Sønderborg Kommunes vejledning for etablering af fedtudskillere

Indholdsfortegnelse
Sønderborg Områdets Miljøcenter
Vejledning om fedtudskilleranlæg
Udarbejdet i november 2006
1. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 2
2. FORSLAG TIL KRAV TIL UDSKILLERANLÆGGET OG SLAMFANG.......................................................... 3
2.1. FORSLAG TIL INDRETNING OG ARBEJDETS UDFØRELSE ............................................................................................. 3
2.2. FORSLAG TIL FEDTUDSKILLER.................................................................................................................................. 3
2.3. FORSLAG TIL SLAMFANG .......................................................................................................................................... 4
2.4. KRAV TIL PRØVETAGNINGSBRØND ........................................................................................................................... 4
3. DIMENSIONERING AF UDSKILLER ..................................................................................................................... 5
3.1 BEREGNING AF BIDRAGET FRA SPILDEVANDET ......................................................................................................... 5
Temperaturfaktoren ................................................................................................................................................... 5
Densitetsfaktoren....................................................................................................................................................... 5
Rensemiddelfaktoren ................................................................................................................................................. 6
Beregning af qs .......................................................................................................................................................... 6
3.2 BEREGNING AF BIDRAGET FRA OVERFLADEVANDET ................................................................................................. 9
4. DIMENSIONERING AF SLAMFANG .................................................................................................................... 11
5. KEMIKALIER/SÆBE ............................................................................................................................................... 12
6. TØMNINGSORDNING ............................................................................................................................................. 12
7. EGENKONTROL, SOM DET FREMGÅR AF TILLÆG TIL REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD .... 12
8. ANSØGNINGSMATERIALE ................................................................................................................................... 14
1

1. Indledning
Fedtudskiller etableres, hvor der udledes vegetabilsk eller animalsk fedt med spildevandet.
Formålet er at forebygge problemer med tilstopning af kloaksystemet.
Der søges om byggetilladelse og spildevandstilladelse før et fedtudskilleranlæg etableres
og tages i brug. Byggetilladelse skal søges hos kommunens byggemyndighed og spildevandstilladelse
skal søges hos Sønderborg Områdets Miljøcenter.
Som hovedregel etableres fedtudskillere i forbindelse med afløb fra:
- Erhvervsmæssige køkkener, kroer, kantiner, hoteller og restauranter
- Cateringfirmaer
- Grillbarer, hvor der produceres burgere, pizza og lignende.
- Fast-food salgssteder
- Pizzeriaer, hvor aktiviteten giver anledning til opvask, så som snavsede tallerkner
- Levnedsmiddelvirksomheder / slagterier og slagtere
- Bagerier og konditorier
- Forretninger med tilberedning af varm mad
- Pladser/overflader, hvor der kan forekomme spild af fedt og olie
Denne vejledning er udarbejdet for at give et overblik over de forhold, der skal tages hensyn
til, ved etablering af et gravimetrisk fedtudskilleranlæg. Vejledningen er udarbejdet på
baggrund af anvisningerne i:
Teknologisk Institut, Rørcentret, ”Fedtudskillere - Projektering, dimensionering,
udførelse og drift”, rørcenteranvisning 005, marts 2000
DS/EN 1825-2, Fedtudskillere – Del 2: Valg af nominel størrelse, installation, drift
og vedligeholdelse
SBI-anvisning 185, ”Afløbsinstallationer”, 2. udgave, Statens Byggeforskningsinstitut
1997
Denne vejledning dækker ikke fedtudskillere opbygget på stedet (ikke godkendte udskillere).
Desuden kan vejledningen ikke umiddelbart benyttes i forbindelse med afløb, hvor der
forekommer store mængder emulgeret fedt - fx ved mejerier, ved ostefremstilling , fiskefabrikker
m.v. I disse tilfælde skal udledningsforholdene undersøges nærmere, før der installeres
et fedtudskilleranlæg.
Ved godkendte udskillere i denne vejledning, forstås udskiller der er
- VA godkendt
- CE mærket
- Eller de skal have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem
3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets
bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af EFdirektiv
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser
om byggevarer med de ændringer som følger af EF-direktiv om ændring
af bl.a. EF-direktiv om byggevare.
2

