full press documentation here. - Klang Copenhagen Avantgarde ...

klang.dk

full press documentation here. - Klang Copenhagen Avantgarde ...

PRESSE

ATHELAS NEW MUSIC

FESTIVAL 2012

NY FRANSK OG DANSK MUSIK


LANDSDÆKKENDE MEDIER

18.05.12, Suppe og meditation a la John Cage, Politiken, IByen

20.05.12, Frodigt træf på musiklivets marginal joder, Politiken

23.05.12, Fantastiske fingre på Teater Republique, Politiken

20.05.12, Flot start på festival med franske forbindelser, Jyllands-Posten

23.05.12, Drømme og rå klaverklange, Jyllands-Posten

11.05.12, Åbningskoncert, Kristeligt Dagblad

18.05.12, New Music Festival, Kristeligt Dagblad

18.05.12, Stavanger Symfoniorkester, Kristeligt Dagblad

19.05.12, Athelas Sinfonietta Copenhagen (Festivalscene), kpn.dk

LOKALE MEDIER

12.05.12, Kammermusikere tolker Debussy, Lolland-Falsters Folketidende

16.05.12, Kammermusik på festival, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde

17.05.12, Host Guest Ghost #5 – Silence, sounds & soup, aok.dk

18.05.12, Klassisk musikfestival åbner med et værk for biler, Østerbro Avis

MAGASINER OG FAGMEDIER

09.05.12, Festivaltid!, Seismograf

30.05.12, Klang, historie og samtid, Seismograf

05.06.12, Sanser, sprog og skyggespil, Seismograf

18.06.12, Franske forbindelser, Seismograf

05.12, Fantasien skal spille med, Klassisk

05.12, Koncertkalender, Klassisk

14.05.12, Ny musik på dansk og fransk, Optakt

18.05.12, Athelas New Music Festival 2012, Optakt

24.05.12, ”Vi er ikke bange for at give publikum noget modstand”, omlyd.com

UDENLANDSKE MEDIER

02.2012, Athelas New Music Festival: Zwischen Dänemark und Frankreich,

Neue Zeitschrift für Musik

RADIO

18.05.12, Musik med duft af citrus, P2, Dagens P2-historie

18.05.12, Anders Beyer om Athelas New Music Festival, Savery syntes, Radio

Klassisk

20.05.12, Ugens musiknavn: Rune Glerup, P2 , anbefalinger


18.05.12 – 25.05.12, Transmission af Åbningskoncerten, koncerterne ”Byens

hemmelige haver ” og ”Skønhed og perfektion”,”Den Danske Forbindelse” og

”Strygere i Fokus” samt udsendelse af koncerten ”Nye danske sange” og

diverse interviews med medvirkende, DR P2 Klassisk

DIVERSE

15.05.12. This Sunday: Piano virtuose to play John Cage, University Post

15.05.12, Renault gør noget ved musikken, mynewsdesk.com

17.05.12, Host Guest Ghost #5 – Silence, Sound & soup, kukua.dk

18.05.12, Athelas New Music Festival, institutfrancais.dk

18.05.12, Athelas New Music Festival, norge.dk

18.05.12, Athelas New Music Festival, um.dk

16.05.12, Renault med poetisk lyd, snyk.dk

21.05.12, Vildskab og struktur, snyk.dk

22.05.12, Per Nørgård bliver fejret med reception, snyk.dk

24.05.12, Athelas New Music Festival og Debussy, musicsyntax.com

25.05.12, Two concerts from Copenhagen, worldconcerthall.com


Ugens klassiske koncerter

Politiken | 18.05.2012 | | Sektion: IBYEN Side 25 | 424 ord | Artikel-id: e33e214c |

af HENRIK FRIISibyen@pol.dk .

Suppe og meditation a la John Cage

Københavnske Athelas åbner i aften endnu en gang en festival med 25 koncerter. Og det, der ligner. For det bliver

kantet og grænsesøgende de kommende otte dage på Østerfælled Torv. I år på Republique er det med franske

forbindelser.

Sammen med danske klangligt orienterede komponister fyldes ugen med sjældne toner af forstyrrende franskmænd som

klaverexcentrikerne Debussy og Satie - sidstnævnte bliver genstand for moderne gendrivelse af både New Jungle

Orchestra og musikkommentatoren Henrik Marstal som dj - og det moderne, ekstremt uspillede ikon Pierre Boulez.

Men der er også masser af dansk musik, bl. a. med værterne selv i aften og en hel del andre ualmindelige indslag. Som

når den engelske mesterpianist Rolf Hind søndag eftermiddag komponerer suppe og meditation a la John Cage i en

afstikker til Dansehallerne på Carlsberg.

Athelas New Music Festival Tid 18.-25. maj Sted Republique, Østerfælled Torv 37, Kbh. Ø Pris 120-185 kr. plus gebyr

på www.republique.dk WWW anmf. dk.


POLITIKEN Søndag 20. maj 2012

8 Kritik

Athelas Sinfonietta Copenhagen. Maria

Boelskov (harpe), Stig Hoffmeyer (stemmen).

Dir.: Pierre-André Valade. Republique,

festivalscene. Fredag.


CANNES DAG 5

KIM SKOTTE,

FILMREDAKTØR

En tredjedel inde i

hovedkonkurrencen i

Cannes er den foreløbig

bedste film at finde i en

sidekonkurrence.

D

en for mig ukendte napolitanske

skuespiller Aniello Arena var et

usædvanligt bekendtskab som fi-

skehandleren Luciano i Matteo Garrones

’Reality’. Han kunne spille en helt tilforladelig

fyr og samtidig antyde noget skummelt

i sin fortid. Men jeg bliver dog noget

paf, da min kollega Anders Hjort kan for-

RUNDT I MEXICO

JØDISK KULTURFESTIVAL

Syv forskellige kunstnere på syv timer. Sådan lyder den musikalske

menu, når Københavns Synagoge 10. juni slår dørene op til en maratonkoncert

med nogle af de mest fremtrædende jødiske musikere i Danmark:

Henrik Goldschmidt med sit kor, sang med Thomas Peter Koppel,

sefardiske musik med Emil Goldschmidt og Idil Alpsoy, Mazel og Channe

Nussbaum præsenterer den klassiske klesmermusik, Rosenbaum Trio

spiller jazz og Benni Chawes slutter af med blues.

Søndag 10. juni kl. 15-21.30

Københavns Synagoge, Krystalgade 12, København K

Pluspris 195 kr. + gebyr 10 kr. Pris for andre 235 kr. + gebyr 10 kr.

deren. Sagesløst siddende op ad en væg i

nærheden af scenen i festivalcafeen på Republique

blev han, uden mulighed for

flugt, angrebet af en New Jungle-musiker

på afveje. Tenorsaxen blev, som snablen

på en brunstig elefant, brugt til at aflevere

en vild fanfare – 100 decibel i fuld kontakt

mellem instrument og brystregion.

Saxofonmassagen var nu god mentalhygiejne

oven på en aften med objektivt

set alt for mange toner for et enkelt sæt

ører at kapere. Værterne i københavnske

Athelas havde sat liflige harpestykker af

Debussy over for et mesterligt tresserstykke

af Pelle Gudmundsen-Holmgreen –

hvorefter de rundbarberede en hel sal

med tre kvarter i selskab med en af modernismens

tungeste ronkedorer: Pierre

Boulez og hans uhåndterlige og overvældende

toneorgie, ’Derive 2’, for første

gang i Danmark.

Koncerten var uden omsvøb rigtig, rigtig

vellykket. Set fra den musikpolitiske

helikopter lægger årets festival sig smukt

ikulturlandskabet med en stribe kunst-

Gangstere i ilden

og i hovedrollen

tælle, at Arena til daglig sidder på en italiensk

fangeø. Buret inde på livstid for drab

fordriver han tiden med amatørteater.

Det kan blive noget af et optrin, hvis Aniello

Arena efter sin fine præstation skal

modtage en pris næste søndag! De gyldne

håndjern?

Foruden Arena har bl.a. Marion Cotillard

og Matthias Schoenaerts i Audiards

’Rust and Bone’ sørget for, at der allerede

er stærke kandidater til skuespillerpriserne,

inden Mads Mikkelsen skal i ilden. Til

gengæld synes jeg stadig, man venter på

en uafviselig guldpalmekandidat. Rumænske

Cristian Mungiu har tidligere

vundet med abortdramaet ’4 måneder, 3

uger og 2 dage’, men gør det ikke med ’Beyond

the Hills’. Det er en malplaceret

kunstnerisk selvhøjtidelighed, som resulterer

i en film på to en halv time uden noget

som helst argument for, at sagen ikke

kunne være klaret bedre på halvanden time.

Langsomhed kan være smukt og essentielt

på film, men historien i ’Beyond

the Hills’ vinder ikke ved at blive trukket i

langdrag. En ung pige kommer på besøg

hos sin veninde i et lille, fattigt rumænsk

kloster. De to er tidligere veninder fra et

børnehjem og nok også mere intime end

Forfatter og kunstner Michael

Witte er guide på godt to ugers

rundrejse i Mexicos vidtfavnende

natur, rige fortid og spraglede

nutid. Rejsen rummer talrige højdepunkter

som byen Guanajuato,

Pátzcuaro-søen. og tempelbjerget

Monte Alban med templer, pyramider,

altre og steler Vi besøger

også landsbyen Pátzcuaro nord

for hovedstaden, Mexico City, på

den traditionsrige dag for de døde

rummer et sjældent møde med en

helt anderledes kultur.

29. oktober - 13. november 2012

Pluspris 19.990 kr. pr person

i delt dobbeltværelse

Enkeltværelsetillæg 2.000 kr.

Pris for andre 21.990 kr.

Arrangør: Nyhavn Rejser.

TRÆSPRIT. John Hillcoats ’Lawless’

er rå, blodig og en sorthumoristisk parodi

på gangsterfilmgenren. Foto fra filmen

som så. Da Voichita insisterer på at blive i

klostret, går det galt for Alina. Er hun

sindssyg eller besat af Djævlen? Man gætter

hurtigt på, at Alina er såret af ulykkelig

kærlighed, men Mungiu bruger 150 minutter

af mit liv på at fragte Alina frem og

tilbage mellem hospital og djævleuddrivelse,

uden at filmen flytter sig en meter.

’THE ROAD’-INSTRUKTØREN John Hillcoats

’Lawless’ er næppe heller en vinder i

en konkurrence så filmkunstnerisk dydig

som denne. Som i sin debutfilm ’The Proposition’

har australske Hillcoat igen

landsmanden Nick Cave som manuskriptforfatter.

’Lawless’ er nok den mest

LEIF SYLVESTER THE LAUGHING BOY

Skulptur i bemalet keramik. Mål: 14 cm.

Pluspris pr. stk. 999 kr. Alm. pris pr. stk. 1.249 kr.

KNUD ODDE LIDO DI CLASSE Tag 3 særtryk betal for 2

Grafisk særtryk. Mål: 42x59 cm.

Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr.

Læs mere og køb på politiken.dk/plus eller i Forhallen, Rådhuspladsen 37, København V. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

realistiske film, jeg har set om forbudstiden

– og en af de blodigste. Den bygger på

en sand historie om tre brødre, der brygger

den bedste træsprit i sognet. Det går

strygende med det lokale politis fulde opbakning.

Lige indtil gangsterne fra Chicago

og korrupte forbundspolitimænd vil

have en ordentlig bid af kagen. I rollen

som den morderiske politiagent Charley

Rakes har Guy Pearce med den bredeste

midterskilning i Midtvesten skabt den

mest slibrige stodder siden Willem Dafoes

Bobby Peru i ’Wild at Heart’. Kombinationen

af rå realisme i det autentiske tidsbillede

og en slags sorthumoristisk parodi

på gangsterfilmenes mytologi fungerer

fremragende i Caves manuskript og i

Hillcoats kontante fortolkning. Tom Hardy,

Shia Laboeuf og Jason Clarke spiller de

tre bondske brødre med bravur, mens Jes-

sica Chastain og Mia Wasikowska sørger

for fine afbræk i mandighederne. Det er

sjældent, gangsterfilm udspiller sig langt

ude på bøhlandet. At ’Lawless’ starter i svinestien

og aldrig bliver stueren, er to af de

mange gode grunde til at glæde sig til en

anderledes gangsterfilm.

Paradoksalt nok kan den bedste film,

jeg hidtil har set i Cannes, ikke gøre sig

håb om at vinde Guldpalmen. Den 29-årige

debutant Benh Zeitlin fra New York har

nemlig ’kun’ fået sin debutfilm ’Beasts of

the Southern Wild’ med i sidekonkurrencen

Un Certain Regard. Filmen er gennemført

original, visionær og dybt bevægende.

Scenen er sat i Louisianas sumpe,

netop som orkanen Katrina trækker op.

Her ude i dette vilde ingenmandsland

bor nogle utilpassede elementer i hjemmebyggede

skure. Den 7-årige Hushpuppy

bor sammen med sin fordrukne, gale

og syge far. Historien bliver set med hendes

øjne. Hendes verdensbillede er sammenstykket

af hårde erfaringer og løsrevne

stykker information, der væver en kokon

af drømme om nærtforestående undergang

omkring hende. Quvenzhané

Wallis er et fund som Hushpuppy med

krøltop og gummistøvler. ’Beasts of the

Southern Wild’ er et stykke magisk filmrealisme

bygget af fantasi og drivtømmer.

Denne film om en far og en datter ved den

kendte verdens ende er den første film på

årets festival, som har gjort mit hoved

tummelumsk og sendt tårerne trillende

ned ad kinderne.

kim.skotte@pol.dk

Dvd

JUD SÜSS

– I ONDSKABENS TJENESTE

OSKAR ROEHLER

Pluspris 45 kr. Alm. pris 50 kr.

Dvd

WIN WIN

THOMAS MCCARTHY

Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr.

Cd

BEETHOVEN/BERG - FAUST

VIOLIN CONCERTOS

Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr.

Cd

SNABBA CASH

DANIEL ESPINOSA

Pluspris 45 kr. Alm. pris 50 kr.

Dvd

DRENGEN DER VILLE VÆRE ...

JANNIK HASTRUP

Pluspris 45 kr. Alm. pris 50 kr.

Dvd

THE ARTIST – SOUNDTRACK

LUDOVIC BOURCE

Pluspris 85 kr. Alm. pris 100 kr.

Siden er redigeret/layoutet af:

Charlotte Sejer/Christine Vierø Larsen

Frodigt træf på musiklivets marginaljorder

Athelas New Music Festival

på Republique åbnede

med et brag.

avantgarde

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra.

Republique, festivalcafé. Fredag.


Å

bningen på årets festival for avantgardistisk

musikalsk adfærd slut-

tede meget passende med et groft

og grumskønt saxofonoverfald på anmel-

Det første

kvarter havde

måske tre

forskellige

musikalske

fraser i

sekundet i snit i

en storm af lyd

nerisk indbydende

begivenheder fra

nogle af de kamppladser

i musiklivet,

få andre vil eller

kan betræde.

Både fra den europæiske,modernistiske

arv – som i

jagten på publikum

og tværgående

projektmidler

stort set er forsvundet

fra scenerne ef-

ter år 2000 – og de udsyrede højdepunkter

fra den klassiske avantgardes trip omkring

Første Verdenskrig og 1960’erne.

DEN SLAGS FÅR MAN til overflod på Østerbro

i disse dage. Pelle Gudmundsen-

Holmgreens stykke ’Je ne me tairai jamais.

Jamais’ (overs. Jeg vil aldrig tie, aldrig)

lød som en musikhistorisk milepæl.

Da det kom til verden i 1966, blev det modtaget

som bastard. En reciteret tekst af

Beckett holdt i absurde og stillestående

betragtninger og et knirkende kor, der

fremstammer den samme sætning. Plus

en stribe instrumenter, der et ad gangen

spiller en mere eller mindre ren tone ledsaget

af mandolin, hammondorgel, skralder

og sågar en politifløjte. I dag – efter 40

år, hvor mange har talt om stykket, men

hvor det nærmest ikke har været spillet –

virkede det perfekt som en rummelig,

stilfærdig og letforståelig konstatering af

nogle af de uperfekte grundvilkår, der, i

tresserne som nu, hører tilværelsen til.

Boulez var komponisten, der i begyndelsen

af 1950’erne sagde, at ’man må acceptere

kompleksiteten’. Som liv, så kunst

–i lyset af Anden Verdenskrig var forenklede

billeder af virkeligheden suspekt. Han

mener det helt sikkert stadig. ’Derive 2’

havde den nu 87-årige nestor en tur i maskinen

så sent som i 2006, og det er stadig

et kompliceret værk, som i længden pudsigt

nok virker enklere og enklere. Hvis

man tager hele turen. Det første kvarter

havde måske tre forskellige musikalske

q FAKTA

q ATHELAS NEW MUSIC

FESTIVAL

25 koncerter og performances

med danske og internationale

ensembler med fransk avantgarde

fra begyndelsen af det 20.

århundrede plus deres danske og

franske arvtagere. 18.-25. maj på

Republique, Østerfælled Torv.

Se hele programmet på

WWW anmf.dk

fraser i sekundet i snit i en storm af lyd. De

11 instrumenter spillede tilsyneladende

helt adskilt – selv om de samledes i konklusioner

på kryds og tværs. Men som tiden

gik, og teksturen blev tyndere, fusionerede

alle de små i store, bevægelige flader,

der hoppede fra side til side som flyvende

myretuer. I en imponerende musikerpræstation.

Der er hele to yderligere

Boulezværker på ugens programmer.

Hver af festivalens aftener har to begivenheder.

Fredagens nummer to var et

møde mellem New Jungle Orchestra og

den franske klaveravantgardist Eric Satie.

Men selv om det var en rigtig god koncert,

med vanligt tight og innovativt samspil

fra junglemusikerne, var det svært at genkende

Satie. Godt nok dukkede der nogle

små franske brokker op som byggesten

til improvisation. Men i sammensætninger

af verdensmusik og fusionsjazz, som

virkede meget tæt på orkestrets almindelige,

ualmindelige præstationer.

HENRIK FRIIS

kultur@pol.dk

Distance og et frisk blik

kan hjælpe. Jeg havde

længe ledt efter en

gangsterfilm, men det,

jeg er optaget af med

genrefilm, er at finde en

vinkel, der er frisk

Instruktøren John

Hillcoat til Screen.

Hillcoat fandt sin vinkel,

da han læste Matt

Bondurants roman ’The

Wettest Country in the

World’ om sin families

blodige karriere som

illegale sprutfabrikanter

iforbudstidens Georgia.

Cd

MIRAKLET I LOURDES

JESSICA HAUSNER

Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr

24-dvd

THE WIRE SÆSON 1-5

DAVID SIMON

Pluspris 350 kr. Alm. pris 400 kr.

Dvd

DANIEL BARENBOIM

BRUCKNER SYMFONI NR. 7

Pluspris 120 kr. Alm. pris 150 kr.


POLITIKEN Onsdag 23. maj 2012

4 Kritik

Afghanistans hemmelighed

Anne-Cathrine Riebnitzsky

har virkelig noget på hjerte

isin debutroman om tre

skæbner i det sydlige

Afghanistan. Hun sætter

blandt andet fingeren på

et tabuiseret område

–den udbredte voldtægt

af drengebørn.

bøger

Anne-Cathrine Riebnitzsky:

Den stjålne vej.

Politikens Forlag, 308 sider, 250 kroner.

Findes også som e-bog.

Har du Pluskort, får du 20 pct. rabat på bøger

iBoghallen eller fri levering hos Saxo.com.

Læs mere på politiken.dk/plus.


D

en danske forfatter Cathrine Riebnitzsky

(født 1974) er uddannet

fra Forfatterskolen i 1998, men el-

lers er hendes vej til romandebuten ’Den

stjålne vej’ ikke helt sædvanlig. Fem år senere

blev hun sprogofficer i russisk og arbejdede

ved ambassaden i Moskva, inden

hun blev udsendt til Afghanistan, først

som soldat, siden som

rådgiver for Udenrigsministeriet.

Det er sine Afghani-

MAY SCHACK

stan-erfaringer fra arbejdet

med afghanske

kvinder, hun trækker

på i bogen ’Kvindernes krig’ fra 2010, og ligeledes

nu i debutromanen ’Den stjålne

vej’. Bortset fra et enkelt sted er det afghanerne

selv, der har synsvinklen.

Malika er en veluddannet lærerinde,

der i al hemmelighed lærer kvinder at læse,

skrive og sy i den dansk-britiske soldaterlejr.

Hendes mand er forretningsmand

og har gang i en del med sin transport af

varer. Og så har han til den stolte Malikas

store fortrydelse taget en ung kone nummer

to. Hun er bare 13 år, selv er han 53.

Om natten må Malika ligge og høre på lydene

fra det andet soveværelse. Det lyder

mest som voldtægt, og helst vil den 13-årige

unge kone lege med gadedrengen Javeed,

der af og til skjuler sig i deres have.

Javeed er blevet voldtaget af en politimand

på et politicheckpoint. Han kan ikke

komme sig over sin skam, men den

handlekraftige Malika øjner chancen for

at få hans sag frem som eksempel på de

udbredte drengevoldtægter gennem sine

forbindelser til soldaternes lejr.

”STORVÆRK”

Filmmagasinet Ekko

Miracle Film

KLARE BUDSKABER. Anne-Cathrine

Riebnitzsky bruger også sine erfaringer

med afghanske kvinder i sin aktuelle bog.

Foto fra bogens omslag

ROMANPERSONERNE, som vi møder i efteråret

2008, repræsenterer forskellige sider

af det afghanske samfund. Malika lider

under det gammeldags ægteskabsmønster

og kvindeundertrykkelsen, som

også andre romaner har beskæftiget sig

med. Den voldtagne gadedreng er uden

fremtidsudsigter og lokkes af en Talebanleders

venlighed. Han finder et fællesskab

igruppen og bliver dygtig til at grave vejsidebomber

ned.

Og så er der ingeniøren Khan, der leder

et vejbyggeri mellem byerne Kandahar

og Gereshk. Han er både en tro muslim og

en fremskridtets mand og en torn i øjet

på Taleban, der ikke vil have noget så moderne

som en asfalteret vej. Det fandtes jo

ikke på Profetens tid, og i det hele taget

skal man ikke som Khan samarbejde med

de vantro vesterlændinge. Khan bliver taget

til fange og holdes indespærret i 32

grufulde dage i gruppens lejr.

