene er særlig vigtige, da de skal
afsløre, om kalibreringsresultatet repræsenterer en virkelighedsnær modellering eller
et tilfældigt sammentræf.
Det er valgt at lave to modeller for at modellere rigkæret. Grunden til dette er
behovet for detaljeret modellering af rigkæret. Skulle ændringer lokalt i rigkæret
modelleres ved en større model, ville problemet være, at rigkæret er for lille til at
have nogen vægt i forhold til hele området. Den første model, oplandsmodellen, er
over et udvidet område. Denne etableres for et område, hvis grænser ikke influeres af
grundvandsindvindingen og et område, for hvilket der findes tilstrækkelig
valideringsdata. Oplandsmodellen skal modellere de overordnede hydrologiske
forhold i området og skal bruges til at simulere sænkningstragten, der opstår som
følge af grundvandsindvindingen. Hovedformålet med oplandsmodellen er at give
randbetingelser i form af trykforhold før og efter grundvandsindvindingen for en
detaljeret model over rigkæret, rigkærsmodellen. Rigkærsmodellen etableres for et
begrænset område, og detaljeringsgraden er højere end for oplandsmodellen. Fra
oplandsmodellen simuleres variation i grundvandsspejlet, der i et givent punkt
udtrækkes, og overføres til rigkærsmodellen som trykrand. Samtidigt bruges
strømningsretningerne fundet i oplandsmodellen til at definere nul fluks grænser for
rigkærsmodellen. Gennem rigkærsmodellen vil resultaterne for ændring i
grundvandsstand og ændrede strømningshastigheder kunne udtrækkes.
1 Système Hydraulique Européen

Modellens formål
Konceptuel model
Modelopsætning og
nøjagtighedskriterier
Kalibrering
Validering
Usikkerhedsanalyser
Simulering
Figur 2.7. Fremgangsmåde for grundvandsmodellering (Refsgaard, 2001).
Kapitel 2 Feltlokalitet og metode
Princippet ved de to modeller er illustreret i figur 2.8. Fra oplandsmodellen (1)
udtrækkes et dynamisk potentiale i et givent punkt før og efter indvindingen (2), som
bruges til trykrand i rigkærsmodellen (3). I rigkærsmodellen simuleres potentialet før
og efter indvindingen (4), afstrømningen (5) og på baggrund af potentialet, beregnes
strømningshastighederne (6).
De to modeller laves på forskellig skala og har forskellig detaljeringsgrad, både med
hensyn til diskretisering og geologisk tolkning. Til oplandsmodellen fandtes
inputdata fra eksterne kilder i en tilfredsstillende detaljeringsgrad. På grund af
detaljeringsgraden i rigkærsmodellen var det nødvendigt selv at indsamle de fleste
inputdata. Vigtigheden af at få etableret en detaljeret og nøjagtig model har ligget til
grund for at feltundersøgelser har haft en høj prioritering i forarbejdet til rapporten.
I den resterende rapport vil hovedvægten ligge på grundvandsmodelleringen. Når
resultaterne foreligger herfra vil modellerne for tolkning af tålegrænser hentes frem
igen, og bruges til en vurdering af, hvorvidt kommunen bør gå videre med
indvindingen og hvilke eventuelle afbødende foranstaltninger der kan bruges.
17

18
Potential
Oplandsmodel
1
Strømningshastigheder
Tid
6
4
Afstrømning
Figur 2.8. Forholdet mellem oplandsmodellen og rigkærsmodellen.
Tid
5
Potential
Tid
Rigkærsmodel
3
2

3
Konceptuel forståelse
af modelområdet
I dette kapitel vil forståelsen af den geologiske opbygning og de hydrologiske
forhold i projektområdet fremlægges. Indledningsvis vil et modelområde for
oplandsmodellen defineres. Undergrundens opbygning i dette område vil herefter
undersøges, herved fås den geologiske opbygning for både oplands- og
rigkærsmodellen. De geologiske enheder vil derefter præsenteres i forhold til de
hydrologiske parametre konduktivitet, magasintal og specifik ydelse, der alle er input
i grundvandsmodellen. Til sidst vil den konceptuelle forståelse af strømningsvejene
præsenteres, først de overordnede i oplandsmodellen og derefter en detaljeret
gennemgang af strømninger i og gennem rigkæret. Den konceptuelle forståelse af
oplandsmodellen tager udgangspunkt i 8. semesters projekt (Bismo et al., 2006),
samt eksisterede data. Forståelsen af rigkærsområdets opbygning og strømningsmønstre
bygger i høj grad på egne udførte feltundersøgelser, samt analyser af
eksisterende data. Den konceptuelle forståelse er desuden blevet revurderet og
forbedret efter erfaringer fra modelkørsler, her præsenteres den endelige forståelse.
3.1 Afgrænsning af oplandsmodellen
Grundvandspotentialet i området omkring Volsted Plantage ses i figur 3.1. Herudfra
er et modelområde for oplandsmodellen blevet defineret, inden for hvilket
vandbalancen er kendt. Området er afgrænset af nul fluks grænser. I det nordøstlige
hjørne findes en potentialetop, herfra løber grundvandet mod syd og vest. Den
nordlige og østlige grænse er lagt langs strømningsretningen, hvorfor der ikke vil
være nogen fluks på tværs af grænsen. Mod syd og vest er modelområdet afgrænset
af åer, hhv. Lindenborg Å og Skriveren. Skriveren har sit udspring i det nordvestlige
hjørne af modelområdet og løber sydover til Lindenborg Å, der strømmer mod øst.
Det antages, at åerne repræsenterer aflastning af potentialet, og at der er potentialeligevægt
på begge sider af åen, så grundvandet ikke strømmer på tværs af åen, men
19

20
kun strømmer til åen for at blive afledt. Grundvandsspejlets beliggenhed kan variere,
både årligt og over længere perioder. Da pejlingerne som potentialekortet er
interpoleret ud fra ikke er lavet på samme tid, kan der ligge en vis usikkerhed i
dataene, hvorfor kortet kun kan tolkes som generelle tendenser.
Figur 3.1. Afgrænsning af oplandsmodellen. Kortet viser potentialet, som modelområdet til
oplandsmodellen er lavet på baggrund af. Den sorte cirkel markerer placeringen af rigkæret. Potentiale
fra NJA (2005), Volsted Plantage og å-tema fra TOP10DK (2000).
Afgrænsning af modelområdet til rigkærsmodellen vil blive foretaget i kapitel 4
(Hydrologisk modellering), ud fra resultatet af oplandsmodellen. Oplandsmodellen
vil klarlægge strømningsvejene omkring rigkæret, og dette vil give et beslutningsgrundlag
til en afgrænsning.
3.2 Geologien i modelområdet
Kort forklaret består undergrunden i området af et højtliggende kalklag, overlejret af
glaciale aflejringer i det meste af modelområdet, og aflejringer fra Litorinahavet i
ådalene langs den sydlige og vestlige grænse, figur 3.2. Området består således af tre
dele med forskellige dannelsesmiljø; kalk, moræne og ådal, der i det følgende vil
beskrives separat.

Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
Figur 3.2. Landskabselementerne i projektområdet. Den røde cirkel markerer placeringen af rigkæret.
Data fra DJF-geodata (1996).
3.2.1 Kalk
Kalken er dannet af aflejrede kalkskaller fra organismer, som levede i det hav, der
dækkede det nuværende Danmark i Kridttiden (ca. 97 – 65 mio. år siden). Kalken i
området hører ind under typen skrivekridt. Efter Kridttiden er kalken blevet
kompakteret af overliggende lag. Saltvandsgrænsen er af Watertech (2005) vurderet
til at ligge i ca. kote -140 m, og der er fundet kalk dybere end kote -140 m. Kalken
ligger overfladenært i dele af modelområdet, figur 3.3, og udgør således hoveddelen
af grundvandsmagasinet fra jordoverfladen til saltvandsgrænsen. I ådalene langs
modelområdets sydlige og vestlige grænse dykker kalkoverfladen. Dykket er især
markant i det sydøstlige hjørne af modelområdet. Sammenlignes kalkoverfladen med
grundvandsspejlets beliggenhed ses det, at det kun er i den østlige halvdel af
modelområdet, at grundvandsspejlet ligger over kalkoverfladen, figur 3.3. Langs
ådalen ligger grundvandsspejlet i ådalspakken.
21

22
Figur 3.3. Prækvartær overflade og topografi. Tv: Prækvartær overflade. Th: Topografi. Områder
med samme farver er i samme koteinterval, hvilket betyder, at kalken ligger nær overfladen
(intervaller på 25 m). Prækvartær overflade fra GEUS (1996), topografi fra TOP10DK (2000). De
hvide cirkler markerer placeringen af rigkæret.
På en strækning umiddelbart nord for Volsted Plantage er kalken blevet undersøgt
vertikalt ved brug af borehulslogging. Resultaterne fra disse undersøgelser indikerer,
at der ligger et lavpermeabelt kalklag i området, der begrænser den vertikale
grundvandsstrømning. Der kan således være tale om to vertikalt adskilte magasiner i
området (Andersen et al., 2005). Det lavpermeable lag er i Volsted Plantage fundet
mellem kote -45 og -55, baseret på to borehulslogger foretaget i plantagen. Pejlinger
her viser, at grundvandspotentialet under det lavpermeable lag ligger 1 – 2 m højere
end over (Jensen & Mortensen, 2005: 10, bilag 2.3). Vertikalt tolkes kalken derfor til
at bestå af et øvre og et nedre magasin, adskilt af et lavpermeabelt kalklag med en
tykkelse på 10 m.
3.2.2 Moræne
Som vist i figur 3.3 ligger grundvandsspejlet i morænen i den østlige del af
modelområdet. Da grundvandsmodellen kun modellerer fra mættet zone og ned, er
det kun i dette område, at det er interessant at betragte morænen. I denne del af
modelområdet er der fundet smeltevandssand/grus, morænesand, samt
usammenhængende forekomster af ler i morænen (GEUS, 2007). Bismo et al. (2006)
implementerede afgrænsede forekomster af ler i en stationær model og resultatet

Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
viste, at leret havde ubetydelig effekt på resultatet. På baggrund af disse resultater er
det valgt at se morænen under et.
3.2.3 Ådal
Ådalen strækker sig langs den sydlige og vestlige grænse af modelområdet, og
geologien består af marine aflejringer. Ådalens struktur omkring Hølbækken er
tidligere blevet undersøgt ved brug af håndboringer, hvor vertikale skift i jorden blev
registreret, samt ved strømningsforsøg i laboratoriet på intaktprøver fra de forskellige
lag og in situ slugtests (Bismo et al., 2006). Disse undersøgelser er blevet udbygget
med håndboringer i og omkring rigkæret, figur 3.4 og figur 3.5.
Figur 3.4. Håndboringer fordelt på profiler. Ortofoto fra Cowi (1999).
På skrænten blev kalken fundet i stort set alle boringer. Der blev ikke fundet kalk i
ådalen, hvor der blev boret ned til maks. 7 m dybde. Kalken findes altså dybere end 7
m.u.t. i ådalen. Der blev fundet sand både ovenfor og nedenfor skræntfoden. Ovenfor
skræntfoden blev der fundet en del sten i sandet, hvorfor det tolkes til at være
morænesand. Sandet i ådalen indeholdt generelt færre til ingen sten, og havde en
finere sortering, hvorfor det blev antaget at være marint sand, aflejret af fx
smeltevand eller havvand. Det marine sand blev vurderet på feltlokaliteten og tolket
til at være sand, idet kornene tydeligt kunne mærkes. Bismo et al. (2006) analyserede
det marine sand i Hølbækkens ådal for hydraulisk ledningsevne og porøsitet. Den
23

24
hydrauliske ledningsevne blev målt til at være i størrelsesorden 1 e -7 m/s, hvilket
svarer til finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Den fundne porøsitet lå på 51 – 53
%, hvilket ligeledes er værdier for finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Der blev
fundet marint sand af forskellig farve og kornstørrelsesfordeling, hvilket vidner om
forskellige aflejringsmiljøer. Skift i marine aflejringsmiljøer kan give tilnærmet
impermeable horisontale lag, der virker bremsende for vertikal strømning.
Undersøgelsen af hydraulisk ledningsevne blev gjort på intaktprøver, hvorved
eventuelle lag kan have virket bremsende for strømningen. I boringerne ud mod
Lindenborg Å blev der ikke boret forbi gytjelaget, men det antages, at der også her
ligger marint sand. Dette støttes af fund ved Hølbækkens ådal, hvor det marine sands
vertikale tykkelse er 1 – 2 m. I Hølbækkens ådal er det marine sand aflejret under
hele ådalen, og det er rimeligt at antage, at dette ligeledes er tilfældet ved rigkæret.
Det antages desuden, at det marine sands tykkelse stiger ud mod Lindenborg Å.
Antagelsen bygger på, at den underliggende kalk formentlig er eroderet af
smeltevandet, og at vandet har fulgt ådalen.
Gytje kan aflejres på bunden af en sø eller i stillestående havvand, fx i en fjord. Det
består af organisk og uorganisk materiale, der er genaflejret og herved blandet
sammen, fx ved bioturbation (sediment blandet sammen af levende organismer)
(Larsen et al., 1995: 48). I gytjen blev der fundet muslingeskaller, der stammer fra
Litorinahavet (ca. 7.000 – 4.000 år siden). Denne konklusion blev truffet, idet
Yoldiahavet var for koldt til den fundne art. Gytjens nuværende udbredelse svarer til
det område, hvor der tidligere har været en fjord, og har en udbredelse, der stopper
inden skræntfoden. Fjorden fulgte ådalene og det antages, at hele Lindenborg Ådal,
Skriveren Ådal og Hølbækkens ådal inden for modelområdet har været dækket af
fjordvand. Helt til 1100-tallet var der fjord i den nuværende Lindenborg Ådal, idet
det var muligt at sejle ind til Buderup ved Lindenborg Å, 6 km opstrøms for rigkæret,
med sten for at bygge Buderup kirke (SNS, 2005). Gytjelagets tykkelse øger ud mod
Lindenborg Å, med fundne tykkelser på mindst 5 m (profil C, figur 3.5; Bismo et al.,
2006: 41). Gytjelaget har desuden en tykkelse på 3 m i rigkæret (profil B).
Tørven har sin horisontale udbredelse i hele ådalen, og laget er 0,5 – 2 m tykt. Tørv
er dannet af planterester og indeholder over 50 % organisk materiale. Tørven i
modelområdet er af typen lavmosetørv og indeholder svagt til moderat humificerede
rester af siv og strå, samt rester af træer.
I oplandsmodellen blev ådalen lagt ind som en samlet geologisk forekomst, og vil
refereres til som ådalspakken.

Kote [m]
5
4
3
2
1
12
9
5
4
3
2
1
5
4
3
2
1
5
4
3
2
1
A
N
N
N
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
-50 0
50 100 150 200
B
C
N
N
-50 0
50 100 150 200
D
W W
N N
-50 0
50 100 150 200
W
-50 0
50 100 150 200
N
W
N
W W
N
Afstand fra skræntfoden [m]
Muld
Sand
Morænesand
Tørv
Gytje
Marint sand
Fint ler
Figur 3.5. Profil A, B, C og D. Rødt N er boring fortaget af Niras (2007a). Blåt W er boring fortaget
af Westergaard et al. (2005).
3.2.4 Opsummering
Den konceptuelle forståelse af geologien i oplandsmodellens kan ses på figur 3.6.
Hoveddelen af grundvandsmagasinet består af kalk med et lavpermeabelt kalklag,
der deler magasinet i et nedre og et øvre magasin. Grundvandspotentialet er ca. 2 m
Silt
Kalk
25

26
højere i det nedre end det øvre magasin. I den østlige del dykker kalken, hvorved
grundvandsspejlet ligger i morænen. Ådalen består af tre lag: tørv i 2 m tykkelse,
gytje, hvis tykkelse stiger fra skræntfoden ud mod Lindenborg Å og bliver over 5 m
tykt, og marint sand, hvis tykkelse ligeledes øges mod Lindenborg Å.
Tørv Gytje Marint sand Moræne Kalk
N
Grøft / å
Ø
Grundvandsspejl
Lavpermeabelt kalk
Figur 3.6. Principskitse af den konceptuelle forståelse af geologien i modelområdet. Nord-syd gående
tværsnit i hhv. den vestlige og østlige del af modelområdet.
3.3 Hydrogeologi i modelområdet
Som næste skridt i modelleringen vil de definerede geologiske enheders hydrauliske
egenskaber præsenteres. I grundvandsmodellen er det vigtigt at estimere fornuftige
værdier for lagenes konduktivitet, for at modellen bedst mulig kan gengive
virkeligheden. Lagene i ådalen blev undersøgt for hydraulisk ledningsevne af Bismo

Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
et al. (2006) ved gennemstrømningsforsøg på intaktprøver i laboratorium og in situ
slugtests. En stationær grundvandsmodel blev derefter opstillet, og konduktivitet for
alle geologiske forekomster blev kalibreret. Disse resultater har dannet
udgangspunktet for vurderingen af lagenes konduktivitet og har desuden været
startværdier i de opstillede grundvandsmodeller. I en dynamisk grundvandsmodel er
magasineringen desuden vigtig, repræsenteret ved specifik ydelse og magasintal.
Specifik ydelse angiver forholdstal for den vandmængde, der frigives fra et porøst
medium grundet tyngdekraft, når grundvandsspejlet sænkes med 1 m (Jensen, 2005:
4-5), og er i spil i frie magasiner. Specifik ydelse kommer til udtryk ved dræning fra
porer, svarende til den effektive porøsitet. Magasintal defineres som den
vandmængde 1 m 3 af magasinet kan frigive ved en sænkning i det hydrauliske
trykniveau på 1 m. Ved et frit magasin er magasintallet sat lig med specifik ydelse.
Ved spændte magasiner styres magasintallet af, hvor meget jordmatrixen udvider sig,
og således hvor meget vand der frigives ved en sænkning af trykket (Spitz &
Moreno, 1996: 38).
3.3.1 Kalk
Kalk er et porøst materiale, der kan holde meget vand, men da porestørrelsen er lille,
er den hydrauliske ledningsevne for kalk lav. Gennem tektonisk aktivitet er der
imidlertid opstået sekundær porøsitet i form af sprækker i kalken, hvori vandets
strømning kan være op til 1000 gange større end i kalkens matrix (Jackson et al.,
2006). Den konceptuelle forståelse af strømningen i kalken dikteres af sprækkerne,
hvorfor det forventes, at den hydrauliske ledningsevne for kalken er høj, i
størrelsesorden 0,0001 m/s (Bismo et al., 2006). Specifik ydelse i kalken er en vigtig
parameter, da grundvandsspejlet ligger i kalken i store dele af modelområdet.
Litteraturværdier for specifik ydelse i kalk ligger på 0,14 (Wikipedia, 2007d).
Magasintal for kalk er vurderet til at være lavt, idet sprækkerne kun udgør en lille del
af det totale volumen. Det har ikke været muligt at finde litteraturværdier for
magasintal, men det forventes for de fleste jordtyper at ligge i intervallet 1 e -4 m -1 til 1
e -3 m -1 .
3.3.2 Moræne
Konduktiviteten for morænen er sat til en startværdi på 4,6 e -6 m/s, som blev
kalibreret for området af Bismo et al. (2006: 80). Grundvandsspejlet ligger i
morænen i modelområdets østlige del, og specifik ydelse er sat til 0,16, baseret på
litteraturværdi (Wikipedia, 2007d).
27

28
3.3.3 Tørv
Intaktprøver af tørv fra Hølbækkens ådal har vist, at tørvens masse består af knapt 90
% af organisk materiale (Bismo et al., 2006). Tørv er dannet af planterester og
plantesamfundet, tørven er dannet af, har betydning for tørvens hydrauliske
egenskaber. Tørven i modelområdet er lavmosetørv og indeholder rester af siv- og
stråarter, samt rester efter træer. Undersøgelser af tørven i Hølbækkens ådal har givet
en konduktivitet på 4,11 e -6 m/s og en porøsitet på 88-90 % (Bismo et al., 2006: 57-
61). Begge værdier placerer tørven i kategorien ”moderat humificeret” lavmosetørv
på en skala fra svagt over moderat til stærkt humificeret tørv (Dahl et al., 2004: 63).
Det blev også vurderet i felten, at tørven som et gennemsnit var moderat humificeret,
selvom der var forskelle både vertikalt og horisontalt. Dahl et al. (2004) sætter den
effektive porøsitet for moderat humificeret lavmosetørv til 15-40 %. Dette giver et
bud på tørvens specifikke ydelse.
I tørven bliver den kapillære stighøjde desuden en interessant parameter, da
størrelsen af denne dikterer, hvorvidt jordbunden i rigkæret fortsat vil have et højt
vandindhold, selvom der sker en sænkning af grundvandsspejlet som følge af
grundvandsindvindingen. Tørv har mange små porer og en høj
vandholdningskapacitet, der bevirker, at tørvens kapillære stighøjde er høj,
sammenlignet med fx sand (Wikipedia, 2007e). Efter samtale med P. Møldrup (pers.
komm. 30.05.07) er det konkluderet, at en kapillær stighøjde på 30 cm er ikke
overdrevet for den tørv, der findes i rigkæret, sandsynligvis ligger den nærmere 50
cm.
3.3.4 Gytje
Gytjen har en lav hydraulisk ledningsevne. Laboratorieforsøg på intaktprøver viser
5,97 e -8 m/s og 1,03 e -8 m/s hhv. øverst og nederst i gytjen, aflejret i Hølbækkens
ådal (Bismo et al., 2006: 57-61). Det er valgt at se gytjen som et gennemsnit beregnet
til 3,5 e -8 m/s. Specifik ydelse for gytjen er ikke vigtig, da grundvandsspejlet ligger
over gytjelaget.
3.3.5 Marint sand
Konduktiviteten for det marine sand ved Hølbækken blev kalibreret til 1,89 e -7 m/s
(Bismo et al., 2006: 57-61). Den lave konduktivitet kan skyldes de tidligere omtalte
horisontale lag i det marine sand, eller der kan være iblandet silt- og lerpartikler, der
begrænser strømningen. Specifik ydelse har ingen betydning, da laget altid er under
grundvandsspejlet.

3.3.6 Opsummering
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
En opsummering af værdier for de hydrogeologiske parametre er listet i tabel 3.1.
Tabel 3.1. De fundne værdier for jordlagene i modelområdet.
Konduktivitet [m/s] Specifik ydelse [m 3 /m 3 ] Magasintal [1/m]
Kalk 0,0001 0,14 1 e -4 - 1 e -3
Morænesand 4,6 e -6 0,16 1 e -4 - 1 e -3
Tørv 4,11 e -6 0,15 – 0,4 1 e -4 - 1 e -3
Gytje 3,5 e- 8 - 1 e -4 - 1 e -3
Marint sand 1,89 e -7 - 1 e -4 - 1 e -3
3.4 Konceptuel forståelse af strømningsforhold
Med baggrund i den konceptuelle forståelse af geologien og hydrogeologien i
modelområdet vil vandets strømning i modelområdet undersøges. Først vil de
overordnede strømningsforhold i oplandsmodellen beskrives på baggrund af
resultater fra Bismo et al. (2006), samt data fra sekundære kilder. I forhold til
grundvandsindvindingens påvirkning af rigkæret er det særlig vigtigt at forstå
strømningsvejene fra grundvandsmagasinet i kalken til ådalen og videre til
Lindenborg Å, da dette beskriver forholdene ved rigkæret. Egne udførte
observationer og undersøgelser ligger til grund for en vurdering af, hvilke
strømningsveje der er dominerende fra magasinet til rigkæret.
3.4.1 Oplandsmodellen
Hovedstrømningsmønsteret i oplandsmodellen er vist i figur 3.7. Vandet ledes fra en
potentialetop i det nordøstlige hjørne og forlader modelområdet med Lindenborg Å i
det sydøstlige hjørne. Strømningen i hoveddelen af modelområdet foregår i kalken.
Vertikalt findes to magasiner, adskilt af lavpermeabelt kalklag, som omtalt før.
Vandet strømmer gennem ådalen for at nå ud til Lindenborg Å. Ådalen fungerer
begrænsende for udstrømningen fra magasinet til Lindenborg Å på grund af den lave
konduktivitet, og der er spændte forhold i ådalen, figur 3.8.
29

30
Figur 3.7. Principskitse for strømningsforholdene i oplandsmodellen. Grundvandsspejlets kotelinjer
er en generalisering af modelberegninger fra Bismo et al. (2006).
Kalk
Figur 3.8. Principskitse over potentialeforholdene i oplandsmodellen.
Trykniveau under lavpermeabelt kalk
Trykniveau under ådalspakken
Ådalspakken
Grundvandsspejl
Udstrømningen fra magasinet gennem ådalen til åen er i høj grad styret af kilder. Der
findes mange kilder i modelområdet, Lindenborg Å udspringer bl.a. fra nogle af
Nordjyllands kendte kilder Ravnkilde og Lille Blå Kilde. Målinger af Hølbækkens
vandføring bekræfter, at kilder er styrende for udstrømningen til Lindenborg Å, figur
3.9. På den øvre del af Hølbækken (måling 1-6) var der markante stigninger i
vandføringen, og på samme strækning blev der observeret flere kilder. I den nedre
del af Hølbækken (måling 6-9) var tilstrømningen lille og der blev ikke observeret
kilder (Bismo et al., 2006).