2. Forslag til krav til udskilleranlægget og slamfang
Her er listet de krav, der sædvanligvis stilles i en spildevandstilladelse. Vilkårene i spildevandstilladelsen
gives efter individuel vurdering fra sag til sag og nedenstående er et
overblik over vejledende grænser.
2.1. Forslag til indretning og arbejdets udførelse
1.1 Der skal altid etableres fedtudskiller på afløb, hvor der under normal drift kan forekomme
vegetabilsk eller animalsk fedt/olie med spildevandet. Der må ikke ledes
sanitært spildevand, regnvand (som ikke indeholder fedt el. olie), drænvand
eller (mineralsk) olie- og benzinholdigt spildevand til fedtudskilleren.
1.2 Afløb fra fedtudskillere skal som hovedregel tilsluttes det offentlige spildevandssystem
med udledning til renseanlæg. Direkte udledning til recipient kræver
myndighedens tilladelse. Fedtudskillere må kun i undtagelsestilfælde anvendes
i regnvandsinstallationer (f.eks. hvor der ved af- og pålæsning kan forekomme
spild på de tilsluttede overflader). En anordning kan i så fald installeres, så kun
det fedtholdige overfladevand løber over fedtudskilleren.
1.3 Slamfang og fedtudskillere skal anbringes frostfrit. Af hensyn til lugtgener må
fedtudskillerens udluftning ikke placeres tæt på opholdsarealer og ventilationssystemer.
Slamfang og fedtudskillere skal så vidt muligt etableres udendørs.
1.4 Indendørs fedtudskillere skal placeres i et separat rum, og der bør være
- aftræk til det fri og tilførsel af frisk luft.
- adgang til det fri, det vil sige dør eller vindue af hensyn til tømning.
- rensemuligheder herunder tapsteder for varmt og koldt vand
- lugttætte dæksler.
- placeringen skal godkendes af bygge- og miljømyndigheden.
1.5 Udluftningen skal udformes så der ikke opstår lugtgener eller forrådnelse af det
opsamlede materiale.
1.6 Pumpning må kun foretages på tilløbssiden, hvis pumpen ikke emulgerer fedt.
1.7 Der skal som udgangspunkt etableres en prøvetagningsbrønd efter fedtudskillere,
så der er mulighed for stikprøvekontrol af afløbsvandet. Prøvetagningsbrønden
skal anbringes højst 5 m fra udskilleren, og der må være højest 15 ‰ fald
på ledningen mellem udskiller og prøvetagningsbrønd. Yderligere krav til prøvetagningsbrønden
fremgår af afsnit 2.4.
1.8 Prøvetagningsbrønd, slamfang og fedtudskillere skal være tilgængelig for tilsyn
og tømning.
2.2. Forslag til fedtudskiller
2.1 Fedtudskilleren skal være CE- mærket og godkendt af miljømyndigheden. Der
skal foreligge overensstemmelseserklæring med EN 1852 fra producenten der
eventuelt også kan levere prøvningsrapport.
3