Forfatteren har mødt denne Khan, hvis

historie hun fortæller med stor indlevelse

iromanen. Det lykkedes ham på mirakuløs

vis at slippe fri, fordi han kunne argumentere

for sin sag ud fra Koranen, som

”FASCINERENDE”

Filmland

PREMIERE I MORGEN I GRAND

VESTER VOV VOV - PARK - VÆRLØSE - ÅRHUS - ODENSE - AALBORG

HASLEV - HILLERØD - KOLDING - MALLING - MORS - RY

”ET PRAGTVÆRK”

Magasinet KBH


Nosferatu

”Imponerende”

Filmcitat.dk

”Romantik, jalousi

og det dybe kig ind i

menneskets hjerte”

IN

han kender meget bedre end talebanerne.

De turde simpelthen ikke skære halsen

over på en så rettroende muslim og

Korankyndig.

Malika og de andre kvindeportrætter er

skrevet, så de kan repræsentere forskellige

sider af kvindeundertrykkelsen. Her er

der også plads til humor, som når en afghansk

kvindelig læge uddeler de forbudte

p-piller. Malika kommer dem i andenhustruens

mad – hun vil ikke have, at det

13-årige barn bliver gravid. Der er bare det,

at manden spiser

kvindernes rester

... I det hele taget

gør kvinderne

Romanen peger

på en udbredt

og brutal

homoseksuel

praksis, der

både gennemsyrer

politiet

og Taleban

brug af »års træning

i at lyve og finde

på udveje«, som

det hedder.

MED Javeed-skikkelsen

sætter forfatteren

fokus på et

aspekt, jeg ikke har

været klar over.

Som hun skriver i

romanens efterord: »Voldtægt af drengebørn

er uhyggeligt udbredt i det sydlige

Afghanistan, og deres skæbner er en tabuiseret

og stærkt overset del af Afghanistans

sår – måske endnu mere, end de undertrykte

kvinder er det«.

Romanen peger på en udbredt og brutal

homoseksuel praksis, der både gennemsyrer

politiet og Taleban. Talebanernes

afholdenhed i forhold til kvinder og

homoseksuelle praksis er et kært emne,

når der skal fortælles vitser.

En af dem lyder: »Når fuglene flyver

over Kandahar, dækker de deres numser

med den ene vinge«. Man får grundigt syn

på, hvad der sker med kønsroller og seksualitet

i en kultur, hvor mænd og kvinder

lever så adskilt, nærmest i hver sin

verden.

Derudover tematiseres den endeløse

korruption i alle samfundets forgreninger.

Det er ikke en roman, der bidrager til

tiltroen til det afghanske samfunds muligheder,

på trods af at Anne-Cathrine Riebnitzsky

i efterordet bedyrer, at det »faktisk

var godt på vej med fremskridt«, eksempelvis

hvad angår kvinder, der nu kan

vælges til lokalråd og provinsråd (dog i et

meget begrænset omfang). Hun mener,

at vi svigter dem ved at forlade dem.

Romanen er således et indlæg i debatten.

Den er illustrativ, budskaberne er klare,

og fortællingen føres effektivt frem.

Forfatteren har virkelig noget på hjerte i

sin skildring af et så pilråddent samfund,

der skaber så store menneskelige lidelser,

at man har svært ved at se for sig, hvad det

overhovedet kan ende med.

kultur@pol.dk

En smuk og rørende film om en

mand, som først sent opdager, hvad

der gør livet værd at leve





"en smuk, «en lille gave» perle... og en «et uudsletteligt "en stor oplevelse" stærkt indtryk»

stor kunstnerisk Politiken oplevelse"

Jyllands-posten

Nosferatu

Politiken


«varm»

«beundringsværdigt "imponerende smukt" enkelt,

CinemaOnline.dk

Filmcitat.dk

velfungerende Filmcitat.dk og dikkedarfrit»

Filmland




Moviemania.dk

«bevægende» «en meget "en større smuk og historie" vigtig film»

Kristeligt Dagblad

"en Kristeligt lysende Dagblad ener"

CinemaOnline.dk

Weekendavisen



Ekstra Bladet

"Varmhjertet

«det største

og velovervejet"

Berlingske Tidende

Filmland talent,

der er blevet udklækket fra


Den Danske Filmskole

i de sidste 10 år»

"bevægende"

Filmmagasinet Ekko

Ekstra Bladet


Premiere 24. maj

EmpireVester Vov Vov Øst for Paradis Cafe biografen Odense


Tag avisen med i sommerhuset

politiken.dk/abonnement

Britiske Rolf Hind

leverede poetisk intensitet

iDebussy og Satie, da

Athelas New Music Festival

ial upåagtethed bevægede

sig ind i denne uge.

MusikFestival

TM+ med Raphaële Kennedy (sopran).

Republique. Mandag.


Rolf Hind (klaver). Republique. Mandag.


D

er har været opmærksomhed

omkring Athelas Sinfoniettas fe-

stival for samtidsmusik på Teater

Republique de to sidste år. Udvælgelse,

sammensætning og iscenesættelse af

nogle af de mest centrale musikværker

fra den europæiske og amerikanske

avantgarde, som man kan læse om i

musikhistoriebøgerne, men som man så

godt som aldrig har chancen for at høre

live, har været et fristende tilløbsstykke.

Til og med fredag er der nu igen Athelas

New Music Festival.

Men der var ikke mange publikummer

til det franske kvalitetsensemble TM+’s

gæstespil på Republique mandag aften,

hvor varmen var betydelig, mens musikerne

kørte uden pause gennem et halvanden

times program af fire krævende

nye danske og franske værker.

Et værk med den besættende titel ’La

nuit en tête’ af Georges Aperghis præsenterede

en piblende, halvt hviskende sopranindsats

af den dygtige Raphaële Kennedy,

som efter fleres udsagn dog ikke levede

op til søndag aftens sene festivalbegivenhed

med vokalkunst fra hendes virtuose

kollega Donatienne Michel-Dansac

imusik af samme komponist.

Et nyskrevet værk af den franskpåvirkede

dansker Niels Rosing-Schou om sukkende

smukke haver bag en italiensk by, ’I

giardini dietro la cittá’, var en fascinerende

afvekslende oplevelse. Så sanseligt og

lydhørt instrumenteret, at stykker af

grønt silkepapir, som blev krøllet af musikerne,

før de som afslutning dalede til

gulvet, gled naturligt ind i et smukt lydlandskab

realiseret med traditionelle instrumenter

som obo, violin og klaver.

Oplevelsen mandag aften på Athelas

New Music Festival var dog årets solo-

Siden er redigeret/layoutet af:

Søren Hansen/Kristoffer Løve Østerbye

Fantastiske fingre på

Teater Republique

KMD 4:18:4

AARHUS OG KØBENHAVN

KMD 4:18:4 Aarhus

Fredag 15. juni fra kl. 18

Tangkrogen

KMD 4:18:4 København

Torsdag 9. august fra kl. 18

Fredag 10. august fra kl. 18

Amager Strandpark

Tilmelding på politiken.dk/plus – under arrangementer

Læs mere på www.4184.dk

besøg af den britiske pianist Rolf Hind.

Med sine ekstremt præcise fingre har

han viet sit liv til forløsningen af den ofte

næsten uspillelige nye og allernyeste

kompositionsmusik for sit instrument,

og hvad han præsterede mandag aften,

var fremragende.

Iet koncentreret koncertforløb af akkurat

en times varighed bevægede Rolf

Hind sig på lydløse strømpesokker hen

over et sort scenegulv bestrøet med bløde

hvide svanedun. Han listede fra det ene

flygel til det andet for at byde på en koncertsuite

af klavermusik, der gled sømløst

fra populære toner af Satie over præludier

og etuder af Debussy og sonater af den

amerikanske komponist John Cage til et

nyt dansk værk af Christian Winther Christensen.

Resultatet var en af de smukkeste,

mest koncentrerede koncertoplevelser,

man kan tænke sig.

Ikke bare blev det en fornem dobbeltfejring

af 150-års fødselaren Debussy og

100-års fødselaren John Cage, hvis musik

tog hinanden i hånden. Det blev også en

øreåbner med hensyn til, hvor meget

dybde der er – eller rettere åbenbart kan

være – i fortolkninger

af Saties ’Gnossiennes’.

Simple

små klaverstykker,

På lydløse

strømpesokker

hen over et sort

scenegulv

bestrøet med

bløde hvide

svanedun

som sammen med

Cages raslende, til

tider direkte balinesisk

klingende

ensatsede sonater

og interludier for

flygel omhyggeligt

præpareret med

skruer og

møtrikker mellem strengene åbnede for

store oplevelsesverdener.

Rolf Hinds fingre er utrolige. Vi har oplevet

ham på utallige danske festivaler for

samtidsmusik gennem flere årtier. Hver

gang leverer han topstandard.

Det gjorde han også denne aften i et

værk som 34-årige Christian Winther

Christensens originalt tænkte og spritnye

’Festival ouvertures’, hvor legen med det

romantiske klaver og brugen af gaffertape

over strengene på et opretstående et af

slagsen skabte spøgelsesagtige virkninger.

Som brød stumper af gammel Chopin

pludselig gennem æteren fra en helt

anden tid, mens man drejede knappen på

et gammelt, rørforstærket radioapparat.

Nogle gange ramler man ind i en bevidsthedsudvidende

koncert på en helt

banal hverdagsaften. Det skete for denne

anmelder mandag i et varmt teater på

Østerbro i København, hvor Rolf Hind

serverede stille klavermagi i den sorte sal.

THOMAS MICHELSEN

thomas.michelsen@pol.dk

KOM

I MÅL

HOME SPA

HÅNDSÆBE BAOBAB

Pluspris 210 kr.

Alm. pris 250 kr.

KMD 4:18:4 er Danmarks nye landsdækkende motions-triatlon-arrangement,

hvor alle spirende triatleter og friske motionister kan prøve

kræfter med de tre discipliner: svømning, cykling og løb. 4:18:4 samler

motionister på alle niveauer i Aarhus og København til en hyggelig aften

på stranden. Det er muligt at deltage alene eller som et stafethold bestående

af to eller tre personer.

Distancerne er motionsvenlige 1/10 af jernmandsdistancen

400 meter svømning

18 km cykling

4 km løb

Individuel

Pluspris 275 kr.

Alm. pris 350 kr.

Stafethold

Pluspris 400 kr. pr hold

Alm. pris 500 kr

HOME SPA

BADE-/MASSAGEOLIE BAOBAB

Pluspris 325 kr.

Alm. pris 385 kr.

Køb på politiken.dk/plus

eller i Plusbutikken,

Vestergade 22, Kbh. K.

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.


20 Kultur Søndag den 20. maj 2012

Kunstmiljøet spirer i en kulturel

JES RANDRUP

Jyllands-Postens korrespondent

jes.randrup@jp.dk

I

HONGKONG

en fortælling fra buddhismen

vokser et gigantisk

tårn, halvt så stort som

kloden og dekoreret med

juveler, ud af jorden og svæver

i luften. Hoto hedder

tårnet, der repræsenterer

livet, og hvis falliske, moderne

udgave er udstillet af to

gallerier på Asiens største

kunstmesse, ART HK 12, der

afvikles i denne uge i Hongkong.

Med sin pludselige opstigen

og sin dekoration af spejle

og 3.827 LED-komponenter,

er den japanske kunstner

Tatsuo Miyajimas 6 m høje

installation også et passende

billede på kunstmessen, der

begyndte som en regional

kunstmesse for asiatiske gallerier,

men som i sin femte

udgave allerede har etableret

sig som én af verdens vigtigste.

I år har arrangørerne fyldt

to etager i Hongkongs messecenter

med i alt 266 gallerier

fra 38 nationer, mange af

dem blandt verdens førende.

I fem dage har samlere og interesserede

mulighed for at se

– og købe – værker af så forskellige

moderne, verdenskendte

kunstnere som Pablo

Picasso, David Hockney, Antony

Gormley og Olafur Eliasson.

Og også i år overrasker

messen ved sin ekstremt høje

kvalitet og store mangfoldighed.

Interessen for at bryde

igennem i Asien har været så

overvældende, at to tredjedele

af samtlige ansøgere blev

afvist, fortalte messens direktør

og medstifter, Magnus

Renfrew, onsdag forud for

åbningen.

»Det er enormt lovende, at

messen i sit femte år fortsat

tiltrækker nye deltagende

gallerier. Asien har helt klart

indtaget scenen,« sagde han.

En kulturel ørken

Det er paradoksalt, at netop

Hongkong er vært for Asiens

vigtigste kunstmesse. Byens

CHRISTINE CHRISTIANSEN

kultur@jp.dk

Åbningsaftenen for den årlige

Athelas New Music Festival

på Teater Republiques

Festivalscene på Østerfælled

Torv er altid en af forårets

hotteste og flotteste. Også

fredag, hvor kastanjetræerne

lyste op, og folk summede

på Østerfælled Torv i

pausen og før koncerten.

Festivalen sender i år hilsner

til varmere himmelstrøg.

Franske Debussy, der

kunstinteresserede borgere

har i årevis begrædt byens

kulturelle ørkenlandskab og

mangel på et livligt kunstnermiljø

– på trods af en relativt

stor gruppe af fantastisk rige

og købekraftige individer.

Men ART HK har som

kunstmesse næsten egenhændigt

formået at ændre

dette forhold. I de senere år

har nogle af verdens førende

gallerier etableret sig permanent

i Hongkong efter at

have lagt følere ud på messen.

Og antallet af andre arrangementer

lagt i forbindelse

med ART HK 12 – ikke alle

med det formål at tjene penge

– er eksploderet; til gavn

for den almindelige offentlighed.

Messen har blandt andet

allieret sig med organisationen

Asia Art Archive, der

arrangerer en række foredrag

og rundvisninger, og som i

en stand på messen beskriver

et tidligere, mislykket forsøg

blandt Hongkongs kunstnere

på at skabe et kreativt

miljø i et forladt kvarter. Projektet

mislykkedes, da myndighederne

smed kunstnerne

ud efter blot halvandet år.

»Derefter stod bygningerne

tomme i 11 år, indtil de

sidste år blev solgt til Cheung

Kong (ejet af byens rigeste

mand, Li Ka-shing, red.). På

den måde er fortællingen

meget sigende for Hongkong

generelt,« fortæller Claire

Hsu, medstifter og direktør i

Asia Art Archive.

Frihed fra skandaler

Og Hongkong er fortsat en

oase af fri kunstnerisk ytring i

et ellers repressivt politisk

miljø i resten af Kina. Vovede

værker, hvis udstilling på lignende

offentlige steder på

det kinesiske fastland ville

blive mødt med øjeblikkelige

forbud fra myndighederne,

er udstillet som i resten af

den frie verden.

Også i år udstilles værker af

Ai Weiwei, der under messens

afholdelse sidste år var

forsvundet ind i kinesisk politis

varetægt på fastlandet.

Selvom Ai fortsat ikke kan

forlade Kina og end ikke rejse

fylder 150 år, er omdrejningspunkt,

og der er spot

på forbindelserne mellem

Danmark og Frankrig – både

i musik, litteratur, dans, teater

og performance.

Koncerten åbnede med

Debussys to danse for harpe

og strygere med harpenisten

Maria Boelskov som solist.

Let og elegant lod hun harpemelodierne

danse på en

sprød strygerbund. De poetiske,

impressionistiske toneguirlander

fremkaldte

prompte Monets pastelfarvede

åkandemalerier på det

indre filmlærred.

På podiet fulgte franske

Pierre-André Valade, harpe-

Kunst: Asiens største kunstmesse, ART HK, vokser fortsat i

sin femte udgave. Messen er nu blevet til en af de vigtigste

drivkræfter i kunstmiljøet i Hongkong, der tidligere var

kendetegnet ved lige dele velstand og mangel på kultur.

KLASSISK KONCERT

REPUBLIQUE FESTIVALSCENE

ATHELAS SINFONIETTA

COPENHAGEN

Pierre-André Valade dirigent

Mogens Dahl Kammerkor

Stig Hoffmeyer stemme

Peter Filtenborg konferencier

Fredag aften. Koncerten blev transmitteret

direkte på DR P2 Klassisk og kan

efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt

www.anmf.dk

333333

til Hongkong, er han repræsenteret

ved et protestmonument

af skriftlige afvisninger

på de skriftlige anmodninger,

han stillede til myndighederne

i et forsøg på at afdække

antallet af døde skoleelever

i såkaldte tofu-bygge-

Flot start på festival med franske forbindelser

N Athelas New Music Festival

åbnede med spektakulære

danske og franske klange.

Athelas Sinfonietta Copenhagen

skød fredag årets festival i gang

med danske og franske toner.

Foto: Alexander Banck-Petersen

nisten med forfinede fagter.

Han lod orkestret akkompagnere

blidt.

Dansk musiklivs grand

old man, Pelle Gudmundsen-Holmgreen

(f. 1912),

inddrager tit andre kunstværker

i sin musik. Hans ”Je

ne me tairai jamais. Jamais”

stod som kras kontrast til

Debussys sarte tonemønstre.

Titlen betyder ”Jeg tier aldrig.

Aldrig” og er fra forfatteren

Samuel Becketts roman,

”Det Unævnelige” -

den sidste bog i en absurd

triologi, der afspejler oplevelsen

af fremmedgørelse og

gåen til grunde.

Gudmundsen-Holmgreen


Flot start på festival med franske forbindelser

Jyllands-Posten | 20.05.2012 | Side 20 | 430 ord | Artikel-id: e33ec4d6 |

Athelas New Music Festival åbnede med spektakulære danske og franske klange.

KLASSISK KONCERT REPUBLIQUE FESTIVALSCENE ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN Pierre-

André Valade dirigent Mogens Dahl Kammerkor Stig Hoffmeyer stemme Peter Filtenborg konferencier Fredag aften.

Koncerten blev transmitteret direkte på DR P2 Klassisk og kan efterfølgende høres på dr. dk/ lyttilnyt www.anmf.dk

Fem stjerner.

af CHRISTINE CHRISTIANSEN

Åbningsaftenen for den årlige Athelas New Music Festival på Teater Republiques Festivalscene på Østerfælled Torv er

altid en af forårets hotteste og flotteste. Også fredag, hvor kastanjetræerne lyste op, og folk summede på Østerfælled

Torv i pausen og før koncerten.

Festivalen sender i år hilsner til varmere himmelstrøg.

Franske Debussy, der fylder 150 år, er omdrejningspunkt, og der er spot på forbindelserne mellem Danmark og

Frankrig - både i musik, litteratur, dans, teater og performance.

Koncerten åbnede med Debussys to danse for harpe og strygere med harpenisten Maria Boelskov som solist.

Let og elegant lod hun harpemelodierne danse på en sprød strygerbund. De poetiske, impressionistiske toneguirlander

fremkaldte prompte Monets pastelfarvede åkandemalerier på det indre filmlærred.

På podiet fulgte franske Pierre-André Valade, harpenisten med forfinede fagter.

Han lod orkestret akkompagnere blidt.

Dansk musiklivs grand old man, Pelle Gudmundsen-Holmgreen (f. 1912), inddrager tit andre kunstværker i sin musik.

Hans "Je ne me tairai jamais. Jamais" stod som kras kontrast til Debussys sarte tonemønstre.

Titlen betyder "Jeg tier aldrig.

Aldrig" og er fra forfatteren Samuel Becketts roman, "Det Unævnelige" -den sidste bog i en absurd triologi, der

afspejler oplevelsen af fremmedgørelse og gåen til grunde.

Gudmundsen-Holmgreen instrumenterer sit værk fra 1966 noget aparte - med hammondorgel, korsangere, mandolin,

skralde og politi-fløjte. Over de insisterende klangbilleder læste en solbrille-maskeret Stig Hoffmeyer brudstykker fra

Beckett-romanen. Ord som "anus" må have provokeret et bornert klassisk koncertpublikum ved premieren for 46 år

siden, men på koncerten fortrak få en mine. Orkestret placerede indsatserne præcist. I en kreds omkring musikerne

messede Mogens Dahl Kammerkor ordet "aldrig" - om og om igen.

Siger man Frankrig og ny musik, har man samtidig sagt Pierre Boulez.

Den 87-årige komponist og dirigents værk, "Dérive 2", blev her spillet på dansk grund for første gang. Dérive betyder

"afledt af", og Boulez bygger som vanligt videre på sine tidligere værker.

I tre kvarter skabte 11 af Athelas' instrumentalister - strygere, harpe, klaver, vibrafon og træblæsere - et lebendigt

lydbillede af vanvittigt komplicerede rytmer og klange. Tempo og stemning skiftede fra djævleridt til meditative flader.


Det må have taget år at indstudere det tætvævede værk - både for musikerne og for Pierre-André Valade, der styrede de

viltre mønstre med sikre, dynamiske slag. Rygraden i "Dérive" er en tonerække, der varieres i det uendelige.

" Som at se ind i et kalejdoskop i 45 minutter," beskrev en engelsk kritiker sigende værket. En karusseltur i svimlende

tonelandskaber giver tilmed et godt billede.

Athelas-festivalen fortsætter en uge frem med eksperimenterende fransk og dansk musik. Tag til Østerbro og oplev,

hvad tidens tonesættere kan.

kultur@jp.dk


14 Kultur Onsdag den 23. maj 2012

Sadistens

mange numre

N Christel Wiinblads nye bog

er en reminder til tidens stærke

kvinder om, at ikke alle

kvinder er lige tjekkede.

PASSIONSSPIL

CHRISTEL WIINBLAD:

INGEN ÅBNER.

174 sider, kr. 200.

Gyldendal.

Er udkommet.

333333

ERIK SVENDSEN

kultur@jp.dk

Allerede på den første side

ringer alarmklokkerne i

Christel Wiinblads parforholdsdrama:

”Hun er virkelig gået i

stå, som han siger”. Den

dækkede direkte tale angiver,

at denne han har vundet

fortolkningskampen:

han er klogere end romanens

kvindelige omdrejningspunkt.

Han er læreren,

hun eleven. Han er den

med økonomisk og social

kapital, mens hun som en

udisciplineret forfatter ikke

kan få noget til at hænge

sammen. Hun bærer en

tung bagage: incestuøs

barndom og en broder, der

har begået selvmord, så

selvfølelsen er ustabil. Dér

sætter manden ind. Så

starter ”festen”, men på første

side får vi også at vide,

at hun godt kan lide ”at

hun er én, der gør sig selv

ondt for kærligheden”.