Vandføring [l/s]
90
80
70
60
50
2
40
1
30
20
3 4
5
0 200 400 600 800 1000
Målingernes indbyrdes afstand [m]
6
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
2006
2007
Tendens 2006
Tendens 2007
Figur 3.9. Vandføringen i målepunkter langs Hølbækken. Målingerne fortaget den 27-28.02 2006 og
23.02 2007.
Fra ådalen afledes vandet via Lindenborg Å. Lindenborg Å er grundvandsfødt og har
en gennemsnitsvandføring på 2.500 l/s, en basisvandføring på 2.000 l/s og
medianminimumsvandføring på 1.700 l/s (udregnet på baggrund af data fra DMU i
perioden 1985-2005). Basisvandføringen udgør derved 80 % af den samlede
vandføring. Vandstanden i Lindenborg Å har en amplitude på 1,1 m ved Lindenborg
Bro, 4 km nedstrøms for Hølbækken. Til tider står vandstanden i Lindenborg Å højt,
og der sker en opstuvning af vand i tilløbsgrøfterne. Afstrømningen i grøfterne er
altså påvirket af Lindenborg Ås vandstand.
7
8
9
31

32
3.4.2 Rigkærsmodellen
Strømningsvejene i og omkring rigkæret har været vigtig at få beskrevet detaljeret
inden arbejdet med grundvandsmodellen, for at få en god gengivelse til modellen.
Der blev udført vandføringsmålinger og pejlinger i rapportskrivningsperioden, figur
3.10. Forsøgene er beskrevet i bilag B.
Figur 3.10. Placering af pejlinger og vandføringsmålinger. Ved pejlepunkt 1, nord for rigkæret, stod
desuden en regnmåler i rapportskrivningsperioden. Vandstandsmåler var placeret midt mellem V4 og
V5. Å-tema fra TOP10DK (2000).
For at gøre gennemgangen af strømningsveje i og omkring rigkæret mere overskuelig
er det valgt at tage udgangspunkt i GOI-terminologien 1 , hvor der er defineret 4
strømningsveje gennem ådale (Dahl et al., 2004: 41):
Q1 – Diffus udstrømning
Q2 – Overfladisk afstrømning (inkluderer kilder)
Q3 – Direkte afstrømning (fra magasin til vandløb)
Q4 – Afstrømning via grøfter og dræn
De fire strømningsvarianter er illustreret på figur 3.11.
1 Grundvand- Overfladevand Interaktion

Opland Ådal
Tilgrænsende
hydrologisk enhed
Q2 Q2 Kilde
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
Figur 3.11. Illustration af de fire strømningsvarianter i GOI-terminologien (efter Dahl et al., 2004:
41).
Q1 Diffus udstrømning
I tørven strømmer grundvandet lateralt fra den tilgrænsende hydrologiske enhed
(kalken) til grøfterne og til Lindenborg Å. Det lave relief i ådalen er imidlertid
medvirkende til, at vandet kun langsomt bliver ledt ud til grøfterne og til Lindenborg
Å, og jorden i ådalen kan derfor opretholde den kontinuerlige vandmætning. På
baggrund af målte trykniveauer i projektperioden er strømningshastigheden i tørven i
rigkæret beregnet til at være 1,6 e -8 m/s på langs af grøfterne og 1,2 e -7 m/s på tværs
af grøfterne (princippet for udregningerne findes i bilag B).
Vandføringen i grøfterne langs rigkæret blev målt ved lav vandstand i grøfterne
(vandføringsmåling V3, V4, V6 og V7, figur 3.10) efter en længere periode uden
nedbør. Opstrøms for rigkæret (V4 og V6) var vandet tilnærmet stillestående, og
vandføringen blev målt til < 0,04 l/s. Nedstrøms for rigkæret blev vandføringen målt
til at være 0,22 l/s i grøften øst for rigkæret og 0,17 l/s i grøften vest for rigkæret.
Dette kan tolkes som det diffuse bidrag fra rigkæret, dvs. tørven, til grøften for strækningen.
Ved at antage, at skillelinjen for grundvandsbidrag til grøfterne går midt
gennem rigkæret, er strømningshastigheden ud mod grøfterne beregnet til 1,9 e -8 m/s
og 1,8 e -8 m/s for hhv. den østlige og vestlige del af rigkæret. Dette er noget
langsommere end strømningerne beregnet på baggrund af pejlinger. Tilsammen
udgår beregningerne en indikation for intervallet for strømningshastigheder i tørven.
Beregninger på grundvandspejlinger i tørven og gytjen, pejleboring 3, 4, 7 og 8,
figur 3.10, viser, at der er et overtryk på mellem 0,32 m og 0,22 m i bunden af
gytjelaget i rigkæret, figur 3.18, og tendensen i rapportskrivningsperioden var, at
trykket i gytjen faldt, mens trykket i tørven var mere stabilt. Dette tyder på, at trykket
Q4
Drænrør/grøft
Q1
Ådalsmagasin
Q1
Vandløb
Q3
33

34
i gytjen har en hurtigere reaktion på tørrere perioder. Det vertikale bidrag fra gytjen
til tørven er beregnet til 0,04 – 0,07 l/s for hele ådalen, inden for rigkærsmodellen.
Strømningshastigheden er på ca. 2 e -9 m/s vertikalt. Den horisontale diffuse
strømning i gytjen er beregnet til 3,8 e -10 m/s.
Strømningshastighederne sammenlignes på figur 3.12.
Skræntfod
Tørv
Kalk
2 e -9 m/s
Grøft
1,6 e -8 m/s
3,8 e -10 m/s
Marint sand
Gytje
Grøft
1,2 e -7 m/s
Lindenborg Å
Figur 3.12. Horisontale og vertikale strømningshastigheder. Beregnet på baggrund af pejledata i
rigkæret og målte konduktiviteter på intaktprøver (Bismo et al., 2006).
Q2 Kilder
Der findes en bassinkilde ved det nordøstlige hjørne af rigkæret. Det meste af vandet
i kilden ledes via en betonrende nord om rigkæret til Trindbakhus Dambrug. I tillæg
strømmer noget vand diffust fra kilden til den ene grøft, gennem ca. 2 m tørv, figur
3.13. Bidraget fra kilden til betonrenden lå i projektperioden på 14 l/s - 15 l/s, målt
ved vandføringsmålinger tæt på udløbet fra kilden. Bidraget fra kilden ligger lidt
over det målte, da den diffuse udstrømning ikke kommer med i målingen. I grøften,
lige nedenfor kilden, er der målt en vandføring på 0,86 l/s ved målepunkt V4, det
meste af dette vand er sandsynligvis fra kilden. Der er ikke observeret flere kilder
ved rigkæret.

Betonrende
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
Figur 3.13. Skitse over bassinkildens forholdsmæssige bidrag til betonrenden og grøften.
Q3 Direkte afstrømning
Den direkte afstrømning sker fra den tilgrænsende geologiske enhed til åen, figur
3.11. Dette ville i modelområdet betyde, at der skulle være direkte kontakt mellem
kalken og åen. Dette vurderes som usandsynligt som følge af gytjen og det marine
sand, der begrænser strømningen, og denne strømningsvej anses som fraværende i
modelområdet.
Q4 Grøfter og dræn
Gravning af grøfter har bevirket en hurtigere afstrømning gennem ådalen ud mod
Lindenborg Å og har derfor betydning for vandmætningen i tørven. Vandet fra
bassinkilden ledes væk fra rigkæret via betonrenden til dambruget. Vandstanden i
betonrenden varierer, og ved høj vandstand står vandspejlet højere end rendens
kanter. Vandføringen i betonrenden blev målt ved høj (27.03) og lav (01.05)
vandstand, med vandspejlet hhv. over og under kanten af renden, figur 3.14.
Grunden til, at vandføringen var højere ved lav vandstand, var, at der mellem de to
måledage blev beskåret grøde i renden. Måleresultaterne har en række usikkerheder i
sig, fx blev der formentlig pumpet vand fra betonrenden over til dambruget under
målingen af vandføring V15 den 01.05 (bilag B). Derfor anses målingen i V15 ikke
for valid. Resultatet antyder, at der foregår et tab af vand fra renden til tørven på
vandets vej fra bassinkilden til dambruget på 0,5-1 l/s, figur 3.15.
Tørv
Bassinkilde
Rigkæret
Vandføringsmåling
(V4)
Høj vandstand
Lav vandstand
Grøft
Figur 3.14. Tværsnit af betonrende.
Diffus strømning
Jordoverfladen
35

36
19
18
17
l/s 16
15
14
13
V15 V14 V13
Figur 3.15. Vandføring målt i betonrenden.
27.03
01.05
I grøfterne ud mod Lindenborg Å afledes vandet langsomt, eftersom de er ved at gro
til. Grøften øst for rigkæret afleder, som nævnt, noget vand fra bassinkilden, der
strømmer diffust gennem ca. 2 m tørv for at nå grøften. Denne kontakt styres
formentlig af, hvor meget vand der bliver afledt gennem betonrenden, hvilket delvist
afhænger af dambrugsdriften. Vandføringen i grøfterne langs rigkæret blev målt ved
høj og lav vandstand, figur 3.16. Stigningen i vandføring er forholdsvis stabil,
hvilket kan tolkes til det diffuse bidrag fra tørven fra den mellemliggende strækning.
3,0
2,5
2,0
l/s 1,5
1,0
0,5
0,0
0 50 100 150 200 250
Afstand fra grøftens start [m]
15-mar
30-mar
05-mar
01-maj
15-mar
30-mar
01-maj
Figur 3.16. Vandføringen i grøften øst og vest for rigkæret. De røde grafer er fra grøften vest for
rigkæret og de blå er for grøften øst for rigkæret.

Nedbør [mm/dag]
12
10
8
6
4
2
0
05-mar
12-mar
18-mar
25-mar
02-apr
Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
Nedbør
Vandstand
09-apr
15-apr
22-apr
29-apr
0,05
0,04
0,03
0,02
0,01
0
-0,01
-0,02
-0,03
-0,04
Figur 3.17. Nedbørshændelser og vandstanden i grøften neden for bassinkilden. Placeringen af
nedbørsmåleren og vandstandsmåleren kan ses på figur 3.10.
Kote [m]
5,6
5,5
5,4
5,3
5,2
5,1
05-mar
12-mar
19-mar
26-mar
02-apr
09-apr
16-apr
23-apr
30-apr
Relativ vandstand [m] .
Gytje
Tørve
Figur 3.18. Pejlinger i rigkæret. Pejlingerne er filtersat i toppen af tørven og under gytjen, hhv.
pejlepunkt 4 og 3 hhv. jf. figur 3.10.
Kote [m]
3,5
3,4
3,3
3,2
3,1
3,0
2,9
05-mar
12-mar
19-mar
26-mar
02-apr
Figur 3.19. Vandstanden i Lindenborg Å ved Lindenborg Bro. Data fra Miljøcenter Aalborg (2007).
09-apr
16-apr
23-apr
30-apr
37

38
I grøften lige nedenfor kilden er vandstanden blevet moniteret fra den 05.03.07 til
den 01.05.07, figur 3.17. På figuren er vandstanden sammenlignet med
regnhændelserne, der er målt i samme periode i målepunktet ved rigkæret. Der ses et
sammenfald af regnhændelser efterfulgt af vandstandsstigning. Den 17.04 blev der
skåret grøde i betongrøften, og herefter falder vandstanden ca. 3 cm. Faldet i
vandstanden set over hele perioden skal også ses i forhold til faldet i
grundvandsspejlet og vandstanden i Lindenborg Å over samme periode, figur 3.18
og figur 3.19. De tre kurver har samme faldende tendens og kurveforløb, men det
relative fald er forskellige. Det hele er en del af det samme system og derfor påvirker
de hinanden.
For at undersøge strømningsvejene i ådalen blev der foretaget temperaturmålinger af
overfladevandet, figur 3.20. I grundvandsmagasinet ligger vandets temperatur stabilt
på ca. 8° C, og når vandet kommer til overfladen, vil temperaturen indstille sig efter
omgivelserne. Lufttemperaturen var nær frysepunktet under målingerne.
Temperaturmålingerne kan tolkes som, at vandet fra bassinkilden (Q2) hurtigt ledes
væk via betonrenden (Q4), idet vandet holder den samme høje temperatur. Fra
betonrenden (Q4) og/eller via diffus udstrømning (Q1) langs skræntfoden strømmer
vandet ud til de flade marker i ådalen. Vandet strømmer hurtigere i grøfterne end
gennem markens topjord, hvorfor vandet i grøfterne kan holde på varmen længere.
Figur 3.20. Temperaturmålinger i overfladevandet (Johansen & Simonsen, 2007; Niras, 2007a).
Målingerne er foretaget over flere dage, hvor lufttemperaturen var mellem 0-2 o C. Baggrundstemaer
fra TOP10DK (2000).

Kapitel 3 Konceptuel forståelse af modelområdet
Opsummering
Figur 3.21 viser en opsummering af, hvordan grundvandsstrømningerne fordeler sig
på de forskellige strømningsvarianter gennem rigkæret. Summen af afstrømningen
fra kilden og grøfterne er på 16,2 l/s. Ved antagelsen om, at indstrømningen og
udstrømningen i området er den samme, vil bidraget fra kalken være 16,2 l/s.
Qtotal: 16,2
Tørv
Gytje
Marint sand
Moræne
Kalk
Rigkær
Q2: 13,5
Strømning
Grundvandsspejl
Grøft
Q2: 14,5
< 0,04
0,9
V: 1,6e-8
Q1: 0,04-0,07
V: 2e-9
Figur 3.21. Strømningsmønstre gennem rigkæret.
V: 1,2e-7
Q4: 0,2
Q4: 0,2
V: Strømningshastighed [m/s]
Q: Vandmængder [l/s]
Q4: 1,1
Q4: 0,2
39

4
Hydrologisk modellering
For at beskrive det fysiske system er der i denne rapport brugt en numerisk dynamisk
grundvandsmodel, opstillet i Mike SHE. I grundvandsmodellen er den konceptuelle
model, beskrevet i kapitel 3 (Konceptuel forståelse af modelområdet), omsat til et
dynamisk system, hvor grundvandsindvindingens indflydelse på grundvandsstanden,
afstrømningen og gennemstrømningen i rigkæret gennem året modelleres. I dette
kapitel vil valg i forbindelse med modelopsætning og modelkørsel præsenteres og
begrundes. Valgene er truffet efter princippet i figur 2.7, og de valg som præsenteres
i kapitlet er de endelige valg, i de fleste tilfælde truffet efter flere tilgange er prøvet
af. I bilag C findes en kronologisk gennemgang af kalibrerings- og valideringsprocessen.
Data fra sekundære kilder der indgår i modellerne er beskrevet i bilag D,
egne data er behandlet i kapitel 3 (Konceptuel forståelse af modelområdet).
Grundvandmodelleringen er, som tidligere beskrevet, opsplittet i to modeller, en
oplandmodel, der beskriver ændringerne i oplandet som følge af vandindvindingen
og en rigkærsmodel, der beskriver grundvandsforholdene lokalt i rigkæret. Disse vil i
dette kapitel gennemgås separat. Ved at opdele i to modeller kan opløsningen være
forskellig, hvilket er ønskelig, da grundvandsstrømningerne og ændringerne er på
forskellige skala; ændringerne i grundvandspotentialet i Volsted Plantage er på meter
skala, mens ændringerne i grundvandspotentialet i rigkæret forventes at være ned til
decimeter. Oplandsmodellen er sat op for et større areal og de fleste af dataene har en
grov opløsning. Rigkærsmodellen modellerer et mindre areal, for hvilket der er
indsamlet detaljerede data med finere opløsning. Diskretiseringen og beregningstiden
følges ad ved grundvandsmodellering, og ved høj opløsning er beregningstiden lang.
Det er kun ved rigkæret, at der er lavet detaljerede undersøgelser, der muliggør en
finere opløsning. Ved at opdele i to modeller bliver oplandsmodellen ikke belastet af
at skulle beregne uforholdsmæssigt mange små celler. Oplandsmodellen er opsat for
at beskrive hovedstrømningerne i grundvandsmagasinet. Derfor er det fx muligt, at
generalisere ådalens opbygning i oplandsmodellen, da hovedstrømningerne stadig
væk repræsenteres ved en sådan generalisering. Ådalens opbygning er central at få
beskrevet i rigkærsmodellen, da ådalens opbygning har betydning for de lokale
strømningsmønstre.
41

42
Lokale forskelle i jorden og dermed konduktiviteten kan også få betydning, når der
modelleres på forskellige skala. Fx kan der i kalken forekomme lokale store
sprækker, der midlet over et større område giver én konduktivitet, men ses der på et
mindre område, hvor forekomsten af større sprækker er mindre, vil gennemsnitskonduktiviteten
blive mindre. Dette betyder, at det ikke altid er muligt at overføre
parametre bestemt på en skala til en model på en anden skala, og derfor bliver
oplandsmodellen og rigkærsmodellen kalibreret separat.
Fra oplandsmodellen overføres en simuleret trykrand til rigkærsmodellen og de
fundne strømningsretninger bruges til at trække nul fluks grænser. Heri ligger det
potentielle overførelsesproblem mellem de to modeller, og nøjagtigheden her er et
fokus i oplandsmodellen. For at finde ud af, hvorvidt eventuelle skalaforskelle i
trykniveauet forplanter sig fra oplandsmodellen til rigkærsmodellen, er der kørt
følsomhedsanalyse på variationen i trykniveauet i randen til rigkærsmodellen,
beskrevet i bilag E.
4.1 Opsætning af oplandmodellen
Afgrænsning af modelområde
Afgrænsningen til oplandmodellen er blevet gjort i afsnit 3.1 (Afgrænsning af
oplandsmodellen), jf. figur 3.1. Grænsen er hele vejen rundt defineret som nul fluks
rand, under antagelse af, at alt vand, der forlader området, gør det via Lindenborg Å.
Vertikal diskretisering
Med udgangspunkt i den konceptuelle model er det valgt at inddele kalken i 3 lag
vertikalt, der også er beregningslagene i modellen:
• Kalklag 1 fra terræn til -45 m, med indslag af moræne og ådalsjord
• Kalklag 2 fra -45 m til -55 m, repræsenterer det lavpermeable kalklag
• Kalklag 3 fra -55 m til -140 m, bundniveauet er saltvandsgrænsen
Under kalibreringen blev det endvidere valgt at opdele kalklag 1 i to dele, figur 4.1.
Grundvandspotentialets gradient er stejlere i den østlige del end i den vestlige,
hvilket tolkes som, at kalkens konduktivitet er lavere i øst end i vest. Det er valgt at
dele med en lige linie, da dataene, som opdelingen er baseret på, ikke er tilstrækkelig
til at trække en mere nøjagtig grænse. Opdelingen er i tråd med tidligere
modelopsætninger for området (Bismo et al., 2006; Jensen et al., 2007).

Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Figur 4.1. Horisontal opdeling af kalken. Potentialetema fra NJA (2005). Lokaliseringen af rigkæret
er markeret med den sorte cirkel.
De to andre geologiske enheder, moræne og ådal er indlagt som linser 1 i modellens
øverste lag, figur 4.2. Morænens vertikale udstrækning er fra terræn og ned til den
prækvartære overflade. Det er valgt at tolke ådalen under et, og give hele
ådalspakken en samlet konduktivitet. Dette valg er truffet, idet det væsentlige for
ådalspakken i oplandsmodellen er, at den fungerer begrænsende for udstrømningen
fra det regionale grundvandsmagasin i kalken til Lindenborg Å. Ådalen udgør
desuden så lille et område i forhold til hele modelområdet, at en detaljeret
modellering her ikke ville gavne modellens pålidelighed, men snarere give
unødvendig mange parametre at kalibrere på. Ådalspakken er sat til en vertikal
tykkelse på 10 m.
Horisontal diskretisering
Mike SHE tillader kun horisontal diskretisering i kvadratiske celler. Det er valgt at
benytte 100 x 100 m celler. Inputdata for de geologiske enheder har en nøjagtighed
på 200 m (bilag D), hvorfor det ikke forventes at give et bedre resultat ved en finere
opløsning. 100 m er samtidig ca. bredden på Hølbækkens ådal, hvorfor den kan
repræsenteres af en række celler.
1 Grundvandsmodelteknisk er en linse, i modsætning til lag, en geologisk enhed der kun har begrænset
horisontal udbredelse.
43

44
Kalklag 2, lavpermeabelt
Kalklag 1
Kalklag 3
Figur 4.2. Vertikal inddeling af modelområdet. Ådal og moræne er indlagt som linser. Skematisk
tværsnit vest-øst gennem midten af modelområdet.
Temporal diskretisering
Infiltrationen er det eneste inputdatasæt med en temporal opløsning, og det tilgængelige
datasæt er for perioden 1990 – 1999 (bilag D). Dette datasæt har en
opløsning på en dag. Det blev valgt at modellere på ugebasis. På baggrund af
modelresultaterne på ugebasis er der så mulighed for, at definere en finere temporal
diskretisering ved fund af kritiske perioder. En øgning af tidsskridt mod fx en måned
ville medføre, at vigtige udsving, der er relevante for overlevelsen af planterne i
rigkæret, kunne overses. Der blev ikke fundet anledning til, at simulere perioder med
kortere tidsskridt.
Afstrømning
Afstrømning er i hele modellen indlagt sådan, at grundvandet kan strømme ud når
det kommer tættere end 10 cm på jordoverfladen. Dette forekommer kun i ådalene,
da grundvandsspejlet ligger dybere i resten af modelområdet. Vand, der afstrømmer,
bliver fjernet fra modellen. Afstrømningen og vandføringen beregnes da ved at
summere afstrømningen fra udvalgte celler, fx bestemmes vandføringen i Hølbækken
ved at summere de celler, som indeholder udstrømningsområde (ådalen) for
Hølbækken. Det er valgt ikke at lade en drænkonduktans 2 begrænse udstrømningen,
da det antages, at det hovedsageligt er ådalspakkens konduktivitet, der er
begrænsende for udstrømningen.
2 Maksimal afstrømningshastighed pr. meter grøft.
Terræn
Vest Moræne
Øst
Ådal, 10 m
Kote
-45
-55
-140

4.2 Kalibrering af oplandsmodellen
Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Konduktiviteterne for de geologiske lag og linser er blevet kalibreret ved brug af
stationære simuleringer. Til kalibreringen er grundvandsspejlets beliggenhed
sammenlignet i 18 pejlepunkter i modelområdet, figur 4.3. Pejlingerne er hentet fra
GEUS’ borearkiv (bilag D). Pejlingerne er foretaget til forskellig tid på året og
forskellige årstal, og kan variere med +/- 2 m (Bismo et al., 2006 på baggrund af
Søndergaard, 2003: B4). At måletidspunktet er tilfældig medfører, at boringerne
samlet giver en gennemsnitssituation (Sonnenberg, 2001: 4).
I figur 4.3 er det simulerede potentiale sammenlignet med det målte, og det ses
hvilke pejlepunkter der blev simuleret for højt og for lavt, samt størrelsen for
afvigelsen. Pejlepunkterne 7, 8 og D3 ligger tæt på og i Volsted Plantage. Pejlepunkt
8 og D3 er simuleret ca. 1 m for lavt, mens pejlepunkt 7 er simuleret knapt 1 m for
højt. Pejlepunkterne 4, 5 og 6 ligger forholdsvis tæt, og det har ikke været muligt at
få alle til at passe på en gang, da der er mere end 2 m forskel mellem pejlingerne.
Lige ved siden af pejlepunkt 12 ligger det dynamiske pejlepunkt D2, med en
gennemsnitlig afvigelse på 0,4 m. Afvigelsen i pejlepunkt 12 kan skyldes et lavt
grundvandsspejl på målingsdagen. Pejlepunkt 9 ligger ved vandværket i Volsted, den
målte kote synes at være for lav. Den lokale sænkning kan genfindes i NJAs
potentialedata, jf. figur 4.1, men kan ikke umiddelbart forklares. Det er ikke et
rumlig distribueret mønster i afvigelsen mellem det simulerede og målte potentiale
der tilsiger, at den konceptuelle model bør revurderes.
Magasintal og specifik ydelse er blevet kalibreret mod tre observationsboringer (D1,
D2 og D3), figur 4.3, hvor der fandtes tidsserier inden for modelområdet.
Tidsserierne dækkede ikke perioden 1990-1999, som er modelleringsperioden, men
det fandtes månedlige tidsserier for årene 2002 og 2003, som ud fra pejleserierne så
ud til at repræsentere hhv. et vådt og et tørt år. I perioden 1990-1999 var 1994, 1995
og 1999 våde år, hvorfor gennemsnittet af maksimums- og minimumspejlingen samt
amplituden fra disse år blev sammenlignet med 2002, tabel 4.1. De resterende år
blev sammenlignet på tilsvarende måde med 2003 (bilag F). I tørre år er dynamikken
i D2 simuleret med kun 10 cm fejl, hvilket er tilfredsstillende. For D1 er afvigelsen
på 30 cm. For de våde år er afvigelsen for D2 igen lille, mens D1 og D3 er simuleret
med for lille en amplitude. Sammenligningen skal ikke læses bogstavelig, da
datasættet for observationerne er for andre år end de simulerede. Sammenligningen
gøres for at se om dynamikken i grundvandsspejlets bevægelse er repræsenteret i
modellen. Sammenligningen viser, at dynamikken ligger inden for en afvigelse på
0,7 m i amplitude, og at alle maksimums- og minimumspejlinger ligger godt inden
for nøjagtighedskriteriet på 2 m. Imidlertid blev sammenligningen vurderet til ikke at
være tilfredsstillende alene, da den netop var mellem forskellige år.
45

46
Afvigelse [m]
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 14 15 16 D1 D2 D3
Figur 4.3. Målt og simuleret potentiale. Pejlepunkternes placering ses i kortet med det målte
potentiale, på det simulerede potentialekort kan det ses, hvilke pejlepunkter der er simuleret for højt
og lavt. Afvigelsens størrelse kan ses i diagrammet. Målingerne i pejlepunkterne 1-16 er fra GEUS
(2007). D1, D2 og D3 er gennemsnittet fra dynamiske måleserier lavet af Aalborg Kommunes
Vandforsyning i perioden 1962-2006.

Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Tabel 4.1. Sammenligning af gennemsnitlige målte og simulerede maks.- og min. pejlinger samt
amplituder for tørre og våde år. Våde år i modellen er 1994, 1995, 1999, tørre år er 1991-1993 og
1996-1998. Målt vådt år er 2002, tørt 2003.
Kote [m] D1 sim. D1 målt D2 sim. D2 målt D3 sim. D3 målt
Maks. 9,1 9,5 7,7 7,7 6,5 Ingen data
Tørt år Min. 8,3 8,5 7,1 7,0 6,1 Ingen data
Amplitude 0,7 1,0 0,6 0,7 0,4 Ingen data
Maks. 10,1 10,7 8,5 8,4 7,0 8,2
Vådt år Min. 9,0 8,9 7,5 7,3 6,4 7,2
Amplitude 1,1 1,8 1,0 1,2 0,6 0,9
Da det ikke fandtes pejlinger for simuleringsperioden (1990-1999), blev amplituden i
afstrømningen undersøgt, som et andet mål for den tidslige dynamik i modellen.
Forholdet mellem gennemsnittet og hhv. den maksimale og minimale afstrømning
antages at være den samme for modelafstrømning som for basisvandføringen i
Lindenborg Å. Dette er sammenlignet i tabel 4.2. Modellen simulerer en basisvandføring
der genspejler den årlige dynamik. Tallene for afstrømning er, i
modsætning til pejlingerne, sammenlignet for samme periode (1990-1999). For at få
variationen i afstrømning til at passe var det nødvendigt at sætte værdierne for
specifik ydelse og magasintal op. Dermed passede dynamikken med pejlingerne
dårligere. På baggrund af, at sammenligningen med afstrømning er gjort for den
samme periode kom dette til at veje tungere i kalibreringen af specifik ydelse og
magasintal. De kalibrerede værdier ses i tabel 4.3.
Tabel 4.2. Sammenligning af basisføring i Lindenborg Å og modelleret afstrømning i modellen.
Basisvandføring i Lindenborg Å Afstrømning i modellen
m 3 /s % af gennemsnit % af gennemsnit
Maksimum 3,05 156 154
Minimum 1,37 70 71
Gennemsnit 1,95
Tabel 4.3. Kalibrerede værdier for oplandmodellen. *Konstant vandmættet, hvorfor værdien ingen
betydning har.
Materiale Konduktivitet [m/s] Specifik ydelse [m 3 /m 3 ] Magasintal [1/m]
Moræne 4,6 e-6 0,16 0,006
Ådalspakke 6 e-7 0,2 1 e-4
Kalklag 1, vest 4 e-4 0,2 0,006
Kalklag 1, øst 1 e-5 0,3 0,006
Kalklag 2 1 e-8 * 0,006
Kalklag 3 5 e-4 * 0,006
47

48
4.3 Validering af oplandsmodellen
Valideringen er den del af modelleringen hvor det sikres, at kalibreringsresultatet
genspejler virkeligheden og ikke er et tilfældigt sammentræf. Oplandsmodellen er
kalibreret på trykniveau i 18 pejlepunkter. Dette antal blev ikke anset som
tilstrækkeligt til at uddrage målinger fra, for så at validere på disse (split-sample
test). Derimod blev det valgt at bruge afstrømning til validering. Den stationære
model blev valideret ved sammenligning af modelleret gennemsnitsvandføring i
Hølbækken og feltmålinger af vandføringen, tabel 4.4. Den simulerede vandføring
ligger tæt på de to målinger foretaget i februar 2006 og 2007. I forhold til
gennemsnittet af de tre målinger simuleres vandføringen med 108 %, og anses derfor
et rimeligt resultat.
Tabel 4.4. Målt og modelleret vandføring ved Hølbækkens udløb, stationær simulering.
Vandføringsmålingerne i Hølbækken er fortaget ved vandstandsstationen, jf. målepunkt 6 figur 3.9.
Hølbækken
Måledato Målt [l/s] Simuleret [l/s]
Jan. 2006 (Jensen et al., 2007) 43
Ultimo feb. 2006 58
Ultimo feb. 2007 69
Bassinkilde og grøfter Marts 2007 18 17
Figur 4.4 viser modellens simulering af Hølbækkens vandføring over tid.
Hølbækkens vandføring er målt til 43 l/s i januar og ca. 60 l/s i februar. På den
simulerede vandføring for Hølbækken ses der om vinteren i de fleste år en
vandføring på godt 40 l/s. Dette gælder vintrene i årene 90-94og 96-98, altså 6 ud af
de 10 år. Ligeledes er der i 6 ud af 10 år i tidligt forår simuleret ca. 60 l/s. De
resterende år er vandføringen højere, hvilket hænger sammen med, at der faldt mere
nedbør disse år. Den simulerede vandføring for Hølbækken i de tørre år stemmer
altså godt overens med de målte vandføringer, både i årlig svingning og i absolutte
værdier.
Magasintal og specifik ydelse blev yderligere valideret mod variationen i Lindenborg
Ås basisvandføring for perioden 1990-1999. Korrelationen mellem modellens
afstrømning og basisvandføringen ved Lindenborg Bro blev fundet til 0,74. For at
undersøge resultatet blev den simulerede afstrømning desuden tjekket mod
infiltration, da det kunne tænkes, at korrelationen mellem modelleret og målt
afstrømning skyldtes en fælles korrelation med infiltration. Dette er ikke tilfældet.
Korrelationen mellem infiltrationen og simuleret afstrømning er på 0,50 og
korrelationen mellem infiltrationen og den målte basisvandføring er på 0,64.
Variation i den modellerede afstrømning er altså ikke direkte en følge af
61

Kapitel 4 Hydrologisk modellering
infiltrationsdata. Derfor anses den modellerede variation i afstrømningen at gengive
virkeligheden.
l/s
120
100
80
60
40
20
0
jan-91 jan-92 jan-93 jan-94 jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99
Figur 4.4. Simuleret vandføring i Hølbækken.
4.4 Opsætning af rigkærsmodellen
Afgrænsning af rigkærsmodellen
Strømningsvejene i oplandsmodellen danner grundlaget for at afgrænse rigkærsmodellen,
figur 4.5. Det blev valgt at lægge grænserne så tæt på rigkæret som
muligt, for at kunne opnå en høj opløselighed uden unødvendig lang beregningstid.
Samtidig var det vigtigt, at randen ikke lå for tæt på rigkæret, for at undgå, at randen
dikterede resultatet af simuleringerne. Mod syd er modellen afgrænset af
vandstanden i Lindenborg Å. Fra Lindenborg Å mod nordvest er modelområdet
afgrænset af to grøfter langs markerne i ådalen. Videre op til Volsted Plantage følger
afgrænsningen grundvandets strømningsretning, modelleret af oplandsmodellen.
Mod nord er modelområdet afgrænset som trykgrænse på langs af grundvandets
potentialelinier, også hentet fra oplandsmodellens simulering.
49

50
Figur 4.5. Rigkærsmodellens afgrænsning. Strømningsretninger beregnet med oplandsmodellen.
Vertikal diskretisering
Rigkærsmodellens nedre vertikale grænse er sat ved det lavpermeable kalklag.
Bidraget herfra er beregnet til 0,3 l/s, hvilket er 2 % af det vand, der strømmer
igennem modellen, og da det ikke er mere, vælges det at se bort fra dette bidrag. Det
øverste kalklag udgør således bunden i hele området. Den vertikale diskretisering er
vist på figur 4.6. På skrænten er morænen lagt ind som linse og morænens nedre
afgrænsning er sat ved den prækvartære overflade. Ådalspakken er repræsenteret så
detaljeret som mulig, med baggrund i resultater fra arbejdet med den konceptuelle
model. Tørven er lagt ind med 2 m tykkelse. Gytjens tykkelse går fra 2 m ved øvre
grænse til 7 m mod Lindenborg Å. Det marine sand følger samme tykkelsesfordeling
som gytjen.
Horisontal diskretisering
Der er valgt en cellestørrelse på 10 x 10 m. Dette gav en rimelig beregningstid og
ikke for få celler i rigkæret.

Relativ højde [m]
70
60
50
40
30
20
10
0
500
460
420
380
340
300
Skræntfod
260
220
Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Figur 4.6. Princippet for den vertikale diskretisering i ådalen. Kalken forsætter i dybden og til venstre.
Temporal diskretisering
Ligesom i oplandsmodellen, er det valgt en temporal diskretisering på en uge. En
øgning af tidsskridt mod fx en måned ville medføre, at vigtige udsving, der er
relevante for overlevelsen af planterne i rigkæret, kunne overses. På baggrund af
modelresultaterne på ugesbasis var der mulighed for, at definere en finere temporal
diskretisering ved fund af kritiske perioder. Kritiske perioder for planterne ville være
ændringer i grundvandsspejlet som skilte sig ud fra den gennemsnitlige tendens. Det
blev ikke fundet sådanne perioder.
Afstrømning
Afstrømningsbidraget fra hhv. kilden, grøfter og diffus udstrømning er fundet ved at
summere afstrømningen indenfor de respektive celler, figur 4.7. Når vandet når
drænniveauet i cellerne, bliver det fjernet fra cellen og ledes ikke videre. Dette
betyder, at eventuelt overløb eller diffus udstrømning fra bassinkilden til grøften
umiddelbart syd for bassinkilden ikke er medregnet til grøften, men som afstrømning
fra kilden. Ligesom i oplandsmodellen er der ikke benyttet en drænkonduktans, da
det antages, at afstrømningen til grøfterne hovedsageligt bliver begrænset af tørvens
konduktivitet. Drænniveauet for celler med grøfter er sat til 0,4 m.u.t. Bassinkildens
celler har et drænniveau på 1 m.u.t. Kilden er lagt dybere for at gengive en bedre
kontakt til grundvandsmagasinet. I resten af modellen er der lagt et drænniveau på
0,01 m.u.t. Det antages, at når grundvandet når dette niveau, er der mulighed for
afstrømning på overfladen.
180
140
Længde fra Lindenborg Å [m]
100
60
20
Tørv
Gytje
Marint sand
Moræne
Kalk
_Lag 1
_Lag 2
_Lag 3
Lag 4
51

52
750 m
0 m 700 m
Figur 4.7. Drænzoner der bruges til at summere afstrømningen fra cellerne.
4.5 Kalibrering af rigkærsmodellen
Den eneste periode der forelå data for potentialet i rigkæret var foråret 2007,
perioden 10. marts til 23. april, lavet af Niras (2007a) og Johansen og Simonsen
(2007). Derfor var det nødvendigt at kalibrere modellen over denne periode. Der
fandtes imidlertid ikke data for den nordlige trykrand i denne periode. I pejlepunkt
B1 var der data for trykniveau for 2007. For at overføre variationen i trykniveau fra
B1 til randen, blev det valgt at sammenligne trykket ved randen og B1 fra
oplandsmodellen for perioden 1991-1999, figur 4.8. Sammenligningen viste, at
trykranden var ca. 0,87 gange potentialet i B1. Dermed var der fundet et udtryk for
trykranden i foråret 2007.
Kote [m]
7,5
7,0
6,5
6,0
5,5
5,0
4,5
jan-
91
jan-
92
jan-
93
jan-
94
jan-
95
Kilde
Diffus
Grøfter
B1 x 0,87 Trykrand rigkær
Figur 4.8. Trykrand fra oplandsmodellen og B1 x 0,87 for perioden 1991-1999.
jan-
96
jan-
97
jan-
98
jan-
99

Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Startpotentiale for simuleringerne blev indsat fra den stationære simulering. Kalkens
konduktivitet blev indledningsvis bestemt ved analytiske betragtninger. Randbetingelsen
i nord og dræningsniveauet i ådalen dikterer et potentialefald gennem
modelområdet. Hvis potentialefaldet skulle opretholdes og afstrømningen ud af
modellen skulle passe, krævede det en bestemt konduktivitet for kalken, beregnet ved
Darcy’s ligning. Kalibreringen af ådalspakken blev gjort på baggrund af stationære
modelberegninger mod 11 pejlepunkter i og ved rigkæret, figur 4.9. De forventede
ændringer ved indvindingen ligger på decimeterskala og derfor var målet at kalibrere
modellen indenfor 10 cm nøjagtighed af observationerne.
I profil A ses det, at grundvandsspejlet er simuleret for lavt i pejlepunkt 5. Dette
hænger sammen med potentialefaldet ud mod grøften og det indlagte dræningsniveau
for grøften har derfor betydning. Dette kan betyde, at der er en afvigelse i forhold til
virkeligheden i beskrivelsen af overgangen mellem tørven og grøften, måske som
følge af, at der ikke er benyttet drænkoefficienter. Pejlepunkterne 9, 10 og 11 (profil
B) er alle simuleret for højt, disse ligger dog udenfor rigkæret. Potentialet i gytjen
(pejlepunkt 3 og 7) er modelleret for højt og med for lille amplitude, figur 4.10. Den
tidslige tendens til fald i potentialet fra pejlepunkterne gengives ikke i modellen.
Grundvandsspejlet i tørven (pejlepunkt 4 og 6) passer med pejlingerne inden for
nøjagtighedskriteriet på 10 cm. I modsætning til potentialet i gytjen, simuleres der i
tørven en større faldene tendens end pejlingerne viste, figur 4.10. Grundvandsspejlet
i tørven er vigtigst for at planterne kan få nok vand, og derfor er pejlingerne i
rigkæret prioriteret højest. At overtrykket ikke passer kan få indirekte betydning, da
et større overtryk vil give anledning til hurtigere gennemstrømning af vand i gytjen
og derved fx ændret pH. Med undtag af pejlepunkt 5 ligger alle simulerede tryk i
rigkæret inden for nøjagtighedskriteriet på 10 cm.
53

54
5.8
5.6
5.4
5.2
5.0
4.8
4.6
5.8
5.6
5.4
5.2
5.0
4.8
4.6
5.8
5.6
5.4
5.2
5.0
4.8
4.6
A
B
C
5 10
5 10
1
A
C
20 40
3
B
4 6
2
9 10
7
8
3
11
Terræn
Sim. Potential lag 1 (Tørv)
Sim. Potential lag 2 (Gytje)
Målt potential, kort boring
Målt potential, dyb boring
Figur 4.9. Pejlepunkternes placering i rigkæret og det simulerede grundvandsspejls afvigelser.
Akserne er i m, på x-aksen er kun de to første tal gengivet, y-aksen er koten.
4
5
10
5.8
5.6
5.4
5.2
5.0
4.8
4.6
5.8
5.6
5.4
5.2
5.0
4.8
4.6
5.8
5.6
5.4
5.2
5.0
4.8
4.6

Kote [m]
5,8
5,7
5,6
5,5
5,4
5,3
5,2
5,1
09-mar 19-mar 29-mar 08-apr 18-apr 28-apr
Kapitel 4 Hydrologisk modellering
3 målt
3 sim.
7 målt
7 sim.
6 målt
6 sim.
4 målt
4 sim.
Figur 4.10. Simulerede potentialer sammenlignet med målt i rigkæret. Den 27.03 blev der pumpet i
P6, i et forsøg på at rense filtret, derfor mangler data. Data fra Niras (2007a).
De kalibrerede værdier ses i tabel 4.5.
Tabel 4.5. Kalibrerede værdier for rigkærsmodellen. *Konstant vandmættet, hvorfor værdien ingen
betydning har.
Materiale Konduktivitet [m/s] Specifik ydelse [m 3 /m 3 ] Magasintal [1/m]
Tørv 4,8 e-6 0,3 0,003
Gytje 1 e-8 * 0,003
Marint sand 1,9 e-7 * 0,0001
Moræne 4,6 e-6 0,2 0,0001
Kalk 5 e-4 0,2 0,0001
4.6 Validering af rigkærsmodellen
Til validering af modellen er de målte vandføringer fra bassinkilden og grøfterne
benyttet. Figur 4.11 viser den modellerede afstrømning sammenlignet med den
målte. Den simulerede afstrømning via grøfterne dækker over det, der kommer ud
via cellerne gennem grøfter og diffus udstrømning. Den målte afstrømning fra
grøfterne er summeret op for alle fire grøfter i modelområdet, dog er kun halvdelen
af vandføringen fra grøfterne langs modelgrænsen taget med.
Modellen simulerede den forholdsmæssige fordeling af afstrømning mellem kilden
og grøfterne, men de simulerede afstrømninger lå lidt højere end det målte. Modellen
55

56
simulerede 104 og 108 % af afstrømningen fra kilden 3 . For grøfterne var afvigelsen
større, det målte var mere end det dobbelte af det simulerede. Dette skal ses i lys af,
at de mængder der er tale om er små. Yderligere var der for de målte vandføringer i
grøfterne et bidrag med fra overløb og diffus afstrømning fra kilden, hvilket ikke er
gengivet i modellen. Ved den sidste måling af grøfterne var der ikke observeret noget
direkte overløb fra kilden og grøftens vandføring ligger på 0,6 l/s, hvilket svarer til
basisvandføringen simuleret i grøfterne. Der er derfor tilfredsstillende overensstemmelse
mellem de simulerede vandføringer og de målte.
Vandføringen i kilden blev simuleret med gennemsnitlig 13,5 l/s for foråret 2007,
som modellen er kalibreret over, hvilket svarede godt til det målte på gennemsnitlig
14,5 l/s. Efter randbetingelsen for 1990-1999 var indsat, simuleredes kilden
imidlertid til gennemsnitlig 6,5 l/s. Afstrømningen i grøfterne og diffus afstrømning,
blev formindsket med ca. det samme forhold. Analytisk set skyldes dette, at
potentialet ved randen for 1990-1999 var lavere end 2007, hvorfor grundvandsgradienten
blev mindre og dermed ligeledes strømningshastigheden. Den indbyrdes
fordeling i afstrømning mellem kilden, grøfter og diffus blev bibeholdt og derfor er
det ikke noget problem, jf. følsomhedsanalysen (bilag E).
l/s
16
14
12
10
8
6
4
2
0
09-mar 19-mar 29-mar 08-apr 18-apr 28-apr
Sim. kilden
Sim. grøfter
Målt kilden
Målt grøfter
Figur 4.11. Simuleret afstrømning sammenlignet med målt. Kortudsnittet viser drænzonerne i
rigkærsmodellen. På figuren dækker grafen for grøfterne både afstrømningen via grøfter og diffus,
dvs. både de røde og grønne områder.
3 Målingen foretaget den 01.05 2007 er sammenlignet med den simulerede afstrømning for 23.04
2007, som var målingen tættest på i tid.

Kapitel 4 Hydrologisk modellering
4.7 Simulerede strømningshastigheder og potentiale
ved rigkæret
I kapitel 3 (Konceptuel forståelse af modelområdet) blev den målte strømningshastigheder
ved rigkæret præsenteret. På figur 4.12 er de målte strømninger
sammenlignet med de simulerede strømninger i rigkærsmodellen. De mest markante
afvigelser er:
1) I grøften langs rigkærets østlige grænse blev afstrømningen målt til 1,06 l/s, mens
modellen simulerede 0,41 l/s. Forskellen kan skyldes, bl.a. at overløbet og den
diffuse tilstrømning fra kilden ikke blev repræsenteret i modellen.
2) Den simulerede afstrømning i grøfterne er på figuren lidt højere. Dette skyldes, at
tallene på figuren er fra én dag (23.05.07). Den samlede basisvandføring fra
grøfterne, simuleret for foråret 2007, passede dog med målingerne, jf figur 4.11.
3) Mængden af vand, der strømmer fra gytjen til tørven, blev simuleret omkring
dobbelt så stor som det målte. Dette bidrag udgør 10 % af grøfternes samlede
vandføring i virkeligheden, mens det er 20 % i modellen.
4) Strømningshastigheden på langs i tørven blev modelleret lavere end det beregnede,
mens hastigheden på tværs blev modelleret lidt større end estimeret ud
fra pejlingerne. I modellen tager det altså lidt længere tid for vandet at strømme
mod grøfterne. Det ser dog ikke ud til, at strømningshastighederne bliver
væsentlig påvirket af den øgede diffuse udstrømning fra gytjen.
Opsummeres alle afstrømningerne på figur 4.12, afstrømmer der i alt 14,6 l/s. I
kapitel 3 (Konceptuel forståelse af modelområdet) blev det antaget, at afstrømningen
i modellen var lig indstrømningen. I modellen er indstrømningen (Qtotal) simuleret til
14,9 l/s. De manglende 0,3 l/s skyldes diffus udstrømning (over trykranden) til
Lindenborg Å.
Sammenligningen mellem de simulerede vandføringer og de målte, viser at der er
god overensstemmelse i kildens vandføring, idet der blev simuleret 104-108 % af det
målte. Grøfternes samlede vandføring blev simuleret til 0,6 l/s, hvilket svarer til
målingerne af grøfterne, den dag hvor der ikke var målt strømning i den øverste del
af grøften var minimal. Der er derfor tilfredsstillende overensstemmelse mellem
afstrømningen simuleret i modellen og de målte vandføringer.
57

58
Qtotal: 16,2
14,9
Tørv
Gytje
Marint sand
Moræne
Kalk
Rigkær
Q2: 14,5 13,6
Strømning
Grundvandsspejl
Grøft
V: 1,6e-8
2,2e-8
Q1: 0,04-0,07
0,16
V: 1,2e-7
3,8e-8
Q4: 0,1 0,1
Q4: 0,2 0,3
Q4: 0,1 0,2
Q4: 1,1 0,4
V: Målt strømningshastighed [m/s]
Q: Målte vandmængder [l/s]
Simuleret
Figur 4.12. Målt og simulerede strømninger i rigkærsmodellen. De simulerede tal er for den 23.04.
2007. For grøfterne langs randen på modelområdet er kun halvdelen af den målte vandføring taget
med, da modellen kun indeholder halvdelen af deres dræningsområde.
Det simulerede grundvandsspejl i rigkærsmodellen ses på figur 4.13. Kilden trækker
vand til sig fra øst og vest for kilden. Det er mulig, at afgrænsningen af
modelområdet er blevet gjort for tæt på kilden, og at der også tilføres noget vand fra
længere øst for kilden. Dette ville, alt andet lige, have givet en større vandføring i
kilden. Dette havde ført til en anden kalibreret konduktivitet for kalken, da
vandbalancen skulle være den samme. Nede i ådalen er strømningsvektorerne små,
hvilket indikerer en langsom strømning. I ådalen ses grøfterne gengivet med lavere
potentiale og udstrømningen sker ved grænsen til Lindenborg Å.