2.2 Til tætning af forhøjningsstykker skal anvendes et produkt, der er vandtæt og
modstandsdygtig overfor animalsk og vegetabilsk fedt og olie.
2.3 Spildevandets temperatur ved indløb i fedtudskilleren skal være nede omkring
35C.
2.4 Udskilleren skal forsynes med tæt dæksel, der ikke må fastholdes og skal være
uden gennemgående nøglehuller.
2.5 Udskilleren skal være korrekt dimensioneret udfra kendskab til spildevandets
karakter (se afsnit 3).
2.6 Der må ikke bruges afløbsrens og lignende produkter (stærke baser eller kraftigt
emulgerende væsker) i tilløb til fedtudskilleren.
2.3. Forslag til slamfang
3.1 Slamfang bør anbringes i det fri, af hensyn til tømning.
3.2 Slamfang skal have dykket tilløb for at maksimere opholdstiden. Lukkede bøjninger
skal dog undgås, idet den vil hindre udluftningen af ledningen. Dykket
indløb kan etableres fx vha. et t-stykke eller en dykplade.
3.3 Forskel i bundkote mellem ind- og afløb fra slamfang skal være så lille som muligt
(20 – 50 mm).
3.4 Der må ikke være vandlås på slamfanget før fedtudskilleren.
3.5 Slamfang skal være dimensioneret iht. afsnit 4.
2.4. Forslag til prøvetagningsbrønd
4.1 Prøvetagningsbrønden skal udføres, så det er muligt at udtage en vandprøve i
en frit faldende vandstråle. Brønden bør indrettes så der er en højdeforskel på
mindst 20 cm mellem tilløbet og afløbet på brønden.
Bemærk: Prøvetagning af fedtholdigt vand kræver en frit faldende vandstråle.
Ved små vandstrømme bør prøvetagningsbrønde indrettes således, at tilløbsledningen
stikker et par cm ind i brønden - selvom dette er imod god kloakpraktik.
Tilløbsledningen må ikke stikke så langt ind i brønden, at prøvetagningsudstyr
og renseudstyr ikke kan komme ned i brønden.
4.2 Prøvetagningsbrønden skal have en diameter på mindst 315 mm.
4.3 Prøvetagningsbrønden skal forsynes med tæt dæksel. Dækslet må ikke fastholdes.
4.4 Prøvetagningsbrønden skal være tilgængelig for tilsyn.
4.5 Ved indendørs fedtudskiller, hvor en prøveudtagningsbrønd ikke er en mulighed,
skal der etableres et tapsted, hvor der skal kunne tages en repræsentativ
prøve fra. Det kan for eksempel være et tapsted før en afskæringsventil.
4

3. Dimensionering af udskiller
Den dimensionerende spildevandsstrøm, qs, kan bestemmes ved:
a. måling af spildevandsstrømmen
b. beregning ud fra typer af installationer, der er tilsluttet fedtudskilleren
c. beregning ud fra typen af virksomheden
Hvor der er tvivl om, hvorvidt qs skal beregnes efter b) eller c), og der foreligger data for
begge, bør begge tilfælde beregnes, og den største spildevandsstrøm benyttes.
Fedtudskillerens nominelle størrelse, qud, nomi, beregnes ud fra:
qud,nomi = Ft · Fd · Fr . qs + Fd · qr
hvor qud,nomi = den beregnede nominelle størrelse af udskilleren
qs = den dimensionsgivende spildevandsstrøm i l/s
qr = den dimensionsgivende regnvandsstrøm i l/s
Ft = en temperaturfaktor for temperaturen af tilløbet
Fr = en rensemiddelfaktor for påvirkningen af rengørings- og
skyllemidler
Fd = en densitetsfaktor for det/den udskilte fedt/olie
3.1 Beregning af bidraget fra spildevandet
Temperaturfaktoren
Temperaturfaktoren, Ft, kan bestemmes ud fra følgende skema:
Temperatur i tilløbet Temperaturfaktor Ft
Altid ≤ 60 ºC 1
Altid > 60 ºC 1,3
Special tilfælde 1,5
Densitetsfaktoren
Densitetsfaktoren, Fd, kan bestemmes ud fra følgende skema:
Densitet/vægtfylde v. 20 ºC Fd
≤ 0,94 g/cm³ 1
> 0,94 g/cm³ 1,5
Eksempler på densitet (vægtfylde) for forskellige typer fedt og olie:
5