Der skal nok findes kvinder

ude i den virkelige verden,

der har det sådan. Der

skal nok også findes mænd,

der er præcis så sadistiske,

at de kan opføre sig som

den mand, den navnløse

kvinde af uransalige grunde

forelsker sig i. Velsagtens

fordi hun føler sig levende,

når hun ydmyges og bruger

al sin energi på at tilpasse

sig føreren. Jo mere hun

indretter sig efter det lunefulde

monster, jo værre går

det. Det kan kun gå en vej:

Kvinden opgiver alt: bogprojekt,

lejlighed, venner,

og takken for det er bank og

nerver, som kun en ejendomsmægler

vil beskrive

som flossede.

Lugtet lunten

Den fortalte monolog gengiver

minutiøst, hvordan

kvinden bestræber sig på at

overtage mandens udlægninger.

Men den udstrakte

brug af dækket direkte tale

pointerer, at kvinden har

lugtet lunten. Det er snarere

hendes egen dødsdrift,

der får hende til at gå så

galt i byen, end det er blind

kærlighed: ”Han forstår

hende nærmest korporligt

og med hele sjælen. Det er

virkelig kvalmende at høre

på”. Kvinden virker ubeskyttet,

overvældet, men

den måde, hendes historie

fortælles på, indarbejder en

afstand, som formidler en

viden til læseren, som den

udsatte kvinde sent har erhvervet.

For vor tids mange stærke

kvinder er ”Ingen åbner”

en reminder om, at så tjekkede

er ikke alle. Romanen

udpensler alle de numre,

sadisten udnytter – sikke et

register! Bedst er romanen i

skildringen af, hvordan

kvinden uafladeligt vil

overtale sig selv til at tro på

mandens skuespil. Det er

enerverende, fordi det varieres

side efter side, og der er

176 af slagsen. Det er netop

- kvalmende.

HAR DU TYPE 2 SUKKERSYGE?

HAR DU INDENFOR DE SIDSTE 5 MDR.

HAFT EN BLODPROP I HJERTET?

Og er du evt. interesseret i at deltage i en videnskabelig undersøgelse,

der skal vurdere om sænkning af blodsukkeret vil forebygge

hjertekarsygdom i fremtiden hos personer med type 2-diabetes.

I undersøgelsen vil forsøgslægemidlet blive givet som tillægsbehandling,

og sammenlignet med et uvirksomt stof (placebo).

Enten forsøgslægemidlet eller placebo vil blive injiceret en gang

om dagen med en injektionspen.

Undersøgelsen, som ledes af overlæge Jørgen Rungby, foregår

på Aarhus Universitetshospital, Klinisk Forskningsafsnit,

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C, og er godkendt af

Lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk Komité.

FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT VENLIGST:

Projektsygeplejerske: Ulla Sigsgaard / Karen Lund

Tlf.: 7846 2054 / 7846 2057 (man-fre 8-14)

E-mail: sigsgaard@ki.au.dk / karen.lund@ki.au.dk

Eller personlig henvendelse på Aarhus Universitetshospital, Klinisk

Forskningsafsnit MEA-KFA, Nørrebrogade 44, bygning 2A 1.sal,

8000 Aarhus C.

Den britiske pianist Rolf Hind er en af den nye musikscenes mest efterspurgte solister og hovedperson

ved årets Athelas-festival. Mandag fyrede han et sælsomt show af på præparerede klaverer.

Foto: Alexander Banck-Petersen

Drømme og

rå klaverklange

N Det franske ensemble TM+

tog lytterne med på en musikalsk

rejse i italienske drømmehaver,

mens pianisten Rolf

Hind leverede et virtuost onemanshow

ved tangenterne.

KLASSISK KONCERT

REPUBLIQUE FESTIVALSCENE:

ROLF HIND KLAVER

ENSEMBLE TM+

LAURENT CUNIOT DIRIGENT

RAPHAËLE KENNEDY SOPRAN

Mandag aften. Koncerten blev

transmitteret direkte på DR P2

Klassisk og kan efterfølgende høres

på dr.dk/lyttilnyt

333333

CHRISTINE CHRISTIANSEN

kultur@jp.dk

Athelas-festivalen for ny

klassisk kompositionsmusik

kører for fuld skrue – med

to koncerter pr. aften. Mandag

opførte det franske gæsteensemble

TM+ to værker

af danske Niels Rosing-

Schow (f. 1954).

Ensemblet består af kla-

ver, slagtøj, harpe, strygere

og træblæsere.

Mest magisk var ”Haverne

bagved byen”. Mens Rosing-Schow

skrev det, blev

han i drømme ført gennem

en flok hemmelige, frodige

italienske haver. Drømmen

blev til musikken. Det hørtes

i blæsernes pust og sug

uden toner, sælsomme

jungletrommer, en rainstick,

der blev rystet, og

knitrende papirservietter,

der blev krøllet sammen til

sidst.

Et ordmylder

I Rosing-Schows ”Vocabulary”

optrådte sopranen Raphaële

Kennedy som del af

kammerensemblet. Med

spinkel stemme talte og

sang hun over tallet fem og

andre ordkonstellationer,

som blev gentaget i elektronisk

ekkoeffekt. Musikken

var skiftevis meditativ og

energisk med enorme glissader

hos sopranen. Ensemblets

leder og dirigent, Laurent

Cuniot, slog med ekstrem

kant og kraft de konstant

skiftende rytmer.

I græsk-franske Georges

Aperghis’ (f. 1945) ”Natten

i Tankerne” var sopranen

igen et instrument, der

sendte et ordmylder ud i salen.

Maestro Cuniot (f. 1957)

komponerer også. Hans ”To

deep and deeper Blue” var

tætvævede tonemønstre

med iltre blæsersoloer og

strygere, der gned på instrumenterne.

Sælsomme klange

Aftenens sene koncert lå i

hænderne på den britiske

klavermagiker, Rolf Hind.

I en time bevægede han

sig på strømpefødder gennem

fjer, der lå strøet på

gulvet. Han fremkaldte med

rappe fingre de mest sælsomme

klange på klaverer,

der var præpareret, så de

lød som slagtøjsinstrumenter.

Debussy og Satie var poetiske

indslag mellem rå

John Cage og et hidsigt nyt

værk af danske Christian

Winther Christensen (f.

1977).

En aften med store kontraster.

BØGERNES

TOP 10

SKØNLITTERATUR

1. Elsebeth

Egholm:

De døde sjæles

nat (1)

2. Erik Valeur:

Det syvende

barn (3)

3. Camilla

Läckberg:

Englemagersken (2)

4. Christian Jungersen:

Du forsvinder (4)

5. Umberto Eco:

Kirkegården i Prag (NY)

6. Sofie Sarenbrant:

Uge 36 (10)

7. Jens Christian Grøndahl:

Før vi siger farvel (7)

8. Jonas Jonasson:

Den hundredårige

der kravlede ud af vinduet (6)

9. Kim Leine:

Profeterne i evighedsfjorden

(5)

10. Jan Guillou:

Brobyggerne (8)

BIOGRAFIER

1. Lisbeth

Zornig

Andersen:

Zornig – vrede

er mit mellemnavn

(1)

2. David

Lagercrantz:

Jeg er Zlatan Ibrahimovic (3)

3. Peter Bastian:

Mesterlære (8)

4. Morten Frich:

Kronvidnet (6)

5. Ulla Terkelsen og Andreas

Fugl Thøgersen:

Vi kan sove i flyvemaskinen

(2)

6. Ove Dahl og Stine Bolther:

Drabschefen – Nye sager (4)

7. De sidste timer (9)

8. Bent Mejding:

Mit liv som papegøje (7)

9. Mikael Busch:

Knud og Vera (NY)

10. Michael Ravn:

Georgia Boy – truckerhistorier

fra landevejen

FAGLITTERATUR

1. Claus Meyer:

Meyers bageri

(1)

2. Torkil P.

Andersen:

Slank med

ketolysekuren

(NY)

3. Claus Meyer: Claus Meyers

salatværksted (2)

4. Bjarne Schilling og

Gorm Vølver:

Håndbog for halvgamle mænd

5. Jørgen Leth og

Rolf Sørensen:

Netop gentagelsen er det

smukke (4)

6. Chad Robertson:

Det gode brød – opskrifter fra

Tartine Bakery (NY)

7. Jakob Vølver og

Martin Gylling:

Turen går ad helvede til (3)

8. Claus Meyer:

Smagen af Danmark (NY)

9. Lone Kühlmann og

Henning Kirk:

Afskaf alderdommen (10)

10. Tom Buk-Swienty:

Slagtebænk Dybbøl

De tre bestsellerlister er baseret på salgstal

fra et repræsentativt udvalg af Bog &

idés butikker i sidste uge.

Tallene i parentes angiver placeringen i

den foregående uge. Copyright: Bog & idé

og Jyllands-Posten


Åbningskoncert

Kristeligt Dagblad | 11.05.2012 | | Sektion: Pilgrimsrejser Side 18 | 49 ord | Artikel-id: e33b33f2

|

P2 19.20 Kom med til Athelas New Music Festival 2012 -direkte i " P2 Koncerten" fra

Åbningskoncerten på Danmarks største ny musikfestival på Republique på Østerbro. Festivalens

franske tema slås an med musik af Debussy, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Pierre Boulez, som

også er festivalens æresgæst. Vært: Peter Filtenborg.


New Music Festival

Kristeligt Dagblad | 18.05.2012 | Side 10 | 56 ord | Artikel-id: e33e1076 |

P2 19.20 Athelas New Music Festival 2012 i " P2 Koncerten" direkte fra Danmarks største festival

for ny musik på Republique på Østerbro, hvor det franske ensemble TM+ lægger for med musik af

Niels Rosing Schow, Georges Aperghis og Laurent Cuniot. Desuden spiller pianisten Rolf Hind

musik af bl. a. Erik Satie, Debussy og John Cage.


Stavanger Symfoniorkester

Kristeligt Dagblad | 18.05.2012 | Side 18 | 49 ord | Artikel-id: e33e10b1 |

P2 19.20 Athelas New Music Festival 2012 - direkte i " P2 Koncerten" fra festivalen for ny musik

på Republique på Østerbro. Stavanger Symfoniorkester spiller musik af Dowland, Per Nørgård,

Carl Nielsen og Buxtehude under ledelse af Andrew Manze og med violinisten Peter Herresthal

som solist i Per Nørgårds Violinkoncert.


Athelas Sinfonietta Copenhagen (Republique Festivalscene)

Kpn.dk (Kultur På Nettet) | 19.05.2012 | Side | 455 ord | Artikel-id: e33ea55b |

Athelas New Music Festival åbnede med spektakulære danske og franske klange.

Klassisk koncert

Republique Festivalscene www.anmf.dk

ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN

Pierre-André Valade dirigent

Mogens Dahl Kammerkor

Stig Hoffmeyer stemme

Peter Filtenborg konferencier

Fredag aften. Koncerten blev transmitteret direkte på DR P2 Klassisk og kan efterfølgende høres på

dr.dk/lyttilnyt

Åbningsaftenen for den årlige Athelas New Music Festival på Teater Republiques Festivalscene på

Østerfælled Torv er altid en af forårets hotteste og flotteste. Også fredag, hvor kastanjetræerne lyste

op, og folk summede på Østerfælled Torv i pausen og før koncerten.

Festivalen sender i år hilsner til varmere himmelstrøg. Franske Debussy, der fylder 150 år, er

omdrejningspunkt, og der er spot på forbindelserne mellem Danmark og Frankrig - både i musik,

litteratur, dans, teater og performance.

Let og elegant

Koncerten åbnede med Debussys To danse for harpe og strygere med harpenisten Maria Boelskov

som solist. Let og elegant lod hun harpemelodierne danse på en sprød strygerbund. De poetiske,

impressionistiske toneguirlander fremkaldte prompte Monets pastelfarvede åkandemalerier på det

indre filmlærred.


På podiet fulgte franske Pierre-André Valade, harpenisten med forfinede fagter. Han lod orkestret

akkompagnere blidt.

Dansk musiklivs grand old man, Pelle Gudmundsen-Holmgreeen (f. 1912), inddrager tit andre

kunstværker i sin musik. Hans "Je ne me tairai jamais. Jamais" stod som kras kontrast til Debussys

sarte tonemønstre.

Titlen betyder "Jeg tier aldrig. Aldrig" og er fra forfatteren Samuel Becketts roman, Det

Unævnelige - den sidste bog i en absurd triologi, der afspejler oplevelsen af fremmedgørelse og

gåen til grunde.

Noget aparte

Gudmundsen-Holmgreeen instrumenterer sit værk fra 1966 noget aparte - med hammondorgel,

korsangere, mandolin, skralde og politifløjte. Over de insisterende klangbilleder læste en solbrillemaskeret

Stig Hoffmeyer brudstykker fra Beckett-romanen. Ord som "anus" må have provokeret et

bornert klassisk koncertpublikum ved premieren for 46 år siden, men på koncerten fortrak få en

mine. Orkestret placerede indsatserne præcist. I en kreds omkring musikerne messede Mogens Dahl

Kammerkor ordet "aldrig" - om og om igen.

Siger man Frankrig og ny musik, har man samtidig sagt Pierre Boulez.

Den 87-årige komponist og dirigents værk, Dérive 2, blev her spillet på dansk grund for første gang.

Dérive betyder "afledt af", og Boulez bygger som vanligt videre på sine tidligere værker. I tre

kvarter skabte 11 af Athelas' instrumentalister - strygere, harpe, klaver, vibrafon og træblæsere - et

lebendigt lydbillede af vanvittigt komplicerede rytmer og klange. Tempo og stemning skiftede fra

djævleridt til meditative flader. Det må have taget år at indstudere det tætvævede værk - både for

musikerne og for Pierre-André Valade, der styrede de viltre mønstre med sikre, dynamiske slag.

Rygraden i Dérive er en tonerække, der varieres i det uendelige. "Som at se ind i et kalejdoskop i 45

minutter," beskrev en engelsk kritiker sigende værket. En karusseltur i svimlende tonelandskaber

giver tilmed et godt billede.

Athelas-festivalen fortsætter en uge frem med eksperimenterende fransk og dansk musik. Tag til

Østerbro og oplev, hvad tidens tonesættere kan.


Kammermusikere tolker Debussy

Lolland-Falsters Folketidende | 12.05.2012 | | Sektion: Lørdag Side 3 | 121 ord | Artikel-

id: e33bd884 | Original artikel

Storstrøms Kammerensemle på spændende opgave på teatret Republique 19. og 24. maj

KONCERT Seks musikere fra Storstrøms Kammerensemble kommer på en spændende opgave, når

de 19. og 24. maj medvirker i en performance med titlen " Skygger" og skikkelser" på Athelas New

Music Festival på teatret Republique i København.

Det er Atelier Hotel Pro Forma, der sammen med de seks musikere har sat en forestilling op, hvor

man forsøger at forene Debussys musik og Marcels Prousts ord. Musikerne, Piotr Zelazny ( bratch),

Svend Melbye ( fløjte), Mette Franck ( Harpe), Stephane Tran Ngoc ( violin) og Miranda Harding (

cello) skal fortolke tre intense sonater af Debussy, violinsonaten, cellosonaten og sonaten for fløjte,

bratch og harpe.

Mellem sonaterne er der oplæsning af Prousts værker ved skuespiller Ellen Hillingsøe og Toke

Bjarke, ligesom der er lyd-og lysledsagelse.

-j. j.-.


Kammermusik på festival

Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde | 16.05.2012 | Side 9 | 64 ord | Artikel-id: e33da5ad |

Original artikel

Storstrøms Kammerensemble er med ved Athelas New Music Festival, som foregår i København

18.-25. maj.

Kammerensemblet skal spille » Skygger og skikkelser « på Republique 19. og 24. maj. Værket er

sat sammen af Debussys sonater for violin og klaver, for cello og for fløjte, harpe og bratsch.

Festivalen sætter fokus på dansk og fransk musik og byder også på litteratur, dans, teater og

performance.


Host Guest Ghost#5 - Silence, sounds & soup

AOK.dk (Alt om København) | 17.05.2012 | Side | 267 ord | Artikel-id: e33dfdd5 | Link til

artikel

Har du mod på en anderledes søndag eftermiddag, er DANSEhallerne den 20. maj det rigtige sted at

gå hen: Kl. 14, 15 & 16 arrengerer den anerkendte pianist, Rolf Hind en fælles meditation og

serverer champignonsuppe, som publikum spiser sammen i stilhed. ... Art Talk / Mandag d. 21. maj

kl. 22 - 22.30Musik, meditation og perception.Sted: Athelas New Music Festival, Teater

REPUBLIQUE. ... Hvad er Host Guest Ghost?Sammen med seks partnere fra forskellige

kunstmiljøer i Danmark inviterer DANSEhallerne i løbet af 2011-12 seks internationale kunstnere

på to ugers gæsteophold i København. ... Host = Athelas New Music Festival og

DANSEhallerneGuest = Rolf Hind, komponist og pianistGhost = Alt det, kunstnerne og publikum

opdager i mødet med hinandenLagt på af bruger:.


http://dinby.dk/oesterbro-avis/klassisk-musikfestival-aabner-med-et-vaerk-for-biler

Østerbro Avis – 18.05.12

Klassisk musikfestival åbner med et værk for

biler

Østerfælled Torv: Østerbro lægger igen i år grund til den musikfestivalen Athelas New Music

Festival, der mellem den fra den 18.- 25. maj sætter fokus på fransk og dansk klassisk musik på

Republique.




• More Sharing ServicesShare


Komponisten Pierre Dørge står sammen med sit orkester i spidsen for et helt nykomponeret værk,

hvor lydene fra biler bruges til at skabe helt ny musik. Pressefoto

Fredag den 18. maj 2012, 10:50

Tags:

Kultur

Østerfælled Torv: Østerbro lægger igen i år grund til den musikfestivalen Athelas New Music

Festival, der mellem den fra den 18.- 25. maj sætter fokus på fransk og dansk klassisk musik på

Republique.

Festivalen, hvor man også kan opleve teater, litteratur, dans og performance i samspil med

musikken, starter i aften klokken 18.30 på torvet foran Republique med et værk for biler.


Her vil ni Renault biler blive dirigeret af den danske komponist Pierre Dørge and his New Jungle

Orchestra, der i dagens anledning er omdøbt til the Renault Orcestra.

Værket som Pierre Dørge har komponeret og som bruger lyde fra bilerne hedder »Poème

automobile«.

Som Pierre Dørge siger: ” Hvad er mere fransk end franske biler.«

Teater og musik

Udover bilværket kan man blandt andet opleve en koncert med blandt andet cellist Toke Møldrup

akkompagneret af 13 internationale dansere fra Dansk Danseteater og Republiques huskompagni

Hotel Pro Forma, der sammen med Kirsten Delholm og Storstrøms kammerensemble iscenesætter

en koncert med udgangspunkt i Debussy.

Se hele programmet på www.anmf.dk, hvor der også kan købes billetter. liwe


http://seismograf.org/artikel/festivaltid-spor-og-athelas-new-music-festival

Seismograf -­‐ 09.05.

Festivaltid!

SPOR & Athelas New Music Festival 2012

Maj måned er besat med festivaler med ny musik og lydkunst, og i den kommende måned er

der rig mulighed for at få en koncentreret dosis musik, oplevelser, skuffelser og overraskelser.

Seismograf/DMT giver her en introduktion til to af festivalerne – SPOR Festival i Aarhus og

Athelas New Music Festival i København.

af Sine Tofte Hannibal

Danmark er et lille land med kun en håndfuld ny musik-festivaler. To af dem løber af stablen i maj. Den ene i Aarhus,

den anden i København. Den ene med et stort fokus på lydkunst, den anden med et bredt og mere blandet program. Den

ene med en historie, der går en del år tilbage, og hvori festivalen har ændret profil og form undervejs. Den anden med

kun tre år på bagen.

Og alligevel er begge festivaler – SPOR og Athelas New Music Festival - markante begivenheder, som det er værd at

tage del i, hvis man er interesseret i at se og høre, hvad der rører sig på den eksperimenterende musik-scene i både ind-

og udland lige nu.

SPOR – en kurateret festival

SPOR finder sted hvert år i starten af maj, og festivalen har igennem de sidste fem år udviklet sig til en firedages

begivenhed, der udspiller sig både indendørs på koncertsteder, museer, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst ude i

byrummet med installationer og happenings.

De overordnede linjer i programmet tegnes af en kurator, som udvælges gennem en konkurrence, og som hvert år

vælges påny. Det skaber en forfriskende afveksling fra år til år både i forhold til programindhold, koncertformer og

typen af events. Samtidig giver det publikum et indgående kendskab til netop den kunstner, der kuraterer årets program,

for festivalen folder sig ud som en form for udstilling af kuratorens præferencer, boldgade, æstetik, som vi kender det

fra museer, hvor brugen af kuratorer – endnu - er mere udbredt, end inden for musik.

Aarhus har i over 30 år været hjemsted for markante festivaler for ny musik og lydkunst. I perioden 1978-2002 var det

NUMUS under ledelse af komponisten Karl Aage Rasmussen, og i dag SPOR Festival der blev startet af komponisten

Thomas Agerfeldt Olesen. SPOR er siden 2008 blevet ledet af Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen.

Modellen med en kurator har kendetegnet SPOR, fra den løb af stablen første gang i 2005 med komponisten Niels

Rønsholdt som kurator. Siden har programmet været lagt i hænderne på komponisterne Edward Jessen, Bent Sørensen

og Joanna Bailie, tre markante musikinstitutioner i Berlin – Kammerensemble Neue Musik, Ausland og Singuhr

Hörgallerie – foruden festivalens nuværende ledere Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christensen, der vandt

kurateringen i 2007, året før de blev ansat som ledere af festivalen.

En festival i udvikling

Men det er ikke kun kuratorerne, der har været nye fra år til år. Også festivalens koncept er blevet ændret en del – ikke

mindst gennem de sidste fem år, hvor der er blevet eksperimenteret med koncertformer, festivalens længde, venues og

tidspunkter. Ambitionsniveauet har fra starten været højt, programmerne har præsenteret anerkendte og toneangivende

internationale og danske kunstnere, og der er blevet arbejdet grundigt med de bagvedliggende idéer, koncepter og

visioner. Og dog har den klare profil, det høje niveau og satsningen på at bygge bro til den internationale kunstscene

ikke automatisk medført stor mediemæssig eller publikumsmæssig interesse.


At ny dansk musik og lydkunst i disse år nyder bred international anerkendelse som aldrig før, og at der i udlandet er en

oprigtig interesse for, hvad der sker på den hjemlige, eksperimenterende musikscene, er ikke ensbetydende med, at

området har samme medie- og publikumsmæssige bevågenhed i Danmark.