750 m
6307080
6307060
6307040
6307020
6307000
6306980
6306960
6306940
6306920
6306900
6306880
6306860
6306840
6306820
6306800
6306780
6306760
6306740
6306720
6306700
6306680
6306660
6306640
6306620
6306600
6306580
6306560
6306540
6306520
6306500
6306480
6306460
6306440
6306420
6306400
6306380
6306360
0 m
Kapitel 4 Hydrologisk modellering
Figur 4.13. Grundvandsspejlet simuleret i rigkærsmodellen d. 23.04.07 (lag 1). Pilene er strømningsretninger
og -hastigheder i relative størrelser.
4.8 Opsummering
head elevation in saturated zone.REV
[m]
7,25 - 7,5
7,0 - 7,25
6,75 - 7,0
6,5 - 6,75
6,25 - 6.5
6,0 - 6,25
5,75 - 6,0
5,5 - 5,75
5,25 - 5,5
5,0 - 5,25
4,75 - 5,0
4,5 - 4,75
4,25 - 4,5
4,0 - 4,25
Under 4,0
700 m
Opsætningen og kalibreringen af oplandsmodellen og rigkærsmodellen er gennem
kapitlet blevet beskrevet. Oplandsmodellen simulerede grundvandspotentialet
indenfor det opsatte nøjagtighedskrav i området ved Volsted Plantage. Der var god
overensstemmelse mellem variation i Lindenborg Ås vandføring og variationen i
afstrømningen fra oplandsmodellen, forskellen lå på 2 procentpoint.
Valideringstesten af oplandsmodellen viste, at Hølbækken blev simuleret med
gennemsnitlig 108 % af det målte, og at den målte dynamik i vanføringen blev
gengivet i modellen.
59

60
Rigkærsmodellen simulerede grundvandsspejlet i tørven i rigkæret indenfor
nøjagtighedskravet på 10 cm. Potentialet i gytjen blev dog simuleret lidt højere end
det målte, men i forhold til afstrømningsmængderne og -forholdet mellem kilden,
grøfterne og diffus afstrømning, var disse ikke bemærkelsesværdigt påvirket heraf.
Rigkærsmodellens valideringstest på afstrømningsmængden og indbyrdes forhold af
afstrømning viste god overensstemmelse, kilden blev simuleret med 104 % til 108 %.
Basisvandføringen i grøfterne og diffus afstrømning blev simuleret til 0,6 l/s, hvilket
var den målte basisvandføring.
Der er udført følsomhedsanalyse på parametre, der var væsentlige eller usikkert
bestemt (bilag E). Parametre som blev testet var infiltration, ådalspakkens tykkelse,
trykrand i rigkærsmodellen, både Lindenborg Å og trykranden fra oplandsmodellen,
samt dræningsniveau. Analysen viste, at infiltrationen er en følsom parameter i begge
modeller. Det anvendte infiltrationsdatasæt er dog det mest detaljerede, der har været
tilgang til, og det anses at give det mest præcise billede infiltrationen. Lindenborg Å
som trykrand blev varieret for rigkærsmodellen, og følsomhedsanalysen viste, at
trykranden er følsom når vandstanden blev sat +/- 0,5 m. Dette blev dog afskrevet
som ekstremscenarier, da transformationen af randen blev gjort ud fra grundige
overvejelser. Der blev herudfra lavet et nyt scenario, hvor har randen blev varieret
indenfor realistiske rammer. Dette scenario viste, at randen ikke var følsom.
Potentialeranden i rigkærsmodellen beregnet fra oplandsmodellen blev fundet til at
være delvis følsom, da det stort set kun var kildens vandføring, der blev påvirket. Af
denne grund vil det ene scenario (R15) trækkes frem i kapitel 5
(Konsekvensvurdering af ændringen i de hydrologiske forhold i rigkæret) når
indvindingens påvirkning af kilden vurderes. Tykkelsen af ådalspakken og
dræningsniveauet i rigkærsmodellen er ufølsomme parametre.
Det konkluderes, ud fra følsomhedsanalysen, at modellen har givet et stabilt resultat,
i rigkæret simuleres grundvandsstanden og strømningsforholdene tilfredsstillende og
er kun minimalt påvirket af de følsomme parametre. For begge modeller gælder, at
trykforholdene i Volsted Plantage og tørven i rigkæret blev kalibreret til at passe med
de målte pejlinger og at valideringen på afstrømningen viste, at modellerne gengav
de væsentlige mængder og variationer.

5
Konsekvensvurdering af ændringen
i de hydrologiske forhold i rigkæret
Formålet med dette kapitel er at vurdere de hydrologiske konsekvenser i rigkæret
som følge af etableringen af grundvandsindvindingen i Volsted Plantage. Først
beskrives indvindingens effekt på det regionale grundvandspotentiale i området.
Herefter følger resultaterne af modelsimuleringerne, der er rapportens bidrag til en
konsekvensvurdering af indvindingen. Det første resultat er den modellerede
reducering af medianminimumsvandføringen for Hølbækken, der er et bonusresultat,
ud over rapportens fokus. Herefter ses der konkret på forholdene i rigkæret.
Planternes præferencer for de hydrologiske forhold blev gennemgået i kapitel 2
(Feltlokalitet og metode). Rigkærsvegetationen kræver, at jorden er konstant
vandmættet, dette er specielt vigtigt gennem vækstsæsonen (marts til august).
Gennem simuleringerne undersøges ændring i afstrømning fra rigkæret, ændring i
strømningshastighed gennem rigkæret og ændring af vandspejlets beliggenhed og
dynamik før og efter en indvinding. Rigkærsplanterne har præferencer i forhold til
næringsstoffer og pH. En vurdering af, hvorledes pH og næringsstofsammensætningen
i jorden vil ændre sig som følge af grundvandsindvindingen, er uden for
fokus for denne rapport. Imidlertid kan den hydrologiske modellering anvendes som
et redskab for, at lave en konsekvensvurdering på disse parametre, idet både
strømningshastighed og sænkning af vandspejl er simuleret. Afslutningsvis
undersøges to mulige afbødende foranstaltninger.
5.1 Ændring i regionale grundvandsstrømninger ved
indvinding
Niras har anbefalet en placering af indvindingsboringerne i Volsted Plantage, figur
5.1 (Jensen & Mortensen, 2005). I modellen er indvindingsboringerne indlagt efter
Niras’ anbefaling. Indvindingen er sat til konstant 200.000 m 3 /år på hver af de fem
61

62
boringer, i alt 1 mio. m 3 /år. Der indvindes fra kote -40 m til -20 m dvs. i det øvre
magasin lige over det lavpermeable kalklag.
Figur 5.1. Placering af indvindingsboringer (Jensen & Mortensen, 2005).
Indvindingen af grundvand i Volsted Plantage vil føre til en sænkning i
grundvandsspejlet. Sænkningen vil være størst ved indvindingsboringerne og aftage
med afstanden derfra, figur 5.2. Indvindingsboringerne ligger på grundvandets
strømningsvej fra det regionale magasin til rigkæret. Derfor vil en del af det vand,
der ellers vil været strømmet til rigkæret, blive pumpet op og afstrømningen bliver
mindre i rigkæret.
Trykniveauet for den øvre randbetingelse til rigkærsmodellen, overført fra oplandsmodellen,
er simuleret før og efter indvinding, figur 5.3. Indvindingen i Volsted
Plantage sænker trykniveauet for randbetingelsen med gennemsnitlig 0,26 m. Denne
størrelse varierer i beregningsperioden 1991-99 mellem 0,25 og 0,29 m, altså kun en
lille variation. Korrelationen mellem før- og eftersituationen er 0,99.

Kapitel 5 Konsekvensvurdering af ændringen i de hydrologiske forhold i rigkæret
Figur 5.2. Sænkning i grundvandsspejlet som følge af grundvandsindvindingen, modelleret for 01.07
1999. Indvindingsoplandet er bestemt på baggrund af simulerede potentialelinjer. Rigkæret er
markeret med den sorte cirkel.
Kote [m]
7,0
6,8
6,6
6,4
6,2
6,0
5,8
5,6
5,4
5,2
5,0
jan-91
jan-92
jan-93
jan-94
jan-95
jan-96
Indvindingsopland
Figur 5.3. Variation i randen til rigkærsmodellen fra oplandsmodellen.
5.2 Reduktion i Hølbækkens vandføring
Tidligere modelopsætninger for området har haft som formål at estimere ændringen i
Hølbækkens medianminimumsvandføring, som følge af grundvandsindvindingen i
Volsted Plantage (Jensen & Mortensen, 2005; Bismo et al., 2006). Dette har ikke
jan-97
1 km
jan-98
jan-99
[m]
> 0,48
0,44 – 0,48
0,4 – 0,44
0,36 – 0,4
0,32 – 0,36
0,28 – 0,32
0,24 – 0,32
0,2 – 0,24
0,16 – 0,2
0,12 – 0,16
0,08 – 0,12
0,04 – 0,08
0 – 0,04
-0,04 – 0
-0,08 – -0,04
< -0,08
Før
Efter
63

64
været muligt, da modellerne har været stationære, men gennemsnitspåvirkningen er
beregnet til en reduktion på 20 % og 12-27 % for Hølbækken (Jensen & Mortensen,
2005: 97; Bismo et al., 2006: 50). Hølbækkens B1-målsætning tilsiger, at
påvirkningen skal være på maksimalt 10 %, hvilket ifølge de stationære
betragtninger må vurderes overskredet. Med den foreliggende dynamiske model er
medianminimums-vandføringen i Hølbækken for perioden 1991-99 undersøgt og
reduktionen i median-minimumsvandføring er beregnet til 21 %, tabel 5.1. Samme
udregning er gjort for alle scenarier fra følsomhedsanalysen, og her ligger resultatet
mellem 17,9 - 24,6 %, med et gennemsnit over alle scenarier på 20,8 %.
Gennemsnitsvandføringen bliver reduceret med 22 % og minimumsvandføringen
reduceres med 18 %. Resultaterne lægger sig derfor op ad tidligere antagelser om, at
reduktionen i medianminimums-vandføring som følge af indvinding i Volsted
Plantage, overskrider vandløbets målsætning.
Tabel 5.1. Påvirkning af Hølbækkens vandføring.
Vandføring Før [l/s] Efter [l/s] Reduktion [%]
Medianminimum 43,4 34,4 21
Gennemsnit 61,5 47,8 22
Minimum 39,0 32,2 18
5.3 Ændring af de hydrologiske forhold ved rigkæret
Dette afsnit beskriver ændringen i de hydrologiske forhold i rigkæret som følge af
etableringen af grundvandsindvindingen. Afsnittet er delt op i tre dele, der behandler
ændring i afstrømning, strømningshastighed og vandspejl. Resultaterne fra de tre
dele har betydning på forskellige forhold. Afstrømningen beskriver ændringen i
strømningsmønstret, her er ændringen ved kilden, der ligesom rigkærene er beskyttet
under Natura 2000, i fokus. Strømningshastigheden har betydning for kemien i
grundvandet og overfladevandet, og derfor er disse resultater mest rettet mod en
senere vurdering af ændringen i næringsstofferne og pH. Grundvandsspejlets
beliggenhed og ændringer i trykniveauerne i rigkæret har i tørven betydning for
vegetationens mulighed for at få vand, og her vil tråde trækkes til model for
tålegrænser, præsenteret i kapitel 2 (Feltlokalitet og metode). Herudfra vurderes
påvirkningen af indvindingen på vegetationen i rigkæret.
5.3.1 Afstrømning fra rigkæret
Etableringen af grundvandsindvindingen resulterer i en reduktion i afstrømningen
ved rigkæret. Reduktionen er fordelt forskelligt på de tre afstrømningsmuligheder
(kilde, grøfter og diffus afstrømning), tabel 5.2. Den største reduktion sker i kildens

Kapitel 5 Konsekvensvurdering af ændringen i de hydrologiske forhold i rigkæret
vandføring, der reduceres med 19 %. Den diffuse udstrømning og grøfternes
vandføring reduceres begge med 5 %.
I følsomhedanalysen (bilag E) blev det konkluderet, at i forhold til indvindingens
påvirkning af kilden, var scenario R15 1 realistisk i forhold til kilden, idet
afstrømningen lå tættere på det målte. Scenariet er derfor blevet simuleret for at
undersøge effekten på kilden. I scenariet kommer der mere vand til alle de tre
afstrømningsvarianter. Fordelingen i reduktionen ændres imidlertid, ved at afstrømningen
gennem kilden kun reduceres med 10 %, mens den diffuse afstrømning
reduceres med 11 %. Dette betyder, at reduktionen i kildens afstrømning, vist i tabel
5.2, må ses som en maksimumsreduktion, og at reduktionen som følge af
indvindingen vil ligge i intervallet 10-19 %.
Tabel 5.2. Afstrømningen før og efter indvindingen af grundvand.
Kilden Grøfter Diffus
Før [l/s] 6,52 0,32 0,08
Efter [l/s] 5,27 0,30 0,07
Reduktion [%] 19,1 5,0 4,6
Forskellen i afstrømningen før og efter etableringen af grundvandsindvindingen
varierer minimalt over tid, figur 5.4. Kilden reduceres konstant med ca. 1,2 l/s.
Afstrømningens tidslige dynamik bibeholdes efter indvindingen for hver af de tre
afstrømningsveje.
Kilden [l/s]
12
10
8
6
4
2
0
jan-91
jan-92
jan-93
jan-94
jan-95
jan-96
dec-96
dec-97
dec-98
dec-99
0,40
0,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
Figur 5.4. Afstrømningen før og efter etableringen af vandindvindingen.
1 Scenario R15: Potentialerand fra oplandsmodellen modificeret efter målt pejleserie.
Grøfter og diffus [l/s].
Kilden før
Kilden efter
Grøfter før
Grøfter efter
Diffus før
Diffus efter
65

66
Figur 5.5 viser et gennemsnitsår 2 for beregningsperioden og sætter afstrømningen i
relation til vækstsæsonen. Kildens vandføring topper i april og falder herfra frem til
oktober. Den diffuse udstrømning stiger gennem blomstringsperioden (maj til
august) og videre til slutningen af september. I grøfterne er afstrømningen konstant
gennem året, og reduktionen i afstrømning efter indvindingen er ligeledes konstant.
Det interessante ved dette er reduktionen i afstrømning gennem kilden. Kildens
kontakt med afstrømningen gennem rigkæret er begrænset, idet det meste af vandet
afledes fra området gennem betonrenden. Der foregår imidlertid en diffus
udstrømning på 0,8 l/s fra bassinkilden gennem tørven til den nærmeste grøft, som
det ikke har været muligt at modellere. Der foregår et vist tab fra betonrenden til
tørven, målt til 0,5-1 l/s. Disse bidrag vil sandsynligvis formindskes som følge af
grundvandsindvindingen. Reduktionen i kildens vandføring må desuden vurderes i
forhold til, at kilden gennem Natura 2000 Habitatdirektivet er en beskyttet naturtype.
Kilden [l/s]
8,0
7,5
7,0
6,5
6,0
5,5
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
01-jan
05-feb
12-mar
16-apr
21-maj
25-jun
30-jul
03-sep
08-okt
12-nov
17-dec
0,40
0,35
0,30
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
Grøfter og diffus [l/s] .
Kilden (før)
Kilden (efter)
Grøfter (før)
Grøfter (efter)
Diffus (før)
Diffus (efter)
Figur 5.5. Gennemsnitsår for afstrømningen ved rigkæret. Vækstsæsonen (marts-august) er indtegnet.
Maksimumsbidraget fra kilden (april) ligger efter indvinding på niveau med
minimumssituationen inden for vækstsæsonen før indvinding. Ifølge figuren vil
observationer i et gennemsnitsår udenfor vækstsæsonen kunne bruges til en
indikation for kildens strømningsmønstre efter etablering af vandindvindingen i en
forårssituation. Den største ændring i afstrømningsmønstret i rigkæret er en konstant
reduktion af bassinkildens vandføring på ca. 1,2 l/s, hvilket er 10-19 % af
vandføringen før grundvandsindvindingen er startet. Afstrømningen via grøfter og
den diffuse udstrømning reduceres med 5 % som følge af etableringen af
grundvandsindvinding i Volsted Plantage.
2 Beregnet gennemsnit for hver kalenderdag i beregningsperioden 1991-1999.

Kapitel 5 Konsekvensvurdering af ændringen i de hydrologiske forhold i rigkæret
5.3.2 Strømningshastigheder
På baggrund af trykniveauer beregnet i modellen, er strømningshastigheder i tørven
ved rigkæret beregnet, tabel 5.3 (jf. bilag B). Grundvandet strømmer hurtigere mod
grøfterne (på tværs) end på langs, som også beregnet på baggrund af
observationspejlinger i felten i kapitel 3 (Konceptuel forståelse af modelområdet).
Strømningshastigheden på langs i tørven efter indvindingen er 83 % af hastigheden
før indvindingen, mens den på tværs er 93 %. Den vertikale strømning fra gytjen
reduceres til 63 % i forhold til før indvinding.
Tabel 5.3. Gennemsnitlig strømningshastighed gennem tørv (horisontal strømning) på langs og tværs
af grøfterne og gytje (vertikal strømning).
Før indvinding Efter indvinding
Tørv på langs 1,8 e -08 m/s 1,5 e -08 m/s 83
Tørv på tværs 6,0 e -08 m/s 5,6 e -08 m/s 93
Gytje vertikalt 1,6 e -9 m/s 1,0 e -9 m/s 63
Strømningshastighed
efter indvinding
som % af før
Det vertikale bidrag fra gytjen varierer over tid, idet trykket varierer over tid, figur
5.6. Trykket bliver mindre efter indvindingen indsættes, forskellen er forholdsvis
konstant mellem de to kurver, gennemsnitlig 21 cm. Forskellen mellem det laveste
og højeste tryk i hele perioden er størst i pejlepunkt 3. Denne forskel forøges fra 27
cm til 32 cm efter indvindingen. Resultatet skal ses i forhold til trykket i tørven, da
det er denne forskel som skaber strømningen. Overtrykket i gytjen opretholdes, og
trykforskellen mellem tørven og gytjen går gennemsnitlig fra at være 30 cm før til 14
cm efter indvindingen.
meter over terræn
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
-0,1
-0,2
jan-91
jan-92
jan-93
jan-94
Figur 5.6. Relativt potentiale over tid ift. terræn i de to dybe pejlepunkter i rigkæret.
jan-95
jan-96
jan-97
jan-98
jan-99
3 før
7 før
3 efter
7 efter
67

68
Grundvandets forlængede opholdstid i rigkæret vil kunne bruges i en analyse af
ændringer i næringsstofsammensætningen og pH i rigkæret som følge af
grundvandsindvindingen. Hvorvidt de forlængede opholdstider giver anledning til
ændret pH og næringsstofsammensætning må en senere analyse heraf afgøre.
5.3.3 Grundvandsspejlet
Grundvandsspejlets beliggenhed i tørven har betydning for vandmætningen og om
planternes rødder kan nå grundvandet eller det kapillære vand. Figur 5.7 viser
grundvandsspejlets beliggenhed under terræn over beregningsperioden. Det ses, at
variationen i grundvandsspejlet varierer mere fra år til år end indenfor samme år.
Dynamikken i årsvariationerne er mindre end trykket i gytjen, figur 5.6, men 1995
og 1999 som våde år kan genfindes også i grundvandsspejlet i tørven. Den
gennemsnitlige reduktion i grundvandsspejlet i tørven som følge af
grundvandsindvindingen, for de tre pejlepunkter over hele beregningsperioden, er 8
cm. Den gennemsnitlige beliggenhed går fra at være 15 cm til 20 cm under terræn.
Amplituden over beregningsperioden bliver større efter indvindingen er startet,
denne går fra gennemsnitlig at være 5 cm til 9 cm.
meter over terræn
0,00
-0,05
-0,10
-0,15
-0,20
-0,25
-0,30
-0,35
jan-91
jan-92
jan-93
jan-94
Figur 5.7. Grundvandsspejlets relative beliggenhed i midten af rigkæret.
jan-95
jan-96
jan-97
jan-98
jan-99
4 før
6 før
8 før
4 efter
6 efter
8 efter
Samlet set betyder dette en generel sænkning af grundvandsspejlet i rigkæret og
intervallet som grundvandsspejlet svinger inden for, bliver større. Figur 5.8 viser
maksimale og minimale kurver for de simulerede forhold med og uden
grundvandsindvinding, dvs. det interval, inden for hvilket grundvandsspejlet svinger.
Denne figur svarer til en kvantificering af figur 2.6 (i kapitel 2, Feltlokalitet og

Kapitel 5 Konsekvensvurdering af ændringen i de hydrologiske forhold i rigkæret
metode), der er modellen for rigkærets tålegrænse. Kurvernes øvre grænse svarer til
de våde år, mens den nedre grænse svarer til de tørre år. Svingningen pr. år for hhv.
minimal- og maksimalkurverne er på under 2 cm. Årsvariationen i forhold til
vækstsæsonen behøves derfor ikke at undersøges nærmere. På baggrund af figur 5.8
kan det udledes, at der med sikkerhed kan opretholdes rigkær indenfor den blå grafs
grænser, da det er netop indenfor dette interval, der i dag findes rigkær. Det interval,
hvor der kan opstå problemer for opretholdelsen af rigkærsvegetationen, er nedenfor
den blå graf. Altså kan der være problemer i de områder hvor modellen simulerer
grundvandsspejlet lavere end ca. 24 cm under terræn efter indvindingens start.
Pejlepunkt 4 ligger efter indvindingen konstant under denne kritiske grænse, mens
sænkningen i grundvandsspejlet i pejlepunkt 6 og 8 forbliver over 24 cm under
terræn. Set i lys af, at den kapillære stighøjde for tørv er > 30 cm for tørven, vil
grundvandet kunne trækkes op til planterne, og derfor kan grundvandsindvindingen i
Volsted Plantage, i forhold til sænkningen i grundvandsspejlet, igangsættes, uden at
det vil forringe rigkærsvegetationens levevilkår.
Meter over terræn
0,00
-0,05
-0,10
-0,15
-0,20
-0,25
-0,30
-0,35
Måned
j f m a m j j a s o n d
Vækstperiode
Figur 5.8. Intervaller for grundvandsniveau før og efter grundvandsindvinding. Maksimale og
minimale værdier i tidsserierne fra pejlepunkterne 4, 6 og 8, jf. figur 5.7.
5.4 Reducerede dræningsforhold
Foregående afsnit beskrev hvordan etableringen af grundvandsindvindingen ville
sænke grundvandsspejlet i rigkæret. Dette afsnit vil vise hvordan det med reduceret
dræningsforhold er mulig at hæve grundvandsniveauet. Der er opstillet to scenarier,
der kunne være afbødende foranstaltninger for at sikre overlevelsen af vegetationen i
rigkæret på tros af grundvandsindvindingen. Scenarierne er som følger:
Før
Efter
69

70
G1: Reduceret dræning, dræningsniveau i grøfterne sat til 0,1 m.u.t. Simulerer hvad
der vil ske, hvis grøfterne gror til og dræningen via grøfterne besværliggøres.
G2: Sløjfning af grøfter. Simulerer forholdene der vil opstå hvis grøfterne gror helt
til. Det eneste der antyder grøfterne, er terrænet, ved den sænkning der evt. er i
højdemodellen ved grøfterne. Dræningsniveauet er i hele ådalen 0,01 m.u.t.,
der gengiver overfladeafstrømningen.
Ved de to scenarier ændres afstrømningsforholdene i rigkæret, og der sker et skift i
afstrømningen fra grøfterne over til diffus udstrømning, mens kildens afstrømning
forbliver den samme, tabel 5.4.
Tabel 5.4. Afstrømningens relative fordeling, procent af total afstrømning.
Scenario Grøfter Kilden Diffus
Oprindelig før 4,6 94,3 1,1
Oprindelig efter 5,4 93,3 1,3
G1 Drænniveau 0,1 m.u.t. (efter) 3,9 94,0 2,1
G2 Sløjfning af dræn (efter) 3,3 94,1 2,6
Drænkoten i scenarierne hæves og dermed hæves grundvandsspejlet, da grundvandet
skal stå højere for at strømme af. Figur 5.9 viser hvordan intervallet, hvor
grundvandet svinger indenfor, er blevet hævet i de to scenarier. Det ses, at det med
scenarierne er muligt at hæve intervallet for grundvandsniveauet højere end det er
modelleret ved situationen før indvindingen er etableret. Scenario G1 hæver
grundvandsniveauet mindre end scenario G2. Scenario G1, hvor grøfterne er groet
til, er ifølge simuleringerne mere end nok til at få grundvandsspejlet hævet op til et
niveau, hvor rigkærsvegetationen kan bestå.
Meter over terræn
0,05
0,00
-0,05
-0,10
-0,15
-0,20
-0,25
-0,30
-0,35
Måned
j f m a m j j a s o n d
Før
Efter
Scenario G1
Scenario G2
Figur 5.9. Intervaller for grundvandsniveauet efter grundvandsindvindingen er påbegyndt ved
scenario G1 og G2, sammenlignet med det oprindelige resultat. Maksimale og minimale værdier i
tidsserierne fra pejlepunkterne 4, 6 og 8.