Fedt/olie g/cm³ Fedt/olie g/cm³ Fedt/olie g/cm³
Animalsk fedt 0,85-0,94 Fiskeolie 0,89-0,94 Rapsolie 0,91-0,92
Anisolie 1,00 Svinefedt/olie 0,91-0,92 Rosinolie 0,87-0,91
Smørfedt 0,91 Hørfrøolie 0,93-0,94 Sesamolie 0,92
Kakaosmør 0,89-0,94 Oliesyre 0,89-0,90 Sojabønneolie 0,92-0,93
Amerikansk olie 0,95-0,97* Olivenolie 0,91 Stearinsyre 0,84
Kokosolie 0,92-0,93 Palmekerneolie 0,94-0,95 Solsikkeolie 0,92-0,93
Majsolie 0,92 Palmeolie 0,91-0,92 Talg 0,92
Bomuldsfrøolie 0,92 Peanutolie 0,91-0,91 Vegetabilsk olie 0,86-0,94
Spisefedt/olie 0,87-0,94 Pinjeolie 0,93-0,94 Vegetabilsk olie 0,95-0,97*
Pinjeolie 0,87-0,91 Valmueolie 0,92 Træolie 0,95-0,97*
*Kræver særlig opmærksomhed, hvis disse typer olie skal udskilles i fedtudskiller
Rensemiddelfaktoren
Rensemiddelfaktoren Fr kan bestemmes ud fra følgende skema:
Brug af rense- og skyllemidler Fr
Nej – aldrig 1
Ja 1,3
Specialbrug, fx hospitaler eller ved
anvendelse af højtryksrensning
1,5
Standard nominelle størrelser (NS, i l/s) af fedtudskillere er:
Beregning af qs
1, 2, 4, 7, 10, 15, 20 og 25 ?
Der findes 2 metoder til at udregne den dimensionsgivende spildevandstrøm:
b. den ene tager udgangspunkt i de installationer fedtet stammer fra. Den anvendes
typisk, hvor kilderne er begrænset, som ved cafeer, pizzeriaer og grillbarer.
c. den anden metode tager udgangspunk i de antal måltider eller kg kød, der produceres
på virksomheden. Den anvendes typisk ved restaurationer, større kantiner eller
slagterier.
Beregning ud fra afløbsinstallationerne
Kendes den dimensionerende spildevandsstrøm ikke, kan den beregnes ud fra kendskab
til antal og typer af afløbsinstallationer. Følgende formel anvendes:
6

m
qs =
i1
n · qi ·Zi (n)
hvor qs = den dimensionsgivende spildevandsstrøm i l/s
i = en dimensionsløs tæller
m = et dimensionsløst tal
n = antal af køkkenudstyr
qi = spildevandsstrømmen fra køkkenudstyret
Zi(n) = en samtidighedsfaktor for brug af køkkenudstyret afhængigt af n
Opmærksomheden ledes hen på at qs ikke må være mindre end spildevandsstrømmen
svarende til qi af den installation, der har den største spildevandsstrøm i l/s.
Tabel over qi :
m Type af køkkenudstyr qi I l/s Zi(n)
N=0 n=1 n=2 n=3 n=4 n=5
1 Kogekar ø 25 mm 1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
2 Kogekar ø 50 mm 2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
3 Vippekar ø 70 mm 1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
4 Vippekar ø 100 mm 3 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
5 Vask med vandlås ø 50 mm 1,2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
6 Opvaskemaskine* 2 0 0,6 0,5 0,4 0,34 0,3
7 Vippestegepande 1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
8 Fast stegepande 0,1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
9 Højtryks- eller damprenser 2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
* Ved industrivaskemaskiner benyttes den qi, der oplyses af fabrikanten eller fremgår af VA-godkendelsen
Ved mere 5 stk. udstyr anvendes samtidighedsfaktoren svarende til n=5.
Hvis fabrikanten angiver en anden værdi for qi for installationen, skal denne anvendes.
7