Scenen bobler og sprudler af kunstnerisk talent, eksperimenter, nye samarbejdsformer og interesse for at nå ud med en

kunst, der vil sit publikum, men som også kræver tid, fordybelse og åbenhed i forhold til at tage den ind. Og heldigvis

vidner stigende publikumsantal til koncerter og festivaler om, at interessen er ved at indfinde sig hos publikum – ikke

mindst i forhold til de værker og kunstnere, der arbejder på tværs af genrer.

Temaet åpner opp for å diskutere politiske problemstillinger knyttet til det multikulturelle samfunnet. Nasjonal og

regional identitet, religion, elite versus massekultur er generelle og høyaktuelle problemstillinger som festivalens

kuratoriske konsept vil kretse rundt

Dette er også tilfældet med SPOR, der udefra set kan forekomme som en kaktus i ørkenen – en sej, livskraftig vækst,

der blomstrer trods golde omgivelser. Ikke at Aarhus er at sammenligne med en kulturel udørk, snarere tværtimod! Men

som ny musik-festival har SPOR haft svært ved at trænge igennem som en bemærkelsesværdig festival, og indtil for et

par år siden kunne man som publikum næsten komme i tvivl om, hvorvidt man var til festival – der var så få mennesker,

at festival i ordets egentlige betydning, ’et større arrangement der som regel strækker sig over flere dage og samler

mange mennesker om en række aktiviteter eller begivenheder inden for samme, som regel kunstneriske område, genre

eller tema’, næsten var en tilsnigelse.

Men sådan er det ikke mere. SPOR insisterer på at være i Aarhus og har bidt sig fast. Siden festivalen i 2010 valgte

Granhøj Dans som ramme om festivalbar og flere af koncerterne, er der kommet et festivalmiljø med et stigende

publikumstal, ikke mindst lokale publikummer, og en god stemning af at være til en større begivenhed sammen med

mange andre med nysgerrighed og interesse for, hvad festivalen har valgt at præsentere.

Ydermere synes 4-dages formen torsdag-søndag med installationer og performances i dagstimerne, acts i byrummet og

koncerter om aftenen også at være en form, der tiltrækker publikum år efter år.

2012: SPEAK UP – fokus på folkekultur

I år er det den norske komponist Lars Petter Hagen, der har kurateret programmet. Foruden komponist er han også leder

af Norges største festival for samtidsmusik, Ultima, og han har tidligere været kunstnerisk leder for festivalerne Happy

Days og Nordiske Musikdage 2009 i Oslo. Med titlen SPEAK UP præsenteres en række værker, der går i kødet på

folkekultur på kryds og tværs af genrer, tid og landegrænser.

Begrebet folkekultur på årets SPOR-festival skal forstås som en refleksion over kulturelle opfattelser og ideologiske

strømninger og en diskussion af samfundsaktuelle problemstillinger inden for en kunstmusikalsk optik. Nutidens

strømninger blandes med gamle, og måske glemte, traditioner, mens begreber og fænomener som

protestdemonstrationer, passiv konsumerisme og støjkunst sættes under (k)ærlig lup.

”Temaet åpner opp for å diskutere politiske problemstillinger knyttet til det multikulturelle samfunnet. Nasjonal og

regional identitet, religion, elite versus massekultur er generelle og høyaktuelle problemstillinger som festivalens

kuratoriske konsept vil kretse rundt. Festivalen vil være en arena for tenkning og dialog rundt forholdet mellom kunst

og samfunn.”

Lars Petter Hagen, kurator 2012

Refleksionerne er lagt i hænderne på kunstnere fra ind- og udland, udfoldet i lydinstallationer på taget af Musikhuset,

Udstillingsstedet Spanien 19C, koncerter på Granhøj Dans og performances på Institut for X, Aarhus Kunstbygning og

Godsbanen, som er et nyt tværkulturelt produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur, beliggende i en

gammel godsbanebygning midt i Aarhus.

Diskussionerne kan publikum tage del i undervejs bl.a. på et symposium om årets tema på Aarhus Universitet fredag

den 11.5. med deltagelse af Anne Hilde Neset, kunstnerisk leder af Ny Musikk i Oslo, den svenske skribent og kritiker

Magnus Haglund samt festivalens kunstnere.


Et kig på programmet

Og hvad skal man så se og høre, når man er i Aarhus 10.-13. maj? Torsdag åbner festivalen på Godsbanen med en

lydinstallation over ’folkets’ stemme, The Songs of the Songless, af den danske lydkunstner Jette Hye Jin Mortensen.

Senere er der koncerter på Granhøj Dans; først med Ensemble Scenatet, der med base i Aarhus er faste gæster på SPOR,

og som i år præsenterer et portræt af den tyske komponist Johannes Kreidler. Hans musikalske univers forholder sig

ofte til ikke-musikalske problemstillinger som outsourcing af arbejdskraft, aktiekurser, arbejdslivet og copyright - og

med computeren som værktøj bearbejder han disse fænomener og stiller gennem sin kunst en række kritiske spørgsmål.

Siden er der Hardangerfele og langspil anno 2012 med den islandske komponist og musiker Háfdis Bjarnadottir og de

to norske violinister Ole Henrik Moe og Kari Rønnekleiv.

Fredag kan man opleve en live-performance på Godsbanen med den amerikanske komponist og lydkunstner Marina

Rosenfeld, og når man alligevel er der, kan man kigge forbi Touching from a Distance i foyeren, en videoinstallation af

den New York-baserede kunstnerduo Angel Nevarez & Valerie Tevere.

De to kunstnere arbejder hovedsageligt med mobile, performative sociale rum og brugen af radiomediet i den

sammenhæng. I deres projekter undersøger de blandt andet moderne musik og det offentlige rum gennem et væld af

medieformer og valg af steder, og derigennem udforskes også musikkens og performancens potentiale som social aktør.

Fredag aften møder komponisten Bent Sørensen den færøske sanger og sangskriver Teitur i koncerten Love Songs -

Rendezvous mellem en klaverkoncert og kærlighedssange, og siden kan man opleve en helt særlig

enmandsperformance over Wagners operacyklus Ringen, når den dansk-norske komponist Kai Aune uropfører sin egen

Ringen.

Rekvisitter fra Kaj Aunes Der Ring des Nibelungen

Kaj Aunes arbejde bevæger sig på tværs af samtidsmusik og visuel kunst. Ved at kombinere visuelle og teatralske

elementer med lyd og musik, skaber han sit eget sprog og sin egen metode til historiefortælling. Hans værker er ofte


absurde, tragiske og komiske, med referencer til hverdagsliv og historiske scenarier, og genbrug af allerede eksisterende

materiale er et vigtigt element i hans arbejde.

Lørdag aften på Granhøj Dans står i folkemusikkens tegn, men på nye måder! Først uropføres tre værker af tre unge

talenter, som er udvalgt i den idéindkaldelse, som SPOR udskriver hvert år. De tre komponister Lina Lapelyte (LT),

Hugo Morales (MEX/NL) og Ann-Bet David (IRL/UK) har hver skrevet et værk til Gáman, en dansk trio, der i deres

repertoire blander folkemusik og ny musik.

Siden sørger folkemusiktrioen Dreamers Circus for underholdningen, når de præsenterer deres egen sprudlende musik,

der har benene solidt plantet i både folkemusik, jazz, klassisk og ny musik.

The Mannequin Ensemble er en del af Eyvind Gulbrandsen og Jullie Hjetlands performanceinstallation The Changeling

På festivalens sidste dag kan man ved Aarhus Kunstbygning opleve 15 Aarhusborgere og den franske komponist og

performer Franck Leibovici i en performance af WikiLeak-partiturer, siden præsenterer Eyvind Gulbrandsen og Jullie

Hjetland deres performanceinstallation The Changeling med live-electronics, folkemusik og 15 mannequindukker, og

endelig rundes festivalen af med en koncert med ny musik fra Island og Danmark af blandt andet komponisten Simon

Christensen opført af danske Kundi Bombo og det islandske komponistkollektiv S.L.A.T.U.R.

Læs mere om programmet og festivalen på www.spor-festival.dk

# # #


Athelas Sinfonietta med chefdirigent Pierre-André Valade

Athelas New Music Festival – en international samtidsmusikfestival i København

Senere på måneden, fra den 18.-25. maj på Teater Republíque i København er der mulighed for endnu et ny musikbombardement,

når Athelas New Music Festival skydes af for fjerde år i træk. Det er dog kun den tredje ’store’ festival

med hjemsted på Republíque, idet den første festival i 2009 mere havde karakter af en kick-off event til den form,

festivalen har i dag, og over tre dage satte fokus på komponisten Poul Ruders i anledning af hans 60-års fødselsdag.

Festivalen har sit udgangspunkt i ensemblet Athelas Sinfonietta Copenhagen, en vigtig institution i dansk musikliv.

Ensemblets daværende leder Anders Beyer var kunstnerisk leder for de første fire festivaler, men med programmet for

næste års festival er den kunstneriske ledelse lagt i hænderne på de to komponister Christian Winther Christensen og

Rune Glerup samt Athelas’ chefdirigent, Pierre-André Valade.

Ensemblet er naturligt nok at finde på flere af koncerterne i programmet, men da festivalen i udgangspunktet bl.a. er

tænkt som en platform for danske ensembler, har ensembler som Esbjerg Ensemble, Ensemble Midtvest, Storstrøms

Kammerensemble, Det Jyske Ensemble, Figura Ensemble, Mogens Dahls Kammerkor, Theatre of Voices, Alpha Trio

m.fl. gæstet festivalen flere gange.

En anden ambition har været at etablere den store, internationale samtidsmusikfestival, som mange nok har ment

manglede i København, og derfor har festivalen også hvert år inviteret udenlandske kunstnere i sværvægtsklassen til

landet som Bang on a Can fra New York, Musikfabrik fra Köln, Ensemble Aventa fra Canada og sopranen Lore

Lixenberg fra London.

Af udenlandske kunstnere i år kan man opleve den engelske stjernepianist Rolf Hind, den amerikanske,

fremadstormende strygekvartet Jack Quartet, franske TM+, Cikada Trio fra Oslo og Stavanger Symfoniorkester!

Oplevelse frem for oplysning

Strategien bag at ville etablere en international samtidsmusikfestival af format har fra starten været at satse bredt – både

programmæssigt og i forhold til potentielle publikumsgrupper. Festivalen har ikke været bange for at skabe en populær

og mere mainstream begivenhed, end vi er vant til herhjemme med hensyn til ny musik-begivenheder, men som man

ofte møder i bl.a. England og USA.

At daværende kulturminister Per Stig Møller holdt åbningstalen i 2011, og at Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen er

protektor for festivalen i 2012 giver også festivalen en vis folkelig appel.


Festivalerne i 2010, 2011 og 2012 har alle haft et musikgeografisk tema; i 2010 satte festivalen fokus på amerikansk og

dansk musik med Carl Nielsen som rød tråd i programmet, i 2011 var der fokus på Tyskland og tysk musik, og i 2012 er

det fransk musik med udsving til litteratur, teater, dans og performance, der sættes under lup med 150-året for Debussys

fødsel som en ydre anledning til valg af tema.

Festivalen har ikke været bange for at skabe en populær og mere mainstream begivenhed, end vi er vant til herhjemme

med hensyn til ny musik-begivenheder, men som man ofte møder i bl.a. England og USA.

Og dog bliver temaerne aldrig taget mere højtideligt, end at der også er plads til en del anden musik. Ambitionen

forekommer således ikke at være at give publikum et indgående, bredt kendskab til et givent lands toneangivende

komponister og ensembler, men snarere at præsentere fyrtårne og spektakulære koncertbegivenheder, der giver

publikum en stor oplevelse her og nu. Og den bredt anlagte profil ser ud til at tiltale et alment kulturinteresseret

publikum, da flere af aftenerne de første år har været velbesøgt og nogle aftener næsten udsolgt.

Med Republíque som hjemsted for festivalen er der også potentiale for at skabe en egentlig festivalstemning frem for en

flerdages koncertrække. Stedet giver nemlig mulighed for at skabe en afgrænset festivalramme med plads til både de

store koncertbegivenheder på store scene og de mere afslappede og intime late-night koncerter i caféen, hvor publikum

også kan hænge ud, når aftenens program er slut. Med direkte adgang til Øster Fælled Torv og pladsen mellem

Republíques to scener – hvis vejret ellers arter sig – har publikum desuden et skønt sted at slå sig ned, snakke og drikke

øl mellem koncerterne.

Tour de France - åbningsweekend

Når Athelas New Music Festival 2012 åbner pladsen den 18. maj, er det med et helt nyt værk af guitaristen og

komponisten Pierre Dørge for hans eget New Jungle Orchestra, kontratenor og ni Renaulter! Senere hylder Athelas

Sinfonietta Claude Debussy med et program, der også præsenterer musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Pierre

Boulez, og sidst på aftenen kan man atter nyde Pierre Dørge og New Jungle Orchestra, når de improviserer over musik

af den franske excentriker Erik Satie.

Resten af åbningsweekenden byder på en premiere på en helt ny forestilling, Skygger og skikkelser, af Atelier Hotel Pro

Forma og deres kunstneriske leder Kirsten Dehlholm, bestilt af festivalen og med musik af Claude Debussy. Atelier

Hotel Pro Forma er en ny paraplyorganisation, der skal inspirere og udvikle den kunstneriske organisation, som Hotel

Pro Forma er i dag. Udgangspunktet for Skygger og skikkelser er tre intense kammermusikværker af Debussy skrevet i

de sidste år af hans liv: Violinsonaten, cellosonaten og sonaten for fløjte, bratsch og harpe – de eneste, han nåede at

fuldføre i en planlagt cyklus på seks sonater. Teksten er taget fra På sporet af den tabte tid – det store romanværk om

erindringens natur - af Marcel Proust, en af Debussys samtidige. Foruden Atelier Pro Forma medvirker Storstrøms

Kammerensemble og ensemblet Madame Claude & Friends.

Ravel, Satie og Debussy remixes af Starchild # 2. Ensemble Lydenskab fra Aarhus eksperimenterer med

præsentationsformer i fem musikalske minidramaer, der forener klassisk musik, installation og performance.

Slagtøjsvirtuosen Mathias Reumert tegner et portræt af Den moderne mand i fem kapitler med musik af blandt andre

Niels Rønsholdt, Vinko Globokar og Hans Peter Stubbe-Teglbjærg og kædet sammen af billeder skabt på stedet af vj’en

Vincent Meyer.

Endelig bliver der mulighed for at opleve værket Récitations af den græsk-franske komponist Georges Aperghis – et

værk der afsøger menneskestemmens formåen og udtrykskraft fra høje c’er til hæse host.

…dag for dag

Når et af Frankrigs absolutte topensembler, TM+, åbner mandag aften, er det bl.a. med to værker af komponisten Niels

Rosing-Schow, der har haft et tæt samarbejde med ensemblet igennem flere år. Senere spiller Rolf Hind et soloprogram

med værker af blandt andre John Cage, Claude Debussy og Christian Winther Christensen, og efter koncerten kan man

høre ham samtale med den engelske cellist, performer og komponist Zoë Martlew om at spille, komponere og opleve

musik.

Tirsdag aften kan man opleve fire danske komponisters bud på lieder for sangstemme og klaver – eller nye danske

sange om man vil. Nicolai Worsaae, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Niels Rosing-Schow og Martin Palsmar har


skrevet musikken, teksterne er leveret af Ursula Andkjær Olsen, Friedrich Hölderlin, Jean Arp og Klaus Rifbjerg, og

sangene uropføres af basbarytonen Jakob Bloch og pianisten Christian Westergaard.

Onsdag er der koncert og danseforestilling i et, når Athelas Chamber Players og Dansk Danseteater opfører Tim

Rushtons Chamber Dance med musik af den lettiske komponist Peteris Vasks, og senere på aftenen gæster norske

Cikada trio caféscenen med et program bestående af fransk, dansk og norsk musik.

Aarhus Sinfonietta fejrer de to fødselarer Per Nørgård og Claude Debussy med en koncert torsdag aften, der foruden

musik af disse to komponister også byder på et værk af Peter Bruun. Senere kan man endnu en gang opleve Rold Hind

– denne gang opføre klaverværker af Tristan Murail og Anders Brødsgaard.

Fredag rundes festivalen af med besøg af Stavanger Symfoniorkester og The Jack Quartet, der spiller værker af Jexper

Holmen, Simon Steen-Andersen, Iannis Xenakis m.fl. I samarbejde med Edition Wilhelm Hansen inviterer festivalen til

fødselsdagsreception for Per Nørgård, og afslutningsvis er der fest - Faire la Fête.

Læs mere om programmet og festivalen på www.anmf.dk

God fornøjelse!


http://seismograf.org/reportage/klang-historie-og-samtid-athelas-festival-2012

Seismograf -­‐ 30.05.12

JACK quartet, foto: Alexander Banck-­‐Petersen

Klang, historie og samtid

Athelas New Music Festival 2012

af Nikolaj Strands

Den 18. til 25. maj blev der for fjerde år i træk afholdt Athelas New Music Festival i København. Festivalen, der

efterhånden er den største festival for ny kompositionsmusik i Danmark, havde i år taget musikalsk udgangspunkt i

forbindelsen mellem Frankrig og Danmark, og fejrede samtidigt Claude Debussys 150-års og Per Nørgårds 80-års

fødselsdage. Med dette udgangspunkt blev der, ud over den nationale forbindelse, sat et stærkt fokus på forholdet

mellem tradition og samtid, og mellem musik, der står stærkt i det traditionelle koncertrepertoire, og musik, der på godt

og ondt lever i et mere aflukket reservat.

Skønhed var der rigeligt af, og perfektionen fik vi også til fulde demonstreret i udførelsen af det krævende

program, men klangligt set ville det måske have været mere passende at tale om uperfektionens skønhed

Kunstnerisk outreach

Athelas Sinfonietta har med Anders Beyer i spidsen, de seneste år med succes forsøgt at udvide publikummet for den

nyere kompositionsmusik, - at lave kunstnerisk ”outreach”, som det hedder nu til dags. Ved de tidligere festivaler har

man ligeledes forsøgt at trække tråde tilbage i tiden, til eksempelvis Carl Nielsen (2010) og Gustav Mahler (2011), men


i år har man på interessant vis udvidet det repertoiremæssige outreach ved at fokusere på det klanglige aspekt – et

aspekt, der på mange måder går på tværs af genrer og musiklivets institutioner.

Åbningskoncerten: Debussys efterkommere

Ved den officielle åbningskoncert i Teater Republiques altid varme sal, blev det danske og franske tema sat an med tre

stykker musik, hvor det første var af Claude Debussy, det sidste af Pierre Boulez og det midterste Pelle Gudmundsen-

Holmgreens fransk betitlede Je ne mai tairai jamais. Jamais. Orkestret var Athelas Sinfonietta under ledelse af Pierre-

André Valade. På trods af koncertens titel, Debussys efterkommere, var den klanglige kontinuitet mellem værkerne ikke

slående. For denne tilhører blev der snarere tale om en demonstration af den ny musiks mange forskellige ansigter, og

således en god appetitvækker til resten af ugen.

Athelas Sinfonietta under ledelse af Pierre-André Valade ved åbningskoncert den 18. maj, foto: Alexander Banck-

Petersen

Debussys Deux danses pour harpe chromatique et orchestra d'instruments à cordes (1904), en harpe-kammerkoncert i

den, i mangel af bedre betegnelse, impressionistiske stil, som også er blevet en fast del af det symfoniske repertoire,

illustrerede på glimrende vis det historiske udgangspunkt. Til forskel fra når man hører Debussys kendte symfoniske

værker, fik vi denne aften en mere intim oplevelse. Den relativt lille strygergruppe gav en ganske anden lyd, og

samspillet mellem strengeinstrumenterne, harpen og strygerne, blev også tydeligt i denne kammerudgave. Stykket er

oprindeligt skrevet i forbindelse med opfindelsen af den kromatiske harpe. Dette instrument slog dog aldrig rigtig

igennem, så i stedet fik vi denne aften de to danse virtuost udført på en almindelig harpe af Maria Boelskov. At

Debussys stykke oprindeligt blev skrevet på baggrund af en nyopfindelse, understreger meget godt den ny musiks

åbenhed over for den teknologiske udvikling, som findes helt op til i dag, og som vi fik flere eksempler på i løbet af

festivalen.

At Debussys stykke oprindeligt blev skrevet på baggrund af en nyopfindelse, understreger meget godt den ny musiks

åbenhed over for den teknologiske udvikling, som findes helt op til i dag


I aftenens andet stykke fik vi den ny musiks mere avantgardistiske og ikonoklastiske side demonstreret. Gudmundsen-

Holmgreens stykke fra 1966 er inspireret af Samuel Beckett og det absurde teater, og fremmedgørelse og sort humor

går da også hånd i hånd i dette stykke, der er skrevet for kor og et specielt instrumentarium bestående af bl.a. hammondorgel,

mandolin, cello, båthorn og to basuner. Mogens Dahls Kammerkor, leverede den nærmest karikerede korsang

bestående af hvisken og sang med tillukket strube, som sammen med de enkelte instrumenters selvstændige og

gestusagtige præg, forenede sig til en montage. Denne var ledsaget af oplæsning af uddrag fra Becketts roman, Den

unævnelige (læst op af Stig Hoffmeyer), og på trods af værkets brudte og fragmentariske karakter, var der faktisk også

passager, hvor de heteronome elementer, såsom båthorn, kraftige basun-stød, mandolin og det strubesyngende kor,

samlede sig i en overvældende helhed.

Det sidste stykke på aftenens program var Pierre Boulez' Dérive 2 (1988-2006) der hermed fik sin danske

førsteopførelse. Pianist og dirigent Daniel Barenboim har beskrevet, hvordan han, første gang han fik partituret i hænde,

var ude af stand til at følge musikken – selv da han hørte Boulez' prøveindspilning af stykket! Det vidner lidt om

kompleksiteten i Boulez' musik, og man havde derfor lidt bange anelser, når stykket i programnoterne blev

karakteriseret som at kigge i et kalejdoskop i 45 minutter! Hverken svimmelhed eller kedsomhed indtrådte dog –

Boulez' musik er meget kompleks og sanseindtrykkene er store, men netop denne kompleksitet er også i stand til at

sætte vores vante forventninger ud af kraft og give plads til, at andre musikalske fænomener kan træde frem af den tætte

tekstur. I dette stykke var det særligt variationen i sammenspillet mellem de forskellige instrumenter og

instrumentgrupper, der trådte frem og gjorde helheden meningsfuld.