Kapitel 5 Konsekvensvurdering af ændringen i de hydrologiske forhold i rigkæret
Ved de to scenarier som afbødende foranstaltning vil imidlertid strømningshastigheden
for grundvandet reduceres, tabel 5.5. Hvorvidt dette vil være fatalt for
rigkærsvegetationen bør undersøges før de afbødende foranstaltninger godkendes.
Scenarierne har ingen effekt på den reducerede afstrømning fra kilden som følge af
vandindvindingen, og kan således ikke bruges som afbødende foranstaltning med
henblik på at beskytte denne i noget der ligner en naturlig tilstand.
Tabel 5.5. Gennemsnitlig strømningshastighed i tørven ved scenario G1 og G2, sammenlignet med
strømningshastighed efter indvinding.
G1, % af G2, % af
Efter
strømningsstrømnings- indvinding Scenario Scenario hastighed ”efter hastighed ”efter
[m/s] G1 [m/s] G2 [m/s] indvinding" indvinding”
På langs 1,5 e -08 8,1 e -09 6,5 e -09 53 43
På tværs 6,0 e -08 3,8 e -08 3,1 e -08 62 51
Scenarierne G1 og G2 viser, at det er muligt at hæve grundvandsspejlets niveau selv
om der indvindes grundvand i Volsted Plantage. Får grøfterne, der i dag findes ved
rigkæret, lov til at gro til, vil det kunne opretholde grundvandsspejlet i rigkæret og
endda hæve det i forhold til grundvandsniveauet i dag.
71

6
Konklusion
Aalborg Kommune planlægger at indvinde 1 mio. m 3 grundvand pr. år fra en
kildeplads placeret i Volsted Plantage. Dette har betydning for den beskyttede
naturtype rigkær som findes i Lindenborg Ådal. Dette er blevet undersøgt ud fra
problemformuleringen:
Hvordan vil de hydrologiske forhold i rigkæret ændre sig ved
etablering af kildeplads med årlig indvinding på 1 mio. m 3 i
Volsted Plantage?
Hvilken indflydelse vil dette have på vegetationen i rigkæret?
Der er opstillet to grundvandsmodeller; en oplandsmodel, der beskriver de regionale
ændringer i grundvandsstrømningen og en rigkærsmodel, der beskriver de lokale
hydrologiske forhold ved rigkæret.
Hølbækkens medianminimumsvandføring, der maksimalt må reduceres med 10 %, er
simuleret før og efter indvinding, og der er fundet en reduktion på 21 %. Indvinding
på 1 mio. m 3 vand pr. år fra Volsted Plantage er derfor i interessekonflikt med
Hølbækkens B1-målsætning.
Ved rigkæret er afstrømningsforholdene blevet undersøgt med en opdeling på bassinkilden,
grøfterne og diffus udstrømning. Der er simuleret en reduktion i bassinkildens
vandføring på gennemsnitlig 19 % ved indvindingen. Følsomhedsscenarier har vist,
at dette kan være overestimeret, men at reduktionen ligger inden for et interval på 10-
19 %. Kilden er beskyttet gennem Natura 2000 Habitatdirektivet, og det må vurderes,
om denne påvirkning er for stor, før indvindingen eventuelt kan igangsættes.
Strømningshastighederne nedsættes som følge af indvindingen. Strømningshastigheden
i tørven, det øverste jordlag i ådalen, reduceres med 7 – 17 %. Den
vertikale strømningshastighed af grundvand til tørven fra det underliggende gytjelag
reduceres med 37 %. Overtrykket i gytjen opretholdes, men bliver mindre. Hvorvidt
73

74
de reducerede strømningshastigheder har betydning for vegetationen, må afgøres
igennem en kemisk analyse af effekten som de vil have på næringsstof og pH.
Grundvandsspejlets beliggenhed har betydning for vandmætningen, og i rigkæret
skal jorden være konstant vandmættet. Der er simuleret et nuværende grundvandsspejl
beliggende i intervallet 5 cm til 25 cm under terræn. Som følge af
grundvandsindvindingen vil intervallet for grundvandsspejlets beliggenhed falde til
mellem 8 cm og 33 cm under terræn. Set i lys af den kapillære stighøjde i tørv på >
30 cm, er dette ikke fatalt for rigkærsplanterne.
Simulering af tilgroning af grøfterne ved rigkæret viser, at det hermed er muligt at
modvirke faldet i grundvandsspejlet. Det vil derfor være muligt at opretholde
grundvandsniveauet i rigkæret ved at lade grøfterne gro til. Tilgroningsscenariet og
scenariet med sløjfning af grøfterne viser, at grundvandsniveauet kan hæves til over
dagens niveau.
På baggrund af konsekvensanalysens resultater kan det konkluderes, at det er muligt
at indvinde grundvand fra Volsted Plantage, uden at det vil få betydning for
vegetationen i rigkæret, hvis grundvandsstanden opretholdes ved tilgroning af
grøfterne. Der kan dog være afledte effekter i de kemiske forhold som følge af
reduktionen i strømningshastighederne, disse er dog ikke undersøgt her.

7
Perspektivering
Konklusionerne i denne rapport bidrager med en solid del til beslutningsgrundlaget i
forhold til miljøkonsekvenser, når Aalborg Kommune skal afgøre, hvorvidt der skal
indvindes grundvand fra Volsted Plantage. Kommunen har ytret et ønske om at
kortlægge konsekvenserne i forhold til de fem beskyttede rigkær syd for plantagen,
og resultaterne præsenteret i nærværende rapport giver støtte i vurderingen af, om der
bør igangsættes afbødende foranstaltninger i forhold til den hydrologiske påvirkning
af rigkærene.
Da det i starten af rapporten blev udvalgt et fokusrigkær at arbejde videre med, var
det formålet, at resultatet skulle kunne overføres til de andre fire rigkær udpeget syd
for Volsted Plantage. Modelområdet for rigkærsmodellen dækker kun det ene rigkær,
og det findes derfor ikke noget numerisk resultat for de andre rigkær. Under
undersøgelserne af området er det imidlertid ikke fundet markante skift i
undergrunden som skulle tilsige, at andre forhold gør sig gældende ved de andre
rigkær. Der er ikke registreret nogen kilder ved de andre rigkær, men da vandet fra
bassinkilden ledes udenom fokusrigkæret, skulle dette ikke gøre den store forskel.
Ud fra disse betragtninger vurderes det, at resultaterne fra nærværende rapport kan
bruges som beslutningsgrundlag også for de andre rigkær.
Kulturbetinget ”natur”
Rigkær er en beskyttet naturtype, på grund af de specielle rigkærsplanter. Rigkæret
som naturtype er, som tidligere beskrevet, ikke en statisk naturtype, men er
kulturpåvirket, idet den er afhængig af menneskelig indgriben for at bestå. Hvis den
ikke vedligeholdes ved slåning eller græsning, vil de højere plantearter overtage,
hvorved de lavere rigkærsplanter ikke kan overleve. Rigkæret følger den naturlige
succession og udvikles til krat eller rørsump. Det står ikke helt klart hvor længe der
har været rigkærsvegetation som den ser ud i dag i det undersøgte rigkær. Samtaler
med dambrugsejeren antyder, at der siden starten af 90'erne er blevet mere vådt i
rigkæret og at der tidligere har været tørt nok til at der kunne slås hø. Hvis den
historiske udvikling skulle klarlægges, kunne en interviewundersøgelse af
lokalbefolkningen benyttes, for at kaste lys over den tidslige dynamik i rigkæret.
75

76
Det er en tankevækkende, at man ønsker at bevare et ”stillbillede” af en naturtype, at
fastlåse området i dagens udgave, et område som, uden menneskenes indgriben, ville
ændres. Beslutningen om at bevare rigkærene hænger sammen med ønsket om at
bevare biodiversitet, og med stadig flere (modstridende) interesser i naturområder
(og kulturområder), kan det være svært at få nye rigkærsområder til at vokse frem,
som de ville have gjort, uden menneskenes indgriben. Derfor beskyttes mindre
områder, hvor naturtypen er udpeget.
En mere holistisk tilgang
Der kan stilles spørgsmål ved, hvor bæredygtig det er som bevaringsstrategi at
bevare små afgrænsede områder af en naturtype, i stedet for at afgrænse større (og
færre) områder. Planter er afhængige af spredningskilder, hvilket ikke fremmes ved
at isolere 100 x 100 m naturtype, mens de omkringliggende områder ikke understøtter
rigkærsplanterne. De fem rigkær er på ca. 0,5 ha hver. Habitatdirektivets
formål med udpegningen er, at beskytte og fremme rigkær som naturtype. Et
alternativ til den nuværende ”opstykkede” bevaringsstrategi ville være at afsætte et
større sammenhængende område, fx i Lindenborg Ådal ved Volsted Plantage, hvor
der findes lignende geologiske forhold, og vedligeholde rigkærsvegetationen her. Der
kunne fås storskalafordele på flere områder ved at have rigkær på større områder.
Udover en sikrere spredningskilde for planterne, og således en mere ”robust” natur,
ville det formentlig være billigere og lettere at forvalte og vedligeholde området, da
tiltag for at bevare rigkærene kunne udføres for hele området samtidigt, fx i
forbindelse med en grundvandsindvinding.
Hølbækken er klassificeret til B1 (gyde- og yngleopvækstvand for laksefisk). Hvis
der ses på en større del af Lindenborg Å, kunne det vurderes, om der var andre
tilløbsåer, hvor der var mulighed for, at laksefisk kunne gyde og yngle vokse op.
Findes der flere sådanne strækninger i nærheden, kunne det overvejes, om der skulle
”ses stort” på Hølbækkens målsætning, da fiskene derved har andre muligheder. Der
kunne også undersøges, fx ved brug af habitatmodellering, om der selv efter
etableringen af indvindingen ville være mulighed for fiskene at gyde og yngelen at
vokse op.
I kapitel 1 (Problemanalyse) blev alle de forskellige beskyttede områder i
Lindenborg Ådal ved Volsted Plantage ridset op. Både Hølbækken, Lindenborg Å,
bassinkilden og rigkærene er beskyttet, og derudover er der begrænsninger for
arealanvendelsen i hele denne strækning af ådalen. Det kunne vurderes, om det ikke
også ville være storskalfordele ved at modellere hele dette område og se effekten på
alle de beskyttede områder samlet, for dermed at få det mere overordnede billede af,
hvilke påvirkninger der vil ske.
Grundvandsindvindingen influerer på et område på omkring 1.000.000 m 2 . Rigkæret
er på 4.800 m 2 . I dette rigkær er det især Kær-Gyldenmos, der er fundet på 1 m 2 i

Kapitel 7 Perspektivering
rigkæret, der er særlig interessant at beskytte. Dette kan virke som en uforholdsmæssig
lille forekomst til at stoppe/bremse en grundvandsindvinding, der kommer
mange mennesker til gode. Det er imidlertid svært at kvantificere goderne ved at
bevare biodiversiteten, og resultaterne fra grundvandsmodellen siger, at det er muligt
at tilgodese begge interesser. Igen kan det tænkes, at et større sammenhængende
rigkærsområde ville veje tungere i beslutningsprocessen. Ved kun at se på rigkærene
har vi afgjort, hvad vi syns det er vigtigst at modellere. En mere holistisk tilgang til
effekten af indvindingen ville sandsynligvis i sidste ende være mere gavnlig at tage
beslutninger på grundlag af, frem for flere opstykkede analyser, der grunder i det
samme problem.
Overføre resultatet til andre områder
Modellen viste, at grundvandsstanden i rigkæret er stabilt, og at grundvandsstanden i
ådalen influeres minimalt af årstidsvariationer. Mod ådalen er der en grundvandsgradient,
der sikrer vandtilstrømningen, der er overtryk i ådalen, der presser grundvandsstanden
op, og det er dræning i ådalen, der er styrende for grundvandsstanden
og dermed vandmætningen i topjorden. Under arbejdet med den konceptuelle model
blev ådalen i modelområdet klassificeret i forhold til GOI-terminologien, og placeret
i kategorien morænelandskab, type 4 til 5. Under lignende geologiske og hydrologiske
forhold, fx ådale der er klassificeret under samme kategori i GOIterminologien,
kunne det være muligt, at lade grøfterne gro til, eller sløjfe dem,
hvormed der ville opnås en konstant vandmætning og dermed mulighed for rigkærsvegetationen.
På denne måde kan resultatet i nærværende rapport overføres til andre
områder. Dette kræver dog, at pH og næringsstofsammensætningen er på et passende
niveau for rigkærsvegetationen.
Hvordan kan rapportens idéer bruges?
For at kunne bruge undersøgelser af vandmætningen i andre rigkær til at vurdere de
hydrologiske forhold, fx efter etablering af en grundvandsindvinding, er det ønskeligt
at kende til rigkærsvegetationens tålegrænser for vandmætning. I rapporten er
problemet grebet an ved at modellere forholdene i rigkæret som det ser ud i dag, for
derved at sige, at dette grundvandsniveau er ”sikkert” for vegetationen i rigkæret.
Ved at lave lignende undersøgelser for andre rigkær, kan de ”sikre” grundvandsniveauer
lægges sammen til et mere generelt ”sikkert” interval for grundvandsstanden
til rigkærsvegetationen. Dette grundvandsstandsinterval for rigkær vil da
kunne bruges i forvaltningssammenhæng, når det skal vurderes, om grundvandsstanden
bliver for lav til rigkærsvegetationen.
En anden tilgang ville være forskning i planternes præferencer og tålegrænser for
variationer i grundvandsniveauet. Hvis et interval kunne defineres for de enkelte
planter eller for rigkærsvegetationen som helhed, som var det oprindelige mål i
denne rapport, ville tålegrænserne kunne kædes sammen med hydrologernes
modellering af sænkningen. Dette kunne give et mere standardiseret beslutningsgrundlag
for forvaltere. De dynamiske simuleringer i denne rapport viste, at det ikke
77

78
er årsvariationen, der betyder mest, men tørre år, hvor der falder lidt nedbør. Derfor
ville det i første omgang være vigtigere at undersøge en generel tålegrænse for
planterne, end de årlige variationer.
Afbødende foranstaltninger
I rapporten er det set på tilgroning af grøfter som afbødende foranstaltning for at
holde vandstanden inden for et for rigkærsplanterne ”sikkert” interval. Et andet tiltag
kunne være at variere pumpningen af grundvand hen over året. Dette kunne gøres
med henblik på at sikre tilstrækkelig vandføring i Hølbækken når fisken yngler og
gyder. For at finde den bedste løsning med hensyn til vandføring i Hølbækken ville
det være oplagt at bruge habitatmodeller. Samtidigt kunne der sikres, at vandstanden
i rigkæret var tilstrækkelig høj gennem vækstsæsonen. Dette vil kræve et kendskab
til hvad der er ”tilstrækkelig høj” grundvandstand, hvorfor videre forskning i
rigkærernes tålegrænser er vigtig. Yderligere tilsiger en tidslig variation i
pumpningen, at det er ønskeligt, at kende rigkærsvegetationen tidslige variation i
tålegrænser.
Simuleringerne i denne rapport tilsiger, at Hølbækken vil blive hårdt ramt af
konsekvenserne af indvindingen, set i forhold til målsætningen. Den østlige
indvindingsboring ligger kun ca. 100 m fra Hølbækkens udspring. Flyttes boringerne
længere væk, ville det, alt andet lige, medføre en mindre påvirkning af Hølbækken.
En anden løsning vil være at reducere indvindingsmængden. Tidligere modelleringer
har vist, at en indvinding på 500.000 m 3 pr. år vil påvirke Hølbækkens gennemsnitsvandføring
med 10 %, dvs. ca. den maksimale tilladte påvirkning ift, målsætningen.
En tredje løsning vil være at pumpe vand til Hølbækken i perioder med lav
vandstand. Dermed sikres vandføringen i kritiske perioder.
Klimaændringer
I disse klimaændringstider bør det nævnes, at modeller for fremtidig klima i
Danmark viser en stigning i årlig nedbørsmængde. Når nedbøren blev sat op i
følsomhedsanalysen, reagerede systemet med en forøget afstrømning og en højere
grundvandsstand. Øgningen i nedbør i fremtidig-klima-scenarier vil imidlertid ske
om vinteren, mens der i sommerhalvåret vil være noget reduceret nedbør, og længere
perioder uden nedbør, samtidigt som vækstsæsonen vil blive længere (DMI, 2007).
Jordfugtigheden vil aftage især i sommermånederne, som en konsekvens af en
kombination af mindre nedbør og noget højere temperaturer. Alt andet lige vil disse
ændringer medføre en større amplitude i grundvandsspejlets beliggenhed i rigkæret,
og grundvandsstanden vil formentlig sænkes yderligere i vækstsæsonen, noget der,
alt efter størrelsen på sænkningen i forhold til den kapillære stighøjde, ikke er
ønskeligt. Et sandsynligt fremtidsscenario er, at grøfterne ved rigkæret får gro til,
noget der vil modvirke den større amplitude. Det er imidlertid svært at forudsige,
hvordan rigkæret vil reagere på de globale klimaændringer, og de potentielle
ændringer i biodiversiteten som følge af klimaændringer overgår langt 1 m 2 mos i et
lille rigkær i Jylland.

Kapitel 7 Perspektivering
Afrunding
Resultatet fra denne rapport kan ikke direkte overføres til andre rigkærsområder med
lignende problemstilling, idet der vil være for mange stedspecifikke faktorer der vil
spille ind. Idéen med at bruge tålegrænser for at vurdere sikre intervaller for
grundvandssvingninger, kan imidlertid overføres til andre rigkærsområder og for
øvrig naturtyper hvor det er vigtigt at hydrologiske forhold holdes inden for et vist
interval. Kombinationen mellem en numerisk modellering af hydrologiske forhold og
grænser for hvad organismer kan tåle i forhold til de hydrologiske forhold kunne
være et mødepunkt for hydrologien på den ene side og biologien på den anden side,
og kunne give beslutningstagere et holdepunkt i afgørelsen om, hvorvidt et tiltag bør
igangsættes. Et resultat som nærværende rapport fremlægger, ville give forvaltningen
et beslutningsgrundlag der kunne efterses og der ville være trygt at forvalte efter.
79

Aalborg Kommune, 2004
Aalborg Kommune, Bæredygtig forsyning i Aalborg, Aalborg Kommune,
Forsyningsvirksomhederne
Litteraturliste
AIS, 2005
Areal Informations Systemet, Danmarks Miljøundersøgelser,
http://www.dmu.dk/Udgivelser/Kort_og_Geodata/AIS/, Metadata:
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_miljoe-tilstand/3_samfund/ais/3_Metadata/AISmetadata.pdf
AK regionplan, 2005
Aalborg Kommune regionplan, 2005
Andersen et al., 2005
Andersen, H., Juul, K., Nielsen, A. M., 2005, Trykforskel i nordjysk Skrivekridt - findes der
adskilte grundvandsmagasiner?, Geologisk nyt,
http://www.geologisknyt.dk/fileadmin/user_upload/GeologiskNyt/Artikler/2005/3/Trykforskel_i
_nordjysk_Skrivekridt.pdf
Baird, 2005
Baird, A. J., 2005, Modelling, i: Harper, D. M., 2005, Ecohydrology : processes, models and
case studies, CABI
Biopix, 2007
http://www.biopix.dk/, hver plante er søgt efter på siden
Bismo et al., 2006
Bismo, M., Jensen, B. E., Rasmussen, S. H., Thorsøe, M., 2006, Vandindvinding i Volsted
Plantage
- Numerisk modellering af vandføringen i Hølbækken, Aalborg Universitet
Boesen, 1973
Boesen, D. F., 1973, Dansk mosflora: de pleurokarpe bladmosser, Københavns Universitet
Buchwald & Søgaard, 2000
Buchwald, E., Søgaard, S., 2000, Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000
netværk, Miljø- og Energiministeriet, http://www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-400-
3/helepubl.pdf
Cowi, 1999
Danmarks Digitale Ortofoto 1999
http://geodatabiblioteket.dk/index.php?option=content&task=view&id=74&Itemid=56, Cowi
Cowi, 2007a
Højdemodel fra COWI
81

82
COWI, 2007b
http://www.cowi.dk/cowi/da/menu/projects/samfund/kortlaegning/ddhdanmarksdigitalehoejde
model.htm, COWI
Dahl et al., 2004
Dahl, M., Langhoff, J. H., Kronvang, B., Nilsson, B., Christensen, S., Andersen, H. E.,
Hoffmann, C. C., Rasmussen, K. R., von Platen-Hallermund, F., Refsgaard, J. C.,
Videreudvikling af ådalstypologi - Grundvand- Overfladevand Interaktion (GOI),
Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004, http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-492-
5/pdf/87-7614-493-3.pdf
DJF-geodata, 1996
Landskabselementer, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Århus Universitet, http://djfgeodata.dk/datasaml/jord4.html
DMI, 2007
http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/fremtidens_klima-2/aendringer_i_danmark.htm,
Danmarks Meteorologiske Institut
DMU, 2005
Vandstand og Vandføring, Lindenborg bro, Lindenborg Å, Nordjyllands Amt 1989-2005,
Danmarks Miljøundersøgelser, Fagdatacenter for Hydrometri,
http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_tvaer-funk/3_fdc_hyd/hyd_db/oversigt.asp
DN, 2007
http://www.dn.dk/sw3500.asp#23, Danmarks Naturfredningsforening
EU, 2007
http://europa.eu/scadplus/leg/da/lvb/l32042.htm, EU
Fjorback et al., 2000
Fjorback, C., Kronvang, B., Friberg, N., Pedersen, M. L., Danske vandløb og habitatmodeller
– en opfølgning på DVK temamødet d. 22. marts 2000, Danmarks Miljøundersøgelser
Fyns Amt, 2006
Fyns Amt, 2006, Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H103 Storelung. Natur- og
Vandmiljøafdelingen
Geodata, 2007
www.geodata-info.dk, Kort & matrikelstyrelsen
Geodatabibliotek, 2007
Digitale jordartskort, 1:200.000. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland, 1999. Metadata:
http://www.geodatabiblioteket.dk/index.php?option=content&task=view&id=51&Itemid=46
GEUS, 1996
Prækvartæroverfladens højdeforhold, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
og Grønland, 1996, Metadata: http://www.geodata-info.dk/asHtml.aspx?DS=46
GEUS, 2007
Jupiter, boredatabase, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,
opdateres løbende, http://www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm
IMV, 2003
Institut for miljøvurdering, Forsigtighedsprincippet i praksis,
http://www.imv.dk/files/Filer/IMV/Publikationer/Rapporter/2003/forsigtighdsprincippet.pdf