Sædvanligvis kan det ikke anbefales, at gulvafløb tilknyttes fedtudskilleren, da der ved
vask af gulvet anvendes produkter, der opløser fedt. Når det vaskevand ledes over fedtudskilleren,
opløses det aflejret fedt, som ledes ud med spildevandet i kloaknettet. Det kan
dog være nødvendigt med gulvafløb i større fødevareindustrier. I sådan tilfælde skal større
mængder partikler sies inden gulvafløb.
Hvis der er 2 eller flere tapsteder og tilhørende gulvafløb, der alene anvendes til rengøring,
og disse tapsteder ikke er tilknyttet noget køkkenudstyr, kan følgende skema benyttes:
M Gulvafløb qi i l/s Zi(n)
n=0 n=1 n=2 n=3 N=4 n=5
10 Skraber 1,5 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
11 Grøntsagsvasker 2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
12 ø 50 mm 0,9 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
13 ø 75 mm 1,2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
14 ø 100 mm* 1,5 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2
* Ved industrigulvafløb benyttes den qi, der oplyses af fabrikanten eller fremgår af VA-godkendelsen
Eksempel på udregning af qs ud fra installationerne: Køkken udstyret med:
2 stk. kogekar med udløb 25 mm
1 stk. kogekar med udløb 50 mm
2 stk. vaske med vandlås ø 50 mm
1 stk. opvaskemaskine
1 stk. vippestegepande
Temperatur-, densitets- og rensemiddelfaktor sat til Ft= 1, Fd= 1 og Fr= 1,3
m Køkkenudstyr N qi N·qi Zi (n) n·qi·Z(n)
l/s l/s l/s l/s
1 Kogekar, udløb 25 mm 2 1 2 0,31 0,62
2 Kogekar, udløb 50 mm 1 2 2 0,45 0,90
5 Vaske med vandlås ø 50 mm 2 1,2 2,4 0,31 0,74
6 Opvaskemaskine 1 2 2 0,60 1,20
7 Vippestegepande 1 1 1 0,45 0,45
i alt 3,91
Dvs. qs = n· qi ·Zi (n) = 3,91 l/s
qud,nomi = qs · Ft · Fd · Fr = 3,91 · 1 · 1 · 1,3 = 5,1
Anbefalet størrelse fastsættes til 7 l/s, idet der oprundes til den nærmeste nominelle størrelse
fedtudskiller.
8

Beregning ud fra det antal måltider eller den mængde kød der produceres på virksomheden
Kendes den dimensionerende spildevandsstrøm ikke, kan den beregnes ud fra kendskab
til virksomhedstypen. Følgende formel anvendes:
qs =
V F
3600 t
hvor qs = den dimensionsgivende spildevandsstrøm i l/s
V = den gennemsnitlige mængde spildevand pr. døgn i liter
F = en dimensionsløs timefaktor afhængig af virksomhedstype
t = den gennemsnitlige arbejdstid pr. døgn i timer
V kan bestemmes ud fra kendskab til det faktiske vandforbrug eller ud fra følgende formel:
V = M · Vm, eller V = M · Vp
hvor V = den gennemsnitlige spildevandsmængde pr. døgn i liter
M = antal måltider eller kg kødproduktion pr. dag
Vm/p = forbrugt vand i liter pr. måltid eller pr. kg kødproduktion
Den gennemsnitlige spildevandsmængde pr. døgn, Vm/p, og den maksimale timefaktor, F,
kan bestemmes ud fra følgende skema
Forskellige slags køkkener Vm F
Hotel 100 l 5
Restaurant 50 l 8,5
Hospital 20 l 13
Større cateringfirmaer i 24-timers drift 10 l 22
Kantiner i virksomheder 5 l 20
Størrelse af kødforarbejdende virksomhed Vp F
Lille - op til 5 GV*/uge 20 l 30
Mellem – 6-10 GV*/uge 15 l 35
Stor - 11-40 GV*/uge 10 l 40
*1 GV = 1 dyreenhed = 1 ko eller 2,5 grise
Hvor intet andet er angivet, anslås mængden at være 100 kg/GV
3.2 Beregning af bidraget fra overfladevandet
Sædvanligvis er det bidrag lig nul, da de fleste virksomheder producerer mad indendørs.
På fabrikker med levnedsmiddelfabrikation findes ofte tankanlæg uden for bygningen, hvor
vegetabilsk og animalsk olie og andre væsker til produktionen opbevares. I forbindelse
med tankningen af disse kan spild forekomme. Afløb fra arealer omkring disse tanke skal
ledes over fedtudskilleren. Den tilledte vandstrøm kan sættes til:
9

qr = A * 0,015 l/s per m 2
Er arealet overdækket, men uden vægge, kan det regnmodtagende areal sættes til 1/3 af
arealet afgrænset af de 2 vinkelstående flader.
For eksempel, hvis vi har en overdækket vaskeplads, der er 5 meter bred (b), 10 meter
lang (l), og der 3 metrer (h) op fra vaskepladsen side og op til taget, så kan er det regnmodtagende
areal (grå areal) afspejlet som følgende(pilen er regnen retning).
Det regnmodtagende areal udregnes: 1/3 *(( b * l)+(l * h )dvs. 15 m 2
10