Rolf Hind, foto: Alexander Banck-Petersen

Perfektionen og uperfektionens skønhed

Den klanglige kontinuitet, der som nævnt var en intention i programlægningen for festivalen i år, blev til gengæld fuldt

indfriet ved mandagens koncert med den engelske pianist Rolf Hind under titlen Skønhed og perfektion. Skønhed var

der rigeligt af, og perfektionen fik vi også til fulde demonstreret i udførelsen af det krævende program, men klangligt

set ville det måske have været mere passende at tale om uperfektionens skønhed. I hvert fald var der ud over

klaverstykker af Erik Satie og Claude Debussy, stykker af John Cage samt en uropførelse af Christian Winther

Christensen på programmet, begge skrevet for præpareret klaver, hvis klang må siges at have rod i det uperfekte.


Stykkerne var bl.a. plukket fra Saties Gnosieenne-samling, Debussys præludier og etuder og fra Cages Sonatas and

interludes for præpareret klaver. Uropførelsen blev spillet på et særligt tape-præpareret opretstående klaver, der også

blev elektronisk behandlet. Rolf Hind havde sammensat stykkerne på kryds og tværs som en samlet, suite og frabad sig

klapsalver mellem ”satserne”. Dette viste sig at være en god idé; koncerten blev til en meditativ helhed, der på fineste

vis fik demonstreret den klanglige kontinuitet i programmet. Vel har de tre ældre komponister hver deres helt særlige

lyd. På mange måder er der langt fra Saties stemningsfulde, men også salonagtige, små vignetter, til Debussys virtuose

klanglige og harmoniske udfoldelser, og til Cages gamelan-klingende og pulserende stykker. Men fx overgangen fra

Cages Interlude nr. 3 til Debussys etuder Pour les sonorités opposées Pour les degrés chromatiques understregede for

mig, hvordan Debussys arbejde med klaverets klanglige muligheder i anslag og dynamik i høj grad er sammenlignelig

med Cages mere håndgribelige transformation af klaverklangen til et tone-støj kontinuum ved hjælp af metal, gummi

m.v. Pierre Boulez har betegnet det som des sons complexes – Cages komplekse klange – og været inspireret af dem på

linje med Debussy og Edgard Varèse. (Det ville i øvrigt have været interessant med et Boulez-stykke på programmet

også denne aften.)

Det skal siges, at Rolf Hind spiller Debussy og Satie moderne. Der er ikke tale om romantisk-indsovsede fortolkninger,

men om en tilgang, hvor det brudte, det rytmisk prægnante og de klanglige forskelle kommer til fuld udfoldelse. Også

overgangen fra Saties Gnosienne nr. 3 til Cages Sonata 14 & 15 (Gemini) var overbevisende. Hinds generøse pedalbrug

i slutningen af Saties stykke gav en nærmest æterisk stemning, der ledte perfekt over til det meditative slutstykke af

Cage.

Prepareret, foto: Alexander Banck-Petersen

Winther Christensens six festival overtures [constructed in a poor romantic prelude style] var tydeligt inspireret af

Cage, men var dog videreudviklet i en mere moderne og voldsom retning. Den teknologiske udvikling i form

computerprogrammet Max/MSP var direkte i spil i den opdaterede præparering, og selve tangenternes lyd, når man

lader neglen løbe langs med dem, fungerede som en rød tråd i stykket.

Kun en mindre skare var desværre mødt til denne koncert, der på fineste vis demonstrerede at moderne musik ikke

behøver at være larmende og svær, men kan være poetisk og skøn i al sin perfekte uperfekthed.


Ravels efterkommere

Mandag aften var en tour de force i klang med den franske spektralmusik som omdrejningspunkt, igen med

instrumentalister fra Athelas Sinfonietta under ledelse af Valade. Først skulle der gøres et regnskab op: Ligesom

Debussy-stykket fra åbningskoncerten blev bestilt af harpefirmaet Pleyel i forbindelse med deres nyopfundne

kromatiske harpe, bestilte et konkurrerende firma, Érard, et tilsvarende værk fra komponisten Maurice Ravel til deres

nye harpemodel, og dette stykke Introduction et Allegro var udgangspunktet for koncerten Ravels efterkommere. Ravels

stykke er udover harpen instrumenteret for fløjte, klarinet og strygekvartet, og dette gav selvfølgelig et andet lydbillede

og andre muligheder for sammenspil end hos Debussy. Harpesolist var igen Maria Boelskov og særligt den afsluttende,

meget stemningsfulde harpekadence var imponerede. Derefter var Rold Hind igen på scenen i Boulez' Incises for

soloklaver – et stykke musik, der rummer stor kompleksitet og voldsomhed, men hvor man også aner Boulez' franske

ophav i visse passager, der giver associationer til Debussy eller sågar til jazzimprovisation.

Philippe Hurels … à mesure, inspireret af spektralmusikken, arbejdede med skiftende grupper af hektisk og repetitiv

karakter, en slags punktagtig rytmik, og så mere rolige afsnit med fokus på klangblanding instrumenterne imellem.

Instrumentariet bestod bl.a. af basklarinet, piccolofløjte og vibrafon, og det gav anledning til nogle imponerede

klangvirkninger. Et yderst velplaceret mini-bækken indgik som eneste reelle slagtøjsinstrument, og satte prikken over

i'et. Hurels stykke kan høres her, og særligt det rytmiske afsnit fra 3:35 og klangvirkningerne fra 8:50 gjorde indtryk.

Netop disse panorerende klangvirkninger virkede enormt stærkt live – den rumlige dimension og instrumentklangenes

nærvær er livekoncertens force i vor digitale tid.

Dust encapsulated, foto: Alexander Banck-Petersen

Næstsidste stykker var Dérive 1 af Boulez, et stykke for lille besætning uden den store klanglige lighed med Dérive 2

fra åbningskoncerten, som det danner kompositorisk basis for. Tværtimod var stykket præget af en helt anderledes ro og

af fokus på samklangene. Sidste stykke på programmet var Rune Glerups Dust encapsulated nr. 2 som fuldendte

koncertens klangfokus på fin vis. Her blev det klanglige arbejde mere instrumentnært i form af overblæsninger,

flatterzunge og pusten i blæseinstrumenterne (fløjte/piccolo og klarinet/basklarinet), moderne spilleteknikker (”scratch

tone” m.v.) hos strygerne (violin og cello) og spil direkte på klaverets strenge – alt sammen brugt i en kompositorisk

struktur med nærmest ritornel-agtige passager med variationer imellem.


Frie figurer

Senere tirsdag aften spillede Esbjerg Ensemble under titlen Frie figurer mere musik med rod i det spektrale. Der blev

dog lagt ud med Poul Ruders 6 Romances for klaver og bratsch, et værk der med sin enkelhed og nærmest diatoniske

harmonik på en måde lå langt fra resten af koncertens mere ”avancerede” værker. Bratschen som solist opleves

sjældent, og det er egentlig ærgerligt, for når man har sine ører indstillet på klang, var i hvert fald Ruders brug af

bratschen yderst udtryksfuld i disse stykker.

Bratschen som solist opleves sjældent, og det er egentlig ærgerligt, for når man har sine ører indstillet på klang, var i

hvert fald Ruders brug af bratschen yderst udtryksfuld i disse stykker.

De to spektrale værker, Gérard Griseys Talea – ou la machine et les herbes folles og Philippe Hurels Figures Libres,

som begge var for forskellige kammerbesætninger, var af en anden kompleksitet, og bar præg af en æstetik langt fra

romancens.

Griseys stykke var svært at få form på som lytter. Det indeholdt bl.a. afsnit, hvor gestikken udvikler sig til stillestående

klange, imiterende passager, klaverbuldren og klanglige eksperimenter, hvor der så at sige panoreres i det lydflade, der

møder lytteren. Titlen og Griseys (nærmest deleuzianske) beskrivelse af stykket som en ”maskine”, der i første del

frembringer den frihed, der i anden del underminerer maskinens egen struktur, var for denne tilhører mere end svært at

genkende i det ret lange stykke musik. De frie figurer i Hurels stykke var derimod mere tilgængelige. Det var tydeligt at

høre, hvordan forskellige begrænsninger i musikken, fx i form af unisone passager, gradvis opløstes. Særligt den måde

slagtøjet (gonger, bækkener, stortromme m.v.) indgik i klangblandinger (fx med basklarinet og strygere) og den måde

slagtøjet aktiv markerede den kompositoriske form var interessant.

Den danske forbindelse

På festivalens sidste aften, fredag d. 25. maj, blev der spillet musik af den anden fødselar, Per Nørgård – hans anden

violinkoncert, Borderlines. På scenen var Stavanger Symfoniorkester (eller strygerne og en enkelt slagtøjspiller) med

solist Peter Herresthal under ledelse af dirigent Andrew Manze. Under titlen Den danske forbindelse blev der desuden

spillet Carl Nielsens Lille suite for strygere samt musik af John Dowland og Dietrich Buxtehude, begge i orkestreringer

af Manze. Både Dowland og Buxtehude havde forbindelse til Danmark, og den nationale forbindelse og den historiske

kontinuitet var således igen i spil i programlægningen. Man havde forsøgt sig med en inddeling af programmet i to

adskilte suiter spillet uden afbrydelser, men musikken føjede sig ikke sammen i en enhed, der virkede overbevisende for

denne tilhører. Manzes orkestreringer af Dowland var sådan set velklingende, men ikke særlig interessante. De var

skrevet i en ret traditionel strygersats, der hverken fremhævede originalmaterialets historiske udgangspunkt eller for

alvor satte nutidens præg på musikken (som fx Anton Weberns Bach-instrumentation). Det samme kan siges om

udførelsen, der lagde sig et mærkeligt sted mellem ”autentisk” og moderne opførelsespraksis – vibratoløst, men dog

med moderne strygerklang. Bedre gik det i Nielsens suite, hans første værk med opusnummer, hvor man tydeligt kan

høre både den unge Nielsens romantiske inspiration og hans senere så kendte lyd. Men orkestret klang dog bedst i

Nørgårds Borderlines, hvor den store klanglige og spilletekniske variation kom til sin ret.

JACK Quartet

Festivalens sidste koncert var med den amerikanske strygekvartet JACK Quartet. Det var en lang koncert med

adskillige stykker på programmet. Koncerten blev desværre skæmmet en smule af baggrundsstøj fra pinsekarnevallet i

Fælledparken. Lavfrekvente ”bass drops” trænger igennem det meste og går dårligt i spænd med sarte strygerklange i

det høje register. Koncerten var heldigvis varieret, og særligt Allain Gaussins Chakra var interessant med sine

undersøgelser af transformationer mellem forskellige spilletekniske og klanglige niveauer. I Simon Steen-Andersens

videoinstallation Obstruction Study #1,2,3 blev det undersøgt, hvad der sker, når en strygekvartet spiller Schumann med

vanddunke og elastikker bundet til hænderne, med syn og hørelse forstyrret med hvid støj og varierende lys og med

buer præpareret med tape og velcro! Også i uropførelsen af Steen-Andersens Strygekvartet #2 blev de præparerede og

forstærkede buer brugt i en komposition nærmest uden reelle toner, men med en afsøgning af det lydlige univers,

strygerstrengen giver anledning til. Endelig var Iannis Xenakis' Tetras et rigtigt virtuosstykke, og det fremgik tydeligt,

at JACK Quartet kendte dette værk i dybden og kunne fremføre det med stor overbevisning.


forlæg, foto: Alexander Banck-Petersen

Exit Beyer

Årets festival var den sidste under ledelse af Anders Beyer, som har valgt at søge nye veje, efter at Athelas Sinfonietta

og festivalen er blevet godt etableret. Den nye ledelse bliver komponisterne Rune Glerup og Christian Winther

Christensen (som begge fik opført værker på årets festival) i samarbejde med chefdirigent Pierre-André Valade. Det

bliver spændende at se, om de formår at holde det høje kunstneriske niveau, og om den nye model med administrativ og

kunstneriske ledelse separeret vil kunne føre de sidste års succes videre.


http://seismograf.org/anmeldelse/sanser-­‐sprog-­‐og-­‐skyggespil-­‐athelas-­‐new-­‐music-­‐festival-­‐2012

Seismograf -­‐ 05.06.12

foto: Alexander Banck-­‐Petersen

Sanser, sprog og skyggespil

Athelas New Music Festival 2012

Der er rig tradition for at lade ord inspirere musik – og omvendt. Også på den netop

overståede Athelas New Music Festival opstod nye forbindelser mellem ord og musik, og i

tråd med festivalens overordnede tema om mødet mellem dansk og fransk kultur, var den

franske forbindelse naturligvis også at finde her.

af Rasmus Steffensen

Moderne lieder

Selvom overskriften ”Nye danske sange” måske kunne lede tankerne hen på højskolesangbog og fællessang, var det

lied-traditionen, som pianist Christian Westergaard og basbaryton Jakob Bloch i samarbejde med fire komponister,

havde sat sig for at vække til dåd.

Lieden karakteriseres ved en musikalsk bearbejdning af et litterært forlæg, og i liedens tyske guldalder i det 19.

århundrede, var den en vigtig bærer af den tysksprogede poesi. Men hvor ofte går man til liedaften i dagens Danmark?

Lieden kan virke som en genre fra svundne tider, men Christian Westergaard, der altså sad bag det for lieden så


uomgængelige klaver denne aften, har siden 2004 med Liedkompagniet været en ihærdig forkæmper for at holde lieden

levende – også på dansk grund.

Det blev den også denne tirsdag aften i caféen på Republique, hvor vi fik hele fire ur opførelser. Fire nye værker skrevet

til lejligheden af fire danske komponister fra forskellige generationer. Også her var der fundet litterære forlæg blandt

både nulevende og ældre digtere – selvfølgelig med danske tekster, men overskriften til trods også med et internationalt

sigte med plads til både liedens modersmål tysk og det franske, som festivalen rækker ud imod.

Både det tyske og det franske prægede det indledende og mest fyldige indslag – nemlig Niels Rosing-Schows ambitiøse

sangcyklus Bald sind wir aber Gesang baseret på digte af den store, tyske lyriker Friedrich Hölderlin. Et navn, der også

har sat præg på den tyske liedtradition, men samtidig sværmede for det franske i både sprog og tanke. Opførelsen var

nær blevet saboteret af den dunkende lyd fra et partyband ved siden af – dobbelt uheldigt, da hele ”Nye danske sange”programmet

var sat til at blive optaget af DR P2 Klassisk, hvis teknikere da også blev noget lange i ansigtet af udsigten

til en hel lied-aften med disco-underlægning. Så galt gik det heldigvis ikke. Festen ved siden af blev dæmpet, og

publikum kunne nyde resten af aftenen uden forstyrrelser.

foto: Alexander Banck-Petersen

Selvom Bald sind wir aber Gesang i sit valg af lyrik kunne knytte an til klassisk liedtradition, brød værket næsten på

alle andre måder med selvsamme. Nok var dynamikken mellem sanger og pianist, mellem lyrik og musik til stede, men

det blev hurtigt klart, at dynamikken her blev brugt på en noget anden måde. Westergaard reciterede tekststykker hen

over Blochs sang, der blev afspillet præ-indspillede recitationer hen over på både tysk og fransk, og endelig blev ord og

billeder projiceret op på en skærm. Alt i alt et komplekst udtryk, der også inddrog en eksperimentel tilgang til klaveret

gennem bl.a. præparerede strenge. Men også et udtryk, der forekom helstøbt i sit sproglige og musikalske arbejde, og

som virkelig satte sanserne på arbejde. En sangcyklus, der dybest set søgte efter enkelhed, men som også tog verdens

kompleksitet på sig.


At grænserne mellem pianist og sanger var flydende, skulle på forskellig vis præge resten af aftenen. Martin Palsmars

Fire sange fra: Rifbjergske fugle med litterært forlæg i Klaus Rifbjergs digtsamling Voliere var i den henseende mest

straight, dvs. med en klar rollefordeling og rent sammenspil af klaver og sang. Fire korte og legende stykker, der

eksperimenterede med forskellige genrer, fra modernistiske lieder til næsten cabaret-agtige klange. I et mere afdæmpet

leje fandt man Pelle Gudmundsen-Holmgreens Grene Grå – en cyklus på fem sange til tekster fra digtsamlingen

Skønheden hænger på træerne af Ursula Andkjær Olsen. Og skønheden hang vitterlig som frugter på dette møde

mellem en af dansk kompositionsmusiks grand old men og den yngre, men også store digter. Også her trådte

Westergaard ind med diskrete korklange, mens Bloch på sin side gik mere ind i en reciterende sangstil. Det gjorde det

nemmere at dykke ned i ordene, mens musikken samtidig i høj grad var orienteret omkring pauserne med masser af rum

og stilhed. En meget fin oplevelse.

Fint kan man ikke kalde det sidste indslag, snarere grovkornet, hvilket ikke er negativt ment. Nicolai Worsaae

genoplivede dadaismens cabaret i en tolkning af Jean Arps digt Et frappe et frappe et frappe – et digt om at slå, og et

stykke musik som et slag i ansigtet på liedtraditionen. Med en Bloch, der helt bogstaveligt løb rundt om klaveret (her

var flygelet udskiftet med et opretstående klaver) og tæskede på det med en cylinder, mens han råbte digtet ud.

Westergaard råbte med, og både pianist og sanger hamrede nådesløst på både tangenter og det øvrige klaver. Det kan

lyde meget kaotisk, og det var det også, men der var også form og struktur på det. Og ikke mindst en god

situationsfornemmelse, der gjorde stykket hårdt, potent og febrilt humoristisk frem for blot plat vrængende. Humoren

og overraskelseselementet forplantede sig da også hurtigt til publikum, der nærmest brølede af grin, da Bloch og

Westergaard som et avantgardistisk Gøg & Gokke-par stormede ud af cafeen.

Synæstesi i svedehytten

Både lørdag og torsdag aften bød festivalen på stykket Skygger og skikkelser af Hotel Pro Forma. Her mødtes to franske

mestre fra det tidlige 20. århundrede i et hypersanseligt kammerspil – komponisten Claude Debussy og forfatteren

Marcel Proust. Man trådte ind i salen, og allerede ved indgangen kom musikken én i møde, samtidig med at man blev

udsat for glødende lys, farvemønstre på bagtæppet og ikke mindst eksotiske dufte.

Det musikalske program var sammensat af tre sene Debussy-værker: Cello Sonate (1915), Sonate for fløjte, bratsch og

harpe (1915) og Sonate for violin og klaver (1916-1917). Debussys musik har ofte fået hæftet betegnelser som

drømmende og mystisk på sig, og selv lod han sig da også inspirere af den symbolistiske poesis stærke vægtning af

drømme og fortættede billeder.


Debussys Sonate for fløjte, bratsch og harpe, foto: Alexander Banck-Petersen

En del af symbolismens interessefelt var tanken om synæstesi, altså sammenblanding af sanseindtryk – at høre farve, se

lyde osv. Hotel Pro Formas tolkning af Debussy og Proust trak da også i den retning ved at skabe en sært flydende og

tvetydig drømmeverden, hvor blandingen af æteriske dufte, glødende farvemønstre og selvfølgelig musikken og ordene

til sammen vuggede én ind i en næsten hallucinatorisk tilstand. Også det greb, at musikken allerede spillede, da man

trådte ind, skabte fra start en fornemmelse af en flydende drømmestrøm, en strøm, der igen blev forstærket af

musikkens skyggespil, hvor de enkelte musikalske stemmer hver havde en skygge eller dobbeltgænger – forstået på den

måde, at hver musikalsk stemme var spaltet ud i to musikere, der fulgte hinanden tæt, men af og til også spillede lidt

forskudt fra hinanden, hvilket tilføjede en vis unheimlich effekt. Det gjorde på en gang musikken forstærket og sløret.

Valget af tekststykker fra Prousts kolossale romanværk På sporet af den tabte tid – med den klassiske åbningslinje ”I

lang tid gik jeg tidligt i seng” – var godt set. Tekstens tvetydige grænseland mellem erindring og nutid, drøm og vågen,

gik godt i spænd med musikken og de øvrige rammer. Som en slags kommentar læst op af en voksen kvinde (Ellen

Hillingsø) og en dreng (Toke Bjarke) – til tider sammen, til tider forskudt, til tider hver for sig, så også oplæsningen

skabte et flydende rum mellem voksen og barn, feminint og maskulint. Det fungerede godt – til gengæld synes jeg, at de

to skuespilleres ageren i rummet virkede lidt akavet. Et eller andet skulle de måske lave, når de ikke læste op, men den

noget stive poseren de gav sig hen til, virkede ikke hensigtsmæssigt.


Ellen Hillingsø og Toke Bjarke i Hotel Pro Formas 'Skygger og Skikkelser'. foto: Alexander Banck-Petersen

Torsdag aften, hvor jeg overværede stykket, var salen i øvrigt nærmest omdannet til en svedehytte. Det var

sandsynligvis en ikke-tilsigtet effekt af den varme sommeraften udenfor. Men på sær vis passede det faktisk godt til

hele lyssætningen, duftene og tekstens beskrivelse af fortælleren, der pakker sig helt ned i dynernes indeklemte

drømmeatmosfære. Salen blev nærmest en synæstetisk duftsauna, og det fik mig til at tænke over, hvor meget forhold

som kulde og varme faktisk kan betyde for den æstetiske oplevelse, selvom det sjældent indgår som præmis i en

anmeldelse. Det har sikkert også været en udfordring for de medvirkende. I hvert fald gjorde heden det i længden svært

at bevare koncentrationen, men så igen – handlede stykket ikke netop om dette spil mellem det hypersanselige og det

ubevidste, der hvor tankerne begynder at vandre og kroppen flyder ud i rummet?

Liedaftenen og skyggespillet var to meget forskellige tilgange til at forbinde sprog og musik, tradition og fornyelse,

men begge aftener fik godt greb om den poetiske sansning samtidig med, at de viste en stor spændvidde af muligheder,

fra det bløde og skyggefulde til det hårdtslående og bastante.


http://seismograf.org/reportage/franske-­‐forbindelser-­‐athelas-­‐new-­‐music-­‐festival-­‐2012

Seismograf -­‐18.06.12

18.06.12

foto: Alexander Banck-­‐Petersen

Franske forbindelser

Athelas New Music Festival 2012

af Jesper Steen Andersen

Temaet i år var ny dansk & fransk musik. Det forholdt arrangørerne sig dog også i år ganske frit til. Sympatisk, da det

giver plads til koncerter der er gode, selvom de ikke lige falder ind under temaet.