Jackson et al., 2006
Jackson, B. M., Wheater, H. S., Mathias, S. A., McIntyre, N., Butler, A. P., 2006, A simple
model of variable residence time flow and nutrient transport in the chalk, Journal of
Hydrology (2006) 330, 221– 234
Litteraturliste
Jensen, 2005
Jensen, K. H., 2005, Kapitel 5 Matematisk og numerisk grundlag for grundvandsmodellering,
i: Sonnenborg, T., Henriksen, H. J., 2005, Håndbog i grundvandsmodellering, De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Jensen et al., 2007
Jensen, J. B., Mortensen, M., Bliksted, T., Grønvald, P., Nyt kildepladsområde i nærhed af
EU Habitat område – metoder til konsekvensvurdering, Niras A/S, Aalborg Kommune,
Vandforsyningen
Jensen & Mortensen, 2005
Jensen, J. B., Mortensen, M., 2005, Ressourceundersøgelse Volsted Plantage fase 2,
udarbejdet af Niras for Aalborg Kommune vandforsyningen
Johansen & Simonsen, 2007
Feltundersøgelser foretaget af medstuderende Ole Munch Johansen og Minna Ørberg
Simonsen, foråret 2007
KMS, 1999
TOP10DK-Højder, Kort & matrikelstyrelsen, 1999, Metadata: http://www.geodatainfo.dk/asHtml.aspx?DS=2964
KMS, 2007
http://www.kms.dk/Sepaakort/Danmark+f%C3%B8r+og+nu/, Danmark før og nu, Kort &
matrikelstyrelsen
Knudsen, 2007
Claus Riber Knudsen, 2007, mail med floraliste
Larsen et al., 1995
Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Graversen, P., Foegd, B.,
Baumann, J., 1995, A guide to engineering geological soil description, DGF Bulletin 1
Miljøcenter Aalborg, 2007
Vandstand- og vandføringsdata tilsendt fra Bjarne Aabrandt Jensen, GIS
Kompetencecenteret, Miljøcenter Aalborg
Mossberg et al., 1994
Mossberg, B., Stenberg, L., Ericsson, S., 1992, Den store nordiske flora, Wahlström &
Widstrand. Oversat og bearbejdet til dansk af Feilberg, J. & Løjtnant, B., 1994, G. E. C.
Gads Forlag
Mälson & Rydin, 2007
Mälson, K., Rydin, H., 2007, The regeneration capabilities of bryophytes for rich fen
restoration,
Biological Conservation, Volume 135, Issue 3, March 2007, Pages 435-442
Nilsson et al., 2003
Nilsson, B., Refsgaard, J. C., Dahl, M., Møller, I., Kronvang, B., Andersen, H. E., Hofmann,
C. C., Christensen, S., Langhoff, J. H., Rasmussen, K. R., 2003, HYdrokemisk interaktion
mellem Grundvand og Overfladevand (HYGRO) - En metode til klassificering af ådale i
typeområder, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
83

84
Niras, 2007a
Data fra Niras, udleveret via vejleder Jensen, J. B.
Niras, 2007b
Infiltraionsdata, Daisy-simuleringer. Fået i 2007, beregnet for 1990-1999.
NJA, 2003
Infiltrationskort, 2003, Regionalt kortlægningen af infiltrationen og sårbarhed på grundlag af
vandbalance for den umættede zone, Nordjyllands Amt.
NJA, 2005
Grundvandspotentialekort for Nordjyllands Amt, Nordjyllands Amt, 2005. Metadata:
http://geodatabiblioteket.dk/index.php?option=content&task=view&id=149&Itemid=46
Refsgaard, 2001
Refsgaard, J. C., 2001, Kapitel 0, Indledning, i Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Brun, A.,
Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P. Ståbi i
grundvandsmodellering, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,
2001, http://www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm
Refsgaard et al., 2002
Refsgaard, J. C., Henriksen, H. J., Nilsson, B., Rasmussen, P., Kronvang, B., Skriver, J.,
Jensen, J. P.,
Dalsgaard, T., Søndergaard, M., Christian Hoffmann, C. C., 2002, Vidensstatus for
sammenhængen mellem tilstanden i grundvand og overfladevand, De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland, Danmarks Miljøundersøgelser
Reinau, 2005
Reinau, K. H., Havspejlsstigninger og Skovbrug, 2005, 7. semester SIM projekt, Aalborg
Universitet.
Sonnenberg, 2001
Sonnenberg. T. O., 2001, Kapitel 12, Modellens repræsentivitet, i Henriksen, H.J.,
Refsgaard, J.C., Brun, A., Sonnenborg, T., Jensen, K.H., Refsgaard, A. og Gravesen, P.
Ståbi i grundvandsmodellering, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland, 2001, http://www.vandmodel.dk/staabi_2000.htm
SNS, 2005
Buderup Ødekirke, 2005, Info-folder udgivet af: Støvring Kommune og Skov- og
naturstyrelsen.
SNS, 2007a
http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/Habitat/Habitatdirektivet/, Skov- og
naturstyrelsen
SNS, 2007b
http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/Lovgivning/, Skov- og naturstyrelsen
Spitz & Moreno, 1996
Spitz, K., Moreno, J., 1996, A practical guide to groundwater and solute transport modelling,
John Wiley & Sons, Inc.

Søgaard et al., 2003
Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K.,
Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller,
P.F., Riis- Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E., Nygaard, B., 2003,
Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet &
fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser.
462 s. – Faglig rapport fra DMU, nr. 457, http://faglige-rapporter.dmu.dk
TOP10DK, 2000
TOP10DK, Danmarks Topografiske Grundkortdatabase 1:10.000, KMS, 2000, Metadata:
http://www.geodata-info.dk/asHtml.aspx?DS=103
Vinther, 1985
Vinther, E., 1985, Moseplejebogen, Fredningsstyrelsen
Watertech, 2005
Notat vedrørende TEM-måling i Volsted Plantage, 2005, Watertech
Westergaard et al., 2005
Westergaard, M., Holmgren, F., Linneberg, M., 2005, Ændring i tilførslen af grundvand til
Trindbakshus Dambrug ved etablering af ny kildeplads i Volsted Plantage, Aalborg
Universitet
Wikipedia, 2007a
http://en.wikipedia.org/wiki/Precautionary_principle, Wikipedia
Wikipedia, 2007b
http://en.wikipedia.org/wiki/Helodium_blandowii, Wikipedia
Wikipedia, 2007c
http://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6ksts%C3%A6son, Wikipedia
Wikipedia, 2007d
http://en.wikipedia.org/wiki/Specific_yield#Specific_yield, Wikipedia, henviser til Johnson,
A.I., 1967, Specific yield — compilation of specific yields for various materials, U.S.
Geological Survey Water Supply Paper 1662-D, 74 p.
Wikipedia, 2007e
http://en.wikipedia.org/wiki/Water_retention_curve, Wikipedia
Personlig kommunikation
Hans Peter Jepsen Pedersen, 17.04.07, Dambrugsejer
Bettina Nygaard, 29.04.07, forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, mail
Per Møldrup, 30.05.07, professor, Sektion for Miljøteknik, Aalborg Universitet
Litteraturliste
85

Bilag A
Floraliste
Tabel A.1. Floraliste (Mossberg et al., 1994).
Højde
Navn Latinsk navn Familie (cm) Blomstringstid Voksested Hyppighed Årig
Almindelig Filipendula
Fugtig-våd bund på eng, i ellesump, askeskov
Mjødurt Ulmaria Rosen 50-150 Juni-aug og ved vandløb Alm. i DK Flere
Almindelig Star Carex Nigra Halvgræs 10-50 Juni-juli Fugtig bund M.alm. i DK Flere
Bidende
Fugtig bund på eng, overdrev, i krat og åbne
ranunkel Ranunculus acris Ranunkel 20-60 Maj-juni skove M.alm. i DK Flere
Fugtig, næringsrig bund på enge, i ellesump,
Eng-nellikerod Geum Rivale Rosen 20-40 Maj-juni lyse skove og ved vandløb Alm. i DK Flere
Violaceae viola
Fugtig, mager bund i kær, enge, krat, på
Eng-viol Palustris Viol 5-20 Maj-juni søbredder og grøfter Alm. i DK ?
Hierochloë
Fløjlsgræs Lanatus Græs 30-80 Juni-juli Halvtør, mager bund på enge og vejkanter Alm. i DK Flere
Glanskapslet Juncaceae
Fugtig, mager bund på søbredder,
Siv
Articulatus Siv 15-70 Juni-aug grøftekanter, overdrev, i kær og langs stier Alm. i DK Flere
Fugtig, næringsrig bund på enge, i kær,
Gråpil Salix Cinerea Pile 100-600 April-maj grøfter, skovsumpe, grusgrave Alm. i DK Flere
Fugtig-våd, humusrig bund i kær, højmoser,
Kær-Dueurt Epilobium Palustre Natlys 15-50 Juni-aug grøfter og ved kildevæld Alm. i DK Flere
Fugtig bund på søbredder, eng, i grøfter, kær
Kær-Snerre Galium Palustre Krap 10-30 Juni-aug og skovsumpe Alm. i DK Flere
Åbent, fugtig tørvebund på overdrev, enge,
Kær-Tidsel Cirsium Palustre Kurvblomst 50-200 Juli-sep søbredder og i kær Alm. i DK 2
Juncaginaceae
Fugtig-våd, næringsrig, gerne saltrig bund på
Kær-Trehage triglochin Palustris Trehage 15-40 Juni-juli søbredder, strandenge, i rigkær og hængesæk T.alm. i DK Flere
Sj. i N & V.
Dactylorhiza
Fugtig, oftest kalkrig bund i kær og på frodig Jyll., hh. i
Maj-Gøgeurt Majalis Gøgeurt 15-40 Maj-juni eng
øvrig DK

Fugtig-tør, mager, tørve- eller sandbund på
enge, heder, rygninger, i klitter, skov og på
vejkanter T.alm. i DK Flere
Fugtig-våd, ret næringsrig humusbund på enge,
grøfter, vejkanter, søbredder og i parker T.alm. i DK Flere
Mangeblomstret
Frytle Luzula Multiflora Siv 10-50 Maj-juni
Nyse-Røllike Achillea Ptarmica Kurvblomst 25-60 Juli-aug
Våd, dynd- eller oftes tørverig bund i kær,
Næb-Star Carex Rostrata Halvgræs 25-100 Juni-juli damme, grøfter, ved sø- og åbredder T.alm. i DK Flere
Fugtig-tør bund på enge, strandenge, overdrev,
Rød Svingel Festuca Rubra Græs 25-80 Juni-juli på vejkanter, ruderater, græsplæner og klitter M.alm. i DK Flere
Smalbladet Eriophrum
Våd, næringsfattig tørvebund i hedekær,
Kæruld Augustifolium Halvgræs 20-60 April-juni højmoser, grøfter og tørvegrave Alm. i DK Flere
T.sj. i N & V.
Våd, næringsrig, ofte vældpræget tørvebund i Jyll., alm. i
Top-Star Carex Paniculata Halvgræs 50-100 Maj-juni kær, skovsumpe og på enge
øvrig DK Flere
Fugtig, oftest mager bund i hedekær, vældkær,
Stjerne-Star Carex Echinata Halvgræs 10-40 Maj-juni grøfter, skovsumpe, på søbredder og enge Hh. i DK Flere
Alm. i N & V
Sump- Lotus
Fugtig, ikke for mager bund i enge, kær og Jyll., hh. i
Kællingetand Pedunculatus Ærteblomst 20-60 Juni-aug kildevæld
øvrige DK Flere
Hh. i N. & V.
Tør-fugtig, humusrig bund i kær, enge, Jyll., t.alm. i
Sump-Snerre Galium Uliginosum Krap 10-40 Juni-aug rørsumpe, strandkrat, på overdrev og vejkanter øvrige DK Flere
T.sj. i N & V.
Næringsrig, fugtig bund i kær, skovsumpe, Jyll., t.alm. i
Toradet Star Carex Disticha Halvgræs 30-90 Maj-juni grøfter og på enge
øvrig DK Flere
Fugtig-våd, mager, gerne tørveagtig bund i
skove på morbund, egekrat, på enge,
Tormentil Potentilla Erecta Rosen 15-40 Juni-aug søbredder og på heder T.alm. i DK Flere
Trævlekrone Lychnis Flos-cuculi Nellike 20-70 Juni-juli Fugtig-våd bund i kær og på enge Hh. i DK Flere
Vellugtende Anthoxanthum
Tør-fugtig bund på græsmarker, overdrev,
Gulaks Odoratum Græs 10-40 Maj-juni søbredder, vejkanter og i skove M.alm. i DK Flere
Clusiaceae
Sj. i N & V.
hypericum
Våd, kalkrig tørve- eller lerbund i kær,
Jyll., hh. i
Vinget Perikon Tetrapterum Perikon 30-60 Juli-sep kildevæld, grøfter og på sø- og åbredder øvrig DK Flere
Bladmos

Bilag B
Feltforsøg
I dette bilag beskrives forsøgsopstilling og faktorer som kan have haft en indflydelse
på resultatet af forsøgene. Rådata og udregninger findes i vedlagt på CD-rom.
B.1 Vandføring Hølbæk
Vandføringen i Hølbæk blev målt ved 9 lokaliteter, figur B.1, ved to anledninger.
Første gang var i februar 2006. Målingerne blev foretaget af Bismo et al. (2006),
efter en periode med frost, hvilket gav et estimat af basisvandføringen i en
vintersituation. Vandføringen blev målt i de samme punkter i februar 2007, hvor
vandføringen var 15 % større. Forud for målingerne i 2007 havde der været mere
nedbør og mindre frost end i 2006. Målingerne er fortaget med nedstikning af propel
flere steder i et tværsnit og vandføringerne er beregnet ved at summere
arealhastighederne. (Cd-rom: Vandføring.xls)
Figur B.1. Placering af vandføringsmålinger i Hølbækken.

B.2 Vandføring grøfter og betonrende
Vandføringen i grøfterne langs rigkæret var så lav, at det ikke var muligt at måle den
ved nedstik af propel som i Hølbækken. Derfor blev der konstrueret en plade, der
blev placeret i grøften, figur B.2. I pladen blev der lavet et hul med diameter = 8 cm,
hvor vandet kunne strømme igennem. Herved blev der etableret et kendt tværsnit.
Propellen blev placeret midt i hullet for at den målte vandgennemstrømning skulle
være mindst mulig påvirket af vandets friktion med kanterne. Anordningen blev
kalibreret i en strømningsrende, hvor propellens hastighed pr. tidsenhed blev målt
ved kendte vandføringer. Der blev samtidig udført sensitivitetsanalyse for placering
af propellen til en af siderne i hullet. Resultatet viste en afvigelse på mellem 2 og 13
% for vandføringer mellem 1,2 og 1,9 l/s, mens afvigelsen var på 23 % for en
vandføring på 0,3 l/s.
Plade 1a
Plade 2
Plade 1b
Figur B.2. Principskitse af plade, konstrueret for at måle vandføring i grøfterne. Plade 1a og 1b er
justerbare i forhold til plade 2, for at kunne benytte anordningen på delstrækninger med forskellig
bredde. Mål: Plade 1a og 1b: b = 50 cm, h = 100 cm. Plade 2: b top = 50 cm, b bund = 70 cm, h = 100
cm. Hul: Ø = 8 cm.
I betonrenden blev vandføringen målt med 3 x 3 nedstik i renden, hvis areal blev
udregnet. Placeringen af vandføringsmålinger i grøfterne og betonrenden kan ses i
figur B.3.

Figur B.3. Placering af vandføringsmålinger i grøfter og betonrende.
Inden målingerne i grøfterne blev foretaget, fik anordningen lov til at stå til der ikke
var tegn til opstuvning. Der blev målt minimum tre gange, for at tjekke, at
vandføringen var stabil. Ved målinger i grøfterne var der nogle steder svært at få
afgrænset al strømning i siderne. Dette blev minimeret ved at stoppe til med tørv.
Ved de laveste vandføringer kunne det ses, at vandet strømmede en lille smule, dette
var imidlertid ikke tilstrækkelig til at få propellen til at dreje, hvilket betyder en
vandføring på < 0,04 l/s.
Vandføring i betonrenden blev målt ved to anledninger, ved høj (27.03.07) og lav
(01.05.07) vandstand. I tidsrummet mellem de to målinger blev der skåret grøde i
renden, hvilket har bevirket en højere vandføring ved den lave vandstand. Da
målingen den 01.05 blev foretaget, blev der samtidig pumpet vand over til
dambruget. Dette antages at være grunden til, at målingerne viser en mindste
vandføring i den midterste måling. (Cd-rom: Vandføring.xls)
B.3 Vandstand grøft
En vandstandslogger blev opstillet i grøften øst for rigkæret, mellem
vandføringsmåling V4 og V5, figur B.3. Vandstandsloggeren var mekanisk og
tegnede med tusch på millimeterpapir, der senere blev digitaliseret ved aflæsning.
(Cd-rom: Vandstand.xls)

B.4 Pejlinger, manuelle og logger
Gennem projektperioden blev vandstanden målt i 11 pejlepunkter i og ved rigkæret,
figur B.4. Målingerne blev foretaget manuelt. I perioden 09.03 til 01.05 blev
vandstanden i 6 pejleboringer (1, 2, 5, 6, 8, 9) målt ved vandstandsloggere. De dybe
pejleboringer (3 og 8) er placeret under gytjen, hhv. 3,5 og 4,8 m.u.t.. (Cd-rom:
Pejlinger_1_11.xls)
Figur B.4. Placering af pejleboringer.
B.5 Beregning af strømningshastighed
Strømningshastigheden (l/s) i rigkæret blev udregnet ved brug af Darcy:
Q = -K dh/dl
Udregningerne blev gjort for strømning på langs af grøfterne (mellem pejlepunkt 1,
4, 6, 7, 10) og på tværs af grøfterne (mellem pejlepunkt 2, 3, 4 og pejlepunkt 9, 10,
11). Vertikal strømning blev beregnet ud fra en kort og en dyb boring (mellem
pejlepunkt 3 og 4 og mellem pejlepunkt 7 og 8). Resultatet fremkom ved at beregne
et gennemsnit mellem alle mulige kombinationer af boringerne hhv. på langs og på
tværs. Konduktiviteten, der er benyttet, er værdier målt på intaktprøver (Bismo et al.,
2006). Lignende beregninger er også lavet ud fra modellens simulerede potentialer,
hertil er de kalibrerede konduktiviteter i modellen benyttet. (Cd-rom:
Strømningshastighed.xls)

Bilag C
Fremgangsmåde for kalibrering
Dette bilag beskriver kronologisk fremgangsmåden i kalibreringen af de to opstillede
modeller. Der indgår tre parametre i hver af modellerne, som ikke er kendt og derfor
skal kalibreres. Dette er konduktiviteten, der kan kalibreres ud fra ligevægtssimuleringer,
samt specifik ydelse og magasintal, der har betydning når modellen
kører dynamisk, idet de styrer jordens magasineringsevne.
Til de stationære modelberegninger er der benyttet en gennemsnitlig infiltrationsmængde
på 0,87 mm/dag (308 mm/år), udregnet som afstrømningen pr. areal i
oplandet til Lindenborg Å ved Lindenborg Bro (Bismo et al., 2006: 54).
C.1 Oplandsmodel
Konduktivitet
Udgangspunktet for kalibreringen var de fundne konduktiviteter fra Bismo et al.
(2006). Observationspunkterne var ligeledes de samme, disse består af grundvandspejlinger.
I Bismo et al. (2006) blev det vurderet, at den årlige grundvandsvariation i
området ligger på ca. 2 m. Derfor var målet med kalibreringen af konduktiviteterne,
at forskellen mellem det simulerede og observerede grundvandspotentiale skulle
være under 2 m.
I første omgang blev konduktiviteten for kalken i øvre og nedre magasin holdt ens,
mens de resterende lag havde frie parametre med et tilpas bredt interval. Herpå blev
der kørt automatisk kalibrering, med kontrol på RMSE (Root Mean Square Error) af
alle observationspunkter. Kontrol af autokalibreringens resultat blev gjort på fejlen i
hvert enkelt observationspunkt.
Der kunne ikke findes noget resultat der kunne tilgodese observationspunkterne i
både den østlige og vestlige halvdel af modelområdet. Derfor blev kalken i det øvre
magasin delt op i to, hvorefter der blev autokalibreret. Det beregnede ligevægtspotentiale
passede bedre ift. observationspunkterne, og blev indlæst som
startpotentiale.

Der blev skiftet fra at repræsentere moræne og ådal som lag til linser. Dermed blev
tørre beregningsceller undgået, fx i områder hvor grundvandsspejlet ligger lavere end
morænelaget. Autokalibreringen fungerede dermed bedre, da grundvandsspejlet altid
lå i det øverste lag. Der blev eksperimenteret med forskellige tykkelser på
ådalspakken (-5 m, -10 m og -20 m), -10 m gav det bedste resultat.
Beregnet potentiale blev indlæst som startpotentiale. For det lavpermeable kalklag og
kalken i det nedre magasin blev der lagt 2 m til potentialet.
Det impermeable kalklag blev holdt konstant på 1 e -8 m/s for at være sikker på, at det
var lavpermeabelt. Konduktiviteten i det nedre kalkmagasin blev sat lig kalken i den
øvre vestlige del. Da autokalibreringen havde fundet et resultat hvor konduktiviteterne
syntes rimelige, blev der autokalibreret nogle runder hvor forskellige
konduktiviteter blev hhv. fastholdt og holdt frie. Først fik kalken variere, mens de
andre jordlag og det lavpermeable kalklag blev fastholdt. Grunden til kalken blev
kalibreret først er, at den har den største udbredelse og derved har stor betydning for
de regionale grundvandsstrømme. Herefter blev ådalspakken og morænen kalibreret,
af disse har specielt ådalspakken betydning for udstrømningsmønsteret.
Et resultat der syntes rimelig blev opnået og der blev fortsat med kalibrering af
konstanterne til den dynamiske opsætning. Efter den dynamiske kalibrering og
sammenkørslen af oplandsmodellen med rigkærsmodellen, blev konduktiviteterne
revurderet, og kalken i den øvre vestlige del blev sat lidt ned. Grunden var, at det
simulerede grundvandspotentialet under Volsted Plantage lå lidt for lavt i forhold til
observationerne.
Specifik ydelse og magasintal
Startværdier for kalibreringen af specifik ydelse er hentet fra Spitz & Moreno (1996)
og Dahl et al. (2004). Magasintallet blev kalibreret ved trial and error metoden.
Der var kun tre observationspunkter med tidsserier fra NJAs pejleboringer. Disse lå
tæt på hinanden, jf. figur 4.3, og gav derfor kun en indsigt i variationen i én del af
området. Yderligere var der ingen målinger fortaget i perioden 1990-99, hvor der
forelå infiltrationsdata fra. Derfor blev der lavet en gennemsnitlig årsvariation ud fra
gennemsnittet af hver måned i året. Som følge af de mangelfulde data kunne der ikke
køres autokalibrering af konstanterne. Derfor blev kalibreringen fortaget manuelt,
hvor trykniveauerne blev sammenlignet med de statiske observationer, der var brugt
til at kalibrere konduktiviteterne, og variationerne i punkterne med årsvariationsdata
blev sammenlignet visuelt. Amplituderne for grundvandspotentialet er efterfølgende
blevet sammenlignet for hhv. våde og tørre år.
Specifik ydelse blev kalibreret til noget der kunne svare til effektiv porøsitet, kalken
var dog noget lavere. De vandmættede kalklag (det lavpeameable lag og det nedre
magasin) er konstant vandmættet og derfor har specifik ydelse ingen betydning.

Magasintal for det øvre kalkmagasin og morænen har kun ringe betydning, og
værdien kunne uden betydelige ændringer i resultatet ændres fra værdien for specifik
ydelse og ned til 1 e -4 m/s, 100 til 1000 gange lavere. Magasintal i det dybe magasin
havde mest betydning for variationen i observationspunkterne, ådalspakkens
magasintal havde kun nogen betydning.
Amplituderne i svingningerne i grundvandsspejlet blev urealistiske når de blev
overført til rigkærsmodellen. Derfor blev specifik ydelse og magasintal revurderet og
kalibreret på ny, med henblik på at simulere rimelige amplituder. Til mål for
amplituden blev den procentvise forskel mellem maksimal og gennemsnitlig
basisvandføring i Lindenborg Å (månedsminimum) fundet, til at sammenligne med
lignende procentvise forskel i den totale afstrømning fra hele modelområdet. Et andet
mål for variationen i afstrømningen har været variationen i Lindenborg Ås
basisvandføring. Basisvandføringen for Lindenborg Å er blevet beregnet som
månedsminimum og for at kunne sammenligne er modellens tidslige opløsning
midlertidig ændret til en måned.
C.2 Rigkærsmodellen
Konduktivitet
Startværdierne for moræne og kalk var de kalibrerede værdier fra oplandsmodellen.
For jordlagene i ådalen blev værdier fra laboratoriumsmålinger på intaktprøver
(Bismo et al., 2006) benyttet. Til observationspunkter for grundvandspotentialet er
målte trykniveauer i rigkæret benyttet. I første omgang blev der benyttet relative
koter i forhold til terræn. Grunden til, at der blev brug relative koter er, at KMS'
højdemodel, der blev benyttet i starten, angiver terrænkoter ca. 0,5 m lavere end de
udførte GPS-målinger i 2007.
Det blev forsøgt at autokalibrere konduktiviteterne, men resultaterne var ikke
gyldige. Derfor blev autokalibreringen brugt som generator for en række tilfældige
bud, der efterfølgende kunne ses igennem og benyttes som startværdier til finkalibrering.
Valideringen af kalibreringen på afstrømningen i kilden og via grøfter
slog fejl, idet afstrømningen var for lille.
Strømningerne i modellen blev anskuet analytisk. I modellen er trykrand indsat som
grænse i de to modstående grænser af modellen og dermed er grundvandsgradienten
givet. Det som styrer strømningshastigheden er derfor konduktiviteten. Størstedelen
af magasinet består af kalk, og derfor er kalkens konduktivitet styrende for, hvor
meget vand der strømmer gennem modellen. Er konduktiviteten for lav, bliver
strømningshastigheden for lav, da gradienten, som følge af randbetingelserne, er den
samme.