4. Dimensionering af slamfang
Der skal foretages en konkret vurdering af, om slamfang er nødvendigt.
Ifølge Rørcentrets anvisning kan slamfang undlades i forbindelse med små installationer -
som fx afløb fra grillbarer, kiosker, pølsevogne og små restauranter.
Ved større udskilleranlæg bør der altid anbringes et slamfang før fedtudskilleren. Slamfangets
rolle er, udover at tilbageholde bundfældigt materiale som knogler sand, at øge opholdsiden
i hele udskilleranlægget og på den måde, at sikre at alt fedt når at aflejres, inden
spildevandet løber videre ud i kloakken.
Som tommelfingerregel kan bruges, at hvis den dimensionsgivende spildevandsstrøm ikke
overstiger ¼ af fedtudskillerens nominelle størrelse, kan slamfang undlades.
Både volumen og diameter af et slamfang har betydning, og et forhold mellem indløbskapacitet
og slamfangets overfladeareal på 0,4 m² pr. l/s bør tilstræbes. Det skal samtidig
sikres, at slamfangets dybde tillader opsamling af bundfældet materiale, uden at gennemstrømningshastigheden
påvirkes væsentligt. Dybden bør være ca. det halve af slamfangets
bredde.
Udnyttes hele slamfangets volumen opnås en bedre bundfældning.
Som hovedregel kan slamfangets volumen fastsættes ud fra følgende formel:
Slamfangvolumen = 100 x qud, nomi
I slagterier og lignende fabrikker skal volumenet dog mindst være:
Slamfangvolumenslagteri = 200 x qud, nomi
I andre industrielle anlæg skal størrelsen bestemmes ud fra nærmere undersøgelser.
Slamfangets opholdstid kan forøges ved at indsætte perforerede tværskot. Den nedsætter
hastigheden med hvilken vandet strømmer gennem udskilleren og på den måde øger opholdstiden.
11

5. Kemikalier/sæbe
Det anbefales, at der altid anvendes så lidt rengørings-, skylle- og rensemiddel som muligt.
For at vurdere midlernes egnethed til at benyttelse i et fedtudskilleranlæg kan man spørge
leverandøren af midlerne om, om der er oplysninger om midlernes separationstid (eller
”spaltetid”, som det også kaldes). Separationstiden er den tid, det tager, før den emulgerende
virkning ophører. Jo lavere separationstid des bedre. Man skal dog være opmærksom
på, at midlers separationstid kun kan direkte sammenlignes, hvis de er undersøgt
vha. den samme test. For tiden kendes to test: Den svenske IVL-test, modificeret til anvendelse
af rensemiddel, vegetabilsk olie og vand, samt den tyske DIN 38409.
Derudover må stofferne ikke indeholde LAS, NPE eller liste A stoffer.
Hvis kemikaliet/sæben indeholder et liste A stof, skal det erstattes ifølge Miljøstyrelsens
vejledning om spildevand (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.2 2006). Der er derfor vigtigt, at,
at virksomheden får stofferne vurderet hos leverandøren ved udledning af større mængde
stoffer. Miljømyndigheden kan også hjælpe med ABC vurderingen.
Kemikalie der er godkendt efter en OECD test (301 A-F) er let nedbrydelige og indeholder
ingen liste A stoffer. Det samme gælder produkter mærket med svanen eller EU blomsten.
6. Tømningsordning
Fedtudskillere og slamfang skal tilmeldes en tømningsordning og tømmes efter behov –
dog minimum en gang i kvartalet (se Tillæg til regulativ for erhvervsaffald om tømning af
og håndtering af affald fra fedtudskillere i Sønderborg Områdets kommuner 2006).
Ved afmelding fra tømningsordningen skal en ekstra bundtømning rekvireres.
7. Egenkontrol, som det fremgår af tillæg til regulativ for erhvervsaffald
7.1 Den ansvarlige for brugen af fedtudskilleranlægget skal regelmæssigt kontrollere
følgende:
a) at forudsætningerne for anlæggets dimensionering (arbejdsprocesser, anvendelse
af kemikalier/sæber mv.) overholdes
b) at det opsamlede fedt maksimalt udgør 75 % af fedtudskillerens opsamlingsvolumen.
I så fald skal ekstra tømning rekvireres
c) at fedtudskillerens volumen ikke er mere end 25 % fyldt med slam, i så
fald skal en bundtømning rekvireres.
d) at slamfangets volumen ikke er mere end 50 % fyldt. I så fald skal en
bundtømning rekvireres.
e) at udskillerens eventuelle alarm fungerer hensigtsmæssigt
f) at opfyldning med vand sker efter tømning
12