Rundt regnet har jeg været til en tredjedel af koncerterne – 8 i alt: Man Money Maracas, På sporet af lyd, Sange på et

ukendt sprog, Byens Hemmelige haver, Cello Chamber Dance, Forspil, Fremdrift og uskyld, Portræt af stilheden og

Glemslens territorier. Det er disse koncerter der er i al deres forskellighed er afsættet for nærværende artikel.

Dansk-franske forbindelser

En oplagt temakasse man dog kan presse ned over artiklen, er de fransk-danske musikforbindelser. 22 af de 28 værker

jeg hørte, havde enten dansk eller fransk komponistislæt. Den ydre anledning var Debussys 150 års og Per Nørgårds 80

års fødselsdag. Og netop Nørgård har faktisk ydet stor indflydelse på hovedfigurerne inden for nyere fransk musik.

Blandt andet fortalte Tristan Murail ved et foredrag i Danmark for et par år siden, at han er inspireret af Nørgård og


hans tidlige brug af overtonerækker. Og den anden store hovedfigur i nyere fransk musik Gerard Grisey har også

erklæret sin gæld til danskeren.

Men så kan vi også tage klaphatten af for denne gang. For selv om det er svært det med at identificere påvirkninger, og

pilene i managementsprog altid går begge veje, er det mit klare indtryk, at inspirationen typisk går den modsatte vej.

Her må vi nok påtage os lillebrorrollen. At eksempelvis Niels Rosing Schow er frankofil er vist ingen hemmelighed.

NB! Forbehold

Det er med lige dele alvor og glimt i øjet, at jeg nedenfor bruger betegnelserne fransk stil og fransk musik. Det er

umådelig svært at tale om nationale karakteristika i disse globaliserede tider. Og forbeholdene, inden jeg begynder at

bruge sådanne betegnelser, bør være talrige. Alligevel vil jeg vove pelsen og tale om fransk musik. Fordi jeg mener, at

en stor del af nyere fransk musik har haft en bestemt tone.

Det er blevet sagt, at fællesnævneren for fransk musik er klang. Historien er ultrakort fortalt: Rameau som komponist

og harmonisk teoretiker, hvor harmonier var vigtigere end melodier. Debussys harmoniske opfindelser og en bevægelse

væk fra funktionsharmonikken hen imod klangen som kvalitet og enhed i sig selv. Og spektralkomponisterne – bl.a.

førnævnte Grisey og Murails klanganalyser og kompositioner med resultaterne. Af fransk musik, som ikke er i fransk

stil, kan fx nævnes Mark André, som kan karakteriseres som værende mere tysk i tonen.

Raphaël Kennedy med Ensemble TM+ i Five Meetings, foto: Alexander Banck-Petersen

Byens Hemmelige Haver – blå toner fra TM+

Lad mig vende tilbage til Niels Rosing-Schow, som var to gange på programmet ved koncerten mandag. Det var det

franske Ensemble TM+, der var på scenen. Niels Rosing Schows værker kan bruges som en eksemplificering af, hvad

den franske stil er, og hvordan den måske har udviklet sig. ’Vocabulary’ fra 1997 indledte koncerten. Vi fik

indledningsvis at vide, at det handlede om dekonstruktion og noget selvrefererende, men at værket samtidig antog en

kritisk distance til disse trends, som prægede kunsten på det tidspunkt. Min musikalske oplevelse var som den typisk er

med fransk ny musik: En vuggende, parfumeret, blød, organisk oplevelse med lækre, brede klange. Og en fin


performance af sopranen Raphaël Kennedy, som hakkede ordene Five Meetings i stykker på grænsen mellem sang, tale

og lyde. Aftenens tredje værk var så et helt nyskrevet værk af Rosing Schow. Et meget mere skarpt, fragmentarisk og

hårdt værk, men stadig med fokus på det klanglige, men denne gang med mere rå klange og hårdere gestikker og

formmæssige opbrud.

Hvad fransk musik anno 2010 også er, oplevede jeg i aftenens sidste værk. Dirigenten Laurent Cuniots tørre, muligvis

professionelle og kompositionstekniske flotte øvelse, men for mig alt, alt for lange transformation af lyd også i typisk

fransk stil. Hele koncerten var i forvejen for lang. Der var varmt i salen, og min største bekymring gik på om en af

musikerne ville kollapse. De svedte godt.

Og så har jeg ikke fået nævnt den franske joker George Aperghis, som havde skrevet de to bedste værker, jeg hørte ved

festivalen. For mig er Aperghis til tider i stand til at ramme plet med sit særegne lydunivers og så er han sit håndværk.

Aperghis er oprindeligt græker, men har boet i Frankrig siden han var 18. Ikke ulig en anden græsk født franskmand:

Iannis Xenakis, som Aperghis i øvrigt også har studeret hos. I mine ører kan Xenakis og Aperghis lidt af det samme: De

har noget fransk, men alligevel har deres musik noget væsentligt mere legende og centraleuropamodernistisk over sig.

Mandagens værk hed La nuit en tête – en pragtfuld, aktiv komposition, der moser derudaf på forkant med lytteren.

Lyrisk, let, staccato og humørfyldt uden at være forceret. Hør den og nyd den fx her:

http://www.youtube.com/watch?v=aK1zrIZN-uQ .

Jeg hører flere franske træk i den: Det er ikke, hvad jeg vil kalde, en decideret negativ, materialekritisk æstetik;

instrumenterne spiller nogenlunde normalt. Formelementerne glider rundt mellem hinanden i forskellige tilstande. Men

den typiske franske stil er mindre humoristisk, mindre skarp, mere legato og mere fokuseret på den rene klang.

Donatienne Michel-Dansac, foto: Alexander Banck-Petersen

Sange på et ukendt sprog – Donatienne Michel-Dansacs virtuose vokal

Det var min yndlingskoncert ved festivalen. Endnu en fransk sopran, Donatienne Michel-Dansac sang og reciterede

Récitations – også et Aperghis-værk. Og her skal lyde en cadeau til programsætterne: Koncerten var sat til sen søndag


aften på caféscenen. Efter to meget iscenesatte koncerter tidligere på aftenen var Sange på et ukendt sprog dejlig simpel

i set-uppet. Lige hvad jeg havde brug for på det tidspunkt. En sopran og en masse forskellige lyde, som host, mumlen

og løsrevne ord. Ikke så meget hurlumhej, bare ren, god musik. Michel-Dansacs lette sommerkjole stod dejligt til lyset

udenfor. Og værket, som sikkert ikke har været let at opføre, blev leveret med overskud, elegance og fjerlethed, som var

det et Mozartstykke: Let at følge med i forløb og strukturer, der leveres stramt med legende humor.

Glemslens territorier – Rolf Hind på opdagelsesrejse

Jeg formoder, at det, pianisten Rolf Hind skulle opdage, var old school ny fransk musik, i form af Tristan Murails

halvtimelange værk Territoires de l’Oubli (1977).Med sustainpedalen nede konstant, transformationer af klange,

glidende overgange og flimren. Meditativt, typisk fransk og effektfuldt eksekveret af Rolf Hind, som var en god

oplevelse den aften. Aftenens andet værk var Anders Brødsgaards In Girum imus nocte et consimimur igni – et

palindrom. Værket faldt i 7 satser, hvor de fleste af dem ligesom Murails, også var til den sustainede side. Formmæssigt

var det et rigtigt fint værk, der satte gang i mange synæstetiske oplevelser. Det mindede mig om store malerier med

store chancherende farveflader, i klare farver, hvor man tydeligt kan se penselstrøgene.

Cello Chamber Dance – virtuose toner og trin

Senere på ugen fik jeg yderligere empirisk belæg for min fornemmelse for, hvor fransk musik er på vej hen: Philippe

Hurels D’Un Trait (2007) for solocello. En mand alene med instrumentet. Et værk meget baseret på klang, men ligesom

Niels Rosing Schows nyskrevne værk en mere støjende klang. Måske er det støjende netop en yderligere, mere

skrøbelig og nøgen tematisering af instrumentet end spektralkomponisterne i 70’erne? Hurels eget Grisey-citat fortæller

i øvrigt meget godt, hvordan værket lød: ”Musik befinder sig midt imellem tal og drama, mellem vildskab og struktur.”

Instrumentet forekom meget fysisk og til stede i denne komposition. Endda så meget, at det endte med at blive en

hindring, idet den ene streng knækkede 2/3 inde i værket.

Toke Møldrup, foto: Alexander Banck-Petersen

Koncertens andet værk var et langt dansestykke af Lettiske Peteris Vasks. Et værk i, hvad jeg vil kalde den nyromantiske

ende. Mere sovs, mere føleri og med 13 dansere med store, bløde bevægelser i forgrunden. Værket forekom

spøjst sammensat med Hurel-værket, men desto mere forstærkede værkernes indbyrdes modsætning effekten af


hinanden. For celloen fik en ny streng på, og Toke Møldrup færdiggjorde D’Un Trait. Så koncerten fik en utilsigtet,

men fin og ganske pudsig 3. sats. Personligt var det mig en glæde at få den ret energiske og rå musik og lyden af

celloen og dens materialer tilbage.

På sporet af lyd – Lydenskab udforsker klang

Jeg tænker, at de lidt utraditionelle sammensætninger af værker, er en del af festivalens imødekommende profil. ”Når vi

nu har lokket folk ind, har vi muligheden for at præsentere dem for lidt af hvert.” Det giver en større skydeskive at

ramme og gør koncerterne mere mangfoldige i deres udtryk.

På sporet af lyd var måske det mest tydelige eksempel på en koncert, som stikker i mange retninger, og som samtidig

var imødekommende. Det danske Lydenskab-ensemble havde her iscenesat en koncert med lysvirkninger, udklædning

og en karismatisk gæsteperformance. Musikalsk gik det fra indadvendte klangstykker til noget, som jeg i mangel på

bedre ord, vil kalde moderne teater/performance-fest.

Eyvind Gulbrandsens Den fyrste song eg høyra fekk indledte koncerten i 90% mørke. Bevidstheden om, at publikum

blev overværet bagfra af en oplyst Mannequin sextet med installerede højtalere, var en stærk oplevelse. Og at alle i

blandt publikum nok ikke var klar over det, gjorde det på en eller anden snobbet måde endnu stærkere. Musikken var

tyst, fjern, stemningsfuld, Sigur Ros’et, horisontal og – fristes jeg til at skrive - rigtig nordisk.

http://eyvindgulbrandsen.dk/eyvindgulbrandsen.dk/den_fyrste_song.html.

Henrik Buddes værk Terribly Cold and Nearly Dark havde også noget poetisk og tyst. Og også en mørk belysning. Som

i den lille pige med svovlstikkerne (Helmut Lachenmann har lavet et lignende trick i sin opera om hende) gav

antænding af tændstikker et indblik i en anden musikalsk verden. En oplyst og klar verden, som stod i modsætning til

det fjerne, stille og dunkle univers, som man hørte, når tændstikkerne ikke var tændt. En komposition med en meget

effektfuld og god idé, men som kompositorisk også godt kunne trænge til at blive strammet lidt op: Den ikke-antændte

verden ville måske lidt for meget.

Performancekunstneren Lilibeth Cuenca som forgrundsfigur for Lydenskab, foto: Alexander Banck-Petersen


Koncerten sluttede af med performancekunstneren Lilibeth Cuenca. At Lydenskab har fået hende med er et stort scoop.

Temaet var mænd, og hun var udklædt som sådan. Fra jakkesætsklædt sanger til præst, der prædikede manderettigheder,

til tysksyngende danser med bongotrommer på numsen (tænk på fx Josephine Baker). Ich bin böse und sauer! – blev der

råbt. Musikken frem stod ikke særlig markant, men vigtigst var måske også, at den skulle fungere som

akkompagnement til performeren, der sugede meget af opmærksomheden til sig.

Det er mit klare indtryk, at Lydenskab kan erobre markedsandele, fordi de placerer sig i et felt, hvor der er en manko.

Det var første gang jeg så dem, men dømt ud fra denne ene koncert, handler deres projekt om at formidle den del af den

nye musik, som ikke er helt så elitær, eller indelukket om sig selv og institutionen. Ja faktisk i endnu højere grad end fx

Dygong. De har klart potentialet til at nå ud til nye publikumsgrupper, og derfor er det ekstra positivt, at de

hovedsageligt tager unge, danske komponister op.

Man, money and maracas – percussion og performance

var et ækvilibristisk one man percussionshow. 6 percussionværker udført af Matthias Reumert. Og selve koncerten,

performancen og iscenesættelsen sugede også opmærksomhed her, men uden at det gik ud over det musikalske.

Musikken var klart i centrum. Det var et performanceportræt af den moderne mand, hed det sig, med Mathias Reumert

på alskens percussive genstande (Thomas Eje go home!). Et flot kurateret og sammensat show med overgange og en

lille smule skuespil. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne holde ud at lytte på lutter percussion i så lang tid, men showet

var så tilpas varieret, at det faktisk godt kunne lade sig gøre. (Og bemærk lige, at jeg bruger ordet show, for det var det

lige så meget, som det var koncert.)

Min sympati for Mathias Reumerts projekt er kæmpestor. At lave en hel, sammenhængende solopercussionkoncert, som

ikke er kedelig, og som giver en lyst til at gå rundt og tromme på alt muligt bagefter, er beundringsværdigt

Koncerten blev kaldt et performanceportræt af den moderne mand. Sådan en er jeg vel, og jeg følte mig da også på en

mærkelig, abstrakt måde ramt. Og det selv om temaet var tillagt værkerne og ikke værkerne, der fortolkede temaet. På

sin egen, abstrakte, underfundige vis gav de faktisk et bud på, hvad jeg vil kalde en farbar vej ud af denne mandens

krise. Men så er jeg nok heller ikke i stand til at eksplicitere det så meget yderligere. Dog vil jeg sige, at Kashmirs

linier: ”Every home should have a mom in love, and a daddy in space,” klingede i mit hoved.

Stærkest for mig stod aftenens første værk Globokars ?Corporel, hvor Reumert spillede på sin bare overkrop med

næverne. Et musikalsk set skarpt komponeret værk, hvor musikken bliver ekstremt kropslig på en meget, meget konkret

og ydre manifesteret måde. Se den fx her http://www.youtube.com/watch?v=B0AP1hW0t34.


Den her bevægelse gav en lyd i Pierre Jodlowskis værk Time & Money for real time motion capture og tomt bord

blandt meget andet,

Pierre Jodlowskis (koncertens eneste franskfødte komponist) Time and Money satte med sin enorme mangfoldighed

mange ting i gang i mit hoved: Første del med kun et bord og håndflader og real time motion capture, som kunne give

lyde ved blotte fagter i luften (se billedet). Anden del med et trommesæt, electronica med loops af radiosignaler,

stumper af filmdialoger, videoprojektioner og en hel masse mere.

Min sympati for Mathias Reumerts projekt er kæmpestor. At lave en hel, sammenhængende solopercussionkoncert, som

ikke er kedelig, og som giver en lyst til at gå rundt og tromme på alt muligt bagefter, er beundringsværdigt. Og så oven i

købet lægge den moderne mand, som en ekstra fortolkningsramme oven på. Det kunne nemt have fået projektet til at

vælte. Men det gjorde det bestemt ikke.


Trio Zoom fremfører Being Apu Sakar af Christian Winther Christensen, foto: Alexander Banck-Petersen

Portræt af stilheden – Trio Zoom spiller op

var sammen med de to sidstnævnte koncerter eksempler på, at fransk-dansk-temaet ikke blev en spændetrøje, som

koncerterne blev hæmmet af. Der var faktisk et fransk værk på programmet, men det blev taget af grundet koncertens

sene start, og at det næstsidste værk indbefattede en hel del rødvinsdrikkeri. En klog beslutning viste sig, da

rødvinsdrikkeriet blev til et grineflip. Tre ting, der gjorde størst indtryk på mig den aften: Den spinkle, rødklædte

asiatiske percussionist, som skulle drikke et stort glas rødvin under Christian Winther Christensens Being Apu Sakar.

Trio Zooms glæde og uformelle sammenspil. Og Niels Rønsholdts Hammerfall, som portrætterer vores allesammens

indre teenagepige og de indre kampe som hermed følger. Vi snakker her stilhed, ridepisk, stykker af plastik, sprængte

glas, og pianistens tydelige åndedræt og hvisken. Min sidekammerat af det kvindelige køn, og som jeg ikke kendte i

forvejen, prikkede mig faktisk på skulderen og sagde: ”Det er ramt godt det dér!”


Århus Sinfonietta præsenterede en hel traditionel og rigtig god koncert, foto: Alexander Banck-Petersen

Forspil, fremdrift og uskyld – Debussy, Nørgård og Bruun

Desværre er denne artikel blevet et eksempel på noget, jeg ikke bryder mig om: At det, der har lettest ved at blive omsat

til ord, også er det som bliver indholdet. Derfor har jeg ikke rigtig fået plads i min gyldne tråd først om fransk og siden

om iscenesatte koncerter, til en helt traditionel koncert, Forspil fremdrift og uskyld med helt traditionelt setup, - og

faktisk rigtig god musik. Århus Sinfonietta med cellist Toke Møldrup spillede Per Nørgårds nyligt skrevne anden

cellokoncert Momentum. For mig var værket et eksempel på, at fremragende komponisthåndværk er en fornøjelse at

høre på – og faktisk en af de absolut bedste musikoplevelser, jeg havde på festivalen. En bevægelse fra individet mod

det menneskelige fællesskab og i sidste instans mod kosmos. Niels Rosing-Schows transskriptioner af Debussy’s

præludier for sinfonietta, og Peter Bruuns fløjtekoncert Innocent Mind and Mayday var også gode oplevelser.

Er fransk musik outdated?

Jeg ved ikke helt, om festivalen har gjort mig klogere på, hvad fransk musik er, end jeg var i forvejen. Eller hvordan det

lige er med forholdet mellem fransk og dansk kompositionsmusik. Og måske er det heller ikke meningen. Der er jo

trods alt grænser for, hvor meget empiri man kan nå at samle på en uge. På en eller anden måde virkede temaet Frankrig

lidt ’outdated’ på mig, og netop derfor er det relevant. Her mener jeg ikke på retromåden. Men ’outdated’ dels pga.

Frankrigs generelle tab af terræn som kulturmagt, og musikalsk set fordi de yngre danske komponister virker til i

mindre grad at kigge mod Frankrig end tidligere.

Og netop derfor er det samtidig relevant: Fordi der er noget opmærksomhed, der igen godt kunne trænge til at blive

rettet i den retning. Jeg holder af, at festivalen de sidste to år har valgt en hel nation som tema. Ganske enkelt fordi man

på den måde kommer lidt i dybden med en hel kultur og udtryksform. Hvis det også bliver tilfældet næste år, kunne jeg

personligt godt ønske mig Østrig/Schweiz, Italien eller måske endda Spanien, som i disse år blomstrer på ny musikscenen.

Lige meget hvad, håber jeg allermest, at Athelas New Music Festival stadig vil kunne tiltrække internationale

ensembler og kunstnere. Det bliver spændende at se, hvad den nye ledelse, Pierre-André Valade, Rune Glerup og

Christian Winther-Christensen kan diske op med. Men mon ikke de holder fast i den inkluderende linie?


http://www.klassisk.org/per_noergaard_2012.php

Klassisk – maj 2012-­‐06-­‐08

Jacob Boserup

Fantasien skal spille med

Foto:

Alt for tydelig musik kan minde komponisten Per Nørgård om nazismens marchmusik.

Det får det til at gyse i ham. Nørgårds egne værker undviger det entydige, det

plakatagtige. Han skaber en særegen toneverden, der appellerer til lyttere langt ud

over landets grænser.

Af Per Rask Madsen

Hypnotiske cirklende linjer, der ophæver fornemmelse af tid og rum. Velkendte harmonier

bragt i ubalance. Vulkanske orkesterudladninger. Mysticisme. Vrøvlesprog.

Per Nørgårds musik er mangfoldig, og den er ikke til at komme uden om, hvis man skal nævne

den mest interessante partiturmusik fra de seneste fem årtier. Både med hjemlig og

international målestok. I Danmark har Per Nørgård og hans musik fyldt umådelig meget, onde

tunger vil mene for meget. Den snart 80-­‐årige komponist har siden 1950´erne komponeret et

væld af værker, og han taler meget gerne om dem. Både over for koncertpublikum og især på

konservatorierne har Per Nørgård haft lidt af en gurustatus. Han er veltalende og har en

sjælden karisma. At der som regel ligger sindrige og interessante kompositionsprincipper bag

de mange værker, har ikke gjort interessen for ham mindre. Men for den almene lytter er det


ent kompositionstekniske egentlig underordnet -­‐ for musikken sælger sig selv. Per Nørgård

har begået rene mesterværker, endda en lang række af dem.

NØRGÅRD-­‐KALENDER

Januar

Violinkoncerterne 'Helle Nacht' og 'Borderlines' udkommer på cd (BIS).

Februar

20/2: Musik fra 'Babettes gæstebud' spilles af Athelas Chamber Players kl. 19.30 i Helsingør

Kulturværft.

24/2: 'Arabesques' og 'Tre scener' med Esbjerg Ensemble i Musikhuset Aarhus.

29/2: Foredrag om Gilgamesh-­‐motivet i Per Nørgårds musik. Kl. 19.30 Kulturhuset Indre By,

Charlotte Ammundsens Plads 3, Kbh. K.

Marts

Esbjerg Ensemble, harpenisten Tine Rehling og dirigenten Kaisa Roose turnerer i marts og

april med et Nørgård-­‐program i Norden, Baltikum og Rusland. Program: 'Hvirvelverden',

'Prelude to Breaking', '...gennem torne...' og 'Kortssuite' (omskrivning af 'Konge, Dame').

7/3: Accordeonkoncert opført af Bjarke Mogensen og DR UnderholdningsOrkestret kl. 19.30.

7/3: 'Fire meditationer for syv instrumenter' med Esbjerg Ensemble på Syddansk

Musikkonservatorium Esbjerg Kl. 19:30

13/3: 'Kredsløb' og 'Libra' med DR VokalEnsemblet, Stefan Östersjö (guitar), Gert Sørensen og

Tom Nybye (slagtøj), Adam Riis (tenor) og dirigenten Fredrik Malmberg. Diamanten kl. 19.30.