Konduktiviteten i jordlagene i ådalen bestemmer fordelingen på afstrømningsvejene.
Tørvens konduktivitet begrænser udstrømningen til grøfterne og gytjen sammen med
det marine sand skaber overtrykket med deres lave konduktivitet. Kalkens
konduktivitet blev først kalibreret så det ønskede afstrømningsniveau blev nået.
Tørvens konduktivitet blev tilpasset så grundvandsspejlets gradient blev tilpasset
gradienten vinkelret på grøfterne, så der netop ikke var afstrømning på jordoverfladen
i rigkæret. På figur 4.9 kan princippet ses, her er der ved profil A
afstrømning på overfladen, mens grundvandsspejlet ved profil B ligger lige under
jordoverfladen midt mellem grøfterne. Autokalibreringen blev herefter benyttet til at
give bud på konduktiviteten i gytjen og det marine sand.
Værdier som ikke gav kontinuerlig afstrømning på jordoverfladen i rigkæret blev
valgt. Ændring i morænens konduktivitet gav ingen forskel i modellens resultater, og
blev sat til det samme som i oplandsmodellen.
Cowis højdemodel blev indsat, denne lå i koordinatsystemet ETRS i stedet for ED50.
Dette betød, at nogen af dataene skulle transformeres, mens andre, fx observationspunkterne,
kunne bruges uden den tidligere transformation. Observationspunkterne
kunne indsættes med brug af kote i stedet for relativ ift. terræn. Her efter blev
konduktiviteterne kaliberet igen trinvis, først kalken, herefter tørven og til sidst blev
gytjen og marint sand.
Specifik ydelse og magasintal
Startværdi for specifik ydelse blev taget fra oplandsmodellen hvor det var muligt, og
fra litteratur for lag der ikke var separat repræsenteret i oplandsmodellen. For
magasintal blev startværdier hentet fra oplandsmodellen.
I første omgang fandtes der ikke dynamiske måleserier, så variationen blev skønnet.
Kalibreringen måtte derfor også foretages manuelt. Da pejleserierne for
observationspunkterne i rigkæret forelå, blev kalibreringen testet. Trykranden i
Volsted Plantage blev ligeledes opdateret. Der blev foretaget en pejleserie i en boring
(B1) i Volsted Plantage, i oplandmodellen blev tidsserier for samme punkt som
boringen og randen til rigkærsmodellen sammenlignet. Sammenhængen mellem de
to tidsserier kan tilnærmelsesvis beskrives med en lineær formel. Pejleserien fra
boringen blev hermed transformeret til trykranden til rigkærsmodellen. Testen af
kalibreringen på data fra foråret 2007, viste sig at fejle. De nye data for foråret 2007
blev da brugt til at kalibrere modellen på. Et problem var dog, at infiltrationsdata er
nedbørsdata der er nedskaleret. Skaleringen er fortaget efter sammenligning af
gennemsnitlig nedbør i forhold til gennemsnitlig infiltration i perioden 1990-99 fra
Daisy-simuleringerne. Derfor er der ikke en udjævning i dataene, som en infiltration
gennem jorden ville gøre. Dette betyder, at toppene i infiltrationsdataene er for høje
og varer kortere tid. Den første halvdel af dataene (10.03-26.03) blev brugt til
kalibrering, for herefter at teste på den sidste halvdel (27.03-23.04).

Specifik ydelse for tørven og magasintal for tørv og gytje har betydning for
variationen i rigkæret. Udenfor ådalen, har kalkens specifikke ydelse betydning.
Resten af konstanterne er af mindre betydning.
Rigkærsmodellen og oplandsmodellen blev testet samlet, og på baggrund heraf måtte
specifik ydelse og magasintal revurderes. De fundne værdier var for lave, idet
svingningen blev for stor. Da modellerne blev sat sammen blev et overførelsesproblem
ved randbetingelsen opdaget.
Sammenlignes gennemsnittet af randbetingelsen til rigkærsmodellen for 1991-1999,
simuleret med oplandsmodellen, og randbetingelsen for foråret 2007, beregnet ud fra
observationsboringen i Volsted Plantage (B1), ses en forskel. Gennemsnittet for
1991-1999 er 6,1 m, mens foråret 2007 er 7,6 m, altså en forskel på 1,5 m. Denne
forskel kan forklares ved flere faktorer:
1) I simuleringen af randbetingelsen 1991-1999 er potentialet er størst i foråret. I de
tre våde år 1994, 1995 og 1999 er potentialet simuleret til omkring 6,6 m. En del af
forskellen kan derved forklares ved, at målingerne fra 2007 er i foråret i et vådt år.
2) I højdemodellen fra KMS, som er benyttet i oplandsmodellen, ligger koterne
generelt 0,5 m lavere end målt med GPS og ud fra Cowis højdemodel. Denne fejl
korrigeres der for, ved at med addere 0,5 m, når randen overføres fra oplandsmodellen
til rigkærsmodellen.
3) Ved sammenligning af oplandsmodellens simulerede stationære potentiale og det
målte grundvandsspejl, jf. figur 4.3 punkt 8, ses det, at potentialet ved Volsted
Plantage er simuleret 1,5 m for lavt.
Disse usikkerheder på randbetingelsen har gjort, at der er beregnet
følsomhedsscenarier på randbetingelsen. Med de overstående forklaringer tyder det
på, at randbetingelsen til rigkærsmodellen er simuleret for lavt i oplandsmodellen.
Resultatet af, at randen er simuleret for lavt, er, at afstrømningen bliver simuleret for
lille. I oplandsmodellen passer afstrømningen med virkeligheden. Følsomhedsanalysen
for oplandsmodellen viste, at ændringen i randens beliggenhed er den
samme uanset hvilket følsomhedsscenario der er kørt. Yderligere viser følsomhedsanalysen
for rigkærsmodellen, at ændringen i randen stort set kun har betydning for
kildens afstrømning og trykforholdene ændrer sig kun lidt. Variationen bliver lidt
større og gennemsnitstrykket falder lidt. Følsomhedsanalysen viser dog at disse
størrelser kun er at ringe betydning for selve resultatet.

Bilag D
Inputdata
Dette kapitel beskriver de data, der kommer fra sekundære kilder, som er benyttet i
modelopsætningerne. For hvert datasæt beskrives indhold, nøjagtigheder og hvordan
det er benyttet i modellerne. Visse data er blevet behandlet før de kunne sættes ind i
modellerne, denne behandling og eventuelle usikkerheder der har kunnet fremkommet
herved, er også beskrevet. Modellernes begrænsninger på baggrund af
datasættene er behandlet i selve rapporten.
D.1 Terræn
Der er i de to modeller benyttet to forskellige højdemodeller. Dette skyldes dels
tilgængelighed og dels nøjagtighedskrav. I oplandsmodellen er højdemodellen fra
KMS benyttet (KMS, 1999), mens der i rigkærmodellen er benyttet Cowis nyeste
højdemodel (Cowi, 2007a).
KMS’ højdemodel består af punkter i et 25 * 25 m grid. Højden har en unøjagtighed
på 2 m (Reinau, 2005: 54), dog er koten angivet i meter med to decimaler. Den
relative nøjagtighed fra punkt til punkt, skønnes til at være mindre, da det formentlig
er ca. den samme fejl der går igen.
Cowis højdemodel består af punkter i 2 * 2 m grid. Koterne er angivet i millimeter.
Nøjagtigheden på højden ligger på 10-25 cm (Cowi, 2007b). Højdemodellen er lavet
ud fra laserscanninger, hvor vegetation, bebyggelse mm. er sorteret fra ved automatisk
databehandling.
I rigkæret er koterne i KMS’ højdemodel ca. 0,5 m højere end koterne i Cowis
højdemodel. Niras har fortaget nogle målinger med GPS ved rigkæret, disse målinger
passer overens med Cowis højdemodel. Nøjagtigheden af GPS-målingerne ligger på
ca. 2 cm. Cowis højdemodel anses derfor at give det mest rigtige billede af
virkeligheden. Som følge af, at den relative nøjagtighed mellem punkterne i KMS’
højdemodel er lille, er problemet med afvigelsen på 0,5 m ikke lokalt. Derfor antages
det at være gældende for hele modelområdet og er dermed en ”nulpunktsfejl”. Dette

etyder, at der skal lægges 0,5 m til alle koterne i KMS’ højdemodel, for at give den
rigtige kote.
D.2 Prækvartær overflade
Den prækvartære overflade bruges til at beskrive morænens nedre grænse mod
kalken i oplandsmodellen og rigkærsmodellen. Den prækvartære overflade består af
højdekurver med ækvidistance på 25 m. De landsdækkende digitale data bygger på
analoge kort i målestoksforholdet 1:250.000, begge lavet af GEUS (Geodata, 2007).
Den vertikale opløsning giver rum for højdeforskelle på under 25 m der ikke
defineres. For at forbedre den vertikale opløsning er kalkoverfladens kote fra
boringer i GEUS’ Jupiter database taget med (se afsnit D.8 GEUS’ borearkiv).
D.3 Jordarter
Der er benyttet to datasæt til general tolkning af jordartenes udbredelse i
modelområderne. Det ene er landskabselementdata, der beskriver jordens
dannelsesmiljø og det andet er GEUS' jordartskort, der kortlægger jordens øverste
meter. Landskabselementkortet bygger på højdekurver fra Geodætisk Instituts kort i
1:100.000 samt forskellige kilders tolkninger af landskabet, bl.a. Per Smeds
Landskabskort over Danmark, 1:360.000 (DJF-geodata, 1996). GEUS' jordartskort er
lavet til målestok 1:200.000, og er lavet ud fra karteringskort, GEUS' borearkiv,
fotogeologisk tolkning og litteratur (Geodatabibliotek, 2007). Karteringsprøverne er
taget med 100 til 200 m mellemrum, hvorfor der kan være optil 200 m usikkerhed
(AIS, 2005: 48).
I oplandsmodellen er moræne indlagt i den østlige del af modelområdet, hvor der er
potentiel mulighed for, at grundvandsspejlet når op til morænen og derfor kan få
betydning. Ådalspakken er antaget afgrænset af skræntfoden, jf. afsnit 3.2.3 (Ådal). I
rigkærsmodellen er morænen kun indlagt på den nedre del af skrænten. Ådalspakken
er bestemt ud fra håndboringer, der er beskrevet i rapporten under afsnit 3.2.3 (Ådal).
D.4 Skræntfod
Niras har ved GPS-målinger opmålt skræntfoden fra øst for Hølbækken til vest for
rigkæret. Nøjagtigheden i GPS-målingerne overstiger usikkerhederne i bestemmelsen
af skræntfoden i felten. Det antages at nøjagtigheden er under 1 m. Skræntfoden er

forlænget til hele oplandsmodellens område. Dette er gjort ud fra vandliniedata fra
TOP10DK, og det er antaget, at grøfterne starter umiddelbart nedenfor skrænten.
Skræntfoden benyttes til at afgrænse ådalen i begge modeller. I rigkærsmodellen er
skræntfoden ændret efter håndboringer i området, hvor den er svær at observere i
felten. Skræntfoden er benyttet som grænsen mellem moræne og tørv og er derfor
delvis bestemt af topografien og jordtypen.
D.5 Infiltration
Niras har lavet Daisy-simuleringer til at bestemme infiltrationen af nedbør ned til
grundvandet, for perioden 01.01 1990 til 31.12 1999 i Nordjyllands Amt (Niras,
2007b). Infiltrationen er sat til at variere med jordtype, dræningsforhold og
arealanvendelse, figur D.1. Klasser på under 10 celler blev slået sammen med den
dominerende naboklasse. Til hver kombination af de tre variable er der lavet en
tidsserie for infiltrationen.
Figur D.1. Infiltrationsklasser. Kategorierne er lavet ved at give følgende koder: jordtype 1 (humus),
2 (ler), 3 (sand), dræningsforhold: 20 (fri dræning), 30 (ikke fri dræning), arealanvendelse 100
(landbrug), 200 (nåleskov), 300 (løvskov), 400 (§ 3). Klassen 900 (bebyggelse) er bebyggelse og har
en given infiltration.

Der er defineret tre jordtyper: sand, ler og humus. Klasserne er tolket ud fra GEUS'
jordartskort, se D.3 (Jordarter). Områder hvor jordtypen var klassificeret til kridt blev
tolket til en af de tre kategorier ud fra den omkringliggende jordtype. Jordtypen i
ådalene er sat til humus. Jorden i det resterende område er sat til sand, med
undtagelse af et mindre område med ler i syd-øst.
Dræningsforholdene er fri/ikke fri, alt efter om der er hhv. mere eller mindre end 75
cm fra jordoverfladen til grundvandet. Dræningsforholdene er beregnet ud fra
forskellen mellem terrændata og NJA's potentialedata (for beskrivelse, se D 7
Grundvandspotentiale og D.1 Terræn).
Arealanvendelsestyper er: landbrug (kvægbrug), nåleskov, løvskov, §3-områder 1 og
bebyggelse. Datasæt anvendt er Corine fra DMUs Arealinformationsystem (AIS).
Dette er fremstillet på baggrund af KMS' topografiske kort (TOP10DK, 2000),
scannet kort fra KMS, registrerede §3-områder fra amterne (AIS, 2005),
markblokkort fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Land Cover
Map, der er arealklassifikation på baggrund af satellitfotos (AIS, 2005: 23-25).
Corine er benyttet til at definere klasserne landbrug, nåleskov og løvskov. Data til
§3-områder findes hovedsageligt i ådalene. Områder i ådalene som er registreret som
landbrugsområder er tolket til at være §3-områder, da det vurderes, at områderne er
mere vådområde/eng end landbrugsområde. Bebyggede områder er taget fra
TOP10DK, hvor klassen af samme navn er valgt. Klassen afgrænser hus og have, og
dækker således over flere grader af infiltration, fra 0 infiltration under bygninger til
grus- og vegetationsdækkede haver.
Infiltrationsdatasættet er det mest detaljerede som har været tilgængeligt og det
eneste der beskriver infiltrationen med en dags opløsning. Der er taget højde for
mange variable i modelleringen og derfor antages det at give et rimeligt nøjagtigt
billede af de faktiske forhold.
De Daisy-simulerede infiltrationsdata er benyttet for begge modeller når der
simuleres dynamisk i perioden 1990 til 1999. Til de stationære simuleringer, under
kalibreringen af konduktiviteterne, er der benyttet en infiltration på 308 mm/år. Dette
er gennemsnitsværdien i modelområdet fra Nordjyllands Amts infiltrationskort
(Bismo et al., 2006: 54; NJA, 2003). Dette er lidt lavere end gennemsnits-
1
Naturbeskyttelsesloven, § 3. ... ”Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
1) heder,
2) moser og lignende,
3) strandenge og strandsumpe samt
4) ferske enge og biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er
større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal.
Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500
m 2 , når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.” …

infiltrationen i modelområdet med Daisy-simuleringen, der er beregnet til 354
mm/år.
D.6 Nettonedbørsfaktor
Nedbøren, der er blevet målt i rigkæret og Volsted Plantage, er blevet omsat til
infiltration for at kunne bruges til kalibreringen af rigkærsmodellen. Dette er gjort
ved en nettonedbørsfaktor der siger, hvor stor andel af nedbøren der infiltrerer.
Faktoren er beregnet som gennemsnitsnedbøren målt rigkæret og Volsted Plantage i
målingsperioden i forhold til gennemsnitsinfiltrationen fra Daisy-simuleringerne.
Denne er beregnet til 0,8.
D.7 Grundvandspotentiale
Potentialekort, lavet af Nordjyllands Amt, er benyttet til at afgrænse modelområdet
til oplandsmodellen. Korttemaet består af potentiale-isolinier, der er interpoleret ud
fra pejledata fra boringer i GEUS’ boredatabase og koter på vandspejlet i åer, hvor
der er skønnet god kontakt med grundvandsmagasinet. Da det er interpolerede data,
kan der forekomme interpoleringsfejl og derfor er der set på de generelle tendenser i
grundvandsstrømningen. Yderligere er der sørget for, at oplandet til indvindingsboringerne,
Hølbækken og rigkæret ikke ligger op ad randen, der er defineret
herudfra.
D.8 GEUS’ borearkiv
Data fra GEUS’ borearkiv er anvendt til kalibrering af grundvandspotentialet i
oplandsmodellen. Pejlingerne er lavet på forskellig tid af året og med forskelligt
formål. Nøjagtigheden af pejlingerne er vurderet til at være +/- 2 m (Bismo et al.,
2006: 77). Det er valgt at ikke anvende pejlinger der er over 20 år gamle, med undtag
af en enkelt boring, der lå tæt på Volsted Plantage. Idet pejlingerne er taget på
tilfældige tidspunkter, kan det antages, at de er stokastisk fordelt, og derfor være en
gennemsnitssituation (ligevægt) således genspejle en gennemsnitlig virkelighed.
Dette betyder, at hvis en model simulerer alle observationspunkter gennemsnitlig
godt, indenfor de givne afvigelser, vil resultatet, hvis observationerne er jævnt fordelt
og antagelsen med den stokastiske fordeling er opfyldt, give virkelighedens
ligevægts situation. Dette betyder altså, at usikkerheden i den simulerede

ligevægtssituationen ikke er den samme som for de enkelte punkter, men mindre, alt
efter hvor godt de stokastiske forudsætninger er opfyldt.
D.9 Tidsserie pejleboringer
Tidsserierne blev brugt til manuel kalibrering af oplandsmodellen. Målinger af
trykniveauet er foretaget af Aalborg Kommune med forskellige tidsintervaller i
perioden 1962 – 2006 i tre boringer inden for modelområdet. For perioden 1990-
1999 var der kun få målinger. Derfor blev der beregnet et gennemsnit for hver måned
fra samtlige år. Sikkerheden for hvert månedlig gennemsnit er baseret på antal
målinger i den givne måned, og blev vurderet ved anvendelsen.
D.10 Vandstand og vandføring Lindenborg Bro
Data for vandstand og vandføring er hentet fra DMU’s Fagdatacenter for hydrometri,
hvor målinger for dagligt gennemsnit er hentet for perioden 1990 – 1999. I tillæg er
vandstandsdata for perioden 1.1. 2005 til 4.10. 2006 blevet tilsendt fra Miljøcenter
Aalborg. Målestationen ligger ved Lindenborg Bro, ca. 4 km nedstrøms for
Hølbækkens udløb. Det hydrologiske opland til målestationen er på 218 km 2 og
strækker sig længere syd og vest end modelområdet, som har et areal på 32,8 km 2 .
Undergrunden i det hydrologiske opland til Lindenborg Bro har de samme hovedtræk
som modelområdet (Bismo et al., 2006: 52). Det er ligeledes blevet vurderet, ud fra
kortanalyser og befaring, at åens udformning ved Lindenborg Bro ligner den ved
modelområdet. Af denne grund trækkes der en lineær sammenhæng mellem
vandstand og vandføring ved Lindenborg Bro og ved modelområdet. Der er lagt 90
cm til den målte vandstand ved Lindenborg Bro for at give variationen i vandstand i
Lindenborg Å ved rigkæret. De 90 cm var fundet på baggrund af målinger af koten
på Lindenborg Å en tilfældig dag og det blev antaget, at vandstanden var
gennemsnitlig, hvorfor gennemsnittet af vandstandsdataene skulle være lig den målte
kote.
Antagelsen om ens udformning af åen åbner for visse unøjagtigheder. Selvom
udformningen er vurderet til at være tilnærmet ens, vil der være visse forskelle i fx
grøde og nedbørens fordeling over oplandet. Det er vurderet, at vandstanden i
Lindenborg Å ved rigkæret ligger godt inden for en nøjagtighed af 0,5 m.

D.11 Oppumpning
Inden for modelområdet indvindes der vand fra to stationer: Essendrup i det
nordøstlige hjørne af modelområdet og Volsted vest for Volsted Plantage. I tillæg
ligger Oppelstrup og Gunderup kildepladser lige udenfor modelområdets nordøstlige
grænse. Oppumpningen fra disse kildepladser er tidligere blevet undersøgt af Bismo
et al. (2006). Det blev fundet, at indvindingen i Volsted var den eneste hvor
spildevandet blev fjernet fra modelområdet, hvorfor kun denne kildeplads er taget
med i modellen. Oppumpningen er sat til 15.000 m 3 /år.

Bilag E
Følsomhedsanalyse
Grundvandsmodellerne i denne rapport har først og fremmest til formål at beskrive
ændringerne i de hydrologiske forhold som følge af etableringen af grundvandsindvindingen
på 1 mio. m 3 grundvand pr. år fra Volsted Plantage. Følsomhedsanalysen
skal undersøge hvor følsom modellen er i forhold til en ændring af værdien
for udvalgte inputparametre. Under modelopsætningen var der flere modelparametre,
der ikke kunne bestemmes med sikkerhed eller ikke entydighed. Hver parameter er
blevet skruet på, inden for et interval, der blev fundet sandsynlig. Hvis afvigelsen
ved ændring i parameteren er stor betyder det, at den givne parameter er vigtig at få
fastsat med en fornuftig værdi. Hvis modellens resultat (målt i afstrømning) afviger
fra den kalibrerede model, vil det sige, at parameteren er følsom. Størrelsen af
afvigelse indikerer hvor følsom parameteren er. Bliver en parameter fundet at være
følsom, er det vigtigt, at fastsættelsen af den givne parameter er så virkelighedstro
som mulig.
Første del i kapitlet er en liste over de forskellige scenarier, med begrundelse for,
hvorfor det er valgt at køre følsomhedsanalyse på parameteren. Herefter præsenteres
resultatet af scenariesimuleringerne, og det vil overvejes hvilke parametre der er
følsomme. Datasættet som ligger til grund for parameteren vil kort undersøges.
Følsomhedsanalysen er for hvert scenario lavet med og uden grundvandsindvinding i
Volsted Plantage. Sidst i kapitlet vil der opsummeres hvilke parametre der er
følsomme i modellen. Rådata for følsomhedsanalysen findes på den vedlagte cd-rom
(Følsomhedsanalyse_oplandsmodel.xls og Følsomhedsanalyse_rigkærsmodel.xls).
E.1 Scenarier
I det følgende præsenteres hvilke følsomhedsscenarier, der er kørt for de to modeller,
hvorfor de er kørt og hvor stor variationen har været ved kørselen. Scenarier for
oplandsmodellen er benævnt ”O” samt tallet for scenariet. Scenarier for
rigkærsmodellen er benævnt ”R” samt tallet for scenariet.