7.2 Brugeren skal føre driftsjournal over slamfang og fedtudskiller. Følgende noteres
i en driftsjournal, der ikke nødvendigvis er ét dokument, men godt kan være
en samling af relevante papirer, herunder kvitteringer o.l. fra tømning:
Observationer i forbindelse med regelmæssig drift*:
- Dato for tilsyn og evt. bestemmelse af fedt- og slamlagets tykkelse
- Kontrol af eventuel alarm
*Minimum tilsyn en gang om måneden. Ved nyanlagte fedtudskillere bør der føres
tilsyn hver uge, indtil et erfaringsgrundlag er bygget op
Observationer i forbindelse med tømning:
- Dato for tømning
- Kvittering for tømning og afleveret affald
- Mængde, der er tømt af fedtudskiller og slamfang
- Visuel inspektion af tømt fedtudskiller (f.eks. for revner og forskudte samlinger
m.v.)
- Kontrol af eventuel alarm
- Kontrol af genpåfyldning af vand
13

8. Ansøgningsmateriale
Ansøgningen skal skrives ind på ansøgningsskemaet som du finder på vores hjemmeside.
Ansøgningsmaterialet skal som minimum indeholde:
a) En beskrivelse af aktiviteten, der producerer fedtholdigt spildevand på virksomheden.
b) Oplysninger om navn, type, forhandler, producent, opsamlingsvolumen og kapacitet
på det eksisterende eller valgte fedtudskiller og evt. tilhørende slamfang
c) Dokumentation på at den valgte fedtudskiller har en gyldig godkendelse.
d) Oplysninger om typer og antal af køkkenudstyr og afløbsinstallationer. Hvis
spildevandsstrømmene fra køkkenudstyret kendes, skal disse oplyses. Kendes
den faktiske spildevandsstrøm, fx ud fra måling, skal denne også oplyses.
I stedet kan oplyses det antal måltider og den slags køkken (hospital, kantine
restaurant…) spildevandet stammer fra.
Herunder skal også oplyses temperaturen på spildevandet og densiteten af fedtet/olien
i g/cm³.
e) Dimensioneringsforslag på slamfang og fedtudskiller (en beregning, der viser, at
slamfang og fedtudskiller har en tilstrækkelig kapacitet jf. punkt 5 og 6).
f) Kloaktegninger, der viser placeringen af fedtudskiller, prøvetagningsbrønd og et
evt. slamfang og tilslutningen til kommunens spildevandsnet.
g) Hvis der anvendes kemikalier/sæber i vandet, som afledes til fedtudskilleren
skal følgende oplyses:
- Navn og leverandør på de anvendte kemikalier/ sæber,
- indhold af tensider,
- CAS-nr.,
- økotoksikologiske data (LC50, EC50 eller lignende),
- data på nedbrydelighed (f.x. OECD-test resultater)
- separationstiden i minutter, hvis denne findes (separationstiden skal være
mindre end opholdstiden i slamfanget og olieudskilleren)
- det skønnede årlige forbrug af de enkelte produkter
14