25/3: Esbjerg Ensemble og Tine Rehling besøger Mantziusgården i Birkerød kl. 15.00.

27/3: 'Bach to the Future' med DiamantEnsemblet og slagtøjsduoen Cross Fire i Diamanten kl.

19.30. Koncertintro med Ivan Hansen en halv time før.

April

19/4: Wie ein Kind med DR VokalEnsemblet, dir. Olof Boman, Christians Kirke, Kbh. K. kl.

19.30

21/4: 'Tecni. Ingen idyl uden katastrofe, ingen katastrofe uden idyl'. Musikteater baseret på

musik og tegneserier af Per Nørgård med Holland House og FIGURA Ensemble på

Edison/Betty Nansen Teatret. Spiller frem til 9. maj, se teatrets site for klokkeslæt.

26/4: Århus Sinfonietta spiller 'Momentum', dirigent Christopher Austin, cello Jakob Kullberg,


Musikhuset Aarhus kl. 21.30.

29/4: Blæserkvintetten 'Hvirvelverden', trioen 'Spell', suite fra 'Babettes gæstebud' for

klaverkvartet, 'Arresø-­‐billeder' for obo og klaver samt 10. Strygekvartet 'Høsttidløs'. Opført af

Ensemble MidtVest på Nørre Vosborg kl. 14.00.

Maj

Edition Wilhelm Hansen har en coffe table book om mennesket bag musikken i støbeskeen.

Der er tale om en række interviews af Eva Maria Jensen.

Ensemble MidtVest turnerer i UK med et Nørgård-­‐program.

'Gennem torne' (koncert for harpe og kammerensemble) m.m. på Athelas New Music Festival.

4/5: BBC National Orchestra of Wales opfører den 2. symfoni, dirigent Clark Rundell, BBC

Hoddinott Hall, Wales Millennium Centre kl. 17.00.

24/5: Århus Sinfonietta spiller 'Momentum', dirigent Christopher Austin, cello Jakob Kullberg,

Teater Republique, København kl. 19.00.

25/5: 'Borderlines' opføres af Stavanger Symfoniorkester, violin Peter Herresthal, Athelas

New Music Festival 2012.

27/5: 'Borderlines' opføres af Stavanger Symfoniorkester, dirgent Andrew manze, violin Peter

Herresthal, Festspillene i Bergen.

27/5: 'Ut Rosa', 'Maya danser', 'Wie ein Kind' med Ars Nova Copenhagen kl. 16.00 i

Garnisonskirken, Sankt Annæ Plads 4, Kbh. K


Koncertkalender, Klassisk Nr. 25, Maj-­‐Aug 12


http://optakt.com/artikler/nyheder/ny-musik-paa-dansk-og-fransk/

14-05-12

Den 18. til 25. maj inviterer Athelas Sinfonietta Copenhagen igen til et storslået møde med

den nyeste og lidt ældre ”nye” musik. Ved de 26 koncerter på Athelas New Music Festival

2012 er der selvfølgelig masser af musik, blandt andet af Debussy, Pierre Boulez, Pelle

Gudmundsen-Holmgreen og Per Nørgård, men man får også teater, dans, performance og

billedkunst.

Temaet for årets festival er ny dansk og fransk musik, og i løbet af de otte koncertdage kan man

fordybe sig i navne som Philippe Hurel, Pierre Boulez, Niels Rosing-Schow og Hans Peter Stubbe-

Teglbjærg. Per Nørgårds 80-års fødselsdag og 150-året for Claude Debussys fødsel bliver fejret, og

der er spændende musikere i byen i anledning af festivalen.

Netop Debussy er på programmet når Athelas Sinfonietta åbner festivalen med koncerten 'Debussys

efterkommere' som bl.a. byder på Pelle Gudmundsen-Holmgreens værk 'Je ne me tairai jamais' med

medvirken fra Mogens Dahl Kammerkor og skuespiller Stig Hoffmeyer.

Samme aften spiller Pierre Dørge og New Jungle Orchestra musik af den franske excentriker Erik

Satie.

Den 19. maj kan man opleve Kirsten Delholms performanceforestilling som tager udgangspunkt i to

af den vestlige kulturs største skikkelser – Claude Debussy og Marcel Proust.

Den 20. maj står den engelske pianist Rolf Hind for underholdningen i Dansehallernes workshop –

sammen med skuespillere, perkussionister, en dramaturg, en meditationslærer og en kok!

Dagen efter spiller Rolf Hind Debussy, Cage og Satie plus en førsteopførelse af et klaverværk af

danskeren Christian Winther Christensen.

Den 22. maj kan man blandt andet høre nye danske sange skrevet af Pelle Gudmundsen-Holmgreen,

Nicolai Worsaae, Martin Palsmar og Niels Rosing-Schow.

Den 23. maj er der koncert og danseforestilling på tapetet: ”En svimlende tour de force for solocello

spillet af Toke Møldrup, efterfulgt af Dansk Danseteaters mesterlige og medrivende Chamber

Dance”, som det hedder i programmet.

Fødselsdag

Den 24. maj er der fødselsdagsfest for Debussy og Per Nørgård, og de to komponister Niels Rosing-

Schow og Peter Bruun er inviteret med til festen.


Dagen efter spilles Per Nørgårds mesterværk Borderlines sammen med værker fra de foregående

400 års danske og internationale musikhistorie i en koncert med Stavanger Symfoniorkester og

stjernedirigenten Andrew Manze.

Derefter er der reception for Per Nørgård.

Alt dette er dog kun en lille uddrag – se hele programmet på hjemmesiden


http://optakt.com/anbefalinger/p2-koncerten-maj/

Fredag 18.5. 19.30 Athelas New Music

Festival 2012

- direkte fra Åbningskoncerten på Danmarks største ny musikfestival på Republique på Østerbro.

Festivalens franske tema slås an med musik af Debussy , Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Pierre

Boulez, som også er festivalens æresgæst.

Maria Boelskov, harpe. Athelas Sinfonietta Copenhagen. Mogens Dahl Kammerkor.

Dirigent: Pierre-André Valade. Fortæller: Stig Hoffmeyer


http://www.omlyd.com/vi-er-ikke-bange.html

Om lyd

“Vi er ikke bange for at give publikum noget modstand. Vi er mere

bange for at gøre det for glat”

Udgivet: 24. maj, 2012 ˑ Udgivet i: Aktuelt ˑ Ingen kommentarer

Af Signe Demant Hansen

Athelas New Music Festival løber af stablen i disse dage. Et møde med de to fremtidige kunstneriske ledere ledte til en

snak om ny musik, komponisten i dag og visioner for festivalen.

Athelas New Music Festival startede i 2009 under ledelse af Anders Beyer, som gik af i år. De to

komponister, Rune Glerup og Christian Winther Christensen, blev for nylig udnævnt til fremtidige

kunstneriske ledere. De har begge tidligere samarbejdet med ensemblet Athelas Sinfonietta

Copenhagen, og stillingerne kommer derfor naturligt. Omdrejningspunktet for dette års festival er

fransk og dansk musik med udgangspunkt i Debussy. Programmet byder blandt andet på

samarbejde med kunstformer som litteratur og dans. Der er efterhånden mange festivaler rundt

omkring København, som tager udgangspunkt i et samarbejde mellem musik og andre kunstformer.

Men ifølge Rune Glerup og Christian Winther Christensen er ANMF i højere grad baseret på ren

musik eller i hvert fald en klar kvalitetsbevidsthed om kunsten.


Christian: Selvfølgelig ønsker vi at sprede det over flere kunstarter, men samtidig holder vi fast i

noget substans i form af ny musik.

Rune: Det er nok et spørgsmål om at holde fast på en eller anden æstetik eller idé om, at det skal

præsentere noget ny musik og så finde noget tilsvarende inden for de andre kunstarter. Som ligesom

matcher det, så det kan give noget til hinanden.

Christian: Den ny musik skal ikke pakkes ind på nogen måde. Altså den ny musik skal være midten.

Vi vil gerne vise noget af det mest hardcore ny musik. Bare det at have et rigtigt udtryk, det tror jeg

appellerer meget mere ud til folket end at pakke ting ind. Men vi vil mere være meget

kvalitetsbevidste om kunsten og ikke så meget glamouren, der er rundt omkring kunsten.

Rune: Vi vil meget gerne undgå, at noget bliver postuleret, for sådan kan det meget let blive til

festivaler, hvor man gerne vil have forskellige kunstarter. Sådan en som Kaj Aune er et godt

eksempel på, at der er en komponist, som uden at have noget med vores festival at gøre, krydser

over. Og med en festival, der er det jo muligt at tage sådan nogle kunstnere ind og hjælpe dem lidt

til at skabe forbindelser til andre miljøer.

Ny musik

Kært barn har mange navne og den såkaldte ‘ny musik’ er også blevet kaldt alt fra avantgarde til ny

kompositionsmusik. Hverken Rune eller Christian har været med til at beslutte festivalens titel eller,

at der skulle stå ”Avantgarde” på plakaterne, men der er stærke holdninger til det.

Rune: Det klinger en lille smule mærkeligt for mig. Men omvendt så synes jeg også, det er okay, for

det sender også et lidt klarere signal om, hvad man gerne vil med festivalen – ud til et publikum,

der måske ikke lige er i indercirklen.

Christian: De 5 mest kritiske komponister herhjemme vil jo altid synes, at alt er lidt akavet efter,

der er gået en uge. Men du har ret, det der avantgarde har en eller anden mærkelig…det er sådan

lidt 60-70′er agtigt.

Men om man betragter ‘ny musik’ som avantgarde eller ej, kan nu alligevel lede til spørgsmålet om,

man skal se det som en genre.

Rune: Man skal ikke opfatte det som en genre. Men det bliver meget nemt en genre, hvis der ikke er

nogen udvikling i det, der bliver skrevet. Hvis det lægger sig meget tæt op af en musik, der allerede

er skrevet, så begynder det at blive en genre. Der, hvor det bliver nyt er der, hvor nogen formår at

bevæge sig ud over en genre og simpelthen skabe noget nyt. Det kan selvfølgelig godt blive en


genre efterfølgende, men hvis det bare skriver sig ind i en genre, er det lidt dødt. Det er nærmere et

eller andet interessefællesskab om at prøve noget nyt.

Christian: For eksempel sådan noget som impressionismen, nu er det jo Debussy, der er temaet.

Begrebet kommer jo først en del år efter, de første malere havde været der. Der er selvfølgelig en

masse fællestræk i kunsten, men vi prøver alle sammen at finde vores egen stil.

Rune: Men det tror jeg måske er en stor forskel på i dag og for bare 20 eller 30 år siden. Man har

ikke nødvendigvis patent på at være ny, som man måske kunne påberåbe sig lidt længere tid tilbage.

Det stiller også nogle krav til komponister i dag. Man skal ikke sove alt for meget i timen.

Christian: Jeg tror også, det har været meget sundt for miljøet. Man har ikke den samme autoritet i

dag, som man havde for 20 år siden. Og derfor bliver man også nødt til at levere varen hele tiden.

Rune: Nej, man kan ikke sige, at man har et eller andet indviklet system, som ingen forstår eller

kan høre og så bare retfærdiggøre det med det. På den måde tror jeg faktisk, ny musik i dag er

mere lyttevenligt eller henvender sig mere til publikum, men stadig uden at gå på kompromis med

ideerne. Jeg tror, det handler om at formulere ideerne musikalsk, så når man sidder i koncertsalen,

kan man høre strukturerne og høre, hvad komponisten har tænkt i stedet for at føle, at man skal

have en ph.d. for at forstå musikken.

Christian: Selvfølgelig bygger vi videre på en masse andet, der har været der før, men det er ikke

sådan, at det bliver legaliseret bare, fordi det bliver videreført fra en tradition. Jeg tror bare,

komponister er blevet bedre til at stille spørgsmål ved deres eget medie.

Den rå vare

Festivalen vokser stødt, men selvom publikum godt må blive større, så skal man ikke gå på

kompromis med kunsten. Der skal være plads til at udfordre.

Rune: Først og fremmest tror jeg, der er et stort publikum, der er meget interesseret i nye ting.

Altså nye film, litteratur og billedkunst, og der tror jeg måske, det har haltet ret meget bag ud med

ny musik. Der er et publikum der, som vi skal ramme og få dem ind i koncertsalen. Og hvis man

laver en festival, som inddrager det nyeste inde for det område, men hvor hovedfokus selvfølgelig er

på musik, så kan det være en måde at få dem i tale. Men samtidig skal det ikke kun være for en lille

indspist kreds. Der har været en tendens i nogle år til at pakke tingene lidt ind og vælge nogle lidt

bløde pakker. Og selvfølgelig er det, man kan opnå med de bløde pakker, at det ikke er så farligt, og

at folk bedre kan acceptere det. Til gengæld tror jeg heller ikke, man kan vinde så meget ved det.

Vores idé er at gå planken ud og gøre det, som vi synes, det skal være. Tænke, hvordan vi får folk

ind og høre og se musikken. Men ikke gå på kompromis med at vælge et eller andet venligt og nemt

værk.


Christian: Vi vil gerne udvide publikummet. Men i stedet for at lave et eller andet, der tiltrækker

500 mennesker, så hellere lave noget, der rammer 150 mennesker og så sørge for, at de alle

sammen kommer igen.

Rune: Jeg vil så også sige, at jeg synes, vi skal prøve at ramme mere end 150 mennesker, og det

tror jeg også sagtens, man kan. Det handler bare om, hvordan man tænker det.

Christian: Det er det, og vi kommer selvfølgelig til at lave begge dele. For selvfølgelig skal vi også

ud og lave nogle ting, så pressen får øje på os. Men vi skal vel lave en festival ligesom

filmfestivalen inde i Cinemateket. De viser både de mest ekstreme film, og så en gang imellem

appellerer de også lidt bredt ud. Men de ekstreme film, de skal være der.

Jeg tror egentlig også, det er en respekt for publikummet i stedet for at tro, at publikum skal

hjælpes glat igennem. Nu får I bare den rå vare, og vi er sikre på, at det i sidste ende vil give et

større publikum. Eller et mere vedholdende publikum. Man kan jo selv mærke det i andre

sammenhænge. Man er jo træt af at blive talt ned til.

Rune: Jeg synes, der er kommet en mærkelig tradition inden for ny musik, at det altid skal

forklares. Jeg synes ofte, sådan nogle introduktioner bliver en slags undskyldning for musikken.

Der er en mærkelig smag af ‘nu kommer der noget mærkeligt noget, som I nok ikke kan lide, men

jeg håber, I bærer over med det’. Og der kan jeg meget bedre lide en æstetik med, at der ikke er

noget. Musikken bliver præsenteret, og så må folk lytte til den på samme måde, som man lytter til

alt mulig andet. På samme måde som man lytter til en Beethoven strygekvartet. Så kan man altid

bagefter lave noget mere research, hvis man gerne vil have noget mere baggrundsviden.

Christian: Det er sjovt for allerede med en titel, giver det nogle billeder, man kan spore sig ind på.

Jeg synes, du har ret, for når man hører et værk, skal man gerne forstå det uden at have en tekst.

Man skulle gerne vælge nogle værker, der er så stærke, at det giver mening bare at lytte til dem. Så

man får en eller anden tidslig oplevelse af det. At fortælle for meget om et værk er ligesom at

afsløre en historie en gang imellem.

Rune: Vi vil egentlig gerne have et så stort publikum som muligt, så længe vi ikke skal gå på

kompromis med det, vi laver.

Christian: Det er i hvert fald ikke det hele værd, hvis vi går på kompromis.

Rune: Nej, selvfølgelig ikke. Ellers ville der jo ikke være nogen ide med at lave det.

Athelas New Music Festival slutter fredag aften, så der er stadig mulighed for at opleve et par

koncerter. Det foregår på Republique på Øster Fælledtorv i København. For mere information tjek

hjemmesiden http://www.anmf.dk/


© Galerie Mario Mazzoli | Douglas Henderson

«Poets and Superheroes» ist die Solo-

ausstellung des in New York lebenden

Klangkünstlers Douglas Henderson

überschrieben, die noch bis zum 21.

April in der Berliner Galerie Mario

Mazzoli zu erleben ist. Henderson, der

bei Milton Babbitt, Elie Yarden und

J. K. Randall Komposition und Musiktheorie

studierte, hat neben seinen

klangbildnerischen Werken (darunter

seine 3,5 Meter hohen Fadensonnen aus

dem Jahr 2009, siehe unten) mit etlichen

Choreografen zusammengearbeitet

sowie internationale Tourneen mit

seiner experimentellen Punk/Noise-

Band Spongehead absolviert.

■ www.galeriemazzoli.de

Erwin Stache, Bonner Stadtklangkünstler

2011, verabschiedet sich aus

der Stadt mit einer Klanginstallation,

die bis zum 31. Dezember 2012 in der

Fußgängerzone der historischen Altstadt

zu erleben ist. 5,3 kilo meter pro

stunde ist eine Geschwindigkeitsmessung

von Fußgängern, die durch die

dortige Friedrichstraße gehen. Dabei

ist jeder Passant Auslöser einer akustischen

Aktion: Über Lautsprecher laufen

die eigenen Schritte unbeirrt weiter,

und es werden kleine Melodien

oder Rhythmen ausgelöst. Staches

Klanginstallation regt an, die eigene

Geh-Geschwindigkeit auch hörend zu

finden und mit verschiedenen Gangarten

zu spielen. Der Stadtklangkünstler

für dieses Jahr steht im Übrigen

auch schon fest: Andreas Oldörp

kommt im April nach Bonn.

■ www.bonnhoeren.de

ATHELAS NEW MUSIC FESTIVAL: ZWISCHEN DÄNEMARK UND FRANKREICH

Lotete das Athelas New Music Festival

im letzten Jahr das Verhältnis von

zeitgenössischer dänischer Musik zu

der aus Deutschland aus, so nimmt man

dieses Jahr die musikalischen Wechselbeziehungen

zwischen Dänemark und

Frankreich ins Visier. Als Anlass mögen

dem künstlerischen Leiter Anders Beyer

nicht zuletzt zwei wichtige Komponistenjubiläen

jenseits von John Cage gedient

haben: Claude Debussy wurde

vor 150 Jahren geboren, und Per Nørgård,

der Nestor der dänischen neuen

SCHWETZINGEN:

POPPE, REIMANN, RIHM!

Wer als Neue-Musik-Aficionado auf

den Schwetzinger Festspielen unterwegs

ist, wird um diese drei Herrschaften

kaum herumkommen. Mit der Uraufführung

von Enno Poppes Musiktheater

IQ hebt der Reigen der illustren

Gäste an, die sich vom 27. April bis

16. Juni rund um das Schwetzinger

Schloss die Klinke in die Hand geben.

Inszeniert von Anna Viebrock nach

einem Stoff von Marcel Beyer, mutieren

in Poppes Stück Publikum und Instrumentalisten

zu integralen Bestandteilen

eines Versuchssystems zum Zwecke

der allumfassenden Intelligenzvermessung.

Ob auch Aribert Reimann als

Testperson zur Verfügung stehen wird,

wissen wir nicht – die Veranstalter betonen

aber, dass sein drei Konzerte und

Musik, begeht dieses Jahr seinen 80.

Geburtstag. Grund genug also, vom 18.

bis zum 25. Mai auch die Werke der

ihnen nachfolgenden Generationen aus

einem gemeinsamen Blickwinkel zu

betrachten: Das Werk Simon Steen-

Andersens trifft auf Iannis Xenakis,

Pelle Gudmundsen-Holmgreen erklingt

gemeinsam mit Pierre Boulez, Erik

Satie umrahmt eine Uraufführung von

Christian Winther Christensen, und

auf Jexper Holmen folgen Stücke von

Allain Gaussin und Joël-François Du-

ein Podiumsgespräch umfassendes

Kom ponistenporträt schon lange vor

seiner Auszeichnung mit dem Ernst

von Siemens Musikpreis ausgemachte

Sache war. Unter dem Titel «Melos

und Klangraum» huldigen dem Maître

u. a. Christine Schäfer, Jörg Widmann

und das Auryn Quartett. Gehuldigt

NOTIZEN ■

rand. Anlässlich dieses vielversprechenden

Tête-à-têtes hat man wieder hochrangige

musikalischen Interpreten ins

Kopenhagener Theater Republique

gebeten: so den englischen Pianisten

Rolf Hind, das JACK Quartet, das Stavanger

Symphony Orchestra, das Danish

Dance Theatre und natürlich auch

die namengebende Athelas Sinfonietta,

Dänemarks führendes Ensemble auf

dem Gebiet der neuen Musik (auf unserem

Foto in Kammerbesetzung).

■ www.anmf.dk

wird natürlich auch Wolfgang Rihm

anlässlich seines 60. Geburtstags. Jeder

der internationalen Preisträger, die bei

den Schwetzinger Matineen vortragen

– darunter das Minetti Quartett

(Foto) –, präsentiert einen Ausschnitt

des Rihm’schen Kosmos.

■ www.swr.de

© Alexander Banck-Petersen

© Oliver Jiszda

5


http://www.dr.dk/P2/Artikler/Dagens_P2-historie/2012/05/18115633.htm

Duften af citrusfrugter passer godt til musik af Debussy. Det mener ihvertfald folkene bag en

iscenesat koncert på Athelas New Music Festival, hvor der vil blive spredt citrusduft i salen

undervejs

Foto: DR © DR

Skrevet af: Malene Wichmann

Musik med duft af citrus

18. maj 2012 12.02 Dagens P2-historie

Musik med duft og et værk skrevet for ni biler. Det er blot nogle af overraskelserne ved årets

Athelas New Music Festival, der begynder fredag aften i København, og i år har et fransk tema. På

Athelas Music Festival er der tradition for at musikken bliver iscenesat – og for at komponisterne

udfordrer musikerne til at spille på meget andet end violiner, fløjter, harper og andre traditionelle

musikinstrumenter.

De iscenesatte koncerter og de instrumenter sætter folkene bag scenen på hårdt arbejde.

Vi mødte festivalproducent Anne Sophie Gertz et par dage før festivalstart, og hun har haft flere

utraditionelle ’instrumenter’ på sin huskeseddel:

- Lørdag d. 19. maj har vi en iscenesat koncert, hvor Debussys musik fortolkes i dufte, så vi har et

helt duftcrew der arbejder med at fordele duftene i lokalet på bestemte steder i musikken. Jeg har

blandt andet været ude og skaffe duftolie med citrus. Men den allerstørste opgave ved årets festival

har været åbningsværket, der er skrevet for ni biler af mærket Renault!