O1 Kalibreret og valideret model for 1990-1999. Dette er den opsatte model med
de inputs der anses for at være mest rigtige eller sandsynlige.
O2 Infiltrationen forøget med 20 %. Data for infiltrationen stammer fra Daisysimuleringer
og er beregnet som gennemsnit for hele Nordjylland på
forskellige jordtyper, dræningsniveau og vegetation. Da det er
gennemsnitsbetragtninger, kan infiltrationen være højere eller lavere i
modelområdet. Tidligere er infiltrationen i området bestemt til 352
mm/år, 308 mm/år (Bismo et al., 2006: 54), 432 mm/år (Westergaard et
al., 2005) og 346 mm/år (Jensen et al., 2005: 35). Infiltration fra Daisysimuleringerne
der er tildelt størstedelen af modelområdet er på 405
mm/år. Det er, ud fra disse betragtninger, valgt at forøge og reducere
nedbøren med 20 %, da denne værdi ca. rammer de ydre grænser.
O3 Infiltrationen reduceres med 20 %. Se begrundelse under scenario O2 ovenfor.
O4 Ådalspakkens tykkelse reduceret til 5 m. Tykkelsen af ådalspakken blev først
vurderet ud fra beliggenheden af den prækvartære overflade. Nøjagtigheden
på datasættet er 25 m og tykkelsen blev kalibreret til 10 m. Den
gennemsnitlige tykkelse kan derfor variere.
O5 Ådalspakkens tykkelse forøget til 20 m. Et andet bud på ådalspakkens
gennemsnitstykkelse.
O6 Konduktiviteten i ådalspakken reduceres til 6 e -6 . Dette er gennemsnitsværdien
fra tidligere laboratorieforsøg på intaktprøver (Bismo et al.,
2006). Ådalspakken begrænser udstrømningen fra grundvandsmagasinet,
hvorfor det er interessant at undersøge, om den målte konduktivitet vil
give anledning til ændrede afstrømningsforhold.
R1 Kalibreret og valideret model for 1990-1999. Modellen er kalibreret for marts
2007 og delvis 1990-1999. Den bygger på de data der anses for at være
mest sandsynlige.
R2 Infiltrationen forøges med 20 %. Begrundelsen kan læses under scenario O2
for oplandsmodellen. Yderligere er data for infiltration i 2007 beregnet
som i procent af den målte nedbør, hvilket ikke giver den samme
udjævning i dataene som infiltrationsdatasættet ville gøre. Bidraget fra
ekstra nedbør i oplandsmodellen er også taget med, ved at indsætte
potentialet udregnet i oplandsmodellens scenario O2.

R3 Infiltrationen reduceret med 20 %. Begrundelse som ovenfor. Randbetingelse i
nord er fra oplandsmodellen scenario O3.
R4 Lagtykkelsen på gytje og marint sand forøget. Lagtykkelsen er vurderet ud fra
de foretagne håndboringer. For gytjen er lagtykkelsen et minimum, idet
den er et udtryk for hvor langt ned der mindst er fundet gytje. Det er valgt
at fordoble begge lags maksimale tykkelse, så de varierer mellem 2 m og
14 m, i stedet for 2 m og 7 m.
R5 Vandspejl i Lindenborg Å indlagt 0,5 m højere. Lindenborg Å er indlagt som
randbetingelse med dens variation i vandspejlet. Når Lindenborg Å står
højt, opstuves vandet i grøfterne og afstrømningen fra rigkæret
besværliggøres.
R6 Lindenborg Å indlagt 0,5 m lavere. Begrundelse se scenario O5.
R7 Randbetingelse ved Lindenborg Å sat til nulfluks. Når Lindenborg Å er
indlagt som potentialerand i det øverste lag, er der åbent for en vandudveksling
over grænsen. For at udgå dette og undersøge betydningen af
opstuvningen, ændres grænsen til at være nulfluks.
R8 Lindenborg Ås amplitude reduceret til 60 %. Transformationen af Lindenborg
Ås vandstand byggede på antagelsen om, at tværsnitsprofilet ud for
rigkæret var ens med tværsnittet ved Lindenborg Bro, hvor målingerne er
foretaget. Dette scenarium bygger på, at Lindenborg Å ud for rigkæret er
lidt bredere og at variationen i vandstanden derfor vil være mindre.
R9 Dræningsniveau i faldene kote fra 4,2 - 4,0 m. I modellen er dræningsniveauet
indlagt relativt i forhold til terræn og det er derfor ikke garanteret et
ensartet konstant fald i dræningsniveau. Dette scenario tager udgangspunkt
i de 90 cm, der er målt som forskellen mellem terræn og
vandspejlet øverst i en af grøfterne. Terrænet er målt til kote 5,1 m.
Drænniveauet falder kontinuerlig ud mod Lindenborg Å til gennemsnitsniveauet,
kote 4 m, for Lindenborg Å. Oprindeligt varierer dræningsniveauet
mellem ca. 4,8 m og 3,8 m, hhv. øverst og nederst i grøfterne.
R10 Dræningsniveau forøges til 0,5 m.u.t. Dræningsniveau i modellen er koten på
vandspejlet i grøfterne, dette varierer dog over tid. Derfor undersøges
betydningen af drænniveauet. Der er i perioden 09.03 til 01.05 2007 målt
en variation på knapt 10 cm i grøften øst for rigkæret, derfor ændres
drænniveauet med 10 cm til 0,5 m.u.t.
R11 Dræningsniveau reduceret til 0,3 m.u.t. Begrundelse som scenario R10.

R12 Dræningsniveau for bassinkilden er hævet til 0,4 m.u.t. I modellen er kilden
indlagt til 1 m.u.t. Den dybe beliggenhed er indlagt for at gengive den
gode kontakt mellem kilden og grundvandsmagasinet. Dræningsniveauet
på 0,4 m.u.t. repræsenterer beliggenheden af vandspejlet i bassinkilden,
men der er ikke gjort noget for at gengive kontakten til grundvandsmagasinet.
R13 Potentialerand fra oplandsmodellen forøget med 0,5 m. Kapitel 4
(Hydrologiske modellering) beskrev problematikken i at overføre
potentialeranden fra oplandsmodellen til rigkærsmodellen. Dette scenario
har til formål at undersøge betydningen af eventuelle overførelsesfejl,
men også at undersøge betydningen af perioder med gennemsnitlig højere
grundvandsniveau. 0,5 m er forskellen mellem maksimums- og
minimumsniveau i pejlingerne foråret 2007 og det modellerede potentiale
i våde forår i perioden 1990-99.
R14 Potentialerand fra oplandsmodellen reduceret med 0,5 m. Randen fra
oplandsmodellen er, pga. forskellen mellem højdemodellerne i de to
modeller, forskudt 0,5 m op. Dette scenario beskriver betydningen af ikke
at lave denne transformation. Scenariet er derved en del af beskrivelsen af
overføringsproblematikken mellem de to modeller.
R15 Potentialerand fra oplandsmodellen modificeret efter målt pejleserie.
Scenariet tager sit udgangspunkt i at randen kunne være simuleret for
lavt. Randbetingelsen er modificeret lineært efter forholdet mellem
simulerede og målte pejlinger i det dynamiske pejlepunkt D3. Gennemsnittet
ligger 0,65 m højre og amplituden er forøget fra 1,3 m til 2,5 m.
E.2 Resultat af følsomhedsanalysen
Resultatet fra følsomhedsanalysen for de to modeller vil i det følgende beskrives
separat. De forskellige scenariers afvigelser fra den oprindelige modelopsætning
(scenario O1 og R1) bliver undersøgt. På denne baggrund vurderes følsomheden på
de forskellige usikre parametre, som der er lavet et følsomhedsscenario for, og
herudfra vurderes den kalibrerede models stabilitet. Alle analyser af beregningerne er
foretaget for perioden 01.01.91 til 31.12.99, mens simuleringerne er startet i den
01.01.90. Dette skyldes, at modellen skal nå at indstille sig efter de nye inputs, og det
antages, at de betydelige ændringer har indstillet sig efter et år.

E.2.1 Oplandsmodellen
Resultaterne for afstrømningen i Hølbækken fra følsomhedsanalysens scenarier er
vurderet i forhold til procentvis ændring fra den kalibrerede model (scenario O1),
figur E1. Den største afvigelse findes i scenario O2, hvor Hølbækkens vandføring
bliver modelleret med 116 % og 119 %, hhv. før og efter indvinding. Tilsvarende
sænkes vandføringen når infiltrationen reduceres med 20 %. Dette tyder på, at
infiltrationen er en følsom parameter, og denne er vigtig at have repræsenteret
korrekt. Ud fra betragtninger om infiltrationsdatasættet (bilag D), konkluderes det, at
infiltrationsdataene er den mest realistiske gengivelse af virkeligheden. Afvigelsen i
de resterende scenarier er minimal.
O2 Infiltration +20 %
O3 Infiltration -20 %
O4 Ådalspakken 5 m
O5 Ådalspakken 20 m
O6 Tørv kond. 6 e-6
80 90 100 110 120
%
Hølbækken efter
Hølbækken før
Figur E.1. Procentvis afstrømning fra rigkæret og Hølbækken før og efter indvinding i forhold til den
kalibrerede model.
Tabel E.1 viser hvordan afstrømningen i Hølbækken er simuleret i oplandsmodellen
ved de forskellige scenariekørsler. Igen ses det, at de største afvigelser findes ved
ændring af infiltrationen. Selv om de absolutte vandmængder, der afstrømmer via
Hølbækken, er simuleret forskelligt i scenarierne, er den procentvise påvirkning fra
etableringen af vandindvindingen i samme størrelsesorden. Afvigelsen i den
procentvise reduktion fra scenario O1 til de andre scenarier er på +/- 1 procentpoint.
Ud fra forskellen før og efter indvindingen ved de forskellige scenarier vurderes det,
at oplandsmodellen giver et pålidelig resultat af konsekvensen af vandindvindingen.

Tabel E.1. Påvirkning af gennemsnitsvandføring i Hølbækken og afstrømning ved rigkæret.
Scenario Før [l/s] Efter [l/s] Procentvis
reduktion
O1 1990-99 61,5 47,8 22,2
O2 Infiltration +20 % 71,3 56,9 20,2
O3 Infiltration -20 % 51,9 39,8 23,3
O4 Ådalspakken 5 m 60,7 47,3 22,1
O5 Ådalspakken 20 m 64,1 49,8 22,2
O6 Tørv kon. 6 e -6 61,5 47,8 22,2
Gennemsnit 61,8 48,3 22,0
Observeret 60-69
Tabel E.2 viser ændringerne i output til randbetingelse til rigkærsmodellen.
Eventuelle fejl og usikkerheder fra oplandsmodellen vil forplante sig via randen til
rigkærsmodellen og derfor er det vigtigt at teste pålideligheden i outputtet til randen.
Forskellen mellem de simulerede potentialers beliggenhed er 0,26 m for scenario O4,
O5 og O6. For scenario O2 og O3, hvor der ændres på infiltrationen, afviger
forskellen i randens trykniveau mellem før- og eftersituationen med 1 cm. Dette kan
forklares ved, at de påtænkte indvindingsboringers oppumpede mængde er mindre i
forhold til den samlede mængde vand, der er til rådighed i modellen ved øget nedbør.
Mængden af infiltration har altså betydning for påvirkningens størrelse, men
usikkerheden i koteforskellen på 1 cm er ubetydelig, idet den kun udgør 4 % af
forskellen for scenario O1.
Tabel E.2. Gennemsnitlig påvirkning af randen til rigkærsmodellen.
Scenario Før [m] Efter [m] Forskel [m] Procentvis
reduktion
O1 1990-99 6,08 5,82 0,26 4,2
O2 Infiltration +20 % 6,21 5,96 0,25 4,0
O3 Infiltration -20 % 5,95 5,68 0,27 4,6
O4 Ådalspakken 5 m 6,04 5,79 0,26 4,2
O5 Ådalspakken 20 m 6,18 5,92 0,26 4,3
O6 Tørv kon. 6 e -6 6,08 5,82 0,26 4,2
Gennemsnit 6,09 5,83 0,26 4,3
E.2.2 Rigkærsmodellen
Følsomhedsanalysen for rigkærsmodellen er lavet i forhold til afstrømning gennem
grøfter, kilden og for diffus udstrømning, fordelt som vist i figur E.2.

750 m
0 m
700 m
Figur E.2. Afstrømningen fra rigkærsområdet, fordelt på kilde, grøfter og diffus afstrømning.
De simulerede strømningsforhold i de forskellige scenarier fra rigkærsmodellen ses i
tabel E.3. Den første række i tabellen er resultatet af modelberegning med inputs fra
egen nedbørsmåling og potentialerand i Volsted Plantage fra Niras. Det ses, som
diskuteret i kapitel 4 (Hydrologisk modellering), at afstrømningen her ligger højere.
Tabel E.3. Påvirkningen i gennemsnitsafstrømning. Opsummering findes i de tre nederste rækker.
Afstrømningen er summeret op over en række celler i modellen, dette fremgår af figur E.2.
Scenario Dræn Dræn Kilde Kilde Diffus Diffus Dræn Kilde Diffus
før efter før efter før efter % % %
[l/s] [l/s] [l/s] [l/s] [l/s] [l/s] efter efter efter
2007 0,67 13,6 0,25
R1 1990-99 0,32 0,30 6,52 5,27 0,08 0,07 5,0 19,1 4,6
R2 Nedbør +20 % 0,36 0,35 7,20 5,98 0,09 0,09 4,0 16,9 5,7
R3 Nedbør -20 % 0,26 0,24 5,83 4,51 0,07 0,07 6,5 22,5 3,6
R4 Ådalspakkens tykkelse 0,29 0,28 6,53 5,28 0,07 0,07 3,7 19,1 3,3
R5 Lindenborg Å +0,5 m 0,32 0,31 6,52 5,27 0,18 0,17 5,0 19,1 2,1
R6 Lindenborg Å -0,5 m 0,31 0,30 6,52 5,27 0,02 0,02 5,1 19,1 18,4
R7 Lindenborg Å nulfluks 0,32 0,30 6,51 5,27 0,06 0,05 5,0 19,1 6,3
R8 Lindenborg Å 60% amp. 0,32 0,30 6,52 5,27 0,07 0,07 5,0 19,1 5,0
R9 Dræn efter kote 0,36 0,35 6,50 5,26 0,07 0,07 4,4 19,2 3,6
R10 Dræn 0,5 m.u.t. 0,34 0,32 6,51 5,27 0,07 0,07 5,0 19,1 3,8
R11 Dræn 0,3 m.u.t. 0,29 0,28 6,52 5,28 0,09 0,08 4,8 19,1 5,8
R12 Kilde 0,4 m.u.t. 0,24 0,23 3,66 2,43 0,35 0,31 3,4 33,6 11,9
R13 Rand +0,5 m 0,35 0,33 8,91 7,65 0,09 0,08 4,5 14,2 6,7
R14 Rand -0,5 m 0,29 0,27 4,15 2,92 0,07 0,07 5,4 29,6 2,9
R15 Rand modificeret 0,39 0,37 12,2 10,9 0,12 0,10 3,9 10,4 11,4
Gennemsnit 0,32 0,3 6,70 5,45 0,10 0,09 4,7 20 6,3
Maksimalt 0,39 0,37 12,1 10,9 0,35 0,31 3,4 10,4 2,1
Minimalt 0,24 0,23 3,66 2,43 0,02 0,01 6,5 33,6 18,4
Alle scenariokørsler giver ca. halvt så stor afstrømning som modelleret for 2007.
Kildens vandføring bliver mest påvirket efter indvinding i forhold til før.
Kilde
Diffus
Grøfter

Afstrømningen fra grøfterne svinger maksimalt 2 procentpoints når før- og
eftersituationen sammenlignes, mens kilden og den diffuse afstrømning svinger
mellem -16 procentpoints og +6 procentpoints. Den store forskel i simuleringen af
den diffuse udstrømning skal ses i forhold til den numerisk er meget lille og derfor
hurtig bliver påvirket.
Afstrømningen i scenario R2 og R3, hvor infiltrationen er forsøget og reduceret med
20 %, forøges og reduceres i samme størrelsesorden som samme scenarier i oplandsmodellen.
Vurdering af parameteren blev gjort i dette afsnit.
Scenario R4 viser, at ådalpakkens tykkelse ikke en følsom parameter i forhold til
afstrømningen.
I scenario R5 (Lindenborg Å +0,5 m) bliver den diffuse udstrømning mere end
fordoblet, figur E.3, mens afstrømningen via grøfter og kilden er stabil i forhold til
scenario R1. Dette hænger sammen med, at jordbunden bliver vandmættet, da åen
presser vand ind over rigkæret. Modsat situation gør sig gældende for scenario R6
(Lindenborg Å -0,5 m) og scenario R7 (Lindenborg Å nulfluks). Scenario R8
(Lindenborg Å 60 % amplitude) simulerer, at vandstandssvingningerne ud for
rigkæret er lidt mindre, men idet basisvandføringen er konstant høj, betyder
amplitudens udsving mindre og derfor ligner scenario R8 scenario R1. Lindenborg Å
som trykrand er en følsom variabel, der er vigtig at få fastsat. Scenario R5 og R6 er
imidlertid en overdrivelse i forhold til hvad der er sandsynligt. Usikkerheden i
parameteren ligger i, at data er hentet fra Lindenborg Bro, 5 km nedstrøms
Lindenborg Å for rigkæret, og at der er antaget en lineær sammenhæng mellem
vandstanden på de to steder. Der kan imidlertid være forskellig amplitude ved de to
lokaliteter. Selv om amplituden i Lindenborg Ås vandstand skulle være lidt mindre,
har dette ikke betydning for efter-situationen. Det modellerede er vurderet til at
repræsentere en gennemsnitlig situation.
For scenario R9, R10 og R11 (ændringer i drænenes kote) har ændring af
parametrene mindre betydning for afstrømningen, og parameteren er ikke følsom.
Scenario R12 giver anledning til de største afvigelser i resultatet i forhold til scenario
R1, figur E.4. Afstrømningen via kilden bliver væsentlig reduceret, til næsten
halvdelen af gennemsnittet. Den voldsomme reduktion i kildens afstrømning kan
tyde på, at dette scenario ikke repræsenterer kildens kontakt til grundvandsmagasinet
godt nok, hvorfor vandet må finde andre veje. Derfor kan der stilles spørgsmål ved
relevansen af dette følsomhedsscenario. Det understreger også betydningen af at få
repræsenteret kilden rigtigt. Samtidig bliver den diffuse udstrømning forøget mere
end 4 gange i forhold til scenario R1, hvilket skyldes, at kilden ikke afleder nok
vand, hvorved vandet løber gennem rigkæret og afstrømmer diffust. Resultatet
illustrerer, at kilden har stor indflydelse på fordelingen af afstrømning i rigkæret.

R5 Lindenborg
Å +0,5 m
R6 Lindenborg
Å -0,5 m
R7 Lindenborg
Å nulfluks
R8 Lindenborg
Å 60% amp.
0 50 100 150 200 250 300
Figur E.3. Afstrømning i scenario R5, R6, R7 og R8 som procent af scenario R1.
%
Diffus før
Diffus efter
Sammenlignes den procentvise ændring i scenarierne R13, R14 og R15 i forhold til
scenario R1, ses det, at det hovedsageligt er kilden, der bliver påvirket, figur E.5.
Det blev antaget i kapitel 4 (Hydrologisk modellering), at randbetingelsen var
simuleret for lavt i oplandsmodellen. Kildens afstrømning er ligeledes modelleret for
lavt i forhold til 2007-situationen. Ved at hæve randen, kommer der mere vand ud
igennem kilden, hvilket ligger tættere på den virkelige situation. Den diffuse
afstrømning og afstrømning fra grøfterne ligger forholdsvist stabilt ved hævning og
sænkning af randen. Det betyder, at randen som parameter ikke er følsom i forhold til
diffus afstrømning og afstrømning fra grøfterne. I scenario R15, hvor randen er
modificeret efter målte pejlinger, ligger afstrømningen generelt højere end scenario
R1. Til gengæld ligger den gennemsnitlige afstrømning for kilden, grøfter og diffus
tættere på det observerede. Scenario R15 anses derfor som et realistisk scenario.
Scenario R15 viser, at scenario R1 overestimerer den procentvise reduktion for
kildens afstrømning, og underestimerer den diffuse udstrømning. Den diffuse
udstrømning er dog lille i forhold til de andre strømningsveje og bliver derfor let
påvirket. En undersøgelse af vandstanden ved scenarierne R1 og R15 viser, at
grundvandsniveauet i scenario R15 ligger lidt højere. Vandstanden er altså lidt lavere
i scenario R1, så hvis rigkærsvegetationen ikke bliver fatalt påvirket ved scenario R1
vil dette også være tilfældet i scenario R15. Det er først og fremmest i forhold til
kilden at scenario R15 passer bedre, og af denne grund vil scenariet trækkes frem
igen under modelleringen af indvindingens effekt på kilden, for at give et mere
robust interval for påvirkningsgraden.

R12 Kilde 0,4
m.u.t.
0 100 200 300 400 500
Figur E.4. Afstrømning i scenario R12 som procent af scenario R1.
R13 Rand
+0,5 m
R14 Rand -
0,5 m
R15 Rand
modificeret
%
0 50 100 150 200 250
Figur E.5. Afstrømning i scenario R13 og R14 som procent af scenario R1.
E.3 Opsummering
%
Kilde før
Kilde efter
Grøfter før
Grøfter efter
Diffus før
Diffus efter
Kilde før
Kilde efter
Grøfter før
Grøfter efter
Diffus før
Diffus efter
Vurderingen af følsomheden for de enkelte parametre, samt en kommentar til
vurderingen af de følsomme parametre kan ses i tabel E.4. Konklusionen på
følsomhedsanalysen er, at modellens resultater er stabile og at modellen gengiver de
forskellige afstrømningsveje i rigkæret.

Tabel E.4. Følsomhedsscenarier.
Scenario Følsom Kommentar
Oplandsmodellen
O2 Infiltration + 20 % Ja
O3 Infiltration - 20 % Ja
O4 Ådalspakkens tykkelse 5 m Nej
O5 Ådalspakkens tykkelse 20 m Nej
O6 Kon. ådalspakke 6 e -6 Nej
Rigkærsmodellen
R2 Infiltration + 20 % Ja
R3 Infiltration - 20 % Ja
De anvendte infiltrationsdata
anses som det mest præcise
tilgængelige datasæt.
De anvendte infiltrationsdata
anses som det mest præcise
tilgængelige datasæt.
R4 Lagtykkelse gytje og marint sand
forøget
Nej
R5 Vandstand Lindenborg Å + 0,5 m Ja Muligt ekstremscenario
R6 Vandstand Lindenborg Å - 0,5 m Ja Muligt ekstremscenario
R7 Lindenborg Å sat til nulfluks Ja
R8 Lindenborg Å 60% amp. Nej
R9 Dræningsniveau i faldene kote fra
4,2 - 4,0 m
Nej
R10 Dræningsniveau 0,5 m.u.t. Nej
R11 Dræningsniveau 0,3 m.u.t. Nej
R12 Dræningsniveau for bassinkilden Ja Modelteknisk bliver kilden
0,4 m.u.t.
indsat for højt oppe
R13 Potentialerand fra oplandsmodellen Ja/nej Kun følsom i forhold til kilden,
+ 0,5 m
hvilket ikke influerer på
R14 Potentialerand fra oplandsmodellen Ja/nej modelresultatet i forhold til
- 0,5 m
diffus afstrømning og
afstrømning fra grøft.
R15 Rand modificeret Ja/nej Afstrømningen passer bedre
med de målte værdier. Kilden
simuleres bedre og scenariet vil
derfor bruges ift. en vurdering
af indvindingens påvirkning af
kilden.

Bilag F
Sammenligning af tørre og våde år
Baseret på sammenligninger af grundvandsspejlet i pejlepunkterne D1 og D2 for
2002 og 2003 blev det vurderet, at 2002 var et ”vådt” år, mens 2003 var et ”tørt” år,
figur F.1. Lignende er analyse er gjort for pejlepunkt D3, dog findes der kun
måledata for 2002.
Potentiale, kote [m]
11,0
10,5
10,0
9,5
9,0
8,5
8,0
7,5
7,0
6,5
Figur F.1. Pejlinger fra D1 og D2 for 2002 og 2003.
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sept
Okt
Nov
Dec
D1 (2002)
D2 (2002)
D1 (2003)
D2 (2003)
Da der ikke forelå dynamiske pejlinger for simuleringsperioden 1990-99, blev 2002
og 2003 anvendt til sammenligning af dynamikken i grundvandsspejlet for hhv. våde
og tørre år. Ud fra infiltrationsdata og simuleret potentiale blev det vurderet, at årene
1994, 1995 og 1999 var våde år, mens de resterende var tørre. I figur F.2 er 2002
(vådt) og 2003 (tørt) sammenlignet med det simulerede potentiale for perioden 1990-
99, de målte våde og tørre år er sammenlignet med de simulerede våde og tørre år.

Potentiale, kote [m]
11,0
10,5
10,0
9,5
9,0
8,5
8,0
7,5
7,0
6,5
jan-
90
jan-
91
jan-
92
jan-
93
jan-
94
jan-
95
jan-
96
jan-
97
jan-
98
jan-
99
D1 sim.
D2 sim.
D1 målt (2003)
D2 målt (2003)
D1 målt (2002)
D2 målt (2002)
Figur F.2. D1 og D2 sammenlignet med 2002 (vådt år) og 2003 (tørt år). De respektive år er
sammenlignet med målingerne fra 2002 og 2003, alt efter om de er våde eller tørre år.
Rådata for sammenligningen findes på den vedlagte cd-rom
(Pejlinger_D1_D2_D3_til_bilag_F.xls).