Hør musik fra Athelas New Music Festival i P2

Vi sender direkte fra flere koncerter på Athelas New Music Festival i P2 Koncerten:

Fredag d. 18. maj kl. 19:20.

Mandag d. 21. maj kl. 19:00.

Fredag d. 25. maj kl. 19:00.


Radio Klassisk · Facebookprofil

18. maj kl. 15:13 ·

• I dag får jeg besøg af Anders Beyer i "Savery Synes", her på Radio Klassisk. Anders er

ensemblechef for Athelas Sinfonietta Copenhagen, han er manden bag Ahtelas New

Music Festival, som starter i dag, og så tager han til Norge i august som nyudnævnt

leder af Bergen Festspillene. Følg med her på Radio Klassisk, og hør en masse god

klassisk musik -­‐ og få en en masse gode historier i "Savery Synes"...

Vi høres ved!

:-­‐)


http://www.dr.dk/P2/Anbefalinger/2012/05/11123421.htm

Komponisten Rune Glerup overtager rollen som leder af ensemblet Athelas Sinfonietta, sammen

med komponisten Christian Winther Christensen og dirigenten Pierre-André Valade.

Skrevet af: Max Fage-Pedersen

Rune Glerup

20. maj 2012 14.49 Opdat.: 21. maj 2012 02.34

Han er komponist, og skal nu være med til at lede ensemblet Athelas Sinfonietta og festivalen

Athelas New Music. Det skal han sammen med komponisten Christian Winther Christensen og

dirigenten Pierre-André Valade. Sammen skal de løfte arven efter Anders Beyer, der har styret

butikken siden 2004.

Rune Glerup er født i 1981, og tog sin debut som komponist fra konservatoriet i København i 2010.

Siden har han blandt andet opholdt sig på IRCAM institut for elektronisk musik i Paris. Det sted er

for Rune Glerup et sandt slaraffenland, hvor ingeniører og computerprogrammører står klar til at

hjælpe med at udvikle nye lyde.

Den 30-årige komponist arbejder pt. på et projekt, der markerer slutningen på IRCAM-opholdet.

Dermed ikke sagt, at han er færdig med elektronisk musik i det franske. Der er flere eksempler på,

at komponister bliver inviteret tilbage til IRCAM senere i deres karriere.

Rune Glerup har fem anbefalinger til dig:

- Mozart: Divertimento i Eb-dur

- Stravinskij: Sacre de printemps

- Pierre Boulez: Le marteau sans maître

- Mahler: Symfoni nr. 10, 3. sats

- Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Symfoni-Antifoni

Hør musikken, og hør Rune Glerup fortælle om den ude til højre her på siden. Udsendelsen sendes

også i P2 søndag 27. maj kl. 18.23.


http://www.dr.dk/P2/P2+Koncerten/Koncerter/2012/0612132306.htm

Lagt på af: Max Fage-Pedersen

Athelas New Music 2012

25. maj 2012 19.00

Hør musik og interviews fra Athelas New Music Festival 2012, der foregik på Teater Republique på

Østerbro. P2 var med fire dage på festivalen, og sendte fordelt over tre aftener.

18. maj 2012 - Åbningskoncerten

Festivalens franske tema slås an med musik af Debussy, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Pierre

Boulez.

Maria Boelskov, harpe.

Athelas Sinfonietta.

Mogens Dahl Kammerkor

Dirigent: Pierre-André Valade

Fortæller: Stig Hoffmeyer

21. maj 2012

Det franske ensemble TM+ lægger for med musik af Niels Rosing Schow, Georges Aperghis og

Laurent Cuniot. Senere på aftenen spiller pianisten Rolf Hind musik af bl.a. Erik Satie, Debussy,

John Cage og Christian Winther Christensen. Klaveret er prepareret med diverse tingester på

strengene.

25. maj 2012

Stavanger Symfoniorkester spiller musik af Dowland, Per Nørgård, Carl Nielsen og Buxtehude

under ledelse af Andrew Manze og med violinisten Peter Herresthal som solist i Per Nørgårds

Violinkoncert nr. 2. Senere spiller den amarikanske JACK Kvartet strygekvartetter af Jexper

Holmen, Allain Gaussin, Joël-Francois Durand, Simon Steen-Andersen samt Xenakis.

Hør desuden nye danske værker for sang og klaver: Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Grene Grå.

Martin Palsmar: Rifbjergske fugle. Niels Rosing-Schow: Bald sind wir aber Gesang. Jakob Bloch,

sang. Christian Westergaard, klaver. Optaget 22. maj 2012.

Musik og interview

• Pierre Boulez: Derive II (48:12)

• Debussy: To danse (12:53)

• Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Je ne me tairais jamais. Jamais (18:24)

• P2s Peter Filtenborg introducerer Derive II af Pierre Boulez (04:33)

• Interview med Pelle Gudmundsen-Holmgreen (11:10)

• Georges Aperghis: La nuit en tête (12:06)


• Niels Rosing-Schow: Vocabulary II (16:38)

• Niels Rosing-Schow fortæller om Vocabulary II (07:50)

• Niels Rosing-Schow: Giardini dietro la citta (14:03)

• Niels Rosing-Schow fortæller om Giardini dietro la citta (09:24)

• Anders Beyer: De danske komponist kan godt måle sig med udlandet (04:58)

• Pianisten Rolf Hind spiller prepareret klaver, blandt andet musik af Cage, Satie, Debussy og

Christian Winther Christensen (58:49)

• P2s Peter Filtenborg og Mathias Hammer introducerer koncerten med Rolf Hind (05:34)

• Laurent Cuniot: To deep and deeper blue (26:02)

• Interview med Laurent Cuniot (07:24)

• Simon Steen-Andersen: Strygekvartet nr. 2 (18:34)

• Simon Steen-Andersen fortæller om sin anden strygekvartet (04:10)

• John Dowland: Pavan - Carl Nielsen: Lille Suite (22:07)

• Martin Palsmar: Rifbjergske fugle (13:04)

• Niels Rosing-Schow: Bald sind wir aber Gesang. Hölderlin Fragmente für Stimme und

Klavier (16:19)

• Niels Rosing-Schow introducerer sine Hölderlin-sange (03:13)

• Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Grene Grå (20:22)

• Iannis Xenakis: Tetras (18:55)

• Jexper Holmen: Intend (07:45)

• Introduktion til Jack Quartet og interview med Jexper Holmen (12:44)

• Joël-Francois Durand: Strygekvartet (21:23)

• HØR LYDEN: videoinstallation af Simon Steen-Andersen (10:04)

• Allain Gaussin: Chakra (12:40)

• Per Nørgård: Borderlines, Violinkoncert nr. 2 - flankeret af Dowland og Buxtehude (36:20)

• Interview med Andrew Manze og Per Nørgård (15:36)


http://universitypost.dk/article/sunday-­‐piano-­‐virtuoso-­‐play-­‐john-­‐cage

This Sunday: Piano virtuoso to play John Cage

15/05-­‐12 kl. 13:00 Culture

Photo: doublExpose Participants from the last Host Guest Ghost enjoy soup and art

Artistic event to feature mushrooms, silence, and music. Special guest is virtuoso pianist Rolf Hind who will play avant

garde master John Cage. Free entrance for everyone

by Chloë Williams

Art can often be many things, for different people; Confusing, inspiring, educational, and this Sunday 20 May, the Host

Guest Ghost project hopes it will be a meditative experience, a ‘different’ way to spend a Sunday afternoon.

The upcoming event is a continuation of the series which the University Post covered earlier this year, (Read the article:

Hot soup, art = nice, cosy, winter day) and thus far, the project has spanned five different artistic expressions and host,

guest, ghost combinations.

The second-to-last event, the focus this time around will be on music. World renowned pianist and composer Rolf is the

‘guest’ for the event, chosen by ‘host’ Athelas New Music Fesitval (running 18 – 25 May) who have collaborated with

DANSEhallerne for the event.

Soup in silence

As the guest, Rolf Hind has had free range to set the theme for Sunday's performance, choosing many of the elements

from his inspiration, John Cage, who is an influential 20th century avant garde American composer. Cage himself was


inspired by far-eastern expression and meditation and so Hind has asked that the main part of the event be held in

respectful silence. A meditation teacher and guide will even be there to assist participants in relaxing and making the

most of the experience.

The soup, this time a tasty mushroom one prepared by Mauro Carinci Cara from Café and Bistro Elefanten, was also

inspired by Cage who was particularly fond of them.

After eating, the event will also call the participants to a giant collaborative dish-washing session which will feature

Hind playing some of Cage’s pieces and his own from a immersive music-theatre piece based on a Indian silent retreat.

Which exact pieces will be played are still a secret and have sparked curiosity if Cage's piece 4"33, composed

completely of silence, will be featured.

Low-­‐key Sunday

While the event may sound a bit out of the ordinary, event spokesperson Eva Steen Nordgagen has vouched that Host

Guest Ghost is most importantly all about the hospitality and the experiment of bringing many different people with

different interests and backgrounds together for the sake of art.

»While this particular event may be an out-of-body experience for some, it will also have many grounding, relaxing

elements to it and allow participants to collect their thoughts. It will all be very low-key and at times even humorous,«

says Nordgagen.

At the very least, the event and soup is free for up to 60 people in each session and will feature fantastic examples of

both Hind's and Cage's work. Not a bad way to pass a Sunday afternoon and release a little stress from end-of-the year

exams. The whole event is in English.

chloe.deanna.williams@adm.ku.dk

Stay in the know about news and events happening in Copenhagen by signing up for the University Post’s weekly

newsletter here.


http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/renault-­‐danmark/pressrelease/view/renault-­‐goer-­‐noget-­‐ved-­‐

musikken-­‐762488

Renault gør noget ved musikken

2012-­‐05-­‐15 09:59

Athelas New Music Festival er navnet på en klassisk dansk - fransk musik festival, der finder

sted i København fra den 18. til den 25. maj. Renault spiller en hovedrolle i eventet.

Åbningshøjtideligheden indbefatter nemlig et specielt komponeret værk for ni Renault’er

kaldet Poéme Automobile.

Østerfælled Torv på Østerbro i København lægger grund til en begivenhed af de mere

spektakulære. Det sker, når den internationalt anerkendte musikfestival Athelas New Music

Festival, fra den 18.- 25. maj sætter fokus på fransk og dansk musik på teatret og spillestedet

Republique.

Med Hans Kongelige Højhed Prins Henrik som protektor præsenterer festivalen i år de fremmeste

udøvere og skabere indenfor ny fransk og dansk musik. Med 25 unikke events på otte dage


præsenterer Athelas det ypperste inden for samtidsmusik, og byder op til samspil med de

beslægtede kunstarter teater, litteratur, dans og performance. Men det hele begynder den 18. maj.

Mandag den 18 maj. kl. 18.30 vil torvet foran Republique være klædt i Renault. Hele ni Renault

biler ”dirigeres” af den danske komponist Pierre Dørge and his New Jungle Orchestra, der i dagens

anledning er omdøbt til the Renault Orcestra. Værket som Pierre Dørge har komponeret og som

bruger lyde fra bilerne hedder “Poème automobile”. Som Pierre Dørge siger: ” Hvad er mere fransk

end franske biler.

Hos Renault er direktør Henrik Bang begejstret ved tanken om at præsentere bilerne på en helt ny

og utraditionel måde.

” Vi er naturligvis beæret over, at netop Renault og vores biler er kernen i det helt nyskrevne værk

fra Pierre Dørge, og jeg tror der venter publikum en nyskabende oplevelse. Jeg glæder mig i hvert

tilfælde til at se og høre hvad Pierre Dørge har komponeret og synes naturligvis det er ret fantastisk,

at orkestret i dagens anledning er blevet døbt Renault Orcestra”, siger Henrik Bang.

Læs mere om festivalen og se hele programmet på anmf.dk


http://kukua.dk/2012/05/17/host-guest-ghost5-silence-sound-soup

Host Guest Ghost#5 – Silence, Sounds & Soup

Udgivet den 17/05/2012 af Host Guest Ghost

Silence, Sounds & Soup

Har du mod på en anderledes søndag eftermiddag, er DANSEhallerne den 20. maj det rigtige sted at

gå hen:

Kl. 14, 15 & 16 arrengerer den anerkendte pianist, Rolf Hind en fælles meditation og serverer

champignonsuppe, som publikum spiser sammen i stilhed. Siden er der fælles opvask til tonerne af

John Cage og et nykomponeret stykke af Rolf Hind’s nye opera, der udspiller sig i et indisk silent

retreat. Musikken opføres live af Rolf Hind, Zoe Martley og percussionister fra Konservatoriet i

samspil med en meditationslærer og en række skuespillere – og publikum, selvfølgelig.

Program for Host Guest Ghost # 5:

Artistic Event & Soup / Søndag d. 20. maj kl. 14, 15 og 16

Varighed: 45 min. Max: 60 personer pr. event.

Sted: DANSEhallerne.

Fri éntre og gratis suppe.

Suppen komponeres af Rolf Hind og kokken Mauro Carinci Cara fra Café og Bistro Elefanten i

DANSEhallerne.

OBS: Den første del af eventen foregår i stilhed, hvilket publikum bedes respektere.

Art Talk / Mandag d. 21. maj kl. 22 – 22.30

Musik, meditation og perception.


Sted: Athelas New Music Festival, Teater REPUBLIQUE.

Fri éntre.

OBS: Koncert med Rolf Hind før Art Talk kl. 21. Billetter rekvireres via www.anmf.dk.

Hvad er Host Guest Ghost?

Sammen med seks partnere fra forskellige kunstmiljøer i Danmark inviterer DANSEhallerne i løbet

af 2011-12 seks internationale kunstnere på to ugers gæsteophold i København. Det er nu femte

gang vi afholder Host Guest Ghost, gæsten er Rolf Hind og partneren/medværten er Athleas New

Music Festival.

Host = Athelas New Music Festival og DANSEhallerne

Guest = Rolf Hind, komponist og pianist

Ghost = Alt det, kunstnerne og publikum opdager i mødet med hinanden


http://www.institutfrancais.dk/fr/koncert/nouvelle-­‐musique-­‐francaise-­‐et-­‐danoise-­‐dans-­‐le-­‐

cadre-­‐dathelas-­‐new-­‐music-­‐festival-­‐2012/

En 2012 le thème de Athelas New music Festival sera la nouvelle musique française et danoise.

Sous le haut patronage du Prince Consort le festival présentera les meilleurs musiciens et

compositeurs de musique française et danoise.

Cette année l’anniversaire de 150 ans de Claude Debussy sera fêté partout dans le monde. A cette

occasion le festival propose des concerts avec des compositeurs contemporains qui sont influencés

par ce grand maître.


http://www.norge.dk/News_and_events/Kultur1/music/Athelas-New-Music-Festival/

May

18 May-25

Dato: 18 mai 2012 18:30 - 25 mai 2012

Sted: København Kategori(er): Festival

Athelas New Music Festival

Dansk og fransk musikkfestival med fokus på samtidsmusikk inntar København. Fra Norge

kommer blant annet Cikada Trio og Stavanger Symfoniorkester.

Athelas New Music Festival 2012 setter fokus på dansk og fransk musik med utsving til litteratur,

dans, teater og performance. Formidlet av verdensberømte ensembler, solister, skuespillere,

dansere og mye mer. Åtte dager og 25 events med manifestasjoner og refleksjoner over dansk og

fransk kunst med musikken som bærende element.

I 2012 er det 150 år siden Claude Debussy ble født. Med dette jubileet som anledning feirer

festivalen klangens mester Debussy og formidler hans musikk med moderne komponister.

Fra Norge kommer Stavanger symfoniorkester, Norges ledende samtidsmusikk-ensemble Cikada

Trio, violinisten Peter Herresthal og komponisten Eyvind Gulbrandsen.

Festivalen finner sted på teateret Republique i København fra 18. - 25. mai.

Konserten støttes av ambassaden. Se mer på festivalens hjemmeside.


http://presseinitiativet.um.dk/en/events/event-­‐calendar/eventdisplaypage/?eventID={51073335-­‐2453-­‐4031-­‐

9ECE-­‐A37C46CDCF90}

Athelas New Music Festival

Title

Athelas New Music Festival

Category

Culture

Location

Copenhagen

Start Date

18.05.2012

End date

25.05.2012

In 2012 new French and Danish music will be the main theme of ANMF. Under the Patronage of

the Prince Consort of Denmark the festival will present the finest performers and creators of French

and Danish music.

2012 also marks the year of Claude Debussy's 150th anniversary. On the background of this

occasion, the festival honours this master of sound by putting his music into perspective with

composers of our time who have been deeply inspired by Debussy.

French and Danish music have for a long time been in correspondence and sources for mutual

inspiration. Debussy's interest for sounds has been taken over by the group of composers called

'spectral composers' who examine the spectres of music and their possibilities.

Girard Grisey and Tristan Murail – two important figures in the French spectral music - felt deeply

inspired by the art of Per Nørgård, which is why the festival also offers music by the Danish nestor

who turns 80 in 2012. Furthermore the festival presents music by composers such as Philippe Hurel,

Pierre Boulez, Tristan Murail, Philippe Manoury, Pelle Gudmundsen-Holmgreen and Niels Rosing-

Schow.

Be amazed by a rich programme that puts Danish and French music in a mutual perspective with

highly profiled as well as upcoming ensembles, soloists, performers and composers.

See more at www.anmf.dk/en


http://www.snyk.dk/nyheder/renault-med-poetisk-lyd

SNYK.dk - 16.05.12 – skrevet af Christian Hildebrandt

Bilen er et ikon på fortællingen om det tyvende århundredes vestlige kultur. Og siger vi "franske

biler", siger du nok "elegance, frækhed, fantasi og futurisme". Så vil vi gerne høre fortællingen om

franske biler, og 18. maj bliver den fortælling til musik.

Athelas New Music Festival åbner årets franske tema med intet mindre end Pierre Dørges ”Renault

Orchestra” i værket Poème Automobile, et automobil lyd-digt der afslører hidtil uopdaget

musikalsk potentiale hos den franske bil Renault. Koncerten er for øvrigt arrangeret i samarbejde

med Renault Danmark.

Oplev Poème Automobile med Pierre Dørges Renault Orchestra 18. maj kl. 18.30 på Østerfælled

Torv, København Ø

.. og hvis I ikke har hørt om "Renault Orchestra" før, så er det såmænd gode gamle New Jungle

Orchestra, som er omdøbt til lejligheden. Dyt!


http://www.snyk.dk/nyheder/vildskab-og-struktur

SNYK.dk - 21.05.12 – skrevet af Christian Hildebrandt

Athelas-cellisten Toke Møldrup kaster sig ud i en tour de force med Philippe Hurels komposition

'D’un trait', et værk der med komponistens egne ord ”befinder sig midt imellem tal og drama,

mellem vildskab og struktur”.

Efter Møldrups franske fyrværkeri er der dans med Dansk Danseteater, som præsenterer Tim

Rushtons Chamber Dance til musik af lettiske Peteris Vasks. Det hele på ANMF’s Festivalscene

onsdag aften fra kl. 19.


http://www.snyk.dk/nyheder/n%C3%B8rg%C3%A5rd-bliver-fejret-med-reception-p%C3%A5-athelas-newmusic-festival-under-fes

SNYK.dk - 22.05.12- skrevet af Christian Hildebrandt

Per Nørgård bliver fejret med reception på Athelas New Music Festival. Under festivalen

kan man desuden høre Nørgårds violinkoncert Borderlines (25. maj kl. 19:

http://anmf.dk/festivalprogram/den-danske-forbindelse/) og hans cellokoncert Momentum

(24. maj kl. 19). SNYK har bedt komponisten Svend Hvidtfelt Nielsen om at lave et

portrætinterview af sin berømte kollega. Læs interviewet her:

http://www.snyk.dk/nyheder/om-symfoniers-vibrationer-og-klang-%E2%80%93uddrag-af-en-samtale-med-n%C3%B8rg%C3%A5rd


http://www.musicsyntax.com/?p=391

Athelas New Music Festival og Debussy

Athelas New Music Festival er i gang i disse dage, fra d. 18.- 25. maj på Republique (Københavns

nye teater). Se mere her: http://anmf.dk

På festivalen bliver der spillet ny dansk og fransk kompositionsmusik. På festivalens side står der:

“ I 2012 er det 150 år siden, Claude Debussy blev født. Med dette jubilæum som ydre anledning

fejrer festivalen klangens mester Debussy og formidler hans musik sammen med vor egen tids

komponister, der står i gæld til Debussy. “ Kilde: http://anmf.dk/om-festivalen/2012/tema/

Debussy (1862-1918) var en fransk komponist, der hovedsagelig er kendt for sin klavermusik og

musik til orkester. Et af de mest kendte stykker han har skrevet er ‘Claire de Lune’.

Dette smukke stykke musik har også fundet vej til ny populærkultur, da det blev brugt

som soundtrack til den første Twilight film.

Lyt til ‘Clair de Lune’ her:

http://www.youtube.com/watch?v=CvFH_6DNRCY&feature=list_related&playnext=1&list=AL94

UKMTqg-9BeZ-zZZdfoZFRkRMmxEUs4

Post Published: 24 May 2012

Author: Rasmus C

Found in section: Musik


http://www.worldconcerthall.com/en/schedule/two_concerts_from_copenhagen/3568/

25th May

Concert will begin at 17:00 hours GMT

Two concerts from Copenhagen with the Stavanger Symphony and the JACK

Quartet

Live stream

Concerts from the Athelas New Music Festival 2012.

FIRST CONCERT:

Peter Herresthal, violin, and the Stavanger Symphony Orchestra conducted by Andrew Manze perform:

DOWLAND arr Manze: Pavan: Lachrimae Antiquae/ Pavan: Semper Dowland Semper Dolens.

NORGARD: Borderlines – Violin Concerto No. 2.

NIELSEN: Little Suite for Strings Op. 1.

BUXTEHUDE arr Manze: Klaglied.

SECOND CONCERT:

The JACK Quartet performs:

HOLMEN: Intend.

GAUSSIN: Chakra.

DURAND: String Quartet.

STEEN-ANDERSEN: String Quartet #2 – for strings with prepared and amplified bows – commissioned by Athelas

New Music Festival and Wittener Tage für neue Kammermusik with the support of Statens Kunstfond – first

performance.

XENAKIS: Tétras.

More magazines by this user
Similar magazines